1. No category

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
MØDEREFERAT
Forum
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
Møde afholdt:
Torsdag den 28. august 2015 - møde nr. 121
Sted:
Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab Biblioteket, Grønnegårdsvej 7, 1. sal Frederiksberg kl. 13.00 –
17.00
Louise Berntsen
17. SEPTEMBER 2015
AFDELING FOR UDDANNELSE OG
STUDERENDE
BLEGDAMSVEJ 3 B
Referent:
Til stede:
Peter Holm, Christian Fink Hansen, Stine Jacobsen, Charlotte Bjørnvad,
Maria Vang Johansen og Mette Olaf Nielsen
Bonnie Edahl Hoelstad Sofie Stistrup, Johannes Fogh, Sebastian Bue Qvist
Hoelgaard og Tina Sødring
Øvrige tilstedeværende:
Louise Berntsen (sekretær)
Freja Dalsgaard Olsen (leder af studievejledningen for veterinær- og husdyrvidenskab)
Arne Skjoldager (ekstern ekspert pkt. 2)
Berit Eika (ekstern ekspert pkt. 2)
Peter Rekve (administrativ ansvarlig for den danske akkreditering pkt. 2)
Jens Frederik Gramstrup Agger (Studieleder på Veterinary Public Health
pkt. 4)
Afbud:
Jeanne Wirenfeldt Johannesen
2200 KØBENHAVN N
TLF
29624064
DIR
29624064
Louise.Berntsen@sund.ku.dk
REF: LOB
SAG: 014-0070/12-3012
Sagsnr. oplyses ved henv.
Dagsorden
1. Dagsorden for mødet ca. kl. 12.00
2. Rådgivende input fra ”eksterne eksperter” fra den nationale akkreditering (bilag) ca. kl. 12.05
Gæster: Berit Eika (ekspert), Arne Skjoldager (ekspert) og Peter Rekve
(administrativ ansvarlig for den danske akkreditering)
Kort indledning ved Peter Holm om den nationale akkreditering
Spørgsmål fra, og dialog med, de eksterne eksperter
3. Bemærkninger til referat fra møde nr. 120 den 24. juni 2015 (bilag) ca.
kl. 13.05
4. Indstilling af afvikling af MVPH (bilag) ca. kl. 13.15
Gæst: Jens Frederik Gramstrup Agger (Studieleder på MVPH)
5. Indstilling/beslutning af ændringer på kandidatuddannelsen i Animal
Science v. Christian Fink Hansen (bilag) ca. kl. 13.25
Ændringer til indeværende år (2015/2016)
-
Ingen - da specialet ikke kan ændres, da de studerende er i gang med
at skrive. Ændring foretages i 2016/2017 vedr. krav om at skrive i
grupper.
Ændringer til kommende studieår (2016/2017)
-
Revision af studieordning
6. Rettelser i indeværende år på bachelor- og kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (bilag) ca. kl. 13.55
-
Justering af timetal, friholdelse af uge 8
-
Studerende skal skrive bachelorprojekter - og specialer i grupper af
to.
-
Mail til kursusansvarlige og undervisningsudvalgsformænd
7. Indstilling/beslutning drøftelse af ændringer for bacheloruddannelsen i
veterinærmedicin v. Peter Holm (bilag) ca. kl. 14.10
Ændringer til kommende studieår (2016/2017)
Forslag A (lille ændring i 2009 studieordning)
Forslag B (ny studieordning)
SIDE 2 AF 35
8. Indstilling/beslutning af ændringer for Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin v. Peter Holm (bilag) ca. kl. 15.10
Ændringer til kommende studieår (2016/2017)
Ændring i studieordningen er kun relevant, hvis der skal udarbejdes en
ny studieordning (forslag B)
9. Eksamensplaner for foråret 2015/2016 (bilag) ca. kl. 15.40
Animal Science
Bachelor veterinærmedicin
Kandidat veterinærmedicin
10. Fortroligt punkt ca. kl. 15.50
V /Carsten Sestoft
A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
119 den 24. juni 2015 (Bilag)
B. Behandling af dispensationsansøgninger (fortroligt)
Bemærk, at der primært vil blive prioriteret tid til drøftelse af de sager, hvor indstillingsudvalget har indstillet til afslag, som vil betyde,
at den studerende bliver udmeldt af uddannelsen. I sagsfremstillingen er det markeret med gult, hvis der er sager af principiel karakter,
der vil blive kommenteret til mødet.
11. Studienævnets delegation af beslutningskompetencer i forbindelse med
behandling af dispensationsansøgninger (bilag) ca. kl. 16.15
12. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv. ca. kl.16.25
Studieleder, Animal Science:
Studieleder, Veterinærmedicin:
-
Studielederen har bedt om en redegørelse vedr. de høje dumpeprocenter på kurset Veterinær farmakologi og toksikologi
-
Status på IT kørekort
Status på bæredygtighed
13. Orientering fra Uddannelsesråd ca. kl. 16.35
14. Meddelelse ca. kl. 16.40
SIDE 3 AF 35
A. Imødekommelse af ansøgning om at ændre eksamensform
for reeksamen i Besætningssundhed .
Studienævnets formandskab har den 3. juli 2015 besluttet,
at imødekomme ansøgningen om at reeksamen i Besætningssundhed SVEK13111E den 18. august 2015 ændres
fra 4 timers eksamen på PBV til en mundtlig eksamen. Der
er kun en studerende tilmeldt.
B. Afslag på dispensation til at Speciel farmakologi får udsat karakterfristen. Dispensation til at Veterinær farmakologi og toksikologi udsætter karakterfristen.
Studienævnets formandskab har givet afslag på at give dispensation til, at Speciel farmakologi får udsat karakterfristen, da de disse studerende formodentlig kun mangler det
fag, for at blive optaget på kandidaten. Det resultat skal
derfor falde snarest muligt.
Veterinær farmakologi og toksikologi kan godt få udsat
fristen med en uge - dvs. den 14. september.
Ansøgningen er begrundet i forskningsresultater, der skal
godkendes ved en international konference.
Ad. C. Imødekommelse af ansøgning om at ændre eksamensformen ved reeksamen i Basal farmakologi, farmaci
og toksikologi SVEB13017.
Studienævnets formandskab har den 13. august 2015 besluttet, at imødekomme ansøgningen om at ændre eksamensformen for reeksamen fra 4 timers eksamen på PBV
til en mundtlig eksamen. Der er fem studerende tilmeldt
reeksamen.
Ad. D. Svar på høring om repræsentation og valggrupper.
Studienævnet mener, at repræsentationen er velfungerende
som den er nu, hvor der er fredsvalg, og pladserne fordeles
mellem institutterne.
Hovedparten af studienævnets medlemmer mener, at VIPrepræsentanterne i studienævnet bør være fuldtidsbeskæftiget med det veterinær- og husdyrvidenskabelige område.
Stemmeberettigede skal være fuldtidsbeskæftiget med det
veterinær- og husdyrvidenskabelige område. D-vip kan også få stemmeret.
SIDE 4 AF 35
Det er efterfølgende oplyst, at man ikke kan give D-vip
stemmeret, hvis de ikke har et selvstændigt område.
15. Evt. ca. kl. 16.50
Ad. 1. Dagsorden for mødet
Ingen bemærkninger.
Ad. 2. Rådgivende input fra ”eksterne eksperter” fra den nationale akkreditering
Gæster: Berit Eika (ekspert), Arne Skjoldager (ekspert) og Peter Rekve
(administrativ ansvarlig for den danske akkreditering).
Nedenstående referatet er det referat Peter Rekve har udarbejdet og fået
godkendt af de eksterne eksperter og Peter Holm.
Mødet startede med en kort præsentationsrunde og introduktion til processen omkring uddannelsesevaluering, og den rolle de eksterne eksperter (EE)
har i forløbet. EE indledte med at sige at, det er en god uddannelse (”vi er
mildt sagt ikke utrygge ved kandidaternes kvalitet”), og det er nogle dygtige
kandidater, som uddannelsen resulterer i – noget der understøttes af EEs
dialog med aftagere og af den omfangsrige dokumentation, som indgår i
evalueringen.
EE tydeliggjorde, at deres rolle er at give input til den fortsatte proces med
at udvikle uddannelsen, så den også om 10-15 år imødekommer omverdenens behov. Modsat eksperterne, som forestod det nylige AVMAakkrediteringsbesøg, går EE ikke i detaljer med enkeltdele, men ser mere på
de store linjer. Herefter fremlagde EE en række punkter, som man lagde op
til drøftelse med studienævnet.
EE understregede, at uddannelsen skal ses inden for nogle givne rammer,
hvor Bologna-deklarationen og udstedelse af en enhedsautorisation, byggende på de 54 EAEVE Day-1 kompetencer, til alle kandidater er de centrale. EE understregede endvidere vigtigheden af, at man har konstant fokus på
de studerendes basisviden, og at ændringer og tilpasninger aldrig må ske på
bekostning af basisviden og-færdigheder. I det nedenstående følger en opsummering, af de punkter, som EE rejste og drøftede med studienævnet.
