Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden 1. kvartal

Lov- og
Kommunikationsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Vejledning til ansøgning om midler fra Kompetencefonden 1. kvartal 2015
1. Om Kompetencefonden
Ved overenskomstforhandlingerne 2013 blev det mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) aftalt, at Kompetencefonden videreføres.
Kompetencefondens formål er at give støtte til individuel kompetenceudvikling for medarbejdere ansat ved statens institutioner. Kompetenceudviklingsforløbene skal medvirke til at øge niveauet for medarbejdernes
kompetencer og mobilitet og fokusere på udvikling af medarbejdernes
brede kompetencer.
Kompetencefondens midler kan tildeles alle medarbejdere, der er dækket
af en overenskomst indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.
2. Fordeling af midler fra Kompetencefonden
Kompetencefonden administreres af Kompetencesekretariatet, som
hvert år fordeler midlerne mellem ministerområderne. Midlerne fordeles
forholdsmæssigt efter lønsum.
Undervisningsministeriet fordeler midlerne fra Kompetencefonden i
puljer til de enkelte institutionsområder på grundlag af størrelse opgjort i
årsværk. Herefter fordeles midlerne fra puljen til de institutioner, som
har ansøgt. Det tildelte beløb vil afhænge af institutionens størrelse opgjort i årsværk.
19. marts 2015
Sags nr.:
003.41V.541
2
Undervisningsministeriet fordeler midlerne i portioner à 10.000 kr.. Institutionen kan imidlertid godt dele det tildelte beløb op, så flere medarbejdere får del heri.
Retningslinjer for anvendelse af Kompetencefondens midler samt ofte
stillede spørgsmål findes på Kompetencesekretariatets hjemmesider: www.kompetenceudvikling.dk og www.kompetencefonden.dk.
Det er en forudsætning for anvendelse af midlerne fra Kompetencefonden 1. kvartal 2015,
• at samarbejdsudvalget i den enkelte institution har fastlagt en
strategi med principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen – herunder for anvendelsen
af midler fra Kompetencefonden.
• at det udviklingsforløb, som støttes af midler fra Kompetencefonden, indgår som en del af en individuel udviklingsplan for den
enkelte medarbejder.
• at der er tale om et længerevarende individuelt forløb.
Yderligere er det er krav, at de gældende frister for disponering og anvendelse af midler fra Kompetencefonden overholdes.
Den enkelte institution er forpligtet til at sikre, at anvendelsen af midler
fra Kompetencefonden opfylder betingelserne herfor. Undervisningsministeriet har ikke fastsat yderligere kriterier for fordelingen.
4. Ansøgning om tildeling af midler fra Kompetencefonden
Ansøgninger varetaget af lederforeninger m.v.
Undervisningsministeriet har bemyndiget følgende lederforeninger m.v.
til at varetage ansøgningsprocessen for kompetencefondens midler:
•
Forstanderforeningen for AMU-centre
•
Foreningen for Produktionsskoler/ Produktionshøjskoler
(FPP)
•
Lederforeningen for VUC
•
Efterskoleforeningen
•
Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler
m.v.
3
De nævnte organisationer informerer selv om ansøgningsprocedurer.
Institutioner, der tilhører førnævnte foreninger m.v., skal derfor rette
henvendelse til den forening m.v., de hører under, for at få mere information om kriterier og ansøgningsfrist.
Efterskoleforeningen, Lederforeningen for VUC og Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler m.v. står endvidere for udbetalingen af midlerne til de enkelte institutioner på deres område. De øvrige
lederforeninger indmelder deres fordeling til ministeriet, som så udbetaler til den enkelte institution. Læs mere om udbetalingsprocedure senere i
vejledningen.
Ansøgninger varetaget af Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet er ansvarligt for ansøgningsprocessen og udbetaling for de øvrige institutioner.
Ansøgningsproceduren er således:
1) Ministeriet sender pr. mail en udmelding om puljestørrelse samt ansøgningsfrist til hver enkelt institution. I e-mailen findes et link til et elektronisk ansøgningsskema, som anvendes af institutionens personaleansvarlige til at ansøge om midler.
Ansøgningsskemaet består af 6 sider. Når alle felter er udfyldt, afsendes
ansøgningsskemaet til ministeriet ved at klikke på ”Afsend besvarelse”,
hvorefter det er muligt at udskrive besvarelsen. Det er muligt at gemme
en midlertidig besvarelse for så at vende tilbage og færdiggøre skemaet
på et senere tidspunkt.
Midlerne fordeles i portioner på 10.000 kr. efter hvor mange årsværk, der
er på hver institution. Institutionerne skal derfor søge om hele portioner
à 10.000 kr. Der er ikke fastsat en øvre grænse for, hvor mange portioner
hver enkelt institution kan søge.
2) Institutionen udfylder det elektroniske ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal være afsendt inden ansøgningsfristen den 1. maj 2015.
For sent modtagne ansøgninger kommer ikke i betragtning.
3) Ministeriet udbetaler midlerne til den enkelte institution.
