1. No category

Til
Ballerup Kommune
Dokumenttype
Ansøgning om miljøgodkendelse
Dato
September 2015
ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE
STØJVOLD LANGS MOTORRING 4
ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE
STØJVOLD LANGS MOTORRING 4
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
1
2015-09-10
FMP
DISH
FMP
Ref.
Rambøll
Englandsgade 25
DK-5100 Odense C
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
R:\2015\1100016477\6 Rådgiverdokumenter\Ansøgning om miljøgodkendelse\Ansøgning om miljøgodkendelse Støjvold BALK
20150910.docx
Støjvold langs motorring 4
INDHOLD
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
2.8
INDLEDNING
1
Støjforhold
1
Planforhold
2
Naturforhold
2
Ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven
3
ANSØGNING
4
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
4
B. Oplysninger om virksomhedens art
4
C. Oplysninger om etablering
5
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
6
E. Tegninger over virksomhedens indretning
7
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
8
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 10
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
11
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
14
2.9
BILAG
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
1:
2:
3:
4:
5:
Skitseforslag – Ballerup Støjvold III, Møller og Grønborg, aug. 2015
Støjberegninger
Risikovurdering – risiko for forurening ag grundvand og recipienter
Situationsplan – tilkørselsforhold, interne transportveje, anstillerplads
Situationsplan – placering af lettere forurenet jord, brændstoftank
Støjvold langs motorring 4
1 af 17
1.
INDLEDNING
Ballerup Kommune ønsker at anlægge en støjvold øst for Motorring 4, der løber gennem Ballerup i retning nord-syd. Støjvolden skal nedbringe støjbidraget fra Motorring
4 i området, der ligger umiddelbart øst for den påtænkte placering af støjvolden.
Nord og syd for den påtænkte placering af støjvolden findes eksisterende støjvolde.
Den aktuelle støjvold vil binde disse sammen og lukke hullet i den samlede støjskærm mellem Motorring 4 og arealerne øst herfor.
Støjvolden opbygges parallelt med motorvejen, med en flad top og med varierende
hældninger ned mod de rekreative arealer mod øst. I begge ender bygges støjvolden
sammen med de eksisterende støjvolde. Støjvolden bliver godt 900 m lang. Bredden
varierer fra 20-70 m, gennemsnittet antages at være 40 m. Højden varierer, men
antages at være 6 m i gennemsnit. Det estimeres at der skal anvendes ca. 121.000
m3 jord til etablering af støjvolden. Støjvoldens opbygning fremgår af skitseprojekt
fra Møller og Grønborg, vedlagt i bilag 1.
Støjvolden opbygges delvist af lettere forurenet jord (kategori III), hovedsageligt fra
bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn. Støjvolden opbygges over en længere
periode (fra primo 4. kvartal 2015 med forventet afslutning i 4. kvartal 2017) og der
anvendes jordpartier fra flere forskellige lokaliteter, der ikke er kendt på forhånd.
I miljømæssig sammenhæng defineres dette som nyttiggørelse af affald og støjvolden
bliver derfor omfattet af Miljøbeskyttelseslovens1 bestemmelser om godkendelse af
listevirksomhed.
1.1
Støjforhold
Arealerne øst for støjvolden er udlagt til rekreative aktiviteter. Nord for krydset
Sydbuen/Motorring 4 er blandt andet en 9-hullers golfbane og fodboldbaner, som er
en del af Ballerup Idrætsby, mens der syd for krydset er naturområder, indeholdende
blandt andet Svanesøen. Vejtrafikken på Motorring 4 bidrager væsentligt til støjniveauet i fritidslandskabet. Byrådet i Ballerup Kommune har besluttet at vejstøjniveauet i området skal nedbringes.
Ud fra oplysninger om årsdøgnstrafikken på de omgivende veje (Motorring 4, Ballerup Boulevard, Sydbuen, Magleparken og Harrestrupvej) har Rambøll beregnet det
aktuelle vejstøjniveau i området samt effekten af at der etableres den påtænkte støjvold. Støjberegningerne er vist som isostøjkurver i bilag 2.
Beregningerne viser at vejstøjniveauet – uden støjvold, altså i den nuværende situation – ligger i intervallet 58 – 63 dB(A) på fodboldbanerne. På golfbanen, der ligger
mellem fodboldbanerne og Motorring 4, er støjebidraget fra vejen på 63 – 68 dB(A).
Ved Svanesøen er støjbidraget i intervallet 58 – 68 dB(A).
Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje2 anbefaler at vejstøjniveauet i rekreative
områder ikke overstiger 53 dB(A) og ved boliger og udendørs opholdsarealer 58
dB(A). Den aktuelle støjbelastning ligger således væsentligt over de vejledende
grænseværdier.
Beregninger viser at støjvolden i den foreslåede udformning vil medføre en reduktion
i støjbelastningen på mere end 3,5 dB i områderne tættest på støjvolden. Den største
1
Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse
2
Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007
Støjvold langs motorring 4
2 af 17
effekt vil således opleves ved golfhullerne nærmest vejen og på vestsiden af Svanesøen. Her vil opleves en tydelig hørbar reduktion.
Støjniveauet i fritidslandskabet umiddelbart øst for støjvolden vil ligeledes blive reduceret mærkbart. Sammen med at man fremover ikke vil kunne se køretøjerne på
motorvejen, vil etableringen af støjvolden medvirke til en væsentlig forbedring af
kvaliteten i fritidslandskabet og ved de tilstødende fritids- og sportsanlæg.
Ballerup Kommune kunne godt opnå en større støjreduktion ved at bygge støjvolden
meget højere. Dette er ikke ønskeligt, idet det udover den støjdæmpende funktion
også er Ballerup Kommunes ønske at støjvolden gives en udformning og dimension,
hvor den kan indgå som en naturlig del af fritidslandskabet øst for støjvolden. Skulle
støjvolden være større ville arealbehovet hertil desuden indskrænke fritidslandskabet
væsentligt.
Hvor støjvolden planlægges etableret er der i dag et golfhul, som projektet tager
hensyn til ved at det hæves og placeres ovenpå støjvolden. Desuden vil der blive
etableret nye stiforløb både i terræn og på støjvolden når støjvolden er blevet endeligt etableret.
1.2
Planforhold
Området nord for Sydbuen er i Lokalplan 116 for Ballerup Kommune udlagt som fritidsområde, hvor der dels er almen rekreativ anvendelse men også mere organiseret
anvendelse såsom golfbane. Området rummer herunder Ballerup Idrætsby. Der er
tillige udlagt områder til boliger i lokalplanområdet.
Af bestemmelse nr. 9.10 i lokalplan 116 fremgår at terrænregulering større end +/0,5 m må kun ske efter en samlet plan for en bebyggelse, et bygge felt eller et planområde. Planen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Området syd for Sydbuen er omfattet af Lokalplan nr. 039 for Harrestrup Ådal, der
fastlægger områdets formål til offentlige formål, grøntområde, fritidsformål og landskabsområde med dyrkningsinteresser. Her findes også det rekreative område omkring Svanesøen. Den del af lokalplanområdet, som støjvolden tænkes opført i, er
beliggende i landzone. Af lokalplanens bestemmelse nr. 5.1 fremgår, at fritidsaktiviteter skal placeres uden for støjbelastede arealer. Hvor dette ikke er muligt, skal den
nødvendige støjbeskyttelse etableres.
Teknik- og Miljøudvalget i Ballerup Kommune har den 6. januar 2015 meddelt landzonetilladelse til opførelse af støjvolden i området syd for Sydbuen. Samtidig godkendte Miljø- og Teknikudvalget en plan for terrænreguleringen i området omfattet af
Lokalplan 116, der muliggør etablering af støjvolden.
De planmæssige forhold for etablering af støjvolden er således til stede.
1.3
Naturforhold
Anlægget af støjvolden medfører, at et vådområde, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens3 § 3 skal nedlægges. Derudover skal der foregå anlægsarbejder i udkanten af et engområde, der ligeledes er beskyttet jf. § 3. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af områder omfattet af lovens § 3, før naturmyndigheden – i dette
tilfælde Ballerup Kommune – har meddelt dispensation hertil jf. § lovens 65, stk. 3.
3
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013
Støjvold langs motorring 4
3 af 17
Endvidere må der jævnfør lovens § 16 ikke foretages terrænændringer indenfor en
afstand af 150 m fra Svanesøen uden Ballerup Kommunes dispensation jf. lovens §
65, stk. 2.