Hoverpunkterne var følgende:
SIDE 5 AF 35
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Uddannelsens struktur
Rekruttering
Kandidaternes faglige profil
Pædagogisk opkvalificering
Differentieringer og specialisering – herunder Forsøgsdyrskursus C
Talentudvikling
International mobilitet og AVMA akkreditering
Uddannelsens hovedområde
Uddannelsens struktur:
Uddannelsen er bygget op omkring en KU blokstruktur, der bl.a. skal tilskynde til mobilitet ved give studerende muligheder for at tage blokkene på
andre institutioner. EE tilslutter sig og er enige i det rigtige i hensigten, men
det udnyttes i realiteten ikke på veterinæruddannelsen, idet der ikke er plads
til normale valgfag på uddannelsen. Samtidig er der kun ganske få studerende udefra, der tager veterinærkurser på bachelor- eller kandidatdelen. Det,
der skulle være fordelene ved denne opdeling i blokke, bliver altså ikke udnyttet. Mobiliteten forbedres ikke af blokstruktur, da tilsvarende (veterinær)
medicinske professionsuddannelser normalt har semesterstruktur.
Det er EEs vurdering, at adskillelsen af veterinæruddannelsen i en bachelor
og en kandidatuddannelse er kunstig og er med til at give et meget abrupt
studieforløb. EE anerkender, at bachelordelen i princippet bliver ”selvbærende”, men da ingen i realiteten benytter sig af den selvstændige uddannelse, men stort set alle fortsætter på kandidatdelen har opdelingen ingen positiv betydning. Endvidere mener EE, at blokstrukturen medfører et meget
fragmenteret studieforløb, som hverken befordrer indlæring eller bidrager til
en logisk synergi mellem de forskellige discipliner. Strukturen synes også at
bidrage til det høje niveau af stress, der er konstateret blandt de studerende.
Hvis man valgte at planlægge uddannelsen som en helhed, ville man kunne
lægge de enkelte fag i en mere logisk rækkefølge, hvor der kunne opnås synergi, eksempelvis samtidig undervisning i de kliniske fag og patologi. Det
ville også kunne give et mindre presset curriculum og bidrage til mindre
stress.
EE udbad sig studienævnets respons på disse synspunkter (som EE understregede skulle opfattes som input til en fortsat dialog omkring studiets
fremtid), og opfordrede studienævnet til at overveje tiltag, der kan medvirke
til at fremme de studerendes mobilitet.
Maria og Mette tilsluttede sig EEs vurdering af blokstrukturen som problematisk, i forhold til at det ikke er befordrende for indlæringen, og i forhold
til, at strukturen er ufleksibel og ikke hensigtsmæssig hvad angår mulighe-
SIDE 6 AF 35
derne for f.eks. blended learning, kursusplanlægning, løbende justering af
fagene, og underviser/kursusansvarliges mulighed for at deltage i f.eks. konferencer i løbet af blokforløbene. Peter Holm ser fordele i en semesterstruktur fremfor en blokstruktur, og man har på dele af studiet åbnet op for justeringer, der nærmer sig en semesterstruktur. En opgivelse af blokstrukturen
er dog ikke ønsket af de studerende, bl.a. fordi man frygter for et for stort
pres og arbejdsbyrde til en stor semestereksamen, hvor man skal til eksamen
i 30-45 ECTS på én gang, fremfor afgrænsede blokeksamener på 15 ECTS.
Bonnie gav udtryk for, at de studerende er glade for den aktuelle blokstruktur, som gør, at man føler sig relativ tryg omkring, hvad man skal til eksamen i, og bidrager til at man har et klart fokus i sine studier og eksamensforberedelser. Det gør også, at man kan hænge på i studierne, selvom man
dumper i en blokeksamen, mens det vil være meget vanskeligt at hænge på,
hvis man dumper og skal til reeksamen i en semesterprøve.
EE opsummerede sine anbefalinger omkring afsøgning af muligheder for en
mere helhedsbaseret struktur med flere parallelt forløbende kurser, som –
med anerkendelse af de studerendes synspunkter – vurderes at ville bidrage
til bedre indlæring og mindre stress. EE påpegede, at stoftrængsel er en fast
del af veterinæruddannelserne over hele verden, og at man skal huske, at
man har en række valg, når man tilrettelægger pensum.
Rekruttering:
EE spurgte til, hvilke overvejelser studienævnet gør sig omkring rekruttering, herunder den geografiske og kønsmæssige fordeling af ansøgere og optagne? Hertil svarede Peter Holm, at KU har nogle overordnede tiltag, men
at man på veterinæruddannelsen ingen særlige tiltag har, udover at relativt
flere mænd og flere studerende fra ”provinsen” synes at blive optaget via
kvote 2 end kvote 1. Når der ikke har været andre overvejelser, skyldes det
primært, at der er meget stor søgning til kurset og ikke opleves et behov for
at markedsføre uddannelsen som sådan. Der har tidligere været afholdt kvote 2 interviews i Jylland, men dette er man gået væk fra igen. Johannes
kommenterede angående kønsfordelingen, at årsagen hertil er, at drengene
på gymnasiet typisk ikke får høje nok karakterer, da de ikke er så fokuserede på dette, som mange piger er.
EE fremhævede, at dette kun er en del af forklaringen, og opfordrede studienævnet til at tænke i mere proaktive baner for at sikre en bredere rekruttering. På tandlægeuddannelsen i Aarhus har man eksempelvis gode erfaringer med en målrettet indsats omkring flere drenge på studiet. Det har man
bl.a. gjort ved en ”italesættelse” af uddannelsen som andet end en rent klinisk uddannelse, men en uddannelse – og karriereperspektiver – der også
indeholder mange elementer af teknik, ledelse og andet, der i rekrutteringen
SIDE 7 AF 35
typisk appellerer mere til drenge. EE opfordrer studienævnet til at tænke i
sådanne baner og iværksætte initiativer, der på sigt sikrer en bredere rekruttering. Studienævnet drøftede EEs opfordringer; der var enighed om, at
kønssammensætningen er et problem, og at det er et område, som studienævnet bør tage fat på.
Kandidaternes faglige profil:
I forlængelse af ovenstående spurgte EE til, hvilke overvejelser studienævnet gør sig omkring den faglige profil for fremtidens kandidater: Har man
som pejlemærke ”den amerikanske profil”, med vægtning af de kliniske
kvalifikationer og job, eller ”den europæiske profil” med vægtning af kvalifikationer og jobs rettet mod public health og ledelse? EE bemærkede, at
40 % af kandidaterne får arbejde uden for klinisk praksis, og at der formodentlig ikke vil blive flere job inden for dette erhvervsområde fremover. Det
er derfor vigtigt for studienævnet, at man udvikler uddannelsen med sigte
på, hvad det er for en type(r) veterinær(er), som der vil være behov for om
10 år.
Pædagogisk opkvalificering
EE spurgte til, hvilke overvejelser man gør sig omkring pædagogisk opkvalificering, som der ikke fremstår så meget om i det materiale, som EE har
haft til rådighed. Studienævnet orienterede om, at det er noget man har fokus på, og at man på uddannelsen er en ivrig bruger af COBL (Center for
online and blended learning), hvor der arbejdes med nye undervisningsformer.
Differentieringer og specialisering – herunder Forsøgsdyrskursus C:
EE pointerede, at alle kandidater, uafhængig af valg af differentiering, får
fuld autorisation og at man anser det for meget vigtigt at fastholde dette, og
at udvide ”specialiseringerne” på bekostning af enhedsuddannelsen - kun ca.
50 % af dimittenderne får beskæftigelse indenfor deres differentiering - vil
være forkert. EE anførte, at de mener, at differentieringer sammen med specialet fylder for meget – 2 semestre i alt. Endvidere mente EE, at der er for
mange differentieringer. Antallet kunne sættes ned, f.eks. til tre: ”selskabsdyr” (smådyr og heste), Public Health og besætningssundhed og Biomedicin. EE nævnte ligeledes, at der i diverse evalueringer har været ”kritik” af
nedskæringer i basisfagene, fysiologi, mikrobiologi, patologi osv.. EE ser
derfor gerne, at disse igen får større plads – hvilket så vil blive på bekostning af specialiseringsgraden sidst på studiet. EE påpegede, at de anså det
for meget uhensigtsmæssigt, at differentieringssystemet i øjeblikket de facto
resulterede i 2 ”autorisationsgrader”. Kandidater med en biomedicindifferentiering får en ekstra autorisation i Forsøgsdyrskursus C, som kun
SIDE 8 AF 35
kan opnås via biomedicindifferentiering, der har begrænset kapacitet. EE er
principielt bekymret for denne udvikling, som bryder princippet om enhedsautorisationen. Løsningen kunne være, at det gøres obligatorisk for alle, at
det lægges postgraduat eller laves til et valgfag for alle på kandidatdelen.
Studienævnet drøftede differentieringernes vægtning, som der er forskellige
syn på.
