Læs Det Flyvende Tæppe nr. 30
nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede Forsøg med FVU for tosprogede har fået meget positive reaktioner og tilbagemeldinger og skal fortsætte i 2016. Der vil blive foretaget en evaluering og afrapportering af den samlede forsøgsundervisning. Af Lars Lindahl, pædagogisk konsulent, Kontor for Gymnasiale Uddannelser På baggrund af forslag fra VEU-rådet iværksatte Undervisningsministeriet i januar 2014 et udviklingsarbejde 2014-2016 med henblik på at afholde forsøg med to nye tilbud til tosprogede. Tilbuddene er en udvidelse af den forberedende voksenundervisning (FVU), og således tænkt ind i den gældende FVU-lovgivning. Udgangspunktet for udviklingsarbejdet er følgende forslag fra VEU-rådet: 1. 2. Der udvikles et nyt FVU-tilbud tilrettelagt for tosprogede med fokus på mundtlige færdigheder, som kan fungere som forberedelse til at kunne deltage i undervisningen i FVU- læsning og Dansk som andetsprog i AVU og AMU. Der etableres en variant af det eksisterende FVU-læsning blot tilrettelagt for tosprogede. En af Undervisningsministeriet nedsat arbejdsgruppe, der består af i alt seks personer med forskellige erfaringer med hhv. FVU og undervisning af voksne med dansk som andetsprog udvikler og beskriver i foråret 2014 to tilbud, der danner grundlaget for forsøgene i 2. halvår 2014. Tilbuddene er: 1. FVU-læsning for tosprogede, trin 1-4. 2.FVU-start. Læs videre side 3. INDHOLD side 3 NYT FRA ministeriet for børn, Undervisning og ligestilling NYT FRA UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU DANSKUDDANNELSE FOR VOKSNE UDLÆNDINGE God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede (…fortsat fra forsiden) Af Lars Lindahl, Kontor for Gymnasiale Uddannelser side 8 Danskuddannelserne i nyt ministerium side 9 Nye sprogkrav ved ansøgning om dansk statsborgerskab GRUNDSKOLE OG VEJLEDNING side 10 side 5 Faglærere bør også være sproglærere Af Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam, Fastholdessestaskforce, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Kontor for SPS og Fastholdelse Danskuddannelse for voksne udlændinge INFORMATIONSMØDER, KONFERENCER OG EFTERUDDANNELSE side 11 Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud Af Helene Türkmen, UCC side 13 DPU’s efteruddannelsesprogram Af Karen Lund, Århus Universitet OPSLAGSTAVLEN Udgives af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Danskuddannelse til voksne udlændinge, Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsuddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/ højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX) samt øvrige tilbud, herunder vejledning. side 15 Om de bosniske flygtninge i Danmark Af Birger Mortensen, KL side 16 Ligetil- Nyheder der er lette at læse Af Helle Trolle- Christensen, DR Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig ’Det Flyvende Tæppe’ via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside på adressen: http://www. uvm.dk/Aktuelt/Abonner.aspx. Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20 undervisning%20for%20voksne/Uddannelser%20for%20voksne/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe. aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: www.uvm.dk. Bidrag til det ’Det Flyvende Tæppe’ skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk ca. tre gange årligt. Dette nummer er udsendt november 2015. Redaktion og kontaktpersoner: Anna Raundahl, e-post: anna.raundahl@stukuvm.dk Peter Villads Vedel, e-post: peved2@stukuvm.dk Deadline for næste nummer: Mandag den 22. februar 2016 Layout: Tingkov Design: www.tingkov.dk eller 4123 3934 DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 2 / 17 MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede ... fortsat fra forsiden FVU-matematik trin 1-2 FVU-læsning trin 1-4 FVU-læsning for tosprogede trin 1-4 FVU-start De to nye tilbud er placeret som vist i ovenstående figur, hvor de nye tilbud er markeret med grønt, og de eksisterende tilbud er markeret med blåt. Forsøgene har givet meget positive reaktioner og tilbagemeldinger, der er kommet til udtryk dels på de af holdte evalueringsmøder og dels igennem den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2014. FVU-start FV U-start er et færdighedsfag. Gennem undervisningen forbedrer deltagerne deres mundtlige danskfærdigheder, herunder primært ordkendskab. Centralt