Vandposten som pdf-fil
juni nr. 199 2015 Minitemaer: Det gode samarbejde med kommunen Energioptimering Skovrejsning: Unik aftale sikrer mere skov og rent vand posten vand medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark Indhold Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD. Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november. Oplag: 7.100 eksemplarer. Trykt på Multiart Silk 115 g Trykt med miljøvenlige vegetabilske farver. Ansvarshavende redaktør: Allan Weirup Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Søren Bilde Sørensen, Julie Rabølle Knudsen, Niels Grann, Stine Bærentzen, Mathilde Hemmingsen, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 8. juni 2015. Layout: Stine Bærentzen, FVD Tryk: Zeuner Grafisk FVD Solrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand 56 14 42 42, fvd@fvd.dk www.fvd.dk CVR nr. 95 13 96 55 Bank Reg.nr. 2233 Kontonr. 1260 260916 Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13. Abonnementspris for 2015: Kr. 245,- (ekskl. moms). Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlemskab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet. Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kildeangivelse. leder 4 Forlig om vandsektorloven foreningsnyt 6 8 10 12 14 21 22 Ny vandsektorlov skal give mindre bøvl FVD sikrer, at der ikke kommer bredbåndsledninger i drikkevandet Løfte til FVD: Minister vil ændre regler om skat på solceller Danske Vandværker (FVD) søger: Rådgiver med forstand på vandværksdrift Referater fra regionernes generalforsamlinger Kort nyt fra FVD Husk at informere kommunen om indførelse af kvalitetssikring forsikring 24 Sikring af boringer og brønde – All-risk forsikringen teknisk råd 25 Spørgsmål og svar nyt fra rådgiverne 26 28 29 30 32 34 Vejledning om indsatsplaner Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder i samme plan Gæsteprincippet gælder, selvom der er tinglyst en deklaration Øget fokus på ”hvile-i-sig-selv” og forbedrede regnskaber Oplys lodsejerne om indskrænkningerne i 25 meter-zonen Høje vandregninger kan undgås minitema: energioptimering 36 38 40 Sådan undgår du, at dit vandværk bruger mere strøm end nødvendigt Grundvand som energibank I Solrød skruer man op for varmen med drikkevand minitema: samarbejde mellem kommune og vandværk 42 44 46 Det gode samarbejde mellem kommune og vandværk Stensved Vandværk: God dialog er i centrum Gode råd, når kommunen kommer på tilsyn nyt om navne 47 Ny medarbejder i FVD tethys 48 Vandværksfolk får hjælp til at komme godt i gang med Tethys nyt fra vandværkerne 52 54 55 56 58 Unik aftale om skovrejsning sikrer grundvandet i Roskilde Hammel Vandværk leverer service til andre vandværker Miljøbevidstheden er i højsæde på Hammel Vandværk Sådan har vi spredt budskabet om at droppe sprøjtegifte i haven Vandteknologi på dansk vandværk vækker kinesisk interesse regions- og leverandøroversigt 59 Regionsoverigt og leverandøroversigt Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer: Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etablering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv. St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravearbejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe. Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul www.flygt.dk Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen. Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel? leder Forlig om vandsektorloven Ingen havde troet det. I hvert fald ikke på denne side af et folketingsvalg. Men en sen aprilaften og efter næsten et års politiske forhandlinger blev der indgået et forlig om en ny vandsektorlov. AF OLE WIIL, LANDSFORMAND Barren hæves markant for, hvornår vandværker skal udfordres med overdimensionerede og bøvlede administrative byrder. Hvilket fik glædesbarometret til at stige gevaldigt hos os. Barren bliver som bekendt hævet fra de nuværende 200.000 til 800.000 m3 udpumpet vand. Det betyder, at næsten alle de 131 forbrugerejede vandværker, der siden 2009 har trukket rundt med et bureaukrati-monster, nu kan se frem til en hverdag med betydelige administrative lettelser. Forliget betyder også, at vi kan fokusere på at servicere vores forbrugere med rent og billigt vand – og det er jo dem, det i virkeligheden handler om. Det sorte bælte i drikkevand For vi må ikke glemme hensigten med vandsektorloven, som var - og vel sagtens stadig er - at forbrugerne skal have rent drikkevand til rimelige priser. Og her tillader jeg mig at sige, at de forbrugerejede vandværker har det sorte bælte. Vi både kan og har viljen til at producere kvalitetsmæssigt og særdeles effektivt. Det er dokumenteret gentagne gange, blandt andet i analysen fra Copenhagen Economics. Politikerne bekræfter det faktum, da de blot forventer at hente effektiviseringer for 90 millioner kroner hos os, ud af et samlet 4 potentiale på 1,3 milliarder kroner. Så vi binder med stolthed knuden i det sorte bælte. Begmand til ca. 10 værker Desværre efterlader forliget ca. 10 forbrugerejede vandværker – og med dem tusindvis af erhvervsvirksomheder og private forbrugere – med en bureaukratisk begmand. Det administrative bøvl vil for disse 10 vandværker fortsat fylde meget i hverdagen, og regningen kan kun sendes videre til forbrugerne. Så jeg spørger i al stilfærdighed: Hvad blev der lige af fokus på forbrugerne? For mig giver det slet ikke mening at opretholde så stort et bureaukrati for så få vandværker. Det havde unægtelig klædt politikerne at løfte alle forbrugerejede vandværker ud af vandsektorloven. Men vi vender ikke ryggen til vandsektorloven som den utilnærmelige prinsesse i Klods Hans, der siger ”Dur ikke. Væk.” Vi stiller os til rådighed med konstruktive og langtidsholdbare forslag. Hovedfokus fra 200.000 til 800.000 Det bliver nødvendigt og det skal have vores udelte opmærksomhed, hvordan vandværkerne, der udpumper mellem 200.000 til 800.000 m3, skal reguleres. Vi vil arbejde for at sikre, at de administrative byrder reelt bliver færre. tilbage til et beskatningsniveau, som blev lovet forud for vandsektorlovens udrulning for fem år siden. Det haster, er vel ikke for meget at sige? Sover med støvlerne på Vi sover med støvlerne på – for arbejdet er allerede i gang. Naturstyrelsens departementschef har allerede afholdt møde, hvor han fremlagde en foreløbig tidplan for lovarbejdet i forbindelse med forliget om den nye vandsektorlov. Ligeså deltager vi i Naturstyrelsens kontaktudvalg, som bliver det forum, hvor vi virkelig kan komme med holdbare forslag. Vi sidder med i arbejdsgruppen om en fremtidig performence benchmarkingmodel og en anden gruppe, der fokuserer på, hvordan en såkaldt TOTEX-model – den totaløkonomiske benchmarking – kan bygges. Og vi holder møder med Forsyningssekretariatet og render politikerne i forligskredsen på dørene for at holde dem fast på vores synspunkter. Informationsmøde Efter sommerferien holder vi et informationsmøde med oplæg fra nøglepersoner, som uddyber forliget om vandsektorloven og fortæller om konsekvenserne af den. Læs mere om forliget om vandsektorloven her i Vandposten. Ingen løsning på skatten Tilbage står også skatteproblematikken, som nu skal underkastes en analyse. Vi håber på politisk vilje til at finde vandposten | juni 2015 Lækagesporing Året - Døgnet - Danmark rundt ® En håndfuld løsninger · Online lækageovervågning · Lækagesporing og ledningssøgning · Udstyr, kurser og løsninger · Kalibrering og servicering · Året, døgnet, Danmark rundt Almos Leak© - Brugervenlig adgang fra alle platforme med Internetadgang Også på plast- og andre ikke metalliske materialer Alt fra håndlyttere, spindelsøgere og ledningssøgere til komplet udrustede målevogne På eget autoriserede værksted Sikkerhed for service Du kan altid få løst akutte opgaver via døgnvagten Leif Koch A/S - Rugvænget 31 - 2630 Taastrup www.leifkoch.dk - (+45) 70 23 98 98 juni 2015 | vandposten 5 foreningsnyt vandsektorlov Ny vandsektorlov skal give mindre bøvl Mindre bureaukrati og mere meningsfuld organisering af tilsyn med vandværkerne. Det er dét fundament, som det politiske forlig om en ny vandsektorlov bygger på. Vandværkerne skal samtidig effektivisere, sikre et højt niveau inden for miljø, service og sundhed samt skabe bedre rammer for teknologiudviklingen. AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER Lovforslaget om den nye vandsektorlov er allerede ved at blive udarbejdet, og Naturstyrelsen forventer, at det kommer i høring til september. Selve lovforslaget forventes fremsat i december 2015. I hovedtræk indebærer forliget: • Effektivisering Vandbranchen skal effektivisere for mindst 1,3 mia. kr. frem mod 2020. De 400 mio. kr. skal hentes i vandforsyningerne og det resterende beløb i spildevandsselskaberne. • Totaløkonomisk benchmarking Vandforsyninger, der leverer mere end 800.000 m3, bliver omfattet af en totaløkonomisk benchmarking, der også medtager anlægsomkostninger. Der indføres flerårige prislofter for at øge den økonomiske fleksibilitet. • Generelt årligt krav om effektivisering Vandforsyninger, der leverer mindre end 800.000 m3 slipper for den økonomiske benchmarking. I stedet for skal deres effektiviseringspotentiale hentes igennem et generelt årligt krav om at effektivisere driften. • Obligatorisk performance benchmarking Alle vandforsyninger skal igangsætte obligatorisk performance benchmarking inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed. Dette indføres for at give kommunerne et bedre styringsredskab. Performancemodellen præsenteres for forligskredsen til efteråret. 6 • Teknologiudvikling Forbedring af teknologiudvikling skal være i fokus. • Skat Spørgsmålet om beskatning afdækkes i en analyse, der præsenteres for forligskredsen i slutningen af 2015. • Evaluering Den nye vandsektorlov skal evalueres i 2021. Store lettelser for vandværker imellem 200.000-800.000 m3 Der er udsigt til en stærkt forenklet regulering for langt de fleste af de forbrugerejede vandværker, som leverer 200.000-800.000 m3 vand om året. Forligsteksten lægger op til, at de ca. 120 forbrugerejede vandværker, som befinder sig i denne gruppe, fremover bliver pålagt et fast årligt krav om at effektivisere. Effektiviseringen fastsættes som en procentsats af vandværkets totale omkostninger. Vandværket skal hvert år sende sit årsregnskab til Forsyningssekretariatet, som kontrollerer, at vandværket indfrier effektiviseringskravet. Forligsteksten er uklar på dette punkt Forligsteksten er netop på dette punkt både kortfattet og uklart formuleret. FVD vil arbejde for at holde politikerne fast på, at lovforslaget kommer til at indeholde reelle forenklinger og administrative lettelser. Samtidig er FVD optaget af, at loven på dette punkt formuleres præcist, så vandværker, der for eksempel ople- ver uforudsete hændelser ikke bliver ramt af et urimeligt besparelseskrav. En uforudset hændelse kan være en forurening, eller at vandværkets forsyningsområde udvides – sådanne hændelser vil påvirke vandværkets regnskab negativt og udfordre det årlige effektiviseringskrav. Benchmarking for de store Ca. 10 forbrugerejede vandværker leverer over 800.000 m3 vand om året. Disse vandværker skal i fremtiden anvende en totaløkonomisk model (TOTEX) til benchmarking, som Forsyningssekretariatet kan fastsætte prislofter ud fra. Den totaløkonomiske benchmarking er endnu ikke færdigudviklet, men den skal omfatte både drifts- og anlægsomkostninger. Copenhagen Economics udarbejder sammen med branchen et forslag til en model for den totaløkonomiske benchmarking. FVD er sammen med tre forbrugerejede vandværker repræsenteret i denne arbejdsgruppe. Den helt store udfordring bliver at sikre, at benchmarkingmodellen rent faktisk bliver både enkel og gennemsigtig, så intensionerne om færre administrative byrder bliver reel. Modellen skal præsenteres for forligskredsen til efteråret. Folketingsvalget betyder, at Miljøministeriet ikke må kommunikere med interessenterne under valgkampen om, hvad der sker i forhold til lovforslaget. Så vi væbner os med tålmodighed, indtil valget er overstået, og en ny regering er dannet. vandposten | juni 2015 Tidsplan i arbejdet med vandsektorloven • Dialoggruppe om prisloftsbekendtgørelse, maj til oktober 2015 • Regnskabspraksis for vandselskaber over 800.000 m3, juni til september 2015 Mål selv ledninger og ventiler ind Det er - enkelt - hurtigt - fleksibelt • Lovforslag i høring, september 2015 • Dialoggruppe om tilknyttede aktiviteter, august til oktober 2015 • Udvikling af TOTEX, maj til primo 2016 • Prisloftbekendtgørelse i høring, november 2015 • Udvikling af performancebaseret benchmarking, juli 2015 til august 2016 • Lovforslag fremsættes, december 2015 • Vandsektorlov forventes vedtages, 1. kvartal 2016 Informationsmøde om vandsektorloven Efter sommerferien holder FVD et informationsmøde om vandsektorloven. Her kan du stille spørgsmål og høre foredrag med nøglepersoner, som uddyber forliget om vandsektorloven og fortæller om konsekvenserne af den. Tid og sted for informationsmødet er endnu ikke fastlagt, men vi informerer, så snart de nærmere deltaljer er på plads. juni 2015 | vandposten I dag er det så enkelt at måle haner og ledninger ind, at I selv kan gøre det med en GPS fra Trimble. Det giver mange fordele: - I måler omgående, så entreprenøren kan fortsætte. - I ved præcist hvad der bliver målt ind. - I kan selv finde det igen med GPS’en. - I Greve er det teknisk assistent Anita Holm Lam, der tager ud med GPS’en og måler. Hun synes det er nemt, og at det giver afveksling i hendes hverdag. - Ring til Henrik Lennartz-Johansen og hør ham om, hvad I får ud af at have jeres egen GPS. Geoteam A/S www.geoteam.dk +45 7733 2233 LM@ge oteam.dk 7 foreningsnyt fvd mener FVD sikrer, at der ikke kommer bredbåndsledninger i drikkevandet Folketinget vedtog den 26. maj 2015 en lov, hvis formål blandt andet er at nedbringe omkostningerne ved etablering af højhastighedsbredbånd. Det skal blandt andet ske ved at udnytte eksisterende ledninger bedre. Loven er en implementering af EU’s infrastrukturdirektiv i dansk ret. Folketinget ændrede før vedtagelsen et lovforslag, så der alligevel ikke kommer bredbåndledninger ind i de ledninger, der forsyner os med rent drikkevand. 8 Det sker efter at Danske Vandværker – FVD, havde taget afstand fra, at ledninger til vandforsyning skulle være omfattet af loven. Glæder sig over, at politikerne er kommet på bedre tanker I et høringssvar skriver Danske Vandværker - FVD, at forsyningen af drikkevand skal ske i helt lukkede systemer for at undgå forurening af drikkevandet. Derfor går det ikke, at man ud fra en økonomisk betragtning lovgiver om, at man må lægge bredbånd ind i drikkevandsledningerne. ”Idéen om bredbånd i vores drikkevand er stærkt bekymrende, fordi det kan blive vanskeligt at leve op til de høje kvalitetskrav, der stilles til drikkevandet, hvis der skal flyde bredbåndsledninger rundt i vores ledningsnet”, siger direktør i FVD Allan Weirup. ”Og det er vigtigt at beskytte kvaliteten af drikkevandet og værne om danskernes sundhed ved at sige fra over for bredbåndsledninger i drikkevandet”, fortsætter Allan Weirup, som derfor glæder sig over, at det lykkedes at få politikerne på bedre tanker. vandposten | juni 2015 Spar værdifulde ressourcer med avanceret måleteknologi! Hver dråbe tæller Ultralyds vandmåler Intelis Volumetrisk vandmåler Aquadis+ Kontakt os venligst for yderligere information FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dk I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen. Det har vi tænkt os at blive ved med. Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold, sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhow til rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand. Totalløsninger til vandværk: ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ Vandværksboringer Drift / Serviceaftaler Rørføringer i rustfri stål Eftersyn af pumper Måler- og loggerudstyr Rensning / Desinficering med Carela-produkter Renovering / Nybygning af værker ■ ■ ■ ■ ■ ■ Boringsrenoveringer Filter / Udpumpningsanlæg Råvandsstationer Hydropuls TV-inspektion SRO styretavler Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 Herning Tel. 97 12 02 22 . info@a-hoejfeldt.dk www.a-hoejfeldt.dk A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1 29/01/15 14:15 9 fvd mener Foto: Colourbox foreningsnyt Løfte til FVD: Minister vil ændre regler om skat på solceller Skatteregler gør det alt for dyrt for forbrugerejede vandværker at producere grøn energi til eget forbrug ved at benytte solceller. Derfor har FVD rettet henvendelse til Benny Engelbrecht, som var skatteminister inden folketingsvalget blev udskrevet. Benny Engelbrecht er indstillet på at ændre lovgivningen. Skatteminister Benny Engelbrecht vil ændre lovgvningen, så et vandværk ikke længere skal betale skat af sin formue og sit eventuelle overskud, hvis det producerer el til eget forbrug. heller ikke skal betale skat. Men med svaret fra SKAT bliver vandværkerne skattepligtige i det øjeblik, de igangsætter produktionen af el fra solceller til eget forbrug. Det sker efter, at FVD har rettet henvendelse til skatteministeren på baggrund af et bindende svar fra SKAT. Her skriver SKAT, at et vandværk bliver skattepligtigt, hvis det producerer strøm. Følger op efter folketingsvalget FVD vil rette henvendelse til den nye skatteminister efter folketingsvalget og opfordre den nye skatteminister til at føre Benny Engelbrechts intentioner ud i livet, så skattereglerne bliver ændret. De fleste forbrugerejede vandværker er ellers undtaget for skattebetaling på grund af hvile-i-sig-selv-princippet, hvor de ikke må tjene penge og derfor 10 Samtidig har FVD påklaget SKAT’s bindende svar om beskatning af solceller til Landsskatteretten. ”Jeg er enig i, at dette ikke er hensigtsmæssigt og jeg er indstillet på at foreslå lovgivningen ændret, så et vandselskab ikke mister skattefriheden for indkomst ved vandværksvirksomhed, når der etableres et elproducerende anlæg”, lyder det i brevet fra skatteminister Benny Engelbrecht, der var minister inden valget. vandposten | juni 2015 aktiviteter nyt fra rådgiverne Inline-kontrol af Siemens flowmålere afslører de usynlige fejl Siemens Field Service I tvivlsspørgsmål kan man vælge at sende sin magnetisk induktive måler til kontrol i et flowlaboratorium. Dette vil give et præcist billede af hvor god måleren er under laboratoriebetingelser. De installationsbetingede påvirkninger vil derimod ikke følge med og blive taget i betragtning. Med den patenterede inline-kontrol fra Siemens kan vore magnetisk induktive flowmålere testes i installationen. Denne test kan afsløre fejl i og omkring måleren, som ikke ville være blevet afsløret på en prøvestand. En inline-kontrol kan ikke erstatte et flowlaboratorium, men ofte give et mere reelt billede af hvad der påvirker målerens nøjagtighed. Selve testen består af 3 individuelle test • En test af signalomsætteren • En test af installationen • En test af sensoren Testen afsluttes med et dokument, der indeholder alle relevante målerdata og naturligvis angivelse af ok/ikke ok for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres af Siemens Field Service personale – i forbindelse med opstart og indregulering eller i forbindelse med den årlige kontrol. Siemens Inline-kontrol kan give et billede af hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2 www.siemens.dk/pi foreningsnyt aktiviteter aktiviteter foreningsnyt Danske Vandværker (FVD) søger: Rådgiver med forstand på vandværksdrift Brancheforeningen for Danske Vandværker (FVD) søger en medarbejder, der kan rådgive vandværker om praktisk vandværksdrift. Har du erfaring med vandværksdrift og brænder for at rådgive andre om, hvordan man løser dagligdagens udfordringer på et vandværk, så er her en sjælden oplagt chance. Du kommer til at indgå i et team af rådgivere, der rådgiver vore medlemmer om jura, økonomi og drift, primært fra vores kontor i Solrød. Dine væsentligste opgaver vil bestå i: • Rådgivning af kunder om alle forhold indenfor teknik og praktisk vandværksdrift. • Koordinering og sparring med ”Teknisk Råd”, der er en arbejdsgruppe bestående af teknisk driftspersonale fra vand værkerne, der genererer viden om praktisk vandværksdrift. • Koordinering og sparring med kursusafdelingen og eventuel deltagelse i dele af undervisningen. • Formidling af viden om vandværksdrift til vore medlemmer gennem hjemmeside, medlemsblad, nyhedsbrev m.v. Herudover vil du skulle deltage i møder og evt. holde foredrag. • Deltagelse i diverse arbejdsgrupper vedr. vandværksdrift med henblik på at opsamle ny viden. • Bidrage med input til høringssvar m.v. i forbindelse med politiske beslutninger. • Sparring med de øvrige rådgivere i teamet. Herudover vil det være en fordel, hvis du – eventuelt efter en vis oplæring – kan deltage i lettere rådgivning om jura og økonomi i forbindelse med vandværksdrift, herunder takstblade og regulativer. For at få succes i stillingen, er det vigtigt at: • Du har indgående erfaring med vandværksdrift. • Du er god til at kommunikere og kan gøre det komplicerede enkelt og forståeligt. • Du holder af at tale med mange mennesker og give gode råd. • Du har en solid indlevelsesevne og er god til at forstå en problemstilling. • Du trives med at skulle overskue mange forskellige problemstillinger i løbet af en dag. • Du har grundlæggende kendskab til de juridiske problemstillinger, der knytter sig til vandværksdrift. • Du har en grundlæggende forståelse for økonomien på et vandværk. • Du er som person selvstændig, initiativrig og har masser af gå-på-mod. • Du er udadvendt med godt humør og humoristisk sans og trives i et uformelt miljø, hvor tingene kan gå meget stærkt, og hvor der sker mange forandringer. • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som eksempelvis maskinmester, VVS-tekniker med vandværks erfaring e.l. Yderligere spørgsmål til jobbet Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte direktør Allan Weirup på telefon 40 20 92 42. Send din ansøgning senest Send din ansøgning til Allan Weirup pr. mail til aw@fvd.dk senest tirsdag den 30. juni 2015. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 9. juli 2015. Danske Vandværker (FVD) er en moderne brancheforening, der organiserer landets ca. 2.000 forbrugerejede vandværker, der forsyner omkring halvdelen af danskerne med vand. Danske Vandværker (FVD) virker som interesseorganisation i forhold til Folketing, regering og lokalpolitikere samt i forhold til offentlige myndigheder m.v. Organisationen omfatter endvidere et rådgivningscenter, der yder juridisk, økonomisk og praktisk rådgivning til foreningens medlemmer; kursusvirksomhed m.v. En central aktivitet er også, at sikre medlemmerne information gennem bl.a. medlemsblade, nyhedsmail, messer og hjemmeside. Endelig sikrer foreningen medlemmerne lave indkøbspriser ved fælles indkøb på forskellige områder. 12 vandposten | juni 2015 vandposten| februar UV i beredskabsplanen? Selv på det mest velfungerende vandværk kan uheldet være ude, og der kan opstå en pludselig bakteriologisk forurening. For at være på forkant, kan et UV udlejnings anlæg med fordel indgå som en del af vand værkets beredskabsplan. En beredskabsplan med et UVdesinfektions anlæg fra SILHORKO giver en række helt konkrete fordele. Komplet og klargjort anlæg leveret i stål ramme og på hjul. Tilslutningskit altid med nye slanger. En erfaren servicetekniker forestår drifts instruktion og igangsætning. SILHORKO leverer den nødvendige dokumentation og udfører myndigheds ansøgning. Bakteriefrit drikkevand med det samme, og i løbet af få dage kan kogeanbefaling ophæves. SILHORKO-EUROWATER A/S Jylland/Fyn: +45 87 93 83 00 Sjælland: +45 48 20 10 00 info@silhorko.dk www.silhorko.dk foreningsnyt region nord generalforsamling Referat: Generalforsamling i Region Nord AT PER ROTH, FORMAND, REGION NORD Velkommen til den årlige generalforsamling her i vandværksforeningen FVD Region Nord. Vi er igen en del, der har fundet vej til Rebild. Der skal lyde en særlig velkomst til vores nye direktør Allan Weirup, vores landsformand Ole Wiil og repræsentanter fra de andre regioner og ikke mindst til vores sekretariatsleder Susanne Witten. Velkommen til jer alle. 2014 er et år, hvor der har været mange spændende vandværksopgaver. Landsbestyrelsen Efter generalforsamlingen kom meddelelsen om, at vi skulle have ny direktør. Bent Soelberg havde valgt at gå på pension. Før ferien blev der sat en proces i gang for at finde en ny direktør. Det var et rekrutteringsfirma, der blev sat til at finde en ny direktør til os, og lige inden jul blev Allan Weirup valgt af Landsbestyrelsen med tiltrædelse i februar 2015. Allan er som sagt her i dag, så der vil være mulighed for at hilse på ham. Bestyrelsen Bestyrelsen har som tidligere år holdt møde ca. hver tredje måned. Bestyrelsen bestræber sig på at afholde bestyrelsesmøderne rundt om i hele regionen, og når der er mulighed for det at invitere omkringboende vandværker til at komme og få en vandværkssnak med bestyrelsen. Formand og næstformand har deltaget i bestyrelsesmøder i FVD’s landsbestyrelse. Bestyrelsen har deltaget i årets repræsentantskabsseminar samt i repræsentantskabsmødet. Region Nord har p.t. 394 medlemmer. I år 2000 var vi 415 medlemmer. Medlemsnedgangen skyldes forment14 lig sammenlægning af vandværker. Vi har kendskab til, at der i øjeblikket er tre steder, der tales om sammenlægninger, og det berører syv vandværker. Vi er ikke blevet nævneværdigt færre forbrugere. En del vandværkers bestyrelser går med tanker om at lægge sig sammen med nabovandværket. Det kan også være en god ide, hvis forbrugerne også synes, det er en god ide, men en del bestyrelser glemmer, at der også er den mulighed, at man kan arbejde sammen med nabovandværket om de regler, der er blevet indført og på den måde blive ved med at være herre i eget hus. Når der i de landsdækkende medier er tale om frivillige og alle dem, der gør en frivillig indsats, så er det alle jer i vandværksbestyrelserne, der bl.a. bliver tænkt på. Det er et meget stort stykke frivilligt arbejde, der bliver ydet i forbindelse med vandværksarbejde og drift af vandværker. Det at være vandværksmand er vel nærmest en livsstil. Jeg vil gerne sige tak til alle jer, som lægger et så stort og for det meste ulønnet arbejde i den private vandforsyning. For ca. 10 år siden hørte vi en dansk såkaldt vandekspert udtale sig om vandsektorens fremtid. Vedkommende forudsagde, at om 10 år var der kun tre vandforsyninger i Danmark. En på Sjælland, en på Fyn og en i Jylland. Jeg synes, at disse eksperter skal forhøre sig i vandværksforeningen om, hvordan det går. FVD anbefaler, at vandværket får sin egen mail-adresse. Hvis vandværket eksempelvis bruger formandens private e-mail adresse, kan der let opstå bøvl, hvis der kommer ny formand. Mange vandværker får ikke givet besked om e-mailskift til vandværkets eksterne samarbejdspartnere, hvilket ikke mindst kan give bøvl med kommunen og vores forening. Økonomi Økonomisk har 2014 givet et overskud på 56.000 kr., men der var budgetteret med et underskud på 40.000 kr. Årsagen til overskuddet er fortrinsvis, at bestyrelsesmøderne kun har kostet det halve af, hvad der var budgetteret. Vandværkssamarbejdet har også været en del billigere end budgetteret. Regionsturene har givet et pænt overskud, og generalforsamlingen har også givet overskud i stedet for underskud. I 2014 har vi fået udbetalt 40.000 kr. fra landskontoret, fordi landsbestyrelsen solgte foreningens regnskabskontor til et privat firma, og i den anledning har regionerne fået udbetalt den samme andel af salgsprisen, som regionen indskød, dengang kontoret blev oprettet. De 40.000 er bogført direkte under egenkapitalen. Kurser Regionen har afholdt kursus i bestyrelsesarbejde - håndbog 1. Kurset blev holdt i efteråret, og det blev et tilløbsstykke. Der var 48 kursister og fem på venteliste. Det blev derfor aftalt, at der afholdtes et nyt kursus i bestyrelsesarbejde i januar 2015, hvor der var 55 tilmeldte. Der er rigtig mange, der har støttet op om vores kursusaktiviteter, og vi håber, at det vil give vandværksbestyrelserne en større indsigt i vandværksarbejdet. Regionen har været fødselshjælper til et møde om vandsektorloven i Åbybro for de Nordjyske vandværker, vandposten | juni 2015 region nord generalforsamling der er under vandsektorloven. De vil i kontakt med de Nordjyske folketingspolitikere for at orientere dem om lovens besværligheder. Det møde løb desværre ud i sandet, da der kun var én folketingspolitiker, der ville mødes med vandværkerne. Teknisk Råd Landsforeningen har i 2014 etableret et Teknisk Råd, og i det råd har Region Nord to repræsentanter, Morten Hansen, Ulsted Ålebæk Vandværk, og Per Havbro, Års Vandværk. Sammen med otte andre, to fra hver region, danner de foreningens Tekniske Råd. Alle vandværker i regionerne kan spørge Teknisk Råd om tekniske spørgsmål. Hvis der er nogen i vores region, der har spørgsmål til Teknisk Råd, kan man rette dem til en af de to, eller man kan rette henvendelse via FVD’s hjemmeside. Regionstur Vi arrangerede i 2014 to firmabesøg, et todages besøg til Silhorko, Uponor og Danfoss i Gråsten med overnatning i Flensborg, samt en endagstur til Grundfos og Kamstrup. Til begge ture var der en rigtig god tilslutning. Vandrådsarbejdet Regionsvandrådsmødet blev afholdt i Hanstholm i februar 2015 med deltagelse af 35 personer fordelt på 11 kommuner ud af 14, som er med i Region Nord. Først var der indlæg fra Grundfos om sensorer til vandmåling, derefter indlæg fra Silhorko om vandbehandling og et om Teknisk Råds arbejde ved Per Havbro, Års Vand. Niels Cristian Ravn fra Region Midt havde et indlæg om ledelsessystem for små vandværker. Til sidst var der orientering fra vores juni 2015 | vandposten foreningsnyt landsformand Ole Wiil, og en orienteringsrunde fra de lokale vandråd. Regionsvandrådsmødet sluttede med hyggeligt samvær. masse omkostninger over på tilfældige vandværker og deres forbrugere og virksomheder. Også her går FVD rettens vej. Danmark er et land med mange forskellige vandværker og vandværksbestyrelser. Rigtig mange bestyrelser og vandråd har i 2014 arbejdet med spørgsmålet om betaling af målerdata fra de kommunale vandselskaber. Vi i regionen har foreslået, at der ikke laves aftaler med nogen kommunale vandselskaber, før Østre Landsret har afgjort sagen fra Bornholm, og at man så bruger denne afgørelse som et forhandlingsgrundlag og retter sig efter den. De vandværksbestyrelser, der har overladt aflæsning af vandmålere til de kommunale vandselskaber, håber vi i foreningen, har gennemtænkt den aftale, de har indgået. Fremtiden På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen vil bestyrelsen udarbejde sit program for det kommende år med hensyn til kurser, regionsrejser og vandrådsarbejde, så det kan blive meldt ud i Vandposten. Med hensyn til kurser vil vi stadigvæk foreslå, at kurserne bliver afholdt i de lokale vandråd rundt om i regionen. Bestyrelsen har planer om at deltage i Folkemødet på Bornholm. Statslige vandråd Arbejdet med de statslige vandråd er afsluttet i efteråret 2014. Region Nord har været repræsenteret i vandråd Nordlige Kattegat, Skagerrak, og vandråd Mariagerfjord. Gæsteprincippet En ny udfordring har desværre vist sig, idet ”gæsteprincippet” er blevet udfordret af en ny vejlov og anlægsmyndighederne, der ikke vil betale for flytning af tinglyste ledninger på arealer, der er eksproprieret til vejformål med mere. Det er ganske betragtelige beløb, der kan blive væltet over på det enkelte vandværk. Afslutning Til slut vil jeg takke vore medlemmer for et godt samarbejde i det forløbne år. Ligeledes en stor tak til vores leverandører for støtte til vores indbydelse. Også en stor tak til vores medarbejdere i FVD for et godt og solidt arbejde. Til mine kollegaer i bestyrelsen vil jeg også sige tak for et godt samarbejde i det forløbne år. Til slut kan jeg oplyse, at næste års generalforsamling afholdes lørdag den 9. april 2016, og i 2017 er der forslag om den 8. april. Det synes ganske urimeligt, at et lille vandværk skal betale for noget, der dybest set gavner hele samfundet. Og det er jo blot endnu et eksempel på, at politikerne siger, at de ønsker lavere vandpriser, men samtidig vælter en 15 foreningsnyt generalforsamling region midt Referat: Generalforsamling i Region Midt AF NIELS CHRISTIAN RAVN, FORMAND, REGION MIDT Den 18. april 2015 blev der afholdt generalforsamling i Region Midt. Som der efterhånden er tradition for blev generalforsamlingen i Region Midt igen afholdt på