ØKU-19-05-2015 - Bilag 08.01 Kommisorium benchmark

Kommissorium: Benchmark analyse
- Beskæftigelsesområdet
Jf. budgetproceduren for budget 2015 og Økonomiudvalgets
beslutning den 22.04.2014, skal der udarbejdes årlige
benchmarking analyser (turnus) i Svendborg kommune.
Beskæftigelsesområdet er udvalgt, som det ene ud af to områder,
til benchmarkanalyse i forbindelse med budget 2016.
18.03.2015
Økonomi og Udbud
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Udarbejdet af:
mikkel.nasvang
@svendborg.dk
Tlf.: 62 23 32 01
Baggrund og problematikken for indeværende benchmark:
”Med den nye refusionsmodel på beskæftigelsesområdet drejes fokus fra at handle om
aktiveringsgraden af forskellige målgrupper og anvendelsen af bestemte redskaber i
indsatsen til fremover mere entydigt at være rettet mod resultater og effekter. Derfor vil
det være en fordel for kommunerne så hurtigt som muligt i 2015 at arbejde med at tilpasse
strategien for beskæftigelsesindsatsen, så strategien i endnu højere grad understøtter og
sigter på den bedst mulige resultatopnåelse.
Samtidigt skal det overvejes, hvor der er behov for at ændre den nuværende
indsatsstrategi. Dvs. hvor kan kommunen identificere sammenhænge mellem indsats og
resultater, og om det nuværende omfang af den virksomhedsrettede indsats, vejledning og
opkvalificering og mentor stadig vil være det rette i 2016.” (Kilde: KL 2015)
Formålet med benchmarken:
1) at belyse hvordan og med hvilke resultater Svendborg anvender
beskæftigelsesorienterede aktiviteter set i forhold til sammenlignelige
kommuner, og herved få indblik i eventuelle forbedringspotentialer og
prioriteringsmuligheder.
2) at skabe grundlag for at beskæftigelsesområdet i Svendborg hurtigt kan geares
korrekt til den nye refusionsreform og de nye forhold. Herudover ønskes det at
vi opnår den nødvendige indsigt i de muligheder og udfordringer som reformen
stiller til kommunen i forhold til økonomi, processer og kvalitet.
Det er ikke formålet med benchmarken:
-
At afdække processerne på beskæftigelsesområdet, men at skabe grundlag
for det videre arbejde hermed.
At foretage en gennemgribende sammenligning af kommunernes
driftsudgifter på området, hvor registreringspraksis og konteringspraksis
belyses.
Side 1 af 3
Mål/succeskriterier for analysen på Beskæftigelsesområdet:
Der søges, på baggrund af de kommunale sammenligninger, en overordnet
kortlægning af aktivitetsmængder og udgifter indeholdt i kommunens
beskæftigelsesindsatser. Det skal beskrives, på hvilke områder vi umiddelbart afviger
og grundene hertil.
Benchmarken skal skabe baggrund for refleksion, mulige prioriteringer, og være en
støtte og inspiration til det videre arbejde med følgende spørgsmål i den videre
implementering af refusionsreformen. Sammenligningen og kortlægningen er således
et middel til senere at kunne afdække følgende:
a. Har vi det rette aktiveringsomfang/indsats?
b. Har vi den rette anvendelse og sammensætning af redskaberne i
indsatsen?
c. Er timingen af indsatsen rigtig?
d. Er resultatskabelsen tilstrækkelig?
e. Hvilke alternativer har vi til den nuværende indsats?
f. Har medarbejderne og ledere tilstrækkelige kompetencer til at bære den
nye strategi for indsatsen igennem?
(Kilde: M-Ploy 2015)
Afgrænsning af analysen:
Det er vigtigt, at få afgrænset opgaven og ambitionsniveauet. Der afgrænses i forhold
til hvordan selve benchmarken foretages og dens fokus. Det er ikke muligt at opstille
et nyt netværk med de kommuner vi ønsker at sammenligne med grundet tiden.
Benchmarken beror således på antal og økonomi trukket fra centrale databaser og
egne systemer.
Områdeafgrænsning:
For følgende ydelsesgrupper: A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og
sygedagpenge, vil nedenstående elementer blive afdækket:
 sagernes placering på den nye refusionstrappe
 udvikling i antal borgere der modtager den enkelte ydelse
 økonomiske nøgletal for de aktive indsatser/tilbud borgerne modtager
Der ses på regnskabstal og mængder i benchmarken. Der vil ikke, grundet tiden,
kunne bechmarkes på procesniveauet kommunerne imellem.
Sammenligningskommuner:
Der vil i benchmarken blive fokuseret på sammenlignelige kommuner. Disse vælges ud
fra at have det samme udgiftsniveau- og behov som Svendborg. Datakilder til disse
kommuner er blandt andet ECO analyse, Jobindsats og KL.
Sammenligningen skal belyse og perspektivere vores løsningsmodeller på området og
gerne identificere forklaringskompetente faktorer for eventuelle forskelle i forhold til
sammenligningskommunerne.
Side 2 af 3
Analysen skal kunne danne grundlag for en politisk drøftelse (drøftelse i direktionen
først), herunder tilvejebringelse af beslutnings- og inspirationsgrundlag for eventuelle
alternativer og prioriteringer, samt det videre arbejde med refusionsreformen.
Styring & proces/ tidsplan:
April
Maj - juni
August
Kommisorieoplæg
til direktionen
(første
behandling).
Køreplan og
opgave/ansvarsfordeling
Analyseplan
færdiggjort.og
omfang, samt
Styregruppens
udspecificering
godkendelse
af
og
af indhold
kommisorie
sammenligninger
og køreplan.
færdigt.
Overordnet
benchmark på
nøgletal
færdigt.
Analyse,
fortolkning og
forklaringer
færdigt.
Samlet
rapport
Afrapportering.
færdig.
direktion? af
Godkendelse
styregruppe.
Direktion =>
fagudvalg
Organisering/deltagere:
Styregruppe: Hanne Michaelsen, Jens Otto Kroman
Arbejdsgruppe: Jesper Kremmer, Mikkel Næsvang, Anja Conny Jørgensen
Deltagere: Karsten Effe Jespersen, Kim Mose Thygesen
Side 3 af 3