1. No category

AKKREDITERING 2015
KVALITETSBESKRIVELSE
Center Nørrebro
GRIFFENFELDSGADE
Indledning
Som et led i akkrediteringsprocessen 2015 har alle aktivitets- og samværstilbud og botilbud i Center Nørrebro
udarbejdet en kvalitetsbeskrivelse, der afspejler hverdagens praksis.
Udgangspunktet for arbejdet er socialforvaltningens kvalitetsmodel, der indeholder forskellige temaer - kaldet kriterier - af relevans for arbejdet med psykosocial rehabilitering.
Med henblik på sammenhængskraft og samarbejde er forskellige arbejdsgrupper nedsat på tværs af organisationen,
der indenfor udvalgte temaer har arbejdet med at drøfte og beskrive praksis, faglig udvikling, samarbejde samt
refleksion over det, vi går og gør. Det vil sige, at kvalitetsbeskrivelsen både indeholder, hvad vi er fælles om og hvad
der gør sig gældende i det enkelte tilbud.
I dette hæfte kan du læse mere om, hvordan praksis udfolder sig og hvilke udfordringer, vi er optaget af.
Center Nørrebro
3
Indholdsfortegnelse
Kriterium 1
Værdier
5
Kriterium 2
Ledelse
9
Kriterium 3
Viden og Kompetence
13
Kriterium 4
Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser
18
Kriterium 5
Planer og dokumentation
22
Kriterium 6
Sundhed
26
Kriterium 7 Samarbejde med borgere og pårørende
30
Kriterium 8
Samarbejde med andre parter
34
Kriterium 9
Fysiske rammer
37
Bilagsliste
39
4
KRITERIUM 1: VÆRDIER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke en fælles forståelse af de værdier
og den etik, der er grundlaget i samarbejdet med borgere og kolleger.
Arbejdet med værdigrundlaget skal desuden fremme refleksioner
og handling i forhold til dilemmaer i praksis.
I Center Nørrebro (CEN) læner vi os op ad det værdigrundlag, der gælder i Københavns Kommune.
De fire bærende værdier i kommunen er:
1. RESPEKT OG OMSORG
2. LIGEVÆRDIGHED – BORGERNES SAMFUNDSMÆSSIGE RETTIGHEDER
3. DIALOG - SAMARBEJDE OG HØJ KVALITET I INDSATSEN
4. TILLID
Disse værdier udspringer af et humanistisk menneskesyn – altså noget almenmenneskeligt - og en etik, der rummer troen på,
at alle mennesker er værdifulde og har noget væsentligt at bidrage med. Vi mener, at vi som mennesker med fordel kan være
forskellige og uenige, hvilket naturligvis fordrer, at vi også er i åben og respektfuld dialog med hinanden, sådan at vi ikke krænker hinandens integritet og rettigheder. Det almenmenneskelige perspektiv betyder, både at det indfanger alle mennesker, og at
levede værdier er et gensidigt anliggende.
Vi har på den måde et håb og en forventning om, at vi møder hinanden med og i en moralsk handlen og moralske talehandlinger. Det gælder alle med tilknytning til CEN – uanset om man er samarbejdspartner, beboer i eller bruger af centeret, en del af
netværket eller ansat i centeret.
Det er væsentligt, at værdierne ikke alene er fine ord, men at det er muligt at genfinde disse værdier, ved at vi bruger værdierne aktivt i hverdagen i omgangen og samarbejdet med hinanden. Det gælder både i relationerne indbyrdes mellem borgere,
mellem borgere og medarbejdere, i det kollegiale samarbejde, det eksterne samarbejde samt blandt kontaktpersoner, hjemmevejledere, cafémedarbejdere, servicemedarbejdere og ledere. Vi mener, at et aktivt og levet værdigrundlag er medvirkende til
at skabe gode rammer for recoveryprocesser og det understøttende psykosociale rehabiliterende arbejde.
