1. No category

Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
6. februar 2015  J.nr.: NMK-132-00643  Ref.: MSA
AFGØRELSE
i sag om godkendelse til en svineproduktion i Bornholms Regionskommune
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter § 12 i husdyrbrugloven 1.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Bornholms Regionskommunes afgørelse af 25. januar 2013
om godkendelse til svineproduktionen på ejendommen Rønnevej 7, 3770 Allinge, med følgende ændringer:
Vilkår 1.2.1 ændres til:
1.2.1 Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige enten 8.700 slagtesvin (32 -107 kg), svarende til 241,7
DE, eller 7.200 slagtesvin/bornholmergrise (32-118 kg), svarende til 239,6 DE. Hvis produktionen omlægges fra almi ndelige slagtesvin (32-107 kg) til bornholmergrise (32-118 kg) eller omvendt, skal tilsynsmyndigheden underrettes he rom.
Vilkår 2.5.1.1 ændres til:
2.5.1.1 Der må maks. anvendes 749 stipladser (749 dyr ad gangen) i den eksisterende verandastald, 1.147 stipladser i
den nye verandastald og 172 stipladser i den gamle stald, således at lugtkravet kan overholdes.
Afgørelsen er truffet af ankechef cand.jur. Ulrich Stigaard Jensen, cand.scient. i biologi Signe Nepper
Larsen og gårdejer Esben Oddershede, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og § 8 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens § 90 .
1
2
Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.
Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Bornholms Regionskommunes afgørelse af 25. januar 2013 om godkendelse til svineproduktionen på
ejendommen Rønnevej 7, 3770 Allinge, er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af omboende.
Under nævnets behandling af sagen har klagerne tilsendt nævnet en række supplerende indlæg, der
indeholder såvel nye klagepunkter som yderligere bemærkninger til de oprindelige klagepunkter.
Grundlæggende er det klagernes opfattelse, at regionskommunens afgørelse er ugyldig på grund af
en række fejl og mangler, og at nævnet derfor må ophæve afgørelsen og hjemvise sagen til fornyet
behandling i regionskommunen. Klagerne har bl.a. anført følgende:
-
Den ønskede udvidelse af svineproduktionen vil medføre en betydelig forøgelse af lu gtgenerne
for de omkringboende, herunder i sommerhusområdet øst for produktionsanlægget på Rønnevej
7 (Sandkås). Klagerne mener, at regionskommunens lugtberegninger er usikre og mangelfulde.
-
Produktionsudvidelsen må forventes at påføre de omkringboende forøgede støj- og støvgener fra
stalde, gyllebeholdere og transport.
-
Regionskommunen har fejlagtigt vurderet, at skoven umiddelbart sydøst for produktionsanlægget
på Rønnevej 7 ikke kan kategoriseres som ammoniakfølsom .
-
Afstanden fra den nye bebyggelse på Rønnevej 7 til det nærtliggende skovområde vil næppe
overstige 50 m. Bebyggelsen placeres således inden for den i naturbeskyttelseslovens § 17 fas tsatte skovbyggelinje på 300 m.
-
Produktionsanlægget på Rønnevej 7 ligger blot 50 m fra et overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
-
I relation til konsekvenserne af et eventuelt totalkollaps af gyllebeholderen på Rønnevej 7 har
regionskommunen forsømt at vurdere den mulige påvirkning af såvel et nærtliggende vandløb
som private drikkevandsboringer i området. Regionskommunen har overset det pågældende
vandløb.
-
Ifølge godkendelsen råder ansøger bl.a. over 8,6 ha forpagtede arealer på Tejnvej 26, 37 70 Allinge, til udbringning af husdyrgødning. Den pågældende forpagtningsaftale ophør te imidlertid
den 1. september 2013, hvorefter der mangler 8,6 ha udbringningsarealer. Der er ikke redegjort
for, hvordan dette vil blive afhjulpet.
-
Nævnet opfordres til at efterprøve, om kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)
i staldanlægget på Rønnevej 7 er overholdt. Klagerne har i den forbindelse påpeget, at der tils yneladende ikke er overensstemmelse mellem godkendelsens vilkår 4.4 om implementering af BAT
i den eksisterende slagtesvinestald og afsnittet i godkendelsens miljøtekniske beskrivelse om anvendelse af BAT i den eksisterende verandastald.
-
Afstanden fra ansøgers anden ejendom (Almegård, Borrelyngvej 23, 3790 Hasle) til nærmeste
byzone/sommerhusområde er væsentligt større end afstanden mellem produktionsanlægget på
2
Rønnevej 7 og sommerhusområdet øst herfor (Sandkås). Efter klagernes opfattelse er Almegård
derfor bedre egnet til den ønskede slagtesvineproduktion.
Sagens oplysninger
Bornholms Regionskommune har den 25. januar 2013 meddelt godkendelse efter husdyrbruglovens §
12 til svineproduktionen på ejendommen Rønnevej 7, 3770 Allinge. Ansøgningen om godkendelse er
indgivet den 20. marts 2012.
Af regionskommunens afgørelse fremgår bl.a. følgende:
”Bornholms Regionskommune giver hermed godkendelse i henhold til Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om husdyrbrug og dyrehold for
mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer.
Slagtesvineproduktionen på Ndr. Kirkebogård kan bestå af 9000 slagtesvin (32 -107 kg) svarende til 250,00 DE. Eller en
produktion af bornholmergrise svarende til 7200 slagtesvin (32-118 kg) svarende til 239,60 DE. I denne miljøgodkendelse tager beregningerne udgangspunkt i produktion af almindelige slagtesvin, idet dette giver den største miljøbelastning.
I forbindelse med udvidelsen forlænges eksisterende verandastald med 5 4,6 meter og i samme bredde som den eksisterende stald, hvilket vil sige 18,18 m – dvs. 990 m 2 . Denne stald kommer til at rumme 1200 stipladser.
[…]
1.1 Vilkår vedrørende drift og indretning
1.1.1 Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.
1.1.2 Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier holdes tørre, samt at staldene og
fodringsanlæg holdes rene. Klimatiske forhold fx meget høje temperaturer kan medføre at grise gøder i et større areal
af stien.
[…]
1.2 Vilkår vedrørende årsproduktion
1.2.1 Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 250,5 DE, svarende til 9000 slagtesvin (32-107 kg).
Det tillades en afvigelse på ind og afgangsvægt, sålænge det maksimale antal DE ikke overskrides. Produktionen må
dog ikke overstige 9.000 slagtesvin (32-107 kg).
Produktionen af de 9000 slagtesvin kan konverteres til produktion af bornholmer grise. Ved produktion af bornholmer
grise vil antallet blive ca. 20 procent lavere, da der er større pladskrav til borholmergrisen, men afgangsvægten vil stige. Såfremt afgangsvægten øges, skal der således produceres tilsvarende færre slagtesvin, således at det maksimale
antal dyreenheder på 250,0 DE ikke overskrides. Dog kan der til et hvert tidspunkt omlægges til konventionel svineproduktion, selvom årsproduktionen i en årrække har ligget lavere end de 250 DE som følge af bornholmgri se produktionen.
1.3 Vilkår vedrørende information og ændringer på ejendommen
[…]
Godkendelsens forudsætninger (miljøteknisk beskrivelse) og miljøvurderingen tager udgangspunkt i de udbringningsarealer, der fremgår af kortbilag 1. Det samlede udspredningsareal udgør 198,18 ha, se tabel 1 nedenfor. Der må udbringes husdyrgødning på de arealer på den pågældende bedrift som fremgår af bilag 1.
[tabel]
1.3.3 Ændringer af udspredningsarealet, skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurdere r, hvorvidt de nye
arealer er mere sårbare end de nuværende.
2 Vilkår vedrørende produktionsanlægget
2.1 Staldinventar- og drift
3
2.1.1 Der skal etableres overbrusningsanlæg ELLER højtryksanlæg, hvor staldluften tilføres forstøvet vand i samtlige
stalde.
[…]
2.2 Ventilation
2.2.1 Ventilatorer skal renholdes og rengøres inden hver indsætning af nyt hold dyr. Nævnte skal fremgå af egenkontrol journal.
2.3. Rengøring af staldanlæg
2.3.1 Der skal opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivel ser skal renholdes, således at lugtgener
begrænses mest muligt for de omkringboende.
