1. No category

Lokalplan 363
for et område ved BankMikkelsens Vej
med miljøvurdering
FORSLAG
INDHOLDSFORTEGNELSE
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 363
LOKALPLANENS BAGGRUND
EKSISTERENDE FORHOLD
LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING
LOKALPLAN 363
BESTEMMELSER
KORTBILAG 1 OG 2
ILLUSTRATIONSPLAN
TEGNINGSBILAG
1
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 363
for et område ved Bank-Mikkelsens Vej
LOKALPLANENS BAGGRUND
I 2013 bevilligede Kommunalbestyrelsen midler til et omfattende moderniserings- og udbygningsprojekt ”Det gode liv – i nye rammer” for bo - og dagtilbud
og sociale institutioner i et område ved Bank-Mikkelsens Vej. I 2014 blev et
udbygningsscenarie med to alternativer for Bank-Mikkelsens Vej området med
tilhørende miljøvurdering sendt i høring, samtidig med at der blev indkaldt forslag og ideer til en kommende planlægning for området i henhold til planlovens § 23c.
Efter høringsperioden blev der udarbejdet ”Det værdibaserede program” som
grundlag for en arkitektkonkurrence. Formålet med en om- og udbygning af
området var - udover at skabe tidssvarende fysiske rammer for institutionen -,
også at åbne området op og skabe sammenhæng til nærområdet.
Området er ikke omfattet af en lokalplan, hvilket er en forudsætning for at der
dels kan ske en om og udbygning til institutionsformål, dels gives mulighed for
opførelse af almene familieboliger på et areal ved Sognevej.
Bestemmelserne i denne lokalplan har sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt ”Bank-Mikkelsens Vej - det gode liv i nye ”landsby” rammer”.
EKSISTERENDE FORHOLD
Lokalplanområdet ligger i Vangede bydel og afgrænses mod nord af erhvervsområdet ved Mesterlodden, mod øst af et boligområde med etageejendomme langs Sognevej, mod syd af et boligområde med enfamiliehuse og
mod vest af den fredede Gammelmosen.
Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 8bk, Vangede, og området har et samlet
areal på ca. 77.500 m2 inkl. vej-, sti og parkeringsarealer.
Lokalplanområdet omfatter ca. 50 bygninger og har et samlet etageareal på
ca. 16.000 m2. Områdets samlede bebyggelsesprocent er på ca. 21.
2
Bebyggelsen består af Gammelmosehus og Vangedehuse.
Gammelmosehus er opført i perioden 1892-1926, og Vangedehuse er opført i midten af
1960’erne som Vangede Børnehospital. Vangedehuse er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig, ikke så meget på grund af de enkelte huses arkitektoniske kvaliteter, men hovedsagelig fordi den samlede bebyggelse danner et helstøbt kompleks i en hestesko omkring en
grønning.
Gammelmosehus- hovedbygning
3
Gammelmosehus, som er opført over en årrække i 1892-1926, er områdets
ældste byggeri og omfatter områdets oprindelige hovedbygning, i daglig tale
kaldet Slottet. Bebyggelsen består af tre bygninger omkring en gårdsplads og
er en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. De tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget med en høj bevaringsværdi (karakteren 3).
Vangedehuse
Vangedehuse er opført i midten af 1960’erne som Vangede Børnehospital.
Denne del af bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj
bevaringsværdi (karakteren 3).
Den angivne bevaringsværdi skyldes ikke så meget den arkitektoniske kvalitet
i de enkelte huse, men hovedsaglig at bebyggelsen fra 60´erne er et tidligere
og fint eksempel på en tæt/lav bebyggelse, hvor den samlede bebyggelse
danner et helstøbt kompleks i en hestesko omkring en grønning.
De mange store træer i området er sammen med bebyggelsens ensartethed
og systematiske struktur med til at give området en særlig rumdannende karakter. Bebyggelsesstrukturen skaber mindre uderum af mere privat karakter
tæt på husene, samtidig med at bebyggelsen samles omkring den større ubebyggede grønning. Den fredede Gammelmosen med sin høje træbeplantning
er også med til at give området en særlig frodig, grøn karakter.
Der er i dag vejadgang til området fra Sognevej og fra Kellersvej.
LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD
Formålet med lokalplanen er, at skabe det planlægningsmæssige grundlag for
en modernisering og udbygning af bo- og dagtilbud og institutioner på BankMikkelsens Vej, i overensstemmelse med den moderniseringsplan ”Det gode
liv – i nye rammer” som Kommunalbestyrelsen har vedtaget, og som dannede
grundlag for den afholdte arkitektkonkurrence.
4
Lokalplanbestemmelserne tager sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt ”Bank-Mikkelsens Vej - det gode liv i nye ”landsby” rammer”.
Illustration fra vinderprojektet
Den største del af området vil fortsat skulle anvendes til offentlige formål, sociale institutioner, mens et mindre areal ved Sognevej udlægges til boligformål
i form af etageboliger, der giver mulighed for varierede lejlighedsstørrelser.
En stor del af den eksisterende bebyggelse forudsættes nedrevet og der vil
blive opført ny bebyggelse, der lever op til de krav, der i dag er til det gode
institutionsbyggeri.
For at sikre nogle af de væsentligste miljømæssige kvaliteter, der er i området
i dag, herunder en fastholdelse af en historisk kontinuitet, og samtidig give
mulighed for opførelse af nybyggeri, der kan leve op til nutidige og fremtidige
krav til sociale institutionsområder, fastsætter lokalplanen bestemmelser om
både bevaringsværdige bygninger og træer og den nye bebyggelse, der skal
erstatte den eksisterende.
Et sammenhængende område af 60’er bebyggelsen opretholdes og bevares,
med de oprindelige rum mellem husene og med et bevaret ydre. Den historiske ældre bebyggelse Gammelmosehus - hovedbygningen og den sydlige
længe – udpeges også som bevaringsværdige.
For at sikre bevaringsværdierne i Gammelmosehus må der kun ske tilbygninger/ændringer på facader, hvis det sker i mindre omfang og udføres i et arkitektonisk princip som neutral addition eller enkel adaption, der begge ikke bør
forskubbe bygningens autenticitet eller balance.
Nybyggeri kan i arkitektonisk forstand godt afvige fra 60’er bebyggelsen - så
det fremstår nutidig, men ved valg af farver og bygningsskala alligevel relaterer sig til 60´er bebyggelsen, så det fortsat er oplevelsen af nære haverum og
en centralt placeret grønning, der styrker den sammenhængende karakter.
5
Illustration fra vinderprojektet
Den tæt/lave bygningsstruktur som 60’er bebyggelsen er udtryk for opretholdes som et samlet hovedgreb for hele området, således at den sammenhængende karakter, der er områdets bærende bevaringsværdi, bevares.
For at sikre at den eksisterende bebyggelsesstruktur i området med relativ lav
bebyggelse omkransende et større fælles opholdsareal også kan genfindes
efter nedrivning af eksisterende bebyggelse og opførelse af ny, indeholder
lokalplanen bestemmelser, der regulerer bygningshøjder, farve- og materialevalg samt bebyggelsesstruktur og fastlægger en centralt placeret grønning.
For at opnå en sammenhæng med nærområdet udlægges en privat fællessti
gennem lokalplanområdet mellem Sognevej og stien langs Gammelmosen.
Ny tværforbindelse til Gammelmosen. Illustration fra vinderprojektet.
6
Herudover fastsætter lokalplanen bestemmelser om bevaringsværdig bebyggelse og bevaringsværdige beplantninger og vejadgange til området mv.
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING
KOMMUNEPLAN 2013
Lokalplanområdet er omfattet af rammebestemmelserne i enkeltområde 6.D3 i
Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. Området er udlagt til offentlige
formål, sociale institutioner.
For at denne lokalplan 363 kan få gyldighed, forudsætter det, at der vedtages
et tillæg 6 til Kommuneplan 2013.
I tillæg 6 til Kommuneplan 2013 oprettes nyt enkeltområde 6 B46, som udlægges til boligformål, etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på
50, maksimalt 2 etager og en bygningshøjde på maksimalt 9 meter. 6 D3 ændrer derved afgrænsning. Rammebestemmelserne i enkeltområde 6 D3 fastholdes som hidtil til offentligt formål, sociale institutioner, men etageantallet og
bygningshøjde ændres til henholdsvis 2½ etage og en bygningshøjde på
maksimalt 12 meter. Bebyggelsesprocenten på 40 fastholdes.
Bebyggelse, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, og som i
henhold til lokalplanen kan nedrives, vil blive udtaget af kommuneplanen.
I overensstemmelse med lov om planlægning tilvejebringes kommuneplantillæg 6 til Kommuneplan 2013 sideløbende med lokalplan 363.
Gældende ramme for lokalplanområdet er angivet med grå tone.
7
BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER
Området er ikke omfattet af byplanvedtægter eller lokalplaner.
SERVITUTTER
Ifølge planlovens bestemmelser bortfalder private byggeservitutter og andre
tilstandsservitutter, der ikke indholdsmæssigt er forenelige med lokalplanen.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke bortfalder som
følge af disse bestemmelser, vil fortsat være gældende.
Servitutter kan indeholde bestemmelser om fredede træer, bygningshøjder,
udsigt mv.
BEVARINGSPLANLÆGNING
I Kommuneplan 2013 er udpeget bevaringsværdige bygninger. Alle bygninger
opført før 1970 er vurderet og placeret i en af følgende kategorier:
•
•
•
Høj bevaringsværdi med karakteren 1-3
Middel bevaringsværdi med karakteren 4-6 og
Lav bevaringsværdig med karakteren 7-9
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at også bygninger med middel bevaringsværdi tildelt karakteren 4 som udgangspunkt er bevaringsværdige. Det betyder, at i alt ca. 4.500 bygninger er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen.
Hovedparten af de eksisterende bygninger opfylder ikke kravene til nutidens
og fremtidens institutionsbyggeri og der er derfor foretaget en afvejning mellem bevaringshensyn og det forhold, at den eksisterende bebyggelse ikke
længere er egnet til sociale institutionsformål.
Derfor giver lokalplanen mulighed for, at en væsentlig del af områdes bebyggelse kan nedrives og erstattes af nybyggeri til henholdsvis institutionsformål
og boligbebyggelse.
Gammelmosehus` hovedbygning og den sydlige fløj bevares og integreres i
nybyggeriet. Ligeledes bevares den sydlige del af Vangedehuse.
Bevaringsværdige bygninger er angivet på lokalplanens kortbilag 2.
Disse huse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden
Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også
dør-, vindues- og altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning,
vinduesformater og udformning i øvrigt.
Lokalplanområdet er karakteriseret ved, at der er mange høje gamle træer og
anden beplantning, som er med til at danne mere intime uderum i det åbne
rum. Da megen af denne beplantning vil skulle fældes for at give plads til nybyggeriet, er der i lokalplanen udpeget to bevaringsværdige beplantningsområder for at sikre højde i beplantningen.
8
Langs Bank-Mikkelsens Vej er der i dag en allé bestående af kastanjetræer.
Træerne er høje og tætte og er med til at give vejen karakter og skaber samtidig en grøn væg mellem vejareal og den sydlige del af grønningen. Træerne
giver vejen en grøn karakter og er med til at danne vejens rum, hvorfor det er
vigtigt, at der er en allé beplantning. Der er på kortbilag 2 udpeget et areal,
som skal være tilplantet med træer, der minimum opnår højder på 8 meter.
Beplantning omkring Gammelmosehus.
FREDNING
Lokalplanens område grænser op til Gammelmosen, som er ca. 20 ha henholdsvis beskyttet skovmose, fredskov og fredet område. Gammelmosen er
omfattet af en fredningskendelse1. Fredningen har bl.a. til formål at bevare og
styrke mosens værdier. Fredningens bestemmelser regulerer bl.a. tilstandsændringer, pleje, vandstandsforhold og offentlighedens adgang inden for området.
KLIMATILPASNING
Kraftige regnskyl vil blive hyppigere i fremtiden. Udvikling og implementering
af systemløsninger, der ikke leder vandet til kloaknettet, men nyttiggør eller
afleder regnvand lokalt, skal fremmes.
Anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i forbindelse med klimatilpasning skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen.
Lokalplanområdet er udpeget til et område med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) og har et moderat nedsivningspotentiale.
TILGÆNGELIGHED OG HANDICAPFORHOLD
Områdets bebyggelse og friarealer, herunder veje, stier og parkeringsarealer,
skal ifølge lokalplanen indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for
mennesker med funktionsnedsættelse sikres.
TRAFIKFORHOLD
I forbindelse med at der udstykkes og opføres ny bebyggelse til boligformål,
skal der etableres ny vejadgang fra Sognevej. Vejadgangen fra Sognevej til
1
Fredningsnævnet, Fredningskendelse nr. 8093 for Gammelmosen i Vangede, 28. januar 2008.
9
boligbebyggelsen skal samtidig vejbetjene den bagvedliggende institutionsbebyggelse, hvorfor der udlægges areal til en privat fællesvej. Dele af det eksisterende vejforløb Bank-Mikkelsens Vej udlægges ligeledes som privat fællesvej.
Detailprojekter for vejenes forløb, bredde mv skal godkendes af vejmyndigheden inden anlæg.
Den nye institutionsbebyggelse fordrer for optimal vejadgang, at der etableres
en ekstra vejadgang til et parkeringsareal fra Sognevej.
Sognevej har vejklasse 3 – lokalvej - primær.
”Lokalvej - primær” er veje med trafikmængder på max. 2-3.000 pr. døgn, og
hvor vejen har en funktion som gennemkørselsvej, og som trafikfordeler til
flere veje, eller som har en længde på mere end 5-600 meter.