Værdierne er i vores forståelse dynamiske størrelser, som hele tiden udvikler sig og former sig ind i en konkret hverdag. Derfor drøfter vi løbende med hinanden, hvordan de fire bærende værdier overordnet kan forstås, og hvordan vi gerne vil have, de
kan opleves i praksis.
I Griffenfeldsgade blev en proces sat i gang i 2014 i forhold til øget fokus på en fælles kurs i forhold til værdier og samarbejde.
Denne proces er beskrevet i bilag: K1.1_Fælles Kurs_Griffenfeldsgade_2015.
På de unges initiativ er en postkasse sat op, hvor man kan lægge sedler, der handler om, hvordan vi gerne vil være sammen.
Fremadrettet i stedet for fokus på det, der ikke har fungeret.
Afdelingsledelsen følger og systematiserer de forskellige bidrag, og disse skal danne grundlag for en fælles dag i efteråret 2015,
hvor værdier, fællesskab og samarbejde er på dagsordenen, og ikke mindst, hvordan der holdes liv i et fælles værdigrundlag.
5
PROCES OG INDDRAGELSE
I forbindelse med akkrediteringsprocessen er en arbejdsgruppe nedsat og arbejdsgruppen har været optaget af at afdække hvilke konkrete værdibaserede praksisser, der er:
1.beskrevet
2. og som udfolder sig i centeret samt er integreret i mange af de øvrige aktiviteter, der udspiller sig i centerets arbejde
Der er værdigrundlag eller pædagogiske grundlag i de forskellige enheder, der er beskrevet og levende blandt borgere, medarbejdere og ledere.
I praksis betyder det, at disse beskrivelser bliver brugt til at afkode, om der er sammenhæng mellem beskrivelserne – altså det
ønskede – med det, der rent faktisk bliver praktiseret. Samtidigt bidrager de beskrevne værdigrundlag til at afklare praksisdilemmaer og etiske udfordringer i hverdagen. Lidt enkelt kan dette måske formuleres som: værdigrundlagene kan anvendes, der
vi ønsker mere af det ønskelige og mindre af elementer, vi ikke ønsker.
De enheder, som ikke har nedskrevne værdigrundlag forholder sig til deres pædagogiske værdigrundlag på den måde, at de alle
er i en proces, hvor de er optagede af værdier og grundlæggende antagelser i forhold til den pædagogiske praksis.
At drøfte, afklare og definere, hvad der er værdifuldt er en noget, der er særdeles levende i centeret. Disse drøftelser og afklaringer søges indfanget af centerets Kvalitetsudviklingsteam (beskrevet i K2 Ledelse og K3 Viden og Kompetence).
Centerets medarbejdere er optaget af, at hvis det praktiske, psykosocialt rehabiliterende arbejde skal virke (jvf. ” Socialpolitiske Pejlemærker for København” dimension 5: ”Flere københavnere mestrer i højere grad deres eget liv”), er det nødvendigt,
at indsatsen er meningsfuld, opleves relevant og nyttig af borgerne og deres netværk. det betyder, at der tages afsæt i en dialogisk praksis mellem borgere, netværk og medarbejdere, sådan at der til stadighed er forventningsafstemt, og at hjælpen og
støtten er i overensstemmelse med borgernes ønsker, drømme og ressourcer. Der er således fokus på dialog, samarbejde og
fælles afsøgning af udviklingsmuligheder.
Kvalitetsudviklingsteamet er også optaget af den i ”Socialpolitiske Pejlemærker for København” beskrevne dimension 8: ”Flere
københavnere med særlige behov oplever høj livskvalitet”. I den anledning er centerets borgere, netværk og medarbejdere
optagede af definitionen af begreberne livskvalitet og sundhed, hvor arbejdet med de fælles og individuelle afstemninger har
fokus på to grundlæggende spørgsmål:
1. hvad er værdifuldt for dig i dit liv?
2. hvad kan og vil du mest nødigt undvære i dit liv?