Pejsegården i Brædstrup, der uafhængig af om vi er få eller mange, har de faciliteter, der er behov for, og hvor vi erfaringsmæssigt bliver godt modtaget og bespist til en pris, der ligger under hvad andre kan tilbyde. Bestyrelsen havde, som der blev foreslået på sidste års generalforsamling, undersøgt andre muligheder for at efterkomme de medlemmer, der ønsker generalforsamlingen afholdt på skift geografisk rundt i regionen. Ligeledes har bestyrelsen overvejet om afholdelsen en lørdag eftermiddag er de bedste betingelser for at holde alle interesserede efter at have rejst sig fra veldækket frokostmenu for derefter at være tvungent til at høre en til dels monoton beretning, der i år var forsøgt gjort en lille smule mere spændende, ved simple illustrationer i præsentationen. Ligeledes som traditionen byder, når Region Midt afholder generalforsamling var vejret med os. Bestyrelsen kunne således på den første rigtige forårsdag byde velkommen til 71 fremmødte, hvilket til dels opfylder bestyrelsens spinkle håb om at rigtig mange af vore medlemmer ville møde op og bidrage til en indholdsrig eftermiddag, idet vi kan glæde os over, at den i mange år registrerede tilbagegang 16 i fremmødet er stoppet. Bestyrelsen havde selvfølgelig gerne set endnu flere tilstede. Det er en travl tid for mange, og de lange afstande i vores region kan vi desværre ikke undgå. Derfor må det formodes, at mange har valgt at spare køreturen i tiltro til, at de fremmødte vil varetage alle medlemmers interesse og tage vare om det formelle, for selv senere at nøjes med at kunne blive orienteret ved læsning af referater m.v. på FVD’s hjemmeside under Region Midt. Som dirigent blev FVD´s nytilgåede direktør Allan Wierup valgt, som efter en kort præsentation af egen person kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Fremmødte kunne herefter læne sig tilbage for at høre bestyrelsens beretning, der i år var lidt længere end sædvanlig, idet bestyrelsen i beretningen, ud over de sædvanlige opremsninger af antal møder m.v., også havde et ønske om at favne bredt og fremkomme med så mange oplysninger som overhovedet muligt om bestyrelsens vandværksfaglige og politiske virke i det forgangne år. værende ønske, der til alles tilfredshed har bidraget til videnformidling medlemmerne imellem. Efter beretningen blev regnskabet fremlagt af kasseren, der kunne præsentere et mindre overskud til videreførelse til næste års aktiviteter. Bestyrelsen skeler i planlægningen af aktiviteter, det enkelte år, ikke til hvor mange penge der er i kassen, og at de nødvendigvis skal bruges, idet der stræbes efter at forvalte midlerne fornuftigt og til gavn for medlemmerne. Valg til bestyrelsen gav genvalg til henholdsvis Willy Tang, Jens Ole Skovgaard og Anders Kaa. Ligeledes blev suppleanten Peter Jørgensen, Helsted, genvalgt, og som nyvalgt suppleant indtrådte Sven Weel Jensen, Knebel. Som revisor og revisorsuppleant genvalgtes Bernt Nielsen, Gassum, og Peter Jørgensen, Klejtrup. Bestyrelsen i Region Midt takker sluttelig alle for fremmødet og den store interesse, der har kunnet spores året igennem, både ved direkte henvendelser og på kurser og temamøder, og som altid opleves når vandværksfolk mødes til en faglig god snak. Et af de lidt større indlæg drejede sig om bestyrelsens tiltag med afholdelse af ”Temaaftner” spredt rundt i regionen. Meldt ud som ”arrangementer for vandværker i alle størrelser”, og hvor det er dagligdags problemer, der er i højsæde, og hvor alle kan komme til orde. Et tiltag, der af de mange der har deltaget, er blevet fortalt som et længe vandposten | juni 2015 region fyn generalforsamling foreningsnyt Referat: Generalforsamling i Region Fyn AF PALLE CHRISTENSEN, FORMAND, REGION FYN FVD Region Fyn afholdt generalforsamling onsdag den 22. april 2015 på Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Deltagere: 21 vandværker var repræsenteret ved 27 deltagere. Formanden Palle Christensen bød velkommen og gav vores nye direktør lejlighed til at præsentere sig for de fremmødte. Formanden Palle Christensen aflagde bestyrelsens beretning, der bl.a. omfattede en gennemgang af alle de aktiviteter, som var blevet afviklet i 2014. Seks bestyrelsesmøder, syv kurser, valg til Teknisk Råd, tre områdemøder og deltagelse i forskellige møder på FVDplan. Formanden kunne med rette berette om et ret stor aktivitetsniveau, der bestemt også har sat præg på bestyrelsens arbejde gennem 2014. Hele beretningen kan se på regionens hjemmeside www.fvdfyn.dk, i øvrigt kan regnskab og budget også ses her. Generalforsamlingens dirigent Per Roth fra Region Nord kunne efter meget få bemærkninger konstatere, at beretning var enstemmigt godkendt. Under indkomne forslag blev det af bestyrelsen fremlagt et forslag til justeringer af regionens vedtægter – disse gav heller ikke anledning til de store indsigelser, men forslaget kunne ikke vedtages, idet der ikke var fremmødt tilstrækkelige antal medlemmer til generalforsamlingen. En vedtagelse krævede, at der var 33 vandværker, der stemte for det fremlagte forslag, men der var ”kun” mødt 21 medlemmer frem, og det medførte så, at formaden for Region Fyn måtte meddele, at der ville blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling (der finder sted den 10. juni). Genvalg til Frede Jensen og Jens Chr. Larsen. Nyvalgt blev Helge Rosendahl – valget skete som følge af, at vores kasserer gennem en del år Christian Ermose ikke havde ønsket at blive genvalgt. Begge dele blev ligeledes godkendt uden anmærkninger. Revisorer og revisorsuppleant blev alle genvalgt. vandposten Regionsformand Palle Christensen takkede for fremmødet og afsluttede denne aften i Vissenbjerg kl. 21.30. De vedtægtsbestemte valg gav følgende resultater: Valgt til 1. suppleant blev Bent Lollesgaard. | Et indlæg, der uden tvivl vil være at finde også på de kommende års generalforsamlinger i regionerne. På denne ekstraordinære generalforsamling skal / kan forslaget vedtages med almindeligt flertal. – Det vil i princippet sige, at hvis det kun er bestyrelsen, der møder op for at vedtage det uændrede forslag, skal blot tre af de fem medlemmer stemme for, og mon ikke det lykkes. I kassererens fravær (ham havde vi givet lov til at tage på ferie i Spanien), fremlagde formanden Palle Christensen regionens regnskab og budget. juni 2015 Efter generalforsamlingen gennemgik landsformand Ole Wiil foreningens tilstand med tilføjelse af mange gode bemærkninger om, hvad der rører sig i branchen. Valgt til 2. suppleant blev Jan Larsen 17 Det handler til syvende og sidst om at gøre forbruget synligt Automatisk måleraflæsning via RadioLink Strib Vandværk, Danmark Bedre service, færre udgifter Vandværket i Strib, en by med ca. 5.000 indbyggere og 1.700 vandtilslutninger, giver bedre service og minimerer udgifterne ved at installere elektroniske vandmålere og et stationært fjernaflæsningssystem. “Forbrugerne vil ikke komme til at opleve prisstigninger, kun en bedre service. Vores kunder vil ikke have flere problemer med måleraflæsning, og vi vil spare en masse udgifter og administrativt arbejde, der skyldes den manuelle aflæsning.” Bestyrelsesformand Anton Petersen, Strib Vandværk kamstrup.com/strib it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning, finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmeside altid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen, for yderligere info: jnn@ramboll.dk, 5161 5912. www.Ramboll.DK 18 vandposten | juni 2015 region øst generalforsamling foreningsnyt Referat: Generalforsamling i Region Øst AF SØREN HVILSHØJ, FORMAND, REGION ØST Forsamlingen startede med at mindes Hans Erik Ravn-Jensen og Solveg Nilssons, som begge gennem mange år var særdeles aktive for foreningen. Generelt var 2014 et år i foreningen præget af ansættelse af en ny direktør. Fra Region Øst skal derfor lyde en stor tak til Ole Will og Susanne Witten, som begge har trukket et kæmpe læs, mens foreningen stod uden direktør. God kursusdeltagelse i det forgangne år I bestyrelsen er vi meget imponerede over den store deltagelse til kurser og arrangementer i Region Øst. I 2014 har vi haft over 1000 deltagere til kurser og arrangementer samt mere end 400 til udstillingen i Roskilde. Til dato har over 300 deltaget i hygiejne- og driftskurser, hvilket vi finder tilfredsstillende alt den stund, at flere vandværker er gået sammen om en fælles driftsansvarlig, samt at der i markedet er andre udbydere af kurser. Alt i alt tyder dette på, at der i medlemskredsen er et udtalt ønske om et bedre videngrundlag til at drive vandværker. Der har blandt andet været god interesse for at få kurser arrangeret i vandråd, og sådanne lokale kurser i håndbøger vil fremover stadig blive arrangeret, såfremt vandrådene kan stille med mindst 10 deltagere. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at invitere kommunale sagsbehandlere med, så samarbejdet styrkes og disse forstår vandværkernes hverdag bedre. Kommunale sagsbehandlere deltager uden beregning på aftenkurser og temaarrangementer i Region Øst. juni 2015 | vandposten Under regnskab og budget undrede en deltager sig over, at bestyrelsen budgetterede med et underskud. Dette skyldes, at generalforsamlingen i 2013 pålagde bestyrelsen at nedbringe regionsformuen, hvilket vi har valgt at gøre i roligt tempo ved netop forbedringer af kursus- og temaarrangementer til gavn for vores medlemmer. Velbesøgte og aktive temalørdage i Øst Temalørdage fik et særligt ord med på vejen, idet disse altid er meget velbesøgte. Vi har dog måttet konstatere at årets lørdag i Nykøbing Falster ikke hvad angår faciliteter var tilfredsstillende. Grundet brand var mødet flyttet til et andet sted, disse forhold vil naturligvis blive drøftet med kursusstedet. Fagligt mener vi, at temalørdagene var rigtigt gode. Hans-Martin Friis Møller havde et indlæg om Kalundborgs ledningsforurening med en gennemgang af, hvad de havde lært af forløbet både med brug af en øget sektionering af ledningsnettet, samt hvilke ændringer sagen har medført for deres beredskabsplan. Marlene Ullum fra Rambøll fortalte meget levende om BNBO, og herunder det arbejde vandråd og vandværker enten er i gang med eller skal til at deltage i. Torben Fridberg fra SFI gennemgik udviklingen i deltagelse i frivilligt ulønnet arbejde over de sidste 10 år, og han havde en meget interessant pointe. Deltagelse i frivilligt arbejde er uændret, men vi bliver nødt til at være opsøgende, når der er behov for nye bestyrelsesmedlemmer. Fra eksperterne i Teknisk Råd gennemgik Niels Rasmussen muligheden for videregående vandbehandling ved forurening og vandværkshygiejne herunder de problemer, der kan være med at få tilsynsmyndigheden til at godkende disse anlæg. Henrik Petersen gennemgik hvorledes de havde grebet sagen an med indførelse af ledelsessystem i deres vandværk. Som altid var der en livlig debat. Teknisk Råd – en god idé med masser af energi Teknisk Råd fik ros for deres store arbejde i indeværende år. Vi mener, at oprettelsen af rådet var en rigtig beslutning. Måden valgproceduren er tilrettelagt på er dog mindre heldig, hvorfor vi vil arbejde på at finde et mere hensigtsmæssigt koncept. Nye ansigter i bestyrelsen Kurt Black Jensen fra Søllested Vandværk blev valgt som nyt medlem i bestyrelsen, og der blev også valgt to nye suppleanter, henholdsvis Poul Erik Bisgaard fra Halsnæs Vandforsyning og Hans Erik Pedersen fra Øster Ulslev Vandværk. Varmt velkommen til de nye ansigter i Region Øst. 19 foreningsnyt region syd generalforsamling Referat: Generalforsamling i Region Syd AF STEEN THOMSEN, REGION SYD Den 30. maj gennemførte regionen for 10. år i træk sin generalforsamling i det skønne Hotel Harmonien i Haderslev. Fremmødet var det bedste i flere år. Og da hotellet på grund af 10 års 'jubilæet' samtidig gjorde sig usædvanlig stor umage for at kræse om vandværksfolk og deres ledsagere, blev stemningen usædvanlig god. Generalforsamlingen blev gennemført i en god og positiv atmosfære. Igen i år var det Ejvind Andersen fra Rindby Vandværk, som på myndig vis varetog hvervet som dirigent. I sin beretningen fortalte formand, Ole Wiil, blandt andet om de forskellige arrangementer Region Syd havde gennemført i perioden siden sidste generalforsamling. Der var gennemført et firmabesøg ved Grundfos i Bjerringbro med en spændende rundvisning på firma-museet. Der havde også været en tur til Danfoss i Gråsten, hvor der blev fortalt om frekvensomformere samt elektronik- og montagefabrik. Som Bente har Henrik stor viden om sit emne og serverer det omfattende stof på en let tilgængelig måde. der fra Hjerting El- og Vandforsyning. Nyvalgt suppleant blev Per Møller fra Børkop Vandværk. I august holdt vi i Haderslev for 11. år i træk en interessant temaaften for regionens vandværksbestyrelser og driftspersonale med deltagelse af indbudte firmaer. Der var indlæg fra Silhorko, Brdr. Dahl samt Rambøll, og emnerne var de meget aktuelle: vandbehandling i trykfilter, hygiejne i forbindelse med komponenter samt vandværkets data på nettet. Efter beretningen redegjorde kasserer Lorens Jessen i detaljer for regionens økonomi. Den er stadig sund og fornuftig med et mindre overskud og en pæn egenkapital. I marts gennemførte vi på Hotel Harmonien valg til Teknisk Råd. Rådet har nu virket i et år og er kommet rigtig godt fra start. Der var genvalg til Bent Jakobsen fra Standhuse-Nr. Bjert Vandværk og til Dennis Henneberg Schrø- Der var også valg til bestyrelsen. Her blev næstformand Peter Storgaard, Taulov, og Steen Thomsen, Abild, genvalgt. Arne Welcher Christensen, Gesten, samt Hans Andersen, Bramdrupdam, blev genvalgt som bestyrelsessuppleanter. Børge Nielsen, Padborg, ønskede efter mange år på posten ikke at fortsætte. Som efterfølger blev Christian Greve Hansen, Maugstrup, valgt. Under generalforsamlingen var der blomsterdekorationskurser for vandværksfolkenes ledsagere. Det var et flot arrangement, som gav anledning til gemütlige timer for deltagerne og resulterede i flotte og farvestrålende dekorationer. På kursussiden var der i september blevet afholdt kursus i budget og regnskab på Toftlund Golfcenter med regionens dygtige underviser Bente Jepsen fra Holsted Stationsby Vandværk. Desuden blev der i januar gennemført kurser i vandværksdrift på Agerskov og Hovborg kroer. Det var igen i år Henrik Laugesen fra Kemic Vandrens i Give, der var underviser. 20 vandposten | juni 2015 kort nyt Velkomme n til nye medlemm er Nye firmamedlemmer BDO C. K. Environment A/S foreningsnyt Udstilling Fredag den 2. oktober 2015 holder FVD udstilling i Fredericia Udstillingen foregår i: Messe C Vester Ringvej 101 7000 Fredericia Program for dagen: Morgenmad Kl. 8.00 - 9.00 Udstilling Kl. 9.00 - 16.00 Foredrag Kl. 10.00 - 10.30 / Teknisk Råd Frokost Kl. 12.00 - 13.30 Foredrag Kl. 14.00 - 14.30 / Teknisk Råd Tilmelding Tilmelding start september via FVD’s hjemmeside Find datoer for kurser i folder og på nettet Sammen med denne udgave af Vandposten finder du en kursusoversigt med datoer for alle kurser og arrangementer i FVD i andet halvår af 2015. På FVD’s hjemmeside under menupunktet ’Arrangementer’ kan du tilmelde dig lige præcis det kursus, der passer dig. Hold også øje med FVD’s nyhedsbrev, hvor vi løbende fortæller om ledige pladser på kurserne. Tip redaktionen Har I erfaringer med et godt projekt på dit vandværk? Mulighed for lokale kurser Og tror du, at andre vandværksfolk kan få glæde af at læse om projektet? Det er muligt at holde lokale kurser, hvor for eksempel et vandråd eller flere vandværker arrangerer kurset og står for lokaler og forplejning. Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte os på fvd@fvd.dk. FVD er behjælpelig med undervisningsmateriale og underviser. Kontakt kursusleder Niels Grann på ng@fvd.dk eller 56 14 42 42, hvis du ønsker et lokalt kursus. juni 2015 | vandposten 21 foreningsnyt underretning Husk at informere kommunen om indførelse af kvalitetssikring Senest den 30. juni 2015 skal almene vandforsyninger informere kommunen om indførelse af kvalitetssikring og arten af denne. AF NIELS GRANN, KURSUSLEDER Almene vandforsyninger har pligt til at informere kommunen om, at forsyningen har indført kvalitetsledelse, samt hvilket system der er indført. Informationen sendes til kommunen på mail eller pr. brev det er ikke nok at give telefonisk besked. Og det er en god idé at sende en kopi til den afdeling og/eller person, der fører tilsyn med vandforsyningen. I forhold til arten af system, kan forsyningen oplyse, at: • Den driftsansvarlige har gennemført et kursus (jf. § 2 i kvalitetssikringsbekendtgørelsen) med angivelse af kursusudbyderen. • Der er gennemført en kortlægning og risikovurdering af forsyningen. • Der er udarbejdet en handleplan (jf. § 3). Det er ikke nødvendigt at sende dokumentation for det gennemførte kursus, den udarbejdede kortlægning eller handleplan eller lignende til kommunen. Men vandforsyningen skal til enhver tid, for eksempel ved et teknisk tilsyn, dokumentere det indførte ledelsessystem over for kommunen, herunder dokumentation for, at den driftsansvarlige har gennemført et kursus i henhold til kvalitetssikringsbekendtgørelsens § 2. • Der er indført ISO 22.000, DDS eller tilsvarende med henvisning til det indførte system (jf. § 4). Informationen kan indeholde følgende oplysninger: • Vandforsyningens navn. • Vandforsyningens CVR-nummer. • Angivelse af arten af det indførte kvalitetssikringssystem jf. kvalitetssikringsbekendtgørelsen (§ 2, § 3, § 4). • Underskrift og dato for indførelsen. Det siger bekendtgørelsen om kvalitetssikring Jf. bekendtgørelsens § 5, skal et alment vandforsyningsanlæg underrette kommunalbestyrelsen om indførelse af kvalitetssikring jf. §§ 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. Jf. bekendtgørelsen § 6 skal kvalitetssikring være indført senest 31. december 2014. 22 vandposten | juni 2015 Kvalitet for miljøets sKyld Brøndboring: Vandværksdrift: boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via: • Lufthæveboringer • Skylleboringer • Tørboringer • Snegleboringer • Overboringafeksisterendeboringer. Boring/Råvandsstationer: • Regenereringafboringer • Monteringellerrenoveringaf råvandspumper • Nyeråvandsstationer • Videoinspektion • Renovering/nybygningafvandværker • Hovedentrepriseellerdelentreprise • Filteranlæg • Kvalitetssikring Udpumpningsanlæg • Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer • Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m. • Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere Styringer: Sro anlæg – fjernstyring og overvågning Fremtid: • Service-ogvedligeholdelsesplan • Serviceaftale • Energioptimering • Fremtidssikring Andet: • Rådgivningogdimensionering • Miljøundersøgelser • Grundvandssænkning • Kontakttiloffentligemyndigheder NYHED! regenerering af boringer - Hydropuls VideoinSpeKtion Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger. Mangler I hjælp til kvalitetssikring? post@godtvand.dk • www.godtvand.dk Kvalitet for miljøets skyld Søren PederSen NORDJYLLANDS brøndboring BRØNDBORINGAS nordjyllAndS SØREN PEDERSEN brøndboring BRØNDBORING AS Tlf. 96 86 90 41 Tlf. 86 96 42 61 Haurum byvej 7, Haurum · 8450 Hammel Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nørager Tlf. 86 96 Haurum 42 61 Byvej 7 • Haurum Tlf. 86 96 42 61 8450 Hammel www.godtvand.dk juni 2015 | vandposten visitkort_simon_oplæg.indd 1 17-03-2004, 13:36 23 forsikring all risk Sikring af boringer og brønde – All-risk forsikringen AF KARINA MALMBERG, FORSIKRINGSANSVARLIG Installationerne i boringer og brønde er dækket mod maskinskader som følge af for eksempel lynnedslag. Hvis vandværket er transientbeskyttet, er selvrisikoen nul kroner. Hvis vandværket ikke er transientbeskyttet, vil selvrisikoen ved første skade være normal takst. Ved efterfølgende skader er selvrisikoen femdoblet. Det er derfor vigtigt løbende at kontrollere, at brønde og boringer er vedligeholdt, så der ikke trænger vand ind ved eksempelvis skybrud. Underjordisk råvandsstation (tørbrønd) Ved en underjordisk råvandsstation (tørbrønd) bør man sikre sig, at forerørsafslutningen er tæt, så vand forhindres i at komme ned i selv boringen. Tidligere brugte man betonringe, men i dag anbefales det at lave dem i glasfiber eller PE (polyethylen), som er helstøbte og derfor er tørre, lette at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Hvad er transienter? Transienter er kortvarige overspændinger. De optræder ofte på kabler og luftledninger - typisk på stærkstrøms-, tele- og datakabler. Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af induktive belastninger på nettet fx koblinger på højspændingsnettet eller i installationerne. Hvornår dækker forsikringen ikke? Det er vigtigt at være opmærksom på, at boringer og brønde, ifølge policens punkt 455, 456 og 457 IKKE er dækket mod skybrud, storm, skypumper eller snetryk. Husk løbende at efterse og vedligeholde vandværkets boringer og brønde. Overtrækssko på tre sekunder Model: MS-II-10-6 Plads til 40 stk. overtrækssko Model: MS-II-50-1 Plads til 50 stk. overtrækssko Plads til 100 stk. overtrækssko Model: MS-II-100-1 Bocati ApS - Smidsholmvej 7 - 4560 Vig - tlf. 5931 5930 - bocati@bocati.dk - www.bocati.dk 24 vandposten | juni 2015 spørgsmål og svar teknisk råd Spørgsmål og svar Om spørgsmål og svar Spørgsmål Findes der flere typer målere end vingehjulsmålere og elektroniske målere? Svar Teknisk Råd anbefaler ikke, at vandværker anvender den ene type måler frem for den anden. Men et alternativ til vingehjulsmålere og elektroniske målere er volumenmålere/ringstempelmålere. Vandværker kan stille tekniske spørgsmål til Teknisk Råd. Hvis du har et teknisk spørgsmål til rådet, kan du benytte formularen til at stille dit spørgsmål på www.fvd.dk -> Drift og administration -> Teknisk Råd -> Spørgsmål og svar Spørgsmål Hvilken type tilbagestrømningssikring skal bruges, når der er cafeteria og trykforøger. Tilgang max. 1,4 bar. Hvor finder jeg anvisningerne hertil? Svar Den type TBS-ventil, som cafeteriet bør benytte, er en type BA, sikringsmetode for medium-kategori 3 og 4. Dit vandværk kan vælge at kræve, at cafeteriet monterer en TBS-ventil type BA. Disse giver et tryktab, men da cafeteriet har en trykforøger burde det ikke være et problem. Spørgsmål Skal et malerfirma have særlige fagkundskaber, hvis det skal male et vandværk indvendigt? Svar Vær opmærksom på at: • overholde hygiejneforskrifter Du skal dog være opmærksom på, at et vandværk normalt ikke bør foreslå en bestemt type tilbagestrømningssikring ved en forbruger, da vandværket i så fald får ansvaret for tilbagestrømningssikringen. • tage højde for om filtret er lukket eller åbnet Derimod skal det være en aut. installatør, som skal foreslå typen af TBS-ventil. Den aut. installatør skal lave en risikoanalyse ud fra typer af maskiner og om der er aut. påfyldning af spande til rengøring, sprinkler, brandudstyr osv. Det er også ham, der ifølge Rørcenteranvisning 015 stk. 1.4 er ansvarlig over for vandværket. • maling skal være godkendt til fødevareproduktion Læs mere: • FVD’s kompendium - Drift af vandforsyning Vandværker er velkommen til at kontakte medlem af Teknisk Råd Henrik Petersen for at høre mere. • man skal lukke for kompressor, ventilation og affugtning. • Rørcenter-anvisning 015 stk. 1.4 • Tjekliste over tilbagestrømningssikring i DS/EN 1717, hvor cafeterier er nævnt juni 2015 | vandposten Han kan kontaktes på: post@haarlev-vand.dk 25 nyt fra rådgiverne indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner AF PERNILLE WEILE, RÅDGIVER Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner udkom i april måned. Der er tale om en grundig gennemgang af alle de krav, der skal være overholdt, for at kommunen eller vandforsyningen har lavet en gyldig indsatsplan. Nyttigt hjælpemiddel Vejledningen henvender sig primært til kommunerne, men den kan varmt anbefales som et nyttigt hjælpemiddel for både vandråd og vandværker. Vejledningen beskriver primært de krav, der stilles til udarbejdelse af lovfæstede indsatsplaner efter vandforsyningsloven. Fastsættelsen af BoringsNære BeskyttelseOmråder (BNBO) nævnes, men behandles ikke i dybden. Kommunens ansvar Staten skal som bekendt være færdig med hele grundvandskortlægningen ved udgangen af 2015. Frem til 2017 skal kommunerne have udarbejdet de sidste indsatsplaner. Det er derfor en længe ventet og meget nyttig vejledning, som Naturstyrelsen nu har offentliggjort. Hvad skal indsatsplanen indeholde? Kommunens udkast til indsatsplaner skal indeholde en række oplysninger, og skal vedtages efter de procedureregler, som bekendtgørelsen om indsatsplaner fastlægger. Kommunen er blandt andet ansvarlig for beskrivelser af kortlægningen, de områder, hvor der skal laves en indsats, 26 de foranstaltninger, der skal gennemføres, samt krav til fremtidige godkendelser og overvågning med videre. Det er denne del af kommunens udkast til indsatsplan, der danner baggrund for de restriktioner, der er nødvendige at fastsætte i indsatsområdet. Og ikke nok med det, det er også grundlaget for det forslag til restriktioner, som kommunen skal udarbejde i forhold til den enkelte lodsejer. Det er vigtigt at bemærke sig, at dette er en kommunal opgave og ikke en opgave, der kan pålægges vandværket eller vandrådet. Koordinationsforum Men når det så er sagt, bør man også rette fokus på det såkaldte koordinationsforum. Det er det dialogforum, som kommunen skal nedsætte efter reglerne i vandforsyningsloven om indsatsplanlægning. I mange kommuner er det i dag vandrådene, som er samlingspunktet for kommunen og vandværkerne, når der skal laves drikkevandsbeskyttelse. Men koordinationsforum rækker meget længere. Det skyldes den langt bredere repræsentation koordinationsforum skal have. Det fremgår nemlig af lovens § 12, at alle interessenter i drikkevandsbeskyttelsen skal være repræsenteret. Koordinationsforummet skal ud over kommunen bestå vandposten | juni 2015 af vandværker, industrien, jordbruget og andre berørte myndigheder. Det kan være andre berørte kommuner og ikke mindst regionerne (se artiklen side 28). Det er en god ramme for at diskutere en fremtidig samlet plan for drikkevandsbeskyttelsen. Det gælder også, når den konkrete indsatsplan over for den enkelte lodsejer skal udarbejdes. Og herved kan man skabe en god forståelse blandt lodsejerne og vandværket for en fælles frivillig aftale. Og det kan jo i mange sammenhænge være den bedste måde at gennemføre de enkelte tiltag i indsatsplanen. Det er helt klart FVD’s råd til vandværkerne, at det er kommunen, der har ansvaret for at udarbejde aftaler eller påbud til lodsejerne. At det sker på et oplyst og enigt grundlag i koordinationsforum er et stort plus for alle. Vær ikke bange for påbud Et påbud er alene et udtryk for, at kommunen har truffet en afgørelse, og afgørelsen kan sagtens være en gengivelse af de tiltag, der er aftalt med den enkelte lodsejer. Et påbud giver derfor modtageren en række retsgarantier. Det gælder blandt andet det forhold, at kommunens afgørelse sagligt skal begrundes, og at begrundelsen - indgrebets omfang – skal kunne prøves i Natur- og Miljøklagenævnet. Det er den retsgaranti, som mange lodsejere lægger vægt på. Husk at revidere Den nye vejledning omtaler en rigtig vigtig ting: At man skal huske at indsætte en bestemmelse i indsatsplanen om, at den skal revideres inden for en årrække. Det er en god mulighed for at signalere, at der hele tiden er mulighed for at skrue op eller ned for beskyttelsen. Vandforsyningslovens § 12 om koordinationsforum § 12. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. § 13, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Regnskabskontor Nord er specialister i at håndtere den regnskabsmæssige del af arbejdet for vandværker! Stk. 2. Såfremt en indsatsplan udarbejdes i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, skal koordinationsforumet omfatte de involverede kommunalbestyrelser. Læs mere på www.naturstyrelsen.dk juni 2015 | vandposten 46 Vandposten nr. 166 – November 2008 27 nyt fra rådgiverne indsatsplaner Foto: Colourbox Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder i samme plan Og husk også at tjekke regionernes kortlægning af jordforureninger AF PERNILLE WEILE, RÅDGIVER Naturstyrelsens nye vejleding om indsatsplaner er et meget nyttigt værktøj for ikke bare kommunerne, men også for vandværkerne, når der i den kommende tid skal udarbejdes indsatsplaner. opnå et tilfredsstillende beskyttelsesniveau. Det er nemlig vigtigt, at det er de relevante områder, der bliver udpeget, så der ikke bliver brugt penge på udpegninger, der senere viser sig at være overflødige. Koordinering Men det er altså vigtigt, at hele opgaven med grundvandskortlægning og indsatsplaner bliver koordineret med den indsats, der laves på BNBOområdet. Det er derfor også af ganske stor betydning, at hele udpegningsgrundlaget også koordineres med regionernes udpegning af jordforureninger. I Vandposten nr. 194 fra juni 2014 omtalte vi arbejdet med indsatsplanlægning og BNBO i Skanderborg og Silkeborg. I begge kommuner arbejdes på en sammenskrivning af planerne, så man på sigt kan justere udpegningerne og 28 Vanskelig opgave for kommunen Det er kommunens opgave, og det er en ganske vanskelig opgave. For regionernes prioritering af oprydningen af forurenede grunde følger ikke nødvendigvis de statsligt udpegede indsatsområder. Det er mildt sagt kritisabelt, da mulighederne for fejldisponeringer er store. Og derfor bør denne opgave koordineres meget bedre. Regionerne i koordinationsforum Det siger derfor sig selv, at regionerne skal deltage i det meget vigtige arbejde, der foregår i kommunens koordinationsforum. Her kan man få en diskussion af, og et overblik over, kommunens prioriteringer af indsatsplanlægningen i forhold til den registrerede jordforurening. Det vil være et godt grundlag for prioriteringen af både grundvandsbeskyttelsen og oprydningen af forureninger. Det er afgørende, og det giver på sigt det bedste resultat. vandposten | juni 2015 gæsteprincip nyt fra rådgiverne Dom i vintapperrampesagen: Gæsteprincippet gælder, selvom der er tinglyst en deklaration Selvom der er tinglyst en standarddeklaration for en vandledning på et privat areal, skal vandværket alligevel betale for en flytning af ledningen, hvis grundejeren ændrer sin arealanvendelse. Det gælder, medmindre det kan bevises, at der er betalt erstatning i forbindelse med etablering af ledningen. AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER Det blev slået fast af Højesteret den 19. maj 2015. Højesteret har tidligere slået fast, at det er en forudsætning for at gæsteprincippet er fraveget, at der er betalt erstatning. Ledningsejerne havde dog håbet, at det ville være tilstrækkeligt, at der var tinglyst en deklaration om tilstedeværelsen på arealet. Men det har Højesteret nu afvist. Det betyder konkret, at mange af de deklarationer, som vandværkerne har liggende, ikke sikrer mod udgifter for flytning af ledningerne ved ændret arealanvendelse (for eksempel ved udbygning af en stald). Arbejder på forbedret deklaration FVD arbejder med at formulere en forbedret standarddeklaration, som tager højde for den nye situation. Foto: Colourbox FVD opfordrer dog vandværkerne til at bruge den nuværende standarddeklaration, hvor der er indføjet en passus om, at gæsteprincippet er fraveget, når grundejeren ønsker at ændre sin arealanvendelse. juni 2015 | vandposten Vigtigt: gem dokumentationen Det er endvidere vigtigt, at vandværket husker at gemme alle dokumenter vedrørende udbetalt erstatning, da vandværket skal dokumentere, at der er udbetalt kompensation. 29 nyt fra rådgiverne hvile-i-sig-selv Øget fokus på ”hvile-i-sig-selv” og forbedrede regnskaber AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER Siden 1998 har det været fastsat i vandforsyningsloven, at et vandværk skal drives efter et ”hvile-i-sig-selv-princip”. Før den tid skulle princippet dog også følges – blot var det ikke direkte fastlagt i selve loven. de mindre vandværker er der i mange kommuner i disse år et øget fokus på, at princippet overholdes. Nogle kommuner har skrevet til vandværkerne og varslet et skærpet tilsyn med overholdelse af princippet i fremtiden. Det følger af princippet, at vandværkets indtægter ikke må overstige udgifterne forbundet med vandforsyningens almindelige vandforsyningsaktiviteter. Kommunerne stiller forskellige krav Det er meget forskelligt, hvilke krav kommunerne stiller til overholdelse af princippet, men vandværkerne bør være opmærksomme på, at de i fremtiden kan blive stillet overfor skærpede krav til at redegøre for, hvordan de for eksempel agter at anvende eventuelt opsparinger til fremtidige investeringer. Vandværkerne skal altså uanset størrelse være opmærksomme på, at både kommuner og stat i de kommende år vil have øget fokus på regnskabsaflæggelse og på, at regnskabet afspejler, at vandværket lever op til ”hvile-i-sig-selv princippet”. Foto: Colourbox For vandværker omfattet af vandsektorloven er overholdelsen af princippet sikret ved en omfattende regulering via Forsyningssekretariatet. Men også for Samtidig med kommunernes øgede fokus på overholdelse af ”hvile-i-sigselv princippet” forventes en kommende vejledning til årsregnskabsloven at stille større krav til vandværkernes regnskaber. Vejledningen er endnu ikke sendt ud i høring, men der vil blive informeret yderligere i næste nummer af Vandposten. 