1. No category

Huseftersyn
Tilstandsrapport for ejendommen
Sælger:
Naturstyrelsen
Adresse
Boltingevej 12
Postnr.
5750
By
Ringe
Dato
10-05-2015
Udløbsdato
10-11-2015
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Kommunenr./Ejendomsnr.
430-13011
Matrikel/Ejerlav:
6A Boltinge By, Ringe
Internt sagsnummer
sba
Indhold
Vigtige oplysninger om huseftersyn
2
Tilstandsrapport for ejendommen
6
Registrering af bygningens tilstand (noter)
8
Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen
22
Sælgers oplysninger om ejendommen
24
Bygningskonstruktioner - oplysninger til
ejerskifteforsikring
29
Besøg www.boligejer.dk
Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden
www.boligejer.dk. På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om
huseftersynsordningen.
Huseftersyn
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Vigtige oplysninger om huseftersyn
Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for
at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring.
Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik,
men du kan finde meget mere information om huseftersyn på
hjemmesiden www.boligejer.dk/huseftersyn. Huseftersyn bliver
udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige
repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at
give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige
skader.
Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års
erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri,
og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn.
Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har
en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i
tilstandsrapporten i mindst 5 år.
Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager
udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type – og altså ikke
et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som
er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som
skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved
hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle
hustypebeskrivelse, som er vedlagt.
Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport
Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og
forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den
sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så
tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset.
Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og
sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af
beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din
klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet.
Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på
www.husklage.dk eller ved at ringe til nævnet på tlf. 33 92 29
00. Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel
slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca.
6 måneder.
Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de
bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at
blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil
bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis
frivilligt, om du vil deltage.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tre vigtige ting, du skal vide om
rapporten:
• En tilstandsrapport er en
skadesrapport
Den bygningssagkyndige foretager
en visuel gennemgang af huset.
Ved gennemgangen anvendes en
systematisk metode, som afdækker
synlige skader eller forhold, som kan
udvikle sig til skader. Du får ikke
oplysninger om ejendommens
generelle vedligeholdelsesstand eller
om f.eks. forventet restlevetid for
bygningsdele, bortset fra oplysning
om den forventede restlevetid for
hovedbygningens tag.
Tilstandsrapporten kan derfor ikke
sammenlignes med en
”varedeklaration”.
• Omfatter synlige skader
Der kan være skjulte skader, som
den bygningssagkyndige ikke har
mulighed for at finde. Eftersynet
handler om synlige forhold ved
huset, som har givet - eller senere
kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod
omkostninger til skader, som ikke er
synlige.
• Høj karakter er ikke nødvendigvis
det samme som høj udgift
Der er ikke en direkte sammenhæng
mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og
prisen på at udbedre skaden. Der
kan være skader, som hurtigt og
billigt kan udbedres, men som bliver
alvorlige for huset, hvis der ikke
gøres noget. Alvorlige skader får en
høj karakter (K2 eller K3), uanset om
de er billige eller dyre at udbedre.
Den sagkyndige kan også bruge
karakteren UN. Denne karakter skal
forstås som en advarselslampe, der
tændes. Her er noget, som kræver en
nærmere undersøgelse, end eftersynet
har mulighed for.
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
2 af 32
Huseftersyn
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Til dig, der skal købe
Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den
fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe.
Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de
skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har
fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand.
Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor
alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor
meget det vil koste at udbedre en skade.
Sådan foregår et huseftersyn
Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor
kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan
opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten.
Hvad kigger den bygningssagkyndige efter?
Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer
bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks.
være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader.
Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade.
Her er en liste med eksempler på
forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med:
• El- og vvs-installationernes funktion
• Sædvanligt slid og normal
vedligeholdelsesstand
• Småting, som ikke påvirker
bygningens brug eller værdi særlig
meget
• Bygningens placering på grunden
• Bygningens planløsning
• Bygningens indretning
• Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer
• Udendørs svømmebassiner og
pumpeanlæg
• Markiser og baldakiner
• Installationer uden for bygningerne
• Bygningens æstetik og arkitektur
• Bygningens lovlighed (bortset fra
åbenlyse overtrædelser af
bygningslovgivningen)
Karaktersystemet
Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der
kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt
forholdet er:
• Kosmetiske skader (KO)
• Mindre alvorlige skader (K1)
• Alvorlige skader (K2)
• Kritiske skader (K3)
• Bør undersøges nærmere (UN)
Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus,
som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage,
og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten.
Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske
for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis
nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen
på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis
fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
3 af 32
Huseftersyn
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tillæg og allonger til tilstandsrapporten
Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget
kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af
tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger,
som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke
en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af
huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke
indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede
bygningssagkyndige.
En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet.
En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder.
Eleftersyn
Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten
også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes
ejerskifteforsikring.
Læs mere om dette på hjemmesiden
www.boligejer.dk/tilstandsrapport_eleftersyn
Tilstandsrapport
Version 8.0
Om ejerskifteforsikring
• Ejerskifteforsikringen kan sikre dig
mod større udgifter til bl.a. skjulte
skader. Størrelsen på en eventuel
erstatning afhænger af bygningens
alder. Dette vil være beskrevet i
detaljer i tilbuddet på
ejerskifteforsikring.
• Udgifter til mindre skader,
vedligeholdelse samt udbedring af
almindeligt slid og ælde må du
normalt selv betale for.
• Forhold, der er anført i
tilstandsrapporten eller
elinstallationsrapporten, er ikke
dækket af ejerskifteforsikringen,
medmindre forholdet er klart forkert
beskrevet. Ejerskifteforsikringen
dækker heller ikke forhold, der er
normale for husets type og alder.
Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på www.forsikringsoplysningen.dk.
Ejerskifteforsikring
Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis
der er udarbejdet en tilstandsrapport.
Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså
grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en
ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til
udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en
rapport eller ej.
Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker – men det
fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet.
Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for
dækningens omfang.
Sælger skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring og
tilbyde at betale halvdelen af præmien. Du må gerne vælge et
andet selskab, men sælger er kun forpligtet til at betale
halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring, uanset hvilken
forsikring du vælger.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
4 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Til dig, der skal sælge
Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om
bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af
samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår
hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og
tegn på skader.
Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter
huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den
bygningssagkyndige.
Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en
autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din
ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en
elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på
hjemmesiden: www.boligejer.dk/tilstandsrapport_eleftersyn
Du skal præsentere tilstandsrapporten og
elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om
en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen.
Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige
sælgeransvar.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre
punkter:
• Den bygningssagkyndige har
udarbejdet eller fornyet
tilstandsrapporten mindre end seks
måneder før den dag, hvor køberen
modtager rapporten.
• Der er udarbejdet en
elinstallationsrapport mindre en 12
måneder før den dag, hvor køberen
modtager rapporten.
