1. No category

!
!
!
!
!
!
!
Christoffer*Granhøj*Hansen*–*48909**
Lea*Poulsen*–*46969**
Fie*Frøling*Ipsen*–*50212**
Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433*
!
!
!
BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier!!
!
Vejleder:*Christine*Revsbech!
!
!
Roskilde*Universitet!
!
Anslag:*180.289*
!
Abstract(
This%study%investigates%the%concept%of%active%citizenship%in%relation%to%integration.%We%are%interested%in%
discussing%whether%the%Danish%integration%policy%expresses%another%understanding%of%the%term%than%the%
people%they%wish%to%integrate.%%
To%collect%our%main%data%we%have%created%a%focus%group%of%three%women%of%Somali%origin%who%will%be%
interviewed%about%their%thoughts%and%feelings%on%arriving%to%Denmark.%We%will%examine%how%the%processes%
they%have%experienced%on%their%path%to%a%state%of%active%citizenship%can%be%understood%as%transformative%
learning.%Transformative%learning%is%defined%by%Knud%Illeris%as%all%forms%of%learning%that%lead%to%a%
transformation%of%the%learning%individual’s%identity.%To%supply%Illeris%we%will%include%Richard%Jenkins%to%
better%understand%the%individual’s%outer%relation%to%the%surrounding%society.%%
Since%we%have%chosen%social%constructivism%as%our%scientific%approach,%we%consider%the%term%active%
citizenship%to%be%a%social%construction.%Through%the%interview%with%the%three%women%we%will%derive%their%
understanding%of%the%term.%This%is%done%in%order%to%be%able%to%compare%the%women’s%understanding%to%that%
of%Ankestyrelsen,%as%it%is%expressed%in%their%report%on%active%citizenship%from%2011.%The%intention%of%this%
comparison%is%to%clarify%whether%differences%exist%between%the%two%separate%meaning%constructions%of%the%
term.%%
One%of%the%main%findings%of%this%study%is%that%the%three%Somali%women%have%indeed%experienced%
transformative%learning%by%which%their%identities%have%transformed%from%being%Somali%to%being%equally%
Danish%and%Somali.%This%is%not%conflicting;%instead%it%turns%out%to%be%the%way%that%the%women%exercise%active%
citizenship.%In%relation%to%this%it%is%concluded%that%the%two%ways%of%understanding%the%key%elements%of%active%
citizenship%–%that%of%the%women%and%that%of%Ankestyrelsen%–%are%alike%in%many%ways.%Both%parties%focus%on%
the%importance%of%rights,%duties,%participation,%identity,%and%sense%of%belonging%to%the%community.%
However,%they%have%different%opinions%as%to%which%process%it%is%that%will%make%a%person%an%active%citizen.%%
Ultimately%it%is%discussed%how%it%can%become%a%problematic%aspect%of%the%integration%process%that%
Ankestyrelsen%expresses%one%certain%understanding%of%active%citizenship%which%does%not%necessarily%
represent%that%of%those%individuals%whose%integration%they%work%to%improve.%%
%%
1.#INDLEDNING#...........................................................................................................................................#2!
1.1#Problemfelt#......................................................................................................................................................#2!
1.2#Problemformulering#....................................................................................................................................#3!
1.3#Begrebsafklaring#...........................................................................................................................................#3!
1.4#Medborgerskab#..............................................................................................................................................#6!
1.5#Videnskabsteori#..........................................................................................................................................#12!
2.#Metode#...................................................................................................................................................#14!
2.1#Metodologi#....................................................................................................................................................#14!
2.2#Metodiske#overvejelser#............................................................................................................................#15!
3.#TEORI#.....................................................................................................................................................#22!
3.1#Illeris:#Læring#og#Transformativ#læring#.............................................................................................#22!
3.2#Jenkins:#Identitet#........................................................................................................................................#29!
4.#ANALYSE#................................................................................................................................................#32!
4.1#Analysestrategi#...........................................................................................................................................#32!
4.2.#Præsentation#af#interviewpersoner#...................................................................................................#33!
4.3.#Rettigheder#i#kontrast#til#Somalia#som#motivation#til#at#føle#sig#som#dansker#....................#34!
4.4.#Ligestilling#med#etniske#danskere#som#motivation#for#at#lære#og#anvende#danske#
fællesskabsritualer#...........................................................................................................................................#39!
4.5.#Kvindernes#identitet#nu#..........................................................................................................................#46!
4.6.#Det#nye#tredje#–#en#somalisk/dansk#tværidentitet#........................................................................#53!
6.#Diskussion#............................................................................................................................................#61!
6.1#Omvendt#integrationsstrategi#...............................................................................................................#61!
6.2#Erklæring#om#aktivt#medborgerskab#..................................................................................................#62!
6.3.#Mangel#på#det#sociale#i#medborgerskab#............................................................................................#63!
7.#Konklusion#...........................................................................................................................................#67!
8.#Litteraturliste#......................................................................................................................................#72!
9.#Bilag#........................................................................................................................................................#75!
#
#
1/75!
!
1."INDLEDNING#
1.1#Problemfelt#
Med$det$stigende$antal$flygtninge$som$ses$i$øjeblikket$med$bl.a.$et$forventet$flygtningetal$alene$fra$Syrien$
på$20.000$i$2014,$har$indvandrer@$og$integrationsdebatten$igen$fået$vind$under$sejlene$både$i$medierne,$
men$også$rent$politisk$(Politiken$2014).$Spørgsmålene$går$i$høj$grad$på,$hvordan$vi$kan$undgå,$at$de,$der$
flygter$fra$verdens$brændpunkter,$vælger$at$komme$til$Danmark.$Samtidig$melder$der$sig$også$et$spørgsmål$
om,$hvad$vi$gør$med$dem,$der$er$kommet$hertil?$Hvordan$sikrer$vi$os,$at$de$ikke$bliver$til$en$byrde$for$lan@
det,$men$i$stedet$for$integreres$ordentligt?$
$
Flygtninge@$og$indvandrerdebatten$er$dog$ikke$et$nyt$emne;$flygtninge$og$indvandrere$har$løbende$givet$
anledning$til$megen$debat.$Dette$har$medført,$at$der$også$har$været$et$stort$politisk$fokus$på$dette$områ@
de.$En$af$de$politiske$tiltag,$der$er$blevet$til$som$svar$på$denne$debat,$er$bl.a.$da$man$i$marts$2006$ændrede$
integrations@$og$udlændingeloven,$hvor$man$indførte$det,$man$kalder$for$’Erklæring*om*integration*og*ak0
tivt*medborgerskab’.$Heri$anvendte$man$begrebet$medborgerskab$som$en$aktiv$del$af$integrationsstrategi@
en$for$Danmark,$hvor$man$som$indvandrer$skal$erklære$sig$enig$i$at$arbejde$på$at$blive$en$aktiv$medborger$i$
Danmark$(Ministeriet$for$flygtninge,$indvandrere$og$integration$2006:$3).$Tanken$med$erklæringen$var:$
”at*synliggøre*det*danske*samfunds*værdier*over*for*den*enkelte*udlæn0
ding,*samt*at*udlændingen*bliver*bevidst*om,*at*det*danske*samfund*forven0
ter,*at*udlændingen*gør*en*indsats*for*at*blive*integreret*som*en*deltagende*
og*ydende*medborger*på*lige*fod*med*andre*borgere.”*(Ibid.:$10).$
Der$blev$altså$fra$politisk$side$sat$ord$på,$hvordan$integration$af$indvandrere$og$flygtninge$i$Danmark$var$et$
spørgsmål$om$at$gøre$dem$til$deltagende$og$ydende$medborgere.$I$februar$2010$satte$regeringen$det$mål,$
at$Danmark$i$år$2020$skal$være$verdensmester$i$demokratisk$integration$(Ministeriet$for$flygtninge,$indvan@
drere$og$integration$2011$A:$9).$I$den$anledning$nedsatte$man$et$udvalg,$der$fik$til$opgave$at$tage$tempera@
turen$på$medborgerskab.$Dette$udmøntede$sig$i$en$rapport$ved$navn$Medborgerskab*i*Danmark$(2011),$
hvor$Ankestyrelsen$stod$som$afsender.$I$rapporten$opsætter$de$nogle$definitioner$af$medborgerskab$og$
måler$gennem$kvantitativ$data,$bl.a.$i$form$af$spørgeskemaundersøgelser,$hvordan$indvandrere$fra$syv$
forskellige$ikke@vestlige$lande$placerer$sig$på$medborgerskabsskalaen$gennem$spørgsmål,$der$omhandler$
såkaldte$medborgerskabsaktiviteter.$
$
I$litteraturen$omkring$medborgerskab$kan$man$se$en$generel$forståelse$af,$at$medborgerskab$er$et$
spørgsmål$om$at$være$et$individ$med$rettigheder$og$pligter.$Dette$leder$især$tilbage$til$Thomas$Humphrey$
Marshalls$begreb$citizenship,$som$kan$siges$at$pege$på$den$del$af$medborgerskabet,$der$kan$defineres$som$
statsborgerskab$(Korsgaard$2005:$6@7).$Igennem$tiden$er$der$dog$sket$en$ændring$således,$at$medborger@
2/75!
!
skab$rummer$mere$end$blot$rettigheder$og$pligter,$nemlig$en$lyst$til$at$deltage$aktivt$i$samfundet$og$en$
følelse$af$at$tilhøre$et$fællesskab$og$at$kunne$identificere$sig$med$dette$fællesskabs$værdier$og$normer$
(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$18@20).$Altså$bliver$medborgerskab$anset$for$ikke$kun$at$være$et$spørgsmål$
om$formelle$rettigheder$og$pligter,$men$også$om$bestemte$følelser$og$en$bestemt$identitet.$Men$er$de$
medborgerskabsaktiviteter,$som$Ankestyrelsen$måler$på$i$deres$medborgerskabsrapport,$de$eneste$aktivi@
teter,$der$kan$være$med$til$at$fremme$følelsen$af$at$være$medborger$i$Danmark?$
$
For$at$sige$noget$om,$hvad$medborgerskabsaktiviteter*er,$må$man$spørge$sig$selv$følgende:$Hvordan$
skaber$et$individ,$der$hele$sit$liv$har$boet$i$et$andet$land$end$Danmark,$en$identitet$af$at$være$medborger$i$
Danmark?$Tager$man$udgangspunkt$i$Knud$Illeris,$kan$denne$proces$opfattes$som$en$transformativ*lære0
proces,$hvor$individets$identitet$ændres$grundlæggende$fra$at$bygge$på$sit$hjemlands$strukturer$og$normer$
til$at$være$tilpasset$de$danske$strukturer$og$normer$(Illeris$2013:$63).$$
$
På$baggrund$af$Illeris’$begreb$om$transformativ$læring$mener$vi,$at$det$er$interessant$at$undersøge,$
hvilke$transformationsprocesser,$der$egentlig$sker$hos$indvandrere$og$flygtninge$på$deres$vej$mod$at$blive$
medborgere$i$det$danske$samfund.$Får$de$en$identitet$som$medborgere$i$Danmark,$eller$er$det$kun$på$en@
kelte$områder$at$deres$identitet$ændres?$Og$hvis$det$kun$er$på$nogle$områder,$hvilke$områder$og$hvordan$
har$de$så$transformeret$deres$identitet?$Gennem$en$empirisk$undersøgelse$af$den$transformative$læring,$
der$kan$finde$sted,$bliver$det$muligt$at$undersøge$om$Ankestyrelsen$i$deres$undersøgelse$af$medborger@
skab$i$Danmark$overser$nogle$vigtige$elementer$ved$medborgerskabet.$
$
Med$udgangspunkt$i$tre$kvinder$med$somalisk$baggrunds$fortælling$om$det$at$flytte$til$Danmark,$ønsker$
vi$derfor$med$dette$projekt$at$undersøge$nedenstående$problemformulering.$
#
1.2#Problemformulering#
Hvordan*kan*de*processer,*de*tre*kvinder*med*somalisk*baggrund*gennemgår*på*vejen*mod*medborger0
skab,*forstås*som*transformativ*læring?*Og*giver*disse*processer*udtryk*for*en*anden*medborgerskabsfor0
ståelse*end*Ankestyrelsens?$
#
1.3#Begrebsafklaring#
Dette$afsnit$vil$kort$forklare$de$begreber,$som$vores$problemformulering$indeholder.$Begreberne$vil$her$
kun$blive$uddybet$i$det$omfang,$at$det$hjælper$til$at$forstå$problemformuleringen.$
3/75!
!
!
1.3.1!Transformativ!læring!
Begrebet$transformativ$læring$henviser$til$Knud$Illeris’$teoretiske$forståelse$af$begrebet.$En$videre$uddyb@
ning$af$dette$er$udarbejdet$i$projektets$teoriafsnit.$
1.3.2!Medborgerskab$
Når$vi$i$problemformuleringen$bruger$begrebet$medborgerskab,$er$det$med$en$forståelse$af$medborger@
skab$som$en$udvidelse$af$statsborgerskab.$I$vores$anvendelse$af$begrebet$ligger$der$som$udvidelse$til$stats@
borgerskabsbegrebet$også$en$følelses@$og$identitetsmæssigt$dimension.$Begrebet$om$medborgerskab$vil$
ligeledes$blive$uddybet$senere$i$et$selvstændigt$afsnit.$
1.3.3!Ankestyrelsen!$
Ankestyrelsens$medborgerskabsforståelse$henviser$til$den$medborgerskabsrapport,$som$styrelsen$udarbej@
dede$i$2011.$Denne$rapport$vil$blive$behandlet$yderligere$senere$i$projektet.$Ankestyrelsen$er$en$klagein@
stans$på$social@$og$beskæftigelsesområdet,$der$laver$undersøgelser$til$ministerier,$kommuner,$offentlighe@
den$og$politikere$for$at$skabe$en$ensartet$sagsbehandling$over$hele$Danmark$(Ankestyrelsen.dk).$Styrelsen$
laver$undersøgelser$vedrørende$integrationsforholdene$i$Danmark$og$er$med$til$at$definere,$hvordan$med@
borgerskab$bliver$forstået$her$i$landet.$
$
1.3.4!Motivation$
Dette$projekt$udspringer$grundlæggende$af$en$interesse$for$at$forstå$de$processer,$et$individ$gennemgår,$
når$det$flytter$fra$et$land$til$et$nyt$med$en$helt$anden$kultur.$Det$at$rive$sine$rødder$op$og$skulle$plante$dem$
på$ny$må$have$stor$påvirkning$på$individet.$I$hvor$høj$en$grad,$det$påvirker$det$enkelte$individ,$er$selvsagt$
meget$forskelligt.$Vi$ønsker$med$dette$projekt$at$opnå$en$forståelse$af$de$processer,$man$gennemgår$for$at$
blive$integreret$i$det$nye$land.$Til$at$hjælpe$os$med$at$opnå$denne$forståelse,$har$vi$udvalgt$tre$kvinder$med$
en$somalisk$baggrund.$Vi$ønsker$således$at$forstå,$hvordan$disse$tre$indvandrerkvinder$har$oplevet$det$at$
flytte$til$Danmark,$og$hvorvidt$de$nu$forstår$sig$selv$som$integreret$i$Danmark.$Føler$de$sig$som$somaliere,$
som$danskere,$eller$måske$en$kombination$af$disse?$Og$hvad$gør,$at$de$får$netop$den$følelse,$de$gør?$
$
Der$er$i$dette$projekt$også$en$motivation$for$at$forstå$disse$processer$netop$ud$fra$somaliske$kvinder$
frem$for$andre$ikke@vestlige$indvandrere.$Dette$bunder$i$Ankestyrelsens$medborgerskabsrapport,$hvor$de$
har$undladt$at$inddrage$somaliere.$Dette$til$trods$for,$at$der$pr.$1.$marts$2014$var$19.508$somaliere,$der$
lovligt$opholdt$sig$i$Danmark$(Danmarks$Statistik).$Ud$fra$et$møde$med$to$repræsentanter$fra$Ankestyrelsen$
begrundede$de$selv$dette$med,$at$somaliere$var$svære$at$komme$i$tale$med,$og$at$der$derfor$ikke$var$res@
4/75!
!
sourcer$til$at$bruge$ekstra$kræfter$på$at$inddrage$dem$i$rapporten.$Derudover$fortalte$de$to$repræsentan@
ter,$at$det$særligt$var$somaliske$kvinder,*der$var$svære$at$få$i$tale,$og$at$kvinder$desuden$scorer$lavt$på$
medborgerskabsskalaen..$Grundet$fraværet$af$somaliere$i$Ankestyrelsens$undersøgelse,$og$herunder$især$
somaliske$kvinder,$finder$vi$det$i$projektgruppen$interessant$at$stille$skarpt$på$netop$denne$gruppes$ople@
velse$af$at$flytte$til$Danmark.$
$
$
Ankestyrelsens$rapport$bygger$på$kvantitative$data,$og$hensigten$med$den$er$at$måle$integration$og$
medborgerskab$i$Danmark.$Dette$kræver,$at$Ankestyrelsen$arbejder$med$operationaliserbare$termer$og$
begreber.$Men$ved$dette$er$der$samtidig$fare$for$at$overse$vigtige$aspekter$af$integrationsprocessen.$Vi$
ønsker$derfor$at$udfordre$Ankestyrelsens$forståelse$af$begrebet$medborgerskab.$$
$
1.3.5!Afgrænsning$
Med$valget$af$perspektiv$på$projektets$problemstilling$har$vi$også$måttet$lave$nogle$fravalg.$
Dette$afsnit$vil$omhandle$de$fravalg,$der$er$foretaget$i$forbindelse$med$udarbejdelsen$af$dette$projekt.$Pro@
jektets$intention$bliver$belyst$ud$fra$flere$forskellige$teoretiske$perspektiver.$Til$at$teoretisere$disse$proces@
ser$er$valget$faldet$på$Knud$Illeris$og$hans$teori$om$transformativ$læring.$Dette$har$vi$gjort,$da$vi$er$af$den$
opfattelse,$at$der$i$forbindelse$med$integrationsprocesserne$må$finde$en$forandrende$læring$sted.$Der,$
hvor$Illeris’$forståelsesramme$ikke$synes$at$kunne$give$en$fyldestgørende$forklaring,$inddrages$Richard$Jen@
kins$og$hans$forståelse$af$identiteter$og$fællesskaber.$Hensigten$med$at$anvende$både$Illeris$og$Jenkins$som$
teoretisk$forståelsesramme$er$altså,$at$de$skal$supplere$hinanden$i$vores$analysearbejde.$Ved$valget$af$teo@
retisk$forståelsesramme$har$vi$også$foretaget$en$afgrænsning.$Andre$teoretikere,$der$kunne$have$været$
anvendt$på$vores$empiri,$er$f.eks.$Freud$og$psykoanalysen,$hvilket$havde$givet$os$et$helt$andet$perspektiv$
på$vores$problemstilling.$Da$det,$vi$ønsker$at$undersøge,$er,$hvorvidt$og$hvordan$kvinderne$med$somalisk$
baggrund$har$ændret$sig$til$at$blive$danske$medborgere$efter$at$være$kommet$til$Danmark,$mener$vi,$at$
kombinationen$af$Illeris$og$Jenkins$er$den$mest$rammende.$$
$
En$anden$afgrænsning$er$foretaget$ved$valget$af$vores$interviewpersoner.$Som$det$fremgår$af$projekts$pro@
blemformulering,$har$vi$valgt$en$empirisk$vinkling$på$problemstillingen,$der$bygger$på$fokusgruppeinter@
view$med$kvinder$med$en$somalisk$baggrund.$Valget$af$kvinder$med$denne$etnicitet$er$ligeledes$en$af@
grænsning,$da$integrationsprocesserne$f.eks.$kunne$være$blevet$undersøgt$hos$andre$ikke@vestlige$nationa@
liteter$eller$hos$det$modsatte$køn.$Vi$har$også$valgt$at$afgrænse$os$til$kvinder,$som$taler$dansk,$således$at$vi$
kunne$undgå$en$tolk,$da$en$sådan$ville$kunne$skabe$en$barriere$mellem$os$og$interviewpersonerne.$
$
5/75!
!
1.4#Medborgerskab#
Dette$afsnit$skal$fungere$som$en$introduktion$til$begrebet$medborgerskab*og$vil$først$kort$give$et$historisk$
rids$af$begrebets$udvikling.$Derefter$vil$begrebet$udfoldes,$som$det$beskrives$af$udvalgte$teoretikere,$der$
har$beskæftiges$sig$med$området.$Dette$gøres$for$at$give$læseren$en$forståelse$af,$hvilke$kerneelementer,$
der$er$indeholdt$i$medborgerskabsbegrebet,$men$også$fordi$denne$samlede$“definition”$er$blevet$benyttet$
til$udarbejdelsen$af$projektets$interviewguide.$$$
$
Efter$denne$teoretiske$udredning$vil$Ankestyrelsens$medborgerskabsrapport$og$den$forståelse$af$med@
borgerskab,$der$kommer$til$udtryk$heri,$blive$præsenteret.$Dette$gøres$for$i$analysen$at$kunne$holde$styrel@
sens$forståelse$op$mod$de$tre$informanters,$som$vi$udleder$af$interviewet.$$
$
1.4.1!Medborgerskab:!Forbindelsen!mellem!status!og!identitet$
I$nyere$tid$har$den$britiske$sociolog$T.$H.$Marshall$(f.$1893)$haft$stor$indflydelse$på$forståelsen$af$medbor@
gerskab$(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$22),$og$det$er$da$også$hans$brug$af$begrebet,$som$Ankestyrelsen$
har$arbejdet$ud$fra$i$deres$rapport$fra$2011$(Ankestyrelsen$A$2011:$27).$I$forordet$til$Marshalls$”Medbor0
gerskab*og*Social*Klasse”*beskriver$Jørn$Loftager$værket$som$en$klassiker,$der$beskæftiger$sig$med$forhol@
det$mellem$medborgerskab,$velfærdsstat$og$demokrati$(Loftager$i$Marshall$2003:$7).$I$værket,$der$oprinde@
ligt$blev$udgivet$i$1950,$gennemgår$Marshall$medborgerskabets$historiske$udvikling$frem$til$hans$egen$tid.$
Han$beskriver,$hvordan$medborgerskab$består$af$tre$former$for$rettigheder,$der$hver$er$knyttet$til$et$be@
stemt$historisk$tidspunkt$(Marshall$2003:$53):$Civile*rettigheder*udviklet$i$det$18$århundrede,$politiske*ret0
tigheder$udviklet$i$det$19.$århundrede$og$sociale*rettigheder$udviklet$i$det$20.$århundrede$(Ibid.:$58).$Da$vi$
ikke$finder$det$relevant$for$dette$projekt,$vil$vi$ikke$gå$i$dybden$med$den$historiske$udvikling$af$disse$ret@
tigheder,$men$nøjes$med$kort$at$beskrive$hvad$de$omhandler.$De$civile$rettigheder$dækker$over$individuel$
og$personlig$frihed$samt$retssikkerhed,$og$den$tilknyttede$institution$er$domstolene$(Ibid.:$53).$De$politiske$
rettigheder$har$at$gøre$med$retten$til$politisk$deltagelse$og$er$knyttet$til$parlamentet$og$lokale$rådsforsam@
linger.$Endelig$dækker$de$sociale$rettigheder$over$retten$til$økonomisk$velfærd$og$social$sikkerhed,$hvortil$
uddannelsessystemet$og$socialforsorgen$er$knyttet$(Ibid.:$54).$$
$
I$dag$udgør$de$tre$rettigheder$kun$den$ene$del$af$medborgerskabsbegrebet,$hvor$aspekter$vedrørende$
identitet,$tilhørsforhold$og$medmenneskelighed$udgør$den$anden$del.$Dette$vil$blive$uddybet$i$det$følgen@
de.$$
$
Hvor$Marshalls$forståelse$af$medborgerskab$er$meget$rettighedsorienteret,$har$begrebet$siden$udviklet$sig$
til$i$højere$grad$også$at$indeholde$følelses@$og$identitetsmæssige$aspekter.$Da$vi$finder$denne$del$af$med@
6/75!
!
borgerskabsbegrebet$relevant$for$nærværende$projekt,$vil$vi$i$dette$afsnit$gennemgå,$hvad$det$mere$kon@
kret$indebærer.$
$
I$Johanne$Andersen$mfl.’s$$”Demokrati*og*politisk*kultur”*kommer$forfatterne$ind$på$vigtigheden$af$de$
forpligtigelser,$der$er$forbundet$med$de$civile,$politiske$og$sociale$rettigheder$(Andersen$mfl.$1994:$30).$De$
understreger,$at$disse$forpligtelser,$der$står$i$stærk$lighed$med$normer,$ikke$kun$er$mellem$borgerne$og$
systemet,$men$også$borgerne$imellem$(Ibid.).$Til$de$civile$rettigheder$er$der$knyttet$forpligtelser$om$tole@
rance$og$respekt;$til$de$politiske$hører$en$forpligtelse$om$at$interessere$sig$for$og$deltage$aktivt$i$det$politi@
ske$liv;$og$de$sociale$rettigheder$medfører$en$kollektiv$forpligtelse$om$solidaritet$(Ibid.:30@31).$Overordnet$
hos$Andersen$mfl.$er$der$tale$om$et$demokratisk$fællesskab,$hvor:$
”Det,*der*binder*individerne*sammen,*er*[…]$på*den*ene*side*de*rettigheder*
og*pligter,*der*indeholdes*i*’statsborgerskabet’,*og*på*den*anden*side*en*
fælles*orientering*mod*og*engagement*i*offentlige*anliggender*samt*en*fæl0
les*bekendelse*til*nogle*grundregler*for*offentlig*samkvem”$(Ibid.:11).$$$
I$den$forstand$reduceres$Marshalls$forståelse$af$medborgerskab$til$kun$at$omhandle$statsborgerskab,$hvor@
imod$denne$nyere$forståelse$af$begrebet$også$indeholder$et$mere$følelsesmæssigt$identitetsaspekt.$Med@
borgerskab$forstås$hos$Andersen$mfl.$som$et$demokratisk$fællesskab,$der$består$af$to$dimensioner:$Ret@
tigheder$og$pligter$på$den$ene$side$(kaldet$den$politisk@juridiske$side$af$fællesskabet),$og$demokratisk$iden@
titet$på$den$anden$side$(den$politisk@kulturelle$side)$(Ibid.:$21@22).$I$lighed$med$dette$skriver$Ove$Korsgaard$
også,$at$medborgerskab$i$dag$er$en$udvidelse$af$statsborgerskabs@begrebet,$hvor$der$ikke$alene$er$tale$om$
status$i$form$af$civile,$politiske$&$sociale$rettigheder$og$pligter,$men$også$om$identitet$(Korsgaard$2005:$6@
7).$
$
I$den$forbindelse$er$det$værd$at$nævne,$at$det$engelske$ord$citizenship*både$kan$oversættes$til$statsbor@
gerskab$og$medborgerskab.$Citizenship*and*Social*Class*er$således$den$engelske*originaltitel$på$Marshalls$
værk$Medborgerskab*og*Social*Klasse*(Marshall$2003:4).$Korsgaard$pointerer,$at$dette$kan$hjælpe$til$at$
forklare,$at$det,$Marshall$beskæftiger$sig$med$–$rettigheder$og$pligter$–$i$dag$kun$opfattes$som$den$ene$del$
af$det$overordnede$medborgerskabsbegreb$(Korsgaard$2005:6@7).$
$
Som$supplement$til$Andersen$mfl.$og$Korsgaard$inddrager$vi$Lakshmi$Sigurdsson$og$Keld$Skovmand,$der$
indleder$deres$bog$Medborgerskab*på*spil$således:$
“Medborgerskab*handler*om*deltagelse*og*engagement.*Medborgere*er*vi*
sammen*med*andre,*når*vi*forholder*os*til*det*samfund,*vi*lever*i,*når*vi*ta0
ger*stilling*til*politiske*spørgsmål,*og*når*vi*handler*for*at*skabe*forandring*
og*udvikling.”*(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$11).*$
7/75!
!
De$to$forfattere$pointerer$endvidere,$at$man$ved,$man$er$statsborger,$når$man$har$papir$på$det,$men$at$det$
er$sværere$at$gøre$klart,$hvornår$man$er$medborger.$Også$her$er$medborgerskab$altså$et$bredt$begreb;$det$
forholder$sig$ikke$kun$til$ens$krav$på$rettigheder$i$samfundet,$men$også$til$ens$lyst$til$at$deltage$aktivt$i$det$
givne$samfund$og$ens$følelse$af$at$tilhøre$et$fællesskab$og$at$kunne$identificere$sig$med$dette$fællesskabs$
værdier$og$normer.$Desuden$indeholder$begrebet$en$dimension$af$gensidig$respekt$og$tolerance$mellem$de$
mennesker,$der$udgør$fællesskabet.$I$lighed$med$Andersen$mfl.’s$forståelse$af$medborgerskab$forbinder$
begrebet$også$hos$Sigurdsson$&$Skovmand$status$med$identitet$(Ibid.:$18@20).$
$
At$tilhøre$et$fællesskab$og$at$kunne$identificere$sig$med$dette$fællesskabs$værdier$og$normer$relaterer$sig$
til$menneskets$identitet$og$har$altså$et$følelsesmæssigt$aspekt.$I$vores$interview$med$de$tre$kvinder$med$
somalisk$baggrund$ønsker$vi$derfor$at$opnå$en$dybere$forståelse$af$dette$ved$at$spørge$ind$til$deres$opfat@
telse$af$at$leve$i$Danmark.$Vi$ønsker$at$spørge$ind$til$deres$forståelse$af$respekt$og$tolerance$i$Danmark$og$
desuden$til$deres$tilhørsforhold,$og$om$hvorvidt$de$føler$sig$som$danskere.$Derudover$ønsker$vi$at$belyse$
deres$opfattelse$af$at$deltage$i$det$danske$samfund,$og$om$de$finder$denne$deltagelse$vigtigt.$$$
$
Selvom$medborgerskabsbegrebet$i$høj$grad$forholder$sig$til$mere$følelsesmæssige$og$dermed$–$efter$vores$
mening$–$også$mere$umålelige$aspekter$end$statsborgerskab,$skal$man$alligevel$”blive”$medborger$for$at$
blive$tildelt$permanent$opholdstilladelse$(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$20).*Man$skal$nemlig$underskrive$
en$medborgerskabserklæring,$sigende$at$man$har$en$intention$om$at$være$aktiv*medborger$(Ministeriet$for$
Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$165).$Ligeledes$synes$Ankestyrelsen$jo$at$opfatte$medbor@
gerskab$som$vejen$til$vellykket$integration$i$det$danske$samfund$for$indvandrere$og$efterkommere$(Ibid.).$
Dette$skyldes$angiveligt,$at$medborgerskabsbegrebet$i$nyere$tid$står$i$tæt$forbindelse$med$den$demokrati@
ske$styreform$(Ibid.:$34;$Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$21@22;$Korsgaard$2005:$5).$$
$
Sigurdsson$&$Skovmand$beskriver,$at$medborgerskab$for$alvor$bliver$et$centralt$begreb$i$forbindelse$
med$beskyttelsen$af$det$moderne$demokrati$(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$21@22;$Korsgaard$2005:$5).$
Demokratiet$føltes$truet$af$nazismen$og$”kulturel*og*værdimæssig*pluralitet”$som$følge$af$bl.a.$migration,$
og$det$bliver$sværere$at$få$øje$på,$hvad$der$egentlig$danner$rammerne$for$det$samfundsmæssige$fælles@
skab$(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:21,$22).$Det$er$denne$”ramme”,$man$forsøger$at$skabe$ved$hjælp$af$
medborgerskabsbegrebet$(Korsgaard$2005:$5@6).$Det$er$dog$problematisk,$at$selvom$statsborgerskab$giver$
krav*på$rettigheder$i$samfundet,$giver$hverken$den$formelle$status$som$statsborger$eller$som$medborger$
automatisk$en$følelse$af$at$tilhøre$og$at$kunne$identificere$sig$med$det$givne$samfund,$eller$at$det$forud@
sætter$en$lyst$til$aktivt$at$deltage$i$demokratiet$(Sigurdsson$&$Skovmand$2013:$18).$Hvad$det$er,$der$danner$
8/75!
!
rammerne$for$det$samfundsmæssige$fællesskab$i$Danmark,$ønsker$vi$derfor$at$undersøge$ud$fra$de$tre$
kvinders$optik.$$
$
Ved$hjælp$af$ovenstående$forfatteres$beskrivelse$af$medborgerskab$udleder$vi$altså$en$forståelse$af$begre@
bet,$der$også$omhandler$den$følelses@$og$identitetsmæssige$side$af$det$engelske$begreb$citizenship.$Hos$
forfatterne$handler$medborgerskab$om$rettigheder,$pligter$og$deltagelse$i$det$samfund,$man$er$en$del$af,$
men$det$handler$også$om$tilhørsforhold$og$medmenneskelighed.$Der$lader$til$at$være$en$enighed$om,$
hvordan$begrebet$overordnet$skal$forstås,$men$det$er$ikke$ensbetydende$med,$at$der$er$enighed$om,$hvor@
dan$man$opnår*medborgerskab.$
$
I$dette$projekt$arbejder$vi$med$kvalitativt$fokusgruppeinterview,$mens$Ankestyrelsens$undersøgelse$
bygger$på$kvantitative$data.$Dette$skal$vise$sig$at$have$betydning$for,$hvordan$man$udleder$en$forståelse$
for$medborgerskabsdannelsen.$$
$
Følgende$afsnit$vil$præsentere$Ankestyrelsens$medborgerskabsforståelse,$og$det$vil$vise$sig,$at$udgangs@
punktet$er$det$samme.$
$
1.4.2!Medborgerskab:!Ankestyrelsens!forståelse!
