PÅ VEJ TIL AT BLIVE TOSPROGET I VUGGESTUEN ð LINDA KJELDSEN PA 11617 VEJLEDER: GLENN DYRHOLM ANTAL TEGN: 54.977 BACHELOR JANUAR 2015 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK PÆDAGOGUDDANNELSEN AABENRAA Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 Indholdsfortegnelse Indledning .................................................................................................................................................... 3 Problemformulering ........................................................................................................................................... 4 Afgrænsning ........................................................................................................................................................... 4 Begrebsafklaring .................................................................................................................................................. 4 Metode ...................................................................................................................................................................... 5 Case ............................................................................................................................................................................ 6 Sprog .............................................................................................................................................................. 7 Funktionssiden ...................................................................................................................................................................... 8 Indholdssiden ....................................................................................................................................................................... 10 Formsiden .............................................................................................................................................................................. 11 Sprogtilegnelses teori ...................................................................................................................................... 12 Vygotskys teori om børns sprogtilegnelse .............................................................................................................. 13 Sprogtilegnelses proces 0-‐ 3 årige .............................................................................................................................. 15 Tosprogede børns tilegnelse af dansk som andet sprog 0-‐ 3 årige ............................................................... 17 Sprog fremmende tiltag i forhold til tosprogede .................................................................................... 18 Dialogisk læsning ................................................................................................................................................................ 18 Lille opsamling ..................................................................................................................................................................... 20 Interkulturel pædagogik ..................................................................................................................... 20 Kulturmøder i vuggestuen .............................................................................................................................. 20 Pædagogens måde at agere på i forhold til tosprogede børn og deres forældre ......................... 22 Lille opsamling ..................................................................................................................................................................... 24 Forældresamarbejde i forhold til sprogarbejdet med de tosprogede børn ....................... 24 Konklusion ............................................................................................................................................... 25 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 27 2 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 Indledning I de senere år har der været stigende interesse for børns sprog.1 Interessen for børns sprog i Danmark, kan hænge sammen med at mange børn bliver passet udenfor hjemmet. I 2013 var antallet af de 0- 2 årige børn der blev passet uden for hjemmet på 67,9 procent.2 Forskning har gjort at der er kommet mere fokus på sprogtilegnelse både på dagtilbuds området og hos politikkere, som er blevet mere opmærksomme på at små børns sprogtilegnelse ikke kun er vigtig i forhold til børns trivsel, men at det også kan have en sammenhæng senere i livet i forhold til uddannelse.3 Tidligere indenrigs- og socialminister Karen Ellemann udtalte i 2010 ved Konferencen Børns sprogtilegnelse, Et fælles ansvar – sprogindsatser i Danmark i et internationalt perspektiv, at ”Sproget er nøglen til livets muligheder”4 At sproget skulle være nøglen til livets muligheder, vil jeg give hende ret i, man kommer ikke langt i verden uden at have et sprog af en eller anden art. Som tidligere nævnt, tyder meget på at der er en sammenhæng mellem vigtigheden af børns sprogtilegnelse og senere uddannelse. Det at kunne klare sig gennem uddannelsesforløb, kræver at man har udviklet et sprog, der gør at man er i stand til at kunne kommunikere med og forstå undervisningen. Det gælder uanset om man er tosproget eller etsproget. Men tosprogede børn har andre udfordringer end etsprogede børn. Det er især når de begynder i skole at disse udfordringer kommer til udtryk, i og med at undervisningen som regel foregår på dansk, som i denne opgave er majoritets5 sproget, og elevens sproglige kompetencer er derfor nødt til at være på et niveau, der gør eleven i stand til at kunne følge med i skolen. Daginstitutionerne kan derfor gøre deres til, at de tosprogede får et så nuanceret sprog, som muligt, bl.a. ved sprogfremmende aktiviteter. I dag er de fleste samfund, herunder det danske samfund, multietniske. Det vil sige, at stort set alle samfund består af en befolkningsgruppe med mange forskellige etniske baggrunde. Indenfor det pædagogiske område, fx i vuggestuer, betyder det at der dagligt opstår mange kulturmøder, hvor pædagoger skal samarbejde med børn og forældre, der kommer med en anden kulturel 1 Blesses og Højen, 2011, s. 14 2 Danmarks statistik, 2014 3 Bleses og Højen, 2011, s 14 4 Marquardsen, 2011, s. 13 5 Betyder at det er det sprog der bliver talt af flest mennesker i samfundet. 3 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 baggrund end pædagogen selv. Dette samarbejde kræver af pædagogen, at vedkommende har en god kulturforståelse og er bevidst om sin kulturelle selvforståelse og kulturelle forforståelser.6 Pædagogen skal kunne møde forældrene med respekt og kunne etablere et godt forældresamarbejde, som i sidste ende kommer børnenes sprogtilegnelse til gode, så de kan blive gode sprogbrugere og dermed få nøglen til livets muligheder, som tidligere skrevet. Problemformulering Hvordan tilegner de 0-3 årige tosprogede børn i vuggestuen sig dansk som andet sprog, hvilke kulturelle aspekter skal pædagogen være opmærksom på i arbejdet med at understøtte tosprogede børns sprogtilegnelse og hvordan kan pædagogen gennem forskellige tiltag understøtte tosprogede børns sprogtilegnelse? Afgrænsning Jeg afgrænser de kulturelle aspekter til primært at omhandle sprog og kommunikation. Det gør jeg fordi opgaven handler om sprog og det vil derfor give en rød tråd gennem opgaven. Jeg vil endvidere afgrænse opgaven til at bygge på børn der, udover at de har to sprog at lære, har normale forudsætninger for at tilegne sig sprog. Det vil sige jeg ikke kommer ind på børns sprogvanskeligheder, da det vil gøre opgaven for omfangsrig. Begrebsafklaring Definition af tosprogethed Som tosproget kan man både være sekventielt tosproget eller simultant tosproget. Forskellen på de to begreber er man, som sekventielt tosproget har et modersmål inden man skal lære sprog nummer to. Simultant tosproget betyder at man lære to sprog nogenlunde samtidigt og at man derfor har to