Grønne idéer i åbent Forum
NR. 391 · 28. ÅRGANG · 23. OKTOBER 2015 DAGENSBYGGERI.DK Grønne idéer i åbent Forum 4 Byggeri'16 tegner godt 23 18 22 BIG bag Norsk bro Aalborg får Skills igen TAGPAP I TRYGGE HÆNDER Læs mere på plusgaranti.dk 2 23. OKTOBER 2015 ERHVERV & POLITIK Aarsleff har givet fondsbørsen meddelelse om, at Aarhus-entreprenøren overtager fynske Hansson & Knudsen. Foto: Aarsleff. Aarsleff overtager Hansson & Knudsen Per Aarsleff A/S med base i Aarhus opkøber Hansson & Knudsen, der er hjemmehørende i Odense. Af Kristian Troelsen Per Aarsleff A/S har indgået aftale om at overtage alle aktierne i bygge- og anlægsfi rmaet Hansson & Knudsen A/S i Odense. Overtagelsen omfatter Hansson & Knudsen A/S med datterselskaberne Håndværkergården A/S i Odense, PHByg Faaborg A/S og Johan C. Nielsen A/S i Sønderborg. Det oplyser Per Aarsleff A/S i en fondsbørsmeddelelse. Hansson & Knudsen udfører nybyggeri, renovering og bygningsvedligeholdelse primært på Fyn, i Trekantområdet og i Sønderjylland. Hansson & Knudsen er i vækst og omsatte i 2014 for i alt 742 millioner kroner og beskæftigede 419 medarbejdere. Resultatet var 32 millioner kroner før skat. Gennem de seneste år har Hansson & Knudsen haft stigende aktivitet inden for boligrenovering med større kontrakter i Odense, Fredericia, Aarhus, Aabenraa og Korsør. Ledelsen fortsætter Adm. direktør i Hansson & Knudsen, Povl Christensen, fortsætter sammen med den øvrige ledelse i det nye ejerskab. Det er hensigten, at Hansson & Knudsen skal fortsætte sine aktiviteter fra sin egen adresse, og at fi rmaets særlige kompetencer inden for byggeri skal videreudvikle sig som et selskab i Aarsleff-koncernen. Aarsleff har i forvejen byggerelaterede aktiviteter på Sjælland og arbejder med landsdækkende bygningsinstallationer gennem dattervirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S. - Vi er glade for at blive en del af Aarsleff-koncernen med de muligheder, der opstår for at fastholde og videreudvikle den positive udvikling, Hansson & Knudsen har gennemgået i de senere år. Selskabets ledelse ser meget positivt på den nye ejerstruktur, siger adm. direktør Povl Christensen. Overtagelsen forudsætter konkurrencemyndighedernes godkendelse. Tema i dette nummer Skruede stålpæle • Enkel • Hurtig • Vibrationsfri Building Green messen Har du brug for efterfundering eller et nyt fundament? - Så kontakt os. ScrewFast Skruepæle - fundering og stabilisering +45 70 20 33 01 info@uretek.dk www.uretek.dk Building Green har efterhånden etableret sig som landets ultimative mødeplads for grønne tanker inden for byggeriet. Her er der både mulighed for at se de udstillende virksomheders koncepter og produkter - ligesom der også er et væld af konferencer med tidsrelevante indlæg. Et af årets hovednavne er Tine Hegli fra den norske arkitekt-gigant Snøhetta, som står bag flere prisvindende byggerier, hvor bæredygtighed har været tænkt ind i projekterne - blandt andet Oslos Opera. Velkommen til building green Danmarks vigtigste event inden for bæredygtige og energieffektive bygninger er en enestående mulighed for at høre nyeste viden, skabe samarbejdspartnere og få indblik i seneste løsninger. BUILDING GREEN CONNECTIONS via building green Connections kan du booke møder med nye forretningspartnere og kunder. building green Connections er et fælles forum for beslutningstagere, building green er et attraktivt mødested for udbydere og branchefolk inden for energieffektivt og både udstillingen og programmet bæredygtigt byggeri, hvor du har mulighed for at præsentere, byggebranchen. er igen i år udvidet, og intentionen er fortsat, diskutere, udvikle og udbyde nye projekter og idéer. Det at building green skal styrke muligheden for at udnytte det kæmpe vækstpotentiale, der ligger i den eneste du skal gøre er at registrere din virksomhed, og voksende nationale og internationale efterspørgsel efter herefter kan du booke dine møder. Det er gratis, klimavenlige byggematerialer og løsninger. tilmeld dig på vil du deltage på building green, opleve flere end 115 talere, www.buildinggreen.eu 25 seminarerækker, alle udstillerne og netværksmulighederne, er det en fordel, at du tilmelder dig på forhånd. Det er naturligvis også muligt at tilmelde sig på dagene i forum, men køen kan være lang– husk derfor at forhåndsregistrere dig på www.buildinggreen.eu vi glæder os til at se dig! Danmarks vigtigste fagmesse for bæreDygtige og energieffektive bygninger 28. & 29. oktober 2015 | forUm | københavn | www.buildinggreen.eu 4 ERHVERV & POLITIK 23. OKTOBER 2015 Snart udsolgt til Byggeri'16 Danske Byggecentre ser med tilfredshed frem til den store messe i Fredericia til marts. Af Torben Jastram Brancheforeningen Danske Byggecentre er for 17. gang på godt 30 år tæt på at kunne melde udsolgt på alle udstillerpladser allerede nu i oktober til byggerimessen BYGGERI'16 til marts. - Der er sket og sker fortsat en hastig udvikling med digital kommunikation, videokonferencer, sociale medier og meget andet godt, der bringer folk sammen på nye måder. Også i byggebranchen. Men det har fortsat høj værdi for både besøgende og udstillere at mødes personligt. Det kan vi se på både vores tilfredshedsmålinger og på vores konstant høje besøgstal, siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, der arrangerer BYGGERI'16. Og med 250 udstillere på plads allerede nu til messen, der først slår dørene op i Messe C, Fredericia i begyndelsen af marts, tyder det på, at Palle Thomsen har ret. - Der er kun lidt plads tilbage til flere udstillere, og de over 400 byggecentre over hele landet, der står bag messen, sørger igen for, at busser proppet med håndværkere og folk fra byggeriet kommer til Fredericia. I øvrigt sammen med et større opbud af besøgende fra både Sverige og Norge. Det er årets store begivenhed i den skandinaviske byggebranche, forklarer Palle Thomsen. Ekstremt tilfredse Dermed trodser byggebranchen på 30. år de mange andre muligheder, der gennem årene er kommet til, for at erstatte det personlige møde. - Vi oplever en meget, meget høj tilfredshedsgrad med messen blandt de besøgende og udstillerne, siger Palle Thomsen. Over 90 procent af de besøgende svarede i 2014 i evalueringen af den sidste byggerimesse, at de er tilfredse med messens forløb, og 96 procent vægter den personlige dialog med udstillerne højt. Samtidig er ni ud af ti udstillere tilfredse eller meget tilfredse med antallet af besøgende og 87 procent af dem mener, at byggerimessen er væsentlig i deres profi lering over for kunder. 400.000 besøgende Byggerimessen blev afholdt første gang i 1985 og siden har antallet af besøgende ligget stabilt mellem 25.000 og 30.000. Og selv for den allermest aktive udstiller eller de største byggecen- tre er det svært at få så mange potentielle kunder ind i butikken på fi re dage. Udstillerne på messen tæller alle typer af leverandører til byggeriet. Lige fra internationale koncerner som Velux til mindre producenter af specialudstyr. Mens de besøgende tæller håndværkere, ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer m.fl. - Det er en begivenhed, byggebranchen ser frem til. Med masser af netværk, nye løsninger og produkter, god mad, overrækkelse af Klimaprisen, Energiprisen og Miljøprisen og muligheden for både at være afsted med kollegerne og møde samarbejdspartnere under kombinerede faglige og sociale former, siger Palle Thomsen. Messen foregår i dagene 1. til 4. marts 2016 i Messe C i Fredericia. Til marts er der Byggeri’16 i Messe C i Fredericia. Arkivfoto: Kim Ebbesen. ERHVERV & POLITIK 5 23. OKTOBER 2015 Energieffektiviseringer skal ifølge Dansk Byggeri også tænkes ind i den energikommission, som regeringsgrundlaget omtaler. Foto: Colourbox. Energikommission skal handle om andet end VE Dansk Byggeri opfordrer energiministeren til at sikre et bredt kommissorium for en kommende Energikommission. Af Dan Bjerring Dansk Byggeri har rettet henvendelse til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) for at påpege vigtigheden af at inddrage energieffektivisering i arbejdet i den Energikommission, som regeringsgrundlaget omtaler. Energikommissionen skal komme med bud på mål og virkemidler for energipolitikken i perioden 2020 til 2030, ligesom den skal komme med input til, hvordan Danmark på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde kan leve op til sine internationale forpligtelser på energi- og klimaområdet. Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri peger blandt andet på, at dansk energipolitik i høj grad har været fokuseret på vedvarende energi og dermed forsyningsvinklen. Men han understreger, at skal den grønne omstilling være omkostningseffektiv, skal der nødvendigvis også fokuseres på forbrugssiden og dermed energieffektivisering, fordi bygninger står for næsten 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Pas nu på - Den billigste energi er den energi, der ikke bliver brugt, konstaterer Michael H. Nielsen og fortsætter: - Den nye regering har sendt en række signaler om, at den ikke er helt så ambitiøs, hvad angår den grønne omstilling, som den tidligere regering. Det er vi i Dansk Byggeri en smule bekymrede for. De investeringer, der skal foretages i den grønne omstilling, er langsigtede, både hvad angår bygningsmassen og energiforsyningen. Derfor skal man passe på med at justere på den langsigtede strategi, hvis man vil være fri for fossile brændsler i 2050. En Energikommission bør stå på to ben både på energiproduktionen og på energibesparelser. Der håber jeg bestemt, at ministeren lytter til vores råd, siger Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri. Business case Han understreger, at energispare- indsatsen i den private boligmasse skal ske i forbindelse med andre renoveringer, hvor energioptimering indtænkes som en integreret del af løsningen: - Det er i den forbindelse, vi får de billige energiforbedringer. Hvis vi isoleret set kun vil forbedre vores boliger for at nedsætte energiforbruget, er det en dårlig business case. Derimod er det en god forretning, hvis vi vil gøre vore boliger mere tidssvarende og samtidig tænker energien ind i løsningen. Det sker i et vist omfang allerede i dag, men vi udnytter ikke potentialet i fuldt omfang, slutter Michael H. Nielsen, der trods lave energipriser i dag forudser, at de om en årrække er høje igen. 6 23. OKTOBER 2015 ERHVERV & POLITIK AT-fyringer giver færre tilsyn Regeringens finanslovsforslag fører til, at Arbejdstilsynet mister vigtige bevillinger. Det betyder fyringer og dermed færre tilsyn med byggepladserne og en formindsket indsats mod social dumping. Af Torben Jastram Konstruktørforeningen er ikke begejstret over regeringens fi nanslovsforslag om at afsætte færre midler til Arbejdstilsynet. "Er du bygningskonstruktør, eller har du din daglige gang på en byggeplads, skal du måske passe lidt bedre på dig selv fremover. Du vil nemlig ikke kunne forvente den samme høje standard i arbejdsmiljøet, som der er mange steder i dag. I hvert fald hvis regeringen får trumfet det nye fi nanslovsforslag igennem. Forslaget betyder nemlig, at Arbejdstilsynet (AT) skal spare 77 mio. kr. over de næste to år," skriver Konstruktørforeningen i en pressemeddelelse. Ifølge en mail, som AT's direktør Peter Vesterheden har sendt til alle medarbejderne, betyder besparelserne, at organisationen kommer til at fyre cirka 140 medarbejdere, hvilket svarer til hver femte medarbejder. Det vil få konsekvenser for både arbejdsmiljøet og indsatsen mod social dumping. Færre tilsyn på pladserne Der er cirka 20 bygningskonstruktører ansat i AT, som typisk fører tilsyn med byggepladserne. Hvis nogle af disse bliver fyret, vil det ifølge bygningskonstruktør Gitte Sibbern, som er ansat som bygningskonstruktør i Arbejdstilsynet, utvivlsomt føre til færre tilsyn på byggepladserne og færre dialoger med bygherrerne om, hvad det er, deres ansvar for arbejdsmiljøet er. - En af de ting, der har gjort en stor forskel for at mindske nedslidning og arbejdsulykker, er