Disse to grundlæggende spørgsmål bliver løbende rejst og på alle mulige måder i forskellige samarbejdsfora fra 1:1-kontakten
til diverse fællesfora.
De fælles fora fremgår bilag K1. 2_Indflydelsesfora_2015
I centerets udviklingsplan er der klare og dominerende temaer for indsatsen. Disse temaer drøftes løbende af borgere og deres netværk. Det, som borgerne især fremhæver, og der derfor er fokus på, er:
1. skabelse eller genskabelse af fællesskaber
2. gensidighed
3. fælles oplevelser
4. fælles aktiviteter
5. fokus på de forhold, der skaber en god hverdag
6. fokus på samarbejde
7. fokus på det mellemmenneskelige samspil
8.menneskelighed-frem-for-alt
Se oversigt over temaer fra CENs udviklingsplan: Bilag K1.3_udviklingsplan_temaoversigt_2014-2016
6
en arbejder desuden med halvårshjul for tematikker, der skal arbejdes med. På personalemøder e drøftes, hvilke pædagogiske temaer, der er relevante. Eksempler på aktuelle temaer er bbeltdiagnoser blandt de unge, DAT og borderline adfærd, psykoeducation, netværk udenfor Kriteriets arbejdsgruppe var i forhold til værdiarbejdet i Kvalitetsugen optaget af, at gruppens indslag ikke blev akademiske
tigmatisering. drøftelser og oplæg, men rettede sig mod de identificerede og levede hverdagsperspektiver. Derfor besluttede gruppen, at de
interesserede deltagere kunne deltage i at give deres mening tilkende i en særligt indrettet ”chatterbox” ud fra de to kendte
spørgsmål:1) Hvad er værdifuldt for dig i dit liv? og 2) Hvad kan og vil du mest nødigt undvære i dit liv?
mpetencer kan genfindes i det daglige arbejde i forskellige sammenhænge f.eks. Desuden fandt en workshop fandt sted, hvor det var muligt for deltagerne at male svarene på de to spørgsmål (udstilles i
ationen for den enkelte borger – sammenhæng mellem indsats og borgernes muligheder for Thorupgårdens Café sommer/efterår 2015) eller skrive svarene på de to spørgsmål enten som punchlines, essays eller som
digte.
at arbejde med relevante fokusområder, identificeret sammen med borgeren motivationen gribes, når den er der gerens oplevelse af kvalitet af den tilbudte hjælp GENFINDELSE
darbejderes oplevelse af at have den ”rette” viden og kompetence telser af individuel og fælles faglig udvikling ved MUS/LUS samtaler •Omgangstone
• Det skrevne i den pædagogiske sundhedsplan
• Borgerne er i centrum
• Fokus på borgernes ønsker og drømme
ancegangen mellem ønsket om at udvikle praksis og samtidig holde fokus på kerneopgaven, så • Drøftelser af værdier lever og foregår både i fællesskab mellem medarbejdere og borgere, og blandt medarbejdere i
darbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt forhold det kollegiale og en overordnet fælles kurs
rdan lever faglig udvikling og nye tiltag, når vi i forvejen oplever at have ”fuldt hus”? • Teammøder, summemøder og uformelle indeholder drøftelser af værdier
okus og samarbejde – vil samarbejdspartnere være med? • Fælles kurs bliver læst op en gang om måneden og danner udgangspunkt for refleksion over om gør vi det, vi har aftalt
er sibilitet og teamkultur, der bakker op om nye arbejdsformer f.eks. ÅD ensdeling lokalt og på tværs af enheder UDFORDRINGER
•
•
At have et kontinuerligt fokus på værdier i hverdagen
Dilemmaer i forholdet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt
11 7
8
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 2: LEDELSE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at tilbuddet ledes på en måde, der
sætter mål og retning for arbejdet samt formidler forventninger til
medarbejderne. Ledelsen skal fremme en åben, tillidsfuld og inddragende
kultur og have fokus på at skabe resultater for og sammen med borgerne.
