faktaark om Kommunikation og formidling

Dania Erhverv
Styrk din profil
i kommunikation og formidling
- Strategisk kommunikation i praksis
Man må skille sig ud for at blive hørt. Sådan er præmisserne
i den verden, virksomheder i dag skal kommunikere i. Samtidig skal virksomheder forholde sig til en lang række forskellige interessenter, der alle kræver deres egen vinkel på det
samme budskab – en opgave, der kræver overblik og indblik.
På retningen kommunikation og formidling lærer du om
organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige forhold
af betydning for kommunikation, så du kan udnytte
denne viden ved løsning af praktiske kommunikations- og
formidlingsopgaver i alle slags virksomheder herhjemme
og i udlandet.
Intern og ekstern kommunikation
En akademiuddannelse i kommunikation og formidling giver
dig et overblik over de forskellige former for kommunikation,
en virksomhed skal håndtere – både internt og eksternt. Med
videreuddannelse inden for kommunikation og formidling
bliver du klædt på til at analysere, planlægge og gennemføre
større kommunikationsopgaver samt til selvstændigt og
professionelt at håndtere skriftlige, mundtlige og digitale
kommunikationsopgaver.
Undervisningen
I undervisningen lægges der stor vægt på at skabe dialog og
sammenhæng mellem teori og praksis. Det sker ved hyppig
inddragelse af cases, øvelser og deltagernes egne erfaringer,
der afspejler problemstillinger fra mange forskellige typer
af virksomheder.
eadania.dk
eadania.dk/efteruddannelse
Kommunikation og formidling
kan føre dig videre...
Kombiner obligatoriske fag med valgfag, der passer din profil
Værdifulde kommunikationsmedarbejdere forstår at kommunikere et budskab
klart og præcist til bestemte målgrupper og kan sætte kommunikationen ind
i en større sammenhæng. De kompetencer kan du få med uddannelsen i
kommunikation og formidling.
Akademiuddannelse i kommunikation og formidling
Uddannelsen består af 3 obligatoriske fag og 3 valgfag samt et afgangsprojekt.
De obligatoriske fag er:
• Kommunikation i praksis (10 ECTS)
• Strategisk kommunikation (10 ECTS)
• Afgangsprojekt (10 ECTS)
Der er følgende valgfag at vælge mellem:
• Online kommunikation (10 ECTS)
• Global kommunikation (5 ECTS)
• Sociale medier (10 ECTS)
• Fundraising i praksis (10 ECTS)
• Strategisk fundraising (10 ECTS)
• Pressehåndtering i praksis (10 ECTS)
• Skriftlig kommunikation (5 ECTS)
Du kan vælge valgfag fra ovenstående liste, men også, efter særlige regler,
blandt de øvrige retningers valgfag.
Når du vælger retning, skal du vide at:
• Akademiuddannelsen kan tages som enkeltfag eller som en
samlet uddannelse
• Akademiuddannelsen er fleksibelt tilrettelagt i forhold til hvor
mange fag du tager pr. semester
• Der udbydes som fjernundervisning
Dania Erhverv udbyder akademiuddannelser på alle Danias otte afdelinger. Se
mere på www.eadania.dk/efteruddannelse
Hvordan bliver jeg optaget?
For at blive optaget på akademiuddannelsen i kommunikation og
formidling kræves en af følgende uddannelser:
• En relevant erhvervsuddannelse
• En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
• En gymnasial uddannelse
• En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som
de tre førstnævnte
• Samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter eller sideløbende
med den adgangsgivende uddannelse
eadania.dk/ef eruddannelse
Erhvervsakademi Dania | eadania.dk/ef eruddannelse | 7229 1000
Afgangsprojekt på
akademiuddannelsen
i kommunikation og
formidling
I afgangsprojektet har du mulighed for at
fordybe dig i et emne inden for retningens
faglige hovedområde. Dette emne skal formuleres, så valgfag inddrages. Institutionen
godkender emnet.