Nye tider DSB’s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning 25. august 2015 Største ændring siden 1997 Generelle forbedringer i K16 Nogle konkrete ændringer i K16 Reducerede rejsetider 15 minutters drift i Østjylland i myldretiderne Fast systemtime og faste minuttal Direkte tog mellem Aalborg og Flensborg/Hamborg Jævne frekvenser Symmetrisk køreplan Bedre korrespondancer Udtyndingslinjer Ikke direkte forbindelse mellem Flensborg og København Sønderborg kobles på lyntoget til København Lyntoget overhaler IC-toget mellem Esbjerg og København i Odense Teoretisk vækstpotentiale på 540.000 DSB-rejser pr år (+1,1%) Teoretisk vækstpotentiale på 100 mio personkm pr år (+2,4%) Estimeret rejsetidsreduktion på 800.000 timer pr år (-1,9%) Teoretisk samfundsøkonomisk gevinst på 97 mio kr pr år 2 Nye tider 25. august 2015 K16 er udarbejdet i et iterativt procesforløb Opstilling og scoring af 6 scenarier Udvælgelse af 2 scenarier Analyser og iterativ videre udvikling af de udvalgte scenarier Anbefaling af ét K16scenarie Kravspecifikation Principper God tur Sund økonomi 3 Nye tider Beregning af K16’s vækstpotentiale Kundeundersøgelser ifht ændringerne i K16 Kvalitetssikring og vurdering af billetindtægter Simulering af K16’s rettidighed versus K14’s Interne workshops om driftsmæssige forhold Kontrol ifht opfyldelse af trafikkontrakt 25. august 2015 Interessentinddragelse Uofficiel følgegruppe (møder hver 2. uge) Præsentations- og dialogmøder Trafikselskaber Ekstern evaluering Operatører (Som observatør) Pendlerklubber Regelmæssig afrapportering til DSB’s ledelse og Præcisionsgrammets styregruppe 4 Nye tider 25. august 2015 Seks forskellige scenarier Direkte forbindelse fra Sønderborg til Forbindelse til Herning Lyntoget overhaler IC-toget i Odense Scenarie Lyntog Nej 1A IC-tog Nej 1B Lyntog Ja 2 Nej 3A Ja 3B Nej 3C København med IC-tog København med lyntog Lyntog Aarhus og Aalborg med IC-tog IC-tog 5 Nye tider 25. august 2015 Opfyldelse af trafikkontrakten Trafikkontrakt 6 Nye tider K16 Scenarie 1A 1B 2 3A 3B 3C Trafikeringsplanen fastlægger antal tog pr strækning pr døgn Trafikomfang Standsningsplanen fastlægger antal standsninger pr station pr time 15 minutters frekvens i Østjylland i myldretiderne Linjeplanen fastlægger antallet af direkte tog pr døgn mellem København og en række byer. Direkte forbindelse mellem Sønderborg og København ÷ ÷ ÷ 25. august 2015 Scoring iht kravspecifikation Scenarie 1A 1B 2 3A 3B 3C Trafikeringsplan Standsningsplan Linjeplan ÷ ÷ ÷ Principper 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 God tur 7,6 7,6 7,3 7,6 7,3 7,6 Sund økonomi 6,6 6,8 6,0 6,6 6,0 6,8 Samlet score 7,6 7,6 7,3 7,6 7,3 7,6 Trafikkontrakt Scoring (1-10) Vækst +0,53 +0,60 Personkm (mio pkm) +97 +113 Samfundsøkonomisk gevinst* (mio kr) +136 +129 Rejser (mio rejser) *) baseret på nuværende efterspørgsel, dvs beregningen inkluderer ikke den samfundsøkonomiske effekt af det estimerede vækstpotentiale 7 Nye tider 25. august 2015 Det endelige valg Epinions kundeundersøgelse viste i Sønderjylland efterspørgsel efter forbindelser til både København og Aarhus/Aalborg Valget blev derfor scenarie 3B, men i en modereret version - Sønderborg kører til/fra København som lyntog 9 Nye tider 25. august 2015 DSB K16 - Brug af trafikmodellerne ved udvælgelsen af det endelige scenarie Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 24. august 2015 / Side 1 Arbejdet • • Vurdering af køreplanerne for de rejsende • Rejsetider • Antal skift • Trafikspring To modeller er anvendt • Køreplansmodel • DSB’s Fjern- og regionaltog • Tester korrespondancer og skift • Simpel beregning af trafikspring • Beregning med den nationale landstrafikmodel (LTM) • • Alle transportmidler Alle kollektive transportformer Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side2 Køreplansmodel • Input: – Basiskøreplan fra Rejseplanen 2014 • For ”en god hverdag” • Skåret til, så det kun er fjern- og regionaltog – OD-matrice for antal rejsende i fjernog regionaltog fra DSB for et helt år – Køreplansoplæg for K16 over et normaldøgn (To