MILJØFORHOLD
Ifølge Støjhandleplanen 2014 er en strækning ved Sognevej belastet med et
støjniveau på mere end 58 dB. Ved etablering af boliger skal det sikres ved
støjisolering eller afskærmning, at der er et tilfredsstillende støjniveau indendørs. Støjniveauet boligernes beboelsesrum må ikke overstige 46 dB ved åbne vinduer og 33 dB ved lukkede vinduer.
Det skal også sikres, at der på mindst halvdelen af det krævede areal til udendørs ophold ikke er et støjniveau på mere end 58 dB.
VVM OG MILJØVURDERING
Lokalplanen er omfattet af § 3 stk. 1. nr. 3 i lov om miljøvurdering af planer og
programmer. Der er udarbejdet en miljørapport, som er vedlagt lokalplanforslaget.
Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planforslagene, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau.
Gentofte Kommune har efter en screening gennemført en scoping, som har
været sendt i høring hos berørte myndigheder.
Følgende emner indgår i miljørapporten: Landskab, arkitektur og kulturhistorie,
grundvand, trafik, befolkning og sundhed.
Gentofte Kommune har som VVM myndighed (Vurdering af Virkninger på Miljøet) vurderet, at en realisering af moderniseringsplanen for Bank-Mikkelsens
Vej-området ikke vil få væsentlige indvirkning på miljøet og at der derfor ikke
skal udarbejdes VVM redegørelse for området.
SPILDEVAND
Det skal som udgangspunkt sikres, at regnvand fra tage og vejarealer samt
overfladevand i øvrigt forsinkes indenfor lokalplanområdet.
10
Ifølge de generelle leveringsvilkår må det samlede afløb ikke overstige den
vandmængde, der svarer til de fastsatte afløbskoefficienter i kommunens Spildevandsplan.
I tilfælde af at afløbskoefficienten ikke kan overholdes, foretrækkes at regnvandet, om muligt håndteres lokalt på egen grund.
Desuden skal det sikres, at afvanding af befæstede arealer skal afledes via
nedsivning eller forsinkelse og at regnvand fra tage og befæstede arealer i
øvrigt og om muligt forsinkes ved nedsivning eller opsamling i bassin eller
tank.
VARMEPLANLÆGNING
I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for kraftvarmeforsyning og delplan for naturgasforsyning.
Lokalplanområdet skal forsynes med fjernvarme.
KYSTNÆRHED
Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele
af byzoneområderne.
NATURBESKYTTELSE
Alle skovarealer er omkranset af en skovbyggelinje i overensstemmelse med
naturbeskyttelsesloven. Formålet er, at sikre det frie udsyn til skoven samt at
bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for planter og dyr. Det er ikke
tilladt at placere bebyggelse, campingvogne og lignende inden for beskyttelseslinjen. I særlige tilfælde kan kommunen dispensere.
Generelt for hele landet er skovbyggelinjen fastsat til 300 m. For en udbygget
kommune som Gentofte giver dette en uhensigtsmæssig administration med
mange enkeltstående dispensationer. I 2003 blev det derfor, i et samarbejde
mellem Gentofte Kommune og Naturstyrelsen, vedtaget at reducere skovbyggelinjer. Herved er en lang række kommunale dispensationer erstattet af én
samlet ophævelse, hvilket har medført en markant forenklet byggesagsadministration.
Som hovedregel er beskyttelseslinjerne reduceret til en afstand af 15 meter fra
sydvendte skovbryn, 20 meter fra øst- og vestvendte samt 30 meter fra nordvendte. Lokalt kan beskyttelseslinjen være anderledes fastlagt.
Lokalplanområdet er i henhold til naturbeskyttelsesloven § 17 omfattet af en
skovbyggelinje på 20 meter fra Gammelmosen.
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2., nr. 5, er områder, hvor der før den
1. januar 1968 var opført væsentlig bebyggelse, undtaget. Lokalplanområdet
har således siden 1965 været bebygget helt frem til Gammelmosens skovbryn. Bebyggelsen har siden været benyttet til institutionsformål uden kontinuitetsbrud.
11
I praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvorledes denne linje
reelt bør forløbe, og der kan opstå berettiget tvivl om, hvor tæt på skoven, der
må bygges.
For at opnå en administrativ forenkling, og et klart og gennemskueligt grundlag for opførelse af fremtidig bebyggelse i forbindelse med ombygningen af
Vangedehuse, ønsker Gentofte Kommune, at skovbyggelinjen reduceres således, at de første 10 meter fra skovbrynet friholdes for bebyggelse, og at der
mellem 10 meter linjen og den gældende skovbyggelinje, der ligger 20 meter
fra skovbrynet, kan opføres bebyggelse i én etage som anført i denne lokalplans § 6.5, se også kortbilag 1.
12
Det er Naturstyrelsen, der har myndighed til at ophæve/ændre naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer.
Gentofte Kommune har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen (Naturstyrelsen) i 2003
fastsat alle skovbyggelinjer i Gentofte til hhv. 15, 20 og 30 meter. I dag er skovbyggelinjen mod
Gammelmosen på 20 meter (Grøn linje). I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 363 for et
område ved Bank-Mikkelsens Vej ansøger Gentofte Kommune om én samlet ophævelse af
skovbyggelinjen på matr. nr. 8bk, Vangede, således at linjen fremover reduceres til 10 meter og
dermed følger byggezonen mod Gammelmosens skovbryn, se kortbilag 1.
NATURA 2000
Lokalplanområdet eller den tilstødende Gammelmose er ikke udpeget som
Natura 2000-område.
TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER
I forbindelse med lokalplanens vedtagelse vil Gentofte Kommune ansøge Naturstyrelsen om at reducere skovbyggelinjen til 10 meter, som vist på kortbilag
1.
13
LOKALPLAN 363
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013)
fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 2 beskrevne område:
§ 1 FORMÅL
Det er lokalplanens formål:
− at fastholde en væsentlig del af området til offentligt formål, sociale institutioner, og samtidig give mulighed for, at der kan opføres etageboliger på et
areal ved Sognevej.
− at sikre, at nybyggeriet til sociale institutioner opføres som tæt/lav bebyggelse omkring en central placerede grønning, således at den sammenhængende og strukturelle karakter, der er områdets bærende bevaringsværdi bevares.
− at sikre, at nogle af de bevaringsværdige bygninger og træer bevares.
§ 2 OMRÅDET
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende matrikel:
8bk, Vangede, Vangede samt alle nye matrikler, der efter den 11. august 2015
udstykkes fra den nævnte ejendom.
2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne A og B som vist på kortbilag 1.
14
§ 3 ANVENDELSE
For delområde A gælder:
3.1 Delområdet må kun anvendes til offentlige formål, sociale institutioner,
herunder bo- og dagtilbud samt den til området tilknyttede administration og
drift.
For delområde B gælder:
3.2 Delområdet må kun anvendes til helårsbeboelse i form af etageboliger.
For hele lokalplanområdet gælder:
3.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning.
§ 4 UDSTYKNING
4.1 Delområde B skal udstykkes som en selvstændig ejendom. Yderligere
udstykning må ikke forekomme.
4.2 Arealer til private fællesveje, som nævnt i § 5.2, skal udlægges som vej i
matriklen.
4.3 Uanset § 4.1 kan der ske udstykning af grunde til brug for de i § 3.3 nævnte transformerstationer eller lignende.
§ 5 VEJ, STI OG PARKERING
Vej og sti
5.1 Der må kun etableres vejadgange til området fra Sognevej med placeringer, som vist på kortbilag 1.
5.2 Der skal udlægges arealer til private fællesveje mellem punkterne a-b og
mellem punkterne c-d, som angivet på kortbilag 1. Detailprojekt visende vejprofil og vejforløb skal godkendes af vejmyndigheden inden anlæg.
5.3 Der skal etableres gennemgange for gående i byggezonen, som angivet
på kortbilag 1.
5.4 Der skal etableres en privat fællessti med status af gangsti mellem Sognevej gennem området til stien langs Gammelmose, i princippet som vist på
kortbilag 2. Stien skal efter anlæg udskilles i særskilt matrikel som privat fællessti.
Parkering
5.5 Parkering i delområde A til brug for institutionsområdet skal anlægges på
egen grund.
15
5.6 Indenfor delområde B skal der anlægges parkeringspladser svarende til
1½ parkeringsplads pr. bolig.
Tilgængelighed
5.7 Adgangsveje samt parkeringspladser skal indrettes og udføres således, at
tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres.
§ 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING
For delområde A gælder:
6.1 Den samlede bebyggelsesprocent i området må ikke overstige 40.
6.2 Ny bebyggelse må kun opføres indenfor den på kortbilag 1 angivne byggezone.
6.3 Inden for den angivne byggezone må der opføres ny bebyggelse i højst 2
etager med en bygningshøjde på maksimalt 9 meter over terræn.
Inden for den angivne byggezone AA må der opføres bebyggelse i højst 2½
etage med en bygningshøjde på maksimalt 12 meter over terræn.
6.4 Uanset øvrige bestemmelser i denne lokalplan gælder, at der mellem
skovbrynet (skel) og den på kortbilag 1 angivne 10 meter linje langs Gammelmosen ikke må opføres nogen form for bebyggelse.
6.5 Ny bebyggelse, der opføres mellem 10 meter linjen og 20 meter linjen, må
kun opføres i 1 etage med flade tage.
Der kan på flade tage indrettes tagterrasse med rækværk - men uden permanent overdækning - til brug for udendørs ophold. Der kan gives tilladelse til
etablering af pergola, som vist på tegningsbilag.
eller
Der kan på flade tage etableres bygningsdele til lysindtag i princippet som vist
på tegningsbilag. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige 9 meter.
6.6 Der kan etableres areal - maksimalt 600 m2 - til multihal og hertil knyttede
funktioner under terræn i gårdrum ved Gammelmosehus.
6.7 På grønningen må der kun opføres mindre bygninger, såsom pavilloner og
lignende små bygninger i 1 etage, og som i størrelse og antal ikke ændrer
grønningens åbne karakter, efter Kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. illustrationsplan.
For delområde B gælder:
6.8 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50.
6.9 Den maksimale bygningshøjde må ikke overstige 9 meter over terræn.
16
6.10 Der må maksimalt opføres bebyggelse i 2 etager.
Gældende for hele området
6.11 Eksisterende bebyggelse indenfor de på kortbilag 1 angivne byggezoner
kan nedrives. Undtaget herfra er de i kortbilag 2 udpegede bevaringsværdige
bygninger.
6.12 Uanset bestemmelserne i denne lokalplan kan der opføres carporte,
mindre skure mv. uden for byggezonerne, jf. dog § 6.7. Bygningerne må ikke
være i mere end 1 etage, og der må maksimalt opføres sådanne småbygninger svarende til 10 % af det samlede etageareal inden for henholdsvis delområde A og delområde B.
6.13 Når der opføres ny bebyggelse i området, skal den overordnede struktur i
bebyggelsesplanen være udformet i princippet som vist på illustrationsplanen.
Den nyopførte bebyggelse skal i sine proportioner og indbyrdes placering sikre et vist slægtskab med de bevaringsværdige Vangedehuse, således at området opleves som en samlet harmonisk helhed.
§ 7 BEVARING AF BEBYGGELSE OG BEPLANTNING
7.1 Bygninger, der på kortbilag 2 er markeret som værende bevaringsværdige,
må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vinduesog altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt.
7.2 På Gammelmosehus kan der kun tillades opført tilbygninger i mindre omfang, og tilbygninger må kun etableres under 1. sals gesims højde og udført i
materialer og farver, der arkitektonisk er tilpasset bygningen, således at bygningens autenticitet og balance ikke forskubbes.
Dog kan det tillades, at der opføres et elevatortårn i tilknytning til bygningerne i
en højde på mere end 12 meter over terræn for opnåelse af tilfredsstillende
adgang for bevægelseshæmmede på alle etager.
7.3 I tilknytning til den bevaringsværdige bebyggelse Vangedehuse kan der
opføres karnapper, glasgange eller lignende, der er forenelige med og ikke
forringer bygningernes arkitektur, efter Kommunalbestyrelsens tilladelse.
7.4 Den på kortbilag 2 angivne bevaringsværdige beplantning T1 på grønningen skal bevares som et grønt areal beplantet med høje træer af store skovarter, og beskæring eller fældning må ikke ske uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
7.5 Den på kortbilag 2 udpegede bevaringsværdige beplantning T2 langs
Bank-Mikkelsens Vej skal fastholdes som en allébeplantning, hvor allé træerne skal have en højde på minimum 8 meter i udvokset stand. Eksisterende
kastanjetræer kan fældes i nødvendigt omfang i forbindelse med anlæg af
parkeringspladser. Beskæring eller fældning må ikke ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.
17
7.6 Der må ikke foretages bygge- eller anlægsarbejder eller nogen form for
oplag inden for drypzonen af de bevaringsværdige træer. Det enkelte træ skal
i forbindelse med bygge- eller anlægsarbejder sikres ved hegning.
Undtaget er de træer i beplantningen langs Bank-Mikkelsens Vej, som skal
fældes i forbindelse med anlæg af parkeringspladser.
§ 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN
8.1 Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer til udvendige
bygningsflader.
8.2 Ny bebyggelse skal opføres i et nutidigt arkitektonisk formsprog, der respekterer områdets sammenhængende karakter og bærende bevaringsværdier ved valg af farver og materialer, således at området opleves som en samlet
harmonisk helhed. Ny bebyggelse skal udformes i princippet som illustreret på
illustrationsplan og tegningsbilag.
