Eksportrådet The Trade Council Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk www.eksportraadet.dk 1. februar 2015 Retningslinjer og ansøgningsvejledning for ”Danida Business Delegations” Eksportrådets program for ”Danida Business Delegations” skal bidrage til at fremme udvikling, bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i udviklingslande1 gennem viden- og teknologioverførsel og/eller investeringer, samtidig med at det bidrager til dansk erhvervslivs internationalisering, konkurrenceevne og eksportomsætning og derved den økonomiske vækst i Danmark. Programmet giver mulighed for at yde tilskud på op til 75 % af de godkendte tilskudsberettigede fælles projektomkostninger til eksportfremstød samt delegationsbesøg målrettet de fattigste udviklingslande. De deltagende virksomheders interesse for projektet skal afspejles i en egenbetaling på minimum 25 % af de godkendte tilskudsberettigede fælles omkostninger. Ansøgninger om tilskud under Eksportrådets program for ”Danida Business Delegations” vil blive vurderet i forhold til målsætning, principper og prioriteter for Danmarks udviklingssamarbejde i henhold til strategien ”Retten til et bedre liv”. Som det fremgår af strategien, er målet for et effektivt dansk udviklingssamarbejde at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder. Økonomisk vækst står centralt i strategien, men væksten skal være grøn og fremme sociale fremskridt, så den bidrager til at forbedre fattige menneskers levevilkår og giver dem mulighed for et bedre liv. DAC-lande med indkomstgrænse under USD 3.300. Indbefatter bl.a.: Bangladesh, Benin, Bhutan, Burkina Faso, Burundi, Bolivia, Cambodia, Cameroun, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien, Filippinerne, Gambia, Ghana, Honduras, Indien, Indonesien (undtagelse ift. indkomstgrænsen under USD 3.300), Kenya, Kirgisistan, Laos, Lesotho, Madagaskar, Malawi, Mali, Marokko, Mauretanien, Moldova, Mozambique, Myanmar, Nepal, Nicaragua, Niger, Nigeria, Pakistan, Senegal, Sri Lanka, Swaziland, Tadsjikistan, Tanzania, Togo, Uganda, Usbekistan, Vietnam, Zambia, Zimbabwe. [Kilde: World Development Indicators database/Gross national income per capita 2013] 1 2 Det vil således være et krav til ansøger, at der i ansøgningen redegøres for, hvorledes projektet vil bidrage til at fremme bæredygtig økonomisk vækst og sociale fremskridt på det pågældende marked. Programmet for ”Danida Business Delegations” omfatter dels 1) ”Fælles eksportfremstød/delegationsrejser til udviklingslande” for en gruppe bestående af mindst fem danske virksomheder, dels 2) ”Delegationsbesøg fra udviklingslande til Danmark” inviteret af en gruppe bestående af mindst fem danske virksomheder. Programmet støtter: 1) Eksportfremstød eller delegationsrejser i udviklingslande, som fokuserer på følgende: at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslande i respons på landenes udviklingsbehov, at fremme danske virksomheders internationalisering og fælles bearbejdning af udenlandske markeder med henblik på at bibringe/udbygge virksomhedernes viden om markedsmuligheder og forretningsvilkår, at skabe/udbygge kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere, at udnytte de fordele og den synergi, der er knyttet til en fælles deltagelse i eksportfremstødet gennem f.eks. udveksling og deling af viden, ideer og erfaringer og til at skabe større opmærksomhed om de danske virksomheder på målmarkedet. 