Læs folderen - SSP København
SSP KØBENHAVN & METODER TEMAER 2016 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord..................................................................................................................... 4 Model for forebyggelse........................................................................................... 5 Metoder.................................................................................................................. 6 Social pejling og flertalsmisforståelser..............................................................................7 Kriminalpræventiv undervisningsguide.............................................................................8 Ung til ung kommunikation...............................................................................................10 Risiko- og beskyttelsesfaktorer..........................................................................................11 Gruppescreening...............................................................................................................13 Temaer.................................................................................................................... 15 Sociale medier...................................................................................................................16 Ungdomsvold.....................................................................................................................18 Rusmidler...........................................................................................................................19 Butikstyveri........................................................................................................................21 Utryghedsskabende ungegrupper.....................................................................................22 3 FORORD For at kunne leve op til SSP Københavns strategi om en ensartet tilgang, er det nødvendigt, at det billede, organisationens aktører arbejder ud fra, er ens. For at sikre dette vil SSP København i det følgende beskrive metoder, som er udvalgt med udgangspunkt i national og international forskning og undersøgelser samt Det Kriminalpræventive Råds model for forebyggelse. Metoderne er i videst muligt omfang evidensbaseret og skal opfattes som en del af værktøjskassen. Derudover indeholder publikationen anvisninger i form af temaer, der med fordel kan fokuseres på på tværs af bydele. Følgende beskrivelse er henvendt til praktikere og ledere, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Formålet med publikationen er at styrke indsatser i SSP København. 4 MODEL FOR FOREBYGGELSE SSP København arbejder ud fra nationale anbefalinger og model for kriminalitetsforebyggelse lavet af Det Kriminalpræventive Råd. Modellen har til hensigt at skabe en fælles forståelse for arbejdet med at forebygge kriminalitet. Opbygning Det nederste niveau i modellen er opbygning. Indsatser på dette niveau er af samfundsmæssig og almennyttig karakter og begrundes sjældent med direkte kriminalitetsforebyggende mål. Det er fx grundlæggende ydelser fra forvaltningerne. Indsatser på dette niveau medvirker til at skabe tryghed og stabilitet, hvor kriminel adfærd har svært ved at udspringe fra. Forebyggelse Det midterste niveau i modellen er forebyggelse. Indsatser her har til formål tidligt at forebygge uhensigtsmæssig adfærd eller situationer. Det kan fx være fokus på risikofaktorer og sociale overdrivelser, som kan danne grundlag for senere kriminel adfærd. Kriminalitetsforebyggelse Trekantens øverste niveau er kriminalitetsforebyggelse. Målet for indsatser på dette niveau er at forebygge konkret kriminel adfærd, hvor personer kan idømmes en straf. SSP Beredskab Kriminalitetsforebyggelse Forebyggelse SSP individindsatser SSP gruppeindsatser SSP generelle indsatser Opbygning 5 METODER For at sikre effekten af det kriminalpræventive arbejde, anbefales det at arbejde med følgende metoder i det lokale og bydækkende SSP arbejde. • Social pejling og flertalsmisforståelser • Kriminalpræventiv undervisningsguide • Ung til ung kommunikation • Risiko- og beskyttelsesfaktorer • Gruppescreening 6 SOCIAL PEJLING OG FLERTALSMISFORSTÅELSER Definition Børn og unge ser på andre jævnaldrende og lidt ældre, når de skal lære, hvordan de skal handle og opføre sig i sociale sammenhænge. De vil som mennesker gerne relatere sig til andre mennesker og gøre som flertallet. Til det bruger de hinanden som pejlemærker og laver hermed en social pejling. Forskning viser, at unges forestillinger om, hvad andre unge gør, ofte er overdrevne. Unge tror populært sagt, at flertallet af andre unge er vildere, end de i virkeligheden er. Der er altså ikke konsensus mellem, hvad de tror om andres adfærd og den reelle adfærd. De skaber selv en flertalsmisforståelse, hvor de fejlagtigt tror de følger flertallets normer og adfærd. I virkeligheden efterligner de en overdreven adfærd og er dermed selv med til at skabe nye normer. Baggrund Både international forskning og studier (socialnorms.org) og national forskning (Ringstedforsøget, Balvig m.fl.) har vist, at der er evidens for, at social pejling og flertalsmisforståelser som metode i det forebyggende arbejde har en kriminalpræventiv effekt. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler ligeledes, at man benytter denne metodetilgang. I SSP København har flere indsatser over de seneste år inddraget denne metodetilgang i forskellige sammenhænge med gode resultater. Formål Formålet med at bruge metoden social pejling og flertalsmisforståelser er at påvirke unges holdninger og adfærd, så de fravælger kriminalitet og minimerer deres risikoadfærd i forhold til fx rusmidler eller risikofyldt adfærd på sociale medier. Anvendelse Danske studier har påvist, at unge laver flertalsmisforståelser, når det kommer til rusmidler som alkohol, rygning og hash. Unge kan lave fejlslutninger som: • De andre er allerede startet med at drikke alkohol • De andre har prøvet at ryge hash • De andre ryger cigaretter til fester Men det er i princippet inden for alle områder, unge og voksne, kan lave flertalsmisforståelser. Det skal professionelle have en forståelse for og opmærksomhed rettet mod, så der i SSP indsatser kan sættes ind overfor dette. Typiske målgrupper Flertalsmisforståelser kan som udgangspunkt bruges som metode på alle alderstrin inden for SSP’s målgruppe, der 7 går fra 10 til 25 år. Metoden kan også bruges på tværs af alle temaer og er velegnet i forhold til kriminalpræventiv læring i skolerne og kampagner. Målgruppen skal altså ikke tages i betragtning i forhold til flertalsmisforståelser, men skal overvejes i forhold til det tema, metoden skal bruges sammen med. Case I et lokalområde har der, blandt klassekammerater på en skole, været flere ungdomsfester i private hjem blandt udskolingselever, hvor en del unge har drukket alkohol. Flere elever italesætter i klassen, at det er normalt på naboskolerne, at mange unge drikker sig meget fulde og starter med det i en tidligere alder end dem selv. Samtidig er der blandt forældrene til de unge ikke kendskab til de unges alkoholforbrug. Der er heller ikke en fælles holdning til ungdomsfester i det hele taget blandt forældrene. Det lokale SSP udvalg vælger at lave en målrettet indsats for relevante klasser på skolen og naboskolerne via tilbuddet En teenager i familien. Formålet er gennem dialog med voksen og ungekonsulenter og ved hjælp af social pejling og flertalsmisforståelsesmetode at give eleverne og deres forældre et indblik i andre unges alkoholadfærd, der ofte ikke er så vilde, som rygtet siger. I klasserne blev de unge mere bevidste om, at det ikke er så mange unge der drikker alkohol, som de fejlagtigt troede. Forældrene fik vejleding i at danne netværk og have ens 8 retningslinjer omkring ungdomsfester og ungdomslivet i det hele taget. I København afholder SSP årligt ca. 100 En teenager i familien arrangementer. En teenager i familien kan bestilles via det lokale SSP udvalg eller direkte i SSP sekretariatet. KRIMINALPRÆVENTIV UNDERVISNINGSGUIDE Definition Den kriminalpræventive undervisningsguide er en digital inspirations- og metodeplan for undervisere. Undervisningsguiden er opbygget i 3 dele: 1) En indledende introducerende del 2) Klassetrinsopdelt læringsplan 3) T ematisk afsnit, der metodisk tager udgangspunkt i den læringsmålstyrede undervisning Baggrund Anbefalinger fra fx professor i retssociologi og kriminologi, Flemming Balvig er, at tidlige indsatser har størst effekt. Folkeskolen er en oplagt platform til at udbrede denne inspiration og disse metoder på til brug for den understøttende undervisning og åbne skole. Formål Formålet med undervisningsguiden er, at én underviser eller et undervisningsteam inspireres til eller får konkrete undervisningsforløb, der behandler typiske udfordringer i de udviklingsfaser et barn eller en ung gennemgår i sin skoletid. Med hjælp fra alle slags faglige ressourcer, relevante metoder, vigtige betragtninger og erfaringer om temaet, kvalificeres undervisningen. Anvendelse Den kriminalpræventive undervisningsguide kan tage højde for planlagte som akutte undervisningsforløb. Med planlagte menes der emner/temaer, der typisk retter sig mod en specifik årgang, der indgår i SSP toårsplanerne. Med akutte menes der akut opståede problematikker fx flere i klassen er taget for butikstyveri, i at ryge hash eller havde drukket sig fuld i for ung en alder. Sådanne hændelser kræver en sikker udmelding fra de voksne, som omgiver en elevgruppe, hvilket en undervisningsguide kan styrke og understøtte. Typiske målgrupper Indsatsen retter sig mod elever på mellemtrin, 3.-6. klasse og udskoling, 7.