1. No category

Bachelorprojekt
Patientsikkerhedsmæssige udfordringer i
overgangen mellem primær og sekundær sektor
Patient safety challenges in the transition between primary and
secondary sector
Udarbejdet af: Line Mortensen, Studie nr. 674431
Vejleder: Iben Husted Nielsen
Uddannelsesinstitutionen: Professionshøjskolen Metropol
Modul og klassebetegnelse: Modul 14, Klasse F2012A
Afleveringsdato: 2. juni 2015
Antal anslag: 71.970
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen
I henhold til ”Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående
uddannelser” nr. 714 af 27. juni 2012 – § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med
min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
_______________________________
Underskrift
Side 1 af 49 Abstract
Background: The transition between primary and secondary sector may be associated with
patient safety challenges. The knowledge on the area has been crucial to the development of
quality in relation to patient safety. Objective: To gain an understanding of the primary- and
secondary nurse’s descriptions of the patient safety challenges that may be associated with the
transition. As well as gaining an understanding of how the challenges can be understood.
Methods: There have been two qualitative interviews with nurses from respectively primary
and secondary. Results: The findings stress the differences and similarities of the nurses’
descriptions. A key finding shows that the nurses’ expectation of each other’s roles in the
cooperation does not always agree. Conclusion: The transition between primary and
secondary may be associated with a role conflict, which lead to patient safety challenges. It
indicates that the role conflict is related to the lack of professional knowledge, communication
and relation. Furthermore, the paper concludes that the lack of resources also seems to have a
negative impact. Besides the paper may indicate that the role conflict is related a larger
organizational problem. After all, further research is necessary to gain understanding of how
nurses, as a group, can experience and understand the patient safety challenges.
Side 2 af 49 Resumé
Baggrund: Sektorovergangen mellem primær og sekundær kan være forbundet med
patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Viden om hvordan udfordringerne kan forstås har
vist sig afgørende for kvalitetsudviklingen af patientsikkerheden. Formål: At opnå en
forståelse
af
primær-
og
sekundærsygeplejerskens
beskrivelser
af
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan være forbundet med sektorovergang. Samt
at opnå en forståelse for hvordan udfordringerne kan forstås. Metode: Der er foretaget to
kvalitative interview med sygeplejersker fra henholdsvis primær og sekundær. Fund: Der er
forskelle og ligheder i sygeplejerskerne beskrivelser. Et centralt fund er, at sygeplejerskernes
forventninger til hinandens roller i samarbejdet ikke altid stemmer overens. Konklusion:
Sektorovergangen mellem primær og sekundær kan være forbundet med en rollekonflikt. Det
kan være en patientsikkerhedsmæssig udfordring. Det tyder på, at rollekonflikten kan forstås
ud fra manglende faglig viden om sektorovergang og en ikke velfungerende kommunikation
og relation. Manglende ressourcer ser desuden ud til at have en negativ indvirkning på
faktorerne som rollekonflikten kan forstås ud fra.
Det kan endvidere tyde på, at
rollekonflikten kan forstås ud fra et større organisatorisk problem. Yderligere forskning er
nødvendig for at opnå forståelse for hvordan sygeplejerskerne som gruppe kan opleve og
forstå de patientsikkerhedsmæssig udfordringer.
Side 3 af 49 Indholdsfortegnelse
1. Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling…………...………………….…..s.5
1.1.Baggrund for valg af problemstilling……………………………..………….………...s.5
1.2. Historisk perspektiv……………………………………………………………...…….s.7
1.3. Organisering af sektorovergang…………………………………………………..…...s.8
1.4. Litteratursøgning……………………………………………………………...…..…...s.9
2. Afgrænsning………………………………………………………………..………….....s.10
3. Problemformulering……………………………………………………………………...s.12
4. Teori og metode…………………………………………………………………….…….s.12
4.1. Videnskabsteoretisk position…………………………………………………………s.12
4.2. Metode……………………………………………………………………………......s.13
4.2.1. Empiriindsamlingsmetode……………………………………………………......s.13
4.2.2. Empiriindsamling……………………………………………………………...…s.14
4.2.2. Etiske og juridiske overvejelser………………………………………………….s.15
4.3. Analysestrategi………………………………………………………………..……...s.15
4.4. Teori……………………………………………………………………….…………s.16
5. Analyse………………………………………………………………………...…………s.18
5.1. Roller og ansvar………………………………………………………………………s.18
5.1.1. Delkonklusion…………………………………………………………..……..…s.21
5.2. Kommunikation og relation……………………………………………………….….s.22
5.2.1. Delkonklusion…………………………………………………………………....s.24
5.3. Ressourcer……………………………………………………………………………s.24
5.3.1. Delkonklusion……………………………………………………………………s.25
6. Diskussion………………………………………………………………………………..s.26
6.1. Diskussion af analysens fund………………………………………………………...s.26
6.2. Diskussion af metode og empiri……………………………………………………..s.29
6.3. Diskussion af teori…………………………………………………………………...s.31
7. Konklusion…………………………………………………………………………….....s.32
8. Perspektivering…………………………………………………………………………...s.32
9. Litteraturfortegnelse……………………………………………………………...……....s.34
10. Bilagsfortegnelse……………………………………………………………...……...…s.38
10.1. Bilag 1……………………………………………………………………………....s.39
10.2. Bilag 2……………………………………………………………………….….…..s.41
10.3. Bilag 3…………………………………………………………...……………...…..s.42
10.4. Bilag 4…………………………………………………………………………..…..s.44
Side 4 af 49 1.Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling
Den klinisk sygeplejefaglige problemstilling i dette projekt omhandler patientsikkerhed ved
sektorovergang mellem primær og sekundær sektor. Patientsikkerhed karakteriseres som en
tilstræbelse af minimal skadevirkning overfor patienten (Bartels og Kristensen 2011).
Problemstillingen sætter fokus på, at overgang mellem primær og sekundær kan have en
problematisk indflydelse på patientsikkerheden. Patientsikkerhed er en væsentlig dimension i
kvalitetsudviklingsarbejdet i sundhedsvæsenet, og derfor er projektets problemstilling
væsentlig for kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde (Ibid.)
I de følgende afsnit vil baggrunden for projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling
blive udfoldet.
1.1. Baggrund for valg af problemstilling
Jeg har gennem sygeplejerskeuddannelsen erfaret, at overgangen mellem primær og sekundær
sektor kan give anledning til patientsikkerhedsproblematikker. Det har dannet baggrund for
mit valg af problemstilling. I min sidste klinikperiode var jeg tilknyttet et plejehjem. I den
forbindelse oplevede jeg særligt, at sektorovergang kunne have en negativ indflydelse på
patientsikkerheden. På plejehjemmet oplevede jeg en sektorovergang, som kan illustrere,
hvordan patientsikkerheden kan blive påvirket i forbindelse hermed. Hændelsen opstod som
følge af en sektorovergang fra en medicinsk afdeling i sekundær til plejehjemmet i primær.
Sektorovergangen resulterede i, at plejehjemsbeboeren ikke fik medicin i to døgn efter
hjemkomsten, som følge af, at der opstod fejl i overleveringen af informationer om medicinen
ved sektorovergangen. Eksemplet viser tydeligt, at fejl, der bringer patientsikkerheden i fare
ved sektorovergang er en relevant sygeplejefaglig problemstilling. Hændelsen illustrerer, at en
sektorovergang kan få konsekvenser for patienten og understreger hermed, at problematikken
er centreret om patienten og en tilstræbelse af vedkommendes sikkerhed i sundhedsvæsenet.
Min praksiserfaring viser, at sygeplejefaglig virksomhed ved sektorovergang kan være
forbundet med nogle patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Med afsæt i mine erfaringer om
patientsikkerhed ved sektorovergang udarbejdede jeg på modul 13 et litteratur review.
Reviewet syntetiserede, at der ud fra nuværende forskning ikke kan udledes evidente
anbefalinger for, hvilke interventioner der mest effektivt mindsker fejl ved sektorovergang og
Side 5 af 49 derved øger patientsikkerheden. Et inkluderet review konkluderede, at interventionerne for at
øge
patientsikkerheden
ved
sektorovergang
bør
udformes
så
de
imødekommer
risikofaktorerne for fejlene. De inkluderede fund beskrev også, at den nuværende forskning
ikke beskriver baggrunden for fejlene. Til yderligere forskning beskrives det derfor, at være
relevant at undersøge baggrunden for fejlene ved sektorovergang (Garcia et al. 2010;
Laugaland, Aase og Barach 2012). Derfor er baggrunden for problemstillingen, at yderligere
forskning om baggrunden for fejlene ved sektorovergang er nødvendig, for at kunne
kvalitetsudvikle patientsikkerheden ved sektorovergang. Forskning viser, at overgangen
mellem primær og sekundær kan give anledning til mange fejl, som påvirker
patientsikkerheden. Forskningsprojekter har vist, at der i 50 % af alle udskrivelser sker fejl,
og at der i gennemsnit sker to fejl hver gang en patient overflyttes mellem primær og
sekundær (Anthony et al. 2005; Kripalani et al. 2007; Smith 2014; Midlöv et al. 2005). Flere
forskningsprojekter beskriver desuden, at sygeplejerskerne i sekundær sektor oplever, at der
er udfordringer ved sektorovergang, som kan have indflydelse på patientsikkerheden
(Kripalani et al. 2007; Laugaland, Aase og Waring 2014; Maurer 2010; Smith 2014).
Videremere konkluderer forskning, at kvalitative studier om sygeplejerskers erfaringer er
væsentlige for at kunne reducere antallet af fejl og derved øge patientsikkerheden (Lovas
2013). Patientens perspektiv på problemstillingen er også belyst i forskningsprojekter.
Patienterne oplever, at sektorovergange kan give anledning til fejl, som bringer deres
sikkerhed i fare. En spørgeskemaundersøgelse gennemført hos patienter, der har gennemgået
et forløb med sektorovergang viser, at 16 % af de adspurgte karakteriserer det samlede forløb
som værende dårligt eller virkelig dårligt tilrettelagt (Gut og Freil 2008). Patienterne beskrev,
at de oplevede en manglende kontinuitet og et mangelfuldt samarbejde mellem primær og
sekundær sektor. De patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan dermed give anledning en
mindsket patienttilfredshed (Kripalani et al. 2007). Ved sektorovergang beskriver patienterne,
at de kan opleve, at befinde sig i et tomrum mellem de to sektorer. Patienterne oplever, at de
ikke kender ansvarsplaceringen, hvilket gør dem utrygge ved sektorovergang (Gut og Freil
2008). For at kunne udvikle interventioner, der forbedrer sektorovergang kræves en detaljeret
evaluering af processen ved sektorovergang ud fra et tværsektorielt perspektiv (Anthony et al.
2005). En forståelse af udfordringerne ved sektorovergang vil kunne medføre en udvikling af
startegier til at forbedre sektorovergangen, hvorved fejlene ved sektorovergang vil kunne
reduceres og patientsikkerheden øges (Kripalani et al. 2007). De nuværende tiltag for at
Side 6 af 49 kvalitetssikre sektorovergangen mellem primær og sekundær er ikke optimale (Laugaland,
Aase og Waring 2014). Baggrunden for problemstillingen er derfor, at yderligere forskning
om baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang er relevant,
for at blive i stand til at kvalitetsudvikle patientsikkerheden ved sektorovergang.
1.2. Historisk perspektiv
Patientsikkerhed har altid været et centralt anliggende i sundhedsprofessionel virksomhed.
Det ældste kendte eksempel på sanktioner ved fejl i sundhedsvæsenet er fra 1760 f.Kr. fra
Hammurabis Lov og lyder ”Hvis en læge udfører et stort snit med operationskniven og
patienten dør, skal lægens hænder hugges af” (Bartels og Kristensen 2011 s. 279). På trods
af, at patientsikkerhedens historiske rødder rækker langt tilbage, er det først inden for de
seneste år, at patientsikkerhed i relation til sektorovergang er blevet et fokusområde. Det
skyldes, at patientsikkerhed ikke har været betragtet som en problematik i sundhedsvæsenet
før i et forskningsprojekt i 2001. Resultaterne fra projektet påviste, at der var en
patientsikkerhedsproblematik på de danske hospitaler (Bartels og Kristensen 2011). Det
medførte, at der i sundhedsvæsenet opstod et skærpet fokus på patientsikkerhed. Med det
udgangspunkt blev der udarbejdet startegier og implementeret interventioner med henblik på
at udvikle kvaliteten i hele sundhedsvæsenet og dermed øge patientsikkerheden. Først blev
der udviklet en National Strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen i 2001,
dernæst blev en lovgivning omhandlende patientsikkerhed indskrevet i Sundhedsloven i 2004.
Begge tiltag statuerede patientsikkerhed som værende et fælles problem for hele
sundhedsvæsnet i alle sektorer (Bartels og Kristensen 2011; Kousholt og Kousholt 2012).
