Lokalplan nr. 990 - 16-12-2009
Aarhus Kommune Lokalplan nr. 990 Dette er en samlet pdf af forslag til Lokalplan nr. 990 - Blandet byområde ved Lokesvej, Åby med Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 samt Miljørapport for samme. Forslaget er offentlig fremlagt fra den 07. januar til den 4. marts 2014. Januar 2015 Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 6. januar 2015 Side 1 af 2 Forslag til lokalplan nr. 990 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej 10 8100 Aarhus C Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013. Forslaget betyder Området må anvendes til boligformål i form af etageboligbebyggelse samt erhvervsformål i form af dagligvarebutik, liberale erhverv, kontorer, restauranter og lignende lette erhverv. Forslaget kan ses på Borgerservice på Rådhuset, Hovedbiblioteket, Åbyhøj Bibliotek, Byggeri, Grøndalsvej 1, Viby J og http://aarhus.dk/annoncer fra onsdag den 7. januar 2015. Miljøvurdering I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Udbygningsaftale Der foreligger et udkast til udbygningsaftale i henhold til planlovens § 21 b mellem Aarhus Kommune og grundejerne ÅF TRANSPORT A/S og Åbyen Ejendomme ApS. Ved aftalen forpligter grundejerne sig til at: • etablere en højresvingsbane på Søren Frichs Vej • anlægge et grønt areal med træer og fortov langs Søren Frichs Vej • anlægge et regnvandsbassin indenfor lokalplanens delområde III Telefon: 89 40 26 40 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk www.aarhus.dk Dine muligheder Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, eller på e-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk, senest den 4. marts 2015. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. Skriv venligst afsendernavn og –adresse på brev eller mail. Lokalplanens indhold For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Anne Schmidt Andersen 6. januar 2015 Side 2 af 2 Lokalplan nr. 990 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr. FORSLAG Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Planafdelingen Måned 2xxx 990 I offentlig høring fra 7. januar til 4. marts 2015 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby Indeholder tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 Om dette hæftes indhold Her ligger lokalplanområdet Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf. 8940 2640 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset og Hovedbiblioteket Aarhus Tlf. 8940 2222 http://www.aarhus.dk/lokalplaner Kortgrundlag © Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Arkitema Architects Frederiksgade 32 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 990 er godkendt af Aarhus Byråd den 17. december 2014. Forslaget er offentlig fremlagt fra den 7. januar til den 4. marts 2015. • AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 990 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v. .............................................................................................. 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER § 1. Formål ................................................................................................. § 2. Område og opdeling............................................................................ § 3. Anvendelse ......................................................................................... § 4. Udstykning .......................................................................................... § 5. Trafikforhold ........................................................................................ § 6. Teknisk forsyning ................................................................................ § 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. ........................................... § 9. Bebyggelsens udseende og skiltning .................................................. § 10. Ubebyggede arealer, hegn og beplantning ......................................... § 11. Støjforhold ........................................................................................... § 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse .................... § 13. Grundejerforening ............................................................................... § 14. Servitutter ............................................................................................ 22 22 23 25 25 26 27 30 33 35 36 36 36 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v.. .................................................................................... 38 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen ....................................................... Retsvirkninger af lokalplanen ......................................................................... 64 64 TILLÆG NR. 28 TIL KOMMUNEPLAN 2013 ............................................... Bilag VIRKSOMHEDSLISTE ................................................................................. Bilag LOKALPLANKORT 1 .................................................................................... Bilag LOKALPLANKORT 2, TERRÆNPLAN ........................................................ Bilag ILLUSTRATIONSPLAN ................................................................................. Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 990 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område, der er beliggende syd for Søren Frichs Vej i bydelen Åby vest for Aarhus City. Lokalplanområdet er mod vest afgrænset af Åbyvej og eksisterende erhvervsejendomme, mod syd af Lokesvej, mod øst af eksisterende erhvervsejendomme samt mod nord af Søren Frichs Vej. Lokalplanområdet, der er ca. 28.500 m2 stort, var ved planens udarbejdelse henholdsvis privat og kommunealt ejet og beliggende i byzone. Den kommunalt ejede del udgør omkring 500 m2 af Søren Frichs Vej. Beskrivelse af området Lokalplanområdet omfatter en vestlig del af det eksisterende erhvervsområde ved Søren Frichs Vej. Området, der er udbygget i den sidste halvdel af 1900-tallet, fremstår med meget forskellige og uensartede virksomheder, både med hensyn til branche, størrelse og bebyggelse. Luftfoto med angivelse af lokalplanområdet Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 3 Virksomhederne inden for lokalplanområdet er afviklet eller til dels under afvikling eller udflyttet fra området. Det gælder bl.a. Århus Fragtmandscentral, der er udflyttet til Logistikparken ved Årslev, vest for Aarhus. Foto fra lokalplanområdet set mod vest Foto fra lokalplanområdet set mod øst. Søren Frichs Vej ligger til venstre i billedet og den østligste afgrænsning er ved den tværliggende bygning i baggrunden Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 4 Planens baggrund og mål I Kommuneplan 2013 er en stor del af erhvervsområderne nord og syd for Søren Frichs Vej udpeget til byomdannelsesområde. De private ejere af ejendommene inden for lokalplanområdet har taget initiativ til lokalplanens udarbejdelse for dermed at udnytte planmulighederne i kommuneplanen for området. De private ejere har udarbejdet et udkast til bebyggelsesplan for erhvervsområdet mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej, og den plan har dannet grundlag for lokalplanens udarbejdelse. Bebyggelsesplanen ses herunder, og lokalplanens afgrænsning er vist med rød stiplet linje. Udkast til bebyggelsesplan for byomdannelsesområdet mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej Lokalplanens formål er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et nyt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Den nye bydel vil i høj grad blive et boligkvarter med enkelte erhvervslejemål og en dagligvarebutik omkring bydelstorvet. De enkelte bygninger vil variere i arkitektur, karakter og materialer. Bygningerne er trukket helt ud til Søren Frichs Vej, der vil blive etableret med forareal til bygningerne, fortov, grønt areal med træer, cykelsti og kørebane. Ved bydelstorvet er bygningerne trukket tilbage fra vejen. Søren Frichs Vej ændres på hele strækningen til en indbydende bygade med et bredt profil, der giver mulighed for grønne arealer på begge sider af kørebanen med træer. De grønne arealer vil adskille cykelsti fra fortov, der placeres tæt ved de kommende bygninger. Foran bygningerne vil der blive etableret et 2 m bredt forareal, der giver en tryg og god adgang til opgange og boliger. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 5 Området imellem bebyggelserne mod henholdsvis Søren Frichs Vej og Lokesvej vil blive anvendt til fælles opholdsareal i rekreative omgivelser med et landskabeligt bearbejdet regnvandsbassin med permanent højt vandspejl. Det forventes, at det fælles opholdsareal i de efterfølgende etaper mellem Søren Frichs Vej og Lokesvej vil blive videreført til Åbyvej mod vest og Huginsvej mod øst. Igennem området etableres en offentlig tilgængelig gang- og cykelsti, der også vil give adgang til de rekreative grønne arealer syd for Lokesvej og videre til Brabrandstien og Aarhus Å. Den nye bydel vil således indeholde sit eget rekreative ’naturområde’ med biotoper, beplantning og opholdsarealer med direkte adgang til byens større sammenhængende rekreative områder langs Aarhus Å. Området mod Lokesvej er etageboliger med grønne arealer imellem husene til privat og halvprivat ophold og aktiviteter. Stier og grønne strøg forbinder Lokesvej med de fælles opholdsarealer med bassinet midt i området. Planens hovedtræk Lokalplanen opdeler planområdet i delområderne I, II og III, som vist på lokalplankort 1 bagerst i hæftet og på delområdekortet herunder. Delområdekort Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 6 Delområde I Delområdet er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende faciliteter, herunder bl.a. parkeringskælder, vej- og parkeringsarealer og opholdsarealer. I bebyggelsens stueetage og 1. sal må der indrettes erhvervsformål, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Erhverv omfatter bl.a. liberale erhverv, kontorer, restauranter, service- og udstillingsvirksomhed. Desuden kan der indrettes én dagligvarebutik med et maksimalt bruttoetageareal på 1.000 m2. Bydelstorvet i delområde I med dagligvarebutik i stueetagen. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 7 Gårdrum og tagterrasser i samspil med det grønne fælles opholdsareal, her ved bygning B. Tagterrasserne vender mod syd, der dels giver gode solforhold og dels udsigt ind i mellem bygningerne ved Lokesvej over de rekreative områder og Aarhus Å. Delområde II Delområdet er udlagt til etageboligbebyggelse med tilhørende faciliteter, herunder bl.a. parkeringskælder, vej- og parkeringsarealer og opholdsarealer. I dette delområde er der kun mulighed for sådanne erhverv, der i henhold til byggelovgivningen kan drives fra egen bolig. Private haver ved foden af bygningerne E, F og G. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 8 Bebyggelsen i delområde II set fra det fælles opholdsareal i delområde III. Bebyggelsen mod Lokesvej set fra det grønne fællesareal. Illustrationen viser udseendet af en boligbebyggelse indenfor byggefelterne D, E, F og G. Delområde III Delområdet er udlagt til fælles opholdsareal. Gennem delområdet er der udlagt areal til offentlig tilgængelig sti med forbindelse bl.a. til Åby Skole mod vest og til fremtidigt nyt bykvarter mod øst. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 9 Området og bebyggelsen Fælles for delområde I og II Der kan etableres underjordisk parkeringskælder under hele arealet inden for hvert af delområderne. Uden for de fastlagte byggefelter må der f.eks. opføres overdækninger til cykelparkering som vist på illustrationsplanen og mindre bygninger til teknisk forsyning. Ny bebyggelse inden for byggefelterne skal opføres med flade tage. Ud over maksimal bygningshøjde og maksimalt etageantal, der er fastlagt for de enkelte byggefelter, må der på tage etableres tekniske installationer, trappe/elevatortårne mv. med et areal svarende til maksimalt 20 % af den enkelte bygnings tagflade og med en maksimal højde på 2,5 m over tagfladen. På tage kan der også etableres ovenlys, solceller og solfangere og lignende med en maksimal højde på 2,5 m over tagfladen. Illustrationsplan. Illustrationen viser, hvorledes området kan bebygges og indrettes med boligbebyggelser og butik. På tage, der fremstår med grøn farve på illustrationsplanen, må der desuden indrettes tagterrasser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 10 Lokalplanen fastlægger ikke antallet eller størrelsen af boligerne i området, men hvis der fx fragår 2.000 m2 etageareal til butiks- og erhvervsformål forventes der opført 400 - 450 boliger i lokalplanområdet. Boligerne påtænkes opført med stor variation i boligstørrelsen og dels som lejeboliger og ejerboliger, dvs. kollegie- og ungdomsboliger, familieboliger og boliger for ældre og enlige. Delområde I Ny bebyggelse skal opføres inden for 3 fastlagte byggefelter A, B og C, hvor byggefelterne er underopdelt, som vist på lokalplankort 1 bagerst i hæftet, og på illustrationsplanen side 7. For hvert af byggefelterne er der fastlagt maksimal bygningshøjde og maksimalt etageantal. Eksempelvis må bebyggelsen i byggefelt A opføres i maksimalt 6 etager foruden kælder og med en maksimal bygningshøjde på 19,40 m foruden teknikbygninger mv. I byggefelterne B og C må den højeste bebyggelse mod Søren Frichs Vej opføres i maksimalt 7 etager med en maksimal bygningshøjde på 22,5 m foruden teknikbygninger mv., men mod syd skal bebyggelsen nedtrappes til maksimalt 4 etager. I byggefelt A må der opføres maksimalt 8.400 m2 etageareal, i byggefelt B maksimalt 12.100 m2 etageareal og i byggefelt C maksimalt 7.500 m2 etageareal. Det samlede maksimale etageareal må ikke overstige 28.000 m2 inden for delområdet. Gårdrummene vil fremstå grønne og indbyde til ophold og aktiviteter for de enkelte karréers beboere. Langs bygningerne placeres private terrasser for stueetagens beboere, hvilket også giver en god overgang til gårdens halvoffentlige arealer. Eksempler på grønt gårdrum og private terrasser og indgange ved bygningernes fod. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 11 Det grønne gårdrum ved bygning C set fra fælles opholdsarealet. Det grønne gårdrum ved bygning B set fra fælles opholdsarealet med regnvandsbassinet i forgrunden. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 12 Gaderummene mellem bygningerne etableres som halvoffentlige zoner i sammenhæng med bebyggelsens stueetage, hvor facaden er trukket tilbage bag en kolonnade. Gaderummet består af en belagt passage bag kolonnaden samt små opholdspladser og forhaver, der adskilles fra gaden med grønne bede (evt. regnbede). Her er plads til de uformelle og uplanlagte møder mellem naboer samt ophold i et grønt gaderum. Det vil være en gade med liv og aktivitet med forbipasserende til fods og på cykel. Princip for arealerne mellem gade og bygning. I dette tilfælde mellem bygning A og bygning B. Eksempel på boligbebyggelse fra Amsterdam, hvor beboeren kan trække ud i det halvoffentlige gaderum. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 13 Eksempler på grønne forarealer mod sti og gade Delområde II Ny bebyggelse skal opføres inden for 4 fastlagte byggefelter D, E, F og G, hvor byggefelterne E, F og G er underopdelt, som vist på lokalplankort 1 bagerst i hæftet, og på illustrationsplanen side 9. Bebyggelsen i byggefelt D må opføres i maksimalt 15 etager foruden kælder og med en maksimal bygningshøjde på 49,5 m foruden teknikbygninger mv. I byggefelt E må bebyggelsen opføres i maksimalt 8 etager og nedtrappet til maksimalt 4 etager mod Lokesvej. I byggefelterne F og G må bebyggelsen opføres i maksimalt 7 etager og nedtrappet til maksimalt 4 etager mod Lokesvej. I byggefelt D må der opføres maksimalt 4.800 m2 etageareal, i byggefelt E maksimalt 2.800 m2 etageareal og i hvert af byggefelterne F og G må der opføres maksimalt 2.700 m2 etageareal. Det samlede maksimale etageareal må ikke overstige 13.000 m2 inden for delområdet. Visionen for bebyggelsesplanen er at skabe et trygt og behageligt område at bo og opholde sig i. Et nærområde til glæde for de mange beboere, men også et område, som inviterer gæster og forbipasserende til aktiviteter og ophold. Parkering og køreramper til parkeringskælder er placeret længst mod Lokesvej, cykelparkeringen er etableret ved indgangene til bebyggelsen og længst ud imod de rekreative grønne arealer er der lege- og opholdsarealer. Lege- og opholdsarealerne inviterer forbipasserende ind i bebyggelsens uderum og bliver således faciliteter, der kan benyttes både af beboere og forbipasserende i området. Gradueringen af funktioner betyder, at der skabes trygge udeområder uden kørende trafik tæt på bebyggelserne - så børn kan færdes trygt uden en voksen. Disse tiltag vil få bebyggelsen til at emme af liv. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 14 Bebyggelsesplanen er tænkt i sammenhæng med de grønne rekreative arealer og derfor vil man opleve en graduering i beplantning og belægning fra Lokesvej og ud til de rekreative arealer. Generelt er der i planen arbejdet med at bebyggelsen opleves grønt og derfor er de belagte arealer minimeret og de få parkeringspladser på terræn etableret med græsarmering. Beplantning er udført som hække og rækker af mindre træer, der både funktionelt og rumligt skaber zoner i bebyggelsen. Mod Lokesvej er bebyggelsen afskærmet af grønne hække og allé-træer, der skjuler køreramper og parkeringspladser på terræn. Hækkene leder frem til indgangene i højhuset og stangbebyggelserne og markerer dermed overgangen fra det offentlige rum til de private rum. Foran boligerne i stueplan er der ligeledes grønne hække som afskærmning. Disse hække er udformet i et svungne forløb, der peger ud mod de fælles rekreative arealer mod nord. Hækkenes geometri gentages i stiforløbet - en dynamisk udformning, der skaber variation i udearealerne. Dette skaber rumlige oplevelser, både i terrænniveau og fra lejlighederne. Hækkene danner en bufferzone i bebyggelsens stueetage, så indkigsgener fra forbipasserende minimeres. Overdækningen og skift i belægning markerer zonen ved hovedøren, og derved skabes der en overgang fra de indvendige ankomstrum og til forbindelsesstier til Lokesvej og de rekreative grønne arealer. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 15 Bebyggelsens udseende Bebyggelsen vil fremtræde som en sammenhængende bebyggelse med en variation i sin fremtræden med hestesko-formede karréer mod Søren Frichs Vej og et højt punkthus og længehuse mod Lokesvej. Der opnås ligeledes en variation i bebyggelsen ved de forskellige bygningshøjder og nedtrappede bygninger. De indre gårdrum med grønne opholdsarealer mellem bygningerne og det gennemgående fælles opholdsareal inden for delområde III, hvor der ikke sker kørsel eller parkering af biler, sigter på at skabe et meget venligt, trygt og roligt bykvarter. Bygningerne langs Søren Frichs Vej skal med hensyn til facadeudtryk udformes som varieret arkitektur og i princippet som vist på facadeskitser og illustrationer på denne og de efterfølgende sider. Facaderne kan dog også udføres uden altangange, blot boligerne er sikret tilstrækkeligt mod trafikstøj. Den nye bebyggelse kan opføres med facader i mørke teglsten, der kan fremstå som blank mur, pudset eller vandskuret eller som skærmtegl, beton, fiberplader/fiberbeton eller træ. Facader i stueplan skal primært beklædes med træ, teglsten eller fiberplader. Facaderne skal, bortset fra tegl og glas, fremstå i hvid, grå eller sort. Mindre bygningsdele, som f.eks. karnapper, altaner, trappehuse og overdækninger, må fremstå i andre farver, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Mindre bygningsdele må desuden opføres af glas, natursten, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader. Til tagbeklædning og til energiproducerende anlæg på tage og på facader må der ikke benyttes blanke eller reflekterende materialer. Dette for at undgå gener for naboer og omgivelserne. Bebyggelsens tage skal udføres som tagterrasser eller grønne tage med fx sedum. Facade mod Søren Frichs Vej. Illustrationen viser udseendet af en boligbebyggelse indenfor byggefelt A. Facader på bygning A skal primært fremstå med overflader af metal og fibercement. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 16 Bebyggelse mod Søren Frichs Vej. Illustrationen viser udseendet af en boligbebyggelse indenfor byggefelt B. Bygningen vil fremstå hvidpudset eller i hvid beton. På illustrationen er nederste etage og de tilbagetrukne facader beklædt med en varm træbeklædning. Bebyggelse mod Søren Frichs Vej. Illustrationen viser udseendet af en boligbebyggelse med butik i stueetagen indenfor byggefelt C. Bygningen skal primært fremstå med facader af tegl. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 17 Bebyggelsen mod Lokesvej. Illustrationen viser udseendet af en boligbebyggelse indenfor byggefelt D, E, F og G. Højhuset i forgrunden skal primært fremstå med facader i en kombination af beton og tegl, og den øvrige bebyggelse skal primært fremstå med facader af tegl. