1. No category

Dato: 24. juni 2015
Teknik- og
Økonomiforvaltningen
Frederik IX's Plads 1
9640 Farsø
Sagsnr.:
820-2015-19237
Dokumentnr.:
820-2015-150490
Sagsbehandler:
Jette Ingeborg Jensen
Telefon: 9966 7147
Offentlig høring
Mobil:
Mail: jije@vesthimmerland.dk
Revidering af vandløb udpeget som beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3
– Nørrekær Enge
Vesthimmerlands Kommune har via et frikommuneforsøg fået mulighed for, at komme med forslag til revidering § 3-vandløb indenfor et vandløbssystem ad gangen, frem for at skulle tage alle kommunens
vandløb op til revision på en gang. I den forbindelse har kommunen lavet et forslag til revidering af § 3
udpegningen af vandløb i pumpelaget Nørrekær Enge.
Forslaget til revidering af § 3 udpegning af vandløb skal i offentlig høring i 8 uger og herefter skal det
godkendes af miljøministeren.
Du har mulighed for at komme med bemærkninger forslaget indtil den 20. august 2015.
Bemærkninger til forslaget sendes elektronisk til Vesthimmerlands Kommune på
natur@vesthimmerland.dk eller pr. brev til Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og Miljø forvaltningen,
att. Mette Kjær, Himmerlandsgade 27, 9600 Aars.
Med venlig hilsen
Mette Kjær
Biolog
Postadr.: Vesthimmerlands Kommune ▪ Himmerlandsgade 27 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ post@vesthimmerland.dk ▪ www.vesthimmerland.dk
Revidering af § 3-vandløb i
Nørrekær Enges pumpelag
1
Indhold
Indledning .................................................................................................................... 3
Pumpelaget ................................................................................................................ 3
Historisk .................................................................................................................... 3
I dag ......................................................................................................................... 4
§ 3-udpegningen ........................................................................................................ 5
Metoder ..................................................................................................................... 5
Identifikation af vandløbsstrækninger ............................................................................ 6
Grænsevandløb .......................................................................................................... 6
Vandløbsstrækning A .................................................................................................. 8
Vandløbsstrækning B .................................................................................................. 9
Vandløbsstrækning C ................................................................................................ 10
Vandløbsstrækning D ................................................................................................ 12
Vandløbsstrækning E................................................................................................. 13
Vandløbsstrækning F ................................................................................................. 15
Vandløbsstrækning G ................................................................................................ 16
Vandløbsstrækning H ................................................................................................ 20
Vandløbsstrækning I ................................................................................................. 21
Vandløbsstrækning J ................................................................................................. 22
Vandløbsstrækning K ................................................................................................ 24
Konklusion .................................................................................................................. 26
Bilag .......................................................................................................................... 28
Bilag 1: Udpegningskortet fra Nordjyllands Amtskommune ............................................ 28
Bilag 2: Artsliste fra de undersøgte lokaliteter .............................................................. 29
Bilag 3: ................................................................................................................... 32
Bilag 4: ................................................................................................................... 34
2
Indledning
Vesthimmerland har via et frikommuneforsøg fået mulighed for at foreslå en revidering af udpegede vandløb, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, indenfor et vandløbssystem ad gangen, frem for at revidere alle kommunens vandløb på en gang. I den forbindelse
har kommunen valgt at revidere pumpelaget i Nørrekær Enge, hvor et antal kanaler er udpeget som § 3-vandløb.
Efter henvendelse fra og god dialog med Nørrekær Enges Digelag/Landvindingslag, har Vesthimmerlands Kommune gennemgået de udpegede strækninger i vandløbssystemet, blandt
andet ved hjælp af historiske kort, dokumenter og undersøgelser af de nuværende forhold. På
baggrund af undersøgelserne er kommunen kommet frem til en anbefaling til Naturstyrelsen,
om hvordan den fremtidige § 3–beskyttelse af vandløb i systemet bør se ud.
Pumpelaget
Historisk
Nørrekær Enge blev udlagt som
pumpelag i 1943. Før da var området allerede kraftigt udgrøftet,
men med et statstilskud i 1942
begyndte man at inddige området
og fik med pumpestationen mulighed for at kontrollere vandspejlet i
kanalerne og forbedre dyrkningsmulighederne. På grund af statsstøtten var området betegnet som
et offentligt pumpelag, og som
sådant stod det under amtsrådets
myndighed, idet offentligheden
havde interesse i at pumpelaget
blev opretholdt. Amtsrådet havde
tilsyn med vedligeholdelsen af diger og kanaler, men vedligeholdelsen blev udført af Landvindingslaget og Landvindingslagets vedtægter beskriver blandt andet, hvordan kanaler og diger skal vedligeholdes. Dette er lidt specielt i forhold til, hvordan private og offentlige vandløb normalt karakteriseres, fordi et offentligt vandløb vedligeholdes af kommunen, mens
private vandløb vedligeholdes af
bredejerne. Vesthimmerlands
Kommune anser i dag alle kanaler
i pumpelaget som private.
Området har været udnyttet og
Figur 1 Fra en kanal, der på østsiden ligger parallelt med Dybvad Å, løber vandet under åen til Kilså (strækning K)
3
udgrøftet længe før pumpelaget blev oprettet. Allerede på de høje målebordsblade (18421899) kan mange af de kanaler, der er i Nørrekær enge i dag, ses. På trods af at de forekommer på disse tidlige kort, er det kun få af dem, der med sikkerhed kan siges at have en naturlig oprindelse, hvilket efterfølgende vil blive nærmere gennemgået for de enkelte strækninger.
