Indholdsfortegnelse - FMS Moodle
Indholdsfortegnelse 1. Forord ............................................................................................................................................................ 6 2 Rapportens formål .......................................................................................................................................... 7 3 Bachelorprojektets formål .............................................................................................................................. 7 4 Indledning ....................................................................................................................................................... 8 4.1 Problemstilling ......................................................................................................................................... 9 4.2 Problemformulering .............................................................................................................................. 10 4.3 Problemafgrænsning ............................................................................................................................. 11 5 Metode ......................................................................................................................................................... 12 6 Læsevejledning ............................................................................................................................................. 13 7 Forkortelser og begreber .............................................................................................................................. 14 8 Anlægsbeskrivelse ........................................................................................................................................ 15 8.1 Indblæsningsanlæggene ........................................................................................................................ 15 8.2 Udsugningsanlæggene........................................................................................................................... 16 9 Komponentbeskrivelse ................................................................................................................................. 17 10 Kortlægning af ventilationsanlæg............................................................................................................... 19 10.1 Tegninger ............................................................................................................................................. 19 10.2 Standarder ........................................................................................................................................... 21 10.3 Konklusion på kortlægningen .............................................................................................................. 23 11 Målinger...................................................................................................................................................... 24 11.1 Lufthastighedsmåling .......................................................................................................................... 24 11.2 Differenstryksmåling ........................................................................................................................... 24 11.3 Strømmåling ........................................................................................................................................ 24 12 Måleplan ..................................................................................................................................................... 25 13 Indregulering .............................................................................................................................................. 26 13.1 Travermåling ........................................................................................................................................ 27 13.2 Propertionalitetsmetoden ................................................................................................................... 28 13.3 Konklusion på indregulering ................................................................................................................ 31 13.3.1 AC-01 ............................................................................................................................................ 31 13.3.2 EX-01 ............................................................................................................................................. 32 13.3.3 EX-02 ............................................................................................................................................. 32 13.3.4 AC-04 ............................................................................................................................................ 32 13.3.5 Generelt ........................................................................................................................................ 32 14 Effekt beregninger ...................................................................................................................................... 35 Side 1 14.1 Brugen af tangamperemeteret: .......................................................................................................... 35 15 Årlig effekt forbrug ..................................................................................................................................... 36 15.1 El priser ................................................................................................................................................ 36 15.2 Tidskemaer .......................................................................................................................................... 36 16 Virkningsgrad .............................................................................................................................................. 38 17 Rengøring af kanalsystem........................................................................................................................... 42 18 Optimering.................................................................................................................................................. 43 18.2 Overhaling af ventilationsanlæg .......................................................................................................... 44 18.3 Krav til nyt ventilations anlæg ............................................................................................................. 44 18.4 Nye ventilationsanlæg - muligheder ................................................................................................... 44 18.5 Demand control volumen .................................................................................................................... 44 18.6 Nye motor, faner og frekvensomformere ........................................................................................... 45 18.7 Diskussion - valg af optimerings metode ............................................................................................ 45 18.7.1 Demand control volumen – DCV .................................................................................................. 45 18.7.2 Nye motor, faner og frekvensomformere .................................................................................... 46 18.8 Præsentation af tilbud ......................................................................................................................... 46 Pos. 1 ....................................................................................................................................................... 46 Pos. 2 ....................................................................................................................................................... 46 Pos. 3 ....................................................................................................................................................... 46 Pos. 4 ....................................................................................................................................................... 47 Pos. 5 ....................................................................................................................................................... 48 19 Økonomi ..................................................................................................................................................... 49 19.1 Investeringen: .................................................................................................................................. 49 19.2 Besparelsen: .................................................................................................................................... 50 20 Tilbagebetalingstiden ................................................................................................................................. 50 21 Konklusion på energi optimering ............................................................................................................... 51 22 Samlet konklusion....................................................................................................................................... 52 23 Perspektivering ........................................................................................................................................... 54 24 Links ............................................................................................................................................................ 56 25 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 56 26 Bilag ............................................................................................................................................................ 57 Bilag 1 Projektskabelon ............................................................................................................................... 57 Bilag A-1 Spørgeskema 1 ............................................................................................................................. 59 Bilag A-2 Spørgeskema 2 ............................................................................................................................. 60 Side 2 Bilag A-3 Spørgeskema 3 ............................................................................................................................. 61 Bilag A-4 Spørgeskema 4 ............................................................................................................................. 62 Bilag A-5 Spørgeskema 5 ............................................................................................................................. 63 Bilag A-6 Spørgeskema 6 ............................................................................................................................. 64 Bilag A-7 Spørgeskema 7 ............................................................................................................................. 65 Bilag A-8 Spørgeskema 8 ............................................................................................................................. 66 Bilag A-9 Spørgeskema 9 ............................................................................................................................. 67 Bilag A-10 Spørgeskema 10 ......................................................................................................................... 68 Bilag A-11 Spørgeskema 11 ......................................................................................................................... 69 Bilag A-12 Spørgeskema 12 ......................................................................................................................... 70 Bilag B Tilfredshedsundersøgelse ................................................................................................................ 71 Bilag C Filterliste .......................................................................................................................................... 72 Bilag D Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3, Regel 5 ”Ventilation” ................................................ 73 Bilag E-1 Regneark 1 .................................................................................................................................... 75 Bilag E-2 Regneark 2 .................................................................................................................................... 77 Bilag E-3 Regneark 3 .................................................................................................................................... 79 Bilag E-4 Regneark 4 .................................................................................................................................... 81 Bilag E-5 Regneark 5 .................................................................................................................................... 83 Bilag E-6 Regneark 6 .................................................................................................................................... 84 Bilag F-1 ISO-standard 7547-1 ..................................................................................................................... 86 Bilag F-2 ISO-standard 7547-2 ..................................................................................................................... 87 Bilag G Differenstryksmålinger .................................................................................................................... 88 Bilag H Strømmålinger ................................................................................................................................. 89 Bilag I Nummergivning af rørsystemer ........................................................................................................ 90 Bilag J Liste over nummereret spjæld til indregulering ............................................................................... 91 Bilag K Travermåling - ark ............................................................................................................................ 95 Bilag L Travermåling, målested nr.4 ............................................................................................................ 96 Bilag M Korrektionsfaktor, måleudstyr ....................................................................................................... 97 Bilag N Temperaturkorrektion kt................................................................................................................. 98 Bilag O-1 Travermåling 1 ............................................................................................................................. 99 Bilag O-2 Travermåling 2 ........................................................................................................................... 100 Bilag O-3 Travermåling 3 ........................................................................................................................... 101 Bilag O-4 Travermåling 4 ........................................................................................................................... 102 Bilag O-5 Travermåling 5 ........................................................................................................................... 103 Side 3 Bilag O-6 Travermåling 6 ........................................................................................................................... 104 Bilag O-7 Travermåling 7 ........................................................................................................................... 105 Bilag O-8 Travermåling 8 ........................................................................................................................... 106 Bilag O-9 Travermåling 9 ........................................................................................................................... 107 Bilag O-10 Travermåling 10 ....................................................................................................................... 108 Bilag O-11 Travermåling 11 ....................................................................................................................... 109 Bilag O-12 Travermåling 12 ....................................................................................................................... 110 Bilag O-13 Travermåling 13 ....................................................................................................................... 111 Bilag O-14 Travermåling 14 ....................................................................................................................... 112 Bilag O-15 Travermåling 15 ....................................................................................................................... 113 Bilag O-16 Travermåling 16 ....................................................................................................................... 114 Bilag O-17 Travermåling 17 ....................................................................................................................... 115 Bilag O-18 Travermåling 18 ..................................................................................................................... 116 Bilag O-19 Travermåling 19 ....................................................................................................................... 117 Bilag P Indreguleringsark målested nr.4 .................................................................................................... 118 Bilag Q-1 Indreguleringsark 1 .................................................................................................................... 119 Bilag Q-2 Indreguleringsark 2 .................................................................................................................... 120 Bilag Q-3 Indreguleringsark 3 .................................................................................................................... 121 Bilag Q-4 Indreguleringsark 4 .................................................................................................................... 122 Bilag Q-5 Indreguleringsark 5 .................................................................................................................... 123 Bilag Q-6 Indreguleringsark 6 .................................................................................................................... 124 Bilag Q-7 Indreguleringsark 7 .................................................................................................................... 125 Bilag Q-8 Indreguleringsark ....................................................................................................................... 126 Bilag Q-9 Indreguleringsark 9 .................................................................................................................... 127 Bilag Q-10 Indreguleringsark 10 ................................................................................................................ 128 Bilag Q-11 Indreguleringsark 11 ................................................................................................................ 129 Bilag Q-12 Indreguleringsark 12 ................................................................................................................ 130 Bilag Q-13 Indreguleringsark 13 ................................................................................................................ 131 Bilag Q-14 Indreguleringsark 14 ................................................................................................................ 132 Bilag Q-15 Indreguleringsark 15 ................................................................................................................ 133 Bilag Q-16 Indreguleringsark 16 ................................................................................................................ 