især AT's indsats med at hjælpe bygherrerne til at tænke arbejdsmiljøet ind allerede i projekteringen. Vi sætter bygherrerne ind i, hvordan de griber ansvaret an i de forskellige faser af byggeriet og gennemgår bagefter det hele med dem på en af deres egne byggepladser. Når den indsats ryger, vil nogle ting gå tilbage til før - ikke mindst fordi, der er mange, vi skulle have nået ud til i 2016, siger hun. Hun bakkes op af Konstruktørforeningens formand Gert Johansen, der er med i BAR-BA (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg) og arbejder for at mindske antallet af ulykker i byggeriet. - Det er jo næsten som et slag i maven på alle de gode folk i AT, i BAR-BA og i de mange virksomheder rundt omkring, der arbejder for at fremme et godt arbejdsmiljø Om AT Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsmiljøloven sætter den overordnede ramme for Arbejdstilsynets virke. Heraf følger, at det er virksomhedernes ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene på virksomhederne er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet skal som én blandt flere aktører på arbejdsmiljøområdet bidrage til, at ansvaret varetages af virksomhederne. For Arbejdstilsynets vedkommende sker det ved, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomheder, udarbejder regler samt vejleder om arbejdsmiljø. Konstruktørforeningens formand Gert Johansen. Foto: Nicolai Perjesi. - uden ulykker. AT er jo en enormt vigtig spiller i dette arbejde, og amputerer man dem, er det jo nærmest som en bombe under byggeriets arbejdsmiljø, der givetvis vil føre til flere ulykker. Jeg frygter, at handleplanen 'Knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker', der skal bidrage til en langsigtet og styrket forebyggende indsats i bygge- og anlægsbranchen, falder til jorden med et brag. De landvindinger, byggebranchen og AT har opnået i samarbejde, vil gå tabt med et farligere arbejdsmiljø til følge. De planlagte besparelser på 77 mio. kr. kan meget hurtigt blive spist op af blot nogle få alvorlige arbejdsulykker. Det er spareplaner, der på ingen måde er styret af sund fornuft. Det er en ommer, fastslår formanden. Mindsket indsats Fyringerne vil også påvirke indsatsen mod social dumping. AT er de eneste, der har mulighed for at gå ind på en byggeplads og kontrollere arbejds- og opholdstilladelsen hos medarbejderne på pladsen. - Bevillingen mod social dumping ryger også. AT har en speciel tilsynsgruppe, der overvåger alle brancher - ikke kun byggebranchen. Men når deres bevilling også ryger, kan vi ikke fremover holde et lige så skarpt øje med dem, der overtræder loven, forklarer Gitte Sibbern. Om det siger Gert Johansen: - Jeg bliver næsten helt træt. Opretholder man ikke kampen mod social dumping, vil det jo give virksomheder, der ikke har helt rent mel i posen, frit lejde. Konsekvensen kan blive byggeri af ekstremt dårlig kvalitet, som ikke lever op til de standarder, vi ellers har for byggeri i Danmark, og det gælder både kvaliteten af byggeriet, men i sandhed også sikkerheden på pladsen - det kaldes vist et dobbelt dip. Jeg håber bestemt, at regeringen vil tænke sig om igen, eller at støttepartierne siger et rungende nej til forslaget. ERHVERV & POLITIK 7 23. OKTOBER 2015 Regeringen sløjfer krav om nøgletal Reglerne for nøgletalssystemet i alment og statsligt byggeri ophæves fra 1. november 2015. Af Kristian Troelsen Kravet om at bruge nøgletalssystemet for det almene og statslige byggeri har ikke fungeret efter hensigten, viser en ny evaluering af systemet. Intentionerne med at synliggøre bygherrers, entreprenørers og rådgiveres præstationer og kompetencer har ikke som forventet bidraget til at øge kvaliteten og effektiviteten i byggeriet. Derfor ophæver transport- og bygningsministeren samt udlændinge, integrations- og boligministeren reglerne fra 1. november 2015. - Vi skal ikke have regler for reglernes skyld. Tværtimod skal vi gøre det lettere for byggeriets parter, når der skal bygges almene boliger og statsbyggerier. Derfor ophæver vi kravene om nøgletal for disse byggerier. Fremover slipper virksom- hederne således for at bruge tid på at indhente data og indberette nøgletallene. Vi fjerner med andre ord nogle administrative byrder, så virksomhederne kan have fokus på deres kerneopgaver, udtaler transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt. Tal uden nytte Boligminister Inger Støjberg supplerer: - De almene og statslige bygherrer slipper fremover for at bruge tid og ressourcer på at indhente tal, som de ikke oplever at have nogen særlig nytte af. Når virksomheder og bygherrer ikke skal bruge tid på nøgletallene, øger det i sig selv produktiviteten. Regeringen vil fortsat have fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten i byggerierne, ikke mindst af hensyn til brugerne af Nøgletalssystemet for det almene og statslige byggeri har ikke fungeret efter hensigten, viser en ny evaluering af systemet. Derfor er det fortid med virkning fra 1. november i år. Foto: Colourbox. statslige bygninger og beboerne i almene boliger. Ophævelsen af bekendtgørelserne om nøgletal i det almene og det statslige byggeri sker samtidigt 1. november 2015. For byggerier, der er udbudt eller udbydes inden den dag, gælder de nuværende regler fortsat, så indgåede aftaler om evalueringer overholdes. 50% NY LOFTTRAPPE SERIE - når pris og kvalitet vægtes højt Bliv me dlem nu og få 50 % raba t på 2015 ENERGIFORUM DANMARK – landets stærkeste energinetværk 5 gode grunde til at blive medlem FRA VERDENS STØRSTE LOFTTRAPPE PRODUCENT • DOLLE CLICKFIX 26 & 36 LOFTTRAPPER TIL DEN PRISBEVIDSTE FORBRUGER Høj isoleringsevne i samme høje kvalitet, som ClickFIX serien • KOMPLET LOFTTRAPPESORTIMENT CLICKFIX De nye lofttrapper er i samme høje kvalitet som ClickFIX 56 og 76, men adskiller sig i forhold til isolering • INGEN KULDEBRO - BEDST ISOLERING Loftlemmen består af 100% højisolerende materiale, og dermed ingen træramme. Hele konstruktionen er testet af Teknologisk Institut - Klasse 4. Dolle Nordic A/S . www.dolle.dk 1 Du får et fagligt netværk 2 Viden- og erfaringsdeling 3 Tilbud om interessante og relevante arrangementer 4 Mulighed for at påvirke debat og myndigheder 5 Opdater din viden og udvid dit netværk www.energiforumdanmark.dk 8 BYGGERI & ARKITEKTUR 23. OKTOBER 2015 Byg-Erfa har tidligere på året advaret mod brugen af MgO-plader efter at have lavet laboratorieundersøgelser og besigtiget skadesramte bygninger. Foto: byg-erfa.dk. MgO-plader bliver en dyr affære Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt har sendt Folketinget en orientering om MgO-plader i det almene byggeri. Af Dan Bjerring I marts orienterede Byggeskadefonden (BSF) almene og kommunale bygherrer om, at der på flere byggerier og renoveringer er observeret problemer med opfugtning af vindspærrer fremstillet af plader, der indeholder magnesiumklorid og magnesiumoxid. Magnesiumoxid-plader anvendes som vindafskærmning af isoleringsmaterialet og sidder således inde i facaden på bygningen. Pladerne har især været markedsført siden begyndelsen af 2010 og har vundet stor udbredelse i hele byggeriet - ikke specielt det almene byggeri - fordi de er billigere og mere håndterbare end tilsvarende hidtil anvendte produkter. Fugtsugende - Men de har desværre også vist sig at være fugtsugende i vinterhalvåret, hvor den relative luftfugtighed er høj i et kystklima som i Danmark. BSF iværksatte øjeblikkeligt en omfattende kortlægning af problemets omfang. Kortlægningen på det almene boligbyggeri omfatter cirka 1250 byggesager, hvor pladerne kunne have været anvendt. En undersøgelse har afdækket, at pladerne er anvendt i cirka 80 sager. Det vurderes, at udskiftning af pladerne vil løbe op i cirka 800 millioner kroner. Der er dog stor usikkerhed om dette beløb, oplyser transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V). Han påpeger samtidig, at det ikke på nuværende tidspunkt er nøjagtigt at udgiftssætte eventuelle konsekvenser for BSF, men det skønnes, at udbedringsomkostningerne vil være på cirka 400 millioner kroner for de nybyggerier og renoveringer, der er omfattet af BSF. Bør udskiftes BSF oplyser til ministeriet, at den vurderer, at fonden har den fornødne likviditet til at kunne dække omkostningerne ved skaderne. De resterende udbedringsomkostnin- ger er ikke omfattet af BSF, og bygningsejerne må på anden vis søge udbedringen fi nansieret. - Det er endnu uafklaret, om ansvaret for udbedring af skaderne hviler på bygherren, entreprenøren, rådgiveren, importøren eller producenten (fabrikker i Kina). Der bliver truffet forholdsregler for at kunne ansvarliggøre de involverede parter i videst muligt omfang, forklarer Hans Chr. Schmidt. Kortlægningens hovedkonklusioner er blandt andet, at MgO-pladerne er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima, at de kan medføre skimmelvækst, og at de i de fleste tilfælde bør udskiftes. BYGGERI & ARKITEKTUR 9 23. OKTOBER 2015 Regeringen vil certificere teknisk byggesagsbehandling En certificeringsordning kan åbne for private aktører på området og dermed transparente og lavere priser. Af Dan Bjerring Den danske byggebranche har i årevis efterlyst mere smidig og hurtig byggesagsbehandling og har ikke mindst peget på, at det er komplet unødvendigt, at kommunerne individuelt udfører den tekniske byggesagsbehandling. Det fremgår imidlertid af regeringens lovkatalog, at den tekniske byggesagsbehandling skal certificeres, og at et byggeri af eksempelvis et parcelhus eller et alment byggeri ikke skal teknisk byggesagsbehandles for hver gang, det opføres, men kun én gang, der så skal gælde for hele landet. Det glæder ikke mindst i Dansk Byggeri. - Der ligger en række muligheder i at ensarte den tekniske byggesagsbehandling. Det giver dels effektiviseringsgevinster ved, at man ikke skal have behandlet samme byggeri i flere kommuner, og dels ved at vi bevæger os i en retning med standardisering af byggeriet, uden at det skal være "kedeligt byggeri". Kommunerne skal stadig have den lokalplanmæssige byggesagsbehandling, siger direktør Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri. - Skal man bygge i eksempelvis Hillerød Kommune, kan man vælge enten en anden kommune til den byggetekniske behandling eller en certificeret privat aktør. Der har været en masse træghed i at få ændret byggesagsbehandlingen. Men udviklingen har bevæget sig i retning af, at vi i stigende grad arbejder med certificeringsordninger, og at der er flere aktører på et marked med forskellige ydelser, siger Michael H. Nielsen videre. Transparente priser Tåbeligt krav fjernes Han forudser, at en certificeringsordning kan åbne for private aktører på området og dermed transparente og lavere priser, når man kan gå flere steder hen. Et andet initiativ i regeringens lovkatalog er fjernelse af byggeskadeforsikringskravet ved udlejningsejendomme, hvor en entreprenør eksempelvis selv udfører en renoveringsopgave på sin egen ejendom. - Det virker fuldstændig tåbeligt, at man som bygningsejer skal tvinges til at tegne en byggeskadeforsikring, hvis man eksempelvis vil ombygge en erhvervsejendom til udlejningsboliger. Det er en systemfejl, man nu vil rette op på. Det er en omkostning, der kun kan væltes over på dem, der skal betale huslejen. En byggeskadeforsikring koster typisk, for virksomheder der ikke bygger specielt meget, i størrelsesordenen 30.000-70.000 kroner. Det er dybest set en forsikring, de ikke har brug for, fordi de stadig ejer ejendommen, idet de fortsat lejer den ud, slutter Michael H. Nielsen. Regeringen vil certificere den tekniske byggesagsbehandling, så fx et parcelhus eller et alment byggeri kun skal sagsbehandles én gang, og denne behandling skal så gælde for hele landet. Foto: Colourbox. 