I$2011$udgav$Ankestyrelsen$deres$rapport$”Medborgerskab*i*Danmark”,$som$fremlægger$en$omfangsrig$
undersøgelse$om$graden$af$medborgerskab$i$Danmark$–$primært$hos$borgere$med$ikke@vestlig$baggrund,$
men$også$hos$etniske$danskere$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$24@31).$I$
rapporten$står$følgende:$“Medborgerskab$handler*grundlæggende*om,*at*alle*borgere*er*fuldgyldige*og*
ligeværdige*medlemmer*af*samfundsfællesskabet”$(Ibid.:$10)$og,$at$”medborgerskabsbegrebet*nuancerer,*
hvad*det*vil*sige*at*være*borger*og*at*være*”integreret”*i*et*samfund”$(Ibid.:$20),$hvor$styrelsen$med$”inte@
greret”$tilsyneladende$mener,$at$man$er$en$del$af$samfundsfællesskabet$(Ibid.).$$
$
I$rapporten$fremgår$det,$at$Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab$bygger$på$Marshalls$definition.$
Derfor$er$der$i$rapporten$en$kort$gennemgang$af$hans$tre$rettigheder$–$de$civile,$de$politiske$og$de$sociale$–$
men$styrelsen$har$ligeledes$udvidet$deres$forståelse$af$medborgerskab$til$også$at$dække$over$mere$end$
Marshalls$definition$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$27@28).$Dette$står$i$lig@
hed$med$den$måde,$som$Korsager,$Sigurdsson$&$Skovmand$og$Andersen$mfl.$beskriver$medborgerskab.$
Således$følger$Ankestyrelsen$samme$tendens$som$ovenfor$beskrevet$og$gør$opmærksom$på,$at$medborger@
skabsbegrebet$har$udviklet$sig$til$også$at$handle$om,$at$man$udfylder$de$tre$typer$af$rettigheder$ved$at$del@
tage$i$samfundslivet,$og$at$der$desuden$eksisterer$en$følelse$af$gensidig$anerkendelse$i$fællesskabet$(Ibid.:$
28).$$
9/75!
!
$
Ankestyrelsens$definition$af$medborgerskab$tager$udgangspunkt$i$en$tredimensionel$forståelse$af$begrebet,$
hvor$de$tre$dimensioner$er:$
”1)*Rettigheder*&*pligter*
2)**Deltagelse*
3)**Identitet*&*tilhørsforhold*”$
(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$28)$
Første$dimension$dækker$over$Marshalls$tre$rettigheder$og$den$enkeltes$forpligtelse$til$at$yde$i$fællesska@
bet$og$at$efterleve$samfundets$love$og$at$leve$op$til$dets$demokratiske$værdier$(Ibid.:$29).$Det$er$en$pointe,$
at$alle$medborgerne$skal$være$omfattet$af$de$samme$rettigheder$og$pligter$(Ibid.:$11,$26).$Anden$dimension$
handler$om$selve$det$at$deltage$(Ibid.:$11),$men$det$handler$også$om,$at$den$enkelte$skal$have$mulighed$for$
at$deltage$og$føle$sig$indflydelsesrig$derved$(Ibid.:$29).$Deltagelse$dækker$over$formel$politisk$deltagelse,$
men$også$over$det,$Ankestyrelsen$kalder$uformel$deltagelse.$Således$er$der$tale$om$alt$fra$valgdeltagelse$til$
deltagelse$i$foreningsliv,$politiske$partier,$brugerbestyrelser$og$den$offentlige$debat$(Ibid.:$29,$26)$
$
Dimensionen$om$Identitet$&$tilhørsforhold$er$i$højere$grad$rettet$mod$det$følelsesmæssige$end$de$to$
øvrige$(Ibid.:$11),$og$er$i$denne$sammenhæng$den$mest$interessante,$da$den$i$vores$optik$er$mindre$målbar.$
Centrale$nøgleord$her$er$tilslutning,$tillid,$interesse,$socialt$ansvar,$anerkendelse,$respekt,$tolerance$og$
lighed$(Ibid.:$29).$Som$medborgere$bør$alle$føle$sig$som$del$af$fællesskabet,$idet$de$tilslutter$sig$de$politiske$
principper$og$har$tillid$til$samfundets$institutioner.$Det$skal$være$vigtigt$for$den$enkelte$at$anerkende$og$
blive$anerkendt$–$ikke$kun$af$fællesskabets$øvrige$medlemmer,$men$også$af$sig$selv$–$og$samfundet$skal$
være$frit$for$intolerance$og$diskrimination$(Ibid.:$29,$26).$
$
Samlet$set$handler$medborgerskab$for$Ankestyrelsen$altså$om,$at$alle$borgere$skal$have$samme$ret@
tigheder$og$pligter;$at$de$skal$være$lige$og$respektere$hinanden;$at$de$skal$have$mulighed$for$og$lyst$til$at$
deltage$aktivt$i$samfundslivet;$at$de$skal$nære$tillid$til$hinanden$og$systemet;$og$at$de$skal$føle$sig$som$del$
af$samfundets$fællesskab.$
$
Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab$ligner$altså$meget$den,$som$vi$har$opridset$i$starten$af$dette$
afsnit.$Men$fordi$Ankestyrelsen$arbejder$konkret$med$integration$i$den$virkelige$verden,$udtrykker$de$ikke$
kun$en$forståelse$for$kerneelementerne$i$medborgerskabsbegrebet.$Gennem$deres$undersøgelse$udtrykker$
de$også$en$mening$om,$hvordan$man$formår$at$blive$medborger$–$dvs.$den$proces,$der$betegner$selve$
medborgerskabsdannelsen.$Dette$gør$de$ved$at$spørge$ind$til$holdninger$og$deltagelse$i$forhold$til$bestem@
te$aktiviteter$og$institutioner.$$
$
10/75!
!
Formålet$med$Ankestyrelsens$undersøgelse$er$at$måle$graden$af$medborgerskab$ikke@vestlige$indvandrere$
og$efterkommere$og$hos$etniske$danskere$.$For$at$opnå$dette$opstilles$der$både$punkter$for,$hvordan$man$
skal$forstå$medborgerskab$(de$tre$dimensioner),$men$også$for,$hvordan$man$kan$måle*graden$af$medbor@
gerskab$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$B:$10@11).$Dette$har$styrelsen$gjort$ved$
at$formulere$deres$spørgeskemaspørgsmål,$så$de$falder$ind$under$seks$underdimensioner$(Ibid.:$31),$som$
igen$er$relateret$til$den$tredimensionelle$forståelse$af$medborgerskab$(Ibid.:$11):$
”*1)**Synet*på*grundlæggende*medborgerdyder*(relateret*til*dimensionen*Rettigheder*&*pligter)*
***2)**Politisk*deltagelse*(relateret*til*Deltagelses0dimensionen)*
***3)**Deltagelse*i*nærdemokratiet*(også*relateret*til*Deltagelses0dimensionen)*
***4)**Deltagelse*i*forenings0*og*kulturlivet*(Deltagelses0dimensionen)*
***5)**Social*tillid*og*netværk*(relateret*til*Identitet*&*tilhørsforhold)*
***6)**Anerkendelse,*ligebehandling*og*tilhørsforhold*(Identitet*&*tilhørsforhold)”**
(Ibid.:*11)*
Da$medborgerskabsundersøgelsen$bygger$på$spørgeskemabesvarelser,$er$resultaterne$baseret$på$respon@
denternes$svar$–$en$pointe$Ankestyrelsen$også$selv$gør$opmærksom$på.$Det$vil$sige,$at$man$ikke$kan$tage$
højde$for,$hvis$respondenterne$ikke$taler$sandt$$(Ibid.:$33).$Det$kommer$også$til$udtryk$i$rapporten,$at$sty@
relsen$både$undersøger$medborgerskab$i$Danmark$ud$fra$folks$aktiviteter,$men$også$ud$fra$deres$følelser.$
De$spørgsmål,$der$retter$sig$mod$de$to$første$dimensioner$–$Rettigheder$&$pligter$og$Deltagelse$–$er$såle@
des$optaget$af,$hvordan$folk$deltager$og$benytter$deres$rettigheder$og$efterlever$deres$pligter$ud$fra$hvilke$
aktiviteter$de$deltager$i.$Og$i$modsætning$til$spørgsmålene$rettet$mod$de$to$første$dimensioner,$er$spørgs@
målene,$der$retter$sig$mod$den$tredje$–$Identitet$&$tilhørsforhold$–$baseret$på,$hvad$informanterne$selv$
føler.$$
$
Vores$pointe$med$at$forklare$disse$aspekter$af$Ankestyrelsens$spørgeskemaspørgsmål$er$at$gøre$op@
mærksom$på,$at$Ankestyrelsen$ikke$kun$har$en$idé$om,$hvad$medborgerskab$er,$men$også$om,$hvad$med@
borgerskabsdannelsen$består$i.$Vi$er$nemlig$interesserede$i,$om$en$proces$til$medborger$måske$kan$se$an@
derledes$ud$for$den,$der$ønskes$integreret.$Det$er$spændende,$fordi$det$måske$kan$være$et$element,$der$
skaber$gnidninger$i$integrationsprocessen.$
$
Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab$vil$blive$inddraget$i$analysen$til$at$holde$op$mod$den$medbor@
gerskabsforståelse,$som$vores$tre$informanter$giver$udtryk$for$i$interviewet.$
11/75!
!
1.5#Videnskabsteori#
I$dette$projekt$har$vi$gennem$valget$af$perspektiv$på$problemstillingen$og$valget$af$teori$lagt$os$op$ad$en$
socialkonstruktivistisk$tilgang$til$at$anskue$verden.$$
$
Den$socialkonstruktivistiske$tilgang$er$kendt$for$at$sige,$at$det,$der$er$virkeligt,$afhænger$af,$hvordan$
individer$kategoriserer$og$taler$om$det,$og$hvorvidt$det$opnår$hegemoni$i$samfundet.$Inden$for$denne$til@
gang$hævder$man$altså,$at$verden$ikke$er$afhængig$af,$hvad$hvert$enkelt$menneske$erkender,$men$at$ver@
den$derimod$er$socialt$konstrueret$(Klausen$2009:$168).$
$
Inden$for$socialkonstruktivismen$findes$der$forskellige$grader$for,$hvad$man$mener$er$socialt$konstrue@
ret.$Søren$Harnow$Klausen$opdeler$i$bogen$”Hvad$er$videnskabsteori”$(2009)$tilgangen$i$tre$grupper:$Radi0
kal*konstruktivisme,$konstruktivisme*med*hensyn*til*teoretiske*størrelser$og$konstruktivisme*med*hensyn*til*
sociale*størrelser:$Radikal$konstruktivisme$handler$om,$at$alt$er$socialt$skabt$–$også$den$fysiske$virkelighed.$
Konstruktivisme$med$hensyn$til$teoretiske$størrelser$indeholder$en$forståelse$om$at$observerbare$ting$eksi@
sterer$objektivt,$men$at$ikke@observerbare$ting$er$sociale$konstruktioner.$Konstruktivisme$med$hensyn$til$
sociale$størrelser$indeholder$derimod$en$forståelse$af,$at$både$observerbare$og$ikke@observerbare$fysiske$
ting$eksisterer$objektivt.$Her$opfattes$human@$og$samfundsvidenskaberne$som$socialt$konstrueret,$mens$
naturvidenskaben$accepteres$som$virkelig$(Ibid.:$169).$$
$
Af$disse$tre$grupper$placerer$vi$os$inden$for$den$sidste,$hvor$det$er$sociale$størrelser,$som$vi$mener$bli@
ver$konstrueret.$Dette$kan$bl.a.$ses$i$vores$teoretiske$perspektiv$på$analysen,$hvor$vi$undersøger$medbor@
gerskab$som$et$begreb,$der$er$socialt$konstrueret.$Netop$derfor$mener$vi,$at$det$er$relevant$at$undersøge,$
hvordan$medborgerskabsbegrebet$bliver$konstrueret$forskelligt$i$forskellige$instanser$og$grupper,$som$i$
dette$projekt$ses$i$form$af$hhv.$Ankestyrelsen$og$de$tre$kvinder$med$somalisk$baggrund.$$
$
Udover$at$medborgerskab$som$begreb$bliver$konstrueret$socialt,$har$vi$gennem$valget$af$teoretisk$for@
ståelsesramme$også$lagt$os$op$ad$en$socialkonstruktivistisk$forståelse$af$individet$og$dets$læring.$Dette$
kommer$til$udtryk,$når$vi$vil$undersøge,$hvordan$kvinderne$med$somalisk$baggrund$bliver$medborgere$i$
Danmark.$Til$at$undersøge$dette$anvender$vi$Knud$Illeris’$teori$om$transformativ$læring.$Illeris$er$også$kon@
struktivist$med$hensyn$til$sociale$størrelser,$da$han$mener,$at$individet$ikke$kun$opnår$transformativ$læring$
gennem$sociale$interaktioner,$men$at$det$også$har$en$kerne$i$form$af$identiteten,$som$ikke$er$socialt$skabt.$
Identiteten$mener$han,$at$man$kan$vende$tilbage$til$i$svære$situationer,$hvorigennem$man$kan$’finde$sig$
selv’.$Dog$er$der$store$dele$af$individets$identitet,$som$han$mener$er$socialt$skabt,$og$som$præges$af$den$
sociale$kontekst,$det$befinder$sig$i.$Projektet$adopterer$dermed,$gennem$anvendelse$af$Illeris’$forståelses@
ramme,$at$individets$identitet$bliver$socialt$skabt,$men$at$der$samtidig$er$et$element$af$identiteten,$der$ikke$
er$skabt$af$det$sociale,$men$består$i$sig$selv.$
$
12/75!
!
Til$at$supplere$Illeris$anvender$vi$Richard$Jenkins$og$hans$begreber$om$identiteter$og$fællesskaber$i$forstå@
elsen$af$kvindernes$medborgerskabsprocesser.$Jenkins$er$–$ligesom$Illeris$$–$konstruktivist$med$hensyn$til$
sociale$størrelser,$men$han$mener$i$højere$grad$end$Illeris,$at$hele$individet$er$socialt$skabt.$Derfor$mener$
Jenkins$ikke,$at$individet$har$nogen$form$for$kerne;$for$ham$er$identiteter$udelukkende$socialt$skabt.$Vi$
supplerer$kun$med$Jenkins$i$det$omfang,$vi$taler$om,$hvordan$identiteten$bliver$formet$i$sociale$sammen@
hænge,$hvor$Illeris$bliver$brugt$til$at$forstå$identitetens$struktur$og$ændringer.$Derfor$har$det$heller$ikke$
skabt$konflikt$i$projektet$i$forhold$til$den$videnskabsteoretiske$tilgang.$$
$
Som$tidligere$nævnt$vil$socialkonstruktivismen$$komme$til$udtryk$gennem$vores$måde$at$nå$frem$til$de$
tre$kvinders$forståelse$af$medborgerskab.$Vi$er$af$den$opfattelse,$at$medborgerskabsbegrebet$er$socialt$
konstrueret,$og$derfor$også$er$afhængig$af$menneskets$italesættelse$og$meningsbelægning$af$det.$Hvis$ikke$
mennesket$italesætter$begrebet$eller$tillægger$det$en$mening,$eksisterer$det$simpelthen$ikke$som$begreb.$
Dette$betyder$dog$ikke,$at$værdierne,$man$tillægger$begrebet,$ikke$består$i$sig$selv.$
$
Når$vi$tager$et$socialkonstruktivistisk$perspektiv$på$projektets$problemstilling,$er$vi$også$klar$over,$at$det$
har$sine$begrænsninger.$Klausen$fremlægger$i$sin$bog*Hvad*er*videnskabsteori$nogle$af$de$argumenter,$der$
findes$imod$antirealisme$og$derunder$socialkonstruktivisme.$Et$argument,$som$man$kan$finde,$er,$at$nok$
kan$socialkonstruktivismen$minde$mennesket$om,$at$alt$ikke$er$skabt$ud$fra$naturvidenskaben,$men$at$anti@
realister$overdriver$deres$kritik$af$naturvidenskaben.$Nogle$radikale$socialkonstruktivistiske$retninger$be@
nægter$direkte,$at$en$videnskab$kan$give$mennesket$grund$til$at$tro$på,$at$noget$er$sandt,$og$at$der$findes$
en$uafhængig$virkelighed,$og$dette$kritiseres$(Klausen$2009:$182).$Vi$benægter$som$sagt$ikke,$at$der$findes$
en$fysisk$virkelighed,$men$mener$at$de$sociale$og$kulturelle$aspekter$konstrueres$socialt.$Ud$fra$vores$per@
spektiv$benægter$vi$altså$ikke$enhver$objektiv$sandhed,$som$er$det,$der$kritiseres$ovenfor.$$
$
Klausen$skriver$også,$at$den$store$betydning,$som$socialkonstruktivismen$tillægger$sociale$og$kulturelle$
aspekter,$kan$være$medvirkende$til,$at$det$bliver$svært$at$lave$videnskab$med$god$nok$kvalitet$(Ibid.).$I$
denne$sammenhæng$kritiseres$verdensanskuelsen$også$for$ikke$at$se$vigtigheden$af$at$skabe$generaliserbar$
viden.$Det$er$korrekt,$at$de$sociale$omgivelser$kan$have$betydning$for,$om$visse$spørgsmål$bliver$stillet,$
men$som$regel$opnår$videnskaben$samme$svar,$når$de$stiller$spørgsmålene$–$uanset$kultur$og$sociale$stør@
relser.$Efter$vores$mening$gælder$det$dog,$at$viden,$som$ikke$nødvendigvis$er$generaliserbar,$stadig$er$rele@
vant$viden.$Når$vi$i$projektet$undersøger$de$tre$kvinders$vej$mod$dansk$medborgerskab,$mener$vi$altså,$at$
vi$kan$opdage$nogle$medborgerskabsforståelser,$som$kan$tilføje$en$ny$viden$til$den$allerede$eksisterende$
viden$på$feltet.$Dermed$får$denne$viden$altså$en$relevans,$også$på$trods$af$dens$manglende$generaliserbar$
karakter.$$
#
#
13/75!
!
2.#Metode#
2.1#Metodologi#
Igennem$projektet$har$vi$anvendt$den$humanistiske$fortolkningsteori,$hermeneutik,$til$at$anskue$vores$in@
terview.$Derfor$vil$vi$her$kort$redegøre$for$hvordan$det$har$haft$indflydelse$på$vores$indsamling$af$empiri.$
Hermeneutikken$omhandler$ikke$kun$viden$om$tekster$og$åndsprodukter,$men$indeholder$en$opfattelse$af,$
at$al$viden$bygger$på$en$forståelse,$som$så$viderebygger$en$ny$forståelse$af$den$allerede$udledte$viden$(Al@
strup$2010:$305@306).$
$
Når$man$arbejder$ud$fra$hermeneutikken,$arbejder$man$med$følgende$grundforståelser:$
1.$$Fortolkning$søger$ikke$mod$en$forklaring,$men$det$at$give$en$forståelse.$
2.$$Denne$forståelse$og$fortolkning$berør$individuelle$størrelser.$
3.$$En$fortolkning$har$en$cirkulær$struktur.$
4.$$Fortolkninger$skal$ikke,$og$vil$aldrig$være$objektive$(Klausen$2009:$149).$
$
Vores$fortolkning$af$interviewet$med$de$tre$kvinder$bliver$til$i$vekselvirkningen$mellem$det$empiriske$mate@
riale$og$den$teoretiske$forståelse.$Inden$for$hermeneutikken$findes$der$fire$grader,$som$man$i$en$fortolk@
ningsproces$automatisk$vil$gennemgå.$De$fire$grader$lyder$som$følgende:$
1.$$$$$Helhed0del0cirklen:$Man$må$forstå$dele$af$teksten$for$at$forstå$helhe@
den,$men$det$er$også$nødvendigt$at$forstå$helheden$for$at$opnå$en$for@
ståelse$af$delene$(Fibiger$2001:$17).$
2.$$$$$Subjekt0objekt0cirklen:*Helheden$som$vi$forstår,$skal$også$forstås$af$an@
dre.$Dette$da$verden$kun$giver$mening$hvis$subjekterne$er$enige$om$ob@
jekternes$beskaffenhed$(Ibid.:$17@18).$
3.$$$$$Hypotetisk0deduktive*cirkel:*Som$tidligere$nævnt,$går$man$til$teksten$
med$en$forforståelse$om$det$man$skal$forstå$eller$fortolke.$Igennem$
’læsningen’$af$teksten$bliver$der$opstillet$hypoteser$for$en$ny$fortolk@
ning.$Denne$tolkning$vil$ændre$sig$undervejs,$efterhånden$som$vores$
forforståelser$skifter$karakter$(Ibid.:$18).$
4.$$$$$Spørgsmål0svar*cirkel:*Man$møder$teksten$med$en$række$spørgsmål,$
som$igennem$læsningen$giver$svar.$Disse$svar$skaber$nye$spørgsmål$og$
sådan$fortsætter$det$igennem$hele$læsningen$(Ibid.:$18@19).$
Hermeneutikken$bliver$i$dette$projekt$brugt$som$en$metode$til$at$indsamle$vores$empiriske$data$og$skabe$
fortolkningsrammer.$Ud$fra$de$forforståelser$vi$har$fået$gennem$læsningen$af$ankestyrelsens$rapport,$skab@
14/75!
!
te$vi$en$interviewguide$som$vi$kunne$interviewe$ud$fra.$Hertil$foretog$vi$interviewet$som$gav$os$nye$forstå@
elser$af$medborgerskab.$Dette$gjorde$at$vi$var$i$stand$til$at$forstå$både$helhed$og$dele$af$interview$og$teori,$
og$vi$som$gruppe$således$var$i$stand$til$at$skabe$fælles$hypoteser$om$informanternes$syn$på$medborger@
skab.$Disse$hypoteser$har$dermed$givet$anledning$til$en$dybere$forståelse.$Disse$forståelser$bliver$anvendt$
til$at$skabe$spørgsmål,$som$bliver$besvaret$gennem$vores$tolknings@$og$analysearbejde,$hvortil$nye$spørgs@
mål$rejser$sig.$Vores$tolkningsarbejde$har$altså$gennemgået$en$cirkulær$proces,$hvor$vi$har$arbejdet$mod$
en$konklusion,$som$giver$et$bud$på$hvorledes$medborgerskabsbegrebet$kan$defineres.$Denne$konklusion$vil$
så$lede$til$nye$spørgsmål,$hvilket$illustreres$i$dette$projekts$perspektivering.$$
#
2.2#Metodiske#overvejelser#
Fokusgruppeinterviewets!formål!for!besvarelse!af!problemstilling$
Vi$har$som$nævnt$i$motivationen$valgt$at$besvare$vores$problemformulering$på$baggrund$af$et$interview$
med$tre$kvinder$med$somalisk$baggrund.$Interviewet$er$blevet$gennemført$som$et$fokusgruppeinterview,$
hvor$alle$tre$i$samspil$giver$deres$forståelse$af$medborgerskab.$Hvordan$vi$bruger$denne$metode$og$hvilke$
konsekvenser$det$har$haft$for$projektet,$vil$blive$diskuteret$i$følgende$afsnit.$$$
$
Indsamlingen$af$empiri$til$vores$projekt$har$til$formål$at$give$os$en$forståelse$af,$hvordan$kvinder$med$so@
malisk$baggrund$i$Danmark$forstår$det$at$være$medborger$i$det$danske$samfund.$I$og$med$at$medborger@
skab$ikke$kun$indebærer$at$føle$sig$som$en$del$af$det$danske$samfund,$men$også$at$være$aktiv$i$det,$ønsker$
vi$med$vores$empiri$at$undersøge$hhv.,$hvordan$kvinderne$mener$at$de$deltager$aktivt$i$samfundet.$Samti@
dig$vil$vi$undersøge$hvorvidt$de$føler$sig$som$en$del$af$det$danske$samfund,$og$hvad$der$medvirker$til$at$de$
får$denne$følelse.$Derudover$vil$vi$med$projektet$gerne$belyse$de$processer$informanterne$oplever,$når$de$
flytter$til$et$nyt$land.$Derfor$er$vi$også$interesseret$i$at$vores$empiri$kan$fortælle$os$om$den$udvikling$de$har$
gennemgået$efter$de$er$kommet$til$Danmark.$
$
Da$vi$har$valgt$at$gå$til$medborgerskabsbegrebet$ud$fra$en$empiridreven$tilgang,$ønsker$vi,$at$det$er$de$
somaliske$kvinders$forståelse$af$begrebet$medborgerskab$der$bliver$bærende$for$analysen.$Denne$forståel@
se$udleder$vi$gennem$de$ting$kvinderne$selv$siger$de$deltager$i$og$som$får$dem$til$at$føle$sig$danske.$For$at$
finde$frem$til$deres$forståelse$har$vi$valgt$at$udføre$et$fokusgruppeinterview$med$tre$kvinder$med$somalisk$
baggrund.$Det$som$fokusgruppedata$kan$bruges$til,$til$forskel$fra$individuelle$interviews,$er,$at$de$diskussi@
oner$som$opstår$i$grupperne,$kan$være$med$til$at$give$et$mere$nuanceret$billede$af,$hvordan$en$bestemt$
gruppe$forstår$et$bestemt$fænomen.$Som$Bente$Halkier$formulerer$det,$er$”fokusgrupper*først*og*frem0
mest*gode*til*at*producere*data*om*sociale*gruppers*fortolkninger”$(Halkier$2010:$123).$Vi$er$netop$interes@
15/75!
!
serede$i$informanternes$samlede$forståelse,$hvorfor$vores$tre$informanter$bliver$anvendt$som$repræsen@
tanter$for$en$bestemt$gruppe$@$kvinder$med$somalisk$baggrund.$Vi$er$dog$ikke$interesseret$i$at$generalisere$
således,$at$vi$får$resultater$for$alle$somaliske$kvinder,$men$alene$for$de$tre.$Kvaliteten$ved$at$anvende$fo@
kusgruppeinterviews$i$dette$projekt$er,$at$det$er$muligt$at$få$en$dybere$og$mere$nuanceret$forståelse$af,$
hvordan$kvinderne$overordnet$forstår$begrebet$medborgerskab$og$det$at$flytte$til$et$andet$land.$Men$vi$er$
også$klar$over,$at$vi$på$den$måde$kan$risikere$at$generalisere$de$tre$personer$som$en$enhed$–$også$selvom$
vi$påpeger,$hvem$der$siger$hvad,$og$er$opmærksomme$på,$når$informanterne$ikke$er$enige.$$
$
Vi$vil$i$vores$undersøgelse$primært$have$fokus$på$den$mening,$de$tre$informanter$tillægger$medborgerskab.$
Det$socialkonstruktivistiske$aspekt$i$dette$er,$at$vi$ser$på$selve$meningsbelægningen$af$medborgerskab$som$
vi$interessere$os$for,$og$derfor$ikke$den$sociale$interaktion$i$situationen.$Vi$ønsker$derfor$ikke$at$analysere$
betydningen$af$de$indbyrdes$relationer$og$den$sociale$interaktion$i$selve$interviewsituationen.$
!
Overvejelser!omkring!det!konkrete!fokusgruppeinterview$
I$det$følgende$afsnit$ønsker$vi$at$beskrive$de$overvejelser$vi$har$gjort$os$i$forhold$til$udvælgelsen$af$deltage@
re$i$fokusgruppen,$strukturen$for$selve$interviewet$og$de$etiske$overvejelser,$der$har$været$i$forhold$til$af@
holdelse$af$og$brug$af$data$fra$fokusgruppeinterviewet.$
*
Udvælgelse$
Hvem$
Vi$har$valgt$at$lave$en$fokusgruppe$bestående$af$tre$kvinder$med$somalisk$oprindelse,$der$alle$har$perma@
nent$opholdstilladelse,$men$ikke$dansk$statsborgerskab.$Baggrunden$for$at$vælge$netop$denne$gruppe$har$
været$en$interesse$for$at$udfylde$et$hul,$som$har$vist$sig$i$Ankestyrelsens$undersøgelse$af$medborgerskab$
fra$2011.$Under$et$møde$med$Styrelsen$fortalte$to$repræsentanter,$at$de$har$haft$svært$ved$at$få$besvarel@
ser$fra$indvandrere$og$efterkommere$med$somalisk$baggrund.$Derfor$ønskede$vi$at$få$fat$i$netop$denne$
gruppe.$Valget$af$at$bruge$kvinder$med$somalisk$baggrund$var,$at$Ankestyrelsens$rapport$viser,$at$kvinder$
ligger$lavere$på$“medborgerskabsskalaen”$end$mænd$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integrati@
on$2011$A:$100).$Vores$tre$informanter$repræsenterer$altså$–$i$relation$til$Ankestyrelsens$rapport$–$både$en$
gruppe,$der$scorer$lavt$i$medborgerskab$(som$kvinder)$og$en$gruppe,$der$slet$ikke$er$repræsenteret$i$med@
borgerskabsundersøgelsen$(som$indvandrere$med$somalisk$oprindelse).$
$
Et$andet$udvælgelseskriterium$har$vi$overført$direkte$fra$Ankestyrelsen.$Ligesom$styrelsen$har$vi$valgt$
kun$at$bruge$personer,$der$har$opholdt$sig$minimum$tre$år$i$Danmark$(Ibid.:$21).$Dette$har$vi$gjort,$fordi$vi$
mener,$at$det$vil$gøre$vores$empiri$mere$sammenlignelig$med$Ankestyrelsens,$men$også$fordi$vi$kan$se$
16/75!
!
meningen$med$Styrelsens$pointe$om,$at$det$kan$være$svært$at$få$brugbare$svar$på$spørgsmål$om$medbor@
gerskab$i$Danmark$fra$personer,$der$lige$er$kommet$til$landet,$og$derfor$måske$ikke$er$faldet$ordentligt$til$
endnu$af$den$grund.$
$
Som$et$sidste$kriterium$har$vi$valgt$at$gå$efter$personer$der$taler$nogenlunde$dansk.$Da$ingen$af$grup@
pemedlemmerne$taler$somalisk,$ville$et$interview$med$informanter,$der$ikke$kunne$dansk,$kræve,$at$vi$
medbragte$en$tolk.$Dette$kan$være$økonomisk$omkostningsfuldt$og$skaber$også$et$ekstra$led$mellem$os$og$
fokusgruppen.$Vi$er$dog$opmærksomme$på,$at$der$stadig$kan$være$sprogbarrierer,$men$her$håber$vi,$at$
informanterne$kan$supplere$hinanden,$der$hvor$deres$ordforråd$skulle$være$utilstrækkeligt.$
$
Ofte$når$man$anvender$fokusgrupper,$vil$man$forsøge$at$opnå$det,$man$kan$kalde$for$maksimum*varia0
tion*(Halkier$2010:$124).$Det$vil$sige,$at$man$sammensætter$gruppen$af$deltagere$på$en$sådan$måde,$så$der$
er$flest$mulige$positioner$og$profiler$repræsenteret$(Ibid.).$Denne$del$tager$vi$afstand$fra,$fordi$vi$har$haft$et$
fokus$omhandlende$kvinder$med$en$somalisk$baggrund,$og$derfor$har$valgt$en$nogenlunde$homogen$grup@
pe.$Ved$at$gøre$dette$kan$informanternes$udsagn$i$højere$grad$komme$til$at$være$supplerende$i$stedet$for$
at$vise$forskellighed$i$deres$forståelser.$$
$
Selve$”rekrutteringen”$af$informanterne$er$sket$igennem$en$af$gruppens$medlemmer,$der$til$dagligt$
arbejder$i$et$beboerhus,$hvor$de$tre$kvinder$ugentligt$deltager$i$frivillige$aktiviteter.$Dette$har$givet$os$en$
fordel$i$forhold$til$Ankestyrelsens$undersøgelse,$der$som$sagt$havde$svært$ved$at$nå$ud$til$indvandrere$og$
efterkommere$med$somalisk$baggrund.$Dog$er$vi$opmærksomme$på,$at$relationen$mellem$informanterne$
og$det$gruppemedlem,$de$i$forvejen$kender,$kan$have$sine$fordele$og$ulemper.$$
$
Det$er$en$fordel,$hvis$informanterne$føler$sig$mere$tilpas$i$interviewsituationen,$fordi$de$ikke$kun$taler$
med$fremmede.$Der$kan$dog$være$en$ulempe$ved,$at$de$forbinder$det$velkendte$gruppemedlem$med$den$
rolle,$hun$har$i$værestedet,$og$kan$de$tro$at$de$skal$opføre$sig$på$en$bestemt$måde.$Dette$vil$blive$behand@
let$senere$i$dette$metodeafsnit.$
*
Hvor*mange$
Vi$har$valgt$at$lave$en$fokusgruppe$bestående$af$tre$personer.$Begrundelsen$for$dette$antal$er$dels,$at$vi$
mener,$at$det$kan$være$medvirkende$til$at$informanterne$føler$sig$mere$trygge$ved$at$tale$om$personlige$
emner,$når$de$er$i$en$lille$gruppe$(Bryman$2012:$507).$Derudover$er$vi$heller$ikke$interesseret$i$opnå$en$
forståelse$for$mange$interviewpersoner.$Dette$da$vi$ikke$ønsker$at$opnå$en$bred$viden,$men$ønsker$at$gå$i$
dybden.$$
$
Fokusgruppeinterview$er$ligeledes$fordelagtigt,$da$informanterne$ikke$har$dansk$som$modersmål$vil$de$
kunne$hjælpe$hinanden$med$at$udtrykke$sig$der,$hvor$deres$ordforråd$ikke$synes$at$være$tilstrækkeligt.$
Dette$er$også$en$begrundelse$for$at$vi$ikke$valgte$at$udføre$individuelle$interviews.$Desuden$ønsker$vi$at$
17/75!
