konkurrenceprogram - Viborg Baneby
ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY KONKURRENCEPROGRAM SEPTEMBER 2015 MERCANTEC, VIBORG KOMMUNE, REALDANIA 2 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY INDBYDELSE Det er med stor glæde, at Mercantec, Viborg Kommune og Realdania hermed inviterer 5 udvalgte hold, til at deltage i projektkonkurrencen om et erhvervsgymnasium, en Banebro samt forslag til en ny bebyggelse i Viborg Baneby. Projektkonkurrencen er et væsentligt skridt i realiseringen af visionerne for Viborg Baneby, som udspringer af en byplankonkurrence gennemført af Viborg Kommune og Realdania i 2011-2012. Viborg Baneby er et 40 hektar stort erhvervsområde, som er under omdannelse til en helt ny bydel i overgangen mellem midtby og forstad. Jernbanen udgør en barriere mellem midtbyen og forstadens nyere bolig- og centerområder. Med etablering af et nyt erhvervsgymnasium placeret centralt og stationsnært på den nordlige side af banen og med en ny bro, der kan fungere som et attraktivt koblingsled mellem midtby og baneby, er der opstået en unik mulighed for at kickstarte udviklingen af Viborg Baneby. Med ønsket om en bebyggelsesplan for anløbsstedet i Banebyen mod syd, er det håbet, at konkurrencen også kan være med til at vise vejen for en fremtidig bebyggelse i den mest bymidtnære del af Banebyen. Parterne bag projektkonkurrencen ønsker at udvikle et fælles, tværfagligt og koordineret projekt, hvor Mercantecs erhvervsgymnasium udvikles i tæt sammenhæng med Realdania og Viborg Kommunes fælles Kickstartprojekt, hvor Banebroen har til formål at kickstarte en bæredygtig omdannelse af områderne syd for banen. Det er en kompleks og ambitiøs konkurrence, som kræver stor forståelse for den store og den lille skala for både byggeri, brodesign og byplanlægning. Vi ser frem til at få bud af høj arkitektonisk kvalitet på et helhedsgreb, der giver plads til, at hvert af de tre delprojekter kan komme fuldt til sin ret samtidig med, at den indbyrdes sammenhæng og synergi udnyttes til gavn og glæde for både enkeltprojekterne og for den fremtidige udvikling af Viborg. God arbejdslyst! Kirsten Holmgaard Direktør, Mercantec Torsten Nielsen Borgmester, Viborg Kommune Lars Autrup Projektchef, Realdania KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 3 INDHOLD 2 VISION FOR KONKURRENCEN 6 1 OPGAVEN KORT 12 2 OVERORDNET OM KONKURRENCEOMRÅDET 16 _1 Konkurrenceområdet 18 _2 Nordligt byggefelt 25 _3 Sydligt byggefelt 25 _4 Jernbaneterræn 26 _5 Udenfor konkurrenceområdet 26 3 ARKITEKTUR 4 OPGAVEN OM ERHVERVSGYMNASIUM 5 6 4 INDBYDELSE _ DET SAMLEDE PROJEKT 28 32 _1 Vision 34 _2 Projektvision 35 _3 Fortællinger 37 _4 Grundens disponering 38 _5 Byggeriets overordnede disponering 43 _6 Bygningstekniske krav 60 _7 Bygherreleverancer 60 _8 Energi, indeklima, bæredygtighed og materialer 61 _9 Teknisk beskrivelse 62 OPGAVEN OM BANEBROEN 66 _1 Banebroens hovedforbindelse 71 _2 Banebroens koblinger 74 _3 Tryghed og sikkerhed 74 _4 Øvrige krav 76 _5 Drift og vedligehold 78 OPGAVEN OM BEBYGGELSESPLAN SYD FOR BANEN 80 _1 Vision 82 _2 Bebyggelsesplanopgaven 82 _3 Parkering og friarealer 83 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 7 8 9 FORUDSÆTNINGER OG GENERELLE KRAV 84 _1 Baggrund 86 _2 Kommuneplan 86 _3 Lokalplan 86 _4 Andre planer 86 _5 Trafikale forhold 87 _6 Geotekniske forhold og miljø 90 _7 Arkæologi 90 _8 Tilgængelighed 90 _9 Økonomi 90 _10 Tid 92 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER 96 _1 Konkurrenceudskriver 98 _2 Konkurrenceform 98 _3 Konkurrencesprog 98 _4 Konkurrencesekretær 98 _5 Deltagere 98 _6 Dommerkomité 99 _7 Konkurrencematerialet 99 _8 Rettigheder og forsikring 100 _9 Vederlag 100 _10 Tavshedspligt 100 _11 FASE 1 100 _12 FASE 2 - videre forløb 105 _13 Det videre forløb 106 BILAG G 108 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 5 VISIO ON VISION FOR KONKURRENCEN Konkurrencen om “Et erhvervsgymnasium, en Banebro, og forslag til bebyggelsesplan i Viborg Baneby” har et flersidigt afsæt, hvor det er opgaven: › › › › at skabe et spændende nyt erhvervsgymnasium nord for banen at skabe en attraktiv broforbindelse med en god kobling til begge sider af banen, der kan fungere som Kickstart af investeringer i Viborg Baneby at vise hvordan der kan bygges syd for banen ved broens anløbssted og endeligt at vise hvordan der kan skabes ét projekt, der fremstår som en helhed, som på indlysende vis drager nytte af de synergieffekter de tre projekter muliggør DET NYE ERHVERVSGYMNASIUM bliver mod nord det bygningsmæssige koblingsled mellem midtby, station og bro og en helt central brik i udviklingen af Banebyen. Erhvervsgymnasiet sætter her sit tydelige aftryk. Bygningsmæssigt med et nyt uddannelsesbyggeri på 13.000 m2, med en stærk urban identitet, der også åbner sig delvist for byens borgere og bylivsmæssigt, når ca. 1.200 studerende og over 100 lærere tager bro og nærliggende byrum i brug som aktive udearealer og får deres daglige gang i byområdet. Erhvervsgymnasiet er yderligere beskrevet i afsnit 4. BANEBROEN vil komme til at fungere som det byrumsmæssige koblingspunkt mellem ny og eksisterende by. I sig selv et attraktivt uderum, der inviterer til såvel ophold som transit. Mod nord sammenkobler Banebroen forbindelsen til Viborg midtby, til stationen og til stiforbindelsen mod kaserneområdet, rådhuset mv. Mod syd skaber den som noget helt nyt forbindelsen 8 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY til Viborgs centralt beliggende prioriterede byudviklingsområde – Viborg Baneby. Banebroen vil samtidig blive perronadgang for de togrejsende. Broforbindelsen mellem Viborg midtby og det nye banebyområde vil samtidig sikre, at togpassagerer oplever broen som en naturlig og indbydende adgang til og fra perroner og tog, og dermed vise vejen for en anderledes mere umiddelbar kobling mellem byens rum og den kollektive togtransport. Banebroen er selvstændig beskrevet i afsnit 5. DEN FREMTIDIGE BEBYGGELSE MOD SYD vil blive brohoved for eksisterende og nye bebyggelser i Viborg Baneby. Det ønskede bebyggelsesforslag for området skal synliggøre potentialet for udvikling i området tæt på banen og vil i såvel bebyggelsesudformning som anvendelse kunne understøtte den nye bydels behov for både boliger, serviceerhverv og detailhandel, skabt af bl.a. erhvervsgymnasiet. Bebyggelsen syd for banen er yderligere beskrevet i afsnit 6. Hvert projekt rummer oplagte muligheder for både at bidrage til og drage fordel af de andre projekter. Visionen for den samlede opgave er, at det netop ved at blive tænkt samtidigt – som en helhed - kan udnytte de fysiske muligheder, de tre projekter giver. I dette ligger tillige muligheden for at understøtte det sociale liv, der skabes ved at tilføre området en ny uddannelsesinstitution, en ny attraktiv forbindelse til og fra togene og over banen samt nye muligheder for byfortætning i form af erhverv og boliger meget tæt på station og midtby. Synergien mellem projekterne og muligheden for den samtidige udvikling og samtænkning skaber afsættet til at tænke byforbindelser og byggeri i nye baner. Her skabes muligheden for at indtænke byens eksisterende og nye forbindelse og rum på en ny vis og for at bringe et nyt byggeri i spil både som byrumsmæssig markør og vartegn - til gavn både for elever og lærere og for byens borgere som et nyt samlingssted for byen. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 9 Viborg Rådhus VIA University College Campus Viborg Viborg Katedra Stadion-Kaserneområde Viborg Stadion Center Viborg Domkirke Viborg Museum Viborg Hovedbibliotek Remisen Svømmehallen Viborg station Regionshospitalet Banebyen Søndersø alskole Afgrænsning Banebyen Konkurrenceområde Byggefelter Oversigtskort med markering af Banebyen, Konkurrenceområdet samt byggefelter OPGAVEN KORT Opgaven omfatter forslag til et nyt erhvervsgymnasium og en Banebro med tilhørende tilkørselsveje, parkering, pladser, ramper og trappeanlæg centralt i Viborg ved tog- og busstation. Samtidig ønskes et forslag til en bebyggelsesplan for et 10.000 m2 stort areal på den sydlige side af jernbanen. Banebroen er betegnelsen for den samlede forbindelse med ramper, tilslutningsanlæg, broer, trapper, elevatorer og Hærvejsplads. Banebroen er en del af den overordnede fremtidige forbindelse kaldet Hærvejen, der kobler sig til den nuværende Hærvej syd for Viborg og fortsætter henover Indre Ringvej, gennem Banebyen og stationsområdet og videre til Domkirken. Den skal fungere som et sammenbindende element, der opløser banens barrierevirkning og samtidig skaber forbindelse i alle retninger, mellem de øst-vestgående og nord-syd-gående stiforbindelser, til midtbyen, til offentlig transport og parkeringsmuligheder. Banebroen skal dog være langt mere end blot en stiforbindelse for cyklister og fodgængere. Den skal også udgøre et attraktivt og anderledes byrum, der mentalt markerer sammenhængen mellem midtbyen, stationsområdet, erhvervsgymnasiet og den nye bydel Banebyen syd for banen samtidig med, at der fra broen skal skabes adgang for togrejsende til ø-perronen. Dermed skal den i kraft af dens attraktivitet og funktion som bindeled mellem Midtbyen og Banebyen fungere som ”kick-starter” i forhold til at tiltrække investeringer til Banebyen. Hærvejspladsen, Hærvejstrappen og stiforbindelserne skal invitere til ophold for såvel gymnasiet som forbipasserende og samtidig fungere som ankomst/ velkomst for erhvervsgymnasiets elever, ansatte og besøgende samt de togrejsende. De to projekter opføres i princippet selvstændigt, og afgrænsningen af grænseflader mellem de to projekter detailfastlægges, når projektets udformning er kendt. Stiforbindelser 14 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Stadion - Kaserneområde Mod Domkirken Hi mm erl an ds sti en Al he de st ie n Banebyen Hærvejen De nG røn ne Sti Søndersø OVERORDNET OM KONKURRENCEOMRÅDET Konkurrenceområdet indeholder to byggefelter, det nordlige og det sydlige byggefelt, et jernbanetracé samt et større område med offentlige infrastrukturelle elementer som offentlige veje, stier, pladser mm. Erhvervsgymnasiet skal opføres inden for det nordlige byggefelt, bebyggelsesforslaget skal rummes inden for det sydlige byggefelt og Banebroen skal placere sig på tværs af konkurrenceområde og byggefelter. Konkurrenceområdet er placeret centralt i Viborg i umiddelbar nærhed af Viborg Station, Busterminalen og Viborg Svømmehal. Arealet ejes af Viborg Kommune og Banedanmark og udgør ca. 25.000 m2. Konkurrenceområdet er aktuelt karakteriseret ved, at jernbanetraceet udgør en barriere mellem den historiske bymidte mod nord og et mere industripræget område mod syd. Konkurrenceområdet spænder på tværs af denne barriere og griber fat i områder såvel nord som syd for banen. _1 KONKURRENCEOMRÅDET Det sydlige industriområde vil i den kommende årrække komme til at gennemgå en transformation fra industriområde til et mere bypræget område med beboelse, handel og erhverv og Banebroprojektet tjener netop til at udgøre det samlende element, som skaber forbindelsen over jernbanen for gående og cyklister. Terrænet inden for byggefeltet er meget varierende, hvilket har væsentlig betydning for disponering af adgangsforhold og byggeri. Grunden er skrånende med det højeste punkt i det nordvestlige hjørne af grunden og det laveste i det sydøstlige hjørne. Terrænkoter fremgår af Bilag G.1 og G.4, og er i øvrigt nærmere beskrevet i afsnit 4.4.4. Konkurrenceområdet udgør nord for jernbanen et område, som omgives af det trafikale centrum for Viborg med tog- og busstation, offentlige bygninger som Hovedbibliotek og Svømmehal samt boligejendomme på begge sider af parkeringspladsen ved Hovedbiblioteket. Viborg Kommune har igangsat projekter på såvel den nordlige som sydlige side af jernbaneterrænet. Projekter som sammen med øvrige eksisterende forhold vil danne forudsætning og grundlag for denne opgave, og som vil ændre områdernes fremtidige karakter såvel trafikalt som socialt. Koter omkring det nordlige byggefelt 36 38.4 P ark Ba eri ng ne gå rd s All é 33.4 34.8 Hovedbibliotek 32.9 Hi mm Nordlige byggefelt er lan 32.6 ds 1 2 gn 32.3 å r d sp la 31 “B n an ev Sv eje Ab øm n” sa lon sv me ha l 30.7 ej 30.7 18 dse Ny g 3 Ba ne sti e Ba n ne he KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY C overordnet om konkurrenceområdet 2 Jernbaneterrænet set mod vest fra eksisterende perronbro BANEVEJEN Langs jernbanetracéets nordlige side mellem Gl. Århusvej og Banegårds Allé planlægges anlæggelsen af “Banevejen”. “Banevejen” er en ny vej, der anlægges i området. Vejen vil udgøre en væsentlig trafikal forbindelse, som – set i lyset af Regionshospitalets udvidelse med den nye indkørsel til Regionhospitalet Viborg påregnes at yde en betydelig ændring og aflastning af midtbyens øvrige vejnet i området. SPORÆNDRINGER Der ændres på sporene og etableres samtidig en ø-perron mellem spor 1 og 2. Fremtidigt vil al adgang til alle togafgange foregå fra denne ø-perron. Der vil være adgang til ø-perronen fra den nuværende Perronbro øst for stationsbygningen og fra Banebroen. Ombygninger på jernbaneterræn og etablering af “Banevejen” er planlagt udført i 2016/2017. HIMMERLANDSSTIEN Langs “Banevejen” anlægges en øst/vest gående stiforbindelse for cyklister og gående. Stien er benævnt Himmerlandsstien fra stationsbygningen mod vest (krydsende under “Banevejen” ved Remisen) og Alhedestien fra stationsbygningen mod øst/syd. Stierne udgør en del af Den midtjyske Cykeklstjerne. BANEGÅRDSPLADSEN Banegårdspladsen er den nuværende vejforbindelse, som danner indkørsel til parkeringsområder, stationsbygning og svømmehal fra Banegårds Allé. Se i øvrigt afsnit 7.5.1. P-PLADS VEST FOR SVØMMEHAL Øst for konkurrenceområdet ligger Viborg Svømmehal, og den tilhørende parkeringsplads er inden for konkurrenceområdet og delvist inden for det nordlige byggefelt. Der er i dag 28 p-pladser. Se i øvrigt afsnit 7.5.3 om fremtidig parkering. På arealet mellem konkurrenceområde og svømmehal ønskes på sigt mulighed for en udendørs opholdsterrasse med bade, sauna o.lign. Der bør tages hensyn til at give arealet så gode solforhold som muligt. BANEBYEN Syd for jernbanen består konkurrenceområdet af det sydlige byggefelt, som beskrives nærmere i afsnit 2.3 Området er en del af det nuværende industriområde i Banebyen, som Viborg Kommune ønsker at omdanne til et levende byområde i tæt kontakt med Viborg midtby. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 19 Remise Ba ne gå Hi rd m m er Nordlige byg lan ds sti en Ba 1 3 2 Nuværen stationsp ne he gn Ny Ab sa lon sv ej sh ag dd Mi j e øjv Sydlige byggefelt j g e sv n pi ik Er ip l G Ba ds Pa rk er ing Al lé ggefelt Ba nde parkering n e gå r d s la ds p Parkering Svømmehal Sv øm en m eh al “B Cy an ke ev lP eje n” an e he gn Fr em St Ø- pe tid ig at sb rro yg n sta ion nin g tio Bu ns pa rk ste rm er ing Al ina l he de sti en Pe rro nb ro Hele området fremstår i dag som et isoleret forstadsområde med boliger og industrivirksomheder, afskåret fra bymidten af jernbanetraceet. I Helhedsplanen fra 2013 og rapporten “Viborg Banebro - kobling af et byomdannelsesområde i forstaden til bymidten”, som er en del af forundersøgelsesarbejdet omkring Kickstart af forstæderne, beskrives områdets store potentialer qua sin stationsnærhed og nærhed til bymidten, og hvordan en ny Banebro kan være med til at omdanne et isoleret forstadsområde på kanten af byen til at blive en supplerende del af midtbyen. Banebyens omdannelse fra et overvejende industripræget område med større industrivirksomheder til et mere urbant område med boliger, institutioner, detailhandel og andre bymæssige faciliteter forventes at kunne tredoble områdets bebyggelsesomfang til ca. 350.000 m2. Området forventes med tiden at blive udbygget med ca. 2.000 nye boliger i form af familie-, ældre- og ungdomsboliger. Investorer og grundejere arbejder med udvikling af Banebyen på de enkelte grunde inden for de udstukne rammer i Helhedsplanen og tillæg nr. 24 til Kommuneplanen. Udviklingen af Banebyen er således godt i gang, og derfor vil der i projektforløbet løbende opstå nye projekter og udviklingsprojekter i Banebyen, som konkretiseres og udvikles til reelle byggeprojekter som led i et økonomisk bæredygtigt udviklingsforløb. INFRASTRUKTURPROJEKT I BANEBYEN Viborg Kommune har igangsat planlægningen af et infrastrukturprojekt for Banebyen. Projektet omfatter tilpasningen af de offentlige veje, stier og pladser syd for jernbanen som udgangspunkt for Banebyens samlede udvikling. Projektet definerer også den nord/syd gående stiforbindelse, Hærvejens forløb gennem Banebyen. Netop denne stiforbindelses forlængelse af Erik Glippingsvej definerer Banebroens koblingspunkt på den sydlige side. For at skabe grobund og mulighed for en mere bymæssig bebyggelse forlægges den nuværende Absalonsvej, og der etableres en ny fordelingsvej kaldet Ny Absalonsvej. Ny Absalonsvej etableres med udgangspunkt i et eksistrende godsbanetrace og vil blive ført under Banebroen og danne ny indkørsel til Banebyen og stationsparkeringen fra Indre Ringvej. Det samlede infrastrukturprojekt med grønne stiforløb og veje etableres løbende i takt med realiseringen af projekterne i Banebyen og påregnes opstartet i 2016/2017. STATIONSPARKERING Som følge af at det nordlige byggefelt placeres, hvor den nuværende stationsparkering for pendlere er placeret, genplaceres stationsparkeringen syd for jernbanen langs jernbaneterrænet mellem Perronbro og Banebro. Stationsparkeringen påregnes etableret i 2016 og er ikke en del af denne konkurrence. Herunder: Nuværende stationsparkering set fra p-plads ved hovedbibliotek samt Hovedbibliotek set fra samme p-plads Modsatte side: Villakvarter ved Middagshøjvej set fra Perronbro 22 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Remise Pa rke rin g Ba ne gå rds All é Hi mm erl an ds sti en Nuværende stationsparkering Ba Nordlige byggefelt n eg å rds pla d Ba ne he gn Parkering Svømmehal sen Sv øm me ha l 1 2 “B an ev eje n” 3 Sydlige byggefelt Ny Ab sa lon sv ej Ba ne he gn Ø- Cy ke lP pe rro n Ba ne he gn Nordlige byggefelt 1 2 “B an ev eje n” ej øjv sh ag dd Mi 3 Sydlige byggefelt Ny Ab sa lon sv ej Ba ne he gn ØFr p em tid ig sta tio j ve gs 24 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY ns pa rke overordnet om konkurrenceområdet 2 _2 NORDLIGT BYGGEFELT Det nordlige byggefelt dækker et areal på ca. 5.600 m2. Området er beliggende nord for jernbanen og afgrænses af Banegårds Allé mod nord, “Banevejen” mod syd, Viborg Svømmehal mod øst og en fredet remisebygning mod vest. Arealet består af matriklerne 620d, 7000mv og 7000mx, Viborg Markjorder, Viborg. Byggefeltet ejes i dag af Viborg Kommune, men overdrages til Mercantec som en sokkelgrund, når den endelige bygningsudformning kendes. På byggefeltet påregnes opført et erhvervsgymnasium med tilhørende parkeringsfaciliteter. Dette beskrives nærmere i afsnit 4. Den nye gennemgående stiforbindelse fra syd mod nord og mod øst løber gennem det nordlige byggefelt. På niveau 2 kobles stiforbindelsen sammen med en byrumsplads – Hærvejspladsen, der samler de forskellige stiforbindelser og samtidig udgør hovedindgang for erhvervsgymnasiet. Stiforbindelse og Hærvejsplads beskrives nærmere i afsnit 5. I byggefeltets syd-sydvestlige del er der en spildevandsledning i bundkote 7 meter under dækselkote. Det forventes at ny bebyggelse disponeres således, at en flytning af spildevandsledningen ikke er påkrævet. Ledningsoplysninger er vedlagt som Bilag G.3 – LERoplysninger. Inden for byggefeltet skal der kunne etableres understøtninger for bro/stikonstruktionen. › _3 SYDLIGT BYGGEFELT Det sydlige byggefelt dækker et område på ca.10.000 m2. Området er beliggende syd for jernbanen og afgrænses mod nord og vest af en fremtidig ny vej – Ny Absalonsvej, mod syd af Middagshøjvej og mod øst af et eksisterende villakvarter. Det sydlige byggefelt ejes af Viborg Kommune og tænkes at indgå i udviklingen af Banebyen. Byggefeltet vil tillige rumme det sydlige rampeanlæg/ brofæste. Den sydlige bebyggelse beskrives nærmere i afsnit 6. Grunden fremstår i dag som industriområde, men de eksisterende bygninger på grunden forventes nedrevet. › KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 25 _4 JERNBANETERRÆN Der er tre jernbanespor på Viborg Station. Spor 1 og 2 anvendes til rejsende i hhv. vestlig og østlig retning. Spor 3, som er det sydligste spor, anvendes ikke til persontransport. Banedanmark forbeholder sig mulighed for at flytte det sydlige banehegn ca. 2 m længere sydligt for eventuelle fremtidige ændringer i anvendelsen af spor 3. Der sker i forbindelse med Banevejsprojektet en del ændringer og generel fornyelse af spor, perron og adgangsveje i stationsområdet. Dette arbejde forventes færdiggjort inden udførelse af denne opgave. Banebroen skal spænde henover jernbanen inden for konkurrenceområdet og vil i fremtiden udgøre en af to adgangsveje til ø-perronen mellem spor 1 og 2. Ø-perronens længde svarer til længden på det maksimale togsæt på Viborg Station. For at skabe forbindelse mellem Banebro og perron forventes det nødvendigt at forlænge ø- perronen til Banebroens trappe/elevator. Jernbaneterrænet afgrænses fysisk af et jernbanehegn mod hhv. nord og syd, for at forhindre uvedkommende færdsel på og over sporene. Indenfor hegnafgrænsningerne er al færdsel og alle anlægsaktiviteter underlagt Banedanmarks regelsæt. På jernbaneterrænet er det muligt at placere understøtning af brokonstruktionen, så længe krav til sikkerhed, færdsel, udsyn og fritrumsprofiler overholdes. Integration af krav fra jernbanefunktionen er ultimative krav for projektets gennemførelse, herunder det særlige godkendelsesforløb i projekterings- og udførelsesfasen. _5 UDENFOR KONKURRENCEOMRÅDET Vest for det nordlige byggefelt ligger en fredet Remisebygning. Remisen står i dag ubenyttet og tilhører Banedanmark. Hele remiseområdet rummer med sin karakteristiske udformning, historie og centrale placering et særligt udviklingspotentiale for en eventuel kommende investor. 