Talentudvikling
EE spurgte til, hvilke overvejelser man gør sig omkring ”talentudvikling”,
som er et område, det må forventes, at der kommer øget fokus på de kommende år. Studienævnet var enigt om, at dette er et vigtigt emne, som man
har sig for øje. De studerende fremførte, at differentieringerne er med til at
muliggøre, at talenterne kan udfolde sig i specialiserede områder, hvorfor en
nedprioritering at differentieringerne kan have negative konsekvenser for talentudfoldelsen.
International mobilitet og AVMA akkreditering
Som opfølgning på spørgsmål om, hvordan EE vurderer betydningen af
AVMA akkreditering, fremførte EE, at det har potentiel stor betydning ift.
international mobilitet, i og med det åbner døre for strategisk internationalt
samarbejde med de bedste universiteter. EE ser gerne, at de studerende bliver mere mobile, og i langt højere grad tager f.eks. hele semestre på andre
universiteter. Dette kunne man overveje ved, at man indgik i fast samarbejdede med en eller flere institutioner, så den ene f.eks. underviste i fiskesygdomme (i Norge) for alle deltagende skolers studerende, og en anden til
gengæld underviste i svinesygdomme (i Danmark). Studienævnet drøftede
det betimelige i arbejdet med AVMA-akkreditering; EE medgav, at akkreditering af AVMA kræver ressourcer og kan synes tungt – men at det er et
vigtigt tiltag, som på sigt udvider uddannelsens rammer.
Uddannelsens hovedområde:
Peter Holm gjorde opmærksom på, at veterinæruddannelsen i det materiale,
som EE havde fået tilsendt forud for mødet, fejlagtigt stod benævnt som en
sundhedsvidenskabelig uddannelse. Uddannelsen er stadig klassificeret som
en naturligvidenskabelig uddannelse, trods fusionen af veterinærområdet
med SUND. Peter Holm orienterede om det ønske, han har til, at studienævn
og uddannelsesråd (på møde 2/9) indstiller til dekanatet, at uddannelserne
BA og KA i veterinærmedicin omklassificeres til at være sundhedsvidenskabelige uddannelser, og at veterinærmedicin samtidig bliver sidestillet
med odontologi og medicin i relation til uddannelsesbekendtgørelsens undtagelser vedrørende valgfri fag, speciale og bachelorprojekt. EE og studienævnet drøftede dette.
SIDE 9 AF 35
SIDE 10 AF 35
Ad. 3. Bemærkninger til referat fra møde nr. 120 den 24. juni 2015
Ingen bemærkninger.
Ad. 4. Indstilling af afvikling af MVPH
Jens Frederik Gramstrup Agger Studieleder på MVPH deltog som gæst.
Efter drøftelser mellem institutleder, studieleder og AUS indstilles til studienævnet, at MVPH uddannelsen lukkes ned. Beslutning har været i høring
hos Institut for Produktionsdyr og Heste samt centrale medarbejdere i sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse. Her har ikke været indsigelser.
Beslutningen om nedlukning skyldes overordnet set, at der i en årrække har
været et lavt deltagerantal på MVPH kurserne, og at der er en manglende tiltro til, at deltagerantallet vil stige i fremtiden. Herunder uddybes denne vurdering.
Uddybning af anbefaling
MVPH uddannelsen er en engelsksproget uddannelse og har derfor international interesse. MVPH har aldrig haft mange studerende indskrevet på hele
uddannelsen, men der har været god søgning fra enkeltfagskursister, heraf
ganske mange fra andre lande. Disse enkeltfagskursister har særligt fulgt
kurset Disease Outbreak Management. Kurset har således været en central
faktor i at generere omsætning på uddannelsen. Udfordringen ift. dette kursus er, at EU har fået øjet på, hvor centralt et emne dette er. EUkommissionen har derfor gennem programmet Better Training for Safer
Foods udbudt kursus Contingency Planning and Animal Disease Control til
træning af dyrlæger i medlemslandenes veterinæradministrationer. Veterinæradministrationerne har også været den primære målgruppe for MPVHuddannelsen. Kurset er bygget op omkring samme model som MVPH uddannelsens Disease Outbreak Management og køres af MVPHs primære
samarbejdspartner på kurset. Kurset inkl. rejse og ophold, er fuldt finansieret af EU. I de sidste 3 år har i alt 630 europæiske dyrelæger fulgt dette kursus. Det er urealistisk, at KU kan konkurrere med dette, og vi ser derfor at
tilslutningen til MVPH kurset er faldet betydeligt.
Alle MVPH uddannelsens kurser er af faglig høj kvalitet, men de andre kurser har aldrig haft en så stor søgning, da de er væsentligt mere krævende i en
dataanalytisk sammenhæng. Mange deltagere har fået kurserne godkendt
som en del af et ph.d.-forløb. Uden god tilslutning til Disease Outbreak Management, har uddannelsen derfor svært ved at opnå den fornødne omsætning.
Beslutningen om at indstille til at lukke MVPH uddannelsen er sket i forlængelse af implementeringen af SUNDs nye økonomimodel for masteruddannelser. En del af denne økonomimodel er en normsætning og beregning
af pris for alle administrative opgaver i fakultetsservice. Nogle normer er
fastsat pr. uddannelse, nogle pr. kursus/eksamen og nogle pr. årselev. Tidligere var der en standardnorm pr. årselev. Konsekvensen af dette er, at det er
forholdsmæssigt dyrere at få en lille uddannelse administreret i fakultetsservice. Da MVPH uddannelsen har haft ca. 1,26 og 2 årselever de sidste to år,
er omsætningen ikke stor nok til både at dække udgifter på instituttet og i
fakultetsservice.
Afviklingen vil ske i tre faser:
Fase 1: Der lukkes for optag af nye studerende på uddannelsen.
Fase 2: Studieplaner for hver enkelt studerende er under udarbejdelse, der
muliggør deres færdiggørelse af MVPH uddannelsen. Institut for Produktionsdyr og Heste skal sikre, at de nødvendige kurser udbydes. Kurserne skal
udbydes senest i forår 2016.
Fase 3: Uddannelsen lukkes endeligt. Der arbejdes på at dette kan ske hurtigst muligt, men studerende skal have den tid de har ret til ift. at gøre uddannelsen færdig. Det forventes at uddannelsen kan lukkes endeligt 1. september 2019.
Jens Frederik Agger uddybede, at veterinærstuderende ikke kan følge kurser
på uddannelsen, da dem der optages skal have en afsluttet uddannelse samt
være offentligt ansatte.
Dem, der er indskrevet på uddannelsen, har fået en påmindelse om at afslutte den, og der vil blive udarbejdet en plan for afslutning af uddannelsen. Instituttet skal sørge for, at de nødvendige kurser udbydes.
Studienævnet besluttede at godkende planen for afvikling af uddannelsen.
Ad. 5. Indstilling/beslutning af ændringer på kandidatuddannelsen i
Animal Science v. Christian Fink Hansen
Ændringer til indeværende år (2015/2016)
Der vil ikke være nogen indstilling til indeværende år, da det ikke giver mening at ændre specialet (så de studerende skal skrive på grupper) da hovedparten af de studerende starter med at skrive i blok 2. Ligeledes vil reduktion af forelæsninger ikke blive foretaget i indeværende år, da det ikke giver
SIDE 11 AF 35
mening at bruge ressourcer på kurser, der skal ændres eller nedlægges i det
kommende studieår. Ændring foretages i 2016/2017.
Ændringer til kommende studieår (2016/2017)
Baggrund for ændringerne er:
-
Indarbejde kurser vedr. dyreparasitter da uddannelsen i Parasitologi
er nedlagt på SCIENCE
-
Øge antal obligatoriske og reducere antal valgfrie kurser for at sikre
en bedre faglig og økonomisk styring af uddannelsen.
-
Kun have en specialestørrelse på 45 ECTS, da det giver en bedre
fagligstyrring af uddannelsen. De studerende skal skrive speciale
sammen på grupper af minimum to og maksimum tre studerende.
-
Grundet krav om økonomisk bæredygtighed udbydes som udgangspunkt kun valgfrie kurser, som tiltrækker minimum 20 studerende
pr. kursus.
Studielederen udtrykte bekymring over, at de studerende, der optages på bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab i 2015, har et markant dårligere karaktergennemsnit (7,6) end de to foregående år (8,4). En årsag kan være, at
man i markedsføring af uddannelsen ikke kobler Husdyrvidenskab (det raske dyr) med Veterinæruddannelsen (det syge dyr).
Rammerne for den nuværende studieordning:
The program is 120 ECTS and must include the following elements:
•
Thesis (30 or 45 ECTS) within the Animal Science area
•
Compulsory courses 22.5 ECTS
•
Restricted elective courses, min 37.5 or 52.5 ECTS depending on the
thesis credit points
o 22.5 ECTS chosen from list 1
o 15 or 30 ECTS chosen from list 1 or 2
•
Elective courses 15 ECTS.
Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at
least 105 ECTS.