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om skiltning i forbindelse med en dagligvarebutik og erhverv i bebyggelsen mod Søren Frichs Vej. Bestemmelserne sigter på at afstemme skiltning og reklamering, så denne ikke bliver for dominerende over for omgivelserne. Opholdsarealer og beplantning Lokalplanen fastlægger, at der i området skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 30 % af boligbebyggelsens etageareal og mindst 5 % af erhvervsetagearealet. Fælles opholdsarealer inden for delområde III samt opholdsarealer, altaner, balkoner og tagterrasser medregnes i den samlede opholdsarealLokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 18 beregning. De udendørs opholdsarealer skal være opholdsegnede, hvilket bl.a. vil sige, at de ikke må være støjbelastede. De ubebyggede arealer internt i lokalplanområdet vil for størstedelens vedkommende kunne etableres som grønne opholdsarealer, idet lokalplanen fastlægger, at størstedelen af bilparkering skal etableres i parkeringskældre under terræn. Opholdsarealerne i gårdrummene, på taget af dagligvarebutikken og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer inden for delområde III danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Mellem vej- og parkeringsarealet og Søren Frichs Vej skal der etableres en sammenhængende beplantning af f.eks. lav bøgehæk eller bøgepur i en bredde af mindst 1 m og med en højde på 80 cm. Denne lave beplantning skal suppleres med en række af opstammede og løvfældende træer i et sammenhængende græsareal, der skal give området en grøn karakter langs Søren Frichs Vej. Regnvandsbassin og det fælles opholdsareal Regnvandsbassinet, der er placeret i det fælles opholdsareal (delområde III), vil udgøre en del af et naturpræget grønt opholdsareal, der er med til at give hele området sammenhæng og karakter. Regnvandsbassinet placeres centralt i området og integreres som et naturpræget vådområde. Mod syd gives bassinet en hård kant, der forsynes med rækværk, mens man fra nord kan opleve vandet i sammenhæng med bløde skråningsforløb bevokset med siv og græsser. Eksempel på regnvandsbassin Det er hensigten, at området skal fremstå med en vild beplantning og have samme karakter som de rekreative områder langs Brabrandstien. De grønne arealer skal fremstå varieret med lange græsser og urter f.eks. star og iris og flerstammede træer, der tåler et fugtigt miljø som rødel og pil. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 19 Broer og terrasserede trædæk giver mulighed for at opholde sig og bevæge sig helt ned til vandet og gå på opdagelse i det grønne. Stisystemet giver et rekreativt alternativ til de bløde trafikanter. Stierne kobler området til de kommende omdannelsesområder mod øst og vest, samt til Søren Frichs Vej, Lokesvej og Åbyvej. Regnvandsbassinet og det fælles opholdsareal Eksempel på et aktivt anvendeligt regnvandsbassin i et boligområde Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 20 Veje, stier og parkeringsarealer Lokalplanen fastlægger, at området primært skal vejbetjenes via et nyt lysreguleret kryds på Søren Frichs Vej. Lyskrydset er planlagt med en placering omtrent midt mellem det eksisterende vejkryds ved Åbyvej og vejkrydset ved Valhalvej, og det er hensigten, at en stor del af det samlede fremtidige byomdannelsesområde nord og syd for Søren Frichs Vej skal vejbetjenes herfra. Der er udarbejdet principtegninger til et ændret udseende af den fremtidige strækning af Søren Frichs Vej inden for byomdannelsesområdet. Strækningen etableres med allébeplantning i brede græsarealer, der adskiller cyklister og gående. Planudsnit og tværsnit i Søren Frichs Vej, der viser en mulighed for ændret vejprofil. Den røde stiplede linje viser lokalplangrænsen. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 21 Lokalplanen fastsætter bestemmelser for arealet mellem cykelsti og bebyggelse på sydsiden af Søren Frichs Vej. Skitse, der viser hvordan bygning B møder arealet mod Søren Frichs Vej. Skitsen viser sammenhængen mellem stueetagen og fortov, der adskilles ved en lav beplantning. Arealet bag kolonnaden (søjlegangen) anvendes som adgang til de enkelte lejligheder i stueetagen, og her er mulighed for at placere bænke og borde til ophold. Lokalplanen fastlægger kravene til bilparkering og cykelparkering i området i henhold til ’Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer’ i Aarhus Kommune. Det betyder, at der skal etableres parkeringsareal til ca. 400 biler og 850 cykler. Det fastlægges desuden, at størstedelen af bilparkeringen og mindst halvdelen af cykelparkering skal etableres i underjordisk parkeringskælder. Gennem lokalplanområdet inden for delområde III udlægges areal til offentlig tilgængelig gennemgående sti. Stien vil mod vest give stiforbindelse til Søren Frichs Vej og Åby Skole og på længere sigt i forbindelse med fremtidig byomdannelse mod Åbyvej også til Åbyvej og videre til Åby Park. Mod øst skabes stiforbindelse til de fremtidige byomdannelsesområder og til de rekreative områder langs Aarhus Å og Brabrandstien. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 990 22 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. § 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at området anvendes til boligformål i form af etageboligbebyggelse, at der i stueetagen af bebyggelsen mod Søren Frichs Vej kan indrettes erhvervsformål i form af dagligvarebutik, liberale erhverv, kontorer, restauranter og lignende lette erhverv, at der på første sal af bebyggelsen mod Søren Frichs Vej kan indrettes erhvervsformål i form af liberale erhverv, kontorer og lignende lette erhverv, at der etableres et grønt sammenhængende offentligt tilgængeligt opholdsareal, at en del af bilparkeringen etableres som underjordisk parkering, og at der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. § 2. Område og opdeling Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på matrikelkortet side 17, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: 5ac, 5an, 5bi og del af 5am, 5bl og 7000ct (vejareal), alle Åby By, Åby samt alle parceller, der efter den 7. april 2014 udstykkes i området. Se fodnote 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II og III som vist på lokalplankort 1. Se fodnote1. 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 23 Matrikelkort § 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. 2 Delområdet er udlagt til etageboligbebyggelse (helårsboliger) med tilhørende fællesfaciliteter såsom parkeringskælder, vej- og parkeringsareal samt færdsels- og opholdsarealer. Se fodnote 2. I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat,- revisor,- tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 24 Stk. 2. Delområdet må desuden anvendes til erhvervsformål, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: • • Virksomheder på virksomhedslisten, der er indsat som bilag, under virksomhedsklasse 1 og grundvandsklasse 1-2 1 dagligvarebutik Aarhus Kommune, Teknik og Miljø kan tillade, at andre virksomheder kan etablere sig i området, hvis virksomhederne efter en konkret vurdering af produktions- og miljøtekniske forhold og risikoen for forurening af grundvand kan sidestilles med de i listen nævnte virksomheder, og virksomhederne er forenelige med lokalplanens formål, jf. § 1 og beskrivelsen af planens hovedtræk, side 4. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, institutioner, sports- og fritidsaktiviteter og lignende, der med hensyn til miljøfølsomhed og belastning ikke adskiller sig fra anden tilladt erhvervsvirksomhed i området. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte erhverv må alene indrettes i bebyggelsens stueetager og på første sal. Undtaget herfra er dagligvarebutik, caféer og restaurationer, der alene må indrettes i bebyggelsens stueetage. Stk. 4. Den i stk. 2 nævnte dagligvarebutik må indrettes i bebyggelsens stueetage inden for byggefeltet benævnt C, med en placering som vist i princippet med signatur på lokalplankort 1. Dagligvarebutikken må opføres eller indrettes med et bruttoetageareal på maksimalt 1.000 m2. Delområde II Stk. 5. Delområdet er udlagt til etageboligbebyggelse (helårsboliger) med tilhørende fællesfaciliteter såsom parkeringskælder, vej- og parkeringsareal samt færdsels- og opholdsarealer. Se fodnote2. Delområde III Stk. 6. Delområdet er udlagt til fælles opholdsareal. Inden for området skal der etableres et regnvandsbassin. Se fodnote 3. Gennem området er der udlagt areal til stier som vist på lokalplankort 1, jf. også § 5, stk. 3. Der er offentlig adgang til stiforbindelsen og arealerne i øvrigt inden for delområdet. 3 I henhold til kommuneplanen kan regnvandsbassinet ikke medregnes ved beregningen af størrelsen af fælles opholdsarealer. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 25 Fællesbestemmelser for lokalplanområdet Stk. 7. Der kan i området placeres mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning. § 4. Udstykning Stk. 1. Udstykning skal i princippet følge opdelingen i delområder som vist på lokalplankort 1. Der kan desuden ske udstykning inden for delområderne I og II i overensstemmelse med de på lokalplankort 1 viste byggefelter eller dele af disse. Herudover kan der ske udstykning efter sokkelgrundprincippet. § 5. Trafikforhold Stk. 1. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Søren Frichs Vej, Åbyvej og Lokesvej. Delområde I skal have vejadgang fra Åbyvej og Søren Frichs Vej med en placering som vist i princippet på lokalplankort 1. Delområde II skal vejbetjenes fra Lokesvej med placeringer som vist i princippet på lokalplankort 1. Stk. 2. På lokalplankort 1 er med signatur vist de arealer, der er udlagt til vejog parkeringsareal på terræn. Stk. 3. Der udlægges sti i en bredde af minimum 3 m og med en anlægsbredde på minimum 2 m med en principiel placering som vist på lokalplankort 1. I punktet a sikres mulighed for stiforbindelse til området vest for lokalplanområdet og til Åbyvej. I punktet b sikres mulighed for stiforbindelse til området øst for lokalplanområdet. Stk. 4. Der skal ved vej- og stitilslutninger sikres oversigt i henhold til gældende vejregler. Stk. 5. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje til bebyggelserne inden for delområde I og II. Brandveje må etableres på arealer, der er udlagt til byggefelt, vej- og parkeringsareal, fælles opholdsarealer eller opholdsarealer, som vist på lokalplankort 1 og illustrationsplanen. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 26 Stk. 6. Der skal etableres vejadgang for bl.a. renovations- og brandkøretøjer fra Åbyvej til Byggefelt B gennem Byggefelt A. Der kan til dette formål etableres en portgennemgang i Byggefelt A, som vist på lokalplankort 1. Stk. 7. Fra alle interne stiarealer inden for delområderne I og II skal der sikres adgang til fælles opholdsarealer inden for delområde III samt til stiforbindelsen, der er vist på lokalplankort 1. Stk. 8. Der skal reserveres areal til bilparkering i de enkelte delområder i henhold til Aarhus Kommunes ’Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer’. Stk. 9. I delområde I må der etableres højst 65 bilparkeringspladser på terræn, herunder til handicap- og gæsteparkering. I delområde II må der etableres højst 35 bilparkeringspladser på terræn, herunder til handicap- og gæsteparkering. Opfyldelsen af kravene til bilparkeringspladser herudover skal ske ved etablering af separat og/eller fælles parkering i anlæg under terræn. Stk. 10. Vejadgange til bilparkeringsanlæg i parkeringskælder skal ske med en placering som vist i princippet på lokalplankort 1. Stk. 11. Der skal reserveres areal til cykelparkering i de enkelte delområder i henhold til Aarhus Kommunes ’Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer’. Stk. 12. Cykelparkeringen kan etableres som separat og/eller fælles parkering i kombination af parkering på terræn og i kælder. Mindst 50 % af cykelparkering skal etableres i kælder eller i bygningerne. Cykelparkering på terræn og i kælder skal placeres i nærhed til adgangsforholdene til boligerne. Eventuel cykelparkering inden for arealet, der er udlagt til Grønt areal med trærække og fortov på lokalplankort 1, må ikke overdækkes. § 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Stk. 2. Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, hvorved forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Se fodnote 4. 4 Da byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens § 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra § 6, stk. 1. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 27 Stk. 3. Transformeren, der ligger på matr. nr. 5an, Åby By, Åby kan flyttes og placeres som en fritliggende bygning eller placeres som en del af bygningen i Byggefelt A. § 7. Terrænregulering Stk. 1. Terrænet kan reguleres som vist på lokalplankort 2, terrænplan. Der må herudover ske terrænregulering på indtil 0,5 m i forhold til det regulerede terræn som vist på lokalplankort 2, terrænplan. Se fodnote 5. Stk. 2. Terrænregulering må ikke foretages nærmere skel end 0,5 m. § 8. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Delområde I Omfang Stk. 1. Der må inden for: Byggefelt A opføres maksimalt ................................. 8.400 m2 etageareal Byggefelt B opføres maksimalt ............................... 12.100 m2 etageareal Byggefelt C opføres maksimalt ................................ 7.500 m2 etageareal I alt maksimalt ........................................................ 28.000 m2 etageareal Der må etableres altaner til de enkelte boliger. Terrasser på terræn og altaner skal primært placeres på/ved facaderne mod gårdrummene, men kan også i mindre omfang placeres på/ved bygningers yderside. Placering Stk. 2. Ny boligbebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort 1 viste byggefelter A, B og C. Stk. 3. Altaner kan opføres op til 1,5 m uden for byggefelterne. 5 Ansøgning om at regulere terræn mere end 0,5 m skal indsendes samtidig med byggemodningsprojekt til Aarhus Kommune, Byggeri. Omfanget af terrænreguleringen skal fremgå af projektet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 28 Højder og etageantal Stk. 4. Bygninger må højst opføres med følgende højder og etageantal foruden eventuel kælder og teknikbygninger m.v. på tage, jf. § 8, stk. 12. Terrænko- Maksimal byg- Maksimal ko- Maksimalt te DVR90 ningshøjde te DVR90 etageantal A1 A2 B1 B2 B3 B4 C1 C2 C3 C4 C5 4,75 4,75 4,50 4,50 4,50 4,50 4,50 4,50 4,50 4,50 4,50 19,40 m 16,30 m 22,50 m 19,40 m 16,30 m 13,20 m 22,50 m 19,40 m 16,30 m 13,20 m 6,60 m 24,15 21,05 27,00 23,90 20,80 17,70 27,00 23,90 20,80 17,70 11,10 6 5 7 6 5 4 7 6 5 4 1 Den øverste og syvende etage inden for byggefelt B1 skal udføres som penthouseetage, og facaden skal trækkes minimum 2 m tilbage i forhold til den øvrige facade mod henholdsvis Søren Frichs Vej og byggefelterne A og C – i princippet som vist på illustrationsplanen, kortbilag 3. Delområde II Omfang Stk. 5. Der må inden for: Byggefelt D opføres maksimalt ................................ 4.800 m2 etageareal Byggefelt E opføres maksimalt ................................ 2.800 m2 etageareal Byggefelt F opføres maksimalt................................. 2.700 m2 etageareal Byggefelt G opføres maksimalt ................................ 2.700 m2 etageareal I alt maksimalt ........................................................ 13.000 m2 etageareal Der må etableres altaner til de enkelte boliger. Terrasser på terræn og altaner kan i princippet placeres på/ved alle facader, men skal primært placeres på/ved facader mod øst og vest. Placering Stk. 6. Ny boligbebyggelse skal placeres inden for de på lokalplankort 1 viste byggefelter D, E, F og G. Stk. 7. Altaner kan opføres op til 1,5 m uden for byggefelterne. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 29 Højder og etageantal Stk. 8. Bygninger må højst opføres med følgende højder og etageantal foruden eventuel kælder og teknikbygninger m.v. på tage, jf. § 8, stk. 12. Terrænko- Maksimal byg- Maksimal ko- Maksimalt te DVR90 ningshøjde te DVR90 etageantal D 5,50 49,50 m 55,00 E1 E2 E3 F1 F2 F3 G1 G2 G3 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 5,50 25,60 m 19,40 m 13,30 m 22,50 m 19,40 m 13,30 m 22,50 m 19,40 m 13,30 m 31,10 24,90 18,80 28,00 24,90 18,80 28,00 24,90 18,80 15 (minimum 12) 8 6 4 7 6 4 7 6 4 Fællesbestemmelser for delområde I og II Stk. 9. Der kan etableres kælder til ny bebyggelse, herunder parkeringskælder under hele arealet inden for hvert af delområderne. Kælderloft skal placeres under terræn. Stk. 10. Uden for de på lokalplankort 1 viste byggefelter må der etableres trappetårne til parkeringskælder og overdækninger til cykelparkering i princippet som vist på illustrationsplanen samt mindre bygninger til teknisk forsyning og lignende, der har betydning for drift af områdets opholdsarealer på terræn. Overdækning af kundevogne kan etableres i direkte tilknytning til dagligvarebutikken på et areal på op til 30 m2. Stk. 11. Dele af byggefelter, der ikke bebygges, må indrettes til opholdsarealer eller til parkering for cykler og biler. Stk. 12. Ud over maksimal bygningshøjde og maksimalt etageantal, jf. § 8, stk. 4 og 8, må der på tage etableres tekniske installationer, trappe/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast under forudsætning af, at de integreres i tagfladens udformning og indgår i bebyggelsens arkitektoniske udformning. Ovennævnte tekniske installationer m.v. på tage må højst have et areal svarende til 20 % af den enkelte bygnings tagflade og må opføres med en maksimal højde på 2,5 m over den enkelte tagflade. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 30 Ud over ovennævnte tekniske installationer m.v. må der på tagfladerne etableres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 2,5 m over den enkelte tagflade. Tekniske installationer, energiproducerende anlæg m.v. på tage skal placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer og udarbejdes som del af arkitekturen. Stk. 13. Ud over maksimal bygningshøjde og maksimalt etageantal, jf. § 8, stk. 4 og 8, må der på tage af den enkelte bygning inden for byggefelterne A2, B2, B3, B4, C2, C3, C4, E2, E3, F2, F3, G2 og G3 indrettes tagterrasser til ophold, som vist på lokalplankort 1. Stk. 14. Fritstående radio og tv-antenner må ikke gives en større højde end 8,5 m, og må ikke placeres nærmere skel end 2,5 m. Delområde III Stk. 15. I delområdet må der ikke opføres ny bebyggelse, bortset fra enkelte mindre bygninger eller overdækninger, der har betydning for områdets drift som fælles opholdsareal. Der skal indrettes et regnvandsbassin inden for området til opsamling af regnvand for hele lokalplanområdet. § 9. Bebyggelsens udseende og skiltning Delområde I Stk. 1. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tage og facader udformes i et formsprog som vist på illustrationerne side 6, 7, 11 og 16. Facaderne kan dog også udføres uden altangange, blot boligerne er sikret tilstrækkeligt mod trafikstøj. Bygningerne langs Søren Frichs Vej skal udformes som sammenhængende bebyggelser. Facader mod Søren Frichs Vej skal udføres, så boligerne er sikret mod trafikstøj. Facader kan udformes med opgange eller med altangange. Kun kollegieboliger må være placeret ensidigt mod Søren Frichs Vej eller Åbyvej. Altangange skal udføres som en integreret del af den enkelte bygning, hvor bygningens primære facade ligger udenpå altangangen. Ingen altangang må udføres som påhængt altangang. Inden for det samlede arkitektoniske tema kan den enkelte bygning udformes med en variation inden for sammensætning af materialer og farver. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 31 Stk. 2. Bygningers facader må kun opføres af følgende materialer i følgende farver: ♣ Mørke teglsten (som blank, pudset eller vandskuret mur eller skærmtegl). ♣ Beton. ♣ Fiberplader eller fiberbeton. ♣ Træ. ♣ Facader i stueplan skal primært beklædes med træ, teglsten eller fiberplader. ♣ Facaderne skal, bortset fra tegl og glas, fremstå i hvid, grå eller sort. Mindre bygningsdele, som f.eks. karnapper, altaner, trappehuse og overdækninger, må fremstå i andre farver, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Facader på bygning A skal primært fremstå med overflader af metal og fibercement. Facader på bygning B skal primært fremstå som beton eller med pudset overflade. Facader på bygning C skal primært fremstå som tegl. Mindre bygningsdele må desuden opføres af følgende materialer: ♣ Glas. ♣ Natursten. ♣ Zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader. Delområde II Stk. 3. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tage og facader udformes i et formsprog som vist på illustrationerne side 7, 8, 14 og 17. Bebyggelsen skal udføres i facadematerialer, der i udtryk viser en sammenhæng mellem de enkelte bygninger. Inden for det samlede arkitektoniske tema kan den enkelte bygning udformes med en variation inden for sammensætning af materialer og farver. Stk. 4. Bygningers facader må kun opføres af følgende materialer i følgende farver: ♣ Mørke teglsten (som blank, pudset eller vandskuret mur eller skærmtegl). ♣ Beton. ♣ Facader i stueplan skal primært beklædes med træ eller teglsten. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 32 ♣ Facaderne skal, bortset fra tegl og glas, fremstå i hvid, grå eller sort. Mindre bygningsdele, som f.eks. karnapper, altaner, trappehuse og overdækninger, må fremstå i andre farver, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Facader på bygning D skal primært fremstå som en kombination af beton og tegl. Facader på bygningerne E, F og G skal primært fremstå som tegl. Mindre bygningsdele må desuden opføres af følgende materialer: ♣ ♣ ♣ ♣ ♣ Fiberplader eller fiberbeton. Træ. Glas. Natursten. Zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader. Fællesbestemmelser for delområde I og II Stk. 5. Tage skal udformes som flade tage. Stk. 6. Til facader, tagbeklædning og til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Tage skal udføres som tagterrasser eller grønne tage med fx sedum. Se fodnote 6. Stk. 7. Skiltning og reklamering på en boligejendom må kun finde sted i forbindelse med de erhverv, der i henhold til byggelovgivningen kan drives fra egen bolig, og skiltet må alene bestå af ét skilt med firmanavn og bomærke. Skiltet skal placeres enten ved indkørslen til boligen eller på boligens facade og må højst have en udstrækning på 0,25 m2. Stk. 8. Skiltning og reklamering i tilknytning til dagligvarebutik og andre erhverv i stueetagen af bebyggelsen inden for delområde I skal ske på bygningens lodrette facade og alene i stueetagen. Skiltningen skal begrænses til firmaets navn og/eller logo, og dens udformning og størrelse skal tilpasses bygningens arkitektur og godkendes af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Stk. 9. Der må opstilles 1 fritstående 2-sidet skilt eller pylon på vej- og parkeringsarealet langs Søren Frichs Vej inden for delområde I. Skiltet/pylonen må alene bruges til reklamering med navn og logo for dagligvarebutikken og øvrige erhverv i lokalplanområdet. Skiltet/pylonen må være maksimalt 1 m bred og maksimalt 6 m høj. 6 Se i øvrigt § 8 stk.12 vedrørende tekniske installationer mv. på bebyggelsens tage Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 33 Stk. 10. Der må ikke opsættes parabolantenner med en større diameter end 1,00 m. Stk. 11. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner - herunder parabolantenner – må, hvis de anbringes på bygninger, højst rage 1,00 m op over disses højeste punkt. § 10. Ubebyggede arealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres egnede udendørs opholdsarealer svarende til mindst 30 % af boligbebyggelsens etageareal og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealer inden for delområde III må medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Dog kan regnvandsbassin ikke medregnes i beregning af opholdsareal. Udendørs opholdsarealer over terrænniveau, såsom altaner, balkoner og tagterrasser kan desuden medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Stk. 2. Dele af byggefelter, der ikke bebygges, må indrettes til opholdsarealer eller til parkering for cykler og biler. Stk. 3. Opholdsarealer på terræn inden for delområderne I og II skal primært indrettes som fælles opholdsarealer for det enkelte bygningsafsnit eller delområde som vist på illustrationsplanen og illustrationerne side 7 og 11. Langs facaden af boligbebyggelse kan der på terræn etableres mindre private haver og terrasser til de enkelte boliger. Haverne kan afgrænses med hæk- eller buskbeplantning mod opholdsarealer eller vej- og parkeringsareal som vist på illustrationsplanen og illustrationerne side 7, 12, 14 og 21. Der kan etableres tagterrasse på taget af dagligvarebutikken, der ligger i Byggefelt C1 som vist på lokalplankort 1. Stk. 4. Opholdsarealer inden for delområderne I og II skal fremstå med en grøn karakter og indrettes, så de ud over almindelig ophold kan anvendes til varierede fysiske aktiviteter, leg og boldspil, som vist på Illustrationsplanen. Stk. 5. I delområde III skal der etableres fælles opholdsarealer som vist på illustrationsplanen og illustrationerne side 11, 18 og 19. Området skal udformes som et naturpræget grønt opholdsareal med et regnvandsbassin, der integreres som et naturpræget vådområde. Mod Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 34 syd skal bassinet udføres med hård lodret kant, der forsynes med rækværk. Mod nord skal regnvandsbassinet udformes med græsklædte skråninger bevokset med siv og græsser. De grønne arealer skal fremstå med varieret beplantning, herunder lange græsser og urter f.eks. star og iris og flerstammede træer, som rødel og pil, der tåler et fugtigt miljø. I forbindelse med regnvandsbassinet kan der etableres broer og terrasserede trædæk, der giver mulighed for ophold helt ned til vandet. Regnvandsbassinet skal udformes som et rekreativt element. Se fodnote 7. En del af arealerne inden for delområdet må i øvrigt indrettes med faste belægninger i kombination med græsarealer og øvrig beplantning som vist på illustrationsplanen. Stk. 6. Mod Søren Frichs Vej udlægges et Grønt areal med fortov og træer, som vist på lokalplankort 1. Arealet skal i princippet indrettes som vist på skitsen side 14 og indeholde forarealer til bebyggelsens indgangspartier og cykelparkering, fortov, græs og en trærække. Træbeplantningen skal bestå af løvfældende træer, f.eks. Storbladet Lind (15-18 m høje) eller Ahorn Acer pseudoplatanus (20-25 m høje). Træerne skal placeres med ens afstand og med en afstand på 12-15 m mellem træerne. Arealudlæg til træer skal være minimum 3 m bredt. Stk. 7. Arealerne, der på lokalplankort 1 er udlagt til vej- og parkeringsarealer, skal fremstå med en grøn karakter og indrettes efter en samlet beplantningsplan, jf. illustrationsplanen. Beplantningsplanen skal godkendes af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Parkeringsarealer, der er synlige mod Søren Frichs Vej og Lokesvej, skal mod vejene afgrænses af en sammenhængende lav beplantning med en højde på højst 80 cm. Til den lave beplantning udlægges plantebede med en bredde på mindst 1 m. Den lave beplantning skal suppleres med opstammede træer, der plantes i rækker og i en indbyrdes afstand svarende til 1 træ pr. 5 bilparkeringspladser. Træbeplantningen skal bestå af mindre løvfældende træer, f.eks. Fuglekirsebær (7-12 m høje) eller Snepære (8-10 m høje). Stk. 8. 7 Oplagring må kun finde sted i bygninger eller på visuelt tæt hegnede arealer inden for byggefelter. Hegn skal begrønnes med en stedsegrøn beplantning som f.eks. efeu eller stedsegrøn kaprifolie. Inden for byggefelt C5, som vist på lokalplankort 1, gælder det også for en vandret inddækning over varegården. Der henvises til publikationen ”Regnvandsbassiner og Vandløb” som findes på Aarhus Vand’s hjemmeside og Aarhus Kommunes hjemmeside. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 35 Stk. 9. Eventuelle affaldsøer og genbrugspladser skal afskærmes og begrønnes med en stedsegrøn beplantning. Stk. 10. Mindre bygninger/anlæg til kvarterets tekniske forsyning skal begrønnes med en stedsegrøn beplantning. § 11. Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører boliger med facader, der ikke vender mod Åbyvej og Søren Frichs Vej, ikke overstiger 58 dB Lden på døgnbasis, og at det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj ikke overstiger 33 dB Lden, målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udeluftventiler. Stk. 2. Det skal sikres, at det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj i sove- og opholdsrum ikke overstiger 46 dB Lden, målt med et vindue åbent i det enkelte rum. Stk. 3. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører facader af bebyggelse til støjfølsomme erhverv, såsom kontorer, der ikke vender mod Søren Frichs Vej, ikke overstiger 63 dB Lden, og at det konstante indendørs støjniveau fra vejtrafikstøj på sådanne bebyggelser ikke overstiger 38 dB Lden. Se fodnote 8. Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer, ikke overstiger 58 dB Lden. Virksomhedsstøj Stk. 5. 8 Ved etablering af virksomheder i lokalplanområdet jf. § 3 skal det sikres, at virksomhederne ikke påfører omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Det bemærkes, at kravet ikke gælder dagligvarebutik, idet kommuneplanens støjbestemmelser ikke er gældende for butikserhverv. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 36 § 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Generelt gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før: ♣ De i § 5 nævnte veje, stier, bil- og cykelparkeringspladser samt de i § 10 nævnte opholdsarealer er anlagt for den pågældende byggeetape. Se fodnote 9. ♣ Det ved beregning er eftervist, at de i § 11 nævnte støjkrav er overholdt. ♣ Den i § 10 nævnte beplantning langs parkeringsarealer mod Søren Frichs Vej og Lokesvej er etableret for den pågældende byggeetape. Se fodnote8. ♣ Det i § 10 stk. 6 nævnte grønne areal mod Søren Frichs Vej med fortov, græs og trærække er etableret. ♣ Det i § 10 stk. 5 nævnte regnvandsbassin er etableret. ♣ Der er sket en tilslutning til regnvandsbassin inden for lokalplanområdet. ♣ Den i § 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. § 13. Grundejerforening Stk. 1. Der skal stiftes en forening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalplanområdet. Se fodnote 10. § 14. Servitutter Med lokalplanens ikrafttræden ophæves følgende servitutbestemmelser i medfør af planlovens § 15, stk. 2, nr. 16: På matr. nr. 5ac Åby By, Åby ophæves servitut 06.04.1965-3136-63, der omhandler bebyggelse, benyttelse mv. 9 10 Såfremt anlæg af opholdsarealer, veje, stier m.v. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Supplerende bestemmelser om grundejerforening og parcelforeninger findes i deklarationen, der er udarbejdet for lokalplanområdet. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 37 På matr. nr. 5am Åby By, Åby ophæves servitut 27.02.1989-14250-63, der omhandler bebyggelse, benyttelse mv. for så vidt angår den del af matriklen, der ligger inden for lokalplanområdet. På matr. nr. 5bi Åby By, Åby ophæves servitut 23.10.1969-14028-63, der omhandler bebyggelse, benyttelse mv., forsynings-/afløbsledninger mv., vejret mv., samt oldsager. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 990 38 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bydel, og lokalplanområdet er, som vist, beliggende i rammeområde 16.04.06 ER, og i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet der ønskes opført boliger, erhverv og dagligvarebutik inden for området, hvilket der ikke er mulighed for i henhold til de gældende rammebestemmelser, der fastsætter områdets anvendelse udelukkende til erhverv. Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse i op til 15 etager med en højde på op til 49,5 m, hvilket heller ikke er i overensstemmelse med rammerne, der giver mulighed for 2 etager og en højde på 10 m. Lokalplanen kan derfor kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets godkendelse af et tillæg til kommuneplanen. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst. I tillægget udlægges det nye område 16.04.24 BL til blandet byområde. Det fremgår af de generelle rammer for 11. Blandet byområde, at der kan etableres dagligvarebutikker på op til 1.000 m2 under forudsætning af, at de ikke betjener et større område end nærområdet. Der kan inden for Rammeområde 16.04.24 BL kan placeres en dagligvarebutik på 1.000 m2 til betjening af nærområdet, herunder specielt det aktuelle omdannelsesområde. I Aarhus Kommuneplan 2013 er en stor del af erhvervsområderne nord og syd for Søren Frichs Vej udpeget til byomdannelsesområde. Der er udarbejdet et udkast til bebyggelsesplan for en del af erhvervsområdet syd for Søren Frichs Vej, og den plan har dannet grundlag for udarbejdelse af kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 990. Bebyggelsesplanen ses på side 39, og kommuneplantillæggets afgrænsning er vist med rød stiplet linje. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 39 Udkast til bebyggelsesplan for byomdannelsesområdet syd for Søren Frichs Vej Lokalplanens formål er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et nyt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 40 Kommuneplanens rammer Tillæg til kommuneplanen ••••••••• Lokalplanområdet Lokalplan nr. 990 41 Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Dette tillæg er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omfatter et areal, der indgår i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Det fastlægges i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, såfremt der planlægges for højhuse. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold), trafikstrukturen m.v. Konsekvensanalysen indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til ’Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer’ (Lov nr. 31 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og der er i lokalplanens afsnit om miljøvurdering indsat et ikke-teknisk resumé af miljørapporten. Udbygningsaftale Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til at indgå en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastrukturanlæg i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelsen af en ejendom. Dette gælder f. eks. ved ændring eller udvidelse af de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser, således som det er tilfældet for lokalplanforslaget. Aarhus Kommune har fra ejerne af matr. nr. 5ac, 5an og 5bi samt dele af 5am og 5bl alle Åby By, Åby modtaget en opfordring til at indgå en frivillig udbygningsaftale, og har forhandlet herom. Forhandlingerne har udmøntet sig i et udkast til aftale om udbygning af infrastrukturanlæg. Ved aftalen forpligter de ovenfor nævnte grundejere sig til at etablere følgende anlæg: • • • På Søren Frichs Vej etableres højresvingsbane for trafikken fra vest og venstresvingsbane for trafikken, der kommer fra øst og Aarhus by. Langs Søren Frichs Vej anlægges et græsklædt areal med træer og fortov. Der anlægges et regnvandsbassin med fast kant mod syd og græsklædt brink mod nord. Tiltagene er nærmere beskrevet i udbygningsaftalen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 42 Anden fysisk planlægning Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej Aarhus Kommune har udarbejdet ’Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej’. Byomdannelsesområdet Åby/Søren Frichs Vej er på 17,9 ha og er beliggende ved Åby på begge sider af Søren Frichs Vej, som vist på illustrationen herunder. Omdannelsesområdets afgrænsning Byomdannelsesområdet ligger i lokalsamfundet Åby bestående af bydelene Åby og Åbyhøj. Der bor ca. 11.000 personer i lokalsamfundet. Byomdannelsesområdet ligger 400-800 m fra bydelscentret Åbyhøj Torv, og umiddelbart vest for omdannelsesområdet ligger Åby Skole. Der er udpeget en række omdannelsesområder i Kommuneplan 2009 med mål og retningslinjer for omdannelsen. Helhedsplanlægningen skal således opfylde kommuneplanens retningslinje om at være helhedsorienteret gennem et bredt bæredygtighedsprincip. Der indgår visioner, idéer og retningslinjer angående: • • • miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 43 Visionen er at skabe et varieret og levende byområde, som er befolket døgnet rundt med så vidt muligt etablering af en bred vifte af byfunktioner. I helhedsplanen er der foreslået en erhvervsbebyggelse m.v. primært placeret tæt på Søren Frichs Vej, mens boliger primært foreslås placeret længere væk fra Søren Frichs Vej. Det har været tilstræbt, at ca. 80 % af bebyggelsen langs Søren Frichs Vej anvendes til erhverv og offentlige formål som f.eks. uddannelse, og at ca. 20 % af bebyggelsen her anvendes til boliger. Tilsvarende skal det tilstræbes, at ca. 80 % af bebyggelsen længere væk fra Søren Frichs Vej anvendes til boliger, og at ca. 20 % af bebyggelsen her anvendes til erhverv og lignende. Denne fordeling har ikke været fastholdt i den efterfølgende bebyggelsesplan for området syd for Søren Frichs Vej og lokalplanen, hvor størstedelen af byggeriet forbeholdes boliger. I de to nederste etager mod Søren Frichs Vej kan der etableres erhverv og dagligvarebutik. Der er udarbejdet støjberegninger for trafikkens støjpåvirkninger, hvilket der er taget højde for i lokalplanens bestemmelser. Trafik I henhold til helhedsplanen er der planer om at etablere lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og på længere sigt at lukke krydset ved Huginsvej og muligvis at etablere et nyt lyskryds ved Valhalvej. Skitse til helhedsplan, der bl.a. viser nyt lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og et nyt lyskryds ved Valhalvej længst til højre på skitsen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 44 Søren Frichs Vej skal fortsat være en stor trafikvej, og den skal sammen med naboarealerne indrettes, så vejen gøres smukkere og mere trafiksikker. Der skal være gode cykel- og gangforbindelser i området og fra området til vigtige mål udenfor omdannelsesområdet. Vejen påregnes i en fremtidig situation med øget trafikmængde fastholdt som en 2-sporet vej, men med nødvendige svingbaner ved kryds. Der er ikke foretaget detailprojektering, men det skønnes, at der ikke bliver behov for udvidelse af vejen. Uden for vejarealet vil det blive stillet som krav i forbindelse med lokalplanlægning, at der etableres en allébeplantning langs Søren Frichs Vej. Der vil uden for vejareal være behov for et areal på mindst 5 meters bredde til dette, hvor 3 meter udlægges til plantebed, og 2 meter af arealet ligger under henholdsvis fortov og cykelsti. Helhedsplanens forslag til vejprofil er vist på figuren herunder. Lokalplanen fastsætter dog et tilrettet vejprofil, hvor fortovet rykkes nærmere den nye bebyggelse. Dette vejprofil er vist på side 14 i lokalplanen. Helhedsplanens forslag til ændret vejprofil af Søren Frichs Vej Hovedparten af bilparkeringen bør placeres i parkeringskælder, parkeringshus eller lignende. Parkeringspladser bør placeres tæt på adgangsvejene, så kørsel på tværs af områder med boliger undgås. I de dele af omdannelsesområdet, hvor der bygges lavt og med en lav bebyggelsesprocent, kan parkeringen ske på terræn. Generelt skal der tæt på hovedindgange være et antal gæste- og handicapparkeringspladser på terræn. Grønne områder – rekreation og natur – udsigt Vision er, at friluftsliv forbindes med frisk luft, motion, afstresning og naturoplevelser. Borgernes trivsel er afhængig af mulighederne for motion og ophold i naturen. Friluftslivet i og omkring byerne skal styrkes. Det indgår som retningslinje i Kommuneplan 2009, at det eksisterende stinet skal udbygges, og der skal skabes nye sammenhænge mellem naturområder, udsigtspunkter og lignende. Der skal opnås en god sammenhæng fra omdannelsesområdet til de grønne områder i omdannelsesområdets nærhed. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 45 Illustration, der viser ønskede grønne områder og forbindelser Grønne områder skal have en varieret karakter med både naturmæssige og urbane områder. Opholdsarealer skal indeholde en kombination af offentlige, halvoffentlige og private arealer. Der skal i de grønne områder i omdannelsesområdet indgå beplantning af varierende karakter, der kan medvirke til at skabe naturindhold i området. Grønne og blå (regnvand) områder kan medvirke til at fremme fordampning og til at forhindre overophedning. Eksisterende væsentlige udsigter fra veje i Åbyhøj og fra bakken i den udlagte park syd for Lokesvej skal så vidt muligt opretholdes. Disse udsigter er vist på visualiseringer i afsnittet om miljøvurderingen side 49. Social mangfoldighed Der bør i området placeres boliger til ejere og lejere, familieboliger og boliger til små husstande som f.eks. studerende og pensionister. Boligerne til de respektive befolkningsgrupper og de tilhørende udendørs arealer skal være egnede til deres formål. I hver etape bør ensidighed i beboersammensætningen (ghettodannelse) undgås. Der bør derfor indgå variation af boligstørrelsen i hver etape. Detailhandel Lokalplanen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik i området. Dagligvarebutikken må indrettes med et maksimalt bruttoetageareal på 1.000 m2, jf. lokalplanens § 3, stk. 4. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 46 Butiksbebyggelsens påvirkning af bymiljøet Lokalplanen fastlægger, at etablering af en ny dagligvarebutik skal ske inden for et byggefelt med en placering mod Søren Frichs Vej og med en vejbetjening direkte fra Søren Frichs Vej. Dagligvarebutikken skal primært betjene nærområdet, og det vurderes, at placeringen af butikken ikke giver anledning til negativ påvirkning af eksisterende butikker i eller omkring lokalplanområdet. Placeringen giver desuden mulighed for daglivareforsyning for eksisterende boliger og kolonihaver uden for lokalplanområdet. Det vurderes desuden, at etablering af en dagligvarebutik i lokalplanområdet vil betyde en positiv påvirkning af bymiljøet, der ønskes skabt ved byomdannelsen. Butikken vil medvirke til at skabe liv i byrummet og vil servicere de kommende beboere og den lokale bydel. Overordnede vej- og stiforhold Vejadgang foregår fra en tilslutning til Søren Frichs Vej, en tilslutning fra Åbyvej og flere tilslutninger til Lokesvej, jf. trafikstrukturkort. Den primære adgang for kørende trafik til området, herunder til dagligvarebutik afvikles fra Søren Frichs Vej. Herfra er der ligeledes adgang til en fælles parkeringskælder, der opfylder en stor del af områdets parkeringsbehov. Trafikstrukturkort Vejadgangen fra Søren Frichs Vej er placeret i forhold til fremtidige muligheder for udbygning og tilgodeser etablering af et signalreguleret kryds. Derfor er placeringen af vejadgang bunden, idet placeringen tager hensyn til afstanden til de omkringliggende signalregulerede kryds. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 47 Fra Åbyvej er der adgang til den vestlige del af lokalplanområdet, jf. trafikstrukturkort. Der er ligeledes adgang til en parkeringskælder, der opfylder parkeringskravet til boligerne inden for byggefelt A. Fra Lokesvej er der flere vejadgange til lokalplanområdet. To af vejadgangene giver adgang til parkeringskælder. Fra lokalplanområdet er der fra Søren Frichs Vej let adgang dels til Aarhus midtby samt motorvejen via ringvejen. Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca. 1500 ture i døgnet. Denne trafik afvikles til Søren Frichs Vej via det signalregulerede kryds Åbyvej/Søren Frichs Vej eller fra den nye tilslutning direkte til Søren Frichs Vej. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale. Parkeringsforhold Bilparkering På terræn etableres parkering til dagligvarebutik. Derudover vil det være muligt i mindre omfang at placere korttidsparkering og parkering til særlige funktioner, herunder handicapparkering og evt. taxaholdeplads. Adgang for gående fra terræn til parkeringskældre, placeres centralt i forhold til bebyggelsens adgangsveje, evt. integreret i bebyggelsen. Cykelparkering Der skal inden for området sikres cykelparkering i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkering i Aarhus Kommune. Cykelparkeringen kan etableres som separat og/eller fælles parkering i en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsen og i kælder. Cykelparkering på terræn og i kælder skal placeres centralt i forhold til bebyggelsens indgange. Adgangen til underjordisk cykelparkering skal placeres centralt i forhold til boligbebyggelsen og skal ske enten via rampe eller elevator. Naturbeskyttelsesinteresser, fortidsminder og kirker Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som berører naturbeskyttelsesområder eller byggelinjer omkring fortidsminder og kirker. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 48 Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af lokalplanområdet med det formål at lokalisere eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens § 27, såsom strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser m.v. Moesgård Museum har vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage yderligere arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejde i lokalplanområdet. Såfremt der under anlægsarbejde skulle dukke et enestående arkæologisk materiale op, f.eks. en grav, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil inden for 2 uger foretage de nødvendige undersøgelser. Aarhus Kommuneatlas Der er i lokalplanområdet ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdig i Århus Kommuneatlas. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Området forsynes af Aarhus Vand A/S. Kystnærhedszonen Ifølge Lov om planlægning § 16, stk. 3 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne og for forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser. Herudover skal der ifølge Lov om planlægning § 16, stk. 4 redegøres for visuel påvirkning af kysten ved bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Omdannelsesområdet er et af flere områder i omegnen af Aarhus Midtby, hvor ældre erhvervsområder er udpeget til omdannelse. Området er således allerede i dag en integreret del af byen, både set i forhold til trafikale og rekreative strukturer. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse, herunder også flere af de øvrige omdannelsesområder (blandt andet ved de tidligere DSB-arealer og ved Ceres-grunden). Det vurderes, at de høje bygninger ikke kan ses fra kysten. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 49 Aarhus er en by i vækst, og der skal skabes boliger og arbejdspladser til mange mennesker i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at udvikle tætte boligområder med høje huse, der efterlader friarealer på terræn, der kan anvendes til ophold og rekreative formål. Ved lokalplanens udarbejdelse var området ikke tilgængeligt for offentligheden og fremstod som et lukket delvist indhegnet erhvervsområde. Med realisering af lokalplanen vil området fremstå indbydende for offentligheden og de kommende beboere i området med arealer til rekreative formål i sammenhæng med de øvrige friluftsmæssige interesser i nærområdet. Der tages højde for naturmæssige interesser i området, da der etableres et regnvandsbassin til opsamling af områdets overfladevand. Regnvandsbassinet etableres med beplantning, der sikrer et godt klima i området. Forureningsforhold - Jord Teknik og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 28.november 2013 følgende oplysninger om forureningsforholdene for matriklerne inden for lokalplanområdet: Matr. nr. 5am Åby By, Åby Århus Amt/Region Midtjylland har den 26. november 2001 kortlagt matriklen på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der tidligere har været benzin- og servicestation samt fragtmandscentral med tilhørende værksted på ejendommen. Teknik og Miljø har oplysninger om flere tankanlæg, men har ikke kendskab til alle tankenes beliggenhed. Niras har i 2005 i forbindelse med aktiviteterne fra den tidligere servicestation foretaget en forureningsundersøgelse. Der blev ved undersøgelsen konstateret olieforurening i jorden samt tungmetalforurening i fyldjorden. Teknik og Miljø har endvidere oplysninger om, at Franck Geoteknik i 2012 har udført en orienterende forureningsundersøgelse i forbindelse med nedrivning af bygninger på den vestlige del af ejendommen. Teknik og Miljø er ikke i besiddelse af denne rapport. Matr. nr. 5bi Åby By, Åby Århus Amt/Region Midtjylland har den 28. juni 2006 kortlagt matriklen på vidensniveau 1, jf. Lov om forurenet jord. Matriklen er kortlagt, fordi der i perioden fra 1969 til ca. 1986 har været autoreparationsværksted og i perioden fra 1986 til i drift 2005 har været offsettrykkeri. Der er ikke foretaget forureningsundersøgelse. Matr. Nr. 5bl, Åby By, Åby Matriklen er gennemgået af Århus Amt/Region Midtjylland, som har vurderet, at ejendommen ikke skal kortlægges. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 50 Områdeklassificering Lokalplanområdet ligger inden for et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er let forurenet, fordi det ligger i en del af byzonen, som gennem længere tid er blevet påvirket med skorstensrøg fra industri, kakkelovne samt bilos. Områdeklassificering er et begreb, som er indført på landsplan i alle byzoner pr. 1. januar 2008. Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse På de kortlagte ejendomme skal Aarhus Kommune, Byggeri samt Teknik og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge- og anlægsarbejde. Der må ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Teknik og Miljø har meddelt tilladelse, jf. Lov om forurenet jord, § 8. Jf. § 72 b i Lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm’s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet eller, at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Overskudsjord bør så vidt muligt forblive inden for lokalplanområdets grænser. Hvis der skal flyttes jord fra de kortlagte grunde eller fra de områdeklassificerede områder, skal jordflytning, jf. Lov om forurenet jord, § 50, anmeldes til Teknik og Miljø. Omplacering og genanvendelse af forurenet jord inden for en ejendom skal godkendes af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, jf. Lov om Miljøbeskyttelse, § 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanområdet vil være belastet af vejtrafikstøj primært fra trafikken på Søren Frichs Vej. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader beregnet til at variere mellem 64 og 68 dB Lden. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 51 Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænser på 58 dB Lden for boliger og 63 dB Lden for støjfølsomme erhverv, f.eks. kontorer, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 dB Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør åben 0,35 m2 ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 dB Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. De gennemførte støjberegninger har også omfattet beregninger for opholdsarealerne mellem bygningerne mod Søren Frichs Vej, idet det forventes, at støjpåvirkningen er størst på terrænniveau. Som det fremgår af nedenstående illustration, viser beregningerne et støjniveau på over 58 dB Lden for dele af opholdsarealerne nærmest Søren Frichs Vej, og et støjniveau på under 58 dB Lden for de øvrige opholdsarealer. Beregnet støjbelastning af opholdsarealer. De røde farver viser et støjniveau på eller over 58 dB Lden. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 52 Arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig området, må ifølge lokalplanens § 11 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Område Hverdage: Kl. 07-18 Lørdage: Kl. 07-14 Hverdage: Kl. 18-22 Lørdage: Kl. 14-22 Søn- og helligdage: Kl. 07-22 Alle dage: Kl. 22-07 Maksimalværdier om natten: Kl. 22-07 Lokalplanområdet 55 45 40 55 De åben-lave boligområder mod vest samt kolonihaveområdet mod syd 45 40 35 50 Grænseværdierne, der er angivet i dB(A), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition ad dag-, aften- og natperioden. De nærmere regler og definitioner m.v. er angivet i Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Dagligvarebutikken har åbent hver dag i perioden fra kl. 7-22. Varelevering vil ske i åbningstiden. Dog vil der ikke ske varelevering om søndagen. Om lørdagen vil varelevering ske før kl. 14. Der regnes med 3 tilkørsler om dagen af 20 minutters varighed til varelevering og affaldsafhentning. Beregninger viser, at lastbilkørsel vil medføre en overskridelse af grænseværdierne for virksomhedsstøj ved nogle af boligerne i byggefelt C1 med 1-3 dB. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 53 På grund af trafikstøjen fra Søren Frichs Vej er der i lokalplanen stillet krav om støjisolering af de pågældende boligfacader, hvori også vinduerne indgår. Det vurderes på den baggrund, at de samme facadekonstruktioner inkl. vinduer kan virke som støjisolering i de tilfælde, hvor en lejlighed dels er støjbelastet fra varegården og dels støjbelastet fra Søren Frichs Vej. Et alternativ hertil kunne være, at varegården overdækkes. Det vurderes på den baggrund, at virksomhedsstøjen ikke vil give anledning til indendørs støjgener. Miljøvurdering I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring om miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at følgende emner skal behandles i miljørapporten: • • • • • • • Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages desuden en miljøvurdering af 0-alternativet, der svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål som beskrevet i den gældende kommuneplan. Dette vil i henhold til kommuneplanen kunne ske med en bebyggelsesprocent på op til 60 % og i op til 2 etagers højde. Trafikafvikling, herunder trafikadgange og parkeringsløsning Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca. 1500 ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 54 Da de mange indkørsler fra Søren Frichs Vej til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. Trafikstøj I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 dB for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 dB Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m2 ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 dB Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byTillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 55 ens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 56 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 57 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses på de næste sider. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 58 Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej. Bebyggelsen i forgrunden er eksisterende. Fra Søren Frichs Vej set mod vest. Bygningen i forgrunden er eksisterende. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 59 Fra Lokesvej set mod vest. Bebyggelsen i forgrunden bag træerne er eksisterende. Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og naboerhvervsbebyggelsen vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 60 Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Det lokale klima omkring byggeriet – vindforhold En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 61 af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. Kollektiv trafik Området er kollektivt trafikbetjent med linje 12, der har stop på Søren Frichs Vej. Der er herudover flere ruter på Vestre Ringgade og Silkeborgvej. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Åby Skoles distrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Åby Skole forventes i årene fremover at have ledig kapacitet, og umiddelbart forventes det, at skolen med den nuværende størrelse kan rumme elever fra omdannelsesområdet. Men hvis der bygges et stort antal familieboliger over en kort årrække, kan en udvidelse af skolen og opførelse af børneinstitutioner blive aktuel. Institutionsforhold I nærheden af lokalplanområdet findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: B. S. Ingemannsvej 27. Heimdalsvej 5. Henrik Hertzvej 73A. Nannasvej 4. O.I. Offersensvej 35. Silkeborgvej 88A. Åbyvej 91. Rosenstien 2. SFO med afdelinger på følgende adresser: Henrik Hertzvej 64E. Åbyvej 80 (skole). Fritidstilbud med afdeling på følgende adresser: Åbyvej 80 (skole). Åby Skole: Åbyvej 80. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 62 Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Transformerstation Transformerstation nummer 228 er placeret inden for lokalplanområdet. Den kan reetableres som en del af bebyggelsen i byggefelt A mod, at bygherre afholder en andel af omkostningerne ved etablering af en ny transformerstation. Nærmere placering af transformerstationen afklares i samarbejde med NRGI og bygherre. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: ……………………………… NRGi A/S Dusager 22 8200 Aarhus N. Vandforsyning sker fra:……………………….……….. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V. Mail: aarhusvand@aarhusvand.dk Varmeforsyning kan ske fra: …………………….. AffaldVarme Aarhus Bautavej 1 8200 Aarhus V. Aarhus Byråd har besluttet, at nybyggeri i kommunen skal opføres som lavenergibebyggelse efter bestemmelserne i bygningsreglementet. Kloakforsyning sker ved: ………………………….. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V. Mail: aarhusvand@aarhusvand.dk Regn- og spildevand Regnvandet fra omdannelsesområdet skal ledes til Aarhus Å via Aarhus Vands regnvandssystem. For at forebygge mod oversvømmelse af de lavtliggende bebyggede arealer langs Aarhus Å , er der behov for at forsinke vandet i området ved nedsivning eller etablering af regnvandsbassiner. Det er besluttet, at der skal etableres et regnvandsbassin med et volumen på 525 m3. Bassinet skal etableres efter Aarhus Kommune retningslinjer, som fremgår af pjecen ”Regnvandsbassiner og vandløb”, der findes på Aarhus Kommunes hjemmeside. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 63 Etablering af bassiner/nedsivningsanlæg, som forsyner flere matrikler, og dermed udgør et fælles anlæg vil som udgangspunkt skulle drives og vedligeholdes af Aarhus Vand A/S. Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland (opland N003). Husspildevand og erhvervsspildevand skal afledes til Åby Renseanlæg. Området er omfattet af udledningstilladelsen for Åby Renseanlæg. Området kan tilsluttes Aarhus Vands spildevandsystem i enten Søren Frichs eller Lokes vej via eksisterende stik. Der må ikke foretages ændringer af eksisterende, lovlige forhold, før der er opnået udledningstilladelse fra Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Byggeri Ansøgning om byggeri i områdeI skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejanlæg i lokalplanområdet (lokalplanens § 5) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 990 64 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. § 14 bestemmer, at de i paragraffen nævnte servitutter ophæves. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 990 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler et område, der ligger i kommuneplanens rammeområde 16.04.06 ER, hvorfra der udskilles et nyt område 16.04.24 BL. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr. 990 er der givet mulighed for en bebyggelse, der ikke er i overensstemmelse med Kommuneplanen. Det drejer sig om, at bebyggelsesprocenten øges fra 60 til 150, og at der gives mulighed for at opføre boliger, erhverv og dagligvarebutik inden for området, hvilket der ikke er mulighed for i henhold til de gældende rammebestemmelser, der fastsætter områdets anvendelse til erhverv. Lokalplanen giver desuden mulighed for at bygningshøjden øges fra 2 etager og 10 m til 15 etager og 49,5 m. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr. 990 ændres en del af kommuneplanens rammeområde 16.04.06 ER til nyt rammeområde 16.04.24 BL for at muliggøre opførelse af etageboliger og erhverv i området. Rammebestemmelserne for det nye rammeområde 16.04.24 BL samt det resterende 16.04.06 ER har følgende ordlyd: Rammeområde 16.04.24 BL Anvendelsen er fastlagt til bolig- og erhvervsområde (Blandet byområde). Erhverv må kun etableres inden for virksomhedsklasse 1. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 15 etager. Bygningshøjden må ikke overstige 50 m. Bebyggelsesprocenten må ikke overskride 150, for området under ét. Der kan indrettes en dagligvarebutik inden for området med et bruttoetageareal på op til 1.000 m2. På ejendomme ud mod Søren Frichs Vej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til ’Generelle rammebestemmelser for særskilte emner’, nr. 9 - Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 2 Generelle rammebestemmelser for blandet byområde: Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m2 og udvalgsvarebutikker på op til 200 m2. I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til 1.000 m2. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel skal erhverv og institutioner placeres i stueetagen. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m2 ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning i byområderne uden for Ringgaden. Rammeområde 16.04.06 ER: Anvendelsen er fastlagt til erhvervsformål (Erhvervsområder). Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 3 m3 pr. m2 grundareal og det bebyggede areal må ikke overstige 50 % af grundens areal. Der kan kun tillades virksomheder indenfor virksomhedsklasserne 1-2. Max. etageantal: 2. Max. bygningshøjde: 10 m. Max. bebyggelsesprocent: 60 for den enkelte ejendom. Området er udpeget som byomdannelsesområde. På ejendomme ud mod Søren Frichs Vej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Der kan etableres en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Rumfangsbestemmelsen anvendes alene ved halbygninger og lign. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til ’Generelle rammebestemmelser for særskilte emner’, nr. 9 - Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Generelle rammebestemmelser for erhvervsområder: Områdets anvendelse er fastlagt til erhvervsformål. I området kan der desuden etableres offentlige funktioner i det omfang disse offentlige funktioner med hensyn til miljøfølsomhed og -belastning ikke adskiller sig fra den øvrige tilladte erhvervsvirksomhed i det konkrete område - og forudsat at der ikke er tale om specielle anlæg, hvis placering normalt vil nødvendiggøre en særskilt planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 990 3 Bortset fra butikker til lokal forsyning (maks. 100 m2) må der ikke etableres detailhandel i området. Der kan dog normalt etableres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til de enkelte virksomheders produktionslokaler. For de maksimale bygningshøjder gælder, at en større højde punktvis kan tillades, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. Rammekort til Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 990 4 Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 990 1 VIRKSOMHEDSLISTE VIRKSOMHEDSART KLASSE 1 Hotel- og restaurationsvirksomhed Kontorvirksomheder Liberale erhverv Servicevirksomheder Undervisnings- og konferencevirksomheder Værksteder med butik Virksomhedsliste KVT-GRÆNSE GRUNDVANDSKLASSE 2 1 2 1 1 2 Lokalplan nr. 990 ej hs V ric en F Sør I B1-7 A1-6 C5-1 B2-6 B2-6 B3-5 B3-5 B4-4 Åbyvej A2-5 C1-7 C2-6 B4-4 C3-5 III C4-4 G1-7 a SIGNATURFORKLARING F1-7 Lokalplangrænse Delområdebetegnelse C1-7 Byggefelt - etageantal C5 Byggefelt for dagligvarebutik E2-6 5 G2-6 G3-4 F3-4 E3-4 svej Loke 6 Vejadgang, principiel placering Adgang til parkeringskælder, principiel placering F2-6 D-15 Port Vej- og parkeringsareal II E1-8 Delområdegrænse I b Stiforbindelse Fælles opholdsarealer Opholdsarealer 0 10 25 50m Grønt areal med trærække og fortov Regnvandsbassin Grønt areal Lokalplan nr. 990 Lokalplankort 1 Lav beplantning a Stibetegnelse CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Mål: 1:1000 Dato: 02.12.2014 Tegnet af: Arkitema PLANAFDELINGEN ej hs V ric en F Sør Åbyvej 4,50 Kt. 0 3,5 0 Kt. . 