Arbejdet med ledelse skal fremme at medarbejdere og borgere oplever, at
der sammen med borgeren, arbejdes ambitiøst og på baggrund af viden,
og at der er sammenhæng i tilbuddet, centret og Socialforvaltningen.
CENs ledelse arbejder ud fra Københavns pejlemærker og mål for 2014 - 2017 og ud fra Vision 2017 dvs. ambitioner, viden,
sammenhæng og sammen med borgeren samt ud fra CENs udviklingsplan.
Der er et særligt ledelsesmæssigt fokus på de samfundsmæssige rettigheder, som f.eks. at have en økonomi, at have en bolig, at
have adgang til omsorg, støtte og behandling samt at indgå i meningsfulde og udviklende fællesskaber.
Ud over disse grundlæggende rettigheder er der i CEN tillige fokus på, at der skabes muligheder for, at borgerne kan:
• have en oplevet høj livskvalitet – herunder også sundhed, velvære og fællesskaber
• have muligheder for at opleve meningsfuldhed, håndterbarhed og sammenhæng i hverdagslivet
• have adgang til uddannelse, arbejde og meningsfulde aktiviteter
• have indflydelse på kvalitet, form og indhold i samarbejdet mellem den enkelte borger, netværket og de medarbejdere
Vi mener, at ledelse sker i relation, hvor alle har noget væsentligt at bidrage med og alle tager ansvar for at ledelse sker.
Fokus i denne måde at tænke ledelse på er samskabelse af den fælles ønskede fremtid ud fra et bottom-up-princip.
For os handler ledelse i et anerkendende, systemisk og narrativt perspektiv om:
• at forskellighed og mangfoldighed er nyttigt, meningsfuldt og giver nye udsigter
• at vi er nysgerrige og udforskende
• at vi fokuserer på det der virker og det vi er succesfulde med
• at vi vover at se på vores egne fejl - og lære heraf
• sprogets iboende skaberkraft
• dialoger, der har fokus på ressourcer, at lytte, være tilstede, tåle uenigheder mm
Helt overordnet drejer ledelse sig om at skabe de bedst mulige rammer for, at medarbejderne kan udføre kerneopgaverne hvilket er social rehabilitering af de unge beboere i Griffenfeldsgade. Ledelsen har naturligvis det overordnede ansvar og derfor
det sidste ord. Ledelsesstilen er dog i udgangspunktet demokratisk. Det betyder, at ledelsen ikke ser sig selv som eksperter i
faglige spørgsmål. Udgangspunktet er dialog med medarbejderne, om de ofte komplekse udfordringer de står overfor. I og
med, at medarbejderne ofte skal træffe valg i komplekse sammenhænge, vil ledelsen også bakke medarbejderne op i de beslutninger de træffer, hvilket også gør sig gældende, når en beslutning viser sig at være uhensigtsmæssig. I og med, at medarbejderne står med et stort ansvar og der er tillid til, at deløser opgaven efter bedste evne, er det medarbejdernes ansvar at komme
til ledelsen og bede om hjælp, hvis de ikke kan overskue opgaven.
9
Akkreditering
Arbejdet med akkreditering i CEN har ligeledes et ledelsesmæssigt fokus og er bl.a. foregået i arbejdsgrupper på tværs af boog samværs-og aktivitetstilbud samt i lokale arbejdsgrupper.
Med formidling, inddragelse og sammenhængskraft for øje blev en Kvalitetsuge afholdt i april 2015 i forbindelse med akkrediteringsprocessen, hvor arbejdsgrupperne arrangerede temadage relateret til udvalgte kriterier; målgrupper, metoder, tilgange og
ydelser, sundhed, værdier og samarbejde med borgere, netværk og andre parter med det formål at fremme læring og faglig
udvikling, og at gøre det sammen.