SIDE 12 AF 35
Forslag til rammerne for kommende studieordning:
The program is 120 ECTS and must include the following elements:
•
Compulsory courses 30 ECTS
•
Restricted elective courses, min 30 ECTS
•
Elective courses 15 ECTS (bekendtgørelsen siger minimum 10
ECTS, men foreløbigt er 15 ECTS bibeholdt for at give plads til Project in practice)
•
Thesis 45 ECTS within the Animal Science area
Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at
least 105 ECTS
Kursusudbud i de forskellige elementer i den kommende studieordning:
Compulsory courses 30 ECTS
-
Animal and Equine Production Science (15 ECTS)
Animal Production Science, hvor “equine” bliver en del af titlen for
at synliggøre, at kurset også omhandler hest. Derudover ønskes en
sammenhæng til kurset Advanced Animal and Equine Production
Science
-
Animals and Sustainability/ Animals in society (7.5 ECTS)
Sammenlægning af Animals and Sustainability (7.5 ECTS) og Animals in society (7.5 ECTS). Placers i blok 2
-
Experimental Animal Nutrition and Physiology (7.5 ECTS)
Dette er det “gamle” Experimental Animal Nutrition and Physiology
EANP1. Kurset EANPII udgår
Restricted elective courses, min 30 ECTS
-
Advanced Animal and Equine Production Science (15 ECTS)
Sammenlægning af Advanced Animal Production Science (15
ECTS) og Equine nutrition and management of horses (15 ECTS)
-
Nutrition and Management of Companion and Exotic Animals (15
ECTS)
-
Animal Parasitology (15 ECTS).
Dette kursus bør referere til Studienævnt for Veterinærmedicin og
Husdyrvidenskab
-
Advanced Quantitative Methods in Herd Management (7.5 ECTS)
-
Quantitative Genetics, Genomics and Breeding (15 ECTS)
SIDE 13 AF 35
Kurset har haft vanskeligt ved at tiltrække 20 studerende og af den
grund overvejer studienævnet, om kurset engang i fremtiden (ikke
2016/2017) skal sammenlægges med Advanced Quantitative Method
in Herd Management. Det er studienævnets holdning, at der børe
være et genetikkursus på højt niveau. Instituttet bør overveje om
kurset kan afvikles, så det bliver økonomiske bæredygtigt med deltagelse af 10 – 12 studerende.
-
Ethology (7.5 ECTS)
Skal være et kandidatkursus og kan derfor ikke tages af bachelorstuderende på Husdyrvidenskab.
-
Basic Parasitology (7.5 ECTS).
Kursets hovedudbyder bør være et SUND institut (Hovedansvarlig
er nu Department of Plant and Environmental Sciences) Kan evt. erstattes af Parasitic zoonoses
Kurset bør referere til Studienævnt for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
Elective courses 15 ECTS
The elective courses are to be chosen freely among all MSc course elements.
Liste af kurser som de studerende antageligt vil vælge mellem ud over de
begrænsede valgfri:
-
Rådgivning (7.5 ECTS), summer course in Danish)
-
Project in Practise in Animal Science (15 ECTS)
-
Project outside the course scope (7.5/15 ECTS)
-
Genome and Cell Biology
-
Immunology – Theoretical (7.5 ECTS)
-
Immunology (15 ECTS)
-
Investering og Finansiering (7.5 ECTS)
-
Parasitic zoonoses (7.5 ECTS)
Thesis 45 ECTS within the Animal Science area
Thesis, compulsory courses and restricted elective courses must comprise at
least 105 ECTS.
SIDE 14 AF 35
Oversigt over den kommende uddannelse:
Compulsory = med fed
Restricted electives = Kursiv
Electives = almindelig skrift
(#) = ECTS
Year 1. semeBlock 1
1
ster
Block 2
2. semester
Block 3
Block 4
SIDE 15 AF 35
Restricted electives forslag:
Advanced Quantitative Methods in Herd Management (7.5)
Quantitative Genetics, Genomics and Breeding (15)
Ethology (7.5)
Basic Parasitology (7.5)
Animals and Sustainability (7.5)
Experimental Animal Nutrition and Physiology (7.5)
Animal and Equine Production Science (15 ECTS)
Restricted electives forslag:
Advanced Animal and Equine Production Science (15)
Nutrition and Management of Companion and Exotic Animals
(15)
Animal Parasitology (15)
Sommer: Evt. Rådgivning (7.5) eller Project outside the course scope
(7.5/15 ECTS),
Year 3. semeBlock 1 Restricted electives:
Electives forslag:
2
ster
Se Block 1 Year 1
Project in Practise in Animal Science (15)
Thesis 45 ECTS
Project outside the course scope
(7.5/15)
Genome and Cell Biology
Immunology – Theoretical (7.5)
Immunology (15)
Investering og Finansiering (7.5)
Parasitic zoonoses (7.5)
Block 2 Thesis 45 ECTS
Restricted electives
4. semeBlock 3 Thesis 45 ECTS
ster
Restricted electives
Block 4 Thesis 45 ECTS
Restricted electives
For at sikre de studerende maksimal valgfrihed til at tage de valgfrie kurser
og skrive speciale på det sidste år, kan de studerende tage valgfrie fag sideløbende med specialet.
Der skal udarbejdes en overgangsordning, så de studerende, der er optaget
før 1. september 2016, ikke kommer i klemme.
Yderligere tilpasninger af Animal Science uddannelsen iht. Dekanats
beslutning om Bæredygtigt veterinært område:
a) Antal forelæsninger reduceres med ca. 12,5 %
b) Generel friholdelse af blokuge 8 for forelæsninger
c) Mulighed for friholdelse af skemalagt øvelsesaktivitet i blokuge 8
Denne tilpasning skal ske for kurserne i studieåret 2016/2017, da det ikke
giver mening at tilpasse kurser i indeværende år, da der måske skal nedlægges eller tilpasses senere.
Institutterne skal iflg. dekanatsbeslutningen tilpasse kursusudgifterne de foreslåede normtal 75.000 kr. pr. STÅ for ikke-hospitalsafhængige kurser.
Justeringerne for kurserne skal indsendes den 13. november sammen med
øvrige ændringer til kursusbeskrivelser til studieåret 2016/2017.
Ad. 6. Rettelser i indeværende år på bachelor- og kandidatuddannelsen
i veterinærmedicin
Studienævnet besluttede at sende følgende tekst til kursusansvarlige på kurser på veterinæruddannelserne samt undervisningsudvalgsformænd/institutledere:
Kære kursusansvarlige,
Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab besluttede den 27.
august 2015 at følge indstillingen vedrørende ”Bæredygtigt Veterinærområde”, som er blevet godkendt af dekanatet. Herunder er forslag til besparelser på kurser på bachelor og kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin:
1. Besparelse på udgifterne til undervisningsarbejdstimer (UAT) skal
ske gennem reduktion af antallet af forelæsninger med 12,5 % samt
friholdelse af uge 8 for forelæsninger.
2. Besparelse på udgiften til vejledning i forbindelse med bachelorprojekter og specialer skal ske via generelt krav, om at de gennemføres
som gruppeprojekter (min. 2 studerende pr. projekt)
3. Ændring af kapacitetstal for differentieringerne
Ansvaret for gennemførsel af de konkrete besparelser, herunder den økonomiske tilpasning af alle kurser, der udbydes af de tre veterinære institut-
SIDE 16 AF 35
ter, ligger hos institutlederne. Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab har det uddannelsesfaglige ansvar for, at nævnets uddannelser fortsat har en tilstrækkelig høj kvalitet trods nedskæringerne. For veterinæruddannelsen er kvalitetskravet, at uddannelsen stadig
skal leve op til akkrediteringskravene hos EAEVE, AVMA og den forestående nationale akkreditering. For Animal Science gælder, at den som minimum fortsat opfylder de nationale akkrediteringskrav.
Det uddannelsesmæssige ansvar for eventuelle reduktioner i undervisningstimer/vejledningstimer på kurser, der ikke hører under Studienævnet for Veterinærmedicin og Animal Science, ligger hos de relevante SCIENCE studienævn.
Ad 1)
Studienævnet besluttede, at reduktionen af forelæsningstimer skal ske hurtigst muligt (i indeværende studieår 2015/2016), og således at der sker en
friholdelse af blokuge 8 for forelæsninger, således at studerende får bedre
tid til eksamensforberedelse.
Studienævnet betragter generelt tiltaget som en" mindre kursusændring",
idet det som udgangspunkt skal foretages uden ændring af læringsmål og
eksamensformer, herunder bedømmelseskriterier. Beslutningen om reduktion af forelæsningsantallet falder desuden helt i tråd med tidligere veterinær
uddannelsesstrategi (2012 for veterinærområdet).
De kursusansvarlige anmodes derfor i samarbejde med undervisningsudvalgene om at tilrettelægge undervisningen på de respektive kurser, således
at blokuge 8 friholdes for forelæsninger (og øvelsesundervisning, hvis praktisk muligt) fra og med blok 3 i studieåret 2015/16, samt at foretage de nødvendige ændringer i kursusbeskrivelserne (nye timetal).