2) Delegationsbesøg fra udviklingslande til Danmark, som fokuserer på følgende: at give en gruppe af danske virksomheder mulighed for at invitere potentielt nye samarbejdspartnere, kunder og beslutningstagere fra et udviklingsland til Danmark eller til en lokalitet i udlandet, hvor danske løsninger kan demonstreres særligt godt, med henblik på at skabe/udbygge kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere som led i at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i det pågældende udviklingsland i respons på landet udviklingsbehov, at fremme danske virksomheders fælles opfølgning på gennemførte fælles eksportfremstød/delegationsrejser, således at gruppen kan opretholde, afklare og videreudvikle de etablerede kontakter med henblik på som gruppe at udnytte de opnåede markedsmuligheder, at udnytte de fordele og den synergi, som er knyttet til en fælles deltagelse i projektet gennem f.eks. udveksling og deling af viden, ideer og erfaringer og til at vedligeholde en forøget opmærksomhed om de danske virksomheder på målmarkedet. Delegationsbesøg kan være særlig relevant for brancher i Danmark, hvor det ikke er nemt at flytte produktet til målmarkedet for at præsentere det, samt 3 for grupper af SMV’er, der ikke har de fornødne ressourcer til at rejse ud på markederne. 1. Krav og succeskriterier A) Det er et krav for at opnå tilskud til fremstødet eller delegationsbesøget, at der er samlet en gruppe på mindst fem virksomheder, hvoraf mindst 25 % skal være SMV’er2. Som SMV tæller virksomheder, der opfylder følgende betingelser: a) virksomheden har op til 100 ansatte (målt i fuldtidsstillinger) b) virksomheden har en omsætning på op til 150 mio. kr. i seneste regnskabsår. Som udgangspunkt vil der ikke kunne dispenseres fra kravet om SMV-deltagelse. B) Det er ligeledes et krav for at opnå tilskud til fremstødet eller delegationsbesøget, at der til Eksportrådet er indsendt skemaer med bindende tilmelding for de deltagende virksomheder inden gennemførelse af fremstødet. Virksomhedsgruppen kan kun bestå af virksomheder, der er registrerede i Danmark. C) For hvert projekt er desuden fastsat følgende succeskriterier: Mindst 50 % af virksomhedsgruppen skal bestå af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), Mindst 90 % af de deltagende virksomheder skal tilkendegive, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med deltagelsen i fremstødet. Tilfredshedsmålingen gennemføres af Eksportrådet. Succeskriterierne skal opfyldes, for at fremstødet eller delegationsbesøget efterfølgende kan betragtes som fuldt ud tilfredsstillende gennemført og have indfriet ambitionerne for bevillingen af tilskuddet. 2. Målgruppe Målgruppen og de ultimative modtagere af tilskuddet er de enkelte danske virksomheder, som deltager i fremstødet eller delegationsbesøget. For at kunne opnå tilskud fra Eksportrådet skal en enkelt organisation eller virksomhed på deltagernes vegne påtage sig det juridiske og økonomiske ansvar for fremstødets eller delegationsbesøgets gennemførelse og afvikling. Fælles fremstød eller delegationsbesøg henvender sig således til erhvervs- og brancheorganisationer, til virksomheder, der bistår med eksportrådgivning o.l., eller til en enkelt virksomhed som koordinator af et konkret fremstød eller delegationsbesøg på vegne af en gruppe på mindst fem virksomheder. Herefter betegnet ”koordinator” eller ”ansøger”. 2 Ved en gruppe på fem virksomheder skal således to af virksomhederne være SMV’er. 4 3. Projektindhold Projekter skal være bygget op om et fælles fremstød/delegationsbesøg til et udviklingsland eller et delegationsbesøg af potentielle udenlandske samarbejdspartnere fra et udviklingsland inviteret af de deltagende danske virksomheder. Aktiviteterne skal tilrettelægges således, at de understøtter og supplerer virksomhedernes egen, individuelle indsats. Ansøger skal endvidere være opmærksom på at sammensætte aktiviteterne således, at de tilgodeser ikke mindst de små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at de enkelte virksomhederne er til stede og deltager i det fælles fremstød/delegationsbesøg på målmarkedet