2.4 Ammoniak reducerende teknologi
Gulvtype i ny stald
2.4.1 Den nye stald skal indrettes med 50% fast gulv for at minimere ammoniakemissionen.
2.5 Lugt
2.5.1 Maks. antal stipladser ved produktion af almindelige slagtesvin
2.5.1.1 Der må maks. anvendes 784 stipladser (784 dyr ad gangen) i den eksisterende verandastald og 1200 stipladser
(1200 dyr ad gangen) i den nye verandastald samt 180 stipladser i den gamle stald, således at lugtkravet kan overholdes.
2.5.2 Maks. antal stipladser ved produktion af bornholmergrise
2.5.2.1 Der må maks. anvendes 700 stipladser (700 dyr ad gangen) i den eksisterende verandastald og 1080 stipladser
(1080 dyr ad gangen) i den nye verandastald samt 160 stipladser i den gamle stald, således at lugtkravet kan overholdes.
2.5.3 Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end
der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og
gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger.
Vilkår vedrørende gyllebeholdere
2.5.4 Umiddelbart efter udkørsel af gylle fra eksisterende gyllebeholderen skal gyllebeholderen tilføres snittet halm, således gylleoverfladen er dækket af et betydeligt lag halm indtil flydelaget dannes efter 1-2 uger.
[…]
2.11 Støjkilder
2.11.1 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstig følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer:
2.11.2 Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i
dB(A) (re. 20 μPa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode.
2.11.3 Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder
det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser
(under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj.
Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 2.11.1 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid
gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling
skal udføres af et akkrediteret firma.
4
I våde høst år kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade blæserne
kører i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles.
[…]
2.13 Støv
2.13.1 Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal.
[…]
3 Vilkår vedrørende udbringningsarealer og naturarealer
[…]
3.3 Syd for Ndr. Kirkebogård må ikke få tildelt handles- eller husdyrgødning, der skal være afgræsning på arealet, og
der skal tages slet på arealet minimun en gang årligt. Overdrevet fremgår af billedet til højre.
4 Vilkår vedrørende bedst tilgængelige teknologi/Renere teknologi
[…]
4.4 Når den eksisterende slagtesvinestald skal renoveres skal bedste anvendelige teknologi implementeres i dette
staldafsnit.
[…]
6. Beskrivelse af produktionsanlægget og bedriftens arealer
6.1 Ansøger og ejerforhold
Ndr. Kirkebogård, Rønnevej 7, 3770 Allinge ejes og drives af [ansøger]. Ejendommen drives som en konventionel svineproduktion med slagtesvin og tilhørende planteavl.
6.2 Husdyrbruget
[Ansøger] ønsker at udvide produktionen på Ndr. Kirkebogård ved Olsker. Den nuværende produktion på ejendommen
udgøres af 4.000 slagtesvin (30-102 kg) svarende til 102,73 nye dyreenheder. Ndr. Kirkebogård er godkendt til denne
produktion ved screeninger i henholdsvis 2002 og 2004. Der ønskes udvidet til 9.000 slagtesvin (32-107 kg) svarende
til 250 DE.
6.3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold
Ndr. Kirkebogård er placeret i landzone lokaliseret ca. 1 km syd for byzonen til Allinge, og henholdsvis 480 m vest og
640 m sydvest for sommrhusområdet henholdsvis ved Sandkås og Grønnedalsvej, som er de nærmeste samlede bebyggelser. I området omkring Ndr Kirkebogård er der ingen områder i landzone, som i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv indenfor 400 m. Nærmeste område er lokalplan nr 308.S.02. Dette område er sommerhusområde Storedalen ca. 420 m øst for anlægget på Ndr Kirkebogård.
5
[…]
6.3.2 Ndr. Kirkebogårds placering i forhold til forskellige bygge - og beskyttelseslinier, fredninger mm.
Naturbeskyttelsesloven indeholder en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Loven indeholder
desuden forbud mod at ændre tilstanden inden for de beskyttede naturtyper (§3 områder), herunder bebyggelse af
arealerne.
Museumsloven indeholder et forbud mod ændring af sten- og jorddiger samt selve fortidsmindet.
[…]

Skovbyggelinie: Ndr. Kirkebogård er beliggende indefor en skovbyggelinie. Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri er dog tilladt indenfor skovbyggelinjen. Ejendommen er placeret i et område, hvor der ikke er restriktioner
i forhold til skovrejsning.

Beskyttet naturområder (§ 3 områder): I området omkring Ndr. Kirkebogård er der registeret søer, overdrev
og eng. Umiddelbart syd for ejendommen er der et §3 beskyttet overdrevsareal på 1,8 ha samt et engareal.
[…]
[…]
6.4. Ejendommens bygningsanlæg
Ejendommen består oprindeligt af en 4-længet ejendom, hvor stuehuset er fra 1940, men renoveret i 1980. Stuehuset
er 9 x 17 m svarende til ca 153 m 2 . Stuehuset er forsynet med tegltag og opført i mursten. Stuehuset er kalket gult.
Stuehuset er 7 m til kip og taghældningen er 45 gr. Stuehuset er forsynet med tagrender.
På ejendommen findes udover staldene 2 siloer og 1 gylletanke – se anlægstegning bilag 2.
6.4.1 Produktionsanlægget
Lagerbygning
Mod vest er der en ældre lagerbygning fra 1940. Denne er opført i sten og med tegltag. Bygningen måler 8 x 22 m
svarende til 176 m 2 . Bygningen er kalket hvid. Bygningen er 7 m til kip og taghældningen er 45 gr.
Ældre stald
Parrallelt med stuehuset syd for denne er en ældre staldbygning fra 1940, som sidst er renoveret i 1998. Denne bygning er opført i sten og med ståltag. Bygningen måler 10 x 36 m svarende til 360 m 2 . Bygningen anvendes i nogen
grad stadig til svineproduktion. Bygningen er kalket hvid.
I det ældste staldafsnit som sidst er renoveret i 1998 er der en stor andel af fast gulv. Der er kun spalter på ca 25% af
gulvarealet. Systemet er såkaldt strawflow. Gulvtypen er indsat som delvis fast gulv med 50-75% fast gulv. Dette
staldsystem har i henhold til normerne den laveste mulige ammoniaktab. Det lave ammoniaktab er dog betinget at at
grisene ikke sviner på det faste leje. Det ældste staldafsnit anvendes fortrinsvis som bufferstald samt til syge dyr og
dyr der har behov for aflastning. Der kan dog være en mindre reel produktion i dette staldanlæg. Der er regnet med
en produktion på 750 slagtesvin samt 280 stipladser.
Der er ligetryksventilation med 2 indtag og 2 afkast alle placeret i kip.
Tidligere løsdriftstald til kvæg
Umiddelbar syd for denne ældre svinestald er der en gammel løsdriftstald til kvæg. Denne bygning er opført i stål og
med tag af pandeplader. Bygningen måler 6 x 23 m svarende til 138 m 2 . Bygningen anvendes ikke til dyrehold længere.
Eksisterende verandastald
Mod syd er der i 2006 opført en verandastald til slagtesvin. Denne er opført i stål med ståltag. Bygningen måler 18 x
36 m svarende til 650 m 2 .
Stalden er med delvis fast gulv. Det faste gulv udgør ca 1/3 af gulvarealet indenfor og ca 25% totalt idet stiarealet på
verandaen medregnes. Delvis fast gulv er BAT i henhold til miljøstyrelsesns teknologiblad "delvis fast gulv i slagtesvinestalde". Ammoniaktabet er lavest i stalde med 50-75% fast gulv men lugt emissionen er den samme uanset andel af
fast gulv.
Ydervægge på verandastalden er i farverne grå og rød. Tagpladerne er grå. Højden til kip er 4,5 m og taghældningen
er 20 gr.
Verandastanden er forsynet med tagrender.
Mellem foderlade og verandastald er der en mellembygning på 3 m 2 . I forbindelse med den ældste staldbygning til svin
er der mod øst et udleveringsrum på 7 m 2 .
Der er tale om en verandastald, hvor ventilation sker naturligt ved indtag gennem veranda og afkast gennem åben kip.
6
[…]
Gyllebeholder
Øst for ejendommen staldanlæg i tilknytning til dette er der en gyllebeholder på 1000 m 3 som er opført i 2006. Gyllebeholderen har en diameter på 18 m.
Ny verandastald
Den nye stald bliver opført i umiddelbar forlængelse af den eksisterende verandastald og opføres i samme materialer
og farver som den eksisterende stald. Taghøjde til kip og taghældning bliver ligeledes identisk med eksisterende stald.