Det gennemgående materiale indenfor lokalplanområdet skal være tegl, der
kan varieres i størrelse, struktur og farve. Tegl kan suppleres med andre materialer i form af glas, træ, stål, skifer, zink, puds eller lignende materialer i mindre omfang. Farvesætningen skal være i jordfarver.
Skiltning
8.3 Skilte må ikke være selvlysende, udført i blanke eller reflekterende materialer, og kun indirekte belysning kan tillades.
8.4 Fritstående skilte i form af henvisningsskilte eller orienteringskilte må maksimalt have en størrelse 1 x 1 meter, og skiltes overkant må ikke placeres mere end 1,5 meter over terræn.
8.5 Facadeskilte må kun placeres ved indgange og maksimalt have en størrelse på 30x20 cm.
8.6 Der må i øvrigt ikke opsættes skilte eller reklamer på bygningernes
tag, gavle eller facader.
§ 9 UBEBYGGEDE AREALER
For delområde A gælder:
9.1 Der skal anlægges udendørs opholdsarealer svarende til mindst 50 % af
etagearealet indenfor delområdet fratrukket arealet til grønningen, jf. § 9.2.
9.2 Der skal anlægges et grønt parklignende areal med græs på min. 650 m2
med en central placering, som illustreret på illustrationen.
For delområde B gælder:
18
9.3 Der skal anlægges udendørs opholdsarealer svarende til 80 % af etagearealet. Altaner og terrasser på min. 5 m2 kan medregnes i det samlede opholdsareal.
For hele lokalplanområdet gælder:
9.4 Hegning langs Gammelmosen skal etableres som levende hegn. I forbindelse med levende hegn kan det tillades, at der opsættes trådhegn med en
maksimal højde på 1,80 meter.
9.5 Hegning langs Sognevej skal etableres som levende hegn. I forbindelse
med levende hegn kan det tillades, at der opsættes trådhegn med en maksimal højde på 1,30 meter. Det levende hegn kan suppleres med et fast hegn
på maksimalt 1,80 meter, som skal placeres minimum ½ meter bag det levende hegn.
9.6 Befæstede arealer kan etableres med en belægning, som muliggør nedsivning af regnvand, f.eks. grus, græsarmeringssten, chaussésten, belægningssten eller lignende. Dog skal nedsivningen ske til faskiner eller forsinkelsesbassiner.
9.7 Adgangs- og opholdsarealer skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres.
9.8 Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til parkering, gårdsplads eller lignende, skal udlægges som grønne områder/ have.
9.9 Oplag, herunder parkering af ikke indregistrerede køretøjer, henstilling af
containere mv., må ikke finde sted.
9.10 Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter må kun finde sted efter
Kommunalbestyrelsens tilladelse.
§ 10 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG
10.1 Nye elledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning, skal
udføres som jordkabler.
10.2 Inden for området må fritstående antenner og parabolantenner med en
diameter over 1 meter kun opstilles på terræn. Højden må ikke overstige 1,8
meter og de skal placeres i en afstand af mindst 2,5 meter fra skel mod naboejendom og mindst 10 meter fra skel mod vej.
10.3 Tagantenner må ikke gives en højde på mere end 2,5 meter over den
enkelte ejendoms højeste bygningsdel.
10.4 Andre placeringer og udformninger af tagantenner og parabolantenner
med en diameter over 1 meter end de i § 10.2 og 10.3 nævnte, kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
19
§ 11 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING
11.1 Forinden ny bebyggelse tages i brug til støjfølsom anvendelse skal det
sikres, at områdets primære opholdsarealer svarende til halvdelen af kravet til
opholdsarealer, jf. § 9.1 og § 9.3, ikke belastes med støjniveau over 58 dB fra
vejtrafik.
Kan ovennævnte støjniveau ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene
om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet
i Miljøstyrelsens gældende vejledning.
11.2 Hvis støjniveauet på facader til boliger overstiger 58 dB, skal der etableres nødvendige støjforanstaltninger, isolering eller afskærmning, der sikrer et
forsvarligt indvendigt støjniveau.
11.3 Forinden ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret parkeringsanlæg i overensstemmelse med § 5.5 og § 5.6, opholdsarealer i overensstemmelse med § 9.1 og § 9.3, grønning i overensstemmelse med § 9.2 og
hegn i overensstemmelse med § 9.4 og § 9.5.
§ 12 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER
12.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af
lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens
§ 18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens
bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Retten til at udnytte en ejendom på en måde, der er i strid med lokalplanen
bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der
er indeholdt i planen.
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i
strid med principperne i planen.
Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
12.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige
med lokalplanen, fortrænges af denne.
12.3 Lokalplanen indeholder i § 7 bestemmelse om, at bebyggelse i området
ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan
tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens § 49 under visse forudsætninger
forlange, at ejendommen overtages af Kommunen mod erstatning.
20
VEDTAGELSESPÅTEGNING
Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 28. september 2015.
Hans Toft
(sign)
Lis Bjerremand
(sign)
21
8bt8bz
8
!
! !
! !
! !
! !
!
1
!
!
!
!
!
7
!
8bp
6
8dk
!
!
!
!
!
42
!
!
!
!
28
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
23C
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
23B
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
27
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
25A
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
25D
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
29
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
21
!
3B
!
ls en
20
!
!
sV
ej
!
!
!
3A
!
8bq
2
!
!
b
!
!
8br
!
1
!
!
!
!
!
16
!
8cd
!
!
18
B
12
Grønning
2C
11
4
7
9
3
! !
!
! !
! ! ! !
!
20 meter linje
Byggezone
10 meter linje
Byggezone AA
Gennemgang for gående
a-b, c-d Privat fællesvej
#
10ai
42
20B 10ak
!
!
!
Byggezone
Sog
ne
21
10nc
39
10kl
!
!
!
!
!
!
Delområde grænse
!
!
!
Lokalplanafgrænsning
22
!
10cl
10cm
21
10al
!
24
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
10mr
KORTBILAG 1
Lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej
!
!
!
!
!
!
23
26
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
10ch
10da
8al
! !
27
ds v
10ci
ej
10ck
25
10am
10an
! !
!
10cg
28
He
rre
#
10ao
30
29
10cf
!
116
! !
!
10ap
32
31
c
1
10aq
33
!
St
o lp
e
! !
!
10as
35
2A
5
34
10ar
! ! !
118
!
36
38
10at
10db
8v
! !
10au
40
! !
!
2B
42
10dd
10dc
S
! !
13
10ce
8u
v ej
!
6
10av
10cd
! !
!
21C
15
10cc
!
! !
!
8
33
10ax
37
!
! !
!
10
A
21A
2D
17
44
!
!
!
!
14
d
!
!
! !
!
10ay
!
!
!
!
2E
2F
! !
!
!
!
!
!
!
!
a
21B
19
36
3
8cf
22
8bk
!
37
8cs
!
!
!
!
25B
!
! !
!
!
!
!
NORD
8bæ
! !
!
!
!
44
de n
! !
! !
!
!
erl o
d
! !
!
23A
!
Ban ! !
k- M !
i kk e
26
8da
4
!
24
25C
Me
st
5
!
8bv
35
8by
#
31a
!
8co
! !
!
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
2f
!
8cq
8bn
8ce
#
8bu
!
10kd
10ne
MÅL 1:2.000
Vejadgang
GENTOFTE KOMMUNE, PLAN OG BYG 2015
8bt8bz
8bu
!
8
!
! !
! !
! !
! !
!
1
!
!
!
!
!
!
7
8bp
6
8dk
!
!
!
!
!
42
Me
st
5
!
!
!
!
!
28
!
!
!
!
Ban ! !
k- M !
i kk e
26
8da
erl o
d
44
de n
37
8cs
!
3B
!
ls en
20
!
!
sV
ej
!
!
!
3A
!
8bq
2
!
!
22
!
!
8br
!
1
!
!
!
!
27
23C
!
16
25C
36
3
8cf
!
8cd
!
!
18
23B
25D
! !
! !
2D
21A
8
2C
9
Sog
ne
10nc
!
10ai
42
20B 10ak
39
10kl
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
KORTBILAG 2
Lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej
22
!
!
10cl
10cm
21
10al
!
!
24
!
!
10mr
!
!
!
!
23
26
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
10da
10am
10an
21
! !
ds v
10ci
ej
10ck
25
!
!
!
28
! !
!
10ch
He
rre
!
!
!
!
!
!
!
30
29
!
!
!
10ao
32
27
2A
! !
!
10ap
33
10cg
3
1
10aq
10cf
2B
! !
!
10ar
8al
!
10as
31
4
5
34
35
6
! !
!
10at
! !
! !
116
! !
36
38
40
! ! !
St
o lp
e
v ej
!
7
10au
10db
118
! !
13
42
10dd
10dc
! !
!
11
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
! !
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
15
10ce
S
! !
!
10
21C
10av
10cd
8u
8v
! !
!
21B
!
10cc
!
! !
12
21
33
10ax
37
!
!
14
29
17
44
!
!
!
!
! !
!
10ay
!
!
!
! !
!
25B
! !
!
!
!
!
!
!
!
25A
23A
19
!
!
2E
2F
8bk
!
NORD
8bæ
4
!
24
8bv
35
8by
! !
31a
!
8co
! !
!
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
! !
2f
!
8cq
8bn
8ce
10kd
10ne
MÅL 1:2.000
Lokalplanafgrænsning
! ! ! !
Bevaringsværdig bygning
Bevaringsværdig beplantning T1
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Bevaringsværdig beplantning T2
Delområde grænse
Privalt fællessti
GENTOFTE KOMMUNE, PLAN OG BYG 2015
ggelinje
skovby
ridebanen
børnehuset
osen
almene familieboliger
grønningen
boenhed
administration
dagtilbud
Illustrationsplan
Udsnit af tværsnit
Udsnit af tværsnit
TEGNINGSBILAG
Alle ovenstående Illustration og udsnit er fra vinderprojektet
1
Miljørapport
Miljøvurdering af forslagene til Kommuneplantillæg
6/13 og Lokalplan 363 for et område ved BankMikkelsens Vej.
Udarbejdet af:
Gentofte Kommune
15.9.2015
2
Indhold
1
Forord og resume
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
1.5.
1.6.
1.7.
1.8.
1.9.
Baggrund
3
Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved BankMikkelsens Vej
4
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
5
Landskab
5
Arkitektur
6
Grundvand
8
Trafik
8
Befolkning og sundhed
8
Kumulative effekter
9
1.10
Alternativer ..................................................................................................... 9
1.10.
Historik
2.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer .......................................... 11
2.1.
2.2.
Scoping
Metode for kortlægning og vurdering
3.
Forhold til anden planlægning ...................................................................... 12
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
Forslag til vandplan og landsplandirektiv
Fingerplan 2013
Kommuneplan 2013
Den grønne strukturplan
Arkitekturpolitik
4.
Landskab ...................................................................................................... 15
4.1.
4.2.
4.3.
Landskab og byrum
Lys og skygge
Grønne områder
5.
Arkitektur og kulturhistorie ............................................................................ 21
6.
Grundvand .................................................................................................... 28
7.
Trafik ............................................................................................................ 29
7.1.
7.2.
Trafikmønstre og oversigtsforhold
Trafikstøj
8.
Befolkning og sundhed ................................................................................. 34
9.
Sammenfatning ............................................................................................ 36
10.
Kumulative effekter ....................................................................................... 36
11.
Overvågning ................................................................................................. 36
12.
Referencer .................................................................................................... 38
Baggrund ..................................................................................................... 10
10
11
12
13
13
14
15
15
15
19
19
29
32
3
Forord og resumé
1.1.
Baggrund
Gentofte Kommune har siden 2013 arbejdet med konkrete scenarier for udbygning af
Bank-Mikkelsens Vej området, hvor der gennem overordnede volumenstudier har været
analyseret, hvordan udbygningsbehovene kan indpasses i det eksisterende miljø, herunder brug af den eksisterende bebyggelse, delvis nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og supplering med nybyggeri, behandling af opholdsarealer og trafikafvikling.
Arbejdet med scenarierne resulterede i, at der blev formuleret et udbygningsscenarium
med to løsninger benævnt alternativ A og alternativ B.
Udbygningsscenariet med tilhørende miljøvurdering var i offentlig høring samtidig med
indkaldelse af forslag og ideer til den fremtidige planlægning for området i henhold til planlovens § 23 c.
Efterfølgende har der været afholdt en arkitektkonkurrence, og nu foreligger der et forslag
til Kommuneplantillæg 6/13 og forslag til Lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej, som tager sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt ”Bank-Mikkelsens Vej
- det gode liv i nye ”landsby” rammer.
Illustrationsplan fra forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej.
4
1.2.
Forslag til Kommuneplantillæg 6/13 og forslag til Lokalplan 363 for et område ved
Bank-Mikkelsens Vej
I forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 (omfattende matr.nr. 8bk,
Vangede) fastsættes bestemmelser, der giver mulighed for at forbedre de fysiske rammer
til institutionsformål i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet for en udbygning af området, og som samtidig sikrer, at nogle af områdets væsentligste bærende kvaliteter, såsom nærheden til Gammelmosen og bebyggelsesstrukturen med et centralt placeret grønt opholdsareal midt i området, bevares. I lokalplanforslaget er Gammelmosehus, hovedbygningen og den sydlige fløj, samt en del af Vangedehuse bevaret. Et mindre
areal ved Sognevej er udlagt til boligformål – etagebebyggelse i 2 etager.
Forslaget giver også mulighed for en forbedret trafikafvikling i kraft af to nye vejadgange
fra Sognevej. I dag er der kun én indkørsel fra Sognevej, som er den primære vejadgang
til og fra udbygningsområdet.