10 23. OKTOBER 2015 BYGGERI & ARKITEKTUR Letbaner kan booste investeringslyst Kommende letbaner giver nye muligheder for ejendomsinvesteringer. Forbedret infrastruktur kan skabe nye bydele og forstadsområder, hvor det er attraktivt at bosætte sig og drive erhverv. Af Torben Jastram Letbaneplaner skaber nye muligheder for ejendomshandler. Det fortæller regionsdirektør for Midtjylland Søren Leth Pedersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, der via lokale erhvervscentre i hele landet følger markedet for erhvervsejendomme tæt. Både på kontor-, retail- og boligområdet kan letbanerne skabe fornyet interesse fra investorer og ejendomsudviklere, lyder det. Jager værdistigning Rapporter fra Miljøministeriet og Københavns Universitet peger på, at beliggenhed nær en station generelt udløser prisstigninger på op til otte procent på boliger og helt op til 40 procent på erhvervslejemål. Med de mange nye letbanestationer, giver det nye muligheder. Hos NCC Property Development bekræfter direktør Marius Møller, at letbanerne stimulerer interessen for ejendomsinvestering: - Effektiv infrastruktur er afgørende i forhold til adgangsmuligheder for medarbejdere og kunder. Samtidigt er det jo en klar forventning, at letbanen kommer til at danne grundlag for vækst og udvikling i hele området, siger Marius Møller. NCC har allerede opført nye ejendomme langs de kommende letbaner i både København og Aarhus. Marius Møller peger på, at letbanerne i provinsen og i Københavnsområdet er en del af den store urbanisering, der præger samfundet. - Letbanen kommer til at understøtte den udvikling og gør det muligt at placere sig centralt uden at skulle helt ind i City, siger han og fremhæver, at det både har betydning for boligudviklingen og for tiltrækningskraften på virksomheder. - Vores forretning er jo at skabe værdier for vores erhvervskunder ved at levere fysiske rammer på placeringer, der lever op til de krav, der er til den omliggende by og til infrastrukturen. Her opfatter vi letbanen som stærke salgsargumenter, siger Marius Møller. Flere projekter i gang I Aarhus glæder rådmand for teknik og miljø Kristian Würtz sig til de positive effekter, som letbanen giver. - Letbanen skaber grobund for at udnytte det fulde potentiale i byen, også i den eksisterende bygningsmasse. Her er det vores strategi - og vores klare forventning - at vi de kommende år vil se en markant udvikling af både boliger og erhvervsområder, både syd og nord for Aarhus, siger Kristian Würtz. Og lignende meldinger lyder fra både Odense og København. I Aalborg er der i øjeblikket skabt usikkerhed om finansieringen af den planlagte letbane i regeringens finanslovsforslag. - Vi har oplevet markant interesse for investering langs den vækstakse, som den planlagte letbane udgør. Vi er nået meget langt, og der arbejdes lige nu med flere meget konkrete projekter. Regeringens beslutning om at tage Aalborg Letbane af Finansloven skaber desværre meget stor usikkerhed blandt de mange interesserede investorer, siger stadsarkitekt i Aalborg Kommune, Peder Baltzer Nielsen. Toget kører nu Selvom de første passagerer først står af toget om nogle år, giver det allerede nu mening at overveje sine muligheder. Det forklarer regionsdirektør Søren Leth Pedersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech. - Tidsperspektivet i et ejendomsudviklingsprojekt vil typisk strække sig over to til fem år. Men eftersom letbanerne står færdige om få år, er tiden allerede nu moden for såvel udviklere som sælgere, der ønsker at udnytte den byudvikling, letbanerne repræsenterer, siger han og tilføjer: - I takt med at områderne udvikles til levende bymiljøer, vil tomme ejendomme eller grunde, som i dag genererer næsten ingen eller måske endda negativ indtjening, kunne omdannes til eksempelvis boliger med gevinst for både for ejeren og for en developer. Illustration: Ring 3 Letbane/Cenario. Letbaner på vej København, Ring 3: Cirka 27 km letbane med 27 stationer og et anlægsbudget på 5,3 mia. kroner. Forventet åbning i 2021. Langs med banen der forventes at løbe fra Nørrebro til Gladsaxe findes 11 kvadratkilometer til mulig byudvikling Aarhus: Cirka 112 kilometer letbane med mere end 50 stationer, inklusive omdannelse af eksisterende lokalbane (100 km. ) med et anlægsbudget på ca. 3,3 mia. kroner Forventet åbning 2017 Bliver Danmarks første letbane og kommer blandt andet til at betjene erhvervsområdet i Skejby samt den helt nye by 'Nye'. Odense: 14,4 kilometer letbane med 26 stationer og et anlægsbudget på 2,9 mia. kroner Forventet åbning i 2020 Skal blandt andet betjene nyt supersygehus og forventes at få et passagertal på cirka 10 mio. personer årligt. Aalborg: I Aalborg var der planlagt en letbane i 2020 med 12 kilometer letbane med cirka 24 stationer og et anlægsbudget på 2,5 mia. kroner. Letbanen er dog taget ud af regeringens finanslovsforslag, men flere partier bakker nu op om at få letbanen gennemført. BYGGERI & ARKITEKTUR ! VIGTIG INFORMATION OM VINdspæRRe! Den FRI-virksomhederne bruger i gennemsnit det tredobbelte på IT-investeringer på medarbejder som den øvrige del af byggebranchen. Foto: Colourbox. FRI-virksomheder investorer stort i digitalisering De rådgivende ingeniørvirksomheder satser entydigt på at øge byggeriets produktivitet gennem styrket digitalisering. Af Torben Jastram FRI-virksomhedernes investeringer i IT fortsætter med at stige, og de rådgivende ingeniørvirksomheder investerer tre gange så meget i IT og digitale løsninger som den øvrige bygge- og anlægssektor. Den rådgivende ingeniørbranche er den mest it-tunge branche inden for bygge- og anlægssektoren. Det viser FRI's seneste Videnopgørelse. De gennemsnitlige IT-investeringer for bygge- og anlægsvirksomheder lå ifølge Danmarks Statistik på 13.000 kr. pr. fuldtidsansat i 2013. I den rådgivende ingeniørbranche blev der i 2013 investeret 38.700 kr. pr. medarbejder. Det tal blev i 2014 øget til 40.000 kr. og svarer til en stigning på 3,4 procent på blot et år. - Det er særligt de større virksomheder, der investerer. Men selv de mindste virksomheder ligger på et niveau, der er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet for byggeog anlægsvirksomheder. Det understreger, at det i særlig grad er de rådgivende ingeniørvirksomheder, der sætter strøm til byggeriet gennem digitale værktøjer og modeller, absOlUT bEDsTE Løsning! ET fUNgErENDE Og TrygT Valg af vinDspærre Lige nu er der stor diskussion om kvaliteten af forskellige typer af vindspærre. Der findes en løsning! HUNTON VINDTETT™ er blevet gennemtestet af det nordiske klima i 50 år og er samtidig et miljøvenligt træprodukt, der er både diffusionsåbent og isolerende. siger Henrik Garver, administrerende direktør i FRI. Halv mia. om året FRI-virksomhederne investerede samlet 500 mio. kr. i IT og digitalisering i 2014. I 2013 lå investeringerne på et tilsvarende niveau: 490 mio. kr. - De digitale værktøjer er en nødvendig forudsætning for, at branchen kan styrke sin forretning og produktivitet. Men det er mindst lige så vigtigt, at rådgiverne bruger de digitale værktøjer til at skabe værdi gennem hele værdikæden, og det kan vi se at de gør. Populært sagt spiller rådgivervirksomhederne byggeriets øvrige virksomheder gode i forhold til værdiskabelse og produktivitet, gennem brugen af digitale værktøjer. Samtidig giver det kunderne inden for byggeri og anlæg en langt bedre beslutningsproces, fordi simuleringer, kollisionskontrol og forhold, der påvirker drift og vedligehold, kan skabes og ændres i rådgivernes modeller, inden de faktisk udføres på byggepladsen. Det skaber værdi, siger Henrik Garver. www.hunton.dk 12 23. OKTOBER 2015 BYGGERI & ARKITEKTUR Per Kortegaard, arkitekt m.a.a., lektor og underviser i BIM på Arkitektskolen Aarhus, forudser, at flere små tegnestuer vil bukke under eller gå sammen med større for at kunne byde ind på de større opgaver, der kræver BIM-aflevering. Foto: Jan Knudsen. Det Tekniske Fakultet, TEK, ved Syddansk Universitet i Odense har som facadeskærm en skal i perforeret fiberbeton med bagvedliggende solafskærmning og naturlig ventilation. Hele bygningen er udført som BIM-projektering. Foto: Jørgen True. Tid til forandring i arkitektbranchen BIM er i rivende udvikling, men hvor står den danske byggebranche, og hvor er den på vej hen? Af Jan Knudsen I dag er de store arkitektvirksomheder godt med på BIM-udviklingen. Opstarten var for mange lidt tung, men nu begynder anstrengelserne at være det hele værd. - Nye tendenser kommer udefra, men mange har formået at omstille sig relativt hurtigt ved at se muligheder i stedet for begrænsninger, siger Per Kortegaard, arkitekt m.a.a., lektor og underviser i BIM på Arkitektskolen Aarhus. Vigtig vidensdeling Han mener, at den netop overståede konference, BIM WORLD 2015, der i sidste uge blev afholdt på Arkitektskolen Aarhus, er et godt sted at blive klogere på BIM. - Konferencen, hvor der blev delt viden, er et vigtigt forum - også for de mellemstore virksomheder, der er på vej med BIM, men ikke rigtigt har overblik. Her er vidensdelingen en måde at springe over de begyndervanskeligheder, som andre allerede har været i, så på den måde behøver alle ikke at skulle igennem de samme trængsler. Hurtig udvikling Softwaren udvikles enormt hurtigt. Fra at tale om 3D modulering for få år siden, taler man nu om software, der kan beregne vind- og lysforhold, solindfald, kollisionskontrol hvor arkitektmodellen bliver kørt sammen med ingeniørmodellen for at tjekke om konstruktionerne stemmer overens, samt flugtvejssimulering ved brand i 6D. Der er meget opbrud i disse år med nye samarbejdsformer pga. den digitale udvikling. De store har ressourcerne til BIM, mens de små og mellemstore selv vælger eller bliver nødt til at blive nede i underskoven. Per Kortegaard siger: - Vi vil efter alt at dømme se flere små tegnestuer bukke under eller gå sammen med større for at kunne byde ind på de større opgaver, der kræver BIM-aflevering. Vi ser også en brancheglidning, hvor entreprenøren er meget optaget af modellen, mens arkitekterne frasiger sig ansvaret over de mere byggetekniske dele af modellen. Arkitekterne ser modellen som en designmodel, og det matcher meget godt situationen, som den er i dag uden BIM, mener Per Kortegaard: - Men arkitektvirksomhederne har en mulighed for mere indflydelse ved at tage et større ejerskab af BIM-modellen. F.eks. hører jeg flere sige, at dokumentationer, udover arkitekturdelen, har stor indflydelse på, om man vinder en konkurrence eller ej. En ommer Projekteringen og detaljeringen glider stadig mere over på entreprenøren, og dermed kan man frygte, at arkitekturen får et andet udtryk, end det var tiltænkt fra arkitektens side. Ved arkitekternes fravær på det tekniske i BIM-modellen begynder mange entreprenører således forfra på arkitektens BIM-aflevering. De ønsker en model, de kan bygge efter, og som de kan aflevere til bygherren. Bygherren har fokus på bygningen, som den er blevet bygget. Derfor ser de gerne, at BIM-modellen kan bruges til drift af bygningen, men paradoksalt nok har mange bygherrer ikke de fornødne driftsafdelinger til at bruge BIM-modellen. For at BIM-løsninger skal lykkes, er det nødvendigt, at arkitekt, ingeniør, entreprenør og bygherre udvikler sammen og ikke hver for sig og helst fra et tidligt tidspunkt. Det ser man f.eks. ved store hospitalsbyggerier, hvor der bliver etableret fælles tegnestue. Hvor skal vi hen Hvor BIM-udviklingen står om 10 BYGGERI & ARKITEKTUR år, ved ingen, men Per Kortegaard giver et bud på den nærmeste udvikling: - Vi vil efter al sandsynlighed se, at simulering bliver stadig mere udbredt. Der fi ndes i dag software til simuleringer af stort set alt vedrørende en bygning. Herved kan kvaliteten øges og bygningen optimeres. - Vi vil også se meget mere parametrisk design, hvor en designproces bygger på indbygning af en række variable parametre, der er indbyrdes forbundne - og som så i designprocessen anvendes til op- 13 23. OKTOBER 2015 timering af både form og funktion. 