Først i 2007 blev et tiltag konkret rettet mod patientsikkerhed og sektorovergang vedtaget ved
Kommunalreformen. Herved skulle høj kvalitet og bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet
sikres. Som følge af reformen kom der en strukturændring i sundhedsvæsenet, som havde til
formål at skabe en mere sammenhængende opgavefordeling mellem sektorerne. For at sikre
sammenhæng blev det, jævnfør Sundhedsloven, en forpligtigelse, at primær og sekundær
sektor skulle indgå sundhedsaftaler (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005). Aftalerne
skulle betragtes som et redskab til at sikre sammenhæng i patientforløbene og derved øge
patientsikkerheden ved sektorovergang (Sundhedsstyrelsen 2012). I 2010 blev det første
tiltag, som erkender, at der kan være patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved
sektorovergang, iværksat. Tiltaget var udvidelsen af rapporteringsordningen, således at det
Side 7 af 49 blev muligt at indberette utilsigtede hændelser, som var tværsektorielle (Patientombuddet
2015). Siden er der sket en stigning i antallet i indrapporteringer. I 2013 blev der
indrapporteret 658 tværsektorielle hændelser, hvor de involverede steder henholdsvis var
sekundær og primær. I 2014 blev der til sammenligning indrapporteret 2.639 tværsektorielle
hændelser (Ibid.). Stigningen kan være et udtryk for en øget opmærksomhed på
patientsikkerhedsproblematikkerne ved sektorovergang. Opgørelsen viser, at det på trods af
de kvalitetsudviklende tiltag kan tyde på, at patientsikkerheden ved sektorovergang stadig er
et område med udfordringer.
1.3. Organisering af sektorovergang
Fra 2007-2011 er der sket en stigning i antallet af ind- og udskrivelser på 21 %. Det skyldes et
stigende antal ældre, og at den ældre patient dertil er mere kompleks end tidligere
(Christensen og Dibbern 2012; Lindhardt og Thomsen 2014; Sygeplejersken 2012). Det
skaber et øget pres på sundhedsvæsenet og særligt på primær og sekundær sektor, som
oplever mange sektorovergange (Christensen og Dibbern 2012). Derfor er organisering af
sektorovergang vigtig for patientsikkerheden i overgangen mellem sektorerne. Organiseringen
bør skabe en sammenhæng mellem primær og sekundær således, at patienten oplever et
optimalt forløb i sundhedsvæsenet og patientsikkerheden øges. Kommunalreformen havde
blandet andet til formål at skabe en klar fordeling af arbejdsopgaver mellem primær og
sekundær (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005). Det burde skabe baggrund for, at
sundhedsvæsenet kan fungere som et samlet hele på trods af, at det består af flere
organisationer med forskellige politiske vilkår og forskellige interesseområder (Seemann
1996). Opgavefordelingen mellem primær og sekundær fremgår af Sundhedsloven (2014),
hvor det også beskrives, at sektorerne skal samarbejde om patienten ved sektorovergang.
Sundhedsaftalerne mellem primær og sekundær beskriver det forpligtigende samarbejde om
patienten, og redegør for det fælles ansvar om at sikre sammenhæng og kvalitet i samarbejdet.
Aftalerne er en afgørende faktor for, at kunne opnå sammenhæng og høj kvalitet i
samarbejdet (Hjortbak og Hjortbak 2009). Ydermere foreligger der akkrediteringsstandarder
fra Institut for kvalitet og akkreditering. Standarderne beskriver klart, hvordan
arbejdsopgaverne fordeles mellem primær og sekundær sektor. For kommunerne i primær er
der eksempelvis en akkrediteringsstandard kaldet ”koordinering mellem sektorerne, aktører
og kommuner” (IKAS 2014). Akkrediteringsstandarderne beskriver, at der skal foreligge
Side 8 af 49 retningslinjer for organiseringen af sektorovergang i forhold til arbejdsfordelingen både i
primær og sekundær. Retningslinjerne skal beskrive arbejdsproceduren ved sektorovergang.
Jævnfør akkrediteringsstandarderne skal medarbejdere desuden kunne redegøre for deres
ansvar ved koordinering mellem sektorerne (IKAS 2014). Der er derfor en organisatorisk klar
ramme for opdeling af arbejdsopgaver og ansvar mellem sygeplejerskerne i primær og
sekundær sektor. Det danner grundlag for, at sygeplejerskerne kan udføre deres virksomhed
ved sektorovergang med omhu og samvittighedsfuldhed, som autorisationsloven (2011)
foreskriver det. Herved burde der skabes baggrund for en patientsikker sektorovergang.
Forskning har dog vist, at der kan være en diskontinuitet mellem primær- og sekundær sektor
og, at organiseringen af sektorovergang kan være fragmenteret og ikke standardiseret
(Kripalani 2007; Anthony et al. 2005). Det kan være et udtryk for, at der på trods af de
iværksatte organiserende tiltag stadig kan være patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved
sektorovergang.
1.4. Litteratursøgning
I det følgende afsnit vil baggrunden for den indledende systematiske litteratursøgning
præsenteres. Efterfølgende vil den praktiske udførelse af litteratursøgningen blive beskrevet
for at tydeliggøre søgningens systematik og transparens, som ligger til grunds for
reproducerbarheden (Rosen 2014). Litteratursøgningen er et væsentligt element i projektet,
fordi den danner grundlag for at kunne betragte problemstillingen i en større referenceramme
(Hørman 2013). Derfor har udgangspunktet for litteratursøgningen været, at opnå en bredere
viden om patientsikkerhed i relation til sektorovergang. Mere specifikt har udgangspunktet
været, at undersøge forskning omhandlende de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som
kan være forbundet med sektorovergang. I forbindelse med den praktiske udførelse af
litteratursøgningen har jeg valgt at anvende søgedatabaserne Cinahl og Pubmed. Databaserne
er valgt, fordi de indeholder sundheds- og sygeplejefaglig forskning (Ibid.). Som grundlag for
den systematiske søgning har jeg udarbejdet en søgestrategi (se bilag 1). Søgestrategien er
ramme for, hvordan søgningen er afgrænset og kombineret for at opnå flest hits (Hørman
2013). I udvælgelsen af søgeord er synonymer og beslægtede begreber anvendt for at
inkludere mest mulig relevant litteratur (Ibid.). De anvendte søgeord er: Municipality,
Primary, Hospital, Secoundary, Discharge, Transfer, Transition, Error, Mistake, Cause og
Anniversary. Søgeordene er en kombination af emneord og fritekstsøgning, da det danner
Side 9 af 49 grundlag for flere hits end en ren emneordssøgning (Hørman 2013). Den boolske operator OR
er anvendt mellem synonymerne for at udbrede søgningen (Ibid.). I søgestrategien er der
præciseret in- og eksklusionskriterier for derved at sikre systematik og transparens (Ibid.). Det
udarbejdede review og en usystematisk litteratursøgning kunne tyde på, at forskningen på
området er begrænset. Derfor er det valgt at brede søgningen ud ved in- og
eksklusionskriterierne. På baggrund af søgestrategien udførte jeg den systematiske
litteratursøgning. Søgeprocessen er dokumenteret i en søgeprotokol (se bilag 2). Ved
første søgning kombinerede jeg alle søgeord med den boolske operator OR mellem
synonymerne og AND mellem de parenteser der omslutter synonymerne. Det førte til 27 hits
på Cinahl og 10 hits på Pubmed. På baggrund af antallet af hits valgte jeg at udbrede
søgningen ved at undlade søgeordene Cause og Anniversary. Det førte til 27 hits på Cinahl og
120 hits på Pubmed. Ved 3. søgning undlod jeg søgeordene discharge, transition og transfer.
Her opnåede jeg 23 hits på Cinahl og 120 hits på Pubmed. Ved den 4. Søgning forsøgte jeg at
brede søgningen yderligere ud. Søgningen medførte et meget stort antal hits, hvor en
overvejende mængde af hitsene var upræcise. Det kan være en indikation på, at der er en
begrænset mængde forskning på området. Størstedelen af hitsene ved litteratursøgningen var
interventionsstudier med henblik på at nedbringe antallet af fejl ved sektorovergang. Antallet
af studier som beskæftiger sig med baggrunden for fejlene var minimalt. Ud fra
litteratursøgningen inkluderer jeg viden fra 6 fund i problemstillingen. 3 studier var
kvalitative, 2 studier var kvantitative og et af studierne var et systematisk review. Fundene tog
overvejende udgangspunkt i tre perspektiver: patienternes, sygeplejerskernes og det
organisatoriske. Forskningsprojekterne med et sygeplejefagligt perspektiv betragtede de
patientsikkerhedsmæssige
udfordringer
ved
sektorovergang
med
udgangspunkt
i
sekundærsygeplejerskernes perspektiv (Lovas 2013; Maurer 2010; Smith 2014). Fundene fra
den
systematiske
litteratursøgning
er
anvendt
i
problemstillingen.
Derved
har
litteratursøgningen bidraget til, at det har været muligt at betragte problemstillingen i et
bredere perspektiv. Den systematiske litteratursøgning er desuden blevet suppleret af en
kædesøgning og en mere usystematisk litteratursøgning.
2. Afgrænsning
I følgende afsnit vil der blive argumenteret for en afgrænsning af problemstilling til projektets
problemformulering.
Ud
fra
problemstillingen
fremgår
det,
at
der
kan
være
Side 10 af 49 patientsikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med sektorovergang. Det fremgår også, at
de patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan gøre patienterne utrygge og mindske
patienttilfredsheden (Kripalani et al. 2007; Gut og Freil 2008). Da høj kvalitet er et mål i
sundhedsvæsenet skal organisationerne sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling (Ministeriet
for Sundhed og forebyggelse 2014). Derfor er de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved
sektorovergang en relevant problematik. På baggrund af problemstillingen afgrænses dette
projekt til at undersøge baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Det
skyldes, at forskning om baggrunden for fejlene ved sektorovergang kan føre til, at
kvalitetsudviklende interventioner for patientsikkerheden ved sektorovergang kan udvikles.
Der er allerede iværksat en række tiltag for at øge patientsikkerheden ved sektorovergang. Det
medfører en undren over, hvorvidt interventionerne er iværksat de korrekte steder. Denne
undren danner yderligere grundlag for, at baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer er relevant at undersøge. Det er en etisk problemstilling at udsætte mennesker
for undersøgelser, der allerede er gennemført, velbeskrevet og publiceret (Glasdam 2013).
Derfor er den videre afgrænsning udført med udgangspunkt i overvejelser relateret hertil. Ud
fra den systematiske litteratursøgning blev det klart, at forskningen omhandlende det
sygeplejefaglige perspektiv var mangelfuld idet den udelukkende tog udgangspunkt i
sekundærsygeplejerskernes perspektiv. Desuden har forskning vist, at en detaljeret evaluering
af processen ved sektorovergang ud fra et tværsektorielt perspektiv er nødvendig, for at kunne
udvikle kvalitetsudviklende interventioner (Anthony et al. 2005). Derfor kan der
argumenteres for, at forskning ud fra både primær- og sekundærsygeplejerskens perspektiv er
relevant for at kunne forstå baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige udfordringer.
Ydermere er kun et af fundne et kvalitativt studie om sygeplejerskernes perspektiv, som
interviewer
sekundærsygeplejerskerne
Sygeplejerskernes
oplevelser
er
om
deres
væsentlige
for
erfaringer
at
kunne
med
få
sektorovergang.
beskrevet
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med sektorovergang (Maurer 2010).
Derfor er kvalitative studier om sygeplejerskers erfaringer afgørende for, at kunne blive i
stand til at få reduceret antallet af fejl ved sektorovergang og derved kunne øge
patientsikkerheden (Lovas 2013). Der er derfor belæg for, at det er relevant at afgrænse
problemstillingen til at afsøge baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved
sektorovergang kvalitativt ud fra primær- og sekundærsygeplejerskernes perspektiv. Et
argument for, at sygeplejerskernes perspektiv på problemstillingen desuden er relevant er, at
Side 11 af 49 de sygeplejeetiske retningslinjer (2014) beskriver, at sygeplejersken bør tage initiativ til at
fremme et respektfuldt arbejde, fagligt, tværfagligt og i alle dele på tværs af sundhedsvæsenet.
Formålet
med
dette
projekt er
derfor
at opnå en
forståelse af
primær-
og
sekundærsygeplejerskens beskrivelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan
være forbundet med sektorovergang. Samt at opnå en forståelse for, hvordan de
patientsikkerhedsmæssige
udfordringer
kan
forstås.
I
projektet
defineres
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved udfordringer i den sygeplejefaglige virksomhed i
forbindelse med sektorovergang, som kan lede til fejl og derved påvirke patientsikkerheden.
Sektorovergang er i projektet desuden afgrænset til overgangen mellem hospitalsafdelinger i
sekundær sektor og plejehjem i primær sektor.
