1. No category

Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Erik Viktor Emanuel Pedersen
Serritslevvej 171
9700 Brønderslev
Via mail: evep@hotmail.dk
Tel.: +45 98 45 50 00
post@frederikshavn.dk
www.frederikshavn.dk
CVR-nr. 29189498
Dato: 23. juni 2015
Tilladelse til etablering af husdyrproduktionen på ejendommen Dommergårdsvej
3, 9940 Læsø
Center for Teknik og Miljø
Sagsnummer: 15/15779
Frederikshavn Kommune giver hermed tilladelse efter § 10 i Lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug1 til etablering af fårehold på ejendommen Dommergårdsvej 3, 9940
Læsø. Frederikshavn Kommune har behandlet sagen på vegne af Læsø Kommune.
Sagsbehandler:
Anne Marie Henriksen
Direkte telefon.: 9845 6272
Mail: anmh@frederikshavn.dk
Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles på følgende vilkår:


Udbringningsarealerne skal drives med sædskiftet K6
Udbringningsarealerne må maks. drives med et husdyrtryk svarende til 0,86
DE/ha (incl. afgræsning)
I øvrigt skal etableringen gennemføres i overensstemmelse med nedenstående
projektbeskrivelse.
Offentliggørelse
Tilladelsen vil blive offentliggjort i Læsø Posten og på Frederikshavn Kommunes
hjemmeside i uge 27, 2015.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 9845 6272
eller e-mail: anmh@frederikshavn.dk.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende
tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende:




1
Der etableres en husdyrproduktion på 200 moderfår svarende til 28,57 DE
(dyreenheder)
I forbindelse med etablering af fåreholdet bygges der en ny stald med dybstrøelse
på 20 x 40 meter. Stalden etableres i tilknytning til de eksisterende bygninger på
landbrugsejendommen Dommergårdsvej 3, Læsø. Se kortudsnit i figur 1.
Dyreholdet afgræsser i 4 måneder om året arealer udenfor udbringningsarealet og
4 måneder på arealer indenfor udbringningsarealet.
Husdyrbrugets udbringningsarealer består af 22,2 ha ejet arealer. Der er desuden
ca. 16 ha afgræsningsarealer. De konkrete udbringnings- og afgræsningsarealer
fremgår af figur 2.
Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009
Side2/11
FIGUR 1 PLACERING AF NY STALD PÅ EJENDOMMEN DOMMERGÅRDSVEJ 3,
LÆSØ
FIGUR 2 UDBRINGNINGS- OG AFGRÆSNINGSAREALER
Høringer
Ansøgningen blev den 5. maj 2015 sendt i nabohøring til ejendommens matrikulære
naboer. Der blev givet en frist frem til den 1. juni 2015 til at komme med eventuelle
bemærkninger til det ansøgte projekt.
Enkelte naboer henvendte sig med opklarende spørgsmål
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændriner i projektet.
til
projektet.
Udkast til afgørelsen eller orientering herom blev den 18. juni 2015 sendt i partshøring
til ansøger og dennes konsulent. Ifølge forvaltningslovens § 19 har sagens parter ret til
at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden
kommunen træffer afgørelse i sagen. Ansøgers bemærkninger har ikke givet anledning
til ændringer i afgørelsen.
Kommunens vurdering
Kommunen finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at
husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde,
som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.
Kommunen vurderer endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden
væsentlige miljømæssige gener for de omboende.
Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig
bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste
Natura 2000-område eller for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag
IV.Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning
af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur.
Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige
virkninger på miljøet, når ovennævnte vilkår overholdes.
Anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi
Det fremgår af vejledningen til Husdyrloven (Skov- og Naturstyrelsen), at når det
gælder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, i sager der behandles efter
§10 i Husdyrloven, er det udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig,
når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. Under forudsætning af
at opbevaring, håndtering og udbringning af husdyrgødning sker i overensstemmelse
med husdyrgødningsbekendtgørelsen2, vurderes det, at det ansøgte husdyrbrug lever
op til kravet om anvendelse af BAT for så vidt angår staldtypen.