Der vil skulle ske nogen terrænregulering i forbindelse med byggeriet idet terrænet falder mod øst, hvor forlængelsen
vil skulle ske.
Den nye stald etableres med større andel af fast gulv (50-75%) for at minimere ammoniaktabet. Da grisene i verandastalde har mulighed for at opholde sig udendørs forventes der ikke problemer med svineri på det faste leje.
Der er tale om en verandastald, hvor ventilation sker naturligt ved indtag gennem veranda og afkast gennem åben kip.
[…]
6.7 Bedriftens landbrugsjord
Bedriftens landbrugsjord består af ejede og forpagtede arealer samt aftalearealer. Arealerne fremgår af nedenstående
tabel 5.
6.7.1 Harmoniareal
Harmoniarealet er defineret som det nødvendige areal til udspredning af husdyrgødning. For en svineproduktion må
der maksimalt udspredes 1,4 DE/ha. Harmoniarealet kan sikres gennem ejede og forpagtede arealer samt arealer med
husdyrgødningsaftaler. Til harmoniarealet kan medregnes arealer, hvor der er en afgrøde, som har en kvælstofnorm eller et vejledende behov for fosfor og/eller kalium. Der kan kun medregnes arealer, der kan og må udspredes husdyrgødning på.
Udspredningsarealerne anvendes også i dag til udspredning af husdyrgødning. Mængden af husdyrgødning vil dog
kunne øges lidt, idet der i dag ikke udspredes op til 1,4 DE/ha som er det generelle harmonikrav.
[Ansøger] ejer og forpagter 198,18 ha udspredningsareal. En del af de ejede og forpagtede are aler (6,25 ha) er beliggende i områder udpeget som nitratklasse 1. På de ejede/forpagtede arealer må der derfor som gennemsnit maksimalt
tilføres husdyrgødning svarende til 1,3998 DE pr. ha. Der planlægges maksimalt anvendt 1,39 DE/ha.
Harmoniarealet for Ndr. Kirkebogård og Almegård er beregnet til 191,45 ha, harmonikravet er dermed opnået, idet der
er 198,18 ha til bedriften.
[…]
7
9 Forventede reststoffer og emission fra anlægget
[…]
9.4 Ammoniakfordampning
Ved en husdyrproduktion vil der være fordampning af ammoniak fra stalde, husdyrgødningslagre samt ved udspredning
af husdyrgødningen. Størrelsen af ammoniakfordampningen er afhængig af produktionens størrelse samt af staldtypen,
lagertypen samt tidspunkt og teknik til udbringningen af husdyrgødningen. Beregninger af ammoniakemission er beregnet i det elektroniske ansøgningsskema jf. kravet i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den samlede ammoniakemission fra anlægget er beregnet til 2544,36 kg N/år og meremissionen fra anlægget er beregnet til 1276,01
kg N/år. Meremissionen af ammoniak beregnes altid, og ved meremission forstås den samledes ansøgte emission fra
stald og lager fratrukket nudrift emissionen.
Kravet er, at der skal ske en reduktion på 30 % for de stalde, hvor indretninge n ændres og for nye stalde – i forhold til
et fastlagt referencestaldsystem. Kravet om 30 % reduktion på ammoniakudledningen er opfyldt, se afsnit 13 og 16.
9.5 Lugtemission
Lugtemission stammer fra staldene samt fra husdyrgødningssystemerne inklusiv opbe varingsanlæggene (vedvarende
lugtkilder). Desuden forekommer lugtemission ved udbringning af husdyrgødningen (periodiske lugtkilder).
9.5.1 Vedvarende lugtkilder
For de vedvarende lugtkilder beregnes en lugtgeneafstand. Udenfor denne lugtgeneafstand må lu gtgenerne fra husdyrholdet anses som værende ubetydelige. Lugtgeneafstandene er beregnet ved hjælp af både den nye lugtvejledning
(ny lugtvejledning for husdyrbrug) og efter FMK-modellen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002), og beregningen baseres på følgende elementer:




Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper,
En spredningsmodel,
Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed,
Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden
I beregningerne af lugtgeneafstanden er der taget udgangspunkt i, at alle dyr er på stald.
Det elektroniske ansøgningssystem (www.husdyrgodkendelse.dk) foretager lugtemissions og lugtgeneberegninger både
efter den nye lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat systemet viser ved endt beregning, er resultatet efter den
beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til omboende, så genekriterierne overholdes uanset modelvalg.
Lugtemissionen fra et produktionsanlæg stammer fra staldanlægget samt fra gyllebeholder. I husdyrgodkendelse.dk
beregnes lugtemissionen fra staldanlægget ud fra antal kg grise på stald til et givent tidspunkt. Ved 9000 producerede
slagtesvin og 4 hold pr stiplads vil der maksimalt være 2250 grise på stald ad gangen. Da grisene indsættes kontinuerligt vil gennemsnitsvægten for grise der indsættes ved 32 kg og sættes ud ved 107 kg være 69,5 kg. Lugtemissionen
er for grise på delvis spaltegulv henholdsvis 150 LE (gamle lugtenheder) og 300 OUe (nye lugtenh eder).
I systemet beregnes lugtemissionen ud fra det indtastede antal stipladser, som i dette tilfælde er: 1200 + 784 + 280 =
2264. Derved bliver lugtemissionen estimeret lidt for højt, idet der reelt kun vil være 2250 grise på stad ad gangen.
Antallet af stipladser er større i systemet, idet der ikke regnes med fuld belægning på stierne i den helt gamle stald.
I forhold til samlet bebyggelse og enkeltbeboelse er den aktuelle afstand langt større end den beregnede geneafstand.
I modsætning hertil er den aktuelle afstand til sommerhusområde i systemet målt til 479,56 m. Det vil sige at geneafstanden er overholdt, men der ligges tæt på den maksimal mulige produktion i forhold til genekriteriet uden anvendelse af særlig lugtrensende teknologi eller ændrede afkastforhold. Det bør dog bemærkes, at der er tale om naturligt
ventilerede stalde, hvorfra lugtenemissionen er mere diffus og som oftest vil opleves som værende mindre generende.
Nærmeste nabobeboelse er beliggende ca 300 m fra anlægget mod syd, hvillket er ca den dobbelte afstand i forhold til
den beregnede geneafstand.
[…]
10 Risici
De største forureningsmæssige risici ved produktionen er overløb og spild af gylle ved gyllebeholdere.
8
[…]
Ved totalkollaps vil gyllen flyde mod nordøst pga terrænforholdene. Der er ingen vandløb, søer, drænbrønde eller lignende som gylle vil kunne løbe til. Der er et englignende areal ned mod Sandkås, men dette areal er ikke §3 beskyttet.
Gyllen vil formentlig løbe hertil ved et totalkollaps.
[…]
13 Vurdering af produktions miljøpåvirkning
[…]
13.3 Ammoniakdeposition til naturarealer
Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer, og i disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af ekstra tilførsel af kvælstof. Husdyrproduktioner kan give
anledning til udslip af ammoniak og derfor påvirke særligt næringsfattige naturtyper i det åbne land. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring,
staldindretning, udbringningsmetode, renholdelse m.v. Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal de
øgede ammoniaktab fra stald og lager reduceres med 30 % i forhold til et fastsat referencestaldsystem i 2007. Kravet
om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser samt stalde, der renoveres, men kan gennemføres som et krav
til reduktion af ammoniaktabet for både det eksisterende og det nye anlæg. Udegående dyr friholdes dog for redukt ionskrav i den periode, de er udegående. For malkekøer og det tilhørende opdræt reduceres reduktionskravet derfor
forholdsmæssigt.
[…]
I marts 2011 blev den danske ammoniakregulering skærpet, og fra da af reguleres den mest følsomme natur på grundlag af husdyrbrugets totale ammoniakbelastning. Tidligere var det alene merbelastningen som følge af den planlagt
udvidelsen der blev vurderet.
Jævnfør lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug er der ammoniakfølsomnatur inddelt i 3 kategorier med 3 beskyttelsesniveuaer.
Teknik & Miljø vurderer ammoniaktabet fra husdyrbruget i forhold til naturområder inden for 1.000 m fra husdyrbruget,
jf. bufferzonerne i husdyrloven. Hvad angår påvirkningen af Natura 2000 -områder bør vurderingen dog foretages i forhold til naturområder indenfor 3.000 m fra husdyrbruget af hensyn til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen.