!
fokusere$på$kvaliteten$af$den$samlede$meningsbelægning,$der$konstrueres$af$informanterne$i$interviewsi@
tuationen,$fremfor$viden$om$den$sociale$interaktion$og$deres$relationer,$som$ligger$indenfor$den$mere$ra@
dikale$socialkonstruktivistiske$tilgang$til$fokusgruppeinterview.$
*
Relationen$
Fokusgruppens$tre$informanter$kender$hinanden$forud$for$interviewet$fra$aktiviteter$i$værestedet,$og$fordi$
de$mødes$privat.$Der$kan$være$både$fordele$og$ulemper$ved$dette.$Vi$mener$at$dette$kan$være$en$fordel,$
fordi$det$kan$skabe$en$tryghed$og$åbenhed$i$interviewsituationen.$En$anden$fordel$er,$at$de$i$højere$grad$
kan$supplere$hinanden,$både$rent$sprogligt$og$indholdsmæssigt,$fordi$de$måske$i$forvejen$er$bekendte$med$
hinandens$meninger$og$forståelser$(Halkier$2010:$125).$En$tredje$fordel,$som$Alan$Bryman$hævder$der$er$
ved$at$have$informanter$i$gruppen$der$kender$hinanden$er,$at$det$kan$medvirke$til,$at$selve$interviewsitua@
tionen$bliver$mere$naturlig$(Bryman$2012:$510).$
$
En$ulempe$ved$at$informanterne$kender$hinanden$forud$for$interviewet$kan$være,$at$dele$bliver$indforstået$
(Halkier$2010:$125).$Vi$så$det$derfor$som$vores$opgave$at$være$opmærksomme$på$dette$og$spørge$ind,$hvis$
noget$forekommer$os$at$være$indforstået.$En$anden$ulempe,$som$Bente$Halkier$nævner,$er,$at$der$kan$væ@
re$områder,$informanterne$ikke$vil$sige$under$interviewet$af$frygt$for$at$skulle$stå$til$ansvar$for$deres$udta@
lelser$efterfølgende$(Ibid.).$Som$antydet$tidligere$kan$det$også$være$en$ulempe,$at$en$af$gruppemedlem@
merne$har$en$relation$til$kvinderne$gennem$arbejdet$som$ansvarsperson$i$det$lokale$beboerhus.$Der$kan$
være$bestemte$normer,$som$medarbejderne$i$huset$prøver$at$fremme,$og$dermed$kan$gruppemedlemmets$
relation$også$være$med$til$ubevidst$at$præge$deres$udtalelser$i$denne$retning.$Samtidig$er$vi$af$den$opfat@
telse,$at$der$er$en$tryghedsdimension$i,$at$gruppemedlemmet$har$en$god$relation$til$disse$kvinder,$og$vi$
bedømmer,$at$dette$aspekt$opvejer$de$eventuelle$ulemper.$
*
Struktur*i*fokusgruppeinterviewet$
Vi$har$valgt$at$opbygge$fokusgruppeinterviewet$ud$fra$en$løs$og$åben$model$i$et$forsøg$på$at$skabe$en$ek@
splikativ$dataindsamling$(Halkier$2010:$126).$Dette$har$vi$valgt$til$fordel$for$den$mere$stramme$model,$hvor$
formålet$ofte$vil$være$at$få$svar$på$nogle$mere$specifikke$spørgsmål$(Ibid.).$Sidstnævnte$vil$oftest$være$en$
metode,$man$anvender,$hvis$man$går$mere$teoridrevet$til$værks.$Det$vil$sige$hvis$man$allerede$har$opbyg@
get$en$fast$forståelse$af$et$fænomen,$som$efterfølgende$ønsker$at$undersøge$og$afprøve.$I$modsætning$
hertil$har$vi$valgt$at$gå$mere$empiridrevet$til$værks$i$vores$dataindsamling,$hvorfor$vi$har$valgt$en$mere$
eksplikativ$tilgang,$hvor$interviewet$er$mindre$struktureret$og$i$højere$grad$styret$af$informanternes$udta@
lelser.$Vi$har$i$stedet$arbejdet$med$nogle$mere$overordnede$forskningsspørgsmål$som$bruges$som$ret@
18/75!
!
ningsangivende$gennem$interviewet.$Selve$interviewspørgsmålene$er$således$formuleret$sådan,$at$de$skal$
få$informanterne$til$at$give$narrative$beskrivelser$(Tanggaard$&$Brinkmann$2010:$34).$
*
Interviewguide$
Inspirereret$af$Lene$Tanggaard$&$Svend$Brinkmann$har$vi$valgt$at$udforme$en$interviewguide.$Denne$har$
skulle$fungere$som$en$guideline$i$selve$interviewsituationen,$for$at$sikre$at$samtalen$holder$sig$inden$for$
vores$undersøgelsesfelt.$Den$består$af$forskerspørgsmål,$der$har$skulle$holde$fokus$på$den$overordnede$
problemstilling,$og$konkrete$interviewspørgsmål,$der$har$til$formål$at$hjælpe$med$denne$besvarelse$(Tang@
gaard$&$Brinkmann$2010:$38).$
$
Selve$spørgsmålene$har$vi$valgt$at$dele$op$i$tre$tidslige$og$kronologiske$niveauer.$Således$relaterer$hvert$
spørgsmål$sig$til$enten$fortiden,$nutiden$eller$fremtiden$i$informanternes$livsforløb.$Denne$opbygning$har$vi$
valgt$for$at$få$belyst,$i$hvor$høj$grad$der$er$sket$en$udvikling$i$informanternes$liv,$siden$de$kom$til$Danmark.$
Vi$har$altså$brugt$en$form$for$livshistorisk$vinkel$på$interviewet,$hvilket$bidrager$med$en$forståelse$af,$hvor@
dan$kvinderne$har$oplevet$det$at$være$en$del$af$det$danske$samfund$til$forskel$fra$det$at$være$en$del$af$det$
somaliske$samfund.$Efter$vores$mening$kan$det$indfange$nogle$af$de$ting,$som$informanterne$har$oplevet$
problematiske$i$forhold$til$at$blive$en$del$af$det$danske$samfund,$når$man$har$oprindelse$i$en$anden$kultur.$
Kategorierne$før,$nu$og$efter$er$delt$sådan$op,$så$”før@spørgsmål”$vedrører$informanternes$liv,$før$de$kom$
til$Danmark$og$op$til$i$dag.$De$spørgsmål$der$ligger$sig$til$nu,$relaterer$sig$til$deres$liv$lige$nu$og$her$(i$Dan@
mark$vel$og$mærke).$”Efter@spørgsmål”$forholder$sig$til$informanternes$tanker$om,$hvad$der$skulle$til$for,$at$
de$eventuelt$har$kunne$komme$til$at$føle$sig$(endnu)$mere$som$en$del$af$det$danske$samfund$eller$deltage$
(endnu)$mere$aktivt.$Med$andre$ord$handler$det$om,$hvad$de$mener$har$været$med$til$at$styrke$deres$
medborgerskab.$
$
Udover$tidsstrukturen$har$vi$også$arbejdet$ud$fra$fire$forskningsspørgsmål,$som$vi$ønsker$at$de$konkrete$
interviewspørgsmål$skal$give$os$svar$på.$De$lyder$som$følger:$
1.
Hvordan*definerer*kvinderne*med*somalisk*baggrund*deres*identitet*
som*en*hhv.*dansk*og*somalisk*identitet,*og*hvordan*er*de*forskellige*
fra*hinanden?*
2.
Hvorvidt*giver*kvinderne*med*somalisk*baggrund*udtryk*for*at*have*
gennemgået*transformativ*læring,*der*har*udviklet*deres*identitet*i*
retning*af*en*(mere)*dansk*identitet?*
3.
Hvorvidt*føler*kvinderne*med*somalisk*baggrund*sig*som*medborgere?*
4.
Hvordan*forholder*kvinderne*med*somalisk*baggrund*sig*til*Ankestyrel0
sens*forståelse*af*medborgerskab?*
19/75!
!
Kun$det$sidste$spørgsmål$ligger$uden$for$før@,$nu@$og$efter@dimensionen.$Vi$har$med$dette$spørgsmål$øn@
sket,$at$spørge$ind$til$informanternes$mening$om$Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab.$Hensigten$
med$dette$er,$at$vi$kan$benytte$deres$udsagn,$når$vi$holder$Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab$op$
mod$informanternes.$
$
Vi$vil$ikke$direkte$vende$tilbage$til$forskerspørgsmålene$i$analysen,$i$det$spørgsmålene$er$udledt$af$pro@
blemformuleringen$og$at$vi$derfor$gennem$besvarelsen$af$problemformuleringen$indirekte$også$besvarer$
forskerspørgsmålene.$$
$
Rammerne*for*interviewet$
Til$interviewet$vil$der$være$tre$ud$af$de$fire$gruppemedlemmer$tilstede.$Dette$har$vi$valgt,$fordi$vi$ikke$øn@
sker$at$”overmande”$informanterne.$Valget$kommer$også$af,$at$vi$har$respekteret$en$af$informanternes$
ønske$om,$at$der$ikke$var$mænd$til$stede$i$interviewsituationen.$Da$vores$gruppe$består$af$tre$kvinder$og$en$
mand$var$det$ikke$svært$at$beslutte,$hvem$der$skulle$deltage.$$$
$
Interviewet$har$fundet$sted$i$det$tidligere$omtalte$værestedet,$som$ligger$i$informanternes$eget$kvarter.$
Samtidig$med,$at$interviewet$foregik,$afholdtes$der$kvindecafé$i$huset,$hvor$de$tre$informanter$normalt$
også$deltager.$Fra$det$gruppemedlem,$der$arbejder$i$værestedet,$var$vi$blevet$forberedte$på,$at$vores$in@
formanter$som$regel$medbringer$deres$børn$til$caféen.$Derfor$var$der$en$risiko$for,$at$de$i$interviewsituati@
onen$kunne$blive$afbrudt$eller$forstyrret$af$deres$børn,$hvilket$vi$også$oplevede$undervejs$i$interviewet.$
$
Dette$har$medført$udfordringer$med$den$efterfølgende$transskribering,$hvorfor$der$nogle$steder$i$trans@
skriberingen$er$markeret,$at$det$er$utydeligt$hvad$der$bliver$sagt.$
*
Etiske*overvejelser$
Alle$tre$informanter$er$anonymiseret$i$form$af$at$have$fået$nye$navne.$Værestedets$navn$og$andre$stednav@
ne$der$kan$afsløre$vores$interviewpersoner$er$ligeledes$ændret$i$interviewtransskriptionen.$Dette$både$
fordi$informanterne$selv$ønskede$det,$men$også$grundet$etiske$overvejelser,$da$vi$ikke$ønsker$at$udstille$
nogen$med$dette$projekt.$De$tre$informanter$blev$lovet$anonymitet$og$at$deres$udtalelser$ville$blive$be@
handlet$med$fortrolighed,$og$dette$respekterer$vi$selvfølgelig.$
*
Refleksion$
Forud$for$interviewet$havde$vi$i$gruppen$nogle$forforståelser$og$forventninger,$som$vi$undervejs$og$efter@
følgende$har$reflekteret$over.$Vi$havde$alle$fire$gruppemedlemmer$en$forventning$om,$at$kvinderne$ikke$
ville$føle$sig$så$danske,$som$de$i$interviewet$gav$udtryk$for,$en$opfattelse$der$må$kategoriseres$som$en$for@
dom.$En$anden$forforståelse,$der$kunne$pege$i$samme$retning,$drejer$sig$om$de$tre$kvinders$åbenhed.$Un@
20/75!
!
dervejs$i$interviewet$var$de$tre$gruppemedlemmer$der$deltog$overrasket$over,$hvor$åbne$og$afslappede$
kvinderne$var.$
$
Interviewet$blev$afholdt$med$en$positiv$og$god$tone,$og$deres$danskkundskaber$var$væsentligt$bedre$
end$vi$havde$forestillet$os$forud$for$interviewet.$
$
Med$andre$ord$var$de$tre$informanter$ikke$så$forskellige$fra$os$gruppemedlemmer,$som$vores$forforstå@
elser$havde$givet$os$en$opfattelse$af$forinden$interviewet.$De$tre$kvinder$følte$sig$langt$mere$danske$end$vi$
havde$regnet$med.$De$ovenfornævnte$opfattelser$må$betragtes$som$nogle$kulturelt$indlejrede$forforståel@
ser$om$nogle$nationale$stereotyper.$Disse$vil$blive$taget$op$igen$i$diskussionsafsnittet,$netop$fordi$de$ser$ud$
til$at$antyde$nogle$af$de$pointer,$som$kvinderne$også$har$om$etniske$danskere.$Vores$forforståelser$kan$
ligeledes$have$præget$de$spørgsmål$vi$har$stillet$i$interviewsituationen.$$
$
#
#
21/75!
!
3."TEORI#
3.1#Illeris:#Læring#og#Transformativ#læring#
I$dette$afsnit$vil$vi$gennemgå$Knud$Illeris’$(f.$1939)$forståelse$af$begreberne$transformativ*læring$og$identi0
tet$og$deres$indbyrdes$relation,$som$det$beskrives$i$hans$bog$Transformativ*Læring*&*Identitet$(2013).$Ille@
ris’$læringsteori$inddrages,$fordi$vi$mener,$at$den$giver$et$nyt$og$teoretisk$perspektiv$på$de$processer,$som$
vores$tre$informanter$har$oplevet$i$forbindelse$med$deres$ankomst$til$Danmark.$Illeris’$forståelse$af$trans@
formativ$læring$består$af$en$eklektisk$og$konstruktivistisk$tilgang,$hvor$flere$forskellige$teorier$danner$fun@
damentet$for$hans$egen$forståelse$af$begrebet.$Dette$fremgår$af$ovennævnte$bog,$hvor$Illeris$via$en$histo@
risk$gennemgang$af$teoretiske$positioner$inden$for$transformativ$læring,$afslutningsvis$selv$definerer$sin$
egen$forståelse.$
$
Transformativ$betyder$omdannelse,$og$derfor$er$transformativ$læring,$ifølge$Illeris,$den$læring,$som$
omdanner$eller$forandrer$den$lærende.$Han$skriver:$”Begrebet*transformativ*læring*omfatter*al*læring,*der*
indebærer*ændringer*i*den*lærendes*identitet”$(Illeris$2013:$67).$Det$er$læring,$der$indebærer$ændringer$i$
individets$forståelse$af$sig$selv,$eller$ændringer$i$hvordan$individet$forstår$at$andre$mennesker$opfatter$det$
selv.$Transformationen$af$individet$sker$på$grund$af$individuelle,$sociale$og$samfundsmæssige$påvirkninger$
på$både$kognitive$og$følelsesmæssige$niveauer$(Ibid.).$
$
3.1.1!Inspirationskilder$
Illeris$er$først$og$fremmest$inspireret$af$den$amerikanske$professor$Jack$Mezirow$(Illeris$2013:$17),$nærme@
re$betegnet$hans$forståelse$af$den$tidlige$socialiseringsproces$og$begreberne$meningsskemaer$og$menings0
perspektiver.$Meningsskemaer$indeholder$vaner,$hverdagsforståelser,$samt$basale$årsag@virknings@
funktioner.$F.eks.$besidder$vi$en$kognitiv$forståelse$der$gør$at$hvis$vi$går,$så$vil$vi$formindske$afstanden$
mellem$to$punkter.$I$meningsperspektiverne*er$der$bl.a.$indlejret$moralske$normer,$mentale$evner,$mål@
sætninger,$fortolkninger$af$nye$erfaringer,$værdier$og$følelsesmæssige$reaktionsmønstrer.$Meningsskema@
erne$dækker$således$over$de$mere$hverdagslige$forståelser,$hvor$meningsperspektiverne$dækker$over$no@
get$mere$abstrakt$(Ibid.:$19).$
$
Som$Illeris$tolker$Mezirow,$stammer$både$meningsskemaerne$og$@perspektiverne$i$udgangspunktet$fra$
den$oprindelige$socialisationsproces$i$barndommen,$og$disse$er$grundlaget$for,$hvordan$vi$handler,$og$for$
hvordan$vi$forstår$os$selv$og$vores$omverden.$Det$skal$her$nævnes,$at$det$både$finder$sted$på$et$bevidst$og$
et$ubevidst$niveau,$men$at$den$lærende$ikke$uden$videre$kan$lave$om$på$disse$skemaer.$Det$er$her,$trans@
formativ$læring$kommer$ind$i$billedet.$For$at$kunne$ændre$på$disse$skemaer$kræver$det$nemlig,$at$der$fin@
der$en$transformation$sted$(Ibid.:$20).$Illeris$skriver$følgende$om$Mezirows$forståelse:$
22/75!
!
”Det*kræver*nemlig*sådanne*ændringer,*som*Mezirow*kalder*transformati0
oner,*og*som*har*karakter*af*dybtgående*læreprocesser,*der*er*helt*ander0
ledes*end*de*former*for*læring,*som*drejer*sig*om*tilegnelse*af*almindelig*
viden*og*praktiske*færdigheder”$(Ibid.)$
En$måde,$disse$transformationer$kan$ske$på,$er$ved$at$tænke$systematisk$over$disse$forhold$–$altså$ved$det,$
Mezirow$kalder$refleksion.$En$refleksion$transformerer$individet$og$ændrer$dets$måde$at$handle$på.$$$
$
Illeris$kritiserer$Mezirow$for$at$have$en$ensidig$og$udelukkende$kognitiv$tilgang$som$ikke$tager$højde$for$
emotionelle,$sociale$og$samfundsmæssige$dimensioner$(Ibid.:$32).$Illeris$forsøger$at$kompensere$for$Me@
sirows$mangler$ved$at$udvide$hans$læringsbegreb$til$at$omfatte$flere$dimensioner$(Ibid.:$33).$Her$inddrager$
Illeris$den$engelske$læringsforsker$Peter$Jarvis$og$hans$definition$af$læring$som:$
”En*kombination*af*processer*gennem*livsforløbet,*hvorigennem*hele*per0
sonen*–*kroppen*(arvemæssigt,*fysisk*og*biologisk)*og*psyken*(viden,*fær0
digheder,*holdninger,*værdier,*følelser,*overbevisninger*og*sanser)*–*erfarer*
sociale*situationer,*hvis*indhold*omformes*kognitivt,*følelsesmæssigt*eller*
praktisk*(eller*gennem*en*kombination*heraf)*og*integreres*i*den*individuelle*
persons*biografi,*hvilket*resulterer*i*en*stadig*forandret*(eller*mere*erfaren)*
person.*(Ibid.:$58)$
I$modsætning$til$den$transformative$læring$er$læring$for$Illeris$et$langt$mere$flydende$begreb,$der$indehol@
der$alle$de$ting,$der$læres$i$dagligdagen,$og$som$umiddelbart$ikke$har$den$store$indvirkning$på$individet$
(Ibid.:$59).$Men$–$med$inspiration$fra$Jean$Lave$&$Etienne$Wenger$–$pointerer$han,$at$al$læring$er$situeret$
(Ibid.:$60@61).$
$
3.1.2!Illeris’!læringsbegreb$
Som$det$fremgår$af$ovenstående,$har$Illeris$et$bredt$læringsbegreb,$og$det$dækker$over$to$processer,$tre$
dimensioner,$og$en$overordnet$sammenhæng.$Disse$elementer$udgør$tilsammen$forudsætninger$for$læring$
og$selve$læringen$(Illeris$2013:$60@61).$
$
Den$ene$proces$er$samspilsprocessen*og$omhandler$samspillet$mellem$individet,$de$sociale$og$de$mate@
rielle$omgivelser.$Denne$proces$afhænger$af$tid$og$sted$og$udgør$historiske,$geografiske$og$samfundsmæs@
sige$indlejringer.$Denne$proces$står$i$forbindelse$med$en$af$de$tre$dimensioner,$som$vil$blive$beskrevet$
længere$nede,$nemlig$samspilsdimensionen.$
$
Den$anden$proces$er$tilegnelsesprocessen,$og$den*dækker$over$intern$bearbejdelse$og$tilegnelse$af$de$
impulser,$som$individet$modtager$fra$samspilsprocessen.$Det$er$i$denne$proces,$at$det,$individet$lærer,$
findes.$Her$forbindes$tidligere$læring$og$erfaringer$med$nye,$og$Illeris$understreger$netop,$at$læringsresul@
23/75!
!
tatet$er$en$blanding$af$den$’nye’$og$den$’gamle’$læring.$Desuden$er$læring,$ifølge$Illeris,$et$personligt$pro@
dukt,$hvilket$vil$sige,$at$selv$hvis$man$opstiller$samme$forudsætninger$for$indlæring$for$to$individer,$vil$pro@
duktet$aldrig$blive$det$samme,$fordi$læringsmulighederne$afhænger$af$individets$biologiske@$og$psykologi@
ske$udvikling$(Ibid.:$59@60).$Endelig$omfatter$tilegnelsesprocessen$to$af$de$tre$dimensioner:$Indhold$og$driv@
kraft.$
$
De$to$processer$–$samspils@$og$tilegnelsesprocessen$–$vil$vi$i$vores$undersøgelse$give$stor$opmærksom@
hed,$da$det$må$have$stor$betydning$for$individer,$der$skal$integreres$til$et$nyt$samfund,$hvordan$de$percipe@
rer$det$nye$samfund,$de$nye$sociale$relationer$og$de$materielle$omgivelser.$
$
Illeris’$definition$af$læring$er$som$sagt$også$inddelt$i$tre$dimensioner.$Disse$er$indhold,$drivkraft$og$sam0
spil.$Den$indholdsmæssige$dimension$drejer$sig$om$det,$der$læres,$mens$drivkraft$dækker$over$individets$
motivation,$følelser,$vilje$og$den$psykiske$energi,$et$individ$er$i$stand$til$at$fremskaffe$i$en$læringssituation.$
Indholdsdimensionen$vil$i$vores$undersøgelse$forholde$sig$til,$hvordan$de$tre$interviewpersoner$opfatter$
det$at$leve$i$Danmark,$hvordan$de$opfatter$det$danske$samfund,$og$hvordan$de$lærer$at$begå$sig$i$dette.$
$
Drivkraftdimensionen,$herunder$motivation,$vil$blive$behandlet$mere$dybdegående$senere$i$dette$teori@
afsnit,$men$det$skal$pointeres,$at$denne$drivkraft$har$stor$betydning$for,$om$der$foregår$transformativ$læ@
ring.$Indholds@$og$drivkraftsdimensionen$er$som$nævnt$del$af$tilegnelsesprocessen$(Ibid.:$60).$
$
Den$sidste$dimension$handler$om$samspil$–$nærmere$betegnet$de$individer,$læringen$sker$i$samspil$
med.$Da$denne$dimension$er$af$stor$betydning,$giver$det$mening,$at$Illeris$opfatter$læring$som$situeret.$
Det$samfund,$vi$lever$i,$påvirker$hvordan$og$hvad,$vi$lærer$og$udgør$den$overordnede$sammenhæng.$(Ibid.:$
59@60).$
$
Illeris$illustrerer$sit$læringsbegreb$–$der$indeholder$de$to$processer,$tre$dimensioner$og$den$overordne@
de$sammenhæng$–$i$nedenstående$figur:$
$
24/75!
!
Med$afsæt$i$dette$læringsbegreb$og$Illeris’$forståelse$af$transformativ$læring$ønsker$vi$at$forstå,$hvordan$de$
tre$kvinder$har$oplevet$tilflytningen$til$Danmark,$og$hvordan$det$har$påvirket$og$evt.$transformeret$deres$
identitet.$Det$hele$forstås$ud$fra$det$perspektiv$Klausen$kalder$konstruktivistisme*ud*fra*sociale*størrelser,$
hvorfor$ikke$kun$individuelle$og$kognitive,$men$også$samfundsmæssige$og$sociale$aspekters$betydning$ind@
drages.$
!
3.1.3!Transformativ!læring!–!Hvad!transformeres?$
Som$nævnt$indledningsvist$er$transformativ$læring$al$læring,$som$ændrer$den$lærende.$Før$dette$kan$ud@
foldes$yderligere,$er$det$vigtigt$at$få$klargjort,$hvad$det$er,$der$ændres.$Indenfor$psykologien$opereres$der$
med$flere$forskellige$begreber,$som$kan$beskrive$individets$psykiske$instans$og$den$instans,$der$forandres,$
når$der$sker$transformativ$læring.$Selvet,$selvforståelse,$personlighed,$eller$identitet$kan$således$alle$umid@
delbart$bruges$til$at$beskrive$denne$instans.$Ifølge$Illeris$er$begrebet$identitet$det$mest$anvendelige$begreb,$
da$det$spænder$over$hele$individets$eksistens.$Identitet$består$af$flere$dimensioner$og$indeholder$både$
kognitive,$følelsesmæssige,$sociale$og$samfundsmæssige$aspekter.$Ifølge$Illeris$peger$selvet$mod$en$indre$
kerne,$som$indeholder$følelser$og$forståelser$af,$hvem$man$er.$Ud$fra$denne$kerne$udtrykker$man$sig$i$soci@
ale$samspil$og$definerer$herudfra$hvem$man$er$som$person$(Illeris$2013:$65).$
$
Forståelsen$af$individet$som$indeholdende$en$kerne$har$været$udsat$for$kritik.$Den$radikale$socialkonstruk@
tionist$Kenneth$Gergen$hævder$f.eks.,$at$menneskets$selv$kun$eksisterer$i$kraft$af$menneskelige$relationer$
og$i$sociale$samspil.$Gergen$forkaster$således$forståelsen$af$mennesket$som$indeholdende$en$kerne,$da$
menneskets$forståelse$af$sig$selv$kontinuerligt$vil$forhandles$og$forandres$(Illeris$2013:$86).$Illeris$svarer$
tilbage$på$dette$ved$at$kritisere$Gergens$retning$for$kun$at$tage$højde$for$den$ene$af$læringsbegrebets$to$
processer,$nemlig$samspilsprocessen.$Illeris$hævder,$at$godtager$man$Gergens$forståelse$af$mennesket,$
dekonstruerer$man$samtidig$begrebet$om$transformativ$læring.$Ved$at$hævde$at$mennesket$ikke$har$en$
indre$psykisk$instans,$vil$transformativ$læring$ikke$kunne$relatere$sig$til$noget$og$vil$derfor$miste$sin$trans@
formative$karakter$(Ibid.:$87).$Illeris$illustrerer$sin$helhedsforståelse$af$læringsbegrebet$ved,$udover$at$ind@
drage$kerneforståelsen,$også$at$inddrage$personlighedsaspektet.$Personlighed$drejer$sig$i$stedet$om$en$
udadvendt$orientering,$som$fokuserer$på$hvem$man$gerne$vil$være$og$hvordan$man$fremstår$for$andre$
(Ibid.).$Illeris$mener$at$ved$at$benytte$begrebet$identitet,$formår$man$således$både$at$inddrage$selvet$og$
personligheden,$og$derfor$altså$indadvendte$og$udadvendte$dimensioner$af$den$menneskelige$psykiske$
instans.$
$
25/75!
!
Identitet$indeholder$forståelsen$af$at$være$den$samme$person$i$forskellige$situationer$og$sammenhænge,$
men$samtidig$at$andre$oplever$en$på$samme$måde.$Ved$at$benytte$begrebet$identitet,$forstår$man$således$
menneskets$psyke$som$indeholdende$en$form$for$kerne,$men$en$kerne$som$er$mulig$at$ændre$–$en$æn@
dring$som$sker$gennem$transformativ$læring$(Illeris$2013:$63@65).$Denne$teoretiske$forståelse$af$menne@
skets$psykiske$instans$vil$i$dette$projekt$blive$adopteret,$da$det$på$den$måde$vil$være$muligt$at$forstå,$dels$
hvordan$de$tre$interviewpersoner$forstår$sig$selv$ud$fra$deres$oplevelser$med$at$flytte$til$Danmark,$men$
samtidig$giver$det$også$mulighed$for$at$begrebsliggøre,$hvordan$de$forstår,$at$andre$individer$opfatter$dem.$
Dette$gør$det$derfor$muligt$at$teoretisere$og$forstå,$hvordan$f.eks.$fordomme$påvirker$deres$forståelse$af$
dem$selv$og$giver$derfor$mulighed$for$at$vurdere$samspilsdimensionens$påvirkning$af$deres$forståelse$af$
dem$selv.$$$
$
I$henhold$til$ovenstående$figur$over$Illeris’$læringsbegreb$bør$det$nævnes,$at$også$identitet$har$en$plads$
i$figuren.$Identiteten$findes$der,$hvor$tilegnelsesprocessen$(dvs.$indhold@drivkraft@pilen)$og$samspilsproces@
sen$(samspils@pilen)$mødes$(Ibid.:$109).$I$det$følgende$vil$Illeris’$forståelse$af$selve$identitetens$struktur$
blive$forklaret.$
$
3.1.4!Identitetens!struktur$
Som$det$fremgår$af$ovenstående,$er$det$den$lærendes$identitet,$der$transformeres$gennem$transformativ$
læring.$Denne$identitet$indeholder,$ifølge$Illeris,$flere$forskellige$strukturelle$niveauer.$Illeris’$strukturmodel$
indeholder$tre$lag,$hvoraf$han$kalder$det$inderste$for$kerneidentiteten,$den$midterste$for$personlighedsla0
get,$og$det$yderste$for$præferencelaget$(Illeris$2013:$110).$Disse$forskellige$lag$kan$hjælpe$med$at$sige$no@
get$om,$hvad$det$mere$konkret$er,$der$transformeres$hos$vores$tre$informanter,$og$hvor$dybt$transformati@
onen$rækker.$Dette$kan$altså$pege$på,$hvilke$transformationsprocesser$de$har$gennemgået$i$deres$vej$mod$
at$blive$medborgere$i$Danmark.$
$
Kerneidentiteten,$som$er$det$inderste$lag$af$identiteten,$beskriver$Illeris$som$en$form$for$samlingsidenti@
tet.$Det$er$den$del$af$identiteten,$der$forbliver$i$forskellige$situationer,$og$den$indebærer$det,$man$ser$som$
’sig$selv’$.$Kerneidentiteten$drejer$sig$i$høj$grad$om$individets$forhold$til$sig$selv.$Det$bliver$altså$en$kerne,$
som$defineres$ud$fra$individet$selv,$men$som$selvfølgelig$er$påvirket$af$ydre$faktorer,$som$det$også$fremgår$
af$gennemgangen$af$Illeris$læringsbegreb$og$hans$opfattelse$af$læring$som$værende$situeret.$Kerneidenti@
teten$transformeres$oftest$igennem$mere$ubemærkede$processer,$som$sker$gradvist,$hvilket$medvirker,$at$
individet$oplever$at$have$en$form$for$kontinuitet$i$sin$identitet$(Ibid.:$111@112).$
$
Det$midterste$lag,$personlighedeslaget,$indeholder$den$del$af$identiteten,$som$er$forholdsvis$kontinuer@
lig,$men$alligevel$også$fleksibel$(Ibid.:$112).$Dette$lag$dækker$bl.a.$over$værdier,$forståelsesmåder,$ad@
færdsmønstre,$oplevelsesmønstre,$sociale$omgangsformer$og$kommunikative$vaner$(ibid.).$Transformatio@
26/75!
!
ner$af$dette$identitetslag$sker$primært$gennem$væsentlige$oplevelser,$begivenheder$eller$ved$centrale$
samspilsmæssige$forhold$(Ibid.:$113).$
$
Præferencelaget$handler,$som$navnet$også$udtrykker,$om$de$præferencer,$et$individ$har.$Her$er$der$
altså$tale$om$det,$individet$umiddelbart$foretrækker$i$forskellige$situationer$(Ibid.).$Der$er$her$tale$om$præ@
ferencer,$der$har$betydning$for$individets$selvforståelse,$men$som$samtidig$ikke$er$afgørende$for$det$(Ibid.:$
114).$Af$samme$grund$er$det$også$tit,$at$dette$lag$af$identiteten$ikke$indeholder$elementer$af$identiteten,$
som$man$engagerer$sig$særligt$i$og,$dermed$er$det$også$nemmere$at$transformere$denne$del,$fordi$det$ikke$
er$så$dybe$ændringer$(Ibid.).$Illeris$pointerer$også,$at$læring$i$dette$lag$derfor$i$mindre$grad$repræsenterer$
transformativ$læring,$da$der$ikke$er$tale$om$en$særlig$kerne,$der$transformeres$(Ibid.:$114).$Men$dette$lag$
er$alligevel$relevant,$når$vi$i$projektet$skal$undersøge$de$eventuelle$transformationsprocesser,$vores$infor@
manter$har$oplevet,$fordi$det$kan$sige$noget$om,$hvor$dybdegående$de$er.$
$
3.1.5!Transformativ!læring!af!progressiv!og!regressiv!karakter$
Transformativ$læring$kan$både$påvirke$den$lærende$progressivt$og$regressivt.$Den$progressive$læring$er$
læring,$der$er$fremadrettet$og$fremtidsorienteret$og$fører$til$en$identitetsændring,$som$opfattes$som$væ@
rende$’mod$det$bedre’.$Kerneelementerne$i$den$progressive$læring$er$individuel$erfaring,$kritisk$refleksion,$
helhedsorientering$og$autentiske$relationer$(Illeris$2013:$136).$Den$progressive$læring$finder$sted,$når$den$
transformative$læring$sker$efter$hensigten.$Den$regressive$læring$finder$derimod$sted,$når$den$forventede$
læring$ikke$opnås.$Det$sker,$når$den$forventede$transformative$læring$viser$sig$at$være$for$svær,$eller$når$
den$lærende$på$anden$måde$ikke$kan$følge$med$processen$længere.$Det$kan$være,$at$den$lærende$føler,$at$
det$eksisterende$grundlag,$som$den$transformative$læring$har$til$hensigt$at$forlade,$ikke$kan$forlades.$Dette$
resulterer$i,$at$den$lærende$forlader$sin$nuværende$position$og$i$stedet$for$at$søge$mod$den$transformative$
læring$søger$mod$en$ny$sikker$position$(Ibid.:$137).$Illeris$beskriver$den$regressive$transformative$læring$
således:$
”Der*vil*således*i*begge*tilfælde*blive*tale*om*enten*en*cementering*af*det*
bestående*eller*en*egentlig*regression*til*en*mindre*udfordrende*holdning,*
forståelse*eller*adfærdsform.*Det*kan*således*være*objektivt*eller*subjektivt*
umuligt*at*vende*tilbage*til*udgangspunktet”$(Ibid.).$
Regressiv$læring$skal$dog$ikke$kun$forstås$som$noget$negativt.$Gentagne$oplevelser$med$regressiv$trans@
formativ$læring$kan$være$meget$belastende$for$den$lærende,$men$Illeris’$pointe$er,$at$den$regressive$trans@
formative$læring$på$et$senere$tidspunkt$vil$kunne$transformeres$til$noget$progressivt.$Ved$at$opnå$dette$vil$
den$lærende$således$have$lært$endnu$mere,$og$den$lærendes$identitet$vil$have$gennemgået$en$større$
27/75!