26 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Øst for konkurrenceområdet ligger Viborg Svømmehal og den nuværende stationsbygning. Stationsbygningen mister sin nærhed til rejsende og kan evt. i fremtiden få en ny og anden anvendelse. Bygningen er bevaringsværdig og ejes af DSB. Nord for det nordlige byggefelt grænser konkurrenceområdet op til Viborg Hovedbibliotek, som påregnes at blive en særlig partner i det daglige samarbejde med Erhvervsgymnasiet. Banebroen forventes at “lande” på parkeringsarealet ved Hovedbiblioteket, og herfra vil der være en stiforbindelse videre mod stadion- og kaserneområdet. Randbebyggelsen nord for Banegårds Allé på begge sider af konkurrenceområdet indeholder boliger. Det sydlige byggefelt grænser mod øst og syd op mod et eksisterende villa boligkvarter fra 1920 – 1940. Kvarteret forventes bibeholdt og består af ca. 70 villaer i 1 til 2 etager. Syd for det sydlige byggefelt, på grunden syd for Middagshøjvej, ophører Gardit A/S med sin industrivirksomhed, og der planlægges opført detailhandel, erhverv og boligområde på den nuværende industrigrund. Der foreligger endnu ikke en konkret tidsplan for projektets realisering. › overordnet om konkurrenceområdet 2 Nordlige byggefelt Ba ne he gn Sv øm me ha l 1 2 “B 3 Ny Cy an eje sa lon lP n” sv Sydlige byggefelt ke ev Ab ej Ek si Mu ster en lig de tn ba yt ne ba he ne gn he gn Fr em Ø- pe tid ig rro n sta tio ns pa rke rin g KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 27 30 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY ARKITEKTUR DET SAMLEDE PROJEKT arkitektur - det samlede projekt 3 Konkurrencen vedrørende et nyt erhvervsgymnasium, en Banebro og en bebyggelsesplan på en meget central grund i Viborg stiller store krav til planlægning og design. Området nord og syd for jernbanen er under udvikling og vil ændre sig væsentligt i den kommende årrække. Såvel i forbindelse med Banevejsprojektet og opførelsen af erhvervsgymnasiet på det nordlige byggefelt som udviklingen af arealerne syd for jernbanen. Erhvervsgymnasiet og banebroprojektet skal indplacere sig i en kontekst af ældre og nyere offentlige og private bygninger og boliger, ikke bebyggede jernbanearealer samt nye veje- og stiforbindelser. Særligt kan nævnes den fredede rundremise og bevaringsværdige stationsbygning, begge tegnet af arkitekt J.P. Holsøe og opført i 1889. Banebroen skal være det sammenbindende element mellem arkitekturen på begge sider af banen og samtidig træde frem som et markant vartegn for sammenbindingen af midtbyen henover banen og som ramme om et pulserende og dynamisk fortætningspunkt for omgivende funktioner, kollektiv trafik og cyklister. Viborg Kommune som myndighed ønsker med sin arkitekturpolitik, at ny arkitektur tilfører og bidrager med kvalitet og merværdi til det givne sted samt sikrer udfoldelse af det gode liv. Ny arkitektur skal afspejle vores tid og samtidig bygge videre på en lang kulturhistorie. Særligt i knudepunktet omkring stationen og med Banebroens nye byrum er det vigtigt, at de omgivende bygninger giver noget tilbage til omgivelserne og ikke lukker sig om sig selv. Til arkitekturpolitikken hører en arkitekturscreening, som er et dialogværktøj med fokus på arkitektonisk kvalitet, når der skal bygges nyt eller renoveres. (Se i øvrigt Bilag G.27. Viborg Kommunes arkitekturpolitik) Modsatte side: Indgang til Viborg Station og Rundremise vest for konkurrenceområdet KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 31 4 OPGAVEN ERHVERVS OM SGYMNASIUM OPGAVEN OM ERHVERVSGYMNASIUM _1 VISION Projektets styregruppe har formuleret en overordnet vision for det nye erhvervsgymnasium. En vision – eller ambition for stedets fremtidige virke udtrykt i ordet: MERE M E D gymnasiet vil vi skabe et byens kraftcenter inden for ungdomsuddannelser. Her samles de bedste hjerner inden for det erhvervsrettede uddannelsesområde. Her tænkes i business, naturvidenskab, sprog, samt tekniske, matematiske, økonomiske og internationale emner. Med dynamiske fagsammenspil sikrer vi den mest solide studentereksamen – baseret på fremtidens udfordringer. E R H V E R V S G Y M N A S I E T er stedet, hvor du – som motiveret og ambitiøs ung – mødes af passionerede lærere med erfaring fra erhvervslivet og samfundet. Didaktikken hviler på forskningsbaseret indsigt og teknologiske fremskridt, og den pædagogiske linje er i konstant udvikling. R E T N I N G E N i undervisningen involverer virksomheder og gymnasiets omverden, så eleverne altid lærer og udvikler sig igennem inddragende, nyskabende og virkelighedsnær projektundervisning. Derigennem sikrer vi den målrettede gymnasieundervisning. E L E V E R på gymnasiet får den mest fremtidssikre studentereksamen, der er grundig, nyskabende og udviklende i moderne fællesgymnasialt miljø. 34 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om erhvervsgymnasium 4 _2 PROJEKTVISION I forlængelse af visionsseminar afholdt den 20. maj 2015, med deltagelse af 50 ledere og medarbejdere ved Mercantec, er der udarbejdet en projektvision for det nye erhvervsgymnasium: Mercantecs nye erhvervsgymnasium placeres på en attraktiv grund centralt i Viborg. Visionen for denne placering er at skabe et gymnasium med en stærk urban identitet, der kan inspireres af og bidrage til midtbyens puls. Erhvervsgymnasiet ønsker at bruge byen, ligesom gymnasiet inviterer byen ind. Visionen er, at faciliteterne bidrager til byens liv, ved at dele af bygningen kan lånes og deles med byen, ligesom der tænkes etableret samarbejder med og synergieffekter af nærheden til svømmehal og bibliotek. Hærvejspladsen og det liv, der kan skabes i dette nye urbane rum i Viborg, bliver et naturligt knudepunkt for interaktionen mellem erhvervsgymnasiet og byens liv. På eller via Hærvejspladsen vil studerende og undervisere kunne nyde godt af nærhed til offentlig transport, udbud af boliger og byliv med cafeer, spisesteder, svømmehal og bibliotek. Der ønskes tidløst design og arkitektur, der er i dialog med omgivelserne og fremstår med sit eget præg, som en markør for byområdet. UDERUM Uderummene – særligt Hærvejspladsen og området omkring bygningens ankomst – er vigtige elementer i mødet, brandingen og oplevelsen af erhvervsgymnasiet. I det offentlige rum omkring bygningen ønskes der etableret attraktive områder med aktiviteter og ophold, der kan bruges af alle uden for skolens åbningstid. I etableringen af uderum er en sondring mellem offentlig rum, der er tilgængeligt for alle, og uderum, der kun kan tilgås af erhvervsgymnasiet – eksempelvis på bygningens tagflade - vigtig. Uderum indgår lige såvel som inderum i læringsmiljøet, og der etableres mulighed for aktiviteter og netadgang over alt. BYGNING OG ANKOMST Den synlige placering i bylivet bidrager til gymnasiets erhvervsrettede profil og image. Visionen er, at denne synlighed benyttes til at markere og brande erhvervsgymnasiet yderligere, som et læringsmiljø man som elev, underviser og medarbejder er stolte af at vise frem. Bygningen kommer til at rumme et bredt spænd af uddannelser, og byggeriet skal derfor sende signaler, der favner den brede gymnasiale og teknologiske faglighed. Byggeriet vil på grund af byggefeltets udstrækning og afgrænsning kunne etableres med flere indgange og ankomstsituationer, der vil kunne markeres som fløje med hver deres faglige vinkel/toning. FÆLLESOMRÅDER OG UNGEMILJØER Bygningen tænkes at indeholde et fællesområde, der inviterer til fællesskab, ophold og aktivitet. Det er arealer, som kan anvendes såvel til studie- som fritidsaktiviteter. Fællesområdet sætter tonen for byggeriet som helhed og skal afspejle såvel det erhvervsrettede og professionalismen som et levende studie- og ungemiljø. Fællesområdet kan favne fællesskabsbetonede aktiviteter som samlinger, fest, arrangementer som en fleksibel auditoriefunktion. Det fælles rum skal tillige kunne indeholde studiehjørner til fordybelse og huler til ophold. Der arbejdes med ungemiljøer som rum i rummet, hvor der skabes et tilhørsforhold for eleverne. LÆRINGSMILJØ Visionen for det kommende læringsmiljø på det nye erhvervsgymnasium er, at læring sker overalt og på mange måder. Læring foregår gennem praktisk arbejde, bevægelse såvel som gennem teoretisk og projektbaseret arbejde. Her er plads til formidling, fordybelse og praksis. Læring foregår i uderum, værksteder, mellemrum og fællesrum. Undervisningslokaler er fleksible og mangeartede og indbyder herved til en vekselvirkning mellem klasseinstruktion, gruppearbejde og individuel læring. Læringsmiljøernes faglige profil fremstår tydeligt i lokaler, laboratorier og værksteder. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 35 Erhvervsgymnasiet har tætte relationer til erhvervslivet, og læringsmiljøet udstråler en udpræget professionalisme. PERSONALEFACILITETER Visionen for erhvervsgymnasiets personalefaciliteter er at skabe attraktive og fagligt inspirerende rammer for medarbejderne – såvel undervisere, administrativt personale og servicepersonale. Personalefaciliteterne bidrager til et godt arbejdsmiljø, fællesskabsfølelse og videndeling personalegruppen imellem. Personalefaciliteterne har som en selvfølge godt indeklima og fleksible rum, der skaber et inspirerende arbejdsmiljø.” 36 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY _3 FORTÆLLINGER I forbindelse med brugerinddragelsen har der været arbejdet med historiefortællinger om fremtiden i det nye erhvervsgymnasium. Efterfølgende er de tre fortællinger blevet skrevet sammen til én fælles fortælling. Fortællingen er alene ment som inspiration og skal derfor ikke opfattes som bindende for udarbejdelse af konkurrenceprojektet. Drømmegymnasiet Det er tidligt om morgenen og mange kommer på cykel og gående fra stationen til Viborgs nye erhvervsgymnasium. Erhvervsgymnasiet rejser sig Ěot og venligt mod stationsområdet. Det er meget tydeligt at her ligger Viborgs Erhvervsgymnasium med Viborg Handelsgymnasium og Viborg Tekniske Gymnasium. En Ěot designet broforbindelse over Banegårds Allé fører over til hovedbibliotekets bygning. Uanset hvilket verdenshjørne, man ankommer fra, er det indlysende, hvordan man ęnder ind i det store erhvervsgymnasium. Kommer man gennem parkeringsetagen bliver man budt velkommen allerede her. Receptionen og studievejledningen udgør et studiecentrum, hvor der er altid er liv, atmosfære og hjælp at hente. På Torvet er det tydeligt, at eleverne er stolte af deres egen unikke uddannelse og kan identięcere den i bygningen. På Torvet virker showroomet som en virtuel reklamesøjle for elevernes egne virksomhedsprojekter – det er spændende at følge de skiftende udstillinger, når man kommer ind i bygningen. Her kan man også få et kig ind i tek/nat-Ěøjens unikke tilbud inden for teknologi og naturvidenskab. Erhvervsgymnasiet summer af liv og bevægelse i løbet af dagen. Undervisningen foregår i åbne og lyse fagzoner med mulighed for fordybelse og små og store områder, hvor eleverne sidder og arbejder. Områderne er godt forbundet, så det er nemt at komme fra a til b. Eleverne og lærerne elsker den store variation i undervisningsmiljøet – der er tilbud både til dem der elsker lyset og til dem, der har brug for det uforstyrrede lukkede hulerum. I frokostpausen plejer klassen at dele sig, den ene halvdel går i kantinen, og den andel halvdel går ned i byen og spiser på cafeerne. Dem, der går i kantinen, ęnder sig en plads i et par ”hygge” hjørner med bordfodbold og cafesofaer. Nogle stykker fylder bare deres vanddunke og varmer deres medbragte mad i mikrobølgeovnene. Andre går i automaterne for at købe en snack. Medarbejderfaciliteterne er både lærernes pusterum og stedet, hvor eleverne nemt kan få fat på en lærer. Fornyet energi skal samles sammen, der er harmoni og kaěe, vand og frugt. Både lærere og elever nyder uderummene på og omkring bygningen. Hærvejspladsen er blevet et fantastisk udemiljø for gymnasieeleverne og byens borgere. Sidst på eftermiddagen er der stadig en del unge, der bruger de forskellige faciliteter både inde og ude. Indenfor er der mange elever, der sidder og laver lektier sammen, eleverne der arbejder med deres praktiske projekter kan få hjælp i værkstedet af værkstedsassistenten. Når man går hjem om aftenen, er der stadig liv i erhvervsgymnasiet med foredrag, fester, biograĤlub og andre aktiviteter. På den tid af dagen er bygningen synlig som et kunstværk i området. _4 GRUNDENS DISPONERING _4.1 BYGGEFELTET Er nærmere beskrevet i afsnit 2.1 og 2.2. Uanset den valgte disponering må det forventes, at et kommende erhvervsgymnasium vil blive helt eller partielt massivt og i flere etager. _4.2 FREMTIDIG BEBYGGELSE Byggefeltet består i alt af ca. 5.600 m2. På dette begrænsede område vil fremtidig bebyggelse fordele sig over flere etager, som i det følgende er benævnt således: › › › › Niveau 0: Nederste etage beliggende på terræn. Mod sydøst er etagen beliggende over terræn og mod nordvest under terræn. Niveau 1: Næstnederste etage beliggende etagen under Banebroen. Niveau 2: Etage beliggende etagen over Banebroen. osv. Inden for byggefeltet skal rummes: › › › › › 38 Parkering i bebyggelsens niveau 0 for i alt 120 biler og 200 cykler. Et erhvervsgymnasium på i alt ca. 13.000 m2 som både fremstår som én enhed, og hvor erhvervsgymnasiets uddannelsesretninger får mulighed for tydelig og selvstændig identitet. En udvidelsesmulighed af erhvervsgymnasium på ca. 2.000 m2. En pladsdannelse (”Hærvejspladsen”) i mødet mellem erhvervsgymnasium og Banebro. En understøtning for Banebro-projektet, herunder en selvstændig konstruktion mod syd og - en evt. fælles konstruktion mod nord. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om erhvervsgymnasium 4 Diagram over niveauer _4.3 OVERORDNET DISPONERING Bebyggelsen skal disponeres således: › › › › › at der sikres størst mulig dagslysadgang til primære lokaler samt udearealer at der undgås luftturbulens og blæst mellem bygningskroppene at disponeringen understøtter interne funktionssammenhænge og ønsker om funktionsadskillelse at de udearealer, der opstår mellem bygningskroppene, bliver et aktivt miljø at bygningskroppen(-e) opleves uden egentlig bagside KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 39 Kortbilag 4.5 Adgang til bebyggelsen 40 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om erhvervsgymnasium 4 _4.4 ADGANG TIL BEBYGGELSEN ADGANGE Adgange til bebyggelsen skal ske, hvor det er naturligt i forhold til det forventede trafikflow, terrænet og hvor det understøtter bebyggelsens funktioner. Som udgangspunkt tænkes, at der etableres 2 primære adgange til bebyggelsen - A0 (parkering og varer) og C2 (Hærvejspladsen), samt én eller flere sekundære indgange mod vest og nord – B0 og B1. Adgangene forventes at ske i niveauerne 0, 1 og 2 med forbehold for det konkrete projekt. Udover at sikre klare og entydige adgange til bebyggelsen, skal der også ved de forskellige indgange arbejdes med den visuelle identitet. VEJE Bebyggelsen er / vil blive omkranset af følgende veje: Banegårds Allé mod nord, ”Banevejen” mod syd og vest samt ”Banegårdspladsen” mod øst. Fra ”Banevejen” i sydvest vil der ikke være adgang til ny bebyggelse. Flow af køretøjer vil derfor ske fra Banegårds Allé. ”Banegårdspladsen” er navnet på den nuværende vej som forbinder Banegårds Allè med området syd – øst for svømmehallen. Vejen kan som tidligere nævnt bevares eller forskydes og skal fungere som ankomst- og forbindelsesvej med tilkørsel til erhvervsgymnasiets afsætnings- og parkeringsområder i niveau 0 i ankomstområde A0. Såfremt vejen placeres under bygningen, skal fritrumsprofil være i overensstemmelse med vejreglerne og således, at der muliggøres gennemkørsel med varevogne og lastbiler. En fritrumsprofil på 4,63 m. ses oftest anvendt. ”Banegårdspladsen” skal være med kørsel i begge retninger, således at trafikbelastningen af den sydøstlige del af Banegårds Alle aflastes. Vejen er langs svømmehallen mod stationsbygningen ensrettet i østlig retning, mens den fra Banegårds Allé til indkørslen til parkeringsområdet under erhvervsgymnasiet skal udformes med to-vejs-trafik. En placering af ankomst- og forbindelsesvej længst mod øst vil derfor give færrest mulige udfordringer, da Banegårds Allé i konkurrenceområdets nordvestlige hjørne er beliggende i ca. kote 36 faldende til ca. kote 32,5 i byggefeltets sydøstlige hjørne. VAREINDLEVERING Levering af varer til ny bebyggelse forventes primært at ske fra ”Banegårdspladsen”. Det vil naturligvis give bindinger i forhold til bebyggelsens indre disponering, således at vareindlevering kan ske i bebyggelsens østlige hjørne. Der etableres holdeplads for varebiler. Det forventes ikke, at varebiler kan parkere i parkeringsetagen. GÅENDE OG CYKLISTER Flow af gående og cyklister kan ske fra alle verdenshjørner og i alle 3 nederste niveauer, hvorfor placering af indgange skal tage højde herfor. INTERNE FORBINDELSER Der skal være muligt at komme fra pkt. A0 til C2 via intern trappe / elevator – også udenfor gymnasiets åbningstid. Trappeopgang og elevator fra parkeringsetage skal være markant(e) punkter, der er nemme at finde for besøgende. _4.5 AFFALDSHÅNDTERING I ankomstområde A0 skal der være plads til køretøjer, der afhenter affald. På niveau 0 etableres containerplads til affaldssortering og opsamling. Det kan evt. etableres som underjordiske containere, som fremover vil blive anvendt mere og mere i byområder i Viborg Kommune. Pladskrav i forbindelse med affaldsindsamlingen af underjordiske containere er dog væsentlige anderledes og skal derfor indtænkes i disponeringen. _4.6 UDEAREALER PÅ TAG OG FRA BYGNINGENS FACADER Erhvervsgymnasiets bygning(er) skal opleves åben og med udkig til omgivelserne. Der skal derfor på alle niveauer være mulighed for at se ud fra fællesområder og flere steder mulighed for at gå ud i udearealer. Lange kig i bygningen og ud til omgivelserne og mulighed for at gå udenfor etableres i bygningens højde. På bygningens tag kan etableres alternative læringsrum, aktiviteter til ophold og bevægelse. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 41 _4.7 PARKERINGSETAGE OMFANG Parkering kan ske under ny bebyggelse i niveau 0 med indkørsel i ankomstområde A0. Her etableres min. 120 p-pladser for personbiler, hvoraf 20 af pladserne skal være mulige at konvertere til cykelparkering for op til 100 cykler. Hvor mange af disse pladser, der skal være handicapparkeringspladser samt pladser til elbiler med ladestandere, vælges ud fra gængse retningslinjer og fastlægges under totalrådgivers videre projektering. Herudover etableres 200 p-pladser for cykler. Der etableres ikke parkeringspladser for varevogne og lastbiler. Der skal dog være plads til, at man i læ for vind og vejr kan parkere kortvarigt for af- og pålæsning af varer. Niveau 0 vil kunne disponeres med andre funktioner, herunder teknikrum, ventilationsanlæg, omklædning og diverse sekundære rum samt funktioner, der giver god mening at placere her. Parkeringsetagen påregnes at være offentlig, betalingsfri og døgnåbent. Adgangsvejen skal dog udformes, så det er muligt at eftermontere en aflåselig port/gitterport eller lign, ligesom der eventuelt kan komme krav om, at der forberedes for etablering af adgangskontrol og bomanlæg. Studerende og ansatte ved Mercantec har fortrinsret til at benytte parkeringsetagen i perioden kl. 08.00-16.00 på hverdage. ØNSKER TIL KVALITET Parkeringsetagen er for mange det første møde med erhvervsgymnasiet, hvorfor den skal fremtræde lys og imødekommende. Som bruger af parkeringsetagen skal man føle sig tryg, og overalt skal der være lyst. Mørke kroge og områder må ikke forekomme. Overalt i parkeringsområdet skal der være en frihøjde under alle konstruktioner, installationer, lysarmaturer m.v. på minimum 2,2 meter. 42 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Terrænet muliggør, at parkeringsetagen kan være åben mod syd. Dette bør udnyttes i forhold til at trække lys ind. Kunstig belysning på parkeringsetagen kan skabe sigtbarhed, men også være med til at understrege facadeudtrykket og give bygningen karakter om aftenen. Der skal udføres afvanding på parkeringsetagen, og der skal etableres et passende antal afløbsriste. Der installeres olie-benzin udskillere i forbindelse hermed. Parkeringsetagen forudsættes uopvarmet og skal udføres robust overfor glatførebekæmpelse med salt. Øvrige rum funktioner og rum i niveau 0 forudsættes dog opvarmet. Der skal sikres god luftkvalitet på parkeringsetagen. Fra parkeringsetagen skal der være trappe- og elevatorforbindelser til erhvervsgymnasiet og Hærvejspladsen. Disse forbindelser skal bidrage til det tryghedsskabende element. Endvidere etableres offentlige tilgængelige flugtveje. opgaven om erhvervsgymnasium 4 _5 BYGGERIETS OVERORDNEDE DISPONERING Det nye Erhvervsgymnasium i Viborg Baneby tænkes som et byggeri med en stærk urban identitet, der kan inspireres af og bidrage til midtbyens puls. Erhvervsgymnasiets placering bliver katalysator for at skabe synergi med Viborg by og skabe synlighed om erhvervsgymnasiets attraktive tilbud for erhvervsliv og potentielle elever. Denne kobling til byen ønskes fremelsket ved, at bygningen gennem sin form skaber pladser til ophold og tilbud såvel til Viborgs nye Erhvervsgymnasium, som til byen. Byggegrunden ligger solitært i byens kontekst og er synlig fra alle verdenshjørner, ligesom den femte facade, taget, vil være synlig fra punkter i byen. Dette træk, skabt af byggegrunden, ønskes forædlet gennem en bygning, der ikke har en bagside, men opleves attraktiv og sammenhængende fra alle sider. Her ønskes skabt et byggeri, som skal fremstå tilpasset til konteksten, men med et eget arkitektonisk præg, der er moderne såvel i dag som årtier frem. Byggeriet skal samlet set opleves som Viborgs nye Erhvervsgymnasium. Samtidig skal det tydeligt fremgå hvilke uddannelser og brugere, der har til huse i bygningen. BRUGERE AF BYGNINGEN Mercantecs nye Erhvervsgymnasium vil blive anvendt af de gymnasiale ungdomsuddannelser HHX, HTX og EUX. Læringsfaciliteterne vil ligeledes anvendes af erhvervsrettede uddannelser under HOT – House of Technology. Dele af bygningen vil desuden kunne udlejes til CFI – Center for Industri. Ved samling af disse forskellige brugere i bygningen skabes ideelle rammer for synergi mellem de forskellige uddannelser og lejere, der har mange fælles faglige felter – eksempelvis innovation, produktudvikling, markedsføring og teknologi. Der lægges således i bygningens hovedtanke vægt på, at faciliteter deles, og at der skabes synergi. Det er dog lige så væsentligt, at hver gruppe får mulighed for at skabe sit eget område med egen identitet, hvor elever, lærere og lejere fordyber og forædler egen faglighed. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 43 Erhvervsgymnasiet skal være et læringsmiljø, man som elev, underviser og medarbejder er stolte af at vise frem, ligesom det er en bredt favnende bygning, der kan rumme lejere og eksterne brugere til større arrangementer. Overordnet kan byggeriet forstås som sammensat af følgende hovedelementer: › › › › › › Torv - fællesområder placeret centralt med studiecentrum med reception, spiseområder, anretterkøkken, mulighed for samling, fleksibelt auditorie og socialt ophold i rum i rummet. Centralt placerede personalefaciliteter (lærere, ledelse og administration). Læringsmiljø, der er sammensat af større og mindre læringsrum i tæt forbindelse til åbne læringsmiljøer. De åbne læringsmiljøer anvendes også til spisning og socialt ophold. Læringsmiljø i Tek/nat-område med faglokaler, værkstedsfaciliteter og HOT. Serviceområde (depot, teknik, rengøring, etc.) Eksternt lejemål til CFI – Center for Industri I ankomsten og oplevelsen af bygningen skal en mulig ekstern lejer CFI – Center for Industri – tydeligt fremgå. For at skabe de bedste forhold for læringsog værkstedsmiljø kan byggeriets tek/nat-fløj, der indeholder værkstedsfaciliteter, faglokaler og HOTs læringsrum etableres som en helt eller delvist særskilt bygningsenhed eller på anden vis markeres i byggeriet udefra. Byggeriet har en samlet størrelse på ca. 13.000 brutto-m2 og skal på sigt kunne udvides med 2.000 m2 læringsmiljø. Udvidelsen bør indtænkes i den samlede disponering af byggeriet. 