Ballerup Kommunes Center for Miljø og Teknik meddelte den 6. januar 2015 dispensation til tilstandsændring af de to våd- og engområder, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, der er beliggende, hvor støjvolden ønskes placeret. Dispensation er
ledsaget af en række vilkår for etablering af nye erstatningsvandhuller/eng, hvor der
skal etableres ca. 1000 m2 erstatningsnatur (sø/eng) ved Larsbjerg – Harrestrupvej
128 inden 1. oktober 2015. Endvidere blev der meddelt dispensation til at foretage
terrænregulering nærmere Svanesøen end 150 m, hvilket blev ledsaget af en række
vilkår for arbejdets udførelse.
Støjvolden kommer desuden til at krydse Harrestrup Å, som er et § 3 beskyttet vandløb jf. naturbeskyttelsesloven. Ballerup Kommune har givet tilladelse til at lade støjvolden passere Harrestrup Å i en tunnelrørskonstruktion, hvor der også bliver passage for gående og cyklende.
1.4
Ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven
Projektet er omfattet af listepunkt K 206 Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald,
bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.
Listepunkt K 206 er som udgangspunkt omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår4. Der er dog kun standardvilkår for specifikke anlægstyper: slaggebehandlingsanlæg, slammineraliseringsanlæg og for anlæg, der neddeler bygge- og anlægsaffald.
Der er ikke standardvilkår, der omfatter nyttiggørelse af lettere forurenet jord i støjvolde. Ansøgningen er derfor udarbejdet ud fra oplysningskravene i bilag 4 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Udover at være bygherre er Ballerup Kommune også myndighed i forhold til at meddele en miljøgodkendelse til anlæggelse af støjvolden. Ballerup Kommune – som
bygherre – har derfor bedt Rambøll udarbejde ansøgningen om miljøgodkendelse.
4
Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.
Støjvold langs motorring 4
4 af 17
2.
ANSØGNING
Nedenstående ansøgning er udarbejdet i henhold til oplysningskravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøger
2)
Virksomheden
Ballerup Kommune
Miljø og Teknik
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Miljø og Teknik
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
Cvr.nr. 5827 1713
P.nr. 1003259972
Støjvolden placeres på følgende matrikler:
Matrikel
18a
62
54b
6f
7000gp
1c
3)
Ejerlav
Skovlunde By, Skovlunde
Skovlunde By, Skovlunde
Skovlunde By, Skovlunde
Skovlunde By, Skovlunde
Ballerup By, Pederstrup
Harrestrup By, Herstedøster
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende
Alle matrikler ejes af
Ballerup Kommune
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup
T. 4477 2000
4)
Virksomhedens kontaktperson
Martin Lose
ml2@balk.dk
T. 4477 2288
M. 2274 5696
Ansøgningen om miljøgodkendelse er udarbejdet af Rambøll. Kontaktperson er:
Frederik Møller Pedersen
Rambøll
Englandsgade 25
5100 Odense C
fmp@ramboll.dk
T. 5161 7538
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse
K206 Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i
bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding, idet anlægget nyttiggør lettere forurenet jord til indbygning i støjvold, med henblik
på at dæmpe støjen fra Motorring 4 på arealet øst for støjvolden.
Støjvold langs motorring 4
5 af 17
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt.
Projektet omhandler opførelse af en støjvold langs den østlige side af Motorring 4, mod
Ballerup Idrætsby m.fl. Støjvolden opføres med henblik på at nedbringe støjbidraget fra
Motorring 4 i Ballerup Idrætsby og de rekreative områder syd for (Harrestup Å og Svanesøen).
Støjvolden udføres som en del af det rekreative område og i sammenhæng med golfbanen som ligger i området. Golfhul 7 hæves og placeres ovenpå støjvolden.
En beregning af voldens støjdæmpende virkning viser, at støjvolden vil medføre en reduktion i støjniveauet i det rekreative område på mere end 3,5 dB nærmest støjvolden.
Der vil opleves en hørbar reduktion i vejstøjbidraget i et større område øst for støjvolden.
Nord for Sydbuen ønskes støjvolden etableret med en kerne af lettere forurenet jord
(kategori III). Der anvendes jordpartier fra anlægsprojekter i Region Hovedstaden til
opbygning af støjvolden, herunder klassificeret fyldjord og intakt jord fra større og mindre projekter i Storkøbenhavn. Det forventes, at den modtagne forurenede jord vil bestå
af mange forskellige jordtyper (sand, ler mm.), men det er et krav at jorden er indbygningsegnet.
Der påtænkes ikke etableret membran mellem ren og forurenet jord, idet en risikovurdering foretaget af Rambøll viser, at der ikke er væsentlig risiko for at indholdsstoffer i de
anvendte jordpartier vil forurene grundvand og/eller recipienter.
Da der anvendes jord fra flere forskellige anlægsprojekter og jordpartierne tilføres over
en længere tidsperiode, kræver projektet en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens §
33. Støjvolden anlægges med henblik på at nedbringe niveauet af vejstøj. Der er derfor
tale om nyttiggørelse af ikke-farligt affald, omfattet af listepunkt K 206.
Syd for Sydbuen anvendes kun ren jord. Planeringen af de enkelte jordtyper fremgår af
bilag 5.
I det efterfølgende skelnes mellem en etableringsfase, hvor støjvolden opbygges, og en
driftsfase, hvor støjvolden er færdigbygget og indgår i landskabet, hvor den bidrager til
at nedbringe støjniveauet.
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer.
Virksomheden anvender, opbevarer eller producerer ikke stoffer i mængder, der er anført
i bekendtgørelsen. Det vurderes derfor, at virksomheden ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
8)
Forventede ophørstidspunkt
Etableringsfasen forventes afsluttet i 4. kvartal 2017. Støjvolden påtænkes ikke fjernet
igen, når først den er etableret.
C. Oplysninger om etablering
9)
Bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer
Der opføres ikke permanente bygninger. Ved indkørslen til arealet (betegnet anstillerpladsen), vil der i etableringsfasen være opstillet et bemandet skur for modtagekontrol
samt adgangsbegrænsende foranstaltninger for hindring af indkørsel for uvedkommende
og når pladsen er ubemandet.
Støjvold langs motorring 4
6 af 17
Skur og adgangsbegrænsende foranstaltninger fjernes igen når anlægget overgår fra
etablerings- til driftsfase.
10)
Forventede tidspunkt for start af virksomhedens drift
Etablering af støjvolden forventes påbegyndt primo 4. kvartal 2015.
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde
Støjvolden placeres på matriklerne angivet under punkt A2 og som vist på nedenstående
oversigtskort.
Figur 1 Beliggenhed af støjvolden.
Mod vest grænser støjvolden op til Motorring 4. På den vestlige side af Motorring 4 ligger
et boligområde til etagebebyggelse, omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 25 for området
Hedeparken i Ballerup Kommune.
Mod nord grænser støjvolden op til en eksisterende støjvold langs Motorring 4. Den eksisterende støjvold er indrettet som et grønt område foran et kollegium og Ballerup Super
Arena. Den planlagte støjvold vil blive bygget sammen med den eksisterende støjvold.
Området for både den eksisterende og planlagte støjvold (nord for Sydbuen) er omfattet
af lokalplan 116 for Ballerup Kommune. Området er udlagt til idræts- og kulturformål,
samt boligformål. Længere mod nord ligger Ballerup Boulevard.
Inden for området omfattet af lokalplan 116 grænser støjvolden mod øst først op til en
9-hullers golfbane, og på den anden side heraf til udendørs boldbaner i Ballerup Idrætspark. Længere mod øst ligger boligområdet Marbæk Park og endnu længere mod øst
arealer i det åbne land og boligområdet Harrestrup.
Mod syd grænser støjvolden op til rekreative områder omkring Svanesøen og det åbne
land. Længere mod syd findes Frederikssundmotorvejen. Området syd for Sydbuen er
omfattet af Lokalplan nr. 039 for Harrestrup Ådal, der fastlægger områdets formål til
offentlige formål, grønt område, fritidsformål og landskabsområde med dyrkningsinteresser.