Anlæg i forhold til landskab og naboer
Ejendommen og den nye stald ligger med en afstand på godt 150 meter til nærmeste
nabo. Der er ikke samlet bebyggelse, byzone eller område i landzone der i lokalplan er
udlagt til boligformål eller lignende indenfor en afstand af minimum 500 meter. Det
vurderes, at etableringen af en fåreproduktion på ejendommen Dommergårdvej 3,
Læsø ikke vil give anledning til gener for de nærmeste naboer.
2
Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,
ensilage m.v.
Side3/11
Anlægget ligger i et område, der i kommuneplan 2009-2021 for Læsø Kommune er
udpeget til jordbrugsområde. Områder udpeget som jordbrugsområde skal hensynet til
jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser knyttet
til det åbne land. Anlægget ligger ikke i økologisk forbindelse, uforstyrret landskab,
særligt værdifuldt landskab eller værdifuldt kulturmiljø. Disse udpegninger fremgår af
kommuneplan 2009-2021 for Læsø Kommune.
Anlæg i forhold til natur
Den omkringliggende natur består af mindre hedeområder og store samlede arealer
med strandeng og hede mod syd langs med vandet. Anlægget ligger ikke indenfor en
fredning.
Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer,
samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den
baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3) de forskellige naturarealer hører til og til
projektets naturpåvirkning generelt. Og der er foretaget en besigtigelse af de relevante
naturarealer. Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på
11kg N/ha/år.
Ifølge § 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal
beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående skema
viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner. Punkternes placering fremgår
af den efterfølgende figur 1.
TABEL 1 BEREGNING AF AMMONIAKDEPOSITION TIL NÆRLIGGENDE NATUR
Pkt.
Kategori
Naturtype
Beregnet merdep.
(kg N/ha/år)
Beregnet
totaldep.
(kg N/ha/år)
1
1
Hede
0,0
0,0
2
Potientel kategori 2
Sø
1,2
1,2
3
Potientel kategori 2
Sø
3,6
3,6
4
Potientel kategori 2
Sø
0,0
0,0
5
3
Hede
0,0
0,0
6
3
Hede
0,6
0,6
7
3
Hede
0,2
0,2
8
Potentiel kategori 3
Skov
0,6
0,6
Side4/11
Side5/11
FIGUR 3 PLACERING AF NATURPUNKTER SOM DER ER BEREGNET NDEPOSITION TIL
Den maksimalt tilladte totaldeposition på kategori 1-natur er 0,2 / 0,4 / 0,7 kg N/ha/år.
Ingen af punkterne med kategori 1-natur overskrider 0,0 kg N/ha/år. Afskæringskriteriet
er dermed overholdt, og naturarealerne er derfor ikke besigtiget.
Den maksimalt tilladte ammoniakdeposition på kategori 2 natur er 1,0 kg N/ha/år.
Nærmeste potentielle kategori 2-natur er to søer, der ligger hhv. 20 m syd for anlægget,
punkt 2, og 20 m nord for anlægget, punkt 3. Både punkt 2 og 3 overskrider 1,0 kg
N/ha/år med hhv. 1,2 og 3,6 kg N/ha/år. Afskæringskriteriet er dermed ikke overholdt,
og naturarealerne er derfor besigtiget. Ved besigtigelsen blev det fastslået, at søerne
ikke er lobeliesøer og derfor ikke er kategori 2-natur.
Ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 og 2, er kategori 3
natur. I forhold til kategori 3-natur skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om
der skal fastsættes krav. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er >1,0 kg
N/ha/år, men ikke stille krav om en merdeposition <1,0 kg N/ha/år. Punkt 5-7 er
kategori 3-natur og punkt 8 er potentiel kategori 3-natur. Alle punkter modtager mindre
end 1,0 kg N/ha/år, og afskæringskriteriet er dermed overholdt.
Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3
Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt
på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en
merbelastning på <1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at
§3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak
merbelastning på <1 kg N/ha/år til naturarealer. Søerne i punkt 2 og 3 vil med
udvidelsen modtage en ammoniakmerdeposition på >1 kg N/ha/år. Tålegrænsen
for søer med en habitatnaturtype er på 5 – 10 kg N/ha. En stor del af de danske
søer hører imidlertid til den næringsbelastede slags, der ikke er
kvælstofbegrænsede. For denne type af søer vil en yderligere kvælstofdeposition
ikke have nogen betydning for søens tilstand. Da søerne i punkt 2 og 3 hører til
den næringsbelastede type, vurderer kommunen, at en øget ammoniakdeposition
ikke vil medføre en tilstandsændring og dermed overholdes §3 i
Naturbeskyttelsesloven.
Natura 2000 områder og bilag IV-arter
Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 9, Strandenge på Læsø
og havet syd for. Området ligger omkring 700m syd for anlægget.
Udpegningsgrundlaget for området er bl.a. strandenge, mudderflader og klitlandskab.
Nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor Natura 2000-området er en
strandeng. Beregningen giver en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år.
Tålegrænsen for strandeng ligger mellem 30 kg N/ha/år og 40 kg N/ha/år.
Samlet set vurderer Frederikshavn Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil være til
ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området, da der ikke sker en forøgelse
af kvælstofdepositionen.
En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested,
fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte
anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området
vurderes umiddelbart, at det kunne være: spidssnudet frø.
Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og
rasteområder for den nævnte art. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre
nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i
området af den nævnte bilag IV-art vurderes knyttet til områdets vandhuller omgivet af
fugtige områder, enge og moser. Arten tilgodeses bl.a. ved at bevare, samt skabe
sammenhæng mellem §3 beskyttede eng- og mosearealer.
Arealer – i forhold til overfladevand
Alle udbringningsarealerne ligger i opland, der afvander til et mindre kvælstofsårbart
Natura 2000-områder med et reduktionspotentiale på 0-50 % (nitratklasse 1). Sager der
behandles efter husdyrgodkendelseslovens § 10 skal imidlertid følge de generelle
regler i disse områder og er ikke pålagt skærpede harmonikrav jf.
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3.
Der er ingen af arealerne der ligger i opland til Natura 2000-områder der er
overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks
arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til
udbringning af kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne.
Arealerne afvander til Natura2000 området ”Strandenge på Læsø og havet syd herfor”
og er en delhovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerak.
Det fremgår af Vandplan 2009-20153, at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her
reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990´erne og
fremefter medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat
ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af ålegræssets dybdegrænse. Kvæl3
Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2014
Side6/11
stofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor for den manglende
opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande.
Husdyrbrugslovens fastlæggelse af nitratklasser, og de deraf følgende krav til mindre
kvælstofbelastning af områderne sikrer de oplande hvor der er størst risiko for
kvælstofudvaskning til sårbare recipienter. Miljøstyrelsen har herudover opstillet en
række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på
overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at
1.
Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5 % af
den samlede udvaskning til det aktuelle område – dog max. 1 % hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er
meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv)
2.
Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar
2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter)
Påvirkning fra projektet i sig selv – afskæringskriteriets punkt 1
Med afledning til Læsøs kystopland er der generelt tale om afledning til ”sårbare vandområder”, men ikke til ”meget sårbare vandområder”. I udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 9 indgår dog marine naturtyper, der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om kystlaguner og
strandsøer (naturtype nr. 1150). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune,
at nitratudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede nitratudvaskning, hvis det skal kunne afvises at projektet i sig selv kan medføre en
skadevirkning på overfladevande.
Kystoplandet til Læsø har et samlet areal på 11.840 ha. Udbringningsarealerne hørende til Dommergårdsvej 3 udgør dermed ca. 0,2 % af oplandet til dette vandområde.
I den konkrete ansøgning er der et dyretryk på 0,86 DE/ha og arealerne drives med
sædskiftet K6. Under disse forudsætninger giver anvendelsen af arealerne til udbringning af husdyrgødning ikke anledning til en merudvaskning med kvælstof i forhold til en
drift af arealerne alene med handelsgødning.
Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets punkt 2)
Med hensyn til udvikling i dyretrykket er der i perioden fra 2007 til 2012 sket en forøgelse i det samlede antal DE fra 1.287 til 1.716 DE4.
Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHRregistret). Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at
disse ændringer indgår progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store
stigninger/fald i det enkelte år, hvor omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10 %5. Lineær regression viser et sikkert
fald i antallet af DE i oplandet med en forklaringsgrad (r2) på mere end 0,5.
4
5
http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm
Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts 2011
Side7/11
Idet der er skat en stigning i antallet af DE i oplandet er det kommunens vurdering, at
det ansøgte i kumulation med allerede eksisterende husdyrproduktion i området, kan
medføre en væsentlig påvirkning af overfladevand.
Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen – uanset en stigning i dyretrykket i
det pågældende opland – godkende ansøgninger hvor nitratudvaskningen er reduceret
så meget, at den ikke overstiger den nitratudvaskning der svarer til planteavlsbrug.
Udvaskningen fra det konkrete projekt er beregnet til 67,8 kg N/ha. Den tilsvarende
udvaskning fra arealerne drevet som ren planteavlsbrug (uden husdyrgødning) er beregnet til 68,0 kg N/ha.
Forudsætningen for disse beregninger er jordbundstyper JB1, sædskifte K6 og et dyretryk på max. 0,86 DE/ha. Der stilles vilkår i forhold til dyretryk og anvendelse af sædskifte.
Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til Natura 2000-områder der
er overbelastet med fosfor (fosforklase I, II og III) i henhold til Danmarks
arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til
udbringning af fosfor med husdyrgødning på arealerne. Husdyrgodkendelseslovens
beskyttelsesniveauer for fosfor er målrettet fosforoverskuddet og sikrer de oplande,
hvor der er størst risiko for fosforbelastning. Vandplanernes indsats i forhold til fosfor er
særligt målrettet de direkte tab fra dyrkningsfladen til vandområderne, og der er
således ikke i vandplanerne fastsat krav til fosforoverskud på landbrugsarealerne.
Med hensyn til fosfor tilføres der med husdyrgødningen 18,8 kg P/ha til udbringningsarealerne. Der fraføres 19,8 kg P/ha med afgrøderne. Det må forventes at der tildeles
supplerende fosfor med handelsgødning, således at der opnås fosforbalance på arealerne set over en årrække. Der er ingen af udbringningsarealerne, der er stærkt skrånende mod vandløb, og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af
fosfor fra arealerne er begrænset.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat.
Arealer – i forhold til grundvand
Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme indvindingsområder. Ligeledes er der ingen udbringningsarealer i indvindingsopland til vandværker. På den baggrund konkluderer kommunen at det ansøgte projekt ikke vil udgøre
en væsentlig risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området.
Arealer - i forhold til natur
Ingen af udbringnings- eller græsningsarealerne ligger indenfor en fredning.
Ejendommens udbringningsarealer ligger i et område, der er udpeget som jordbrugsområde. Disse arealer ligger ikke i økologisk forbindelse.
Ejendommens græsningsarealer ligger i regionalt naturområde og særlig værdifuldt
landskab samt i økologisk forbindelse. Anvendelsen af arealerne til afgræsning medfører ikke forringelser af levesteder eller spredningsmuligheder for planter eller dyr i relation til områdets funktion som økologisk forbindelse.
Side8/11
Arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3
11,7 ha ud af de 16,7 ha af græsningsarealet er registreret som beskyttet hede og
strandeng. Græsningstrykket på dette areal vil være på 0,2 DE/ha.
Ifølge Naturbeskyttelseslovens §3 må der ikke ske en ændring af tilstanden på beskyttede naturarealer. Ekstensiv afgræsning gavner imidlertid naturtilstanden på arealet, og
er således tilladt. Dog må der ikke ske tilskudsfodring på de beskyttede naturtyper.
En række af græsningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer.
