Forældreinddragelse og læring i det tværfaglige
Forældreinddragelse og læring i det tværfaglige samarbejde - Kvalitativ forskning om forældrenes tvetydige rolle i dag Parental involvement and learning in the interdisciplinary cooperation - Qualitative research on the ambiguous role of the parents today Dato: Den 7. januar 2015 – University College Sjælland Hold: Or11sA – 7. semester – Gruppe 3 Projektvejleders navn: Tine Nielsen Beenfeldt, Elizabeth or11s045@ucsj.dk Buhl, Cæcilie or11s068@ucsj.dk Jensen, Rikke Nanna or11s052@ucsj.dk Projektet: ”Må gerne udlånes” ”Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.” 0 Resume og abstract Forældrerollen er tvetydig i dag med en tendens til individualisering på den ene side og en tendens til fratagelse af forældreansvaret på den anden, og der er kommet nye juridiske tiltag, hvor det tværfaglige samarbejde kan foregå uden om forældrene. Vi ser, at forældreperspektivet på samarbejdet er mangelfuldt belyst, hvorfor vi har interviewet tre mødre ud fra den hermeneutiske metode for at få belyst deres livsverden på, hvordan de oplever at blive inddraget i samarbejdet. Det er den enkelte socialrådgiver, som har mulighed for at udøve magt ved at definere den rigtige forældrerolle på baggrund af sin viden. Inddragelse er en nødvendighed for, at forældrene kan opnå en erkendelse af egen situation, hvilket er en forudsætning for deres læringsproces. Denne skal resultere i, at de får udvidet deres erfaringer, så de kan løse og håndtere deres problematikker. Konklusionen er, at forældrenes forskellige oplevelser af inddragelse og magtudøvelsen i samarbejdet har en afgørende betydning for, hvor store deres læringsforudsætninger er. Endvidere at magtudøvelsen skal tage udgangspunkt i og tilgodese læringsteoriens dimensioner i forhold til forældrenes læringsproces. Forældrene skal som minimum have medindflydelse, og alt efter deres behov og forudsætninger kan de inddrages på alle niveauer. The role of parents today is ambiguous, on one hand there is a tendency towards individualization and on the other a tendency towards deprivation of parental responsibility. There are new legal initiatives so that the interdisciplinary cooperation can take place without involving the parents. We think that this cooperation from a parental perspective is insufficiently examined, and for that reason we have interviewed three mothers using the hermeneutical method in order to throw light on their life and world and examine how they experience their involvement in this cooperation. It is the individual social worker who in the light of his/her knowledge has the opportunity to exercise power by defining the proper parental role. Involvement is a necessity, if the parents are to achieve recognition of their own situation, and also a condition for their learning process. The result should be that their experiences are increased so that they can solve and handle their problems. The conclusion is that the parents´ different experiences of involvement and the exercise of power in the cooperation have a decisive impact on their learning conditions. Furthermore that the exercise of power must be based on and consider the dimensions of the learning theory in relation to the learning process of the parents. The parents must as minimum have influence and according to their needs and qualifications are they to be involved on all levels. 1 Indholdsfortegnelse Resume og abstract .......................................................................................................... 1 Forord .............................................................................................................................. 4 Indledende overvejelser ................................................................................................... 4 Indledning ................................................................................................................................ 4 Den historiske kontekst ................................................................................................................... 5 Forandring i samfundet ................................................................................................................... 6 Problemfelt/problemstilling...................................................................................................... 7 Forældresynet i dag ......................................................................................................................... 7 Forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde ........................................................................ 8 Faldgrupper i det tværfaglige samarbejde ...................................................................................... 9 Forældreperspektivet i det tværfaglige samarbejde..................................................................... 10 Problemformulering ............................................................................................................... 11 Afgrænsning ........................................................................................................................... 11 Begrebsafklaring ..................................................................................................................... 11 Sociale problemer ......................................................................................................................... 11 Inddragelse .................................................................................................................................... 11 Det tværfaglige samarbejde .......................................................................................................... 12 Forældrerolle ................................................................................................................................. 12 Videnskabsteoretiske overvejelser .................................................................................. 12 Hermeneutik .......................................................................................................................... 12 Empirisk undersøgelsesmetode....................................................................................... 13 Kvalitative forskningsinterviews.............................................................................................. 13 Udvælgelse af informanter............................................................................................................ 14 Briefing og debriefing .................................................................................................................... 14 Interviewsituationen i praksis ....................................................................................................... 15 Bachelorens kvalitet ...................................................................................................................... 15 Bachelorens teoretiske udgangspunkt ............................................................................. 16 Læring .................................................................................................................................... 16 Læringsprocesser og dimensioner ................................................................................................ 17 Læringstyper.................................................................................................................................. 18 Læringsbarrierer ............................................................................................................................ 18 2 Magt ...................................................................................................................................... 19 Foucaults magtforståelse .............................................................................................................. 19 Modmagt ....................................................................................................................................... 20 Den disciplinære magt................................................................................................................... 20 Pastoralmagt ................................................................................................................................. 20 Selvteknologier .............................................................................................................................. 20 Analyse........................................................................................................................... 21 Analysestrategien ................................................................................................................... 21 Forældrenes oplevelse af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde ................................ 21 Modmagt og selvteknologier i det tværfaglige samarbejde ......................................................... 21 Den disciplinære magt og den pastorale magt i det tværfaglige samarbejde .............................. 23 Sammenfatning af forældrenes oplevelse af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde .... 24 Forældrenes forudsætninger for en læringsproces som understøtter forældrerollen ................ 25 Forældreinddragelse i forhold til deres læringsproces herunder dimensionerne og læringstyper ....................................................................................................................................................... 25 Magt og læringsbarrierer i læringsprocessen ............................................................................... 29 Sammenfatning af forældrenes forudsætninger for en læringsproces som understøtter forældrerollen ............................................................................................................................... 30 Diskussion ...................................................................................................................... 31 Konklusion...................................................................................................................... 33 Perspektivering............................................................................................................... 35 Litteraturliste.................................................................................................................. 37 Bøger ..................................................................................................................................... 37 Undersøgelser ........................................................................................................................ 39 Retskilder ............................................................................................................................... 39 Elektroniske kilder .................................................................................................................. 39 Bilagsoversigt ................................................................................................................. 40 3 Forord Denne bachelor tager udgangspunkt i forældreperspektivet på, hvordan de føler sig inddraget i det tværfaglige samarbejde. Dette havde ikke været muligt, hvis ikke vi havde fået kontakt til forældre, som har en sag i en børne- og familieafdeling. Vi vil derfor gerne takke FBU Forældrestøtte (herefter FBU) og socialrådgiveren fra X Kommune for dels at have investeret tid til at høre om bacheloren samt at have formidlet kontakt til forældrene. Ydermere vil vi takke vores vejleder Tine Nielsen for hendes tid og faglig sparring samt vores tre informanter for at have afsat tid og fortalt deres oplevelser af at blive inddraget i samarbejdet. Indledende overvejelser Indledning ”Inde i en skov er der en stor sten. Den er flere meter lang, og den er lidt længere, end den er bred. Stenen er så høj, at ingen kan se hen over den. Ingen kan se hele stenen på én gang. Den ene side af stenen vender mod solen, mens den anden er i konstant skygge fra nogle høje træer. Der vokser buske og småtræer på den. Der er mos nogle steder, og om sommeren vokser der blomster. Fra solsiden kan man tydeligt se, at der er en revne i stenen, men det er vanskeligt at afgøre, hvor dyb revnen er, hvor den slutter, og om den faktisk allerede har splittet stenen i to stykker. Ikke engang ved at gå rundt om stenen kan man se dette. For at afgøre om stenen er gået i to stykker, er det nødvendigt at være flere til stede på én gang, for blandt andet at kunne fortælle hinanden, hvad man hver især kan se. Det er nødvendigt, at der er én til stede, der ved noget om sten. En anden skal vide noget om træers og planters rødder. Én skal vide noget om vejrforholds indvirkning, én noget om virkningen af vands indsivning osv. Al denne viden er nødvendig på én gang, og ingens viden er bedre eller vigtigere end de andre”1. Denne anekdote symboliserer vigtigheden i at se det sociale problem fra flere perspektiver for at kunne se helheden2. Dette kræver, at socialrådgivere er nødt til at arbejde tværfagligt med andre fagpersoner samt inddrage forældrene for at få belyst det sociale problem bedst muligt 3. I bacheloren skitseres først den historiske kontekst for at skabe et overblik over, hvordan Lind m.fl., 1997, s. 11-12 Lind m.fl., 1997 s. 13 3 Lind m.fl., 1997, s. 269 1 2 4 lovgivningen og synet på børn og deres forældre har ændret sig gennem tiden. Dette for at give en forståelse for den kontekst som familien befinder sig i, hvilket er en forsætning for, at vi kan forstå forældrenes livsytringer, og hvordan denne kontekst påvirker både dem og os4. Derudover ses der på, hvordan og hvorfor det tværfaglige samarbejde er opstået, og herunder de faldgrupper der kan være i samarbejdet samt vigtigheden i at inddrage forældrene i dette. Den historiske kontekst Gennem tiden har børne- og forældresynet ændret sig markant. Fra 1958-1964 kom der fokus på at udforme hjælpen efter familiens ønsker, og der blev lagt vægt på samarbejde frem for ren kontrol. Herunder at der blev set på hele familien for at få en forståelse for barnets problemer5. I 1987 kom Forvaltningsloven (herefter FVL), og i 1998 Retssikkerhedsloven (herefter RSL) og Serviceloven (herefter SEL). Disse gjorde tilsammen, at fagpersoner ikke længere blev set som enerådige eksperter, og de tydeliggjorde, at borgeren skulle inddrages i egen sag. Dette inkluderer også, at borgeren bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde. I 1990´erne blev forvaltningens struktur opdelt i forskellige enheder med f.eks. børn og unge for sig og beskæftigelse for sig. Enhederne arbejder hver for sig men også på tværs af faggrænserne. Dette betød, at det tværfaglige samarbejde blomstrede op for alvor6. Ydermere blev både forældres og børns retssikkerhed øget, og herunder kom der blandt andet regler for informeret samtykke. På baggrund af en enkelt sag skete der i 2001 en lempelse af forældres retssikkerhed. Sagen førte til, at politikerne, som første prioritet, argumenterede for barnets retsbeskyttelse ved tilfælde af, at der var modsætninger i forældrenes og barnets interesser. I 2005 blev der indført mulighed for, at kommunen kunne give forældre et forældrepålæg med særlige handlepligter, som kunne medføre træk fra børne- og ungeydelsen, hvis disse ikke blev overholdt. I 2006 kom anbringelsesreformen, og der blev i arbejdet med børn lagt vægt på deres familie og netværk som en ressource 7 . Med barnets reform fra 2009 kom SSDsamarbejdet, jf. SEL § 49a 8 , der medførte, at fagpersoner, som en del af den tidlige og forebyggende indsats, kunne udveksle oplysninger om et bestemt barn som en del af det tværfaglige samarbejde 9 . Paragraffen giver lovhjemmel til at udveksle oplysninger uden forældres samtykke, og der står ikke, at der bør forsøges at indhente samtykke. Dette står beskrevet i vejledningen til loven, men fagpersoner kan i konkrete tilfælde vurdere, at det ikke Juul og Pedersen, 2012, s. 110 Møller og Larsen, 2011, s. 254-257 6 Hansen m.fl., 2006, s. 191 7 Møller og Larsen, 2011, s. 254-257 8 Lov om social service § 49a 9 Socialstyrelsen, 2012, s. 69 4 5 5 er hensigtsmæssigt10. I 2013 kom der igen fokus på børn med overgrebspakken, som er en indsats til at forebygge og stoppe overgreb mod børn og unge11. Overgrebspakken består af en omfattende lovgivning herunder SEL § 155 b, stk. 2 og stk. 3. Overvejelserne, i lovforarbejder til denne paragraf, bygger på en vurdering af, at det tværfaglige samarbejde omkring et udsat barn eller ung har en afgørende betydning for, om indsatsen har den ønskede effekt. Ydermere bygger paragraffen på en undersøgelse fra Ankestyrelsen 12, som bygger på ti sager om massiv omsorgssvigt og overgreb mod børn og unge, som de seneste år har haft stor mediedækning13. Undersøgelsen viser, at kommunen ikke altid reagerer tilstrækkeligt på en underretning, og dette kan lede til, at underretter ikke oplever, at der sker en ændring i barnets/den unges forhold. Dermed er der en bekymring for, at fagpersoner vil undlade at underrette 14 . Paragraffen pålægger kommunen at orientere underretter om hvorvidt, der er iværksat en undersøgelse eller foranstaltning, og den giver lovhjemmel til, at kommunen kan informere underretter om foranstaltningens karakter og varighed, hvis det har betydning for støtten til barnet. Paragraffen giver ligeledes lovhjemmel til videregivelse af oplysninger uden forældres samtykke15. Der står ikke beskrevet i paragraffen, at der bør forsøges at indhente samtykke, men det står beskrevet i lovforarbejder16. Forandring i samfundet Forandringstempoet i samfundet er øget, hvilket betyder, at vi skal leve under uforudsigelighed og være konstant omstillingsparate 17 . Børn anses blandt andet som mere ligeværdige aktører i familien, end de tidligere har været 18. Endvidere bliver privatlivet mere transparent, idet forældre hver dag afleverer deres børn i daginstitutioner, og dermed får offentligheden adgang til privatlivet19. Vi lever ydermere i et samfund med øget fokus på individualisering, som indebærer, at mennesker i højere grad træffer egne valg for, hvordan de vil leve deres liv. Det forventes derfor også fra samfundets side, at stort set alle kan styre sin egen tilværelse20. Forældre og fagpersoner, som har ansvaret for børns opdragelse, står i den situation, at de i mindre grad end tidligere kan lægge deres ”sikker erfaring” til grund for den Vejledning nr. 3 til Serviceloven pkt. 296 http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/overgreb 12 Forslag til Lov om ændring af lov om social service pkt. 3.2.6.1 13 Ankestyrelsen, 2012, s. 1 14 Forslag til Lov om ændring af lov om social service pkt. 3.2.6.1 15 Lov om social service § 155b, stk. 2-3 16 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, s. 46 17 Dencik m.fl., 2008, s. 119 18 Dencik m.fl., 2008, s. 165 19 Dencik m.fl., 2008, s. 150 20 Dencik m.fl., 2008, s. 119-121 10 11 6 måde – de agerer på. Familielivets vilkår har ændret sig så meget, at disse erfaringer kan risikere ikke at være dækkende21. Dette sammen med at vi lever i et tvetydigt samfund, hvor der på den ene side er en tendens til individualisering og på den anden side en tendens til at fratage forældre deres ansvar, gør det svært at være forældre i dag. Problemfelt/problemstilling Forældresynet i dag Individualiseringstendensen ses blandt andet i vedtagelsen af forældrepålægget og bliver ligeledes bekræftet i et kvalitativt forskningsprojekt ”Å bli undersøkt”. Denne forskning bygger på danske og norske familiers oplevelser og erfaringer med at blive undersøgt af kommunen i forbindelse med udførelsen af en børnefaglig undersøgelse. De 16 familier (7 danske og 9 norske) blev udvalgt af kommunen ud fra en oplevelse af, at samarbejdet var godt. Flest mødre deltog i projektet og kun få børn. Hovedresultaterne var, at familierne blev gjort til objekter, og mændene var perifere i undersøgelsen. Endvidere at starten, indholdet, konklusionen, involvering af familien og anvendelsen af undersøgelsesprocessen som led i en læringsproces var tilfældig 22 . Samme forskning viste tendensen ”mother-blaming”, hvor mødrene fik skylden for familiens problematikker23, og at det var mødrenes omsorg, som blev belyst i undersøgelsen 24 . Forskningen konkluderede, at der blev fokuseret på mødrenes helbred og det samspil, der var mellem mor og barn ud fra traditionel udviklingspsykologi, og ikke den samfundsmæssige kontekst de befandt sig i. Dette krævede, at mødrene skulle leve op til nogle krav som forældre, som de muligvis ikke havde forudsætninger for ud fra deres levevilkår25. Forskningen understøtter, at der på den ene side er individualisering i samfundet. På den anden side fraskrives forældre deres ansvar af samfundet ved at indføre madordninger og lektiecafeer i skoler og daginstitutioner. Det kan derfor være svært at definere hvilke krav og forventninger, der stilles til forældre i samfundet, da der både er en tendens til at individualisere problematikker og pålægge ansvar og en tendens til at fraskrive forældreansvaret. Da den danske velfærdsstat er opbygget ved, at ansvaret bliver lagt ud til Dencik m.fl., 2008, s. 152 Kildedal m.fl., 2011, s. 11-12 23 Kildedal m.fl., 2011, s. 143 24 Kildedal m.fl., 2011, s. 155 25 Kildedal m.fl., 2011, s. 130-132 21 22 7 kommunerne, er det i sidste ende den enkelte socialrådgiver26, som har mulighed for at udøve magt ved at definere den rigtige forældrerolle på baggrund af sin viden 27. Forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde Ud fra den historiske kontekst ses en lovgivning, som skriver børn mere ind end tidligere. Lovgivningen dikterer på den ene side, at forældre skal inddrages i det tværfaglige samarbejde, og på den anden side giver denne mulighed for, at fagpersoner kan samarbejde uden forældres samtykke. Denne historiske kontekst stemmer overens med vores erfaringer fra praksis, hvor vi oplevede, at fokus var på børn og mindre på forældre. Vi har en forforståelse om, at fagpersoner har berøringsangst over for forældre og dermed et sparsomt fokus på at inddrage dem. Det undrer os, at der er behov for juridiske tiltag som SEL §§ 49a og 155b, stk. 2 og 328. Dette da forældre i forvejen skal inddrages, jf. RSL § 429, og kan give samtykke til videregivelse af oplysninger, jf. FVL § 28 30 . Vi har en forforståelse om, at forældre gerne vil indgå i det tværfaglige samarbejde og kan se nødvendigheden heraf. Ydermere undrer det os, at lovforarbejder til SEL § 155b, stk. 2 og 3 ikke bygger på erfaringer med forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde. Vi har dermed en forforståelse om, at forældre ikke bliver spurgt, om børne- og familieafdelingen må videregive oplysninger til underretter samt om nødvendigheden heraf. Vi har endvidere en forforståelse om, at forældre, på grund af manglende inddragelse i det tværfaglige samarbejde, ikke oplever en læringsproces, og deres forældrerolle dermed heller ikke bliver understøttet. På baggrund af vores undren og forforståelser er vi interesseret i at undersøge forældres perspektiv på, om de bliver inviteret og inddraget i det tværfaglige samarbejde samt deres holdning hertil. Vores forforståelser vedrørende den manglende inddragelse af forældrene understøttes af den dansk/norske forskning, idet forskningen viser, at mange af familierne kun delvist eller slet ikke følte sig involveret31. Involvering kræver ifølge disse forældre, at de bliver lyttet til, respekteret og har en følelse af, at de bliver taget alvorligt, da dette er en forudsætning for at kunne indgå som en ligeværdig samarbejdspartner 32 . Af forskningsmaterialet fremgår det, at der ikke er nogle overordnede rammer for, hvordan forældrene skal involveres, og det er problematisk, idet dette medfører, at involveringen er Winter og Nielsen, 2010, s. 18-20 Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s. 20-21 28 Lov om social service § 49a og § 155b 29 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 4 30 Forvaltningslov § 28 31 Kildedal m.fl., 2011, s. 67 32 Kildedal m.fl., 2011, s. 65 26 27 8 forskellig og tilfældig socialarbejderne imellem. Ydermere resulterer det i, at der ikke er et kritisk blik på socialarbejderen og dermed en øget risiko for, at udøvelsen af magt bliver forskellig33. Magten vil altid være tilstede, men ved at være bevidst om magtens betydning kan den anvendes konstruktivt 34 . Herunder skal socialrådgivere være opmærksomme på, hvordan magten kan udøves konstruktivt som et redskab til at skabe en læringsproces hos forældre. Involvering af forældrene, i forskningen, er ud fra et læringsteoretisk perspektiv en nødvendighed for, at de kan erkende egen situation og problemer. Socialarbejderen er forpligtet til at informere forældrene om foranstaltningernes karakter og indhold og er også forpligtet til at skabe en erkendelsesproces hos forældrene. I undersøgelsen af familien skal der tages udgangspunkt i de erfaringer, som familien besidder på undersøgelsestidspunktet. Inddragelse af familien er vigtig, fordi familien kender sig selv bedst, og dette er med til at kvalificere undersøgelsen35. Ydermere vil indsigt i familiens egne synspunkter og respekt for deres historie fremme læringsprocessen, da der bygges videre på familiens egne erfaringer36. Forældreinddragelse er derfor vigtigt for, at de kan opnå en erkendelse af egen situation, hvilket er en forudsætning for deres læringsproces. Det er denne læringsproces, som skal resultere i, at forældre får udvidet deres erfaringer, således at de på sigt selv kan løse og håndtere deres problematikker. Endvidere er det vigtigt, fordi socialrådgivere er forpligtiget til at inddrage forældre og understøtte deres hjælp til selvhjælp37. Faldgrupper i det tværfaglige samarbejde I det sociale arbejde er det tværfaglige samarbejde vigtigt ud fra de ændringer, der har været i ovenstående lovgivning samt de strukturelle ændringer, men alene det at få samarbejdet til at fungere kan være et projekt i sig selv, viser erfaringer fra tre fagpersoner, som har skrevet om det tværfaglige samarbejde i bogen ”To verdener”. Bogen omhandler socialforvaltningers og børneinstitutioners samarbejde på tværs af forskellige kulturer og arbejdsgange. Børn og unge er centrum for denne bog, og forfatterne pointerer vigtigheden i, at disse får en helhedsorienteret indsats, hvilket kræver, at der er et konstruktivt samarbejde imellem de to organisationer, hvor også forældrene inddrages. I bogen beskrives også de problemstillinger der kan være i samarbejdet. Ifølge forfatterne kan samarbejdet få konsekvenser for forældre, da de forskellige faggrupper har forskellig viden, kompetencer mm. Der bruges meget tid på Kildedal m.fl., 2011, s. 60 Kildedal m.fl., 2011, s. 55 35 Kildedal m.fl., 2011, s. 103-106 36 Kildedal m.fl., 2011, s. 115 37 Lov om social service § 1 33 34 9 at afklare uoverensstemmelser mellem fagpersoner i samarbejdet, hvilket kan underminere forældres ønsker og behov. Det kan være svært for forældre at finde rundt i, hvad der foregår mellem fagpersoner 38 . Endvidere kan der være faldgrupper ved samarbejdet, som kan resultere i, at det bliver uoverskueligt for forældre. Det kan være svært for forældre at se hvilke forhold, der ligger til grund for handlinger og vurderinger, når flere fagpersoner er inde over sagen. Det kan ydermere give forældre en følelse af at være overvåget, idet der er mange fagpersoner, som får oplysninger om dem. Disse vanskeligheder skal fagpersoner være opmærksomme på, og samtidig skal de sørge for, at forældre ved, hvad formålet er med det tværfaglige samarbejde og dets tiltag. Forældre risikerer at vente på sidelinjen, mens deres sag bliver diskuteret af det tværfaglige team, og teamet kan derfor være en magtfaktor over for forældrene. Fagpersoner kan ydermere være så fokuseret på det tværfaglige samarbejde og den nye merviden, at det overskygger samarbejdet med forældre 39 . Tilrettelæggelsen, planlægningen og udførelsen af det tværfaglige samarbejde vil være afhængig af de organisatoriske rammer, herunder politikken, økonomien, kultur og fagpersonen selv 40. Det tværfaglige samarbejde vil derfor være forskelligt alt efter hvilke organisatoriske rammer, der arbejdes under. Forældreperspektivet i det tværfaglige samarbejde Formålet med bacheloren er at få belyst det manglende perspektiv fra forældre og få beskrevet deres meninger og erfaringer med at indgå som en del af det tværfaglige samarbejde. Vi ekspliciterer vores forforståelser, så de dermed anvendes produktivt under bacheloren, og ligeledes tager vi denne erfaring med os ud som kommende socialrådgivere. Ydermere er formålet at skabe refleksioner hos socialrådgivere i praksis, da de kan udøve magt ved skønsprægede paragraffer og skal træffe beslutninger på baggrund af etiske overvejelser. De nye juridiske tiltag er eksempler på det, da de giver mulighed for at bryde tavshedspligten41. Dette kan udfordre samarbejdet med forældre, og der kan opstå et krydspres42 som resultat af organisationens og forældres forskellige interesser, og herunder vil forældrenes side blive belyst nærmere og ikke selve håndteringen af krydspresset. Disse overvejelser skal socialrådgivere medtænke i praksis, således at det får en positiv indvirkning på forældresamarbejdet. Lind m.fl., 1997, s. 7-16 Lind m.fl., 1997, s. 270 40 Lind m.fl., 1997, s. 54-67 41 Forvaltningsloven § 27 42 Winter og Nielsen, 2010, s. 113-114 38 39 10 Problemformulering Ud fra ovenstående er vi nået frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever forældre, som har en sag i en børne- og familieafdeling, at de bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde, og hvordan giver samarbejdet forudsætning for en læringsproces, som understøtter deres forældrerolle? Afgrænsning De organisatoriske rammer har en betydning for forældres oplevelse af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde. Det kan være såvel økonomi, politik, kultur, prioriteringer, den enkelte fagperson eller en kombination af disse, som kunne være afgørende for forældres oplevelse af inddragelse. Vi har afgrænset os fra dette, idet det havde krævet, at vi også havde haft fokus på organisationens perspektiv for at kunne belyse de organisatoriske rammer. Idet disse favner bredt er der en risiko for, at forældreperspektivet vil komme i baggrunden, hvilket er problematisk, da vi ser at dette perspektiv er mangelfuldt belyst. Vi afgrænser os ligeledes fra fagpersoners perspektiv på forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde. Herunder hvordan de forholder sig til og agerer i forhold til de organisatoriske rammer, og om hvorvidt de har kompetencer, viden og vilje til at inddrage forældre. Dette vil ligeledes udgøre en risiko for at forældreperspektivet vil træde i baggrunden. Begrebsafklaring Sociale problemer Sociale problemer defineres ud fra Peter Bundesens konstruktivistiske definition, da børne- og forældresynet forandrer sig over tid, og de dertil tilknyttede sociale problemer. ”Det er en oplevet, uønsket social livssituation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsindsatsen kan udgå fra en enkelt instans eller kan foregå i samarbejde med andre”43. Inddragelse Inddragelse defineres som: ”at implicere”, ”at involvere” eller ”at indblande nogen i noget”. Overordnet betyder dette, at borgeren både skal medvirke til planlægning, udførelse og/eller 43 Hansen, 2013, s. 228 11 evaluere det sociale arbejde. Inddragelse kan opdeles i tre niveauer alt efter, hvordan forældre inddrages. De kan enten have medindflydelse, medbestemmelse eller selvbestemmelse44. Det tværfaglige samarbejde ”Det tværfaglige samarbejde” er valgt i problemstillingen og problemformuleringen, idet vi ser en tendens til, at det er i fokus i arbejdet med børn, unge og deres forældre. Samarbejdet defineres som i ”To verdener”, hvor det blandt andet karakteriseres som et ligeværdigt samarbejde med fælles mål, som alle bidrager til løsningen af. Ydermere at der sker en afsmitning på tværs af faggrænser som forudsættes af, at fagpersoner kan integrere andres viden, så der opstår en merviden. Der er taget udgangspunkt i denne definition, fordi forfatterne også forholder sig til, hvordan familien inddrages som samarbejdspartner som en del af det tværfaglige samarbejdes formål45. Forældrerolle Vi ser den grundlæggende funktion ved forældrerollen i denne bachelor, som varetager af omsorg og opdragelse af barnet, herunder at forælderen har ansvaret for dette46. Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Bacheloren tager udgangspunkt i den hermeneutiske metode, da vi har testet vores forforståelser og opnået ny viden om forældreinddragelse og forældres syn på det tværfaglige samarbejde. Dette har været en vekselvirkning fra at gå fra en helhed, hvor vi havde forforståelser om forældreinddragelse, til at disse blev anvendt til at undersøge delene i interviews med forældrene, som dermed har resulteret i en ny erkendelse og helhed 47 . Metoden er anvendelig, da vi har interviewet forældre og fået deres perspektiv på, hvordan de oplever deres livsverden48. Vi vurderede, at vi ikke kunne parkere vores forforståelser, og har derfor arbejdet ud fra den filosofisk hermeneutiske metode. I interaktionen med forældrene var der en gensidig påvirkning, som fik betydning for vores forforståelser, og disse forforståelser kunne vi ikke undgå at bruge i fortolkningen af empirien. Vores ideal var gennem indsamlingen af empiri, at der skete en horisontsammensmeltning, som indebar en Hansen m.fl., 2006, s. 101-106 Lind m.fl., 1997, s. 269 46 Dencik m.fl., 2008, s. 247-252 47 Juul og Pedersen, 2012, s. 111 48 Juul og Pedersen, 2012, s. 118 44 45 12 gensidig forståelse mellem forældrene og os, hvilket ikke betød, at der skulle opnås enighed mellem forældrene og os, men at vi skulle sikre os, at der blev opnået en forståelse for hinandens ytringer. Empirien og fortolkningen af denne er et resultat af vores forforståelser49. På baggrund af vores videnskabsteoretiske ståsted er der lavet tre kvalitative forskningsinterviews, hvor vi er gået i dybden med forældrenes livsverden50. Empirisk undersøgelsesmetode Kvalitative forskningsinterviews Interviewformen var det semistrukturerede interview 51 , og forberedelsen til interviewet byggede på to interviewguides herunder en med forskningsspørgsmål 52. Disse blev bearbejdet til interviewspørgsmål i et let forståeligt sprog til forældrene53, hvor vi dermed satte os ind i deres horisont for at understøtte en gensidig forståelse af hinandens horisonter. I interviewguiden54 blev der anvendt direkte spørgsmål og indirekte spørgsmål, som tog afsæt i vores forforståelser. Ydermere sondrende spørgsmål for at få svarene uddybet med eksempler. Dette da disse spørgsmål kunne forberedes inden interviewet samt sikre, at vi fik belyst relevante temaer for problemformuleringen. I selve interviewet blev der særligt benyttet sondrende og fortolkende spørgsmål. De sondrende spørgsmål åbnede op for, at forældrene fik uddybet deres svar med eksempler. De fortolkende spørgsmål understøttede, at forældrenes svar blev fortolket korrekt, og dette var med til at fremme horisontsammensmeltning55. Strukturen for interviewet var ikke fastlåst, da forældrene kunne komme med deres erfaringer, som førte til nye spørgsmål, som afveg fra strukturen. Det understøtter den filosofisk hermeneutiske metode, hvor forforståelserne blev udfordret og sat i spil undervejs i interviewet, og er en måde at opnå horisontsammensmeltning på ved at være åben over for det nye, der viser sig samt at være nysgerrig og spørge nærmere ind til det56. For at besvare problemformuleringen krævede det interviews med forældre, som har en sag i en Juul og Pedersen, 2012, s. 121-128 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 143-144 51 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 143-144 52 Bilag 1 53 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 152-153 54 Bilag 2 55 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 155-157 56 Juul og Pedersen, 2012, s. 125-126 49 50 13 børne- og familieafdeling, og hvor der er en forventning, om der har været et tværfagligt samarbejde for at få deres perspektiv på egne oplevelser af samarbejdet. Udvælgelse af informanter I forhold til udvælgelse af informanter var der flere ting, som blev overvejet herunder betydningen af, hvis en kommune udvalgte forældrene, eller hvis FBU udvalgte dem. Kommunen kunne have en interesse i at vælge forældre, som de har et godt samarbejde med, så de fremstiller sig selv positivt, og da FBU er et projekt rettet mod rådgivning og støtte til forældre 57 , kunne det tænkes, at det ofte er forældre, som har negative erfaringer med samarbejdet. Vi fravalgte selv at finde informanter, dette ud fra etiske overvejelser om, at kommunen eller FBU har kendskab til de enkelte forældre, og vi ville ikke selv kunne vurdere hvorvidt, de var for sårbare til at deltage i interviews. Vi har ydermere valgt informanter gennem kommunen og FBU, da vi havde en forventning om, at de kunne udvælge informanter, som havde en sag, hvor samarbejdet var tværfagligt. Der blev foretaget et interview med en mor udvalgt af en kommune, og to interviews med mødre udvalgt af FBU, for at få et nuanceret billede af forældreperspektivet. Det har været en lang og svær proces at finde kommuner, som ville være behjælpelige med at finde forældre, og kun én kommune har kunne hjælpe os med ét interview ud af de 44 kommuner, som vi har kontaktet. Endvidere ville vi godt have haft interviews med forældrepar for at få begge køns perspektiv. Dette da den dansk/norske forskning konkluderer, at fædrene ofte er perifere, og mødrene bliver omdrejningspunktet for undersøgelsen. Briefing og debriefing Efter at have haft telefonisk kontakt med forældrene fik de efter eget ønske tilsendt overordnede temaer 58 , der var lavet ud fra vores interviewguides. Endvidere blev de præsenteret for bachelorens formål og temaer, feltarbejdsaftalen, at interviewet blev optaget med diktafon, at interviewet blev transskriberet, at bacheloren bliver offentliggjort, og at de blev anonymiseret. Dette blev de efterfølgende også briefet om i starten af interviewet, således at de kunne føle sig trygge ved interviewet og være indforstået med indholdet, så de kunne give et informeret samtykke. Efter endt interview er der gennemført debriefing, som var opdelt i to. Ved første del blev der opsummeret på interviewet og uoverensstemmelser blev afklaret. Ved anden del af debriefingen blev diktafonen slukket, og der blev samlet op på 57 58 http://www.xn--fbuforldresttte-2lb62a.dk/ Bilag 3, s. 1 14 forældrene for at sikre, at de gik afklaret fra interviewet59. Både i briefingen, løbende under interviewet og i debriefingen er der gjort meget ud af at spørge ind til forældrenes horisont for at fremme en horisontsammensmeltning. Forældrene får tilsendt bacheloren efter deres ønske. Ud fra etiske overvejelser er fortrolige oplysninger som lydfiler og feltarbejdsaftaler blevet opbevaret sikkert og destrueret efter, de er blevet anvendt. Dette er gjort, da bacheloren og transskriptionen kan få konsekvenser for forældrene. Vi har reflekteret over, om hvorvidt forældrene kan blive genkendt, og at det kan få konsekvenser for deres samarbejde med kommunen eller deres familier, og derfor har vi været grundige med at anonymisere og fjerne passagerer, som kunne gøre dem genkendelige. Forældrene har et budskab, som de gerne vil have frem, og da vi har fortolket på deres livsverden, kan det få en konsekvens for, hvordan de opfatter sig selv, og det er ikke sikkert, de får deres ønskede budskab frem. I bacheloren understreger vi derfor, at det er os, der fortolker på forældrenes livsverden. Interviewsituationen i praksis Efter aftale med forældrene var vi alle med under interviewene for at understøtte en fælles forståelse af empirien. Interviewene foregik ved, at der var to som interviewede. Den ene tog sig af briefingen, den anden tog sig af debriefingen, og den tredje person havde en observerende rolle for at have et overblik over interviewsituationen og stille glemte, sondrende og fortolkende spørgsmål. I det første interview havde vi svært ved følge interviewguiden, da vi havde problemer med at sætte en ramme for interviewet og spørge mere indtil og få svar på det, der stod i interviewguiden. Vi blev bedre til, i andet og tredje interview, at spørge mere ind til det nye, der viste sig, og udfordre vores forforståelser. Det kan skyldes forskellige faktorer som blandt andet, at vi blev bedre til at interviewe og følge interviewguiden, og at vores forforståelser ikke blev udfordret på samme måde i første interview. Vi vurderer, at der var en god stemning under alle interviews, og at de forløb godt. Under interviewene har både forældrene, og vi talt ind over hinanden, og der har været støj, hvilket har resulteret i at dele af empirien er gået tabt, og det kan have en betydning for kvaliteten af empirien. Bachelorens kvalitet Formålet med bacheloren har ikke været at finde en endegyldig sandhed omkring forældreinddragelse, men at få forældrenes subjektive oplevelser og erfaringer i forhold til at 59 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 149-150 15 blive inddraget i det tværfaglige samarbejde60. Vores fortolkning af forældrenes oplevelser er ikke den eneste sande fortolkning, men den skal stå på linje med andre fortolkninger61. For at opnå validitet har vi tilstræbt at være gennemsigtige i alle valg og beslutninger for at argumentationen i bacheloren fremstår som en helhed, der er velunderbygget og sammenhængende. Dette for at læseren kan forholde sig kritisk og tage stilling til bacheloren og for at opnå videnskabelig kvalitet62. Konkret har vi vedlagt al empiri, for at læseren kan se og forholde sig til helheden, og hvordan vi metodisk er gået fra en helhed, til at analysere delene for at nå frem til en ny helhed. Det er ikke muligt at generalisere fænomenet forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde ud fra vores videnskabsteoretiske ståsted, da vi har fokus på forældrenes subjektive og unikke livsverden. Men da vi i empirien ser en parallel til den dansk/norske forskning, herunder ”mother-blaming”, kan det formodes, at deres oplevelser går igen hos andre mødre. Både den induktive og deduktive metode63 er anvendt, da vi har forforståelser fra praksis og teori samt forskning, som vi tog med ud, da vi undersøgte praksis. Herunder var vi inspireret af læringsteorien og den dansk/norske forskning. Efter indhentning af empiri er denne blevet holdt op mod ny teori og forskning, herunder Michel Foucaults magtforståelse og ”To verdener”, for at kunne analysere og fortolke på forældrenes oplevelser af magtudøvelse mellem dem og fagpersonerne. Bachelorens teoretiske udgangspunkt Læring Læringsteorien er relevant, da vi i problemstillingen og problemformuleringen har fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde kan understøtte forældrenes læringsproces i forhold til deres forældrerolle. Læringsteorien kan desuden belyse graden af forældreinddragelse, idet læring forudsætter, at forældrene bliver inddraget i det samspil, der er mellem fagpersonerne. Vi har taget udgangspunkt i Knud Illeris´ teori, som understøtter hermeneutikken, da denne både belyser menneskets livsverden og den individuelle tilegnelsesproces herunder dets viden, erfaringer, holdninger og motivation, og samspillet med den samfundsmæssige kontekst, og dens betydning for individets tilegnelse af læring. Juul og Pedersen, 2012, s. 108-110 Juul og Pedersen, 2012, s. 134 62 Juul og Pedersen, 2012, s. 131-133 63 Andersen, 2014, s. 31-32 60 61 16 Læringsprocesser og dimensioner For at læring kan finde sted skal der være to forskellige aktive processer: tilegnelse og samspil. Tilegnelsesprocessen er det individuelle plan, hvor der sker en psykologisk bearbejdning og tilegnelse ud fra det, der sker i samspillet. Processen indebærer både et indhold og en drivkraft64. Ydermere kobles menneskets tidligere læring og erfaring sammen med de nye impulser, som bliver til det, vi lærer. Læringen vil være personlig, selvom impulserne er de samme, da mennesket har individuelle forudsætninger. Samspilsprocessen foregår mellem mennesket og dets omgivelser, som mennesket kan være mere eller mindre bevidst om. Processerne vil ofte foregå samtidig, men behøver det ikke65. Processerne finder sted mellem de tre dimensioner: indhold, drivkraft og samspil, som illustreres i Illeris´ læringstrekant 66 . Dimensionerne må tages i betragtning i forhold til at analysere en læringssituation, da al læring altid vil omfatte dem. Læringstrekanten er indrammet af en cirkel, som illustrerer, at læring altid finder sted inden for samfundsmæssige rammer. Indholdsdimensionen handler om det, der skal læres. I læringsindholdet er der centrale elementer som viden, forståelse og færdigheder, altså hvad mennesket ved, forstår og kan. Dimensionen handler om at skabe mening og at opøve mestring, som sætter mennesket i stand til at takle hverdagens udfordringer, og dermed dets funktionalitet. Herunder at mennesket formår at fungere hensigtsmæssigt i forhold til dets omgivelser 67 . Drivkraftsdimensionen omfatter centrale elementer som motivation, følelser og vilje. Herunder forudsætter læringen mobilisering af mental energi og engagement, for at mennesket kan bevare sin mentale og kropslige balance. Menneskets søgen efter ny viden kan udspringe af nysgerrighed, usikkerhed eller udækkede behov, som kan genoprette balancen. Det mennesket lærer kan være af lystbetonet engagement eller af nødvendighed, og det indholdsmæssige vil være præget af karakteren af dette psykiske engagement 68 . Omvendt påvirkes motivationen, følelserne og viljen af det indholdsmæssige. Herunder at de læringsmæssige udfordringer vækker menneskets interesser og forudsætninger, og disse skal være tilpas udfordrende, ikke for store og for små, for at der kan ske en læring 69 . Samspilsdimensionen handler om menneskets samspil mellem det nære og sociale niveau, hvor samspillet foregår. Derudover det samfundsmæssige niveau som sætter præmisserne for samspillet. Centrale elementer i dimensionen er handling, kommunikation og samarbejde, som er relevante i forhold til de Illeris, 2011, s. 35-37 Illeris m.fl., 2007, s. 16 66 Bilag 10, s. 1 67 Illeris, 2011, s. 38-40 68 Illeris, 2001, s. 41 69 Illeris, 2011, s. 106-107 64 65 17 sociale sammenhænge, mennesket er integreret i70. Al læring er situeret, hvilket betyder, at læringen finder sted gennem samspillet mellem den sociale og samfundsmæssige kontekst og mennesket. Læringen afspejler dermed de muligheder der socialt og samfundsmæssigt eksisterer, og mennesket socialiseres i forhold til disse forhold, som kan være konfliktfyldte. Læringsmulighederne bliver større desto mere mennesket engagerer sig og er aktivt involveret i samspillet, og det er vigtigt for læringen, at der i samspilssituationen er mulighed for aktiv medvirken og medbestemmelse og involvering i problematikker, som er vigtige for mennesket71. Læringstyper Der tages udgangspunkt i tre læringstyper: kumulativ, assimilativ og akkomodativ læring. Kumulativ læring indebærer, at mennesket ikke har et eksisterende skema, som de nye impulser kan knyttes til og må derfor oprette et nyt skema. Assimilativ læring vil sige, at nye impulser kan tilføjes til et eksisterende skema. Akkomodativ læring indebærer, at nye impulser ikke passer til menneskets eksisterende skemaer, og der må derfor ske en nedbrydning og rekonstruering af eksisterende skemaer, for at de nye impulser kan passe ind72. Læringsbarrierer Der tages udgangspunkt i to hovedformer for læringsbarrierer: fejllæring og læringsmodstand. Fejllæring vil sige, at det, mennesket lærer, er helt eller delvist forkert eller uhensigtsmæssigt. Læringsmodstand betyder, at mennesket finder en tilsigtet læring uacceptabel og i uoverensstemmelse med dets holdninger og indsigter. Modstand kan åbne op for en ny og alternativ læring af stor betydning for mennesket73. Læring finder som skrevet overstående sted i en relation mellem mennesket og dets omgivelser. Relationer vil ifølge Foucault altid indebære magt 74 , hvorfor menneskets læringsproces også vil være påvirket af magtens tilstedeværelse, og i samfundet fungerer magten ved hjælp af normalisering. Herunder skal mennesket lære den rigtige adfærd ud fra de gældende normer i samfundet75, det vil sige, at der er en rigtig forældrerolle, som skal læres. Magten har dermed både en betydning for hvordan, og hvad forældrene skal lære. Illeris, 2011, s. 41-42 Illeris, 2011, s. 134 72 Illeris m.fl., 2007, s. 18-20 73 Illeris m.fl. 2007, s. 21-23 74 Nilsson, 2009, s. 88 75 Nilsson, 2009, s. 85 70 71 18 Magt Det er derfor nødvendigt at belyse magtens betydning i samarbejdet mellem fagpersonerne og forældrene for at kunne analysere på forældrenes forudsætninger for at indgå i en læringsproces, der skal understøtte deres forældrerolle. Der tages udgangspunkt i Foucaults magtbegreber: modmagt, den disciplinære magt, pastoralmagt og selvteknologier, som har et socialkonstruktivistisk perspektiv 76 . Vi anvender de begreber, som kan analysere på de relationer, der opstår mellem mennesket og dets omgivelser, dette ud fra den filosofisk hermeneutiske tilgang. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor konteksten og mennesket er konstrueret, som det er, men bruger magtbegreberne til at få en forståelse for de livsytringer, som forældrene kommer med i denne kontekst. Foucault er derfor særlig relevant, da han har et skarpt og kritisk blik på den magtudøvelse, der er i det moderne samfund. Ydermere ser han magten som produktiv og skabende, hvilket gør, at magten også kan bruges som et redskab til at skabe en læringsproces – der stimulerer bestemte evner hos forældrene77. Han er også relevant i forhold til at analysere på læringsprocessen, idet denne også tager afsæt i viden om den rigtige forældrerolle, og magt og viden er uløseligt forbundet og afhængige af hinanden78. Foucaults magtforståelse Der er ikke et bestemt sted, magten udspringer fra, og dens mål er at skabe egenskaber hos mennesket og normalisere det, så det kan integreres i samfundet ud fra videnskabernes definitioner. Udøvelse af magt finder støtte og begrundelse i videnskaben, og omvendt finder videnskaben også støtte i magtudøvelsen79. Foucault tager ikke stilling til, hvorvidt magt er positiv eller negativ. Den kan påvirke, er produktiv og har en effekt80. Ifølge ham eksisterer magt kun som udøvet aktivitet og kan ikke ejes eller besiddes. Han ser magten som effektiv, jo mindre synlig den er, og dermed skal der søges efter den magt, som ikke er synlig, når den skal analyseres 81 . Han har fokus på mikrofysik, hvilket indebærer, at magt indgår i alle menneskets relationer og kan vedrøre indlæring og korrektion af detaljer. Han har ikke fokus på de strukturelle forhold, og benægter ikke deres forekomst, men mener at deres effektivitet Juul og Pedersen, 2012, s. 212 Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s.16-17 78 Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s. 20-21 79 Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s. 20-21 80 Andersen og Timm, 2010, s. 29 81 Nilsson, 2009, s. 81-85 76 77 19 er afhængig af de magtrelationer, der er på de lavere niveauer. Det vil sige, at magten bedst analyseres nedefra og op, og det er herfra i det små, mennesket kan udøve modmagt82. Modmagt Magt vil altid producere og indeholde modmagt, og denne er ikke udelukkende en negativ aktivitet, hvor mennesket modarbejder. Modmagten vil være forskellig, og dens resultater kan aldrig forudsiges, og selvom mennesket kommer igennem med sin modmagt, så vil det altid medføre ny modmagt. Dermed vil mennesket aldrig kunne blive fri fra magten83. Den disciplinære magt Den disciplinære magt er produktiv og den indbefatter kontrol, overvågning og optræning af mennesket84. Den kendetegnes ved at være normaliserende, og den kan udøves gennem flere forskellige teknikker og metoder og kan varetages af forskellige institutioner 85 . Den disciplinære magts produktivitet ligger i, at den udgør en positiv, produktiv og dynamisk kraft, som arbejder med små rettelser som påbud, instruktioner, regelsystemer og kun sjældent med afstraffelse og sanktioner. Magten er usynlig og synliggøres gennem disciplinering af mennesket86. Pastoralmagt Den pastorale magt betegnes som en individualiserende magt. Den retter sig mod menneskets livsverden herunder dets tanker og hemmeligheder, og kræver at mennesket skal sige sandheden om sig selv. Dermed bliver mennesket også fastholdt på denne sandhed. Mennesket bliver ledet ved hjælp af pastorale teknikker af en autoritet, som sorterer i det, mennesket har fremsagt. De pastorale teknikker kan kombineres med de disciplinære teknikker som hjælp til at bearbejde og fragmentere f.eks. afvigelser og egenskaber hos mennesket87. Selvteknologier Mennesket er ikke udelukkende styret af disciplinære teknikker88, men kan sættes i stand til at styre sig selv gennem selvteknologier. Mennesket kan ved hjælp af disse forskellige Nilsson, 2009, s. 89-90 Nilsson, 2009, s. 90 84 Nilsson, 2009, s. 91 85 Nilsson, 2009, s. 94-95 86 Nilsson, 2009, s. 98 87 Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s. 18-19 88 Andersen og Timm, 2010, s. 39 82 83 20 selvteknologier forme sig selv herunder tanker og adfærd. Mennesket kan enten gøre det selv eller få hjælp af andre89. Vi har anvendt teorierne som en hjælp til at få en forståelse for forældrenes livsytringer, og dermed gået fra det specifikke til det generelle gennem vores analyse. Analyse Analysestrategien Vi har transskriberet alle interviews 90 . På baggrund af transskriptionen har vi udvalgt og systematiseret naturlige enheder ud fra vores problemformulering, og disse er meningskondenseret 91 , og dermed er der skabt en ny helhed gennem centrale temaer 92 . Meningskondenseringen er lavet ud fra hvert interview og inddelt i kronologisk rækkefølge med tal, således at læseren kan vurdere og forholde sig kritisk til disse individuelt. Herunder er forældrene i analysen blevet nummereret efter rækkefølge af interviews f.eks. ”forælder (1)”. Vi har udvalgt bestemte dele af empirien med et særligt fokus. Andre ville med udgangspunkt i empirien kunne have udvalgt andre dele og skabt en anden helhed på baggrund af andre forforståelser og et andet fokus. Ud fra meningsfortolkning har vi i analysen holdt empirien op imod udvalgt teori for at kunne underbygge vores fortolkning. Ydermere har vi forholdt os til vores forforståelser løbende i analysen. Gennem meningsfortolkning er vi gået ud over forældrenes ytringer, hvilket har givet en dybere og mere kritisk forståelse af deres livsverden, og der er dermed skabt en ny mening93. Forældrenes oplevelse af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde Modmagt og selvteknologier i det tværfaglige samarbejde Læring og magtudøvelse hænger sammen, og derfor analyseres og fortolkes der på, hvordan forældrene oplever magtudøvelsen i samarbejdet, og hvordan denne påvirker deres læringsproces. Da denne som tidligere skrevet, ifølge Foucault, bedst analyseres nede fra og op, er det muligt at analysere på magtens tilstedeværelse via modmagten ud fra forælder (1) Mik-Meyer og Villadsen, 2007, s. 30 Bilag 4, 5 og 6 91 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 227-230 92 Bilag 7, 8 og 9 93 Kvale og Brinkmann, 2009, s. 233-242 89 90 21 og (2)s oplevelser. Forælder (1) oplever for det første, at det tværfaglige samarbejde foregår uden hendes accept, og at hun ikke er inviteret med til det tværfaglige møde, og hun tager kontakt til FBU94. Hun oplever ydermere ikke, at alle nuancer kommer med på skoleudtalelser og mødereferater men mener, at hvis de som forældre havde været med til mødet, var nuancerne kommet med95. For det andet køber forælder (2) Serviceloven og fortæller, at hun aldrig har haft et fælles møde med kommunen og børnehaven, og hun ved ikke, om der har været en dialog mellem socialrådgiveren og børnehaven96. Hun synes, det er vigtigt med et fælles møde mellem fagpersonerne for reelt at få tingene på bordet, og inddragelsen af dem er vigtig for at kunne belyse noget og komme hele vejen rundt97. Begge forældres reaktioner på fagpersonernes magtudøvelse, herunder at de ikke bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde, kan forstås som modmagt, selvom forældrene kan se meningen med samarbejdet. Forælder (1) kan se meningen med samarbejdet, hvis hun bliver inddraget, og forælder (2) kan se meningen, fordi de dermed får belyst hele sagen. Modmagten kommer til udtryk forskelligt, idet forælder (1) tager kontakt til FBU og forælder (2) køber Serviceloven. Begge eksempler viser, at modmagten ikke behøver at være en negativ og oprørsk aktivitet, idet forældrenes hensigter ikke tolkes som oprør. Modmagten kommer her til udtryk i form af selvteknologier, idet begge forældre forsøger, ud fra samfundets forventning, at få styr på egen tilværelse. Herunder undersøger forældrene deres rettigheder for at få et overblik over deres sag. Forælder (1) oplever ikke, at dette bliver anerkendt som en ressource, og hun oplever, at hun kører mod systemet98, og forælder (2) oplever, at kommunen svarer tilbage, hvorfor hun er så ivrig efter at finde kommunens fejl, når hun referer til lovgivningen99. Det ses derfor, at forælder (1) oplever, at samarbejdet mellem hende og fagpersonerne er en krig, og det vurderes at forælder (2)s selvteknologi heller ikke bliver set som en ressource. Herunder at forældrenes brug af selvteknologier, og dermed deres forsøg på at få styr over egen situation og læringsproces bliver set som værende modmagt af fagpersonerne, der bliver udøvet negativt og oprørsk. Dette i stedet for at de understøtter forældrenes selvteknologi. Det indikerer, at fokus er på problematikker, frem for de ressourcer de besidder. Forælder (2) fortæller ydermere, at hun ikke læner sig tilbage, fordi det er hendes barn, og hvis de vil forme hende til noget, hun ikke er, så gør hun oprør 100 . Dette ses som en modmagt, der Bilag 7, s. 16 Bilag 7, s. 22 96 Bilag 8, s. 13-14 97 Bilag 8, s. 33 98 Bilag 7, s. 23 99 Bilag 8, s. 44 100 Bilag 8, s. 43-44 94 95 22 udøves som en mere negativ og oprørsk aktivitet, idet forælderen vælger at gøre brug af oprør. Modmagten kan her forstås som en reaktion på den magt, der er i relationen mellem hende og kommunen, som tydeliggør, at kommunen har mulighed for at udøve en disciplinerende magt over for hende, hvor hun skal formes ved at blive normaliseret efter deres normer og værdier. En anden side af modmagten er, at den altid avler ny modmagt. Det kommer til udtryk, idet forælder (2) fortæller, at hun ikke bare følger kommunens anvisninger, og derfor opfattes som en irriterende enhed. Hun oplever, at det går ud over hendes ansøgninger i forhold til datteren, hvor sagsbehandleren ikke svarer hende og får sent afslag 101 . Det ses, at forælderen udøver modmagt, idet hun ikke følger kommunens anvisninger, hvilket medfører, at sagsbehandleren opfatter hende som en irriterende enhed, som dermed udøver modmagt tilbage. Dette ses ved at sagsbehandleren venter med at give forælderen afslag til sidste øjeblik, så de ting, hun ansøger om i forhold til datteren, ikke kan lade sig gøre. Det understøttes af Foucaults magtforståelse om, at forældrenes brug af modmagt ikke kan frigøre dem fra magten. Den disciplinære magt og den pastorale magt i det tværfaglige samarbejde Den disciplinære magt er produktiv, og indbefatter kontrol, overvågning og optræning af mennesket. Ifølge Foucault er magten som tidligere beskrevet usynlig, men gennem disciplinering af mennesket bliver den synlig og fortolkes ud fra forælder (1) og (3)s oplevelser. For det første oplever forælder (1), at sagsbehandleren sender en begrundelse for afholdelse af det tværfaglige møde, dette uden samtykke, idet skolen havde en bekymring for datterens udvikling og trivsel og ville drøfte det102. For det andet har forælder (3) oplevet, at der er blevet afholdt et tværfagligt møde med hende, hvor der blev sagt negative ting, og fagpersonerne fortalte hende, at hendes datter var kommet ud på et sidespor, og der skulle sættes nogle andre foranstaltninger i gang103. Hun oplever ydermere, at de foranstaltninger, der bliver sæt i værk, er valg hun har været med til at træffe104. Ud fra begge forældre tolkes det at være den disciplinære magt, som er blevet nemmere at anvende, idet privatlivet er blevet mere transparent, herunder at fagpersonerne har mulighed for at overvåge og kontrollere forældrene og deres døtre ud fra samfundets værdier og normer. Kontrollen bliver anvendt, når fagpersonerne reagerer på afvigelser gennem de tværfaglige møder. Det vurderes endvidere, at forælder (3) er med til at evaluere, og at hun ikke oplever magten som Bilag 8, s. 24 Bilag 7, s. 16 103 Bilag 9, s. 16-17 104 Bilag 9, s. 31 101 102 23 disciplinerende, idet hun oplever, at de foranstaltninger, der er sat i værk, er valg hun har været med til at træffe, hvorfor denne også er usynlig for hende. Magten er hermed effektiv, da hun tilpasser sig til systemet og sagsbehandlerens valg. Forælderens følelse af medbestemmelse, i forhold til foranstaltningerne, kan være et udtryk for, at hun er blevet ledet via den pastorale magt. Ovenstående eksempler påviser faldgrupperne i det tværfaglige samarbejde fra ”To verdener”, herunder at forældrene bliver overvåget af fagpersonerne, som har oplysninger omkring dem. Forælder (1) får ydermere først oplyst mødets formål efter, det er blevet afholdt, hvilket betyder at det bliver sværere for forælderen at få et overblik over sagen. Det ses, at forælder (1) falder under endnu en faldgruppe, idet hun bliver sat på sidelinjen, imens fagpersonerne afholder møde omkring de oplysninger, de har. Det tværfaglige team bliver dermed en magtfaktor og det ses, at det ikke er et ligeværdigt samarbejde. Det vurderes, at forælder (3) ikke bliver sat på sidelinjen, idet hun bliver inddraget og har medbestemmelse og medindflydelse i det tværfaglige samarbejde. Den disciplinære magt og den pastorale magt kan kombineres i normaliseringen af mennesket og bruges til at lede forældrene til at lære den rigtige forældrerolle, og herudfra fortolkes der på forælder (2)s oplevelse. Forælderen oplever, at der ikke bliver lyttet til hendes erfaringer som forælder, og den viden hun har om sit barn, og hun går til behandling for at blive undersøgt for, om hun er normal eller ej, og det kan kommunen tale op og ned105. Det tolkes som den disciplinære magt, idet forælderen går til behandling, hvor de forsøger at kontrollere, overvåge og normalisere hende, og dette gør ligeledes magtens tilstedeværelse synlig for forælderen. Det forstås yderligere som den pastorale magt, idet forælderen fremsiger sandheden om sig selv, men der bliver ikke lyttet, og det at sagsbehandleren kan ”tale det op og ned” forstås som at hun plukker noget ud som bruges til at underbygge hendes opfattelse af forælderen og deraf lede hende ud fra pastorale teknikker gennem behandling. Hvilket medfører, at forælderen har svært ved at genkende sig selv. Sammenfatning af forældrenes oplevelse af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde Forældrenes oplevelser af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde er forskellige. Både forælder (1) og (2) oplever ikke at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde. Herunder bliver de ikke inddraget til at medvirke til planlægningen og udførelsen af det sociale arbejde. 105 Bilag 8, s. 6-7 24 Det er uvist, om de har været med til at evaluere det sociale arbejde, som der har været udført i forbindelse med deres sag. De har hverken haft medindflydelse, medbestemmelse eller selvbestemmelse, i forhold til det tværfaglige samarbejde, selvom de har et ønske om dette og begge kan se meningen heri. Det stemmer overens med vores forforståelse om, at forældrene gerne vil indgå i det tværfaglige samarbejde og kan se nødvendigheden heraf. Forælder (1) oplever, at samarbejdet ikke er ligeværdigt og oplever, at det er en krig imellem hende og fagpersonerne. Begge forældre har, som reaktion på den manglende inddragelse, reageret ved at sætte sig ind i deres rettigheder som enten en form for selvteknologi eller en modmagt, der ikke udøves negativt eller oprørsk, og fagpersonerne anerkender i disse tilfælde ikke forældrenes selvteknologier som en ressource i forhold til deres læringsproces. De ser disse som værende en modmagt, der udøves negativt og oprørsk. Forælder (3) oplever at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde, hvilket går imod vores forforståelse. Hun oplever at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde herunder både planlægningen og udførelsen af det sociale arbejde. Hun er med til at evaluere de forskellige indsatser sammen med sagsbehandleren. Hun får medindflydelse og mener selv, at hun har været medbestemmende. Magtudøvelsen omkring forælder (3) har været usynlig, idet hun ikke ser magten som disciplinerende, da hun føler hun selv har været med til at træffe beslutninger, og hun vil derfor også være nemmere at normalisere. Alle tre forældre har været udsat for den disciplinære og pastorale magt som et redskab til at normalisere og lede dem til den rigtige forældrerolle. Forældrenes forudsætninger for en læringsproces som understøtter forældrerollen Forældreinddragelse i forhold til deres læringsproces herunder dimensionerne og læringstyper Da læring som tidligere beskrevet omfatter tre dimensioner, ifølge Illeris, må de alle tages i betragtning i forhold til at analysere på læring. Indholdsdimension handler om det, som skal læres, og det som forældrene ved, forstår og kan i forvejen, dette fortolkes ud fra de tre forældres oplevelser. Forælder (1) fortæller, at datterens psykolog er en mand, selvom hun har det svært med fremmede mænd, og hun fortæller, at de anvender sarkasme og ironi, og det fanger psykologen ikke106. Det er i tråd med forælder (2)s oplevelse, idet hun fortæller, at sagsbehandleren laver de tre huse med datteren, og tænker ”goddag med et økseskaft altså”, på grund af datterens alder og at hun ikke kan tegne107. Derimod oplever forælder (3), at de 106 107 Bilag 7, s. 11-12 Bilag 8, s. 5 25 lyttede på hende som mor, og det kendskab hun har til sin datter og så dem som en helhed108. Ud fra eksemplerne tolkes det, at forælder (1) og (2) ikke oplever, at der tages udgangspunkt i deres viden om deres børn og familie. Der ses således ikke på det, de ved, det de kan samt deres forståelse af deres situation. Det oplever forælder (3) derimod, at der bliver gjort, idet der bliver taget udgangspunkt i hendes viden og erfaring som mor, og de bliver set som en samlet familie. Den ene side af indholdsdimensionen er som ovenstående beskrevet forældrenes viden og den anden side er, hvad de skal lære, herunder at de lærer at mestre den rigtige forældrerolle ud fra den disciplinære magt. Det kommer til udtryk, idet forælder (2) oplever, at sagsbehandleren kommer tilbage og starter med at sige, nu skal de finde ud af, om hun er en god mor109. Det vurderes, at sagsbehandleren skal se på forælderollen ud fra samfundets normer og dermed tage stilling til, om hun er en god mor, herunder om hun kan lære denne rolle. Forældresynet har ændret sig markant, og der er tvetydige forventninger og krav til forældre fra samfundet, hvorfor det viser, at det kan være svært at definere, hvad den rigtige forælder er. Det er den enkelte socialrådgiver, som må definere forældrerollen på baggrund af sin viden og har dermed legitimitet til at udøve magt over for forældrene i forhold til at definere deres forældrerolle og deraf handle på denne definition. Samfundet har ændret sig markant, og der er på den ene side en tendens til fratagelse af forældreansvaret og på den anden side en tendens til individualisering. Det gør det ikke kun vanskeligt for socialrådgiveren at lave en vurdering af forældrerollen men tolkes også at være tvetydigt for forældrene: ”Så gør jeg det jeg går hjem, melder mit barn ud af børnehaven, melder hende ind på skolen jeg er blevet fuldstændig frataget af hvad mit barn skal i skole, fordi de jo har haft den ide om, nu var hun allerede blevet fjernet110”. Ud fra at forælder (2) både oplever, at sagsbehandleren ikke kan lide, at hun har for meget styr på tingene111, og hun bliver frataget sin handlekraft i forhold til skolevalg for hendes datter, fordi de allerede har vurderet, at hun skulle fjernes, tolkes det, at forælderen bliver Bilag 9, s. 17 Bilag 8, s. 6 110 Bilag 8, s. 25 111 Bilag 8, s. 23 108 109 26 frataget forældreansvaret. Samtidig er der en forventning fra samfundets side om, selv at kunne træffe egne valg og kunne styre sin egen tilværelse og det ses, at forælderen ikke får mulighed for at gøre dette, selvom hun har et ønske om det. Det vurderes, at være tvetydigt for forælderen, idet hun ikke ved, hvad hun skal forholde sig til og hvilke krav der stilles til hende. ”så skal du gå til noget behandling og så skal du være i det ene og de skal undersøge.. mm. om du er normal, om du ikke er normal og alt det der..112”. Citatet viser, at forælder (2)s problematikker bliver individualiseret, men sagsbehandleren giver hende ikke mulighed for at tage ansvar for egen situation og problematikker. Dette understreger, at det er svært for forælderen at forholde sig til hvilke krav og forventninger der stilles, fordi det er modsigende. Ovenstående viser, at der er fokus på de individuelle problematikker og ikke den samfundsmæssige kontekst. Det understreges yderligere ved at forælder (2) har et godt arbejde, selv sørger for sit barn, har eget hus, bil og har et stort netværk113, og hun oplever endvidere, at sagsbehandleren ikke ser det som en ressource, at hun arbejder med børn men en ulempe 114 . Det tolkes dermed, at fokus er på mor/barn relationen, og ikke på den samfundsmæssige kontekst hun befinder sig i, hvilket understøttes af den dansk/norske forskning. Denne tendens er endvidere med til at individualisere problematikkerne, idet der ikke bliver set på hendes ressourcer og den kontekst, hun befinder sig i, som kunne understøtte en læringsproces. En anden tolkning er, at hun ikke passer ind i sagsbehandlerens forestilling om, hvad en dårlig mor er ud fra de levevilkår, og de ressourcer hun har. Sagsbehandlerens forestilling om, hvordan disse ting hænger sammen passer ikke ind, og gennem den pastorale magt sorterer hun derfor i det. Indholdsdimensionen omhandler yderligere, at der skabes mening og opøves mestring for at kunne takle hverdagens udfordringer, og denne er tæt forbundet med drivkraftdimensionen, hvilket ses ved, at forælder (1) ikke oplever, at sagsbehandleren har givet et overblik over sin sag. Hun fik aktindsigt og kunne selv gå i gang, og hun opdager en underretning, hun ikke er bekendt med115. Det tolkes, at forælderen ikke kan skabe mening og opøve en mestring, som kan sætte Bilag 8, s. 10 Bilag 8, s. 20 114 Bilag 8, s. 22-23 115 Bilag 7, s. 12 112 113 27 hende i stand til at takle hverdagens udfordringer, idet sagsbehandleren ikke hjælper hende med at få skabt et overblik over sin situation. Ligeledes oplever forælder (2), at hun tror, at hun har givet samtykke til § 50. Hun ved ikke, om der har været en dialog mellem fagpersonerne og ved ikke, hvad en § 50 er, hvad der skal ske, og hvad hendes rettigheder er116. Hun har ikke fået en handleplan og ved ikke, hvad hun skal arbejde på for at få sin datter hjem. Endvidere fortæller hun, at sagsbehandleren har skrevet løgne, og at hun føler, at hun er et lille menneske oppe imod et system117. Det ses, at hun ikke bliver oplyst om, hvad hun skal lære og hvordan. Dette både i forhold til § 50 og handleplanen. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre for, at datteren kan komme hjem igen og dermed tolkes det, at forælderen ikke kan opøve mestring, som sætter hende i stand til at takle problematikker forbundet hermed. I samspillet mellem forælderen og sagsbehandleren, formår sagsbehandleren ikke at kommunikere således, at forælderen forstår sin situation. Det påvirker samarbejdet mellem dem og det vurderes, at hun ikke føler sig ligeværdig i samarbejdet. Det ses, at forælderens læringsmuligheder bliver reduceret, idet sagsbehandleren ikke hjælper hende med at skabe en forståelse af hendes situation og involverer hende i samspillet. Ydermere tænker forælder (2), når hun læser sin handleplan, så får hun aldrig datteren hjem118. Det forstås, at forælderens drivkraft udspringer af, at hun har et udækket behov herunder at få sin datter hjem igen. Omvendt er hendes drivkraft for at indgå i en læringsproces svækket, da hun har en følelse af håbløshed, fordi det bliver for stor en udfordring i forhold til, hvad der skal læres, da der ikke er taget højde for indholdsdimensionen. Ligeledes kan samspillet have en betydning for hendes følelse af håbløshed. Derimod føler forælder (3), at der er taget hånd om hende, så hun ikke har skulle kæmpe for at få et samarbejde i gang. Hvis hun ikke var blevet hørt og set, havde hun været endnu mere motiveret for at få et samarbejde i gang, da det handler om hendes datter. Hvis forælderen havde fået en socialrådgiver, hun ikke kunne samarbejde med, så havde hun holdt på sin ret som borger til at få en anden socialrådgiver 119. Det tolkes, at forælderen ikke har haft behov for at udøve modmagt som en negativ aktivitet, men at hun havde haft behovet, hvis hun ikke var blevet set og hørt. Det vurderes endvidere, at forælderens drivkraft, herunder motivation, er hendes datter og på den baggrund har forælderen mobiliseret mental energi og engagement, som hun kan lægge i samarbejdet. Det ses, at samspillet mellem sagsbehandleren og forælderen tager udgangspunkt i forælderens interesse og problematikker, og sagsbehandleren involverer forælderen, og hun involverer sig Bilag 8, s. 15 Bilag 8, s. 22-23 118 Bilag 8, s. 23 119 Bilag 9, s. 32 116 117 28 selv aktivt i samspillet, hvilket medfører, at hendes læringsforudsætninger bliver større. Derudover oplever forælder (3), at der bliver taget udgangspunkt i de ressourcer, hun har som forælder, og hun mener, at hun er mere åben på grund af sit arbejde som leder, og at det har styrket samarbejdet. Hun har været lydhør og mener, at hun har lært rigtigt meget i hele processen. De har været dygtige til at hjælpe hende og datteren120. Det viser, at forælderen bliver mere motiveret for at lære, idet der tages udgangspunkt i hendes ressourcer og det ses som et lystbetonet engagement. Det viser yderligere, at forælderens åbenhed har styrket hendes samarbejdsevner og skabt en god forudsætning for læring. Det vurderes også ud fra eksemplet, at idet hun er blevet aktivt involveret og hjulpet i samspillet og dermed engageret, så er hendes læringsforudsætninger blevet større. Hun har lært, hvordan hun skal takle sin datter og sig selv. Omvendt kan hendes lydhørhed forstås som, at hun ikke har sat spørgsmålstegn men ladet sig lede af pastoralmagten. Derudover tolkes det, at der er tale om assimilativ læring, idet der tages udgangspunkt i hendes ressourcer. Der bliver set på forælder (2)s læringsproces, idet psykologen fortæller, at hun har forstået på kommunen, at forælderen og datterens far skal nulstilles. Hvis de ikke kan det, skal hun i plejefamilie121. Det indikerer, at forældrenes ressourcer ikke anerkendes, men at de skal nulstilles, hvilket kan forstås som, at alle de skemaer forældrene allerede har tilegnet sig gennem tidligere læring skal gå til grunde og bygges helt op fra bunden, som var det en akkomodativ læringsproces. Det kan også forstås som en kumulativ læringsproces, hvor fagpersonerne ikke mener, at forældrene har et eksisterende skema, der kan bygges videre på og derfor kræves det, at de må oprette helt nye skemaer. Det tolkes, at der ikke ses mulighed for en assimilativ læringsproces, hvor den nye erfaring og læring forældrene kan tilegne sig kunne tilføjes allerede eksisterende skemaer. Da der ikke bygges videre på hendes erfaringer, vurderes det dermed, at hendes læringsforudsætningerne bliver reduceret. Magt og læringsbarrierer i læringsprocessen Læringsbarrierer kan opstå, når læringsdimensionerne ikke bliver tilgodeset i forhold til forældrenes læringsproces. ”Hvis jeg virkelig var sådan en dårlig mor, siger jeg så, tror du så ikke kommunen havde grebet ind. Siger jeg.. Tror du ikke kommunen havde grebet ind i henhold til (den yngste søns 120 121 Bilag 9, s. 27 Bilag 8, s. 34 29 navn) med alt det der har været med ham. Jeg sagde det her det er simpelthen så langt ude. Altså på det tidspunkt, der kunne jeg bare grine af det”122. Overstående citat kan forstås som en læringsbarriere, idet forælder (1) ikke kan se meningen med den læringsproces, der iværksættes i forbindelse med § 50-undersøgelsen. Det tolkes som læringsmodstand, idet den læring, fagpersonerne forsøger at trække ned over forælderen, er i uoverensstemmelse med hendes holdninger og indsigter og derfor ses som uacceptabel af hende. Forælder (2) har ligeledes læringsmodstand. Hun oplever, at det er en krig imod dem. De er forudindtaget, og hun forstår ikke, hvordan de kan tillade sig at tale sådan til hende123. Hun har sat sig ind i lovgivningen, efter datteren er blevet tvangsfjernet og har dokumentation for alt 124 . Forælder (1) oplever ligeledes, at hun kører mod systemet 125 og har undersøgt lovgivningen 126 . Det vurderes, at forælder (2) finder modstand imod læring, idet det er uacceptabelt og i strid med hendes holdninger og indsigter. Det ses, at denne modstand har medført, at forældrene har lært alternativ læring i form af indblik i lovgivningen, og at de har lært, hvordan de kan agere i systemet. Ligeledes kan det indikere fejllæring, idet de gennemgår en læringsproces, der vurderes som uhensigtsmæssig i forhold til egen situation, da de lærer at kæmpe imod systemet i stedet for at lære, hvordan systemet kan bruges til at gennemgå en læringsproces, der kan understøtte deres forældrerolle. Sammenfatning af forældrenes forudsætninger for en læringsproces som understøtter forældrerollen Forældrenes forudsætninger for en læringsproces, som understøtter deres forældrerolle, er forskellig. Både forælder (1) og (2) oplever ikke, at fagpersonerne formår at tage højde for indholdsdimensionen, når der skal tilrettelægges en læringsproces. Herunder bliver der ikke taget udgangspunkt i den viden, erfaring og forståelse, de har. Ligeledes blev der ikke taget højde for, at de krav og forventninger der stilles til dem i forhold til det, der skal læres, stemmer overens med de kompetencer, de har. Dermed bliver begge forældres drivkraft reduceret, idet de enten ikke kan se formålet med læringen eller finder det håbløst. Forælder (2) oplever et samspil mellem fagpersonerne og hende selv som en krig og ikke ligeværdigt. Da samspilsprocessen og tilegnelsesprocessen vil påvirke hinanden, vil både den reducerede Bilag 7, s. 6 Bilag 8, s. 31 124 Bilag 8, s. 22 125 Bilag 7, s. 23 126 Bilag 7, s. 6 122 123 30 tilegnelsesproces påvirke samspilsprocessen og omvendt vil samspilsprocessen påvirke tilegnelsesprocessen og dermed reducere hele læringsprocessen. Dette viser sig ved, at begge forældre udviser læringsbarrierer og ikke indgår i en læringsproces, som kan understøtte deres forældrerolle og har udviklet uhensigtsmæssig eller alternativ læring. Forælder (3) er blevet imødekommet på alle tre dimensioner. Herunder er der taget udgangspunkt i hendes viden og erfaringer omkring hendes datter, hvilket også har medført et lystbetonet engagement i læringsprocessen. Hun har indgået i en læringsproces, som har understøttet hende i sin forældrerolle samt understøttet hende selv som person. Vores forforståelse omkring at forældrene ikke oplever en læringsproces, der kan understøtte deres forældrerolle, på grund af den manglende inddragelse, i det tværfaglige samarbejde bliver understøttet af forælder (1) og (2)s oplevelse. Derimod stemmer forælder (3)s oplevelse ikke overens med denne forforståelse. Alle tre forældre er blevet udsat for den disciplinære og pastorale magt og er blevet vurderet på deres forældrerolle, hvilket er tvetydigt i samfundet grundet individualiseringstendensen og samtidig en tendens til fratagelse af forældreansvaret. Det bliver dermed tvetydigt for forældrene, hvad der forventes af dem. Det bliver op til socialrådgiveren at definere forældrerollen i sidste ende, og dermed denne som har viden og dermed også magten til at udøve en definitionsafklaring og deraf handle på denne. Diskussion Det tværfaglige samarbejde er vigtigt for at belyse det sociale problem, som stenen i skoven symboliserer i anekdoten. Dette da ingen kan se hele det sociale problem, og derfor må der være flere faglige vurderinger for at belyse det. Ydermere skal der også være nogle til stede, som kender det sociale problem herunder både forældre og børn, som er ejer af dette. Det er vigtigt at alles viden, såvel fagpersoners og forældres viden bliver inddraget, da alles viden er lige relevant og vigtig. Det er således et argument for at inddrage forældrene i det tværfaglige samarbejde. Dette ses ligeledes i vores analyseresultater ved at forælder (1) og (2) ønsker at blive inddraget og kan se meningen med det tværfaglige samarbejde, men ikke bliver det. Derimod bliver forælder (3) inddraget i det tværfaglige samarbejde. Forældrenes oplevelser er dermed også forskellige, men disse analyseresultater ses ikke modstridende men komplementære, idet det vurderes, at det som forælder (3) oplever i forhold til inddragelse i det tværfaglige samarbejde, er det, som forælder (1) og (2) efterspørger. Analyseresultaterne påviser, at inddragelse af forældrene i det tværfaglige samarbejde er vigtig, idet deres læringsproces understøttes i forhold til deres forældrerolle. På baggrund af analysen er inddragelse dermed nødvendigt ud fra et læringsteoretisk perspektiv, og der er ikke en øvre 31 grænse for, hvor meget forældrene bør inddrages. Havde vi holdt inddragelsens betydning oppe imod anden teori, kunne vi have fået et andet resultat, som kunne argumentere imod. Det kunne f.eks. være, at vi havde analyseret på inddragelsens betydning for forældrenes ”sociale identitet”127, som på den ene side indebærer, at mennesket oplever, at det har en vis lighed med andre, og på den anden side at mennesket genkendes og opleves som den samme af andre. Set ud fra at forældrene ejer ”stenen” og forstår og ser den på en måde, så kan det diskuteres hvilken betydning, det får for dem, at fagpersonerne diskuterer denne ud fra et fagligt perspektiv. Herunder hvilken betydning har det for forældrenes opfattelse af ”stenen”, deres selvbillede og identitet, at de som forældre bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde. I forhold til at teorien indebærer, at forældrene oplever, at de kan genkende sig selv, så kan det på den ene side få en betydning, i og med de ikke bliver inddraget. På den anden side kan et argument mod inddragelse i det tværfaglige samarbejde være, at forældrene ikke kan genkende sig selv, og de kan få viden om dem selv, som de ville ønske at være foruden. Dette ud fra den måde de, ud fra et fagligt perspektiv, bliver fremstillet på. Det kan yderligere diskuteres, om det nødvendigvis altid er godt at inddrage forældrene i det tværfaglige samarbejde og hvilke behov har de for inddragelse? Herunder må det tages i betragtning, at analyseresultaterne bygger på ressourcestærke forældres oplevelser. Det ses idet forælder (3) tilkendegiver, at det er svært at indgå i det tværfaglige samarbejde, selvom hun kender systemet og selv er fagperson. Det er vigtigt, at forældrene forstår fagpersonernes vurderinger, og denne forståelse kan de opnå ved på den ene side at have medbestemmelse og selvbestemmelse, og på den anden side kunne det være, at de havde opnået forståelse ved kun at have medindflydelse alt efter forældrenes behov, herunder hvor de er i sagsforløbet. Magten er blevet brugt som et produktivt redskab til at skabe en læringsproces hos forældrene. På den ene side bliver magten over for forælder (1) og (2) ikke brugt til at skabe en læringsproces, som understøtter deres forælderolle. Deres læringsudbytte er alternativ læring og dermed ikke den tilsigtede læring i forhold til deres forældrerolle. På den anden side er magten over for forælder (3) produktiv og med til at skabe en læringsproces, som understøtter hendes forældrerolle i forhold til de værdier og normer, der er i samfundet. Magten bliver ikke udøvet hverken negativt eller positivt ud fra Foucaults magtbegreb hvorfor magten i relationen mellem forældrene og fagpersonerne i analyseresultaterne ikke kan fremstilles som enten eller. Det kan diskuteres, om magtudøvelsen ikke kan være negativ, idet 127 Koester og Frandsen, 2011, s. 390 32 forældrene påtager sig en klientrolle, som de forsøger at leve op til. Denne relation mellem forældrene og fagpersonerne kunne analyseres med Erwin Goffmanns rollebegreb, som indebærer, at forældrene spiller en rolle på ”den sociale scene”, som der er krav og forventer til, hvordan denne skal spilles. Forældrene kan have bekymringer ”back stage” i forhold til, om de kan leve op til forventningerne128. Det kunne have givet et mere kritisk billede af, hvad der sker i relationen og ligeledes beskrive, hvad dette gør ved forældrenes opfattelse af sig selv. Havde vi analyseret på rollens betydning over for læringsteorien, kunne resultaterne have vist, at den måde forældrene spiller deres rolle på, kunne have haft indflydelse på deres læringsproces. Konklusion Det er svært for forældrene i dag at vide, hvilken rigtig forældrerolle det er, de skal lære, da de ikke ved hvilke krav og forventninger, de skal leve op til. På baggrund af problemformuleringen, herunder forældrenes oplevelser af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde, oplever forælder (1) ikke at blive inddraget i samarbejdet og oplever at blive informeret om mødets afholdelse inden og får efter mødet begrundelsen. Mødet foregår uden om hende, selvom hun har et ønske om at indgå i det, og kan se meningen med samarbejdet, hvis hun får lov til at blive inddraget. Hendes oplevelser af samarbejdet er, at der ikke tages udgangspunkt i hendes viden og erfaringer, og at sagsbehandleren ikke har givet hende et overblik over sagen. Forælder (2) oplever ligeledes ikke at blive inddraget i samarbejdet, og hun bliver ikke informeret om det, selvom hun godt kan se meningen med dette og oplever, at der ikke bliver lyttet til hendes erfaringer, og den viden hun har. Ydermere bliver hun ledet af den pastorale magt, hvor der bliver sorteret i de fortællinger, hun har fremsagt, hvorfor hun ikke kan genkende sig selv. Både forælder (1) og (2) kan ikke opøve mestring til at takle hverdagens udfordringer. Samspillet mellem forældrene og fagpersonerne bliver ikke set som ligeværdigt men som en krig. Som reaktion på denne manglende inddragelse udøver de begge modmagt og forsøger gennem selvteknologier at få styr på egen tilværelse – dette ud fra samfundets forventninger til dem. Det bliver ikke anerkendt som en ressource af fagpersonerne men som en negativ eller oprørsk aktivitet. Det konkluderes derfor, ud fra problemformuleringen herunder hvordan deres forældrerolle bliver understøttet, at deres oplevelser af at blive inddraget i det tværfaglige samarbejde resulterer i, at deres læringsforudsætninger vedrørende deres forældrerolle bliver reduceret, og at de i stedet 128 Koester og Frandsen, 2011, s. 391-393 33 udviser læringsbarrierer. Forældrene lærer at kæmpe imod systemet, og det har en negativ indvirkning på deres læringsforudsætninger i forhold til deres forældrerolle. Det kan undgås, hvis fagpersonerne imødekommer alle tre læringsdimensioner ud fra forældrenes perspektiv. Forælder (3) oplever derimod at blive informeret og inddraget i samarbejdet, og fagpersonerne lytter på hende og hendes viden og erfaring. Der bliver taget udgangspunkt i hendes ressourcer, og hun bliver dermed også mere motiveret for at lære ud fra et lystbetonet engagement. Hun bliver set som en ligeværdig samarbejdspartner og oplever, at det er et godt samarbejde, og at hun har lært meget. Det konkluderes yderligere, at hendes oplevelser af at blive i inddraget i samarbejdet medfører, at hendes læringsforudsætninger angående hendes forældrerolle, er blevet større. Fælles for forældrene konkluderes det at være en forudsætning, at de bliver inddraget i samarbejdet. Således at de kan indgå i en læringsproces, som understøtter deres forældrerolle, og at de som minimum bliver inddraget ved at have medindflydelse. Om der er brug for at inddragelse på alle niveauer må vurderes i det enkelte tilfælde og med udgangspunkt i forældrenes behov og forudsætninger for at indgå i samarbejdet. Magtudøvelsen i samarbejdet har afgørende betydning for, hvordan læringsprocessen finder sted herunder om magten opleves som synlig eller usynlig af forældrene. Magtudøvelsen ses som et produktivt redskab til at skabe en læringsproces, når denne ikke opleves som synlig og disciplinerende af forældrene, hvorfor det også er nemmere at normalisere forældrene til den rigtige forældrerolle. Når forældrene oplever magten som synlig, vil de have en større tendens til at udøve modmagt som en negativ og oprørsk aktivitet, som dermed påvirker samarbejdet negativt og også deres læringsproces. Forældrenes læringsforudsætninger kan desuden blive større, når de lader sig lede af den pastorale magt og acceptere denne, herunder at de har drivkraften for den læring, de bliver ledet mod. Ydermere kræver det, at forældrene kan genkende sig selv, og det indhold der er i læringen, og at læringsprocessen er tilpas udfordrende. Det er meningen, at de skal gennemgå en læringsproces, der sætter dem i stand til at lære den rigtige forældrerolle, så de dermed kan takle egne problematikker og eget liv. På baggrund af ovenstående oplevelser ses der udfordringer, når forældrene skal inddrages i det tværfaglige samarbejde. Der kan opstå faldgrupper i samarbejdet, som der må tages højde for i det sociale arbejde, idet disse kan få en betydning for forældrenes oplevelse af at blive inddraget og dermed deres læringsproces. 34 Perspektivering Disse overstående udfordringer kan imødekommes på politisk plan i form af omskrivning af lovgivningen, således at inddragelse af forældrene i det tværfaglige samarbejde bliver ekspliciteret i de enkelte paragraffer. Ydermere kan udfordringerne imødekommes ved tilrettelæggelse af de organisatoriske rammer, så det tværfaglige samarbejde bliver struktureret og implementeret, således at forældrene bliver inddraget. Vi ser, at implementering af familierådslagning i kommunerne kunne være et bud på sådan en strukturering. Dette da forældrene dermed ikke længere er sat på sidelinjen, men bliver inddraget aktivt i beslutningsprocesser både i undersøgelsesfasen før selve rådslagningen og under denne129, samt at de er med til at evaluere på det sociale arbejde 130. Herunder skal sagsbehandleren inddrage familien, og de skal være enige om definitionen af familiens problematikker, og hvilken forandring der skal ske 131 , hvilket betyder, at det ikke er sagsbehandlerens viden alene, der ligger til grund for definitionen af forældrerollen. Da familiens viden anerkendes, har de også mulighed for at udøve magt. De kan dermed bedre se formålet med læringen, og det vil være en motivation for deres læringsproces. I det tværfaglige samarbejde, under undersøgelsen og inden familierådslagningen, indhentes der ikke kun oplysninger, men der afholdes også tværfaglige møder, hvor familien inddrages132. Familien bestemmer, hvilke personer der skal med fra det tværfaglige team som informatører under rådslagningen. Familien er bekendt med informatørernes oplæg, som indebærer en redegørelse for familiens udfordringer og ressourcer133. Vi ser, at det tværfaglige samarbejdes tilrettelæggelse, i familierådslagningsprocessen, imødekommer de faldgrupper der kan opstå i det tværfaglige samarbejde. Herunder at forældrene får medbestemmelse til at vælge deltagerne i rådslagningen, og de får medindflydelse, da de er ligeværdige samarbejdspartnere, og dette påvirker magtforholdet i en positiv retning134. Herunder vurderes det, at familierådslagning kræver, at socialrådgivere er indstillet på at gå fra at være ekspert til at være facilitator, hvor socialrådgivere skal medtænke familiens viden og give plads til, at de får medbestemmelse, medindflydelse og i højere grad selvbestemmelse 135 . Socialrådgivere Faureholm og Brønholt, 2005, s. 28-32 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 85 131 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 28-29 132 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 73 133 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 76-77 134 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 50-51 135 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 57-58 129 130 35 skal ydermere arbejde ud fra et ressourceorienteret perspektiv kommunikerer med familien på skal understøtte perspektivet. 136 Faureholm og Brønholt, 2005, s. 53 36 136 , og den måde de Litteraturliste Bøger Andersen, Ib (2014). Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (5. udgave, 2. oplag). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Brønholt, Lis Lynge (2005). Familierådslagning – en beslutningsmodel (kap. 1), Familierådslagningens fundament (kap. 3) og Familierådslagning i praksis (kap. 4). I: Faureholm, Jytte og Brønholt, Lis Lynge. Familierådslagning. En beslutningsmodel. (1. udgave, 1. oplag). København K: Hans Reitzels Forlag. Bundesen, Peter (2013). Sociale problemer og socialpolitik. I: Hansen, Steen Juul. Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. København K: Hans Reitzels Forlag. Dencik m.fl. (2008). Familie og børn i en opbrudstid (1. udgave 2. oplag). København K: Hans Reitzels Forlag. Egelund, Tine (2011). Beskyttelse af børn. I: Møller, Iver Hornemann og Larsen, Jørgen Elm. Socialpolitik (3. udgave). København K: Hans Reitzels Forlag. Hermansen, Mads m.fl. (2013). Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer (3. udgave). København: Akademisk Forlag. Illeris, Knud (2007). Læringsteoriens elementer – hvordan hænger det hele sammen? I: Illeris, Knud m.fl. Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, Knud (2011) Læring. (2. udgave, 4. oplag). Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. Juul, Søren (2012). Hermeneutik. I: Juul, Søren og Pedersen, Kirsten Bransholm. Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring. (1. udgave, 2. oplag). Købehavn K: Hans Reitzels Forlag. 37 Kildedal, Karin (2011). Undersøgelsen som ramme for læreprocesser. I: Kildedal, Karin m.fl. Å bli undersøkt – norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Oslo: Universitetsforlaget. Kuschel, Rolf og Jørgensen, Per Shultz (2011). Socialpsykologi. I: Koester, Thomas og Frandsen, Kim. Introduktion til psykologi. (2. udgave, 3. oplag). Frederiksberg C: Frydenlund. Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009). InterView. Introduktion til et håndværk. (2. udgave, 6. oplag). København K: Hans Reitzels Forlag. Lind, Lene m.fl. (1997). To verdener. Samarbejdet mellem institutioner, socialforvaltninger og forældre. København K: Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, Nanna og Villadsen, Kaspar (2007). Magtens former - sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Gyldendal Akademisk. Nilsson, Roddy (2009). Michel Foucault – en introduktion (1. udgave, 1. oplag. Oversat fra svensk). København K: Hans Reitzels Forlag Nørrelykke, Helle (2006). Interprofessionelt samarbejde. I: Hansen, Ingelise Bech m.fl. Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde (1. udgave, 1. oplag). København K: Hans Reitzels Forlag. Pedersen, Inge Krygger (2010). Michel Foucault. I: Andersen, Pernille Tanggaard og Timm, Helle. Sundhedssociologi en grundbog. København K: Hans Reitzels Forlag. Sagatun, Solveig (2011). Innledning, Dimensjoner ved omsorg som gis oppmerksomhet i barnevernsundersøkelsen (kap. 7) og Betydning av kjønn i undersøkelsesprocessen (kap. 8). I: Kildedal, Karin m.fl. Å bli undersøkt – norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Oslo: Universitetsforlaget. Socialstyrelsen (2012). Håndbog om barnets reform (1. udgave, 3. oplag). Socialstyrelsen. 38 Uggerhøj, Lars (2011). Familiernes involvering og deltagelse i undersøgelsesprocessen. I: Kildedal, Karin m.fl. Å bli undersøkt – norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Oslo: Universitetsforlaget. Winter, Søren C. og Nielsen, Vibeke Lehmann (2010). Implementering af politik (1. udgave, 2. oplag). Academica: Gyldendal Akademisk. Undersøgelser Ankestyrelsen (2012). Kulegravning af sager om overgreb mod børn og unge. Ankestyrelsen. Retskilder Forslag til Lov om ændring af lov om social service. Social- og integrationsministerens lovforslag nr. L 181 af 13. marts 2013. Forvaltningsloven. Justitsministeriets lov nr. 571 af 19. december 1985. Lov om social service. Børne-, Ligestillings-, Integrations-, og Socialministeriets lov nr. 573 af 24. juni 2005. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Børne-, Ligestillings-, Integrations-, og Socialministeriets lov nr. 453 af 10. juni 1997. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til Serviceloven). Social-, Børne-, og Integrationsministeriets vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014. Elektroniske kilder http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/overgreb Besøgt den 02. januar 2015, kl. 13.42. http://fbuforældrestøtte.dk/ Besøgt den 02. januar 2015, kl. 13.43. 39 Bilagsoversigt Bilag 1: Forsknings- og interviewspørgsmål Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Temaer Bilag 4: Transskribering 1 Bilag 5: Transskribering 2 Bilag 6: Transskribering 3 Bilag 7: Meningskondensering 1 Bilag 8: Meningskondensering 2 Bilag 9: Meningskondensering 3 Bilag 10: Knud Illeris’ læringstrekant 40 Bilag 1 Forskning- og interviewspørgsmål Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kommunen? Hvordan var det første møde med systemet? Hvordan oplevede du dette samarbejde? (evt. eksempler på dette samarbejde) Hvordan formåede fagpersonerne at kommunikere til forældrene? Kan du fortælle om første gang, du blev præsenteret for underretningen fra børnehaven/skolen? Opnår forældrene en erkendelse af situationen ud fra fagpersonernes kommunikation? Hvem fortalte dig om underretningen? Hvordan fik du denne information (pr brev, personligt, telefon mm) Forstod du indholdet af underretningen? Hvis ja, hvad var årsagen til at du forstod dette? Hvis nej, hvad var årsagen til dette? Oplevede du, at børnehaven/skolen og din socialrådgiver forsøgte at forklare det Tager fagpersonerne udgangspunkt i forældrenes ressourcer? Har du været til møde hvor både din socialrådgiver og børnehaven/skolen deltog? Motivation, følelser og vilje som er en forudsætning for at styrke forældrenes drivkraft for læring. Hvis ja, hvem inviterede dig til dette møde? Hvilke tanker og overvejelser gjorde du dig inden mødet? Havde du lyst til at deltage i mødet? (uddyb) Kan du fortælle hvordan dette møde foregik? (Mødte I ind samtidig? Ses forældrene som en ressource) Hvad følte du, at du fik ud af mødet? (Kom du selv med løsningsforslag? Blev du hørt?) Hvis nej, er du blevet tilbudt sådan et møde? Har du haft brug for det? Har du en følelse af, eller har du oplevet at børnehaven/skolen og din socialrådgiver har talt sammen om dig uden dig? Oplever du, at de har en viden, som du ikke har? – Kan du uddybe dette? Hvilke behov havde forældrene for det tværfaglige møde? Usikkerhed, udækket behov eller nysgerrighed Var der et engagement? Herunder om det er et lystbetonet engagement eller er det en nødvendighed? Hvordan oplever forældrene kommunikationen i det tværfaglige samarbejde? Giver det tværfaglige møde en ny erkendelse? En forstyrrende feedback? Oplever forældrene, at børnehaven/skolen og kommunen samarbejder uden om dem? 1 Bilag 1 Hvordan forstår og vurderer forældrene det tværfaglige samarbejde? Hvilken betydning synes du, det har at børnehaven/skolen får information om, at der er opstartet en børnefaglige undersøgelse eller iværksat en foranstaltning i kommunen? Oplever forældrene, at det tværfaglige samarbejde har en betydning for den støtte, der gives til deres børn? Tænker du at børnehaven/skolen har behov for denne information? (i forhold til at kunne støtte dit barn og dig som forældre) Hvordan støtter fagpersonerne forældrene i at opnå ny erkendelse og forståelse af egen situation (indholdsdimensionen)? Kan du komme med et eksempel på en god/dårlig oplevelse af samarbejdet med din socialrådgiver og børnehaven/skolen? (Hvad gjorde at denne oplevelse var god/dårlig?) Bygger fagpersonerne videre på forældrenes nuværende kompetencer og erfaringer? Oplever du, at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? Spørgsmål om forståelse, indsigt, overblik, færdigheder jf. indholdsdimensionen? Hvilken betydning har dette for din motivation for at indgå i samarbejdet? Oplever du, at samarbejdet har givet et overblik og forståelse over din families situation? (herunder hvad der skal ske i jeres sag, hvornår og ikke mindst hvorfor?) Hvis ja, hvordan oplever du dette? Hvis nej, hvad tænker du om dette? Oplever du, at der i samarbejdet bliver lyttet til dine erfaringer som forælder og din viden om dit barn? Hvis ja, (eksempel) Hvis nej, (hvordan oplever du det og hvad tænker du om det?) Er fagpersonerne anerkendende i deres tilgang over for forældrene og ser dem som ligeværdige samarbejdspartner i det tværfaglige samarbejde? Føler du dig som en ligeværdig samarbejdspartner mellem børnehaven/skolen og kommunen? 2 Bilag 1 Det ideelle tværfaglige samarbejde set ud fra forældrenes perspektiv? Afslutningsvis: Kan du beskrive, hvordan det bedste samarbejde ville være set med dine øjne? 3 Bilag 2 Interviewguide Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kommunen? - Hvordan oplevede du dette samarbejde? (evt. eksempler på dette samarbejde) Kan du fortælle om første gang, du blev præsenteret for underretningen fra børnehaven/skolen? - Hvem fortalte dig om underretningen? - Hvordan fik du denne information (pr brev, personligt, telefon mm) - Forstod du indholdet af underretningen? - Hvis ja, hvad var årsagen til at du forstod dette? - Hvis nej, hvad var årsagen til dette? Oplevede du at børnehaven/skolen og din socialrådgiver forsøgte at forklare det? Har du været til møde hvor både din socialrådgiver og børnehaven/skolen deltog? - Hvis ja, hvem inviterede dig til dette møde? - Hvilke tanker og overvejelser gjorde du dig inden mødet? - Havde du lyst til at deltage i mødet? (uddyb) - Kan du fortælle, hvordan dette møde foregik? (Mødte I ind samtidig? Ses forældrene som en ressource) - Hvad følte du, at du fik ud af mødet? (Kom du selv med løsningsforslag? Blev du hørt?) - Hvis nej, er du blevet tilbudt sådan et møde? Har du haft brug for det? - Har du en følelse af, eller har du oplevet at børnehaven/skolen og din socialrådgiver har talt sammen om dig uden dig? Oplever du, at de har en viden, som du ikke har? – Kan du uddybe dette? Føler du dig som en ligeværdig samarbejdspartner mellem børnehaven/skolen og kommunen? Hvilken betydning synes du det har at børnehaven/skolen får information om at der er opstartet en børnefaglige undersøgelse eller iværksat en foranstaltning i kommunen? - Tænker du at børnehaven/skolen har behov for denne information? (i forhold til at kunne støtte dit barn og dig som forældre) Kan du komme med et eksempel på en god/dårlig oplevelse af samarbejdet med din socialrådgiver og børnehaven/skolen? (Hvad gjorde at denne oplevelse var god/dårlig?) Oplever du, at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? - Hvilken betydning har dette for din motivation for at indgå i samarbejdet? 1 Bilag 2 Oplever du, at samarbejdet har givet et overblik og forståelse over din families situation? (herunder hvad der skal ske i jeres sag, hvornår og ikke mindst hvorfor?) - Hvis ja, hvordan oplever du dette? - Hvis nej, hvad tænker du om dette? Oplever du, at der i samarbejdet bliver lyttet til dine erfaringer som forælder og din viden om dit barn? - Hvis ja, (eksempel) - Hvis nej, (hvordan oplever du det og hvad tænker du om det?) Afslutningsvis: Kan du beskrive, hvordan det bedste samarbejde ville være set med dine øjne? 2 Bilag 3 Temaer Overordnet tema: det tværfaglige samarbejde mellem dig, din socialrådgiver og børnehaven/skolen. Underordnede temaer: 1. Første møde med kommunen 2. Første gang du blev præsenteret for underretningen fra børnehaven/skolen 3. Møde med din socialrådgiver og børnehaven/skolen 4. Betydningen af at børnehaven/skolen får information om at det er startet en børnefaglig undersøgelse eller iværksat en foranstaltning 5. God/dårlig oplevelse af samarbejdet med din socialrådgiver og børnehaven/skolen 6. Fokus på dine ressourcer som forælder i samarbejdet 7. Samarbejdet som givende overblik og forståelse over din families situation 8. Samarbejdet hvor der lyttes til dine erfaringer som forælder og din viden om dit barn 9. Det bedste samarbejde set med dine øjne 1 Bilag 4 Transskribering af 1. interview Ja. Men først der har vi sådan en feltarbejdsaftale, jeg ved ikke hvor meget Beth (den anden studerendes navn) har fået sagt i telefonen. jo. Om du lige kan huske.. men det er i hvert fald en øh vi skal skrive under på så vi øh har bevis på at vi ligesom har været ude og interview én virkelig person. Ja. Ja. Så den skal jeg læse igennem og skrive under på? Ja. Er det det du siger? Ja . ja jeg skal lige ha min læsebriller ik´? Ellers når jeg ikke så langt. (informanten forlader bordet for at hente sine briller og der er en kortere pause) (informanten sætter sig atter ved bordet) Og dem som kommer til at se den her det er kun os og vores vejleder og så censor og vi har alle sammen tavshedspligt så. Ja. Så der er ikke andre som kommer til at se noget. Jeg skriver lige her også at interviewet bliver optaget (den studerende skriver). Jeg synes nu når I er færdig med jeres opgave så synes jeg i skal sende den til (kommunens navn) kommune. Ganske enkelt. Ja (latter først fra informanten og så de studerende) Den bliver også tilgængelig. Jeg synes simpelthen I skal sende den op til skole- og familieafdelingen, fordi den måde de behandler øh borgerne i den her kommune, det er simpelthen skræmmende! (informanten og den studerende læser feltarbejdsaftalen igennem og bladre i papirerne). Hvad dato har vi i dag? Vi har den 30.. det er halloween i morgen (hvisken) (latter fra den studerende) Og lønningsdag (latter først fra informanten og så de studerende) (informanten læser feltarbejdsaftalen) U-C-S-J øh hvad er det? Det er vores skole. (geografisk anonymisering) i Roskilde? Ja. Ja. Okay. Hvad står det for? Uddannelses Center Sjælland eller? University College Sjælland. Nå ja okay (latter fra både informanten og de studerende) Det skal være fornemt. Ja (informanten læser videre) Her skal du så skrive navn og øh ja adresse og telefonnummer og... Ja. (informanten skriver) hmm, ja (hvisker informanten imens hun skriver) Du tager altså bare hvad du skal.. hvis du skal have puder til ryggen eller. Ja. Eller du skal have benene op eller.. et eller andet. (informanten taler til den studerende som er højgravid). Og så hedder det UCSJ? (Informanten spørger til et felt i feltarbejdsaftalen). Jeg tror ikke du skal skrive noget der. Jeg tror det er øh, jeg ved ikke om det lige er.. hvis man er ude i en kommune eller en organisation eller. (Informanten skriver på felt arbejdsaftalen og der er en kortere stilhed imens). Ja det er bare vores. Ja. Og så øh..det her har vi bare lige skrevet at det er bachelor vi skal i gang med. Med fokus på forældreinddragelse og at det bliver anonymiseret. Mm. Og optaget. Ja. Og offentliggjort. Et af vores formål med opgaven det er at vi skal skabe refleksioner hos socialrådgiver i praksis og så 1 Bilag 4 derfor mener vi også at det er vigtigt at det ligesom bliver offentliggjort, den her opgave. Jeg synes det er fantastisk (hvisken). Ja. Det synes jeg (hvisken). (informanten underskriver feltarbejdsaftalen) Ja.. tak. Vil du tage den her (den studerende giver feltarbejdsaftalen til medstuderende, som ligger denne i tasken). Så er den praktiske del overstået. Ja (latter fra den studerende) Men som sagt så er altså formålet med projektet, det er fordi at vi vil have forældreperspektivet på hvordan at forældre bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde mellem, øh.. kommunen og med skolen. Hvordan at hele din oplevelse er at blive inddraget.. ja. Ja. (latter fra informanten og den studerende). Og ja så du har jo fået sendt de her øh temaer. Ja. Og det er også det vores spørgsmål ligesom tager udgangspunkt i. Hvad? (spørger den ene studerende til den anden) Jeg ved ikke om du har nogle spørgsmål inden vi går i gang med..? Nej. Det har jeg ikke. Men øh, det første spørgsmål. Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kommunen? Øh.. i henhold til.. til min datter? Bare sådan i det hele taget. I det hele taget? Ja. Armen det er jo mange år siden. Ja. Fordi jeg har en søn der er (diagnose anonymiseret) og han er (alder anonymiseret).. mm. Så han fik jo nogle øh altså nogle hjælpeforanstaltninger og medicintilskud og sådan noget ik´? Jeg vil sige det fungerede rigtig godt. Ja. Der er aldrig nogen siden være problemer. Aldrig (fast tone). Fantastisk socialrådgiver, eller sagsbehandler. Og øh jo ældre han blev øh så var der en ny en på, og en ny en på og jeg ved ikke der har været 50-60 sagsbehandlere inden over ham ik`? Ja. Men hele vejen har det været rigtig, rigtig gode sagsbehandlere, øh.. den sidste han havde inden han overgik til voksenteamet da han blev 18. Hun var jo simpelthen fantastisk. Ja. Sødt, sødt menneske som.. som lyttede.. så man ikke bare sad der, og tænkte.. nå ja hold da kæft skal jeg snart bare skride ud af døren igen ik´? Sådan har man det nogle gange. Ja. Meget, meget sød. Der hvor mine dårlige erfaringer har været, det har været med, i henhold til min datter. Okay. Så det der gjorde at du havde en god erfaring med din søn, det var socialrådgiveren? Ja. Men altså jeg havde også en skole der.. Altså den første skole han gik på øh. Han fik lavet en masse test. Ja. Fordi han har kognitive problemer og sådan nogle ting ik´? De lavede en masse test... øh der var en skole psykolog og der er nogle test øh.. VIS test (lyd utydeligt) og ..Ej det er så mange år siden, det kan jeg ikke huske (hvisken)Ja. (latter fra den studerende og informanten). Der er altså de her test, som konkluderede at han har behov for en fast støtteperson (fast tone). Og så tænker jeg.. jamen det er jo, det er jo rigtig fedt det her, nu sker der noget. Og så går der, det ved jeg ikke 3-4 måneder. Så ringer jeg til den der psykolog og siger til ham hvordan går det med øh den her støtteperson. Jamen det havde han da ik´ søgt, og så siger jeg hvorfor har du ik´ søgt det? Jamen det var simpelthen håbløst at få igennem i (kommunens navn) kommune. Dengang hed det (kommunens navn) kommune. Så siger jeg, du sidder ikke og fortæller mig at du bruger en masse penge på at lave en masse test som konkluderer at han rent faktisk har behov for en øh (latter) en støtteperson i skoledagen for så at sige, jeg gider ikke engang at søge, for det får vi ikke igennem. Hmm. Så flyttede jeg øh, så flyttede jeg væk fra byen et par år. Øh.. og han kom i en mindre klasse 2 Bilag 4 og han blev faktisk rigtig, rigtig god. For der var lidt mere tid til ham. Og så rykkede vi tilbage igen til byen og han starter i den samme klasse og så gik det bare ned af bakke. (tager en dyb vejrtrækning). Så rykkede jeg ham op på skolen der lå herop (informanten peger i skolens retning) den er lukket nu. Øh og der øh..jeg lover dig for at han fik hjælp. Altså. Det handler også meget om skolevalg. Han fik rigtig meget hjælp. De havde deres eget øh.. øh støtteprogram til børn, der havde det svært af den ene eller den anden årsag. Det kunne være ordblindhed.. som (den yngste søns navn) (diagnose anonymiseret), ADH børn..What ever. De havde det.. De kaldt det for (Skolens navn). Det var SFOén der i dagtiderne blev brugt til støttecenter for ungerne. Mm. Helt fantastisk! Nogle eminente lærere der var på. Men efter to år på (skolens navn) skole, kunne de godt se at de kunne ik´ gi´ ham.. De.. de ressourcer de havde var ikke nok til at dække hans behov. Øh f.eks. kunne han sagtens læse, men han kunne ikke huske hvad han havde læst. Han kunne læse sådan nogle ord her (informanten viser en stor afstand med hænderne) Hvor vi andre næsten bliver.. slår krøller på tungen.. det kørte bare derud af. Øh.. men han kunne simpelthen ikke huske det. Mm.. Så havde de på… Det har det stadig på (skolens navn) en speciel klasse der hedder (klassens navn) øh og han kommer derud. Der er max ti børn i den klasse og der er to lærere på. Og de fik simpelthen knækket den her kode, så han rent faktisk kunne læse og huske hvad han havde læst. At han blev istand til at tage bussen selv, for det turde han jo ikke. Han er så bange for at øh.. nu snakker vi altså (klassetrin anonymiseret) klasse ik´? Hmm. Han var så bange for at havne et eller andet sted hvor han ikke vidste hvor han var. Så alle de her ting altså. Så … i perioden der møder jeg jo så min eks og så går det psykisk ned af bakken for ham, men kommunen var der og sørgede for et efterskoleophold til ham uden problemer. Fantastisk samarbejde med (skolens navn) skole og kommunen omkring min søn, det har virkelig været godt. Så nu læser han faktisk i (byens navn) på (uddannelse anonymiseret), med fuld mentorordning og støtte og hele lortet. Og jeg vil så sige det er.. efterskolens skyld det er også (byens navn).. han er tilknyttet på (byens navn)´s (hospitalet anonymiseret). Hvor de har lavet nogle undersøgelser på ham. Mm. Jeg har et barn der ikke er i stand til at tidsperspektivere. Så hvis han øh.. (uddannelse og beskrivelse af denne er fjernet af hensyn til anonymisering) Mm. Det kan han ikke. Men det var (skole anonymiseret) i (byens navn)… de tilbød ham ikke mentorordning.. ingen ting. Så stoppede han der. Og så har han gået på et skoleforløb, det er så et samarbejde i (kommunens navn) kommune, fordi han bor i (byens navn) nu. Hvor han har fået mentorordning på og er startet i (byens navn) og har bare.. jamen han kører alle prøver igennem og han består hele lortet og jeg er simpelthen.. jeg er bare så stolt af ham. Mm. Så det kan være rigtig godt. Ja. Det har været et godt forløb. Men det var altså samme kommune som det har altså, som har været inden over nu, som med din datter? Til at starte med ja. Til at starte med. Okay. Ja.. øh.. Hvis vi så går tilbage til din datter.. Mm. Øh hvis du kunne fortælle ligesom første gang du blev præsenteret for skolen… jeg ved øh ikke om skolen havde lavet en underretning eller.. 3 Bilag 4 Nej. Nåh nej det er min eks. Det er din eks. (høj latter fra informanten). Første gang du så blev præsenteret for noget bekymring fra skolen? Øh jamen der har ikke været bekymring fra skolen som sådan. Nej. Det har der faktisk ik´. Jeg havde skole.. samme skole som begge mine drenge har gået på. Øh det var nok det eneste min eks og jeg vi var enige om at det var der hun skulle starte i skole.. for det var en god skole. Det er nok de mest usamarbejdsvillige mennesker der skulle undervise hende. Øh.. der var en lærer der mobbede hende.. Der er simpelthen en lærer. Øh de startede med at være to (klassetrin anonymiseret), to (klassetrin anonymiseret) og så begynder man at snakke skolelukning øh så flytter rigtig mange fra min datters klasse deres børn. Øh for det er simpelthen for usikkert. Hvad sker der? Der kommer ikke nogle nye (klassetrin anonymiseret). Lukker skolen? Forbliver den? Så de flytter deres børn mens de stadigvæk er små og de ikke har skabt de her voldsomme relationer til kammeraterne. Så de er nede på at være cirka elleve tilbage i min datters klasse og det nød hun rigtig, rigtig godt af. På det tidspunkt var der en rigtig, rigtig sød lærer. Starten af (klassetrin anonymiseret) efter sommerferien, så vælger man at ligge klasserne sammen. Og så kommer der simpelthen den mest møgmodbydelige lærer på. Så starter mobberierne. Hun kan ikke rumme en klasse på 32 børn. Det kan hun simpelthen ikke. øhh (tager en dyb vejrtrækning). Øh. Nej ved du hvad der sker noget inden. Det sker allerede.. det sker allerede da hun går i (klassetrin anonymiseret) Hun kommer og fortæller mig nogle ting. Hvor jeg er nød til at tale med kommunen. Og det gør jeg til det her overleveringsmøde hvor min søn går fra børneteamet til voksenteamet. Så trækker jeg simpelthen sagsbehandleren til side og siger jeg har noget jeg er nød til at tale med dig om og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det her og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Og jeg fortæller hende de her ting med at øh.. hun har tissemands-lege med far når de er i bad. Øh hvorfor der ikke er nøgne mennesker i mit fjernsyn. Jeg ved godt at hendes far ser pornofilm ik´? Det mener jeg jo så bare, at det må han gøre når han ikke har hende. Øh… hun overhører grimme ting…Øh hun siger til mig den ene aften, hvor hun har fået lov til at sove ind i min seng.. hvad har hun været (alder anonymiseret) tror jeg?.. (alder anonymiseret)? Joo… Nej næsten (alder anonymiseret). Øh at jeg skal kysse hende på brysterne.. øh ej siger jeg så (ironisk grin) det skal jeg da i hvert fald ikke!! (fast tone). Jamen det gør far. Og så tænker jeg, nu tager vi den lige rolig her. Så siger jeg til hende, det kan godt være far gør det, siger jeg så.. Men det gør jeg ikke.. Og de her bekymringer går jeg så til kommunen med. Ja. Og så siger hun så til mig, min søns sagsbehandler, så siger hun så.. jeg har aldrig stået i den her situation så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Men jeg ringer til dig. For jeg forhører mig lige. Så ringer hun til mig nogle timer senere, så siger hun.. ved du hvad jeg er nød til at sige til dig at jeg har skærpet indberetningspligt. Jeg har været nød til at gå videre med det, for hun ville jo holde det anonymt til at starte med. Hun ville egentlig bare forhøre sig. For jeg sagde til hende hvis jeg kontakter (eksmands navn) og siger hvad er det her for noget (hård tone) så vil han jo abse… med det samme afvise og skubbe det væk og så var det mig der var tosset oven i hovedet og så videre ik´? Øhm.. og så siger hun.. Jeg har skærpet indberetningspligt. Du bliver ringet op af en sagsbehandler som tager sig af den her sag, jeg har simpelthen været nød til det. Og jeg siger det er fair nok. Så bliver jeg ringet op af.. puh ha, en sagsbehandler, som.. har foretaget en politianmeldelse, da hun ringer til mig. Og vi bliver bedt om med det vuns at forlade byen og jeg må ikke udlevere hende. Okay. Så siger jeg til hende… jeg kan da ikke.. øh. Jeg har jo ikke bedt om politianmeldelse siger jeg så. Jeg har bedt om at få råd og vejledning til hvordan jeg håndtere det her bedst muligt. Øh siger jeg så.. og spørge ind til hvor 4 Bilag 4 meget der er i det her.. Jeg siger jeg kan sagtens spørge hende om en hel masse, men det er jeg jo ikke uddannet til. Jeg er bare mor. (bestemt tone). Der var ikke noget at gøre. Så siger jeg til hende, jeg er nød til at ringe til statsforvaltningen. Så jeg ringer til statsforvaltningen. Og statsforvaltningen siger du skal ikke (fast tone) udlevere hende hvis der er mistanke om noget som helst. Det må du simpelthen ikke. Du kan blive straffet for bevidst at have udsat dit barn for fare. Og dengang havde han øh.. vi har haft et meget problematisk forhold. Jeg var blevet tvunget til syvsyv ordning. Syv dage hos mig og syv dag hos ham ik´? Mm. Og øh jeg går og tænker og hvor skal jeg køre hen. Hvor skal jeg tage hen med hende? Og hvad med skole og alt muligt. Og så sidder vi en søndag.. min søn skulle tilbage til efterskolen og jeg havde været op i soveværelset og pakke nogle ting sammen. Så siger jeg til hende (datters kælenavn) når nu vi har spist ik´, siger jeg så, så skal du op og finde dit legetøj, siger jeg. Fordi vi skal sgu lige på en lille ferie. Skal vi på ferie? Men hvad så med skolen i morgen? Jamen siger jeg så, jeg har talt med skolen. Gu´ havde jeg ej! Jeg siger, jeg har talt med skolen, siger jeg så øh.. og det er okay siger jeg. Det har været rigtig hårdt det her, det her med at far er flyttet og sådan nogle ting, så vi trænger til en pause. Jamen hvor skal vi hen? Jamen det ser vi når vi kommer frem. Jamen hvad med (hundens kælenavn)?, jamen vi tager (hundens kælenavn) med. Det er (hundens navn). Så jeg fik sendt (yngste søns navn)afsted på efterskolen og pakket bilen og så kørte jeg til (navnet på sted) til min (familiemedlem). Øh og havde hele tiden kontakt med statsforvaltningen og kommunen og øh jeg synes jo det var forkert grebet an. Og så begyndte jeg så, måtte.. jeg skrev til ham at han ville ikke få hende. Vi var taget på ferie og jeg skulle nok kontakte ham når vi kom hjem. Det var det jeg fik besked på fra kommunen, af politiet og sagsbehandleren at jeg skulle sige. Så begyndte han jo at tage rund i hele byen for at finde ud af hvor vi var henne. Og kom med alverdens historier om hvorfor vi var taget afsted. Øh vi er afsted, vi er væk i en uge. Lige knap en uge. Øh så får jeg en opringning fra to politibetjente at vi skal komme til (byens navn) til videoafhøring. Og jeg må ikke tale med (datterens navn) om den her sag eller noget som helst. Så tager vi til (byens navn) og hun bliver videoafhørt. Der er jeg ikke med. De er hjemme og besøge os. Vi kommer hjem dagen før vi skal til afhøring, dagen før vi skal afhøres. Der kommer de her betjente hjem og besøger os og hun ligesom får hilst på dem. Og vi skal op og snakke med politiet dagen efter og hun tør ikke sige noget. Øh det eneste hun siger er… hun tør ikke engang at sige at far, at far rusker hende, at han er grim ved hende. Intet tør hun sige. Det eneste hun siger, det er min mor har engang slået mig. Og så sagde jeg til politibetjenten bagefter. Ja det har jeg, sagde jeg så. Hun fik et klap i sin ble-numse da hun tog hunden og kylede ham ned af trappen, fra første sal sagde jeg så. Det var ren refleks sagde jeg. Og hun kunne ikke mærke det. Så det indrømmer jeg blankt. Hun har fået et klap i ryyven. Øh.. men det var faktisk det eneste hun ville sige. Og så startede det. Så kommer der psykolog på. Psykologen vil hun ikke tale med. Kommunen er ikke øh videre samarbejdsvillig øh hendes far er tosset, og han beder om aktindsigt og får set den her video og melder mig for at være voldelig til kommunen og så starter alle anmeldelserne. Der er ikke det jeg ikke er blevet anmeldt for. Jeg er suicidal, jeg er psykisk syg, jeg bor meget, meget beskidt, man føler sig ikke velkommen her, der er en dårlig stemning, jeg har ikke været i stand til at bryde den sociale arv, jeg er øh ekstrem voldelig overfor mine børn, meget.. altså meget dybt alkoholiker ik´? Og det er jo øh, så begynder han og.. hvis han møder mine veninder ude i byen… ej kommer I ikke hjem til en kop kaffe og så kan (datterens navn) jo sige jo kom hjem og se mit værelse hos far ik´? For samværet blev 5 Bilag 4 genoptaget. Fordi der er ikke nogle grund til at stoppe mener politiet og statsforvaltningen. Og midt i alt det her er vi til møde i statsforvaltningen hvor jeg er bekymret fordi hun kommer hjem og lugter af hash. Og hun kommer hjem stor stinkende af cigaretter han ryger inden.. altså hun har børneastma, du ved godt med spacer og hele lortet, så sidder man ikke og ryger et barn op i hovedet. Her der foregår det ude i haven og det har det gjort altid. Øh.. Så bliver der lavet en paragraf 50 undersøgelse. Og den.. der den skal til at starte op så siger jeg til sagsbehandleren prøv nu lige engang og tage alle de her anmeldelser – se han inviterer jo folk hjem for at få dem til at skrive en anmeldelse til øh til kommunen imod mig. Sagde jeg.. og når mine veninder de ikke vil det her, så cutter han dem fuldstændigt, så gider han slet ikke at snakke med dem. Så sletter han dem på facebook, for så kan han ikke bruge dem til noget. Så prøv nu at ligge de her anmeldelser op imod hinanden. I bund og grund er det, det samme som står, det er bare skrevet af forskellige personer. Mm. Øh jamen siger hun jo, vi skal jo tage det alvorligt. Ja ja siger jeg så. Om jeg var med på den der paragraf 50 undersøgelse? Ja (latter) I laver lige nøjagtig hvad I har lyst til siger jeg så. I kan komme uanmeldt. I kan komme når som helst sagde jeg så. Jeg har intet at skjule. Siger jeg for fanden. Jeg har været mor siden jeg var (teenagemor, alder anonymiseret) år sagde jeg. Hvis jeg virkelig var sådan en dårlig mor, siger jeg så, tror du så ikke kommunen havde grebet ind. Siger jeg.. Tror du ikke kommunen havde grebet ind i henhold til (den yngste søns navn) med alt det der har været med ham. Jeg sagde det her det er simpelthen så langt ude. Altså på det tidspunkt, der kunne jeg bare grine af det. Øh og på et tidspunkt der gik jeg sygemeldt. Jeg … (psykisk lidelse anonymiseret) da han flyttede. Fordi jeg duede jo ikke til noget, jeg kunne ikke noget. Jeg var en dårlig mor, jeg var nul og niks. Øh.. så jeg rendte jo også samtidig til møder i øh sygedagpengeafsnittet og der hentede kommunen jo også udtalelser fra. Fra øh.. sagsbehandleren i sygedagpenge og det fik de jo ikke noget ud af. Mm. Der var.. Der var en bekymring for (datterens navn)´s trivsel grundet konfliktniveauet, men der var intet at komme efter hjemme hos mig. Og det havde jeg jo sagt til dem, så.. så skulle de jo i gang hjemme hos ham. Tænk sig der er ikke en af de her sagsbehandlere der observere, at når hun er hos ham, er hun helt anderledes end når hun er hos mig. For hun havde fået af vide. Du opfører dig ordentlig når kommunen kommer, for så får du aldrig lov at komme her mere, og udover det så kommer (kælenavn på familiemedlem) og hjælper med at rydde op, for vi kan jo ikke bo sådan her, for så siger kommunen jo nej til at du må være her (hård/bestemt tone). Der var lavet gangstier igennem lejligheden. Øh der er ikke nogle der ser at hun får læst og påskrevet hvordan hun skal opføre sig. Tingene eskalerer og øh..Vi ender i statsforvaltningen igen og kommunen er øh.. total vattet sagsbehandler her.. jeg har.. hun er.. meget, meget sød og meget meget blid og... faldt for hans charme. De smukke øjne, de lange øjenvipper og smilehulerne. Og jeg kunne mærke det på hende, den ene dag jeg var deroppe til møde. Så siger jeg bare til hende – er du ligesom dum som jeg er? Hun siger, hvad mener du? Jeg siger, du er også faldet for de smukke øjne, de lange øjenvipper og smilehulerne. Og så sidder sagsbehandleren og siger thi hi hi hi hi (informanten holder sig for munden og viser hvordan sagsbehandleren små grinende) og bliver fuldstændig rød i hovedet ik´? Og så siger jeg. Og så vil jeg gerne have en anden sagsbehandler. Og det vil jeg nu! (bestemt tone). Mm. Øh så kommer der en anden sagsbehandler på. Og så tænkte jeg, ved du hvad hun lytter. Hende troede jeg sku på. ..Nej! Der er begået det ene lovbrud efter det andet. Hele vejen igennem er jeg blevet beskyldt for at lyve, øh da hun var bortført øh.. første gang, da ville kommunen slet ikke samarbejde med mig. 6 Bilag 4 Skolen.. der gik hun stadig på den gamle skole. Øh.. jeg gik på skolen fordi jeg havde fået af vide at han havde øh taget hende ud af skolen på ubestemt tid. Så går jeg op til inspektøren, så siger jeg til ham, jeg vil godt høre om det her det forholder sig rigtigt. Vi får så imellem tiden ny skoleinspektør. Og så siger hun til mig – Ved du hvad det rager ikke dig hvad han har gjort, du er jo psykisk syg. Jeg har jo talt med (eksmands navn). Jeg synes du skal skrubbe ud af mit kontor (sagt med grum stemme) Gjorde skoleinspektøren det? Det gjorde skoleinspektøren (hvisker). Og så siger jeg. Undskyld mig. Hvad for noget? Sagde jeg så. Vi har fælles forældremyndighed. Jeg har bopælspligten. Jeg har krav på at få af vide om han har taget hende ud af skolen på ubestemt tid (bestemt og høj tone). Ja det har han så og så kan du godt smut (sagt med grum stemme) Så du har slet ikke været til nogle møder på skolen angående det her.. Nej. Du er ikke blevet inviteret til nogle møder? Nej (griner let). Overhovedet ik`? Nej. Der har slet ikke været nogen kommunikation fra skolens side.. Jeg har forsøgt at holde møder med de to klasselærer, der så var på. Men hende her, den her forfærdelige klasselærer der så øh.. der egentlig oprindeligt hørte til i den anden klasse. Hun sad jo sådan her til møderne (lægger armene over kors) og det kan jeg godt sige dig vi kan jo simpelthen ikke tage os af (datterens navn) på den måde for vi har jo også .. 30 andre børn (sagt med grum stemme). Men så siger jeg jo - I har jo ikke 30 andre børn som har det ligesom (datterens navn) har det. Siger jeg. Jeg beder jer være opmærksom på hvordan hun har det. Får hun har det rent faktisk ikke godt. (almindeligt toneleje). Ja nu har vi jo ligesom andet at bruge vores tid på ik`! (sagt med grum stemme). Det tænkte jeg bare, det kommer jeg ikke ret meget igennem med. Havde du været til møder med klasselæren så?` Ja. Det var jo hende der sagde sådan. Okay. Øh der var to klasselærer på ik´? Men det var kun med skolen, så der var kommunen ikke inden over der? Jo.. kommunen var inden over der. Altså med til mødet simpelthen? Nej nej, nej nej. Det var kun…Øh. Det ender så grelt at øh efter hun har været bortført og hun kommer hjem igen. Der vil hun ikke i skole. Hun har det rigtig, rigtig dårlig i skolen. Der hun starter i skole så prøver jeg at få en dialog med øh den søde af klasselærerne. Så siger hun øh jeg har fået mundkurv på, jeg må ikke tale med dig. Så siger jeg, undskyld mig hvad for noget? Jeg siger det er faktisk rigtig vigtigt for (datterens navn) at der er en dialog omkring det her. Det er rigtig vigtigt for mig, for at hun kommer tilbage i klassen på en god måde. Mm. Jeg må ikke tale med dig om det. Når.. de spurgte jo så (datterens navn) når hun kom tilbage til klassen hvor hun havde været henne, det gjorde nogle af klassekammeraterne, øh… og når hun sådan skulle til at åbne munden, så blev der sagt. Og det taler vi ikke om her i klassen vel og så sætter i jer bare og tier stille (høj stemme). Og så tænkte jeg, hvad er det for noget? Hun har været ude for en voldsom traumatisk oplevelse og blive fjernet af tre voksne mennesker fra SFO’en. I den her periode ser hun sin mor få tæv af sin far og sin (kælenavn på familie medlem) inde i fogedretten, så mor havner på skadestuen. Øh det ser hun. Hun bliver flyttet hver anden dag, for ikke jeg skal finde 7 Bilag 4 hende. Hun er øh dybt, dybt ulykkelig over at hun ikke må ringe til mig. At hun ikke må komme hjem. Og så tænker jeg, det skal man da ikke bare ignorere. Hvad fanden er det for noget. Og jeg kontakter så kommunen og siger det kan ikke være rigtig det her. Hun har det rigtig, rigtig dårligt. Der må ikke tales om det i klassen. Hun er nød til at have noget psykolog hjælp. Vi er nødt til at gøre noget… Jamen nu skal vi jo se og øh det er jo.. selvfølgelig er det ikke særlig hensigtsmæssigt at (ironi). Nej siger jeg, det er fandme ikke særlig hensigtsmæssigt (hård tone). Hun begynder så at stikke af fra skolen, og vil simpelthen ikke være der. Fordi de andre tror jo at hun har pjækket i halvanden uge. Jeg har en lille pige, der går med så mange kedelige følelser inde i sig. Der går… en måned tror jeg så kommer der noget skolepsykolog i gang. Men (datterens navn) har overhørt så mange telefonsamtaler på det tidspunkt som hendes far har haft. At han øh har skolepsykologen hvor han vil ha hende, lige i sin hulehånd. Og den der kælling og en luder, af en mor hans datter har, skal kraftedme ikke tro hun er noget. Altså det er jo sådan nogle ting hun har hørt. Så hun tør jo ikke sige noget til skolepsykologen. Intet tør hun sige. Og hun bliver mere og mere indesluttet og hun vil ikke afsted til sin far. Hun begynder decideret at blive syg. Får mavesmerter, mavekramper, høj feber, når vi nærmer os samvær. Øh.. og jeg har advokat på og siger til ham, jamen jeg kan ikke sende hende afsted. Jeg kan simpelthen ikke tvinge et barn afsted der har det så dårligt. Så vi ender i fogedretten. Og det gør vi utallige gange. Mm. Så siger jeg. Jeg tilbageholder hende ikke. Jeg tvinger bare ikke mit barn afsted. Han har så øh, han har så imellem tiden fundet en kæreste, hvor jeg tænker yes nu får jeg fred. Ha ha (højt grin). Det gjorde jeg ikke. Var tingene ikke slemme, så blev de det. Fordi hun kunne da ikke lide mit barn. Øh.. Så hun har siddet og hørt at øh kæresten har siddet og sagt ved du hvad næste gang du skal have din forbandende møgunge så kan i kraftendme pisse et andet sted hen for jeg gider ikke have hende her (grum stemme). Og den eneste gang hvor (datterens navn) tænkte nu er det nok, øh for der blev talt rigtig, rigtig grimt om mig i hendes påhør, så vender hun sig om så siger hun ved du hvad (eksmands kærestes navn) sådan skal du simpelthen ikke tale om min mor. Så tager hun (datterens navn) i øret, hiver hende igennem køkkenet, hele vejen op af trappen og kyler hende ind på værelset. Det melder jeg jo så til kommunen. For det synes jeg jo, det jo overgreb. Mm. Mm. Det kommer der ikke noget ud af. Jeg bliver ikke troet på. Jeg bliver ikke troet på med mistanke om overgreb, at han rusker hende, han råber og skriger af hende, hun ikke øh.. han efterlader et (alder anonymiseret) barn alene hjemme. Det gør man ikke med et seksårigt barn. Øh der er bare så mange ting. Måden han levede på, at der var så beskidt og ulækkert, at hun lugter af hash når hun kommer hjem. Fuldstændig ligeglad. Imens så vælter det ind med anmeldelser imod mig ik`? Hun får det dårligere og dårligere i skolen. Øh og vil ikke være der. Hun kommer simpelthen slet ikke i skole. Jeg beder kommunen om hun øh kan få hjemmeundervisning. (eksmands navn) vil ikke være med til at hun skifter skole. For jeg mener at et skoleskift er det der skal til. Den ene af lærerne er konstant efter hende. Den ene morgen jeg står deroppe, hvor jeg siger til (lærers navn) har du et øjeblik, (datters navn) har det rigtig svært ved at sige farvel til mig. Hold nu kæft, råber hun udover hele klassen. Så er det (datterens navn) igen. Ja hun kan fandme ikke andet end at skabe ballade. Ja sæt i jer bare ned, så må jeg tage mig af hende herude (høj og bestemt tone). Og det sådan hele måden det bliver sagt på og (datterens navn) bliver bare mindre og mindre, da hun sad derude i garderoben ik`? Så siger jeg ved du hvad (lærens navn), det er lige meget jeg tager hende med hjem igen. Mm. Jeg blev simpelthen så vred. Øh.. hun ender ud i slet ikke at være i skole og hun får det dårligere og 8 Bilag 4 dårligere. Psykolog kommer ikke på tale. Det beder jeg om gentagne gange, at hun skal have noget psykologhjælp. Altså der må sættes noget mere ind. På et tidspunkt finder jeg selv en øh familiebehandler. Som rigtig, rigtig gerne, som altså har to samtaler med (datterens navn) .. det koster øh det går en del ud af øjnene, jeg er på førtidspension, så der skulle edermandme spinkles og sparres. Så får jeg af vide af advokaten og kommunen at det må jeg ikke. fordi så er hun jo forudindtaget. Fra min side af historien. Så siger jeg det er jo fuldstændig pisse ligegyldigt om hun er forudindtaget eller ej. Bare hun kan hjælpe (datterens navn) så hun får det bedre. Det måtte jeg ikke. Så jeg måtte opsige den aftale. Øh.. jeg beder om hjemmeundervisning. Får afslag. Hun skal bare i skole. Så siger jeg ved du hvad, så synes jeg du skal komme og hente hende og køre hende i skole. Til hvem sagde du det til? Sagsbehandleren. Sagsbehandleren ja. Ja. For hun stikker af nede ved... Hun vil ikke være der. Jeg siger hun stikker af fra samvær. Hun vil ikke være der. Vi har været ude i at øh. Jeg havde en telefonsamtale med hendes far efter at hun var stukket af og var løbet hjem. Hvor han simpelthen nægtede at udlevere hendes skoletaske. Vi aftale at så måtte hun blive hos mig. For han kunne godt se at det her det var ikke holdbart. Men skoletaske og sådan nogle ting. Det nægter han at aflevere. Så siger jeg er du dum eller hvad? Øh i (måned anonymiseret), hvad har vi nu? (dato anonymiseret) ender vi på krisecenter. Jeg kan ikke mere. Jeg har et barn der ikke tør gå ud af døren. Fordi hun er bange for at far kommer og bortfører hende. Hun tør ikke engang at gå her ud i haven (peger ud mod haven). Hun kommer ikke i skole. Hun ligger på sin seng. Og der ligger hun. Og jeg får ikke en skid hjælp fra kommunen. Intet (bestemt tone) Men hvad med skolen i alt den tid her? Har de slet ikke nogle bekymringer eller? Nej det er jo mig der.. De har slet ikke sendt noget til kommunen i al den tid her eller kommunikeret med kommunen? Nej der er blevet. Møde .. du har været med eller ?… Der er på min foranledning er der indhentet fra dengang med skolen.. to skoleudtalelser.. I forhold til paragraf 50? Eller hvordan? Yes. For det tænkte jeg også på. Og det er det. Og det har du givet samtykke til? Ja. Ja. Ved du om de har mødtes? Om skolen og kommunen har mødtes? Det har de ikke. Det er igennem pr. brev eller? Det er pr… Så det er kun de udtalelser de ligesom har kunne.. Yes. Okay. Vi ender på krisecenter øh.. Og hun har det.. Jeg slæber hende ud af bilen. Og jeg siger det til jer at jeg slæber hende ud af bilen og kører hende (lyd utydelig) mod huset. Og taler med dem derinde. (tager en dyb vejrtrækning) De giver os to timer til at køre hjem og pakke (gråd i stemmen) 9 Bilag 4 Har du brug for at vi tager en pause engang? Nej… Jeg får min.. min søns far de bor (sted anonymiseret). Dem har jeg. Hans far og hans kone. Øh.. Har et rigtig godt forhold til dem. Og jeg ringer til ham og så siger jeg til ham, sådan og sådan og sådan. Jeg vil bede jer om at I øh at I tager hunden og passer dyrene. Og så skal jeg bede dig om at du kører mig op til stationen. Så siger han hvor skal I hen? Jeg siger det fortæller jeg dig ikke (gråd i stemmen og snøfter). Øh vi er så på krisecenter i (byens navn). Øh.. og hun har det rigtig dårligt (hvisker). Jeg får tilknyttet øh..en advokat derop, for jeg synes faktisk ham jeg havde. i en mellemliggende periode, der har jeg faktisk. Det.. det har jeg glemt at sige, har jeg faktisk været i retten to gange (bliver rørt). Jeg har været i byretten, hvor han krævede fuldforældremyndighed og ingen samvær til mig, jeg vinder en ti.. en ni/fem ordning, jeg vil have haft en ti/fire, men stadig fælles forældremyndighed. Så anker han (snøfter), og vi ryger i landsretten.. og der sidder han inde i landsretten og siger.. at han skal have fuldforældremyndighed og jeg skal ikke have noget samvær med hende. Og så spørger dommeren, der sidder tre dommere øhm.. hvornår han havde tænkt sig at jeg skulle have samvær med hende.. jamen det måtte blive om en, to, tre, fire, fem år når ikke jeg var psykisk syg længere (hoster), så kunne man jo starte op med overvåget samvær et par timer ad gangen.. øhm (snøfter) og jeg, der bliver spurgt indtil hvad jeg får af medicin, jeg fik rigtig meget (psykofarmika anonymiseret) på et tidpunkt, så det var jo hans advokat der var enorm meget på dupperne, så siger jeg til ham, hvis du spørger indtil om jeg får noget (psykofarmika anonymiseret), så siger jeg så gør jeg ikke det, det har jeg ikke fået i et helt år.. sagde jeg for jeg har ikke nogen (psykisk lidelse anonymiseret) længere, sagde jeg men du må godt få at vide hvad det er jeg få. Og så siger hun.. og du får hjælp til rengøring? (nedladende tone), ja (indlysende tone) siger jeg så, det gør jeg. Og hvorfor gør du det? (taler højt og nedladende). Så siger jeg, fordi jeg har.. (fysisk lidelser anonymiseret) og jeg kan ikke støvsuge og vaske gulv.. siger jeg hvis jeg skal gøre det, så siger jeg ligger jeg brak i tre uger. Så ja det har jeg fået bevilget fra kommunen og det gør at der bliver frigivet en masse ressourcer til mit barn, så alt hvad hun egentlig havde af argumenter, det faldt fuldstændig til jorden.. men han ødelagde det for sig selv ved at han øh... at han kom med hans begrundelse for, alt det her ik´ (snøft). Så jeg vinder begge retssagerne, jeg ville have haft fuld forældremyndighed men jeg kunne ikke bevise at han havde tvunget mig til at afgive fælles.. jeg havde ikke noget bevis for det, blikket det var nok, et blik (understreger ordet) det var nok til at jeg ikke turde beholde forældremyndigheden alene, da hun var nyfødt ik´ (trækker vejret tungt) øhm.. men vi ender jo på krisecenter her og.. får tildelt en ny advokat, jeg har et møde med kommunen, det er så den nye sagsbehandler jeg har fået, hvor jeg tænker at det her kommer til at køre.. og hun siger til mig at vi rent faktisk skal væk, vi skal væk fra kommunen så vi får fred og ro. Alt imens øh.. bliver jeg hevet i fogedretten igen.. jeg får ingen informationer om at jeg skal i fogedretten, så lige pludselig bliver jeg ringet op ad advokaten og så siger hun hvor er du henne øh jeg er da på centret siger jeg så.. du skal stå i fogedretten ude i (byens navn), så siger jeg undskyld mig hvad skal jeg.. det vidste jeg ikke, det kunne jeg jo ikke, så jeg kunne ikke møde op i fogedretten, så det blev besluttet at hun skulle på samvær igen, ellers var det dagsbøder af 5500 for hver dag jeg ikke udleverede hende. Den gamle advokat ville ikke udlevere papirerne, alt hvad der lå af papirer det ville han ikke udlevere til den nye advokat jeg fik tildelt via krisecentret, jeg har så efterfølgende fundet ud af, at hun nok er en af de værste advokater der findes, at man som krisecenter kan bruge 10 Bilag 4 en advokat der ikke taler børnenes sag, det forstå jeg ikke (snøfter). Jeg skal, det bliver så aftalt at jeg skal aflevere (datters navn) på hans advokats kontor i (byens navn), prøv lige at tage det offentlige med et (alder anonymiseret) barn der stritter så meget imod ej (alder anonymiseret) var hun der, jeg slæbte hende fra centret til bussen, ind i bussen, fra bussen ind i toget og så til (byens navn) fra (byens navn) station ned til bussen, slæbte hende fra bussen og op til advokat kontoret, hvor hun sad og skreg og holdte mig om benet (bliver rørt), at hun ikke ville afsted og jeg var nødt til at gå fra hende.. hans advokat konkluderede så at jeg havde en dårlig indflydelse på hende, det er jo ikke at have en dårlig indflydelse på et barn vel, det er jo at hun ikke ville være der (stadig rørt, snøfter) øh... kommunen er ikke ret meget på her, jeg er.. øh.. øh.. hun synes jo stadigvæk at vi skal væk, vi skal væk fra kommunen mener sagsbehandleren (snøfter). Hvad kan hun hjælpe dig med den nye sagsbehandler? Ikke en skid, hun kan råbe og skrige ad mig i telefonen at jeg er fuld af løgn, så siger jeg (sagsbehandlers navn) meget kan du beskylde mig for, men lyve det gør jeg ikke (snøft). Mm. Altså hun sagde jo nej til hjemmeundervisning, hun sagde nej til psykologhjælp, hun sagde nej til rigtig rigtig mange ting, at det kunne bare ikke lade sig gøre. Vi ende med, jeg ender med at finde en lejlighed i (sted anonymiseret) med min (familiemedlem), og når (datters navn) er på samvær hos (eksmands navn), så er jeg her og pak ned sammen med nogle veninder for jeg tør simpelthen ikke være her selv.. mm.. (snøfter, lyder rørt, synker en klump)... hun skal så på samvær i den weekend hvor vi rent faktisk har overtaget lejligheden, øh.. vi må forlade krisecentret fordi jeg har fået en lejlighed så skal jeg være ude derfra. Så siger jeg til øh så siger jeg til dem oppe på centret, jamen jeg skal jo først flytte i weekenden, mit hjem er pakket ned hvor skal jeg være henne, ja det var ikke deres problem. Så jeg var hos en kammerat med (datters navn) et par dage (snøfter) og så skulle jeg aflevere hende på advokat kontoret til samvær.. og det var så hæsligt (hvisker ordene), jeg mødtes med min (familiemedlem) i (byens navn) og han måtte tage hende i hoved og røv og jeg siger til dig, i hoved og røv og slæbe hende op på advokat kontoret.. og hun skreg og hun skreg og hun skreg, hun ville ikke være der (hvisker ordene med rørt stemme). De gange hvor jeg var her og pak ned så stak hun jo af og løb herover, min eksmands kone og jeg vi har slæbt hende hen ad fortovet for at han kom kørende og skulle hente hende. Så tog han hende og kylede hende ind i bilen og hun sad bare op ad ruden og græd og græd og græd at hun ville have sin mor (bliver rørt og snøfter), ej det har været så forfærdeligt. Dagen før jeg skal flytte.. øh nej jeg får et tilbud, jeg har ikke fortalt kommunen jeg har fået den lejlighed dernede.. jeg har søgt indskud gennem psykiatri og handicap hvor jeg hører under, som slet ikke har noget med familieafdelingen at gøre, jeg får bevilget det her indskud, alt er pakket ned.. hele mit hjem her er pakket ned øhm.. (snøfter, synker en klump) og så er jeg.. øh får jeg en opringning fra sagsbehandleren, så siger hun, vi har et tilbud til (datters navn) om at hun kan starte første maj i en børnegruppe.. og så tænkte jeg første maj der er jeg jo flyttet, det er første april lige om lidt, jeg skal jo flytte, så tænkte jeg pis lort (hvisker ordene).. hvad gør jeg nu, hvad fanden gør jeg nu, skal jeg sig til hende jeg har fået den her lejlighed, at jeg bare smutter, jeg har jo ikke varslet (eksmands navn), lovgivningen siger jeg skal varsle med seks uger, men jeg vidste han ville bortføre hende.. jeg flyttede fra en bebyggelse ikke ret langt her fra og herover, (afstand anonymiseret) væk, der bortførte han hende første gang i halvanden uge ik´ (snøfter) øh.. så tænkte jeg hvad skal jeg gøre, så siger jeg til hende (sagsbehandlers navn) jeg er 11 Bilag 4 nødt til og, det er jeg lige nødt til at tænke over, så siger jeg, det ved jeg ikke om det er en mulighed eller om det er tilbud der passer (datters navn) og hun var jo stadigvæk ikke i skole, hun gik faktisk ikke i skole op på krisecentret, de havde alle mulige undskyldninger for ikke, at hun ikke blev tilknyttet den skole, som de havde en kontakt med de havde ikke selv undervisning på centret.. øh... og så taler jeg med advokaten og siger til hende hvad skal jeg gøre, så siger hun, har du ikke varslet? Gu har jeg da ej varslet ham, sagde jeg, det sagde du også jeg ikke skulle, jeg skulle bare smutte (snøfter).. og så begyndte korrespondancen mellem advokaterne og siger.. jeg ringer til advokaten igen, jeg siger til hende, jeg er nødt til at vide hvad jeg skal sige til kommunen, og jeg gør så det at jeg ringer til hende og så siger jeg (sagsbehandlers navn) jeg har fået den her lejlighed.. og vi flytter, og så vender hun fuldstændig rundt, så hun havde åbenbart fået nogle beskeder fra hans advokat, som ikke jeg var blevet oplyst om (snøfter).. at jeg kunne ikke bare flytte og jeg var nødt til at blive og.. øh og min advokat taler med hans advokat og (datters navn) bliver bortført igen.. øh... det ender med jeg er nødt til at blive boende. Dagen før jeg rent faktisk skal flytte, der vælter hele min verden, alt er pakket ned her og jeg sidder oppe hos min kammerat, og så så.. advokaten ringer og råber og skriger ad mig og jeg kan ikke flytte, og så mister jeg hende og sagsbehandler ringer og.. hun har først sendt en mail, hvor hun skriver at jeg er fuld af løgn, hele mit hus er pakket ned øh.. og hun ved at jeg har opsagt min bolig. Så viser det sig jo så at øh.. at en der sidder i bestyrelsen i en anden afdeling men i samme boligselskab, simpelthen har sladret til (eksmands navn) om at min bolig er opsagt, det får bestyrelsesformændene jo at vide hvornår der bliver opsagt boliger (snøfter) øh.. en på kommunen som han kender, højst sandsynlig kæresten som er ansat på kommunen, har lige været inde og pille lidt i min sag, jeg har ikke noget bevis for det men ved det er hende øh.. så han vidste jo lige nøjagtig hvor mange penge jeg havde lånt til det her indskud.. Okay. Ja.. så jeg ender med at måtte ringe til min forretningschef her i afdelingen, og sige (forretningschefs navn) jeg er nødt til at trække min opsigelse tilbage fordi hun er bortført og jeg får hende ikke hjem hvis jeg ikke bliver boende (lyder rørt).. og så siger han, nej hun er ikke bortført igen, jo siger jeg det er hun (forretningschefens navn) og jeg er simpelthen nød til at.. jeg kan, det kan jeg ikke det her (lyder rørt, snøfter).. i mellemtiden er han så gået med til et skoleskift, fordi nu skal han vise lidt goodwill, når du har fælles forældremyndighed så skal man være enige om skoleskifte (snøfter).. øh og hun kommer hjem og hun er jo så ked af det fordi hun havde glædet sig til at vi skulle (sted anonymiseret) hos (familiemedlem) (lyder rørt). Vi skulle (sted anonymiseret) hos (familiemedlem) (snøfter), jeg havde arrangeret rideskole og hele lortet til hende, alt, skolen havde jeg talt med der var sat i værk med øh.. øh skolepsykologer og alt var klar til vi startede dernede ik´.. og nu sidder jeg her stadigvæk (lyder rørt, snøfter), snart (tid anonymiseret) efter vi er kommet hjem fra krisecentret, mm (informantens navn) siger du selv til hvis du har brug for en pause? ja. En smøg eller.. øhm (lyder meget rørt) der er så efterfølgende kommet rigtig mange anmeldelser ind, jeg har haft mange samtaler med kommunen (snøfter) øh.. Må jeg spørge dig de anmeldelser du snakker om er det fra, er det fra skole eller hvem er det, er det kun fra din eks? Det er fra min eks. Allesammen. Og hans familie, fra min ældste søn som jeg ikke jeg har nogen kontakt med længere, okay, han har meldt mig for at være en dårlig mor, for at have hjernevasket dem og.. okay. Åh ha ik´ (snøfter). Min yngste søn er så vred på sin storebror, så han siger, hvis jeg 12 Bilag 4 ser ham mor, så pander jeg ham en, så siger jeg, ej ved du hvad (den yngste søns navn) han er ikke det værd. (den ældste søns navn) er vred og det må han gerne have lov at være (den ældstes søns navn) vælger at tro på at det (eksmands navn) siger er rigtig, det skal han have lov til.. til min fødselsdag i (måned anonymiseret) er det (tid anonymiseret) siden jeg har set min ældste søn (snøfter).. Hvor går din datter i skole henne nu? Hun går på (skolens navn) skole nu. Er det en ny skole? ja det er en lille landsbyskole, ja, en ganske normal folkeskole den går kun til femte klasse (snøfter) øh.. men det er jo hendes klasselærer, er blandet andet også AKT-lærer, de har et fantastisk tarv på de her børn, inklusion har de kørt de sidste fire år, der går en dreng i parallel klassen som er dybt hjerneskadet, han har støtteperson på det er der plads til, om du har ADHD eller øh du har en anden diagnose, Tourette, øh what ever eller om du er (snøfter), som mit barn nu er, som har det svært, jamen så er der plads til alle, det kræver godt nok nogle lærere med nogle brede skuldre, så jeg vil sige samarbejde med den nye skole er rigtig rigtig god. Samarbejdet mellem dig og skolen, hvordan oplever du der er noget samarbejde mellem skolen og sagsbehandleren også? Øh.. jamen det er jo så kommet efterfølgende fordi jeg har jo.. der blev lavet en skoleudtalelse kort tid efter (datters navn) var startet og der var hun rigtig rigtig mærket af, på den nye skole? på den nye skole øh.. den bad jeg om, og hun var rigtig rigtig mærket af det her, jeg måtte øh.. jeg måtte slæbe hende i skole til at starte med (snøfter).. og hun blev afleveret på inspektørens kontor, hvor jeg måtte gå derfra, altså det var, frygtelig frygtlig start øhm.. men det begynder at gå bedre, og der bliver lavet, i mellemtiden bliver der så.. Pædagogen (undertrykker ordet) på krisecentret lavede en indberetning til kommunen.. som nok er den værste gang bræk jeg nogensinde har set, fordi det ikke er mit barn alene han har skrevet om, så står der guddødeme nederst i indberetningen, at jeg er blevet bekendtgjort med den her indberetning, gu er jeg da ej, jeg anede det ikke (snøfter) øh.. jeg havde slet ingen ide om at han lavede den her indberetning.. mm.. og det satte jo gang i en forældreevneundersøgelse. Kommunen glemmer at oplyse mig om at jeg faktisk har lov til selv at vælge en psykolog, mm, at det er rigtig rigtig vigtig at jeg føler jeg har det godt med den her psykolog, der skal lave den her undersøgelse.. øh.. han er.. egentlig et eller andet sted et ganske forfærdeligt menneske den her psykolog. For det første er det en mand, min datter har det svært med fremmede mænd, hun har det rigtig rigtig svært med fremmede mænd (snøfter).. øh.. hun kan ikke lide ham hun, altså hun er utryg ved ham, han forstå ikke og det mener jeg, det bør man sgu gøre som psykolog, man bør kunne.. vi har enormt meget sarkasme og ironi her, mm, og det er der ikke rigtig, der er der ikke ret mange børn der fanger, men den har hun fanget fra da hun var helt lille, det forstår han simpelthen ikke, så er det fordi vi har et negativt ordspil øh.. og så tænkte jeg hold nu kæft man, det er jo sarkasme eller ironi altså, mm, det har jo ikke noget med negativ ordspil at gøre. Hvis han så den øjenkontakt vi havde, vi blev blandt andet observeret i en situation hvor vi skulle sidde og lege med nogle ting, som stank ganske forfærdeligt, det var simpelthen så hæsligt så man blev næsten adr (lyd for ubehag), vi fik kvalme begge to ik´ (snøfter), i stedet for at 13 Bilag 4 blive påvirket af den her grimme lugt, jamen så kørte vi det her.. spil som vi nogle gange har kørende (datters navn) og jeg, men det fangede han ikke.. jeg blev.. fik lavet, han lavede en masse tests på mig.. øhm (snøfter) og blandt andet at det er min voldsomme traumatiske barndom der har gjort at jeg har det som jeg har det i dag, men mit (tid anonymiseret) år med hendes far, det har ikke sat sine spor med vold og voldtægt og vold af mine børn og øh ja hvad han ellers ikke har gjort (lyder berørt, snøfter).. beskyldninger, økonomisk, jamen jeg har været i gennem det hele ik´, jeg sidder i dag med en gæld på en halv million.. mm, ja og jeg kan ikke sige at jeg har en bil eller jeg har haft et hus eller noget som helst (griner lidt).. mm, jeg har en gæld på en million og pengene de.. fordi jeg har ikke set dem (snøfter), mm, øhm.. men det øhm.. jeg var ikke enig med den her psykolog, men kommunen beslutter jo så.. øh.. at (eksmands navn) skal have en familierådgiver på.. og så skal de finde noget der er passende til mig, og så siger jeg undskyld mig hvad for noget, (eksmands navn) kan få en fra familierådgivningen, siger jeg, hvad får jeg.. jamen det var jo fordi at enten så var de inhabile ellers havde været.. var det ikke de rette personer øh af dem som var i familierådgivningen til at sætte på her.. så siger jeg det synes jeg faktiske er uhensigtsmæssigt (snøfter).. så bliver jeg præsenteret for et firma der hedder (firmaets navn) som er et privatejet firma øh.. og lederen af det hun er faktisk uddannet sagsbehandler.. og vi får en familieterapeut på, og jeg har det godt nok svært med hende, jeg har det sgu.. jeg har det lidt svært med hende, men tænk nu hvis hun kan hjælpe (datters navn) det er jo det der er formålet.. øh.. hun er, hun var simpelthen for meget terapeut, hun rendte i røven på min datter med sin sit lille kladdehæfte og notere alt hvad hun gjorde.. det skal man ikke. Må jeg spørge dig om, noget i forhold til den hjælp din datter får tænker du at skolen kunne have behov for den information også, for at kunne støtte hende i skolen? Jamen, støtte op om hende i skolen.. der har jeg jo, jeg bad om før sommerferien, bad jeg faktisk om et møde med alle de personer der er på her, mm, og med skolen.. ja.. og ja de havde.. der kom jo rigtig mange gode ting på bordet til det her møde.. men jeg synes ikke det bliver efterlevet. Så skolen følger ikke op på.. ej det synes jeg ikke.. de informationer som de får.. ej.. hvad var det.. hvem var med til det møde du snakker om? det var øh.. jamen den første terapeut vi får på, det fungerer ikke.. nej.. der er jeg nødt til at sige fra, så vi får en ny på.. ja.. øh og hun er faktisk rigtig rigtig god.. mm.. (datteres navn) vil ikke være ved at hun er god men hun har.. de har det jo skide hyggeligt, de var i skøjtehallen i mandags ik´.. ja, mm, flere timer ik´, men der var (datters navns) terapeut og så har jeg en kontaktperson og så var der lederen af det her firma, der var.. SFOpædagogen, der var klasselæren og der var skoleinspektøren og jeg til det her møde. Sagsbehandleren var ikke med? Nej.. Var sagsbehandleren inviteret med? Det kan jeg faktisk ikke huske.. nej.. hvad tænker du om det kunne have været en ide at sagsbehandleren var med? Jeg tænker at øh.. måske kunne det have været en god ide, måske kunne det ikke. Jeg ved det faktisk.. kan du uddybe det lidt, hvad tænker du kunne have været godt? Og hvad tænker du kunne have været.. Jeg tænker det kunne have være godt, så (sagsbehandlers navn) havde set hvilke.. altså hørt direkte fra, fra SFO-pædagogen og fra klasselæren, hvor meget (datters navn) har rykket sig.. ja.. fordi hun har godt nok rykket meget, der 14 Bilag 4 er stadigvæk samvær med hendes far og det kører bestemt ikke uden problemer, mm, og hun reagerer ekstremt voldsomt når hun kommer hjem, og voldsomt så siger jeg, at tingene bliver kastet rundt her og hun begynder at tisse i bukserne igen og sådan noget ik´ (snøfter).. råben og skrigen, hun slår mig og sådan noget ik´, hun reagerer meget meget voldsomt.. øh.. men jeg kunne godt tænke mig at sagsbehandleren havde hørt direkte fra klasselæreren og fra SFO-pædagogen om hvor meget hun egentlig har rykket sig.. i forhold til da hun startede.. ja.. og så i forhold til at du får det på et stykke papir.. øh.. så det har de ikke været med til.. men jeg synes ikke skolen er god nok til og leve til de målsætninger de har sat for at hjælpe (datters navn) på vej. Der blev talt om hvorvidt at skolepsykologen skulle ind under.. indover og så siger jeg, jamen det tror jeg ikke hun skal, siger jeg (datters navn) har (navn) og hjemme hos hendes far er det (eksmands familierådgivers navn) og det er.. hun kan ikke rumme flere mennesker.. mm.. og det vil skoleinspektøren til dels godt give mig ret i og også fordi hun kender det her firma, så hun siger, du er jo i gode hænder (snøfter).. øh.. før sommerferien bad jeg kommunen om at de indhentede en skoleudtalelse, den er stadigvæk ikke kommet, det var før sommerferien.. at du bad sagsbehandleren om indhente? Om at indhente en skoleudtalelse.. ja.. fordi et er at vi sad på det her møde, og det gjorde jeg faktisk i henhold til det møde, for jeg tænker at det er rigtig vigtigt at kommunen ved at hun har rykket sig meget.. mm.. men at hun stadig har nogle problemer.. (snøfter) øh.. jeg er ikke altid enig i øh.. de mennesker der kommer her med dem, det er jeg ikke, men de forholder sig til den psykologundersøgelse der er lavet.. og det er jo at jeg har et vold.. et barn som er voldsomt (understreger ordet) behandlingskrævende altså sådan ligger de det op. Så siger jeg jamen det er hun jo ikke, hun er behandlingskrævende ja, hun har det rigtig rigtig svært, hun er rigtig rigtig meget i klemme.. sagde jeg, men jeg har jo klaget over den her øh.. psykologisk undersøgelse, og faktisk bedt om en ny, og det afventer jeg svar på, den skal jeg faktisk rykke for, fordi det er en måned siden.. mm.. at jeg kom med mine begrundelser til hvorfor jeg godt ville have en ny psykologisk.. øh.. undersøgelse, forældreevneundersøgelse, ja, og der var jeg til møde på kommunen (hoster) og der sidder sagsbehandleren og jeg har nemlig.. jeg havde min veninde med (snøfter), hun optog hele mødet på sin telefon, det bare så I færdige, det ved I godt det må man gerne uden faktisk at oplyse sagsbehandleren om det, jeg må bare ikke gå offentligt med det.. så det er faktisk fuldt lovligt at gøre det, det er rigtig rigtig ubehageligt et eller andet sted, men.. når det ved jeg ikke om det er.. men jeg har jo valgt at gøre det fordi hun den ene gang siger det ene sagsbehandleren, og den anden gang, siger det andet. mm. Jeg har fået utallige trusler om at hvis ikke jeg samarbejder så fjerner de hende.. Er det rigtig forstået, at du ikke føler, at der bliver lyttet til dine erfaringer som forælder? Ja, det er jo ikke sådan at hun er.. Ja. mit første barn vel.. hun er mit tredje barn, ja.. jeg har faktisk været derude hvor jeg tænkte, altså for nogle år siden, så tænkte jeg argh, du kunne sgu da godt lige nappe en mere, det tør jeg ikke og nu er det også passé for mig fordi nu har jeg nået den alder, hvor jeg er.. mener jeg, for gammel.. mm.. men jeg tør ikke få flere børn.. mm.. det tør jeg simpelthen ikke. Oplever, oplever du at de tager udgangspunkt i dine ressourcer du har som forælder? 