• Du fremskaffer et tilbud på en
ejerskifteforsikring og tilbyder at
betale halvdelen af præmien.
• Du sikrer dig, at køberen er klar over,
at dit 10-årige sælgeransvar er
bortfaldet.
Du skal dog være klar over, at du
som sælger fortsat kan komme til at
hæfte for:
• Forhold uden for bygningen (f.eks.
forurenet jord)
• Ulovligheder (f.eks. bygninger eller
bygningsdele, der er opført i strid
med gældende regler)
• Hvis du bevidst eller groft uagtsomt
har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks.
ved at fortie skjulte skader, du har
kendskab til)
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
5 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport for ejendommen
Tilstandsrapport
Version 8.0
Ejendommen besigtiget:
Starttidspunkt:
15:00
Postnr.:
5750
By:
Vej: Boltingevej 12
07-05-2015
Sluttidspunkt:
Ringe
19:00
Sælger:
Navn: Naturstyrelsen
Vej: Haraldsgade 53 ,
Telefon: 72543000
Mobiltlf.:
Postnr.: 2100
E-mail: fyn@nst.dk
Ukendt
By: København Ø
Følgende materiale forelå:
BBR-ejermeddelelse af: 08-05-2015
Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke, se nedenfor
Andre bygningsoplysninger:
Energimærke:
Udarbejdes samtidig.
Evt. tidligere tilstandsrapport forsøgt fremskaffet (bla. via HEWEB), og er ikke fundet.
Der kan være enkelte bygningsdele i Hustypebeskrivelsen, der ikke stemmer overens med dette hus.
Bygningsbeskrivelse:
Boligtype:
Hustype:
Tagets restlevetid:
Note:
Stuehus til nedlagt landbrug
Ejendommen: Nedlagt landbrug
Stuehus
Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider kan bygningens tag (bygning A) forventes at holde højest 5 år.
Tabelopslag for tagets restlevetid er i dette tilfælde baseret på inddækningerne
Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider:
Tagbelægning: 10 år eller længere
Undertag: taget er opført uden undertag
Inddækning: højest 5 år
Forventet restlevetid for bygningens tag
Ovenfor er angivet den forventede restlevetid for taget, som er baseret på den del af bygningens tag, der har den korteste forventede
restlevetid. Vær opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i
tagets alder og anvendte byggematerialer. Der foretages altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold
som f.eks. slid fra vind og vejr.
Vær endvidere opmærksom på, at eventuelle skader, som medfører, at bygningens tags funktion vil svigte inden for overskueligt tid,
omtales i tilstandsrapporten under pkt. A.1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten.
Bygnr. Bygn. Anvendelse
Opført år
Etager ud over
kælder og
tagetage
Bebygget areal
m2
Total
Kælder
Udnyttet
tagetage
m2
Brutto etageareal
m2
Bolig
Erhverv
1
A
Beboelse
1883
1
189
16
36
225
0
2
B
Lade
1972
1
304
0
0
0
0
3
C
Lade
1957
1
140
0
140
0
0
5
D
Udhus/skur
1967
1
125
0
0
0
0
6
E
Maskinhus
1976
1
150
0
0
0
0
7
F
Lade
1982
1
317
0
0
0
0
8
G
Carport
1982
1
36
0
0
0
0
9
H
Udhus/skur
1900
1
49
0
0
0
0
Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder
BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra,
hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
6 af 32
Huseftersyn
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
ikke den bygningssagkyndiges ansvar.
Bemærkninger
2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges?
Hulrum over nedhængte lofter i entré, badeværelse og stuer, underlag for tæpper i
køkken og lille entre. Underlag på masoniteplader i lille stue mod nord-øst. Tage og
kviste på alle bygninger set fra terræn pga. højde over terræn. Underlag for plader på
vægge i bagindgang og køkken. Loft i C er ikke tilgængeligt pga. risiko for
gennemtrædning af brædder. Tagrum i B er ikke tilgængeligt pga. manglende loftslem.
Sydfacade på B, nordfacade på D og østfacade på F er ikke besigtiget pga. kraftig
bevoksning.
3. Er der specielle bemærkninger til termoruder?
Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da
vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret,
tages der forbehold for yderligere punkterede ruder.
4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det
ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger?
5. Er der afvigelser i forhold til BBR?
(Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til
BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling).
Der er ikke foretaget opmålinger af bygninger.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Ja
Nej
Bygning
ý
¨
ABCDEFG
ý
¨
ABCF
¨
ý
¨
ý
¨
1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige?
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
ý
7 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand
Karakterer:
HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at
udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre.
Ingen bemærkninger
IB
Kosmetiske skader
Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen.
K0
Mindre alvorlige skader
Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
K1
Alvorlige skader
Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid.
Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele.
K2
Kritiske skader
Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid.
Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele.
K3
Bør undersøges nærmere
Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang.
Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares.
UN
Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen.
En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner.
Bygn.:
A
Karakter: Registrering og note:
Beboelse
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K3
Flere tagsten ligger forskubbede i forhold til hinanden. Der er forskubbede tagsten
mod syd-vest ved grat.
Note: Risiko for fugtindtrængen til spær og lægter, der kan udvikle sig til råd og
svamp.
K3
Der mangler flere tagsten på taget mod nord samt enkelt tagsten på kvisttag mod
gården mod øst. Der mangler fuld tætning ved kip og grater ved gavle. Enkelte
rygningssten mangler. Der ses enkelte revnede tagsten.
Note: Fugtindtrængen til spær og lægter, der kan udvikle sig til råd og svamp.
K1
Partielt ses mos- og algedannelser på tag.
1.3 Skotrender/inddækninger
K3
Inddækninger ved kviste er utætte.
Note: Giver råd i spær og lægter indvendigt i tagrum.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Rådangreb i vindskeder ved gavle.
K2
Træværk ved gavle og kviste trænger til vedligeholdelse.
K3
Tagnedløb er generelt ikke ført til afløbsinstallation, dog ses nyere afløbsrør tilsluttet
nedløb mod nord-vest.
Note: Giver opfugtet murværk og sokkel, samt sætninger i sokkel.
1.6 Tagrender/tagnedløb
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
8 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
K3
Tagrender og nedløb er generelt defekte. Der mangler nedløb for tagrende mod øst.
Note: Giver opfugtning af murværk og andre bygningsdele.
K2
Rustne rendejern.
K3
Manglende dæksten på kvistflunke mod gården mod vest.
Note: Risiko for råd i bagvedliggende træværk.
K2
Kviste trænger til vedligeholdelse.
1.8 Spær og lægter
K2
Rådangreb i spær og lægter ved utætheder ved kviste og skotrender.
1.10 Undertage/understrygning
K3
Understrygning mangler partielt.