Nærmeste §7-areal er et højt målsat overdrev, som er lokaliseret 850 meter sydsvest for Ndr. Kirkebogård. Det er beregnet, at dette overdrev vil få en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og totaldepositioen bliver 0,2 kg N/ha/år. Teknik &
Miljø vurderer på denne baggrund, at Ndr. Kirkebogårds husdyrproduktion ikke på nuværende tidspunkt påvirker lokal iteten og vil ej heller efter udvidelsen påvirke naturværdierne på denne lokalitet væsentligt, hvilke t blandt andet skyldes afstanden mellem ejendommen og naturområdet.
Dernæst er der et §7-areal, som er et højt målsat overdrev, der lokaliseret 1,2 km nordvest for Ndr. Kirkebogård. Vegetationen på dette overdrev er præget af arter, som er moderatfølsomme overfor kvælstof. Det er beregnet, at dette
overdrev vil få en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år og totaldepositioen bliver 0,0 kg N/ha/år. Teknik & Miljø vurderer,
at overdrevet ikke vil blive påvirket væsentligt af den planlagte ændring på Ndr. Kirkebogård.
9
Ndr. Kirkebogård er placeret 40-50 m nord for et overdrev, som er større end 2,5 ha. Teknik & Miljø har gennemgået
historien for dette overdrev, og drifthistorien viser, at dette overdrev har fået tildelt kvælstofgødning i de sidste 17 år.
Tildelingen af kvælstof svarer til, at overdrevet årligt har fået tildelt 82,3 kg N/ha (udnyttet).
Det er beregnet, at merdepositionen fra husdyranlægget til overdrevsarealet øges med 39 kg N og totaldepositionen er
beregnet til 54 kg N.
Teknik & Miljø har gennem tiderne vurderet om arealet var berettiget til at skulle være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Botaniske set er vegetation domineret af rajrgæs, eng -rapgæs, bellis og generelt er der tale om et artsfattigt overdrev. Dog findes der på klippeknolden på arealet flere overdrevsarter blandt andet knold-ranunkeler og vårpotentil.
Overdrevet afgræsses på nuværende tidspunkt af heste og der tages slet, hvilket vil forsætte fremover. Teknik & Miljø
vurderer, at overdrevets tilstand ikke påvirkes i negativ ret ning af udvidelsen på Ndr. Kirkebogård, idet stilles vilkår
om, at tildelingen af gødning skal ophøre og overdrevet forsat skal afgræsses og der skal tages slet minimum en gang
årligt på arealet.
Når tildelingen af gødning ophøre vil den totale N tildeling til overdrevsarealet falde med 28 kg N. Dermed vil overdrevet blive tilført færre næringsstoffer i ansøgt drift, og det vurderes at arealet ikke vil blive påvirket i negativ retning
ved den planlagte ændring på Ndr. Kirkebogård.
[…]
15 Vurdering af lugt-, støv-, støj-, flue-, transport- og lysgener
Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldventilation. Der forelægger kun systematiske og anvendelige oplysninger
til anvendelse i sagsbehandling om lugtemissionen fra staldanlæg. Lugtgener fra opbevaringsanlæg og lugtgener ved
udbringning indgår således ikke i lugtberegningerne og reguleres derfor ved hjælp af generelle regler, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til placering af stalde og anlæg til opbevaring af husdyrgødning.
Lugtgeneafstandene med udgangspunkt i den nuværende og kommende produktion på Ndr. Kirkebogård er beregnet
både i henhold til FMK-vejledningen og i henhold til den nye lugtvejledning.
Lugtgeneberegningerne viser, at lugtgenekriterierne ifølge Lov om miljøgodk endelse m.v. af husdyrbrug er overhold
både i forhold til boliger i byzone, boliger i samlet bebyggelse og for enkelt beboelse i landzone. Det er Teknik & Miljøs
vurdering, at udvidelsen af dyreholdet på Ndr. Kirkebogård ikke vil betyde større gener for naboer i området omkring
Ndr. Kirkebogård – nærmeste nabo er beliggende cirka 300 meter syd for Kirkebogård.
Samlet set vurderes der ikke at være kumulative effekter i relation til lugtgener i området omkring Ndr. Kirkebogård,
idet der er forholdsvis langt til naboejendomme med et væsentligt husdyrhold.
Derfor vurderer Teknik & Miljø, at de nærmeste naboer ikke vil blive udsat for lugtgener, som overstiger et acceptabelt
niveau.
Det skal dog nævnes, at der kan forekomme kortvarige perioder med lugtgener i f orbindelse med udspredning af husdyrgødning.
Med hensyn til støjgener er Teknik & Miljøs vurdering, at idet der er så langt til omboende vil disse ikke udsættes for
væsentlige gener, idet støvgener i forbindelse med produktionen ofte kun vil forekomme ved kørsel omkring ejendommens bygninger i tørre perioder, og det vurderes således generelt at støvudvikling kun vil give anledning til meget lokal
støvudvikling. Samlet vurderer Teknik & Miljø, at der ikke vil være væsentligt øgede støjgener som følge af udvidelsen.
Der er næsten ingen støv fra foderanlægget, idet der i alle staldafsnit anvendes vådfoder i lukket system. Der vil kunne forekomme støj fra ekstern og intern transport. Trafikken til og fra Ndr. Kirkebogård går dog ad egen privat vej.
Teknik & Miljø vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være uacceptable støjgener for omkringboende
forbundet med udvidelsen.
[…]
16 Vurdering af anvendelse af bedste tilgængelige teknik
[…]
Samlede ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi for malkekvægsbesætninger
BAT emissionsniveauet for produktionen på Ndr. Kirkebogård er beregnet i henhold til miljøministeriets vejledning fra
maj 2011.
Nedenfor er vist beregningerne for dels produktionen af almindelige slagtesvin og dels ved produktion af bornholmergrise:
I de eksisterende stalde anvendes emissioneniveauet for henholdsvis 25 -49% fast gulv og 50-75% fast gulv.
Ingen af de eksisterende stalde skal renoveres gennemgribende i forbindelse med udvidelsen.
10
Den nye stald etableres med 50% fast gulv, således at ammoniakemissionen herfra vil blive mindst mulig i forhold til
valg af gulvtype.
BAT emissionsniveau ved alm slagtesvin:
[…]
I alt
= 2902,5 kg N
Ammoniakemissionen beregnes i husdyrgodkendelse.dk til:
2781,10 kg N
Dvs at BAT kravet er opfyldt.
BAT emissionsniveau ved bornholmergrise med større slagtevægt og færre grise:
[…]
I alt
= 2821,9 kg N
Ammoniakemission i henhold til husdyrgodkendelse.dk
= 2683,43 kg N
Dvs at BAT emissionskravet er opfyldt også ved produktion af Bornholmergrise. ”
Af regionskommunens bemærkninger til klagen fremgår bl.a.:
”Klagen består af en selvstændig skrivelse, men i klagen henvises der til at indsigelsen af 16. dec ember 2012 er en del
af klagen.
Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljøs bemærkninger til indsigelsen af 16. december 2012 fremgår af §12 miljøgodkendelsen, men er også vedlagt dette brev – bilag 1.
Teknik & Miljøs bemærkninger til de forskellige punkter i den indsendte klage af 22. februar 2013 findes herunder.
[…]
Teknik & Miljø har i forhold til lugtgener lagt vægt på, at der ikke er relevante boliger, bebyggelse eller områder mv.
inden for de udregnede lugtgeneafstande. Der er ikke efter Teknik & Miljøs opfattelse grundlag for at antage, at virksomhedens lugtbidrag til omgivelserne alligevel er uacceptabelt for de om kringboende.
Det kan endvidere oplyses, at de 993 m 2 staldbygning som opføres i forbindelse med det ansøgte projekt er en vera ndastald. Det vil sige, at der er naturlig ventilation i stalden. I naturligt ventilerede stalde fortyndes luften op til 1500
gange mere end i mekanisk ventilerede stalde. Desuden er gennemsnitstemperaturen i de naturligt ventilerede stalde
lavere. Ifølge rapporten ”Farmtest – Bygninger nr 2 – 2002, Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig ventilation” v iser forsøg, at i 4 ud af 5 tilfælde var udbredelsen af lugt mindre ved de naturlig t ventilerede stalde end ved mekanisk
ventilerede stalde.