3. Problemformulering
Med afsæt i afgrænsningen af projektets problemstilling er problemformuleringen:
Hvordan beskrives de patientsikkerhedsmæssige udfordringer der kan være i forbindelse med
sektorovergang ud fra primær- og sekundærsygeplejerskens perspektiv? Og hvordan kan de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer forstås?
4. Teori og metode
I følgende afsnit vil der argumenteres for den anvendte fremgangsmåde og systematisk til
besvarelse af projektets problemformulering.
4.1. Videnskabsteoretisk position
I kraft af, at det ønskes at indhente primær- og sekundærsygeplejerskernes subjektive
opfattelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang undersøges
projektet ud fra en humanvidenskabelig tilgang (Birkler 2005). Viden om den subjektive
bevidsthed opnås ved forståelse. Derfor undersøges projektet ved en hermeneutisk tilgang,
fordi hermeneutikken er en fortolkningsvidenskab (Ibid.). Ifølge Hans-Georg Gadamer, som
Birkler (2005) og Dahlager og Fredslund (2007) refererer til, er den hermeneutiske
grundtanke, at mennesker forhåndsindtaget har en forståelse som skal sættes i spil for at opnå
Side 12 af 49 en ny forståelse. Forholdet mellem forforståelse og forståelse kan beskrives ved den
hermeneutiske cirkel, hvor cirkulariteten kan betragtes ud fra, at forforståelsen og forståelsen
gensidigt betinger hinanden. Ny forståelse opstår ud fra den horisont, som forforståelsen
skaber. I forståelseshandlinger møder ens horisont en ny horisont, og ved at sætte sin
forforståelse i spil er det muligt at sætte sig i den andens horisont. Herved kan
horisontsammensmeltning opstå i form af en ny forståelse på baggrund af begge horisonter
(Birkler 2005; Dahlager og Fredslund 2007). I projektet er den hermeneutiske cirkel et
kontinuerligt vilkår for at opnå forståelse. Forforståelsen ved projektets påbegyndelse
beskrives indledningsvist i problemstillingen. Igennem projektet vil jeg sætte min egen
forforståelse om de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang i spil. Herved
dannes der grundlag for, at jeg kan opnå en ny forståelse af de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer, som kan forekomme ved sektorovergang.
4.2. Metode
I følgende afsnit vil der argumenteres for den anvendte metode til indhentning af empirisk
materiale. Derefter vil empiriindsamlingen og de etiske og juriske overvejelser i forbindelse
hermed beskrives.
4.2.1. Empiriindsamlingsmetode
I projektet er en kvalitativ forskningsmetode anvendt som empiriindsamlingsmetode, idet
kvalitative designs er koncentrerede om subjektivitet. Styrken ved kvalitative designs er, at de
danner grundlag for at undersøge meninger, holdninger og erfaringer (Bjerg 2007). Derfor
muliggør
et
kvalitativt
design,
at
jeg
kan
opnå
en
ny
forståelse
af
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang. I projektet er den kvalitative
metode forskningsinterviewet, fordi der herved kan opnås en forståelse af sygeplejerskernes
oplevelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer (Christensen, Nielsen og Schmidt
2007). Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af interviews er udført med udgangspunkt i
Kvale og Brinkmanns teori om det kvalitative forskningsinterview samt kapitlet ”Det
kvalitative forskningsinterview” af Christensen, Nielsen og Schmidt.
Side 13 af 49 4.2.2. Empiriindsamling
Det er valgt, at informanterne er en sygeplejerske fra et plejehjem i primær og en
sygeplejerske fra en medicinsk afdeling i sekundær. Sygeplejerskerne er basissygeplejersker,
idet min egen forforståelse er, at de i deres dagligdag oplever de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer. Antallet af informanter er som følge af rammerne for dette projekts omfang.
Rekrutteringen af informanter er sket ved, at jeg har kontaktet en leder fra et plejehjem i
Københavns Kommune og en leder fra en medicinsk afdeling i Region Hovedstaden.
Primærsygeplejersken, som er rekrutteret, har været uddannet i et år og har kun fungeret som
sygeplejerske i primær. Sekundærsygeplejersken, som er rekrutteret, har været sygeplejerske i
10 år og har kun fungeret som sygeplejerske i sekundær. Ved tilrettelæggelsen af
interviewene er en interviewguide udarbejdet (se bilag 3). Interviewguiden sikrer, at
informanternes beskrivelser rettes mod formålet med projektet (Christensen, Nielsen og
Schmidt 2007).
Kvale og Brinkmann (2009) beskriver det kvalitative interview som
halvstruktureret. Derfor er interviewguiden udarbejdet således, at der er emner, som skal
afdækkes, men samtidig er der åbenhed overfor informanternes synspunkter. Åbenheden ses
bl.a. i dette eksempel fra interviewguiden: ”Fortæl hvordan dit arbejde foregår når en patient
udskrives til plejehjem, en typisk udskrivelse”. Der er dog også mere lukkede spørgsmål i
interviewguiden som f.eks. :”Er der noget der er vanskeligt ved dit arbejde i forbindelse med
sektorovergang? Hvis ja, fortæl om det der er vanskeligt”. I udførelsen af interviewene er det
forsøgt at være min forforståelse bevidst. Under udarbejdelsen af projektet har min
forforståelse og forståelse kontinuerligt været i bevægelse. For at sætte mig i
sygeplejerskernes forståelseshorisonter agerede jeg med en åbenhed, følsomhed og
fleksibilitet (Kvale og Brinkmann 2009). Det gjorde jeg f.eks. ved at forfølge informanternes
beskrivelser med supplerede spørgsmål. Herved var jeg qua min hermeneutisk forskerposition
fortolkende allerede under interviewene. Gennem interviewene blev min forståelse af
vigtigheden af, at fejlene ved sektorovergang ofte er medicinfejl rykket. Det gjorde den idet
sygeplejerskerne kun omtalte medicinfejl, da jeg spurgte ind til det. Hermed oplevede jeg, at
min forforståelse blev sat i spil og, at jeg måtte fralægge mig det forventede og være
fortolkende under interviewene. Under interviewene blev jeg også yderligere bevidst om min
forforståelse. Sekundærsygeplejersken beskrev en oplevelse af, at primær sektor ikke påtager
sig nok ansvar ved sektorovergang. Beskrivelsen gjorde mig bevidst om, at min forforståelse
var præget af, at jeg for nyligt havde været i klinik på et plejehjem. Jeg mærkede, at
Side 14 af 49 forforståelsen blev sat i spil ved en følelse af ambivalens overfor beskrivelsen. Herved blev
det tydeligt, at jeg anvendte min forforståelse aktivt i interviewene.
4.2.2. Etiske og juridiske overvejelser
Ifølge de juridiske retningslinjer (2013), er der pligt til at anonymisere informanterne i
projektet. Interviewene er optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet. Materialet vil
blive destrueret efter projektet er afsluttet. Informanterne er forud for interviewene skriftligt
og mundtligt informerede om emnet og deres rettigheder ved deltagelse. Inden interviewene
har sygeplejerskerne også underskrevet en samtykkeerklæring. Sygeplejerskerne er desuden
informerede om, at de til enhver tid kan trække deres deltagelse tilbage. De gældende
juridiske retningslinjer for Institut for Sygepleje (2013) er overholdt og skemaerne er udfyldt
og godkendt (se bilag 4).
Jævnfør Persondataloven (2000) er forskningsrelateret
dataindsamling underlagt anmeldelse til datatilsynet. Studerende er dog undtaget
anmeldelsespligten, når empiriindsamlingen og behandlingen af data sker med informeret
samtykke fra informanterne. Derfor er projektet undtaget anmeldelsespligten som følge af
samtykkeerklæringerne. De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning (2003) udarbejdet af
Sykepleiernes Samarbeid i Norden er desuden medtænkt i tilrettelæggelsen af projektet.
Retningslinjerne kommer bl.a. til udtryk ved, at sygeplejerskerne deltager frivilligt med
informeret samtykke. Herved er autonomiprincippet medtænkt. Retningslinjerne kommer
også til udtryk ved, at princippet om ikke at gøre skade er medtænkt. Det ses ved, at
sygeplejerskerne ikke er et middel i forskningen. Sygeplejerskerne er forskningens mål, fordi
resultaterne vil kunne kvalificere den sygeplejefaglige virksomhed ved sektorovergang.
4.3. Analysestrategi
I følgende afsnit vil den valgte analysestrategi til analyse af det indsamlede empiriske
materiale præsenteres. I projektet er Dahlager og Fredslunds (2007) hermeneutisk inspirerede
analysestrategi
anvendt
og
suppleret
af
Kvale
og
Brinkmanns
(2009)
tre
fortolkningskontekster. Analysestartegien er valgt på baggrund af projektets hermeneutiske
tilgang og understøtter dermed den videnskabsteoretiske position. Strategien er en
fremgangsmåde til stringent analyse af det empiriske materiale således en ny forståelse af de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan opnås. Analysestrategien forløber i fire trin
(Dahlager og Fredslund 2007). Det første trin efterstræber, at forholde sig mere
Side 15 af 49 fænomenologisk til det empiriske materiale. I projektet har jeg i første trin gennemlæst
transskriberingerne enkeltvis med åben tilgang. Herved er der dannet et helhedsindtryk af
empirien. I andet trin organiseres det empiriske materiales meningsbærende enheder. Her er
det væsentligt, at sygeplejerskernes udsagn ikke tillægges dybere mening. I andet trin har jeg
igen gennemlæst transskriberingerne enkeltvis, denne gang med udgangspunkt i at inddele
fundene i hvert interview i forskellige kategorier. Tredje trin foretager en gennemgang af
kategorierne og herved finder en overordnet kategorisortering sted. I projektet er tredje trin
udført ved, at jeg har læst ”på tværs” af transskriberingerne, og meningskategoriseringerne af
de enkelte interviews er således læst i sammenhæng som en ny helhed. Det har ført til, at jeg
har meningskategoriseret det indsamlede empiriske materiale som en enhed. I den
forbindelser har jeg identificeret 4 overordnede temaer for den indsamlede empiri: 1) Roller
og ansvar, 2) Kommunikation, 3) Relationen og 4) Ressourcer. I strategiens fjerde trin,
rekontekstualisering, anskues empirien ud fra, hvordan den kan føre til en besvarelse af
problemformuleringen. Det fjerde trin vil blive udført med afsæt i Kvale og Brinkmanns
(2009) tre fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk commonsence-forståelse og teoretisk
forståelse. Selvforståelse er sygeplejerskernes beskrivelse i kondenseret form og, her er
fortolkninger begrænset til deres egen selvforståelse. Kritisk commonsence-forståelse er en
bredere forståelsesramme end sygeplejerskernes egen, og her fortolkes beskrivelserne i et
større perspektiv. Teoretisk forståelse er en teoretisk forståelsesramme, og i den sammenhæng
vil udvalgt teori inddrages i analysen af temaerne. I fjerde trin gøres den første empirinære
analyse dermed til genstand for en ny analyse indenfor en bredere teoretiske referenceramme
(Dahlager og Fredslund 2007).
Den teoretiske referenceramme bør derfor være en
konsekvens af de fremkomne temaer i den empirinære analyse.
4.4. Teori
I følgende afsnit vil den udvalgte teori til teoretisk analyse af det empiriske materiale blive
præsenteret. Formålet med den valgte teori er, at den skal kunne bidrage til en bevarelse af
projektets problemformulering. Temaet Ressourcer, var det tema som fyldte mindst i
sygeplejerskernes beskrivelser. De 3 resterende temaer: Roller og ansvar, Kommunikation og
Relationen, var derimod gennemgående for begge sygeplejerskers beskrivelser. Derfor er det i
udvælgelsen af teori valgt at tage udgangspunkt i de tre mest beskrevne temaer. Som følge
heraf er to teorier blevet valgt fordi de i analysen vil kunne bidrage til forståelse af, hvordan
Side 16 af 49 de patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan forstås. Det er valgt, at tage udgangspunkt i
Kirsti Lauvås og Per Lauvås teori om det tværfaglige samarbejde. Teorien er valgt, fordi den
særligt kan bidrage til teoretisk analyse af temaet om Roller og ansvar. I teorien beskrives
tværfagligt samarbejde som tværfaglig koordinering af arbejdsopgaver, og et centralt begreb i
teorien er rollefordeling. For at et samarbejde kan fungere er en afklaring af hinandens roller
vigtig, da en manglende rolleafklaring kan føre til rollekonflikter. Rollekonflikter kan løses,
ved en kommunikation om forventninger til rollerne i samarbejdet. Derved vil der være større
mulighed for at nå frem til konsensus omkring rollefordelingen og dermed fordelingen af
ansvar. I teorien skelnes mellem interprofessionelt og intraprofessionelt samarbejde. I
projektet gøres brug af det intraprofessionelle samarbejdet er inden for den samme faggruppe.