Hvis der samtidig foretages andre og større ændringer i kursusbeskrivelsen
bedes det noteres i kommentarfeltet på kursusadministrationssiden (i kursusdatabasen).
Kurser der udbydes i blok 3 og 4 2015/2016 skal indsende nye timetal senest den 16. oktober 2015 via kursusdatabasen.
Kurser der udbydes i blok 1 og 2 2016/2017 skal indsende nye timetal inden den 13. november 2015 via kursusdatabasen (samtidig med kursusrevisioner i relation til det almindelige årshjul for studieåret 2016/2017).
Reduktion af antallet af forelæsninger med 12,5 % samt friholdelse af uge 8
for forelæsninger på Animal Science implementeres fra studieåret
2016/2017, og skal derfor indsendes inden 13. november 2015.
SIDE 17 AF 35
SIDE 18 AF 35
Ad 2)
Studienævnet besluttede den 24. juni 2015 at følge indstillingen om, at veterinære bachelorprojekter og kandidatspeciale skal gennemføres som gruppeprojekter fra og med blok 3 i studieåret 2015/16. Der vil være dispensationsmulighed. Dispensationen gives af studienævnet.
Kursusbeskrivelserne vil blive sendt til godkendelse i dekanatet i oktober
som led i lille årshjul.
For Animal Science vil ændringen først blive implementeret fra 2016/2017.
Ad 3)
Studienævnet besluttede den 27. august 2015 at følge indstilling i Bæredygtighedsudvalgets rapport om kapacitetstilpasningen af veterinære differentieringer. Ændringer er følgende:
Familiedyrssygdomme, SVEk13013U: Kapaciteten øges fra 45 til 60 studerende.
Hestesygdomme, SVEK13012U: Kapaciteten er uændret 25 studerende
Biomedicin, SVEK13010U: Kapaciteten er uændret 35 studerende
Besætningssundhed, SVEK13111U: Kapaciteten reduceres fra 45 til 20 studerende
One-Health, SVEK13112U, Kapaciteten reduceres fra 35 til 20 studerende
Besætningsrådgivning og Veterinær Folkesundhed, SVEK13114, Kapaciteten reduceres fra 75 til 40 studerende
De studerende får frist til den 10. september til at foretage eventuelle ændringer.
Studienævnet besluttede at give de studerende mulighed for at ændre i prioritering af differentiering ved at udvide fristen til den 10. september 2015.
På grund af den udvidede frist vil resultater først blive offentliggjort den 12.
oktober.
Det var vigtigt for studienævnet at sikre, at der ikke var nogen studerende
der blev klemt.
Ad. 7. Indstilling/beslutning drøftelse af ændringer for bacheloruddannelsen i veterinærmedicin v. Peter Holm
Ændringer til kommende studieår (2016/2017)
Studielederen indledte med at skitsere hoveindholdet af de to forslag til ændringer af studieordninger.
Forslag A (lille ændring i 2009 studieordning)
Anatomi og fysiologi 1 og 2 samles til et kursus og 1. årsprøven udvides.
Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi
undervises parrallet i blok 1 og 2 (før blev de undervist i hver sin blok).
Speciel patologi og fjerkræsygdomme skal undervises over tre blokke mod
før to. Dette berører de kurser, der er placeret i blok 1 og 2 og 3 (Husdyravl,
Husdyrernæring, Basal klinisk teori hos mindre husdyr, Basal klinisk teori
hos stor husdyr og Besætnings og folkesundhed.
Denne ændring er en justering af den eksisterende studieordning.
Forslag B (Ny studieordning)
Veterinær etik oprettes som nyt kursus 4,5 ECTS.
Veterinær zoologi nedlægges 3 ECTS.
Anvendt etologi flyttes fra år 3 blok 4 til år 1 blok 1.
Cellens kemi, biokemi og struktur oprettes som nyt kursus 15 ECTS.
Veterinær kemi og biokemi nedlægges 7,5 ECTS.
Cytologi og almen histologi nedlægges 7,5 ECTS.
Anatomi og fysiologi 1 og 2 samles til et kursus og 1. årsprøven udvides 30.
Immunologi, almen patologi og patofysiologi og Infektionsmikrobiologi
undervises parrallet i blok 1 og 2 (før blev de undervist i hver sin blok).
Veterinær farmakologi og toksikologi kursusindhold justeres.
Speciel patologi og fjerkræsygdomme skal undervises over tre blokke mod
før to. Dette berører de kurser, der er placeret i blok 1 og 2 og 3 (Husdyravl,
Husdyrernæring, Basal klinisk teori hos mindre husdyr, Basal klinisk teori
hos stor husdyr og Besætnings og folkesundhed).
Veterinær Videnskabsteori oprettes som nyt kursus 2,5 ECTS.
Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab nedlægges 2 ECTS.
Håndtering af dyr oprettes som nyt kursus 5 ECTS.
SIDE 19 AF 35
Studielederen fortalte derefter, at AUS v. Martin Stampe Noer efter udarbejdelse af de to forslag havde gjort opmærksom på, at da der med forslag er
tale om en nye studieordninger, skal den BA-studieordningen ifølge uddannelsesbekendtgørelsens § 15 stk. 3 indeholde 10 ECTS valgfri point, idet veterinæruddannelsen er kategoriseret som en naturvidenskabelig uddannelse,
og ikke som odontologi og medicin er undtaget fra denne paragraf. Martin
Stampe Noer havde vurderet, at den gamle LIFE-tolkning af uddannelsesbekendtgørelsens paragrafer om valgfag, som er lagt til grund for den nuværende BA-studieordning 2009’s valgfag, ikke er holdbar ved indførelse af en
ny studieordning. På den baggrund ønskede studielederen at udskyde udarbejdelsen af en eventuel ny bachelorstudieordning (plan B) og kun drøfte en
studieordningsrevision inden for rammerne af eksisterende studieordning
(plan A).
Studielederen ønsker samtidig, at veterinærmedicin bliver kategoriseret som
en sundhedsvidenskabelig uddannelse og sidestillet med odontologi og medicin, der har dispensation til at fastsætte antal valgfri point samt størrelsen
på bachelorprojekt og speciale. Studielederen oplyste, at Hans Henrik Saxild
på et møde den 15/8 har tilkendegivet sin støtte, til at dekanatet skal ansøge
ministeriet om dette.
Uddannelsesrådet drøfter denne problemstilling den 2. september.
Studienævnet støttede studielederen vedr. udskydelse af implementering af
en ny studieordning samt ansøgning om kategorisering som sundhedsvidenskabelig uddannelse.
Gennemgang af plan A:
Studielederen gennemgik forslag til ændringer:
Studienævnet igangsatte i efteråret 2014 en revisionsproces af kurserne Veterinær kemi og biokemi, Anatomi og fysiologi 1 og 2, Immunologi, almen
patologi og patofysiologi, Infektionsmikrobiologi og Speciel patologi og
Fjerkræsygdomme. På baggrund af forslag fra de respektive kursusansvarlige, resultaterne af dimittend- og aftagerundersøgelsen 2014, samt AVMAs
anbefalinger 2015 besluttede studienævnet på mødet i juni 2015, at studielederen skulle arbejde videre med de besluttede initiativer og fremkomme
med et forslag til en rækkekursus ændringer, der kunne træde i kraft pr. 1.
september 2016.
Kursusændringerne, som foreslås nedenfor, medfører kun en revision og
opdatering af nuværende 2009 bachelorstudieordning.
SIDE 20 AF 35
Ændringer på BA År 1
Veterinær kemi – og biokemi (7,5 ECTS)
Baggrund:
Studienævnsinitiativ 2014 og -beslutning juni 2015
Fleste justeringer er allerede foretaget og godkendt.
Ændringer:
a) Reduktion af to kemiske laboratorieøvelser inkl. rapportskrivning (i
alt 12 t).
b) Øgning af forelæsninger (2 t) og teoretiske øvelser (6 t) i kemi
c) Ny forelæsningsplan uden ”gymnasiepensum”
Konsekvenser for studieordning:
Ingen
Bilag:
Ingen da ændringerne er foretaget i kursusbeskrivelse til studieåret
2015/2016
Veterinær anatomi og fysiologi (30 ECTS ) – nyt kursus
Baggrund:
Studienævnsinitiativ 2014 og -beslutning juni 2014.
Ændringer:
a) Sammenlægning af AF 1 (15 ECTS, blok 2 og 3) og AF2 (15 ECTS;
blok 4) til et kursus Veterinær anatomi og fysiologi (30 ECTS), der
forløber over 3 blokke (blok 2, 3 og 4).
b) Opdeling af undervisningsforløbet i otte fagmoduler, der hver afsluttes med obligatoriske Absalon-baserede tests og gruppeopgaver og
efterfølgende feedback (jf. opbygning af nye kursus i Veterinær farmakologi og toksikologi)
c) Godkendt kursusattest på baggrund af besvarede tests og gruppeopgaver inden eksamen. Ingen begrænsning på antal forsøg i forbindelse med tests. Test og gruppeopgaver er ikke forudsætning for at gå
til eksamen.
d) Fuld integration af reducerede biofysiske elementer i relevante kursusmoduler
e) 2-delt eksamen: Del 1: Anatomi (15 ECTS) og del 2: Fysiologi (15
ECTS).