scenarier) Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side3 Køreplansmodel • Passagererne ankommer jævnt til stationerne • Døgnfordeling fra LTM • Vægtning mellem første ventetid, rejsetid og skiftetid, samt skift • Ændring i generaliserede rejsetider omregnes til vækst i antal ture ved brug af elasticiteter • Korte ture • Lange ture Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side4 Køreplansmodel - resultater Overordnede nøgletal 3B: 1A: Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side5 Køreplansmodel - resultater Overordnede nøgletal (uden rejser til og fra Nordvestbanen) 3B: 1A: Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side6 Køreplansmodel - resultater Ændring i rejsetid (3B): – 56% af rejserne opnår besparelse – 14% opnår besparelse på mere end 5 min – Median: 6 sekunder Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side7 Køreplansmodel - resultater 3B: 1A: Køreplansmodel - resultater Vækst i antal rejser: 3B: 1A: Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side9 Køreplansmodel - afrunding • Styrker – Simpel – Hurtig at importere køreplanerne fra DSB’s oplæg – Giver hurtigt valide resultater • Svagheder – Modellerer ikke konkurrenceflade med øvrige transportmidler – Modellerer ikke takststrukturer på de forskellige tog (Eksempelvis Orangebilletter ) – Modellerer ikke parallelkørsel med øvrige togtyper – Nye stationer kan ikke umiddelbart modelleres Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side10 Landstrafikmodel • • • • Beregnet med LTM version 1.0.8.1 i december 2014 – Hverdagsdøgn Beregningsår 2020 for alle scenarier – Indbyggere og arbejdspladser – Vedtagne vejprojekter Basiskøreplan K15 – K14 med Nordvestbanen opgraderet – Øvrig kollektiv trafik som i 2010 De to køreplansoplæg for K16 (3B/1A) Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side11 Køreplansmodel sammenlignet med LTM Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side12 Landstrafikmodel • • Styrker – Modellerer konkurrenceflade med øvrige transportmidler – Modellerer parallelkørsel med øvrige togtyper – Avanceret – Nye stationer kan umiddelbart modelleres – Velegnet til det nationale/regionale perspektiv Svagheder – Detaljeret kodning af køreplaner – Korrespondancer Trafikdage 2015 – Special Session K16 / 25. august 2015 / Side13 Evaluering af K16 - Overbliksrapport 1 Hvordan gjorde vi? Østjylland ƒ Personer, der bor i en rimelig radius i forhold til en station ƒ At de er pendlere og opfylder følgende kriterier: • At være i arbejde/studerende • At bo over 4 km fra deres arbejde eller studie • Rejser i retning mod Aarhus eller Fredericia til deres arbejde eller studie ƒ Pendlerne er blevet spurgt om deres nuværende rejseadfærd (antal ture) og deres vurdering af DSB i dag ƒ Herefter er pendlerne blevet præsenteret for ændringerne i køreplanen. Dette er gjort i generelle vendinger og en visualisering af køreplanen , hvor principperne i køreplanen er beskrevet: - Kvarters drift i myldretiden på de større stationer - Halvtimes drift på mindre stationer - Regionaltog stopper i Skanderborg og Viby - Bedre sammenhæng i køreplanen med flere stop i myldretiden Overblik over køreplanen 2 Køreplanernes effekt og potentiale Effekt på tilfredshed, omdømme og tillid Potentiale Tilfredshed Forbedrer tilfredsheden med 5 % Ny køreplan Tilfredshed med at rejse med DSB Konservativt estimat Ændring i antallet af rejser: Realistisk estimat Ændring i antallet af rejser: Optimistisk estimat Ændring i antallet af rejser: 100% estimat Ændring i antallet af rejser: 4% Omdømme Forbedrer omdømme med 8 % Ny køreplan DSB’s omdømme 10% Tillid til DSB Forbedrer tillid til DSB med 4% Ny køreplan Tillid til DSB 15% Tillid til overholdelse af køreplaner Forbedrer tillid til overholdelse med 2 % Ny køreplan Tillid til DSB’s overholdelse af køreplanen 41% Antal rejser og transportmiddel Markedsandel Ændring i antal rejser efter K16 (Realistisk) Forventet antal rejser K16 2.037.000 - - - 20 280.000 14% 9,79 % +28.000 45.000 28 1.267.000 62% - - 18.000 26 489.000 24% - - Befolkningen (18+) Antal relevante