eller i forbindelse med delegationens besøg i Danmark, herunder i præsentationer, møder mv.3 Projektet kan bl.a. omfatte: 1) For fremstød/delegationsbesøg til udviklingslande Planlægning af fremstødet/delegationsbesøget, Planlægnings- og opfølgningsmøde med virksomhedsgruppen, Identifikation af lokale organisationer, virksomheder mv. på markedet med henblik på at planlægge og gennemføre møder samt udarbejde virksomhedsprofiler for de danske og lokale deltagere i møderne, Kampagne, presseomtale o.l., der skal skabe opmærksomhed om den danske virksomhedsgruppe på markedet, herunder fremstilling af fælles markedsføringsmateriale, Fælles seminar, symposium eller workshop på målmarkedet med henblik på at give de deltagende virksomheder mulighed for at præsentere sig selv og deres produkter og ydelser for potentielle samarbejdspartnere, lokale organisationer, presse og myndigheder, Fælles seminar eller workshop på målmarkedet eller i Danmark med henblik på at give de deltagende virksomheder mulighed for at gøre sig bekendt med ”corporate social responsibility”-begrebet (CSR) generelt og specifikt i forhold til målmarkedet, og dermed det ansvar der påhviler virksomhederne i forhold til deres indvirkning på omgivelserne og det omgivende samfund. For yderligere oplysninger om CSR og ansvarlig forretning se Udenrigsministeriets hjemmeside. Møder mellem de danske virksomheder og udvalgte, potentielle samarbejdspartnere på målmarkedet, Fællesstand på relevante fagmesser, Fælles besøg hos organisationer, virksomheder mv. på målmarkedet. De enkelte virksomheder kan således ikke lade sig repræsentere ved en fælles agent/organisation eller gennem et konsortium. 3 5 2) For delegationsbesøg fra udviklingslande til Danmark Planlægning af delegationsbesøget, Planlægnings- og opfølgningsmøde med den deltagende danske virksomhedsgruppe, Identifikation af lokale organisationer, virksomheder mv. på målmarkedet med henblik på planlægning og gennemførelse af møder og udarbejdelse af virksomhedsprofiler for de danske og udenlandske deltagere i kontaktmøderne, Fremstilling af fælles markedsføringsmateriale, inkl. katalog med omtale og præsentation af de danske virksomheder, der deltager i delegationsbesøget, Gennemførelse af fælles besøgsprogram for den udenlandske delegation, hvorunder virksomheder, demonstrationsanlæg, relevante fagmesser mv. i Danmark besøges, Afholdelse af individuelle forretningsmøder under besøget mellem de danske virksomheder og den besøgende delegation, Fælles seminar, symposium eller workshop med henblik på at give de deltagende virksomheder mulighed for at præsentere sig selv og deres produkter og ydelser for delegationen, Hvis relevant, gennemførelse af fælles besøgsprogram for den udenlandske delegation på en udenlandsk lokalitet, hvor danske løsninger kan demonstreres særligt godt. Afhængig af marked og målgruppe, aktiviteternes beskaffenhed etc. vil der evt. også kunne indgå andre elementer i projektet. Ansøger har mulighed for at rådføre sig hos Udenrigsministeriets repræsentationer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af fremstødet og delegationsbesøget. I forhold til konkrete ydelser i forbindelse med planlægning og gennemførelse af fremstød/delegationsbesøg har ansøger mulighed for at indhente tilbud hos de danske handelskontorer/Eksportrådet i relevante lande4. Omkostningerne hertil vil være betalingsbelagte og vil kunne indgå i projektbudgettet sammen med de øvrige tilskudsberettigede fælles omkostninger5. Aktuelt har Udenrigsministeriet handelskontorer i følgende lande, som er relevante i forhold til ”Danida Business Delegations”: Dhaka/Bangladesh, Nairobi/Kenya, Cairo/Egypten, New Delhi/Indien, Jakarta/Indonesien, Islamabad/Pakistan, Lagos/Nigeria samt Accra/Ghana. Handelskontorerne vil også i visse tilfælde kunne levere ydelser i nabolande. 