134 Bilag Q-17 Indreguleringsark 17 ................................................................................................................ 135 Bilag Q-18 Indreguleringsark 18 ................................................................................................................ 136 Bilag Q-19 Indreguleringsark 19 ................................................................................................................ 137 Side 4 Bilag R-1 Regneark 7 .................................................................................................................................. 138 Bilag R-2 Regneark 8 .................................................................................................................................. 140 Bilag R-3 Regneark 9 .................................................................................................................................. 142 Bilag R-4 Regneark 10 ................................................................................................................................ 144 Bilag R-5 Regneark 11 ................................................................................................................................ 146 Bilag R-6 Regneark 12 ................................................................................................................................ 147 Bilag S Betjeningsvejledning AMI300 side 4 .............................................................................................. 149 Bilag T Betjeningsvejledning AMI300 side 7 .............................................................................................. 150 Bilag U Afgivende effekt fra nuværende samt nye elmotorer .................................................................. 151 Bilag V Mærkeplader ................................................................................................................................. 152 Bilag Y Beregning af dynamisk og totale differenstryk .............................................................................. 154 Bilag Z Udregninger af middel qv .............................................................................................................. 155 Bilag AE Udregninger af virkningsgrader ................................................................................................... 157 Bilag OE Tilbud fra Samsø Elektro ............................................................................................................. 159 Bilag AA Tilbud fra Novenco ...................................................................................................................... 161 Bilag AB Tilbud fra Persolit ........................................................................................................................ 169 Bilag AC Beregning af virkningsgrad på nye elmotorer ............................................................................. 170 Bilag AD Teknisk data på nye motorer ...................................................................................................... 171 Bilag X-1 ACNP1007-10-01…………………………………..…………………………………………………………………….A1 tegning Bilag X-2 ACNP1007-10-02………………………………………………………………………..……………………………….A1 tegning Bilag X-3 ACNP1007-10-03……………………………………………………………………………..………………………….A1 tegning Side 5 1. Forord Dette projekt er udarbejdet og skrevet af bachelorstuderende Nicolaj Nielsen og Jesper Christensen, begge fra Fredericia Maskinmesterskole. Projektet tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, som er relevant for maskinmesterfaget. Projektet er udarbejdet for at besætningen om bord på M/S Kanhave skal få en større forståelse af de ventilationsanlæg de har om bord, og for at finde mulige besparelser ved indregulering samt energioptimering. Vi vil gerne sige tak til følgende personer, som har været behjælpelige eller vejledende i forhold til projektets gennemførelse: Brian Kjær: Medejer, elektriker - Samsø Elektro Lars Bo Jacobsen: Sales Manager, Cruise & Ferry – Novenco Flemming Jensen: Project Manager - Novenco Bill Pedersen: Rådgivende lektor – Fredericia Maskinmesterskole Rikke Andreassen: Rådgivende lektor – Fredericia Maskinmesterskole Paul Thulstrup Nielsen: Rådgivende vejleder – Fredericia Maskinmesterskole John Agathon: Maskinchef – M/S Kanhave Per Urban Olsen: Maskinchef – M/S Kanhave Svend-Aage Kristoffersen: Maskinchef – M/S Kanhave Thomas Mogensen: Seniormaskinchef – M/S Kanhave Kurt Ø. Hansen: Afdelingsleder, Persolit Esbjerg Side 6 2 Rapportens formål Rapportens formål er at udvide kendskabet til ventilationsanlæggene om bord på M/S Kanhave, til færgens besætning. Problemformuringen er udarbejdet efter, at man ikke mener at ventilationsanlæggene hverken er, eller kører optimalt, og derfor ønsker man en optimering af disse. Målet med rapporten er at fastlægge om det eksisterende ventilationsanlæg er brugbart, og fastlægge hvilke bæredygtige optimerings muligheder der er for M/S Kanhave. 3 Bachelorprojektets formål ”I bachelorprojektet skal den studerende lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Bachelorprojektet skal omhandle en problemstilling, der er central for maskinmesterprofessionen. Den studerende skal på bachelorniveau tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem. Han/hun skal identificere en relevant problemstilling fra praksis, indsamle og analysere datamateriale og koble det til relevant teori med henblik på udvikling og optimering af praksis. Bachelorprojektet kan for eksempel indeholde analyse af drift og vedligehold af maskiner, anlæg og processer, med forslag til optimering med henblik på energi, sikkerhed og miljø. Bachelorprojektet kan også dreje sig om organisatoriske- og ledelsesmæssige emner og processer. Bachelorprojektet skal dokumenteres i en rapport, som danner baggrund for en mundtlig eksamination.”1 1 Formål fundet på FMS’ egen hjemmeside – link 1 Side 7 4 Indledning Rederiet ”Danske Færger A/S” fik deres færge, M/S Kanhave, hjem d. 6. juni 2009 – næsten ni måneder efter den planlagte dato. Færgen er lavet i Grækenland, og efter mange uoverensstemmelser med grækerne besluttede Danske Færger sig for at hente skibet hjem, selvom det endnu langtfra var et optimalt skib. Selve skibet kunne godt sejle, men mange af de tests der skulle laves på diverse systemer/driftsanlæg var aldrig blevet gennemført, på grund af bl.a. ringe fagligkunnen fra grækernes side. Ikke at have M/S Kanhave i rute var dyrt, da rederiet var nødt til at leje sig til anden færge for at kunne servicere den kontrakt de havde med Samsø kommune. M/S Kanhave kom til Hou, og begyndte sin rute mellem Hou og Sælvig, men utroligt mange problemer med færgen gjorte at det kun var de mest nødvendige driftssystemer der blev serviceret igennem. Derfor blev der aldrig taget hånd om de systemer dette projekt omhandler, nemlig ventilationssystemerne. Ventilationen på M/S Kanhave bliver brugt til at varme færgen op, både i besætningsapteringen men også i de salooner gæsterne befinder sig i. Førhen rådede M/S Kanhave også over et AC-system til at køle temperaturen på færgen ned med. Men eftersom anlægget ikke virkede særligt godt, plus det aldrig blev brugt, blev anlægget demonteret og fjernet fra færgen under sit værfts besøg i Esbjerg, i efteråret 2014. Apteringsventilationen til de fire øverste dæk er bestående af 6 forskellige anlæg, henholdsvis 4 indblæsningsanlæg og 2 udsugningsanlæg: Indblæsningsanlæg: AC-01, AC-02, AC-03 og AC-04 Udsugningsanlæg: EX-01, EX-02 Resten af ventilationen om bord på færgen er ikke decideret anlæg, men faner der leverer/suger luft fra et rum og direkte til det fri. Eksempler på disse er f.eks. på vogndækket og til maskinerne. Danske Færger har i år, 2015, lagt penge af i deres budget til at kunne optimere ventilationen på M/S Kanhave, da de godt er klar over at ventilationsanlæggene om bord ikke er optimale. Flere steder under projektet vil Lars Bo Jacobsen blive omtalt. Lars er Sales Manager for ventilationsfirmaet ”Novenco” som er et firma der både er anerkendt herhjemme i Danmark og i udelandet. Lars har hjulpet med sin ekspertise under forskellige dele af projektet. Side 8 4.1 Problemstilling I og med ventilationssystemerne på M/S Kanhave aldrig er blevet serviceret og kontrolleret, er besætningen om bord på færgen ikke helt sikker på om de ventilationssystemer de besidder over, stemmer overens med de tegninger de har. Ligeledes er de ikke klar over om deres ventilationssystem møder de krav der er i udenlandske eller danske standarder for apteringsventilation til søs. Disse ting er nødt til at blive redegjort og bragt i orden før en mulig optimering kan finde sted. Ventilationsanlæggene er aldrig blevet indreguleret, hvilket betyder at de på færgen ikke er klar over om der kommer den rigtige mængde luft de rigtige steder hen, eller om der bliver udsuget den rigtige mængde for at overholde de krav der er til luftsskifte om bord på skibe til søs. Ligeledes er der ikke mulighed for at styre indblæsning eller udblæsning på ventilationen til apteringen på andre anlæg end AC-01, hvilket medfører at anlæggene kører med masimalt belastning, selvom det langt fra er nødvendigt i alle døgnets 24 timer. Da ventilationsanlæggene har kørt 41-47.000 driftstimer uden nogle form for vedligehold andet end udskiftning af filtre, ønskes der snart en overhaling af ventilatorfanerne og motorerne. I og med dette er en realitet, ønskes der fra færgens side udregnet en mulighed for at få skiftet sine eksisterende anlæg ud med nogle mere energivenlige, med en højere virkningsgrad. Da de nuværende anlæg er remtrukne, kunne dette led eventuelt spares væk. Kravene til disse nye anlæg er at de skal have en fornuftig tilbagebetalingstid, samt det skal være muligt at regulere motorerne op og ned i omdrejninger. Side 9 4.2 Problemformulering Med henblik på ønskerne fra besætningen om bord på M/S Kanhave, om at kortlægge og energioptimere deres ventilationsanlæg, vil følgende problemformulering blive besvaret: ”Hvorledes kan man optimere på apteringsventilationen på M/S Kanhave? ” Følgende punkter vil blive undersøgt og danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. Undersøgelse af det nuværende ventilationssystems tilstand. Hvilke standarder/lovkrav er der til et apterings ventilationssystem, og overholder anlæggene disse? Vil en indregulering kunne optimere anlægget, og eventuelt lave nogle besparelser? Undersøgelse af det nuværende ventilationssystem mht. energiforbrug og effektivitet. Kan det økonomisk set betale sig at udskifte de eksisterende ventilationsanlæg, med nogle nye? Side 10 4.3 Problemafgrænsning På baggrund af nogle spørgeskemaer2 der er blevet delt ud til besætningen på M/S Kanhave kan det konstateres at indeklimaet om bord på færgen er godt. Optælling af svar kan ses på figur 1. For koldt Tilpas For varmt 1 10 1 Tør Tilpas Fugtig 1 11 0 Ja Nej 2 10 Figur 1: Opgørelse over svar fra spørgeskemaerne Efter opgørelsen kan det konkluderes: - 83,3 % af besætningen svarede at temperaturen var tilpas - 91,7 % af besætningen svarede at fugtigheden var tilpas - 83,3 % mente ikke at ventilationen larmer Ud fra disse tal er der valgt at konkludere at indeklimaet om bord på M/S Kanhave, set fra besætningens side, er godt. Dette er gjort ud fra den overbevisning, at størstedelen har været meget enige om at være tilfredse. Efter udfyldelsen af spørgeskemaet er der blevet taget en snak med diverse omkring deres utilfredshed. Pelle der syntes det er for varmt, syntes egentligt ikke generelt det er sådan, men kun om natten da han er vant til at sove med vinduer åbne. Ole Kusk der mente ventilationen larmede fordi hans indblæsningsrist på kaptajnens kammer ikke kunne lukke, har fået lavet sin rist. Selve mængden af spørgeskemaer der er udfyldt er ikke mange, men da besætningen om bord på M/S Kanhave ikke er større, har det ikke være muligt at få flere spørgeskemaer udfyldt. Danske Færger laver hver måned en tilfredshedsundersøgelse3 på M/S Kanhave, hvor passagererne har mulighed for at give udtryk for deres tilfredshed eller utilfredshed med deres overfart. Heriblandt er et af spørgsmålene om de er tilfredse med indeklimaet om bord - altså akustikken, temperaturen og fugtigheden - hvor det kan ses at gæsterne har været tilfredse så lang tid spørgsmålet har eksisteret. 2 3 Udfyldte spørgeskemaer, se bilag A-1 til A-12 Tilfredshedsundersøgelse, se bilag B Side 11 Dette er selvfølgelig ud fra et ambitions niveau færgen selv har bestemt, men et gennemsnit på 4,21 ud af 5, på tre måneder, er vurderet til at være tilfredsstillende. Ud fra disse skemaer er derfor valgt ikke at beskæftige sig med indeklimaet i projektet. Af hensyn til den tidsramme gruppen har til rådighed, er der valgt kun at arbejde med apteringsventilationen om bord på færgen, selvom der menes, at der ville være penge at spare på en optimering af ventilationen til resten af dækkene, bl.a. maskinrummene. Ligeledes bliver der kun indreguleret på ventilationsanlæggene til de tre øverste apteringsdæk, AC-01, AC04, EX-01 og EX-02, da der ikke har været tid til at indregulere anlæggene til saloon dækkene. AC-04 er blevet undladt i optimeringsdelen. Dette er gjort fordi det ikke har været muligt for Novenco at lave et tilbud på et alternativ til AC-04, fordi at de typer faner de bruger ikke fås i så lille en størrelse som AC-04 fanen har. 5 Metode Igennem undervisningen på skolen er der blevet erfaret viden og tekniker som vil blive brugt i dette projekt. Mange af de brugte formler og det brugte teori vil være taget udgangspunkt i udvalgte lærebøger, og blive refereret til i teksten. Der har været taget kontakt til ekstern virksomheder for vejledning og rådgivning, i forhold til fremgangsmåder og metoder på energioptimering af ventilationsanlæg. Ligeledes har disse firmaer givet konkrete tilbud, som er blevet brugt i energioptimeringsdelen. Et interview med Lars Bo Jacobsen fra Novenco har fastgjort, at en rengøring af ventilationsanlæggene ikke er en økonomisk forsvarlig mulighed for en optimering. Der er blevet lavet et spørgeskema som er delt ud til besætningen på færgen, omhandlende indeklimaet i apteringen. Spørgeskemaet bliver, sammen med en tilfredshedsundersøgelse lavet af færgen til deres passagerer, brugt til at fastslå indeklimaets status. Der er blevet foretaget målinger på ventilationsanlæggene til brug af udregninger på samme. Disse målinger er følgende: lufthastighedsmålinger, amperemålinger og differenstryksmålinger. Målingernes udførsel samt brug er uddybet i projektet. Side 12 For at kunne bestemme anlæggets renlighed er der brugt et specielt inspektions kamera kaldet Ridgid SeaSnake Micro. Dette kamera var muligt at putte ind i de huller der var blevet boret i kanalerne til lufthastighedsmålingerne, og efterfølgende tage billeder af dem. Billederne blev analyseret af Lars Bo Jacobsen. Dette er en visuel kontrol og derfor skal den have en kritisk tilgang, men kanalerne var så rene der ikke var noget at tage fejl af. For at finde frem til de rigtige standarder inden for ventilation til søs, er der blevet taget kontakt til Søfartsstyrelsen. De henviste os til deres egen ”Meddelelse D, kapitel II-3, regel 5, Ventilation”. Ydermere henviste Novenco os til ”ISO standard 7547”. Det er lovkrav at skibe der sejler under dansk flag opfylder disse krav, derfor er dette undersøgt. 6 Læsevejledning Dette projekt er delt op i tre hovedpunkter. - I projektet vil der først blive kortlagt det eksisterende anlæg. - Sidenhen vil en detaljeret plan over en indregulering blive præsenteret, samt en indreguleringsrapport. - Til sidst i projektet vil der blive gennemgået hvilke energibesparelser der kan opnås ved udskiftning af de gamle ventilationsanlæg, og beregnet en dertilhørende tilbagebetalingstid. Projektet er sådan bygget op at der til hver del vil komme en del-konklusion, men der vil være en samlet konklusion til sidst. I dette projekt vil der enten være henvist til et bilag eller lavet en reference til fodnoten, når der bliver brugt noget teori eller nogle udregninger andetsteds fra. Alle bilag er nummereret og bliver direkte henvist i teksten – alle bilagene er at finde bagerst i projektet. Til figurer og tabeller lånt af andre, vil der stå i parentes hvor den stammer fra i figurteksten. Alle billeder eller figurer, der ikke har en reference er taget eller udarbejdet af gruppen selv. Til links er der lavet et selvstændigt dokument på side 56. Figurer, tekniske specifikationer eller andet der er fundet på nettet er refereret til et link som kan findes i dette dokument. En beskrivelse af de forskellige fagbegreber og forkortelser er lavet og samlet i et dokument der kan findes på side 14. Side 13 7 Forkortelser og begreber Rist: Udtrykket dækker over alle former for indblæsnings- og udsugningsanordninger Spjæld: Dækker over alle former for reguleringsanordninger Volumenstrømsforholdet ”volf”: Er forholdet mellem den målte volumestrøm og den projekterede Referencerist: Er den rist, der ligger længst væk fra ventilatoren eller yderst på en fordelingskanal Indeksrist: Den rist, der på en fordelingskanal har den mindste volf CAV: Constant Air Volume VAV: Variable Air Volume DCV: Demand Controlled Ventilation Side 14 8 Anlægsbeskrivelse Om bord på Samsø færgen M/S Kanhave, er ventilationsanlægget opdelt i flere mindre anlæg, der forsyner hver deres område med udsugning og indblæsningsluft. Alle anlæg er mekaniske ventilationsanlæg, hvilket også er et krav til søs i henhold til Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 punkt 2.14. Som nævnt tidligere er apteringens ventilationsanlæg, de anlæg der er valgt at arbejde med, og de er som følger: Indblæsningsanlæg: AC-01, AC-02, AC-03 og AC-04 Udsugningsanlæg: EX-01, EX-02 Om bord på Kanhave bliver der benytte to forskellige typer af ventilationsanlæg, nemlig CAV5- og VAVanlæg6. Et CAV-anlæg, er et anlæg med en konstant indblæst volumenstrøm, uden nogen form for reguleringsmuligheder. Alle anlæg bortset fra AC-01 er CAV-anlæg, så disse anlæg køre med maksimal belastning hele tiden. Et VAV-anlæg er et anlæg, hvor den indblæste volumenstrøm kan reguleres f.eks. ved brugen af en frekvensomformer eller trin regulering. VAV-anlæg benyttes på AC-01. Alle fanerne er rem trukket via en elmotor og en V-rem. Dette giver yderligere et led hvor virkningsgraden vil falde, hvis man sammenligner det med en fane der er direkte trukket. Dette er nærmere beskrevet under komponentbeskrivelsen. 8.1 Indblæsningsanlæggene På nedenstående figur - figur 2 - ses en skitse udarbejdet af gruppen, som viser hvordan de 4 indblæsningsanlæg er bygget op. AC-01, AC-02 og AC-03 suger alle direkte fra fri luft, mens AC-04 ikke har en kanal til fri luft, men suger direkte fra rummet anlægget står i, altså direkte igennem filteret. På skitsen blandes så den friske luft suget udefra, med den recirkulerede luft. Dette sker kun på AC-01 da de andre anlæg ikke får noget recirkuleret. 