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
Støjvold langs motorring 4
7 af 17
Idet formålet med støjvolden netop er at dæmpe støjen fra Motorring 4 i Ballerup Idrætsby og det rekreative område ved Svanesøen er den eneste oplagte placeringsmulighed på den valgte placering.
Længere mod vest ville støjvolden blive placeret indenfor vejmatriklen mens en placering
længere mod øst ville medføre, at en eller flere fodboldbaner måtte nedlægges. Endvidere reduceres støjvoldens støjdæmpende effekt væsentligt, når den rykkes i retning væk
fra støjkilden (Motorring 4).
På den valgte placering ligger pt. et golfhul, som hæves og placeres ovenpå støjvolden
som en del af projektet.
13)
Virksomhedens daglige driftstid.
I etableringsfasen påtænkes der tilført jord til støjvolden på hverdage (mandag til fredag) fra kl. 07:00 – 16:00. Når jorden er modtaget udlægges og komprimeres den ved
kørsel med dozere og gravemaskiner. Dette arbejde vil ligeledes foregå i perioden mandag til fredag, fra kl. 07:00 – 16:00.
Når støjvolden er etableret vil der ikke være driftsforhold, der kan give anledning til støj
eller emissioner til luften.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
Jorden til støjvolden forudsættes tilkørt via Sydbuen, hvorfra der etableres køreveje mod
syd og nord – se kort i bilag 4.
Kørevejene etableres indenfor grundplanet af den fremtidige støjvold.
Jorden tilkøres hovedsageligt fra bygge og anlægsprojekter i Storkøbenhavn og forudsættes derfor at ankomme enten fra syd via Frederikssundmotorvejen eller fra nord via Ringvej B4.
Der forventes at ankomme maksimalt 60 lastbiler pr. døgn, svarende til 6 – 7 lastbiler pr.
time.
Fra Ballerup Kommunes trafikafdeling er det oplyst at årsdøgnstrafikken på Sydbuen er
ca. 4.400 biler (vestlig retning) og ca. 5.000 biler (østlig retning). Heraf er godt 7 % lastbiler, svarende til 300 – 350 lastbiler i hver retning pr. døgn. Transporterne med jord til
støjvolden kan derfor udgøre en tilvækst på op til ca. 15 – 20 % i lastbilstrafikken, eller
godt 1 % i forhold til den samlede trafik på Sydbuen.
Selv en tilvækst på 20 % i lastbilstrafikken vurderes ikke at medføre en hørbar ændring i
vejstøjen hos de omkringboende. Den øgede trafik vil således ikke give anledning til en
væsentligt øget støjbelastning.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
–
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
Placeringen og udbredelsen af støjvolden er vist i bilag 5.
–
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v.
Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
Der henvises til bilag 5.
Støjvold langs motorring 4
8 af 17
Støjvolden opbygges sideløbende fra nord og syd mod midten af støjvolden, omkring
Sydbuen. Der anvendes lettere forurenet jord i støjvoldens kerne i området nord for
Sydbuen. Hele arealet, hvor støjvolden opføres, anvendes i princippet til midlertidig
oplagring af jordpartier, der skal indbygges i støjvolden. Det kan f.eks. være aktuelt
hvis der i perioder tilføres jord hurtigere end der kan foretages en hensigtsmæssig
opbygning af støjvolden. Lettere forurenet jord oplagres kun på arealet nord for
Sydbuen. Såfremt der modtages jord med synlig forurening med f.eks. bygge- og
anlægsaffald afvises jordpartiet og indbygges ikke i støjvolden.
–
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
Der er ingen afkast.
–
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
Støj og vibrationskilderne (lastbiler og entreprenørmaskiner) vil køre i hele området,
der er vist i bilag 5. Først i projektperioden vil støjkilderne primært befinde sig nord
og syd i området, mens støjkilderne mod projektets slutning primært vil befinde sig i
området omkring Sydbuen.
–
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til
spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer.
Der etableres ikke afløb, idet overfladevand ikke opsamles, men nedsives på stedet
eller afstrømmer fra overfladen.
–
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede
tanke og beholdere samt rørføring.
I etableringsfasen placeres en dieselolietank til påfyldning af de anvendte entreprenørmaskiner. Placeringen fremgår af bilag 5. Der anvendes en mobil, typegodkendt
entreprenørtank, som er beregnet til midlertidig opstilling.
Brændstoftanken placeres fast på den viste placering i bilag 5 og fjernes når støjvolden er etableret.
–
Interne transportveje.
Interne transportveje er vist i bilag 4.
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Produktionskapacitet forbrug af råvarer
Der kan ikke tales om en egentlig produktionskapacitet og forbrug af råvarer. Efter færdiggørelse vil støjvolden bestå af ca. 121.000 m3 jord, herunder ren jord samt klassificeret fyldjord og intakt jord fra større og mindre anlægsprojekter i Storkøbenhavn.
Det forventes, at den modtagne forurenede jord vil bestå af mange forskellige jordtyper
(sand, ler mm.). Det forventes desuden, at de enkelte partier af modtaget jord kan indeholde enkeltstoffer op til grænseværdierne i nedenstående tabel, men at det er usandsynligt, at den samlede mængde modtaget jord vil have et gennemsnitligt indhold af
stoffer svarende til grænseværdierne nævnt nedenfor.
Parameter
GrundvandsMiljøkvalitetskrav
ferskvand
kvalitetskriteriet
µg/l
µg/l
Jordkvalitetskriteriet
mg/kg TS
As
4,3
8
Cd
0,25
0,5
0,5
5 (kl.3)
4,9
25
500
750 (kl.3)
Cr (total)
20
Max
koncentrationer
mg/kg TS
50 (kl.3)
Støjvold langs motorring 4
9 af 17
Cu
12
100
500
750 (kl.3)
Hg
0,05
0,1
1
5 (kl.3)
Ni
3
10
30
100 (kl.3)
Pb
0,34
1
40
400 (kl.3)
Zn
7,8
100
500
1.500 (kl.3)
0,2
4
75 (kl.3)
Sum PAH
Benz(a)pyren
0,05
0,001
0,3
5 (kl.3)
Dibenz(a,h)anthracen
0,0014
0,001
0,3
5 (kl.3)
2,4
1
0,5
10 (kl.3)
10*
9
25
2,5 (skærpet)
>C10-C15
9
40
10 (skærpet)
>C15-C20
9
55
110 (kl.3)
C20-C40
9
100
300 (kl.3)
C6-C40
9
150
300 (kl.3)
Naphthalen
Kulbrinter
>C6-C10
*Gælder kun for benzen
Nord for Sydbuen vil støjvolden blive opbygget med en kerne af lettere forurenet jord. Når
kernen har nået en tilstrækkelig udstrækning udlægges markeringsnet og der udlægges
ren jord til afslutning af støjvolden.
17)
Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, beskrivelse af de væsentligste
luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
Procesforløbet er koncentreret i etableringsfasen, hvor støjvolden opbygges. Der forventes følgende trin i opbygningen:
1. Beplantning og eksisterende golffaciliteter fjernes i fornødent omfang.
2. Der etableres køreveje mod nord og syd fra Sydbuen. Kørevejene udføres ved afrømning af muld, samt efterfølgende etablering med en blanding af uforurenet bygge- og
anlægsaffald samt grus.
3. Ved indkørslen etableres bemandet skur for modtagekontrol, samt adgangsbegrænsning, således at uvedkommende ikke kan aflæsse jord.
4. Der etableres et område til midlertidigt oplag af jord, med henblik på modtagekontrol
samt buffer ved modtagelse af store jordmængder. Langt størstedelen af jorden køres
direkte til den endelige placering i støjvolden.
5. Al jord er klassificeret før modtagelse og indbygningsegenskaberne er vurderet med
henblik på hensigtsmæssig placering af det enkelte jordparti.
6. Jorden udlægges og komprimeres med dozere og gravemaskiner.
7. Placering af hvert enkelt parti af lettere forurenet jord registreres og noteres.
8. Slutafdækning foretages med ren jord.
9. Den færdige støjvold opmåles.
10. Tilsåning med græs og beplantning, herunder (gen-)anlæggelse af golfhul 7.
11. 1 år efter at støjvolden er færdigetableret udbedres eventuelle sætninger i støjvolden.
Forureningskilderne udgøres af støj fra lastbiler og entreprenørmaskiner, samt mulighed
for spild af brændstof ved tankning af entreprenørmaskiner.
