Pædagogisk- og didaktisk grundsyn
Fysioterapeutuddannelsen UCN Pædagogisk- og didaktisk grundsyn - tillæg til studieordning 2008 Oktober 2015 1 Indhold 1. Studieordning ............................................................................................................................................ 3 2. Refleksiv praksis læring og fysioterapeutuddannelsens læringssyn ......................................................... 4 2.1 Fysioterapeutuddannelsens læringssyn .................................................................................................. 5 2.2 Studieaktivitetsmodellen......................................................................................................................... 5 2.3 Undervisere ............................................................................................................................................. 6 3. Pædagogisk grundsyn og didaktiske metoder........................................................................................... 7 3.1. Læringsportfolio og dokumentationsportfolio (bilag 1): ................................................................... 8 3.2. Problemorienteret projektarbejde (bilag 2): ..................................................................................... 8 3.3. Præferencetest (Insights Discovery) (bilag 3):................................................................................... 8 3.4. Informationskompetence (INKO) (bilag 4): ....................................................................................... 8 3.5. Internationalisering: .......................................................................................................................... 8 4. PEER-learning og deltagelse som medier .................................................................................................. 9 5. Helt hold, Stamhold & Studiegrupper ....................................................................................................... 9 5.1. Stamhold............................................................................................................................................ 9 5.2. Studiegruppe ..................................................................................................................................... 9 5.3. Gruppekontrakt ............................................................................................................................... 10 5.4. Ved uoverensstemmelse i studiegruppen ....................................................................................... 10 6. Prøver og anvendte bedømmelsesformer .............................................................................................. 10 7. Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet ....................................................................................... 11 7.1 Mere om Deltagelsespligt:..................................................................................................................... 12 7.2 Mere om Mødepligt .............................................................................................................................. 12 7.3 Studieaktivitet - at være aktiv studerende ............................................................................................ 13 7.4 Registrering af studerendes deltagelse/fremmøde .............................................................................. 13 8. BILAG ....................................................................................................................................................... 14 8.1. Bilag 1, Læringsportfolio + dokumentationsportfolio ..................................................................... 14 Hvad er en portfolio?............................................................................................................................... 14 SMTTE-modellen ..................................................................................................................................... 14 Dokumentationsportfolio ........................................................................................................................ 16 9. 8.2. Bilag 2, Problemorienteret projektarbejde ..................................................................................... 16 8.3. Bilag 3, Insights Discovery (Præferencetest) ................................................................................... 17 8.4. Bilag 4, Informationskompetence ................................................................................................... 