5 Hvis ansøger vælger at tilkøbe ydelser under Eksportrådet, vil projektet administrativt blive overført til og finansieret over Eksportrådets ramme for vækstmarkeder, forudsat at projektet opfylder betingelser for at opnå støtte under Eksportrådets ramme. Såfremt projektet kan overføres til Eksportrådets ramme, vil betingelser og støtteprocent følge retningslinjerne for ”Danida Business Delegations”. 4 6 Det står ansøger frit for at vælge at gøre brug af anden rådgivning og/eller konsulentbistand i forbindelse med planlægning og gennemførelse end Eksportrådet. 4. Ansøgningsvejledning Ansøgninger om tilskud indsendes til Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Der er tre årlige ansøgningsfrister, som fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside. Ansøgning med tilhørende dokumentation kan indsendes både pr. e-mail eller almindelig post. Hvis indsendelsen foregår elektronisk, skal dokumenterne forsynes med en NemID virksomhedssignatur og ske til adressen um@um.dk. Indsendelse pr. almindelig post skal ske til adressen: Udenrigsministeriet Eksportrådet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Ansøgninger, der modtages for sent, afvises. Eksportrådet vil efter hver ansøgningsfrists udløb foretage en samlet prioritering af de indkomne ansøgninger på baggrund af projekternes kvalitet og midler til rådighed. En nærmere beskrivelse af de kriterier, der anvendes i forbindelse med prioriteringen, fremgår af pkt. 5. Der må under normale omstændigheder påregnes svartider på 6-8 uger afhængig af ansøgningsmængden i de enkelte runder. Ansøgningen skal omfatte de nedenfor anførte punkter og være så konkret og præcis som muligt. A. Ansøger skal opfylde følgende krav: være en dansk registreret virksomhed, dvs. have CVR-nummer. have de fornødne faglige, organisatoriske og økonomiske ressourcer til at kunne planlægge, gennemføre og følge op på aktiviteten, må ikke have forfalden gæld til det offentlige, skal varetage det sociale ansvar over for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, administrationen af projektet skal være tilrettelagt således, at der kan ske en hensigtsmæssig registrering af tilskudsmodtagers eget tidsforbrug 6 og afholdte omkostninger. Se desuden pkt. 4 i ”Betingelserne for tilskud til projekter under Eksportrådets ”Program for Fælles eksportfremstød” af 1. februar 2015. 6 7 Ansøger er forpligtet til at informere de deltagende virksomheder om, at tilskuddet er underlagt EU’s statsstøtteregler om de minimis7. B. Ansøgningen skal indeholde: beskrivelse af formålet med projektet, herunder redegørelse for, hvorledes projektet vil bidrage til at fremme udvikling, bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i det pågældende udviklingsland gennem eksempelvis videnog teknologioverførsel og/eller investeringer, herunder overvejelser vedrørende CRS. beskrivelse af markedets forventede betydning for danske virksomheder, beskrivelse af de enkelte aktiviteter, samlet tids- og handlingsplan, budget med angivelse af de forventede omkostninger og indtægter. Budgettet skal opstilles således, at der er direkte sammenlignelighed mellem budget og tids- og handlingsplan. Der skal være balance mellem de budgetterede udgifter og indtægter, beskrivelse af ansøgers kvalifikationer, begrundelse for behov for tilskud til projektet. Bemærk, at ovenstående alene omfatter det konkrete projekt, der søges tilskud til. C. Ansøgningen skal være bilagt: skema for koordinator/ansøger om tilskud til fælles fremstød/delegationsbesøg, skema for deltagende virksomheder inkl. ”de minimis”-erklæring (kan indsendes senere efter konkret aftale), kopi af ansøgers seneste, reviderede årsregnskab, en restanceerklæring fra SKAT, om