Udfordringen i det intraprofessionelle samarbejde er, at sygeplejerskerne er specialiserede
indenfor forskellige områder. Primær og sekundær har fokus på hver deres speciale, og
dermed opstår der et samarbejde med forskellige specialer, men indenfor samme profession
(Lauvås og Lauvås 2006). Det er valgt også at tage udgangspunkt i William Pearces (2007)
teori om Kommunikation. Teorien er valgt, fordi den særligt kan bidrage til den teoretiske
analyse af temaerne om Kommunikation og Relationen. Teorien kan fungere som en
forståelsesramme for kommunikationen i et samarbejde. Et vigtigt element i teorien er, at den
karakteriserer kommunikation som en proces hvorigennem den sociale kontekst skabes og
håndteres. I teorien er begrebet talehandling et vigtigt begreb, som beskriver, at vi handler
igennem kommunikationen. Der er altid forgreningspunkter i kommunikation, hvor det vil
være muligt at handle anderledes og derved påvirke hvordan kommunikationen bliver. Pearce
betragter kommunikation som et dobbeltsiddet fænomen der består af aspekterne:
handlingskoordination og betydningsdannelse. Handlingskoordination beskriver måden
hvorpå
talehandlinger
Betydningsdannelsen
sammensættes
omhandler
og
skabelsen
dermed
af
en
måden
der
kommunikeres
sammenhængende
mening
på.
med
kommunikationen og fire kontekster influerer på betydningsdannelsen: selv, episode,
relationen og kultur. Konteksterne vil skiftende være styrende for betydningsdannelsen.
Centralt for Pearces teori er det desuden, at kommunikation og relationen anses som værende
i et gensidigt afhængighedsforhold, som konstant influerer på hinanden (Pearce 2007).
Side 17 af 49 5. Analyse
I følgende afsnit vil en systematisk analyse af det empiriske materiale udføres med
udgangspunkt i problemformuleringen og ved anvendelse af den udvalgte teori.
Underafsnittene er bygget op efter de temaer, der er fremkommet fra empirien. Hvert
underafsnit følges af en delkonklusion. Analysen vil som tidligere beskrevet tage
udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 3 fortolkningskontekster: selvforståelse, kritisk
common-sense forståelse og teoretisk forståelse.
5.1 Roller og ansvar
Primær- og Sekundærsygeplejerskens opfattelser af fordelingen af roller og ansvar i mellem
sygeplejerskerne ved sektorovergang er et gennemgående emne i den indsamlede empiri.
Sekundærsygeplejersken beskriver en opfattelse af rolle- og ansvarsfordelingen i samarbejdet
med sygeplejerskerne i primær således:
Sekundærsygeplejersken: ”Man tror det er løgn, men nogle gange kan jeg bruge en hel
dag på koordineringen af en udskrivelse. Derfor kan jeg nogle gange godt tænke, at det
ville være dejligt hvis primær løftede lidt mere af ansvaret. Jeg tror vi laver meget af
deres arbejde og de laver sikkert også vores nogle gange. Det er frustrerende og det
ville være meget mere optimalt hvis vi fik byttet ordentligt rundt, altså så vi alle lavede
vores eget arbejde”.
I citatet beskriver Sekundærsygeplejersken en frustration over en manglende afklaring af
roller og ansvar mellem primær- og sekundærsygeplejerskerne ved sektorovergang. Hermed
bekrives et samarbejde som muligvis ikke er velfungerende. Det understøttes af, at
Sekundærsygeplejersken beskriver, at sygeplejerskerne i primær sektor godt kunne påtage sig
mere ansvar ved sektorovergang. Herved kan det tyde på, at Sekundærsygeplejersken
fralægger sig ansvaret for, at samarbejdet måske ikke er velfungerede og i stedet projekterer
ansvaret over på sygeplejerskerne fra primær. Det kan skyldes, at Sekundærsygeplejersken
føler sig afklaret med egen rolle ved sektorovergang og derved føler at kende sit
ansvarsområde. Det kan også skyldes en ambivalens for at skulle erkende egne fejl.
Sekundærsygeplejersken beskriver i citatet at tro, at sygeplejerskerne i primær og sekundær
Side 18 af 49 udfører
meget
af
hinandens
arbejde.
Det
kan
være
en
indikation
på,
at
Sekundærsygeplejersken reelt ikke er bekendt med sit ansvarsområde. Idet ordet ”tror”
anvendes kan Sekundærsygeplejersken udvise at have en manglende viden om, hvordan rolleog ansvarsfordelingen ved sektorovergang er. Det kan være et udtryk for et manglende
kendskab
til
rammerne
for
samarbejdet,
som
beskriver
rollefordelingen.
Sekundærsygeplejersken kan have et manglende kendskab til sundhedsaftalerne og
retningslinjerne
for
arbejdsfordeling
ved
sektorovergang,
som
følger
af
akkrediteringsstandarderne. Akkrediteringsstandarderne beskriver, at der skal foreligge
retningslinjer for arbejdsprocedurerne ved sektorovergang, og at medarbejderne skal være
bekendt med deres ansvarsområder. Ud fra citatet kan det dog tyde på, at
Sekundærsygeplejersken ikke er bekendt med sit ansvarsområde. Primærsygeplejersken
beskriver også sin opfattelse af rolle- og ansvarsfordelingen i samarbejdet:
Primærsygeplejersken: ” Opdelingen af hvem der gør hvad i forbindelse med
sektorovergang kan godt være svær at finde ud af og jeg tror blandt andet problemerne
opstår på baggrund af en manglende viden om arbejdsfordelingen, om hvad mit ansvar
er og hvad deres ansvar er.”
I ovenstående citat beskriver Primærsygeplejersken ligesom Sekundærsygeplejersken, at der
er en manglende rolle- og ansvarsafklaring i samarbejdet. Derved kan det også ud fra dette
citat tyde på, at samarbejdet mellem primær og sekundær ikke er optimalt fungerende.
Primærsygeplejersken
tager i sin beskrivelse udgangspunkt i sig selv og beskriver, at den manglende afklaring af
roller og ansvar kan skyldes egen manglende viden om arbejdsfordelingen ved
sektorovergang. Den manglende faglige viden kan være en manglende viden om f.eks.
sundhedsaftalerne og retningslinjerne for sektorovergang. Desuden viser citatet, at det kan
tyde på, at Primærsygeplejersken ikke er bekendt med sit ansvarsområde, som
akkrediteringsstandarderne foreskriver, at medarbejdere skal være. Forskellene i Primær- og
Sekundærsygeplejerskens citater kan muligvis skyldes deres forskellige erfaringsniveauer.
Primærsygeplejerskens virker mere tilbageholdende i sine udtalelser, dette kan skyldes
positionen som nyuddannet. Desuden har Primærsygeplejersken inden for en overskuelig
tidsramme været under uddannelse og derved været i klinikophold i forskellige sektorer. Det
Side 19 af 49 kan betyde, at Primærsygeplejersken bedre kan anskue problematikken fra begge sektorers
perspektiv. Omvendt kan det tyde på, at Sekundærsygeplejersken projicerer ansvaret for
udfordringer ved den manglende rolle- og ansvarsafklaring over på sygeplejerskerne i
primær. Det kan skyldes, at Sekundærsygeplejersken i sit 10-årige virke som sygeplejerske,
kun har arbejdet i sekundær. Derfor har Sekundærsygeplejersken muligvis sværere ved at
sætte sig i Primærsygeplejerskens sted end omvendt. Ud fra en teoretisk forståelse kan
Primær- og Sekundærsygeplejerskernes beskrivelser forstås ud fra Lauvås og Lauvås teori om
tværfagligt samarbejde. Ifølge Lauvås og Lauvås (2006) er en afklaring af rollefordelingen en
meget vigtig proces for, at et samarbejde kan fungere. Det skyldes, at det er gennem
rollefordeling, at komplekse organisationer kan realisere deres mål og formål. Anskues
sygeplejerskernes citater ud fra Lauvås og Lauvås teori, kan den manglende afklaring af roller
og ansvar, som beskrives, have forårsaget, at samarbejdet ser ud til ikke at fungere. Dermed
kan primær og sekundærs fælles formål og mål, som sammenhængende sundhedsvæsen, blive
udfordret. Samarbejdet kan derfor muligvis ikke understøtte et sammenhængende forløb i høj
kvalitet, som det bør jævnfør sundhedsaftalerne. Hermed kan patientsikkerheden påvirkes ved
sektorovergang. Ifølge Lauvås og Lauvås kan en manglende rolleafklaring føre til en
rollekonflikt, hvilket kan være tilfældet mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær. En
rollekonflikt mellem sygeplejerskerne vil kunne være en patientsikkerhedsmæssig udfordring
ved sektorovergang. En rollekonflikt kan opstå, når udformningen af roller baseres på tavse
forhandlinger mellem aktørerne, da det kan føre til uklarhed om, hvad en rolle indebærer.
Rollekonflikten kan opstå, når den manglende rolleafklaring fører til usikkerhed, uklarhed og
frustration (Lauvås og Lauvås 2006). Sekundærsygeplejerskens citat kan vise, at udformning
af roller mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær muligvis baseres på tavse
forhandlinger. Det ses ved, anvendelse af ordet ”tror” i sætningen ”Jeg tror vi laver meget af
deres arbejde og de laver sikkert også vores nogle gange”. Desuden fremgår det også, at
Sekundærsygeplejersken oplever stor frustration forbundet med den manglende afklaring af
roller og ansvar. Primærsygeplejersken beskriver også, at opleve den manglede afklaring af
roller og ansvar som frustrerende:
Primærsygeplejersken: ”Det er vanskeligt at finde ud af hvor jeg skal henvende mig,
hvis der er opstået et problem i relation til en udskrivelse. Det kan blive noget rod. Jeg
Side 20 af 49 kan føle mig smidt rundt i systemet, kastet fra den ene til den anden. Det kan være
enormt tidskrævende for mig”.
Ovenstående citat kan være udtryk for, at Primærsygeplejersken oplever uklarhed og
usikkerhed på grund af den manglende rolleafklaring. Ud fra beskrivelserne fra begge
sygeplejersker kan det tyde på, at der er en patientsikkerhedsmæssig udfordring ved
sektorovergang i form af en rollekonflikt. Ifølge Lauvås og Lauvås (2006) kan rollekonflikter
opstå på baggrund af forskellige årsager. Den mulige rollekonflikt mellem sygeplejerskerne
kan
muligvis
forstås
ud
fra
en
uforenlighed
mellem
normafsender
og
rolleindehaversforventninger (Ibid.). Det kan skyldes, at sygeplejerskerne har en manglende
faglig viden om hinandens roller i samarbejdet ved sektorovergang. Den manglende viden kan
lede til de uoverensstemmelser i forventningerne til hinandens roller i samarbejdet, som
sygeplejerskerne beskriver. Rollekonflikter hører imidlertid til de konflikter, som er mulige at
løse. Ved kommunikation om forventningerne til hinandens roller, vil der være mulighed for
at nå frem til konsensus omkring rollefordelingen (Lauvås og Lauvås 2006). Derfor kan det
tyde på, at den mulige rollekonflikt også kan forstås ud fra en ikke fungerende
kommunikation.
5.1.1. Delkonklusion
Ud fra første del af analysen kan det konkluderes, at det tyder på, at der er en rollekonflikt
mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær, som er en patientsikkerhedsmæssig
udfordring i samarbejdet ved sektorovergang. Konflikten kan være en konsekvens af
manglende afklaring af roller og ansvar mellem sygeplejerskerne. Første del af analysen viser,
at der er forskelle og ligheder i sygeplejerskernes beskrivelser. Forskellene kommer til udtryk
i sygeplejerskernes beskrivelser af hvordan rollekonflikten kan forstås. Ud fra
Sekundærsygeplejerskens beskrivelse kan rollekonflikten blandt andet forstås ud fra en
manglende ansvarstagen fra sygeplejerskerne i primær. Det kan ud fra den første del af
analysen konkluderes, at det tyder på, at rollekonflikten kan forstås ud fra, at sygeplejerskerne
kan have en manglende faglig viden om samarbejdet ved sektorovergang. Den manglende
viden om sektorovergang fremgår i analysen, som værende afgørende for forståelsen af de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Desuden kan det konkluderes, at det også kan tyde
på, at rollekonflikten kan forstås ud fra en ikke-velfungerende kommunikation.
