1. No category

Heidi Søgaard Madsen (hsm)
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Niels Riis, NaturRådgivningen <niels@naturogvand.dk>
2. januar 2015 11:24
Ilse Gräber (igr); Kystdirektoratet (kdi)
tpi@kdi.dk; Anders Hillerup; Lars Wilhjelm
Sag 14/00422, kystbeskyttelsesprojekt, Myggetvig
Myggetvig_154_Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse.pdf; Bilag 1
Højdeforhold.pdf; Bilag 2 Projektkort.pdf; Digeprojekt ved Myggetvig.pdf;
Samtykkeerklæring CCE26112014.pdf
Til Kystdirektoratet
Att.: Ilse Gräber
Med henvisning til Kystdirektoratets igangværende sag nr. 14/00422 og den gennemførte dialog siden vores første
henvendelse i sagen den 15. april 2014 fremsendes hermed formelt et udfyldt ansøgningsskema til jeres
sagsbehandling.
Der genfremsendes samtykkeerklæring af 25/11 2014, da de her ansøgte forhold vedrører samme matrikel, som det
ansøgte projekt i Lille Salteng, jeres sag nr. 14/01031.
Efter mine telefoniske drøftelser med dig og din kollega Thorsten Piontkowitz har lodsejeren, A/S Valnæsgaard
accepteret, at det nuværende jorddige på toppen af den svage kystskrænt erstattes af et nyt og mindre synligt dige
trukket tilbage på det hidtidige landbrugsareal. Der fremsendes således rapport med projektgrundlag og
projektbeskrivelse samt to bilag nr. 1 og 2. Endelig henvises til den tidligere fremsendte udredning i mail her fra af
15. april 2014.
Jeg står på lodsejerens vegne til rådighed for besvarelse af spørgsmål mv.
Med venlig hilsen
Niels Riis, Bjørnemosen 75, DK-5260 Odense S
Tel. +45 23 10 82 50 www.naturogvand.dk
Fra: Ilse Gräber (igr) [mailto:igr@kyst.dk]
Sendt: 23 December 2014 10:05
Til: 'Niels Riis, NaturRådgivningen'
Emne: KDI: 14/00422, dialog om kystbeskyttelsesprojekt, Myggetvig
Kære Niels Riis.
Vi aftalte den 4. december 2014 telefonisk, at du ville indsende et nyt projektforslag og dertil anvende
Kystdirektoratets ansøgningsskema.
For at få optimeret sagsbehandlingsprocessen så godt som mulig, vil jeg dog anbefale dig, inden du påbegynder
udarbejdelsen af projektet, at tage kontakt til kysttekniker Thorsten Piontkowitz. Formålet er at få drøftet, hvad den
mest hensigtsmæssige løsning er for beskyttelse af området. Du kan kontakte ham på enten mail tpi@kdi.dk eller
telefon 21 70 10 92.
Med venlig hilsen
Ilse Gräber
1
AC - fuldmægtig
Kyst og Klima
Direkte: +45 4122 3772
Email: igr@kyst.dk
Højbovej 1
DK - 7620 Lemvig
Tlf.: (+45) 99 63 63 63
CVR-nummer: 36876115
www.kyst.dk
2
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse.
Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes.
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr. 9963 6363 eller via e-mail:
kdi@kyst.dk.
A. Oplysninger om ansøger
Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er
ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen.
Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen.
Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside
Klik her
Navn
A/S Valnæsgaard, att.: Direktør Anders Hillerup
Adresse
Gl. Kirkevej 2, Postboks 5
Postnr.
By
8550
Ryomgård
Telefon nr.
Mobil nr.
E-mail
86394142
40207263
aj@hillerup.com
Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres?
Ja
Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen
B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger
Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne
vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb.
Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets
hjemmeside Klik her
Navn
NaturRådgivningen A/S, att.: Niels Riis
Adresse
Postnr.
By
5260
Odense S
Telefon nr.
Mobil nr.
E-mail
66178200
23108250
niels@naturogvand.dk
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
1
Gr. 02-04 Nr. 154
Bjørnemosen 75
C. Anlæggets placering
Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K ”Andre oplysninger”
Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A,
skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på
Kystdirektoratets hjemmeside
Klik her
Adresse
Valnæsgård, Valnæsvej nr. 5-15,
Postnr.
By
Kommune
4840
Nørre Alslev
Guldborgsund
Matrikel nr.
Ejerlav
1a, 3 og 12
Valnæsgård Hgd., Vålse
D. Hvad søges der om beskyttelse mod?
Erosion
Oversvømmelse
Udfyld punkterne E-H
Udfyld punkterne E-F og I-J
E. Beskrivelse af eksisterende forhold
Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen?
Nej
Ja, hvilken
Skråningsbeskyttelse
Sandfodring
Høfde
Bølgebryder
Dige
Andet:
Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse:
Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 2136.
Landbrugsministeriets godkendelse i brev af 15. sept. 1965
eller
1838-1841
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
2
Gr. 02-04 Nr. 154
Omtrentligt år for etablering:
F. Værdier
Hvilke værdier ønskes beskyttet?
Hus eller anden bebyggelse med faste installationer
Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.)
Andet, hvilket:
72 ha landbrugsarealer mv.
Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.)
Myggetvig inddæmningen omfatter en ca. 670 m lang dæmning på tværs af fjorden Myggetvig. Mod nord er dæmningen afgrænset af kommunevejen Mygget Allé og mod syd af et jorddige langs kysten. Den hidtidige beskyttelse
mod højvande viste sig at være utilstrækkelig ved stormfloden efter stormen Bodil den 5.-6. december 2013. Her
skete der et digebrud i jorddiget lige syd for selve dæmningen, hvorved Myggetvig inddæmningen blev oversvømmet. Det er samtidig konstateret, at jorddiget er forsvundet på yderligere tre strækninger langs kysten mod sydvest.
På den her ansøgte strækning sydvest for Myggetvig Dæmningen foreslås det i stedet for at reparere på de hidtidige
jorddiger langs kysten, som nu delvist befinder sig på stranden i stedet at etablere et nyt 356 m langt dige, som rykkes 10-15 meter ind på det ind til stormfloden dyrkede landbrugsareal.