15 Bilag 4 Øh.. jeg... i forhold til at.. jeg oplever at de nogle gange se mig som lidt brokkende, men det er jo fordi jeg holder jo ikke min kæft, det gør jeg simpelthen ikke. mm. Og hvis ikke jeg er sikker på lovgivningen omkring det her, så undersøger jeg lovgivningen eller får hjælp til at få det undersøgt, for jeg tænker at det kan simpelthen ikke være rigtigt at kommunen kan, kan se igennem fingre med de her ting at der er en familierådgiver på hjemme hos hendes far som kommer i et hjem, der er så beskidt og ulækkert, så stinkende af sure cigaretter at.. og det reagerer man ikke på når hun er atsma barn.. det vælger man og bare at sige nå.. jamen de har det da meget hyggeligt sammen, specielt når de spiller ipad (lyder ironisk), jeg tænker hold nu kæft man, når de spiller ipad. Men sidst jeg var på kommunen der øh.. bragte jeg nogle ting op, hvor jeg siger, det er stadigvæk ikke iorden hjemme hos (eksmands navn) det er det ikke, og min bekymring er meget stærk, siger jeg så, hun lugter, når hun kommer hjem, så forfærdeligt, det tøj hun får med her fra.. men hun lugter så meget af cigaretter og af hash så det er helt forfærdeligt.. øh siger jeg, hun har ikke været i bad, hendes hår det er simpelthen så fedtet og ulækkert, sagde jeg, det vil sige hun har ikke været i bad i fem dage.. siger jeg, hun er altså.. hun er i præpuberteten og hun skal i bad.. hun har hår ned til, det skal også vaskes, siger jeg, det bliver det ikke.. siger jeg, det er junk food og så videre og så videre sagde jeg, vi har fået en en en løftet pegefinger fra sundhedsplejerske om at hun må faktisk ikke tage mere på, mm, så kan det jo ikke nytte noget at hun levet af pizza og Mcdonalds mad og alt muligt andet, så siger sagsbehandleren, vi har fokus på det med kosten hjemme hos (eksmands navn), vi har også fokus på det her med hans cigaret røgning, altså vi har fokus på det, siger jeg hold nu kæft (sagsbehandlers navn), jeg er træt af at jeg får stukket i hovedet hver gang at I har fokus på det, der bliver jo ikke handlet på det.. sagde jeg, jeg kan jo se ud af.. vi har jo begge to aktindsigt, at det aktindsigt der kommer at (eksmands familierådgiver) ikke kommer nogle vegne med at tale cigaret røgning og kost hjemme hos (eksmands navn), siger jeg, der må jo.. så må I jo gøre noget andet, der må ske nogle andre tiltag. Jamen altså vi har jo fokus på det, ej siger jeg (sagsbehandlers navn) jeg gider ikke høre på at I har fokus på det, for det kan godt være I har fokus på det men der sker jo ikke en skid.. intet (understeger ordet) gør I ved det. Bare lige til, bare forståelsen (eksmands familierådgivers navn) er det din eks sagsbehandler? det.. eller familieplejeleder? det er min eks´s familierådgiver, det er ikke fordi vi kommer til.. nej det er hans familierådgiver.. ja.. Nu som jeg faktisk kender.. okay.. (svaret er utydeligt pga. overlapning) og jeg giver ikke fem potter noget som helst for hans arbejde.. mm, okay. Ja.. øh.. og han har jo.. min eks har jo lov til i tide og utide at aflyse aftalerne med (eksmands familierådgivers navn).. fordi så passer det ikke lige ind i hans program.. men han kommer der jo for at (datters navn) også kan få det bedre når hun er hos ham, det er vel ikke noget man aflyser.. jeg har aflyst, en gang fordi (datters navn) var syg ellers aflyser jeg ikke aftalerne, det har faktisk været (datters navns) øh.. terapeut der har måtte aflyse to gange fordi hun den ene gang var syg og fordi hun den anden gang simpelthen blev opholdt i et møde med en kommune.. som hun først sluttede med klokken halv seks om aftenen ik´.. ellers bliver det ikke aflyst her, det bliver overholdt.. Hvordan oplever du at skolen og kommunen samarbejder nu? Lige nu samarbejder de bag ryggen på os.. ja.. og det gør de ved at de har øh.. de har indkaldt (eksmands familierådgivers navn) som er ansat direkte af kommunen i familierådgivningen.. ej jeg skal faktisk lige sige den her psykolog fortsatte jo efter alle de her undersøgelser, som 16 Bilag 4 konfliktmægler.. men jeg kunne ikke samarbejde med ham, det kunne jeg simpelthen ikke.. han glemte aftaler, han glemte mig, han glemte og gå videre med ting som egentlig skulle videre til (eksmands navn) øh.. det glemte han.. og han gjorde alt (understreger ordet) hvad han overhovedet kunne for at bringe mit pis i kog når han var her.. øh.. det vil sige at han startede med at stå og råbe og skrige af min hund, siger jeg, gider du godt tale ordentlig til min hund, du skal bare lade ham være så går han over og ligger sig, det kan I jo se, nu ligger han bare der og krydre røv ik´ (snøfter).. han vadede ind med store og beskidte sko har, hvor jeg bad ham om at tage skoene af, det skulle han nok selv bestemme.. altså og der kunne jeg ikke samarbejde til sidst, de sidste to møder jeg havde med ham der havde jeg min kontaktperson med, for jeg tænkte jeg er nødt til at vide, om det er mig der er helt gak oven i låget ik´.. og hun sagde det kan jeg godt forstå, jeg kan godt forstår dig siger hun så.. så det her samarbejde med ham det bliver opsagt.. mm.. så siden har været en konfliktmægler på, men kommunen har jo så valgt her.. (dato anonymiseret) afholdte de et møde med (firmalederens navn) som er lederen af (firmaets navn) det firma hvor jeg er outsourcet til.. med (eksmands familierådgiver) som er (eksmands navns) kontaktperson fra familierådgivningen, sagsbehandleren, sagsbehandlerens leder,.. skoleinspektøren og psykologen, ham har de indkaldt igen. I var ikke inviteret med? Så er det jo at jeg er (sted anonymiseret) og snakke med (rådgiver fra FBU) dernede fordi, ja, jeg synes bare der er så mange ting der, mm, ikke hænger sammen, mm, i det her blandet med at øh.. øh.. hvis jeg skal søge tilskud til min datters ridning så skal (eksmands navn) have aktindsigt i min økonomi, så siger jeg gu skal han da ej.. han kan få at vide at jeg får tilskud til hendes ridning, men han har ikke krav på at få aktindsigt i min økonomi, det rager ikke ham hvad jeg har af penge og hvad jeg ikke har af penge. Det er tredje parts oplysninger.. og den diskuterer jeg stadigvæk.. mm.. øh med kommunen fordi de øh.. det mener de altså at han har krav på øhm.. min psykologiske rapport er udleveret til (eksmands navns) advokat, og det mener jeg det må de heller ikke, det har jeg det har jeg en jurist der sidder og tager sig af en fra Forældrefonden.. i mellemtiden dukker alt det her op, altså alle de her mange spørgsmål jeg har, jeg har klaget over sagsbehandleren fordi hun har råbt og skreget af mig og hun har løjet for mig om at hun har glemt øh at sende at aktindsigt til mig som jeg får af vide via statsforvaltningen, fordi han har sendt noget aktindsigt derind ik´.. så der har været så mange ting som bare ikke har været i orden, og hun bliver ved med at komme med trusler deroppe, hvis ikke du samarbejder så fjerner vi hende (lyder truende), på trods af at der rent faktisk står i den psykologiske rapport at det er skadeligt for (datters navn) ikke at være sammen med sin mor.. at det vil være dybt skadeligt og traumatiserende for hende hvis hun f.eks. kom til at bo hos sin far.. hvis hun blev fjernet til en plejefamilie det ville være så traumatiserende for hende så der ville hun få varige mén.. fordi vi er så knyttet til hinanden ik´.. øh så hele tiden har jeg fået den der trussel, at hvis jeg har brokket mig.. du skal samarbejde for ellers så fjerner vi hende.. og det er ikke særlig fedt og sidde med som mor.. øh at jeg ikke øh.. det har jo gjort at jeg faktisk har tilbageholdt oplysninger for kommunen.. for til sidst så tænker jeg, ser hun mig bare som en brokkerøv hvis jeg nu skriver det her til hende, går hun så ind og fjerner hende. Men de vælger at afholde det her møde, mm, og inden det her møde skal afholdes tager jeg kontakt til (rådgiver fra FBU) (geografisk anonymisering) i (FBU). 17 Bilag 4 Hvor mange er med til det møde der bliver afholdt? Jamen det var jo øh psykologen som slet ikke er indover mere.. ja.. skoleinspektøren, sagsbehandleren, sagsbehandlerens leder, (eksmands familierådgivers navn) og (firmalederens navn). Hvordan har du det med at der bliver afholdt et møde uden dig? det har de da ikke en skid lov til og den der psykolog skal da ikke være indover.. men du var blevet oplyst at de ville holde det så? Men du var ikke inviteret med? nej så tager jeg fat i (rådgiver fra FBU) og hun sidder så og læser det her brev jeg får fra kommunen, ja, så ryger hun lige i det røde felt, siger hun det må de ikke, de må simpelthen ikke hive eksterne samarbejdspartnerne ind øh.. uden at I som forældre er blevet inviteret.. det er simpelthen imod lovgivningen.. øh.. og så kontakter jeg sagsbehandleren og så siger hun (eksmands navn) har tilkendegivet mundtligt at det er okay, så siger jeg, jeg tilkendegiver mundligt og skriftligt at det ikke er okay, det er ulovligt det må I ikke.. mm.. den svarer hun ikke på det sidste, det sidste sender jeg til hende på mail den svarer hun ikke på, der får jeg så en mail fra hende to dage efter (understreger ordene) at mødet har været afholdt, at de har valgt på trods af at jeg ikke har sagt ja og givet samtykke.. så har de valgt at afholde mødet. Havde de fortalt dig hvad formålet var med det møde? Så du aner ikke hvorfor der er ikke nogen der har.. ej jeg.. fortalt dig sådan helt præcist hvad formålet.. jeg har jo fået efterfølgende har jeg fået på mail at øh.. jo.. et mødenotat.. men ikke inden har man fortalt dig hvorfor det møde kunne være relevant.. ej.. og holde? de mener at konfliktniveauet er så højt at det kan skade (datters navn) og det er jeg ikke i tvivl om.. mm.. men jeg mener stadigvæk også at var hun aldrig blevet bortført så havde hun heller ikke set sin mor fået tæv, hvis øh kommunen havde taget mine bekymringer seriøst.. mm.. så var vi ikke havnet her hvor vi er i dag.. hvis hun havde fået den psykologhjælp jeg bad om dengang, at jeg kunne få lov at bruge dem som jeg rent faktisk havde fundet.. for (tid anonymiseret) siden så havde vi ikke siddet, (tid anonymiseret) år siden er det faktisk.. så havde vi ikke siddet hvor vi gør nu.. mm.. Har du haft et overblik over hvad der er sket i jeres sag? Altså hvornår og hvordan? Hvorfor ja hvorfor? Har sagsbehandleren været med til at give dig et overblik over din sag? Mm mm nej (griner).. jeg fik aktindsigten tilsendt, ja, og så kunne jeg selv gå i gang, ja, og det er jo printet ud i en stor pærevælling.. okay. Hun glemte faktisk på et tidspunkt og informere mig om at der var kommet en ny anmeldelse.. en underretning du ikke var blevet informeret om? mm.. det læste jeg i aktindsigten da den blev tilsendt.. okay.. ja hun kunne da ved min gud ikke kontakte mig hver gang der kom en underretning (lyder hård), så sagde jeg det er der ved min gud du kan, det står fandme i lovgivningen at du skal det (lyder bestemt).. og det er det hun har svært ved at håndtere fordi.. øhm jeg finder ud af hvilke love og paragraffer det hører under, og lige nu henholder de sig til.. paragraf 50 at de har lov at hive de her eksterne samarbejdspartnere ind. Men de inviterer dig ikke med? Nej det gør de ikke (med meget fast stemme).. 18 Bilag 4 Jeg ved godt det er meget hypotetisk ik´måske. Men hvis du blev inviteret med ville du så tænke det var meget relevant? Ville du tage med tror du, til de her eksterne møder, hvis du forstod formålet med dem? Hvis man præsenterede formålet. Hvis nu man havde sagt hvorfor man holdt de her møder? Hvis psykologen ikke skulle deltage. Og jeg kan ikke se hvorfor han skulle deltage. Okay. Fordi det er ham jeg har et problem med. Ja. Og han har da ved min Gud også et problem med mig.. så jeg sidder faktisk nu og.. jeg talte med (rådgiver fra FBU) her.. var det starten, slutningen sidste uge, starten.. jeg kan ikke huske det. Slutningen af sidste uge, starten af den her uge.. (dyb vejrtrækning) hvor hun øh.. hun har sendt noget lovgivning til mig. Og jeg forstod simpelthen ikke det her lovgivning. Nej. Altså nogle gange så kan det sgu godt være lidt tungt at læse ik'. Ja. Du er ikke blevet tilbudt at få det bearbejdet af din sagsbehandler.. har ikke gennemgået det med dig? (informant ryster på hovedet). Nej. Kunne du godt have ønsket dig at sagsbehandleren havde været med til det? Og fortalt noget mere omkring lovgivningen, og hvorfor man gør som man gør? Jeg sagde til hende, i henhold til.. Forvaltningsloven §.. og kan jeg huske det. I forhold til hvad? Øh, ja, men det var blandt andet med aktindsigten. Ja. Hvor jeg siger til hende i henhold til persondataloven og øh og forvaltningsloven § 15c, nummer 5 siger jeg så.. så må du ikke udleverer min psykologiske rapport til (eksmandens navn) advokat. Det må du ikke. Ja, som om jeg kan forvaltningsloven. Så siger jeg som om du burde det sagde jeg så.. Ja, men sådan har det været hele vejen igennem ik'. Øh.. Lige nu henholder de sig til § 50 at de godt må holde de her møder med eksterne samarbejdspartnere, i henhold til § 50. Men har i fået at vide hvorfor I ikke skal med til de her møder? Nej. Hvorfor det ikke er relevant? Nej, og det har jeg sat spørgsmålstegn ved. Ja. Jeg kan faktisk finde mailen, fordi øh.. Øh, nu kan jeg lige.. (taster på ipad) mm.. Jeg har blandt også spurgt ind til.. øh, at det bliver brugt videooptagelser i.. hjemme hos (eksmandens navn). Og det mener jeg at jeg skal give tillladelse til, fordi vi har fælles forældremyndighed. Men det skal jeg ikke.. har jeg fået at vide. Og jeg har spurgt ind til hvordan de bliver opbevaret.. og det kan jeg heller ikke få svar på. Nej.. Øh, nu kan jeg lige se om den ligger heri (kigger på sin ipad)... Jeg har bedt om, jeg får en mail, hvor der står: Som aftalt har jeg undersøgt i forhold til at familierådgivningen bruger video i deres arbejde. Tilbagemeldingen fra familierådgivningen er følgende. Video er et arbejdsredskab i familiearbejdet. Der skal ikke gives særskilt tilladelse fra bopælsforælderen. Vores praksis er at forælderen og familierådgiveren laver en såkaldt videoaftale skriftligt, hvor forælderen giver tilladelse til at videoen bruges til intern supervision og at videoen slettes når forløbet i familierådgivningen er slut.. Øh, jeg har spurgt hvilken lovgivning det hører ind under. Det kan jeg ikke få svar på.. Øh.. Jeg skrev blandt andet i den her mail til hende.. Ja, desværre giver det ikke svar på alle mine spørgsmål.. hvornår har jeg sendt den her til hende.. Det har jeg.. (dato anonymiseret).. desværre giver det ikke svar på alle mine spørgsmål, jeg vil gerne vide hvilken 19 Bilag 4 paragraf det ligger under. Jeg mangler ligeledes svar på hvordan disse videoer opbevares.. Derudover vil jeg gerne have et møde med dig snarest.. og det havde jeg så også... Øh... Jeg skriver her, Hej (sagsbehandlerens navn). Efter at have nærlæst diverse lovgivninger på områder, og fået råd og vejledning fra forskellige anerkendte organisationer skriver jeg følgende til dig, som jeg beder dig om at svare på snarest. I henhold til forvaltningsloven er det et netværksmøde i afholder (dato anonymiseret), derfor har (eksmandens navn) og jeg krav på at blive indkaldt til selv samme møde. Det er ikke et samarbejdsmøde, da der er deltagere i mødet som er eksterne, (skolelederens navn) det er skolelederen, som arbejder ud fra folkeskoleloven, og (psykologens navn) som ikke længere er ansat på sagen, det er psykologen. Da jeg ikke skriftligt har tilkendegivet nogen tilladelse til at dette kan finde sted uden min medvirken, er det i strid med forvaltningsloven § 2728, og persondataloven § 5, stk. 2-3. Jeg er ikke yderligere blevet bekendtgjort med at (eksmandens navn) har givet skriftlig tilladelse til dette. Derudover mangler jeg stadigvæk en ny skoleudtalelse, som jeg længe før sommerferien bad om at blive indhentet. Jeg mangler en rimelig begrundelse for, at der ikke kan laves ny forældreevneundersøgelse og en psykologiskrapport. Jeg mener mine begrundelser er rimelig nok. Hvis du har behov for denne begrundelse på skrift må du gerne sige til, så skal jeg straks maile den til dig.. Jeg mangler svar på i henhold til hvilken lovgivning det er tilladt at videooptage min datter under samvær hos sin far uden min tilladelse, og hvad og hvor de optagelser efterfølgende bliver brugt og hvordan de opbevares.. Så skriver (sagsbehandlerens navn).. ”På mødet den (dato anonymiseret) i forbindelse med status på indsatsen i forhold til (datterens navn) og jer som forældre er det blevet besluttet at der skulle holdes et professionelt møde med de personer som er omkring (datterens navn). Det er også blevet besluttet at indkalde (psykologens navn), som konsulent i forhold til at holde fokus på (datterens navn) behandlingsbehov. (Eksmandens navn) har givet telefonisk samtykke til at mødet afholdes. Du har på mail henholdsvis den (dato anonymiseret) og den (dato anonymiseret) gjort (afdeling anonymiseret) opmærksom på at du ikke ønsker at give samtykke til at (skolens navn) og (psykologens navn) deltager i mødet. (Afdeling) har besluttet at mødet holdes uden samtykke i det der henvises til.. lov om social service § 50, stk. 5 samt retssikkerhedsloven § 11c, stk. 2. Baggrunden herfor er at skolen har en bekymring for (datterens navn) fortsatte udvikling, og det er nødvendigt at få en drøftelse for af hvordan (datterens navn) støttes i hendes udvikling og trivsel. Både (skolens navn) som kender (datterens navn) fra dagligdagen og (psykologens navn) som gennemførte den psykologiske udredning.. som derfor har grundigt kendskab til familiens forhold vurderes at være relevante i denne sammenhæng.. (Afdeling) har på mødet den (dato anonymiseret) anmodet om at få en skoleudtalelse fra (skolens navn), samt en statusudtalelse fra (firmaets navn) og familierådgivningen i forhold til den indsats der har været i begge hjem. (Afdeling) vil efterfølgende sende udtalelserne til (psykologens navn) der er anmodet om at komme med en supplerende erklæring til den psykologiskeundersøgelse. Efterfølgende vil I blive indkaldt til samtale i forhold til (afdelings) fremtidige anbefalinger..." Og ved i hvad? Det der er hvad jeg mener at de overskrider deres beføjelser i den grad. Men det leder os egentlig også meget godt til.. Jamen jeg skulle til at spørge om det sidste spørgsmål. Hvordan kunne du godt tænkte dig at samarbejdet skulle være mellem skolen, kommunen og dig? Hvad skulle det ideelle samarbejde være? 20 Bilag 4 Det skulle være at de rent faktisk holdte sig til den lovgivning der er.. § 50 må de kun bruge hvis de er i gang med en ny § 50-undersøgelse, og det er de ikke.. Så den er faktisk ikke lovlig. De er ikke i gang med en § 50-undersøgelse? Nej, det er de ikke, men det er det de henholder sig til, at det er derfor de har lov. Men den er afsluttet? Ja den er afsluttet for 2,5 år siden, nej 3, i 2011 blev den lavet. Okay. Så det er jo ikke fordi den er lige rundt om hjørnet. Nej.. (rådgiver fra FBU) siger det her er en borgmesterklage. Hvordan vil du så.. En ting det er lovgivningen, hvordan tænker du sådan rent praktisk, hvordan kunne vi som, tænker jeg, som kommende socialrådgivere tilrettelægge sådan nogle tværfaglige møder, sådan så i som forældre føler jeg velkommen i det, og i kan se formålet med det? Jeg tænker at øh.. jeg deltager jo ikke i nogle møder hvor (eksmandens navn) er der. Det har været separate møder i statsforvaltningen. Ja. Det er separate møder på kommunen. Når vi er til forældremøder, så har jeg en med.. fordi jeg tør simpelthen ikke gå ud til min bil alene.. og det er jo faktisk strækkeligt.. Jeg tænker, at for mig havde det været vigtigt, at.. øh.. at jeg følte at kommunen havde troet på og anerkendt hvad vi har været igennem.. at øh... at man havde lyttet til mit barn (tårer i øjnene). Ja. For det har man ikke gjort. At man havde lyttet til mig, og tænkt, jamen det her det er jo ikke holdbart. Ja. Jeg har på båndoptagelse fra sidste møde hvor sagsbehandleren sidder og siger.. hvis (eksmandens navn) ikke var inde i billedet, så havde vi ikke bekymring for (datterens navn) udvikling. Ja. Men det ville hun til enhver tid benægte.. at hun nogensinde havde sagt. Okay. Øh, jeg har også på optagelsen hvor hun siger.. jeg ville ønske i kunne flytte væk fra kommunen, så i fik ro på. Ja.. Jeg har haft indbrud her, jeg har haft indbrudsforsøg.. Han er 2-6 ugentligt, der er han omkring mit hus, jeg har fået sat en kæmpe lås på min havelåge, fordi man gik ind igennem min havelåge.. Stod og gloede ind af mine vinduer.. Det er den chikane jeg er blevet udsat for. Ja. Jeg har haft skiftet lås cylinder her alle steder. Øh.. at kommunen ikke gør mere for at gå ind og hjælpe os, og sige i skal væk herfra, i er nødt til at have fred og ro på.. At øh.. at lige nu er der et projekt på skolen der hedder, vi strikker skolen ind.. at jeg fredag morgen sidder op på inspektørens kontor og siger, jeg synes det er rigtig rigtig fint, og super godt at (eksmandens navn) mor gerne vil deltage i nogle projekter herude, men det er nødt til ikke at være når hun er hos mig, for hun kan ikke rumme det, hun kan ikke håndtere det.. På skolen siger de "så skal jeg have skriv fra statsforvaltningen".. Så bruger jeg hele fredagen på og ringe til statsforvaltningen og tale med jurister og børnesagkyndige, og juristen siger i følge forældreansvarsloven så har hun lov til det.. Så siger jeg, men for det første forhindre det jo mig i at kunne deltage.. for det andet, så syntes jeg det er dybt uhensigtsmæssigt i forhold til hvordan hun har det.. ja, men så skulle jeg så tale med en børnesagkyndig, og den børnesagkyndige siger, ja i følge forældreansvarsloven har han lov til det her.. men set ud fra din datters perspektiv, når hun reagere så voldsomt, så skal hun da holde sig væk, og deltage i de arrangementer når hun er hos sin far.. At kommunen ikke går ind og bakker op omkring det her, det forstår jeg ikke. At de ikke går ind og bakker (datterens navn) op. At de ikke siger til skolen, jamen det her det holder bare ikke... Det gør de ikke. Så der mangler noget kommunikation mellem skolen og kommunen? 21 Bilag 4 Jeg føler ikke øh.. at kommunen egentlig har styr på lovgivningen. Ja. Der sidder alt for mange sagsbehandlere som ikke har styr på lovgivningen, som ikke har styr på hvad der egentlig er.. øh.. hvad man må, og hvad man ikke må, og hvad den ene forælder har krav på i forhold til den anden, de har slet ikke styr på det. At man selv skal ind og undersøge lovgivningens som menig dansker.. at man skal være på forkant hele tiden, at man øh.. at man afholder sådan et møde her på trods af, at jeg siger nej. Jeg bad, nu kan jeg ikke lige finde mailen, jeg bad om, at øh.. at rent praktisk at øh.. at i forhold til at kalde skoleinspektøren ind.. at det blev lavet den her skoleudtalelse som vi, forvaltningen, (eksmandens navn) og jeg fik alle nuancerne med.. i det her. For det gør vi ikke ved at få et mødereferat ved at (skoleinspektørens navn) siger at (datterens navn) trives i skolen, og det er det rigtige skoletilbud til hende. Vi får ikke alle nuancerne med.. det gør vi heller ikke på en skoleudtalelse, men det havde det gjort hvis vi havde været inviteret med til mødet.. så havde jeg kunne kigge inspektøren i øjnene og sige, jamen det kan godt være at du siger at det her er det rigtige skoletilbud til (datterens navn), men hvorfor gør i ikke sådan, hvorfor har i ikke handler på de ting. Eller jeg kunne sige det der har i gjort rigtig rigtig godt.. Det gør jo øh.. for mig gør det også en voldsom mistro. Jeg har meget stor mistro til systemet. Mm. Øh, og det er fordi det handler om at jeg ikke er blevet troet på, at jeg er blevet truet med at hun er blevet fjernet hvis jeg ikke samarbejder.. Øh man bruger lovgivninger der faktisk ikke holder nogle steder. Men tror du det havde gjort en forskel for din datter hvis det havde været de her møder mellem dig, skolen og kommunen? Jeg tror det havde gjort en forskel hvis.. øh.. hvis den gamle skole havde været mere samarbejdsvillig, og rent faktisk havde ville tale med mig, og rent faktisk havde ville tale med (datterens navn) om at om hvad det handler om at være bortført, og hvad det handler når, og have det svært ved at være delebarn. Fordi det er svært.. Øh... Det er rigtig rigtig svært for hende, fordi et eller andet sted så elsker hun sin far, men hun har også været bortført, og det er hun godt klar over. Hun har også set ham tæve sin mor, set ham tæve sin storebror, hun har set ting som ingen børn skal se. Hun kan godt huske når hun har tisset i bukserne, at han simpelthen øh.. skulle hjælpe hende med at skrifte trusser, så har han taget de har våde trusser og tværet rundt i hele hovedet på hende og kaldt hende forbandede møgsvin. Men derfor elsker hun stadigvæk sin far alligevel, det er eddermame svært. At der er blevet sat ind med psykologhjælp da jeg bad om det, at hun havde fået hjemmeundervisning, da jeg spurgte om det ikke kunne lade sig gøre, fordi hun havde det så svært i skolen. Så kunne man - kommunen, skole og jeg - havde lavet et samarbejde om stille og roligt at få det tilbage i skolen, mens hun havde fået undervisning herhjemme. Det har været havnet helt ude i det der er fuldstændig, altså, utopi. Ja, i har jo været på krisecenter. Ja vi har været på krisecenter ik'. Mm.. Altså vi har været igennem rigtig rigtig meget.. Jeg bliver altså lige nødt til at gå ud og tisse. Ja, selvfølgelig. (diktafonen pauses). Vi vil lige samle op, så vi er sikker på at vi også har forstået dig rigtigt. Ja.. jeg har også lige en ting mere, som jeg lige kom til at tænke på. Jeg har også på båndoptagelse.. sagsbehandleren ved jo ikke at jeg har optaget alle de her ting.. Hun har indrømmet at de har fejlet. Ja.. Og så siger jeg til hende, du indrømmer at i har fejlet, ja siger hun, 22 Bilag 4 og jeg siger til hende, indrømmer du rent faktisk at i er skyld i at mit barn har det så dårligt nu.. Ja siger hun så, det gør jeg.. Så siger jeg du ved godt at hvis i havde givet mig hjælpen da jeg bad om den, så havde tingene været helt anderledes nu.. hvis jeg var blevet troet på fra starten af sagde jeg, og stadigvæk tror du jo ikke på mig.. Men det er længe siden, og det benægter hun jo så nu.. Okay. Ja.. Hun har beskyldt mig for ikke at være samarbejdsvillig, så siger jeg ved du hvad (sagsbehandlerens navn) det gider jeg simpelthen høre på, jeg har samarbejdet fra dag et. Det har jeg. Fordi jeg vil mit barn det bedste.. Mm. Og jeg siger ikke at hun ikke skal se sin far, selvfølgelig skal hun se sin far, men det skal være under ordentlige forhold, og jeg synes simpelthen ikke i gør nok.. øh.. for de her ting. Han er skide god til at være det man kalder for tivoli far, det kender i godt det begreb ik'. Ja. Ja.. Det er han rigtig godt til. Tage på geocaching med hende, lange cykelture og sådan noget, der er jeg fysisk begrænset, det kan jeg simpelthen ikke. Vi er mere til svømmehallen, perler og alt muligt andet ik'. Ja. Øh, han er skide god tivoli far.. men alt det andet det kan han ikke. Lektier osv. Der sker ikke en skid.. så jeg har faktisk meddelt skolen, at jeg laver ikke forud, og jeg samler ikke op på fem dages lektier længere. Mm. Så må de rette henvendelse til ham. Mm. Og det gør de ikke. Okay. Skolen holder sig meget (armene oppe) ik'. Har I noget at tilføje? Nej jeg tænker egentlig bare på at samle op engang. Ja. Altså.. Jo men jeg kan godt starte. Altså du starter egentlig med at fortælle at der har været et godt forløb med din søn, hvor du føler, at øh, hans sagsbehandler har lyttet og der har været et godt samarbejde. Og så kommer du så lidt ind på din datter, hvor du føler det er gået skævt fra starten af. Ja. Ja.. Øh.. Og hvor der fra skolens side af ikke er en decideret bekymring, men at det faktisk er fra din eksmand at der kommer en underretning. En?! (med bestemt stemme). Eller jeg ved ikke, vi kom ikke ind på hvor mange underretninger det var, men. Det er løbende ik'. Løbende underretninger ja. I ville dø, i ville simpelthen dø, hvis i så hvad jeg har liggende af aktindsigt. Ja. Fra kommunen og fra statsforvaltningen.. Jeg tror der ligger de første 75 underretninger. Okay. Mm. Ja. Og på din datters gamle skole, der var de ikke særligt samarbejdsvillige. Nej. Og du følte at hun decideret blev mobbet. Ej, det var ikke noget jeg følte. Det var noget alle.. det var noget alle vidste. Ja. Ja hun blev mobbet. Ja. Og så din eksmand har lavet mange anmeldelser imod dig. Mm. Som har fyldt rigtig meget, og der har været sådan faktisk.. mistanke om overgreb.. fra.. altså at din datter.. Ja.. Øh... Det er sådan et langt forløb ik', kan man sige. Det er et hæsligt forløb. Ja. Der har taget 5 år. Og du har været i statsforvaltningen, og.. Statsforvaltningen utallige gange, fogedretten utallige gange, retten to gange ik'. Og du har været igennem afhøring, og din datter har været igennem afhøring, og.. Hun har været til psykolog.. 3 psykologer. 3 psykologer. Nej, det passer ikke.. 4 psykologer. Ja. Og så er der.. Hvor jeg selv har betalt to af dem ik'. Fordi hvis kommunen skulle gå ind og dække det også.. så skulle de vedtage hvad der skulle tales om til de psykolog samtaler. Ja. Og så tænkte jeg, det holder jo ikke en meter.. du kan jo ikke diktere sådan et lille barn hvad hun skal tale med psykologen om.. det kan du jo heller ikke.. voksne mennesker der går til psykolog.. Øh, det samme var det hvis de skulle betale min psykolog. Jeg gik også til psykolog på et tidspunkt. Øh... Fordi jeg kom ikke videre i mit liv, jeg turde jo simpelthen ikke have nogle mænd tæt på. De kunne godt gå ind og dække, men så skulle de have feedback, og så fik (eksmandens navn) aktindsigt. Ja. Og det havde jeg faktisk ikke lyst til... Jeg har efter næsten (tid anonymiseret) først nu fået en kæreste. Ja... 23 Bilag 4 Og så har i været igennem en § 50-undersøgelse. Ja. Hvor det lyder til i har haft sådan skiftende sagsbehandlere også. Og du fortæller... Altså der har været to sagsbehandlere på. Ja. Ja. Og du føler ikke de har gjort noget for dig sagsbehandlerne? Jeg føler ikke de har gjort nok for (datterens navn). Ja.. Der er det også du siger, at du oplever at skolen, altså det bliver, du giver faktisk samtykke i den her § 50 til at kommunen godt må indhente oplysninger.. fra skolen af i forbindelse.. altså fra § 50.. da den kører ik'. Men du oplever at der bliver indhentet oplysninger der.. de har ikke et møde hvor de mødes og drøfter (datterens navn), sagsbehandler og skole sammen sådan ansigt til ansigt? Ikke med mig nej. Har du en fornemmelse af at de måske har mødtes uden om.. altså.. ved du om de har mødtes fysisk og snakket sammen? Jeg ved at.. I forbindelse med § 50 ik'? Nårh, i forbindelse med § 50. Ja i forbindelse med.. Nej, nej.. Fordi der har jeg jo haft aktindsigt. Der indhenter de oplysninger? Der indhenter de oplysninger. De mødes ikke med klasselæreren og skoleinspektøren. Og der blev heller ikke lagt op til at man skulle mødes alle samarbejdspartnere, inklusiv jer som forældre? Nej? Du ryster på hovedet. Men er det rigtigt tolket at du er glad for den nye skole? Øh, ja, jo, jeg vil sige, jeg er relativt glad for den. Det var modsvarende det jeg sagde lige før til dig ik'? Jamen du talte om at det var en lille skole og de gjorde noget godt for børnene. De gør meget godt for børnene, og jeg vil sige, at var hun ikke kommet derud, var hun ikke nået dertil hvor hun er i dag. Ja. Vi har faktisk været nået dertil, hvor øh.. vi indtil efterårsferien kunne jeg aflevere hende på det der hedder "kiss and drive". 3 parkeringspladser, kysser farvel i bilen, goodby Ruth, ellers har jeg jo været med oppe i klassen hver morgen.. Efter efterårsferie hos far.. og.. episoden i sidste uge hvor.. øh.. hvor hans mor mødte op,, til det her projekt i min tid.. så er vi tilbage ved at jeg er med i klassen hver dag.. Han har simpelthen banket min datter tilbage 6-9 måneders udvikling ved at hans mor kommer ud og deltager i skolen et par timer... I går aftes ringede hun for at sige godnat, det er første gang i tre måneder hun har fået lov at ringe og sige godnat (tårer i øjnene)... Ja. Når hun er hos sin far, det har været sommerferie, efterårsferie, intet har jeg hørt fra hende, hun måtte ikke ringe.. Og jeg tænker, kommunen ved jo godt.. Hun har jo selv børn den her sagsbehandler.. Ja. Øh.. Hun burde jo vide, at børn har både et behov for sin mor og sin far. Og så knyttet som (datterens navn) og jeg vi er til hinanden.. så er 14 dages sommerferie uden kontakt til mor, det er jo en pine.. 5 dages samvær kan være så forfærdeligt for hende.. at hun kan græde sig i søvn når hun kommer hjem, over at hun ikke har fået lov til at ringe.. Hvorfor beder man ikke den her familierådgiver om at have "fokus".. ja, jeg er simpelthen så træt af hendes ord fokus ik'.. Mm.. på det her med at hun skal have lov til at ringe og sige godnat.. Det gør man ikke. Fordi hun har et behov for det.. hun savner mig i den grad, og jeg har så spurgt hende om det bliver værre af at hun ringer til mor og siger godnat, fordi sådan er der jo nogle børn der godt kan have det, at.. det kan godt at de savner mor eller far, men når først man ringer og siger godnat så vælter hele verden ik'. Og det har hun ikke, hun siger, nej så kan jeg sove... Og så får hun ikke lov. Så da hun kom hjem fra efterårsferie der græd hun sig i søvn.. fordi hun ikke havde fået lov til at tale med mig i ni dage.. Så siger jeg til hende, men skat, jeg mødte dig jo nede i (butik).. mor det er ikke det samme. Ja. Og så siger jeg til hende har du spurgt far, ja, men han siger det som han plejer at gøre.. du kan godt ringe til mor, det gør du bare, du skal bare lige huske at når du bliver gammel ik', så den tid du har brugt på at ringe til din mor når du har været hos far, den går fra far og det kommer du til at 24 Bilag 4 fortryde når jeg bliver gammel. Ja... En rigtig ondskabsfuld en ik'. Ja. Øh.. Så der mener jeg, at der burde kommunen også gå ind og have fokus på de her ting.. jeg synes de har for lidt fokus på hvad der foregår hjemme.. hos (eksmandens navn), og hvordan hun har det der.. og de simpelthen ikke lytter til mine bekymringer.. at de bruger lovgivninger der ikke.. de ikke kan bruge i den her sammenhæng. Jeg ved godt hvad for en lovgivning de kan holde de her møder under, men som (rådgiver fra FBU) hun sagde til mig, det skal du ikke fortælle kommunen, så siger jeg, det har jeg da heller ikke tænkt mig. Det er så en paragraf 49, det kan man gøre det. Nåå 49a eller? Ja.. Ja. Der må du gå ind og holde to møder, mm, med eksterne samarbejdspartnere, og videregive oplysninger uden.. Men det er jo sådan set kun hvis der ikke kører en sag ik'. Ja, kun hvis der ikke kører en sag. Ja. Men der kører jo en sag. Der er jo et behandlingsforløb igang. Ja. Så det er der hvor man er i tvivl om.. Men § 50, den kan de ikke bruge her. Nej. Det kan de ikke. De henholder sig til lovgivninger der ikke er korrekte.. Ja.. Ja nu slukkede jeg for varmen ik' (kigger hen på hunden) (latter). Men jeg tror ikke jeg har mere at opsummere på.. ej det eneste jeg har det er det til sidst, altså det du siger, altså det er også det vi kan tage med os som kommende sagsbehandlere, det er også det du siger.. hvis vi skal indkalde til det tværfaglige møde, så for at det kan blive behageligt, så skal vi i hvert fald lytte til hvem er det der, du kunne tænke dig som forælder, der var med til det her møde for at det bliver trygt. Nu nævner du din eksmand f.eks. ik'. Ja. Øh.. men jeg tænker også om det som forælder, det ved jeg ikke om det bare er min egen forforståelse, men hvordan tænker du også at man kan forklare.. altså.. det handler vel også om at man får en forståelse for det her møde ik'. Hvorfor er det her møde nødvendigt.. at man får formidlet ud til forældrene. Jamen jeg tænker om vi er ude i en anbringelsessag når hun skriver sådan. Ja, så du bliver bare bekymret når du får sådan. Nej jeg bliver bange. Du bliver rigtig bange. Jeg bliver rigtig rigtig bange. Ja.. Og er vi ude og tale anbringelse, så har jeg en aftale, for så er vi smuttet, så er vi væk. Hun skal ikke anbringes. Nej.. Fordi så går hun først i stykker. Da du så fik referatet af mødet, blev du så overrasket over hvad det egentlige handlede om, for du fik referatet bagefter mødet var afholdt ik'? Ja.. Jeg fik det to dage efter ik'. Ja. Nej, det gjorde jeg ikke, jeg fik en mail om at de havde valgt at afholde mødet. Okay. Og så bad jeg om et mødereferat. Ja. Ja, så kunne jeg få et journalnotat ik'. Okay, mm. Øh, fordi hun skrev ikke mødereferat. Og så tænker jeg... Nå, jeg skulle bare se at han ikke brækkede sig (kigger hen på hunden).. Jeg synes de går bag ryggen på en.. Ja.. de er ikke gode nok til at informere om hvorfor holder vi det her møde, hvorfor gør vi det på den her måde, hvorfor vælger vi at trække psykologen ind over igen.. Ja. Det er de simpelthen ikke gode nok til.. Den her psykolog er, mener jeg,.. i min optik.. så er han simpelthen så dårlig.. øh til at lave de her undersøgelser, så han burde slet ikke have lov til at fungere. Nej.. Jeg har siddet med.. forældreevneundersøgelsen og min psykologiskerapport, det er ikke andet end overstregninger.. fordi der er.. og de ville jo ikke lytte på mig kommunen, når jeg siger til dem, jamen det her kan jo ikke lade sig gøre.. Prøv lige at høre, det her kan jo ikke lade sig 25 Bilag 4 gøre.. og de her kan heller ikke lade sig gøre.. hvor de siger, jamen han er jo en anerkendt psykolog, ja det skal jeg love for siger jeg så. Han har lavet så mange fejl i en anden.. øh.. undersøgelse siger jeg så, så i som kommune vælger at gå ind og tvangsfjerne en 10-årig pige.. for at mor skal kæmpe for at få hende hjem igen, og hun kommer hjem 2,5 måned efter. Så nu kan i betale flere års psykolog til hende, fordi i stoler på en rapport.. Jeg er med i et netværk, en netværksgruppe her i kommunen... Og i skulle næsten være en flue på væggen i den der gruppe, men det kan man ikke få lov til. Nej. Hvad den her kommune ikke gør.. og hvad de gør. Ja... En dreng som har haft det svært med at gå i skole som faktisk ikke har nogen diagnose ville de sende til (sted anonymiseret).. han har ingen diagnoser, han er normalfungerende, og så ville de sende ham til (sted anonymiseret). I ved godt hvad (sted anonymiseret)-drengene er ik'? Jeg gør ikke, nej. Det gør i ikke? Nej. Det er.. i gamle dage var det et børnehjem, nu kalder man det et behandlingshjem, og der foregår.. misbrug i den grad. Okay. Jeg har en kammerat som er voksen og selv har børn, han lider i dag under de misbrug, for han har været på (sted anonymiseret). Det ligger ved (byens navn). Bare gå ind og google (sted anonymiseret)-drengene, det er, jamen det rejser sig helt på armene bare af at tænke på det. Ja.. De her drenge, de er.. fuldstændig psykisk ødelagte af det her, den dag i dag.. og det vil man sende en 10-årig dreng hen. Mm. På (sted anonymiseret). Ja... Altså.. ja. (Kommunens navn) kommune er ikke en god børne kommune.. det er de simpelthen ikke, jo hvis du har masser af penge og ingen problemer har.. Mm. Så er det okay.. men en god børne kommune det er det ikke... De bruger for mange ressourcer på at true forældrene til at gøre det de gerne vil have det til... Og det er faktisk skræmmende, fordi det er jo dem der sidder på magten ik'. Ja... At de kan bare.. true og gøre ved, og så makker man ret.. Jeg har først efterfølgende fundet ud af at jeg faktisk selv kunne have valgt en psykolog... Til at få lavet den her undersøgelse, men det fik jeg ikke at vide den gang. Du har ikke fået alle dine rettigheder at vide så? Nej (latter). Nej. Intet, det har jeg da selv måtte undersøge.. Ja.. Problemet er at det i den sidste ende. Det er også tankevækkende ik'. Ja, men det er faktisk tankevækkende, men det giver jo mig i den sidste ende.. og det er jo kun fordi jeg er det menneske jeg er.. der falder en klage til dansk psykolognævn over den her psykolog. Mm. Der bliver nu lavet borgmesterbrev.. over at de vælger at bruge § 50.. til at indkalde den her psykolog som der ikke er noget samarbejde med mere... Det er masser af arbejde for mig, men de forventer jo.. at familier der sidder i den her situation de ikke har overskud til det.. fordi så kan de lige nøjagtig knalde den der lovgivning af, den der, den der, den der, den der.. så makker de bare ret, så gør de som vi siger. Ja. Den her mor jeg kender som fik tvangsfjernet sin 10-årig datter.. hun magter ikke at gøre noget ved det.. så siger jeg til hende, du bør klage over den psykolog, det er den samme psykolog som har lavet undersøgelsen på (datterens navn). Du burde simpelthen klage, så siger hun, nej jeg skal bare ud af det system.. Der var så mange fejlagtige oplysninger der gjorde at man vælger at gå ind og tvangsfjerne en pige som er ganske velfungerende hjemme og i skolen. Så skal jeg forstå dig ret.. det bliver ikke set som en ressource, at forældrene sætter sig ind i lovgivningen? Nej. 26 Bilag 4 Nej. Du ryster på hovedet. Det er dem mod os, eller dem og os? Eller hvordan? Øh, (sukker højt) altså jeg kører mig mod systemet ik'. Ja. Og det er eddermame hårdt. Jeg har ikke råd til at betale den her advokat selv. Nej. Det har jeg ikke.. Det er rigtig rigtig hårdt, og øh.. Jeg har (psykisk lidelse) og jeg har en masse lort oveni ik'. Mm.. Så det her det her påvirker mig, og så skal sidde og bruge tid på at nu skal jeg lave den her skrivelse, nu skal jeg lave en skrivelse.. jeg kunne selvfølgelig have ladet være med at skrive til justitsministeriet, men nu skal jeg også lave en skrivelse til justitsministeriet.. fordi.. at der hele vejen igennem er blevet begået så mange fejl.. Kommunen har jo ikke engang ville registrerer hende bortførelser som bortførsler.. Der har de skrevet samarbejdsproblemer.. Så siger jeg til hende samarbejdsproblemer!? Vil du da rende mig der hvor jeg er højst når jeg plukker jordbær mann' (råbes). Så siger jeg hun blev flyttet hver anden dag (sagsbehandlerens navn). Du ved lige så godt som mig at det var en bortførsel, kidnapning siger jeg, kald det hvad du vil, hun var bortført.. Og så kalder du det samarbejdsproblemer. Du skulle faktisk skamme dig.. Ej men altså, der var ikke noget bevis.. Der var ikke noget bevis sagde jeg så? Hvor mange gange ringede du ikke til (eksmandens navn) under det her forløb, for at prøve at finde ud af hvor hun var henne, og det fik du ikke at vide.. Du ved hvilket barn jeg fik hjem, så jeg syntes faktisk I skulle skamme jer heroppe. Mm. Så det er meget med at de.. kaster den væk. Ja. Tusind tak for at vi måtte interviewe dig. Velbekomme. 27 Bilag 5 Transskribering af 2. interview Så. Jamen vi har jo den her feltarbejdsaftale, som øhm Beth måske har fortalt dig lidt om. Ja. Den skal udfyldes for at vi kan bevise at vi har været ude og interviewe en rigtig person. Og det er kun os, og vores vejleder og censor, som får lov til at se øh feltarbejdsaftalen. Ja. Og vi har alle sammen tavshedspligt. Vi kan jo lige gennemgå den. øhm... Jamen det er jo som sagt vores bachelor som vi skal lave. Ja. Og den har fokus på forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde. Ja. Det vil sige, det er samarbejdet mellem dig og din socialrådgiver og skolen. Ja. Øhm og det er fordi vi ser at det øh, forældrenes perspektiv, at det er mangelfuldt belyst. Mm. At vi gerne vil ud og snakke med nogle forældre. Ja. Og øhm.. vores empiri, det vil sige det vi får ud af interviewet det vil blive anonymiseret, så der ikke er nogle som vil kunne genkende dig. Mm. Og de navne og hvad du ellers måtte... øh oplyse om af personfølsomme oplysninger. Ja. Og så bliver det optaget, og vi vil gerne øh offentliggøre vores øh bachelor fordi vi gerne vil skabe refleksioner omkring forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde, øhm og fordi vi gerne øh vil tage, tage det med ud også som kommende socialrådgiver, vil vi gerne blive klogere på os selv og på den viden vi får. Mm. Og så har du jo fået tilsendt nogle temaer. ja. Har du nogle spørgsmål til dem eller? Eller noget andet inden vi går i gang? Nej jeg har ikke, øh… nej… Nej. Jamen så kan vi jo gå i gang med første spørgsmål. Ja…skal jeg skrive under på. Øhm måske skal du lige underskrive og så… ja.. (informanten skriver på feltarbejdsaftalen) og så din adresse, postnummer… (informanten udfylder felt med adresse, navn, og telefonnummer). Mm og så punktum dk og så det 22… (hvisker informanten)…. Og så har vi her hvor du lige skal skrive dato og din underskrift. Ja og det er, hvad er det? den fjerde? Jo. (informanten underskriver feltarbejdsaftalen). Tak. Og så kan vi gå i gang med det første spørgsmål.. ja Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kommunen? Øh det har jeg gjort i.. 2012 tror jeg… 2011-2012. ja… I hvilken forbindelse? Øh.. I forbindelse med at øh.. at min datter havde sagt nogle, nogle forfærdelige ting. Og så havde jeg kontaktet børnehaven. Og øh børnehaven sagde jeg skulle kontakt, kontakte kommunens akuttelefon. Ja. Og fortælle dem, hvad det var min datter havde sagt. Okay. Så det er første gang jeg, jeg ligesom bliver involveret i noget med kommunen. Ja, og hvordan oplevede du det samarbejde? Jamen altså det er jo ikke noget samarbejde kan man sige, jeg ringer bare ind og fortæller til sådan en akutlinje. Og øh de fortæller så at, at øh det vil så gå videre til en sagsbehandler og så vil jeg efterfølgende blive kontaktet. Okay. Så det synes jeg jo var fint nok. Man står i en situation, hvor man ikke rigtig ved hvordan man skal håndtere tingene, så man regner jo med at man får noget hjælp til at guide én, i … Ja. Hvad er det her. Tog socialrådgiveren så kontakt til dig? Ja så gik der øh.. efter få dage, så blev jeg kontaktet af en socialrådgiver og øh hun var vældig flink og spurgte om jeg havde øh tænkt på at anmelde til politiet og sådan nogle ting. Så sagde jeg, jeg har slet ikke tænkt på noget. Ja. Jeg var ligesom blevet vejledt af børnehaven til at skulle kontakte jer, til at få noget råd og vejledning. Øhm.. og så sagde hun at de ville tage det op på et møde, oppe 1 Bilag 5 på kommunen og så ville de finde ud af hvad der skulle ske, om tingene så skulle, skulle anmeldes. Og inden der var gået en uge, så var tingene blevet anmeldt til politiet. Ja. Ja så det var ligesom den første kontakt der var.. Hvad skete der efterfølgende? Jamen efterfølgende såå... har de så kontakt til, det tilfælde med... tager kontakt til far. øh de siger jeg skal tage kontakt til statsforvaltningen, de prøver at rådgive en masse ting. og øhm jeg får, de sætter mig i forbindelse med nogle der arbejder med øh.. børn der.. der er udsat for overgreb og sådan noget, for ligesom at finde ud af hvad der er hoved og hale i det her. Men øh.. Ved det der ikke kommer nogle afklaring fra statsforvaltning om at der skal ske en suspendering, så bliver det lige pludselig sådan lidt øh dobbelt ved det at først anmelder kommunen. Kommunen vælger at anmelde for muligt overgreb, men samtidig, fordi der ikke bliver nogen suspendering fra statsforvaltningen, skal jeg stadigvæk udlevere barnet. Til..til far i det her tilfælde.. som der er muligt overgreb. Hvad vil suspendering si..?? Suspendering vil sige at så skal far ikke have datter på besøg. Okay. Så det bliver lidt.. tvetydigt. Først vil de anmelde til politiet og samtidig så står jeg samtidig og skal udlevere barnet. Hvis nu der er over.. Jeg synes ikke rigtig det hænger sammen. Nej. Så det er sådan lidt.. så det vælger jeg så ikke at gøre. Og jeg bliver ringet op af en sagsbehandler, som siger du skal bare vide at så kan det blive værst for dig selv og sådan noget. Og allerede der synes jeg at filmen. Ja. knækker, sådan lidt. Jeg kunne måske godt se at..at man skal se det fra begge sidder. Men det skulle man have gjort før, før at man tog så til så drastiske manøvre øh. til at så sige jamen så anmelder vi. og jeg er godt klar over at de tænker på alle de der sager.. Tønder og Brønderslev og alle de der sager. Men, men øhm.. Jeg har fulgt det jeg ligesom er blevet vejledt til at og slet ikke haft de tanker om at anmelde. Men lige pludselig synes jeg står i den der, tvetydige… Sagsbehandleren siger du skal udlevere….? Ja hun siger at jeg skal udlevere for der kommer ikke nogen suspendering fra statsforvaltningen. Ja. Så, så det er ligesom deres opfordring til at jeg skal.. Jeg skal udlevere. Ja. Så det synes jeg øh, virker på mig som lidt modsigende. Så samtidig med, jeg føler de skal hjælpe, føler jeg heller ikke at.. at de hjælper. Nej. Øhm. Hvad er øhm, hvad er skolens rolle i det her? Øhm jamen vores datter hun går jo ikke i skole hun går i børnehaven. Nej børnehave, undskyld. Mm (let grin) Jamen øh det er jo dem der har sagt at jeg skal ringe til, til akuttelefonen. Ja. Øh så, så jeg vælger jo at fortælle dem at øh og uden egentlig at indblande dem for meget siger jeg bare at øh vores datter hun er ikke på samvær. Ja. Øhm. Er der kommet underretning fra børnehaven? Nej. Nej. Nej for hun var kun gået der i tre måneder. Okay. Så det.. det har været meget.. de har ikke rigtig lært hendes adfærd. Nej. At kende. 2 Bilag 5 Øh er der et samarbejde mellem børnehaven og øh kommunen og dig.. på nuværende tidspunkt? Nej. Nej.. Det er der ikke. Der er ikke noget øh, der er ikke noget der ligesom forbinder.. Jeg fortæller jo bare det er børnehaven der har fortalt mig, at jeg skulle ringe op på akuttelefonen og så er vi ligesom røget ind i den der paragraf 50 undersøgelse, er det jo lige pludselig.. Altså det man så står i ik´. Ja. Så børnehaven de har ikke en bekymring? Børnehaven har faktisk.. de.. De har en bekymring fordi inden.. inden at vores datter starter i børnehaven har hun gået i dagpleje, og der ligger nogle papirere som jeg har afleveret til børnehaven. Øhm… og faktisk efter de tre måneder de læs..de lytter ikke rigtigt til hvad øh.. hvad dagplejen skriver om, men efter de tre måneder kan de godt se at adfærden for vores datter ikke er særlig god. Ja. Det har jeg også gjort opmærksom på. øh så vi har faktisk været til et møde.. hvor øh samme dag øh hvor vi beslutter at der skal noget PPR-psykolog ind over. Fordi at hun, hendes.. Hun trives ikke. Og samme dag er det hun siger de der forfærdelige ting som jeg så får af vide, dem skal jeg ringe op på kommunen og fortælle ik´? Vil det sige at du har været et møde med børnehaven for sig og så til kommunen for sig..? Ja først. Først er jeg til et møde sammen med far op i børnehaven. Efter tre måneder, så har hun gået der i tre måneder. Sammen med far og børnehaven beslutter vi at der skal en PPR-psykolog inden over. De skal finde ud af med hendes adfærd .. som ikke trives. Og den samme dag, er det at hun fortæller nogle forfærdelige ting. Så ringer jeg dagen efter til børnehaven. De siger du skal ringe op til kommunen. Ja. Jeg ringer til kommunens akuttelefon.. eller, jeg ved ik. Det hedder et eller andet bestemt? Akuttelefon. Akuttelefon. Jeg fortæller min historie. Hvordan samarbejdet er med far. Hvordan, hvordan tingene ligesom.. forholder mig til hele situationen og hvordan det har været på vores datter. Og så siger de jo at så vil jeg blive kontaktet af en sagsbehandler. Ja. Hun ringer så til mig, og siger har du tænkt på at anmelde? Jeg siger, jeg har ikke tænkt på noget, jeg er bekymret for mit barn. Og så øh.. inden en uge får jeg så, at nu har de besluttet..kommunen at anmelde far, for mulig overgreb. Ja. Og så prøver de jo at lave nogle foranstaltninger.. hvor jeg skal ind og snakke med, med noget der hedder (navn) centeret mener jeg. Der ligger inden ved øh.. øh (gade navn) en sidevej ved (gade navn), (gade navn), (gadenavn). (navn) Centeret som har med, med øh.. øhh. Som har med børn med.. der, med mulig overgreb. Og de siger til mig at jeg skal gå i statsforvaltningen. Og statsforvaltningen laver ikke nogen suspendering. Så lige pludselig sy.. så føler jeg at jeg står i den situation at samtidig med at kommunen har anmeldt, så opfordrer de mig jo også til at jeg skal udlevere. Ja. Hvor langt har forløbet været, ind til nu? Øhm.. hvad tænker du på, ..a? at øhm? Jamen fra at der var mistanke om, om overgreb og så til nu.. ja. Jamen det har været.. Der var vores datter. Da far og jeg går fra hinanden, der er hun (alder anonymiseret). Det er i (måned og år anonymiseret). Ja. Og så bliver det her øhh… mener det her så er (årstal anonymiseret). Så er hun jo de der (alder anonymiseret). Hun er måske (alder 3 Bilag 5 anonymiseret). Ja. Hvor langt er ..Det, der jeg først får forbindelse med, kan man sige med kommunen. Det er først, der.. jeg bliver indblandet med kommunen ik`? ja. Hvor langt er din paragraf 50 undersøgelse nu? Den er afsluttet el..´? Den er afsluttet for lang tid siden. Den er afsluttet for lang tid siden. Øhm.. den bliver afsluttet relativt..kort tid. Ja. Efter.. Vil du spørge om noget? (Spørger den ene studerende, sin medstuderende) I den tid, der kører paragraf 50 undersøgelsen. Der er ikke noget samarbejde mellem din sagsbehandler og så børnehaven? Jo. Hun var nede og lave sådan en øh. En… øh. Hvor de skal sidde og tegne det gode hus og det sure hus og .. de der.. De tre huse? Ja. Ja ik´. Hvor man bare tænker, goddag med et økseskaft altså.. Der har ikke været du har haft et møde hvor du har.. jo så har jeg været… Jeg tror jeg har været oppe to gange og tale med hende. Men kun med sagsbehandlere? Ja. Altså. Det. Man kan sige for ligesom at gå i dyden med de her ting, synes jeg egentlig det var.. Altså hun har haft nogle samtaler med far, hun har haft nogle samtaler med mig, hvor at øh.. øh hvordan med din familie? Og sån´.. og så har hun været ned og haft en samtale med mit barn, hvor hun skulle lave de der tre huse ik`? ja. Og man ska lige tage i betragtning af at hun er altså ikke mere end (alder anonymiseret). Hun kan for det første slet ikke tegne et hus. Øhm.. ja. Øhm kan du fortælle lidt mere om mødet? Var det både børnehaven, din socialrådgiver og dig der deltog? Nej. Nej. Jeg har aldrig haft noget møde sammen med den socialrådgiver sammen med børnehaven. Aldrig. Okay. Du ser helt forkert ud? Ja.. aldrig siger du? Nej ikke med den, socialrådgiver der lavede en paragraf 50. Så du har ikke set den sagsbehandler der lavede paragraf 50? Jo, men jeg ved heller ikke om det er en hel.. altså jeg, jeg kan ikke regne ud.. for jeg synes der mangler. Nu har jeg jo købt serviceloven og kan se at der mangler en masse ting i den her paragraf 50 undersøgelse. Og hvor går man egentlig ind i kommunens papirer, og finder direkte og ser, det der, der har vi simpelthen en paragraf 50. Der skal laves den og den undersøgel…der er alle de der handleplaner. Mm. Men de er der godt nok.. Du har fået aktindsigt? Jeg har fået aktindsigt ja. Ja. Oplevede du at øh.. din socialrådgiver indhentede oplysninger fra børnehaven, for at kunne udfylde paragraf 50én? Altså hun har jo nok haft noget, noget, noget dialog med børnehaven ik`? Ved det hun jo også kommer derned og skal finde en dag hvor hun kan komme ned i børnehaven og finde et rum hvor hun kan lave den undersøgelse ik`? jo. Men øhm.. Jeg tror også at, at tiden er sparsom altså øh.. øhm..så det er noget med hun er der måske dernede, hun har aldrig set mit barn før, kommer ned og tror nu skal vi lave den helt store undersøgelse på et barn på (alder anonymiseret) og finde ud af hvad er problematikken i det her. Det er jo også, tænker jeg, lidt at man. Altså så hurtigt går det jo 4 Bilag 5 ikke med sådan et lille barn. At man skal have en fortrolighed og så skal man finde ud af..ja… hoved og hale i det her. Og så skal man sidde og lave nogle huse… Ja. Hvad tænker du i forhold til om det ville havet været godt, at der havde været et møde imellem din socialrådgiver, børnehaven og dig? Kunne det havet gjort noget anderledes? Øhm.. hvis jeg skal se i bagspejlet af (informanten viser dette, ved at pege hænderne bag sig) hvordan den her sag har udviklet sig, så synes jeg at øh.. øh.. kommunen har grebet det forkert an fordi.. hvis man anmelder noget, så må det jo være fordi at man.. at man har en.. en tro på, at det mor siger er korrekt eller omvendt hvis nu det havde været far. Øhm.. når man anmelder noget til politiet, så.. så virker det på mig forkert at man så efterfølgende skal udlevere sit barn. Så burde man måske ha´ taget hånd i at sige. Hovsa, der er en mor her der er bekymret for sit barn. Inden vi overhovedet begynder noget, burde vi så ik´ lige invitere far ind og mor ind til et møde. Fordi som der..Jeg har.. jeg har jo ikke.. Jeg har jo ikke noget som jeg kan sige at der øh.. at der var noget som indikerede.. blod eller.. jeg havde jo ikke noget bevis på. Jeg havde kun det som kom, som der blev sagt… af min datter ik`? ja. Tænkte du at det kun skulle være et møde i forhold til kommunen eller?.. Jeg tænkte jo på at når kommunen anmelder noget. Ja. Øhm.. De vælger at anmelde. Jeg har jo fortalt min historie. De vælger at anmelde far på baggrund af det jeg fortæller. Hvis, hvis man vælger at anmelde noget på baggrund af det jeg fortæller så burde man jo have så meget hånd i hanke (informanten emitterer dette med hænderne) med det og vide.. for det er jo dem som er eksperterne, ellers så skal man jo ikke ringe til dem. Så skal man jo ringe et andet sted hen, til politiet eller.. (Hospitals navn), øh afdeling eller et eller andet. Men jeg har fået af vide at jeg skal ringe til kommunen. Så, så de burde jo også ha´ så meget erfaring og være så dygtige til.. Til at kunne sige her, her har vi nogle punkter, vi ved ikke lige hvordan.. det bliver vi nød til at bringe begge parter ind i. Ja. Både mor og far. For der er.. for at vi ligesom får en klarhed, før vi går så drastisk til værks, til at anmelde. Ja. Fordi man kan sige det kan jo gå begge veje. Hvis du vælger at anmelde noget fordi barnet har sagt noget, så skaber det jo en forfærdelig strid mellem mor og far. Det er jo ikke særlig rart. Samtidig hvis der er noget i det, så må man også ligesom finde ud af… så jeg synes.. Set i bagspejlet synes jeg de har grebet den forkert an. De har grebet det forkert an, i… i starten? Ja. De, de har grebet det forkert an hvis jeg kigger tilbage ved, ved at de.. de vælger jo at anmelde far til politiet, men bakker jo ikke efterfølgende op i det, fordi så skal jeg stadigvæk udlevere mit barn. Jeg tænker også i forhold til det efterfølgende forløb, der har været under paragraf 50én.. Ja. Hvad kunne de ha´ gjort anderledes der når det nu ikke er gået så godt i starten? Jeg synes at paragraf 50 var en meget kort undersøgelse. Som jeg husker det var det meget kort. Ja. Altså der var ikke så meget. Jeg var oppe.. 2 samtaler, 3 samtaler hvor far også var med. Hvor det jo gik helt op i hat og briller. Der var ikke nogen dialog øh… De ting som de udstak, som de synes ku være en god ide´ for mor og far.. øh.. Som man prøver at efterfølge.. Øh.. de krav som de stiller, dem efterlever de ikke selv. Øh så paragraf 50 den dør ligesom ud og så går man til paragraf 52. Øhm jeg tænkte på den der paragraf 50..undersøgelse. ja. Gav i samtykke til den? Til at de måtte indhente oplysninger og det? 5 Bilag 5 Ja jeg tror at jeg har givet samtykke til at.. for jeg har ikke,.. jeg har jo ikke haft noget at skjule. Så jeg har sagt altså hvad de skulle om det var læge eller hvad.. der har jeg givet samtykke til. Har de i den forbindelse fortalt om.. hvad de.., hvem de ville indhente oplysninger fra og hvad de ville bruge dem til? (Støj fra udrykning nede fra gaden). Ja det tror jeg, det tror jeg hun har.. det kan jeg ikke.. men det tror jeg hun har gjort. Men så vidt jeg husker var der jo ikke andet end at hun selvfølgelig ville have en dialog med børnehaven ik´? Ved du om hun har været ud og besøge børnehaven i forhold til, det her med at indhente oplysninger? Nej, Nej hun har kun været der i forbindelse med de der huse.. Børnesamtalen? Ja. Hun har ikke siddet og haft en samtale med pædagogerne for sig, og spørger ind til hvordan det gik med dit barn. Det.. Det ved jeg faktisk ikke. Det ved du ikke? Det ved jeg ikke. Hvad tænker du om det? Øhm… Det er lidt svært at tænke noget om.. ja. For man ved ikke rigtig sådan en paragraf 50..når du står i det ved du ikke rigtig hvad er det? , hvad skal der ske? Hvad er dine rettigheder? Alle de der ting.. øhm.. Man kan sige det vigtigste er jo at man bliver inddraget i det, øh.. som forælder. Uanset hvad er det vigtigt at man bliver inddraget i det. Hmm. Øhm.. og at man bliver inddraget i at, at der ligger et referat hvis der har været et møde. Ja. Altså sådan nogen ting ik`? Oplever du at du bliver set som en ressource, som forælder? Altså jeg er jo nok ressourcestærk øhm… men det ved jeg egentlig ikke om det er en fordel. Brugte socialrådgiveren dig som en ressource? Fik du lov til at komme med løsningsforslag.. under forløbet? Ja..Altså man kan jo sige hun kommer jo med nogen forslag blandt andet a´… øhm. Ved det at sagen jo bliver henlagt af politiet… jeg er til forhør hos politiet. Far er til forhør ved politiet. Vores datter er ikke i forhør, hun bliver heller ikke undersøgt. Så sagen bliver henlagt. Ja. Øh.. og så munder det ud i at, at det har ikke noget på sig, det er på baggrund af at mor og far ikke kan samarbejde. Ja. Og øhm.. og der laver sagsbehandleren.. Sagsbehandleren kommer med et forslag om at vi skal samarbejde og tager det samme forslag som også statsforvaltningen har.. har forslået. Nemlig at vi skal skrive i en bog, som kan følge vores datter, som bare kan gøre at,.. at vi ved.. så hun ikke lever i to verdener. Og det synes jeg jo er en fin ide´ og vil gerne øh.. opfylde det. Men det ebber ud i sandet, det.. det bliver aldrig til noget. Og det.. Det bliver egentlig aldrig sådan rigtig klart.. Altså der står sådan nogle små noter. Hun siger til mig øh.. far har indgået i at han gerne vil være med til at skrive i en bog, og det synes jeg jo er rigtig, rigtig godt. Øh.. i selve handleplanen, der står noget om vi skal skrive små noter til hinanden, når hun sådan har været på besøg. Ja. Men det er aldrig noget der bliver fuldt op på. Hvad skulle bogen indeholde? Bogen skulle indeholde, ved det far og jeg ikke har nogen dialog sammen. Ja. Så prøver, så.. som statsforvaltningen så prøver kommunens sagsbehandler så på at få et….et.. at far og jeg får en dialog. Okay. øh og for at samarbejde omkring vores datter. Og det vil jeg gerne være med til, men.. men øhm.. der kommer ikke noget den anden vej fra og det har ikke nogen konsekvens, altså.. så den.. jeg synes bare den.. Den lukkes bare ret hurtigt. Ja. Jeg husker det som et meget, meget kort forløb. Øhm.. og det eneste jeg har faktisk af, når I siger en paragraf 50, det er den handleplan. Ja. Hvor jeg synes.. Jeg mener der står et eller andet med, med øhm.. en paragraf 50. Mm. Men ellers så er der ikke rigtig noget. 6 Bilag 5 Kunne du have lyst til at øh deltage i et møde mellem børnehaven og sko.. eller børnehaven og kommunen i… altså i forhold til indsatsen der har været? Altså nu. På nuværende tidspunkt .. eller hvad tænker du?? Eller da det stod på? Da det stod på, men også nu. Hmm. Tænker du at der.. at der mangler et samarbejde mellem de parter? Ja, men altså det.. det.. Man kan jo sige det hele starter her, hvordan det er mundet i… så tror jeg ikke at jeg får så meget ud af ved at, at møde med børnehave. Ikke på nuværende tidspunkt? Nej for nu er hun ude af børnehaven og… Ja. Og nu er hun startet i skole ik`? Okay. Så… Er der så et samarbejde mellem skolen og kommunen nu og dig? Øh.. ja det er der. Men, men den er så kompleks den her sag så øh… det er lidt sparret, hvad der er af… fordi hun er blevet tvangsfjernet. Det er næsten blevet lidt øh.. Hmm.. for at munde ud i at man ringer og er bekymret for sit barn til at der er noget så… så er det gået… fordi der er ikke nogen som kan finde hoved og hale i det.. og fordrejer tingene så.. så er det endt med det. Ja. Så øhm.. Skal jeg forstå dig rigtigt, den her paragraf 50 bliver ikke præs.. Altså forstår jeg dig rigtig at du ikke føler dig ordentlig præsenteret for den, hvad den helt præcis skal indeholde. Hmm. Ja du nikker? Ja. Jeg ved slet ikke hvad en paragraf 50 på det tidspunkt er, jeg vidste slet ikke noget om de der paragraffer. Nej. Lovgivning eller noget som helst. Det eneste jeg er interesseret i , det er mit barn . ja. Mit barn fortæller nogen forfærdelige ting. Hun trives ikke. Hun øhh.. Hun har prøvet at reagere på det siden hun var (alder anonymiseret). Og det har jeg oplyst til statsforvaltningen. Statsforvaltningen, statsforvaltningen. Ja. Men på baggrund af det hun siger, så ender den jo på kommunens bord. Ja. Så det er en sag fra statsforvaltningen som er endt på kommunens bord. Ja. Men man har ikke sat sig ned, dengang man lavede den her paragraf 50, og fortalt ..hvad er det helt præcist den her skal indeholde? Nææ. Hvad er det … øh hvordan vil vi indhente øh informationer og oplysninger? Næ.. Nej. De fortæller mig ..nej bare at. Nej. (informant og studerende får talt ind over hinanden) De fortæller mig bare at det er en paragraf 50 og øh… Og vil du give samtykke til det? Ja, ik`? og hvad ved jeg om en paragraf 50? Øh… og en paragraf 50 det er jo en børnefagligundersøgelse.. ja. Og det finder man jo så ud af når man kommer længere hen i.. Ja. I tigene ik`? og hvad er det så den skal indeholde, det er jo sådan noget med ens netværk ska.. skal ind i hele det her og, og der er en masse ting hvor jeg tænker hmm.. netværk..hvad er det lige? Der er intet.. øh der var tre samtaler med mig og så har der måske også været tre samtaler med far ik`? ja. Måske to hver for sig og et møde sammen. Mm. Det er det. Hvordan så, da paragraf 50 er færdig så… har man præsenteret den for dig? Nej. Har man gennemgået den med dig? Og afslutningsvis, hvad er det vi er nået frem til og hvordan er vi nået frem til det her? Nej. Nej. Nej du får bare en øh.. en handleplan på.. Ja for du snakker meget om handleplanen lagde jeg mærke til, er du blevet præsenteret mere for den end paragraf 50? Ja. Det er jo mest sådan noget, det er mest handleplanen man altid får øh.. med det der, der fungerer, med det der ikke fungerer. Det er jo simpelthen. Men når man laver sådan en handleplan, så er det også sådan meget sporadisk. Mm. Altså det er nemt at ta´ ud af, af ting der.. hvis man har noget så ta´ noget af det man synes.. hvilken vej man skal gå, så er det nemt at tage nogen ting ud af og sætte 7 Bilag 5 ind i den der handleplan. Ja. Altså så konklusionen kan blive noget helt andet. Ja. Ik`? Har jeg gjort mig klar i..? Jo… jo det synes jeg. Ja.. Men skal der foreligge en.. for det er jo meget interessant.. også for mig. Skal der faktisk også foreligge et stykke dokument som siger jamen det her, det er en handleplan? Eller det her det er en børnefagligundersøgelse, vi har lavet på dit barn. Så´n, Så´n og Så´n. Der er de og de ting. Vi har taget højde for det og det og det. Skal der foreligge? For jeg har spurgt kommunen nu om at jeg gerne vil vide.. og jeg kan ikke få noget svar. Altså du skal jo partshøres.. er det der den hører under? ..