I dag
Vandet fra kanalerne samles i Brøndum Kanal og
pumpes ca. 1½ meter op
og ud i Limfjorden. Vandspejlet i kanalerne ligger
mange steder dybt under
terræn og flere steder er
kanaler ført under vandløb, der ikke er en del af
pumpelaget, se fig. 1. - 4.
Pumpestationen forhindrer
effektivt vandrende fisk
fra at gå op i kanalerne.
Alle steder er brinker bevokset med græs for at
modvirke erosion. Kanalerne vedligeholdes med
det formål at bortlede
vand: i efteråret oprenses
de for grøde og aflejringer Figur 2 Krebsgrøften (strækning G) er ført under Bredkilde bæk
for at fastholde skikkelsen
og vandledningsevnen. Dette bevirker, at der er meget lidt fysisk variation i kanalerne, udover at der på
nogle strækninger kan findes rester
af faskiner, der har skullet fastholde
kanalernes profil og modvirke erosion. De vil dog i overensstemmelse
med vedtægterne blive renset op
efterhånden som de løsner sig fra
siderne og kun kortvarigt fungere
som fast underlag for smådyr.
Figur 3 Strækning E er ført under Dybvad Å
Figur 4 Kilså er ført under Dybvad Å
4
§ 3-udpegningen
Det, vi i dag kender som § 3-vandløb, har sit udspring i naturfredningsloven fra 1978, hvor
vandløb blev inkluderet i beskyttelsen af natur. I første omgang beskyttede lovens § 43 mod
ændringer i alle åbne, offentlige vandløb, samt åbne private vandløb på over 1,5 meters bundbredde. Desuden kunne private vandløb på under 1,5 meters bundbredde udpeges efter nærmere bestemmelser. Vejledningen til denne udpegning udkom i 1982: ”Vejledning i registrering og udpegning i henhold til naturfredningslovens § 43", hvorefter et stort arbejde med at
identificere og udpege vandløbene begyndte. Siden den nye naturbeskyttelseslov i 1992 har de
beskyttede vandløb været kendt som § 3-vandløb.
Registreringen af vandløb med fredningsmæssige interesser i Nordjyllands amt foregik i overensstemmelse med vejledningen, som en bearbejdning af alle forhåndenværende registreringer og oplysninger om vandløbene, kombineret med studier af luftfotos, udarbejdelse af oversigtskort i 1:50.000 over vandløbstyperne samt undersøgelser i marken. Produktet af udpegningen var et kortværk, hvor alle de beskyttede strækninger er markeret og kategoriseret efter vandløbstyper, og om de er private eller offentlige1. Kortet over Nørrekær enge er vedlagt
som bilag 1.
Strækningerne i Nørrekær Enge er udpeget, fordi de blev regnet for offentlige og passede ind i
udpegningskriterierne. Blandt andet anså man dem for at have en betydning for dyrelivets
spredningsmuligheder og levesteder. Vesthimmerlands Kommune vurderer dog, at der bør
lægges mere vægt på, at Nørrekær Enge er en del af et pumpe-/ landvindingslag. I ”vejledningen i registrering og udpegning i henhold til naturfredningslovens § 43” hedder det blandt andet at: ”Udgangspunktet er i øvrigt, at flertallet af grøfter, kanaler og lignende kunstigt frembragte vandløb anlagt i forbindelse med grundforbedring og landindvinding m.v. samt stærkt
regulerede vandløb og andre vandløb helt uden fredningsmæssige interesser (jf. afsnit 2’s 2.
underafsnit) holdes udenfor godkendelsesordningen. Det er en forudsætning, at de pågældende vandløbsstrækninger ikke indgår som væsentligt led i eller træder i stedet for dele af et i
øvrigt værdifuldt, naturligt vandløbssystem. Det er endvidere en forudsætning, at reguleringen
ikke er foretaget for så lang tid siden, at vandløbet har kunnet genvinde sit naturlige, bugtede
forløb."
De i afsnit 2's 2. underafsnit nævnte fredningsmæssige interesser er "landskabelige, naturvidenskabelige, fiskerimæssige, kulturhistoriske eller rekreative".
Med henblik på at vandløbene i Nørrekær Enge er en del af et pumpelag, hvis formål er grundforbedrende, er § 3-udpegningen ikke er i overensstemmelse med kriterierne for, det der skal
udpeges. Derfor mener Vesthimmerlands Kommune, at beskyttelsen generelt bør fjernes, undtaget der hvor der evt. findes særlige forhold, der taler for en bibeholdelse. Særlige forhold
kan, ifølge udpegningsgrundlaget, for eksempel være at vandløbet har genvundet sit naturlige,
bugtede forløb, eller at vandløbet, på trods af et kanaliseret forløb, indeholder særlig god natur.
Metoder
For hver strækning af de § 3-udpegede vandløb har vi besigtiget strækningen, hvor vi noterede fysiske forhold, plantevækst og tog en simpel faunaprøve. Desuden har vi undersøgt de
historiske data i form af historiske matrikelkort2.
1
2
Naturfredningsloven -§43-vandløb, 1983, Teknisk forvaltning, Nordjyllands amtskommune
http://hkpn.gst.dk/
5
Ved besigtigelsen benyttede vi skemaet til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, samt
feltskema for sø/vandhul til artsregistrering, se bilag 3. Ved vurdering af plantedække er grønalger medtaget i vurderingen.