i faget står mundtlig kommunikation, som et grundlag for deltagelse i FVU trin 1. Det er en betingelse for optagelse, at deltageren ikke har ret til Danskuddannelse til voksne udlændinge, ligesom det er en betingelse, at deltageren har grundlæggende færdigheder i dansk svarende til A2+ i mundtlige færdigheder og A1 i skriftlige færdigheder efter niveauerne i den europæiske referenceramme. Niveauerne er valgt i forsøget på at definere en målgruppe, der med stor sandsynlighed på et enkelt kursusforløb kan nå et niveau, der matcher en optagelse på FVU trin1. I spørgeskemaundersøgelsen deltog der 45 hold med tilsammen godt 450 kursister, de f leste hold var fra sprogcenterverdenen. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 3 / 17 Besvarelserne viser, at der er et flertal af kvinder blandt deltagerne, hvilket stemmer fint overens med anden voksenundervisning på det almene område. Alderssammensætningen på FVU-start holdene svarer også til den øvrige FVU-undervisning, med hovedvægten på kursister mellem 30 og 50 år. Der er overvejende tilfredshed med de tre delmål på FVUstart, idet vurderingen gennemsnitligt er 4,6 point ud af 5 mulige. Hele 65% svarer at delmålene er dækkende for kursisternes behov. Spørgeskemaerne levnede mulighed for kommentarer, til delmål 1 - ”styrkelse mundtlige kommunikative færdigheder” for eksempel nævnes det, at kommunikationsstrategier er et problematisk emne samt at anvendelsesorientering, vokal- og konsonantlyd og lydfølgeregler også bør være en del af delmål 1. Eksempler på kommentarer til delmål 2 - ”styrkelse og øgning af ordkendskab” : Det er vigtigt at vægte førfagligt sprog og begreber samt: Det er betydningsfuldt at arbejde med repetition, både på kort og lang sigt, her kan man med fordel arbejde med små lydrette orddiktater. Delmål 3 – ” læseforberedelse” havde blandt andet disse bemærkninger: Teksttyper og læsestrategier er nok snarere trin 1 end FVU-start og: Husk at have fokus på grafem/ fonem/ord/sætning og begynde med skriftlighed i det små. Underviserne blev også spurgt til anvendelsen af tematiseret undervisning, og her er mangfoldigheden meget stor, nogle eksempler: Samtale hos lægen, nabosnak, klima og natur, MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling GYMNASIALE UDDANNELSER OG FVU God modtagelse af forsøg med FVU for tosprogede ... fortsat fra forrige side uddannelse og køn, krydderier, transportmidler, ugens ord og aktuelle nyheder. På spørgsmålet om deltagernes arbejde med stoffet mellem mødegangene svarer cirka halvdelen ja, medens den anden halvdel svarer enten nej eller nogen gange. Formålet med FVU-start er at nå et niveau, der matcher forudsætningerne for at kunne påbegynde FVU trin 1 i matematik eller læsning. Undervisernes vurdering er her, at samlet set 70% af deltagerne opnår de nødvendige færdigheder. Spredningen i svarene er relativ stor, der er dog hele 11 ud af 42 besvarelser på dette spørgsmål, der angiver, at alle har opnået det ønskede niveau. Forsøg med FVU-læsning for tosprogede, trin 1-4 Undervisningsministeriet udsendte forud for forsøgene en vejledning. Heri findes et indledende afsnit om genrepædagogik, med det mål at underviserne skulle anvende en genrepædagogisk tilgang i deres undervisning. Forsøgsundervisningen i 2015 Der er forsøgsundervisning også i 2015. I det første forsøg var der ingen prøve/evaluering af FVU-start. Da der ikke er ressourcer til at indføre et censorkorps til mundtlige prøver, er der i dette års forsøg arbejdet med en alternativ evaluering, der samtidig har et voksenpædagogisk sigte. Deltagerne skal gøres mere opmærksomme på deres egne færdigheder og ikke mindst på deres progression, idet det er forventningen, at dette fokus vil øge motivationen og dermed udbyttet af undervisningen. Af fagbeskrivelsen fremgår det: ”Evalueringsredskabet skal undervejs bevidstgøre deltageren om egen læringsproces og samtidig give en samlet bedømmelse af forløbet, hvor der tages stilling til om FVU-trin 1, vil kunne være næste led i deltagerens læringsproces. Evalueringsredskabet skal bidrage til at gøre deltageren bevidst om egen læring og dermed bevidst om baggrunden for den endelige anbefaling af deltagerens videre forløb.” Spørgeskemaundersøgelsen spurgte ind til anvendelsen på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var: ”slet ikke” og 5 var: ”i væsentligt