5. Udbetaling af midler fra Kompetencefonden
Udbetalingen af midler fra Kompetencefonden foretages af Under-
4
visningsministeriet via den normale tilskudsudbetaling. I institutionernes
tilskudsbrev vil beløbet fremgå under rubrikken ”Kompetencefond”.
Udbetalingen finder sted én gang for den samlede bevilling til institutionen for bevillingsperioden. Bemærk: I de tilfælde hvor lederforeningerne
er blevet bemyndiget til at forestå hele administrationen af puljen, forestår lederforeningen udbetalingen.
Udbetalte midler fra Kompetencefonden skal indføres i institutionens
ordinære regnskab, som er underkastet revision efter gældende regler
herom. Eventuelle beløb udbetalt med urette vil blive krævet tilbagebetalt.
6. Frister for anvendelse og disponering af midler
Kompetencefondsmidler for 1.kvartal 2015 har følgende frister for forbrug og disponering.
1. kvartal 2015
Midler skal være disponeret senest:
Midler skal være forbrugt senest:
1. september 2017
1. september 2019
Midlerne anses som disponeret, når der er lagt en plan for anvendelsen af
midlerne i forbindelse med et udviklingsforløb for en medarbejder.
Midlerne er forbrugt, når de er blevet anvendt til betaling i forbindelse
med en udviklingsaktivitet for en medarbejder.
7. Overskydende midler
Midler, der ikke er forbrugt eller disponeret inden de anførte frister, skal
tilbageføres til Undervisningsministeriet på kontonummer: 4069059473,
Reg.nr.: 0216. Ved overførslen skrives i kommentarfeltet hvilket år midlerne er blevet tildelt samt institutionens navn.
Ved tilbagebetaling gives besked til ministeriets kontaktperson for Kompetencefonden
8. Obligatorisk evaluering
For at følge hvordan Kompetencefondens midler anvendes og administreres, samt hvilken effekt de har, bliver brugen af midlerne løbende
evalueret. Evalueringen bygger på oplysninger fra de medarbejdere, der
deltager i et udviklingsforløb, som er støttet af fonden. Oplysningerne
5
indtastes i et elektronisk skema af vedkomne medarbejdere. Evalueringen er obligatorisk.
Evalueringsskemaet findes på Kompetencesekretariatets hjemmeside
(www.kompetencefonden.dk). Det er en forudsætning for, at medarbejderne kan udfylde evalueringsskemaet, at institutionen har indtastet medarbejderes e-mailadresse i evalueringssystemet. Institutionen skal bruge
en pinkode for at indtaste oplysningerne. Denne kode har institutionen
fået tilsendt fra Kompetencesekretariatet, som altid kan oplyse institutionens pinkode. Alle institutioner, som tildeles midler, oprettes i Kompetencesekretariatets evalueringssystem af Undervisningsministeriet umiddelbart efter tildeling af midler. Har institutionen tidligere modtaget midler, er den således allerede oprettet. Ved glemt pinkode kontaktes Kompetencesekretariatet.
Evalueringsskemaerne samles i anonymiseret form i Kompetencefondens database, hvor kun udvalget for Kompetencefonden og Kompetencesekretariatet har adgang. De enkelte institutioner og ministerier har
endvidere adgang til data inden for egne områder.
9. Konsekvens af fusioner
Lederforeninger, der fordeler kompetencefondsmidler, skal overholde
bestemte regler ved fordeling af midler efter en fusion.
Når to forskellige institutionstyper fusionerer, er det afgørende for fordelingen af midlerne, hvilken institutionstype institutionen bliver efter fusionen.
Det er den blivende/ nye institution, som modtager personalet, der modtager kompetencefondsmidlerne. Dette bevirker, at en given lederforening ikke længere skal fordele midler til institutioner, der er blevet en
del af en anden institutionstype i forbindelse med en fusion. Fordelingen
bliver foretaget af enten den modtagne lederforening, hvis lederforeningen er bemyndiget til at fordele midlerne, ellers fordeler Undervisningsministeriet midlerne.
Der henvises til Kompetencesekretariatets hjemmeside www.kompetencefonden.dk, hvor der blandt andet findes en liste
over de oftest stillede spørgsmål om Kompetencefonden og en sammenfatning af de eksisterende retningslinjer for anvendelse af Kompetencefondens midler. Der vil løbende blive informeret om Kompetencefonden på ovennævnte hjemmeside samt på Undervisningsministeriets
hjemmeside www.uvm.dk.
6
10. Kontakt
Spørgsmål vedrørende kriterier og formål bør så vidt muligt søges afklaret ved brug af ofte stillede spørgsmål, pjecer o.a. på Kompetencesekretariatets hjemmeside.
Spørgsmål til ministeriets fordeling af midler rettes til
kompetencefonden@uvm.dk eller undertegnede.
Med venlig hilsen
Mustapha Katamato
Studentermedhjælp
Direkte tlf.
Mustapha.Katamato@uvm.dk
Med venlig hilsen
Mustapha Katamato
Studentermedhjælp
Direkte tlf. 3392 5029
Mustapha.Katamato@uvm.dk