Kystbeskyttelsen er nødvendig for at beskytte boligerne Mygget Allé nr. 4, 6, 8, 10 og 12 mod oversvømmelse og
ødelagte afløbsforhold samt sikre fortsat vejadgang ad Mygget Allé. Vejen ligger på en strækning i ca. kote 0,5 m
DVR90 og vil uden digebeskyttelse være ubrugelig.
Kystbeskyttelsen skal desuden beskytte den nuværende pumpestation og 70 ha landbrugsarealer mv. i Myggetvig
Inddæmningen samt yderligere 3 ha landbrugsjord langs med kysten mod oversvømmelse og dermed opretholde
dyrkningsmuligheden.
Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering
og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på 25-50 år:
Ansøger vurderer, at værdien af de omtalte 5 boliger, pumpestationen og de 73 ha primært landbrugsjord i Myggetvig mv. samt værdien af de nuværende adgangsveje i området, som vil gå tabt ved en permanent åbning mod havet,
klart overstiger den nødvendige investering på ca. 0,2 mio. kr. i etablering af en acceptabel oversvømmelsessikring.
Omkostningerne til vedligeholdelse af den foreslåede kystbeskyttelse vil i en periode på 25-50 år være mindre end
de hidtidige vedligeholdelsesomkostninger.
Som led i projektet vil der ske en reparation af 4-5 alvorlige skader på Myggetvig Dæmningen, hvor op til halvdelen af
dæmningen er eroderet bort.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
3
Gr. 02-04 Nr. 154
Projektet har den begrænsning, at sognevejen Myggetvig kun ligger i ca. kote 1,5 m ved nordenden af Myggetvig
Dæmningen. Amtsvandinspektøren lovede på møde i Statens Landvindingudvalgs Ø-udvalg den 25/4 1967 ved forhandling med kommunen at søge at få vejen ”forhøjet ved passende foranstaltninger”, hvilket kun er sket ved digets
nordende, men hvor vand kan løbe rundt nord om forhøjningen, over anden mands areal og ind i inddæmningen ved
kote ca. 1,50 m DVR90. Det forventes, at denne udfordring vil blive løst efterfølgende.
G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion
Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til:
Er der tale om:
Fodring (sand/ral)
Etablering af ny kystbeskyttelse
Skråningsbeskyttelse
Genopbygning af anlæg til oprindelig stand
Høfde
Forstærkning/renovering af anlæg
Bølgebryder
Fjernelse af eksisterende anlæg*
Andet:
*) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en
forudgående tilladelse ikke nødvendig
H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion
•
Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt.
•
Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg
skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå.
•
Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt.
•
En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over 25-50 år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen.
•
Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort.
•
Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der
ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
4
Gr. 02-04 Nr. 154
Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen
I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse
Hvilken type kystbeskyttelse
Er der tale om:
Dige
Etablering af ny kystbeskyttelse
Højvandsmur
Genopbygning af anlæg til oprindelig stand
Fodring (hævning af terræn med sand/ral)
Forstærkning/renovering af anlæg
Andet
Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse*
*) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en
forudgående tilladelse ikke nødvendig
J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse
Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen
•
Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt.
•
Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg.
Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne.
Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt.
En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over 25-50 år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen.
•
•
Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
5
Gr. 02-04 Nr. 154
•
K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen
Kan evt. uddybes i bilag
Der henvises til notatet Myggetvig Inddæmningen. Udredning. April 2014 (9 sider), udarbejdet af NaturRådgivningen
for A/S Valnæsgård og fremsendt til Kystdirektoratet i e-mail af 15. april 2014, hvor den er registreret under sag nr.
KDI: 14/00422. Notatet rummer en beskrivelse af de bestående anlæg og de opståede skader med foto dokumentation.
Der vedlægges desuden følgende rapport med 2 bilag, hvori der redegøres for ejeres overvejelser og det ansøgte
projektforslag:
Digeprojekt ved Myggetvig på Falster. Teknisk forundersøgelse og projektforslag. Rapport udarbejdet af NaturRådgivningen A/S i december 2014 for A/S Valnæsgaard.
Vedlagte bilag:
Bilag 1:
Højdeforhold og vandspejle
1:1.000
Bilag 2:
Projektkort med forstærket dige
1:1.000
L. Offentliggørelse af ansøgningen
Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets
hjemmeside www.kyst.dk . Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til
at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen.
I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne
accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
6
Gr. 02-04 Nr. 154
Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside
Vejledning til ansøgningsskema
(vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse)
Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. 99 63 63 63 eller på e-mail:
kdi@kyst.dk.
Punkt A. Oplysninger om ansøger
Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor
kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen
foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes
på Kystdirektoratets hjemmeside.
Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen.
Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren
Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til
Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger.
Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside.
Punkt C. Anlæggets placering
Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst
under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en
grundejerforening.
Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer
fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. www.miljoeportal.dk.
Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod
Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være
behov for begge dele.
For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal
der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere
årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores
hjemmeside www.kyst.dk.
For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal
der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være
til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel,
løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man
ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række
hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside www.kyst.dk.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
8
Gr. 02-04 Nr. 154
Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen
Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse
på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår.
Punkt F. Værdibetragtning
Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens
levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske
(især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen.
I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere
oversvømmelser af grunden.
Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion
Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne
forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse
uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig
påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk.
Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme.
Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion
Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen
sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer.
Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand
til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet.
Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. www.miljoeportal.dk eller på
hjemmesiden hos mange kommuner.
Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning
af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former
for beskyttelse mod erosion, kan findes på www.kyst.dk.
Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne
beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer.
Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker,
at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang
eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet.
Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet ´Kystplanlæggeren´ på
www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
9
Gr. 02-04 Nr. 154
Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse,
især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for
andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der
bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På www.kyst.dk kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.
Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet.
Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer
kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget.
Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse
Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne
forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse
uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig
påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på www.kyst.dk
Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme.
Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse
Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen
sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer.
Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres.
Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. www.miljoportalen.dk eller på
hjemmesiden hos mange kommuner.
Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og
bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er
højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på www.kyst.dk.
Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det
skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal
anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og
statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som
muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet
´Kystplanlæggeren´ på www.kyst.dk og www.klimatilpasning.dk.
Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved
klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På www.kyst.dk kan man læse mere om
kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer.
Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget.
Punkt K. Andre oplysninger
Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
10
Gr. 02-04 Nr. 154
Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • EAN (anlæg)5798009812599 • kdi@kyst.dk • www.kyst.dk
11
Gr. 02-04 Nr. 154
Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.
Digeprojekt i Myggetvig på Falster
Teknisk forundersøgelse og projektforslag
A/S Valnæsgaard
December 2014
Udarbejdet af:
Dato:
Niels Riis
27-12-2014
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1.
INDLEDNING
2
2.
BAGGRUND
3
3.
FORUNDERSØGELSE
5
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
5
5
6
6
6
7
9
Opmåling
Højdemodel
Kortgrundlag
Jordbundsforhold
Hydrologi
Afvandingsforhold
Natur- og planforhold
4.
ANALYSE
11
5.
PROJEKTFORSLAG
13
6.
KONSEKVENSVURDERING
15
6.1
6.2
6.3
7.
Forstærket inddigning af Lille SaltengFejl! Bogmærke er ikke defineret.
Økonomiske overslag
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Sagsbehandling
16
LITTERATUR
17
BILAGSFORTEGNELSE
Skala
Forside:
Bilag 1:
Højdeforhold
1:1.000
Bilag 2:
Projektkort med nyt dige
1:1.000
Den beskadigede jordvold syd for Myggetvig set mod øst i marts 2014.
NaturRådgivningen A/S
Side 1
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
1. INDLEDNING
Kysten omkring Falster er præget af en række store og små inddæmninger, hvor
der tidligere var lavvandede fjorde, sunde og nor, som skar sig dybt ind i Falsters
morænelandskab. Inddæmningerne er skabt igennem de sidste to hundrede år
ved opførelse af dæmninger mod havet og efterfølgende afvanding med pumper.
Omkring godset Valnæsgaard på Falsters nordvestlige hjørne ligger således de to
inddæmninger Lille Salteng og Myggetvig (Store Salteng), som kan ses på oversigtskortet i Figur 1. De to inddæmninger er ifølge det oplyste etableret før 1841
og har siden tilhørt godset, der nu drives som A/S Valnæsgaard.
Figur 1. Oversigtskort med angivelse af arealer på Valnæs halvøen under kote nul
vist i blålilla farvetone i skala 1:25.000 på baggrund af Kort25 fra 2012, Geodatastyrelsen ©.
Begge inddæmninger var udsat for dæmningsbrud og oversvømmelser ved den
stormflod, som indtraf natten mellem den 6. og 7. december 2013 efter orkanen
Bodil. Bestyrelsen for A/S Valnæsgård har efterfølgende besluttet at istandsætte
digerne omkring Myggetvig og i Lille Salteng.
Et notat med en udredning og dokumentation for skaderne på kystbeskyttelsen
ved Myggetvig er tidligere fremsendt til Kystdirektoratet i e-mail af 15. april 2014
fra NaturRådgivningen på vegne af ejeren.
NaturRådgivningen A/S
Side 2
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
2. BAGGRUND
Myggetvig, også kaldet Valnæs Vig, var tidligere en bugt eller fjord i Smålandsfarvandet, beliggende nord for Valnæsgård, som det ses på Matrikelvæsenets kort
over Vålse Sogn fra 1817 i Figur 2.
Ifølge Morten Stenaks bog om ”De Inddæmmede Landskaber” udgivet af Landbohistorisk Selskab i 2005, er Myggetvig inddæmmet i 1838, idet årstallet er usikkert
og i anden sammenhæng angivet som 1841 samtidig med Vålse Inddæmningen.
Det indvundne land angives af Stenak til at være 85 ha stort.
Figur 2. Udsnit af Matrikelvæsenets kort over Vålse Sogn fra 1817 med Valnæs
halvøen. Myggetvig og Lille Salteng var bugter nord og syd for Valnæsgaard.
Inddæmningen skete ved at bygge en ca. 670 m lang dæmning på tværs af bugten
mellem højt terræn omkring kote 1,5 m i begge ender. Dæmningen er på et tidspunkt blevet forlænget af en mindst 300 m lang jordvold langs kysten på sydsiden
af Valnæs Vig helt over til højt terræn ved Resle Skov.
Dæmningen på tværs af Myggetvig og den daværende pumpemølle ses tydeligt af
såvel det høje målebordsblad fra 1888, som er vist i Figur 3, og på det lave målebordsblad fra 1901/1941, som er vist i Figur 4. Jordvolden videre rundt langs kysten mod sydvest er derimod ikke vist.
Ifølge dokumenter i Statens Landvindingsudvalgs sag j.nr. 2136 blev den oprindelige vindmotor med en vandsnegl påerstattet af en traktordrevet skruepumpe.
Hedeselskabet fremlagde i 1958 et projekt til forbedret afvanding af ca. 55 ha
med en elektrisk drevet pumpestation, nye hovedafvandingsledninger og en
istandsættelse af dæmningen.
NaturRådgivningen A/S
Side 3
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
Figur 3. Det høje målebordsblad fra 1888 over Valnæs og Myggetvig vist i skala
1:20.000, © Geodatastyrelsen.
Figur 4. Det lave målebordsblad fra 1901 med rettelser fra 1941 over Valnæs og
Myggetvig vist i skala 1:20.000, © Geodatastyrelsen.
Projektet i Myggetvig blev gennemført i 1959 på ejerens foranledning og efterfølgende godkendt som tilskudsberettiget efter landvindingsloven af Landbrugsministeriet i skrivelse af 15. september 1965. Statens Landvindingsudvalgs underudvalg for øerne afsluttede sagen på sit møde den 16. marts 1967 og frafaldt samtidig kravet om udfærdigelse af en digevedtægt mv.
