1. No category

Status på flygtningeindsatsen, oktober 2015
1. oktober 2015
I dette notat gives en status for Beskæftigelses flygtningeindsats pr. 1.
oktober 2015.
1. Flygtningekvoten
Kvoten for Rudersdal Kommune i 2015 er på 126 flygtninge. Der er
inden for kvoten modtaget i alt 68 flygtninge siden 1. marts 2015.
Kvoten gælder fra marts 2015 til og med februar 2016.
Der er for Rudersdal Kommune udmeldt en foreløbig kvote for 2016 på
124 flygtninge.
Sagsbehandler:
Birger Mac
Tlf. 7268 3111
Sagsnr.: 14/25594
Flygtningene fra kvoten i 2015 er alle placeret i midlertidige eller
permanente boliger, og der forventes ikke umiddelbart problemer med
at finde midlertidige boliger i de kommende måneder.
Nedenfor fremgår kapacitet og belægning i midlertidige boliger pr. 1.
oktober 2015.
Tabel 1. Kapacitet og belægning i midlertidige boliger.
Antal værelser i Antal værelser i
Antal
Indkvartering
alt
brug
flygtninge
Søengen 19, 2840 Holte
5
3
Havartivej 3, 2840 Holte
4
3
Ravnsnæsvej 22, 3460
Birkerød
Biskopsvanes vej 81,
3460 Birkerød
Kongevejen 421-425,
2840 Holte
Alleen 1, 2850 Nærum
Langhaven 18, 2950
Vedbæk
Rundforbivej 199, 2850
Nærum
Dronninggårds Alle 82,
2840 Holte
Nordvanggaard, Bistrup
Byvej 4, 3460 Birkerød
I alt
7
4
7
7
9
3
1
1
7
7
14
2
2
2
41
25
44
21
8
13
13
9
16
50
13
13
153
78
123
Af tabel 2 og tabel 3 fremgår oprindelseslandet og aldersfordelingen for
de flygtninge, der kom til Rudersdal Kommune fra 1.3.2015-1.10.2015.
Tabel 2. Modtagne flygtninge, kvoteår 2015,
fordelt på oprindelsesland
Alder
Antal
Afghanistan
1
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
Irak
Iran
Somalia
Statsløs palæstinenser
Syrien
Tjetjenien
I alt
2
5
4
11
42
3
68
Tabel 3. Modtagne flygtninge, kvoteår 2015,
fordelt på alder
Alder
Antal
Under 18
10
Mellem 18 og 30
30
Mellem 30 og 40
17
Over 40
11
I alt
68
Der er desuden i kvoteår 2015 modtaget 3 uledsagede unge, udover
hvad der er angivet i tabel 2 og tabel 3.
Af tabel 4 fremgår en oversigt over nationalitet af gennemførte og
skønnede familiesammenføringer for 2014-kvoten og 2015-kvoten i
Rudersdal Kommune til og med september 2015.
Tabel 4. Familiesammenføringer fordelt på kvoteår og land
Kvoteår 2014
Kvoteår 2015
Ankommet Skønnet Ankommet Skønnet
Syrien
25
19
14
33
Statsløs palæstinenser
7
5
24
Irak
7
4
Kuwait-statsløs
2
Somalia
3
15
Afghanistan
1
I alt
41
27
19
72
Som udgangspunkt er det kun børn under 18 år og ægtefæller, der kan
søges om familiesammenføring med.
Af tabel 5 fremgår aldersfordelingen for familiesammenførte.
Tabel 5. Familiesammenføringer fordelt på kvoteår og alder.
kvote 2014 og kvote 2015, til og med 1.10.2015
0-6 år 7-18 år 18-25 år 25-30 år 30-40 år +40 år I alt
41
2014
12
16
3
4
4
2
19
2015
7
6
0
2
3
1
2
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
2. Regler om boligplacering
Kommunens ansvar overfor flygtninge på boligområdet er beskrevet i
integrationslovens kapitel 3. Her beskrives det at kommunerne snarest
muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til
kommunalbestyrelsen, skal anvise boliger til flygtningene.
Midlertidig indkvartering
Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunen
anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Der er ikke fastsat krav
til, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. Det vil
derfor bero på en konkret vurdering, hvorvidt kommunalbestyrelsen har
levet op til sin forpligtelse i forhold til boligplacering af den enkelte
flygtning.
Kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven
omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos
den, de er familiesammenført til.
I integrationsloven præciseres det, at kommuner kan erhverve, indrette
eller leje ejendomme i kommunen med henblik på udlejning til beboelse
for flygtninge. Der kan fx være tale om indkvarteringssteder, der
oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som midlertidigt
opholdssted, som det er praksis i dag. Der er ikke fastsat krav til
standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted.
Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og
planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt
til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære
forhold m.v.
Betaling af leje- og forbrugsafgifter for midlertidige indkvarteringer
Der er loft over, hvor meget en kommune kan kræve i egenbetaling fra
en flygtning, jf. Bekendtgørelse om betaling for ophold i midlertidige
indkvarteringer og opholdssteder. Pr. 1. januar 2015 udgør betalingen
for flygtninge og andre, der har ophold i kommunernes midlertidige
indkvarteringer, 2.122 kr. for enlige med og uden børn, 3.885 kr. for par
uden børn, 4.239 kr. for par med et, to eller tre børn og 4.592 kr. for par
med fire eller flere børn.
Bekendtgørelsen kan ikke fraviges. Kommunen har således ikke
mulighed for at opkræve fuld husleje for midlertidig indkvartering i en
bolig, der er dyrere, eller at opkræve yderligere betaling for varme og
el.
Anvisning af permanent bolig
Kommunen har alene pligt til at anvise den første permanente bolig.
Ændrer flygtningens boligbehov sig efterfølgende, er kommunen ikke
efter integrationsloven forpligtet til at anvise en ny bolig. Får flygtningen
senere behov for en anden bolig, fx som følge af familiesammenføring
eller flytning til en anden kommune, har kommunen ikke efter reglerne i
integrationsloven pligt til at anvise en ny bolig.
Kommunen kan ikke opfylde sin pligt til at anvise en permanent bolig til
nyankomne flygtninge ved at anvise et tidsbegrænset lejemål.
3
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
Kommunen kan dog anvise en flygtning til fx et kollegieværelse, hvis
lejeforholdet ikke er tidsbegrænset. Kommunen kan heller ikke opfylde
sin pligt efter integrationsloven til at anvise en flygtning en permanent
bolig ved at anvise en bolig, som ligger i et ghettoområde
(ghettoreglen). Der er tale om et ubetinget forbud mod anvisning af
bolig til en flygtning i sådanne områder.
Retten til at få anvist den første permanente bolig efter
integrationsloven bortfalder ikke, selv hvis kommunen ikke har haft
mulighed for at anvise en permanent bolig inden for den 3-årige
introduktionsperiode. Flygtningene kan klage over anvisninger til
boliger (eller manglende anvisning) til Ankestyrelsen.
3. Integrationskontrakt og -plan
Flygtninge skal senest en måned efter at være flyttet til Rudersdal
Kommune indgå en integrationskontrakt med kommunen. I kontrakten
fastlægges indholdet af et integrationsprogram, herunder
beskæftigelses- eller uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der
skal sikre, at målene i kontrakten opfyldes. Integrationskontrakten
gælder, indtil flygtningen får tidsubegrænset opholdstilladelse.
Formålet med integrationskontrakten er at fastlægge et konkret og
individuelt forløb for introduktionen til det danske samfund. Samtidig
med kontraktindgåelsen underskrives en erklæring om aktivt
medborgerskab i det danske samfund.
Hurtigst muligt og senest efter tre måneder får alle nyankomne
udlændinge tilbudt en integrationsplan af kommunen.
Integrationsplanen skal støtte dem i at tilegne sig de nødvendige
forudsætninger for at begå sig i Danmark generelt og på
arbejdsmarkedet.
Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel.
Udredningsdelen består af en afdækning af forudsætninger og
ressourcer, mens indsatsdelen omfatter en plan, mål og delmål for
integrationen. I planen indgår danskuddannelse og
beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
I forbindelse med indgåelse af integrationskontrakten får flygtningene
tilbud om at få knyttet en kontakt til en af de mange frivillige
organisationer, med henblik på at styrke integrationen.
3.1. Sprogundervisning
Der er pr. 1.10.2015 i alt 120 flygtninge, der deltager i
sprogundervisning. De fordeler sig således:
Danskuddannelse 1: 38
Danskuddannelse 2: 71
Danskuddannelse 3: 11
4
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller kort skolegang.
Mange skal desuden lære at læse og skrive det latinske alfabet.
Danskuddannelse 2 er for kursister med mellem 8 og 10 års
skolebaggrund. Danskuddannelse 3 er for kursister med minimum 12
års skolebaggrund og godt kendskab til engelsk.
Hver af de tre danskuddannelser består af seks moduler. Hvert modul
afsluttes med en test, som man skal bestå for at komme videre på
næste modul.