pendlere Antal pendlerrejser pr. person Antal pendlerrejser (måned) 329.000 59.000 34 - Heraf med tog - 14.000 - Heraf med bil - - Heraf med andre transportmidler - I alt Beregning af antal pendlerrejser med tog ƒ ƒ ƒ Befolkningen 18+ er beregnet på baggrund af antallet af personer i de undersøgte postnumre. Derefter er dette antal ganget med 79%, hvilket er andelen af personer over 18 år Region Midtjylland og Sydjylland. De 59.000 antal relevante pendlere er beregnet på baggrund af en befolkningen i Østjylland på 329.000 personer (DST). Af de 329.000 ved vi fra indeværende undersøgelse at 18 % har en relevant pendleradfærd. En pendler foretager i gennemsnit 34 rejser på en typisk måned (En rejse ud og hjem tælles som to rejser). ƒ Derved kan antallet af pendlerrejser regnes ved at gange de tog tal sammen (34*59.000=2.037.000.) ƒ På samme måde er antallet af rejser med de enkelte transportmidler regnet. ƒ Markedsandelen er de enkelte transportmidlers andel af det totale antal pendlerrejser. ƒ Ændring i antal rejser efter K16 er beregnet på baggrund af det realistiske scenarie. ƒ I 100 % scenarie er 18 % af rejserne efter K16 nye togrejser i forhold til i dag. 4 Hvad synes du om dette forslag til ændring af køreplanen? Østjylland - Pendlerrejser Genialt! De gange, jeg har skulle med toget nordpå i myldretiden, har der altid været stuvende fuldt. Det lyder som en god ide. Der er ikke ligeså lang ventetid som hvis den kun går en gang i timen. Jeg synes at det er fint med flere afgange, men hvis togene skal stoppe på flere stationer mener jeg at det vil være en forringelse. Der mangler nærmer flere lyntogs afgange mellem Aarhus og Vejle. I stedet for flere afgange mener jeg at det er vigtigere at tiden det tager at kører i mellem Aarhus og Vejle mindskes. Skulle den ændret køreplan medfører en længere togtider vil det være en stor forringelse for mit pendlerliv Det er en god idé, så længe det ikke forsinker trafikken. Et rigtigt godt forslag, der fordeler passagererne bedre, så togene ikke er så fyldte. Super med stop i Viby. Fin ide, men stationen ligger stadig for langt fra mit arbejde Hvis jeg kunne regne med DSB - så ville jeg langt hellere taget toget og slippe for E45 - men har prøvet det et par år og blev bare frustreret Det vil være en klart forbedring. Dog vil jeg nok fortsætte med bilkørsel, idet busforbindelsen fra hjem til togstationen er uhensigtsmæssig. Det er helt fint hvis det kommer til at fungere med busser til ydre områder. Det ser fornuftigt ud. Vi skal have biltrafikken ned så alle tiltag i retning af større fleksibilitet og flere muligheder indenfor den kollektive trafik er godt! 5 Hvordan gjorde vi? Esbjerg og Sønderjylland ƒ Personer, der bor i en rimelig radius i forhold til en station ƒ At de foretager fritids- og/eller erhvervsrejser til de røde områder (se kort til nedenfor) ƒ De rejsende er blevet spurgt om deres nuværende rejseadfærd (antal ture)og deres vurdering af DSB i dag ƒ Herefter er fritids-og erhvervsrejsende blevet præsenteret for ændringerne i forslaget til K16 via forslag 1a og 3b. Dette er gjort i generelle vendinger og en visualisering af køreplanen, hvor principperne i køreplanen er beskrevet: - Ændringerne i rejsetiden - Muligheden for direkte rejser/skift på rejsen Esbjerg Sønderjylland Linjediagrammer Linjediagrammer Deltagerne skal foretage rejser til de røde områder 6 Overblik – Fritid Esbjergstrækningen Sønderjylland 26% rejser 1-3 gange om måneden 20% rejser 1-3 gange om måneden eller oftere i fritiden. Andel af rejser der er med tog Vækst* Antal nye rejser 1a Fritid 18 % 1% 4.000 3b Fritid 18 % 2% 6.900 Tilfredsheds-, omdømme- og tillidsscores er opgjort på en skala fra 0-10. *Se metodeslide for beregninger af vækst i markedsandel eller oftere i fritiden. Andel af rejser der er med tog Vækst* Antal nye rejser 1a Fritid 19 % 2% 4.500 3b Fritid 19 % 1% 2.500 7 Overblik – Erhverv Esbjergstrækningen Sønderjylland 16% rejser 1-3 gange om måneden 9% rejser 1-3 gange om måneden eller oftere i forbindelse med deres arbejde. Andel af rejser der er med tog Vækst* Antal