3D printning af større og mindre bygningsdele ligger også lige for, siger Per Kortegaard. Som underviser i BIM påpeger Per Kortegaard, at det er vigtigt at arkitektuddannelsen følger med udviklingen. Han ser derfor gerne, at der bliver mere fokus på BIM sideløbende med det kreative i uddannelsen. - BIM er mere en proces end et værktøj, som skal forstås på samme måde af alle implicerede parter, for at det skal lykkes, understreger han. AB 92 GARANTISTILLELSE Byggeorganisationernes egen garantiordning. Favorable priser - administrativ enkel løsning. Brug BFG til AB-92 garantistillelse og din bank til driftskreditter. Vi sørger for nedskrivning og afslutning af garantierne. Læs mere og udfyld ansøgning på www.BFGgaranti.dk Byggefagenes Fælles Garantiselskab s.m.b.a • Islands Brygge 26 Postboks 1990 • 2300 København S • Tlf. 33 93 46 60 • E-mail: bfg@hvr.dk Vi samarbejder med De mange broforbindelser på Det Tekniske Fakultet giver flydende overgange mellem de forskellige institutter, og inviterer til fællesskab og udnyttelse af hinandens viden. Foto: Jørgen True. Telte til alle formål! F.eks. Håndværkertelt enkel montering på kun 5 minutter! Priser fra kr. 1.500,- excl. moms er nning Prese r. 40,fra k Stort lager af telthaller og presenninger! BYGGEFAGENES FÆLLES GARANTISELSKAB s.m.b.a. O.B. Wiik Danmark A/S Tlf. 70 20 34 75 Hasselvej 10 obw@obwiik.dk 4780 Stege www.obwiik.dk Tilbud er gældende så længe lager haves. Alle priser er ekskl. moms 14 23. OKTOBER 2015 100 byggerier der ændrede verden BYGGERI & ARKITEKTUR De første beboere flyttede ind i 2009, og de kan nu se frem til at få flere naboer, når de sidste tre bølgetoppe etableres i byggeriet. Foto: Colourbox. Ny udstilling viser de største bedrifter, som ingeniører og arkitekter sammen har præsteret de seneste mange årtier. Rambøll har været en del af 20 af de 100 danske og internationale projekter på udstillingen. Af Kristian Troelsen 'Banebrydende byggerier - 100 danske gennembrud der ændrede verden', hedder udstillingen, der sætter fokus på banebrydende byggerier, som visionære og innovative ingeniører og arkitekter har præsteret i Danmark og internationalt de seneste mange årtier. Rambøll er partner på udstillingen, som åbner i dag, fredag den 9. oktober, hos Dansk Arkitektur Center i København. Her kan de besøgende komme bagom mange af de fascinerende projekter inden for transport, byggeri og mange andre sektorer, hvor ingeniører og arkitekter har sat deres præg. - Visioner og innovative løsninger er altafgørende for udvikling nu og i fremtiden. Med vores engagement i 'Banebrydende byggerier' ønsker vi at sætte fokus på, hvordan ingeniører og arkitekter bidrager til spektakulære enkeltprojekter og til samfundsudviklingen generelt. - Vi har nogle af verdens bedste forudsætninger for at skabe løsninger i fremtiden, der har stor betydning for Danmark og internationalt, siger Bjarne Jørgensen, Executive Director og direktionsmedlem i Rambøll Danmark, i en pressemeddelelse. En udstilling med overraskelser Udstillingen hylder 100 spændende projekter og det altafgørende samarbejde mellem bygherrer, ingeniører, arkitekter og entreprenører. Rambøll har spillet en afgørende rolle i at skabe visioner og innovative løsninger i flere end 20 af de 100 danske og internationale projekter på udstillingen. Foruden mange kendte projekter rummer udstillingen også en del overraskelser. Enten i form af projekter, man måske ikke lige forbandt med Danmark, eller hvor man ikke havde tænkt over den komplicerende ingeniørkunst, der ligger bag. 'Banebrydende Byggeri - 100 danske gennembrud, der ændrede verden' er udviklet i et partnerskab mellem Realdania og Dansk Arkitektur Center. Projektet er foruden Realdania støttet af Rambøll, Sund & Bælt, Dissing+Weitling Architecture og Schmidt Hammer Lassen Architects. Udstillingen løber frem til 3. januar. Operahuset i Sydney er udnævnt som umistelig verdenskulturarv af FN og er et af 100 byggerier med dansk fingeraftryk, der indgår i ny udstilling om banebrydende byggerier. Foto: Rosino. Bølgen får sine sidste tre toppe I Vejle er investorerne bag 'Bølgen' klar til at sætte gang i byggeriet af de sidste 60 procent, som blev sat i bero under finanskrisen. Af Torben Jastram Det ikoniske boligbyggeri, Bølgen, på havnen i Vejle var oprindeligt tegnet som et byggeri med fem bølgetoppe. Finanskrisen satte dog en effektiv stopper for planerne, da de første to toppe var bygget. Men sidste år begyndte håndværkerne så småt at gøre fundamentet klar til den tredje bølge, og nu ser det ud til, at byggeriet færdiggøres i løbet af det næste års tid. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. - Det er nu planen, at vi bygger Bølgen færdig. Der er faktisk stor interesse for lejlighederne, og der er allerede en hel del købere, der har lagt billet ind. Vi er i fuld med at få salgsmaterialet og hjemmesiden gjort klar, så vi kan servicere de potentielle købere. Det er min forventning, at lejlighederne i den næste bølge vil være klar til indflytning til august, fortæller ejendomsadministrator Lars P. Bache fra Ejendomsselskabet Bertel Nielsen A/S. Flere projekter Området ved havnen er inde i en rivende udvikling med flere store boligprojekter. Ud over Bølgen drejer det sig blandt andet om et byggeri med 96 boliger, som Pensiondanmark er bygherre på. Desuden er Kirk Property og AP Pension gået i gang med første etape af et ambitiøst projekt. Det drejer sig om fi re boligtårne med i alt cirka 80 lejligheder. BYGGERI & ARKITEKTUR 15 23. OKTOBER 2015 Fælles fokus på dynamiske facader Ny konference samlede arkitekter, ingeniører og driftsfolk. Af Kim Ebbesen I september så en ny konference om dynamiske facader dagens lys. Der var fuldt hus, da 130 aktører fra byggebranchen mødte op til den nye konference om dynamiske facader, som blev arrangeret af Art Andersen og Aalborg Universitet i København. Deltagere og oplægsholdere var inviteret blandt førende aktører i branchen, som arbejder professionelt med dynamiske facader, primært store arkitekthuse, bygningsejere og ingeniører. Formålet var at dele viden og erfaringer, så byggebranchen er opdateret, udrustet og parat til at tage næste, store skridt inden for energieffektivt byggeri. Det er første gang i Danmark, at en konference stillede så skarpt fokus på dynamiske facader, og ifølge Michael Felthaus, business developer i Art Andersen var det en stor succes: - Vi valgte at introducere denne konference, fordi vi ser et klart behov for at se på tværs af branchen. Vi kan lære meget af hinanden og af at dele de erfaringer, vi hver især har gjort os med dynamiske facader. I løbet af dagen kom vi ind på alt fra teknologi og drift til design og æstetik, og der blev stillet mange - også kritiske - spørgsmål til emnerne. Det ser jeg som meget positivt, for så får vi kastet nyt lys over de udfordringer, branchen stadig mangler at få løst på området, siger Michael Felthaus. Udfordringer Blandt oplægsholderne var blandt andet Steen Elsted Andersen, bygningskonstruktør og facadespecialist hos Henning Larsen Architects, som satte fokus på godt dagslys i arkitektoniske facader. Han var begejstret for, at Danmark endelig også rører på sig på dette område. - Som regel er vi jo vant til at tage Per Heiselberg, professor ved Byggeri og Anlæg AAU stod for et af de faglige indlæg, hvor han beskrev potentialet og udfordringer med dynamiske facader. Foto: Publicity. til Holland, Finland eller London for at opleve det her, og derfor synes jeg, at det er fantastisk, at der nu også er en konference her i København. Jeg håber, at arrangementet gentages, siger han. I arkitektbranchen står han selv med den udfordring, at der hele tiden arbejdes med nye facader, for i arkitekturen er der ikke ét facadekoncept, som er det rigtige. Der er udfordringer på hver eneste bygning, om så det er et kontorbyggeri eller et universitetsbyggeri, for kravene til bygninger ændres ofte. Derudover er der også stor forskel på, om man bygger i Danmark eller i Saudi Arabien. - Vi kan godt regne os frem til en hel masse ting, men nogle gange er man også nødt til at træde et skridt tilbage og se på, hvad det er, som reelt sker med den pågældende facadeløsning, og det er en udfordring, vi ofte står overfor. Jeg har nu fået nye idéer til, hvordan vi arbejder videre, og i hvilken retning vi Om Art Andersen Art Andersen er et designlab i hjertet af København med 25 års erfaring med dynamiske facader og særlige komponenter til bygninger og rum. Art Andersens facadeløsninger udvikles, designes og produceres i Danmark, og virksomheden ejes i dag 70 procent af grundlægger og direktør Jørn Krab og 30 procent af vindueskoncernen Inwido Denmark. skal gå. Der fi ndes flere dynamiske facadesystemer, som har nogle interessante isoleringsmæssige muligheder, og som jeg ser et potentiale i også fra et arkitektonisk synspunkt, siger Steen Elsted Andersen. Dynamiske facader er vejen frem Flere ingeniørvirksomheder fi k også talerstolen. Heriblandt ph.d. Frederik V. Winther, civilingeniør i energi og indeklima hos Rambøll. Til daglig arbejder han med selve teorien, som er tilknyttet facaderne, og de facadeteknologier han gerne så udviklet fremadrettet. Han bed især mærke i oplægget fra Per Heiselberg, professor ved Byggeri og Anlæg AAU, som bl.a. talte om nødvendigheden i at dokumentere effekten af dynamiske facader. - Jeg bliver i høj grad bekræftet i, at det her er vejen, vi skal gå rent arbejdsmæssigt. Vi har behov for at udvikle og dokumentere dynamiske facader frem for at lave installationer, der kompenserer for dårlige facader. Der er så mange aspekter i intelligente facadesystemer, som er uudnyttede, og konferencen er en katalysator for mit videre arbejde på området, siger Frederik V. Winther. Meget at indhente Tilbagemeldingerne fra deltagere har været meget positive, og mange kommenterede også i løbet af dagen på vigtigheden af, at der fremover arbejdes endnu mere ud fra et helhedsperspektiv - og her har branchen stadig noget at indhente. Det mener Alice Andersen, civilingeniør i indeklima og energi i COWI, som også talte på konferencen. - Jeg har fået et langt større indblik i dilemmaerne mellem de enkelte parter. Det er tydeligt, at vi har forskellige tilgange til dynamiske facader, hvilket jo giver god mening, men det illustrerer også vigtigheden af, at vi bør arbejde mere integreret brancherne i mellem, hvis dynamiske facader for alvor skal slå igennem. Udviklingen kræver alle parters perspektiver, hvis vi skal tilfredsstille brugerne og ikke mindst bygherren, som jo i sidste ende er den, der skal overtage og drifte bygningen. Konferencen involverede også aktører fra udlandet, blandt andet fra Sverige og Østrig, for at få et nærmere blik på udviklingen i Danmark. Art Andersen bekræfter, at konferencen gentages i 2017, og her vil der bl.a. blive endnu mere plads til debat samt større fokus på selve driften af bygninger med dynamiske facader. 