Pr. 1. august 2015 kræves en bestået Danskuddannelse 3 for at kunne
blive optaget på en erhvervsuddannelse og på social- og
sundhedsuddannelserne, hvor der tidligere kun var krav om en bestået
Danskuddannelse 2. Det vil vanskeliggøre flygtningens muligheder for
at opnå en erhvervsuddannelse og de vil derfor i højere grad være
henvist til det ufaglærte arbejdsmarked.
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg
på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået prøve i
Danskuddannelse 2.
3.2. Mentorordning
Pr. 1. oktober har 80 flygtninge en tilknyttet mentor.
Der kan bevilliges max 3 timer ugentlig mentorstøtte pr. borger i en
periode på 6 mdr. af gangen. Formålet med mentorstøtten er at
understøtte flygtningenes integration i Rudersdal Kommune ved at
hjælpe dem i job eller uddannelse.
Mentorerne hjælper de nye flygtninge med at integrere sig i kommunen
– både den første kontakt i form af bolig, kontanthjælp, finde rundt,
visitation til danskundervisning, m.v. samt den efterfølgende støtte til at
få et forløb mod job og blive selvhjulpen i øvrigt.
Mentorerne er ikke ansat i kommunen, men de er ansat til opgaven via
et firma. Forvaltningen har netop indgået nye kontrakter med de
tilknyttede mentorer. Her målrettes indsatsen i højere grad mod at få
flygtningene i beskæftigelse. Forvaltningen indgår også aftaler mellem
forvaltningen, den enkelte mentor og borgeren, så forløbet bliver mere
bindende for alle parter. Desuden afholder forvaltningen løbende
mentormøder, hvor mentorerne bliver informeret om deres rolle og
tager eventuelle problemstillinger i samspillet mellem borger, mentor og
forvaltning op til drøftelse.
Mentoren udarbejder kortfattede statusrapporter til sagsbehandlere.
Mentoren taler dansk og borgerens modersmål og har ofte samme
kulturelle baggrund som flygtningene.
”Aftale om en mentor for udlændige” er vedlagt.
5
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
3.3. Praktik og løntilskud
Den 1. oktober var 38 flygtninge i praktik. Heraf var 22 i praktik på en
kommunal arbejdsplads, mens 16 var i praktik i en privat virksomhed.
Formålet med praktikforløb er, at flygtningene får konkrete erfaringer
med det danske arbejdsmarked, udvikler kundskaber, styrker
sprogforståelsen og skaber større netværk.
Forvaltningen bestræber sig på at matche flygtningenes kvalifikationer
med de enkelte praktikpladser i videst muligt omfang.
Forvaltningen indgår aftaler med de nytilkomne flygtninge om praktikker
i kommunale institutioner som for eksempel plejehjem, kantiner,
biblioteker, biografer, aktivitetscentre, skoler og børnehaver.
Forvaltningen har desuden formidlet praktikker for flygtninge hos
boligselskaber.
De flygtninge, som taler dansk eller engelsk på et rimeligt niveau, kan i
højere grad komme i praktikker i private virksomheder.
Forvaltningen får løbende henvendelser fra virksomheder og frivillige
med kontakter til virksomheder, der gerne vil have flygtninge i praktik.
Mentorer formidler også praktikpladser og flygtningene går også selv
ud og tager kontakt til virksomheder. På nuværende tidspunkt er
flygtninge i praktik i private virksomheder som for eksempel
McDonalds, IT-virksomheder, internet-tøjforretning og i
rengøringsselskaber.
Den 1. oktober 2015 er to flygtninge ansat med løntilskud. Den ene er
ansat i McDonalds efter et praktikforløb og den anden er ansat i en
privat it-virksomhed.
3.4. Aktuelle projekter – kombination af dansk og praktik
Forvaltningen har p.t. to projekter rettet mod at få flygtninge i arbejde,
der begge kombinerer danskundervisning og praktik.
Københavns Hotel- og Restaurationsservice
Det ene projekt retter sig mod hotel- og restaurationsbranchen i et
samarbejde mellem forvaltningen og Københavns Hotel- og
Restaurationsservice ApS (KHRS) og sigter mod ordinært arbejde.
Forvaltningen har den 18.9.2015 afholdt et informationsmøde for 18
flygtninge, der kan gøre sig forståelige på dansk eller engelsk og har
motivation til at få et arbejde med rengøring, køkken, som stuepige
eller reception i hotel- og restaurationsbranchen. Her udvalgte KHRS
11 flygtninge, og efter en screeningsamtale, er tre flygtninge i
slutningen af september påbegyndt et forløb, hvor de efter en
introduktionsuge får et 11-ugers praktikforløb på hoteller og
restauranter, som fx SAS Radisson i Københavnsområdet. I starten af
oktober påbegynder yderligere seks flygtninge samme forløb.
