Metodeanmeldelse af forskrift D1: Afregningsmåling

Sekretariatet for Energitilsynet
Til
Metodeanmeldelse af forskrift D1: Afregningsmåling
USS/SHR
4. september 2014
Energinet.dk skal ifølge Bekendtgørelse om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s metoder for fastsættelse af tariffer og vilkår1 anmelde metoder til Energitilsynets godkendelse.
Energinet.dk fremsender metodeanmeldelsen af følgende forskrifter:
•
Forskrift D1: Afregningsmåling
•
Forskrift H1: Skift af elleverandør, flytning mv.
•
Forskrift H3: Afregning af engrosydelser og afgiftsforhold
Metodeanmeldelsen af metoderne i forskrift H2: Skabelonafregning mv., forskrift F1:
EDI-kommunikation med DataHub i elmarkedet og forskrift I: Stamdata er godkendt af
Sekretariatet for Energitilsynet den 28. august 2014.
Forskrifterne og de heri indeholdte metoder træder i kraft den 1. oktober 2015.
Forskrifterne revideret som følge af:
1. Indførelsen af engrosmodellen
Engrosmodellen, som indebærer omlægning af relationerne mellem netvirksomheder
og elleverandører og giver elleverandører en central rolle, blev vedtaget med Lov nr.
575 af 18. juni 2012 og skulle finde anvendelse fra den 1. oktober 2014. Engrosmodellen blev med Lov nr. 633 af 16. juni 2014 udskudt med 1 år til den 1. oktober 2015.
Indførelsen af engrosmodellen medfører særligt ændringer i forskrift D1: Afregningsmåling, forskrift H1: Skift af elleverandør, flytning mv og en ny forskrift H3 om afregning af engrosydelser og afgiftsforhold
1
BEK nr. 1085 af 20. september 2012
Dok. 14-19302-3
1/16
2. Ophævelsen af forsyningspligten, indførelsen af leveringspligt
Ophævelsen af forsyningspligten og indførelsen af leveringspligten jf. Lov nr.
633 af 16. juni 2014 (ændring af lov om elforsyning) medfører væsentlige ændringer i
forskrift H1: Skift af elleverandør, flytning mv.
3. Indførelse af flexafregning
Indførelsen af flexafregning medfører nye metoder i særligt forskrift D1: Afregningsmling, og beskriver netvirksomhedernes indsendelse af afregningsmålinger for elkunder
med et årligt elforbrug under 100.000 kWh. Ved flexafregning benyttes reelle timemålinger, som indgår i balanceafregning, afregningsgrundlag og kundefakturering. Udskydelsen af engrosmodellen muliggjorde, at der er indsat en dato for indførelsen af
flexafregning, hvilket vil ske sammen med engrosmodellen den 1. oktober 2015. Selve
indfasningen af flexafregning vil ske løbende efter den 1. oktober 2015.
4. Øvrige ændringer
Udover ovenstående ændringer er der indført reviderede eller nye metoder som en
naturlig følge af udviklingen, herunder de erfaringer, som Energinet.dk og branchen
har erfaret siden indførelsen af DataHub.
Inddragelse af branchen
Fra februar til april 2012 var der nedsat en arbejdsgruppe, der havde til formål at analysere behovet for ændringer i markedsdesignet, forretningsprocesser og datakommunikation ved en eventuel indførelse af en engrosmodel.
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra:
Energinet.dk (formandskab), Norenergi, Energi Fyn, DONG Energy, SEAS-NVE, TREFOR, OK, Ikast El- og Varmeværk, MES og Dansk Energi.
Umiddelbart efter vedtagelsen af engrosmodellen den 18. juni 2012 blev der nedsat to
arbejdsgrupper, der havde til formål at revidere forskrifterne.
Forskrift H1 og I arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra:
Energinet.dk (formandsskab), Dansk Energi, Energitilsynet, Energi Fyn, Energi Nord,
Natur-Energi, Ikast El- og Varmeværk, DONG Energy, Vindstød.dk, Energi Danmark og
SE.