44 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om erhvervsgymnasium 4 TORV I UDERUM LÆRINGSMILJØ TEK/NATFLØJ OMKLÆD EKSTERNT LEJEMÅL (CFI) LÆRINGSMILJØER HHX, HTX, EUX SHOWROOM Læring / spise / ophold (rum i rummet) LÆRERE, LEDELSE OG ADM Læring / spise / ophold (rum i rummet) FLEKSIBELT AUDITORIUM STUDIECENTRUM MED RECEPTION TORV Anretterkøkken SERVICE (depot, teknik, rengøring, etc.) ANKOMST FRA PARKERING SIGNATUR PERSON-FLOW ANKOMST / UDGANG VARE-FLOW LEVERING / UDLEVERING Figur 1. Princip for hoveddisponering af byggeriets hovedelementer. Bemærk, at figurens elemter ikke angiver placering på etager, ligesom den indbyrdes størrelse af funktioner ikke kan aflæses gennem figurens dele. _5.1 LOKALETYPER I nedenstående beskrivelse af lokaletyper angives kvadratmetre. Her er alle steder tale om netto-kvadratmetre. FLEKSIBILITET OG FLOW Fleksibiliteten skal i bygningen både forstås som rum, der kan slås sammen, rum af varierende karakter, en enkel og åben plan, der giver mulighed for varieret møblering og brug samt rum med en installationsmæssig bestykning, der gør rummene egnede til flere funktioner. Der ønskes en høj grad af funktionsmæssig fleksibilitet, idet alle rum tænkes at kunne rumme mindst to anvendelsesmuligheder. Det konstruktive system skal af hensyn til fleksibiliteten vælges, så fremtidige ændringer kan ske. Et godt og nemt flow i bygningen med enkle og korte forbindelser mellem faciliteterne er væsentlig for at sikre en velfungerende hverdag og for at opfordre til, at faciliteterne deles uddannelserne imellem. _5.2 ANKOMST OG TORV ANKOMST OG MODTAGELSE Erhvervsgymnasiet skal have én tydelig og markant hovedindgang fra Banebroen, som opleves som meget synlig af besøgende. Der ønskes – som beskrevet under adgange i kapitel 4 - flere indgange og nem ankomst til bygningen fra forskellige vinkler i forhold til byggeriet; fra Banegårds Allé, fra den nye vej mod banen, fra siden mod remisen, fra siden mod svømmehallen og fra parkeringsetage. Dele af bygningen skal have selvstændige indgange for at kunne profilere sig på denne vis. Der etableres derfor separat indgang som minimum for CFI og tek/ nat-fløjen, mens uddannelserne har mulighed for at profilere sig i zoner i bygningen, evt. via indre indgangsdøre. STUDIECENTRUM MED RECEPTION Studiecentrum er arbejdsplads for studievejledningen, reception og sekretærer, og her får elever praktisk hjælp i deres hverdag. Studiecentrum varetager modtagelsen af gæster, elever, lærere og kursister. Studiecentrums reception etableres på kanten af et KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 45 fælles torv i bygningen. Området etableres i en zone af bygningen med almindelig rumhøjde for at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne her. Studiecentrum og reception skal udgøre et genkendeligt punkt i bygningen og sikre et let flow for besøgende, der kan ledes videre herfra. Receptionsfunktionen i studiecentrum kan – afhængig af bygningens disponering – ligeledes varetage modtagelse af CFIs gæster, kunder og iværksættere. Studiecentrum er arbejdsplads for 8-10 medarbejdere. Medarbejderne har fast arbejdsplads her. Såfremt bygningsdisponeringen tillader det, er det hensigtsmæssigt, at arbejdspladserne her deler print, kopi, garderobe, depot og toiletfaciliteter med de øvrige medarbejdere. TORVET Erhvervsgymnasiets største fælles område er Torvet. Torvet udgøres af en række områder og funktioner, der kan fungere såvel i sammenhæng, som hver for sig. Her er plads til ophold og studieaktiviteter for eleverne. Torvet skal anslå stemningen for erhvervsgymnasiet med en stemning af liv, faglighed, professionalisme og gerne synligt erhvervsrettet f.eks. med grafik fra erhvervslivets samarbejdspartnere. Torvet bruges til formidling, samling, filmforevisninger, forestillinger og meget andet. Torvet kan indrettes med en sidde/opholdstrappe, ligesom også andre indretninger vil kunne fungere for erhvervsgymnasiet. Til hverdag fungerer Torvet som opholdsrum til de unge med aktiviteter som bordtennis, bordfodbold, lys og hygge. Det er vigtigt, at Torvet ikke etableres som ét stort område, men opdeles med rum i rummet, skæve kroge i eventuelt flere niveauer, og at der gennem inventar og rum etableres studiehjørner og socialt ophold. Dele af Torvet kan være et højt rum med ovenlys og/ eller placeres mod facade. Det er vigtigt, at rummet fremstår lyst og transparent til omgivelserne og derved inviterer besøgende ind i bygningen, ligesom faglighed og identitet skal kunne ses udefra. I et højt rum må elevatorer og gangbroer meget gerne bidrage med en stærk arkitektonisk oplevelse i rummet. 46 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY I sammenhæng til Torvet placeres et eller flere spiseområder og et fleksibelt auditorium. Der ønskes mulighed for at samle 650 af skolens elever og personale på Torvet til fest, morgensamling og fælles arrangementer ved at disse områder kan slås sammen. Til hverdag skal de kunne fungere separat, og auditoriet skal kunne lukkes til og fungere som et undervisningsrum uden akustisk sammenhæng til Torvet. En mulighed for at kunne samle alle elever og medarbejdere ses gerne etableret ved at udvide rummet ud på Hærvejspladsen / Hærvejstrappen. SPISEOMRÅDER På Torvet etableres mindre spiseområder som nicher og rum i rummet, hvor i alt ca. 100 kan spise samtidig. Spiseområderne på Torvet indrettes gerne med en variation i inventar, så området får mere præg af små restauranter/diners end af kantine. Brugerne af spiseområdet er elever, kursister, CFIs ansatte, kunder og iværksættere. Området skal således appellere til en bredt sammensat målgruppe og kan tænkes indrettet i flydende zoner til forskellige typer af brugere. Det er vigtigt, at spiseområderne ikke er det første, en besøgende oplever ved ankomst i bygningen. Udover de centrale spiseområder på Torvet etableres decentrale spiseområder i såvel åbne som lukkede undervisningsmiljøer. Denne aktivitet indtænkes i udformning af affaldshåndtering og rengøring. ANRETTER-KØKKEN Der etableres et anretter-køkken til udlevering og eventuel anretning af mad. Der forventes, at der udleveres maks. 600 kuverter om dagen. Der skal kunne afskærmes mellem udleveringsområdet og Torvet, så køkkenets aktiviteter ikke forstyrrer aktiviteter på Torvet. Køkkenet skal indrettes efter gældende regler, således at det kan godkendes af Fødevaremyndighederne. Der etableres tilstrækkeligt depotplads. opgaven om erhvervsgymnasium 4 FLEKSIBELT AUDITORIUM I forbindelse med Torvet etableres et fleksibelt auditorium til samling af ca. 250 tilhørere. Auditoriet kan med fordel være muligt at dele i 2-3 rum, så rummet kan anvendes til mindre forsamlinger. Det samlede rum etableres med auditorium-opbygning med skråt gulv ved tilskuerne og mulighed for sceneopbygning. Auditoriets anvendes til undervisningsrum, biograf, oplæg og tænkes som et rum, der kan lejes ud til byen. Brugerne er således uddannelserne, CFI og eksterne brugere, der kan leje rummet og eventuelt Torvet til forskellige begivenheder. Auditoriet skal være fleksibelt, så det kan slås sammen med det øvrige torv. Fleksibiliteten kan etableres via teleskopløsning, ved at rummets hældning er en fortsættelse af opholds-/siddetrappe eller på anden vis. I løsningen er det vigtigt at etablere god akustisk adskillelse mellem Torvet og auditoriet. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 47 _5.3 CFI – CENTER FOR INDUSTRI Iværksættermiljøet Center for industri er et lokalt udviklingsmiljø og samlingspunkt, der fremmer netværk, viden og innovation og sigter mod vækst blandt nye og etablerede industri- og produktionsvirksomheder i Viborg Kommune. Centeret lejer sig ind på erhvervsgymnasiet. Centeret har som målsætning at tiltrække erhvervsliv, kommune og iværksættere ved at der skabes et af de mest levende og inspirerende steder for Erhvervslivet at mødes i Viborg. Kreative og inspirerende bygningsfysiske rammer understøtter CFIs formål. Innovation som fag og disciplin tænkes udviklet i sammenhæng med HHX, HTX og EUX og eksempelvis kan der tænkes samarbejde omkring innovationsforløb for CFIs iværksættere, ligesom elever vil kunne deltage i seminarer mv. hos CFI. I alt forventes CFIs arealbehov at udgøre 700-750 m2, hvoraf en andel udgøres af CFIs basislokaler, mens de resterende udgøres af faciliteter i erhvervsgymnasiet såsom ankomstarealer, mødelokaler, auditorium, værksteder, omklædning/bad, mv. ANKOMST TIL CFI I ankomst til byggeriet er en synlig og markant ankomst til CFI vigtig for at brande CFI som en selvstændig del af byggeriet såvel fra gadeplan som fra parkeringsetage. Reception og arbejdsplads CFI etableres med egen indgang. CFIs receptionsfunktion kan varetages af studiecentrum, hvis bygningsdisponeringen tillader det. CFIs faste personale udgør 3-5 ansatte. I tilfælde af, at CFI selv varetager receptionsfunktion, bemandes receptionen af de faste ansatte. I modsat fald etableres arbejdspladserne i et fælleskontor med nær adgang til mødefaciliteter og iværksætterkontor. SHOWROOM Ved ankomsten til CFI mødes besøgende, kunder og iværksættere af et showroom med brancheudstilling af produkter fra industrien. Showroomet kan med fordel være synligt for hele huset og placeres i forbindelse med Torvet. 48 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY IVÆRKSÆTTERKONTOR CFI etablerer et fælles arbejdsmiljø med kontorfaciliteter i et åbent rum til 15-20 iværksættere med egen arbejdsplads, tilhørende mødefaciliteter og event-room/seminarrum. Mindst et af mødelokalerne indrettes uden indkig af hensyn til diskretion. Iværksætterkontor og møderum indrettes fleksibelt og skalerbart med tanke på, at der til tider kan være 10 ansatte og 30 iværksættere, mens der til andre tider kan være 3 ansatte og 10 iværksættere. Det samme areal skal derfor kunne optage dette udsving. Mødelokaler kan eventuelt deles med Erhvervsgymnasiet. I event-room/seminarrum afholdes kurser, konferencer og arrangementer for iværksætterne ligesom iværksætterne selv kan afholde kundearrangementer i omgivelserne. Event-/seminarrummet kan - afhængig af bygningens disponering – tænkes i sammenhæng med det fleksible auditorium. VÆRKSTED CFI anvender erhvervsgymnasiets faciliteter i tek/ nat fløjen og har således tilgang til såvel værksteder hos HOT, HTX/EUX/HHX som faglokaler. Værksteder og faglokaler anvendes til produktudvikling, hvor iværksætterne kan udvikle prototyper, 0- serier og testforløb. CFI har i værkstedsfaciliteterne et eget aflåseligt lager til rådighed. NÆRHEDSØNSKER I CFI CFIs faciliteter kan deles med erhvervsgymnasiet. Af hensyn til oplevelsen af CFI som et samlet center er det et krav, at der etableres umiddelbar nærhed mellem CFIs arbejdspladser, iværksætterkontor, mødelokaler og showroom. Der skal være god adgang til event-room og værkstedsfaciliteter, men disse faciliteter etableres ikke nødvendigvis i umiddelbar nærhed af CFI. opgaven om erhvervsgymnasium 4 _5.4 LÆRINGSMILJØ Det nye Erhvervsgymnasium rummer et læringsmiljø af høj faglig og bygningsmæssig kvalitet, der inspirerer til læring og fleksibel anvendelse. Læringsmiljøerne til HHX, HTX og EUX er sammensat af større og mindre læringsrum i tæt forbindelse til åbne læringsmiljøer. De åbne læringsmiljøer anvendes også til spisning og socialt ophold. Ud over de almene læringsrum rummer erhvervsgymnasiet læringsmiljø til HOT, værkstedsfaciliteter og faglokaler, der er beskrevet under tek/nat-fløjen. FLEKSIBILITET OG FAGLIGHED I LÆRINGSMILJØERNE Læringsmiljøernes faglighed ønskes tydeliggjort i bygningen, så HHX, HTX, EUX og HOT tydeligt fremgår. I uddannelserne kan der arkitektonisk og grafisk arbejdes med at tydeliggøre de faglige identiteter – eksempelvis ved at etablere områder som ”Wall Street” i business zone, ”Einstein Boulevard” i en science zone og ”Lonely Planet” i en international zone med sprogfag. Af hensyn til en anvendelsesmæssig fleksibilitet over tid med udsving i optag af elever til de enkelte uddannelser, er det væsentligt, at læringsmiljøet i HHX, HTX og EUX tænkes som et fælles læringsmiljø, der kan anvendes på tværs af uddannelserne. Dette gælder også for læringsrum i HOT, der etableres, så læringsrum på sigt kan omdannes til almene læringsrum, der indgår i det fælles læringsmiljø. EUX HTX * Læringsmiljø FÆLLES LÆRINGSMILJØ Læringsmiljø HHX * Læringsmiljø Læring / spise / ophold * Læring / spise / ophold SIGNATUR SIGNATUR * Læring / spise / ophold MINDRE LÆRINGSRUM PERSON-FLOW ANKOMST / UDGANG VARE-FLOW LEVERING / UDLEVERING TORV * * MARKERING AF UDSNIT Figur 2. Udsnit – princip for disponering af læringsmiljøet KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 49 opgaven om erhvervsgymnasium 4 LÆRINGSRUM Der ønskes læringsrum, der er fleksible og kan anvendes til alle fag uden problemer. Der ønskes også et spænd i størrelse og rumgeometri, der giver rummene forskellige muligheder. En variation i rummene affødt af bygningens specifikke disponering ses derfor gerne. Som tommelfingerregel i konkurrencefasen kan anvendes, at 80% af læringsrummene er norm-læringsrum, der skal kunne rumme 28-33 elever. 10% af læringsrummene kan være mindre, og 10% kan være større. I øvrigt dimensioneres læringsrum efter gældende regler og vejledninger. MINDRE LÆRINGSRUM I tilknytning til læringsrummene såvel som de åbne læringsmiljøer etableres mindre formidlingsrum, der kan rumme 10-15 elever. I formidlingsrummene skal der være plads til instruktion i mindre grupper og selvstændigt gruppearbejde. De indrettes eksempelvis med projektborde og whiteboard-tavler på vægge. ÅBNE LÆRINGSRUM I umiddelbar nærhed til læringsrummene og de mindre læringsrum etableres åbne læringsrum, der disponeres, så der bliver en god sammenhæng og interaktion mellem de lukkede og åbne læringsrum. Af hensyn til fleksibiliteten i læringsrummene skal flere af rummene kunne slås sammen til dobbeltlokaler ved hjælp af foldevægge eller lignende. I læringsrummene ønskes etableret en velfungerende, funktionel og æstetisk løsning, der sikrer fremføring af el til hvert elevbord uden synlig kabling. Udviklingen af denne løsning må forventes givet særlig opmærksomhed i projekteringsfasen. Undervisningen tænkes afviklet i en vekselvirkning mellem de tre rumtyper. Eksempelvis kan en klasseinstruktion i et læringsrum i én undervisningstime afløses af gruppe-/projekt-/individuelt arbejde i de åbne læringsrum og mindre læringsrum i næste undervisningstime. Der skal være vægplads nok til interaktive tavler og whiteboards i flere lag over og ved siden af hinanden. Der ønskes en variation i udformningen af de åbne læringsrum – f.eks. kan enkelte etableres via bookbart inventar i brede gangzoner, og andre etableres som book-bare åbne rum. Uddannelse Vejledende elevtal Vejledende læringsrum HHX 662 25 HTX 197 8 EUX gf 95 5 EUX hf 60 3 Der forventes etableret et åbent læringsrum med 1-2 tilknyttede mindre formidlingsrum for hver 4-5 læringsrum. De åbne læringsrum skal derfor i gennemsnit kunne rumme 28-33 elever, men ses gerne udformet i varierende størrelser for at skabe en variation i læringsmiljøernes tilbud. Områderne skal kunne anvendes til socialt ophold såvel som spisning i pauserne. Dette indtænkes i udformning af affaldshåndtering og rengøring. Note 1: gf er lig grundforløb, hf er lig hovedforløb. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 51 _5.5 TEK/NAT-FLØJEN I erhvervsgymnasiets tek/nat-fløj findes erhvervsgymnasiets teknologiske og naturvidenskabelige faciliteter. Tek/nat-fløjen kan betragtes som opdelt i tre zoner: › › › ZONE A, der indeholder naturvidenskabelige faglokaler og innovationsrum. Denne zone ligger nærmest Torvet og uddannelsesmiljøerne til HHX, HTX og EUX, da de er primære brugere af disse faciliteter. ZONE B, der indeholder værkstedsmiljøer. Denne zone udgør en overgangszone mellem HHX, HTX, EUX og HOTs læringsmiljø. ZONE C, der indeholder læringsmiljø og værkstedsmiljø hos HOT. Der er et særligt potentiale i at skabe indkig til faglokaler og værksteder – eksempelvis robotteknologi hos HOT – for at synliggøre uddannelsernes faglighed i tek/nat- fløjen. Opdelingen i zoner fra A til C beskriver en bevægelse fra gymnasie-miljøets læringsmiljø og faglokaler, der kræver ro og koncentration over til de mest støjende og maskinelt tunge værksteder, hvor der må påregnes maskinstøj. Læringsmiljøerne her må derfor forventes bearbejdet akustisk for at skabe ro og koncentration. Tek/nat-fløjens zoner – såvel A, B og C - ligger med god kontakt til CFIs iværksættermiljø, da iværksættere anvender værksteder til test og mindre produktion. FAGLOKALER I zone A etableres der syv faglokaler til HTX og EUX, som ligeledes vil kunne anvendes til forskellige tests af HOTs elever og CFIs iværksættere: › › › › › › › 52 Fysik 1 Fysik 2 Biologi Proceskøkken (levnedsmiddel) Kemilaboratorium Bioteknologi Musik med lydstudie KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Faglokalerne (undtagen musik) udformes, så de så vidt muligt ligner de laboratorier, eleverne kan møde på laboratorievirksomheder, som eksempelvis Novo Nordisk. Eleverne skal møde et professionelt miljø og opføre sig professionelt i det. Et eksempel på dette er, at eleverne bærer kittel i undervisningssituationen. Faglokaler dimensioneres til at kunne rumme en klasse (28-33 elever) ad gangen med hensyntagen til det nødvendige udstyr såsom stinkskabe og skabe til måleinstrumenter, kolber mv. Faglokaler etableres med de nødvendige tekniske installationer, der kræves for at etablere rummets funktion. Faglokaler udformes fleksibelt, så også almindelig klasseundervisning kan afvikles her. Til alle faglokaler etableres fagdepoter jf. regler vedr. opbevaring af kemiske produkter. Fagdepoterne etableres som separate rum mellem faglokalerne, så lærere kan forberede undervisning, mens der pågår undervisning i faglokalerne. De seks naturvidenskabelige faglokaler etableres i umiddelbar sammenhæng med hinanden. opgaven om erhvervsgymnasium 4 TEK-NAT FLØJ ZONE C - HOT CFI Praktikcenter Læring / spise / ophold Læringsmiljø Praksis/ teori * Værksteder: Automatiktekniker, Industritekniker CFI EKSTERN LEJER (CFI) OMKLÆD ZONE B Event/ møde Udviklingsværksted Iværksætterkontor ZONE A Innovationsrum Faglokaler TORV Modtagelse SIGNATUR * MINDRE LÆRINGSRUM / RUM I RUMMET PERSON-FLOW ANKOMST / UDGANG SHOWROOM MARKERING AF UDSNIT Figur 3. Udsnit – princip for disponering af Tek-nat fløj og ekstern lejer KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 53 Musik kan med fordel etableres i sammenhæng med det fleksible auditorium. I sammenhæng med musik etableres et lydstudie, der består af et lydisoleret optagerum på ca. 5 m2 med visuel kontakt gennem glasrude til et teknikrum, der kan betjenes af 1-2 personer. Med værkstedets letteste udstyr kan der arbejdes i pap, papir og finere materialer. Der kan tænkes etableret et digitalt område med mulighed for plot af tegninger og 3D-printer. Til CFI – og andre - etableres i denne zone 3D-scannere, røngten-udstyr og udstyr til udmatningstests. Opmærksomheden henledes på ”Når klokken ringer – en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen”, revideret udgave fra 1. oktober 2012, som er en samling af arbejdsmiljøregler og råd om hensigtsmæssig indretning af faglokaler. De groveste værkstedszoner har et naturligt slægtsskab til HOTs værksteder og der ønskes derfor en nærhed mellem den groveste ende af værkstedet og HOTs værksteder. I værkstedets groveste del etableres en håndvask. INNOVATIONSRUM I tek/nat-fløjens zone A etableres et innovationsrum, der gennem rumform, indretning og oplevelsesdesign tager eleverne ind i en anden verden. Rummet skal som minimum kunne rumme en halv klasse (14-15 elever) og skal kunne anvendes til kreativt idégenererings-rum i projekter. Der inviteres til gode idéer til, hvordan et sådant miljø skabes; eksempelvis kunne rummet etableres som en ”tænketank”, der lukker resten af verden ude og elev-/iværksættergruppen inde i et rum med helt andre farver og teksturer end i resten af bygningen? Eller kunne rummet etableres som et ”legerum”, hvor der kan gynges, hoppes og svinges, for at udvikle de gode ideer? I værkstedet etableres passende depotplads til værkstedsmaterialer, elevprodukter og CFIs produkter. UDVIKLINGSVÆRKSTED I tek/nat-fløjens zone B etableres et udviklingsværksted, der kan rumme ca. 60 elever af gangen. Værkstedet anvendes såvel af elever på HHX, HTX, EUX, HOT som af CFIs iværksættere. Værkstedet anvendes både til undervisning og til selvstændigt (elev-)arbejde. Værkstedet rummer såvel tunge som lette værkstedsfaciliteter og borde til at arbejde ved. Værkstedet skal kunne deles op, ligesom det skal kunne fungere som sammenhængende rum for at sikre fleksibel anvendelse af rummene. Med værkstedets tungeste faciliteter kan der arbejdes i metal og træ. I denne ende af værkstedsrummene etableres procesventilation, udsug ved maskiner og gode forhold for levering af varer og transport af store emner ind og ud på paller – eventuelt via HOTs område/depoter. 54 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om erhvervsgymnasium 4 _5.6 HOUSE OF TECHNOLOGY Tek/nat-fløjens zone C vil indeholde de erhvervsrettede uddannelser under HOT – House of Technology, der uddanner automatikteknikere og industriteknikere. Hos HOT foregår undervisningen i en vekselvirkning mellem praksis og teori. Læringsfaciliteterne hos HOT indeholder praksis-læringsrum, mindre læringsrum, åbne læringsrum, værksteder og læringscentre. PRAKSIS-LÆRINGSRUM I HOTs pædagogiske praksis er (teoretisk) instruktion og praksis tæt vævet sammen. I det samme rum afholdes såvel klasseinstruktion ved tavle, som praksis-øvelse ved el-tavler, mindre maskiner, computerskærme eller lignende – typisk er det indrettet i to afdelinger i rummet, som eleverne flytter sig mellem. Vejledende størrelse på praksis-læringsrum til automatikteknikere er 100 m2 og vejledende størrelse på praksis-læringsrum til industriteknikere er ca. 60 m2. Antallet af elever i praksislæringsrum til industriteknikere er minimum 20 elever, og rummene dimensioneres til dette antal. Alle praksis-læringsrum etableres med brede døre (100 cm) for nemmest levering af maskineri. Læringsrum til automatiktekniker etableres med god mulighed for ophængning af udstyr på væge. Udtag til trykluft og kraft data og 230V. MINDRE LÆRINGSRUM OG ÅBNE LÆRINGSRUM Ligesom i områderne til HHX, HTX og EUX etableres mindre læringsrum og åbne læringsrum med mulighed for spisning og ophold for elever. Læringsrum hos HOT er derfor benævnt praksis-læringsrum for at skelne mellem almene læringsrum til HHX, HTX, EUX og læringsrummene hos HOT. Som nævnt skal disse praksis-læringsrum indrettes, så de nemt kan omdannes til almene læringsrum, så bygningen er fleksibel i forhold til udsving i elevtal. Uddannelse Vejledende antal praksis -læringsrum Vejledende elevantal Automatiktekniker 56 6 Industritekniker 29 2 EUX 13 Indeholdt i de ovennævnte rum Efteruddannelse 19 Indeholdt i de ovennævnte rum HOT hf HOT Note 1: hf er lig hovedforløb. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 55 LÆRINGSCENTER ROBOTTEKNOLOGI OG EFTERUDDANNELSE Der etableres to læringscentre på hver ca. 200 m2. Områderne skal kunne deles ved behov for ekstra praksis-læringsfaciliteter. Værksteder etableres med udsugning, adgang til læsserampe fra parkeringsetage og port (3 x 3 m). Læsserampe og port skal sikre nem levering og afhentning af emner med truck til værksteder. Et af læringscentrene er Robotteknologi, der er en del af automatiktekniker-uddannelsen. I samme rum ønskes etableret område med robotteknologi, mulighed for klasseinstruktion og område til programmering af robotteknologien. Området til Robotteknologi har karakter af et værksted, idet der her installeres tungt maskineri, og emner skal kunne bringes til rummet med truck; se specifikationer for værksteder. I forbindelse med praksis-læringsrum og værksteder etableres nødvendigt depotplads (reservedele, råvarelager / afkorterrum, mellemvarelager og olie- og væskelager, miljørum, kemikalielager mv.). Samlet set er det forventede arealbehov til depot/lager i HOT 150 m2. Det andet læringscenter er Læringscenter for Efteruddannelse. HOT-VÆRKSTEDER HOT indeholder to store værkstedsområder på hver ca. 280 m2: › › Automatikteknikerværksted Industriteknikerværksted, herunder et målerum med klimakontrol HOT-værkstederne anvendes som led i undervisningen på HOT og anvendes derudover også af HTX- og EUX-elever samt af iværksættere fra CFI. Aktiviteterne i værkstederne kræver adgang til såvel håndvaske som baderum, og begge dele bør etableres i umiddelbar nærhed til værkstederne. Værksteder etableres med 4-5 m til loftet, procesventilation, trykluft og kraftudtag. Der etableres med fordel fleksible installationer, så maskiner kan flyttes. Værksteder etableres gerne på niveau 0 og/eller 1 og med opmærksomhed på fundering af dækkene, da maskiner i værkstederne kan veje op til 1000 kg pr. stk. Der skal ligeledes indtænkes, at maskinparken skal fornyes med jævne mellemrum. Forventeligt omfang er, at 1-2 maskiner udskiftes om året. 56 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY PRAKTIKCENTER Praktikcenteret skal kunne rumme 15 elever. Rummet udstyres som et praksislæringsrum og udformes som et værkstedsmiljø med en arbejdsplads pr. elev samt plads til ophold. opgaven om erhvervsgymnasium 4 NÆRHEDSØNSKER I HOT HOT skal forstås som to uddannelser, der hver især har et centralt værksted med tilknyttede praksis-læringsrum. Elever og lærere går i løbet af en undervisningsdag fra praksislæringsrum til værksted mange gange, og en nærhed mellem disse funktioner er derfor at foretrække. I forhold til HOT er der et særligt behov for adgang med store emner og maskiner, der gør en placering på niveau 0 attraktiv. I disponeringen af HOTs arealer er der umiddelbart to mulige modeller: › › Begge værksteder, depoter samt læringscenter for robotteknologi og minimum 2-3 praksislæringsrum placeres på niveau 0, mens de øvrige praksislæringsrum og øvrige faciliteter placeres i umiddelbar nærhed på etagen over med gode trappeforbindelser. Eventuelt etableres praksislæringsrum på niveau 1 med adgang fra svalegang til et dobbelthøjt værkstedsområde. Industriteknikerværksted, Læringscenter for Robotteknologi og minimum 2-3 praksis-læringsrum placeres på niveau 0, mens Automatikteknikerværksted etableres på etagen over. Denne model forudsætter et forstærket dæk mellem etagerne, samt adgang for nye maskiner med kran via facade eller med lastbil via holdeplads på niveau 1 fra Banegårds Allé – et forhold, der skal godkendes af Viborg Kommune. Modellen forudsætter også etableringen af en vareelevator, der kan bringe emner op til værksted på niveau 1 i en størrelse på 2 europaller og med en kapacitet på ca. 1 ton. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 57 _5.7 PERSONALEFACILITETER Personalefaciliteterne placeres centralt i erhvervsgymnasiet - gerne ud mod fællesarealerne. Der ønskes fælles personalefaciliteter for alle uddannelser. Personalefaciliteterne bidrager til et godt arbejdsmiljø, videndeling og en fællesskabsfølelse personalegruppen imellem. Personalefaciliteterne har som en selvfølge godt indeklima og fleksible rum, der skaber et inspirerende arbejdsmiljø. LÆRERE Der etableres en forberedelsesplads til hver lærer (i alt 92 lærere), der indrettes som en fast arbejdsplads jf. anbefalinger fra arbejdstilsyn og bygningsreglement. Lærerne sidder sammen i et fælles lokale, der gerne ses brudt op i klyngestørrelser af 15-20 lærere, så der kan etableres faglige fællesskaber i klyngerne. Arbejdspladserne etableres i et lokale med nærhed til print/kopi. Lærere, der underviser i faglokaler og værksteder, anvender typisk disse rum som et led i deres forberedelse. En nærhed mellem lærernes forberedelsespladser og tek/nat-fløjen er derfor ønskværdig. PERSONALERUM I tilknytning til forberedelsespladserne etableres et personalerum med the-køkken på ca. 70-80 m2, . Rummet indrettes med gode faciliteter til medarbejdernes pause og faglige sparring. LEDELSE Uddannelsesledere, rektor og direktør (i alt 6 ledere) har arbejdsplads på eget kontor; evt. i et fælles kontor. Ledelseskontor(er) etableres i sammenhæng og gerne, men ikke nødvendigvis, i sammenhæng med lærernes forberedelsespladser. SERVICEMEDARBEJDERE OG IT Arbejdspladser til servicemedarbejdere, IT og to driftsassistenter (driftsassistenterne varetager forberedelse af værksteder), i alt ca. 10 medarbejdere, etableres nær eller som en del af administrationen i studiecentrum. 58 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY IT og driftsassistenter anvender deres arbejdsplads til test og mindre reparationer, hvorfor deres arbejdsplads har karakter af såvel kontorarbejdsplads som af lettere værksted. I tilknytning til IT og driftsassistenterne etableres et mindre depot til opbevaring af computere indleveret til reparation, mindre værktøj mv. MØDERUM OG SAMTALERUM I nær sammenhæng til ledelseskontorer findes en variation af møderum i spændet fra 4-12 mødedeltagere samt mindre samtalerum, som ledelsen kan anvende til individuelle personale- og elevsamtaler. Der forventes 6-8 rum af varierende størrelse. Samtalerummene kan ligeledes anvendes af lærere og elever til vejledning, klasselærersamtale for enkelte elever og til den svære samtale med psykolog og/ eller elevcoach. Rummene indrettes derfor med mulighed for fortrolig samtale uden indkig. Der kan etableres glas mod fordelingsrum med afskærmning udformet som grafik. Der ønskes en høj grad af fleksibilitet i møderum og samtalerum, så et eller flere rum kan slås sammen for at skabe rum for samling af flere mødedeltagere. PRINT/KOPI, DEPOT OG GARDEROBE Print/kopi og depot etableres i særskilte lokaler. Et af print-rummene etableres i nær sammenhæng med de fælles personalefaciliteter, mens et kan etableres i tek/nat-området. Afhængig af bygningens disponering etableres et særskilt printerrum i forbindelse med studiecentrum (se beskrivelse). I forbindelse med undervisningsfaciliteterne etableres der et print/kopi-rum eller - område, som de studerende har adgang til. Garderobe til alt personale etableres i særskilt lokale, evt. i forbindelse med forrum til toiletter. opgaven om erhvervsgymnasium 4 _5.8 SERVICE OG DEPOT TOILETTER OG OMKLÆDNING Der etableres det fornødne antal toiletter iht. lovgivning og i øvrigt under hensyntagen til det angivne antal af brugere af bygningen. I forbindelse med værkstedsfaciliteterne etableres elev- og personaleomklædning opdelt i damer og herreomklædning. Disse anvendes efter værkstedsarbejde og af elever og personale, der cykler/løber til bygningen. TEKNIKRUM Der etableres fornødent areal til teknikrum. DEPOTRUM Der etableres fornødent areal til depotrum. Forventet omfang er 200 m2. Depotrum placeres og opdeles hensigtsmæssigt i forhold til bygningens disponering. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt med et depot i forbindelse med vareindlevering, hvor varer leveres til og kan fordeles videre rundt i bygningen. Dette depot bør derfor etableres med god forbindelse til vareelevator og adgang herfra til alle etager. Øvrige depoter kan eksempelvis etableres på hver eller hver anden etage. RENGØRINGSRUM Der etableres fornødent areal til rengøringsrum. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 59 _6 BYGNINGSTEKNISKE KRAV _6.1 GENERELT De følgende afsnit er generelle og fastlægger overordnede krav. Dermed indeholder opgaven helt naturligt alle de bygningsmæssige, konstruktive og tekniske løsninger, der understøtter bygningens funktioner, som beskrevet i tidligere afsnit. Eksempelvis indeholder opgaven de særlige bygningsmæssige, konstruktive og tekniske forhold, der er forbundet med HOT afsnittet og værksteder. Bygningskomponenter skal være afprøvede, og der skal være omtanke for totaløkonomien ved senere ombygninger og udskiftninger af bygningskomponenter for såvel standardprodukter som specialprodukter. Specialprodukter skal derfor anvendes med omtanke. På særligt udvalgte steder i byggeriet kan bygningen bearbejdes med særligt materialevalg, der skiller sig ud fra øvrige steder i bygningen. Anvendelsen af forskellige kvalitets materialer skal ske med omtanke og kreativitet, så man sikrer et højt æstetisk niveau med materialer, der kan patinere smukt ved brug over tid. _6.2 YDERVÆGGE Alle ydervægge skal udføres med robuste overflader, som så vidt muligt er nemme at rengøre og vedligeholde. rumakustik, trinlyd og rengøring. Der skal forventes større krav til styrke (belastning) og slid i HOT afsnittet, værksteder o.l. Gulve i ankomstområder og andre præsentable områder belægges med velegnede belægninger med høj æstetisk fremtræden, dog under hensyntagen til de driftsmæssige genskaber. _6.6 LOFTER Lofter skal udføres nemt demonterbare, såfremt der skal være adgang til installationer. _7 BYGHERRELEVERANCER Nedenfor er angivet forventede bygherreleverancer: 1. AV-udstyr. Der skal leveres AV-udstyr i alle mødelokaler, auditorium og undervisningslokale. 2. Elektroniske mødeskilte og infotavler samt ikke-elektronisk adgangs-, henvisnings- og markeringsskiltning inde og ude, herunder logoskilte på facader. 3. Højttaleranlæg, der forventeligt etableres på Torvet og i det fleksible auditorium. 4. Whiteboards/smartboards i undervisningslokaler, mødelokaler og kontorer. Facadernes materialer må gerne forandre sig og patinere smukt over tid. De skal kunne tåle slid uden at blive nedslidte og miste værdi. 5. Løst inventar, der ikke er en integreret del af bygningen, herunder undervisningsmøbler, reoler, kontorborde, kontorstole, bordlamper mv. _6.3 INDERVÆGGE Alle faste skillevægge skal besidde en sådan styrke, at bogreoler, installationsgenstande og nødvendigt inventar frit kan ophænges uden deformation af væggene. 6. Udstyr i disponible rum. _6.4 TAGE Taget skal have en garanteret levetid på 30 år. _6.5 DÆK OG GULVE Alle undervisningsmiljøer, opholdsmiljøer, kontormiljøer, møderum o.l. skal belægges med et gulvmateriale, som er velegnet i forhold til rummets brug, 60 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 7. Særbelysning, som arbejdslamper. 8. Gardiner og/eller indvendig solafskærmning/ mørklægning. 9. Hjertestarter og førstehjælpskasse. 10. Aktivt udstyr: Access point og switche. Rådgivers ydelser i forbindelse med bygherreleverancerne fremgår af ”Afgrænsning af rådgiverydelser”. opgaven om erhvervsgymnasium 4 _8 ENERGI, INDEKLIMA, BÆREDYGTIGHED OG MATERIALER Der er forudsat, at bygningen som minimum overholder Bygningsreglementets, BR15 krav for kontorer, skoler, institutioner m.v. Totalrådgiveren skal i samarbejde med bygherren udarbejde forslag til bæredygtige tiltag, som kan profilere bygningen i et bæredygtigt perspektiv, herunder forslag til hvordan bæredygtige tiltag kan indgå som et aktivt element i brugen af bygningen. I tilknytning til undervisningen, i tilknytning til driften eller lignende. Der ses gerne eksempler herpå i konkurrenceforslaget. _8.1 MATERIALER Valget af materialer har stor betydning for bygningens bæredygtighedsprofil og har stor indflydelse på indeklimaet i bygningen. For alle primære bygningsdele skal totalrådgiveren foretage et begrundet valg af materialerne ud fra et bæredygtighedsaspekt med en bagvedliggende analyse. Analysen skal bl.a. belyse materialernes CO2-belastning samt totaløkonomi fra vugge til vugge. Målet er at minimere materialeforbruget og skabe en bæredygtig struktur, som kan demonteres og genanvendes efter endt brug. Primære bygningsdele defineres i denne sammenhæng som: › › › › › › › › bygningsbasis ydervægge indervægge dæk, trapper, ramper, altaner og lofter tage vinduer gulve _8.2 ENERGI Der ses gerne indarbejdet forslag til anvendelse af alternativ energi i form af integreret energidesign, vindenergi eller andet. Overalt, hvor det er muligt, skal energirigtig brugeradfærd understøttes, og energirigtige løsninger indarbejdes. Der skal overalt, hvor det er relevant, etableres slukalt funktioner, således at standby-forbrug minimeres. _8.3 ENERGIRAMME Bygningen designes således, at de passive tiltag som udgangspunkt sikrer, at bygningen når energiklasse 2015 og først herefter suppleres med aktive tiltag. Kravet omkring opnåelse af energiklasse 2015 uden anvendelse af aktive tiltag er begrundet i et ønske om en høj grad af passive og innovative tiltag til opnåelse af lavt energiforbrug samtidig med enkel drift og godt indeklima. Der ønskes dog ikke, at dette krav resulterer i kraftig forøgelse af isoleringsmængder, da vi ønsker en helhedsorienteret tilgang, hvor miljøbelastninger ses i et større perspektiv. Derfor kan der accepteres en begrænset anvendelse af egenproduceret energi i forhold til opnåelse af energiklasse 2015, hvis dette er nødvendig for opnåelse af de øvrige indeklimamæssige krav, herunder dagslysfaktor mv. Krav til eventuel anvendelse af alternativ energi er, at systemer skal indgå som integreret bygningsdesign, og at produktionen maksimalt må indregnes i energirammen med en årsproduktion på 2,5 kWh/m2 opvarmet bygning. _8.4 AKTUELT ENERGIFORBRUG Der er et stort ønske om at nedbringe elforbruget. Også det elforbrug, der ligger ud over energirammen. Alt udstyr, der indkøbes til huset, skal, hvor der findes en energimærkningsordning, leveres i bedste energiklasse. _8.5 INDEKLIMA Indeklimaet i bygningen er af stor betydning for brugerne og har stor fokus. Det er derfor essentielt, at der opretholdes et godt indeklima. ”Indeklimaet skal som minimum opfylde indeklimaklasse B jf. DA1752, dog skal forhold vedrørende træk opfylde indeklimaklasse 1 jf. EN15251.” KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 61 Opretholdelsen af bygningens indeklima skal ske automatisk, styret af bygningens automatik-anlæg. Eksempelvis må manuel åbning af vinduer eller manuel aktivering af solafskærmning ikke indgå i beregning af temperaturoverskridelser. Eventuel åbning af vinduer og anvendelse af solafskærmning, for overholdelse af indeklimakrav, skal ske automatisk. Der skal i alle lokaler med arbejdspladser og undervisningspladser være mulighed for manuel udluftning via åbning af vinduer. I lokaler større end 35 m2 skal der minimum kunne åbnes 2 vinduer. _8.6 TERMISK INDEKLIMA Der skal sikres et behageligt termisk indeklima med ensartede temperaturer året rundt. Alle rum skal kunne opvarmes til minimum 23°C. Ved høje udetemperaturer og udvikling af varme fra maskiner og udstyr kan rumtemperaturen overstige ovennævnte temperaturer. I alle primære rum kan det dog maksimalt accepteres, at rumtemperaturen er over 26oC i 100 timer om året og 27oC i 25 timer. _8.7 ATMOSFÆRISK INDEKLIMA Der skal sikres et behageligt atmosfærisk indeklima. Der skal ved fastlæggelsen af det atmosfæriske indeklima tages højde for forureningsbelastningen fra byggematerialer, inventar, udstyr (eksempelvis værkstedsmaskiner og 3D-printere), samt personer. Maksimal CO2-koncentration er 1000 ppm. _8.8 AKUSTISK INDEKLIMA Der skal sikres et behageligt akustisk indeklima. Minimumskrav til luftlydsisolation, trinlydniveau, støj og efterklangstid skal aftales med bygherren. _8.9 OPTISK INDEKLIMA Der skal sikres et behageligt optisk indeklima. Der skal etableres god og effektiv belysning, som sikrer tilpas lysstyrke og lysfarve, og som understøtter gode undervisnings- og arbejdsvilkår. Ved kontorarbejdspladser og undervisningspladser skal lysniveau på arbejdsplan være 300 lux opnået alene ved grundbelysningen. Der skal så vidt muligt anvendes LED lyskilder. 62 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Belysningen skal udføres, så generende effekter som reflekser, blænding og flimmer undgås. I supplement til den almene belysning udføres særbelysning i udvalgte områder således, at belysningen ikke virker monoton og kedelig. Eksempelvis ved at udnytte rummets begrænsningsflader som f.eks. vægge og uforpligtende mødesteder. Der skal præsenteres lysberegninger med 3Dvisualisering for eftervisning af krav til det optiske indeklima. 3D-visualisering udføres for forskellige scenarier, der understøtter mulighed for at skabe ”liv” i opholdsrummene. Der skal anvendes glas med stor lystransmittans. Farver må ikke forvrænges eller forringes som følge af farvede ruder eller solafskærmning. Der skal på alle arbejdspladser og undervisningspladser sikres en dagslysfaktor på minimum 2 %. _8.10 SOLAFSKÆRMNING Der skal etableres solafskærmning for overholdelse af de termiske krav og for opretholdelse af funktionen af rummet. I undervisningsrum skal der kunne undervises uden generende sollys og blænding. Solafskærmningen ses gerne etableret som passiv solafskærmning, ligesom der kan etableres en supplerende løsning, der med manuel styring kan anvendes for at skabe de bedste lysforhold til undervisnings-/arbejdsformål. Solafskærmning skal være således, at alle uanset placering i lokalet kan se, hvad der fremvises på lokalets vægge, tavler, AV udstyr mv. uden gener fra indtrængende sollys. _8.11 REGNVAND Der skal forventes krav om etablering af LAR anlæg jf. kommunens spildevandsplan 2014-2018. _9 TEKNISK BESKRIVELSE _9.1 GENERELT De følgende afsnit er generelle og fastlægger overordnede krav. Dermed indeholder opgaven helt naturligt alle de tekniske installationer der understøtter bygningens opgaven om erhvervsgymnasium 4 funktioner som beskrevet i tidligere afsnit. Eksempelvis indeholder opgaven de specialinstallationer der knytter sig til HOT afsnittet, værkssteder, faglokaler m.v. _9.2 INSTALLATIONER GENERELT Installationer skal opbygges med et minimum af vedligehold for øje. Føringsveje for installationer skal generelt være skjulte. Eventuelle synlige installationer skal udføres med æstetik for øje og med tanke på rengøringsvenlighed. Alle skjulte elinstallationer skal være i rør. Anlæg skal opbygges logisk og sektionsopdelt således, at enkelte afsnit nemt kan indreguleres og evt. afspærres ved ombygning. _9.3 MILJØMÅL Alle installationer skal planlægges med fokus på: › › › › lavest mulige forbrug og driftstid driftssikkerhed høj levetid commissioning og problemfri idriftsættelse _9.4 FLEKSIBILITET Med henvisning til den ønskede fleksibilitet, beskrevet i tidligere afsnit, skal installationer opbygges med fleksibilitet for øje, så rummene kan omforandres med et minimum af installationsarbejder og således, at der samtidig tages højde for sandsynlige udvidelser og ombygninger. Teknikken skal være designet, så mindst muligt skal ændres, dvs. mindst mulig teknik i skillevæggene og teknik i loftet som kan styres via CTS/programmering, når rumstørrelser ændres. _9.5 FORBRUGSMÅLING Bygningens energiforbrug skal nøje overvåges og opsamles automatisk. Bygningens energiforbrug skal opdeles og måles i 3 områder: Det kommunale parkeringsanlæg, CFI afsnittet og den resterende bygning. Ud over ovenstående målere skal der etableres målere, der skaber incitament til at spare på energien i de forskellige bygningsafsnit. _9.6 VENTILATION Ventilationssystemet skal sammen med de øvrige systemer tilgodese krav og ønsker til indeklima i overensstemmelse med afsnit om indeklima. Behovet for komfortventilation skal minimeres gennem bygningsudformning, orientering, materialevalg mv. Ventilationen skal afpasses de aktiviteter, der foregår i det pågældende rum og efter forureningen fra byggematerialer. Der udføres mekanisk balanceret ventilation (VAV) i alle rum med varierende belastning – gerne suppleret med naturlig ventilation i fællesområder – i sommerperioden. Ved eventuel brug af naturlig ventilation skal krav til indeklima også kunne overholdes. Der kan bl.a. antages varierende personbelastninger i både undervisningsrum, flerpersoners kontorer, projektarbejdsrum, mødelokaler mv. Ventilationsanlæg må ikke placeres synligt på facader eller tag. _9.7 KØLING Huset ses som udgangspunkt helst etableret uden mekanisk køling. Eventuel køling skal etableres med færrest mulige miljø- og energimæssige belastninger. _9.8 BRUGSVAND OG SANITET Anlæg for brugsvand skal udføres i en kvalitet svarende til den aktuelle vandkvalitet. For lang holdbarhed skal brugsvandssystemet leveres med udvidet systemgaranti på 10 år. Produktion af varmt brugsvand kan ske med fjernvarme, el eller anden opvarmning afhængig af, hvad der er mest optimalt. _9.9 VARME Der skal overalt kunne tilvejebringes de under afsnit om indeklima beskrevne temperaturer. Varmeafgivelse skal som udgangspunkt i alle primære rum styres via aktuatorer styret af CTS-anlægget. I øvrige rum kan varmafgivelsen styres med termostatventiler. Såfremt der kan anvises en overbevisende løsning med termostatventiler i alle rum, der tilgodeser KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 63 mulighederne for optimering af energiforbruget samtidig med, at der sikres det korrekte indeklima, hvor der bl.a. ikke både køles og varmes samtidig, er dette også en mulighed. I undervisningslokaler og hvor der er faste arbejdspladser eller opholdsarealer foran vinduer, skal der placeres radiatorer eller konvektorer. _9.10 CTS-ANLÆG Byggeriet skal indeholde et fuldt dækkende CTSanlæg til styring af anlæg samt overvågning af forbrug og drift. Omfanget af elementer tilsluttet CTS fastlægges under hensyntagen til optimering af drift og energiforbrug. Anlægget skal som minimum styre nedenstående anlæg: › › › › › ventilationsanlæg anlæg for produktion af varmt brugsvand blandesløjfer udvendig belysning eventuel udvendig solafskærmning _9.11 EL-ANLÆG OG MEKANISKE ANLÆG FORSYNINGSANLÆG Stikledning Stikledning tilsluttes forsyningspunkt iht. forsyningsselskabets anvisninger. Tilslutningsbidraget fastlægges ud fra en belastningsberegning. Hovedledninger Hovedledninger må maksimalt dimensioneres for 75 % belastning. Belastningen skal beregnes som faktisk belastning plus kapacitetsudvidelse. Fiberforbindelser Der etableres fiberforbindelse fra Mercantecs router på H.C. Andersensvej efter nærmere dialog med udbyder. ELTAVLER Generelt Tavler udføres med kabelfelter, hvori alle afgående kabler skal føres. 