Faunaprøve: Da bunden i næsten alle de undersøgte strækninger var meget blød og bestod af
fint materiale, silt, ler-partikler og humus, var det ikke muligt at lave en regulær ”sparkeprøve” med et fintmasket net. I stedet tog vi en prøve med ketsjer (2mm maskestørrelse),
hvor vi forsøgte at indsamle dyr fra forskellige steder i vandløbsprofilet, og hvis der var sten
eller andre faste materialer i vandet, undersøgte vi dem for fastsiddende smådyr. Alt blev
samlet i en prøve, der blev konserveret i sprit ved hjemkomsten.
Artsbestemmelse: hver prøve blev gennemgået i 12 minutter. I dette tidsrum udsorteredes
flest mulig individer i prøven. Først derefter blev de fundne individer artsbestemt 3, idet det
bliver nemmere artsbestemme, når man har set arten et par gange.
Haletudser er ikke artsbestemt, men alle padder er fredede og indfangede individer blev genudsat i vandløbet.
Identifikation af vandløbsstrækninger
Kilså har en naturlig oprindelse og er derfor navngivet på kortene. Hovedkanalen, der fører
vandet til pumpestationen, har også et navn i kraft af sin vigtighed: Brøndum Kanal. Derudover har Landvindingslaget en intern nummerering af alle kanaler. Men da vi i denne rapport
kun ser på de § 3-udpegede vandløb, har vi valgt at identificere disse vandløb med bogstaver,
se fig. 5, som ikke svarer til Landvindingslagets nummerering. På kortet på fig. 5 er markeret
alle de lokaliteter, hvor vi har besigtiget kanalerne og taget faunaprøver.
Grænsevandløb
Der er en vandløbsstrækning, strækning D på figur 5, der er grænsevandløb mellem Aalborg
og Vesthimmerlands Kommune. I denne rapport er grænsevandløbet behandlet som de øvrige
vandløb i Vesthimmerlands Kommune. Aalborg Kommunes bemærkninger til revidering af udpegningen vil indgå i det materiale der sendes videre til Naturstyrelsen.
3
Artsbestemmelse efter: En oversigt over danske ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb. Peter C. Dall og Claus Lindegaard
6
Figur 5 Oversigt over de § 3- beskyttede vandløb i Nørrekær Enge markeret med blå streg.
Strækningerne er identificeret med bogstaver. Besigtigelser er markeret med en prik og et tal. X markerer
at der ikke er forbindelse. U markerer en underføring. Pilene angiver strømretning. Kommunegrænse er
markeret med rødt. Kortet er ikke målfast.
7
Vandløbsstrækning A
Vandløbsstrækning A er øverste strækning af et antal kanaler, der afvander til
Brøndum Kanal. Den løber mod sydøst og
fortsætter i vandløbsstrækning B. Strækningen kan ses på høje målebordsblade,
hvor den ikke er helt så lige som i dag,
men heller ikke fremstår naturlig eller
slynget. På Matrikelkort over Nørrekær
enge, Næsborg (1885-1973) og over
Næsborg By, Næsborg (1913-1973) er
strækningen afmærket som afvandingskanal, men den er ikke indtegnet på de
foregående matrikelkort. Der er foretaget
en besigtigelse på strækningen (lokalitet
10).
Lokalitet 10:
Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet
er 1 meter bredt, vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger 2,5 meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående til
ringe, vandet er klart og bunden er blød,
siltet og med okkerslam. På vandspejlet
er lidt skum og lidt jernspejl. Vegetationen i vandløbet er liden andemad, tagrør
og grønne trådalger. Vandplante dækFigur 6 Strækning A ligger dybt nedskåret med et kananingsgraden er 80 % og domineret af
liseret forløb. Set mod øst.
grønne trådalger. Vandløbet fremstår
lettere nærings- og okkerbelastet.
Der blev observeret hundestejle, mange vandbænkebidere, samt få andre almindelige vandløbsarter. En samlet liste over dyrearter fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2.
Figur 7 Plantevæksten er stærkt domineret af trådalger, og
der er lidt forekomst af okker.
8
Vandløbsstrækning B
Vandløbsstrækning B følger efter
vandløbsstrækning A og har tilløb
fra vandløbsstrækning C. Vandet i
kanalen fortsætter mod nord og
øst, gennem en kanal, der ikke er
udpeget som beskyttet vandløb,
og leder ud i Brøndum kanal.
Strækningen kan ses på høje målebordsblade, som en lige kanal.
På Matrikelkort over Nørrekær
enge, Næsborg (1885-1973) og
over Næsborg By, Næsborg
(1913-1973) er strækningen afmærket som afvandingskanal,
men den er ikke indtegnet på de
foregående matrikelkort. Der er
lavet en besigtigelse på strækningen (lokalitet 11).
Figur 8 Lokalitet 11. Plantevæksten på strækningen er domineret af kruset vandaks.
Lokalitet 11:
Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 1,2 meter
bredt, vanddybden er 0,5 meter og lejet ligger 2,5
meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående
til ringe, vandet er klart med lidt skum, og bunden er
blød. Vegetationen i vandløbet er liden vandranunkel, vandstjerne, kruset vandaks og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 90 %, domineret
af vandstjerne og vandaks og i mindre grad grønne
trådalger. Vandløbet fremstår med meget tæt grødevækst. Dette kan være en effekt af stort lysindfald i
kanalen, der ligger nord-syd vendt.
Der blev observeret frøæg i vandløbet og mange
blæresnegle. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2.
Figur 9 Strækning B. Set mod syd.