!
transformering$(Ibid.:$140).$
$
3.1.6!Motivation!og!identitetsforsvar$
Som$nævnt$tidligere$indeholder$Illeris’$læringsbegreb$de$tre$dimensioner$samspil,$indhold$og$drivkraft.$Det@
te$afsnit$vil$uddybe$forståelsen$af$drivkraftsdimensionen.$
$
Hos$Illeris$har$den$lærendes$drivkraft$stor$betydning$for,$om$–$og$i$hvor$stort$et$omfang$–$læringen$fin@
der$sted.$Drivkraften$dækker$som$sagt$over$den$motivation,$de$følelser,$den$vilje$og$den$psykiske$energi,$
som$individet$er$i$stand$til$at$fremskaffe$i$en$læringssituation.$Illeris$anser$motivation$for$at$være$en$inte@
greret$del$af$transformativ$læring,$da$man$ikke$ændrer$på$sin$identitet,$hvis$ikke$der$er$en$stærk$motivation$
for$det$(Illeris$2013:$149).$
$
Illeris$beskriver$både$en$ydre$og$en$indre$motivation.$Den$indre$motivation$omhandler$den$lærendes$
mentale$drivkraft,$hvilket$dækker$over$ting$som$behov,$lyst,$engagement$og$overbevisning.$Denne$driv@
kræfter$ikke$kun$styret$af$indre$processer;$også$omgivelserne$påvirker$den$indre$motivation.$I$modsætning$
til$dette$drejer$den$ydre$motivation$sig$om$de$drivkræfter,$individet$påføres$udefra.$Det$er$ting$som$krav,$
nødvendighed$og$i$nogle$tilfælde$tvang$(Ibid.:$148).$
$
Et$andet$eksempel$på$sikkerhedsmekanismer$mod$transformativ$læring$er$identitetsforsvar.$Identitets@
forsvar$opstår,$når$et$individ$udsættes$for$transformativ$læring,$som$den$lærende$ikke$mener$vil$føre$til$
progressiv$læring.$Disse$forsvar$mod$identiteten$udvikler$sig$løbende,$da$identiteten$også$er$i$langsom,$men$
løbende$udvikling.$Identitetsforsvar$bliver$således$et$redskab$for$den$lærende$til$at$vurdere$om$den$tilsig@
tede$transformative$læring$stemmer$overens$med$den$lærendes$forståelse$af$sig$selv$og$sin$egen$identitet$.$
Derudover$er$det$samtidig$et$redskab$til$at$modsætte$sig$transformativ$læring$(Ibid.:$155).$$
Jo$dybere$identitetslaget$ligger,$jo$stærkere$er$dets$identitetsforsvar.$Det$vil$sige,$at$kerneidentiteten$er$
udstyret$med$det$stærkeste$forsvar,$hvilket$igen$peger$på,$at$det$er$det$sværeste$lag$at$transformere$(Ibid.:$
155).$$
$
Helt$overordnet$kan$man$sige$følgende$om$Illeris’$forståelse$af$transformativ$læring:$Den$er$situeret$og$
påvirkes$derfor$af$den$overordnede$sammenhæng$(samfundet);$den$finder$sted,$når$der$er$gang$i$de$to$
processer$(tilegnelses@$og$samspilsprocessen);$den$indeholder$og$forudsætter$tre$dimensioner$(indhold,$
drivkraft$og$samspil);$den$transformerer$den$lærendes$identitet$på$forskellige$niveauer;$og$den$kan$være$af$
regressiv$eller$progressiv$karakter.$$
28/75!
!
3.2#Jenkins:#Identitet#
Jenkins$er$brugt$som$supplement$til$Illeris,$da$Jenkins$kan$bruges$til$at$forklare,$hvad$der$sker$på$det$sam@
spilsmæssige$niveauet.$Dette$forstår$han$ud$fra$individernes$deltagelse$i$fællesskaber,$deres*selv0$og$offent0
lige*billede$og$så$hvordan$de$kategoriseres,$stemples$og$grupperes.$
$
Richard$Jenkins$(f.$1952)$er$professor$i$sociologi$og$det$er$bl.a.$emner$som$etnicitet,$racisme,$køn$og$
overgangen$til$voksenlivet$som$har$interesseret$Jenkins$(Jenkins$2006:$10@11).$
$
3.2.1!Selvbillede!og!det!offentlige!billede$
Jenkins$anvender$begreberne$selvbillede$og$det$offentlige$billede,$hvor$han$med$inspiration$fra$Erving$
Goffmans$definerer$disse,$ved$at$inddrage$to$vigtige$temaer:$den$sociale$interaktions$rutiner$og$ritualer$i$
hverdagen$samt$identitet.$
$
Hvor$Goffman$anvender$metaforer$i$beskrivelsen$af$rutiner$i$hverdagen,$som$en$beskrivelse$for$interak@
tionen$imellem$menneskers$dramatisering/optræden$på$frontstage$og$backstage,$mener$Jenkins$at$indivi@
dets$liv$består$af$nogle$scener$og$skuepladser$som$organiseres$på$særlige$måder$(Jenkins$2006:$93@96).$
Identitet$er$temaet,$som$forklarer,$hvordan$individer$konstant$forhandler$deres$identiteter$i$samfundet.$I$
denne$forhandling$fremviser$individet$mulige$”billeder”$af$sig$selv,$i$håb$om,$at$disse$”billeder”$accepteres,$
og$der$forhandles$altså$mellem$ens$selvbillede$og$det$offentlige$rum,$således$at$identiteten$opstår$(Ibid.:$
96).$Dette$kan$hjælpe$med$at$give$en$forståelse$af$hvordan$samfundet$ser$kvinderne,$og$ligeledes$hvordan$
kvinderne$ser$sig$selv$i$forhold$til$samfundet.$
$
3.2.2!Stempling$
Det$er$ud$fra$de$offentlige$billeder$at$omverdenen$stiller$krav$til$os,$og$ud$fra$dette$kan$det$enkelte$individ,$
ubevidst$eller$bevidst,$blive$påtvunget$egenskaber$som$det$ikke$selv$har$påtaget$sig.$Det$er$ud$fra$dette$at$
andre$mennesker$er$med$til$at$skabe$vores$identitet,$og$processen$kaldes$stempling$(Jenkins$2006:$98@99).$
Når$vi$møder$andre$mennesker$med$anden$etnisk$baggrund,$tildeler$vi$dem$måske$egenskaber$som$de$ikke$
selv$anser$som$korrekte,$og$derfor$er$man$med$til$at$skabe$deres$identitet,$igennem$stemplingen.$Stemplin@
gen$er$en$ydre$identifikation,$og$kan$blive$til$en$indre$selvidentifikation,$hvis$individet$påtager$sig$denne$
stempling.$$
$
Stempling$er$dog$ikke$altid$negativt,$da$det$også$kan$forårsage$positive$identiteter,$men$stemplingen$vil$
altid$have$indvirkning$på$individets$indre$selvforståelse$(Ibid.:$102).$
$
Ergo$kan$stemplingen$have$stor$betydning$for$den$følelse$af$medborgerskab$man$bliver$tildelt$af$andre,$
fordi$den$siger$noget$om$hvordan$man$bliver$kategoriseret.$
29/75!
!
$
3.2.3!Grupper!og!kategorier$
Når$identifikationen$opstår,$gennem$socialisering,$daglig$interaktion$og$gennem$stempling,$resulterer$dette$
i$at$individer$adskilles$fra$andre.$Dette$sker,$fordi$den$individuelle$identitet$både$handler$om$ligheder$men$
også$om$forskelle.$
$
Igennem$samspillet$med$andre$individer$bliver$det$vist,$hvordan$individer$på$nogle$områder$er$ens,$men$
at$disse$fælles$egenskaber$kun$kan$accepteres,$hvis$deres$forskelle$også$accepteres.$Derfor$når$der$identifi@
ceres$et$’os’,$defineres$der$ligeledes$et$’dem’.$Dette$udspringer$fra,$at$når$mennesket$forsøger$at$beskrive$
sig$selv,$sker$det$på$baggrund$af$hvordan$andre$adskiller$sig$(Jenkins$2006:$105).$
$
Individet$kan$derfor$deltage$i$samfundets$grupper,$fordi$det$har$fundet$sig$selv,$og$har$skabt$en$identi@
tet.$Dette$er$på$baggrund$af,$at$individet$nu$er$i$stand$til$at$finde$en$gruppe,$hvor$medlemmernes$identifika@
tioner$af$hinanden$har$ligheder,$og$deres$forskelligheder$accepteres.$Dette$gør$det$muligt$at$skabe$relatio@
ner$til$hinanden.$
$
Her$skal$det$dog$påpeges$at$det$at$være$medlem$af$en$gruppe,$ikke$er$ensbetydende$med,$at$være$en$
del$af$en$kategori.$Det$at$være$medlem$af$en$kategori$er$ikke$ensbetydende$med,$at$medlemmerne$har$en$
relation$til$hinanden,$som$det$er$tilfældet$i$gruppen.$Det$er$ligeledes$også$muligt$at$genkende$andre$indivi@
der$i$samme$kategori,$selvom$man$ikke$kender$disse$personligt,$og$det$er$først$når$individerne$i$kategorien$
begynder$at$anerkende$hinanden,$som$en$del$af$denne$kategori,$at$man$kan$tale$om$en$begyndende$grup@
peidentifikation$(Ibid.:$111).$Med$dette$menes$der$f.eks.$at$man$godt$kan$genkende$en$etnisk$dansker,$og$
dermed$kategorisere$sig$selv$sammen$med$den$etniske$dansker.$Dog$skal$man$først$kunne$relatere$sig$til,$
og$anerkende$den$etniske$dansker,$og$denne$anerkender$dig$før,$at$man$kan$starte$en$gruppeidentifikation.$
Denne$kategorisering$og$at$indgå$i$en$kategori,$er$et$redskab$som$individer$anvender$for$at$konstruere$de@
res$identiteter,$og$kategoriseringen$har$derfor$konsekvenser$for$individers$identitetsdannelse$(Ibid.:$112).$
$
3.2.4!Fællesskab$
Fællesskabet$er$et$grundlæggende$menneskeligt$behov,$og$er$derfor$en$del$af$hverdagen$(Jenkins$2006:$$
136).$
Jenkins$anvender$Anthony$Cohens$teori$om$fællesskab$som$et$symbol.$Der$kan$argumenteres$for$at$man$
kan$se$fællesskab$som$symboler$på$tre$forskellige$måder.$Symboler$kan$skabe$en$fælles$følelse$af$samhø@
righed,$f.eks.$gennem$fælles$ritualer:$
•
Fællesskabet$som$en$symbolsk$konstruktion,$som$kan$benyttes,$af$menne@
sket,$både$retorisk$og$strategisk.$Bl.a.$gennem$en$hævdelse$af,$at$gøre$no@
get$for$fællesskabet,$og$et$ønske$om$at$repræsentere$dette$fællesskab.$Det@
30/75!
!
te$ses$bl.a.$når$kvinderne$taler$om$at$deltage$i$foreninger,$hvortil$de$mener$
at$de$gør$noget$for$fællesskabet.$Ligeledes$har$der$været,$og$er,$et$ønske$
om$at$være$en$del$af$fællesskab,$og$derfor$vælger$de$at$repræsentere$fæl@
lesskabet$gennem$foreningerne.$
$
•
At$være$medlem$af$et$fællesskab$kan$være$med$til$at$skabe$både$grænser$
og$distancer$til$andre$fællesskaber.$Når$kvinderne$altså$deltager$i$visse$fæl@
lesskaber,$kan$det$blive$problematisk$for$dem$at$deltage$i$andre,$på$grund$
af$de$forskellige$ritualer$og$symboler.$
$
•
Det$at$være$en$del$af$et$fællesskab$forudsætter$at$man$deler$en$fornem@
melse$for$ting.$Ikke$at$man$givetvis$forstår$tingene$ens,$men$at$symbolfor@
ståelserne$giver$dem$en$tro$på$at$det$gør$de.$Når$kvinderne$adoptere$visse$
måder$at$gøre$tingene$på,$har$de$forståelsen$af$at$de$anvender$og$forstår$
fællesskabet$på$samme$måde$som$alle$andre$deltagere$i$fællesskabet.$
(Ibid.:$138@139)$$
$
Ud$fra$Jenkins’$forståelse$af$den$sociale$identitet$kan$man$altså$sige,$at$når$et$individ$deltager$i$fælles@
skaber,$er$der$visse$forudsætninger$som$skal$opfyldes$for$at$dette$kan$gøres.$Fordi$vi$taler$om$deltagel@
se$i$fællesskabet,$som$vej$til$medborgerskab,$er$det$relevant$at$identificere$hvordan$kvinderne$føler$sig$
stemplet,$kategoriseret$og$grupperet$fordi$det$har$betydning$for$deres$deltagelse$i$fællesskabet,$og$for$
det$samhandlingsperspektiv$de$handler$ud$fra.$$
$
#
#
31/75!
!
4.!ANALYSE#
4.1#Analysestrategi#
I$dette$afsnit$ønsker$vi$at$give$et$indblik$i,$hvordan$vi$er$gået$til$analysen.$Udgangspunktet$for$vores$analyse$
har$været$at$lade$empirien$stå$i$fokus.$Således$har$vi$startet$med$at$transskribere$hele$interviewet$for$at$få$
et$bedre$overblik$det$empiriske$indhold.$Derefter$har$vi$gennemlæst$den$samlede$transskribering,$hvorud@
fra$vi$fandt$frem$til$seks$overordnede$tematikker,$som$informanterne$berørte$i$interviewet.$Måden,$hvorpå$
vi$fandt$frem$til$disse$tematikker,$var$ved$i$fællesskab$at$gennemgå$transskriberingen$kronologisk,$hvor$der$
så$blev$udvalgt$de$temaer,$som$forekom$vigtige$for$de$tre$informanter.$Som$følge$af$denne$proces$stod$vi$
tilbage$med$følgende$seks$analysetemaer:$
1.$$$$$Rettigheder$og$pligter$
2.$$$$$Ligestilling$
3.$$$$$Tillid$til$systemet$
4.$$$$$Fællesskab$
5.$$$$$Identitet$
6.$$$$$Forhold,$der$ikke$nævnes$af$kvinderne,$men$som$vi$havde$forventet$at$
$
$$$de$ville$tale$om!
Disse$temaer,$og$de$processer$informanterne$har$gennemgået$i$forbindelse$med$disse,$har$
vi$efterfølgende$forsøgt$at$opnå$en$dybere$forståelse$af$ved$hjælp$af$Illeris’$teori$om$trans@
formativ$læring$samt$Jenkins’$begreber$om$identitet$og$fællesskab.$Den$fremgangsmåde,$vi$
har$valgt,$mener$vi$har$været$med$til,$at$vi$får$et$mere$empiridrevet$projekt,$end$hvis$vi$
havde$anvendt$en$tilgang,$hvor$vi$havde$brugt$empirien$til$at$finde$eksempler$på$teorien.$
Kort$sagt$bruger$vi$ikke$Illeris$og$Jenkins$som$udgangspunktet$for,$hvordan$vi$læser$empiri@
en,$men$som$et$sæt$teoretiske$briller,$der$skal$give$et$nyt$perspektiv$på$empirien,$hvilket$
også$lægger$sig$i$forlængelse$af$den$hermeneutiske$fortolkningstilgang,$som$vi$har$valgt$at$
benytte.!
$
Ovenfor$beskrevne$analytiske$proces$har$været$med$til$at$give$os$en$dybere$forståelse$af$
empirien,$men$den$har$også$været$med$til$at$låse$os$fast$i$meget$empiridrevne$kategorier.$
Derfor$valgte$vi$at$forlade$vores$stramme$opdeling$af$de$empiribaserede$kategorier$for$i$
stedet$at$arbejde$videre$med$tre$gennemgående$analytiske$pointer.$Disse$lyder$som$følger:$
1.$Statussen$som$dansker$medfører$nogle$rettigheder,$som$for$kvinderne$
fungerer$som$motivation$for$at$kalde$sig$dansker.$
2.$Den$ligeværdig$behandling,$som$kvinderne$oplever$i$Danmark,$motiverer$
32/75!
!
dem$til$at$indoptage$danske$fællesskabsritualer.$
3.$Kvinderne$har$gennemgået$en$transformativ$læring,$som$har$ændret$de@
res$identitet$fra$at$være$somalisk$og$til$at$være$en$somalisk/dansk*tværiden0
titet*.$
Disse$analysepointer$fandt$vi$spændende$at$arbejde$videre$med$og$uddybe$både$empirisk$og$teoretisk,$og$
det$er$også$dem,$der$står$som$det$bærende$for$projektets$færdige$analyse.$Dermed$endte$de$seks$empiri@
ske$temaer$med$blot$at$fungere$som$en$hjælp$til$at$finde$de$endelige$analysepointer,$der$skal$bidrage$til$
besvarelsen$af$projektets$problemformulering.*
$
Afslutningsvis$i$analysen$ønsker$vi$at$diskutere$analysepointerne$op$mod$den$medborgerskabsforståelse,$
som$vi$mener$at$kunne$identificere$i$Ankestyrelsens$undersøgelse$og$rapport$om$medborgerskab$i$Danmark$
(jf.$afsnittet$om$medborgerskab).$Dette$gør$vi$for$at$kunne$besvare$den$del$af$problemformulering,$der$
handler$om,$hvorvidt$de$tre$informanter$beskriver$en$anden$medborgerskabsdannelsesproces$end$den,$der$
kommer$til$udtryk$i$styrelsens$rapport.$
$
4.2.#Præsentation#af#interviewpersoner#
Projektets$interviewpersoner$er$tre$kvinder,$som$alle$har$somalisk$baggrund$og$er$vokset$op$i$hhv.$Somalia$
og$Kenya.$De$er$alle$kommet$til$Danmark$som$flygtninge,$men$har$nu$fået$permanent$opholdstilladelse$i$
landet.$Samtlige$har$deltaget$i$forskellige$kurser,$der$påkræves$som$del$af$integrationskravene$fra$den$dan@
ske$stat.$Ingen$af$dem$har$dansk$statsborgerskab.$$
$
I$gruppen$kender$vi$til$kvindernes$identitet,$men$i$denne$rapport$har$vi$givet$dem$alternative$navne,$da$
de$i$henhold$til$projektet$vil$være$anonyme.$Vi$har$valgt$at$kalde$dem$Nadifa,$Sagal$og$Zarah.$$
Nadifa$er$30$år$og$født$i$Somalia,$men$hun$er$opvokset$i$Kenya,$hvor$hun$boede$som$illegal$indvandrer$og$
efterfølgende$flyttede$til$Danmark.$Ydermere$er$hun$gift$og$har$fem$børn.$Nadifa$er$kommet$til$Danmark$
sammen$med$sin$mor$og$har$lært$sin$mand$at$kende$her$i$landet.$
$
Zarah$er$32$år$og$født$og$opvokset$i$Kenya,$hvor$hun$boede$illegalt$sammen$med$sin$familie$ved$græn@
sen$til$Somalia.$Hun$har$fire$børn$og$er$gift.$Zarah$flyttede$til$Danmark$som$voksen,$hvor$hun$ankom$et$par$
måneder$efter$sin$mand$og$stiftede$familie.$
$
Sagal$er$også$født$i$Somalia,$men$er$som$den$eneste$af$de$tre$kvinder$også$opvokset$i$Somalia.$Hun$har$
fire$børn$og$er$gift.$Også$Sagal$er$kommet$til$Danmark$som$voksen.$Hun$flygtede$fra$krigen$i$Somalia.$$
Alle$tre$kvinder$bærer$ved$interviewet$traditionel$somalisk$påklædning.$$
33/75!
!
#
4.3.#Rettigheder#i#kontrast#til#Somalia#som#motivation#til#at#føle#sig#som#
dansker##
Igennem$interviewet$med$de$tre$kvinder$er$rettigheder$et$gennemgående$tema,$som$kvinderne$tager$op$i$
forhold$til$forskellen$mellem$Danmark$og$Somalia/Kenya$og$i$forhold$til,$hvad$der$giver$dem$en$følelse$af$at$
være$dansker$nu.$Vi$mener$samtidig$flere$steder$at$kunne$se$en$motivation$i$disse$rettigheder$for,$at$de$
kalder$sig$selv$for$danskere.$Dette$synes$vi$er$en$rigtig$interessant$pointe,$da$det$kan$fortælle$os$noget$om,$
hvad$der$kan$få$de$tre$informanter$til$at$ændre$deres$identitet$fra$at$føle$sig$somaliske$og$til$at$føle$sig$dan@
ske.$En$ændring,$som$ud$fra$Illeris$kan$forstås$som$en$transformativ$læringsproces$af$progressiv$karakter,$
der$dykker$helt$ned$på$kerneidentitetsniveau,$da$det$er$deres$grundlæggende$syn$på,$hvem$de$er,$som$har$
gennemgået$en$ændring,$siden$de$kom$til$Danmark.$Denne$transformation$og$motivation$vil$i$det$følgende$
afsnit$blive$udfoldet.$
$
Hvad!tilbyder!systemet!i!Danmark$
I$beskrivelsen$af$deres$liv$i$hhv.$Somalia$og$Kenya$forbindes$de$nationale$institutioner,$såsom$politiet$og$
hospitaler,$med$både$utryghed$og$uretfærdighed.$Kvinderne$beskriver$f.eks.$en$dagligdag,$hvor$de$hele$
tiden$bliver$spurgt$om$ID.$Eftersom$de$ikke$var$i$Kenya$legalt,$kunne$de$ikke$vise$dette$og$blev$derfor$af@
krævet$penge$for$at$slippe$for$fængsel$(Bilag$1:$8).$Zarah$beskriver$en$episode$i$Kenya,$hvor$hun$oplevede$
denne$uretfærdighed:$
”Ja*rigtig*svært,*for*jeg*kan*godt*huske*at*selvom*min*far*var*i*Kenya*fra*
lang*tid*siden*og*rejste*som*ung*og*havde*arbejdet,*han*var*soldat*i*Kenya*i*
næsten*30*år,*men*alligevel,*på*grund*af*at*han*er*en*somalianer,*han*blev*
lagt*i*fængsel,*på*en*nat,*bare*på*grund*af,*de*kommer*ind*og*spørger,*okay,*
hvor*kommer*de*her*mennesker*fra,*der*bor*hos*dig,*vi*har*hørt*at*du*tager*
ind*til*alle,*der*kommer*fra*Somalia*og*Etiopien*og*sådan*noget*ik?”$(Bilag$1:$
8).$
I$Danmark$beskriver$kvinderne,$at$de$tilbydes$noget$anderledes$i$forhold$til$disse$samfundsinstitutioner.$
Det,$de$særligt$henviser$til,$er$de$rettigheder,$som$har$fulgt$med$ved$ankomsten$til$Danmark,$hvor$de$har$
mødt$et$system,$der$kan$give$dem$det,$som$de$taler$negativt$om$i$forhold$til$Somalia/Kenya.$Zarah$beskriver$
bl.a.,$hvordan$disse$rettigheder$i$Danmark$giver$dem$det$modsatte$af$det,$som$hun$forbinder$med$livet$i$
Kenya,$nemlig$trygheden:$
”Ja*man*skal*ikke*tænke*hele*tiden*at,(...)*selvfølgelig*hvis*der*er*noget*med*
betaling,*selvfølgelig*får*man*recept*og*betaler*penge*på*apoteket,*men*lige*
34/75!
!
præcis*det*der*at*lægen*har*set*dig*og*det*er*ikke*noget*alvorligt,*hvis*det*er*
noget*alvorligt*så*går*du*på*hospitalet*og*bliver*indlagt,*så*har*man*det*der*
tryghed”$(Bilag$1:$9).$
!
Retten!til!at!deltage!politisk!i!samfundet$
Forskellen$mellem$rettighederne$i$Somalia/Kenya$og$Danmark$gør$sig$også$gældende$med$rettigheden$til$at$
komme$i$tale$med$en$politiker,$retten$til$at$stemme$ved$valg,$og$at$de$føler$sig$frie$til$at$sige$deres$mening.$
Ifølge$Zarah$ser$man$i$Kenya$og$Somalia$kun$politikere$i$store$biler$og$omringet$af$sikkerhedsfolk,$mens$det$i$
Danmark$er$muligt$at$opsøge$dem$og$komme$i$dialog$med$dem$(Bilag$1:$28).$Det$lader$dog$ikke$til,$at$nogle$
af$de$tre$interviewpersoner$rent$faktisk$har$kontaktet$danske$politikere$med$henblik$på$dialog,$men$de$
anser$stadig$muligheden$for$at$være$et$værdifuldt$aspekt$ved$det$danske$system.$Sagal$udtaler$om$dette$
emne:$”…*Altså*jeg*har*ikke*ret*til*at*komme*ind*til*politiker*i*mit*hjemland*[Somalia],*så*det*så*forbudt*
som.”$(Bilag$1:$27).$
$
At$disse$rettigheder,$som$tilværelsen$i$Danmark$medfører,$er$noget,$kvinderne$har$taget$til$sig,$kommer$
også$til$udtryk,$da$Zarah$siger:$
”Altså*jeg*har*ret*til*at*bo*her*og*jeg*har*ret*til*at*blive*behandlet*og*jeg*har*
ret*til*at*stemme*og*jeg*har*ret*til*at*sige*min*mening,*altså*de*der*rettighe0
der*man*får*her,*de*giver*noget*til*at*sige,*okay,*jeg*er*dansker”*(Bilag$1:$16).$
Både$Sagal$og$Nadifa$tilkendegiver,$at$de$er$enige$i$denne$udtalelse$om,$at$rettigheder$har$stor$betydning,$
og$at$de$er$med$til$at$give$følelsen$af$at$være$dansk$(Bilag$1:$16).$Det$bliver$altså$i$kontrasten$fra$at$opholde$
sig$illegalt$i$Kenya$uden$ID$til$at$være$dansker$med$grundlæggende$rettigheder,$at$vi$mener,$at$informan@
terne$finder$motivationen$til$at$påtage$sig$prædikatet$som$dansker.$
$
Vi$mener$at$kunne$se,$at$’dansker’$for$dem$bliver$en$status,$som$de$forbinder$med$rettigheder,$hvilket$vi$
opfatter$som$en$stor$drivkraft$for$kvinderne$til$at$kalde$og$identificere$sig$som$danskere.$Dette$udleder$vi,$
da$rettigheder$for$informanterne$opfattes$som$noget$positivt,$der$bl.a.$forbindes$med$tryghed,$og$derfor$
bliver$noget,$vi$af$interviewet$mener,$at$de$efterstræber.$
$
Tillid!til!systemet$
Med$de$nye$rettigheder,$som$kvinderne$har$i$Danmark,$følger$–$efter$vores$mening$–$en$tillid$til$systemet,$
som$de$ikke$havde$i$hhv.$Somalia$og$Kenya.$Et$område,$hvor$de$tre$informanter$udtrykker$en$forandring$i$
tillid,$er$bl.a.$inden$for$hospitalsvæsenet.$Både$Sagal$og$Nadifa$fortæller$nemlig,$hvordan$alle$behandles$lige$
på$hospitalet$i$Danmark$til$forskel$fra$i$Somalia$eller$Kenya$(Bilag$1:$9,17).$Zarah$beretter$om$en$episode$i$
sin$barndom,$hvor$hun$fik$et$voldsomt$astmaanfald,$og$det$offentlige$hospital$i$Kenya$krævede$dyr$betaling$
35/75!
!
og$lod$hende$oven$i$købet$$vente,$selvom$hun$knap$nok$kunne$trække$vejret$(Bilag$1:$8@9).$I$Danmark$er$
behandlingen$mere$sikker$og$effektiv,$og$man$har$egen$læge,$hvilket$skaber$en$tryghed$for$Zarah.$Hun$ud@
trykker$følgende:”(…)$lige*præcis*det*der*at*lægen*har*set*dig*og*det*er*ikke*noget*alvorligt,*hvis*det*er*noget*
alvorligt*så*går*du*på*hospitalet*og*bliver*indlagt,*så*har*man*det*der*tryghed”$(Bilag$1:$9).$
$
På$samme$måde$udtrykker$Nadifa$også$en$forskel$i$trygheden$til$ordensmagten.$Under$interviewet$for@
tæller$hun$med$et$smil$på$læben$om$forholdet$til$politiet$i$Kenya:$
”(…)*I*Kenya*jeg*syntes*det*var*rigtig*svært*og*man*skal*være*bare*hjemme*
hele*tiden*og*bare*sidder*og*er*bange,*hvis*du*går*ud*så*kommer*politi*og*
holder*dig*ikke*også,*vi*bliver*chok*til*politi*(griner)*og*det*er*sjov,*hvis*vi*så*
politi,*så*vi*løber*og*lukker*døren*og*de*banker*på*og*siger*kom*ud,*hvis*du*
ikke*giver*penge*så*de*holder*dig.*Så*du*føles*ikke*sådan.”$(Bilag$1:$17)$
Dette$fortælles$som$sagt$i$et$positivt$tonefald,$hvilket$måske$skyldes,$at$det$er$en$virkelighed,$der$ligger$
langt$væk$for$Nadifa$i$dag.$Alvoren$kommer$da$også$til$udtryk,$da$hun$i$et$mere$seriøst$toneleje$fortæller:$
”hvis*du*ikke*har*ID,*så*politiet*[i$Kenya]*de*holder*dig,*selvom*dit*barn*er*syg,*de*holder*dig*og*putter*dig*i*
fængsel*og*du*skal*gå*tilbage*[til]*Somalia,*men*det*er*svært,*ja*det*er*meget*svært.”$(Bilag$1:$8)$
$
Ud$fra$disse$eksempler$kan$man$læse,$at$forholdet$til$disse$dele$af$systemet$i$Somalia/Kenya$var$præget$
af$frygt,$hvor$det$i$Danmark$er$præget$af$tryghed.$Også$forholdet$til$politikere$er$i$højere$grad$tillidsfuldt$i$
Danmark$end$i$Somalia/Kenya.$Zarah$synes,$det$er$vigtigt,$at$de$danske$politikere$er$åbne$og$informative$
med$deres$valgkampagner,$så$man$som$vælger$selv$kan$tage$en$beslutning$om,$hvem$man$vil$stemme$på$
(Bilag$1:$28).$Sagal$siger:$”Jeg*kan*aldrig*komme*sammen*med*en*minister*i*mit*hjemland*og*diskutere*med*
hinanden.*Det*bliver*det*aldrig”$(Bilag$1:$28).$Hertil$tilføjer$Zarah:$
”Ja,*altså*tænk*over*at*du*kan*møde*en*[politiker]$og*tale*bare*frit,*til*(...)*
dem,*(...)$og*i*hjemland*[Kenya]$så*er*det*bare*(...)$vi*møder*dem*aldrig*og*
hvis*de*kommer*så*er*det*på*en*rigtig*stor*bil*som*er*mørk*og*der*er*vagter*
og*alting$(de$griner)”$(Bilag$1:$28).$
Tillidsforholdet$til$politikerne$er$altså$bedre$i$Danmark,$fordi$de$er$åbne$og$imødekommende,$og$man$kan$
tale$frit$til$dem.$Endelig$fortæller$informanterne$også,$at$de$har$modtaget$god$vejledning$og$hjælp$fra$det$
offentlige$på$områder,$hvor$de$i$Somalia/Kenya$måtte$klare$sig$selv.$Nadifa$siger,$at$hun$som$nyankommet$i$
Danmark$fik$hjælp$af$en$socialrådgiver,$der$informerede$hende$om$hendes$rettigheder$(Bilag$1:$21).$Zarah$
fortæller,$hvordan$hun$kæmper$med$børnenes$lektier,$hvortil$Nadifa$tilføjer,$istemt$af$Sagal,$at$hun$synes,$
der$er$god$mulighed$for$at$få$lektiehjælp$udefra$(Bilag$1:$10).$
$
Generelt$udtrykker$informanterne$altså$en$større$tillid$end$i$Kenya/Somalia$til,$at$det$offentlige$i$Dan@
mark$tager$hånd$om$én.$Hvis$man$er$syg,$får$man$behandling;$i$daginstitutionen$passes$børnene,$man$be@
36/75!