omfang”. Resultatet var 3,8 point ud af de mulige 5. For at systematisere og lette denne opgave, er der til de tre delmål udarbejdet mål og evalueringsskemaer, der understøtter ovenstående. Det bliver spændende at følge dette nye tiltag. I vejledningen er der desuden beskrivelser af undervisning i henholdsvis lydfølgeregler, orddannelse, ordkendskab, læsning og skriftlig fremstilling og progression. I spørgeskemaundersøgelsen er underviserne blevet spurgt, om de har bemærkninger til disse beskrivelser. Det har langt de fleste svaret nej til. De få bemærkninger, der har været, har for det meste været beskrivelser af, hvorledes der konkret er arbejdet med området. Dette vælger vi at tage til indtægt for, at der en udbredt accept af og forståelse for beskrivelserne. Planen fremad Forsøgene fortsætter i 2016. Der vil blive foretaget en evaluering og afrapportering af den samlede forsøgsundervisning. VEU-rådet vil i 2016 få en tilbagemelding på forsøgene, og hvis VEU-rådet anbefaler det, vil der blive arbejdet hen mod et forslag til permanentgørelse, der vil blive forelagt det politiske niveau. Spørgeskemaernes besvarelser efterlader også et indtryk af, at tematiseret undervisning anvendes meget udbredt. Her er nogle eksempler på anvendte temaer: Rejser, konf likter, dating, film- og avisartikler, arbejdsmarkedet, instruktioner, beskeder, livshistorie samt samfund og hverdagsliv. Underviserne på 38 ud af 50 hold svarer i gennemsnit, at 70% af deltagerne når afslutningsniveauet, på det FVU-trin de har gennemført. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 4 / 17 MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling Erhvervsuddannelser Faglærere bør også være sproglærere Af Henrik Mosbæk og Ramanan Balasubramaniam, Fastholdelsestaskforce, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Kontor for SPS og Fastholdelse Mange elever starter på en erhvervsuddannelse uden at kende det nødvendige fagspecifikke ordforråd, der gør, at de kan følge med i undervisningen fra den første dag. Derfor er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings FastholdelsesTaskforce i gang med at gennemføre et uddannelsesforløb for en række erhvervsskoler, hvor sproglig opmærksomhed i den faglige undervisning er i fokus. Et nyt hold skoler er netop startet på forløbet, som hedder ”Den Sproglige Dimension”. Holdet startede med et seminar på IBC Kolding den 25. september 2015. Det fagspecifikke ordforråd er afgørende for at eleverne kan lære et fag Hvert fag har sit eget ordforråd, der tager udgangspunkt i et fagspecifikt sprogligt univers. For at lære faget og blive fortrolig med det kræves det, at man kender fagets centrale begreber og ord. Ofte indgår mange begreber og tekniske termer i et fag, og det kan være svært at forstå undervisnin- DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 5 / 17 gen, hvis man ikke har et forudgående kendskab til faget. Derfor kan det være en udfordring for mange elever på landets erhvervsskoler at lære det faglige stof. Dansklærere og faglærere skal arbejde sammen Skolernes opgave er at løfte eleverne op til et godt kendskab til fagsproget, og gøre alle elever klar over, hvad en række specifikke fagord betyder. Derfor er det nødvendigt, at faglæreren tilrettelægger og gennemfører sin faglige undervisning, hvor det fagsproglige element er tænkt ind som en naturlig del af formidlingen og undervisningen. Her har det en afgørende betydning, at faglæreren inviterer dansklæreren til i fællesskab at udvikle en undervisning, hvor det sproglige er i fokus. Det kræver nemlig bevidste strategier fra undervisernes side, hvis eleverne skal have lige muligheder for at opbygge et fagspecifikt ordforråd. Nogle elever starter i skolen med et begrænset ordforråd og svage læseog læringsstrategier. Når danskundervisningen bliver tænkt ind i fagundervisningen støtter det elevens faglige progression og mulighed for at huske det faglige ordforråd. MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling Erhvervsuddannelser Faglærere bør også være sproglærere Fortsat fra forrige side ... Gråzoneord kan også være ukendte for eleverne Det er ikke bare de fagspecifikke ord, men også de såkaldte førfaglige eller gråzoneord, som kan være ukendte for eleverne. I uddannelsesforløbet ”Den sproglige dimension” arbejder underviserne derfor også med at identificere ”Gråzoneord”. Gråzoneord