Indstilling Togfonden DK, svar på idéfase

Indstilling
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Teknik og Miljø
Dato
5. november 2015
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
Omsorg
Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering, hastighedsopgradering og ny
bane fra Hovedgård til Hasselager i forbindelse med
Togfonden DK.
1. Resume
Banedanmark arbejder med realisering af Togfonden DK
og har udsendt idéfase-høringer for:

elektrificering og hastighedsopgradering fra Aarhus
til Aalborg, inklusiv ombygning af Aarhus H,

elektrificering og hastighedsopgradering fra
Fredericia til Aarhus

og etablering af en ny bane for lyntog mellem
Hovedgård og Hasselager.
Aarhus Kommune har stor interesse i Timemodellen og i,
at Aarhus H fortsat er et vigtigt knudepunkt i togtrafikken.
Samtidig har Aarhus Kommune ønske om, at
mulighederne for en ny station ved Brabrand, en ny
station ved Hasselager, stabil drift omkring Aarhus, og at
mulighederne for øget regionaltrafik til Skanderborg og
Horsens inddrages i undersøgelserne.
Teknik og Miljø har sendt foreløbige høringssvar, da
høringen havde en kort svarfrist, og høringerne har været
delt i flere høringer. De foreløbige høringssvar fremsendes
til Byrådet – med forslag om at supplere med yderligere
bemærkninger.
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 1 af 6
2. Beslutningspunkter
At 1) Byrådet tilslutter sig høringssvarene.
At 2) Byrådet supplerer høringssvarene som foreslået.
3. Baggrund
Der er indgået et politisk forlig om Togfonden DK, hvor
centrale elementer er Timemodellen (en time mellem de
store byer på hovedlinjen) og elektrificering af jernbanen.
Timemodellen vil bidrage til at binde centrum af landets
store byer bedre sammen og giver på sigt mulighed for
bedre forbindelser til Hamborg. Den er derfor et vigtigt
element i forbindelserne øst-vest og nord-syd.
For at få afklaret udfordringerne om behovet for
investeringer gennemføres der frem til udgangen af 2017
en afklaring af projekterne, hvor linjeføring,
miljøpåvirkninger og økonomi belyses. De enkelte dele vil
derefter blive gennemført som anlægslove i takt med, at
der er midler til gennemførelsen.
Projektet gennemløber bl.a. en VVM-proces (Vurdering af
Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den
første offentlige høring er en idéfase, der igangsættes med
offentliggørelsen af projektets overordnede indhold i et
debatoplæg, jf. bilag 1.
Idéfasehøringen afholdes for at indhente forslag om de
forhold, der skal tages hensyn til i de videre
undersøgelser. Idéfasen er gennemført hen over
sommeren.
Den anden offentlige høring forventes at ligge omkring
årsskiftet 2016/2017.
4. Relationer til mål
Realisering af timemodellen vil bidrage til en mere effektiv
trafikbetjening af både borgere og virksomheder i Aarhusområdet og indgår som mål i Kommuneplan 2013.
5. Sagsfremstilling
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 2 af 6
Investeringen i Togfonden DK er et vigtigt element i at
udvikle infrastrukturen, som binder Danmark bedre
sammen. De hurtige tog bidrager til at binde centrum af
landets større byer effektivt sammen. Togene er et
værdifuldt alternativ til forbindelser med bil og fly. Togene
har både betydning for private borgere og for
erhvervslivet. En modernisering af jernbanenettet giver
potentielt muligheder for flere regionaltog og en bedre
sammenhæng i den østjyske byregion.
For at opnå målet om timedrift imellem de større byer,
skal der gennemføres flere tiltag. Det ene er
signalprogrammet, som allerede er sat i gang. Det andet
er elektrificering, da el-tog har en bedre acceleration og en
kendt teknologi, således at der kan opnås en mere stabil
drift.
Elektrificeringen medfører behov for et større frirum, så
der skal hæves eller ombygges en række broer. Af hensyn
til hastigheden, skal der lukkes overkørsler og foretages
udretning af kurver.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at realisere
Timemodellen, og der indgår derfor tre større projekter;
en ny bane på Vestfyn, en ny bro over Vejlefjord og en ny
bane fra Hovedgård til Hasselager.
Den nye bane fra Hovedgård til Hasselager vil påvirke
Aarhus Kommune direkte. Hovedforslaget fra idéfasen går
tæt på og lige øst for Solbjerg. Alternativet går tværs over
Solbjerg sø. Begge linjeføringer er et nyt stort teknisk
anlæg, der vil blive en ny barriere i landskabet.
Aarhus H er et af de centrale knudepunkter i
jernbanenettet og er allerede i dag en flaskehals. Det
indgår derfor i aftalen om Togfonden DK, at Aarhus H skal
ombygges, så der bliver mere kapacitet, og så togene
hurtigere kan komme videre (den såkaldte vendetid skal
ned fra i gennemsnit 7 minutter til maksimalt 5 minutter).
Der mangler desuden frirum til elektrificeringen, og det
undersøges derfor om man