17 Referencer ............................................................................................................................................... 19 2 I det følgende beskrives fysioterapeutuddannelsens læringssyn samt de pædagogiske og didaktiske metoder på fysioterapeutuddannelsen. Indledningsvist er rammerne herfor beskrevet. Rammerne består af den Nationale Studieordning samt UCN’s læringstilgang Refleksiv Praksislæring. 1. Studieordning Den Nationale Studieordning for Fysioterapeutuddannelserne i Danmark omfatter 210 ECTS point der rettes mod at skabe læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse - se: www.ucn.dk/studieordning I Studieordningens didaktiske tilgang står der at: Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse og endvidere understreges, at uddannelsen tilbyder lærings- og undervisningsformer, som bygger på professionsområdets tætte sammenhæng mellem teoretiske kundskaber og kropslige, håndværksmæssige og instrumentelle/tekniske færdigheder. Endvidere fremgår det: - at uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for situeret praksislæring med en stigende progression af krav til omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed. - at uddannelsen tager udgangspunkt i en studentercentreret læringstanke med afsæt i den studerendes erfaringer og forforståelse samt - at der fordres en aktiv indstilling til læring fra den studerende, der skal være indstillet på at deltage, være engageret, eksperimentere, øve praksisfærdigheder og samarbejde i praksis og supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder (www.ucn.dk/Studieordning) Med UCN’s læringstilgang og den nationale studieordning som udgangspunkt tilrettelægges fysioterapeutuddannelsen med nogle centrale pædagogiske og didaktiske omdrejningspunkter, som beskrives i det følgende. 3 2. Refleksiv praksis læring og fysioterapeutuddannelsens læringssyn Refleksiv praksislæring er den fælles betegnelse for UCN’s læringstilgang og er dermed med til at definere fysioterapeutuddannelsens læringssyn. Læringstilgangen afspejler en dynamisk tilgang til læring hvor praksis er det centrale læringsrum. Læringstilgangen peger på at refleksivitet er en essentiel del af det at lære og selvstændigt udvikle og forme sin professionelle identitet og personlige dømmekraft. Desuden defineres praksis i 3 forskellige kontekster: UCN’s læringstilgang peger på at læring i praksis er unik og at muligheden for at overføre læring fra en arena til en anden understøtter udvikling af professionsviden og evnen til problemløsning i komplekse situationer. At den studerende kan overføre viden og læring fra teori til praksis og fra praksis til det teoretiske rum. I denne læringstilgang som er fælles for UCN definerer fysioterapeutuddannelsen sig selv og sit syn på pædagogik, didaktik og læring. 4 2.1 Fysioterapeutuddannelsens læringssyn Grundlæggende bygger fysioterapeutuddannelsen på en forståelse af, at læring finder sted, når studerendes erfaringer mødes med det fysioterapeutiske videns og kundskabsgrundlag og det kliniske felt. Det kliniske felt kan være ophold i den kliniske undervisning udenfor UCN eller undervisning på UCN som foregår i rammer som ligner klinikken. Studerende vil som fysioterapeut i professionelle sammenhænge komme tæt på andre mennesker, hvilket stiller store krav til personlige kompetencer, og uddannelsen udfordrer ud over studerendes viden og færdigheder, derfor også de emotionelle og kropslige kompetencer. Fysioterapeutuddannelsen anser læring som noget, der skabes eller konstrueres i studerende i relationen med medstuderende og undervisere - samt i den kontekst og det samfund, som uddannelsen er en del af. Uddannelsens læringssyn er båret af en tanke om, at mennesket er nysgerrigt, søgende og selvstændigt tænkende og at mennesket lærer på forskellige måder. Uddannelsen er derfor tilrettelagt ud fra forskellige pædagogiske metoder og læringsaktiviteter som inddrager studerendes erfaringer. Begreberne læring og undervisning er tæt forbundne, men ikke desto mindre forskellige. På fysioterapeutuddannelsen arbejdes der bevidst med denne forståelse i planlægning af studieaktiviteterne og i facilitering af et innovativt lærings – og studiemiljø på UCN. Fysioterapeutuddannelsen har fokus på en fortsat udvikling af studiet, men også på den fysioterapeutiske profession i et nært samspil med det omgivende samfund, internationale relationer og den nyeste viden indenfor området. Da fysioterapeutuddannelsen er udviklingsbaseret og med forskningstilknytning, tilrettelægges studiet med fokus på en undersøgende og eksperimenterende tilgang. I det følgende vil studieaktivitetsmodellen blive beskrevet som ramme for planlægning af læringsaktiviteterne på uddannelsen. 