4 Se bilag D Se ”Forkortelser og begreber” side 14 6 Se ”Forkortelser og begreber” side 14 5 Side 15 Figur 2: Opbygning af indblæsningsanlæg Den recirkulerede luft til AC-01 kommer fra broen og apteringsgangene, men størstedelen er frisk luft. Undertrykket inden fanen giver et sug, som fungere som udsugning på broen og i apteringsgangende. Den indsugede luft bliver da filtreret i anlæggenes filtre. Næste skridt for alle anlæggene er varmeveksleren. Indblæsningsluften passerer en varmeflade før fanen, hvor luften optager varmen og sender den ud i rummene. Varmefladens temperatur kontrollers af en motorventil der styre mængden af den varme brinevand der kommer igennem for at opnå den ønskede lufttemperatur. Brinevandet bliver opvarmet af kedlen om bord og hvis ikke varme behovet er stort kan brinevandet by-pass’ uden om varmefladen og tilbage til kedlen. Efter varmeveksleren kommer så ventilatoren som skubber luften videre op i en afkastningskanal, og videre op i en fordelerboks. I fordelerboksen bliver luften så fordelt ud til diverse afgreninger der føre ud til diverse rum. 8.2 Udsugningsanlæggene De to udsugningsanlæg EX-01 og EX-02 er opbygget helt ens og enkelt. Lige før ventilatoren er en samleboks, hvor alle afgreninger samles i. Efter ventilatoren skydes udsugningsluften ud i det fri. Side 16 9 Komponentbeskrivelse Alle fanerne på ventilatorerne er fra den italienske producent Nicotra. AC-01,02 og 03 har samme type fane indbygget, men i forskellige størrelser, da de har forskellige indblæsnings behov. Modellen er en centrifugal RDH fane med B-skovlhjul7, som suger aksial og sender luften ud af toppen. Bskovlhjulet giver en høj virkningsgrad (75-85%) til relative lave omkostninger og er meget lyd svag. Forskellen på de tre faner, er at diameteren er henholdsvis Ø560mm, Ø500mm og Ø400mm. AC-04 er af en anden type fane nemlig en AT9-7s med en fane diameter på Ø230mm. AC-01 leverer luft til dæk 4, 5, og 6. Denne fane kan maks. leverer maks. 8’000m3/h. AC-02 levere luft til saloonen i grøn ende på dæk 3, denne fane kan maks. leverer 20’000m3/h. AC-03 levere luft til saloonen i blå ende på dæk 3, denne fane kan maks. Leverer 14’000m3/h. Alle værdierne er hentet fra komponent tegningen8, hvor der oplyses Figur 3: Billede af ventilatoren på AC-03 yderligere information om de forskellige anlæg og faner. AC-01 er styret af en frekvensomformer, dette giver muligheden for at regulere på den indblæste volumenstrøm og derved også spare på energi forbruget, ved at nedsætte motorens omdrejningstal. De andre faner har ikke nogen reguleringsmuligheder og derved forbruges der ekstra energi, da disse køre med unødvendig høje omdrejninger om sommeren. EX-01 og EX-02 har samme type fane - en RSH 400-R-LG. EX-01 suger luften fra mange forskellige rum og videre ud i det fri uden filter. EX-02 suger luften fra galley saloon på dæk 3 og galley mess på dæk 4 og sender luften igennem et fedt fang for at undgå fritureolie i rørsystemet og på fanen, inden det bliver ledt ud i det fri. Foran fanen på AC-anlæggene er der placeret et filter, dette filter har til opgave at fjerne urenheder, der ville sætte sig på fanen eller på varmefalden og derved nedsætte deres virkningsgrad. Filteret der benyttes i dette anlæg er et F5-filter. Figur 4: Filter beskrivelse (Den lille blå om Ventilation side 39) 7 8 Ventilations Ståbi 2. udgave side 304 Bilag X-1 Side 17 Denne type filter bruges til mange formål så som: Ventilations anlæg i kirker, idrætshaller, varehuse, skoler, hoteller etc. Yderligere informations om F5-filteret kan ses på figur 4. Filterlisten til alle anlæggenes filtre kan ses på filterlisten9. Alle fanerne er trukket af v-remme. Dette medføre en dårlig virkningsgrad, da der er et forbindelsesled mere hvor der mistes effekt, end hvis man samlinger med en fane der er direkte trukket på fanen. AC anlæggene er trukket af dobbelt v-rem dette medføre en virkningsgrad på 90-93%10, hvorimod EX-anlæggene er trukket af en enkelt v-rem og opnår en virkningsgrad på 93-98% (kan også ses på figur 5), virkningsgraden variere med sliddet på v-remmen, samt Figur 5: Virkningsgrader for remtræk (Den lille blå om Ventilation side 41) opstramningen af remmen. 9 Filterliste, se bilag C Den lille blå om ventilation s. 41, figur 7.2 10 Side 18 10 Kortlægning af ventilationsanlæg Meningen med kortlægningen af ventilationsanlæggene er, at få bestemt tilstanden af de ventilationsanlæg rederiet har ombord på M/S Kanhave. Siden overtagelsen i 2009 er der aldrig rigtigt blevet kigget på ventilationsanlæggene, da færgen var forsinket og med det samme skulle i rute ved ankomsten til Danmark. I og med der var en masse opstartsproblemer, blev det at sikre sig ventilationsanlægget stemte overens med ISO-standarder lagt på hylden, sammen med en eventuel indregulering af ventilationsanlæggene. Umiddelbart har ingen om bord på M/S Kanhave nogle idé om hvordan anlæggene køre, andet end de ved at alle anlæg bortset fra AC-01 køre på maksimal belastning, stort set hele døgnets 24 timer. For at kunne lave en ordentligt optimering af ventilationsanlæggene på M/S Kanhave, er det derfor bestemt at en kortlægning af anlægget må finde sted først. 10.1 Tegninger For at kunne kortlægge ventilationsanlæggene ordentligt skulle gruppen først sikre sig at de stemte overens med de tegninger M/S Kanhave har på dem. Der er tre tegninger, henholdsvis bilag X-1 ” ACNP1007-10-01”, bilag X-2 ”ACNP1007-10-02” og bilag X-3 ”ACNP1007-10-03” hvilket er de store A1 tegninger i projektet. ACNP1007-10-01 er en form for komponent tegning, med symbolforklaring og andet i samme kategori. Her kan det ses hvilke ventilationsaggregater der er ombord, deres datablad og hvor de befinder sig – blandt meget andet. F.eks. ”Air Conditioningsystems” i venstre side se AC system 1 (AC-01) har en fane der er dimensioneret til at kunne skubbe 8000 m3/h, og har en fan type RDH400R. ACNP1007-10-02 er en tegning over ventilationen nede på tanktoppen- også kaldet underlasten, main dækket – også kaldt bildækket, og et platforms dæk. Da vi fra starten har valgt ikke at arbejde med disse dæk, da vi mener projektet ville blive for omfattende, ser vi bort fra disse under hele projektet. ACNP1007-10-03 er blevet arbejdet rigtigt meget med, tegningen over apteringen. Dæk 3, passagerdækket – også kaldt salonerne, og så personale dækkene 4 og 5, og broen på toppen som dæk 6. Selve ventilationsanlæggene er delt ud på tre rum som kan ses på denne tegning. Indblæsningsanlæg AC-01 og AC-04, og udsugningsanlæg EX-01 og EX-02 er samlet i ét rum på dæk 5. På dæk 4 er de sidste to indblæsningsanlæg AC-02 og AC-03 fordelt i hvert sit rum. Alle rummene er benævnt på tegningen som ”AC/ROOM”. Side 19 AC-01 leverer indblæsning luft til broen og besætningsapteringen – altså dæk 4, 5 og 6. Det eneste rum på disse dæk anlægget ikke leverer luft til er galley i messen, da AC-04 udelukkende leverer luft til dette rum, sammen med galley’en i saloonerne. Udsugningsanlæg EX-01 suger luft fra alle apteringsdækkene, undtagen mellemgangene og broen da der disse steder bliver recirkuleret deres luft tilbage til AC-01. EX-01 suger desuden også fra de offentligt toiletter i saloonerne, men resten af udsugningen i saloonerne sker ved hjælp af direkte faner der ikke har noget med anlæggene at gøre. EX-02 har, ligesom AC-04, kun at gøre med galleys’ne. AC-02 og AC-03 er indblæsningsanlæg der leverer luft til saloonerne på dæk 3. Måden vi har valgt at gribe dette an på er ved at lave en visuel inspektion af hele ventilationen der springer ud fra ventilationsrummet på dæk 5. Alle rørføringer er blevet fuldt, alle riste er blevet kigget efter. Det viser sig at det installerede anlæg stemmer overens med de tegninger M/S Kanhave har. Den rørføring - og rørdimensionen - vi kan se, har alle steder passet med tegningen. Der er dog nogle få ting der skal ændres. De to kahytter mellem ”wardrobe” og ”galley” er slået sammen til ét værelse. Dette værelse er nu overstyrmandens, med kontor i værelset mod for, og soveværelse i rummet mod agter. Ændringen kan ses på figur 6. Figur 6: Ændring af overstyrmandens værelse En anden ændring der skal laves er i besætningens galley. Her skal en indblæsningsrist fjernes. Dette kan ses på figur 7. Figur 7: Ændring af galley til messen Side 20 Sidste ændring kan ses på figur 8. Her er ikke to udsugningsriste, men kun én. Ligeledes skal den flyttes hen i midten af gangen og ikke side lige før døren. Samtidig skal døren til broen ændres, så den flugter langs med væggen. Figur 8: Ændring af gangen til broen 10.2 Standarder For at finde frem til de rigtige standarder for ventilationsanlæg ombord på skibe er der blevet taget kontakt til Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har henledt os til deres Meddelelse D, kapitel II-3, regel 5 ”Ventilation”11. Meddelelse D omhandler passagerskibe i national fart. Meddelsen fortæller noget om hvordan udstyret skal være lavet på skibet, også noget omkring hvordan skibet skal være bygget. Kapitel II-3 omhandler ligeledes opholdsrum i skibe. Regel 5 - ”Ventilation” - fortæller så en masse om hvordan et ventilationsanlæg til søs skal være bygget op. Reglen fortæller noget om kravene der er til ventilationen, om luftskifte og andet. Punkterne 1.1, 2.1, 2.2.2, 2.2, 4 og 5 er blevet visuelt inspiceret og diskuteret, og her overholder ventilationsanlæggene alle krav. Punkterne 2.2.1, 2.2.3, og 3 er punkter hvor det har været nødvendigt at måle lufthastigheder og derefter beregne sig frem til om punkterne er overholdt. Hvor de målte værdier kommer fra, bliver præsenteret senere i projektet12. Punkt 2.2.1 siger at minimumsluftskiftet i opholdsrum skal være 6 luftskifter i timen. Ved at bruge de målte værdier fra propertionalitetsmetoden og en opmåling af diverse rum, er følgende regneark lavet13. Som det kan ses på regnearket er luftskiftet i alle opholdsrum mere end 6 luftskifter i timen, hvilket betyder at dette punkt er overholdt. 11 Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 ”Ventilation”, se bilag D Se bilag Q-1 til Q-19 13 Regneark ”Luftskifte pr. time før indregulering”, se bilag E-1 12 Side 21 Punkt 2.2.3 siger at der for hver person der opholder sig i et soverum skal være tilført mindst 30 kubikmeter friskluft per time. Som før er et regneark lavet14, alle relevante udregninger er markeret med lyseblåt. Ud fra regnearket kan det konkluderes at punkter er opfyldt. Punkt 3 omhandler udsugningssystemet. Uanset hvad, skal der være 10 luftskifter i timen på toiletter og baderum. Udregning kan ses på regneark15. Her overholder handicap toilettet ikke kravet, men resten gør. Nogle andre standarder ventilationen på M/S Kanhave skal leve op til er to ISO-standarder: ISO 8861 ”Shipbuilding – Engine-room ventilation in diesel-engined ships – Design requirements and basis of calculations16” ISO 7547 “Ships and marine technology – Air-conditioning and ventilation of accommodation spaces – Design conditions and basis calculations17” Den første standard, ISO 8861, er relevant for M/S Kanhave - men ikke for vores projekt. Da vi kun kigger på apteringens ventilation, skal vi derfor også kun bruge ISO 7547. Denne standard handler dog meget om temperaturkrav, og om design af skibet for at kunne overholde disse, hvilket vi har valgt ikke at kigge på i vores projekt. Der er dog punktet 6 ”Airflow calculation”, som er relevant for dette projekt. Punkterne 6.1, 6.2.2, 6.4.2 og 6.5 er alle punkter der igen er blevet visuelt inspiceret og diskuteret, hvorefter det er blevet bestemt at ventilationsanlæggene overholder disse krav. Punkterne 6.2.1 og 6.4.1 er punkter hvor det igen har været nødvendigt at regne sig frem til, om anlægget lever op til kravene. Punkt 6.2.1 siger at der skal tilføres 0,008 m3/s nyt luft til et rum, per person der opholder sig i rummet. 0,008 m3/s omregnet til i timen giver 28,8 m3/h. Dette krav minder meget om punkt 2.2.3 fra Meddelelse D, men her gælder det alle rum. Følgende regneark er blevet lavet18. Igen er alle krav overholdt. Punkt 6.2.1 siger desuden også, at der skal indblæses 10% mere end der suges ud i sanitære områder. Et regneark er også her blevet udarbejdet19. Her kan det ses at kravet i crew cabin 1 ikke bliver overholdt. Punkt 6.4.1 handler om udsugning. Punktet siger at der skal være 20% mere udsug end indblæsning i galleys. Til galley saloon bliver der indblæst 910 m3/h og udsuget 3800 m3/h, hvilket er langt over de 1092 m3/h (910 + 10%) der er krævet. 14 Regneark ”Kontrol af soverum – 30 kubikmeter i timen per person”, se bilag E-2 Regneark ”Luftskifte pr. time (udsugning)”, se bilag E-3 16 Standarden koster penge, og da den er irrelevant er der valgt ikke at ligge den ved som bilag 17 Relevant udsnit af standarden, se bilag F-1 til F-2 18 Regneark ”Kontrol af alle rum – 28,8 kubikmeter i timen per person”, se bilag E-4 19 Regneark ”Sanitære områder – 10% mere indblæs end udsug”, se bilag E-5 15 Side 22 Ligeledes bliver der indblæst 310 m3/h til galley mess, og udsuget 600 m3/h som igen er langt mere end de 372 m3/h som der er krav til. Så dette punkt må vi se som overholdt. Det næste krav under samme punkt er kravet om minimum 10 luftskifter i timen på toiletter. Dette krav er allerede undersøgt under Søfartsstyrelsens Meddelelse D. Det sidste krav i punktet er, at der på offentlige toiletter og i vaskerummet minimum skal være 15 luftskifte i timen. Igen er der udarbejdet et regneark20. Her kan det ses at der ikke er nok udsugning i vaskerummet eller på handicap toilettet. 10.3 Konklusion på kortlægningen Efter at have kortlagt de eksisterende ventilationsanlæg om bord på M/S Kanhave, må der konstateres der hovedsageligt er en overensstemmelse med det rederiet var blevet lovet, og det grækerne har leveret. De ting der skulle ændres på skibets ventilationstegninger er blevet rapporteret, og tegningerne er blevet sendt til rederiets egen tekniske tegner for at blive ændret. Med hensyn til overholdelsen af de krav der er stillet fra både danske og internationale side, var der som nævnt tidligere nogle steder ventilationsanlæggene ikke overholdte de stillede krav. Dog er det ikke byggetekniske krav der ikke er overholdt, altså selve anlæggene som er sat op lever op til kravene. Problemerne ligger i de mængder luft der bliver indblæst eller udsuget. Dette understøtter valget af en indregulering af anlægget, da en indregulering muligvis vil ændre tilstanden på de nuværende luftmængder. Efter en indregulering vil et nyt tjek af overholdelsen af standarder blive præsenteret. 20 Regneark ”Luftskifte pr. time (udsugning)”, se bilag E-6 Side 23 11 Målinger Det anvendte måleudstyr er lånt af Fredericia Maskinmesterskole. Udstyret er et KIMO AMI300 PRO/DK fra Elma Instruments. Måleren er et utroligt alsidigt måleinstrument, da den med de rigtige prober kan måle både lufthastighed, luftmængde, temperatur, tryk og fugt – bland meget andet21. Til dette udstyr er også brugt en måletragt, K35 200x200, som er kalibreret med udstyret. Måletragten er nødvendig at bruge for at måle på vores anemostater. 11.1 Lufthastighedsmåling Luftmåling på anlægget er foretaget med en HotWire probe med følgende datablad. Figur 9: Datablad på HotWire probe22 På databladet ses de specifikationer proben kan måle indenfor. Proben kan f.eks. måle lufthastighed fra 0,15 til 3 m/s med en afvigelse på +/- 3%, temperature fra -20°C til 80°C med en afvigelse på +/- 0,3% og så kan den selv omregne hastigheden til luft flow ved hjælp af dimensionen på kanalen man selv har indtastet. 11.2 Differenstryksmåling Trykmålinger på ventilationsanlæggene er også taget med vores KIMO AMI300 PRO/DK. Det tryk der skal bruges er differenstrykket, altså den statiske trykstigning over ventilatoren. Målingen er lavet ved at montere to slanger fra vores måleaggregat og ind i henholdsvis indsugningssiden og udblæsningsside. De målte værdier kan ses på bilag G ”Differenstryksmålinger”. 11.3 Strømmåling Vores strømmålinger er foretaget med et tangamperemeter lånt af Fredericia Maskinmesterskole. Målingerne skal bruges til at beregne den afgivende effekt fra motorerne. Tangamperemeteret er et METRACLIP 5111, hvilket er en enkel type der er nem at bruge, med specifikationer der kan findes på link 2. Vores målinger kan ses på bilag H ”Strømmåling”. 21 22 Bilag S ”Betjeningsvejledning KIMO AMI300 PRO/DK” side 4 Bilag T ” Betjeningsvejledning ”KIMO AMI300 PRO/DK” side 7 Side 24 12 Måleplan23 Når man skal hen og lave målinger på et ventilationsanlæg, er det meget vigtigt man gør sig nogle overvejelser om hvad man vil måle, og hvor. Det at måle på en luftstrøm er en meget svær opgave da luftstrømmen kan variere meget, og derfor er der lavet nogle grundlæggende hjælpemidler. For det første skal man sikre sig man har et ordentligt måleplan. Med måleplan forstås det sted på kanalen hvor man vælger at bore sine huller og tage sin måling. For at få målt den rigtige lufthastighed skal dit måleplan være placeret med en tilstrækkelig afstand fra ting som kan forstyrre din måling såsom; spjæld, bøjninger, lyddæmpere og Tstykker. På figur 10 kan ses hvilke afstande man skal have til det forskellige. dh er den hydrauliske diameter, eller bare diameteren på et rør. På en rektangulær kanal skal dh findes ved følgende formel: dh = 2∗𝑎∗𝑏 a+b hvor Figur 10: Placering af måleplan (Ventilations Ståbi 2. udgave side 464) a er højden b er bredden På figuren kan ses at afstanden fra måleplanen til den nærmeste strømningsforhindring der ligger imod strømningsretningen i kanalen skal være ≥ 6 ∗ 𝑑ℎ . For forhindringer der ligger i strømningsretningen, skal der være en afstand på ≥ 2 ∗ 𝑑ℎ. Hvis disse afstande ikke kan opfyldes, er man nødt til at lave tilstrækkeligt med supplerende målinger for at få den rigtige lufthastighed i kanalen. 23 Ventilation Ståbi 2. udgave kapitel 24 Side 25 Når man har sit måleplan skal man bestemme sine målepunkter. Der er lavet skemaer som hjælper dig med at bestemme disse punkter. Antallet af målepunkter der skal bruges, og længden imellem disse variere i forhold til dimensionerne af kanalen. Se figur 11 for skema til rektanglet kanaler. Eksempel: Du har en rektangel kanal med en længde L2 = 400mm. Med en L2 på 400mm skal du kun måle på én længde, altså Figur 11: Målepunkter i rektangel kanal (Ventilations Ståbi 2. udgave side 464) med ét boret hul, men du skal måle 6 punkter inde i kanalen; a, b, c, d, e, f. Afstandene ind til disse punkter er så henholdsvis 25mm, 95mm, 170mm, 230mm, 305mm og 380mm. Når disse målinger er taget beregner du så en middelhastighed som er den du bruger. Der findes ligeledes et skema for bestemmelsen af målepunkter i cirkulære kanaler24. 13 Indregulering Det ønskede indeklima er først helt optimalt når dit ventilationsanlæg blæser - og suger - den mængde luft den er projekteret til. Indreguleringen af volumestrømmene i et ventilationssystem er meget vigtigt, da muligheden for at man skal sænke indblæsningsniveauet er til stede, og derved spare en masse energi. Som før nævnt er ventilationsanlægget på M/S Kanhave aldrig blevet indreguleret, og derfor står og blæser/suger alt hvad anlæggene kan. Grunden til der nok ikke er blevet lavet en indregulering af anlæggene er at det er besværligt og tager meget tid. 24 Ventilations Ståbi 2. udgave side 466 Side 26 For at gøre det mere overskueligt at indregulere på de udvalgte anlæg har vi lavet nogle bilag til at hjælpe os selv og andre der måske skal ind og arbejde videre med anlæggene efter os. Det første bilag er bilag I ”Nummergivning af rørsystemer” som viser hvilket nummer vi har valgt at give de pågældende kanalafgreninger, det vi har valgt at kalde dem, deres kanalmål og deres projekterede værdi. Idéen med bilaget er at når vi går rundt og tager målinger er vi ikke Figur 12: Ophængt navneskilt i tvivl om hvad vi står med og hvad vi skal gøre. Ude på selve afgreningerne har vi valgt at hænge et stykke lamineret papir op på hver enkelt afgrening med navn og de riste den indblæser eller suger fra. Se figur 12. Et andet bilag er bilag J ”Liste over nummereret spjæld til indregulering” som er en liste vi lavede før vi skulle til at indregulere de udvalgte anlæg. Listen fortæller os hvilke rist der lå længst væk på afgreningen, altså vores reference rist, og hvad den hed så den var til at finde. Ristnumrene fortæller så i hvilken rækkefølge spjældende er blevet brugt i indreguleringen. 13.1 Travermåling For at finde ud af om dit ventilationsanlæg har brug for en indregulering er man nødt til at måle på det og se hvor meget det afviger fra den projekterede plan. Den projekterede mængde luft er fundet på tegningerne over ventilationsanlægget25.Den projekterede mængde luft kan synes meget, men da opvarmningen i apteringen sker ved hjælp ventilationsluften er denne luftmængde nødvendig. Hver afgrening fra din ventilator skal tjekkes efter. Måden vi har valgt at danne os et overblik på, er ved hjælp af et princip-ark, eller en ”travermåling”, der giver et øjebliks billede af hvordan luftshastigheden er i den gældende kanal. Se bilag K ”Travermåling” På bilag L ”Travermåling, målested nr. 4” er vist den travermåling vi har lavet på M/S Kanhaves AC-01 anlæg, på den gren vi har valgt at kalde målested 4. Målested 4 er indblæsningen til en rådigheds kabine ”Owners Cabin” og maskinchefens kontor. I ventilatorrummet har vi lavet et sikkert måleplan meget tæt på afgreningens begyndelse efter ventilatoren hvor vi har boret to huller i kanalen, henholdsvis adskilt med 90°. På bilaget kan ses det er en Ø160mm kanal hvilket betyder at der er fire målepunkter; 46 og 114mm fra hul 1, og 46 og 114mm fra hul 2. 