førstesprog.7 For at man kan vide, hvornår et barn er sekventielt eller simultant tosproget nævner Anders Højen, at man ofte om bruger kriteriet at hvis et barn lærer to sprog inden treårsalderen, så er det simultant tosproget.8 Tosprogede forbindes i det danske samfund ofte med, at være indvandrer eller flygtninge fra mellemøstlige lande. Men hvis man 6 Jensen, 2011, s. 9-11, 106, 109-110 7 Højen, 2011, s. 263 8 Højen, 2011, s. 263 4 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 slår ordet tosproget op i en opslagsbog finder man følgende betegnelse ”tosproget, som kan to sprog eller har to sprog som modersmål”.9 Da aldersgruppen i min opgave er 0-3 år vil børnene, jeg beskriver, være simultant tosproget og min opfattelse af tosproget er den samme, som opslagsbogens betegnelse for hvad tosprogethed er. Metode Jeg vil primært bruge en humanistisk tilgang i besvarelsen af min problemformulering, fordi det handler om studiet af menneskets kulturprodukter og sprog. Formålet er at opnå en større forståelse for sammenspillet mellem mennesker, samt menneskets evne til at anvende sprog til at udtrykke forståelse for omverdenen og af sig selv.10 Jeg har ud fra mine erfaringer fra praktikken skrevet en case11, som jeg vil bruge til at koble teori og praksis sammen, den vil løbende blive inddraget i afsnittene. Casen bygger på en kvalitativ metode og bruges fænomenologisk i forhold til teorien. I afsnittet Sprog, vil jeg komme ind på forskellen mellem sprog og kommunikation, samt sprogets indholds-, form- og funktionsside. Jeg vil inddrage Ann-Katrin Svensson, som er universitetslektor ved Institutionen for Pædagogik på Högskolan i Borås og hun har skrevet bogen Barnets sproglige miljø – fra ord til mening(2011), med henblik på at øge læserens bevidsthed om børns sproglige udvikling og hvilke faktorer, der er med til at påvirke denne udvikling. Jeg har valgt hende fordi, hun i tråd med Vygotsky, mener at miljø har indflydelse på barnets sprogtilegnelse. I afsnittet sprogtilegnelses teori vil jeg komme med en kort redegøre for andre teoretikeres sprogsyn og der efter belyse Vygotskys syn på sprog og hans zone for nærmeste udvikling. Vygotsky (1896-1934) var sovjetisk psykolog og har en socialkonstruktivistisk tilgang til børns læring. Han var især optaget af vekselvirkningen mellem den ydre påvirkning af den indre psykologiske udvikling. Han var af den overbevisning at barnets udvikling foregår som en social proces og at kulturen var med til at påvirke barnets sprogtilegnelse. I afsnittet Sprogtilegnelses proces 0-3 år og Tosprogede børns tilegnelse af dansk som andet sprog 0- 3 årige vil jeg primært støtte mig til Lis Klausen og Gry Hodals bog Et sprog - flere sprog(2009), som er henholdsvis leder for tale/hørelærere og konsulent for tosprogede børn i 9 Jerlang og Jerlang, 2010 10 Wikipedia 11 Navnet på barnet er fiktivt i henhold til min tavshedspligt 5 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 daginstitutioner og skoler i Gladsaxe kommune og tale/hørelærer i Gladsaxe kommune. Samt hæftet Udsatte børn – sprogvurdering og sprogarbejde udgivet af Service styrelsen. I afsnittet sprogfremmende tiltag i forhold til tosprogede vil jeg beskrive dialogisk læsning metoden og hvorfor jeg mener det er godt i forhold til tosprogede og i Sarilas12 tilfælde. Til dette afsnit vil jeg bruge bogen Dialogisk læsning i teori og praksis (2012) af Stig Broström, pædagog, cand.pæd., ph.d. og professor og har gennem årene lavet småbørnspædagogisk forskning inden for bl.a. dagtilbud, Kristine Jensen De López, udviklingspsykolog, cand.psych., ph.d. og professor og har bl.a. forsket i almen kommunikativ udvikling hos børn, og Jette Løntoft, lærer, talepædagog og forfatter til fagbøger. I afsnittet Interkulturel pædagogik vil jeg medtage tal fra Danmarksstatistik, som er en kvantitativ data indsamling til at belyse antallet af udenlandske børn i dagtilbud og bruge Gunna Funder Hansens kapitel Kulturmøder i pædagogisk arbejde fra bogen Dansk, kultur og kommunikation Mogens Sørensen(red.) (2011) og Iben Jensens Grundbog i kulturforståelse til at beskrive kulturmøder og hvad pædagogen skal være opmærksom på i disse. Dernæst vil jeg ud fra Charlotte Palludans kapitel 10 i bogen Børnehaven gør en forskel belyse hvad pædagogen skal være opmærksom på i forhold til hvordan pædagoger ubevidst gør nogle børn til fuldgyldige samtale partnere mens andre fastholdes i at være ikke-fuldgyldige. Hendes bog bygger på hendes ph.d. afhandling, som er et etnografisk felt studie og hun har brugt en kvalitativ metode. I afsnittet Forældresamarbejde i forhold til sprogarbejdet med tosprogede børn vil jeg belyse hvordan man kan inddrage forældrene med udgangspunkt i casen. afslutningsvis vil jeg konkludere på hvad jeg er kommet frem til. Case Sarila er 2 år gammel og går i vuggestue. Forældrene som er først i 30’erne, stammer oprindeligt fra Tyrkiet og er flyttet til Danmark, for at studere. De har været her et par år og går begge på sprogskole for at lære dansk. De kan enkelt sætninger på dansk, men har svært ved at have en hel samtale på dansk og der hjemme snakker de tyrkisk med Sarila. Hun er en glad og livlig pige, som endnu ikke er begyndt at sige ord, hverken på dansk eller tyrkisk og det meste kommunikation foregår via kropssprog og brumme lyde. Pædagogerne er ikke bekymrede for hendes sprog, de vurdere at det er helt normalt og at det nok skal komme når 12 Fra casen næste afsnit 6 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 Sarila er klar. Hun giver udtryk for at være glad for højtlæsning og deltager gerne i de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Pædagogerne har dog alligevel tilbudt forældrene at komme til en samtale for at snakke om Sarilas udvikling og hvad forældrene kan være med til at gøre for at fremme hendes sprogtilegnelse. Sarila græder når hun bliver afleveret om morgenen og moderen, som oftest er hende der aflevere Sarila, har svært ved at forlade vuggestuen efterfølgende. Pædagogerne tolker dette, til at være et udtryk for at moderen ikke føler sig helt tryg ved at aflevere sin datter i vuggestuen og at denne usikkerhed smitter af på datteren og vil derfor medtage det, som et punkt til forældremødet. Men mødet går fra pædagogernes side også ud på at få en større forståelse for forældrene, da der ikke er meget kommunikation til hverdag mellem forældrene og Sarila. Pædagogerne har desuden, for at der ikke skal opstå sproglige misforståelser, valgt at inddrage en tolk til mødet, så at der ikke er nogen sproglig barriere mellem pædagoger og forældre. På forældremødet fortæller pædagogerne at de vil lave dialogisk læsning med Sarila og anbefaler at forældrene anskaffer sig bogen på tyrkisk, hvis det er muligt. på mødet fortæller moderen, hvorfor hun har svært ved at gå når hun aflevere Sarila og forklare at det er fordi at hun er bange for at datteren bliver for dansk. Pædagogerne forklare at de på ingen måde ønske at lave om på at Sarila er et barn med to kulture. Sprog Når man fortæller andre noget og der sker en gensidig udveksling, så er man i gang med at kommunikere. Kommunikation kan foregå på mange måder. Man kan bl.a. kommunikere via sprog, musik og kunst. Sprog kan bruges på mange måder, fordi det består af et system af symboler, som er komplekst og dynamisk.13 Sprog består ligesom kommunikation af flere måder man kan udtrykke sig på. Det kan være tale- og skriftsprog, som oftest er det man forbinder med sprog, men det kan bl.a. også være tegnsprog, kropssprog, brailleskrift14 og meget andet.15 Sprog giver os mulighed for at diskutere med os selv og andre. Det gør os i stand til at kunne afkode situationer, som gør at vi har nemmere ved at finde løsninger på 13 Svensson, 2011, s. 10 14 punktskrift, som anvendes af blinde 15 Svensson, 2011, s. 10 7 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 problemer. Sprog er også med til at vise, hvilke gruppetilhørsforhold man tilhører fx socioøkonomisk, aldersmæssigt, geografisk eller etnisk. Ud fra det kan man konkludere at, sprog er for det meste har en social funktion og at det er en del af