Af hensyn til administrative krav om tilmelding af 15 ECTS pr blok / 30
ECTS pr. semester i forbindelse med studiefremdriftsreformen kan det være
nødvendigt at opdele kurset i 2 dele med særskilt ECTS-vægtning (blok 2
og blok 3-4) med fælles afsluttende eksamen i blok 4. Dette er under afklaring i AUS.
SIDE 21 AF 35
SIDE 22 AF 35
Konsekvenser for studieordning:
• Ændring af førsteårsprøven
• Indførelse af obligatorisk kursusattest
• Afslutning af i alt 30 ECTS (2 x 15 ECTS) i blok 4 mod nuværende 15
ECTS.
• Der skal være 14 dage til eksamenslæsning inden eksamen i blok 4 og
kursusbelastning skal tilpasses.
• Indførelse af overgangsordning:
o Gamle AF1 og AF2 eksaminer udbydes 3 gange: blok 3 og 4,
2017, august 2017 og blok 3 og 4 2018
o Beståede AF1 og AF2 eksaminer sidestilles med beståede deleksaminer i Anatomi og Fysiologi på nye AF-kursus.
• Øget STÅ-indtægt sfa. SUND-undervisere overtager reduceret biofysik
undervisning
• Nedlæggelse af 2 kurser AF 1 og AF 2
• Oprettelse af et nyt kursus
• Øgede udgifter til censur – før 15 ECTS nu 30 ECTS
Bilag:
Udskrift fra kursusbeskrivelse indtastet i kursusdatabasen 2016/17.
Ændringer på BA År 2
Immunologi, almen patologi og patofysiologi (15 ECTS)
Baggrund:
Studienævnsinitiativ 2014 og -beslutning juni 2015.
Ændringer:
a) Kursus forløber over to blokke (blok 1, 2) parallelt og synkroniseret
med Infektionsmikrobiologi
b) Grænsefladerne til Specielpatologi og Fjerkræsygdomme specificeres
c) Brug af E-learning / blended-learning og løbende tests/opgaver, som
skal understøtte løbende aktivlæring og feedback til de studerende,
og som har sammenhæng (”constructive aligned”) med eksamensform og –bedømmelseskriterier.
d) Det skal afklares om elektronisk eksamen i Patofysiologi i blok 1 reelt er en kursusattest. Hvis det er en reel eksamen, skal den have eget
eksamensnummer. Dvs. der bliver to eksamensnumre et til den elektroniske eksamen (Patofysiologi) i blok 1 og et til 4 timeres Peter
Bangsvej eksamen i blok 2.
Konsekvenser for studieordning:
Ændring af undervisningsplan (ændring af blokplacering).
Bilag:
Udskrift fra kursusbeskrivelse indtastet i kursusdatabasen 2016/17.
Infektionsmikrobiologi (15 ECTS)
Baggrund:
Studienævnsinitiativ 2014 og -beslutning juni 2015.
Ændringer:
a) Kursus forløber over to blokke (blok 1, 2) parallelt og synkroniseret
med Immunologi, almen patologi og patofysiologi
b) Grænsefladerne til Mikrobiel Fødevaresikkerhed specificeres
c) Brug af E-learning / blended-learning og løbende tests/opgaver, som
skal understøtte løbende aktivlæring og feedback til de studerende,
og som har sammenhæng (”constructive aligned”) med eksamensform og –bedømmelseskriterier.
d) Kursusansvarlig skal give studienævnet en tilbagemelding på, om
det vil give en bedre eksamen, hvor de studerende vil blive eksamineret i alle emner, hvis det blev en stationsbaseret eksamen.
Konsekvenser for studieordning:
Ændring af undervisningsplan (ændring af blokplacering).
Bilag:
Udskrift fra kursusbeskrivelse indtastet i kursusdatabasen 2016/17.
Ændringer på BA År 3
Husdyrernæring (4,5 ECTS)
Baggrund:
• Resultat af dimittend- og aftagerundersøgelse 2014
• Tidligere kursusevalueringer
• Studienævnsbeslutning juni 2015
• Møde mellem kursusansvarlige, IKHV undervisningsudvalgsformand og studieleder, august 2015
Ændringer:
a) Øget vægt på ernæring af familiedyr (hund)
b) Mindre vægt på regneøvelser
c) Øget fokus på komparative metoder i forståelsen af husdyrernæring.
d) Indførelse af skriftlig, teoretisk eksamen på PB-vej
Konsekvenser for studieordning:
Ændring af eksamensform til PBV eksamen.
SIDE 23 AF 35
SIDE 24 AF 35
Andet:
Afventer kursusansvarliges indtastning af ny kursusbeskrivelse i kursusdatabasen 2016/17.
Besætnings- og folkesundhed(7.5 ECTS)
Baggrund:
Effekt af beslutning om spredning af Speciel patologi og fjerkræsygdomme
over 3 blokke.
Ændringer:
Kurset spredes over blok 1 og 2. Ellers ingen ændringer
Konsekvenser for studieordning:
Ændring af undervisningsplan (ændring af blokplacering).
Andet:
Afventer kursusansvarliges indtastning i kursusdatabasen 2016/17.
Speciel patologi og fjerkræsygdomme (15 ECTS)
Baggrund:
• Studienævnsinitiativ 2014
• AVMAs rapportering 2015 om for få obduktioner, især på især på
hunde
• Studienævnsbeslutning juni 2015
• Resultatet af møde mellem institutlederne på VetSkolen, undervisningsudvalgsformænd (IPH og IKHV), kursusansvarlige og studieleder, august 2015
Ændringer:
a) Speciel patologi og fjerkræsygdomme spredes over blok 1, 2 og 3
med bibeholdt samlet 15 ECTS
b) Antal forelæsninger bibeholdes til 60 t
c) Praktiske øvelser øges fra 114 til 138 t inkl. hhv. 9 og 4 formiddage
med obduktionsøvelser, herunder flere på hund og kat
d) E-læring øges, så det udover histologi også inkluderer sektions-teori
e) Eksamen ændres til tidligere form: teoretisk skriftlig eksamen og en
praktisk skriftlig stationsbaseret eksamen
f) Der indføres løbende tests/opgaver/undervisningsfeedback, som skal
sikre, at de studerende løbende får feedback på deres præstationer
gennem hele kursusforløbet.
Konsekvenser for studieordning:
• Ændring af undervisningsplan (ændring i blokplacering)
•
Ændring af eksamensform (en praktisk og en teoretisk eksamen)
Bilag:
Udskrift fra kursusbeskrivelse indtastet i kursusdatabasen 2016/17.
Af hensyn til administrative krav om tilmelding af 15 ECTS pr. blok/30
ECTS pr. semester i forbindelse med studiefremdriftsreformen kan der være
nødvendigt at opdele kurset i 2 dele med særskilt ECTS-vægtning (blok 1-2
og blok 3) med fælleseksamen. Dette er under afklaring i AUS.
Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab (2 ECTS)
Baggrund:
• Resultat af dimittend- og aftagerundersøgelse 2014
• Modstrid mellem kursusplan og tidsfrist for indlevering af kursusattest-protokol
• Studienævnsbeslutning juni 2015
• Utilfredshed hos kursusansvarlige over intern ETCS fordeling mellem Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab
Ændringer:
Ophævelse af kravet om godkendt kursusattest som betingelse for at gå til
Del-eksamen i Retsmedicin . Krav om godkendt kursusattest for at bestå
kurset bibeholdes.
Konsekvenser for studieordning:
Ingen.
Andet:
Afventer kursusansvarliges indtastning af ny kursusbeskrivelse i kursusdatabasen 2015/16.
SIDE 25 AF 35
Skematisk oversigt over studieordningen som den vil fremgå af studieordningen:
§5
Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin indeholder følgende kurser og eksamener:
1.
år
1.semester Blok Veterinær etik
1
og videnskabsteori
Veterinær Veterinær kemi og
zoologi
biokemi
Blok Cytologi og almen histolo2
gi
2.semester Blok Veterinær genetik
3
Blok
4
2.