-9. klasse på skoler i København. Case I en 7. klasse bliver en underviser kontaktet af en forælder, der er bekymret over, at mange af de unge i klassen allerede har haft deres debut med alkohol. Klassens undervisnings team beslutter at lave et forløb, som både inddrager elever og forældre. Underviserne får via den kriminalpræventive undervisningsguide inspiration til et forløb for 7. klasse. På en temaside i undervisningsguiden finder lærerne materialet ”Børn, unge og alkohol” med ideer til et forløb henvendt til elever, forældre og undervisere. Endvidere er der et tip til en forældre- og elevaften med instruktører fra En teenager i familien. Klassens undervisningsteam planlægger et forløb med skolens SSP lærer, hvor de først tager en snak om alkohol med klassen for at danne sig et billede af omfang og holdninger. Bagefter informeres forældrene på ForældreIntra om alkoholudfordringen i klassen. Samtidig modtager de en informationsfolder og en invitation til en forældreaften. Eleverne får besøg af en ung fra En teenager i familien ungekorpset, der forud for besøget har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Ved ung til ung kommunikation (se side 10) og inddragelse af metoden flertalsmisforståelser (se side 7) har den unge en dialog med klassen om holdninger og adfærd i forbindelse med fester og alkohol. Mange elever har haft en overdrevet forestilling om, hvor tidligt andre unge starter med at drikke alkohol, og hvor stort et alkoholindtag unge i deres egen alder har. Den unge forbereder eleverne på det fælles elev- og forældrearrangement, der skal være om aftenen. Forældre-elevaften forløber planmæssigt, og både forældre og elever når frem til konkrete aftaler om alkohol gennem en fælles forventningsafstemning. 9 Ud over alkohol kan undervisere i den kriminalpræventive undervisningsguide finde inspiration til forløb inden for hash, alkohol, sociale medier, tyveri og vold. En ung til ung kommunikatør/underviser udspringer af det, som kaldes near peer (nære andre) tankegangen og kan defineres således: UNG TIL UNG KOMMUNIKATION • Brugen af undervisere med samme alder og baggrund med det formål at formidle holdnings- og læringsmæssige budskaber til en målgruppe. Definition SSP Københavns definition af ung til ung kommunikation er, Når unge kommunikerer og påvirker hinanden med information og budskaber, der har til formål at fastholde eller ændre holdninger og adfærd. Kommunikationen kan forekomme på forskellige måder som fx undervisning, ’ansigt til ansigt’, på sociale medier eller i forbindelse med større events. Fælles skal dog være, at de unge, der indgår som afsendere af budskaberne, selv skal være enige i dem. (The use of same age or same background educators to convey educational messages to a target group.) • ”Ligemands” undervisere blåstempler ”sunde” normer, overbevisninger og adfærd inden for deres egen gruppe eller fællesskab og udfordrer dem, som er ”usunde”. (Peer educators work by endorsing “healthy” norms, beliefs and behaviours within their own peer group or “community”, and challenging those which are “unhealthy”.) (oversat fra United Nations Office For Drug Control And Crime Prevention, 2000) Baggrund Undersøgelser inden for near peer viser, at mennesker i højere grad tager budskaber og holdninger til sig, når det kommer fra nogen, de kan spejle sig i og ligner dem selv. Der er også større chance for, at de følger det i deres adfærd. En række SSP lokaludvalg i København har positive erfaringer ved brug af ung til ung kommunikation i lokale indsatser. 10 Formål Formålet med ung til ung kommunikation er at fastholde eller ændre holdninger og adfærd, så unge afholder sig fra at begå kriminalitet og generelt minimerer deres risikoadfærd. Anvendelse Ung til ung som metode har tidligere i SSP København været benyttet for at forebygge misbrug, tyveri, ildspåsættelser og risikoadfærd på de sociale medier, men kan benyttes i forbindelse med alle typer kriminalitetsforebyggelse. Typiske målgrupper Ung til ung metoden kan benyttes overfor alle aldre inden for SSP Københavns målgruppe fra 10 til 25 årige. Case En skole, der ligger i et udsat boligområde, konstaterer, at der i bydelen er et større antal udsatte familier og højere ungdomskriminalitet end gennemsnittet i København. Alligevel er der en tro blandt SSP’ere på, at langt flertallet af områdets unge selv ønsker et liv uden kriminalitet, og at de gerne vil være med til at hjælpe deres mindre søskende i skolen og i klubben med at tage det gode valg – uden kriminalitet. Skolens 7. klasser bliver inviteret til at blive ungeambassadører med det formål at gå i dialog i de mindre klasser omkring konsekvenser ved kriminalitet og styrke deres beskyttelsesfaktorer (se side 11). De unge, der indvilliger, kommer på et to dages kursus, hvor oplægsholdere: • Uddanner dem i at kommunikere til en større gruppe mennesker • Indfører dem i brugen af flertalsmisforståelser (se side 7) • Lærer om konsekvenser ved kriminalitet som fx straffeattest og bøder De uddannede ungeambassadører får efterfølgende til opgave at besøge de mindre klasser og påvirke deres holdninger og adfærd