Afsender: Thisted Kommune Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 4. november 2015 CPR / CVR: BrevID.: 2084953 Medarbejder: JHA Kommuneplantillæg 31 samt lokalplan nr. 13-003 boliger ved Vesterhavsgade, Vorupør. Thisted Kommunalbestyrelse har den 27. oktober 2015 vedtaget ovennævnte planer endeligt. Nedenfor kan du finde information om planernes indhold og hvilke ændringer, der er sket siden den offentlige høring. På vedlagte kort kan du se planområdets afgrænsning. Planerne annonceres i avisen den 4. november 2015, og kan ses på Thisted Kommunes hjemmeside www.thisted.dk/Lokalplaner. Ændringer siden første fremlæggelse I forhold til de godkendte forslag er der ikke foretaget følgende ændringer i planernes bestemmelser. Kommunalbestyrelsens behandling af henvendelser Der er gennemført offentlig høring i perioden 3. juni 2015 - 12. august 2015, hvortil der er modtaget 2 bemærkninger. Sagsfremstillingen og behandlingen af henvendelser kan ses på www.thisted.dk/Politik Information om lokalplan Lokalplanen kan fremover ses på Thisted Kommunes hjemmeside www.thisted.dk under Borger > få information på kort (WebGIS). Spørgsmål vedrørende lokalplanen kan rettes til Teknisk Forvaltning, Planafdelingen, på tlf. 99 17 17 17 eller pr. mail plan@thisted.dk. Lov om Planlægning Der henvises i nedenstående til Lov om Planlægning jf. Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (også kaldet planloven): Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanen er bindende for de ejendomme, der er omfattet af planen. Planens permanente retsvirkninger trådte i kraft, da lokalplanen blev offentligt bekendtgjort. Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. En større afvigelse fra lokalplanen kræver derimod, Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup 99171717 – teknisk@thisted.dk – www.thisted.dk – CVR 29189560 at der udarbejdes en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Anvendelse af ejendom efter vedtagelse af lokalplan Eksisterende lovlig anvendelse af ejendomme inden for lokalplanens område kan fortsætte som hidtil, også ved et eventuelt ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke krav om etablering af de anlæg m.v. der er nævnt i lokalplanen. En hidtidig ret til at udnytte en ejendom på en måde, som er i strid med lokalplanen eller som ville kræve tilladelse eller dispensation efter planloven, bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. De permanente retsvirkninger fremgår af planlovens § 18, § 19, § 20 samt § 56. Den gældende lovgivning samt bekendtgørelse kan du finde på www.thisted.dk/lov Klagevejledning Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planernes lovlighed, herunder deres lovlige tilvejebringelse. Det er et retligt spørgsmål, om der skulle have været udarbejdet en miljøvurdering efter Lov om planer og programmer. Der kan derimod ikke klages over planernes hensigtsmæssighed eller rimelighed. Indsendelse af klage kan kun ske via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Du logger på klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk , ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Thisted Kommune. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Thisted Kommune. Thisted Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra tilladelsens offentliggørelse. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Thisted Kommune i Klageportalen. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra modtagelse af dette brev. Med venlig hilsen Jeanette Neergaard Harthin Planlægger 2 Oversigtskort 3
© Copyright 2024