Figur 10 Tilløb fra strækning C. Vandet løber
under Nørrekærsvej mod nord og senere mod
øst til Brøndum Kanal (strækning J).
9
Vandløbsstrækning C
Vandløbsstrækning C er en vejgrøft langs
Nørrekærsvej. Strækningen kan ses på
høje målebordsblade, som en lige kanal
langs Nørrekærsvej. På Matrikelkort over
Nørrekær enge, Næsborg (1885-1973) er
strækningen afmærket som afvandingskanal, men den er ikke indtegnet på de foregående matrikelkort. Den afvander dels til
Brøndum Kanal og dels til vandløbsstrækning B. Ved Povtrupvej er kanalen spærret
ved vejoverføringen, se fig. 12. Strømretningen er vest for Povtrupvej mod vest, og
øst for Povtrupvej mod øst. Den del af
strækning C, der ligger vest for Povtrupvej, minder i fysiske parametre som bredde, dybde og plantedække, vandløbsstrækning B. Der er foretaget en besigtigelse på den østlige del af strækningen
(lokalitet 12) tæt ved Brøndum Kanal ved
den sidste overkørsel. Røret ved denne
overkørsel medfører opstuvning af vandet,
neden for røret er der ingen grøde men
mere strøm.
Figur 11 Strækning C løber langs Nørrekærsvej
og ud i Strækning B.
Figur 12 Ved vejoverføringen af Povtrupvej er strækning C spærret så vandet løber i hver sin retning øst
og vest for vejen. Set mod vest.
10
Lokalitet 12:
Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er
0,5 meter bredt, vanddybden er 0,3 meter
og lejet ligger 2 meter under terræn. Vandstrømmen er stillestående til ringe med klart
til uklart vand med en hinde af vejstøv.
Bunden er blød og siltet. Vegetationen i
vandløbet er vandranunkel, vandstjerne,
tagrør, dueurt og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 90 % og domineret af vandranunkel og vandstjerne.
Vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er
listet i bilag 2, der blev fundet mange dansemyggelarver.
Figur 13 Strækning C ligger dybt nedskåret langs
Nørrekærsvej. Set mod øst.
Figur 14 Lokalitet 12. Vandet er svagt
strømmende.
Figur 15 Øst for rørbroen løber vandet ud i
Brøndum Kanal (strækning J).
11
Vandløbsstrækning D
Vandløbsstrækning D er en smal grøft, hvor
strømretningen er mod sydvest med udløb i
Brøndum Kanal. Den nordlige ende af kanalen
støder op til vandløbsstrækning K, men der er
ingen forbindelse. Der er mange drænudløb og
stejle brinker. Strækningen kan ses på høje målebordsblade, og ifølge gamle matrikelkort er
grøften etableret i forbindelse med, at man afvandede Kjølby Sø (efter 1885). Der er foretaget
en besigtigelse – lokalitet 7.
Lokalitet 7:
Vandløbet er en lige dyb grøft. Vandspejlet er
0,4 meter bredt, vanddybden er 0,1 meter og
lejet ligger 1,8 meter under terræn. Vandføringen er ringe med klart til uklart vand. Bunden er
blød og siltet/leret. Vegetationen i vandløbet er
tagrør og grønne trådalger, og dækningsgraden
er 5 %.
Der blev fanget en haletudse og mange vårflueog dansemyggelarver på lokaliteten. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag
2.
Figur 16 Strækning D har ringe vandføring og
bød bund. Set mod nordøst.
Figur 17 Lokalitet 7.
Figur 18 Set mod sydvest.
12
Vandløbsstrækning E
Vandløbsstrækning E udløber i Brøndum Kanal og har
ikke forbindelse til Dybvad
Å. En del af strækningen
ligger i Aalborg Kommune,
og vi har kun mulighed for at
revidere den del af strækningen der ligger i Vesthimmerlands Kommune. Vandet
er ført under Dybvad Å og
kommer fra den kanal, der
ligger umiddelbart øst for
Dybvad Å. Ifølge høje målebordsblade og gamle matrikelkort for Hemdrup By,
Skarp Salling, var strækningen oprindeligt en del af
Bredkilde Bæks udløb i Krastrup Sø. De ca. 110 første
Figur 19 Strækning E set mod øst
meter (fra øst mod vest) af
strækning E er etableret da søen blev tørlagt, se bilag 4. Efter 1866 er forløbet blevet udrettet,
og efter 1945 er den inddraget i pumpelaget, da Bredkilde Bæk blev omlagt til et sydligere
forløb.
Vandløbsstrækning E er ca. 550 meter, hvoraf de ca. 340 meter ligger i Vesthimmerlands
Kommune. For de 230 meter i midten, fremstår vandløbet med større fysisk variation, evt. på
grund af at vandløbet er
anderledes vedligeholdt.
Vandløbet er på den midterste strækning indsnævret og har et let slynget
forløb. Brinkerne er flade
og ligger kun lidt lavere
end de omkringliggende
dyrkede arealer i en
bræmme på op mod 4 meter, der er ret våd. Det
hindrer færdsel med tunge
maskiner, og vandløbet er
tilsyneladende ikke oprenset eller uddybet i længere
tid. Vest for den terrænnære strækning er vandløbet reguleret og ligger ca.