Der forventes anvendt følgende maskiner:
Bulldozer
Gravemaskine
Dumper (lejlighedsvist)
Støjvold langs motorring 4
10 af 17
I alt 2 – 3 maskiner, der kan være i samtidig drift på hele arealet, hvor støjvolden placeres.
Tankpladsen er placeret som vist på bilag 5. Der foretages ikke tankning andre steder på
virksomheden.
Der forventes ikke at være produktion af affald. Den jord, der modtages, betegnes som
affald men skal overholde de kriterier, der er angivet i tabellen under punkt F16. Jord med
synlig forurening med f.eks. plastemner eller lignende vil blive afvist ved modtagelsen.
18)
Energianlæg
Der anvendes ikke energianlæg i forbindelse med etablering eller drift af støjvolden.
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold
til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.
Væsentlige driftsforstyrrelser eller uheld vil være eventuelt spild af brændstof under påfyldning af entreprenørmaskiner. For at imødegå dette foretages påfyldning altid under
opsyn og eventuelle mindre spild fjernes straks ved bortgravning af kontamineret jord.
Brændstof opbevares i og tankes fra typegodkendte entreprenørtanke og tankning foregår kun fra den faste placering af tanken jf. bilag 5.
Endvidere vil der kunne ske brud på hydraulikslanger med spild af hydraulikolie til følge.
Eventuelt spild fjernes straks ved bortgravning af kontamineret jord.
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
20)
Redegørelse for virksomhedens muligheder for at anvende BAT, til at forebygge eller begrænse forureningen fra virksomheden, ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5.
Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer” skal der redegøres for, hvorfor
disse stoffer ikke kan substitueres.
Virksomhedens muligheder for at anvende BAT er gennemgået ud fra punkterne 1 – 12 i
godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5:
1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald.
Projektet er i sig selv en metode til nyttiggørelse af affald i form af lettere forurenet jord.
Der frembringes ikke affald fra projektet.
2) Anvendelse af mindre farlige stoffer.
Der anvendes ikke stoffer udover dieselolie til de anvendte maskiner. Dieselolien kan
ikke substitueres.
3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald.
Projektet er i sig selv en metode til nyttiggørelse af affald i form af lettere forurenet jord.
4) Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok.
Det er almindeligt kendt og anerkendt at anvende lettere forurenet jord til indbygning i
støjvolde som erstatning for rene materialer, hvis projektet har et formål udover bortskaffelse af jorden. Dette er tilfældet i det aktuelle projekt, idet støjen fra Motorring 4
ønskes nedbragt i Ballerup Idrætsby og det rekreative område Svanesøen.
5) Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden.
Projektet og oplægningen af lettere forurenet jord er vurderet i henhold til den seneste
Støjvold langs motorring 4
11 af 17
viden om de forurenende stoffers mobilitet i jorden.
Der er ikke anvendt særlige teknologiske metoder i oplægningen af jorden i støjvold.
6) De pågældende emissioners art, virkninger og omfang.
I etableringsfasen vil der være emissioner af forbrændingsgasser fra de anvendte entreprenørmaskiner.
I driftsfasen vil der være en meget begrænset og ikke væsentlig emission af stoffer fra
de anvendte jordpartier til den underliggende jord og grundvand.
Når der benyttes lettere forurenet jord, kan det udgøre en kontaktrisiko. Denne undgås
ved at sikre at den forurenede jord overdækkes med markeringsnet og 0,5 m ren jord.
7) Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning.
Der etablereres løbende nye anlæg af lignende karakter.
8) Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT.
Der skal ikke indføres særlig BAT, udover de processer, der generelt anvendes i opbygning af støjvolden.
9) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten.
Forbruget af rene råvarer nedbringes ved nyttiggørelse af lettere forurenet jord.
Udover jord anvendes ikke betydelige mængder af råstoffer.
Det er ikke umiddelbart muligt at yde indflydelse på effektiviteten af de anvendte entreprenørmaskiner.
10) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et
minimum.
Der er udført en vurdering af risikoen for at forurene grundvandet ved oplægning af lettere forurenet jord uden membran. Risikovurderingen viser at der ikke er væsentlig risiko
for at grundvandskriterierne overskrides. Det vurderes derfor at den samlede risiko for
påvirkning af miljøet holdes på et minimum.
11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet.
De uheld, der kan ske, vurderes ikke at kunne få væsentligt omfang. Der kan ske spild af
f.eks. diesel- eller hydraulikolie, der vil kunne oprenses fuldstændig ved hurtig reaktion.
Da denne type uheld kun kan forekomme i etableringsfasen vurderes der ikke at være
behov for at etablere en permanent sikring af tankpladsen.
12) Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BATreferencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed.
Eneste relevante BREF-dokument er for Emissioner fra oplagring.
Det relevante afsnit er oplag af faste stoffer, punkt 5.3.1 Åbne oplag. Heraf fremgår at
langtidsoplag bør sikres mod støvflugt ved afdækning, f.eks. med græs. Dette er netop
tiltænkt i projektet.
Samlet vurderes det, at projektet lever op til kravet om at anvende bedst tilgængelig
teknik, BAT.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening
21)
Massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast.
Der er ikke punktemissioner fra støjvolden.
Støjvold langs motorring 4
12 af 17
22)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
Der kan forekomme diffus emission af støv fra tørre jordpartier i etableringsfasen. Dette
vil blive minimeret ved hensigtsmæssig håndtering af jorden og om nødvendigt støvbekæmpelse ved befugtning med vand.
23)
Beregning af afkasthøjder
Ikke relevant.
Spildevand
Der genereres ikke spildevand i hverken etablerings- eller driftsfasen. Der etableres ikke
befæstede arealer.
Overfladevand nedsiver, hvor det falder på støjvolden. Alternativt ved meget kraftige regnskyl strømmer vandet ned af støjvolden til den åbne regnvandsledning Skelbækgrøften på
støjvoldens østside, eller til vejgrøften langs Motorring 4 på støjvoldens vestside. Både
Skelbækgrøften og vejgrøften leder direkte til Svanesøen.
Mængden af overfladevand, der afledes til Svanesøen er ikke kendt, men forventes at være
relativt begrænset, idet overfladevand primært forventes at nedsive i selve støjvolden.
Idet støjvolden slutafdækkes med minimum 0,5 m ren jord forventes det, at der ikke vil
blive udvasket forurenende stoffer med overfladevandet. Det anses derfor for uproblematisk at en mindre del af overfladevandet afledes til Svanesøen.
Støj
29)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport
samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende
foranstaltninger.
Støjkilder udgøres af lastbiler, der bringer jord til støjvolden, samt entreprenørmaskiner,
er udlægger jorden i støjvolden. Støjkilderne er midlertidige i etableringsfasen.
Der ventes op til 60 lastbiler pr. dag.
Der anvendes de entreprenørmaskiner, der er oplistet under punkt F17.
Støjen vil primært være motorstøj fra lastbiler, bulldozer, gravemaskine og dumper, samt
mekanisk støj fra bælter på dozer, smæld fra dørsmæk mv.
Under punkt D14 er redegjort for støj fra tilkørsel til virksomheden.
Når lastbilerne først er inde på arealer, hvor støjvolden skal anlægges, foregår kørsel i
langsomt tempo, med tilsvarende lavt støjniveau. Ifølge Støjdatabogen5 er kildestyrken for
en lastbil i tomgang/lav hastighed ca. 100 dB(A). En bulldozer vil have en kildestyrke på
ca. 117 dB(A) og vil derfor give anledning til det væsentligste støjbidrag i omgivelserne.
Boligerne på modsatte side af Motorring 4 (Magleparken) ligger i en afstand af godt 100 m
fra arbejdsområdet. Ideelt vil afstanden på 100 m dæmpe kildestyrken med ca. 51 dB(A),
således at lydtrykniveauet ved boligerne bliver ca. 66 dB(A) fra bulldozeren. Dette er en
relativt høj værdi, men i praksis vil bulldozeren ikke være placeret stationært, således at
afstanden mellem bulldozeren og den enkelte bolig i størstedelen af tiden vil være væsentligt større end 100 m. Endvidere er der mellem Motorring 4 og Magleparken en støj-
5
Støjdatabogen. Del 3 – Kørsel og intern transport, Lydteknisk Institut, november 1989.