kan sænke sporene,
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 3 af 6

kan hæve M.P. Bruuns Gade og Vandrehallen,
formodentlig via nybygning (formodentlig en
minimumsløsning uden billetsalg, ventesal m.m.),

kan nøjes med at hæve M.P. Bruuns Gade og bevare
Vandrehallen

eller flytte perronerne mod vest.
Derudover arbejder Banedanmark med et
sporfornyelsesprojekt, hvor sporene vedligeholdes, og som
kan give gener for driften.
Aarhus Kommune har ønsker som beskrives nedenfor, og
som det er vigtigt at få inddraget i undersøgelserne,
således at disse ikke udelukkes på grund af valg, der
træffes i forbindelse med skitseprojekteringen.
Der har været korte frister for høringerne, hvorfor Teknik
og Miljø har afgivet foreløbige svar. Disse er vedlagt som
bilag 2.
Det er især de følgende emner, som Aarhus Kommune
ønsker en dialog om

opretholdelse af stabil togtrafik under anlægsfasen,

drøftelse af mulighederne for udbygning af de
lokale/regionale togforbindelser via Skanderborg,

drøftelse af mulighederne for et nyt trafikknudepunkt i
Brabrand og Hasselager, hvor passagererne kan skifte
mellem regionaltog, letbane og bus,

drøftelse af krydsningerne mellem nye veje og den nye
bane,

sikring af grundvandet mod forurening fra den nye
bane

og placeringen af passagemulighederne for mennesker,
erhverv og dyr – herunder mulighed for passage med
store landbrugsmaskiner.
Som supplement til de allerede afgivne høringssvar
foreslås det, at Aarhus Kommune fremsender en række
bemærkninger af mere generel karakter, jf. bilag 3.
De supplerende bemærkninger har fokus på
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 4 af 6

de brede gevinster ved en realisering af Togfonden DK,
jf. rapporten ”Byerne på højhastighedsbanen” fra
september 2015

de mulige gevinster ved en fremrykning af den nye
bane mellem Hasselager og Hovedgård

og betydningen af, at Aarhus H ligger centralt i byen.
6. Strategi for borgerinddragelse
Det er Banedanmark, som på baggrund af idéfaserne
gennemfører nærmere undersøgelser, og som herefter
udarbejder en VVM-redegørelse, der beskriver anlæggets
påvirkning af omgivelserne. Der forventes en VVM for
hastighedsopgradering og elektrificering samt en anden for
den nye bane fra Hovedgård til Hasselager. Det er uklart,
hvordan forløbet bliver for ombygning af Aarhus H.
VVM-redegørelserne sendes i offentlig høring, hvor Aarhus
Kommune igen får mulighed for at fremsende høringssvar.
På baggrund af høringen udarbejdes et forslag til
anlægslov, som skal behandles i Folketinget.
7. Konsekvenser for ressourcer
Aarhus Kommune indgår i dialog med Banedanmark og
evt. Transportministeriet om projekterne. Dette afholdes
inden for en eksisterende bevilling.
Kristian Würtz
/
Erik Jespersen
Bilag
Bilag 1:
Idefase-høringerne
Bilag 2:
Aarhus Kommunes foreløbige svar
Bilag 3:
Forslag til supplerende svar, herunder rapporten
”Byerne på højhastighedsbanen” fra september
2015
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 5 af 6
Sagsnummer: 14/036530
Lix: 39
Center for Byudvikling og Mobilitet
Sagsbehandler: Ole Gregor
Tlf.: 89 40 23 60
Tlf.: 41 85 98 89
E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk
E-post: grol@aarhus.dk
Togfonden DK, svar på idéfase-høringer
side 6 af 6