nye rejser 1a Erhverv 18 % <1 % <1.000 3b Erhverv 18 % 3% 6.000 Tilfredsheds-, omdømme- og tillidsscores er opgjort på en skala fra 0-10. *Se metodeslide for beregninger af vækst i markedsandel eller oftere i forbindelse med deres arbejde Andel af rejser der er med tog Vækst* Antal nye rejser 1a Erhverv 18 % 1% 1.400 3b Erhverv 18 % 1% 1.200 8 Konklusion om skiftesituationen Vægtet med antal togrejser – Sønderjylland og Esbjerg ƒ Via en række hypotetiske scenarier er deltagerne i Sønderjylland og Esbjerg blevet spurgt om hvilke model de foretrækker i forhold at rejse i 3 timer og alternativt at kunne spare 20 minutters rejsetid ved at skifte tog enten på samme perron eller på en anden perron ƒ Derudover er deltagerne blevet spurgt om de foretrækker - rettidighed via aflysninger - At ”alle” resterende tog kører med forsinkelser Skifte vs. Ikke-skifte ƒ 2 ud af 3 foretrækker en rejse på 3 timer uden at skulle skifte fremfor at foretage et skifte undervejs (til samme perron) og få en rejsetid på 2 timer og 40 minutter Samme perron/anden perron ƒ Godt halvdelen vil skifte til en anden perron og få en rejsetid på 2 timer og 40 minutter fremfor en rejsetid på 3 timer, hvor skiftet vil være til et tog på samme perron. 3 ud af 10 foretrækker det modsatte. ƒ Halvdelen foretrækker at resterende toge kører med forsinkelser fremfor at der sker direkte aflysninger for at få øvrige tog til at køre rettidigt. 3 ud af 10 foretrækker det modsatte – altså aflysninger. Aflysning af tog Alle deltagere i de fire delundersøglser. Vægtet med antal togrejser. 9 Appendix og metode – Østjylland, Sønderjylland og Esbjerg Hvem er de undersøgte? 10 Metode – Østjylland, Esbjerg og Sønderjylland Denne rapport er en opsamling af resultaterne fra fire undersøgelser om betydningen af en køreplansændring. Hvert område har haft fokus på forskellige rejseformål: Østjylland (Pendlere) 1.085 interview på Epinions Panel (vægtet) Esbjerg (Lange erhvervs- og fritidsrejser) 612 interview på Epinions Panel (vægtet) Sønderjylland (lange erhvervs- og fritidsrejser) 581 interview på Epinions Panel (vægtet) Konsekvensberegningerne om tilfredshed, omdømme, tillid til DSB som virksomhed og tillid til overholdelse af køreplanen er foretaget ved at flytte personer, der har svaret at køreplansændringen vil gøre dem mere/mindre tilfredse, give dem støre/mindre tillid eller give DSB et bedre/dårligere omdømme et halvt trin ned eller op på den pågældende skala. For personer, som vurdere at deres holdning ændre meget bliver de rykket et helt trin op eller ned. I disse beregninger er der lagt et loft ind på 10 og en bund ind på 0, så personer kan ikke ryge uden for skalaen. Potentialeberegningerne om antallet af rejser efter køreplansændringen (Østjylland, Esbjerg, Sønderjylland) Personer som vil rejse mere med tog er blevet spurgt, hvor mange flere rejser de vil foretage med toget. Ligeledes med personer der vil rejse mindre. Da respondenterne her har næsten fuld information om køreplanen vil disse estimater typisk overvurdere effekten ved en faktisk ændring af køreplanen. Derfor er der lagt forskellige antagelser ned over, hvor mange af de angivne rejser, der forventes at blive effektueret ved en køreplansændring. De relative ændringer er ganget sammen med et estimat af det samlede antal relevante fritids- og erhvervsrejser, hvorved det estimeres, hvor mange fritids- og erhvervsrejser, der forventes efter en køreplansændring. Se områderapporterne for en uddybende beskrivelse. 