1 m under terræn. Øst herfor ligger kanalen ca. 1,5 m
under terræn og er også
Figur 20 Det midterste af strækning E ligger terrænnært med vækst af
reguleret. At der tidligere
høje urter i en bred bræmme på begge sider. Set mod vest.
har ligget et naturligt vandløb på stedet, er en god forklaring på, at en del af strækningen i dag ligger terrænnært i en
lille lavning i landskabet, der ligger for lavt til at kunne afvandes. På Flyfoto fra 1954 og senere
Ortofoto, ses det, at samme areal langs vandløbet i en lang årrække har været for vådt til at
dyrke helt tæt på vandløbet.
13
Besigtigelsen er lavet midt på
strækningen med stor fysisk
variation, lokalitet 14.
Lokalitet 14:
Vandløbet er tidligere reguleret
og fremstår med rester af faskiner på brinker og nede i
vandløbet. Vandspejlet er 0,8
meter bredt, vanddybden er
0,3 meter og lejet ligger 0,5
meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart
vand. Bunden er blød af sand,
silt og ler med lidt grus. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, tagrør, dueurt og
grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 50 %.
Figur 21 Lokalitet 14, strækning E med rester af faskiner. BunDer blev fanget en haletudse og
den er blød med lidt grus.
mange vårfluelarver på lokaliteten, samt flere arter, der kræver
gode fysiske forhold i vandløbet. Øvrige dyrearter fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2.
Vegetationen på brinken er habitatnaturtype 6430 – Bræmmer med høje urter langs vandløb. Ved besigtigelse er der registreret: knæbøjet
rævehale, gul iris, rørgræs, tagrør,
engkabeleje, stor nælde, dunhammer, dueurt, alm. mjødurt, horse
tidsel, sødgræs, vorterod, topstar,
krybende baldrian og kær snerre.
Figur 22 Der er en bred fugtig kantzone
med høje urter langs strækning E. Set
mod vest.
Figur 23 Engkabbeleje, rørgræs og
almindelig mjødurt.
14
Vandløbsstrækning F
Vandløbsstrækning F er en kanal med strømretning
mod Brøndum Kanal. Strækningen kan ses på høje
målebordsblade, hvor den fremstår som en lige kanal. På gamle matrikelkort over Brøndum By, skarp
Salling (1814-1858) ses strækningen som et meget
lige vandløb, der forbinder to søer ved en gård (Aalborgvej 191) med Krastrup Sø. Forløbet på de gamle kort har karakter af at være udrettet eller gravet,
fordi det ikke er snoet eller bugtet. Men at strækningen løber mellem to søer, og på tværs af mange
af de lige kanaler, kan indikere, at den har en ældre
naturlig oprindelse.
Der er lavet en besigtigelse på lokalitet 5 som er ca.
midt på strækningen.
Lokalitet 5:
Vandløbet er en lige kanal. Vandspejlet er 1 meter
bredt, vanddybden er 0,1 meter og lejet er 0,75
meter dybt. Vandstrømmen er ringe med klart vand.
Bunden er blød og siltet/leret. Vegetationen i vandløbet er vandranunkel, vandstjerne, tagrør og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 2 %.
Der blev fundet mange dansemyggelarver samt få
andre almindelige vandløbsarter. Vandløbsfauna
fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2.
Figur 24 Strækning F løber et stykke langs vejen. Set mod nord.
Figur 26 Lokalitet 5. Blød bund af silt og ler.
Figur 25 Set mod vest. Strækningen ligger
forholdsvis terrænnært med et kanaliseret
forløb.
15
Vandløbsstrækning G
Vandløbsstrækning G ligger
syd for Aalborgvej og er den
sydligste del af pumpelaget.
Den er rørlagt ca. 110 m,
inden den går under Bredkilde Bæk og Aalborgvej og løber til Brøndum kanal. En del
af strækningen kan ses på
høje målebordsblade og delvist på gamle matrikelkort for
Hemdrup By, Skarp Salling(1814-1866) som en lige
kanal. Men strækningen mellem Bredkilde bæk og tilløbet
fra strækning I er ikke tydelig
på de gamle kort. Det er muligt, at der tidligere har været
afvanding af en anden vej
Figur 27 Udløbet af strækning G på nordsiden af bredkilde bæk.
mod Dybvad Å. Der er lavet
nærmere besigtigelse på tre
del-strækninger (lokalitet 1, 3 og 4).
Figur 28 Indløbet af strækning G under Bredkilde Bæk med rester af faskiner
16
Lokalitet 1: vandløbet er en lige kanal med
rester af faskiner. Vandspejlet er 1 meter,
vanddybden er 0,4 meter og lejet ligger 0,5
meter under terræn. Vandstrømmen er frisk
og bunden er fast med sten. Vegetationen i
vandløbet var sideskærm i grødepuder, dueurt, brøndkarse og grønne trådalger. Bunden
er stenet og vandplantedækningsgraden er 5
%.
Denne registrering blev foretaget på et stykke af strækningen, der har karakter af et
stryg med fast bund og håndstore sten og
grus. Derfor er vandløbsfaunaen ikke repræsentativ for hele vandløbsstrækning G, men
giver et billede af, hvor høj kvalitet vandløbet
kan opnå ved god fysisk variation. Her blev
blandt andet fundet mange tanglopper samt
nymfer af slørvinge og døgnflue, som stiller
større krav til de fysiske forhold i vandløbet.
Den øvrige vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2.
Figur 29 Lokalitet 1 med rester af
faskiner og grødeøer der giver fysisk
variation i vandløbet. Set mod syd.
Figur 30 Strømmen er frisk og bunden er fast og stenet
Figur 31 Set mod nord.