til at tage det gode valg gennem dialog – væk fra kriminalitet. RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER Definition Risikofaktorer er forhold, som kan gøre risikoen for kriminalitet større. Beskyttende faktorer er forhold, der kan beskytte mod denne risiko. Baggrund SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udarbejdede i 2011 rapporten ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer”. Rapporten identificerer de risikofaktorer, der har betydning for om et barn/ung er i risiko for at komme ind på en kriminel løbebane. Rapporten mundede ud i et vurderingsredskab 11 og handlekatalog med titlen ”Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge”. Formål Formålet er at være opmærksomme på risikofaktorer hos børn og unge for bedre at kunne sætte ind med tidlige forebyggende indsatser med udgangspunkt i beskyttelsesfaktorerne. Anvendelse SFI rapporten identificerer en række risikofaktorer som de mest fremtrædende hos børn og unge med risiko for at udvikle kriminel adfærd. Nogle af disse er bl.a. manglende uddannelse, ADHD-lignende symptomer, mange skoleskift, manglende sociale relationer og anti-sociale venner. Beskyttelsesfaktorer reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer og er bl.a. en positiv selvopfattelse, motivation for at gå i skole, positive rollemodeller, opmærksomhed fra og et positiv forhold til forældre. 12 I forhold til unge mellem 18-25 år har SSP+ gode erfaringer med at inddrage risiko- og beskyttelsesfaktorer i den målrettede indsats med udgangspunkt i uddannelse, beskæftigelse, familie/netværk, boligforhold, lavt selvkontrol, misbrug samt adfærd, holdninger og selvindsigt. Typiske målgrupper Unge i alderen 10 til 25 år. Case Et SSP lokaludvalg er bekymrede for en gruppe drenge på 11-12 år. Drengene ses ofte i gadebilledet i sene aftentimer og af og til sammen med ældre negativt toneangivende unge fra området. Ungegruppen har ikke, så vidt SSP medarbejderne ved, lavet noget kriminelt, men der er mistanke om, at nogle af dem ryger hash. SSP lokaludvalget opretter de unge som niveau 1 enkeltsager, og i den proces er udvalget enige om at lave en individuel screening af de unge. Lokaludvalget tager udgangspunkt i konceptet ”Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge”, hvor hver ung vurderes bl.a. ud fra udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold mv. Den samlede besvarelse giver en indikation af, hvilke unge der er i størst risiko for at begå kriminalitet, og hvem der har behov for en ekstra støttende og kriminalpræventiv indsats, hvor der arbejdes med beskyttelsesfaktorer som medvirker til at styrke den unges positive selvopfattelse og den gode kontakt til skolen og forældrene samt knytte ham til lokale fritidstilbud. Udover at arbejde med risiko- og beskyttelsesfaktorer med enkelte unge og grupper, er SSP lokaludvalget også opmærksomme på at indarbejde beskyttelsesfaktorerne, når der skal laves brede adfærdsændrende kampagner. Bl.a. skal udvalget lave en skolefraværskampagne, hvor udvalget på et generelt niveau arbejder med at styrke elevernes motivation for at gå i skole, forældres involvering i deres barns skoleliv og positiv tilknytning til fritidstilbud. GRUPPESCREENING Definition Gruppescreening afdækker tendenser og konkrete grupperingers identitet og adfærd blandt udsatte unge i Københavns Kommune. Baggrund Bydele i København er periodevis præget af utryghedsskabende ungegrupper, som finder sammen på gadeplan. En tendens er, at disse grupper bevæger sig på tværs af bydele. Formål Formålet med gruppescreeningen er at afdække de relevante tiltag ved en samlet, relevant og helhedsorienteret indsats i et bykvarter eller bydel, som i en periode har behov for særlig opmærksomhed. Anvendelse Gruppescreeninger skal danne grundlag for det videre arbejde med gruppen som helhed og/eller enkeltpersoner. Endvidere kan screeningen benyttes som grundlag for årsplansarbejde og akutte indsatser i lokalområder. Typiske målgrupper Utryghedsskabende unge i alderen 10 til 25 år. Case I et område har der igennem noget tid været konflikt mellem en gruppe unge og det lokale miljø i området. De unge opholder sig en del på gaden i aftentimerne, hvor de virker utryghedsskabende. Samtidig opleves der en stigning i hærværk i form af graffiti og ødelagte skilte, mm. En af SSP’s kontaktpersoner i området kontaktes af lokale aktører med ønske om, at der tages hånd om, at udviklingen bremses. Den lokale SSP ledergruppe samt relevante fagpersoner fra området indkaldes til møde for at drøfte situationen. Det vurderes, at der er behov for en indsats, og der iværksættes en handleplan. Handleplanens første skridt er en gruppescreening med det formål at identificere, hvor 13 mange og hvilke unge der er tale om, og hvad der kan iværksættes af tiltag. Gruppen af unge er primært unge under 18 år, men der er også flere unge i gruppen som er over. Nogle i gruppen er i gang med uddannelse eller arbejde, men en del af de unge er ikke i gang med noget. Flere af de unge er bosiddende i andre dele af byen. Efter inddragelse af lokal viden fra skoler, klubber og gadeplan, planlægges følgende screening af gruppen: • Individuel screening af ungegrupper med vurdering af risiko- og beskyttelsesfaktorer (se side 11), så der kan laves målrettede indsatser for den enkelte. • Plan for etablering af gruppe- og individorienteret kontakt til de unge, samt hvem der er primær ansvarlige. • Identificering af relevante gruppeorienterede aktiviteter og indsatser, som kan aktivere de unge, særligt i eftermiddag og aftentimerne. • Identificering af relevante individorienterede tilbud i forhold til skole, job eller andre aktiviteter. 