Frederikshavn Kommune har vurderet, at afgræsning indenfor udbringningsarealerne
ikke vil medføre tilstandsændring af naturarealerne.
Natura 2000-områder, habitatdirektivet og bilag IV-arter
Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 9 Strandenge på Læsø og havet syd herfor.
Græsningsarealerne ligger 170 m væk fra nærmeste naturareal, en hede, i Natura
2000-området. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at afgræsningen
ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området.
Græsningsarealerne støder op til og er en del af Natura 2000-området. Ekstensiv afgræsning gavner naturtilstanden på arealet. Dog må der ikke ske tilskudsfodring indenfor Natura 2000-området.
En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg.
På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: spidssnudet frø. Potentiel forekomst i området af
den nævnte bilag IV-art vurderes knyttet til områdets vandhuller omgivet af fugtige
områder, enge og moser. Arten tilgodeses bl.a. ved at bevare, samt skabe sammenhæng mellem §3 beskyttede eng- og mosearealer.
Afgræsningen vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for spidssnudet frø. Dette tilskrives, at afgræsning vurderes at have en positiv
effekt på naturtilstanden på de afgræssede arealer, samt en neutral påvirkning på de
nærliggende naturarealer.
Beskyttede diger og fortidsminder
Ingen af udbringnings- eller græsningsarealerne ligger i nærheden af beskyttede diger
eller fortidsminder.
Frist for udnyttelse
Denne tilladelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato.
Tilladelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.
Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende
år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.
Klagevejledning
Kommunens afgørelse kan inden 4 uger efter annonceringen, påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning.
Hvis afgørelsen bliver påklaget bliver du orienteret.
En klage over denne afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning,
medmindre klagenævnet bestemmer andet. Afgørelsen må gerne udnyttes inden
klagefristen udløber.
Side9/11
Andre tilladelser
Eventuelle andre nødvendige tilladelser – herunder f.eks. byggetilladelse– er ikke
omfattet af denne afgørelse. Vær opmærksom på, at selve byggetilladelsen skal søges
hos Læsø Kommune.
Med venlig hilsen
Anne Marie Henriksen
Center for Teknik og Miljø




















Bilag:
Klagevejledning
Kopi til:
LandboNord, att: Kirsten Plesner Thomsen – via mail: kpt@landbonord.dk
Læsø Kommune – via mail: kommunen@laesoe.dk
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø – via nst@nst.dk
Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, Nytorv 7, 2. sal, Postboks 1826,
9000 Aalborg – via senord@sst.dk
Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia – via mail@dkfisk.dk
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark , Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård –
via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V – via
ae@aeraadet.dk
Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K – via fbr@fbr.dk
Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø – via:
dnfrederikshavn-sager@dn.dk
Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn Afdeling, v/ Eigil Torp Olesen,
Langthjemvej 10, 9900 Frederikshavn – via frederikshavn@dn.dk
Danmarks
Sportsfiskerforbund,
Worsaaesgade
1,
7100
Vejle
–
via:
post@sportsfiskerforbundet.dk
Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Per Michael Sonnesen, Asgård 48,
9700 Brønderslev – via: per.sonne@mail.tele.dk
Friluftsrådet, v/Thomas Elgaard Jensen, Kragkærvej 5, Astrup, 9800 Hjørring – via:
vendsyssel@friluftsraadet.dk
Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V – via
natur@dof.dk
Dansk Ornitologisk Forening, v/Kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330 Dronninglund –
via frederikshavn@dof.dk
Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, v/Jens R. Larsen, Harald Lunds
Gade 31, 9900 Frederikshavn – via formand@lystfisker.frhavn.dk
Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N – via husdyr@ecocouncil.dk
Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring – via vhm@vhm.dk
Voer Å Sportsfiskerforening, v/Nicolai Jørgensen, Skævevej 15, 9352 Dybvad – via
lmjnj@mail.dk
Side10/11
Side11/11
Bilag – sædskifteoversigt (kvægsædskifter)