Det elektroniske ansøgningssystem anvender lugtmodeller som udelukkende regner på en mekanisk ventileret stald –
så den beregnede lugtgeneafstand vil formentlig alt andet lige være overestimeret.
[…]
I forbindelse med lugtberegningerne er som beskrevet under bemærkningerne til klagepunkt 1 anvendt
www.husdyrgodkendelse.dk. I dette system er stalden indtegnet og det er således dette system der danner grundlaget
for resultatet af lugtberegningen. Lugtberegningerne er lavet ud fra det, der er muligt i det elektroniske ansøgningss ystem, og tegninger fra byggesagen er på ingen måde mulige at uploade i det elektroniske ansøgningssystem. Sa mmenhængen mellem byggesagen og miljøgodkendelsessagen er, at det er miljøgod kendelsessagen som er bestemmende for, hvor staldbygningen må placeres, og vilkårene i miljøgodkendelsen skal overholdes, således at lugtgeneafsta ndene kan overholdes. Både ansøger og kommunens byggesagsbehandlere er bekendte med dette faktum, og Teknik &
Miljø har intet belæg for at tro, at miljøgodkendelsen ikke vil blive overhol dt.
I forbindelse med miljøtilsyn på ejendommen bliver vilkårene i miljøgodkendelsen gennemgået, og det påses om de
overholdes.
[…]
Teknik & Miljø vurderer ikke, at støj- og støvgener fra Ndr. Kirkebogård vil udgøre et problem for de omkring boende
naboer. Der ligger ingen nabobeboelser inden for 300 meter af ejendommen, og i mellem de ejendomme der ligger øst
11
og syd for Ndr. Kirkebogård er der beplantning – mod øst er der et skovbælte på 200 i bredden, som skærmer af mod
Sandkås. Det vurderes på baggrund af disse forhold, at støj og støv fra ejendommen ikke vil medføre væsentlige gener
for naboer.”
Supplerende oplysninger om det nærtliggende overdrev
Natur- og Miljøklagenævnet har den 12. marts 2014 og 14. maj 2014 anmodet regionskommunen om
yderligere oplysninger vedrørende overdrevet, der ligger umiddelbart syd/sydøst for anlægget på
Rønnevej 7.
I den anledning har regionskommunen ved breve af 27. marts 2014 og 19. maj 2014 bl.a. oplyst følgende:
”Overdrevet som er omtalt af Natur- og Miljøklagenævnet er 1,81 ha. Dette fremgår dog ikke på miljøportalen eller af
husdyrgodkendelsen, men overdrevsregistreringen er efter en besigtigelse i forbi ndelse med sagsbehandlingen af arealet blevet justeret til 1,81 ha. Overdrevsarealet er således under 2,5 ha, og at betragte som kategori III natur. Ove rdrevets areal blev reduceret på baggrund af besigtigelser, som viste at vegetationen var vokset ud af N aturbeskyttelseslovens §3-beskyttelse. Overdrevets reelle afgrænsning ses på billedet til højre.
”
[…]
”I §12-miljøgodkendelsen til Ndr. Kirkebogård på side 33 fremgår det fejlagtigt, at der er et overdrev som er større end
2,5 ha. Dette er ukorrekt, der mangler et ”ikke” i linje 8 fra neden af. Linjen skal være således ” Ndr. Kirkebogård er
placeret 40-50 m nord for et overdrev, som ikke er større end 2,5 ha”. Dette fremgår også af miljøgodkendelsens side
16, hvor det fremgår at der findes et overdrev på 1,8 ha i nærheden af landbruget.”
Supplerende oplysninger om den nærtliggende skov
Klagerne har den 8. april 2013 tilsendt Natur- og Miljøklagenævnet et udsnit af Bernhard Frantz
Hammers kort over Bornholm 1746-50. Kortudsnittet, der er tilgængeligt i Rigsarkivet 3, viser efter
klagernes opfattelse, at skovområdet sydøst for anlægget på Rønnevej 7 også på daværende tid spunkt fremstod som uopdyrket/uberørt naturskovsområde. Kortudsnittet er vist nedenfor.
3
http://www.sa.dk/content/dk/undervisning_og_temaer/webudstillinger/kort_over_bornholm
12
Udsnit 1 af Bernhard Frantz Hammers kort over Bornholm 1746-50
Nævnet har den 6. maj 2013 anmodet regionskommunen om yderligere oplysninger vedrørende
skovområdet. Det fremgår af nævnets henvendelse til regionskommunen, at nævnet har beregnet
ammoniakdepositionen i to udvalgte målepunkter inden for s kovområdet. Det ene målepunkt er placeret i kortest mulige afstand fra anlægget på Rønnevej 7, mens det andet målepunkt er placeret i
det nordvestlige hjørne af den ene klagers ejendom (Klinteløkken 12) , der udgør en del af skovområdet. Ifølge nævnets beregninger vil merdepositionen og totaldepositionen i ansøgt drift være henholdsvis 17,5 kg N/ha/år og 24,2 kg N/ha/år i målepunktet nærmest anlægget på Rønnevej 7 samt
henholdsvis 4,3 kg N/ha/år og 6,5 kg N/ha/år i målepunktet på ejendommen Klinteløkken 12. Nævnets ammoniakberegninger er i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 5 udført i det elektroniske ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk.
I den anledning har regionskommunen ved brev af 17. maj 2013 oplyst følgende:
13
”Natur- og Miljøklagenævnet har den 6. maj 2013 anmodet Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø om supplere nde oplysninger vedrørende en potentiel ammoniakfølsom skov, som ligger syd og øst for Ndr. Kirkebogård, Rønne vej 7,
3770 Allinge.
Teknik & Miljø har i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen til Ndr. Kirkebogård vurderet, at skoven ang ivet på materialet fremsendt af Natur- og Miljøklagenævnet ikke er ammoniakfølsom og dermed ikke hører under kat egori 3-natur.
Dette er grunden til, at skoven ikke er omtalt i §12-miljøgodkendelsen.
Begrundelsen for at skoven ikke er ammoniakfølsom
Der foreligger plantelister for skoven som ligger sydøst for Ndr. Kirkebogård. Kommunens vurdering om ikke ammon iakfølsom skov er baseret på disse lister. Besigtigelserne af skovstykket er opdelt i mindre dele, som fremgår af kortet
herunder.
Plantelisterne for de enkelte skovstykker fremgår af bilag 1. Ingen af de tre skovstykker er vurderet at være ammon iakfølsomme, idet hovedparten af vegetationen består af næringselskende planter. Vegetationen som helhed kan b etegnes som mindre ammoniakfølsom med tålegrænse på 30-40 kg N/ha/år.
Det vurderes ikke, at skovens tålegrænse er overskredet og dermed vurderes den merdeposition som Ndr. Kirkebogård
medfører ikke at udgøre et problem.
Skoven fremtræder som selvsået og urørt – dog er der i skovstykke A og B spor af skovning. I dele af den sydlige del
af skoven er der plantet grantræer.
Skovbevoksningen nærmest Ndr. Kirkebogård, hvor første beregningspunkt er indsat består hovedsagligt af granb evoksningen med en underskov af brombær og slåen samt en ikke udsædvanlig urtevegetation.
Skovbevoksningen ved kant af skov tættest på husdyrbrug på klagers matrikel 18c, hvor til der er fortaget beregning af
ammoniakdepositionen – består ligeledes af granbevoksning. Den nærmeste løvskov på dette punkt indeholder primært
arter, som trives under næringsringe forhold, og det er derfor vurderet, at skovstykket ikke er ammoniakfølsomt.”
14
Bilag 1 til regionskommunens brev af 17. maj 2013 indeholder en planteliste for hvert af de tre sko vstykker A, B og C, der fremgår af illustrationen ovenfor. På disse plantelister findes bl.a. kristtorn,
gul anemone, dansk ingefær, hulrodet lærkespore, skov-storkenæb, blå anemone, alm. guldnælde,
dunet gedeblad og tyndakset gøgeurt.
Nævnet har den 12. september 2014 besigtiget skovområdet.
Supplerende oplysninger fra ansøger
I forbindelse med Natur- og Miljøklagenævnets behandling af sagen har ansøger oplyst, at forpag tningsaftalen om 8,6 ha udbringningsarealer på Tejnvej 26, 3770 Allinge, er blevet forlænget til den
1. september 2018.