11 Østjylland Østjylland – Alle pendlere: ƒ Undersøgelsen i Østjylland tager udgangspunkt i borgere i Østjylland. ƒ Den del af undersøgelsen, som handler om markedspotentialet og effekten af K16 er lavet blandt relevante pendlere. Relevante pendlere er: ƒ • At være i arbejde/studerende • At bo over 4 km fra deres arbejde eller studie • Rejser mod Aarhus eller Fredericia til deres arbejde eller studie For nogle personer kan der imidlertid også være tale om kortere ture, hvis de bor tæt på Fredericia/Middelfart. De deltagende er fra følgende postnumre i Østjylland: Postnummer By Postnummer By 8000 Aarhus C 8270 Højbjerg 8200 Aarhus N 8260 Viby J 8210 Aarhus V 8660 Skanderborg 8220 Brabrand 8722 Hedensted 8230 Åbyhøj 7100 Vejle 8240 Risskov 7120 Vejle Øst 8245 Risskov Ø 7080 Børkop 8250 Egå 7000 Fredericia Esbjerg Lange fritids- og erhervsrejser: ƒ Undersøgelsen arbejder med to forskellige rejsetyper: Fritidsrejser og erhvervsrejser. Fælles for både fritids- og erhvervsrejserne er, at undersøgelsen fokuserer på rejser til de fremhævede røde områder på kortet til højre. ƒ Områderne er i fokus, da rejser til disse områder indebærer et skifte i Middelfart/Fredericia. Det er særligt i forbindelse med skiftesituationen, at kørerplanen ændrer rejsen ƒ Der vil således primært være tale om lange fritids- og erhvervsrejser. ƒ For nogle personer kan der imidlertid også være tale om kortere ture, hvis de bor tæt på Fredericia/Middelfart. Esbjergområdet: ƒ Igennem rapporten bruges udtrykket Esbjergområdet til at definere den undersøgte strækning. ƒ Begrebet bruges til at beskrive den undersøgte population. De deltagende er fra postnumre langs strækningen fra Esbjerg til Kolding. ƒ Kun byer med stationer er medtaget. Postnummer By 6700 Esbjerg 6705 Esbjerg Ø 6710 Esbjerg V 6715 Esbjerg N 6740 Bramming 6690 Gørding 6670 Holsted 6650 Brørup 6600 Vejen 6000 Kolding Definitionen af den undersøgte rejseadfærd Lange fritids- og erhervsrejser: ƒ Undersøgelsen arbejder med to forskellige rejsetyper: Fritidsrejser og erhvervsrejser. Fælles for både fritids- og erhvervsrejserne er, at undersøgelsen fokuserer på rejser til de fremhævede røde områder på kortet til højre. ƒ Områderne er i fokus, da rejser til disse områder indebærer et skifte i Middelfart/Fredericia. Det er særligt i forbindelse med skiftesituationen, at kørerplanen ændrer rejsen ƒ Der vil således primært være tale om lange fritids- og erhvervsrejser. ƒ For nogle personer kan der imidlertid også være tale om kortere ture, hvis de bor tæt på Fredericia/Middelfart. Sønderjyllandsområdet: ƒ Igennem rapporten bruges Sønderjylland til at definere den undersøgte strækning. Postnummer ƒ Begrebet bruges til at beskrive den undersøgte population. De deltagende er fra postnumre langs strækningen i Sønderjylland 6330 6400 6300 6200 6360 6230 6500 6580 6640 By Padborg Sønderborg Gråsten Aabenraa Tinglev Rødekro Vojens Vamdrup Lunderskov Appendix – Østjylland, Sønderjylland og Esbjerg Hvad er deltagerne præsenteret for? 15 Østjylland - Forslag til køreplansændringer Pendlerrejser Introduktion til køreplansændringer for deltagere i undersøgelsen: • DSB arbejder i øjeblikket med en række ambitiøse og radikale ændringer af køreplanerne for regional-, InterCity- og InterCityLyn-tog. Køreplansændringerne skal være med til at sikre større rettidighed og hurtigere rejsetider for dig. • I det følgende vil et forslag for dit område blive præsenteret. Dit input er meget vigtigt og vil indgå i overvejelserne, når de endelige ændringer af køreplanen skal fastlægges. Det er derfor vigtigt, at du læser de forskellige forslag grundigt igennem Beskrivelse af køreplansforslag: • Forslaget til køreplanen i Østjylland betyder, at togene vil køre hvert kvarter i myldretiden (6-9 og 15-18) på de større stationer. På de mindre stationer vil togene køre hver halve time i myldretiden. I forhold til i dag kommer regionaltogene også til at stoppe i Skanderborg og Viby. • Forsalget har til formål at skabe en mere sammenhængende køreplan hvor togene i myldretiden standser på flere stationer 16 Esbjerg - Forslag til køreplansændringer – 1a Introduktion til køreplansændringer for deltagere i undersøgelsen: • DSB arbejder i øjeblikket med en række ambitiøse og radikale ændringer af køreplanerne for regional-, InterCity- og InterCityLyn-tog. Køreplansændringerne skal være med til at sikre større rettidighed og hurtigere rejsetider for dig. • I det følgende vil to forskellige forslag for dit område blive præsenteret. Dit input er meget vigtigt og vil indgå i overvejelserne når de endelige ændringer af køreplanen skal fastlægges. Det er derfor vigtigt, at du læser de forskellige forslag grundigt igennem Beskrivelse af køreplansforslag 1A: • Et forslag til køreplanen mellem Kolding og Esbjerg er, at der hver time vil køre et regionaltog til/fra Aarhus og hver time et IC-tog til/fra København, som i dag. • I forhold til i dag forkortes rejsetiden mellem Esbjerg og København med ca. 10 minutter. Rejsetiden mellem København og Esbjerg forkortes med ca. 5 minutter. • Regionaltoget mellem Aarhus og Esbjerg får flere standsninger i blandt andet Skanderborg. Rejsetiden forlænges med ca. 10 minutter i begge retninger. 