Støjvold langs motorring 4
13 af 17
vold, der sandsynligvis vil bevirke at støjen fra bulldozeren dæmpes. Endelig vil der være
trafikstøj fra Motorring 4, som i nogen grad vil maskerer støjen fra anlægsarbejdet.
Anlægsarbejdet vil være hørbart på golfbanen, boldbanerne og i naturområdet. Støjvolden
opføres imidlertid med henblik på at skærme disse interessenter, hvorfor det forventes at
de tåler støjen i anlægsperioden.
Samlet set vurderes det at anlægsarbejdet sandsynligvis vil være hørbart i boligområdet
Magleparken. Der er dog tale om en begrænset anlægsperiode på ca. 2 år og aktivitetsniveauet vil næppe være konstant højt i hele anlægsperioden. Det bemærkes at Miljøstyrelsen ikke har fastsat grænseværdier for støj bidrag fra anlægsaktiviteter.
Støjdæmpende foranstaltninger består i at undgå tilkørsel af jord, samt arbejde på støjvolden udenfor perioden kl. 07.00 til 16.00 mandag til fredag.
Der vurderes ikke at være kilder til lavfrekvent støj eller infralyd.
I driftsfasen vil der ikke være kilder til støjemission fra støjvolden.
30)
Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2 skal der indsendes en beregning af det samlede
støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter
Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.
Virksomhedstypen ikke markeret med * på listen i bilag 2 og der er derfor ikke krav om
indsendelse af støjberegning udført som ”Miljømåling – ekstern støj”.
Miljøstyrelsen har ikke fastsat vejledende støjgrænseværdier for støj fra anlægsarbejde.
Det vurderes derfor at der ikke bør fastsættes grænseværdier for støjbidraget i omgivelserne i forbindelse med etablering af støjvolden. Støjbidraget bør i stedet reguleres ved
vilkår for virksomhedens drift.
Affald
31)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For
farligt affald angives EAK-koderne.
Der forventes ikke at være en egentlig produktion af affald i hverken etableringsfasen
eller driftsfasen. Eneste umiddelbare kilde til affald kan være jord, der på grund af driftsuheld er blevet kontamineret med diesel- eller hydraulikolie. Olieforurenet jord fjernes
straks ved opgravning af den kontaminerede jord og bortskaffes til godkendt modtager.
Mængden anslås at kunne være op til et par ton pr. spild. EAK-koden for olieforurenet
jord fra anden anlægsvirksomhed er 42.90.17.05.
I etableringsfasen vil der endvidere være en mindre mængde husholdningsaffald fra personalet, der foretager modtagekontrol af de tilførte jordpartier.
Andre fraktioner, der bortskaffes fra virksomheden kan være jordpartier, der afvises på
grund af for højt indhold af synligt bygge- og anlægsaffald.
32)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i
virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
De jordpartier, der modtages er affald fra bygge- og anlægsprojekter til nyttiggørelse.
Jordpartierne søges så vidt muligt henvist til den endelige placering ved modtagelsen,
men i enkelte tilfælde vil der være behov for at mellemlagre jordpartier. Dette vil ske
indenfor afgrænsningen af støjvolden. Der vil således ikke blive oplagt jordpartier udenfor arealet, hvor støjvolden placeres.
Herudover oplagres der ikke affald på virksomheden. Eventuel olieforurenet jord bort-
Støjvold langs motorring 4
14 af 17
skaffes straks.
33)
Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
Virksomheden vil modtage affald i form af lettere forurenet jord, der nyttiggøres. Støjvolden vil bestå af i alt 121.000 m3 jord, heraf vil en andel være lettere forurenet.
Eventuel olieforurenet jord bortskaffes.
Jord og grundvand
34)
Foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering
og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke
og beholdere.
Støjvolden placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det betyder at
der er særlige krav om beskyttelse af drikkevandsinteresserne, herunder krav ved aktiviteter eller oplag, der kan udgøre en risiko for, at forurenende stoffer nedsives til grundvandet.
Rambøll har for Ballerup Kommune gennemført en vurdering af risikoen for at forurenede
stoffer fra anvendte jordpartier med tiden vil nedsive og forurene grundvand og recipienter. Risikovurderingen er vedlagt i bilag 3.
Som grundlag for risikovurderingen er det efter aftale med Ballerup Kommunes miljøafdeling forudsat at grundvandskvalitetskriterierne skal være overholdt 100 m nedstrøms støjvoldens rand og at miljøkvalitetskravene skal være opfyldt i overfladevandsrecipienterne.
Endvidere forudsættes det, at forurenede jordpartier placeres mere end 25 m fra Svanesøen.
Risikovurderingen viser at såfremt de anvendte jordpartier overholder de koncentrationer,
der fremgår af tabellen under punkt F16, vil støjvolden ikke udgøre en trussel for grundvandsmagasinet.
Tilsvarende risikoberegninger viser at der ikke er fare for en overskridelse af miljøkvalitetskravet for de angivne stoffer i Svanesøen, hvis de forurenede jordpartier i støjvolden
placeres i en afstand af min. 25 m fra søen. Dette er opfyldt med god margin, idet der
udelukkende anvendes forurenet jord i den del af støjvolden, der er placeret nord for
Sydbuen.
Ved begge risikoberegninger ses det at kviksølv vil kunne udvaskes om adskillige tusinde
år. Det vurderes at disse udvaskninger er teoretiske, da beregningerne ikke tager højde
for de mange bindings- og udfældningsformer der er for metaller. Ifølge risikovurderingen
viser erfaringer at jorde med de i tabellen under punkt F16 nævnte koncentrationer af
tungmetaller ikke medfører en uacceptabel udvaskning, der overskrider grundvandskvalitetskriteriet eller miljøkvalitetskravet.
Da det er fundet at der ikke er risiko for væsentlig nedsivning af forurenende stoffer til
grundvand og recipient er der ikke truffet særlige foranstaltninger til beskyttelse af jord
og grundvand. Det foreslås at der ikke udlægges en tæt membran under støjvolden.
Idet der ikke håndteres forurenende stoffer udover dieselolie – og dette kun sker i en
afgrænset periode i etableringsfasen – er der heller ikke foreslået særlige foranstaltninger til at beskytte jord og grundvand under tankning. Det foreslås i stedet, at tankning
skal foregå under opsyn og at evt. spild fjernes straks.
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
35)
Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder risikofor-
Støjvold langs motorring 4
15 af 17
holdene.
Egenkontrolvilkår bør indeholde:
–
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.
–
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
–
Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i
omgivelserne.
–
Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med
miljøledelsessystemets rutiner.
Der foreslås følgende vilkår for virksomhedens indretning og drift:
Et eksemplar af godkendelsen skal forefindes i skuret ved anstillerpladsen. Personale,
der forestår modtagelse af jordpartierne skal være instrueret i godkendelsens vilkår.
Støjvolden skal gives en udformning svarende til beskrivelse i skitseforslag af 18.
marts 2015 fra Møller og Grønborg, gengivet i bilag 1.
Støjvolden må ikke strække sig ud over den entreprisegrænse, der er angivet i bilag 4.
I det skraverede område i bilag 5 må der anvendes lettere forurenet jord (kategori III)
til opbygning af støjvoldens kerne. Jordens sammensætning skal overholde nedenstående maksimalværdier:
Parameter
As
Cd
Max
koncentrationer
mg/kg TS
50 (kl.3)
5 (kl.3)
Cr (total)
750 (kl.3)
Cu
750 (kl.3)
Hg
5 (kl.3)
Ni
100 (kl.3)
Pb
400 (kl.3)
Zn
1.500 (kl.3)
Sum PAH
75 (kl.3)
Benz(a)pyren
5 (kl.3)
Dibenz(a,h)anthracen
5 (kl.3)
Naphthalen
10 (kl.3)
Kulbrinter
>C6-C10
2,5 (skærpet)
>C10-C15
10 (skærpet)
>C15-C20
110 (kl.3)
C20-C40
300 (kl.3)
C6-C40
300 (kl.3)
Jord, der modtages fra forureningskortlagte eller områdeklassificerede arealer skal
forud for tilførslen til støjvolden være analyseret for stofferne nævnt i vilkår (vilkåret
ovenfor). Analysen skal vise at grænseværdierne er overholdt for hvert enkelt jordparti.