Figur 0-1 Lokalplanområdet - Eksisterende forhold.
5
1.3.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved BankMikkelsens Vej fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser.
Planforslagene er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Kommunen har på baggrund af en screening vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering.
Formålet med miljøvurderingen er at beskrive de potentielle miljøpåvirkninger ved en realisering af lokalplanens bestemmelser.
Der er foretaget en vurdering (scoping) af, hvilke miljøfaktorer der er relevante at behandle i forhold til planlægningen. Resultatet af scopingen er, at følgende miljøfaktorer er behandlet i miljøvurderingen:
•
•
•
•
•
Landskab
Arkitektur
Grundvand
Trafik
Befolkning og sundhed
Miljøvurderingen er opbygget på baggrund af de valgte miljøfaktorer, hvor der under hvert
emne beskrives de eksisterende forhold, og planforslagenes potentielle påvirkning er beskrevet.
1.4.
Landskab
Eksisterende forhold
Området er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et ensartet
mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesareal. BankMikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning.
Den centrale store grønning har potentialer som samlende rekreativt område og anvendes
en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt benyttes arealet kun i begrænset
omfang, og arealet er svært fremkommeligt for kørestolsbrugere.
Området grænser op til den fredede Gammelmosen, boligområder og et erhvervsområde.
Omkring Gammelmosen er en reduceret skovbyggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 17,
stk. 1, indenfor hvilken der i dag findes eksisterende bebyggelse.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Den eksisterende bebyggelse langs Gammelmosen skal nedrives, og der gives mulighed
for opførelse af nybyggeri i en etage 10 meter fra Skovbrynet, hvilket øger afstanden fra
skovbrynet i forhold til eksisterende byggeri.
6
Påvirkningen i den vestlige del af lokalplanområdet vil på grund af Gammelmosens skovkarakter, der danner den visuelle baggrund for den ændrede bygningsvolumen og højde,
gøre at nybyggeriet bliver mindre markant.
Bebyggelsesstrukturens overordnede kvadratiske form omkring det centrale grønne område bevares, og derved bibeholdes den rumlige oplevelse af byrummet. Med de angivne
byggezoner, vil den centrale grønning blive mindre, men til gengæld vil den indgå som en
del af en privat fællessti mellem Sognevej og stien langs Gammelmosen og derved fortsat
indgå som et rekreativt landskabselement. Samlet set vurderes nybyggeriets påvirkning af
områdets landskab at være af moderat betydning.
Opførelsen af tilbygninger til bevaringsværdige bygninger vil i lokalplanforslaget blive begrænset, og nybyggeriet skal tilpasses områdets karakter og forventes derfor ikke at medføre nogen væsentlig landskabelig påvirkning. Der nedrives tæt/lav bebyggelse omkring
en grønning, og der opføres nyt tæt/lav bebyggelse omkring en mindre grønning.
Lokalplanforslaget udlægger to områder med høje træer som bevaringsværdig beplantning. De høje træer er med til at give området karakter og skabe rum.
I den nordøstlige del af lokalplanområdet ved Sognevej giver lokalplanforslaget mulighed
for opførelse af ca. 50 boliger. Anvendelsesændringen vil kun i mindre grad ændre områdets karakter og landskabelige udtryk, da bebyggelsen skal opføres i samme højde, farver
og materialer, som den øvrige bebyggelse.
De nye vejadgange og den nye sti forbindelse sammen med områdets nye bebyggelse vil
være med til at åbne området op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod det grønne
centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre
lukket.
1.5. Arkitektur
Eksisterende forhold
Området Bank-Mikkelsens Vej er angivet i Kommuneplan 2013 med høj bevaringsværdi
med karakteren 3.
Gammelmosehus, områdets ældste byggeri, er opført over en årrække i 1892-1926 og
omfatter områdets oprindelige hovedbygning Gammelmosehus, som en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. Ejendommen består af tre bygninger omkring en gårdsplads.
Ejendommens tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget samlet i bevaringskarakter 3
(høj bevaringsværdi). For alle tre bygningers vedkommende vurderes:
•
At nyindretninger til formål med behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger vil være komplicerede at løse i sammenhæng
med bygningernes bevaringsværdige detaljer.
7
•
At der er stort potentiale i de højloftede og velproportionerede rum til nyindretninger (hvor der ikke er behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger).
•
At der kan tilføjes påbygninger såfremt dette ønskes aht. fx tilgængelighed/funktion, såfremt disse er i et mindre omfang, og udføres i et arkitektonisk
princip som neutral addition eller enkel adaption, der begge ikke bør forskubbe
bygningens autenticitet eller balance.
Vangedehuse, den nyere bebyggelse, er opført i midten af 1960’erne som Vangede Børnehospital. Denne del af bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj
bevaringsværdi (karakteren 3). Denne høje værdi skyldes ikke primært den arkitektoniske
kvalitet i de enkelte huse, men især det tæt/lave bebyggelsesprincip. Vangedehuse er
ombygget af flere omgange for at opdatere rammerne for beboerne. Nogle steder er der
etableret værelser med eget bad, dog ikke i hele bebyggelsen. En nylig indvendig ombygning og modernisering har resulteret i nogle lidt kringlede planløsninger, som gør det
svært at overskue rummene. Fælles opholdsrum og køkkener er disponerede sådan, at
de kun får begrænset dagslys. Den fysiske tilgængelighed er god og således velegnet til
de nuværende tilbud. Dog vanskeliggør "togvognsstrukturen" i måden, husene er sammenbyggede på, opfyldelsen af målet om at skabe de ønskede, nutidige og fysisk sammenhængende boligtilbud. Husene vurderes derimod velegnede til dagtilbud.
Til at sikre oplevelsen af den historiske kontinuitet opretholdes et sammenhængende område af 60’ bebyggelsen, med de oprindelige rum mellem husene og med et bevaret ydre.
Dermed sikres en god del af den bærende bevaringsværdi.
Nybyggeri må arkitektonisk/teknisk (formater/tagformer) meget gerne afvige fra 60’er bebyggelsen, således at den fremstår nutidig (ligeledes aht. aflæsning af den ”historiske
kontinuitet”), men det vil styrke den sammenhængende karakter, hvis den nye bebyggelse
i farver og i skala (øjenhøjden) relaterer sig til 60’er bebyggelsen, så der fortsat er den
nære oplevelse i haverum og vejmiljø.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
I forslaget lægges op til markant nyfortolkning af Gammelmosehus området. Gårdrummet
og de nyere bygningstilføjelser nyopbygges, hvorimod Slottet og sidefløj bevares, men
integreres funktionelt i nyfortolkningen. Det ”nyopbyggede” bliver dog ikke markant anderledes overordnet arkitektonisk set, og dermed vurderes, at der ikke vil blive en bemærkelsesværdig miljøpåvirkning.
I forslaget bevares den sydlige del af Vangedehuse bebyggelsen. Den øvrige del erstattes
med en ny bebyggelse, der er nutidig fortolkning af tæt/lav strukturen. Det arkitektoniske
udtryk er ligeledes nutidigt med store lysindtag, moderne tagformer og facadebeklædning
der er baseret på tegl. Alle elementer er åbenlyse nyfortolkninger af nordisk arkitektur og
af Vangedehuse bebyggelsen. Netop denne ”respekterende ”tilgang betyder, at miljøpåvirkningen i det bebyggede trods forandringerne vurderes ikke at være væsentlig. Den
mindre grønning vil dog ændre karakter til mere intimt uderum.
8
1.6.
Grundvand
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er beliggende inden for et område, der er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsopland, jf. den statslige vandplan for
hovedvandopland 2.3 Øresund og landsplandirektiv.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Lokalplanområdets bestemmelser muliggør, at der kan etableres løsninger til lokal håndtering af regnvand. Det kan eksempelvis ske i det centrale rekreative område. Den lokale
håndtering af regnvand kan bestå i, at regnvandet kan forsinkes lokalt, inden det ledes
videre, og belægninger der tillader gennemsivning af regnvandet frem for tætte belægninger mv. Etablering af disse løsninger medfører potentielt ingen påvirkning af grundvandsinteresserne, hvis vandet er rent.
1.7.
Trafik
Eksisterende forhold
Området trafikbetjenes i dag af én vejadgang, som er Bank-Mikkelsens Vej, der er tilsluttet Sognevej i et T-kryds. Bank-Mikkelsens Vej er en privat fællesvej med karakter af sekundær lokalvej, mens Sognevej er en primær lokalvej.
Den primære trafik til og fra området kan karakteriseres som hente/bringe trafik i form af
minibusser og personbiler samt vareleverancer.
Bank-Mikkelsens Vej er en to sporet vej, som fordeler sig i to vejgrene umiddelbart efter
indkørsel fra Sognevej, og som ender i to vendepladser inde i området. Hastighedsgrænsen er skiltet til 20 km/t inden i området.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
En realisering af lokalplanen forventes at kunne medføre en trafikstigning på 6,4 % på
Sognevej. Det er en ubetydelig stigning i trafikken på Sognevej.
De foreslåede to nye vejtilslutninger til Sognevej kan medføre en mindre forøgelse af
uheldsrisikoen på Sognevej, hvor konfliktende trafik krydses. Når der ved etableringen af
de nye vejtilslutninger sikres tilstrækkelige oversigtsforhold, vil nye vejtilslutninger være
stort set uden betydning for trafiksikkerheden.
1.8.
Befolkning og sundhed
Eksisterende forhold
Bank-Mikkelsens Vejs brugere er i dag primært borgere med flere diagnoser og et stort og
specialiseret plejebehov. Hertil kommer de ansatte, som har deres daglige og natlige
gang inden for lokalplanområdet. Det er et meget specialiseret område, som i dag "lever
sit eget liv" noget afskåret fra resten af bydelen.
9
Det er en målsætning i Gentofte Kommunes Perspektivplan fra 2011 at tilrettelægge støtten omkring den enkelte borger, så han eller hun udvikler sit potentiale og sin selvhjulpenhed ud fra egne præmisser. Det er samtidig et mål i kommunens handicappolitik i videst
mulig omfang at integrere de sociale institutioner og tilbud i det øvrige samfund.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Det forventes, at lokalplanforslaget vil have en positiv effekt på både de direkte brugere
og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af udbygningsområdet, men også muliggør bredere
rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgangen til
Gammelmosen.
Tilvejebringelsen af boliger kan ligeledes gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende samfund.
1.9.
Kumulative effekter
Udbygningsscenariet forventes ikke at medføre nogen kumulative effekter, herunder i relation til anden planlægning.
1.10
Alternativer
I miljøvurderingen skal der indgå rimelige alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ,
som anvendes som sammenligningsgrundlag i vurderingerne af den potentielle miljøpåvirkning.
0-alternativet betegner en situation, hvor der ikke foretages en udbygning af området ved
Bank-Mikkelsens Vej. Det vil således være en fremtidssituation, hvor området fortsat anvendes til institutionsformål, og hvor de eksisterende faciliteter ikke bliver udbygget og
opgraderet, og derved kan området ikke rumme de efterspurgte tilbud.
10
Baggrund
2.1
Historik
I april 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen "Perspektivplanen for social- og specialundervisningsområdet i Gentofte Kommune". Planen pegede på en række behov for ændringer
og tilpasninger af de fysiske rammer for kommunens tilbud.
I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle fokuseres på området BankMikkelsens Vej, hvor der både er det største moderniseringsbehov og rent fysisk er de
bedste muligheder for at nybygge og at der, som en del af moderniseringsplanen, skulle
arbejdes med mulighederne for at bygge et antal almene familieboliger ved BankMikkelsens Vej.
Området ved Bank-Mikkelsen Vej indeholder i dag en række sociale institutioner. Institutionerne tilbyder en række døgn- og dagtilbud for handicappede.
I løbet af 2013 blev der arbejdet med en række konkrete løsninger for udbygning af BankMikkelsens Vej området og der blev formuleret et udbygningsscenarium, der indeholdt to
løsninger, som blev benævnt alternativ A og alternativ B.
Udbygningsscenariet skulle understøtte en velfungerende fysisk sammenhæng mellem de
sociale dag-, døgn- og aflastningsinstitutioner inden for udbygningsområdet. Samtidig
skulle udbygningsscenariet give mulighed for at forberede og etablere nye fysiske rammer
til institutionsformål, samt give mulighed for indretning til almene boligformål i eksisterende bygninger langs Sognevej.
Derudover skulle der ske en forbedret trafikafvikling inden for området, da områdets interne veje primært består af blinde veje, I dag er der én indkørsel fra Sognevej, som er den
primære vejadgang til og fra området.
Udbygningsscenariet med tilhørende miljøvurdering var i høring i 2014, samtidig med der
blev indkaldt forslag og ideer (forhøring) til den fremtidige planlægning for området i henhold til planlovens § 23c.
Følgende bemærkninger indkom i forbindelse med høringen af miljøvurdering og indkaldelse af forslag og ideer:
• Kroppedal Museum anbefalede, at kommunen arbejdede videre med et udbygningsscenarium, hvor mest muligt af den 3-fløjet Gammelmosehus bliver bevaret.
• En borger havde spørgsmål og forslag til lavenergi, beplantning, klimatilpasning,
trafik og til opførelse af seniorboliger.
• Alle henvendelser vedr. indkaldelse af forslag og ideer til den videre planlægning i
området var alle kritiske overfor udlæg af areal til boligformål – almene boliger.
Herefter blev ”Det værdibaserede program” vedtaget, som grundlag for afholdelse af arkitektkonkurrencen.