vores identitetsudvikling.16 Talesproget er som tidligere nævnt en af de måder man kan udtrykke sig på. Det bygger på at der er et samspil mellem en der taler og en der lytter, som tilpasser sig hinanden, så der opstår en dialog. Sproget er kompleks, fordi måden man bygger en sætning op på kan opfattes på mange måder, alt afhængig af hvordan man udtrykker ord og sætninger på eller hvordan det opfattes af modtageren.17 Sproget består af tre elementer: Form Indhold Funktion Formsiden udvikles især på baggrund af indholds- og funktionssiden.18 Funktionssiden Funktionssiden består af pragmatik. Pragmatik er principper og regler, som bestemmer, hvordan sproget bruges i sociale sammenhænge. Den pragmatiske evne kan inddeles i forskellige underpunkter19: Samtaleemne Den der leder samtalen er den der vælger emnet. Så emnet afhænger af, hvem der har valgt det, hvordan det er blevet valgt. Hvem der leder samtalen kan bestemmes fx på baggrund af emnet, alderen eller kønnet. Det kan være pædagogen der har valgt et emne, som børnegruppen skal tale om og det er derfor hende der styrer, samtalens forløb om emnet og sørge for at samtalen ikke ryger ud på et sidespor. Det kan også være et barn der leder 16 Svensson 2011, s .10 17 Svensson, 2011, s. 11 18 Klausen og Hodal, 2009, s. 35 19 Svensson, 2011, s. 12-13 8 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 samtalen og pædagogen der lytter og følger barnets interesser. Det er derfor vigtigt at kunne finde ud af, hvem der leder samtalen så man ikke afbryder den anden og skifter emne midt inde i en samtale. Turtagning Drejer sig om at kunne finde ud af, hvornår hvem siger hvad. Man skal kunne deles om taletiden og lade hinanden tale færdig. Det handler også om at kunne finde ud af hvornår man skal svare på udtalelser og hvordan pauser i samtalen bruges, fx kan en pause betyde at der er tid til eftertanke. Pragmatikken Drejer sig om hvordan vi vælger ord alt efter, hvem vi taler med. Det afhænger af, vores relation til samtalepartneren, men også hvem vi taler med i forhold til køn, alder, social status og om det er mange eller få vi taler til. Så ordvalget ændre sig i forhold til hvem emnet er henvendt til. Emotionel tone Handler om hvordan den talendende ved hjælp af sin stemme kan signalere forskellige udtryk, fx frygt, vrede, glæde m.m. Trykket på ordnerne har betydning for, hvordan det talte bliver opfattet. Den emotionelle tone indeholder sætningens melodi, Prosodi20 og stemmestyrke, som afgør modtagelsen af budskabet. Kropssproget Kropssproget bruger vi ubevidst til at underbygge det vi siger. Hvis modtageren mærker en uoverensstemmelse mellem det der bliver sagt og det som kropssproget fortæller, kan der opstå en forvirring hos modtageren. Ofte vil det så være det talte som tillægges mindst værdi og dermed være kropssproget, som modtageren tolker på. Funktionssiden har derfor at gøre med, hvad den talende mener med det sagte og hvordan det bliver anvendt og tilpasset i forskellige situationer fx den talendes intonation21, sætningsformulering, emnevalg. Pragmatikken gør også at vi bruger sproget på forskellige 20 Steensig, 2014, prosodi er det lydlige i en sætning, som ikke er enkeltlyde. Dvs. betoning(tryk), intonation, lydens varighed og hastighed samt lydstyrke. 21 sproget tonegang 9 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 måder alt afhængig af, hvem man henvender sig til om det er familie, en ven, en kollega eller i et offentligt anliggende. Ann-Katrin Svensson kommer med følgende eksempel på, hvordan man kan lave en tilpasning i en sætning alt efter, hvordan betoningen falder så betydningen ændres: ”-Lægen behandlede hende godt (underforstået at det gjorde andre ikke). -Lægen behandlede hende godt (underforstået at lægen kun behandlede hende godt). -Lægen behandlede hende godt (underforstået at lægen gjorde det omhyggeligt og godt).”22 Som man kan se i eksemplet, kan den samme sætning have flere betydninger og det er derfor vigtigt at afsenderen er klar over, hvor trykket skal ligge for at modtageren opfatter det sagte på den måde, som var afsenders hensigt. Baggrundsviden om den talende person kan i visse situationer også være nødvendig. Hvis fx to venner står og taler sammen og der går et barn forbi, som den ene hilser på og derefter siger til vennen ”det var et af mine børn”23, så vil vennen vide at der var tale om et barn fra børnehaven, hvor vennen arbejder, som pædagog. Men havde det været to fremmede uden kendskab til hinandens arbejdsmæssige baggrund, kunne sætningen også betyde at det var et af personens egne børn. Indholdssiden Består af semantik, som er sprogets betydning. Ordne har en grundlæggende betydning, som man kan slå op i en ordbog. Uden denne grundlæggende fælles betydning ville det blive umuligt at have en samtale med andre, fordi personerne ikke ville vide hvad den anden talte om.24 Men et ord eller en sætning kan godt have forskellig betydning, fx kan man tage sætningen ”jeg står med ryggen mod muren”, som man kan slå op i en ordbog og finde ud af betyder at en person står mod sin ryg mod en mur. Sætningen kan også have en billedlig 22 Svensson, 2011, s. 11 23 Svensson, 2011, s. 12 24 Maarssø og Noarck, 2007, s 17 10 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 betydning, ”at stå med ryggen mod muren” kan også betyde at en person føler sig presset i en situation. Hvilket gør det svært at forstå, hvis man ikke er så godt inde i sproget.25 Formsiden Sprogets form er den grammatiske del af sproget. Sprogets form kan ifølge Ann-Katrin Svensson26 opdeles i 3 afsnit: Fonologi, Morfologi og syntaks. Fonologi er talelydens struktur. For at kunne tilegne sig et sprog er man nød til at forstå de fonemer, som et givent sproget består af.27 Måden lydene udtales på er forskellig fra land til land, men det kan også have med alder og sociale forhold at gøre. Så det vil sige at, lyden /s/, på dansk, således kan dække over flere bogstaver fx Sove, Cirkus og Zoologisk have, som har den samme begyndelses lyd.28 Morfologi handler om ordenes grundformer og bøjninger af ord. Morfologi består af morfemer, der findes både som, leksikale og grammatiske.29 De leksikale morformer er de ord, som har en betydning i sig selv, selvom de står for sig selv fx løb, cykel, græde, glad. Til de grammatiske morfemer høre de ord, som ikke har nogen selvstændig betydning og derfor ikke kan stå selv i en sætning. De grammatiske morfemer kan ændre på de leksikale morfemer til noget bestemt, ental eller flertal og tiden om det er fortid, fremtid eller nutid. Fx kan de grammatiske morformer ændre det leksikale morfem cykel til at være cyklen, en cykel, flere cykler, i går kom jeg cyklende, i morgen cykler jeg eller jeg er lige ved at cykle. Syntaks handler om hvordan vi sætter ordene sammen når vi danner sætninger. En sætnings betydning opfattes af modtager ud fra, hvordan afsenderen har sat ordene sammen. Hvis man fx har en sætning, der hedder ”Koen kom løbende over marken.” så får man én betydning, men bytter man rundt på ordstillingen i sætningen, så den i stedet hedder ”kom koen løbende over marken?”, ændre sætningen karakter fra at være en fortælling til at være et spørgsmål. Hvis afsender benytter sig af en sætning, der kan opfattes på flere måder, spiller prosodien en rolle. Et eksempel kunne være at afsender siger ”Du kommer i morgen.” hvor betoningen 25 Svensson, 2011, s. 14 26 Svensson, 2011, s. 15-17 27 Svensson, 2011, s. 15 28 Svensson, 2011, s. 15 29 Svensson, 2011, s. 16 11 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 ligger først i sætningen, vil modtager opfatte det som en opfordring. Men hvis afsender i stedet ligger betoningen sidst i sætningen ”Du kommer i morgen?” så vil modtageren, ved hjælp af betoningen, opfatte det som et spørgsmål i stedet for. Sprogtilegnelses teori ”I 1211 besluttede Frederick II, kejser af Tyskland, at finde Guds oprindelige sprog. Han lod derfor snesevis af børn opdrage i stilhed. Han befalede, at man lod afvente, at børnene selv talte, før man talte til dem, fordi han troede, at børnene derved ville udtrykke sig på Guds fortrukne