Tag på studietur til socialpsykiatrien i Sønderborg – og bliv klogere på rehabilitering i praksis Kan rehabiliteringsarbejde forbedre den faglige indsats, vi leverer i socialpsykiatrien, så borgerne oplever medinddragelse og øget livskvalitet? Kan der arbejdes mere målrettet, systematisk og koordineret? Kan vi øge både kvalitet og effektivitet? Svaret er ja, for i Sønderborg Kommune implementeres rehabilitering som arbejdsform på tværs af forvaltninger. Med udgangspunkt i borgerens ønsker og håb for fremtiden fokuserer socialpsykiatrien på at levere systematiske og sammenhængende rehabiliteringsforløb, hvilket gavner såvel kvaliteten som effektiviteten. Organisationen har i 2014 sammen med Type2dialog afprøvet forskellige arbejdsmetoder og høstet særdeles gode resultater og erfaringer. Den viden har andre kommuner nu mulighed for at få indblik i, fordi Sønderborg Kommune åbner dørene og inviterer kolleger fra hele landet på studiebesøg. Indhold • Projektleder og udviklingskonsulent Maja Decovski Hansen fortæller om baggrund, erfaringer og resultater. • Konsulentvirksomheden Type2dialog fortæller om implementeringsmetoder og erfaringer i forbindelse med rehabilitering. • Leder fra socialpsykiatrien fortæller om hverdags erfaringer fra driften i forhold til at implementere rehabilitering i praksis. • Refleksion, gruppedrøftelser og spørgerunde. Praktiske oplysninger Målgruppe: Ledere, projektledere, udviklingskonsulenter og specialistfunktioner. Deltagere: Der kan deltage maks. 5 deltagere fra hver kommune. Tidspunkt: Kl. 10.00-14.00. ”Sammen med Type2dialog har vi kickstartet en kultur, hvor vi arbejder med en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang. Vi er blevet bedre til at samarbejde på tværs af fag og sektorer efter fælles mål. Vi har fokus på at arbejde efter borgernes mål og på at skabe en koordineret og sammenhængende indsats for den enkelte. Borgerne giver udtryk for, at de oplever en øget grad af livskvalitet, fordi vi tager udgangspunkt i deres håb og drømme.” Helle Schultz, psykiatri- og handicapchef, Sønderborg Kommune Datoer: Der afholdes 4 arrangementer i 2015. For yderligere oplysninger, kontakt konsulent i Type2dialog Lise-Lotte Rudniak på tlf. 2396 2557 eller mail lr@type2dialog.dk. Forplejning: Der vil være fuld forplejning for form af formiddagssnack, frokost samt kaffe, te og vand. Pris: Studieturen koster 4.000 kr. pr. kommune. For denne pris kan man sende 1-5 deltagere. Prisen inkluderer fuld forplejning, oplæg, materialer med videre. Deltagerne skal selv stå for transport til og fra Sønderborg. Bestilling: Studietur til Sønderborg bestilles ved konsulent i Type2dialog Lise-Lotte Rudniak på tlf. 2396 2557 eller mail lr@type2dialog.dk.
© Copyright 2024