11
Efterfølgende har der været afholdt en arkitektkonkurrence, og nu foreligger der et forslag
til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej, som tager sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt ”Bank-Mikkelsens Vej
- det gode liv i nye ”landsby” rammer.
Bestemmelserne i lokalplanforslaget tager sit afsæt i vinderprojektet, der bl.a. omfatternedrivning af eksisterende bebyggelse, opførelse af ny bebyggelse, herunder også til boliger samt bevarelse af en ”streng” af bebyggelsen Vangedehuse samt Gammelmosehus,
hovedbygningen og sydfløjen. Ny bebyggelse opføres omkring en centralt placeret grønning.
2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank
Mikkelsens Vej er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013), da planerne fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser.
Et udbygningsscenarium for området blev i 2014 screenet, og der blev foretaget en scoping og udarbejdet en miljørapport, der var i offentlig høring.
Da lokalplanforslaget i hovedtræk ikke er forskelligt fra udbygningsscenariet, er det samme screening og emner fra scopingen, der er baggrund for miljøvurderingen af planforslagene og udarbejdelsen af nærværende rapport har derfor taget udgangspunkt i den tidligere udarbejdede og offentliggjorte miljørapport, hvis formål er, at beskrive de generelle
miljøforhold og potentielle miljøpåvirkninger ved en realisering af planerne for et område
ved Bank-Mikkelsens Vej.
Resultatet af høringen af nærværende miljørapport vil indgå i behandlingen af forslag til
kommuneplantillæg og lokalplanforslag i forbindelse med disses endelige vedtagelse.
2.10
Scoping
Der blev foretaget en scoping af udbygningsscenariet for et område ved Bank-Mikkelsens
Vej forud for udarbejdelsen af miljørapport, jf. ovenstående. Formålet med en scoping er
at fastlægge, hvilke miljøfaktorer, der skal indgå i miljørapporten. Derved bliver miljøvurderingen afgrænset til at omfatte de miljøfaktorer, der er relevante.
Kortlægning af beskyttelsesinteresser samt vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt
i eksisterende materiale, herunder bl.a. gældende lovgivning, Danmarks Miljøportal og
Gentofte Kommuneplan 2013. I udvælgelsen af miljøfaktorer er der taget udgangspunkt i
et skema, der rummer det brede miljøbegreb.
Miljøfaktorer, der vurderes at kunne blive påvirket i væsentlig grad, eller som bør undersøges nærmere, behandles i denne miljørapport. Miljøfaktorer, der ikke vurderes at blive
påvirket væsentligt af planforslagene, behandles ikke yderligere.
12
På baggrund af scopingen behandles følgende miljøfaktorer i miljøvurderingen:
•
•
•
•
•
Landskab
Arkitektur, herunder bevaringsværdien af eksisterende arkitektur
Grundvand
Trafik
Befolkning og sundhed
Scopingen har været i myndighedshøring hos Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen samt internt
hos Gentofte Kommunes miljømyndighed, Natur og Miljø, vejmyndighed, Park og Vej.
2.11
Metode for kortlægning og vurdering
Kortlægning af eksisterende forhold
Beskrivelsen af miljøstatus er begrænset til at omfatte de i scopingen udvalgte miljøfaktorer. Beskrivelsen tager udgangspunkt i eksisterende registreringer og udpegninger fra
Danmarks Miljøportal (Arealinformation) /8/, gældende relevant planlægning og en gennemført analyse af den eksisterende bebyggelse/10/.
De overordnede planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold, der er relevante i relation
til planforslagene, præsenteres, herunder statsligt landsplandirektiv og vandplan, Fingerplan 2013 samt Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013. I beskrivelsen af forholdet til
anden planlægning vurderes om lokalplanforslaget er i overensstemmelse med relevant
anden planlægning såsom kommuneplanen.
Miljøvurderingen behandler de udvalgte miljøfaktorer på et overordnet niveau, svarende til
planforslagenes niveau.
I miljøvurderingen beskrives de potentielle miljøpåvirkninger, der forventes som følge af
de planlagte fysiske ændringer. Der tages udgangspunkt i de vigtigste beskyttelsesinteresser, og den potentielle påvirkning ved realisering af forslagene. Graden af påvirkning
kategoriseres i det omfang det er muligt som:
•
•
•
•
3
ingen
mindre
moderat
eller væsentlig
Forhold til anden planlægning
I det følgende præsenteres gældende planlægning inden for lokalplanområdet. Der tages
udgangspunkt i overordnede statslige planer og Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune.
13
3.10
Forslag til vandplan og landsplandirektiv
Planforslagene er beliggende inden for et område, der er omfattet af den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Forslag til vandplanerne har været i høring i 6
måneders offentlig høring i 2013 /1/.
Den statslige vandplan blev vedtaget endeligt i oktober 2014.
I henhold til vandplanen og landsplandirektivet er planforslagene beliggende inden for et
område udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvidingsoplande.
Vandplanens retningslinjer 40 og 41 omhandler lokalisering af byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, og retningslinjerne danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning
inden for OSD og indvindingsoplande /1/.
Retningslinje 40 fastlægger bl.a., at særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke må placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande /2/. Lokalplanforslaget ved Bank-Mikkelsens Vej muliggør ingen grundvandstruende aktiviteter.
Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret anvendelse i
allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så
vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret anvendelse /2/. Inden for de udpegede områder kan der dog planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg jf. liste 1 (tilladelseslisten) i bilag til vandplanen retningslinje 40 og 41 /3/.
Planforslagene for området ved Bank-Mikkelsens Vej er omfattet af liste 1, tilladelseslisten.
Beskyttelsen af grundvandsressourcen i området sikres gennem kommuneplanen, spildevandsplanen, lokalplan og ved efterfølgende tilladelser vedrørende udledning, nedsivning
og tilslutning samt øvrige tilladelser og godkendelser. Den fremtidige anvendelse til boligformål og offentlige institutionsformål er i overensstemmelse med hensynet til drikkevandsinteresserne.
3.11
Fingerplan 2013
Fokus i Fingerplan 2013 er bl.a. et grønnere hovedstadsområde med mulighed for klimatilpasning. Fingerplan 2013 skal bidrage til et net af større friluftsområder og grønne stier
og understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning gennem bl.a. at anvende de
grønne kiler til klimatilpasning, f.eks. regnvandssøer og opsamlingsbassiner, der bidrager
til øget rekreativ værdi. Derudover fastlægger Fingerplanen, at der som led i omdannelsen
af by- og erhvervsområder langs Ring 3 skal reserveres arealer til ”grønne bykiler”, som
primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Afgrænsning og anvendelse af disse områder forventes at ske i samarbejde med Naturstyrelsen og Ring 3
kommunerne.
14
3.12
Kommuneplan 2013
Kommuneplanen fastlægger hovedstrukturen for de overordnede mål med kommunens
udvikling og arealanvendelse. Derudover består planen af visioner og politiske mål, retningslinjer samt rammer for den underliggende planlægning og fastlægger de overordnede ønsker til kommunens udvikling.
Rammer for lokalplanlægning
Lokalplanområdet er i henhold til Kommuneplan 2013 beliggende i rammeområde 6.D3
for Vangedehuse ved Sognevej, i Vangede bydel. Rammen udlægger området til offentlige formål – sociale institutioner - med en bebyggelsesprocent på 40 og med et maksimalt
etageantal på 2 samt en bygningshøjde på op til 9 meter. Der skal ifølge kommuneplanens generelle rammer være dækning af eget parkeringsbehov inden for området, og der
skal udlægges opholdsareal svarende til mindst 50 % af etagearealet /5/. Forslag til lokalplan giver mulighed for opførelse af bebyggelse i 2½ etage samt en bygningshøjde på 12
meter. Denne ændring forudsætter udarbejdelse af tillæg til kommuneplan 2013.
Herudover giver lokalplanforslaget mulighed for, at der kan opføres bebyggelse til boligformål på et areal ved Sognevej. Denne anvendelsesændring forudsætter udarbejdelse af
et tillæg til Kommuneplan 2013.
Klimatilpasning
Retningslinjer
Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan 2015-18 /15/. Spildevandsplanen har blandt andet følgende mål for håndtering af spildevand: Fastholde sikker og
effektiv bortledning af spildevand og bidrage til klimatilpasning. Målene kan opnås ved
flere strategier, blandt andet ved at håndtere regnvand lokalt, håndtere ekstremregn og
separere vejvand.
Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens hovedstruktur for klimatilpasning, som
er nærmere beskrevet i tillæg 2 til Kommuneplan 2013. I henhold til kommuneplanens
kortbilag for henholdsvis nedsivning og oversvømmelse, så er udbygningsområdet beliggende inden for et område med højt og moderat nedsivningspotentiale, og hovedparten af
området forventes ikke at blive ramt af oversvømmelseshændelser. I relation til sidstnævnte findes smalle arealer langs Sognevej, som kan blive ramt af oversvømmelseshændelser. Gammelmosen, som er beliggende vest for udbygningsområdet, er udpeget til
at have begrænset nedsivningspotentiale og kan blive ramt af oversvømmelseshændelser
/5/.
Kommuneplanen fastlægger bl.a., at øget regnvandsafstrømning fra veje og befæstede
arealer i byen skal reguleres ved hjælp af bl.a. ændrede vejprofiler, så vandet ledes hen til
mindre sårbare områder, som eks. rekreative områder og sportsarealer. Derudover skal
regnvandet så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller
håndteres i et separat regnvandssystem. For områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) skal det sikres, at etablering af nedsivningsløsninger for regnvand sker uden risiko
for forurening af grundvandet, se mere i kapitel 8 om grundvand.
15
Nybyggeri skal etableres med et tostrenget system til håndtering af spildevand, således at
regnvand kan separeres når spildevandssystemet giver mulighed her for. Gentofte Kommunes spildevandsplan har som mål at få 30 % af kommunens arealer omfattet af lokal
nedsivning eller anden afkobling af regnvand i år 2055. Man bør derfor lave nærmere undersøgelser af nedsivningspotentialet og så vidt muligt afkoble regnvandet.
I lokalplanforslaget er beskrevet de overordnede rammer for mulige LAR-løsninger (Lokal
Afledning af Regnvand) til håndtering af regnvand.
3.13
Den grønne strukturplan
Gentofte Kommune har udarbejdet en Grøn Strukturplan for at styrke indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistoriske, grønne områder og veje rummer. Samtidig er det ønsket at tydeliggøre de rekreative
værdiger og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder /11/.
Grøn Strukturplan beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse,
kulturarv, friluftsliv, motion og sundhed i hverdagen.
3.14
Arkitekturpolitik
Gentofte Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, vedtaget af kommunalbestyrelsen,
som blandt andet indeholder følgende målsætninger:
•
Gentofte Kommune er en grøn kommune, og har som et af sine erklærede hovedmål
at forblive en grøn kommune. Kommunen varetager den daglige drift af de grønne områder, gader og veje samt af de kommunale ejendomme.
•
En overordnet grøn planlægning skal sikre, at æstetiske, naturmæssige og havekunstneriske kvaliteter i kommunens grønne områder bevares og om muligt udbygges.
•
De byæstetiske værdier skal højnes. De grønne elementer skal afstemmes med belægning, belysning og byudstyr, så der opnås en harmonisk helhed, og således at de
forskellige gader og byrum får karakter, kvalitet og identitet.
•
Belysningsarmaturer, vejskilte mv. skal udformes og anbringes, så det visuelle indtryk
i gadebilledet er æstetisk forsvarligt.
•
Renovering og nyindretning af institutioner, skoler, biblioteker og idrætsanlæg skal ske
med respekt for bygningernes arkitektoniske formsprog, samtidig med at de lever op til
nye tiders krav og tilgodeser brugernes behov.
4
Landskab
4.10
Landskab og byrum
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et
ensartet mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesare-
16
al. Bank-Mikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave
bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning.
Den centrale store grønning med bålplads har potentiale som samlende rekreativt område, og anvendes en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt er arealet dog
underudnyttet og ikke tilgængeligt for eksempelvis kørestolsbrugere.
Lokalplanområdet opfattes i dag udefra som et indadvendt og lukket område. Udover det
forhold, at området rummer specialiserede tilbud til en smal målgruppe, medfører de fysiske rammer, at der ingen visuel kontakt er mellem området og de omkringliggende færdselsårer. Derudover er adgang til området i dag begrænset.
Lokalplanområdets grænse udgøres af vejforløb og større træer langs veje og bebyggelse. Derudover omkranses udbygningsområdet mod nord af et erhvervsområde ved Mesterlodden, mod øst boligområde med lejlighedsejendomme langs Sognevej, mod syd af
boligområde med enfamiliehuse og mod vest af den fredede Gammelmosen.
Langs udbygningsområdets vestlige grænse fremstår det fredede område som et velvokset, ældre skovbryn, og det udgør rent visuelt en landskabelig baggrund for udbygningsområdet særligt set mod vest.
Gammelmosen er en ca. 20 ha henholdsvis beskyttet skovmose (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013), fredskov (Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af
14/06/2013) og fredet område. Gammelmosen er omfattet af fredningskendelse nr. 8093
for selve mosen /9/. Fredningen har bl.a. til formål at bevare og styrke mosens værdier, at
opretholde tilstrækkelig høj vandstand og at styrke forsknings- og formidlingsinteresserne
i området som natur- og kulturhistorisk referenceområde. Fredningens bestemmelser regulerer bl.a. tilstandsændringer, pleje, vandstandsforhold og offentlighedens adgang inden for området.