sprog. Resultatet udeblev. Børnene begyndte aldrig at tale, og de døde alle, før de blev voksne…. Ud fra samme tænkning havde den egyptiske konge Psammetichus (700 f.v.t.) længe før Kejser Frederick II ladet børn opdrage af døvstumme for at afdække, hvilket sprog der kom først ind i verden. Også Psammetichus erfarede, at børnene aldrig begyndte at tale. Endelig kender vi myten om Akbar den Store (1542-1605), der ønskede at undersøge, om sproget er medfødt, eller om det erhverves senere. Han befalede, at mødre skulle aflevere deres spædbørn til ham. Han lod bygge et palads til spædbørn, som senere blev kaldt Gang Mahal – det stumme hus. Her var der døvstumme, som passede børnene med samme resultat.”30 Hvordan tilegner børn sig egentlig sprog? Som det fremgår af citatet ovenover, findes der forskellige myter om, hvordan tidligere kejsere og konger, gennem tiden har lavet grusomme forsøg med mindre børn, for netop af afdække det spørgsmål og for at få en viden om hvilket sprog de i givet fald ville benytte. Heldigvis bruges de metoder ikke længere og der har sidenhen været flere forskellige teoretikere der gennem mere humane undersøgelser, har diskuteret, hvordan børn tilegner sig sprog. Der kan bl.a. nævnes behavioristernes sprogtilegnelses teori, som Bloomfield31, Pavlov32 og B.F. Skinner33 tilhører. Skinner mente at børn fødes som ”tabula rasa”34 og at sproget derfor indlæres gennem imitation og ved social forstærkning, hvor barnet bliver belønnet. Pavlov opererede med stimulus-respons teorien, hvor børnene gennem gentagne stimulus og ved at få respons på deres 30 Bylander og Kjær Krogh, 2013, s 28 31 Amerikansk sprogforsker 32 Russisk Fysiolog (1949-1936) 33 Amerikansk udviklingspsykolog ved Harvard University (1904-1990) 34 At børn fødes som rene tavler uden indhold og at det først er med hjælp fra omverdenen at der kommer indhold på tavlen. 12 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 kommunikationsforsøg. Denne teori om stimulus-respons udvidede B.F. Skinner til også omfatte indlæring af grammatik.35 Behavioristerne forholder sig ikke til mentale processer og bevidsthed og deres forskningsmetode er baseret på direkte observeringer af adfærd. Den nativistiske sprogteori, som Chomsky36 tilhører, mener at de sproglige input, som barnet får fra dets omgivelser er for lidt til at kunne forklarer børns sprogudvikling. Han er af den mening at barnet har medfødte kompetencer til at kunne udvikle sprog og at det fra starten har et universalt grammatisk apparat. Barnet vil med hjælp fra disse medfødte kompetencer være i stand til at kunne udvikle det sprog, som det vokser op med.37 Vygotsky og Piaget er inden for konstruktivistisk teori. Konstruktivisterne mener at sprogtilegnelsen sker ved påvirkning fra miljøet og med barnets egne kognitive evner, Vygotsky anser det sociale for at spille en vigtig rolle i børns sprogtilegnelse derfor er han mere socialkonstruktivistisk i hans tilgang. Vygotsky og Piaget ser dog til forskelligt på børns sprogtilegnelse, som jeg vil komme ind på senere i afsnittet. Vygotskys teori om børns sprogtilegnelse Vygotsky var meget optaget af sammenhængen mellem tænkning og sprog. Når barnet bliver født er det ikke i stand til at kommunikere verbalt med omverdenen endnu, dette mente Vygotsky var grunden til at barnet hurtigt udvikler andre måder at få kontakt på, som han selv skriver ”Barnets forholdsvis komplicerede sociale kontakt resulterer i en meget tidlig udvikling af ”kontaktmidler”.”38 Vygotsky skriver endvidere at når barnet er omkring 3 uger gammelt, begynder det at reagere på menneske stemmer, dette kaldte han for før-sociale reaktioner og det er først i barnets anden levemåned at den første sociale kontakt kan ses. Kontakten i de første levemåneder sker ved smil, pludren og det at række ud efter noget. Vygotsky betragter de første sproglige stadier i barnets liv, såsom når barnet skriger, pludre endda også barnets første ord til at være før-intellektuelle stadier og at det er en emotionel adfærdsform.39 Vygotsky beskriver det, som vi i dag kender som barnets ordspurt, for at være 35 Kjertmann, 2011, s. 51 36 Amerikansk sprogprofessor (1928-) 37 Kjertman, 2011, s. 52 38 Vygotsky (1), 1976, s. 107 39 Vygotsky (1), 1976, s. 107 13 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 en eksplosionsagtigt vækst i ordforrådet, her udvides barnets ordforråd markant. Efter denne eksplosionsagtige vækst, får barnet behov for flere ord til at kommunikere med og bliver nu aktiv i sin søgen efter betydningen af nye ord og vil derfor spørge efter tingenes navne.40 Barnet har nu knækket sprogkoden. Det kalder Vygotsky for det betydningsfulde øjeblik, hvor barnet går fra det før-intellektuelle stadie til at sproget bliver intellektuelt. Hvilket vil sige at barnet begynder at kunne bruge ord til at kommunikere med til andre. Inden dette betydningsfulde øjeblik har barnet kun de ord, som det har fået fra mennesker i sine omgivelser. Disse ord mener Vygotsky er betingede stimuli eller ord som erstatter mennesker, ting eller handlinger.41 Det vil sige at barnet ikke kender ordets egentlige betydning men at barnet forbinder ordet med noget. Vygotsky nævner egocentrisk sprog, som er en utydelig tale, der er på vej til at blive en indre funktion.42 Egocentrisk tale, som Piaget oprindeligt brugte om det utydelige sprog børn bruger i starten, hvor de har lært at tale, mente han var et sprog barnet taler for at tilfredsstille sig selv og derfor er objektivt, uden betydning for barnets adfærd.43 I modsætning til Piaget kom Vygotsky frem til den konklusion at egocentrisk sprog tidligt har en helt speciel rolle i forhold til barnets handlinger. Dette kommer til udtryk ved en undersøgelse han foretog, hvor han lavede en forhindring i forbindelse med en tegne aktivitet: ”De forsøgte at gøre sig situationen bevidst: ”Hvor er blyanten, nu skal jeg bruge en blå; det gør ikke noget, jeg tegner med en rød i stedet for, og så gør jeg det vådt, så at det bliver mørkt og ligesom blåt”. Alt dette er samtale med sig selv.”44 Her ses det tydeligt at barnet forsøger at fortolke sin situation ved at sætte ord på det, hvad det laver og finde en løsning, ved at tale højt med sig selv. I modsætning til andre teoretikers opfattelse er Vygotsky af den overbevisning, at det egocentriske sprog vil forsvinde med alderen og at det forsvinder fordi egocentrisk tale er en mellemstation mellem Ydre og indre tale. Piaget er af den opfattelse at det forsvinder lige så stille af sig selv.45 Så processen vil ifølge Vygotsky være at barnet først lærer det ydre sprog, som han opfatter som socialt sprog – går derefter over i egocentrisk 40 Vygotsky (1), 1976, s. 108 41 Vygotsky (1), 1976, s. 108 42 Vygotsky (1), 1976, s. 111 43 Vygotsky (1), 1976, s. 49 44 Vygotsky (1), 1976, s. 50-51 45 Vygotsky (1), 1976, s. 53 14 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 sprog, som er højlydt tænkning – for at sproget til sidst bliver et indre sprog, som barnet bruger til at tænke med.46 Ifølge Piaget er det egocentriske sprog et udtryk for manglende socialisering og mener derfor at det opstår af et individuelt sprog. Derimod mener Vygotsky at barnet går fra det sociale egocentriske sprog over til at bliver mere individuelt.47 For at støtte barnet i sin sprogtilegnelse kan man bruge Vygotskys teori om nærmeste udviklings zone. Den nærmeste udviklings zone består i denne sammenhæng af barnets aktuelle sproglige kompetence, zonen for nærmeste udvikling, som er det barnet kan med støtte fra en voksen og til sidst nærmeste udviklings grænse, som er det barnet ikke kan endnu heller ikke med støtte.48 Vygotsky mener endvidere at børn kan komme længere ved at samarbejde med andre end hvis de skal arbejde selv, dog er der en grænse for hvor langt de kan nå selv med samarbejde. Bl.a. deres udviklingstilstand og deres intellektuelle muligheder, den grænse er den føromtalte nærmeste udviklings grænse.49 Sprogtilegnelses proces 0-‐ 3 årige Som pædagog er det vigtigt at have i mente at den generelle sprogtilegnelse et en dynamisk proces og at processen er individuel. Det betyder at