NaturRådgivningen A/S
Side 4
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
3. FORUNDERSØGELSE
Der er foretaget forskellige undersøgelser, hvis resultater er beskrevet neden for.
Disse data danner grundlag for den efterfølgende analyse og udarbejdelse af løsningsforslag.
3.1
Opmåling
NaturRådgivningen har den 10. april 2014 foretaget en opmåling af 47 punkter
dels på digekronen på de sydligste 150 m af dæmningen ind mod Myggetvig, dels
videre 350 m langs kysten mod vest på resterne af diget/jordvolden samt dels af
et drænudløb i stranden, som vist i Figur 5. Opmålingen er udført med Trimble R83 RTK GPS/GLONASS i UTM zone 32N Euref89 og tilknyttet kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR901 via referencesignaler fra GPSnet.
Figur 5. Opmålte punkter på dæmningen og resterne af diget med opmålte koter
vist i skala 1:4.000 på baggrund af FOT ortofoto, ©Geodatastyrelsen fra foråret
2013.
3.2
Højdemodel
Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af den nyeste udgave af
Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserskanning i foråret 2014, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen måles med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måles med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne kalibreres efterføl-
1
Danmark gik 1. januar 2005 officielt over til det nye kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, som erstattede det ældre
kotesystem Dansk Normal Nul, DNN. Alle koter er i denne rapport angivet i DVR90. Koteangivelser i DNN er omregnet til DVR90 ved
at fratrække talværdien 0,084 m, der ifølge Geodatastyrelsen er middelafvigelsen i den tidligere Nørre Alslev Kommune.
NaturRådgivningen A/S
Side 5
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
gende til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af
afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en
terrænkote for hver 0,4 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end
0,10 m.
Den nærmere præcision af denne nye højdemodel kendes ikke, men de opmålte
koter til punkterne vist i Figur 5 ligger i gennemsnit 0,050 m lavere end ifølge den
nye højdemodel. Dette resultat er yderst tilfredsstillende, da disse punkter overvejende er målt oven på en dæmning eller en jordvold, hvor små forskydninger i
plankoordinater kan medføre store afvigelser i den registrerede terrænkote.
Den nye højdemodel giver således en meget detaljeret og meget præcis beskrivelse af terrænforholdene.
Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det
var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader.
Højdemodellen er anvendt til beregning af 10 cm højdekurver, der er vist med
konturering på Bilag 1.
3.3
Kortgrundlag
NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til ortofoto DDO®2012 og
DDO®2014. Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er
mål- og vinkelfast. De to ortofotos er leveret af COWI A/S © og er optaget henholdsvis den 25. maj 2012 og den 17. juni 2014. De to ortofotos foreligger med en
pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m og 0,120 m.
Der er desuden anvendt tekniske korttemaer fra Danmarks Miljøportal, fra Miljøministeriets vand- og naturplaner, fra Kulturstyrelsen samt Kort10 og Kort25 fra
Geodatastyrelsen ©.
3.4
Jordbundsforhold
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS har over
en lang årrække udført en kortlægning af jordarterne i Danmark i de øverste 1,0
m. I selve Myggetvig er jordbunden kortlagt som saltvandssand (HS), mens det
omgivende terræn er kortlagt som moræneler (ML).
3.5
Hydrologi
De hydrologiske forhold er i denne sammenhæng beskrevet i form af vandstanden i
havet.
NaturRådgivningen A/S
Side 6
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
Vandstandsforhold
Blandt de permanente vandstandsmålere omkring Smålandsfarvandet har vi anvendt vandstandsmåleren med svømmer i Bandholm Havn på det nordlige Lolland, som den 6. december 2013 nåede en vandstand i kote 1,54 m DVR90. Hændelsen var speciel ved, at højvandet var langvarigt, 12,5 timer over kote 1,20 m i
Bandholm og ledsaget af en vedvarende kuling fra nordvest, som mod andre tilsvarende kyster skabte op til 0,6-0,8 m høje bølger.
Kystdirektoratet har i sin tidligere udgivelse Højvandsstatistikker 2002 angivet en
20 års hændelse i Bandholm Havn til kote 1,40 m DVR90 og en 100 års hændelse
til kote 1,55 m DVR90, hvilket dog var baseret på en måleserie fra 1930-1964.
Desværre indgår Bandholm Havn ikke længere i Kystdirektoratets højvandsstatistikker.
Blandt de sidste 30 års kraftige højvandshændelser fra andre havne i området kan
nævnes et vandspejl i kote 1,64 m DVR90 i Karrebæksminde og et vandspejl i kote
1,62 m DVR90 i Korsør Havn den 2. november 2006 og 1,53 m DVR90 i Korsør
Havn den 21. februar 1993. Fra Korsør Havn foreligger der daglige vandstandsmålinger fra de seneste 124 år, og vi skal tilbage til den 31. december 1904 for at finde et tilsvarende højvande, som var i kote 1,48 m DVR90, men som i forhold til
nutidens havvandstand vil svare til kote 1,55 m DVR90.
Kystdirektoratet (2013) har på grundlag af 12 års målinger af vandstanden i Karrebæksminde Havn beregnet, at vandstanden statistisk set hvert 20. år vil overskride
kote 1,34 m og hvert 100. år kote 1,55 m, begge DVR90. Tilsvarende er der på grundlag af 123 års målinger i Korsør Havn beregnet en 20 års hændelse i kote 1,26 m og
en 100 års hændelse til 1,53 m. Alle de statistiske beregninger er udført ved hjælp af
en Weibull fordeling af de målte ekstremhændelser.
Sammenligner man de statistiske værdier for højvande i Korsør fra 2002 med de
seneste værdier fra 2012 ses, at 20 års hændelsen er uændret, mens 100 års
hændelsen er steget med 0,10 m Hvis vi tager os den frihed at overføre dette resultat til de ældre data fra Bandholm Havn kommer vi frem til en 100 års hændelse der i kote 1,65 m DVR90 i 2012.