at ansøger ikke har forfalden gæld til det offentlige. Skemaerne findes på Udenrigsministeriets hjemmeside. For at sikre koordinering med andre fremstødsprojekter og delegationsbesøg samt undgå uønsket overlapning med hensyn til målgrupper og -markeder vil det ansøgte projekt blive anmeldt til Eksportrådets Koordineringsgruppe for fælles eksportfremstød. Projekter, der opnår tilskud, annonceres på Udenrigsministeriets hjemmeside. Støtte i form af tilskud til fælles eksportfremstød ydes i henhold til EU’s regler for de minimis-støtte, jf. Europa-Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af EFtraktatens artikel 87 (nu 107) og 88 (nu 108) på de minimis-støtte. ”De minimis-forordningen” betyder, at en virksomhed kan modtage offentlig støtte på op til 200.000 EUR inden for de seneste 3 regnskabsår, uden at støtten skal anmeldes til Europa-Kommissionen. Tilskud med offentlige midler samt støtte fra EU, der administreres nationalt, anses som de minimis-støtte. 7 8 Ansøger skal markedsføre eksportfremmeaktiviteten bredt over for relevante virksomheder i hele Danmark og især over for små og mellemstore danske virksomheder (SMV’er). Deltagelse i eksportfremstød skal ske på lige vilkår for alle virksomheder i Danmark og må ikke være betinget af medlemskab af en bestemt organisation, forening eller lignende, ligesom konkurrerende virksomheder ikke må udelukkes. 5. Prioritering Ansøgninger om tilskud under Eksportrådets program for ”Danida Business Delegations” vil blive vurderet i forhold til målsætning, principper og prioriteter for Danmarks udviklingssamarbejde i henhold til strategien ”Retten til et bedre liv”. Som det fremgår af strategien er målet for et effektivt dansk udviklingssamarbejde at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder. Økonomisk vækst står centralt i strategien, men væksten skal være grøn og fremme sociale fremskridt, så den bidrager til at forbedre fattige menneskers levevilkår og giver dem mulighed for et bedre liv. I vurderingen af de enkelte ansøgninger indgår herudover følgende kriterier: Idégrundlag og virksomhedsopbakning, Spredning af tilskudsmidler på erhvervssektorer og markeder, Relevans for SMV-virksomheder, Nyhedsværdi, herunder nye markeder, Flest mulige virksomheder får gavn af tilskudsmidlerne, Mulighederne for markedsåbning og nedbrydning af markedsbarrierer, Markedsmuligheder, etablering af kontakter til forretnings- og samarbejdspartnere på målmarkedet, Projektets fokusering, dvs. hvorledes projektet er afgrænset med hensyn til danske deltagervirksomheder og eksportmarked, Tids- og handlingsplan for gennemførelse af projektet, Projektets omkostninger, Ansøgers faglige, organisatoriske og økonomiske muligheder for at gennemføre projektet og Eksportrådets eventuelle erfaringer med ansøger, At projektet ikke uhensigtsmæssigt overlapper andre planlagte fremstød/delegationsbesøg. 9 6. Tilskud Eksportrådet kan yde et tilskud på op til 75 % af de godkendte tilskudsberettigede fælles omkostninger til projektet, herunder udgifter til rejse og hotel8. De deltagende virksomheders interesse for projektet skal afspejles i en egenbetaling på minimum 25 % af de godkendte tilskudsberettigede fælles omkostninger. Evt. andre tilskud og bidrag fra offentlige kilder vil blive modregnet i tilskuddet. Der ydes ikke tilskud til omkostninger afholdt før tilsagn om tilskud foreligger. Der ydes ikke tilskud til honorar til ansøger, men der kan ydes tilskud til ansøgers tidsforbrug9 til planlægning, gennemførelse og rapportering af de godkendte projektaktiviteter samt til følgende eksterne omkostninger i forbindelse med gennemførelse af projektet: Indkøb af tjenesteydelser fra diverse underleverandører så som konsulenter, tolke mv. Navn(e) på ansøgers underleverandør(er) skal