17 Esbjerg - Forslag til køreplansændringer -3b Beskrivelse af køreplansforslag 3B • Et forslag til køreplanen mellem Kolding og Esbjerg er, at der hver time vil køre et regionaltog til/fra Aarhus og hver time et IC-tog til/fra København, som i dag. • I Odense vil der være forbindelse mellem lyntoget og IC-toget. Det bliver muligt at køre med IC-toget mellem Esbjerg og Odense og lyntoget mellem Odense og København. I begge retninger foregår togskiftet i Odense ved den samme perron med en skiftetid på ca. 5 minutter. • Ved at skifte mellem IC- og lyntoget forkortes rejsetiden fra Esbjerg til København med ca. 30 minutter i forhold til i dag. Fra København til Esbjerg forkortes rejsetiden med ca. 20 minutter. • Det er også muligt at benytte IC-toget hele vejen mellem Esbjerg og København, så der ikke skal skiftes tog undervejs. I så fald forkortes rejsetiden med ca. 10 minutter fra Esbjerg til København i forhold til i dag. Fra København til Esbjerg vil rejsetiden være uændret. Regionaltoget mellem Aarhus og Esbjerg får flere standsninger i blandt andet Skanderborg. Rejsetiden forlænges med ca. 10 minutter i begge retninger. 18 Sønderjylland - Forslag til køreplansændringer – 1a Introduktion til køreplansændringer: • DSB arbejder i øjeblikket med en række ambitiøse og radikale ændringer af køreplanerne for regional-, InterCity- og InterCityLyn-tog. Køreplansændringerne skal være med til at sikre større rettidighed og hurtigere rejsetider for dig. • I det følgende vil to forskellige forslag for dit område blive præsenteret. Dit input er meget vigtigt og vil indgå i overvejelserne når de endelige ændringer af køreplanen skal fastlægges. Det er derfor vigtigt, at du læser de forskellige forslag grundigt igennem Beskrivelse af køreplansforslag 1A: • Et forslag til køreplanen i Sønderjylland er, at togene vil køre mellem København og Sønderjylland hver time, som i dag. I forhold til i dag forkortes rejsetiden fra København til Sønderjylland med ca. 10 minutter. • Rejsetiden fra Sønderjylland til København forkortes med ca. 20 minutter. Toget stopper ved alle InterCity-stationer. For at komme mellem Sønderjylland og Østjylland, skal der skiftes tog i Middelfart. Skiftetiden i Middelfart er ca. 30 minutter i begge retninger. • I forhold til i dag er rejsetiden fra Sønderjylland til Østjylland uændret, mens rejsetiden fra Østjylland til Sønderjylland forlænges med ca. 10 minutter. 19 Sønderjylland - Forslag til køreplansændringer -3b Beskrivelse af køreplansforslag 3B • Et forslag til køreplanen i Sønderjylland er, at togene vil køre direkte mellem Sønderjylland og Aarhus hver time. • I forhold til i dag forkortes rejsetiden fra Sønderjylland til Østjylland med ca. 40 minutter, mens rejsetiden fra Østjylland til Sønderjylland forkortes med ca. 30 minutter. Der vil ikke længere være direkte togforbindelse mellem København og Sønderjylland. • For at komme mellem København og Sønderjylland, skal der skiftes tog i Fredericia. Skiftetiden i Fredericia er ca. 15 minutter i begge retninger. • I forhold til i dag forkortes rejsetiden fra København til Sønderjylland med ca. 10 minutter. Rejsetiden fra Sønderjylland til København forkortes med ca. 30 minutter. For at komme til stationer mellem Odense og Høje Taastrup skal der skiftes tog. Rejsetiden er uændret i østgående retning, mens den forlænges med ca. 10 min. i vestgående retning. 