Forskrift D1, H2 og H3 arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra:
Energinet.dk (formandsskab), Dansk Energi, SKAT, SEAS-NVE, DONG Energy, ELRO,
Energi Danmark, Energi Nord, TRE-FOR, NOE, NEAS Energy.
Forbrugerrådet meddelte, at de af ressourcemæssige årsager var forhindret i at deltage.
Dok. 14-19302-3
2/16
I forbindelse med ophævelsen af forsyningspligten samt indførelsen af leveringspligt
blev arbejdsgruppen, der reviderede forskrift H1 og I genindkaldt.
Flexafregning er udarbejdet i samarbejde med Ekspertpanelet, der består af repræsentanter fra: Energinet.dk (formandskab), Dansk Energi, Scanenergi, DONG Energy,
Energimidt, SE, Jysk Energi, OK, Energi Danmark samt Energi Viborg Elnet.
Høring
Den offentlige høring blev gennemført i perioden fra den 13. november 2013 til den
11. december 2014. For yderligere information henvises til høringsnotat fra februar
2014.
Som følge af udskydelsen af engrosmodellen samt ophævelsen af forsyningspligten og
indførelsen af leveringspligt blev forskrifterne opdateret og sendt i høring fra den 8.
maj 2014 til den 2. juni 2014. For yderligere information henvises der til høringsnotat
fra august 2014.
Læsevejledning mv.
Nedenstående gennemgang indeholder en metodeanmeldelse af Energinet.dk's forskrift D1: Afregningsmåling
Metodeanmeldelsen er bygget op således:
(a) indledningsvis er metodevalget gengivet direkte fra forskrift D1. Metoden bør læses i sammenhæng med det kapitel i forskriften, metoden indgår i, og Energinet.dk
har derfor medsendt forskrifterne
(b) såfremt metoden har været genstand for et høringssvar, der vedrører selve metoden, er der indsat en henvisning til høringsnotaterne af februar 2014 eller august 2014
(c) afslutningsvis er baggrunden for metodevalget beskrevet.
Energinet.dk har i valget af metoder haft fokus på Elforsyningslovens2 krav, der fastslår, at vilkår skal være gennemsigtige, rimelige, objektive, ikke-diskriminerende og
offentligt tilgængelige, som blandt andet anført i lovens § 6, stk. 4 og § 31, stk. 2.
Forskrifterne er udarbejdet i overensstemmelse med Elforsyningslovens formålsbestemmelse i § 1, herunder hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø
og forbrugerbeskyttelse, jf. § 1, stk. 1, samt sikring af en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og målet om at skabe konkurrence på markeder for produktion og
handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2. Elforsyningsloven præciserer særligt i forhold til
2
LBK nr. 1329 af 25. november 2013
Dok. 14-19302-3
3/16
Energinet.dk, at virksomheden skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med § 1,
stk. 2, jf. § 31, stk. 1.
NordReg
De steder, hvor det er relevant i forhold til den konkrete metode, henviser Energinet.dk til de Nordiske Energi Regulatorers (NordREGs) anbefalinger til harmoniserede
markedsprocesser i det nordiske slutbrugermarked. Det skal dog bemærkes, at der
ikke i regi af NordReg er lavet fælles nordiske anbefalinger for de markedsprocesser,
der følger af markedsdesignet i engrosmodellen.