17
Lokalitet 3:
Vandløbet er en lige kanal, og der er
rester af faskiner. Vandspejlet er 1 meter bredt, vanddybden er 0,4 meter og
lejet ligger ca. 1,5 meter under terræn.
Der en jævn vandstrøm med klart vand.
Bunden er blød og siltet, med belægninger af okker. Af vandplanter er der enkelte brøndkarse men er ellers domineret af grønne trådalger, der dækker 50
% af bunden.
Der blev ikke foretaget en ketsjerprøve
på lokaliteten.
Figur 31 Lokalitet 3 set mod sydøst. Strækningen er kanaliseret og dybt nedskåret.
18
Lokalitet 4:
Vandløbet er en lige kanal med rester af faskiner og brinkfødder. En enkelt klynge af
engkabeleje. Vandspejlet er 1,5 meter bredt,
vanddybden er 0,45 meter, og lejet ligger ca.
1 meter under terræn. Der en jævn vandstrøm med klart vand. Bunden er blød og siltet, med belægninger af okker. Der er et enkelt område med jernspejl på vandoverfalden.
Vandplanter: sideskærm, brøndkarse og
grønne trådalger. Vandplanterne dækker 50
% af bunden og dominderes af grønne trådalger. Sideskærm danner grødepuder.
Der blev fundet mange børsteorme og dansemyggelarver samt få andre almindelige
vandløbsarter. Vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2.
Figur 32 Lokalitet 4 set mod nord. Der er puder
af brøndkarse.
Figur 33 Set mod syd. Forekomst af engkabbeleje
19
Vandløbsstrækning H
Vandløbsstrækning H er to tilløb til
vandløbsstrækning G. De er begge rørlagt. I det sydlige forløb er der to brønde, hvor der ikke var vandbevægelse.
Ifølge luftfotos ser begge vandløb ud til
at være rørlagt efter 1992, ingen af
udløbene kunne findes ved vandløbsstrækning G. Det er muligt, at de rørlagte strækninger afvander mod øst, da
der her tidligere har ligget en bæk, Kirkebæk, ifølge gamle matrikelkort for
Hemdrup By, Skarp Salling og Mølgård,
Lundby.
Figur 34 Den nordligste af de to registrerede strækninger, der er identificeret som H. Vandløbet er rørlagt. Set mod øst.
Figur 35 Den sydligste af de to
strækninger identificeret som H. Dette vandløb er også rørlagt. Set mod
øst.
Figur 36 Brønd i forbindelse med sydlige rørlagte strækning. Vandet er
stillestående.
20
Vandløbsstrækning I
Vandløbsstrækning I er et tilløb til strækning
G og der er på denne strækning lavet en besigtigelse (lokalitet 2). Strækningen kan ses
på høje målebordsblade og på gamle matrikelkort over Hemdrup By, Skarp Salling(19051972) som en lige kanal. Den er ikke tydelig
på ældre matrikelkort.
Lokalitet 2:
Vandløbet er her lettere nærings- og okkerpåvirket og med ringe vandføring med klart
vand. Vandløbet har karakter af en dyb afvandingsgrøft med næsten vinkelret stejle brinker. Vandspejlet er 0,5 meter bredt, vanddybden er 0,3 meter og lejet er 2 meter. Bunden
er fast, siltet og med spor af okker. Floraen er
præget af tagrør, vandstjerne og sideskærm
og dækker 10 % af bunden.
Der er ikke foretaget en ketsjerprøve på lokaliteten.
Figur 37 Strækning I er et kort tilløb til Strækning G. Set mod syd.
Figur 38 Lokalitet 2 set mod nord.
21
Vandløbsstrækning J
Vandløbsstrækning J er Brøndum Kanal,
som er hoved kanalen i pumpelaget.
Kanalen er den primære hovedafledningsåre, hvorigennem alt vand bliver pumpet 1½ m op gennem pumpestationen
og ud i Limfjorden. Strækningen fremgår
ikke i sin nuværende form på høje målebordsblade. Den er etableret i forbindelse med pumpelagets oprettelse. På gamle matrikelkort kan det erkendes at
Brøndum Kanal er etableret af både tidligere forekommende kanaler og helt
nye strækninger.
Der er lavet to besigtigelser på strækningen (lokalitet 6 og 9). Lokalitet 6 er
cirka midt på strækningen og lokalitet 9
er ca. 800 meter fra pumpestationen.
Lokalitet 6:
Vandløbet er en bred kanal. Vandspejlet
er 1,8 meter bredt, vanddybden er 0,5
meter og lejet ligger 2,5 meter under
terræn. Vandstrømmen er jævn med
klart vand og med lidt skum. Bunden er
blød og siltet/leret. Der er lidt okkerbelægninger på bunden. Under vejbroen er
Figur 39 Strækning J ved lokalitet 6 set mod syd.
der grus og fast bund. Vegetationen i
vandløbet er vandranunkel, vandstjerne, kruset vandaks og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 10 %.
Ketsjerprøven blev foretaget
i gruset under broen. Derfor
er vandløbsfaunaen ikke
repræsentativ for hele vandløbstrækningen, men giver
et billede af, hvordan den
fysiske variation påvirker
vandløbsfaunaen. Her blev
fundet mange vårfluelarver
samt få andre almindelige
vandløbsarter. En oversigt
over vandløbsfauna fundet
ved ketsjerprøven er listet i
bilag 2.
Figur 40 Strækningen er dybt nedskåret og har blød bund.