Omkring Gammelmosen findes en reduceret skovbyggelinje på 20 m, som er omfattet af §
17 i lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). Formålet med skovbyggelinjen
er bl.a. at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som
værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Inden for skovbyggelinjen gælder et forbud
mod bebyggelse (bygninger, skure, master mv.). Skovbyggelinjen omfatter den vestlige
del af lokalplanområdet, jf. Figur 4-1.
17
Figur 4-1 Fredning og skovbyggelinje
Forinden bygninger kan nedrives, og træer kan fældes, skal der foretages en besigtigelse
af husene og en lytning efter flagermus for at undersøge, om de rummer yngle- eller rastesteder for flagermus, der er en bilag IV-art. I henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK
nr. 408 af 01/05/2007) kan der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse mv. til
projekter, som kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, herunder altså flagermus. Flagermusundersøgelser skal foretages i flagermusenes yngleperiode, som er ca. 20. juni til 7. august. Derudover må hule træer og træer med spættehuller, som er egnede ynglesteder og rasteområder, ikke fældes i perioden 1. november - 31.
august, jf. Artfredningsbekendtgørelsens § 6, stk. 4 (BEK nr. 330 af 19/03/2013). På baggrund af flagermusundersøgelserne kan der etableres afværgeforanstaltninger såsom
opsætning af flagermuskasser. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel
parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. Med etablering af
18
afværgeforanstaltninger kan påvirkningen af flagermus som bestand inden for det konkrete område begrænses.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Planforslagene medfører ændringer i bebyggelsesstrukturen, idet der gives mulighed for
at nedrive eksisterende bebyggelse, som skal erstattes af en ny bebyggelse, hvilket vil
medføre en ændret oplevelse af landskabet i området.
Ny bebyggelse langs Gammelmosen vil have en placering med en større afstand fra mosens skovbryn end eksisterende. Der må ikke opføres bebyggelse i en afstand af 10 meter fra skovbrynet, og i en afstand af 20 meter fra skovbrynet må kun opføres bebyggelse i
1 etage. Ny bebyggelse, som opføres i en byggezone ved det bevaringsværdige Gammelmosehus vil kunne opføres i 2½ etage, når afstanden til skovbrynet er mere end 20
meter.
Påvirkningen i den vestlige del af lokalplanområdet vil på grund af Gammelmosens skovkarakter, der danner den visuelle baggrund for den ændrede bygningsvolumen og højde,
gøre at nybyggeriet bliver mindre markant.
Bebyggelsesstrukturens overordnede kvadratiske form omkring det centrale grønne område bevares, og derved bibeholdes den rumlige oplevelse af byrummet. Samlet set vurderes nybyggeriets påvirkning af områdets landskab at være af moderat betydning.
Placering af ny bebyggelse inden for den reducerede skovbyggelinje vil kræve tilladelse i
henhold til naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013).
Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra
lovens § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er myndighed.
Bebyggelsen mod syd bevares, og der vil derfor ikke ske nogen nævneværdig påvirkning
af områdets landskabelige værdier fra syd. Opførelse af mindre tilbygninger til de bevaringsværdige bygninger skal tilpasses husene og områdets karakter og forventes derfor
ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning.
I den nordøstlige del af lokalplanområdet langs Sognevej gives mulighed for opførelse af
ca. 50 almene familieboliger med vejadgang fra en privat fællesvej, som har vejtilslutning
til Sognevej. I denne del af området vil anvendelsesændringen fra institution til almene
familieboliger have en moderat betydning for oplevelsen af landskabet. Anvendelsesændringen vil kun i begrænset omfang ændre områdets karakter og landskabelige udtryk,
idet boligerne skal bygges med samme etagehøjde og opføres i samme materialer og
farver, som den øvrige bebyggelse. Etablering af en gennemgående sti forbindelse vil
medføre, at adgangen til området åbnes op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod
det grønne centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre lukket.
Placering af ny bebyggelse i det grønne centrale område medfører en ændret oplevelse af
det grønne byrum. Denne ændring vurderes dog ikke at have en negativ betydning, da
19
området samtidig åbnes op ved gennemgange for gående mellem de enkelte bo-enheder
og etableringen af en privat fællessti fra Sognevej til stien ved Gammelmosen.
4.11
Lys og skygge
Eksisterende forhold
Udbygningsområdets bebyggelse består i dag udelukkende af én etages bygninger med
saddeltag, på nær den gamle hovedbygning, som går op i 2½ etager. Derudover findes
der flere steder i området store gamle træer.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Ny bebyggelse i institutionsområdet opføres således at det fortrinsvis kaster skygge på
andet byggeri eller på vejareal. Derved medfører lokalplanforslaget kun mindre ændringer
i den potentielle påvirkning af lys og skyggeforholdet inden for lokalplanområdet.
Lokalplanforslaget medfører en landskabelig fortætning på det centrale grønne område.
Den landskabelige fortætning vil overordnede set skabe flere differentierede
lys/skyggezoner på det nu åbne areal.
Da nybyggeriet langs Gammelmosen placeres tilbagetrukket i forhold til eksisterende – 10
meter fra skovbrynet friholdes for bebyggelse og i en afstand af 20 meter fra skovbrynet
kan kun opføres en etages bygninger med mulighed for ophold på flade tage samt punktvis mindre ”tagtutter” - vil ny bebyggelse ikke forringe lys- og skyggeforhold på mosens
flora og fauna.
4.12
Grønne områder
Eksisterende forhold
Det centrale grønne areal udgør det primære grønne område inden for udbygningsområdet. Det centrale område fremtræder som en grøn flade, der er lukket inde af bebyggelse,
og området anvendes i dag kun begrænset af områdets brugere. Derudover findes grønne rum omkring bebyggelserne, og mange træer og buske udgør væsentlige grønne elementer i området.
Gammelmosen, som grænser op til udbygningsområdet, udgør et væsentlig grønt nærområde, og området indeholder rekreative værdier, da færdsel er tilladt på stier. Der er i dag
kun begrænset adgang fra udbygningsområdet til Gammelmosen.
20
Figur 4-2 Grønningen
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Overordnede gælder, at et centralt grønt område bevares og styrkes som åbent rekreativt
areal for alle.
Lokalplanforslaget muliggør, at dele af områdets bebyggelse nedrives og erstattes af ny
bebyggelse, hvor dele af den nye bebyggelse placeres på det grønne centrale område.
Denne arealinddragelse medfører en moderat negativ påvirkning, da den berørte del af
det grønne område ikke længere i samme grad vil kunne anvendes til rekreative formål.
Påvirkningen begrænses af, at lokalplanforslaget til gengæld fastlægger rammer for, at
der skabes bedre tilgængelighed både internt i området og fra nærområdet.
De planlagte vejadgange fra Sognevej kan desuden fungere som visuelle pejlemærker og
det grønne område derved blive anvendt mere aktivt, da området fremtræder mere tilgængeligt. Denne positive påvirkning kan forstærkes af, at lokalplanen muliggør, at der
inden for området etableres gennemgange for gående mellem bo enhederne og at området gøres mere tilgængeligt for handicappede. Samtidig gives mulighed for at etablere
bedre adgang fra området til Gammelmosen.
For at sikre og fastholde det grønne element i form af træer, er to arealer bestående af
gamle høje træer øst for Gammelmosehus, som er med til at give området karakter, bevaret som beplantningsarealer med høje træer. De store kastanjetræer, som danner allé ved
Bank-Mikkelsens vej er både rumskabende og med til at give området karakter.
21
5
Arkitektur og kulturhistorie
Eksisterende forhold
Området er ikke en del af de 33 udpegede bymiljøer i kommuneplanen, men skiller sig
alligevel ud på grund af den gennemførte, samlede bebyggelsesstruktur og arkitektoniske
homogenitet samt de kulturhistoriske værdier. Derimod er bebyggelsen på BankMikkelsens Vej i Kommuneplan 2013 udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren 3) /5/.
I Gentofte Kommune er bygningers bevaringsværdi registreret efter den såkaldte SAVEmetode. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet og Tilstand. Hvert af
disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi
for bygningen. Det er den værdi, som nævnes her.
Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og
tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.
Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver
muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.
Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi.
Herunder uddybes de eksisterende forhold med en beskrivelse af de bygninger, som har bevaringsværdi
inden for området.
Gammelmosehus, områdets ældste byggeri er opført over en årrække i 1892-1926 og
omfatter områdets oprindelige hovedbygning Gammelmosehus, som en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. Ejendommen kaldes i daglig tale ”Slottet” og består af tre bygninger omkring en gårdsplads.
Gammelmosehus ligger i områdets nordøstlige hjørne og skiller sig ud både i skala og
arkitektur /10/. Gammelmosehus har tidligere fungeret som hovedbygning for området, og
denne identitet har den til dels i brugernes bevidsthed, skønt bygningen i dag ikke huser
overordnede funktioner for området. Det kan skyldes den arkitektoniske kontrast til de
lave, modernistiske bygninger på resten af matriklen.
Ejendommens tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget samlet i bevaringskategori 3
(høj bevaringsværdi). Bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, og de er i det følgende derfor beskrevet og vurderet enkeltvist:
•
•
•
Hovedbygning
Nordfløj
Sydfløj
22
Figur 6-5-1 Gammelmosehus, hovedbygningen.
Hovedbygningen
Arkitektur
Kultur
Hovedbygningen fra 1892 er i to etager med saddeltag og pagodetag på siderisalitterne. Murværket er hvidmalet murværk. Bygningen er opført i historicistisk stil
med rundbuede vinduer og tagudhæng med synlige spær. Der er fine murdetaljer, friser og fordakninger over hoveddøre. Bygningen fremstår med bevaringsværdige vinduesopsprosninger og murdetaljer.
Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Lægen Christian Keller (1858-1934) overtog
i 1884 ledelsen af “Den Kellerske Åndssvageanstalt” fra sin far Johan Keller, der i
1865 havde lagt kimen til de Kellerske Anstalter med opførelsen af et hjem for
åndssvage, “Lillemosegård”. Christian Keller oprettede herunder i 1892, sammen
med moderen, “Gammelmosehus” i Vangede. Han stod bag nyskabelsen af det
danske åndssvagevæsen og udvirkede, at de mange institutioner, der varetog
behandlingen af åndssvage, kom under offentligt tilsyn. I 1998 flyttedes "De
Kellerske Anstalter" til Brejning ved Vejle, hvor de udbyggedes til en hel landsby
bestående af beboelse, skole og beskæftigelse for de åndssvage, dampvaskeri,
elektricitetsværk, bageri, landbrug mv. Senere udbyggedes anstalterne til også at
indbefatte isolationsfilialer på Livø og Sprogø.
Hovedbygningen er den oprindelige bygning og stod i en periode på næsten 20
år alene, uden sidebygningerne. Hovedbygningen er dermed afsættet for fortællingen om områdets historie og vurderes derfor som værende af høj kulturhistorisk værdi for området.
23
Miljø
Mod øst, ud til grønningen, fremstår bygningen stærk og formel i kraft af sin
størrelse, form og højde i kontrast til det omkringliggende byggeri. Dog er denne
side skjult af en jordvold og høj beplantning, som i dag fysisk og visuelt opdeler
det samlede grønne område.
Hovedbygningen fremstår udefra med få ændringer. Nyere tagmateriale og murværkets malede overflader giver plads til forbedring.
Originalitet
Generelt er hovedbygningen i god stand. Forbedringer i forbindelse med f.eks.
indeklima og tilgængelighed vurderes svære at løse i forhold til et sammenhængende arkitektonisk greb om de bevaringsværdige detaljer.
Tilstand
Figur 5-2 Gammelmosehus, nordfløjen.
Nordfløjen
Arkitektur
Kultur
Nordfløjen er fra 1910. Den er bygget i én etage med højt, valmet tag. Murværket
er hvidmalet. Bygningen er opført i romantisk stil med fine murdetaljer.
Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Se afsnit om hovedbygningen
Nordfløjen blev udført 20 år senere end og er en tilføjelse til hovedbygningen.
Nordfløjen fortæller en mindre del af historien om stedets udvikling, men den
24
bidrager ikke med væsentlig kulturhistorie i forhold til hovedbygningen
Bygningen bidrager sammen med hovedbygning og sydfløjen til et fint miljø
omkring gårdspladsen.
Miljø
Nyere tagmateriale og murværkets malede overflader giver plads til forbedring.
Nyere forbedringer i forbindelse med tilgængelighed er gjort uden hensyn til
bygningens oprindelige kvaliteter.
Originalitet
Generelt er nordfløjen i god stand.
Tilstand
Figur 5-3 Gammelmosehus, sydfløjen.
Sydfløjen
Arkitektur
Kultur
Sydfløjen er fra 1926. Den er opført i nyklassicistisk stil med fuldvalmet tag, høj
gesisms og uden tagudhæng. Murværket er hvidmalet, med grå pudset base.
Sydfløjen er fint proportioneret, og placeringen af vinduer helt fremme giver et let
udtryk. Det knappe relief vidner om den brydningstid, som bygningen stammer
fra. Kvistene på parksiden følger vinduestakten og giver arkitekturen et løft.
Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Se afsnit om hovedbygningen.
Sydfløjen blev udført 34 år senere end, og er en tilføjelse til hovedbygningen.
25
Ligesom nordfløjen fortæller sydfløjen en mindre del af historien om stedets
udvikling, men bidrager ikke med væsentlig kulturhistorie som ikke allerede fremgår af hovedbygningen.
Sydfløjen bidrager sammen med hovedbygning og nordfløjen til et fint miljø omkring gårdspladsen.
Miljø
Originalitet
Sammenbygningen med hovedhuset virker tilfældig, for ikke at sige skæmmende.