4,0 t K Kt. 0 4,5 5,00 Kt. SIGNATURFORKLARING Lokalplangrænse Regnvandsbassin 800 m 2 Fremtidige koter Fremtidige terrænkurver 5 5,50 Kt. svej Loke 6,00 Kt. Eksisterende terrænkurver 6 Kt. 00,00 Bygningsangivelse 0 10 25 50m Lokalplan nr. 990 Lokalplankort 2 Terrænplan CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET PLANLÆGNING OG BYGGERI Mål: 1:1000 Dato: 02.12.2014 Tegnet af: Arkitema BYPLANAFDELINGEN PLANAFDELINGEN ej hs V ric en F Sør Parkering 7 B i Vare 6 g n veri ndle A C 6 6 Åbyvej 5 7 Tagterrasse over butik Opholdstrappe 5 4 5 4 6 5 4 G 7 Bassin F E SIGNATURFORKLARING Lokalplangrænse D 15 Delområdegrænse A 6 Byggefelt betegnelse 8 6 6 6 4 4 Etageantal vej s Loke 5 Ny bygning med mulig tagterrasse Parkering Ny bygning Befæstede arealer 6 4 6 7 Sti Opholdsarealer Cykelparkering 0 10 25 50m Regnvandsbassin Lav beplantning Lokalplan nr. 990 Illustrationsplan CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Mål: 1:1000 Dato: 2.12.2014 Tegnet af: Arkitema PLANAFDELINGEN CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Blandet byområde ved Lokesvej, Åby samt tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013. Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentlig fremlagt fra den 7. januar til den 4. marts 2015 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 990 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf. 8940 2640 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den 4. marts 2015. Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen i samarbejde med: Arkitema Architects Frederiksgade 32 8000 Aarhus C PLANLÆGNING OG BYGGERI – Teknik og Miljø – Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Hvad er en miljøvurdering .............................................................................................. 2 1. Ikke-teknisk resume af miljørapport ....................................................................... 4 2. Forslag til overvågning........................................................................................ 12 3. Beskrivelse af planens formål og indhold ............................................................... 13 4. Forhold til andre planer ....................................................................................... 15 5. Scoping............................................................................................................. 16 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet ......................................................................... 16 7. Miljøvurdering af emner i scopingen ..................................................................... 17 7.1 Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning.................................. 17 7.2 Trafikstøj ....................................................................................................... 22 7.3 Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet ............................... 29 7.4 Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik ......... 38 7.5 Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange ............................... 45 7.6 Det lokale klima omkring byggeriet – vindforhold ................................................ 48 7.7 Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser .............................. 53 8. Bilag................................................................................................................. 58 8.1 Bilag 1: Screening/scoping af lokalplan og kommuneplantillæg 8.2 Bilag 2: Trafikstøjnotat 8.3 Bilag 3: Visualiseringer 8.4 Bilag 4: Analyse af vindforhold 8.5 Bilag 5: Soldiagrammer 1 Hvad er en miljøvurdering Formålet med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som Bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Der bliver ligeledes gjort rede for undersøgte alternativer, og for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden indeholde et program for overvågning. 2 Indholdet i vurderingen er, efter § 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. I henhold til Højhuspolitikken for Aarhus Kommune skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, såfremt der planlægges for højhuse. Konsekvensanalysen skal beskrive bl.a. påvirkningen af byens skyline, byrummene ved foden af det høje hus og det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold). Konsekvensanalysen er indarbejdet i nærværende miljøvurdering. 3 1. Ikke-teknisk resume af miljørapport I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring om miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at følgende emner skal behandles i miljørapporten: x x x x x x x Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages desuden en miljøvurdering af 0alternativet, der svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål som beskrevet i den gældende kommuneplan. Dette vil i henhold til kommuneplanen kunne ske med en bebyggelsesprocent på op til 60 % og i op til 2 etagers højde. Trafikafvikling, herunder trafikadgange og parkeringsløsning Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca. 1500 ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. En del af denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler fra Søren Frichs Vej til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. 4 Trafikstøj I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 dB for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 dB Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m2 ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 dB Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. 5 Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 6 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 7 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. 8 Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Fra Søren Frichs Vej set mod vest 9 Fra Lokesvej set mod vest Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og naboerhvervsbebyggelsen vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. 10 I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. 11 Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. 2. Forslag til overvågning Iht. Miljøvurderingslovens § 7, stk. 2 og bilag 1 skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram vedr. de emner, som miljøvurderingen behandler i kapitel 7. På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For enkelte af afværgeforanstaltningerne er der behov for at overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen dog allerede som følge af andre aktiviteter, og i en række tilfælde er der ikke vurderet at være et behov for et overvågningsprogram. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. x Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet følges af Aarhus Kommune gennem periodiske trafiktællinger. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter på byens skyline. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes udsigts- og indbliksmæssige effekter. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene. x Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skyggeforhold og refleksioner. 12 3. Beskrivelse af planens formål og indhold Lokalplanens formål er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et nyt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af en etageboligbebyggelse på op til 41.000 m2 etageareal med varierende etagehøjder og med mulighed for erhverv i stueetagen og første sal i den del af bebyggelsen, der ligger langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen er placeret inden for to områder, der adskilles af et fælles opholdsareal, hvor der udlægges areal til et regnvandsbassin. Bebyggelsen vil få stor variation i sin fremtræden med forskellige typer bygningskroppe – et punkthus, længehuse og karréhuse – og ved de varierede bygningshøjder og nedtrappede bygninger. De indre gårdrum med grønne opholdsarealer mellem bygningerne og det gennemgående fælles opholdsareal, hvor der ikke sker kørsel eller parkering af biler, sigter på at skabe et meget venligt, trygt og roligt bykvarter. Illustrationsplan for området. 13 I begge bebyggede områder gives der mulighed for en bebyggelse med faldende etagehøjder mod syd. I den del af området, der ligger mod nord langs Søren Frichs Vej, gives der mulighed for en bebyggelse i 4-7 etager med den højeste del af bebyggelsen placeret langs vejen. I den sydlige del af området gives der mulighed for en bebyggelse i 4-8 etager suppleret med et punkthus mod vest i op til 15 etager. Lokalplanen fastlægger, at området primært skal vejbetjenes via et nyt lysreguleret kryds på Søren Frichs Vej. Lyskrydset er planlagt med en placering omtrent midt mellem det eksisterende vejkryds ved Åbyvej og vejkrydset ved Valhalvej, og det er hensigten, at en stor del af det samlede fremtidige byomdannelsesområde nord og syd for Søren Frichs Vej skal vejbetjenes herfra. Der stilles i lokalplanen krav om, at størstedelen af lokalplanområdets parkeringspladser etableres i et underjordisk parkeringsanlæg. Illustration fra Søren Frichs Vej mod vest af, hvordan den kommende bebyggelse kan komme til at se ud 14 4. Forhold til andre planer Grundlaget for udarbejdelsen af miljørapporten har primært været forslag til Lokalplan nr. 990, forslag til Kommuneplantillæg nr. 28 samt Kommuneplan 2013. I denne miljørapport henvises der også til internationale, nationale og lokale miljømål, som er beskrevet i Kommuneplan 2013. Forslag til lokalplan nr. 990 og Kommuneplantillæg nr. 28 Området er i kommuneplan 2013 beliggende i kommuneplanens rammeområde 160406ER med følgende bestemmelser: x Anvendelsen er fastlagt til erhvervsformål x Max etageantal: 2. x Max bebyggelsesprocent: 60 % for den enkelte ejendom Lokalplan nr. 990 er med hensyn til bebyggelsens anvendelse og omfang ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, og derfor er Kommuneplantillæg nr. 28 udarbejdet. Ændringerne omfatter bl.a.: Der udlægges et nyt rammeområde 160424BL med samme afgrænsning som lokalplanområdet, hvor følgende bestemmes: x Anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsområde. Erhverv må kun etableres inden for virksomhedsklasse 1. x Max højde: 15 etager og 50 m. x Max bebyggelsesprocent: 165 % for området under ét. Der kan desuden indrettes en dagligvarebutik inden for området med et bruttoetageareal på op til 1.000 m2. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, ’Højhuspolitik for Aarhus Kommune’. Dette tillæg er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. I ’Højhuspolitik for Aarhus Kommune’ er der dels udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. 15 5. Scoping Aarhus Kommune har i januar 2014 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er vedlagt som Bilag 1. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 990 samt Kommuneplantillæg nr. 28 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: x x x x x x x Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Trafikstøj Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Det lokale klima omkring byggeriet - vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. Udkast til scopingen har været sendt til høring hos berørte myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i scopingnotatet. 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 16 7. Miljøvurdering af emner i scopingen 7.1 Trafikafvikling, herunder trafikadgang og parkeringsløsning Konklusion Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca. 1500 ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture fra liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra en ny tilslutning direkte til Søren Frichs Vej, der på sigt kan ombygges til et signalreguleret kryds. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Da de mange indkørsler til området ændres til én, og da der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder. Der etableres parkering på terræn til en dagligvarebutik og enkelte gæsteparkeringspladser. Der etableres tilstrækkelige cykelparkeringspladser i en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsen og i parkeringskælder. Mindst halvdelen af cykelparkering placeres i kælder eller i bebyggelsen. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Vejadgangen til området sker i dag fra Søren Frichs Vej og Lokesvej. Søren Frichs Vej er en tosporet byvej, der servicerer hele erhvervsområdet mellem Åbyhøj og ådalen, og delvist fungerer som indfaldsvej til Aarhus midtby. Lokesvej er en lokalvej, der er forbundet til Søren Frichs Vej via Åbyvej og giver adgang til dele af erhvervsbebyggelsen syd for Søren Frichs Vej. Ifølge en trafiktælling fra 2011 er der for Søren Frichs Vejs vedkommende en årsdøgntrafik på 13.000. For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er det tilsvarende tal 1.600, og for Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er tallet på 2.600. Regulerende lovgivning Trafikforholdene reguleres af de til enhver tid gældende love; vejloven, privatvejsloven og færdselsloven. Mål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommune har som målsætning i Kommuneplan 2013, at der: ”Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by samt ved byudvikling på bar mark skal anvendes løsninger, der sikrer tilgængelighed for alle”. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 17 0-alternativet vurderes at medføre mindre trafikmængder i det omkringliggende overordnede vejnet, men en del af den tunge trafik, der er i ved 0-alternativet vil forsvinde. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Lokalplanen giver mulighed for en bebyggelse på op til 41.000 m2 etageareal eksempelvis svarende til omkring 400-450 boliger og 2.000 m2 etageareal til butiks- og erhvervsformål. Aarhus Kommune har udarbejdet ’Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej’. I henhold til helhedsplanen er der planer om at etablere lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og på længere sigt at lukke krydset ved Huginsvej og muligvis at etablere et nyt lyskryds ved Valhalvej. Søren Frichs Vej skal fortsat være en stor trafikvej, og den skal sammen med naboarealerne indrettes, så vejen gøres smukkere og mere trafiksikker. Der skal være gode cykel- og gangforbindelser i området og fra området til vigtige mål uden for omdannelsesområdet. Skitse til helhedsplan, der bl.a. viser nyt lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og et nyt lyskryds ved Valhalvej længst til højre på skitsen. Der forventes en årsdøgnstrafik på Søren Frichs Vej på omkring 20.000 biler, når området og området ved Godsbanearealerne er udviklet. Ved lokalplanens udarbejdelse er tallet 18 13.000. Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i 2012. I dag er der mange indkørsler til området, og der er en del mere tung trafik, end der vil være i fremtiden. Med ændringen af indkørsler, der samles til én på Søren Frichs Vej, og ændringer af trafikstrukturen, hvor der forventes færre tunge køretøjer, vurderes det, at trafikken vil foregå mere smidigt, og at trafiksikkerheden øges. Lokalplanen fastlægger, at vejadgang skal ske fra en tilslutning til Søren Frichs Vej, en tilslutning fra Åbyvej og flere tilslutninger til Lokesvej, jf. trafikstrukturkortet herunder. Den primære adgang for kørende trafik til området, herunder til dagligvarebutikken afvikles fra Søren Frichs Vej. Herfra er der ligeledes adgang til en fælles parkeringskælder, der opfylder en stor del af områdets parkeringsbehov. Trafikstrukturkort Vejadgangen fra Søren Frichs Vej er placeret i forhold til fremtidige muligheder for udbygning og tilgodeser etablering af et signalreguleret kryds. Derfor er placeringen af vejadgang bunden, idet placeringen tager hensyn til afstanden til de omkringliggende signalregulerede kryds. I forbindelse med realiseringen af den etape, der er omfattet af lokalplanen vil der blive etableret et vigepligtskryds, der giver adgang til området. På Søren Frichs Vej vil der blive etableret venstresvingsbaner og en højresvingsbane, der overlapper med cykelstiens tracé. Internt i lokalplanområdet er det sikret, at der er tilstrækkelig plads til svingradier fra de sættevogntog, der forudsættes at skulle levere varer til lokalplanområdets dagligvarebutik. 19 Fra Åbyvej er der adgang til kollegiebygningen, jf. trafikstrukturkort. Der er ligeledes adgang til en parkeringskælder, der opfylder parkeringskravet til kollegiet. Fra Lokesvej er der flere vejadgange til lokalplanområdet. En af vejadgangene giver desuden adgang til parkeringskælder. Fra lokalplanområdet er der fra Søren Frichs Vej let adgang dels til Aarhus midtby samt motorvejen via ringvejen. Der forventes en trafikmængde fra lokalplanområdet på ca. 1500 ture i døgnet, fordelt på 700 ture fra boliger, 650 ture fra dagligvarebutikken og 80 ture til liberale erhverv. Denne trafik afvikles fra den nye tilslutning direkte til Søren Frichs Vej. Trafikmængden vurderes at have et omfang, hvor enkelte foranstaltninger på Søren Frichs Vej er nødvendige for at sikre en god afvikling og en optimal trafiksikkerhed. Der etableres således svingbaner på Søren Frichs Vej til lokalplanområdet. Dette forankres med en udbygningsaftale mellem bygherre og Aarhus Kommune. Lokalplanen fastlægger, at der skal reserveres areal til bilparkering i de enkelte delområder. For boligbyggeri skal der reserveres 1 plads pr. etagebolig, ½ plads pr. etagebolig mindre end 50 m2 samt 1/8 plads pr. kollegieværelse og ungdomsbolig. For erhvervsbyggeri skal der etableres 1 plads pr. 50 m2 areal til restauranter, kontorer og liberale erhverv samt 1 plads pr. 25 m2 areal til dagligvarebutikker. Det fastlægges desuden, at størstedelen af bilparkeringen skal etableres i underjordisk parkeringskælder. På terræn etableres parkering til dagligvarebutik. Derudover vil det være muligt i mindre omfang at placere korttidsparkering og parkering til særlige funktioner, herunder handicapparkering og evt. taxaholdeplads. Adgang for gående fra terræn til parkeringskældre, placeres centralt i forhold til bebyggelsens adgangsveje, evt. integreret i bebyggelsen. Der skal inden for området sikres cykelparkering i henhold til gældende retningslinjer for anlæg af parkering i Aarhus Kommune. Cykelparkeringen kan etableres som separat og/eller fælles parkering i en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsen og i kælder. Cykelparkering på terræn og i kælder skal placeres centralt i forhold til bebyggelsens indgange. Adgangen til underjordisk cykelparkering skal placeres centralt i forhold til boligbebyggelsen og skal ske enten via rampe eller elevator. Afværgeforanstaltninger Den øgede trafik, som projektet medfører, giver anledning til etablering af et nyt kryds på Søren Frichs Vej, der også vil kunne håndtere en yderligere udbygning i omdannelsesområdet. 20 Beskrivelse af kumulative effekter En stor del af erhvervsområdet langs Søren Frichs Vej er udpeget som byomdannelsesområde, hvorfor vejen i fremtiden må forventes at blive mere trafikeret. Der tages dog højde for den samlede effekt af omdannelsen ved etablering af et nyt kryds, der med tiden kan ændres til et lyskryds. Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 21 7.2 Trafikstøj Konklusion I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsen og i udearealer langs Søren Frichs Vej og Åbyvej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 dB for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 dB Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m2 ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 dB Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, og der er derfor ikke støjfølsom anvendelse inden for arealet. Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vejs vedkommende er der i dag en årsdøgntrafik på 13.000 ifølge en tælling fra 2011. For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på 1.600 ifølge en tælling foretaget i 2011. For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på 2.600 ligeledes ifølge en tælling foretaget i 2011. 22 Regulerende lovgivning Planlovens (Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 med senere ændringer) § 15 og § 15a omfatter bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning af støjfølsom arealanvendelse samt retningslinjer for måling, beregning og vurdering af støj: • Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje • Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 (2. udgave), Støj og vibrationer fra jernbaner og tillæg til denne vejledning, juli 2007 • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder og tillæg til denne vejledning, juli 2007 • Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens Rapport 434-2013, Nord2000 – beregning af vejtrafikstøj i Danmark Bygningsreglementet (BR10) fastsætter krav til maksimal indendørs støj fra veje og jernbaner for støjfølsom bygningsanvendelse: • I beboelses- og opholdsrum i boliger skal der sikres et maksimalt indendørs støjniveau hidrørende fra vejstøj på Lden 33 dB. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 38 dB. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler såfremt de findes. Tilsvarende grænseværdier skal være overholdt for jernbanestøj. Kommuneplan 2013 indeholder følgende retningslinje om støj: • Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse – gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse – kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Rammerne indeholder desuden detaljerede støjbestemmelser for Aarhus Kommune. Bestemmelserne indebærer, at en lokalplan for det aktuelle område, der udlægges til kontor- og boligformål, skal sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående tabel. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 23 Støjgrænser for vejtrafikstøj Miljømål, internationale, nationale og lokale Der er ikke opstillet konkrete nationale eller internationale miljømål om støj. I Danmark forankres den statslige indsats for nedbringelse af støj fra veje og jernbaner i Regeringens Vejstøjstrategi og Banedanmarks Støjprojekt. I Kommuneplan 2013 indgår følgende målsætninger for støjhensyn i planlægningen: x Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. x Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. x Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. x Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. Et 0-alternativ vurderes ikke at være støjpåvirket i helt samme grad, da støjfølsomheden for erhvervsbebyggelse er mindre. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Der er foretaget en kortlægning af de trafikstøjmæssige forhold for hele området syd for Søren Frichs Vej på baggrund af et udkast til bebyggelsesplan for hele området. Notatet er vedlagt som bilag 2. 24 Området er primært påvirket af vejstøj fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. I kortlægningen af trafikstøj inden for lokalplanområdet er der derfor taget udgangspunkt i trafikken på disse to veje. For Søren Frichs Vej er der forudsat en årsdøgntrafik på 20.000, der i store træk svarer til den forventede trafikmængde ved udbygning af hele byomdannelsesområdet. I dag er tallet 13.000. Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i 2012. For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på 1.600 svarende til en tælling foretaget i 2011. Hastigheden estimeres til 49 km/t. For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej forudsættes en årsdøgntrafik på 2.600 ligeledes svarende til en tælling foretaget i 2011. Her estimeres gennemsnitshastigheden at ligge på 40 km/t på grund af vejbump og indkørsel til Åby Skole. Støjberegninger På baggrund af bebyggelsesplanen og kort over området er en tredimensionel model af området opbygget. Beregningerne er udført med beregningsprogrammet SoundPlan ver. 7.3. I udfærdigelsen af støjkurverne er refleksioner fra bygninger internt på området medregnet. Det fører i praksis til at konturkortet overestimerer niveauet nær bygningerne, da vilkårene er fastsat som gældende for praktisk frit felt, dvs. uden refleksioner i bygningens egen facade. Beregning af støjkurverne er gennemført i en højde af 1,5 meter over lokalt terræn. Støj på udendørs opholdsarealer I kortet herunder ’Udbredelse af trafikstøj’ ses støjbelastningen optegnet som støjkurver over hele området. x De røde farver angiver støjniveauer over Lden 58 dB(A), som er grænseværdien for boliger. x De lilla farver angiver støjniveauer over Lden 63 dB(A), som er grænseværdien for erhverv. 25 Udbredelse af trafikstøj. I tabellen herunder er støjniveauerne angivet for hver enkelt bygning 1, 2 og 3 ved de beregningspunkter, der er vist på illustrationen ’Oversigt over beregningspunkter’. Støjniveauer er angivet for 1-5. sal og 7. sal. 1.-5. sal Niveau dB Lden 7. sal Niveau dB Lden Bygning 1 vestfacade 68 66 Bygning 2 nordfacade 68 47 Bygning 3 nordfacade 64 63 Bygning 1 nordfacade Facadestøj som følge af trafik på de enkelte bygninger. Alle værdier er angivet som Lden værdier i dB. 26 Oversigt over beregningspunkter Grænseværdien for facadestøj er 58 dB for trafikstøj på boliger. Den maksimale facadestøj er over 58 dB i punkterne markeret med fed i tabellen herover. Overskridelserne sker på alle facader mod Søren Frichs Vej og Åbyvej i op til 5 etager. På bygning 3 er det også tilfældet for facader i op til 7 etager. På ingen facadepunkter er støjbidraget over 68 dB, som er den absolutte øvre grænse for, hvor der ifølge Miljøstyrelsen bør placeres boliger. Afværgeforanstaltninger For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at i tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 dB Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør på 0,35 m2 ikke overstiger 46 dB Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 dB Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes 27 udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Beskrivelse af kumulative effekter Området udsættes primært for vejstøj, der er vurderet i ovenstående. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de fremskrevne trafikmængder, der ligger til grund for trafikstøjberegningerne, bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning og afledt trafikudvikling. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog som på resten af vejnettet blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 28 7.3 Byarkitektur – påvirkning af byens skyline og kystlandskabet Konklusion Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 4-8 etager og en enkelt bygning i op til 15 etager påvirke byens skyline og styrke synligheden af bydelen. I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Ligeledes nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses på de næste sider. 29 Fra Gl. Åby Kirke Den nye bebyggelse vil i varierende grad påvirke disse forhold. Set fra Gl. Åby Kirke fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i forsvindingspunktet. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Den planlagte bebyggelse er dog i nogen grad underordnet den eksisterende bebyggelse og beplantning i for- og mellemgrund, hvorfor den ikke fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. 30 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej fremtræder punkthuset som en enkeltstående bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen i stigende grad fremstå dominerende i forhold til det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. 31 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Dele af bebyggelsen er ikke i brug i dag. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens § 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. 32 Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omfatter et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. 0-alternativet omfatter en bebyggelse, der ikke fremtræder med samme synlighed i byens skyline. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Planloven stiller krav om beskrivelse af den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Omdannelsesområdet er et af flere steder i omegnen af Aarhus Midtby, hvor ældre erhvervsområder er udpeget til omdannelse. Området er således allerede i dag en integreret del af byen, både set i forhold til trafikale og rekreative strukturer. Området ligger ca. 3 km fra kysten, som i dette tilfælde er Aarhus Havn. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. Aarhus er en by i vækst, og der skal skabes boliger og arbejdspladser til mange mennesker i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at udvikle tætte boligområder med høje huse, der efterlader friarealer på terræn, der kan anvendes til ophold og rekreative formål. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline, er der udarbejdet visualiseringer fra følgende 3 standpunkter: x x x Fra boldbanerne syd for området Fra Gl. Åby Kirke Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater i Bilag 3 hvor også ”før”- billederne er vist. 33 Fra boldbanerne syd for området Set på afstand fra syd ses bebyggelsen tydeligt og bryder horisontlinjen. Det lange kig mod Gellerupparken forsvinder og erstattes af en bebyggelse, der set herfra fremtræder dominerende i det samlede synsfelt. Beplantningen i mellemgrunden opbløder dog det dominerende indtryk. 34 Fra Gl. Åby Kirke I Højhuspolitikken nævnes bysamfund og bebyggelser omkring landsbykirkerne som områder, hvis karakter og dimensioner bør fastholdes. Gl. Åby Kirke nævnes som en af de kirker, der skal fastholdes som et land mark. Set fra Gl. Åby Kirke fremtræder den planlagte bebyggelse som en væg, der lukker kigget for enden af Åbyvej. Fra denne synsvinkel fremtrådte området tidligere entydigt som et villakvarter med bebyggelse i en etage i baggrunden for enden af Åbyvej. Udsynet i dybden erstattes nu af en bebyggelse, der fremtræder anderledes i både skala og karakter. Bebyggelsen er dog i nogen grad underordnet bebyggelse og beplantning i forog mellemgrund, hvorfor den fremtræder mindre dominerende i det samlede synsfelt. Til højre i billedet delvist skjult af beplantning anes højhuset. 35 Fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej. I Højhuspolitikken nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. Set fra krydset Silkeborgvej/Thorsvej kan det ses, hvordan bebyggelsen påvirker den nævnte profil. Punkthuset træder frem som en enkeltstående markant bygning, der bryder silhuetten, hvilket ikke i sig selv ødelægger det samlede indtryk af bakkelandskabet. Ud over punkthuset fremtræder den vestligste karrébebyggelse tydeligst, mens den øvrige del af bebyggelsen skjules delvist af beplantning. Den samlede karrébebyggelse bryder fra denne synsvinkel ikke bakkelandskabets silhuet, men efterhånden som man bevæger sig ned mod selv området vil bebyggelsen i stigende grad dominere det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger vedrørende byens skyline. Beskrivelse af kumulative effekter Evt. yderligere bebyggelse i området vil påvirke byprofilen fremover. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden 36 Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de arkitektoniske effekter. Det bemærkes, at der på visualiseringer er naturlige begrænsninger for muligheden af en helt virkelighedstro gengivelse af et planlagt byggeri. De udarbejdede visualiseringer vurderes på den baggrund at give et tilfredsstillende resultat. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske effekter. 37 7.4 Byarkitektur – påvirkning af lokalområdet, herunder terræn, skala og indblik Konklusion Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter. De ses herunder. Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej 38 Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Lokesvej set mod vest 39 Projektet vurderes at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger, herunder særligt for den omkringliggende erhvervsbebyggelse, Gl. Åby Skole og Haveforeningen Fritiden, hvor den nye bebyggelse har en højde på henholdsvis 6 og 4 etager. Generne vurderes at være begrænsede for skolens vedkommende, mens haveforeningen og erhvervsbebyggelsen i projektets umiddelbare nærhed vil opleve indbliksgener i højere grad. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt. Med projektet gives der mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Dele af bebyggelsen er ikke i brug i dag. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens § 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vil en bebyggelse til erhvervsformål ikke føre til nogle indbliksgener hos naboerne. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Terrænet er og vil fortsat være stort set fladt med bebyggelse i niveau med de tilstødende veje. Med projektet gives der dog mulighed for at ændre terrænet, så der kan etableres et regnvandsbassin internt i området. Samtidig øges adgangen til det samlede område, når anvendelsen ændres til boliger og butik. 40 For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra følgende 3 standpunkter: x x x Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Lokesvej set mod vest Fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej Set fra Åbyvej nord for Søren Frichs Vej vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et formål med byomdannelsen. Den nuværende bebyggelse er således en erhvervsbebyggelse, hvis skala er karakteriseret ved haller og øvrige bygninger med stor rumhøjde. Den nye bebyggelse introducerer på den ene side en højere bebyggelse, men vil også i højere grad relatere sig til en menneskelig skala i sin udformning og detaljer ved terræn og i bebyggelsens stueetager. Det højere punkthus fremtræder tilbagetrukket fra bebyggelsen langs vejen, der i højere grad markerer sig som en samlet bebyggelse. 41 Fra Søren Frichs Vej set mod vest Fra Søren Frichs Vej set mod vest ses det tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere et nyt byrum langs Søren Frichs Vej med en ganske anden skala og karakter end det nuværende, idet bebyggelsen er væsentlig højere end Fragtmandscentralens tidligere administrationsbygning. Den bageste del af bebyggelsen langs vejen er med til at understrege vejens forløb, mens den forreste bygning er trukket tilbage og herved etablerer et torv i forbindelse med vejen. Samlet set fremtræder bebyggelsen som en række hesteskoformede ’karréer’. Det højere punkthus ses bag ved karrébebyggelsen, men dominerer ikke synsfeltet. 42 Fra Lokesvej set mod vest Set fra Lokesvej fremtræder den nye bebyggelsen langs vejen i en lidt større skala og højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Bebyggelsens optrapning fra 4 til 7-8 etager ses her tydeligt ligesom punkthuset fremtræder mere tydeligt som en selvstændig bebyggelse. Samlet set vurderes projektet at give meget få indbliksgener for de omkringliggende bygninger og opholdsarealer. Bebyggelsens naboer langs Søren Frichs Vej, Åbyvej og Lokesvej består primært af erhvervsbebyggelse. Det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet støder op til Haveforeningen Fritiden, mens det nordvestlige hjørne støder op Gl. Åby Skole. I begge tilfælde giver vejarealerne dog en vis afstand mellem bebyggelserne. Mod Gl. Åby Skole vurderes det, at indbliksgenerne er ret begrænsede. Umiddelbart på den anden side af krydset gives der mulighed for bebyggelse i 6 etager, der skærmer for indblik fra den øvrige del af bebyggelsen. Indbliksgenerne vil således primært være fra den nærmeste bygning på den anden side af krydset, der er placeret knap 30 m fra skolens bygninger. 43 Mod Haveforeningen Fritiden vil projektet føre til indbliksgener fra den del af bebyggelsen, der ligger ud mod Lokesvej. Denne del af bebyggelsen er trappet ned, så den kun er i 4 etagers højde. Endelig vil projektet føre til indbliksgener ved den omkringliggende erhvervsbebyggelse umiddelbart mod vest og øst, hvor Fragtmandscentralens bygninger dog er fraflyttet og forventes nedrevet på sigt. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. forhold omkring terræn, skala og indblik. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden om grundlag for vurdering af ovennævnte forhold. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af ovennævnte forhold. 44 7.5 Byrum ved foden af byggeriet, herunder facader og adgange Konklusion Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. Internt i lokalplanområdet vil opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. I forhold til Søren Frichs Vej bidrager den nye bebyggelse til at etablere et nyt markant byrum langs Søren Frichs Vej, hvor de nye bygninger danner en markant front mod vejen. En bygning er trukket tilbage og herved etableres et torv. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdets bebyggelse består i dag af ældre erhvervsbebyggelse, der kun i meget begrænset omfang bidrager til at etablere byrum i nærområdet. Bebyggelsen trækker sig typisk tilbage fra vejen og orienterer sig mod hver sin matrikel. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. 45 Vurdering af 0-alternativet I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. Lokalplanområdets bebyggelse består i dag af ældre erhvervsbebyggelse, der kun i meget begrænset omfang bidrager til at anvendelige byrum i nærområdet. Bebyggelsen trækker sig typisk tilbage fra vejen og orienterer sig mod hver sin matrikel. Der er ikke offentlig adgang til arealerne i dag. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Det nye projekt, der muliggøres af lokalplanen, vil ændre karakteren og anvendelsen af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. De ubebyggede arealer internt i lokalplanområdet vil for størstedelens vedkommende kunne etableres som grønne opholdsarealer, idet lokalplanen fastlægger, at størstedelen af bilparkering skal etableres i parkeringskældre under terræn. Opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Bebyggelsens udformning som karréer, der åbner sig mod syd giver for størstedelen af bebyggelsens vedkommende en fornuftig disponering, hvor forarealer og adgange til boligerne placeres ud mod omkringliggende veje og med direkte forbindelse til parkeringsarealer i tilknytning til vejene. Som beskrevet i afsnittet om vindforhold vil vindpåvirkningen af adgangsforholdene være behagelige. Bebyggelsens facader udformes med træbeklædning eller lignende imødekommende og varmt materiale i den nederste etage, hvilket medvirker til at etablere en menneskelig skala ved ankomst- og opholdsarealer samt ved gåendes og cyklendes færdselsarealer. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter i forhold til byrumsmæssige forhold. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at mangle viden som grundlag for vurdering af de byrumsmæssige effekter. 46 Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes byrumsmæssige effekter. 47 7.6 Det lokale klima omkring byggeriet – vindforhold Konklusion En analyse af vindforholdene i området viser, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne væsentligt. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Der vil være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Internt i området vil der heller ikke være problemer med vindforholdene, idet vindhastighederne ved bygningskroppe og altaner i alle højder generelt vurderes at være lave, hvilket betyder, at arealerne vil være egnede til både ophold og aktivitet. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med lav erhvervsbebyggelse, der må formodes kun i meget begrænset omfang at skabe problematiske vindforhold. Den mest fremherskende vind i området kommer fra vest. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til vindforhold omkring bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable vindforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale Opfattelsen af komfort og vindmiljø er subjektiv, men en række studier har ført til udarbejdelse af nogle anbefalinger vedrørende vurdering af vindmiljø. I Danmark er der bl.a. udgivet SBI anvisning 128: Vindmiljø omkring bygninger fra 1981, hvori der redegøres for relevante forhold for projektering af et hensigtsmæssigt vindmiljø. Kriterierne fokuserer på aktiviteten, da oplevelsen af vindmiljøet er stærkt afhængig af, hvad man foretager sig. Vindmiljøet i et område skal så vidt muligt være lige så godt som de forventninger, brugerne har til områdets vindmiljø. I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. 48 Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vurderes der ikke at være problematiske vindforhold. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Til vurdering af planernes konsekvenser i relation til vindforhold er der udarbejdet en analyse af vindforholdene i området, der er vedlagt som bilag 4. Analysen er baseret på vindroser for henholdsvis vinter, forår og sommer, der ses herunder. De viser, at den mest fremherskende vind i området kommer fra vest. Med hensyn til vindhastighed er det 5-6 m/s, der er den mest hyppige. I mindre omfang forekommer der også vind med en hastighed over de 5-6 m/s. I vinter- og forårsperioden forekommer der således i begrænset grad vindhastigheder fra vest, syd og sydøst på over 7 m/s, mens disse vindhastigheder er stort set fraværende i sommerperioden, hvor der primært er behov for udeophold. I analysen er vindhastigheden derfor fastlagt til 7 m/s som input til beregninger. Vindrose – december/januar. 49 Vindrose – marts/maj. Vindrose – juni/august. 50 Den dominerende vestenvind blæser langs Søren Frichs Vej. Udformning af Åby skolen sikrer en vindbeskyttet skolegård. Det generelle niveau på vindhastighed er relativt lavt ved terræn og de store erhvervsbygninger danner også læ for vinden i flere områder. På baggrund af beregningerne kan det konstateres, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke omgivelserne. Vindforholdene ændres ikke ved Åby Skole, mens vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej, vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. På grund af bebyggelsens primære nord-syd placering og mellemrummene mellem de enkelte bygninger vil der være stort set samme vindforhold omkring lokalplanområdet som i dag, og den nye bebyggelse vil ikke give anledning til øgede vindforhold eller farlige situationer for gående og cyklende. Der etableres vejtræer langs Søren Frichs Vej, hvilket vil medvirke til et vindmiljø, der er mere behageligt, end det er i dag. Internt i den nye bebyggelse er der foretaget vindberegninger i forskellige højder fra terrænniveau til bebyggelsens øverste etager med mulighed for ophold. Herunder ses vindberegningerne for de forskellige højder. Blå og lilla nuancer angiver vindhastigheder på op til 2 m/s, røde og orange nuancer angiver vindhastigheder på op til 4 m/s og gule nuancer angiver vindhastigheder på op til 5 m/s. Vindforhold 2 m over terræn Vindforhold 6 m over terræn Vindforhold 10 m over terræn Vindforhold 13 m over terræn 51 Vindforhold 16 m over terræn Som det ses af kortene opstår der ikke problemer med vindforholdene i den nye bebyggelse. Vindhastigheder ved bygningskroppe og altaner er i alle tilfælde på under 2 m/s, hvilket også gør arealerne egnede til ophold og aktivitet, idet disse hastigheder er meget lave i forhold til SBI-anvisning 128, der sætter en grænse på 5 m/s som regulerende reference. På nordsiden af bygningerne langs Søren Frichs Vej kan der være et mindre behageligt vindmiljø på altaner, der med fordel kan afskærmes mod vest. Men som det ses kommer den gennemsnitlige vindstyrke stadig ikke over 2 m/s. Den vestlige facade af den nordvestligst beliggende bygning vil desuden være belastet af direkte vind, der dog heller ikke vil være over 2 m/s. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene, men der bør dog under alle omstændigheder være værn omkring altaner og tagterrasser. En del af det kan udføres af glas, som vil virke vindreducerende. Beskrivelse af kumulative effekter Der er taget højde for omkringliggende bygninger i analysen af vindforholdene. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Til vurdering af vindpåvirkninger er der foretaget en CFD-beregning med input fra Vindrosen for området og for hele året foretaget i Ecotect Analysis. Det vurderes, at den giver et realistisk billede af vindforholdene inden for lokalplanområdet. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene gennem et planlagt program. 52 7.7 Det lokale klima omkring byggeriet – sol, skygge og reflekser Konklusion Bygningernes facade- og tagbeklædning udformes i et materiale uden væsentlige reflekser, og projektet vurderes derfor ikke at give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken i området. Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den nye bebyggelse, vil primært være den omkringliggende erhvervsbebyggelse mod vest, nord og øst samt Åby Skole. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området vil være skyggepåvirket tidligt om formiddagen stort set hele året rundt. Erhvervsbebyggelsen mod nord på den anden side af Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Åby Skole vil i begrænset omfang være skyggepåvirket ved jævndøgn, hvor det først og fremmest vil være arealerne langs Søren Frichs Vej mod sydøst, der påvirkes. Ved vintersolhverv vil påvirkningen være noget større om formiddagen, hvor der også kastes skygge i gårdrummet mellem bygningerne, men størstedelen af den skygge, der kastes vil være sammenfaldende med skolens egne skygger i gårdrummet. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag. Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Bebyggelsen kaster kun i meget begrænset omfang skygge på omkringliggende bebyggelse. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til skygger og refleksioner fra bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable skygge- og refleksionsforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, 53 at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Der findes ikke nogen specifikke krav til størrelsen af acceptable gener i form af skygger fra bygninger. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 % for den enkelte ejendom og med et max etageantal på op til 2 etager. I 0-alternativet vil den bebyggelse på 2 etager, der muliggøres af den gældende kommuneplan kun i begrænset grad påvirke omgivelserne. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Bebyggelsens facader udformes i tegl, beton, natursten, fiberplader, træ og glas. Der benyttes materialer uden væsentlige reflekser til facade- og tagbeklædning, hvorfor det vurderes, at projektet ikke vil give anledning til væsentlige gener fra refleksioner for den omkringliggende bebyggelse og trafikken. Den planlagte bebyggelse vil medføre skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer. Der er udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser bebyggelsens skyggepåvirkning. Disse diagrammer belyser bebyggelsens skyggepåvirkninger på forskellige tidspunkter af dagen ved henholdsvis sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Skyggediagrammerne fremgår herunder og er desuden vedlagt i større skala som bilag 5. Skyggediagram for midsommer kl. 9. Skyggediagram for midsommer kl. 12. 54 Skyggediagram for midsommer kl. 15. Skyggediagram for midsommer kl. 18. Som det fremgår herover vil bebyggelsen ved midsommer primært kaste skygge på de omkringliggende vejarealer, herunder særligt Søren Frichs Vej, der i varierende grad vil have skyggepåvirkninger hele dagen. Om formiddagen vil gårdrum og tagflade på erhvervsbebyggelsen umiddelbart vest for området desuden ligge i skygge ligesom arealet foran boldbanerne på den anden side af Lokesvej. I løbet af eftermiddagen vil arealerne vest for bebyggelsen i stigende grad være påvirket af skygge. Internt i bebyggelsen vil der størstedelen af dagen være gode solforhold i de åbne karréer. Fra formiddag til sent eftermiddag vil opholdsarealerne i gårdrummene være solbeskinnede. Det centralt beliggende grønne rum vil være solbeskinnet størstedelen af dagen. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 9. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 12. 55 Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 15. Skyggediagram for efterårsjævndøgn kl. 18. Ved efterårsjævndøgn vil bebyggelsen i højere grad kaste skygge på den omkringliggende bebyggelse. Om formiddagen vil Åby Skoles forarealer mod sydøst ud mod krydset ved Søren Frichs Vej/Åbyvej ligge i skygge. Det samme vil forarealerne ved bebyggelsen på den østlige side af Åbyvej både nord og syd for Søren Frichs Vej. Desuden vil vejarealer og beplantede arealer mod nord og vest blive påvirket. Til middag vil bebyggelsen næsten udelukkende kaste skygge på vej og forarealer til erhvervsbebyggelsen langs Søren Frichs Vej. Om eftermiddagen vil bebyggelsen i stigende grad kaste skygge på den resterende del af Fragtmandscentralen og erhvervsbebyggelsen langs Lokesvej. Den primære skyggevirkning vil være efter kl. 15, og den vil således kun i begrænset grad påvirke bebyggelsen inden for normal arbejdstid. Internt i området vil bebyggelsens gårdrum være solbeskinnede fra sent formiddag til tidligt eftermiddag. Sent eftermiddag vil det centralt beliggende grønne rum være solbeskinnet. Skyggediagram for vintersolhverv kl. 10. Skyggediagram for vintersolhverv kl. 12. 56 Skyggediagram for vintersolhverv kl. 14. Ved vintersolhverv vil bebyggelsen naturligt nok kaste lange skygger på den omkringliggende bebyggelse store dele af dagen. Forarealerne ved erhvervsbebyggelsen på den anden side af Søren Frichs Vej vil henligge i skygge det meste dagen, mens Åby Skole kun vil blive skyggepåvirket om formiddagen. Kl. 10 vil bebyggelsens skygger kastes på skolens bygninger og her blive disses skygger, der kastes i gårdrummet. Ved middagstid vil skolens arealer ikke længere være påvirket. Allerede tidligt på eftermiddagen vil bebyggelsen kaste skygger på erhvervsbebyggelserne mod øst, der imidlertid selv allerede kaster skygger i egne opholdsrum. Bebyggelsens gårdrum vil være delvist solbeskinnede fra sent formiddag til tidligt eftermiddag. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger på grund af skygger og refleksioner. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der mangler ikke viden til at vurdere forhold vedrørende skygger og refleksioner. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for skygge og refleksioner. 57 8. Bilag 8.1 Bilag 1: Screening/scoping af lokalplan og kommuneplantillæg 8.2 Bilag 2: Trafikstøjnotat 8.3 Bilag 3: Visualiseringer 8.4 Bilag 4: Analyse af vindforhold 8.5 Bilag 5: Soldiagrammer 58 BILAG 1. Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den 7.11.2013. Rev. dato: 20.6.2014 Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af området til blandet område ved Søren Frichs Vej og Åbyvej i Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet ”bemærkninger”. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 – Indledende screening: x Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 – Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): x Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. x Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. x Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 – Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 21, 16. oktober 2013 Åbyhøj Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar A. Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter § 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. BYP via konfliktfliktsøgning i GIS NM vurderer B. Bilag IV - arter x Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til § 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. NM C. Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, krav der være krav om VVM eller VVM screening. D. Andet, f.eks. Højhuspolitik x Højhuse er omfattet af lovens § 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller 20 – 25 meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne. BYP Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanområdet er en del af omdannelsesområdet ”Åby/Søren Frichs Vej” som er udpeget i Kommuneplan 2009. Omdannelsesområdet er på i alt ca. 18 ha og ligger både nord og syd for Søren Frichs Vej. Lokalplanområdet er 1. Etape af omdannelsen. Der er i overensstemmelse med kommuneplanen udarbejdet en helhedsplan for omdannelsesområdet forud for den mere konkrete i området. Helhedsplanen er vedlagt. Lokalplanområdet er på ca. 28.000 m2 og ligger mellem Søren Frichs Vej og Lokes vej. Ejendommene i området har i en lag årrække været anvendt til forskellige erhvervsvirksomheder, herunder Fragtmands- centralen, der for nogle år siden blev udflyttet til Årslev vest for Aarhus. Ejendommene i området er privatejede og fremstår i dag med en meget uensartet erhvervsbebyggelse. Området vil indeholde en blandet bebyggelse. Hovedparten af bebyggelsen vil blive boliger i 4-7 etager. Et enkelt sted vil bebyggelsen blive i 15 etager. En mindre del af bebyggelsen især langs Søren Frichs Vej vil blive til erhverv som f.eks. dagligvarebutik og liberale erhverv i stueetagen. Der regnes med at indgå en dagligvarebutik i bebyggelsen. Etagearealet vil blive på ca. 41.000 m2, hvilket umiddelbart giver en bebyggelsesprocent på 150. På grund af usikkerhed i øjeblikket om udlæg af veje i lokalplanområdet er der indregnet en sikkerhedsmargin. Derfor indgår der i forslaget til bestemmelser for rammeområdet en bebyggelsesprocent på 165. Der vil blive tilkørsel til den nordlige del af området fra Søren Frichs Vej via et nyt lyskryds. Der vil blive tilkørsel til den sydlige del af området fra Lokesvej. Den midterste del af området vil blive bilfrit og indeholde opholdsarealer og regnvandsbassin. Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) 1. Natur- og naturbeskyttelse Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) NM 1.1 NBL. § 3- beskyttede naturtyper x Der er ingen § 3-beskyttede naturtyper i området. NM/kehe 1.2 NBL § 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer x Området er ikke omfattet af bygge- eller beskyttelseslinjer. NM/kehe 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) x Området er ikke berørt eller i nærheden af et Natura 2000-område. NM/kehe 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter x Der er ingen bilag IV-arter i området. NM/kehe 1.5 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger x Der er ingen fredninger i området. NM/kehe 1.6 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) x Der er ingen fredskov i området. NM/kehe 1.7 Naturnetværk x Området er ikke omfattet af Naturnetværk i Kommuneplan 2009. NM/kehe Økologiske forbindelser x Der er ingen økologiske forbindelse i området. NM/kehe Spærringer x Der er ingen spærringer i området. NM/kehe Spredningskorridorer x Der er ingen spredningskorridorer i området. NM/kehe Muligt naturområde x Der er ingen mulige naturområder i området. NM/kehe Biologisk mangfoldighed herunder fauna og flora som ikke varetages x Der er ingen biologisk mangfoldighed i området. NM/kehe 1.8 Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) under pkt. 1.1 til 1.7 1.9 Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet x Ingen særlige landskabsinteresser i området. NM/kehe 1.10 Særlige geologiske interesser og værdier x Ingen særlige geologiske interesser i området. NM/kehe 1.11 Særlige terrænforhold x Ingen særlige terrænforhold i området. NM/kehe 1.12 Skovrejsningsområde x Området er ikke skovrejsningsområde. NM/kehe 1.13 Skovrejsning ikke ønsket x Området er neutralområde for skovrejsning. NM/kehe 1.14 Bynære landskaber x Der er ingen bynære landskaber i området. NM/kehe 1.15 Bevaringsværdige beplantningselementer x Natur og Miljø forvalter ikke nogen træer i lokalplanområdet. NM/mål 1.16 Vandløb generelt X Herunder påvirkning af vandløb og vådområder NM/PSOG 1.17 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) X Evt. mulig placering af regnvandsbassin. NM/PSOG 1.18 Okkerpotentielle områder x NM/PSOG 1.19 Andet 2. Overfladevand – Normal situation 2.1 Afledning af spildevand (10 års hændelse jf. Spildevandsplanen) x Området er i henhold til Aarhus Kommunes spildevandsplan beliggende i kloakopland (opland N003). NM NM/DBB Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) Husspildevand og erhvervsspildevand skal afledes til Åby Renseanlæg. Området er omfattet af udledningstilladelsen for Åby Renseanlæg. 2.2 Afledning af overfladevand x Regnvandet fra omdannelsesområdet skal ledes til Aarhus Å via Aarhus Vands regnvandssystem. For at forebygge mod oversvømmelse af de lavtliggende bebyggede arealer langs Aarhus Å , er der behov for at forsinke vandet i området ved nedsivning eller etablering af regnvandsbassiner. Der er ikke klarhed over, om der kan nedsives i området (ift. geoteknik og højtstående grundvand). I lokalplanen vil indgå regnvandsbassin. Det bør udføres som ét større bassin. Herved reduceres arealforbruget, og det giver også mulighed for en mere interessant indpasning af vandet i bybilledet. Bassinerne skal etableres efter Aarhus Kom- NM/DBB Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) mune retningslinjer, som fremgår af pjecen ”Regnvandsbassiner og vandløb”, der findes på Aarhus Kommunes hjemmeside. Såfremt vandet (eller dele heraf) kan nedsives, vil arealkravet til bassinerne være mindre. 2.3 Tilslutning til spildevandsledning x Området kan tilsluttes Aarhus Vands spildevandsystem i enten Søren Frichs eller Lokes vej via eksisterende stik. NM/DBB Ændringen af arealanvendelsen kan medfører en øget produktion af sanitært spildevand, men det vurderes, at den øgede produktion ikke har nogen væsentlig indflydelse på systemets kapacitet. 2.4 Tilslutning til regnvandsledning x Regnvandet fra området skal tilsluttes Aarhus Vands regnvandssystem med videre afledning til Aarhus Å. NM/DBB For at aflaste kloaksystemet og undgå oversvømmelser nedstrøms for lokalplanområdet bør de befæstede arealer så vidt muligt begrænses. 2.5. Regnvandsbassiner x Der skal etableres bassiner/nedsivningsanlæg til forsinkelse af vandet, som beskrevet under NM/DBB Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) pkt. 2.2. Bassiner/nedsivningsanlæg, som etableres på de enkelte matrikler (hvor der kun er én ejer), skal etableres og drives som privat anlæg. Her kan hentes god inspiration i LAR-kataloget på Aarhus Kommunes hjemmeside. Etablering af bassiner/nedsivningsanlæg, som forsyner flere matrikler, og dermed udgør et fælles anlæg, vil som udgangspunkt skulle drives og vedligeholdes af Aarhus Vand A/S. 2.5 Andet x Ingen bemærkninger 3. Overfladevand – Ekstrem situation 3.1 Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder) NM/DBB NM x Ved skybrud vil der i dag være risiko for, at der samler sig vand i området, som vist med rødt på kortet herunder. NM/DBB Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. 3.2 Omgivelsernes følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra planområdet (øgede nedbørsmængder) x Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) De kortlagte mulige strømningsveje er illustreret ved blå linier på kortet punkt 3.1. Her ses det at overfladevand løber til området fra højere beliggende områder mod sydvest, vest og nordvest. Vandet passerer/forlader området via Søren Frichs Vej mod øst. Ud fra nuværende data/modelgrundlag vurderes området ikke at udgøre en særlig risiko i Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) NM/DBB Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) forbindelse med øgede nedbørsmængder. 3.3. Planområdets følsomhed/ robusthed overfor højere vandstand i havet. x 3.4. Sikringsanlæg ift. Klimaændringer herunder skybrud og havvandsstigninger (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse). x Området er beliggende relativt langt fra kysten, og vurderes således at være robust overfor evt. fremtidige stigninger af havspejlet. NM/DBB I lokalplanen bør der tages højde for, at vandet ved regnskyl, som overstiger kloaksystemets kapacitet, ledes væk fra f.eks. bygninger herunder kældre, og hen til områder, hvor det gør mindst muligt skade. NM/DBB For at gøre området, og omkringliggende arealer robuste overfor større regnskyl bør det også tænkes ind i lokalplanen, at der så vidt muligt indrettes arealer, hvor regnvand kan opmagasineres, til der igen er plads i afløbssystemet, og at man ikke leder vandet ad nye veje, hvor det kan gøre skade. Der kan læses mere om sikring ift. oversvømmelse på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhus.dk/oversvømmelse. 3.5 Andet x Ingen bemærkninger. 4. Grundvand 4.1 Særlige drikkevandsinteresser NM/DBB NM X Ligger i område med begrænsede drikkevands- NM/mhe Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. (OSD) Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) interesser. 4.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk X Der er ingen nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i området. NM/mhe 4.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) X Der forventes ikke særlig vandforbrugende aktiviteter. NM/mhe 4.4 Andet X Ved grundvandssænkning kan der være krav om tilladelse efter vandforsyningsloven. NM/mhe 5. Landbrug NM 5.1 Landbrug/husdyr m.v. X 5.2 Andet X Ligger i byzone, uden nærhed til registreret større husdyrhold. 6. Virksomheder NM/KDH NM 6.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. X Der er i de tilgrænsende erhvervsområder registreret 5 autoværksteder. Det vurderes, at virksomhederne ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af lokalplanområdet med støj, vibrationer eller luftforurening. NM/BjA 6.2 Vibrationer X Som punkt 6.1 NM/BjA Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) 6.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) X Som punkt 6.1 NM/BjA 6.4 Risikovirksomheder x Der er ikke registreret risikovirsomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet NM/BjA 6.5 Andet 7. Jord 7.1 Jordforurening NM X x Forureningsforholdene skal undersøges nærmere i forbindelse med bygge- og anlægsarbejderne i området. NM/ND Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefelter og jordhåndteringen i forbindelse med byggeanlægsarbejdet på matr.nr. 5am og 5bi Åby By, Åby. 7.2 Jordhåndtering/flytning X x Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede arealer (matr.nr. 5am og 5bi Åby By, Åby). Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernelse af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra Natur og Miljø. Da hele lokalplanområdet er områdeklassifice- NM/ND Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) ret, skal evt. jordflytning fra både de kortlagte og de ikke kortlagte grunde forudgående anmeldes til Natur og Miljø. 7.3 Andet 8. Trafik TOV 8.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen x Trafikafviklingen anser Trafik og Veje for at være problematisk, men der bliver i planlægningen taget højde for dette, blandt andet med tilslutningen til Søren Frichs Vej i form af fremtidig signalanlæg. TOV/TAK 8.2 Støjgener fra veje og jernbaner x Bebyggelsen beskyttes mod støj fra Søren Frichs Vej TOV/TAK 8.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder x TOV/TAK 8.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området x TOV/TAK 8.5 Trafiksikkerhed x 8.6 Andet 9. Klimatiske forhold Med tiltag i forhold til trafikken skabes en god trafiksikkerhed TOV/TAK BYP Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) 9.1 Sol/ skyggevirkning x x Det meste af året vil der ikke blive væsentlige skyggegener i de tilstødende områder med boliger, kolonihaver og skole. Der vil blive skyggegener på de tilstødende erhvervsområder og internt i lokalplanområdet. Der vil blive redegjort mere detaljeret for dette i en miljørapport. BYP/pc 9.2 Vindforhold x x Skal undersøges i miljørapport. BYP/pc 9.3 Andet 10. Kulturarv 10.1 Kulturhistoriske værdier NM/BYP x 10.2 Arkæologiske værdier BYP/ x x Oplysninger indhentes fra Moesgård Museum. BYP/pc 10.3 Fredede el. bevaringsværdige bygninger x 10.4 Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens § 29a og 29e x 10.5 Kulturlandskaber x NM/LRM 10.6 Kirkeindsigtsområder x NM/LRM BYP/pc Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger eller beskyttede fortidsminder i området. NM/kehe 10.7 Andet 11. Arkitektoniske forhold – ny bebyggelse BYP Indvirkning Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. x x x Den eksisterende bebyggelse er meget uensartet erhvervsbebyggelse i 1-3 etager, som er delvis nedslidt. Den nye bebyggelse vil blive væsentligt højere og bliver en del af den kommende byomdannelse og fortætning af området. Det vurderes, at den nye bebyggelse vil blive et attraktivt blandet område tæt på bymidten. BYP/pc 11.