22
Lokalitet 9:
Vandløbet er en bred kanal. Vandspejlet er 2
meter bredt, vanddybden er 0,75 meter og
lejet ligger 3 meter under terræn. Vandstrømmen er jævn med klart vand og med lidt skum.
Bunden er fast og siltet/leret. Vegetationen i
vandløbet er vandranunkel, vandpest, vandstjerne, kruset vandaks annemad og grønne
trådalger. Vandplantedækningsgraden er 30 %
og der er grødepuder af vandranunkel.
Der blev observeret vandkalv, vårfluelarve med
hus, bugsvømmer og hundestejle på lokaliteten. Øvrig vandløbsfauna fundet ved ketsjerprøven er listet i bilag 2.
Figur 41 En lille km før pumpestationen er kanalen bred og ligger
meget dybt under terræn. Set mod
nord.
Figur 42 Nord for broen ved Nørrekærsvej.
Figur 43 Lokalitet 9. Der er bestande af vandranunkel og kruset vandaks.
23
Vandløbsstrækning K
Vandløbsstrækning K indeholder en strækning vest
for Brøndum kanal og en
strækning øst for Brøndum
Kanal. En del af vandløbsstrækning K ligger i Aalborg
Kommune og vi har kun
mulighed for at revidere
den del af strækningen der
ligger i Vesthimmerlands
Kommune. Strækningen
kan ses på høje målebordsblade som en del af et
naturligt, snoet vandløb,
der løb vestpå fra Kølby Sø
(se bilag 4) med udløb i
fjorden ca. 1,5 km vest for,
hvor pumpestationen ligger
i dag. Ifølge gamle matrikelkort for Nørrekær Enge,
Figur 44 Starten af den vestlige del af strækning K. Vandet kommer fra
Næsborg, blev strækningen drænrør mens traceet længere mod vest er tørlagt.
reguleret senere end 1885.
I dag løber den vestlige del af den udpegede stækning mod øst og afvander til Brøndum Kanal.
Det kunne konstateres ved besigtigelse, at det første stykke fra Povtrupvej er udtørret, og
vandet i kanalen kommer fra et drænsystem. I den sidste halvdel inden Brøndum kanal er
vandet ret stillestående.
Den del af vandløbsstrækning K, der
ligger øst for Brøndum Kanal modtager
vand fra kanaler øst
for Dybvad Å gennem rørføring under
åen. Der er således
ikke forbindelse til
Dybvad Å. Ifølge
gamle matrikelkort
for Nørrekær Enge,
Næsborg og Kølby
By, Farstrup, er den
del af strækningen,
der ligger syd for
vandløbsstrækning
D, etableret efter
1891, da man afvandede Kølby Sø.
Der er lavet besigtigelse på en lokalitet
(8) på denne strækning.
Figur 45 Den vestlige del af strækning K er ret stillestående med forekomst af
andemad.
24
Lokalitet 8:
Vandløbet er en dyb kanal. Vandspejlet
er 1,2 meter bredt, vanddybden er 0,4
meter og lejet ligger 2,5 meter under
terræn. Vandstrømmen er jævn med
klart vand og med lidt skum. Bunden er
fast, siltet/gruset, og der er flere håndstore sten. Vegetationen i vandløbet er
sideskærm, vandranunkel, vandstjerne,
tagrør og grønne trådalger. Vandplantedækningsgraden er 2 %.
Der blev observeret en frø, igler og hundestejle på lokaliteten og fundet mange
dansemyggelarver samt flere almindelige
vandløbsarter. Øvrig vandløbsfauna fundet ved ketsjer-prøven er listet i bilag 2.
Figur 46 Lokalitet 8 set mod nordvest.
Figur 47 Set mod sydøst. Strækningen
er ikke helt udrettet, men bugter sig
nogle steder.
Figur 48 Lokalitet 8. Neden for vejoverføringen ligger en del
håndstore sten, der giver fysisk variation og gode levesteder for
smådyr.
25
Konklusion
På alle de undersøgte lokaliteter havde vandet umiddelbart en fin kvalitet uden lugt eller kraftig næringspåvirkning. Der kunne konstateres vandplanter og smådyr på alle strækningerne.
På næsten alle lokaliteter var bunden for blød til at træde i og med få fysiske elementer, hvilket begrænser udvalget af levesteder for smådyrene. På de to lokaliteter (1 og 14), hvor der
forekommer grus, sten og faskiner, fandtes derfor flere af de arter, der foretrækker et fast
underlag.
Der er to af strækningerne, K (Kilså) og E (en del af Bredkilde Bæks forhenværende forløb),
der har en tydelig naturlig oprindelse, og en strækning F, der kan have været oprindeligt naturlig. Men så længe vandløbsstrækningerne K og F er en del af pumpelaget og underlagt
Landvindingslagets vedtægter/regulativ, udvikler de sig ikke og kan ikke opnå et naturligt forløb. En del af strækning E ligger i et område, hvor de nære arealer forhindrer en effektiv dræning og oprensning, hvilket har fremmet en mere naturlig udvikling af vandløbet. Det er her
ikke muligt at uddybe vandløbet, for hvis det kommer til at ligge dybere end Brøndum kanal
(strækning J), vil vandet løbe fra Brøndum Kanal til strækning E i stedet for omvendt. En lignende udvikling på strækning K og F vil ikke ske så længe kanalerne fungerer som afvandingskanaler og vedligeholdes efter Landvindingslagets vedtægter.