2.2 Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er en model som på alle professionshøjskoler bruges til at beskrive de studieaktiviteter og læringsaktiviteter den enkelte uddannelse tilrettelægges ud fra. Studieaktivitetsmodellen illustrerer de mange forskellige aktiviteter tilrettelagt ud fra en tilgang til undervisning og læring hvor studerende aktive medspillere og hvor den undersøgende tilgang er i fokus. 5 På fysioterapeutuddannelsen er alle moduler beskrevet ud fra studieaktivitetsmodellen: http://ucn.dk/uddannelser/fysioterapeut/uddannelsens-indhold/undervisningsformer/studieaktiviteter. Som det ses i beskrivelsen af studieaktivitetsmodellen, er uddannelsen tilrettelagt så der både er traditionel undervisning, kombineret med gruppearbejde, projektarbejde og praktisk arbejde. Fysioterapeutuddannelsen råder over forskellige professionslokaler - herunder bevægelaboratorium, øvelses- / bevægelsessale, behandlingskabiner, IT-værksteder, bibliotek, undervisningslokaler og grupperum som inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Uddannelsen vægter samarbejdet med de øvrige sundhedsuddannelser ved UCN højt, hvilket studerende vil opleve gennem konkrete studieaktiviteter på tværs af uddannelserne. Desuden vil studerende finde et aktivt socialt studentermiljø med forskellige sociale og faglige arrangementer - fx fredags bar og fælles fester. 2.3 Undervisere Underviserne på fysioterapeutuddannelsen har alle suppleret deres grunduddannelse med en videreuddannelse på master, kandidat eller Ph.d.-niveau. Der ud over har mange flere års erfaring fra det sundhedsfaglige område bag sig, og er i dag ansat som adjunkter og lektorer på uddannelsen. Som ansat i et adjunktforløb skal man bl.a. opkvalificerer sin pædagogiske faglighed. Endvidere vil studerende 6 undervejs gennem studiet møde en række eksterne undervisere med en sundhedsfaglig eller anden relevant baggrund. Foruden grunduddannelsesaktiviteter varetager underviserne også udviklings- og forskningsaktiviteter, samt anden undervisning – fx ved de Sundhedsfaglige Diplomuddannelser. Kontaktinformation på de enkelte undervisere findes her 3. Pædagogisk grundsyn og didaktiske metoder Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler en bevidst didaktisk tænkning på uddannelsen. Målet er at understøtte studerende læring og kompetenceudvikling gennem arbejdet med studiemetoder og læringssituationer præget af en høj grad af selvstyring. Dette kræver, at studerende er studiekompetente ved at han/hun er aktiv og engageret og indgår konstruktivt i de planlagte undervisnings- og læringsaktiviteter, samt at man ved tvivlsspørgsmål er opsøgende for hjælp/vejledning hos undervisere/vejledere eller medstuderende. Uddannelsen ser dermed ansvaret for læring som værende en gensidig proces mellem studerende og omgivelserne. I denne sammenhæng er feedback en metode til at facilitere denne proces gennem en løbende dialog mellem studerende og undervisere og et centralt fokus på feed-up, feedback og feedforward. Refleksiv praksislæring er beskrevet som læring med praksis og refleksivitet i centrum. Når en studerende er refleksive forbedres mulighederne for selvstændigt at udvikle og forme egen professionel dømmekraft og evnen til at handle professionelt. Derfor er uddannelsen tilrettelagt, så der undervejs gives muligheder for, og metoder til, at udvikle og facilitere refleksivitet. Dette gøres gennem løbende feedback ud fra et læringsorienteret afsæt, hvor der i feedbacksituationen sættes fokus på feedback, feed-up og feedforward. I et samfund præget af kompleksitet og hurtig forandring er det endvidere uddannelsens intention at understøtte studerendes evner til at forholde sig observerende, analyserende og undersøgende gennem uddannelsen. Idet uddannelsen tror på at læring er noget der sker inden i den studerende, men i samspil med andre, vægtes muligheden for dialog og diskussioner mellem de enkelte studerende og fx studiegrupper samt vejleder/underviser. I forhold til studieaktivitetsmodellen kommer alle 4 læringsrum i spil gennem uddannelsen og udfoldes i forskellig grad på de forskellige moduler. 