!
høver$ikke$frygte$politiet;$politikerne$er$ikke$distancerede;$og$der$er$generelt$hjælp$til$rådighed,$hvis$man$
har$brug$for$det.$Som$dansker$tilbydes$kvinderne$altså$noget$ekstra$hjælp$fra$systemet,$som$de$ikke$gjorde$i$
Somalia/Kenya$–$en$hjælp,$som$følger$med$rettighederne$ved$at$være$dansker.$Identiteten$som$dansker$
mener$vi$altså,$at$de$forbinder$med$nogle$rettigheder,$som$samfundet$og$fællesskabet$i$Danmark$giver$
dem.$
$
Transformation!af!tilliden!til!systemet$
Deres$ændrede$tillid$til$systemet$og$tro$på,$at$systemet$griber$dem,$når$de$har$brug$for$det,$kan$ses$som$en$
transformativ$læringsproces,$som$de$tre$kvinder$har$gennemgået,$efter$de$er$kommet$til$Danmark.$Trans@
formationen$kan$ses$i$de$ændrede$forventninger$til$systemet$i$hhv.$Somalia/Kenya$og$Danmark,$og$de$kan$
forstås$som$ændringer$i$det,$Illeris$kalder$personlighedslaget.$I$Somalia/Kenya$handlede$kvinderne$ud$fra$
en$overbevisning$om,$at$systemet$og$institutionernes$indblanding$var$lig$med$utryghed,$hvor$de$nu$i$Dan@
mark$forventer$og$handler$ud$fra$en$forventning$om,$at$systemet$er$der$for$dem,$når$de$har$brug$for$det.$
Deres$opfattelse$omkring$samfundets$rolle$i$deres$liv$har$derfor$ændret$sig.$Ændringen$mener$vi$dog$også$
har$skabt$transformation$helt$ind$i$kerneidentiteten,$da$ønsket$om$at$være$dansker$med$rettigheder$har$
medvirket$til,$at$de$nu$omtaler$og$opfatter$sig$selv$som$danskere.$Dette$understreges$i$Zarahs$citat$om,$at$
rettigheder$får$hende$til$at$føle$sig$som$dansker.$
$
To!forskellige!fællesskabsforståelser$
Kvindernes$opfattelse$af$forskelligheder$fra$samfundet$i$hhv.$Somalia/Kenya$og$Danmark$markerer$sig$også,$
hvad$angår$fællesskabsopfattelse.$Fællesskab$kan$være$et$abstrakt$begreb,$men$når$vi$alligevel$bruger$det$
her,$er$det$for$at$identificere:$Hvad$kvinderne$føler$sig$som$en$del$af;$hvem$de$mener,$der$hjælper$dem,$når$
der$er$brug$for$det;$og$hvor$de$mener,$at$de$skal$deltage$for$at$gøre$noget$godt$for$fællesskabet.$Det$er$her,$
at$forskellen$mellem$det$Somaliske/Kenyanske$fællesskab$og$det$danske$fællesskab$viser$sig.$Den$forståelse$
af$det$somaliske$fællesskab,$som$vi$mener$at$kunne$identificere$i$interviewet,$er$en$forståelse$af$fællesskab,$
som$foregår$i$det$nære$miljø.$Det$drejer$sig$om$naboer,$ens$nærmeste$familie$men$også$den$bredere$fami@
lie$i$form$af$bedsteforældre,$onkler,$tanter$og$kusiner$deltager$i$dette$fællesskab.$Det$er$i$dette$fællesskab,$
at$informanterne$beskriver,$at$man$hjælper$hinanden$med$f.eks.$børnepasning$og$opdragelse,$og$det$er$
her,$at$man$deltager$aktivt$og$knytter$stærke$relationer$til$hinanden$(Bilag$1:$3,$11).$Det$somaliske$fælles@
skab,$som$kvinderne$beskriver,$vil$vi$betegne$som$et$nært*fællesskab,*og$således$vil$det$blive$omtalt$frem@
over.$
$
Det$danske$fællesskab$indeholder$mange$flere$mennesker$og$har$en$meget$abstrakt$karakter$end$det$
somaliske.$Det$er$et$fællesskab,$der$bygger$på$systemer$og$institutioner,$og$dermed$mærker$kvinderne$
37/75!
!
ikke,$at$fællesskabet$i$Danmark$har$den$omtalte$nærhedsdimension,$som$de$oplevede$i$Somalia/Kenya.$
Som$et$eksempel$på,$hvordan$kvinderne$forstår$det$danske$fællesskab,$kan$nævnes$der,$hvor$Zarah$svarer$
på,$hvornår$hun$mener,$at$hun$deltager$i$det$danske$fællesskab,$hvor$hun$svarer:$”Når*vi*har*foreninger,*vi*
havde*ikke*foreninger*i*Somalia,*men*her*har*vi*forening*…”$(Bilag$1:$13).$Her$bliver$der$henvist$til$et$struk@
turelt$betonet$fællesskab,$som$passer$ind$i$systemet,$hvor$foreninger$er$en$integreret$del$af$samfundet.$
Sammenlignet$med$fællesskabet$i$Somalia/Kenya,$er$det$ikke$på$samme$måde$forbundet$med$elementer,$
der$peger$på,$at$de$skal$passe$ind$i$et$bestemt$samfundssystem,$som$en$forening$i$Danmark$jo$har$til$formål$
at$gøre.$En$forening$er$ikke$bare$en$betegnelse$for$at$mødes;$en$forening$er$et$juridisk$systembegreb,$og$på$
den$måde$får$denne$fællesskabsform$en$anden$administrativ$karakter.$Så$når$kvinderne$beskriver$deres$
deltagelse$og$tilhørsforhold$til$fællesskabet$i$Danmark,$er$det$også$med$henvisning$til$det,$vi$vil$betegne$
som$det$abstrakte*fællesskab,*der$indeholder$rettigheder,$pligter$og$institutioner.$Det$store$danske$abstrak@
te$fællesskab$bliver$på$den$måde$også$det,$som$gennem$dets$strukturelle$form,$kan$tilbyde$kvinderne$de$
rettigheder,$som$de$omtaler$positivt.$På$den$måde$mener$vi,$at$man$kan$se$deres$medlemskab$af$det$dan@
ske$fællesskab,$som$det,$der$giver$dem$adgang$til$disse$rettigheder.$Dette$vil$vi$uddybe$senere$i$analysen.$
$
Dansker!som!kerneidentitet$
Vi$mener$som$tidligere$nævnt,$at$kvinderne$har$gennemgået$en$transformativ$læringsproces$af$progressiv$
karakter,$hvor$de$har$oplevet$en$transformation$helt$ind$til$kerneidentitetslaget,$da$de$har$bevæget$sig$mod$
at$identificere$sig$som$danskere.$Ifølge$Illeris$skal$der$nødvendigvis$en$drivkraft$eller$motivation$til,$før$at$
sådanne$lærings@$og$transformationsprocesser$af$identiteten$sker.$Den$motivationen,$som$vi$mener$at$kun@
ne$identificere,$ligger$i$deres$glæde$ved$et$liv$med$rettigheder$og$med$tryghed$fra$institutionerne.$I$og$med,$
at$det$er$fællesskabet$i$Danmark$og$ikke$fællesskabet$i$Somalia/Kenya$der$tilbyder$disse$rettigheder,$mener$
vi$også$at$kunne$udlede,$at$de$anser$et$medlemskab$af$det$danske$fællesskab$som$værende$mere$fordelag@
tigt$end$det$somaliske$på$dette$punkt.$Man$kan$derudfra$argumentere$for,$at$deres$motivation$for$at$kalde$
sig$selv$danskere$er$drevet$af$en$ydre$drivkraft$fra$samfundet,$som$pålægger$dem$disse$rettigheder,$så$snart$
de$er$en$juridisk$del$af$fællesskabet.$Samtidig$lader$det$også$til,$at$der$er$en$stærk$indre$motivation$fra$
kvinderne$til$at$få$disse$rettigheder$og$at$omtale$sig$som$dansker.$Gennem$et$stærkt$pres$fra$det$danske$
samfund,$samt$en$meget$stærk$indre$motivation$hos$kvinderne,$kan$der$derfor$argumenteres$for,$at$der$er$
sket$en$transformativ$læring,$hvor$både$samspilsprocessen$og$tilegnelsesprocessen$begge$er$yderst$aktive.$
Her$aktiveres$samspilsprocessen$af$den$sociale$kontekst,$som$kvinderne$befinder$sig$i$i$Danmark,$hvor$alle$
omkring$dem$har$de$samme$rettigheder.$Tilegnelsesprocessen$ses$bl.a.$ved$deres$store$indre$motivation$for$
at$blive$medlem$af$det$danske$fællesskab,$som$de$oplever$privilegier$ved$og$giver$værdi.$Samtidig$er$der$
38/75!
!
også$nogle$samfundsstrukturer,$som$er$medvirkende$til$at$drive$transformationen,$da$disse$rettigheder$
automatisk$tildeles$en$person,$der$lovligt$opholder$sig$i$Danmark.$
$
At$der$både$er$tale$om$en$aktiv$samspils@$og$tilegnelsesproces,$og$at$der$er$et$ydre$pres$fra$samfunds@
strukturerne,$mener$vi$med$udgangspunkt$i$Illeris,$kan$være$med$til$at$forklare,$hvorfor$der$kan$ske$en$
transformation$helt$inde$på$kerneidentitetslaget.$En$transformation$hvor$de$føler$sig$danske.$Transformati@
oner$på$dette$lag$sker$ifølge$Illeris$sjældent$og$kræver,$at$de$to$processer$er$yderst$aktive,$hvilket$vi$mener$
er$tilfældet$her.$
!
4.4.#Ligestilling#med#etniske#danskere#som#motivation#for#at#lære#og#an[
vende#danske#fællesskabsritualer##
Et$andet$centralt$emne,$som$kvinderne$taler$om$i$interviewet,$er$deres$behov$for$at$føle$sig$som$dansker$på$
lige$fod$med$etniske$danskere.$Dette$mener$vi$kan$være$forklaringen$på,$at$vi$også$ser,$at$de$på$mange$om@
råder$gør$en$stor$indsats$for$at$deltage$i$samfundet.$Dette$gør$de$f.eks.$ved$at$lave$foreninger$og$ved$at$
deltage$i$frivilligt$arbejde,$strukturere$deres$liv$og$hverdag,$sende$deres$børn$i$institution$og$gå$på$arbejde.$
En$af$vores$analysepointer$er$derfor,$at$informanternes$ønske$om$at$blive$behandlet$ligeværdigt$i$det$dan@
ske$fællesskab$på$linje$med$etniske$danskere,$fungerer$som$motivation$for$at$deltage$i$det$danske$samfund.$
Dette$vil$i$det$følgende$afsnit$blive$uddybet.$
$
At!blive!behandlet!som!ligeværdig!dansker$
Et$sted,$hvor$ønsket$om$ligestilling$kommer$til$udtryk,$er$ved$Sagals$svar$på$spørgsmålet$om,$hvad$der$er$
vigtigt$for,$at$hun$føler$sig$som$en$del$af$Danmark:$”det*er*vigtigt*for*mig*[...]*at*de*[etniske$danskere]*be0
handler*os*ligesom*danskere,*og*sådan.*Det*er*ikke*os*og*dem.*Det*er*ikke*indvandrere*og*sådan”*(Bilag$1:$
29).$I$relation$til$dette$giver$Zarah$udtryk$for$en$utilfredshed$ved,$at$hendes$børn$i$skolen$bliver$betegnet$
som$tosprogede:$”De*er*børn*i*Danmark.*(...)$jeg*vil*bare*have,*de*skal*være,*altså,*at*blive*behandlet*som*
almindelige*[danske]..*børn.”*(Bilag$1:$34).$Kvinderne$ønsker$altså$ikke,$at$hverken$dem$selv$eller$deres$børn$
bliver$set$som$en$separat$del$af$det$danske$fællesskab;$de$vil$opfattes$som$en$del$af$det$(Bilag$1:$33@34).$Vi$
mener,$at$de$netop$forsøger$at$opfylde$dette$ved$at$deltage$i$forskellige$samfundsaktiviteter.$Zarah$siger:$
”Vi*er*integreret,*fordi*vi*er*med*til*det*hele”,$hvorefter$der$gives$eksempler$på$aktiviteter,$hvor$alle$tre$
kvinder$deltager,$og$som$giver$dem$følelsen$af$at$være$integreret$i$det$danske$samfund$(Bilag$1:$32).$Her@
iblandt$nævner$de$aktiviteter$som$at$overlade$deres$børn$til$institutioner$og$at$tage$dem$i$fritidsklub,$ud@
førslen$af$frivilligt$arbejde,$og$at$de$går$på$almindeligt$arbejde$(Bilag$1:$32@33).$Særligt$på$arbejdspladsen$
beskriver$Nadifa$i$et$positivt$toneleje,$hvordan$hun$i$Danmark$behandles$på$lige$fod$med$etniske$danskere:$
39/75!
!
”*(…)$ja,*ret*til*arbejde*så*har*du*kollegaer*der*er*dansk,*man*er*ligesom*dem*
man*er*ikke*noget*andet,*vi*arbejder*sammen*og*vi*har*de*samme*ting,*al0
ting*det*samme,*der*er*ikke*noget*af,*de*er*danskere*og*jeg*er*somalier,*der*
er*ikke*noget*der,*ikke*nogen*forskel”*(Bilag$1:$17)$
Til$dette$hævder$Zarah$videre,$at$ligestilling$illustreres$i$det$politiske$system,$hvor$alle$frit$kan$og$har$retten$
til$at$konfrontere$de$danske$politikere$(Bilag$1:$28).$Ligeledes$udtaler$Sagal,$at$hun$oplever$ligestilling$på$
danske$hospitaler$og$i$skolen:$”(...)*på*hospitalet*også,*sådan*vi*er*den*samme*patient*som*en*dansker*og*så*
skolen”*(Bilag$1:$17).$
$
Den$generelle$positive$indstilling$til$ligeværdig$behandling$i$Danmark$er$med$til$at$gøre,$at$kvinderne$
deltager$i$det$danske$fællesskab.$
$
Ligestilling!i!hjemmet$
Den$samfundsmæssige$norm$om$ligestilling$kan$siges$at$have$betydning$for$den$ligestilling,$kvinderne$ople@
ver$i$hjemmet.$Sagal$udtaler$følgende:$
”Så*her*[i$Danmark]*min*mand*arbejder,*og*jeg*arbejder*og*passer*børn.*Min*
mand*kan*godt*passe*børn,*hvis*nu*det*var*i*Somalia,*han*ville*ikke*passe*
børnene”*(Bilag$1:$18).$
Ligestillingen$mellem$mand$og$kvinde$i$Danmark$i$forhold$til$i$Kenya$og$Somalia$opfatter$alle$tre$interview@
personer$som$noget$værdifuldt,$som$de$anser$for$en$del$af$det$at$være$dansk,$og$som$de$har$taget$til$sig.$
Dette$kommer$bl.a.$til$udtryk$i$det$følgende$interviewuddrag:$
Z:$Ja,*selvfølgelig*har*vi*[somaliske$kvinder]*stadig*det*der*med*at*vi,*altså*
fordi*vi*er*opdraget*på*den*måde*at*vi*laver*noget*altså*[…]$For*mig*jeg*gi0
der*ikke*at*spørge,*gider*du*at*lave*det*her*eller*kan*du*vaske*op*eller*kan*du*
tage*tøj*ud*eller*kan*du*tage*skraldespanden*ud*eller,*jeg*gider*ikke*at*sige*
sådan*noget*hele*tiden…$
I1:$Det*er*noget,*du*forventer,*at*han*gør*af*sig*selv…$
Z:$Ja,*hvis*man*ikke*gør*det,*så*har*jeg*det*der*gør*det*hele.$
I3:$Tænker*I,*at*det*er*en*meget*dansk*måde*at*gøre*det*på?$
(…)$
S:$Ja*som*en*dansk*mand*og*kone,*de*spørger*ikke*hele*tiden,*de*ved*godt*
hvad*de*laver*og*de*hjælper*jo*hinanden*…*Og*siger*ikke*hele*tiden,*nu*du*
skal*vaske*op*og*nu*skal*du*vaske*tøj*og*nu*skal*du*gøre*rent..$
(der$bliver$grint$og$mumlet$over$det$samme$emne)$
40/75!
!
I2:$Og*det*er*en*af*de*ting,*I*ligesom*føler,*at*I*har*taget*med*fra*det*danske?$
Z:$Ja,*[min$mand]$skal*være*parat*til*at*vaske*tøj,*skal*du*passe*børnene,*
f.eks.*jeg*har*lagt*mine*børn*sammen*med*min*mand,*altså*jeg*skal*blive*in0
terviewet*i*dag,*kan*du*passer*børnene?*(Bilag$1:19).$
Kvindernes$deltagelse$i$samfundet,$og$den$ligestilling,$de$møder$på$arbejdspladsen,$er$med$til$at$integrere$
dem$kulturelt$i$form$at$ligestilling$i$hjemmet.$Med$kulturel$integration$menes$indoptagelse$af$de$normer,$
som$kvinderne$møder$i$det$danske$samfund.$Når$kvinder$oplever$ligestilling$kønnene$imellem$fra$samfun@
det$omkring$dem,$kan$det$medføre,$at$de$ønsker$at$implementere$denne$ligestilling$i$hjemmet.$Dette$pas@
ser$med$Illeris’$pointe$om,$at$samfundet$udgør$den$overordnede$sammenhæng$for$individets$læring.$Infor@
manterne$udtaler$i$ovenstående$citat,$at$man$som$ægtepar$i$Danmark$deles$om$ansvaret,$og$det$bliver$for$
kvinderne$noget,$de$ønsker$at$integrere$i$deres$egne$hjem$–$både$for$at$passe$ind$i$det$danske$samfund,$
men$også$til$fordel$for$dem$selv.$Dette$er$således$en$ændring$i$kvindernes$identitet,$der$går$fra$at$være$en$
ændring$i$præferencelaget$til$en$ændring$helt$ind$i$personlighedslaget,$eftersom$de$tager$værdien$om$lige@
stilling$til$sig.$Dette$vil$blive$uddybet$lidt$senere.$
$
Del!af!det!abstrakte!fællesskab$
Hverdagens$struktur$er$en$af$de$ting,$som$informanterne$især$lægger$vægt$på,$var$en$omvæltning$for$dem,$
da$de$kom$til$Danmark.$Danskernes$meget$strukturerede$og$planlagte$hverdag$var$svær$for$kvinderne$at$
vende$sig$til,$fordi$de$kommer$fra$en$hverdag$i$Somalia,$hvor$alting$foregår$mere$spontant$og$uden$for$et$
bestemt$tidsskema:$
N:*Ja*vi*er*anderledes*[her$i$Danmark],*ja!*Det*ikke*bare*man*kommer*og*
banker*på,*det*er*ikke*lige*som*før*nej..*Man*ringer*og*laver*aftaler,*hvilken*
tid*du*kommer*eller*det*passer*ikke.$
(…)$
I2:$Og*det*er*også*selvom,*det*er*ting,*I*skal*sammen*med*andre*somaliere?$
N:*Nej,*vi*synes*vi*kommer*bare,*naboerne*som*vi*går*bare*ind,*og*hvis*den*
er*langt*væk,*vi*ringer*og*siger,*er*du*hjemme*i*dag,*vi*kommer*(Bilag$1:$5).$
Ud$fra$Jenkins’$terminologi$kan$man$argumentere$for,$at$de$ovenfornævnte$samfundsaktiviteter$–$såsom$
bl.a.$frivilligt$arbejde$og$institutionsdeltagelse$–$der$indgår$i$den$danske$hverdagsstruktur,$er$symboler$og$
ritualer,$der$hører$sig$til$det$abstrakte$danske$fællesskab.$Disse$symboler$og$ritualer$er$nødvendige$at$ken@
de$samt$anvende,$hvis$man$vil$være$del$af$det$danske$fællesskab.$Derfor$er$hverdagsstrukturen$vigtig$for,$at$
man$kan$deltage$i$fællesskabet,$og$der$kan$argumenteres$for,$at$kvinderne$er$nødsaget$til$at$adoptere$disse$
ritualer$for$at$blive$integreret.$Dog$fortæller$Nadifa,$at$de$ligeledes$deltager$i$nære$fællesskaber,$hvor$deres$
41/75!
!
ritualer$er$skabt$ud$fra$kenyanske$og$somaliske$fællesskabsritualer.$I$disse$nære$fællesskaber$er$der$således$
mindre$fokus$på$struktur$og$planlægning$end$i$det$større$danske$fællesskab.$Ud$fra$Jenkins$kan$man$omtale$
interne$fællesskaber$som$disse$som$grupper,$fordi$medlemmerne$skaber$relationer$til$hinanden,$som$der$
ikke$skabes$i$det$store$abstrakte$fællesskab$i$Danmark,$hvor$man$tilhører$kategorien$’dansker’.$
$
Vi$mener$at$kunne$se,$at$der$opstår$en$’konflikt’$mellem$de$forskellige$fællesskabsritualer,*der$ses$i$hhv.$
det$store$abstrakte$danske$fællesskab$og$det,$der$hører$sig$til$den$lille$gruppes.$Informanterne$har$ikke$
mulighed$for$at$mødes$i$større$lokaler,$hvis$ikke$man$er$i$en$forening.$Planlægning$og$dannelsen$af$en$for@
ening$er$derfor$nødvendigt,$hvis$de$skal$kunne$mødes$i$denne$interne$gruppe.$Her$er$det$derfor$ikke$muligt$
at$se$bort$fra$det$danske$strukturritual$(Bilag$1:$13@14).$Her$må$de$indarbejde$de$strukturerede$ritualer,$som$
er$i$det$danske$fællesskab,$ind$i$deres$egen$”somaliske”$gruppe,$hvis$de$ønsker$at$mødes$i$disse$lokaler.$
$
Adoption!af!danske!fællesskabsritualer!og!bidrag!til!det!danske!fællesskab$
Endvidere$er$det$ikke$nok$alene$at$deltage;$man$er$også$nødt$til$at$bidrage$for$at$være$en$del$af$det$abstrak@
te$danske$fællesskab.$Da$kvinderne$bliver$spurgt$ind$til,$hvad$de$gør$for$at$bidrage$til$fællesskabet$nævner$
Zarah$bl.a.$frivilligt$arbejde:$
”Hm,*ja*vi*er*frivillige,*ja*og*hjælper*folk*med*øh*og,*(...)$få*det*der*hjælp*til*
det*skulle*og*jeg*kommer*måske*og*hjælper*til*i*huset*og*komme*ud*fra*en0
somheden*og*få*nogle*timer*hvor*sådan,*der*kommer*psykolog*nogen*gange*
og*så*får*de,*(...)$med(...),*hvad*hedder*det,*noget*med*altså*at*lære*noget*
om*sundhed*måske.”*(Bilag$1:$24).$
Det$frivillige$arbejde$viser$sig$som$endnu$et$ritual$og$kan$være$et$argument$for,$at$kvinderne$repræsenterer$
det$abstrakte$danske$fællesskab,$der$gør$dem$mere$integreret.$At$anvende$dette$ritual$giver$informanterne$
en$følelse$af,$at$de$bidrager$til$fællesskabet$og$derfor$er$på$lige$fod$med$etniske$danskere$og$derfor$kan$
kalde$sig$danske.$
$
Kvinderne$beskriver$videre,$hvordan$de$har$ændret$deres$hverdagsstruktur$i$Danmark.$Zarah$beskriver$en$
normal$hverdag$således:$“Jeg*har*travlt*altså,*børnene*går*i*skole*og*så*min*søn*går*i*børnehave*eller*vug0
gestue*og*de*skal*afleveres*og*man*skal*møde*op*og*måske*på*arbejde*eller*på*skole*eller*hvad*man*nu*lige*
har”$(Bilag$1:$9).$
Den$noget$anderledes$hverdag$i$Somalia$beskriver$Sagal$således:$
”(...)*i*Somalia*man*går*i*skole,*man*kommer*hjem*og*så*er*der*ikke*nogen*
lektier,*der*er*ikke*nogen*hjælp.*Så*vi*kommer*hjem*spiser*og*slapper*af,*
men*når*her*i*Danmark*de*kommer*hjem,*så*er*det*lektier,*altså*de*har*jo*en*
42/75!
!
aktiviteter.*Fodboldklub,*svømning*plus*lektiehjælp,*så*det*er*meget*eks0
tra…”*(Bilag$1:$10)$
Nadifa$fortæller,$hvordan$hun$ikke$engang$gik$i$skole$i$Afrika:$
”Så,*jeg*var*i*Kenya*og*i*Somalia,*men*da*krig*startede*ik’ås,*vi*har*flyttet*i*
Somalia*og*vi*kommer*til*Kenya*og*min*mormor,*vi*sammen*med*mormor*og*
vi*boede*i*Kenya*og…*kun*hjemme,*vi*går*ikke*i*skole*og*ting,*vi*er*bare*
hjemme,*ja…”$(Bilag$1:$4)$
Det$er$tydeligt,$at$det$er$en$anderledes$hverdagsstruktur,$kvinderne$har$måttet$indordne$sig$efter$ankomst$
til$Danmark.$I$Danmark$er$der$flere$aktiviteter$og$gøremål,$de$skal$forholde$sig$til$–$selv$efter$arbejde,$og$
når$børnene$er$hentet$fra$institutionen.$$
$
Der$er$flere$ritualer$i$det$danske$fællesskab,$som$de$tre$kvinder$er$nødsaget$til$at$indarbejde$i$deres$$hver@
dagsstruktur,$hvoraf$planlægning,$foreninger,$arbejde,$og$institutioner$er$nødvendige$at$adoptere$for$at$
kunne$integrere$sig.$
$
I$henhold$til$de$tre$identitetslag$beskrevet$af$Illeris$vil$vi$argumentere$for,$at$de$ovenfor$beskrevne$dan@
ske$ritualer,$som$kvinderne$har$taget$til$sig,$især$er$udtryk$for$ændringer$i$præferencelaget.$De$repræsente@
rer$praksisser$–$eller$med$Jenkins’$terminologi$fællesskabsritualer$–$som$gør$det$muligt$at$indgå$i$det$dan@
ske$fællesskab.$
$
Der$kan$dog$argumenteres$for,$at$den$positive$indstilling,$de$tre$kvinder$har$til$ligestilling,$repræsenterer$
en$transformativ$læringsproces,$som$går$dybere$end$de$andre$og$helt$ind$i$personlighedslaget.$Det$kan$ses,$
når$Zarah$beskriver,$hvordan$de$som$kvinder$er$opdraget$til$at$”lave*noget”,$men$at$hun$ikke$gider$hele$
tiden$at$skulle$fortælle$sin$mand,$hvad$han$skal$gøre$–$det$skal$ske$automatisk$(Bilag$1:$19).$Denne$udtalelse$
og$de$andre,$der$kom$i$forlængelse$af$denne,$tyder$på,$at$de$tre$kvinder$har$taget$værdien$om$ligestilling$til$
sig$og$gjort$den$til$deres$egen.$Derfor$er$det$ikke$kun$en$praksis$de$har$taget$på$sig$(præferencelaget),$men$
nu$også$en$værdi$de$har$adopteret$(personlighedslaget).$
$
Det$er$for$det$første$en$ydre$motivation,$der$ligger$til$grund$for,$at$kvinderne$tager$danske$fællesskabsri@
tualer$til$sig,$fordi$det$er$et$krav$og$en$nødvendighed$fra$samfundets$side,$men$derudover$er$kvinderne$
også$drevet$af$en$indre$drivkraft.$Idet$de$tager$de$danske$fællesskabsritualer$til$sig,$kommer$de$nemlig$til$at$
passe$bedre$ind$i$det$danske$samfund,$hvilket$giver$dem$en$følelse$af$at$høre$hjemme.$Et$godt$eksempel$på,$
hvornår$både$den$indre$og$ydre$motivation$spiller$ind,$er$i$henhold$til$den$danske$måde$at$strukturere$
hverdagen.$
43/75!
!
$
Kvinderne$betegner$i$høj$grad$struktur$og$planlægning$som$danske$måder$at$gøre$fællesskabet$på.$Zarah$
beskriver,$hvordan$hun$har$ændret$sig$fra$at$gøre$sin$hverdag$på$den$somaliske$måde,$til$at$deltage$i$sam@
fundet$på$danske$præmisser.$Dette$ses$bl.a.$i$dette$citat:$
”…*f.eks.*fællesmøder*og*vi*kommer*og*møder*nogle*steder*præcis*til*tiden*
(…)*og*så*skal*man*ringe*og*aftale*(…)$og*ja*altså*vi*mødes*ikke*hele*tiden*og*
så*pludselig*så*her*vi*skal*mødes,*det*er*også*noget*dansk,*for*altså*derovre*
i*Afrika,*vi*laver*ikke*aftale*om*at*vi*skal*mødes,*folk*er*der*hele*tiden*for*
hinanden,*men*så*her,*hvis*vi*skulle*mødes*så*skulle*vi*lave*en*forening”$(Bi@
lag$1:$13).$
Den$måde,$de$anvender$ritualer$efter$hvilket$fællesskab$de$indgår$i,$mener$vi$kan$sige$noget$om$den$sam@
spilsproces,$som$de$gennemgår,$hvor$det$omkringliggende$samfund$og$fællesskab$gøres$på$en$dansk$måde,$
som$så$adopteres.$Forstået$på$denne$måde$repræsenterer$den$danske$hverdagsstruktur$en$udefrakom@
mende$impuls,$som$de$tre$kvinder$møder$i$samspillet$med$det$danske$samfund$og$individer,$og$som$de$
bearbejder$og$tilegner$sig.$
$
Dog$synes$vi$ikke$at$kunne$se$i$interviewet,$at$kvinderne$tillægger$det$nære$fællesskab$en$anden$værdi$i$
Danmark,$end$de$gjorde$i$Somalia/Kenya.$Dermed$mener$vi$heller$ikke,$at$der$i$denne$forbindelse$er$tale$
om$en$transformation,$der$går$helt$ind$i$personlighedslaget,$da$det$lader$til,$at$værdien,$de$ser$i$det$nære$
fællesskab,$forbliver$den$samme,$som$de$havde$i$Somalia/Kenya.$Derimod$henviser$det$til,$at$de$accepterer$
og$adopterer$de$danske$fællesskabsritualer,$og$at$det$er$de$omkringliggende$strukturelle$krav,$de$møder$fra$
det$danske$fællesskab,$som$gør,$at$de$må$ændre$ritualer$for$at$bibeholde$det$fællesskab,$som$de$gerne$vil$
holde$fast$i$(Bilag$1:$14).$Dermed$ser$vi,$at$det$er$en$transformativ$læring,$der$kun$har$medført$ændringer$i$
præferencelaget.$
$
Yderligere$mener$vi$også$at$kunne$se$tegn$på,$at$transformationen$er$drevet$af$en$ydre$drivkraft,$såsom$
strukturelle$forhold$og$det$danske$samfunds$krav$om$planlægning$og$struktur,$som$bl.a.$institutioner$og$
behovet$for$foreninger$er$et$symbol$på.$
$
Den$ydre$drivkraft,$der$har$medført$en$ændring$i$deres$måde$at$deltage$på$i$forhold$til$at$acceptere$
planlægning$og$strukturer,$mener$vi$$dog$har$medvirket$til,$at$der$er$opstået$en$indre$drivkraft$hos$kvinder@
ne.$Dette$ses$bl.a.$i$den$måde,$Nadifa$beskriver$sit$forhold$til$at$planlægge:$
”N:*(…)*nu*er*det*[planlægning]$naturligt,*og*så*nogle*gange*det*er*også*rig0
tig*godt,*f.eks.*hvis*du*er*træt*eller*du*skal*bare*slappe*af,*det*er*godt*at*
man*skal*ringe,*på*den*anden*måde,*hvis*du*er*træt*og*du*ikke*kan*stå*op*
og…*på*den*måde*er*det*rigtig*godt*(…)”$
(…)$
44/75!
!
I2:$Tror*I,*at*hvis*I*pludselig*skulle*tilbage*til*Somalia*at*I*så,*ville*I*så*have*
svært*ved*at*have*fællesskab*på*den*måde?*Ville*I*så*ligesom*stoppe*med*at*
skulle*planlægge*eller?$
N:$Nej*[…]*det*er*rigtig*godt*at*planlægge,*det*er*ikke*bare,*nej*det*er*rigtig*
godt*at*planlægge,*så*hvis*vi*også*rejser*til*Somalia,*vi*holder*det.$
I3:$Så*går*I*ikke*tilbage*til*den*måde…?$
N:$Nej,*nej*vi*skal*holde*fast*i*[det]*der.”*(Bilag$1:$14@15)$
Nadifa$giver$altså$udtryk$for,$at$der$er$opstået$nogle$indre$drivkræfter$hos$hende$for$at$strukturere$hverda@
gen$på$en$’dansk’$måde.$Derfor$kan$man$argumentere$for,$at$de$ydre$strukturelle$drivkræfter,$der$har$lært$
kvinderne$at$deltage$på$de$’danske’$præmisser,$også$har$skabt$en$indre$drivkraft$hos$dem,$fordi$de$har$op@
levet,$at$det$kan$give$noget$til$dem$som$personer.$Motivationen$hos$kvinderne$betyder$derfor$ikke$længere$
kun,$at$planlægning$og$struktur$er$ritualer,$som$giver$dem$anledning$til$at$holde$fast$i$en$gammel$fælles@
skabsform.$Det$har$udviklet$sig$til$også$at$blive$et$redskab$til$at$skabe$orden$i$hverdagen.$
$
At$det$som$udgangspunkt$er$en$ydre$drivkraft,$der$er$baggrund$for,$at$kvinderne$lærer$at$deltage$i$sam@
fundet$på$danske$præmisser,$mener$vi$også$kan$underbygges$gennem$noget,$Sagal$siger.$Hun$beskriver,$
hvordan$det$særligt$er$svært$for$ældre$at$lære$at$forstå$det$danske$samfund$og$at$deltage$på$danske$vilkår$
(Bilag$1:$26).$Her$argumenterer$hun$for,$at$det$er$lettere$at$forstå$det$danske$samfund,$hvis$man$er$opvok@
set$i$landet$og$altid$har$været$en$del$af$samfundet.$Dette$peger$på,$at$det$er$i$kontakten$med$samfundet$og$
systemet,$at$drivkraften$til$den$transformative$læring$ligger,$hvilket$stemmer$overens$med$Illeris,$der$hæv@
der,$at$samfundet$udgør$den$overordnede$sammenhæng$for$læring.$Samspillet$med$omgivelserne$er$med$
til$at$påvirke,$hvilken$transformationsproces,$der$sker,$og$er$derigennem$med$til$at$påvirke$individets$læ@
ring.$
$
Placering!uden!for!fællesskabet$
Selvom$de$tre$informanter$mener,$at$de$udfører$mange$af$de$danske$fællesskabsritualer,$der$skal$til$for$at$
blive$set$som$en$del$af$det$danske$fællesskab,$nævner$de$dog$i$interviewet$også$nogle$situationer,$hvor$de$
mener,$at$det$omkringliggende$samfund$ikke$anerkender$deres$indsats$og$status.$Bl.a.$beskriver$de,$hvor@
dan$de$bliver$sat$i$en$kategori,$som$de$ikke$selv$synes,$de$tilhører.$
$
Efter$deres$opfattelse$sætter$de$danske$medier$somaliske$kvinder$i$en$boks,$som$de$ikke$kan$identificere$
sig$med.$Zarah$beskriver$i$interviewet,$hvordan$de$i$nyhederne$beretter$om$somaliske$kvinder$som$væren@
de$lukkede,$men$at$de$aldrig$bliver$omtalt$for$alle$de$gode$ting,$de$gør.$Dette$ses$bl.a.$i$disse$to$afsnit$fra$
transskriptionen:$
45/75!