Der skal udføres en visuel modtagekontrol af alle partier af forurenet jord. Kontrollen
kan ske mens jorden ligger på lastbil.
Støjvold langs motorring 4
16 af 17
Såfremt der konstateres synlig forurening, med f.eks. bygge- og anlægsmaterialer,
skal hele jordpartiet afvises. Dette gælder også hvis synlig forurening konstateres efter at jordpartiet er læsset af på området.
Hvor der er anvendt lettere forurenet jord i støjvolden skal dette afdækkes med markeringsnet og minimum 0,5 m ren jord.
Etablering af støjvolden må påbegyndes ved meddelelsen af denne godkendelse. Tilkørslen af jord skal være afsluttet senest 31. december 2017.
Der må tilkøres jord til projektet i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 07:00 – 16:00.
Der må anvendes indtil 3 entreprenørmaskiner (bulldozer, gravemaskine, dumper) på
samme tid. Maskinerne må anvendes i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 07:00 –
16:00.
Arbejdet med etablering af støjvolden må ikke give anledning til væsentlig støvudvikling. Ballerup Kommunes Center for Miljø og Teknik afgør hvad der er væsentligt. Vurderingen kan f.eks. baseres på om der er synligt støvnedfald ved boliger, virksomheder eller fritidsaktiviteter omkring arbejdsstedet.
Såfremt der konstateres væsentlig støvudvikling kan Ballerup Kommunes Center for
Miljø og Teknik kræve at der etableres støvbekæmpelse, f.eks. i form af sprinkling, eller alternativt at arbejdet midlertidigt indstilles.
Påfyldning af brændstof på de anvendte entreprenørmaskiner må udelukkende ske
indenfor afgrænsningen af anstillerpladsen, som vist i bilag 4. Tanken må placeres
som vist i bilag 5.
Den anvendte olietank skal være enten ADR godkendt eller opfylde Olietanksbekendtgørelsens6 krav til entreprenørtanke.
Hvis der anvendes en ikke-ADR godkendt tank skal tankattest forefindes og kunne
fremvises på Ballerup Kommunes Center for Miljø og Tekniks forlangende.
Påfyldning af brændstof fra tanken til de anvendte maskiner skal altid foregå under
overvågning af driftspersonalet, således at der i tilfælde af spild straks kan gribes ind
og spildet begrænses mest muligt.
I tilfælde af spild af brændstof, hydraulikolie eller andet, der kan forurene jord og
grundvand, skal synligt olievædet jord straks graves af og placeres i container med
tæt bund. Herefter skal der rettes henvendelse til Ballerup Kommunes Center for Miljø
og Teknik, der vil tage stilling til det videre forløb.
Der må ikke foretages nogen form for reparation eller service af de anvendte maskiner
på arealet, hvor støjvolden anlægges.
Følgende skal registreres og noteres i journal:
Dato for modtagelse, analyserapport og placering for alle partier af lettere forurenet
6
Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipe-
lines, med eventuelle senere ændringer
Støjvold langs motorring 4
17 af 17
jord
Dato og årsag for afvisning af jordpartier
Dato, årsag og foranstaltninger ved eventuelle spild af brændstof, olie eller kemikalier
Antal lastbiler pr. dag, hvor der tilkøres jord til projektet
Tidspunkt og omfang af eventuelle afvigelser fra den fremgangsmåde, der er beskrevet i ansøgningen
BILAG 1
Skitseforslag – Ballerup Støjvold III
Møller og Grønborg, august 2015
BILAG 2
Støjberegninger
Ballerup kommune
Miljøgodkendelse - Støjvold III
UDEN STØJVOLD
Vejtrafikstøj 2015
Støj beregnet 1,5 m over terræn
(inkl. reflektioner)
Støjbelastning
Lden dB(A)
<= 53
<= 58
<= 63
<= 68
<= 73
<= 78
53 <
58 <
63 <
68 <
73 <
78 <
Signaturer
Primær bygning
Vej - emissionslinjer
0
50 100
Dok. nr.
Dato
Udført af
200
300
: 1100016477
: 2015.04.23
: MHG
Rambøll
Hannemanns Allé 53
2300 København S
51 61 10 00
400
m
Ballerup kommune
Miljøgodkendelse - Støjvold III
MED STØJVOLD
Vejtrafikstøj 2015
Støj beregnet 1,5 m over terræn
(inkl. reflektioner)
Støjbelastning
Lden dB(A)
<= 53
<= 58
<= 63
<= 68
<= 73
<= 78
53 <
58 <
63 <
68 <
73 <
78 <
Signaturer
Primær bygning
Vej - emissionslinjer
Støjvold
0
50 100
Dok. nr.
Dato
Udført af
200
300
: 1100016477
: 2015.04.23
: MHG
Rambøll
Hannemanns Allé 53
2300 København S
51 61 10 00
400
m
Ballerup kommune
Miljøgodkendelse - Støjvold III
Vejtrafikstøj 2015
Støj beregnet 1,5 m over terræn
(inkl. reflektioner)
Ændring i støjbelastning i dB
<=
<=
<=
<=
<=
<=
<=
-3,5 <
-3,0 <
-2,5 <
-2,0 <
-1,5 <
-1,0 <
-0,5 <
-3,5
-3,0
-2,5
-2,0
-1,5
-1,0
-0,5
Signaturer
Primær bygning
Vej - emissionslinjer
Støjvold
0
50 100
Dok. nr.
Dato
Udført af
200
300
: 1100016477
: 2015.04.23
: MHG
Rambøll
Hannemanns Allé 53
2300 København S
51 61 10 00
400
m
BILAG 3
Risikovurdering
Risiko for forurening af grundvand og
recipienter
NOTAT
Projekt
Kunde
Notat nr.
Dato
Til
Fra
KS
Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune
Ballerup Kommune
Miljø-01
2014-11-25
Henrik Linder, Ballerup Kommune
Lisbeth Hanefeld Sejerøe, Rambøll Danmark
Dorte Harrekilde, Rambøll Danmark
Støjvold III
Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
1.
Indledning
Ballerup Kommune ønsker at etablere en støjvold langs motorvejen. Støjvolden skal indgå i de rekreative områder og er beliggende
tæt på både Harrestrup Å og Svanesøen. Støjvolden ønskes etableret med forurenet jord (klasse 2-3) uden membran mellem ren og
forurenet jord.
Dato 2014-11-25
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
Sagsnr. 1100014347
Version -10
Ballerup Kommune har på denne baggrund anmodet Rambøll om at
gennemføre en risikovurdering af støjvoldens eventuelle påvirkning
af grundvand og overfladevand. Ballerup Kommune oplyser, at
grundvandskvalitetskriterierne skal være overholdt 100 m nedstrøms støjvoldens rand, og at miljøkvalitetskravene skal være
opfyldt i overfladevandsrecipienterne.
Rambøll har tidligere udført en risikovurdering for støjvolden beliggende på modsatte side af motorvejen, denne blev dog etableret
med ren jord, hvorfor risikovurderingen omhandlede dette.
2.
Beskrivelse af støjvolden
Voldanlægget udformes med anlæg mod motorvejen med en smal
flad top og med varierende og skiftende hældninger ned mod de
rekreative arealer mod øst. Den etableres på eksisterende terræn. I
begge ender bygges voldanlægget sammen med de eksisterende
voldafslutninger. Volden er godt 900 m lang. Bredden varierer fra
20-70 m, gennemsnittet sættes til 40 m. Højden varierer, men
antages at være 6 m i gennemsnit. Det estimeres at der i volden
kan være 112.000 m3 jord.
Rambøll Danmark A/S
CVR NR. 35128417
1/10
Medlem af FRI
3.
Karakterisering af jord der anvendes til støjvolden
Ballerup Kommune har et ønske om at anvende forurenet jord fra Region Hovedstaden til
støjvold III.
Følgende koncentrationer, i tabel 1, er foreslået som grænseværdier til jorden der anvendes
til støjvolden:
Tabel 1. Grænseværdier for max koncentrationer i den forurenede jord samt miljøkvalitetskrav til overfladevand, grundvands- og jordkvalitetskriterier.