64 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Undertavler Undertavler etableres pr. etage og placeres i teknikrum eller depotrum. KRAFTINSTALLATIONER EDB-stikkontakter udføres generelt som alm. 230V stikkontakter. FØRINGSVEJE Føringsveje og respektafstande for PDS-kabling skal udføres iht. DS/EN 50174-2. HOT - HOUSE OF TECHNOLOGY Generelt Der etableres nøglebetjent centralt nødstop ved døre til lokalerne. Nødstop deaktiverer maskiner og strømudtag - dog undtagen udtag for accespoint, projektor og ved lærerbord. Trykluft uføres som ren luft med dugpunkt -10° C. Ekstrabeskyttelse for kraftstik og kanalskinner udføres med type B relæ. CEE stik. ekstrabeskyttes med HPFI 30mA. Kanalskinner ekstrabeskyttes med PFI 500mA Praksis-læringsrum Til undervisningsbrug etableres arbejdsstation pr. 2,5 m bestykket med 3 stk. 230V, 1 stk. PDS og 1 stk. trykluft samt min. 6 stk. 400V/16A CEE stik. I loft etableres 3 stk. 230V i matrix pr. 2,5 x 2,5 m for tilslutning af bærbare. Der øn- skes forslag til en teleskopløsning for at lette adgang hertil. Belastning på stik pr. lokale beregnes som 10 stk. stationær og 20 stk. bærbar samtidig. Tavlebelysning opdeles på flere tændinger. Ét af læringsrummene udføres som Hydrauliklokale og suppleres med 1 stk. 400V/16A CEE stik og 1 stk. 400V/32A CEE stik pr. anden arbejdsstation. Åbne læringsrum Udføres som Praksis-læringsrum. Læringscenter Robotteknologi og efteruddannelse Udføres som Praksis-læringsrum suppleret med gennemgående 63A kanalskinne. opgaven om erhvervsgymnasium 4 HOT-værksteder Automatikteknikerværksted og industriteknikerværksted udføres installationsmæssigt efter samme retningslinjer. For flexibel placering af strømudtag etableres gennemgående kanalskinner, pr. ca. 4 m. hver på 160A. For samtidighed kan regnes med en faktor på 0,5. På vægge etableres arbejdsstation bestående af 3 stk. 230V + 1 stk. 400V/16A CEE stik pr. 4 m. Herudover etableres 1 stk. 400V/32A CEE stik pr. 8 m. Luftudtag etableres på vægge pr. 4 m samt i loft (ca. 3 m over gulv) i matrix pr. 5 x 5 m. Der skal være mulighed for at etablere punktudsugning ved de enkelte maskiner. Trådløst netværk (WLAN) I alle områder udføres PDS-kabling og udtag for Access point (AP) så der kan opnås fuld dækning med trådløst netværk, herunder dækning i bygningens tilknyttede udearealer. Decentralt antenne-system Til sikring af mobildækning i hele bygningskomplekset skal der etableres et telesystem som en DAS-løsning (decentralt antenne-system). Anlægget udføres som et passivt antennesystem, der er teknologineutralt således, at leverandørændring kan foretages uden opdatering. AIA/ADK – generelt Der etableres et komplet online (programmerbar) ADK-anlæg, der fungerer som det overordnede sikringssystem. AIA og ADK integreres i samme anlæg. Grundbelysning suppleres med udtag for punktbelysning i matrix pr. 5 x 5 m. I værksteder etableres håndvaske. Praktikcenter I praktikcenter etableres arbejdsstation pr. 2,5 m bestykket med 3 stk. 230V, 1 stk. PDS og 1 stk. trykluft samt min. 6 stk. 400V/16A CEE stik. Her skal der også etableres 2 styk punktudsugning til fjernelse af loddeos. AIA – Indbrudsalarmanlæg Der udføres rumovervågning med bevægelsesmeldere af alle rum med bygningsåbninger til det fri samt åbningskontakter på døre og vinduer. Udføres til 4 m over terræn/udv. niveau. ADK – Adgangskontrolanlæg Der etableres online adgangskontrol ved samtlige indgangsdøre og i relevant omfang på indvendige døre som eksempelvis undervisningsrum, kontorer og depot- og teknikrum. SVAGSTRØMSANLÆG Kommunikationsnet Netværksstrukturen udføres som et komplet passivt og struktureret IT-netværk jf. EN50174-2:2009, omfattende bl.a. fiberkabling, krydsfelter, PDS-kabler og RJ45- udtag. ITV – kameraovervågning Til overvågning etableres et kameraovervågningsanlæg, der forventes at overvåge indgangspartier og parkeringsanlæg under bygning. Netværket udføres i kategori 6A med uskærmede PDS-kabler. Kabling mellem krydsfelter udføres med fiberkabel med serverrum som stjernepunkt. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 65 OPGAVEN OM BANEBROEN Banebroen er betegnelsen for den samlede forbindelse med ramper, tilslutningsanlæg, broer, trapper, elevatorer og Hærvejsplads. Banebroen er en del af et større helhedsgreb og skal på overbevisende måde være et sammenbindende element og en integreret del af arkitekturen på begge sider af jernbanen. Samtidig skal den træde frem som et selvstændigt symbol for sammenbindingen af midtbyen henover jernbanen og som ramme om et pulserende og dynamisk fortætningspunkt for omgivende funktioner, kollektiv trafik, fodgængere og cyklister. Banebroen skal med sine mange funktioner og delelementer placeres som et væsentligt, nyt, velintegreret og velfungerende infrastrukturelt element. Den skal på en selvfølgelig måde supplere de nuværende trafikale forhold og blive en naturlig og foretrukken del af byens offentlige rum, der kan bidrage til udviklingen af Banebyen som en attraktiv og central del af Viborg by. Projektet skal forbinde stations/jernbanemiljøet, midtbyen og Banebyen. Banebroen kobler sig syd for jernbanen på Hærvejen (den nuværende Erik Glippingsvej) ved Middagshøjvej. Her etableres et sydligt brofæste med et rampeanlæg, der løfter Banebroen op og hen over jernbanen. På den nordlige side af jernbanen udvider stiforbindelsen sig til en byrumsplads/ Hærvejspladsen. Herfra skal der skabes forbindelse videre via Hærvejstrappen til "Banegårdspladsen" og videre mod Viborg Midtby og Domkirken. Således bliver Banebroen en del af den historiske stiforbindelse Hærvejen. Fra Hærvejspladsen skal der tillige skabes en central og synlig hovedindgang for erhvervsgymnasiet samt en forbindelse videre mod nord over Banegårds Allé. Banebroen vil i sit samlede forløb skulle imødekomme forskellige funktionsønsker og være underlagt forskellige konstruktive krav og retningslinjer. 68 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY BANEBROENS MANGE FUNKTIONER Banebroen forventes at blive et nyt centralt byrum i Viborg og skal som som forbindelse opleves tryg, nem at overskue og inviterende at benytte, dag, aften, sommer og vinter. Dette gælder for såvel selve Banebroen som alle de offentlige arealer, der støder op til Banebroen. Banebroen skal samtidig understøtte det liv, der qua de mange studerende, passagerer og andre, der benytter broen forventes at udfolde sig. Den skal være egnet til ophold, ligesom den skal skabe en attraktiv forbindelse mellem sine koblingspunkter. Broen må endvidere gerne appelere til spontan bevægelse. F.eks. i form af robuste og naturligt integrerede ’street-gadgets’, som kan benyttes af én der kommer forbi med sit skateboard. Banebroen bliver også en trafikåre, da op til 700 cyklister dagligt forventes at krydse den. Banebroen skal derfor på den ene side invitere til cykeltrafik og på den anden side være indrettet, så den på ingen måde inviterer til cykelræs og cykelparkering (cykelparkering er beskrevet i afsnit 7.5.3). Spidstimen forventes om morgenen fra kl. 7-8 og om eftermiddagen kl. 14.45-15.45. Spidsbelastningen ventes at være 150 cyklister om morgenen og 100 om eftermiddagen. Af de ca. 700 cyklister forventes det, at ca. 4-500 vil benytte forbindelsen til og fra midtbyen og ca. 2-300 forbindelsen til og fra kaserneområdet. Det forventes, at der vil komme 2-300 cyklister med spidsbelastning omkring kl. 8 til erhvervsgymnasiet. Disse vil bruge cykelparkering i parkeringsetagen under erhvervsgymnasiet. opgaven om banebroen 5 Hertil skal Banebroen fungere godt for fodgængere. Halvdelen af gymnasiets 1.200 elever ankommer til undervisning kl. 8.00 – en del af dem vil benytte broforbindelsen, fra Hærvejstrappen, fra nord, fra ø-perron eller fra Banebyen. Hærvejspladsen vil summe af liv især ved 8-tiden og i middagspausen, og i disse perioder skal pladsen kunne rumme op til 60 gående elever på samme tid. Herudover ses det gerne, at pladsen rummer mulighed for endnu flere i forbindelse med samlinger, måske dimission, fredagshygge mv. Banebroen skal være tænkt og designet, så denne blandede trafik indgår i et symbiotisk samspil med opholdsønskerne, ønsker om tryghed og naturligvis om de forskellige lovkrav der er til sikkerhed. Herefter beskrives først Banebroens hovedforbindelse og derefter de forskellige koblinger, den skal have til de omkringliggende områder. Nordlige stiforbindelse mod kaserneområdet N Nordlige stiforbindelse Hærvejstrappe med stiforbindelse til Banegårdspladsen/ Centrum Hovedindgang Erhvervsgymnasium Hærvejsplads Adgang til stiforbindelse til Himmerlandsstien/Alhedestien ø-perron Evt. ekstra forbindelse til Himmerlandsstien i vestlig retning Adgang til ø-perron Bro over jernbanen Stationsparkering Adgang til sydige bydel/ stationsparkering Sydlige stiforbindelse Hærvejsplads Mulige understøtninger til broer Sti fra Middagshøjvej til elevator Hærvejen Trappe + Elevator Forbindelser til sti-netværk/indgange Indgang til Erhvervsgymnasium Diagram over Banebroens hovedforbindelser og koblinger til stiforbindelser KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 69 opgaven om banebroen 5 _1 BANEBROENS HOVEDFORBINDELSE Banebroens hovedforbindelse opdeles i 5 delelementer: den nordlige stiforbindelse, Hærvejspladsen, Hærvejstrappen, broen over jernbanen samt den sydlige stiforbindelse. Nordlige Hærvejsplads Stiforbindelse Sydlige Stiforbindelse Bro over Jernbanen Nord Ny Absalonsvej Baneterræn Banevej Hærvejstrappe Banegårds Alle Syd Principsnit over hovedforbindelser HÆRVEJSPLADSEN Hærvejspladsen er betegnelsen for en særlig del af Banebroens byrum. Hærvejspladsen tænkes som et centralt byrum, som udgør omdrejnings- og koblingspunkt mellem den nye Baneby og den historiske bydel. Hærvejspladsen tjener som byrum for alle brugere, beboere og besøgende i området og ikke mindst for erhvervsgymnasiets elever og lærere, og det ønskes, at pladsen inviterer til både ophold og aktivitet. Hærvejspladsen har en central en rolle, hvorfor overgangene til pladsen er særligt afgørende for pladsens integration med omgivelserne. Hærvejspladsen og forbindelsen videre mod syd mindst til og med adgangen til ø-perron - forventes at være nogenlunde plan, og fungere med god tilgængelighed og bevægelse for alle. Hovedankomsten til erhvervsgymnasiet kobles til Hærvejspladsen, således at gymnasiets disponering medvirker til at understøtte og supplere pladsens dynamik, ligesom uderummet kan bidrage til at elever og ansatte kan hænge ud i godt vejr og evt. udnytte uderummene i forbindelse med undervisning. Ved indretning af Hærvejspladsen er det vigtigt, at der indarbejdes hensyn til, at både den tværgående trafik i form af cyklende og fodgængere fungerer godt, og at opholds- og aktivitetsmulighederne er så attraktive, som døgnets, årets og vejrligets skiften muliggør. Det er vigtigt, at pladsen rummer muligheder for at kunne udvikle sig i takt med fremtidens eventuelt ændrede behov og ressourcer. Til Hærvejspladsen kobler og samler en række stiforbindelser, som beskrives i afsnit 5.2. HÆRVEJSTRAPPEN Banebroen skal være med til at koble Hærvejen på den sydlige og nordlige side af jernbanen sammen. Der skal således etableres en trappe- og elevatorforbindelse mod “Banegårdspladsen” og den historiske bykerne, som vil udgøre en særlig attraktiv og indbydende adgangsvej til/fra Hærvejspladsen og alle dens tilslutninger. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 71 Trappen betegnes Hærvejstrappen, og det er ønsket, at den udgør en funktionel og arkitektonisk integreret del af det samlede projekt, gerne som en forlængelse af Hærvejspladsen og dens funktioner, så den f.eks. kan inddrages til forskellige former for ophold. BROEN OVER JERNBANEN Broen over jernbanen er i denne forbindelse betegnelsen for området mellem det nordlige og det sydlige byggefelt - fra koblingen med den sydlige stiforbindelse/rampeanlægget mod syd til Hærvejspladsen mod nord. Således spænder forbindelsen over såvel jernbanen som de to nye veje Ny Absalonsvej mod syd og “Banevejen” på den nordlige side af baneterrænet. Broen kan af rejsende opleves som fremtidens station. Her får man direkte forbindelse til togene og kan orientere sig om ankomst- og afgangstider og mulige bustilslutninger, mv. Omvendt er broen også mødet med Viborg, når man ankommer med tog og skal ledes videre til byen eller anden transport. Fra broforbindelsen skal der således etableres adgang til ø-perronen, som beskrives yderligere i afsnit 5.2. Broen skal have en bredde, så den forventede trafik kan afvikles på en tryg og hensigtsmæssig måde, samtidig med at den skal fungere som beskrevet indledningvist i afsnit 5. Bredde og forløb skal give mulighed for og understøtte de forskellige funktioner og oplevelser på broen og i broens overgange mod nord og syd. Mod nord ønskes broen udformet og dimensioneret mere rummeligt for at supplere Hærvejspladsens byrumsmæssige karakter og adgangen til ø-perronen, hvor det må forventes, at mange mennesker i perioder vil samles/passere. Mod syd kan broforbindelsen indsnævres svarende til “den sydlige sti-forbindelse”, når blot krav om tilgængelighed og funktionsønsker tilgodeses. Brokonstruktionen skal spænde fra det sydlige til det nordlige byggefelt henover jernbaneterræn og veje. Nedenstående principsnit skal betragtes som vejledende i konkurrencefasen og alle højder skal tilpasses det konkrete projekt i.ht. gældende lovgivning i forhold til højder. Krav til frihøjder over veje og jernbane skal overholdes, og brodelen skal udformes i overensstemmelse med Vejregler og Banedanmarks reglementer herfor. Jernbaneterrænet afgrænses som nævnt tidligere fysisk af et jernbanehegn mod hhv. nord og syd, for at forhindre uvedkommende færdsel på og over sporene. Sydligt Byggefelt Nord Syd Ny Absalonsvej 4,63 4,95 Spor 3 4,95 Spor 1 Baneterræn Spor 2 Hærvejstrappe Banegårds Alle Banevej 4,63 4,63 Kote: ~29,9 Kote: ~38,5 Nordligt Byggefelt Principsnit med kotet og vejledende fritrumsprofiler 72 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY opgaven om banebroen 5 Indenfor hegn-afgrænsningerne vil alle anlægsaktiviteter være underlagt Banedanmarks regelsæt. Herunder hører, at en bro over jernbanen har en specifik godkendelsesprocedure for bl.a. de statiske beregninger, hvorfor den samlede brokonstruktion skal være fuldstændigt konstruktivt uafhængig af konstruktionerne til erhvervsgymnasiet for at sikre den optimale fremdrift i begge projekter. På jernbaneterrænet kan der udføres understøtning mellem spor 1 og 2 – sammen med trappe og elevator til ø-perron, så længe krav til sikkerhed, færdsel, udsyn og fritrumsprofiler overholdes. Syd for jernbanen kan der etableres understøtning på begge sider af Ny Absalonsvej. Enten inden for det sydlige byggefelt eller mellem banehegn og Ny Absalonsvej. I den nordlige ende af broen over banen skal understøtning udføres indenfor det nordlige byggefelt. Integration af krav fra jernbanefunktionen er ultimative krav for projektets gennemførelse. SYDLIGE STIFORBINDELSE Fra syd optager Banebroen Hærvejen fra den nuværende Erik Glippingsvej ved Middagshøjvej og forventes at løfte forbindelsen via rampeanlæg, trappe og elevatorforbindelse til en broforbindelse over jernbanen. Stiforbindelsen udgør en central og synlig del af Banebroen og bør rumme en stor sammenhæng og integration med omgivelserne. Rampeanlægget kan eventuelt forberedes til at kunne muliggøre en større integration eller sammenbinding til et fremtidigt nybyggeri på det sydlige byggefelt, men anlægget skal generelt udformes som en selvstændig enhed, der ikke er afhængig af nybyggeriet på det sydlige byggefelt. Rampeanlæg kan udformes i en bredde, der gør det muligt at etablere en dobbeltrettet stiforbindelse for cyklister og fodgængere. Anlægget skal dog udformes med mulighed for at etablere en delt sti – enten i forbindelse med projektet eller i en efterfølgende tilpasning. Rampeforløb kan udformes med en stigning på op til 7%, hvis der er delstrækninger, hvor den gode tilgængelighed for alle tilgodeses via alternative forløb. F.eks. ved anvendelse af elevator ved det sydlige brofæste som beskrives i afsnit 5.2. Såfremt der indrettes særskilte adgangsmuligheder eller byrum langs rampens forløb, bør disse være til- gængelige for alle og tage hensyn til såvel social som fysisk tilgængelighed. Det sydlige rampeanlæg udformes på en del af det sydlige byggefelt. Der bør muliggøres etablering af cykelparkering mv. ved eller under rampeanlægget. I det arkitektoniske og materialemæssige design bedes forslagsstillerne forholde sig til det foreliggende forslag til udformning af infrastruktur. Her særligt Hærvejen (hvor Erik Glippingsvej ligger i dag) , jf Bilag G.31. NORDLIGE STIFORBINDELSE Den nordlige stiforbindelse kobler sig på Hærvejspladsen og udgør en sti/broforbindelse over Banegårds Allé til parkeringspladsen ved Viborg Hovedbibliotek. Forbindelsen tjener både til at understøtte samarbejdet mellem erhvervsgymnasiet og biblioteket og skaber samtidig koblingen til den eksisterende nordgående stiforbindelse mod Kaserneområdet, som ligger i forlængelse af indkørslen til parkeringspladsen vest for Hovedbiblioteket. Kobling med den videre stiforbindelse kan etableres indenfor konkurrenceområdet på parkeringsområdets øverste niveau således, at der inddrages færrest mulige parkeringspladser og således, at stiforbindelsen får et naturligt videre forløb. Stien kan udformes som dobbeltrettet sti for cyklister og fodgængere - som fælles eller delt sti. Som følge af Banebroens opførelse disponeres plads til 100 cykelparkeringspladser på en del af bibliotekets parkeringsplads til brug for cyklister, som ankommer til stationsområdet og erhvervsgymnasiet fra byens nord- og nordvestlige byområde. Der påregnes umiddelbart etableret ca. 40 af de 100 pladser. Brokonstruktionen over Banegårds Allé spænder fra det nordlige byggefelt – eventuelt som en del af erhvervsgymnasiets byggeri - til det øverste niveau på Hovedbibliotekets parkeringsplads. Det forventes, at konstruktionen “lander” på terrænet ved parkeringspladsen. Der er herudover mulighed for at etablere en mellemunderstøtning på den nordlige side af Banegårds Allé – imellem fortovet og hovedbibliotekets nedre parkeringsplads. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 73 _2 BANEBROENS KOBLINGER På Banebroen kobler der sig en række vigtige forbindelser til området øst, syd og nord for byen samt til ø-perronen. FORBINDELSE TIL ØST-VESTGÅENDE HIMMERLANDSSTI OG ALHEDESTI Fra Banebroen skal der sikres en let fremkommelig og tilgængelig forbindelse til den øst-vestgående stiforbindelse - Himmerlandsstien mod vest og Alhedestien mod øst. Hærvejstrappen og dennes tilgængelighedsløsning vil naturligt kunne koble Banebroen med Himmerlands/ Alhedestiforbindelsen. Hvorvidt der er behov for yderligere en trappe/elevatorforbindelse, skal vurderes ud fra i hvor høj grad, der allerede i forbindelse med Hærvejstrappen fremkommer en forbindelse, som giver en naturlig god adgang til stierne i såvel østlig som vestlig retning for både fodgængere og cyklister. Etablering af 'egen' elevator særskilt til stierne, bør også vurderes ud fra en totaløkonomisk betragtning. PERRONADGANG Ved omlægning af jernbanesporene, som beskrevet i afsnit 2.1, vil Banebroen i fremtiden komme til at udgøre én af to adgangsveje til den nye ø-perron med togafgange i begge retninger. Der vil udover Banebroen være adgang fra Perronbroen øst for stationsbygningen. Der skal således fra Banebroen og jernbanen etableres adgang til ø-perronen. Der skal sikres gode adgangsforhold, og krav til tilgængelighed skal være overholdt, så adgangen føles attraktiv, tryg og lettilgængelig. Der etableres trappe- og elevatoradgang til en perronforlængelse frem til den nyudformede ø-perron mellem det omlagte spor 1 og spor 2. Perronforlængelsen er en stiforbindelse, som udgør en forlængelse af den nye ø- perron til trappe/elevator fra Banebroen. Forlængelsen udformes og funderes på Banedanmarks jernbaneterræn og bør etableres i niveau med perronen. 74 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Perronforlængelsen er udenfor togenes stop, derfor udformes perronforlængelsen med sti-karakter. Dvs. der må ikke være perronforkanter, og der må forventes krav om udformning af en sikkerhedsafskærmning/hegn mod sporene. STI FRA MIDDAGSHØJVEJ Der skal i terrænniveau etableres en stiforbindelse fra Middagshøjvej til trappe/elevator og stationsparkering langs baneterrænet øst for Banebroen og syd for jernbanen. Stiforbindelsen skal medvirke til at sikre en god tilgængelighed til Banebroen for alle samt skabe forbindelse til stationsparkeringen. _3 BRUGERVENLIGHED,TRYGHED OG SIKKERHED Ved udformningen af de offentlige rum, skal der lægges stor vægt på, at alle rum i det samlede anlæg opleves attraktive og tiltalende, og at alle sider af projektet skal tænkes som forsider; herunder at undersiden af en bro opleves fra perron, veje og stier og arealer ved bl.a. det sydlige brofæste og skal derfor integreres i projektets udformnings på lige fod med oversiden. Brug af anlægget skal opleves trygt og sikkert for alle brugergrupper. Brugernes behov skal sikres på den bedst mulige måde, så færdslen sker med så få konflikter mellem trafikanter og trafikantgrupper som muligt. Opholdsmuligheder i forbindelse med Banebroen er vigtige, således at den kan fungere som både mødested, udsigtspunkt og trafikåre. Der bør i udformningen tages hensyn til mange menneskers angst for højder. Meget transperante værn og trapper med åbne mellemrum mellem trinene, ramper, reposer mv. af åbne riste eller lignende bør derfor undgås. På broen og tilslutningsanlægget skal der tages særligt hensyn til “de langsomme brugere” opgaven om banebroen 5 Læ-, opholds- og aktivitetszoner kan indgå som en integreret del af udformningen og det samlede design, således at der opnås gode opholdsarealer med god solorientering og læmuligheder, og så der ikke opstår ”vindtunneller”. Samtidig må der ikke skabes gemmesteder, som kan medføre utryghed for forbipasserende. Det skal være trygt at bevæge sig på Banebroen uanset tid på døgnet eller året, og derfor skal der være god overskuelighed og transparens – også til elevatorer. Banebroen skal være overskuelig, og belysning skal indarbejdes i det samlede design såvel af tryghedssom vedligeholdelsesvenlige og arkitektoniske hensyn. Der skal i designet arbejdes med, hvordan Banebro og erhvervsgymnasium kobler sig det omkringliggende område, således at adgangen opleves som en tryg og sikker oplevelse. Herunder skal der være særlig fokus på arealerne under og omkring bro, trapper, bygninger og rampeanlæg, således at der ikke skabes mørke kroge og uudnyttede hjørner. Nedenfor: Konkurrenceområdet set fra peroonbro og jernbaneterrænet ved stationen KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 75 _4 ØVRIGE KRAV MATERIALER Materialer skal vælges udfra krav til robusthed, minimum af vedligehold, vejrbestandig, hærværkssikret og egnede til anvendelsen. De skal understøtte komfort, akustik, sikkerhed og tryghed og være kendte og afprøvede materaialer, som har bevist sin egnethed og levetid. RAMPER, TRAPPER, ELEVATORER, HÅNDLISTER OG VÆRN Trapper, ramper og elevatorer skal overholde gældende love og regler, herunder DS 3028:2001 "Tilgængelighed for alle" og de banerelaterede krav. Krav til trapper og elevatorer, der giver adgang til Banebroen og videre til ø-perronen, defineres i Bilag G.13, Banetekniske tilgængelighedskrav. Ramper tillades udført med stigning på maks. 7% og uden vandrette passage- og hvilereposer, idet der forudsættes etableret elevatorer i begge ender af Banebroen samt ved adgangen til ø-perronen, til sikring af god tilgængelighed for alle. Trapper, elevatorer og værn inkl. håndlister udformes under hensyn til god gangkomfort, høj funktionalitet, tilgængelighed for alle, sikkerhed og tryghed. Værn skal udføres, så man fra brodækket ikke kan klatre op ad f.eks. vandrette elementer. Værn mod den underførte jernbane skal udformes på en sådan måde, at der ikke er risiko for nedfald af genstande på banearealet. BANETEKNISKE KRAV Den del af projektet, der vurderes at kunne have indflydelse på jernbanens funktion og sikkerhed, dvs. broen over jernbanen inkl. alle trapper og elevatorer, skal gennemføres i overensstemmelse med Banedanmarks regler og krav samt de generelle regler og krav til brokonstruktioner. Der henvises til Bilag G.9, hvor de væsentligste elementer, som vedrører den overordnede disponering og design til brug for projektkonkurrencen, kan findes. Broen skal udformes således, at Banedanmarks krav til fritrumsprofil samt Banedanmarks krav til signalsynlighed overholdes. 