20 K 16 Simulering af rettidighed 25.08.2015 Trafikdage i Aalborg 1 K 16 Banedanmark tildeler kapacitet og udarbejder den endelige køreplan. Banedanmark har kontrakt der indeholder krav til rettidighed og mål for optimering af rejsetid. De næste 15 minutter indeholder: o o o Lidt om værktøj / model Hvordan vi arbejder med K 16 Lidt om resultaterne 2 Simulering af jernbanetrafik Infrastruktur 100% 90% 95,4% 95,4% 90,3% 90,6% 84,0% 91,4% 86,8% 92,7% 80,5% 80% 85,0% 70% 60% 50% 40% Evaluering 30% 22,5% 20% 22,5% 19,6% 17,3% 15,7% 10% 0% Morning Day Train regularity [%] Afternoon Passenger regularity [%] Other time Køreplan Total Arrivals before time [%] Simulation 3 Simulering af jernbanetrafik 4 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys 5 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys Infrastrukturmanager: 6 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys Infrastrukturmanager: 7 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys Infrastrukturmanager: 8 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys Køreplans- og simulationsmanager: 9 Jernbanesimuleringsværktøjet RailSys Køreplans- og simulationsmanager: 10 11 Robusthedsanalyse af køreplan for året 2013 (K13) i Hovedstadsområdet Simuleringsresultater (Perronsporsbelægning): 12 K 16 simulering – – – – – – – – Modtaget TPS køreplansversion af K 16 Oversat / Indlagt / tilpasset køreplan i RailSys (bl.a. sporbenyttelser, konflikter fjernet) Betingelser / forudsætninger / disponeringsregler (fx: opholdstider, materielbenyttelse, prioritet) På grundlag af forsinkelsesdata fra RDS påtrykkes togene i modellen forsinkelser, som kalibreres op mod K 14´s realiserede forsinkelsesniveau. Køreplanen simuleres (300 forsinkede køreplansvarianter) Simuleret K 14 og K 16 opgøres på middelforsinkelser og rettidighed målt på 3 minutter. Konfliktpunkter og årsager efterforskes og analyseres (bl.a. ved ”afspilning” af simuleringer). Ændringer simuleres 13 Usikkerhed Manglende effekt af mere systematisk køreplan og dermed optimerede disponeringsmuligheder. Manglende effekt (positiv og negativ) af ændrede produktionsforhold (da de påtrykte forsinkelserne tager udgangspunkt i K 14 produktionen) Simuleringerne er udført på intakt infrastruktur og med materiel i henhold til specifikationerne (forlænget køretid som følge af fx LAforhold indgår som forsinkelse og forudsættes håndteret af køretidstillægget). * Materieltog og rangering ikke medtaget – dog er genbenyttelser, ved vending og deling medtaget. Mindre køretidstillæg i K16 vil naturligvis give et mindre overskud til at indhente forsinkelser end i K 14 *) i forbindelse med køretidstillæg i K 16 er taget udgangspunkt i historisk LA-påvirkning. 14 K 14 rettidighed (simuleret) 15 K 16 rettidighed (simuleret) 16 Overblik Jylland nord- og vestgående 17 Overblik Jylland østgående 18 Simuleret rettidighed regionaltog ØsterportRingsted (begge retninger) 96 95 94 K 14 93 K 16 92 91 90 Ringsted Roskilde Høje Taastrup København H Østerport 19 IC- og Lyntog mod vest 94 93 92 91 90 89 K 14 88 K 16 87 86 85 84 83 Sorø Slagelse Korsør Nyborg Odense 20 IC- og Lyntog mod øst 92 90 88 86 84 82 K 14 K 16 80 78 21 Udfordringer Observerede: IC og Lyn mellem Høje Taastrup og København H (stram plan/stop i Valby) IC og Lyn mellem Korsør og Odense (påvirkning fra godstog og Langeskov) Nordvestbanetog mellem Høje Taastrup og København H (påvirkning fra IC-tog) Sydbanen mellem Ringsted og København H (konflikt i Ringsted) Vestfyn godstog/IC-tog (vestgående) Østjylland (Fredericia - Aarhus) Forventede: Odense (overhaling) Fredericia (samling og deling) 22 IC- og Lyntog (effekt af ændringer) 92 90 88 86 K 14 K 16 84 Ekstra tid minus Valby 82 80 78 Sorø Ringsted Roskilde Høje Taastrup Valby København Kbh Lufthavn H 23 Ændringer fra 1. køreplansudkast – – – – – Mindre ændringer for Esbjerg – Aarhus og Aarhus –Fredericia system. Større tilpasninger af godstogskanalerne Lidt mere køretid i Østjylland Regulering for IC og Lyn som følge af IC-stop i Valby og konflikter på København H Generelt mindre justeringer ifm detail køreplansarbejdet 24 K16 – SET FRA KUNDERNES PERSPEKTIV EN EKSTERN VURDERING AALBORG TRAFIKDAGE 2015 Foto: René Strandbygaard INTRODUKTION 2 To mulige K16 køreplaner: 1a og 3b. Køreplan1a: Forhistorie K14 vs. K16? 