30 vandposten | juni 2015 Xergi a/s forsyner de danske vandværker med sikkerhed... aQa2000P - automatik til udpumpning aQa2500 - automatik til råvandsstyring aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker aQa-web - Overvågning aQa5000 - sRO anlæg automatik til råvands stationer automatik til sektionsbrønde automatik til trykforøgere Engageret rådgivning og effektive løsninger • • • • Teknisk rådgivning Tilstandsvurderinger Individuelle løsninger Optimering af vandforsyningen Standardtavle for 4 pumper 2,2 kW Xergi a/s er en aktiv og fleksibel samarbejdspartner for både store og små vandforsyninger. Vi har egen software udvikling og tilbyder vandværkerne optimal sikkerhed for service, kvalitet og udvikling af effektive løsninger på vandforsyningsområdet AQA3000 Komplet hovedtavle • • • • • • • • Hovedtavle med AQA2000 og AQA2500 Komplette vandværksstyringer Xergi A/S Hermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00 Fax: 99 35 16 99 • mail@xergi.com • www.xergivand.dk Døgnvagt +45 40 70 16 00 nyt fra rådgiverne 25 meter-zonen Oplys lodsejerne om indskrænkningerne i 25 meter-zonen Retten i Holbæk afsagde i slutningen af april dom i en sag om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 21b. Sagen handler om reglerne om beskyttelseszonen på 25 meter omkring vandboringer. Lodsejeren blev frikendt på trods af cirka tre års overtrædelse af beskyttelseszonen. I rådgivningen oplever vi, at ikke alle vandværker ved, hvilke restriktioner der gælder i 25 meter-zonen. Dommen fra retten i Holbæk understreger, at der er behov for, at vandværkerne er mere opmærksomme på reglerne på området. Her kan du får et overblik over reglerne. 25 meter zonen I 25 meter-zonen er der tre forbud, der gælder: • • • gødskningsforbud sprøjtningsforbud dyrkningsforbud. Det betyder, at det er forbudt at dyrke jorden inden for 25 meter-zonen, også Foto: Colourbox AF SØREN BILDE SØRENSEN, RÅDGIVER Siden 2011 har der været krav om en beskyttelseszone på 25 meter rundt om alle drikkevandsboringer. 32 vandposten | juni 2015 25 meter-zonen selvom man ikke gødsker og sprøjter i zonen. Forskellige regler for erhverv og privat brug Ud over offentlige arealer gælder forbuddet mod at dyrke jorden i 25 meter-zonen også for erhvervsmæssig anvendelse, uanset om det er lodsejeren selv, der dyrker jorden, eller om arealet er bortforpagtet. Forbuddene gælder ikke, hvis zonen ligger i en privat have. Her kan ejerne selv vælge at lade være med at sprøjte og gødske haven. Hvis dit vandværk ønsker at oplyse haveejerne om ikke at bruge sprøjtemidler i haven, kan I gøre brug af FVD’s kampagne om Sprøjtefri Have. nyt fra rådgiverne forbud mod ekstensiv afgræsning. Det vil sige, at lodsejeren kan lave en indhegning i zonen, og for eksempel lade kreaturer afgræsse arealet. Naturstyrelsens vejledning Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning med udgangspunkt i miljøbeskyttelseslovens § 21b. Der er ingen fast grænse for, hvor mange dyr der må lukkes ud i zonen. Lodsejeren kan også vælge at tage slæt eller at afpudse arealet, men forbuddet mod gødskning og sprøjtning skal stadig overholdes. Heri fremgår de restriktioner, der er gældende i 25 meter-zonen, og hvordan og hvem, der kan få godtgørelse. Godtgørelse til lodsejer Lodsejeren har mulighed for at få en årlig godtgørelse for ikke at kunne dyrke arealet i zonen. Dette skal lodsejeren søge vandværket om. Til dette formål er der udarbejdet et ansøgningsskema, som kan findes på FVD’s hjemmeside. Dyr må græsse i 25 meter zonen For lodsejeren gælder der ikke et Tilsyn Tilsynet med 25 meter-zonen er delt op i mellem Kommunen og Natur- og Erhvervsstyrelsen. Kommunen er tilsynsmyndighed for de første 10 meter fra boringen, og Natur- og Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for de sidste 15 meter. Det er derfor henholdsvis kommunen eller Natur- og Erhvervsstyrelsen, man skal anmelde eventuelle overtrædelser af forbuddene i 25 meter-zonen til. Mere info Sprøjtefri Have: Se mere på www.fvd.dk >Medlemsfordele > Sprøjtefri Ansøgningsskema til kompensation: fvd.dk > Drift og administration > 25 m-zonen Video, som giver svar på de oftest stillede spørgsmål til 25 meter-zonen: fvd.dk > Drift og administration > Boring > 25 m-zonen Naturstyrelsens vejledning kan findes på FVD’s og Naturstyrelsens hjemmeside. Sagen fra Holbæk En lodsejer blev i april frikendt for at overtræde 25 meter-zonen med den begrundelse, at han for det første ikke kendte reglerne og for det andet rettede sin praksis, da han blev bekendt med reglerne. Dommen undrer FVD, da det i dansk ret er et grundlæggende princip, at man ikke kan undskylde en lovovertrædelse med uvidenhed. På baggrund af dommen anbefaler FVD, at vandværkerne i fælleskab med lodsejeren sikrer sig, at reglerne bliver overholdt. juni 2015 | vandposten 33 nyt fra rådgiverne forbrugernes ansvar Høje vandregninger kan undgås Forbrugerne har gode muligheder for at undgå dyre vandregninger. AF JULIE RABØLLE, RÅDGIVER Efter medierne for nylig har fokuseret på dyre vandregninger, kan nogle forbrugere blive nervøse for, om en sådan vandregning også kan ramme dem. en refusion af vandspildet. Det gælder dog alene for forbrug over 300 m3 sammenlagt med normalforbruget på et år. Det er der gode råd for. Det vigtigste råd, man kan give forbrugerne, er, at de skal aflæse deres vandmåler jævnligt. Som udgangspunkt bør vandmåleren kontrolleres én gang hver måned. Ved jævnlig kontrol opdages utætheder på ledninger eller eventuelle målerfejl hurtigere, og vandtabet kan begrænses betydeligt. Oplysninger på hjemmesiden Vandværker opfordres til at oplyse forbrugerne om deres ansvar for måleraflæsning. FVD har udarbejdet en standardtekst, som kan kopieres og sættes direkte på vandværkets hjemmeside. Teksten findes på FVD’s hjemmeside: For nemmere at kunne aflæse måleren, er det vigtigt, at måleren er fri og let tilgængelig. Det vil sige, at målerbrønde ikke skal tilplantes, og målere i ejendomme ikke bør sættes ind i skabe, hulrum eller andet, hvor tilgængeligheden kan være begrænset. fvd.dk > Drift og administration > Forbruger > Eftergivelse Hvis utætheder opdages Hvis en forbruger opdager, at der er fejl eller utætheder, er det vigtigt at få afklaret problemet hurtigt. Foto: Colourbox Vandforsyningerne kan hjælpe med det, men det er vigtigt at pointere, at ejeren selv er ansvarlig for at finde fejlen. Derfor er det også ejeren, der skal betale omkostningerne herved. Skulle der være opstået et vandspild på grund af en skjult lækage, kan vandforsyningen vælge at godkende 34 vandposten | juni 2015 aktiviteter nyt fra rådgiverne KENDER DU EFFEKTIVITETSKRAVENE TIL VANDPUMPER? Grundfos opfylder de nye krav, og ifbm. den nye lovgivning har vi konstrueret nye pumper som er ca. 10 % mere økonomiske at drifte end vores ellers så effektive pumper. Baggrunden Kravene til miljøvenligt design for energiforbrugende produkter er trådt i kraft. Målet er at støtte bæredygtig udvikling og sikker energiforsyning samt at reducere energiforbruget i hele EU. Kravene til vandpumpers energieffektivitet på det europæiske marked trådte i kraft i 2013, og den 1. januar 2015 blev disse krav strammet yderligere. Kravene til vandpumper EcoDesign-kravene til vandpumper er fastlagt via mindsteeffektivitetsindekset (MEI). En høj MEI-værdi angiver, at det er en af de mest effektive pumper af denne type og størrelse. 2013-kravene: MEI ≥ 0,10 2015-kravene: MEI ≥ 0,40 februar 2015 | vandposten GRUNDFOS DK A/S • CVR-nr.: 19 34 27 35 • Læs mere på grundfos.dk 35 energioptimering Foto: Colourbox minitema Sådan undgår du, at dit vandværk bruger mere strøm end nødvendigt Det er dyrt i kroner og ører og ærgerligt for miljøet, hvis man kommer til at bruge mere strøm end nødvendigt. Med en kogebog fra Lejre Vandråd kan du plukke de lavthængende frugter i dit arbejde med at spare på vandværkets forbrug af el. AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Værktøjet er en kogebog, der hjælper dig med at registrere dit vandværks forbrug af energi og virkningsgrad, dvs. hvor energieffektivt vandværket er i forhold til, hvad der teoretisk er opnåeligt. Samtidig hjælper værktøjet Om kogebogen I samarbejde med ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører samlede Lejre Vandråd en række erfaringer og noget materiale i en kogebog om energioptimering. Kogebogen blev til på baggrund af foredrag og workshops for medlemmer af Lejre Vandråd. 36 med at vurdere, om der er potentiale til at spare på strømmen. flytte vandet end andre – hvis vandet for eksempel skal transporteres langt. Sammenlign dit vandværk med andre vandværker Med værktøjet kan du samle nogle nøgletal til benchmarking, så du kan sammenligne dit eget vandværks forbrug af strøm med andre vandværker i forskellige størrelser og dermed reagere, hvis andre vandværker bruger langt mindre strøm end dit eget. Behov for renovering? Værktøjet kan benyttes til at vurdere, om der er et behov for at renovere vandværkets elementer, og om der er et besparelsespotentiale. Nøgletallene tager højde for, at nogle vandværker fra ”naturens hånd” bruger mere strøm end andre. Forbruget af strøm afhænger dels af vandværkets størrelse, dels af at nogle vandværker bruger mere energi til at ”Hvis en pumpe bliver slidt, vil man kunne se en stigning i elforbruget over tid, og derfor kan man bruge oplysningerne om sit elforbrug som et pejlemærke for, om der kan være et behov for at renovere”, uddyber maskinmester Peter Møller fra ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører, der har udviklet kogebogen sammen med Lejre Vandråd. vandposten | juni 2015 Gå efter de lavthængende frugter Selvom alle vandværker er forskellige, kan ØLLGAARD alligevel godt give et par gode råd i kogebogen til, hvordan man kan reducere sit energiforbrug. De anbefaler at gå efter de lavt hængende frugter. Det kan for eksempel være at: • slukke for elvarmeren eller affugteren i de perioder, der ikke er behov for den • justere et alt for højt udpumpningstryk • skifte en overdimensioneret pumpe. På Kattinge Vandværk har man for eksempel fundet frem til en besparelse ved at plukke en af de lavthængende frugter. ”Vi har en pumpe, som er for stor i forhold til det behov, vi har. Når vi på et tidspunkt udskifter pumpen, vil vi købe en pumpe, der passer til vores behov, så vi undgår et unødvendigt højt forbrug af el”, siger formand i Kattinge Vandværk og medlem af Lejre Vandråd Karsten Agersted, der sammen med de øvrige seks vandværker, der deltog i vandrådets projekt om energioptimering, efterfølgende gik hjem for at kigge på forbruget af energi. Du finder kogebogen i energioptimering på: fvd.dk > Regioner og vandråd > Region øst > Vandråd i regionen > Lejre Forskellig tilgang på mellemstore og små vandværker Tendensen for de energisparende tiltag er, at mellemstore værker umiddelbart kan implementere visse foranstaltninger for at spare og vedligeholde. Derimod venter mindre vandværker med tiltagene indtil de foretager nyanskaffelser eller gennemfører større vedligeholdelsesopgaver. juni 2015 | vandposten 25 ÅRS ERFARING MED VANDVÆRKER! Vandværksstyringer med PC-baseret overvågning og “harmonisk indvinding”. • Fjernstyring og overvågning med PC, tablets og smartphones. • GSM/GPRS kommunikation med boringer, trykforøgere og målerbrønde m.m. • Intelligent trykstyring og energioptimering. • Logning af driftsdata (m³, tryk, niveauer m.m.). • Rapporter, dag, måned og år. • Alarmering via SMS og mail. • Sektionsmålerbrønde. • Pumper og pumpeanlæg med trykstyring. • Tryk- reduktion/forøgning. Alle styre- og fordelingstavler bygges på eget værksted. Ring og få et uforpligtende besøg! Aarhusvej 38, 4800 Nykøbing F w w w .c o n t e c h-a u t o m atic. dk tlf.: 54 88 44 40 Foto af Helga Olga A´ Boringer Rensning af boringer med trykluft samt aktivering med tryk- og flowsyring Dykpumper Næstved Brøndboring ApS Kontor: Vestre Kaj 16 • 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34 • Fax. 55 72 91 34 Lager og værksted: Tlf. 55 45 62 33 37 minitema energioptimering Grundvand som energibank AF ROBERT JENSEN, RÅDGIVER Grundvand har en konstant temperatur året rundt på ca. 8 grader C. Det kan man udnytte til at opvarme virksomheder og bygninger via varmepumper. Vandet ledes herefter via en returbrønd tilbage til grundvandet. Tilsvarende kan man om sommeren bruge grundvandet til afkøling. I mindre skala kan det også være relevant for vandværker at bruge en tilpasset udgave af teknologien. Teknologien er faktisk så lovende, at miljøministeren har den med som et af punkterne i sin ”9 punkts plan”, som udover beskyttelse af drikkevand også omfatter initiativer til bedre udnyttelse af grundvandsressourcen. ATES-anlæg kombinerer varme og køling ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) udgør energimæssigt det største potentiale for brugen af teknologien. Disse anlæg er i princippet udbyggede grundvandskøleanlæg. Man bruger det opvarmede grundvand fra kølingen om sommeren til at opvarme grundvandsmagasinet i den ”varme” boring. Foto: Colourbox Teknologien er meget brugt i for eksempel Holland, men i Danmark er der stadig relativt få anlæg. Det er dog ved at ændre sig, og flere virksomheder opvarmer og afkøler ved brug af grundvand. Københavns Lufthavn har for eksempel etableret et stort anlæg, men teknologien kan også anvendes i gartnerier. 38 vandposten | juni 2015 energioptimering Om vinteren vender man strømningsretningen og pumper således det ”varme” grundvand op. Herved afkøles grundvandet – ofte til under den normale grundvandstemperatur – og derved opbygges der et koldt grundvandsmagasin, som derefter er klar til den efterfølgende sæson med køling. Ved at køle grundvandsmagasinet til en lavere temperatur end den normale grundvandstemperatur øges kølekapaciteten. Risiko for mikrobiologisk vækst skal undgås Tilladelse til at etablere et anlæg meddeles af kommunen efter bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Tilladelsen gives på en række vilkår, der blandt andet skal sikre, at anlægget ikke udgør en risiko for grundvandskvaliteten, herunder ved at undgå uønsket mikrobiologisk vækst. Potentialet for energibesparelser af anlæggene er på op til 50-60 procent af byggeriets samlede energiforbrug til opvarmning og nedkøling. Ved afledning fra grundvandskøleanlæg via boring til grundvandsmagasinet må afløbstemperaturen derfor ikke overstige 25 grader C, og gennemsnitligt over en måned må afløbstemperaturen maksimalt ligge på 20 grader. Forskere har vurderet, at der er potentiale for cirka 400 ATES-anlæg i Danmark. De kan tilsammen give en årlig el-besparelse, der svarer til cirka 0,4 procent af Danmarks samlede udledning af CO2. Hvis denne grænse kan hæves uden fare for øget mikrobiel vækst i grundvandet er der et endnu større potentiale for at bruge teknologien. Om temperaturgrænsen kan hæves er i øjeblikket ved at blive undersøgt i et minitema miljøteknologiprojekt igangsat af Naturstyrelsen. Hvis resultaterne er positive vil bekendtgørelsen muligvis blive ændret, og der kan forudses øget brug af denne klimaneutrale teknologi – til gavn for miljøet og bestræbelserne for at nedsætte CO2-udslippet. Teknologien kan også udnyttes af vandværker Teknologien kan i tilpasset form også anvendes i mindre målestok af vandværker. Et eksempel på det er beskrevet i artiklen om Solrød Vandværk, der siden 2012 har haft et anlæg med varmepumpe installeret. Læs mere på næste side. Gå ikke over åen efter vand. Vores løsninger inden for økonomistyring, bogholderi og revision giver dig mulighed for at fokusere på det vigtigste. Kontakt Dorte Bøgelund Olsen på 30 93 55 63 eller doolsen@deloitte.dk for at høre mere. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu juni 2015 | vandposten 39 minitema energioptimering Driftschef Hans Odder fra Solrød Vandværk står her ved siden af det jordvarmeanlæg, der trækker varme ud af det indvundne drikkevandet. 40 I Solrød skruer man op for varmen med drikkevand vandposten | juni 2015 energioptimering minitema ”...når vi spørger forbrugerne på generalforsamlingen, synes de, at det er godt, at vi får lidt ud af drikkevandet, inden vi pumper det ud til dem.” Hans Odder, driftschef på Solrød Vandværk AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER På Solrød Vandværk kan de roligt gnide sig i hænderne. Ikke fordi de fryser om fingrene, men fordi de sparer 45.000 kroner om året ved at benytte en miljørigtig løsning til at varme vandværket op. Vandværket monterede et jordvarmeanlæg i 2012, og anvender derfor en lille del af det rensede og iltede drikkevand fra hovedledningen i pumpesalen til at varme vandværket op. Mere nøjagtigt tager de seks kubikmeter vand i timen, som de leder ned i vandværkets kælder, hvor den såkaldte varmeveksler henter varme fra drikkevandet, inden det løber tilbage til resten af vandet i hovedledningen og pumpes videre ud til forbrugerne i Solrød – blandt andet til de vand- og kaffedrikkende ansatte i FVD’s sekretariat. Tilbage står vandværket med en masse energi, som benyttes til at opvarme det 200 kvadratmeter store vandværk. På Solrød Vandværk har de fundet en økonomisk og miljøvenlig metode til at få varme i radiatorerne. De henter nemlig varme fra drikkevandet, inden det pumpes videre til forbrugerne. juni 2015 | vandposten En god investering Driftschef i Solrød Vandværk Hans Odder og en tidligere kollega begyndte at designe et jordvarmeanlæg, der passer godt på drikkevandskvaliteten, fordi vandværkets bestyrelse gik og talte om en artikel i Vandposten, der handler om at udvinde energi fra drikkevand. Da anlægget til 255.000 kroner var designet, godkendt af kommunen og monteret, erfarede vandværkfolkene, at anlægget tilmed var driftssikkert. Driftschefen på Solrød Vandværk er meget tilfreds med anlægget: ”Jeg synes, at det har været en god investering. Og når vi spørger forbrugerne på generalforsamlingen, synes de, at det er godt, at vi får lidt ud af drikkevandet, inden vi pumper det ud til dem. For det er jo også deres penge, vi sparer”, siger driftschef Hans Odder. Formentligt det første vandværk Vandværksfolkene på Solrød Vandværk er formentlig de første til fyre op for varmen ved hjælp af drikkevand, og de vil gerne dele deres erfaringer med andre og give gode råd: ”Start med at tage en dialog med kommunen, som skal godkende anlægget. Og alle, der er nysgerrige efter at høre mere, er meget velkomne til at ringe. Vi laver også gerne en fremvisning for myndighedspersoner”, siger Hans Odder. Hans Odder kan kontaktes på telefon 5614 0193. Om jordvarmeanlægget Anlægget er af typen Viessmann Vitocal 300 Der pumpes 6 m³ pr. time (vandværket udpumper 2.000 m³ pr. døgn) til veksleren. Vandværkets udpumpningsanlæg er trykstyret og holder et konstant tryk på 2,7 bar, +/- 0,2 bar. 41 minitema samarbejde mellem kommune og vandværk Det gode samarbejde mellem kommune og vandværk Hvordan etablerer man et godt samarbejde mellem kommune og vandværk? Vi besøger Vordingborg Kommune og Stensved Vandværk for at få deres bud. AF MATHILDE HEMMINGSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I Vordingborg Kommune vil man de forbrugerejede vandværker. Man vil dem så meget, at den decentrale vandforsyning er skrevet ind i kommuneplanen. medarbejder i Vordingborg Kommune og har arbejdet med vand i 15 år. For Hanne er det vigtigt, at vandværkerne bruger hende og de øvrige medarbejdere i forvaltningen. ”Men de skal være velfungerende”, påpeger Hanne Jørgensen, der er miljø- ”Vandværkerne skal have faglig støtte, så de kan træffe gode valg”, siger hun. Tidligere har samarbejdet mellem vandværker og kommune været præget af mistillid, men Hanne oplever, at der er mere tillid i samarbejdet i dag. ”Vi hjælper vandværkerne, og derfor tager de kontakt til os”, forklarer hun. Når Hanne eller en af hendes to kollegaer skal på teknisk tilsyn på et vandværk, er samarbejdet derfor i fokus. Ifølge loven skal besøget varsles med 14 dage, men i Vordingborg tages der flere hensyn. Hvis høsten for eksempel står for døren, så kan et teknisk tilsyn godt rykkes en måned. ”Det er jo ikke så afgørende, om jeg tager Per eller Peter først”, forklarer Hanne. Kurser styrker samarbejdet Siden bekendtgørelsen om kvalitetssikring trådte i kraft i februar 2013 har flere af vandværkernes bestyrelser og vandværkspassere været på kurser, og det har ifølge Hanne haft en positiv effekt på samarbejdet. ”Nu ved bestyrelser og vandværkspassere mere om vandværksdrift, hygiejne og teknik. Så kan vi gå i faglig dialog om at løse nogle af de problemer, som vandværkerne står med”, fortæller hun. “Vi kan ikke lave godt vand uden hinanden”, siger Hanne Jørgensen fra Vordingborg Kommune 42 Hanne Jørgensen mærker også, at der er en ny generation af vandværksfolk på vej. Den nye generation bruger mere it, og Hanne kan se, at man kan udvikle systemerne, så det bliver endnu lettere at få adgang til de rette informationer. vandposten | juni 2015 ”Det vil spare både vandværket og kommunen tid”, fortæller hun, ”Og det kan skabe endnu bedre vilkår for samarbejdet”. Sammen kan vi levere godt vand For Hanne er det afgørende, at alle vandværker leverer kvalitetsvand til kommunens borgere. Og hun er indstillet på at støtte vandværkerne, så de kan løfte denne opgave. En opgave, der tilbage i 2006-2007 ikke blev løst tilfredsstillende. ”Vi har nok desværre Danmarksrekord i kogeanbefalinger. Vi havde et vandværk, der i et helt år leverede vand, som forbrugerne skulle koge”. Hanne smiler og rykker frem på stolen for at understrege, at sådan er det ikke længere. RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE Læs mere på www.jh-dyk.dk • Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vandtanke og vandbeholdere • Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtanken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift. Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden. Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe. ”Uanset om man leverer vand til mange eller få forbrugere, så skal vandet have en ordentlig kvalitet”, slutter hun. Gode råd til et godt samarbejde JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet. Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 3000 jh@jh-dyk.dk - www.jh-dyk.dk 1 Gå efter kvalificeret hjælp fra konsulenter og håndværkere. 2 Giv den driftsansvarlige økonomisk råderum. 3 Tag de relevante kurser, så du forstår vandværksdrift. 4 Brug din viden til at stille krav til konsulenter og håndværkere. 5 Husk: Vi står sammen om at levere godt drikkevand. Om drikkevand i Vordingborg Vordingborg Kommunes 81 almene og ikke almene vandværker leverer vand til godt 46.000 borgere. Kommunen har tre miljømedarbejdere: En ingeniør, en biolog og en miljøteknikker. juni 2015 | vandposten 43 minitema samarbejde mellem kommune og vandværk Stensved Vandværk: God dialog er i centrum AF MATHILDE HEMMINGSEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Stensved Vandværk ligger på en villavej i udkanten af Stensved på Sydsjælland. Frank Gamsbøl, der er driftsansvarlig og har arbejdet på Stensved Vandværk i 12 år, tager imod os sammen med Ove Bang Christensen, der har været formand i to år og er pensioneret lærer. Hanne Jørgensen fra Vordingborg Kommune er også med. Frank lægger ud. Han fortæller om sidst, han skulle samarbejde med kommunen. Han rykker over til computeren og finder et elektronisk kort frem, som han viser os. Stensved Vandværk skal overtage et nabovandværks forbrugere, ledningsnet og forsyningspligt. I den forbindelse har Frank brug for et elektronisk kort over nabovandværkets område. Men det er ikke til at få fat i et relevant kort. ”Så ringede jeg til kommunen og fik et kort. Men kortet var ikke i den rette projektion, og vandledningerne manglede”, forklarer Frank, imens han ryster på hovedet og smiler. Efter mange anstrengelser endte Frank med at hyre en landinspektør, der kunne danne et brugbart kort over området og hovedledningerne. Det er stadig ikke helt så præcist, som Frank kunne ønske sig, og det kræver stadig en del efterarbejde. Løser problemerne sammen Da Stensved Vandværk skulle forhandle en aftale på plads om en forbindelsesledning til et nabovandværk, hjalp Hanne Jørgensen, der er miljømedarbejder i kommunen, med at læse kontrakterne igennem. ”Det var I også flinke til”, fortæller Ove. Han har flere eksempler på det gode samarbejde mellem Stensved Vandværk og Vordingborg Kommune. Da et regneark viste, at Stensved Vandværk producerede 30 procent for lidt vand, fik Hanne og Ove en snak om det, og fandt hurtigt frem til, at noget ikke stemte. Ove fik regnearket til gennemsyn og fandt frem til fejlene. ”Et regneark er jo ikke bedre end de tal, vi putter i dem”, smiler Ove og fortæller, at vandværket reelt havde 30 procent reserve. Da kommunen udarbejdede vandindsatsplaner, fik Ove beskrivelsen af vandværket til gennemlæsning. I Oves beskrivelser af samarbejdet med kommunen går åbenhed og dialog igen. ”Det vigtigste er, at vi får en god snak om problemerne, når de er der”, fortæller han. Hygiejnekursus gav anledning til ny indretning Ove fortæller, at Frank sidste år var på FVD’s kursus i hygiejne og vandværksdrift. Frank nikker og fortæller, hvordan han har fået indrettet vandværket mere hygiejnisk. Foto: Mathilde Hemmingsen, FVD ”Før gik man for eksempel igennem pumperummet, når man skulle på toilettet”. 44 Frank laver en fejende bevægelse med armen, der angiver den tidligere vej til toilettet. ”Nu er døren flyttet”, forklarer han og peger på den nye dør. Frank Gamsbøl ved vandværkets computer. Tidligere blev pumperummet også brugt til at opbevare reservedele, vandposten | juni 2015 samarbejde mellem kommune og vandværk Foto: Mathilde Hemmingsen, FVD Frank Gamsbøl, Hanne Jørgensen og Ove Bang Christensen foran Stensved Vandværk vejledninger og papirer, men nu er der blevet ryddet op og smidt ud. ”Det er blevet meget lettere at servicere”, forklarer han. Da det dryppede fra taget Stensved Vandværk er fra 1968. ”Det er svært med et ældre vandværk. Det giver nogle udfordringer”, fortæller Ove, og begynder historien om dengang, for et par år tilbage, da der blev fundet coliforme bakterier i vandet, fordi en gammel reparation på taget var blevet utæt. ”Når sådan noget sker, så ringer vi til Hanne, så finder vi ud af det”, fortæller han. juni 2015 minitema | vandposten ”Hvis vi har en plan, så har I været tilfredse”, siger han og kigger på Hanne, der nikker. Så smiler han og tilføjer ”Men nu har vi fået Tethys”. Hanne er hurtig og tilføjer med et smil, ”Og så bliver taget aldrig utæt mere?”. foran vandværket. Hanne, Ove og Frank skal måske snart ses igen. For senere på måneden afholdes Naturstyrelsens informationsmøde om grundvandskortlægning af Sydsjælland. Frank sætter sig til computeren igen. Han viser, hvordan Tethys er med til at sikre, at taget ikke bliver utæt igen. ”Nu tjekker jeg taget en gang i kvartalet, så der er system i det”, forklarer han. Han viser, hvordan han en gang hver tredje måned automatisk får en besked om, at det er tid til at se taget efter. Humøret er højt, da vi slutter rundturen af på græsplænen i solskinnet Stensved vandværk • • • • • Etableret i 1968 Råvandsindvinding: ca. 70.000 m3 fra tre boringer Vandbehandling: Afblæsning samt for- og efterfiltrering Storforbrugere: ingen Forbrugere Ca. 1.000 45 minitema samarbejde mellem kommune og vandværk Gode råd, når kommunen kommer på tilsyn Tjek tilsynsskemaet før kommunen kommer Det er kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningernes drift og indretning. Og det er den enkelte kommune selv, der tilrettelægger tilsynet. Tilsynet med vandets kvalitet er fastsat i et helt konkret analyseprogram og behandles ikke i denne artikel. Tilsynslisten opremser de punkter, der bør gennemgås, og omfatter en række spørgsmål tilknyttet både boringen, boringens placering og råvandsledningen. Herefter går turen videre til vandværket, hvor der også stilles en lang række spørgsmål til bygningens vedligeholdelsesstand, filteranlægget og rentvandsbeholderen. AF JULIE RABØLLE, RÅDGIVER Da det kommunale tilsyn omfatter mange forskellige områder, har kommunen ikke mulighed for at tjekke alt på et enkelt tilsyn. Nogle kommuner vil derfor vælge forskelligt fokus eller indsatsområde fra gang til gang. Andre kommuner vil bruge et fast tilsynsskema, som fører dem forbi almindeligt forekommende problemer - typisk med fokus på hygiejne. Hvad er det gode tilsyn Kommunen kan kommentere alt med relevans for vandforsyningen. Et godt tilsyn er præget af dialog mellem parterne, og alle vandforsyningens forhold kan indgå i samtalen. Meningen med tilsynet er, at vandværket fortsat skal levere godt vand til forbrugerne. Det gode tilsyn bekræfter de bedste i, at de gør det rette. Det gode tilsyn hjælper de mindre gode til at forbedre sig. Gode råd til tilsynet Det er altid en god ide at sørge for, at tilsynet er med til at udveksle ny viden og ideer til initiativer, som vandforsy46 Der findes et tilsynsskema i Naturstyrelsens vejledning fra maj 2015 om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. ningen kan indarbejde i langtidsplanlægningen. Det vigtigste råd må dog være, at gå efter ”den gode dialog”. Et tilsyn skal normalt varsles mindst 14 dage i forvejen, og den tid kan jo bruges til at forberede tilsynet. Det er derfor godt at være forberedt - tjek selv hvilke spørgsmål kommunen kan stille. Vejledningen kan du finde på www.naturstyrelsen.dk Eksempelvis kan man prøve at tale med kommunen inden tilsynet, så man er godt forberedt på gennemgangen af det tekniske anlæg. Alle driftsansvarlige på vandværker skulle ved udgangen af 2014 have gennemgået et drift- og hygiejnekursus, og efter kvalitetsbekendtgørelsen er der nu fastsat krav om et kvalitetssikringssystem for vandværker, der 3 udpumper over 17.000 m . Det vil være oplagt, at lade kvalitetssikringssystemet indgå i tilsynsarbejdet. Er der beplantning eller trærødder tæt på rentvandsbeholderen? Det er en af de ting, som registreres i tilsynsrapporten ved et kommunalt tilsyn. vandposten | juni 2015 Nyt o runde fø m dselsdag e, jubilæer, nye drift sledere o g bestyrels esmedlem mer Navnenyt i FVD Meld g e navnes rne tof ind til FVD p fvd@fv å d.dk Ny medarbejder i FVD Mathilde Hemmingsen Kommunikationsmedarbejder, cand.comm. (Barselsvikar) Jeg er kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitet (2008). Siden har jeg arbejdet som kommunikationsmedarbejder i Børnerådet og som kommunikationskonsulent i Kinnerup Care. Jeg skal være en del af FVD’s kommunikationsteam frem til april 2016, hvor jeg blandt andet skal sikre gode historier i Vandposten og pressen. Skal dit vandværk skal være med i en beredskabsøvelse, får I besøg af en politiker, eller skal I have etableret en ny boring? Det kan måske blive en god historie til Vandposten, som andre kan have gavn af at læse. Kontakt mig på mah@fvd.dk med dine idéer. Tilstandsrapporter Ideoplæg og proceslayout Ny bygning og renovering Maskinudrustning Montage og service El og SRO Energioptimering Rentvandstanke Vand og Teknik er klar med råd og vejledning, når det gælder renovering og ombygning af jeres rentvandstanke enten i rustfri eller beton Kontakt Vand og Teknik A/S: Michael Drewsens vej 23 · 8270 Højbjerg · tlf.: 8744 1055 · mail: info@vandogteknik.dk juni 2015 | vandposten 47 tethys temaaften om ledelsessystem Vandværksfolk får hjælp til at komme godt i gang med Tethys Hvordan er det lige, at man opretter opgaver i Tethys? Eller benytter Tethys i det hele taget? Det fik vandværksfolk fra 11 forskellige vandværker hjælp til på en temaaften om det digitale ledelsesværktøj. Foto: Stine Bærentzen, FVD AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Region Øst har indtil videre holdt fem temaaftener om Tethys. 97 personer fra 52 vandværker har deltaget på temaaftenerne. 