er ord, som elevgruppen ikke helt forstår i en tekst eller i en undervisningslektion. Derfor skal gråzoneord ikke opfattes som en fast definition, men som en relativ term, der defineres af de elever, man underviser. Det ”farlige” ved gråzoneord er, at underviserne ofte vil tro, at eleverne kender ordene i forvejen, og derfor ikke forklarer dem. Læsetest kortlægger elevernes sproglige niveau Ved det første seminar på IBC Kolding starter underviserne med at kortlægge elevens og klassens globale og lokale ordforråd samt elevernes læseforståelse. Testresultatet giver underviserne et unikt indblik i den enkelte elevs sprogfærdigheder. Det er det første skridt til mod, at underviserne kan tilrettelægge en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevens niveau. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 6 / 17 Ordkendskabskort som redskab til at huske nye ord Et konkret værktøj til at støtte eleverne i at huske nye faglige udtryk og ord er ordkendskabskortet. På seminaret fik de forskellige undervisere mulighed for at indskrive nogle af de faglige udtryk, som eleverne skal lære i et Ordkendskabskort. Kortet kan bruges som et hjælpeværktøj til at forklare ordene. F.eks. fra Tømrerfaget ordet ”Grat”, som er en konstruktionsform: Ordkendskabskortet er et skema, hvor eleverne kan skrive eksempler og egenskaber ved begrebet ind, så det bliver nemmere at huske, hvad f.eks. ”grat” betyder. I dette tilfælde kunne såvel tømrer-faglæreren som dansk læreren arbejde med de samme ord, så eleverne får den bedste forståelse af ordet. Se figur næste side. MINISTERIET for børn, UNDERVISNING og ligestilling Erhvervsuddannelser Faglærere bør også være sproglærere Fortsat fra forrige side ... Ordkendskabskort Hvad er det? Egenskaber Det er ikke ... Demokrati Eksempler Sprog er nøglen til at klare sig i uddannelsessystemet De pointer som blev præsenteret på seminaret d. 25. september, var ikke alle nye for de undervisere der deltog. På flere skoler var der allerede fokus på, at alle undervisere skal arbejde ud fra en sproglig bevidsthed, men der var enidhed om, at det er godt med flere redskaber og mere viden. ”Sprog er jo nøglen til at klare sig i et uddannelsessystem,” udtaler Sabine Bjørg Jensen, projektleder på Københavns Tekniske skole. ” På KTS fokusere vi på, at det at lære et nyt fag er at lære mange nye ord – altså et nyt fagsprog. Derfor skal vores faglærere – udover en høj faglighed og erhvervspædagogisk indsigt – have en sproglig bevidsthed, så de kan hjælpe elever, der synes det er svært at lære det nye fagsprog. ” DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 7 / 17 Forslag til undervisningsmaterialer: fahot.dk quizlet.com http://www.edidaktik.dk/ kahootundervisningen.html udlændinge-, integrations- og boligministeriet danskuddannelse for voksne udlændinge Danskuddannelserne i nyt ministerium XXXXX Efter folketingsvalget er danskuddannelserne f lyttet til det nye Udlændinge-, Integrations og Boligministerium (UIBM) og til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Henvendelser om danskundervisningen, danskprøver, tilsyn, efteruddannelse m.v. skal primært ske gennem kontoret for Medborgerskab og Integration, som er placeret i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Lovgivning og policy m.v. på danskområdet varetages af Integrationskontoret i ministeriets departement. Ministeriets opgaver Ministeriets opgaver på integrationsområdet omfatter bl.a. koordinering af den overordnede statslige integrationsindsats, integrationsprogram for nyankommne f lygtninge og familiesammenførte, danskundervisning for udlændinge og medborgerskab og forebyggelse af ekstremisme. På udlændingeområdet har ministeriet ansvaret for blandt andet sager om asyl- og familiesammenføring, opholdstilladelser til arbejde, studie og au pairs, indsats for at fastholde højtuddannede udlændinge, regler om permanent ophold og indfødsret. Fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ministeriet overtaget ressortansvaret for sager vedrørende almene boliger, studie og ungdomsboliger, friplejeboliger, privat udlejning og byfornyelse m.v. Ministeriets organisation UIBM´s koncern består af: • Departementet, bestående af fire afdelinger og et tværgående sekretariat • Udlændingestyrelsen (US) • Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) • Sekretariatet for Flygtningenævnet • Sekretariatet for Udlændingenævnet. Departementet har ansvaret for ministerbetjening, lovgivning, policyudvikling og koncernstyring. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 8 / 17 Udlændingestyrelsen behandler sager om udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Det omfatter bl.a. sager om asyl, familiesammenføring, visum og permanent ophold. Udlændingestyrelsen varetager også opgaver som indkvartering og underhold af asylansøgere, genbosætning af FN-flygtninge, visitation af flygtninge til boligplacering i kommunerne og sager om administrativ udvisning mv. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har ansvaret for behandling af ansøgninger om ophold i Danmark på baggrund af arbejde eller studie, puljeadministration og ministeriets udførende opgaver i forhold til integrationsindsatsen i kommunerne mv. Styrelsens overordnede opgave er både at sikre understøtningen af en god integration af indvandrere og flygtninge, og at virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan få velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft og studerende. Yderligere informationer: http://www.uibm.dk/ udlændinge-, integrations- og boligministeriet danskuddannelse for voksne udlændinge Nye sprogkrav ved ansøgning om dansk statsborgerskab XXXXX Et f lertal i Folketinget har besluttet at indføre nye krav til statsborgerskab. De nye krav betyder blandt andet, at det ikke længere er nok at bestå Prøve i Dansk 2. Fremover skal man bestå Prøve i Dansk 3. Hvis du har meldt dig til Prøve i Dansk 2, men gerne vil gå op til Prøve i Dansk 3, har du mulighed for det. Regeringen har den 5. oktober 2015 indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne om reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Partierne er blevet enige om følgende ændringer: – Sprogkravene hæves fra Prøve i Dansk 2 til Prøve i Dansk 3. Ansøgere, der har været selvforsørgende i 8 ½ år inden for de seneste 9 år, skal dog som i dag bestå Prøve i Dansk 2 • Den nuværende statsborgerskabsprøve erstattes af en ny indfødsretsprøve, Indfødsretsprøven af 2015, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Prøven vil bestå af 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. I mod sætning hertil består statsborgerskabsprøven af 30 spørgsmål, hvoraf 22 skal besvares korrekt • Selvforsørgelseskravet hæves, så ansøgere skal have været selvforsørgende i 4 ½ år inden for de seneste 5 år • Karensperioden for kriminalitet hæves med 50 procent Godkendte prøver: DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 9 / 17 udlændinge-, integrations- og boligministeriet informationsmøder, konferencer og efteruddannelse Danskuddannelse for voksne udlændinge Lærerkonference den 19. – 20. april 2016 Tema: Flygtninge i danskuddannelserne Sted: Hotel Munkebjerg, Vejle Tilmelding fra marts 2016 Nyt grundkursus for ledere ved danskuddannelserne Der planlægges et nyt grundkursus for ledere ved danskuddannelserne. Udvikles i samarbejde mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration/KL og COK. Der planlægges et kursus i marts måned 2016. Information vil blive udmeldt på ministeriets hjemmeside. Yderligere information: Kontakt Peter Villads Vedel, Kontor for Integration og Medborgerskab: peved2@stukuvm.dk DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 10 / 17 udlændinge-, integrations- og boligministeriet informationsmøder, konferencer og efteruddannelse Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud Af Helene Türkmen, UCC Underviserne på landets sprogcentre er eksperter i fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er nødvendigt, når man arbejder med et område, hvor vilkår, lovgivning og kursistgrundlag til stadighed ændres. Det betyder også, at behovet for efteruddannelse er meget stort. UCC udvikler løbende kurser, der imødekommer ønsker og behov fra praksisfeltet. Lige nu oplever vi især efterspørgsel på pædagogiske redskaber til undervisning af traumatiserede kursister og på pædagogiske muligheder i Arbejdsmarkedsrettet dansk. Når viden om andetsprogstilegnelse ikke er nok Undervisning af traumatiserede kursister I disse år oplever landets sprogcentre en øget tilgang af kursister med f lygtningebaggrund. Det betyder, at der er behov for viden om traumesymptomer og PTSD, og for pædagogiske værktøjer i undervisningen af traumatiserede kursister. Der har i en årrække været overvejende fokus på andetsprogstilegnelsen ud fra hverdagsliv, arbejde og medborgerskab. Nu har antallet af traumatiserede kursister på landets sprogcentre et omfang, der nødvendiggør øget viden hos underviserne bredt. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 11 / 17 Det er nødvendigt, at andetsprogstilegnelsen foregår med et rehabiliterende perspektiv. Det betyder, at vi kigger på undervisningens indhold, rammer og metoder i lyset af nogle af de mest almindelige traumereaktioner, som kursister kan være påvirket af, og som kan influere deres læreprocesser. Vi ser på, hvordan vi supplerer undervisernes kernefaglighed med viden og værktøjer fra tilstødende fagområder – fx psykologi. Vi ser på rammerne omkring undervisningen og på indretningen af det fysiske læringsrum, som kan understøtte tryghed, trivsel og læring hos kursisterne, samt på organisering af og samarbejdet om undervisningen på skolen, herunder ledelsesmæssig opbakning og nødvendigheden af supervision. Dansk, der giver mening Pædagogiske muligheder i Arbejdsmarkedsrettet Dansk Den pædagogiske virkelighed på sprogcentrene er ofte en mosaik: de homogene hold med kursister, der har samme mål, er en sjældenhed. På vores forløb om Arbejdsmarkedsrettet Dansk har vi fokus på helt konkrete praktiske tilret- udlændinge-, integrations- og boligministeriet informationsmøder, konferencer og efteruddannelse Nye behov i praksis betyder nye efteruddannelsestilbud Fortsat fra forrige side ... telæggelsesformer, som støtter AD-kursisternes læring meningsfuldt. Lærerne får inspiration til fx at arbejde systematisk med små mundtlige lektier (fra hilsener og pausesnak på arbejdspladsen til mere komplekse samtalesituationer) eller værktøjer til at støtte kursisterne i at blive sprogsøgende og få øje på det sprog de møder. En forpligtende og systematisk opfølgning på disse mundtlige lektier gør, at sproget ’tages med’ ind i undervisningen, bearbejdes og udvikles. Når kursisterne får et ’kærligt skub’ og forpligtes på at arbejde med sproget, kan både lærer og kursist opstille og arbejde med relevante sproglige mål. Tak for meget brugbar information – kan næsten bruges i klassen med det samme. Henvisninger til links og materialer hjælper i dagligdagen”. – deltager på kursus om Arbejdsmarkedsrettet dansk Når holdene som oftest er meget heterogene, betyder det også et behov for værktøjer til undervisningsdifferentiering i forhold til undervisning af både AD og DU -kursister, og kursister med forskellige og/eller ingen arbejdserfaring eller arbejdsperspektiv. Kursisterne har typisk forskellige mål – og når dem ad forskellige veje. Det er en pædagogisk krævende, men også meget udviklende opgave, der lægger op til en bredere forståelse af læringsmulighederne i og uden for klasserummet. En pædagogisk tilgang der udnytter disse muligheder, er en meningsfuld måde at arbejde med dansk. Lærerne på kurserne har været meget glade for de helt konkrete ideer og materialer, der er lige til at gå ud og bruge direkte. Katalog og nyhedsbrev Oven på forårets konference om IT i undervisningen, tilbyder vi også kurser i Flipped Learning – med fokus på hvordan tiden i – og uden for – klasserummet kan udnyt- DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 12 / 17 tes bedst muligt, ved at inddrage IT pædagogisk hensigtsmæssigt. Og som noget helt nyt sætter vi fokus på læring og lagring med et kursus om arbejdshukommelse: Hvorfor er noget nemmere at huske end andet? Hvilke strategier kan vi bruge for at huske sprog – og hvordan kan vi som undervisere støtte kursisterne i at huske og anvende sproget? Fra årsskiftet 2016 udgiver vi et lille nyhedsbrev (4 gange årligt) med faglige appetitvækkere, inspiration og nyt på området. Nyhedsbrevet udkommer digitalt, og du kan gratis abonnere på det. Vi udbyder selvfølgelig også fortsat kurser i læsning, lytteforståelse, f lersproglighed som ressource, praktisk dansk - partnerskaber som metode, IT & ordforrådsudvikling, aktionslæring mv. Ikke alle kurser tilbydes med individuel tilmelding, men kan rekvireres til den enkelte skole, for minimum 15 deltagere. Husk at der kan søges midler fra puljen til efteruddannelse af undervisere ved danskuddannelser for voksne udlændinge. UCC’s efteruddannelseskatalog 2016/17 til undervisere, vejledere og ledere på sprogcentrene udkommer i december 