7 Situeret læring er et udtryk, som beskriver læring i praksisfællesskaber, hvor relationen til andre er vigtig. Her skabes mulighed for stilladsering, hvilket betyder at studerende og fx en vejleder har hver deres kompetencer og viden, som man kan byde ind med og hjælpe / facilitere hinandens læring. Ud fra dette pædagogiske grundsyn er der på uddannelsen udviklet forskellige metoder som undervejs i uddannelsen skaber mulighed for dette: 3.1. Læringsportfolio og dokumentationsportfolio (bilag 1): En læringsportfolio er et skriftligt dokument hvor studerende forholder sig til det enkelte moduls læringsudbytte samt hvordan man aktivt arbejder hermed. Læringsportfolien er struktureret ud fra SMTTE modellen og er et redskab, der primært benyttes i starten af uddannelsen samt i de kliniske moduler. Igennem arbejdet med læringsportfolien understøttes studerendes læring og refleksion over egen læring. En dokumentationsportfolio er en portfolio hvor studerende ønsker at dokumentere et stykke arbejde. Det er ofte de skriftlige opgaver og modulprøver, der er på uddannelsen, og som kan samles i en mappe efter eget ønske. 3.2. Problemorienteret projektarbejde (bilag 2): På uddannelsen er der på de forskellige moduler opgaver og arbejde med cases, som har udgangspunkt i metoden problemorienteret projektarbejde. 3.3. Præferencetest (Insights Discovery) (bilag 3): Som et led i uddannelsens arbejde med at udvikle studiekompetencer anvendes præferencetesten Insights Discovery til at kvalificere individuelle- og samarbejdskompetencer i relation til gruppearbejde, studieaktiviteter og udvikling af professionsidentitet. 3.4. Informationskompetence (INKO) (bilag 4): Gennem uddannelsen vil der være undervisning i at søge og anvende nyeste litteratur og forskning indenfor faget og dets støttefag. Undervisningen varetages af en bibliotekar samt af uddannelsens adjunkter og lektorer. 3.5. Internationalisering: 8 Internationalisering og mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet spiller en væsentlig rolle i både de kliniske og i de teoretiske elementer af studiet. For uddybning af den internationale dimension - se www.ucn.dk/studier i udlandet. 4. PEER-learning og deltagelse som medier I de praktiske fag bruger studerende hinanden som medier i situerede læringssituationer – fx i Manuel Vævsundersøgelse og Behandling, hvor studerende observerer, undersøger og behandler en medstuderende under superviserede forhold; til modulprøve 4, hvor modul 2 studerende er medier i faget Træning & Bevægelse – eller i form af PEER-learning, hvor ældre studerende underviser/vejleder yngre studerende i udvalgte fag- og emneområder 5. Helt hold, Stamhold & Studiegrupper Fysioterapeutuddannelsen optager 150 studerende årligt, hvor 75 studerende starter i efteråret og 75 i foråret (Helt hold). Helt hold deles i praktiske og andre udvalgte lektioner i stamhold a 25 studerende og studerende på et stamhold inddeles igen i studiegrupper af 5 studerende. Studiesekretariatet bruger oversigter over stamhold til udarbejdelse af eksamensplaner mm. 5.1. Stamhold Stamhold laves af studiesekretariatet ca. 3 uger før uddannelsens start ud fra kriterier som alder, køn, nationalitet mm., og stamholdene uploades til læringsplatformen. Stamholdene er faste gennem 1. studieår, hvorefter studerende kan ansøge om overflytning til andet stamhold, hvor der er rimelige forhold der begrunder dette. Fra modul 5 – 14 er stamholdene faste. Studerendes ønske om at skifte stamhold kan her kun imødekommes, hvor der foreligger særlige omstændigheder. Uddannelsen kan dog altid ændre på stamholdene, så de fremstår fordelingsmæssigt lige. 5.2. Studiegruppe En studiegruppe består af 5 - 6 studerende fra samme stamhold, og den har både en social og en faglig side. Særligt nye studerende kan have glæde af tilknytning til en mindre gruppe, da det giver tryghed og sikrer hurtigere integration på uddannelsen. Gennem studiet er der mange opgaver, der skal løses i tilknytning til undervisningen, og underviserne vil således lægge opgaver mm. ud til bearbejdelse og drøftelse i grupperegi. Studiegruppen betragtes derfor også som et læringsrum for videndeling, viden produktion og 9 egen læringsproces - og gruppen organiserer sig ift. evt. deling af gruppen, hvor dette kan være hensigtsmæssigt eller ønskeligt. I prøvesammenhænge anbefaler uddannelsen at studerende henter inspiration og arbejder med videndeling i studiegruppen. En studiegruppe har en levetid på ét modul, hvorefter der etableres nye studiegrupper. På modul 1 og 2 udarbejder uddannelsen studiegrupperne, og fra modul 3 står studerende selv dannelsen af grupperne. 5.3. Gruppekontrakt Ved arbejde i studiegrupperne kan det være hensigtsmæssigt at gruppen starter samarbejdet med udarbejdelse af en gruppekontrakt. Gruppekontrakten kan udarbejdes efter skabelon for gruppekontrakt, der ligger på læringsplatformen. 