Note: I tagrum ses at understrygningen mangler flere steder. Manglende eller
mangelfuld understrygning kan indebære risiko for indtrængen af slagregn eller
fygesne.
1.12 Isolering
K2
Isolering på værelser på 1. sal ses delvist ødelagt og ikke fastgjort.
1.16 Bemærkninger til skorsten
K3
Lysindfald ved skorsten.
Note: Giver vandpåvirkning med råd i spær og lægter til følge.
K2
Revner i afdækning på skorsten.
K2
Murværk er opfugtet ved hushjørner.
Note: Manglende afløb fra tagnedløb.
K2
Facader og gavle har generelt flere revner i såvel mursten som fuger, herunder mod
nord-øst, ved hoveddør mod gården, over døre i gavle, ved hjørner samt over- og
under flere vinduer.
K2
Murværk har generelt enkelte steder med møre fuger. Specielt ved hushjørne ved
tagnedløb.
K3
Sætningsrevner i murværk primært ved hushjørner.
Note: Revner vurderes at være aktive og kan med tiden sætte sig med skade på
andre bygningsdele til følge.
K2
Flere ødelagte mursten i begge gavle, ved facade mod gård samt ved gesims mod
gården.
3.1 Døre
K3
Alle yderdøre (på nær tilbagetrukket yderdør i østgavl) er nedslidte, defekte, med råd
og i meget dårlig tilstand.
Note: Giver vandpåvirkning af gulve indvendigt, da døre er meget utætte og ses
delvist med manglende bundstykker.
3.2 Vinduer
K2
Termoruder i flere vinduer er punkteret.
1.7 Kviste
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
3. Vinduer og døre
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
9 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
K2
Enkelt revnet rude i vindue mod gårdsiden.
K3
Der mangler glas i køkkenvindue samt i vindue på 1 sal i østgavl.
Note: Giver vand påvirkning indvendigt i huset, der skader andre bygningsdele.
K3
Alle vinduer er generelt nedslidte, med råd, defekte og med manglende trædele i
flere vinduer.
Note: Giver risiko for vandpåvirkning indvendigt.
3.3 Fuger
K3
Fuger omkring vinduer og døre er løsnet og ses med åbenhed ind i huset.
Note: Giver vandpåvirkning indvendigt på murværk og vinduesfalse.
3.4 Sålbænke
K3
Flere sålbænke ses løsnet og med skår.
Note: Løse sålbænke giver risiko for indtrængen af regn i hulmuren under.
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
K1
Der ses enkelte mindre revner i sokkel.
K3
Revner i sokkel mellem syldsten generelt flere steder langs hele sokkel, herunder
ved gavle og ved alle hushjørner.
Note: Revner vurderes som sætningsrevner eftersom bla. tagvand ved hushjørner
ikke er tilsluttet afløb, og derved underminerer undergrunden ved nedløb. Sætninger
giver revner i murværk.
K2
Trappetrin ved alle udvendige døre ses med revner og sætninger.
4.3 Udvendige trapper
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5.1 Gulvkonstruktion
K3
Kælder er meget fugtpåvirket.
Note: Giver risiko for opfugtning af træværk i kælder med råd og svamp til følge.
5.2 Vægge
K2
Fugtpåvirkede kældervægge med pudsafskalninger.
5.6 Ventilation
K2
Rustne ventilations riste.
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6.8 Andet Generelt
K3
Badeværelse var så beskidt og med nedfaldet loft, så det ikke var muligt at besigtige
badeværelset. I lille toilet mod øst var alle installationer fjernet og her er der ligeledes
ikke foretaget besigtigelse.
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
K2
Delvist ødelagte gulve ved yderdøre.
K2
Der er hul i gulvhjørne i spisekammer.
K2
Gulve var generelt eftergivende/giver sig lidt/gynger når man går på dem. Flere steder
kunne ses gnavehuller efter skadedyr.
K2
Trægulve ses med slidspor og ødelagt lakering.
K2
Revner i terrazzo gulv i bagindgang.
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
10 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
8. Indervægge/skillevægge
8.1 Indvendige vægge
K3
Indvendig skillevæg mellem stuer mod haven, synes at have sat sig. Dørhul ses
skævt.
K2
Vægpuds mangler partielt fuld vedhæftning til underlaget.
K2
Flere revner i de indvendige vægge. Der mangler murværk (hul) i skillevæg ved
kældernedgang. Store pudsafskalninger på skillevægge i rum over kælder.
K2
Generelt ses der fugtskjoler på alle vægge indvendigt. Der ses løsnet tapet som
følge af fugtskader.
8.2 Vægbeklædninger
K1
Der er anvendt bløde plader som vægbeklædning
Note: Bløde plader er ikke godkendt som vægbeklædning i dag.
9. Lofter/etageadskillelser
9.1 Lofter/etageadskillelser
K2
Flere gipslofter var delvist faldet ned.
K2
Der ses enkelte revner og løsnet puds ved de pudsede lofter.
K1
Cellotexplader på enkelte lofter.
Note: Cellotexplader må i dag ikke anvendelse i boliger af brandmæssige årsager jf.
gældende lovgivning. (Udvikler giftige gasser i tilfælde af en evt. brand.)
11. VVS-installationer
11.1 Vandinstallationer
K2
Varmtvandsbeholder i tagrum ses gennem rustet og uden endebund.
11.2 Varmeinstallationer
K2
Der forekommer korrosion ved flere radiatorer og rør hertil.
11.3 Afløbsinstallationer
K3
Tagvand er ikke ført til brønde.
Note: Giver opfugtede bygningsdele.
11.5 Andet Generelt
K3
Alle installationer var taget fra ved besigtigelsen, både vand og varme. Der er derfor
ingen bemærkninger udover enkelte synlige tegn på skader.
9.2 Loftbeklædning
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
B
Lade
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K3
Tagplader virker meget nedslidte i overfladen og flere ses med revner.
Note: Giver risiko for fugtindtrængen hvorved spær og lægter kan rådne.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Træværk ved tag ses nedslidt og med manglende vedligeholdelse.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Tagrender og nedløb ses generelt defekte, med bagfald og manglende nedløb.
Note: Giver opfugtet murværk og sokkel herunder.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
11 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K1
Facader og gavle har enkelte fugerevner.
K2
Revner i murværk i hushjørne mod gård mod syd-øst. Revner mod syd ved
sammenbygning.
K2
Der mangler fuld tætning mellem mur og tagplader.
K3
Der mangler ståltegl over vinduer i vestgavl. Murstik ses defekte og faldet sammen.
Note: Dette betyder, at der kan trænge vand ind i murværket og til vinduer.
K2
Flere defekte og ødelagte mursten og møre fuger i vestgavl.
K2
Indvendige døre er nedslidte.
K2
Alle døre er generelt nedslidte og i dårlig stand.
