Referat af FN-forbundets repræsentantskabsmøde, lørdag den 18. april 2015 Til stede: Jørgen Estrup, Trine Marqvard Nymann Jensen, Flemming Thøgersen, Torben Jacobsen, Lave Broch, Andreas Poppenbøll Hansen, Anne Larsen, Asger Pedersen, Bent Christensen, Jan Møgelberg, Jane Finnerup Johnsen, John Kierulf, Jolanta Gaizutiene, Jørgen Olsen, Jørn Boye Nielsen, Karsten Fledelius, Lars Josephsen, Lena Jørgensen, Linda Herzberg, Line Drewes, M’barka Daoudi, Nana Sofia Hansen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Sonja Ohlsson, Susanne Langer, Sven-Erik Bolt Magnussen Fra Sekretariatet: Torleif Jonasson, Jannie Dengaard og Anne Marie Wium-Andersen (referent) Ikke til stede: Jens Vexø, Jesper Gisli, Ole Olsen, Miriam Moazzeni, Bente Rich, Erling Kjær, Holger Hansen, Maj Rørdam Nielsen, Marianne Nørgaard Jensby, Mikkel Laursen, Rasmus Gyldenkerne Nielsen, Ileana Schrøder, Ane Skjødsholm, Louis William Møllerfors, Poul Gerhard Kristiansen. 1) Status på strategi- og handlingsplan, opfølgning på landsmødet Landsformand Jørgen Estrup og næstformand Trine Marqvard Jensen bød velkommen og orienterede om FN-forbundets aktiviteter siden landsmødet oktober 2014, både politisk og organisatorisk. Til punktet var udarbejdet dels kalenderoversigt med tilhørende bilag, dels 2 powerpoint-præsentationer, der er vedlagt. 2) State of Europe I forlængelse af statusorienteringen, gav Hovedkasserer Flemming Thøgersen en orientering om FN-forbundets største igangværende projekt State of Europe, hvorigennem de deltagende partnere besøger hinanden for at lære af lokale praksisser og vidensudveksle i forhold til bæredygtighed. Sigtet har været at ’uddanne’ yngre medlemmer i FN-forbundet og fremme den europæiske mobilitet. 3) Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab 2014 Hovedkasserer Flemming Thøgersen fremlagde årsregnskabet for 2014, og fremhævede bl.a. en række positive punkter: Underskuddet på 42.000,- er mindre end oprindeligt budgetteret Posten for kontingenter er stadig ikke stor, men fortsat stigende Udgifterne til kredsene i Aalborg og København, samt netværket i Aarhus, er steget, hvad der er tegn på den øgede aktivitet. Fra sekretariatets side har det været en stor prioritet at gennemgå eksisterende aftaler (forsikringer o.lign.), hvad der har betydet væsentlige besparelser, ligesom det undersøges om et eventuelt bankskift kan betyde bl.a. besparelser. Dertil søges efter nyt lejemål for at skære ned på udgifterne til sekretariatet. Det af bestyrelsen vedtagne budget for 2015 og 2016 blev fremlagt til orientering. Der var ingen kommentarer fra forsamlingen, og årsregnskabet blev godkendt. 4) Temadrøftelse I forbindelse med repræsentantskabsmødet var Finn Reske-Nielsen, tidl. assisterende generalsekretær i FN, inviteret til at lægge op til debat om reform af FN med fokus på ’Peacebuilding’ 5) Eventuelt Deltagerne udfyldte ved mødets afslutning evaluering, hvis resultat vil indgå i planlægningen af kommende møder.
© Copyright 2024