Dok. 14-19302-3
4/16
Indholdsfortegnelse
Kapitel 4. Daglig dataudveksling af 15/60 værdier ............................... 6
Metode 1 ................................................................................................. 6
4.1.2 Generelt for flexafregnede målepunkter .............................................. 6
Metode 2 ................................................................................................. 7
4.1.3 Procedurer for netvirksomheden ........................................................ 7
Metode 3 ................................................................................................. 8
4.1.4 Procedurer for Energinet.dk ............................................................... 8
Metode 4 ................................................................................................. 9
4.4.1 Kontrol af måledata for flexafregnede målepunkter .............................. 9
Metode 5 ................................................................................................ 10
4.4.2. Åbne og lukkede systemer .............................................................. 10
Kapitel 5: Udveksling af måledata for skabelonafregnede målepunkter12
Metode nr. 6 ........................................................................................... 12
5.1.1 Procedurer for netvirksomheden ....................................................... 12
Metode nr. 7 ........................................................................................... 12
5.1.4 Korrektion af måledata .................................................................... 12
Kapitel 8: Afregningsmåling – forbrug ................................................ 14
Metode nr. 8 ........................................................................................... 14
8.3.1. Procedurer for netvirksomheden ...................................................... 14
Kapitel 10: Afregning af korrektioner efter refiksering ....................... 15
Metode nr. 9 ........................................................................................... 15
10.2.1 Nettabskorrektion ......................................................................... 15
Dok. 14-19302-3
5/16
Kapitel 4. Daglig dataudveksling af 15/60 værdier
Metode 1
4.1.2 Generelt for flexafregnede målepunkter
A. Metodevalg
Perioden for indsendelse af måledata kan opdeles i to delperioder:
1. ”Indsamlingsperioden”, løbende hjemtagelse og indsendelse af måledata skal ske løbende og
uden ophold frem til 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet kl. 10.00, således at datagrundlaget i
DataHub udgør minimum 95 % af netvirksomhedens flexafregnede målepunkter ved periodens udløb. DataHub vil i perioden 1.-5. arbejdsdag føre kontrol med den procentvise andel
af målepunkter, som netvirksomheden har indsendt måledata for jf. bilag 7, Kvalitetsindeks
(KPI’er).
2. ”Færdiggørelsesperioden”, fra 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet til senest 5. arbejdsdag i anden måned efter driftsmåneden kl. 10.00. Her kontrolleres allerede fremsendte måledata, og
manglende samt eventuelt korrigerede måledata skal indsendes til DataHub, om nødvendigt
i form af estimater.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Side 12, høringssvar nr. 10: Kapitel 4.1.2. Generelt for flexafregnede målepunkter.
Høringssvaret og den efterfølgende behandling i høringsnotatet har ikke medført ændringer i forhold til det, der var i høring. Baggrunden herfor fremgår i nedenstående afsnit C.
C. Baggrunden for metodevalg
De valgte tidsfrister for indsendelse at timeværdier for flexafregning er valgt, så de er i overensstemmelse med tidsfristerne for indsendelse af værdier for timeafregnede målepunkter, dog med
yderligere fleksibilitet. Tidsfristerne for flexafregnede målepunkter afspejler efter Energinet.dk’s
vurdering en afbalanceret løsning, hvor 95 % af timeværdierne kan indgå i balanceafregningen
sammen med det øvrige timeafregnede forbrug.
At kun 95 % af timeværdierne skal indsendes 5. arbejdsdag, skal tilgodese situationer, hvor
netvirksomheden af tekniske årsager ikke kan hjemtage timeværdierne fra slutforbrugerens elmåler, og således kan afvente med at indsende data indtil fejlen er afhjulpet, dog senest kl.
10.00 5. arbejdsdag i anden måned efter driftsmåneden. Tidsfristen er fastsat ud fra netvirksomhedernes erfaringer og muligheder for at hjemtage måledata og af hensyn til at give netvirksomhederne tilstrækkelig fleksibilitet i hjemtagelsen af manglende måledata. Dette skal samtidig
Dok. 14-19302-3
6/16
tilgodese branchens ønsker til flexafregning, nemlig at slutforbrugeren ved indførelsen af lempeligere krav til flexafregning end til timeafregnede målepunkter kan timeafregnes uden væsentlig
højere omkostninger til følge. Dermed understøtter løsningen udbredelsen af timebaserede elprisprodukter i detailmarkedet og øget fleksibilitet i elforbruget hos de små slutbrugere.
Måledata indsendt efter 5. hverdag efter driftsdøgnet vil indgå i refikseringen (korrektionsafregningen) ca. 3½ måned efter driftsmåneden.
De balanceansvarliges prognosegrundlag vil som følge af den valgte metode være præget af op
til 5 % usikkerhed for de flexafregnede kunder, der dog kun vil være en andel af den balanceansvarliges samlede kundemasse, ligesom flexafregning først vil være fuldt indfaset i 2020.