14 Efter screening af behovet for gruppe- og individtiltag inddrages bl.a. lokale kultur- og idrætstilbud i et samarbejde og får etableret sportsturneringer og andre tidsbegrænsede aftenaktiviteter i området. Herudover bliver der sideløbende iværksat brobygningsforløb til fritids-, job- og uddannelsestilbud, taget kontakt til unge, som ikke er i gang med uddannelse og kontakt til unge over 18 år med tilbud om støtte til at komme i gang med job eller uddannelse. SSP indsatsen kører i to måneder, hvorefter situationen i området igen er normaliseret. TEMAER SSP København vægter indsatser, der har fokus på tidlig forebyggelse. For at styrke den tidlige forebyggelse ønsker SSP København, at der de kommende år bliver fokuseret på at styrke unge til grundlæggende at være i stand til at tage det rigtige valg uden kriminalitet. Her skal organisationen arbejde med opbyggende faktorer, der skaber robuste unge. I den sammenhæng kan ledergrupper og lokaludvalg fokusere på emner som sociale medier, hash, alkohol, vold og tyveri. Med baggrund i anbefalinger fra Det Kriminalpræventive Råd og SSP Samrådet samt erfaringer fra lokaludvalg og ledergrupper er skitseret en række relevante temaer for lokale og evt. bydækkende indsatser. • Sociale medier • Vold • Butikstyveri • Rusmidler • Uroskabende ungegrupper 15 SOCIALE MEDIER Definition SSP København forstår sociale medier som elektroniske, webbaserede og mobile teknologier, der gør det muligt for mennesker at kommunikere med hinanden. Det er altså kommunikationsplatforme, hvor dialogen går begge veje og er interaktive. Området er i konstant udvikling, og platforme kommer og går. Og det vil de blive ved med. De mest brugte platforme pt. for SSP’s målgruppe generelt set er sms, Facebook, Instagram, Snapchat, Ask.fm. Baggrund Undersøgelser og erfaringer fra lokalområder i København og andre steder i Danmark viser, at unges færden på de sociale medier er et område, der i stigende grad – på godt og ondt – fylder i de unges hverdag. Derfor er unge og sociale medier både et fokuspunkt i SSP samrådet, i Det Kriminalpræventive Råds strategi og i SSP København. En analyse fra Børnerådets Børne- og Ungepanel viser, at 21 % har oplevet at modtage ondsindede private beskeder, og ca. halvdelen af de unge efterspørger mere viden om regler for indhold, persondata mm. på de sociale medier. Unge er sociale sammen på en anden måde, end unge var det for 20 år siden. Det skyldes ikke mindst de sociale medier, som er en afgørende medspiller i de unges kommunikation, identitetsdannelse og sociale samvær. Det er der 16 mange gode positive ting ved, men der er også nogle negative. Både set i forhold til at de unge kan bringe sig selv i forskellige former for risiko, og at de unge har mulighed for at lave utryghedsskabende og trivselsskadende handlinger over for hinanden eller deciderede ulovlige handlinger. Endvidere har nye undersøgelser vist, at unges opfattelse af at skulle ”være på” hele tiden, for nogen, kan virke meget stressende og have indflydelse på søvn og parathed i forhold til skole. På samme måde har det en direkte betydning i forhold til den unges sociale trivsel, der kommer under pres, idet opgaven med at følge med på de sociale medier fylder mere end det fysiske nærvær med kammerater. Formål Det overordnede formål med tre forebyggende indsatser er: • at forebygge risikoadfærd på de sociale medier • at forebygge trivsels- og tryghedsskadende adfærd • at forebygge kriminel adfærd på de sociale medier Typiske hændelser I forhold til risikoadfærd er typiske hændelser unge, der kommunikerer og fx aftaler at mødes med personer, de kender fra de sociale medier, men reelt ikke kender identiteten på. Risikoadfærden kan også være at dele private eller intime billeder af sig selv med andre, at dele personlig data eller holdninger, som kan misbruges. I forhold til trivsels- og tryghedsskadende adfærd handler det meget om, når de unge er uenige og vælger at kommunikere på de sociale medier herom. SSP lokaludvalg håndterer i stigende grad konflikter i skolegården eller klubben, som er startet på de sociale medier. Andre tilfælde, som fylder meget for den det går ud over, er mobning eller trusler mod enkelte unge, som