2015. Vi udsender det til sprogcentrene, og udbyder både rekvirerede forløb og et antal kurser med individuel tilmelding. Vi udvikler og udbyder kursusforløb løbende via vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om vores kurser: https://ucc.dk/konsulentydelser/skole/dansk-som-andetsprog/sprogcentre For skræddersyede forløb, kontakt: Helene Türkmen: helt@ucc.dk For tilmelding til vores nyhedsbrev, skriv en mail til sprogcenternyhedsbrev@ucc.dk udlændinge-, integrations- og boligministeriet informationsmøder, konferencer og efteruddannelse DPU’s Efteruddannelsesprogram for 2015 Lærere i dansk som andetsprog på Sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelserne Af Karen Lund, Århus Universitet Undervisningsministeriet bevilger som tidligere meddelt midler til efteruddannelseskurser i Dansk som andetsprog i 2015. Link til Efteruddannelsesprogram for 2015: Lærere i dansk som andetsprog: http://edu.au.dk/uddannelse/kurserogefteruddannelse/dansksomandetsprog/ Ansøgninger og forespørgsler om kurser bedes fremsendt til nape@edu.au.dk eller dsaefteruddannelse@dpu.dk med oplysning om emne, cirka antal deltagere, og hvor mange dage der ønskes. Der er mulighed for løbende at søge kurser. Ud over de kurser der tilbydes i programmet, er skolerne desuden altid meget velkomne til at foreslå andre kurser efter egne ønsker og behov. Skolerne er ligeledes velkomne til at komme med forslag til andre oplægsholdere. Desuden er det en mulighed, at flere sprogskoler slår sig sammen og rekvirerer et kursus. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 13 / 17 Nyere kurser i programmet Nyere kursus: Mødet med det danske arbejdsmarked - Mundtlige metoder til et autentisk sprog og dynamisk undervisning Formålet med kurset er at introducere en metode til at iscenesætte og bearbejde kursisternes egne forestillinger og oplevelser. Når situationer fra kursisternes erfaringsverden iscenesættes, opstår der et autentisk sprog, hvor hensigt og intention kobles med kropssprog og handling. Kurset afholdes af Lindi Riel og Helen Munch-Petersen og udbydes som skolebaseret kursus – læs mere om kurset i programmet. udlændinge-, integrations- og boligministeriet informationsmøder, konferencer og efteruddannelse DPU’s Efteruddannelsesprogram for 2015 Lærere i dansk som andetsprog på Sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelserne fortsat fra forrige side ... Kurser med individuel tilmelding Der er oprettet nedenstående kurser med individuel tilmelding i 2015 Prøve- og testrelaterede kurser: • Prøve i Dansk 1 den 5. og 6. november 2015 på Lærdansk Aarhus (tilmeldingsfrist 26. oktober 2015) Tilmelding til kurserne på DPU’s hjemmeside: http://edu.au.dk/uddannelse/kurserogefteruddannelse/ dansksomandetsprog/kursermedindividueltilmelding/ Særlige indsatsområder på jeres sprogcenter På de fleste sprogcentre har man ofte nogle særlige indsatsområder man fokuserer på inden for et år. Hvis det har interesse, står vi meget gerne til rådighed med ideer og forslag til relevante oplægsholdere inden for de særlige indsatsområder skolen har i 2015. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning I forbindelse med ny lov fra 2014 om Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udbydes der kursusforløb af 2-3 dages varighed. Kurserne tilrettelægges som en vekselvirkning mellem kursusdage og undervisning på skolerne. Se nærmere i programmet. Videreformidling Nyhedsbrevet og det vedhæftede program bedes videreformidlet til lærerne så alle bliver bekendt med de kurser der udbydes, og så de har mulighed for at tilmelde sig til at modtage fremtidige Nyhedsbreve. E: karlund@edu.au.dk DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 14 / 17 Til lærerne og andre interesserede på Sprogcentrene Hvis du er interesseret i at modtage fremtidige Nyhedsbreve i forbindelse med Efteruddannelsesprogrammet, kan du tilmelde dig på: dsaefteruddannelse@dpu.dk med oplysning om navn, arbejdssted samt den e-mail-adresse Nyhedsbrevet skal sendes til. udlændinge-, integrations- og boligministeriet opslagstavlen Om de bosniske flygtninge i danmark Af Birger Mortensen, KL Danmark modtager for tiden et stort antal flygtninge, især fra Syrien. Mange spørger derfor, hvordan vi sidst klarede det, da Danmark for godt tyve år siden modtog ca. 20.000 flygtninge fra det tidligere Jugoslavien. Det er der nu mulighed