(den studerende henvender sig til medstuderende). Når de startede den her paragraf 50 så har de fire måneder til at afslutte den. Ja. Og ja det er jo ligesom et dokument de skal have lavet, inden de overhoved kan lave en handleplan. Så altså ..når du har set en handleplan, så skal der også foreligge en paragraf 50. ja. Det er ligesom på baggrund af paragraf 50én at man laver den her handleplan. Ja. Men når man skal lave sådan en handleplan så, så skal man vel ha´ netværket med? Så duer det vel ikke bare at jeg sidder og siger jamen hvad er der så.. når men så er der mormor, så er der venner med deres børn og så… Det skulle gerne have været i paragraf 50 tænker jeg? Ja? At man gerne skulle ha inddraget netværk der… for det er jo der man skal belyse hele barnets .. altså situation og familiens øh og ressourcer og både prob.. problematikker, men selvfølgelig også ressourcer. Ja. Som der jo netop også kan være i netværket ik`? jo. Og du siger at du også har haft… fået aktindsigt? Ja. Men du har ikke set den her paragraf 50, i de papirer du har fået? Jo.. der står en paragraf 50, men den virker mere som sådan en handleplan. Ja. Altså der står bare mere paragraf 50 på og så ligesom (informanten viser med hænderne at det står i punkter). Den er kortfattet? Ja så er der de der koloner der ik`? Ja… Det virker som journal, at den er lavet? Eller.. henviser de til? Det er ikke det der SCS, er det ik` det, det hedder.. hvor de skriver i… ? ICS? Ja. Ja. Ja det er jo sådan nogen hvor de skriver øh.. det er ikke det. Det er sådan en øh.. en hvor de skriver.. Hvad fungerer. Hvad fungerer ikke. Hvad ser vi gerne der skal ske. Og det er jo en handleplan ik`? Og den, den.. Sådan er den også lavet lidt den der paragraf 50 øhm… Så står der lidt, mor udtaler.. ja altså den… det virker mere som sådan en handle… en handleplan. Nårh okay. Men det er også sådan noget man først blir… når man når.. når man kommer helt derud, hvor at du er faldet af vippen, så det alle de der ting. Fordi du forventer jo at de ska.., at de vil hjælpe én. ja. Ik`? Kan du fortælle lidt mere om at øhm.. du siger at du er en ressourcestærk kvinde? Ja. Jamen jeg mener jeg er øh.. øh.. har, har eget hus, bil, jeg arbejder som (job anonymiseret)øh, jeg sørger selv for at, at min barn får mad og alle de der ting, og har faste sengetider og sovetider og.. og jeg har et stort netværk. Jeg har en god familie. Jeg har.. jeg har fulgt op til alle de ting som, som er blevet udstukket af kommunens regler af statsforvaltningens regler og sådan noget. Men øhm.. det er svært hvis.. hvis.. Det er svært hvis de ikke selv lever op til de regler som de udstikker. Det bliver meget svært og og jeg kan se at efter der er kommet den nye lov med øhm i 2007 med far. Så står, tror jeg også.. sagsbehandler lige pludselig i sådan en tvetydig situation fordi at man kan jo ikke udstikke en regel for at, at der skal blive et samarbejde. Man får mails på, nu skal I kommunikere sammen. Og hvis man så kommunikere og gør det som kommunen beder om og modparten ikke gør det, så har det ikke nogen konsekvens. Altså.. jeg har også flere steder i journalen hvor at jeg kan se, vi har holdt et møde, det.. det er også notatpligt.. det er ikke skrevet ned. 8 Bilag 5 Er det på den måde du mener at de ikke overholder eller kommunen ikke overholder? Jamen de overholder (informant og studerende får talt ind over hinanden). De overholder ikke de ting og de siger et og næste gang så er det noget andet. Altså, så det bliver svært at ha´. At du skal føle at de skal hjælpe én, men samtidig når de så ikke overholder. Det er det samme som at sige til et barn du får en is og så næste gang så får du så ikke den is alligevel. Så.. så bliver man sådan lidt.. Hvad er det her? Øhm.. Hvordan har du så kunne bruge dine ressourcer i forhold til samarbejdet med kommunen? Jamen jeg samarbejder. Jeg ved jo også øh. øh… får man jo af vide at det er meget vigtigt at at man har et godt samarbejde. Så samtidig med, med at jeg siger hvad jeg mener så følger jeg jo alligevel reglerne og jeg siger jo også hvad jeg mener ikke er rigtigt, eller hvad der er rigtigt. Men det er jo fuldstændigt lige meget det er også når man.. nu har jeg fået en handleplan her, som jeg for det første har fået udateret. Der skriver jeg, hvordan kan det være jeg har fået en handleplan for min datter - udateret? Er det rigtigt forstået, at du selv har sat dig ind i lovgivningen på området? Ja, altså det har jeg jo gjort efterfølgende, hvor hun er blevet fjernet. Og, og.. ved det jeg har været i den her øh.. situation i (tid anonymiseret) bliver man jo også mere og mere, finder man jo mere og mere ud af at de regler de udstikker sagsbehandlerne.. det er ikke det de selv følger og øh.. jeg har alt på dokumentation.. ja.. så man kan ligesom sige men men ikke engang det (understeger ordet).. følger sagsbehandlerne altså så den den den den er svær.. Har du følt dig som en ligeværdig samarbejdspartner? Nej.. i forhold til kommunen? Nej nej. Hvad så med børnehaven? Nej. Nej. Skolen nu? Skolen ja.. fordi at øh.. det er jo igen det der jeg føler hvad får et billede er det, hvis man først har har sat sig at at at det er på baggrund af noget, så sagsbehandler så meget magt, at de kan de kan sætte de ting ind i en handleplan, hvad de får ud af det.. hvad uddannelse har en sagsbehandler egentlig til at kunne læse nogle øh psykologiske papirer.. hvis der står at at at at.. i dukkelegen at der ikke nogen omsorgspersoner, så bliver det lige pludseligt tolket til at mor og far kan ikke give barnet omsorg altså.. det er meget vigtigt at en sagsbehandler ikke lige pludseligt begynder at lege lommepsykolog.. og det fornemmer jeg lidt, at det er der blevet gjort her, og det gør det jo også fordi så kan de styre tingene i den retning de gerne vil. Ja. Ik.. Må jeg spørge dig om noget? Ja. Til det med at være ressourcestærk, der siger du, du ved ikke om det ses som en fordel, at du ses at at du har de her ressourcer, kan du uddybe det? Jamen altså der står blandt andet, nu har der været simpelthen så mange sagsbehandlere på denne her sag.. og øh.. man kan sige at i det her arbejde med børn det står jeg jo i selv hver dag med (ord fjernet) børn øh.. hvor at de kommer, de er kede af det eller, altså så jeg står selv og har har med børn at gøre og det skriver den ene sagsbehandler, at det kan at det kan måske være en ulempe, hvor jeg bare tænker hvordan kan det være en ulempe det da.. det må da netop være en en positiv ting at man kan kan dele tingene op og man kan læse sit barn.. øhm.. jeg tror heller de kan lide, at 9 Bilag 5 at at du har for meget styr på tingene altså, mit barn er blevet fjernet den (dato anonymiseret).. mm. Vi har i dag (dato anonymiseret), jeg har stadigvæk ikke fået en handleplan om hvad skal jeg arbejde på for at få mit barn hjem igen, jeg synes det er dybt kritisabelt.. mm. Altså.. det det jo.. og så kan jeg så forstå at der at hvor mit barn er anbragt for jeg nogle ting at vide og.. nu har far bedt om vi skal have ny sagsbehandler, så jeg er oppe hos sagsbehandler den (dato anonymiseret), hvor jeg formoder jeg får en handleplan, og der siger sagsbehandler vi har, jeg har ikke nogen handleplan til dig og far har anmodet om at få ny sagsbehandler og de har de accepteret, så der for ligger der ikke nogen sags.. øh derfor ligger der ikke nogen handleplan, så du må vente til den nye sagsbehandler kommer ind i sagen, og så der kommer til at foreligge en øh en handleplan, og jeg hører ikke noget.. mm.. og jeg vil jo gerne have (rådgiver fra FBU) med så jeg skriver, (rådgiver fra FBU) kan det og det tidspunkt, jeg vil gerne min.. hvornår kan vi få et møde, og det er så blevet til at det først bliver her den (dato anonymiseret). Så har jeg bedt den gamle sagsbehandler i øh.. (dato anonymiseret) hvor (rådgiver fra FBU) også var med, at jeg vil gerne vide hvor der står, at der blevet lavet en øh.. en børnefaglig undersøgelse og om den undersøgelse der er blevet lavet om mig om det er en forældreevneundersøgelse.. og så har de indskrevet sagsbehandlere nogle løgnhistorier fordi vores datter har været til politiforhør, og det har jeg med politiet øh dokumentation for at det sagsbehandler, som er den forrige sagsbehandler har skrevet ikke er korrekt.. det er ikke blevet rettet, det har hun stadig det det er lavet et notat i at at øh og det kan jeg ikke finde, de tre ting beder jeg specifik om jeg har stadig ikke fået svar.. mm.. og da jeg skriver at jeg har en handleplan på min datter udateret, så skriver den gamle sagsbehandler her der har du den dateret fra den (dato anonymiseret). og det er det sidste du kommer til at høre fra mig, det vil sige at igen står jeg.. og hun har ikke givet mig svar på de der tre.. så så så det det er rigtig rigtig svært fordi at at du er jo, du er jo lille menneske oppe imod et helt system.. ik´.. og hvis der foreligger nogen nogen nogen papirer der er lavet på på øhm.. på en kan man også plukke ud.. hvad man synes.. mm.. som det ligesom skal skal være. Så det passer, du mener så det passer.. så det passer i deres historie.. som sagsbehandleren gerne vil have? Ja lige præcis. Ja. Ik´.. Man er ikke objektiv, jeg føler ikke de er objektiv og det er jo det der er rigtig rigtig vigtigt.. og det kan jeg jo også se ved det at der er mangel i notat.. ja.. der er flere møder hun.. jeg har indkaldelse på, hun har indkaldt mig til et møde men det står ikke i hendes papirer, de har haft en samtale med min datter, hvor de har fortalt hende noget.. og det står der heller ikke. Okay. Så øhm.. Ja. Ik´. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til omkring din holdninger til det tværfaglige samarbejde, så jeg tænkte på hvilken betydning synes du det har at skolen f.eks. og børnehaven, at de bliver inddraget i den her paragraf 50 undersøgelse hvad.. og hvilken foranstaltninger der er sat i værk? Altså jeg synes jo det er fint fordi man kan sige hvis man skal belyse noget.. hvordan et barn har det.. Ja. Så er det jo vigtigt at man kommer hele vejen rundt ik´. Ja. Det er jo ikke kun øh mor og far oppe hos en sagsbehandler eller børnehaven, jeg synes det er vigtig man komme hele vejen rundt, for det er jo barnet der er i centrum. Mm. Men det kan hurtigt blive at en øh.. netop som jeg siger, det mangler det der at se objektivt på det. Ja. Når en sag er så kompliceret øh.. at er det rigtig rigtig vigtigt at at øhm.. at der bliver holdt snor i det. Mm. Altså.. jeg tror vil skal have, er det sjette sagsbehandler nu altså, når ting bliver så kompliceret så bliver det rigtig svært.. mm.. at have et 10 Bilag 5 overblik. Øhm.. det er også svært at kunne se klart, hvad er hvad hvis man aldrig holder møder sammen.. mm.. far og jeg har aldrig fået lov til at holde et møde sammen og så står der, at det er på baggrund af vores konfliktniveau.. jamen man kan jo heller ikke få et reelt hvem er hvad og hvem vil hvad, hvis der ikke bliver holdt sammen. Mm. Og det tror jeg også er med til at gøre at sagsbehandler kan blive mere forvirret fordi.. hvis du sidder med den ene part og hører.. så får du den version, hvis du sidder med bagefter med den anden part så får du en anden version. Mm. Det gør at du kan blive smisk smask forvirret i.. fordi de lyder begge to at have.. det er da rigtig når du siger det, og det er da også rigtig. Mm. Men det er vigtig at der er et et fælles møde.. mm. Uanset hvad fordi det er ligesom der at at tingene tror jeg, reelt kommer på bordet. Ja. Ik´. Nu er der sat en foranstaltning i værk over for din datter.. Ja. er skolen inddraget i den her foranstaltning ved de godt at.. Ja de ved godt.. Ja. og det.. hvad tænker du om at de har den information? Jamen det det det er faktisk mig der.. fordi nu er vi jo gået fra den der paragraf 52.. eller fra paragraf 50 til 52. Ja. Og det er jo endt med at hun er fjernet. Ja. Men øh.. det er faktisk mig der har oplyst skolen om det.. Det er ikke sagsbehandleren? Nej. Nej. fordi den røg i.. jeg vandt sagen i børne- og ungeudvalget. Ja. Men så ankede far.. Ja. sagen.. og øhm.. sagsbehandler havde sendt sådan en sagsmappe (viser med to fingre en stor sagsmappe) da vi skulle i børne- og ungevalget.. og ved det at at vi vinder den.. Mm. og mit barn ikke bliver tvangsfjernet og skal i plejefamilie, så anker far.. for han vil gerne have at vores barn skal i plejefamilie, og så sender sagsbehandler sådan en mappe til Ankestyrelsen (viser med to fingre en lille sagsmappe). Så peger.. så er det endnu mindre du peger nu kan jeg se.. Ja. end før.. Og så tænker jeg bare at.. hvordan kan man det, hvis den er så tyk når den skal i børne- og ungeudvalget og den er så tyk (viser igen med to fingre begge sagsmapper) og der var papirer der manglede selvom sagsbehandler siger det har vi sendt (informants navn).. så kan jeg ikke forstå, for jeg har ikke fået det af min advokat. Nej. Så så allerede der er der øh.. Mm. Ja. Men i forhold til det at dit barn bliver anbragt så siger du at det er dig selv, der fortæller skolen.. Mm. at dit barn skal blive anbragt, men jeg tænker på sagsbehandleren har ikke været inde og fortælle dig, hvordan skal vi inddrage skolen i det her.. Nej. så vi også kan støtte op om din datter?.. Nej nej. Nej. Jeg gør det at.. Hvad vil du selv have ønsket at sagsbehandleren havde gjort? Jamen jeg har mistet fuldstændig.. jeg har jo ikke tillid til den sagsbehandler. Nej. Og jeg ved jo også godt at nu skal jeg op og møde en ny sagsbehandler og hvad for et billede har hun af mig som mor. Ja. Det har hun jo kun det der billede.. Mm. hvor hun kan læse i handleplanen for hun kan jo ikke sætte sig ind i en (tid anonymiseret) lang sag. Mm. Det er jo det der med at man kan langsomt.. at den der dag det var solskin.. Ja. kan langsomt blive vendt til at det faktisk var stormvejr.. Ja. og det ruskede og.. så øhm.. men selvfølgelig.. det men det er jo også forskelligt hvordan, det var mig selv der ringede op øhm.. jeg synes.. og det har skolen også selv sagt, jeg synes at det der var problematisk i det hele det er at fra den dag hun bliver fjernet, der siger sagsbehandler til mig, det er også hele indgangsvinklen.. den der nedladende nedladende måde altså.. som som sagsbehandler jo langsomt, fordi så bliver det jo en altså jeg har følt det har været sådan ligesom en krig mod mod 11 Bilag 5 mod dem for egentlig at kunne forstå de ting jeg siger.. og egentlig høre på hvad det er, fordi de er så forudindtaget og og den måde som som de taler til en på hvor jeg bare har tænkt jamen altså, hvordan kan du tillade dig at tale sådan til mig altså.. Kan du komme med et eksempel? Jamen det er blandt andet.. da vi vinder øh.. da vi vinder øh.. jeg vinder sagen inde i børne- og ungeudvalget. Mm. øhm.. og så øh.. efter børne- og ungeudvalget går jeg hjem og så tager jeg kontakt til, der har ikke været noget godt samarbejde med børnehaven og det har jo lige været vand på sagsbehandlers mølle.. øh.. Så gør jeg det jeg går hjem, melder mit barn ud af børnehaven, melder hende ind på skolen jeg er blevet fuldstændig frataget af hvad mit barn skal i skole, fordi de jo har haft den ide om, nu var hun allerede blevet fjernet.. de talte hos inden der var hun allerede blevet fjernet om jeg havde en lille bamse, jeg troede min datter kunne have med, og de var meget bekymret for, hvordan jeg skulle takle det altså, talte fuldstændig mig helt ned, holder et møde med mig en uge inden.. øh.. prøver at komme med nogen ting til, jamen der er muligheder, og i det der behandlingssted der står intet om at vores datter hun skal fjernes.. øhm.. men de vil kun snakke om at hun allerede er blevet fjernet, og hun sidder allerede i den der plejefamilie i (byens navn).. så da (datters navn) hun bliver.. vi vinder sagen, melder jeg hende ud af børnehave, jeg melder hende ind på skole og jeg skriver til sagsbehandler, jeg har i dag gjort sådan og sådan og hun har fået det meget bedre, og øh.. jeg vil rigtig gerne i dialog, hvad vi nu skal finde ud af og fortsætte i det der behandlingsforløb øhm.. men vi venter lige til vi får afgørelsen inde fra børne- og ungeudvalget. Mm. Så går sagsbehandler på ferie øh.. så bliver det hendes chef jeg skriver til, efterfølgende får jeg noget også fra hendes afdelingsleder, så jeg har skrevet til tre sagsbehandlere op på kommunen.. det er ikke påført nogen steder.. så ender det med at der kommer, min datter starter i skole, jeg fortæller hele skolen det, hvordan det er og holder møde med dem ppr-psykolog og fortæller øh.. det ender faktisk med vi får først i stand sat et møde (dato anonymiseret). Hvem sagde du var med til det møde? Til det møde da jeg da min datter starter.. i skole.. i skolen, der informerer jeg.. man kan sige at ved det jeg jo fortæller jeg har meldt min datter ud af børnehave og hun skal starte på (skolens navn), det kan godt være sagsbehandler er gået på ferie men det kan jo ikke være meningen at fordi man går på ferie så går hele Danmarks.. ned. Mm. Så øh.. der er ikke nogen der kontakter mig måske heller ikke ham der var hendes afdelingsleder eller den anden.. de skriver bare at vi venter til, til at hun kommer tilbage fra ferie.. så jeg går jo selv i gang med at min starter.. min datter starter på skole og det fungerer rigtig godt og.. alle de adfærdsproblemer hun har haft er der ikke.. hun fungerer, hun er glad øhm.. kommunen har faktisk bedt far far om at blive suspenderet, så far er blevet suspenderet i et halvt år.. øhm.. men alt det, det er ligesom om de glemmer det, de glemmer alt det, der er faktisk ikke nogen hverken af kommunen eller det der behandlingssted vi har gået, der har fulgt vores datter siden (dato anonymiseret) ind til (dato anonymiseret, tilsammen et halvt år).. at der ikke er noget der ringer inde i en sagsbehandlers hoved og siger jamen, hvordan har har barnet kunne kunne gøre alle de ting.. og der har ikke været noget professionelt indblandet, der må.. allerede der skulle der da være nogle signaler der ringer.. Mm. men da vi skal starte der har 12 Bilag 5 vi jo så et møde efter sagsbehandler kommer tilbage, hun starter med at sige til mig nu skal vi jo finde ud af om du er en god mor.. Var det det hun sagde ordret til dig? Ja.. det sagde hun. Ja. Så tænker jeg bare hvordan kan man som sagsbehandler sidde og sige til mig nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. psykologisk er det jo overhovedet ikke øh.. Mm. Altså.. Men skal jeg forstå dig rigtig fra (dato anonymiseret) til (dato anonymiseret, tilsammen et halvt år) er der ikke nogen kontakt til en sagsbehandler men du følger faktisk selv den behandling der var lagt, du følger selv op på at arrangere møder? Nej for der er ikke lagt nogen behandling. Der var ikke lagt nogen behandling. Der er ikke nogen behandling, far bliver suspenderet.. Ja. i øh.. af statsforvaltningen fordi.. i (måned anonymiseret) der? Ja det bliver han så i (måned anonymiseret), går det så i gennem.. Ja ja. øh.. og og det bliver han på baggrund af det familiebehandlingsforløb vi er i. Ja. De kan ikke arbejde med far. Nej. øh.. og kommunen kan heller ikke arbejde med far, han vil ikke give dem nogen oplysninger, så de ende med med de beder mig om at jeg skal skrive til forvaltningen, men det er jo kommunen der gør det.. Ja. at far skal suspenderes fordi vores konfliktniveau er så højt. Okay. Vi har ikke, vi vi vi mødes ikke.. mm. vi ses ikke, det eneste jeg har bedt om, det er bare han er flyttet, hvor skal du være.. mm. hvor skal vores datter være på weekend, jeg kan ikke forberede hende.. mm. øhm.. så så så øhm.. så skriver sagsbehandler det brev til statsforvaltningen om at få far suspenderet.. Mm. og så skriver de stadigvæk, at vi ved ikke om barnet fortsat skal blive boende hjemme.. ik´.. så så det er sådan tvetydigt i deres.. samtidig opfordrer hun mig til at jeg skal søge søge ændret samværs øh.. mm. aftale inde i statsforvaltningen og hun har også sagt til mig, at hun vil godt med med hensyn til fuld forældremyndighed, så hun er meget sådan jeg får en ting af vide og noget andet altså.. mm. det er svært at hitte rede i.. ja. hvad er det egentlig hun (hosten, et utydeligt ord), man kan jo sige man skal ikke sige hvilket hold er hun med på. Mm. For hun skal jo ikke, hun skal jo ikke være på noget hold, hun skal jo være neutral.. man skal jo simpelthen, man bliver jo nødt til at skrive konkret hvad er det der sker. Ja. mm. Er det rigtig forstået at hendes ord ikke bliver til handlinger? Ja. Så hun siger en ting til dig men.. Ja. gør noget andet.. Ja. Okay okay. Ja. Jeg har fået af vide nu at det er øh.. den sidste dag hvor vi var op, hvor (rådgiver fra FBU) var med, der siger hun at øhm.. at det vi skal i gang med nu, det er sikkert forældresamarbejde og vi skal sikkert gå et eller andet.. til noget øh.. forældresamarbejde men det er fint, siger jeg men hvad så hvis.. hvis jeg ikke overholder dem eller hvis far ikke overholder dem, så måtte jeg jo søge fuld forældremyndighed, så måtte far få suspenderet samvær.. så kommer jeg ud til den psykolog der er ude, der hvor min datter er anbragt.. og hun fortæller at som hun har forstået det på kommunen så er det at øh.. far og jeg vi skal nulstilles.. og vi skal se vores datter på lige vilkår, og hvis det er at øh.. (datters navn) kommer hjem og og hun ikke kan se os på lige vilkår, så skal hun i plejefamilie.. det er jo ikke hvad hvad sagsbehandler sagde til til mig.. mm. samtidig med også hvad hvad formål har far ved at at vi skal have et samarbejde for det er jo ham der har ønsket.. at hun skulle væk at hun skulle i plejefamilie.. Ja. Så... men det er svært fordi jeg har ikke noget, jeg har ikke noget håndgribeligt og jeg får ikke svar jeg det.. du bliver ikke regnet for noget. Nej.. 13 Bilag 5 Øhm.. jeg tænkte på kan du komme med et øh.. nu har du nævnt nogle lidt dårlige eksempler med samarbejde mellem dine.. med socialrådgiveren og skolen.. børnehaven kan du nævne nogle gode eksempler også, har du nogle gode eksempler på et godt samarbejde? Jeg vil faktisk sige at at den sagsbehandler øhm.. den sagsbehandler som jeg faktisk synes var mest sympatisk, det var hende der lavede den paragraf 50.. hun var mere.. synes jeg neutral i sit, hvor jeg synes de andre har været mere øhm.. personlige og så har det været.. altså jeg mener da paragraf 52 startede, første gang hun kom hjem til mig der startede hun allerede med at sige at øh.. så kan det jo var dit børn.. dit barn skal fjernes. Mm. så man kan sige, at det er lidt føler jeg gestapo metoder.. mm. hvis du ikke, så bliver dit barn fjernet.. mm. så.. unk (lyd for at det er ubehageligt) ik´ altså det vil en hver forælder om du så skal.. gøre så vil det.. og det det synes jeg ikke er øhm.. nej. nej.. Men du oplever ikke at samarbejdet på nogen måde har været med til at give et overblik over din situation eller over? Jo men det kan jeg godt have, jeg kan godt have haft et møde, hvor jeg kommer op til til sagsbehandler, det havde jeg øh.. i i (måned anonymiseret) måned (ord fjernet), og kommer op til hende.. og hun fortæller jamen det går godt og og og og.. du gør det rigtige og og og jamen altså som vi ser det, der er jo ikke noget.. det går jo frem af og og.. positivt.. mm. og så næste gang når jeg så ser hende så er det noget andet.. og og.. man kan sige det det bliver jo forvirrende og man kan også sige at hvis hvis sagsbehandler ønsker at de skal have nogle specialister.. til at gå ind i noget og de så ikke lytter til specialisterne, hvad fanden skal de så have specialisterne for.. mm. der der der.. får.. de har jo sagt vi skulle i noget familiebehandling, og familiebehandlingen har jo lavet nogle redegørelser for hvad de mener, skal afprøves.. mm. og så kan man sige hvorfor skal en sagsbehandler så sidde og og.. gøre sig klog på.. hvad hvad deres konklusion er, så er det vel at følge konklusionen.. mm. ik´.. jo.. Øhm.. oplever du der i samarbejdet bliver lyttet til dine erfaringer som forælder og den viden du har omkring dit barn? Nej. Nej. Nej. Kan du uddybe det lidt? Jamen det jeg jo uddybe ved at der kommer nogen.. øhm.. jo længere ind du kommer i alt det her.. jo længere kommer du også ind.. så skal du gå til noget behandling og så skal du være i det ene og de skal undersøge.. mm. om du er normal, om du ikke er normal og alt det der.. mm. og det er jo igen det der med at du kan.. du kan tale det op og du kan tale det ned.. mm. øhm.. og så er det faktisk for for deres, fordi det bliver så kompliceret.. øhm... så bliver det svære for dem og hitte rede i hvem jeg er, altså jeg har oplyst sagsbehandler ligesiden far blev suspenderet, vores datter så ikke øh.. far siden (måned anonymiseret).. jeg hver gang når jeg har skrevet til sagsbehandler.. skriver jeg hun har fået det bedre.. øh.. hun fungerer bedre, øh.. socialt nu. mm. øh.. omverdenen kan se det.. og alligevel så bliver der ikke lyttet.. jeg skriver vores datter, jeg har meldt hende ud af børnehaven øhm.. hun øh.. er startet på.. i skole og så noget øh.. der i sommerferien, det første jeg hører fra sagsbehandler det er at hun ar fået en underretning fra 14 Bilag 5 børnehaven som gerne vil overlevere vores datter til skolen.. at underretningen går fra børnehaven til skolen eller hvad? Ja. Så den er ikke.. underretningen har børnehaven ikke gennemgået med dig? Nej. Nej. Nej. Så det vil jo sige at børnehaven er jo sure på mig over jeg har meldt mit barn ud, de vil gerne overlevere barnet.. Okay. De vil gerne overlevere barnet til skolen og skriver til kommunen at det har de fået af vide af pladsanvisningen.. hvor jeg skriver jamen det har jeg jo allerede fortalt lederen, da jeg melder mit barn ud, så er det nærmest som om at den infor.. altså de er jo ikke korrekt.. det er jo ikke korrekt det de fortæller, jeg går over og henter mit barns tøj, går og til lederen og fortæller jeg har meldt (datters navn) ud, hun går ikke øh.. her mere, jeg har meldt hende.. mm. ind på (skolens navn).. mm. og så går der (tid anonymiseret).. og så får kommunen en underretning og det er første gang jeg hører fra sagsbehandler efter børne- og ungeudvalget.. mm. og hun hører overhovedet ikke det, hvor jeg har skrevet at mit barn har det godt, hun fungerer.. det bliver fuldstændig fejet af. På grund af underretningen.. På grund af underretningen og det er jo også vigtig nu må vi have et møde om og finde ud af hvad der er den rigtig skole, fordi at alle havde sagt at mit barn skulle på behandlingskole.. okay.. men der er ikke nogen der går ind og måler og siger.. hun har ikke set sin far i den tid.. i (antal anonymiseret) måneder er der faktisk ikke nogen der har set.. det er kun mor der har haft hende.. Ja. Der er ikke nogen der går ind og ser, hvordan har barnet fået det.. mm. Hvad er der sket i denne her tidsperiode, hvem har været ind over og hvem har ikke været ind over.. nej det er også meget bekymrende vi skal finde ud af med dit barn, i stedet for hun skriver til mig.. jeg kan forstå sådan og sådan og de vil gerne lave.. mm. men jeg kan også forstå at du skriver hun har fået det meget bedre, jeg tror vi skal have et møde. Ja. Har børnehaven gennemgået underretningen med dig? Nej. Nej. Nej. Så det kommer bag på dig, når der kommer en underretning? Ja det gør det jo fordi jeg.. Ja. for jeg har jo oplyst børnehaven om.. jeg har jo også holdt møde med psykologer og skoleleder og.. og fritidsledere og alle.. lærene og hele, da hun starter. Det var faktisk noget du selv havde arrangeret.. Ja. ikke også?.. Ja. som jeg forstod det. Ja. Ikke også? Ja. Og du havde egentlig.. skal jeg forstå det rigtig sådan så du faktisk havde nærmest.. du havde faktisk skrevet til sagsbehandleren du ville arrangere det her møde ik´? Nej, jeg skriver til hende der.. med at du flytter hende. ja. Ja. det skriver jeg.. også skriver jeg, jeg vil rigtig gerne i dialog.. ja. men det har været nogle meget hektiske uger fra da de har.. lavet indstillingen fra (dato anonymiseret) for jeg af vide hun skal tvangsfjernes.. ja. ind til (dato anonymiseret) hvor vi kommer i børne- og ungeudvalget.. mm. og den vinder jeg jo den sag.. Ja. fordi de kan se at der er ting der ikke hænger sammen.. og de ting der jo så ikke hænger sammen, og de ting dem lader de bare være med at sende da far anker.. mm. og vi kommer i Ankestyrelsen, så er de papirer der ikke.. mm.. Men det møde der med.. ja. med skolen og psykolog og så videre.. ja. som du lige nævnte før tænker du det kunne have været relevant at sagsbehandleren havde været med til det møde, din sagsbehandler? Jamen jeg tænker da at at at.. det jeg jo så ikke.. det jeg jo kan så, men det er jo igen det der med at at.. det er jo altid noget man kan undre sig over bagefter.. ja. fordi at idet jeg skriver til sagsbehandler så skriver jeg til hende.. jeg vil rigtig gerne i dialog.. ja. jeg kan fortælle dig at 15 Bilag 5 (datters navn) har fået det meget bedre og jeg foretager mig det og det.. øhm.. men om vi lige kan få en lille pause fordi det har været nogle meget hektiske uger både for mit barn og mig og vi har lige.. mm. brug for at samle os.. og så har jeg fået af vide at du får en øh.. sagens.. hvad de ligesom har besluttet inde i børne- og ungeudvalget, det går der cirka fjorten dage med.. så i mit univers er det jo cirka.. at vi får jo lige de der fjorten dage, nu så starter (datters navn) der og hvad skal der så ske. Ja. øhm.. jeg får så en tilbagemelding på at hun er gået på ferie, sender det så til hendes afdelingsleder som også var med inde i børne- og ungeudvalget, for jeg ligesom ved jamen så har jeg formidlet.. så forventer jeg jo så at han tager kontakt til mig, ham hører jeg ikke fra.. mm. så går der jo igen et stykke tid, så gør en anden afdelingsleder.. ringer til mig, og så skriver jeg, jamen jeg kan forstå du ikke har læst den mail jeg har sendt til sagsbehandler og jeg har videresendt til den anden og så skriver hun til sidst.. hej.. tak for din mail øhm.. vi venter til sagsbehandler kommer tilbage fra ferien.. så er de jo informeret men nu skriver hun jo selv at vi venter.. mm. og vi har stadigvæk ikke fået børn.. afgørelsen fra børne- og ungeudvalget. Mm. øhm.. som i sig selv også er.. den tror fra.. der går den får jeg ikke før (dato anonymiseret), to måneder efter.. ik´.. ja. så.. og da jeg så endelig.. sagsbehandler er tilbage fra ferie så kommer den underretning det er det første hun skriver til mig, hun har fået underretning fra børnehaven om.. og øh.. at de gerne vil vil overlevere øh.. (datters navn) til skolen. Mm. Og så skriver jeg jo tilbage til hende at det kan jeg slet ikke forstå for jeg har holdt med sagsbehandler eller med med ppr-psykologen og skolen og hele det der forløb.. og der er heller ikke nogen under det møde, der fortæller mig at.. der skulle ligge en bekymring? Næ eller jo men at de skal.. for bekymringen har jeg jo selv sagt.. Nå ja. jeg har jo været fuldstændig åben for og sagt ppr-psykologen har jo også der underretninger.. mm. og at hun skulle på special skole og alle de der ting.. så så øhm.. jeg har jo ikke holdt noget skjult. Mm. øhm.. så så øh.. det det forstår jeg ikke og så forstår jeg ikke man.. at det er den måde hun henvender sig til mig på efterfølgende, jamen jeg kan ikke forstå at hun ikke siger nå men nu er jeg tilbage fra ferie, man kunne godt.. det er jo igen det der, der er mange måde at sige tingene på. Mm. Nu er jeg kommet tilbage fra ferie, jeg kan læse i din mail, at du er sådan og sådan øh.. og der ikke blevet gjort noget ved det, og det går bedre jeg har fået den her underretning.. altså jeg læser det jo som om at.. det er et angreb.. mm. ik´.. i stedet for at være åben i dialog, men jeg kan forstå at du skriver at hun har haft det bedre, vi må lige holde et møde.. og så er det vi holder det møde (dato anonymiseret).. hvor jeg får af vide, at nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. ik´, hvor det også er sådan hvorfor er der fokus på mig, og ikke mit barn. Mm. Så er det vi skal i Ankestyrelsen, så får de paprier fra.. skolen, super udtalelse om hvor godt hun trives og hvor godt et samarbejde de har med mor, hvor glad hun er for at gå i skole, hvor åben.. hvordan hun bare trives.. det vælger man sådan lidt.. det det det ser man egentlig ikke. Mm. Mm.. og så vælger man at sende nogle ting.. så så øhm.. ja.. man skal selv som forælder følge rigtig godt med.. altså jeg har masser råd jeg vil give til forældre der stod og skulle starte en ny sag op, hvad de skal være opmærksom på for søren da altså.. som.. erfaring.. hvad man skal sætte sig ind i og hvad man ikke.. altså blandt andet at have en bisidder med altså.. Mm. Hvor vigtig det er og glem at det er en man kender, glem det for det bliver jo heller ikke regnet for noget.. det bliver heller ikke regnet for noget. Er du blevet oplyst om de her rettigheder med at du må have en bisidder med? 16 Bilag 5 Nej. Nej. Det har jeg selv fundet ud af. Okay. Jeg har haft et netværk efter min datter er blevet fjernet der har, jeg har selv haft en bisidder med, men det kan man sige.. det er jo.. jeg vil ikke en gang siger det er en bisidder, det er en støtteperson. Mm. Ik´ og der er jo også forskel. Ja. Meget forskel.. så det er virkelig vigtigt øhm.. at man har en bisidder, en professionel bisidder med.. mm.. fordi det her kan du ikke overskue.. nej.. alene, og det er også meget afhængig af hvilken sagsbehandler du får. Ja. Hvilke råd har du til andre forældre, det kunne være meget relevant at få frem. Jamen det er jo vigtigt og netop også fordi at hvis du ikke selv kan tale ik´.. altså som det er jo.. der er jo forskellig, hvis du ikke selv ligesom kan kan kan formulere tingene måske heller ikke selv formulere dine breve du skal skrive, er det jo rigtig vigtigt at du har en der kan hitte rede i hele den her jungle af love og regler og hvad er dine rettigheder ik´.. du skal det, jamen selvfølgelig det skal jeg nok, men har du egentlig nogle krav.. Mm. Jeg ved også (rådgiver fra FBU) siger, jeg har et krav på at mit barn, hun kan få en en bisidder fra Børns vilkår.. øh.. jeg har allerede den her fra Børns vilkår, men fordi hun er så lille at hun ikke selv kan ringe, så står den nu mellem.. sagsbehandler har ikke taget den op.. den ligger sådan og svinger sådan mellem fra det der anbringelsessted til men det er jo da hendes rettighed.. ik´.. så hvor er det ligesom man.. ja.. Har du noget inden jeg tager det sidste? (studerende spørger medstuderende). Altså jeg synes vi mangler lidt at høre om du oplever at kommunen eller skolen har givet en forståelse for din families situation? Skolen har.. Ja. øh.. folkeskolen men øhm.. jeg vil sige at den børnehave hun har gået i er hun ligesom blevet øh... de.. jeg føler også at de er blevet formet altså man kan sige der er nogen ting, som sagsbehandler har sagt, øh.. blandt andet har.. er min datter blevet blevet hentet af far hvor hun har skreget så meget så så børnehaven har måtte bede far om at gå, og de har måtte klæde vores datter på og bringe hende ud til fars bil, i mine øjne er det jo helt klart en ting man bliver nødt til og indberette eller lave en underretning til kommunen, der har den forrige sagsbehandler sagt, vi skal ikke have flere underretninger.. vi tager ikke sagen mere alvorlig om der ligger en eller om der ligger tyve.. der er da rigtig fint og høre, man kan sige at ved det der ligger tyve, danner det sig meget mere et billede af, hvad er det der foregår omkring vores datter.. hvad er det der sker, hvordan er det hun reagerer frem for hvis der kun ligger en underretning.. Mm. og i mediere siger de jo også underretning, underretning og underretning så allerede der, er de blevet formet af, kommunen har jo sagt at vi skal ikke komme med flere underretninger.. så det er aldrig blevet underrettet, som jeg også synes er en vigtig.. mm. vigtig del ik´. ja.. Øhm.. sådan lidt afslutningsvis kan du beskrive hvordan det bedste samarbejde det ville have været set med dine øjne, som forælder? hvordan skulle det her samarbejde være tilrettelagt? Jamen altså.. det der er det er at øhm... man bliver nødt til at have nogle lang.. nogle længere langsigtede planer altså.. Mm. som som advokaten beskriv jamen hvad hvad hvad tænker du hvad skal der ligesom, så siger jeg tænker.. altså fordi at ens liv i (antal anonymiseret) år har været, nu har kommunen besluttet at i de næste to måneder skal du det, så lever du de næste to måneder, så 17 Bilag 5 ved du ikke hvad der skal ske. Mm. Altså jeg jeg jeg står i situation nu jeg ved ikke med mit arbejde, jeg ved ikke med min økonomi, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få mit barn hjem.. Jeg står i.. på en ingen, altså de fuldstændig har revet tæppet væk under en. Mm. Det kræver jo også at man virkelig ved hvem man har, at man har noget ballast. Det er jo ikke alle der.. der kan det. Nej. Så.. så man bliver nødt til at have gennemtænkt hvad er det, hvor er det man vil hen. Man kan jo ikke starte med at bygge et hus.. vi ved ikke skal der være røde sten, skal der være blå sten, skal der være kælder eller 1. sal. Man kan jo ikke begynde at lægge nogle murresten, og så lige.. årh nej, nej, ej ved du hvad det skal være en tilbygning i stedet for. Man bliver jo nødt til at have et fundament.. mm.. på hvor er det vi er på vej hen.. Og øh... Det synes jeg ikke helt de har haft. Nej. De starter også efter vi går i § 50 over til § 52, så starter vi i noget familiebehandlingsforløb.. oppe på selve kommunen.. Øh.. Det vælger far så at droppe ud af, og efterfølgende siger de så, jamen det var ikke.. de kunne ikke tilbyde os nok.. ik'.. men så har vi brugt 3 måneder på det.. altså. Hvad har det gjort? Fordi man skal jo hele tiden glemme at det er barnet der er i centrum.. og hvor er barnet. De har så bekymret for vores barn, men det er jo faktisk blevet til at det er jo forældrene.. de ikke kan finde ud af hvor de skal placere dem. Så barnet er jo stadigvæk i det her.. miskmask af at de prøver alle mulige måder på hvordan de kan finde ud af.. øh.. og løse det.. mm .. og det ender så med far ønsker ikke at deltage mere i det her, og de finder så et nyt specialiseret øh.. forældre vi skal gå i. De har stadigvæk også hver vores.. øh.. vi ikke er sammen. De skriver jo stadigvæk alt.. alt er lig med forældrekonflikten, men der er ikke noget.. øh for at vide, at alt vores samarbejde skal gå gennem sagsbehandleren. Hun vil lave en kontrakt, som.. hvor vi skal skrive under på, at vores.. men den kontrakt bliver aldrig til noget, der bliver aldrig noget forældresamarbejde, der bliver aldrig noget. Hun siger til mig, du gør jo hvad du kan, du gør ikke noget forkert.. men alligevel.. så ved de ikke.. de ved ikke hvor de skal placere.. de ved ikke hvor de skal placere det, så derfor ender det jo med at de kan tage alle de der.. dårlige ting der står om en.. og få det til at blive en helhed. Til at sige, nå men så vælger vi at sige.. vi fjerner barnet. Mm. Sådan ser jeg det fordi.. det.. det.. der er ikke nogen, der er også andre psykologer der har kigget på de der.. analyser.. de siger der er.. det jo.. overhovedet ikke tilnærmelsesvis står der.. noget sted, at hun skal tvangsfjernes.. og desuden står der også i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet inden, og der er langt fra afprøvet alle mulige muligheder.. Så hvordan vi er havnet her.. og.. det jo er svært for mig som menig.. og kunne fortælle fordi.. der er det jo.. systemet tror jo mere på sagsbehandlere og på.. på kommunen.. Og øh.. man kan sige at.. i det her.. øh.. Da sagen bliver anket og vi skal i Ankestyrelsen.. jeg har haft.. jeg har kontaktet, da hele det her forløb startede kontaktede jeg mødrehjælpen. Og mødrehjælpen sagde du skal skrive alt ned. Far har også.. hvor jeg har tænkt han har været truende.. så far har.. politiet har faktisk opfordret mig også til at købe en diktafon (peger på diktafonen), mm.. og øh.. jeg har faktisk optaget rigtig meget. Mm. Øhm.. og der har jeg også noget bevis på, at tingene er ikke.. som.. som de siger. Øhm.. og da vi skal i Ankestyrelsen, der beder Ankestyrelsen om.. at de gerne vil have lavet en øh.. børnesamtale. Og det får jeg at vide to dage før.. og jeg beder om at få den børnesamtale optaget. Derinde hvor vi går, der er vi vant til at vi bliver filmet.. og så.. har hun haft en samtale med sagsbehandler før, og den står ikke noteret nogle steder. Og når hun skal give et referat af den er det ikke det som vores datter har fortalt. Så jeg beder om at vi kan få den optaget, vi ser vores kropssprog, så der er ikke nogen tvivl, mm, jeg kan ikke komme og sige et eller andet.. og.. Det får jeg afslag på fra kommunen. 18 Bilag 5 Får du en begrundelse på dit afslag? Ja fordi det er jo meget svært for barnet, og det kan gøre at det bliver meget utrygt og.. der er mange. Hvor jeg tænker.. det hænger ikke sammen med.. at i selv samme lokale, som den børnesamtale skal laves, der har vi lige siddet dagen før og lavet en samspilsoptagelse med kamera. Så hun kender de lokaler, hun kender omgivelserne, mm.. Øhm.. så det hænger ikke sammen. Jeg finder ud af i sidste øjeblik at min veninde kan komme med som bisidder.. og hun har også sådan en med i lommen.. En diktafon? Ja.. og øh.. den bliver optaget.. og øh.. vores datter fortæller en masse ting. Øh.. og den konklusion som sagsbehandler laver.. er at vores datter er meget ængstelig, meget ensom og hun kan slet ikke.. og den ligger også stor begrundelse inde i Ankestyrelsen, men den er jeg jo gået videre med, så den har jeg fået scriptet, og den ligger ude hos en psykolog, og hun siger det er ka-ta-stro-fe.. hvordan der bliver manipuleret med barnet, hvordan sagsbehandler og.. øh.. den leder inde i det der behandlingssted faktisk truer barnet ved at sige, nu skal du lige svare på noget.. øh.. for du vil gerne ud til mor. Og flere gange under det forhør spørger hun efter mor.. så det bliver jo meget spændende og se hvad der kommer ud af det. Mm.. Øh.. Så det synes jeg jo egentlig også er.. er grotesk at det skal jeg som mor.. og hvor skulle jeg. .hvis jeg ikke have haft min veninde med som bisidder til at kunne optage den samtale, hvor står du så som forældre? Igen.. hvad er det man gerne vil farve, i stedet for at være objektiv, og igen hvordan kan en sagsbehandler sidde og lave sig selv som psykolog. Så burde man.. hun sidder og siger også og siger til Dinah og jeg deroppe.. ja det er jo nogle meget bekymrende ting som.. som vores datter fortæller.. ja men hvis man sidder og hører på det som sagsbehandler så burde man måske gå videre med det. Børn siger mange ting, men man burde jo undersøge det nærmere. Fordi at sagen er blevet henlagt to gange af politiet.. så kan man jo ikke.. men jeg er jo glad for at jeg har haft det, og jeg er glad for at det bliver undersøgt nu.. Ja.. fordi.. men det ved sagsbehandleren jo ikke. Ved sagsbehandleren noget om diktafonen? Nej.. Nej.. nej det gør de ikke.. det gør de ikke... Men hvor har jeg.. det kan man jo sige det er jo problematisk.. men hvor.. og ved du hvad det tror jeg faktisk bliver større og større.. udbredt.. at de fleste borgere de har en diktafon med, for det bliver jo også mere og mere udbredt at det er ressourcestærke forældre der står mod et system på baggrund af den lovgivning der er lavet, og man er ikke.. uddannet nok til at kunne håndtere de her mega konflikt.. øh.. og man kan jo heller ikke opnå et samarbejde ved at true, man kan jo ikke opnå et samarbejde hver gang, at hvis du ikke makker ret, så fjerner vi dit barn.. og når du alligevel makker ret, følger deres anvisninger, gør hvad de fortæller dig.. så alligevel.. så fjerner de hende.. det giver jo ingen mening. Der er ingen der kan forstå noget af den her sag.. og der er sikkert rigtig mange sager ligesom min.. ja.. ik’. Har i nogle spørgsmål inden jeg samler op? Jeg har lige et par spørgsmål. Ja. Den ene ting det er.. at sagen ryger videre til Ankestyrelsen, hvor du siger at der er en meget mindre bunke papir der pludselig er med i sagen. Ja. Tænker du at.. altså.. hvad mener du helt præcis med det er en stor bunke og en lille bunke? Altså er det noget du tror der har haft en betydning for? 19 Bilag 5 Mm.. ja.. ja. Altså man kan sige da vi var i.. altså jeg har jo ikke prøvet det her før.. da vi kommer i.. øh.. børn- og ungeudvalget, der var børn- og ungeudvalget meget interesseret i.. øh bl.a. min statusrapport inde fra det der.. det er ikke en forældreevneundersøgelse, det er en statusrapport, så.. jeg tror ikke engang der er lavet en forældreevneundersøgelse.. det har de nemlig ikke kunne svare mig på. Okay.. Øh, men i den statusrapport der står ikke noget om.. at vores datter skal fjernes.. det er ikke deres anbefalinger.. så den var de meget interesseret i inde i børn- og ungeudvalget, så.. så sagsbehandler og hendes afdelingsleder måtte faktisk give børn- og ungeudvalget en undskyldning for.. at der var nogle ting de ikke havde taget højde for. De havde heller ikke taget højde for at da de beder om at far skal suspenderes.. er der faktisk ikke nogle der har målt på vores datter, hvilken effekt.. det har de ligesom overset… øhm.. så den rapport fra mig var de meget interesseret i i børn- og ungeudvalget. Sjovt nok så er den ikke med i Ankestyrelsen. Okay. Det synes jeg jo er lidt problematisk. Når jeg så sidder og siger til sagsbehandler, den var ikke med.. jeg fik den ikke af advokat.. jamen det var den siger hun, det var den.. nej det var den ikke. Øhm.. samtidig kan man også sige.. at øh.. for at belyse sagen helt.. igen.. for at det skal være objektiv.. så kan man, bliver man jo nødt til at lægge det samme man har lagt inde til børn- og ungeudvalget.. for at man får en hel belysning. Plus det nye materiale. Har du fået svar på hvorfor der ikke var det samme materiale der er? Næ, nej.. for det fortæller hun mig jo det er. Ja. Det fortæller hun mig jo det er. Okay. Og da jeg kommer ned til advokaten.. så siger han til mig.. der mangler den.. jeg.. jeg siger det til ham, for jeg kører ned og henter de papir.. og så gennemgår jeg det, og finde ud af hvad mangler, og hvad er der ikke, og da jeg kommer ned til ham, så undre han sig også over, at den ikke er der. Så ligger der.. øhm.. en skoleudtalelse. Og den skoleudtalelse der ligger der fra.. som er.. hvor der står rigtigt godt samarbejde med mor, den får min advokat først i hånden lige inden vi går ind til det møde med Ankestyrelsen. Mm. Så spørgsmålet er hvornår har kommunen sendt den? Har.. er den først modtaget.. han sagde normalt når der kommer noget efterfølgende.. så når han møder op i Ankestyrelsen, så får han papirerne. Men han fik det først lige inden vi går ind. Så jeg ved ikke hvor meget den har haft.. haft indvirkning. Fordi det er jo sådan.. så meget læser de ikke.. altså.. han sagde til mig det virker som om de allerede har taget deres beslutning.. inden vi overhovedet trådte ind. Okay. Samtidig med at når jeg fortæller at.. at forløbet med.. at jeg skriver til sagsbehandler, at jeg har meldt vores datter ud børnehaven og startet i skole, og jeg har de der forskellige mails, jeg skriver at jeg har haft samarbejdet, jeg vil gerne og det ene og det andet og vi har haft møde med skolen. I deres resume.. står der, vi har ikke haft dialog med mor efter vi har været i børn- og ungeudvalget.. der har vi ikke kunne komme i dialog med mor. Så det vil sige alt min mailkorrespondance fra den (dato anonymiseret) af hvor jeg har skrevet til sagsbehandler, jeg melder hende ud af børnehave, jeg gør sådan og sådan.. det står der ikke.. det står. Da jeg møder advokaten, så siger han det står som om du er gået under jorden. Mm. Hvordan skal man få et reelt billede af det her? Og så tænker jeg, så er det jo fordi man gerne vil forme noget. Mm. Fordi der er du jo ikke objektiv. Hvor er al min korrespondance. Nu skal jeg have.. jeg vil gerne have en aktindsigt.. og så har jeg hørt.. at når man mailer noget.. til en sagsbehandler.. så burde en sagsbehandler jo sætte det automatisk ind i det der.. Det skal ind i sagen.. ja.. dine mails.. ja.. det kan de jo vælge. Men hvis du sender det med post, så bliver det jo åbnet ude i receptionen.. så 20 Bilag 5 scanner de det ind. Okay. Så bliver det jo automatisk lagt ind i sagen. Men det er jo også lidt sygt, at jeg skal til og sende de mails som jeg sender til sagsbehandler.. alt den korrespondance jeg mailer til hende.. og de er nok ikke vant til at få.. så meget. De bliver helt forvirret når jeg ansøger om må jeg komme med til sundhedsplejerske med mit barn, må jeg komme med det til, må jeg deltage. De svarer ikke.. Jeg har også ansøgt om noget. Det får jeg sikkert svar på dagen før.. afslag.. fordi så har jeg heller ikke mulighed for at anke det. Der går 4 uger. Og jeg har været i god tid.. jeg er allerede interesseret i.. jeg vil ansøge hvordan julen skal være.. ik’.. så har de mulighed for at svare mig, og jeg har mulighed for at anke. Men hvis de svarer mig i sidste øjeblik.. så har jeg jo ikke mulighed for at anke. Så man bliver jo lige pludselig.. meget.. og det er jo så klokkeklart.. altså.. hvordan. Og det er jo fordi at man ligesom enten fordi man ikke ved hvor man skal gøre af det, eller jo fordi man er blevet en irriterende enhed, fordi at man ikke bare sipper og følger. Men det gør man jo også. Man følger jo deres anvisninger, men samtidig så gør man også opmærksom på at her er der bare noget ikke.. det fungerer ikke. Hvor er mine mails? Hvorfor står der du ikke har haft kontakt med mig siden den (dato anonymiseret)? Når det kommer ind i børnog ungeudvalget.. eller i Ankestyrelsen.. så læser de det jo. Så kan det da godt være at jeg som mor sidder og forklarer, jamen jeg har gjort sådan og jeg har gjort sådan. Men hvad tror vejer mest? Kommunens papir, eller hvad mor sidder og fortæller? Mm. Ja.. ik’. Du siger også at der har været omkring 6 sagsbehandlere.. ja.. oplever du at det har haft en betydning for hele forløbet at der har været så mange sagsbehandlere? Ja det har det da fordi.. at.. at øh.. jeg ved da godt hvor travlt sagsbehandlere.. der bliver skåret og skåret ned og skåret ned og skåret ned. Man kan snart ikke skære mere ind til benet, og hvad er det man læser? Konklusionen. Mm. Man læser jo ikke hele sagen. Hende den nye sagsbehandler hun har da bare læst konklusionen, og så er hun måske lige gået tilbage, men hun har jo hvad.. 100 sager.. der ligger på sit bord. Og jeg er jo bare et nummer i rækken. Men det er jo utilfredsstillende, fordi det kan godt være jeg er et nummer i rækken, men det gør jo også, at hun ikke kan sætte sig ordentlig ind i sagen. Mm. Og så kan man jo også sige, at hvis hun får hele.. og kan læse det. Det gør hun jo så ikke. Hun læser kun det der står i handleplanen, og hvad er formålet, og hvad fungerer ikke. Mor har ikke forældreevne, mor kan ikke se det, mor kan ikke dit, mor kan ikke dat. Puha.. sikke en mor. Det er da vel godt det barn er fjernet, fordi nu kommer hun jo ud og får den tryghed og den omsorg. Mm. Det hænger heller ikke sammen med.. at i børn- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen er der lagt vægt på at.. at øh.. at det er omsorgen. Kan ikke give den omsorg. Men nu skal vi have forældresamarbejde.. hvor.. hvor hænger det.. altså. Man kan sige at konflikten mellem mor og far har altid været der.. og de kan jo selv se alle de udstikker de har.. kommunen har sendt, statsforvaltningen har sendt om at få et samarbejde. Og de kan jo også læse om, hvem der ikke følger dem. Mm. De der anvisninger de selv stikker ud. De.. det har ikke nogle konsekvenser. Men er det rigtigt forstået så, at du oplever at helheden lidt mister. Eller man mister helheden når man..? 21 Bilag 5 Fuldstændig, fuldstændig.. for du.. du kan jo ikke følge med i det. Jeg kan også godt se det. Jeg kan godt se, at når der er sådan nogle.. nu er min måske også.. altså.. alle siger den er simpelthen så kompliceret den her sag ik’.. og øhm.. jeg kan godt se at man bliver træt som sagsbehandler, og jeg kan også godt se at man bliver måske også træt fordi jeg ikke bare er sådan en mor der bare læner mig tilbage. Det er mit barn! Det er ikke kommunens barn, eller det er mit barn! Og.. og hvis de gerne vil forme mig til noget jeg ikke er.. altså.. så er det jo klart så gør man jo oprør på.. øh.. altså.. ved at sige, jamen hvor.. sagsbehandler har aldrig været hjemme hos mig. Det synes jeg da også er rigtig flot.. ik’.. hun har set mit barn to gange... det.. det.. altså.. og så kan hun udtale sig. Okay. Og hun udtaler sig kun på baggrund af hvad andre har lavet af rapporter. Hvis dit forhold ikke fungerer godt med den der børnehave, hvordan tror du så din rapport kommer til at se ud? Ikke så god. Det er jo lige ned i skuffen til sagsbehandler, puha mor kan ikke. Så har der været en PPR rapport, en psykolog skulle lave. Hende har vi møde med sammen med børnehaven og sagsbehandler, (dato anonymiseret). Hun skal lave en rapport. Hun slutter sit job den psykolog fra PPR den (dato anonymiseret). Hun har lige 8 dage til at lave en rapport, om hvad der skal ske med mit barn.. det er da katastrofe. Men hun tager jo også.. hvad sagde den rapport, hvad sagde den konklusion og hvad sagde den.. og så kan du godt se hvis alle konklusionerne er blevet kortet ned.. og kortet ned til hvad man synes.. så giver det ikke et reelt billede. Er det rigtigt forstået, at.. de stempler dig som en dårlig mor på forhånd.. sagsbehandlerne? Ja! Ja det er jo blevet sådan.. Ja. Ik’.. Fordi at man piller ud.. hvad man synes. Altså vi er jo kommet hen til at have fået et barn der er blevet tvangsfjernet, hvor det slet ikke er det der anbefales.. så.. så den.. man kan sige, bare alene det kan man holde op imod hinanden, og så kan man holde op imod hinanden, at.. nu har jeg fået en handleplan på min datter, og jeg kan da godt se, at hvis man skal læse den handleplan hvad der står for min datter, så tænker jeg.. så kommer hun sgu da aldrig hjem… vel. Men så er det jo godt man har en masse på diktafon, og har nogle andre ting, og en masse mails og man har sin dokumentation i orden. Ja. Og det er i hvert fald også nogle man skal give videre til.. øh.. til forældre der står i den her situation. Og jeg siger ikke at alle sagsbehandlere er sådan, for selvfølgelig er der også.. og der er jo også en grund til.. hvorfor den her sag er havnet sådan, fordi.. der er jo en af parterne der ikke taler sandt i den her sag, fordi ellers havde der jo aldrig været en miskmask.. altså.. på 5. år.. normalt siger man, ja.. efter 1 år, 1,5 så.. så lægger tingene sig ik’.. så. Ja. Men vi skal til at slutte af (informantens navn). Men noget af det jeg lige vil gøre, det er at lave en opsummering, også for at sikre mig at jeg.. eller vi har forstået dig rigtigt ik’. Mm. Og vi har.. Men det du fortæller os til at starte med det er at du faktisk første gang du stifter bekendtskab med kommunen det er der (årstal anonymiseret), og det er faktisk dig selv der henvender dig til børnehaven på baggrund af nogle udtalelser din datter kommer med, hvor du faktisk bliver bekymret.. søger råd hos børnehaven.. som så.. øh.. råder dig til at gå tilbage til kommunen for at fortælle dem det her. Ja. Jeg.. jeg forsørger ikke først hos kommunen, det er simpelthen.. det er kun børnehaven der siger.. du skal gå til kommunen. Du går så til kommunen, melder det her.. og får at vide du skal gå til statsforvaltningen også.. sådan som jeg forstår det rigtigt. Ja. Samtidig med så er det faktisk kommunen de laver en anmeldelse til politiet på baggrund af de her udtalelser. Mm. 22 Bilag 5 Øhm.. men samværet her.. det bliver faktisk ikke.. øh.. det bliver ikke suspenderet samværet. Nej. Så.. det du siger det er du oplever det forvirrende fordi kommunen har jo et eller andet sted en bekymring fordi de anmelder det, men samtidig siger de at du skal også følge statsforvaltningens råd, så du bliver sådan set også bedt om at udlevere dit barn på trods af at de også har en reel bekymring for hende. Ja. Og det oplever du som forvirrende, fordi du står imellem.. altså.. nogle modsigende behov. Ja, og det der også er det er at statsforvaltningen spørger mig, hvor ligger den henne hos politiet, hvor ligger den henne hos kommunen. Ja. Det kan jeg jo ikke svare på. Nej. Det ved jeg jo ikke noget om.. så må man jo enten som kommune tage kontakt til statsforvaltningen og sige, vi har en mor.. hun er kommet med de og de bekymringer. Ja. Vi har fortaget os sådan og sådan, og så have et samarbejde. Det burde de jo også have et samarbejde altså. Ja. Den står sådan ligesom i luften ikke, og så er det mig det pludselig skal tage stilling til hvor ligger den henne. Det kan jeg jo ikke. Nej. Der skal starte en § 50-undersøgelse på din datter. Og så forstår jeg det sådan, at du bliver faktisk ikke rigtig præsenteret helt for, hvad den her § 50 indebærer. Du mener selv du har givet samtykke til at man godt må indhente oplysninger. Mm. Men du bliver ikke informeret om hvilke oplysninger man vil indhente og hvorfor.. man vil indhente dem. Næh, altså.. hvad er en § 50. Ja. Det aner jeg overhovedet ikke. Altså du bliver ikke oplyst om, hvorfor er det vi skal snakke med børnehaven, og hvad er det helt præcist vi skal finde ud af, og hvorfor er det vi skal bruge den her oplysning. Nej. Det bliver du ikke informeret om i forbindelse med § 50. Nej. Man burde måske sige til.. til.. til når man skal lave en § 50, og så sige det er en § 50, og det er noget man skal lave, og den bygger op på at man skal finde ud af de og de ting. Og de der 5 ting, eller 6 ting, de skal simpelthen være opfyldt. Så vi skal finde ud af hvad er der med det, og hvad er der med det. Mm. Det gør tingene. Ja. Men.. men.. Du bliver ikke oplyst om det. Bliver ikke oplyst om det.. og man kan sige, selvfølgelig er det en naturlig ting, at man skal have.. undersøge med børnehaven.. der er jo nogle naturlige ting der ligger i det. Mm. Så.. men helt specifikt gør jeg ikke nej. Du ved heller ikke hvordan de indhenter oplysninger, du ved faktisk ikke om det bare er pr. brev de får at vide, jamen din datter fungerer sådan og sådan, eller om de har holdt nogle møder uden dig? Det kan jeg ikke huske, jeg tror ikke de har holdt nogle møder. Det kan du ikke huske? Nej, du tror ikke de har mødtes? Nej.. nej. Ikke andet end den dag, hvor hun skulle ned og lave med det sure og det glade hus. Ja de to børnesamtaler, eller hvad? Eller hun er dernede en gang. En gang. Og snakke med din datter. En gang. Og lave de tre huser der. Ja. Ja. Men i hvert fald slutter den her § 50-undersøgelse, og du får den heller ikke gennemgået med din sagsbehandler, at den er afsluttet, og hvordan man er nået frem til det, og sådan gennemgået den grundigt? Næ, hun afslutter den bare, og så ryger den jo videre, og så får jeg at vide at jeg får ny sagsbehandler. Ja. Og hvad der så skal ske… altså.. Men de lægger i hvert fald op til en anbringelse, som så? Nej. Nej. Du får familiebehandling der? Nej, ikke på det tidspunkt. Fra § 50 til 52, der venter jeg på at der kommer ny sagsbehandler. Okay. Og første gang jeg møder hende.. øh.. så fortæller hun jo.. at øh.. hvis hun ikke får det bedre.. de er jo meget bekymret for mit barn.. hvis hun ikke får det bedre, så kan det være der skal være.. familiepleje, støtte eller.. altså.. allerførste gang så fortæller de faktisk allerede at.. næsten at hun skal fjernes ik’. Okay. Og de vil foreslå at vi 23 Bilag 5 skal i noget familiebehandling oppe.. på selve kommunen. Ja.. som i også kommer i. Det kommer vi også i ik’. Ja. Og jeg er oppe 6 gange, og far er oppe 3 gange. Og så finder jeg ud af efterfølgende at far er med.. at vores datter er med på værtshus. Okay. Og vi har så et møde, og så vil far ikke følge forløbet, og så synes kommunen lige pludselig også, at det er faktisk meget relevant det far siger, at øh.. det er ikke fyldestgørende nok, det kan ikke belyse os nok, så nu skal vi i et andet familiebehandlingsforløb. Ja. Øhm.. nu skal jeg lige prøve at se engang. Men i hvert fald så.. ender det ud med, at man søger anbringelse, det går så til børn- og unge.. og de afviser faktisk, så den ender i Ankestyrelsen. Ja fordi far anker. Ja. Ja. Ja. Øhm, du vælger selv at sende din.. at trække din datter ud af børnehaven, mm, og sende hende i skole. Ja. og du lægger faktisk selv op til at arrangere et møde med skolen.. med PPR og så videre, ja, så de ligesom kan komme ind i din datter, og de foranstaltninger, eller de behov din datter nu har, ja, øhm.. og du holder faktisk også, sådan som jeg forstår det, din sagsbehandler orienteret løbende, ja, forsørger at skrive til hende og komme i dialog med hende, ja.. Hun er så på ferie, så du får respons fra.. var det lederen du fik respons fra? Ja, ja.. Der er ligesom ikke nogle der overtager i den her mellem tid, mens hun er på ferie, ja, og ikke nogle der ser at din datter faktisk får det bedre, ja, og de ressourcer hun faktisk har. Ja. Øhm.. men sådan generelt så forstår jeg det sådan.. at du mangler også.. altså du mangler lidt det objektivitet i sagen også. Mm. Du oplever at folk de tager.. eller sagsbehandlerne tager meget konklusionerne, de tager meget de dårlige ting og ligesom strikker sammen til det de gerne vil.. have din sag sådan.. til at se ud ik’. Så du føler du bliver fremstillet som en dårlig mor, og dine ressourcer bliver faktisk ikke taget frem, dem føler du bliver skubbet til side. Ja.. ja. Ja. Og man kan også sige at.. at ved det at.. de vælger at sige at far skal suspenderes. Ja. Det bliver så et halvt år at han bliver suspendere. Ja. Og de fortæller mig jo, at de skal se.. fordi det er også deres første anbefalinger, det er at hvis barnet ikke får det bedre så ser vi.. så skal hun bo hos mor over et længere stykke tid, og så skal vi se. Så kommer vi i et nyt behandlingsforløb.. og det går så godt, men jeg kan se i deres CSC der, at de begynder det der behandlingssted.. der begynder problemer, far han vil ikke rigtig samarbejde og der er nogle problemer, og der ender jo så med, at de laver en underretning til kommunen… Mm.. om at far vil ikke fortælle hvor han skal være med vores datter, og det er ikke særlig godt, så de vil vurdere at han ikke kan varetage hende. Og.. så ringer sagsbehandler til far, og han vil stadig ikke fortælle hvor han skal være.. og så skriver sagsbehandler til mig, at far vil heller ikke fortælle hende det… og hun synes jeg skal tage kontakt til statsforvaltningen om at få ændret samværet.. og så skal vi.. skal de søge om en suspendering. Øhm.. så går der en uge, så holder vi møde inde i behandlingsstedet, sammen med sagsbehandler, og der har de fortalt far at han skal suspenderes, og det er han ikke enig i. Efterfølgende holder de møde med mig og.. øh.. så sidder de og fortæller mig at nu har vi en måned fra vores behandlingsforløb stopper.. og nu skal de se at der skal sker en ændring med barnet.. øh.. og hun skal få det bedre. Og så siger sagsbehandler, og så skal vi fortælle det til din datter, at hun ikke skal se far. Og det er meget vigtigt at det er dem der gør det, at det ikke er mig, for at der ikke bliver noget mellem mor og far, Og jeg kommer ind dagen efter.. og øh.. sagsbehandleren og lederen inde i det der behandlingssted de fortæller jo så vores datter at hun ikke skal se.. far. Og det er det der ikke står noteret nogle steder, og heller ikke hvad vores datter fortæller. Og så beder sagsbehandler 24 Bilag 5 mig om at komme.. efterfølgende så skriver hun den der til statsforvaltningen om, at han skal suspenderes, og vi skal stadig finde ud af om barnet skal bo hjemme, og indkalder min mor og mig til at komme til samtale ugen efter. Slut på det møde med min mor, fortæller sagsbehandler.. og så vil jeg lige sige, vi har ikke fået suspendering, så du skal lige udlevere dit barn alligevel i weekenden. Der har hun lige siddet ugen inden (latter), og sagt til min datter hun ikke skal se sin far, og så fordi de ikke har fået en suspendering, så siger hun til mig på mødet.. du skal udlevere barnet. Og det skulle du selv fortælle hende? Altså det valgte de så at.. Ja.. så siger jeg det.. uh, det ville de slet ikke høre noget om, fordi det må de ikke tage stilling til. Så vælger jeg at skrive til sagsbehandler.. jeg har valgt ikke at udlevere min datter på baggrund af at vi skal fortsætte i behandlingsforløb, og hvordan skal vores datter have tiltro til dem der prøver på at hjælpe hende.. ja.. hvis jeg så skal udlevere hende. Ja. Så der er så mange fejl i.. hvor.. og.. og de kan slet ikke selv se det. Og det er jo også det der er bekymrende, det er jo.. at.. når jeg spørger om at få.. må jeg godt få at vide hvor er det i sagen der står at det er en øh.. en børnefaglig undersøgelse og det er en forældreevneundersøgelse.. Jamen nu skal jeg jo ikke, og hvorfor er vi så meget interesseret i at finde fejlene i kommunen. Det er da ikke nogle fejl, vi er bare interesseret i hvor står det henne.. det er jo ren.. altså.. og der er det igen.. at.. at det skal ikke være personligt. Nej. Lige så vel som hun heller ikke vil have.. uha, jeg måtte endelig ikke.. det var forvaltningen der havde taget stilling til det, fordi hun ville lige pludselig helst ikke.. det var ikke hendes. De var en hel gruppe der tog stilling når der skulle tages beslutninger ik’. Så lige pludselig.. når den bliver vendt om.. fordi du får det der forhold til, der en jo dialog mellem dig og sagsbehandler, mm, ik’. Så er det også vigtigt hvordan du skriver dine breve.. jeg skriver altid kommunen eller forvaltningen ik’. Så det ikke bliver personligt. Men jeg kan godt forstå.. vil jeg næsten sige, selvom det er jo lidt uhyggeligt, men hvis det er den måde at man bliver behandlet på, som.. så er det jo derfor der er alle de der.. der bliver pandet ned, og det ene og det andet altså. Mm. For det skaber jo en frustration og en afmagt. Ja. En total afmagt ik’. Jeg tror egentlig jeg har.. samlet det op jeg skulle.. andet end at den der underretning fra børnehaven den bliver du heller ikke.. den gennemgår de ikke med dig? Nej.. Øhm.. har i noget? Nej. Har du nogle spørgsmål? (informant ryster på hovedet) Vil du slukke? 25 Bilag 6 Transskribering af 3. interview Ja øhm.. Men først.. Jeg ved ikke om du kan huske vi har snakket om sådan en feltarbejdsaftale, vi skulle underskrive? Ja. Ja øh.. som jeg først lige har tænkt mig at gennemgå med dig ik`. Og det er sådan en vi skal udfylde hver gang vi er ude og snakke med nogle… informanter. Og det er så´n at vores lære og vores skole kan se at vi har været ude og tale med en rigtig person. Ja. Og så er det også ligesom for at sikre jer, jeres retssikkerhed som informanter, ik`. Men det der står i den, er at vi har tavshedspligt. Hmm. Dem der kommer til at se den her den.. Den her den bliver ikke offentliggjort. Det er kun os og vores lærer og så den censor der skal eksaminere os. Og de har også tavshedspligt, som blandt andet er noget af det som også står her på forsiden. Ja. Øhm så skal der så.. skrives dit navn og øhm adresse øhm. Ja. Telefonnummer. Og igen.. det er så´n.. det er sådan at vores lærer kan se vi har ude og haft en sam.. ja. Med en rigtig person og ikke bare.. noget I har fundet på.. God fantasi (informanten og den studerende får talt indover hinanden). Ja. Ja. (latter fra den studerende og informanten). Men det vil jeg gerne skrive under på. (Informanten udfylder felt med navn, adresse, email-adresse og telefonnummer). Hvad øh… Det er? (Informanten spørger til et felt i feltarbejdsaftalen). Øm var det? (den studerende spørger medstuderende) i toéren der skal du ikke, der skal du ikke udfylde noget. Det er hvis det er en kommune vi er ude og.. eller en organisation. Ja. Ja vi.. Vi er jo som sagt socialrådgiverstuderende og det her er som sagt vores bachelor øhm.. projekt. Øhm det har fokus på forældreinddragelse i det tværfaglige samarbejde, og det er fordi vi netop ser at det er… det perspektiv det er mangelfuldt belyst, og det er derfor at vi gerne vil ud og snakke med nogle forældre. Ja. Øh.. Vi vil gerne offentligegøre den her øh.. den her opgave og det er netop fordi at formålet med den vores opgave, det er netop at skabe refleksioner hos socialrådgiverne ude i praksis… omkring forældreinddragelse.. Altså deres perspektiv. Ja. På hvordan at I føler jer inddraget. Ja. Og ligeledes så vil vi også gerne blive klogere på os selv, som kommende socialrådgivere, idet at vi også snart skal ud og arbejde. ja. Øh.. men som sagt så bliver empirien, det vil sige det vi får ud af det her interview. Ja. Det vil blive anonymiseret. Ja. Det vil sige hvis du skulle nævne nogen personfølsomme oplysninger som navn, kommune, barnets navn så vil det blive anonymiseret. Ja, ja. I øh.. i vores opgave. Øhm den vil som sagt blive offentliggjort øhm… netop fordi at vi gerne vil skabe refleksioner og det kræver så også at den kommer u´.. bliver tilgængelig for andre socialrådgivere.. ja. Øhm men så skal jeg faktisk have dig til at skrive under.. Din underskrift til at starte med. Yep. Der øverst linje. (informanten underskriver feltarbejdsaftalen). Og så skriver jeg også lige under engang, netop for du også kan se vi har skrevet under på at vi har tavshedspligt.. Så… vil du lige skrive under også så at.. (alle tre studerende underskriver feltarbejdsaftalen). Men som sagt så har censor jo.. og .. Ja. Lærer også tavshedspligt. Ja. Så de oplysninger der er i den her, må de heller ikke.. ja. Øhm ja.. Vi har jo sendt nogle temaer til dig, hovedtemaer..ja. Jeg ved ikke om du har nogle spørgsmål til dem inden vi går i gang..el. Nej.. Altså jeg tænker bare fyr løs. Fyr løs og så svarer jeg så godt jeg kan. Ja. Altså, jeg har kigget dem igennem dem nu kan jeg ikke lige husk dem helt. Nej, nej. Jeg sad forleden aften og læste på det, og så tænkt. Så tænkte jeg altså, I spørger det I vil spørge om og så så svarer jeg så godt jeg kan og så I kan bruge det til et eller andet så… ja ja. Øhm men kunne du fortælle os om hvornår du første gang stiftede bekendtskab med kommunen? 1 Bilag 6 Ja. Ja det gjorde jeg øhm lad mig nu lige se. (Måned anonymiseret) øh.. så må det have været i (årstal anonymiseret) øh.. øhm det må have været i (dato anonymiseret) at jeg henvendt mig på kommunen. Hmm. Hos socialrådgiveren ik´. Inden da, der havde jeg selvfølgelig.. en masse i gang med skole samarbejdet ik´. Men altså jeg henvendte mig selv oppe på kommunen der i (dato anonymiseret), fordi jeg øh ik.. Altså det var ik´ en holdbar situation vi var i, mig og min datter på det tidspunkt. Okay. Så.. så der fik jeg så en socialrådgiver derop ik´. Hvordan oplevede du det samarbejde.. med socialrådgiveren? Jamen det oplevede jeg faktisk godt. Altså jeg oplevede, at jeg er blevet hørt. Hmm. Og lyttet til. Øhm jeg fik en rigtig sød dame, jeg talte med. Og forklarer hende hele min situation omkring (datter navn) og hendes skoleforløb og øh hvad det var hun var ude i nu. Og hvad det var sådan jeg ikke rigtig kunne finde ud af, med hensyn til hvad det var vi skulle med skole, og hvordan jeg skulle takle problemerne og sådan noget, fordi på daværende tidspunkt har skolen så også oplyst mig at de ville øh.. lave sådan en.. en indbe..indberetning hedder det ik`? En underret.. En underretning ja. Det hed også en indberetning tidligere.... En underretning øh omkring hende fordi der havde været nogle problemer oppe på skolen og øh de havde hørt.. fra nogle og øh.. (datters navn) havde selv givet udtryk for at hun kendte nogle som solgte hash, så hun kunne få hash alle steder fra og sådan nogle ting og det… Og de er bekymret skolen, i forhold til at.. de var bekymret i forvejen med hende, omkring at hun ikke gik i skole og hvad skulle vi stille op, og der var prøvet alverdens ting og sager ik` så.. Så jeg henvendte mig selv deroppe og sagde at jeg var nød til at have noget hjælp. Og jeg vidst.. jeg vidste ikke hvad de kunne tilbyde mig af hjælp. Men.. men vores støtteperson på skolen på daværende tidspunkt, havde sagt, vi sender en indberetning (informantens navn). Gå selv derop. Gå også derop og få noget hjælp. Altså. Gå op og slå i bordet, og sig at der skal altså ske et eller andet nu, og hun skal et andet sted hen, eller et eller andet ik´. Så det gjorde jeg. Jeg føler at jeg er blevet hørt. Det følte jeg. Jeg synes at de.. at de tog imod det. Og hørte på mig. Og så fik vi øh tilbudt et.. (datters navn) fik tilbudt at gå i sådan en gruppe øhm.. sådan en ungegruppe. Hmm. Hvor der ville være en psykolog og en socialrådgiver sådan nogen ting, hvor hun kunne få snakket om nogen ting og det var hun bare slet ikke åbne over for. Det gad hun ikke. hun gad ikke sidde og snakke med nogle andre fra (Byens navn) der havde problemer. Det øh.. Altså hun var meget hård på det tidspunkt. Og meget så´n øhm… ikke nem at trænge igennem til. Øh jeg fik så tilbudt nogle, nogle samtaler. Nogle timer ude på det der hed, hedder (navn) i (kommunens navn) kommune, det ligger så i (byens navn), men hører til (kommunens navn) kommune, Det er sådan et familiehus vi har.. øh hvor at man kan komme ud og snakke med sådan en øhm.. nu var hun så psykolog, hende vi talte med, men det hedder vel familierådgiver ik´. Om hvad er problemstillingen i familien, og øh noget med at få lært at snakke sammen og... Hmm. Altså de hørte lidt på min mine problemer, jeg fik nogle redskaber til at takle, den der lidt voldsomme teenager (let grin) jeg havde på det tidspunkt ik´ så øh.. så der fik jeg tilbudt sådan et par øh.. sektioner derude. Øhm.. under paragraf, og det kan jeg ikke huske. Det var mere sådan lidt støtte til at starte med. Da tingene ligesom udviklede sig lidt, så fik jeg tilbudt noget mere derude. Ja. Hvor at jeg kunne..altså havde en livlinje hele tiden. ja. Og jeg kunne komme hvis jeg ville, og sådan nogle ting ik`? Ja. Så jeg synes jeg fik en god hjælp og jeg synes jeg er blevet lyttet til. Jeg synes at der er blevet sat.. noget i gang med det 2 Bilag 6 samme. Så det er rigtig forstået, du er blevet taget godt imod også? Ja. Ja. Meget. Det gjorde jeg bestemt. Øhm nu siger du at skolen ville sende en underretning, fik d.. ja. Gjort det? Ja. Kan du fortælle om første gang du så blev præsenteret for den her underretning? Øh ja.. (tager en dyb vejrtrækning og puster ud) ja hvad sket der.. hvad skete der, det kan jeg sgu ikke huske nu. Hvem fortalte dig om den så´n helt konkret.. jamen altså underretningen den fortalte de mig jo om, op fra skolen også. Ja. Jeg gik faktisk tilsendt en mail, fra de tre lærere der havde skrevet under på den underretning. Og jeg var jo inde i det de havde skrevet, altså de skrev ikke noget jeg var uenig i. Nej, nej. Og så blev den vel præsenteret for mig.. der sker så det, efter jeg har fået hende der socialrådgiveren, så midt sommer, jeg har talt med hende den ene gang, og hun var så min socialrådgiver og så fik jeg hende der ude på (navn), så fik jeg så et brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver i løbet af den sommerferie. Og inden der var gået to måneder, så fik jeg et andet brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver. Øh.. og der var der det jo så.. Jeg har fået hende, jeg har nu (sagsbehandlerens navn), hende I.. ja. Har haft kontakt til går jeg ud fra? Ja. Øhm.. og det var også et godt møde, Altså selvfølgelig skulle jeg så, ligesom en gang til ligesom.. fortælle min sag. Og fortælle det hele en gang til ik`?. Det synes jeg måske var sådan lidt.. Fordi jeg mener jeg havde siddet deroppe og hældt vand ud af ørene og alt muligt .. jeg er godt klar over at (sagsbehandlers navn) skulle også lære mig at kende. Mm. Det var i og for sig, ikke noget problem. Men det var bare hele det der, så´n.. meget, meget svære man skulle til at fortælle igen.. til en ny én. jo. Det synes jeg var lidt så´n.. det.. lidt. Der kan jeg huske der blev jeg sådan lidt. Argh.. for helved altså.. ik`? ja. Nu er vi lige startet op og jeg synes det her.. det er svært og det ene og det andet og så sidder der pludselig en tredje ny og får besked om ik`? Men altså vi lærte hurtigt hinanden at kende og hun var meget lydhør også.. over for mig og øh min problemstilling. Så, så vi fik.. Altså vi fik et godt samarbejde med det samme. Ja. Jeg synes kun jeg er blevet hørt. Mm. Er der noget særligt der øh.. måden hun har kommunikeret på, et eller andet der gør at du føler at.. Jeg tror nok meget at det var det at hun hørte mig. Ja. Altså hun.. fordi egentlig kan jeg godt huske sådan lidt tilbage at (sagsbehandlers navn) sagde ikke så meget. Hun hørte på mig (fast tone). Og så tror jeg at hun var god til at stille de rigtige spørgsmål, der hvor de skulle stilles, for ligesom at finde ind til hvem jeg også var. For det synes jeg faktisk… Nu handler det jo rigtig meget om (datters navn) men jeg synes også et eller andet sted at øh.. at hun var også rigtig god til at finde ud af, hvem var jeg som person.. og som mor overfor (datters navn), Fordi jeg tror da nok at det ….Altså nu arbejder jeg selv inden for systemet jeg er.. Altså, jeg er så ude på (arbejdsplads anonymiseret), og sådan noget. Men jeg kender da lidt til så´n systemerne. Men det der med pludselig at skulle henvende sig på kommunen derop. Det er der mange der havde det så´n, altså for eksempelvis med.. altså min egen (familiemedlem) ik? Ej det gør man da ik`(hvisker) hmm. Altså nu bliver du jo stemplet, så havde jeg det så´n.. Eeej… det synes jeg jo så ikke jeg gør vel. For jeg er jo ikke en dårlig mor. Jeg går jo netop op og siger at jeg har jo nogle problemstillinger med min datter der gør at.. vi ikke kan finde ud af det, og hvad skal vi gøre fremover, for at få det pigebarn til at gå i skole og finde ud af tingene ik`? Men det.. det lå der lidt, sådan hele tiden. Men der synes 3 Bilag 6 jeg at (sagsbehandlers navn) var rigtig god til at finde ud af hvem.. hvem er jeg også som person ik`? Mm. Hvorfor er det jeg også er kommet ik`? jeg havde det jo også rigtigt svært. Altså der skulle ikke rigtig meget til dengang før at jeg sad og hylede deroppe, hvor jeg tænkte, hvor kom det lige fra ik´? Mm. Men sådan kan vi jo alle sammen ha´ det og det synes jeg der blev taget hånd om. Ja. Det synes jeg. Det var i hvert fald en rar følelse for mig, at føle at der blev taget hånd om mig også. Ja. Har du været til nogle møder hvor både din socialrådgiver og så skolen har deltaget, hvor de har været sammen? Ja. Ja. Ja det har jeg. Kan du fortælle lidt om hvordan? Ja vi holdt efterfølgende nogle møder oppe på (skolen navn) skolen, hvor øh (sagsbehandlerens navn) min socialrådgiver, så var der hende ud fra (navn) så sad der tre lærere plus den pædagogiske leder, fra skolen sad der også hende kendte jeg så ikke rigtigt. Mm. Øh for hun havde ikke været med inde over før, og så (datterens navn)´s kontaktperson (kontaktpersonens navn), som (datterens navn) havde haft et par år, øhm.. så det var et stort møde. Ja. Det var sådan lidt øh. .