16 23. OKTOBER 2015 BYGGERI & ARKITEKTUR 100 millioner til moderniseringer af butikker Mindre, lokale dagligvarebutikker i landets yderområder skal i den kommende tid moderniseres, oplyser Coop. Af Niels Johan Juel Jensen Coop kan nu meddele, at de i løbet af de næste 15 måneder sammen med de selvstændige brugsforeninger vil investere cirka 100 millioner kroner i moderniseringer af Dagli'Brugser i 130 mindre byer over hele Danmark. Planen er, at det skal være med til at gøre dem til mere attraktive madbutikker. - Hvis ikke vi gør noget nu, ville mange byer miste deres sidste butik i løbet af få år, siger kædedirektør Jesper K. Andersen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen, i en pressemeddelelse. Også nye butikker Dagli'Brugsen har i år haft premiere på et nyt koncept, "Fremtidens Dagli'Brugs", som nu er blevet testet i 10 butikker. Resultaterne har angiveligt været så gode, at man nu sætter tempoet op. I løbet af de kommende tre måneder åbner cirka 30 moderniserede butikker, og hensigten er at ombygge yderligere 100 i løbet af 2016. - Det skal være mere attraktivt at handle lokalt. Fælles for vores indsats er, at vi tilfører ting, der gør butikken til et lokalt samlingspunkt. Vi har allerede tillægsfunktioner som post, bank og apotek. Nu tager vi skridtet videre, siger Jesper K. Andersen. Der vil i øvrigt også blive investeret i byggeri af helt nye butikker. I Bindslev i Nordjylland opføres eksempelvis en helt ny Dagli'Brugs, der åbner næste år. Her er der tale om en investering på over 10 millioner kroner. Årstiderne Arkitekter har vundet renoveringen af 72 boliger hos Haderslev Andels Boligforening. Genrefoto: Colourbox. Stor renovering til Årstiderne Arkitekter Årstiderne Arkitekter har sammen med Jorton og Ingeniør'ne vundet totalentreprisen på renovering af 72 boliger i Haderslev. Af Kristian Troelsen 130 Dagli´Brugser over hele Danmark skal renoveres, så de bliver mere attraktive madbutikker. Foto: Colourbox. Årstiderne Arkitekter har sammen med bygge- og entreprenørvirksomheden Jorton A/S og Ingeniør'ne vundet totalentreprisen på renovering af Haderslev Andels Boligforenings afd. 61 på Aabenraavej i Haderslev. Opgaven omhandler renovering af 72 boliger fra 50'erne. Det oplyser Årstiderne Arkitekter. Opgaven indebærer facaderenovering ved bl.a. nye skalmure og sammenlægning af boliger med henblik på at etablere mere rummelige boliger, der henvender sig til andre beboergrupper, der ønsker mere komfort, end hvad bebyggelsen aktuelt kan tilbyde. Desuden vil Årstiderne Arkitekter forestå den landskabelige bearbejdning omkring boligerne. Facaderne vil efter renoveringen fremstå i gyldne farver, muret op i relief, så facaderne synes levende og med en særlig, genkendelig karakter. Facadebearbejdningen vil tage hensyn til bebyggelsens arkitektur og de materialevalg og den detaljering, der er karakteristisk for efterkrigstidens almene boligbyggeri. Jorton vil i opgaven være totalentreprenør - entreprenøren samarbejder for øjeblikket med Haderslev Andels Boligforening og har netop færdiggjort renoveringen af en anden af boligforeningens afdelinger. 5 teams var prækvalificeret til at give bud på opgaven, der går i gang hurtigst muligt. Afleveringen af de renoverede boliger fi nder sted i sommeren 2017. - uanset hvor du er, døgnet rundt, 365 dage om året... Hent gratis DAGBLADET - udkommer alle hverdage kl. 16.30. www DAGENSBYGGERI.DK DAGENSBYGGERI.DK 1 5 . O K TO B E R 2 0 1 5 På vores website kan du døgnet rundt holde dig opdateret med nyheder fra bygge- og anlægsbranchen, licitationer og navnenyheder - alt sammen ganske gratis. dagensbyggeri.dk DAGENS KOMMENTAR Kun få flytter efter praktikpladser Af erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri TRYK HER OG LÆS ARTIKEL TRYK HER OG LÆS ARTIKEL FACEBOOK Vil du holde dig opdateret på seneste nyt inden for byggeri og arkitektur? Så følg Dagens Byggeri på Facebook - så går du aldrig glip af dagens tophistorier. Du finder os på facebook.dk/dagensbyggeri LINKEDIN Investorinteresse for Grønttorvet Læs artikel Tag del i den professionelle snak på vores LinkedIn-side, hvor vi deler dagens mest erhvervsrelevante nyheder fra bygge- og anlægsbranchen. Find os ved at søge på ‘Dagens Byggeri’ på LinkedIn. TWITTER Tryk her og se de nyeste udbud På Twitter netværker vi med hele branchen og tweeter løs om #byggeri, #dkpol, #renovering og #dkbiz. Fang os på @dagensbyggeri. TABLET NYHEDSBREV Få dagbladet Dagens Byggeri direkte på din tablet alle hverdage fra kl. 16.30 eller gå på opdagelse i Dagens Byggeri magasinet, som udkommer hver tredje uge. Søg efter ‘Dagens Byggeri’ i App Store eller Google Play. Bliv godt klædt på til branchen med et samlet nyhedsoverblik leveret direkte i din indbakke alle hverdage kl. 10. Tilmeld dig nyhedsbrevet på forsiden af dagensbyggeri.dk. 18 BYGGERI & ARKITEKTUR 23. OKTOBER 2015 Museet i Kistefos er i BIG’s øjne en kunstbro, og tegnestuen betegner selv opgaven som et hybridprojekt. Visualisering: BIG. BIG bygger broer i Norge Pengene er fundet, og nu kan opførelsen af Kistefos-Museet gå i gang. Af Kristian Troelsen Brobyggerier er ikke BIG's varemærke. Den danske tegnestue har slået sig op på ikoniske byggerier, og nu gør den også brobygningen til noget helt specielt. Det sker med Kistefos-Museet i norske Jevnaker, der ligger en times kørsel nordvest for Oslo. Det kommende byggeri bliver et museum kombineret med en bro over Randselva-floden, og bromuseet kommer til at bestå af et bygningsvolumen, der har fået et twist, så det snor sig en kvart omgang, så væg bliver til loft, mens gulv bliver til væg. På den måde vil BIG få byggeriet til at passe naturligt ind på begge flodbredder, der ikke er i niveau med hinanden. Samtidig opnås der med det snoede byggeri flade rum i den ene ende af museet, mens der er høje rum i den anden, og begge Kistefos-Museet er en del af en skulpturpark, der hylder industrialiseringen. Visualisering: BIG. dele vil blive udnyttet i udstillingerne, der skal huses. - Vi blev øjeblikkeligt fascineret af Kistefos-landskabet - den bugtende flod, den skovklædte flodbred og de stejle skråninger. Vores forslag til et nyt museum fungerer som en ekstra bro i skulpturparken og skaber en rundstrækning over begge flodbredder, siger Bjarke Ingels om den norske opgave. Museet bliver på 1.400 kvm og Bygningsvolumet får et vrid. Visualisering: BIG. er tegnet af BIG i samarbejde med AKT II, Max Fordham, Davis Langdon og GCAM. Kistefos-Museet har netop oplyst, at fi nansieringen af projektet nu er på plads, og BIG oplyser, at byggeriet forventes påbegyndt i 2016 og afsluttet i 2019. BIG har også tegnet det unikke Museumscenter Blåvand, der bygges ned i den vestjyske kyst, og som er under opførelse. BYGGERI & ARKITEKTUR 19 23. OKTOBER 2015 Endnu en international pris til 3XN-projekt 3XN har tegnet Swedbanks nye hovedsæde i Sundbyberg i Sverige, der har modtaget en 2015 Urban Land Institute Global Award for Excellence. Af Kristian Troelsen Swedbanks hovedsæde i svenske Sundbyberg, der er tegnet af 3XN, har modtaget endnu en international pris. I maj blev bygningen hædret af det amerikanske magasin Architectural Record, og nu har bygningen modtaget en Urban Land Institute (ULI) Global Award, der i Nordamerika er anerkendt som et af mest prestigefyldte prisprogrammer inden for arealanvendelse og ejendomsudvikling. Prisen er unik, idet ULI vurderer projekterne i deres helhed. Ud over design af højeste kvalitet indgår også faktorer som bæredygtighed, innovation, projektøkonomi, bidrag til god byudvikling og lokalsamfund samt gennemførelse. De vindende projekter anses som helstøbte projekter, der repræsenterer det bedste på globalt plan. Det oplyser 3XN. Innovativ arkitektur For 3XN og Humlegården Fastigheder er prisen især en anerkendelse af et vellykket samarbejde mellem bygherre, myndigheder og designteamet. - De bedste bygherrer skaber de bedste projekter. Swedbanks nye hovedsæde repræsenterer en ideel kombination af en visionær klient og en proaktiv kommune. Dette gjorde det muligt at skabe innovativ arkitektur, der opfylder brugernes behov og samtidig bidrager til lokalsamfundet. Vi er stolte af, at vores design modtager anerkendelse af en så betydningsfuld institution som Urban Land Institute, siger Kim Herforth Nielsen, Swedbanks hovedsæde stod færdigt i juni 2014 og er på 45.000 kvm. Foto: Adam Mørk. grundlægger og kreativ direktør, 3XN. Swedbank er et blandt 10 projekter, der i år modtager prisen, hvoraf Swedbank det eneste skandinaviske projekt blandt vinderne, og Swedbanks hovedsæde Arkitekt: 3XN Bygherre: Humlegården Fastigheter for Swedbank Ingeniør: P O Andersson konstruktionsbyrå AB, Ikkab, Hillstatik AB Landskabsdesign: LAND Arkitektur Projektmanager: Forsen Projekt også hos bygherren, Humlegården Fastigheter, er der stor glæde over den nye pris. - Vi er utroligt beærede over, at Urban Land Institute har valgt at honorere projektet og dermed alle parters indsats. Det er en påskønnelse og bekræftelse af, at Humlegårdens fokus på arkitektur og bæredygtighed er af højeste internationale klasse, siger adm. direktør for Humlegården Fastigheter, Per-Arne Rudbert. Urban Land Institute Urban Land Institute (ULI) er en verdensomspændende organisation og uddannelsesinstitution, der opererer inden for ejendomsudvikling og arealanvendelse, og som arbejder for bæredygtige udviklingsprojekter på globalt plan. ULI er grundlagt i 1936 og har i dag omkring 36.000 medlemmer, som repræsenterer hele spektret inden for branchen. 20 23. OKTOBER 2015 HÅNDVÆRK Dansk Håndværk vil ikke være kopi Arbejdsgiverforeningen er inde i en strategiproces. Derfor har man inddraget medlemmernes forventninger til, hvad foreningen skal byde på. Af Dan Bjerring Dansk Håndværk har gennemført en medlemsundersøgelse for at fi nde ud af, om medlemmerne efterlyste andre ydelser end dem, der tilbydes i dag. Gennem de senere år har Dansk Håndværk haft stor medlemstilgang og har i dag næsten 1000 medemmer - en fordobling i forhold til, da den nuværende formand Niels Techen tiltrådte. - Hver tredje medlem har anonymt svaret, at de er "yderst tilfreds" med den nuværende service, og hver anden at de er "tilfreds". Kun én procent af virksomhederne siger, at de er "utilfreds", og slet ingen har været "meget utilfreds", siger Niels Techen. Han forklarer over for Dagens Byggeri, at Dansk Håndværk er inde i en strategiproces, og derfor har man inddraget medlemmernes forventninger til, hvad foreningen skal byde på. Egen identitet Han understreger, at den stigende medlemstilgang stiller arbejdsgiverforeningen over for nye udfordringer, men samtidig slår han fast: - Vi vil ikke være en kopi af Dansk Byggeri eller andre arbejdsgiverorganisationer. Vi vil finde vores egen identitet. For at få afstemt alle forventningerne puttes det hele i en gryde, og så rører vi rundt for at finde ud af, hvad der skal til for, at vi bliver en unik arbejdsgiverorganisation, der kan tilbyde medlemmerne det, de har brug for, siger Niels Techen, der afviser, at Dansk Håndværk vil være med i Dansk Arbejdsgiverforening. - Vi kan godt stå på egne en, og hele organisationsverdenen er i forandring. Vi lægger megen vægt på en personlig sagsbehandling, slutter han. - Der er stigende beskæftigelse ved nybyggeri, idet der er fremgang i nybyggeriet af boliger, mens erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri er på cirka det samme niveau som i fjor, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Foto: Colourbox. Beskæftigelsen i fremgang I august var beskæftigelsen i nybyggeri og anlægsvirksomhed vokset i forhold til samme måned sidste år, mens der er vigende beskæftigelse ved bygningsreparation. Af Niels Johan Juel Jensen Ifølge Danmarks Statistik var der pr. medio august 2015 beskæftiget 159.000 arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det var 7.700 flere end i august 2014, hvilket svarer til en vækst på 5,1 procent. Det oplyser Dansk Byggeri i en pressemeddelelse. - Der er stigende beskæftigelse ved nybyggeri, idet der er fremgang i nybyggeriet af boliger, mens erhvervsbyggeriet og det offentlige byggeri er på cirka det samme niveau som i fjor, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri. Kun én procent af medlemmerne af Dansk Håndværk har i en undersøgelse erklæret sig ”utilfreds” med arbejdsgiverforeningens virke. Foto: Colourbox. Fald i renoveringer På anlægsområdet er der mange store projekter under udførelse, først og fremmest i forbindelse med Metro Cityringen under hovedstaden og jernbanen København-Køge-Ringsted. - Aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse ser ud til at være kulmineret. I august var der færre beskæftigede både i forhold til maj i år og august i fjor. Vi står over for et stort fald i renoveringerne af de almene boliger, som har været oppe på et ekstraordinært højt niveau, og derfor er det godt, at Boligjobordningen er blevet genindført, siger Finn Bo Frandsen. Bygge- og anlægsaktiviteten er ikke jævnt fordelt gennem det enkelte år. Aktiviteten er sædvanligvis højest i 3. kvartal og lavest i 1. kvartal. For året 2015 som helhed forventer Dansk Byggeri, at der vil være cirka 154.000 beskæftigede, hvilket er godt 5.000 flere end i 2014. HÅNDVÆRK 21 23. OKTOBER 2015 