fremgå af ansøgning inkl. budgetforslag, Gennemførelse af opmærksomhedsskabende og markedsplejende aktiviteter på målmarkedet, herunder fremstilling af fælles præsentationskatalog/ -materiale, Leje af lokaler ved afholdelse af konference, seminar, præsentationer, kontaktmøder etc., herunder rimelig mødeforplejning, Messestand og udgifter forbundet hermed. Netværksaktiviteter som f.eks. reception el.lign., Rejse- og hoteludgifter 1) i forbindelse med fælles eksportfremstød for de deltagende danske virksomheder, og 2) i forbindelse med delegationsbesøg til Danmark til den indrejsende delegation, Udgifter til eksterne foredragsholdere uden tilknytning til de berørte organisationer og deltagende virksomheder, Revision af projektregnskab. Afhængig af marked, målgruppe, aktiviteternes beskaffenhed etc. vil der evt. også kunne indgå andre elementer i projektet. I det omfang, der ydes tilskud til rejse- og hotelomkostninger, skal omkostningerne opgøres i henhold til statens satsregulering for tjenesterejser (findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk). Flyrejse på billigste økonomiklasse og hoteludgifter i henhold til statens satsregulering for tjenesterejser. For både fly og hotel forudsætter godkendelse af tilskud, at bestilling samt betaling skal ske samlet for gruppen af virksomheder, således at udgifterne indgår i det godkendte tilskudsberettigede fælles omkostninger. Der kan i udgangspunktet ydes tilskud til rejse og hotel for én repræsentant for hver deltagende virksomhed. 9 Se desuden pkt. 4 i ”Betingelserne for tilskud til projekter under Eksportrådets ”Program for fælles eksportfremstød” af 1. februar 2015. 8 10 Der kan maksimalt ydes et tilskud på kr. 400.000 til standudgifter (standareal, design, -opbygning, -indretning og nedtagning m.v.). Eksportrådet kan begrænse omfanget af udgifter, der bevilges tilskud til og fastsætte en maksimal timepris for tilskudsmodtagers eget arbejde i forbindelse med projektet. Der er et loft over det samlede antal tilskudsberettigede timer. Der kan efter en konkret vurdering ydes tilskud i henhold til nedenstående, idet tilskuddet som udgangspunkt pr. virksomhed maksimalt beløber sig til 20 timer: - 5 deltagende virksomheder: Maksimalt kr. 94.500 6 - 10 deltagende virksomheder: Maksimalt kr. 189.000 11 eller flere deltagende virksomheder: Maksimalt kr. 283.500. Ansøger skal i budgettet fordele det ansøgte beløb til timer ud på en eller flere af følgende overordnede poster: 1) planlægning og koordinering 2) markedsføring på markedet 3) gennemførelse og 4) afslutning (evaluering, rapport og regnskab). For hver budgetlinje skal antallet af timer og timepris, som det ansøgte beløb dækker over, fremgå. Ligeledes skal det fremgå af budgettet, såfremt dele af det ansøgte beløb går til timer til andre end ansøger, f.eks. medarrangør og/eller underleverandør. Loftet pristalsreguleres med udgangspunkt i den til enhver tid gældende timepris (aktuelt kr. 945) for Eksportrådet. Der er ligeledes et loft over det tilskudsberettigede udlæg til fælles markedsføring på markedet svarende til kr. 2.500 pr. virksomhed, dog således at det samlede tilskudsberettigede udlæg til markedsføring ikke kan overstige kr. 50.000 pr. fremstød/delegationsbesøg. Planerne for markedsføring på markedet skal beskrives i ansøgningen. Der ydes ikke tilskud til markedsføring over for danske virksomheder med henblik på hvervning af deltagere i fremstødet. Såfremt kun en del af de godkendte aktiviteter gennemføres eller projektet bliver billigere end budgetteret, reduceres tilskuddet tilsvarende. Ligeledes reduceres antallet af timer, hvortil der ydes tilskud, hvis fremstødet gennemføres med færre virksomheder end budgetteret. Der ydes ikke tilskud til bl.a.: udarbejdelse af ansøgninger studieture 11 de deltagende danske virksomheders egne individuelle omkostninger i forbindelse med deltagelse i det fælles fremstød, f.eks. udgifter til fremstilling af individuelt markedsføringsmateriale, tidsforbrug mv. Da virksomhedernes individuelle omkostninger ikke er tilskudsberettigede kan disse ikke inkluderes i virksomheders egenbetaling, da denne skal være direkte relateret til det konkrete projekt. Virksomhedernes egenbetaling kan ikke indeholde medlemsbetaling/årsmedlemsgebyr af f.eks. en forening. 