Program for Kvalitetsugen er at finde i bilag K2.1_Kvalitetsuge_invitation_2015
PROCES OG INDDRAGELSE
Ledelsesteamets fokusområder og værdier
Der arbejdes løbende med at skabe en balance mellem på den ene side drift og strukturelle emner – og på den anden side faglig udvikling og ledelsesmæssige udfordringer.
Ledelsesteamet i CEN har i foråret 2015 været igennem en proces, hvor ledelsesgrundlaget er blevet drøftet. Processen har
bl.a. resulteret i at fælles mål, fokusområder og værdier er udfoldet. Uddybet i bilag: K2.2_Skarpe & Fokusområder på ledelse i
Center Nørrebro_2015 og K2.3_ledelsesteamets værdigrundlag_2015
Hverdagsaftryk og processer med ledelse og fremme af en tillidsbaseret kultur
Socialforvaltningens 5 principper for tillid harmonerer godt med ovenstående ledelsesgrundlag og de værdier og den kultur,
som vi ønsker at udvikle og styrke - og understøtter tætte, respektfulde og ligeværdige relationer med brugere, medarbejdere
og en bred vifte af tværfaglige samarbejdspartnere.
Nedenfor beskriver vi hvordan inddragelse i og hverdagsaftryk med de 5 principper for tillid udfolder sig i CEN:
Tæt på borgeren - med inspiration fra omverdenen.
•
•
•
Vi møder borgerne med fokus på deres drømme, ønsker og motivation – og arbejder fortløbende i overensstemmelse
med borgerens mål og præferencer
Vi samarbejder med borgernes netværk
Vi er opsøgende i forhold til samarbejde med frivillige foreninger, lokalmiljøet og andre relevante civilsamfundsaktører
med henblik på at åbne så mange døre som muligt for at skabe nye veje for borgerne og deres netværk
Mere hvad - mindre hvordan.
• Vi understøtter og kvalificerer faglig udvikling (f.eks. mangfoldighed af viden, kunnen og videnstyper)
• Vi arbejder med at skabe mening, sammenhæng og håndterbarhed i mellem ydre krav og interne håb, ønsker og
forventninger
• Vi arbejder for at beslutningsprocesser er involverende og gennemskuelige
• Vi tager afsæt i Vision 2017
• Fokus på fælles kurs
• Skabe fællesskab ud fra etiske principper
Større lokalt ledelsesrum.
•
•
Vi arbejder med alternative måder at organisere arbejdet på, med brugerinvolvering, peer-ansættelser mm
Vi skaber rammer for, at de lokale enheder har høj grad af selvbestemmelse
Balance mellem risiko og regler
•
•
Vi prioriterer, at medarbejderne selv tilrettelægger arbejdet, så det giver mest mening
Vi giver plads til rummelighed og nytænkning
10
Mere feedback og læring
•
•
•
•
•
•
Vi arbejder på tværs i CEN med henblik på vidensdeling
Vi har et særligt ansvar for et godt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø
Vi giver ledelsesmæssig og kollegial sparring til medarbejderne
Vi ønsker at udvikle os sammen
Vi skaber plads til refleksion i teammøder, personalemøder, summemøder osv.
Vi indgår i dialog om komplekse udfordringer
CENs udviklingsplan
Ud over den strukturelle organisering i team har denne måde at tænke organisation på også implikationer i forhold til det udviklende og strategiske arbejde, der udspiller sig i centeret. I praksis betyder det, at der i centeret lever en grundlæggende tro
på, at alle har noget væsentligt at bidrage med, og at alle gør deres bedste. Samtidigt er alle interesserede aktører i og omkring
centeret inviteret til at yde bidrag til, hvordan centeret kan og skal udvikle sig, hvilke fokusområder, der især skal arbejdes med
og hvordan. Derudover er der i centeret øje og øre på, hvordan borgere, netværk og ansattes mangfoldighed af perspektiver
kan udfordre og berige hinanden i samspil. Der er således et ønske om, at alle interessenter har mulighed for at sætte ord på
de forhåbninger, ønsker og tanker, som de tænker, er væsentlige, for at centeret kan udvikle sig godt og i en nyttig retning for
både borgere, netværk og ansatte og for samarbejdet imellem alle. Dette foregår i mange fora, og Kvalitetsudviklingsteamet
har i et løbende samarbejde formuleret de aktiviteter, der pågår (nærmere beskrevet i K1 Værdier og K3 Viden og Kompetence).