Disse vandstande overgås klart af stormfloden den 13. november 1872, hvor
vandstanden i den sydøstlige del af Smålandshavet nåede op i 5,5 fod over daglig
vande, ca. 1,73 m, mens vandstanden langs Lollands sydkyst nåede omkring 3 meter og med den højeste målte vandstand i Årøsund i 3,45 m over daglig vande.
3.6
Afvandingsforhold
Det har ikke været muligt at finde en nærmere beskrivelse af Myggetvig Dæmningens dimensioner. Ifølge Hedeselskabets projekt af 10. februar 1958, som blev
fremlagt for Statens Landvindingsudvalg på møde den 18. juni 1958 omfattede en
istandsættelse af den ”ca. 670 m lange dæmning med kronekote i ca. 2,30 m og
med udvendig skråning beklædt med stenglacis op til kote ca. 1,50 m”. Kronekoten var opgivet i system DNN og svarer til kote 2,216 m DVR90.
NaturRådgivningen A/S
Side 7
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
Digekronen på Myggetvig Dæmningen er i praksis væsentligt højere end oven for
anført. Ud fra den nye laserskanning har vi udtrukket et længdeprofil langs toplinjen af dæmningen og det omgivende terræn, som vist i Figur 6. Det ses heraf, at
dæmningskronen er meget uregelmæssig og ligger mellem kote 2,30 m og 2,80 m.
De laveste punkter skyldes erosionsskader, som strækker sig halvvejs ind i digekronen. Digekronen burde derfor ligge omkring eller over kote 2,50 m DVR90.
Figur 6. Længdesnit af koter til de højeste punkter på Myggetvig Dæmningen og
det omgivende terræn bestemt ved laserskanning i 2014 og set fra nord mod syd og
sydvest. Afstanden er ikke den lige linje, men zig-zager sig efter toplinjen og er dermed ca. 10 % forlænget.
Flere af de omtalte erosionsskader på Myggetvig Dæmningen ses også tydeligt til
højre på kortet i Bilag 1.
Som det fremgår af Figur 6 er der i St. 50-100 m lavt terræn nord for dæmningen,
som når ned i ca. kote 1,55 m DVR90 på nordsiden af vejen Mygget Allé. Det ses
også mod højre, at der er 4 lavninger syd for dæmningen, som alle skyldes erosion
under stormfloden, og hvor det laveste punkt er i ca. kote 1,20 m i den skyllerende, som blev dannet ved oversvømmelsen af Myggetvig. De fire sidstnævnte lavninger med skyllerender, aflejringer og nye skarnvolde ses også på højdekortet i
Bilag 1. Imellem de 4 lavninger står der rester af den tidligere jordvold tilbage i
omkring kote 2,0 m og adskilt af en lav bakke, som når op i kote 2,5 m.
Marken syd og sydvest for Myggetvig, kaldet ”Skovmarken”, er detaildrænet i
1935 efter Hedeselskabets projekt D925 af 10/9 1934. Dræningen er udført til 4
hovedledninger, hvoraf den ene har afløb mod nord til Myggetvig, og de 3 har udløb i stranden. De to af disse udløb ses tydeligt på kortene i Bilag 1 og 2. Det tredje
udløb lå der, hvor det store digebrud fandt sted.
NaturRådgivningen A/S
Side 8
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
3.7
Natur- og planforhold
Kysten nord for Resle Skov og langs den vestligste del af Skovmarken ud mod Valnæs Vig er registreret som naturbeskyttet strandeng efter naturbeskyttelseslovens § 3. Inde på Skovmarken ligger yderligere to vandhuller, der er registreret
som naturbeskyttede søer.
Der er tale om foreløbige registreringer, som vil skulle undersøges nærmere i forbindelse med ansøgning om et projekt, der berører naturområderne. Der kan herved også vise sig at være anden beskyttelsesværdig natur i området.
Figur 7. Områder registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Strandeng er vist med lyseblå farve og søer er vist med mørkeblåt. Fersk eng er vist
med lysegrøn farve. Sten- og jorddiger beskyttet efter museumsloven er vist med lys
brun streg. I baggrunden ortofoto DDO2014®, ©COWI i skala 1:10.000.
Langs kysten er der efter naturbeskyttelseslovens § 15 en 300 m strandbeskyttelseslinje, hvor der ikke må ske tilstandsændringer uden tilladelse.
Både Valnæs Skov og Resle Skov er fredskov og omgivet af en 300 m skovbyggelinje efter naturbeskyttelseslovens § 17, hvor der ikke må bebygges eller placeres
campingvogne mv.. Skovbyggelinjen dækker næsten hele Skovmarken med undtagelse af en smal bræmme langs kysten.
Et fredskovdige mellem Resle Skov og Skovmarken samt Myggetvig Dæmningen er
registreret som beskyttede efter museumslovens § 29a. Sidstnævnte er en fejlregistrering, da diger etableret med det formål at sikre lavtliggende arealer mod
oversvømmelse er undtaget for beskyttelsen, jf. § 1, stk. 2 pkt. d i Bekendtgørelse
nr. 1511 af 14/12/2006 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende.
NaturRådgivningen A/S
Side 9
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
Hele undersøgelsesområdet er udpeget som en del af Natura 2000-område nr.
173 efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven om international naturbeskyttelse. Undersøgelsesområdet indgår således i Fuglebeskyttelsesområde nr. F85,
der igen udgør en del af det store Natura 2000-område Smålandsfarvandet nord
for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.
Farvandet ud for kysten er både Fuglebeskyttelsesområde F85 og Habitatområde
H152, hvor sidstnævnte er omfattet af EF-Habitatdirektivet. Fuglebeskyttelsesområdet er samtidig udpeget som Ramsar-område nr. 28, Smålandshavet nord for
Lolland. Denne udpegning udgør en del af den danske implementering af den internationale Ramsar-konvention, der har til formål at sikre vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle.