!
”S:*Jeg*hader*når*man*tænder*fjernsynet*og*man*så,*ikke*også*de*somaliske*
damer*er*sådan*der,*sådan*der,*jeg*bliver*rigtig*rigtig*sur.(…)$
N:*Også*vi*snakker*om*nyheden,*vi*siger*”det*er*ikke*somaliske*(…),*de*er*ik0
ke*åben*og(…)$
(Bilag$1:29:30)$
Ud$fra$Jenkins$teori$kan$dettes$forstås$som,$at$kvindernes$selvbillede$ikke$stemmer$overens$med$det$offent@
lige$billede,$som$medierne$portrætterer.$Kvinderne$bliver$af$omverdenen$påtvunget$egenskaber,$som$de$
ikke$selv$er$enige$i,$hvilket$kan$påvirke$deres$selvforståelse.$Deres$identitet$kan$altså$blive$påvirket$af$den$
stempling$og$kategorisering,$som$medierne$giver.$$
$
Det$er$ikke$kun$medierne,$som$informanterne$nævner$som$kilde$til$de$kategoriseringer,$som$de$ikke$kan$
genkende$ved$sig$selv.$Også$i$børnenes$skoler$og$institutioner$er$de$stødt$på$dette.$Zarah$beskriver$følgen@
de$i$relation$til$hendes$børn:$$
”…*og*de*kalder*det*for*tosprogede*børn*(…)*Prøv*at*hør,*de*bor*i*Danmark,*
og*de*taler*dansk…*(..)*og*så,*sidder*de*derhjemme*og*jeg*skal*lære*det*nye*
sprog,*men*de*taler*jo*flydende*dansk*…”$(Bilag$1:$32).$
Efter$Zarahs$mening$er$det$slet$ikke$relevant$at$gøre$opmærksom$på,$at$hendes$børn$taler$to$sprog,$når$de$
taler$lige$så$godt$dansk$som$etniske$danske$børn.$Desuden$mener$hun,$at$betegnelsen$’tosproget’$har$en$
negativ$konnotation,$hvor$hun$opfatter$evnen$til$at$kunne$tale$to$sprog$som$en$fordel$(Bilag$1:$32).$
$
Kategoriseringen$bliver$altså$en$ydre$påvirkning,$som$kan$være$medvirkende$til,$at$de$ikke$hjælpes$til$at$
indgå$i$det$danske$fællesskab$på$lige$fod$med$de$andre.$Dette$synes$dog$ikke$at$være$gældende,$da$kvin@
derne$gennemgående$ser$sig$selv$som$en$del$af$det$danske$fællesskab$på$lige$fod$med$etniske$danskere,$og$
dermed$ser$det$ud$til,$at$den$negative$stempling$af$dem,$ikke$for$alvor$påvirker$dem.$
$
Opsummerende$er$det$derfor$vores$opfattelse,$at$de$føler$sig$som$accepterede$medlemmer$af$det$dan@
ske$fællesskab,$men$også$at$de$mener,$at$grunden$til$dette$er,$at$de$har$deltaget$og$anvendt$de$ritualer,$
som$de$opfatter,$hører$til$det$danske$fællesskab.$Her$kan$nævnes$ting$som$at$stemme,$at$sende$børnene$i$
institution,$at$deltage$i$foreningslivet,$samt$at$planlægge$og$lave$aftaler.$
$
Motivationen$bag$den$transformative$læring$af$disse$ritualer$ligger$altså$i$ønsket$om$at$være$en$del$af$
det$danske$fællesskab.$
!
4.5.#Kvindernes#identitet#nu#
Hvor!holder!de!fast$
Selvom$der$er$mange$eksempler$på,$at$kvinderne$har$gennemgået$transformativ$læring,$mener$vi$dog$også$
at$finde$steder$i$interviewet,$hvor$de$antyder,$at$der$ikke$er$sket$en$transformation.$Man$kan$derfor$argu@
46/75!
!
mentere$for,$at$der$er$tale$om$identitetsforsvar,$hvor$de$har$fastholdt$nogle$elementer,$som$kan$betegnes$
som$somaliske.$
$
Åbenhed$
Et$aspekt,$hvor$man$kan$argumentere$for,$at$der$har$fundet$identitetsforsvar$sted,$er$omkring$åbenhed$
overfor$mennesker,$man$ikke$kender.$Kvinderne$tillægger$det$værdi,$at$man$er$åben$og$opmærksom$på$de$
mennesker,$man$møder$og$har$omkring$sig.$Zarah$beskriver,$hvordan$man$i$Danmark$er$meget$lukkede$
over$for$hinanden,$når$man$f.eks.$møder$en$fremmed$person$på$gaden:$”Hvis*nu*jeg*kommer*på*vejen*eller*
med*bussen*og*så,*jeg*kender*ikke*vejen,*så*bare*altså,*vi*kender*ikke*hinanden*(…),*jeg*skal*lave*mine*ting*
og*(…)$man*kigger*ikke*ud”$(Bilag$1:$6).$Dette$bekræfter$Sagal$også:$”Ligesom*Zarah*siger*det*og*så,*der*er*
ikke*åbent*her*i*Danmark,*der*er*altid*lukket*og,*man*læser*bare*sin*avis*og*jeg*siger,*hvorfor*de*kigger*ikke*
ved*siden*af,*hvorfor*kigger*de*kun*i*aviserne*de*læser.”$(Bilag$1:$7).$I$kontrast$står$samfundet$i$Kenya$og$
Somalia,$som$hun$beskriver$som$et$mere$åbent$samfund:$
”Altså*hvis*nu*i*Afrika,*altså*selvom*de*ikke*kender*dig,*de*hilser*og*de*siger*
hej*og*så*altså*hvor*kommer*du*fra*eller*hvis*jeg*var*i*Kenya*de*spørger,*hvor*
kommer*jeg*fra*og*vi*hilser*og*vi*snakker*jo*sammen,*selvom*vi*kender*ikke*
hinanden,*men*her*i*Danmark*du*snakker*ikke*med*nogen*som*du*ikke*ken0
der.*Hvis*du*ikke*kender,*så*er*der*slet*ikke*noget…”$(Bilag$1:$7).$
Informanterne$opfatter$altså$danskere$som$værende$lukkede$og$ser$dette$som$et$negativt$aspekt$af$det$
danske$samfund.$Derimod$beskriver$de$positivt$den$åbenhed,$som$ligger$i$den$somaliske$mentalitet.$
$
Lukketheden$i$Danmark$kan$understrege,$hvordan$de$tre$kvinder$forstår$det$fællesskab,$de$er$en$del$af$i$
Danmark.$I$Danmark$er$man$en$del$af$sin$egen$lille$familie$og$så$det$store$abstrakte$fællesskab.$Men$den$
form$for$nære$og$mere$konkrete$fællesskab,$som$kvinderne$oplevede$i$Somalia,$eksisterer$ikke$i$Danmark.$
Dermed$bliver$det$ikke$dem,$du$møder$på$gaden,$men$dem,$du$møder$i$dit$hjem$eller$i$institutionerne,$som$
man$indgår$i$fællesskab$med.$Derfor$kan$det$også$virke$’koldere’,$fordi$det$nære$hverdagsfællesskab,$som$
kvinderne$var$vant$til$i$Somalia,$nu$$er$erstattet$af$et$administrativt$og$strukturelt$fællesskab$i$Danmark.$
$
I$og$med$at$kvinderne$så$mange$år$efter$deres$ankomst$til$Danmark$stadig$taler$negativt$om$den$danske$
lukkethed,$mener$vi$ikke,$at$man$kan$tale$om,$at$de$har$gennemgået$transformativ$læring$på$dette$punkt.$I$
stedet$lader$de$til$at$holde$fast$i,$at$man$skal$være$åben$og$bekymre$sig$for$hinanden.$Dette$kan$opfattes$
som$en$værdi,$der$er$placeret$på$kvindernes$personlighedslag$og$derfor$har$et$stærkere$identitetsforsvar$og$
udgør$en$stærkt$forankret$væremåde$hos$dem.$Vi$vil$videre$argumentere$for,$at$der$har$været$tale$om$en$
aktiv$tilegnelsesproces,$da$der$ikke$viser$sig$nogen$indre$motivation$til$at$ændre$denne$åbenhed.$Samtidig$
har$samfundet$og$dets$strukturer$heller$ikke$lagt$et$ydre$pres$mod$at$ændre$dette,$da$der$ikke$er$nogle$
47/75!
!
særlige$strukturelle$normer$omhandlende$denne$lukkethed$i$Danmark.$Man$kan$dog$tale$om,$at$der$er$en$
samspilsproces,$som$kunne$være$drivkraften$til$en$ændring,$da$de$mennesker,$de$møder$i$deres$hverdag,$
udviser$en$lukket$attitude.$Dette$kunne$lede$til,$at$kvinderne$skifter$adfærd,$samtidig$med$at$de$vedholder$
deres$værdier$om$åbenhed.$Dette$mener$vi$forvirring$omkring$deres$identitet,$da$deres$gøren$ikke$stemmer$
overens$med$deres$værdier.$Med$andre$ord$kan$kvinderne$komme$til$at$opføre$sig$som$lukkede,$fordi$det$
passer$ind$i$den$’danske’$måde$at$være$på,$selvom$det$går$imod$deres$værdier$om$åbenhed.$Noget,$der$
kunne$pege$på,$at$i$hvert$fald$etniske$danskere$får$en$opfattelse$af$dem$som$lukkede,$er$Nadifas$udtalelse$
om$en$etnisk$dansk$kvinde,$der$overraskes$over$hendes$åbenhed:$
“Vi*var*(utydeligt)*og*en*dame,*[etnisk]$dansker,*og*hun*fortæller*mig,*(…)*
”du*er*åben*(overrasket*tonefald).*Og*jeg*hører*i*nyheden,*at*I*[somaliere]$
ikke*er*åbne,*og*I*går*ikke*samfund”*(…)”$(Bilag$1:$29).$
Ud$fra$empirien$kan$vi$dog$hverken$be@$eller$afkræfte,$om$de$tre$kvinder$rent$faktisk$opfører$sig$indadvendt$
i$offentligheden,$og$om$de$altså$har$ændret$sig$fra$at$fremstå$som$åbne$til$at$fremstå$som$lukkede.$
!
Opdragelse$
At$kvinderne$holder$ved$den$åbenhed,$som$de$knytter$til$den$somaliske$identitet,$kan$også$ses$i$sammen@
hæng$med$deres$uændrede$syn$på$opdragelse.$Her$holder$de$nemlig$også$fast$i$de$værdier$og$normer,$som$
knytter$sig$til$den$somaliske$måde$at$gøre$opdragelse$på.$En$af$de$store$forskelle$mellem$de$to$måder$at$
opdrage$på$er,$ifølge$informanterne,$at$man$i$Somalia$er$meget$familieorienteret$samtidig$med,$at$det$er$i$
det$nære$miljø,$at$børnene$opdrages.$Derfor$var$det$for$kvinderne$en$stor$forandring,$da$de$flyttede$til$
Danmark,$at$man$her$ikke$deltog$i$den$umiddelbare$opdragelse$af$hinandens$børn.$Dette$bliver$i$højere$
grad$overladt$til$institutionerne$og$forældrene$selv,$hvor$de$savner$at$danskerne$griber$mere$ind,$når$de$
f.eks.$ser$børn$opføre$sig$forkert$(Bilag$1:$41).$Kvinderne$giver$altså$udtryk$for$en$følelse$af,$at$man$også$i$
Danmark$forholder$sig$mere$lukket$til$hinandens$børn$og$børneopdragelse,$hvorimod$den$åbenhed,$som$de$
forbinder$med$det$somaliske,$også$viser$sig$i$den$måde,$de$i$Somalia/Kenya$gjorde$opdragelse$på:$
S:*(…)$Altså*i*mit*hjemland*der*er*der*min*mormor*og*min*moster*og*alt*fa0
milie,*så*de*passer*hinanden.*Som*f.eks.*min*mormor*passer*mine*søskende*
så*hun*har*tid*til*noget*andet.*(…)$
Z:*Ja,*så*havde*vi*den*der*opdragelsen,*derovre*er*det*alle*der*opdrager*
børn,*ja*alle*holder*øje*med*barnet.$
N:*Ja*alle*holder*øje$
Z:*Ja*naboerne*og*familie*og*alle*altså,*naboer*som*lærer*mine*børn*at*tale*
ordentligt”*(Bilag$1:$11)$
48/75!
!
Motivationen$for$at$fastholde$denne$tilgang$til$opdragelse,$mener$vi$kan$findes$i$det$samspil,$hvor$infor@
manterne$har$oplevet$opdragelse,$nemlig$i$det$nære$fællesskab$i$Somalia/Kenya,$hvor$det$var$disse$normer$
omkring$opdragelse,$der$var$gældende.$Opdragelsen$kan$ud$fra$Jenkins$teori$blive$en$måde$for$informan@
terne$at$være$med$i$fællesskabet$på,$fordi$naboer$og$den$nære$familie$også$deltager$i$opdragelsen.$Grun@
den$til$dette$er,$at$den$fælles$opdragelse$skaber$en$samhørighed$for$fællesskabet,$da$alle$deltager$i$arbej@
det$med$børnenes$opdragelse.$Opdragelsen$kan$derfor$siges$at$være$en$slags$somalisk$fællesskabsritual$for$
kvinderne.$Både$det,$at$de$har$udviklet$denne$værdi$på$et$meget$tidligt$stadie,$og$at$der$var$en$stærk$sam@
spilsproces,$der$på$daværende$tidspunkt$påvirkede$i$denne$retning,$kan$have$været$årsag$til,$at$det$er$en$
værdi,$som$de$har$en$stærk$indre$motivation$for$at$fastholde.$Da$der$heller$ikke$er$nogle$samfundsstruktu@
rer$og$noget$socialt$pres$fra$omgivelserne,$kan$det$forklare,$hvorfor$de$ikke$har$ændret$deres$grundlæg@
gende$holdning$til$opdragelse.$Det$skal$dog$nævnes,$at$deres$børn$går*i$daginstitutioner,$så$dele$af$opdra@
gelsen$er$derfor$givet$ud$til$det$abstrakte$fællesskab.$
$
Kultur!og!sprog$
Der$er$også$en$kulturel$dimension,$som$kvinderne$viser$motivation$for$at$fastholde.$Denne$dimension$vil$vi$
også$argumentere$for$ligger$på$kvindernes$personlighedslag.$Til$spørgsmålet$om,$hvilke$somaliske$elemen@
ter,$der$er$vigtige$for$dem$at$fastholde,$udtaler$de:$
”Z:*Mad*og*øh*(…)$
N*Fest*til*Eid$
S,*Z*istemmer$
N:*Vores*Eid*(…)$
S,*Z:*Ja$
(…)$
Z:*også*vores*kultur”$(Bilag$1:$38)$
Andre$ritualer,$som$kvinderne$taler$om$at$fastholde,$er$deres$sprog$og$somaliske$sange$og$traditioner,$hvor$
Zarah$beskriver$at$fastholdelsen$af$disse$medvirker$til,$at$de$føler$sig$frie,$hvilket$er$en$følelse$de$sætter$pris$
på$(Bilag$1:$39).$Disse$kulturelle$elementer,$som$de$ønsker$at$fastholde,$kan$ses$som$nogle$fællesskabsritua@
ler,$der$lægger$sig$til$det$somaliske$fællesskab.$Da$de$tillægger$det$nære$somaliske$fællesskab$noget$posi@
tivt,$og$da$de$er$glade$for$fællesskabet,$kan$det$give$en$indre$motivation$for$at$fastholde$de$ritualer,$der$
giver$dem$adgang.$Dette$ses$især,$når$Nadifa$udtaler,$at$det$er$vigtigt$for$hende,$at$hendes$børn$kan$tale$
somalisk,$fordi$det$fastholder$børnenes$mulighed$for$at$indgå$i$samtaler$med$andre$familiemedlemmer:$
49/75!
!
”Ja,*jeg*vil*gerne*[have]$de*lærer*vores*somaliske*[sprog]..*øh,*engang*de*
skal*rejse*til..*hjemlandet*[Somalia]$eller*noget*andet*og*sådan…*de*skal*tale*
somalisk*og*de*ikke*forstår*mormor*(griner)”*(Bilag$1:$38).$$
Samtidig$ses$en$indre$motivation$for$at$fastholde$denne$kultur.$Fastholdelsen$kan$også$siges$at$komme$fra$
en$ydre$motivation,$fordi$sproget$fungerer$som$et$krav$for$at$kunne$indgå$i$fællesskabet$på$lige$fod$med$
etniske$danskere.$
$
De$elementer,$som$kvinderne$har$fastholdt$af$deres$’somaliske’$identitet,$kan$forstås$som$udtryk$for$
identitetsforsvar.$Dette$udleder$vi,$fordi$det$er$værdier,$som$kunne$have$været$blevet$ændret$i$mødet$med$
det$danske,$men$som$de$tilsyneladende$ikke$har$haft$en$indre$motivation$for$at$ændre.$En$mulig$transfor@
mative$læring,$de$derfor$har$afvist.$Eftersom$kvinderne$ikke$for$alvor$er$blevet$presset$af$omverdenen$til$at$
transformere$sig$på$disse$punkter,$dvs.$eftersom$der$heller$ikke$har$været$en$ydre$motivation,$har$identi@
tetsforsvaret$ikke$krævet$mange$kræfter.$Da$der$hverken$har$været$en$ydre$eller$indre$motivation$til$stede$i$
denne$forbindelse,$kan$man$heller$ikke$tale$om,$at$der$er$sket$transformativ$læring$af$regressiv$karakter,$
idet$der$jo$slet$ikke$har$været$lagt$op$til$en$transformativ$læreproces.$
!
Hvor!har!de!ændret!sig$
Vi$har$beskrevet$flere$somaliske$elementer$af$kvindernes$identitet,$som$de$har$holdt$fast$i.$Som$tidligere$
beskrevet$er$der$dog$også$flere$områder,$hvor$deres$identitet$har$gennemgået$en$transformation.$
$
Vi$mener$at$have$belyst$nogle$transformationer,$som$er$sket$inde$i$personlighedslaget,$hvor$værdier$og$
normer$er$ændret.$Dette$drejer$sig$bl.a.$om$forholdet$til$rettigheder.$Som$nævnt$i$første$analyseafsnit$vil$vi$
argumentere$for,$at$de$har$gennemgået$en$transformation$af,$hvordan$de$forholder$sig$til$systemet,$institu@
tionerne$og$de$rettigheder,$der$følger$med$statussen$som$dansker.$De$er$gået$fra$i$Somalia/Kenya$at$for@
binde$systemet$med$noget$utrygt$og$noget,$hvor$de$ingen$rettigheder$havde,$til$i$Danmark$at$se$det$som$en$
ret.$Altså$bliver$det$en$værdi$og$norm,$at$de$forventer$at$have$de$samme$rettigheder$som$etniske$danskere.$
$
Samtidig$mener$vi$også$at$se$en$transformation$i$den$måde,$de$forstår$deltagelse$i$samfundet$på.$Dette$
udbygges$også$i$andet$afsnit$af$analysen,$men$handler$grundlæggende$om,$at$de$har$adopteret$nogle$af$de$
danske$fællesskabsritualer$og$pligter,$som$hører$med$for$at$blive$accepteret$som$en$del$af$det$danske$fæl@
lesskab.$Her$kan$bl.a.$nævnes$at$betale$skat,$interessere$sig$for$politik,$at$stemme$ved$valg$og$at$arbejde.$
Disse$ritualer$og$pligter$mener$vi$ikke$kun$er$noget,$der$har$ændret$kvinderne$på$præferencelaget.$Flere$
steder$har$deres$forhold$til$disse$pligter$også$medført$ændringer$på$personlighedslaget.$
$
Endvidere$er$der$også$sket$en$radikal$ændring$i$vores$tre$informanters$tillid$til$systemet.$Hvor$systemet$i$
Somalia/Kenya$primært$blev$oplevet$som$noget$utrygt$og$præget$af$usikkerhed,$så$giver$de$flere$steder$i$
interviewet$udtryk$for$en$stor$tillid$til$det$danske$systemet.$Dette$kan$f.eks.$ses$i$Nadifas$åbne$tilgang$til$
50/75!
!
systemet$gennem$hendes$relation$til$hendes$socialrådgiver,$som$hun$brugte$ved$ankomsten$til$Danmark.$
Samtidig$har$de$også$tillid$til$sundhedsvæsenet$i$Danmark,$hvis$der$skulle$være$noget$med$deres$helbred.$
Et$andet$element$fra$det$danske,$som$kvinderne$har$adopteret,$er$sproget.$På$samme$måde$som$det$at$
fastholde$det$somaliske$sprog$bliver$et$strukturelt$instrument$til$at$indgå$i$det$somaliske$fællesskab,$bliver$
det$danske$sprog$også$en$måde$at$indgå$i$det$danske$fællesskab$på.$Vi$vil$argumentere$for,$at$der$er$en$
sammenhæng$mellem$det$ikke$at$kunne$forstå$sproget$i$Danmark$og$den$ensomhed,$som$alle$tre$kvinder$
følte$ved$deres$ankomst$til$Danmark.$Dette$udbygges$ved$anvendelsen$af$Jenkins,$da$sproget$kan$ses$som$
indgangsvinkel$til$fællesskabet$og$dermed$vil$man,$indtil$man$kan$sproget,$føle$sig$uden$for$fællesskabet$og$
dermed$føle$sig$ensom.$I$henhold$til$kvinderne$baserer$vi$dette$på$følgende,$hvor$de$nævner$sproget,$men$
også$ensomheden,$da$de$bedes$beskrive$udfordringerne$ved$at$komme$til$Danmark:$
“N:*Ja,*sproget*og*der*var*sne$
(alle*griner)$
(…)$
Z:*og*også*ensomhed*altså,*det*var*det*fordi*jeg*kommer*og*jeg*kender*ikke*
nogen*og*det*er*bare*mig*og*min*mand*og*så*på*arbejde*og*så*og*man*sid0
der*bare*der*nede*og*kommer*ud*og*kigger*altså$
(…)$
Z:*ja,*vi*savnede*rigtig*meget…*altså*man*sidder*bare*helt*alene*og*så,*altså*
så*kommer*de*der*tanker*med,*at*så,*hvad*laver*jeg*her*(griner)…*men*alli0
gevel,*altså*tanken*om*den*der*ensomhed,*det*bare…*det*sværeste..$
I1:*Ja*så*den*har*været*hård*ikke?$
Z:*Ja*altså*selvom*vi*ikke*var*vant*til*sne,*alligevel*vi,*vi*tænkte*ikke*så*meget*
på*den*der*sne,*det*eneste*var*at*vi*var*langt*væk*fra*familien,*det*var*det*
der*var*hårdt…”$(Bilag$1:$6).$
Lidt$senere$i$interviewet$tilføjer$Sagal:$
”S:*Jeg*tror*jeg*havde*været*i*her*i*måneder,*og*jeg*savnede*min*familie*fak0
tisk,*og*jeg*føler*mig*ensom*da*jeg*kom*til*Danmark,*der*er*ikke*nogen*fami0
lie,*der*var*ligesom*Zarah*siger*det,*kun*mig*og*min*mand.*(…)”$(Bilag$1:$7)$
Og$Nadifa$udtaler:$
”N:*Ja,*dansk*sprog*er*svært*og*ting*og*det*er*en*nye*verden*du*kommer*til,*
det*ikke*samme*(utydeligt),*men*så*stille*og*roligt*den*kommer.*Og*sproget*
det*rigtig*svært,*u*og*å*og…”$(Bilag$1:$6)$
51/75!
!
Det$at$lære$det$danske$sprog$mener$vi$altså$kan$ses$som$en$måde$for$kvinderne$at$blive$en$del$af$det$dan@
ske$fællesskab$og$derigennem$komme$ud$af$ensomheden.$Her$kunne$der$have$været$en$risiko$for$trans@
formativ$læring$af$regressiv$karakter,$men$eftersom$kvinderne$overvinder$udfordringen$og$rent$faktisk$læ@
rer$det$danske$sprog,$er$der$tale$om$progressiv$transformativ$læring.$Transformationen$er$sket$på$kvinder@
nes$personlighedslag,$da$det$er$tale$om$en$kommunikativ$vane,$som$ifølge$Illeris$kræver$stor$motivation$at$
ændre.$$
$
Til$sidst$mener$vi,$som$nævnt$i$et$tidligere$afsnit,$at$ligestilling$mellem$køn$også$er$noget,$de$tre$kvinder$
har$taget$til$sig,$efter$de$er$kommet$til$Danmark.$Det$er$blevet$en$værdi$for$dem,$at$kvinder$er$ligestillet$
med$mænd$i$hjemmet,$og$at$de$hjælpes$ad$om$huslige$pligter.$
$
Udover$transformationen$af$deres$værdi$om$ligestilling$af$køn$i$deres$personlighedslag,$er$der$også$sket$en$
ændring$i$deres$præferencelag.$De$fortæller$nemlig$også$om,$hvordan$det$er$en$hjælp$for$dem$i$en$travl$
hverdag,$at$de$er$to$om$at$hjælpe$(Bilag$1:$18@19).$Den$transformative$læringsproces,$som$vi$mener,$de$har$
gennemgået,$synes$vi$at$kunne$identificere$flere$drivkræfter$til.$Der$kan$både$ligge$en$ydre$påvirkning$fra$
det$omkringliggende$samfund,$hvor$de$i$mødet$med$etniske$danskere$ser$hjem,$hvor$både$manden$og$
kvinden$deles$om$opgaverne.$Dette$kan$være$med$til$at$vise$dem$denne$nye$måde$at$holde$hjemmet$på.$
Derfor$mener$vi$altså,$at$der$kan$være$tale$om$en$aktiv$samspilsproces.$Derudover$beskriver$de$også,$hvor@
dan$det$bliver$et$redskab$for$at$stå$imod$det$ydre$pres$fra$samfundsstrukturerne,$der$giver$dem$en$meget$
travl$hverdag.$Dette$kan$nødvendiggøre,$at$man$hjælpes$ad.$På$den$måde$bliver$samfundets$pres$på$den$
enkelte$familie$en$drivkraft$for$at$adoptere$en$dansk$måde$at$dele$de$hjemlige$opgaver$mellem$mand$og$
kvinde.$Til$sidst$ser$vi$især$hos$Zarah$en$indre$motivation,$når$hun$fortæller$om$fordelingen$af$opgaver$(Bi@
lag$1:19).$De$stræber$efter$ligestilling,$hvilket$også$indikerer,$at$der$har$været$en$aktiv$tilegnelsesproces,$og$
på$den$måde$giver$det$samlet$en$stærk$transformativ$læringsproces.$
$
Et$andet$punkt,$hvor$i$vi$mener$at$se$en$transformation$i$deres$præferencelag,$er$i$måden,$de$har$adop@
teret$den$danske$planlægningsmentalitet.$Her$har$strukturen$i$det$danske$samfund$i$højere$grad$presset$
dem$til$at$strukturere$deres$liv,$samtidig$har$de$i$deres$omkringliggende$samfund$mødt$krav$om,$at$man$
ringer$og$laver$aftaler,$før$man$møder$op.$Dette$er$alt$sammen$noget$nyt$i$forhold$til$deres$oprindelsesland.$
Som$nævnt$i$forrige$afsnit$har$det$ydre$pres$fra$det$abstrakte$og$det$nære$fællesskab$været$med$til$at$skabe$
en$indre$motivation$hos$de$tre$informanter.$Dette$viser$sig$som$en$lyst$til$at$stille$krav$om$planlægning$og$
aftaler,$så$man$ikke$altid$skal$være$til$rådighed.$På$den$måde$kan$man$se$den$transformation,$der$er$sket$på$
kvindernes$præferencelag$ift.$planlægning,$som$en$meget$aktiv$samspilsproces,$der$har$sat$gang$i$transfor@
mationen,$men$som$efterhånden$er$blevet$bakket$op$af$en$aktiv$tilegnelsesproces,$hvor$deres$indre$motiva@
tion$således$også$bliver$en$drivkraft.$
52/75!
!
$
På$samme$måde$som$planlægningen,$har$der$også$være$et$stort$ydre$pres$på$kvinderne$for$at$sende$
børnene$i$daginstitutioner.$Til$forskel$fra$planlægningen$mener$vi$ikke$gennem$interviewet$at$kunne$identi@
ficere$nogen$indre$motivation$for$dette.$Derfor$kommer$det$også$til$at$virke$som$om,$at$det$at$sende$deres$
børn$i$institution$bliver$et$instrument$til$at$passe$ind$i$samfundet,$men$at$de$egentlig$ikke$har$nogen$dybere$
holdning$til$dette.$
$
Den$samme$tendens$viser$sig$også$ved$accepten$af$foreningsstrukturen,$når$de$mødes$med$den$somali@
ske$gruppe.$Vi$mener$at$kunne$se$en$indre$motivation$for$at$kunne$holde$fast$i$den$lille$gruppe.$Den$indre$
motivation$for$at$mødes$i$gruppen$sammen$med$et$ydre$pres$om$foreningsstruktur$for$at$have$et$sted$at$
mødes$bliver$dermed$drivkraften$for,$at$de$danner$en$forening.$Foreningsdannelsen$bliver$altså$en$udeluk@
kende$praktisk$foranstaltning,$fremfor$et$dybere$værdimæssigt$hensyn$om$at$være$en$demokratisk$forening$
med$en$stemme$i$Danmark.$Dette$viser,$at$der$kun$er$sket$en$transformation$på$præferencelaget$og$ikke$på$
personlighedslaget.$
$
4.6.#Det#nye#tredje#–#en#somalisk/dansk#tværidentitet#
Det,$vi$mener$at$kunne$konkludere$ud$fra$ovenstående$analyse,$er,$at$vores$tre$informanter$har$gennemgå@
et$en$progressiv$transformativ$læreproces,$som$har$ændret$deres$identitet$fra$at$være$somalisk$til$det,$vi$vil$
kalde$en$somalisk/dansk$tværidentitet.$
De$foregående$analyseafsnit$tegner$et$billede$af,$at$de$tre$informanterne$har$taget$mange$danske$vaner$til$
sig,$men$at$der$også$er$visse$aspekter,$der$stammer$fra$Somalia/Kenya,$som$de$har$bibeholdt.$I$dette$afsnit$
vil$vi$argumentere$for,$at$kvindernes$identitet$har$gennemgået$en$transformativ$læring$i$deres$møde$med$
det$danske$samfund,$der$rækker$helt$ind$i$deres$inderste$identitetslag$–$kerneidentiteten$–$men$at$deres$
identitet$ikke$blot$er$blevet$transformeret$fra$en$somalisk$til$en$dansk.$Det$forholder$sig$nemlig$mere$kom@
pliceret$end$dette.$Vi$vil$mene,$at$der$igennem$den$transformative$læring$er$skabt$et$nyt$tredje$i$de$tre$
kvinders$indre.$At$forstå$deres$nye$identiteter$som$udtryk$for$et$nyt$tredje$modsætter$sig$en$forestilling$om,$
at$kvinderne$er$gået$fra$at$være$helt$somaliske$til$nu$at$være$halvt$somaliske$og$halvt$danske.$Pointen$er$
nemlig,$at$begge$dele$udgør$et$nyt$hele,$hvor$de$somaliske$elementer$af$identiteten$konstant$vekselvirker$
og$spiller$sammen$med$de$danske.$
Som$det$fremgår$af$teoriafsnittet,$beskriver$Illeris$identiteten$som$opdelt$i$tre$lag.$Vi$har$fundet$frem$til,$at$
de$lag,$hvor$kvinderne$i$højeste$grad$har$udviklet$sig$siden$ankomsten$til$Danmark,$er$i$det$yderste$–$nemlig$
præferencelaget.$Da$dette$lag$beskriver$de$ting,$individet$har$lettest$ved$at$transformere,$er$det$også$her,$
der$nemmest$foregår$ændringer,$når$man$møder$nye$omgivelser.$Illeris$pointerer$endda,$at$det$er$diskuta@
53/75!