Ovenlys og andre bygningsforbedrende tiltag i nyere tid, herunder påbygning af
elevator, er gjort uden særskilt hensyn til bygningens oprindelige kvaliteter.
Generelt er sydfløjen i god stand. Der ses en del sætningsskader i murværket,
som er udfugede, men ikke stabiliserede.
Tilstand
Vangedehuse, er opført i midten af 1960’erne som Vangede Børnehospital. Denne del af
bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren
3). Denne høje værdi skyldes ikke primært den arkitektoniske kvalitet i de enkelte huse,
men især den samlede bebyggelsesplan, som danner et helstøbt kompleks i en hestesko
omkring grønningen.
Vangedehuse er karakteriseret ved sin skala af "parcelhus-miljø"/10/. Det særlige ved
bebyggelsen er strukturen, hvor grupper af småhuse er gentaget i et helt stringent fodaftryk ind imod det centrale grønne område, mens bygningslænger afgrænser udbygningsområdet ud imod Sognevej og langs sydsiden. Begge bygningstypologier er opført i gule
tegl og med samme facadeudtryk og detaljer. Dette giver en underspillet arkitektur med
både kvaliteter og udfordringer, når området aflæses som en helhed, hvor det kan være
svært ved at skelne det ene sted fra det andet.
26
Figur 6-4 Vangedehuse
Arkitektur
Bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter består i stringensen i facaderne og tagenes dominerende geometri. De tunge, valmede tage er et arkitektonisk statement,
som giver bebyggelsen som helhed karaktér. Facaderne er præfabrikerede, gule
teglstenselementer, med en fin takt og rytme i de lukkede og åbne flader. Ankomstområderne og mellembygningerne kan med fordel bearbejdes, både funktionelt og arkitektonisk. Beplantningen omkring husene er frodig og giver en fin
kontrast til arkitekturen, men en generel opstramning vil forbedre samspillet
mellem hus og natur.
Vangedehuses arkitektur er særskilt vurderet som havende værdien 4.
Kultur
Vangedehuse er opført i midten af 1960’erne af arkitekterne Ejlers og Graversen
som Vangede børnehospital, senere Vangedehuse.
Området er nu opkaldt efter forsorgschef N. E. Bank-Mikkelsen (1919-1990), som
var en af pionererne inden for dansk åndssvageforsorg, hvor han i sit livslange
virke formåede for at forbedre forholdene for de psykisk udviklingshæmmede.
Han var medvirkende til byggeriet af børnehospitalet i Vangede, det senere
Vangedehuse, nu Bank-Mikkelsens Vej, på arealerne tilhørende Gammelmosehus.
Bebyggelsen er ud fra et særskilt kulturhistorisk perspektiv givet karakteren 1 på
grund af sin betydning, som den første institution af sin type i landet. Det samlede
anlæg har dannet forbillede for mange senere institutionsbyggerier.
For Vangedehuse gælder det, at det snarere end arkitekturen er miljøet, der
vurderes højt. Bebyggelsens store kvaliteter er den menneskelige skala og helhedsmiljøet omkring Grønningen.
Miljø
Originalitet
Tilstand
Bygningen fremstår udefra originale. Dog afspejler de nuværende indvendige
disponeringer ikke den klarhed og takt, som der lægges op til i facaderne. De
nyere skure mellem husene tilfører ikke arkitektonisk værdi.
Generelt er bebyggelsen i god stand, dog med stigende omkostninger i forbindelse med vedligehold og genopretninger. Der er registreret utilfredshed hos driften
ift. indeklima, problemer med varmeforsyningen og manglende isolering. Nogen
klimaforbedrende tiltag kan gøres på de tekniske installationer og omkring remme, men det vurderes at være svært med en fuld tætning af facaderne, idet de
murede facadeelementer vurderes at være en del af bebyggelsens identitet, som
skal bevares i tilfælde af bygningsoptimeringer.
Vangedehuse er ombygget af flere omgange for at opdatere rammerne for beboerne.
Nogle steder er der etableret værelser med eget bad, dog ikke i hele bebyggelsen. En
nylig indvendig ombygning og modernisering har resulteret i nogle lidt kringlede planløsninger, som gør det svært at overskue rummene. Fælles opholdsrum og køkkener er disponerede sådan, at de kun får begrænset dagslys. Den fysiske tilgængelighed er god og
således velegnet til de nuværende tilbud, dog vanskeliggør "togvognsstrukturen" i måden,
husene er sammenbyggede på, opfyldelsen af målet om at skabe de ønskede, nutidige og
fysisk sammenhængende boligtilbud. Husene vurderes derimod velegnede til dagtilbud.
27
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Den eksisterende bebyggelse Vangedehuse vurderes ikke at kunne optimeres eller ombygges til at kunne optage de fremtidige behov på området.
Lokalplanforslaget giver derfor mulighed for at den største del af den eksisterende bebyggelse kan nedrives for at give plads til mere fleksible, tilgængelige og energi- og driftsoptimerede bygninger, der sikrer, at området også i fremtiden kan anvendes til institutionsformål. De berørte bygninger udgør hovedparten af Vangedehuses stringente bebyggelsesstruktur.
Den sydlige del af den eksisterende bebyggelse Vangedehuse samt festsalen udpeges
også som bevaringsværdig bebyggelse – en tidsmæssig senere fortælling om dansk institutionsbyggeri.
Der vil være en potentiel påvirkning af bebyggelsens arkitektoniske og kulturhistoriske
værdi ved nedrivningen af de angivne bygninger. Denne påvirkning vurderes dog at være
moderat, idet der med forslagets overordnede rammer sørges for, at den nye bebyggelse
får samme struktur.
Den stringente bebyggelsesstruktur, som Vangedehuse i dag danner rundt om en centralt
placeret grønning er det i lokalplanforslaget tilstræbt at fastholde som princip. Lokalplanforslaget fastlægger at ny bebyggelse mht. placering, skala, materialevalg og farvesætning sikre, at området ikke på væsentlige parameterer skifter karakter og ny bebyggelse
skal opføres omkring en centralt placeret grønning. Det er i forslaget tilstræbt, at bebyggelsen ved Sognevej, som udlægges til boligformål, opføres i skala, farvesætning og materialer, der vil harmonere med den øvrige nye bebyggelse i området, så boligområdet
bebyggelsesmæssigt er med til at skabe en harmonisk helhed i området.
Gammelmosehus’ hovedbygning og den sydlige fløj udpeges i lokalplanforslaget som
bevaringsværdige. Gammelmosehus har en væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning for området - en fortælling om dansk institutionsbyggeri.
Det er vurderet, at der er stort potentiale i de højloftede og velproportionerede rum til nyindretninger (hvor der ikke er behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger).
Der vil kunne tilføjes påbygninger såfremt dette ønskes aht. fx tilgængelighed/funktion,
såfremt disse er i et mindre omfang, og udføres i et arkitektonisk princip som neutral addition eller enkel adaption, der begge ikke bør forskubbe bygningens autenticitet eller balance.
28
Figur 6-5 Kig fra den centrale grønning hen mod Gammelmosehus
Den nye bebyggelse vil bestå af bygningsgrupper (bo-enheder) med tilknyttede grønne
opholdsarealer og der vil mellem grupperne være mulighed for passage til og fra grønningen. Det nye byggeri vil adskille sig fra det eksisterende ved et nutidig formsprog.
6
Grundvand
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er beliggende inden for et område udpeget til område med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsopland, jf. den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund og landsplandirektiv, hvilket er uddybet i Afsnit 3.10.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Lokalplanforslaget muliggør generelt ingen anvendelse af området, som har betydning for
grundvandsinteresserne.
Et af lokalplanforslagets overordnede rammer muliggør, at der kan etableres LARløsninger i eksempelvis det centrale rekreative område. LAR-løsningerne kan eksempelvis være central forsinkelse, skybrudsveje, nedsivning mv. Etablering af disse løsninger
medfører potentielt ingen påvirkning af grundvandsinteresserne, såfremt sædvanlige vilkår for nedsivningstilladelser i OSD-område overholdes, medmindre det viser sig, at der
findes forurenede grunde inden for lokalplanområdet. Sædvanlige vilkår for nedsivning i
OSD-område er blandt andet nedsivning fra jordoverflade gennem filtermuld, som udskif-
29
tes ved nedsat af funktionalitet, dog senest hvert 10. år, ingen nedsivning fra zink- eller
kobbertage, ingen saltning, ingen glatførebekæmpelse med andre midler som indeholder
natrium, ingen anvendelse af pesticider mv. Endeligt skal det dokumenteres at der er et
vist nedsivningspotentiale. Ved evt. nedsivning bør ligeledes vurderes i forhold til grundvandsstrømning og kendskab til forureninger på både de konkrete og nærliggende arealer
samt om det nedsivende overfladevand indeholder stoffer, der kan true grundvandet.
Det forudsættes, at den lokale afledning af regnvand ikke ledes til Gammelmosen, da området rummer et begrænset nedsivningspotentiale, og der kan forekomme oversvømmelseshændelser /5/. Derudover kan afledning af regnvand umiddelbart være i strid med
Gammelmosens fredningskendelse, hvor bestemmelserne bl.a. angiver, at mosens værdier skal bevares og styrkes, og hvor der skal opretholdes en tilstrækkelig høj vandstand i
mosen /9/.
7
Trafik
Beskrivelsen af eksisterende forhold og vurdering af lokalplanområdets potentielle påvirkning på trafikforholdene tager udgangspunkt i trafiknotatet for området /7/ og eksisterende
trafikregistreringer ved området.
Lokalplanforslaget medfører etablering af et gennemgående vejforløb inden for området
og to nye vejadgange fra Sognevej.
7.10
Trafikmønstre og oversigtsforhold
Eksisterende forhold
Området trafikbetjenes i dag af én vejadgang, som er den private fællesvej BankMikkelsens Vej, der er tilsluttet Sognevej i et T-kryds. Bank-Mikkelsens Vej har karakter af
sekundær lokalvej, mens Sognevej er en primær lokalvej jf. Figur 7-1.
30
Figur 7-1 Vejklassificering samt stiforbindelse i nærområdet /12/.
Den primære trafik til og fra området kan karakteriseres som hente/bringe trafik i form af
minibusser og personbiler samt vareleverancer.
Bank-Mikkelsens Vej er en to sporet vej, som fordeler sig i to vejgrene umiddelbart efter
indkørsel fra Sognevej, og som ender i to vendepladser inde i området. Hastighedsgrænsen er skiltet til 20 km/t inden i området. Bank-Mikkelsens Vej har fortrinsvis fortov i vejens
ene side. På den sydlige gren er der fortov i nordsiden og på den nordgående del af
Bank-Mikkelsens Vej er der fortov i vestsiden. På den nordligste gren af Bank-Mikkelsens
Vej er der ikke etableret fortov. Den sydligste gren af Bank-Mikkelsens Vej er endvidere
forbundet med en vejforbindelse til Kellersvej. Dette betyder, at det er muligt at anvende
Bank-Mikkelsens Vej som en gennemfartsvej til Buddingevej. Der er i de seneste 5 år
registreret ét færdselsuheld på Bank-Mikkelsens Vej. Der var tale om et personskadeuheld mellem en fodgænger og en cyklist.
Sognevej er en tosporet vej med fortove i begge sider af vejen. Endvidere er der etableret
vinkelret parkering i begge sider af vejen mellem kørebanen og fortovene. I mellem de
31
vinkelrette p-pladser er der plantet en allé af træer i begge sider af vejen, som giver en
porteffekt til hele bydelen. Sognevej busbetjenes endvidere af linje 176. Den lovpligtige
hastighed er 50 km/t på Sognevej.
’Figur 7-2 Udbygningsområdets østlige grænse ved Sognevej
Gentofte Kommune har foretaget trafiktællinger ved to lokaliteter på strækningen. De seneste tre års trafikudvikling fremgår af tabel 7-1. I perioden fra 2010-2012 er trafikken på
Sognevej steget med 230 %, hvilket er en meget markant stigning. Årsager til denne markante stigning kan skyldes:
•
•
Anlægsaktiviteter på det tilstødende vejnet (herunder Nybrovej og Lagergårdsvej),
hvilket resulterer i, at trafikken i en periode omlægges til andre ruter herunder Sognevej.
Sognevej har en funktion som gennemkørslesvej. I perioden blev Motorring 3 udbygge
hvilket medførte at motorvejsramperne på Buddingevej i en periode var lukket. I en
anden periode var Nybrovej delvis lukket i forbindelse med udvidelse af motorvejsbroen på Nybrovej. Begge anlægsarbejder medførte en midlertidig overflytning af trafik til
bl.a. Sognevej.
Der bør følges op på trafikudviklingen i 2015 for at klarlægge, om trafikmængden på Sognevej fortsat er på niveau med tællingerne fra 2010 og 2014. Trafikken på Sognevej har
betydning for, hvorledes trafikken til og fra området ved Bank-Mikkelsens Vej afvikles,
samt hvorledes adgangsveje og krydsudformninger til området bør udformes.
I tabel 8-1 ses resultaterne af de udførte trafiktællinger på Sognevej. Gennemsnitshastigheden i alle målinger ligger under den skiltede hastighedsgrænse på 50 km/t. 85 % frakti-
32
len er et udtryk for den hastighed hvormed 85 % af de måle køretøjer kører under. Det
fremgår af tællingerne at fra 2011 og frem ligger hastighederne på under 58 km/t, som er
den grænseværdi der benyttes for veje med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Resultaterne viser således, at der er overensstemmelse mellem vejens udformning og den
skiltede hastighedsgrænse på vejen.
Tabel 7-1 Resultaterne af trafiktællinger de seneste 3 år /12/.