nogle børn er lidt hurtigere til at knække sprogkoden og andre er fx lidt længere tid om det, men derfor kan de stadig ligge inden for den normale sprogtilegnelse og den aldersgruppe inddeling jeg har beskrevet kan derfor variere. Lige så snart et barn er født er det i stand til at kunne kommunikere med sine omgivelser, denne evne kan ligge ved at, undersøgelser50 tyder på at barnets sprogtilegnelse allerede er startet inden barnet bliver født. Den tidlige sprog stimuli fra moderen under graviditeten er med til at lære fosteret sprogets prosodi. Barnet er dermed i stand til skelne lyde umiddelbart lige efter fødslen og kan genkende især moderens stemme og det er første skridt til barnets senere talesprogs forståelse.51 Den første tid efter fødslen sker sprogtilegnelsen hjemme hos forældrene og barnets første kommunikation med omverdenen 46 Vygotsky (1), 1976, s. 110 47 Vygotsky (2), 1976, s. 372-373 48 Vygotsky (2), 1976, s. 287 49 Vygotsky (2), 1976, s. 286-287 50 DeCasper & Spence, 1986, 133-150 51 Kjertmann, 2010, s. 56 15 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 foregår ved hjælp af gråd.52 Barnet lære derefter lige så stille at det selv kan være med til at ændre samspil ved hjælp af signaler, som forældrene aflæser og barnet er fra slutningen af graviditeten og umiddelbart efter fødslen i fuld gang med at gøre sig erfaringer med sprogets funktionsside, herunder i sær kropssproget og den emotionelle tone. Ved alderen 4-6 måneder, leger barnet med sin stemme og indgår i pludredialoger med sine omgivelser. Denne pludren kaldes for kanonisk pludren, fordi lydene er universale indtil videre og ikke knyttet til et bestemt sprogs lyde. omkring 6-7 måneders alderen bruger barnet kun det lydsystem, som hører til deres modersmål, når de pludrer.53 Denne pludren kaldes sprogspecifik pludren54, fordi den efterhånden ligner de sproglige lyde i modersmålet mere og mere. Når barnet er 712 måneder begynder det at fremkomme med længere lydkæder, hvor den samme lydkombination bliver gentaget fx mamama.55 Med 8 måneder bliver barnet gradvist mere følsomme overfor prosodien i sproget og bliver derfor i stand til at kunne skelne imellem almindelige sætninger og spørgesætninger. Barnet forstår omkring ca. 16 ord og er dermed i stand til at forstå ord/handlinger som er af betydning for barnet, fx udtryk for mad og drikke.56 Når barnet er ca. 9 måneder sker der en udvikling med fælles opmærksomhed. Barnet begynder her at kunne forstå og dele intentioner og øver sig i at have et fælles fokuspunkt i samtalen.57. I denne alder 7-12 måneder lære barnet om det pragmatiske i sproget, ved at forældrene forsøger at fortolke det barnet udtrykker og derved viser forældrene, hvordan det sociale sproglige system er og hvordan samspillet kan bruges til at opnå noget, også turtagningen bliver mere udviklet i denne alder ved at barnet indgår i et samspil med personer i omgivelserne, hvor barnet kommer med et udspil og derefter afventer fx forældrenes reaktion på udspillet. Når barnet er omkring 1 år begynder dets lyde at ligne rigtige ord, de er dog stadig utydelige og ustabile. Det gør at det kun er barnets nære omgivelser, som kan forstå hvad barnet siger eller prøver på at udtrykke. Når barnet er omkring 1,5 år, har det knækket sprogkoden og barnets sprogtilegnelse tager til og der opstår 52 Klausen og Hodal, 2009, s. 101 53 Klausen og Hodal, 2009, s. 103 54 Højen, 2011, s. 269 55 Svensson, 2011, s. 63 56 Fløe Nielsen, Corfitsen og Gerstrøm, 2009, s. 13-14 57 Fløe Nielsen, Corfitsen og Gerstrøm, 2009, s. 14 16 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 en ordspurt. Dette betragter Vygotsky, for at være et stort øjeblik i sprog tilegnelsen, fordi barnet her bliver intellektuelt. I denne alder begynder barnets nysgerrighed også for alvor at vise sig og spørger ind til hvad forskellige ting er. Ved 2 – 2,5 års alderen begynder barnet at bruge sproget mere og mere og kan mange sproglige begreber, samt begynde at sætte ord sammen.58 Ved 3 års alderen kan barnet lave længere og mere komplekse sætninger. Fra ca. 1 år og til 2,5 år stiger tilegner barnet sig indholdssiden af sproget, hvor barnet bliver ved med at bruge og tilegne sig flere og flere ord og deres betydning. Tosprogede børns tilegnelse af dansk som andet sprog 0-‐ 3 årige Det simultant tosprogede barns sprogtilegnelse afviger ikke meget, fra den tidligere beskrevet sprogtilegnelse i forrige afsnit. Det simultant tosprogede barn, har som titlen siger, to sprog det skal lære nogenlunde samtidig, for at kunne blive en aktiv sproglig deltager i sine omgivelser. Hvis barnet starter i vuggestuen før det er 1 år, vil det ikke være bevidst om at, det er ved at lære to sprog og vil derfor blande den sammen.59 Den første tid, indtil det tosprogede barn er gammelt nok eller af en grund starter i vuggestuen inden det er 1 år, vil have oplevet den betydningsfulde kontakt med sit modersmål i familien, som danner grundlaget for at kunne lære dansk. Men da barnet ikke er sprogligt langt nok fremme til at kunne bruge sit modersmål som en ressource, det kan bruge i forhold til at lære andetsproget, vil der opstå en parallel sprogtilegnelse af de to sprog.60 Ifølge Højen, viser undersøgelser at der er en sammenhæng mellem de sproglige kompetencer og alderen for hvornår man begyndte at lære andetsproget, jo tidligere man starter, jo bedre resultat.61 Fra barnet er ca. 2 år bliver det mere bevidst om at det er ved at lære to sprog. Tosprogede børn kan i nogle tilfælde være en anelse forsinkede i deres sprogudvikling i forhold til etsprogede, men denne forsinkelse udlignes efterhånden og der behøves ikke i alle tilfælde at sættes det store beredskab i gang.62 Det er vigtigt at pædagogen forstår vigtigheden i at respektere barnets modersmål, da det har en stor betydning for barnets identitet, som Sidenius skriver ”Det er 58 Fløe Nielsen, Corfitsen og Gerstrøm, 2009, s. 15 59 Hodal og Klausen, 2011, s. 154 60 Hodal og Klausen, 2011, s. 154-155 61 Højen, 2011, s. 276 62 Højen, 2011, s. 269 17 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 igennem modersmålet, det lille barn lærer sin mor og far at kende, møder sin omverden og lære at forstå og udtrykke følelser. Kultur, normer og traditioner bliver også formidlet gennem modersmålet. Derfor er det så vigtigt for barnets identitet.”.63 Pædagogerne i casen med Sarila, gør derfor det rigtige ved at forklare, hendes mor at de respektere Sarilas baggrund. De burde også fortælle moderen at det er vigtigt, de bruger det tyrkiske sprog så meget som muligt sammen med Sarila i de hjemmelige omgivelser, fordi det er med til at styrke hendes dansksprogstilegnelse. Når barnet i 1,5-2,5 års alderen begynder at udtrykke rigtige ord, vil der være en fase hvor barnet blander de to sprog sammen, denne fase kaldes intersprog. Det er en periode, hvor barnet lave sine egne regler for sproget og er kreativ i sine ytringer, fx ved at kompensere for ordet på det ene sprog, med ordet på det andet sprog, fordi barnet endnu ikke er færdig med at tilegne sig andetsproget. Sprog fremmende tiltag i forhold til tosprogede Jeg vælger her kun at medtage dialogisk læsning dels pga. mangel på plads i opgaven og fordi Sarila giver udtryk for at være glad for højtlæsning, kan dialogisk læsning derfor fange hendes interesse. Det er også vigtigt at pointere at pædagogen ikke skal tvinge barnet til at sig i at tale. Aktiviteten skal være sjov og spændende for barnet og pædagogen skal ydereligere være opmærksom på at sprogtilegnelsen ikke kun sker i dissiderede sprogaktiviteter men at alt hvad barnet deltager i har indflydelse på sprogtilegnelsen. Dialogisk læsning Dialogisk læsning er en god metode til støtte børns sprogtilegnelse, især børnenes ordforråd. De tosprogede børn har vist gode resultater, ved at læse samme bog på begge de sprog, som barnet er ved at lære. I en undersøgelsen deltog 150 amerikanske børn, som alle var i alderen 5,5 år. Børnene var henholdsvis engelsktalende og engelsk-spansktalende. Undersøgelsen viste at når børnene blev støttet i at lære begge sprog på en gang, bliver børnenes