år
3.semester Blok
1
Blok
2
4.semester Blok
3
Immunologi, almen patologi og patofysiologi
Veterinær farmakologi
og toksikologi
Blok
4
3. år
5.seme
ster
Blo
k1
6.seme
ster
Blo
k2
Blo
k3
Blo
k4
Veterinær anatomi og
fysiologi
Infektionsmikrobiologi
Basal statistik og epidemiologi
Mikrobiel fødevaresikkerhed
Speciel patologi og fjerkræsygdomme
Husdyravl
Retsmedicin
og forsøgsdyrskundskab
Anvendt
etologi
Husdyrernæring
Besætnings- og
folkesundhed
Basal klinisk teori hos
mindre husdyr
Basal klinisk teori hos store husdyr
Bachelorprojekt
SIDE 26 AF 35
§ 4 Førsteårsprøven
Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte
uddannelsen, deltage i de prøver, der efter denne studieordning er en del af
førsteårsprøven. Disse prøver er følgende:
•
•
•
•
•
•
SVEB13001E Veterinær etik og videnskabsteori - 4,5 ECTS
NPLB13006E Veterinær zoologi - 3 ECTS
SVEB13013 Veterinær kemi og biokemi (i alt - 7,5 ECTS)
SVEB13013E Del 1 Biokemi/kemi -3,75 ECTS
SVEB13014E Del 2 Kemi -3,75 ECTS
SVEB13000E Cytologi og almen histologi - 7,5 ECTS
SVEB11001E Veterinær genetik - 7,5 ECTS
SVEBxxxxE Veterinær anatomi og fysiologi - 30 ECTS
SVEBxxxxE Del 1 Anatomi – 15 ECTS
SVEBxxxxE Del 2 Fysiologi – 15 ECTS
Studienævnet havde følgende bemærkninger:
De studerende var bekymrede for, at man lagde Anatomi og fysiologi 1 og 2
sammen, idet dette ville give en meget stor eksamensbyrde (30 ECTS i blok
4). De studerende anerkendte, at opdelingen af eksamen i 2-del eksaminer
på hver 15 ECTS (hhv. Anatomi og Fysiologi) kunne gøre det lettere for
studerende, som ikke bestod begge deleksaminer ved ordinæreksamen, at
bestå kurset til reeksamen.
Under behandlingen af forslag til ændring af Husdyrernæring præsentererede studielederen et notat fra kursusansvarlige Christine Brøkner vedrørende
Ændringsforslag til Husdyrernæring. Notatet var blevet til som følge af et
møde mellem CB, studieleder og undervisningsudvalgsformand, IKHV.
Studienævnet drøftede intensivt, hvilken løsning der var mest hensigtsmæssig for placering af de kurser, der undervises samtidig med Speciel patologi
og fjerkræsygdomme, især placeringen af Besætnings- og folkesundhed.
Studienævnet diskuterede (i) VMF’s /studenterrepræsentanternes tidligere
forslag (jf. studienævnsmødet, juni 2015), hvor Besætnings- og folkesundhed skulle afvikles i År 3 blok 3 sammen med Husdyravl, og Husdyrernæring skulle afvikles i År 3 blok 2. (ii) det nuværende forslag (plan A), hvor
Besætnings- og folkesundhed afvikles over blok 1 og 2, mens Husdyrernæring og Husdyravl afvikles som hidtil, og den kursusansvarliges Jens Peter
Nielsens foretrukne løsning, nemlig afvikling af Besætnings- og folkesundhed over 3 blokke parrallet med Speciel patologi og fjerkræsygdomme.
Studielederen informerede studienævnet om, at JPN havde givet klart udtrykt, at det ikke er acceptabel at placere kurset i blok 1 eller blok 1-2. JPN
SIDE 27 AF 35
havde påpeget overfor studielederen, at kurset er et klinisk teoretisk kursus,
som forudsætter viden om speciel patologi og derfor bør placeres så sent
som muligt på År 3. Da kurset er modulopbygget, kan det relativt nemt
spredes over 3 blokke med en 2,5 ECTS belastning pr. blok.
De studerende, der har haft kurset, mente ikke, at der var undervisningsmæssige eller faglige forhindringer i at placere kurset i blok 1 og 2. De fandt
det derimod uhensigtsmæssigt, at kurset på 7,5 ECTS skulle undervises over
3 blokke parrallet med Speciel patologi, hvilket samtidig ville give ekstrastor eksamensbelastning i blok 3.
På den baggrund besluttede studienævnet, at kurset skal placeres over to
blokke – blok 1 og 2.
Studienævnet besluttede at godkende ovenstående oplæg revideret studieordning til høring.
Ad. 8. Indstilling/beslutning af ændringer for kandidatuddannelsen i
veterinærmedicin v. Peter Holm
Der er ikke nogen ændringer, da studienævnet besluttede at arbejde videre
med en revision af den nuværende bacheloruddannelse i veterinærmedicin.
Ad. 9. Eksamensplaner for foråret 2015/2016
Animal Science:
Ingen bemærkninger.
Bachelor veterinærmedicin
Studienævnet tilsluttede sig at rykke eksaminer i Anatomi og fysiologi 2 eksamen i blok 4, så de ikke var placeret på samme dag som Veterinær farmakologi. Eksamenstiden for Anvendt Etologi blev tilrettet så den kan afvikles
på samme dag som Anatomi og fysiologi 2, men på to forskellige tidspunkter.
Studienævnet fastholdt, at Retsmedicin og forsøgsdyrskundskab afholdes i
auditorie, da eksaminerne ikke kan afholdes på Peter Bangsvej med de
rammer, der tilbydes på nuværende tidspunkt.
Kandidat veterinærmedicin
Ingen bemærkninger.
SIDE 28 AF 35
SIDE 29 AF 35
Skype eksaminer:
Studienævnet ønskede, at det skulle være nemt at arrangere eksaminer på
SKYPE for internationale studerende. Studienævnet ville gerne høre studieadministrationens holdning til, at der ved visse reeksaminer stod ”Efter aftale” i eksamensplanen.
Ad. 10. Fortroligt punk
V /Carsten Sestoft
Ad. A. Fortroligt referat fra behandling af dispensationssager fra møde nr.
119 den 24. juni 2015.
Ingen bemærknnger.
Ad. B. Behandling af dispensationsansøgninger (FORTROLIGT)
Se det fortrolige referat.
Ad. 11. Studienævnets delegation af beslutningskompetencer i forbindelse med behandling af dispensationsansøgninger
På baggrund af blandt andet studiefremdriftsreformen oplever Fakultetsservice et behov for optimering og styring af dispensationssagerne i Sektion for
Legalitet og Studienævnsbetjening (LOS). Ambitionen med indsatsen har
været tostrenget og har fokuseret på
- øget performance individuelt og organisatorisk
- struktureret arbejde med løbende forbedringer
I den forudgående analyse har der blandt andet være afholdt fokusgruppeinterviews med studienævnsformænd/næstformænd fra fire forskellige studienævn, ligesom de enkelte arbejdsprocesser er gennemgået omhyggeligt.
I forlængelse af ovenstående er der allerede nu nogle konkrete ændringer,
der træder i kraft eller er trådt i kraft. LOS har allerede implementeret følgende ændringer i processerne omkring dispensationssagerne:
- standardiserede blanketter med udgangspunkt i de 2.610 dispensationer, der er behandlet siden 2014.
- der er defineret en fælles sagsfremstillingspraksis på tværs af uddannelser med mulighed for, at den enkelte sagsbehandler kan støtte sine kolleger, når der er en ujævn belastning mellem de enkelte uddannelser
- standardiserede svar til de studerende – dels når der skal efterspørges
yderligere oplysninger, dels i forbindelse med kommunikation af
studienævnets afgørelser
SIDE 30 AF 35
LOS har imidlertid brug for en godkendelse fra de respektive studienævn
inden en sidste og væsentlig praksis kan justeres. Det drejer sig om studienævnenes godkendelse af
- fælles administrative bemyndigelser på tværs af uddannelserne
- opdatering af uddannelsesspecifikke administrative bemyndigelser
De fleste studienævn har allerede afgivet en bemyndigelse til administrationen, og det er disse der er taget udgangspunkt i.
Ved at lægge afgørelseskompetencen af sager af mere ukompliceret karakter
i administrationen kan både studienævn/dispensationsudvalg og administration spare tid, hvilket vil komme de studerende til gode i kraft af kortere
sagsbehandlingstid.
Debat af administrative bemyndigelser tog udgangspunkt i et fælles dokument, som foreslås sat i kraft for alle fakultetets studienævn.