Der er endnu ikke fastsat fælles standarder eller anbefalinger for regler for timeafregning af små
og mellemstore kunder i de andre nordiske lande.
Metode 2
4.1.3 Procedurer for netvirksomheden
A. Metodevalg
For flexafregnede målepunkter gælder, at der ikke må være ”huller” i timeværdier. Timeværdier
skal således indsendes i ubrudt sekvens, hvor evt. ”huller” i timeværdier estimeres uden ugrundet ophold ved at fordele forbruget time for time i den manglende periode.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
C. Baggrunden for metodevalg
Metoden afspejler, at forbruget i perioden altid vil være korrekt, men at der kan forekomme afvigelser ift. det faktiske forbrug time for time i en manglende periode.
Metoden tillader en fleksibilitet i netvirksomhedens håndtering af måledata, men under forudsætning af, at estimaterne fastsættes efter netvirksomhedens konkrete viden til målepunktet, og
at netvirksomhederne i alle tilfælde fastsætter et estimat, som anses for værende sandsynligt i
den pågældende time. Ved den valgte metode undgås det, at slutkunden pålignes unødige omkostninger.
Dok. 14-19302-3
7/16
Metoden tilgodeser samtidig netvirksomheder, elleverandører og balanceansvarlige, der vil have
det bedst mulige datagrundlag fra dag til dag. Metoden afspejler således en afbalanceret løsning,
som i sidste ende understøtter simple processer og hurtig afregning til gavn for både markedet
og slutforbrugeren.
Metode 3
4.1.4 Procedurer for Energinet.dk
A. Metodevalg
I min./maks kontrollen af modtagne måledata anvendes de grænseværdier, der er angivet i nedenstående tabel 4.
Min.
Maks.
Flexafregnet forbrug
0
1MWh/h
Timeafregnet forbrug
0
100MWh/h
Produktion
0
1000MWh/h
Udveksling
0
1000MWh/h
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
C. Baggrunden for metodevalg
Grænseværdierne for timeafregnet forbrug, produktion og udveksling er tidligere metodegodkendt, og fastsat i samarbejde med branchen ud fra Energinet.dk’s og branchens daglige erfaringer med indsendelsen af data til DataHub. Grænseværdierne er fastsat for at lave en meget grov
modtagekontrol af måledata, hvilket grænseværdierne også afspejler.
Energinet.dk har på baggrund af tilbagemeldinger fra branchen ændret grænseværdien for timeafregnet forbrug fra 10 MWh/h til 100 MWh/h i erkendelse af, at den hidtidige grænse var sat for
lavt og genererede for mange negative kvitteringer til netvirksomhederne. Herudover er der
fastsat en maks. grænse for flexafregnet forbrug på 1 MWh/h. Netvirksomhederne vil altid være
ansvarlige for at indhente, kontrollere og indsende måledata til DataHub, hvorfor min./maks.
kontrollen udelukkende er indsat for at fange de afvigelser, der anses som direkte usandsynlige.
Dok. 14-19302-3
8/16
Metode 4
4.4.1 Kontrol af måledata for flexafregnede målepunkter
A. Metodevalg
Kontrollen af de allerede fremsendte måledata indebærer følgende:
1. Netvirksomheden er ansvarlig for at gennemgå de til DataHub fremsendte værdier pr. målepunkt, herunder kontrollere, om der fortsat er manglende værdier. Eventuelle manglende
værdier skal erstattes med målte eller estimerede værdier senest 5. arbejdsdag i anden måned efter driftsmåneden kl. 10.00.
2. DataHub gennemgår de modtagne og fremsendte måledata med henblik på validering og
kontrol, herunder kontrolleres det fx, om statuskoderne er angivet korrekt, om måledata
overholder fortegnskonvention, om summerne for det flexafregnede forbrug er konsistente
og overholder fortegnskonvention mv.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Side 13, høringssvar nr. 12. Kapitel 4.2.2. og 4.4.1. Kontrol af måledata.