kan være svære for fagfolk omkring de unge at få øje på. Typiske målgrupper De sociale medier er under konstant udvikling, og nye platforme og teknologi kommer til løbende. Derfor er målgrupperne for dette både fagfolk, unge og forældre. I forhold til decideret kriminel adfærd handler det om trusler eller overtagelse af en andens profil ”Face rape”. • Børn og unge Overordnet kan de unge deles op i to målgrupper. Dem, der kan bringe sig selv i risiko og blive offer, og dem, der handler uhensigtsmæssigt i forhold til andre eller decideret laver en kriminel handling. Et andet aspekt, der kan arbejdes med, er forebyggelse af radikalisering gennem de sociale medier. Ekspertgruppen til forebyggelse af radikalisering peger i rapporten ”Færre radikaliserede gennem en effektiv og sammenhængende indsats” på den betydelige rolle sociale medier spiller i radikalisering af unge. Ekspertgruppen anbefaler, at Københavns Kommune styrker børn og unges kritiske sans ved brug af sociale medier. Dette for at skærpe unges opmærksomhed i forhold til kilder, afsender, afsenderformål mv. og gøre dem mere kritiske overfor fx ekstremistisk propaganda. • Fagfolk Der skal lære, hvad der skal holde øjes med og tilegne sig redskaber til at reagere hensigtsmæssigt. • Forældre Der skal lære at forstå de dynamikker, der driver de unge på de sociale medier og de faldgrupper, der er. Case I en bydel i København dukker der en række sager op, hvor unge udstiller og chikanerer hinanden på de sociale medier, 17 hvilket fører til uvenskaber og i nogle tilfælde trusler blandt de unge. I en anden situation kommer en større gruppe af unge fra tre skoler op at slås på baggrund af intime billeder af en pige florerer og bliver kommenteret på de sociale medier. Samtidig er der flere sager generelt i København, hvor unge i ubetænksomhed chatter med fremmede, ligger data og billeder op af sig selv, der kan misbruges. Tendensen er klar; de sociale medier er kommet for at blive, og de unge, deres forældre og professionelle omkring de unge skal lære at begå sig her. På fire skoler i bydelen laver SSP lokaludvalget et samarbejde med elevrådene med det formål at lave råd og vejledning til andre unge og ikke mindst deres forældre kan bruge, når unge færdes på de sociale medier. Elevrådenes arbejde blev præsenteret på en temadag om sociale medier for alle 6. klasser, hvor også konsulenter fra Børns Vilkår sammen med SSP’ere fra København holder oplæg om mobning, risikoadfærd og kriminel adfærd på de sociale medier. Efterfølgende er elevrådenes arbejde formidlet på skolernes skoleintra og på klubber og kulturtilbuds hjemmesider. 18 UNGDOMSVOLD Definition på vold Ifølge Københavns Politi er vold beskrevet i straffeloven og defineres som fysiske overgreb og trusler, fx slag, spark, at nikke en skalle, kast med genstande, føregreb, benspænd og bid. For at volden kan være strafbar, skal den være begået med vilje (forsæt). Der findes også andre former for vold såsom psykisk vold, vold i trafikken, misrøgt osv. Vold er derfor en handling eller en trussel der - uanset formål – er egnet til at skade en persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen, uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Fælles for de forskellige voldshandlinger er, at de overskrider samfundets love og normer. Baggrund På trods af at vold generelt er et stigende problem i København, ses et markant fald i begået og oplevet vold mod eller begået af unge under 18 år. At blive udsat for vold er et meget alvorligt overgreb imod det enkelte menneske. De unge, der oplever vold, vil typisk have mén af volden, både fysisk, men måske mest psykisk. Formål Formålet med indsatsen er at forebygge, at unge begår overtrædelse af straffeloven ved at udøve vold og derved skader andre mennesker samt får en dom med efterfølgende plet på straffeattesten. Målgruppen Målgruppen er fortrinsvis unge drenge i alderen fra 10 til 18 år. Der er meget få piger, der udøver fysisk vold. Case To drenge fra henholdsvis 7. og 8. klasse har gennem en uges tid skiftes til at skrive fornærmende og stærkt personlige sms’er til hinanden. Det kulminerer en formiddag, hvor de møder hinanden i skolegården, hvilket resulterer i et fysisk håndgemæng. Skolelederen afholder et møde med drengen fra 8. klasse og underretter efterfølgende hans forældre om episoden. Drengen bliver bortvist resten af dagen med besked om at møde på skolelederens kontor mandag morgen for en mægling med drengen fra 7. klasse. Søndag eftermiddag er drengen fra 7. klasse på vej til fodbold sammen med en kammerat. Pludselig bliver de to drenge passet op af to personer. der er maskeret. Den ældste af drengene trækker pludselig en strømpistol frem og giver drengen fra 7. klasse et stød. Han falder sammen, hvorefter han bliver sparket flere gange. Volden stopper, da flere voksne reagerer på overfaldet, og de to overfaldsmænd flygter til fods fra stedet. Episoden bliver efterfølgende