I Fuglebeskyttelsesområde F85 udgør det udpegningsgrundlag af fuglearter, som
der skal tages særlige hensyn til:
Knopsvane (rastende)
Grågås (rastende)
Toppet skallesluger (rastende)
Rørhøg (ynglende)
Klyde (ynglende)
Havterne (ynglende)
Sangsvane (rastende)
Hvinand (rastende)
Stor skallesluger (rastende)
Blishøne (rastende)
Fjordterne (ynglende)
Dværgterne (ynglende)
Blandt disse arter er der med de nuværende forhold i undersøgelsesområdet kun
mulighed for forekomster af knopsvane, sangsvane og grågås samt rørhøg.
Eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag IV er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelig påvirkninger i alle deres
livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens § 29a, og de danske arter er
opført i lovens Bilag 3.
I området ved Myggetvig er der mulighed for forekomst af flere bilagsarter, som
generelt er sjældne i Danmark, men som er forholdsvis almindelige i det sydøstlige Danmark. Det gælder flere arter af flagermus og arter som f. eks. stor vandsalamander, springfrø, spidssnudet frø, grønbroget tudse og markfirben. Der er ikke
udført feltregistrering i undersøgelsesområdet, og det vides derfor ikke, hvilke bilagsarter, der eventuelt forekommer.
Der er ingen fredninger i undersøgelsesområdet ved Myggetvig og Skovmarken.
Der er ikke registreret jordforureninger i undersøgelsesområdet.
Området er heller ikke er omfattet af nogen lokalplan.
Ifølge Kulturstyrelsens hjemmeside Fund og Fortidsminder er der ikke beskyttede
fortidsminder i undersøgelsesområdet, men der er gjort enkeltfund af økser fra
stenalderen på Skovmarken og af kulturlag fra Ertebølletiden i Myggetvig.
NaturRådgivningen A/S
Side 10
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
4. ANALYSE
Forud for udarbejdelse og fremlæggelse af et projektforslag er der foretaget følgende analyse af situationen i og omkring undersøgelsesområdet med efterfølgende overvejelser omkring projektets forudsætninger og omfang.
Som tidligere oplyst, er den nuværende højvandsbeskyttelse helt utilstrækkelig efter digebruddet i december 2013, hvor der endnu ikke er gennemført en nødtørftig reparation.
Det er kun et spørgsmål om tid, inden at der igen bliver et gennembrud af den efterladte strandvold og dermed oversvømmelser i Myggetvig Inddæmningen.
Ifølge ejerens oplysninger vil en genskabelse af digets hidtidige dimensioner kræve tilførsel af ler og sten til erstatning for det materiale, som er skyllet væk. Naturstyrelsen og Guldborgsund Kommune er derfor den 12. november 2014 blevet ansøgt om tilladelse til gravning af et vandhul på sydsiden af Myggetvig med henblik
på at skaffe det nødvendige digefyld. Det ansøgte vandhul er vist på projektkortet
i Bilag 2.
Vi har i forundersøgelsen argumenteret for, at en 100 års hændelse på kysten ved
Myggetvig for nuværende er en vandstand i ca. kote 1,65 m DVR90. Ekstreme højvandshændelser kan opstå såvel i situationer uden bølger som med kraftige bølger under kuling eller storm. Den statistiske vandstand er en middel vandstand.
Under bølgepåvirkning skal der tages højde for både bølgehøjden og opskyllet ind
mod diget, når bølgerne brækker. Et vedvarende overskyl af et dige kan således
medføre digebrud som følge af erosion af enten digets krone eller af digets
bagskråning.
Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem ekstreme vandstande og bølgepåvirkninger. Stormfloden efter orkanen Bodil i december 2013 var således på
grund af bølgevirkningen mere ødelæggende for landets diger, end f.eks. stormfloden den 1.-2. november 2006, hvor vandstanden mange steder nåede højere
op, men hvor bølgepåvirkningen var mere beskeden.
Bølgehøjden afhænger af vindens hastighed, vindpåvirkningens varighed, længden
af den vindpåvirkede strækning og vanddybden. Ved Myggetvig vil bølgerne kunne dannes over en 45 km lang strækning på tværs af Smålandsfarvandet fra Stigsnæs mod nordvest, men undervejs vil der ske en vis afbøjning og dermed dæmpning, når bølgerne møder kysten ud for Valnæs. Det vil være muligt at opstille en
hydraulisk model og gennemregne forskellige hændelsesforløb omkring bølgedannelser, men det ligger uden for denne opgaves rammer.
På den forholdsvis lavvandede kyst ud for Valnæs vil store bølger blive dæmpet af
den beskedne vanddybde. Det vil i første omgang medføre en kortere bølgelængde og en op til 1,5 gange højere bølge, men bølgerne vil brydes, når vanddybden
bliver mindre end cirka 1,5 gange bølgehøjden. Ved en 100 års hændelse bliver
vanddybden ved digefoden ca. 1,5 m, hvilket giver en maksimal bølgehøjde på ca.
1,0 m, hvoraf det kun er halvdelen, amplituden, som er over middel vandspejls-
NaturRådgivningen A/S
Side 11
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
højden. Man må derfor påregne en bølgeamplitude på op til 0,5 m. Afhængigt af
den ønskede grad af højvandsbeskyttelse bør et bølgeeksponeret dige være højere end såvel den vandstand plus den bølgehøjde, som man vil beskytte sig imod.
Her til kommer et tillæg for bølgernes opskyl mod diget.
Desto højere og længere digets forland er, desto mere vil bølgerne under en
stormflod brydes inden, at de når ind til diget, og de vil derved miste en del af deres energi, som vil begrænse opskyllet mod diget. Denne virkning kan forøges ved
at anlægge et nyt dige med en relativ flad forskråning.
Til sammenligning står den nuværende Myggetvig Dæmning direkte ude i den tidligere havbugt med en meget stejl forskråning, som typisk varierer fra skråningsanlæg 1:3 nederst og til anlæg 1:1,5 øverst. Den nuværende digebeskyttelse er
blevet målt til en digekrone mellem kote 2,34 m og 2,63 m DVR90. Denne beskyttelse er nødvendig for under stormflod at kunne optage såvel bølgehøjden som
opskyllet, når bølgerne bryder direkte på digets forskråning. Dem kraftige påvirkning medførte betydelige skader under stormfloden i december 2013, men diget
holdt.