Side 21 af 49 5.2. Kommunikation og relation
Primær- og Sekundærsygeplejerskens beskrivelser af kommunikationen og relationens
betydning for samarbejdet ved sektorovergang fylder en stor del af empirien. Beskrivelserne
af kommunikationen og relationen er i tæt samspil, og derfor er det valgt at analysere de to
temaer i et samlet afsnit. I interviewene er der flere beskrivelser af kommunikationen mellem
sygeplejerskerne. Disse beskrivelser kan føre til en forståelse af de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer, som kan forekomme ved sektorovergang. Primærsygeplejersken beskriver
kommunikationen således:
Primærsygeplejersken: ”Det er ikke ualmindeligt, at jeg ikke modtager informationer
fra Sekundær når en beboer kommer hjem fra Hospitalet. Det sker også, at jeg ikke får
videregivet vigtige informationer til Sekundær i forbindelse med en indlæggelse (..) Den
kommunikation vi har er bare videregivelse af information. Det gør, at jeg føler, at vi
arbejder hver for sig parallelt med hinanden i stedet for at samarbejde (..)”
I ovenstående citat beskriver Primærsygeplejersken, at kommunikationen mellem
sygeplejerskerne i primær og sekundær ikke er velfungerende. Det kan
tyde på, at
kommunikationen ikke fordrer samarbejdet mellem sektorerne og dermed ikke er, som den
jævnfør sundhedsaftalerne burde være. Hermed kan kommunikationen have indflydelse på
kvaliteten
af
samarbejdet
ved
sektorovergang.
Det
kan
tyde
på,
at
kommunikationsproblematikken er en konsekvens af begge sektorers kommunikation.
Dermed kan citatet indikere, at Primærsygeplejersken også anser sig selv som værende
ansvarslig for en del af problemet. Sekundærsygeplejersken beskriver også kommunikationen:
Sekundærsygeplejersken: ”Alle bliver lidt småsure, altså kommunikationen er bare lidt
småsur både fra primær og fra sekundær. Jeg prøver at være så præcis som muligt i
dokumentationen og videregivelsen af informationer, fordi det er så ressourcekrævende,
når der sker fejl og misforståelser i kommunikationen og primær sektor er nødt til at
kontakte os. Det er spild af vores tid at skulle følge op på.”
Ovenstående citat beskriver, at kommunikationen mellem sektorerne kan være ”småsur”. Det
kan være et udtryk for, at kommunikationen ikke altid fungerer. Ud fra citatet kan det tyde på,
Side 22 af 49 at Sekundærsygeplejersken er i en forsvarsposition. Det ses ved, at Sekundærsygeplejerskeren
beskriver selv at kommunikere optimalt, og i sin beskrivelse kan virke konfronterende overfor
sygeplejerskerne fra primær. Det beskrives, at det er spild af tid når sygeplejerskerne fra
primær ringer, det kan være katalysator for den ”småsure” kommunikation. Årsagen kan
måske være, at Sekundærsygeplejersken ikke føler, at sygeplejerskerne i primær er
kompetente og derfor kan have opbygget en irritation mod dem. Herved kan det tyde på, at
kommunikationen mellem sygeplejerskerne kan være ”belastet”. Videre kan det indikere, at
sygeplejerskernes forhold til hinanden kan influere på kommunikationen. Sygeplejerskernes
beskrivelser kan ud fra en teoretisk forståelse forstås ud fra Pearces teori om kommunikation.
Ifølge Pearce (2007) er kommunikation en talehandling og derved kan der ikke
kommunikeres uden handling. Derfor er måden der kommunikeres på afgørende for, hvordan
kommunikationen mellem sygeplejerskerne sektorerne bliver. I relation til hvordan
kommunikation udføres i en talehandling beskriver Pearce handlingskoordinationen. Ud fra
sygeplejerskernes citater kan det tyde på, at handlingskoordinationerne ikke har fordret en
god kommunikation mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær. Ifølge Pearce er der
imidlertid altid forgreningspunkter i kommunikationen, hvor det er muligt at handle
anderledes. Eksempelvis ville det være muligt for Sekundærsygeplejersken ikke at udføre en
talehandling, som medfører ”småsur” kommunikation, når en sygeplejerske fra primær tager
kontakt. Forklaring på, hvorfor det kan tyde på, at sygeplejerskernes talehandlinger ikke
fordrer en god kommunikation, kan forstås ud fra kommunikationen og relationens
samhørighed. Kommunikationen mellem sygeplejerskerne kan være påvirket af de etablerede
relationer imellem dem. Talehandlinger, som ikke fordrer god kommunikation kan derfor
forstås ud fra, at betydningsdannelsen hos sygeplejerskerne kan være påvirket af deres
relation til hinanden. Det kan tyde på, at relationen derved er en styrende kontekst i
betydningsdannelsen hos sygeplejerskerne. Episoden burde optimalt set være den styrende
kontekst for kommunikationen mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær ved
sektorovergang. Det ville danne bedst grundlag for at fokusere på patienten i
kommunikationen, og derved sikre et sammenhængende forløb, som også øger patientens
sikkerhed. Dog kan det tyde på, at de muligvis ikke-velfungerende relationer mellem
sygeplejerskerne
i
primær
og
sekundær
medfører,
at
kommunikationen
mellem
sygeplejerskerne bliver styret af konteksten relation. Derved får relationen større betydning
for kommunikationen end den egentlige episode. Derfor tyder det på, at rollekonflikten som
Side 23 af 49 patientsikkerhedsmæssig udfordring også kan forstås ud fra et samspil mellem en ikkevelfungerende relation og kommunikation.
5.2.1. Delkonklusion
Ud fra anden del af analysen kan det konkluderes, at det tyder på, at der ikke er en
velfungerende kommunikation og relation mellem sygeplejerskerne i primær og sekundær
sektor. I analysen er der forskelle og ligheder i beskrivelserne af, hvordan en ikkevelfungerende kommunikation og relation kan forstås. Primærsygeplejersken beskriver, at
problematikken kan forstås ud fra både sygeplejerskerne i primær og sekundærs handlemåde.
Sekundærsygeplejersken virker mere i ”forsvarsposition”. Efter første analyse konkluderedes,
at rollekonflikten, som en mulig patientsikkerhedsmæssig udfordring, blandt andet kan forstås
ud fra en ikke-fungerende kommunikation. Derfor kan det i forlængelse af denne analyse tyde
på, at en rollekonflikt også kan forstås ud fra en ikke-velfungerende kommunikation og
relation, som en samlet ikke-fungerende enhed.
5.3. Ressourcer
Ressourcer er et tema, som optræder i begge sygeplejerskernes beskrivelser, men det fylder
mindre end de forgående temaer. På trods heraf kan temaet dog stadig fremkomme med
vigtige analytiske fund i forhold til, hvordan de patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan
forstås. Primærsygeplejersken beskriver tid, som en manglende ressource, der kan påvirke
patientsikkerheden i følgende citat:
Primærsygeplejersken: ” Sommetider bliver dokumentationen udskudt fordi andre
arbejdsopgaver fratager en tiden til at dokumentere inden beboeren køres på hospitalet.
(..) nogle gange mistes væsentlige informationer, når dokumentationen udskydes på
grund af manglende tid”
Citatet tydeliggør, at tid som en manglende ressource kan påvirke patientsikkerheden.
Desuden viser det, at manglende tid kan påvirke kommunikationen mellem sektorerne. I et
andet
eksempel
fra
interviewene
beskriver
Sekundærsygeplejersken
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til ressourcer således:
Side 24 af 49 Sekundærsygeplejersken:
”(…) som det ser ud nu mangler der en ensrettethed i
kompetencerne der kræves ved sektorovergang. Desuden bør alle i primær og sekundær
optimalt have adgang til de samme elektroniske systemer”
Ovenstående citat beskriver, at ikke alle sygeplejersker i primær og sekundær sektor har
adgang til de samme elektroniske systemer. En manglende adgang til de samme elektroniske
systemer kan besværliggøre kommunikationen mellem primær og sekundær. Herved kan både
kommunikationen og relationen blive påvirket grundet de manglende ressourcer til
samarbejdet. Desuden beskriver Sekundærsygeplejersken, at alle sygelejersker i primær og
sekundær bør have de samme kompetencer, som kan danne grundlag for høj kvalitet i
sektorovergangen. I citatet beskrives det, at ikke alle sygeplejersker i de to sektorer har ens
kompetencer til sektorovergang. Det kan være et udtryk for, at der er manglende ressourcer til
vidensdeling om og uddannelse i sektorovergang.
Er der ikke ressourcer til at sikre
kompetencerne i den sygeplejefaglige virksomhed ved sektorovergang, kan det påvirke
patientsikkerheden. Primærsygeplejerskerne beskriver også manglende ressourcer i form af
manglende vidensdeling og uddannelse:
Primærsygeplejersken: ”Da jeg startede med at arbejde på plejehjemmet fik jeg ingen
introduktion og vejledning i procedurerne ved sektorovergang. I stedet har jeg lært
mine arbejdsopgaver ved sektorovergang hen ad vejen”.
Citatet tydeliggør, at manglende faglig viden om sektorovergang kan være en hovedforklaring
på, hvordan de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang kan forstås.
Manglende vidensdeling og uddannelse, herunder oplæring af nyuddannede og -ansatte, kan
derved give anledning til en manglende faglig viden om samarbejdet ved sektorovergang.
Derfor kan rollekonflikten, som patientsikkerhedsmæssig udfordring muligvis også forstås ud
fra manglende ressourcer.
5.3.1. Delkonklusion
På trods af, at ressourcer var et mindre emne i den indsamlede empiri kan det konkluderes, at
manglende ressourcer kan have stor indflydelse på, hvordan de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer ved sektorovergang kan forstås. Ud fra analysen kan det konkluderes, at
Side 25 af 49 manglende ressourcer til vidensdeling om og uddannelse i sektorovergang, herunder
manglede oplæring af nyuddannede og –ansatte, ser ud til at kunne medføre en manglende
faglig viden om sektorovergang. Da rollekonflikten ud fra tidligere analyser er konkluderet til
blandet andet at kunne forstås ud fra manglende faglig viden om sektorovergang, kan
manglende ressourcer dermed være yderligere baggrund for forståelsen. Desuden kan det
konkluderes, at manglende tid og manglende fælles elektroniske systemer kan påvirke
elementer, som en rollekonflikt, som patientsikkerhedsmæssig udfordring også kan forstås ud
fra. De manglende ressourcer ser i den forbindelse ud til at påvirke kommunikationen og
relationen, og derved også have indflydelse på, hvordan patientsikkerhedsmæssige
udfordringer kan forstås.
6. Diskussion
I følgende afsnit vil projektets fund, metode og teori blive diskuteret.
6.1. Diskussion af analysens fund
På trods af, at fundene muliggør en besvarelse projektets problemformulering kan de
diskuteres. Der kan argumenteres for, at der kunne have fremkommet andre fund hvis
informanterne havde haft nogle andre sygeplejemæssige baggrunde. Havde informanterne
været sygeplejerskerne med sygeplejeerfaring fra både primær og sekundær sektor ville det
være muligt, at fundene havde kunne udlede en anden mere dybdegående forståelse. Derfor
kunne det også have været interessant, at kombinere fundene fra projektet med to yderligere
interview af sygeplejersker fra primær og sekundær med sygeplejeerfaring fra begge sektorer.
