vejledning til quickguide for Iran

Eksport til Iran
Vejledning til Quickguide: Eksport til Iran
Udarbejdet af
Erhvervsstyrelsen
25. november 2015
Version: 1.01
Diagram over proces ved eksport til Iran
Vejledning til læsning af diagram
•
Er kunden omfattet af indefrysning?
Læs mere om betydningen af indefrysning på vores hjemmeside her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/eus-database-over-sanktioner
•
Er produktet et dual-use produkt?
Nogle produkter kan både bruges til civile og militære formål. Den slags produkter kaldes dual-use
produkter. EU's kontrolliste indeholder de dual-use produkter, som kræver en eksporttilladelse. Læs
mere her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/kritiske-produkter-kontrollisten
•
Er produktet på bilag II?
Bilag II til forordning 267/2012 omfatter produkter og teknologier, der bl.a. kan bidrage til Irans
aktiviteter i forbindelse med fremstilling af tungt vand og udvikling af fremføringssystemer til
kernevåben. Du finder bilag II her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag_II_wmd.pdf
•
Er produktet på bilag III?
Bilag III til forordning 267/2012 omfatter produkter og teknologi, der bl.a. kan bidrage til Irans
aktiviteter i forbindelse med fremstilling af tungt vand og udvikling af fremføringssystemer til
kernevåben. Du finder bilag III her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag_III_wmd.pdf
•
Er produktet på bilag VI eller VIA?
Bilag VI og VIA til forordning 267/2012 omfatter nøgleudstyr og -teknologi til følgende centrale
sektorer i olie- og gasindustrien og den petrokemiske industri i Iran:
a) efterforskning efter råolie og naturgas
b) produktion af råolie og naturgas
c) raffinering
d) likvefaktion af naturgas.
Du finder bilag VI og VIA her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag_VI_forbud.pdf
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag-via.pdf
•
Er ordren omfattet af ”catch-all”?
”Catch-all” er et ekstra ”sikkerhedsnet”. Erfaringer har vist, at produkter, som ikke står på kontrollisten,
alligevel kan bruges til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben. ”Catch-all” er en vurdering
af både produkt og kunde. Du skal fx være opmærksom på om der er uoverensstemmelse mellem
produktet og kundens branche eller den oplyste endelige anvendelse. Læs mere her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/catch-all-tjekliste
•
Afklaring via Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen hjælper med teknisk vurdering af dit produkt ift. kontrollisten, bilag II, III, VI, VIA og
”catch-all”. ”Catch-all” fastsættes også ud fra et kundetjek. Du kan anmode om en teknisk vurdering af
dit produkt ved at indsende en mail der indeholder en kort og forståelig beskrivelse af produktet og dets
beregnede anvendelse samt de mere tekniske datablade vedhæftet. Mailen skal sendes til
eksportkontrol@erst.dk. Et kundetjek anmodes om via denne formular:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/formular-til-tjek-af-kunde
•
Ansøgning
Kræves der tilladelse til udførsel, skal du benytte Erhvervsstyrelsens ansøgningsformular til dette. Med
formularen, skal der indsendes en slutbrugererklæring. Ansøgningsformularen finder du her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/soeg-om-eksport-tilladelse
Bemærk at der altid skal vedhæftes en underskrevet slutbrugererklæring, og at ansøgningen kun kan
indsendes med en virksomhedssignatur.
•
Fri udførsel
Hvis du som eksportør har forholdt dig til alle punkterne i rutediagrammet og ikke har svaret ”Ja” en
gang, er der som udgangspunkt fri udførsel. Der tages dog forbehold for den lovgivning, der ligger uden
for Erhvervsstyrelsen ansvarsområde.
GEBYR: Ansøgning om udførsel af produkter til Iran og teknisk vurdering af produkter og teknologier i
forhold til bilag VI og VIA er pålagt et gebyr. Læs mere om gebyret her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/gebyrer-ansoegninger-mv
BEMÆRK: Pengeoverførsler til/fra Iran kan være omfattet af krav om anmeldelse eller ansøgning. Læs mere
her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/pengeoverfoersler-til-eller-fra-iran