øh.. det var lidt sådan svært synes jeg. Hmm.. for det er svært at sidde og få en masse negative ting af vide, samtidig med de selvfølgelig også er søde til at de jo.. at de i bund og grund godt kan se at man har et dejligt barn, der bare er kommet ud på et sidespor ik`? Men altså det var svært. Men der synes jeg at jeg havde øh.. (sagsbehandlers navn)´s opbakning i, at nu skal der ske noget. Nu skal de sætte nogle andre foranstaltninger i gang. For det der er i gang, det er ikke godt nok. Så, så der følte jeg en vis tryghed ved at have (sagsbehandlers navn) med, som min øh.. som min (fast tone) socialrådgiver ik`? Mm. Hvem inviterede til det møde, hvem havde lagt op til det? Øh det tror jeg nok vi fandt i stand til, sådan mere eller mindre sam .. sammen. Både skolen og (sagsbehandlers navn) var jo interesseret i at, at vi skulle holde det her møde. Ja. For vi skulle jo finde ud af hvad der skulle ske, nu og her med (datters navn) ik`? Nu gik den ikke længere. Altså nu, nu måtte der ske nogle ting ik`? og det var jo både skolen der var interesseret i det ik? Og (sagsbehandlers navn) og mig også og så vores kontaktperson ude fra (navn) for hun var meget, meget dygtig til måske at finde ud af hvordan skulle (datters navn) i virkeligheden tackles lidt ik`? hvad var det der var svært for (datters navn) ik`? og så prøvede vi jo det.. der hun så startede i (klassetrin anonymiseret) klasse ik`? Øhm.. Men det lykkedes bare ikke. Altså det lykkedes bare ikke. Så der.. jeg tror vi holdte to/tre møder og så bliver jeg og (sagsbehandlers navn) enige om at, at fordi også (datters navn) selv ønskede det, at hun skulle på efterskole, og det kom hun så der lige efter jul (år anonymiseret)… eller (år anonymiseret) hedder det jo så. Det var jo så den (dato anonymiseret) eller sådan noget, vi kørte derned. Øhm.. Men det gik ikke. Det gik så ikke. Men der slap skolen så tøjlerne kan man sige, fordi nu var hun kommet et andet sted hen ik`? . Hmm. Og der tror jeg hun var 14 dage/3 uger og så, så blev hun bedt om at tage hjem igen ik`? Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om de her møder. Ja. Altså hvordan du oplevede det, som forælder at sidde der med en masse fagpersoner? Øhm.. oplevede f.eks. at fagpersoner havde siddet sammen inden og snakket.. 4 Bilag 6 Nej det gjorde de ikke (fast tone) I mødte ind samtidigt? Ja. Ja. Det gjorde vi. De kom sådan lidt fra noget undervisning og nogle kom fra et møde og.. mig og (sagsbehandlerens navn) mødtes lige nede foran, og så gik vi op sammen ik`. Øhm.. ja hvordan oplevede jeg det? Altså jeg vil sige nu, at der øh har jeg altid haft et godt samarbejde med skolen. ja. øh.. Der var så lige hende der jeg så ikke kendte, men altså hun.. hun var en meget dygtig person også, kunne man sagtens mærke. Så et eller andet sted, synes jeg at de var meget faglige og.. og dygtige. Hmm. Så jeg synes det var et godt møde. Øh og jeg synes de prøvede og… altså de prøvede at arbejde for at (datters navn) kunne blive der og.. at vi kunne finde en god løsning på det ik`, så.. så jeg synes det var et godt møde. Så´n rent fagligt og indholdet i det. Og jeg synes at jeg er blevet hørt. Mm. Det synes jeg. Var der noget på det møde der så´n kom frem der overraskede.. du følte ikke at der var et eller andet internt viden mellem fagpersonerne, som du, som mor ikke var blevet informeret om? Nej. Nej, der var ikke nog.. Men det tror jeg simpelthen også hænger sammen med at, at jeg har været meget åben omkring hele min situation og jeg har talt rigtig meget med.. med de personer der var tæt på (datters navn) deroppe. Altså hende (navn) der har været både klasselærer men også (datters navn)´s støttekontaktperson . Hende og jeg, vi talte rigtig, rigtig meget sammen. Om rigtig mange ting. Så jeg var informeret. Mm. Øhm om tingene.. ja. Og det tror jeg så også kommer rigtig meget an på at jeg selv har været meget åben over, at jeg ville ha´ et godt samarbejde omkring det ikke. og at jeg ikke vil ha´. Eller ikke vil ha,´ det kan man vel ikke sige, men.. jeg snakkede også… jeg var også åben overfor dem omkring problemerne. Så tror jeg også det kommer den anden vej ik´? Hmm. Altså. Kan man sige. Så jeg synes at øh.. jeg synes egentlig at jeg er blevet behandlet rigtig godt. Og skal jeg forstå dig rigtig at de har været gode til at spille med åbne kort. Ja. Altså hvis de har haft et eller andet, så har de sagt det. Ja. Til dig. Ja. Med det samme. Ja. Ja. Det føler jeg. Ja. I hvert fald rigtig meget, ja. Øhm.. Hvilke tanker og overvejelser havde du gjort dig inden mødet? Med skolen, tænker du på? Ja det møde som vi lige snakkede om nu. Ja. Mm.. Jamen det var da sådan altså der skal være en løsning på tingene nu ik´.. Det kom der så ikke helt altså for nu gav vi det en chance til og (datters navn) hun skulle prøve det og sådan nogle ting og jeg vidste godt et eller andet sted, det ville blive et nederlag, men et eller andet sted, så tænkte jeg også nu gør vi det.. selvfølgelig gør vi det ik´, altså øhm… det.. så mine tanker omkring det det det.. altså det var jo med et håb og en forhåbning hver gang om. Mm. at der var nogle der havde de vise sten til vores problemstilling, og det er der bare ikke nogen der har, men jeg synes stadigvæk vi er blevet hørt og der er blevet prøvet nogle ting ik´. Hvordan følte du at du blev hørt? Jamen altså de lyttede på mig som mor.. øh.. Ja. til mit kendskab til (datters navn) ik´, altså øh.. og og det.. altså de så på os som en helhed, at vi jo også skulle hænge sammen herhjemme som familie og hvad der ellers lå i (datter navns) bagland, der gjorde at tingene kunne være svære ik´, så jeg synes de.. at altså jeg synes de hørte os, det synes jeg. Mm. 5 Bilag 6 Kom du selv med nogle løsningsforslag til mødet? Øh.. det kan jeg faktisk ikke huske, jeg kan bare huske at jeg tænkte urgh (lyd for at det er irriterende).. ja så giver vi det en chance til, altså vi prøver, fordi der var vi begyndt sådan lidt at snakke efterskole og lidt sådan ting og.. Mm. Jeg var begyndt og undersøge nogle ting, og (sagsbehandlers navn) var også lidt begyndt at undersøge nogle ting.. men det.. altså vi gik også derfra med.. nu prøver vi det her, nu prøver hun får de her støtte timer, nu prøver vi og se om vi kan gøre sådan her ik´.. og samtidig så arbejdede vi videre i det spor, at jeg skal også undersøge noget med nogle efterskoler.. så så der var lidt to.. åbne muligheder kan man sige.. Mm. ik´. Men der var åben over for at du kunne komme med løsningsforslag. Ja. Hvad du tænkte. Ja. Ja ja. Ja. Ja… Mm.. Helt konkret føler du dig som en ligeværdig samarbejdspartner mellem skolen og kommunen? Ja.. det synes jeg faktisk. Mm ja. Jeg har ikke følt mig sådan øh.. overrumplet eller tilsidesat eller.. et eller andet, det har jeg ikke.. det har jeg ikke, men jeg jeg.. altså jeg tror jo så også, at det er fordi jeg går ind i det her.. det er jo mit barn altså.. Mm. altså det er jo min kamp.. og jeg tror ikke at øh.. at at jeg tror ikke de sådan.. altså jeg ved jo godt hvad du spørger om fordi.. Mm. det har jeg jo også før hørt, der sidder mange.. Mm. familier eller andre enlige mødre som ikke føler at øhm.. man bliver hørt eller.. men jeg tror også det handler meget om at man gerne vil samarbejde, og er åben over for at der er altså en problemstilling.. Mm. og selvom jeg også synes min er.. og.. verdens mest øh.. lækre tøs i hele verden, så er hun det ikke.. altså (griner lidt) sådan er det jo bare og det skal man også tror jeg.. være lidt lydhør over for, fordi de er altså lidt professionelle nogle gange dem der sidder der ik´.. Mm.. ja. så det det har hvert fald været vigtigt for mig og have den åbenhed sammen med dem ik´.. Ja det lyder også til at du tænker, det er det der har givet en bonus, at du.. jamen det er det jo.. Ja. altså det er det jo fordi.. jeg kunne jo godt have lænet mig tilbage og tænkte sådan er hun ikke, det skal I ikke og bah bah bah.. og alle de ting der, det.. jeg vidste jo godt at det var sådan.. Mm. Jeg ved jo godt at altså.. det kommer jo ikke ud af ingenting, det her vel altså de her problemstillinger, vi lige pludselig er havner i.. så man er jo nødt til at høre på dem der er dygtige til det ik´ og det er de der pædagoger og støttepersoner og.. socialrådgivere der ved lidt om hvad gør vi nu ikke også.. hvor det vidste jeg ikke selvfølgelig havde jeg undersøgt en hel masse ting og selvfølgelig har har ved jeg en masse om en hel masse andet.. kan man sige og det samspil, synes jeg vi har været været gode til at finde ud af, hvad vej vi skulle med (datters navn) ik´ .. Ja. Jeg synes så det tog lidt lang tid på et tidspunkt.. med at finde ud af det.. Altså.. da hun da hun kom hjem, hun kom hjem sidst i (måned anonymiseret) fra den der efterskole.. Mm. og hun er altså først startet her i (dato anonymiseret).. på det nye, hun er så kommet på sådan en øh.. kostskole over på (navn).. Mm. ik´.. så fra (dato anonymiseret) til.. vi faktisk først i.. sidst i (dato anonymiseret) var over og besøge dem på på den skole der over, der vidste jeg ikke hvad (datters navn) skulle.. Mm. og der vidste (datters navn) heller ikke hvad hun skulle, og hun gik ikke i skole og vi holdt møder og hvad nu og.. det ene og det andet ik´.. der gik.. der var der nogle møder hvor det var lidt frustrerende ind i mellem med mig og (sagsbehandlers navn) ik´, hvor at.. altså det var svært at have sådan et surt barn ik´.. Mm. som heller ikke kunne gå i skole og sådan.. egentlig bare kørte helt surt i det hele ik´.. men igen så kan man jo heller ikke bare lige sige, at der kommer en skole ned fra himlen der kan det hele vel.. altså.. men der.. men den periode var det lidt svært ik´.. Er det 6 Bilag 6 fordi man har ledt efter et rigtig tilbud.. Ja.. til hende? det er det jo. Ja.. det er det jo ikke.. Ja.. og så også igen det der med at så var vi ved at være så tæt på sommerferien og skulle hun have endnu et nederlag med at starte lige før og lukke og.. Og.. alle sådan nogle ting ik´.. så der var nogle ting der sådan ligesom.. blev forhalet nogle ting og det kan jeg jo sagtens se bagefter, men det var da lidt svært ind i mellem ik´.. øhm.. men altså.. vi fandt et godt sted og (sagsbehandlers navn) var med hver gang.. øh.. over og besøg dem også og sådan nogle ting ik´, og har også været over efterfølgende sammen med mig og besøge hende, og været til nogle opfølgende samtaler og så noget, så så vi har et godt samarbejde omkring det.. Mm ja.. Er der blevet lavet en paragraf 50 undersøgelse altså en børnefaglig undersøgelse.. Ja.. på (datters navn) Ja. Ja.. øhm.. Hvad.. altså hvilken betydning synes du det har, at den her information om at det er lavet sådan en paragraf 50 undersøgelse at skolen får den information?.. Ih.. øh.. altså (datters navn) havde jo haft et lille forløb der op med med en psykolog på skolen og sådan nogle ting ik´ og da (sagsbehandlers navn) så kommer med ind over så.. så bliver det selvfølgelig udvidet.. alle de der ting der skal undersøges.. fordi de skal nogle nogle flere ing på ik´ , så vi havde jo lidt været i gennem det der.. og der er jo hele tiden blevet skrevet.. fra skolen af og lavet så nogen.. jeg hvad er det de hedder dem de laver.. ikke indberetningerne men det laver også nogle andre ting på skolen, hvor at.. Statusudtalelse.. ja det må være sådan nogle ting hvor der.. Ja. jo står vigtig mange ting om (datters navn).. Ja. gennem tiden så det var jo mere alt det der ligesom blev samlet sammen og så blev der sat endnu en psykolog på, hun så skulle snakke med øh.. der kom med nogle.. udtal.. altså kom.. udtalelser som kommunen kunne bruge ik´.. Ja.. ja.. Så det har kun været okay at skolen var inde over.. i forhold til de op.. altså i forhold til de.. Ja.. det der skete i kommunen. Ja.. Ja okay.. Øhm.. Kan du komme med et eksempel på en god oplevelse af samarbejdet med din socialrådgiver og skolen? … øh.. altså ja det kan jeg jo så med den nye skole ik´ altså øh.. (sagsbehandlers navn) havde ikke været over og besøg sådan en skole før, da vi der over sammen, vi var der over og se skolen og blev vist rundt inden (datters navn) startede øh.. (datters navn) var blevet inviteret derover allerførst uden mig.. med en anden kontaktperson og så blev mig og (sagsbehandlers navn) inviteret derover fjorten dage efter eller sådan der noget, der var (datters navn) jo så også med.. og det var super godt og (sagsbehandlers navn) var jo også super glad og.. og alt mulig over altså der var virkelig en varme og fantastisk modtagelse og alt muligt derover ik´, og hun.. som hun sagde det her var nok, det vi skulle have gjort til at starte med, men det kan man jo altid sige bagefter ik´.. Mm.. Og så kunne jeg bare mærke at (sagsbehandlers navn), hun havde rigtig mange gode spørgsmål til den der skole omkring rigtig mange praktiske ting også for hende fordi hun ikke har stået i den her situation før ik´.. nu er hun jo så også ret ny so.. socialrådgiver ik´, så øhm.. så på den måde tror jeg de har fået et rigtig godt øh.. samarbejde også.. og jeg ved også (sagsbehandlers navn) har også haft ringet til dem ik´ øh.. og så var det vi efterfølgende, da (datters navn) havde været er i to måneder tror jeg, var over til et sådan et statusmøde.. øhm.. hvor de havde skrevet lidt til 7 Bilag 6 (sagsbehandlers navn), men som (sagsbehandlers navn) også sagde altså.. det er ikke meget jeg hører fra dem, men når jeg ikke hører noget så er det jo godt og så er det jo godt at vi skal over til de her møder, hvor der kan blive samlet op og.. og så nogle ting, så der er jeg også.. der også et godt samarbejde på den måde.. Mm. det synes jeg, men med folkeskolen der følte jeg ikke.. øhm.. helt at de var.. altså der havde jeg det sådan lidt at… jeg ved ikke om det var fordi (sagsbehandlers navn) var så ny dengang hvor vi var oppe på folkeskolen, men øh.. altså i hvert fald der var hun der for mig det var helt sikkert, men hun kendte jo så heller ikke så godt.. dem på skolen.. hvor jeg jo også godt kunne mærke på dem at de ligesom sagde de plejer arbejde mere sammen med hende eller hende eller så noget.. så der var der ikke det der samarbejde på den måde endnu vel.. og der blev også nævnt efterfølgende et eller andet med, men det er jo også fordi hun er ny eller så noget ik´, så så så jeg tror da også at man skal have en hvis pondus med sig, når man går ud som ny socialrådgiver, når I skal ud til de der sådan meget garvede.. Mm. skolelærere og pædagoger ik´.. Mm.. det kunne man godt mærke.. nu er jeg.. Altså i forhold til hvordan hele samarbejdet skal foregå tænker du eller hvad? Ja de sidder jo med noget og en viden og har siddet i sådan nogle situationer før ik´.. Ja.. ikke at de var.. de var ikke hårde ved hende eller noget men men der var alligevel en lille undertone af et eller andet ik´, så øh.. men det klarede hun med bravur altså, hun øh.. skar bare i gennem og så var det sådan det var ik´.. ikke at der var fordi der var noget på den måde men det var sådan en følelse jeg godt kunne sidde og mærke ikke altså, nu er jeg.. Mm. Jo heller ikke en eller anden hel ung en, så så jeg har også siddet i sådan nogle situationer før i mit arbejde og så noget ik´ så .. ja.. Ja. Kan du komme med et eksempel på en dårlig oplevelse af samarbejdet mellem socialrådgiver og skolen? Nej det kan jeg faktisk ikke.. nej.. fordi jeg synes de.. altså der var lige lidt polemik her for ikke så lang tid siden, noget med de havde op fra kommunen af flyttet (datters navns) adresse og det skulle den ikke og.. så der jeg.. lederen derover fra måtte kontakte (sagsbehandlers navn) og skrive en mail til hende og (sagsbehandlers navn) havde misforstået nogle ting og sådan noget, det er jo ikke dårligt samarbejde, de skrev så lidt sammen og frem og tilbage omkring nogle ting fordi at.. det var jo egentlig ikke noget jeg skulle begynde at ordne og så noget så… så nej jeg synes der er et godt samarbejde.. Ja. og det at da også det jeg hører fordi skolen siger også hvis der er noget så ring eller hvis der er noget (sagsbehandlers navn) er i tvivl om, så kan hun bare ringe og sådan nogle ting ik´ så.. så nej jeg jeg synes kun det har været positivt.. Oplever du at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? Ja. Ja.. kan du komme med nogle eksempler? Jamen jeg tror i og med at øh.. altså jeg har samarbejdet så åbent med dem.. og det tror jeg.. altså det hænger meget sammen med min baggrund og mit eget virke som som øh.. inden for (fagområde anonymiseret) ik´ altså og det at jeg også selv er leder inden for (område anonymiseret) så altså på den måde så tror jeg bare jeg er mere åben omkring nogle ting der gør at det har styrket vores samarbejde.. Mm. i tingene for jeg har også været lydhør over for dem og lært rigtig meget i hele den her proces ik´.. både omkring hvordan man takler teenage børn og.. en selv og ens egen sår og alt muligt andet ik´ altså det.. de 8 Bilag 6 har været dygtige til og.. hjælpe os.. Så det er den der gensidighed der måske har gjort at de har.. Ja.. det er jeg helt sikker på.. har taget udgangspunkt i de ting.. ja. Ja. Ja. Okay.. Oplever du at samarbejdet har givet givet dig et overblik og en forståelse over hele din families situation? Ja. Ja. øh.. Hvordan har du oplevet det?.. jamen det altså jeg tror.. det bliver lidt.. jeg vil næsten svare lidt det samme.. Ja. det er det der jeg er blevet sat godt ind i tingene.. jeg har fået gode forklaringer på tingene.. Mm. Jeg øh.. jeg er blevet hørt.. øh.. jeg er blevet spurgt.. og og det altså det og blevet spurgt ind til, er det noget der passer ind i dig altså i dit liv (informants navn) kan du være med til det her i dit liv ik´ øh.. altså i mit og (datters navns) liv ik´ altså.. er det noget I kan få gavn af det her ik´ altså, vi er blevet set og hørt.. Ja. Er det også forstået rigtig at du oplever at den kommunikation der er mellem de forskellige samarbejdspartner, den bliver du også involveret i, så du ved godt hvad de forskellige samarbejdspartnere.. Ja. snakker om? Ja. det føler jeg.. Ja. det føler jeg.. ja helt sikkert, altså der bliver ikke øh.. altså nu især også med den nye skole men det følte jeg også med (skolens navn) altså der har hun også gået fra 0. klasse og jeg kendte dem jo rigtig godt ik´.. Mm.. altså.. øhm.. men men også det nye sted her det har de også gjort meget ud af altså der er.. der er, der bliver ikke lagt noget under gulvtæppet, det gør det ikke.. Mm.. vi snakker åbent om alting.. øh.. og det der skal sendes videre til socialrådgiveren, det bliver sendt videre, men det bliver jeg også informeret om og omvendt og sådan nogle ting ik´.. Mm. altså jeg bliver involveret i alt hvad der bliver sagt og gjort og.. skrevet om hende ik´.. Mm. Ja. oplever du også at de bliver gennemgået godt med dig sådan så man er sikker på du har forstået det f.eks. nu snakker du også om underretning bliver det.. Ja. gennemgået med dig så du også for en forståelse for? Ja. Ja. Jeg har jo fået tilsendt det på mail hver gang ik´.. Ja. Der har været et eller andet ik´.. Mm. øh.. altså.. og referater af de forskellige.. Mm.. øh.. møder og sådan noget, vi har.. Mm. holdt har jeg også fået.. Mm. og her sidst da vi var oppe på den nye skole, og vi fik hele den der.. efter to måneder hele den der redegørelse for.. inden for alle områder hvordan det gik og det ene og det andet altså.. og det var til (sagsbehandlers navn) og til mig også fordi hun skal jo også dokumentere tilbage til kommunen.. øh.. hvordan og hvorledes ik´ altså.. det var også det hele vi fik at vide begge to ik´.. Mm.. Jeg føler ikke at der øh.. bliver talt om hverken mig eller (datter navn) uden at jeg bliver.. inddraget i det.. Mm. Jeg håber.. bagefter når det er de siger, og hun er da også meget sød hende (informants navn), det behøver de jo ikke, det håber jeg da bare de snakker om ik´.. Mm. du forstår hvad jeg mener ik´? (griner lidt) Jo. Ja… ja.. Du har også fået oplyst alle dine rettigheder i forhold til.. til den her sag f.eks. med.. du har ret til bisidder, du har ret til aktindsigt, du har ret at klage og alle de her ting, er det noget du sådan er blevet informeret om.. af din sagsbehandler? Nej. Nej. Altså det har jo stået på.. det står jo på indberetningen tror jeg det står på, og så har det stået i et eller andet.. følgebrev om et eller andet fra kommunen engang at man kan jo klage om den og den afgørelse og den og den indsigelse.. Ja. eller sådan nogen ting, det er ikke noget vi har 9 Bilag 6 snakket om egentligt.. Men du har vidst de her ting.. selv eller? Ja det har jeg jo så fundet ud af.. Ja. Ja. Det er ikke noget du har haft brug for de her ting? Nej. Nej. Det synes jeg ikke. Nej. nej.. Så du har ikke søgt aktindsigt? Nej det har jeg.. Nej. faktisk ikke, jeg går ud fra jeg har fået det jeg skal have.. Ja (griner lidt). som vedrører mig. Ja ja.. Hvad da.. øh.. den børnefaglige undersøgelse den blev lavet færdig.. Ja. har du så, er den blevet gennemgået sammen med dig? Ja det er den. Ja. Hvordan blev den gennemgået sammen med dig? Øhm den blev gennemgået, først bliver jeg kaldt op på skolen kun mig øh.. sammen med øh.. skolepsykologen også sådan en der hedder en.. hedder det en ppr-konsulent, ja det må det være øh.. også en der har kendt (datters navn) et par år og der gennemgik vi simpelthen hele den der.. udtalelse og at alt det der der var lavet omkring hende.. op på skolen inden den blev sendt videre op til socialrådgiveren.. så det var jeg kaldt op til sådan et møde ik´.. Du har ikke haft et møde i forhold til din sagsbehandler der har lavet det? Om den indberetning hun har lavet? Nej selve den undersøgelse hun har lavet.. ja.. altså det man kan kalder en børnefaglig undersøgelse, en § 50-undersøgelse.. ja.. det er lidt forskelligt hvad man kalder den. Men det er jo et dokument man ligesom udfylder, og ud fra den finder man ud af.. hvad der skal så ske, og så laver man en handleplan på baggrund af den her.. jo.. ja. Jo den har vi også haft, og det har jeg også fået kopi af.. ja.. ja.. så den har.. den er gennemgået. Ja. Det er den.. Okay. Øh.. i samarbejdet har du der oplevet at der er blevet lyttet til de erfaringer du har omkring din datter.. øh.. og den viden du har omkring hende? Jaa, det synes jeg… fordi.. det var jo det som jeg også startede med at sige, først sad jeg og fortalte hele vores livshistorie til en socialrådgiver, og så var det jo der blev skiftet, og skiftede, og så fik jeg (sagsbehandlerens navn)… og så skulle jeg jo fortælle det en gang til selvom hun jo havde.. altså hun sad jo og fulgte lidt med på et papir ik’.. men sådan.. og det var jo nok for at lære mig at kende ik’.. altså det var jo lige fra (datterens navn) blev født, og så til nu, at jeg én gang skulle sidde og fortælle om hende og mig og.. så.. så det må man jo sige det handlede rigtig meget om hvordan vi.. er ik’.. tænker jeg. Men tænker.. eller ser du også at det har været inddraget i deres.. altså i de ting der så er sket? De ting du har fortalt.. altså de har lyttet til dem.. og så har de også.. gjort nogle af de samme ting som du har sagt? Ja.. ja, men det føler jeg faktisk. Altså jeg føler faktisk hele vejen igennem at.. at vi er blevet behandlet rigtig godt, og lyttet til. Ja. Det synes jeg... Ja. Jeg har ikke rigtig noget negativt.. Nej.. Det har jeg altså ikke. Nej, nej.. det skal du heller ikke have.. nej nej.. Det er kun godt hvis du har positivt (latter). Ja.. 10 Bilag 6 Kan du beskrive hvordan det bedste samarbejde ville være set med dine øjne.. altså du har sagt mange af de ting, men hvis du kan sige.. sådan.. hvad det bedste kunne være? Ja.. men det bedste er jo det at man bliver hørt, man bliver set som den person man er, og den person ens barn er, som man står sammen med ik’.. altså.. øh og det synes jeg virkelig at de kunne med os. Altså som jeg også siger sidst da vi havde været over på besøg over på (Sted anonymiseret).. da vi kørte hjem derover fra.. mig og (sagsbehandlerens navn). Der var vi simpelthen.. vi sad begge to (ånder lettet ud).. og vi blev så trætte, for vi var bare så glade og så lykkelige over, alt det gode vi havde fået at vide om hende, og hvor rigtigt det her valg vi havde taget var for (datterens navn) og.. så.. så det var en rigtig god oplevelse vi havde sammen ik’, for hun sagde, puha, det her er virkelig en succeshistorie for mig også ik’.. og.. og også det der.. som hun også sagde, det har også meget at sige at vi har haft sådan et godt samarbejde omkring det, som vi har haft ik’. Så egentlig på vej hjem i bilen, der sad vi bare.. ej.. vi blev så trætte, fordi nu havde det simpelthen været sådan en kamp, og så pludselig var det så god en succes.. det havde vi også regnet med.. men så en ting er når man går til de der møder, så nogle gange så.. får man jo altid lige at vide at det går måske ikke helt så godt vel, men altså både det at hun havde rykket sig socialt og hun havde sig fagligt og alt muligt så.. så.. det var bare så godt ik’. Mm. Og det var altså fedt at sidde og dele med sin socialrådgiver, at vi begge to syntes det var en sejr ik’. Så.. så det er vigtigt.. det er rigtig vigtigt at man bliver hørt og set.. som det menneske man er ik’.. Ja. Jeg synes også det er meget interessant du siger et valg vi har taget. Så du føler det er et valg i sammen har truffet? Ja.. ja.. Ja, bestemt. Ja. Og vi var også begge to enige om.. at.. vi snakkede om, hun skulle jo aldrig have været på den efterskole. Det som vi sagde, det kan vi jo godt se bagefter ik’.. men.. Mm. Men det troede vi bare på.. var et sted hun kunne være, og de kunne rumme hende og sådan noget. Men set i bakspejlet, så.. skulle vi have været uden om det nederlag, og så været direkte her hvor vi er nu ik’. Mm. Men.. men det er jo igen. Jeg kunne ikke se det, og (sagsbehandlerens navn) kunne ikke lige se det vel.. det kan vi jo alle sammen bagefter når det er gået galt, så kan vi jo godt se vi skulle have gjort noget andet ik’ altså. Mm. Så øhm.. og det var også derfor jeg synes processen var lang ik’. Fordi det blev et nederlag, og så skulle vi vente på det næste ik’. Mm. Det er lang tid og gå et år ik’. Jo. Fra man beder om hjælp, til der rent faktisk sker noget.. man synes rykker lidt ik’… men.. nu går det heldigvis fremad. Ja.. ja. Jeg tænkte på om du kunne fortælle lidt mere om de statusmøder. Er det dem, du har kunne se at der er et godt samarbejde.. øh, mellem socialrådgiveren, skolen og dig? Er det der det kommer til udtryk? Ja det kan man vel godt sige, fordi at... det som.. som de har.. altså alt det som (sagsbehandlerens navn) har underrettet (kostskole anonymiseret) om jo, har de jo læst og lyttet til. De har jo også søgt nogle flere timer omkring forskellige ting og sager og sådan noget.. det har (sagsbehandlerens navn) jo sagt fra starten af, hvis der blev de ting, så skulle de bare skrive, fordi så ville det og det blive bevilliget, men det skulle jo selvfølgelig også være ud fra en bedømmelse for dem.. for.. de er jo meget professionelle derover kan man sige ik’. Og det har jeg lige fået brev om at det er gået i 11 Bilag 6 orden, og tingene er bevilliget og noget. Så.. så der er ikke noget med at de står fra kommunen og siger, nej nu er hun placeret der så nu.. nu gør de bare det, altså. Der er stadigvæk det der samarbejde omkring at øh.. nu har vi kigget hende an, og vi kan se sådan og sådan, og (sagsbehandlerens navn) bevilliger det, og det har jeg så fået et brev om ik’.. og det var jo også det vi havde snakket om fra starten af ik’.. så tingene de spiller. Ja. Det gør de. Men socialrådgiveren er altid med til statusmøderne? Ja.. ja.. ja.. okay. Nu skal vi have et lige før sommerferien, ikke før sommerferien. Vi havde et her da hun havde været i gang i to måneder ik’, og så skal vi have et.. igen.. jeg kan ikke hvad dato det var, men det er et stykke tid før de går på sommerferie ik’.. Er det rigtig fortolket også, at hun er en god tovholder også (sagsbehandlerens navn)? Kan man sige det sådan? Ja det tænker jeg da, fordi at øh.. altså.. lige da (datterens navn) startede der ringede hun da til mig et par gange.. også bare for at høre hvordan det gik, og hvordan jeg havde det, og hvordan jeg havde en fornemmelse af at det gik med (datterens navn) og sådan nogle ting ik’ øh.. øh.. så var der så lige her i efterårsferien hvor jeg lige skulle snakke med hende om, og sådan noget.. så.. så.. altså hun siger hendes telefon er åben hvis jeg har nogle problemer, så ringer jeg bare ik’ øh.. altså.. så det tænker jeg da at hun er. Ja. Altså nu får jeg ikke brug for hende.. tror jeg.. lige det næste stykke tid vel. Nej. Men hvis der er et eller andet , så ja.. så vil hun kontakte mig med det samme ik’, eller hvis der skulle være et eller andet over fra skolen af så kontakter de jo også bare hende ik’. Ja. Jeg synes der er en åbenhed i hvert fald. Ja… ja.. I forhold til at du sagde at du følte der blev taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder. Er det noget du har kunne mærke på din motivation for og.. indgå i samarbejdet.. har det gjort at du er blevet mere motiveret? Hm... Det ved jeg faktisk ikke. Det er et ledende spørgsmål. Ja jeg ved det godt, jeg ved godt hvad du mener.. ja. For jeg skulle til at sige, altså hvis jeg ikke var blevet hørt, og jeg ikke var blevet set.. så vil jeg sige når man jo så er mor ik’.. så tror jeg nok jeg havde været meget mere på barrikaderne og så var jeg nok været endnu mere motiveret for at få et samarbejde i gang ik’. Nu kan man sige nu kom det.. naturligt.. og der blev også taget hånd om mig, så jeg skulle ikke kæmpe for at få et samarbejde i gang, fordi det ville jeg jo have gjort med næb og kløer, fordi det handler jo trods alt om mit barn, fordi så tror jeg nok jeg var blevet.. altså.. jeg ville havde krævet noget for at få det ik’.. et godt samarbejde. Ja. Jeg tror også hvis jeg havde fået en socialrådgiver jeg ikke havde kunne samarbejde med, så havde jeg bedt om en anden socialrådgiver. Ja. Fordi.. man kan ikke få noget til at lykkedes tror jeg på, hvis man ikke kan samarbejde, og hvis man ikke har kemi, og man er sammen med et andet menneske i en eller anden situation som handler så meget om en selv og ens barn.. og man ikke kan samarbejde, så ville der aldrig være kommet noget godt ud af det. Ja.. Og der tror jeg jo.. det tror jeg jo det det er vigtigt både for socialrådgiveren men også for.. jeg ved ikke om i sådan kan sige fra, hende der.. har jeg ikke kemi med, det gider jeg ikke. Men det synes jeg da i hvert fald er min rettighed som borger og sige.. Jeg kan ikke samarbejde med 12 Bilag 6 hende der.. Nej. Vi har bare ikke kemien, vi forstår ikke hinanden, så jeg vil have en anden en og snakke med.. og det er der måske så nok mange måske andre der råber og skriger om og så.. jeg ved ikke om sådan noget kan lykkedes, men jeg tror jeg ville have holdt på min ret som borger.. og fået det trumfet igennem. Så du har været motiveret for samarbejde i og med at du er blevet hørt? Er det rigtigt forstået? Ja.. ja.. men hvis jeg ikke var blevet hørt så var jeg nok blevet dobbelt dobbelt motiveret. Endnu mere. Lige præcis, fordi det handler om mit barn ik’, og fordi jeg ved man kan gå hen.. og få hjælp, og der er nogle der skal hjælpe i de her svære situationer, fordi man ikke kan selv ik’. Okay… Ja.. det er nok sådan jeg bedst kan beskrive det. Mm. Ja. Har i flere spørgsmål? Nej. Jeg har lige et sidste spørgsmål. Altså du siger at du ikke har fået oplyst.. af din sagsbehandler omkring de rettigheder du har, men det har ikke rigtig været noget problem for dig, fordi du har ikke har haft brug for det. Nej. Men hvis du havde haft brug for det, tror du så det havde været et problem, at du ikke havde fået oplyst alle de rettigheder du havde.. ligesom da du gik ind i samarbejdet med kommunen? Nej, fordi jeg tror.. hvis jeg havde siddet i en situation hvor jeg havde tænkt, jeg har sgu brug for at klage eller jeg skal have en bisidder med, eller jeg tager en eller anden med som ved et eller andet, så havde jeg jo gjort det. Altså.. fordi det ved jeg jo godt at man kan, men det er ikke noget som mig og (sagsbehandlerens navn) har snakket om, altså.. som jeg sagde, det stod i nogle af de papirer der, og det lyder så højtideligt, og det gør alt muligt og sådan noget.. og det ved jeg jo godt.. at det kan man jo gøre. Okay. Og det.. det.. jeg har ikke tænkt det overhovedet. Nej. Fordi det har ikke været.. noget jeg skulle bruge til noget vel. Nej. Og der tror jeg nok, som jeg lige sagde til dig, hvis jeg havde haft det så skidt og det ene og det andet, så tror jeg ikke jeg havde ladet det gå så langt, at jeg havde haft brug for at klage.. så tror jeg havde brug for at snakke med en anden en der måske .. havde kunne se tingene på en anderledes måde ik’. Mm.. Ja. Men hvis I ikke har flere spørgsmål, så vil jeg prøve at opsummere lidt på.. ja.. på det der er blevet sagt, så vi er sikker på at vi har forstået hinanden.. at vi ikke tolker på et eller andet som du faktisk ikke.. mener eller har sagt. Øh.. Men du fortæller først at dit første bekendtskab med kommunen det var i (dato anonymiseret), ja, øh hvor du selv henvendte dig på baggrund af skolen havde skrevet en underretning, hvor de så havde henvist dig.. at du skulle snakke med kommunen om det her. Ja. Øh, og der har du følt at du er blevet hørt og lyttet til.. øh.. Og det har været et godt samarbejde. Ja. Øhm.. og der har du så fået nogle timer på familiehuset, hvor det var nogle familierådgivere i har snakket med omkring de problematikker der var.. og så blev du tilbudt nogle flere timer også. Ja… og så blev der sat noget i gang med det samme, og det følte du også var.. var en god ting. Øhm.. og den underretning som.. som skolen havde skrevet det var noget de havde sendt til dig pr. mail, og du var enig i det de egentlig skrev i den underretning. Ja. Øh, og så har du haft 3 forskellige sagsbehandlere. Ja. Hvor du har følt at de alle sammen var lydhør. Altså hende den midterste nåede jeg jo aldrig at møde, okay, før jeg fik den næste ik’.. Så hun var den uden.. altså i en periode hvor du ikke har haft brug 13 Bilag 6 for det. Ja. Okay. Jeg tror det skete.. på en periode over 3 måneder. Jeg var oppe og snakke med hende der (gammel sagsbehandlers navn) der, og så blev det sommerferie, og så fik jeg brev om jeg havde fået en ny, og inden sommerferien er slut så er hun holdt op, og så får jeg (sagsbehandlerens navn), fordi der har vi det næste møde ik’. Okay. Så det skete på de der 2,5 måned med de der 3 sagsbehandlere ik’. (latter) ja.. okay. Men du har følt at de to sagsbehandlere du så har mødt har været lydhøre, ja, øh.. men det har været lidt irriterende at man har skulle fortælle de samme ting igen, ja, fordi det er nogle svære ting man skal snakke om, ja. Men det har været en rar følelse at der også er blevet taget af dig, og ikke kun din datter.. ja.. øhm.. og så har det været nogle møder på skolen.. et stort møde, hvor der var alle mulige forskellige professioner med. Øh, hvor det var et lidt svært møde fordi det blev sagt mange negative ting, ja, som man skulle forholde sig til.. Øhm.. men du følte også at du kunne komme med det du havde på hjertet, og komme med nogle løsninger selv, hvis det var det du havde brug for. Øh.. og der var 2-3 møder på skolen.. ja. Men det i aftalte på de her møder det lykkedes så ikke rigtigt, nej, siger du.. ja. Ja. Og så var din datter på efterskole.. i 14 dage til 3 uger. Og så kom hun hjem.. og var hjemme i.. var det.. et godt stykke tid.. var det et halvt års tid hun var hjemme? Ja.. ja.. hvor der ikke rigtig skete noget.. og det var i lidt frustrerede over.. ja.. at man stod i den situation. Øhm.. Og så de her møder, der har I mødtes ind samtidig.. alle sammen.. ja.. og du har ikke følt der har været en viden mellem de forskellige professioner som du ikke har.. har vidst noget om, nej. Og du har hele tiden været meget åben omkring de problematikker der har været omkring din datter. Og du har også øh.. følt en gensidig åbenhed, og en gensidig lydhørhed, ja, der har været imellem jer… og du har følt dig som en ligeværdig samarbejdspartner… øh.. Og følt de var professionelle alle sammen, ja.. både på skolen og på kommunen. Ja.. Ja.. og så kom din datter på kostskole. Ja. Og der har også været et rigtig godt samarbejde med kostskolen.. og du har faktisk kun gode eksempler på samarbejdet, har ikke nogle dårlige eksempler på hvordan samarbejdet har været, nej.. Øh.. og du føler der er blevet taget udgangspunkt i de ressourcer du har som forældre, ja.. Og blevet sat godt ind i tingene, og blevet spurgt og set og hørt.. og inddraget i de ting der har været, og også de ting der har været imellem professionerne.. ja... Øhm.. og § 50, eller den børnefaglige undersøgelse er også blevet gennemgået sammen med dig.. Og du har.. ikke rigtig fået oplyst dine rettigheder, men det har ikke været noget problem.. for dig, nej.. Øhm… og du beskriver, at det der er et godt samarbejde i dine øjne det er at man bliver set og man bliver hørt som den person man er og som den person din datter er.. mm.. Ja.. og du føler det ligesom.. de valg i har truffet.. det noget.. altså det er nogle valg I har truffet sammen, ja, det er ikke nogle valg kommunen har truffet.. Øhm.. Og så siger du at det ville have krævet mere af dig hvis du ikke var blevet set og blevet hørt, ja.. Og så havde det måske skabt endnu mere motivation for og.. for endnu mere samarbejde, mm.. måske.. øh.. krævet en anden sagsbehandler, ja.. ja. Og det er også vigtigt at der skal være en kemi mellem.. sagsbehandler og dig. Ja.. Ja. jeg tror det var.. opsummeringen.. mm, ja, ja. Har du nogle spørgsmål til os, eller til noget af alt det vi har sagt? Næ, jeg synes det har været nogle gode spørgsmål. Ja.. det var godt. Skal jeg så ikke bare slukke for.. jo. 14 Bilag 7 Meningskondensering af 1. interview (kondenseret fra 1. interview, bilag 4) Naturlig enhed Centralt tema Hvornår stiftede du første gang bekendtskab Tema: Første møde med kommunen med kommunen? Der har været mange gode sagsbehandlere inden Øh.. i henhold til.. til min datter? Bare sådan i over informantens yngste søns sag. Informanten det hele taget. I det hele taget? Ja. Armen det er oplevede, at have en sød sagsbehandler som jo mange år siden. Ja. Fordi jeg har en søn der lyttede. De dårlige erfaringer har været i er (diagnose anonymiseret) og han er (alder henhold til informantens datter (1). anonymiseret).. mm. Så han fik jo nogle øh altså nogle hjælpeforanstaltninger og medicintilskud Informanten oplever, at den yngste søn fik rigtig og sådan noget ik´? Jeg vil sige det fungerede meget hjælp fra skolen, og at det var nogle rigtig godt. Ja. Der er aldrig nogen siden være eminente lærere. Skolen så, at de efter nogle år problemer. Aldrig (fast tone). Fantastisk ikke havde ressourcer nok til at dække hans socialrådgiver, eller sagsbehandler. Og øh jo behov (1). ældre han blev øh så var der en ny en på, og en ny en på og jeg ved ikke der har været 50-60 Et fantastisk samarbejde imellem skolen og sagsbehandlere inden over ham ik`? Ja. Men kommunen omkring informantens yngste søn hele vejen har det været rigtig, rigtig gode (1). sagsbehandlere, øh.. den sidste han havde inden han overgik til voksenteamet da han blev 18. Hun var jo simpelthen fantastisk. Ja. Sødt, sødt menneske som.. som lyttede.. så man ikke bare sad der, og tænkte.. nå ja hold da kæft skal jeg snart bare skride ud af døren igen ik´? Sådan har man det nogle gange. Ja. Meget, meget sød. Der hvor mine dårlige erfaringer har været, det har været med, i henhold til min datter. (s. 2) Så rykkede jeg ham op på skolen der lå herop (informanten peger i skolens retning) den er lukket nu. Øh og der øh..jeg lover dig for at han fik hjælp. Altså. Det handler også meget om skolevalg. Han fik rigtig meget hjælp. De havde deres eget øh.. øh støtteprogram til børn, der havde det svært af den ene eller den anden årsag. Det kunne være ordblindhed.. som (den yngste søns navn) (diagnose anonymiseret), ADH børn..What ever. De havde det.. De kaldt det for (Skolens navn). Det var SFOén der i dagtiderne blev brugt til støttecenter for ungerne. Mm. Helt fantastisk! Nogle eminente lærere der var på. Men efter to år på (skolens navn) skole, kunne de godt se at de kunne ik´ gi´ ham.. De.. de ressourcer de havde var ikke nok til at dække hans behov. (s.3) 1 Bilag 7 Så alle de her ting altså. Så … i perioden der møder jeg jo så min eks og så går det psykisk ned af bakken for ham, men kommunen var der og sørgede for et efterskoleophold til ham uden problemer. Fantastisk samarbejde med (skolens navn) skole og kommunen omkring min søn, det har virkelig været godt. Så nu læser han faktisk i (byens navn) på (uddannelse anonymiseret), med fuld mentorordning og støtte og hele lortet. (s.3) Det er nok de mest usamarbejdsvillige mennesker der skulle undervise hende. Øh.. der var en lærer der mobbede hende.. Der er simpelthen en lærer. Øh de startede med at være to (klassetrin anonymiseret), to (klassetrin anonymiseret) og så begynder man at snakke skolelukning øh så flytter rigtig mange fra min datters klasse deres børn. Øh for det er simpelthen for usikkert. Hvad sker der? Der kommer ikke nogle nye (klassetrin anonymiseret). Lukker skolen? Forbliver den? Så de flytter deres børn mens de stadigvæk er små og de ikke har skabt de her voldsomme relationer til kammeraterne. Så de er nede på at være cirka elleve tilbage i min datters klasse og det nød hun rigtig, rigtig godt af. På det tidspunkt var der en rigtig, rigtig sød lærer. Starten af (klassetrin anonymiseret) efter sommerferien, så vælger man at ligge klasserne sammen. Og så kommer der simpelthen den mest møgmodbydelige lærer på. Så starter mobberierne. Hun kan ikke rumme en klasse på 32 børn. Det kan hun simpelthen ikke. (s. 4) Tema: Samarbejdet med skolen Informanten oplever, at lærerne er usamarbejdsvillige. Klasserne starter som små, og der er der en sød lærer. Klasserne ligges sammen, hvilket datteren ikke kan rumme, og der kommer en lærer på, som mobber datteren (1). Skoleinspektører siger, at informanten er psykisk syg, så det rager ikke hende, hvad eksmanden har gjort. Informanten siger, at der er fælles forældremyndighed, hun har bopælspligten og har krav på at vide, om datteren er trukket ud af skole på ubestemt tid. Inspektøren svarer ja, og beder hende smutte (1). Informanten forsøger at komme i dialog med den ene klasselærer, da hun mener, at det er vigtigt for hende og datteren. Læreren siger, at hun ikke må tale med informanten (1). Informanten har forsøgt at holde møde med datterens to klasselærer og gøre opmærksom på, at datteren ikke har det godt. Klasselærerne siger, at de ikke kan bruge deres tid på datteren. Informanten tænkte, at hun ikke kom igennem med ret meget (1). Øh.. jeg gik på skolen fordi jeg havde fået af vide at han havde øh taget hende ud af skolen på ubestemt tid. Så går jeg op til inspektøren, så siger jeg til ham, jeg vil godt høre om det her det forholder sig rigtigt. Vi får så imellem tiden ny skoleinspektør. Og så siger hun til mig – Ved du hvad det rager ikke dig hvad han har gjort, du er jo psykisk syg. Jeg har jo talt med (eksmands navn). Jeg synes du skal skrubbe ud af mit kontor (sagt med grum stemme) Gjorde skoleinspektøren det? Det gjorde skoleinspektøren (hvisker). Og så siger jeg. Undskyld mig. Hvad for noget? Sagde jeg så. Vi har fælles forældremyndighed. Jeg Informanten har bedt om et møde med datterens terapeut, kontaktperson, lederen af det private firma, SFO-pædagogen, klasselæreren og skoleinspektøren. Der kom mange gode ting frem på mødet, og informanten oplever ikke at tingene bliver efterlevet (1). Sagsbehandleren var ikke med til mødet, og 2 Bilag 7 har bopælspligten. Jeg har krav på at få af vide om han har taget hende ud af skolen på ubestemt tid (bestemt og høj tone). Ja det har han så og så kan du godt smut (sagt med grum stemme) (s. 7) informanten ved ikke, og hun var inviteret med. Informanten tænker, at det kunne være godt, hvis sagsbehandleren havde hørt om datterens udvikling direkte fra skolen i forhold til at få det på brev. Informanten synes ikke, at skolen lever op til de målsætninger, som de har sat for at hjælpe datteren (1). Der hun starter i skole så prøver jeg at få en dialog med øh den søde af klasselærerne. Så siger hun øh jeg har fået mundkurv på, jeg må ikke tale med dig. Så siger jeg, undskyld mig hvad for noget? Jeg siger det er faktisk rigtig vigtigt for (datterens navn) at der er en dialog omkring det her. Det er rigtig vigtigt for mig, for at hun kommer tilbage i klassen på en god måde. (s. 7) Jeg har forsøgt at holde møder med de to klasselærer, der så var på. Men hende her, den her forfærdelige klasselærer der så øh.. der egentlig oprindeligt hørte til i den anden klasse. Hun sad jo sådan her til møderne (lægger armene over kors) og det kan jeg godt sige dig vi kan jo simpelthen ikke tage os af (datterens navn) på den måde for vi har jo også .. 30 andre børn (sagt med grum stemme). Men så siger jeg jo - I har jo ikke 30 andre børn som har det ligesom (datterens navn) har det. Siger jeg. Jeg beder jer være opmærksom på hvordan hun har det. Får hun har det rent faktisk ikke godt. (almindeligt toneleje). Ja nu har vi jo ligesom andet at bruge vores tid på ik`! (sagt med grum stemme). Det tænkte jeg bare, det kommer jeg ikke ret meget igennem med.(s. 7) Må jeg spørge dig om, noget i forhold til den hjælp din datter får tænker du at skolen kunne have behov for den information også, for at kunne støtte hende i skolen? Jamen, støtte op om hende i skolen.. der har jeg jo, jeg bad om før sommerferien, bad jeg faktisk om et møde med alle de personer der er på her, mm, og med skolen.. ja.. og ja de havde.. der kom jo rigtig mange gode ting på bordet til det her møde.. men jeg synes ikke det bliver efterlevet. Så skolen følger ikke op på.. ej det synes jeg ikke.. de informationer som de får.. ej.. hvad var det.. hvem var med til det møde du snakker om? det var øh.. jamen den første 3 Bilag 7 terapeut vi får på, det fungerer ikke.. nej.. der er jeg nødt til at sige fra, så vi får en ny på.. ja.. øh og hun er faktisk rigtig rigtig god.. mm.. (datteres navn) vil ikke være ved at hun er god men hun har.. de har det jo skide hyggeligt, de var i skøjtehallen i mandags ik´.. ja, mm, flere timer ik´, men der var (datters navns) terapeut og så har jeg en kontaktperson og så var der lederen af det her firma, der var.. SFOpædagogen, der var klasselæren og der var skoleinspektøren og jeg til det her møde. (s. 14) Sagsbehandleren var ikke med? Nej.. Var sagsbehandleren inviteret med? Det kan jeg faktisk ikke huske.. nej.. hvad tænker du om det kunne have været en ide at sagsbehandleren var med? Jeg tænker at øh.. måske kunne det have været en god ide, måske kunne det ikke. Jeg ved det faktisk.. kan du uddybe det lidt, hvad tænker du kunne have været godt? Og hvad tænker du kunne have været.. Jeg tænker det kunne have være godt, så (sagsbehandlers navn) havde set hvilke.. altså hørt direkte fra, fra SFO-pædagogen og fra klasselæren, hvor meget (datters navn) har rykket sig.. ja.. fordi hun har godt nok rykket meget, der er stadigvæk samvær med hendes far og det kører bestemt ikke uden problemer, mm, og hun reagerer ekstremt voldsomt når hun kommer hjem, og voldsomt så siger jeg, at tingene bliver kastet rundt her og hun begynder at tisse i bukserne igen og sådan noget ik´ (snøfter).. råben og skrigen, hun slår mig og sådan noget ik´, hun reagerer meget meget voldsomt.. øh.. men jeg kunne godt tænke mig at sagsbehandleren havde hørt direkte fra klasselæreren og fra SFO-pædagogen om hvor meget hun egentlig har rykket sig.. i forhold til da hun startede.. ja.. og så i forhold til at du får det på et stykke papir.. øh.. så det har de ikke været med til.. men jeg synes ikke skolen er god nok til og leve til de målsætninger de har sat for at hjælpe (datters navn) på vej. (s. 14-15) Så siger jeg til hende, det kan godt være far gør det, siger jeg så.. Men det gør jeg ikke.. Og de her bekymringer går jeg så til kommunen med. Ja. Og så siger hun så til mig, min søns sagsbehandler, så siger hun så.. jeg har aldrig Tema: Første bekymring for datteren Informanten kontakter den yngste søns sagsbehandler for råd og vejledning vedrørende nogle bekymringer omkring datteren. 4 Bilag 7 stået i den her situation så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Men jeg ringer til dig. For jeg forhører mig lige. Så ringer hun til mig nogle timer senere, så siger hun.. ved du hvad jeg er nød til at sige til dig at jeg har skærpet indberetningspligt. Jeg har været nød til at gå videre med det, for hun ville jo holde det anonymt til at starte med. Hun ville egentlig bare forhøre sig. For jeg sagde til hende hvis jeg kontakter (eksmands navn) og siger hvad er det her for noget (hård tone) så vil han jo abse… med det samme afvise og skubbe det væk og så var det mig der var tosset oven i hovedet og så videre ik´? Øhm.. og så siger hun.. Jeg har skærpet indberetningspligt. Du bliver ringet op af en sagsbehandler som tager sig af den her sag, jeg har simpelthen været nød til det. Og jeg siger det er fair nok. Så bliver jeg ringet op af.. puh ha, en sagsbehandler, som.. har foretaget en politianmeldelse, da hun ringer til mig. Og vi bliver bedt om med det vuns at forlade byen og jeg må ikke udlevere hende. Okay. Så siger jeg til hende… jeg kan da ikke.. øh. Jeg har jo ikke bedt om politianmeldelse siger jeg så. Jeg har bedt om at få råd og vejledning til hvordan jeg håndtere det her bedst muligt. Og så startede det. Så kommer der psykolog på. Psykologen vil hun ikke tale med. Kommunen er ikke øh videre samarbejdsvillig øh hendes far er tosset, og han beder om aktindsigt og får set den her video og melder mig for at være voldelig til kommunen og så starter alle anmeldelserne. Der er ikke det jeg ikke er blevet anmeldt for. Jeg er suicidal, jeg er psykisk syg, jeg bor meget, meget beskidt, man føler sig ikke velkommen her, der er en dårlig stemning, jeg har ikke været i stand til at bryde den sociale arv, jeg er øh ekstrem voldelig overfor mine børn, meget.. altså meget dybt alkoholiker ik´? (s. 5) Sagsbehandleren ville holde det anonymt til at starte med og forhøre sig nærmere. Bekymringen bliver politianmeldt grundet sagsbehandlerens skærpede indberetningspligt (1). Tema: Samarbejde med kommunen Informanten oplever, at kommunen ikke er samarbejdsvillig, og at eksmanden anmelder hende for at være psykisk syg, bo beskidt, have et hjem med en dårlig stemning, ikke at kunne bryde den sociale arv, være voldelig og være alkoholiker (1). Informanten gør opmærksom på, at anmeldelserne siger det samme, og sagsbehandleren siger, at de skal tages alvorligt. Herefter spørges informanten, om hun er med på § 50-undersøgelsen, og det er hun. Informanten har intet at skjule og mener, at hvis hun var en dårlig mor, så var der grebet ind i forhold til den yngste søn, og synes det er langt ude. Informanten beskriver sig selv som en dårlig mor, der ikke duede til noget (1). Så prøv nu at ligge de her anmeldelser op imod hinanden. I bund og grund er det, det samme som står, det er bare skrevet af forskellige personer. Mm. Øh jamen siger hun jo, vi skal jo tage det alvorligt. Ja ja siger jeg så. Om jeg var med på den der paragraf 50 undersøgelse? Ja (latter) I laver lige nøjagtig hvad I har lyst til Informanten kontakter kommunen, fordi at datteren har det dårligt (1). 5 Bilag 7 siger jeg så. I kan komme uanmeldt. I kan komme når som helst sagde jeg så. Jeg har intet at skjule. Siger jeg for fanden. Jeg har været mor siden jeg var (teenagemor, alder anonymiseret) år sagde jeg. Hvis jeg virkelig var sådan en dårlig mor, siger jeg så, tror du så ikke kommunen havde grebet ind. Siger jeg.. Tror du ikke kommunen havde grebet ind i henhold til (den yngste søns navn) med alt det der har været med ham. Jeg sagde det her det er simpelthen så langt ude. Altså på det tidspunkt, der kunne jeg bare grine af det. Øh og på et tidspunkt der gik jeg sygemeldt. Jeg … (psykisk lidelse anonymiseret) da han flyttede. Fordi jeg duede jo ikke til noget, jeg kunne ikke noget. Jeg var en dårlig mor, jeg var nul og niks. (s. 6) Datteren ender med ikke at komme i skole. Informanten beder om hjælp til datteren i form af enten psykolog og hjemmeundervisning og får afslag. Informanten finder og finansierer selv en familiebehandler. Denne må hun afmelde, da kommunen og advokaten siger, at familiebehandleren er forudindtaget (1). Sagsbehandlere mener, at informanten og datteren skal væk fra kommunen. Informanten siger, at sagsbehandleren ikke kan hjælpe med noget. Sagsbehandleren råber og skriger af informanten i telefonen og beskylder hende for at lyve. Sagsbehandleren siger nej til mange ting og siger, at det ikke kan lade sig gøre (1). Og jeg kontakter så kommunen og siger det kan ikke være rigtig det her. Hun har det rigtig, rigtig dårligt. Der må ikke tales om det i klassen. Hun er nød til at have noget psykolog hjælp. Vi er nødt til at gøre noget… Jamen nu skal vi jo se og øh det er jo.. selvfølgelig er det ikke særlig hensigtsmæssigt at (ironi). Nej siger jeg, det er fandme ikke særlig hensigtsmæssigt (hård tone).(s. 8) Informanten er træt af sagsbehandlerens snak om fokus, når der ikke bliver handlet på dette, hvilket fremgår af aktindsigten (1). Informanten oplever, at hun ses som brokkende, fordi hun ikke kan holde sin mund. Informanten undersøger lovgivningen, hvis hun er usikker på den, og fordi hun oplever, at kommunen ser igennem fingrene med nogle ting hos far (1). Jeg blev simpelthen så vred. Øh.. hun ender ud i slet ikke at være i skole og hun får det dårligere og dårligere. Psykolog kommer ikke på tale. Det beder jeg om gentagne gange, at hun skal have noget psykologhjælp. Altså der må sættes noget mere ind. På et tidspunkt finder jeg selv en øh familiebehandler. Som rigtig, rigtig gerne, som altså har to samtaler med (datterens navn) .. det koster øh det går en del ud af øjnene, jeg er på førtidspension, så der skulle edermandme spinkles og sparres. Så får jeg af vide af advokaten og kommunen at det må jeg ikke. fordi så er hun jo forudindtaget. Fra min side af historien. Så siger jeg det er jo fuldstændig pisse ligegyldigt om hun er forudindtaget eller ej. Bare hun kan hjælpe (datterens navn) så hun får det bedre. Det måtte jeg ikke. Så jeg måtte opsige den aftale. Øh.. jeg beder om hjemmeundervisning. Får afslag. (s.8-9) Sagsbehandler indrømmer, at de er skyld i, at datteren har det dårligt, dette benægter sagsbehandler nu. Informanten bliver beskyldt for ikke at være samarbejdsvillig. Informanten mener selv, at hun har været samarbejdsvillig fra første dag, fordi hun vil sin datter det bedste (1). Informanten er bange for, om de er ude i en anbringelsessag, når hun læser journalnotatet. Informanten oplever, at kommunen går bag om ryggen på hende og ikke redegøre for, hvorfor de gør, som de gør, og de vil ikke lytte på hende (1). Informanten oplever, at kommunen bruger for mange ressourcer på at true forældre til at gøre det, de gerne vil have, og det er skræmmende, da det er dem, der har magten. Informanten har øh... kommunen er ikke ret meget på her, jeg er.. ikke fået sine rettigheder at vide, det har hun 6 Bilag 7 øh.. øh.. hun synes jo stadigvæk at vi skal væk, selv undersøgt. Informanten oplever, at vi skal væk fra kommunen mener kommunen har en forventning om, at forældre sagsbehandleren (snøfter). ikke har overskud til dette (1). Hvad kan hun hjælpe dig med den nye sagsbehandler? Ikke en skid, hun kan råbe og skrige ad mig i telefonen at jeg er fuld af løgn, så siger jeg (sagsbehandlers navn) meget kan du beskylde mig for, men lyve det gør jeg ikke (snøft). Mm. Altså hun sagde jo nej til hjemmeundervisning, hun sagde nej til psykologhjælp, hun sagde nej til rigtig rigtig mange ting, at det kunne bare ikke lade sig gøre. (s. 11). jeg er træt af at jeg får stukket i hovedet hver gang at I har fokus på det, der bliver jo ikke handlet på det.. sagde jeg, jeg kan jo se ud af.. vi har jo begge to aktindsigt, at det aktindsigt der kommer at (eksmands familierådgiver) ikke kommer nogle vegne med at tale cigaret røgning og kost hjemme hos (eksmands navn), siger jeg, der må jo.. så må I jo gøre noget andet, der må ske nogle andre tiltag. (s. 16) Oplever, oplever du at de tager udgangspunkt i dine ressourcer du har som forælder? Øh.. jeg... i forhold til at.. jeg oplever at de nogle gange se mig som lidt brokkende, men det er jo fordi jeg holder jo ikke min kæft, det gør jeg simpelthen ikke. mm. Og hvis ikke jeg er sikker på lovgivningen omkring det her, så undersøger jeg lovgivningen eller får hjælp til at få det undersøgt, for jeg tænker at det kan simpelthen ikke være rigtigt at kommunen kan, kan se igennem fingre med de her ting at der er en familierådgiver på hjemme hos hendes far som kommer i et hjem, der er så beskidt og ulækkert, så stinkende af sure cigaretter at.. (s.15-16) Og så siger jeg til hende, du indrømmer at i har fejlet, ja siger hun, og jeg siger til hende, indrømmer du rent faktisk at i er skyld i at mit barn har det så dårligt nu.. Ja siger hun så, det gør jeg.. Så siger jeg du ved godt at hvis i havde givet mig hjælpen da jeg bad om den, så havde tingene været helt anderledes nu.. hvis jeg var blevet troet på fra starten af sagde jeg, og 7 Bilag 7 stadigvæk tror du jo ikke på mig.. Men det er længe siden, og det benægter hun jo så nu.. Okay. Ja.. Hun har beskyldt mig for ikke at være samarbejdsvillig, så siger jeg ved du hvad (sagsbehandlerens navn) det gider jeg simpelthen høre på, jeg har samarbejdet fra dag et. Det har jeg. Fordi jeg vil mit barn det bedste.. (s. 22-23) Hvorfor er det her møde nødvendigt.. at man får formidlet ud til forældrene. Jamen jeg tænker om vi er ude i en anbringelsessag når hun skriver sådan. Ja, så du bliver bare bekymret når du får sådan. Nej jeg bliver bange. Du bliver rigtig bange. Jeg bliver rigtig rigtig bange. Ja.. Og er vi ude og tale anbringelse, så har jeg en aftale, for så er vi smuttet, så er vi væk. Hun skal ikke anbringes. Nej.. Fordi så går hun først i stykker. Da du så fik referatet af mødet, blev du så overrasket over hvad det egentlige handlede om, for du fik referatet bagefter mødet var afholdt ik'? Ja.. Jeg fik det to dage efter ik'. Ja. Nej, det gjorde jeg ikke, jeg fik en mail om at de havde valgt at afholde mødet. Okay. Og så bad jeg om et mødereferat. Ja. Ja, så kunne jeg få et journalnotat ik'. Okay, mm. Øh, fordi hun skrev ikke mødereferat. Og så tænker jeg... Nå, jeg skulle bare se at han ikke brækkede sig (kigger hen på hunden).. Jeg synes de går bag ryggen på en.. Ja.. de er ikke gode nok til at informere om hvorfor holder vi det her møde, hvorfor gør vi det på den her måde, hvorfor vælger vi at trække psykologen ind over igen.. Ja. Det er de simpelthen ikke gode nok til.. Den her psykolog er, mener jeg,.. i min optik.. så er han simpelthen så dårlig.. øh til at lave de her undersøgelser, så han burde slet ikke have lov til at fungere. Nej.. Jeg har siddet med.. forældreevneundersøgelsen og min psykologiskerapport, det er ikke andet end overstregninger.. fordi der er.. og de ville jo ikke lytte på mig kommunen, når jeg siger til dem, jamen det her kan jo ikke lade sig gøre.. (s. 24) De bruger for mange ressourcer på at true 8 Bilag 7 forældrene til at gøre det de gerne vil have det til... Og det er faktisk skræmmende, fordi det er jo dem der sidder på magten ik'. Ja... At de kan bare.. true og gøre ved, og så makker man ret.. Jeg har først efterfølgende fundet ud af at jeg faktisk selv kunne have valgt en psykolog... Til at få lavet den her undersøgelse, men det fik jeg ikke at vide den gang. Du har ikke fået alle dine rettigheder at vide så? Nej (latter). Nej. Intet, det har jeg da selv måtte undersøge.. Ja.. Problemet er at det i den sidste ende. Det er også tankevækkende ik'. Ja, men det er faktisk tankevækkende, men det giver jo mig i den sidste ende.. og det er jo kun fordi jeg er det menneske jeg er.. der falder en klage til dansk psykolognævn over den her psykolog. Mm. Der bliver nu lavet borgmesterbrev.. over at de vælger at bruge § 50.. til at indkalde den her psykolog som der ikke er noget samarbejde med mere... Det er masser af arbejde for mig, men de forventer jo.. at familier der sidder i den her situation de ikke har overskud til det.. fordi så kan de lige nøjagtig knalde den der lovgivning af, den der, den der, den der, den der.. så makker de bare ret, så gør de som vi siger. (s. 26) Tingene eskalerer og øh..Vi ender i statsforvaltningen igen og kommunen er øh.. total vattet sagsbehandler her.. jeg har.. hun er.. meget, meget sød og meget meget blid og... faldt for hans charme. De smukke øjne, de lange øjenvipper og smilehulerne. Og jeg kunne mærke det på hende, den ene dag jeg var deroppe til møde. Så siger jeg bare til hende – er du ligesom dum som jeg er? Hun siger, hvad mener du? Jeg siger, du er også faldet for de smukke øjne, de lange øjenvipper og smilehulerne. Og så sidder sagsbehandleren og siger thi hi hi hi hi (informanten holder sig for munden og viser hvordan sagsbehandleren små grinende) og bliver fuldstændig rød i hovedet ik´? Og så siger jeg. Og så vil jeg gerne have en anden sagsbehandler. Og det vil jeg nu! (bestemt tone).(s. 6) Tema: Far bliver ”favoriseret” Informanten oplever, at have en vattet sagsbehandler som falder for eksmandens charme, og vil derfor have ny sagsbehandler (1). Der indhentes oplysninger om informanten fra sygedagpengeafsnittet, men det får de ikke noget ud af. Der var intet at komme efter hjemme hos informanten, men hun oplever, at sagsbehandlere ikke observerer, at datteren er anderledes i eksmandens hjem. Hun får læst og påskrevet, hvordan hun skal opføre sig (1) Informanten melder et overgreb til kommunen, og de tror ikke på hende. Kommunen er ligeglad med forholdene hos eksmanden, imens der kommer mange anmeldelser ind mod hende (1). Øh.. så jeg rendte jo også samtidig til møder i øh sygedagpengeafsnittet og der hentede kommunen jo også udtalelser fra. Fra øh.. Kommunen beslutter, at eksmanden skal have en familierådgiver på, og dette kan informanten ikke få, hvortil hun spørger ”hvad får jeg”. 9 Bilag 7 sagsbehandleren i sygedagpenge og det fik de jo ikke noget ud af. Mm. Der var.. Der var en bekymring for (datterens navn)´s trivsel grundet konfliktniveauet, men der var intet at komme efter hjemme hos mig. Og det havde jeg jo sagt til dem, så.. så skulle de jo i gang hjemme hos ham. Tænk sig der er ikke en af de her sagsbehandlere der observere, at når hun er hos ham, er hun helt anderledes end når hun er hos mig. For hun havde fået af vide. Du opfører dig ordentlig når kommunen kommer, for så får du aldrig lov at komme her mere, og udover det så kommer (kælenavn på familiemedlem) og hjælper med at rydde op, for vi kan jo ikke bo sådan her, for så siger kommunen jo nej til at du må være her (hård/bestemt tone). Der var lavet gangstier igennem lejligheden. Øh der er ikke nogle der ser at hun får læst og påskrevet hvordan hun skal opføre sig.(s. 6) Informanten bliver tilknyttet et privatejet firma (1). Informanten oplever, at hun ses som brokkende, fordi hun ikke kan holde sin mund. Informanten undersøger lovgivningen, hvis hun er usikker på den, og fordi hun oplever, at kommunen ser igennem fingrene med nogle ting hos far (1). Det melder jeg jo så til kommunen. For det synes jeg jo, det jo overgreb. Mm. Mm. Det kommer der ikke noget ud af. Jeg bliver ikke troet på. Jeg bliver ikke troet på med mistanke om overgreb, at han rusker hende, han råber og skriger af hende, hun ikke øh.. han efterlader et (alder anonymiseret) barn alene hjemme. Det gør man ikke med et (alder anonymiseret) barn. Øh der er bare så mange ting. Måden han levede på, at der var så beskidt og ulækkert, at hun lugter af hash når hun kommer hjem. Fuldstændig ligeglad. Imens så vælter det ind med anmeldelser imod mig ik`? (s. 8) jeg var ikke enig med den her psykolog, men kommunen beslutter jo så.. øh.. at (eksmands navn) skal have en familierådgiver på.. og så skal de finde noget der er passende til mig, og så siger jeg undskyld mig hvad for noget, (eksmands navn) kan få en fra familierådgivningen, siger jeg, hvad får jeg.. jamen det var jo fordi at enten så var de inhabile ellers havde været.. var det ikke de rette personer øh af dem som var i familierådgivningen til at sætte på her.. så siger jeg det synes jeg faktiske er uhensigtsmæssigt (snøfter).. så bliver jeg præsenteret for et firma der hedder (firmaets navn) som er et privatejet 10 Bilag 7 firma øh.. og lederen af det hun er faktisk uddannet sagsbehandler.. (s. 14) Oplever, oplever du at de tager udgangspunkt i dine ressourcer du har som forælder? Øh.. jeg... i forhold til at.. jeg oplever at de nogle gange se mig som lidt brokkende, men det er jo fordi jeg holder jo ikke min kæft, det gør jeg simpelthen ikke. mm. Og hvis ikke jeg er sikker på lovgivningen omkring det her, så undersøger jeg lovgivningen eller får hjælp til at få det undersøgt, for jeg tænker at det kan simpelthen ikke være rigtigt at kommunen kan, kan se igennem fingre med de her ting at der er en familierådgiver på hjemme hos hendes far som kommer i et hjem, der er så beskidt og ulækkert, så stinkende af sure cigaretter at.. (s.15-16) Øh så kommer der en anden sagsbehandler på. Og så tænkte jeg, ved du hvad hun lytter. Hende troede jeg sku på. ..Nej! Der er begået det ene lovbrud efter det andet. Hele vejen igennem er jeg blevet beskyldt for at lyve, øh da hun var bortført øh.. første gang, da ville kommunen slet ikke samarbejde med mig. Skolen.. der gik hun stadig på den gamle skole. (s.6) jeg ringer til advokaten igen, jeg siger til hende, jeg er nødt til at vide hvad jeg skal sige til kommunen, og jeg gør så det at jeg ringer til hende og så siger jeg (sagsbehandlers navn) jeg har fået den her lejlighed.. og vi flytter, og så vender hun fuldstændig rundt, så hun havde åbenbart fået nogle beskeder fra hans advokat, som ikke jeg var blevet oplyst om (snøfter).. at jeg kunne ikke bare flytte og jeg var nødt til at blive og.. øh og min advokat taler med hans advokat og (datters navn) bliver bortført igen.. øh... det ender med jeg er nødt til at blive boende. Dagen før jeg rent faktisk skal flytte, der vælter hele min verden, alt er pakket ned her og jeg sidder oppe hos min kammerat, og så så.. advokaten ringer og råber og skriger ad mig og jeg kan ikke flytte, og så mister jeg hende og sagsbehandler ringer og.. hun har først sendt en mail, hvor hun skriver at jeg er fuld af løgn, hele mit hus er pakket ned øh.. og hun ved at jeg har opsagt min bolig. Så viser det Tema: Lovbrud, rettigheder og beskyldninger mod informanten Der kommer ny sagsbehandler på, som informanten først oplevede lyttede, og informanten troede på hende. Sagsbehandleren har herefter begået lovbrud og beskyldt informanten for at lyve (1) Sagsbehandleren skifter mening, efter hun har fået nogle beskeder fra advokaten, som informanten ikke er blevet oplyst om. Sagsbehandleren skriver i en mail, at informanten er fuld af løgn. Informanten ved, at eksmandens kæreste som er ansat på kommunen har været inde og pille i hendes sag, men informanten har ikke beviser (1). Sagsbehandler indrømmer, at de er skyld i, at datteren har det dårligt, dette benægter sagsbehandler nu. Informanten bliver beskyldt for ikke at være samarbejdsvillig. Informanten mener selv, at hun har været samarbejdsvillig fra første dag, fordi hun vil sin datter det bedste (1). Informanten bliver ikke oplyst om hendes ret til selv at vælge psykolog. Datteren har det svært med fremmede mænd, og psykologen er en mand. Informanten fortæller, at datteren og 11 Bilag 7 sig jo så at øh.. at en der sidder i bestyrelsen i en anden afdeling men i samme boligselskab, simpelthen har sladret til (eksmands navn) om at min bolig er opsagt, det får bestyrelsesformændene jo at vide hvornår der bliver opsagt boliger (snøfter) øh.. en på kommunen som han kender, højst sandsynlig kæresten som er ansat på kommunen, har lige været inde og pille lidt i min sag, jeg har ikke noget bevis for det men ved det er hende øh.. (s. 12) hende selv anvender sarkasme og ironi, og det fanger psykologen ikke (1). Informanten føler ikke, at sagsbehandlere og kommunen har styr på lovgivningen, og at hun selv skal undersøge denne som menig dansker. Informanten oplever ikke, at alle nuancer kommer med på skoleudtalelser og mødereferater, men det havde de gjort, hvis de som forældre havde været med til mødet og kunne stille spørgsmålstegn og give ros til dem. Informanten har stor mistro til systemet, da hun Og så siger jeg til hende, du indrømmer at i har ikke er blevet troet på, og hun er blevet truet fejlet, ja siger hun, og jeg siger til hende, med, at datteren bliver fjernet, hvis hun ikke indrømmer du rent faktisk at i er skyld i at mit samarbejder (1). barn har det så dårligt nu.. Ja siger hun så, det gør jeg.. Så siger jeg du ved godt at hvis i havde Informanten oplever ikke, at sagsbehandleren givet mig hjælpen da jeg bad om den, så havde har givet et overblik over sin sag. Informanten tingene været helt anderledes nu.. hvis jeg var fik aktindsigt og kunne selv gå i gang, og hun blevet troet på fra starten af sagde jeg, og opdager en underretning, som hun ikke er stadigvæk tror du jo ikke på mig.. Men det er bekendt med. Sagsbehandler siger, at hun ikke længe siden, og det benægter hun jo så nu.. kan kontakte informanten hver gang, der Okay. Ja.. Hun har beskyldt mig for ikke at kommer en ny underretning. Informanten være samarbejdsvillig, så siger jeg ved du hvad oplyser sagsbehandler om, at det står i (sagsbehandlerens navn) det gider jeg lovgivningen, at hun skal. Kommunen simpelthen høre på, jeg har samarbejdet fra dag henholder sig til § 50 i forhold til, at de må hive et. Det har jeg. Fordi jeg vil mit barn det eksterne samarbejdspartnere ind (1). bedste.. (s. 22-23) Informanten oplever, at kommunen bruger for Kommunen glemmer at oplyse mig om at jeg mange ressourcer på at true forældre til at gøre faktisk har lov til selv at vælge en psykolog, det, de gerne vil have, og det er skræmmende, mm, at det er rigtig rigtig vigtig at jeg føler jeg da det er dem, der har magten. Informanten har har det godt med den her psykolog, der skal ikke fået sine rettigheder at vide, det har hun lave den her undersøgelse.. øh.. han er.. selv undersøgt. Informanten oplever, at egentlig et eller andet sted et ganske kommunen har en forventning om, at forældre forfærdeligt menneske den her psykolog. For det ikke har overskud til dette (1). første er det en mand, min datter har det svært med fremmede mænd, hun har det rigtig rigtig svært med fremmede mænd (snøfter).. øh.. hun kan ikke lide ham hun, altså hun er utryg ved ham, han forstå ikke og det mener jeg, det bør man sgu gøre som psykolog, man bør kunne.. vi har enormt meget sarkasme og ironi her, mm, og det er der ikke rigtig, der er der ikke ret mange børn der fanger, men den har hun fanget fra da hun var helt lille, det forstår han simpelthen ikke, så er det fordi vi har et negativt ordspil øh.. og så tænkte jeg hold nu kæft man, 12 Bilag 7 det er jo sarkasme eller ironi altså, mm, det har jo ikke noget med negativ ordspil at gøre. Hvis han så den øjenkontakt vi havde, vi blev blandt andet observeret i en situation hvor vi skulle sidde og lege med nogle ting, som stank ganske forfærdeligt, det var simpelthen så hæsligt så man blev næsten adr (lyd for ubehag), vi fik kvalme begge to ik´ (snøfter), i stedet for at blive påvirket af den her grimme lugt, jamen så kørte vi det her.. spil som vi noglegange har kørende (datters navn) og jeg, men det fangede han ikke.. (s. 13) Så der mangler noget kommunikation mellem skolen og kommunen? Jeg føler ikke øh.. at kommunen egentlig har styr på lovgivningen. Ja. Der sidder alt for mange sagsbehandlere som ikke har styr på lovgivningen, som ikke har styr på hvad der egentlig er.. øh.. hvad man må, og hvad man ikke må, og hvad den ene forælder har krav på i forhold til den anden, de har slet ikke styr på det. At man selv skal ind og undersøge lovgivningens som menig dansker.. at man skal være på forkant hele tiden, at man øh.. at man afholder sådan et møde her på trods af, at jeg siger nej. Jeg bad, nu kan jeg ikke lige finde mailen, jeg bad om, at øh.. at rent praktisk at øh.. at i forhold til at kalde skoleinspektøren ind.. at det blev lavet den her skoleudtalelse som vi, forvaltningen, (eksmandens navn) og jeg fik alle nuancerne med.. i det her. For det gør vi ikke ved at få et mødereferat ved at (skoleinspektørens navn) siger at (datterens navn) trives i skolen, og det er det rigtige skoletilbud til hende. Vi får ikke alle nuancerne med.. det gør vi heller ikke på en skoleudtalelse, men det havde det gjort hvis vi havde været inviteret med til mødet.. så havde jeg kunne kigge inspektøren i øjnene og sige, jamen det kan godt være at du siger at det her er det rigtige skoletilbud til (datterens navn), men hvorfor gør i ikke sådan, hvorfor har i ikke handler på de ting. Eller jeg kunne sige det der har i gjort rigtig rigtig godt.. Det gør jo øh.. for mig gør det også en voldsom mistro. Jeg har meget stor mistro til systemet. Mm. Øh, og det er fordi det handler om at jeg ikke er blevet 13 Bilag 7 troet på, at jeg er blevet truet med at hun er blevet fjernet hvis jeg ikke samarbejder.. Øh man bruger lovgivninger der faktisk ikke holder nogle steder. (s. 21-22) Har du haft et overblik over hvad der er sket i jeres sag? Altså hvornår og hvordan? Hvorfor ja hvorfor? Har sagsbehandleren været med til at give dig et overblik over din sag? Mm mm nej (griner).. jeg fik aktindsigten tilsendt, ja, og så kunne jeg selv gå i gang, ja, og det er jo printet ud i en stor pærevælling.. okay. Hun glemte faktisk på et tidspunkt og informere mig om at der var kommet en ny anmeldelse.. en underretning du ikke var blevet informeret om? mm.. det læste jeg i aktindsigten da den blev tilsendt.. okay.. ja hun kunne da ved min gud ikke kontakte mig hver gang der kom en underretning (lyder hård), så sagde jeg det er der ved min gud du kan, det står fandme i lovgivningen at du skal det (lyder bestemt).. og det er det hun har svært ved at håndtere fordi.. øhm jeg finder ud af hvilke love og paragraffer det hører under, og lige nu henholder de sig til.. paragraf 50 at de har lov at hive de her eksterne samarbejdspartnere ind. (s. 18) De bruger for mange ressourcer på at true forældrene til at gøre det de gerne vil have det til... Og det er faktisk skræmmende, fordi det er jo dem der sidder på magten ik'. Ja... At de kan bare.. true og gøre ved, og så makker man ret.. Jeg har først efterfølgende fundet ud af at jeg faktisk selv kunne have valgt en psykolog... Til at få lavet den her undersøgelse, men det fik jeg ikke at vide den gang. Du har ikke fået alle dine rettigheder at vide så? Nej (latter). Nej. Intet, det har jeg da selv måtte undersøge.. Ja.. Problemet er at det i den sidste ende. Det er også tankevækkende ik'. Ja, men det er faktisk tankevækkende, men det giver jo mig i den sidste ende.. og det er jo kun fordi jeg er det menneske jeg er.. der falder en klage til dansk psykolognævn over den her psykolog. Mm. Der bliver nu lavet borgmesterbrev.. over at de vælger at bruge § 50.. til at indkalde den her psykolog som der ikke er noget samarbejde med mere... Det er masser af arbejde for mig, 14 Bilag 7 men de forventer jo.. at familier der sidder i den her situation de ikke har overskud til det.. fordi så kan de lige nøjagtig knalde den der lovgivning af, den der, den der, den der, den der.. så makker de bare ret, så gør de som vi siger. (s. 26) Men hvad med skolen i alt den tid her? Har de slet ikke nogle bekymringer eller? Nej det er jo mig der.. De har slet ikke sendt noget til kommunen i al den tid her eller kommunikeret med kommunen? Nej der er blevet. Møde .. du har været med eller ?