for at få mere viden om i bogen Og Balkan kom til Danmark (Aarhus Universitetsforlag), der er redigeret af tidligere indenrigsminister Birte Weiss og tidligere ambassadør i Bosnien Niels-Jørgen Nehring. Og Balkan kom til Danmark udfylder et vigtigt hul i nutidshistorien. Ingen har tidligere skrevet en samlet beretning om, hvordan Danmark reagerede, da der i 1990´erne opstod krig midt i Europa med massakrer, etnisk udrensning, fangelejre og den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, denne gang fra Bosnien. Historien fortælles af mennesker, der var til stede, da det skete: udsendte soldater, flygtninge, politifolk, nødhjælpschauffører - og herhjemme folk, der løste kæmpeopgaven med at hjælpe 20.000 forkomne flygtninge tilbage til et almindeligt liv. Også centrale nationale og internationale beslutningstagere bidrager til bogen, som kortlægger de mange politiske og menneskelige dilemmaer, der igen blev dansk hverdag et halvt århundrede efter holocaust. På baggrund af nye statistiske oplysninger kan bogen også fortælle, hvordan det er gået bosnierne i Danmark. Tendensen er klar: Mange ældre bosniere glider ud af arbejdsmarkedet, fordi de indhentes af traumer efter krig, flugt og tortur, mens de unge på alle fronter klarer sig bedre end deres danskfødte jævnaldrende. Ud over redaktørerne selv bidrager bl.a. Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, Søren JessenPetersen, særlig udsending for FN’s Flygtningehøjkommissariat i det tidligere Jugoslavien, Frederik Harhoff, tidligere dommer ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien og Mustafa Cico Arnautovic, redaktør på Bosniens største dagblad Oslobodenje og f lygtning i Danmark. Om indkvartering og indsatsen for de bosniske flygtninge i Danmark er der bl.a. bidrag fra Jørgen Chemnitz, tidligere asylchef i Dansk Røde Kors og Birger Mortensen, tidligere programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp og i dag chefkonsulent i KL. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 15 / 17 udlændinge-, integrations- og boligministeriet opslagstavlen ligetil – nyheder der er lette at læse Af Helle Trolle-Christensen, DR Med DR Ligetil (www.dr.dk/ligetil) kan usikre læsere følge med i dagsaktuelle nyheder på nettet. Journalisterne på DR Ligetil vælger døgnets vigtigste nyheder og skriver dem i et klart og enkelt sprog, så både usikre læsere og kursister på landets sprogskoler kan orientere sig i nyhedsstrømmen. Læserne kan få teksten læst højt, og tv-klip supplerer artiklerne. DR Ligetil har også billedserier, temaer om aktuelle emner og ugens quiz. Kampagne skal nå usikre læsere DR Ligetil planlægger sammen med VUC og Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) en kampagne i foråret 2016, der skal skabe opmærksomhed om usikre læseres muligheder og ressourcer. Kampagnen består af en konferencerække målrettet beslutningstagere i virksomheder og kommuner. Parallelt med konferencerne planlægges en oplysningskampagne i DR på web, radio og tv. DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 16 / 17 Til hver konference udvælges en privat virksomhed og en kommune, som har gjort en særlig indsats for arbejdet med læsesvage, og som kan formidle erfaringer til konferencens deltagere. Læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen vil være hovedtaler og vært ved de foreløbig tre konferencer i Odense, Aalborg og København. DR Ligetil vil have feedback fra sproglærere DR Ligetil skal fremover producere f lere temaer, som er målrettet sprogskolerne. Derfor vil DR Ligetil undersøge, hvilke ønsker sproglærerne har til nyhedssitet med de letlæste nyheder, så det kan blive endnu mere relevant at bruge i undervisningen. Mange undervisere vil således snart få tilsendt et link til et spørgeskema, som tager fem minutter at besvare. udlændinge-, integrations- og boligministeriet opslagstavlen TRADITIONER PÅ EN DANSK ARBEJDSPLADS RIGTIG DANSK Af Karen Bahamondes Af Adil Erdem Begynderbog til DU3 modul 1 og Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Talesprog og ordforråd understøttes af 49 videointerviews med danskere. Teksten omhandler en ung spansk arbejdstager i Danmark. - Traditioner på en arbejdsplads - Opgavebog – til DU3 modul 4 og DU 2 modul 5 Forlaget TØKK 2015 DET FLYVENDE TÆPPE : 30 : 2015 : SIDE 17 / 17 Se mere på http://rigtigdansk.dk Gyldendal 2015
© Copyright 2024