25 Bilag X-3 ”ACNP1007-10-03” Side 27 De fire målte hastigheder bliver ganget med en korrektionsværdi fundet på bilag M ”Korrektion på udstyr” som er en korrektion for udstyrets unøjagtighed. F.eks. vil måletragten sænke luftflowet en smule og altså medfører en måleusikkerhed, men denne korrektionsfaktor er med til at dæmpe den usikkerhed. Derefter lægges de fire værdier sammen og divideres med antallet af målinger, og så får du en middelhastighed. Da temperaturen på din luft har en mindre betydning på din måling har man en temperaturkorrektion kt som man bestemmer efter bilag N ”Temperatur korrektion”. I det øjeblik denne måling er taget, har en selvstændig styring ladet meget opvarmet kedelvand igennem veksleren til luften og derfor er temperaturen steget til 32° hvilket ifølge bilaget giver en temperaturkorrektion på 1,02. Km er ligeledes en korrektionsfaktor for selve metoden, og er i dette tilfælde 0,96 da rørkanalen er 160mm. Der bliver regnet en korrigeret hastighed ud som bliver brugt når volumestrømmen qv skal findes. Herefter bliver den udregnede volumestrøm og den projekterede volumestrøm sammenlignet, hvor resultatet er en procentmæssig afvigelse. I dette eksempel bliver der blæst 17,2% for meget luft ud i målested 4, hvilket godt kunne blive brugt et andet sted. Yderligere travermålinger ligesom denne blev foretaget på alle afgreninger på AC-01, AC-04, EX-01 og EX02, se bilag O-1 til O-19, hvorefter det blev konkluderet at alle afgreninger kunne bruge en indregulering. 13.2 Propertionalitetsmetoden26 Til indregulering af vores udvalgte anlæg har vi valgt at bruge propertionalitetsmetoden. Denne metode er bygget op på den antagelse, at ved fikserede modstande er forholdet mellem volumenstrømmene i en afgrening uafhængig af den samlede volumenstrøm til afgreningen. Grudnet valget af metoden er at den er forholdsvis ligetil hvis man ikke er bange for at røre sig, og så kan den bruges lige meget om det er et indblæsningsanlæg eller et udsugningsanlæg. Ligeledes er metodens fordel at man på større anlæg såsom vores, hvor indreguleringen er lavet over flere dage, kan indregulere én afgrening af gangen. Dette betyder at hele anlægget ikke behøves indreguleres på én gang, da de allerede indregulerede afgreninger vil stå fast som de er. Propertionalitetsmetoden er en metode der fordeler den mængde luft der er forholdsvis præcist i forhold til den projekterede mængde, og hvis der er for meget luft får den mindsket mængden. Inden man begynder at anvende metoden er der dog nogle punkter, man skal være sikker på er opfyldt: 26 Ventilations Ståbi 2. udgave kapitel 25 Side 28 1. Alle spjæld på hele afgreningen skal være fuldt åben. 2. Hovedvolumestrømmen der bliver målt i starten af afgreningen skal være mellem 50-150% af den projekterede mængde, ellers er metoden ikke optimal at bruge. 3. Ens reference rist skal være den på afgreningen der er længst væk, og også være den med den mindste volf – hvis det ikke er den med den mindste volf skal der lukkes lidt på spjældet så referencerist og indeksrist er den samme. Alle disse punkter kunne, og blev, overholdet ved indreguleringen af vores udvalgte anlæg. Desuden blev der skruet helt op for vores frekvensomformer på AC-01 (50 Hz) fordi der i størstedelen af travermålingerne viste et for lidt volumestrøm. Ligesom ved travermålingen vil der blive gennemgået – kort – vores fremgangsmåde da vi indregulerede målested nr. 4 ”Indblæsning til ”Owners Cabin” & maskinchef” – se bilag P. Risten længst væk på denne afgrening er inde på maskinchefens soveværelse og hedder ”CHIEF/AC01/02”. Navnet er noget vi har døbt den, og er grundet: 1. ord: CHIEF – selve navnet rummet tilhøre/eller bliver brugt til 2. ord: AC01 – det er hvilket ventilationsanlæg denne rist tilhøre 3. ord: 02 – nummer på risten inde i rummet Denne rist er vores reference rist og bliver altså på vores papir anemostat nr. 1. Rækkefølgen på vejen tilbage til ventilatoren afgøre derefter rækkefølgen af de andre riste. Før vi starter skal qv måles på afgreningen – altså oppe ved de samme borede huller vi målte. Mængden vi måler skal stemme overens med kravet om 50-150% af den projekterede værdi som i dette tilfælde er: 180 + 250 + 155 + 155 = 740 𝑚3/ℎ Den projekterede mængde er fundet på tegningerne over anlægget27. Med en projekteret værdi på 740 m3/h skal qv altså ligge indimellem 370 m3/h og 1110 m3/h for at kunne blive indreguleret. Dette er fint da qv bliver målt til 1000 m3/h hvilket er 135%. Alle spjæld på denne afgrening bliver da målt og skrevet ned under ”1. måling”. Nu kan diverse volfs regnes ud, og anemostat nr. 1 kan nu også bestemmes som indeksrist da den har den mindste volf (hvis man ikke går i små sko). 27 Bilag X-3 ” ACNP1007-10-03” Side 29 Nu kan 1. kolonne foroven i rapporten udfyldes, og nu kan der blive bestemt hvilket volumenstrøm der skal give en volf på 0,89 på anemostat nr. 2. 250 ∗ 0,89 = 222,5 𝑚3/ℎ I princippet skulle der nu indstilles på anemostat nr. 2 nu på 222,5 m3/h, men dette kan ikke lade sig gøre da der er målt 220 m3/h. Differencen er dog ikke stor, og med en måling der svinger med 30 m3/h valgte vi her at gå videre uden at røre anemostat nr. 2. Referenceristens volumenstrøm vil ikke have ændret sig, så vi bruger samme volf som til anemostat nr. 2 til anemostat nr. 3. 155 ∗ 0,89 = 138 𝑚3/ℎ Nu skal anemostat nr. 3 indstilles på reguleringsspjældet så der kommer 138 m3/h ud. Når dette er gjort skal man tilbage til referenceristen og notere ændringen i volumenstrømmen ned, hvorefter man udregner en ny volf som skal bruges til anemostat nr. 4. 155 ∗ 0,91 = 141,1 𝑚3/ℎ Anemostat nr. 4 indstilles nu på 141,1 m3/h. Derefter måles der igen på referenceristen for at notere sig om der er kommet en ændring. Inden du så udføre din tredje måling skal du op og indstille hovedvolumestrømmen efter den projekterede mængde; altså de 740 m3/h. Nu foretages tredje måling på alle anemostater og indføres i rapporten. Tallene i tredje måling lægges sammen: 125 + 185 + 105 + 110 = 525 𝑚3/ℎ Hovedvolumestrømmen er er indreguleret til 740 m3/h – vi ganger derfor de målte resultater i tredje måling med en konstant/forholdstal: 𝐾𝑜𝑛𝑠𝑡𝑎𝑛𝑡 = 740 = 1,4 525 Side 30 𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑎𝑛𝑒𝑚𝑜𝑠𝑡𝑎𝑡 𝑛𝑟. 1 = 125 ∗ 1,4 = 175 m3/h Disse resultater indføres i rapporten som vores resultat over vores indregulering. Til sidst beregnes afvigelsen i procent, og resultatet bliver holdt op imod tolerance kravene jf. figur 13. Ifølge figur 13 er der en tolerance på +/- 10% når det kommer til indblæsning til et rum. Da alle vores anemostater overholder dette krav er indreguleringen en succes. De resterende indreguleringsark kan ses på bilag Q-1 til Q-19. Figur 13: Angivelse af tolerance (Ventilations Ståbi 2. udgave side 476) 13.3 Konklusion på indregulering 13.3.1 AC-01 Generelt set har indreguleringen virket rigtigt godt. Den mængde luft hver kanal har fået er blevet delt rigtigt ud i forhold til de projekterede tal. Målested nr. 1, 2 og 11 er udsugningsanlæg der er svære at stole på, da de recirkulere ind i AC-01. AC-01 suger luft fra disse tre målesteder, plus en kanal der får luft direkte fra det fri hvilket gør det svært at bestemme hvilket kanalstrenge der giver hvad, især da det kun er målested nr. 1 der har et reguleringsspjæld. Målested nr. 2 ”Udsugning til bro” suger langt fra det den skal. Men da der ikke er nogle spjæld at stille på, er det umuligt at bestemme hvor meget luft AC-01 skal suge herfra. Det anbefales herfra at målested nr. 2 og 11 får nogle reguleringsspjæld, så man selv kan styre hvor og hvor meget AC-01 skal suge. Til broen kommer der ikke luft nok. Der bliver blæst mere ind, end den projekterede mængde, afsted fra AC-01, men volumestrømstabet er for stort igennem kanalerne. Det anbefales herfra at man laver en lækagesøgning28 på de tre kanaler der går til broen, for at se hvor luften forsvinder hen. 28 Danvak – Varme og klimateknik – Ventilationsteknik s.283 Side 31 13.3.2 EX-01 Her blev der indreguleret i målestedernes rækkefælge. Dette betyder at målested nr. 12, 13 og 14 blev indreguleret først, hvor der målt for lidt udsugning. Men da vi skulle indregulere målested nr. 15 fandt vi ud af hvor ventilatoren brugte alle sine kræfter på at suge fra, da der her blev suget 264% for meget. Efter indreguleringen af målested nr. 15 hvor spjældet blev lukket betydeligt i, kunne vi konstatere at der blev suget mere fra de andre afgreninger hvilket resulterede i en fornuftig indreguleringen af EX-01. 13.3.3 EX-02 I forhold til den projekterede mængde der skulle suges fra målested nr. 16 ”Udsugning til galley saloon”, bliver der suget for meget. Da dette ventilationsanlæg er et CAV-anlæg, og der ikke er nogle reguleringsspjæld, er det dog ikke muligt at ændre på mængden der bliver suget ud. I og med der bliver suget for meget luft ud, bliver der også suget en masse varme ud af kabyssen. Taget i betragtning at der heller ikke bliver tilført nok luft i kabyssen, kunne man godt tro der ville være koldt. Men efter konklusionen på spørgeskemaerne der kan ses i afnisttet ”Problemafgræsning”, kan det ses at personalet dernede er godt tilfredse med indeklimaet i deres kabys. Da dette er tilfældet mener gruppen ikke der er behov for at kunne ændre disse forhold, men der ville være penge at spare hvis man installerede en frekvensomformer. Målested nr. 17 er inden for grænsen når det kommer til kravene fra Ventilation Ståbien. Problemet er her at der er målt en meget større volumestrøm ved ventilatoren end der bliver suget nede fra risten. Dette skyldes nok også en lækage et eller andet sted i systemet. 13.3.4 AC-04 Målested nr. 18 ”Indblæsning til galley saloon” er ikke i orden. Der mangler meget luft nede i selve kabyssen selvom der er blevet målt 1400 m3/h ved ventilatoren. Den manglende luft medføre et kravene i Ventilation Ståbi ikke bliver overholdt og derfor burde der også kigges nærmere dette anlæg. Igen kunne man lækagesøge på afgreningen, eller vælge en større motor til ventilatoren. Målested nr. 19 ”Indblæsning til galley mess” er for så vidt i orden. Den overholder kravene til Ventilation Ståbi, men igen, ligesom ved indblæsningen til broen forsvinder der uhyggeligt meget luft i kanalerne. Der blev målt 920 m3/h ved ventilatoren men der kom kun 310 m3/h ud ved risten – hvilket er meget mærkeligt. Igen synes gruppen der skulle lækagesøges, især her vil der være meget at hente hjem hvis dette tab kunne fjernes. 13.3.5 Generelt Set fra det store synspunkt er vores indregulering en succes. De steder hvor der er indblæst for meget luft er der blevet lukket lidt for luftmængden, hvilket så har resulteret i der har været noget luft til de steder hvor der manglede noget. Side 32 På den anden side har vi dog ikke været i stand til at kunne lave nogle direkte besparelser ved at indregulere. For at lave en besparelse havde det krævet at AC-anlæggene havde leveret for megen luft og EX-01/EX-02 havde suget for meget, hvorefter vi havde skulle regulere mængden af luft ned. Dette skyldtes i stor stil lækager i systemet, hvilket har gjort meget af den luft anlæggene producere eller fjerner forsvinder i kanalerne. Det er lidt ærgerligt, men man skal huske på at du ikke, som hovedregel, indregulere for at spare penge, men for at kontrollere der kommer den rette mængde luft til alle steder, og altså få et bedre indeklima. En lille besparelse ligger dog i, at man som udgangspunkt indregulere så alle spjæld står så åbne som muligt, og altså har en mulig besparelse i fjernelsen af noget tryktab. 13.3.5.1 Indreguleringsrapport Efter en indregulering er blevet udført vil man normalt lave en indreguleringsrapport. I en indreguleringsrapport vil de målinger og reguleringer man har lavet indgå, hvilket vil være i form af de ark der er blevet udfyldt. Sammen med disse ark ville der ligge en konklusion, samt en rådgivning til kunden hvis nødvendig. Da afsnittet omhandlende indregulering i dette projekt har alt dette, er der valgt ikke at lave en decideret indreguleringsrapport. En indreguleringsrapport ville være mere kortfattet, og mere konkret hvilket der blev besluttet ikke var omfattende nok i dette projekt. 13.3.5.2 Standarderne – efter indregulering Efter indreguleringen er der lavet nye regneark til punkterne i standarderne. Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, Regel 5 ”Ventilation”: Punkt 2.2.1 – Det kan ses at kravet stadig er opfyldt. Se bilag R-1 Punkt 2.2.3 – Det kan ses at kravet stadig er opfyldt. Se bilag R-2 Punkt 3 – Her kan det ses at der er blevet rettet op på udsugningen på handicap toilettet. Nu er dette punkt OK. Se bilag R-3 Side 33 ISO-standard 7547: Punkt 6.2.1 – Det kan ses at det første krav om 28,8 m3/h frisk luft per person stadig er opfyldt. Se bilag R-4 Andet krav om 10% mere indblæsning end udsugning var der problemer med før indreguleringen da Crew Cabin 1 ikke overholdte dette krav. Efter indregulering er kravet overholdt. Se bilag R-5 Punkt 6.4.1 – Første krav om 20% mere udsug end indblæsning er stadig overholdt, da indreguleringen ikke har været inde og ændre de værdier der vedrøre disse afgreninger. Det sidste krav med 15 luftskifter på offentlige toiletter og i vaskerummet var heller ikke overholdt før indreguleringen. Men efter indreguleringen er dette krav også overholdt. Se bilag R-6. Efter indreguleringen kan det altså konkluderes at de hængepartier M/S Kanhave havde for at overholde standarderne er blevet fjernet, og altså nu overholder alle de krav standarderne stiller til apterings ventilation på skibe til søs. Side 34 14 Effekt beregninger Til at udføre strøm målingerne, benytter vi et tangamperemeter til at måle den strøm, der bliver tilført fanen. 14.1 Brugen af tangamperemeteret: Tangen tændes ved at trykke en gang på den røde knap, herefter kalibrere den selv, før den er klar til brug. Når kalibreringen er overstået, placere man den ene fase i tangen og trykker på den røde knap igen. Efter et par sekunder vises der en værdi i displayet og dette er den målte værdi. Denne type tangamperemeter kan både måle ampere, ohm og volt. Der kan ses en måling blive udført på figur 14. Vi benytter tangamperemeteret til at måle den tilførte strøm til fanen. Ved at placere en af faserne i tangen og trykker på den røde knap, Figur 14: Udførelse af måling derefter kan man aflæse værdien i displayet på tangamperemeteret. Strøm værdien skal bruges til at udregne den tilførte effekt til fanen. Til at udregne den tilførte effekt til f.eks. AC-01 benyttes følgende formel: 𝑃𝐴𝐶−01 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 5,5629 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,89) = 3659𝑊 𝑈 = 𝑆𝑝æ𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 [𝑉] 𝐼 = 𝑆𝑡𝑟ø𝑚𝑚𝑒𝑛 [𝐴] Denne effekt beregning giver et indblik i hvor meget effekt fanen bliver tilført og denne bruges også til at udregne virkningsgraden efterfølgende. 29 Strømmålinger, se bilag H Side 35 15 Årlig effekt forbrug Da gruppen ankom på M/S Kanhave, benyttede man udelukkende strøm fra egne generatorer, 24 timer i døgnet. Grunden til dette var at landstrømmen ikke var færdig endnu, da Ballen havn er ny bygget og lige taget i brug i januar 2015. Landstøm er at fortrække, da dette er billigere at købe end det strøm M/S Kanhave selv kan producere med generatorer, samt at der er en yderlige besparelse i udgifterne, til vedligehold og driftstimer på generatorerne. Landstømmen har dog haft lidt start problemer med følsomme apparater på broen, men dette er blevet udbedret, så nu bruges landstrømmen om natten og i længere pauser midt på dagen. Dette er en god udvikling for jo mere tid der kan slukke for egne generatorer jo større besparelse. 15.1 El priser El priserne har vi fået oplyst fra M/S Kanhave. Prisen på en kWh som skibet selv producere ved brugen af deres generatorer om bord koster 1,6kr/kWh, i denne pris er der ikke med regnet vedligehold og service. Prisen på en kWh på landstrøm er i øjeblikket 1,4kr/kWh, denne pris er blevet forhandlet om siden marts 2014, og der er ikke fundet en ny pris endnu. Fordelen ved landstrøm ud over den er billigere end skibsstrøm er at man spare på drift timerne på generatorerne om bord og derved bliver der længere imellem service og normal vedligehold som olieskift. 15.2 Tidskemaer For at udregne det årlige effekt forbrug, for ventilationsanlæggene om bord på M/S Kanhave, bruges den opgivende effekt fra mærkepladerne, da alle motorer køre med 50Hz. Mærkepladerne kan ses i bilag V. Den første udregning er inden landstrøm er taget i brug, se figur 15. Forbrugs- og tidsskema for ventilation inden brug af landstrøm Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01 7,5 24 365*24 = 8760 7,5*8760 = 65700kWh/år AC-02 15 24 365*24 = 8760 15*8760 = 131400kWh/år AC-03 11 24 365*24 = 8760 11*8760 = 96360kWh/år AC-04 1,5 24 365*24 = 8760 1,5*8760 = 13140kWh/år EX-01 2,2 24 365*24 = 8760 2,2*8760 = 19272kWh/år EX-02 2,2 24 365*24 = 8760 2,2*8760 = 19272kWh/år Total forbrug 345144kWh/år Figur 15: Forbrugs- og tidsskema for ventilation inden brug af landstrøm Her ses det at alle anlæg køre 24 timer i døgnet, det medføre et forbrug på 345144kWh/år for alle ventilationsanlæggene til sammen. Side 36 Prisen for en kWh når skibet selv skal producere via generatorerne er 1,6kr30, Prisen er: 345144 ∗ 1,6 = 552230,4𝑘𝑟/å𝑟 For at spare på den nødvendig effekt, kan der om natten og under længere pauser i lavsæsonen, slukkes for dele at ventilationsanlæggene. Der skal dog køre noget ventilation, når der er besætning om bord. Så ved at køre ned på minimum antal timer, kan der laves en stor besparelse som kan ses på figur 16. Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01* 7,5 13,5 365*13,5 = 4927,5 7,5*4927,5 = 36956,3kWh/år AC-01 7,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 7,5*3832,5 = 28743,8kWh/år AC-02 15 10,5 365*10,5 = 3832,5 15*3832,5 = 57487,5kWh/år AC-03* 11 13,5 365*13,5 = 4927,5 11*4927,5 = 54202,5kWh/år AC-03 11 10,5 365*10,5 = 3832,5 11*3832,5 = 42157,5kWh/år AC-04 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5748,8kWh/år EX-01* 2,2 13,5 365*13,5 = 4927,5 2,2*4927,5 = 10840,5kWh/år EX-01 2,2 10,5 365*10,5 = 3832,5 2,2*3832,5 = 8431,5kWh/år EX-02 2,2 10,5 365*10,5 = 3832,5 2,2*3832,5 = 8431,5kWh/år Total forbrug 253000kWh/år *på landstrøm ud af total forbrug 101999kWh/år Figur 16: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser Det kan ses i skemaet, hvilke anlæg, der slukkes for om natten og i længere pauser. Det giver en stor besparelse og mindre slid på de slukkede anlæg. Her bliver landstrømen også benyttet da dette er billigere og man spare også på vedligehold og driftstimer på generatorerne. Prisen for en kWh på landstrøm koster 1,4kr31. Prisen er: (101999 ∗ 1,4) + ((253000 − 101999) ∗ 1,6) = 384400𝑘𝑟/å𝑟. Besparelsen ved at slukke om natten og i pauser, samt at benytte landstrøm bliver: 552230,4 − 384400 = 167830𝑘𝑟/å𝑟 30 31 Se side 36 ”El priser” Se side 36 ”El priser” Side 37 16 Virkningsgrad Virkningsgraden er noget som vi maskinmester går meget op i, da jo højere den er, jo mindre spild effekt til f.eks. varme eller friktion. Dvs. at hvis man vælgere en motor med en virkningsgrad på 85%, udnytter den 85% af den optagende effekt og de sidste 15% er spild. Derfor er det meget vigtig at vælge en motor med en høj virkningsgrad, eller at fjerne et unødvendigt led, hvor der er et ekstra tab som ved f.eks. remtrukken faner i stedet for direkte trukken faner. Det kan også godt betale sig, at vælge et lidt dyrere ventilationsanlæg med en højere virkningsgrad, da man vil spare meget effekt igennem anlæggets levetid, da købsprisen kun udgør ca. 29% af den total levetidsomkostning som det kan ses på figur 17. Her kan det ses, at det er El-effekten der er den største forbruger og derved er det den man gerne vil optimere, med et mere effektive anlæg. Figur 17: Levetidsomkostninger (Energibevidst indkøb: Ventilationsanlæg side 1) For at kunne udregne ventilatorens virkningsgrad regner man først den samlede virkningsgrad for ventilationsanlægget og herefter virkningsgraden for motoren. - Δ𝑃𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 er tryk stigningen over ventilatoren i [𝑃𝑎] , hvilket er udregnet på bilag Y 𝑚3 ], 𝑠 - qv er volummenstrømmen i [ hvilket er udregnet på bilag Z - 𝑃𝐴𝐶−01 er motorens optagende effekt i [𝑊], hvilket er udregnet på bilag U F.eks. for AC 01, ved at benytte følgende formel: 𝜂 𝑇𝑜𝑡𝑎𝑙 = Δ𝑃𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝑞𝑣 𝑃 𝐴𝐶 01 Side 38 Efter at have udregnet, målt og aflæst de 3 værdier kan man udregne den totale virkningsgrad for ventilationsaggregatet: 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−01 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 470,4 ∗ 1,2 = = 0,154 ≈ 15,4% 𝑃𝐴𝐶−01 3659 For at kunne udregne elmotorens virkningsgrad til AC-01, benytter vi den opgivende effekt på mærkepladen32 da den køre med 50Hz og ved hjælp af en måling med tangamperemeter kan den afgivende effekt til fanen udregnes ved følgende formel som er hentet fra bilag U: 𝑃𝐴𝐶−01 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 5,56 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,89) = 3659𝑊 𝑈 = 𝑆𝑝æ𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 [𝑉] 𝐼 = 𝐷𝑒𝑛 𝑚å𝑙𝑡𝑒 𝑆𝑡𝑟ø𝑚 [𝐴] Når den afgivende effekt er udregnet, benyttes denne til at udregne virkningsgraden for motoren til AC 01 på følgende måde: 𝜂𝐴𝐶−01 = 𝑃𝐴𝐶 01 𝑃𝐴𝐶−01 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−01 = 3659 = 0,49 ≈ 49% 7500 = 𝐷𝑒𝑛 𝑎𝑓𝑔𝑖𝑣𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑓𝑎𝑛𝑒𝑛 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶 01 = 𝐷𝑒𝑛 𝑜𝑝𝑡𝑎𝑔𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑚æ𝑟𝑘𝑒𝑝𝑙𝑎𝑑𝑒𝑛 32 Se bilag V Side 39 Alle udregninger kan ses på bilag33. Ud fra disse udregninger kan man konkludere at denne motor har en dårlig virkningsgrad, se figur 18. Den lave virkningsgrad kan skyldes f.eks. slidte lejere der yder en roterings modstand og derved vil der blive udviklet varme som er lige med spildt effekt. Virkningsgraden for remtrækket kan ikke udregnes, men kan sættes til 93-98%34 ved brug af en enkelt rem, og 90-93%35 ved brug af flere vremme. Virkningsgraden variere da denne er Figur 18: Normale virkningsgrader på elmotorer (Se link 3) afhængig af hvor slidt v-remmen er. Så hvis man kan benytte en direkte trukket motor, i stedet for en remtrukket vil man undgå dette tab. Vigtig er det også at v-remmene er strammet korrekt op ellers kan virkningsgraden godt bliver lavere end 90%, og dette vil også medføre unødvendig slide på remmene som forkorter deres levetid. Virkningsgraden for fanen er lige så vigtig som elmotorens, da denne skal kunne omsætte den afgivende effekt fra motoren til bevægelse i luften. Så hvis fanens virkningsgrad er lav, vil der her igen være et stort tab af effekt. For at kunne udregne denne bruger man følgende formel: 𝜂𝑉𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 = 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐴𝐶−01 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 ∗ 𝜂𝐴𝐶 01 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,154 = = 0,372 ≈ 37,2% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,49 ∗ 0,90) Man kan konstatere ud fra ventilatorens virkningsgrad at den ligger langt under det normal for en ventilator med B-skovhjul. En ventilator med B-skovlhjul ligger normalt med en virkningsgrad på 75-85%36. 33 Se bilag AE Den lille blå om ventilation, Side 41 tabel 7.2 35 Den lille blå om ventilation, Side 41 tabel 7.2 36 Den lille blå om ventilation, Side 41 34 Side 40 Den lave virkningsgrad kan forekomme hvis F.eks. skovlhjulene bliver beskidte, slidte eller hvis lejerne på ventilatoren er meget slidte. Hvis ventilatoren er blevet beskidt skal man være opmærksom på om filteret foran ventilatoren er beskadiget eller skal udskiftes. Dette kan godt betale sig da man undgår at virkningsgraden falder for ventilatoren og tryktabet bliver mindre. Figur 19: Virkningsgrad for elmotor (Den lille blå om Ventilation side 42) På figur 19 kan det ses at elmotoren kan belastes helt ned til 25-30% før virkningsgraden virkelig falder. Dette vil ikke blive aktuelt da de vil levere alt for lidt luft ved denne belastning. Man kan også programmere frekvensomformerne så de ikke kan justeres under 50% belastning. Side 41 17 Rengøring af kanalsystem Igennem den visuelle inspektion der blev lavet under kortlægningen af anlæggene, blev der også fortaget en analyse af, om en rengøring af det eksisterende kanalsystem ville være økonomisk forsvarligt. Fordelen ved at lave en rengøring er at man kan mindske tryktabet og derved få lidt mere ud af de effekter fanen leverer. Kontrollen er lavet ved at bruge et inspektions kamera ”Ridgid SeaSnake Micro” lånt fra Persolit A/S. Aggregatet fungerer på den måde at du har en skærm hvor du monterer et udvalgt kamera. Kameraet sidder i den ene ende af et langt bøjeligt kabel, sammen med en lysdiode. Med dette kamera er det muligt at komme ind i de huller der er blevet boret i ventilationskanalerne for at måle lufthastigheden, og tage billeder. Der er ikke taget billedere af samtlige kanaler i Figur 20: Billede af den indvendige side af en kanal - her ses en skrue systemet, men valgt at lave nogle stikprøver. Det var ikke muligt at hente billederne ud af kameraet, derfor er der valgt at tage et billede af skærmen og vedhæfte i dette projekt, se figur 20. Billederne blev vist for Lars Bo Jacobsen, da han tidligere har arbejdet med rengøring af ventilationssystemerne, og derfor mentes at have en ekspertise inden for dette. Ud fra et interview med Lars kunne det fastlægges at han ikke ville anbefale en rengøring af ventilationskanalerne. Han begrundede sin konklusion med, at kanalsystemet slet ikke var beskidt nok. Efter en driftstid på 6 år skulle man meget nødig være nødsaget til at rengøre på sit system – normalt gør man kun det ved 10-20 års drift. Økonomisk ville det heller ikke være holdbart at rengøre sit system, da det meget muligt ville være ligeså bekosteligt at skifte hele kanalføringen ud. Dette er fordi at de robotter man bruger for at rengøre ventilationskanaler er for store til de størrelse rør man har om bord på M/S Kanhave. Hvis kanaler skulle gøres rene skulle man hen og afmontere dem, og med de mandetimer der skulle bruges på at rengøre de nedtagne kanaler kunne man ligeså godt købe nogle nye. Side 42 18 Optimering Optimering kan forgå på flere forskellige måder. Gruppen har udvalgt forskellige optimerings metoder og vil her igennem udvælge en metode ved at evaluere fordel og ulemper, samt udregne en tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid er meget vigtig for et projekt, for hvis denne er for lang er det ikke rentabelt at lave investeringen. En god tommelfinger regel er at tilbagebetalingstiden ikke må være længere end 2 år, men hvis den alligevel er på f.eks. 3 år, skal man have nogle virkelig gode augmenter. I dette projekt sigter gruppen efter en tilbagebetalingstid på maks. 2 år, da M/S Kanhave kun har kontrakt i 10 år på ruten mellem Ballen på Samsø, og Kalundborg på Sjælland. Når denne kontrakt udløber ved man ikke hvad der så skal ske med M/S Kanhave. Grunden til at der skal optimeres er som beskrevet tidligere, ventilationsanlæggene har kørt i 41000-47000 timer, uden nogen form for vedligehold. Under mødet med Lars Bo Jacobsen, fortalte Lars at man normalt overhaler ventilationsanlæggene efter ca. 30000 timer. Dette gøres for at undgå havari og at virkningsgraderne falder alt for meget. For f.eks. en slidt V-rem, dårlig lejere eller et beskidt filter vil gøre at virkningsgraden falder. 18.1 Energi optimering Gruppen har valgt at opstille to løsningsforslag. Det ene løsningsforslag er en overhaling af det eksisterende anlæg, og den anden er et optimeringsforslag i form af implementering af et nyt ventilationsanlæg. Disse to optimeringsformer er valgt pga. at gruppen finder dem relevante for optimering på M/S Kanhave. Tilbuddet på overhaling af anlæggene er udarbejdet af Brian Kjær fra Samsø Elektro. Samsø Elektro er valgt da, de bliver benyttet af M/S Kanhave i forvejen og har der igennem, kendskab til færgen på forhånd. Til tilbuddet på det nye anlæg har gruppen kontaktet Ventilationsfirmaet Novenco i Næstved. Novenco er en stor spiler på ventilations markedet både on-shore og off-shore med kontorer fordelt over hele verden. Her har vi haft mail korrespondance med Sales Manager i afdelingen for ”Cruise and Ferries”, Lars Bo Jacobsen. Efterfølgende har vi været til møde hos Novenco med Lars Bo Jacobsen, hvor mulighederne for DCV og udskiftning af anlæg blev diskuteret. Ud fra oplysningerne vi har videre givet til Lars Bo Jacobsen har han udarbejdet et tilbud, der er beskrevet i afsnittet her under. Side 43 18.2 Overhaling af ventilationsanlæg37 Ved overhaling at ventilationsanlæg vil lejerne blive skiftet i fanen og motor. Motoren vil blive skilt ad, rengjort, samt efterset af Samsø-elektro. Alle V-remme vil blive skiftet og spændt korrekt op, dette vil have en positiv effekt på virkningsgraden. Derudover vil den nuværende fane blive rengjort og efterset. De nuværende F5 filter vil blive udskiftet med nye F5 filter, dette vil nedbringe tryktabet over filteret og derved forhøje den samlede virkningsgrad. Dette er en måde at forlænge levetiden for de nuværende anlæg. En sådan overhaling koster 25475kr at få udført at Samsø-elektro. Det er ikke muligt at udregne en tilbagebetalingstid da dette må ses som en normal del af vedligehold om bord. Det eneste anlæg der kan justeres er stadig kun AC-01, de andre anlæg er stadig CAV så derfor vil besparelsen være meget lille. Forskellen efter overhalingen er at anlæggende kan levere lidt mere luft efter deres virkningsgrad er steget. 18.3 Krav til nyt ventilations anlæg Hvis der skal implementeres et nyt ventilationsanlæg om bord på M/S Kanhave, er der nogle krav fra besætningen, som der skal opfylde. Et krav til ventilationsanlæggene er at der skal monteres en form for styring på alle anlæg, så der kan reguleres for luftmængden. Et ønske er også at få direkte trukket fane, så man mindsker tabet mellem motor og fane, ved at undgå remtrækket. 18.4 Nye ventilationsanlæg - muligheder I forbindelse med mødet på Novenco, var to muligheder for nye anlæg på M/S Kanhave oppe og vende. Den ene mulighed var den meget brugte ”Demand control volumen” hvor anlægget vil være styret efter CO2’en/ilten i de pågældende lokaler. Den anden mulighed er udskiftning af det nuværende anlæg til noget mere energieffektitivt, samt på montering af frekvensomformere. 18.5 Demand control volumen Demand control volumen også kaldet DCV. Denne type optimering er kendt som behov styring. Behov styring bliver meget brugt på land hvor den er utrolig populær. Derfor har gruppen valgt at undersøge denne reguleringsform nærmere, i sammen råd med Lars Bo Jacobsen fra Novenco. Lars fra rådede denne metode, da den ikke er gennem testet til søs, og det er en meget dyr metode at efter monter på nuværende ventilationsanlæg. DCV virker ved at der er monteret F.eks. ilt-målere eller CO2-målere i rummene hvor ventilations behovet er meget svingene. Dette kunne være i en restaurant, så om dagen hvor kun personalet er i lokalerne køre ventilationen på et meget lavt og besparende niveau og om aftenen når resturanen er fuld køre ventilationen på et højt niveau. Styringen af ventilationen sker ud fra de aramenter som den er for programmerede med i forhold til de signaler der kommer fra følerne i rummene. 37 Se bilag OE Side 44 Denne løsning er ikke blevet valgt da det er meget dyrt at føre kabler på skibe og indkøbet af materialet til denne form for styring vil blive alt for bekostelig. Der er også blevet overvejet om der laves trådløse følere, men er fra rådede Lars Bo Jacobsen fra Novenco, da der kan opstår signal problemer gennem skottet og disse er ikke godt nok udviklet til skibs brug endnu. Senior maskinchef Thomas Mogensen frarådede også denne styrings form, da de hos færgen heller vil bruge budgettet på nogle gode frekvensomformere og motor. 18.6 Nye motor, faner og frekvensomformere En anden metode til at optimere ventilationsanlæggene, vil være at udskifte de nuværende elmotorer, faner, samt at monter frekvensomformer på alle ventilationsanlæggene. Ved at udskifte elmotorerne, vil man få en mere energi effektiv motor, med en bedre virkningsgrad end de nuværende motorer. Herved vil man opnå en besparelse, i energi forbruget. De nye motorer er ikke remtrukket som de nuværende, de er kolblet på fanen med en direkte kobling, dette forhøjer også virkningsgraden. De gamle faner bliver også udskiftet med nye og moderne faner, der er betydelige mere energi effektive end de nuværende. Disse udskiftninger vil forhøje ventilationsanlæggenes samlede virkningsgrad og anlæggene vil herved udnytte den tilførte effekt meget bedre. Dertil vil der også blive monteret frekvensomformere, på alle anlæg ud over AC-01, som har en monteret i forvejen. Dette vil ændre alle anlæg til VAV-anlæg, i stedet for CAVanlæg. Ændringen til VAV-anlæg giver muligheden for at justere, på den indblæste/udsugede-mængde luft, dette vil betyde en besparelse af energi. For at mindske effekt tabet så meget som muligt vil de nuværende F5 filtre blive udskiftet med G4 filtre. G4 filteren er et lidt grovere filter end F5, dette med gør at tryk tabet over filteret vil formindskes og derved vil det opstår en besparelse. G4 filteret er som tidligere nævnt et grovere filter men varmefladen vil ikke blive beskidt eller tager skade ved at skifte. Denne form for optimering vil også spare M/S Kanhave, for prisen på den planlagte overhaling af ventilationsanlæggene. 18.7 Diskussion - valg af optimerings metode 18.7.1 Demand control volumen – DCV Demand cotrol volumen er ikke blevet valgt. Denne regulerings form er meget dyr at implementere på et nuværende skib, da kabelføring og komponenterne er en bekostelig affære. Denne metode er heller ikke optimal, da den ikke er gennem prøvet på skibe endnu. Dette kan skabe problemer som ikke er på land hvor reguleringsmetoden er populær. Derfor har gruppen valgt at gå efter et gennem prøvet produkt der er stabil, så besparelserne ikke går op i regninger til service folk, for at holde anlæggene kørende. Side 45 18.7.2 Nye motor, faner og frekvensomformere Nye motor, faner og frekvensomformere er blevet valgt. Denne metode er blevet valgt bla. pga. at den lever op til de ønsker der er kommet fra M/S Kanhave. 18.8 Præsentation af tilbud38 Tilbud fra ventilationsfirmaet Novenco har bestået af følgende: Pos. 1 Frekvensomformere der gør det muligt at regulere luftmængden og spare energi. Frekvensomformeren er produceret af Vacon og det er en type NXL, denne laves til forskellige størrelse motorer og derfor er den ideel til vores formål. Frekvensomformerne leveres klar til montering på skottet, samtidig er de godkendt til marine brug med bla. lakerede print. Pos. 2 Udskiftning af de remtrukne ventilatorer med direkte koblede ventilatorer. Ventilatorerne er produceret af Nicotra-Gebhardt, som Novenco har benyttet i mange år. Først blev det undersøgt om ventilator, af typen RZA ville opfylde vores krav, men denne type er ikke stor nok til at levere det nødvendige tryk der skal bruges i marine installation. Derfor er ventilator typen RZM valgt i stedet, da denne levede op til vores krav. RZM får i størrelsen Ø400-Ø1400 og kan kombineres med forskellige elmotorer efter behov. Pos. 3 Filterne i ventilationsanlæggene er meget vigtig. Filterne kan man godt kalde for anlæggenes ”beskyttelse”, dvs. filterne beskytter varmefladen der er placeret lige efter filterne, imod at der sætter sig en masse fremmedlegemer på varmefladen. Hvis varmefladen bliver flydt med fremmedlegemer skal denne bruge mere energi til at opvarme luften til den ønskede temperatur. Filteret beskytter også ventilatoren imod fremmedlegemer, da denne også vil blive mindre effektiv hvis der sætter sig skidt og snavs på skovlhjulene. Det ideelle filter ville være et kuvertfilter/posefilter der er vist på figur 21 da denne har en meget større overflader og derved ville det ikke stoppe så hurtig til som et grundfilter som er vist på figur 22. Men pga. af plads mangel imellem filter og varmeflade kan det ikke lade sig gøre at monter 38 Figur 21: Kuvertfilter/posefilter (Ventilations Ståbi 2. udgave side 265) Se bilag AA Side 46 sådan et. Filteret i anlæggene er på nuværende tidspunkt F5 filter, dette er et fint filter der bruges mange steder, så som: skoler, sportshaller, varehuse, hoteller osv. Den eneste ulempe ved dette filter er at tryktabet er 50-250Pa39, hvilket er høj når man sammenliner det med et G4 filter der har et tryktab på 30-130Pa40. Denne forskel i tryktab er endnu et Figur 22: Grundfilter (Ventilations Ståbi 2. udgave side 265) sted hvor effekt forbruget kan nedsættes. Derfor har gruppen i sammenråd med Lars Bo Jacobsen fra Novenco valgt at hente tilbud på G4 filter. G4 filteret renser luften tiltrækkeligt til færge brug, hvorimod F5 er ikke nødvendig til færge brug. Pos. 4 I tilbuddet fra Novenco er der også meget regnet en ekstra varmeflad til montering på AC-01, inden de tre afgange der føre indblæsningsluften til broen. Dette er en lille side opgave der opstod efter spørgeskemaerne var blevet besvaret, hvor der er flere fra besætningen, der har på peget at temperaturen er for lav på broen om vinteren. Den lave temperatur om vinteren opstår pga. af dørene er meget utætte og vinduerne har gode varmeledningsforhold, derfor forsvinder varme meget hurtig. Problemet er også at hvis man skruer temperaturen op så den er behagelig på broen er det som en sauna på de to dæk under da de opvarmes fra samme sted nemlig AC-01. Så ved at montere en særskilt varmeflade til broen, vil det blive muligt at justere varmen som ønsket. Varme fladen bliver tilkoblet på det nuværende brine vands system som er tilstede i ventilationsrummet. Brinevands mængden gennem varmefladen vil blive styret af en 3-vejs ventil det styre vis et potmeter fra broen. 39 40 Ventilations Ståbi 2. udgave side 265 Ventilations ståbi 2. udgave side 265 Side 47 Pos. 5 Tilbuddet omhandler også opstart af anlæggene efter installation af ovenstående. Dette indeholder, montering af nye filter, funktions tjek af varmeflade til broen, indstilling af frekvensomformere, Juster nuværende PID regulering på AC-01 og undersøge muligheder for at indbygge timer regulering. Alt dette er der afsat 2 dag til, og det hele er med regnet i prisen. Prisen på dette tilbud er 123.300kr, uden nedrivning af det gamle anlæg, og opsætning af det nye. Et tilbud på nedrivning af de gamle komponenter og op sætning af de nye er blevet hentet hjem fra Persolit, og lyder på 24870 kr41. 41 Se bilag AB Side 48 19 Økonomi Økonomi er altid en afgørende faktor, om et investeringsprojekt bliver sat i gang eller ikke. På M/S Kanhave er der afsat 200000kr i november, til at lave forbedringer på ventilationsanlæggene om bord. Tilbagebetalingstiden, ved at udskifte: Motor, fane, filter, samt montere frekvensomformer. 19.1 Investeringen: Samlet tilbud fra Novenco på nye ventilationsanlæg: 123300kr Nedtage og opsætte det nye anlæg (2 mand i tre dage, 12 timer pr. dag): 24870kr Der ved bliver den samlede investering på 148170kr Besparelsen ved at udskifte det nuværende anlæg med nyt vil bestå af, energi besparelsen og besparelsen ved ikke at skulle overhale det nuværende anlæg. De nye elmotorer har en virkningsgrad på ca. 71-84% hvilket kan ses på bilag AC. Dataene brugt til disse udregninger kan findes på bilag AD som indeholder tekniske data på alle de nye motorer fra Novenco. Med disse nye motorer vil man kunne opnå den samme afgivende effekt ved mindre optaget effekt og derved opnå en besparelse. Hvis tilbuddet fra Novenco bliver sat i værk vil der være endnu mere at spare, da der vil blive monteret nye motor og faner, der har en langt større virkningsgrad end det nuværende. Derved vil effekt behovet blive sænket endnu mere, som kan ses på figur 22: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser ved samme afgivende effekt fra motoren Anlæg KW Timer pr. døgn Timer pr. år Samlet energi forbrug pr. år AC-01* 4,6 13,5 365*13,5 = 4927,5 4,6*4927,5 = 22667kWh/år AC-01 4,6 10,5 365*10,5 = 3832,5 4,6*3832,5 = 17630kWh/år AC-02 10,1 10,5 365*10,5 = 3832,5 10,5*3832,5 =40241 kWh/år AC-03* 7,7 13,5 365*13,5 = 4927,5 7,7*4927,5 = 37942kWh/år AC-03 7,7 10,5 365*10,5 = 3832,5 7,7*3832,5 = 29510kWh/år AC-04 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5749kWh/år EX-01* 1,6 13,5 365*13,5 = 4927,5 1,6*4927,5 = 7884kWh/år EX-01 1,6 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,6*3832,5 = 6132kWh/år EX-02 1,5 10,5 365*10,5 = 3832,5 1,5*3832,5 = 5749kWh/år Total forbrug 173504kWh/år *på landstrøm af total forbruget 68493kWh/år Figur 22: Forbrugs- og tidsskema når der slukkes for ventilation om natten og i længere pauser ved samme afgivende effekt fra motoren Prisen er: (68493 ∗ 1,4) + ((173504 − 68493) ∗ 1,6) = 263908𝑘𝑟/å𝑟. Side 49 Besparelsen ved det nye anlæg, slukke om natten og i pauser, samt at benytte landstrøm bliver: 552230,4 − 263908 = 288323𝑘𝑟/å𝑟 Hvis man holder det nye forbrug op imod mindste forbrug med det gamle anlæg bliver besparelsen: 384400 − 288323 = 96077,4𝑘𝑟/å𝑟 19.2 Besparelsen: Besparelse ved ikke at skulle overhale det nuværende system42: 25475kr Energi besparelsen ved det nye anlæg43: 96077,4kr/år Der ved bliver den samle besparelse det første år på: 25475 + 96077,4 = 121552,4𝑘𝑟. De efter følgende år inden anlæggene skal serviceres vil besparelsen blive på: 96077,4kr/år, da der ikke vil være en ekstra besparelse på overhaling af ventilationsanlæggene. 