7. Tilskudsvilkår Eksportrådet fastsætter de generelle og individuelle vilkår, der gælder for tilsagn om tilskud, herunder rammerne for rapportering, revision og regnskaber. Tilskud udbetales bagud på baggrund af godkendt afsluttende rapport og regnskab, herunder dokumentation for virksomhedernes egenbetaling. I de generelle vilkår er det bl.a. fastsat, at der kun kan ydes tilskud til omkostninger afholdt inden for den tilskudsperiode, der er fastsat i tilskudsaftalen, tilskudsmodtager senest seks måneder efter det i tilskudsaftalen anførte sluttidspunkt skal indsende rapport og regnskab for projektet. tilskudsmodtager i den afsluttende rapport skal redegøre for, hvorledes det gennemførte projekt har bidraget til at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i det konkrete udviklingsland, som var målmarked for aktiviteten, herunder om – og i givet fald hvorledes, der er ske viden- og teknologioverførsel og/eller foretaget (eller forventes at blive foretaget) investeringer, tilskud udbetales på baggrund af projektregnskabet, der skal være opstillet, så det er direkte sammenligneligt med det godkendte tilskudsberettigede projektbudget. For at være tilskudsberettiget skal 1) alle omkostninger være afholdt og betalt i forbindelse med projektet og 2) virksomhedernes egenbetaling skal være indbetalt. et eksemplar/sæt af det præsentationsmateriale, der evt. fremstilles til brug for det fælles eksportfremstød, samt fotos af fællesstanden eller hovedaktiviteter i forbindelse med delegationsbesøget skal indsendes sammen med rapport og regnskab for fremstødet. Regnskabet skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor, jf. reglerne i tilskudsaftalen, udbetaling af tilskud sker til den bankforbindelse (pengeinstituttets navn, registrerings- og kontonummer), der er anført i skemaet for ansøger, med henblik på at undersøge ansøgernes forvaltning og anvendelse af de tildelte tilskud har Eksportrådet mulighed for at udtage projektregnskaber til 12 gennemgang ved en ekstern revisor, jf. gældende ”Betingelser for tilskud til projekter under Eksportrådets ”Program for fælles eksportfremstød”, §§ 5 og 6, i tilfælde af misligholdelse af tilskudsaftalen kan Eksportrådet nedsætte tilskuddets størrelse eller hæve aftalen og forlange allerede udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetalt. Det samme gælder, hvis forudsætningerne i ansøgning og tilskudsaftalen ikke opfyldes, eller der er tale om afvigelser fra de planer, der ligger til grund for tilskudsaftalen, virksomhederne er forpligtede til at deltage i de evalueringer, der gennemføres af Eksportrådet med henblik på måling af tilfredshed, opnåede resultater mv. af fremstødet, ansøger skal være indstillet på at levere case stories til Eksportrådets markedsføring. Informationsmateriale o.l. om fremstødet/delegationsbesøget skal indeholde oplysninger om, at Eksportrådet yder tilskud. Tilsagnet er betinget af, at det særlige medfinansieringslogo anføres på alt brochure- og præsentationsmateriale, der anvendes i forbindelse med fremstødet. Logoet rekvireres via Udenrigsministeriets hjemmeside. Andre anvendelser af Udenrigsministeriets logo må kun ske efter forudgående godkendelse. Udenrigsministeriet, Eksportrådet, den 1. februar 2015
© Copyright 2024