K2
Vinduer ses generelt nedslidte og med delvist råd eller råd.
K2
Vinduer ses generelt nedslidte og med delvist råd eller råd.
3.3 Fuger
K3
Fugers ses delvist mangelfulde og utætte.
Note: Risiko for indtrængen af fugt.
3.4 Sålbænke
K2
Enkelte skår på sålbænke.
3.5 Andet Riste
K2
Ventilations riste ses rustne og defekt.
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
K1
Der ses enkelte revner i sokkel generelt.
K2
Revner i sokkel mod gård.
K3
Opfugtet sokkel ved manglende eller defekte nedløbsrør eller tagrender. Sokkel i
hushjørne mod gården vurderes svækket og undermineret.
3. Vinduer og døre
3.1 Døre
3.2 Vinduer
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
K1
Revner i betongulvet.
7.2 Belægninger
K1
Klinker i lade ses med skår.
8. Indervægge/skillevægge
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
12 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
8.1 Indvendige vægge
9. Lofter/etageadskillelser
9.1 Lofter/etageadskillelser
Karakter: Registrering og note:
K2
Revner i enkelte indvendige vægge.
K2
Afskalninger og revner indvendigt på vestgavl.
K2
Spor efter fugt på lofter.
Note: Stammer fra defekte tagplader.
K3
Tagvand er ikke ført til afløb.
Note: Giver opfugtet murværk og sokkel.
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11.3 Afløbsinstallationer
C
Lade
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K1
Partielt ses mos- og algedannelser på tag.
K3
Tagplader ses nedslidte og enkelte ses med revner. Der ses fugtspor på underside
at tagplader. Defekte tagplader mod syd-vest og nord-øst.
Note: Giver risiko for fugtpåvirkning indvendigt, hvorved spær og lægter kan rådne.
Defket tagplader ved gavle giver råd i træværk herved.
K3
Der mangler skumbølgeklodser ved kip.
Note: Manglende skumklodser kan give anledning til indtrængen af fygesne og
slagregn, der kan skade træværk i tagrum.
K2
Der mangler vindskeder mod syd.
K2
Træværk ved gavle ses med rådangreb.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Tagrender ses generelt i dårlig stand, defekte og med huller. Der mangler nedløb
mod nord-vest. Der mangler tagrende mod nord-øst og sydvest.
Note: Giver opfugtet bygningsdele under, herunder sokkel og murværk.
1.16 Bemærkninger til skorsten
K3
Lysindfald ved stålskorsten indvendigt.
Note: Risiko for indtrængen af fugt der kan skade spær og lægter.
K2
Skorsten har flere defekte sten.
K2
Opfugtet murværk i hushjørne mod gård.
K2
Revner i murværk ved dør i indvendige hushjørner mod gård.
K3
Sætningsrevner i murværk over- og under vinduer mod gård samt i vestfacade.
Revner over vinduer i vestgavl.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
13 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
K2
Der er rådangreb i oprindeligt bindingsværk. Tavler (murværk mellem bindingsværk)
ses løsnet, med revner og delvist afskallet puds. Tavler ses forskudte.
2.2 Beklædninger
K3
Der mangler færdig gavlbeklædning i begge gavle. Der ses manglede tætning i
sydgavl.
Note: Lysindfald indvendigt tyder på, at der kan trænge fugt ind og skade andre
bygningsdele.
3. Vinduer og døre
3.1 Døre
K2
Døre er generelt nedslidte og i dårlig stand.
K2
Indvendige dør er nedslidte.
K2
Flere flækkede ruder i vinduer generelt.
K2
vinduer ses generelt i dårlig stand og er nedslidte.
3.3 Fuger
K3
Fuger ses delvist manglende eller udfaldne.
Note: Giver fugtpåvirkning indvendigt.
3.4 Sålbænke
K2
Flere revnede sålbænke, skårede eller løsnede.
K3
Sætningsrevner i sokkel mod gård og i facade mod vest.
Note: Revner ses at fortsætte op i murværket.
K1
Der ses enkelte revner i sokkel herunder ved dør mod vest samt mod gård.
K2
Løsnet sokkelpuds delvist mod vest.
3.2 Vinduer
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
K1
Revner i betongulvet.
8. Indervægge/skillevægge
8.1 Indvendige vægge
K3
Sætningsrevne indvendigt mod vest.
K2
Revner og afskalninger i enkelte indvendige vægge.
8.3 Andet Stolpe
K3
Stolper ses delvist meget nedbrudte efter bidemærker.
Note: Stolper er bærende for etagen.
9. Lofter/etageadskillelser
9.1 Lofter/etageadskillelser
K3
Etageadskillelsen af brædder er defekte og flere ses brækket og meget svækket.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
14 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
Note: Risiko for personskade ved gennemtrædning.
K2
Flere bjælker ses svækkede af borebiller og defekte samlinger.
K3
Tagvand er ikke ført til afløb.
Note: Giver skader på andre bygningsdele, at tagvand ikke ledes bort.
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11.3 Afløbsinstallationer
D
Udhus/skur
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K2
Tagplader er nedslidte i overfladen.
K2
Partielt ses mos- og algedannelser på tag.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Træværk ved tagkanter trænger til vedligehold.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Der mangler tagrende mod nord samt nedløb mod syd. Tagrende mod syd-vest ses
delvist forskubbet pga. træ.
Note: Giver opfugtning af murværk og sokkel.
1.15 Andet Forankring
K3
Enkelt forankringsjern er ikke intakt. Ses ikke fastgjort ved gulv.
Note: Giver risiko for skader på taget, da jern fastholder taget.
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Træ ved begge gavle ses løsnet og defekte.
3. Vinduer og døre
3.5 Andet Port
K2
Der er ikke funktionsdygtige porte i gavle.
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
K3
Sætningsrevne i vestgavl.
Note: Revner ses oppe i murværket.
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
K1
Revner i betongulv.
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
15 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
8. Indervægge/skillevægge
8.1 Indvendige vægge
K2
Enkelte revner i indervægge.
K2
Sætningsrevne i ydervæg mod vest ved port.
Note: Revne ses forsøgt afhjulpet med forstærkninger.
9. Lofter/etageadskillelser
9. Ingen bemærkninger
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11. Ingen bemærkninger
E
Maskinhus
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K3
Der mangler skumbølgeklodser ved kip.
Note: Manglende skumklodser kan give anledning til indtrængen af fygesne og
slagregn.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Der mangler vindskede mod vest.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Der mangler tagrende mod nord samt nedløb mod syd.
Note: Giver riskiko for opfugtede bygningsdele under.
2. Ydervægge
2.2 Beklædninger
K2
Huller i plader mod vest.
K1
Facadebeklædning når ikke til terræn.
K2
Løsnet - og defekt port mod syd. Huller i plader.