Videre kan fundene fra projektet diskuteres ud fra andre forskningsresultater. Da det tyder på,
at der er en manglende forskning om baggrunden for de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer i forbindelse med sektorovergang er det vanskeligt at sammenligne projektets
fund med andre resultater fra forskning. Det har dog været muligt at fremsøge ét
forskningsprojekt med resultater, som kan fungere som belæg for de fremkomne fund i
projektet. Forskningsresultaterne indirekte manglende faglig viden, som en mulig forklaring
på de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang. Projektet undersøger
hvilke interventioner, som har styrket samarbejdet ved sektorovergang og en intervention,
som har vist sig effektiv beskrives at være uddannelse og træning af det sundhedsfaglige
Side 26 af 49 personale. Resultaterne indikerer, at de sundhedsfaglige medarbejderes kompetencer til
sektorovergang i kraft af kvalitetsudviklende tiltag om uddannelse og træning blev væsentligt
øget (Laugaland, Aase og Barach 2012). På baggrund af det kan der være belæg for dette
projekts fund omhandlende manglende faglig viden, som en afgørende faktor for hvordan
patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan forstås. Derfor kan fundene i dette projekt videre
danne grundlag for spørgsmål om hvorvidt sygeplejerskerne uddannelsesmæssigt er fagligt
klædt på til det tværsektorielle samarbejde. I bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen
(2008) beskrives det, at uddannelsen skal kvalificere den færdiguddannede sygeplejerske til at
fungere selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde. Det tværsektorielle samarbejde
benævnes ikke konkret i bekendtgørelsen, men det tværsektorielle samarbejde mellem
sygeplejerskerne er et fagligt samarbejde. Desuden står der er i bekendtgørelsen, at
uddannelsen skal kvalificere sygeplejerskerne til praksisnære kompetencer, hvilke
samarbejdet ved sektorovergang må konkludes at være. I bekendtgørelsen fremgår det også, at
uddannelsen skal medvirke til, at sygeplejersken har opnået en viden som kan redegøre for
sundhedsvæsenet som organisation, herunder også ansvarsfordelingen mellem sektorerne og
aktørerne. Uddannelsen skal videremere kvalificere sygeplejersken til at forstå den
professionelle udøvelse i lyset af organisatoriske og administrative rammer. Der er derfor på
baggrund af bekendtgørelsen rammer for uddannelsen, som burde danne grundlag for, at
sygeplejerskerne bliver kvalificerede til at indgå i et velfungerende samarbejde ved
sektorovergang. Ifølge studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen (2008), som er
indhentet på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside, fremgår det, at der er grundlag for,
at uddannelsen giver forståelse for rammerne for samarbejdet. Grundlagt kan blandt andet ses
i kraft af, at uddannelsen har et modul centreret om tværprofessionel virksomhed, hvor der
opnås viden om sundhedsvæsenets organisering og struktur. På baggrund af rammerne for
sygeplejerskeuddannelsen tyder det på, at sygeplejersker i kraft af deres uddannelse bør være
velforberedt til at kunne agere i det tværsektorielle samarbejde. Derfor er det interessant at
manglende faglig viden om sektorovergang er et fund, som i projektet ser ud til at kunne
forklare patientsikkerhedsproblematikken ved sektorovergang. Det rejser spørgsmål ved om
undervisningen egentlig er nok målrettet selve det tværsektorielle aspekt. Desuden rejser det
spørgsmål ved om ledelsen på sygeplejeuddannelserne tilrettelægger undervisningen
tilfredsstillende efter de givne rammer. Er det tilfældet, at de studerende gennem uddannelsen
ikke opnår kompetencer til sektorovergang kan det så videre være et udtryk for, at rammerne
Side 27 af 49 ikke har nok fokus på det tværsektorielle samarbejde. Den manglende faglige viden som fund
kan desuden være til videre diskussion og være grundlag for en kritik af de iværksatte
kvalitetsudviklende tiltag for sektorovergang. Som følge af Kommunalreformen blev der
udviklet strategier, som havde til formål at understøtte reformens mål om sammenhæng. I den
forbindelse er sundhedsaftalerne eksempelvis udviklet, som et redskab til at opnå
sammenhæng
i
samarbejdet
(Sundhedsstyrelsen
2012).
Desuden
er
akkrediteringsstandarderne, som pålægger organisationerne at udarbejde retningslinjer for
arbejdsproceduren ved sektorovergang også et eksempel på et redskab til sundhedsvæsenets
organisationer (IKAS 2014). Projektets fund kan være et udtryk for, at de iværksatte tiltag
ikke har haft den ønskede effekt. Derved kan fundene også indikere, at det kan tyde på, at de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang kan forstås ud et højere
organisatorisk og politisk plan. Det er Ministeriet for Sundhed- og forebyggelse, som lovgiver
i sundhedsvæsenet og derved skaber rammerne for drift og finansiering. Desuden er
Sundhedsstyrelsen en organisation, som bistår Sundhedsministeren ved at fungere som en
regulerende instans. I den forbindelse overvåger Sundhedsstyrelsen organisationerne i
sundhedsvæsenet (Danielsen 2009). Eksempelvis har Sundhedsstyrelsen til opgave at
godkende sundhedsaftalerne, for på den måde at sikre, at kravene efterleves. Desuden er
IKAS, som står for akkrediteringen af organisationerne i sundhedsvæsenet en organisation,
som arbejder under Sundhedsstyrelsen. Akkrediteringen er en del af den Danske
Kvalitetsmodel, som skal danne grundlag for en evaluering af kvaliteten i sundhedsvæsenet
(Ibid.). Primær sektor er ikke underlagt den Danske Kvalitetsmodel, i stedet står det i
Sundhedsloven (2014), at Kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudviklingen i primær
sektor. Det stiller spørgsmål ved hvordan akkrediteringsstandarderne kan fungere som en
organisatorisk rammer, der skal medvirke til sammenhæng når ikke alle organisationer
inddrages. Derfor er det også interessant om akkrediteringen så overhovedet kan være
afgørende for at øge patientsikkerheden. Sundhedsstyrelsen har ikke mulighed for sanktioner
overfor organisationerne hvis de ikke efterlever akkrediteringsstandardernes krav (Danielsen
2009). Det stiller spørgsmålstegn ved hvordan akkrediteringen så kan medvirke til
kvalitetsudvikling af sektorovergang. Der er krav, men ingen sanktionsmuligheder hvis
kravene ikke efterleves, kan det ikke være muligt, at det påvirker hvordan organisationerne
efterlever kravene. Sundhedsstyrelsen har det regulerende ansvar, men selve ansvaret for at
udarbejde sundhedsaftalerne og retningslinjerne for arbejdsproceduren ved sektorovergang er
Side 28 af 49 ligger hos de enkelte organisationer i sundhedsvæsenet. Dermed er det primær og sekundær
sektor, som har ansvaret for at udarbejde sundhedsaftalerne og retningslinjerne for
arbejdsproceduren ved sektorovergang. Der kan i den forbindelse opstå en problematik fordi
primær og sekundærs organisatoriske rammer er forskellige. I primær sektor er det
Kommunalbestyrelsen, der har det politiske ansvar for organisationerne og i sekundær sektor
er det Regionsrådet (Danielsen 2009). Derved er primær og sekundær underlagt forskellige
politiske vilkår, hvilket kan have indflydelse på at samarbejdet ved sektorovergang kan være
udforende for patientsikkerheden. Et eksempel, der kan vise hvordan de forskellige vilkår kan
påvirke patientsikkerheden er at det er blevet vedtaget, at organisationerne arbejder i
forskellige elektroniske systemer. Det kan påvirke samarbejdet til at være mindre
sammenhængende og derved udfordre patientens sikkerhed. Derfor kan det tyde på, at
anssvaret for de patientsikkerhedsmæssige udfordringer muligvis kan placeres på et højere
politisk niveau. Desuden har ledelsen i organisationerne også et ansvar. Idet det er ledelsen i
organisationernes
ansvar
at
udarbejde
retningslinjer
for
arbejdsproceduren
ved
sektorovergang, kan det anses som et ledelsesmæssigt problem når medarbejderne ikke er
bekendt med retningslinjerne. Det kan lede til spørgsmål om hvorvidt ledelsen i
sundhedsvæsenets organisationer får udarbejdet retningslinjerne og hvis retningslinjerne er
udarbejdet får ledelsen så introduceret deres medarbejdere ordentligt til dem. Det er ikke nok
at udarbejde at udarbejde retningslinjerne for arbejdsproceduren ved sektorovergang, at
implementere retningslinjerne i praksis kræver vidensdeling fra ledelsen. Derfor kan det tyde
på, at patientsikkerhedsproblematikken ved sektorovergang også kan have rødder i
ledelsesmæssige problematikker i sundhedsvæsenets organisationer.
6.2. Diskussion af metode og empiri
I følgende underafsnit vil projektets validitet vurderes ved en diskussion af projektets metode.
Det kvalitative interview, er en metode, som er velegnet til at indhente primær- og
sekundærsygeplejerskens forståelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved
sektorovergang. Da formålet med opgaven var, at opnå en viden om sygeplejerskens
forståelse af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med sektorovergang, er
det kvalitative forskningsinterview derved en metode der understøtter projektets formål og
derved projektets problemformulering. Rent metodologisk kan fremgangsmåden i projektet
diskuteres. Der kan argumenteres for, at det havde været mere metodologisk hensigtsmæssigt,
Side 29 af 49 at inddrage flere informanter for derved at kunne opnå datamætning. Ifølge Kvale og
Brinkmann (2009) skal antallet af interviews afhænge af et mætningspunkt, hvor yderligere
interviews ikke bidrager med ny viden. De to interview har ikke medført datamætning.
Yderligere interview ville givetvis
have tilført ny viden, som ville kunne understøtte
besvarelsen af projektets problemformulering. Derved er det på baggrund af metodikken i
projektet ikke muligt at konkludere om beskrivelserne kan være et udtryk for mere generelle
tendenser for sygeplejerskerne i de to sektorer. Derfor er der grundlag for yderligere forskning
indenfor
emnet
for
at
kunne
opnå
en
dybere
forståelse
for,
hvordan
de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang kan forstås af sygeplejerskerne
som gruppe. Antallet af interviews kan dog forsvares ud fra, at et dybdegående arbejde med
flere interviews ikke ville kunne opnås i et bachelorprojekt. Kvale og Brinkmann (2009)
beskriver endvidere, at det kræver stor forskererfaring at udføre interviews. Der kan
argumenteres for, at denne erfaring ikke kan opnås i et bachelorprojekt. På baggrund af den
manglende erfaring er interviewguiden anvendt for derved at sikre stringens, der gør det
muligt at kunne besvare problemformuleringen. På trods af den manglende datamætning og
den manglende interviewerfaring kan interviewene derved stadig danne grundlag for en
forståelse af, hvordan sygeplejerskerne muligvis kan opleve de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer ved sektorovergang. Anvendelsen af Dahlager og Fredslunds hermeneutisk
inspirerede analysestrategi og Kvale og Brinkmanns tre forståelseskontekster, muliggjorde en
stringent analyse på trods af egen manglende forskererfaring. De to første trin i
analysestrategien sikrerede, at det var muligt at forblive tro mod sygeplejerskernes
beskrivelser. Egen forforståelse samt den teoretiske referenceramme blev derved først
inddraget i de sidste 2 trin. Herved blev der dannet grundlag for, at der i de sidste to trin
kunne opstå en horisontsammensmeltning, som har kunnet lede til en ny forståelse af de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang. Der er derved stringens i
analysestrategien, hvilket underbygger validiteten af projektet. Idet projektet har tydeliggjort,
at der kan være patientsikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med sektorovergang, har
det vist sig, at samarbejdet mellem sygeplejerskerne kan være udfordret. Derfor kunne det
have været interessant at have indsamlet empirien ud fra et fokusgruppeinterview. Ved
enkeltmandsinterviewene har det ikke været muligt at studere interviewpersonernes
interaktion med hinanden. At studere interaktion mellem sygeplejerskerne havde været
interessant, da den har vist sig, at kunne være en afgørende faktor i forståelsen af de
Side 30 af 49 patientsikkerhedsmæssig udfordringer. Et fokusgruppeinterview ville kunne have bidraget til,
at interaktionen kunne belyse den sociale adfærd mellem sygeplejerskerne. Herved ville
mulige barrierer mod forandring og samarbejde træde frem, og kunne give en ny vinkel i
forhold til forståelsen. Desuden kunne sygeplejerskerne have inspireret hinanden til tale og
derved kunne nye dybere aspekter være fremkommet. Det kunne have dannet grundlag for en
dybere forståelse (Christensen, Nielsen og Schmidt 2011). Dog kunne fokusinterviewet have
medført, at nogle emner som er fremkommet fra enkeltinterviewene ikke ville være blevet
berørt. Fokusgruppeinterviewet ville eksempelvis kunne besværliggøre det at beskrive en
belastet relation. Derved er der både fordele og ulemper ved den interviewform, som er
anvendt i projektet.
6.3. Diskussion af teori
Den valgte teori har bidraget til en ny forståelse af det empiriske materiale og har hermed
medført
en
udvidet
forståelse
af
de
patientsikkerhedsmæssige
udfordringer
ved
sektorovergang. Der kan argumenteres for, at den valgte teori bidrager til at belyse vigtige
elementer ved de patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Dog kan det diskuteres om den
valgte teori danner bedst muligt grundlag for bevarelse af projektets problemformulering.
Analyserne har vist, at manglende ressourcer kan være en central faktor i baggrunden for
hvordan de patientsikkerhedsmæssig udfordringer kan forstås. Derfor kan der argumenteres
for, at der burde have været anvendt en teori, som kunne bidrage til at belyse de manglende
ressourcers indflydelse på patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Eksempelvis kunne den
simple Leavitt-model, som kan anvendes til at diagnosticere organisatoriske problemer, have
været inddraget. Modellen medtænker fire variabler, som et organisatorisk problem kan
forstås ud fra: opgaver, struktur, teknologi og aktører (Danielsen 2009, I). Modellen ville
kunne have bidraget med en forståelse baseret på alle fire fremkomne temaer fra den
empirinære analyse. Modellen har desuden som følge af diskussionen af analysens fund vist
sig at kunne være meget aktuel for den patientsikkerhedsmæssige problemstilling. Det
skyldes, at diskussionen har vist, at det kan tyde på, at problemstillingen kan skyldes et større
organisatorisk problem. Herved ville et andet teorivalg kunne have medført en mere
uddybende besvarelse af projektets problemformulering.
