Gentofte Hospital Niels Andersens Vej 65 Lungemedicinsk afd. Y 2900 Hellerup Opgang 1, 2.sal Kikkertundersøgelse og vævsprøve af lungen (Bronkoskopi og Percutan lungebiopsi) Vi håber, at denne information kan besvare nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med denne undersøgelse. Kikkertundersøgelse og vævsprøve af lungen (Fiberbronkosopi og percutan lungebiopsi) - også kaldet DUO Er to forskellige undersøgelser, som udføres umiddelbart efter hinanden i lokalbedøvelse. Undersøgelsen er ikke forbundet med smerte. Ved kikkertundersøgelsen kan man se, hvordan slimhinden ser ud i dine luftrørsgrene (bronkierne). Ved undersøgelsen bliver der taget vævsprøver og ophentet slim. Vævsprøven af lungen udføres ved hjælp af røntgengennemlysning. Lægen tager en prøve af den forandring, der er set på din lunge, med en tynd nål. Undersøgelsen er ikke forbundet med smerte, men når lokalbedøvelsen lægges, kan det presse og spænde i huden, indtil bedøvelsen virker. • Mellem kl. 24.00 og kl. 06.00 må du gerne drikke vand. Herefter må du ikke drikke noget. • Vi opfordrer til ikke at ryge i dagene op til undersøgelsen På undersøgelsesdagen Om morgenen på undersøgelsesdagen må du gerne børste tænder og skylle mund uden at synke noget. Din vanlige morgenmedicin skal du tage efter aftale med sygeplejersken. Undlad brug af neglelak og læbestift. På afdelingen Du møder kl. 8.00 på afdelingen, hvor du får udleveret hospitalstøj og tildelt en seng samt et skab med nøgle. Når du er klædt om og er kommet i seng, vil sygeplejersken måle dit blodtryk, puls og mængden af ilt i blodet (iltmætning). Når du skal til undersøgelse, vil du blive hentet af en portør og kørt til undersøgelsesstuen. Hvis lægen finder det nødvendigt, foretages også ultralydsundersøgelse i bronkierne med henblik på prøvetagning (EBUS). På undersøgelsesstuen På undersøgelsesstuen bliver du modtaget af en læge og to sygeplejersker, som vil gøre dig klar til undersøgelsen. Før undersøgelsen • 5 dage før undersøgelsen skal du undlade at tage Plavix. Du får lagt et drop i hånden eller armen, hvorigennem du får afslappende medicin (Dormicum). Herefter påbegyndes de to undersøgelser. Først kikkertundersøgelsen og derefter vævsprøve af lungen. • Du skal undlade at spise efter kl. 24.00 Kikkertundersøgelsen Ved undersøgelsens start får du lokalbedøvende gel i næsen. Ca. 5 minutter efter fører lægen, via næsen, en tynd bøjelig slange med en kikkert for enden (kikkertapparat), ned i luftrørsgrenene. Hvorefter der bliver taget vævsprøver og ophentet slim til undersøgelse. Der kan være lidt ubehag, når slangen skal passere næsen. Undersøgelsen varer ca. 15 minutter. Vævsprøve af lungen Du starter med en røntgengennemlysning, så lægen kan se, hvor det er bedst at tage prøven fra. Så får du lagt lokalbedøvelse i muskulatur og hud på din brystkasse. Derpå tager lægen en prøve fra forandringen i din lunge med en tynd nål. Undersøgelsen er som tidligere nævnt ikke forbundet med smerte, men når lokalbedøvelsen lægges, kan det presse og spænde i huden, indtil bedøvelsen virker. Undersøgelsen varer ca. 30 minutter. Efter undersøgelsen Du bliver kørt tilbage til afdelingen, hvor sygeplejersken holder øje med dit velbefindende. På grund af lokalbedøvelsen må du først få noget at spise og drikke 2 timer efter undersøgelsen. Herefter tilbyder vi dig et let måltid og noget at drikke. Efter aftale med sygeplejersken kan du stå op. Du vil få taget et røntgenbillede af dine lunger om eftermiddagen kl. ca. 13.30. Er røntgenbilledet i orden, kan du tage hjem, ca. kl. 14.00. Du vil være træt og påvirket af medicinen resten af døgnet, derfor er det ikke tilladt selv at køre bil, motorcykel eller cykel. Du må ikke være alene hjemme det første døgn af hensyn til din sikkerhed. Hvis ingen kan være hos dig, bliver du indlagt på afsnit Y-701. Efter undersøgelsen kan der kortvarigt komme blodigt opspyt, og du kan få irritationshoste og let hæshed. Det første døgn efter undersøgelsen kan du få let forbigående feber. Hvis feberen varer ved, skal du henvende dig til din egen læge eller din lokale skadestue. Komplikationer Den ene lunge kan i sjældne tilfælde falde sammen efter undersøgelsen. Dette viser sig som åndenød, hjertebanken eller smerter i brystkassen der evt. stråler op i nakken eller ud i armen. Opstår symptomerne under indlæggelsen, er det vigtigt at du gør personalet opmærksom på det. Såfremt symptomerne opstår efter udskrivelsen, skal du kontakte vores vagthavende lungemedicinske læge på telefon 39 77 39 77 og bede om personsøger 503. Du skal oplyse, at du har været til denne undersøgelse. Er din lunge faldet sammen, kan man med en tynd slange/dræn få lungen til at folde sig ud igen. Dette vil medføre et par dages indlæggelse på vores sengeafdeling Y-701 Resultatet af undersøgelsen Du får med det samme en tid til en samtale, hvor du får svar på undersøgelsen. Da der ofte bliver givet flere informationer ved samtalen, bør du overveje at tage en pårørende med - det kan være familie eller en god ven. Det er også en god ide at skrive eventuelle spørgsmål ned hjemmefra. Har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte afdelingen på tlf. nr. 39 77 35 02 mellem kl. 13.3015.00. Med venlig hilsen Lungemedicinsk afdeling Y Novmeber 2008
© Copyright 2024