Høringssvaret og den efterfølgende behandling i høringsnotatet har ikke medført ændringer i forhold til det, der var i høring. Energinet.dk er enige i det angivne høringssvar, og
det er et kendt og eksisterende ønske, at mulighederne for at kontrollere måledata forbedres. Energinet.dk har nedsat en arbejdsgruppe, som skal give deres indstilling til,
hvorledes kontrollen af måledata kan understøttes bedre end det er tilfældet i dag. På
baggrund af konklusionerne i arbejdsgruppen, vil Energinet.dk igangsætte udviklingen af
de nødvendige tiltag.
C. Baggrunden for metodevalg
Metoden er i overensstemmelse med tilsvarende metode for timeafregnede målepunkter, så DataHub gennemfører samme kvalitetskontrol af modtagne måledata for både flex- og timeafregnede målepunkter med henblik på at sikre et effektivt system for hele markedet.
Netvirksomheden er ansvarlig for måledata for både flex- og timeafregnede målepunkter og skal
sikre kvaliteten for måledata.
Hvor eventuelle manglende værdier for timeafregnede målepunkter skal erstattes med målte
eller estimerede værdier senest 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet, har netvirksomheden for flexafregnede målepunkter til og med kl. 10.00 den 5. hverdag i anden måned efter driftsmåneden til
at gennemføre denne kontrol. Det lempeligere krav for flexafregnede målepunkter er indført for
Dok. 14-19302-3
9/16
at understøtte den valgte metode i forskrift D1 kapitel 4.1.2. Dermed understøtter metoden simple processer og hurtig afregning til gavn for både markedet og slutforbrugeren, idet mindre
elforbrugere kan timeafregnes uden væsentlig højere omkostninger til følge.
Metode 5
4.4.2. Åbne og lukkede systemer
A. Metodevalg
Det er ikke muligt for aktører, at lukke for modtagelse af timeværdier for flexafregnede målepunkter fra kl. 16.00 den 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Side 14, høringssvar nr. 13: Kapitel 4.4.2. Åbne og lukkede systemer.
Høringssvaret og den efterfølgende behandling i høringsnotatet har ikke medført ændringer af metoden i forhold til det, der var i høring. Energinet.dk har valgt at fastholde metoden, idet Energinet.dk er af den opfattelse, at det som følge af engrosmodellen ikke
har samme relevans at lukke for timeværdier for hverken time- eller flexafregnede målepunkter.
C. Baggrunden for metodevalg
Regelsættet for åbne/lukkede systemer er videreført fra eksisterende forskrifter og er således
tidligere metodegodkendt. For timeafregnede målepunkter skal netvirksomheden indhente, kontrollere og indsende 15/60 værdier for samtlige målepunkter i netområdet inden 5. arbejdsdag
kl. 10.00. Herved giver det værdi for elleverandøren, at afregningsgrundlaget 5. arbejdsdag kan
”låses” og afregnes overfor den enkelte kunde. Elleverandøren bestemmer herefter selv, hvornår
eventuelle korrektioner indsendt til DataHub efter 5. arbejdsdag ønskes hjemtaget.
Metoden for flexafregnede målepunkter er fastsat ud fra det perspektiv, at der efter 5. arbejdsdag kan mangle timeværdier for op til 5 % af netvirksomhedens flexafregnede målepunkter. At
lukke for måledata for flexafregnede målepunkter 5. arbejdsdag vil ikke medføre samme værdi,
idet afregningsgrundlaget ikke er 100 %, og da der herved løbende vil blive indsendt en betydelig mængde måledata og korrektioner efter 5. arbejdsdag. Måledata for flexafregnede målepunkter indsendt efter 5. arbejdsdag vil altid blive videresendt til elleverandøren.
Herudover vil der som følge af engrosmodellen og den ændrede rollefordeling i markedet være et
ønske fra elleverandørerne om at modtage alle data så hurtigt som muligt for at kunne gennem-
Dok. 14-19302-3
10/16
føre den hurtigst mulige afregning overfor såvel aktører som kunder, hvorfor elleverandørerne
sandsynligvis ikke ville lukke for korrektioner for flexafregnede målepunkter, selvom det var en
mulighed.