6
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
Hvis deltagerne gennemfører forløbet tilfredsstillende, vil de enten blive
tilbud job eller job med løntilskud, alt efter om der er brug for en
yderligere opkvalificering af deres kompetencer. Flygtningene vil
løbende skulle følge danskundervisningen på sprogcentret, der
tilrettelægges efter praktikken.
Dansk- og Chaufføruddannelse
Det andet projekt retter sig mod at opkvalificere flygtninge til
buschaufførbranchen. Forvaltningen har indgået en aftale med Danskog Chaufføruddannelsen UCplus A/S om at opkvalificere flygtninge, så
de kan få job som buschauffører. Kandidaterne skal have kørekort, ren
straffeattest, ingen alvorlige helbredsmæssige problemer og et rimeligt
danskniveau. Forløbet er sammensat af danskuddannelse,
undervisning i fagsprog samt praktik og teori til erhvervskørekort.
Varighed af forløbet varierer fra 3 til 24 måneder afhængigt af
flygtningens kompetencer. Forløbet skal ende med, at flygtningen tager
erhvervskørekort og UCplus garanterer job som rutebuschauffør, hvis
flygtningen gennemfører forløbet tilfredsstillende.
3.5 Forløb på Initiateket
Siden januar 2015 har Rudersdal Initiatek også været et tilbud til
flygtninge. Der er etableret forløb, der er tilpasset flygtningenes
forudsætninger, og omfatter færre ugentlige timer, da en del af ugen
går med sprogundervisning. Der indgår information om den danske
model, dansk arbejdspladskultur, ansvar og pligter.
Den 1. oktober var 7 flygtninge i gang med et forløb på Initiateket. De
deltager to dage om ugen, hvor de arbejder med deres cv og
jobansøgninger. Derudover følger de sprogundervisning tre dage om
ugen. Forløbet startede den 21.9.2015 og varer i 13 uger.
4. Boligmedarbejder ansat
Forvaltningen har pr. 14.9.2015 ansat en boligmedarbejder til at
varetage de mange blandede opgaver, der er forbundet med
boligplacering af flygtninge. Opgaverne spænder bredt fra selve
modtagelsen af nye flygtninge, etablering i midlertidig bolig,
gennemgang af husorden, at være bindeled til lokalsamfundet, løsning
af småproblemer og hjælp til flytning til permanent bolig.
Boligmedarbejderen har kontorplads i administrationscenteret sammen
med integrationsteamet, men vil for det meste være ude på de
forskellige midlertidige indkvarteringssteder. Her vil han have faste
træffetider, så flygtningene ved hvornår han kan kontaktes.
5. Status for projekt Lokalsamfundet bygger bro
Rudersdal Kommune er en del af Lokalsamfundet bygger bro, som er
et puljeprojekt, hvor Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp
sammen med Rudersdal samt fire andre udvalgte kommuner (Aalborg,
Kolding, Lejre, Ringkøbing-Skjern) har etableret et strategisk
samarbejde for at sikre en styrket indsats omkring den gode
modtagelse af nyankommne. Initiativet har til formål at skabe merværdi
for de nyankommne, for kommunerne og for civilsamfundet.
7
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
Projektet skal systematisk koble den kommunale indsats og de frivillige
aktører i integrationsindsatsen og samtidig sikre koordinering af den
kommunale myndighedsindsats. Samarbejdet skal således medvirke til
at styrke flygtninges muligheder for selvforsørgelse, aktivt
medborgerskab og integration, afprøve metoder, synliggøre den værdi,
som civilsamfundet kan tilføre i modtagelsen af nyankommne
flygtninge, samt styrke samarbejdet mellem de frivillige
organisationer/civilsamfundet og kommunen.
Projektet startede op i 2014 og kører over tre år. I Rudersdal er
projektet forankret i en styregruppe, som består af chefer/ledere fra
hhv. Beskæftigelse, Kultur, Ældre, Frivilligcenteret, Røde Kors,
Birkerød Flygtningekontakt samt en repræsentant for ikke organiserede
frivillige. Styregruppen fungerer som beslutnings- og
koordineringsorgan mellem de kommunale indsatser og de
private/frivillige aktører i integrationsindsatsen, herunder
Taskforcegruppen og Arbejdsgruppe for frivilligindsatsen.