Kun få vil flytte efter praktikplads Forældre er skræmte ved tanken om, at deres børn, som efterhånden er oppe i tyverne, skal flytte fra København til Jylland for at få en praktikplads. Af Dan Bjerring Igen og igen lyder der meldinger i medierne og fra visse politikere om mangel på praktikpladser for erhvervsskoleelever, men ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev AGENDA er der ikke mangel på ledige pladser. Problemet er snarere, at de praktikplads-søgende ikke er aktive nok og søger ikke bredt nok. Det viser en undersøgelse blandt lederne af erhvervsskolerne. Det er Rambøll, der har lavet undersøgelsen for Dansk Arbejdsgiverforening, og chefkonsulent i DA, Simon Neergaard-Holm siger til Dagens Byggeri, at der er elever, som er aktive, men ikke kan finde en praktikplads - men mange andre elever søger ikke praktikpladser uden for det område, hvor de bor eller søger ikke praktikpladser på beslægtede uddannelser. Mangler struktørelever Simon Neergaard-Holm fortæller, at problemet først og fremmest er gældende i industri- og servicesektoren, men også inden for byggeriet, hvor mange eksempelvis søger uddannelsen som tømrer, mens der er ledige pladser som struktør: - Byggesektoren er blandt de meget populære erhvervsuddannelser. Når de unge ikke søger bredere, viser undersøgelsen dels, at incitamenterne til at søge bredt ikke er gode nok. Men et andet problem er, at der er forældre, som nærmest er skræmte ved tanken om, at deres børn, som efterhånden er oppe i tyverne, skal flytte fra København til Jylland for at få en praktikplads. Vi kan ikke garantere praktikpladser i hele landet, men er man parat til at flytte, er der ledige pladser. Det er ikke lønnen, der er afgørende for, om man kan flytte fra København til Jylland for at få en læreplads, forklarer DA's chefkonsulent videre. Skolehjem Han peger på, at man godt kan klare sig for en lærlingeløn, der er 'ganske fornuftig' og vokser år for år under læretiden. Den er næsten på niveau med en faglært, når man Simon Neergaard-Holm mener, at for mange ikke er villige til at flytte for en praktikplads. Foto: SkillsDenmark. slutter uddannelsen. Dertil kommer muligheden for at komme på skolehjemsophold, hvis man flytter efter uddannelsespladserne. Måske mere overraskende er det nok, at gennemsnitsalderen for elever på erhvervsskolerne, der starter på et hovedforløb, i dag er cirka 26 år: - Vi har gennem mange år kunnet se, at erhvervsuddannelserne ikke er en ren ungdomsuddannelse for dem, der afslutter 9. og 10. klasse. Mange elever har typisk en anden uddannelsesbaggrund og har er- hvervserfaring, når de starter. Men havde vi ikke alle de 'gamle unge', var vi på den med hensyn til at skaffe arbejdskraft, siger Simon Neergaard-Holm. Nye krav en succes Han kan i øvrigt oplyse, at meget tyder på, at de nye krav for optagelse på erhvervsskolerne med hensyn til kundskaber i dansk og matematik er en succes: - Det har været et problem, at erhvervsuddannelserne hos mange virksomheder har haft et dårligt omdønne med for mange dårlige og umotiverede elever, der også manglede grundlæggende kompetencer. Det har vi lavet om, så de elever, der er startet på erhvervsskolerne efter sommerferien, er betydeligt skrappere og bedre motiverede, end hvad man har været vant til de sidste 15 år. Lærerne på erhvervsskoler fortæller os, at alle er mødt frem efter sommerferien, og at eleverne er betydeligt mere motiverede. Derfor forventer vi også, at virksomheder vil åbne dørene mere, slutter Simon Neergaard-Holm. 22 23. OKTOBER 2015 HÅNDVÆRK Skills vender tilbage til Aalborg i 2017 Roskilde som vært for DM i Skills i 2017 blev ikke til noget. I stedet træder den nordjyske hovedstad til igen. Af Torben Jastram I januar 2014 blev der afholdt DM i Skills i Gigantium i Aalborg. Arrangementet blev en stor succes, og det er måske årsagen til, at Skills Denmark har anmodet den nordjyske by om at blive vært igen i 2017. Det har kommunen netop accepteret, og dermed kommer arrangementet igen til byen om godt et år. Det skriver nordjyske.dk. DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Ved det seneste DM i Skills, der løb af stablen i januar 2015 i Bella Center i København, besøgte 68.000 mennesker arrangementet i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark. Til februar 2016 bliver Skills afholdt i Messe C i Fredericia, inden det altså i 2017 vender tilbage til Aalborg. Skydda har sendt et nyt katalog med nyheder inden for arbejdsbeklædning på gaden. Pressefoto. Efterårsmoden er klar fra L.Brador Farverige hættetrøjer, sweatshirts og bluser til "kræsne og modesarte håndværkere". Af Kim Ebbesen 68.000 besøgte DM i Skills i Bella Center i januar i år. Næste år rykker arrangementet til Messe C i Fredericia. Foto: Niels Johan Juel Jensen. Moden i håndværks- og byggebranchen skifter med årstiden. Skydda har allerede sendt et nyt katalog for deres L.Brador kollektion, og det inkluderer blandt andet farverige hættetrøjer, sweatshirts og bluser. "Stilfuldt for kræsne og modesarte håndværkere", kalder Skydda selv udvalget. Desuden er der nyt fra WorkMove fronten. I foråret lancerede L.Brador WorkMove bukserne 1042PB. WorkMove er fællesnævneren for samlingen af arbejdsbukser med stretch. Nu har L.Brador lanceret en nyhed til murere og malere i form af bukserne 1043PB, som er hvide og passer til en specifi k branche, nemlig malere og murere. Bukserne er glatte og holdbare med stretch Kevlar over knæene, Kataloget indeholder flere nyheder fra mærket L.Brador. Pressefoto. stretch i skridtet og på bagsiden af knæene for fleksibilitet og komfort. De har desuden fået tilføjet ventilation på indersiden af lårene. TEMA BUILDING GREEN MESSEN 23 23. OKTOBER 2015 115 talere og 25 seminarer på grøn messe Programmet til årets Building Green i næste uge i Forum ligger nu fast. Af Torben Jastram Sidste år besøgte små 5.000 gæster Building Green over to hektiske dage, hvor 140 udstillere kæmpede om de besøgendes gunst. Begge tal var rekord for messen, og mon ikke vi igen i år, hvor messen afholdes for femte gang, ser besøgstal på samme niveau eller en anelse over. Intentionen for Building Green er fortsat, at messen skal styrke muligheden for at udnytte det kæmpe vækstpotentiale, der ligger i den voksende nationale og internatio- nale efterspørgsel efter klimavenlige byggematerialer og løsninger. Mød Dagens Byggeri Det hele løber af stablen onsdag og torsdag den 28. og 29. oktober i Forum på Frederiksberg, hvor der begge dage er åbent for publikum mellem klokken 9 og 17. Man har desuden i år udvidet området endnu mere for at gøre plads til flere stande. Som i 2014 kan du på Building Green møde Dagens Byggeri på stand 30, som er bemandet med flere personer i hele åbningstiden. Årets store grønne byggemesse finder sted 28. og 29. oktober i Forum Copenhagen. Arkivfoto. Årets program indeholder en lang række taler og konferencer fra hovedscenen. Desuden kan besøgen- de deltage i en lang række seminarer, der fi nder sted i tre forskellige seminarlokaler. KNAUF NYHED på Building Green Urbanscape - et miljøvenligt og grønt tag, der optager 83 % af alt nedbør. Mød os på stand nr. 104 DANMARKS VIGTIGSTE FAGMESSE FOR BÆREDYGTIGE OG ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER 28. & 29. OKTOBER | FORUM | KØBENHAVN 24 BUILDING GREEN MESSEN TEMA 23. OKTOBER 2015 Tegl er også grønt byggeri Randers Tegl vil på Building Green skubbe til fejlagtige fordomme om tegl. Af Torben Jastram Beslutningen om at deltage på årets Building Green er begrundet med et mål om at ændre på den fejlagtige og til tider negativt ladede holdning, nogle rådgivere og bygherrer har om teglprodukter i forhold til at bygge grønt og bæredygtigt. - I realiteten ligger tegl i den absolutte top af grønne og bæredygtige byggematerialer regnet fra vugge til vugge eller fra vugge til grav. Det skylder vi både os selv og byggeriets øvrige parter at trække helt frem i lyset, siger arkitektrådgiver Peter Rune Mortensen fra Randers Tegl. Èn af måderne at dokumentere bæredygtighed på er via en miljøvaredeklaration, i daglig tale kaldet en EPD. Hidtil alene En EPD er baseret på EU-normer og viser et produkts samlede miljøbelastning. Belastningen regnes fra produktfasen med blandt andet tilvejebringelse af råstoffer, over byggefasen, brugsfasen til endt levetid og potentiale for genbrug, genanvendelse og energiindvinding. Hen over faserne skal alt tilhørende energiforbrug og materialer til løbende vedligeholdelse og dermed forbundet energiforbrug indregnes i EPD'en. - Randers Tegl har som hidtil eneste danske teglproducent fået udarbejdet en produktspecifik EPD på dele sit sortimentet. Denne er en stor investering og ganske tidskrævende at få lavet. Men vi er rigtig godt på vej, og en EPD på den resterende del af sortimentet vil naturligvis følge, fortsætter Peter Rune Mortensen. Den aktuelle EPD er i sin basisform tilgængelig for andre danske teglproducenter, men er for dem ikke fuldt dækkende. Det kræver en produktspecifik prøvning. Enestående materiale To af de punkter, der vejer tungest, når der tales grønt byggeri og bæredygtighed, er et produkts levetid og dets behov for løbende vedligeholdelse i brugsperioden. Begge punkter har der været en tilbøjelighed til at bagatellisere eller til at se bort fra. Men også her ligger tegl i absolut førerposition i forhold til andre materialer. Teglsten regnes ud fra en EU-fastsat beslutning som et materiale med en levetid på 150 år. Til trods for at tegl har en væsentlig længere levetid på mange hundrede år. Det beviser mange kendte historiske bygninger rundt om i landet, f.eks. Gåsetårnet i Vordingborg, der blev opført i 1100-tallet, Borgen Spøttrup vest for Skive, Rundetårn og mange andre. På vedligeholdelsesområdet er teglsten lige så enestående et materiale. Det kræver i praksis ingen som helst vedligeholdelse, når først byggearbejdet er færdigt. - Building Green er for Randers Tegl derfor den perfekte platform at fortælle om vores EPD og alle teglets grønne og bæredygtige egenskaber. Herunder at vores hele vores teglsortiment fremstilles af 100 procent naturligt forekommende råmaterialer uden kunstige eller giftige tilsætningsstoffer. Det kan uhyre få, om nogen, andre byggematerialer matche, slutter Peter Rune Mortensen. Foto: Randers Tegl. I realiteten ligger tegl i den absolutte top af grønne og bæredygtige byggematerialer, mener Randers Tegl. Foto: Randers Tegl. TEMA BUILDING GREEN MESSEN 25 23. OKTOBER 2015 Snøhetta blandt årets hovednavne på Building Green Messen Building Green får den prisvindende norske tegnestue Snøhetta som et af hovednavnene. Snøhetta står blandt andet bag Oslos Opera, som har vundet Mies van der Rohe-prisen og forleden modtog en WAN award for årets bæredygtige byggeri. Af Torben Jastram Building Green-messen samler i næste uge flere tusinde grønne fagnørder fra byggeriet til to dages intens viden- og idéudveksling. I år kan deltagerne i Forum i København se frem til at møde Tine Hegli fra en af verdens mest hotte tegnestuer lige nu - Snøhetta. Her vil den norske seniorarkitekt fortælle om tegnestuens arbejde for at skabe mere grønne byggeprojekter. Plusenergi på dagsordenen - Mit budskab er, at for at nå målet om et mere bæredygtigt samfund og byggeri må vi tænke industrien ind i processen. Vi skal i fællesskab fi nde ud af, hvilke mål vi skal sætte, og hvordan vi når dem. Vi må teste forskellige strategier, træffe en række valg og dele vores erfaringer i større fora, som vi gør her på Building Green, fortæller Tine Hegli. Hun vil fortælle om nogle af de projekter, hvor Snøhettas ambition har været at skabe plusenergibygninger i vores kolde klima i Norden. - Det har krævet en ny arbejdsmetode i vores team og designprocesser. Akademikere og researchere er inviterede til at deltage i processen, så vi får et interdisciplinært designteam fra første dag. Det giver en meget mere innovativ designproces, fordi vi samarbejder med folk, der ved noget om områder, vi normalt ikke