20 Tilbagebetalingstiden Tilbagebetalingstiden bliver udregnet når alle udgifter og besparelser holdes op imod hinanden. Gruppen vil til denne udregning benytte det minimums forbrug det nuværende ventilationsanlæg kan køre med og sammenholde det med hvis det nye anlæg skal levere den samme afgivende effekt fra motorerne. Tilbagebetalingstiden: 1. å𝑟 = 𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡𝑒𝑟 − 1. å𝑟𝑠 𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 = 148170 − 121552,4 = 26617,6𝑘𝑟 2. å𝑟 = 𝑅𝑒𝑠𝑡𝑒𝑟𝑛𝑒 𝑏𝑒𝑙ø𝑏 𝑓𝑟𝑎 1. å𝑟 26617,6 = = 0,28å𝑟 = 𝐶𝑎 4 𝑚å𝑛𝑒𝑑𝑒𝑟 å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑓𝑟𝑎 2. å𝑟 96077,4 Den samlede tilbagebetalingstid bliver i alt: 1 år + 4 måneder 42 43 = 16 måneder. Se bilag OE Se side 32 Side 50 21 Konklusion på energi optimering Det kan konkluderes ud fra undersøgelserne i energi optimering, at der er en stor energi besparelse ved at implementere nye komponenter. Dette er undersøgt med udregning og til sidst sammenholde resultaterne. Ved undersøgelse af en overhaling mod en investering af et nyt anlæg, kan gruppen konkludere at den bedste måde for M/S Kanhave at optimere på, vil være at investere i nye komponenter fra Novenco. Da de nye komponenter fra Novenco vil resultere i en besparelse på energiforbruget, og da disse er med den nyeste teknologi, er de nye bygget til at udnytte den tilførte effekt meget bedre. Denne besparelse bliver sammenlinet med minimums forbruget fra det nuværende anlæg. Disse tal bliver benyttet til at beregne tilbagebetalingstiden, som må siges at være rigtig god på kun 16 måneder. Der undersøges også i denne del, hvor stor en besparelse i kWh der opstår ved brug af landstrøm om natten og i længere pauser. Denne besparelse er overaskende stor i kWh, samt der bliver sparet på drift timer på generatorerne. Der kan også konkluderes at det nuværendes anlægs virkningsgrader er meget lave når de bliver sammenlinet med nye komponenter. De nuværende virkningsgrader er meget lave pga. at det aldrig er blevet vedligeholdt eller overhalet, selvom det har en drift tid på 41000-47000 timer. Dette er ikke optimalt da man normalt overhaler ventilationsanlæg efter ca. 30000 driftstimer. Dette er ingen et skridt mod at udskifte det nuværende. Der er undersøgt om en rengøring af de nuværende kanalsystemer vil hjælpe til at fjerne noget af tryktabet i rørene. Men efter inspektion indvendig i kanalerne kan det konkluders at en rengøring ikke vil hjælpe da kanalerne er rene. Desuden vil det ikke kunne betale sig at rengøre denne størrelse rør på maks. Ø200mm, men der imod blot udskifte dem. Den besparelse der eventuelt kunne være ved, at Kanhave vil kunne nedjustere indblæsningsluften under en overfart, i saloonerne med de nye frekvensomformere på AC-02 og AC-03, er ikke medregnet i dette projekt. Grunden til den høje projekterede luftmængde i apteringen er fordi færgen bliver opvarmet med luften, men i sommerperioder vil det være så varmt der ikke er brug for så meget luftflow, specielt ikke i saloonerne hvis man kun har 60 passagerer med på en overfart hvor der ikke kræves det store luftskifte med hensyn til indeklimaet. I disse dage vil der derfor være penge at spare ved at kunne sænke indblæsningen, og derved også udsugningen da disse nu styringsmæssigt hænger sammen. Denne besparing er bare ikke medregnet i projektet. Side 51 22 Samlet konklusion For at det overhovedet var relevant for gruppen at finde ud af, om der var en optimerings mulighed i en udskiftning af de eksisterende ventilationsanlæg, var det nødvendigt at lave en kortlægning af anlæggene om bord på M/S Kanhave. En kortlægning ville også være med til, at udvide besætningens viden omkring deres ventilationsanlæg. En kortlægning indebære, at undersøge ventilationsanlæggenes tilstand. I dette projekt er valgt, først at finde ud af om de tegninger M/S Kanhave har på deres ventilation, stemmer overens med det fysiske anlæg der er monteret. Efter en undersøgelse af ventilationsanlæggene, kunne det konstateres at der var små ændringer der skulle laves om på tegningerne, men at tegninger i det store hele stemte overens med anlæggene. Der blev taget kontakt til Søfartsstyrelsen for at få indsamlet de standarder, der fortæller noget med lovkrav til danske skibe til søs. Søfartsstyrelsen henledte gruppen til deres egen Meddelelse D kapitel II-3, regel 5 ”ventilation” som fortæller hvordan et ventilationssystem på et dansk skib skal være opbygget. Ligeledes fandt gruppen ISO-standard 7547 som er en international standard, som også stiller en række krav til skibes ventilationsanlæg. Efter en visuel inspektion og nogle beregninger kunne det konkluderes, at før en indregulering overholdte ventilationsanlæggene på M/S Kanhave ikke alle punkter. Dette blev dog ændret, da gruppen kunne konstatere at mange af de luftflow før indreguleringen var blevet ændret under indreguleringen. Efter indreguleringen har gruppen beregnet sig frem til, at ventilationen om bord på M/S Kanhave nu er lovlig i forhold til de standarder gruppen har arbejdet ud fra. En travermåling er blevet udarbejdet for at undersøge om en optimering i form af en indregulering ville være en mulighed. Travermålingen viste, at der i høj grad var brug for en indregulering. En indregulering blev foretaget hvorefter det kunne konstateres, at der ikke havde været nogen direkte besparelse, da der ikke blev sænket nogle luftmængder nogle steder. Men en optimering ligger i, at indeklimaet er blevet bedre da der nu kommer den rette mængde luft de rigtige steder hen, i forhold til den projekterede mængde på skibets ventilationstegninger. En lille besparelse ligger dog i, at der er åbnet for nogle spjæld der var lukkede før, hvilket giver et mindre tryktab i kanalerne. En undersøgelse af det nuværende anlægs effektivitet er lavet, hvor det kan konkluderes at anlæggenes virkningsgrader er meget lave. Dette støtter op omkring, at der skal foretages en form for optimering på anlæggene. I dette projekt blev der valgt at arbejde med to former for optimering; en overhaling og en udskiftning af komponenter. Side 52 Et tilbud på en overhaling af de eksisterende anlæg er blevet udarbejdet af Samsø Elektro. Et tilbud på en udskiftning af et mere energivenligt ventilationsanlæg er blevet udarbejdet af Novenco. På et møde hos Novenco, var der tale om to forskellige former for nye anlæg der var relevante for M/S Kanhave, et såkaldt DCV-anlæg og en direkte udskiftning af de gamle komponenter, med frekvensomformere. Efter en diskussion blev der valgt kun at udskifte de gamle komponenter, da et DCV-anlæg ville være for omfattende i forhold til de krav besætningen på M/S Kanhave havde stillet til et nyt anlæg. Efter valget af optimering er der beregnet en tilbagebetalingstid på de nyindkøbte anlæg. I tilbagebetalingstiden er der taget højde for, at man vil kunne spare prisen på overhalingen, da den ikke længere vil være aktuel når du skifter alle komponenterne ud. Gruppen er kommet frem til en rigtig fornuftig tilbagebetalingstid på 16måneder, der udkonkurrere muligheden i en overhaling alene fuldstændig. Side 53 23 Perspektivering Ventilation er et utroligt spændende emne, der tit bliver glemt når der bliver talt om energibesparelser og optimeringer. At ventilationssystemer tit bliver overset er en skam, da der ligesom i vores projekt kan være rigtigt meget at hente, både på økonomien og på indeklimaet. Til optimeringsdelen af vores ventilationsanlæg er der blevet hentet tilbud fra Novenco. Novenco kom med et rigtigt fint tilbud, som viser sig at have en god tilbagebetalingstid, hvorefter gruppen har valgt at konkludere at tilbuddet burde realiseres. Dette er dog ikke helt optimalt, da man normalt ønsker tilbud flere steder fra. Da dette projekt arbejder med flere ting end bare energioptimering, er det valgt kun at arbejde med ét tilbud om nye anlæg, kontra et tilbud om overhaling af det gamle. Derfor anbefales det fra gruppen, at M/S Kanhave burde hente tilbud fra andre ventilationsproducenter, for at se hvilke andre muligheder der er for optimering af deres ventilationsanlæg. Der er valgt ikke at arbejde med indeklimaet i dette projekt, da projektet da ville blive for omfattende, og der desuden blev konkluderet at indeklimaet var fint. Men dette er synd, da der stadig er områder hvor det kunne være rigtigt interessant at kigge på indeklimaet. Et eksempel kunne være på broen, hvor navigatørerne er kede af at der er utroligt koldt om vinteren. Dette er skyldtes at varmeledningsforholdene deroppe er store i form af de store vinduer og de utætte døre ud til brovingerne. Et forslag til at imødekomme dette er blevet lavet igennem tilbuddet fra Novenco, hvor en varmeflade til bro kanaler vil blive monteret. Dette er en god løsning, men den varmeflade der er valgt, er valgt ud fra et ”erfaringsprincip” fra Novencos side af, og altså ikke blevet undersøgt nærmere via beregninger eller andet. Dette kunne i sig selv have været et interessant projekt at arbejde med, da det jo ikke engang er sikkert at en varmeflade med gennemløbende brinevand er den rigtige løsning at vælge. En anden løsning der var oppe at vende var lyddæmpere til ventilationskanalerne, til broen. Broen kunne nemlig godt få indblæst mere luft, men akustikken på broen bliver da så ringe det ikke er til at være deroppe. Men da lyddæmper projektet krævede, at der yderligere ville blive taget fat på et firma der havde specialiseret sig i lyddæmpere, blev det igen vurderet at dette ville ende ude på et sidespor. Gruppen er overbevist om at der ville være yderligere besparelser at hente på resten af ventilationen om bord på M/S Kanhave. Denne overbevisning kommer ud fra, at der f.eks. på udstødningsgasserne ikke blive genvendt noget af den varme den indeholder. Fire hovedmotorer producere udstødningsgas på 400-500°C, hvilket nemt kunne bruges til opvarmning af brinevandet til ventilationen, og altså ville spare oliefyret for en masse produktion. Side 54 Et andet spændende projekt havde været, at lave en styring til oliefyret, så den ikke stod og producerede samme mængde varmt vand hele tiden. Idéen i at by-pass det opvarmede brinevand er god, men utrolig bekosteligt da man i stedet kunne ændre kedlens setpunkt til en lavere temperatur med en god styring. Side 55 24 Links Link 1: http://fms.dk/studerende/anden-praktikperiode Link 2: http://www.spsystem.com/main/products/pdisplay.php?active=product&no=808&thiscode =1503 Link 3: http://www.energibesparelser-vand.dk/Elmotorer-1266.aspx 25 Litteraturliste Ventilation Ståbi 2. udgave Danvak – Varme og klimateknik – Grundbog 2. udgave Danvak – Varme og klimateknik – Ventilationsteknik Kompendium ”Den lille blå om Ventilation 2. udgave” – Claus M. Hvenegaard ISO-standard 8861 ”Shipbuilding – Engine-room ventilation in diesel-engined ships – Design requirements and basis of calculations” ISO-standard 7547 “Ships and marine technology – Air-conditioning and ventilation of accommodation spaces – Design conditions and basis of calculations” Søfartsstyrelsens Meddelelse D kapitel II-3, Regel 5 “Ventilation” Kompendium ”Energibevidst indkøb: Ventilationsanlæg” – Projekt værktøjskassen Side 56 26 Bilag Bilag 1 Projektskabelon Emner Optimering og ind-justering af ventilationsanlæg på M/S Kanhave Skribent Fredericia Maskinmesterskole studerende: Nicolaj Nielsen, E20132129, E20132129@edu.fms.dk Jesper Nørskov Christensen, E20121013, E20121013@edu.fms.dk Vejledere Paul Thulstrup Nielsen – FMS, Lektor, ptn@fms.dk Rikke Andreassen – FMS, Lektor, rian@fms.dk Kontaktperson Thomas Mogensen, Senior Maskinchef, M/S Kanhave, thm@faergen.dk Problemstilling Besætningen om bord på M/S Kanhave ved ikke om deres ventilationsanlæg stemmer overens med tegningerne eller standarderne der er for danske skibe til søs. Dette skal tjekkes, før en optimering af selve anlægget kan finde sted. Hvorledes kan man optimere på apteringsventilationen på M/S Kanhave? - Ved at kortlægge ventilationsanlæggene kan man bestemme om det er holdbart og lovligt at fortsætte med det eksisterende anlæg - Ved at indregulere ventilationsanlæggene kan man optimere det - Ved at overhale eller skifte de eksisterende ventilationsanlæg ud kan man optimere anlæggene Problemformulering Hypotese Metode - - - - - Visuelt inspicere det eksisterende anlæg med kamera og fotodokumentation. Ligeledes skal rørsystemets stand kontrolleres, så man kan finde ud af om der er belæg for en rengøring. Indsamle data fra eksisterende anlæg. -> Datablade for de forskellige motorer skal bruges til at beregne energiforbrug m.m. -> Tegninger over rørsystemerne som skal bruges til orientering -> Komponentliste over ventilationsanlægget skal benyttes til at indsamle empiri på diverse komponenter. Der skal hentes empiri omkring kravene til ventilationssystemer i de danske love til søs, så vi kan finde ud af hvad minimums indblæsningen skal være til de forskellige rum. Dette gøres ved at tage kontakt til Søfartsstyrelsen. Lave diverse målinger på det nuværende ventilationsanlæg. Målingsudstyret vil blive lånt af Fredericia Maskinmesterskole, og skal bruges til at bestemme volumestrømmen i rørsystemerne og den optagne effekt af motorene. Indsamling af data for mulige nye komponenter. Der vil blive taget kontakt til nye leverandøre og producenter for at indsamle denne data. Side 57 Delopgaver - Beregne det nuværende energiforbrug og sammenlign med energiforbruget efter optimeringen. - Ventilationsanlægget vil blive kortlagt og tegnet op så man fremadrettet har noget dokumentation man kan stole på. Der vil blive indsamlet data på de eksisterende ventilationsanlæg for at kunne beregne om der er bedre muligheder for at opnå den ønskede mængde af indblæsningsluft. Der vil blive lånt måleudstyr til måling af volumestrømme, for at lave en bæredygtig indregulering efter de tal der er modtaget fra Søfartsstyrelsen. Der vil blive indreguleret efter Proportionalitets-metoden. Der vil blive regnet på anlægget, således det er muligt at bestemme hvordan man bedst energioptimere anlægget ved udskiftning af de, formodentlige, overdimensionerede, remtrukne motorer. Altså, hvor mange kW skal der til for at opnå den ønskede mængde indblæsningsluft, og hvad er den billigste måde at opnå disse kW på. (1) I forbindelse med energioptimering vil der blive taget kontakt til diverse producenter af komponenter til anlægget. Analyse og vurdering af løsningsforslag til energioptimeringen med henblik på at få beregnet en tilbagebetalingstid. - - - - (1) Forslag til energioptimering: -> Installering af frekvensomformere til ventilations-motorerne -> Der vil blive hentet tilbud til en rengøring af det eksisterende anlæg, samt en professionel vurdering af den mulige opnåelige forbedring af anlægget ved denne rengøring -> Der vil blive lavet en oversigt, om det økonomisk kan betale sig at opretholde det eksisterende anlæg, eller om man skal udskifte i de nuværende komponenterne. Det eksisterende anlæg har kørt mange drift timer, og der forventes en større overhaling inden for den nærmeste fremtid Side 58 Bilag A-1 Spørgeskema 1 Side 59 Bilag A-2 Spørgeskema 2 Side 60 Bilag A-3 Spørgeskema 3 Side 61 Bilag A-4 Spørgeskema 4 Side 62 Bilag A-5 Spørgeskema 5 Side 63 Bilag A-6 Spørgeskema 6 Side 64 Bilag A-7 Spørgeskema 7 Side 65 Bilag A-8 Spørgeskema 8 Side 66 Bilag A-9 Spørgeskema 9 Side 67 Bilag A-10 Spørgeskema 10 Side 68 Bilag A-11 Spørgeskema 11 Side 69 Bilag A-12 Spørgeskema 12 Side 70 Bilag B Tilfredshedsundersøgelse Side 71 Bilag C Filterliste Side 72 Bilag D Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3, Regel 5 ”Ventilation” Søfartsstyrelsens Meddelelse D Kapitel II-3 Regel 5 Ventilation 1.1 Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, samt arbejdsrum, hvor mandskabet skal udføre arbejde længere tid ad gangen, f.eks. radiorum, skal være ventileret således, at der under alle forhold sikres et tilstrækkeligt luftskifte, når døre, koøjer, skylighter og lignende er lukkede. Det samme gælder navigeringsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under 500. 1.2 Såfremt luftskiftet udelukkende sker ved naturlig ventilation, skal til- og afgangsåbningerne skal have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 cm 2 for hver person, rummet er bestemt for. 2.1 På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal ventilationen være mekanisk, og luftskiftet skal opfylde følgende krav: 2.2.1 Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigeringsrum og lignende arbejdsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under 500, skal ske ved indblæsning af luft, svarende til 6 luftskifter i timen. 2.2.2 Luftafgangen kan ske til gange eller direkte til fri luft. 2.2.3 Recirkulation af indtil 50% af lufttilførslen kan tillades, forudsat at toilet og baderum er forsynet med særskilt mekanisk udsugning. Frisklufttilførslen til soverum skal dog være mindst 30 kubikmeter pr. time pr. person, som rummet er bestemt for. 2.2 Indblæsningsåbningerne skal anbringes på hensigtsmæssig måde i forhold til rummenes indretning og må ikke give anledning til generende træk over en køje. 3 På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal toilet og baderum ventileres ved et særskilt udsugningssystem direkte til fri luft. Udsugningssystemet skal være dimensioneret til 10 luftskifter i timen. Lufttilgangen til toilet og baderum med adgang fra et tilstødende soverum kan ske gennem døren fra dette. Et system med fælles udsugning fra opholdsrum og toiletrum hvor luften går til det fri gennem en varmeveksler uden genbrug af luft, kan accepteres, hvis det kan dokumenteres at ventilationen med fælles kanal og varmeveksler er ækvivalent til separat udsugning. 