sproglige evner signifikant bedre.64 Selvom undersøgelsen er lavet med 5,5 årige børn og min opgave basere sig på 0-3 årige børn, vil jeg mene at resultatet vil blive nogenlunde det samme, hvis undersøgelsen havde foregået inden for min målgruppe. Broström m.fl. pointere at dialogisk 63 Sidenius, 2009, s. 62 64 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 53 18 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 læsning kan bruges fra børn er 1,5-2 år.65 En anden dansk undersøgelse, LæseLeg, med 94 børn har vist at der også var en gavnlig effekt på de 3-5 årige børns ordforråd. Her var dialogisk læsning sat sammen med didaktiske aktiviteter og leg. Resultaterne viste at der hos de børn, der var udsat for LæseLeg, havde bedre ordforråd i forhold til ukendte ord og bedre til at flydende at sige de nye ord, end kontrolgruppen som havde været udsat for almindelig læsning.66 Ved dialogisk læsning er det som ved alt andet højtlæsning med pædagogisk formål, vigtig at bogens indhold passer til målgruppen. Men Broström m.fl. pointere at dialogisk læsning bygger på Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling, som tidligere nævnt i afsnittet Sprogtilegnelses teori, og derfor skal pædagogen være opmærksom på at bogen ikke kun skal passe til målgruppen men også udfordre børnene, så de kommer ud i zonen for nærmeste udvikling.67 Men her er det vigtigt at pædagogen støtter og opmuntre børnene, så de ikke føler at det at fejle er et nederlag, men at det er positivt at turde gøre et forsøge. Dialogisk læsning er bygget op på den måde at pædagogen vælger en bog og laver et boghæfte som forberedelse ind læsningen. Boghæftet indeholder en forside med bogens forside detaljer og billede. De tre andre sider indeholder ”10 gode, spørgsmål til bogen, samtale om illustrationer, kreative aktiviteter inspireret af bogen, Eventuelle sætninger til eftersigen og en bogquiz”.68 I vuggestuen kan man nøjes med for at det ikke bliver for meget for børnene og ordne skal være konkrete, visuelle eller kropsliggøres. Spørgsmålene til bogen skal ligeledes kunne besvares ved at børnene kan udføre handlingen eller udpege tingene på billederne. Boghæftet er ment, som en støtte til pædagogen men må ikke blive styrende på samtalen om bogen. En vigtigste ved dialogisk læsning er ifølge Broström m.fl.69 at bogen læses tre gange. Første læsning er en introduktion til bogen, hvor bogen læses så vidt muligt uden afbrydelser. Derefter er det børnene der skal være aktive og pædagogen kan bruge sit boghæfte. Anden læsning foregår som en samtalelæsning, børnene har en større aktiv rolle under læsningen end første gang. Tredje læsning er en fælles læsningen, hvor børnene er med til at genfortælle bogen, så godt de kan og med den nødvendige støtte. Antallet af børn der er 65 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 59 66 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 39 67 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 59 68 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 91-94 69 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 59 19 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 med i gruppen ved dialogisk læsning afhænger af hvor gamle børnene er. Broström m.fl. anbefaler at der i vuggestue alderen er 1-2 børn som er så vidt muligt jævnaldrende bedst, for at børnene får mest muligt ud af læsningen og bogens illustrationer, samtidig kan pædagogen stadig bevare det store overblik over, hvor børnene befinder sig i forhold til den nærmeste udviklings zone.70 Dialogisk læsning støtter sprogets indholds-, form- og funktionsside, som nævnt i afsnittet Sprog, men især Semantikken bliver øvet, fordi ordenes betydning bliver gjort konkrete og kropsliggjort. Ordenes udtale, det vil sige fonologien, bliver også tydeliggjort ved at pædagogen har udvalgt nogle fokus ord på forhånd. Anden og tredje gang bogen læses, kan børnene lære om pragmatikken, herunder reglerne for turtagning. Det vil sige at de kan lære hvornår man taler og hvornår man skal lytte til den anden. Lille opsamling Det vil sige at pædagogen for at kunne arbejde professionelt med Sarilas sprog skal kende til hvad et sprog er og Pædagogen skal vide hvilke dele af sproget hun vil gå ind og arbejde med og kunne argumentere for det, samt finde en passende sprogaktivitet i forhold til det pædagogen ønsker Sarila skal arbejde med. Jeg har givet eksemplet med dialogisk læsning og det vil jeg mene er en oplagt mulighed i forhold til Sarilas sprogtilegnelse. Hun har to sprog, hun er ved at lære og en grund til hun ikke er begyndt at sige noget, kan fx være at hun måske ikke har ord nok endnu eller ikke føler sig tryg nok til at sige noget. Derfor kan pædagogen i hendes tilfælde bruge dialogisk læsning til at støtte hende i øve på at udtrykke ord. Pædagogen skal dog passe på ikke at presse Sarila så hendes nærmeste udviklingsgrænse bliver overskredet. Interkulturel pædagogik Kulturmøder i vuggestuen For alle mennesker er det fundamentalt at kunne kommunikere og kunne indgå i betydningsfulde relationer med andre mennesker. Kommunikation på tværs af kulture kræver store kommunikative og sociale kompetencer fra pædagogens side og pædagogen må derfor 70 Broström, Jensen De López og Løntoft, 2012, s. 75 20 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 besidde interkulturelle kompetencer.71 I dag udgør indvandrer og deres efterkommere 11,2 %72 af den danske befolkning, tallet dækker både over vestlige og ikke-vestlige udlændinge. 64,6% af udlændingene har en ikke-vestlig baggrund, mens 35,4% har en vestlig bagrund. Af de 1-2 årige børn går henholdsvis 66% af de 1 årige og 78% af de 2 årige børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i dagtilbud og for efterkommere med ikke-vestlig baggrund gælder at 71% af de 1 årige og 81% af de 2 årige går i dagtilbud.73 På baggrund af disse tal kan man konstatere at der i vuggestuer dagligt foregår forskellige kulturmøder mellem pædagoger/forældre og pædagoger/børn der har forskellige kulturelle baggrunde. Det betyder i det pædagogiske arbejdsområde at pædagoger skal håndtere disse kulturmøder professionelt. For at kunne arbejde professionelt med forældre og børn, der har en anden kulturel baggrund end pædagogen, må pædagogen forholde sig til at alle mennesker har en naturlig tendens til at have kulturelle forforståelser. En kulturel forforståelse er en forståelse man fx har af en bestemt type mennesker fra er bestemt land indtil man får en ny viden om dem.74 Et problem der kan opstå i forbindelse med vores forforståelser er at vi bruger dem til at dømme med i stedet for at dem konstruktivt.75 Hvis vi fx har gjort os en erfaring med et tyrkisk forældrepar og ud fra denne erfaring generalisere den så det bliver vores opfattelse at alle tyrkiske forældrepar er på den måde, vil vi automatisk komme til at bruge det som en barriere næste gang vi møder et tyrkisk forældrepar. Det kræver derfor af pædagoger i det moderne danske samfund, at de mestre en form for interkulturel kompetence, der gør dem i stand til at kunne bruge sin viden og faglighed i forhold til disse forforståelser.76 En interkulturel kompetence betyder at man kan det, man skal bruge, for at kunne begå sig i et multikulturelle samfund.77 Det centrale ved interkulturel kompetence er fx at pædagogen er bevidst om, at alle mennesker har forskellige syn på virkeligheden selvom det ikke stemmer overens med ens egen opfattelse og at man kan sætte sig ind i, hvordan andre tænker og 71 BUPL pjece 2001 72 Indvandrere i Danmark, 2014, s. 11 Tabel 1.1 73 Indvandrere i Danmark, 2014, s. 119 Tabel 6.4. Danmarks statistik har kun medtaget børn fra ikke-vestlige lande, fordi antallet af børn med vestlig baggrund er forholdsvis lav. 74 Jensen, 2011, s. 106 75 Funder Hansen, 2011, s. 214 76 Funder Hansen, 2011, s. 214 77 Jensen, 2011, s. 10 21 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 begrunder det de gør og fagligt kunne argumentere for sine synspunkter.78 Den interkulturelle kompetence kommer til udtryk ved at pædagogen er i stand til at reflektere over sig selv og andre, samt have