Ansøger har desuden oplyst, at han af hensyn til lugtgener for de omkringboende ønsker at tilpasse
det ansøgte projekt, således at dyreholdet ved en produktion med alm indelige slagtesvin (32-107 kg)
reduceres til 8.700 slagtesvin (godkendelsens vilkår 1.2.1), og at det maksimale antal stipladser i de
enkelte stalde (godkendelsens vilkår 2.5.1.1) som følge heraf reduceres forholdsmæssigt.
På baggrund af ansøgers projekttilpasning har nævnet udført nye beregninger vedrørende ammoniakdepositionen i de to af nævnet udvalgte målepunkter inden for skovområdet sydøst for anlægget
på Rønnevej 7, placeret henholdsvis i kortest mulige afstand fra anlægget på Rønnevej 7 og i det
nordvestlige hjørne af ejendommen Klinteløkken 12. Nævnet har i den forbindelse også korrigeret
den oprindelige indtegning af produktionsbygningerne på Rønnevej 7 (stalde og gyllebeholder) i det
elektroniske ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. Ifølge nævnets nye ammoniakberegninger vil merdepositionen og totaldepositionen i ansøgt drift være henholdsvis 40,5 kg N/ha/år og 57,2
kg N/ha/år i målepunktet nærmest anlægget på Rønnevej 7 samt henholdsvis 6,4 kg N/ha/år og 10,7
kg N/ha/år i målepunktet på ejendommen Klinteløkken 12.
Høring
Et udkast til nævnsafgørelse er den 10. december 2014 blevet sendt i høring til sagens parter og regionskommunen med henblik på afgivelse af eventuelle bemærkninger senest den 17. december
2014.
Efter anmodning fra klagerne er høringsfristen efterfølgende blevet udsat to gange, først til den 19.
januar 2015 og dernæst til den 2. februar 2015.
Nævnet har tre gange (den 15. januar 2015, 20. januar 2015 og 29. januar 2015) afvist anmodninger fra klagerne om yderligere forlængelse af høringsfristen til den 2. marts 2015.
I anledning af nævnets afgørelsesudkast har klagerne ved e-mails af 2. og 3. februar 2015 fastholdt
og suppleret de tidligere fremførte klagepunkter. Klagerne har således bl.a. påpeget, at overdrevet
umiddelbart syd/sydøst for anlægget på Rønnevej 7 er registeret (i Arealinformation) med en størrelse på over 2,5 ha, og at nævnet ved behandlingen af spørgsmålet om skovområdet sydøst for a nlægget på Rønnevej 7 har undladt at anvende den af klagerne (som bilag 16 til klagen) indsendte
planteliste hidrørende fra det nationale overvågningsprogram NOVANA.
15
Klagerne har endvidere, ligeledes ved e-mail af 2. februar 2015, på ny anmodet om forlængelse af
høringsfristen til den 2. marts 2015. Klagerne har i den forbindelse anmodet om en mulighed for
mundtligt at afgive yderligere bemærkninger til sagen.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Efter § 21, stk. 1, i forvaltningsloven 4 kan den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens
behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil vedkommende har afgivet en udtalelse til
sagen. Den pågældende myndighed kan fastsætte en frist for afgivelse af en sådan udtalelse.
Nævnet afviser herved klagernes anmodning om en yderligere forlængelse af høringsfristen – fristen
for afgivelse af bemærkninger til det af nævnet den 10. december 2014 udsendte afgørelsesudkast
eller til sagen i øvrigt – til den 2. marts 2015.
Det er således fortsat nævnets vurdering, at en sådan yderligere fristforlængelse – i tillæg til den i
forvejen forlængede høringsfrist på i alt knap 8 uger (10. december 2014 – 2. februar 2015) – ikke
vil være rimelig under hensyn til de øvrige foreliggende omstændigheder, herunder især sagens
kompleksitet og ansøgers interesse i en snarlig afklaring vedrørende virksomhedens driftsgrundlag.
Nævnet bemærker dernæst, at ansøger har været berettiget til at indsende en ansøgning om udv idelse af svineproduktionen på Rønnevej 7, og at Bornholms Regionskommune har været forpligtet til
at tage stilling til den af ansøger valgte udformning af det ansøgte pro jekt – herunder den valgte beliggenhed og det tilhørende fravalg af ansøgers anden ejendom Borrelyngvej 23, 3790 Hasle, som l okalitet.
Den ansøgte produktion på Rønnevej 7 kræver en forudgående godkendelse efter husdyrbruglovens
§ 12, stk. 2. Dette gælder ved såvel 9.000 slagtesvin (32-107 kg), svarende til 250 DE, som 8.700
slagtesvin (32-107 kg), svarende til 241,7 DE, jf. § 3, nr. 14, i husdyrgødningsbekendtgørelsen 5.
Ifølge husdyrbruglovens § 19 skal kommunen ved vurderingen af bl.a. en ansøgning om godkendelse
efter lovens § 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og
begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget
i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Godkendelsen skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og
drives på en sådan måde, at kravene i husdyrbruglovens § 19 opfyldes, jf. husdyrbruglovens § 27.
Kravet om anvendelse af BAT
Det følger af nævnets praksis 6, at kommunen i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdy rbruglovens § 11 eller § 12 skal anvende Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Miljøstyrelsen har udarbejdet sådanne vejledninger om en
række forskellige dyrearter og dyretyper.
Ved fastsættelse af en ammoniakemissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge den
enkelte vejledning udregnes emissionsgrænser for de forskellige dele af (stald)anlægget. Summen af
4
5
6
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 3. maj 2011 (NMK-132-00042).
16
disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, der skal overholdes
af husdyrbruget.
Det fremgår af godkendelsen til husdyrbruget på Rønnevej 7, at regionskommunen i overensste mmelse med nævnets praksis har vurderet spørgsmålet om anvendelse af BAT i produktionsanlægget
ud fra de vejledende emissionsgrænseværdier for slagtesvin.
Ifølge de beregninger, der er gengivet i godkendelsen, udgør den samlede emissionsgrænseværdi
henholdsvis 2.902,5 kg N/år ved en produktion med almindelige slagtesvin og 2.821,9 kg N/år ved en
produktion med bornholmergrise. Med de forudsætninger, der er angivet i ansøgningen og godkendelsen – staldindretninger, fordelingen af dyreholdet i de enkelte stalde samt eventuelle ammoniakreducerende tiltag – vil ammoniakemissionen fra det samlede anlæg være enten 2.781,1 kg N/år
(almindelige slagtesvin) eller 2.683,4 kg N/år (bornholmergrise).
Nævnet har foretaget emissionsberegninger, der giver samme resultater som regionskommunens beregninger.
Da den faktiske ammoniakemission i ansøgt drift – uanset om der produceres almindelige slagtesvin
eller bornholmergrise – således ikke overskrider emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg,
finder nævnet, at det godkendte projekt lever op til kravet efter husdyrbruglovens § 19, jf. § 12, om
anvendelse af BAT.
Hvad angår godkendelsens vilkår 4.4 om implementering af BAT i ”den eksisterende slagte svinestald”
bemærker nævnet, at vilkåret vedrører husdyrbrugets ældre staldbygning (fra 1940), der senest er
blevet renoveret i 1998. Dette fremgår efter nævnets opfattelse med den fornødne klarhed, når vilkåret læses i sammenhæng med godkendelsens afsnit 6.4.1 om produktionsanlægget . Nævnet bemærker i øvrigt, at vilkår 4.4 alene har oplysende karakter, idet spørgsmålet om anvendel se af BAT i
forbindelse med en eventuel fremtidig renovering af den pågældende stald må bedømmes på dette
senere tidspunkt.
Ammoniakpåvirkning af det nærtliggende overdrev og den nærtliggende skov
Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er der forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af en række
beskyttede naturtyper med en vis størrelse, herunder overdrev.
Husdyrbruglovens § 7, stk. 1 og 2, er sålydende:
»§ 7. Etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenh eder, er ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end 10 m til eller helt e ller delvis inden for
1)
2)
nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende inden for internationale naturbeskytte lsesområder eller
nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende uden for internationale naturbeskytte lsesområder.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.”
Af § 11 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 7 fremgår bl.a.:
7
Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.
17
”§ 11. En godkendelse efter §§ 11 eller 12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal indeholde en vurd ering, jf. §§ 19-26, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt vilkår for virksomhedens etablering og drift.