4 Ventilationssystemet skal være i stadig funktion under skibets drift. Opretholdelse af den mekaniske ventilation skal sikres ved fornødne reservedele3) eller på anden tilfredsstillende måde. Side 73 5 Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer. Side 74 Bilag E-1 Regneark 1 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time Rum størrelse i m3 Indblæsning i m3/h 110,9 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men’s WC Handicap WC 23,1 14,1 luftskifte pr. time 1754 15,8 160 120 220 185 397 350 10,4 7,8 12,3 10,3 16,2 18,9 110 5,1 170 180 310 630 200 54,8 11,1 18,7 18,8 13 200 220 190 250 235 280 15,3 15,4 14,5 19,1 17,9 15,4 Side 75 Women’s WC Cleaning room Galley deck 3 28,6 4,35 49,8 880 17,7 Side 76 Bilag E-2 Regneark 2 Betegnelse: Deck No 6 Broen Kontrol af soverum – 30 kubikmeter i timen per person Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer 110,9 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men’s WC Handicap WC 23,1 14,1 1754 160 185 220 185 397 350 1080 Resultat min. 30 3 1754/3 = 585 (OK) 1 1 1 1 4 1 160/1 = 160 (OK) 185/1 = 185 (OK) 220/1 = 220 (OK) 185/1 = 185 (OK) 397/4 = 99 (OK) 350/1 = 350 (OK) 4 1080/4 = 271 (OK) 110 2 110/2 = 55 (OK) 170 180 310 630 200 1 1 3 4 2 170/1 = 170 (OK) 180/1 = 180 (OK) 310/3 = 103 (OK) 630/4 = 158 (OK) 200/2 = 100 (OK) 120 220 190 250 235 360 1 1 1 1 1 1 120/1 = 120 (OK) 220/1 = 220 (OK) 190/1 = 190 (OK) 250/1 = 250 (OK) 235/1 = 235 (OK) 360/1 = 360 (OK) Side 77 Women’s WC Cleaning room Galley deck 3 28,6 4,35 49,8 880 6 880/6 = 147 (OK) Side 78 Bilag E-3 Regneark 3 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time (udsugning) Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time 110,9 300 2,7 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 53 65 12 14,8 124 93 1080 36,5 27,4 25,6 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 65 36 3 11,6 42 600 2,6 36,1 130 154 118 104 44 95 8,4 49,7 38,1 33,6 14,2 30,6 1080 23,4 Deck No 3 Men’s WC Handicap WC 23,1 14,1 770 120 33,3 8,5 Side 79 Women’s WC Cleaning room Galley deck 3 28,6 4,35 49,8 710 70 3800 24,8 16,1 76,3 Side 80 Bilag E-4 Regneark 4 Betegnelse: Deck No 6 Broen Kontrol af alle rum – 28,8 kubikmeter i timen per person Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer 110,9 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men’s WC Handicap WC 23,1 14,1 1754 160 185 220 185 397 350 1080 Resultat min. 28,8 3 1754/3 = 585 (OK) 1 1 1 1 4 1 160/1 = 160 (OK) 185/1 = 185 (OK) 220/1 = 220 (OK) 185/1 = 185 (OK) 397/4 = 99 (OK) 350/1 = 350 (OK) 4 1080/4 = 271 (OK) 110 2 110/2 = 55 (OK) 170 180 310 630 200 1 1 3 4 2 170/1 = 170 (OK) 180/1 = 180 (OK) 310/3 = 103 (OK) 630/4 = 158 (OK) 200/2 = 100 (OK) 120 220 190 250 235 360 1 1 1 1 1 1 120/1 = 120 (OK) 220/1 = 220 (OK) 190/1 = 190 (OK) 250/1 = 250 (OK) 235/1 = 235 (OK) 360/1 = 360 (OK) Side 81 Women’s WC Cleaning room Galley deck 3 28,6 4,35 49,8 880 6 880/6 = 147 (OK) Side 82 Bilag E-5 Regneark 5 Betegnelse: Deck No 5 WC, Cheif* WC, Skipper* Cheif cabin Skipper cabin Owners cabin owners cabin WC* Deck No 4 OS WC* OS cabin Crew cabin 1, WC* Crew cabin 2, WC* Crew cabin 3, WC* Crew cabin 4, WC* Crew cabin 5, WC* Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Sanitære områder – 10% mere indblæs end udsug Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h udsugning + 10% i m3/h 4,4 4,4 15,4 15,4 18,5 3,4 3,1 13,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 OK = > 53 65 160 53+5,3 = 58,3 120 65+6,5 = 71,5 350 124+12,4 = 136,4 160 > 58,3 120 > 71,5 350 > 136,4 124 36 170 36+3,6 = 39,6 170 > 39,6 154 118 104 44 95 120 220 190 250 235 154+15,4 = 169,4 118+11,8 = 129,8 104+10,4= 118,4 44+4,4 = 48,4 95+9,5 = 104,5 120 > 169,4 220 >129,8 190 > 118,4 250 > 48,4 235 > 104,5 *Private sanitets rum, så som: WC og bad skal have minimum 72m3/h eller 10 luftskifte pr. time. Side 83 Bilag E-6 Regneark 6 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time (udsugning) Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time 110,9 300 2,7 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 53 65 12 14,8 124 93 1080 36,5 27,4 25,6 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 65 36 3 11,6 42 600 2,6 36,1 130 154 118 104 44 95 8,4 49,7 38,1 33,6 14,2 30,6 1080 23,4 Deck No 3 Men’s WC Handicap WC 23,1 14,1 770 120 33,3 8,5 Side 84 Women’s WC Cleaning room Galley deck 3 28,6 4,35 49,8 710 70 3800 24,8 16,1 76,3 Side 85 Bilag F-1 ISO-standard 7547-1 Side 86 Bilag F-2 ISO-standard 7547-2 Side 87 Bilag G Differenstryksmålinger AC-01: Tryk efter ventilator = 337 Pa Tryk før ventilator = -95 Pa Differenstryk = 245 Pa AC-02: Tryk efter ventilator = 320 Pa Tryk før ventilator = -70 Pa Differenstryk = 155 Pa AC-03: Tryk efter ventilator = 200 Pa Tryk før ventilator = -40 Pa Differenstryk = 160 Pa AC-04: Tryk efter ventilator = 120 Pa Statisk tryk – altså forholdet mellem ”efter ventilator” og atmosfærisk luft. Her skal differenstrykket tages med atmosfæretrykket da ventilatoren suger direkte fra det fri igennem filteret. EX-01: Statisk tryk efter ventilator = 130 Pa Tryk før ventilator = -235 Pa Differenstryk = 365 Pa EX-02: Statisk tryk efter ventilator = 110 Pa Tryk før ventilator = -140 Pa Differenstryk = 250 Pa Side 88 Bilag H Strømmålinger AC-01: Forbrug ved 50Hz = 5,56 A AC-02: Forbrug = 10,87 A AC-03: Forbrug = 9,02 A AC-04: Forbrug = 1,40 A EX-01: Forbrug = 2,03 A EX-02: Forbrug = 1,93 A Side 89 Bilag I Nummergivning af rørsystemer Nummergivning af rørsystemer Målesteds nr. Anlægs navn Målt diameter Proj. Værdi 1 2 3 4 Udsugning fra mellemgang deck 5 Udsugning fra bro Indblæsning til messen Indblæsning til ”Owners Cabin” & maskinchef Indblæsning til konferencerum & skipper Indblæsning til crew cabin 5, overstyrmand, laundry & reng. Rum Indblæsning crew cabin 1,2,3,4 & serverroom 250 x 150mm 400 x 150mm Ø160mm Ø160mm 1100 m3/h 1650 m3/h 590 m3/h 740 m3/h Ø160mm Ø200mm 930 m3/h 1230 m3/h Ø200mm 1320 m3/h Indblæsning bro 1 Indblæsning bro 2 Indblæsning bro 3 Udsugning fra mellemgang deck 4 Udsugning fra Herre toilet saloon & handicap toilet saloon Udsugning fra deck 4 Udsugning fra dame toilet saloon Udsugning fra deck 5 Udsugning fra galley saloon Udsugning fra galley mess Indblæsning til galley saloon Indblæsning til galley mess Ø160mm Ø160mm Ø160mm 150 x 300mm Ø200mm 700 m3/h 700 m3/h 700 m3/h 1300 m3/h 1300 m3/h Ø200mm Ø200mm Ø160mm 280 x 280mm Ø160mm Ø200mm Ø125mm 1095 m3/h 1005 m3/h 360 m3/h 2500 m3/h 680 m3/h 1150 m3/h 340 m3/h 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Side 90 Bilag J Liste over nummereret spjæld til indregulering Liste over nummereret spjæld til indregulering Udsugning fra mellemgang deck 5 Ref. rist nr. 1 – WALK5/AC01/01 Udsugning fra bro Ref. rist nr. 1 – FD/AC01/14 Rist nr. 2 – FD/AC01/13 Indblæsning til messen Ref. rist nr. 1 – Mess/AC01/02 Rist nr. 2 – Mess/AC01/01 Indblæsning til “Owners Cabin” & maskinchef Ref. rist nr. 1 – CHIEF/AC01/02 Rist nr. 2 – CHIEF/AC01/01 Rist nr. 3 – OWCA/AC01/01 Rist nr. 4 – OWCA/AC01/02 Indblæsning til Konferencerum & Skipper Ref. rist nr. 1 – CAP/AC01/02 Rist nr. 2 – CAP/AC01/01 Rist nr. 3 – CONF/AC01/01 Rist nr. 4 – CONF/AC01/01 Indblæsning til Crew cabin 5, Overstyrmand, laundry og rengøringsrum Ref. rist nr. 1 – RENG/AC01/01 Rist nr. 2 – CREW6/AC01/02 Rist nr. 3 – CREW6/AC01/01 Rist nr. 4 – LAUN/AC01/01 Rist nr. 5 – CREW5/AC01/01 Side 91 Indblæsning Crew cabin 1,2,3,4 og serverroom Ref. rist nr. 1 – CREW4/AC01/01 Rist nr. 2 – CREW3/AC01/01 Rist nr. 3 – CREW2/AC01/01 Rist nr. 4 – SERV/AC01/01 Rist nr. 5 – SERV/AC01/02 Rist nr. 6 – CREW1/AC01/01 Udsugning fra mellemgang deck 4 Ref. rist nr. 1 – WALK4/AC01/01 Rist nr. 2 – WALK4/AC01/02 Udsugning til Herre toilet saloon, & Handicap toilet saloon Ref. rist nr. 1 – HAND/ EX01/06 Rist nr. 2 – HERR/ EX01/05 Rist nr. 3 – HERR/ EX01/04 Rist nr. 4 – HERR/ EX01/03 Rist nr. 5 – HERR/ EX01/02 Rist nr. 6 – HERR/ EX01/01 Udsugning fra deck 4 Ref. rist nr. 1 – RENG/ EX01/02 Rist nr. 2 – CREW6/ EX01/03 Rist nr. 3 – CREW6/ EX01/04 Rist nr. 4 – LAUN/ EX01/02 Rist nr. 5 – CREW5/ EX01/02 Rist nr. 6 – CREW4/ EX01/02 Rist nr. 7 – CREW3/ EX01/02 Rist nr. 8 – CREW2/ EX01/02 Rist nr. 9 – CREW1/ EX01/02 Udsugning fra dame toilet saloon Ref. rist nr. 1 – CLEAN/EX01/01 Rist nr. 2 – DAME/ EX01/01 Rist nr. 3 – DAME/ EX01/02 Rist nr. 4 – DAME/ EX01/04 Rist nr. 5 – DAME/ EX01/03 Rist nr. 6 – DAME/ EX01/05 Side 92 Udsugning fra deck 5 Ref. rist nr. 1 – CHIEF/ EX01/03 Rist nr. 2 – CAP/ EX01/03 Rist nr. 3 – OWNA/ EX01/03 Rist nr. 4 – TOI/ EX01/01 Udsugning fra galley saloon Ref. rist nr. 1 – Emhætte/EX02/02 Udsugning fra gally mess Ref. rist nr. 1 – Emhætte/EX02/03 Indblæsning til galley saloon Ref. rist nr. 1 – GASA/AC04/04 Rist nr. 2 – GASA/AC04/03 Rist nr. 3 – GASA/AC04/02 Rist nr. 4 – GASA/AC04/01 Indblæsning til gally mess Ref. rist nr. 1 – PANT/AC04/01 Indblæsning til broen 1 Ref. rist nr. 1 – FD/AC01/10 Rist nr. 2 – FD/AC01/11 Rist nr. 3 – FD/AC01/12 Rist nr. 4 – FD/AC01/01 Indblæsning til broen 2 Ref. rist nr. 1 – FD/AC01/09 Rist nr. 2 – FD/AC01/08 Rist nr. 3 – FD/AC01/07 Rist nr. 4 – FD/AC01/06 Side 93 Indblæsning til broen 3 Ref. rist nr. 1 – FD/AC01/05 Rist nr. 2 – FD/AC01/04 Rist nr. 3 – FD/AC01/03 Rist nr. 4 – FD/AC01/02 Side 94 Bilag K Travermåling - ark Side 95 Bilag L Travermåling, målested nr.4 Side 96 Bilag M Korrektionsfaktor, måleudstyr Side 97 Bilag N Temperaturkorrektion kt Side 98 Bilag O-1 Travermåling 1 Side 99 Bilag O-2 Travermåling 2 Side 100 Bilag O-3 Travermåling 3 Side 101 Bilag O-4 Travermåling 4 Side 102 Bilag O-5 Travermåling 5 Side 103 Bilag O-6 Travermåling 6 Side 104 Bilag O-7 Travermåling 7 Side 105 Bilag O-8 Travermåling 8 Side 106 Bilag O-9 Travermåling 9 Side 107 Bilag O-10 Travermåling 10 Side 108 Bilag O-11 Travermåling 11 Side 109 Bilag O-12 Travermåling 12 Side 110 Bilag O-13 Travermåling 13 Side 111 Bilag O-14 Travermåling 14 Side 112 Bilag O-15 Travermåling 15 Side 113 Bilag O-16 Travermåling 16 Side 114 Bilag O-17 Travermåling 17 Side 115 Bilag O-18 Travermåling 18 Side 116 Bilag O-19 Travermåling 19 Side 117 Bilag P Indreguleringsark målested nr.4 Side 118 Bilag Q-1 Indreguleringsark 1 Side 119 Bilag Q-2 Indreguleringsark 2 Side 120 Bilag Q-3 Indreguleringsark 3 Side 121 Bilag Q-4 Indreguleringsark 4 Side 122 Bilag Q-5 Indreguleringsark 5 Side 123 Bilag Q-6 Indreguleringsark 6 Side 124 Bilag Q-7 Indreguleringsark 7 Side 125 Bilag Q-8 Indreguleringsark Side 126 Bilag Q-9 Indreguleringsark 9 Side 127 Bilag Q-10 Indreguleringsark 10 Side 128 Bilag Q-11 Indreguleringsark 11 Side 129 Bilag Q-12 Indreguleringsark 12 Side 130 Bilag Q-13 Indreguleringsark 13 Side 131 Bilag Q-14 Indreguleringsark 14 Side 132 Bilag Q-15 Indreguleringsark 15 Side 133 Bilag Q-16 Indreguleringsark 16 Side 134 Bilag Q-17 Indreguleringsark 17 Side 135 Bilag Q-18 Indreguleringsark 18 Side 136 Bilag Q-19 Indreguleringsark 19 Side 137 Bilag R-1 Regneark 7 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time efter indregulering Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h 110,9 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 luftskifte pr. time 1754 15,8 175 171 259 238,7 520,3 301 11,4 11,1 14,5 13,3 21,2 16,3 1080 25,6 308 14,4 185 200 310 591,3 293 14,1 12,3 18,7 17,6 19 209 228 203 223,9 239 418 16 17,4 15,5 17,1 18,2 23 Side 138 Handicap WC Women's WC Cleaning room Galley deck 3 14,1 28,6 4,35 49,8 880 17,7 Side 139 Bilag R-2 Regneark 8 Betegnelse: Deck No 6 Broen Kontrol af soverum - 30 kubikmeter i timen per person efter indregulering Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 28,8 110,9 Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 1754 3 1754/3 = 585 (OK) 175 171 259 238,7 520,3 301 1 1 1 1 4 1 1080 4 1080/4 = 271 (OK) 308 2 308/2 = 154 (OK) 175/1 = 175 (OK) 171/1 = 171 (OK) 259/1 = 259 (OK) 239/1 = 239 (OK) 520/4 = 130 (OK) 301/1 = 301 (OK) 185 200 310 591,3 293 1 1 3 4 2 185/1 = 185 (OK) 200/1 = 200 (OK) 310/3 = 103 (OK) 591/4 = 148 (OK) 293/2 = 147 (OK) 209 228 203 223,9 239 418 1 1 1 1 1 1 209/1 = 209 (OK) 228/1 = 228 (OK) 203/1 = 203 (OK) 224/1 = 224 (OK) 239/1 = 239 (OK) 418/1 = 418 (OK) Side 140 Handicap WC Women's WC Cleaning room Galley deck 3 14,1 28,6 4,35 49,8 880 6 880/6 = 147 (OK) Side 141 Bilag R-3 Regneark 9 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time efter indregulering (udsugning) Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time 110,9 300 2,7 Deck No 5 WC, Cheif* WC, Skipper* Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC* Brige WC* Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 87 77 19,8 17,5 68 125 20 36,8 Deck No 4 Wardrobe OS WC* OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry*** Crew cabin 1, WC* Crew cabin 2, WC* Crew cabin 3, WC* Crew cabin 4, WC* Crew cabin 5, WC* Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 269 65 12,6 21 71,4 600 4,4 36,1 357 60 63,1 73 75 63 23,2 19,4 20,4 23,6 24,2 20,3 1080 23,4 Deck No 3 Men's WC** 23,1 874 37,8 Side 142 Handicap WC** Women's WC** Cleaning room Galley deck 3 14,1 28,6 4,35 49,8 400 878,1 65 3800 28,3 30,1 19,4 76,3 Side 143 Bilag R-4 Regneark 10 Kontrol af alle rum - 28,8 kubikmeter i timen per person efter indregulering Betegnelse: Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h Antal personer Resultat min. 28,8 Deck No 6 Broen 110,9 1754 3 1754/3 = 585 (OK) Deck No 5 WC, Cheif WC, Skipper Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC Brige WC Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 Deck No 4 Wardrobe OS WC OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry Crew cabin 1, WC Crew cabin 2, WC Crew cabin 3, WC Crew cabin 4, WC Crew cabin 5, WC Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 Deck No 3 Men's WC 23,1 175 171 259 238,7 520,3 301 1 1 1 1 4 1 175/1 = 175 (OK) 171/1 = 171 (OK) 259/1 = 259 (OK) 239/1 = 239 (OK) 520/4 = 130 (OK) 301/1 = 301 (OK) 1080 4 1080/4 = 271 (OK) 308 2 308/2 = 154 (OK) 185 200 310 591,3 293 1 1 3 4 2 185/1 = 185 (OK) 200/1 = 200 (OK) 310/3 = 103 (OK) 591/4 = 148 (OK) 293/2 = 147 (OK) 209 228 203 223,9 239 418 1 1 1 1 1 1 209/1 = 209 (OK) 228/1 = 228 (OK) 203/1 = 203 (OK) 224/1 = 224 (OK) 239/1 = 239 (OK) 418/1 = 418 (OK) Side 144 Handicap WC Women's WC Cleaning room Galley deck 3 14,1 28,6 4,35 49,8 880 6 880/6 = 147 (OK) Side 145 Bilag R-5 Regneark 11 Sanitære områder - 10% mere indblæs end udsug, efter indregulering Rum størrelse i m3 indblæsning i m3/h udsugning + 10% i m3/h Betegnelse: Deck No 5 WC, Cheif* WC, Skipper* Cheif cabin Skipper cabin Owners cabin owners cabin WC* 4,4 4,4 15,4 15,4 18,5 3,4 Deck No 4 OS WC* OS cabin Crew cabin 1, WC* Crew cabin 2, WC* Crew cabin 3, WC* Crew cabin 4, WC* Crew cabin 5, WC* Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 3,1 13,1 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 OK = > 87 77 175 87+8,7 = 95,7 171 77+7,7 = 84,7 301 68+6,8 = 74,8 175 > 95,7 171 > 84,7 301 > 74,8 68 65 185 65+6,5 = 71,5 185 > 71,5 60 63,1 73 75 63 209 228 203 223,9 239 60+6 = 66 63,1+6,3 = 69,4 73+7,3= 80,3 75+7,5 = 82,5 63+6,3 = 69,3 209 > 66 228 >69,4 203 > 80,3 223,9 > 82,5 239 > 69,3 Side 146 Bilag R-6 Regneark 12 Betegnelse: Deck No 6 Broen Luftskifte pr. time efter indregulering (udsugning) Rum størrelse i m3 udsugning i m3/h Luftskifte pr. time 110,9 300 2,7 Deck No 5 WC, Cheif* WC, Skipper* Cheif cabin Skipper cabin Cheif kontor Skipper kontor Conferance room Owners cabin owners cabin WC* Brige WC* Walk way deck 5 4,4 4,4 15,4 15,4 17,9 17,9 24,5 18,5 3,4 3,4 42,2 87 77 19,8 17,5 68 125 20 36,8 Deck No 4 Wardrobe OS WC* OS cabin OS kontor Galley deck 4 Crew mess Laundry*** Crew cabin 1, WC* Crew cabin 2, WC* Crew cabin 3, WC* Crew cabin 4, WC* Crew cabin 5, WC* Crew cabin 1 Crew cabin 2 Crew cabin 3 Crew cabin 4 Crew cabin 5 Server room Walk way deck 4 21,4 3,1 13,1 16,2 16,6 33,6 15,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 13,1 13,1 13,1 13,1 13,1 18,2 46,2 269 65 12,6 21 71,4 600 4,4 36,1 357 60 63,1 73 75 63 23,2 19,4 20,4 23,6 24,2 20,3 1080 23,4 Deck No 3 Men's WC** 23,1 874 37,8 Side 147 Handicap WC** Women's WC** Cleaning room Galley deck 3 14,1 28,6 4,35 49,8 400 878,1 65 3800 28,3 30,1 19,4 76,3 Side 148 Bilag S Betjeningsvejledning AMI300 side 4 Side 149 Bilag T Betjeningsvejledning AMI300 side 7 Side 150 Bilag U Afgivende effekt fra nuværende samt nye elmotorer Den afgivende effekt fra elmotoren 𝑃𝐴𝐶−01 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 5,56 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,89) = 3659𝑊 𝑃𝐴𝐶−02 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 10,87 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,9) = 7153,5𝑊 𝑃𝐴𝐶−03 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 9,02 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,88) = 5936,1𝑊 𝑃𝐴𝐶−04 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 1,40 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,85) = 921,4𝑊 𝑃𝐸𝑋−01 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 2,03 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,85) = 1335,9𝑊 𝑃𝐸𝑋−02 = √3 ∗ 𝑈 ∗ 𝐼 ∗ 𝐶𝑜𝑠𝜑 = √3 ∗ 380 ∗ 1,92 ∗ 𝐶𝑜𝑠(0,85) = 1263,6𝑊 Ny motors effekt forbrug Dette effekt forbrug er når den afgivende effekt er den samme for nye og gamle motor, herved er det garanteret at der vil som minimum, vil blive leveret den samme mængde luft som før. 𝑃𝐴𝐶−01.𝑛𝑦 = 𝑃𝐴𝐶−02.𝑛𝑦 = 𝑃𝐸𝑋−02.𝑛𝑦 = 𝜂𝑚 𝐴𝐶−01 𝑛𝑦 𝑃𝐴𝐶−02 𝜂𝑚 𝐴𝐶−02 𝑛𝑦 𝑃𝐴𝐶−03.𝑛𝑦 = 𝑃𝐸𝑋−01.𝑛𝑦 = 𝑃𝐴𝐶−01 = = 𝑃𝐴𝐶−03 𝜂𝑚 𝐴𝐶−03 𝑛𝑦 𝑃𝐸𝑋−01 𝜂𝑚 𝐸𝑋−01 𝑛𝑦 𝑃𝐸𝑋−02 𝜂𝑚 𝐸𝑋−02 𝑛𝑦 3659 = 4574𝑊 0,80 7153,5 = 10075𝑊 0,71 = 5936 = 7709𝑊 0,77 = 1335,9 = 1590𝑊 0,84 = 1263,6 = 1504𝑊 0,84 Side 151 Bilag V Mærkeplader AC-01 mærkeplade AC-02 mærkeplade AC-03 mærkeplade AC-04 mærkeplade Side 152 EX-01 mærkeplade EX-02 mærkeplade Side 153 Bilag Y Beregning af dynamisk og totale differenstryk Beregning af det dynamiske tryk efter ventilatoren. 𝑞𝑣.𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 1,2 2 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟.𝐴𝐶−01 = 0,5 ∗ 𝜌𝑙𝑢𝑓𝑡 ∗ ( ) = 0,5 ∗ 1,2 ∗ ( ) = 38,4𝑃𝑎 𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,15 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟.𝐴𝐶−02 𝑞𝑣.𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 3,9 2 = 0,5 ∗ 𝜌𝑙𝑢𝑓𝑡 ∗ ( ) = 0,5 ∗ 1,2 ∗ ( ) = 22,3𝑃𝑎 𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,64 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟.𝐴𝐶−03 𝑞𝑣.𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 3,25 2 = 0,5 ∗ 𝜌𝑙𝑢𝑓𝑡 ∗ ( ) = 0,5 ∗ 1,2 ∗ ( ) = 101,4𝑃𝑎 𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,25 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟.𝐸𝑋−01 = 0,5 ∗ 𝜌𝑙𝑢𝑓𝑡 ∗ ( 𝑞𝑣.𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 1,15 2 ) = 0,5 ∗ 1,2 ∗ ( ) = 40,5𝑃𝑎 𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,14 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟.𝐸𝑋−02 = 0,5 ∗ 𝜌𝑙𝑢𝑓𝑡 ∗ ( 𝑞𝑣.𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 1,27 2 ) = 0,5 ∗ 1,2 ∗ ( ) = 57,3𝑃𝑎 𝐴𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,13 Beregning af det totale differenstryk ∆𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−01 = (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 + 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) − (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) = (337 + 38,4) − (−95) = 470,4𝑃𝑎 ∆𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−02 = (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 + 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) − (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) = (320 + 22,3) − (−70) = 412,5𝑃𝑎 ∆𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−03 = (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 + 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) − (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) = (200 + 101,4) − (−40) = 341,4𝑃𝑎 ∆𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐸𝑋−01 = (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 + 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) − (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) = (130 + 40,5) − (−235) = 405,5𝑃𝑎 ∆𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐸𝑋−02 = (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 + 𝑃𝑑.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) − (𝑃𝑠.𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 ) = (110 + 57,3) − (−140) = 307,3𝑃𝑎 Side 154 Bilag Z Udregninger af middel qv AC-01 – 600mm X 250mm 9,5 m/s 5000 m3/h 8,5 m/s 4200 m3/h 𝑀𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 𝑚3 𝑠 = ∆ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 ∗ 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙 𝑖 𝑚2 = 8 ∗ 0,15 = 1,2𝑚3 /𝑠 7 m/s 3400 m3/h 7 m/s 3500 m3/h AC-02 – 800mm X 800mm 2,3 m/s 8000 m3/h 7 m/s 16000 m3/h 1m/s 2000 m3/h 𝑀𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 𝑚3 𝑠 = ∆ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 ∗ 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙 𝑖 𝑚2 = 6,1 ∗ 0,64 = 3,9𝑚3 /𝑠 1 m/s 3000 m3/h 16 m/s 39000 m3/h 9 m/s 14000 m3/h AC-03 – 700mm X 350mm 13 m/s 11000 m3/h 13 m/s 11000 m3/h 𝑀𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 𝑚3 𝑠 = ∆ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 ∗ 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙 𝑖 𝑚2 = 13 ∗ 0,25 = 3,25𝑚3 /𝑠 13 m/s 11000 m3/h 13 m/s 11500 m3/h AC-04 Måling kan ikke lade sig gøre. Skal debatteres og findes anden mulighed -> find virkningsgrad i datablad Side 155 EX-01 – 300mm X 450mm 7,8 m/s 3600 m3/h 8,3 m/s 4200 m3/h 7,3 m/s 4000 m3/h 𝑀𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 𝑚3 𝑠 = ∆ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 ∗ 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙 𝑖 𝑚2 = 8,2 ∗ 0,14 = 1,15𝑚3 /𝑠 8,9 m/s 4400 m3/h 8,6 m/s 4000 m3/h 8 m/s 4300 m3/h EX-02 – 500mm X 250mm 12 m/s 5800 m3/h 6 m/s 2700 m3/h 13 m/s 5800 m3/h 𝑀𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙 𝑚3 𝑠 = ∆ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 ∗ 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙 𝑖 𝑚2 = 9,8 ∗ 0,13 = 1,27𝑚3 /𝑠 10,5 m/s 4800 m3/h 8,8 m/s 4000 m3/h 8,3 m/s 2400 m3/h Side 156 Bilag AE Udregninger af virkningsgrader Virkningsgrader på motorer 𝜂𝐴𝐶−01 = 𝑃𝐴𝐶−01 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−01 𝑃𝐴𝐶−02 𝜂𝐴𝐶−02 = 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−02 7153,5 = 0,48 ≈ 48% 15000 = 5936,1 = 0,54 ≈ 54% 11000 = 921,4 = 0,61 ≈ 61% 1500 = 1335,9 = 0,61 ≈ 61% 2200 = 1263,6 = 0,57 ≈ 57% 2200 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−03 𝜂𝐴𝐶−04 = 𝑃𝐴𝐶−04 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−04 𝑃𝐸𝑋−01 𝜂𝐸𝑋−01 = 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐸𝑋−01 𝑃𝐸𝑋−02 𝜂𝐸𝑋−02 = 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐸𝑋−02 3659 = 0,49 ≈ 49% 7500 = 𝑃𝐴𝐶−03 𝜂𝐴𝐶−03 = = Beregning af den totale virkningsgrad for aggregatet 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−01 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 470,4 ∗ 1,2 = = 0,154 ≈ 15,4% 𝑃𝐴𝐶−01 3659 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−02 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 412,5 ∗ 3,9 = = 0,225 ≈ 22,5% 𝑃𝐴𝐶−02 7153,5 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐴𝐶−03 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 341,4 ∗ 3,25 = = 0,187 ≈ 18,7% 𝑃𝐴𝐶−03 5936,1 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐸𝑋−01 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 405,5 ∗ 1,15 = = 0,349 ≈ 34,9% 𝑃𝐸𝑋−01 1335,9 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙. 