MØDETIDSPUNKT MØDESTED
DAGSORDEN Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT 09-03-2015 14:00 - 16:00 MØDESTED LIF - Lægemiddelindustriforeningen, Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø Side 1 af 29 INDHOLDSLISTE 1. Velkomst V/ Sophie Hæstorp Andersen, formand for Vækstforum Hovedstaden 2. Beslutningssag - Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst 3. Beslutningssag - Drøftelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forud for høring i Danmarks Vækstråd 4. Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet og nye initiativer 5. Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 6. Beslutningssag - Bevillinger 7. Beslutningssag - Samarbejde med Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) 8. Orienteringssag - Gapanalyse af finansieringsinstrumenter 9. Formandsmeddelelser 10. Bordet rundt 11. Eventuelt Side 2 af 29 1. VELKOMST V/ SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, FORMAND FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 1. ordinære møde i 2015. Side 3 af 29 2. BESLUTNINGSSAG - GODKENDELSE AF TEMATISERET ANSØGNINGSRUNDE FOR SUND VÆKST BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum besluttede den 25. juni 2014 at gennemføre forsøg med tematiserede ansøgningsrunder. Det første tema var grøn omstilling, hvor der netop har været ansøgningsfrist. Med denne sag introduceres næste tema, som er sund vækst. Strukturfondsmidler vil kunne medfinansiere en del initiativer under indsatsområdet sund vækst i den ny regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Der vil især være tale om initiativer, som retter sig mod vækst i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) samt iværksætteri, inklusion og uddannelsestiltag. Denne sag omfatter oplæg til drøftelse af proces og indhold for ansøgningsrunden. Som inspiration til Vækstforum Hovedstadens drøftelse er Jørgen Bardenfleth, formand for Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) og Ida Sofie Jensen, direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), inviteret til at tale om sund vækst ud fra hver deres perspektiv. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter regionens udfordringer og potentialer for vækst på sundheds- og velfærdsområdet godkender oplægget til tematiseret ansøgningsrunde, herunder at ansøgningsfristen fastlægges til 2. november 2015 reserverer op til 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler fra budget 2016 til medfinansiering af projekter, som bidrager til sund vækst POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Sundhedsområdet er et centralt element i både den nuværende og kommende vision og strategi for Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst er således strategisk forankret i både den nuværende og nye strategi for erhvervsudvikling. Det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger er i hastig vækst som følge af aldrende befolkninger, flere borgere med kroniske sygdomme og livstilssygdomme samt øgede forventninger til behandling og pleje. Fremtidens sundhedsvæsen er stærkt udfordret af den internationale konkurrence og et stort udgiftspres på den offentlige sektor. Der er derfor en væsentlig efterspørgsel efter nye løsninger på globalt plan. Greater Copenhagen har et strategisk godt udgangspunkt for, at denne udvikling bliver udnyttet til gavn for vækst og jobskabelse som vækstmotor for hele Danmark, samtidig med, at Greater Copenhagen udvikles til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesrige metropoler i Europa i de kommende år. Sund vækst indgår i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og udgør et af de fire strategiske væksttemaer i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Strategiernes fokus handler om at realisere vækstmuligheder hos private virksomheder og gevinster for offentlige institutioner gennem et tættere og fokuseret samarbejde mellem offentlige institutioner og private leverandører om at udvikle, implementere og skalere innovative produkter og løsninger. Sund vækst strækker sig lige fra etablering af nye arbejdsgange og velfærdsteknologi til test og udvikling af nye lægemidler. Formålet med sund vækst er skabe vækst og arbejdspladser i Greater Copenhagen samt derved at sikre høj livskvalitet og optimale løsninger for borgere og patienter i sundhedsvæsenet. De nye løsninger udvikles f.eks. i tætte triple helix samarbejder mellem erhvervsliv, videninstitutioner og offentlige parter. Side 4 af 29 Hovedstadsregionen har allerede en strategisk styrkeposition inden for sund vækst og særligt inden for biotek, lægemidler og medico-teknisk udstyr. Der er en stærk tradition inden for offentlig-privat samarbejde, og både hospitaler og kommuner har unik viden om patienters og borgeres behov, som er værdifuld for virksomheder, der udvikler nye løsninger og produkter. Samtidig forskes der for mere end 2 mia. kr. om året på regionens hospitaler og 80 pct. af Danmarks virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi er placeret i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har indgået mere end 600 samarbejdsaftaler med virksomheder om forskning, innovation og kliniske forsøg og står årligt for 30-40 patentansøgninger. I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive videnmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global topklasse. Men den internationale konkurrence er hård. Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Det strategiske sigte er, som nævnt i ReVUS’en, at udvikle Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt indenfor sund vækst. Målet er, at førende forskere, virksomheder og topuniversiteter som for eksempel Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videntung institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025. Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videntunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer. Under sund vækst-initiativer er der i Hovedstadsregionen etableret en ny sundheds- og velfærdsteknologisk klynge, Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). Formålet med klyngen er at gøre Greater Copenhagen til et globalt centrum for ny sundheds- og velfærdsteknologi. Med CHC vil Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden og Københavns Kommune sammen med virksomheder, videninstitutioner og andre offentlige parter udvikle innovative løsninger med et globalt markedspotentiale. Klyngens fokus er på løsninger, der fremmer test, innovative indkøb, implementering, skalering, eksport og internationale investeringer. Ansøgningsfristen for sund vækst flyttes fra den oprindeligt planlagte 24. august til den 2. november dels for at give ansøgere ordentlig tid i ansøgningsfasen, dels fordi den endelig godkendelse således først falder i 2016, og dermed ikke belaster budget 2015, hvor der allerede er et stort træk på de regionale erhvervsudviklingsmidler. Se i øvrigt oversigt over ansøgningsfrister og økonomi i mødesag 5 om bevillinger. Sekretariatet vurderer, at et ambitiøst niveau for denne tematiserede ansøgningsrunde for sund vækst vil være disponering af op til i alt 40 mio. kr. fra strukturfondene. Herudover lægges op til, at der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der reserveres 15 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af strukturfondsansøgninger vedrørende sund vækst". Midlerne tages fra budget 2016 til regional erhvervsudvikling, hvor der er afsat i alt 50 mio. kr. KOMMUNIKATION Der igangsættes en informationsindsats, der via egne og eksterne kanaler informerer relevante målgrupper om den tematiserede ansøgnignsrunde. Indsatsen indbefatter bl.a. presse, web, trykt materiale, sociale medier og arrangementer. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj Side 5 af 29 JOURNALNUMMER 15002428 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag Temarunde Sund Vækst, eksempler og mulige aktører Side 6 af 29 3. BESLUTNINGSSAG - DRØFTELSE AF DEN REGIONALE VÆKSTOG UDVIKLINGSSTRATEGI FORUD FOR HØRING I DANMARKS VÆKSTRÅD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. Administrationen har udarbejdet et udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), som forelægges til drøftelse forud for den lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015. (Link til: ReVUS - Version til høring i Danmarks Vækstråd). Udarbejdelse af handlingsplan med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer vil ske i foråret 2015. Vækstforum vil på sit møde 20. maj blive orienteret om den version af ReVUS, som sendes i høring. Efter den lovpligtige høringsperiode og på baggrund af indkomne høringssvar vil Vækstforum skulle godkende ReVUS endeligt på sit møde den 23. september 2015. Vækstforum har bidraget til de vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. På Vækstforums møde vil regionsdirektør Hjalte Aaberg præsentere indhold af ReVUS og svare på afklarende spørgsmål. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som forelægges Danmarks Vækstråd den 12. marts. godkender Vækstforums engagement i de foreslåede dialogaktiviteter, herunder rolle som medafsender til vækstarrangementet POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Baggrund Udkastet til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bygger på analyser af regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og udfordringer samt et diskussionsoplæg, der har været drøftet på dialogmøder med virksomheder, universiteter, interesseorganisationer m.fl. Desuden er der afholdt ReVUS-seminar med Vækstforum den 25. juni 2014 og møder med flere af regionens kommuner. Formålet med den omfattende dialogproces er at skabe grundlag for, at ReVUS samler kommuner, universiteter og virksomheder om fælles målsætninger for hele regionen, som der er bredt ejerskab til, samt at der igangsættes fælles større satsninger. Politisk proces Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi bliver behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015. Derefter behandler forretningsudvalget udkastet, og den 3. februar drøftes det i regionsrådet. Herefter justeres udkastet på baggrund af drøftelserne, hvorefter det sendes til høring i Danmarks Vækstråd, som behandler udkastet den 12. marts 2015. Vækstforum afgiver bemærkninger til formanden den 9. marts 2015, således at formanden har mulighed for at tage Vækstforums bemærkninger med til høringen i Danmarks Vækstråd. Administrantionen afsender udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi til Danmarks Vækstråd ultimo februar 2015, senest 14 dage før mødet den 12. marts 2015. Datoer for behandling af udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi frem mod endelig godkendelse fremgår af bilag 3. Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi Det foreslås, at Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (bilag 1) bliver en kort og Side 7 af 29 fokuseret strategi, der samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter om fælles politiske mål og fælles indsatser. Med udgangspunkt i regionens styrkepositioner og udfordringer i forhold til vækst og udvikling, er der udvalgt fire strategiske temaer og to rammevilkår, der fokuserer på regionens erhvervs- og udviklingsarbejde i de kommende år. Ved at sætte ind på disse områder, bidrages der til at nå målsætningerne om at udvikle ekspansive vidensmiljøer, en grøn og innovativ metropol samt stærk infrastruktur. Dermed sikres de bedste betingelser for at skabe en attraktiv metropol med høj vækst og livskvalitet. De to rammevilkår er: Effektiv og bæredygtig mobilitet Kompetent arbejdskraft og internationalisering De fire væksttemaer er: Sund vækst Grøn vækst Kreativ vækst Smart vækst Hvert tema indeholder forslag til konkrete initiativer, der bidrager til udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Regionsrådet har med budget 2015 afsat 40 mio. kr. om året over de næste fire år til udmøntning af ReVUS. Nogle initiativer igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen af strategien i september 2015, mens andre kræver mere forarbejde og vil kunne igangsættes inden for få år. Initiativerne er udvalgt med udgangspunkt i målsætningerne inden for hvert tema. Det er ambitionen, at strategien udmøntes gennem store fælles markante satsninger, der skaber effekt på vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Udover de 40 mio. kr. har regionsrådet afsat 50 mio. kr. erhvervsudviklingsmidler til udmøntning af de erhvervsrettede dele af ReVUS efter indstilling fra Vækstforum. Vækstforum indstiller også EU's strukturfondsmidler til udmøntning af de erhvervsrettede dele af ReVUS; dog er strukturfondsmidlerne også underlagt rammer med prioriteter fra EU. Ud over den forelagte strategi (bilag 1: ReVUS - Version til høring i Danmarks Vækstråd), vil der blive udarbejdet en handlingsplan med nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer i foråret 2015. Bilag 2 viser et eksempel på en beskrivelse af et initiativ. Tæt samarbejde om implementering Det er et fundament for udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, at den samler kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter omkring fælles politiske mål. Strategien skal imødekomme de udfordringer og behov, som aktørerne i regionen vurderer som afgørende for hovedstadsregionens vækst og udvikling. Derfor har administrationen gennemført en række dialogmøder med kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter (bilag 4) foruden drøftelser i Vækstforum Hovedstaden, erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, foretningsudvalget, regionsrådet, Kommunekontaktråd Hovedstaden (KKR) samt kommunaldirektørerne for alle 29 kommuner, Klimapolitisk Forum, Administrativt Klimaforum og embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse under KKR i løbet af 2014. Tilbagemeldinger fra kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter viser opbakning til en fælles, fokuseret og ambitiøs strategi for regionens udvikling, samt opbakning til at fokusere på regionens styrkepositioner på sund, grøn, kreativ og smart vækst. Der er et stort ønske om færre, men større fælles og mere fokuserede satsninger inden for centrale regionale udfordringer, som parterne kan samles om. Den videre proces Arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi er inddelt i tre faser, som fremgår af bilag 4: Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august-september 2014) Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første udkast til ReVUS (oktober 2014-marts 2015) Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (marts-september 2015) Side 8 af 29 Fase 2 dækker oktober til marts 2015. Udkast til ReVUS er godkendt i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20. januar 2015 og af regionsrådet den 3. februar 2015. Den 9. marts 2015 kommenterer Vækstforum udkastet til ReVUS. Vækstforums arbejdsgruppe har forud haft mulighed for at afgive kommentarer, som Regionsråds-formanden kan tage med til høringen i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015. På baggrund af høringssvaret fra Danmarks Vækstråd udarbejdes en tilrettet version af ReVUS, som godkendes af regionsrådsformanden forud for den offentlige høring 27. april til 19. juni 2015. Forud for høringen i Danmarks Vækstråd kan der blive behov for, at administrationen laver mindre redaktionelle rettelser i strategien i samspil med regionsrådsformanden. Fase 3 dækker marts til september 2015. I den offentlige høringsfase, som forventes at vare fra 27. april til 19. juni 2015, er den regionale vækst- og udviklingsstrategi offentligt tilgængelig, og det vil være muligt at indgå i dialog med interessenter om strategien. Efter den offentlige høring indarbejdes høringssvarene i ReVUS, hvorefter den forelægges til godkendelse hos erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget i september, forretningsudvalget den 15. september 2015, regionsrådet den 22. september 2015 og Vækstforum den 23. september 2015. Dialogarrangementer i forbindelse med den offentlige høring og lancering af ReVUS Erhvervs- og vækstudvalget har bedt om, at der planlægges dialogaktiviteter i forbindelse med den offentlige høring af ReVUS fra 27. april til 19. juni 2015. På mødet i erhvervs- og vækstudvalget den 2. december 2014 blev det præciseret, at målgruppen for ReVUS primært er kommuner, universiteter og virksomheder. Der vil blive udarbejdet en pixi-udgave, som er målrettet borgerne. Administrationen foreslår, at der arrangeres to events med udgangspunkt i vækst og livskvalitet i offentlighedsperioden, hvor udvalgene får mulighed for at komme i dialog med interessenter. Vækstarrangementet foreslås at have fokus på kommuner, universiteter og virksomheder, mens arrangementet om livskvalitet foreslås en borgerrettet vinkel. Der lægges op til, at Vækstforum får en rolle som medafsender af vækstarrangementet. Dialogaktiviteterne skal sikre en politisk platform for drøftelse af regionens visioner på det regionale udviklingsområde samt øget kendskab til regionens indsats inden for vækst og udvikling hos borgerne. Tidligere erfaringer har vist, at den mest givtige debat skabes gennem tematiserede drøftelser om konkrete udfordringer og initiativer ved event-prægede arrangementer. Endvidere har der tidligere været gode erfaringer med lanceringskonferencer. Der planlægges derfor en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i september 2015. Der lægges op til, at Vækstforums medlemmer og baglande inviteres til at deltage i lanceringskonferencen. Administrationen foreslår derfor, at der afholdes to større dialogarrangementer i offentlighedsperioden og en lanceringskonference i forbindelse med vedtagelsen af ReVUS. Administrationen vil arbejde videre med et oplæg til dialogmøder og lanceringsarrangementer, som vil blive præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget den 24. marts 2015. Link: ReVUS - Version til høring i Danmarks Vækstråd ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14003529 Side 9 af 29 BILAGSFORTEGNELSE 1. Forslag til regional vækst og udviklingsstrategi, enkeltsidet 2. Eksempel på beskrivelse af initiativ til handlingsplan 3. ReVUS tidslinje 4. Baggrund og politisk proces 5. Dialog og tilblivelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Side 10 af 29 4. ORIENTERINGSSAG - GREATER COPENHAGEN-SAMARBEJDET OG NYE INITIATIVER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden er rådgivende organ for Greater Copenhagen-samarbejdet for at sikre en tæt kobling til virksomheder, organisationer og universiteter. Det er derfor aftalt, at der løbende afrapporteres på nye tiltag i samarbejdet. Greater Copenhagens bestyrelse vedtog den 4. februar at igangsætte fem nye initiativer i 2015. Vækstforum Hovedstaden opfordres til at drøfte, hvilke initiativer der er særligt vigtige for hovedstadsregionen i forhold til at skabe en højere vækst og flere arbejdspladser. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om nye tiltag til efterretning drøfter, hvilke initiativer, der er særligt vigtige for hovedstadsregionen POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Status på Greater Copenhagen-samarbejdet Greater Copenhagen-samarbejdet er godt forankret på den danske side, og der arbejdes på at få Skåne integreret i arbejdet. Skånsk indtræden er afgørende, hvis vi skal indfri visionen om et samlet Greater Copenhagen med 3,8 mio. indbyggere. Den 22. juni planlægges et politisk topmøde til afholdelse i Skåne. Det skal sikre opbakning hos de skånske kommuner til en fælles erhvervsindsats, der skal skabe højere vækst og flere arbejdspladser i hele metropolregionen. Fælles møde mellem Greater Copenhagen og de tre østdanske vækstfora samt det skånske Forsknings- og innovationsråd (FIRS) De tre vækstfora fra Hovedstaden, Sjælland og Bornholm samt det skånske forsknings- og innovationsråd (FIRS) mødtes med Greater Copenhagens bestyrelse den 4. februar. På mødet fremlagde de tre vækstfora og FIRS deres vækststrategier. Efterfølgende var der en drøftelse af samspillet med Greater Copenhagen. Der var opbakning til Greater Copenhagen og til de initiativer, der er igangsat. Der var opbakning til, at man fra politisk hold samler kræfterne, og det blev understreget, at virksomheder og universiteter gerne vil inddrages i det videre arbejde. Status på Greater Copenhagens initiativer Greater Copenhagens bestyrelse vedtog i 2014 igangsættelsen af otte initiativer: Et fælles trafikcharter, der indeholder en fælles trafikpolitisk prioritering Et fælles Greater Copenhagen-opslag til brug i de to regioners ReVUS og i kommuneplanerne. International House - fælles borgerservice for udlændinge (Operatør: Københavns Kommune) En investorportal, der anskueliggør investeringsmulighederne i hele regionen. (Operatør: Copenhagen Capacity) Et fælles modtageapparat til håndtering af udenlandske delegationer. (Operatør: Copenhagen Capacity) Et fælles fødevareinitiativ Et fælles turismeinitiativ En fælles brandstrategi under navnet Greater Copenhagen. (Operatør: Copenhagen Capacity) Trafikcharteret og det fælles opslag er udarbejdet, og opslaget findes nu i udkastet til Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsplan (ReVUS). Desuden er International House gået i drift. Investorportalen er klar til lancering på den store europæiske investorkonference, MIPIM, i Cannes i marts. Modtageapparatet er i en pilotfase, hvor udvalgte kommuner fra hele Østdanmark deltager. Side 11 af 29 Fødevare- og turismeinitiativet udvikles fortsat. Til at udvikle og implementere brandet "Greater Copenhagen" er Copenhagen Capacity valgt som operatør. Copenhagen Capacity skal sikre, at alle de østdanske kommuner og regioner går positivt ind i arbejdet med at brande Greater Copenhagen internationalt. I slutningen af februar lanceres en Greater Copenhagen-hjemmeside henvendt til kommunerne, og Copenhagen Capacity vil i den kommende periode tage rundt til kommunerne og afholde workshops. Formålet er at informere om brandet, at hjælpe kommunerne i gang og at udarbejde en kernefortælling om regionen i samarbejde med kommunerne. Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Det østdanske erhvervsfremmesystem er en krumtap i ambitionen om at skabe højere vækst og flere arbejdspladser. Analysebureauet IRIS Group har for Greater Copenhagen udarbejdet en rapport, der konkluderer, at der i de to danske regioner er mere end 120 erhvervsfremmeaktører, som arbejder alt for ukoordineret. Rapporten viste bl.a.: At der blandt aktørerene primært er fokus på iværksætterområdet og et overlap mellem aktører og aktiviteter. At der er mange klyngeorganisationer - 12 store og små organisationer alene på det grønne område. At der er stor variation i kvaliteten af kommunernes erhvervsservice. At der er et "hul" i systemet i forhold til at støtte vækst og jobskabelse i etablerede små og mellemstore virksomheder. Greater Copenhagens bestyrelse har vedtaget seks principper for dannelsen af et sammenhængende erhvervsfremmesystem, som bl.a. peger på behovet for færre, stærkere, fokuserede og koordinerede aktører. Der er desuden udarbejdet en eksekveringsplan, som skal sikre, at principperne føres ud i livet. Eksekveringsplanen er vedlagt i bilag. Nye initiativer i Greater Copenhagen i 2015 Bestyrelsen besluttede den 4. februar 2015 at igangsætte fem nye strategiske initiativer, som skal være med til at ændre den erhvervspolitiske infrastruktur i Greater Copenhagen og styrke samarbejdet mellem parterne. De fem initiativer er: ESS og MaxIV To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget ESS og røntgensynkrotronen MAX IV, er ved at blive bygget i Lund. Initiativet har til formål at gøre anlæggene til en løftestang for forskning og udvikling i danske forskningsinstitutioner og i danske virksomheder og placere metropolen i en global førerposition inden for nye materiale- og bioteknologiske løsninger. Det anslås, at der alene for hovedstadsregionen er et vækstpotentiale på kr. 3 mia. pr. år. Internationalisering af SMV'er Produktivitetskommissionen konkluderer, at internationalisering er blandt de vigtigste drivkræfter for vækst i den private sektor. Men i mange virksomheder strander internationaliseringen på dårlig forberedelse, for lidt viden og for få ressourcer. Initiativet skal udvikle og kvalificere virksomhedernes internationale vækstplaner og efterfølgende eksekvering gennem et internationaliseringsprogram, der møder virksomhederne, hvor de er. Sund vækst Greater Copenhagens styrkeposition inden for sund vækst udfordres af, at andre storbymetropoler satser store summer på innovation og tiltrækning af talenter og virksomheder på området. Greater Copenhagen er desuden udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, der kan kommercialiseres, fordi der mangler et samspil mellem det offentlige, videninstitutioner og virksomheder. Initiativet skal skabe løsninger til sundhedsvæsenet, der giver mere eksport og flere arbejdspladser og investeringer i Greater Copenhagen. Grøn vækst og ressourceeffektivitet Greater Copenhagen har en styrkeposition inden for grøn vækst. Det skal udnyttes til at øge Side 12 af 29 internationaliseringen af virksomheder i Greater Copenhagen og dermed øge eksport og skabe nye arbejdspladser. Initiativet skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne via øget ressourceeffektivitet og fastholde regionens styrkepositionen inden for cleantechprodukter og udvikling af grøn teknologi. Lysets metropol Markedet for nye lystyper, intelligent belysning og andre smart city-løsninger revolutioneres i disse år. Vækst- og jobmulighederne antages at være store. Men det er også et vanskeligt marked, fordi teknologien udvikler sig hurtigt, og fordi der er et underskud af kompetencer hos indkøberne. Det hindrer indløsning af erhvervspotentiale og udbredelse af bedre smart city-løsninger. Initiativet skal etablere Greater Copenhagen som det sted, hvor internationale investorer kan se de nyeste løsninger inden for smart city-teknologier i praksis og dermed investerer i innovation af de bedste løsninger. De nye initiativer foldes ud i bilag 2. Det videre arbejde med de nye initiativer Bestyrelsen vedtog, at der arbejdes videre med ESS og MaxIV allerede nu, mens de øvrige initiativer skal kvalificeres yderligere med klare effektmål. Desuden ønsker bestyrelsen, at der tages stilling til, hvordan initiativerne kan inddrage en bredere aktørkreds, der dækker hele Greater Copenhagen. Vækstforum Hovedstaden opfordres til at drøfte, hvilke initiativer Vækstforum vurderer særligt vigtige for hovedstadsregionen i forhold til at forfølge målsætningen om at skabe højere vækst og flere arbejdspladser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15001525 BILAGSFORTEGNELSE 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Side 13 af 29 5. BESLUTNINGSSAG - GODKENDELSE AF PLAN FOR UDMØNTNING AF VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Formandsskabet for Vækstforum og regeringen har den 16. december 2014 indgået Vækstpartnerskabsaftale for 2015 og er blevet enige om en række fælles initiativer, som skal rulles ud i løbet af 2015. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager den indgående vækstpartnerskabsaftale til efterretning, jf. bilag 1 (Regionalt vækstpartnerskab mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen). godkender ansvarsfordeling mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden, jf. bilag 2 godkender opstart af arbejdet med Team Vækst Danmark og igangsætning af udbud i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og de øvrige regioner med henblik på, at der udarbejdes en konkret ansøgning til behandling på et af Vækstforums møder i andet halvår 2015, jf. bilag 3 POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den 16. december forhandlede Vækstforums formandsskab med regeringen om aftaletekst med konkrete initiativer, som nu indgår i den fælles vækstpartnerskabsaftale for 2015. Aftalen er ambitiøs og ligger i god forlængelse af tankerne bag ReVUS og Greater Copenhagen-samarbejdet. Link til vækstpartnerskabsaftale: Regionalt vækstpartnerskab mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen. For at sikre gode muligheder for opfølgning har regeringen og vækstforumsekretariatet udarbejdet en initiativoversigt med forslag til ansvarsfordeling (bilag 2). Der er udpeget 'lead-partnere' for hvert af initiativerne og således igangsættes nogle initiativer af regeringen, nogle af Vækstforum Hovedstaden og andre igen af de øvrige regioners vækstfora. Der skal nu opstilles milepæle for initiativerne med frister for, hvornår de i løbet af 2015 vil kunne præsenteres for Vækstforum. I første omgang præsenteres nedenfor opstart af arbejdet med initiativet 'Team Vækst Danmark' - et fælles program for vækstvirksomheder (bilag 3). Initiativet forventes endelig behandlet på et af Vækstforums møder i andet halvår 2015 på baggrund af en konkret ansøgning. "Team Vækst Danmark" ”Team Vækst Danmark” skal etableres som et fælles program for vækstvirksomheder for at fremme tættere samarbejde mellem succesfulde iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø. Op til 150 vækstvirksomheder skal fra 2015-2017 kunne komme igennem et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb. Initiativet er med i alle regioners vækstpartnerskaber og initiativet planlægges gennemført i 2015-2017 i samarbejde mellem regioner og staten. De øvrige regioner behandler lignende sager i deres vækstfora i 1. kvartal 2015. På baggrund heraf kan der i givet fald igangsættes fælles udbud og sagsbehandling af konkrete ansøgninger indkommet til en af ansøgningsfristerne med henblik på behandling på et af Vækstforums møder i 2015. Samlet set forventer regionerne, at Team Vækst Danmark kan skabe mindst 500 arbejdspladser over en femårsperiode. Heraf 100-150 i Region Hovedstaden. Vækstforumsekretariatet vurderer dog, at dette ambitionsniveau er utilstrækkeligt og vil gå i dialog med de øvrige regioner om dette. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 14 af 29 KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 14005842 og 15001060 BILAGSFORTEGNELSE 1. Regionalt vækstpartnerskab mellem Vækstforum Hovedstaden og regeringen 2. Opfølgning på vækstpartnerskaber for 2015 3. Sagsfremstilling til Vækstforum 2015 - Team Vækst Danmark Side 15 af 29 6. BESLUTNINGSSAG - BEVILLINGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum har på mødet den 25. juni 2014 besluttet, at der gennemføres 3-4 ansøgningsrunder om året, hvor 1-2 er tematiserede, jf. nedenfor hvor de konkrete ansøgningsfrister er optilllet i tabel. Ansøgningsfristerne er justerede i forhold til tidligere annonceret bl.a. for at give god tid til ansøgere under temaet sund vækst, jævnfør mødesag 2. 2. mar. 1. juni 2015 2015 Tematiseret: Ikke Flyttes til Ansøgningsrunde Grøn tematiseret 24. august Vækst Dato 8. dec. 2014 24. aug. 2015 Ikke tematiseret 2. nov. 2015 Tematiseret: Sund Vækst Vækstforumsekretariatet har til ansøgningsfristen 8. december 2014 modtaget i alt 8 ansøgninger, heraf 7 strukturfondsansøgninger og 1 ansøgning udelukkende om erhvervsudviklingsmidler. I dialog med sekretariatet har én ansøger trukket sig. Bevillingssagerne vedrører den nye strukturfondsperiode 2014-2020, hvor der i alt er afsat 342 mio. kr. Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget 2015. Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor” indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i 2015. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum For strukturfondsmidler Vedrørende projekt Vækst gennem udenlandske højtuddannede Ansøger: Copenhagen Capacity indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 14,507 mio. kr. af EU's socialfondsmidler Vedrørende projekt Fremtidens Maritime Håndværker Ansøger: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 9,518 mio. kr. af EU's socialfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 3,396 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 Vedrørende projekt Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er Ansøger: Væksthus Hovedstaden indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 9,156 mio. kr. af EU's socialfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 2,770 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 bemyndigerer sekretariatet til at godkende et tilpasset projektforslag til indsendelse til Erhvervsstyrelsen, hvori det ansøgte beløb og projektperioden er reduceret med 50 pct. Vedrørende projekt Vækst gennem internationalisering af SMV'er Ansøger: Væksthus Hovedstaden indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 7,700 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 2,310 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015. Beløbet er nedjusteret i forhold til det ansøgt 3,080 mio. kr., da den ansøgte medfinansiering udgjorde en relativ stor andel af de samlede budget. Side 16 af 29 bemyndigerer sekretariatet til at godkende et tilpasset projektforslag til indsendelse til Erhvervsstyrelsen, hvori projektets finansiering er i overensstemmelse med ovenstående Vedrørende projekt Jobværkstedet - nyankomne flygtninge Ansøger: Hillerød Sprogcenter giver afslag på ansøgningen Vedrørende projekt Baristeriet Ansøger: Vikon A/S giver afslag på ansøgningen For erhvervsudviklingsmidler Vedrørende projekt ISCC - International Student City of Copenhagen giver afslag på ansøgningen POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Projekter der opfylder formalia og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Af de 7 ansøgninger til behandling indstiller sekretariatet 4 ansøgninger til tilsagn og 3 indstilles til afslag i Vækstforum. Samlet set giver det et forbrug af strukturfondsmidlerne på 40,881 mio. kr. og et forbrug på de regionale erhvervsudviklingsmidler på 8,476 mio. kr. af 2015 midlerne. Se iøvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik. EU-socialfond EU-regionalfond Regionale erhvervsudviklingsmidler 2015 Tidligere indstillet (inkl. Rest Indstillet reservation af 15 mio. Antal beløb beløb kr. erhvervsansøgninger mio. kr. til mio. kr. udviklingsmidler til 2020 grøn omstilling) 6 33,181 0 141,820 1 7,700 25 134,300 1 8,476 38,995 2,569 Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til tilsagn. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne samt sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet. KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG Ansøgere til strukturfondsmidler 1. Navn: Vækst gennem udenlandske højtuddannede Side 17 af 29 Ansøger: Copenhagen Capacity Formål: Projektet har til formål at sikre regionens virksomheders adgang til udenlandske højtuddannede for at øge den internationale konkurrenceevne. Virksomhederne, især SMV’er, oplever tre centrale udfordringer: a) Virksomhederne efterspørger globale kompetencer; b) Virksomhederne efterspørger kompetencer indenfor naturvidenskabelige- og tekniske områder, fx ingeniører; c) ”Talent paradoks” Trods relativ høj generel ledighed mangles specifikke kompetencer. Målet er derfor at give 200 udenlandske studerende kompetencer til det danske arbejdsmarked og at tiltrække 200 udenlandske højruddannede med efterspurgte kompetencer. Samlet budget: 29,014 mio. kr. Ansøgt beløb: 14,507 mio. kr. Socialfonden. Sekretariatets indstilling: 14,507 mio. kr. fra Socialfonden. Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor behov for tiltrækning af udenlandsk talent er i fokus. Projektet ligger samtidig i tråd med den resultatkontrakt, som Region Hovedstaden har indgået med Copenhagen Capacity, hvor Copenhagen Capacity er tiltænkt rollen som samlende operatør for talentindsatsen i regionen. Projektet passer desuden godt ind i socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedr. erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der har til mål at øge antallet af personer med erhvervsuddannelser (herunder også voksen-) eller personer med en videregående uddannelse. 2. Navn: Fremtidens Maritime Håndværker Ansøger: Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Formål: Projektet skal øge antallet af, og kompetenceniveauet hos de maritime håndværkere, så virksomhederne i "Det Blå Danmark" også i fremtiden sikres gode vækstmuligheder. Projektet har tre indsatsområder: 1) Bedre og mere målrettede erhvervsuddannelser til de maritime virksomheders kompetencebehov; 2) Tiltrække flere og dygtigere elever til erhvervsuddannelser for den maritime sektor; 3) Oprette flere praktikpladser hos de maritime virksomheder. Erhvervsuddannelserne i projektet omfatter: Elektrikere, industriteknikere (maskinarbejdere), smede, automationsteknikere (Automatik- og procesuddannelsen). Andre uddannelser som eksempelvis skibsmontør, VVS, og de maritime håndværksuddannelser vil blive inddraget efter relevans. Samlet budget: 19,035 mio. kr. Ansøgt beløb: 9,518 mio. kr. Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: 9,518 mio. kr. fra Socialfonden og 3,396 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler fra budget 2015. Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, om blandt andet at flere skal tage en erhvervsuddannelser. Derudover vurderes projektet at være et metodeudviklingsprojekt på praktikpladsområdet, der vil kunne anvendes på andre branceområder efterfølgende - og dermed øge antallet af praktikpladser. Projektet passer også godt ind i socialfondsprogrammets indsat for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, da det bidrager til at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 3. Navn: Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV'er Ansøger: Væksthus Hovedstaden Formål: Projektet vil styrke væksten gennem kompetenceafklarings- og udviklings forløb målrettet både ledelse og medarbejdere i mindst 220 SMVer. Der tilbydes vækstkompetencer til ledelse og medarbejdere, afstemt efter den enkelte virksomheds vækstplaner og mål. På resultatsiden forventes 220 virksomhedsledere og 1.100 medarbejdere at få nye kompetencer, mens der 2 år efter projektets afslutning forventes en jobeffekt på 440 nye jobs. Der lægges vægt på, at projektet understøtter væksten indenfor temaerne i ReVUS: Sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Samlet budget: 36,776 mio. kr. Ansøgt beløb: 18,311 mio. kr. Socialfonden og 5,539 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: 9,156 mio. kr. fra Socialfonden og 2,770 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015, hvilket svarer til en indstilling, hvor beløb og projektperiode er reduceret med 50%. Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, herunder indsatsen med udvikling af en kompetent og innovativ arbejdsstyrke, som kan bidrage til øget produktivitet og vækst. Projektet er samtidig godt underbygget og passer godt ind i socialfondsprogrammets rammer under vækstrettet kompetenceudvikling. Side 18 af 29 4. Navn: Vækst gennem internationalisering af SMV'er Ansøger: Væksthus Hovedstaden Formål: Mange SMV'er har vækst på dagsordenen, men er tilbageholdende med at igangsætte vækstaktiviteter. Fx mangler de viden om udbuds- og efterspørgselsforhold på et nyt marked, herunder viden om prisdannelse og konkurrence, distributionsforhold, offentlig regulering og kulturelle barrierer. Projektet skal finde 170 virksomheder og støtte dem til at udvikle en international vækstplan. Virksomhederne screenes før de inviteres til at deltage i projektets workshops og camps om vækstplaner for internationalisering. Resultatet bliver, at 30 af virksomhederne bliver til vækstvirksomheder på det internationale marked. Samlet budget: 15,400 mio. kr. Ansøgt beløb: 7,700 mio. kr. Regionalfonden og 3,080 mio. kr. i erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: 7,700 mio. kr. fra Regionalfonden og 2,310 mio. kr. i erhvervsudviklinsmidler fra budget 2015. Den regionale medfinansiering indstilles til at blive nedsat fra de ansøgte 3,1 mio. kr. til 2,3 mio. kr., da andelen af den regionale medfinansiering er relativ høj. Begrundelse: Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor en af de regionale udfordringer er en internationalisering af små og mellemstore virksomheder. I ReVUS peges konkret på et behov for et fælles Greater Copenhagen internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft. 5. Navn: Jobværkstedet – Virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge Ansøger: Sprogcenter Hillerød Formål: Projektet har til formål at udvikle best practise for at optimere nyankomne flygtninges integration og indslusning på det danske arbejdsmarked i samarbejde med kommuner og virksomheder. Flygtningene skal hurtigst muligt blive selvforsørgende og dermed bidrage til vækst i regionen. Flygtningene tilbydes forløb på 22 uger med danskundervisning, virksomhedsrettet forløb, realkompetencevurdering, vejledning og praktik med tilknyttet sprogmentor. Undervejs indgår 3 dages AMU-kursus. Over 2,5 år forventes det, at 12 hold med 12 deltagere opstartes – heraf forventes 115 at gennemføre deres praktik, hvoraf 38 forventes at få indslusnings eller deltidsjob, 38 går på en kortere erhvervsuddannelse og 39 er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Samlet budget: 13,763 mio. kr. Ansøgt beløb: 6,133 mio. kr. Socialfonden. Sekretariatets indstilling: Der indstilles til afslag. Begrundelse: Projektet passer godt ind i rammerne for socialfondsprogrammets indsats vedrørende indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder, men det er sekretariatets vurdering, at de foreslåede aktiviteter ikke er tilstrækkeligt additionelle i forhold til de forløb og tilbud, som kommunerne tilbyder med henblik på f.eks. kompetenceafklaring og praktikforløb. Socialfondsmidlerne skal anvendes til en indsats, der supplerer initiativerne i de forskellige nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Derudover er ansøgningen på flere punkter svagt underbygget. 6. Navn: Baristeriet Ansøger: Vikon A/S Formål: Projektets formål er at etablere et innovativt privat-offentligt partnerskab til udviklingen af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat byområde i København. Der gennemføres et større antal indslusningsforløb for især udsatte ledige, hvoraf nogle vil blive beskæftiget i den socialøkonomiske virksomhed. der fokuseres på to målgrupper: 1) Udsatte ledige med behov for virksomhedsrettet afklaringsforløb, herunder ledige med f.eks. psykiske og fysiske barrierer for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked, og 2) Ledige med iværksætter-potentiale/planer. Resultaterne forventes bl.a. at være, at flere end 200 personer deltager i indslusningsforløb, halvdelen gennemfører virksomhedsrettede indslusningsforløb og målgruppen kommer tættere på arbejdsmarkedet. Samlet budget: 19,294 mio. kr. Ansøgt beløb: 8,487 mio. kr. Socialfonden. Sekretariatets indstilling: Der indstilles til afslag. Begrundelse: Til trods for et sympatisk projekt lever projektet ikke i tilstrækkeligt høj grad op til krav i Socialfonden om additionalitet - og iværksætteriaktiviteter skal søges under anden indsatsområde i socialfondsprogrammet. Samtidig er der flere uafklarede forhold i ansøgningen, fx foreligger der ikke en forretningsplan for den socioøkonomiske virksomhed. Side 19 af 29 7. Navn: The International Student City og Copenhagen, ISCC Ansøger: Venneforeningen, ISCC Formål: Med projektet ønsker venneforeningen for ”The International Student City of Copenhagen” at skaffe kapital, så man kan erhverve og bebygge en grund tæt ved Sundby metro station. Planen er at opføre en international studenterby i København med op mod 4-5.000 studio-boliger fordelt over 30-40 nationers individuelle studenterhuse i et stærkt internationalt miljø. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en masterplan i samarbejde med HenningLarsenArkitekter og der er kontakt til Rambøll om at udarbejde en businessplan. Projektet og venneforeningen har modtaget støtteerklæringer fra bl.a. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Den franske ambassadør, Den tyske ambassadør m.fl. Samlet budget: 3,196 mio. kr. Ansøgt beløb: 3,036 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler. Sekretariatets indstilling: Der indstilles til afslag. Begrundelse: Til trods for et interessant projekt, der flugter mål i den kommende ReVUS, vurderes projektet ikke at være støtteberettiget, da der ikke findes lovhjemmel i erhvervsfremmeloven om at give støtte til de ansøgte aktiviteter. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15002487, 15002552, 15002488, 15002553, 15002489, 15002549 og 15000077 BILAGSFORTEGNELSE 1. Vækst gennem højtuddannede 2. Fremtidens maritime håndværker 3. Vækstrettet kompetenceudvikling i SMVer 4. Vækst gennem internationalisering af SMV'er 5. Jobværksted - virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge 25 02 15 6. Baristeriet 7. The international student city of Copenhagen ISCC Side 20 af 29 7. BESLUTNINGSSAG - SAMARBEJDE MED DET REGIONALE ARBEJDSMARKEDSRÅD FOR HOVEDSTADEN (RAR) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Pr. 1. januar 2015 er der oprettet nye regionale arbejdsmarkedsråd, henholdsvis RAR Hovedstaden og RAR Sjælland, som afløser det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland. Ændringen har tre mindre konsekvenser. Vækstforum Hovedstaden er blevet bedt om at indstille tilforordnet vækstforummedlem til RAR Hovedstaden. RAR Hovedstaden har udpeget observatør til Vækstforum Hovedstaden. Og den indgåede samarbejdsaftale fra 2014 foreslås forlænget som aftale mellem RAR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden. Link til Samarbejdsaftale mellem det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland og Vækstforum Hovedstaden. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum indtiller til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden, at direktør for Hotel- og Restaurantskolen Søren Kühlwein Kristiansen udpeges som tilforordnet til Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden tager orientering om udpegning af John Westhausen som observatør fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til efterretning tager orientering om, at samarbejdsaftale fra 2014 med Beskæftigelsesregion Østdanmark justeres og forlænges til også at gælde for samarbejdet mellem RAR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Styrelsen for Arbejdsmarked Øst har i vedlagte brev af 7. januar 2015 (bilag 1) anmodet Vækstforum Hovedstaden om at indstille en tilforordnet til Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR Hovedstaden). Søren Kühlwein Kristiansen bestrider p.t. posten som repræsentant for Vækstforum i Beskæftigelsesrådet. Han har tilkendegivet, at han ønsker at fortsætte som repræsentant for RAR Hovedstaden. RAR Hovedstaden har den 2. februar 2015 orienteret om, at John Westhausen er blevet udpeget som observatør til Vækstforum Hovedstaden (bilag 2). Vækstforum godkendte på sit møde den 29. september 2014 samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden og Sjælland (bilag 3: Samarbejdsaftale). Formålet med samarbejsaftalen er at styrke samarbejdet mellem Vækstforum og Beskæftigelsesrådet om udviklingen af relevante projekter, således at opkvalificering og beskæftigelsespolitiske overvejelser i den tidlige udviklingsfase indarbejdes i relevante erhvervsudviklingsprojekter. For at sikre gyldighed af aftalen på beskæftigelsesområder efter overgang til RAR Hovedstaden lægges op til administrative justeringer, så aftalen også dækker samarbejdet mellem RAR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden. Link til Samarbejdsaftale mellem det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland og Vækstforum Hovedstaden. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Side 21 af 29 KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15001946 BILAGSFORTEGNELSE 1. Indstilling af tilfordnet fra Vækstforum til RAR 2. Observatør fra RAR-Hovedstaden til Vækstforum 3. Samarbejdsaftale mellem det Regionale Beskæftigelsesråd Hovedstaden og Sjælland og Vækstforum Hovedstaden Side 22 af 29 8. ORIENTERINGSSAG - GAPANALYSE AF FINANSIERINGSINSTRUMENTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I alle de regionale vækstpartnerskaber mellem vækstfora og regeringen er der lavet en aftale om, at regionerne vil igangsætte et fælles initiativ Team Vækst Danmark - et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb program for vækstvirksomheder. Blandt regionerne har der været overvejelser om der til Team Vækst Danmark også skulle knyttes såkaldte finansieringsinstrumenter for virksomheder etableret inden for rammerne af EU’s strukturfonde. Derfor har Deloitte som en del af forarbejdet for regionerne netop færdiggjort en ”Gapanalyse vedrørende finansieringsinstrumenter”. Analysen indeholder bl.a. en række anbefalinger til regionerne (Link til Gap-analyse: Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter). INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager Gapanalyse af finansieringsinstrumenter til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning SAGSFREMSTILLING Baggrund Hovedindsatsen i det fællesregionale initiativ Team Vækst Danmark er intensive sparrings- og uddannelsesforløb for vækstvirksomheder. Træningsforløbene for virksomhederne har bl.a. til formål at styrke virksomhedernes muligheder for at tiltrække risikovillig kapital til den videre vækst og udvikling. Dette kan enten være i banker, uafhængige kapitalfonde eller i visse tilfælde i fonde målrettet de konkrete elitecentre (f.eks. medfinansieret af EU’s strukturfonde). Hvis EU-strukturfonde skal kunne anvendes som risikovillig kapital – såkaldte finansieringsinstrumenter – er det et krav i EU-programmerne, at der udarbejdes en gap-analyse. Deloitte har udarbejdet en sådan analyse for regionerne. Hvis regionerne derefter ønsker at EU-programmerne tilrettes til dette formål, skal det godkendes af det nationale Overvågningsudvalg for Strukturfondene 2014-2020. Det vil i givet fald kunne finde sted på Overvågningsudvalgets møde i juni 2015. Gap-analysen Analysen har identificeret gaps i markedet, som skyldes markedsfejl og nuværende investeringsvilkår, og som betyder, at der ikke investeres tilstrækkeligt i bæredygtige projekter i opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. På flere områder er der sket et stort fald i adgangen til kapital siden finanskrisen. Bankernes udlån til alle danske virksomheder er faldet, og specielt oplever en tredjedel af virksomhederne med under 20 ansatte finansieringsklimaet som dårligt eller meget dårligt. I den samme periode har der været en markant stigning i anvendelsen af Vækstfondens låneprodukter. Udnyttelsen af disse muligheder er ikke jævnt fordelt henover landet. Således er det samlede lånebeløb fra Vækstfonden større i både Region Midtjylland og Region Syddanmark end i Region Hovedstaden. Der har ligeledes været et markant fald i ventureinvesteringer, som rammer Region Hovedstaden specielt hårdt, da regionen modtager 75 pct. af disse. Region Hovedstaden har oplevet et fald i ventureinvesteringer fra 900 mio. kr. i 2007 til små 500 mio. kr. i 2013, og een af de toneangivende kapitalfonde: Seed Capital Denmark har meddelt, at de trækker sig fra at investere i biotech og cleantech. Deloitte har identificeret følgende tre gaps, der udgør finansielle udfordringer, der ikke adresseres Side 23 af 29 effektivt af finansieringsinstrumenter i markedet eller af andre offentlige tiltag. Der er for det første et gap i forhold til egenkapitalinvesteringer i tidlige faser i investeringstunge sektorer, herunder ikke mindst biotech. Der er behov for tålmodig og meget risikovillig kapital til projekter, der teknologisk og kommercielt er på et tidligt stadie. Innovationsmiljøerne er underlagt faste rammer for deres investeringer, og bl.a. derfor har de trukket sig ud af biotech. Kapitalbehovene i disse projekter er af en betydelig størrelse – ofte 10-15 mio. kr. For det andet findes et gap, der vedrører egenkapital og tålmodig lånekapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder med en vækstcase. Flere regionale instrumenter i den tidligere strukturfondsperiode har haft sigte på netop disse virksomheder. Virksomhedernes projekter er på et kritisk stadie, hvor banker typisk ikke vil finansiere, og hvor Vækstfondens låneprodukter ikke dækker. Gap’et kan i den enkelte case svinge mellem cirka 250.000 kr. og 3 mio. kr. Det tredje og sidste gap vedrører mangel på egenkapital og anden kapital i mindre eksisterende vækstvirksomheder. Mindre virksomheder med et egenkapitalproblem og større udsving i økonomien er for manges vedkommende ramt af en kreditklemme og oplever barrierer for at få adgang til finansiering til vækst i banker og også hos Vækstfonden. Kapitalbehovet kan ligge i et bredt spænd - 1-10 mio. kr. Det er Deloittes samlede vurdering, at finansieringsinstrumenter, der er medfinansieret af EUstrukturfondsmidlerne, til dels kan medvirke til at adressere de gaps, der er identificeret i markedet. Deloitte vurderer, at kapitalbehovet efter venturekapital til biotech mv. er for stort til, at regionerne kan spille en rolle. Derfor anbefaler Deloitte, at regionerne prioriterer de to gaps vedrørende henholdsvis opstartsvirksomheder og mindre vækstvirksomheder. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at Deloitte har udarbejdet en grundig og solid analyse, som region og vækstforum under alle omstændigheder kan have stor glæde af i det videre erhvervspolitiske arbejde. Det er meget bekymrende, at der er mangel på venture-kapital til virksomheder i investeringstunge sektorer. Det rammer bl.a. biotech og cleantech, som er to af Hovedstadsregionens absolutte styrkeområder. Det foreslås, at Vækstforum går i dialog med Seed Capital Denmark og Væksfonden m.fl. om dette problem. Analysen identificerer også to andre typer af gap: a. Kapital til videnbaserede og innovative opstartsvirksomheder; b. Kapital til mindre eksisterende vækstvirksomheder. Dette er også vigtige problemstillinger, men det vurderes ikke, at der er basis for særlige hovedstadsregionale fondsløsninger. Flere af de andre regioner har allerede etableret og vil meget gerne videreudvikle dedikerede regionale kapitalfonde. Men analysen viser dels, at gap’ene ikke er særligt regionale, dels at der er en fare for at regionale fonde bliver for små (lille kritisk masse af egnede projekter og for spredt faglig ekspertise blandt fondens medarbejdere). Derfor er det også fælles nationale løsninger (sammen med Vækstfonden og finanssektoren), der er brug for. Endelig skal det bemærkes, at Region Hovedstaden sammen med Region Nordjylland har fået den største procentvise beskæring af strukturfondene i perioden 2014-2020, og sammenlignet med de øvrige regioner har Region Hovedstaden klart færrest strukturfondsmidler. En markant medfinansiering til finansieringsinstrumenter vil derfor skulle ske på bekostning af andre prioriteter for iværksættere og vækstvirksomheder. Link til Gap-analyse: Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 24 af 29 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Orienteringen forelægges også Erhvervs- og Vækstudvalget den 24. marts DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER 15001060 BILAGSFORTEGNELSE 1. Deloitte Gapanalyse af finansieringsinstrumenter Side 25 af 29 9. FORMANDSMEDDELELSER PRESSEORIENTERING Presseomtale fra den 19. november 2014 - marts 2015 Cleantech-klynge har skabt over 1.000 job Opfølgning på Ritzau 19. november Politiko.dk, idag.dk, avisen.dk, Electronic supply, Energy supply, csr.dk, copcap.dk Brugte tryksager skal blive til ren jord/millioninvestering i "grønne" tryksager Projekt fra KLS Grafisk medfinansieret af Vækstforum samt "Grøn omstillingsrunde" 27. november - 2. december Erhvervsmagasinet CSR, Hvidovre Avis Ny grøn løsning: LED-pærer i gamle lysarmaturer Projekt fra Fischer Lighting medfinansieret af Vækstforum samt "Grøn omstillingsrunde" 2. december idag.dk København skaffer velstand og nye job/København er trækhesten, mens andre sakker bagud Der er kæmpestor forskel på, hvordan det går rent økonomisk i de danske landsdele. København er en vinder, mens der er tilbagegang eller stilstand de fleste andre steder, viser ny ananlyse fra Danske Regioner. Lars Gaardhøj citeres. 16. - 17. december Berlingske, business.dk, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig Mere end 9.000 job vundet efter krisen I kølvandet på krisen er der i alle landets regioner skabt flere arbejdspladser, end der er tabt, viser analyse fra Danske Regioner 16. december Region Nordjylland, min by Aalborg Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland Nye tal fra Danmarks Statistik (ekstern nyhed) 16. december finans.dk, altinget.dk, idag.dk, proinvester.dk, Lorry Nye investeringer i vækst og arbejdspladser i hovedstaden Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har indgået partnerskabsaftale, der skal skabe vækst og nye arbejdspladser 16. december Lorry, altinget.dk, Den offentlige sektor, erst.dk Regioner er tilbage på vækstsporet Alle danske regioner er på vej tilbage på vækstsporet, og de unge uddanner sig i stor stil. Redegørelse fra ERST 16. december Region Midtjylland Ny partnerskabsaftale skal styrke modebranchen Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at styrke vækst og erhvervsudvikling og vil også støtte modebranchen (ekstern) 17. december Fashion Forum Ny kontrakt skal sikre 4.000 nye job Region Hovedstaden indgår kontrakt med Copenhagen Capacity om at tiltrække udenlandske virksomheder og talenter til Greater Copenhagen 17. december Ritzau, avisen.dk Udsigt til bedre mobil- og netdækning/Bedre mobilsignaler og netforbindelser i hovedstadens yderområde/Slut med huller i mobildækningen I Vækstpartnerskabsaftalen forpligter regeringen og Vækstforum sig til at sikre ordentlig dækning i Side 26 af 29 hovedstadsområdets yderområder. Steen Hasselriis citeres. 18.-22. december Frederiksborg Amts Avis, P4, dr.dk, Halsnæs Lokalavis, Frederiksværk Ugeblad Aftaler skal skaffe tusinder af job til Hovedstaden Kombinationen af Vækstpartnerskabsaftalen og Copenhagen Capacity-kontrakt vil skabe tusindvis af job 18. december Frederiksborg Amts Avis Opbakning fra Vækstforum Hovedstaden til nye mål for Wonderful Copenhagen/Regionsrådsformand er tilfreds med oprydningsplan Der er fuld opbakning fra Vækstforum Hovedstaden til et forslag til en ny resultatkonkrakt mellem regionen og Wonderful Copenhagen 6.-10. januar regionh.dk, P4kbh, DR, Ritzau Klyngeprojekt har givet den maritime sektor kompetenceløft En fortsat stærk maritim sektor har været udgangspunkt for projektet Danmarks Maritime Klynge, som nu er afsluttet. Vækstforum har medfinansieret med 5,4 mio. 14. januar Magssinet Søfart, regionalt.dk Saltvandsindsprøjtning skaber 8.300 danske job/Regional saltvandsindsprøjtning har boostet dansk erhvervsliv På 3 år har Vækstfora skabt 8.300 job hos danske virksomheder ved at yde støtte. Faktaboks om de regionale vækstfora. 14. januar Børsen, børsen.dk, idag.dk. regioner.dk, regionalt.dk Brugte elbilbatterier skal genbruges i huse med solceller Fremover skal udtjente elbilbatterier genbruges i en helt ny funktion, hvis det står til virksomheden Lithium Balance. Forretningsidéen har god mulighed for at skabe grøn vækst og arbejdspladser og kommer også miljøet til gavn. Vækstforum Hovedstaden medfinansierer projektet med ca. 1 mio. kr. Vækstforum Hovedstaden har i oktober skudt en tematiseret ansøgningsrunde ”Grøn omstilling” i gang med ansøgningsfrist d. 2. marts 18. februar Bygge- og Anlægsavisen Hitachi udvikler big data platform for hovedstaden Hitachi skal i samarbejde med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Clean udvikle en big data platform. Formålet er at skabe bedre offentlige løsninger og nye forretningsmuligheder for hovedstadens virksomheder. Københavns Kommune og Region Hovedstaden finansierer opbygningen af platformen. Realdania har finansieret udbudsprocessen, som Clean har været ansvarlig for. 18. – 20. februar smc.dk, cedi.dk, kk.dk, regionh.dk STATUS FOR TEMATISERET ANSØGNINGSRUNDE FOR 'GRØN OMSTILLING' Den 21. januar 2015 holdt Vækstforum Hovedstadens sekretariat matchmakingmøde om "grøn omstilling". Her kunne de potentielle projektansøgerne (CLEAN, Gate 21, DTU, Væksthus H. og Scion DTU) møde interesserede virksomheder med henblik på at få flere SMV'er til at indgå i kommende "Grøn vækst"-projekter. Derudover havde Vækstforum Hovedstaden og Erhvervsstyrelsen en faglig stand. Der var ca. 50 deltagere. Mødet ligger i forlængelse af det afholdte informationsmøde den 4. november 2014 for potentielle ansøgere samt den øvrige informationsindsats om ansøgningsrunden via hjemmeside, presse, interessenters kanaler, twitter og rådgivning. Side 27 af 29 10. BORDET RUNDT BORDET RUNDT Medlemmerne har her mulighed for kort at orientere hinanden om fx deres organisationers satsninger, analyser eller events med relevans for Vækstforum Hovedstaden. Side 28 af 29 11. EVENTUELT EVENTUELT Side 29 af 29 Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -1 af 4 Dato: 27.02.2015 BILAG: Sund vækst – tematiseret ansøgningsrunde for strukturfondsprojekter Sund vækst i strukturfondssammenhæng Vækstforum Hovedstaden råder i perioden 2014-2020 over 342 mio. kr. via to af EU's strukturfonde; Regionalfonden og Socialfonden. Indtil videre er der disponeret 25 mio. kr. Strukturfondsmidlerne skal overordnet bidrage til at nå EU’s overordnede mål 2020 om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Vækstforum afgør hvilke konkrete projekter, der skal igangsættes inden for rammerne af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Det forventes, at strategien ”Copenhagen - hele Danmarks hovedstad” bliver endelig vedtaget i september 2015. Strategien vil da afløse den hidtidige erhvervsudviklingsstrategi ”Hovedstaden – Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor”. I Regionalfondsprogrammet ”Innovativ og bæredygtig vækst i virksomhederne” er indsatsen primært rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er). I Socialfondsprogrammet ”Vækst via uddannelse og iværksætteri” fokuseres der på iværksætteri, inklusion og beskæftigelse samt erhvervsuddannelser og højere uddannelser. Projekter skal bidrage til de specifikke mål, som er fastlagt i programmerne. Hertil kommer at projekterne skal understøtte effektmålene under sund vækst i ReVUS’en. Effektmål her er f.eks. at øge produktiviteten i private virksomheder, bidrage til Region Hovedstaden indgår i flere offentlig-private forsknings og innovationssamarbejder, øge antallet at udstedte patenter samt øge adgangen til testfaciliteter på regionens hospitaler og lignende behandlingssteder. Eksempler på mulige strukturfondsprojekter under sund vækst EU’s Regionalfond Innovationssamarbejder, f.eks. mellem virksomheder og videninstitutioner Et eksempel kan være et samarbejde mellem minimum 3 små og mellemstore virksomheder og en videninstitution om udvikling af nye produkter, f.eks. medico-tekniske Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -2 af 4 produkter med potentiale for vækst og eksport. Projektet skal resultere i, at virksomhederne udvikler proto-typer eller koncepter. Der kan være tale om både varer og tjenesteydelser. Virksomhedernes konkrete behov og kendskab til markedets/kundernes behov skal være styrende for den innovative indsats. Test og afprøvning af produktets anvendelighed vil kunne ske f.eks. i et samarbejde med f.eks. et hospital eller en kommune. Øge innovation i SMV’er gennem stærke klyngeorganisationer Der er mulighed for at søge midler til en indsats til gavn for virksomheder i regionalt prioriterede klyngeorganisationer. Det kunne f.eks. være en sundhedsklynge. Der kan søges om et årligt tilskud på max. 0,7 mio. kr., og der forudsættes privat medfinansiering af klyngeindsatsen. Flere vækstvirksomheder (SMV’er) Et eksempel kan være et projekt, hvor en operatør screener virksomheder med vækstpotentiale inden for de brancher, der hører under sund vækst. I projektet udvikler virksomhederne sammen med rådgivere en vækstplan, som sandsynliggør, at virksomheden inden for kort tid vækster med 20 % i 3 på hinanden følgende år. Energi- og ressourceeffektive SMV’er Ingen umiddelbare eksempler EU’s Socialfond Iværksætteri og jobskabelse Indsatser kan eksempelvis være særlig rådgivning ift. nystartede virksomheder inden for sund vækst, herunder også spin-outs fra offentligt-privat samarbejde, ekstra iværksætterundervisning på Copenhagen School of Health Innovation Inklusion via uddannelse og beskæftigelse. Ingen umiddelbare eksempler. Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser Målet her er at øge antallet af personer, som har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indsatsen skal føre til, at de pågældende personer opnår et formelt kompetenceløft i form af et eksamensbevis. Der kan være tale om initiativer, som får flere personer til at søge en sundhedsfaglig erhvervsuddannelse eller begrænser frafaldet. Det kan også være projekter, som løfter faglærte til et bachelorniveau via uddannelser, som giver sund vækst kompetencer. Sekretariatet vurderer, at et ambitiøst niveau for en tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst vil være disponering af op til i alt 40 mio. kr. fra strukturfondene. Ansøgere og aktører i programmerne Regionalfondsprogrammet er primært rettet mod små og mellemstore virksomheder. Ansøgere, som kan administrere denne slags projekter, forventes typisk at være videninstitutioner, klyngeorganisationer, små og mellemstore virksomheder, erhvervsorga- Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -3 af 4 nisationer, GTS’er (godkendte teknologiske serviceinstitutter) eller et regionalt væksthus. I Socialfondsprogrammet forventes kommende ansøgere at være erhvervskontorer, kommuner, erhvervsorganisationer, regionale væksthus, NGO’er, virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner (gymnasier, erhvervsskoler, professionshøjskoler, universiteter mv.) Nedenfor oplistes sekretariatets bud på interessenter, som bør inviteres til informationsmøde. Videns- og uddannelsesinstitutionerne Københavns Universitetshospital Copenhagen Business Academy Danmarks Designskole Danmarks Tekniske Universitet Copenhagen Business School IT-universitetet Københavns Erhvervsakademi Københavns Universitet Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Forskerparker Scion DTU A/S Symbion COBIS – Copenhagen Bio Science Park GTS Alexandra Instituttet Bioneer DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik FORCE Technology Teknologisk Institut Erhvervsorganisationerne m.fl. Dansk Industri Dansk Erhverv Håndværksrådet Fagforeninger (Dansk sygeplejerråd, FOA, PLO) Brancheorganisationer (LIF, Medicoindustrien) Andre Væksthuset Kommunerne / Kommunale erhvervsaktører Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden NGO’er Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 2 - Beslutningssag - Godkendelse af tematiseret ansøgningsrunde for sund vækst Bilag 1 - Side -4 af 4 Copenhagen Healthtech Cluster Andre klyngeorganisationer, Innovationsnetværk Healthcare Denmark MedCom – Det danske sundhedsdatanet Medico Valley Alliance MedTech Innovation Centre - MTIC Welfare Tech Region Hovedstadens virksomheder (Hospitaler) Region Hovedstadens centre (IMT, CSU, CKO, KØK) CREO.dk Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 4 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Drøftelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forud for høring i Danmarks Vækstråd Bilag 3 - Side -1 af 1 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi Orientering status og videre proces for ReVUS Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg Orientering om ReVUS Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg Vækstforum Regionsråd (13. maj 2014) Tidslinje Drøftelse af forslag til ReVUS og dialogaktiviteter Vækstforum Orientering om ændring af proces for ReVUS Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg Vækstforum Regionsråd (18. november 2014) Godkendelse af ReVUS Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg Vækstforum (23. september 2015) Regionsråd (22. september 2015) Offentlig høring og dialogaktiviteter 29. april 2014 25. juni 2014 26. august 2014 29. september 2014 5. november 2014 20. januar 2015 9. marts 2015 Diskussionsoplæg for ReVUS Vækstforum Seminar om ReVUS Vækstforum 12. marts 2015 Høring i Danmarks Vækstråd Godkendelse af forslag til ReVUS og dialogaktiviteter Erhvervs- og vækstudvalg Miljø- og trafikudvalg Regionsråd (3. februar 2015) Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 24. marts 2015 27. april -19. juni 2015 20. maj 2015 Orientering om høring i Danmarks Vækstråd Vækstforum Forslag til dialogaktiviteter i ReVUS Erhvervs- og vækstudvalg/Miljø- og trafikudvalg 24. marts 2015 Vækstforum 9. marts 2015 Regionsråd 14. april 2015 8.-23. september 2015 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Drøftelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forud for høring i Danmarks Vækstråd Center for Regional Bilag 4 - Side -1 af 1 Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvalget, forretningsudvalget samt regionsrådet og i Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38 66 55 38 Web www.regionh.dk EAN-nr: 5798001686327 Journal nr.: 14003529 Ref.: Cecilie Bredenfeld Matzen Dato: 11. december 2014 Baggrund og proces for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Lovgrundlag Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar 2016. Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en: ”redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien”. Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS som grundlag for udmøntning af midler ReVUS danner det strategiske grundlag for udmøntning af både regionale udviklingsmidler og EU-strukturfondsmidler i de kommende år. Strategien skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der er lagt vægt på en tæt kobling til fx Copenhagen-samarbejdet, regeringens Vækstpartnerskaber og Hovedstadsstrategien. Forudgående politisk proces Arbejdet med ReVUS blev igangsat efter en orientering af Vækstforum den 23. april 2014, erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014 og regionsrådet i Region Hovedstaden den 13. maj 2014, hvor de overordnede rammer for indhold og proces blev forelagt. Der blev desuden afholdt seminar med Vækstforum Hovedstaden om ReVUS den 25. juni, hvor regionale udfordringer blev drøftet. Endvidere er diskussionsoplægget blevet præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget og miljø-og trafikudvalget den 26. august 2014 og forelagt Vækstforum den 29. september 2014. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Drøftelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forud for høring i Danmarks Vækstråd Center for Regional Bilag 5 - Side -1 af 2 Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38 66 55 38 Web www.regionh.dk EAN-nr: 5798001686327 Journal nr.: 14003529 Dato: 9. december 2014 Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Administrationen igangsatte arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi i januar 2014. I april blev Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget orienteret om ReVUS, hvorefter administrationen udarbejdede forslag til temaer, der kunne danne den strategiske ramme. Dialogproces Med baggrund i den strategiske ramme blev der indledt dialog med en lang række nøgleaktører i regionen på både politisk og administrativt niveau. Formålet med dialogen var at afprøve, om der var opbakning til temaerne blandt de væsentligste aktører, der spiller en rolle, når ReVUS skal udmøntes. Aktørerne var Arla, Bella Sky, Haldor Topsøe, Copenhagen Business School, Coloplast, Dansk Industri, Danmarks Tekniske Universitet, Krüger, Københavns Universitet, NOVO, Rambøll samt embedsmandsudvalget for vækst, uddannelse og beskæftigelse samt Administrativt Klimaforum under såvel som formanden for Kommune Kontaktrådet Hovedstaden. Møderne viste en bred opbakning omkring forslaget til fokusområder i ReVUS. Vækstforum afholdt et seminar den 25. juni 2014, hvor strukturen og temaerne i ReVUS blev diskuteret med særligt fokus på udfordringer og målsætninger. Seks eksperter var inviteret til seminaret for at give bud på udfordringer inden for hvert af de fire væksttemaer og to rammevilkår. Diskussionsoplæg På baggrund af dialogen med aktører og Vækstforums drøftelser udarbejdede administrationen et diskussionsoplæg, der beskriver de overordnede strategiske sammenhænge til fx Copenhagen-samarbejdet, udfordringer for vækst og udvikling samt hvert af de seks fokusområder. Diskussionsoplægget har i august-september været drøftet med Dansk Erhverv, Europas Maritime Udviklingscenter, LO Hovedstaden, HK Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, de ovennævnte fora i Kommune Kontaktrådet Hovedstaden, ved arbejdsgruppemøder med kommunerne, samt med parterne i Greater Copenhagensamarbejdet og en række ministerier. Endvidere er diskussionsoplægget blevet drøftet i både Vækstforum, erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget. Og på Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Drøftelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi forud for høring i Danmarks Vækstråd Bilag 5 - Side -2 af 2 baggrund af denne dialog er der udarbejdet et høringsforslag til ReVUS, som skal godkendes politisk forud for den lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd. Tre faser i ReVUS-processen Tilblivelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi er inddelt i tre faser: Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august- september 2014) Administrationen udarbejdede på baggrund af input fra eksperter og møder med bl.a. kommunale embedsmænd, arbejdsgruppe for Vækstforum mv. et diskussionsoplæg med forslag til vision, mission, mål, temaer og konkrete indsatser. Oplægget blev forelagt Vækstforum den 29. september 2014 og præsenteret for regionens politiske udvalg i august 2014, samt diskuteret i relevante fora under KKR Hovedstaden, i Klimapolitisk Forum og ved bilaterale møder med centrale beslutningstagere. Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første forslag til ReVUS (oktober 2014-marts 2015) På baggrund af drøftelser af diskussionsoplægget er der udarbejdet et udkast til ReVUS. Udkastet vil danne grundlag for den lovpligtige høring i Danmarks Vækstråd den 12. marts 2015 samt regionens input til forhandlingerne om den kommende vækstpartnerskabsaftale med regeringen. Udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi forelægges hermed regionens erhvervs- og vækstudvalg og miljø- og trafikudvalg den 20. januar, regionsrådet den 3. februar og Vækstforum den 9. marts 2015 med henblik på godkendelse og fremsendelse til Danmarks Vækstråd. På baggrund af Danmarks Vækstråds høringssvar udarbejdes en tilrettet version af ReVUS, som godkendes af formændene forud for den offentlige høring, såfremt dette godkendes i forbindelse med denne sag. Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (marts- september 2015) Formændenes godkendelse af det tilrettede forslag til ReVUS forventes at ske i april, hvorefter den formelle offentlige høringsperiode på 8 uger følger i april-juni 2015. Høringsprocessen forventes designet i tæt dialog med de centrale aktører, herunder særligt KKR Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden. Efter høringen færdiggøres forslaget og forelægges til endelig godkendelse i september 2015. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 1 - Side -1 af 4 Bilag 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan Bilag 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan Baggrund Et effektivt og velfungerende erhvervsfremmesystem er afgørende for væksten og jobskabelsen i metropolen. Der er mange erhvervsfremmeaktører i Østdanmark, og styregruppen for Greater Copenhagen bad på den baggrund IRIS Group om at lave en kortlægning af den danske del af erhvervsfremmesystemet i metropolregionen. Af nedenstående fremgår hovedudfordringer, en eksekveringsplan, samt en kort gennemgang af de enkelte foreslåede initiativer. Hovedudfordringer i erhvervsfremmesystemet Af kortlægningen fremgår følgende hovedudfordringer: • På tre områder er der behov for en samordning af erhvervsaktørerne: o Der er mange innovationsnetværk og klyngeorganisationer (35). Inden for energi og miljø er der mange (12), men også inden for hhv. fødevarer (5) og life science (5) er der en del. o Blandt erhvervsfremmeoperatørerne fokuseres der meget på iværksætteri og mindre på etablerede SMV’er. Særligt er indsatsen for etablerede SMV’er uden stort vækstpotentiale underprioriteret sammenlignet med andre regioner. o Der er stor forskel i kommunernes lokale erhvervsservice • Erhvervsfremmesystemet fungerer ikke ud fra princippet om ”no wrong door” for erhvervslivet, da aktørerne ikke henviser nok til hinanden • Der er mangel på adgang til risikovillig kapital • Finansieringen af erhvervsfremme og ejerskabet til operatørerne er spredt på mange aktører: ministerier/styrelser, vækstfora/regioner, kommuner mv. • Andelen af projektmidler er stor i forhold til basismidler, og et vist indholdsmæssigt overlap i forhold til projekter. Forslag til det videre arbejde På baggrund af hovedudfordringerne foreslås det, at man i samarbejdet om Greater Copenhagen i første omgang fokuserer på følgende initiativer, som fremgår af nedenstående ekskverings- og tidsplan. Initiativ Samordning af erhvervsaktørerne ”No wrong door erhvervsservice” Kortlægning af finansieringen af erhvervsfremmesystemet Handling Task-force med fokus på pilotområde/det grønne område. Dialog med staten om arbejdsdelingen ml. aktører. Information om ”no wrong doorprincip” og vejledning til relevante aktører. Dialog med ministerier om mulighed for samarbejde om ”no wrong door.” Analyse af finansieringen af erhvervsfremmesystemet Analyse af finansiering på pilotområ- 1 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Styregruppen igangsætter initiativ 7. januar 2015 Forventet resultat-forelæggelse for bestyrelsen 22. juni 2015 7. januar 2015 4. februar 2015 7. januar 2015 22. juni 2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 1 - Side -2 af 4 Bilag 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan de/det grønne område Forslag til tilfredshedsindeks for den kommunale erhvervsservice. Fokusering af den kom- Dialog med kommunerne om at fokumunale erhvervsservice sere og koordinere den kommunale erhvervsservice gennem samarbejdsaftaler Risikovillig kapital Analyse af behov for særlig indsats om risikovillig kapital. Tilfredshedsindeks 7. januar 2015 9. november 2015 7. januar 2015 9. november 2015 De enkelte initiativer i eksekveringsplanen er uddybet i nedenstående. Samordning af erhvervsaktørerne 1 Erhvervsfremmeanalysens resultater peger på, at der kan igangsættes en samordningsproces på det grønne område. Det udvælges derfor som pilotområde. Det vurderes, at Greater Copenhagen-parterne i deres organisationer ligger inde med den nødvendige viden om erhvervsfremmeaktørerne på det grønne område til at igangsætte samordningsprocessen. Det foreslås, at der nedsættes en hurtigt arbejdende task force på tværs af parterne. Task forcen skal afdække effektiviseringsmuligheder i dialog med aktørerne, formulere anbefalinger og igangsætte konkrete initiativer, der indfrier bestyrelsens ønske om færre og større erhvervsfremmeorganisationer. Hvis arbejdsgruppen vurderer, at der er brug for eksterne analyser eller rådgivning, vil der blive udarbejdet et forslag hertil, herunder finansiering fra parterne. På baggrund af erfaringerne med det grønne område fortsættes samordningsprocessen på andre områder. Der skal endvidere indledes en dialog med staten om arbejdsdelingen mellem statsligt finansierede aktører og regionale og kommunale aktører. No wrong door erhvervsservice IRIS’ kortlægning identificerer ca. 120 erhvervsfremmeoperatører på Sjælland. Forudsætningen for, at et erhvervsfremmesystem med så mange operatører kan fungere er, at aktørerne tager udgangspunkt i virksomhedernes behov, og at de henviser til hinanden, når andre aktører bedre adresserer virksomhedernes behov. Det vil sige, at systemet fungerer efter ”no wrong door” princippet. Kortlægningen konkluderer bl.a. at ”Der er behov for mere markante initiativer, incitamenter og støttefunktioner, hvis der skal udvikles et stærkt, sammenhængende og brugerorienteret erhvervsfremmesystem” Langt størstedelen af de adspurgte i kortlægningen angiver, at de har et stort eller nogen kendskab til de øvrige erhvervsaktørers ydelser og tilbud. Samtidig påpeger kortlægningen, at den gennemsnitlige aktør 1 Det videre arbejde med samordningen af erhvervsfremmesystemet bygger på resultaterne af 1) IRIS Groups kortlægning, på 2) Forsknings- og Innovationsstyrelsens analyse af sammenhængene i innovationssystemet fra 2014, som bl.a. ser på, hvorvidt virksomheder bliver henvist videre i systemet efterhånden som de udvikler sig og udvikler behov for nye typer af innovationsservice. Endelig på 3) en kommende analyse fra KL om best practice i erhvervsservice. 2 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 1 - Side -3 af 4 Bilag 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan kun har et stort kendskab til halvdelen af de øvrige aktører – og at man typisk henviser til de samme aktører fra gang til gang. Det er fx sjældent, at der henvises mellem fx lokal eller specialiseret erhvervsservice og universiteter/vidensinstitutioner. En bedre henvisningspraksis er derfor afgørende for et velfungerende erhvervsfremmesystem. Kendskab til aktørernes ydelser og tilbud Connect Denmark Copenhagen Capacity Danmarks Eksportråd Forskerparker og iværksætterhuse GTS-institutternes tilbud til SMV Innovationsmiljøerne Innovationsnetværk med adresse i… Invest in Denmark Kommunal Erhvervservice Regionale klyngeorganisationer Universiteternes indgange for… Vækstfonden Væksthuset 0% Stort kendskab Nogen kendskab 20% 40% 60% Beskedent kendskab 80% 100% Ringe kendskab Derfor foreslås det dels, at Copenhagen-parterne informerer erhvervsaktørerne om det politiske ønske om et sammenhængende erhvervsfremmesystem, dels at parterne i deres resultatkontrakter med erhvervsfremmeaktørerne ekspliciterer henvisningspligten, hvis andre aktører vurderes at kunne løse opgaven bedre. Det kan nævnes, at Region Hovedstaden gennem vækstpartnerskabsaftalen med regeringen for 2015 har etableret en dialog med ministerierne om en fælles koordination af erhvervsfremmeaktørerne. Fokusering af den kommunale erhvervsservice Kortlægningen konkluderer også, at der er forskelle i aktiviteterne på tværs af kommunerne, når det gælder den kommunale erhvervsservice og erhvervsudvikling. Det afspejler, at disse aktiviteter tager afsæt i den enkelte kommunes erhvervspolitik eller erhvervsstrategi, herunder at de erhvervsmæssige udfordringer og perspektiver naturligvis varierer i regionen. De erhvervsmæssige udfordringer og perspektiver varierer i regionen, og det vurderes, at der er potentiale for større fokusering og samarbejde på tværs af kommunegrænserne i forhold til den kommunale er- 3 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 1 - Side -4 af 4 Bilag 1. Greater Copenhagen-styregruppens eksekveringsplan hvervsservice. Derfor foreslås det, at de enkelte kommuner indgår en samarbejdsaftale med Greater Copenhagen. Samarbejdsaftalen skal fokusere på, hvordan den enkelte kommunes erhvervsservice spiller ind i forhold til den fælles vækstdagsorden. Analyse af finansieringen af erhvervsfremmesystemet Der anvendes betydelige ressourcer inden for erhvervsfremmeindsatsen i regionen, men der ikke nogen samlet og konsistent oversigt over de anvendte midler. Sekretariatet foreslår derfor en analyse af regionale og kommunale erhvervsfremmemidler i Greater Copenhagen. Analysen har til formål at danne et strategisk grundlag for det videre arbejde, således at samordningen af erhvervsfremmeaktørerne sker med størst mulig effekt. Analysen af finansieringen af erhvervsfremmesystemet gennemføres på to niveauer: 1) En analyse af allokering af erhvervsfremmemidler i regionen, som opdateres årligt, således at oplysningerne er tilgængelige såvel som konsistente i opgørelsesmetoden. 2) En analyse af den økonomi, der er knyttet til det grønne område. Da der kan være et behov for ekstern hjælp til dele af analysearbejdet, må Greater Copenhagen-parterne være indstillet på evt. udgifter hermed. Tilfredshedsindeks Det foreslås, at der etableres et tilfredshedsindeks, som benchmarker kommunerne i forhold til virksomhedernes tilfredshed med den lokale erhvervsservice. Indekset har sit forbillede i Stockholm Business Alliance’ ”nöjd-index”. Risikovillig kapital Risikovillig kapital er en udfordring for SMV’er, som i banken bliver mødt med krav om solid økonomi med god indtjening, samt en finansiel stødpude i form af egenkapital og anden ansvarlig kapital. SMV’erne er væsentlige for værditilvæksten og beskæftigelsen i den private sektor og har behov for finansieringsmuligheder – egenkapital såvel som lån – for at kunne udvikle sig. Det fremgår af analysen af erhvervsfremmesystemet. Regionerne har derfor i efteråret 2014 som led i strukturfondsprogrammerne igangsat en analyse ved konsulentfirmaet Deloitte, hvor der ses på finansieringsvilkårene for mindre vækstvirksomheder og SMV´er herunder kreditgivningen til SMV’erne og markedet for risikovillig kapital og de barrierer, der hindrer kapitaltilførslen. Deloitte-analysen forventes færdiggjort primo 2015. Der inddrages herudover andre relevante analyser, som vil danne grundlag for det videre arbejde på området og evt. anbefalinger. 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -1 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Nedenfor præsenteres de fem strategiske initaitiver • ESS og MaxIV • Internationalisering af SMV’er • Sund Vækst • Grøn Vækst og ressourceeffektivitet • Lysets metropol Initiativets titel/navn: ESS og MAX IV Formål/ändamål Hvilke udfordringer/utmaninger fokuserer initiativet på? Hvad er det overordnede formål/ändamål med initiativet? To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV, er ved at blive bygget i Lund. Databehandlingen vil foregå i København i det nye ESS Data Management and Software Center (DMSC). Danmark investerer 2 mia. kr. i projektet, som er medfinansieret af i alt 17 lande. Greater Copenhagen bliver på denne måde et omdrejningspunkt for ESS og MAX IV, og det er første gang i historien, at nogle af Europas store forskningsfaciliteter bliver opført nord for Hamburg. Sideløbende med opførelsen af ESS og MAX IV bliver endnu en verdensklasse røntgen- og laserfacilitet med dansk deltagelse, XFEL, opført i Hamburg, hvilket vil placerer Danmark i centrum af disse tre forskningsanlæg. Hvis denne ekstraordinære mulighed bliver grebet rigtigt an og prioriteret tilstrækkeligt, kan ESS og MAX IV blive en væsentlig løftestang for forskning og udvikling i danske forskningsinstitutioner og i danske virksomheder, hvilket vil kunne gøre Danmark i stand til at indtage en global førerposition inden for nye materiale- og bioteknologiske løsninger - et såkaldt ”internationalt hub” for materialevidenskab. En analyse konkluderer, at vi med den rette indsats kan opnå en økonomisk gevinst på op til 3 mia. kr. pr. år – og dette gælder alene i hovedstadsregionen. ESS og MAX IV skaber således et historisk potentiale for at styrke de danske virksomheders innovationsevne og internationale konkurrenceevne. Men det kræver handling. Og det kræver handling nu, hvis vi skal stå klar til at høste potentialet, når ESS og MAX IV åbner i 2016 og 2019. Indhold Hvilke overordnede aktiviteter/milestones kan nævnes? Der er igangsat forskellige aktiviteter på dansk og svensk side. TITA-projektet i Skåne og ”Vækstmotorprojektet” i hovedstadsregionen. Der ansøges pt. om et fælles Interregprojekt i Øresund-Kattegat-Skagerrak geografien. Forsknings- og Uddannelsesministeriet lancerer en national ESS-strategi sommeren 2015 for udnyttelsen af ESS og MAX IV. Det er 1 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -2 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet dog afgørende, at de disse tiltag suppleres og geares, hvis vi skal nå i mål og høste det fulde potentiale forbundet med ESS og MAX IV. Hvilket indsatsområde hører initiativet under? ESS og MAX IV vil kunne bidrage til at understøtte hele internationaliseringsdagsordenen under Copenhagen-samarbejdets indsatsområder, blandt andet kan ESS og MAX IV bidrage væsentligt til at tiltrække virksomheder, tiltrække talent mv. Samtidig vil ESS og MAX IV være en betydelig løftestang ift. at skabe fokus på og løse eksisterende grænsehindringer, som gennem mange år har hæmmet udviklingen på tværs af Greater Copenhagenregionen. Arbejdet under COPENHAGEN-samarbejdet bør derfor supplere og udbygge de eksisterende indsatser hvor relevant. Dette bør afklares nærmere i en modningsfase. Eksempler er gearing af industriportaler på DTU og KU, kapacitetsopbygning på de relevante forskningsmiljøer, særlig indsats ift. international tiltrækning, styrke modtageservice mv. Placering i erhvervsfremmesystemet Hvor er initiativet placereret i erhvervsfremmesystemet? Indgangen til ESS og MAX IV for virksomheder og relevante forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler vil i langt de fleste tilfælde være gennem universiteterne, som derfor er det centrale omdrejningspunkt i erhvervsfremmesystemet for udnyttelsen af ESS og MAX IV. GTS-institutterne skal også integreres i infrastrukturen for udnyttelsen af ESS og MAX IV. Væksthusene og kommunale erhvervsservicefunktioner kan også kobles på. Hvordan forandrer initiativet erhvervsudviklingen i Copenhagen? ESS og MAX IV giver helt nye unikke muligheder for undersøgelse af materialer inden for fødevarer, medicin, energi- og miljø, test af konstruktioner og materialer m.v. Faciliteterne forventes derfor at styrke regionen som en innovativ og førende vidensregion og skabe øget vækst, flere arbejdspladser og et styrket kompetenceniveau bl.a. gennem tiltrækning af højtudannet arbejdskraft og specialistviden, internationale virksomheder mv. En fuld udnyttelse potentialerne i ESS og MAX IV forudsætter dog en styrkelse af det fællesregionale samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige myndigheder om forskning og innovation samt en effektiv markedsføring overfor udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner. Hvordan udvikler initiativet Copenhagen-samarbejdet? ESS og MAX IV udgør et symbol på Copenhagen-samarbejdet. Hvis disse verdensklasseanlæg skal udnyttes til fulde kræver det et stærkt og udbygget samarbejde på tværs af aktørerne i Copenhagen-regionen. ESS og MAX IV vil således udgøre et naturligt fundament for et udbygget samarbejde mellem universiteter, kommuner, investeringsfremmeorganisationer mv. på tværs af hele regionen. Organisering Hvilken part er overordnet ansvarlig? Region Skåne vil være ansvarlig for det kommende Interreg-projekt om ESS og MAX IV, Forsknings- og Uddannelsesministeriet vil være ansvarlig for udviklingen af en national ESS-strategi og Region Hovedstaden har via rundbordet for ESS og MAX IV samlet de væsentligste aktører i Danmark for opbygningen af den relevante infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV. 2 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -3 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Hvilke aktører/operatører forventes involveret? Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity, Dansk Industri, InvestInDenmark, Novo Nordisk, Haldor Topsøe m.fl. Hvem er virksomhedsmålgruppen/företagsmålgruppe for initiativet? Højteknologiske virksomheder, relevante forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler. Tidsramme Hvornår forventes initiativet afsluttet? De ESS og MAX IV relevante initiativer som igangsættes i regi af Copenhagen- samarbejdet vil løbe frem til åbningen af ESS i 2019. KPI Hvilke KPI’er kunne man opstille for initiativet? Alt efter hvilke konkrete initiativer, som igangsættes indenfor rammerne af Copenhagensamarbejdet, kan udvalgte KPI-ere omfatte; x antal nye regionale virksomheder som brugere af industriportaler og ESS og MAX IV, x antal nye brugere fra forskningsmiljøer, som ikke traditionelt har anvendt røntgen og neutroner, tiltrækning af x antal virksomheder til Copenhagen-regionen mv. Næste skridt Hvornår forventer den ansvarlige part at præsentere en beskrivelse af initiativet, som er konsolideret hos parterne i Copenhagen-samarbejdet – og som indeholder fx milestones og er finansieret? På Borgmestertopmødet den 22. juni 2015 forventes at præsentere den nationale ESSstrategi i sammenhæng med særlige initiativer i regi af Copenhagen-samarbejdet. 3 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -4 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Initiativets titel/navn: Internationalisering af SMVer Formål/ändamål Hvilke udfordringer/utmaninger fokuserer initiativet på? Hvad er det overordnede formål/ändamål med initiativet? Produktivitetskommissionen konkluderer at internationalisering er blandt de vigtigste drivkræfter for vækst i den private sektor. Region Sjælland og Region Hovedstadsregionens virksomheder har et stort og uudnyttet internationaliseringspotentiale, og for mange virksomheders vedkommende strander de fleste internationaliseringsinitiativer på for dårlig forberedelse og planlægning af selve processen, for lidt viden om internationalt salg og samarbejde, såvel som manglende ressourcer både arbejdskraftmæssigt og finansielt i virksomhederne. Formålet med initiativet er at øge antallet af vækstvirksomheder gennem øget internationalisering, samt give begge regioners virksomheder det nødvendige kompetenceløft for at kunne begå sig internationalt. Indhold Hvilke overordnede aktiviteter/milestones kan nævnes? Hvilket indsatsområde hører initiativet under? Projektets virksomhedsrettede aktiviteter på tværs af begge regioner vil sætte fokus på at udvikle og kvalificere virksomhedernes internationale vækstplaner, aktiviteter og efterfølgende eksekvering gennem et differentieret internationaliseringsprogram ,som møder virksomhederne hvor de er. Der vil på begge internationaliseringsprojekter være fokus på mindst 4 hovedaktiviteter: 1. Beachhead, som er rettet mod virksomheder, der skal i gang med udenlandsk salg. Fokus er på at opstille internationaliseringshypoteser, validere hypoteserne og udvike go-to-market strategi. 