Højden af det omgivende terræn er en begrænsning for højvandsbeskyttelsen af
Myggetvig. Stormfloden i december 2013 viste, at det svageste punkt var på sydsiden af dæmningen, men vandet må have været meget tæt på også at løbe ind i
inddæmningen fra nordsiden, hvor vejen Mygget Allé og marken nord for har været oversvømmet. Denne problemstilling blev bragt op på et møde i Statens Landvindingsudvalgs underudvalg for øerne den 16. marts 1967, hvor det aftaltes, at
daværende amtsvandinspektør Olsen ”ved en forhandling med kommunen søger
at få sognevejen over den nordligste afgrænsning af diget forhøjet ved en passende foranstaltning.” Vejen blev måske hævet for nordenden af diget, men ikke nok
til at forhindre fremtidige oversvømmelse nord om og ind i inddæmningen.
Valnæsgaard påtog sig i 1967 fortsat at vedligeholde Myggetvig Dæmningen, da
godset ejer alle de lavest liggende arealer i inddæmningen (under kote nul). Rundt
om inddæmningen ligger i dag 5 ejendomme Mygget Allé nr. 4, 6, 8, 10 og 12, som
nyder godt af højvandsbeskyttelsen. Den laveste af bygningerne ligger i terræn
omkring kote 1,5 m, og ejendommenes fælles adgangsvej ligger omkring kote 0,5
m DVR90 og ville derfor jævnligt blive oversvømmet uden dæmningen.
Valnæsgaards prioritet er i første omgang at få fjernet den akutte oversvømmelsestrussel fra syd med en langtidssikker løsning. Derefter må der forhandles med
naboen mod nord, ejeren af matr. nr. 29a Vålse By, Vålse om en løsning af oversvømmelsestruslen fra nord, som også bør have interesse for de 5 nævnte ejendomme.
Alle ovennævnte betragtninger gælder for de nuværende vandstandsforhold i
Smålandsfarvandet. Udsigten til fremtidige vandstandsstigninger på 0,65 m eller
mere frem til år 2100 vil ændre på forudsætningerne. I det følgende vil vi indregne en forventet vandstandsstigning på 0,3 m over de kommende 25-50 år.
NaturRådgivningen A/S
Side 12
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
5. PROJEKTFORSLAG
På baggrund af den gennemførte forundersøgelse og analysen er der opstillet følgende projektforslag til en renovering af den ødelagte jordvold langs kysten af
Skovmarken til nye dimensioner, som kan give en rimelig sikkerhed mod nye oversvømmelser.
I stedet for at forsøge at reparere på den tidligere jordvold, som nu delvist er blevet en del af stranden, foreslås det at etablere et nyt dige trukket 10-15 meter tilbage ind på det areal, som var dyrket mark til og med 2013. Det foreslåede diges
centerlinje følger omtrent den nye dyrkningsgrænse i 2014. Centerlinjen er vist på
kortene i Bilag 1 og 2.
Længst mod nord slutter det foreslåede dige sig til Myggetvig Dæmningen ca. 20
meter fra den nuværende dæmnings sydvestlige ende, hvorved det nye dige
kommer længere ind i land.
Den hidtidige digesikring har ligget i ca. kote 2,0 m DVR90. For at sikre det nye dige mod de forventede vandstandsstigninger i de næste 25-50 år foreslås det nye
dige anlagt med digekrone i kote 2,20 m. Et længdesnit af den nuværende dæmning og terrænet under det foreslåede dige er vist i Figur 8.
Figur 8. Længdesnit af centerlinjen i den nuværende Myggetvig Dæmning og af det
foreslåede nye dige (St. 650 - 996 m) med koter i m DVR90 udtrukket per 0,5 m af den
digitale højdemodel. De 4-5 laveste punkter i dæmningen skyldes erosionsskader. Digebruddet skete ved St. 660 m.
NaturRådgivningen A/S
Side 13
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
Projektforslaget omfatter derfor etablering af et nyt 346 m langt dige langs nordsiden af Skovmarken med en 2,5 m bred digekrone i kote 2,20 m DVR90 og med
relativt flad hældning mod havet svarende til et skråningsanlæg 1:5 og med anlæg
1:3 mod land.
Et tværsnit af terrænet og det foreslåede dige i St. 675 m fremgår af Figur 9.
Figur 9.
Tværsnit af terrænet fra havstokken og ind i land med koter i m DVR90
udtrukket per 0,5 m af den digitale højdemodel i det nye diges St. 675 m og med det
nye diges dimension indlagt med fed skravering.
På kortet i Bilag 2 er digets udstrækning kortlagt ud fra projektdimensionerne og
den digitale terrænmodel. Diget vil tangere det højest liggende terræn i traceet,
og diget vil sit højeste sted nå 1,67 m op over bunden af den nuværende skyllerende. Diget får en grundflade på 2000 m2 med en gennemsnitlig højde af 0,30 m.
Materialeforbruget bliver således netto 600 m3 tilført fyld.
I et 2,5 m bredt bælte under digekronen afgraves der muld i 0,25 til 0,30 m dybde
ned til råjorden. I udgravningen og videre op til 0,10 m under færdig dimension
indbygges moræneler, som øverst afdækkes med den afgravede muld og diget tilsås med en digegræsblanding.
Jorden til etableringen af diget forventes fremskaffet ved at udgravning af et
vandhul på marken syd for Myggetvig Inddæmningen i en afstand af mindst 50
meter fra kysten og dermed mindst 25 meter fra det nye dige. Naturstyrelsen og
Guldborgsund Kommune er allerede den 12. november 2014 blevet ansøgt om dispensation og tilladelse til etablering af en sø på stedet med en udgravningsflade
på ca. 580 m2 og en vandflade på ca. 260 m2, som vist på kortet i Bilag 2. Med materialeforbruget til det foreliggende projektforslag vil søen skulle gøres ca. 250 m2
større.
NaturRådgivningen A/S
Side 14
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
6. KONSEKVENSVURDERING
I dette kapitel beskrives de overordnede konsekvenser for afvanding og arealanvendelse i det fremlagte projektforslag.