enteret kommer det systemiske og anerkendende organisationsfundament til udtryk på GENFINDELSE
ig værdi, at alle, der har lyst og energi til det, skal have mulighed for i centeret at have en delse på forhold, der vedrører dem, andre borgere eller medarbejdere. Derfor bliver der I hverdagslivet i centeret kommer det systemiske og anerkendende organisationsfundament til udtryk på flere måder.
mærksom på, hvilke indflydelsesfora, der findes, og hvem der kan udøve sin indflydelse Det er en væsentlig værdi, at alle, der har lyst og energi til det, skal have mulighed for i centeret at have en stemme og indflyover hvilke indflydelsesfora, der findes er vedhæftet i bilag: delse på forhold, der vedrører dem, andre borgere eller medarbejdere. Derfor bliver der løbende gjort opmærksom på, hvilke
indflydelsesfora, der findes, og hvem der kan udøve sin indflydelse hvor.
ebro_indflydelsesfora_2015 En oversigt over hvilke indflydelsesfora, der findes er vedhæftet i bilag: K1.2_Center Nørrebro_indflydelsesfora_2015
handler om samarbejde, er det uddybet, hvordan disse indflydelsesstrukturer bliver brugt I kriterium 7, der handler om samarbejde, er det uddybet, hvordan disse indflydelsesstrukturer bliver brugt i hverdagslivet.
UDFORDRINGER
en balance mellem at være tæt på praksis og samtidig holde sig ajour med krav til • At skabe en balance mellem at være tæt på praksis og samtidig holde sig ajour med krav til administration, faglig udvikling
ation, faglig udvikling og nyskabende tænkning og nyskabende tænkning
ål – socialstrategien er udgivet i juni 2015 og målgruppeplaner er under udarbejdelse, dvs. • Fælles mål – socialstrategien er udgivet i juni 2015 og målgruppeplaner er under udarbejdelse, dvs. at pejlemærkerne står
ærkerne står alene og er ikke blevet ”operationaliseret” dvs. omsat til metodiske alene og er ikke blevet ”operationaliseret”
dvs. omsat til metodiske processer
•
•
Skift af kontekst – nærvær, udviklingsaktiviteter, administration
Sammenhæng mellem de forskellige kontekster
11 12
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 3: VIDEN OG KOMPETENCE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke sammenhængen mellem medarbejdernes
viden og kompetencer, og målgruppens aktuelle og fremtidige behov.
Arbejdet med viden og kompetencer skal fremme et positivt læringsmiljø, der
bidrager til at søge, dele og forankre relevant viden, så medarbejderne oplever
sig kompetente og at de arbejder vidensbaseret i opgaveløsningen.
CEN anser viden og kompetencer som værende et dynamisk anliggende, der omfatter borgere tilknyttet centret, medarbejdere og ledelse. Vi er gensidigt afhængige og definerer derfor i fællesskab, hvad brugbar viden og kompetence vil sige samt bidrager til afdækning og definition af behovet for udvikling af viden og kompetencer.
CENs borgere og medarbejdere ønsker i dialog og samarbejde at udvikle sig sammen og sammen at afdække hinandens behov
for ny viden og kompetenceudvikling. Et dynamisk og dialogbaseret samarbejde betyder, at centeret løbende er i stand til at
justere sin samlede viden og kompetence, sådan at centerets borgere og medarbejdere bedst muligt er rustet til at møde de
foranderlige, individuelle og kollektive udfordringer som borgere, medarbejdere og centret som en helhed bliver stillet overfor.