… Der er på min foranledning er der indhentet fra dengang med skolen.. to skoleudtalelser.. I forhold til paragraf 50? Eller hvordan? Yes. For det tænkte jeg også på. Og det er det. Og det har du givet samtykke til? Ja. Ja. Ved du om de har mødtes? Om skolen og kommunen har mødtes? Det har de ikke. Det er igennem pr. brev eller? Det er pr… Så det er kun de udtalelser de ligesom har kunne.. Yes. Okay.(s.9) Men du oplever at der bliver indhentet oplysninger der.. de har ikke et møde hvor de mødes og drøfter (datterens navn), sagsbehandler og skole sammen sådan ansigt til ansigt? Ikke med mig nej. Har du en fornemmelse af at de måske har mødtes uden om.. altså.. ved du om de har mødtes fysisk og snakket sammen? Jeg ved at.. I forbindelse med § 50 ik'? Nårh, i forbindelse med § 50. Ja i forbindelse med.. Nej, nej.. Fordi der har jeg jo haft aktindsigt. Der indhenter de oplysninger? Der indhenter de oplysninger. De mødes ikke med klasselæreren og skoleinspektøren. Og der blev heller ikke lagt op til at man skulle mødes alle samarbejdspartnere, inklusiv jer som forældre? Nej? Du ryster på hovedet. (s. 24) ja, og der var jeg til møde på kommunen (hoster) og der sidder sagsbehandleren og jeg har nemlig.. jeg havde min veninde med (snøfter), hun optog hele mødet på sin telefon, det bare så I færdige, det ved I godt det må man gerne uden faktisk at oplyse sagsbehandleren Tema: Samarbejde mellem skolen og kommunen under § 50-undersøgelsen Der er ingen bekymring fra skolen, og ingen kommunikation mellem skolen og kommunen, og de mødes ikke. Det er informanten som beder om skoleudtalelser til § 50-undersøgelsen. Informanten har givet samtykke til § 50undersøgelsen (1). Kommunen og skolen mødes ikke i forbindelse med § 50. Her indhenter de oplysninger. Der blev ikke lagt op til, at alle samarbejdspartnere og forældrene skulle mødes (1). Tema: At optage møder Informanten vælger, at hendes veninde skal optage mødet, fordi sagsbehandleren den ene gang siger det ene og den anden gang det andet. Informanten har fået utallige trusler om, at 15 Bilag 7 om det, jeg må bare ikke gå offentligt med det.. så det er faktisk fuldt lovligt at gøre det, det er rigtig rigtig ubehageligt et eller andet sted, men.. når det ved jeg ikke om det er.. men jeg har jo valgt at gøre det fordi hun den ene gang siger det ene sagsbehandleren, og den anden gang, siger det andet. mm. Jeg har fået utallige trusler om at hvis ikke jeg samarbejder så fjerner de hende.. (s.15) Hvordan oplever du at skolen og kommunen samarbejder nu? Lige nu samarbejder de bag ryggen på os.. ja.. og det gør de ved at de har øh.. de har indkaldt (eksmands familierådgivers navn) som er ansat direkte af kommunen i familierådgivningen.. ej jeg skal faktisk lige sige den her psykolog fortsatte jo efter alle de her undersøgelser, som konfliktmægler.. men jeg kunne ikke samarbejde med ham, det kunne jeg simpelthen ikke.. (s. 1617) hendes datter bliver fjernet, hvis hun ikke samarbejder (1). Tema: Det tværfaglige samarbejde efter § 50undersøgelsen Informanten oplever, at skolen og kommunen samarbejder bag ryggen på dem (1). Der bliver afholdt møde, som informanten ikke er inviteret med til, og hun har tilkendegivet, at hun ikke vil samtykke til mødet. I mødet deltager psykologen, skoleinspektøren, sagsbehandleren, sagsbehandlerens leder, eksmandens familierådgiver og det private Hvor mange er med til det møde der bliver firmas leder. Informanten tager konktakt til afholdt? rådgiver fra FBU som fortæller, at de ud fra Jamen det var jo øh psykologen som slet ikke er lovgivningen, ikke må afholde møde med indover mere.. ja.. skoleinspektøren, eksterne samarbejdspartnere uden, at forældrene sagsbehandleren, sagsbehandlerens leder, er inviteret (1). (eksmands familierådgivers navn) og (firmalederens navn). Hvordan har du det med Informanten kender ikke formålet med mødet. at der bliver afholdt et møde uden dig? det har Hun har efterfølgende fået et mødenotat pr mail de da ikke en skid lov til og den der psykolog vedrørende mødet. Informanten mener, at hvis skal da ikke være indover.. men du var blevet kommunen havde taget hendes bekymringer oplyst at de ville holde det så? Men du var ikke seriøst, så var de ikke havnet der, hvor de er nu inviteret med? nej så tager jeg fat i (rådgiver fra (1). FBU) og hun sidder så og læser det her brev jeg får fra kommunen, ja, så ryger hun lige i det Kommunen henholder sig til § 50 i forhold til, røde felt, siger hun det må de ikke, de må at de må hive de eksterne samarbejdspartnere simpelthen ikke hive eksterne ind (1). samarbejdspartnerne ind øh.. uden at I som forældre er blevet inviteret.. det er simpelthen Sagsbehandleren sender pr mail til informanten imod lovgivningen.. øh.. og så kontakter jeg en begrundelse for afholdelse af mødet. Det er sagsbehandleren og så siger hun (eksmands besluttet at holde mødet uden samtykke, idet navn) har tilkendegivet mundtligt at det er okay, skolen har en bekymring for datterens udvikling så siger jeg, jeg tilkendegiver mundligt og og trivsel, og vil drøfte dette. Der står til sidst, at skriftligt at det ikke er okay, det er ulovligt det forældrene vil blive indkaldt til et møde må I ikke.. mm.. den svarer hun ikke på det efterfølgende (1). sidste, det sidste sender jeg til hende på mail den svarer hun ikke på, der får jeg så en mail fra hende to dage efter (understreger ordene) at 16 Bilag 7 mødet har været afholdt, at de har valgt på trods af at jeg ikke har sagt ja og givet samtykke.. så har de valgt at afholde mødet. (s. 18) Havde de fortalt dig hvad formålet var med det møde? Så du aner ikke hvorfor der er ikke nogen der har.. ej jeg.. fortalt dig sådan helt præcist hvad formålet.. jeg har jo fået efterfølgende har jeg fået på mail at øh.. jo.. et mødenotat.. men ikke inden har man fortalt dig hvorfor det møde kunne være relevant.. ej.. og holde? de mener at konfliktniveauet er så højt at det kan skade (datters navn) og det er jeg ikke i tvivl om.. mm.. men jeg mener stadigvæk også at var hun aldrig blevet bortført så havde hun heller ikke set sin mor fået tæv, hvis øh kommunen havde taget mine bekymringer seriøst.. mm.. så var vi ikke havnet her hvor vi er i dag.. hvis hun havde fået den psykologhjælp jeg bad om dengang, at jeg kunne få lov at bruge dem som jeg rent faktisk havde fundet.. for (tid anonymiseret) siden så havde vi ikke siddet, (tid anonymiseret) år siden er det faktisk.. så havde vi ikke siddet hvor vi gør nu.. mm.. (s. 18) Har du haft et overblik over hvad der er sket i jeres sag? Altså hvornår og hvordan? Hvorfor ja hvorfor? Har sagsbehandleren været med til at give dig et overblik over din sag? Mm mm nej (griner).. jeg fik aktindsigten tilsendt, ja, og så kunne jeg selv gå i gang, ja, og det er jo printet ud i en stor pærevælling.. okay. Hun glemte faktisk på et tidspunkt og informere mig om at der var kommet en ny anmeldelse.. en underretning du ikke var blevet informeret om? mm.. det læste jeg i aktindsigten da den blev tilsendt.. okay.. ja hun kunne da ved min gud ikke kontakte mig hver gang der kom en underretning (lyder hård), så sagde jeg det er der ved min gud du kan, det står fandme i lovgivningen at du skal det (lyder bestemt).. og det er det hun har svært ved at håndtere fordi.. øhm jeg finder ud af hvilke love og paragraffer det hører under, og lige nu henholder de sig til.. paragraf 50 at de har lov at hive de her eksterne samarbejdspartnere ind. (s. 18) 17 Bilag 7 ”På mødet den (dato anonymiseret) i forbindelse med status på indsatsen i forhold til (datterens navn) og jer som forældre er det blevet besluttet at der skulle holdes et professionelt møde med de personer som er omkring (datterens navn). Det er også blevet besluttet at indkalde (psykologens navn), som konsulent i forhold til at holde fokus på (datterens navn) behandlingsbehov. (Eksmandens navn) har givet telefonisk samtykke til at mødet afholdes. Du har på mail henholdsvis den (dato anonymiseret) og den (dato anonymiseret) gjort (afdeling anonymiseret) opmærksom på at du ikke ønsker at give samtykke til at (skolens navn) og (psykologens navn) deltager i mødet. (Afdeling) har besluttet at mødet holdes uden samtykke i det der henvises til.. lov om social service § 50, stk. 5 samt retssikkerhedsloven § 11c, stk. 2. Baggrunden herfor er at skolen har en bekymring for (datterens navn) fortsatte udvikling, og det er nødvendigt at få en drøftelse for af hvordan (datterens navn) støttes i hendes udvikling og trivsel. Både (skolens navn) som kender (datterens navn) fra dagligdagen og (psykologens navn) som gennemførte den psykologiske udredning.. som derfor har grundigt kendskab til familiens forhold vurderes at være relevante i denne sammenhæng.. (Afdeling) har på mødet den (dato anonymiseret) anmodet om at få en skoleudtalelse fra (skolens navn), samt en statusudtalelse fra (firmaets navn) og familierådgivningen i forhold til den indsats der har været i begge hjem. (Afdeling) vil efterfølgende sende udtalelserne til (psykologens navn) der er anmodet om at komme med en supplerende erklæring til den psykologiskeundersøgelse. Efterfølgende vil I blive indkaldt til samtale i forhold til (afdelings) fremtidige anbefalinger..." (s. 20) så der har været så mange ting som bare ikke har været i orden, og hun bliver ved med at komme med trusler deroppe, hvis ikke du samarbejder så fjerner vi hende (lyder truende), på trods af at der rent faktisk står i den psykologiske rapport at det er skadeligt for Tema: Magt og trusler Informanten får gentagne trusler fra sagsbehandler om, at hun skal samarbejde, ellers så vil de fjerne datteren. Der står i psykolograpporten, at det vil være skadeligt, 18 Bilag 7 (datters navn) ikke at være sammen med sin mor.. at det vil være dybt skadeligt og traumatiserende for hende hvis hun f.eks. kom til at bo hos sin far.. hvis hun blev fjernet til en plejefamilie det ville være så traumatiserende for hende så der ville hun få varige mén.. fordi vi er så knyttet til hinanden ik´.. øh så hele tiden har jeg fået den der trussel, at hvis jeg har brokket mig.. du skal samarbejde for ellers så fjerner vi hende.. og det er ikke særlig fedt og sidde med som mor.. øh at jeg ikke øh.. det har jo gjort at jeg faktisk har tilbageholdt oplysninger for kommunen.. for til sidst så tænker jeg, ser hun mig bare som en brokkerøv hvis jeg nu skriver det her til hende, går hun så ind og fjerner hende. (s. 17) ja, og der var jeg til møde på kommunen (hoster) og der sidder sagsbehandleren og jeg har nemlig.. jeg havde min veninde med (snøfter), hun optog hele mødet på sin telefon, det bare så I færdige, det ved I godt det må man gerne uden faktisk at oplyse sagsbehandleren om det, jeg må bare ikke gå offentligt med det.. så det er faktisk fuldt lovligt at gøre det, det er rigtig rigtig ubehageligt et eller andet sted, men.. når det ved jeg ikke om det er.. men jeg har jo valgt at gøre det fordi hun den ene gang siger det ene sagsbehandleren, og den anden gang, siger det andet. mm. Jeg har fået utallige trusler om at hvis ikke jeg samarbejder så fjerner de hende.. (s.15) hvis datteren bliver skilt fra informanten, da de er tæt knyttet til hinanden. Informanten tænker, at hun bliver set som en brokkerøv, hvis hun skriver visse ting til sagsbehandleren, og denne så vil fjerne datteren. Informanten har på den baggrund tilbageholdt oplysninger (1). Informanten vælger, at hendes veninde skal optage mødet, fordi sagsbehandleren den ene gang siger det ene og den anden gang det andet. Informanten har fået utallige trusler om, at hendes datter bliver fjernet, hvis hun ikke samarbejder (1). Informanten oplever, at kommunen bruger for mange ressourcer på at true forældre til at gøre det, de gerne vil have, og det er skræmmende, da det er dem, der har magten. Informanten har ikke fået sine rettigheder at vide, det har hun selv undersøgt. Informanten oplever, at kommunen har en forventning om, at forældre ikke har overskud til dette (1). De bruger for mange ressourcer på at true forældrene til at gøre det de gerne vil have det til... Og det er faktisk skræmmende, fordi det er jo dem der sidder på magten ik'. Ja... At de kan bare.. true og gøre ved, og så makker man ret.. Jeg har først efterfølgende fundet ud af at jeg faktisk selv kunne have valgt en psykolog... Til at få lavet den her undersøgelse, men det fik jeg ikke at vide den gang. Du har ikke fået alle dine rettigheder at vide så? Nej (latter). Nej. Intet, det har jeg da selv måtte undersøge.. Ja.. Problemet er at det i den sidste ende. Det er også tankevækkende ik'. Ja, men det er faktisk tankevækkende, men det giver jo mig i den sidste ende.. og det er jo kun fordi jeg 19 Bilag 7 er det menneske jeg er.. der falder en klage til dansk psykolognævn over den her psykolog. Mm. Der bliver nu lavet borgmesterbrev.. over at de vælger at bruge § 50.. til at indkalde den her psykolog som der ikke er noget samarbejde med mere... Det er masser af arbejde for mig, men de forventer jo.. at familier der sidder i den her situation de ikke har overskud til det.. fordi så kan de lige nøjagtig knalde den der lovgivning af, den der, den der, den der, den der.. så makker de bare ret, så gør de som vi siger. (s. 26) Har du haft et overblik over hvad der er sket i jeres sag? Altså hvornår og hvordan? Hvorfor ja hvorfor? Har sagsbehandleren været med til at give dig et overblik over din sag? Mm mm nej (griner).. jeg fik aktindsigten tilsendt, ja, og så kunne jeg selv gå i gang, ja, og det er jo printet ud i en stor pærevælling.. okay. Hun glemte faktisk på et tidspunkt og informere mig om at der var kommet en ny anmeldelse.. en underretning du ikke var blevet informeret om? mm.. det læste jeg i aktindsigten da den blev tilsendt.. okay.. ja hun kunne da ved min gud ikke kontakte mig hver gang der kom en underretning (lyder hård), så sagde jeg det er der ved min gud du kan, det står fandme i lovgivningen at du skal det (lyder bestemt).. og det er det hun har svært ved at håndtere fordi.. øhm jeg finder ud af hvilke love og paragraffer det hører under, og lige nu henholder de sig til.. paragraf 50 at de har lov at hive de her eksterne samarbejdspartnere ind. (s. 18) Hvordan vil du så.. En ting det er lovgivningen, hvordan tænker du sådan rent praktisk, hvordan kunne vi som, tænker jeg, som kommende socialrådgivere tilrettelægge sådan nogle tværfaglige møder, sådan så i som forældre føler jeg velkommen i det, og i kan se formålet med det? Jeg tænker at øh.. jeg deltager jo ikke i nogle møder hvor (eksmandens navn) er der. Det har været separate møder i statsforvaltningen. Ja. Det er separate møder på kommunen. Når vi er til forældremøder, så har jeg en med.. fordi jeg tør simpelthen ikke gå ud til min bil alene.. og det er jo faktisk strækkeligt.. Jeg tænker, at for mig havde det været vigtigt, at.. øh.. at jeg følte Tema: Manglende overblik Informanten oplever ikke, at sagsbehandleren har givet et overblik over sin sag. Informanten fik aktindsigt og kunne selv gå i gang, og hun opdager en underretning, som hun ikke er bekendt med. Sagsbehandler siger, at hun ikke kan kontakte informanten hver gang, der kommer en ny underretning. Informanten oplyser sagsbehandler om, at det står i lovgivningen, at hun skal. Kommunen henholder sig til § 50 i forhold til, at de må hive eksterne samarbejdspartnere ind (1). Tema: Det bedste samarbejde set med informantens øjne I forhold til hvordan forældre kan føle sig velkomne i de tværfaglige møder, så tænker informanter, at det havde været vigtigt, at kommunen havde troet på og anerkendt hendes families situation samt, at der var blevet lyttet til datteren og hende selv. Sagsbehandleren siger på bånd, at der ikke ville have været en bekymring for datteren, hvis ikke det havde været for eksmanden samt, at sagsbehandleren vil ønske at informanten og datteren kunne flytte væk. Dette vil sagsbehandler benægte (1). 20 Bilag 7 at kommunen havde troet på og anerkendt hvad vi har været igennem.. at øh... at man havde lyttet til mit barn (tårer i øjnene). Ja. For det har man ikke gjort. At man havde lyttet til mig, og tænkt, jamen det her det er jo ikke holdbart. Ja. Jeg har på båndoptagelse fra sidste møde hvor sagsbehandleren sidder og siger.. hvis (eksmandens navn) ikke var inde i billedet, så havde vi ikke bekymring for (datterens navn) udvikling. Ja. Men det ville hun til enhver tid benægte.. at hun nogensinde havde sagt. Okay. Øh, jeg har også på optagelsen hvor hun siger.. jeg ville ønske i kunne flytte væk fra kommunen, så i fik ro på. (s. 21) Sagsbehandleren var ikke med til mødet, og informanten ved ikke, og hun var inviteret med. Informanten tænker, at det kunne være godt, hvis sagsbehandleren havde hørt om datterens udvikling direkte fra skolen i forhold til at få det på brev. Informanten synes ikke, at skolen lever op til de målsætninger, som de har sat for at hjælpe datteren (1). Informanten mener, at hvis der var blevet sat ind med psykolog og hjemmeundervisning, så kunne kommunen, skolen og hende selv have opbygget et samarbejde (1). Sagsbehandleren var ikke med? Nej.. Var sagsbehandleren inviteret med? Det kan jeg faktisk ikke huske.. nej.. hvad tænker du om det kunne have været en ide at sagsbehandleren var med? Jeg tænker at øh.. måske kunne det have været en god ide, måske kunne det ikke. Jeg ved det faktisk.. kan du uddybe det lidt, hvad tænker du kunne have været godt? Og hvad tænker du kunne have været.. Jeg tænker det kunne have være godt, så (sagsbehandlers navn) havde set hvilke.. altså hørt direkte fra, fra SFO-pædagogen og fra klasselæren, hvor meget (datters navn) har rykket sig.. ja.. fordi hun har godt nok rykket meget, der er stadigvæk samvær med hendes far og det kører bestemt ikke uden problemer, mm, og hun reagerer ekstremt voldsomt når hun kommer hjem, og voldsomt så siger jeg, at tingene bliver kastet rundt her og hun begynder at tisse i bukserne igen og sådan noget ik´ (snøfter).. råben og skrigen, hun slår mig og sådan noget ik´, hun reagerer meget meget voldsomt.. øh.. men jeg kunne godt tænke mig at sagsbehandleren havde hørt direkte fra klasselæreren og fra SFO-pædagogen om hvor meget hun egentlig har rykket sig.. i forhold til da hun startede.. ja.. og så i forhold til at du får det på et stykke papir.. øh.. så det har de ikke været med til.. men jeg synes ikke skolen er god nok til og leve til de målsætninger de har sat for at hjælpe (datters navn) på vej. (s. 14-15) At der er blevet sat ind med psykologhjælp da 21 Bilag 7 jeg bad om det, at hun havde fået hjemmeundervisning, da jeg spurgte om det ikke kunne lade sig gøre, fordi hun havde det så svært i skolen. Så kunne man - kommunen, skole og jeg - havde lavet et samarbejde om stille og roligt at få det tilbage i skolen, mens hun havde fået undervisning herhjemme. Det har været havnet helt ude i det der er fuldstændig, altså, utopi. (s. 22) Så der mangler noget kommunikation mellem skolen og kommunen? Jeg føler ikke øh.. at kommunen egentlig har styr på lovgivningen. Ja. Der sidder alt for mange sagsbehandlere som ikke har styr på lovgivningen, som ikke har styr på hvad der egentlig er.. øh.. hvad man må, og hvad man ikke må, og hvad den ene forælder har krav på i forhold til den anden, de har slet ikke styr på det. At man selv skal ind og undersøge lovgivningens som menig dansker.. at man skal være på forkant hele tiden, at man øh.. at man afholder sådan et møde her på trods af, at jeg siger nej. Jeg bad, nu kan jeg ikke lige finde mailen, jeg bad om, at øh.. at rent praktisk at øh.. at i forhold til at kalde skoleinspektøren ind.. at det blev lavet den her skoleudtalelse som vi, forvaltningen, (eksmandens navn) og jeg fik alle nuancerne med.. i det her. For det gør vi ikke ved at få et mødereferat ved at (skoleinspektørens navn) siger at (datterens navn) trives i skolen, og det er det rigtige skoletilbud til hende. Vi får ikke alle nuancerne med.. det gør vi heller ikke på en skoleudtalelse, men det havde det gjort hvis vi havde været inviteret med til mødet.. så havde jeg kunne kigge inspektøren i øjnene og sige, jamen det kan godt være at du siger at det her er det rigtige skoletilbud til (datterens navn), men hvorfor gør i ikke sådan, hvorfor har i ikke handler på de ting. Eller jeg kunne sige det der har i gjort rigtig rigtig godt.. Det gør jo øh.. for mig gør det også en voldsom mistro. Jeg har meget stor mistro til systemet. Mm. Øh, og det er fordi det handler om at jeg ikke er blevet troet på, at jeg er blevet truet med at hun er blevet fjernet hvis jeg ikke samarbejder.. Øh man bruger lovgivninger der faktisk ikke holder nogle steder. (s. 21-22) Tema: Ønske om det tværfaglige samarbejde Informanten føler ikke, at sagsbehandlere og kommunen har styr på lovgivningen, og at hun selv skal undersøge denne som menig dansker. Informanten oplever ikke, at alle nuancer kommer med på skoleudtalelser og mødereferater, men det havde de gjort, hvis de som forældre havde været med til mødet og kunne stille spørgsmålstegn og give ros til dem. Informanten har stor mistro til systemet, da hun ikke er blevet troet på, og hun er blevet truet med, at datteren bliver fjernet, hvis hun ikke samarbejder (1). 22 Bilag 7 Så skal jeg forstå dig ret.. det bliver ikke set som en ressource, at forældrene sætter sig ind i lovgivningen? Nej. Nej. Du ryster på hovedet. Det er dem mod os, eller dem og os? Eller hvordan? Øh, (sukker højt) altså jeg kører mig mod systemet ik'. Ja. Og det er eddermame hårdt. Jeg har ikke råd til at betale den her advokat selv. Nej. Det har jeg ikke.. Det er rigtig rigtig hårdt, og øh.. Jeg har (psykisk lidelse) og jeg har en masse lort oveni ik'. Mm.. Så det her det her påvirker mig, og så skal sidde og bruge tid på at nu skal jeg lave den her skrivelse, nu skal jeg lave en skrivelse.. (s. 26-27) Tema: En hård kamp mod systemet Informanten oplever, at det ikke bliver set som en ressource, at hun har sat sig ind i lovgivningen. Hun oplever, at hun kører mod systemet, hvilket er hårdt samtidig med, at hun har en psykisk lidelse og andre problematikker (1). 23 Bilag 8 Meningskondensering af 2. interview (kondenseret fra 2. interview, bilag 5) Naturlig enhed Hvornår stiftede du første gang bekendtskab med kommunen? Øh det har jeg gjort i.. 2012 tror jeg… 2011-2012. ja… I hvilken forbindelse? Øh.. I forbindelse med at øh.. at min datter havde sagt nogle, nogle forfærdelige ting. Og så havde jeg kontaktet børnehaven. Og øh børnehaven sagde jeg skulle kontakt, kontakte kommunens akuttelefon. Ja. Og fortælle dem, hvad det var min datter havde sagt. Okay. Så det er første gang jeg, jeg ligesom bliver involveret i noget med kommunen. Ja, og hvordan oplevede du det samarbejde? Jamen altså det er jo ikke noget samarbejde kan man sige, jeg ringer bare ind og fortæller til sådan en akutlinje. Og øh de fortæller så at, at øh det vil så gå videre til en sagsbehandler og så vil jeg efterfølgende blive kontaktet. Okay. Så det synes jeg jo var fint nok. Man står i en situation, hvor man ikke rigtig ved hvordan man skal håndtere tingene, så man regner jo med at man får noget hjælp til at guide én, i … Ja. Hvad er det her. Tog socialrådgiveren så kontakt til dig? Ja så gik der øh.. efter få dage, så blev jeg kontaktet af en socialrådgiver og øh hun var vældig flink og spurgte om jeg havde øh tænkt på at anmelde til politiet og sådan nogle ting. Så sagde jeg, jeg har slet ikke tænkt på noget. Ja. Jeg var ligesom blevet vejledt af børnehaven til at skulle kontakte jer, til at få noget råd og vejledning. Øhm.. og så sagde hun at de ville tage det op på et møde, oppe på kommunen og så ville de finde ud af hvad der skulle ske, om tingene så skulle, skulle anmeldes. Og inden der var gået en uge, så var tingene blevet anmeldt til politiet. Ja. Ja så det var ligesom den første kontakt der var.. (s. 1-2) Centralt tema Tema: Første møde med kommunen Informanten ringer til kommunens akuttelefon for at få råd og vejledning, efter børnehaven har henvist hende, da datteren havde sagt nogle forfærdelige ting. Derefter bliver hun kontaktet af en flink sagsbehandler, som vil tage dette op på et møde. Herefter bliver det politianmeldt (2). Informanten bliver bedt om at tage kontakt til statsforvaltningen, som ikke laver en suspendering på far som er mistænkt for muligt overgreb. Dette er ifølge informanten tvetydigt, da kommunen siger, at hun skal udlevere datteren samtidig med, at de har politianmeldt det. Informanten føler på den ene side, at de skal hjælpe, men på den anden side hjælper de hende ikke (2). Hvad skete der efterfølgende? Jamen efterfølgende såå... har de så kontakt til, det tilfælde med... tager kontakt til far. øh de siger jeg skal tage kontakt til statsforvaltningen, de prøver at rådgive en 1 Bilag 8 masse ting. og øhm jeg får, de sætter mig i forbindelse med nogle der arbejder med øh.. børn der.. der er udsat for overgreb og sådan noget, for ligesom at finde ud af hvad der er hoved og hale i det her. Men øh.. Ved det der ikke kommer nogle afklaring fra statsforvaltning om at der skal ske en suspendering, så bliver det lige pludselig sådan lidt øh dobbelt ved det at først anmelder kommunen. Kommunen vælger at anmelde for muligt overgreb, men samtidig, fordi der ikke bliver nogen suspendering fra statsforvaltningen, skal jeg stadigvæk udlevere barnet. Til..til far i det her tilfælde.. som der er muligt overgreb. Hvad vil suspendering si..?? Suspendering vil sige at så skal far ikke have datter på besøg. Okay. Så det bliver lidt.. tvetydigt. Først vil de anmelde til politiet og samtidig så står jeg samtidig og skal udlevere barnet. Hvis nu der er over.. Jeg synes ikke rigtig det hænger sammen. Nej. Så det er sådan lidt.. så det vælger jeg så ikke at gøre. Og jeg bliver ringet op af en sagsbehandler, som siger du skal bare vide at så kan det blive værst for dig selv og sådan noget. Og allerede der synes jeg at filmen. Ja. knækker, sådan lidt. Jeg kunne måske godt se at..at man skal se det fra begge sidder. Men det skulle man have gjort før, før at man tog så til så drastiske manøvre øh. til at så sige jamen så anmelder vi. og jeg er godt klar over at de tænker på alle de der sager.. Tønder og Brønderslev og alle de der sager. Men, men øhm.. Jeg har fulgt det jeg ligesom er blevet vejledt til at og slet ikke haft de tanker om at anmelde. Men lige pludselig synes jeg står i den der, tvetydige… Sagsbehandleren siger du skal udlevere….? Ja hun siger at jeg skal udlevere for der kommer ikke nogen suspendering fra statsforvaltningen. Ja. Så, så det er ligesom deres opfordring til at jeg skal.. Jeg skal udlevere. Ja. Så det synes jeg øh, virker på mig som lidt modsigende. Så samtidig med, jeg føler de skal hjælpe, føler jeg heller ikke at.. at de hjælper. Nej. Øhm. (s. 2) Øhm kan du fortælle lidt mere om mødet? Tema: Forholder sig til socialrådgiverens Var det både børnehaven, din socialrådgiver rammer 2 Bilag 8 og dig der deltog? Nej. Nej. Jeg har aldrig haft noget møde sammen med den socialrådgiver sammen med børnehaven. Aldrig. Okay. Du ser helt forkert ud? Ja.. aldrig siger du? Nej ikke med den, socialrådgiver der lavede en paragraf 50. Så du har ikke set den sagsbehandler der lavede paragraf 50? Jo, men jeg ved heller ikke om det er en hel.. altså jeg, jeg kan ikke regne ud.. for jeg synes der mangler. Nu har jeg jo købt serviceloven og kan se at der mangler en masse ting i den her paragraf 50 undersøgelse. Og hvor går man egentlig ind i kommunens papirer, og finder direkte og ser, det der, der har vi simpelthen en paragraf 50. Der skal laves den og den undersøgel…der er alle de der handleplaner. Mm. Men de er der godt nok.. Du har fået aktindsigt? Jeg har fået aktindsigt ja. Ja. Oplevede du at øh.. din socialrådgiver indhentede oplysninger fra børnehaven, for at kunne udfylde paragraf 50én? Altså hun har jo nok haft noget, noget, noget dialog med børnehaven ik`? Ved det hun jo også kommer derned og skal finde en dag hvor hun kan komme ned i børnehaven og finde et rum hvor hun kan lave den undersøgelse ik`? jo. Men øhm.. Jeg tror også at, at tiden er sparsom altså øh.. øhm..så det er noget med hun er der måske dernede, hun har aldrig set mit barn før, kommer ned og tror nu skal vi lave den helt store undersøgelse på et barn på (alder anonymiseret) og finde ud af hvad er problematikken i det her. Det er jo også, tænker jeg, lidt at man. Altså så hurtigt går det jo ikke med sådan et lille barn. At man skal have en fortrolighed og så skal man finde ud af..ja… hoved og hale i det her. Og så skal man sidde og lave nogle huse… Ja. (s. 4-5) Informanten har aldrig haft fælles møde med børnehaven og kommunen. Efter at informanten har købt serviceloven, opdager hun via sin aktindsigt, at der mangler ting i § 50-undersøgelsen. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, om socialrådgiveren har haft en dialog med børnehaven. Informanten tænker at socialrådgiverens tid er sparsom. Informanten tænker, at det går lidt hurtigt, da det er en stor undersøgelse, og sagsbehandleren skal have datterens fortrolighed (2). Sagsbehandleren ved ikke, at informanten har optaget det. Informanten tror, at det bliver mere og mere udbredt, at borgere har en diktafon med, da det er ressourcestærke forældre som står imod et system på baggrund af lovgivningen. Man er ikke uddannet nok til at håndtere de konflikter. Man kan ikke opnå et samarbejde ved at true med at fjerne barnet, hvis man ikke makker ret, og hvis du alligevel gør det, så fjerner de datteren (2). Informanten oplever, at det har haft en betydning for forløbet, at der har været seks sagsbehandlere. Hun ved godt, at de har travlt, fordi der bliver skåret ned, og de læser konklusionen og ikke hele sagen. Sagsbehandleren har kun læst konklusionen, og informanten føler sig som et nummer i rækken. Sagsbehandleren læser i handleplanen, hvad er formålet og hvad fungerer ikke (2). Ved sagsbehandleren noget om diktafonen? Nej.. Nej.. nej det gør de ikke.. det gør de ikke... Men hvor har jeg.. det kan man jo sige det er jo problematisk.. men hvor.. og ved du hvad det tror jeg faktisk bliver større og større.. udbredt.. at de fleste borgere de 3 Bilag 8 har en diktafon med, for det bliver jo også mere og mere udbredt at det er ressourcestærke forældre der står mod et system på baggrund af den lovgivning der er lavet, og man er ikke.. uddannet nok til at kunne håndtere de her mega konflikt.. øh.. og man kan jo heller ikke opnå et samarbejde ved at true, man kan jo ikke opnå et samarbejde hver gang, at hvis du ikke makker ret, så fjerner vi dit barn.. og når du alligevel makker ret, følger deres anvisninger, gør hvad de fortæller dig.. så alligevel.. så fjerner de hende.. det giver jo ingen mening. Der er ingen der kan forstå noget af den her sag.. og der er sikkert rigtig mange sager ligesom min.. ja.. ik’. (s. 19) Du siger også at der har været omkring 6 sagsbehandlere.. ja.. oplever du at det har haft en betydning for hele forløbet at der har været så mange sagsbehandlere? Ja det har det da fordi.. at.. at øh.. jeg ved da godt hvor travlt sagsbehandlere.. der bliver skåret og skåret ned og skåret ned og skåret ned. Man kan snart ikke skære mere ind til benet, og hvad er det man læser? Konklusionen. Mm. Man læser jo ikke hele sagen. Hende den nye sagsbehandler hun har da bare læst konklusionen, og så er hun måske lige gået tilbage, men hun har jo hvad.. 100 sager.. der ligger på sit bord. Og jeg er jo bare et nummer i rækken. Men det er jo utilfredsstillende, fordi det kan godt være jeg er et nummer i rækken, men det gør jo også, at hun ikke kan sætte sig ordentlig ind i sagen. Mm. Og så kan man jo også sige, at hvis hun får hele.. og kan læse det. Det gør hun jo så ikke. Hun læser kun det der står i handleplanen, og hvad er formålet, og hvad fungerer ikke. Mor har ikke forældreevne, mor kan ikke se det, mor kan ikke dit, mor kan ikke dat. Puha.. sikke en mor. Det er da vel godt det barn er fjernet, fordi nu kommer hun jo ud og får den tryghed og den omsorg. (s. 21) Så børnehaven de har ikke en bekymring? Børnehaven har faktisk.. de.. De har en bekymring fordi inden.. inden at vores datter starter i børnehaven har hun gået i dagpleje, og der ligger nogle papirere som Tema: Samarbejde med børnehaven Informanten afleverer papirer om datteren fra dagplejen til børnehaven, og hun oplever, at børnehaven ikke lytter til, hvad 4 Bilag 8 jeg har afleveret til børnehaven. Øhm… og faktisk efter de tre måneder de læs..de lytter ikke rigtigt til hvad øh.. hvad dagplejen skriver om, men efter de tre måneder kan de godt se at adfærden for vores datter ikke er særlig god. Ja. Det har jeg også gjort opmærksom på. øh så vi har faktisk været til et møde.. hvor øh samme dag øh hvor vi beslutter at der skal noget PPR-psykolog ind over. Fordi at hun, hendes.. Hun trives ikke. Og samme dag er det hun siger de der forfærdelige ting som jeg så får af vide, dem skal jeg ringe op på kommunen og fortælle ik´? (s. 3) I den tid, der kører paragraf 50 undersøgelsen. Der er ikke noget samarbejde mellem din sagsbehandler og så børnehaven? Jo. Hun var nede og lave sådan en øh. En… øh. Hvor de skal sidde og tegne det gode hus og det sure hus og .. de der.. De tre huse? Ja. Ja ik´. Hvor man bare tænker, goddag med et økseskaft altså.. Der har ikke været du har haft et møde hvor du har.. jo så har jeg været… Jeg tror jeg har været oppe to gange og tale med hende. Men kun med sagsbehandlere? Ja. Altså. Det. Man kan sige for ligesom at gå i dyden med de her ting, synes jeg egentlig det var.. Altså hun har haft nogle samtaler med far, hun har haft nogle samtaler med mig, hvor at øh.. øh hvordan med din familie? Og sån´.. og så har hun været ned og haft en samtale med mit barn, hvor hun skulle lave de der tre huse ik`? ja. Og man ska lige tage i betragtning af at hun er altså ikke mere end (alder anonymiseret). Hun kan for det første slet ikke tegne et hus. Øhm.. ja. (s. 4) Hvis, hvis man vælger at anmelde noget på baggrund af det jeg fortæller så burde man jo have så meget hånd i hanke (informanten emittere dette med hænderne) med det og vide.. for det er jo dem som er eksperterne, ellers så skal man jo ikke ringe til dem. Så skal man jo ringe et andet sted hen, til politiet eller.. (Hospitals navn), øh afdeling eller et eller andet. Men jeg har fået af vide at jeg skal ringe til kommunen. Så, så de burde jo også ha´ så meget erfaring og være dagplejen skriver. Børnehaven bliver først bekymret efter tre måneder, hvor de ser, at datterens adfærd ikke er god. Herefter bliver det på et møde besluttet, at der skal pprpsykolog ind over (2). Tema: Samarbejde med kommunen Sagsbehandler laver de tre huse med datteren i børnehaven, og informanten tænker ”goddag med et økseskaft altså”, på grund af datterens alder og at hun ikke kan tegne. Sagsbehandleren har haft to samtaler med informanten (2). Informanten mener, at kommunen bør have ”hånd i hanke” med sagen, da de jo er eksperterne. Informanten synes, at kommunen har grebet det forkert an, og de burde have kaldt både mor og far ind før de anmeldte. Informanten synes, at § 50 var en kort undersøgelse som ”dør ud” og går over til en § 52. Informanten prøver at efterleve de krav kommunen stiller, men kommunen efterlever ikke selv disse (2). Sagsbehandleren kommer med et forslag om, at informanten og eksmanden skal have en dialog i forhold til samværet med datteren, ved at skrive små noter i en bog som følger datteren. Dette er ifølge informanten en god ide, men det bliver ikke til noget. Informanten føler, at § 50 er et kort forløb der hurtig lukkes, og det eneste hun har af § 50, er handleplanen (2). Informanten siger, at barnet skal være i centrum, men stiller spørgsmålstegn ved hvor barnet er. Det er blevet til, at det er forældrene som ikke kan placeres. 5 Bilag 8 så dygtige til.. Til at kunne sige her, her har vi nogle punkter, vi ved ikke lige hvordan.. det bliver vi nød til at bringe begge parter ind i. Ja. Både mor og far. For der er.. for at vi ligesom får en klarhed, før vi går så drastisk til værks, til at anmelde. Ja. Fordi man kan sige det kan jo gå begge veje. Hvis du vælger at anmelde noget fordi barnet har sagt noget, så skaber det jo en forfærdelig strid mellem mor og far. Det er jo ikke særlig rart. Samtidig hvis der er noget i det, så må man også ligesom finde ud af… så jeg synes.. Set i bagspejlet synes jeg de har grebet den forkert an. De har grebet det forkert an, i… i starten? Ja. De, de har grebet det forkert an hvis jeg kigger tilbage ved, ved at de.. de vælger jo at anmelde far til politiet, men bakker jo ikke efterfølgende op i det, fordi så skal jeg stadigvæk udlevere mit barn. Jeg tænker også i forhold til det efterfølgende forløb, der har været under paragraf 50én.. Ja. Hvad kunne de ha´ gjort anderledes der når det nu ikke er gået så godt i starten? Jeg synes at paragraf 50 var en meget kort undersøgelse. Som jeg husker det var det meget kort. Ja. Altså der var ikke så meget. Jeg var oppe.. 2 samtaler, 3 samtaler hvor far også var med. Hvor det jo gik helt op i hat og briller. Der var ikke nogen dialog øh… De ting som de udstak, som de synes ku være en god ide´ for mor og far.. øh.. Som man prøver at efterfølge.. Øh.. de krav som de stiller, dem efterlever de ikke selv. Øh så paragraf 50 den dør ligesom ud og så går man til paragraf 52. (s. 5) Sagsbehandleren vil lave en kontrakt, som forældrene skal skrive under på, men den bliver ikke til noget, og der bliver ikke noget forældresamarbejde. Sagsbehandleren siger til informanten, at informanten gør hvad hun kan, og at hun ikke gør noget forkert. Informanten oplever, at de kan tage alle de dårlige ting der står om én og få det til at blive til en helhed. Der er andre psykologer som har kigget på sagen, og siger at der ikke står nogen steder, at hun skal tvangsfjernes. Der står i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet, og det er de ikke. Systemet tror mere på sagsbehandlere og kommunen. Informanten har optaget rigtig meget og har bevis på, at tingene ikke er som de siger. Sagsbehandleren har haft en samtale med datteren, og dette er ikke noteret. Når sagsbehandleren skal give et referat af dette, er det ikke det, som datteren har sagt (2). .. Sagsbehandleren kommer med et forslag om at vi skal samarbejde og tager det samme forslag som også statsforvaltningen har.. har forslået. Nemlig at vi skal skrive i en bog, som kan følge vores datter, som bare kan gøre at,.. at vi ved.. så hun ikke lever i to verdener. Og det synes jeg jo er en fin ide´ og vil gerne øh.. opfylde det. Men det ebber ud i sandet, det.. det bliver aldrig til noget. Og det.. Det bliver egentlig aldrig sådan rigtig klart.. Altså der står sådan nogle små noter. Hun siger til mig øh.. far har indgået i at han gerne vil være med til at skrive i en bog, og det synes jeg jo er rigtig, Sagsbehandleren opfordrer informanten til at søge ændret samvær og støtter op om, at hun skal have fuld forældremyndighed, samtidig med at hun skriver, at hun ikke ved om datteren fortsat skal bo hjemme. Dette synes informanten er svært at finde ud af. Informanten mener, at sagsbehandleren skal være neutral (2). Da sagsbehandleren kommer tilbage, starter hun med at sige, nu skal de finde ud af om, hun er en god mor (2). Informanten mener ikke, at alt skal gå i stå, fordi sagsbehandleren har ferie. Der er ikke nogen der kontakter hende. Datteren starter i skole, og det fungerer godt. Dette ser sagsbehandleren og behandlingsstedet ikke, og informanten forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen signaler der ringer hos de professionelle, der ikke er inde over i et halvt år (2). Informanten oplever ikke, at der bliver lyttet til hendes erfaringer som forælder, og den viden hun har om sit barn. Hun oplever, at hun skal gå til behandling, hvor de skal undersøge, om hun er normal eller ikke 6 Bilag 8 rigtig godt. Øh.. i selve handleplanen, der står noget om vi skal skrive små noter til hinanden, når hun sådan har været på besøg. Ja. Men det er aldrig noget der bliver fuldt op på. Hvad skulle bogen indeholde? Bogen skulle indeholde, ved det far og jeg ikke har nogen dialog sammen. Ja. Så prøver, så.. som statsforvaltningen så prøver kommunens sagsbehandler så på at få et….et.. at far og jeg får en dialog. Okay. øh og for at samarbejde omkring vores datter. Og det vil jeg gerne være med til, men.. men øhm.. der kommer ikke noget den anden vej fra og det har ikke nogen konsekvens, altså.. så den.. jeg synes bare den.. Den lukkes bare ret hurtigt. Ja. Jeg husker det som et meget, meget kort forløb. Øhm.. og det eneste jeg har faktisk af, når I siger en paragraf 50, det er den handleplan. Ja. Hvor jeg synes.. Jeg mener der står et eller andet med, med øhm.. en paragraf 50. Mm. Men ellers så er der ikke rigtig noget. (s. 6) normal. Dette kan kommunen tale op og ned. Informanten oplever, at det er svært for dem, at finde ud af hvem hun er, fordi det er så kompliceret. Børnehaven skriver en underretning, som sagsbehandleren gør hende bekendt med. Dette er første gang informanten hører fra sagsbehandleren, efter de har været i børnog ungeudvalget. Informanten oplever ikke, at sagsbehandleren hører på hende i forhold til de gode ting, der er sket med hendes datter. Der er ingen der ser på, hvordan datteren har fået det, hvad der er sket, og hvem der har været inde over. Informanten mener, at de skulle have haft et møde (2). Informanten får ikke at vide, at der er en bekymring på mødet. Informanten har været fuldstændig åben, og har ikke holdt noget skjult. Informanten føler, at den måde sagsbehandleren henvender sig på, er et angreb og ikke en åben dialog. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der er fokus på hende som mor og ikke på datteren. Fordi man skal jo hele tiden glemme at det Man skal som forælder følge rigtig godt er barnet der er i centrum.. og hvor er med. Informanten råder andre til at tage barnet. De har så bekymret for vores barn, bisidder med (2). men det er jo faktisk blevet til at det er jo forældrene.. de ikke kan finde ud af hvor de Informanten oplever, at skolen har givet en skal placere dem. Så barnet er jo stadigvæk forståelse for sin families situation. i det her.. miskmask af at de prøver alle Informanten mener, at der burde være en mulige måder på hvordan de kan finde ud underretning på datterens far, på baggrund af.. øh.. og løse det.. mm .. og det ender så af en episode i børnehaven. Men den forrige med far ønsker ikke at deltage mere i det sagsbehandler har sagt, at de ikke skal have her, og de finder så et nyt specialiseret øh.. flere underretninger, og at de ikke tager forældre vi skal gå i. De har stadigvæk også sagen mere alvorligt, om der ligger 1 eller hver vores.. øh.. vi ikke er sammen. De 20 underretninger. Informanten mener, at de skriver jo stadigvæk alt.. alt er lig med giver et bedre billede af, hvad der foregår forældrekonflikten, men der er ikke noget.. omkring datteren (2). øh for at vide, at alt vores samarbejde skal gå gennem sagsbehandleren. Hun vil lave en Sagsbehandleren fortæller til informanten, at kontrakt, som.. hvor vi skal skrive under på, de ikke har fået suspendering, og at at vores.. men den kontrakt bliver aldrig til datterens skal udleveres. Sagsbehandleren noget, der bliver aldrig noget har ugen forinden siddet og fortalt datteren, forældresamarbejde, der bliver aldrig noget. at hun ikke skal se sin far. Informanten Hun siger til mig, du gør jo hvad du kan, du vælger ikke at udlevere sin datter, og sætter gør ikke noget forkert.. men alligevel.. så spørgsmålstegn ved, hvordan datteren kan ved de ikke.. de ved ikke hvor de skal have tiltro til dem, der prøver at hjælpe placere.. de ved ikke hvor de skal placere hende, hvis hun udleverer hende (2). det, så derfor ender det jo med at de kan 7 Bilag 8 tage alle de der.. dårlige ting der står om en.. og få det til at blive en helhed. Til at sige, nå men så vælger vi at sige.. vi fjerner barnet. Mm. Sådan ser jeg det fordi.. det.. det.. der er ikke nogen, der er også andre psykologer der har kigget på de der.. analyser.. de siger der er.. det jo.. overhovedet ikke tilnærmelsesvis står der.. noget sted, at hun skal tvangsfjernes.. og desuden står der også i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet inden, og der er langt fra afprøvet alle mulige muligheder.. Så hvordan vi er havnet her.. og.. det jo er svært for mig som menig.. og kunne fortælle fordi.. der er det jo.. systemet tror jo mere på sagsbehandlere og på.. på kommunen.. Og øh.. man kan sige at.. i det her.. øh.. Da sagen bliver anket og vi skal i Ankestyrelsen.. jeg har haft.. jeg har kontaktet, da hele det her forløb startede kontaktede jeg mødrehjælpen. Og mødrehjælpen sagde du skal skrive alt ned. Far har også.. hvor jeg har tænkt han har været truende.. så far har.. politiet har faktisk opfordret mig også til at købe en diktafon (peger på diktafonen), mm.. og øh.. jeg har faktisk optaget rigtig meget. Mm. Øhm.. og der har jeg også noget bevis på, at tingene er ikke.. som.. som de siger. Øhm.. og da vi skal i Ankestyrelsen, der beder Ankestyrelsen om.. at de gerne vil have lavet en øh.. børnesamtale. Og det får jeg at vide to dage før.. og jeg beder om at få den børnesamtale optaget. Derinde hvor vi går, der er vi vant til at vi bliver filmet.. og så.. har hun haft en samtale med sagsbehandler før, og den står ikke noteret nogle steder. Og når hun skal give et referat af den er det ikke det som vores datter har fortalt. Så jeg beder om at vi kan få den optaget, vi ser vores kropssprog, så der er ikke nogen tvivl, mm, jeg kan ikke komme og sige et eller andet.. og.. Det får jeg afslag på fra kommunen. (s. 18) Mm. men da vi skal starte der har vi jo så et møde efter sagsbehandler kommer tilbage, hun starter med at sige til mig nu skal vi jo finde ud af om du er en god mor.. Var det det hun sagde ordret til dig? Ja.. det sagde 8 Bilag 8 hun. Ja. Så tænker jeg bare hvordan kan man som sagsbehandler sidde og sige til mig nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. psykologisk er det jo overhovedet ikke øh.. Mm. Altså.. (s. 12-13) man kan sige at ved det jeg jo fortæller jeg har meldt min datter ud af børnehave og hun skal starte på (skolens navn), det kan godt være sagsbehandler er gået på ferie men det kan jo ikke være meningen at fordi man går på ferie så går hele Danmarks.. ned. Mm. Så øh.. der er ikke nogen der kontakter mig måske heller ikke ham der var hendes afdelingsleder eller den anden.. de skriver bare at vi venter til, til at hun kommer tilbage fra ferie.. så jeg går jo selv i gang med at min starter.. min datter starter på skole og det fungerer rigtig godt og.. alle de adfærdsproblemer hun har haft er der ikke.. hun fungerer, hun er glad øhm.. kommunen har faktisk bedt far far om at blive suspenderet, så far er blevet suspenderet i et halvt år.. øhm.. men alt det, det er ligesom om de glemmer det, de glemmer alt det, der er faktisk ikke nogen hverken af kommunen eller det der behandlingssted vi har gået, der har fulgt vores datter siden (dato anonymiseret) ind til (dato anonymiseret, tilsammen et halvt år).. at der ikke er noget der ringer inde i en sagsbehandlers hoved og siger jamen, hvordan har har barnet kunne kunne gøre alle de ting.. og der har ikke været noget professionelt indblandet, der må.. allerede der skulle der da være nogle signaler der ringer.. (s.12-13) så skriver sagsbehandler det brev til statsforvaltningen om at få far suspenderet.. Mm. og så skriver de stadigvæk, at vi ved ikke om barnet fortsat skal blive boende hjemme.. ik´.. så så det er sådan tvetydigt i deres.. samtidig opfordrer hun mig til at jeg skal søge søge ændret samværs øh.. mm. aftale inde i statsforvaltningen og hun har også sagt til mig, at hun vil godt med med hensyn til fuld forældremyndighed, så hun er meget sådan jeg får en ting af vide og noget andet altså.. mm. det er svært at hitte rede 9 Bilag 8 i.. ja. hvad er det egentlig hun (hosten, et utydeligt ord), man kan jo sige man skal ikke sige hvilket hold er hun med på. Mm. For hun skal jo ikke, hun skal jo ikke være på noget hold, hun skal jo være neutral.. man skal jo simpelthen, man bliver jo nødt til at skrive konkret hvad er det der sker. Ja. mm. (s.13) Øhm.. oplever du der i samarbejdet bliver lyttet til dine erfaringer som forælder og den viden du har omkring dit barn? Nej. Nej. Nej. Kan du uddybe det lidt? Jamen det jeg jo uddybe ved at der kommer nogen.. øhm.. jo længere ind du kommer i alt det her.. jo længere kommer du også ind.. så skal du gå til noget behandling og så skal du være i det ene og de skal undersøge.. mm. om du er normal, om du ikke er normal og alt det der.. mm. og det er jo igen det der med at du kan.. du kan tale det op og du kan tale det ned.. mm. øhm.. og så er det faktisk for for deres, fordi det bliver så kompliceret.. øhm... så bliver det svære for dem og hitte rede i hvem jeg er, altså jeg har oplyst sagsbehandler ligesiden far blev suspenderet, vores datter så ikke øh.. far siden (måned anonymiseret).. jeg hver gang når jeg har skrevet til sagsbehandler.. skriver jeg hun har fået det bedre.. øh.. hun fungerer bedre, øh.. socialt nu. mm. øh.. omverdenen kan se det.. og alligevel så bliver der ikke lyttet.. jeg skriver vores datter, jeg har meldt hende ud af børnehaven øhm.. hun øh.. er startet på.. i skole og så noget øh.. der i sommerferien, det første jeg hører fra sagsbehandler det er at hun ar fået en underretning fra børnehaven som gerne vil overlevere vores datter til skolen.. at underretningen går fra børnehaven til skolen eller hvad? Ja. Så den er ikke.. underretningen har børnehaven ikke gennemgået med dig? Nej. Nej. Nej. Så det vil jo sige at børnehaven er jo sure på mig over jeg har meldt mit barn ud, de vil gerne overlevere barnet.. Okay. De vil gerne overlevere barnet til skolen og skriver til kommunen at det har de fået af vide af pladsanvisningen.. hvor jeg skriver jamen det har jeg jo allerede fortalt lederen, da jeg 10 Bilag 8 melder mit barn ud, så er det nærmest som om at den infor.. altså de er jo ikke korrekt.. det er jo ikke korrekt det de fortæller, jeg går over og henter mit barns tøj, går og til lederen og fortæller jeg har meldt (datters navn) ud, hun går ikke øh.. her mere, jeg har meldt hende.. mm. ind på (skolens navn).. mm. og så går der (tid anonymiseret).. og så får kommunen en underretning og det er første gang jeg hører fra sagsbehandler efter børne- og ungeudvalget.. mm. og hun hører overhovedet ikke det, hvor jeg har skrevet at mit barn har det godt, hun fungerer.. det bliver fuldstændig fejet af. På grund af underretningen.. På grund af underretningen og det er jo også vigtig nu må vi have et møde om og finde ud af hvad der er den rigtig skole, fordi at alle havde sagt at mit barn skulle på behandlingskole.. okay.. men der er ikke nogen der går ind og måler og siger.. hun har ikke set sin far i den tid.. i (antal anonymiseret) måneder er der faktisk ikke nogen der har set.. det er kun mor der har haft hende.. Ja. Der er ikke nogen der går ind og ser, hvordan har barnet fået det.. mm. Hvad er der sket i denne her tidsperiode, hvem har været ind over og hvem har ikke været ind over.. nej det er også meget bekymrende vi skal finde ud af med dit barn, i stedet for hun skriver til mig.. jeg kan forstå sådan og sådan og de vil gerne lave.. mm. men jeg kan også forstå at du skriver hun har fået det meget bedre, jeg tror vi skal have et møde. Ja. (s.14-15) og der er heller ikke nogen under det møde, der fortæller mig at.. der skulle ligge en bekymring? Næ eller jo men at de skal.. for bekymringen har jeg jo selv sagt.. Nå ja. jeg har jo været fuldstændig åben for og sagt ppr-psykologen har jo også der underretninger.. mm. og at hun skulle på special skole og alle de der ting.. så så øhm.. jeg har jo ikke holdt noget skjult. Mm. øhm.. så så øh.. det det forstår jeg ikke og så forstår jeg ikke man.. at det er den måde hun henvender sig til mig på efterfølgende, jamen jeg kan ikke forstå at hun ikke siger nå men nu er jeg tilbage fra ferie, man kunne godt.. det er jo igen det der, der er 11 Bilag 8 mange måde at sige tingene på. Mm. Nu er jeg kommet tilbage fra ferie, jeg kan læse i din mail, at du er sådan og sådan øh.. og der ikke blevet gjort noget ved det, og det går bedre jeg har fået den her underretning.. altså jeg læser det jo som om at.. det er et angreb.. mm. ik´.. i stedet for at være åben i dialog, men jeg kan forstå at du skriver at hun har haft det bedre, vi må lige holde et møde.. og så er det vi holder det møde (dato anonymiseret).. hvor jeg får af vide, at nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. ik´, hvor det også er sådan hvorfor er der fokus på mig, og ikke mit barn. Mm. Så er det vi skal i Ankestyrelsen, så får de paprier fra.. skolen, super udtalelse om hvor godt hun trives og hvor godt et samarbejde de har med mor, hvor glad hun er for at gå i skole, hvor åben.. hvordan hun bare trives.. det vælger man sådan lidt.. det det det ser man egentlig ikke. Mm. Mm.. og så vælger man at sende nogle ting.. så så øhm.. ja.. man skal selv som forælder følge rigtig godt med.. altså jeg har masser råd jeg vil give til forældre der stod og skulle starte en ny sag op, hvad de skal være opmærksom på for søren da altså.. som.. erfaring.. hvad man skal sætte sig ind i og hvad man ikke.. altså blandt andet at have en bisidder med altså.. Mm. Hvor vigtig det er og glem at det er en man kender, glem det for det bliver jo heller ikke regnet for noget.. det bliver heller ikke regnet for noget. (s. 16) Har du noget inden jeg tager det sidste? (studerende spørger medstuderende). Altså jeg synes vi mangler lidt at høre om du oplever at kommunen eller skolen har givet en forståelse for din families situation? Skolen har.. Ja. øh.. folkeskolen men øhm.. jeg vil sige at den børnehave hun har gået i er hun ligesom blevet øh... de.. jeg føler også at de er blevet formet altså man kan sige der er nogen ting, som sagsbehandler har sagt, øh.. blandt andet har.. er min datter blevet blevet hentet af far hvor hun har skreget så meget så så børnehaven har måtte bede far om at gå, og de har måtte klæde vores datter på og bringe hende ud til 12 Bilag 8 fars bil, i mine øjne er det jo helt klart en ting man bliver nødt til og indberette eller lave en underretning til kommunen, der har den forrige sagsbehandler sagt, vi skal ikke have flere underretninger.. vi tager ikke sagen mere alvorlig om der ligger en eller om der ligger tyve.. der er da rigtig fint og høre, man kan sige at ved det der ligger tyve, danner det sig meget mere et billede af, hvad er det der foregår omkring vores datter.. hvad er det der sker, hvordan er det hun reagerer frem for hvis der kun ligger en underretning.. Mm. og i mediere siger de jo også underretning, underretning og underretning så allerede der, er de blevet formet af, kommunen har jo sagt at vi skal ikke komme med flere underretninger.. så det er aldrig blevet underrettet, som jeg også synes er en vigtig.. mm. vigtig del ik´. ja.. (s. 17) Slut på det møde med min mor, fortæller sagsbehandler.. og så vil jeg lige sige, vi har ikke fået suspendering, så du skal lige udlevere dit barn alligevel i weekenden. Der har hun lige siddet ugen inden (latter), og sagt til min datter hun ikke skal se sin far, og så fordi de ikke har fået en suspendering, så siger hun til mig på mødet.. du skal udlevere barnet. Og det skulle du selv fortælle hende? Altså det valgte de så at.. Ja.. så siger jeg det.. uh, det ville de slet ikke høre noget om, fordi det må de ikke tage stilling til. Så vælger jeg at skrive til sagsbehandler.. jeg har valgt ikke at udlevere min datter på baggrund af at vi skal fortsætte i behandlingsforløb, og hvordan skal vores datter have tiltro til dem der prøver på at hjælpe hende.. (s. 25) Øhm kan du fortælle lidt mere om mødet? Var det både børnehaven, din socialrådgiver og dig der deltog? Nej. Nej. Jeg har aldrig haft noget møde sammen med den socialrådgiver sammen med børnehaven. Aldrig. Okay. Du ser helt forkert ud? Ja.. aldrig siger du? Nej ikke med den, socialrådgiver der lavede en paragraf 50. Så du har ikke set den sagsbehandler der lavede paragraf 50? Jo, men jeg ved heller ikke om det er en hel.. Tema: Det tværfaglige samarbejde Informanten har aldrig haft fælles møde med børnehaven og kommunen. Efter at informanten har købt serviceloven, opdager hun via sin aktindsigt, at der mangler ting i § 50-undersøgelsen. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, om socialrådgiveren har haft en dialog med børnehaven. Informanten tænker at socialrådgiverens tid er sparsom. Informanten tænker, at det går 13 Bilag 8 altså jeg, jeg kan ikke regne ud.. for jeg synes der mangler. Nu har jeg jo købt serviceloven og kan se at der mangler en masse ting i den her paragraf 50 undersøgelse. Og hvor går man egentlig ind i kommunens papirer, og finder direkte og ser, det der, der har vi simpelthen en paragraf 50. Der skal laves den og den undersøgel…der er alle de der handleplaner. Mm. Men de er der godt nok.. Du har fået aktindsigt? Jeg har fået aktindsigt ja. Ja. Oplevede du at øh.. din socialrådgiver indhentede oplysninger fra børnehaven, for at kunne udfylde paragraf 50én? Altså hun har jo nok haft noget, noget, noget dialog med børnehaven ik`? Ved det hun jo også kommer derned og skal finde en dag hvor hun kan komme ned i børnehaven og finde et rum hvor hun kan lave den undersøgelse ik`? jo. Men øhm.. Jeg tror også at, at tiden er sparsom altså øh.. øhm..så det er noget med hun er der måske dernede, hun har aldrig set mit barn før, kommer ned og tror nu skal vi lave den helt store undersøgelse på et barn på (alder anonymiseret) og finde ud af hvad er problematikken i det her. Det er jo også, tænker jeg, lidt at man. Altså så hurtigt går det jo ikke med sådan et lille barn. At man skal have en fortrolighed og så skal man finde ud af..ja… hoved og hale i det her. Og så skal man sidde og lave nogle huse… Ja. (s.4-5) lidt hurtigt, da det er en stor undersøgelse, og sagsbehandleren skal have datterens fortrolighed (2). Informanten mener, at kommunen bør have ”hånd i hanke” med sagen, da de jo er eksperterne. Informanten synes, at kommunen har grebet det forkert an, og de burde have kaldt både mor og far ind før de anmeldte. Informanten synes, at § 50 var en kort undersøgelse som ”dør ud” og går over til en § 52. Informanten prøver at efterleve de krav kommunen stiller, men kommunen efterlever ikke selv disse (2). Hvis, hvis man vælger at anmelde noget på baggrund af det jeg fortæller så burde man jo have så meget hånd i hanke (informanten emitterer dette med hænderne) med det og vide.. for det er jo dem som er eksperterne, ellers så skal man jo ikke ringe til dem. Så skal man jo ringe et andet sted hen, til politiet eller.. (Hospitals navn), øh afdeling eller et eller andet. Men jeg har fået af vide at jeg skal ringe til kommunen. Så, så de burde jo også ha´ så meget erfaring og være så dygtige til.. Til at kunne sige her, her har vi nogle punkter, vi ved ikke lige hvordan.. det bliver vi nød til at bringe begge parter ind i. Ja. Både mor og far. For der er.. for at 14 Bilag 8 vi ligesom får en klarhed, før vi går så drastisk til værks, til at anmelde. Ja. Fordi man kan sige det kan jo gå begge veje. Hvis du vælger at anmelde noget fordi barnet har sagt noget, så skaber det jo en forfærdelig strid mellem mor og far. Det er jo ikke særlig rart. Samtidig hvis der er noget i det, så må man også ligesom finde ud af… så jeg synes.. Set i bagspejlet synes jeg de har grebet den forkert an. De har grebet det forkert an, i… i starten? Ja. De, de har grebet det forkert an hvis jeg kigger tilbage ved, ved at de.. de vælger jo at anmelde far til politiet, men bakker jo ikke efterfølgende op i det, fordi så skal jeg stadigvæk udlevere mit barn. Jeg tænker også i forhold til det efterfølgende forløb, der har været under paragraf 50én.. Ja. Hvad kunne de ha´ gjort anderledes der når det nu ikke er gået så godt i starten? Jeg synes at paragraf 50 var en meget kort undersøgelse. Som jeg husker det var det meget kort. Ja. Altså der var ikke så meget. Jeg var oppe.. 2 samtaler, 3 samtaler hvor far også var med. Hvor det jo gik helt op i hat og briller. Der var ikke nogen dialog øh… De ting som de udstak, som de synes ku være en god ide´ for mor og far.. øh.. Som man prøver at efterfølge.. Øh.. de krav som de stiller, dem efterlever de ikke selv. Øh så paragraf 50 den dør ligesom ud og så går man til paragraf 52. (s. 5) Øhm jeg tænkte på den der paragraf 50..undersøgelse. ja. Gav i samtykke til den? Til at de måtte indhente oplysninger og det? Ja jeg tror at jeg har givet samtykke til at.. for jeg har ikke,.. jeg har jo ikke haft noget at skjule. Så jeg har sagt altså hvad de skulle om det var læge eller hvad.. der har jeg givet samtykke til. Har de i den forbindelse fortalt om.. hvad de.., hvem de ville indhente oplysninger fra og hvad de ville bruge dem til? (Støj fra udrykning nede fra gaden). Ja det tror jeg, det tror jeg hun har.. det kan jeg ikke.. men det tror jeg hun har gjort. Men så vidt jeg husker var der jo ikke andet end at hun selvfølgelig ville have en dialog med børnehaven ik´? Ved du om hun har været ud og besøge børnehaven i forhold til, det her med at indhente Tema: Manglende information om § 50 og dens indhold Informanten tror, at hun har givet samtykke til § 50, da hun ikke har noget at skjule. Endvidere tror informanten, at hun er oplyst om formålet med indhentelse af oplysninger. Informanten ved ikke, om der har været en samtale mellem pædagogerne og sagsbehandleren. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvad en § 50 er, hvad der skal ske, og hvad hendes rettigheder er. Informanten mener, at det vigtigste er, at man som forælder bliver inddraget, også hvis der ligger et mødereferat (2). Informanten har ikke fået præsenteret § 50undersøgelsen da den var færdig. Hun er blevet præsenteret for handleplanen. 15 Bilag 8 oplysninger? Nej, Nej hun har kun været der i forbindelse med de der huse.. Børnesamtalen? Ja. Hun har ikke siddet og haft en samtale med pædagogerne for sig, og spørger ind til hvordan det gik med dit barn. Det.. Det ved jeg faktisk ikke. Det ved du ikke? Det ved jeg ikke. Hvad tænker du om det? Øhm… Det er lidt svært at tænke noget om.. ja. For man ved ikke rigtig sådan en paragraf 50..når du står i det ved du ikke rigtig hvad er det? , hvad skal der ske? Hvad er dine rettigheder? Alle de der ting.. øhm.. Man kan sige det vigtigste er jo at man bliver inddraget i det, øh.. som forælder. Uanset hvad er det vigtigt at man bliver inddraget i det. Hmm. Øhm.. og at man bliver inddraget i at, at der ligger et referat hvis der har været et møde. Ja. Altså sådan nogen ting ik`? (s. 5-6) Informanten oplyser, at det er nemt at sætte ting sammen, så konklusionen kan blive noget helt andet. Informanten spørger de studerende om, hvilke dokumenter der skal foreligge ved en § 50-undersøgelse, idet at hun ikke kan få svar på dette fra kommunen. Informanten oplever, at netværket ikke er blevet inddraget (2). Informanten ved ikke, hvad en § 50 er og mener, at man burde fortælle hvad en § 50 er, når den skal laves. Informanten tror ikke, at der er afholdt møder i forbindelse med indhentelse af oplysninger. Informanten får ikke gennemgået § 50-undersøgelsen, da den bliver afsluttet. Sagsbehandleren fortæller, første gang hun møder informanten, at datteren næsten skal fjernes, og forslår så familiebehandling (2). Hvordan så, da paragraf 50 er færdig så… har man præsenteret den for dig? Nej. Har man gennemgået den med dig? Og afslutningsvis, hvad er det vi er nået frem til og hvordan er vi nået frem til det her? Nej. Nej. Nej du får bare en øh.. en handleplan på.. Ja for du snakker meget om handleplanen lagde jeg mærke til, er du blevet præsenteret mere for den end paragraf 50? Ja. Det er jo mest sådan noget, det er mest handleplanen man altid får øh.. med det der, der fungerer, med det der ikke fungerer. Det er jo simpelthen. Men når man laver sådan en handleplan, så er det også sådan meget sporadisk. Mm. Altså det er nemt at ta´ ud af, af ting der.. hvis man har noget så ta´ noget af det man synes.. hvilken vej man skal gå, så er det nemt at tage nogen ting ud af og sætte ind i den der handleplan. Ja. Altså så konklusionen kan blive noget helt andet. Ja. Ik`? Har jeg gjort mig klar i..? Jo… jo det synes jeg. Ja.. Men skal der foreligge en.. for det er jo meget interessant.. også for mig. Skal der faktisk også foreligge et stykke dokument som siger jamen det her, det er en handleplan? Eller det her det er en børnefagligundersøgelse, vi har lavet på dit barn. Så´n, Så´n og Så´n. Der er de og de ting. Vi har taget højde for det og det og det. Skal der foreligge? For 16 Bilag 8 jeg har spurgt kommunen nu om at jeg gerne vil vide.. og jeg kan ikke få noget svar. Altså du skal jo partshøres.. er det der den hører under? ..(den studerende henvender sig til medstuderende). Når de startede den her paragraf 50 så har de fire måneder til at afslutte den. Ja. Og ja det er jo ligesom et dokument de skal have lavet, inden de overhoved kan lave en handleplan. Så altså ..når du har set en handleplan, så skal der også foreligge en paragraf 50. ja. Det er ligesom på baggrund af paragraf 50én at man laver den her handleplan. Ja. Men når man skal lave sådan en handleplan så, så skal man vel ha´ netværket med? Så duer det vel ikke bare at jeg sidder og siger jamen hvad er der så.. når men så er der mormor, så er der venner med deres børn og så… Det skulle gerne have været i paragraf 50 tænker jeg? Ja? At man gerne skulle ha inddraget netværk der… for det er jo der man skal belyse hele barnets .. altså situation og familiens øh og ressourcer og både prob.. problematikker, men selvfølgelig også ressourcer. Ja. Som der jo netop også kan være i netværket ik`? jo. Og du siger at du også har haft… fået aktindsigt? Ja. Men du har ikke set den her paragraf 50, i de papirer du har fået? Jo.. der står en paragraf 50, men den virker mere som sådan en handleplan. Ja. Altså der står bare mere paragraf 50 på og så ligesom (informanten viser med hænderne at det står i punkter). Den er kortfattet? Ja så er der de der koloner der ik`? Ja… Det virker som journal, at den er lavet? Eller.. henviser de til? Det er ikke det der SCS, er det ik` det, det hedder.. hvor de skriver i… ? ICS? Ja. Ja. Ja det er jo sådan nogen hvor de skriver øh.. det er ikke det. Det er sådan en øh.. en hvor de skriver.. Hvad fungerer. Hvad fungerer ikke. Hvad ser vi gerne der skal ske. Og det er jo en handleplan ik`? Og den, den.. Sådan er den også lavet lidt den der paragraf 50 øhm… Så står der lidt, mor udtaler.. ja altså den… det virker mere som sådan en handle… en handleplan. Nårh okay. Men det er også sådan noget man først blir… når man når.. når man kommer helt derud, hvor at du er faldet af vippen, så 17 Bilag 8 det alle de der ting. Fordi du forventer jo at de ska.., at de vil hjælpe én. ja. Ik`? (s. 7-8) Der skal starte en § 50-undersøgelse på din datter. Og så forstår jeg det sådan, at du bliver faktisk ikke rigtig præsenteret helt for, hvad den her § 50 indebærer. Du mener selv du har givet samtykke til at man godt må indhente oplysninger. Mm. Men du bliver ikke informeret om hvilke oplysninger man vil indhente og hvorfor.. man vil indhente dem. Næh, altså.. hvad er en § 50. Ja. Det aner jeg overhovedet ikke. Altså du bliver ikke oplyst om, hvorfor er det vi skal snakke med børnehaven, og hvad er det helt præcist vi skal finde ud af, og hvorfor er det vi skal bruge den her oplysning. Nej. Det bliver du ikke informeret om i forbindelse med § 50. Nej. Man burde måske sige til.. til.. til når man skal lave en § 50, og så sige det er en § 50, og det er noget man skal lave, og den bygger op på at man skal finde ud af de og de ting. Og de der 5 ting, eller 6 ting, de skal simpelthen være opfyldt. Så vi skal finde ud af hvad er der med det, og hvad er der med det. Mm. Det gør tingene. Ja. Men.. men.. Du bliver ikke oplyst om det. Bliver ikke oplyst om det.. og man kan sige, selvfølgelig er det en naturlig ting, at man skal have.. undersøge med børnehaven.. der er jo nogle naturlige ting der ligger i det. Mm. Så.. men helt specifikt gør jeg ikke nej. Du ved heller ikke hvordan de indhenter oplysninger, du ved faktisk ikke om det bare er pr. brev de får at vide, jamen din datter fungerer sådan og sådan, eller om de har holdt nogle møder uden dig? Det kan jeg ikke huske, jeg tror ikke de har holdt nogle møder. Det kan du ikke huske? Nej, du tror ikke de har mødtes? Nej.. nej. Ikke andet end den dag, hvor hun skulle ned og lave med det sure og det glade hus. Ja de to børnesamtaler, eller hvad? Eller hun er dernede en gang. En gang. Og snakke med din datter. En gang. Og lave de tre huser der. Ja. Ja. Men i hvert fald slutter den her § 50undersøgelse, og du får den heller ikke gennemgået med din sagsbehandler, at den er afsluttet, og hvordan man er nået frem til 18 Bilag 8 det, og sådan gennemgået den grundigt? Næ, hun afslutter den bare, og så ryger den jo videre, og så får jeg at vide at jeg får ny sagsbehandler. Ja. Og hvad der så skal ske… altså.. Men de lægger i hvert fald op til en anbringelse, som så? Nej. Nej. Du får familiebehandling der? Nej, ikke på det tidspunkt. Fra § 50 til 52, der venter jeg på at der kommer ny sagsbehandler. Okay. Og første gang jeg møder hende.. øh.. så fortæller hun jo.. at øh.. hvis hun ikke får det bedre.. de er jo meget bekymret for mit barn.. hvis hun ikke får det bedre, så kan det være der skal være.. familiepleje, støtte eller.. altså.. allerførste gang så fortæller de faktisk allerede at.. næsten at hun skal fjernes ik’. Okay. Og de vil foreslå at vi skal i noget familiebehandling oppe.. på selve kommunen. Ja.. som i også kommer i. Det kommer vi også i ik’. Ja. (s. 23-24) Er der så et samarbejde mellem skolen og kommunen nu og dig? Øh.. ja det er der. Men, men den er så kompleks den her sag så øh… det er lidt sparret, hvad der er af… fordi hun er blevet tvangsfjernet. Det er næsten blevet lidt øh.. Hmm.. for at munde ud i at man ringer og er bekymret for sit barn til at der er noget så… så er det gået… fordi der er ikke nogen som kan finde hoved og hale i det.. og fordrejer tingene så.. så er det endt med det. Ja. Så øhm.. (s. 7) Tema: Samarbejde mellem skolen og kommunen Der er et samarbejde mellem skolen, kommunen og informanten nu. Sagen er kompleks, så det er et lidt sparret samarbejde, fordi at datteren er tvangsfjernet. Informanten føler, at kommunen har fordrejet tingene, så sagen er endt ud i en tvangsfjernelse (2). Det er ikke sagsbehandleren, der har informeret skolen om, at datteren er blevet Nu er der sat en foranstaltning i værk over fjernet (2). for din datter.. Ja. er skolen inddraget i den her foranstaltning ved de godt at.. Ja de ved Sagsbehandleren har ikke fortalt, hvordan godt.. Ja. og det.. hvad tænker du om at de skolen kunne inddrages og støtte datteren i har den information? forhold til anbringelsen (2). Jamen det det det er faktisk mig der.. fordi nu er vi jo gået fra den der paragraf 52.. eller fra paragraf 50 til 52. Ja. Og det er jo endt med at hun er fjernet. Ja. Men øh.. det er faktisk mig der har oplyst skolen om det.. Det er ikke sagsbehandleren? Nej. Nej. (s. 11) Men i forhold til det at dit barn bliver anbragt så siger du at det er dig selv, der fortæller skolen.. Mm. at dit barn skal blive anbragt, men jeg tænker på sagsbehandleren 19 Bilag 8 har ikke været inde og fortælle dig, hvordan skal vi inddrage skolen i det her.. Nej. så vi også kan støtte op om din datter?.. Nej nej. Nej. Jeg gør det at.. (s. 11-12) Kan du fortælle lidt mere om at øhm.. du siger at du er en ressourcestærk kvinde? Ja. Jamen jeg mener jeg er øh.. øh.. har, har eget hus, bil, jeg arbejder som (job anonymiseret)øh, jeg sørger selv for at, at min barn får mad og alle de der ting, og har faste sengetider og sovetider og.. og jeg har et stort netværk. Jeg har en god familie. Jeg har.. jeg har fulgt op til alle de ting som, som er blevet udstukket af kommunens regler af statsforvaltningens regler og sådan noget. Men øhm.. det er svært hvis.. hvis.. Det er svært hvis de ikke selv lever op til de regler som de udstikker. Det bliver meget svært og og jeg kan se at efter der er kommet den nye lov med øhm i 2007 med far. Så står, tror jeg også.. sagsbehandler lige pludselig i sådan en tvetydig situation fordi at man kan jo ikke udstikke en regel for at, at der skal blive et samarbejde. Man får mails på, nu skal I kommunikere sammen. Og hvis man så kommunikere og gør det som kommunen beder om og modparten ikke gør det, så har det ikke nogen konsekvens. Altså.. jeg har også flere steder i journalen hvor at jeg kan se, vi har holdt et møde, det.. det er også notatpligt.. det er ikke skrevet ned. Er det på den måde du mener at de ikke overholder eller kommunen ikke overholder? Jamen de overholder (informant og studerende får talt ind over hinanden). De overholder ikke de ting og de siger et og næste gang så er det noget andet. Altså, så det bliver svært at ha´. At du skal føle at de skal hjælpe én, men samtidig når de så ikke overholder. Det er det samme som at sige til et barn du får en is og så næste gang så får du så ikke den is alligevel. Så.. så bliver man sådan lidt.. Hvad er det her? Øhm.. Hvordan har du så kunne bruge dine ressourcer i forhold til samarbejdet med kommunen? Jamen jeg samarbejder. Jeg ved jo også øh. øh… får man jo af vide at det er meget Tema: Kommunens regler og lovgivning Informanten har et godt arbejde, sørger selv for sit barn, har eget hus, bil og har et stort netværk. Hun har fuldt op på kommunens og statsforvaltningens regler, og hun synes, det er svært, hvis de ikke lever op til deres egne regler. Kommunen siger, at informanten skal samarbejde med eksmanden, og dette gør hun. Det har ikke nogen konsekvens, hvis eksmanden ikke gør det. Informanten kan se, at notatpligten ikke bliver overholdt, da det ikke er noteret, at der er afholdt møde. Informanten oplever, at kommunen ikke overholder de ting, som de siger, og at de siger forskellige ting fra gang til gang. Informanten samarbejder. Hun får at vide, at det er vigtigt med et godt samarbejde. Informanten skriver til kommunen, hvorfor at hun har fået en udateret handleplan (2). Informanten siger, at barnet skal være i centrum, men stiller spørgsmålstegn ved hvor barnet er. Det er blevet til, at det er forældrene som ikke kan placeres. Sagsbehandleren vil lave en kontrakt, som forældrene skal skrive under på, men den bliver ikke til noget, og der bliver ikke noget forældresamarbejde. Sagsbehandleren siger til informanten, at informanten gør hvad hun kan, og at hun ikke gør noget forkert. Informanten oplever, at de kan tage alle de dårlige ting der står om én og få det til at blive til en helhed. Der er andre psykologer som har kigget på sagen, og siger at der ikke står nogen steder, at hun skal tvangsfjernes. Der står i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet, og det er de ikke. Systemet tror mere på sagsbehandlere og kommunen. Informanten har optaget rigtig meget og har bevis på, at tingene ikke er som de siger. Sagsbehandleren har haft en samtale med datteren, og dette er ikke noteret. Når sagsbehandleren skal give et referat af dette, er det ikke det, som datteren 20 Bilag 8 vigtigt at at man har et godt samarbejde. Så har sagt (2). samtidig med, med at jeg siger hvad jeg mener så følger jeg jo alligevel reglerne og jeg siger jo også hvad jeg mener ikke er rigtigt, eller hvad der er rigtigt. Men det er jo fuldstændigt lige meget det er også når man.. nu har jeg fået en handleplan her, som jeg for det første har fået udateret. Der skriver jeg, hvordan kan det være jeg har fået en handleplan for min datter - udateret? (s. 8-9) Fordi man skal jo hele tiden glemme at det er barnet der er i centrum.. og hvor er barnet. De har så bekymret for vores barn, men det er jo faktisk blevet til at det er jo forældrene.. de ikke kan finde ud af hvor de skal placere dem. Så barnet er jo stadigvæk i det her.. miskmask af at de prøver alle mulige måder på hvordan de kan finde ud af.. øh.. og løse det.. mm .. og det ender så med far ønsker ikke at deltage mere i det her, og de finder så et nyt specialiseret øh.. forældre vi skal gå i. De har stadigvæk også hver vores.. øh.. vi ikke er sammen. De skriver jo stadigvæk alt.. alt er lig med forældrekonflikten, men der er ikke noget.. øh for at vide, at alt vores samarbejde skal gå gennem sagsbehandleren. Hun vil lave en kontrakt, som.. hvor vi skal skrive under på, at vores.. men den kontrakt bliver aldrig til noget, der bliver aldrig noget forældresamarbejde, der bliver aldrig noget. Hun siger til mig, du gør jo hvad du kan, du gør ikke noget forkert.. men alligevel.. så ved de ikke.. de ved ikke hvor de skal placere.. de ved ikke hvor de skal placere det, så derfor ender det jo med at de kan tage alle de der.. dårlige ting der står om en.. og få det til at blive en helhed. Til at sige, nå men så vælger vi at sige.. vi fjerner barnet. Mm. Sådan ser jeg det fordi.. det.. det.. der er ikke nogen, der er også andre psykologer der har kigget på de der.. analyser.. de siger der er.. det jo.. overhovedet ikke tilnærmelsesvis står der.. noget sted, at hun skal tvangsfjernes.. og desuden står der også i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet inden, og der er langt fra afprøvet alle mulige 21 Bilag 8 muligheder.. Så hvordan vi er havnet her.. og.. det jo er svært for mig som menig.. og kunne fortælle fordi.. der er det jo.. systemet tror jo mere på sagsbehandlere og på.. på kommunen.. Og øh.. man kan sige at.. i det her.. øh.. Da sagen bliver anket og vi skal i Ankestyrelsen.. jeg har haft.. jeg har kontaktet, da hele det her forløb startede kontaktede jeg mødrehjælpen. Og mødrehjælpen sagde du skal skrive alt ned. Far har også.. hvor jeg har tænkt han har været truende.. så far har.. politiet har faktisk opfordret mig også til at købe en diktafon (peger på diktafonen), mm.. og øh.. jeg har faktisk optaget rigtig meget. Mm. Øhm.. og der har jeg også noget bevis på, at tingene er ikke.. som.. som de siger. Øhm.. og da vi skal i Ankestyrelsen, der beder Ankestyrelsen om.. at de gerne vil have lavet en øh.. børnesamtale. Og det får jeg at vide to dage før.. og jeg beder om at få den børnesamtale optaget. Derinde hvor vi går, der er vi vant til at vi bliver filmet.. og så.. har hun haft en samtale med sagsbehandler før, og den står ikke noteret nogle steder. Og når hun skal give et referat af den er det ikke det som vores datter har fortalt. Så jeg beder om at vi kan få den optaget, vi ser vores kropssprog, så der er ikke nogen tvivl, mm, jeg kan ikke komme og sige et eller andet.. og.. Det får jeg afslag på fra kommunen. (s. 18) Er det rigtigt forstået, at du selv har sat dig ind i lovgivningen på området? Ja, altså det har jeg jo gjort efterfølgende, hvor hun er blevet fjernet. Og, og.. ved det jeg har været i den her øh.. situation i (tid anonymiseret) bliver man jo også mere og mere, finder man jo mere og mere ud af at de regler de udstikker sagsbehandlerne.. det er ikke det de selv følger og øh.. jeg har alt på dokumentation.. ja.. så man kan ligesom sige men men ikke engang det (understeger ordet).. følger sagsbehandlerne altså så den den den den er svær.. Har du følt dig som en ligeværdig samarbejdspartner? Nej.. i forhold til kommunen? Nej nej. Hvad så med børnehaven? Nej. Nej. Skolen nu? Skolen ja.. fordi at øh.. det er jo igen det der Tema: Samarbejde, bevisførelse og magt tilrettelagt Informanten har sat sig ind i lovgivningen, efter datteren er blevet tvangsfjernet. Hun har dokumentation for alt. Hun har ikke følt sig som en ligeværdig samarbejdspartner i forhold til kommunen og børnehaven, men i forhold til skolen har hun. Informanten oplever, at sagsbehandleren har meget magt, og kan sætte de ting ind i handleplan, som de får ud af det. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvilken uddannelse sagsbehandleren har til at ”lege lommepsykolog” ved at styre tingene i den retning, som de gerne vil (2). Der har været mange sagsbehandlere på sagen. Det bliver ikke set som en ressource, 22 Bilag 8 jeg føler hvad får et billede er det, hvis man først har har sat sig at at at det er på baggrund af noget, så sagsbehandler så meget magt, at de kan de kan sætte de ting ind i en handleplan, hvad de får ud af det.. hvad uddannelse har en sagsbehandler egentlig til at kunne læse nogle øh psykologiske papirer.. hvis der står at at at at.. i dukkelegen at der ikke nogen omsorgspersoner, så bliver det lige pludseligt tolket til at mor og far kan ikke give barnet omsorg altså.. det er meget vigtigt at en sagsbehandler ikke lige pludseligt begynder at lege lommepsykolog.. og det fornemmer jeg lidt, at det er der blevet gjort her, og det gør det jo også fordi så kan de styre tingene i den retning de gerne vil. Ja. Ik.. (s. 9) at informanten arbejder med børn, dette ser sagsbehandleren som en ulempe. Informanten synes, at det er positivt, fordi hun kan dele tingene op og læse sit barn. Informanten tror ikke, at sagsbehandleren kan lide, at hun har for meget styr på tingene. Informanten efterspørger tre ting, som hun ikke har fået svar på. Hun har ikke fået en handleplan, så hun ved ikke, hvad hun skal arbejde på for at få sin datter hjem. Hun ved ikke hvor der står, at der er lavet en § 50-undersøgelse, og hun ved ikke, om den undersøgelse der er lavet på hende er en forældreevneundersøgelse. Sagsbehandleren har skrevet løgne, og det bekræfter politiet. Informanten føler, at hun er et lille menneske oppe imod et system. De kan plukke ud, hvad de synes passer til deres historie. Informanten efterspørger, at Må jeg spørge dig om noget? Ja. Til det sagsbehandleren er objektiv, da dette med at være ressourcestærk, der siger du, du mangler. Kommunens samtale med datteren ved ikke om det ses som en fordel, at du ses er ikke noteret (2). at at du har de her ressourcer, kan du uddybe det? Der har ikke været et godt samarbejde med Jamen altså der står blandt andet, nu har børnehaven. Informanten bliver frataget, der været simpelthen så mange hvad datteren skal i forhold til skolen, da de sagsbehandlere på denne her sag.. og øh.. allerede havde en ide om, at datteren var man kan sige at i det her arbejde med børn blevet fjernet (2). det står jeg jo i selv hver dag med (ord fjernet) børn øh.. hvor at de kommer, de er Informanten stemples som en dårlig mor på kede af det eller, altså så jeg står selv og har forhånd af sagsbehandlerene, fordi man har med børn at gøre og det skriver den ene piller ud, hvad man synes. Når informanten sagsbehandler, at det kan at det kan måske læser sin handleplan, så tænker hun, at så får være en ulempe, hvor jeg bare tænker hun aldrig datteren hjem (2). hvordan kan det være en ulempe det da.. det må da netop være en en positiv ting at man Informanten siger, at barnet skal være i kan kan dele tingene op og man kan læse sit centrum, men stiller spørgsmålstegn ved barn.. øhm.. jeg tror heller de kan lide, at at hvor barnet er. Det er blevet til, at det er at du har for meget styr på tingene altså, mit forældrene som ikke kan placeres. barn er blevet fjernet den (dato Sagsbehandleren vil lave en kontrakt, som anonymiseret).. mm. Vi har i dag (dato forældrene skal skrive under på, men den anonymiseret), jeg har stadigvæk ikke fået bliver ikke til noget, og der bliver ikke noget en handleplan om hvad skal jeg arbejde på forældresamarbejde. Sagsbehandleren siger for at få mit barn hjem igen, jeg synes det er til informanten, at informanten gør hvad hun dybt kritisabelt.. mm. Altså.. det det jo.. og kan, og at hun ikke gør noget forkert. så kan jeg så forstå at der at hvor mit barn Informanten oplever, at de kan tage alle de er anbragt for jeg nogle ting at vide og.. nu dårlige ting der står om én og få det til at har far bedt om vi skal have ny blive til en helhed. Der er andre psykologer sagsbehandler, så jeg er oppe hos som har kigget på sagen, og siger at der ikke sagsbehandler den (dato anonymiseret), står nogen steder, at hun skal tvangsfjernes. 23 Bilag 8 hvor jeg formoder jeg får en handleplan, og der siger sagsbehandler vi har, jeg har ikke nogen handleplan til dig og far har anmodet om at få ny sagsbehandler og de har de accepteret, så der for ligger der ikke nogen sags.. øh derfor ligger der ikke nogen handleplan, så du må vente til den nye sagsbehandler kommer ind i sagen, og så der kommer til at foreligge en øh en handleplan, og jeg hører ikke noget.. mm.. og jeg vil jo gerne have (rådgiver fra FBU) med så jeg skriver, (rådgiver fra FBU) kan det og det tidspunkt, jeg vil gerne min.. hvornår kan vi få et møde, og det er så blevet til at det først bliver her den (dato anonymiseret). Så har jeg bedt den gamle sagsbehandler i øh.. (dato anonymiseret) hvor (rådgiver fra FBU) også var med, at jeg vil gerne vide hvor der står, at der blevet lavet en øh.. en børnefaglig undersøgelse og om den undersøgelse der er blevet lavet om mig om det er en forældreevneundersøgelse.. og så har de indskrevet sagsbehandlere nogle løgnhistorier fordi vores datter har været til politiforhør, og det har jeg med politiet øh dokumentation for at det sagsbehandler, som er den forrige sagsbehandler har skrevet ikke er korrekt.. det er ikke blevet rettet, det har hun stadig det det er lavet et notat i at at øh og det kan jeg ikke finde, de tre ting beder jeg specifik om jeg har stadig ikke fået svar.. mm.. og da jeg skriver at jeg har en handleplan på min datter udateret, så skriver den gamle sagsbehandler her der har du den dateret fra den (dato anonymiseret). og det er det sidste du kommer til at høre fra mig, det vil sige at igen står jeg.. og hun har ikke givet mig svar på de der tre.. så så så det det er rigtig rigtig svært fordi at at du er jo, du er jo lille menneske oppe imod et helt system.. ik´.. og hvis der foreligger nogen nogen nogen papirer der er lavet på på øhm.. på en kan man også plukke ud.. hvad man synes.. mm.. som det ligesom skal skal være. Så det passer, du mener så det passer.. så det passer i deres historie.. som sagsbehandleren gerne vil have? Ja lige præcis. Ja. Ik´.. Man er ikke objektiv, jeg Der står i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet, og det er de ikke. Systemet tror mere på sagsbehandlere og kommunen. Informanten har optaget rigtig meget og har bevis på, at tingene ikke er som de siger. Sagsbehandleren har haft en samtale med datteren, og dette er ikke noteret. Når sagsbehandleren skal give et referat af dette, er det ikke det, som datteren har sagt (2). I skoleudtalelsen står der, at der er et godt samarbejde med mor, men den får advokaten først, når de går ind til mødet med Ankestyrelsen. De mails informanten har sendt til sagsbehandleren, de står der ikke, det står som om, informanten er gået uden jorden. Så er det, fordi man gerne vil forme noget. Når informanten ansøger om noget i forhold til datteren, får hun ikke svar. Hun mener, at hun får afslag dagen før, så hun ikke kan anke. Informanten oplever, at hun er blevet en irriterende enhed, fordi hun ikke bare følger deres anvisninger, men det gør hun. Informanten mener, at kommunens papir vejer tungere end det, hun selv siger (2). Informanten ved ikke hvad en § 50 er, og mener, at man burde fortælle hvad en § 50 er, når den skal laves. Informanten tror ikke, at der er afholdt møder i forbindelse med indhentelse af oplysninger. Informanten får ikke gennemgået § 50 undersøgelsen, da den bliver afsluttet. Sagsbehandleren fortæller første gang hun møder informanten, at datteren næsten skal fjernes, og forslår så familiebehandling (2). 24 Bilag 8 føler ikke de er objektiv og det er jo det der er rigtig rigtig vigtigt.. og det kan jeg jo også se ved det at der er mangel i notat.. ja.. der er flere møder hun.. jeg har indkaldelse på, hun har indkaldt mig til et møde men det står ikke i hendes papirer, de har haft en samtale med min datter, hvor de har fortalt hende noget.. og det står der heller ikke. Okay. Så øhm.. Ja. Ik´. (s. 9-10) Efter børne- og ungeudvalget går jeg hjem og så tager jeg kontakt til, der har ikke været noget godt samarbejde med børnehaven og det har jo lige været vand på sagsbehandlers mølle.. øh.. Så gør jeg det jeg går hjem, melder mit barn ud af børnehaven, melder hende ind på skolen jeg er blevet fuldstændig frataget af hvad mit barn skal i skole, fordi de jo har haft den ide om, nu var hun allerede blevet fjernet.. de talte hos inden der var hun allerede blevet fjernet om jeg havde en lille bamse, jeg troede min datter kunne have med, og de var meget bekymret for, hvordan jeg skulle takle det altså, talte fuldstændig mig helt ned, holder et møde med mig en uge inden.. øh.. prøver at komme med nogen ting til, jamen der er muligheder, og i det der behandlingssted der står intet om at vores datter hun skal fjernes.. øhm.. men de vil kun snakke om at hun allerede er blevet fjernet, og hun sidder allerede i den der plejefamilie i (byens navn).. så da (datters navn) (s. 12) Er det rigtigt forstået, at.. de stempler dig som en dårlig mor på forhånd.. sagsbehandlerne? Ja! Ja det er jo blevet sådan.. Ja. Ik’.. Fordi at man piller ud.. hvad man synes. Altså vi er jo kommet hen til at have fået et barn der er blevet tvangsfjernet, hvor det slet ikke er det der anbefales.. så.. så den.. man kan sige, bare alene det kan man holde op imod hinanden, og så kan man holde op imod hinanden, at.. nu har jeg fået en handleplan på min datter, og jeg kan da godt se, at hvis man skal læse den handleplan hvad der står for min datter, så tænker jeg.. så kommer hun sgu da aldrig hjem… (s. 22) 25 Bilag 8 Fordi man skal jo hele tiden glemme at det er barnet der er i centrum.. og hvor er barnet. De har så bekymret for vores barn, men det er jo faktisk blevet til at det er jo forældrene.. de ikke kan finde ud af hvor de skal placere dem. Så barnet er jo stadigvæk i det her.. miskmask af at de prøver alle mulige måder på hvordan de kan finde ud af.. øh.. og løse det.. mm .. og det ender så med far ønsker ikke at deltage mere i det her, og de finder så et nyt specialiseret øh.. forældre vi skal gå i. De har stadigvæk også hver vores.. øh.. vi ikke er sammen. De skriver jo stadigvæk alt.. alt er lig med forældrekonflikten, men der er ikke noget.. øh for at vide, at alt vores samarbejde skal gå gennem sagsbehandleren. Hun vil lave en kontrakt, som.. hvor vi skal skrive under på, at vores.. men den kontrakt bliver aldrig til noget, der bliver aldrig noget forældresamarbejde, der bliver aldrig noget. Hun siger til mig, du gør jo hvad du kan, du gør ikke noget forkert.. men alligevel.. så ved de ikke.. de ved ikke hvor de skal placere.. de ved ikke hvor de skal placere det, så derfor ender det jo med at de kan tage alle de der.. dårlige ting der står om en.. og få det til at blive en helhed. Til at sige, nå men så vælger vi at sige.. vi fjerner barnet. Mm. Sådan ser jeg det fordi.. det.. det.. der er ikke nogen, der er også andre psykologer der har kigget på de der.. analyser.. de siger der er.. det jo.. overhovedet ikke tilnærmelsesvis står der.. noget sted, at hun skal tvangsfjernes.. og desuden står der også i lovgivningen at alle muligheder skal være afprøvet inden, og der er langt fra afprøvet alle mulige muligheder.. Så hvordan vi er havnet her.. og.. det jo er svært for mig som menig.. og kunne fortælle fordi.. der er det jo.. systemet tror jo mere på sagsbehandlere og på.. på kommunen.. Og øh.. man kan sige at.. i det her.. øh.. Da sagen bliver anket og vi skal i Ankestyrelsen.. jeg har haft.. jeg har kontaktet, da hele det her forløb startede kontaktede jeg mødrehjælpen. Og mødrehjælpen sagde du skal skrive alt ned. Far har også.. hvor jeg har tænkt han har 26 Bilag 8 været truende.. så far har.. politiet har faktisk opfordret mig også til at købe en diktafon (peger på diktafonen), mm.. og øh.. jeg har faktisk optaget rigtig meget. Mm. Øhm.. og der har jeg også noget bevis på, at tingene er ikke.. som.. som de siger. Øhm.. og da vi skal i Ankestyrelsen, der beder Ankestyrelsen om.. at de gerne vil have lavet en øh.. børnesamtale. Og det får jeg at vide to dage før.. og jeg beder om at få den børnesamtale optaget. Derinde hvor vi går, der er vi vant til at vi bliver filmet.. og så.. har hun haft en samtale med sagsbehandler før, og den står ikke noteret nogle steder. Og når hun skal give et referat af den er det ikke det som vores datter har fortalt. Så jeg beder om at vi kan få den optaget, vi ser vores kropssprog, så der er ikke nogen tvivl, mm, jeg kan ikke komme og sige et eller andet.. og.. Det får jeg afslag på fra kommunen. (s. 18) Og den skoleudtalelse der ligger der fra.. som er.. hvor der står rigtigt godt samarbejde med mor, den får min advokat først i hånden lige inden vi går ind til det møde med Ankestyrelsen. Mm. Så spørgsmålet er hvornår har kommunen sendt den? Har.. er den først modtaget.. han sagde normalt når der kommer noget efterfølgende.. så når han møder op i Ankestyrelsen, så får han papirerne. Men han fik det først lige inden vi går ind. Så jeg ved ikke hvor meget den har haft.. haft indvirkning. Fordi det er jo sådan.. så meget læser de ikke.. altså.. han sagde til mig det virker som om de allerede har taget deres beslutning.. inden vi overhovedet trådte ind. Okay. Samtidig med at når jeg fortæller at.. at forløbet med.. at jeg skriver til sagsbehandler, at jeg har meldt vores datter ud børnehaven og startet i skole, og jeg har de der forskellige mails, jeg skriver at jeg har haft samarbejdet, jeg vil gerne og det ene og det andet og vi har haft møde med skolen. I deres resume.. står der, vi har ikke haft dialog med mor efter vi har været i børn- og ungeudvalget.. der har vi ikke kunne komme i dialog med mor. Så det vil sige alt min mailkorrespondance fra den 27 Bilag 8 (dato anonymiseret) af hvor jeg har skrevet til sagsbehandler, jeg melder hende ud af børnehave, jeg gør sådan og sådan.. det står der ikke.. det står. Da jeg møder advokaten, så siger han det står som om du er gået under jorden. Mm. Hvordan skal man få et reelt billede af det her? Og så tænker jeg, så er det jo fordi man gerne vil forme noget. Mm. Fordi der er du jo ikke objektiv. Hvor er al min korrespondance. Nu skal jeg have.. jeg vil gerne have en aktindsigt.. og så har jeg hørt.. at når man mailer noget.. til en sagsbehandler.. så burde en sagsbehandler jo sætte det automatisk ind i det der.. Det skal ind i sagen.. ja.. dine mails.. ja.. det kan de jo vælge. Men hvis du sender det med post, så bliver det jo åbnet ude i receptionen.. så scanner de det ind. Okay. Så bliver det jo automatisk lagt ind i sagen. Men det er jo også lidt sygt, at jeg skal til og sende de mails som jeg sender til sagsbehandler.. alt den korrespondance jeg mailer til hende.. og de er nok ikke vant til at få.. så meget. De bliver helt forvirret når jeg ansøger om må jeg komme med til sundhedsplejerske med mit barn, må jeg komme med det til, må jeg deltage. De svarer ikke.. Jeg har også ansøgt om noget. Det får jeg sikkert svar på dagen før.. afslag.. fordi så har jeg heller ikke mulighed for at anke det. Der går 4 uger. Og jeg har været i god tid.. jeg er allerede interesseret i.. jeg vil ansøge hvordan julen skal være.. ik’.. så har de mulighed for at svare mig, og jeg har mulighed for at anke. Men hvis de svarer mig i sidste øjeblik.. så har jeg jo ikke mulighed for at anke. Så man bliver jo lige pludselig.. meget.. og det er jo så klokkeklart.. altså.. hvordan. Og det er jo fordi at man ligesom enten fordi man ikke ved hvor man skal gøre af det, eller jo fordi man er blevet en irriterende enhed, fordi at man ikke bare sipper og følger. Men det gør man jo også. Man følger jo deres anvisninger, men samtidig så gør man også opmærksom på at her er der bare noget ikke.. det fungerer ikke. Hvor er mine mails? Hvorfor står der du ikke har haft kontakt med mig siden den (dato anonymiseret)? Når det kommer ind i børn- og 28 Bilag 8 ungeudvalget.. eller i Ankestyrelsen.. så læser de det jo. Så kan det da godt være at jeg som mor sidder og forklarer, jamen jeg har gjort sådan og jeg har gjort sådan. Men hvad tror vejer mest? Kommunens papir, eller hvad mor sidder og fortæller? Mm. Ja.. ik’. (s. 20-21) Der skal starte en § 50-undersøgelse på din datter. Og så forstår jeg det sådan, at du bliver faktisk ikke rigtig præsenteret helt for, hvad den her § 50 indebærer. Du mener selv du har givet samtykke til at man godt må indhente oplysninger. Mm. Men du bliver ikke informeret om hvilke oplysninger man vil indhente og hvorfor.. man vil indhente dem. Næh, altså.. hvad er en § 50. Ja. Det aner jeg overhovedet ikke. Altså du bliver ikke oplyst om, hvorfor er det vi skal snakke med børnehaven, og hvad er det helt præcist vi skal finde ud af, og hvorfor er det vi skal bruge den her oplysning. Nej. Det bliver du ikke informeret om i forbindelse med § 50. Nej. Man burde måske sige til.. til.. til når man skal lave en § 50, og så sige det er en § 50, og det er noget man skal lave, og den bygger op på at man skal finde ud af de og de ting. Og de der 5 ting, eller 6 ting, de skal simpelthen være opfyldt. Så vi skal finde ud af hvad er der med det, og hvad er der med det. Mm. Det gør tingene. Ja. Men.. men.. Du bliver ikke oplyst om det. Bliver ikke oplyst om det.. og man kan sige, selvfølgelig er det en naturlig ting, at man skal have.. undersøge med børnehaven.. der er jo nogle naturlige ting der ligger i det. Mm. Så.. men helt specifikt gør jeg ikke nej. Du ved heller ikke hvordan de indhenter oplysninger, du ved faktisk ikke om det bare er pr. brev de får at vide, jamen din datter fungerer sådan og sådan, eller om de har holdt nogle møder uden dig? Det kan jeg ikke huske, jeg tror ikke de har holdt nogle møder. Det kan du ikke huske? Nej, du tror ikke de har mødtes? Nej.. nej. Ikke andet end den dag, hvor hun skulle ned og lave med det sure og det glade hus. Ja de to børnesamtaler, eller hvad? Eller hun er dernede en gang. En gang. Og snakke med din datter. En gang. Og lave de tre huser 29 Bilag 8 der. Ja. Ja. Men i hvert fald slutter den her § 50undersøgelse, og du får den heller ikke gennemgået med din sagsbehandler, at den er afsluttet, og hvordan man er nået frem til det, og sådan gennemgået den grundigt? Næ, hun afslutter den bare, og så ryger den jo videre, og så får jeg at vide at jeg får ny sagsbehandler. Ja. Og hvad der så skal ske… altså.. Men de lægger i hvert fald op til en anbringelse, som så? Nej. Nej. Du får familiebehandling der? Nej, ikke på det tidspunkt. Fra § 50 til 52, der venter jeg på at der kommer ny sagsbehandler. Okay. Og første gang jeg møder hende.. øh.. så fortæller hun jo.. at øh.. hvis hun ikke får det bedre.. de er jo meget bekymret for mit barn.. hvis hun ikke får det bedre, så kan det være der skal være.. familiepleje, støtte eller.. altså.. allerførste gang så fortæller de faktisk allerede at.. næsten at hun skal fjernes ik’. Okay. Og de vil foreslå at vi skal i noget familiebehandling oppe.. på selve kommunen. Ja.. som i også kommer i. Det kommer vi også i ik’. Ja. (s. 23-24) Må jeg spørge dig om noget? Ja. Til det med at være ressourcestærk, der siger du, du ved ikke om det ses som en fordel, at du ses at at du har de her ressourcer, kan du uddybe det? Jamen altså der står blandt andet, nu har der været simpelthen så mange sagsbehandlere på denne her sag.. og øh.. man kan sige at i det her arbejde med børn det står jeg jo i selv hver dag med (ord fjernet) børn øh.. hvor at de kommer, de er kede af det eller, altså så jeg står selv og har har med børn at gøre og det skriver den ene sagsbehandler, at det kan at det kan måske være en ulempe, hvor jeg bare tænker hvordan kan det være en ulempe det da.. det må da netop være en en positiv ting at man kan kan dele tingene op og man kan læse sit barn.. øhm.. jeg tror heller de kan lide, at at at du har for meget styr på tingene altså, mit barn er blevet fjernet den (dato anonymiseret).. mm. Vi har i dag (dato anonymiseret), jeg har stadigvæk ikke fået en handleplan om hvad skal jeg arbejde på for at få mit barn hjem igen, jeg synes det er Tema: Kampen mod systemet Der har været mange sagsbehandlere på sagen. Det bliver ikke set som en ressource, at informanten arbejder med børn, dette ser sagsbehandleren som en ulempe. Informanten synes, at det er positivt, fordi hun kan dele tingene op og læse sit barn. Informanten tror ikke, at sagsbehandleren kan lide, at hun har for meget styr på tingene. Informanten efterspørger tre ting, som hun ikke har fået svar på. Hun har ikke fået en handleplan, så hun ved ikke, hvad hun skal arbejde på for at få sin datter hjem. Hun ved ikke hvor der står, at der er lavet en § 50-undersøgelse, og hun ved ikke, om den undersøgelse der er lavet på hende er en forældreevneundersøgelse. Sagsbehandleren har skrevet løgne, og det bekræfter politiet. Informanten føler, at hun er et lille menneske oppe imod et system. De kan plukke ud, hvad de synes passer til deres historie. Informanten efterspørger, at sagsbehandleren er objektiv, da dette mangler. Kommunens samtale med datteren 30 Bilag 8 dybt kritisabelt.. mm. Altså.. det det jo.. og så kan jeg så forstå at der at hvor mit barn er anbragt for jeg nogle ting at vide og.. nu har far bedt om vi skal have ny sagsbehandler, så jeg er oppe hos sagsbehandler den (dato anonymiseret), hvor jeg formoder jeg får en handleplan, og der siger sagsbehandler vi har, jeg har ikke nogen handleplan til dig og far har anmodet om at få ny sagsbehandler og de har de accepteret, så der for ligger der ikke nogen sags.. øh derfor ligger der ikke nogen handleplan, så du må vente til den nye sagsbehandler kommer ind i sagen, og så der kommer til at foreligge en øh en handleplan, og jeg hører ikke noget.. mm.. og jeg vil jo gerne have (rådgiver fra FBU) med så jeg skriver, (rådgiver fra FBU) kan det og det tidspunkt, jeg vil gerne min.. hvornår kan vi få et møde, og det er så blevet til at det først bliver her den (dato anonymiseret). Så har jeg bedt den gamle sagsbehandler i øh.. (dato anonymiseret) hvor (rådgiver fra FBU) også var med, at jeg vil gerne vide hvor der står, at der blevet lavet en øh.. en børnefaglig undersøgelse og om den undersøgelse der er blevet lavet om mig om det er en forældreevneundersøgelse.. og så har de indskrevet sagsbehandlere nogle løgnhistorier fordi vores datter har været til politiforhør, og det har jeg med politiet øh dokumentation for at det sagsbehandler, som er den forrige sagsbehandler har skrevet ikke er korrekt.. det er ikke blevet rettet, det har hun stadig det det er lavet et notat i at at øh og det kan jeg ikke finde, de tre ting beder jeg specifik om jeg har stadig ikke fået svar.. mm.. og da jeg skriver at jeg har en handleplan på min datter udateret, så skriver den gamle sagsbehandler her der har du den dateret fra den (dato anonymiseret). og det er det sidste du kommer til at høre fra mig, det vil sige at igen står jeg.. og hun har ikke givet mig svar på de der tre.. så så så det det er rigtig rigtig svært fordi at at du er jo, du er jo lille menneske oppe imod et helt system.. ik´.. og hvis der foreligger nogen nogen nogen papirer der er lavet på på øhm.. på en kan er ikke noteret (2). Informanten har ikke tillid til sagsbehandleren. Informanten ved, at den nye sagsbehandler får et billede af hende som mor ud fra det, som hun kan læse i handleplanen og ikke ud fra hele sagen. Den indgangsvinkel sagsbehandleren har er nedladende, og hun føler det er en krig imod dem. De er forudindtaget, og hun forstår ikke, hvordan de kan tillade sig at tale sådan til hende (2). 31 Bilag 8 man også plukke ud.. hvad man synes.. mm.. som det ligesom skal skal være. Så det passer, du mener så det passer.. så det passer i deres historie.. som sagsbehandleren gerne vil have? Ja lige præcis. Ja. Ik´.. Man er ikke objektiv, jeg føler ikke de er objektiv og det er jo det der er rigtig rigtig vigtigt.. og det kan jeg jo også se ved det at der er mangel i notat.. ja.. der er flere møder hun.. jeg har indkaldelse på, hun har indkaldt mig til et møde men det står ikke i hendes papirer, de har haft en samtale med min datter, hvor de har fortalt hende noget.. og det står der heller ikke. Okay. Så øhm.. Ja. Ik´. (s. 9-10) Hvad vil du selv have ønsket at sagsbehandleren havde gjort? Jamen jeg har mistet fuldstændig.. jeg har jo ikke tillid til den sagsbehandler. Nej. Og jeg ved jo også godt at nu skal jeg op og møde en ny sagsbehandler og hvad for et billede har hun af mig som mor. Ja. Det har hun jo kun det der billede.. Mm. hvor hun kan læse i handleplanen for hun kan jo ikke sætte sig ind i en (tid anonymiseret) lang sag. Mm. Det er jo det der med at man kan langsomt.. at den der dag det var solskin.. Ja. kan langsomt blive vendt til at det faktisk var stormvejr.. Ja. og det ruskede og.. så øhm.. men selvfølgelig.. det men det er jo også forskelligt hvordan, det var mig selv der ringede op øhm.. jeg synes.. og det har skolen også selv sagt, jeg synes at det der var problematisk i det hele det er at fra den dag hun bliver fjernet, der siger sagsbehandler til mig, det er også hele indgangsvinklen.. den der nedladende nedladende måde altså.. som som sagsbehandler jo langsomt, fordi så bliver det jo en altså jeg har følt det har været sådan ligesom en krig mod mod mod dem for egentlig at kunne forstå de ting jeg siger.. og egentlig høre på hvad det er, fordi de er så forudindtaget og og den måde som som de taler til en på hvor jeg bare har tænkt jamen altså, hvordan kan du tillade dig at tale sådan til mig altså.. (s. 11-12) Men jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt Tema: Ønske ind til omkring din holdninger til det samarbejde 32 om det tværfaglige Bilag 8 tværfaglige samarbejde, så jeg tænkte på hvilken betydning synes du det har at skolen f.eks. og børnehaven, at de bliver inddraget i den her paragraf 50 undersøgelse hvad.. og hvilken foranstaltninger der er sat i værk? Altså jeg synes jo det er fint fordi man kan sige hvis man skal belyse noget.. hvordan et barn har det.. Ja. Så er det jo vigtigt at man kommer hele vejen rundt ik´. Ja. Det er jo ikke kun øh mor og far oppe hos en sagsbehandler eller børnehaven, jeg synes det er vigtig man komme hele vejen rundt, for det er jo barnet der er i centrum. Mm. Men det kan hurtigt blive at en øh.. netop som jeg siger, det mangler det der at se objektivt på det. Ja. Når en sag er så kompliceret øh.. at er det rigtig rigtig vigtigt at at øhm.. at der bliver holdt snor i det. Mm. Altså.. jeg tror vil skal have, er det sjette sagsbehandler nu altså, når ting bliver så kompliceret så bliver det rigtig svært.. mm.. at have et overblik. Øhm.. det er også svært at kunne se klart, hvad er hvad hvis man aldrig holder møder sammen.. mm.. far og jeg har aldrig fået lov til at holde et møde sammen og så står der, at det er på baggrund af vores konfliktniveau.. jamen man kan jo heller ikke få et reelt hvem er hvad og hvem vil hvad, hvis der ikke bliver holdt sammen. Mm. Og det tror jeg også er med til at gøre at sagsbehandler kan blive mere forvirret fordi.. hvis du sidder med den ene part og hører.. så får du den version, hvis du sidder med bagefter med den anden part så får du en anden version. Mm. Det gør at du kan blive smisk smask forvirret i.. fordi de lyder begge to at have.. det er da rigtig når du siger det, og det er da også rigtig. Mm. Men det er vigtig at der er et et fælles møde.. mm. Uanset hvad fordi det er ligesom der at at tingene tror jeg, reelt kommer på bordet. Ja. Ik´. (s. 10-11) Informanten synes det er fint, at børnehaven og skolen bliver inddraget i § 50undersøgelsen og hvilke foranstalter, der er sat i værk, da barnet er i centrum, og det er vigtig at komme hele vejen rundt for at belyse noget. Det er vigtigt, der bliver holdt snor i det, og hun mener, det er sjette sagsbehandler, hun skal have. Når ting bliver kompliceret, er det svært at have et overblik. Det er svært at se klart, når der ikke bliver holdt møder sammen, og sagsbehandler kan blive forvirret, idet hun får forskellige versioner fra informanten og datterens far. Det fælles møde er vigtig for reelt at få tingene på bordet (2). Informanten tænker bagefter, at det kunne have været relevant, at sagsbehandleren havde været med til mødet. Informanten skriver til sagsbehandleren, at hun rigtig gerne vil i dialog (2). Men det møde der med.. ja. med skolen og psykolog og så videre.. ja. som du lige nævnte før tænker du det kunne have været relevant at sagsbehandleren havde været med til det møde, din sagsbehandler? Jamen jeg tænker da at at at.. det jeg jo så ikke.. det jeg jo kan så, men det er jo igen 33 Bilag 8 det der med at at.. det er jo altid noget man kan undre sig over bagefter.. ja. fordi at idet jeg skriver til sagsbehandler så skriver jeg til hende.. jeg vil rigtig gerne i dialog.. (s. 15) hun bliver.. vi vinder sagen, melder jeg hende ud af børnehave, jeg melder hende ind på skole og jeg skriver til sagsbehandler, jeg har i dag gjort sådan og sådan og hun har fået det meget bedre, og øh.. jeg vil rigtig gerne i dialog, hvad vi nu skal finde ud af og fortsætte i det der behandlingsforløb øhm.. men vi venter lige til vi får afgørelsen inde fra børne- og ungeudvalget. Mm. Så går sagsbehandler på ferie øh.. så bliver det hendes chef jeg skriver til, efterfølgende får jeg noget også fra hendes afdelingsleder, så jeg har skrevet til tre sagsbehandlere op på kommunen.. det er ikke påført nogen steder.. så ender det med at der kommer, min datter starter i skole, jeg fortæller hele skolen det, hvordan det er og holder møde med dem pprpsykolog og fortæller øh.. det ender faktisk med vi får først i stand sat et møde (dato anonymiseret). (s. 12) så kommer jeg ud til den psykolog der er ude, der hvor min datter er anbragt.. og hun fortæller at som hun har forstået det på kommunen så er det at øh.. far og jeg vi skal nulstilles.. og vi skal se vores datter på lige vilkår, og hvis det er at øh.. (datters navn) kommer hjem og og hun ikke kan se os på lige vilkår, så skal hun i plejefamilie.. det er jo ikke hvad hvad sagsbehandler sagde til til mig.. mm. samtidig med også hvad hvad formål har far ved at at vi skal have et samarbejde for det er jo ham der har ønsket.. at hun skulle væk at hun skulle i plejefamilie.. Ja. Så... men det er svært fordi jeg har ikke noget, jeg har ikke noget håndgribeligt og jeg får ikke svar jeg det.. du bliver ikke regnet for noget. Nej.. (s. 13) Øhm.. jeg tænkte på kan du komme med et øh.. nu har du nævnt nogle lidt dårlige eksempler med samarbejde mellem dine.. med socialrådgiveren og skolen.. børnehaven kan du nævne nogle gode eksempler også, har du nogle gode eksempler på et godt samarbejde? Tema: Tager initiativ til samarbejde Informanten melder datteren ud af børnehaven og ind i skolen. Dette skriver hun til sagsbehandleren for at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet. Der bliver ikke reageret på dette på grund af ferie, og hun skriver derfor til chefen og afdelingslederen. Dette er ikke påført nogle steder. Hun arrangerer selv et møde med skolen, og hun fortæller skolen om situationen (2). Tema: Mor og far skal nulstilles Psykologen fortæller, at hun har forstået på kommunen, at informanten og datterens far skal nulstilles, og de skal se hende på lige vilkår. Hvis de ikke kan det, skal hun i plejefamilie, og det er ikke hvad sagsbehandleren har oplyst hende. Informanten får ikke svar på noget og bliver ikke regnet for noget (2). Tema: Trusler Den sagsbehandler der lavede § 50undersøgelsen var sympatisk og neutral, og hun synes de andre har været personlige. Første gang sagsbehandleren kommer hjem til hende, siger hun, at hendes barn skal 34 Bilag 8 Jeg vil faktisk sige at at den sagsbehandler øhm.. den sagsbehandler som jeg faktisk synes var mest sympatisk, det var hende der lavede den paragraf 50.. hun var mere.. synes jeg neutral i sit, hvor jeg synes de andre har været mere øhm.. personlige og så har det været.. altså jeg mener da paragraf 52 startede, første gang hun kom hjem til mig der startede hun allerede med at sige at øh.. så kan det jo var dit børn.. dit barn skal fjernes. Mm. så man kan sige, at det er lidt føler jeg gestapo metoder.. mm. hvis du ikke, så bliver dit barn fjernet.. mm. så.. unk (lyd for at det er ubehageligt) ik´ altså det vil en hver forælder om du så skal.. gøre så vil det.. og det det synes jeg ikke er øhm.. nej. nej..(s. 14) Men du oplever ikke at samarbejdet på nogen måde har været med til at give et overblik over din situation eller over? Jo men det kan jeg godt have, jeg kan godt have haft et møde, hvor jeg kommer op til til sagsbehandler, det havde jeg øh.. i i (måned anonymiseret) måned (ord fjernet), og kommer op til hende.. og hun fortæller jamen det går godt og og og og.. du gør det rigtige og og og jamen altså som vi ser det, der er jo ikke noget.. det går jo frem af og og.. positivt.. mm. og så næste gang når jeg så ser hende så er det noget andet.. og og.. man kan sige det det bliver jo forvirrende og man kan også sige at hvis hvis sagsbehandler ønsker at de skal have nogle specialister.. til at gå ind i noget og de så ikke lytter til specialisterne, hvad fanden skal de så have specialisterne for.. mm. der der der.. får.. de har jo sagt vi skulle i noget familiebehandling, og familiebehandlingen har jo lavet nogle redegørelser for hvad de mener, skal afprøves.. mm. og så kan man sige hvorfor skal en sagsbehandler så sidde og og.. gøre sig klog på.. hvad hvad deres konklusion er, så er det vel at følge konklusionen.. mm. ik´.. jo.. (s. 14) Øhm.. oplever du der i samarbejdet bliver lyttet til dine erfaringer som forælder og den viden du har omkring dit barn? Nej. Nej. Nej. Kan du uddybe det lidt? Jamen det jeg jo uddybe ved at der kommer nogen.. øhm.. jo længere ind du kommer i fjernes. Informanten føler, der bliver brugt gestapo metoder, fordi hendes barn bliver fjernet, hvis hun ikke samarbejder (2). Tema: Selvmodsigelse Informanten kan godt opleve på et møde, at hun har fået et overblik, og hun får positive ting at vide af sagsbehandleren, og næste gang hun ser hende, så er det noget andet, og dette kan informanten godt være forvirret over. Informanten oplever, at sagsbehandleren ikke lytter til specialisterne, og hvorfor skal hun gøre sig klog på deres konklusion, og ikke bare følge den (2). Tema: informantens erfaringer og viden Informanten oplever ikke, at der bliver lyttet til hendes erfaringer som forælder, og den viden hun har om sit barn. Hun oplever, at hun skal gå til behandling, hvor de skal 35 Bilag 8 alt det her.. jo længere kommer du også ind.. så skal du gå til noget behandling og så skal du være i det ene og de skal undersøge.. mm. om du er normal, om du ikke er normal og alt det der.. mm. og det er jo igen det der med at du kan.. du kan tale det op og du kan tale det ned.. mm. øhm.. og så er det faktisk for for deres, fordi det bliver så kompliceret.. øhm... så bliver det svære for dem og hitte rede i hvem jeg er, altså jeg har oplyst sagsbehandler ligesiden far blev suspenderet, vores datter så ikke øh.. far siden (måned anonymiseret).. jeg hver gang når jeg har skrevet til sagsbehandler.. skriver jeg hun har fået det bedre.. øh.. hun fungerer bedre, øh.. socialt nu. mm. øh.. omverdenen kan se det.. og alligevel så bliver der ikke lyttet.. jeg skriver vores datter, jeg har meldt hende ud af børnehaven øhm.. hun øh.. er startet på.. i skole og så noget øh.. der i sommerferien, det første jeg hører fra sagsbehandler det er at hun ar fået en underretning fra børnehaven som gerne vil overlevere vores datter til skolen.. at underretningen går fra børnehaven til skolen eller hvad? Ja. Så den er ikke.. underretningen har børnehaven ikke gennemgået med dig? Nej. Nej. Nej. Så det vil jo sige at børnehaven er jo sure på mig over jeg har meldt mit barn ud, de vil gerne overlevere barnet.. Okay. De vil gerne overlevere barnet til skolen og skriver til kommunen at det har de fået af vide af pladsanvisningen.. hvor jeg skriver jamen det har jeg jo allerede fortalt lederen, da jeg melder mit barn ud, så er det nærmest som om at den infor.. altså de er jo ikke korrekt.. det er jo ikke korrekt det de fortæller, jeg går over og henter mit barns tøj, går og til lederen og fortæller jeg har meldt (datters navn) ud, hun går ikke øh.. her mere, jeg har meldt hende.. mm. ind på (skolens navn).. mm. og så går der (tid anonymiseret).. og så får kommunen en underretning og det er første gang jeg hører fra sagsbehandler efter børne- og ungeudvalget.. mm. og hun hører overhovedet ikke det, hvor jeg har skrevet at mit barn har det godt, hun fungerer.. det bliver fuldstændig fejet af. På grund af underretningen.. På grund af undersøge, om hun er normal eller ikke normal. Dette kan kommunen tale op og ned. Informanten oplever, at det er svært for dem, at finde ud af hvem hun er, fordi det er så kompliceret. Børnehaven skriver en underretning, som sagsbehandleren gør hende bekendt med. Dette er første gang informanten hører fra sagsbehandleren, efter de har været i børnog ungeudvalget. Informanten oplever ikke, at sagsbehandleren hører på hende i forhold til de gode ting, der er sket med hendes datter. Der er ingen der ser på, hvordan datteren har fået det, hvad der er sket, og hvem der har været inde over. Informanten mener, at de skulle have haft et møde (2). 36 Bilag 8 underretningen og det er jo også vigtig nu må vi have et møde om og finde ud af hvad der er den rigtig skole, fordi at alle havde sagt at mit barn skulle på behandlingskole.. okay.. men der er ikke nogen der går ind og måler og siger.. hun har ikke set sin far i den tid.. i (antal anonymiseret) måneder er der faktisk ikke nogen der har set.. det er kun mor der har haft hende.. Ja. Der er ikke nogen der går ind og ser, hvordan har barnet fået det.. mm. Hvad er der sket i denne her tidsperiode, hvem har været ind over og hvem har ikke været ind over.. nej det er også meget bekymrende vi skal finde ud af med dit barn, i stedet for hun skriver til mig.. jeg kan forstå sådan og sådan og de vil gerne lave.. mm. men jeg kan også forstå at du skriver hun har fået det meget bedre, jeg tror vi skal have et møde. Ja. (s. 14-15) og der er heller ikke nogen under det møde, der fortæller mig at.. der skulle ligge en bekymring? Næ eller jo men at de skal.. for bekymringen har jeg jo selv sagt.. Nå ja. jeg har jo været fuldstændig åben for og sagt ppr-psykologen har jo også der underretninger.. mm. og at hun skulle på special skole og alle de der ting.. så så øhm.. jeg har jo ikke holdt noget skjult. Mm. øhm.. så så øh.. det det forstår jeg ikke og så forstår jeg ikke man.. at det er den måde hun henvender sig til mig på efterfølgende, jamen jeg kan ikke forstå at hun ikke siger nå men nu er jeg tilbage fra ferie, man kunne godt.. det er jo igen det der, der er mange måde at sige tingene på. Mm. Nu er jeg kommet tilbage fra ferie, jeg kan læse i din mail, at du er sådan og sådan øh.. og der ikke blevet gjort noget ved det, og det går bedre jeg har fået den her underretning.. altså jeg læser det jo som om at.. det er et angreb.. mm. ik´.. i stedet for at være åben i dialog, men jeg kan forstå at du skriver at hun har haft det bedre, vi må lige holde et møde.. og så er det vi holder det møde (dato anonymiseret).. hvor jeg får af vide, at nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. ik´, hvor det også er sådan hvorfor er der fokus på mig, og ikke mit barn. Mm. Så er det vi skal i Ankestyrelsen, så får de paprier fra.. skolen, super Tema: Fokus på informanten frem for datteren Informanten får ikke at vide, at der er en bekymring på mødet. Informanten har været fuldstændig åben, og har ikke holdt noget skjult. Informanten føler, at den måde sagsbehandleren henvender sig på, er et angreb og ikke en åben dialog. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der er fokus på hende som mor og ikke på datteren. Man skal som forælder følge rigtig godt med. Informanten råder andre til at tage bisidder med (2). 37 Bilag 8 udtalelse om hvor godt hun trives og hvor godt et samarbejde de har med mor, hvor glad hun er for at gå i skole, hvor åben.. hvordan hun bare trives.. det vælger man sådan lidt.. det det det ser man egentlig ikke. Mm. Mm.. og så vælger man at sende nogle ting.. så så øhm.. ja.. man skal selv som forælder følge rigtig godt med.. altså jeg har masser råd jeg vil give til forældre der stod og skulle starte en ny sag op, hvad de skal være opmærksom på for søren da altså.. som.. erfaring.. hvad man skal sætte sig ind i og hvad man ikke.. altså blandt andet at have en bisidder med altså.. Mm. Hvor vigtig det er og glem at det er en man kender, glem det for det bliver jo heller ikke regnet for noget.. det bliver heller ikke regnet for noget. (s. 16) og der er heller ikke nogen under det møde, der fortæller mig at.. der skulle ligge en bekymring? Næ eller jo men at de skal.. for bekymringen har jeg jo selv sagt.. Nå ja. jeg har jo været fuldstændig åben for og sagt ppr-psykologen har jo også der underretninger.. mm. og at hun skulle på special skole og alle de der ting.. så så øhm.. jeg har jo ikke holdt noget skjult. Mm. øhm.. så så øh.. det det forstår jeg ikke og så forstår jeg ikke man.. at det er den måde hun henvender sig til mig på efterfølgende, jamen jeg kan ikke forstå at hun ikke siger nå men nu er jeg tilbage fra ferie, man kunne godt.. det er jo igen det der, der er mange måde at sige tingene på. Mm. Nu er jeg kommet tilbage fra ferie, jeg kan læse i din mail, at du er sådan og sådan øh.. og der ikke blevet gjort noget ved det, og det går bedre jeg har fået den her underretning.. altså jeg læser det jo som om at.. det er et angreb.. mm. ik´.. i stedet for at være åben i dialog, men jeg kan forstå at du skriver at hun har haft det bedre, vi må lige holde et møde.. og så er det vi holder det møde (dato anonymiseret).. hvor jeg får af vide, at nu skal vi finde ud af om du er en god mor.. ik´, hvor det også er sådan hvorfor er der fokus på mig, og ikke mit barn. Mm. Så er det vi skal i Ankestyrelsen, så får de paprier fra.. skolen, super udtalelse om hvor godt hun trives og hvor Tema: Råd til andre Informanten får ikke at vide, at der er en bekymring på mødet. Informanten har været fuldstændig åben, og har ikke holdt noget skjult. Informanten føler, at den måde sagsbehandleren henvender sig på, er et angreb og ikke en åben dialog. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor der er fokus på hende som mor og ikke på datteren. Man skal som forælder følge rigtig godt med. Informanten råder andre til at tage bisidder med (2). 38 Bilag 8 godt et samarbejde de har med mor, hvor glad hun er for at gå i skole, hvor åben.. hvordan hun bare trives.. det vælger man sådan lidt.. det det det ser man egentlig ikke. Mm. Mm.. og så vælger man at sende nogle ting.. så så øhm.. ja.. man skal selv som forælder følge rigtig godt med.. altså jeg har masser råd jeg vil give til forældre der stod og skulle starte en ny sag op, hvad de skal være opmærksom på for søren da altså.. som.. erfaring.. hvad man skal sætte sig ind i og hvad man ikke.. altså blandt andet at have en bisidder med altså.. Mm. Hvor vigtig det er og glem at det er en man kender, glem det for det bliver jo heller ikke regnet for noget.. det bliver heller ikke regnet for noget. (s. 16) Er du blevet oplyst om de her rettigheder med at du må have en bisidder med? Nej. Nej. Det har jeg selv fundet ud af. Okay. Jeg har haft et netværk efter min datter er blevet fjernet der har, jeg har selv haft en bisidder med, men det kan man sige.. det er jo.. jeg vil ikke en gang siger det er en bisidder, det er en støtteperson. Mm. Ik´ og der er jo også forskel. Ja. Meget forskel.. så det er virkelig vigtigt øhm.. at man har en bisidder, en professionel bisidder med.. mm.. fordi det her kan du ikke overskue.. nej.. alene, og det er også meget afhængig af hvilken sagsbehandler du får. Ja. (s. 16-17) Tema: Rettigheder Informanten har selv fundet ud af sin ret til en bisidder. Det er vigtigt, at det er en professionel bisidder, fordi man kan ikke overskue det alene, og det er afhængig af hvilken sagsbehandler du får (2). Informanten mener, at det er vigtigt, at der er en der kan hjælpe med at finde ud af lovgivningen, ens rettigheder og hjælpe med at formulere sig i breve. Informanten har fundet ud af gennem FBU, at hendes datter har krav på bisidder, men dette tager sagsbehandleren ikke op (2). Hvilke råd har du til andre forældre, det kunne være meget relevant at få frem. Jamen det er jo vigtigt og netop også fordi at hvis du ikke selv kan tale ik´.. altså som det er jo.. der er jo forskellig, hvis du ikke selv ligesom kan kan kan formulere tingene måske heller ikke selv formulere dine breve du skal skrive, er det jo rigtig vigtigt at du har en der kan hitte rede i hele den her jungle af love og regler og hvad er dine rettigheder ik´.. du skal det, jamen selvfølgelig det skal jeg nok, men har du egentlig nogle krav.. Mm. Jeg ved også (rådgiver fra FBU) siger, jeg har et krav på at mit barn, hun kan få en en bisidder fra Børns vilkår.. øh.. jeg har allerede den her fra Børns vilkår, men fordi hun er så lille at hun ikke selv kan ringe, så står den nu 39 Bilag 8 mellem.. sagsbehandler har ikke taget den op.. den ligger sådan og svinger sådan mellem fra det der anbringelsessted til men det er jo da hendes rettighed.. ik´.. så hvor er det ligesom man.. ja.. (s. 17) Har du noget inden jeg tager det sidste? (studerende spørger medstuderende). Altså jeg synes vi mangler lidt at høre om du oplever at kommunen eller skolen har givet en forståelse for din families situation? Skolen har.. Ja. øh.. folkeskolen men øhm.. jeg vil sige at den børnehave hun har gået i er hun ligesom blevet øh... de.. jeg føler også at de er blevet formet altså man kan sige der er nogen ting, som sagsbehandler har sagt, øh.. blandt andet har.. er min datter blevet blevet hentet af far hvor hun har skreget så meget så så børnehaven har måtte bede far om at gå, og de har måtte klæde vores datter på og bringe hende ud til fars bil, i mine øjne er det jo helt klart en ting man bliver nødt til og indberette eller lave en underretning til kommunen, der har den forrige sagsbehandler sagt, vi skal ikke have flere underretninger.. vi tager ikke sagen mere alvorlig om der ligger en eller om der ligger tyve.. der er da rigtig fint og høre, man kan sige at ved det der ligger tyve, danner det sig meget mere et billede af, hvad er det der foregår omkring vores datter.. hvad er det der sker, hvordan er det hun reagerer frem for hvis der kun ligger en underretning.. Mm. og i mediere siger de jo også underretning, underretning og underretning så allerede der, er de blevet formet af, kommunen har jo sagt at vi skal ikke komme med flere underretninger.. så det er aldrig blevet underrettet, som jeg også synes er en vigtig.. mm. vigtig del ik´. ja.. (s. 17) Øhm.. sådan lidt afslutningsvis kan du beskrive hvordan det bedste samarbejde det ville have været set med dine øjne, som forælder? hvordan skulle det her samarbejde være tilrettelagt? Jamen altså.. det der er det er at øhm... man bliver nødt til at have nogle lang.. nogle længere langsigtede planer altså.. Mm. som som advokaten beskriv jamen hvad hvad hvad tænker du hvad skal der ligesom, så Tema: Underretning Informanten oplever, at skolen har givet en forståelse for sin families situation. Informanten mener, at der burde være en underretning på datterens far, på baggrund af en episode i børnehaven. Men den forrige sagsbehandler har sagt, at de ikke skal have flere underretninger, og at de ikke tager sagen mere alvorligt, om der ligger 1 eller 20 underretninger. Informanten mener, at de giver et bedre billede af, hvad der foregår omkring datteren (2). Tema: Det bedste samarbejde set med informantens øjne Informanten mener, at det bedste samarbejde havde været, hvis der havde været nogle langsigtede planer, så man ikke skal leve i de næste to måneder, og ikke vide hvad der sker. Informanten ved ikke, hvad hun skal gøre for at få sit barn hjem, og hun føler at tæppet 40 Bilag 8 siger jeg tænker.. altså fordi at ens liv i (antal anonymiseret) år har været, nu har kommunen besluttet at i de næste to måneder skal du det, så lever du de næste to måneder, så ved du ikke hvad der skal ske. Mm. Altså jeg jeg jeg står i situation nu jeg ved ikke med mit arbejde, jeg ved ikke med min økonomi, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at få mit barn hjem.. Jeg står i.. på en ingen, altså de fuldstændig har revet tæppet væk under en. Mm. Det kræver jo også at man virkelig ved hvem man har, at man har noget ballast. Det er jo ikke alle der.. der kan det. Nej. Så.. så man bliver nødt til at have gennemtænkt hvad er det, hvor er det man vil hen. Man kan jo ikke starte med at bygge et hus.. vi ved ikke skal der være røde sten, skal der være blå sten, skal der være kælder eller 1. sal. Man kan jo ikke begynde at lægge nogle murresten, og så lige.. årh nej, nej, ej ved du hvad det skal være en tilbygning i stedet for. Man bliver jo nødt til at have et fundament.. mm.. på hvor er det vi er på vej hen.. Og øh... Det synes jeg ikke helt de har haft. Nej. (s. 18) Jeg finder ud af i sidste øjeblik at min veninde kan komme med som bisidder.. og hun har også sådan en med i lommen.. En diktafon? Ja.. og øh.. den bliver optaget.. og øh.. vores datter fortæller en masse ting. Øh.. og den konklusion som sagsbehandler laver.. er at vores datter er meget ængstelig, meget ensom og hun kan slet ikke.. og den ligger også stor begrundelse inde i Ankestyrelsen, men den er jeg jo gået videre med, så den har jeg fået scriptet, og den ligger ude hos en psykolog, og hun siger det er ka-ta-stro-fe.. hvordan der bliver manipuleret med barnet, hvordan sagsbehandler og.. øh.. den leder inde i det der behandlingssted faktisk truer barnet ved at sige, nu skal du lige svare på noget.. øh.. for du vil gerne ud til mor. Og flere gange under det forhør spørger hun efter mor.. så det bliver jo meget spændende og se hvad der kommer ud af det. Mm.. Øh.. Så det synes jeg jo egentlig også er.. er grotesk at det skal jeg som mor.. og hvor skulle jeg. .hvis jeg ikke have haft min veninde med som bisidder til at kunne optage den er revet væk under hende. Det kræver, at man ved, hvem man har, og at man har noget ballast. Man er nødt til at have et fundament, og vide hvor man skal hen. Dette mener informanten ikke, at de har haft (2). Tema: At optage møder Informanten får sin veninde til at være bisidder til datterens børnesamtale, og hun optager samtalen. Psykologen siger, at det er en katastrofe, hvordan sagsbehandleren manipulerer med barnet. Den konklusion sagsbehandleren laver på baggrund af børnesamtalen ligger til stor begrundelse i Ankestyrelsen. Informanten stiller spørgsmål ved, hvad det er, man gerne vil farve i stedet for at være objektiv. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvor hun havde stået som forældre, hvis ikke hun havde haft denne optagelse (2). Sagsbehandleren ved ikke, at informanten har optaget det. Informanten tror, at det bliver mere og mere udbredt, at borgere har en diktafon med, da det er ressourcestærke forældre som står imod et system på baggrund af lovgivningen. Man er ikke uddannet nok til at håndtere de konflikter. Man kan ikke opnå et samarbejde ved at true med at fjerne barnet, hvis man ikke makker 41 Bilag 8 samtale, hvor står du så som forældre? ret, og hvis du alligevel gør det, så fjerner de Igen.. hvad er det man gerne vil farve, i datteren (2). stedet for at være objektiv, og igen hvordan kan en sagsbehandler sidde og lave sig selv som psykolog. (s. 19) Ved sagsbehandleren noget om diktafonen? Nej.. Nej.. nej det gør de ikke.. det gør de ikke... Men hvor har jeg.. det kan man jo sige det er jo problematisk.. men hvor.. og ved du hvad det tror jeg faktisk bliver større og større.. udbredt.. at de fleste borgere de har en diktafon med, for det bliver jo også mere og mere udbredt at det er ressourcestærke forældre der står mod et system på baggrund af den lovgivning der er lavet, og man er ikke.. uddannet nok til at kunne håndtere de her mega konflikt.. øh.. og man kan jo heller ikke opnå et samarbejde ved at true, man kan jo ikke opnå et samarbejde hver gang, at hvis du ikke makker ret, så fjerner vi dit barn.. og når du alligevel makker ret, følger deres anvisninger, gør hvad de fortæller dig.. så alligevel.. så fjerner de hende.. det giver jo ingen mening. Der er ingen der kan forstå noget af den her sag.. og der er sikkert rigtig mange sager ligesom min.. ja.. ik’. (s. 19) da vi kommer i.. øh.. børn- og ungeudvalget, der var børnog ungeudvalget meget interesseret i.. øh bl.a. min statusrapport inde fra det der.. det er ikke en forældreevneundersøgelse, det er en statusrapport, så.. jeg tror ikke engang der er lavet en forældreevneundersøgelse.. det har de nemlig ikke kunne svare mig på. Okay.. Øh, men i den statusrapport der står ikke noget om.. at vores datter skal fjernes.. det er ikke deres anbefalinger.. så den var de meget interesseret i inde i børn- og ungeudvalget, så.. så sagsbehandler og hendes afdelingsleder måtte faktisk give børn- og ungeudvalget en undskyldning for.. at der var nogle ting de ikke havde taget højde for. De havde heller ikke taget højde for at da de beder om at far skal suspenderes.. er der faktisk ikke nogle der har målt på vores datter, hvilken effekt.. det har de ligesom overset… øhm.. så den rapport fra mig var de meget interesseret i i Tema: Informanten objektivitet efterspørger Informanten oplever, at børne- og ungeudvalget er meget interesseret i statusrapporten, og at denne ikke er med i Ankestyrelsen. For at være objektiv skal man have det hele med for at få en hel belysning (2). Informanten får sin veninde til at være bisidder til datterens børnesamtale, og hun optager samtalen. Psykologen siger, at det er en katastrofe, hvordan sagsbehandleren manipulerer med barnet. Den konklusion sagsbehandleren laver på baggrund af børnesamtalen ligger til stor begrundelse i Ankestyrelsen. Informanten stiller spørgsmål ved, hvad det er, man gerne vil farve i stedet for at være objektiv. Informanten sætter spørgsmålstegn ved, hvor hun havde stået som forældre, hvis 42 Bilag 8 børn- og ungeudvalget. Sjovt nok så er den ikke hun havde haft denne optagelse (2). ikke med i Ankestyrelsen. Okay. Det synes jeg jo er lidt problematisk. Når jeg så sidder og siger til sagsbehandler, den var ikke med.. jeg fik den ikke af advokat.. jamen det var den siger hun, det var den.. nej det var den ikke. Øhm.. samtidig kan man også sige.. at øh.. for at belyse sagen helt.. igen.. for at det skal være objektiv.. så kan man, bliver man jo nødt til at lægge det samme man har lagt inde til børn- og ungeudvalget.. for at man får en hel belysning. Plus det nye materiale. (s. 20) Jeg finder ud af i sidste øjeblik at min veninde kan komme med som bisidder.. og hun har også sådan en med i lommen.. En diktafon? Ja.. og øh.. den bliver optaget.. og øh.. vores datter fortæller en masse ting. Øh.. og den konklusion som sagsbehandler laver.. er at vores datter er meget ængstelig, meget ensom og hun kan slet ikke.. og den ligger også stor begrundelse inde i Ankestyrelsen, men den er jeg jo gået videre med, så den har jeg fået scriptet, og den ligger ude hos en psykolog, og hun siger det er ka-ta-stro-fe.. hvordan der bliver manipuleret med barnet, hvordan sagsbehandler og.. øh.. den leder inde i det der behandlingssted faktisk truer barnet ved at sige, nu skal du lige svare på noget.. øh.. for du vil gerne ud til mor. Og flere gange under det forhør spørger hun efter mor.. så det bliver jo meget spændende og se hvad der kommer ud af det. Mm.. Øh.. Så det synes jeg jo egentlig også er.. er grotesk at det skal jeg som mor.. og hvor skulle jeg. .hvis jeg ikke have haft min veninde med som bisidder til at kunne optage den samtale, hvor står du så som forældre? Igen.. hvad er det man gerne vil farve, i stedet for at være objektiv, og igen hvordan kan en sagsbehandler sidde og lave sig selv som psykolog. (s. 19) Men er det rigtigt forstået så, at du oplever at helheden lidt mister. Eller man mister helheden når man..? Fuldstændig, fuldstændig.. for du.. du kan jo ikke følge med i det. Jeg kan også godt se det. Jeg kan godt se, at når der er sådan Tema: Oprør Informanter oplever, at hun mister helheden og ikke kan følge med. Alle siger, at sagen er kompliceret, og hun kan godt forstå, at sagsbehandleren bliver træt. Informanten 43 Bilag 8 nogle.. nu er min måske også.. altså.. alle siger den er simpelthen så kompliceret den her sag ik’.. og øhm.. jeg kan godt se at man bliver træt som sagsbehandler, og jeg kan også godt se at man bliver måske også træt fordi jeg ikke bare er sådan en mor der bare læner mig tilbage. Det er mit barn! Det er ikke kommunens barn, eller det er mit barn! Og.. og hvis de gerne vil forme mig til noget jeg ikke er.. altså.. så er det jo klart så gør man jo oprør på.. øh.. altså.. ved at sige, jamen hvor.. sagsbehandler har aldrig været hjemme hos mig. Det synes jeg da også er rigtig flot.. ik’.. hun har set mit barn to gange... det.. det.. altså.. og så kan hun udtale sig. Okay. Og hun udtaler sig kun på baggrund af hvad andre har lavet af rapporter. Hvis dit forhold ikke fungerer godt med den der børnehave, hvordan tror du så din rapport kommer til at se ud? Ikke så god. Det er jo lige ned i skuffen til sagsbehandler, puha mor kan ikke. Så har der været en PPR rapport, en psykolog skulle lave. Hende har vi møde med sammen med børnehaven og sagsbehandler, (dato anonymiseret). Hun skal lave en rapport. Hun slutter sit job den psykolog fra PPR den (dato anonymiseret). Hun har lige 8 dage til at lave en rapport, om hvad der skal ske med mit barn.. det er da katastrofe. Men hun tager jo også.. hvad sagde den rapport, hvad sagde den konklusion og hvad sagde den.. og så kan du godt se hvis alle konklusionerne er blevet kortet ned.. og kortet ned til hvad man synes.. så giver det ikke et reelt billede. (s. 21-22) når jeg spørger om at få.. må jeg godt få at vide hvor er det i sagen der står at det er en øh.. en børnefaglig undersøgelse og det er en forældreevneundersøgelse.. Jamen nu skal jeg jo ikke, og hvorfor er vi så meget interesseret i at finde fejlene i kommunen. Det er da ikke nogle fejl, vi er bare interesseret i hvor står det henne.. det er jo ren.. altså.. og der er det igen.. at.. at det skal ikke være personligt. Nej. Lige så vel som hun heller ikke vil have.. uha, jeg måtte endelig ikke.. det var forvaltningen der havde taget stilling til det, fordi hun ville lige pludselig helst ikke.. det var ikke læner sig ikke tilbage, da det er hendes barn og ikke kommunens. Hvis kommunen vil forme hende til noget, hun ikke er, så vil hun gøre oprør. Sagsbehandleren har ikke været hjemme hos hende, og udtaler sig på baggrund af andres rapporter. Hvis der kortes ned til, hvad man synes, så giver det ikke et reelt billede (2). Tema: Frustration og afmagt Informanten spørger, om hun må se, hvor i sagen der står omkring den børnefaglige undersøgelse og forældreevneundersøgelse. Informanten bliver spurgt, hvorfor de er så interesseret i at finde fejlene i kommunen. Informanten kan godt forstå, at sagsbehandlere bliver overfaldt, hvis det er den måde, man bliver behandlet på, fordi det skaber en frustration og total afmagt (2). 44 Bilag 8 hendes. De var en hel gruppe der tog stilling når der skulle tages beslutninger ik’. Så lige pludselig.. når den bliver vendt om.. fordi du får det der forhold til, der en jo dialog mellem dig og sagsbehandler, mm, ik’. Så er det også vigtigt hvordan du skriver dine breve.. jeg skriver altid kommunen eller forvaltningen ik’. Så det ikke bliver personligt. Men jeg kan godt forstå.. vil jeg næsten sige, selvom det er jo lidt uhyggeligt, men hvis det er den måde at man bliver behandlet på, som.. så er det jo derfor der er alle de der.. der bliver pandet ned, og det ene og det andet altså. Mm. For det skaber jo en frustration og en afmagt. Ja. En total afmagt ik’. (s. 25) 45 Bilag 9 Meningskondensering af 3. interview (kondenseret fra 3. interview, bilag 6) Naturlig enhed Hvordan oplevede du det samarbejde.. med socialrådgiveren? Jamen det oplevede jeg faktisk godt. Altså jeg oplevede, at jeg er blevet hørt. Hmm. Og lyttet til. Øhm jeg fik en rigtig sød dame, jeg talte med. Og forklarer hende hele min situation omkring (datter navn) og hendes skoleforløb og øh hvad det var hun var ude i nu. Og hvad det var sådan jeg ikke rigtig kunne finde ud af, med hensyn til hvad det var vi skulle med skole, og hvordan jeg skulle takle problemerne og sådan noget, fordi på daværende tidspunkt har skolen så også oplyst mig at de ville øh.. lave sådan en.. en indbe..indberetning hedder det ik`? En underret.. En underretning ja. Det hed også en indberetning tidligere.... En underretning øh omkring hende fordi der havde været nogle problemer oppe på skolen og øh de havde hørt.. fra nogle og øh.. (datters navn) havde selv givet udtryk for at hun kendte nogle som solgte hash, så hun kunne få hash alle steder fra og sådan nogle ting og det… Og de er bekymret skolen, i forhold til at.. de var bekymret i forvejen med hende, omkring at hun ikke gik i skole og hvad skulle vi stille op, og der var prøvet alverdens ting og sager ik` så.. Så jeg henvendte mig selv deroppe og sagde at jeg var nød til at have noget hjælp. Og jeg vidst.. jeg vidste ikke hvad de kunne tilbyde mig af hjælp. Men.. men vores støtteperson på skolen på daværende tidspunkt, havde sagt, vi sender en indberetning (informantens navn). Gå selv derop. Gå også derop og få noget hjælp. Altså. Gå op og slå i bordet, og sig at der skal altså ske et eller andet nu, og hun skal et andet sted hen, eller et eller andet ik´. Så det gjorde jeg. Jeg føler at jeg er blevet hørt. Det følte jeg. Jeg synes at de.. at de tog imod det. Og hørte på mig.(s. 2) Centralt tema Tema: Første møde med kommunen Informanten oplevede et godt samarbejde med socialrådgiveren, hvor hun er blevet hørt og lyttet til. Datterens skole ville lave en underretning til kommunen, og i den forbindelse anbefalede de informanten om selv også at henvende sig og bede kommunen om hjælp. Informanten føler, at kommunen tog godt imod det (3). Der blev sat noget i gang med det samme, og informanten blev taget godt imod. Datteren fik tilbudt at gå i en ungegruppe med en psykolog og socialrådgiver. Informanten fik tilbudt nogle samtaler med en familierådgiver, som var psykolog, hvor de skulle tale om problemstillingen i familien og få lært at snakke sammen. Informanten blev hørt på og fik redskaber til at takle sin datter. Da tingene udviklede sig fik informanten tilbudt noget mere derude, og hun havde hele tiden en livslinje, og hun kunne komme, når hun ville. Hun følte, at det var en god hjælp (3). Og så fik vi øh tilbudt et.. (datters navn) fik tilbudt at gå i sådan en gruppe øhm.. sådan en ungegruppe. Hmm. Hvor der ville være en psykolog og en socialrådgiver sådan nogen ting, hvor hun kunne få snakket om nogen ting og det var hun bare slet ikke åbne over for. Det 1 Bilag 9 gad hun ikke. hun gad ikke sidde og snakke med nogle andre fra (Byens navn) der havde problemer. Det øh.. Altså hun var meget hård på det tidspunkt. Og meget så´n øhm… ikke nem at trænge igennem til. Øh jeg fik så tilbudt nogle, nogle samtaler. Nogle timer ude på det der hed, hedder (navn) i (kommunens navn) kommune, det ligger så i (byens navn), men hører til (kommunens navn) kommune, Det er sådan et familiehus vi har.. øh hvor at man kan komme ud og snakke med sådan en øhm.. nu var hun så psykolog, hende vi talte med, men det hedder vel familierådgiver ik´. Om hvad er problemstillingen i familien, og øh noget med at få lært at snakke sammen og... Hmm. Altså de hørte lidt på min mine problemer, jeg fik nogle redskaber til at takle, den der lidt voldsomme teenager (let grin) jeg havde på det tidspunkt ik´ så øh.. så der fik jeg tilbudt sådan et par øh.. sektioner derude. Øhm.. under paragraf, og det kan jeg ikke huske. Det var mere sådan lidt støtte til at starte med. Da tingene ligesom udviklede sig lidt, så fik jeg tilbudt noget mere derude. Ja. Hvor at jeg kunne..altså havde en livlinje hele tiden. ja. Og jeg kunne komme hvis jeg ville, og sådan nogle ting ik`? Ja. Så jeg synes jeg fik en god hjælp og jeg synes jeg er blevet lyttet til. Jeg synes at der er blevet sat.. noget i gang med det samme. Så det er rigtig forstået, du er blevet taget godt imod også? Ja. Ja. Meget. Det gjorde jeg bestemt. (s. 2-3) Hvordan oplevede du det samarbejde.. med socialrådgiveren? Jamen det oplevede jeg faktisk godt. Altså jeg oplevede, at jeg er blevet hørt. Hmm. Og lyttet til. Øhm jeg fik en rigtig sød dame, jeg talte med. Og forklarer hende hele min situation omkring (datter navn) og hendes skoleforløb og øh hvad det var hun var ude i nu. Og hvad det var sådan jeg ikke rigtig kunne finde ud af, med hensyn til hvad det var vi skulle med skole, og hvordan jeg skulle takle problemerne og sådan noget, fordi på daværende tidspunkt har skolen så også oplyst mig at de ville øh.. lave sådan en.. en indbe..indberetning hedder det ik`? En underret.. En underretning ja. Det hed også en indberetning tidligere.... En underretning øh omkring hende fordi der havde været nogle Tema: Samarbejde med kommunen Informanten oplevede et godt samarbejde med socialrådgiveren, hvor hun er blevet hørt og lyttet til. Datterens skole ville lave en underretning til kommunen, og i den forbindelse anbefalede de informanten om selv også at henvende sig og bede kommunen om hjælp. Informanten føler, at kommunen tog godt imod det (3). Der blev sat noget i gang med det samme, og informanten blev taget godt imod. Datteren fik tilbudt at gå i en ungegruppe med en psykolog og socialrådgiver. Informanten fik tilbudt nogle samtaler med en familierådgiver, som var psykolog, hvor de skulle tale om 2 Bilag 9 problemer oppe på skolen og øh de havde hørt.. fra nogle og øh.. (datters navn) havde selv givet udtryk for at hun kendte nogle som solgte hash, så hun kunne få hash alle steder fra og sådan nogle ting og det… Og de er bekymret skolen, i forhold til at.. de var bekymret i forvejen med hende, omkring at hun ikke gik i skole og hvad skulle vi stille op, og der var prøvet alverdens ting og sager ik` så.. Så jeg henvendte mig selv deroppe og sagde at jeg var nød til at have noget hjælp. Og jeg vidst.. jeg vidste ikke hvad de kunne tilbyde mig af hjælp. Men.. men vores støtteperson på skolen på daværende tidspunkt, havde sagt, vi sender en indberetning (informantens navn). Gå selv derop. Gå også derop og få noget hjælp. Altså. Gå op og slå i bordet, og sig at der skal altså ske et eller andet nu, og hun skal et andet sted hen, eller et eller andet ik´. Så det gjorde jeg. Jeg føler at jeg er blevet hørt. Det følte jeg. Jeg synes at de.. at de tog imod det. Og hørte på mig. (s. 2) problemstillingen i familien og få lært at snakke sammen. Informanten blev hørt på og fik redskaber til at takle sin datter. Da tingene udviklede sig fik informanten tilbudt noget mere derude, og hun havde hele tiden en livslinje, og hun kunne komme, når hun ville. Hun følte, at det var en god hjælp (3). Informanten bliver bekendt med underretningen af skolen og får tilsendt denne pr mail, og hun var inde i og enig i det, der var skrevet i underretningen. Der sker sagsbehandlingsskift hen over sommeren, og hendes tredje sagsbehandler præsenterer hende for underretningen. Informanten synes, at det var lidt svært at skulle fortælle det hele én gang til, men er godt klar over, at sagsbehandleren skulle lære hende at kende. Informanten og sagsbehandleren lærte hurtigt hinanden at kende, fik et godt samarbejde, og sagsbehandleren var lydhør overfor informantens problemstilling. Informanten synes kun, at hun er blevet hørt (3). Og så fik vi øh tilbudt et.. (datters navn) fik tilbudt at gå i sådan en gruppe øhm.. sådan en ungegruppe. Hmm. Hvor der ville være en psykolog og en socialrådgiver sådan nogen ting, hvor hun kunne få snakket om nogen ting og det var hun bare slet ikke åbne over for. Det gad hun ikke. hun gad ikke sidde og snakke med nogle andre fra (Byens navn) der havde problemer. Det øh.. Altså hun var meget hård på det tidspunkt. Og meget så´n øhm… ikke nem at trænge igennem til. Øh jeg fik så tilbudt nogle, nogle samtaler. Nogle timer ude på det der hed, hedder (navn) i (kommunens navn) kommune, det ligger så i (byens navn), men hører til (kommunens navn) kommune, Det er sådan et familiehus vi har.. øh hvor at man kan komme ud og snakke med sådan en øhm.. nu var hun så psykolog, hende vi talte med, men det hedder vel familierådgiver ik´. Om hvad er problemstillingen i familien, og øh noget med at få lært at snakke sammen og... Hmm. Altså de hørte lidt på min mine problemer, jeg fik nogle redskaber til at takle, den der lidt voldsomme teenager (let grin) jeg havde på det tidspunkt ik´ så øh.. så der fik jeg tilbudt sådan et par øh.. sektioner derude. Øhm.. under paragraf, og det Informanten synes, at det særlige var, at sagsbehandleren hørte på hende, og hun var god til at stille de rigtige spørgsmål der, hvor de skulle stilles, og finde ind til hvem informanten var som person og som mor. Informanten kender selv til systemet, og der var et familiemedlem der sagde, at nu bliver hun stemplet, men det synes informanten ikke, for hun er jo ikke en dårlig mor. Informanten har haft det svært og grædt oppe på kommunen, og hun føler, at der bliver taget hånd om hende også (3). Informanten og sagsbehandleren besøger skolen, de får en fantastisk modtagelse, og sagsbehandleren siger, at det skulle de have gjort til at starte med, og det kan man jo altid sige bagefter. Informanten tror, at sagsbehandleren har fået et godt samarbejde med skolen. Dengang de var på folkeskolen, var sagsbehandleren der for informanten, og hun oplevede, at i forhold til at sagsbehandleren var ny, så var der en undertone af et eller andet, men sagsbehandleren var god til at skære i 3 Bilag 9 kan jeg ikke huske. Det var mere sådan lidt støtte til at starte med. Da tingene ligesom udviklede sig lidt, så fik jeg tilbudt noget mere derude. Ja. Hvor at jeg kunne..altså havde en livlinje hele tiden. ja. Og jeg kunne komme hvis jeg ville, og sådan nogle ting ik`? Ja. Så jeg synes jeg fik en god hjælp og jeg synes jeg er blevet lyttet til. Jeg synes at der er blevet sat.. noget i gang med det samme. Så det er rigtig forstået, du er blevet taget godt imod også? Ja. Ja. Meget. Det gjorde jeg bestemt. (s. 2-3) gennem (3). Informanten oplever, at der bliver taget udgangspunkt i de ressourcer, hun har som forælder. Informanten mener, hun er mere åben på grund af sit arbejde som leder, og det har styrket samarbejdet. Hun har været lydhør og mener, at hun har lært rigtigt meget i hele processen, både hvordan teenagebørn skal takles, en selv, egne sår og alt mulig andet. De har været dygtige til at hjælpe informanten og datteren. Informanten oplever, at samarbejdet har givet et overblik og en forståelse af sin families situation. Hun er blevet sat godt ind i og fået forklaringer på tingene, blevet hørt, blevet spurgt, herunder spurgt ind til om det passer ind i informantens og datterens liv, og om det er noget, som de vil få gavn af (3). Øhm nu siger du at skolen ville sende en underretning, fik d.. ja. Gjort det? Ja. Kan du fortælle om første gang du så blev præsenteret for den her underretning? Øh ja.. (tager en dyb vejrtrækning og puster ud) ja hvad sket der.. hvad skete der, det kan jeg sgu ikke huske nu. Hvem fortalte dig om den så´n helt konkret.. jamen altså underretningen den fortalte de mig jo om, op fra skolen også. Ja. Jeg gik faktisk tilsendt en mail, fra de tre lærere der havde skrevet under på den underretning. Og jeg var jo inde i det de havde skrevet, altså de skrev ikke noget jeg var uenig i. Nej, nej. Og så blev den vel præsenteret for mig.. der sker så det, efter jeg har fået hende der socialrådgiveren, så midt sommer, jeg har talt med hende den ene gang, og hun var så min socialrådgiver og så fik jeg hende der ude på (navn), så fik jeg så et brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver i løbet af den sommerferie. Og inden der var gået to måneder, så fik jeg et andet brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver. Øh.. og der var der det jo så.. Jeg har fået hende, jeg har nu (sagsbehandlerens navn), hende I.. ja. Har haft kontakt til går jeg ud fra? Ja. Øhm.. og det var også et godt møde, Altså selvfølgelig skulle jeg så, ligesom en gang til ligesom.. fortælle min sag. Og fortælle det hele en gang til ik`?. Det synes jeg måske var sådan lidt.. Fordi jeg mener jeg havde siddet deroppe og hældt vand ud af ørene og alt muligt .. jeg er godt klar over at (sagsbehandlers navn) skulle også lære mig at kende. Mm. Det var i og for sig, ikke noget problem. Men det var bare hele det der, så´n.. meget, meget svære man skulle til at fortælle Den børnefaglige undersøgelse er blevet gennemgået med informanten, og hun har fået en kopi af denne. Skolen gennemgik udtalelsen med informanten, inden de sendte den til socialrådgiveren (3). Informanten oplever, at der er lyttet til de erfaringer og viden, som hun har om sin datter i samarbejdet og føler også at disse ting bliver inddraget (3). Sagsbehandleren er en god tovholder. I starten ringede hun for at høre informanten, hvordan hun havde det, og om hun havde en fornemmelse af, hvordan det gik med datteren. Sagsbehandlerens telefon er åben, hvis hun har problemer (3). 