2. Optimering og skalering, som er rettet mod virksomheder, der skal optimere og skalere udenlandsk salg. Fokus er på vurdering af markedsmuligheder, partnerstrategi og kanalstrategi, skalering af organisation og konkrete vurderinger på udvalgte markeder. 3. Pretotyping, som er rettet mod mere modne virksomheder. Fokus på indledende markedstest, feedback og tilpasning af produkt til markedets behov. 4. Finansiering, som er rettet mod alle typer af virksomheder. For at udnytte det internationale potentiale er der brug for finansiering. Fokus på fordele og ulemper ved forskellige finansieringsformer, hvordan virksomheden bliver finansieringsattraktiv og en træning af investeringspitch. Initiativer hører ind under indsatsområde internationalisering. Placering i erhvervsfremmesystemet Hvor er initiativet placereret i erhvervsfremmesystemet? Hvordan forandrer initiativet erhvervsudviklingen i Copenhagen? Hvordan udvikler initiativet Copenhagen-samarbejdet? Initiativet er placeret hos Væksthusene og i samarbejde med relevante aktører som 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -5 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet eksportrådet, private konsulenter, finansieringspartnere samt den lokale erhvervsservice mv. Initiativet øger antallet af SMVer, som kan og vil eksportere og som gør det. Initiativet fører til vækst i eksportomsætning, ansættelse af flere medarbejdere herunder medarbejdere med international viden og erfaring. Initiativet styrker Copenhagen samarbejdet ved at der tilbydes et internationaliseringsprojekt, som er koordineret og samarbejder på tværs af regionen. Et fælles projekt giver mulighed for større kritisk masse af vækstvirksomheder med internationaliseringspotentiale, dermed flere muligheder for netværk på tværs af brancher, mulighed for differentierede aktiviteter f.eks. mht. landefokus, samt mulig for særlige branchespecifikke satsninger. Det giver samtidig en større gennemsigtighed for virksomhederne at der tilbydes samme indsats indenfor internationalisering på hele Sjælland Sammenhæng til Greater Copenhagens indsatsområder Hvordan er initiativet med til at understøtte Greater Copenhagens indsatsområder? Internationale virksomheder, konkurrencedygtige klynger, investeringer, eksport, turister og højt uddannet arbejdskraft skaber vækst og beskæftigelse i hele regionen. COPENHAGEN skal være en globalt orienteret region med en international attraktivitet, som trækker væksterhverv, investeringer og talent. Internationale virksomheder bidrager betydeligt til økonomien. I Danmark står de fx for 24 pct. af omsætningen i den private sektor og 27 pct. af eksporten. Det skaber i sig selv direkte vækst, men bidrager samtidig til vækst i produktiviteten. Produktiviteten er et udtryk for, hvor meget vi får ud af vores arbejdsindsats, og produktivitetsvæksten er den primære drivkraft bag økonomisk vækst. Internationale virksomheder er mere produktive, bidrager med ny viden og åbner adgang til nye markeder. Fx kan en 10 pct. stigning i udenlandske investeringer øge lokale virksomheders produktivitet med 0,5 pct. Produktiviteten i virksomheder med højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft er 5-7 pct. højere end i virksomheder uden. Organisering Hvilken part er overordnet ansvarlig? Hvilke aktører/operatører forventes involveret? Hvem er virksomhedsmålgruppen/företagsmålgruppe for initiativet? Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstadsregionen er ansvarlige for projektet, hvor vi ansøger vores respektive regioners Vækstfora om et regionalfondsprojekt, hvor en række af aktiviteterne vil spejle hinanden under hensyn til regionernes prioriteringer. Udenrigsministeriet v/ eksportrådet er en primær samarbejdspartner. Derudover vil en række private rådgivere placeret i Danmark og i udlandet blive involveret, samt den lokale erhvervsservice og udbydere af kapital og finansiering. Målgruppen er SMVer med ambitioner om at etablere eller udvikle international afsætning. Målgruppen kan opdeles i 3 delgrupper, som har hver deres sæt af udfordringer: 5 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -6 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet 1. Unge tech start ups med global forretningsmodel og mindset fra virksomhedens spæde begyndelse og med ambitioner om eksplosiv vækst 2. Etablerede SMVer med succes på det danske marked og er modne til organisk vækst på nærmarkeder 3. Etablerede SMVer med succes på det danske marked og på få udenlandske markeder og er modne til yderligere internationalisering og etablering i udlandet Tidsramme Hvornår forventes initiativet afsluttet? Initiativet forventes igangsat i 2015 og afsluttet i 2018(primo 2018). KPI Hvilke KPI’er kunne man opstille for initiativet? tilbuddet. Projekternes specifikke KPI’er afhænger af de konkrete projektansøgninger, budgetstørrelser og dermed også antallet af virksomheder, som kommer gennem tilbuddet. Effektkæden indeholder segmentering og indsnævring af målgruppen, så det er virksomheder med ambitioner og forudsætninger for at vokse som inddrages i projektet. Opsøgende kontakt til målgruppen og rekruttering af konkrete virksomheder samt match af kundens udfordringer og det konkrete tilbud. I deltagelse udarbejdes og kvalificeres virksomhedernes vækstplaner og virksomhederne etablerer internationale samarbejder og salg. Efter afsluttet forløb eksekverer virksomhederne på vækstplanerne, øger eksportomsætningen og ansætter nye medarbejdere. I Væksthus Hovedstadsregionens ansøgning er det målet at arbejde med 170 unikke virksomheder og på den baggrund få udviklet 50 vækstvirksomheder defineret som virksomheder der har mindst 20 % vækst 3 år i træk. Desuden er det målet at 100 virksomheder får etableret konkrete internationale samarbejder. I Væksthus Sjælland er det tanken at have ca. samme antal virksomheder igennem et internationaliseringsforløb. Finansiering Hvad er den formodede budgetramme? Hvem finansierer initiaitivet Se nedenfor. Næste skridt Hvornår forventer den ansvarlige part at præsentere en beskrivelse af initiativet, som er konsolideret hos parterne i Copenhagen-samarbejdet – og som indeholder fx milestones og er finansieret? Væksthus Hovedstadsregionen har lagt en ansøgning ind til Region Hovedstadens Vækstforum i september 2014. Ansøgningen behandles på Vækstforums møde i november eller marts og vil under forudsætning af, at projektet bevilges blive igangsat pr. 1. januar eller 1. april 2015. Væksthus Sjælland planlægger at aflevere en ansøgning til Region Sjællands Vækstforum i 6 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -7 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet februar 2015. Ansøgningen behandles på Vækstforums møde i marts 2015 og vil under forudsætning af, at projektet bevilges blive igangsat pr. 1. april 2015. 7 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -8 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Initiativets titel/navn: Sund vækst/tilväxt Formål/ändamål Hvilke udfordringer/utmaninger fokuserer initiativet på? Regionens styrkeposition inden for sund vækst er udfordret. Den internationale konkurrence er stor, da andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning, innovation og tiltrækning af talenter, produkter og virksomheder. Greater Copenhagen er også udfordret af evnen til at omsætte viden til løsninger, der kan kommercialiseres. Der mangler samspil mellem kommuner, regioner, videninstitutioner og virksomheder om udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger med heraf følgende mangel på virksomheders mulighed for skalering af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Hvad er det overordnede formål/ändamål med initiativet? Formålet med Sund Vækst er at skabe nye løsninger til det offentlige sundhedsvæsen der både skaber en øget sundhed for borgerne samt skaber vækst i form af eksport, arbejdspladser og investeringer i Greater Copenhagen. Greater Copenhagen skal blive et af de fem mest fortrukne steder i verden til udvikling, test og salg af sundheds- og velfærdsløsninger. Derved skal Greater Copenhagen tiltrække flere udenlandske sundheds- og velfærdsteknologiske virksomheder til regionen, øge de private-offentlige samarbejder og udvikle nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Denne positive udvikling skal bl.a. ske gennem etableringen af Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). Indhold Hvilke overordnede aktiviteter/milestones kan nævnes? • I konkurrencen mellem metropolregionerne spiller ekspansive vidensmiljøer en afgørende rolle. Derfor igangsættes Copenhagen Science Region som internationalt knudepunkt i 2025 inden for sund vækst. Dette ambitiøse samarbejde om at skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye virksomheder skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion, sådan at førende forskere, virksomheder og topuniversiteter etablerer sig i Greater Copenhagen Initiativets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser på sundhedsområdet, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye videnstunge sundhedsiværksættere og at drage fordel af European Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye materialer. • Etablering og konsolidering af Copenhagen Healthtech Cluster (CHC). CHC er en ny sund vækst klynge, som fungerer som en fælles platform for offentlige parter, virksomheder og videninstitutioner. CHC skal fremme vækstorienterede indkøb, implementering, skalering, storskala projekter, OPI samarbejder, eksport og tiltrækning af internationale investeringer. I CHC arbejdes der derfor inden for følgende fire spor: o Innovative indkøb: Sikre flere offentlige indkøb, der understøtter innovation i Hovedstadsregionens healthtech-virksomheder. o Konkrete innovationsprojekter: Igangsætte konkrete innovationsprojekter mellem virksomheder (især SMV’er), videninstitutioner og offentlige indkøbere med henblik på et skalerings og eksport potentiale. 8 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -9 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet o o • Test af nye løsninger: Skabe overblik og sammenhæng i regionens og kommunernes testmuligheder og skabe fremtidens testmiljø Internationalisering: CHC skal positionere regionen som et internationalt hotspot for sundheds- og velfærdsteknologi. Målet er at skabe internationale samarbejder om udvikling og eksport af nye løsninger og at tiltrække internationale virksomheder og investeringer, der skaber nye arbejdspladser i regionen. Derfor skal CHC understøtte klyngedeltagernes muligheder for at deltage i internationale innovationssamarbejder om konkrete løsninger og tiltrække internationale investeringer. Desuden arbejdes under initiativet der med Copenhagen School of Health Innovation som har fokus på sund aldring og et tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med Københavns Universitet, DTU, CBS og en række virksomheder Hvilket indsatsområde hører initiativet under? Initiativet understøtter begge Greater Copenhagen-samarbejdets indsatsområder, Internationalisering og Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, se afsnittet Sammenhæng til Greater Copenhagens indsatsområder. Placering i erhvervsfremmesystemet Hvor er initiativet placereret i erhvervsfremmesystemet? Initiativet bygger bro mellem virksomheder, videninstitutioner, sundhedsvæsen, kommuner og regioner, og vil udvikle Greater Copenhagen som en internationalt førende vidensregion. Væksten skal understøttes ved at skabe et stærkt økosystem for iværksætteri, og ESS og MAX IV vil tiltrække forskere og fremme samarbejdet mellem universiteter og virksomheder. Hvordan forandrer initiativet erhvervsudviklingen i Greater Copenhagen? Initiativet understøtter øget innovation og vækst via samspil mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører i konkrete projekter. Desuden sker der en øget produktivitet og vækst via tiltrækning af udenlandske virksomheder pga. den øgede specialisering inden for velfærdsteknologi. Hvordan udvikler initiativet Copenhagen-samarbejdet? • Copenhagen Science Region vil udbrede samarbejdet mellem Greater Copenhagen parterne til vidensinstitutioner. • CHC er pt. et samarbejde mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden, men der er fokus på at få flere kommuner med ligesom det kan udvides til resten af Greater Copenhagen. Hele tankegangen i indsatsen er at tænke på tværs i udpegningen af udfordringer, indkøb af løsninger, udbud af testfaciliteter etc. Sammenhæng til Greater Copenhagens indsatsområder Hvordan er initiativet med til at understøtte Greater Copenhagens indsatsområder? Initiativet understøtter begge Greater Copenhagen-samarbejdets indsatsområder, Internationalisering og Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling. 9 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -10 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Organisering Hvilken part er overordnet ansvarlig? Region Hovedstaden og Københavns Kommune Hvilke aktører/operatører forventes involveret? Ud over virksomheder og videninstitutioner vil det gælde fx Væksthus Hovedstadsregion, hospitaler, andre relevante klyngeorganisationer – fx den nationale klyngeorganisation Welfare Tech, private rådgivere ifm fx vurdering af business cases, etc. Hvem er virksomhedsmålgruppen/företagsmålgruppe for initiativet? Virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Tidsramme Hvornår forventes initiativet afsluttet? Der er ingen afslutningsdato på. KPI Hvilke KPI’er kunne man opstille for initiativet? Endnu ikke afgjort. KPI’er for CHC vil blive besluttet i styregruppen for CHC Næste skridt Hvornår forventer den ansvarlige part at præsentere en beskrivelse af initiativet, som er konsolideret hos parterne i Copenhagen-samarbejdet – og som indeholder fx milestones og er finansieret? Juni 2015 10 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -11 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Initiativets titel/navn: Grøn vækst og ressourceeffektivitet Der er endnu ikke blevet udviklet konkrete projekter inden for initiativet. Formål/ändamål Formålet er, at Greater Copenhagen fortsat er kendt for sin unikke styrkeposition i forhold til grøn omstilling. Initiativet har til formål at styrke virksomheders konkurrenceevne via øget ressourceeffektivitet samt at fastholde regionens styrkepositionen inden for cleantechprodukter og udvikling af grøn teknologi. Styrkepositionen skal udnyttes til at øge internationaliseringen af virksomheder i Greater Copenhagen og dermed øge eksport og skabe nye arbejdspladser. Initiativet skal mindske brugen af vigtige ressourcer som energi, materialer og vand. Indhold Der skal udvikles sammenhængende projekter på tværs af regioner og aktører i Greater Copenhagen omkring følgende temaer: - Ressourcer, herunder industrielle symbioser, hvor en virksomheds restprodukt bliver brugt som en anden virksomheds input, bedre udnyttelse af affald fx byggeaffald eller plastikaffald samt udnyttelse af biomasse til forskellige højværdiprodukter. - Energi, herunder omlægning af energiproduktion til vedvarende energi og energieffektiviseringer i både offentlige og private bygninger. Også øget energieffektivitet og omlægning til fossilfri drivmidler på transportområdet kan indgå i projektporteføljen. Placering i erhvervsfremmesystemet Initiativet bidrager til klyngeindsatsen i Greater Copenhagen. Initiativet skal videreudvikling en allerede eksisterende styrkeposition i Copenhagen, som skal forsøges udbredt til flere af erhvervslivets brancher og virksomheder. Alle parter i Greater Copenhagen har styrkepositioner inden for Grøn Vækst og Ressourceeffektivitet. Initiativet vil bidrage til et endnu tættere samarbejde mellem aktørerne og en bedre udnyttelse af parternes kompetencer. Sammenhæng til Greater Copenhagens indsatsområder Initiativet Grøn Vækst og Ressourceeffektivitet kan i høj grad være med til at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervslivet og initiativet kan være med til at understøtte udviklingen af klynger inden for det grønne område. Initiativet vil i høj grad være med til at styrke virksomheders produktivitet og konkurrenceevne via øget ressourceeffektivitet. Initiativet kan ydermere være med til at øge internationaliseringen af virksomheder i Greater Copenhagen bl.a. gennem øget eksport af grøn teknologi. Organisering Region Sjælland er tovholder for Grøn Vækst i Greater Copenhagen. De konkrete projekter vil blive udviklet i samarbejde med relevante aktører, som CLEAN, Copenhagen 11 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -12 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Capacity, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, Væksthuse m.v.. Målgruppen for indsatsen er virksomheder inden for cleantechbranchen. Derudover er fx større produktions- og fremstillingsvirksomheder relevante i forhold til øget ressource- og energieffektiviseringer. Tidsramme Der er endnu ikke opstillet tidsrammer for projekterne, men det forventes, at der igangsættes større sammenhængende flerårige projekter. KPI KPI’er kunne for eksempel være: - Flere grønne job i cleantechsektoren. - Øget eksport af grøn teknologi. - Tiltrækning af virksomheder/forskningsinstitutioner inden for det grønne område. - Flere industrielle symbioser. - Reduceret CO2-udledning. - Øget andel af energiforbrug baseret på vedvarende kilder. - Øget andel af affald, der genanvendes. Finansiering Budgetramme er endnu ikke fastlagt. Det forventes, at der udarbejdes større sammenhængende projekter, der søger finansiering gennem hovedsageligt regionalfondsprogrammerne. Udarbejdelse af initiativer gennem Interregprogrammet ØresundKattegat-Skagerrak er ligeledes en oplagt mulighed for finansiering. Næste skridt Det forventes, at der kan præsenteres en beskrivelse af initiativet, som er konsolideret hos parterne i Copenhagen-samarbejdet – og som indeholder milestones og forslag til finansiering i efteråret 2015. 12 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -13 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet Initiativets titel/navn: Lysets Metropol – Den funktionelle metropol som et internationalt fyrtårn for belysning og smart city Formål/ändamål Projektets formål er at etablere Greater Copenhagen som et globalt fyrtårn for belysning og smart city-teknologier. Metropolen skal være et sted, hvor besøgende fra Europa og resten af verden kan se de nyeste løsninger inden for belysning og tilknyttede smart city teknologier anvendt i praksis. Et sted hvor ledende, globale virksomheder investerer i innovation og demonstration af de bedste løsninger i samarbejde med byer og forskere. Regionens unikke kompetencer skal i spil, samtidig med at potentialerne i de nye belysnings- og smart city teknologier udnyttes fuldt ud til glæde for borgerne. Markedet for nye lystyper (LED), intelligent belysning og tilknyttede smart city-løsninger revolutioneres i disse år. Vækst- og jobmulighederne i disse teknologier antages at være endog meget store. Samtidig er der et stort potentiale for bedre lys i byer og i bygninger og en lang række tilknyttede intelligente løsninger i byrummet, smart homes, sundhedslys mv. Og med de nye teknologier kan der spares 50-75% af energiforbruget. Imidlertid er det et svært og umodent marked at orientere sig i, fordi teknologien udvikler sig meget hurtigt, ikke alle løsninger er lige gode og der er et underskud af kompetencer hos byer og andre indkøbere. Dette er en alvorlig bremse for udviklingen og hindrer såvel indløsning af erhvervspotentiale som udbredelse af bedre og smartere lys- og smart city løsninger. Sverige og Danmark har stærke og kompletterende kompetencer på lys, men synergier på tværs af Öresund udnyttes ikke. Der findes ikke en platform eller klyngedannelse, som kan samle disse kompetencer og som kan bringe byernes behov, industriens løsninger og forskningens resultater sammen som et udgangspunkt for innovation og samarbejde, der kan fremme optaget af nye løsninger. Potentialet i et sådant samarbejde er stort, eftersom tunge, internationale spillere er interesseret i at bruge Greater Copenhagen som demonstratorium for fremtidens løsninger inden for intelligent belysning og smart city teknologier, fordi regionen allerede er stærk på kompetencer inden for dette område. Indhold Markedsføring af nye projekter Mange byer og andre store indkøbere står foran store investeringer i nye belysningsformer. Initiativet vil udnytte disse til at etablere en lang række demonstrationsprojekter for både udendørs og indendørs løsninger i samarbejde mellem byer, forskere og industrien. Disse demoprojekter skal vise fremtidens bedste løsninger inden for lys og smart city og 13 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -14 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet skal kobles sammen til ét sammenhængende, offentligt tilgængeligt demonstratorium – Greater Copenhagen skal markedsføres som ét stort udstillingsvindue for disse nye teknologier, der kan tiltrække investeringer og kompetencer til regionen og give afsæt for eksport af produkter og koncepter på et globalt marked i voldsom vækst. Samarbejdsplatform Samtidig etableres en samarbejdsplatform, hvor virksomheder, forskere og byer kan mødes og skabe fælles efterspørgselsdrevne innovations- og demonstrationsprojekter og hvor et særligt fokus bliver at skabe synergi mellem svensk-danske kompetencer og at understøtte etablering af et sammenhængende arbejdsmarked for velfungerende, intelligent belysning og smart city teknologier. Markedsføring af Greater Copenhagen Projektet skal desuden skabe international markedsføring af Metropolen, skabe matchmaking mellem virksomheder, start-up miljøer og forskning, skabe øget offentlig opmærksomhed om lys gennem festivaler o.lign., koordinere uddannelsesaktiviteter på området mv. Projektet forventes igangsat efteråret 2015. Placering i erhvervsfremmesystemet Projektet placerer sig i direkte forlængelse af Greater Copenhagen-samarbejdet med fokus på regionerne Skåne, Sjælland og Hovedstaden. Projektet skal samle aktører inden for et væsentligt vækstområde, som i dag er relativt ukoordineret på tværs af regionerne. Projektet vil gøre det muligt at markedsføre den samlede Greater Copenhagen-region internationalt som et fyrtårn af globalt format inden for en række teknologier, der har et stort vækstpotentiale. Projektet vil samarbejde med såvel investeringsfremmeaktører som inkubatorer/væksthuse. Sammenhæng til Greater Copenhagens indsatsområder Klyngedannelse Projektet etablerer en platform på tværs af de tre regioner i Greater Copenhagen omfattende virksomheder, videninstitutioner og kommuner som et vigtigt skridt i retning af egentlig klyngedannelse, med fokus på såvel tættere samarbejde mellem virksomheder, tættere kobling til styrkepositioner inden for forskning og med tæt samspil til det offentlige marked, som er en afgørende aftager af denne type teknologier. Gennem konkrete projekter og partnerskaber mellem svenske og danske virksomheder og forskere understøttes på sigt etablering af et sammenhængende arbejdsmarked for intelligent belysning og smart city i Greater Copenhagen. Internationalisering; projektet søger at samle væsentlige aktører inden for lys og smart city i de tre regioner i en fælles markedsføring af Greater Copenhagens styrker på dette felt. Samtidig arbejdes der målrettet på at etablere Greater Copenhagen som et demonstratorium, hvor internationale virksomheder kan udvikle, teste og demonstrere de stærkeste løsninger i byerne og således gøre regionen særligt attraktiv for internationale virksomheder og investeringer. Greater Copenhagen skal være globale virksomheders salgskontor for lys og smart city teknologier. 