Side 31 af 49 7. Konklusion
I følgende afsnit vil projektets analyse og diskussion sammenfattes, hvorved projektets
problemformulering vil blive besvaret. Ud fra projektet kan det konkluderes, at der er
forskelle og ligheder i sygeplejerskernes beskrivelser af de patientsikkerhedsmæssige
udfordringer. Det kan konkluderes, at sygeplejerskerne beskriver, at en rollekonflikt mellem
sygeplejerskerne i primær og sekundær kan være en mulig patientsikkerhedsmæssig
udfordring ved sektorovergang. Det kan videre konkluderes, at det tyder på, at rollekonflikten
kan forstås ud fra flere afgørende faktorer. Det tyder på, at en manglende faglig viden hos
sygeplejerskerne om sektorovergang og samarbejdet i forbindelse hermed kan være et vigtigt
element i, hvordan en rollekonflikt kan forstås. Manglende ressourcer i forhold til
vidensdeling om og undervisning i sektorovergang, herunder manglede oplæring af
nyuddannede og –ansatte, ser ud til at kunne forklare den manglende viden. Det kan videre
konkluderes, at en rollekonflikt muligvis også kan forstås ud fra en ikke-velfungerende
kommunikation og relation i et gensidigt samspil. Manglende ressourcer i form af manglende
tid og manglende adgang til de samme elektroniske systemer kan tyder på at være faktorer,
som kan påvirke kommunikationen og relationen negativt. Derved er manglende ressourcer et
væsentligt element i forståelsen af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer. Det skyldes, at
manglende ressourcer tyder på at påvirke de faktorer, som det ser ud til, at rollekonflikten kan
forstås ud fra. Ud fra diskussionen tyder det desuden på, at problematikken kan forstås ud fra
et større organisatorisk problem. Yderligere forskning er nødvendig for, at kunne opnå en
forståelse af, hvordan sygeplejerskerne i primær og sekundær, som grupper af sygeplejersker,
kan opleve og forstå de patientsikkerhedsmæssige udfordringer.
8. Perspektivering
I følgende afsnit vil resultaterne af dette projekt udfoldes i forhold til, hvilken betydning de
kan have for den fremtidige sygeplejefaglige praksis. I projektet betragtes de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan forekomme ved sektorovergang ud fra
sygeplejerskernes perspektiv. Dermed er patientperspektivet i projektet begrænset, på trods af,
at problemstillingen er centreret om patienten. Ved et ikke-velfungerende samarbejde mellem
primær og sekundær og ved en manglende tilrettelæggelse af forløbene kan patienten opleve
en manglende kontinuitet mellem sektorerne (Gut og Freil 2008). Det kan resultaterne fra
Side 32 af 49 dette projekt bidrage til at kvalitetsudvikle. I den forbindelse vil det, med udgangspunkt i
sygeplejerskens virksomhedsområder, beskrives hvad projektets resultater kan bidrage med til
fremtidig
klinisk
praksis.
Sygeplejerskens
fagspecifikke
kompetencer
afspejler
sygeplejerskens funktions- og ansvarsområder. De fagspecifikke kompetencer kan opdeles i
de fire kompetencer: at udøve sygepleje, at lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle
sygepleje (Rath 2009). Resultaterne af projektet kan danne grundlag for en refleksiv og kritisk
forholden til praksis ved sektorovergang. Herved danner resultaterne grundlag for at udvikle
sygeplejen, fordi resultaterne kan danne grundlag for yderligere forskning på området. Herved
vil en dybere forståelse af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer ved sektorovergang
kunne opnås. Det vil i den forbindelse være muligt at opnå en forståelse på baggrund af flere
sygeplejerskers beskrivelser. Herved ville forståelsen kunne være et bedre udtryk for, hvordan
udfordringerne kan opleves af sygeplejerskerne som en samlet gruppe. Med afsæt heri vil det
være muligt at udvikle sygeplejen og som følge heraf udvikle kvalitetsudviklende
interventioner for sektorovergangen. De kvalitetsudviklende interventioner vil kunne føre til
en mere kvalificeret udøvelse af sygeplejen ved sektorovergang, hvilket vil øge
patientsikkerheden. Herved kan resultaterne bidrage til at udvikle det tværsektorielle
samarbejde ved sektorovergang, og således bidrage til øget patientsikkerhed ved
sektorovergang.
Side 33 af 49 9. Litteraturfortegnelse
Anthony D, Chetty V, Kartha A, McKenna K, DePaoli M og Jack B. 2005, Re-engineering
the Hospital Discharge: An Example of a Multifaceted Process Evaluation, Advances in
Patient Safety, 2005, nr. 2 s. 379-394
Bartels P og Kristensen S. 2011, Patientsikkerhed. I: Jan Mainz, Paul Bartels, Toke Bek,
Kjeld Pedersen, Vibeke Krøll og Peter Rhode (red.), Kvalitetsudvikling i praksis,
Munksgaard, København, 1. Udg. s. 277-293
Birkler J. 2005, Videnskabsteori, Munksgaard, København, 1. Udg., s. 50-59 og s. 93-103
Bjerg O. 2007, Metoder og erkendelsesteori. I: Signild Vallgårda og Lene Koch (red.),
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s. 42-60
Christensen G og Dibbern H. 2012. Fordobling af ældre er en udfordring. Sidst opdateret
20/3-2012.
Lokaliseret
d.
4/2-2015
på
http://www.dsr.dk/Nyhedsbreve/Synergi/Sider/Synergi-aargang-8/Nr.%2013/Fordobling-afældre-er-en-udfordring.aspx, 1 s.
Christensen U, Nielsen A og Schmidt L. 2007. Det kvalitative forskningsinterview. I: Signild
Vallgårda og Lene Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard,
København, 4. Udg., s. 61-89
Dahlager L og Fredslund H. 2007, Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I:
Signild Vallgårda og Lene Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab,
Munksgaard, København, 4. Udg., s. 157-181
Danielsen M. 2009, Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsenet, I: Marie
Danielsen (red.), Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering,
Munksgaard Danmark, 1. Udg, s 182-184. I projektet er referencen til dette kapitel:
(Danielsen 2009, I)
Danielsen M. 2009, Sundhedsvæsenets udvikling, overordnede mål, parter og struktur, I:
Marie Danielsen (red.), Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering,
Munksgaard Danmark, 1. Udg, s. 37-54
Garcia-Caballos M, Ramos-Diaz F, Jimenez-Moleon J og Bueno-Cavanillas A. 2010, Drugrelated problems in older people after hospital discharge and interventions to reduce them,
Age and Ageing, 2010, s. 1-9
Glasdam S. 2013, Indledning: At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)
bachelorprojekt. I: Stinne Glasdam (red.), Bachelorprojekt inden for det sundhedsfaglige
område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. Udg., s. 1723
Side 34 af 49 Gut R og Freil M. 2008, Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det
tværsektorielle samarbejde, Månedsskrift for praktisk lægegerning, årgang 86, nr. 1, s. 69-75
Hjortbak B og Hjortbak E. 2009, Sammenhængende og koordinerede patientforløb, I: Marie
Danielsen (red.), Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering,
Munksgaard Danmark, 1. Udg, s. 231-247
Hørman E. 2013. Litteratursøgning. I: Stinne Glasdam (red.). Bachelorprojekt indenfor det
sundhedsvidenskabelige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck, 1 udg., s. 35-46
IKAS.
2014.
Akkrediteringsstandarder.
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig.aspx
Lokaliseret
d.
7/5-2015
på
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2005. Kommunalreformen – Kort fortalt. Lokaliseret d.
23/4-2015 på http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/FilerPublikationer-IN/Kommunalreformen/2005/Kommunalreformen-kortfortalt/kommunalreformen-kort-fortalt.ashx s. 4-57
Justitsministeriet
2000.
Persondataloven.
Lokaliseret
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
d.
25/5-2015
på
Kousholt C og Kousholt H. 2012, Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, Kommuneforlaget
A/S, København, 5. Udg., s. 11-27
Kripalani S, Jackson A, Schnipper J og Coleman E. 2007, Promoting Effective Transitions of
Care at Hospital Discharge: A Review of Key Issues for Hospitalists, Journal of Hospital
Medicine, vol. 2, nr. 5, s. 314-323
Kvale S og Brinkmann S. 2009. Interview, Hans Reitzels forlag, København, 2. Udg. s. 117242
Laugaland K, Aase K og Barach P. 2012, Interventions to improve patient safety in
transitional care – a review of the evidence, IOS Press, 2012, nr. 41, s. 2915-2924
Laugaland K, Aase K og Waring J. 2014, Hospital discharge of the elderly – an observational
case study of functions, variability and performance-shaping factors, BMC health services
research, vol. 14, s. 365-380
Lauvås K og Lauvås P. 2006, Tværfagligt samarbejde – Perspektiv og strategi, KLIM, Århus,
2. Udg., s. 67-85
Lindhardt T og Thomsen A. 2014. Forløbskoordinator optimerer medicinering ved
sektorovergang. Lokaliseret d. 4/2-2015 på http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY2014-11-70-1-Forloebskoordinatoroptimerer%20medicinering%20ved%20sektorovergang.aspx, 5 s.
Side 35 af 49 Lovas E. 2013, The experiences of registrered nurses concerning medical errors; A
phenomenological study, Capella University, 5 s.
Maurer M. 2010, Nurses’ perceptions of and experiences with medication errors, University
of Toledo Digital Repository, s. 141-160
Midlöv P, Bergkvist A, Bondesson A, Eriksson T og Höglund P. 2005, Medication errors
when transferring elderly patients between primary health care and hospital care, Phamacy
world science, vol. 27, nr. 2 s. 116-120
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011. Autorisationsloven. Lokaliseret d. 27/5-2015
på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178
Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. 2014. Sundhedsloven. Lokaliseret d. 25/5-2015 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710
Patientombuddet. 2015. DPSA Årsberetning 2014. Lokaliseret d. 27/4-2015 på
http://www.patientombuddet.dk/da/Publikationer/Aarsberetninger/~/media/Laering/Aarsberet
ninger%20DPSD/DPSD%20årsberetning%202014.ashx, s. 21-29
Pearce W. 2007, Kommunikation og skabelsen af sociale verdener, Dansk Psykologisk
Forlag, 1. Udg., s. 77-119
Rath U. 2009. Virksomhed som sygeplejerske. I: Søren Pedersen (red.), Sygeplejebogen 1 –
patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, Gads forlag, 3. Udg, s. 83-85
Rosen M. 2014. Systematisk Litteraturoversigt. I: Maria Henricson (Red.).Videnskabelig teori
og metode – fra ide til eksaminiation. Munksgaard, København, 1. Udg., s. 445-461
Seemann J. 1996. Når organisationer skal samarbejde – Distriktpsykiatri på tværs af
professioner, sektorer og poltiske niveauer, Munksgaard, Viborg, 1. Udg, 3 s.
Smith K. 2014, Effective communication with primary care providers, Pediatric clinics of
North America, vol. 61, nr. 4, s. 671-679
Sundhedsstyrelsen. 2011. Evaluering af sundhedsaftalerne – sammenfatning og
perspektivering. Lokaliseret d. 23/4- 2015 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOS/Sundhedsaftaler/Eval_sundhedsaft_sammenf
atn_perspektivering.pdf, s. 3-41
Sygeplejeetisk Råd. 2014. De sygeplejeetiske retningslinjer. Lokaliseret d. 25/5-2015 på
http://www.dsr.dk/SER/SYGEPLEJEETISKERETNINGSLINJER/Sider/SygeplejeetiskeRetn
ingslinier.aspx, s. 3-11
Sygeplejersken 2012. Markant flere ældre indlægges. Lokaliseret d. 4/2-2015 på
http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Langt-flere-ældre-indlægges.aspx, 1 s.
Side 36 af 49 Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Lokaliseret d. 25/5-2015 på
https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=867442&Fold
erId=222582&ElementId=54109, s. 1-6
Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden. Lokaliseret d. 27/5-2015 på
http://www.dsr.dk/SER/SYGEPLEJEETISKERETNINGSLINJER/Sider/SygeplejeetiskeRetn
ingslinier.aspx, s. 1-5
Uddannelses- og forskningsministeriet 2008. Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje. Lokaliseret d. 28/5-2015 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
Uddannelses- og forskningsministeriet 2008. Studieordning for uddannelsen til
professionsbachelor i sygeleje. Lokaliseret d. 28/5-2015 på
http://www.phmetropol.dk/Uddannelser/Sygeplejerske/Uddannelsen/Uddannelsens+opbygnin
g , 1 s.
Side 37 af 49 10. Bilagsfortegnelse
10.1. Bilag 1 – Søgestrategi....................................................................................................s.39
10.2. Bilag 2 – Søgeprotokol..................................................................................................s.41
10.3. Bilag 3 – Interviewguide...............................................................................................s.42
10.4. Bilag 4 – Information og samtykkeerklæring................................................................s.44
Side 38 af 49 Bilag 1, s. 39-40
10.1. Søgestrategi
Søgeord
Municipality OR Primary
Hospital OR Secoundary
Discharge OR Transfer OR Transition
Error OR Mistake
Cause OR Anniversary
Inklusions – og eksklusionskriterier
Database
Cinahl
Pubmed
Publikations å
> 2004. Litteratur ældre end 2004
ekskluderes idet det er fra 2004, der er
vedtaget en lovgivning omhandlende
patientsikkerhed i Danmark.
