Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Projektprotokol (Studieordning af 2015) Introduktion til Sundhedsvidenskabelig forskning (Formål, vejledning og retningslinier for omfang og indhold) I løbet af kurset ”Introduktion til Sundhedsvidenskabelig forskning” skal de studerende udarbejde en projektprotokol. Det projekt, der beskrives, skal efterfølgende gennemføres på 2. semester af Kandidatuddannelsen. Ved både protokol og projektrapport arbejdes i grupper med 2-3 personer. Nogle vælger dog at arbejde individuelt. Formålet med dette projektforløb er, at de studerende udvikler en videnskabelig tænkemåde ved selv at gennemføre alle trin i en forskningslignende proces. Læringsmål 1) Identificere relevante sundhedsvidenskabelige problemstillinger 2) Foretage litteratursøgning samt kritisk gennemgå udvalgte originalartikler. 3) Ud fra beskrivelse af et datasæt og variabelliste skal de studerende kunne: a) Beskrive en relevant problemstilling. b) Formulere formål og hypotese (sammenligning af 2 grupper evt. stratificeret på en tredje variabel). c) Beskrive materiale og metode. d) Beskrive dataanalyse og beregne stikprøvestørrelse eller styrke. e) Beskrive fejlkilder, etik og retningslinjer for datahåndtering. f) Beskrive de centrale videnskabelige metoder ved den valgte problemstilling. g) Diskutere svagheder og styrke samt validering af de anvendte målemetoder. h) På baggrund af ovenstående udforme en projektprotokol, der kan danne udgangspunkt for gennemførsel af en undersøgelse af problemstillingen. 1 Projektet Projektprotokollen udgør afslutningen på kurset ”Introduktion til sundhedsvidenskabelig forskning”. De studerende skal selv finde sammen i grupper. Der vil på kurset blive foreslået en række projekter, som de studerende i grupper kan vælge sig ind på. Alternativt kan de studerende selv foreslå et projekt, såfremt de selv har adgang til data. I sidstnævnte tilfælde skal projektgruppen selv finde en vejleder til projektet. Det planlagte projekt skal bygge på et empirisk materiale inden for et selvvalgt problemområde. Der vil som regel være tale om analyse af allerede eksisterende data. I enkelte tilfælde kan der også laves analyser på primærdata indhentet i forbindelse med projektet. Man skal dog overveje de tidsmæssige konsekvenser af dette. Krav til datasættet Datasættet skal indeholde empiriske data, på hvilke man kan lave en kvantitativ analyse. Dvs at datasættet som minimum skal indeholde 2 variable, som skal kunne sættes i relation til hinanden samt mindst én ekstra variabel, som man mistænker for at kunne påvirke eller confounde sammenhængen. Der skal kunne defineres et klart formuleret formål med projektet og en hypotese, der kan testes. Vejledning Alle studerende skal have en vejleder, som er ansat ved eller er tilknyttet Aarhus Universitet. Vejlederen skal have en ansættelse som (eventuelt ekstern eller klinisk) lektor eller professor. Såfremt en potentiel vejleder ikke lever op til disse krav, kan der evt. søges dispensation hos institutleder for Institut for Folkesundhed. I så tilfælde skal den potentielle vejleder fremsende sit CV til den kursusansvarlige underviser. Der er afsat op til 4 timers vejledning til protokollen og 6 timer til projektopgaven pr gruppe. Hertil kommer vejlederens forberedelse. Vejlederen skal sikre, at omfang og indhold af projektprotokollen opfylder de formelle krav i nærværende vejledning. 2 Omfang: Oplysninger om formalia for skriftlige opgaver findes på studieportalen under ”Undervisning og eksamen” og ”Eksamen” ved at klikke på det link, der hedder ”Vejledning til skriftlige opgaver ” http://studerende.au.dk/fileadmin/www.health.au.dk/medias/Uddannelse/Unde rvisning/Sundhedsvidenskabelige_udd/Skriftlige_opgaver.pdf Protokollen, der maksimalt må være på 6 sider plus forsiden, skal indeholde: Forside med dansk og engelsk arbejdstitel Baggrund for projektet med en kort litteraturgennemgang Formål med projektet og evt. hypoteser Beskrivelse af materiale og metode med overvejelser om a. Design b. Studiepopulation. Inklusions- og eksklusionskriterie. c. Hvilke data der skal bruges, og hvorledes de skal indsamles/er blevet indsamlet d. Hvordan de enkelte variable måles (f.eks.risikofaktorer, outcome og eventuelle confoundere) e. Studiets forventede styrke og en angivelse af hvilke statistiske analyser der er planlagt f. Kritiske overvejelser over de planlagte metoder g. Litteratursøgningsstrategi Etiske overvejelser samt planlagte forholdsregler ved håndtering af persondata, herunder plan for evt. godkendelser og anmeldelser til Datatilsynet. Ressourceforbrug og beskrivelse af projektets praktiske gennemførelse herunder tidsplan for projektets gennemførelse Derudover indeholder protokollen en litteraturliste samt eventuelle bilag med litteratursøgningen, spørgeskemaer o. lign. (http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/sundhedsfag/undervisni ng-og-eksamen/semestre/) Titelbladet skal ud over dato, forfattere og titel (på dansk og engelsk) også i nederste venstre hjørne indeholde teksten: Projektprotokol udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. I nederste højre hjørne anføres navn på vejleder(e) på projektet. 3 Aflevering: Sidste frist for aflevering af protokollen (i december) meddeles ved opslag, ved semesterstart. Protokollen sendes som pdf-fil med Titel på protokollen som filnavn og ”Projektprotokol: Titel på protokollen” i emnefeltet til mailadressen studadm.sundhedsfaglig@au.dk , inden kl. 12.00, på datoen for afleveringsfristen. Eksamen: Opgaven vurderes som bestået/ ikke bestået af en af Instituttes undervisere. 11. december 2015 Cecilia Ramlau-Hansen Studieleder 4
© Copyright 2024