76 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Krav til signalsynlighed vil medføre, at der ved opsætning af elementer på jernbaneterrænet skal sikres, at der opretholdes god overskuelighed for togføreren. Alle arbejder skal planlægges således, at de kan gennemføres i overensstemmelse med Banedanmarks Sikkerhedsreglement (SR). Dette betyder bl.a., at totalrådgiveren skal varetage planlægningen og overholdelsen af de aftalte og eventuelt nye sporspærringer i forbindelse med gennemførelsen af projektet. FRIHØJDER UNDER BANEBROEN – VEJE OG JERNBANE Frihøjder under Banebroen ved alle offentlige veje skal overholde gældende lovgivning, og der henvises i øvrigt til afsnit 7.4. I projektkonkurrencen kan der som udgangspunkt arbejdes med en frihøjde på 4,63 m. ved offentlig veje. Frihøjder over jernbanen beskrives i Bilag G.9, Banetekniske krav samt Fritrumsprofiler. I projektkonkurrencen kan anvendes en frihøjde på 4,95 ved alle tre jernbanespor, idet der påregnes benyttet profil A for “Fjernbaner – Hovedspor, ikke elektrificerede strækninger”, og der påregnes, at der ikke tages højde for fremtidig elektrificering af jerbanestrækningen. BANEBROEN Banebroen skal have en bredde, som kan afvikle den forventede trafik på en tryg og hensigtsmæssig måde. Bredden kan variere alt efter funktion og belastning. Fra Hærvejspladsen ud mod adgangen til ø-perronen skal Banebroen have en bredde, der understøtter dens funktion som byrum. Krav til tilgængelighed skal overholdes og strækningen fra Hærvejsplads til adgang til ø-perron ønskes i princippet plan. Hvis dele af Banebroen udføres overdækket skal vejreglernes krav til frihøjde på offentlige stier overholdes, således at frihøjde over hele stiens bredde skal være minimum 2,85 m. Såfremt hele etageafsnit af erhvervsgymnasiet bygges henover Banebroen, bør der etableres et mere rummeligt profil, f.eks. med 2 etagers frihøjde. opgaven om banebroen 5 Brodækket skal være forsynet med skridsikker belægning. Overfladerne skal overholde friktionskrav svarende til DS/EN1338 eller 1339 med en værdi på min. 45. Belægningen skal være robust, slidstærk og resistent for salt som glatførebekæmpelse. AFVANDING Banebro og tilslutningsanlæg skal afvandes effektivt til jævnt fordelte afvandingselementer, som effektivt leder vandet til det offentlige regnvandssystem. Intet overfladevand må ledes til banearealerne. BELYSNING På offentligt tilgængelige broer, ramper og trappeanlæg skal der være den nødvendige belysning for færdsel til fods og på cykel året og døgnet rundt, jf. gældende lovgivning. Belysningen er et vigtigt tryghedsskabende element, og det er vigtigt, at man ikke oplever mørke områder hverken på broen eller under trapper og ramper. Belysningen må ikke virke blændende på hverken brugere eller togtrafikken. Belysning af broer, ramper og trappeanlæg skal integreres i Banebroens design og skal udføres som hærværkssikret. Banebroen, tilslutningsanlæg og pladser skal belyses svarende til belysningsklasse E2. INVENTAR/APTERING Hvis der af hensyn til Banebroens funktion foreslås byrumsinventar skal det vælges med hensyn til sikkerhed, komfort og i vedligeholdelses venlige materialer, der ikke hindrer almindelig drift og vedligehold af området, herunder renhold og snerydning. Der ønskes mulighed for at etablere wifi/hotspots i belysningsarmaturerne. Der bør forberedes for, at der kan monteres diverse informationsmateriale, som kan ses som en integreret del af Banebroens design. Ur, TRIT-tavler på standere, Togplan på stander, Perronnummerplader, Belysning, Ledelinjer og opmærksomhedsfelter og retningsvisere til Viborg Rutebilstation, taxi-holdeplads, afhentning, samt Domkirken, handelscenteret og stadion- kaserneområdet, mv. DIMENSIONERINGSGRUNDLAG Banebroen skal dimensioneres på basis af Brogruppe III: Broer som udelukkende er bestemt for fodgængerog cykeltrafik. Herudover skal Banebroen dimensioneres i forhold til, at der kan udføres fejning og vintervedligehold med en mindre fejemaskine med en max. samlet vægt op til 4500 kg. Banebroen inkl. tilslutningsanlæg skal henføres til konsekvensklasse CC3 og kan, såfremt Vejregler, Udbuds- og anlægsforskrifter, Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) anvendes som kontraktdokument i udførelsen, udføres i skærpet kontrolklasse. Der stilles krav til dokumentation af robusthed ved udarbejdelse af en teknisk faglig redegørelse, der viser at konstruktionen opfylder robusthedskravet i Anneks E i EN 1990 DK NA. Robusthed er endvidere nærmere behandlet i DS/INF 146 “Robusthed – Baggrund og principper.” Der skal regnes med gr4 Personlast (sammenstimling af menneskemasser – “Crowd” last.) Af komfortmæssige hensyn skal det sikres, at broens laveste egenfrekvens er minimum 5 Hz (vertikal svingning). Alternativt kræves broens dæmpning forøget F.eks. ved installering af tunede massedæmpere. For broer med ringe stivhed i tværgående hhv. langsgående retning skal det dokumenteres, at der er tilstrækkelig komfort med hensyn til horisontale svingninger. I umiddelbar nærhed af perronnedgang skal der etableres aptering med henblik på kommunikation til offentlig transport og perron samt til turistinformation/ vejvisning. Herunder kan bl.a. nævnes: KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 77 _5 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Banebroen ønskes i sit fulde omfang tænkt og designet med nem renhold, vedligehold og god driftsøkonomi for øje. Alle konstruktioner skal udformes således, at eftersyn og vedligeholdelse kan udføres uden væsentlige driftsgener og med fokus på brugs- og driftsfasen. Ved væsentlige driftsgener forstås bl.a., at udførelse af regelmæssige vedligeholdelsesaktiviteter ikke kræver: › › › sporspærring › › › › 78 › › › begrænsning af perronadgang lukning af trafik på broen Der kan f.eks. sættes fokus på brugs- og driftsfasen ved bevidst valg af udformningen og konstruktionsprincipperne som nedenstående: › › › › banebroen dimensioneres på basis af en forventet levetid på 120 år, hvoraf de første 25 år skal være uden reparationer af betydning, jf. BN1-59 afsnit 10 › valg af velkendte komponenter med erfaringsmæssig baggrund, som borger for holdbarhed, sikkerhed i udførelsen mv. › minimering af bevægelige dele (lejer og fuger), hvorved behov for drift/reparationer minimeres brolejer og dilatationsfuger skal have en levetid på minimum 25 år overfladebehandling KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY udskiftning af konstriktionsdele med mindre levetid end 120 år skal kunne udføres uden væsentlige gener for trafikken sikring af gode afvandingsforhold ved valgt geometrisk udformning (f.eks. længdefald i dybderender) og dermed reduktion af de erfaringsmæssigt højt eksponerede områder overdækninger skal kunne rengøres på udvendige flader sikring af lang levetid i svært tilgængelige og udsatte konstruktioner ved f.eks. anvendelse af rustfri armering i kantbjælker (ved brokonstruktioner) som sikring af disse konstruktionsdele, som erfaringsmæssigt er stærkt eksponerede banebroen skal designes hensigtsmæssigt med henblik på lang levetid materialer skal være lette at drifte og vedligeholde og patinerer uden at blive “trætte”/ afblegede banebroen med tilhørende ramper og tilslutningsanlæg skal være tilgængelig for mindre materiel til renhold og vintertjeneste alle for offentligheden tilgængelige konstruktionsdele skal udformes med fokus på sikkerhed og hærværkssikring og behandles med graffitibeskyttelse, dog ekskl. glas og lignende gennemsigtige materialer opgaven om banebroen 5 80 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 81 OPGAVEN OM BEBYGGELSESPLAN SYD FOR BANEN _1 VISION Der ønskes et forslag til bebyggelsesplan på det sydlige byggefelt, som kan tjene til inspiration for kommende investorer og bygherrer i deres udformning af projekter på grunden. Bebyggelsesplanen skal vise, hvordan der kan udformes attraktive projekter på grunden, som udviser en god integration med omgivelserne og bidrager med en god dynamik og liv til området med f.eks. udadvendte aktiviteter mod beboere i området, elever på erhvervsgymnasiet og togrejsende. Der ønskes forslag til en varieret og veldisponeret bebyggelsesplan, hvor de forskellige funktioner er indpasset under hensyn til sol- skyggeforhold samt støjpåvirkning. Det er afgørende, at den foreslåede bebyggelsesplan er robust overfor en langtrukken byudvikling og rummer mulighed for anvendelsesændringer af de viste bebyggelser og gerne også opdeling af bebyggelserne i små etaper. Bebyggelsen skal spille sammen med erhvervsgymnasiet nord for baneterrænet og medvirke til at skabe en bymæssig sammenknytning mellem midtbyen og Banebyen henover baneterrænet og samtidig markere et fortættet knudepunkt omkring stationen. Bebyggelsen vil endvidere med sin placering opleves som porten til Banebyen. _2 BEBYGGELSESPLANOPGAVEN _2.1 BAGGRUND Skalaen i Banebyen fastholdes grundlæggende i forhold til den omkringliggende by. Dvs. der planlægges generelt for bebyggelser i 2-4 etager, partielt dog med mulighed for 6 etager. Fortrinsvis højere mod Indre Ringvej og lavere i den centrale del af Banebyen. Bydelen ønskes udviklet som den tætte by frem for den høje by. Koncentreret omkring Banebroens sydlige brofæste kan skalaen dog løftes, således at der på de to byggefelter, der er inkluderet i projektkonkurrencen, kan implementeres markører i op til 8 etager med tydelig profil og signalværdi for området. 82 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Banebyens nye byområde skal være en sund og grøn bydel med en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig profil, og planlægningen skal baseres på humanistiske værdier som holdbarhed, diversitet, demokrati og åbenhed. Byggeriet ønskes derfor i sit fysiske udtryk at afspejle en bæredygtig tilgang ved indpasning af grønne tage/ facader for at øge naturindholdet i Banebyen og forbedre luftkvalitet og klima. Som en del af Banebyen ligger, som nævnt tidligere, et eksisterende boligområde - Middagshøjkvarteret, med ca. 70 villaer/ boliger, der i 1920 – 1940 blev opførte til ansatte ved jernbanen. Denne mangfoldighed af eksisterende og ny bebyggelse af forskelligartet karakter samt eksisterende beplantning, kulturhistoriske spor og interessante urbane landskaber skal sammen skabe en spænding mellem fortid og fremtid. Stationsnærheden medfører, at en stor del af de pendlere, som benytter offentlig trafik, må forventes at ankomme til stationsområdet via Banebyen og anvende den del af stationsparkeringen som placeres syd for banen. Nord for byggefeltet etableres Ny Absalonsvej langs med jernbaneterrænet. Vejen skal ud over at være tilkørsel til stationsparkeringen også udgøre tilkørsel til beboerne på selve byggefeltet. Fra syd ankommer Hærvejen (den nuværende Erik Glippingsvej) og møder byggefeltet i den østlige side, hvor stiforbindelsen skal overtage og fortsætte Hærvejsforbindelsen op ad Banebroens sydlige brofæste. _2.2 NY BEBYGGELSE Byggefeltets beliggenhed mod veje i bymæssig bebyggelse og op mod jernbanen gør, at der særskilt skal indarbejdes hensyn til støj, såvel som lys, sol, luft mv. I forslaget skal vises en mulig disponering og illustration af de byggemuligheder, der følger af kommuneplanen og nedennævnte funktionsfordeling, samt en mulig sammenhæng til Banebroens konstruktioner og faciliteter. opgaven om bebyggelsesplan syd for banen 6 Banebroens stiforløb udformes med mulighed for, at der kan opnås en god sammenhæng med et fremtidigt byggeri, samt en eventuel tilgængelighed mellem disse. Rammen for ny bebyggelse er i kommuneplantillæget fastsat med et minimum og et maksimum antal etager på henholdsvis 3 og 8. Dette kan eventuelt afviges ved for eksempel, at en del af bygningsmassen opføres i én etage, når tagfladen indrettes som grønt opholdsareal. Der muliggøres en byggemulighed på op til 175 % af det grundareal, der ikke optages af Banebroen og dens tilslutninger. Byggemuligheden kræves ikke fuldt udnyttet. Bebyggelsesplanen ønskes derfor også at medvirke til at illustrere hvilken udnyttelsesgrad, der er realistisk at forvente ud fra en funktionel og arkitektonisk udformning, som også tager hensyn til byggefeltets øvrige bindinger, som bl.a. Banebroens konkrete udstrækning, parkeringskrav, støj og vibrationer fra “Banevejen” og jernbane, mv. Ved udformningen af Banebroen / bebyggelsesplanen kan det overvejes om der – evt. fremtidigt - kan indarbejdes mulighed for en integreret udformning / sammenbygning med adgang mellem Banebroens rampeforløb og adgang til et eller flere af de bygningsvolumener, der foreslås i den sydlige bebyggelse. Dette kunne medvirke til at skabe liv og dynamik på broen, når denne også tjener som adgangsvej til forskellige funktioner. Det kan f.eks. være til en café/ restaurant, som kan betjene de mange studerende, togrejsende og såvel fremtidige som nuværende beboere og erhvervsdrivende i Banebyen, eller i form af indgang/ forhal til erhvervs- eller boligformål. Det er dog jf. afsnit 5 et krav, at Banebroen i den sydlige ende kan opføres som en selvstændig enhed, uafhængig af anden bebyggelse. Byggemulighederne ønskes endvidere disponeret, så de efterfølgende kan opdeles i 2-4 etaper/ flere grundudbud. Parkeringsanlæg kan dog være fælles mellem flere etaper. Kontor, service og uddannelse: ca. 40% Ungdomsboliger*: (maks. str. pr. bolig: 50 m2) ca. 10% Familieboliger*: (gnsn. str. maks. 110 m2) ca. 20% Private (ejer)lejligheder: ca. 20% Detailhandel, café/restaurant mv (herunder en dagligvarebutik på 1000-1200 m2): ca. 10% I bebyggelsesplanen for det sydlige byggefelt ønskes indplaceret nedennævnte funktioner: – Fordelingen er retningsvisende og kan fraviges i bebyggelsesforslaget: Detailhandelen forudsættes etableret i stueplan med vejadgang fra den nye forbindelsesvej på baneterrænet – Ny Absalonsvej. * Ungdoms- og familieboliger vil i denne sammenhæng kunne være alment støttede boliger og skal derfor kunne samles i enheder, der kan opføres selvstændigt og uafhængigt af andet byggeri. Boligerne kan dog eventuelt opføres ovenpå en erhvervsetage (som f.eks. detailhandel), såfremt der kan etableres en tydelig ejerlejlighedsgrænse mellem de to ejendomme. _3 PARKERING OG FRIAREALER Bebyggelsesforslaget skal anvise en bymæssig bebyggelse, som opfylder kommuneplanens retningslinje 1 om krav til opholdsarealer i det fri samt anvise mulighed for bil- og cykelparkering indenfor byggefeltet. Parkeringsbehov til såvel biler som cykler skal udregnes iht. Kommuneplanens parkeringsnorm (herunder med fradrag for stationsnærhed). For uddybning af krav til trafikale anlæg henvises til kap. 7.5 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 83 FORUDSÆTNINGER OG GENERELLE KRAV _1 BAGGRUND _2 KOMMUNEPLAN Viborg Kommune udskrev i 2011 i samarbejde med Realdania en byplankonkurrence for, hvordan et stort utidssvarende erhvervsområde lige syd for Viborg midtby kan udvikle sig til en levende banebrydende og bæredygtig bydel, der er integreret med midtbyen. Konkurrenceområdet er omfattet af Kommuneplan 2013-2025. På baggrund af Helhedsplanen for Viborg Baneby er der udarbejdet forslag til to tillæg til kommuneplanen, som omsætter Helhedsplanens principper til kommuneplanlægning. Forslagene har været i i offentlig høring til 1. juli. 2015. Forslagene forventes vedtaget i efteråret 2015 - eventuelt med mindre justeringer. Digital Kommuneplan er vedlagt som Bilag G.23 Konkurrencen blev vundet af Team Vandkunsten, hvis bærende idé var at skabe en attraktiv forbindelse over banen – en Banebro, der greb fat i den eksisterende bymidte og skabte en ny attraktiv adgang til Viborg Baneby og videre til søen. Med baggrund i denne konkurrence udarbejdede Viborg Kommune i 2012 en Helhedsplan. Helhedsplanen omfatter et areal på ca. 70 ha. og beskriver bl.a. hvordan en nord-sydgående stiforbindelse med en banebro kan binde den sydlige bydel sammen med Viborgs historiske midtby. Med forundersøgelsen "Viborg Banebro - Kobling af et byomdannelsesområde i forstaden til bymidten" under Realdanias program "Kickstart Forstaden – version 2.0" gik man skridtet tættere på og undersøgte gennem tekniske analyser og ved dialog med grundejere og investorer – om Banebroen ville kunne fungere som en ”driver” i forhold til at kickstarte investeringer i en bæredygtig fortætning af Banebyen, samt hvordan Banebroen i givet fald ville kunne realiseres. Undersøgelsen sandsynliggjorde, at etablering af en banebro ville påvirke udviklingen af Banebyen i positiv retning, hvilke bebyggelsesformer og anvendelsesformer, der kunne forventes størst efterspørgsel efter, samt hvilke egenskaber Banebroen skulle have for at udviklingen kunne tage fart. Viborg Kommune har som led i forundersøgelsen afholdt en innovationsworkshop om banebroen, jf. side 31 i forundersøgelsesrapporten. Opsamling fra workshoppen af d. 3. februar 2014 er vedlagt som Bilag G.32 Helhedsplan for Viborg Baneby er vedlagt som Bilag G.21 og Kickstart forstaden – Forundersøgelsesrapport Viborg Banebro som Bilag G.22 86 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Forslag til kommuneplantillæg nr 33 – Nye retningslinjer og rammer for Viborg Baneby størstedelen af konkurrenceområdet er omfattet af tillæggets rammeområde VIBM.C1.17_T33. Hovedbibliotekets parkeringsplads er omfattet af gældende kommuneplanramme VIBM.C1.14 (Bilag G.24) Forslag til kommuneplantillæg nr. 24 Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg til kommuneplanens retningslinje 2 om detailhandel. Viborg Kommune har som frikommune fået mulighed for at fravige planlovens bestemmelser om afgrænsning af butiksområdet Viborg bymidte. Konkurrenceområdet er omfattet af ramme A i fordeling af detailhandelsmulighederne. (Bilag G.25) _3 LOKALPLAN Konkurrenceområdet er omfattet af følgende lokalplaner: Lokalplan LP 143 for et center- og stationsområde ved Banegårds Allé. (konkurrenceområdet nord for jernbanen samt jernbaneterrænet) Lokalplanen forudsættes aflyst for det område, der er omfattet af konkurrenceområdet, og erstattet af en ny lokalplan. LP 164 for et boligområde ved Bellisvej, Brovej og Søndermarksvej (konkurrenceområdet syd for banen) Lokalplanen forudsættes aflyst for det område, der er omfattet af konkurrenceområdet (Middagshøjvej 46), og erstattet af en ny lokalplan LP 441 for et teknisk område i banegraven i Viborg. Lokalplanen omfatter den nye banevej og vil fortsat være gældende. (Bilag G.26) forudsætninger og generelle krav 7 _4 ANDRE PLANER Viborg Kommune har i samarbejde med Arkitektfirmaet Møller & Grønborg udarbejdet et forslag til projektplan for Hærvejen, Den Grønne Sti og Ny Absalonsvej i Banebyen. Planen skal danne grundlag for lokalplanlægning og den efterfølgende projektering af de tre forløb. Projektplanen er i offentlig høring fra den 10. september til den 7. oktober 2015 med forventet endelig vedtagelse i november 2015, hvilket evt. kan medføre ændringer af planen. (Bilag G.31) _5 TRAFIKALE FORHOLD Projektet dækker et område, som går på tværs af jernbaneterrænet, flere væsentlige vej- og stiforløb samt parkeringspladser, som udgør en central del af det trafikale netværk i området. Offentlige veje skal generelt udføres, så de følger anvisningerne i vejreglerne – herunder have en frihøjde og vejbredde svarende hertil. De offentlige veje opretholdes og bør under projektforløbet opretholde sin funktion med så få gener, som mulig. Trafikplan for Viborg midtby er vedlagt som Bilag G.28. _5.1 VEJE OG STIER Forud for gennemførelsen af nærværende projekt etableres en ny vej – "Banevejen". Vejen tjener til at aflaste den samlede trafik i området. Særligt vil trafik til og fra Viborg Regionshospital ledes via "Banevejen", men også anden øst-vest-gående trafik vil med "Banevejen" få en mere direkte forbindelse til aflastning af den indre ringforbindelse omkring Viborg Midtby. Der vil ikke kunne skabes adgang til konkurrenceområde eller det nordlige byggefelt fra "Banevejen" Banegårds Allé udgør en vigtig vejforbindelse fra Viborg midtby samt bus- og jernbanestationen mod vest. Tilkørsel til det nordlige byggefelt og erhvervsgymnasiet skal ske via Banegårds Allé fra ”Banegårdspladsen”. ”Banegårdspladsen” udgør adgangsvej til stations- bygning, parkeringspladser ved Viborg Svømmehal og cykel parkering. Den påregnes i projektet at udgøre adgangsvej/tilkørsel til parkeringsområdet i erhvervsgymnasiets nederste niveau, niveau 0. Vejen er langs svømmehallen mod stationsbygningen ensrettet i østlig retning, mens den fra Banegårds Allé til indkørslen til parkeringsområdet under erhvervs- gymnasiet skal udformes med to-vejs-trafik. Vejens funktion skal principielt bibeholdes og forventes i dette projekt tillige at være adgangsvej for erhvervsgymnasiet. Banegårdspladsens trafikale forhold skal bibeholdes, men en ændret vejføring kan dog foreslås, hvis det er fordelagtigt for den samlede udformning af projektet, såfremt følgende hensyn indarbejdes. Hvis Banegårdspladsen overbygges, omlægges eller flyttes, skal vejen udformes i overensstemmelse med vejreglerne og således at: › › › › der er tilstrækkelig frihøjde – oftest 4,63 m sættevogne kan køre i ensrettet retning mod stationsbygningen busser kan køre uhindret i ensrettet retning mod stationsbygningen på alle tidspunkter der opretholdes mulighed for at etablere en ny sidevej til Banegårds Álle i nordlig retning, som, efter reglerne om forsatte kryds, har en indbyrdes afstand på 5 m mellem krydsenes udstrækning (krydsets udstrækning forstået som hvortil svingradier på kantstenen ophører) Langs “Banevejen” etableres en øst-vestlig stiforbindelse. Stien benævnes Himmerlandsstien og fra stationsbygningen og mod øst benævnes