respekt og forståelse for de forskelle og ligheder der er. Kulturmøderne vil også indebære at der vil være kommunikation. Kommunikation der foregår mellem individer med forskellige kulturelle baggrunde kaldes interkulturel kommunikation. I interkulturel kommunikation kan der hurtigt opstå misforståelser og det er derfor en vigtig opgave for pædagogen, at sørge for disse misforståelser i interkulturel kommunikationen med forældrene, er så små som mulige.79 En god ide er derfor at inddrage en tolk ved forældremøder, hvis pædagogen vurderer at der er kommunikative barrier, der gør at kommunikationen ikke lykkes. Der er mange ting på spil når der opstår kulturmøder ikke kun mellem forældre og pædagoger, men også mellem pædagoger og børnene. Pædagogens måde at agere på i forhold til tosprogede børn og deres forældre Hvis man spørger pædagoger, vil de fleste højst sandsynligt sige at de behandler alle børn og forældre ens uanset hvilken etnisk baggrund de har. Men pædagoger har måske en tendens til at forskelsbehandle på et ubevidst plan. Charlotte Palludan har gennem sit felt studie i en børnehave, undersøgt hvordan forskelle og uligheder bliver skabt og reproduceret mellem børnene af pædagogerne.80 Palludan har fundet ud frem til at der i hendes undersøgelse forekommer to kommunikationsmåder mellem børn og pædagoger, som også eksistere mellem pædagoger og forældre. Palludan kalder de to måder for henholdsvis undervisningstonen, hvor samtalepartneren ikke er fuldgyldig og udvekslingstonen, hvor samtalepartneren er fuldgyldig. Undervisningstonen er karakteriseret ved at pædagogen er fortællende, forklarende, belærende eller instruerende i sin tilgang til barnet eller forældrene. Barnets rolle bliver at lytte, følge anvisninger og gentager, hvad pædagogen har sagt. Med andre ord pædagogen gør barnet til objekt for sin undervisning.81 Udvekslingstonen er karakteriseret ved at der opstår en samtale om fx oplevelser og meninger. Både pædagogen og 78 Jensen, 2011, s.10-11 79 Jensen, 2011, s. 43 80 Palludan, 2005, s. 5 81 Palludan, 2005, s. 132 22 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 barnet spørger og svare. Begge parter indgår her, som subjekter i samtalen.82 Et eksempel kunne være at Sarila sidder og tegner med farveblyanter ved et bord, hvor Mette på 2 år også er i gang med at tegne en pædagog kommer hen til dem og siger: ”du er i gang med at tegne cirkler, Sarila. En rød cirkel, en gul cirkel og en blå cirkel.” mens pædagogen bruger fingeren til at følge cirklerne på pariret. Sarila følger pædagogens finger mens hun opmærksomt lytter til, hvad pædagogen siger. Pædagogen henvender sig derefter til Mette og siger: Hvad er det du tegner Mette? Er det et hus? Mette forsøger ivrigt at fortælle pædagogen, hvad hun har tegnet og nævner de farver hun kender. Pædagogen bruger undervisningstonen i forhold til Sarila med det formål at Sarila skal kende farverne og lære former, mens Mette bliver opfordret af pædagogen til øve sig i at bruge de ord hun kender til at fører en samtale. Der er selvfølgelig ikke noget problem i at pædagogerne benytter undervisningstonen, så længe børnene også bliver mødt med udvekslingstonen. Palludans felt studie tyder dog på at pædagoger har en tendens til at bruge undervisningstonen oftere når de henvender sig til etniske minoritets børn end hos etniske danske børn. Hun skriver: ”Tendensen er, at undervisningstonen regelmæssigt høres i interaktioner mellem etniske minoritetsbørn og pædagoger, medens der er sammenhænge mellem udvekslingstonen og etniske majoritetsbørn. Det skal i parentes bemærkes, at forældrene møder de samme toner som deres børn. Forældre med etnisk minoritetsbaggrund er mere udsatte for – og producenter af – undervisningstonen, medens forældre med etnisk majoritetsbaggrund indgår som samtalepartnere i deres interaktion med pædagogerne.”83 Set i forhold til at børnene på sigt gerne skulle blive gode sprogbrugere med et varierende sprog, er det nødvendigt at pædagogerne bliver bevidste om den måder de kommunikere med børnene på uanset hvilken kulturelbaggrund de har. Palludan henviser til en skotsk undersøgelse, som en mulig forklaring på, hvorfor pædagogerne er tilbøjelige til at bruge forskellige måder at henvende sig til børnene på, nemlig at ”Med inspiration fra de skotske undersøgelsesresultater, kan pædagogens tilbøjelighed til at slå undervisningstonen an overfor etniske minoritetsbørn uanset deres dansksproglige kapacitet, forstås og forklares som et udtryk for, at pædagogerne i deres kropslige praktikker (ikke-bevidst) anvender generelle strategier, der implicere en manglende sensitivitet overfor de enkelte børnehavebørns 82 Palludan, 2005, s. 133 83 Palludan, 2005, s. 138 23 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 sproglige kapacitet.”84 Med andre ord kan pædagogernes måde at henvende sig forskelligt til børnene på, skyldes at de ikke er bevidste om deres egne forforståelser og derfor agere ud fra en generel opfattelse de har om et barnet med en anden etniskbaggrund end dansk. Palludans pointe forstærkes af at der i hendes undersøgelse ikke var forskel på børnenes alder og sproglige kapacitet. Majoritetsbørnene mødte stadig udvekslingstonen mens minoritetsbørnene mødte undervisningstonen.85 Lille opsamling I forhold til Sarila og hendes forældrene skal pædagogerne tænke over deres måde at kommunikere med dem på. Man kan let komme til at generalisere Sarila og hendes forældre med andre forældre med samme baggrund. Men her skal pædagogen være bevidst om sin egen kulturforståelse og sine forforståelser og at alle tyrkiske forældre er lige så forskellige som danske forældre er, for at hun kan arbejde professionelt. Meget kommunikation foregår ubevidst og ifølge Palludan gør pædagogerne ubevidst forskel med børnene når de kommunikere med dem. Det vil jeg mene kan være med til at begrænse børnene i deres sprog, fordi at hvis pædagogen i Sarilas institutionen udelukkende henvender sig til Sarila med en undervisningstone vil Sarila ikke få mulighed for at øve sig i at buge sproget på en varierende måde og pædagogen holder hende derfor tilbage. Så med mindre Sarila selv er i stand til at slå over i udvekslingstonen vil hun blive fastholdt, hvis pædagogerne ikke er bevidste om det. Forældresamarbejde i forhold til sprogarbejdet med de tosprogede børn Et godt forældresamarbejde er vigtigt i forhold til alle forældre, men især er det vigtigt for tosprogede børns forældre, at der fra starten er et godt samarbejde, fordi mange af forældrene kommer fra en kultur, hvor de aldrig selv har gået i daginstitution og derfor ikke har kendskab til, hvad det at fx gå i vuggestue betyder.86 Grundlaget for et godt samarbejde er tillid og en god dialog. I tilfælde som Sarilas, hvor forældrenes dansksprogs kompetencer ikke er 84 Palludan, 2005, s. 142 85 Palludan, 2005, s. 142 86 BUPL pjece, 2001, s. 12 24 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 tilstrækkelige til at gennemfører et forældremøde på dansk, er det en god ide, som pædagogerne har gjort, at tilkalde en tolk, for at sikre begge parter en god dialog også i forhold til interkulturel kommunikation, som beskrevet i afsnittet Kulturmøder i vuggestuen, hvor der let kan opstå misforståelser. Pædagogerne i Sarilas vuggestue kan med fordel inddrage forældrene i et samarbejde om Sarilas sprogtilegnelse. Pædagogerne kan fx bede forældrene om, at lave en mappe med billeder af familiemedlemmer og ting Sarila godt kan lide og skrive det tyrkiste ord for tingene og personerne under billederne. Pædagogerne kan derefter tilføje de danske ord. Mappen kan bruges til at snakke om billederne sammen med Sarila både derhjemme og i institutionen. Når pædagogerne vælger at bruge dialogisk læsning i forhold til at støtte Sarilas sprogtilegnelse, er det fordi det er en god måde at lærer Sarila nye ord og deres betydning på ved at gøre ordne konkrete for hende og gøre dem kropslige ved at lege ordne ind. Pædagogerne kan ligeledes opfordre forældrene til at låne den samme bog på tyrkisk, som de kan læse hjemme eller pædagogerne kan finde en bog, der findes