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning x x x Området stiger lidt mod syd, men er relativt fladt. Det er valgt at bebyggelsen mod kolonihaverne bliver i 4 etager, og at bebyggelse tæt på skolen bliver i 6 etager. Der er ikke taget specielle hensyn til den eksisterende erhvervsbebyggelse, idet der påregnes en omdannelse på sigt her også. Der er ikke beplantning af betydning i lokalplanområdet. BYP/pc x Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen næsten 3 km fra kysten. Området kan ikke ses fra kysten. Det vil i forbindelse med miljøvurderingen blive under søgt, om man kan se den 15 etages bygning. BYP/pc Det er indgået i udviklingen af området, at der fortsat skal være mulighed for udsigt over området fra positioner i Åbyhøj ved Silkeborgvej. Yderligere afklaring af dette vil indgår i miljørapporten. BYP/pc Det vil indgå i lokalplanen, at der ikke må an- BYP/pc 11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov § 16 stk. 3 og 4) x 11.4 Visuel påvirkning af skyline 11.5 Lys og/eller refleksioner x x Driftsperiode Anlægsperiode 11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse Miljøparametre Ikke relevant Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Screening/scoping (step 2) Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) vendes materialer elle belysning, som kan være til væsentlig gene. 11.6 Andet 12. Ressourcer og affald BYP 12.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning x 12.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) x 12.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer x 12.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer 12.5 Genanvendelse af affald x Som led i byomdannelsen vil der ske en fortætning. BYP/pc Byrådet har vedtaget, at bebyggelse i omdannelsesområder skal opføres som lavenergibebyggelse. BYP/pc x Der stilles ikke særlige krav til materialer eller råstoffer. BYP/pc x x Der forventes ikke indgå usædvanlige stoffer. BYP/pc x x Der forventes ikke særlige initiativer. BYP/pc x x 12.6 Andet 13. Befolkning og sundhed BYP 13.1 Tilgængelighed for offentligheden x x Det vil blive muligt at passere gennem områdets centrale grønne dele ad stier. Langs Søren Frichs Vej forventes etableret dagligvarebutik og liberale erhverv m.v. BYP/pc 13.2 Tilgængelighed for handicappede x x Området indrettes som foreskrevet i bygnings- BYP/pc Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) reglementet. 13.3 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet x x Der indrettes opholdsareal som led i omdannelsen. BYP/pc 13.4 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt x x Der er kort afstand til grønne områder syd for lokalplanområdet langs Aarhus Å. BYP/pc Et højhus på op til 15 etager vil medfører ændrede sol/skyggeforhold. Belyses i Miljørapport. BYP/pc NM/LRM B&U oplyser, at der er kapacitet på Åby Skole til de første etaper i omdannelsesområdet, men at det kan blive nødvendigt at udvide Åby skole, ved de sidste etaper. Der er udlagt areal til nye børneinstitutioner syd for lokalplanområdet i lokalplan nr. 725. B&U ønsker ikke udlagt areal til nye børneinstitutioner i lokalplanområdet. BYP (fra B&U/BA) 13.5 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt 13.6 Skole- og institutionskapacitet x x x 13.7 Andet 14. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM 14.1 Påvirkning af sociale forhold x 14.2 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser x x Der påregnes at indgå kollegieboliger og boliger til familier. BYP/pc Lokalplanen vil betyde nedlæggelse af erhverv i udtjent erhvervsbebyggelse og opførelse af primært boligbebyggelse. Der kan i lokalplanområdet indrettes erhverv i virksomhedsklasse BYP/NM Periode Bemærkninger Begrund vurdering af planlægningens påvirkning på miljøet og placering af ”kryds”. Mulige afværgeforanstaltninger kan beskrives. Driftsperiode Væsentlig positiv Uvæsentlig/neutral Væsentlig negativ Ikke relevant Miljøparametre REGISTRERING AF: (Planens indvirkning på miljøet) Ansvarlig forvaltning/ Signatur Indvirkning Anlægsperiode Screening/scoping (step 2) og en ny dagligvarebutik ved Søren Frichs Vej. Omdannelsesområdet er i kommuneplanen udlagt til erhverv i virksomhedsklasse 1-2. De eksisterende erhverv i omdannelsesområdet påregnes at kunne eksistere fortsat, indtil de også skal omdannes. 14.3 Andet 15. Sikkerhed 15.1 Kriminalitet BYP/NM x x Et blandet område vil ud fra en kriminalpræventiv betragtning være et plus. Bebyggelsen indrettes, så der ikke bliver bagsider eller arealer, som ikke kan overvåges. 15.2 Brand, eksplosion 15.3 Giftpåvirkning 15.4 Andet Konklusion Krav om miljøvurdering: BYP/pc Aarhus Brandvæsen/ x Det vurderes, at der ikke er risiko for giftpåvirkning. NM/BjA Lokalplanen antages ud fra ovennævnte screening at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ (eventuelt et 0-alternativ). Det påregnes, at 0-alternativet vil være de nuværende forhold. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen Screeningen er udført af: Hvis der har været rådgivere involveret nævnes de her. ellers skrives navn, initialer og afdeling i skemaet herunder. Afdeling: Initialer: Navn: Byplanafdelingen (BYP): pc Peter Christoffersen Trafik og Veje (T&V): TAK Thomas Ager Hostrup Natur kehe Natur og naturbeskyttelse, 52684 Vandløb PSOG Peter Søgaard, Vandmiljø og Landbrug, 54038 Spildevand/NOM DBB Spildevand og regnvand, 52216 Grundvand Mhe Grundvand, 54001 Virksomheder Bja Virksomheder/virksomhedsstøj, 45427 Jord ND Forureningsforhold, 54522 MÅL Marie Årup Larsen Natur og Miljø (NM): Landbrug Aarhus Vand Beplantning mm. Aarhus Brandvæsen 13. marts 2014 Notat vedrørende trafikstøj ved Fragtmandscentralgrunden i Århus />'Ϯ Der er beregnet vejstøj for udvalgte facader og udendørs opholdsarealer på Fragtmandscentralgrunden på Søren Frichs Vej i Århus. Formålet er at vurdere trafikstøjniveauet i forhold til Miljøstyrelsens krav om maksimalt vejtrafikstøjniveau på 58 dB Lden Forudsætninger: Trafik: Søren Frichs vej: ÅDT 20.000 (Helhedsplansudkastet forventer 20.000 – 25.000, i dag er tallet 13.000 ifølge tælling fra 2011 ) Gennemsnitshastighed Søren Frichs vej: 49 km/t (måling 2012 ø.f. Viby Ringvej) Åbyvej s.f. Søren Frichsvej ÅDT 1.600 (tælling 2011) Gennemsnitshastighed: 49 km/t (estimeret) Åbyvej n.f. Søren Frichsvej ÅDT 2.600 (tælling 2011) Gennemsnitshastighed: 40 km/t (estimeret grundet vejbump og skole) Der er kun regnet med trafik fra Søren Frichs Vej og Åbyvej. Der regnes til 1,5 meter over terræn på de udendørs opholdsarealer. Der er regnet til 1,5 m over gulvniveau på facaderne, og der regnes med en etagehøjde på 3,0 meter. Der er ikke regnet med skærme på terrænet på matriklen. Der regnes med et 120 cm høj skærm på kanten til penthouselejlighederne. Den planlagte bebyggelse er medregnet. Der er benyttet Kortforsyning.dk´s digitale grundkort med koter og bygningshøjder. Trafikfordelingen er som ”trafikvej i by” angivet i Vejdirektoratets rapport 434 – 2013. Der er benyttet Soundplan version 7.3 Der regnes med 5 refleksioner og 9 vejrklasser i punktberegningene og 3 refleksioner og 4 vejrklasser ved konturkortet. Placering af lokalplansområde. Støjkonturkort 1,5 meter over terræn. Placering af beregningspunkter. Husk at konturkortet overestimerer niveauet nær bygninger, da refleksionen fra bygningen tages med, hvilket den ikke bør, da grænseværdiener fritfeltsniveauet. På østsiden af bygning 1 samt på øst- og vestsiden af bygning 2-6 markerer det sydligste beregningspunkt grænsen for at facadeniveauet er 58 dB Lden . På baggrund af dette er det muligt at vurdere, hvilke lejligheder, der skal beregnes indendørs trafikstøj samt hvilke altaner, der kan regnes med som udendørs opholdsareal. I skemaet er angivet det maksimale facadeniveau på facaderne med vejene. Variationen mellem 1. sal og 4. sal er typisk 1 dB og så er 5. sal ca. 1 dB lavere end 4. sal. Resultater: Bygning 1 Nordfacade 1.-5. sal Niveau dB Lden 68 7.sal Niveau dB Lden 46 Bygning 1 Vestfacade 66 46 Bygning 2 Nordfacade 68 47 Bygning 3 Nordfacade 64 63 Bygning 4 Nordfacade 64 47 Bygning 5 Nordfacade 68 47 Bygning 6 Nordfacade 68 47 Bygning 19 Vestfacade 62 60 Lars Matthiessen Cand scient %,/$*ÅBYEN _ NY BYDEL VISUALISERING_PHOTO MATCH SEP_ 2014 ARBEJDSMETODE Beregninger af kamerainformationen samt fjernelse af forvrængning sker på baggrund af vores kalibrerede kameraudstyr, fotogrammetrisk software og præcise geografiske koordinater. Koordinaterne henter vi ud fra eksisterende 3D modeller i tilknytning til projektet eller via egne opmålinger med differentiel GPS – nøjagtighed ned til 20 mm. Vi arbejder effektivt og med høj præcision. Eksempel på arbejdsmetode: Kameramatch og visualisering Det oprindelige billedbehandlede fotografi. Fotografiet er her korrigeret for objektivforvrængning, hvilket ses i form af den sorte markering omkring fotografiet. Den sorte markering beskæres til sidst. Fjernelsen af forvrængningen i fotografiet samt præcise information om kamera-position, -target, -roll og –brændvidde sikrer at 3D model og fotografi ses fra præcis samme position og med samme perspektiv. ÅBYEN _ NY BYDEL Reference fotografi med visuel angivelse af 5 GPS opmålte matchpunkter. Kameramatch efter opsætning ud fra kamerainformation. Reference fotografiet er brugt som baggrund med 3D-kasser indsat for hvert matchpunkt. Efter bekræftelse af korrekt kameramatch, byttes reference fotografiet ud med det endelige fotografi og den sorte markering beskæres. STANDPUNKT CAM 01 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X CAM 01 404,52 1555,98 7,04 POS. X POS. Y POS. Z 463,58 GPS REFERANCE INFORMATION CAM 01 1_NÆRMESTE HJØRNE AF RIST 406,15 1542,87 5,09 2_SPIDS AF HAJTAND 412,89 1546,24 5,14 3_TOP AF HEGNSPÆL 423,23 1528,65 7,10 4_TOP AF HEGNSPÆL 415,84 1505,47 6,93 5_HJØRNE AF HUS 413,50 1420,69 8 ,33 TARGET Y 1407,28 TARGET Z 7,95 ROLL -0,45 BRÆNDVIDE 34,86 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID 10:09 DATO 15-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL STANDPUNKT CAM 02 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X CAM 02 688,57 1490,87 5,65 CAM 02 POS. X POS. Y 1_MELLEMRUM MELLEM KANTSTEN 681,00 1487,62 4,00 2_HJØRNE AF KANTSTEN 653,67 1478,87 4,05 3_NÆRMESTE HJØRNE AF VEJSTRIBE 682,45 1479,63 3,81 4_NÆRMESTE HJØRNE AF BUSSTANDER 648,41 1458,25 6,59 5_TOP AF HEGNSPÆL 645,40 1440,16 6,22 566,93 GPS REFERANCE INFORMATION POS. Z TARGET Y 1387,56 TARGET Z 17,15 ROLL 0,00 BRÆNDVIDE 34,86 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID 10:13 DATO 15-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL STANDPUNKT CAM 05 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X CAM 05 706,49 1284,38 7,50 CAM 05 POS. X POS. Y POS. Z 1_NÆRMESTE HJØRNE AF RIST 693,40 1279,96 5,86 2_BUND AF STEN 698,31 1285,33 5,98 3_FJERNESTE VENSTRE HJØRNE AF RIST 690,37 1289,26 5,90 4_TOP AF SKILT 624,55 1269,49 9,52 5_TOP AF SKILT 615,77 1253,68 9,61 -546,81 GPS REFERANCE INFORMATION TARGET Y 1293,89 TARGET Z 10,81 ROLL -0,29 BRÆNDVIDE 34,86 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID DATO 16:23 16-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL STANDPUNKT CAM 06 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI POS. X POS. Y POS. Z TARGET X CAM 06 857,97 1184,02 13,75 CAM 06 POS. X POS. Y 1_TOP AF MARKERINGSPÆL 849,66 1185,23 12,34 2_TOP AF MARKERINGSPÆL 847,70 1188,76 12,21 3_TOP AF MARKERINGSPÆL 851,70 1189,69 12,28 4_TOP AF MARKERINGSPÆL 830,84 1205,08 11,29 5_TOP AF STEN 742,04 1220,43 8,96 713,26 GPS REFERANCE INFORMATION POS. Z TARGET 1252,28 Y TARGET Z 14,23 ROLL 0,19 BRÆNDVIDE 34,86 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID DATO 10:18 15-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL STANDPUNKT CAM 08 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI CAM 08 POS. X 229,52 POS. Y 921,16 POS. Z TARGET X 8,66 296,86 POS. Y POS. Z GPS REFERANCE INFORMATION CAM 08 POS. X 1_NÆRMESTE HJØRNE AF VEJSTRIBE 234,83 928,39 6,86 2_CENTRUM AF RIST 232,93 935,38 6,53 3_SPIDS PÅ HAJTAND 238,42 937,00 6,50 4_HØJRE HJØRNE AF SKILT 239,82 957,86 8,95 5_HJØRNE AF SKILT 387,73 1264,13 7,41 TARGET 1066,30 Y TARGET Z 8,10 ROLL 0,05 BRÆNDVIDE 50,38 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID DATO 10:46 15-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL STANDPUNKT CAM 09 KOORDINATSYSTEM: UTM 32 ETRS 89, DVR90 KOORDINATER ER FLYTTET X= -572000 Y= - 622000 ÅBYEN _ NY BYDEL KAMERA: NIKON D800E MED FULL SIZE SENSOR OBJEKTIV: CARL ZEISS 2 / 35 mm, CARL ZEISS 1.4 / 50mm OPMÅLING UDFØRT MED DIFFERENTIEL GPS AF MIKKEL BARKER BILLEDESTØRRELSE: 7360 x 4912 px. BILLEDER UBESKÅRET, BILLEDBEHANDLET OG KORRIGERET FOR GEOMETRISK FORVRÆNGNING FOTOGRAFI CAM 09 POS. X 414,04 POS. Y POS. Z TARGET X 1950,13 22,46 448,33 GPS REFERANCE INFORMATION CAM 09 POS. X POS. Y POS. Z 1_TOP AF VEJPÆL 486,39 1632,59 6,62 2_HJØRNE AF SKILT 435,32 1838,88 15,85 3_HJØRNE ÅF VEJMARKERING 422,22 1934,39 19,39 4_HJØRNE PÅ RIST 423,03 1914,95 17,68 5_HJØRNE PÅ SKILT 420,16 1901,97 18,98 TARGET 1793,85 Y TARGET Z 22,48 ROLL -0,41 BRÆNDVIDE 50,38 HØJDE OVER TERRÆN 1,64 TID 10:04 DATO 15-04-14 ÅBYEN _ NY BYDEL OPMÅLING UDFØRT AF MIKKEL BARKER MIKKEL BARKER ApS HØVERVEJ 23a DK - 8464 GALTEN TEL: +45 29 61 34 90 info@mikkelbarker.dk www.mikkelbarker.dk #*-"(ÅBYEN_NY BYDEL ANALYSE AF VINDFORHOLD 26. maj 2014 2 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBYEN_ VINDROSE_JANUAR / DECEMBER ARKITEMA 01. INTRODUKTION FORMÅLET Formålet med udarbejdelse af denne analyse af vindforhold er at beskrive vindmiljøet i forbindelse med etabelering af en ny bebyggelse i bydelen Åby vest for Århus City. Grunden er mod vest afgrænset af Åbyvej og eksisterende erhvervsejendomme, mod syd af Lokesvej, mod øst af eksisterende erhvervsejendomme samt mod nord af Søren Frichs Vej. Vi kigger både på, hvordan nybyggeri kommer at påvirke eksisterende bystruktur og på vindforholdene intern i selve den ny struktur. Det drejer sig om en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af et fremtidigt bykvarter med boliger, grønne områder, erhverv, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter, - og med en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og rekreative områder i den grønne kile langs Århus Å og Brabrandstien. 3 4 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBYEN_ VINDROSE_MARTS / MAJ ARKITEMA ÅBYEN_ VINDROSE_JUNI / AUGUST 5 6 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBY SKOLEN ERHVERV 02. OVERORDNEDE VINDPÅVIRKNINGER Den mest fremherskende vind i området kommer fra vest når vi kigger på vindrose for hele året. Med hensyn til vindhastighed er det 5-6 m/s, der er den mest frekvente. I mindre omfang /hyppighed forekommer der også vind med en hastighed over de 5-6 m/s og vi har derfor fastlagt vindhastigheden til 7 m/s som input til beregninger. For at få et mere nuanceret indblik i vindforholdene i løbet af året, kigger vi også adskilt på vinddata for forår og sommer. Vindrose for foråret afviger ikke meget fra det generelle billede, dog forekommer der procentvis noget mere vind fra den østlige retning. Om sommeren er vestenvinden igen klart den mest dominerende vind ifølge vindrose for perioden juni – august. En CFD beregning med input fra Vindrosen for området og for hele året foretaget i Ecotect Analysis viser de eksisterende vindforhold. Den dominerende vestenvind blæser langs Søren Frichs Vej. Udformning af Åby skolen sikrer en vindbeskyttet skolegård. Det generelle niveau på vindhastighed er relativt lavt ved terræn og de store erhvervsbygninger danner også læ for vinden i flere områder. ARKITEMA ÅBY SKOLEN ERHVERV 7 8 ÅBYEN_NY BYDEL ÅBY SKOLEN LÆZONE ETAGEBOLIGER 6 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER LÆZONE ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER LÆZONE LÆZONE HØJHUS 15 ETAGER LÆZONE ETAGEBOLIGER 4-8 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER ETAGEBOLIGER 4-7 ETAGER ERHVERV ARKITEMA SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / BOLIGER / GÅRDHAVER LÆZONE LÆZONE LÆZONE SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / PLADS / OPHOLD LÆZONE 03. FORSLAG TIL NY BEBYGGELSE SNIT IGENNEM VINDDIAGRAM / HØJHUS For 1.etape af den nye bydel er der udarbejdet forslag til bebyggelsesplan, som viser en etageboligbebyggelse med tilhørende faciliteter. Bebyggelsen tænkes opført med en tæt og bymæssig karakter med et punkthus i op til 15 etager, mens de øvrige boligblokke etableres i varierede højder fra 4 til 8 etager. der sætter en grænse på 5 m/s som regulerende reference. En opdateret CFD beregning med den nye bydel indsat viser, hvordan vindmiljøet vil være i den nye situation. Det kan konstateres, at den nye bebyggelse ikke kommer til at påvirke de vindforholdene ved Åbyskolen. Det generelle niveau på vindhastigheden er igen rimeligt lavt – ikke mindst i forhold til SBI-anvisning 128, I forhold til vind imellem bygningerne i den kommende bebyggelse er der foretaget vindberegninger i forskellige højder – fra terrænniveau til de øverste ertager, der svarer til tagterrasser med mulighed for ophold. Beregningen viser yderligere, at vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje, herunder Søren Frichs Vej vil være acceptabelt og behageligt til ophold og færdsel. Diagrammerne viser en lav vindhastighed / belastning – der muliggør aktivt brug af udendørsarealerne til alle slags aktiviteter: rekreation, ophold, leg osv. Man kan forvente, at højhuset i en vis højde vil begynde at skabe de karakteristiske højhus hjørneturbulenser. Det vil påvirke eventuelle altaner vindmæssigt, men vil være uden betydning for ophold på terræn. Man kan konkludere at 1. etape af den nye bebyggelse ikke skaber vindmæssige problemmer hverken komfort- eller sikkerhedsmæssigt. Det er heller ikke nødvendigt, at der laves yderligere tiltag til forbedring af vindforholdene. LÆZONE LÆZONE 9 10 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 2.0m OVER TERRÆNET LÆZONE LÆZONE LÆZONE VINDDIAGRAM 2.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 2 m over terræn. Beregningen viser, at vindmiljøet på terræn langs de omliggende veje; Søren Frichs Vej, Åbyvej og Lokesvej vil være behageligt til ophold og færdsel med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. Mellem bygningerne viser beregningerne, at der ligeledes vil være behagelige vindforhold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. I det fælles opholdsareal kan den gennemsnitlige vindstyrke komme op på 2,0 m/s, hvilket også gør det egnet til ophold og aktivitet. LÆZONE LÆZONE ARKITEMA VINDFLOW 6.0m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE VINDDIAGRAM 6.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 6 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. 11 12 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 10.0m OVER TERRÆNET VINDDIAGRAM 10.0m OVER TERRÆNET Illustrationen viser vindberegninger 10 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. TAGTERRASSE Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. TAGTERRASSE TAGTERRASSE ARKITEMA VINDFLOW 13.0m OVER TERRÆNET VINDDIAGRAM 13.0m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE Illustrationen viser vindberegninger 13 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. 13 14 ÅBYEN_NY BYDEL VINDFLOW 16.0 m OVER TERRÆNET Altaner På sydsiden af bygning1 kan der etableres en afskærmning af altanen mod vest, og på østsiden vil en overdækning af de øverste altaner hinre vindturbulens. Men også her er den gennemsnitlige vindstyrke mindre end 2 m/s. Illustrationerne viser, at der kan etableres altaner på alle facader og samtidig sikres et behageligt vindmiljø på altanerne. På nordsiden af bygningerne 1, 2, 4, 5, 6 og 7 kan der være et mindre behageligt vindmiljø på altaner, der med fordel kan afskærmes mod vest. Men som det ses kommer den gennemsnitlige vindstyrke ikke over 2 m/s. Vestsiden af bygning 1 vil være belastet af direkte vind men med en gennemsnitlig vindstyrke på under 2 m/s på altaner ved de øverste etager, hvilket kan være vanskeligt at afskærme sig fra. 2 3 1 VINDDIAGRAM 16.0 m OVER TERRÆNET TAGTERRASSE TAGTERRASSE TAGTERRASSE 7 6 Illustrationen viser vindberegninger 16 m over terræn ved de lavest beliggende tagterrasser. Beregningen viser, at vindmiljøet på terrasserne vil være behageligt til ophold med en gennemsnitlig vindstyrke på mellem 0 og 1.5 m/s. Som det fremgår, vil der ikke være behov for at etablere særlige afskærmninger, men et værn af glas vil naturligvis give mere læ. TAGTERRASSE 5 TAGTERRASSE 4 TAGTERRASSE ARKITEMA 15 #*-"(Åbyen Soldiagram 26_05_2014 21_06 Soldiagram 09:00 12:00 ÅBYEN _ NY BYDEL 15:00 18:00 21_09 Soldiagram 09:00 12:00 ÅBYEN _ NY BYDEL 15:00 18:00 21_12 Soldiagram 10:00 12:00 ÅBYEN _ NY BYDEL 14:00
© Copyright 2024