4 Bilag 9 igen.. til en ny én. jo. Det synes jeg var lidt så´n.. det.. lidt. Der kan jeg huske der blev jeg sådan lidt. Argh.. for helved altså.. ik`? ja. Nu er vi lige startet op og jeg synes det her.. det er svært og det ene og det andet og så sidder der pludselig en tredje ny og får besked om ik`? Men altså vi lærte hurtigt hinanden at kende og hun var meget lydhør også.. over for mig og øh min problemstilling. Så, så vi fik.. Altså vi fik et godt samarbejde med det samme. Ja. Jeg synes kun jeg er blevet hørt. Mm. (s. 3) Er der noget særligt der øh.. måden hun har kommunikeret på, et eller andet der gør at du føler at.. Jeg tror nok meget at det var det at hun hørte mig. Ja. Altså hun.. fordi egentlig kan jeg godt huske sådan lidt tilbage at (sagsbehandlers navn) sagde ikke så meget. Hun hørte på mig (fast tone). Og så tror jeg at hun var god til at stille de rigtige spørgsmål, der hvor de skulle stilles, for ligesom at finde ind til hvem jeg også var. For det synes jeg faktisk… Nu handler det jo rigtig meget om (datters navn) men jeg synes også et eller andet sted at øh.. at hun var også rigtig god til at finde ud af, hvem var jeg som person.. og som mor overfor (datters navn), Fordi jeg tror da nok at det ….Altså nu arbejder jeg selv inden for systemet jeg er.. Altså, jeg er så ude på (arbejdsplads anonymiseret), og sådan noget. Men jeg kender da lidt til så´n systemerne. Men det der med pludselig at skulle henvende sig på kommunen derop. Det er der mange der havde det så´n, altså for eksempelvis med.. altså min egen (familiemedlem) ik? Ej det gør man da ik`(hvisker) hmm. Altså nu bliver du jo stemplet, så havde jeg det så´n.. Eeej… det synes jeg jo så ikke jeg gør vel. For jeg er jo ikke en dårlig mor. Jeg går jo netop op og siger at jeg har jo nogle problemstillinger med min datter der gør at.. vi ikke kan finde ud af det, og hvad skal vi gøre fremover, for at få det pigebarn til at gå i skole og finde ud af tingene ik`? Men det.. det lå der lidt, sådan hele tiden. Men der synes jeg at (sagsbehandlers navn) var rigtig god til at finde ud af hvem.. hvem er jeg også som person ik`? Mm. Hvorfor er det jeg også er kommet ik`? jeg havde det jo også 5 Bilag 9 rigtigt svært. Altså der skulle ikke rigtig meget til dengang før at jeg sad og hylede deroppe, hvor jeg tænkte, hvor kom det lige fra ik´? Mm. Men sådan kan vi jo alle sammen ha´ det og det synes jeg der blev taget hånd om. Ja. Det synes jeg. Det var i hvert fald en rar følelse for mig, at føle at der blev taget hånd om mig også. (s. 3-4) øh.. altså ja det kan jeg jo så med den nye skole ik´ altså øh.. (sagsbehandlers navn) havde ikke været over og besøg sådan en skole før, da vi der over sammen, vi var der over og se skolen og blev vist rundt inden (datters navn) startede øh.. (datters navn) var blevet inviteret derover allerførst uden mig.. med en anden kontaktperson og så blev mig og (sagsbehandlers navn) inviteret derover fjorten dage efter eller sådan der noget, der var (datters navn) jo så også med.. og det var super godt og (sagsbehandlers navn) var jo også super glad og.. og alt mulig over altså der var virkelig en varme og fantastisk modtagelse og alt muligt derover ik´, og hun.. som hun sagde det her var nok, det vi skulle have gjort til at starte med, men det kan man jo altid sige bagefter ik´.. Mm.. Og så kunne jeg bare mærke at (sagsbehandlers navn), hun havde rigtig mange gode spørgsmål til den der skole omkring rigtig mange praktiske ting også for hende fordi hun ikke har stået i den her situation før ik´.. nu er hun jo så også ret ny so.. socialrådgiver ik´, så øhm.. så på den måde tror jeg de har fået et rigtig godt øh.. samarbejde også.. og jeg ved også (sagsbehandlers navn) har også haft ringet til dem ik´ øh.. og så var det vi efterfølgende, da (datters navn) havde været er i to måneder tror jeg, var over til et sådan et statusmøde.. øhm.. hvor de havde skrevet lidt til (sagsbehandlers navn), men som (sagsbehandlers navn) også sagde altså.. det er ikke meget jeg hører fra dem, men når jeg ikke hører noget så er det jo godt og så er det jo godt at vi skal over til de her møder, hvor der kan blive samlet op og.. og så nogle ting, så der er jeg også.. der også et godt samarbejde på den måde.. Mm. det synes jeg, men med folkeskolen der følte jeg ikke.. øhm.. helt at de var.. altså der havde jeg det sådan lidt at… jeg ved ikke 6 Bilag 9 om det var fordi (sagsbehandlers navn) var så ny dengang hvor vi var oppe på folkeskolen, men øh.. altså i hvert fald der var hun der for mig det var helt sikkert, men hun kendte jo så heller ikke så godt.. dem på skolen.. hvor jeg jo også godt kunne mærke på dem at de ligesom sagde de plejer arbejde mere sammen med hende eller hende eller så noget.. så der var der ikke det der samarbejde på den måde endnu vel.. og der blev også nævnt efterfølgende et eller andet med, men det er jo også fordi hun er ny eller så noget ik´, så så så jeg tror da også at man skal have en hvis pondus med sig, når man går ud som ny socialrådgiver, når I skal ud til de der sådan meget garvede.. Mm. skolelærere og pædagoger ik´.. Mm.. det kunne man godt mærke.. nu er jeg.. Altså i forhold til hvordan hele samarbejdet skal foregå tænker du eller hvad? Ja de sidder jo med noget og en viden og har siddet i sådan nogle situationer før ik´.. Ja.. ikke at de var.. de var ikke hårde ved hende eller noget men men der var alligevel en lille undertone af et eller andet ik´, så øh.. men det klarede hun med bravur altså, hun øh.. skar bare i gennem og så var det sådan det var ik´.. ikke at der var fordi der var noget på den måde men det var sådan en følelse jeg godt kunne sidde og mærke ikke altså, nu er jeg.. Mm. Jo heller ikke en eller anden hel ung en, så så jeg har også siddet i sådan nogle situationer før i mit arbejde og så noget ik´ så .. ja.. Ja. (s. 7-8) Oplever du at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? Ja. Ja.. kan du komme med nogle eksempler? Jamen jeg tror i og med at øh.. altså jeg har samarbejdet så åbent med dem.. og det tror jeg.. altså det hænger meget sammen med min baggrund og mit eget virke som som øh.. inden for (fagområde anonymiseret) ik´ altså og det at jeg også selv er leder inden for (område anonymiseret) så altså på den måde så tror jeg bare jeg er mere åben omkring nogle ting der gør at det har styrket vores samarbejde.. Mm. i tingene for jeg har også været lydhør over for dem og lært rigtig meget i hele den her proces ik´.. både omkring hvordan man takler teenage børn og.. en selv og ens egen sår og alt muligt 7 Bilag 9 andet ik´ altså det.. de har været dygtige til og.. hjælpe os.. Så det er den der gensidighed der måske har gjort at de har.. Ja.. det er jeg helt sikker på.. har taget udgangspunkt i de ting.. ja. Ja. Ja. Okay.. Oplever du at samarbejdet har givet givet dig et overblik og en forståelse over hele din families situation? Ja. Ja. øh.. Hvordan har du oplevet det?.. jamen det altså jeg tror.. det bliver lidt.. jeg vil næsten svare lidt det samme.. Ja. det er det der jeg er blevet sat godt ind i tingene.. jeg har fået gode forklaringer på tingene.. Mm. Jeg øh.. jeg er blevet hørt.. øh.. jeg er blevet spurgt.. og og det altså det og blevet spurgt ind til, er det noget der passer ind i dig altså i dit liv (informants navn) kan du være med til det her i dit liv ik´ øh.. altså i mit og (datters navns) liv ik´ altså.. er det noget I kan få gavn af det her ik´ altså, vi er blevet set og hørt.. Ja. (s. 8-9) Hvad da.. øh.. den børnefaglige undersøgelse den blev lavet færdig.. Ja. har du så, er den blevet gennemgået sammen med dig? Ja det er den. Ja. Hvordan blev den gennemgået sammen med dig? Øhm den blev gennemgået, først bliver jeg kaldt op på skolen kun mig øh.. sammen med øh.. skolepsykologen også sådan en der hedder en.. hedder det en ppr-konsulent, ja det må det være øh.. også en der har kendt (datters navn) et par år og der gennemgik vi simpelthen hele den der.. udtalelse og at alt det der der var lavet omkring hende.. op på skolen inden den blev sendt videre op til socialrådgiveren.. så det var jeg kaldt op til sådan et møde ik´.. Du har ikke haft et møde i forhold til din sagsbehandler der har lavet det? Om den indberetning hun har lavet? Nej selve den undersøgelse hun har lavet.. ja.. altså det man kan kalder en børnefaglig undersøgelse, en § 50-undersøgelse.. ja.. det er lidt forskelligt hvad man kalder den. Men det er jo et dokument man ligesom udfylder, og ud fra den finder man ud af.. hvad der skal så ske, og så laver man en handleplan på baggrund af den her.. jo.. ja. Jo den har vi også haft, og det har jeg også fået kopi af.. ja.. ja.. så den har.. den er gennemgået. 8 Bilag 9 Ja. Det er den.. Okay. (s. 10) Øh.. i samarbejdet har du der oplevet at der er blevet lyttet til de erfaringer du har omkring din datter.. øh.. og den viden du har omkring hende? Jaa, det synes jeg… fordi.. det var jo det som jeg også startede med at sige, først sad jeg og fortalte hele vores livshistorie til en socialrådgiver, og så var det jo der blev skiftet, og skiftede, og så fik jeg (sagsbehandlerens navn)… og så skulle jeg jo fortælle det en gang til selvom hun jo havde.. altså hun sad jo og fulgte lidt med på et papir ik’.. men sådan.. og det var jo nok for at lære mig at kende ik’.. altså det var jo lige fra (datterens navn) blev født, og så til nu, at jeg én gang skulle sidde og fortælle om hende og mig og.. så.. så det må man jo sige det handlede rigtig meget om hvordan vi.. er ik’.. tænker jeg. Men tænker.. eller ser du også at det har været inddraget i deres.. altså i de ting der så er sket? De ting du har fortalt.. altså de har lyttet til dem.. og så har de også.. gjort nogle af de samme ting som du har sagt? Ja.. ja, men det føler jeg faktisk. Altså jeg føler faktisk hele vejen igennem at.. at vi er blevet behandlet rigtig godt, og lyttet til. Ja. Det synes jeg... Ja. Jeg har ikke rigtig noget negativt.. Nej.. Det har jeg altså ikke. Nej, nej.. det skal du heller ikke have.. nej nej.. Det er kun godt hvis du har positivt (latter). Ja.. (s. 10) Er det rigtig fortolket også, at hun er en god tovholder også (sagsbehandlerens navn)? Kan man sige det sådan? Ja det tænker jeg da, fordi at øh.. altså.. lige da (datterens navn) startede der ringede hun da til mig et par gange.. også bare for at høre hvordan det gik, og hvordan jeg havde det, og hvordan jeg havde en fornemmelse af at det gik med (datterens navn) og sådan nogle ting ik’ øh.. øh.. så var der så lige her i efterårsferien hvor jeg lige skulle snakke med hende om, og sådan noget.. så.. så.. altså hun siger hendes telefon er åben hvis jeg har nogle problemer, så ringer jeg bare ik’ øh.. altså.. så det tænker jeg da at hun er. Ja. Altså nu får jeg ikke brug for hende.. tror jeg.. lige det næste stykke tid vel. 9 Bilag 9 Nej. Men hvis der er et eller andet , så ja.. så vil hun kontakte mig med det samme ik’, eller hvis der skulle være et eller andet over fra skolen af så kontakter de jo også bare hende ik’. Ja. Jeg synes der er en åbenhed i hvert fald. Ja… ja.. (s. 12) Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om de her møder. Ja. Altså hvordan du oplevede det, som forælder at sidde der med en masse fagpersoner? Øhm.. oplevede f.eks. at fagpersoner havde siddet sammen inden og snakket.. Nej det gjorde de ikke (fast tone) I mødte ind samtidigt? Ja. Ja. Det gjorde vi. De kom sådan lidt fra noget undervisning og nogle kom fra et møde og.. mig og (sagsbehandlerens navn) mødtes lige nede foran, og så gik vi op sammen ik`. Øhm.. ja hvordan oplevede jeg det? Altså jeg vil sige nu, at der øh har jeg altid haft et godt samarbejde med skolen. ja. øh.. Der var så lige hende der jeg så ikke kendte, men altså hun.. hun var en meget dygtig person også, kunne man sagtens mærke. Så et eller andet sted, synes jeg at de var meget faglige og.. og dygtige. Hmm. Så jeg synes det var et godt møde. Øh og jeg synes de prøvede og… altså de prøvede at arbejde for at (datters navn) kunne blive der og.. at vi kunne finde en god løsning på det ik`, så.. så jeg synes det var et godt møde. Så´n rent fagligt og indholdet i det. Og jeg synes at jeg er blevet hørt. Mm. Det synes jeg. Var der noget på det møde der så´n kom frem der overraskede.. du følte ikke at der var et eller andet internt viden mellem fagpersonerne, som du, som mor ikke var blevet informeret om? Nej. Nej, der var ikke nog.. Men det tror jeg simpelthen også hænger sammen med at, at jeg har været meget åben omkring hele min situation og jeg har talt rigtig meget med.. med de personer der var tæt på (datters navn) deroppe. Altså hende (navn) der har været både klasselærer men også (datters navn)´s støttekontaktperson . Hende og jeg, vi talte rigtig, rigtig meget sammen. Om rigtig mange ting. Så jeg var informeret. Mm. Øhm om tingene.. ja. Og det tror jeg så også kommer rigtig meget an på at jeg selv har været meget åben over, at jeg ville ha´ et godt samarbejde Tema: Samarbejde med skolen Til mødet mødte alle ind samtidigt, og informanten oplevede ikke, at fagpersonerne havde talt sammen inden. Hun har altid haft et godt samarbejde med skolen. Informanten synes, at alle fagpersonerne var faglige og dygtige. Det var et godt møde, fordi de prøvede at finde en løsning, hørte hende og fordi at det var fagligt . Informanten er meget åben omkring sin situation og problemerne, og tror dette kommer den anden vej. Hun har talt med de personer, som er tæt på datteren, og føler sig informeret om tingene, og hun vil gerne have et godt samarbejde. Hun føler sig godt behandlet (3). Den børnefaglige undersøgelse er blevet gennemgået med informanten, og hun har fået en kopi af denne. Skolen gennemgik udtalelsen med informanten, inden de sendte den til socialrådgiveren (3). Informanten oplevede et godt samarbejde med socialrådgiveren, hvor hun er blevet hørt og lyttet til. Datterens skole ville lave en underretning til kommunen, og i den forbindelse anbefalede de informanten om selv også at henvende sig og bede kommunen om hjælp. Informanten føler, at kommunen tog godt imod det (3). Informanten bliver bekendt med underretningen af skolen og får tilsendt denne pr mail, og hun var inde i og enig i det, der var skrevet i underretningen. Der sker sagsbehandlingsskift hen over sommeren, og hendes tredje sagsbehandler præsenterer hende for underretningen. Informanten synes, at det var lidt svært at skulle fortælle det hele én gang til, men er godt klar over, at sagsbehandleren skulle lære hende at kende. Informanten og 10 Bilag 9 omkring det ikke. og at jeg ikke vil ha´. Eller ikke vil ha,´ det kan man vel ikke sige, men.. jeg snakkede også… jeg var også åben overfor dem omkring problemerne. Så tror jeg også det kommer den anden vej ik´? Hmm. Altså. Kan man sige. Så jeg synes at øh.. jeg synes egentlig at jeg er blevet behandlet rigtig godt. (s. 4-5) Hvad da.. øh.. den børnefaglige undersøgelse den blev lavet færdig.. Ja. har du så, er den blevet gennemgået sammen med dig? Ja det er den. Ja. Hvordan blev den gennemgået sammen med dig? Øhm den blev gennemgået, først bliver jeg kaldt op på skolen kun mig øh.. sammen med øh.. skolepsykologen også sådan en der hedder en.. hedder det en ppr-konsulent, ja det må det være øh.. også en der har kendt (datters navn) et par år og der gennemgik vi simpelthen hele den der.. udtalelse og at alt det der der var lavet omkring hende.. op på skolen inden den blev sendt videre op til socialrådgiveren.. så det var jeg kaldt op til sådan et møde ik´.. Du har ikke haft et møde i forhold til din sagsbehandler der har lavet det? Om den indberetning hun har lavet? Nej selve den undersøgelse hun har lavet.. ja.. altså det man kan kalder en børnefaglig undersøgelse, en § 50-undersøgelse.. ja.. det er lidt forskelligt hvad man kalder den. Men det er jo et dokument man ligesom udfylder, og ud fra den finder man ud af.. hvad der skal så ske, og så laver man en handleplan på baggrund af den her.. jo.. ja. Jo den har vi også haft, og det har jeg også fået kopi af.. ja.. ja.. så den har.. den er gennemgået. Ja. Det er den.. Okay. (s. 10) sagsbehandleren lærte hurtigt hinanden at kende, fik et godt samarbejde, og sagsbehandleren var lydhør overfor informantens problemstilling. Informanten synes kun, at hun er blevet hørt (3). Informanten og sagsbehandleren besøger skolen, de får en fantastisk modtagelse, og sagsbehandleren siger, at det skulle de have gjort til at starte med, og det kan man jo altid sige bagefter. Informanten tror, at sagsbehandleren har fået et godt samarbejde med skolen. Dengang de var på folkeskolen, var sagsbehandleren der for informanten, og hun oplevede, at i forhold til at sagsbehandleren var ny, så var der en undertone af et eller andet, men sagsbehandleren var god til at skære i gennem (3). Hvordan oplevede du det samarbejde.. med socialrådgiveren? Jamen det oplevede jeg faktisk godt. Altså jeg oplevede, at jeg er blevet hørt. Hmm. Og lyttet til. Øhm jeg fik en rigtig sød dame, jeg talte med. Og forklarer hende hele min situation omkring (datter navn) og hendes skoleforløb og øh hvad det var hun var ude i nu. Og hvad det var sådan jeg ikke rigtig kunne finde ud af, med hensyn til hvad det var vi skulle med skole, og hvordan jeg skulle takle problemerne og sådan 11 Bilag 9 noget, fordi på daværende tidspunkt har skolen så også oplyst mig at de ville øh.. lave sådan en.. en indbe..indberetning hedder det ik`? En underret.. En underretning ja. Det hed også en indberetning tidligere.... En underretning øh omkring hende fordi der havde været nogle problemer oppe på skolen og øh de havde hørt.. fra nogle og øh.. (datters navn) havde selv givet udtryk for at hun kendte nogle som solgte hash, så hun kunne få hash alle steder fra og sådan nogle ting og det… Og de er bekymret skolen, i forhold til at.. de var bekymret i forvejen med hende, omkring at hun ikke gik i skole og hvad skulle vi stille op, og der var prøvet alverdens ting og sager ik` så.. Så jeg henvendte mig selv deroppe og sagde at jeg var nød til at have noget hjælp. Og jeg vidst.. jeg vidste ikke hvad de kunne tilbyde mig af hjælp. Men.. men vores støtteperson på skolen på daværende tidspunkt, havde sagt, vi sender en indberetning (informantens navn). Gå selv derop. Gå også derop og få noget hjælp. Altså. Gå op og slå i bordet, og sig at der skal altså ske et eller andet nu, og hun skal et andet sted hen, eller et eller andet ik´. Så det gjorde jeg. Jeg føler at jeg er blevet hørt. Det følte jeg. Jeg synes at de.. at de tog imod det. Og hørte på mig. (s. 2) Øhm nu siger du at skolen ville sende en underretning, fik d.. ja. Gjort det? Ja. Kan du fortælle om første gang du så blev præsenteret for den her underretning? Øh ja.. (tager en dyb vejrtrækning og puster ud) ja hvad sket der.. hvad skete der, det kan jeg sgu ikke huske nu. Hvem fortalte dig om den så´n helt konkret.. jamen altså underretningen den fortalte de mig jo om, op fra skolen også. Ja. Jeg gik faktisk tilsendt en mail, fra de tre lærere der havde skrevet under på den underretning. Og jeg var jo inde i det de havde skrevet, altså de skrev ikke noget jeg var uenig i. Nej, nej. Og så blev den vel præsenteret for mig.. der sker så det, efter jeg har fået hende der socialrådgiveren, så midt sommer, jeg har talt med hende den ene gang, og hun var så min socialrådgiver og så fik jeg hende der ude på (navn), så fik jeg så et brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver i løbet af den 12 Bilag 9 sommerferie. Og inden der var gået to måneder, så fik jeg et andet brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver. Øh.. og der var der det jo så.. Jeg har fået hende, jeg har nu (sagsbehandlerens navn), hende I.. ja. Har haft kontakt til går jeg ud fra? Ja. Øhm.. og det var også et godt møde, Altså selvfølgelig skulle jeg så, ligesom en gang til ligesom.. fortælle min sag. Og fortælle det hele en gang til ik`?. Det synes jeg måske var sådan lidt.. Fordi jeg mener jeg havde siddet deroppe og hældt vand ud af ørene og alt muligt .. jeg er godt klar over at (sagsbehandlers navn) skulle også lære mig at kende. Mm. Det var i og for sig, ikke noget problem. Men det var bare hele det der, så´n.. meget, meget svære man skulle til at fortælle igen.. til en ny én. jo. Det synes jeg var lidt så´n.. det.. lidt. Der kan jeg huske der blev jeg sådan lidt. Argh.. for helved altså.. ik`? ja. Nu er vi lige startet op og jeg synes det her.. det er svært og det ene og det andet og så sidder der pludselig en tredje ny og får besked om ik`? Men altså vi lærte hurtigt hinanden at kende og hun var meget lydhør også.. over for mig og øh min problemstilling. Så, så vi fik.. Altså vi fik et godt samarbejde med det samme. Ja. Jeg synes kun jeg er blevet hørt. Mm. (s. 3) øh.. altså ja det kan jeg jo så med den nye skole ik´ altså øh.. (sagsbehandlers navn) havde ikke været over og besøg sådan en skole før, da vi der over sammen, vi var der over og se skolen og blev vist rundt inden (datters navn) startede øh.. (datters navn) var blevet inviteret derover allerførst uden mig.. med en anden kontaktperson og så blev mig og (sagsbehandlers navn) inviteret derover fjorten dage efter eller sådan der noget, der var (datters navn) jo så også med.. og det var super godt og (sagsbehandlers navn) var jo også super glad og.. og alt mulig over altså der var virkelig en varme og fantastisk modtagelse og alt muligt derover ik´, og hun.. som hun sagde det her var nok, det vi skulle have gjort til at starte med, men det kan man jo altid sige bagefter ik´.. Mm.. Og så kunne jeg bare mærke at (sagsbehandlers navn), hun havde rigtig mange gode spørgsmål til den der skole 13 Bilag 9 omkring rigtig mange praktiske ting også for hende fordi hun ikke har stået i den her situation før ik´.. nu er hun jo så også ret ny so.. socialrådgiver ik´, så øhm.. så på den måde tror jeg de har fået et rigtig godt øh.. samarbejde også.. og jeg ved også (sagsbehandlers navn) har også haft ringet til dem ik´ øh.. og så var det vi efterfølgende, da (datters navn) havde været er i to måneder tror jeg, var over til et sådan et statusmøde.. øhm.. hvor de havde skrevet lidt til (sagsbehandlers navn), men som (sagsbehandlers navn) også sagde altså.. det er ikke meget jeg hører fra dem, men når jeg ikke hører noget så er det jo godt og så er det jo godt at vi skal over til de her møder, hvor der kan blive samlet op og.. og så nogle ting, så der er jeg også.. der også et godt samarbejde på den måde.. Mm. det synes jeg, men med folkeskolen der følte jeg ikke.. øhm.. helt at de var.. altså der havde jeg det sådan lidt at… jeg ved ikke om det var fordi (sagsbehandlers navn) var så ny dengang hvor vi var oppe på folkeskolen, men øh.. altså i hvert fald der var hun der for mig det var helt sikkert, men hun kendte jo så heller ikke så godt.. dem på skolen.. hvor jeg jo også godt kunne mærke på dem at de ligesom sagde de plejer arbejde mere sammen med hende eller hende eller så noget.. så der var der ikke det der samarbejde på den måde endnu vel.. og der blev også nævnt efterfølgende et eller andet med, men det er jo også fordi hun er ny eller så noget ik´, så så så jeg tror da også at man skal have en hvis pondus med sig, når man går ud som ny socialrådgiver, når I skal ud til de der sådan meget garvede.. Mm. skolelærere og pædagoger ik´.. Mm.. det kunne man godt mærke.. nu er jeg.. Altså i forhold til hvordan hele samarbejdet skal foregå tænker du eller hvad? Ja de sidder jo med noget og en viden og har siddet i sådan nogle situationer før ik´.. Ja.. ikke at de var.. de var ikke hårde ved hende eller noget men men der var alligevel en lille undertone af et eller andet ik´, så øh.. men det klarede hun med bravur altså, hun øh.. skar bare i gennem og så var det sådan det var ik´.. ikke at der var fordi der var noget på den måde men det var sådan en følelse jeg godt kunne sidde og mærke ikke altså, nu er jeg.. Mm. Jo 14 Bilag 9 heller ikke en eller anden hel ung en, så så jeg har også siddet i sådan nogle situationer før i mit arbejde og så noget ik´ så .. ja.. Ja. (s. 7-8) Øhm nu siger du at skolen ville sende en underretning, fik d.. ja. Gjort det? Ja. Kan du fortælle om første gang du så blev præsenteret for den her underretning? Øh ja.. (tager en dyb vejrtrækning og puster ud) ja hvad sket der.. hvad skete der, det kan jeg sgu ikke huske nu. Hvem fortalte dig om den så´n helt konkret.. jamen altså underretningen den fortalte de mig jo om, op fra skolen også. Ja. Jeg gik faktisk tilsendt en mail, fra de tre lærere der havde skrevet under på den underretning. Og jeg var jo inde i det de havde skrevet, altså de skrev ikke noget jeg var uenig i. Nej, nej. Og så blev den vel præsenteret for mig.. der sker så det, efter jeg har fået hende der socialrådgiveren, så midt sommer, jeg har talt med hende den ene gang, og hun var så min socialrådgiver og så fik jeg hende der ude på (navn), så fik jeg så et brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver i løbet af den sommerferie. Og inden der var gået to måneder, så fik jeg et andet brev om at jeg havde fået en anden socialrådgiver. Øh.. og der var der det jo så.. Jeg har fået hende, jeg har nu (sagsbehandlerens navn), hende I.. ja. Har haft kontakt til går jeg ud fra? Ja. Øhm.. og det var også et godt møde, Altså selvfølgelig skulle jeg så, ligesom en gang til ligesom.. fortælle min sag. Og fortælle det hele en gang til ik`?. Det synes jeg måske var sådan lidt.. Fordi jeg mener jeg havde siddet deroppe og hældt vand ud af ørene og alt muligt .. jeg er godt klar over at (sagsbehandlers navn) skulle også lære mig at kende. Mm. Det var i og for sig, ikke noget problem. Men det var bare hele det der, så´n.. meget, meget svære man skulle til at fortælle igen.. til en ny én. jo. Det synes jeg var lidt så´n.. det.. lidt. Der kan jeg huske der blev jeg sådan lidt. Argh.. for helved altså.. ik`? ja. Nu er vi lige startet op og jeg synes det her.. det er svært og det ene og det andet og så sidder der pludselig en tredje ny og får besked om ik`? Men altså vi lærte hurtigt hinanden at kende og hun var meget lydhør også.. over for mig og øh min problemstilling. Så, så vi fik.. Altså vi fik et Tema: Underretning fra skolen Informanten bliver bekendt med underretningen af skolen og får tilsendt denne pr mail, og hun var inde i og enig i det, der var skrevet i underretningen. Der sker sagsbehandlingsskift hen over sommeren, og hendes tredje sagsbehandler præsenterer hende for underretningen. Informanten synes, at det var lidt svært at skulle fortælle det hele én gang til, men er godt klar over, at sagsbehandleren skulle lære hende at kende. Informanten og sagsbehandleren lærte hurtigt hinanden at kende, fik et godt samarbejde, og sagsbehandleren var lydhør overfor informantens problemstilling. Informanten synes kun, at hun er blevet hørt (3). Informanten oplevede et godt samarbejde med socialrådgiveren, hvor hun er blevet hørt og lyttet til. Datterens skole ville lave en underretning til kommunen, og i den forbindelse anbefalede de informanten om selv også at henvende sig og bede kommunen om hjælp. Informanten føler, at kommunen tog godt imod det (3). 15 Bilag 9 godt samarbejde med det samme. Ja. Jeg synes kun jeg er blevet hørt. Mm. (s. 3) Hvordan oplevede du det samarbejde.. med socialrådgiveren? Jamen det oplevede jeg faktisk godt. Altså jeg oplevede, at jeg er blevet hørt. Hmm. Og lyttet til. Øhm jeg fik en rigtig sød dame, jeg talte med. Og forklarer hende hele min situation omkring (datter navn) og hendes skoleforløb og øh hvad det var hun var ude i nu. Og hvad det var sådan jeg ikke rigtig kunne finde ud af, med hensyn til hvad det var vi skulle med skole, og hvordan jeg skulle takle problemerne og sådan noget, fordi på daværende tidspunkt har skolen så også oplyst mig at de ville øh.. lave sådan en.. en indbe..indberetning hedder det ik`? En underret.. En underretning ja. Det hed også en indberetning tidligere.... En underretning øh omkring hende fordi der havde været nogle problemer oppe på skolen og øh de havde hørt.. fra nogle og øh.. (datters navn) havde selv givet udtryk for at hun kendte nogle som solgte hash, så hun kunne få hash alle steder fra og sådan nogle ting og det… Og de er bekymret skolen, i forhold til at.. de var bekymret i forvejen med hende, omkring at hun ikke gik i skole og hvad skulle vi stille op, og der var prøvet alverdens ting og sager ik` så.. Så jeg henvendte mig selv deroppe og sagde at jeg var nød til at have noget hjælp. Og jeg vidst.. jeg vidste ikke hvad de kunne tilbyde mig af hjælp. Men.. men vores støtteperson på skolen på daværende tidspunkt, havde sagt, vi sender en indberetning (informantens navn). Gå selv derop. Gå også derop og få noget hjælp. Altså. Gå op og slå i bordet, og sig at der skal altså ske et eller andet nu, og hun skal et andet sted hen, eller et eller andet ik´. Så det gjorde jeg. Jeg føler at jeg er blevet hørt. Det følte jeg. Jeg synes at de.. at de tog imod det. Og hørte på mig. (s. 2) Ja. Har du været til nogle møder hvor både din socialrådgiver og så skolen har deltaget, hvor de har været sammen? Ja. Ja. Ja det har jeg. Kan du fortælle lidt om hvordan? Ja vi holdt efterfølgende nogle møder oppe på (skolen navn) skolen, hvor øh (sagsbehandlerens navn) min socialrådgiver, så Tema: Det tværfaglige samarbejde Der har været afholdt et stort møde med socialrådgiveren, skolen og informanten. Det var svært for informanten, fordi der blev sagt mange negative ting, men samtidig var de søde til at sige, at datteren var et dejligt barn der bare 16 Bilag 9 var der hende ud fra (navn) så sad der tre lærere plus den pædagogiske leder, fra skolen sad der også hende kendte jeg så ikke rigtigt. Mm. Øh for hun havde ikke været med inde over før, og så (datterens navn)´s kontaktperson (kontaktpersonens navn), som (datterens navn) havde haft et par år, øhm.. så det var et stort møde. Ja. Det var sådan lidt øh. .øh.. det var lidt sådan svært synes jeg. Hmm.. for det er svært at sidde og få en masse negative ting af vide, samtidig med de selvfølgelig også er søde til at de jo.. at de i bund og grund godt kan se at man har et dejligt barn, der bare er kommet ud på et sidespor ik`? Men altså det var svært. Men der synes jeg at jeg havde øh.. (sagsbehandlers navn)´s opbakning i, at nu skal der ske noget. Nu skal de sætte nogle andre foranstaltninger i gang. For det der er i gang, det er ikke godt nok. Så, så der følte jeg en vis tryghed ved at have (sagsbehandlers navn) med, som min øh.. som min (fast tone) socialrådgiver ik`? Mm. (s. 4) var kommet ud på et sidespor. Og at de var nødt til at sætte nogle andre foranstaltninger i gang. Informanten følte sig tryg ved at have sin socialrådgiver med (3). Alle parter var interesserede i mødet, og havde sat det i stand sammen, da der skulle findes en løsning. Der blev holdt 2-3 møder, og det lykkedes ikke at finde en løsning. Informanten og sagsbehandleren blev enige om, at datteren skulle på efterskole (3). Til mødet mødte alle ind samtidigt, og informanten oplevede ikke, at fagpersonerne havde talt sammen inden. Hun har altid haft et godt samarbejde med skolen. Informanten synes, at alle fagpersonerne var faglige og dygtige. Det var et godt møde, fordi de prøvede at finde en løsning, hørte hende og fordi at det var fagligt . Informanten er meget åben omkring sin situation og problemerne, og tror dette kommer den anden vej. Hun har talt med de personer, som er tæt på datteren, og føler sig Hvem inviterede til det møde, hvem havde lagt informeret om tingene, og hun vil gerne have et op til det? godt samarbejde. Hun føler sig godt behandlet Øh det tror jeg nok vi fandt i stand til, sådan (3). mere eller mindre sam .. sammen. Både skolen og (sagsbehandlers navn) var jo interesseret i Informantens overvejelser inden mødet var, at at, at vi skulle holde det her møde. Ja. For vi der skulle findes en løsning, og det kom der skulle jo finde ud af hvad der skulle ske, nu og ikke. De skulle give det en chance til, og hun her med (datters navn) ik`? Nu gik den ikke vidste godt, at det ville blive et nederlag, men længere. Altså nu, nu måtte der ske nogle ting tænkte, at de skulle gøre det. Hun føler, at de er ik`? og det var jo både skolen der var blevet hørt, og at der er blevet afprøvet nogle interesseret i det ik? Og (sagsbehandlers navn) ting (3). og mig også og så vores kontaktperson ude fra (navn) for hun var meget, meget dygtig til De lyttede på informanten som mor, og det måske at finde ud af hvordan skulle (datters kendskab hun har til sin datter, og så dem som navn) i virkeligheden tackles lidt ik`? hvad var en helhed (3). det der var svært for (datters navn) ik`? og så prøvede vi jo det.. der hun så startede i Informanten undersøger selv muligheder og kan (klassetrin anonymiseret) klasse ik`? Øhm.. Men komme med løsningsforslag (3). det lykkedes bare ikke. Altså det lykkedes bare ikke. Så der.. jeg tror vi holdte to/tre møder og Informanten føler sig som en ligeværdig så bliver jeg og (sagsbehandlers navn) enige om samarbejdspartner imellem skole og at, at fordi også (datters navn) selv ønskede det, kommunen. Hun har ikke følt sig overrumplet at hun skulle på efterskole, og det kom hun så eller tilsidesat. Informanten går ind i det, det er der lige efter jul (år anonymiseret)… (s. 4) hendes barn og hendes kamp. Informanten tror, at det handler om, at man gerne vil samarbejde 17 Bilag 9 Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om de her møder. Ja. Altså hvordan du oplevede det, som forælder at sidde der med en masse fagpersoner? Øhm.. oplevede f.eks. at fagpersoner havde siddet sammen inden og snakket.. Nej det gjorde de ikke (fast tone) I mødte ind samtidigt? Ja. Ja. Det gjorde vi. De kom sådan lidt fra noget undervisning og nogle kom fra et møde og.. mig og (sagsbehandlerens navn) mødtes lige nede foran, og så gik vi op sammen ik`. Øhm.. ja hvordan oplevede jeg det? Altså jeg vil sige nu, at der øh har jeg altid haft et godt samarbejde med skolen. ja. øh.. Der var så lige hende der jeg så ikke kendte, men altså hun.. hun var en meget dygtig person også, kunne man sagtens mærke. Så et eller andet sted, synes jeg at de var meget faglige og.. og dygtige. Hmm. Så jeg synes det var et godt møde. Øh og jeg synes de prøvede og… altså de prøvede at arbejde for at (datters navn) kunne blive der og.. at vi kunne finde en god løsning på det ik`, så.. så jeg synes det var et godt møde. Så´n rent fagligt og indholdet i det. Og jeg synes at jeg er blevet hørt. Mm. Det synes jeg. Var der noget på det møde der så´n kom frem der overraskede.. du følte ikke at der var et eller andet internt viden mellem fagpersonerne, som du, som mor ikke var blevet informeret om? Nej. Nej, der var ikke nog.. Men det tror jeg simpelthen også hænger sammen med at, at jeg har været meget åben omkring hele min situation og jeg har talt rigtig meget med.. med de personer der var tæt på (datters navn) deroppe. Altså hende (navn) der har været både klasselærer men også (datters navn)´s støttekontaktperson . Hende og jeg, vi talte rigtig, rigtig meget sammen. Om rigtig mange ting. Så jeg var informeret. Mm. Øhm om tingene.. ja. Og det tror jeg så også kommer rigtig meget an på at jeg selv har været meget åben over, at jeg ville ha´ et godt samarbejde omkring det ikke. og at jeg ikke vil ha´. Eller ikke vil ha,´ det kan man vel ikke sige, men.. jeg snakkede også… jeg var også åben overfor dem omkring problemerne. Så tror jeg også det kommer den anden vej ik´? Hmm. Altså. Kan man sige. Så jeg synes at øh.. jeg synes egentlig og er åben over for, at der er en problemstilling og være lydhør over for de professionelle. Det er vigtigt, at der er en åbenhed sammen med de professionelle og informanten. Informanten har undersøgt nogle ting og lyttet på de professionelle, og der har været et samspil, hvor de har fundet ud af hvilken vej de skulle med datteren. Informanten synes, at det var frustrerende, da det tog lang tid at finde ud af, hvad datteren skulle. Hun gik ikke i skole, og der blev holdt møder. De fandt et godt sted til datteren, og sagsbehandleren har været med hver gang og besøge dem og været til opfølgende samtaler, og de har et godt samarbejde omkring det (3). Informanten og sagsbehandleren besøger skolen, de får en fantastisk modtagelse, og sagsbehandleren siger, at det skulle de have gjort til at starte med, og det kan man jo altid sige bagefter. Informanten tror, at sagsbehandleren har fået et godt samarbejde med skolen. Dengang de var på folkeskolen, var sagsbehandleren der for informanten, og hun oplevede, at i forhold til at sagsbehandleren var ny, så var der en undertone af et eller andet, men sagsbehandleren var god til at skære i gennem (3). Informanten oplever, at hun bliver involveret i kommunikationen mellem de forskellige samarbejdspartnere, og at der ikke bliver lagt noget under gulvtæppet. De snakker åbent om alting, og hun bliver informeret og involveret i alt, hvad der bliver sagt og gjort. Informanten håber, at de bagefter siger, at hun er da også meget sød (3). 18 Bilag 9 at jeg er blevet behandlet rigtig godt. (s. 4-5) Øhm.. Hvilke tanker og overvejelser havde du gjort dig inden mødet? Med skolen, tænker du på? Ja det møde som vi lige snakkede om nu. Ja. Mm.. Jamen det var da sådan altså der skal være en løsning på tingene nu ik´.. Det kom der så ikke helt altså for nu gav vi det en chance til og (datters navn) hun skulle prøve det og sådan nogle ting og jeg vidste godt et eller andet sted, det ville blive et nederlag, men et eller andet sted, så tænkte jeg også nu gør vi det.. selvfølgelig gør vi det ik´, altså øhm… det.. så mine tanker omkring det det det.. altså det var jo med et håb og en forhåbning hver gang om. Mm. at der var nogle der havde de vise sten til vores problemstilling, og det er der bare ikke nogen der har, men jeg synes stadigvæk vi er blevet hørt og der er blevet prøvet nogle ting ik´. (s. 5) Hvordan følte du at du blev hørt? Jamen altså de lyttede på mig som mor.. øh.. Ja. til mit kendskab til (datters navn) ik´, altså øh.. og og det.. altså de så på os som en helhed, at vi jo også skulle hænge sammen herhjemme som familie og hvad der ellers lå i (datter navns) bagland, der gjorde at tingene kunne være svære ik´, så jeg synes de.. at altså jeg synes de hørte os, det synes jeg. Mm. (s. 5) Kom du selv med nogle løsningsforslag til mødet? Øh.. det kan jeg faktisk ikke huske, jeg kan bare huske at jeg tænkte urgh (lyd for at det er irriterende).. ja så giver vi det en chance til, altså vi prøver, fordi der var vi begyndt sådan lidt at snakke efterskole og lidt sådan ting og.. Mm. Jeg var begyndt og undersøge nogle ting, og (sagsbehandlers navn) var også lidt begyndt at undersøge nogle ting.. men det.. altså vi gik også derfra med.. nu prøver vi det her, nu prøver hun får de her støtte timer, nu prøver vi og se om vi kan gøre sådan her ik´.. og samtidig så arbejdede vi videre i det spor, at jeg skal også undersøge noget med nogle efterskoler.. så så der var lidt to.. åbne muligheder kan man sige.. Mm. ik´. Men der var åben over for at du 19 Bilag 9 kunne komme med løsningsforslag. Ja. Hvad du tænkte. Ja. Ja ja. Ja. Ja… Mm. (s. 6) Helt konkret føler du dig som en ligeværdig samarbejdspartner mellem skolen og kommunen? Ja.. det synes jeg faktisk. Mm ja. Jeg har ikke følt mig sådan øh.. overrumplet eller tilsidesat eller.. et eller andet, det har jeg ikke.. det har jeg ikke, men jeg jeg.. altså jeg tror jo så også, at det er fordi jeg går ind i det her.. det er jo mit barn altså.. Mm. altså det er jo min kamp.. og jeg tror ikke at øh.. at at jeg tror ikke de sådan.. altså jeg ved jo godt hvad du spørger om fordi.. Mm. det har jeg jo også før hørt, der sidder mange.. Mm. familier eller andre enlige mødre som ikke føler at øhm.. man bliver hørt eller.. men jeg tror også det handler meget om at man gerne vil samarbejde, og er åben over for at der er altså en problemstilling.. Mm. og selvom jeg også synes min er.. og.. verdens mest øh.. lækre tøs i hele verden, så er hun det ikke.. altså (griner lidt) sådan er det jo bare og det skal man også tror jeg.. være lidt lydhør over for, fordi de er altså lidt professionelle nogle gange dem der sidder der ik´.. Mm.. ja. så det det har hvert fald været vigtigt for mig og have den åbenhed sammen med dem ik´.. Ja det lyder også til at du tænker, det er det der har givet en bonus, at du.. jamen det er det jo.. Ja. altså det er det jo fordi.. jeg kunne jo godt have lænet mig tilbage og tænkte sådan er hun ikke, det skal I ikke og bah bah bah.. og alle de ting der, det.. jeg vidste jo godt at det var sådan.. Mm. Jeg ved jo godt at altså.. det kommer jo ikke ud af ingenting, det her vel altså de her problemstillinger, vi lige pludselig er havner i.. så man er jo nødt til at høre på dem der er dygtige til det ik´ og det er de der pædagoger og støttepersoner og.. socialrådgivere der ved lidt om hvad gør vi nu ikke også.. hvor det vidste jeg ikke selvfølgelig havde jeg undersøgt en hel masse ting og selvfølgelig har har ved jeg en masse om en hel masse andet.. kan man sige og det samspil, synes jeg vi har været været gode til at finde ud af, hvad vej vi skulle med (datters navn) ik´ .. Ja. Jeg synes så det tog lidt lang tid på et tidspunkt.. med at finde ud af det.. Altså.. 20 Bilag 9 da hun da hun kom hjem, hun kom hjem sidst i (måned anonymiseret) fra den der efterskole.. Mm. og hun er altså først startet her i (dato anonymiseret).. på det nye, hun er så kommet på sådan en øh.. kostskole over på (navn).. Mm. ik´.. så fra (dato anonymiseret) til.. vi faktisk først i.. sidst i (dato anonymiseret) var over og besøge dem på på den skole der over, der vidste jeg ikke hvad (datters navn) skulle.. Mm. og der vidste (datters navn) heller ikke hvad hun skulle, og hun gik ikke i skole og vi holdt møder og hvad nu og.. det ene og det andet ik´.. der gik.. der var der nogle møder hvor det var lidt frustrerende ind i mellem med mig og (sagsbehandlers navn) ik´, hvor at.. altså det var svært at have sådan et surt barn ik´.. Mm. som heller ikke kunne gå i skole og sådan.. egentlig bare kørte helt surt i det hele ik´.. men igen så kan man jo heller ikke bare lige sige, at der kommer en skole ned fra himlen der kan det hele vel.. altså.. men der.. men den periode var det lidt svært ik´.. Er det fordi man har ledt efter et rigtig tilbud.. Ja.. til hende? det er det jo. Ja.. det er det jo ikke.. Ja.. og så også igen det der med at så var vi ved at være så tæt på sommerferien og skulle hun have endnu et nederlag med at starte lige før og lukke og.. Og.. alle sådan nogle ting ik´.. så der var nogle ting der sådan ligesom.. blev forhalet nogle ting og det kan jeg jo sagtens se bagefter, men det var da lidt svært ind i mellem ik´.. øhm.. men altså.. vi fandt et godt sted og (sagsbehandlers navn) var med hver gang.. øh.. over og besøg dem også og sådan nogle ting ik´, og har også været over efterfølgende sammen med mig og besøge hende, og været til nogle opfølgende samtaler og så noget, så så vi har et godt samarbejde omkring det.. Mm ja.. (s. 6-7). øh.. altså ja det kan jeg jo så med den nye skole ik´ altså øh.. (sagsbehandlers navn) havde ikke været over og besøg sådan en skole før, da vi der over sammen, vi var der over og se skolen og blev vist rundt inden (datters navn) startede øh.. (datters navn) var blevet inviteret derover allerførst uden mig.. med en anden kontaktperson og så blev mig og (sagsbehandlers navn) inviteret derover fjorten 21 Bilag 9 dage efter eller sådan der noget, der var (datters navn) jo så også med.. og det var super godt og (sagsbehandlers navn) var jo også super glad og.. og alt mulig over altså der var virkelig en varme og fantastisk modtagelse og alt muligt derover ik´, og hun.. som hun sagde det her var nok, det vi skulle have gjort til at starte med, men det kan man jo altid sige bagefter ik´.. Mm.. Og så kunne jeg bare mærke at (sagsbehandlers navn), hun havde rigtig mange gode spørgsmål til den der skole omkring rigtig mange praktiske ting også for hende fordi hun ikke har stået i den her situation før ik´.. nu er hun jo så også ret ny so.. socialrådgiver ik´, så øhm.. så på den måde tror jeg de har fået et rigtig godt øh.. samarbejde også.. og jeg ved også (sagsbehandlers navn) har også haft ringet til dem ik´ øh.. og så var det vi efterfølgende, da (datters navn) havde været er i to måneder tror jeg, var over til et sådan et statusmøde.. øhm.. hvor de havde skrevet lidt til (sagsbehandlers navn), men som (sagsbehandlers navn) også sagde altså.. det er ikke meget jeg hører fra dem, men når jeg ikke hører noget så er det jo godt og så er det jo godt at vi skal over til de her møder, hvor der kan blive samlet op og.. og så nogle ting, så der er jeg også.. der også et godt samarbejde på den måde.. Mm. det synes jeg, men med folkeskolen der følte jeg ikke.. øhm.. helt at de var.. altså der havde jeg det sådan lidt at… jeg ved ikke om det var fordi (sagsbehandlers navn) var så ny dengang hvor vi var oppe på folkeskolen, men øh.. altså i hvert fald der var hun der for mig det var helt sikkert, men hun kendte jo så heller ikke så godt.. dem på skolen.. hvor jeg jo også godt kunne mærke på dem at de ligesom sagde de plejer arbejde mere sammen med hende eller hende eller så noget.. så der var der ikke det der samarbejde på den måde endnu vel.. og der blev også nævnt efterfølgende et eller andet med, men det er jo også fordi hun er ny eller så noget ik´, så så så jeg tror da også at man skal have en hvis pondus med sig, når man går ud som ny socialrådgiver, når I skal ud til de der sådan meget garvede.. Mm. skolelærere og pædagoger ik´.. Mm.. det kunne man godt mærke.. nu er jeg.. Altså i forhold til hvordan 22 Bilag 9 hele samarbejdet skal foregå tænker du eller hvad? Ja de sidder jo med noget og en viden og har siddet i sådan nogle situationer før ik´.. Ja.. ikke at de var.. de var ikke hårde ved hende eller noget men men der var alligevel en lille undertone af et eller andet ik´, så øh.. men det klarede hun med bravur altså, hun øh.. skar bare i gennem og så var det sådan det var ik´.. ikke at der var fordi der var noget på den måde men det var sådan en følelse jeg godt kunne sidde og mærke ikke altså, nu er jeg.. Mm. Jo heller ikke en eller anden hel ung en, så så jeg har også siddet i sådan nogle situationer før i mit arbejde og så noget ik´ så .. ja.. Ja. (s. 7-8) Er det også forstået rigtig at du oplever at den kommunikation der er mellem de forskellige samarbejdspartner, den bliver du også involveret i, så du ved godt hvad de forskellige samarbejdspartnere.. Ja. snakker om? Ja. det føler jeg.. Ja. det føler jeg.. ja helt sikkert, altså der bliver ikke øh.. altså nu især også med den nye skole men det følte jeg også med (skolens navn) altså der har hun også gået fra 0. klasse og jeg kendte dem jo rigtig godt ik´.. Mm.. altså.. øhm.. men men også det nye sted her det har de også gjort meget ud af altså der er.. der er, der bliver ikke lagt noget under gulvtæppet, det gør det ikke.. Mm.. vi snakker åbent om alting.. øh.. og det der skal sendes videre til socialrådgiveren, det bliver sendt videre, men det bliver jeg også informeret om og omvendt og sådan nogle ting ik´.. Mm. altså jeg bliver involveret i alt hvad der bliver sagt og gjort og.. skrevet om hende ik´.. Mm. Ja. oplever du også at de bliver gennemgået godt med dig sådan så man er sikker på du har forstået det f.eks. nu snakker du også om underretning bliver det.. Ja. gennemgået med dig så du også for en forståelse for? Ja. Ja. Jeg har jo fået tilsendt det på mail hver gang ik´.. Ja. Der har været et eller andet ik´.. Mm. øh.. altså.. og referater af de forskellige.. Mm.. øh.. møder og sådan noget, vi har.. Mm. holdt har jeg også fået.. Mm. og her sidst da vi var oppe på den nye skole, og vi fik hele den der.. efter to måneder hele den der redegørelse for.. inden for alle områder 23 Bilag 9 hvordan det gik og det ene og det andet altså.. og det var til (sagsbehandlers navn) og til mig også fordi hun skal jo også dokumentere tilbage til kommunen.. øh.. hvordan og hvorledes ik´ altså.. det var også det hele vi fik at vide begge to ik´.. Mm.. Jeg føler ikke at der øh.. bliver talt om hverken mig eller (datter navn) uden at jeg bliver.. inddraget i det.. Mm. Jeg håber.. bagefter når det er de siger, og hun er da også meget sød hende (informants navn), det behøver de jo ikke, det håber jeg da bare de snakker om ik´.. Mm. du forstår hvad jeg mener ik´? (griner lidt) Jo. Ja… ja.. (s. 9) Kom du selv med nogle løsningsforslag til mødet? Øh.. det kan jeg faktisk ikke huske, jeg kan bare huske at jeg tænkte urgh (lyd for at det er irriterende).. ja så giver vi det en chance til, altså vi prøver, fordi der var vi begyndt sådan lidt at snakke efterskole og lidt sådan ting og.. Mm. Jeg var begyndt og undersøge nogle ting, og (sagsbehandlers navn) var også lidt begyndt at undersøge nogle ting.. men det.. altså vi gik også derfra med.. nu prøver vi det her, nu prøver hun får de her støtte timer, nu prøver vi og se om vi kan gøre sådan her ik´.. og samtidig så arbejdede vi videre i det spor, at jeg skal også undersøge noget med nogle efterskoler.. så så der var lidt to.. åbne muligheder kan man sige.. Mm. ik´. Men der var åben over for at du kunne komme med løsningsforslag. Ja. Hvad du tænkte. Ja. Ja ja. Ja. Ja… Mm. (s. 6) Tema: Undersøger selv løsningsforslag og føler sig som en ligeværdig samarbejdspartner Informanten undersøger selv muligheder og kan komme med løsningsforslag (3). Informanten føler sig som en ligeværdig samarbejdspartner imellem skole og kommunen. Hun har ikke følt sig overrumplet eller tilsidesat. Informanten går ind i det, det er hendes barn og hendes kamp. Informanten tror, at det handler om, at man gerne vil samarbejde og er åben over for, at der er en problemstilling og være lydhør over for de professionelle. Det er vigtigt, at der er en åbenhed sammen med de professionelle og informanten. Informanten har undersøgt nogle ting og lyttet på de professionelle, og der har været et samspil, hvor de har fundet ud af hvilken vej de Helt konkret føler du dig som en ligeværdig skulle med datteren. Informanten synes, at det samarbejdspartner mellem skolen og var frustrerende, da det tog lang tid at finde ud kommunen? af, hvad datteren skulle. Hun gik ikke i skole, og Ja.. det synes jeg faktisk. Mm ja. Jeg har ikke der blev holdt møder. De fandt et godt sted til følt mig sådan øh.. overrumplet eller tilsidesat datteren, og sagsbehandleren har været med eller.. et eller andet, det har jeg ikke.. det har hver gang og besøge dem og været til jeg ikke, men jeg jeg.. altså jeg tror jo så også, opfølgende samtaler, og de har et godt at det er fordi jeg går ind i det her.. det er jo mit samarbejde omkring det (3). barn altså.. Mm. altså det er jo min kamp.. og jeg tror ikke at øh.. at at jeg tror ikke de sådan.. altså jeg ved jo godt hvad du spørger om fordi.. Mm. det har jeg jo også før hørt, der sidder mange.. Mm. familier eller andre enlige mødre som ikke føler at øhm.. man bliver hørt eller.. men jeg tror også det handler meget om at man 24 Bilag 9 gerne vil samarbejde, og er åben over for at der er altså en problemstilling.. Mm. og selvom jeg også synes min er.. og.. verdens mest øh.. lækre tøs i hele verden, så er hun det ikke.. altså (griner lidt) sådan er det jo bare og det skal man også tror jeg.. være lidt lydhør over for, fordi de er altså lidt professionelle nogle gange dem der sidder der ik´.. Mm.. ja. så det det har hvert fald været vigtigt for mig og have den åbenhed sammen med dem ik´.. Ja det lyder også til at du tænker, det er det der har givet en bonus, at du.. jamen det er det jo.. Ja. altså det er det jo fordi.. jeg kunne jo godt have lænet mig tilbage og tænkte sådan er hun ikke, det skal I ikke og bah bah bah.. og alle de ting der, det.. jeg vidste jo godt at det var sådan.. Mm. Jeg ved jo godt at altså.. det kommer jo ikke ud af ingenting, det her vel altså de her problemstillinger, vi lige pludselig er havner i.. så man er jo nødt til at høre på dem der er dygtige til det ik´ og det er de der pædagoger og støttepersoner og.. socialrådgivere der ved lidt om hvad gør vi nu ikke også.. hvor det vidste jeg ikke selvfølgelig havde jeg undersøgt en hel masse ting og selvfølgelig har har ved jeg en masse om en hel masse andet.. kan man sige og det samspil, synes jeg vi har været været gode til at finde ud af, hvad vej vi skulle med (datters navn) ik´ .. Ja. Jeg synes så det tog lidt lang tid på et tidspunkt.. med at finde ud af det.. Altså.. da hun da hun kom hjem, hun kom hjem sidst i (måned anonymiseret) fra den der efterskole.. Mm. og hun er altså først startet her i (dato anonymiseret).. på det nye, hun er så kommet på sådan en øh.. kostskole over på (navn).. Mm. ik´.. så fra (dato anonymiseret) til.. vi faktisk først i.. sidst i (dato anonymiseret) var over og besøge dem på på den skole der over, der vidste jeg ikke hvad (datters navn) skulle.. Mm. og der vidste (datters navn) heller ikke hvad hun skulle, og hun gik ikke i skole og vi holdt møder og hvad nu og.. det ene og det andet ik´.. der gik.. der var der nogle møder hvor det var lidt frustrerende ind i mellem med mig og (sagsbehandlers navn) ik´, hvor at.. altså det var svært at have sådan et surt barn ik´.. Mm. som heller ikke kunne gå i skole og sådan.. egentlig bare kørte helt surt i det hele ik´.. men 25 Bilag 9 igen så kan man jo heller ikke bare lige sige, at der kommer en skole ned fra himlen der kan det hele vel.. altså.. men der.. men den periode var det lidt svært ik´.. Er det fordi man har ledt efter et rigtig tilbud.. Ja.. til hende? det er det jo. Ja.. det er det jo ikke.. Ja.. og så også igen det der med at så var vi ved at være så tæt på sommerferien og skulle hun have endnu et nederlag med at starte lige før og lukke og.. Og.. alle sådan nogle ting ik´.. så der var nogle ting der sådan ligesom.. blev forhalet nogle ting og det kan jeg jo sagtens se bagefter, men det var da lidt svært ind i mellem ik´.. øhm.. men altså.. vi fandt et godt sted og (sagsbehandlers navn) var med hver gang.. øh.. over og besøg dem også og sådan nogle ting ik´, og har også været over efterfølgende sammen med mig og besøge hende, og været til nogle opfølgende samtaler og så noget, så så vi har et godt samarbejde omkring det.. Mm ja.. (s. 6-7). Oplever du at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? Ja. Ja.. kan du komme med nogle eksempler? Jamen jeg tror i og med at øh.. altså jeg har samarbejdet så åbent med dem.. og det tror jeg.. altså det hænger meget sammen med min baggrund og mit eget virke som som øh.. inden for (fagområde anonymiseret) ik´ altså og det at jeg også selv er leder inden for (område anonymiseret) så altså på den måde så tror jeg bare jeg er mere åben omkring nogle ting der gør at det har styrket vores samarbejde.. Mm. i tingene for jeg har også været lydhør over for dem og lært rigtig meget i hele den her proces ik´.. både omkring hvordan man takler teenage børn og.. en selv og ens egen sår og alt muligt andet ik´ altså det.. de har været dygtige til og.. hjælpe os.. Så det er den der gensidighed der måske har gjort at de har.. Ja.. det er jeg helt sikker på.. har taget udgangspunkt i de ting.. ja. Ja. Ja. Okay.. Oplever du at samarbejdet har givet givet dig et overblik og en forståelse over hele din families situation? Ja. Ja. øh.. Hvordan har du oplevet det?.. jamen det altså jeg tror.. det bliver lidt.. jeg vil næsten svare lidt det samme.. Ja. det er det der jeg er blevet sat godt ind i tingene.. jeg har fået gode Tema: Samarbejdet har givet overblik og en forståelse og der er taget udgangspunkt i informantens ressourcer Informanten oplever, at der bliver taget udgangspunkt i de ressourcer, hun har som forælder. Informanten mener, hun er mere åben på grund af sit arbejde som leder, og det har styrket samarbejdet. Hun har været lydhør og mener, at hun har lært rigtigt meget i hele processen, både hvordan teenagebørn skal takles, en selv, egne sår og alt mulig andet. De har været dygtige til at hjælpe informanten og datteren. Informanten oplever, at samarbejdet har givet et overblik og en forståelse af sin families situation. Hun er blevet sat godt ind i og fået forklaringer på tingene, blevet hørt, blevet spurgt, herunder spurgt ind til om det passer ind i informantens og datterens liv, og om det er noget, som de vil få gavn af (3). Informanten oplever, at der er lyttet til de erfaringer og viden, som hun har om sin datter i samarbejdet, og føler også at disse ting bliver inddraget (3). 26 Bilag 9 forklaringer på tingene.. Mm. Jeg øh.. jeg er blevet hørt.. øh.. jeg er blevet spurgt.. og og det altså det og blevet spurgt ind til, er det noget der passer ind i dig altså i dit liv (informants navn) kan du være med til det her i dit liv ik´ øh.. altså i mit og (datters navns) liv ik´ altså.. er det noget I kan få gavn af det her ik´ altså, vi er blevet set og hørt.. Ja. (s. 8-9) Øh.. i samarbejdet har du der oplevet at der er blevet lyttet til de erfaringer du har omkring din datter.. øh.. og den viden du har omkring hende? Jaa, det synes jeg… fordi.. det var jo det som jeg også startede med at sige, først sad jeg og fortalte hele vores livshistorie til en socialrådgiver, og så var det jo der blev skiftet, og skiftede, og så fik jeg (sagsbehandlerens navn)… og så skulle jeg jo fortælle det en gang til selvom hun jo havde.. altså hun sad jo og fulgte lidt med på et papir ik’.. men sådan.. og det var jo nok for at lære mig at kende ik’.. altså det var jo lige fra (datterens navn) blev født, og så til nu, at jeg én gang skulle sidde og fortælle om hende og mig og.. så.. så det må man jo sige det handlede rigtig meget om hvordan vi.. er ik’.. tænker jeg. Men tænker.. eller ser du også at det har været inddraget i deres.. altså i de ting der så er sket? De ting du har fortalt.. altså de har lyttet til dem.. og så har de også.. gjort nogle af de samme ting som du har sagt? Ja.. ja, men det føler jeg faktisk. Altså jeg føler faktisk hele vejen igennem at.. at vi er blevet behandlet rigtig godt, og lyttet til. Ja. Det synes jeg... Ja. Jeg har ikke rigtig noget negativt.. Nej.. Det har jeg altså ikke. Nej, nej.. det skal du heller ikke have.. nej nej.. Det er kun godt hvis du har positivt (latter). Ja.. (s. 10) Oplever du at der bliver taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder? Ja. Ja.. kan du komme med nogle eksempler? Jamen jeg tror i og med at øh.. altså jeg har samarbejdet så åbent med dem.. og det tror jeg.. altså det hænger meget sammen med min baggrund og mit eget virke som som øh.. inden for (fagområde anonymiseret) ik´ altså og det at jeg også selv er leder inden for (område anonymiseret) så altså på den måde så tror jeg Tema: Lært meget i processen Informanten oplever, at der bliver taget udgangspunkt i de ressourcer, hun har som forælder. Informanten mener, hun er mere åben på grund af sit arbejde som leder, og det har styrket samarbejdet. Hun har været lydhør og mener, at hun har lært rigtigt meget i hele processen, både hvordan teenagebørn skal takles, en selv, egne sår og alt mulig andet. De 27 Bilag 9 bare jeg er mere åben omkring nogle ting der gør at det har styrket vores samarbejde.. Mm. i tingene for jeg har også været lydhør over for dem og lært rigtig meget i hele den her proces ik´.. både omkring hvordan man takler teenage børn og.. en selv og ens egen sår og alt muligt andet ik´ altså det.. de har været dygtige til og.. hjælpe os.. Så det er den der gensidighed der måske har gjort at de har.. Ja.. det er jeg helt sikker på.. har taget udgangspunkt i de ting.. ja. Ja. Ja. Okay.. Oplever du at samarbejdet har givet givet dig et overblik og en forståelse over hele din families situation? Ja. Ja. øh.. Hvordan har du oplevet det?.. jamen det altså jeg tror.. det bliver lidt.. jeg vil næsten svare lidt det samme.. Ja. det er det der jeg er blevet sat godt ind i tingene.. jeg har fået gode forklaringer på tingene.. Mm. Jeg øh.. jeg er blevet hørt.. øh.. jeg er blevet spurgt.. og og det altså det og blevet spurgt ind til, er det noget der passer ind i dig altså i dit liv (informants navn) kan du være med til det her i dit liv ik´ øh.. altså i mit og (datters navns) liv ik´ altså.. er det noget I kan få gavn af det her ik´ altså, vi er blevet set og hørt.. Ja. (s. 8-9) Er det også forstået rigtig at du oplever at den kommunikation der er mellem de forskellige samarbejdspartner, den bliver du også involveret i, så du ved godt hvad de forskellige samarbejdspartnere.. Ja. snakker om? Ja. det føler jeg.. Ja. det føler jeg.. ja helt sikkert, altså der bliver ikke øh.. altså nu især også med den nye skole men det følte jeg også med (skolens navn) altså der har hun også gået fra 0. klasse og jeg kendte dem jo rigtig godt ik´.. Mm.. altså.. øhm.. men men også det nye sted her det har de også gjort meget ud af altså der er.. der er, der bliver ikke lagt noget under gulvtæppet, det gør det ikke.. Mm.. vi snakker åbent om alting.. øh.. og det der skal sendes videre til socialrådgiveren, det bliver sendt videre, men det bliver jeg også informeret om og omvendt og sådan nogle ting ik´.. Mm. altså jeg bliver involveret i alt hvad der bliver sagt og gjort og.. skrevet om hende ik´.. Mm. Ja. oplever du også at de bliver gennemgået godt med dig sådan så man er har været dygtige til at hjælpe informanten og datteren. Informanten oplever, at samarbejdet har givet et overblik og en forståelse af sin families situation. Hun er blevet sat godt ind i og fået forklaringer på tingene, blevet hørt, blevet spurgt, herunder spurgt ind til om det passer ind i informantens og datterens liv, og om det er noget, som de vil få gavn af (3). Tema: Informeret og involveret Informanten oplever, at hun bliver involveret i kommunikationen mellem de forskellige samarbejdspartnere, og at der ikke bliver lagt noget under gulvtæppet. De snakker åbent om alting, og hun bliver informeret og involveret i alt, hvad der bliver sagt og gjort. Informanten håber, at de bagefter siger, at hun er da også meget sød (3). 28 Bilag 9 sikker på du har forstået det f.eks. nu snakker du også om underretning bliver det.. Ja. gennemgået med dig så du også for en forståelse for? Ja. Ja. Jeg har jo fået tilsendt det på mail hver gang ik´.. Ja. Der har været et eller andet ik´.. Mm. øh.. altså.. og referater af de forskellige.. Mm.. øh.. møder og sådan noget, vi har.. Mm. holdt har jeg også fået.. Mm. og her sidst da vi var oppe på den nye skole, og vi fik hele den der.. efter to måneder hele den der redegørelse for.. inden for alle områder hvordan det gik og det ene og det andet altså.. og det var til (sagsbehandlers navn) og til mig også fordi hun skal jo også dokumentere tilbage til kommunen.. øh.. hvordan og hvorledes ik´ altså.. det var også det hele vi fik at vide begge to ik´.. Mm.. Jeg føler ikke at der øh.. bliver talt om hverken mig eller (datter navn) uden at jeg bliver.. inddraget i det.. Mm. Jeg håber.. bagefter når det er de siger, og hun er da også meget sød hende (informants navn), det behøver de jo ikke, det håber jeg da bare de snakker om ik´.. Mm. du forstår hvad jeg mener ik´? (griner lidt) Jo. Ja… ja.. (s. 9) Du har også fået oplyst alle dine rettigheder i forhold til.. til den her sag f.eks. med.. du har ret til bisidder, du har ret til aktindsigt, du har ret at klage og alle de her ting, er det noget du sådan er blevet informeret om.. af din sagsbehandler? Nej. Nej. Altså det har jo stået på.. det står jo på indberetningen tror jeg det står på, og så har det stået i et eller andet.. følgebrev om et eller andet fra kommunen engang at man kan jo klage om den og den afgørelse og den og den indsigelse.. Ja. eller sådan nogen ting, det er ikke noget vi har snakket om egentligt.. Men du har vidst de her ting.. selv eller? Ja det har jeg jo så fundet ud af.. Ja. Ja. Det er ikke noget du har haft brug for de her ting? Nej. Nej. Det synes jeg ikke. Nej. nej.. Så du har ikke søgt aktindsigt? Nej det har jeg.. Nej. faktisk ikke, jeg går ud fra jeg har fået det jeg skal have.. Ja (griner lidt). som vedrører mig. Ja ja.. (s. 9-10) Hvad da.. øh.. den børnefaglige undersøgelse den blev lavet færdig.. Ja. har du så, er den blevet gennemgået sammen med dig? Ja det er den. Ja. Hvordan blev den gennemgået sammen med dig? Øhm den blev gennemgået, Tema: Rettigheder Informanten har ikke fået oplyst alle sine rettigheder. Hun ved, at det har stået i et eller andet følgebrev fra kommunen, men det er ikke noget, som de har snakket om. Hun har ikke kendt sine rettigheder, men har fundet ud af dem, og har ikke haft brug for dem. Hun regner med, at hun har det, som vedrører hende (3). Tema: § 50-undersøgelse Den børnefaglige undersøgelse er blevet gennemgået med informanten, og hun har fået en kopi af denne. Skolen gennemgik udtalelsen 29 Bilag 9 først bliver jeg kaldt op på skolen kun mig øh.. sammen med øh.. skolepsykologen også sådan en der hedder en.. hedder det en ppr-konsulent, ja det må det være øh.. også en der har kendt (datters navn) et par år og der gennemgik vi simpelthen hele den der.. udtalelse og at alt det der der var lavet omkring hende.. op på skolen inden den blev sendt videre op til socialrådgiveren.. så det var jeg kaldt op til sådan et møde ik´.. Du har ikke haft et møde i forhold til din sagsbehandler der har lavet det? Om den indberetning hun har lavet? Nej selve den undersøgelse hun har lavet.. ja.. altså det man kan kalder en børnefaglig undersøgelse, en § 50-undersøgelse.. ja.. det er lidt forskelligt hvad man kalder den. Men det er jo et dokument man ligesom udfylder, og ud fra den finder man ud af.. hvad der skal så ske, og så laver man en handleplan på baggrund af den her.. jo.. ja. Jo den har vi også haft, og det har jeg også fået kopi af.. ja.. ja.. så den har.. den er gennemgået. Ja. Det er den.. Okay. (s. 10) Øh.. i samarbejdet har du der oplevet at der er blevet lyttet til de erfaringer du har omkring din datter.. øh.. og den viden du har omkring hende? Jaa, det synes jeg… fordi.. det var jo det som jeg også startede med at sige, først sad jeg og fortalte hele vores livshistorie til en socialrådgiver, og så var det jo der blev skiftet, og skiftede, og så fik jeg (sagsbehandlerens navn)… og så skulle jeg jo fortælle det en gang til selvom hun jo havde.. altså hun sad jo og fulgte lidt med på et papir ik’.. men sådan.. og det var jo nok for at lære mig at kende ik’.. altså det var jo lige fra (datterens navn) blev født, og så til nu, at jeg én gang skulle sidde og fortælle om hende og mig og.. så.. så det må man jo sige det handlede rigtig meget om hvordan vi.. er ik’.. tænker jeg. Men tænker.. eller ser du også at det har været inddraget i deres.. altså i de ting der så er sket? De ting du har fortalt.. altså de har lyttet til dem.. og så har de også.. gjort nogle af de samme ting som du har sagt? Ja.. ja, men det føler jeg faktisk. Altså jeg føler faktisk hele vejen igennem at.. at vi er blevet behandlet rigtig godt, og lyttet til. Ja. Det synes med informanten, inden de sendte den til socialrådgiveren (3). Tema: Informantens erfaringer og viden Informanten oplever, at der er lyttet til de erfaringer og viden, som hun har om sin datter i samarbejdet og føler også at disse ting bliver inddraget (3). 30 Bilag 9 jeg... Ja. Jeg har ikke rigtig noget negativt.. Nej.. Det har jeg altså ikke. Nej, nej.. det skal du heller ikke have.. nej nej.. Det er kun godt hvis du har positivt (latter). Ja.. (s. 10) Kan du beskrive hvordan det bedste samarbejde ville være set med dine øjne.. altså du har sagt mange af de ting, men hvis du kan sige.. sådan.. hvad det bedste kunne være? Ja.. men det bedste er jo det at man bliver hørt, man bliver set som den person man er, og den person ens barn er, som man står sammen med ik’.. altså.. øh og det synes jeg virkelig at de kunne med os. Altså som jeg også siger sidst da vi havde været over på besøg over på (Sted anonymiseret).. da vi kørte hjem derover fra.. mig og (sagsbehandlerens navn). Der var vi simpelthen.. vi sad begge to (ånder lettet ud).. og vi blev så trætte, for vi var bare så glade og så lykkelige over, alt det gode vi havde fået at vide om hende, og hvor rigtigt det her valg vi havde taget var for (datterens navn) og.. så.. så det var en rigtig god oplevelse vi havde sammen ik’, for hun sagde, puha, det her er virkelig en succeshistorie for mig også ik’.. og.. og også det der.. som hun også sagde, det har også meget at sige at vi har haft sådan et godt samarbejde omkring det, som vi har haft ik’. Så egentlig på vej hjem i bilen, der sad vi bare.. ej.. vi blev så trætte, fordi nu havde det simpelthen været sådan en kamp, og så pludselig var det så god en succes.. det havde vi også regnet med.. men så en ting er når man går til de der møder, så nogle gange så.. får man jo altid lige at vide at det går måske ikke helt så godt vel, men altså både det at hun havde rykket sig socialt og hun havde sig fagligt og alt muligt så.. så.. det var bare så godt ik’. Mm. Og det var altså fedt at sidde og dele med sin socialrådgiver, at vi begge to syntes det var en sejr ik’. Så.. så det er vigtigt.. det er rigtig vigtigt at man bliver hørt og set.. som det menneske man er ik’.. Ja. Jeg synes også det er meget interessant du siger et valg vi har taget. Så du føler det er et valg i sammen har truffet? Ja.. ja.. Ja, bestemt. Ja. Og vi var også begge to enige om.. at.. vi snakkede om, hun skulle jo aldrig have været på den efterskole. Det som vi sagde, det kan vi jo godt se bagefter ik’.. men.. Tema: Det bedste samarbejde i informantens øjne Det bedste samarbejde i informantens øjne er, at man bliver hørt, set som den person man er, og den person ens barn er, og det synes hun, at de kunne med dem. Informanten og sagsbehandleren er efter et besøg begge trætte, glade og lykkelige over alt det gode de har fået at vide om datteren, og hvor rigtig deres valg havde været. Det var fedt at dele med sin socialrådgiver, og de synes, at det havde været en sejr. Informanten føler, at det er et valg de sammen har truffet. De kan når de ser tilbage godt se, at datteren aldrig skulle have været på den efterskole. De skulle have været uden om det nederlag, og været direkte der hvor de er nu (3). 31 Bilag 9 Mm. Men det troede vi bare på.. var et sted hun kunne være, og de kunne rumme hende og sådan noget. Men set i bakspejlet, så.. skulle vi have været uden om det nederlag, og så været direkte her hvor vi er nu ik’. Mm. Men.. men det er jo igen. Jeg kunne ikke se det, og (sagsbehandlerens navn) kunne ikke lige se det vel.. det kan vi jo alle sammen bagefter når det er gået galt, så kan vi jo godt se vi skulle have gjort noget andet ik’ altså. Mm. Så øhm.. og det var også derfor jeg synes processen var lang ik’. Fordi det blev et nederlag, og så skulle vi vente på det næste ik’. Mm. Det er lang tid og gå et år ik’. Jo. Fra man beder om hjælp, til der rent faktisk sker noget.. man synes rykker lidt ik’… men.. nu går det heldigvis fremad. Ja.. ja. (s. 11) I forhold til at du sagde at du følte der blev taget udgangspunkt i dine ressourcer som forælder. Er det noget du har kunne mærke på din motivation for og.. indgå i samarbejdet.. har det gjort at du er blevet mere motiveret? Hm... Det ved jeg faktisk ikke. Det er et ledende spørgsmål. Ja jeg ved det godt, jeg ved godt hvad du mener.. ja. For jeg skulle til at sige, altså hvis jeg ikke var blevet hørt, og jeg ikke var blevet set.. så vil jeg sige når man jo så er mor ik’.. så tror jeg nok jeg havde været meget mere på barrikaderne og så var jeg nok været endnu mere motiveret for at få et samarbejde i gang ik’. Nu kan man sige nu kom det.. naturligt.. og der blev også taget hånd om mig, så jeg skulle ikke kæmpe for at få et samarbejde i gang, fordi det ville jeg jo have gjort med næb og kløer, fordi det handler jo trods alt om mit barn, fordi så tror jeg nok jeg var blevet.. altså.. jeg ville havde krævet noget for at få det ik’.. et godt samarbejde. Ja. Jeg tror også hvis jeg havde fået en socialrådgiver jeg ikke havde kunne samarbejde med, så havde jeg bedt om en anden socialrådgiver. Ja. Fordi.. man kan ikke få noget til at lykkedes tror jeg på, hvis man ikke kan samarbejde, og hvis man ikke har kemi, og man er sammen med et andet menneske i en eller anden situation som handler så meget om en selv og ens barn.. og man ikke kan samarbejde, så ville der aldrig være kommet noget godt ud af det. Ja.. Og der tror jeg jo.. det Tema: Motivation for samarbejde Informanten føler, at der er taget hånd om hende, så hun har ikke skulle kæmpe for at få et samarbejde i gang. Hvis hun ikke var blevet hørt og set, havde hun været endnu mere motiveret for at få et samarbejde i gang, det handler jo om hendes datter. Informanten tror ikke, at man kan få noget til at fungere, hvis man ikke kan samarbejde, og hvis man ikke har kemi. Hvis informanten havde fået en socialrådgiver, som hun ikke kunne samarbejde med, så havde hun holdt på sin ret som borger til at få en anden socialrådgiver (3). 32 Bilag 9 tror jeg jo det det er vigtigt både for socialrådgiveren men også for.. jeg ved ikke om i sådan kan sige fra, hende der.. har jeg ikke kemi med, det gider jeg ikke. Men det synes jeg da i hvert fald er min rettighed som borger og sige.. Jeg kan ikke samarbejde med hende der.. Nej. Vi har bare ikke kemien, vi forstår ikke hinanden, så jeg vil have en anden en og snakke med.. og det er der måske så nok mange måske andre der råber og skriger om og så.. jeg ved ikke om sådan noget kan lykkedes, men jeg tror jeg ville have holdt på min ret som borger.. og fået det trumfet igennem. Så du har været motiveret for samarbejde i og med at du er blevet hørt? Er det rigtigt forstået? Ja.. ja.. men hvis jeg ikke var blevet hørt så var jeg nok blevet dobbelt dobbelt motiveret. Endnu mere. Lige præcis, fordi det handler om mit barn ik’, og fordi jeg ved man kan gå hen.. og få hjælp, og der er nogle der skal hjælpe i de her svære situationer, fordi man ikke kan selv ik’. Okay… Ja.. det er nok sådan jeg bedst kan beskrive det. Mm. Ja. (s. 12-13) 33 Bilag 10 Knud Illeris’ læringstrekant 1
© Copyright 2024