3. Vinduer og døre
3.5 Andet Port
4. Fundament/sokler
4. Ingen bemærkninger
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
16 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
7. Ingen bemærkninger
8. Indervægge/skillevægge
8. Ingen bemærkninger
9. Lofter/etageadskillelser
9. Ingen bemærkninger
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11. Ingen bemærkninger
F
Lade
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K3
Flere revnede og ødelagte tagplader ved sammenbygningen. Herudover ses enkelte
plader med huller eller revner.
Note: Giver råd i træværk indvendigt.
K2
Tagplader virker generelt nedslidte.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Træværk ved tag trænger generelt til overfladebehandling.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Tagnedløb mod gård er ikke ført til afløb.
Note: Giver opfugtet murværk og sokkel. Sokkel ses undermineret.
K2
Der er ikke udført tagrende de sidste meter over del mod nabobygning.
K2
Rustne rendejern.
K3
Spær og skotrender ved sammenbygning ses med fugt og råd.
Note: Træværk er bærende og råd giver risiko for brud eller sætninger i tagfladen.
K1
Spor efter borebille aktivitet i spær, lægter og andet træværk.
Note: Borebiller ses ofte i ældre trækonstruktioner og trives ved høj fugtighed.
K1
Stålrammer har overfladerust.
K2
Opfugtet murværk mod gård ved defekt nedløb.
K3
Sætningsrevne i murværk over dør mod gården.
K2
Facade mod gård har partielt møre og manglende fuger ved defekt nedløb.
K2
Der mangler fuld tætning over murværk i sydgavl.
1.8 Spær og lægter
1.15 Andet Stålrammer
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
17 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
2.2 Beklædninger
Karakter: Registrering og note:
K1
Buler i stålplader ved hjørne mod gården.
3. Vinduer og døre
3.1 Døre
K3
Nedslidt dør med manglende glas mod gården.
Note: Giver risiko for indtrængen af vand.
3.2 Vinduer
K2
Vinduer er generelt nedslidte.
3.3 Fuger
K3
Der mangler fugning ved vinduer generelt dog specielt mod syd.
Note: Manglende fuger giver risiko for indtrængen af fugt, der kan skade andre
bygningsdele.
3.5 Andet Port
K2
Port i sydgavl er nedslidt.
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
K1
Der ses enkelte mindre revner i sokkel.
K2
Sokkel ses opfugtet mod gården.
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
K2
Revner i betongulv ved sydgavl.
K1
Enkelte mindre svindrevner i betongulvet.
8. Indervægge/skillevægge
8.1 Indvendige vægge
K2
Revner og defekte lecasten på skillevæg i den sydlige del af laden.
8.2 Vægbeklædninger
K2
Løse vægfliser i vaskerum.
9. Lofter/etageadskillelser
9. Ingen bemærkninger
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11. Ingen bemærkninger
G
Carport
A. Primære bygningsdele
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
18 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K2
Partielt ses mos- og algedannelser på tag.
K3
Tagplader er nedslidte og der ses flere med revner.
Note: Giver risiko for råd i træværk under.
1.2 Tagfald
K3
Tagpladers fald er under fabrikantens anvisninger.
Note: Tagplader oplagt under fabrikantens anbefalede minimums fald giver risiko for
indtrængen af vand ved overlæg. Der ses råd ved lægter.
1.3 Skotrender/inddækninger
K3
Der mangler inddækning mod gavl.
Note: Risiko for fugtindtrængen der kan skade spær.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Tagnedløb er ikke ført til afløb.
Note: Giver opfugtet sokkel og facade.
1.8 Spær og lægter
K2
Rådangreb i lægter og spær i de områder hvor tagplader har overlæg.
K2
Spærtræ er genbrugstræ med tidliger sadelhak ved vederlag.
Note: Sadelhak reducerer tværsnittet hvor der er størst forskydningskraft.
K2
Træbeklædning står tæt ned mod terræn.
Note: Træværk i og ved terræn bør have en min. afstand til fliser/jord på 15 cm.
K1
Der ses enkelte mindre revner i sokkel.
2. Ydervægge
2.2 Beklædninger
3. Vinduer og døre
3. Ingen bemærkninger
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7. Ingen bemærkninger
8. Indervægge/skillevægge
8. Ingen bemærkninger
9. Lofter/etageadskillelser
9. Ingen bemærkninger
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
19 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
C. Installationer
11. VVS-installationer
11. Ingen bemærkninger
H
Udhus/skur
A. Primære bygningsdele
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
1.1 Tagbelægning/rygning
K2
Tagplader er nedslidte.
K1
Partielt ses mos- og algedannelser på tag.
K3
Der mangler fuld tætning ved kip.
Note: Mangelfuld tætning ved rygning giver risiko for opfugtning af toplægter og spær.
1.5 Udvendigt træværk ved tag
K2
Bjælke ender er frilagte og med begyndende råd. Råd i nederste lægter ved tagfod.
1.6 Tagrender/tagnedløb
K3
Der mangler tagrender og nedløb.
Note: Manglende tagrender og nedløb giver risiko for opfugtning af murværk og
sokkel.
1.8 Spær og lægter
K2
Spor efter borebilleaktivitet i spær, lægter og andet træværk.
2. Ydervægge
2.1 Facader/gavle
K2
Revner og forskydninger i murværket i nordgavl. Revner i murværk i forbindelse med
revner i sokkel.
K2
Opfugtet murværk med skader på murværket nederst mod syd, ind mod stålhal.
Note: Skønnes at stamme fra, at der mangler tagrende på stålhal.
3. Vinduer og døre
3.1 Døre
K2
Nedslidte døre. Dør mod vest er ødelagt.
3.2 Vinduer
K3
Flækruder i vinduer. Flere manglende ruder.
Note: Giver vandpåvirkning indvendigt.
4. Fundament/sokler
4.2 Sokkel
K3
Sætningsrevner i sokkel.
Note: Giver revner i murværket herover.
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
5. Ingen bemærkninger
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
6. Ingen bemærkninger
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
7.1 Gulvkonstruktioner
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
K2
Revner i betongulv. Gulv ses tillige opfugtet langs ydervægge.
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
20 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Registrering af bygningens tilstand - fortsat
Bygn.:
Karakter: Registrering og note:
8. Indervægge/skillevægge
8.1 Indvendige vægge
K2
Revner i de indvendige vægge.
8.3 Andet Stolpe
K2
Delvist nedslidte stolper for neden.
9. Lofter/etageadskillelser
9.1 Lofter/etageadskillelser
K2
Bjælker ses med mangelfulde samlinger.