Vilkårene skal sikre, at kravene i §§ 27 og 29, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug opfyldes, og skal fas tsætte følgende:
[…]
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde stille vilkår med henblik på opfyldelse af krav om maksimal dep osition med ammoniak på […] andre naturområder, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug, og som er mose, hede eller overdrev beskyt tet efter naturbeskyttelseslovens § 3, eller ammoniakfø lsom skov, jf. bilag 3, punkt A, nr. 3.
Stk. 4. Ved særlige tilfælde forstås […] eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskytte lsesinteresser.
Stk. 5. […] Ved fastsættelse af vilkår om den maksimale deposition på de naturtyper, der fremgår af stk. 3, skal
kommunalbestyrelsen anvende de kriterier for vilkårsfastsættelse, der fremgår af bilag 3. ”
I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A, er der fastsat et ammoniakbeskyttelsesniveau, der i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven skal anvendes ved vurderingen af, om det ansøgte vil medføre væsentlige miljøpåvir kninger. Af bekendtgørelsens bilag 3, punkt A, fremgår bl.a. følgende:
”A. Beskyttelsesniveau for ammoniak
Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer:
1)
2)
3)
Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af § 11 og § 12 i lov om miljøgodkende lse m.v. af husdyrbrug.
Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 i lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. §
27, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
[…]
Nr 2. Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af § 7 stk.
1, nr. 1 og 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug
Kategori 1-natur. § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden
for internationale naturbeskyttelsesområder.
[…]
Kategori 2-natur. § 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er belig gende
uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer samt heder
større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3.
[…]
Nr. 3. Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf.
§ 27 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Kategori 3-natur. For ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 og 2, skal
kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen skal konkret vurdere følgende
beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfatt et
af § 7 stk. 1, nr. 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen
skal også konkret vurdere ammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for de internationale naturbeskyttelse sområder.
Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer,
der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov.
En skov betegnes som ammoniakfølsom, når:
18
1)
2)
3)
der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel
»skovjordbund«,
skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har
været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden
mere end ca. 200 år), eller
der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter,
der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.
Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale eller lokale naturinteresser, og ved vurdering af
om der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition på naturområder omfattet af kategori 3-natur, skal kommunen inddrage alle følgende 4 kriterier:
1)
2)
3)
4)
det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme n aturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder
og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesint eresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,
om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,
det aktuelle naturområdes naturkvalitet og
kvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes.
Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen for naturområder med særlige regionale og lokale n aturinteresser alene stiller krav til en maksimal N-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte
udpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats
og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den
påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder.
Kommunen skal i sin begrundelse for at stille skærpede krav til en ammoniakfølsom naturtype omfattet af kategori 3
redegøre for naturtypens status i forhold til de ovennævnte 4 kriterier.
Krav til ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, jf. kategori 1-, kategori 2- og kategori 3-natur
Tabel 3. Krav til ammoniakdepositionen i de forskellige områder. Med »totaldeposition« menes amm oniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift),
mens der med »merdeposition« menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg
(stald og lager) som følge af det ansøgte.
”
Overdrevet
Regionskommunen har forud for behandlingen af ansøgningen om udvidelse af svineproduktionen på
Rønnevej 7 konstateret, at overdrevet umiddelbart syd/sydøst for anlægget på Rønnevej 7 omfatter
1,81 ha. Overdrevets afgrænsning er blevet fastlagt på baggrund af besigtigelser af arealet i oktober
2007 og april 2009. Ifølge regionskommunen er der tale om en skrivefejl, når overdrevet i godkendelsens afsnit 13.3 er omtalt som ”større end 2,5 ha”.
Nævnet lægger derfor til grund, at overdrevets areal – uanset den registrerede størrelse (i Danmarks
Arealinformation/Danmarks Miljøportal) – reelt udgør 1,81 ha. Overdrevet er således omfattet af reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om kategori 3 -natur.
19
Det fremgår af godkendelsen, at produktionsudvidelsen på Rønnevej 7 ifølge de foreliggende bere gninger vil medføre en forøgelse af ammoniakdepositionen til overdrevet med 39 kg N/ha/år til i alt 54
kg N/ha/år i ansøgt drift, at overdrevet tidligere har modtaget kvælstofgødning svarende til 82,3 kg
N/ha/år, at der er fastsat vilkår om ophør af denne gødningstildeling (vilkår 3.3), og at overdrevets
samlede kvælstoftilførsel dermed vil blive reduceret med 28 kg N/ha/år. Da der samtidig er fastsat
krav om fortsat afgræsning på arealet samt slæt mindst én gang årligt (vilkår 3.3), vil overdrevets
tilstand efter regionskommunens vurdering ikke ændres negativt som følge af produktionsudvidelsen
på Rønnevej 7. Der er dermed ikke – som regionskommunens vurdering må forstås – grundlag for at
fastsætte skærpede vilkår efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, jf. bila g 3, under henvisning til den mulige ammoniakpåvirkning af overdrevet.
Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte regionskommunens vurdering.
Skoven
På udsnittet af Bernhard Frantz Hammers kort over Bornholm 1746-50 – der er indsat ovenfor i afsnittet Supplerende oplysninger om den nærtliggende skov – ses i området sydøst for Ndr. Kirkebogård (Rønnevej 7) en signatur for klippeløkke, dvs. klippegrund med lav bevoksning .
Nævnet lægger derfor til grund, at skoven umiddelbart sydøst for anlægget på Rønnev ej 7 må kategoriseres som ammoniakfølsom i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A,
nr. 3, idet den er ”groet frem af sig selv på et naturareal” og tillige har en samlet historik på over
200 år.
Hertil kommer, at regionskommunen ved besigtigelsen af skovområdet har registreret forekomst af
en række plantearter (kristtorn, gul anemone, dansk ingefær, hulrodet lærkespore, skov -storkenæb,
blå anemone, alm. guldnælde, dunet gedeblad og tyndakset gøgeurt), der er ”medtaget på listen
over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25”. Skoven må derfor også af denne grund kategoriseres som ammoniakfølsom i henhold
til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A, nr. 3.
Regionskommunen har vurderet, i hvilket omfang skoven vil blive påvirket af produktionsudvidelsen
på Rønnevej 7 og den deraf følgende (af nævnet beregnede) forøgede ammoniakdeposition til skoven. Vurderingen er foretaget på baggrund af især regionskommunens besigtigelse af skoven og de i
den forbindelse registrerede iagttagelser om skovbevoksningens karakter og plantearter ne i området.
Det er, som det må forstås, regionskommunens vurdering, at skovområdet reelt ikke har en sådan
ammoniakfølsomhed, at en forøgelse af ammoniakdepositionen i den af nævnet oprindeligt beregnede størrelsesorden – henholdsvis 17,5 kg N/ha/år (til i alt 24,2 kg N/ha/år) i målepunktet nærmest
anlægget på Rønnevej 7 og 4,3 kg N/ha/år (til i alt 6,5 kg N/ha/år) i målepunktet på ejendommen
Klinteløkken 12 – vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af skoven; der er således ikke grundlag for at fastsætte skærpede vilkår efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, jf. b ilag 3, under henvisning til den mulige ammoniakpåvirkning af skoven.
Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte regionskommunens vurdering . Dette gælder også,
selvom nævnets efterfølgende beregninger – ud fra den af ansøger valgte projekttilpasning, i form af
reduceret dyrehold og reduceret antal stipladser ved en produktion med almindelige slagtesvin (32107 kg), og med korrigeret indtegning af produktionsbygningerne i det elektroniske ansøgningssy-
20
stem www.husdyrgodkendelse.dk – viser, at ammoniakdepositionen i ansøgt drift forøges med henholdsvis 40,5 kg N/ha/år (til i alt 57,2 kg N/ha/år) i målepunktet nærmest anlægget på Rønnevej 7
og 6,4 kg N/ha/år (til i alt 10,7 kg N/ha/år) i målepunktet på ejendommen Klinteløkken 12. Det bemærkes herved, at nævnet ikke ved besigtigelsen af skoven den 12. september 2014 har observeret
forhold, der kan føre til en anden vurdering af skovens reelle ammoniakfølsomhed end regionsko mmunens vurdering.
Nævnet bemærker endvidere, at den af klagerne indsendte planteliste med oplysninger fra det nat ionale overvågningsprogram NOVANA er indgået i grundlaget for nævnets behandling af sagen.
Hvad angår spørgsmålet om afstanden fra produktionsanlægget på Rønnevej 7 til skovområdet, jf.
herved bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinjen , bemærker nævnet, at naboer og andre omboende ikke indgår i kredsen af klageberettigede, der er fastlagt i naturbeskytte lseslovens § 86, stk. 1. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til dette forhold.