Vi har i det foreliggende projektforslag valgt at anbefale etablering af et nyt dige i
stedet for en reparation af den nuværende jordvold langs kysten. Det nye dige foreslås samtidig rykket 10-15 meter tilbage fra kysten ind på jord, som var dyrket til
og med 2013. Hermed vil bølgerne under en stormflod brydes inden, at de når ind
til diget, og de vil derved miste en del af deres energi, som vil begrænse opskyllet
mod diget. Denne virkning forøges ved at anlægge det nye dige med en relativ
flad forskråning. Vi vurderer på denne baggrund, at det tilbagetrukne dige med en
kronekote i 2,20 m vil kunne give mindst samme grad af højvandsbeskyttelse i
forhold til den nuværende Myggetvig Dæmning, som er ca. 0,3 m højere.
De foreslåede dimensioner vurderes til at være en acceptabel højvandsbeskyttelse på den pågældende kyst nogle årtier frem. Højvandsbeskyttelsen bør dog revurderes med 20-30 års mellemrum under indtryk af de aktuelle havvandstandsstigninger og prognoser.
Med det nye af dige vil hele det inddigede område i Myggetvig Inddæmningen få
en højvandsbeskyttelse, som er væsentligt bedre end før digebruddet i december
2013. Der opnås således en sikkerhed mod digebrud fra syd ved den nuværende
100 års højvandshændelse. Dette indebærer, at de inddigede arealer fortsat kan
benyttes til landbrug og beboelse mv. Det skal dog understreges, at denne sikkerhed ikke helt er til stede på nordsiden af Myggetvig Dæmningen, hvor der på et
senere tidspunkt bør foretages en terrænregulering og hævning af vejen Mygget
Allé.
Ved at etablere diget i det tilbagetrukne forløb undgås det at ændre på den nuværende kyst eller strand helt op til, over vegetationsgrænsen. Det nye dige kan
etableres som et rent græsklædt jorddige uden tilførsel af sten til erosionssikring.
Sten ville i givet fald skulle tilføres ude fra. Med det flade anlæg til hver side vil diget ikke blive særligt synligt i landskabet.
Materialerne til digebygningen hentes ved gravning af et vandhul, som vil blive ca.
50 % større end det vandhul, som allerede er ansøgt, og som er vist på projektkortet. Vandhullet vil tilføre området et nyt levested for padder, vandfugle og vandinsekter.
Det nye dige etableres i det væsentlige på et 0,4 ha stort areal som hidtil har været landbrugsjord. Heraf kan ca. 0,3 ha pt. ikke benyttes til landbrugsdrift
p.g.a.erosionsskader fra stormfloden, mens de sidste ca. 0,1 ha var opdyrket i
2014. Kun længst mod nord ved tilslutningen til den nuværende dæmning ligger
det nye dige på et udyrket areal.
NaturRådgivningen A/S
Side 15
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
6.1
Sagsbehandling
Projektforslaget kræver tilladelse efter lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009. Dette gælder uanset, om der oprettes en ny
forbedret kystbeskyttelse eller ændres på en bestående kystbeskyttelse, og herunder fjernelse af kystbeskyttelse. Kun almindelig vedligeholdelse af lovligt etableret kystbeskyttelse kræver ikke tilladelse. Tilladelse efter lov om kystbeskyttelse
ansøges hos Kystdirektoratet, som samtidig overtager en del af den sagsbehandling, der ellers ville ligge hos staten eller kommunen. Dette indebærer f.eks., at
Kystdirektoratet varetager forholdet til dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
efter naturbeskyttelseslovens § 15 efter høring hos Naturstyrelsen.
Kystdirektoratets afgørelse kan indbringes for Transportministeren som klageinstans.
Følgende sagsbehandling varetages fortsat primært af kommunen:
Projektet skal screenes for vurdering af, om projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet iht.
planloven.
Projektet kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur
og om internationale naturbeskyttelsesområder efter naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a, som implementerer EUs Natura 2000-direktiver.
Der er ikke foretaget en Natura 2000 konsekvensvurdering af projektet som alene
vedrører terrænændringer på landbrugsjord.
Med projektet opretholdes den nuværende pumpeafvanding og afløbsforholdene
i Myggetvig. Det vurderes derfor, at projektet ikke kræver godkendelse efter
vandløbsloven.
Kommunens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
NaturRådgivningen A/S
Side 16
A/S Valnæsgaard: Digeprojekt ved Myggetvig
7. LITTERATUR
Andersen, A., L. og Frigaard, P., 2011: Lecture notes for the course in water wawe
mechanics. DCE Lecture Notes No. 24, 2nd ed. Aalborg University, Department of
Civil Engineering.
Hansen, K., 2014: Principper blev brudt i Myggetvig og Lille Salteng, 5 pp. I: Folk og
Fortællinger fra Det Tabte Land. Bind II, Øerne. Forlaget Bæredygtighed.
IPCC WGI AR5, 2013: Working Group I Contribution to the IPCC Fifth Assessment
Report . Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Approved Summary for
Policymakers. Twelfth Session of Working Group I.
Korsgaard, P., 2006: Kort som kilde – en håndbog om historiske kort og deres anvendelse. Dansk Historisk Fællesråd. Sammenslutningen af lokalarkiver. 147 pp.
Kystdirektoratet, Trafikministeriet 2003: Højvandsstatistikker 2002.
Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011: Natura 2000-plan 2009-2015. Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand.
Natura 2000-område nr. 173.
Statens Landvindingsudvalg: J. nr. 2136, Lille Salteng. Rigsarkivet.
Stenak, M., 2005: De inddæmmede landskaber – en historisk geografi. Landbohistorisk Selskab.
Sørensen, C., Madsen, H.T. og Knudsen, S.B., 2013: Højvandsstatistikker 2012.
Kystdirektoratet. 160 sider.
Trap, I. P., 1955: Danmark, 5. udgave. Maribo Amt. G.E.C Gads Forlag.
NaturRådgivningen A/S
Side 17