!
belt,$hvorvidt$man$overhovedet$kan$opfatte$ændringer$i$dette$lag$som$udtryk$for$transformativ$læring$(Ille@
ris$2013:$114)$
$
Det$lag,$hvor$kvinderne$har$beholdt$flest$ting$fra$Somalia/Kenya,$er$personlighedslaget.$Dette$lag$har$et$
stærkere$identitetsforsvar$end$præferencelaget,$og$det$lader$da$også$til,$at$selvom$informanterne$har$boet$
i$Danmark$i$ca.$halvdelen$af$deres$liv,$er$der$somaliske$værdier,$de$ikke$har$give$afkald$på.$Dette$drejer$sig$
bl.a.$om$deres$forståelse$af$det$nære$fællesskabs$betydning$i$hverdagen.$
$
Hvor$kvindernes$præferencelag$i$høj$grad$er$blevet$’fordansket’$og$personlighedslaget$er$mere$uforan@
dret,$er$kerneidentiteten$gået$fra$at$være$somalisk$til$at$være$dansk/somalisk.$Interessant$er$det,$at$alle$tre$
kvinder$betegner$sig$selv$som$danske.$Under$interviewet$blev$de$stillet$et$spørgsmål$om,$hvad$de$ville$sva@
re,$hvis$de$i$udlandet$blev$spurgt$af$en$fremmed,$hvor$de$kom$fra:$
”N:*(…)*Ja*Danmark,*jeg*kommer*fra*Danmark,*somalisk*men*jeg*kommer*
fra*Danmark.$
(…)$
S:*Jeg*siger*jeg*kommer*fra*Danmark*men*jeg*er*somalier.$
(…)$
Z:*Jeg*siger*bare,*jeg*kommer*fra*Danmark.$
(…)$
Z:*Hvis*de*så*spørg*om,*hvor*jeg*kom*fra*før,*ville*jeg*sige,*jeg*var*somali0
aner,*men*det*første*ting,*der*kommer*ud*af*min*mund*er,*at*jeg*kommer*
fra*Danmark”$(Bilag$1:$15)$
Sagal$og$Nadifa$svarer$altså$lidt$dobbelt$på$spørgsmålet,$mens$Zarah$simpelthen$bare$svarer,$at$hun$er$dan@
sker.$Kvinderne$beskriver$også,$hvordan$de$er$gået$fra$at$føle$sig$som$gæster$i$Danmark$til$at$føle$sig$hjem@
me$(Bilag$1:$16,$32,$36).$Så$når$de$bliver$spurgt$direkte,$beskriver$de$sig$primært$som$danske,$men$flere$
gange$under$interviewet$kalder$de$alligevel$Somalia/Kenya$for$”hjemlandet”$(Bilag$1:$6,$11,$20,$27,$28,$32,$
38),$og$flere$gange$snakker$de$om$danskere$i$tredjeperson$(Bilag$1:$11,$17,$18,$28).$Og$Zarah,$som$var$den$
eneste,$der$sagde,$at$hun$blot$ville$kalde$sig$dansker$over$for$en$fremmed,$kommer$senere$med$følgende$
udtalelse:$“Kig*på*mig,*jeg*er*somalianer.*Jeg*er*åben,*der*er*mange*ting*jeg*kan*gøre*som*du*gør.”*$(Bilag:$
30)$
$
Med$alt$dette$argumenterer$vi$altså$for,$at$selvom$kvinderne$direkte$udtrykker$en$følelse$af$at$have$en$
dansk$identitet,$kommer$det$til$udtryk$andre$steder$i$interviewet,$at$det$ikke$er$en$fuldstændig$beskrivelse.$
Derfor$konkluderer$vi,$at$kvinderne$er$gået$fra$at$have$en$’somalisk’$identitet$til$at$have$en$somalisk/dansk$
tværidentitet.$
$
54/75!
!
Vi$har$illustreret$vores$pointer$vedrørende$kvindernes$nuværende$identitet$ved$at$indsætte$deres$forskelli@
ge$praksisser,$værdier$og$identitetsfølelse$i$Illeris’$model$over$de$tre$identitetslag.$Ved$at$gøre$dette$ses$det$
tydeligt,$at$det$yderste$lag$(præferencelaget)$er$der,$hvor$kvinderne$føler$sig$mest$danske,$men$at$deres$
værdier$og$overbevisninger$(personlighedslaget)$er$overvejende$’somaliske’.$$
$
!
$
(Model$1:$selvstændigt$udarbejdet)$
$
Ud$fra$denne$model$bliver$det$tydeliggjort,$hvad$denne$nye$somaliske/danske$tværidentitet$består$i.$Den$
nye$tværidentitet$indeholder$både$en$kerneidentitet$med$somaliske$og$danske$elementer,$hvilket$gør,$at$
kvinderne$forstår$sig$selv$som$både$danske$og$somaliske.$Samtidig$er$der$både$værdier$og$ritualer$i$den$nye$
identitet,$som$de$forbinder$med$det$somaliske$fællesskab,$og$andre,$som$de$forbinder$med$det$danske.$
Den$lodrette$streg$gennem$modellen$visualiserer,$hvilke$elementer$der$knytter$sig$til$den$somaliske$del,$og$
hvilke$der$knytter$sig$til$den$danske.$Som$nævnt$tidligere$skal$modellen$vise$det$nye$tredje,$og$i$forståelsen$
55/75!
!
af$den$er$det$også$centralt$at$pointere,$at$den$opdelende$streg$kun$er$til$for$at$skabe$overblik.$I$virkelighe@
den$skal$det$forstås$sådan,$at$hhv.$somaliske$og$danske$elementer$vekselvirker$på$tværs$af$stregen.$Det$er$
netop$derfor,$vi$kalder$kvindernes$nye$identitet$for$en$tværidentitet.$Denne$nye$tværidentitet$mener$vi$er$
deres$måde$at$være$medborger$i$Danmark$på.$Dette$ses$ud$fra$at$denne$tværidentitet$er$med$til$at$skabe$
grundlaget$for$hvilke$fællesskaber$og$kategorier$de$kan$indgå$i.$Med$andre$ord$har$tværidentiteten$altså$
betydning$for$hvordan$de$deltager$i$det$danske$fællesskab,$og$dermed$medborgerskabet.$$Ud$fra$ændrin@
gerne$i$de$forskellige$lag$har$kvinderne$skabt$muligheden$for$at$kunne$deltage$i$nye$ritualer,$som$binder$sig$
til$nye$fællesskaber.$Her$som$før$nævnt,$det$danske$fællesskab$og$medborgerskab.$$
$
Kvinderne$kan$derfor$siges$at$have$en$tværidentitet,$hvilken$den$ovenstående$figur$også$viser.$I$nogle$
situationer$ser$vi$en$tydelig$knytning$til$deres$somaliske$identitet,$mens$de$i$andre$sammenhænge$føler,$de$
at$de$er$danske.$Figuren$illustrerer,$hvad$der$spiller$ind$i$informanternes$forståelse$af$både$deres$danske$
identitet$og$deres$somaliske,$og$hvordan$disse$to$interagerer$med$hinanden.$$
$
4.6.#To#forskellige#medborgerskabsforståelser$
Igennem$dette$afsnit$er$det$vores$hensigt$at$sætte$den$medborgerskabsforståelse,$som$vi$udleder$fra$Anke@
styrelsens$medborgerskabsrapport$fra$2011$(jf.$afsnittet$om$medborgerskab),$op$mod$de$medborgerskabs@
processer,$som$vi$mener$at$kunne$identificere$hos$vores$tre$informanter.$$
$
Forbedring!af!samfundet$
I$det$spørgeskema,$som$bl.a.$er$baggrund$for$Ankestyrelsens$rapport,$spørger$de,$hvorvidt$respondenten$
inden$for$det$sidste$år$har$været$med$til$at$forbedre$eller$ændre$samfundet$(Ministeriet$for$Flygtninge,$
Indvandrere$og$Integration$2011$B:$23@24).$På$den$måde$mener$vi,$at$det$kommer$til$udtryk,$at$aktiv$delta@
gelse$for$at$ændre$eller$forbedre$samfundet$ifølge$Ankestyrelsen$er$et$parameter$for,$hvorvidt$man$udfyl@
der$en$aktiv$medborgerskabsrolle.$Igennem$vores$interview$med$kvinderne$med$somalisk$baggrund,$kom$
de$ikke$ind$på,$at$de$havde$nogle$intentioner$om$at$ændre$samfundet.$Det$som$for$os$fremstår$som$det$
vigtige$for$kvinderne$er$i$højere$grad$at$have$rettighederne$til$at$deltage$i$samfundet.$Men$selve$det$aktivt$
at$prøve$at$ændre$samfundet$viser$de$hverken$ønske$eller$intention$om.$I$stedet$mener$vi$at$se,$at$kvinder@
ne$i$situationer,$hvor$de$ikke$mener,$at$det$danske$samfund$lever$op$til$deres$ønsker,$i$stedet$holder$fast$i$
nogle$somaliske$værdier.$Dermed$mener$vi$ikke$at$se,$at$kvinderne$stræber$efter$at$ændre$samfundet,$men$
at$de$i$stedet$trækker$på$andre$værdier$de$steder,$hvor$de$ser$svagheder$i$det$danske$samfund$eller$hos$
den$danske$mentalitet.$F.eks.$er$de$ikke$glade$for$den$danske$lukkede$mentalitet,$hvorfor$de$bibeholder$
deres$somaliske$værdier$om$åbenhed.$
56/75!
!
$
Vi$ser$altså$en$forskel$mellem,$hvorvidt$hhv.$Ankestyrelsen$og$kvinderne$mener,$at$en$aktiv$deltagelse$i$
at$forbedre$samfundet$er$vigtigt$for,$om$man$forstår$sig$selv$som$et$fuldgyldigt$medlem$af$fællesskabet$og$
dermed$om$man$er$medborger.$
$
Hyppigheden!vs.!Værdien!af!deltagelse$
Et$sted$hvor$kvinderne$dog$mener,$at$de$aktivt$deltager$i$fællesskabet,$er,$når$de$opretter$og$deltager$i$for@
eninger.$Igennem$vores$analyse$mener$vi$at$se,$at$de$bruger$foreninger$som$et$ritual$for$at$indgå$i$det$dan@
ske$fællesskab.$De$nævner$også,$hvordan$de$ser$sig$selv$som$danske,$fordi$de$laver$foreninger$og$udfører$
frivilligt$arbejde.$Altså$virker$det$som$om,$at$det$er$vigtigt$for$dem$at$vise,$at$de$kender$til$vigtigheden$af$at$
deltage$i$foreninger$og$udføre$frivilligt$arbejde,$og$samtidigt$at$de$faktisk$også$gør$det.$De$mener$derfor,$at$
de$burde$anses$for$at$være$medborgere$på$lige$fod$med$etniske$danskere.$Hos$Ankestyrelsen$bliver$
spørgsmål$om$foreningsdeltagelse$og$frivilligt$arbejde$drejet$over$på$hyppigheden$i$denne$deltagelse$(Mini@
steriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$B:$11@21).$Igennem$de$spørgsmål,$som$vi$ser$i$Anke@
styrelsens$undersøgelse,$kommer$det$derfor$til$at$virke$som$om,$det$bliver$hyppigheden$af$foreningsdelta@
gelse,$der$er$parameteret$for,$i$hvor$høj$grad$man$er$medborger$i$det$danske$samfund.$Her$får$de$ikke$det$
med,$som$virker$til$at$være$det$vigtige$for$vores$informanter,$nemlig$hvorvidt$man$overhovedet$forstår$
vigtigheden$af$foreningerne$og$derfor$anser$sig$selv$som$deltagende$i$samfundet.$Denne$vinkel$har$Anke@
styrelsen$også$med,$når$de$spørger$ind$til,$hvad$respondenten$mener$er$med$til$at$skabe$en$god$samfunds@
borger.$Her$bliver$der$dog$kun$spurgt$ind$til,$om$de$mener,$at$man$er$en$god$samfundsborger,$når$man$
stemmer,$når$man$holder$sig$orienteret$om$samfundet,$når$man$melder$alvorlige$forbrydelser$til$politiet,$
eller$når$man$har$et$arbejde$(Ibid.:$8).$Der$bliver$ikke$spurgt$ind$til$opfattelsen$og$betydningen$af$det$at$
være$foreningsaktiv.$Vi$ser$altså$en$forskel$i$måder$at$bruge$foreningsdeltagelse$som$et$parameter$for$
medborgerskab,$hvor$ankestyrelsen$vægter$hyppigheden$højest,$mens$de$tre$kvinder$vægter$viden$om$dets$
vigtighed.$$
$
Religion$
I$Ankestyrelsens$spørgeskema$bliver$respondenterne$spurgt$ind$til,$hvorvidt$de$mener,$at$de$frit$kan$prakti@
sere$deres$religion$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$B:$24@26).$Ifølge$rapporten$
spørger$styrelsen$ind$til$dette,$fordi$det$at$føle$sig$som$medborger$også$inkluderer,$at$man$føler,$at$man$kan$
praktisere$sin$religion.$I$vores$interview$med$kvinderne$er$der$dog$ikke$på$noget$tidspunkt,$hvor$de$omtaler$
religion$som$vigtigt$for$deres$tilhørsforhold.$De$nævner$hverken,$at$det$er$noget$der$betyder$meget$for$
dem,$eller$at$det$er$noget$de$mener$ikke$bliver$respekteret$af$det$danske$samfund$(alle$tre$kvinder$er$mus@
limer).$Dette$synes$vi$er$bemærkelsesværdigt,$da$det$kan$tyde$på,$at$retten$til$at$udøve$deres$religion$ikke$
57/75!
!
er$særlig$vigtig$for$deres$følelse$af$medborgerskab$i$Danmark.$Det$kan$dog$også$være$en$indikator$for,$at$de$
slet$ikke$har$mødt$nogen$problemer$med$at$praktisere$deres$religion,$og$at$det$derfor$ikke$bliver$noget,$de$
tænker$over$i$deres$hverdag.$
$
Sprog$
I$spørgeskemaet$spørger$Ankestyrelsen$også$ind$til,$hvorvidt$respondenten$har$oplevet$problemer$med$at$
forstå$det$danske$sprog$i$bestemte$situationer,$der$knytter$sig$til$enten$kommunen,$nyhederne,$arbejdet$
eller$uddannelse.$Dermed$lader$det$til,$at$Ankestyrelsen$ser$det$at$mestre$det$danske$sprog$som$en$indgang$
til$at$kunne$blive$medborger,$som$f.eks.$at$man$skal$kunne$forstå$brevet$fra$kommunen$for$at$kunne$agere$
korrekt$i$forhold$til$systemet.$Derfor$synes$vi,$at$Styrelsen$viser$en$forståelse$af,$at$dårlige$sprogkundskaber$
kan$skabe$en$barriere$for$indvandrere,$når$de$skal$integreres$i$det$danske$fællesskab.$Dette$ser$vi$også$i$
vores$analyse,$idet$at$vi$mener,$at$det$danske$sprog$bliver$et$ritual,$som$giver$kvinderne$mulighed$for$at$
blive$en$del$af$det$danske$fællesskab.$Dette$ses$bl.a.$i$forhold$til,$hvordan$det$danske$sprog$bliver$en$vej$for$
dem$til$at$komme$ud$af$ensomheden$og$ind$i$fællesskabet.$
$
Tillid!til!systemet$
Kvinderne$taler$meget$om$institutionerne$og$systemet$som$noget,$de$har$tillid$til,$fordi$de$stoler$på,$at$de$
bliver$hjulpet,$hvis$de$har$brug$for$det.$Ankestyrelsen$spørger$ind$til$tillid$til$domstole,$folketinget,$den$of@
fentlige$administration$som$sagsbehandlere$i$kommunen$og$politiet$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandre@
re$og$Integration$2011$B:$29@30).$Styrelsen$lader$ikke$til$at$fange$den$del,$der$handler$om,$at$de$grundlæg@
gende$faktisk$har$tillid$til$systemet.$Ankestyrelsens$forståelse$lader$altså$til$at$fokusere$på$den$konkrete$
tillid$til$bestemte$institutioner,$hvorimod$kvinderne$mere$generelt$udviser$tillid$til$det$danske$sikkerheds@
net.$$
$
Ankerkendelse$
Kvinderne$nævner$flere$gange$i$interviewet,$at$de$oplever$ligestilling$i$Danmark,$og$at$de$forbinder$dette$
med$noget$positivt$og$dansk.$Ankestyrelsen$inddrager$også$dette$aspekt$i$deres$medborgerskabsforståelse,$
men$dog$med$en$anden$vinkel.$Ankestyrelsen$spørger$først$ind$til,$om$indvandrere$føler,$at$de$bliver$aner@
kendt$for$den$indsats,$de$yder$i$samfundet.$Dette$spørgsmål$bliver$fulgt$op$af$spørgsmål$om$diskrimination.$
Ankestyrelsen$fokuserer$derfor$ikke$på$selve$anerkendelsen,$men$fokuserer$i$stedet$på$oplevelsen$af$dis@
krimination,$og$om$dette$er$blevet$anmeldt.$Dette$kan$derfor$tolkes$som,$at$de$forventer,$at$denne$aner@
kendelse$ikke$er$til$stede,$og$derfor$fokuserer$på$hvor$den$så$ikke$er$oplevet,$og$hvordan$der$bliver$handlet$
på$den.$Ud$fra$hvad$de$tre$kvinder$giver$udtryk$for$i$interviewet,$har$de$kun$enkelte$gange$oplevet$diskrimi@
58/75!
!
nation,$som$de$dog$ikke$tog$til$sig.$Men$grundlæggende$oplever$de$at$være$ligestillet$og$at$være$en$del$af$
det$danske$fællesskab$pga.$den$indsats,$de$yder$i$samfundet$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$
Integration$2011$B:$32).$
$
Ankestyrelsen$har$i$deres$spørgeskema$inkluderet$et$socialt$aspekt,$hvor$de$spørger$ind$til,$i$hvor$høj$
grad$respondenten$mener$at$kunne$stole$på$de$mennesker,$der$omgiver$det$(Ibid.:$27@28).$Men$hvilke$situ@
ationer,$de$helt$konkret$henviser$til,$er$ikke$uddybet.$Vi$mener,$at$der$kan$være$stor$forskel$på,$i$hvor$høj$
grad$man$stoler$på$personer,$man$møder,$alt$efter$hvilken$situation$det$drejer$sig$om.$F.eks.$udtaler$Nadifa,$
at$man$i$Danmark$ikke$behøver$at$være$bange$for$at$gå$ud$om$natten$(Bilag$1:$17).$Her$kan$ligge$en$tillid$til,$
at$mennesker$på$gaden$ikke$vil$skade$hende,$selvom$det$er$mørkt.$Men$når$det$gælder$opdragelse$af$deres$
børn,$pointerer$de$f.eks.,$at$de$ikke$mener,$at$danskere$skrider$ind,$hvis$de$ser,$at$andres$børn$gør$noget$
forkert$(Bilag$1:$11).$I$det$hele$taget$henviser$de$til$danskernes$lukkethed,$hvilket$kan$tyde$på$at$kvinderne$
med$somalisk$baggrund$ikke$stoler$på,$at$danskere$handler$hvis,$der$foregår$noget$’forkert’$omkring$dem.$$
$
Ud$fra$denne$analyse$fremgår$det,$at$Ankestyrelsen$og$de$tre$kvinder$grundlæggende$har$det$samme$syn$
på$medborgerskab,$og$hvad$der$definerer$en$god$medborger.$F.eks.$udtrykker$både$Ankestyrelsen$og$de$tre$
kvinder$vigtigheden$af$at$lære$det$danske$sprog,$da$dette$medfører$inklusion$i$det$danske$fællesskab.$Men$
når$det$kommer$til$praksis,$og$hvordan$medborgerskab$skal$måles$og$efterlevet,$kommer$der$forskellige$
medborgerskabsforståelser$til$udtryk.$Hvor$Ankestyrelsen$bl.a.$definerer$en$$aktiv$medborger$ud$fra,$om$
man$har$forsøgt$at$ændre$samfundet,$udtrykker$kvinderne$i$stedet,$at$det$for$dem$er$vigtigt,$at$man$føler$
sig$som$et$fuldgyldigt$medlem$af$det$danske$fællesskab.$Selve$det,$at$man$engagerer$sig$i$at$ændre$samfun@
det,$synes$for$dem$ikke$vigtig.$$
$
Ankestyrelsen$definerer$ligeledes$en$god$medborger$ud$fra$hyppigheden$af$foreningsdeltagelse$og$frivil@
ligt$arbejde.$De$tre$kvinder$er$alle$medlemmer$af$en$forening,$som$de$selv$har$stiftet,$og$udfører$samtidigt$
frivilligt$arbejde$i$denne$forening.$Kvinderne$siger$i$intet$om,$hvor$ofte$de$deltager,$men$fokuserer$i$stedet$
på,$hvordan$de$føler,$at$det$giver$dem$adgang$til$det$danske$fællesskab$at$udføre$disse$aktiviteter$og$samti@
dig$medfører$det$en$følelse$af$at$være$dansk.$$
$
Ligestilling$er$også$en$dimension$af$medborgerskab,$som$både$Ankestyrelsen$og$de$tre$informanter$om@
taler.$Ankestyrelsen$fokuserer$på$anerkendelse$og$sammenhæng$mellem$job$og$kvalifikationer$og$fører$
dette$videre$til$at$spørge$ind$til$diskrimination.$De$tre$kvinder$fokuserer$derimod$ikke$på$sammenhængen$
mellem$job$og$kvalifikationer,$men$forbinder$ligestilling$med$det$at$føle$at$blive$behandlet$på$samme$måde$
som$etniske$danskere.$Dette$mener$de,$at$de$bliver$pga.$deres$indsats$i$samfundet,$fordi$de$er$medlem$af$
foreninger$og$udfører$frivilligt$arbejde.$Diskrimination$er$således$ikke$noget,$som$de$oplever$i$deres$liv$i$
59/75!
!
Danmark.$Dermed$ikke$sagt,$at$det$ikke$ville$have$en$betydning$for$deres$følelse$af$at$være$medborgere,$
hvis$det$var$noget,$de$havde$oplevet$oftere.$$$
#
#
60/75!
!
6.#Diskussion!
6.1#Omvendt#integrationsstrategi#
Som$nævnt$i$projektets$problemfelt$er$debatten$om$integration$en$debat,$der$har$været$aktuel$over$de$
seneste$mange$år.$Omtalen$har$påvirket$den$politiske$debat,$hvilket$har$medført,$at$regeringer$i$Danmark$
gennem$tiden$har$afsat$mange$ressourcer$til$at$afklare,$hvordan$man$skaber$den$bedste$integration$af$ind@
vandrere$og$flygtninge$i$Danmark.$F.eks.$er$der$udarbejdet$flere$integrationsanbefalinger$og$hjælpemateria@
ler$til$kommuner$for$at$støtte$til$en$bedre$og$mere$målrettet$integration.$Her$kan$bl.a.$nævnes$VK@
regeringens*vision*og*strategier*for*bedre*integration’$fra$2003,$hvor$en$ministergruppe$udformede$visioner$
og$strategier$for,$hvordan$man$kunne$sikre$en$bedre$integration$i$Danmark.$Ligeledes$satte$samme$regering$
i$2010$det$mål,$at$Danmark$i$2020$skal$være$verdensmester$i$demokratisk$integration$(Ministeriet$for$Flygt@
ninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$9).$
I$2012$nedsatte$den$nuværende$regering$en$Task*Force,$der$havde$til$formål:$
”…*at*identificere*gode,*lokale*metoder,*eksempler*og*erfaringer,*som*kan*
udbredes*til*resten*af*landet,*at*foreslå*nye*indsatser,*der*lokalt*kan*fremme*
integrationen*og*medborgerskabet.”$(Task$Force$2012:$3).$
På$trods$af$denne$politiske$strømning$vendte$man$i$Næstved$Kommune$som$den$første$integrationsindsat@
sen$på$hovedet.$I$stedet$fokuserede$de$på$en$bedre$integration,$hvor$de$valgte$at$arbejde$på$en$medbor@
gerskabspolitik$med$fokus$på$en$integration$af$alle$borgere$i$kommunen,$og$ikke$kun$dem$med$indvandrer@
baggrund$(Agger$2010).$I$Kristeligt$dagblad$stod$der,$at:$
”I*stedet*for*en*integrationspolitik*målrettet*etniske*minoriteter*har*kom0
munen*(Næstved)*udarbejdet*en*medborgerskabspolitik*–*en*politik,*som*
skal*få*alle*borgere*til*at*føle*sig*som*en*del*af*samfundet.*Og*det*uanset*
hudfarve,*handicap,*sociale*problemer*eller*andet.”$(Ibid.).$
I$2013$fulgte$Ishøj$Kommune$trop$og$erstattede$orienteringen$mod$integration$med$en$orientering$mod$
medborgerskab,$hvor$de$i$kommunen$besluttede:$”(...)*at*holde*op*med*at*tale*om*integration*af*de*frem0
mede.*I*stedet*taler*man*om*et*medborgerskab,*som*skal*gælde*alle*kommunens*indbyggere..”$(DR$2013).$
$
Denne$måde$at$anskue$integrationsdebatten$på$er$både$nytænkende,$men$også$rigtig$spændende.$
Igennem$vores$analyse$har$vi$set$flere$steder,$hvor$kvinderne$ønsker$at$være$ligeværdige$medlemmer$af$
fællesskabet$og$bidrage$til$samfundet$på$samme$måde$som$etniske$danskere.$Samtidig$er$der$dog$også$
punkter,$hvor$de$har$lyst$til$at$holde$fast$i$somaliske$værdier.$Vi$mener$derfor,$det$er$oplagt$at$sætte$
spørgsmålstegn$ved$den$integrationsdebat,$man$ser$i$dansk$politik$og$i$medierne.$Er$en$medborger,$en$bor@
ger,$der$ligner$alle$andre$borger,$og$som$ikke$må$skille$sig$ud?$Skal$denne$borger$passe$ind$i$den$samme$
61/75!
!
kasse$som$alle$andre$danskere,$eller$er$det$centrale$ved$en$medborger$i$stedet,$at$man$sætter$en$værdi$i$at$
indgå$aktivt$i$fællesskabet$på$lige$præmisser$med$andre,$hvor$man$både$giver$og$modtager?$Ved$at$indop@
tage$dette$syn$bliver$det$essentielle$heller$ikke,$hvorvidt$kvinderne$i$nogle$situationer$ser$og$føler$sig$mere$
som$somaliere$end$som$danskere,$eller$om$de$holder$fast$i$bestemte$dele$af$deres$identitet$og$transforme@
rer$andre$dele.$Man$kan$argumentere$for,$at$der$også$er$stor$forskel$på$sønderjyden$og$københavneren,$
den$rige$og$den$fattige,$skolelæreren$og$virksomhedsdirektøren.$Ingen$har$fuldstændigt$ens$værdier,$om$
det$så$er$somalisk$kontra$dansk,$eller$jysk$kontra$sjællandsk,$er$vel$irrelevant.$Igen$må$det$vigtigste$være,$at$
alle$har$et$ønske$om$at$bidrage$og$indgå$i$fællesskabet$på$lige$fod$og$gøre$de$ting,$som$netop$det$individ$
føler,$er$med$til$at$opfylde$dette.$Ved$at$gøre$op$med$denne$tankegang$vil$man$i$højere$grad$kunne$nedbry@
de$tankegangen$om$os*og$dem,*der$præger$integrationsdebatten.$En$tankegang,$som$bygger$på$en$forvent@
ning$om,$at$indvandrere$og$efterkommere$skal$tilpasse$sig$det$danske$samfund$og$alle$dets$værdier.$En$
tankegang,$som$også$blev$illustreret$ved$vores$fordomme$forud$for$interviewet,$og$som$vi$altså$selv$har$
været$indlejret$i.$$
$
6.2#Erklæring#om#aktivt#medborgerskab#
Set$i$lyset$af$ovenstående$diskussion$er$den$medborgerskabserklæring,$som$regeringen$i$2006$indførte$for$
indvandrere$og$flygtninge,$der$ønsker$permanent$opholdstilladelse$(jf.$problemfelt),$også$problemfyldt.$For$
giver$det$mening,$at$indvandrere$og$flygtninge$skal$skrive$under$på,$at$de$har$intentioner$om$at$være$dan@
ske$medborgere,$med$alt$hvad$det$indebærer?$Til$denne$erklæring$bliver$en$anden$diskussion$også$relevant$
–$for$hvorfor$er$det$kun$indvandrere,$der$skal$skrive$under$på$at$være$aktive$medborgere$i$det$danske$sam@
fund?$Hvorfor$er$det$ikke$alle$medlemmer$af$det$danske$fællesskab,$der$skal$det?$Vi$mener,$at$for$at$fælles@
skabet,$som$man$er$en$del$af$som$medborger,$skal$fungere,$må$det$være$en$betingelse,$at$alle$i$fællesska@
bet$også$bakker$op.$På$et$tidspunkt$i$interviewet$nævner$Zarah,$at$hvis$de$som$somaliere$skal$integrere$sig,$
så$skulle$danskerne$altså$også:$”$…*det*er*her*vi*er*integreret,*vi*bliver*mere*integreret*(…)*de*skal*også*være*
mere*integreret”*(Bilag$1:$31@32).$Vores$forståelse$af$dette$citat$er,$at$kvinderne$synes,$at$når$de$gør$så$stor$
en$indsats$for$at$indgå$i$fællesskabet$på$samme$forudsætninger$som$etniske$danskere,$så$skal$danskerne$
også$gøre$en$indsats$for$indgå$i$det$fællesskab$og$åbne$op$for$at$fællesskabet$også$indeholder$f.eks.$de$so@
maliske$kvinder.$Havde$medborgerskabserklæringen$haft$til$formål,$at$indvandrere$og$flygtninge$skulle$til@
kendegive$at$følge$landets$regler,$så$kunne$vi$godt$forstå$hensigten.$Men$der$er$også$tale$om$en$erklæring,$
hvor$indvandrere$og$flygtninge$angiver,$at$de$vil$være$en$del$af$og$bidrage$til$fællesskabet.$Hvorfor$skal$de$
mennesker,$der$gives$adgang$til$dette$fællesskab$ved$fødslen,$ikke$også$underskrive$denne$erklæring?$Er$et$
medfødt$statsborgerskab$det$samme$som$en$livslang$udfyldelse$af$kriteriet$om$aktivt$medborgerskab?$Det@
62/75!
!
te$tvivler$vi$stærkt$på,$og$derfor$mener$vi$også,$at$erklæringen$om$aktivt$medborgerskab$mister$sin$værdi.$
Erklæringen$kommer$mere$til$at$virke$som$en$måde$at$give$en$opsang$til$de$indvandrere$og$flygtninge,$som$
ønsker$at$blive$fuldgyldige$medlemmer$af$fællesskabet$og$får$dermed$en$nedværdigende$tone.$Dette$bliver$
i$hvert$fald$tilfældet,$når$man$sætter$den$op$mod$de$interviewede$kvinders$allerede$store$opmærksomhed$
på$og$ønske$om$at$deltage$aktivt$i$det$danske$samfund.$
#
6.3.#Mangel#på#det#sociale#i#medborgerskab#
Ud$over$pointen$om,$at$alle$medlemmer$af$et$fællesskab$burde$skriver$under$på$at$være$aktive$medborge@
re,$mener$vi$også,$at$den$politiske$vinkel$på$medborgerskab$mangler$et$vigtigt$aspekt.$Det$drejer$sig$om$det*
mere*uforpligtende*nære*medborgerskab.$Med$dette$refererer$vi$til$det$medborgerskab,$der$eksisterer$mel@
lem$borgere$i$deres$hverdag.$Dette$er$en$dimension$af$medborgerskab,$som$kvinderne$efterlyser$i$Dan@
mark.$En$dimension,$som$Ankestyrelsen$også$prøver$at$komme$rundt$om$i$deres$undersøgelse,$men$som$de$
ikke$får$indrammet,$da$de$kommer$til$at$tale$ind$i$den$meget$institutionelle$tilgang$til$medborgerskab,$hvor$
der$bliver$spurgt$til$foreninger$og$ikke$uformelle$relationer$i$det$nære.$Den$samme$institutionelle$tilgang$
ses$også$i$SFI’s$rapport$fra$2006,$der$havde$til$formål$at$afdække$integrationsindsatser$rettet$mod$etniske$
minoriteter$for$Socialministeriet.$SFI$måler$heri$medborgerskab$ud$fra,$hvorvidt$borgeren:$
”…$praktiserer*sin*indflydelse*på*beslutninger,*der*vedrører*vedkommendes*
hverdag*og*liv.*Et*medborgerskab*skabes*dels*af*de*rettigheder,*som*borge0
ren*får*tildelt,*og*de*forpligtelser,*som*denne*får*pålagt,*dels*af*borgerens*
deltagelse*i*det*demokratiske*fællesskab.”$(SFI$2006:$25).$
Samtidig$beskriver$de$også$medborgerskab$gennem$følgende$citat:$
”Borgerens*interaktion*med*andre*mennesker*kan*lede*til*netværks0*og*fæl0
lesskabsdannelse,*der*kan*frembringe*kanaler*og*muligheder*for*borgeres*
indflydelse*på*samfundsmæssige*og*demokratiske*processer*(Habermas,*
1981,*1996;*Putnam,*2000).*Herigennem*integreres*borgeren*og*opnår*fuldt*
medlemskab*og*aktivt*medborgerskab*i*samfundet.”$(Ibid.:$26).$
Ud$over$den$institutionelle$karakter$tillægger$SFI$også$medborgerskabsbegrebet$en$demokratisk$dimension.$
På$den$måde$bliver$billedet,$som$SFI$viser$af$deres$medborgerskabsforståelse,$en$meget$politisk$og$demo@
kratisk$tilgang,$hvor$det$at$være$aktiv$i$demokratiet$eller$at$være$politisk$aktiv$er$med$til$at$definere,$hvor@
vidt$du$kan$ses$som$medborger.$Det$er$den$samme$medborgerskabsforståelse,$som$vi$så$hos$Sigurdsson$og$
Skovmand$(jf.$afsnittet$om$medborgerskab).$De$to$forfattere$mener,$at$medborgerskab$er:$“når*vi*tager*
63/75!