Parameter
Miljøkvalitetskrav
ferskvand
µg/l
Grundvandskvalitetskriteriet
µg/l
Jordkvalitetskriteriet
mg/kg TS
Max
koncentrationer
mg/kg TS
As
4,3
8
20
50 (kl.3)
Cd
0,25
0,5
0,5
5 (kl.3)
Cr (total)
4,9
25
500
750 (kl.3)
Cu
12
100
500
750 (kl.3)
Hg
0,05
0,1
1
5 (kl.3)
Ni
3
10
30
100 (kl.3)
Pb
0,34
1
40
400 (kl.3)
Zn
7,8
100
500
1.500 (kl.3)
0,2
4
75 (kl.3)
Benz(a)pyren
0,05
0,001
0,3
5 (kl.3)
Dibenz(a,h)anthracen
0,0014
0,001
0,3
5 (kl.3)
2,4
1
0,5
10 (kl.3)
10*
9
25
2,5 (skærpet)
>C10-C15
9
40
10 (skærpet)
>C15-C20
9
55
110 (kl.3)
C20-C40
9
100
300 (kl.3)
C6-C40
9
150
300 (kl.3)
Sum PAH
Naphthalen
Kulbrinter
>C6-C10
*Gælder kun for benzen
For recipienter gælder miljøkvalitetskravene for forurenende stoffer i ferskvand fra Bekendtgørelse nr. 1022 ”Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer vandløb, søer eller havet”, jf. tabel 1.
Den forurenede jord vil bestå af klassificeret fyldjord og intakt jord fra større og mindre
anlægsprojekter i Storkøbenhavn. Det forventes, at den modtagne forurenede jord vil bestå
af mange forskellige jordtyper (sand, ler mm.). Det forventes desuden, at de enkelte partier
af modtaget jord kan indeholde enkeltstoffer op til ovennævnte grænseværdier, men at det
er usandsynligt, at den samlede mængde modtaget jord vil have et gennemsnitligt indhold
af stoffer svarende til grænseværdierne nævnt ovenfor.
2/10
4.
Geologi og hydrogeologi
Lokalitetens beliggenhed fremgår af figur 1 nedenfor til venstre, til højre ses støjvoldens
planlagte forløb langs vej og sø.
Figur 1. Kort over lokaliteten. Til venstre ses placeringen af lokaliteten i nærområdet og til højre ses voldens omtrentlige forløb. Svanesøen ses nederst til højre, Harrestrup bugter sig under motorvejen og syd
om Svanesøen. Copyright Geodatastyrelsen.
Lokaliteten er placeret langs motorring M4 mellem Skovlunde og Ballerup, vest for Harrestrup Ådal og nær Svanesøen og Harrestrup Å.
4.1
Geologi
Terrænet på lokaliteten er beliggende i kote ca. 14 – 20 m DVR90 med en svag hældning
mod sydøst.
Der er foretaget en beskrivelse af de geologiske forhold på lokaliteten ud fra oplysninger om
geologi i nærliggende boringer /1/.
I området er der truffet leret og sandet muld til mellem 0,1 og 0,3 meter under terræn
(m u.t.). Omkring Svanesøen er der tillige truffet organiske aflejringer af gytje med mægtigheder på 2 – 4 m. Herunder træffes moræneler, der stedvist er ret fed, men overvejende
beskrevet som såvel sandet som stenet. Moræneleret har en mægtighed på 10 – 11 meter,
og herunder træffes kalkoverfladen omkring kote +6-7 m DVR90.
3/10
I alle boringer ses aflejringer af sand og grus indlejret i moræneleret, og med mægtigheder
fra 0,2 m til op mod 2 m.
Det vurderes, at der er tale om sand-/gruslommer, der ikke er sammenhængende. Det er
uvist, om disse lommer er vandmættede.
4.2
Hydrogeologi
Lokaliteten er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) /2/.
Det primære grundvandsmagasin udgøres af bryozokalk og overliggende formationer af
sand og grus, som er beliggende fra omkring kote +8-2 m DVR90. Grundvandsspejlet i det
primære grundvandsmagasin har i området et potentiale omkring kote +14,5 – 16 m
DVR90. Hvor der er truffet aflejringer af sand og grus indlejret i moræneleret vil dette magasin være vandmættet, som følge af grundvandets potentiale ca. 1 – 3 m u.t.
Strømningsretningen i det primære magasin er sydlig med en gradient på 0,002 baseret på
Naturstyrelsens grundvandskortlægning i 2014 /3/.
5.
Risikovurdering for spredning af forurening til grund- og overfladevand
I det følgende er der foretaget risikovurderinger for grundvandsressourcen samt overfladerecipienter ved deponering af lettere forurenet og forurenet jord i støjvolden med max koncentrationer fastsat af Ballerup Kommune, jf. tabel 1.
Risikovurderingen tager udgangspunkt i risikoberegninger overfor de stoffer, der er mest
mobile. På baggrund af stofferne nævnt i tabel 1 of deres kemisk/fysiske egenskaber er
følgende stoffer udpeget som indikatorparametre;
Benzen, som den mest mobile af alle stofferne og som repræsentant for kulbrintefraktionen C6-C10
Naphthalen, som den mest mobile af de tungere oliekomponenter og tjærestofferne
(PAH)
Fluoranthen, som en forholdsvis mobil repræsentant for sum af tjærestoffer (PAH) og
idet miljøkvalitetskravet for dette stof er forholdsvist lavt
Dibenz(a,h)anthracen som repræsentant for det mest økotoksiske tjærestof (beregning
kun relevant for overfladevand)
Kulbrintefraktionen C12-C16 som repræsentant for de mobile alkaner i olieprodukter
Kviksølv som repræsentant for metallerne som det mest mobile og mest økotoksiske i
forhold til miljøkvalitetskravene
Støjvolden er planlagt placeret meget tæt på Harrestrup Å og Svanesøen som det fremgår
af tegningsmaterialet i /4/, hvilket som udgangspunkt kan gøre det svært at overholde miljøkvalitetskrav for overfladerecipienter.
Til risikovurderingen er benyttet risikovurderingsværktøjet RISC5 der er tilpasset danske
jordbundsforhold. Modeller og modellering vil blive nærmere beskrevet i afsnittene omhandlende hhv. Grund- og overfladevand.
4/10
RISC5 er anvendt, idet den kan beregne transport af forurening fra et kildeområde lodret
ned i jorden til grundvandsmagasinet og herfra vandret i magasinet. Modellen forudsætter,
at der etableres en fiktiv indvindingsboring 100 m nedstrøms.
Følgende forudsætninger er anvendt i risikoberegningerne for både grund- og overfladevand;
Der er min. 10 m ler mellem støjvoldens bund og førstkommende grundvandsmagasin
Magasinets hydrauliske gradient er 0,002 og den hydrauliske ledningsevne er sat til
2x10-4 m/s svarende til groft-mellemkornet sand
Indholdet af organisk stof i den umættede og mættede zone er hhv. 0,1 0g 0,01%
Nedbrydning af oliekomponenter og tjærestoffer er forudsat at ske under aerobe forhold.
Herudover er anvendt standardværdier for grundvandsmagasinet og nedbrydningskonstanter som anvendt i den danske JAGG 2.0 model. For mere specielle parametre er anvendt
inputdata svarende til værdierne anvendt i MP1376/2011, /5/.
Ved beregning af risikoen for recipienterne er anvendt yderligere følgende forudsætninger;
Der er min. 25 m fra støjvolden til vandkanten
Indholdet af organisk stof i sedimentet er 0,05 g OC/g jord
Den mættede zone er 1,5 m tyk ved søen
Søens volumen er 400 m3
Den hydrauliske gradient mellem sediment og vand er 0,05.
Da søen er tættest på støjvolden og i øvrigt har et længere udstrømningstværsnit i forhold
til volden end vandløbet er denne umiddelbart vurderet at være den mest kritiske recipient.
Risikoberegninger er derfor indledningsvist udført for søen og ikke for Harrestrup Å.
Inputdata anvendt til risikoberegningerne er vist i bilag 1.
5/10
5.1
Grundvand
Modellen tager udgangspunkt i en kilde placeret ovenpå den umættede zone, se den konceptuelle model nedenfor i figur 2 og en brønd placeret 100 m fra kilden, brønden ses
længst til højre på figur 2.
Figur 2. Konceptuel model for udvaskningen i RISC5 med placering af kontrolpunkt/boring nedstrøms. Den
røde plamage er støjvolden, der i modellen er placeret i den umættede zone, og som i virkeligheden kommer til at ligge ovenpå den umættede zone
5.1.1
Resultater fra RISC5
Beregningerne viser, at udvaskning af miljøfremmede stoffer fra støjvolden ikke medfører
overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne 100 m nedstrøms støjvolden.