År
2010
2011*
2012
2014
ÅDT
2559
3133
5919
2337
Gennemsnitshastighed
49,5
45
46,4
47,6
85 % fraktil
58,9
54
54,4
(*Tallene fra 2011 er registreret med radar, hvilket kan medføre afvigelser ift. slangetællingerne)
55,9
Gentofte Kommune har i 2011 gennemført en skolevejsanalyse, der ikke giver anledning
til at udpege strækninger eller lokaliteter i nærområdet som utrygge.
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Lokalplanforslaget opererer med en trafikafviklingsplan, hvor der etableres to nye adgangsvej til området fra Sognevej, en der skal betjene boligområdet og den nordlige del af
institutionsområdet og en der skal vejbetjene en parkeringsplads til institutionen. Den eksisterende vejadgang fra Sognevej skal fortsat vejbetjene sydlige del af området.
Der er estimeret, at den ændrede funktion af området vil genere ekstra 150 ture til/fra området i døgnet /7/. Sammenholdes dette med trafiktallene fra 2014, vil dette give en trafikstigning på 6,4 % på Sognevej, hvilket vurderes at være en ubetydelig stigning i trafikken
på Sognevej og de deraf afledte miljømæssige konsekvenser.
Der kan med de foreslåede to nye vejtilslutninger forventes en mindre forøgelse af uheldsrisikoen på Sognevej, da der etableres to nye krydsningspunkter, hvor konfliktende trafikstrømme krydser hinanden. Vejreglerne anbefaler, at der er 100 m mellem krydsene i byområder ved en hastighedsgrænse på 50 km/t. I begge løsninger er der ca. 50 m mellem
hver ny tilslutning.
Ved etablering af nye vejtilslutninger opnås bedre vejbetjening af lokalplanområdet, og i
forbindelse med anlæg af vejtilslutninger til Sognevej skal der sikres gode oversigtsforhold.
De nye vejtilslutninger erstatter et antal eksisterende vinkelrette parkeringsbåse på Sognevej. Ved bakning fra en vinkelret parkeringsbås kan der opstå begrænsede oversigtsforhold af de ved siden af holdene køretøjer, hvilket også vil være tilfældet ved udkørsel
fra området. Trafiksikkerheden, efter etablering af de nye vejtilslutninger, vil således være
stort set uændret.
7.11
Trafikstøj
Eksisterende forhold
33
Der foreligger ingen støjmåler på Bank-Mikkelsens Vej inden for lokalplanområdet, da det
er en privat fællesvej. Der er på Sognevej målt 55-60 dB i gennemsnit over døgnet i 1,5
meters højde og 60-65 dB i 4 meters højde /14/
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Lokalplanen fastlægger ikke rammer for aktiviteter, der vil generere yderligere trafik på
Bank-Mikkelsens Vej inden for udbygningsområdet, og støjbilledet forventes dermed at
være uændret.
Etablering af to nye vejadgange til området fra Sognevej vurderes kun at medføre et meget begrænset yderligere støjbidrag på Sognevej, da de planlagte aktiviteter ikke genererer yderligere trafik. Trafikmængden fordeles på de nye veje, og der er tale om en mindre
forøgelse på 150 ekstra ture i alt til og fra området. Der kan forekomme et lokalt ændret
støjbillede på de lokaliteter, hvor der ikke tidligere har været en vej.
Støjkortet fra Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 på Figur 7-3 viser beregnet støjdata fra 2008, og at der på den baggrund ved planlægning af området skal tages hensyn
til støjudbredelsen fra M3, som er beliggende nord for området. Støjpåvirkningen inden for
udbygningsområdet kan reduceres i form af støjreducerende facader eller nybyggeris orientering skal vendes, således at opholdsrum vender bort fra de støjbelastede facader.
Lokalplanen fastsætter bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger på facader,
hvor støjniveauet overstiger 58 dB.
34
Figur 7-3 Støjpåvirkning fra M3 i 1,5 m højde/14/
8
Befolkning og sundhed
Eksisterende forhold
Bank-Mikkelsens Vejs brugere er i dag primært borgere med multiple diagnoser og et stort
og specialiseret plejebehov. Herudover rummer området de ansatte indenfor social- og
specialundervisningsområdet og diverse servicefunktioner, som har deres daglige og natlige gang inden for området. Det er et meget specialiseret område, som i dag "lever sit
eget liv" noget afskåret fra resten af bydelen.
Det er en målsætning i Perspektivplanen fra 2011 at tilrettelægge støtten omkring den
enkelte borger, så han eller hun udvikler sit potentiale og sin selvhjulpenhed ud fra egne
præmisser /6/. Det er samtidig et mål i kommunens handicappolitik i videst mulig omfang
at integrere de sociale institutioner og tilbud i det øvrige samfund.
35
Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene
Lokalplanforslaget understøtter målene om større indflydelse i eget liv og bedre inklusion
med samfundet for de borgere, som i dag bruger området. De gør det gennem etableringen af bedre rammer omkring boliger, dagtilbud, aktiviteter og fællesområder. Lokalplanforslaget peger på potentialer for samarbejde og tænkning på tværs af de sociale tilbud,
men også på tværs af lokalsamfundet.
Det vurderes, at en realisering af lokalplanen vil have en positiv effekt på både de direkte
brugere og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af området, men også muliggør bredere
rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgangen til
Gammelmosen.
Det vurderes, at tilvejebringelsen af almene boliger kan gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende samfund.
Figur 8-1 Bank-Mikkelsens Vej
Samlet set vurderes en ombygning i overensstemmelse med lokalplanbestemmelserne at
medføre en moderat positiv påvirkning af befolkning og sundhed.
36
9
Sammenfatning
Samlet set er vurderingen af lokalplanforslagets potentielle påvirkning af miljøfaktorerne,
at en forandring som muliggøres i planforslagene vil have en positiv effekt på både de
direkte brugere og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af området, men også muliggør bredere rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgang
til Gammelmosen og at tilvejebringelsen af almene familieboliger ligeledes kan gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende
samfund.
Da lokalplanforslaget giver mulighed for tæt/lav bebyggelse omkring en centralt placeret
grønning og ved at bevare slot og sidefløj samt en ”streng” af den tæt/lave bebyggelsesstruktur bygges videre på ”stedets præmis” samtidig med det er et nutidigt udtryk. Påvirkningen er derfor nærmere en ”weiterscreiben” end forandring.
Hvis der derimod ikke sker forandringer i området i form af nybyggeri, kan det ikke forventes at området i fremtiden fortsat vil kunne anvendes til institutionsformål.
En forventet trafikstigning på 6,4 % på Sognevej vurderes at være en ubetydelig stigning i
trafikken på Sognevej og de deraf afledte miljømæssige konsekvenser.
10
Kumulative effekter
Planforslagene forventes ikke at medføre nogen kumulative effekter, herunder i relation til
anden planlægning.
11
Overvågning
Planforslagene er rammer for den videre realisering for området og det er derfor vurderet,
at der ikke på dette niveau af planlægningen vil være behov for særlig overvågning.
Overvågning af lokalplanens indvirkninger på miljøet vil ske gennem lovgivning, der særskilt regulerer de forskellige aktiviteter, herunder den kommunale kontrol med overholdelse af bestemmelser i lokalplanen og anden lovgivning, eksempelvis byggeloven.
Overvågning af miljøpåvirkninger på omgivelserne i anlægsfasen vil ske gennem det almindelige kommunale tilsyn med anlægsarbejder.
Følgende forhold bør iagttages:
Det skal undersøges, om der kunne være en potentiel påvirkning af særligt beskyttede
arter, bilag IV arter. Der skal ske en besigtigelse af husene og lytten efter flagermus før
nedrivning af bygninger og fældning af træer.
En etablering af forbedret adgang fra lokalplanområdet til Gammelmosen, der er omfattet
af fredningskendelse nr. 8093, skal aftales med områdets ejer og Fredningsnævnet.
37
I forbindelse med anlæg af nye vejtilslutninger skal der sikres tilstrækkelige oversigtsforhold ud mod Sognevej.
Grundvandsressourcen i området beskyttes gennem spildevandsplanen og ved efterfølgende tilladelser vedrørende udledning, nedsivning og tilslutning samt øvrige tilladelser og
godkendelser.
Forud for igangsættelse af de konkrete projekter skal der søges yderligere oplysninger om
potentielle forureninger på både de konkrete og nærliggende arealer.
Det bør kortlægges, hvordan Gammelmosen tilføres vand i dag, og om det forgår ved tilstrømning fra andre overflader. I forbindelse med kortlægningen bør det undersøges, om
kontrolleret tilledning af vand kan være med til at sikre et tilstrækkeligt højt vandspejl.
Der skal være opmærksomhed på, at anlægsarbejder vil kunne påvirke det velvoksede
skovbryns kvalitet
Afværgeforanstaltninger
Hvis der viser sig at være flagermus i området, kan man pakke de træer som skal fældes,
ind i net om aftenen og natten, når flagermusene er fløjet, så flagermusene ikke kan flyve
ind igen. Herefter kan træerne fældes uden fare for flagermusene. Det skal dog godtgøres
forinden at flagermusene kan finde nye rastesteder.
38
12
Referencer
/1/ Vandplan 2009-2015 Øresund, Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland.
/2/ Naturstyrelsen, Vandplanens retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og
anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD) og indvindingsoplande, oktober 2012
/3/ Naturstyrelsen, Bilag 1 til Vandplanens retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, oktober 2012
/4/ Naturstyrelsen, Fingerplan 2013, august 2013
/5/ Gentofte Kommune, Kommuneplan 2013
/6/ Gentofte Kommune, Perspektivplan 2011
/7/ Gentofte Kommune, Trafiknotat for området ved Bank-Mikkelsens Vej, 21. november 2013
/8/ Danmarks Miljøportal, Arealinformation,
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
/9/ Fredningsnævnet, Fredningskendelse nr. 8093 for Gammelmosen i Vangede, 2801-2008
/10/ Gentofte Kommune, Stamkort for kortlægning og registrering af bygninger og
grønne rum på området Bank-Mikkelsens Vej, herunder de bevaringsværdige bygninger Gammelmosehus og Vangedehuse.
/11/ Grøn Strukturplan for Gentofte Kommune 2010-2013 (2009)
/12/ Gentofte Kommunes interaktive Gis kort, 2013
/13/ Trafiksikkerhetshåndboken,TØI, 2013
/14/ Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014
/15/ Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2015-18
REGLER FOR LOKALPLANERS UDARBEJDELSE
LOKALPLANER
Kommunalbestyrelsen kan ifølge Lov om
planlægning beslutte at udarbejde et forslag til
lokalplan, når bebyggelse ønskes bevaret og
bygge- og anvendelsesmuligheder ønskes
reguleret.
LOKALPLANENS MIDLERTIDIGE
RETSVIRKNINGER
Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må
ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke
bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der
kan foregribe indholdet i den endelige plan.
Før der gennemføres større udstykninger eller
større bygge- og anlægsarbejder, herunder
nedrivninger af bebyggelse, skal der ifølge § 13 i
Lov om planlægning tilvejebringes en lokalplan for
det pågældende område.
Eksisterende lovlig bebyggelse og eksisterende
lovlig anvendelse af en ejendom vil kunne
fortsætte som hidtil, også efter lokalplanens
endelige vedtagelse.
Bestemmelser i lokalplaner fastlægger områdets
fremtidige anvendelse samt byggemuligheder.
Forslag til lokalplaner skal offentliggøres og ejere
af og lejere i de berørte ejendomme, samt øvrige
borgere skal have adgang til at komme med
indsigelser og ændringsforslag.
KOMMUNEPLANEN
Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for
hele kommunen og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen.
Hovedstrukturen indeholder de overordnede mål
for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Rammerne fastsætter bestemmelser om indholdet
i de lokalplaner, der udarbejdes for de enkelte
dele af kommunen. Indholdet i en lokalplan skal
være i overensstemmelse med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Kommuneplanen kan ses på kommunens
biblioteker og hjemmeside, samt udleveres ved
henvendelse på Rådhuset i Kommuneservice.
FREMLÆGGELSE
Lokalplanforslag 363 for et område ved BankMikkelsens Vej i Gentofte Kommune kan i
overensstemmelse med § 24 i Lov om
planlægning hentes på Rådhuset i
Kommuneservice, på kommunens biblioteker, på
www.gentofte.dk/lokalplan eller tilsendes med
post ved henvendelse på tlf. 3998 3102 i tiden fra
den 7. oktober 2015 til den 2. december 2015.
INDSIGELSER
Indsigelser eller forslag til ændringer til
lokalplanforslaget skal i henhold til § 24 i Lov om
planlægning være fremsendt til Plan og Byg,
senest 2. december 2015.
ADRESSER
Gentofte Kommune, Plan, Bernstorffsvej 161,
2920 Charlottenlund, e-mail: PlanByg@gentofte.dk og
www.gentofte.dk/lokalplan.
Gentofte Kommune
Rådhuset, Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
www.gentofte.dk
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og
ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at en ejendom
bebygges eller anvendes i overensstemmelse
med forslaget, såfremt det er i overensstemmelse
med kommuneplanen og der ikke er tale om at
påbegynde et større bygge- eller anlægsarbejde.
Tilladelse kan dog ikke meddeles så længe en
indsigelse fra Miljøministeren eller en
nabokommune opretholdes.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 7.
oktober 2015 og indtil forslaget er endeligt
vedtaget, dog højst indtil den 7. oktober 2016.
MILJØVURDERING
Med henvisning til § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer blev det vurderet, at der skulle gennemføres en miljøvurdering af planforslaget. Den udarbejdede miljørapport ledsager lokalplanforslaget.