!
stilling*til*politiske*spørgsmål,*og*når*vi*handler*for*at*skabe*forandring*og*udvikling$.”*(Sigurdsson$&$Skov@
mand$2013:$11).$$
$
Det$samme$politiske$fokus$ses$ikke$hos$vores$tre$informanter.$I$vores$analyse$finder$vi$frem$til,$at$det$at$
deltage$i$f.eks.$folketings@$eller$kommunalvalg$eller$at$være$foreningsaktiv$er$ritualer,$som$kvinderne$udfyl@
der$for$at$være$med$i$fællesskabet.$Dermed$bliver$den$demokratiske$og$politiske$deltagelse$af$kvinderne$
mere$set$som$en$pligt$for$at$kunne$blive$fuldgyldige$medlemmer$af$fællesskabet$og$derfor$i$mindre$grad$en$
rettighed,$som$de$sætter$pris$på$at$have.$Vi$mener$derfor,$at$man$kan$sætte$spørgsmålstegn$ved,$om$ind@
vandreres$brug$af$disse$demokratiske$og$politiske$rettigheder$er$indikatorer$for,$hvorvidt$de$er$medborgere$
i$Danmark.$I$stedet$er$det$i$vores$optik$vigtigere,$om$de$kender*til$deres$rettigheder.$Om$de$bruger$ret@
tigheden$eller$ej$er$ud$fra$vores$analyse$mindre$vigtigt.$Vi$sætter$dermed$også$spørgsmålstegn$ved,$om$det$
burde$være$et$parameter$i$Ankestyrelsens$undersøgelse,$hvorvidt$indvandrere$bruger*deres$politiske$og$
demokratiske$rettigheder$(Ministeriet$for$Flygtninge,$Indvandrere$og$Integration$2011$A:$11).$Samtidig$er$
det$også$meget$forskelligt,$hvorvidt$etniske$danskere$er$politiske$aktive,$uden$at$de$nødvendigvis$bliver$
anset$for$at$være$mindre$aktive$medborgere.$Så$er$de$måske$aktive$på$andre$områder$end$på$det$politiske$
eller$demokratiske.$
$
I$stedet$for$demokratisk$deltagelse$lader$det$til,$at$kvinderne$efterspørger$det$nære$medborgerskab,$der$
indeholder$et$medmenneskeligt$aspekt.$Måske$kan$det$danske$fællesskabs$opbygning$af$systemer$og$juridi@
ske$betegnelser$og$rammer$være$med$til,$at$man$mister$blikket$for$at$deltage$i$det$uforpligtende$nære$fæl@
lesskab.$Det$er$i$hvert$fald$det,$som$kvinderne$beskriver,$at$de$mangler$i$det$danske$fællesskab.$Man$kunne$
godt$forestille$sig,$at$da$der$er$et$system,$der$overtager$opretholdelsen$af$fællesskabet,$så$mister$man$også$
den$egentlige$relationelle$sammenhængskraft,$der$gør,$at$man$også$ser$sig$som$del$af$et$socialt$fællesskab$
og$ikke$kun$et$juridisk$fællesskab.$Man$kan$f.eks.$være$formand$i$den$lokale$boldklub,$men$ikke$engagere$
sig$i$de$lokales$liv,$selvom$man$møder$dem$i$dagligdagen.$På$den$måde$bliver$det$abstrakte$også$med$til$at$
fjerne$det$ansvar,$man$føler$over$for$hinanden$i$det$nære$fællesskab.$Den$afrikanske$måde$at$dyrke$det$
nære$fællesskab$kan$derfor$tilbyde$noget$meget$værdifuldt,$som$ifølge$vores$informanter$mangler$i$Dan@
mark.$Ved$manglen$på$et$medmenneskeligt$aspekt$risikerer$man$så$ikke$at$det,$der$adskiller$medborger@
skabsbegrebet$fra$statsborgerbegrebet,$bliver$tabt?$
$
Ministeriet$for$Børn,$Ligestilling,$Integration$og$Sociale$Forhold$har$oprettet$en$pulje$for$aktiv$medbor@
gerskab,$hvor$man$kan$søge$penge$til$projekter$med$dette$formål:$
”…*at*styrke*nydanskeres,*herunder*særligt*unge*nydanskeres*og*nydanske*
forældres,*deltagelse*eller*fastholdelse*i*lokale*demokratiske*fora,*eksem0
pelvis*forældrebestyrelser,*beboerbestyrelser*og*foreningsbestyrelser.$”$(Mi@
nisteriet$for$Børn,$Ligestilling,$Integration$og$Sociale$Forhold$2014)$
64/75!
!
Her$mener$vi$igen,$at$det$er$kritisabelt$at$sådan$en$pulje$ikke$også$støtter$projekter,$hvor$man$styrker$det$
nære$medborgerskab,$da$dette$i$vores$optik$må$være$lige$så$vigtig$en$forudsætning$for,$at$det$danske$fæl@
lesskab$skal$blive$bæredygtigt.$
$
Regeringen$i$2003$udarbejdede$Visioner*og*Strategier*for*Bedre*Integration$(Regeringen$2003).$Denne$
regerings$syn$på$medborgerskab$åbner$faktisk$op$for$det$sociale$aspekt$af$medborgerskab.$Det$samme$viser$
sig$her,$hvor$social$velkomst$konkret$efterspørges,$hvilket$stemmer$overens$med$kvindernes$opfordring$
om,$at$danskerne$også$skal$integrere$sig.$$$$
”Man*kan*kun*yde*en*indsats*for*et*fællesskab,*hvis*man*føler,*at*man*er*en*
del*af*det*og*har*et*ansvar*for*det.*Vi*har*alle*et*medansvar*for,*at*nye*bor0
gere*oplever,*at*de*bydes*velkommen*som*ligeværdige*medlemmer*af*sam0
fundet,*og*at*de*ikke*lades*uvidende*om*samfundets*forventninger*og*spille0
regler.*Især*over*for*nytilkomne*bør*der*ydes*en*særlig*indsats*for,*at*de*kan*
opnå*følelsen*af*at*høre*til*her,*og*at*de*kan*opnå*en*grundlæggende*for0
ståelse*for*deres*rettigheder*og*pligter*i*et*demokratisk*velfærdssamfund.”$
(Ibid.:$37)$
Der$har$altså$fra$politisk$side$været$opmærksomhed$på$denne$dimension,$hvor$relationen$mellem$med@
mennesker$skal$styrkes.$Dette$ses$også$hos$den$nuværende$regering,$som$nedsatte$en$Task$Force$i$2012$
med$formål$at$udforme$nogle$anbefalinger$til$en$mere$målrettet$integration.$Her$taler$de$om$medborger@
skab$på$følgende$måde:$
”Et*aktivt*og*ligeværdigt*medborgerskab*er*en*forudsætning*for*at*få*or0
dentligt*fodfæste*i*det*danske*samfund.*Alle*har*behov*for*at*opleve*sig*re0
spekteret*og*anerkendt*og*for*at*have*indflydelse*på*egne*livsvilkår*og*på*
det*lokalsamfund,*de*er*del*af.*Der*ligger*heri*et*ansvar*både*hos*den*enkel0
te*borger*og*i*samfundets*institutioner,*lokale*fællesskaber*og*naboskaber.”$
(Task$Force$2012:$5).$
Her$tillægger$de,$ligesom$den$forhenværende$regering,$også$alle$borgerne$et$ansvar$for,$at$alle$føler$sig$
som$en$del$af$fællesskabet.$Samtidig$viser$de$også$den$nære$dimension$i$form$af$lokale$fællesskaber$og$
naboskaber.$Det$virker$dog$for$os$ikke$som$om,$at$de$reelt$tillægger$den$uformelle$del$en$særlig$høj$værdi.$
Dette$begrunder$vi$med$Ministeriet$for$Børn,$Ligestilling,$Integration$og$Sociale$Forhold,$der$hvert$år$udgi@
ver$en$status$for$medborgerskabet$i$Danmark$ud$fra$et$integrations@$og$medborgerskabsbarometer.$Dette$
måler$de$på$følgende$parametre:$
”Andelen*af*indvandrere*og*efterkommere*med*ikke0vestlig*oprindelse,*der*
oplever,*at*personer*med*indvandrerbaggrund*bliver*anerkendt*for*deres*
65/75!
!
indsats$(…)$Andelen*af*indvandrere*og*efterkommere*med*ikke0vestlig*op0
rindelse,*der*er*medlem*af*en*forening”$(…)$Andelen*af*indvandrere*og*ef0
terkommere*med*ikke0vestlig*oprindelse,*der*er*politisk*aktive”$(Ministeriet$
for$Børn,$Ligestilling,$Integration$og$Sociale$Forhold$2014)$
Visionen$fra$regeringens$Task$Force$er$altså$at$fremme$den$sociale$dimension$af$medborgerskabet.$Når$
regeringen$forsøger$at$måle$på$medborgerskab$i$form$af$integrations@$og$medborgerskabsbarometeret,$
virker$det$dog$ikke$til,$at$de$er$interesseret$i$denne$sociale$dimension.$
#
#
#
66/75!
!
7.#Konklusion!
I$det$følgende$vil$vi$svare$på$vores$problemformulering,$hvilket$vil$gøres$i$to$dele,$da$selve$formuleringen$
også$er$todelt.$Første$del$lyder:$
Hvordan*kan*de*processer,*de*tre*kvinder*med*somalisk*baggrund*gennem0
går*på*vejen*mod*medborgerskab,*forstås*som*transformativ*læring?*$
I$første$del$af$analysen$præsenterer$vi$tre$analysepointer,$som$repræsenterer$de$overordnede$fund$fra$
vores$undersøgelse$af$vores$informanters$forståelse$af$medborgerskab.$Den$første$er,$at$de$rettigheder,$der$
følger$med$statussen$som$dansker,$fungerer$som$motivation$for,$at$kvinderne$vil$kalde$sig$danskere.$Ergo$er$
rettigheder$for$kvinderne$–$ligesom$for$Ankestyrelsen$–$et$vigtigt$aspekt$af$medborgerskabsbegrebet.$An@
den$analysepointe$er,$at$den$ligeværdige$behandling,$som$vores$informanter$mener$at$opleve$gennem$de@
res$status$som$dansker,$motiverer$dem$til$at$deltage$i$det$danske$samfund$og$indoptage$danske$fælles@
skabsritualer.$Det$vil$sige,$at$ligestilling$og$følelsen$af$at$blive$anerkendt$som$del$af$fællesskabet$medvirker,$
at$kvinderne$aktivt$bidrager$til$og$tilpasser$sig$fællesskabet.$Den$tredje$analysepointe$forholder$sig$til$det,$vi$
har$valgt$at$kalde$’det$nye$tredje’.$Vi$afrunder$nemlig$analysen$med$at$konkludere,$at$kvinderne$har$gen@
nemgået$en$transformation$fra$at$have$en$’somalisk’$identitet$til$efter$ankomsten$til$Danmark$at$have$en$
somalisk/dansk$tværidentitet.$Denne$nye$tværidentitet$mener$vi$er$deres$måde$at$være$medborger$i$Dan@
mark$på.$Alt$dette$giver$udtryk$for,$at$kvinderne$har$gennemgået$en$transformativ$læreproces$i$deres$vej$
mod$medborgerskab$i$Danmark,$hvilket$vil$blive$udfoldet$i$det$følgende.$
$
I$henhold$til$problemformuleringens$første$del,$må$vi$starte$med$at$forholde$os$til,$hvorvidt$de$tre$kvin@
der$rent$faktisk$kan$siges$at$være$på$vej$mod$medborgerskab.$I$starten$af$nærværende$rapport$definerer$vi$
en$generel$forståelse$af$medborgerskab,$som$vi$har$brugt$som$redskab$til$at$formulere$vores$interview@
guide.$Derfor$bedømmer$vi,$hvorvidt$de$tre$informanter$har$gennemgået$medborgerskabsprocesser,$ved$at$
forholde$os$til,$om$de$opfylder$kriterierne$for$de$elementer,$der$er$indeholdt$i$netop$dette$medborger@
skabsbegreb.$Kvinderne$har$bl.a.$en$bevidsthed$om$de$samme$rettigheder$og$pligtfornemmelse$som$etni@
ske$danskere$(selvom$de$ikke$er$statsborgere);$de$deltager$i$det$danske$samfund;$og$de$føler$et$tilhørsfor@
hold$til$Danmark.$Ud$fra$dette$vil$vi$konkludere,$at$kvinderne$i$høj$grad$er$blevet$medborgere$i$Danmark.$
Vi$argumenterer$for,$at$de$processer,$som$kvinderne$har$gennemgået$i$deres$vej$mod$medborgerskab,$kan$
opfattes$som$transformativ$læring,$fordi$vi$ved$at$trække$på$Illeris$opfatter$kvindernes$identitet$som$inddelt$
i$tre$lag,$hvor$alle$tre$har$vist$sig$at$have$gennemgået$en$transformation.$Ved$adoptering$af$Illeris’$identi@
tetsbegreb$kan$vi$forholde$os$til,$hvorvidt$og$i$hvor$høj$grad,$der$er$sket$en$transformation$af$kvindernes$
identitet,$hvilket$netop$er$det,$progressiv$transformativ$læring$resulterer$i.$Vi$konkluderer$i$analysen,$at$
kvindernes$identitet$har$gennemgået$en$transformering$på$både$præferencelaget,$personlighedslaget$og$
67/75!
!
kerneidentiteten$som$følge$af$både$ydre$og$indre$motivation$og$via$de$samspils@$og$tilegnelsesprocesser,$
der$er$sat$i$gang$i$mødet$med$det$omgivende$danske$samfund.$Men$selvom$kvindernes$identitet$ikke$har$
gennemgået$en$fuldstændig$transformation,$har$vi$ikke$kunnet$påvise,$at$de$har$gennemgået$regressiv$
transformativ$læring.$Der$har$dog$vist$sig$tegn$på$identitetsforsvar,$hvilket$kommer$til$udtryk$idet,$at$de$har$
bibeholdt$fællesskabsritualer$fra$deres$oprindelsesland.$Derfor$kan$man$heller$ikke$opfatte$deres$identitet$
som$hverken$dansk$eller$somalisk,$da$den$indeholder$aspekter$fra$begge$fællesskaber.$I$stedet$skal$den$som$
sagt$ses$som$et$nyt$tredje,$hvori$elementer$fra$begge$er$indeholdt$og$konstant$vekselvirker.$
$
Anden$del$af$problemformuleringen$lyder:$
Og*giver*disse*processer*udtryk*for*en*anden*medborgerskabsforståelse*end*
Ankestyrelsens?$
I$andel$del$af$analysen$sammenholder$vi$således$Ankestyrelsens$forståelse$af$medborgerskab,$som$den$
kommer$til$udtryk$i$deres$rapport$fra$2011,$med$de$analysepointer,$der$kom$ud$af$arbejdet$med$empirien.$
Her$konkluderer$vi,$at$selvom$der$også$er$en$del$ligheder,$er$der$visse$aspekter$af$vores$informanters$med@
borgerskabsforståelse,$der$afviger$fra$Ankestyrelsens.$$
$
En$af$de$ligheder,$vi$er$stødt$på,$er,$at$både$informanterne$og$styrelsen$mener,$at$sproget$har$stor$be@
tydning$for$at$kunne$forstå$og$deltage$i$fællesskabet.$$
$
Vi$har$også$set$eksempler$på,$at$Ankestyrelsen$og$kvinderne$har$fokus$på$det$samme,$men$hvor$forståel@
serne$afviger.$Et$aspekt,$som$begge$parter$nævner,$er$deltagelse$i$foreninger$som$en$måde$at$deltage$i$det$
danske$fællesskab.$Her$har$Ankestyrelsen$dog$fokus$på$hyppigheden$af$deltagelse,$hvorimod$vi$hos$infor@
manterne$ser,$at$de$mener,$at$det$er$selve$deltagelsen$@$og$at$de$forstår,$at$det$er$en$måde$at$deltage$i$sam@
fundet$@$som$er$vigtigt.$På$samme$måde$ser$vi,$at$både$Ankestyrelsen$og$kvinderne$har$fokus$på$tilliden$til$
systemet,$men$igen$er$der$forskel$på,$hvad$de$ligger$i$denne$tillid.$Hvor$Ankestyrelsen$spørger$ind$til$tilliden$
til$bestemte$institutioner,$så$har$informanterne$et$fokus$på$den$generelle$tillid$til,$at$det$danske$system$
griber$dem,$hvis$de$har$brug$for$hjælp.$Ankestyrelsen$fokuserer$også$på,$at$man$skal$føle$sig$anerkendt$og$i$
den$forbindelse$ikke$diskrimineres.$Kvinderne$taler$også$om$anerkendelse$i$form$af$at$føle$sig$lige$i$samfun@
det.$Da$de$føler$sig$ligestillet$med$etniske$danskere,$gør$Ankestyrelsens$kobling$mellem$anerkendelse$og$
diskrimination,$at$kvindernes$opfattelse$af$at$føle$sig$anerkendt$og$ligestillet$i$samfundet$grundet$deres$
deltagelse$bliver$overset.$$
$
Af$steder,$hvor$vi$mener,$at$parterne$afviger$fra$hinanden,$er$bl.a.,$hvor$Ankestyrelsen$fokuserer$på,$om$
man$har$gjort$noget$for$at$ændre$og$forbedre$samfundet.$Denne$intention$nævner$kvinderne$slet$ikke.$På$
samme$måde$fokuserer$Ankestyrelsen$på,$at$medborgerskab$indebærer$følelsen$af$at$kunne$praktisere$sin$
religion.$Igen$ser$vi$slet$ikke$i$interviewet,$at$dette$har$betydning$for$kvinderne$(hvilket$dog$ikke$nødvendig@
vis$skyldes,$at$det$ikke$betyder$noget$for$dem).$Til$sidst$mener$vi$at$se$et$medmenneskeligt$aspekt$af$med@
68/75!
!
borgerskab$hos$kvinderne,$som$vi$ikke$mener$bliver$indfanget$i$Ankestyrelsens$undersøgelse,$hvor$det$i$
højere$grad$bliver$institutionelle$og$formelle$forhold,$der$er$i$fokus.$$$
$
Vores$tre$informanter$udviser$tegn$på$at$have$en$anden$forståelse$af$medborgerskabsbegrebet,$hvor$
fokus$i$ligeså$høj$grad$er$på$medmenneskelige$aspekter$som$på$institutionelle,$juridiske$og$deltageroriente@
rede$aspekter.$Denne$medmenneskelige$del$mener$vi$ikke,$at$der$er$lagt$særlig$vægt$på$i$Ankestyrelsens$
bud$på,$hvordan$man$bliver$medborger.$Samlet$set$har$vi$altså$opdaget,$at$der$er$uoverensstemmelser$
mellem$visse$dele$af$medborgerskabsforståelsen$hos$Ankestyrelsen$og$hos$kvinderne$med$somalisk$bag@
grund.$De$somaliske$kvinder$er$en$af$de$grupper,$styrelsen$ikke$har$kunnet$få$adgang$til$under$udarbejdel@
sen$af$deres$undersøgelse.$Da$de$i$vores$mening$tilføjer$noget$ekstra$til$medborgerforståelsen,$mener$vi$
også,$at$man$kan$anfægte,$at$denne$gruppe$ikke$er$repræsenteret$i$deres$medborgerskabsrapport.$Kvin@
derne$savner$f.eks.,$at$danskerne$udviser$større$åbenhed$i$offentligheden,$at$de$lægger$deres$fordomme$på$
hylden,$og$at$de$også$integrerer$sig.$De$efterlyser,$at$danskerne$engagerer$sig$i$medborgerskabsprocessen$
på$lige$fod$med$dem$selv,$hvilket$giver$mening,$når$man$(jf.$Jenkins)$opfatter$fællesskabet$som$sammen@
holdt$af$fælles$ritualer$og$symboler,$som$alle$medlemmerne$må$efterleve.$Derfor$vil$vi$argumentere$for,$at$
der$sker$gnidninger$i$integrationsprocessen,$fordi$Ankestyrelsen$udtrykker$–$og$dermed$måler$på$og$stræ@
ber$efter$–$én$bestemt$forståelse$af,$hvilken$vej,$der$fører$til$medborgerskab,$som$ikke$nødvendigvis$er$den$
samme$hos$dem,$der$rent$faktisk$skal$følge$vejen.$$
#
#
69/75!
!
8.#Perspektivering
Gennem$dette$projekt$har$vi$vist,$hvordan$somaliske$kvinder$har$fundet$en$måde$at$koble$det$danske$med$
det$somaliske.$De$har$altså$fundet$en$måde$at$integrere$de$to$måder$at$handle$og$tænke$på,$som$gør$at$de$
kan$indgå$og$føle$sig$hjemme$i$det$danske$samfund$med$en$somalisk$baggrund$og$opvækst.$Når$man$ser$på$
problematikker$på$integrationsområdet,$ses$der$dog$også$steder,$hvor$indvandrere$kan$have$svært$ved$at$
skabe$sammenhæng$mellem$den$nye$kultur$i$Danmark$og$så$deres$oprindelige$kultur.$Dette$ses$bl.a.,$når$
det$kommer$til$skilsmisser$i$indvandrerfamilier.$Nyere$statistikker$har$nemlig$vist,$at$hvert$tredje$ægteskab$i$
indvandrerfamilier$ender$i$skilsmisse$(Søndergaard$2013).$En$af$grundene$er,$at$kulturen$i$Danmark$på$flere$
områder$er$anderledes$fra$deres$oprindelsesland.$Bl.a.$har$kvinderne$fået$mere$magt$i$Danmark,$end$da$de$
boede$i$Somalia$med$deres$børn$og$mand.$Ifølge$en$artikel$fra$Berlinske$Tidende$var$kvinden$her$nødsaget$
til$at$blive$sammen$med$manden,$fordi$hun$ikke$ville$være$i$stand$til$at$forsørge$sig$selv$(Berlingske$Tidende$
2003).$I$Danmark$har$kvinderne$pludselig$fået$en$mulighed$for$at$forsørge$sig$selv$i$form$af$den$danske$vel@
færdstruktur,$og$de$har$mulighed$for$at$være$på$arbejdsmarkedet.$Det$danske$system$bidrager$med$et$so@
cialt$sikkerhedsnet,$der$giver$kvinderne$mulighed$for$at$vælge$deres$ægteskab$fra$og$samtidig$med$f.eks.$
tilbud$som$daginstitutioner$stadig$være$i$stand$til$at$tage$vare$på$deres$børn$(Ibid.).$
$
I$takt$med$at$kvinderne$opdager,$hvordan$det$danske$system$kan$tage$hånd$om$dem$efter$en$skilsmisse,$
er$antallet$af$indvandrerkvinder,$der$er$blevet$skilt,$steget.$Men$selvom$der$er$et$system$i$Danmark,$som$
støtter$dem$i$skilsmissesituationer,$er$det$stadig$ikke$helt$nemt$for$dem.$Kvinderne$er$ofte$stadig$en$del$af$
et$netværk$og$omgangskreds,$som$knytter$sig$til$deres$etniske$oprindelsesland.$I$disse$kredse$møder$de$en$
modstand$mod$denne$skilsmisse,$fordi$de$ikke$længere$har$en$mand$ved$deres$side.$Familiemedlemmer$
fordømmer$måske$deres$skilsmisse,$og$det$kan$være$svært$for$kvinderne$at$befinde$sig$i$denne$tværkultu@
relle$situation$(Søndergaard$2013).$
$
Etniske$minoritetskvinder,$der$har$været$igennem$en$skilsmisse,$kan$opleve$at$mangle$miljøer$i$de$etni@
ske$minoritetsgrupper,$hvor$det$er$legitimt$at$være$skilt.$Manglen$på$dette$kan$være$med$til$at$påvirke,$at$
de$bliver$udfordret$på$deres$tilhørsforhold$i$forhold$til$deres$etniske$minoritetsbaggrund.$Dermed$kan$det$
afskrække$nogle$fra$at$gennemgå$en$skilsmisse,$også$selvom$der$kan$være$tale$om$familieforhold,$hvor$man$
efter$danske$normer$ville$mene,$at$en$skilsmisse$er$nødvendig.$Dette$kunne$f.eks..$gælde$for$kvinder,$der$
bliver$udsat$for$psykisk$eller$fysisk$vold.$Farwha$Nielsen,$der$har$fungeret$som$tværkulturel$konfliktmægler$i$
flere$skilsmisser,$hvor$ægteparret$har$haft$en$etnisk$minoritetsbaggrund,$mener$derfor,$at$det$er$nødven@
digt,$at$man$i$Danmark$er$med$til$at$skabe$en$bedre$skilsmissekultur$i$disse$miljøer$(Ibid.).$$
$
Dette$skal$medvirke$til,$at$kvinderne$ikke$anses$som$andenrangs$mennesker,$bare$fordi$de$har$valgt$at$
70/75!
!
lade$sig$skille.$Samtidig$kan$det$støtte$kvinderne$i$at$kunne$integrere$den$danske$kultur$på$flere$punkter,$
uden$at$de$skal$have$problemer$med$at$være$tværkulturelle.$
$
Et$af$problemerne,$som$er$skyld$i$skilsmisse,$er$som$regel,$at$kvindelige$efterkommere$bliver$gift$med$
førstegenerations$mænd,$og$derfor$er$der$enorme$forskelle$for$deres$kulturelle$integration.$Hvor$kvinderne$
har$en$tydelig$tværkulturel$tilgang,$har$deres$ægtefæller$måske$en$kulturel$tilgang,$som$alene$relaterer$sig$
til$deres$hjemland.$En$undersøgelse$foretaget$af$Rockwool$Fonden$fra$2008$viste,$at$andengenerations@
kvinder$havde$en$større$forventning$om,$at$deres$mænd$deltager$i$det$praktiske$arbejde$i$hjemmet.$Deres$
mænd$havde$dog$en$noget$anden$tilgang$(Nielsen$2013).$Dette$kan$give$spændinger$i$forholdet,$da$der$er$
uenighed$om,$hvordan$kønsrollerne$er$fordelt$i$forholdet.$
$
Dermed$ses$der$altså$to$problematikker,$som$kvinder$med$etnisk$minoritetsbaggrund$kan$møde$i$for@
hold$til$den$kulturelle$integration$i$forhold$til$familielivet.$Der$opstår$en$problematik,$hvor$kvinden$og$man@
den$har$taget$forskellige$elementer$af$den$danske$kultur$til$sig.$Som$eksempel$kan$nævnes,$at$kvinden$tager$
en$dansk$ligestillingsværdi$til$sig,$men$at$manden$ikke$accepterer$denne$norm$(Ibid.).$Denne$forskellighed$i$
opfattelsen$af,$hvordan$hierarkiet$i$familien$skal$være,$kan$være$baggrund$for,$at$kvinden$ser$et$behov$for$
at$blive$skilt.$Derudover$oplever$kvinder,$der$er$blevet$skilt,$at$de$kan$have$svært$ved$at$forblive$en$del$af$
deres$etniske$oprindelsesmiljø$efter$skilsmissen,$fordi$de$ikke$længere$er$velkomne.$Dette$kan$medvirke$til,$
at$de$tager$afstand$fra$den$kultur,$der$knytter$sig$til$dette$miljø,$og$dermed$forhindres$de$i$at$skabe$en$ba@
lance$mellem$den$danske$kultur$og$værdier$og$så$de$værdier$og$den$kultur,$der$lægger$sig$til$deres$etniske$
oprindelsesland$(Ibid.).$
$
Ud$fra$disse$problematikker$mener$vi,$at$det$kunne$være$interessant$at$undersøge,$hvor$kvinder$med$
etnisk$minoritetsbaggrund$kan$opleve$barrierer$i$forhold$til$at$adoptere$danske$normer$og$kulturer.$Vi$har$
igennem$vores$projekt$fundet$flere$steder,$hvor$kvinderne$med$somalisk$baggrund$oplever,$at$deres$to$
forskellige$identiteter$kan$spille$sammen,$men$hvor$de$stadig$kan$holde$fast$i$begge$identiteter.$Via$de$pro@
blematikker,$som$etniske$minoritetskvinder$oplever$ved$skilsmisser,$kunne$det$være$spændende$også$at$
undersøge,$hvordan$integrationsbarriere$kan$være$medvirkende$til$at$skabe$forvirring$omkring$egen$identi@
tet.$$
!
!
71/75!
!
8.#Litteraturliste#
!
Bøger:!
Andersen,!Johannes;!Torpe,!Lars!1994:$Demokrati*og*Politisk*Kultur*–*et*rids*af*et*demokratisk*medborger0
skab,$systime$a/s,$Herning.$
Alstrup,!Stig!mfl.!2010:$Filosofi*leksikon,$2.$udgave,$1.$oplag.$Politikkens$forlag$
Bryman,!A!2012:$Social*research*methods,$4.$Udgave,$Oxford$University$Press,$Oxford$
Fibiger,!Johannes!2001:$Litteraturens*tilgange,$1.$udgave,$1.$oplag,$Gads$forlag$
Halkier,!Bente!2010:$Fokusgrupper,$i$Brinkmann,$S$&$Tanggaard,$L$(red.),$i$Kvalitative*metoder*–*En*grund0
bog,$1.$udgave,$5.$oplag,$Hans$Reitzels$Forlag,$Latvia$
Illeris,!Knud!2013:$Transformativ*læring*&*Identitet,$1.$udgave,$Narayana$Press,$Gylling$
Jenkins,!Richard!2004:$Social*Identitet,$2.$udgave,$Academica$
Klausen,!Søren!Harnow!2009:$Hvad*er*videnskabsteori,$1.$udgave,$3.$oplag,$Akademisk$forlag$
Korsgaard,!Ove!2005:$Medborgerskab,*Identitet*og*Demokratisk*Dannelse,$Danmarks$Pædagogiske$Univer@
sitets$Forlag,$København$NV.$
Marshall,!T.H.!2003:$Medborgerskab*og*Social*Klasse,$Hans$Reitzels$Forlag,$København.$
Sigurdsson,!Lakshmi;!Skovmand,!Keld!2013:$Medborgerskab*på*spil*–*12*begreber,*12*tænkere,$Forlaget$
Klim,$Aarhus.$
Tanggaard,!L.!&!S;!Brinkmann!2010:$Interviewet:*Samtalen*som*forskningsmetode.$I:$Brinkmann,$S.$&$L.$
Tanggaard$(red.)$Kvalitative*Metoder*0*En*Grundbog.$København:$Hans$Reitzels$Forlag,$kap$1,$side$29@53.$
!
Rapporter:!
Ministeriet!for!flygtninge,!indvandrere!og!integration!2006:!Integrationskontrakten*og*erklæringen*om*
integration*og*aktivt*medborgerskab*i*det*danske*samfund.$Nyidanmark.dk.$Hentet$fra!
https://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Blanketter/Blanket_vejledninger/2006/Informatio
nsmateriale_til_kommunerne_om_integrationserklaering_og_kontrakt.pdf$
$
!
!
!
!
!
$
72/75!
!
Ministeriet!for!Flygtninge,!Indvandrere!og!Integration!2011a:!Medborgerskab*i*Danmark*0*Regeringens*
arbejdsgruppe*for*bedre*integration.$Sm.dk.$Hentet$fra$
http://ec.europa.eu/ewsi/UDRW/images/items/docl_23337_376172373.pdf$$!!
!
Regeringen!2003:!Regeringens*vision*og*strategier*for*bedre*integration.$$
$
SFI!2006:!Etniske*minoriteter,*frivilligt*socialt*arbejde*og*integration.$SFI.dk.$Hentet$fra$
http://www.sfi.dk/søgesvar@4455.aspx?Action=1&NewsId=84&PID=9262$$
$
Task!Force!2012:!Målrettet*integration*–*et*fælles*ansvar.$Sm.dk.$Hentet$fra$
http://sm.dk/publikationer/malrettet@integration@et@faelles@ansvar$$$
!
#
Artikler:#!
Agger,!Christina!2010:!Integration*skal*vige*for*medborgerskab,$Kristeligt$Dagblad,$3.$Juni.$Hentet$den$11.$
December$fra$http://www.kristeligt@dagblad.dk/danmark/integration@skal@vige@medborgerskab$$
!
Berlingske!Tidende!2003:$Flere*indvandrere*får*skilsmisse,$Berlingske$Tidende,$26.$februar.$Hentet$den$11.$
december$2014$fra$http://www.b.dk/danmark/flere@indvandrere@faar@skilsmisse!
!
DR!2013:!Ishøj*erstatter*integration*med*medborgerskab,$DR,$12.$Februar.$Hentet$den$11.$december$2014$
fra!http://www.dr.dk/arkivP1/orientering/indslag/2013/02/12/153444_1_1_1_1_1_1.htm!!
!
Kestler,!Amalie!2014:!Debat:*Regeringen*blev*overhalet*i*højresvinget,$Politiken,$11.$November,$p.$1$
$
Nielsen,!Jens!B.!2013:$Nydanske*kvinder*bliver*oftest*skilt,$Berlingske$Tidende,$12.$september.$Hentet$den$
11.$december$2014$fra$http://www.b.dk/nationalt/nydanske@kvinder@bliver@oftest@skilt$! ! ! $
$
Søndergaard,!Britta!2013:$Indvandrermiljøet*mangler*en*skilsmissekultur,$Kristeligt$Dagblad,$16.$november.$
Hentet$den$11.$december$fra$http://www.kristeligt@dagblad.dk/danmark/indvandrermiljøet@mangler@en@
skilsmissekultur$! ! $
73/75!
!
$
#
Hjemmesider#
Ankestyrelsen!2014:!Om*Ankestyrelsen.$Hentet$den$15.$december$2014$fra$https://ast.dk/om@
ankestyrelsen/$!
$
Danmarks!Statistik!2014:!Hentet$d.$15.$December$2014$https://www.statistikbanken.dk$$
$
Det!nationale!integrationsbarometer!2014:!Mål*4.*Medborgerskab.!Hentet$den$11.$december$2014$fra$
http://integrationsbarometer.dk/integrationsbarometer_maal?goal=4&kommunenr=0$!
!
Ministeriet!for!Børn,!Ligestilling,!Integration!og!Sociale!Forhold!2014:$Aktivt*medborgerskab.$Hentet$den$
11.$december$2014$fra$https://tilskudsportal.sm.dk/Sider/2014INTG12mbsk.aspx$!
#
#
Andet!
Ministeriet!for!Flygtninge,!Indvandrere!og!Integration!2011b:!Bilag*til*Medborgerskab*i*Danmark:*Spørge0
skema*indvandrere:$http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/integration@og@demokrati/bilag@til@
publikationer/medborgerskabsrapport_bilag3bspoergeskema_indvandrerbaggrund.pdf$$
$
#
#
74/75!
!
9.#Bilag#
Bilag!1:$Transskription$af$interview$med$tre$kvinder$med$somalisk$baggrund$
$
Bilag!2:!Interviewguide$til$interview!med$tre$kvinder$med$somalisk$baggrund$
$
Bilag!3:!Studieforløbsbeskrivelser$$
!
$
75/75!
!