anmeldt til politiet, der efter en kort efterforskning kan anholde de to gerningsmænd. Ledergruppen tager sagen op på et ledermøde som to niveau 4 sager. Politiet medvirker sammen med Socialforvaltningen i et hjemmebesøg. Socialforvaltningen indstiller til, at de begge indstilles til en ungdomssanktion. Sagen følges tæt i forvaltningen. Skolen tilbyder 7. klasses eleven psykologhjælp. RUSMIDLER Definition Rusmidler er ifølge SSP København en fællesbetegnelse for narkotiske stoffer og alkohol, man kan indtage for at påvirke og stimulere sin psykiske tilstand. I det forebyggende arbejde fokuserer SSP København på hash og alkohol blandt unge. Baggrund Ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2014 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed forbinder mange unge alkohol med ungdomslivet. Danske unge drikker hovedsageligt til fester i weekenden og sammen med andre unge. Alkohol 19 samler de unge og spiller en rolle i unges identitet samt tilhørsforhold til venner. Danske unge drikker mere sammenlignet med unge fra andre lande – Danmark har den højeste andel af 15-årige, der har været beruset to eller flere gange. Undersøgelsen konkluderer også, at det at drikke alkohol er en flertalsadfærd (socialisering med andre unge), og at de fleste unge, der drikker, er velfungerende. Et stort forbrug af alkohol kan være skadeligt for unges helbred og er også skyld i anden risikoadfærd som fx at blive involveret i vold. Udviklingen går dog den rigtige vej. Skolebørnsundersøgelsen 2014 viser, at elevernes alkohol- og fuldskabsdebut er blevet udskudt. Alkoholforbruget blandt unge er også dalet markant. Et eksempel er, at andelen af de 15-årige, som har været fulde mindst to gange er faldet fra 1998-2014 fra 70% til 41% for drenge og fra 63% til 38% for piger. Det største fald er sket over de seneste fire år. Undersøgelsen peger på, at faldet bl.a. kan ses i sammenhæng med et øget fokus på at forebygge helt unges alkoholdebut samt indsatser omkring unge og alkohol på skolerne. I forhold til hash, kan hashrygning mindske evnen til indlæring, øge risikoen for en række psykosociale problemer samt være medvirkende faktor til, at unge ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udgangspunkt i det fælles hashforbrug. Skolebørnsundersøgelsen viser, at for de 15-årige er det hver fjerde dreng 20 og hver tiende pige, der har prøvet at ryge hash. Andelen af regelmæssige brugere på 15 år viser 5 % for pigernes vedkommende og 11 % for drengene. Der er bydele i SSP København, som udtrykker bekymring for, at andelen af elever i 7.9.- klasser, som eksperimenterer eller har et forbrug af hash, er stigende. Erfaringen viser, at unges opfattelse af rusmidler er en naturlig del af ungdomslivet, og der forgår ligeledes en social tilpasning i ungdomsgrupperne via rusmidler. Formål Formålet med indsatsen er at styrke både professionelle og unges viden om rusmidlers virkning og konsekvenser samt at bibringe unge valgmuligheder for et positivt ungdomsliv uden rusmidler. Typiske målgrupper I forhold til alkohol er målgruppen unge i alderen 13-25 år. I forhold til hash er målgruppen dels alle skoleelever på 7. – 10. klassetrin og eller særligt udsatte grupper i alderen 14-25 år som har hashrygning som en del af deres gruppeidentitet. Case Et SSP lokaludvalg udtrykker bekymring for en stigende tendens til at elever fra områdets skoler på 8. klassetrin debuterer og eksperimenterer med brug af hash. Dette sker både i skoletiden i frikvartererne samt i elevernes fritid. Flere skolelærere er usikre på, hvordan de som fag- personer med den daglige kontakt til eleverne kan indgå i dialog med eleverne om emnet. Endvidere er de usikre på, hvornår de bør underrette de sociale myndigheder. Det opleves også fra politiet og klubberne, at unge i stigende grad har et hashforbrug som en del af deres ungdomsliv. Mange unge i området har en overbevisning om, at rigtig mange af deres jævnaldrende har hash som en del af det at være ung. Viden om konsekvenser af brug af hash er ikke noget som disse unge er bevidste om. SSP lokaludvalget beslutter, at der i årsplanen skal være en indsats rettet mod de forskellige faggrupper fra området samt for områdets 8. klasser. Indsatsen består af tre elementer: A. S kolens 8. klasser bliver inviteret til en temadag, hvor emner om hash, dens virkning og dens konsekvenser er på skoleskemaet. Endvidere bliver de præsenteret for begrebet flertalsmisforståelser (se side 7) og arbejder med, hvordan de som kammerater kan være opmærksomme på, hvis nogle jævnaldrende er på vej ud i noget uhensigtsmæssigt. B. Faggrupper fra området, -skole, klub, opsøgende og væresteder inviteres til en temadag, hvor de bliver opkvalificeret i viden om hash samt klædt på til at indgå i dialogen med unge omkring brugen/misbrug af hash. De vil ligeledes få en opdatering af Borgercenter Børn og Unge (BBU) om, hvornår det vil være relevant med en underretning og hvorledes