𝐸𝑋−02 = Δ𝑃𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 ∗ 𝑞𝑣 307,3 ∗ 1,27 = = 0,309 ≈ 30,9% 𝑃𝐸𝑋−02 1263,6 Side 157 Beregning af ventilator virkningsgraden 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐴𝐶−01 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,154 = = 0,372 ≈ 37,2% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,49 ∗ 0,90) 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐴𝐶−02 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,225 = = 0,521 ≈ 52,1% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,48 ∗ 0,90) 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐴𝐶−03 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,187 = = 0,385 ≈ 38,5% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,54 ∗ 0,90) 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐸𝑋−01 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,349 = = 0,615 ≈ 61,5% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,61 ∗ 0,93) 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟. 𝐸𝑋−02 = 𝜂𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 0,309 = = 0,583 ≈ 58,3% 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∗ 𝜂𝑟𝑒𝑚𝑡𝑟æ𝑘 (0,57 ∗ 0,93) Side 158 Bilag OE Tilbud fra Samsø Elektro Tilbud på op overhaling af ventilationsanlæg på M/S Kanhave. Reservedele: Kuglelejer: o AC-01 o AC-02 o AC-03 o AC-04 o EX-01 o EX-02 I alt: Type: 2rs Ø30mm (lukkede) Type: 2rs Ø40mm (lukkede) Type: 2rs Ø35mm (lukkede) Type: 2rs Ø20mm (lukkede) Type: 2rs Ø30mm (lukkede) Type: 2rs Ø40mm (lukkede) 700kr 875kr 825kr 375kr 400kr 400kr 3575kr Lejebukke: o AC-01 o AC-02 o AC-03 o AC-04 o EX-01 o EX-02 I alt: Type: Støbt Type: Støbt Type: Støbt Type: Støbt Type: Støbt Type: Støbt 1200kr 1500kr 1200kr 800kr 800kr 800kr 6300kr V-remme: o AC-01 o AC-02 o AC-03 o AC-04 o EX-01 o EX-02 I alt: Type: Optibelt Type: Optibelt Type: Optibelt Type: Optibelt Type: Optibelt Type: Optibelt 400kr 400kr 400kr 200kr 200kr 200kr 1800kr Forsættes på side 2 Side 159 Arbejdsløn: o AC-01 o AC-02 o AC-03 o AC-04 o EX-01 o EX-02 I alt: Type: Fast pris Type: Fast pris Type: Fast pris Type: Fast pris Type: Fast pris Type: Fast pris Total pris: 3000kr 3000kr 3000kr 1600kr 1600kr 1600kr 13800kr 25475kr Tilbuddet er gyldig i 60 dage fra dags dato 7/5-2015. For yderlig information er i velkommen til at tage kontakt til Samsø Elektro. Med venlig hilsen Brian Kjær. Side 160 Bilag AA Tilbud fra Novenco Færgen TECHNICAL SPECIFICATION AC system opgradering Yard/Client: Project: Owner: Our ref.: Offer number: Revision: Date: Færgen Kanhave Færgen LBJ 5001807 R00 12.05.2015 Side 161 M/S Kanhave 13. May 2015 Att.: Your ref.: M/S Kanhave AC System Our Quotation No. 5001807, Rev. 0 Med henvisning til fremsendte teknisk specification rev 0 og teknisk materiale for diverse opgraderinger af AC anlæg, har vi fornøjelsen at tilbyde nedenstående: Pos 1 Frekvensomformere: Pos 2 Ventilatorer med motorer: Pos 3 Filtre for AC enheder: Pos 4 Varmeflade for bro incl styring: Pos 5 2 dages Service og opstart incl kørsel, ophold og diæter: Total pris for ovenstående: Leveringstid: DKK 14.000,DKK 76.000,DKK 4.900,DKK 8.900,DKK 19.500,DKK 123.300,- 6-8 uger fra ordre Leveringsbetingelser Ex works Næstved, Incoterms 2010 Terms of payment 100% ved levering. Gyldighed Gældende 60 dage fra idag. Garanti 12 mdr. Fra levering Garanti dækker ikke fragt og installationsimkostninger. Side 162 INDHOLD About Novenco ............................................................................................................................................. 163 Novenco eVent™ .......................................................................................................................................... 164 Revisions ....................................................................................................................................................... 165 Generalt ........................................................................................................................................................ 165 AC System for aptering ................................................................................................................................. 165 ABOUT NOVENCO With more than 60 years in the market, Novenco Marine & Offshore is among the most experienced suppliers of HVAC systems for ships. We develop and manufacture high-quality heating, ventilation, airconditioning and refrigeration solutions for marine applications. Novenco's products and services are marketed and distributed worldwide through a network of subsidiaries and carefully chosen agents. Founded in Denmark in 1947, Novenco Marine & Offshore employs about 300 people and we are continuously expanding on markets worldwide. Our goal is to offer environmentally responsible and energy-friendly solutions that meet even the most demanding global comfort and safety requirements. All our products and systems are certified in accordance with ISO 9001:2008 and ISO 14001:2004. Our production in Denmark and China is in agreement with the environment, which is underlined by our commitment to the ISO 14001 standard. This tells us to continuously reduce the strain we put on the environment, as we reduce energy consumption, improve waste sorting, minimize steel scrap and evaluate our product range and suppliers from an environmental point of view. The effort it takes to serve the environment and markets with the right products is a growing challenge we commit ourselves to every day. Side 163 NOVENCO eVENT™ With our Novenco eVent™ concept we lead the way into the future of HVAC systems for ships. It is commonly recognized that there are no magic formulas to make ships energy efficient, but it is rather the common effort of everyone involved in the project. By introducing Novenco eVent™ we are doing our effort in this respect. In our online Novenco eVent™ calculation module we can demonstrate how different choices of productand systems design will affect the energy consumption of your HVAC systems. Based on your input we run your ship in different locations worldwide using the correct weather data for that location at the correct days, months or years you actually plan to operate there. The result is realistic power consumption for your HVAC systems and your lifetime fuel spending. It is when we show you the impact of different choices it gets interesting, and you may be surprised of the impact improvements have on your lifetime fuel consumption. We combine energy efficient product design and energy efficient system design, making an overall energy saving for the ship owner that many times will be close to half of a traditional HVAC system with better functions and comfort – and it doesn’t necessarily become more expensive than a traditional system! We can design HVAC systems for a new project focusing on price, reliability, maintainability or energy efficiency – or we can simply follow the building specification at hand. What type of project do you have? Side 164 Visit us at www.novencogroup.com to learn more and to contact us for a Novenco eVent™ study of your project. REVISIONS Rev. R00 Date Description 12.05.2015 First Issue Page(s) GENERALT Klasse notation : Passenger Ship, klasse ? Authorities/Flag : DMA Spænding : 3x400V/50Hz AC SYSTEM FOR APTERING Pos 1 Frekvensomformere for AC units Montering af frekvensomforere vil gøre det muligt at regulere luftmængden fra ventilatorer og samtidig spare energy. Det skal bemærkes at det anbefales at både regulere indblæsning og udsugning med same factor. Dvs. hvis indblæsning reducers til 45 Hz så skal tilhørende udsugningsventilator også reducers til 45 Hz på frekvensomformeren. Producent: Vacon Type: NXL Frekvensomformere leveres for skot montage i IP54 udførelse. Side 165 Marine udførelse med bla. lakerede print. Max omgivelsestempeatur: 45 C AC-1: AC-2: AC-3: AC-4: EX-01: EX-02: Har allerede monteret frekvensomformer. NXL00315C5T1SSS NXL00235C5T1SSS NXL00075C5T1SSS NXL00235C5T1SSS NXL00235C5T1SSS Det er vurderet at det ikke er rentabelt at efter montere frekvensomformere på motorer under 1 kW Pos 2 Udskiftning af remtrukne ventilatorer med direkte koblede ventilatorer. Det er undersøgt om Nicotra-Gebhardt kan levere ventilatorer med same undbygningsmål med integrerede motorer. Nicotra-Gebhardt har en ventilator type RZA med indbyggede motorer, men pt er de ikke tilgængelige med motorer der er store nok til at give det nødvendige tryk, som det kræves på marine installationer. Eneste mulighed er Nicotra-Gebhardt type RZM med norm motorer koblet til ventilator aksel via fleksibel kobling. De 3 AC units er designet for 1000 Pa ex unit (tilgængeligt tryk for kanaler), dvs ventilator skal give ca 1500 Pa pga trykfald over filter og køle/varmeflade. AC-4 er designet for 700 Pa ex unit, dvs ventilator skal give ca 1200 Pa. De 2 udsugningsventilatorer er designet for 700 Pa. Før bestilling af nye ventilatorer bør det tjekkes ombord hvor meget tryk de installerede ventialtorer yder, da remtræk kan være ændret. Det bør også tjekkes om der er plads i eksisternde ventilator sektioner for nedenstående ventilatorer. AC-1: AC-2: AC-3: AC-4: EX-01: EX-02 RZM 15-0400-4D-21 (5,5 kW motor) RZM 15-0560-4D-28 (15 kW motor) RZM 15-0500-4D-23 (7,5 kW motor) RZM type finds ikke I små størrelser og unit er vertikal!!! CNA-400/D, 2,2 kW motor CNA-400/D, 2,2 kW motor Ovenstående løsning kræver også at Pos 1 bestilles for at kunne indstille ventilatorer til korrekt luftmængde. Side 166 Pos 3 Filtre til luftbehandling centraler. Filter klasse: G4 (Z-Line) Ramme: Plastic Ramme dybde: 48 mm Nominal luftmængde: 3400 m3/h (594x594) AC-1 2 stk 1105x494 (bxh) AC-2 3 stk 685x494 6 stk 685x393 AC-3 2 stk 680x393 1 stk 1360x393 AC-4 1 stk 500x494 Pos 4 Zone varme plade for bro. Kanalmonteret varme flade for varmt vand. Ramme: Galvaniseret stål Rør: Cu Finner: Alu Medie: Vand Luftmængde: 2100 m3/h Opvarmning: Temp. stigning på 20 C Kapacitet: 14 kW Dimension: 640x190mm (bxh) Side 167 3-vejs ventil med elektrisk actuator Kontrol box med temperatur regulering via potmeter for placering på bro. Pos 5 Opstart af anlæg efter installation af ovenstående. -Indstilling af frekvensomformere monteret på ventilatorer -Funktions tjek af zone varme flade på bro -Montering af nye filtre -PID regulering af eksisternede anlæg, der tages forbehold for muligheden for dette, da detaljer for nuværende automatik anlæg ikke kendes. -Undersøge muligheder for at indbygge timer regulerign af ventilations systemer. Ovenstående vurderes til at tage 2 arbejdsdage, evt extra tid faktureres iflg tilbud. Ikke inkluderet i tilbuddet: Montage af ovenstående komponenter. Evt tilpasning af nye ventilatorer i luftbehandlings centraler (overgangsstykker, fundament osv.) Side 168 Bilag AB Tilbud fra Persolit Side 169 Bilag AC Beregning af virkningsgrad på nye elmotorer 𝜂𝐴𝐶−01 = 𝜂𝐴𝐶−02 = 𝜂𝐴𝐶−03 = 𝜂𝐸𝑋−01 = 𝜂𝐸𝑋−02 = 𝑃𝐴𝐶−01 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−01 𝑃𝐴𝐶−02 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−02 = 4380 = 0,80 ≈ 80% 5500 = 10700 = 0,71 ≈ 71% 15000 = 8510 = 0,77 ≈ 77% 11000 𝑃𝐴𝐶−03 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐴𝐶−03 𝑃𝐸𝑋−01 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐸𝑋−01 𝑃𝐸𝑋−02 𝑃𝑚æ𝑟𝑘𝑒 𝐸𝑋−02 = 1850 = 0,84 ≈ 84% 2200 = 1850 = 0,84 ≈ 84% 2200 Side 170 Bilag AD Teknisk data på nye motorer AC-01 Technical data of the fan: RZM 15-0400-4W-21-C Description Installation acc. DIN 24163 Part 1 Reference density (Rho1) Medium temperature (t) fulfills the ErP-directive 2015 Value Dimension B 1.20 kg/m³ 20 C Air flow rate (V) 8000 m³/h Total pressure rise (dpt) 1546 Pa Dynamic pressure at discharge (pd2) Static pressure rise (dpfa) 46 Pa 1500 Pa Pressure drop (pv) installed/attached - Pa Possible increase to max. speed (fR) 1% Fan speed (nv) 2368 min-1 Frequency (f) 81 Hz Power on fan shaft (Pw) 4.38 kW Absorbed power of fan system (P1S) 5.14 kW Total efficiency (ETAt) 78 % Static efficiency (ETAfa) 76 % System efficiency (ETA faS ) (over all efficiency of fan (static), motor, and inverter/Controller) 65 % Specific Fan Power (SFP-factor) 2313 W/(m3/s) Nozzle calibration factor (K10) 265 m2s/h Differential pressure on nozzle (dpD) 547 Pa Velocity at discharge area (c) 8.7 m/s Fan weight 204 kg A-weighted sound power level discharge/intake LwA4/7 Unweighted octave sound power level 88/88 dB Octave mid frequencies 1) 63/125/250/500/1k/2k/4k/8k Hz 95/89/86/85/82/78/73/65 dB discharge LwOkt4 81/84/83/87/82/79/74/67 dB intake LwOkt7 1) The octave sound power levels can be higher at octave bands at or close to blade passing frequency. This duty point can only be reached by using an inverter/controller for motor speed control! Side 171 Feed data Main's frequency (fN) Voltage (UN) 50 Hz 400 V Rated motor data Phase-Voltage-Frequency Frame size-No of poles: 3~400 D-50 V-Hz 132S-4 Power (PN) 5.50 kW Speed (nN 1455 min-1 Current (IN) 10,9 A operational limits Max. fan speed (nvmax) Max. operating frequency (fmax) Temperature range for conveying medium (tmin ...tmax) 2380 min-1 81 Hz -20...40 C ErP - Data at optimum efficiency and density 1.20 kg/m^3 measurement- / efficiency category design status of VSD B / total has to be installed overall efficiency (ETAopt) 71.3 % achieved efficiency grade (Nist) 74.1 required efficiency grade in 2013 / 2015 (N) 61 / 64 Air flow rate (Vopt) 9668 m³/h pressure rise (dpopt) 1438 Pa Fan speed (nvopt) 2380 min-1 motor power input (P1opt) 5.41 kW specific ratio (ddpopt) 1.014 Side 172 Technical data of the fan: RZM 15-0560-4W-28-C AC-02 Description Installation acc. DIN 24163 Part 1 Reference density (Rho1) Medium temperature (t) Air flow rate (V) Total pressure rise (dpt) Dynamic pressure at discharge (pd2) Static pressure rise (dpfa) fulfills the ErP-directive 2015 Value Dimension B 1.20 kg/m³ 20 C 20000 m³/h 1572 Pa 72 Pa 1500 Pa Pressure drop (pv) installed/attached - Pa Possible increase to max. speed (fR) 8% Fan speed (nv) 1755 min-1 Frequency (f) 60 Hz Power on fan shaft (Pw) 10.7 kW Absorbed power of fan system (P1S) 12.1 kW Total efficiency (ETAt) 81 % Static efficiency (ETAfa) 78 % System efficiency (ETA faS ) (over all efficiency of fan (static), motor, and inverter/Controller) 69 % Specific Fan Power (SFP-factor) 2172 W/(m3/s) Nozzle calibration factor (K10) 520 m2s/h Differential pressure on nozzle (dpD) 888 Pa Velocity at discharge area (c) 11.0 m/s Fan weight 406 kg A-weighted sound power level discharge/intake LwA4/7 Unweighted octave sound power level 90/90 dB Octave mid frequencies 1) 63/125/250/500/1k/2k/4k/8k Hz 97/91/88/87/84/80/75/67 dB discharge LwOkt4 83/86/85/89/84/81/76/69 dB intake LwOkt7 1) The octave sound power levels can be higher at octave bands at or close to blade passing frequency. This duty point can only be reached by using an inverter/controller for motor speed control! Feed data Side 173 Main's frequency (fN) Voltage (UN) 50 Hz 400 V Rated motor data Phase-Voltage-Frequency Frame size-No of poles: 3~400 D-50 V-Hz 160L-4 Power (PN) 15.00 kW Speed (nN 1460 min-1 Current (IN) 28,1 A operational limits Max. fan speed (nvmax) Max. operating frequency (fmax) Temperature range for conveying medium (tmin ...tmax) 1890 min-1 64 Hz -20...40 C ErP - Data at optimum efficiency and density 1.20 kg/m^3 measurement- / efficiency category design status of VSD B / total has to be installed overall efficiency (ETAopt) 75.3 % achieved efficiency grade (Nist) 75.0 required efficiency grade in 2013 / 2015 (N) Air flow rate (Vopt) 61 / 64 21349 m³/h pressure rise (dpopt) 1832 Pa Fan speed (nvopt) 1890 min-1 motor power input (P1opt) 14.4 kW specific ratio (ddpopt) 1.018 Side 174 AC-03 Technical data of the fan: RZM 15-0500-4W-26-C Description Installation acc. DIN 24163 Part 1 Reference density (Rho1) Medium temperature (t) Air flow rate (V) Total pressure rise (dpt) Dynamic pressure at discharge (pd2) Static pressure rise (dpfa) fulfills the ErP-directive 2015 Value Dimension B 1.20 kg/m³ 20 C 14000 m³/h 1556 Pa 56 Pa 1500 Pa Pressure drop (pv) installed/attached - Pa Possible increase to max. speed (fR) 8% Fan speed (nv) 1903 min-1 Frequency (f) 65 Hz Power on fan shaft (Pw) 7.46 kW Absorbed power of fan system (P1S) 8.51 kW Total efficiency (ETAt) 81 % Static efficiency (ETAfa) 78 % System efficiency (ETA faS ) (over all efficiency of fan (static), motor, and inverter/Controller) 69 % Specific Fan Power (SFP-factor) 2189 W/(m3/s) Nozzle calibration factor (K10) 395 m2s/h Differential pressure on nozzle (dpD) 754 Pa Velocity at discharge area (c) 9.6 m/s Fan weight 363 kg A-weighted sound power level discharge/intake LwA4/7 Unweighted octave sound power level 88/88 dB Octave mid frequencies 1) 63/125/250/500/1k/2k/4k/8k Hz 95/89/86/85/82/78/73/65 dB discharge LwOkt4 81/84/83/87/82/79/74/67 dB intake LwOkt7 1) The octave sound power levels can be higher at octave bands at or close to blade passing frequency. This duty point can only be reached by using an inverter/controller for motor speed control! Feed data Side 175 Main's frequency (fN) Voltage (UN) 50 Hz 400 V Rated motor data Phase-Voltage-Frequency Frame size-No of poles: 3~400 D-50 V-Hz 160MA-4 Power (PN) 11.00 kW Speed (nN 1460 min-1 Current (IN) 21 A operational limits Max. fan speed (nvmax) Max. operating frequency (fmax) Temperature range for conveying medium (tmin ...tmax) 2060 min-1 70 Hz -20...40 C ErP - Data at optimum efficiency and density 1.20 kg/m^3 measurement- / efficiency category design status of VSD B / total has to be installed overall efficiency (ETAopt) 74.2 % achieved efficiency grade (Nist) 74.2 required efficiency grade in 2013 / 2015 (N) Air flow rate (Vopt) 61 / 64 16667 m³/h pressure rise (dpopt) 1742 Pa Fan speed (nvopt) 2060 min-1 motor power input (P1opt) 10.9 kW specific ratio (ddpopt) 1.017 Side 176 For EX-01 og EX-02 Fan: CNA-400/Direct RD/0 Volume flow 4500 m³/h Fan total pressure 775 Pa Fan dynamic pressure Fan static pressure 75 Pa 700 Pa Efficiency 73 % Power 1.3 kW Speed 1673 rpm Max. speed 1950 rpm Altitude of installation 0.0 m Temperature 20.0 °C Humidity 50.0 %RH Inlet Duct Outlet Duct Total weight of installation Master product ID Moment of Inertia 97 kg mp-i01 0.2 kgm² Startup Time 1.0 s Air Density 1.2 kg/m³ Total Efficiency Measurement category (A-D) Efficiency category Optimum Efficiency grade Target Efficiency grade (N) Specific ratio 61.2 % D Total 61.5 % 54(2015) 1.01 Accessories: Motor: WEG 4P ET-22-100L 2.2kW B14 230D/400YV 50Hz Motor requires frequency converter Vendor Product code Rated power WEG ET-22-100L 2.2 kW Side 177 Max Power 2.2 kW Rated speed 1425 rpm Current 3.3 A Rated current 4.6 A Supply voltage 3x400 V Rated voltage 230D/400Y V Frequency 50 Hz Actual motor frequency 59 Hz Insulation Class F Temperature rise F Enclosure Efficiency class IP55 IE2 Efficiency 84 % Mounting arrangement B14 Start-up Windings type Motor weight Power input Classification Register of Shipping Direct starting 1 speed (1 Winding) 31 kg 1.6 kW Lloyd's Side 178
© Copyright 2024