48 vandposten | juni 2015 temaaften ledelsessystem For driftsbestyrer Bjarne Kristensen fra Køng Vandværk gav det god mening at tage turen til Hillerød for at deltage i en temaaften om Tethys. Bjarne anskaffede sig ledelsessystemet Tethys for et halvt år siden. Og selvom han allerede er i gang med det, fordi han har prøvet sig frem og fået lidt vejledning i det, vil han gerne lære mere. ”Jeg kommer fra et lille vandværk, og derfor har jeg ikke behov for at lære alt det, som Tethys kan. Men jeg vil gerne lære dét, som jeg kan bruge til noget”, siger Bjarne Kristensen, der sidder klar med sin bærbare for at lære nyt. Inspiration og brugbar viden Bjarne deltager i temaaftenen sammen med vandværksfolk fra 11 forskellige vandværker. Temaaftenen er arrangeret af Region Øst for at give inspiration til nye brugere af Tethys og til vandværksfolk som Bjarne, der gerne vil lære lidt mere. Og som aftenen skrider frem, bliver vandværksfolkene blandt andet under- vist i at oprette et vandværk i Tethys, oprette opgaver og udarbejde en risikovurdering. Undervisningen faldt i god jord hos Bjarne: ”Jeg synes, at kurset var rigtig godt. Man fik stillet sin nysgerrighed, fordi der var gode muligheder for at stille spørgsmål”, siger Bjarne Kristiansen, der især var glad for undervisningen i, hvordan man benytter Tethys i sikkerhedsarbejdet på vandværket. tethys Konkurrence: Har du en lys idé til et nyt kursus? Hvis Bjarne Kristiansen hen ad vejen får flere spørgsmål om Tethys, er der gode muligheder for at få dem besvaret. Deltagerne på temaaftenen fik nemlig udleveret telefonnumre på hinanden, så de har mulighed for at komme i kontakt, så de efterfølgende kan hjælpe hinanden. Samtidig har deltagerne og alle andre brugere af Tethys mulighed for få telefonisk support ved at ringe til Tethys på telefon 72 30 10 79. Nu har du alletiders chance for at give nogle gode indspark til, hvilke kurser FVD skal udbyde. Synes du for eksempel, at vi mangler et halvdagskursus om tilbagestrømningssikringer? Eller hvad med et kursus på flere dage om forureningsrisici i en vandforsyning? Kom med på temaaften Ønsker du at melde dig til en temaaften i Region Øst og Region Syd? Så klik dig ind på Arrangementer på www.fvd.dk for at se, om der er et kursus nær dig. Region Øst arrangerer flere aftener efter sommerferien Ellers er du altid velkommen til at kontakte kursuskoordinator i FVD, Connie Valbjørn for at høre nærmere. Du har også mulighed for at modtage to timers gratis introduktion til systemet på dit eget vandværk. Kontakt Tethys på 72 30 10 79 for at aftale nærmere. juni 2015 | vandposten Så send dit forslag til os inden den 1. august 2015 og deltag i lodtrækningen om tre flasker rødvin. Vinderen offentliggøres i september-udgaven af Vandposten. Sådan deltager du Du kan benytte formularen på FVD’s hjemmeside til at sende forslaget. Formularen ligger på fvd.dk under punktet: Medlemsfordele > Kurser > Kursusønsker 49 annonce OVERBLIK OG STRUKTUR I DAGLIGDAGEN Tethys hjælper dig med at holde styr på de daglige opgaver. Du planlægger selv hvad der skal gøres og hvor tit. Derefter vil systemet automatisk minde dig om, hvornår de enkelte opgaver skal udføres. Overhold miljøministeriets krav Tethys hjælper dig med at lave den nødvendige dokumentation for at overholde miljøministeriets krav til kvalitetssikring. Systemet holder automatisk øje med, hvilke opgaver der udføres og samtidig dokumenteres handlingsplanen for dine risikovurderinger. Nemt at bruge Tilgængeligt overalt Vi er selv vandværksfolk hos Tethys Derfor behøver du ikke at være IT-ekspert for at komme i gang. Vi giver dig en grundig introduktion til systemet og skulle det være nødvendigt, står vi klar ved telefonen for at hjælpe. Tethys er et webbaseret værktøj. Det betyder at det ikke kræver installation på hverken din pc, tablet eller telefon for at virke. Du kan logge ind fra enhver enhed og være i gang med værktøjet med det samme. Automatisk backup og opdatering Hold øje med udviklingen Der er ingen opdatering eller service nødvendig når du bruger Tethys, hvilket betyder du altid har den nyeste version. Derudover laver vi omfattende backup af alt dit data, så intet går tabt, hvis der skulle ske fejl. Når du udfører en opgave, kan du registrere dine målinger i systemet. Derefter viser systemet tallene i overskuelige grafer. Det betyder at du let kan se fremskridtet i målingerne og holde øje med udviklingen af dine tiltag. annonce Tethys virker både på din smartphone, tablet og desktop pc. Du har altid fuld adgang til Tethys - også når du sidder derhjemme. Kurser fra FVD “Tethys har givet os overblik over hverdagen og sparet os for en masse dobbeltarbejde. Det er absolut den nemmeste måde at kvalitetssikre.” FVD afholder løbende kurser i Tethys. Du vil på kurserne lære at komme igang med Tethys og arbejde med dit eget vandværk. Underviseren demonstrerer de enkle arbejdsgange og du vil selv få mulighed for at prøve det. Se kommende kurser på: www.fvd.dk - Jens Kruse Madsen, Klinting Vandværk Carsten hjælper dig i gang Du kan prøve Tethys gratis de første 30 dage, inden du beslutter dig. Vi tilbyder i den forbindelse 2 timers gratis introduktion på dit eget vandværk. Carsten viser dig hvordan systemet kan fungere i din hverdag, og hjælper med at få sat de første opgaver i gang i selve systemet. Ring til Carsten Simonsen på telefon 22 49 98 83 for at komme i gang, eller læs mere på www.tethys.dk. Carsten T. Simonsen System Integrator Telefon: 72 30 10 79 Direkte: 22 49 98 83 E-mail: carsten@tethys.dk www.tethys.dk nyt fra vandværkerne skovrejsning sikrer grundvand Foto: Mette Kingod, FVD Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk, Værebro Vandværk, Naturstyrelsen, HOFOR og Roskilde Vandværk underskrev samarbejdsaftalen om Gulddysse Skov Unik aftale om skovrejsning sikrer grundvandet i Roskilde Der var feststemning på Gulddysse Kulturgård ved Jyllinge i maj. Champagneglassene var fundet frem, men det var det dejligste rene og kolde postevand, der blev skålet i, da aftalen om at sikre mere skov og rent vand blev underskrevet. AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER En helt unik aftale er indgået mellem Naturstyrelsen og seks forbrugerejede vandværker omkring Gulddysse Skov og Roskilde Kommune. Parternes underskrift baner vejen for mere skov og rent vand. ”Det er første gang i danmarkshistorien, at vi ser sådan et samarbejde, hvor små vandværker går ind og løfter sådan et stort projekt med skovrejsning”, siger Anne-Marie Kristensen fra Jyllinge Vandværk. 52 ”Skovrejsning er en rigtig god måde at beskytte grund- og drikkevandet på, fordi der ikke bruges gødning og pesticider på arealer, der lægges ud til ny skov. På den måde garanterer vi rent vand de næste 100 år, ligesom dyre- og plantelivet får meget bedre livsvilkår”, lyder det fra en glad Anne-Marie Kristensen. Selv om man er lille, kan man godt udrette noget stort ”Jeg er stolt af at være med til at få sådan et stort projekt, der sikrer rent grundvand de næste 100 år, i hus. Forhåbentlig kan vi være med til at inspirere andre vandværker til noget lignende. I hvert fald beviser dette, at selv om man er lille, kan man godt udrette noget stort”, stor-smiler Anne-Marie. Anne-Marie har været tovholder på projektet sammen med Jens Stærnvandposten | juni 2015 skovrejsning sikrer grundvand nyt fra vandværkerne Om skovrejsningen Naturstyrelsen, seks vandværker omkring Gulddysse Skov og Roskilde Kommune har underskrevet en aftale om at videreudvikle Gulddysse Skov mellem Jyllinge og Gundsømagle. De arealer, der skal omslægges til skov er i dag marker, råstofområder og juletræsplantage. Når de bliver en del af skoven, bliver der ikke brugt gødning og sprøjtemidler, og dermed er drikkevandsressourcerne garanteret de næste 100 år, ligesom dyre- og plantelivet får bedre livsvilkår. Samtidig blev der indgået en tillægsaftale mellem Naturstyrelsen, HOFOR og Roskilde Kommune om skovrejsning på 10 hektar jord i det nordøstlige hjørne af Gulddysse Skov. HOFOR betaler hele udgiften til køb af dette areal. Alt i alt er målet at etablere 78 hektar ny skov i Gulddysse. Sammen har de stået for at vejre stemningen blandt parterne, at planlægge møder, hvor den konkrete skovrejsningsindsats blev debatteret, samt hvordan udgifterne til at finansiere projektet kunne fordeles. En samlet Gulddysse Skov Samarbejdsaftalen dækker den eksisterende Gulddysse Skov og yderligere 68 hektar, som i de kommende år skal opkøbes og omlægges til skov. Udgifterne til at købe arealerne fordeles med 20 pct. til de seks vandværker, 40 pct. til Roskilde Kommune og 40 pct. til Naturstyrelsen. Med den underskrevne aftale er alt parat til, at der kan handles hurtigt, når nye arealer kommer til salg. De seks forbrugerejede vandværker, der er med i projektet er Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Nordmarken juni 2015 | vandposten Vandværk, Værebro Vandværk og Kastaniehøj Vandværk. Desuden Naturstyrelsen og Roskilde Kommune. ”Ikke nok med at vi sikrer rent drikkevand til vores børn og børnebørn, så bidrager skovrejsningen også til mange flere naturoplevelser til de mange beboere i vores lokalområde”, siger Annette Kristensen. Annette Kristensen, som de seneste 22 år har været formand i Kastaniehøj Vandværk, er også meget glad for aftalen. Anne-Marie Kristensen fra Jyllinge Vandværk skriver under på samarbejdsaftalen om Gulddysse Skov Foto: Mette Kingod, FVD dahl fra Roskilde Kommune og Kim Søderlund, skovridder med det strategiske ansvar for Gulddysse Skov for Naturstyrelsen. 53 nyt fra vandværkerne servicekoncept til salg Hammel Vandværk leverer service til andre vandværker Hammel Vandværk i Midtjylland har et godt tilbud til andre vandværker. Et servicekoncept, der indeholder alle relevante services og ydelser, der skal til for at drive et vandværk optimalt. AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER ”Det hele startede for nogle år siden”, fortæller Tommy Sørensen, der blev arvtageren af formandsposten i Hammel Vandværk. Tommy havde en fælles vision med resten af bestyrelsen om, at Hammel Vandværk skal være det bedst drevne vandværk i Favrskov Kommune – og meget gerne et miljøbevidst et af slagsen. Bestyrelsen har derfor formuleret en strategi, der skal sikre, at visionen bliver til virkelighed. ”Da vores vandværksbestyrer vil gå på pension om to til tre år, ønskede vi i bestyrelsen at få overblik over, hvilke og hvor mange opgaver, der hører med til at drive et effektivt og miljøvenligt vandværk, og ikke mindst hvilke kompetencer personalet skal have”, fortæller Tommy Sørensen. Servicekoncept til salg Ud fra devisen: ”Hvis vi har brug for dette, så er der helt sikkert andre værker, der har samme behov”. Og sådan voksede ideen om det servicekoncept, som Hammel Vandværk tilbyder. ”I vores ordrebog har vi serviceaftaler med to vandværker – Sall Vandværk og Skjød Vandværk. Værker, som vi kender særdeles godt, da vi leverer vand til dem. Derudover har vi en hensigtserklæring med endnu et vandværk – Laurbjerg Vandværk – om på sigt at overtage driften, når den nuværende vandværkspasser vælger at gå på pension”, siger Tommy. Men hvad går servicekonceptet ud på? ”Det korte svar er: Vi sælger al den viden, vi har, om vandværksdrift fra A til Z. Vores personale har taget alle lovpligtige kurser om hygiejne og drift, og da vi selv kommer med sterilt værktøj er hygiejnen i højsæde, når vi arbejder på installationerne. Det betyder, at vi samtidig leverer tryghed med en god nattesøvn som sidegevinst til vores kunder”, siger Tommy. Hammel Vandværks tilbyder også en vagtordning 24 timer i døgnet 365 Om vandværket Hammel Vandværks vision Hammel Vandværk ligger i Favrskov Kommune Vi vil være det bedste og mest miljøbevidste vandværk i Favrskov Kommune. Forbrugere: Ca. 3.300 stk. Vi vil producere vand af høj kvalitet ved lavest mulige omkostninger. Kubikmeter: Over 200.000 m3 og er reguleret af vandsektorloven. Hvis du ønsker yderligere informationer om servicekonceptet, som Hammel Vandværk har udviklet, kan du kontakte Tommy Sørensen på mail gran@c.dk eller mobil 41 72 31 04. 54 ”Da overblikket var komplet, kunne vi godt se, at vi stod overfor et valg. Skulle vi udlicitere opgaverne eller løse dem selv. Helt grundlæggende lægger vi vægt på at vores personale har engagement og ejerskab til opgaverne. Så valget var ikke svært. Det var nødvendigt at tænke ud af boksen, for at det hele kan køre rundt økonomisk”, fortæller Tommy. Mission: Hammel Vandværks målsætning Skabe et servicekoncept og sælge dette til andre vandværker i Favrskov Kommune. Vi bestræber os konstant på at finde de mest miljøvenlige løsninger og den bedst mulige udnyttelse af alle ressourcer. Vi prioriterer et højt serviceniveau, samt et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vi vil implementere kvalitetsstyring, og dermed fastholde stabil drift og høj vandkvalitet. vandposten | juni 2015 servicekoncept til salg dage om året. Ryger der et vandrør midt om natten, er hjælpen hurtigt inde for rækkevidde. Desuden råder Hammel Vandværk over udstyr til lækagesøgning og svejseopgaver. Og for at fuldende konceptet har Hammel Vandværk opbygget et velassocieret varelager, der eksempelvis rummer stophaner. Servicekonceptet er fleksibelt og kan købes som en samlet pakke med ydelser eller stykvis efter behov. ”Selv om vi leverer servicen, så er det bestyrelserne i vandværkerne, der har ansvaret over for forbrugerne og myndighederne”, siger Tommy og pointerer, at det ikke er hovedformålet at overtage de vandværker, som Hammel Vandværk servicerer, men kunne det være til fordel for begge, er det bestemt ikke udelukket. Det her en ren forretning – en win win for begge parter. På de små vandværker, som vi på den ene eller anden måde servicerer, er det formændene, der står for driften. Hver gang de bruger en time på vandværket, skal de kompenseres for tabt arbejdsfortjeneste. En aftale med os sikrer mere sikkerhed og øjeblikkelig handling, hvis der opstår problemer, ” siger Tommy. Klar til flere opgaver Personalet på Hammel Vandværk tæller på nuværende tidspunkt to fuldtidsansatte driftsfolk og en person, der indgår i vagtordningen. Desuden entreres der med en ekstern administrativ medarbejder på halv tid. I øjeblikket overvejes det dog, om Hammel Vandværk kan skaffe opgaver nok til at ansætte eget kontorpersonale. ”Vi har været i gang i ca. et års tid, og vi har aftaler med to vandværker og en hensigtserklæring med endnu et. Så det må siges at være en succes. Det er klart, at når man starter noget nyt, så skal der justeres lidt her og der, men nu føler vi os parat til at markedsføre vores servicekoncept til en bredere kreds af vandværker”, siger Tommy Sørensen. juni 2015 | vandposten nyt fra vandværkerne Foto: Midtjyllands Avis Miljøbevidstheden er i højsæde på Hammel Vandværk Hammel Vandværk prioriterer miljøvenlige løsninger uden at gå på kompromis med drikkevandssikkerheden. AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER ”I 2014 fik vi monteret solceller, og vi er så småt begyndt at måle på miljøgevinsten. Allerede i april kunne vi konstatere, at solcellerne bidrager til halvdelen af den strøm, vi bruger til at drive vandværket. Det tegner godt for den kommende tid, for vi har det største vandforbrug, når solen skinner allermest”, siger Tommy, og fortæller, at solcelleanlægget er estimeret til at være tjent ind på 12 år. ”Vi har stort fokus på høj kvalitet og går ikke på kompromis med drikkevandssikkerheden, når vi vælger produkter og materialer”, siger Tommy. Kalk en udfordring ”Der er meget kalk i vandet her hos os, og hvis vi kan bidrage med tiltag, der kan nedsætte sæbeforbrug i forbrugernes vaskemaskiner og midler til at afkalke kaffemaskiner, er det et godt miljøtiltag. i vores vandværk”, fortæller Tommy, der mener, at dokumentationen for effekten er ved at være god nok til at forsvare investeringen. Blå Bog I 2010 kom Tommy Sørensen på opfordring ind i bestyrelsen i Hammel Vandværk. Det første år som suppleant og allerede året efter blev han formand. Tommy Sørensen har i 30 år beskæftiget sig med vandværker gennem sine ansættelser i flere forskellige firmaer, der leverer produkter og ydelser til vandbranchen. De seneste tre år som salgschef i Sanistål. Derfor undersøger vi