10. Indvendige trapper
10. Ingen bemærkninger
C. Installationer
11. VVS-installationer
11. Ingen bemærkninger
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
21 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen
Bygningsdel/installation:
Vurdering:
IB
K0
K1
K2
K3
1
UN
Note
A. Primære bygningsdele
7
8
X
2. Ydervægge
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
4
1
X
3. Vinduer og døre
2
5
X
1
1
X
2
1
X
4. Fundament/sokler
1
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
6. Vådrum (badeværelse, toilet og
bryggers)
1
B. Sekundære bygningsdele
7. Gulvkonstruktion og gulve
5
8. Indervægge/skillevægge
1
3
9. Lofter/etageadskillelser
1
2
10. Indvendige trapper
1
X
X
X
C. Installationer
11. VVS-installationer
2
2
X
Generelle kommentarer til bygningernes tilstand:
Hele ejendommen er generelt i dårlig stand.
Der ses manglende vedligeholdelse på mange punkter, som gør, at den fremstår slidt. Der er mange reparationer og
vedligeholdelsesarbejder at udføre for at imødegå skader og for fortsat at kunne opretholde en rimelig god levetid.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
22 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Karakterer:
IB: Ingen bemærkninger
K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre
bygningsdele
K0: Kosmetiske skader
UN: Bør undersøges nærmere
(Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art,
omfang og konsekvenser altid afklares)
K1: Mindre alvorlige skader
K2: Alvorlige skader
En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner.
HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre,
mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre.
Beskikket bygningssagkyndig:
Navn:
Firma:
Vej:
Telefon:
Email:
Steen Bøje Andersen
Rådgivende Ingeniørfirma Rævdal ApS.
Sunekær 1
64801108
Mobiltlf.:
sba@raevdal.dk
Rapportdato:
20717558
Postnr.:
Telefax:
5471
By: Søndersø
10-05-2015
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
23 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sælgers oplysninger om ejendommen
Til sælger:
Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en
tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men
som en sælger normalt vil have kendskab til.
Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger
på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse
m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden.
Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det
gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har
kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid.
Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den
bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det
skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar.
Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være
spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom.
Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om
forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål.
Til køber:
Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være
opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage.
Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning.
0.
Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten
0.1
Hvordan fandt du den bygningssagkyndige? Hvis på anden vis, angiv hvilken.
Via anden internetside
0.2
Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom?
Hvis ja, hvem? Angiv venligst firmanavn og evt. lokalafdeling og adresse.
1.
Generelle oplysninger
1.1
Hvor mange år har du ejet ejendommen?
1 åer
Ja
Nej
Ved
ikke
¨
ý
¨
¨
¨
ý
¨
¨
¨
¨
ý
ý
¨
¨
ý
I hvilken periode har du boet på ejendommen?
Udlejet indtil december 2014
1.2
Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet
tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af
bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)?
Hvis ja, hvilke og hvornår?
Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse?
1.3
Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg?
Hvis ja, hvilke dele af bygningerne?
1.4
Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i:
- kælder/krybekælder/ventileret hulrum?
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
24 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat
Ja
Nej
Ved
ikke
- yder- og indervægge/skillevægge?
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
¨
¨
- vinduer/døre?
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
¨
¨
ý
- lofter/etageadskillelser?
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
¨
¨
ý
- gulve?
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
¨
¨
ý
- tage
Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår?
¨
¨
ý
ý
2.
Tage
2.1
Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)?
Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret?
¨
¨
ý
2.2
Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder
eller afskallinger)?
Hvis ja, hvilke og hvornår?
¨
¨
ý
2.3
Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb?
Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret?
¨
¨
ý
2.4
Er adgangen til skunkrum blokeret?
Hvis ja, hvordan? Hvilke skunkrum er der ikke adgang til?
¨
¨
ý
¨
¨
ý
Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret?
2.5
Er adgangen til tagrum blokeret?
Hvis ja, hvordan?
3.
Yder- og indervægge/skillevægge
3.1
Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
3.2
Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet
inventar?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
4.
Fundamenter/sokler
4.1
Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
4.2
Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)?
Hvis ja, hvor og hvornår?
¨
¨
ý
4.3
Er der sætningsskader, som er udbedret?
Hvis ja, hvor, hvornår og af hvem?
¨
¨
ý
¨
¨
ý
¨
¨
¨
¨
ý
ý
Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport?
5.
Kælder / krybekælder / ventileret hulrum
5.1
Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum?
5.2
Er adgangen til krybekælder blokeret?
Hvis ja, hvordan?
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
25 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat
Ja
Nej
Ved
ikke
5.3
Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke
gulvafløb)?
Hvis ja, hvor og hvor ofte?
¨
¨
ý
5.4
Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede
hulrum?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
5.5
Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament?
Hvis ja, hvor og hvornår er det etableret?
¨
¨
ý
5.6
Er der en grundvandspumpe?
Hvis ja, hvor og fungerer pumpen?
¨
¨
ý
6.
Gulve
6.1
Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af
tæpper, møbler eller andet inventar?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
6.2
Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
7.
Vinduer og døre
7.1
Er der punkterede termoruder (dugruder)?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
7.2
Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan
åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte
over for nedbør)?
Hvis ja, hvilke vinduer og døre fungerer ikke?
¨
¨
ý
8.
Lofter/etageadskillelser
8.1
Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
9.
Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers)
9.1
Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller
opstigende kloakvand)?
Hvis ja, hvilke og hvor ofte?
¨
¨
ý
9.2
Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge?
Hvis ja, hvor?
¨
¨
ý
10.
VVS-installationer
10.1
Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt?
Hvis ja, hvor ofte? Hvor lang tid tager det at fylde anlægget efter?
¨
¨
ý
10.2
Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb)
udført af personer uden autorisation?
Hvis ja, hvilke?
¨
¨
ý
10.3
Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)?
Hvis ja, hvor og af hvem?
¨
¨
ý
10.4
Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør?
Hvis ja, hvor? Er rørskaden udbedret?
¨
¨
ý
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
26 af 32
Huseftersyn
HE nr.
365
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat
10.5
Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker?
Hvis ja, hvor?
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
Ja
Nej
¨
¨
27 af 32
Ved
ikke
ý
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler:
Andet:
13-04-2015
Naturstyrelsen
Dato
Underskrift - ejer/sælger
¨
ý
Sælger var til stede
Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet
Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
28 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring
Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om
ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller
konstruktionsudformning.
Bygn.:
1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten
Sadeltag
A
Hanebåndspær
A
Taghældning - >35 grader
A
Tagbelægning - Tegl
A
Skorsten - Muret
A
Sadeltag
B
Gitterspær
B
Taghældning - 15-35 grader
B
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
B
Sadeltag
C
Hanebåndspær
C
Taghældning - >35 grader
C
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
C
Skorsten - Muret
C
Skorsten - Stål
C
Sadeltag
D
Gitterspær
D
Taghældning - >35 grader
D
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
D
Sadeltag
E
Andet; Type:
E
Taghældning - >35 grader
E
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
E
Sadeltag
F
Hanebåndspær
F
Gitterspær
F
Andet; Type:
F
Taghældning - >35 grader
F
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
F
Ensidigt fald
G
Bjælkespær
G
Taghældning - 1-15 grader
G
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
G
Sadeltag
H
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Uddybende oplysninger:
Tagplader er stikprøvevis kontrolleret og der kunne ikke registreres nr. på
pladerne pga. af deres beskaffenhed der med sikkerhed kunne fastlægge
pladernes alder og hvorvidt disse er med eller uden asbest.