på begge sprog. På den måde får Sarila både de danske og de tyrkiske begreber for så vidt muligt de samme ord. Det er vigtigt at pædagogerne hele tiden har i baghovedet at de ikke skal bruge undervisningstonen, som er beskrevet i forrige afsnit, i dette samarbejde med forældrene. Det er vigtigt at pædagogerne behandler forældrene som fuldgyldige samarbejdspartnere og respektere deres holdninger i forhold til de opgaver pædagogerne kan foreslå forældrene for at støtte Sarilas sprogtilegnelse. Konklusion Gennem det materiale jeg har bearbejdet i opgaven har jeg fået en større viden i forhold børns sprogtilegnelse og hvad tosprogede børn har af udfordringer. Jeg kan derfor konkludere at tosprogede børn gennemløber den samme sprogtilegnelses proces som etsprogede børn. I forhold til min case hvor Sarila ikke er sprogligt aktiv i forhold til hendes alder, hvor børn normalt vil begynde at bruge sproget mere og mere. Behøver ikke have en større betydning. Tosprogede børn kan godt blive lidt forsinkede i sprogtilegnelsen fordi de lære to sprog på en gang, det er derfor nok at observerer Sarila i første omgang for se om det ikke kommer af sig selv. Men derfor kan pædagogen godt lave sprogfremmende aktiviteter med hende. Inden pædagogen kan påbegynde sit sprogarbejde skal hun gøre sig det klart, på hvilken måde hun ser sprogtilegnelsen. Jeg kan konkludere at der findes forskellige teorier om hvordan børn 25 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 tilegner sig sprog. Vygotsky så sprogtilegnelsen som en social proces, hvor barnet ved hjælp fra sine omgivelser tilegner sig ord der gør at det bliver i stand til at kunne kommunikere. Han havde bl.a. teorien med zonen for nærmeste udvikling. Hvor barnet i samarbejde med en voksen kan lære mere end hvis det skal selv. Dialogisk læsning bygger på Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Derfor er denne aktivitet god for Sarila, fordi det kan foregå i mindre grupper og pædagogen kan nemmere overskue, hvor Sarila er i forhold til den nærmeste udviklings zone. Jeg kan yderligere konkludere at ifølge Broström m.fl. har forskning i dialogisk læsning vist, at det har gavnlig effekt i forhold til at udvide børns ordforråd. Også hos tosprogede børn der har øvet de samme ord på deres to sprog har haft en god indvirkning. Derfor er godt at bruge i Sarilas tilfælde også fordi det er en aktivitet forældrene kan bruge derhjemme også. Jeg er derfor kommet frem til den konklusion at de tosprogede børn tilegner sig sproget gennem den sociale kontakt med omverdenen. Jeg er endvidere kommet frem til at der er flere ting på spil når man som pædagog arbejder med tosprogede børn. Pædagogens kulturforståelse i forhold til mennesker med en anden kulturel baggrund end en selv er vigtig, fordi man let komme til at give udtryk for noget andet end det man mente. Derfor kan man sige at pædagogen skal besidde gode interkulturelle kompetence og i tilfælde, som Sarilas hvor der er en sprogbarriere mellem forældre og pædagoger, er det en god ide at så vidt det er muligt, at inddrage en tolk. Det kan mindste de misforståelse der ofte forekommer i interkulturel kommunikation. Et andet kulturelt aspekt er at pædagoger uden at vide det henvender sig anderledes til danske børn end børn med en anden etnisk baggrund. Ud fra Palludan felt studie kan jeg konkludere at pædagoger har en tendens til ikke at give børn, som Sarila, den samme mulighed for at indgå i en samtale, hvor man skiftes til at præge samtalen, tosprogede børn bliver oftere midt med en undervisningstone, der gør dem til passive lyttere og hvis barnet primært er udsat for undervisningstonen vil jeg konkludere at barnet bliver svækket i sin kommunikation, fordi det ikke får øvet sig i tale tilstrækkeligt. Det samme gør sig gældende i kommunikationen med forældrene. Til sidst kan jeg endvidere konkludere ud fra det jeg har læst, at det har en betydning at man inddrager forældrene i sprogarbejdet, ved at de øver nogenlunde de samme ord hjemme, som bliver øvet i vuggestuen. Fordi barnet har begreberne på begge sprog. 26 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 Litteraturliste Bleses, Dorthe og Anders Højen (2011). Introduktion til bogen. I: Bleses, Dorthe og Anders Højen (red.) (2011). Når børn lærer sprog. 2. Oplag. Odense M: Syddansk Universitetsforlag Broström, Stig, Kristine Jensen De López og Jette Løntoft (2012). Dialogisk læsning i teori og praksis. 1. Udgave. 1. Oplag. Frederikshavn: Dafolo Forlag A/S BUPL pjece (2001). Vi er alle sammen anderledes – om arbejdet med tosprogede børn. Bylander, Helle Iben og Trine Kjær Krogh (2013). Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv. 1. Udgave, 2. Oplag. Frederikshavn: Dafolo A/S Danmarks statistik publikation (2014). Indvandrere i Danmark 2014. Internet: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19004/indv.pdf (hentet d. 28/12-14) DeCasper, Anthony J. & Melanie J. Spence (1986). Prenatal Maternal Speech Influences Newborns’ Perception of Speech Sounds. Infant behavior and development 9, 133-150. Internet: http://www.biophysics.uwa.edu.au/acoustics/in_utero_sound/DeCasper1986.pdf (hentet d. 19/12-14) Ejstrup, Michael (2012). Grundbog i sprog. 1. Udgave, 1. Oplag. København: Gyldendal A/S Forside billede. Internet: http://3asop.blogspot.dk (hentet d. 8/1-15) Hansen, Gunna Funder (2011). Kulturmøder i pædagogisk arbejde. I: Sørensen, Mogens (red.) (2011). Dansk, kultur og kommunikation. 3. Udgave, 1. Oplag. København K: Akademisk Forlag Højen, Anders (2011). Tosprogethed: sproglig udvikling, kompetencer og konsekvenser. I: Bleses, Dorthe og Anders Højen (red.) (2011). Når børn lærer sprog. 2. Oplag. Odense M: Syddansk Universitetsforlag Jensen, Iben (2011). Grundbog i kulturforståelse. 1.udgave, 5. Oplag. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag Jerlang, Espen og Jesper Jerlang (2010). Pædagogisk-Psykologisk opslagsbog. 3. Udgave, 1. Oplag. København K: Hans Reitzels Forlag 27 Linda Kjeldsen PA11617 På vej til at blive tosproget i vuggestuen Bachelor 9/1-2015 Kjertmann, Kjeld (2011). Sprogudvikling og sprogpædagogik i det morderne videnssamfund. I: Sørensen, Mogens (red.) (2011). Dansk, kultur og kommunikation. 3. Udgave, 1. Oplag. København K: Akademisk Forlag Klausen, Lis og Gry Hodal (2009). Et sprog-flere sprog. 2. Udgave, 1. Oplag. København K: Hans Reitzels Forlag Marquardsen, Anne Marie (2011). Indledning. I: Marquardsen, Anne Marie (red.) (2011). Sprogmiljøer i børnehøjde. 1. Udgave, 1. Oplag. Dansk Psykologisk Forlag A/S Maarssø, Else og Anna Elisabeth Noack (2007). Sproget kommer ikke af sig selv. Vejle: Kroghs Forlag A/S Nielsen, Hanne Fløe, Marianne Corfitsen og Mona Gerstrøm (2009) Udsatte børn – sprogvurdering og sprogarbejde. Servicestyrelsen. 1. Udgave, 1. Oplag. Frederikshavn: Dafolo A/S Internet: http://shop.socialstyrelsen.dk/products/udsatte-boern-sprogvurdering-ogsprogarbejde (hentet d. 25/12-14) Nyt Danmarks statistik (2014). Flere børn bliver passet ude. Internet: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR146.pdf (hentet d. 17/12-14) Palludan, Charlotte (2005). Børnehaven gør en forskel. 1. Udgave, 1. Oplag. København NV: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Sidenius, Bente (2009). Sproget og barnet. 1. Udgave 1. Oplag. København K: Frydenlund Smidt, Sandra (2009). Vygotsky og små børns læring. En introduktion. Oversat af Ole Thornye (2011) 1. Udgave, 1.oplag. København K: Hans Reitzels Forlag Steensig, Jakob et. Al. (2014) Prosodi. Internet: http://samtalegrammatik.au.dk/former/lyde/prosodi/ (hentet d. 18/12-14) Svensson, Ann-Katrin (2011). Barnets sproglige miljø – fra ord til mening. 1. Udgave, 1. Oplag. Frederikshavn: Dafolo A/S Vygotsky, Lev Semenovich (1934). Tænkning og sprog 1. Oversat til dansk af Søren Ole Larsen (1976). 2. Oplag København: Hans Reitzels Forlag A/S Vygotsky, Lev Semenovich (1934). Tænkning og sprog 2. Oversat til dansk af Søren Ole Larsen (1976). 2. Oplag. København K: Hans Reitzels Forlag A/S Wikipedia. Humaniora. Internet: http://da.wikipedia.org/wiki/Humaniora (hentet d. 6/1-15) 28
© Copyright 2024