fordele og ulemper ved for at indføre ”Kalkknuseren” 55 nyt fra vandværkerne kampagne: sprøjtefri have Malling Vandværk: Sådan har vi spredt budskabet om at droppe sprøjtegifte i haven I Malling griber vandværkets driftsleder Anders Kaa enhver mulighed for at sprede budskabet om, at det er bedst at droppe sprøjtemidlerne i haven. AF METTE KINGOD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER På tredje år er Malling Vandværk en aktiv spiller i kampagnen ”Sprøjtefri have” og har efterhånden samlet erfaringer om, hvordan man bedst får forbrugerne i tale. ”Vandets Dag den 22. marts markerede vi med et åbent hus-arrangement på vandværket. Vi henter vores grundvand i et område, hvor der er store arealer, der er særligt sårbare over for forurening, så derfor skal vi passe godt på grundvandet. Til åbent husarrangementet i år havde vi sørget for kampagnefoldere og klistermærker, som folk kunne tage”, fortæller Anderes Kaa, der ud over at styre driften på vandværket også er bestyrelsesmedlem. Tilbyd et bolsje og inviter til dialog Har du gode råd til andre vandværker om, hvad der virker, når budskabet om at lade sprøjtegiftene stå, skal spredes? Åbent hus-arrangementet var en succes og rigtig mange af vandværkets 1.850 forbrugere lagde vejen forbi. ”Ja, det har jeg. Først og fremmest vil jeg sige, at man skal blive ved og ved, og så lige blive ved en gang til”, siger Anders Kaa og fortæller, at de yngre beboere er mere tilbøjelige til at lytte, end den ældre generation. ”Det er godt, at der generelt er interesse for vores vandværk”, siger Anders Kaa. ”Vi forsøger at møde forbrugerne, dér hvor de er. For eksempel står vi af og til foran Brugsen og inviterer til en snak om, at sprøjtegifte er en trussel mod vores grundvand”, siger Anders Kaa. Side 1-4 Anders har et godt tip. Fyld lommen med bolsjer. iklet af . Materialet er udv rkerne i Aarhus VPU - vandvæ /Sprojtefri .com ook ceb Se www.fa Et eller andet payoff Have lte af. være meget sto vi noget, vi kan kevand. I Danmark har dejligt, rent drik og igt bill af r at have. Vi har masse blive ved med haven sprøjtefri. Og det skal vi ing - gør en fælles beslutn Der er brug for 56 ”Et bolsje har en god tiltrækningskraft, og mens forbrugerne gumler løs, så får jeg lejlighed til at fortælle om, at det har negative konsekvenser for vores fælles grundvand, hvis vi uhæmmet bliver ved med at bruge sprøjtegifte til at bekæmpe skvadderkål og mælkebøtter i vores haver. Og så er dialogen jo i gang”, siger Anders. vandposten | juni 2015 kampagne: sprøjtefri have Der er masser af anledninger Anders Kaa og hans kolleger på Malling Vandværk tænker altid i anledninger til, hvordan de kan sprede budskabet om at lade sprøjtegiftene stå. Og der ér faktisk mange arrangementer og anledninger, man kan koble sig på for eksempel byfester og Grundlovsdag-arrangementer. På Malling Vandværk forpasses ikke en chance for at sprede budskabet, når de alligevel er i direkte kontakt med forbrugerne eller kommunikerer på skrift. ”Når vi udskifter en vandmåler hos forbrugeren, så har vi en kampagnefolder og en magnet til køleskabet med Sprøjtefri have-budskabet på. Det er én anledning til at tale om dette emne”, siger Anders. nyt fra vandværkerne et kort afsnit om Sprøjtefri have-kampagne. Gode råd Derudover får alle nye forbrugere en velkomstfolder fra vandværket med opfordring til at passe på grundvandet. Velkomstfolderen indeholder også en masse gode tip til, hvordan man kan bekæmpe ukrudt helt uden sprøjtegifte. Gør som Malling Vandværk – benyt enhver anledning til at gøre opmærksom på Sprøjtefri havebudskabet ”Derudover tænker vi meget på de unge – skolebørnene. De er fremragende ambassadører i forhold til at passe på vores grundvand. Så vi gør meget ud af samarbejde med skolelærerne og opfordre dem til at komme på besøg på vores vandværk”, siger Anders Kaa. Hvert år uddeler Malling Vandværk en årsaflæsningsbog til alle forbrugere, og i denne bog kan forbrugerne læse Introduktionsfolder til nye forbrugere Pas på vores grundvand og få gode råd til at dyrke haven uden brug af sprøjtegifte. Kampagnematerialer Synliggør Sprøjtefri Have budskabet Uddeler magneter til køleskabet Uddeler klistermærker til havelågen og informationsfoldere m.m. Åbent hus-arrangementer på vandværker, hvor der sættes fokus på at holde haven sprøjtefri. Årsaflæsningbog sendes til alle forbrugere. Sprøjtefri Have budskabet er vedlagt. Hjemmeside Om kampagnen Den landsdækkende kampagne ”Sprøjtefri have” så allerede dagens lys for tre år siden som en lokal bykampagne i Beder-Malling-Mårslet syd for Århus. Bykampagnen bød også på Facebook-siden Sprøjtefri. Facebook-siden lever stadig og kan findes på www.facebook.com/Sprojtefri Under navnet ”Bliv sprøjtefri nu” lanceredes kampagnen som et samarbejde mellem vandværkerne i VandPlansUdvalget (et samarbejde mellem alle vandværker i Århus Kommune), Det lokale Fællesråd og Den Grønne Guide. Opsøg dialog ved at være synlig foran købmanden, byfest, Grundlovsdag og andre arrangementer Fyld lommen med bolsjer og brug dem til at komme i kontakt med forbrugerne Tænk på de unge som ambassadører og samarbejd med skolen om undervisningsforløb Det er denne kampagne, som nu udbredes på landsplan. Har du brug for kampagnematerialer? Samarbejdspartnere FVD er med i kampagnen ”Sprøjtefri have”, som skal få haveejerne til at droppe sprøjtemidlerne til gavn for vores grundvand. Kampagnematerialer Materialet er udviklet af VPU vandværkerne i Århus. Vandværkerne kan spille en aktiv rolle og være med til at sprede budskabet om, at vi skal passe på vores grundvand. Der er udarbejdet en stribe kampagnematerialer, som dels kan købes, dels kan hentes på foreningens hjemmeside. Gå ind på fvd.dk > Butik juni 2015 | vandposten Samarbejdspartnere I arbejdsgruppen bag genudsendelsen af kampagnen medvirker: Skanderborg Kommune, Skanderborg Forsyning, Vandrådet i Skanderborg, Kolding Kommune, Dansk Naturfredningsforening, DANVA og FVD. 57 ministerbesøg Foto: Stine Bærentzen, FVD nyt fra vandværkerne Vandteknologi på dansk vandværk vækker kinesisk interesse Den kinesiske vandminister Chen Lei fik en guidet tur på Marbjerg Vandværk af Kirsten Brosbøl, som var miljøminister inden folketingsvalget. AF STINE BÆRENTZEN, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Her i Danmark er vi dygtige til at levere gode løsninger inden for vandteknologi. Og det har kineserne lagt mærke Vidste du at… Kirsten Brosbøl og vandbranchen vil fordoble eksporten af vandteknologi inden 2025, og det kan potentielt set skabe 3.000-4.000 nye arbejdspladser. 58 til. De er begyndt at købe blandt andet pumper, ventiler og filtre i en sådan grad, at Danmark har fordoblet eksporten af vandteknologi til Kina på syv år. Den kinesiske vandminister Chen Lei fik derfor en guidet tur af miljøminister Kirsten Brosbøl på HOFOR-vandværket Marbjerg Vandværk, der repræsenterer det mest moderne inden for vandværksdrift, som vi kan tilbyde i Danmark. Chen Lei spurgte bl.a. interesseret ind til de teknologiske løsninger, der sikrer, at vi med høj sikkerhed og på en energieffektiv måde kan få vandet ud til forbrugerne uden vandspild. En kæmpe cadeau ”Besøget er ekstremt vigtigt og en kæmpe cadeau til danske virksomheder og den innovation, der foregår i vandbranchen i Danmark”, siger miljøminister Kirsten Brosbøl, som har store forventninger til, at besøget kan føre nye danske arbejdspladser med sig. Efter besøget på Marbjerg Vandværk deltog Chen Lei og Kirsten Brosbøl også i China Europe Water Platformtopmødet (CEWP) i København, og den kinesiske minister mødtes endvidere med danske virksomheder for at høre mere om, hvad virksomhederne kan tilbyde Kina. vandposten | juni 2015 Region Nord Per Roth Sv. Schous Allé 9 9560 Hadsund Tlf. 98 57 34 78 Mob. 29 49 01 23 per@fvdnord.dk Erik R. Skjøtt Tværgade 20 9270 Klarup Tlf. 98 31 90 30 Mob. 24 12 98 29 erik@fvdnord.dk Martin N. Andersen Tuerbak 8, Klitmøller 7700 Thisted Tlf. 97 97 54 24 Mob. 21 41 57 94 martin@fvdnord.dk Albert Veggerby Andersen Hasselvænget 2 9670 Løgstør Tlf. 24 61 46 41 albert@fvdnord.dk Palle L. Nielsen Havremarken 14 9690 Fjerritslev Tlf. 98 21 21 14 Fax: 96 50 04 40 Mob. 22 96 19 70 palle@fvdnord.dk Region Midt Region Syd Region Fyn Niels Christian Ravn Ribesvej 4 7470 Karup Tlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 85 nielsravn@skylinemail.dk Ole Wiil Granvej 16 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 21 87 Mob. 21 75 72 44 ow@fvd.dk Palle Christensen Kåsvænget 44, Strib 5500 Middelfart Tlf. 64 40 17 89 palle@fvdfyn.dk Villy Dahl Andersen Åvænget 37B 7480 Vildbjerg Tlf. 97 13 38 35 Mob. 40 38 63 41 Fax. 97 13 38 35 97133835@mail.dk Peter Storgaard Jens Thuesensvej 44 Taulov 7000 Fredericia Tlf. 75 56 31 81 Mob. 40 25 11 81 b.p.storgaard@c.dk Willy Tang Frøkærparken 102 8320 Mårslet Tlf. 86 29 08 88 Mob. 23 49 97 99 willytang@mail.tele.dk Lorens Jessen Ahornvej 2, Kliplev 6200 Åbenrå Tlf. 74 68 73 13 Mob. 30 54 73 17 region-syd@mail.dk Jens Ole Skovgaard Jensen Vejlebakken 17, Låstrup 8832 Skals Tlf. 86 69 44 94 Mob. 61 27 29 10 josjensen@live.dk Steen Thomsen Ahornvej 8, Abild 6270 Tønder Tlf. 74 72 66 60 Tlf.arb. 72 54 85 29 Mob. 28 99 30 17 ingesteen@bbsyd.dk Anders Kaa Bygvænget 5 8340 Malling Tlf. 40 41 80 36 anders@mallingvand.dk Thorkild Jensen Nagbølvej 40 6640 Lunderskov Tlf. 75 58 60 31 Mob. 40 26 86 22 thors-hammer@os.dk Helge Rosendahl Saugstedlund 103 5600 Faaborg Tlf. 62 61 36 36 Mob. 40 11 16 00 helge@fvdfyn.dk Søren Andersen Stengade 35 5953 Tranekær Tlf. 62 50 17 80 Mob. 40 68 17 80 soren@fvdfyn.dk Frede Jensen Østergade 31 5881 Skårup Tlf. 62 23 17 90 Mob. 24 22 99 58 frede@fvdfyn.dk Jens Larsen Assensvej 506, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 22 77 Mob. 23 35 42 77 jens@fvdfyn.dk Region Øst Søren Hvilshøj Ålekæret 29 3450 Allerød Tlf. 48 14 03 09 Mob. 51 61 82 45 s_hvilshoej@yahoo.com Peter Grønvall Gudhjemvej 17 3760 Gudhjem Tlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 92 oesterlarsvand@dlgmail.dk Ebbe Stub Lykkebrovej 8 4672 Klippinge Tlf. 56 57 86 84 Mob. 41 42 86 84 ebbe.stub@get2net.dk Jens Andreasen Mosevænget 7, Snoldelev 4621 Gadstrup Tlf. 46 19 07 40 Mob. 40 47 55 73 jaea@mail.dk Jørgen Østermark Nordskovvej 12 4295 Stenlille Tlf. 57 80 47 40 Mob. 21 62 41 01 jooetech@mail.dk Christian Christiansen Smutvejen 2 4200 Slagelse Tlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 91 chr-chr@c.dk Ole Sørensen Ronesbanke 12A Skibinge 4720 Præstø Tlf. 55 99 11 73 Mob. 22 77 00 73 cokse@adr.dk Kurt Black Jensen Irisvej 12 4920 Søllested Mob. 40 94 12 84 kbjblack48@gmail.com juni 2015 | vandposten 59 Leverandørfortegnelse Administrative EDB-systemer A. Højfeldt A/S Mads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 22 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, microwa@microwa.dk Forbrugsafregning Administration, herunder forbrugsafregning og løbende bogføring. Udarbejdelse af årsregnskab, revision og rådgivning. Kontakt: Kamilla Aasberg Dam, kad@rsmplus.dk, +45 9610 6775 Forsikring Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf. 7442 1314, vand@alsbogforing.dk FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43 90 28 12, kb@winko.dk Hjemmeside Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, klrasmussen@deloitte.dk Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk Brøndboring Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, nb@nbdrill.dk Videnporten Vandværkernes webredaktør Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: kontakt@videnporten.dk Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, klrasmussen@deloitte.dk Hjemmesider fra 189,- pr/mdr. inkl. opsætning - opdateringsaftale fra 300 kr./mdr. Tlf. 40 45 81 46, Mail: martin@mvmedia.eu Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk Tlf. 59 44 04 06, thomas@broeker.dk 60 vandposten | juni 2015 Ledelsessystem Lynbeskyttelse Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09 www.roskildeelmontage.dk Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker Tlf. 72 30 10 79, Mail: info@tethys.dk www.tethys.dk Lækagesøgning Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk Regnskab og revision Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00 Ledningsregistrering Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: mailto@leifkoch.dk Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: kontor@thvilum.dk Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71 Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 26 93 26, abc@microwa.dk Målere og kontraventiler Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr. Tlf. 87 92 55 55, opmaaling@aura.dk Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, klrasmussen@deloitte.dk mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. info@mal-tek.dk Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: fn@redmark.dk, www.redmark.dk Flonidan A/S er Islandsvej 29,Flonidan 8700 Horsens eneforhandler af Itrón Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk vandmålere i Danmark Kontakt os venligst for yderligere information. FLONIDAN Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, jnn@ramboll.dk juni 2015 | vandposten Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00 Flonidan A/S, Islandsvej 29, 8700 Horsens Telefon: 7561 8888, www.flonidan.dk Diehl Metering Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø 76 13 43 00, info-dmdk@diehl.com www.diehl.com/metering Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen Tlf. 25 29 45 59, E-mail: soeren.p.nielsen@dk.ey.com 61 Rør, ventiler, tilbehør DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, socladk@socla.com Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, info@danwatec.dk www.danwatec.dk Termografi Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Tlf. +45 64 82 26 57, kjm@kjmas.dk, www.kjmas.dk BL termografi Gl. Landevej 80, 7000 Fredericia 76207515 Tilbagestrømningssikring Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk Kemic Vandrens A/S Tlf. 76 73 37 50, kemic@kemic.dk www.kemic.dk Styring, regulering og overvågning (SRO) Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, mail@xergi.com www.xergi.com. Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Tlf. 65 92 56 00, Mail: danvan@danvan.dk Vandværksfirmaer - udførende Tankinspektion- og rensning JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg Telefon 86 51 16 90 62 Silhorko Tlf. 87 93 83 00, info@silhorko.dk www.silhorko.dk vandposten | juni 2015 JH Dyk Dyk ApS ApS JH Bjarkevej 12, 12, 8464 8464 Galten Galten Bjarkevej Tlf. 40823000, 40823000, www.jh-dyk.dk www.jh-dyk.dk Tlf. KemicVandrens Vandrens A/S A/S Kemic Tlf. 76 76 73 73 37 37 50, 50, kemic@kemic.dk kemic@kemic.dk Tlf. www.kemic.dk www.kemic.dk juni 2015 2015 juni || vandposten vandposten AMTech Aqua Aqua Miljø Miljø ApS ApS AMTech Tlf. 44 44 94 94 33 33 08, 08, info@kalkknuser.dk info@kalkknuser.dk Tlf. www.kalkknuser.dk www.kalkknuser.dk A. Højfeldt Højfeldt A/S A/S A. Mads Eg Eg Damsgaards Damsgaards Vej Vej 52, 52, Mads 7400 Herning, Herning,Tlf Tlf 97 97 12 12 02 02 22 22 7400 info@a-hoejfeldt.dk, www.a-hoejfeldt.dk www.a-hoejfeldt.dk info@a-hoejfeldt.dk, Danwatec Danwatec Energivej 3, 3, 4180 4180 Sorø Sorø Energivej Tlf. 20 20 62 62 73 73 50, 50, info@danwatec.dk info@danwatec.dk Tlf. www.danwatec.dk www.danwatec.dk FynsVandværksVandværks-og ogledningsservice ledningsserviceApS ApS Fyns Industrivej 12, 12, 5492 5492 Vissenbjerg Vissenbjerg Industrivej Tlf. 65 65 94 94 25 25 81, 81, mail: mail: 65942581@mail.dk 65942581@mail.dk Tlf. 63 63 - på naturens betingelser! No Dig • • • • • • Styret Underboring Jordfortrængning Rørtryk Pipebursting Få gener for omgivelserne Effektiv metode - pris / resultat Daglig Drift • Ledningssøgning • Lækagesøgning - jordmikrofon, korrelator, logger • Digital ledningsregistrering GPS • LER oplysninger • KLS - Tethys Anlægsarbejde • • • • • • Ledningsrenoveringer Nye anlæg Rørrensning Interim forsyning Sektioneringsbrønde Rentvandstanke Teknik • • • • • • Autoriseret VVS-installatør DDS håndtering Certifikatsvejsning PE & Rustfri Montagearbejde Rustfri stålmontage Mobilt vandværk - flere størrelser SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølsted tlf. +45 47 77 77 53 • info@sht.as • www.sht.as
© Copyright 2024