Studienævnet godkendte det fremsendte dokument og tilføjede en ekstra
bemyndigelse til administrationen. Nedenfor er listet de sager der nu er giver administrative bemyndigelser til:
Studienævnets bemyndigelse til administrativ afgørelse omfatter følgende typer af dispensationssager:
Forlængelse af maksimal studietid
•
En studerende, der følger en plan for færdiggørelse af uddannelsen, som
er indeholdt i en tidligere studienævnsafgørelse, kan meddeles administrativ forlængelse af den maksimale studietid på et semester ad gangen,
så længe planen følges
Tilmelding til færre ECTS-point end 30 ECTS
•
•
•
•
En studerende, som begrunder sin ansøgning alene i ordblindhed, meddeles administrativt afslag
En studerende, som dokumenterer, at være forældre til et barn på under
syv måneder ved semesterstart, meddeles administrativt tilladelse til tilmelding til færre end 30 ECTS pr. semester i op til to semestre for moderen og op til et semester for faren. Antallet af ECTS-point kan være 0
En studerende, som dokumenterer at være eliteidrætsudøver f.eks. ved
erklæring fra TEAM Danmark, meddeles administrativt tilladelse til ned
til 15 ECTS pr. semester
Studerende, som er forsinkede, og som pga. fordelingen af kursusudbudet over studieåret, kun kan tilmeldes færre end 30 ECTS i et givet se-
mester, kan få administrativ nedsættelse af tilmeldingskravet i det pågældende semester til det mulige antal ECTS. Tilsvarende gælder for
studerende, som mangler færre end 30 ECTS i uddannelsen eller før
kandidatspecialet og derfor ikke kan tilmeldes 30 ECTS i det sidste eller
næstsidste semester på uddannelsen
Framelding af fag (færre end 30 ECTS)
•
•
•
En studerende, som alene begrunder sin ansøgning i ordblindhed, meddeles administrativt afslag
En studerende, som dokumenterer, at være forældre til et barn på under
syv måneder ved semesterstart, meddeles administrativt tilladelse til
framelding af op til 30 ECTS pr. semester i op til to semestre for moderen og op til et semester for faderen
En studerende, som dokumenterer at være eliteidrætsudøver f.eks. ved
erklæring fra TEAM Danmark, meddeles administrativt tilladelse til ned
til 15 ECTS pr. semester
Prøvesprog
•
En studerende meddeles administrativt afslag på ansøgning om eksamensaflæggelse på andre sprog end det, som er fastsat i eksamensbeskrivelsen i kursusdatabasen
Særlige prøvevilkår
•
•
•
•
•
•
En studerende, som begrunder sin ansøgning i de forhold, som er opregnet i fællesdelens 13, stk. 1, nr. 1-3 (ordblindhed, graviditet, amning)
meddeles administrativt tilladelse til 25% forlænget eksamenstid til
skriftlige eksamener
En studerende, som alene begrunder sin ansøgning om forlænget tid til
skriftlige eksamener i diabetes, og hvor særlige gener ikke er dokumenteret, meddeles administrativt afslag
En studerende, som alene begrunder sin ansøgning om forlænget tid til
skriftlige eksamener i rød/grøn farveblindhed, meddeles administrativt
afslag
Med mindre andet er fastsat i eksamensbeskrivelsen i kursusdatabasen,
afslås en ansøgning om tilladelse til at medbringe USB-stik og egen pc
til skriftlige eksamener administrativt
En studerende, som ansøger om mundtlig eksamen i stedet for skriftlig,
meddeles administrativt afslag, når begrundelsen ikke er en fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse
En studerende, som søger om tilladelse til at medbringe ordbøger til eksamen, og som er optaget på grundlag af en udenlandsk adgangsgivende
SIDE 31 AF 35
eksamen (dog ikke norsk eller svensk), meddeles tilladelse hertil de første 1 ½ år af indskrivningen på en bacheloruddannelse, for så vidt angår
retskrivningsordbogen, ”modersmål”-dansk og dansk ”modersmål”,
dansk-engelsk og engelsk dansk. Efter 1 ½ års indskrivning afslås sådanne ansøgninger administrativt
Framelding af automatisk tilmelding til 1. prøveforsøg
•
Studerende, som er tilmeldt to eksamener på samme dag, meddeles administrativ tilladelse til at deltage i førstkommende syge/reeksamen, for
så vidt angår den ene af de to
Tidsfristforlængelse ved sygdom på eksamenstidspunkt
•
Der meddeles administrativt tidsfristforlængelse på et semester ved ansøgninger, som er begrundet i sygdom på eksamenstidspunktet ved deltagelse i prøverne efter 2. semester (1.-årsreglen) og ved beståelse af
prøverne efter 2. semester (2-årsreglen). Bemyndigelse gælder kun ved
sygemelding første gang til en given eksamen. Sagen skal forelægges
dispensationsudvalget, hvis den studerende sygemelder sig til den samme eksamen to gange i træk, herunder også sygemelder sig til såvel ordinær som til reeksamen
Pointoverskridelse (studieordningerne på veterinæruddannelserne)
•
Studerende der følger kurser på to studieordninger kan få dispensation
til at overskride den maksimale pointsum.
Specialet:
•
•
Der kan administrativt gives dispensation til udsættelse af specialeafleveringsfristen første gang den studerende søger om udsættelse af specialeaflevering, hvis det er begrundet i længerevarende og alvorlig sygdom,
der er dokumenteret ved lægerklæring. Det er desuden en betingelse for
at give dispensation, at vejlederen har anbefalet udsættelsen. Som hovedregel skal specialet udsættes med det tidsrum, der er beskrevet som
sygdomsperiode i lægeerklæringen.
Der kan desuden administrativt gives dispensation til udsættelse af specialeafleveringsfristen grundet (dokumenteret) graviditet.
SIDE 32 AF 35
Ad. 12. Meddelelser fra Studievejledningen, studieledere mv.
Studieleder Animal Science:
Ingen yderligere meddelelser.
Studieleder Veterinærmedicin:
Studielederen har bedt om en redegørelse vedr. de høje dumpeprocenter på
kurset Veterinær farmakologi og toksikologi. Der arbejdes intenst på at optimere kurset.
Studielederen har afholdt et undervisningsseminar. Lisbeth Høier Olsen talte
om erfaringerne fra Veterinær farmakologi og toksikologi. Fintan McEvoy
fortalte om selvevalueringer de studerende imellem. Der var en signifikant
sammenhæng mellem de evalueringer, de studerende fik og det endelige resultat ved eksamen.
Peter Holm har på møde med Hans Henrik Saxild påpeget, at administration
af specialer, der påbegyndes i blok 2, er meget uhensigtsmæssig. Hans Henrik Saxild lovede at se på problemstillingen.
Bæredygtighed:
Peter Holm er af Hans Henrik Saxild blevet bedt om at fremsende en liste
over kurser, hvor Science bidrager til undervisningen.
Status på IT kørekort
Bonnie Edahl Hoelstad orienterede om, at IT kørekortet er færdigt til efteråret, og de studerende vil få det udleveret efter endt bacheloruddannelse.
Studievejledningen:
Studiestarten er gået godt.
Freja Dalsgaard Olsen understregede, at vejledningen ikke fremover ”stempler” de studerendes planer for afslutning af uddannelsen. Ligeledes fremgår
det heller ikke, hvilken studievejleder den studerende har talt med. Studienævnet godkendte det nye format ved mødet i juni. Det betyder, at alle studerende får den samme vejledning, uanset hvilken uddannelse de er på.
Hvi studienævnet oplever problemer med den nye procedure, må det behandles på et studienævnsmøde.
Ad. 13. Orientering fra Uddannelsesråd
Ingen bemærkninger.
SIDE 33 AF 35
SIDE 34 AF 35
Ad. 14. Meddelser
Ad. A Imødekommelse af ansøgning om at ændre eksamensform for reeksamen i Besætningssundhed.
Studienævnets formandskab har den 3. juli 2015 besluttet, at imødekomme
ansøgningen om, at reeksamen i Besætningssundhed SVEK13111E den 18.
august 2015 ændres fra 4 timers eksamen på PBV til en mundtlig eksamen.
Der er kun en studerende tilmeldt.
Ad. B. Afslag på dispensation til at Speciel farmakologi får udsat karakterfristen. Dispensation til at Veterinær farmakologi og toksikologi udsætter
karakterfristen.
Studienævnets formandskab har givet afslag på at give dispensation til at
Speciel farmakologi får udsat karakterfristen, da de disse studerende formodentlig kun mangler det fag, for at blive optaget på kandidaten. Det resultat
skal derfor falde snarest muligt.
Veterinær farmakologi og toksikologi, kan godt få udsat fristen med en uge
dvs. den 14. september.
Ansøgningen er begrundet i forskningsresultater der skal godkendes ved en
international konference.
Ad. C Imødekommelse af ansøgning om at ændre eksamensformen ved reeksamen i Basal farmakologi, farmaci og toksikologi SVEB13017.
Studienævnets formandskab har den 13. august 2015 besluttet, at imødekomme ansøgningen om at ændre eksamensformen for reeksamen fra 4 timers eksamen på PBV til en mundtlig eksamen. Der er 5 studerende tilmeldt reeksamen.
Ad. D. Svar på høring om repræsentation og valggrupper.
Studienævnet mener, at repræsentationen er velfungerende som den er nu,
hvor der er fredsvalg, og pladserne fordeles mellem institutterne.
Hovedparten af studienævnets medlemmer mener, at VIP repræsentanterne i
studienævnet bør være fuldtidsbeskæftiget med det veterinær og husdyrvidenskabelige område.
Stemmeberettigede skal være fuldtidsbeskæftiget med det veterinær og husdyrvidenskabelige område. D-vip kan også få stemmeret.
Det er efterfølgende oplyst, at men ikke kan give D-vip stemmeret, hvis de
ikke har et selvstændigt område.
SIDE 35 AF 35
Ad. 15. Evt.
Ingen tilføjelser.
Mødet sluttede kl. 16.30.
Louise Berntsen