Vandløbene i Nørrekær Enge benyttes som ynglesteder for padder og fungerer som spredningskorridorer i landskabet. Men det er Vesthimmerlands Kommunes vurdering, at det ikke vil
forringe den nuværende tilstand i vandløbene at fjerne § 3-beskyttelsen. Derfor vurderer vi, at
denne anbefaling er i overensstemmelse med Vandplan 1 for Limfjordens, om ikke at forringe
betydende oplandsvande.
Derfor foreslår Vesthimmerlands Kommune, at strækningerne A, B, C, D, F, G, H, I, J og K
afregistreres, da de som en del af pumpelaget og uden særlig naturmæssig interesse, ikke er i
overensstemmelse med udpegningsvejledningen for beskyttelse af vandløb efter naturbeskyttelsesloven.
Vesthimmerlands Kommune foreslår at strækning E kun delvist afregistreres. Den del der fastholdes i beskyttelsen, er det midterste stykke, der i sin nuværende tilstand, historiske drift og i
forbindelse med de våde brinker, fremstår og fungerer som et naturlignende vandløb.
Den anbefalede § 3 registrering ses på kortet fig. 52.
26
Kortbilag fig. 52
27
Bilag
Bilag 1: Udpegningskortet fra Nordjyllands Amtskommune
28
Bilag 2: Artsliste fra de undersøgte lokaliteter
Lokalitet 1
Gammarus pulex, mange, tangloppe
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Limnephilidae sp., vårfluelarve
Baetis sp. døgnfluenymfe
Nemurella sp. slørvingenymfe
Simuliidae sp. kvægmyggelarve
Chironomidae sp., dansemyggelarve
Glossiphonia complanata. igle
Lokalitet 4
Sialis sp. netvingelarve
Oligochaeta sp. Mange, børsteorm
Pisidium sp., ærtemusling
Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl
Chironomidae sp. mange, dansemyggelarve
Lokalitet 5
Gammarus pulex, tangloppe
Pisidium sp. , ærtemusling
Lymnaea palustris, lille mosesnegl
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Oligochaeta sp. , børsteorm
Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve
Glossiphonia complanata, igle
Lokalitet 6
Oligochaeta sp. , børsteorm
Chironomidae sp. , dansemyggelarve
Gammarus pulex, tangloppe
Pisidium sp. , ærtemusling
Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Lymnaea glabra, snegl
Limnephilidae sp. Mange, vårfluelarve
Lokalitet 7
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Pisidium sp. , ærtemusling
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve
Limnephilidae sp. Mange, vårfluelarve
Dytiscidae sp. Vandkalvelarve
Haletudse sp.
Lokalitet 8
Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve
Orthocladiinae sp. dansemyggelarve
Limnephilidae sp. , vårfluelarve
Phryganeidae sp. vårfluelarve
29
Glossiphonia sp., igle
Piscicola geometra. fiskeigle
Sphaerium sp., bønnemusling
Pisidium sp. , ærtemusling
Physa fontinalis. blæresnegl
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Lymnaea palustris, lille mosesnegl
Gammarus pulex, tangloppe
Lokalitet 9
Physa fontinalis, blæresnegl
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Lymnaea truncatula, snegl
Planorbidae sp., skivesnegl
Pisidium sp. , ærtemusling
Gammarus pulex, tangloppe
Oligochaeta sp., børsteorm
Chironomidae sp. , dansemyggelarve
Noterus sp. Vandkalv (voksen)
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Corixinae sp. bugsvømmer
Dytiscidae sp., vandkalv (voksen)
Molanna sp., vårfluelarve
Limnephilidae sp. , vårfluelarve
Lokalitet 10
Pisidium sp. , ærtemusling
Planorbidae sp. , skivesnegl
Asellus aquaticus, mange, vandbænkebider
Dytiscidae sp. , vandkalv (voksen)
Chironomidae sp. , dansemyggelarve
Oligochaeta sp. , børsteorm
Gasterosteus sp. hundestejle
Lokalitet 11
Gyrinidae sp. hvirvlere
Limnephilidae sp. , vårfluelarve
Oligochaeta sp. , børsteorm
Turbellaria sp. fimreorm
Chironomidae sp. , dansemyggelarve
Physa fontinalis, mange, blæresnegl
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Planorbidae sp. , skivesnegl
Lokalitet 12
Oligochaeta sp. , børsteorm
Chironomidae sp. Mange, dansemyggelarve
Limnephilidae sp. , vårfluelarve
Lymnaea peregra, almindelig mosesnegl
Lymnaea stagnalis, stor mosesnegl
Pisidium sp. , ærtemusling
Planorbidae sp. , skivesnegl
30
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Lokalitet 14
Chironomidae sp. , dansemyggelarve
Gammarus pulex, tangloppe
Sphaerium sp. , bønnemusling
Lymnaea truncatula snegl
Planorbidae sp. , skivesnegl
Glossiphonia sp., igle
Asellus aquaticus, vandbænkebider
Pisidium sp. , ærtemusling
Molanna sp. , vårfluelarve
Simuliidae sp. kvægmyggelarve
Limnephilidae sp. mange, vårfluelarve
Baetis sp. døgnfluenymfe
Plecoptera sp., slørvingenymfe (medtaget)
Haletudse sp.
31
Bilag 3: Registreringsskema brugt ved besigtigelser fra ”Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5,
1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet, Miljø- og Energiministeriet”.
32
33
Bilag 4: På Matrikelkort fra Krastrup Hgd., Farstrup (1814-1866) og Kølby By, Farstrup (18141856) er indtegnet Krastrup Sø og Kølby Sø, der begge senere er blevet afvandet og opdyrket.
34