den Alhedestien. Denne stiforbindelse krydser under “Banevejen” i stor nærhed til konkurrenceområdet i tunnelrør. Syd for jernbanen anlægges en ny vej, Ny Absalonsvej, nogenlunde hvor den nuværende adgangsvej er. Ny Absalonsvej forventes anlagt i eller efter udførelsesfasen for Banebroen – udførelsen af Ny Absalonsvej koordineres med udførelsen af Banebroen. Ny Absalonsvej vil krydse under den nye Banebro. Middagshøjvej afgrænser mod syd det angivne KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 87 Fodgængere følger de anviste cykelstier (generelt udformet som fællesstier/shared spaces) og de offentlige veje. Der skal i forbindelse med udformningen af den konkrete løsning tages hensyn til de forskellige gruppers færden og brug af Banebro og Hærvejsplads, således at dette kan ske på en hensigtsmæssig måde, uden at der opstår uhensigtsmæssige gener og sikkerhedsmæssige problematikker. Med udgangspunkt i det programmerede behov er vedlagt et trafiksikkerhedsmæssig notat – Bilag G.8. konkurrenceområde og udgør en central vejforbindelse i Banebyen, som skal opretholdes igennem projektforløbet. Der etableres cykelstier i forbindelse med det forudgående Banevejsprojekt, og disse opretholdes og udbygges i forbindelse med Banebroens stiforløb. De nuværende cykelstier bør under projektforløbet opretholde sine funktioner med så få gener som muligt. Ved etablering af nye eller ændring af de nuværende trafikale forhold i området, skal der sikres et eget sikret trace for de væsentligste færdselsretninger til de respektive mål i området for hhv. cyklister og fodgængere, dvs. fortov, sti eller lign. Overordnede stiforbindelser og parkeringsmuligheder Mod Stadion-Kaserneområdet Hovedbibliotek Hi mm er lan ds Ba ne sti gå en rd s P All é Nordlige byggefelt Mi Ny Mo P (P ) dD om Ab kir sa dd ke Sv ag lon øm me sh sv ej ha l øjv “B an ej ev Sydlige byggefelt eje P n” St Ø- ati pe rro n on sb yg nin g Hærvejen 88 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY n forudsætninger og generelle krav 7 _5.2 OFFENTLIG TRANSPORT Konkurrenceområdet er beliggende umiddelbart op ad den nuværende station samt tæt på busstationen. I forbindelse med Banevejsprojektet foretages der en del ændringer i forholdene i stationsområdet, og der skal i dette projekt etableres den ene af to adgange til ø-perronen. _5.3 PARKERINGSFORHOLD › Biler En del af konkurrenceområdet, mellem remisen og svømmehallen, udgør i dag en offentlig tilgængelig parkeringsplads, som bl.a. anvendes som stationsparkering. De offentlige parkeringspladser genplaceres i andet projekt syd for jernbanen. Den offentlige tilgængelige parkeringsplads ved Viborg Hovedbibliotek påregnes i forbindelse med banebroens landing på pladsen at reducere antallet af parkeringspladser i mindre omfang. Der overvejes mulighed for at etablere et parkeringshus i forbindelse med parkeringspladsen ved biblioteket. Af hensyn hertil skal der opretholdes mulighed for at etablere en indkørsel fra Banegårds Allé. I forbindelse med nybyggeriet af erhvervsgymnasiet opføres 120 parkeringspladser, i nybyggeriets niveau 0. Parkeringspladserne vil i perioden 8-16 være forbeholdt erhvervsgymnasiet, men i den øvrige periode vil de være offentligt tilgængelige. Ved Viborg Svømmehal er der 28 parkeringspladser. Der skal opretholdes eller reetableres minimum 20 parkeringspladser inden for konkurrenceområdet med god nærhed og tilgængelig til svømmehallen. › Cykler Banebroen bliver såvel et knudepunkt for skiftet mellem cykel og tog samt adgang for en af byens største uddannelsesinstitutioner med mange unge mennesker. Det er derfor vigtigt, at projektet skaber gode vilkår og muligheder for en naturlig og ordnet parkering af de mange cykler. Erhvervsgymnasiet etablerer egne cykelparkeringspladser. Det må påregnes, at der i forbindelse med udformningen af Banebyen bliver et betragteligt behov for cykelparkering på den sydlige side af jernbanen. Ved Banebroens sydlige brofæste, ønskes derfor et forslag til, hvordan cykelparkering kan integreres overdækket under tilslutningsanlægget. Konkurrenceforslaget skal konkret vise en mulighed for etablering af ca. 200 cykelparkeringspladser syd for jernbanen. Der skal opretholdes cykelparkering nord for banen ved stationsbygningen og svømmehallen som den nuværende. Dog kan antallet reduceres til det halve, og der kan foreslås en anden placering med nogenlunde tilsvarende nærhed til jernbanen. Der må ikke etableres cykelparkering på Banebroen. Ved Banebroens kobling med byen på den nordlige side ved parkeringspladsen ved Hovedbiblioteket ønskes der i konkurrenceforslaget anført mulighed for indretning af ca. 40 parkeringspladser, med mulighed for udvidelse på op til 100 pladser umiddelbart ved overgangen til Banebroen, under hensynstagen til, at der opretholdes flest mulige parkeringspladser til biler. Der ønskes generelt indtænkt, hvordan der hensigtsmæssigt kan indplaceres yderligere cykelparkering med stationsnærhed, idet der i forbindelse med den samlede udformning af Banebyen påregnes et øget behov for cykelparkering, særligt ved Banebroens sydlige og nordlige brofæste (f.eks. i forbindelse med Hærvejstrappen) og eventuelt ved omplaceringer af cykelparkeringspladser nord for jernbanen. Samlet set skal der opretholdes et uændret antal cykelparkeringspladser med stor stationsnærhed. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 89 _6 GEOTEKNISKE FORHOLD OG MILJØ DSB har i 1987 udarbejdet geotekniske undersøgelser ved fælles depotet beliggende syd for banen og der er i 2015 udarbejdet geoteknisk undersøgelse med det formål at belyse jordbunds-, funderings- og grundvandsforholdene i forbindelse med anlæg af en ny 2-sporet vej, forlægning af eksisterende banespor, 3 tunneler og en fodgængerbro. Disse rapporter er vedlagt som henholdsvis Bilag G.6 og G.7. Der er udarbejdet forundersøgelser for erhvervsgrunde syd for jernbanen, som ikke giver forventninger om særlige miljømæssige problematikker. Dog skal der i projektforløbet forudsættes, at der i forbindelse med nedrivning af industribygninger kan forventes at forfindes miljømæssige belastninger, som skal afhjælpes. _7 ARKÆOLOGI Området forventes ikke at rumme arkæologiske interesser. _8 TILGÆNGELIGHED Det samlede konkurrenceforslag for såvel erhvervsgymnasium som pladser, stiforbindelser, trapper og elevatorer skal opfylde krav til tilgængelighed i henhold til gældende lovgivning samt Viborg Kommunes egne retningslinjer for god tilgængelighed for alle, ”Tjekliste for tilgængelighed for friareal, i offentligt byggeri og offentligt støttet byggeri” – Bilag G.30. Tilgængelighed i forhold til banetekniske forhold henvises til Bilag G.13. Det er vigtigt, at bygninger, offentlige stier og pladser samt elevatorer udformes med hensyn til ligeværdig tilgængelighed og oplevelseskvalitet for bevægelseshæmmede og personer med funktionsnedsættelse. Således skal adgang til pladser for ophold eller aktiviteter kunne opnås af alle med elevatorer eller ramper, og der bør tages stort hensyn til, at alle ligeværdigt kan inkluderes i sociale fælleskaber i de offentlige arealer. Personer med handicap skal kunne rejse selvstændigt og spontant med den kollektive transport på 90 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY samme vilkår som alle andre. Det er således vigtigt at adgangen til perronen via Banebroen opfylder disse krav. Fysiske hindringer for handicappede skal undgås, fx. smalle adgangsveje og døre, som bevægelseshæmmede ikke kan forcere, utydelig skiltning, som ikke kan ses af synshæmmede, og svage lydsignaler som hørehæmmede ikke kan opfatte. _9 ØKONOMI _9.1 ØKONOMI ERHVERVSGYMNASIUM Der er forudsat en samlet honorarberettiget byggeudgift på 171,6 mio. kr. ekskl. moms. i prisniveau ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4. Beløbet omfatter samtlige håndværkerudgifter, uforudseelige håndværkerudgifter, vejrligs- og vinterforanstaltninger, udgifter til byggepladsdrift, udtørring, fast inventar og tilslutningsafgifter. _9.2 ØKONOMI PARKERINGSETAGE Der er forudsat en samlet honorarberettiget byggeudgift på 20 mio. kr. ekskl. moms. i prisniveau ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4. Beløbet omfatter samtlige håndværkerudgifter, uforudseelige håndværkerudgifter, vejrligs- og vinterforanstaltninger, udgifter til byggepladsdrift, udtørring, fast inventar og tilslutningsafgifter. _9.3 ØKONOMI BANEBROEN Banebroprojektet finansieres af Viborg Kommune sammen med Realdania. Projektet prissættes i forskelige puljer, som det også fremgår at Bilag G.18, som udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceforslaget. Ved udfyldning af Bilag G.18, skal opdeling som anført i skemaet anvendes, men der kan frit rettes eller tilføjes flere/færre poster til de enkelte puljer, således at det økonomiske overslag får en bedre overensstemmelse med det konkrete konkurrenceforslag. Det økonomiske overslag, samlede anlægssum, som anføres til de respektive puljer skal for hvert element indeholde: Alle udgifter og omkostninger til gennemførelse af projektet inkl. alle håndværkerudgifter, uforudseelige udgifter mv, forundersøgelser, interimsforanstaltninger, inventar, skiltning, aptering og udstyr, alle sikkerheds og installationsarbejder, totalrådgiverhonorar o.lign. for en fuldt ud funktionsdygtig og lovlig forudsætninger og generelle krav 7 ibrugtaget Banebro. Det økonomiske overslag angives ekskl. moms prisniveau ultimo 2015, Byggeomkostningsindeks K4. Pulje 1 skal tilsammen rumme det komplette Banebroprojekt jf. konkurrenceprogrammet, som indeholder en færdig og fuldt funktionsdygtig Banebro. Pulje 2 påregnes at blive et integreret del af Banebroprojektet, når vinderforslaget er valgt, mens arbejderne i pulje 3 ikke umiddelbart påregnes at blive prioriteret i forbin- delse med projektets gennemførelse. Pulje 1, Banebroen – omfatter selve Banebroen inkl. elementer jf. konkurrenceprogrammets afsnit 5.1 og 5.2 – se hertil også Bilag G.18. Det samlede overslag for pulje 1 bør ikke overskride 62,0 mio. kr. ekskl. moms. Økonomisk realiserbarhed Det er vigtigt for Viborg Kommune, at projektet rummer en økonomisk realisme og rubusthed, med henblik på overholdelse af det samlede anlægsbudget. Til understøttelse af den økonomiske realiserbarhed kan projektet eventuelt rumme flere delelementer, som kan prioriteres til udførelse i efterfølgende etaper, eller eventuelt gennemføres med selvstændig finansiering. Ligeledes kan der anføres eksempler på elementer, som kan understøtte den økonomiske realiserbarhed ved at fungere som eventuelle besparelser, såfremt den økonomiske ramme i projektforløbet kommer under pres. Pulje 2, Øvrige anlæg – omfatter øvrige anlæg, som udgør alle de anlægsarbejder, veje, stier, parkeringsarealer, gen-/omplacering af cykelparkering, retablering omkring de enkelte bygninger og anlæg mv, som er en nødvendig del af det samlede projekt, for at opnå en egnet, hensigtsmæssig og lovlig samlet løsning. Omfanget af vejomlægninger o. lign. indenfor konkurrencerådet fremkommer i forbindelse med udarbejdelse af konkurrenceforslag, derfor angives ikke en samlet maksimal ramme for denne pulje, men Viborg Kommune har en forventning om, at puljens anlægssum udgør omkring ca. 5-10 mio. kr. Pulje 3, Tilkøb / senere arbejder/etaper – omfatter elementer, som kan bidrage til at optimere området og projektet, men som kan udføres som selvstændige efterfølgende arbejder eller etaper. Herunder hører også etablering af yderligere cykelparkeringspladser, inventar eller indretninger, som kan tilføre området yderligere værdi eller medføre en optimeret anvendelse. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 91 _10 TID De to projekter til henholdsvis opførelse af nyt Erhvervsgymnasium og Banebro er indbyrdes afhængige og en koordinering af tidsplaner for de to projekter er af stor vigtighed. Lokalplan og byggesagsbehandling Tidsplan for lokalplan og byggesagsbehandling er forudsat at forløbe således: Februar – Marts 2016 Forberedende lokalplanarbejde (Viborg Kommune) April 2016 – januar 2017 Lokalplan udarbejdes på basis af vindende projekt Oktober 2016 – januar 2017 Indledende myndighedsbehandling Februar 2017 Afsluttende myndighedsbehandling Ultimo februar 2017 Endelig byggetilladelse erhvervsgymnasium Oktober 2018 Ibrugtagningstilladelse Det er af afgørende betydning for overholdelse af tidsplanen, at der indgås en aftale med bygningsmyndigheden om at opstarte sagsbehandlingen af byggeandragende inden godkendt lokalplan, således at tidsforbruget til myndighedsbehandlingen er på max 14 dage efter godkendelse af lokalplan. Projekteringsfase Erhvervsymnasium Tidsplanen for projekteringen Erhvervsgymnasium er forudsat at forløbe således: Primo – medio april 2016 Dispositionsforslag Medio april – ultimo juli 2016 Projektforslag Ultimo juli – ultimo september 2016 Myndighedsprojekt Ultimo juli – Ultimo december 2016 Hovedprojekt Medio marts 2017 – Ultimo september 2018 Projektopfølgning Det er forudsat, at projekteringen er fortløbende uden tidskrævende stop-up’s til godkendelse hos bygherre eller myndigheder. Samtidig er det forudsat at det vindende konkurrenceforslag på relativ kort tid kan udbygges og godkendes som dispositionsforslag. 92 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY forudsætninger og generelle krav 7 Entrepriseudbud - Erhvervsgymnasiet Tidsplan for entrepriseudbud for Erhvervsgymnasiet er forudsat at forløbe således: Ultimo november 2016 Udarbejdelse af udbudsbekendtgørelse samt supplerende udbudsstrategi Primo december 2016 Fremsendelse af udbudsbekendtgørelse samt upload af udbudsmateriale på projektweb Januar 2017 Licitation (min. 35 dage efter fremsendelse af udbudsbekendtgørelse) Februar 2017 Bedømmelse og indstilling af licitationsresultat til styregruppen Ultimo februar 2017 Meddelelse til de bydende Ultimo februar – Primo Marts 2017 Stand still periode Primo Marts 2017 Entreprisekontrakter Udbud skal ske under hensyntagen til reglerne i den til den tid gældende udbudslov. Under hensyntagen til den stramme tidsplan vil det være mest hensigtsmæssigt, at udbuddet sker uden forudgående prækvalifikation. Byggeri og ibrugtagning Tidsplanen for byggeri og ibrugtagning for Erhvervsgymnasium er forudsat at forløbe således: Primo – medio marts 2017 Mobilisering Medio marts 2017–ultimo september 2018 Byggeri 30. september 2018 Afleveringsforretning og ibrugtagning 1. oktober – 31. december 2018 Mangelafhjælpning, idriftsætning, indretning med inventar, indflytning Det er afgørende, at der er tilstrækkelig tid til at realisere byggeriet. At byggeriet gennemføres i fagentrepriser gør, at der proaktivt skal være særlig fokus på grænseflader fagentreprenørerne imellem. Det anbefales, at der minimum afsættes 18 måneder til byggeriet. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 93 Den forventede tidsplan for Banebroen ses i Bilag G.20, Udkast til hovedtidsplan. Hovedterminerne forventes at være: Projekteringsfase Banebro Tidsplanen for projekteringen Banebroen er forudsat at forløbe således: Maj 2016 Dispositionsforslag/tilretning Ultimo maj – ultimo juni 2016 Projektforslag Ultimo juli – ultimo august 2016 Forprojekt/programfaserapport Ultimo august – ultimo december 2016 Hovedprojekt Ultimo april 2016 – medio februar 2017 Myndighedsbehandling, Dialog og godkendelser Banedanmark Entrepriseudbud - Banebro Tidsplan for entrepriseudbud for Banebroen er forudsat at forløbe således: Medio februar – ultimo marts 2017 Annoncering/tilbudsperiode Ultimo marts – primo april 2017 Tilbudsevaluering Ultimo april – primo maj 2017 Kontrahering med entreprenører Byggeri og ibrugtagning Tidsplanen for byggeri og ibrugtagning for Banebroen er forudsat at forløbe således: Ultimo maj – ultimo september 2017 Evt. etablering af understøtninger i det nordlige bygge- felt Primo april – ultimo oktober 2018 Udførelse Banebro Primo november 2018 Indvielse 94 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY forudsætninger og generelle krav 7 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 95 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER _1 KONKURRENCEUDSKRIVER _4 KONKURRENCESEKRETÆR Konkurrencen er udskrevet d. 25. september 2015 af Mercantec, Viborg Kommune og Realdania. Lars Becher COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Aarhus C lab@cowi.dk _2 KONKURRENCEFORM Konkurrencen er udskrevet som en indbudt projektkonkurrence med fem deltagere med efterfølgende udbud med forhandling. Konkurrencen er udskrevet i henhold til EU-direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) efter forudgående prækvalifikation ved udbudsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om projektkonkurrence nr. 2015/100- 183175 tlf. +454176 6043 _5 DELTAGERE De prækvalificerede konkurrencedeltagere er: (nævnt i alfabetisk rækkefølge): Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at ikke at udpege vindere af konkurrencen. Totalrådgiver: Underrådgiver: Dommerkomiteen forbeholder sig ret til at udpege op til tre vindere, som vil blive inviteret til udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse (fase 2), jf. direktivets artikel 31, stk. 1, nr. 3 Totalrådgiver: CUBO Arkitekter A/S Underrådgivere: Møller Grønborg A/S ISC Rådgivende Ingeniører A/S Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Vinderen eller vinderne vil efterfølgende blive indbudt til at deltage i et udbud med forhandling – benævnt fase 2 – i henhold til direktivets artikel 31, stk. 3. Totalrådgiver: Henning Larsen Architects Underrådgivere: Gottlieb Paludan Architects Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Tyréns AB Fase 1 er betegnelsen for gennemførelse af projektkonkurrencen. Fase 2 er betegnelsen for gennemførelse af udbud med forhandling _3 KONKURRENCESPROG Konkurrencens sprog er dansk. Det betyder, at alle dele af konkurrencebesvarelsen afleveres på dansk. Efter konkurrenceforløbet vil kontrakt-, forhandlingsog arbejdssproget være dansk både skriftligt og mundtligt. 98 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Arkitema Architects Rambøll Danmark A/S Totalrådgiver: KPF Arkitekter AS Underrådgivere: EFFEKT Arkitekter Aps Topotek1, Berlin Moe A/S Rådgivende Ingeniører ÅF Lighting Totalrådgiver: Tegnestuen Vandkunsten Underrådgivere: Grønne & Jessen Arkitekter m.a.a. Lyngkilde a/s Thornton Tomasetti Professor Helle Mathiasen Hvis der af uforudseelige og tvingende grunde foretages ændringer i forhold til de oplysninger, som en deltager har afgivet i forbindelse med sin ansøgning om prækvalifikation, og som er udskrivers grundlag for prækvalifikationen, skal deltageren straks pr. e-mail informere konkurrencens sekretær om ændringerne. Denne forpligtelse gælder, indtil der indgås kontrakt med vinderen. konkurrencetekniske betingelser 8 Deltagerne er efter forudgående aftale med udskriver berettiget til at tilknytte yderligere underrådgivere og/ eller konsulenter til teamet. _6.1 RÅDGIVERE FOR DOMMERKOMITÉEN Per Christensen, Chef for Trafik & Veje, Viborg Kommune Udskriver forbeholder sig dog ret til at godkende eller afvise enhver ændring i forhold til de oplysninger, som blev afgivet i forbindelse med ansøgningen om prækvalifikation, eller tilbagekalde deltagerens prækvalifikation. Trine Christensen, Ingeniør/Projektleder Banebro, Viborg Kommune Anja Lena Jensen, Arkitekt, Viborg Kommune Deltagerne skal i forbindelse med fase 2 tilknytte kyndig banerådgiver. Bo Lykke Fredsgaard, Rektor Mercantec _6 DOMMERKOMITÉ Tue Bisgaard Jensen, Bygherrerådgiver for Mercantec, Bascon Frank Mikkelsen, Projektchef for Mercantec Forslag vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af: John Hansen, Uddannelseschef/IT-chef, Mercantec Lars Autrup, Projektchef Realdania – Formand for dommerkomitéen Johannes F. Vesterby, Formand for Teknisk Udvalg, Viborg Kommune Martin Sanderhoff, Næstformand for Teknisk Udvalg, Viborg Kommune Mette Mogensen, rådgiver for Realdania og Viborg Kommune, COWI Dommerkomitéen har ret til at indkalde yderligere rådgiverbistand. _6.2 DOMMERKOMITEENS SEKRETÆR Kirsten Holmgaard, Direktør Mercantec Palle Damborg, Bestyrelsesmedlem Mercantec Gert Ringgaard, Bestyrelsesmedlem Mercantec Karl Johan Legaard Jensen, Planchef, Viborg Kommune Lars Becher, COWI _7 KONKURRENCEMATERIALET Konkurrencematerialet kan hentes i sin helhed på RIB TN 112747 fra d. 25.9.2015 kl. 12.00 Konkurrencematerialet består af: › Spørgsmål og svar samt eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til konkurrencedeltagerne vil indgå som bilagsmateriale til konkurrenceprogrammet. John Lassen, Arkitektfagdommer uddannelse/arkitektur Rikke Juul Gram, Arkitektfagdommer byrum/broer/arkitektur Martin Svenning Nielsen, Ingeniørfagdommer broer Konkurrenceprogram af september 2015 › Bilag A: Betinget totalrådgiveraftale – Erhvervsgymnasium Bilag A.1: Afgrænsning af rådgiverens ydelser - Erhvervsgymnasium KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 99 Bilag A.2: IKT Aftale – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage › Bilag B: Betinget totalrådgiveraftale – Parkeringsetage Bilag B.1: Afgrænsning af rådgiverens ydelser – Parkeringsetage › › Bilag C: Tilbudsliste – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage Bilag D: Totalrådgiverkontrakt – Banebro Bilag D.1: Afgrænsning af totalrådgivers ydelser - Banebro › Bilag E: Tilbudsliste – Banebro › Bilag F: ABR89 › Bilag G: Bilag i.ht. bilagsliste i konkurrenceprogram I forbindelse med Fase 2 udleveres øvrige, relevante bilag. _8 RETTIGHEDER OG FORSIKRING Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Hvis sagen standses, før der er underskrevet kontrakt med den endelige vinder, eller måtte den udbudte opgave ikke blive overdraget den endelige vinder inden to år efter projektkonkurrencens afslutning, tilkommer der vinderen en kompensation af samme størrelse som det udbetalte vederlag i projektkonkurrencen. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er kompensationen at betragte som en a conto-udbetaling af rådgivningshonoraret. Tredjepart har ret til at gengive de indsendte forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier, dog kun med angivelse af forslagsstillernes navne. Bygherren har ved opgavens overdragelse ret til at bruge ideer fra de øvrige forslag. Forslagene vil ikke blive forsikret. Forslagene bliver ikke tilbageleveret 100 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY _9 VEDERLAG Alle deltagere, der afleverer et konditionsmæssigt forslag i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet (fase 1), vil modtage et vederlag på DKK 275.000. Der udbetales yderligere et vederlag for fase 2 på DKK 300.000 for aflevering af konditionsmæssige tilbud, såfremt der i fase 2 stilles krav om, at deltagerne i fase 2 skal aflevere det materiale, som fremgår af afsnit 8.12.4 eller aflevere materiale i et tilsvarende omfang. Såfremt der indgås kontrakt med vinderen/vinderne efter fase 1 (uden afholdelse af fase 2), udbetales vederlaget for fase 2 ikke. Vederlaget er eksklusiv moms. _10 TAVSHEDSPLIGT Deltagerne forpligtiger sig til at vente med at offentliggøre deres konkurrenceforslag, til den samlede konkurrence med fase 1 og fase 2 er afsluttet. Dette gælder også vinderforslag. Ordregiver er berettiget til at udstille alle projektforslag for offentligheden. _11 FASE 1 _11.1 BESIGTIGELSE, INFORMATION OG FORESPØRGSLER Der arrangeres spørge- og informationsmøde for konkurrencedeltagerne. Med deltagelse af konkurrenceudskriver og af konkurrencens sekretær. Det forventes, at alle deltagerteams er repræsenteret. Tid: 5. oktober 2015 kl. 12.30 – 16.00 Sted: Hovedbiblioteket, Viborg - Vesterbrogade 15, 8800 Viborg. Mødelokale vil fremgå ved indgangen. Tilmelding med antal deltagere senest 30. september 2015 til: Lars Becher, lab@cowi.dk. Dagsorden for mødet fremsendes særskilt. konkurrencetekniske betingelser 8 Spørgsmål, der umiddelbart kan besvares, vil blive besvaret på mødet. Desuden udsendes der efter mødet et referat, hvoraf besvarelsen af de på mødet stillede spørgsmål fremgår. Spørgsmål, som ikke umiddelbart kan besvares inden udsendelsen af dette referat, vil blive besvaret efterfølgende. SKRIFTLIGE SPØRGSMÅL Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen kan efterfølgende løbende stilles skriftligt via RIB. Planen skal samtidig vise hvordan broen kan understøtte ophold og bevægelse dag/aften og sommer/ vinter, og adgang til perroner. Endvidere skal planen overordnet vise belægninger, belysning og materialer. Der skal afleveres hovedsnit, der overordnet illustrerer Banebroens sammenhæng til henholdsvis den nordlige og den sydlige side af jernbaneterrænet samt til ø-perron. Herunder væsentligste niveauer for broer, pladser, veje og bygninger. Spørgsmålene skal være forfattet på dansk. Spørgsmål tilstræbes besvaret løbende og hurtigst muligt, normalt senest 14 dage efter modtagelse af spørgsmålet. Spørgsmål, der stilles senere end ti dage før afleveringsfristen, vil alene blive besvaret i det omfang, besvarelse kan afgives senest seks dage før fristen. Spørgsmål, der stilles senere end seks dage før fristen, vil ikke blive besvaret. 8-CIFRET KENDINGSTAL Når deltagerne downloader konkurrencematerialet fra Byggeweb tildeles et 8-cifret kendingstal. Dette kendingstal bruges ved underskrift og markering af plancher mv. B. RUMLIGE ILLUSTRATIONER OG DIAGRAMMER I RELATION TIL KONTEXTPLAN Diagrammer, flowdiagrammer, visualiseringer og rumlige illustrationer, der forklarer og understøtter forslagets arkitektoniske hovedgreb og som viser karakteristiske dele af projektet, herunder inventar, materialer, værn, trapper, elevatorer mv. Diagram for bevægelsesmønstre på de beskrevne stiforbindelser dækkende såvel gående som cyklister under hensyn til god tilgængelighed. C. PLANER, SNIT OG FACADER 1:200/1:100 › Samlet plan af det nordlige byggefelt med nye bygninger i niveau 0. Planen skal vise indgange, handicaptilkørsel, varetilkørsel, renovation- og redning samt udearealer med angivelse af cykel og bilparkering samt indretning, belægninger og belysning. Planen skal ligeledes illustrere bygningernes kobling til Banebroen samt Banebroens kobling til terræn/byrum. › Plan af niveau 2 der illustrerer koblingen mellem Banebro/byrum og erhvervsgymnasium. › Herudover diagrammatiske etageplaner af alle øvrige etager af Erhvervsgymnasiet med angivelse af hovedfunktioner, disponering, organisering, funktionssammenhænge og forbindelser mellem inde og ude, med tydelig illustration af koblingen til udeområder. › Udvalgte strækninger af Banebroen, der belyser karakteristiske og særlige områder/ funktioner, eventuelle opholdszoner samt udformningen af belysning, aptering, trap- _11.2 KONKURRENCEFORSLAGETS INDHOLD Konkurrenceforslaget skal omfatte tilbudsgivers forslag til: A. KONTEXTPLAN OG HOVEDSNIT 1:500 Kontextplanen skal vise forslagets samlede vision, hovedidé og disponering af konkurrenceområdet i en kontext med tilstødende matrikler og øvrige sammenhænge. Den skal vise den overordnede kobling mellem Banebroen og arealerne på henholdsvis den nordlige og den sydlige side af jernbanen, herunder kobling til ø-perron, til Banebyen samt forbindelsen mod bibliotek og station mv. Planen skal blandt andet illustrere erhvervsgymnasiets nye bygningsvoluminer, forholdet mellem erhvervsgymnasiebyggeriet i det nordlige byggefelt og Banebroen samt forholdet mellem bebyggelsesplanen i det sydlige byggefelt og Banebroen. For Erhvervsgymnasiet og bebyggelserne syd for Banebroen skal der vises overordnede ankomstforhold, parkering for såvel biler som cykler samt trafikale flow, herunder cykel- og gangforbindelser. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 101 per, elevatorer, tilgængelighed, materialer. › Forslag til bebyggelsesplan for det sydlige byggefelt med overordnede principper og volumener for ny bebyggelse. Planen skal vise bebyggelsesvolumen, funktionsfordeling, overordnet tilkørsel for beboere, erhverv, brugere samt for evt. varetilkørsel, renovation og redning samt udearealer med f.eks. indretning, belægninger, herunder kobling(er) til bro. Hertil skal vises placering af og omfang af såvel cykel- som bilparkeringspladser. ERHVERVSGYMNASIUM › Hærvejsplads / byrum og Hærvejstrappe med udformning/indretning 1:200, med karakteristiske udsnit i 1:100/1:50 E. PROJEKTBESKRIVELSE Det skal tydeligt fremgå hvilket “projekt” teksten omhandler Opdelt i Banebro, Erhvervsgymnasium og bebyggelsesplan og indeholde følgende afsnit: › Skrivelse, der supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om projektets hovedidé, prioritering og disponering, og som forholder sig eksplicit til de oplistede bedømmelseskriterier. › Beskrivelse af tiltag som medvirker til god tilgængelighed for alle og som giver tryghed, trafiksikkerhed, fremkommelighed for alle samt muligheder for gode opholds- og aktivitetsområder. › Facader 1:200 skal illustrere sammenhængen til byen, nabobebyggelser, Banebroen og “Banevejen”. Materialer, stoflighed og farveholdninger skal vises. › Snit 1:200, der overordnet illustrerer erhvervsgymnasiets etagesammenhæng, konstruktive principper og funderingsprincipper. › Overordnet redegørelse for forslagets funktionelle og tekniske principper og de enkelte projekters robusthed overfor f.eks. ændringer i de øvrige “projekter”. BANEBROEN › Længdesnit/opstalter for væsentlige dele i projektet 1:200, samt væsentlige tværsnit 1:100 skal vise konstruktive principper og funderingsprincipper for Banebroen samt frihøjder over Banegårds Álle, “Banevejen”, togspor og Ny Absalonsvej. Der skal som minimum afleveres længdesnit samt tværsnit af væsentlige steder. › Redegørelse for projektets realiserbarhed, herunder økonomisk overslag jf. skabelon som udfyldes og indgår i teksten. For Banebroens vedkommende skal det synliggøres, at projektets basis kan udføres inden for den økonomiske ramme, samt i hvilke etaper projektet kan opføres. › Overordnet redegørelse for overholdelse af Erhvervsgymnasiets energiklasse (BR15) › Overordnet redegørelse for Erhvervsgymnasiets indeklimamæssige forhold › Redegørelse for de væsentligste konstruktions- og installationsløsninger, herunder de væsentligste materialer, inde og ude. › Overordnet beskrivelse af drift og vedligehold › Overordnet kortfattet beskrivelse af bæredygtighedstiltag › Snit/opstalter skal hertil som min. vise værn, trapper, elevatorer. Detailsnit kan vises i 1:50, hvis det skønnes nødvendigt for at vise detaljer. D. PLANUDSNIT 1:50 ERHVERVSGYMNASIUM › 102 Relevante og/eller karakteristiske planudsnit der nærmere belyser de indretningsmæssige kvaliteter og detailindretningen. KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY konkurrencetekniske betingelser 8 › Tidsplan, såfremt der ønskes et alternativt forløb, end konkurrencegrundlagets tidsplan › Overordnet oplistning/beskrivelse af væsentligste udfordringer i opgavens gennemførelse kuvert med mærket: “Navneseddel” med det tildelte 8-cifrede kendingstal, indeholdende navneseddel i A4-format med konkurrencedeltagerens: › Firmanavn › Kontaktperson _11.3 KONKURRENCEFORSLAGETS OMFANG Kun det materiale, som er anført under punkt 8.11.2, vil indgå i bedømmelsen af forslagene. Materiale ud over det nævnte, vil ikke blive medtaget til bedømmelsen. › Mobilnummer Der må kun afleveres ét forslag fra hver deltager – der modtages ikke alternativer. › Forslagets kendingstal Alle dele af forslaget skal være anonyme – også alle filer – og mærket med det tildelte 8-cifrede kendingstal. Et forslag, eller udsnit af det, må ikke tidligere have været offentliggjort. Der skal afleveres såvel digitalt som fysisk materiale. _11.4 FYSISKE AFLEVERINGSKRAV › PLANCHER Der skal afleveres plancher i A0 – 840x1200 m.m. højformat. Der må højst afleveres 5 plancher fra hvert team. Planchernes indhold er beskrevet i punkterne 8.11.2 A-D. › A3-HÆFTER A3-hæfter (6 stk.). Tegninger i hæftet skal have tydelig målestoksangivelse. A3-hæftet skal være klart struktureret og lettilgængeligt og indeholde alle tegninger og diagrammer fra plancherne. Tegninger skal have angivet målestoksforhold. Tegninger skal indeholde alle relevante trafikale, arkitektoniske, materialemæssige, designmæssige og konstruktive elementer for vurdering af forslaget. A3-hæftet skal hertil indeholde besvarelse af pkt. 8.11.2 E, inkl. udfyldt økonomiskabelon › NAVNEKUVERT Der skal vedlægges en uigennemsigtig, forseglet › Telefonnummer › Mailadresse › Postadresse Desuden skal konkurrencedeltagernes sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem der evt. har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden ophavsret. › TILBUDSKUVERT Der skal vedlægges en lukket kuvert med udfyldte tilbudslister som er underskrevet med det tildelte 8-cifrede kendingstal _11.5 FORSLAGETS UDFØRELSE Alle dele af forslaget skal fremtræde anonymt og være tydeligt mærket med det tildelte 8-cifrede kendingstal. Plancherne skal forsynes med ophængningsplan og udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Illustrationerne skal være af en kvalitet, der egner sig til gengivelse i dommerkomitéens betænkning. _11.6 INDLEVERING DIGITAL AFLEVERING Forslag, indeholdende plancher og A3 mapper, 3D model, økonomiskabelon og nedenfor nævnte visualiseringer uploades som PDF på RIB senest d. 30. november 2015 kl. 11.00. PDF’er skal være i let printbar opsætning – og skal uploades i både lav- og højopløselig format. (lavopløseligt format 10Mb) Samtlige væsentlige illustrationer fra forslaget med henblik på gengivelse i dommerkomitéens KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 103 › evne til at skabe et attraktivt, optimeret uddannelsesbyggeri, der understøtter de uddannelsesmæssige visioner, forstået bl.a. som at byggeriet skal være multianvendeligt, fleksibelt og funktionelt med stærk identitet og mulighed for branding i overensstemmelse med konkurrenceprogrammet og projektvision. › evne til at skabe en broforbindelse og et forbindelsesled mellem nord og syd, som opleves og fungerer som et attraktivt byrum, der understøtter både transit og ophold — sommer og vinter, dag og aften, herunder evnen til at skabe uderum, der understøtter erhvervsgymnasiets brug af dette. › evne til at skabe en såvel attraktiv som robust bebyggelsesplan, der kan påvise og illustrere hvordan det sydlige byggefelt kan bebygges, så det vil fremstå arkitektonisk, bylivsmæssigt og markedsmæssigt attraktivt og realiserbart. › evne til at anskueliggøre den samlede arkitektoniske kvalitet og oplevelse i både helheden, mellemskalaen og detaljen Det er konkurrencedeltagernes ansvar, at fristen og vilkår for indlevering overholdes, samt at forslagene afleveres, så anonymiteten ikke brydes. › robusthed overfor bebyggelsesmæssige ændringer i et eller flere af de øvrige ”projekter” _11.7 BEDØMMELSESKRITERIER Vinderen eller vinderne af projektkonkurrencens fase 1 vil blive udpeget efter følgende bedømmelseskriterier i ikke-prioriteret rækkefølge: › sandsynlighed for at overholde/bringes til at overholde den økonomiske ramme og være nemt realiserbart - herunder også i teknisk henseende. betænkning. Illustrationerne bedes afleveret i ikke-låst pdf-format samt evt. supplerende i psd-, eps- eller jpg-filformat. Hver illustration som en særskilt fil. Illustrationerne skal kunne omsættes til A3-format med følgende opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-farvegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger. FYSISK INDLEVERING Det fysiske materiale skal senest d. 30. november 2015 inden kl. 13.00 være fremme på denne adresse: Viborg Rådhus Prinsens Alle 5 8800 Viborg Att.: Projektleder Trine Christensen, tlf 2774 4436 Ved personlig aflevering skal henvendelse ske i Borgerservice/Informationen, rådhusets åbningstider ses på www.viborg.dk Emballagen skal tydeligt være markeret “Erhvervsgymnasium og Banebro i Viborg Baneby” samt med angivelse af det 8-cifrede kendingstal. Indlevering skal foregå anonymt, og der vil blive udstedt en kvittering ved modtagelsen. › 104 evne til at skabe et uddannelsesbyggeri, et broanlæg og en bebyggelsesplan,der fremstår arkitektonisk attraktivt og inviterende for skolens elever, lærere og gæster, byens borgere og beboere og for fodgængere, cyklister og passagerer til togene KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY Bedømmelsen sker ud fra en samlet helhedsvurdering af ovenstående kriterier. konkurrencetekniske betingelser 8 _12 FASE 2 – VIDERE FORLØB _12.1 UDBUD EFTER FORHANDLING Umiddelbart efter at vinderen eller vinderne af projektkonkurrencen er fundet, vil de blive inviteret til forhandling. Forhandlingerne forventes at være bygget op omkring centrale temaer, som drøftes på møder. Forhandlingsprocedurer og forhandlingstemaer fastlægges endeligt, når vinderen eller vinderne af konkurrencen er fundet, idet indholdet i vinderforslagene har betydning herfor, ligesom forhandlingerne vil tage udgangspunkt i dommerkomitéens kommentarer. Tilbud vil blive evalueret på grundlag af tildelingskriteriet “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” se i øvrigt afsnit 8.12.5 På baggrund af forhandling/dialog udsendes supplerende udbudsmateriale med anmodning om, at vinderen/vinderne supplerer eller korrigerer konkurrenceforslaget og afgiver tilbud. Tilbud afgives med en vedståelse frem til min. 31. december 2016. _12.2 PROCES FOR FORHANDLING Styregruppen nedsætter en forhandlingskomite, som forestår forhandlingen. Forhandlingskomiteen overleverer dommerkomiteens ønsker og anbefalinger til deltagerne om en viderebearbejdning af forslaget. Der vil til hvert team blive udsendt individuelle notater og anvisninger i dommerbetænkningen om den videre bearbejdning af forslaget. 2016 med et præsentationsmøde i forbindelse med aflevering af endeligt tilbud d. 7. marts 2016. Konkurrencedeltagerne bedes reservere datoerne. Deltagerne i udbuddet med forhandling vil således umiddelbart forud for forhandlingernes indledning blive orienteret om forhandlingsprocessen. Til de individuelle forhandlingsmøder vil der blive fremsat individuelle krav og ønsker til det materiale, der skal afleveres fra hvert enkelt team. Ved gennemførelsen af forhandlingsprocedure i fase 2 forventes tilbudsgiveren at rumme/kunne trække på kompetencer med viden indenfor byggeri ved jernbaner (i forhold til at vurdere opgavens udførelse). Der vil ved den endelige tilbudsafgivelse forventes afleveret CV for nøglemedarbejdere som er ansvarlig for de banetekniske arbejder og ydelser. Til den endelige aflevering af forslagene skal der afleveres et revideret fuldt konkurrenceforslag fra hvert team. Materialet skal vise hvordan forslaget er blevet kvalificeret og detaljeret i henhold til forhandlingsforløbet. _12.3 TIDSPLAN Fase 2 forventes at starte umiddelbart efter afslutning af fase 1 - primo januar 2016. Fristen for endelig aflevering af tilbuddene i forhandlingsfasen forventes at være 7. marts 2016. Bedømmelsen forventes afsluttet med endelig offentliggørelse af resultatet ultimo marts 2016. Der forventes i forhandlingsfasen afholdt tre møder. Forud for første forhandlingsmøde, som forventes afholdt d. 13. januar 2016, vil deltagerne blive forelagt dommerkomitéens kommentarer til forslaget samt anbefalinger for tilretning af projektet. Processen for forhandlingsforløbet, herunder antallet af forhandlingsmøder, fastlægges endeligt efter udpegning af vinderen (vinderne) af projektkonkurrencen. Forhandlingsmøder planlægges afholdt hhv. d. 14. januar 2016, 27. januar 2016 og d. 10. februar _12.4 AFLEVERING – FASE 2 Afleveringskrav til fase 2 udspecificeres i forhandlingsforløbet, men der skal påregnes krav om en grundig uddybning af forslaget, forventeligt i form af afleveringsomfang svarende til FASE 1, men forventeligt med ønske om et større detaljeringsniveau. Hertil kan det forventes, at der vil blive stillet krav om: › tidsplan hvoraf de enkelte delprojekters afhængighed fremgår, og hvor håndtering af banetekniske forhold er indarbejdet KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 105 › procesplan, der synliggør forståelse for projektets særlige udfordringer › etapeopdeling, som kan muliggøre en etapeopdelt anlægsinvestering for Banebroen › aflevering af drifts- og vedligeholdelsesredegørelse for Banebroen › et organisationsdiagram samt en specifikation over, hvordan man vil organisere sig under projektering og i opførelsesfasen. Det gælder både vedrørende den interne organisering i teamet samt i relation til bygherre › › en økonomi- og arealoversigt brutto/netto for Erhvervsgymnasium og Banebro, idet det er afgørende for bygherren, at den samlede økonomiske ramme ikke overskrides aflevering af model 1:500, der kan indpasses i Viborg Kommunes kommende model af Banebyen. _12.5 TILDELINGSKRITERIER Tildelingskriteriet for udbuddet med forhandling vil være “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. Tildelingskriterierne og vægtning vil være: 106 › Vurdering af det samlede projekts arkitektoniske og tekniske besvarelse. Vægtes med 60% › Honorar, herunder tilbudt honorarprocent samt timepriser. Vægtes med 20% › Proces- og projektbeskrivelse, organisation og bemanding, herunder CV er på nøglepersoner, herunder på baneteknisk rådgiver. Vægtes med 20% KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY _13 DET VIDERE FORLØB Det forventes, at konkurrenceudskriverne indgår kontrakt med vinderen om hhv. Erhvervsgymnasiet og Banebroen og evt. også om en mindre opgave om bebyggelsesplan syd for broen. Det vindende team skal rumme en rådgiver, som har erfaring med byggeri ved jernbanen. Umiddelbart efter stand-still og kontrahering starter projekteringen. Vinderen vil blive bedt om at aflevere tidsplan for projekteringsforløbet, herunder for byggeprogrammering mv. Kontraktindgåelse forudsætter Viborg Byråd, Mercantec og Realdania’s endelige godkendelse. Kontraktindgåelse med vinderen forudsætter, at vinder og dennes underrådgivere er klar til at påbegynde programmering umiddelbart efter kontrahering. _13.1 KOMPENSATION Såfremt der ikke inden 2 år efter konkurrencens afgørelse er indgået kontrakt med den endelige vinder (udpeget efter fase 2) udbetales en kompensation på DKK 275.000 ekskl. moms til denne vinder. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er det udbetalte kompensationsbeløb at betragte som en acontoudbetaling af honoraret. konkurrencetekniske betingelser 8 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 107 BILAG G G.1 Koordineret kort grundlag G.1A Vilkår for brug af G.1 G.2 3d – bymodel G.3 LER-oplysninger G.3A Nordlige byggefelt G.3B Jernbaneterræn G.3C Sydlige byggefelt G.4 Landinspektøropmålinger G.4A LE34_1504109-002-001_001 Banemåling DWG G.4B LE34_1504109-005-004_samlet situationsplan_KP2000J DWG G.5 Servitutter på berørte matrikler - Eftersendes til fase 2 G.6 Rapport vedr. jordbundsundersøgelser for centerbygninger på Viborg station af 25.10.1989 PDF G.7 Geoteknisk undersøgelsesrapport nr. 2, rev. 1 af februar 2015 PDF G.8 Trafiksikkerhedsrevision PDF G.9 Banetekniske krav samt Fritrumsprofiler PDF G.10 Baneteknisk myndighedsbehandling - Banebro PDF G.11 Banedanmarks sikkerhedsreglement og sporændringer PDF G.12 Banetekniske tilsynsarbejder og som udført dokumentation PDF G.13 Banetekniske tilgængelighedskrav PDF G.14 Fritrumsprofil for jernbanen DWG SKETCH-UP http://www.bane.dk/visSideforloebBeholder.asp?artikelID=7000 110 G.15 Længdesnit i Banebro G.16 Arealskema – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage EXCEL/PDF G.17 Økonomiskabelon – Erhvervsgymnasium og parkeringsetage EXCEL/PDF KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY PDF bilag g 9 EXCEL/PDF G.18 Økonomiskabelon – Banebro G.19 Organisation G.20 Udkast til hovedtidsplan G.21 Helhedsplan for Viborg Baneby* PDF PDF http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Helhedsplanen G.22 Kickstart forstaden – Forundersøgelsesrapport Viborg Banebro* G.23 Kommuneplan 2013-2025 http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Planlaegningen-af-Baneby http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=2 G.24 Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2013-2025 http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Kommuneplan/Forslag-til-kommuneplantillaeg /Kommuneplantillaeg_33 G.25 Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2015 http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Kommuneplan/Forslag-til-kommuneplantillaeg/Kommu neplantillaeg_24 G.26 Lokalplan nr. 441 – Teknisk område i Banegraven i Viborg http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Lokalplaner/NyeLokalplaner/Lokalplan_441 G.27 Viborg Kommunes Arkitekturpolitik http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/AndrePlaner/Arkitekturpolitik G.28 Trafikplan for Viborg Midtby https://kommune.viborg.dk/Borger/Trafik-og-veje/Planer-for-veje-og-stier/NyTrafikplan-for-Viborg-midtby1 G.29 Miljørapport for vej- og sporprojekt i banegraven i Viborg http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Lokalplaner/NyeLokalplaner/Lokalplan_441 G.30 Tjekliste for tilgængelighed – Viborg Kommune http://kommune.viborg.dk/Politik/Politikker-og-strategier/Politikker-og-strategier-for-teknik-og-miljoe G.31 Viborg Baneby – Forslag til projektplan for infrastruktur* http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/Viborg-Baneby/Hoering KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 111 G.32 Opsamling fra workshop om Banebro G.32A Projektgrundlag Banevej – plan G.32B Projektgrundlag Banevej – snit Bilag markeret med * vil blive flyttet til ny særskilt hjemmeside for Viborg Baneby. 112 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY PDF bilag g 9 KONKURRENCEPROGRAM ERHVERVSGYMNASIUM OG BANEBRO I VIBORG BANEBY 113 Konkurrencen Erhvervsgymnasium og Banebro i Viborg Baneby er udskrevet af Mercantec Viborg og partnerskabet mellem Viborg Kommune og Realdania. September 2015. Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Mercantec, Viborg Kommune og Realdania i samarbejde med COWI og Bascon. Lay-out og grafik: COWI Foto hvor intet andet er angivet: COWI, Bascon og Viborg Kommune Idéskitse i kaptiel 7 er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten A/S Tryk: COWI Oplag: 100
© Copyright 2024