1a vs. 3b? + Det sikre valg + Grundlæggende principper er uændrede Køreplan 3b: + Ændret betjening af Sønderborg med direkte forbindelse mellem Aarhus og Sønderborg + Det vil kræve et skift at komme til København. = ≠ Fællestræk Forskelle For 1a og 3b omfatter ændringerne: + + + + Reducerede køretidstillæg Faste minuttal Færre linjer Mulighed for bedre korrespondancer. Betjeningen af Sønderborg den mest markante forskel mellem 1a og 3b. + Særligt for 1a: Direkte forbindelse fra Sønderborg til København med IC-tog (som i dag). + Særligt for 3b: Direkte forbindelse fra Sønderborg til Aarhus med IC-tog, og lyntoget overhaler IC-toget i Odense. KUNDERNES PERSPEKTIV 3 1 Rejsetid 6 2 Korrespondancer Frekvens K 5 3 Skift Rettidighed 4 Enkelthed Kundeparametre, som K16 ikke påvirker: + Pris + Komfort + Service + Sikkerhed og tryghed. K14 VS. K16: KUNDERNES SAMLEDE VURDERING Kundernes samlede årlige gevinst udgør ca. 90-100 mio. kr. 1 Rejsetid 2 Frekvens 3 Rettidighed K 4 Enkelthed 5 Skift 6 Korrespondancer Rejsetid= - 0,8 mio. timer. Gevinst = 75 mio. kr. pr. år K16 medfører en mere jævn ‒ og i Østjylland en øget ‒ frekvens. Det betyder, at passagererne har en kortere ventetid på næste tog. Gevinst= 10 - 20 mio. kr. pr. år Det har ikke været muligt for os at vurdere om K16 med reducerede køretidstillæg og ændret rettidighed vil forbedre kundernes rejseoplevelse. Vi vurderer, at kunderne vil værdsætte, at K16 er en mere enkel køreplan. Men vi forventer, at effekten på rejseaktiviteten vil være mindre end 0,1%. K16 reducerer antallet af skift for passagererne med 1% til 9%. Gevinst = 0,5 - 5 mio. kr. pr. år K16 forbedrer buskorrespondancerne. Gevinst på ca. 0,7 mio. kr. pr. år. K16 ændrer korrespondancerne med Arrivas tog. Samlet set vurderer vi, at nettoeffekten for passagerene er nul. 4 1A VS. 3B: KUNDERNES SAMLEDE VURDERING Vi vurderer, at kunderne marginalt vil foretrække 3b frem for 1a. 1 Rejsetid Scenarie 3b: -1,9% = 77 mio. kr., pr. år Scenarie 1a: -1,8% = 75 mio. kr. pr. år Frekvens Scenarie 3b: Næsten 20 mio. kr., pr. år Scenarie 1a: Ca. 10 mio. kr. pr. år Skift Scenarie 3b: -1,0% = 0,5 mio. kr. pr. år Scenarie 1a: -8,8% = 5 mio. kr. pr. år 2 K 5 6 Korrespondancer 4 Enkelthed Rettidighed 3 Tilgængeligt materiale: Ingen store forskelle mellem 1a og 3b. Kundernes samlede vurdering 3b: Gevinster= 96 mio. kr. 1a: Gevinster = 92 mio. kr. Flugter generelt med indtrykkene fra Epinion. 5 2 FREKVENS . 6 K16 forbedrer frekvensen og reducerer kundernes ventetid på næste togafgang. Baggrund Nøgletal Ændret frekvensen på flere stationer: • Nyt regionaltog i Østjylland giver 15-minutters drift i myldretiden. • Ændringer i standsningsmønstre betyder færre afgange på andre stationer. 0,25 mio. timer 2,2% 0,13 mio. timer 1,1% K14 vs. K16 • • Mere jævn ‒ og i Østjylland en øget ‒ frekvens. Gevinst på 10 -20 mio. kr. pr. år. 1a 1a vs. 3b • Scenarie 3b giver en dobbelt så stor forbedring i passagerernes oplevelse af frekvensen (20 mio. kr. pr. år) som scenarie 1a (10 mio. kr. pr. år). • • 3b 52% af passagererne oplever forbedret frekvens 47% oplever en ringere frekvens. I over 90% af tilfældene er forskellene dog små (under 3 minutter). 5 SKIFT . 7 K16 betyder, at kunderne skal foretage færre skift; især i scenarie 1a. K14 vs. K16: Opsummering • • K16 reducerer antallet af skift for passagererne med mellem 1% og 9%. Årlig gevinst = 0,5 og 5 mio. kr. Nøgletal Samlet reduktion i antal skift 0,49 mio. skift 8,8% 0,05 mio. skift 1,0% 1a vs. 3b: Opsummering Scenarie 1a reducerer antallet af skift med 8,8%, og scenarie 3b reducerer antallet af skift med næsten 1,0%. Gevinsten for kunderne er ca. 5 mio. kr. årligt ved 1a og 0,5 mio. kr. årligt ved 3b. 1a 3b Især er rejser til og fra Valby og Sønderjylland berørt at den ændrede betjening i K16, som fører til både flere og færre skift afhængig af rejsemålet. For langt de fleste af passagererne (omkring 95%) er der imidlertid ikke nogen ændring i antallet af skift på deres rejse. Det gælder for begge scenarier.
© Copyright 2024