beskæftiger os med, siger hun. Når en tegnestue både skal defi nere rumlige løsninger og vælge byggematerialer, som er effektive i drift på energisiden og er produceret med et lavt energiforbrug, så kan designprocessen blive ganske kompleks. Derfor skal der ifølge Tine Hegli indhentes information om, hvilke typer af energi og hvor meget energi, der bliver brugt til produktionen af materialerne, om de giver et sundt indeklima, og om de kan genanvendes. Samtidig skal tegnestuen kunne argumentere for valg og fravalg. Derfor kan det være godt med hjælp udefra. Videndeling er vigtigt - Vi skal dokumentere de valg, vi træffer, og argumentere for, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig skal vi ikke miste fokus på arkitekturen og de gode rum og landskab, som er grundlaget for en ordentlig livskvalitet. For at kunne overskue denne kompleksitet har vi brug for støtte VORES INGENIØRER KAN BARE IKKE LADE VÆRE VIDEN OG ENGAGEMENT Tilmeld dig vores nyhedsbrev på spaencom.dk Snøhettas pilotprojekt Plus House Larvik. Foto: Paal-André Schwital. samt at få tilført viden. Som partner i The Research Center on Zero Emission Building (ZEB), som er støttet af The Research Council of Norway, og pilotprojekter som Plus House Larvik har vi haft mulighed for at lære, hvordan vi griber sådanne projekter an, og hvem vi skal invitere med i vores beslutningsprocesser, fortæller hun. Snøhetta er kendt for altid at arbejde tæt sammen med bygherren om at skabe designet. Hvert projekt har sine egne spørgsmål og sine egne svar. Derfor er deres projekter verden over meget forskellige - dog er der ofte lagt megen vægt på at få bygning og landskab til at spille sammen. I deres mest berømte projekt, Operaen i Oslo, er det da også det enestående samspil mellem landskab og bygning, som har fået arkitekter fra hele verden til at valfarte til byen. 26 BUILDING GREEN MESSEN TEMA 23. OKTOBER 2015 75 år gammel nyhed Easy Flex Roofing præsenterer på Building Green i Forum en tagmembran uden afsmitning på miljøet. Materialet Rhepanol benyttes i dag ved stadig flere renoveringsprojekter og nybyggerier i stedet for traditionel bitumen/tagpap. Det miljørigtige produkt blev rent faktisk lanceret for mere end 75 år siden, men har først nu fundet vej til Skandinavien. Med øget fokus på bæredygtighed og fortsat skærpede miljøkrav er det dokumenteret, at det syntetiske gummimateriale er blandt de reneste produkter som anvendes i byggeindustrien. cielt til grønne tage) fremstilles af polyisobutylen (PIB), der er helt uden forurenende stoffer. PIB benyttes blandt andet i levnedsmiddel- og medicinalindustrien, og produkter som tyggegummi og plaster indeholder PIB. Tagmaterialet har ingen afsmittende virkninger på miljøet overhovedet, og ved store mængder nedbør forekommer der ingen afvaskning af affaldsrester. Dermed kan regnvand udnyttes til for eksempel tøjvask og sanitetsbrug uden yderligere betænkeligheder. Ingen affaldsafvaskning Lang holdbarhed Rhepanol FK og Rhepanol HG (spe- Rhepanol HG til grønne tage udnyt- Af Torben Jastram DEN GRØNNE BØLGE Montage af Rhepanol på parcelhustag. ter de naturlige ressourcer med op til 20 procent ekstra i form af øget tilgang af ilt og sol. Det kan desuden give en energimæssig besparelse i form af billigere drift og længere holdbarhed på eksempelvis et tagmonteret køleanlæg. Disse benyttes ofte af industrivirksomheder og offentlige institutioner. Den ældste test af en Rhepanol membran er fra 1956, hvor et 180 kvadratmeter stort tag blev afmonteret og analyseret, og næsten 60 år efter var der ingen tegn på slid eller UV-beskadigelse. Taget var stadig fuldt funktionsdygtigt. Rhepanol er udviklet af den tyske koncern FDT - Flachdach Technolo- gie - og gennem årene er der monteret mere end 95 millioner kvadratmeter. En forsigtig tilgang til vækst fra FDT's side er årsagen til, at materialet først nu er kommet til Danmark. Easy Flex Roofi ng har eneforhandling i Skandinavien, og salgschef Thorkild Boutrup kan notere sig en hastigt stigende interesse: - Det breder sig som ringe i vandet. Hver uge har vi et nyt hold på kursus. Det er bygningskonstruktører, arkitekter og håndværkere som vil kende alt til mulighederne. Samtidig har vi kontakt til flere kommuner som ser store miljømæssige fordele i løsningen, fortæller han. TAG MED MONIER Vind en ler iPad Mini el kke pa er rk væ hånd 28. og 29. okt. 2015 Cembrit arbejder kontinuerligt med bæredygtighed Hos Cembrit er den grønne bølge andet og mere end et modelune. Vi arbejder målrettet på at sikre bæredygtighed i alle processer fra råvare til endof-life eller genanvendelse. Et arbejde, vi fortsat udbygger og forbedrer. Det er afgørende for os, at Cembrits produkter lever op til fremtidens krav og ønsker. For alle, der skal arbejde og leve med dem. Se mere om vores arbejde med bæredygtighed på www.cembrit.dk MØD OS PÅ BUILDING GREEN STAND NR. 23 Mange attraktive serviceydelser Monier producerer en bred vifte af tagsten og tilbehør, der modsvarer nutidens krav til et moderne, funktionelt og holdbart tag. Til professionelle tagfolk tilbyder Monier en lang række serviceydelser, som er en stor hjælp i det daglige arbejde. VIND PÅ WEB Tjek Moniers mange serviceydelser og vind flotte præmier. www.monier.dk Sammen om de gode resultater ”Jeg vil især fremhæve den tekniske service og support, jeg får fra Monier samt Moniers tagskoler, der gør, at du altid er på forkant med den nyeste viden. Med Monier som sparringspartner kan du som håndværker koncentrere dig 100% om det gode håndværk vel vidende, at du er klædt godt på til at møde de udfordringer, der kommer i det daglige. Det skaber tryghed – både for dig selv og dine kunder.” Henrik Harboe, Tømrermester Henrik Hjort Harboe ApS, Slagelse TEMA BUILDING GREEN MESSEN 27 23. OKTOBER 2015 Bæredygtighed til diskussion Building Green byder i år blandt andet på syv debatter, hvor bæredygtighed er i højsædet. Energiforum Danmark har i samarbejde med GATE21 et seminar om skolerenoveringer på messen. Af Frederik Møller, Energiforum Danmark Når Building Green på onsdag og torsdag løber af stablen i Forum, forventes 5.000 besøgende til de 115 talere og 25 seminarer. På messen debatteres emner som værdiskabelse, cirkulær ressourceøkonomi og bæredygtigt samarbejde. Det er ligeledes muligt at besøge 'Det grønne monopol', hvor barrierer og udfordringer i tilknytning til byggeerhvervets og bygningers rolle i den grønne omstilling tages op til diskussion. Skolerenovering i en helhed På messens første dag kl. 15.00, afholder Energiforum Danmark ved bestyrelsesformand Mads Bo Bo- jesen, centerchef for ejendomme i Ballerup Kommune, og Gate 21 ved projektleder Martin Dam Wied et seminar om, hvorledes man energieffektivt kan skabe et godt indeklima og læringsmiljø i de danske skoler. Der er her mulighed for at deltage i debat og indlæg om, hvordan vi sikrer et fornuftigt sammenspil mellem de forskellige indeklimaparametre, hvordan vi får økonomien til at slå til, samt hvordan vi sikrer en fornuftig driftsstrategi og brugeradfærd efter renoveringen. Formålet med seminaret er at se på skolerenovering i en helhed bestående af indeklima, energi og økonomi. Seminaret bygger på erfaringer EJENDOM BYGGET FØR 70’ERNE? - SÅ ER DET MÅSKE PÅ TIDE AT GENNEMGÅ JERES FALDSTAMMER UNDGÅ: VANDSKADER OG HØJE OMKOSTNINGER Building Green foregår i Forum 28. og 29. oktober. Foto: Torben Jastram. fra Gate 21's projekt om renovering af skoler, hvor man søger at fi nde konkrete løsninger på udfordringer- ne med teknik, økonomi og organisation, når det gælder skolerenovering. Fremtidssikret sne- og fuglestop med sømkant - til bølgepladetage Kan anvendes ved både tagfod og tagrygning Det nyudviklede og patenterede system fra EXPO-NET Danmark A/S minimerer snefygning ind på taget og forhindrer fugle og større insekter i at trænge ind under taget Systemet kan både sættes ind under allerede lagte tage og ved pålægning af nye tage. Med dette system fås en sikker ventilation og et godt indeklima uden fugle og fygesne. Desuden begrænses råd- og svampeproblemer under taget. Fordele ved EXPO-NET’s produkter: • Tåler fugt og væde • Kan genanvendes • Fremstillet af det miljøvenlige materiale Polyethylen • Fleksibelt produktprogram Læs mere på expo-net.dk eller bestil brochurer på salg@expo-net.dk Proline Group Tlf. 6361 8545 info@proline-group.dk www.proline-group.com Phone +45 98 92 21 22 - E-mail: plast@expo-net.dk - www.expo-net.dk 28 ERHVERVSBILER 23. OKTOBER 2015 Rummelighed og lasteevne er Fiat Doblos styrke i konkurrencen. Økonomisk bybil til rolig kørsel Fiat Doblo udmærker sig med et stort og højt lastrum, fine sæder og stor nyttelast. Af Jess Ulrik Verge Måske er Fiat Doblo den mindst kønne i klassen, men det afhænger jo af øjnene, der ser. Uanset hvad er denne italiener oppe i førerfeltet, når det gælder rummelighed og lastekapacitet. Vi har testet den mellemstore Doblo, der forvirrende nok hedder "Maxi", selv om der også fi ndes en udgave med højt tag. Testbilen er den langakslede udgave med mellemstort lastrum på 4,2 kubikmeter og en nyttelast på små 1000 kg. Prismæssigt placerer den sig i midten af det konkurrerende felt, der består af Opel Combo (søsterbil), Citroën Berlingo, Peugeot Partner, Renault Kangoo, Mercedes-Benz Citan, VW Caddy, Nissan NV200, Ford Transit Connect og Dacia Dokker. God kombination Efter vores mening skal Doblo mest vurderes på sin evne til at laste og rumme, når man skal se på, hvad man får for pengene. Kigger man på sammenlignelige varianter hos konkurrenterne, tegner der sig et billede af modeller med lasteevner fra 600 til 1000 kg og lastvolumener fra 3,3 til 4,2 ku- bikmeter. I dette felt placerer Doblo sig som bilen med den måske bedste kombination af kapacitet og pris. Tilmed har man glæden af en høj bagdør, der gør det ekstra let at laste store ting. Og som flere konkurrenter kan den fås med en åbning i varerumsadskillelsen, så man kan skubbe lange lister og rør ind i kabinen. Det delte passagersæde betyder, at der kan sidde en person i passagersædet samtidig med, at man transporterer lange genstande. Bedst i byen På et par andre punkter gør Doblo også et fi nt indtryk. Sædet opleves som godt støttende selv på lange ture, og gearskiftet er ganske letgående og præcist. Samtidig glæder vi os over standardudstyr som dybdejusterbart rat og aflåseligt handskerum. Til gengæld undrer det, at man ikke har fundet plads til et par kopholdere, og at udførelsen af den såkaldte flexskillevæg, der tillader transport af lange genstande, virker sjusket. Kantlisten faldt simpelthen af. Som bybil er den testede Doblo et udmærket valg, hvis man vil affi nde sig med tilbagelænet kørsel ERHVERVSBILER 29 23. OKTOBER 2015 Bilnyt SUV'erne kan få comeback I Danmark er Fiat Doblo mest populær i den lange version L2. For 10-15 år siden blomstrede det danske marked for store SUV-modeller på gule plader. Reglerne dengang betød, at man kunne købe dem på kun 30 procents registreringsSom opladningshybrid er Audi Q7 en afgift. Da regeringen om- miljøduks med 46 g CO2/km. lagde afgifterne i 2007, døde markedet næsten ud, men nu kan ny teknologi give den udskældte biltype et comeback. På biludstillingen i Frankfurt i september stod en række helt nye SUV-modeller, og fælles for dem er, at de kan fås som såkaldte opladningshybrider. Det vil sige, at de drives af to motorer, nemlig en almindelig forbrændingsmotor og en el-motor, der kan lades op i stikkontakten. Et eksempel er Audi Q7 e-tron, som er verdens første opladningshybrid med dieselmotor og fi rehjulstræk. Den drives af en tre-liters, turboladet diesel-V6’er med 258 hk og en 126 hestes el-motor, der er integreret i en 8-trins automatgearkasse. Den samlede systemeffekt er 373 hk. Q7 e-tron er klassificeret som supermiljøbil, fordi den på papiret kun udleder 46 gram CO2 pr km. Senere kommer Q7 med mindre og endnu mere miljøvenlige motorer. Andre eksempler på nye opladningshybrider i SUV-familien er Hyundai Tucson, Porsche Cayenne e-hybrid og Volvo XC90 T8 Twin Engine. Varebilsalg ligger 17 procent højere Kabinen er ganske flot og sæderne fine, men kopholdere mangler. Fiat Doblò Cargo L2 1,3 MJT Motor: 4-cylindret diesel med 90 hk v. 3600 o/m. Max. moment: 200 Nm v. 1500 o/m. Gearkasse: 5-trins manuel. EU-norm: 20,4 km/l. Topfart: 158 km/t. Nyttelast: 931 kg. Lastrumsvolumen: 4,2 kubikmeter. Max. anhængervægt: 1000 kg. Pris for testbil: 148.195 kr. plus levering. Priser fra: 110.000 kr. plus levering. og en rolig start ved lyskrydset. Motoren på 1,3 liter og 90 hk er ikke noget muskelbundt, men den arbejder kultiveret og afdæmpet. EU-normen er på 20,4 km/l, hvilket dog ikke er specielt imponerende. På motorvejen går det ganske fi nt med cirka 100 kg i lasten og en fart på 110 km/t. Skal man op på 130 km/t begynder motoren at støje i et omfang, der gør den uegnet i lynkurér-tjenesten. I stedet kan man vælge motoren på 1,6 liter, der formentlig vil passe bedre til opgaven. Årets salg af varebiler ser ud til at blive markant højere end sidste år. Fra januar til og med september i år blev der solgt i alt 2718 varebiler, og det er 17 procent flere end i samme periode sidste år. Væksten er et faktum i samtlige varebilernes vægtklasser. Halvdelen af de solgte varebiler ligger i vægtklasserne op til 2800 kilos totalvægt. 