denne udarbejdes. C. Forældreaften på skolen hvor emnet ”Unge og rusmidler” er temaet. Her kan eventuelt benyttes konceptet En teenager i familien, som udbydes af SSP København. BUTIKSTYVERI Definition Ifølge Københavns Politi er butikstyveri, når en person går ind i en butik i åbningstiden og tager en vare og forlader butikken uden at betale. Butikstyveri er altid strafbart uanset værdien på den vare, der er taget. Bliver man taget for butikstyveri, kan det straffes med bøde, men også fængselsstraf, hvis varen er af stor værdi eller man har gjort det flere gange. Butikstyveri bliver altid skrevet på straffeattesten. Baggrund For denne kriminalitetsform ses det ofte at være den første form for kriminalitet unge begår. SSP København ser et stigende antal unge, der begår butikstyveri. Dette bekræftes af statistik fra Københavns Politi (Ungerapporten 2013-2014), der viser en markant stigning i denne kriminalitetsform. Bl.a. 21 er det mest markante udsving i stigningen på sigtelser unge i alderen 14 og 15 år, hvor der er en stigning på 44 %. Der er en klar overvægt af piger, der sigtes for butikstyverier. Stigningen i sigtelser fra 2013-2014 er for drenge er 8 % og for piger 46 %. Blandt piger i alderen 14 år er stigningen 74 % og for 15-årige 113 %. Formål Formålet med indsatsen er at forebygge, at unge begår overtrædelser af straffeloven med det resultat, at de får en plettet straffeattest, samt at de ikke indleder en mere alvorlig kriminel adfærd. Typiske målgrupper Målgruppen er drenge og piger, med hovedvægt på piger, i alderen 12-15 år samt deres forældre. Case To piger fra en 7. klasse bliver taget for i butikstyveri og oprettes som niveau 2 enkeltsager i det lokale SSP udvalg. Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi bliver derefter underrettet og foretager sammen med Socialforvaltningen et hjemmebesøg med henblik på at tale med pigerne samt deres forældre. Som opfølgning på dette kontakter politiets kontaktmand skolen og aftaler med klasselæreren et forløb, hvor klassen fokuserer på tyverier, herunder særligt butikstyverier, og de konsekvenser det har for den enkelte. Kontaktmanden snak- 22 ker med klasse om flertalsmisforståelser og social pejling (se side 7), og det viser sig, at klassen har en opfattelse, at de fleste unge i deres alder har prøvet at begå et butiks tyveri. Klasselæreren får via SSP’s kriminalpræventive undervisningsguide (se side 8) inspiration til, hvordan der kan følges op på emnet i klassen efterfølgende. SSP lokaludvalget vurderer på et årsplansmøde, at der er tale om et større problem blandt børn og unge i bydelen, og at der er behov for en bred kampagne for alle 6.-7. klasses elever. En af bydelens klubber samler en gruppe unge, som laver en video om konsekvenserne ved butikstyveri, så eleverne får budskabet ind ved ung til ung kommunikation. Videoen bliver vist, når SSP laver temadage på skolerne, hvor eleverne også får oplæg med inddragelse af flertalsmisforståelser. UTRYGHEDSKABENDE UNGEGRUPPER Definition SSP Københavns definition af ”Utryghedsskabende ungegrupper” er unge, som finder sammen i en social kontekst, hvor negativ adfærd – ofte på gadeplan – er dominerende og skaber stor utryghed lokalt. Gruppen er ofte dynamisk i forhold til antal, ligesom den enkeltes tilknytning kan være forskellig fra individ til individ. Baggrund Utryghedsskabende ungegrupper præger periodevis en række forskellige bydele i København, hvor de kan være involveret i kriminelle aktiviteter og være i konflikt med næromgivelserne såsom boligforening, forretningsdrivende, klub, skole, kulturinstitution mv. Indsatserne omfatter bl.a. at de unge og deres familier får et hjemmebesøg af politiets Kriminalpræventive Sektion, og at gadeplansmedarbejdere sætter særligt fokus på gruppen. Herudover laver ungdomsklubben og en specialenhed fra Socialforvaltningen en indsats for mellemgruppen og de unge over 18 år, der vurderes indtænkt i SSP+. Ledergruppen inddrager herudover andre relevante lokale ressourcepersoner og –grupper. Ungegruppen blev delvist opløst efter denne indsats. Formål Formålet er at hindre, at unge samles i ungegrupperinger, der har en uroskabende og kriminel adfærd samt at undgå, at de indgår i grupperinger, der fastholder dem i en negativ tilværelse. Typiske målgrupper Unge mellem 10-25 år og deres forældre. Case I et boligområde opstår der uro med en gruppe unge mellem 13 og 19 år. Gruppen har kastet sten mod politiet, udøvet hærværk, antændt bål på en skole i kvarteret og udsætter de øvrige beboere i området for chikane og provokerende adfærd. SSP ledergruppen mødes akut og udarbejder en fælles, koordineret handleplan for at stoppe uroen. Planen tager udgangspunkt i en gruppescreening (se side 13), hvor også de enkelte unge risiko- og beskyttelsesfaktorer (se side 11) kortlægges. 23 SSP KØBENHAVN SSP sekretariatet Stormgade 20, 2. 1555 København V Tlf. 33 66 15 80 ssp@sof.kk.dk www.kk.dk./ssp
© Copyright 2024