Taskforcegruppen
Taskforcegruppen består af repræsentanter på medarbejderniveau fra
Beskæftigelse, Borgerservice og Digitalisering, Skoleområdet, Miljø og
Teknik og Børneområdet. Herudover inddrages øvrige kommunale
områder ad hoc efter behov. Gruppen fungerer som et vidensdelingsog koordineringsorgan, og har til opgave at sikre koordinering af
myndighedsopgaverne på tværs af den kommunale indsats, samt at
sikre kendskab og forankring på tværs af kommunen.
Tværgående arbejdsgruppe
Den tværgående arbejdsgruppe for frivilligindsatsen består af en
repræsentant fra hhv. Kontaktgruppen for flygtninge i Nærum, Birkerød
Flygtningekontakt og Menighedsrådet. Gruppen mødes hver anden
måned og har til opgave at koordinere og samle syv indsatsgrupper.
Indsatsgrupperne består af frivillige samt en eller flere repræsentanter
fra forvaltningen. De syv indsatsgrupper er:







Matchning med frivillige organisationer
Organisering af donationer
Overblik over frivillige aktiviteter
Velkomstpakke ved permanent bolig
Øge praktik/beskæftigelsesmuligheder
Fra bruger til frivillig
Kulturforståelse – om kulturen i Danmark
Indsatsgrupperne mødes cirka hver måned, og inviterer løbende bredt
ind i grupperne, såsom lokale ressourcepersoner, hvor der her skal
tænkes kreativt og bredt ud i lokalsamfundet.
8
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
6. Ny kommunikationsstrategi
Forvaltningen har efter opdrag af styregruppen for frivillighedsindsatsen
for flygtninge og familiesammenførte i Rudersdal Kommune udarbejdet
en kommunikationsstrategi.
Formålet med strategien er at skitsere rammerne for kommunes
kommunikation om flygtningeindsatsen samt rammerne for det
kommunikative samarbejde med civilsamfundet. Inden for rammerne vil
Rudersdal Kommune
·
·
·
·
støtte civilsamfundet i deres arbejde med flygtninge,
tilbyde forskellige former for materialer til kommunens borgere, der
signalerer frivillighed og understøtter positive værdier i forhold til
flygtninge,
sikre konsistens i Rudersdal Kommunes budskaber om
flygtningeindsatsen,
sikre sammenhæng mellem Rudersdal Kommunes kommunikation
om flygtninge og frivilligindsats, og de aktiviteter, der gennemføres
af civilsamfundet, med afsæt i Lokalsamfundet bygger Bro.
Det overordnede mål er at skabe gode forudsætninger for både social
og erhvervsmæssig integration af flygtninge i Rudersdal Kommune.
7. Deltagelse i arrangementer
Integrationsteamet arrangerer og deltager løbende i arrangementer
vedrørende flygtningeindsatsen i kommunen.
 Den 20. august var der informationsmøde for flygtninge på Rudersdal
Initiatek, idet advokat Lise Holten frivilligt havde tilbudt at informere
om, hvad man skal være særlig opmærksom på i forhold til dansk
lovgivning.
 Den 27. august var der et Åbent hus arrangement på Dronninggaard,
arrangeret i fællesskab af Flygtningekontaktgruppen Nærum og
Venligboerne.
 Den 10. september var der et Åbent hus arrangement på
Nordvanggard, arrangeret i fælleskab af Flygtningekontaktgruppen
Birkerød og Bistrup Vennerne.
 Den 11. september deltog medarbejdere fra integrationsteamet i
Kulturnatten i Birkerød ved Sognegården, sammen med
Flygtningekontaktgruppen Birkerød.
 Den 24. september bidrog Beskæftigelse på årets Frivilligbørs med
emner som IT-undervisning til flygtninge, Hjælp til at få flygtninge i
job, Lokalsamfundet Bygger Bro og Samarbejdspartnere til
integration i nærområderne.
9
5. oktober 2015
Sagsbehandler:
Martha Ahlmann
 Den 5. oktober afholdes der i Århus ”Træf for Lokalsamfundet bygger
bro”, hvor projektlederne deltager.
 Den 24. november er alle aktører i LBB inviteret til ERFA-dag i Vejle.
8. Samlet vurdering af indsatserne
Forvaltningen har i løbet af det seneste år haft et massivt fokus på at
beskrive og implementere nye arbejdsgange, skabe
samarbejdsrelationer med frivillige aktører, udvikling af tilbud og meget
mere, for at følge med omfanget samt kvalitetssikre løsningen af
opgaven med at modtage, indkvartere, og integrere flygtninge i
samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er en rigtig stor og kompleks
opgave, som er godt på vej omend den ikke er helt på plads.
Forvaltningen vil derfor have et fortsat fokus fremadrettet.
10