Tagplader er stikprøvevis kontrolleret og der kunne ikke registreres nr. på
pladerne pga. af deres beskaffenhed der med sikkerhed kunne fastlægge
pladernes alder og hvorvidt disse er med eller uden asbest.
Stålrammer
Stålrammer
Tagplader er stikprøvevis kontrolleret og der kunne ikke registreres nr. på
pladerne pga. af deres beskaffenhed der med sikkerhed kunne fastlægge
pladernes alder og hvorvidt disse er med eller uden asbest.
Tagplader er stikprøvevis kontrolleret og der kunne ikke registreres nr. på
pladerne pga. af deres beskaffenhed der med sikkerhed kunne fastlægge
pladernes alder og hvorvidt disse er med eller uden asbest.
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
29 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring
Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om
ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller
konstruktionsudformning.
Hanebåndspær
Bygn.:
H
Taghældning - >35 grader
H
Tagbelægning - Fiberarmerede bølgeplader
H
2. Ydervægge
Hulmur
A
Formur - Tegl/kalksandsten
A
Bagmur - Tegl/kalksandsten
A
Massiv murværk
B
Formur - Tegl/kalksandsten
B
Bagmur - Tegl/kalksandsten
B
Massiv murværk
C
Bindingsværk
C
Formur - Tegl/kalksandsten
C
Bagmur - Tegl/kalksandsten
C
Massiv murværk
D
Formur - Letbetonblokke
D
Andet:
E
Massiv murværk
F
Formur - Tegl/kalksandsten
F
Bagmur - Tegl/kalksandsten
F
Bagmur - Letbeton
F
Træ
G
Massiv murværk
H
Formur - Tegl/kalksandsten
H
Formur - Murværk med puds
H
Bagmur - Tegl/kalksandsten
H
3. Vinduer og døre
Træ
A
Metal
A
Træ
B
Træ
C
Metal
C
Træ
D
Metal
E
Træ
F
Træ
H
Metal
H
4. Fundament/sokler
Beton
A
Andet; Type:
A
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Uddybende oplysninger:
Tagplader er stikprøvevis kontrolleret og der kunne ikke registreres nr. på
pladerne pga. af deres beskaffenhed der med sikkerhed kunne fastlægge
pladernes alder og hvorvidt disse er med eller uden asbest.
Stålplader
Syldsten
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
30 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring
Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om
ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller
konstruktionsudformning.
Bygn.:
Beton
B
Beton
C
Beton
D
Beton
E
Beton
F
Beton
G
Beton
H
5. Kældre/krybekældre/terrændæk
Terrændæk
A
Kælder
A
Krybekælder
A
Støbt i beton
A
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
A
Ingen adgang til krybekælder
A
Terrændæk
B
Støbt i beton
B
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
B
Terrændæk
C
Støbt i beton
C
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
C
Terrændæk
D
Støbt i beton
D
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
D
Terrændæk
F
Støbt i beton
F
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
F
Terrændæk
H
Støbt i beton
H
Drænlag/kapillarbrydende lag; Type:
H
Uddybende oplysninger:
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers)
Vægkonstruktioner, uorganisk
A
Gulvkonstruktioner, uorganisk
A
7. Gulvkonstruktion og gulve
Gulv på strøer eller bjælker
A
Væg-til-væg tæppe
A
Linoleum i køkken
Klinkegulv på beton
A
Terrazzo i bagindgang
Andet; Type:
B
Beton
Andet; Type:
C
Beton
8. Indervægge/skillevægge
Inder-/skillevægge - Murværk
A
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
31 af 32
HE nr.
365
Huseftersyn
Lb. nr.
H-15-00365-0011
Tilstandsrapport
Version 8.0
Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring
Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om
ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller
konstruktionsudformning.
Inder-/skillevægge - Let pladekonstruktion
Bygn.:
A
Uddybende oplysninger:
Inder-/skillevægge - Murværk
B
Inder-/skillevægge - Murværk
C
9. Lofter/etageadskillelser
Kommentar
A
Nedhænngte gipslofter i badeværelse, bagindgang mod vest. Træplader på
lofter i stuer mod haven.
11. VVS-installationer
Kommentar
A
Alle vand-og varme installationer var taget fra ved besigtigelsen. Der er derfor
ingen kommentarer omkring nogle af installationer, udover få vedr. radiatorer.
Olie/centralvarme
A
Oliefyr taget fra.
Andet; Type:
A
Kamin i stue, uvist om den virker.
10. Indvendige trapper
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
Tlf. 4171 7770
E-mail: hesek@mbbl.dk
Side
32 af 32
Version 1.0 - 1. maj 2012
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
Stuehus
Opført i perioden: ca. 1900-1940
VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører
Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget
hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have
slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at
være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes.
I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige
skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret
i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen.
Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt – især
OBS-punkterne – så du ved, hvilke forhold der typisk må
forventes ved den pågældende hustype.
Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse
kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget
andre typer af bygningsændringer – f.eks. tilbygning
af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke
omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den
oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges,
at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den
udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring.
Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om
det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken
må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at
være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være
udtjent.
Du bør desuden være opmærksom på informationen
på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke
mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem.
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
KONSTRUKTION
Fundament/gulve
Stuehusene er tit udført med kælder i den ene ende af huset og ventileret krybekælder i
den anden ende.
Fundamenterne er murede teglstensfundamenter ofte udført på nedgravede syldsten
(kampesten) eller betonfundament (sidst i perioden).
Gulve i kælderen består af beton, der udstøbt direkte på jorden. Gulvene er derfor ikke
sikrede mod fugt nedefra.
Fundamentet ved krybekælderen er udført med ventilationsriste. Der er som regel en
gulvlem eller lem i soklen, så inspektion af krybekælderen er mulig.
Fundamentet ved krybekælderen er ikke altid ført til frostfri dybde (90 cm). Trægulvene
ligger på træbjælkelag, som ved krybekælderen typisk er opklodsede på murede ”søjler”,
der er 30-40 cm høje. Imellem bjælkerne er der ingen isolering. Krybekælderbunden består
typisk af et stampet lerlag.
Etageadskillelser
Etageadskillelsen til den ofte udnyttede tagetage består af trægulve på træbjælkelag med
synlige bjælker eller af et loft af forskallingsbrædder med rørvæv og puds, som undertiden
også har stukafslutninger ved loftet.