Beregningsresultaterne er vedlagt i bilag 1 og vist i figur 3.
Koncentration i grundvand (mg/l)
2,5E-06
2,0E-06
Benzene (mg/l)
1,5E-06
Fluoranthene (mg/l)
1,0E-06
Naphthalene (mg/l)
5,0E-07
TPH Aliphatic C12-16
(mg/l)
0,0E+00
0
100
200
300
400
500
Tid (år)
Figur 3. Koncentrationer i kontrolpunkt/boring over tid for samtlige organiske modelstoffer.
6/10
Benzen, der er det mest udvaskelige af indikatorstofferne, udvaskes jf. modelberegningerne
i en maksimal koncentration svarende til 1,8x10-6 mg/l, eller 1,8x10-3 µg/l. Dette overskrider ikke grundvandskvalitetskriteriet på 1 µg/l. Naphtalen vil også udvaskes ved dette scenarie, koncentration rammer maksimalt 1,3x10-18 mg/l, eller 1,3x10-15 µg/l. Dette overskrider ikke grundvandskvalitetskriteriet for naphtalen på 1 µg/l.
Beregninger for risikoen for udvaskning af kviksølv resulterede i mulige udvaskninger om
flere tusinde år og disse resultater vurderes kun at være teoretiske. RISC5 forudsætter at
metallet sorberes i en bestemt form og tager dermed ikke højde for de mange forskellige
udfældnings- og bindingsformer, der reelt finder sted over tid. Erfaringer fra tungmetalforurenede grunde understøtter, at disse metaller vil blive tilbageholdt i væsentlig grad i overfladejorden under støjvolden. Tilsvarende viser analyser af stofudvaskning fra danske jorde
med tungmetaller, MP1287/2009, /6/, at jorde med de i tabel 1 beskrevne tungmetalindhold
ikke medfører overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne ved udvaskning.
5.2
Overfladevand
Modellen tager udgangspunkt i en kilde placeret i den umættede zone, se den konceptuelle
model nedenfor i figur 4, 10 m ler ned til førstkommende magasin (sandlaget), hvorfra evt.
forurening transporteres til søen.
Modellen baseres på fire mulige forureningskomponenter i den forurenede jord der vil have
potentiale for udvaskning; benzen, fluoranthen, naphtalen, dibenz(a,h)anthracen, og de
mellemlange kulbrinter C12-C16.
Figur 4. Konceptuel model for udvaskningen i RISC5 med placering af kontrolpunkt nedstrøms ved recipient. Den røde plamage er støjvolden, der i modellen er placeret i den umættede zone, og som i virkeligheden kommer til at ligge ovenpå den umættede zone.
5.2.1
7/10
Resultater fra RISC5
Beregningerne viser, at udvaskning af miljøfremmede stoffer fra støjvolden ikke medfører
overskridelse af miljøkvalitetskravene 25 m fra støjvolden.
Beregningsresultaterne er vedlagt i bilag 1 og vist i figur 5.
Koncentration i overfladevand (mg/l)
3,0E-04
2,5E-04
Benzene (mg/l)
2,0E-04
Dibenz(a,h)anthracene
(mg/l)
1,5E-04
Fluoranthene (mg/l)
1,0E-04
Naphthalene (mg/l)
5,0E-05
0,0E+00
0
100
200
300
Tid (år)
400
500
TPH Aliphatic C12-16
(mg/l)
Figur 5. Koncentrationer i kontrolpunkt over tid for samtlige modelstoffer, hvis støjvolden placeres min. 25
m fra søbredden.
Det ses af modellen, at udvaskning af det mest mobile stof benzen kan resultere i en koncentration på maksimalt 2,3x10-4 mg/l, eller 0,23 µg/l. Dette overskrider ikke miljøkvalitetskravet på 10 µg/l. Naphtalen vil også udvaskes ved dette scenarie, koncentration rammer
maksimalt 1,5x10-9 mg/l, eller 1,5x10-6 µg/l. Dette overskrider ikke miljøkvalitetskravet for
naphtalen på 2,4 µg/l.
Beregninger for risikoen for udvaskning af kviksølv resulterede også i dette tilfælde i mulig
udvaskning om flere tusinde år og disse resultater vurderes kun at være teoretiske. RISC5
forudsætter at metallet sorberes i en bestemt form og tager dermed ikke højde for de mange forskellige udfældnings- og bindingsformer, der reelt finder sted over tid. Erfaringer fra
tungmetalforurenede grunde understøtter, at disse metaller vil blive tilbageholdt i væsentlig
grad i overfladejorden under støjvolden. Tilsvarende viser analyser af stofudvaskning fra
danske jorde med tungmetaller, MP1287/2009, /6/, at jorde med de i tabel 1 beskrevne
tungmetalindhold ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskriterierne ved udvaskning.
6.
Kontaktrisiko
Når der udlægges lettere forurenet jord, kan det udgøre en kontaktrisiko, især i forbindelse
med børns leg på arealet. Kontaktrisiko kan undgås ved at sikre, at den forurenede jord
overdækkes med et markeringsnet og med 0,5 m ren jord.
8/10
7.
Sammenfatning og vurderinger
Ballerup Kommune har opsat en række grænseværdier for miljøfremmede stoffer for den
jord der ønskes indbygget i den kommende støjvold III. Der er foretaget vurderinger af risikoen for udvaskning af udvalgte relevante modelstoffer til både grund- og overfladerecipienter. Risikovurderingen er lavet ved brug af RISC5, der kan beregne både vertikal og horisontal spredning af forurening.
Risikoberegninger i RISC5 viser med de anvendte forholdsvis konservative forudsætninger,
at udlægning af forurenet jord med stofindhold som angivet i tabel 1 ikke vil medføre overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne 100 m nedstrøms volden. Udlægningen vurderes
dermed ikke at true grundvandsressourcen.
Tilsvarende risikoberegninger i RISC5 for recipienter er ligeledes foretaget med de samme
forholdsvis konservative forudsætninger. Disse viser at der ikke er fare for en overskridelse
af miljøkvalitetskravet for de i tabel 1 angivne stoffer, i Svanesøen hvis støjvolden placeres i
en afstand af min. 25 m.
Ved begge risikoberegninger ses det at kviksølv vil kunne udvaskes om adskillige tusinde år.
Det vurderes at disse udvaskninger er teoretiske, da RISC5 ikke tager højde for de mange
bindings- og udfældningsformer der er for metaller. Erfaringer viser at jorde med de i tabel
1 nævnte koncentrationer af tungmetaller ikke medfører en uacceptabel udvaskning der
overskrider grundvandskvalitetskriteriet eller miljøkvalitetskravet.
Når der benyttes lettere forurenet jord, kan det udgøre en kontaktrisiko. Denne kan undgås
ved at sikre at den forurenede jord overdækkes med markeringsnet og 0,5 m ren jord.
9/10
8.
Referencer
/1/ GEUS (2011)
Boringsdatabase på http://jupiter.geus.dk/
Boringerne med DGUnr.: 200.4009; 200.3591 og 200.3592.
/2/ Region Hovedstaden (2005):
Indvindingsoplande for vandforsyninger i Region Hovedstaden
/3/ Naturstyrelsen (2015) – under udarbejdelse:
Grundvandskortlægning i Smørum-Ballerup, hydrologisk model, Rapport, Rambøll.
/4/ Skitseforslag. Ballerup Støjvold III. Ballerup Kommune og Møller og Grønborg. 2014.
/5/ Miljøstyrelsen. Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt 1376, 2011.
/6/ Miljøstyrelsen. Håndtering af lettere forurenet jord. Konsekvensvurdering. Miljøprojekt 1287, 2009.
10/10
BILAG 1
RISC5 Modeller
BILAG 4
Situationsplan
Tilkørselsforhold, interne
transportveje, anstillerplads
EJ B4
RINGV
ENTREPRISEGRÆNSE
MAGLEPA RKEN
ARBEJDSVEJ
0
INDKØRSEL
UDKØRSEL
ANSTILLERPLADS
ARBEJDSVEJ
1:2500
BILAG 5
Situationsplan
Placering af lettere forurenet jord og
brændstoftank