Lugtgener
Kommunen kan ikke meddele godkendelse efter husdyrbruglovens § 12, hvis det ansøgte vurderes at
medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, jf.
stk. 3. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås bl.a., at det beskyttelsesniveau for lugt, der er
fastsat i bekendtgørelsens bilag 3, punkt B, overskrides.
Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B, skal der beregnes en geneafstand ud
fra både den nye lugtvejledning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug) og efter
FMK-vejledningen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra sta lde, FMK, 2. udgave maj 2002). Geneafstanden fastsættes i hve rt enkelt tilfælde på baggrund af den
længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger.
Under henvisning til den af ansøger valgte projekttilpasning, i form af reduceret dyrehold og reduceret antal stipladser ved en produktion med almindelige slagtesvin (32-107 kg), har nævnet foretaget
nye lugtberegninger. I overensstemmelse med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 5 er nævnets
beregninger, i lighed med regionskommunens beregninger, udført i det elektroniske ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk.
Nævnets beregninger viser, at lugtbeskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag
3, punkt B, er overholdt i forhold til alle tre genekategorier. Resultaterne af nævnets beregninger
fremgår af nedenstående skemaer.
Samlet resultat af lugtberegning, 8.700 slagtesvin (32-107 kg)
21
Samlet resultat af lugtberegning, 7.200 slagtesvin (32-118 kg)
Nævnet finder på den baggrund, at svineproduktionen på Rønnevej 7 ikke vil medføre væsentlige
lugtgener, hvis de i godkendelsen fastsatte vilkår overholdes. Nævnet bemærker herved, at de vejledende geneafstande bygger på en forudsætning om ”god staldhygiejne” , der erfaringsmæssigt har
en vis betydning for lugtgener fra staldanlæg. Dette forhold har regionskommunen taget højde for
med fastsættelse af vilkår 1.1.2 og 2.3.1 i godkendelsen.
I overensstemmelse med ansøgers projekttilpasning ændrer nævnet godkendelsens vilkår 1.2.1 om
det tilladte dyrehold og vilkår 2.5.1.1 om antal stipladser.
Støj- og støvgener
Efter husdyrbruglovens § 23, nr. 3, skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens § 11 eller § 12 varetage hensynet til begrænsning af eventuelle gener for naboer,
bl.a. støj- og støvgener. Kommunen skal desuden vurdere, om til- og frakørsel til husdyrbruget vil
kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 2.
I tilknytning hertil fremgår det af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, punkt D12 og H35,
at en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens § 11 eller § 12 skal indeholde oplysninger
om virksomhedens interne transportveje samt om til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel,
herunder transport af husdyrgødning og ind- og udlevering af dyr, samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
Godkendelsen til svineproduktionen på Rønnevej 7 indeholder i afsnit 2.11 og 2.13 en række vilkår
om støj og støv fra husdyrbruget.
Regionskommunen har vurderet, at husdyrbruget i ansøgt drift ikke vil påføre de omkringboende v æsentlige støj- og støvgener, herunder støj fra ekstern og intern transport. Regionskommunen har
herved navnlig lagt vægt på afstanden fra produktionsanlægget på Rønnevej 7 til de nærmeste boliger i nærområdet, den afskærmende skov/beplantning øst og syd for anlægget samt husdyrbrugets
til- og frakørselsforhold.
Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte regionskommunens vurdering og fastsætte yderligere
vilkår med henblik på begrænsning af støj- og støvgener fra husdyrbruget.
22
Konsekvenserne af et eventuelt totalkollaps af gyllebeholderen
Husdyrgødningsbekendtgørelsen 8 indeholder en række generelle regler om bl.a. opbevaring af fast
og flydende husdyrgødning, herunder om indretning, drift og vedligeholdelse af gødningsopbevaringsanlæg. Reglerne i bekendtgørelsen skal overholdes, uanset om de er omtalt i en tilladelse eller
godkendelse efter husdyrbrugloven eller ej. Det påhviler kommunen at føre tilsyn med, at reglerne
bliver overholdt.
Generelle regler om opbevaring af flydende husdyrgødning m.v. findes i husdyrgødnings bekendtgørelsens kapitel 7 (§§ 18-21). Af bekendtgørelsens §§ 18 og 19 fremgår bl.a.:
”§ 18. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være u dført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kap aciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud
mod drift af anlægget, såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer nærliggende risiko for sprængning eller lignende af
en beholder.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde særlige foranstaltninger, såfremt en af de i stk. 1 nævnte beholdere er a nbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, vandløb, søer
over 100 m² og kystvande.
§ 19. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde eller beliggende 100
meter eller nærmere til vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret med et alarmsystem.
Stk. 2. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde og nærmere end 100
meter til vandløb eller søer over 100 m², skal senest den 1. oktober 2013 være udstyret med en beholderbarriere,
medmindre beholderen afvikles, og kommunalbestyrelsen senest den 1. oktober 2013 har modtaget en afviklingsplan
for beholderen fra driftsherren, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 3. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde og mere end 100 m eter fra vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret med en terrænændring.”
Et ”risikoområde” er i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 21, defineret som et område, ”hvor
terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløb
eller søer med et areal større end 100 m²”.
Nævnet har konstateret, at gyllebeholderen på Rønnevej 7 ikke ligger i et risikoområde og heller ikke
ligger mindre end 100 m fra enten vandløb eller søer over 100 m², jf. herved husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 21, og § 19, stk. 1-3.
Det er nævnets opfattelse, at de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om indretning
m.v. af gyllebeholdere i tilstrækkelig grad sikrer mod risikoen for uheld m.v. og deraf følgende udslip
fra gyllebeholderen på Rønnevej 7. Nævnet finder således ikke anledning til at benytte adgangen efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, til at fastsatte vilkår, der er mere vidtgående end
reglerne i bekendtgørelsen.
Nævnet bemærker i øvrigt, at kommunens afgørelser efter bl.a. husdyrgødningsbekendtgørelsens §
18, stk. 2 og 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 37, stk.
1.
8
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
23
Manglende udbringningsarealer
Ansøger har over for nævnet oplyst, at forpagtningsaftalen om arealerne på Tejnvej 26, 3770 Allinge, er blevet forlænget til den 1. september 2018. Ansøger råder derfor fortsat over de pågældende
8,6 ha til udbringning af husdyrgødning fra produktionen på Rønnevej 7.
Øvrige forhold
Nævnet har ikke fundet anledning til at gengive og tage stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf.
herved § 12 a i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Det er således nævnets vurdering, at der – ud
over de ovenfor behandlede klagepunkter – ikke med klagen er fremkommet forhold, der kan føre til
yderligere ændringer af regionskommunens afgørelse.
Nævnets afgørelse
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster på denne baggrund Bornholms Regionskommunes afgørelse
af 25. januar 2013 om godkendelse til svineproduktionen på ejendommen Rønnevej 7, 3770 Allinge,
med følgende ændringer:
Vilkår 1.2.1 ændres til:
1.2.1 Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige enten 8.700 slagtesvin (32 -107 kg), svarende til 241,7
DE, eller 7.200 slagtesvin/bornholmergrise (32-118 kg), svarende til 239,6 DE. Hvis produktionen omlægges fra almi ndelige slagtesvin (32-107 kg) til bornholmergrise (32-118 kg) eller omvendt, skal tilsynsmyndigheden underrettes he rom.
Vilkår 2.5.1.1 ændres til:
2.5.1.1 Der må maks. anvendes 749 stipladser (749 dyr ad gangen) i den eksisterende verandastald, 1.147 stipladser i
den nye verandastald og 172 stipladser i den gamle stald, således at lugtkravet kan overholdes.
Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid.
På Natur- og Miljøklagenævnets vegne
Mikkel Sandvad
Specialkonsulent
Afgørelsen er sendt til:
- Jørgen D. Siemonsen, Cottagevej 18, 2900 Hellerup, jorgen@siemonsen.dk
- Alice og Jesper Henriksen, Klinteløkken 10, 3770 Allinge, jhenriksen@adr.dk
- Lars Chr. Kjøller, Borrelyngvej 23, 3790 Hasle, almegaard@mail.dk
- Advokat Steffen Olsen-Kludt, Lundsgade 6, 2100 København Ø, sok@kludt.dk
- Bornholms Regionskommune, post@brk.dk og louise.lyng.bojesen@brk.dk
24