5.4. Ved uoverensstemmelse i studiegruppen Hvis en studiegruppe ikke fungerer hensigtsmæssigt, er det studiegruppens, de enkelte medlemmers eller den modulansvarlige undervisers opgave at belyse dette. Den modulansvarlige underviser eller vejleder for gruppen er primær kontaktperson for studiegruppen. Den modulansvarlige underviser/vejleder indkalder gruppen til en uformel drøftelse for afdækning af problemets karakter med afsæt i gruppekontrakten. Skønnes problemstillingen at være af personlig karakter, indkalder den modulansvarlige underviser de enkelte studerende til samtale - og den modulansvarlige underviser orienterer studievejlederen om situationen. Ved uoverensstemmelse i en studiegruppe skal den modulansvarlige underviser aftale et opfølgende møde med studiegruppen for at drøfte status og udvikling siden sidste møde. Hvor den modulansvarlige underviser eller vejleder skønner det nødvendigt, inddrages studievejlederen. 6. Prøver og anvendte bedømmelsesformer Samlet oversigt over prøve/omprøve for det gældende semester findes på www.ucn.dk/prøveoversigter Fysioterapeutuddannelsen er opbygget omkring 14 moduler. Hvert modul har en varighed af 10 uger og der tilstræbes en uges studiefrihed mellem hvert modul. Studerende skal dog være opmærksomme på, at der kan placeres omprøver eller anden studieaktivitet i ugerne mellem modulerne. 10 I alle 14 moduler bedømmes studerende individuelt og med afsæt i udvalgte dele af læringsudbytter, der er beskrevet i de enkelte modulbeskrivelser. Fysioterapeutuddannelsen følger den Nationale Studieordnings beskrevne retningslinjer med hensyn til intern eller ekstern censur – se www.ucn.dk/studieordning. Endvidere er prøver og bedømmelser forankret i Eksamensregler ved UCN og Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN, som kan ses og downloades på www.ucn.dk/eksamensregler ved UCN Til nogle af prøverne skal studerende opfylde bestemte forudsætninger (Forudsætningskrav) for at kunne deltage i selve prøven - fx aflevere læringsportfolio, deltage i bestemte læringsaktiviteter eller opfylde en vis grad af fremmøde. Læs mere om dette i de enkelte modulbeskrivelser – se også www.ucn.dk/find dit hold. 7. Deltagelsespligt, Mødepligt og Studieaktivitet Fysioterapeutuddannelsen ønsker at hjælpe studerende med at optimere deres studieforløb. Dette gøres bla. ved at opstille milepæle, der fungerer som vejledende måleredskaber ift. studerendes studieaktiviteter. Formålet med milepæle er således af pædagogisk karakter og hensigten er, at hvis en studerende af en eller anden grund ikke kan overholde en milepæl, tilbydes vedkommende hjælp og vejledning hurtigst muligt. Vejledningen vil fx kunne indeholde en gennemgang af den studerendes studievaner, eller hvilke muligheder der er for at optimere sammenhængen mellem studieliv og andre interesseområder. Milepæle på fysioterapeutuddannelsen vil typisk have en overordnet karakter af deltagelsespligt /mødepligt og/eller beståelse af specifikke moduler. Opfyldelse af deltagelsespligt/mødepligt kan desuden være en forudsætning for at kunne deltage i modulprøven/klinisk prøve på det pågældende modul – eller fortsætte studieforløbet på uddannelsen 1. Vær opmærksom på, at deltagelsespligt til studieaktiviteter og mødepligt til undervisning ikke er det samme. Der skelnes derfor mellem deltagelsespligt og mødepligt. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen – fx pligt til at deltage i undervisningsaktiviteter tilrettelagt af undervisere på fysioterapeutuddannelsen eller det kliniske undervisningssted. Deltagelsespligt anses derfor ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt også omfatter pligt til at aflevere opgaver, portfolio, arbejdsproces mm. Mødepligt handler alene om 1 I Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, 2008, (Den Nationale Studieordning) fremgår de nærmere retningslinier for prøver og prøveforudsætninger. 11 studerendes fysiske tilstedeværelse til undervisningen, hvor evt. fravær registreres i antal timer/dage. Deltagelsespligt anses på den baggrund som et videre begreb end mødepligt. På fysioterapeutuddannelsen er der deltagelsespligt til alle undervisningsaktiviteter, men ikke generel mødepligt til undervisningen der foregår på UCN (se også: Registrering af din deltagelse). Der er både deltagelsespligt og mødepligt til den kliniske undervisning. 7.1 Mere om Deltagelsespligt: Fysioterapeutuddannelsen baserer sig bla. på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod videns former, som er proces og handlingsorienterede. Dette kræver studerendes tilstedeværelse og aktive deltagelse som forudsætning for at opnå et tilstrækkeligt læringsudbytte og opnåelse af de beskrevne læringsudbytter. Studerendes aktive deltagelse i undervisningen medvirker desuden til at højne undervisningens faglige og pædagogiske niveau. Ved deltagelsespligt forstås derfor at studerende skal være til stede og aktivt medvirke i eget og medstuderendes læringsforløb. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan medføre, at den studerende ikke kan indstilles til modulprøven – og i værste fald at den studerendes indskrivning på uddannelsen ophører 2 (se også: Manglende studieaktivitet). 7.2 Mere om Mødepligt Mødepligt relaterer sig primært til den kliniske undervisning, men kan også finde sted i teoretisk undervisning. I klinisk undervisning attesterer den kliniske underviser overfor uddannelsen, at den studerende har været til stede i den kliniske undervisning i det beskrevne omfang. Den kliniske undervisers attestation er en forudsætning for at studerende kan indstilles til modulprøven i det pågældende modul 3. Manglende opfyldelse af mødepligten kan medføre, at den studerende ikke kan indstilles til modulprøven – og i værste fald at den studerendes indskrivning på uddannelsen ophører 4 (se også: Manglende studieaktivitet). Læs mere om mødepligt i klinisk undervisning i Klinisk Undervisning – tillæg til Studieordningen I modul-/prøvebeskrivelserne for de enkelte moduler er det beskrevet, hvordan deltagelsespligt og mødepligt indgår i det pågældende modul. 2 Jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, § 13, stk. 2 Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0 4 Jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, § 13, stk. 2 – og Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, august 2008, afsnit 11.0 3 12 7.3 Studieaktivitet - at være aktiv studerende På fysioterapeutuddannelsen indeholder studieaktivitet 3 væsentlige elementer: 1. Deltagelse i modulprøve 2. Overholdelse af deltagelsespligten 3. Overholdelse af mødepligten For uddybning af de enkelte punkter – se Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN 7.3.1. Manglende studieaktivitet: Der gøres opmærksom på at studerendes indskrivning på fysioterapeutuddannelsen UCN kan bringes til ophør, hvis den studerende ikke er studieaktiv – læs mere på Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN og Studieophør (udmeldelse af uddannelse) 7.4 Registrering af studerendes deltagelse/fremmøde Uddannelsen kan foranledige særskilt registrering af studerendes deltagelse i undervisningen på UCN. Når dette sker orienteres de studerende om rammerne for registreringen på læringsplatformen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af deltagelsespligten, varsles den studerende om mulige konsekvenser. Hvis der indføres registrering af studerendes fremmøde, skal alle studerende på holdet registreres. 13 8. BILAG _______________________________________________________________________________________ 8.1. Bilag 1, Læringsportfolio + dokumentationsportfolio Hvad er en portfolio? En portfolio kan betegnes som et sted, der indeholder en præsentation af alt det du har arbejdet med og beskrevet gennem uddannelsen. Portfolio er derfor et skriftligt lærings- og dokumentationsredskab, der bygger på pædagogiske teorier om læring og refleksion. Målet med anvendelse af portfolio på fysioterapeutuddannelsen er at understøtte din læring og kompetenceudvikling gennem skriftlighed og refleksion. Der findes flere typer portfolio og hver type defineres ud fra formålet med portfolio. På fysioterapeutuddannelsen indeholder portfolio en læringsdel (læringsportfolio) og en dokumentationsdel (dokumentationsportfolio). Læringsportfolio vil udgøre afsættet for din individuelle studieplan og udgør dermed det styrings-, refleksions og evalueringsredskab du kan anvende i arbejdet med studieordningens læringsmål - samt i forbindelse med udvikling af nye kompetencer. Du kan fx bruge læringsportfolio til at • blive bevidst om din egen måde at lære på • blive bevidst om dine egne faglige og personlige kompetencer • blive bevidst om brugen af læringsmål i processen med at opnå personlige og faglige kompetencer • formulere relevante og betydningsfulde mål for dig og din uddannelse • evaluere opstillede mål Dit arbejde med læringsportfolio sker i samspil med dine medstuderende, modulansvarlige og de kliniske undervisere - og vil tage afsæt i de læringsmål, der er beskrevet i modulbeskrivelserne. Læringsportfolio struktureres ud fra SMTTE-modellen. SMTTE-modellen Som metode til at understøtte læringsportfolio anvendes SMTTE-modellen (i daglig tale kaldet ’SMiTTEmodellen’). Som studerende vil du skulle bruge SMTTE-modellen som en gennemgående metode til at 14 strukturere din læringsportfolio og dermed dokumentere din lærings og refleksionsproces. SMTTEmodellen