> 2004. Litteratur ældre end 2004
ekskluderes idet det er fra 2004, der er
vedtaget en lovgivning omhandlende
patientsikkerhed i Danmark.
Sprog
Engelsk, Dansk, Svensk, Norsk
Engelsk, Dansk, Svensk, Norsk
Geografi
Begrænset til Skandinavien, udvides til
at inkludere den Vestlige Verden hvis
Skandinavien ikke har publiceret
tilstrækkelig litteratur. Geografiske inog eksklusionskriterier er udformet på
baggrund af, at litteraturen, der
inddrages skal have ophav fra lande, der
har sammenlignelige samfundsstrukturer
med den danske.
Begrænset til Skandinavien, udvides til at
inkludere den Vestlige Verden hvis
Skandinavien ikke har publiceret
tilstrækkelig litteratur. Geografiske in- og
eksklusionskriterier er udformet på
baggrund af, at litteraturen, der inddrages
skal have ophav fra lande, der har
sammenlignelige samfundsstrukturer med
den danske.
Undersøgelsesdesign
Inkluderer både kvantitatvie og
kvalitative for at afsøge området så
grundigt som muligt
Inkluderer både kvantitatvie og kvalitative
for at afsøge området så grundigt som
muligt
Andet
Ved mange hits inkluderes kun Peerreviewed litteratur.
Ved mange hits inkluderes kun Peerreviewed litteratur.
Side 39 af 49 Database
Begrundelse for valg af database
Cinahl
Da det er en database med sygeplejefagligt indhold der giver adgang til artikler, der
fortrinsvist er med evidensbaseret sundhedsfaglig information. Cinahl indeholder
referencer til artikler i ca. 5000 tidsskrifter og fuldtekst til artikler fra over 700
tidsskrifter. Cinahl indeholder er stor del af den sygeplejefaglige forskning og giver
mulighed for en systematisk bloklitteratursøgning ud fra søgeordene.
Pubmed
Google Scholar
Er valgt, da det er en database der bl.a. indeholder emner om sygepleje og
sundhedsvæsenet. Pubmed er endvidere også en database som indeholder en stor del
af den sygeplejefaglige forskning og indeholder til sammenligning med Cinahl en
større del reel sygeplejeforskning. Pubmed indeholder ca. 23 millioner referencer til
artikler fra ca. 4500 internationale medicinske tidsskrifter. Som Cinahl giver Pubmed
også mulighed for en systematisk bloklitteratursøgning ud fra søgeordene.
Google Scholar er umiddelbart tænkt om et supplement til de to databaser ovenfor
hvis teksterne ikke findes som fuldtekst på den oprindelige database eller hvis en
søgning fra en af databaserne leder til en kædesøgning.
Side 40 af 49 Bilag 2, s. 41
10.2. Søgeprotokol
Data-base
og
dato for
søgning
Cinahl
d. 1/4 2015
Pubmed
d. 1/4 2015
Cinahl
d. 1/4 2015
Pubmed
d. 1/4 2015
Søgeord
Inklusions- og
eksklusionskriterier
Antal
fund
(hits)
Temaer
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Discharge or Transfer or
Transition) and (Error or
Mistake) and (Cause or
Anniversary)
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Discharge or Transfer or
Transition) and (Error or
Mistake) and (Cause or
Anniversary)
Engelsk
< 2004
27
- Ikke omhandlende sektorovergang
- Omhandlende medicin
- Omhandlende specifikke
sygdomme og afdelinger samt fejl
relateret hertil
10
- Ikke omhandlende sektorovergang
- Omhandlende medicin
- Omhandlende specifikke
sygdomme og afdelinger samt fejl
relateret hertil
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Discharge or Transfer or
Transition) and (Error or
Mistake)
Engelsk
< 2004
27
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Discharge or Transfer or
Transition) and (Error or
Mistake)
Engelsk
< 2004
120
Engelsk, Dansk
< 2004
- Omhandlende interventioner
- Omhandlende medicin
- Enkelte omhandlende
patientperspektivet, teknologi om
kommunikation
- Generelt ikke om sektorovergang
- Primært omhandlende medicin og
teknologi
- ikke sektorovergang primært mere
enkelte afd. i stedet.
Inkluderede fund
Ree-engineering the Hospital
Discharge: An Example of a
Multifaceted Process
Evaluation
Effective communication with
primary care providers
Promoting effective transitions
of care at hospital discharge: a
review of key issues for
hospitalists
Hospital discharge of the
elderly--an observational case
study of functions, variability
and performance-shaping
factors.
Medication errors when
transferring elderly patients
between primary health care
and hospital care
Cinahl
d. 1/4 2015
Pubmed
d. 1/4 2015
Cinahl
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Error or Mistake) and (Cause
or Anniversary)
Engelsk
< 2004
23
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Error or Mistake) and (Cause
or Anniversary)
Engelsk
< 2004
120
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Error or Mistake)
Engelsk
< 2004
201
(Municipality or Primary) and
(Hospital or secondary) and
(Error or Mistake)
Engelsk, Dansk
< 2004
1575
d. 1/4 2015
Pubmed
- Omhandlende medicin og
teknologi
- Få om sygeplejerskers erfaring
med medicinfejl
- Omhandlende specifik
sygdomsgruppe/afdelingen. Minus
sektorovergang
- Omhandlende medicin og
teknologi
- Fra mange lande der geografisk
ikke er sammenlignelige med DK
f.eks. Tyrkiet, Iran, Uganda, Kina
og Japan
- Ikke omhandlende
sektorovergang, men fejl generelt
Omhandlende interventioner eller
sammenligner interventioner
- Ikke omhandlende sektorovergang
- Primært om medicin og teknologi
- Hits fra Korea
The experiences of registered
nurses concerning medical
errors: A phenomenological
study
d. 1/4 2015
Side 41 af 49 Bilag 3, s. 42-43
10.3. Interviewguide
Sekundær
Indledningsvise spørgsmål:
•
•
•
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Hvor længe har du været ansat her?
Har du tidligere været ansat i primær sektor?
Praksiseksempler (viser hvad de lægger vægt på):
- Fortæl hvordan dit arbejde foregår når en patient udskrives til plejehjem/hjemmepleje, en
typisk udskrivelse
- Fortæl hvordan dit arbejde foregår når en patient indlægges fra plejehjem/hjemmepleje, en
typisk modtagelse
•
•
•
•
•
Eventuelt din sidste udskrivelse/indlæggelse
Hvad gør du rent praktisk i forbindelse med udskrivelsen/indlæggelsen?
Hvad prioriterer du når en patient udskrives/indlægges?
Hvad er dit ansvar når en patient udskrives/indlægges?
Tager du nogle særlige forholdsregler?
- Har du nogle særlige oplevelser med ind- eller udskrivelser, hvis du har må du meget gerne
fortælle dine oplevelser?
•
•
Hvad er en god udskrivelse/indlæggelse for dig?
Hvad er en dårlig udskrivelse/indlæggelse for dig?
Utilsigtede hændelser
- Fortæl om dine oplevelser med utilsigtede hændelser ved sektorovergang
•
•
Hvorfor skete de utilsigtede hændelser?
Er der særlige karakteristika ved de utilsigtede hændelser?
Udfordringer
- Er der noget der er vanskeligt (udfordrende) ved dit arbejde i forbindelse med
sektorovergang? Hvis ja, fortæl om det der er vanskeligt.
•
•
Er der problematikker du tit står med i forbindelse med sektorovergang?
Hvorfor tror du sektorovergange kan være vanskelige (udfordrende)?
Side 42 af 49 Primær
Indledningsvise spørgsmål:
•
•
•
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Hvor længe har du været ansat her?
Har du tidligere været ansat i sekundær sektor?
Praksiseksempler (viser hvad de lægger vægt på):
- Fortæl hvordan dit arbejde foregår når en patient skal indlægges på hospitalet, en typisk
indlæggelse
- Fortæl hvordan dit arbejde foregår når en patient udskrives og kommer hjem fra hospitalet,
en typisk modtagelse
•
•
•
•
•
Eventuelt din sidste udskrivelse/indlæggelse
Hvad gør du rent praktisk i forbindelse med udskrivelsen/indlæggelsen?
Hvad prioriterer du når en patient udskrives/indlægges?
Hvad er dit ansvar når en patient udskrives/indlægges?
Tager du nogle særlige forholdsregler?
- Har du nogle særlige oplevelser med ind- eller udskrivelser, hvis du har må du meget gerne
fortælle dine oplevelser
•
•
Hvad er en god udskrivelse/indlæggelse for dig?
Hvad er en dårlig udskrivelse/indlæggelse for dig?
Utilsigtede hændelser
- Fortæl om dine oplevelser med utilsigtede hændelser ved sektorovergang
•
•
Hvorfor skete de utilsigtede hændelser?
Er der særlige karakteristika ved de utilsigtede hændelser?
Udfordringer
- Er der noget der er vanskeligt (udfordrende) ved dit arbejde i forbindelse med
sektorovergang? Hvis ja, fortæl om hvad der er vanskeligt.
•
•
Hvilke problematikker du tit står med i forbindelse med sektorovergang?
Hvorfor tror du sektorovergange kan være vanskelige (udfordrende)?
Side 43 af 49 Bilag 4, s. 44-49
10.4. Information og samtykkeerklæring
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter i/på:
I perioden: April/Maj 2015
Opgave/projekt: Bachelorprojekt
Formål: At opnå en forståelse af primær- og sekundærsygeplejerskens beskrivelser af de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan være forbundet med sektorovergang. Samt
at opnå en forståelse for hvordan de patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan forstås.
Problemformulering: Hvordan beskrives de patientsikkerhedsmæssige udfordringer der kan
være i forbindelse med sektorovergang ud fra primær- og sekundærsygeplejerskens
perspektiv? Og hvordan kan de patientsikkerhedsmæssige udfordringer forstås?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt
personer:
x
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Basissygeplejerske fra
primær-/sekundær sektor
1
Patienter i et bestemt afsnit
eller med en bestemt
diagnose
Andre
Side 44 af 49 Information til deltagerne
Der gives mundtlig
information
Der gives skriftlig information
Hvornår?
Hvem informerer?
På aftalte interviewdag forud
for interviewet
Bachelorprojektudarbejder
Line Mortensen
Hvornår?
Hvem informerer?
Sendes ved første kontakt på
mail
Bachelorprojektudarbejder
Line Mortensen
Med venlig hilsen
Navn og Studie nr.
Line Mortensen
Studie nr. 674431
Uddannelsessted:
Professionshøjskolen Metropol
E-mail adresse og telefon:
Line-250491@hotmail.com
Tlf. 40930452
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: Iben Husted Nielsen
Uddannelsessted: Professionshøjskolen Metropol
E-mail adresse og telefon: ihni@phmetropol.dk, tlf. 72487799
Vejleders underskrift:
Side 45 af 49 Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato: xx/xx-x Navn: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn: ___________________________
XXXX, Sygeplejerskeuddannelsen
Side 46 af 49 Information om deltagelse i opgaver og projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Dato: 14. April 2015
Jeg er studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i: København, på
Professionshøjskolen Metropol
I forbindelse med mit studium er jeg i gang med at udarbejde en opgave/et projekt, der
omhandler: Patientsikkerhedsmæssige udfordringer som kan forekomme ved
sektorovergang. I mit bachelorprojekt ønsker jeg at opnå en forståelse af primær- og
sekundærsygeplejerskens beskrivelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan
være forbundet med sektorovergang. Samt at opnå en forståelse for hvordan de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan forstås.
Jeg har til dette formål brug for at få kontakt med 1 basissygeplejerske, som jeg vil
interviewe.
Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser:
•
•
•
•
Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis
du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.
Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.
Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du
kontakte:
Iben Husted Nielsen, Bachelorvejleder
ihni@phmetropol.dk
tlf. 72487799
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive
opbevaret i din journal på afdelingen.
Med venlig hilsen
Line Mortensen
Side 47 af 49 Vejleder er:
Navn: Iben Husted Nielsen
Underskrift:
Arbejdstelefonnummer: 72487799
Arbejds- E-mail: ihni@phmetropol.dk
Side 48 af 49 Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i
sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Line Mortensen
Formålet med opgaven/projektet: At opnå en forståelse af primær- og
sekundærsygeplejerskens beskrivelser af de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som kan
være forbundet med sektorovergang. Samt at opnå en forståelse for hvordan de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer kan forstås.
Opgavens/ projektets problemformulering: : Hvordan beskrives de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer der kan være i forbindelse med sektorovergang ud fra
primær- og sekundærsygeplejerskens perspektiv? Og hvordan kan de
patientsikkerhedsmæssige udfordringer forstås?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Underskrift: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Dato: xxxxxxx
Side 49 af 49