14 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 4 - Orienteringssag - Greater Copenhagen-samarbejdet ogDato: nye9.initiativer februar 2015 Bilag 2 - Side -15 af 15 Bilag 2. Nye strategiske initiativer i Greater Copenhagen-samarbejdet En væsentlig driver for nye lys- og smart city teknologier er energibesparelser og projektet understøtter således også ønsket om at fremme bæredygtighed og grønne arbejdspladser i Greater Copenhagen. Organisering Projektet gennemføres som et større Interreg-projekt (forventet ca. 6 mio. Euro over tre år), der skal ses som det første skridt i en ambitiøs og langsigtet satsning. Projektejer vil være Albertslund Kommune. Ansøgningen er under forberedelse sammen med bl.a. Malmö, København, Kalundborg, Lunds Universitet, DTU og Gate 21. Mange flere byer, en lang række virksomheder samt erhvervsfremmeaktører vil også indgå i ansøgningen. Virksomhederne vil være svensk-danske SMV'er samt nogle af de største globale virksomheder på området. Tidsramme Interreg-ansøgning indsendes ca. 1. april 2015 med projektstart ca. september 2015 og en treårig projektramme. KPI Det er endnu for tidligt i forløbet at opstille KPI'er for projektet, men de kunne forventeligt omhandle: • • • • • Antal deltagende virksomheder, forskningsmiljøer og byer samlet i en fælles svensk-dansk platform for lys og smart city Antal konkrete, triple helix og internationalt orienterede samarbejds/demonstrationsprojekter realiseret Antal partnerskaber med internationale virksomheder etableret og investeringer realiseret Antal internationalt orienterede events afholdt med succes Antal arbejdspladser etableret Finansiering Interreg-projektets samlede finansiering forventes at være ca. 6 mio. Euro. Heraf finansierer Interreg halvdelen og de involverede aktører den anden halvdel, primært i form af lysinvesteringer og anvendte timer, men også ved tilskud fra de tre regioner. Næste skridt Der forventes svar fra Interreg maj/juni og projektbeskrivelse inkl. finansiering kan derfor præsenteres for Greater Copenhagen bestyrelsen muligvis allerede på mødet i juni, alternativt på mødet derefter. 15 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Forklaring af skema: ”Indhold” er i hovedtræk uddrag fra partnerskabsaftalen. ”Lead‐partner” er ansvarlig for at understøtte fremdrift i initiativet og sikre koordination med de relevante aktører. Vækstforum Hovedsta‐ dens deltagelse som lead‐partner i initiativerne er markeret med grøn. ”Status” indikerer hvor langt initiativet er: Skal det fortsat udvikles, står det for at skulle igangsættes, initiativudviklingen er igangsat, initiati‐ vet er implementeret/gennemført og forventet dato for forelæggelse for Vækstforum) Vækstforum Hovedstaden Initiativ Copenhagen‐samarbejdet Indhold Lead partner Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og god‐ kendes på VF‐møde den xx.xx.2015) Deltagende ministerier og vækstfora Regeringen bakker op om Copenhagen samarbejdet og vil indgå i samarbejde om relevante indsatser. Vækstforum Hovedstaden EVM / ERST Igangsat Vækstforum kontakter relevante ministerier om indsatser, man ønsker samarbejde om. Udvikles Parterne drøfter analysen i foråret 2015. Samarbejdet kan understøtte større kritisk masse i indsatsen og no wrong door for er‐ hvervslivet. Udvikles EVM mf.l. Hovedstaden (a) [Sjælland er del af Copenhagen] EVM, UFM Hovedstaden (a) [Sjælland er del af Copenhagen] Drøftelse af kortlægning af erhvervsfremmesyste‐ met i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland og afdække muligheder for at samarbejde fx om klare snitflader og styrket samarbejde mellem aktørerne. Opfølgning på relevante de‐ le af Hovedstadsstrategiens erhvervsrettede dele ”Smart City” Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes en national ESS‐strategi, der sætter pejlemærker for den fremtidige indsats og udvikling på området. Vækstforum Hovedstaden vil deltage i udarbejdelse. Regeringen undersøger mulighederne for en løs‐ ning, så ansatte ved ESS, der kommer fra lande uden for EU/EØS, kan bosætte sig i Danmark. Par‐ terne vil generelt arbejde for at fremme bedre mu‐ lighed for mobilitet for alle typer af arbejdskraft på tværs af Øresund Parterne vil samarbejde om at rekruttere og fast‐ holde udenlandske talenter inden for Danmarks er‐ hvervsmæssige styrkeområder. Løbende fremme af samarbejdet om at udvikle og anvende smart city teknologier. MBBL vil gå i dialog med vækstforum mfl. om ram‐ men for en analyse og kortlægning, der kan vurdere muligheder og barrierer for smart vækst. MBBL vil kontakte Vækstforum m.fl i 2015. MBBL vil i 2014‐2016 indkalde ansøgninger til at understøtte strategier for grøn bæredygtig byudvik‐ Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -1 af 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Oversigt med plan for udrulning af vækstpartnerskaber 2015 BM Igangsat UFM (EVM v. OMR1 deltager i overordnet stra‐ tegigruppe) Hovedstaden (a) UFM, EVM Vækstforum Hovedstaden MBBL Igangsat/udvikles? Vækstforum inviterer UFM, BM mv. UFM, BM Hovedstaden (a) Udvikles MBBL Hovedstaden (c ) Igangsat MBBL, ERST/ EVM, MIM Hovedstaden (c ) UFM MBBL Styrkede rammer inden for klinisk forskning Samarbejde om Copenha‐ gen Health Tech Cluster Partnerskab om design og mode Koordinering af pladsindsatsen praktik‐ Parterne er enige om at samarbejde for at under‐ støtte det kommende samfundspartnerskab ”Dan‐ mark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøv‐ ning af ny medicin”. Et vigtigt aspekt er bruges af sundhedsdata. Det afklares om der kan etableres en række offent‐ lige‐private samarbejder på Sund Vækst området (forsøgsprojekter, nye værktøjer mv) CHC vil samarbejde med Cluster Excellence Den‐ mark for at blive EU‐certificeret Der igangsættes en afklaring af, hvordan man sikrer samarbejde og koordinering mellem CHC og de na‐ tionale innovationsnetværk Welfare Tech og Med Tech. Der etableres et partnerskab mellem staten, Vækst‐ forum Hovedstaden, Dansk Design Center, Index og DAFI. Staten, Regionen mf. Bidrager til finansierin‐ gen. Aktiviteterne koordineres med fx Innovationsnet‐ værket Livsstil – Bolig og beklædning. Vækstforum gennemfører i 2016 en ansøgningsrun‐ den for Kreativ vækst. Der etableres et samarbejde om at opgøre besøgs‐ tal, effekter mv af større events. Der arbejdes for at sikre flere praktikpladser. UVM bidrager til at koordinere og iværksætte oversættel‐ se af relevante dokumenter, der gør det så nemt som muligt for udenlandske virksomheder at tag elever. Vækstforum Hovedstaden UFM SUM Udvikles Gennemføres i 2016 Hovedstaden (c ) Igangsat UFM, SUM, EVM Hovedstaden (f) EVM Igangsat EVM Hovedstaden (g) Vækstforum Hovedstaden UFM Igangsat Udvikles Vækstforum kontakter UFM for dialog EVM Hovedstaden (g) EVM / ERST Igangsat Understøtte vækstpotentialet i dansk design og mode EVM Hovedstaden (h) EVM / ERST Udvikles Vækstforum Hovedstaden ERST / EVM Udvikles EVM Hovedstaden (h) Hovedstaden (h) Vækstforum Hovedstaden Udvikles Lead partner Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og god‐ kendes på VF‐møde den xx.xx.2015) Deltagende ministerier og vækstfora ERST / EVM Igangsat Initiativ i Vækstpakke 2014. Der er indgået aftaler med alle vækstfora om et konkret program. ERST udbyder opgaven. Operatør udvælges ultimo april 2015. EVM Nordjylland (a) Midtjylland (a) Sjælland (a) Hovedstaden (d) Hovedstaden (g) Udvikles EVM Hovedstaden (h) UVM Hovedstaden (k) Fælles med øvrige regioners vækstfora Initiativ Indhold, herunder resultat‐ mål/målepæle i partnerskabsaftalen Vækstprogram for små og mellemstore virksomheder Vækstprogram for op til 1000 små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet med fokus på vækstpotentialet i fx øget automatisering og digi‐ talisering. Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -2 af 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 ling i byer over 30.000 indbyggere Vækstforum vil gennemføre en tematisering ansøg‐ ningsrunde Intensivt sparrings‐ og acceleratorforløb. 150 virk‐ somheder tilbydes et intensivt sparrings‐ og accele‐ ratorforløb. Parterne drøfter vækstforas gap‐analyse, der skal analysere om der er mangel på risikovillig lånekapi‐ tal. Vækstforum Sjælland Træningsforløb for medar‐ bejdere i produktionser‐ hverv for at øge ressource‐ effektivitet i virksomheder‐ ne. Bedre rammer for en koor‐ dineret virksomhedsrettet indsats. Udvikling af grundlag for træningsforløb for medar‐ bejdere i produktionserhverv med henblik på res‐ sourceeffektiv produktion., der skal øge beskæfti‐ gelse og værdiskabelse i virksomhederne. ERST / EVM EVM, BM, UVM og UFM nedsætter en arbejdsgrup‐ pe, der i dialog med Vækstforum, VEU‐centre og de nye regionale arbejdsmarkedsråd senest i foråret 2015 udarbejder et beslutningsgrundlag for at styr‐ ke samarbejdet om den virksomhedsrettede kom‐ petenceindsats på tværs af områderne. Beslut‐ ningsgrundlaget omfatter 1) fælles analyser og kort‐ lægning af arbejdsmarkedets kompetencebehov 2) tilrettelæggelse af tilbud på baggrund af virksom‐ hedernes behov. 3) videndeling blandt medarbejde‐ re i de tre systemer og 4) afdækning af, om et fælles digitalt værktøj kan understøtte en koordineret kontakt til virksomhederne Styrket samarbejde om kompetenceløft til ufaglær‐ te og faglærte – mellem vækstfora, VEU, AMU, VUC, erhvervsakademier etc. Samarbejde om at flere gennemfører en erhvervs‐ uddannelse. [Innovation i undervisning i de gymnasiale uddan‐ nelser] EVM Udvikles Arbejdet skal organiseres, herunder dialogen med interessenter, og det skal afklares, hvad der skal afdækkes for at opsætte et beslut‐ ningsgrundlag på de fire punkter. UVM Udvikles UVM organiserer dialog med vækstfora samt UFM og BM hvor relevant mhp. at igangsæt‐ te en række projekter. UVM, [UFM, BM] Nordjylland (q) Midtjylland (f + g) Sjælland (p) Hovedstaden (j) Bornholm Syddanmark (i) Parterne bidrager finansielt til de nationale udvik‐ lingsselskaber for turisme. Vækstforum Hovedstaden yder desuden fortsat et væsentligt bidrag til Wonderful Copenhagen. Parterne vil i 2015 igangsætte et samarbejde om at eksekvere relevante dele af hovedstadsstrategien, fx udenlandsk arbejdskraft, fælles markedsføring af Copenhagen og ESS. Parterne vil igangsætte samar‐ bejdet i foråret 2015. Drøfte mulige løsningsmodeller for geografiske om‐ råder med særlige udfordringer inden for hhv. EVM Vækstforum ØIM Igangsat EVM Hovedstaden (i) Nordjylland (j+k) Midtjylland (w) Sjælland (s) ØIM, (EVM, UFM, BM, MBBL, TRM, FM, MIM) Hovedstaden (a) Sjælland (m) EVM, MBBL Sjælland (d) Initiativer, der kan styrke indsatsen for erhvervsrette‐ de kompetencer i samspil med virksomhedernes be‐ hov. / En fælles ungeindsats i Østdanmark Udvikling af turismen Opfølgning på relevante de‐ le af Hovedstadsstrategiens erhvervsrettede dele Samarbejde om forbedring ERST/ EVM Igangsat Initiativ i Vækstpakke 2014. Vækstforum Sjælland er ved at udarbejde gap‐analyse samt et konkret program inden for rammerne af regional‐ og socialfond‐ sprogrammerne. Vækstforum Sjælland koordinerer i relevant omfang med de øvrige vækstfora samt ERST/EVM. Igangsat Initiativ i Vækstpakke 2014. Udbud gennem‐ føres i 2015. Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -3 af 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Team Vækst Danmark Udvikles Igangsættes i forlængelse af regeringens ho‐ vedstadsstrategi Igangsættes ERST er ved at udarbejde kortlægning. EVM m.fl Midtjylland (b) Sjælland (b) Nordjylland (b) Hovedstaden (e) EVM, UVM, MIM Nordjylland (c) Midtjylland (c) Sjælland (c) Hovedstaden (b) EVM – UVM – BM, UFM Nordjylland (p) Midtjylland (e) Sjælland (q) Bornholm Hovedstaden (l) Syddanmark (h) bredbånds‐ og mobildækning. Region Hovedstaden og ERST vil inden for rammer‐ ne af den kommende hjemmel i teleloven undersø‐ ge og analyse, hvordan wifi kan bidrage til at frem‐ me turismen i regionen. Administrativt tillæg – Vækstforum Hovedstaden Initiativ Indhold Hovedstaden (m) Syddanmark (u) Hovedstaden (m) ERST / EVM Udvikles EVM fremsætter lovforslag. Lead partner Status (udvikles, igangsættes, igangsat, gennemført og god‐ kendes på VF‐møde den xx.xx.2015) Deltagende ministerier og vækstfora UM, EVM / ERST Hovedstaden (a) Nordjylland (a) Bornholm (a) Sjælland (a) Midtjylland (a) Syddanmark (a) EVM / ERST Hovedstaden (b) Nordjylland (b) Bornholm (b) Sjælland (b) Midtjylland (b) Syddanmark (b) Hovedstaden © Nordjylland © Bornholm © Sjælland © Midtjylland © Syddanmark © UFM, EVM Hovedstaden (d) Nordjylland (d) Bornholm (d) Sjælland (d) Midtjylland (d) Syddanmak (d) EVM, SUM Hovedstaden (e) Nordjylland (f) Sjælland (f) Midtjylland (g) Syddanmark (e) Udbredelse af effektmå‐ lingssystemet Dialog om relevante rapporterings‐ og data indsam‐ lingskrav, der kan måle eksporteffekt på tværs af de offentlige støtte ordninger. UM vil senest i foråret 2015 gå i dialog med KL og DR UM Igangsat UM går i dialog med vækstfora m.fl. og ko‐ ordinerer bl.a. med EVM Viden som grundlag for at udvikle regionale strategier og projekter Vækstfora har aftalt en model for at sammenligne projekters effekter og lære på tværs af regions‐ grænserne. EVM understøtter. Vækstfora Igangsat En model er aftalt senest i foråret 2015. Etablering af et fælles ser‐ vicemål for administration Der udarbejdes et fælles servicemål for den samle‐ de sagsbehandlingstid. ERST indleder et samarbejde med vækstfora herom. Der er udarbejdet et ser‐ vicemål senest i sommeren 2015 ERST / EVM Udvikles Øget hjemtag er EU‐midler Udbred viden om mulighederne for at deltage i EU‐ programmer. EVM og UFM stiller viden til rådighed for de regionale koordinatorer. Vækstfora Igangsat For hver region er opstillet et mål for, hvor mange virksomheder, der skal opsøges i 2015. Fælles principper for udvik‐ ling inden for sundheds‐ og velfærdsområdet Parterne udarbejder guidelines for, hvordan der skabes mest mulig værdi af udviklingsprojekter på sundheds‐ og velfærdsområdet. ERST nedsætter i 2014 en arbejdsgruppe bestående af DR, KL, SUM og EVM. Guidelines drøftes i DVR mv inden somme‐ ren 2015 ERST / EVM Igangsat Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 2 - Side -4 af 4 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 af bredbånds‐ og mobil‐ dækningen Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -1 af 4 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk/vaekstforum Team Vækst Danmark BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Dato: I det regionale Vækstpartnerskab 2015 mellem regeringen og Region Hovedstaden er det aftalt at 27. februar 2015 etablere ”Team Vækst Danmark” - et fælles program for vækstvirksomheder: ”Parterne vil fremme et tættere samarbejde mellem succesfulde iværksættere, erfarne erhvervsfolk og det danske iværksættermiljø ved at etablere et program, hvor op til 150 vækstvirksomheder fra 2015-2017 kan komme igennem et intensivt sparrings- og uddannelsesforløb.” Team Vækst Danmark er med i alle de 5 regioners vækstpartnerskaber og på baggrund af et fælles regionalt udviklingsforløb er det aftalt, at sagen drøftes og besluttes i de 5 regionale vækstfora i løbet af 1. kvartal 2015. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender opstart af arbejdet med Team Vækst Danmark og igangsætning af udbud i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og de øvrige regioner med henblik på, at der udarbejdes en konkret ansøgning til behandling på et af Vækstforums møder i andet halvår 2015. POLITISK BEHANDLING Sagen behandles i forretningsudvalget den 7. april 2015 og i regionsrådet den 14. april 2015. SAGSFREMSTILLING Baggrund, formål og indsatsområde Team Vækst Danmark har som grundidé at fremme en elite af vækstskabende virksomheder gennem træningscentre og træningsforløb. Indsatsen er koncentreret om regionale elitetræningsfaciliteter, som placeres hos eksisterende udviklingsmiljøer. Efter en grundig screening udvælges de bedste kandidater, som skal videre igennem et elitetræningsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team Vækst Danmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere. Herover skal der også fokuseres på at tiltrække de bedste iværksættere fra udlandet, med henblik på at de etablerer sig i Danmark. Team Vækst Danmark initiativet er udviklet i et fællesskab mellem alle 5 regioner. Initiativet bygger bl.a. på gode internationale erfaringer med at etablere sådanne eliteforløb, som derudover involverer store virksomheder og succesfulde serieiværksættere i det lokale/regionale iværksættermiljø og på den måde hjælper med at geninvestere deres tid og penge i at hjælpe en ny generation af vækstvirksomheder. Endvidere bygges ovenpå de gode erfaringer regionerne har haft med Accelerace initiativer flere steder i Danmark. Eksempelvis har Accelerace projektet i Region Hovedstaden i perioden 2010-2014 haft lige over 100 virksomheder gennem Accelerace-forløb – og derved bidraget til at rejse ca. 600 mio. i kapital og skabt over 500 nye jobs. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -2 af 4 Region Hovedstadens specialiseringer i programmet er ikke endeligt fastlagt. Men baseret på regionens styrkeområder og prioriteterne i udkastet til den regionale vækst- og udviklingsstrategi foreslås, at der etableres 2 regionale elitecentre blandt disse specialiseringer: Life science og bioteknologi. Cleantech – evt. i samarbejde med Region Sjælland (indenfor rammerne af Greater Copenhagen samarbejdet). Informations- og kommunikationsteknologi – evt. med særligt fokus på kreative virksomheder (digitale oplevelseserhverv), hvor Københavns Kommune er interesseret i at drøfte et samarbejde om en særlig satsning. Fokus for de regionale træningscentre udvælges af de enkelte regioner på baggrund af erhvervsmæssige styrker og regionale prioriteter men i dialog og koordination mellem regionerne. Endvidere er det princippet, at centrenes tilbud er åbne for virksomheder i hele landet. Det betyder, at eksempelvis nordsjællandske fødevarevirksomheder også vil kunne benytte tilbuddene i det regionale center for fødevarer, som Region Midtjylland planlægger at etablere. Og en pharmavirksomhed i Århus vil kunne benytte tilbuddet i det regionale center i Region Hovedstaden. Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, hvor iværksætterne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter, der dels kan give input og dels kan udføre konkrete opgaver i virksomheden. Effekter og resultater I Vækstpartnerskabet 2015 er det aftalt, at op til 150 virksomheder på landsplan skal igennem Team Vækst Danmark-forløb i 2015-2017. Ud fra skaleringen af Hovedstadens indsats bør der som minimum årligt deltage 20 virksomheder i de regionale elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 pct. i beskæftigelse, omsætning og eksport. Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden. Samlet forventes, at Team Vækst Danmark kan skabe mindst 500 arbejdspladser over en femårsperiode - heraf 100-150 i Region Hovedstaden. Derudover skal der på landsplan tiltrækkes mindst 100 udenlandske iværksættere, hvoraf 20-30 iværksættere forventes at deltage i et træningsforløb. Økonomi Nedenstående foreløbige budget bygger på en forudsætning om, at der dels etableres en fælles national platform, dels etableres 2 regionale centre i Region Hovedstaden. Det er aftalt, at hver region etablerer op til 3 regionale centre. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -3 af 4 Team Vækst Danmark – grundbudget 2015-2017 – Region Hovedstaden Projektpartner Bemærkning National paraply/platform Regionalt elitecenter nr. 1 Regionalt elitecenter nr. 2 Budget i alt Finansieres ligeligt mellem de 5 regioner – i alt 15 mio. kr. Konkrete specialisering ej besluttet. Budget 4 mio. kr. årligt. Konkrete specialisering ej besluttet. Budget 4 mio. kr. årligt. Budget (mio. DKK) 3,0 12,0 12,0 27,0 Team Vækst Danmark – finansiering 2015-2017 – Region Hovedstaden EU-strukturfonde Regionale erhvervsfremmemidler Privat/anden medfinansiering Andel af nationale EUstrukturfonde 11,5 6,75 Deltagerbetaling, medfinansiering andre projektpartnere I alt 10 mio. kr. reserveret i Vækstpartnerskaberne Finansiering i alt 6,75 2,0 27,0 Organisering Der nedsættes en overordnet national styregruppe med repræsentanter for de bevilgende parter/regioner. Der gennemføres et nationalt udbud med henblik på at udpege den bedste operatør til at udføre opgaven. Udbuddet gennemføres i et tæt samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen. Processen integreres med vækstforaenes normale ansøgningsforløb og vil omfatte formelle strukturfondsansøgninger. I forbindelse med udbuddet skal tilbudsgiverne redegøre for, hvordan de i hver region vil etablere samarbejde med etablerede virksomheder, investorer og andre aktører for at skabe et regionalt vækstmiljø med udgangspunkt i de foreslåede regionale specialiseringer. Samtidig skal de redegøre for, hvordan de vil sikre høj og ensartet kvalitet på tværs af landet samt samarbejde med kapitalkilder og internationale partnere. Fælles proces og ideudvikling mellem regionerne Team Vækst Danmark initiativet er udviklet af alle 5 regioner i fællesskab og derudover i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen. På det grundlag blev initiativet også inkluderet som et fælles initiativ i alle 5 regionale vækstpartnerskaber og Erhvervsstyrelsen vil bidrage med nationale strukturfondsmidler til platformen. Konceptet med en national platform og et fælles udbud er blevet udviklet i en fællesregional arbejdsgruppe og man har aftalt en budgetramme for den nationale platform på 5 mio. kr. årligt og en minimumsramme på 3 mio. kr. årligt for hvert regionale center. Selvom der på den ene side har været stor enighed blandt regionerne om behovet for en fælles indsats for vækstvirksomhederne, og ideer og koncept er blevet udviklet i fællesskab, er der også mange særlige regionale ønsker. Derfor har Region Syddanmark allerede i december 2014 besluttet at gennemføre et call, der skal indhente projektforslag til 3 regionale centre inden for Sundheds- og Velfærdsinnovation, Energieffektivisering og Offshore. Det er muligt, at Syddanmark senere vil lade disse centre indgå i Team Vækst Danmark. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 5 - Beslutningssag - Godkendelse af plan for udmøntning af Vækstpartnerskabsaftale 2015 Bilag 3 - Side -4 af 4 Status for behandlingen af Team Vækst Danmark initiativet i de øvrige vækstfora er som følger: Vækstforum Sjælland – godkendt primo februar Vækstforum Midtjylland – godkendt medio februar Vækstforum Nordjylland – behandles på møde primo april På baggrund af behandlingen i de øvrige regionale vækstfora kan der i givet fald igangsættes fælles udbud og sagsbehandling af konkrete ansøgninger indkommet til en af ansøgningsfristerne med henblik på behandling på et af Vækstforums møder i 2. halvår 2015. Sekretariatets vurdering Samlet set vurderes, at Region Hovedstadens virksomheder på den ene side har vækstudfordringer og på den anden side store potentialer, som gør at et elitevæksttiltag som Team Vækst Danmark vil være et attraktivt tilbud for målgruppen. Mange af udfordringerne og løsningerne er nationale, hvorfor det giver god mening at etablere et nationalt/tværregionalt tilbud. Team Vækst Danmark vil medvirke til at visionen om den ”grønne og innovative metropol med høj vækst” i udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi kan realiseres. Der kan etableres gode specialiserede tilbud indenfor de temaer og styrkeområder, som er prioriteret i udkastet til strategien f.eks. sund vækst og grøn vækst. Hertil kommer, at strategien også ønsker at styrke internationaliseringen af små og mellemstore virksomheder og har fokus på at styrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet, således at der skabes flere succesfulde iværksættere. Det er afgørende at en Team Vækst Danmark satsning ikke sker ved etablering af nye organisationer men ved at involvere regionens stærke eksisterende aktører som partnere og operatører i programmet. Det kan være Væksthuset, klyngeorganisationer og forskerparker som Symbion og Scion DTU. Dermed sikres, at satsningen ikke går imod regionens vedtagne principper for regional erhvervsfremme, som skal skabe et mere strømlinet erhvervsfremmesystem. Nogle af de regionale elitecentre kan med fordel etableres fælles med Region Sjælland i regi af Greater Copenhagen samarbejdet. I forbindelse med udbudsforretningen og den kommende strukturfondsansøgning bør der arbejdes videre med en kvalificering af de potentielle effekter og resultater. Det vurderes eksempelvis, at de nationalt aftalte måltal, kan opjusteres. Denne vurdering er baseret dels på potentialerne i Hovedstaden, dels erfaringerne og de opnåede resultater i Accelerace-programmet. Selvom Region Syddanmark har besluttet at starte selv, vurderes det, at Team Vækst Danmark fortsat vil kunne være velfungerende på tværs af landet, hvis de 4 øvrige regioner går videre som aftalt. Men hvis yderligere regioner går separate veje eller ikke opnår opbakning i Vækstforum kan det ikke anbefales at gå videre med Team Vækst Danmark i sin nuværende form. I Østdanmark kan en alternativ vej være at udvikle initiativer for højvækstvirksomheder inden for rammerne af Greater Copenhagen samarbejdet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ingen økonomisk konsekvenser pt. JOURNALNUMMER 15001060 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 4 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 1 - Side -1 af 3 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk/vaekstforum Vedrørende ansøgning til projekt ”Vækst gennem udenlandske højtuddannede” Dato: 25. februar 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Copenhagen Capacity har søgt Vækstforum om 14,5 mio. kr. fra EU’s Socialfond til gennemførsel af projektet ”Vækst gennem udenlandske højtuddannede”. Region Hovedstaden har i sin resultatkontrakt med Copenhagen Capacity for 2015-2017 aftalt at afsætte 10 mio. kr. til tiltrækning og fastholdelse af internationalt talent. Midlerne skal anvendes til at igangsætte større initiativer, som det ansøgte. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 14,507 mio. kr. af EU’s socialfondsmidler SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Partnere: Samlet projektbudget: Ansøgt EU- støtte: Projektperiode: Vækst gennem udenlandske højtuddannede Copenhagen Capacity Copenhagen International House, Københavns Universitet, Danmark Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Århus Universitet og Ålborg Universitet i København og Dansk Industri. 29.013.518 kr. 14.506.759 kr. fra Socialfonden, indsats vedr. Erhvervsuddannelser og videregående uddannelse 1-4-2015 til 31-3-2018 Baggrund og formål Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for produktiviteten og for at kunne tiltrække nye internationale virksomheder til regionen. Selvom der fortsat er en relativ høj arbejdsløshed, oplever nogle virksomheder i dag problemer med at rekruttere specialister – især inden for ingeniørområdet, biotechpharma industrien og IT-sektoren. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 1 - Side -2 af 3 Formålet med projektet er at styrke regionens virksomheders adgang til de efterspurgte kompetencer ved at fastholde og tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Copenhagen Capacity gennemfører projektet i samarbejde med Copenhagen International House, DTU, CBS, KU samt Århus og Aalborg Universitet København. Resultater og effekter Projektet har følgende to overordnede indsatsområder: 1. Uddannelsesforløb for herboende udenlandske studerende Projektet vil udvikle og gennemføre uddannelsesforløb for 400 udenlandske studerende på de medvirkende universiteter. Forløbene skal ruste de studerende til det danske arbejdsmarked og gennem match-making bringe dem tættere på de små og mellemstore virksomheder, som efterspørger deres kompetencer. Målet er, at forløbene skal få 200 udenlandske studerende i job. 2. Tiltrækningsforløb rettet mod udenlandske vidensarbejdere i samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder har ifølge ansøger svært ved at tiltrække udenlandske vidensmedarbejdere på egen hånd. Projektet vil derfor hjælpe 100 små og mellemstore virksomheder med at gennemføre tiltrækningsforløb rettet mod udenlandske højtuddannede med bopæl uden for Danmark. Målet er, at 10.000 højtuddannede udlændinge præsenteres for virksomhedernes kompetencebehov – og at 200 tiltrækkes og får job. Ansøgers målsætning for forankring er, at uddannelsesforløbene forankres hos de respektive universiteters karrierecentre, og at Copenhagen Capacity kan tilbyde virksomhedsklynger tiltrækningsforløbene. De servicepakker som udvikles målrettet SMV-segmentet skal forankres hos International House Copenhagen. Økonomi Projektbudgettet er på 29,0 mio. kr., hvoraf de 24,8 mio. kr. er projektudgifter og 4,2 mio. kr. er deltagerunderhold. Projektet er finansieret via: EU socialfond 14, 5 mio. kr. Deltagerunderhold 4,2 mio. kr. Universiteterne 1,8 mio. kr. International House (KK) 4,0 mio. kr. Dansk Industri 0,8 mio. kr. Copenhagen Capacity 3,6 mio. kr. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet passer godt ind i socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedr. erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, der har til mål at øge antallet af perso- Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 1 - Side -3 af 3 ner med erhvervsuddannelser (herunder også voksen) eller personer med en videregående uddannelse. Projektet understøtter samtidig den gældende erhvervsudviklingsstrategis mål om at tiltrække udenlandsk talent og den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor kompetent arbejdskraft og internationalisering er et afgørende rammevilkår for vækst. Projektet ligger i forlængelse af den resultatkontrakt, som Region Hovedstaden har indgået med Copenhagen Capacity. Der forventes desuden synergi mellem Copenhagen Capacitys opgave med branding af Greater Copenhagens styrkepositioner og opgaven med talenttiltrækning, da informationen til de udenlandske højtuddannede også fokuserer på den regionale erhvervsklynge, som virksomheden er en del af, og regionen som et attraktivt sted at bo. Projektet vil samtidig sikre, at tiltrækningen af udenlandske højtuddannede ikke sker på bekostning af ledige danske højtuddannede. Projektet afgrænser indsatsen til de sektorer, som har svært ved at finde ledig arbejdskraft i Danmark, og virksomhederne skal have et aktuelt stillingsopslag på engelsk. Desuden vil aktiviteterne ikke overlapper med den europæiske beskæftigelsesindsats i Work in Denmark, da virksomhedernes efterspørgsel oftest kun kan imødekommes af passivt jobsøgende. Sekretariatet vurderer, at projektet samlet set bidrager til at realisere målet i ReVUS om, at andelen af udenlandske højtuddannede er steget med 20 procent i 2020, og at internationale talenter fra hele verden opfatter Greater Copenhagen som et af de fem mest attraktive steder at leve og arbejde i 2025. Projektet bidrager samtidig til at styrke og konsolidere regionens talentindsats og forankring heraf hos én operatør. Projektet har desuden fokus på regionale styrkepositioner inden for grøn, sund og smart vækst, og der står et stærk regionalt partnerskabskreds bag ansøgningen i form af Copenhagen International House, Copenhagen Capacity og Danmarks største universiteter. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn. ØKONOMISKE KONSEKVENSER JOURNALNUMMER 15002487 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 2 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt ”Fremtidens Maritime Håndværker” BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Europas Martime Udviklingscenter har søgt 9,5 mio. fra EU's Socialfondsmidler og 3,4 mio. kr. fra Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projekt ”Fremtidens Maritime Håndværker”. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 9,518 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler. Indstiller til Regionsrådet, at der bevilges 3,396 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015. SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Projektpartnere: Projekt budget: Ansøgt EU-støtte: Ansøgt regional støtte: Projektperiode: Fremtidens Maritime Håndværker Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) Danske Maritime, Københavns Tekniske Skole, Teknisk Erhvervsskole Center, Københavns Erhvervsakademi, Den Regionale Praktikpladsenhed, samt Svendborg International Maritime Academy. 19.035.069 kr. 9.517.535 kr. Socialfonden, indsats vedr. Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. 3.396.374 kr. 1-1-2015 til 31-12-2017 Baggrund og formål I de kommende år bliver der mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft inden for den maritime sektor i hovedstadsregionen. Det er et af argumenterne for regeringens vækstplan for det maritime område fra 2012. Her understreges det, at Danmark har en betydelig position på det maritime område. Den maritime klynge står for 24 pct. af den danske eksport, og for 10 pct. af produktionen i Danmark og ca. 115.000 personer er direkte eller indirekte beskæftiget inden for Det Blå Danmark. Hvis sektoren fortsat skal kunne rekruttere kompetent arbejdskraft, er der ifølge projektansøgeren behov for at udvikle tiltag, der toner relevante erhvervsuddannelser, etablerer flere praktikpladser og fokuserer på rekrutteringen til området. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk Dato: 25.02.2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 2 - Side -2 af 3 Projektet har til formål at udvikle flere maritimt tonede uddannelsesforløb og etablering af flere praktikpladser i maritime virksomheder. Projektet vil både medvirke til at udvikle den maritime talentmasse, som skal bidrage til fremtidig vækst og innovation i hovedstadsregionen og til at bevare og styrke den maritime erhvervsklynge i regionen. Ansøgningen fra Europas Maritime Udviklingscenter adresserer udfordringen omkring rekruttering af kvalificeret faglært arbejdskraft med 3 centrale aktiviteter: Udvikling af maritimt tonede uddannelsesforløb i samarbejde med flere erhvervsskoler. Omfatter maritimt rettet talentspor, maritimt erhvervsorienteret grundforløb samt innovationcamps i maritime virksomheder Etablering af flere praktikpladser indenfor det maritime område. Øget samarbejde om at skabe praktikpladser, øget rådgivning og hjælp til at oprette praktikpladser hos maritime virksomheder Rekrutterings-, informations- og vejledningsaktiviteter, der skal øge potentielle erhvervsskoleelevers interesse for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Effekter og resultater Projektet vil skabe følgende effekter og resultater: 336 deltager i maritimt tonede uddannelsesforløb i løbet af de tre år projekt pågår 200 nye praktikpladser i maritime virksomheder 168 deltagere er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter projektets afslutning 60 deltagere har opnået formelle kompetencer umiddelbart efter deltagelsen i projektet (har gennemført en erhvervsuddannelse) Der holdes informations- og vejledningsarrangementer for 85.000 potentielle erhvervsskoleelever Økonomi Projektet har et udgiftsbudget på 19 mio. kr. Finansieringen sker via: EU medfinansiering Regional medfinansiering Erhvervsskoler, Den Regionale Praktikpladsenhed. Deltagerfinansiering Regional egenfinansiering EMUC og Danske Maritime 9,5 mio. kr. 3,4 mio. kr. 2,1 mio. kr. 0,25mio. kr. 1 mio. kr. 2,7 mio. kr. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i Rådgivningsgruppen, og vurderingerne herfra er medtaget i sekretariatets vurdering. Sekretariatet vurderer, at projektet er relevant og understøtter målene i regionens nuværende og kommende erhvervsudviklingsstrategi, herunder målene om, at flere skal Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 2 - Side -3 af 3 tage en erhvervsuddannelse, at der skal oprettes flere praktikpladser, og at der er behov for en bedre kobling mellem grundskole og erhvervsuddannelse. Særligt arbejdet med at oprette nye praktikpladser vurderes at være en central forudsætning for fortsat at kunne tiltrække og fastholde flere faglærte med de kompetencer, der er efterspurgt inden for det maritime område. Projektet passer også godt ind i socialfondsprogrammets indsat for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, da det bidrager til at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Ud over de resultater der bliver skabt i projektet vurderer sekretariatet, at ansøgningen kan virke som et metodeudviklingsprojekt på praktikpladsområdet, der kan anvendes på andre brancheområder efterfølgende. Sekretariatet noterer sig dog, at projektet ikke skaber store kvantitative resultater i forhold til antallet af deltagere, der gennemfører en erhvervsuddannelse med en maritim toning – hverken i projektperioden eller efterfølgende. Sekretariatet vurderer i den sammenhæng, at projektansøger har været forsigtig i vurderingen af, hvor mange flere unge der vil påbegynde en erhvervsuddannelse på trods af projektets relativt store budget. Sekretariatet vurderer dog, at projektet gennem de centrale aktiviteter kan bidrage til at skabe fortsat vækst inden for det maritime område og bidrage med vækst til regionen, bl.a. via produktion, eksport og arbejdspladser. Projektansøger vil sideløbende med de indledende aktiviteter i projektet arbejde for at tænke projektet sammen med initiativer og indsatser i de øvrige regioner, herunder specielt Region Syd og Region Nord, der begge rummer betydelige maritime aktiviteter. På baggrund af dette vurderer sekretariatet, at projektets aktiviteter kan medvirke til at skabe synergieffekter og øget samarbejde på tværs af regionerne. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Bevilling til projekt ”Fremtidens Maritime Håndværker” afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår. JOURNALNUMMER 15002552 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 3 - Side -1 af 4 Vedrørende ansøgning til projekt: ”Vækstrettet kompetenceudvikling i SMVer ” Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE T F E W Væksthus Hovedstadsregionen har søgt 18,3 mio. kr. fra EU's Socialfond og 5,5 mio. kr. fra Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projektet Væksthus Hovedstadsregionen har søgt 18.4 mio. Kr. fra EU´s ”Vækstrettet kompetenceudvikling SMV’er”. Socialfondsmidler og 5.5 mio. kr. frai Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse projekt at ”Vækstrettet Sekretariatet for Vækstforum Hovedstaden af indstiller, projektet og medfinansieKompetenceudvikling SMVer” . ringen reduceres med i50 %, da projektet er en videreudvikling af et projekt, som ikke er endeligt evalueret. Det vil efterfølgende være muligt at forlænge projektet, hvis Vækstforum Hovedstadens sekretariaet anbefaler, at det ansøgte beløb resultaterne viser sig at være gode. nedskaleres med 50%. INDSTILLING INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariaet indstiller, at Vækstforum Vækstforum Hovedstadens sekretariaet indstiller, at Vækstforum Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 9,156 mio. kr af EU’s Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 9.193.900 kr. socialfondsmidler Indstiller til regionsrådet, mio. kr. af Regionsrådet, at at der der bevilges bevilges2,770 2.758.170 erhvervudviklingsmidlerne for 2015 Bemyndigerer sekretariatet godkende tilpasset Bemyndiger sekretariatet til til at at godkende etet tilpasset projektforslag til projektforslag indsendelse til Erhvervsstyrelsen, hvori detog periode er indsendelse til til Erhvervsstyrelsen, hvori det ansøgte beløb ansøgte beløb med 50% . reduceret meder 50reduceret %. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Sagen behandles i forretningsudvalget den x.x.xx og i Regionsrådet den x.x.xx Fakta Parallelt godkendes forretningsproceduren i Erhvervsstyrelsen. i SMVer Projekttitel: Vækstrettet kompetenceudvikling Ansøger: Projektpartner: Samlet projektbudget: Ansøgt EU-støtte: Ansøgte regional støtte: Projektperiode: Væksthus Hovedstadsregionen (VHHR) Håndværksrådet 36.775.600 kr. 18.311.250 kr., Socialfonden, indsats vedr. Iværksætteri og jobskabelse 5.539.350 kr. 1-3 -2015 til 28-2-2018 Baggrund og formål Projektet har til formål at styrke væksten og skabe nye arbejdspladser i mindst 220 små og mellemstore virksomheder (SMV’er) gennem kompetenceafklarings- og udviklings- Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk Dato: 25.02.2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 3 - Side -2 af 4 forløb målrettet både ledelse og medarbejdere afstemt efter den enkelte virksomheds vækstplan og mål. For at øge produktiviteten hos de vækstorienterede SMV’er tilbydes virksomhederne kompetenceafklarings- og udviklingsforløb for ledere og medarbejdere. Forløbene tilrettelægges af Væksthus Hovedstadsregionen og gennemføres med inddragelse af eksterne konsulenter, væksthusets egne konsulenter og ved øget anvendelse af ’arbejdsmarkedsuddannelser’ (AMU) samt’ Voksen- og Efteruddannelser’ (VEU). Virksomhederne medfinansierer forløbene, dels gennem kontant medfinsering og dels gennem de timer, som hver virkomhed anvender på forløbene. De deltagende virksomheder vil blive rekrutteret inden for indsatsområdet ”stærke erhvervsklynger” i den nuværende erhvervudviklingsstrategi . Fremadrettet svarer dette til de strategiske væksttemaer, som bliver udpeget i den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS); Det vil sige sund vækst, grøn vækt, kreativ vækst og smart vækst. Aktiviteterne i projektet omfatter: Screeningsforløb, opstartsmøder, afklarings- og udviklingsforløb samt handlingsforløb, hvor ledere og medarbejdere deltager i kompetenceudvikling. Et opfølgningsforløb sikrer implementering og samler op på erfaringer. Aktiviteterne gennemføres dels målrettet den enkelte virksomhed og dels i hold på workhshops. Resultater og effekter Med det ansøgte (ikke nedjusterede) forløb forventes følgende resultater: • 220 SMV virksomheder deltager i Vækstrettet kompetenceudvikling • At minimum 220 ejerledere/ledere udvikler deres lederkompetencer, så de kan implementere og eksekvere virksomhedens vækstplan • At i alt 1.100 medarbejdere får forøget deres kompetenceniveau • At der 2 år efter projektets afslutning er skabt i alt 440 nye arbejdspladser, svarende til en investering på kr. 55.000 pr. job • At de deltagende virksomheder øger deres brug af ekstern konsulentbistand • At der skabes bedre kobling mellem erhvervsfremme- og efteruddannelsessystemet Økonomi Det ansøgte projektbudgettet er på 36,8 mio. kr., hvoraf knap halvdelen af udgifterne vedrører betaling til eksterne konsulenter. Finansieringen sker via; EU-medfinansiering 18,3 Regional medfinansering 5,5 Virksomhedernes timer 4,1 Virksomhedernes medfinansering 8,8 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 3 - Side -3 af 4 Uden for projektets økonomi får virksomhederne udarbejdet vækstplaner. Dette sker som en del af Væksthusets ordinære tilbud. Ligeledes er ressourcer til ordinære AMU/EVU-forløb ikke en del af projektets økonomi. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering . Projektet passer godt ind i socialfondsprogrammets rammer vedrørende vækstrettet kompetenceudvikling under indsats for Iværksætteri og jobskabelse. Kompetenceudviklingen i virksomhederne sker i sammenhæng med en vækstplan for pågældende virksomhed, hvorfor de forventede beskæftigelsesmæssige effekter er rimeligt underbyggede. I den nuværende erhvervsudviklingsstrategi bidrager projektet til udvikling af en kompetent og innovativ arbejdsstyrke, som kan bidrage til øget produktivitet og vækst. Med den ny regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), skal der igangsættes programmer, som øger kompetenceudviklingsen i små og mellemstore virksomheder. Dette skal ske i regi af Greater Copenhagen. Sekretariatet har derfor kontaktet ansøger, som oplyser, at man allerede har et tæt samarbejde med Væksthus Sjælland. Væksthus Sjælland overvejer at søge Region Sjælland om et tilsvarende projekt, dog tilpasset de særlige regionale strategier og udfordringer. I givet fald vil det være muligt dels at tilbyde virksomheder deltagelse på kryds og tværs og dels at tilbyde forløb i fællesskab. Sekretariatet vurderer, at det er positivt, at projektet fokuserer indsatsen på de udpegede væksttemaer i ReVUS; Sund vækst, grøn vækst, kreativ vækst og smart vækst. Væksthuset er en central aktør i regionen orhold til at samle og udbyde kompetenceudvikling til vækstorienterede virksomheder. Dette projektet supplerer væksthusets ordinære tilbud. Det et positivt, at de deltagende virksomheder via betaling og leverede timer udviser engagement og involvering i projektet. Det er endvidere positivt, at Væksthuset har solid administrativ erfaring med at gennemføre større projekter og projekter, som er medfinansieret af EU strukturfonde. Projektet bygger oven på et tidligere projekt ”Vækst via ledelse”, hvor der har været stor deltagertilfredshed. Der foreligger dog endnu ikke en evaluering af de opnåede vækstrater hos de deltagende virkomheder. Det ansøgte beløb vil lægge beslag på en stor del (40 %) af de midler, som Vækstforum råder over frem til 2017 på denne prioritet, hvor der også skal være mulighed for at igangsætte fremtidige projekter om iværksætterrådgivning og iværksætterundervisning. Med projektet forventer Væksthuset at rekruttere 220 virksomheder. Dette er et ambitiøst tal, når virksomhederne skal medfinansere en betydelig del. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 3 - Side -4 af 4 Projektets omfang foreslås derfor reduceret med 50 % både i forhold til ansøgte projektperiode og beløb. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Bevilling til projekt ”Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV’er”afholdes inden for budget-rammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår. JOURNALNUMMER 15002488 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 4 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 4 - Side -1 af 4 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Vedrørende ansøgning til projekt ”Vækst gennem internationalisering af smv’er” BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Væksthus Hovedstadsregionen har søgt 7,7 mio. kr. fra EU's Regionalfondsmidler og 3,1 mio. kr. fra Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projekt ”Vækst gennem internationalisering”. Vækstforum Hovedstadens sekretariat anbefaler, at den regionale medfinansiering nedsættes fra de ansøgte 3,1 mio. kr. til 2,3 mio. kr., da andelen af den regionale medfinansiering er relativ høj. INDSTILLING Sekretariatet for Vækstforum Hovedstaden indstiller at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges 7,700 mio. kr. af EU's Regionalfondsmidler Indstiller til regionsrådet, at der bevilges 2,310 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidler for 2015 At Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at godkende en revideret ansøgning, som er tilpasset nedjusteringen i det regionale tilskud SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Partner: Samlet projektbudget: Ansøgt EU-støtte: hos smv’er Ansøgt regional støtte: Projektperiode: Vækst gennem internationalisering af smv’er Væksthus Hovedstadsregionen Innovationsnetværket Serviceplatform ved DEA 15.399.974 kr. 7.699.987 kr. Regionalfonden, Forbedret konkurrenceevne 3.079.987 kr. 1-4-2015 til 28-2-2018 Baggrund og formål Baggrunden for projektet er, at mange små og mellemstore virksomheder har vækst på dagsordenen, men er tilbageholdende med at igangsætte vækstaktiviteter. Erfaringerne viser, at der er særlige udfordringer, når det internationale arbejde igangsættes. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk Dato: 25. februar 2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 4 - Side -2 af 4 Det er typisk manglende viden om udbuds- og efterspørgselsforhold på et givent marked. Det kan være spørgsmål til prisdannelse og konkurrence, distributionsforhold, offentlig regulering og kulturelle barrierer. Afklaringen af disse forhold er nødvendige for at kunne udvikle og kvalificere samt igangsætte virksomhedens internationale vækstplan. Projektet baserer sig bl.a. på væksthusets erfaringer med et tidligere projekt Growbiz, der også havde til formål at styrke virksomhedernes internationalisering. Projektets formål er, at få 100 små og mellemstore virksomheder (smv’er) til at vækste gennem internationalisering. Virksomhederne tilbydes deltagelse i forløb, som sigter mod at udvikle og kvalificere vækstplaner, som grundlag for de fremtidige internationale vækstinitiativer. I projektet arbejder virksomhederne med eksterne rådgivere samt væksthusets konsulenter om at udvikle internationale vækstplaner for de pågældende virksomheder. Det sker via forløb over 9 uger med 3 workshops og kombinerer fælles undervisning og individuel sparring. Vækstplanen kvalificeres fra workshop til workshop bl.a. gennem møder med potentielle kunder, herunder også markedsbesøg. Virksomhederne findes med udgangspunkt i klyngeindsatsen i den aktuelle erhvervsudviklingsstrategi og fremtidssikres ved at fokusere på de fire temaområder i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS); sund- , grøn-, kreativ-, og smart vækst. Det fremgår, at projektet er parallelt til en ansøgning fra Væksthus Sjælland til Vækstforum Sjælland om Internationaliseringsforløb. Der er i givet fald mulighed for et samspil i relation til Greater Copenhagen. Effekter og resultater Aktiviteterne i projektet indebærer, at 300 virksomheder kontaktes over 2 ½ år. Heraf holdes møde med 200 af virksomhederne om eventuel deltagelse. Herfra udvælges 100 virksomheder, som deltager i rådgivningsforløb og får udviklet en international vækstplan. Projektet forventer, at 30 virksomheder vil udvikle sig til nye vækstvirksomheder 5 år efter projektets afslutning. Definitionen på vækstvirksomheder er her; mindst 5 ansatte og 20 % vækst i 3 på hinanden følgende år. Økonomi: Projektet har et udgiftsbudget på 15,4 mio. kr. Finansieringen sker via: EU-støtte Regional medfinansiering Virksomhedernes timer Virksomhedernes kontante medfinansiering 7,7 mio. kr. 3,1 mio. kr. 3,1 mio. kr. 1,5 mio. kr. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 4 - Side -3 af 4 Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet adresserer en central udfordring i regionen omkring behov for en internationalisering af små og mellemstore virksomheder, hvilket også er et fokusområde i både den nuværende erhvervsudviklingsstrategi samt den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). I ReVUS peges ligeledes på et behov for et fælles Greater Copenhagen internationaliseringstøtteprogram for virksomhederne og deres arbejdskraft.(s. 20). Bestyrelsen for Greater Copenhagen har tidligere drøftet et forslag om internationaliseringssamarbejde og anbefalet, at det blev konkretiseret. Den foreliggende ansøgning er en konkretisering af det tidligere forslag. Der er en række andre initiativer – igangsat eller undervejs - som skal fremme vækst og/eller internationalisering af SMV’er og som projektet skal koordineres med: 1. Igangværende: ”Vækstprogram for små og mellem store produktionsvirksomheder”. Vækstforum og Region Hovedstaden har i 2014 bevilget 3 mio. kr. af regionale udviklingsmidler til programmet. Der bliver tale om et nationalt projekt, hvor planen er at tilbyde 1000 virksomheder et væksttjek og 500 virksomheder et vækstløft. Aktør findes gennem udbud. 2. Under udvikling: ”TeamVækstDanmark”. Ide til fælles program for vækstvirksomheder i de deltagende regioner. Eliteforløb for de bedste vækstvirksomheder. I en anden mødesag til Vækstforum stilles forslag om at reservere midler til Team Vækst Danmark. Aktør findes gennem udbud. 3. Under udvikling: ”Tværregionalt Internationaliseringsprogram med et støttet forløb for vækstvirksomheder”. En tværregional arbejdsgruppe skal i juni 2015 afrapportere om et forslag fra Danmarks Eksportråd om et tættere samarbejde med regionerne og væksthusene om et internationaliseringsforløb. Der er tale om opfølgning på møde med handels- og udviklingsministeren, regionsformændene og formanden for KL i august 2014. Aktør vil formentlig være væksthusene. Projektet søger Regionalfonden vedrørende forbedret konkurrenceevne hos smv’er, hvor et af målene blandt andet er at øge antallet af vækstvirksomheder. Der er god overensstemmelse med indsatsområdet. Dog kan det være problematisk, at projektet via rådgivningsforløb for 100 virksomheder, kun forventer at 30 af de deltagende virksomheder bliver til egentlige vækstvirksomheder. Der forudses en større resultatorientering i regionalfondsprogrammet. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 4 - Side -4 af 4 Sekretariatet er i dialog med Erhvervsstyrelsen og med ansøger om tiltag og aktiviteter, der kan øge projektets succesrate i forhold til at skabe vækstvirksomheder. Samlet vurderer sekretariatet, at det er et godt projekt, der i høj grad understøtter både den nuværende erhvervsudviklingsstrategi samt den kommende ReVUS. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til tilsagn. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Bevilling til projekt ”Vækst gennem internationalisering af smv’er” afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i 2015. I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde, skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår. JOURNALNUMMER 15002553 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 4 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 5 - Side -1 af 3 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Vedrørende ansøgning til projekt: ”Jobværkstedet – virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge” BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sprogcentret Hillerød har søgt 6,1 mio. kr. fra EU’s Socialfond til gennemførelse af projektet ”Jobværkstedet – virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge”. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller til, at Vækstforum giver afslag på ansøgningen SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Partnere: Samlet projektbudget: Ansøgt EU-støtte: Projektperiode: Jobværkstedet – virksomhedsrettet forløb for nyankomne flygtninge Sprogcenter Hillerød Jobcenter Fredensborg, Jobcenter Hillerød, Jobcenter Helsingør, Jobcenter Allerød, Kooperationen, ATP, Plantorama 13.763.088 kr. 6.132.688 kr. fra Socialfonden, indsats vedr. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse 1-5 -2015 til 31-10-2017. Baggrund og formål Projektet har til formål at udvikle en helhedsorienteret og understøttende indsats i samarbejde med kommuner og virksomheder for at optimere nyankomne flygtninges integration og indslusning på det danske arbejdsmarked, så de hurtigst muligt kan blive selvforsørgende og dermed bidrager til vækst i regionen. Der har gennem de sidste år været et stigende antal nyankomne flygtninge både i Danmark og i Region Hovedstaden. Alene Sprogcenter Nordsjælland har p.t. 413. Hovedparten er mellem 25 og 35 år. Projektet har fokus på de nyankomne flygtninge, som har kort eller ingen uddannelse og derfor behov for særligt tilrettelagte indslusningsforløb. Fælles for dem er, at de ikke har tilknytning til, og at de har et ønske om at komme på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt har de ikke indsigt i, hvordan det danske samfund fungerer og har heller Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk Dato: 25.02.2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 5 - Side -2 af 3 ikke de sproglige og faglige kvalifikationer, der skal til for at få et arbejde. De står derfor langt fra arbejdsmarkedet. Der er stor risiko for, at de bliver marginaliserede og ender på offentlige ydelser, hvis der ikke sættes ind med en understøttende indsat. Ifølge Integrationslovens § 23 skal kommunerne give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik og 3) ansættelse med løntilskud. Tilbuddene kan bestå af forskellige forløb og tilbud. P.t. tilbyder de 10 kommuner i Nordsjælland ordinær danskundervisning og praktik, idet omfang borgeren er rimelig selvhjulpen, og virksomhederne kan rumme dem. Der er ikke tilbud om en indsats, der koordinerer dansktilegnelse og vejledning med praktik. Ansøger oplyser, at de nyankomne flygtninge har kontakt med mange forskellige myndigheder og aktører, som kræver en koordinerende indsats, hvilket kommunerne ikke har ressourcer til. Kommunerne efterlyser udvikling af et best practise forløb, der koordinerer og samler trådene mellem jobcenter, sprogcenter, virksomhed og borger. Aktiviteterne for flygtninge sker i forløb på 22 uger. Deltagerne er 2 dage på dansk uddannelse (betalt af kommunerne) og 3 dage i virksomhedsrettet forløb. I de første 4 uger sker en realkompetencevurdering, vejledning og praktikforberedelse. I de følgende 4 uger en gradvis indslusning på praktik stedet. De følgende 13 uger foregår i praktik med tilknyttet sprogmentor. Undervejs indgår 3 dages AMU-kursus. Resultater og effekter Over 2,5 år opstarter projektet 12 hold med 12 deltagere i alt 144. Heraf forventes 115 at gennemføre deres praktik, og de 38 forventes at få indslusnings- eller deltidsjob, 38 går på en kortere erhvervsuddannelse og 39 er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Ansøger forventer gennem projektet at etablere en ”best practice”, som efterfølgende kan tilbydes kommunerne. Økonomi Projektets budget er på 13,7 mio. kr. som finansieres via: EU-støtte 6,1 mio. kr. Deltagerunderhold 6,3 mio. kr. Kommunal medfinansiering 0,9 mio. kr. Sprogcenteret 0,4 mio. kr. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet understøtter målene i regionens nuværende og kommende erhvervsudviklingsstrategi, som blandt andet vil investere i bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 5 - Side -3 af 3 Projektet passer godt ind i rammerne for socialfondsprogrammets indsats vedrørende Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder under Inklusion og beskæftigelse, men det er sekretariatets vurdering, at de foreslåede aktiviteter ikke er tilstrækkeligt additionelle i forhold til de forløb og tilbud, som kommunerne tilbyder med henblik på f.eks. kompetenceafklaring og praktikforløb. Socialfondsmidlerne skal anvendes til en indsats, der supplerer initiativerne i de forskellige nye reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. De indslusningsforløb for flygtninge, som kan støttes med socialfondsmidler, skal gennemføres som et samarbejde mellem flere parter, og for at øge sandsynligheden for at få effekt af indsatsen er der krav om, at private virksomheder deltager i forløbene. Denne inddragelse og forberedelse af private virksomheder er p.t. svagt underbygget i ansøgningen. Der mangler ligeledes en beskrivelse af indsatsen for, at de deltagende flygtninge bliver tilbudt mere permanent arbejde. En række jobcentre deltager som partnere i projektet og har til opgave at visitere flygtninge til projektet. Herudover er de kommunale engagement – i form af kontant medfinansiering eller arbejdstimer – ret svagt. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til afslag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER JOURNALNUMMER 15002489 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 6 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt ”Baristeriet” Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vikon A/S har søgt 8,5 mio. kr. fra EU's Socialfond til at gennemføre projektet ”Baristeriet”. T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk INDSTILLING Sekretariat for Vækstforum Hovedstaden indstiller, at Vækstforum: Giver afslag på ansøgningen. SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Partnere: Samlet projektbudget: Ansøgt EU-støtte: Projektperiode: Baristeriet Vikon A/S Jobcenter Brøndby 19.294.078 kr. 8.487.180 kr. Socialfonden, vedr. inklusion via uddannelse og beskæftigelse 1-5-2015 til 30-4-2018 Baggrund og formål Projektet vil afhjælpe udfordringen i hovedstadsområdet om at en alt for stor gruppe borgere ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe har svært ved at komme videre fra offentlig forsørgelse, og kan have brug for en særlig indsats for at kunne opnå de basale færdigheder, som arbejdsmarkedet stiller krav om. Projektets formål er at etablere et innovativt privat-offentligt partnerskab, som går sammen om at afprøve afknopning og udviklingen af en socialøkonomisk virksomhed i et udsat byområde i København. Konkret tænker man at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Sideløbende hermed gennemføres et større antal indslusningsforløb for især udsatte ledige, hvoraf nogle vil blive beskæftiget i den socialøkonomiske virksomhed. Den afknoppede socialøkonomiske virksomhed tænkes etableret med et kafferisteri, som forarbejder højkvalitets etiopisk kaffe med traditionelle ristningsmetoder, som er meget arbejdsintensive, og som gør brug af viden, som kan findes blandt herboende afrikanere, specifikt etiopiere. Projektets primære målgrupper er anført som: 1) Udsatte ledige med behov for virksomhedsrettet afklaringsforløb, herunder ledige med f.eks. psykiske og fysiske barrierer for at indtræde på det ordinære arbejdsmarked, og Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Dato: 25.02.2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 6 - Side -2 af 3 2) Ledige med iværksætter-potentiale/planer. Aktiviteterne i projektet omfatter: Netværksaktiviteter i lokalområdet, afprøvning af socialøkonomiske virksomheder, rådgivning for de socialøkonomiske virksomheder Individuelt tilrettelagte indslusningsforløb, afklaringsforløb, kompetenceudvikling, iværksætterkurser, produktionskurser og vejledning. Effekter og resultater Projektet forventer følgende resultater: 204 personer deltager i indslusningsforløb 96 deltagere gennemfører virksomhedsrettede indslusningsforløb Der er oprettet en levedygtig socialøkonomisk virksomhed, og 6 deltagere er beskæftigede i den socialøkonomiske virksomhed umiddelbart efter deltagelse i projektet 17 deltagere er i beskæftigelse umiddelbart efter deltagelse i projektet 73 deltagere er jobsøgende umiddelbart efter deltagelse i projektet Økonomi Projektet har et udgiftsbudget på 19,3 mio. kr. Finansieringen sker via: EU-medfinansiering: 8,5 mio. kr. Deltagerunderhold: 10,8 mio. kr. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i Rådgivningsgruppen, og vurderingerne herfra er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet understøtter målene i regionens nuværende og kommende erhvervsudviklingsstrategi, som blandt andet vil investere i bedre inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet fx ved brug af socialøkonomiske virksomheder. Projektet passer også godt ind i socialfondsprogrammet vedr. inklusion via uddannelse og beskæftigelse, da det understøtter målet om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Dog synes projektet at henvende sig til en bredere gruppe af udsatte personer, end hvad der er muligt under denne indsat i programmet. Iværksætteraktiviteter skal søges under en anden prioritet i socialfondsprogrammet. Samtidig skal midlerne fra Socialfonden anvendes til en additionel indsats (en indsats der giver merværdi), der supplerer initiativerne i de nye nationale reformer, samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Indslusningsforløb for personer langt fra arbejdsmarkedet skal gennemføres som et samarbejde mellem flere parter. Og for at øge sandsynligheden for at få effekt af indsatsen, stilles der krav om, at private virksomheder deltager i forløbene. Det påtænkte projekt bidrager til løsningen af nogle kommunale opgaver i forhold til personer på kanten af arbejdsmarkedet. For at sikre additionaliteten samt en koordine- Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 6 - Side -3 af 3 ring i forhold til øvrige kommunale aktiviteter, er det sekretariatets vurdering, at det er afgørende for projektets gennemførelse at de henvisende kommuner udviser mere aktivt engagement i projektet og deltager f.eks. med kontant medfinansiering eller timer. Et kommunalt engagement ville også øge sandsynligheden for, at projektet kan videreføres, når finansiering fra EU ophører. Sekretariatet finder endvidere, at projektets effektkæde ikke er tilstrækkelig underbygget, hvorfor der er en manglende sammenhæng mellem projektets aktiviteter, output og forventede resultater. Derudover er der flere uafklarede forhold i ansøgningen. F.eks. foreligger der ikke en forretningsplan for den socialøkonomiske virksomhed. Det fremgår ikke klart, hvordan projektet tænker at lave indslusningsforløb i tæt samarbejde med private virksomheder i et omfang, som svarer til de forventede antal deltagere. Sekretariatet indstiller på den baggrund projektet til afslag. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ikke relevant. JOURNALNUMMER 15002549. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 7 - Side -1 af 3 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød T F E W +45 4820 5000 +45 4520 5661 vaekstforum@regionh.dk regionh.dk/vaekstforum Vedrørende ansøgning til projektet: ”The International Student City of Copenhagen, ISCC” Dato: 25. februar 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Venneforeningen for ”The International Student City of Copenhagen, ISCC” søger 3,0 mio. kr. i støtte fra Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projektet ”The International Student City of Copenhagen, ISCC”. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariatet indstiller, at Vækstforum: Giver afslag på ansøgningen SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Samlet projektbudget: Ansøgt regional støtte: The International Student City of Copenhagen, ISCC Venneforeningen, ISCC 3.196.000 kr. 3.036.000 kr. Baggrund og formål Venneforeningen for ”The International Student City of Copenhagen” arbejder på at skaffe kapital, så man kan erhverve og bebygge en grund tæt ved Sundby metro station. Planen er at opføre en international studenterby i København med op mod 4-5.000 studie-boliger fordelt over 30-40 nationers individuelle studenterhuse i et stærkt internationalt miljø. Ifølge ansøger kan Region Hovedstaden med en international studenterby skabe en konkurrencefordel i forhold til andre metropoler, også brandingmæssigt. De unge talenter vil stimulere til nytænkning, opfindelser, nye produkter og virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet en masterplan i samarbejde med HenningLarsenArkitekter, og der er kontakt til Rambøll om at udarbejde en businessplan. Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 7 - Side -2 af 3 Projektet og venneforeningen har modtaget støtteerklæringer fra bl.a. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Den franske ambassadør, Den tyske ambassadør m.fl. Økonomi Projektets budget er i alt på 3,196 mio. kr. som finansieres via: Erhvervsudviklingsmidler 3,0 mio. kr. Egen finansiering 0,196 mio. kr. Midlerne skal anvendes til lobby- og kommunikationsarbejde i 2015 blandt danske fonde og i udlandet blandt mæcener, fonde og regeringer. I budgettet indgår aflønning af et sekretariat og en bestyrelsen i 12 måneder, 5 x rådgivnings- og præsentationsmateriale, konsekvensanalyser, pr-materiale samt advokat- og revisorrådgivning. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Sekretariatet vurderer, at der er tale om et interessant og markant ideoplæg, som flugter godt med mål i den ny regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) om at tiltrække internationale talenter til Greater Copenhagen. Det er dog sekretariatets vurdering, at regionen ikke har mulighed for at støtte den del af de ansøgte aktiviteter, som har til formål at fremskaffe kapital til erhvervelse og bebyggelse af en studenterby. Efter lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer. Der tænkes ifølge lovforslagets bemærkninger i denne forbindelse på fx forskerparker. Det er sekretariatets opfattelse, at et projekt om opførelse af studieboliger for universitetsstuderende næppe kan siges at være omfattet af de projekter, som regionen kan støtte, da det må anses for at være en statsopgave. Hertil kommer, at de erhvervsudviklingsaktiviteter, som Vækstforum kan indstille til støtte, efter loven skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder, som skal have erhvervsfremme som væsentligste aktivitet. Denne betingelse kan heller ikke anses for opfyldt her. En mindre del af ansøgningen vedrører imidlertid gennemførelse af en konsekvensanalyse. En sådan analyse vil kunne medfinansieres, såfremt den mere direkte bidrager til afdækning af regionale kompetencer – eller fremtidige manglende kompetencer, hvor det er relevant at fastholde og rekruttere udenlandske højtuddannede. Sekretariat vil derfor anbefale ansøger at kontakte Copenhagen Capacity, som fremadrettet er den organisation, som tegner den internationale talentdagsorden i Greater Copenhagen. Ansøger vil her også kunne få oplysninger om MIPIM, som er en international pro- Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 2 Punkt nr. 6 - Beslutningssag - Bevillinger Bilag 7 - Side -3 af 3 jekt- og investeringsmesse. Endelig kan ansøger kontakte regionens EU-kontor i Bruxelles med henblik på at afdække mulig EU-medfinansiering af projektet. Sekretariatet indstiller på den baggrund, at Vækstforum giver afslag på ansøgningen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER JOURNALNUMMER 15000077 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Side 3 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 7 - Beslutningssag - Samarbejde med Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) Bilag 1 - Side -1 af 1 Møde i Vækstforum Hovedstaden d. 09-03-2015 Punkt nr. 7 - Beslutningssag - Samarbejde med Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) Bilag 2 - Side -1 af 1
© Copyright 2024