bliver således både en styrings og evalueringsmetode. SMTTE dækker over begreberne Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering og din portfolio struktureres ud fra disse kategorier. Sammenhæng er et centralt område, der svarer til ’status’ og er dit udgangspunkt for din udvikling – fx hvilken baggrund, erfaringer og hvilke forudsætninger og rammer har du som studerende, der kan inddrages i planlægningen af kommende læringsaktiviteter? Her i indgår også den fysiske, formelle og organisatoriske kontekst. Herudfra reflekterer du over hvilke læringsmål du vil sætte dig? Er der andre relevante mål - personlige eller faglige? Hvilke tiltag kan bidrage til at bringe dig tættere på dine målsætning(er)? Hvilke tegn indikerer, at du flytter dig mod målet/målene? Hvordan kan og hvornår skal processen evalueres med henblik på om du er på rette vej mod dine mål. sammenhæng tiltag læringsmål SMTTE model evaluering tegn 15 Udarbejdelse af læringsportfolio er en forudsætning for deltagelse i modulprøverne på modul 1 – 4. Herefter vil din læringsportfolio primært være tilknyttet selvvalgte områder og den kliniske undervisning på modul 7, 9 og 12. Læringsportfolio benyttes i den kliniske undervisning som afsæt for start- og slutsamtalen i samarbejde med din kliniske underviser. Se mere herom i det kliniske tillæg til studieordningen. I modulerne 5, 6, 8, 10, 11, 13 og 14, som ikke indeholder klinisk undervisning, kan du derfor med fordel arbejde selvstændigt med læringsportfolio i forhold til din egen læring og udvikling. Hvert hold har en modulansvarlig, som i modul 1 – 4 løbende har vejledning med dig og dit hold. Læringsportfolio udgør her udgangspunktet for vejledningssamtalerne. Dokumentationsportfolio Portfolio indeholder også en dokumentationsdel. Dokumentationsdelen består af de skriftlige opgaver du vælger at lægge ind løbende fra de forskellige moduler. Det kan være modulprøver, udviklingsprojekter, arbejdsproces fra klinisk undervisning mm. På den måde samler du de produkter du har udarbejdet og kan dermed dokumentere din faglige udvikling. Samtidig vil du selv kunne få et overblik over din faglige udvikling gennem uddannelsen. 8.2. Bilag 2, Problemorienteret projektarbejde På fysioterapeutuddannelsen vægtes den problemorienterede tilgang gennem arbejdet med cases/opgaver og i projekter. De problemorienterede projekter rummer den højeste grad af deltagerstyring og problemorientering. Intentionen er at styrke dit læringsudbytte i relation til at: • forberede dig til og anvende vejledning • indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere • være opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende • formulere og argumentere problemfelter indenfor det fysioterapeutiske, det sundhedspædagogiske og det sundhedsvidenskabelige område • anvende uddannelsens videns- og kundskabsområder til at belyse og bearbejde aktuelle og relevante problemstillinger 16 • udvikle en metodisk tilgang til problemfeltet, herunder skriftlig og mundtlig formidling • forholde dig kritisk til såvel projektets produkt, proces, din læringsproces samt metodevalg Problemorienteret projektarbejde er centreret omkring din læring gennem selvstændig udforskning af konkrete og meningsfyldte problemstillinger og derigennem udvikle kompetencer til selvstændig problemløsning. Det problemorienterede projektarbejde faciliteres af underviseren i det konkrete modul og selve arbejdet hermed vil foregå i studieaktivitetsmodellens læringsrum 2. I problemorienteret projektarbejde har vejledning en central rolle i forløbet. Vejledningen er båret af ønsket om at understøtte og facilitere læring i en problemløsningsproces samt stimulere til selvstyret læring individuelt og i grupper. Som studerende skal du indgå konstruktivt og aktivt i det problemorienterede projektarbejde. Du skal være i stand til at kunne formulere relevante problemstillinger og selv kunne formulere mål for egen læring. 