930 ligger i klasserne mellem 2800 og 3490 kg, mens de resterende 478 biler er til B-kørekortets maksimale 3500 kg. - Medlemmerne af De Danske Bilimportører er bestemt tilfredse med salget, og med optimisme hos køberne er der en tro på en fortsat positiv udvikling, siger direktør for De Danske Bilimportører Gunni Mikkelsen. Nye rygter om europæisk Hilux I følge det svenske website teknikensvarld.se skulle det nu ligge helt fast, hvilke motorer, der bliver tilbudt i de europæiske udgaver af den nye Toyota Hilux. Nemlig tre dieselmotorer på 2,4, 2,5 og 2,8 liter og med ydelser fra 149-172 hk samt en benzindrevet 2,7-liters maskine med 165 hk. Men den danske Toyota-importør kan ikke bekræfte informationerne. - Jeg gætter på, at disse oplysninger stammer fra den nylige russiske presse-præsentation for alle østeuropæiske medier. Det vil i så fald sige, at disse motorer kommer til at gælde i Østeuropa, Rusland og andre lande som Kazakstan og Uzbekistan, hvor EU-normerne jo ikke gælder, siger Toyota Danmarks pressechef Anders Tystrup. Endnu er der heller intet nyt om, hvornår den vesteuropæiske introduktion sker. Men billederne fra den østeuropæiske præsentation kan i hvert fald give et godt indtryk af, hvordan bilen ser ud. 30 KOMMENTAREN/JURA 23. OKTOBER 2015 Kommentaren Planlægning, ja-tak - men ikke bagud ... Af Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri I debatten om regeringens forslag om at ændre i Planloven ved at fjerne kommunernes adgang til at kræve op til 25 procent almene boliger på private byggegrunde, er Dansk Byggeri blevet beskyldt for at støtte tilstande, der minder om det hedengangne DDR, fordi vi bakker op om denne mulighed. Der er meget Dansk Byggeri støtter, men tilstande som det tidligere DDR er ikke blandt dem. Dansk Byggeri støtter markedsøkonomi og investeringssikkerhed, og vi er tilhængere af planlægning. I den konkrete sag er det Dansk Byggeris holdning, at det er ønskværdigt med blandede byer, hvor der er både boliger for forskellige indkomstklasser, erhverv og institutioner. I den henseende er et krav om en vis andel almene boliger en fordel, ikke blot for at skabe den blandede by men også for inve- storer. For en blandet og levende by er et bedre investeringsobjekt, da priserne er mere stabile end i helt homogene områder, og det er også til alles fordel, at der i byen er boliger tilgængelige for alle typer arbejdskraft. Helt utilstedeligt Dér hvor kæden er hoppet af, og hvor der er behov for en justering, er, at nogle kommuner (eller kommunalt ejede selskaber) for kort tid siden har solgt grunde til høje priser, aktuelt i blandt andet Københavns Nordhavn, og nu kommer sælger så og i realiteten kræver 25 procent af disse grunde solgt videre til langt lavere priser. Det opfattes - med god ret - af grundkøberne som helt utilstedeligt, og det ligner ekspropriation, selvom den juridiske formulering er anderledes. Dansk Byggeri støtter derfor både, at kommuner har mulighed for at kræve en vis andel almene boliger - 25 procent er mulig- vis lige høj nok - men at der skal være kendskab til det, når grunde handles. Derfor bør den nuværende regel suppleres med en bestemmelse om, at grunde solgt inden for de seneste 10 år (krisen har jo forsinket nogle projekter) af kommuner eller selskaber, hvor kommuner har bestemmende indflydelse, ikke kan underlægges kravet med mindre, at det var meldt ud før salget. Og så i øvrigt - et krav om en vis andel 'social housing' på privat jord kendes også fra England og USA, så det er ikke et DDR-agtigt komplot. Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy. ! Juristen Entreprenør kunne ikke gøre "pay-when-paid"-klausul gældende Sagen drejede sig blandt andet om, hvorvidt en underentreprenør var berettiget til at afkræve betaling af hovedentreprenøren, selvom der i aftalegrundlaget mellem de to var indføjet en såkaldt "paywhen-paid"-klausul. Det, som kendetegner en "paywhen-paid"-klausul i entrepriseforhold er, at en entreprenør først forpligter sig til at betale sine underentreprenører for udført arbejde, når den pågældende entreprenør har modtaget betaling fra sin bygherre. Den oprindelige tanke med sådanne klausuler var at minimere likviditetsrisikoen ved betalinger for hovedentreprenøren ved at flytte den til dens underentreprenører. Op gennem 1990-erne var disse klausuler meget omstridte, og det førte eksempelvis til, at de nu som udgangspunkt er forbudt ved lov i England. I sagen mente hovedentreprenøren sig således berettiget til at tilbageholde betalingen til underentreprenøren, eftersom det i aftalegrundlaget mellem disse hed sig, at tillægsarbejder kun skulle betales i det omfang, bygherren betalte og godkendte disse tillægsarbejder over for hovedentreprenøren. Blandt andet på den baggrund anså hovedentreprenøren sig ikke forpligtet til at betale for en række tillægsarbejder. Afgørelsens betydning Voldgiftsretten udtalte om "paywhen-paid"-klausulen, at den var uden betydning for sagen, selvom den var indsat i aftalegrundlaget mellem parterne. Underentrepre- nøren fi k derfor medhold i sin påstand, hvorefter hovedentreprenøren blev forpligtet til at betale for tillægsarbejdet. Voldgiftsrettens afgørelse viser, at en "pay-when-paid"-klausul ikke gyldigt kan anvendes over for en underentreprenør i forbindelse med nødvendige tillægsarbejder. Resultatet i dommen er langt hen ad vejen båret af en rimelighedsbetragtning, hvorefter det ikke synes hensigtsmæssigt, at udgifter til nødvendigt tillægsarbejde skal bæres af underentreprenøren, indtil der foreligger en godkendelse fra bygherren. Sagens resultat er formentlig inspireret af forbuddet fra engelsk ret, selvom et lignende lovforbud altså ikke fi ndes i dansk ret. Med afgørelsen viser Voldgifts- retten, at man skal være særdeles påpasselig med at indrette sig efter "pay-when-paid"-klausuler, selvom de formentlig forekommer i et vist omfang i navnlig ældre entreprisekontrakter med udenlandske aktører. Det kan dog tænkes (med inspiration tillige fra engelsk ret), at en "pay-when-paid"-klausul kan opretholdes i tilfælde af bygherrens insolvens, om end det foreløbigt må anses for uafklaret i dansk ret. Af advokat Holger Schöer, Kromann Reumert § NAVNE/KOLOFON 31 23. OKTOBER 2015 Navne Mads Bøgh er ansat som t ø m rer s vend hos Skou Gruppen. Han har netop afsluttet sin uddannelse, hvor han samtidig var lærling i virksomheden. Mads arbejder i øjeblikket på en ombygning af kontorlokaler til lejligheder, som Skou Gruppen udfører for Folketinget. Bo Neville er tiltrådt som udviklingschef i Dansk Byggeri. Her får han ansvaret for aktiviteter inden for kurser, efteruddannelse og udviklingsprojekter. Bo kommer fra en stilling som udviklingschef hos Tekniq. Inden da havde Bo arbejdet 10 år med forretningsudvikling og 15 år i reklamebranchen. Lars BøeghNielsen er ansat som m a s k i n i n ge niør hos Niras i Allerød. Her skal han bruge sin ekspertise inden for køling, ATES-systemer og varmepumper på forskellige opgaver i forretningsenheden Byggeri og Industri. Lars har tidligere været beskæftiget som kølespecialist hos Alectia. Thomas Kragelund er ansat som projek ti nge niør hos BK Eng i neering. Her skal han primært arbejde med projektudviklingsopgaver, såsom design af 2D-tegninger og udvikling af 3D-modeller, men vil også beskæftige sig med overvågning af produktion. Thomas er uddannet maskinmester, og har blandt andet en baggrund som smed. Dan Ravn Rasmussen er ansat som CTS -fagspe cialist hos Sweco Danmark A/S. Her vil han blive en del af virksomhedens team for driftsrådgivning med specifi k fokus på CTS. Dan har mere end 17 års erfaring fra CTS-branchen, og kommer fra en stilling som projektingeniør hos Kemp & Lauridsen. Marianne Bidstrup er ansat som marketingkoordinator hos Idealcombi i Idealhuset København. Hun er uddannet akademiøkonom i international marketing og har både arbejdet med B2B og B2C i beklædnings-, bygge-, og legetøjsbranchen. Kalenderen 28. oktober 29. oktober Building Green 2015 Danmarks største fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger. FORUM Copenhagen, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg C. 2. november 6. november Batimat 2015 International udstilling for byggeri. Parc de Expositions de Paris Nord Villepinte. Paris, Frankrig. 20. november Dagens Byggeri udkommer 11. december Dagens Byggeri udkommer 2. februar 5. februar Dach+Holz International International messe for træbyggeri, tage og vægge. Messegelände Köln, Køln, Tyskland. 4. februar 6. februar DM i Skills 2016 Det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Messe C, Fredericia. 16. februar 19. februar Bautec 2016 International messe for byggeri og bygningsteknologi. Messe Berlin, Messedamm 22, 14055 Berlin, Tyskland. Kommende temaer Dorte Albers er ansat som projektkonsulent hos Steni Danmark A/S. Her skal hun rådgive arkitekter om Stenis facade-, tag- og interiørplader i projektudviklingen af nybyggeri og bygningsrenovering. Dorte har tidligere været ansat hos Steni i fi re år. Bo Schøjdt Andersen er ansat som Anlægschef i Billund Kommune. Han kommer til at besidde en ny stilling, som er et led i en organisationsændring i Billund Kommune. Her får han på projektniveau ansvaret for hovedparten af Kommunens anlægsbudget. Bo har en uddannelse som Skovog Landskabsingeniør, og er i gang med en diplomuddannelse i ledelse. 20. november Stilladser, lifte og stiger 11. december Offentligt byggeri 15. januar Boligbyggeri DAGENS BYGGERI Birk Centerpark 36, 7400 Herning Tlf.: 9626 5240, dagensbyggeri.dk ISSN: 2445-5008 KONTORTID Mandag-torsdag: kl. 8.00-16.30 Fredag: kl. 8.00-14.00 UDGIVER FagBladsGruppen A/S Administrerende direktør Jørgen Lindhard (ansvarshavende) UDGIVELSE DAGENS BYGGERI udsendes hver tredje uge, i alt 15 gange årligt. REDAKTION redaktion@dagensbyggeri.dk Kim Ebbesen, redaktør PRODUKTION Inge Søberg Vinther ANNONCER annoncer@fbg.dk Kenneth Nygaard, salgschef DAGENSBYGGERI.DK support@dagensbyggeri.dk Jan Bech, webansvarlig TEKNISK PRODUKTION FagBladsGruppen A/S Dansk Avistryk a/s CITATER Korte citater angives med DAGENS BYGGERI som kilde. Gengivelse af artikler og illustrationer kræver skriftlig tilladelse fra redaktionen. Forbehold for trykfejl. OPLAG DAGENS BYGGERI udsendes adresseret i et kontrolleret oplag på 27.746 eksemplarer. FORSIDEFOTO Claus Starup / Building Green 2014 Pålidelige maskiner Pålidelige maskiner Brug branchens bedste værksteder til Brug branchens bedste værksteder til service og årseftersyn service og årseftersyn Find et godkendt Find et på værksted godkendt www.maskinkontrol.dk værksted på www.maskinkontrol.dk MASKINKONTROL ANBEFALES AF MASKINKONTROL ANBEFALES AF
© Copyright 2024