Vægge
De fleste stuehuse er udført med hulmur med faste bindere (mursten, der forbinder den
ydre del af ydervæggen med den indre del) som ydervæg.
Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og døre.
Det udvendige murværk er ofte blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling) eller
pudset mur. De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge, slaggepladevægge
eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds.
Tag
Tagdækning består af skifer, beton- eller tegltagsten, som er lagt på en 45 grader konstruktion med hanebåndsspær. Loftet/skunken (rum bag lodret væg mellem tag og etageadskillelse) er uisoleret. På skunkvæggen består underlaget af en træforskalling, som afsluttes
med rørvæv og puds. Tagetagen kan være udnyttet evt. delvist.
Tagkonstruktionen ventileres igennem tagfoden ved tagrenden og eventuelle åbninger
ved kip eller i gavle.
Installationer
I den tidligste periode var der ikke indlagt vand-, afløbs- eller elinstallationer, og varme
kom fra kakkelovne. I den senere del af perioden er installationerne indlagt ved opførelsen. Tidssvarende installationer, herunder centralvarmeanlæg, er tilført bygningen senere.
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
OBS-PUNKTER
Fundament/gulve
En krybekælder skal være tør og uden ”kælderlugt”. Hvis ventilationsristene er tilstoppede,
kan der opstå fugtproblemer på grund af manglende ventilation af konstruktionen.
Manglende tætning mellem gulv/fodlister og ydervæg kan medføre, at kold luft trænger
op om vinteren, hvilket vil opleves som trækgener og fodkulde.
På de indvendige ofte pudsede kældervægge kan der være saltudfældninger (hvidt, porøst,
afskallende lag) eller pudsafskalninger, som skyldes fugt, der trænger igennem kældervæggen.
Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene kan medføre opfugtning.
De murede yder- og indervægge har ved overgangen til fundament fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap). Hvis fugtspærren mangler eller er nedbrudt, kan det
medføre opfugtning på grund af opstigende grundfugt. Fugten kan trænge op i bunden af
den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*.
På grund af det massive murværk kan der også være en kuldebro (koldt område) ved de
indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*.
Tag
Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller
hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Er der skifertag, vil det meget sjældent være begroet.
Fygesne kan i sjældne tilfælde trænge ind under taget.
Der kan i nogle tilfælde være utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækninger),
hvor regn og sne kan trænge ind.
Hvis der er udnyttet tagetage, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige uudnyttet tagrum/skunkrum og undersøge understrygningen (mørtelfugning på bagsiden af
tagstenen).
Vedligehold
Hustypen kræver jævnlig vedligeholdelse af de udvendige facader og især af murværket
omkring vinduer og døre.
En gang om året og efter skybrud bør man undersøge (lugte) i krybekælderen, om der er
tegn på fugtproblemer.
Ventilationsriste til krybekælderen skal friholdes for beplantning og må ikke dækkes eller
lukkes.
Er tagkonstruktionen efterfølgende isoleret, skal det sikres, at ventilationsforholdene
stadig er tilstrækkelige. Tætheden af tagbelægningen bør jævnligt kontrolleres.
Det kan endvidere være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt
og udvendigt.
Andre punkter
Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse.
Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal
være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer.
Udformningen af stuehusene kan variere meget, hvad materialer angår, ligesom der fandtes flere forskellige stuehustyper, bl.a. det såkaldte schweizerstilhus og Bedre Byggeskik
– begge typer udført som længehuse og med forskellige facader.
*) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte
støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres.
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
Generel beskrivelse af kloaksystemer
Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder
hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad
den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må
forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks.
store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør
udført i dårlig kvalitet.
Kloaksystemet – eller afløbssystemet – fra en ejendom
består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn),
stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende
i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund.
Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som
befinder sig på grunden.
Kloaksystemer fra før 1920
Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere
en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev
der normalt ikke kloakeret på landet.
De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode,
som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt
ingen eller kun ringe restlevetid.
Kloaksystemer fra 1920 til 1970
Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført
af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret
pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I
slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe.
De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen
af perioden også udbredt til ejendomme på landet.
Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank.
I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev
mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i
stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene
tilsluttes afløbsinstallationerne.
Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er
levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør.
For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer
med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke
efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid.
Kloaksystem fra 1970 til nu
I denne periode blev afløbsinstallationer – både rør og
brønde – typisk udført i plast. I starten af 70’erne blev
rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev
afløst af fastsiddende gummiringe.
Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor
materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført
nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet
krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set
betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt.
Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der
bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i
septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden
omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere
minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg
i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det
ledes videre til vandløb, grøfter m.v.
Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og
efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte
omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne.
Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er
rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være
en betydelig restlevetid for kloaksystemet (50-100 år).
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
Radon i danske huse
Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt
Hvad er radon?
●●
●●
●●
●●
●●
●●
●●
adon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart,
R
der kan trænge ind i huset fra undergrunden.
3 50.000 huse i Danmark anslås at have for højt radon­
niveau.
adon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det
R
kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt,
og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af
lungekræft om året.
●●
undhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25
S
gange større for rygere end for ikke-rygere.
Hvor kommer radon fra?
Læs meget mere på www.radonguiden.dk
Radon kommer fra jorden under huset.
●●
Din boligs stand og konstruktion har betydning for,
hvor meget radon der er i dit hus.
Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og
sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v.
Radonkortet
●●
På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden
af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor
stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen
vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m3.
Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for
at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig
alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko
for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland.
●●
●●
Hvad gør jeg ved det?
●●
●●
Du kan på www.radonguiden.dk læse meget mere om
radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan
du kan reducere radonniveauet i dit hus.
Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og
straks få svar på, om der er særlig risiko for radon.
Radonsikring er lovkrav i nybyggeri
●●
●●
Ved radonniveauer over 200 Bq/m3, kan det være
nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks.
etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem
under bygningen).
Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem
gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først
og fremmest beregnet til opbevaring – ikke til beboelse.
●●
●●
●●
Ved radonniveauer mellem 100-200 Bq/m3, anbefaler
Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via
forbedringer af ventilation samt tætning af revner i
fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer.
Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit
hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³).
Måler du over 100 Bq/m3, anbefaler Energistyrelsen, at
radonniveauet nedbringes.
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet
om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført
efter 1998, er det således opført med radonsikring.
Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for
høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke
fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i
fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon
ind fra jorden, er gennembrudt.
I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at
radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3 i indeklimaet.
Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har
således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/
m3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret
for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100
Bq/m3.
SIDE 5
HUSEFTERSYNHUSTYPEBESKRIVELSE
Radonkort
Andel af husstande med over 200 Bq/m3.
Lav
0%
Høj
0,3 %
1%
3%
10 %
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 30 %
SIDE 6