Dok. 14-19302-3
11/16
Kapitel 5: Udveksling af måledata for skabelonafregnede
målepunkter
Metode nr. 6
5.1.1 Procedurer for netvirksomheden
A. Metodevalg
Det er maksimalt tilladt at bruge estimater i 1 år før der gennemføres en aflæsning.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
C. Baggrunden for metodevalg
Metoden for estimering af aflæsninger er skærpet fra to til et år efter ønske fra branchen. Samtidig skal skærpelsen ses i lyset af engrosmodellen samt indfasning af flexafregning, hvor alt forbrug på sigt altid skal timemåles og timeafregnes. Metoden følger Energiankenævnets praksis.
Metoden tilgodeser både elleverandører og balanceansvarlige, der kan foretage deres indkøb og
afregning overfor slutkunderne så præcist som muligt.
Metode nr. 7
5.1.4 Korrektion af måledata
A. Metodevalg
Ved fremsendelse af korrektioner for måledata anvendes følgende procedure:
1. For korrektioner af forbrug for perioder, hvor start og slutdato for perioden ikke ændres,
skal netvirksomheden fremsende korrigerede værdier til DataHub som en korrektionsmeddelelse. Elleverandøren vil herefter modtage det korrigerede forbrug fra DataHub.
2. For korrektioner af aflæsningstidspunkter annullerer netvirksomheden alle tidligere fremsendte aflæsninger til og med den periode, hvor den nye aflæsning skal være gældende.
Annullering foretages successivt startende med annullering af den yngste aflæsningsperiode. Når annulleringen er gennemført, fremsender netvirksomheden de korrekte aflæsninger i korrekt rækkefølge som normalt.
Elleverandøren vil forud for modtagelse af de nye aflæsninger først modtage annulleringerne af
Dok. 14-19302-3
12/16
de gamle aflæsninger fra DataHub. Bemærk, at den anvendte metode kan medføre, at en i øvrigt korrekt aflæsning først annulleres og efterfølgende genfremsendes til elleverandøren uden
reel ændring i hverken periode eller forbrug.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Side 17, høringssvar nr. 19: Kapitel 5.1.4. Korrektion af måledata.
Høringssvaret, som er af forståelsesmæssig karakter, og den efterfølgende behandling i
høringsnotatet har ikke medført ændringer i forhold til det, der var i høring.
C. Baggrunden for metodevalg
Metoden medfører en forbedret mulighed ift. i dag for netvirksomhederne til at gennemføre korrektioner af måledata for tidligere perioder for skabelonafregnede målepunkter i DataHub.
Den forbedrede mulighed for at korrigere måleraflæsninger i DataHub er opstillet for at sikre et
effektivt marked, og giver netvirksomhederne en teknisk mulighed for at rette op på måledatahistorikken for en kunde. Dermed kan netvirksomheden rette måledata også efter endt (normal)
afregningsperiode.
Dok. 14-19302-3
13/16
Kapitel 8: Afregningsmåling – forbrug
Metode nr. 8
8.3.1. Procedurer for netvirksomheden
A. Metodevalg
Netvirksomhed
For målepunkter med en fysisk måler skal indsendes tællerstand jf. nedenstående.
Netvirksomheden skal for flexafregnede målepunkter indsende tællerstande mindst én gang årligt, dog højst én gang om måneden. Indsendelse af tællerstand for flexafregnede målepunkter
skal desuden ske ifm. forbrugsopgørelse ved flytning, leverandørskift mv.
For skabelonafregnede målepunkter skal der indsendes tællerstand ved forbrugsopgørelse. Indsendelsen af tællerstande følger tidsfristen for indsendelse af forbrugsopgørelse for skabelonafregnede målepunkter. Netvirksomheden skal estimere forbruget og tællerstanden, hvis det er
nødvendigt for at overholde tidsfristerne.
Netvirksomheden kan for timeafregnede målepunkter indsende tællerstande højst én gang om
måneden.
Ligeledes skal der indsendes tællerstand i følgende tilfælde:
•
Ved tilslutning af nyoprettet målepunkt i DataHub indsendes starttællerstand for måler.
•
Ved skift af måler indsendes sluttællerstand for den nedtagne måler samt starttællerstand på den nye måler.