8.3. Bilag 3, Insights Discovery (Præferencetest) Fysioterapeutuddannelsen arbejder på at understøtte studerendes studiekompetencer - herunder hensigtsmæssig kommunikation og samarbejde i studiegrupper. Til dette formål arbejdes der på uddannelsen med præferenceprofilen Insights Discovery. Insights Discovery er et værktøj til synliggørelse af personlige præferencer og belyser bla. de udfordringer og muligheder, der ligger i et samarbejde mellem studerende med vidt personlig stil og præferencer. Intentionen er at alle studerende på modul 1 og igen på modul 10 gennemfører testen, for derefter at inddrage testresultaterne i undervisningen, i gruppeprocesser og i klinisk undervisning. Læs mere om Insights Discovery på http://www.insightsdanmark.dk/produkter/insights-discovery 8.4. Bilag 4, Informationskompetence Fysioterapeutuddannelsen tager afsæt i UCN´s overordnede strategi og målsætning for arbejdet med udvikling af informationskompetence. Vores anvendelse af begrebet informationskompetence dækker således over en bred forståelse, der rummer såvel viden, færdigheder og holdninger. Vi sigter derfor mod 17 at uddanne dig til en fysioterapeut, som er en kompetent innovativ problemløser – og hvor du har basis i en stærk professionsidentitet, der tager afsæt i faglig udvikling, evidensbaseret praksis og forskning. Informationskompetence vil således være et gennemgående omdrejningspunkt i hele dit studieforløb og det vil foregå i et tæt samarbejde mellem de kliniske - og de teoretiske elementer af uddannelsen samt biblioteket. For at du kan være i frontlinjen med hensyn til håndtering af viden, kritisk vurdering af viden samt udviklingen af ny viden, kræver det, at du som studerende aktivt arbejder med dine kompetencer indenfor opsøgning af viden og metoder hertil. Målet er at du som studerende skal: • kunne erkende behovet for information samt afdække karakter og omfang af den information, der er behov for • have metoder og kompetence til at søge information og håndtere videndeling • finde den nødvendige information effektivt og kompetent • kritisk kunne vurdere informationen og informationssøgeprocessen • kunne organisere den information, der er indsamlet, udviklet eller genereret • anvende tidligere og ny information til at konstruere ny viden eller skabe en ny forståelse • erkende behovet for en fleksibel og omskiftelig tilgang til informationsbehovet Dette sker gennem undervisning af en bibliotekar på modul 1, 4, 7, 11 og 14. Her undervises i søgning i diverse relevante søgedatabaser. Desuden støtter undervisningen i de øvrige fag op om informationskompetence idet der dels er undervisning heri ved uddannelsens undervisere og dels løbende er opgaver som kræver at du som studerende er informationskompetent og kan søge og anvende litteratur og information. 18 9. Referencer • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Andersen, F 2005. Splinter af en lærende skole. Tegn er noget vi bestemmer. Danmarks Lærerhøjskole, Århus. BEK nr 831 af 13/08/2008, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. Studieordning findes som bilag 2 side 6 i Bekendtgørelsen. Biggs, JB 1999, Teaching for quality learning at university. Buckingham: The Open University Press. Bjerg, C 2000, Udvikling af informationskompetence I uddannelsessystemet. UVM Tidsskrift 9/2000. Bowden, J og Marton, F 1998, The University of Learning - beyond Quality and Competence in Higher Education. London: Kogan Page. Bound, D 2001, Peer-learning in professions and higher education . Carney, S 2004, The professional development of teachers. I Hjort K. (red) De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag, Gylling. Dale LE, 1999, Pædagogik og professionalitet. Århus, Klim. Doyle, CS 1992, Outcome measures for information literacy within the National Educational Goals of 1990. Final report to National Forum on Information Literacy. Summary of findings: National Forum on Information Literacy s. 8. ED351033. Eksamensreglement ved UCN, august 2011 Ellmin R, 1996, Portfoliomodellen - En måde at lære og tænke på. Gyldendal Uddannelse Hermansen, M 1996, Læringens univers, Klim. Hiim H. og Hippe E 1998, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal Undervisning. Haslev. Illeris, K 2007, Læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jarvis, P 1995, Adult and continuing education. – theory and practise. Routledge London Klinisk Tillæg – Studieordning 2008 Kvale, S og Nielsen, K 2002, Mesterlære-læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag, Viby. Larsen, V og Andersen, OD 1994, Problem Baseret Læring – en anden måde at tænke uddannelse på. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. [17.06 2008], Lokaliseret på http://www.delud.dk/dk/publikationer/PBL/index.html Lund, B (red) 2008, Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv, Aalborg Universitetsforlag Olsen, PB og Pedersen, K 1997, Problemorienteret Projektarbejde - en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag 1997. Pettersen, RC 2001, Problembaseret læring. Dafolo Forlag. Segerstad, Å 1999, Voksenpædagogik - at iscenesætte voksnes læring. Klim. Weber, K 2004, Videnskab eller hverdagsbevidsthed? I Hjort K.(red) De professionelle- forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde Universitetsforlag, Gylling. 19
© Copyright 2024