•
Ved nedlæggelse af målepunkt (nedtagning/afmelding) indsendes tællestand for den
nedtagne/afmeldte måler
Indsendelse af tællerstande kan ske på child målepunkter, og skal følge reglerne for den afregningsform der gælder for parent målepunktet.
Elleverandør
Såfremt kunden oplyser tællerstand til elleverandøren, fx ved forbrugsopgørelse, kan elleverandøren fremsende tællerstanden til netvirksomheden via DataHub. Netvirksomheden tager herefter
stilling til, om tællerstanden skal opdateres i DataHub.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
Dok. 14-19302-3
14/16
-
Side 20, høringssvar nr. 27: Kapitel 8.3. Fremsendelse af tællerstande til DataHub.
Energinet.dk var enige i høringssvaret, og den efterfølgende behandling i høringsnotatet
har medført, at metoden er præciseret i forhold til det, der var i høring.
C. Baggrunden for metodevalg
Metoden tager udgangspunkt i faktureringsbekendtgørelsens § 4 stk. 2 pkt. 10, hvor tællerstanden skal fremgå på kundens faktura for fakturaperiodens start og slut.
Metoden for fremsendelse af tællerstande ift. DataHub er præciseret for at imødekomme de tilfælde, hvor netvirksomheden opretter eller nedlægger et målepunkt, og hvor tællerstanden på
kundens målepunkt således ”nulstilles”.
For timeafregnede målepunkter er der indsat et maksimumskrav, hvor netvirksomheden højst
må indsende tællerstand en gang årligt, idet måledata indsendes løbende time for time, og der
således ikke er behov for at tællerstande indsendes oftere.
Kapitel 10: Afregning af korrektioner efter refiksering
Metode nr. 9
10.2.1 Nettabskorrektion
A. Metodevalg
Nettabskorrektionen beregnes efter følgende principper:
1. Det korrigerede nettab er 0 ved refiksering.
2. Positive eller negative forskelle i måleværdier, som opstår efter en korrektion på målepunkter, der ikke er skabelonafregnet, summes løbende og udgør det samlede korrigerede nettab efter refiksering.
3. Nettabskorrektionen eller eventuelt differensen til den seneste nettabskorrektion, afregnes med elspotprisen i det pågældende prisområde.
B. Energinet.dk's kommentar i forbindelse med høringssvar
Høringsnotat - februar 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Høringsnotat - august 2014:
-
Energinet.dk modtog ingen høringssvar vedr. metoden.
Dok. 14-19302-3
15/16
C. Baggrunden for metodevalg
For korrektioner af måledata, der i dag modtages efter refiksering, sker korrektionen i praksis
ved at modregne korrektionen hos elleverandøren af nettab til elspotpris.
Som følge af engrosmodellen er metoden for korrektioner af måledata, der modtages efter refiksering, ikke længere tilstrækkelig, idet der på baggrund af ændrede måledata også skal ske en
korrektion af netvirksomhedens og Energinet.dk’s forbrugsafhængige tariffer.
Ved korrektion efter refiksering af måledata på flex- og timeafregnede målepunkter, herunder
også produktions- og udvekslingsmålepunkter, er den direkte modpart som i dag elleverandøren
af nettab i netområdet. Der er tale om en nul-sums omfordeling, som ikke vil omfattes af saldoafregningen, hvorfor denne korrektion håndteres separat via en såkaldt nettabskorrektion, som
afregnes med elspotpris i det pågældende prisområde.
Metoden for beregning af nettabskorrektion er defineret for at sikre, at afregning af netvirksomhedens og Energinet.dk’s tariffer også kan håndteres i DataHub efter refiksering. Således vil der
ved korrektioner af måledata for flex- og timeafregnede målepunkter efter refiksering og på
baggrund af nettabskorrektionen blive foretaget en genberegning af netvirksomhedens og Energinet.dk’s afregningsgrundlag, som vil blive sendt til alle berørte elleverandører.
Nettabskorrektionen og genberegning af engrosafregningsgrundlaget vil som minimum gennemføres ifm. saldoafregning og 3 år efter driftsmåneden.
Dok. 14-19302-3
16/16