Dette samarbejde skal bidrage til samskabelse afklaring og forståelsen af, hvilken retning centeret bevæger sig i og på hvilken
måde.
I erkendelse af, at CEN ikke kan have eller nødvendigvis behøver at råde over enhver tænkelig viden og kompetence, inddrages
eksterne aktører og samarbejdspartnere til brug for indhentning af ny viden og mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling til gavn for borgere og medarbejdere. Desuden henvises videre til andre aktører, der ligger inde med nødvendig og speciel
viden. Dette gælder blandt andet behandlingstilbud, som ligger udenfor centerets rammer for opgaveløsning. Det kan fx være
behandling af skadevoldende brug af stoffer og alkohol, terapi, behandling til mennesker med spiseforstyrrelser m.fl.
Uddannelsesafdelingen planlægger kurser i livreddende førstehjælp, hjertestarter, brandøvelser og et omfattende internt undervisningsforløb i farmakologi og medicinhåndtering, hvor medarbejdere opnår medicinkompetence samt efteruddannelse
efter behov. Derudover uddanner CEN jævnligt NADA behandlere, da NADA er meget efterspurgt blandt borgerne.
I forhold til fælles ønsker og behov for uddannelse og kurser hos borgerne kan disse opsamles og formidles til uddannelsesafdelingen enten via enhedsmøder (etagemøder og husmøder), den lokale ledelse eller via beboerråd /brugerråd.
PROCES OG INDDRAGELSE
MUS/TUS
Medarbejdernes og ledernes ønsker og behov for faglig udvikling aftales bl.a. ved henholdsvis medarbejderudviklingssamtaler
(MUS) og ledelsesudviklingssamtaler (LUS). Disse samtaler finder sted årligt og det er den enkelte leder og centerchefen, der
aftaler, hvordan MUS/LUS skal tilrettelægges – dog er det et krav fra centerledelsens side, at der som minimum indgår 3 elementer: Siden sidst, status og fremtiden.
Lokalt:
Generelle drøftelser om viden og kompetence finder desuden sted i lokalt i forhold til om der er overensstemmelse mellem
den tilstedeværende viden og kompetence og borgernes behov. Det foregår på teammøder, i den faglige sparring mellem ledere og medarbejdere, på personale- og ledelsesmøder, på kaffemøder osv.
13
I Griffenfeldsgade har vi besluttet have fokus på 3 pædagogiske temaer i 2015:
a)Indflytningssamtale
b) Nærmeste udviklingszone (nuzo) og helhedssyn
c) Aktiviteter uden for huset
Se yderligere om Griffenfeldsgades pædagogiske fokus og temaer i bilag: K3.1_referat af temadag_maj 2015
Nyansatte
Med henblik på at blive introduceret til CEN som arbejdsplads modtager alle nyansatte modtager sammen med ansættelsesbrev relevant information som skal læses, herunder bl.a. personalehåndbog, ansvarsbeskrivelse mm. Selve introduktionen
foregår i enhederne efter et fælles introduktionsprogram og alle nyansatte deltager i undervisning vedr. konfliktnedtrappende
kropssprog v/Peter Hartmann.
Faglig Supervision
I CEN er faglig supervision fast praksis for kontaktpersoner og hjemmevejledere, ligesom det er en mulighed for alle borgere
og medarbejdere, der er tilknyttet CEN, når der er behov for det. Supervision er en kontinuerlig mulighed for refleksion, læring, fordybelse og faglig udvikling af og med hverdagens praksis.
I Griffenfeldsgade modtager vi DAT supervision af en ekstern supervisor.
Vi modtager også regelmæssig supervision fra Anoreksiklinikken på Rigshospitalet i forhold til særlige problematikker samt
vejledning fra diætist.
Derudover fungerer vi som sparringspartnere for hjemmevejledere i andre geografiske områder / andre centre i form af:
• Viden om støtte til § 85 borgere i for visitationsproces
• Sidemandsoplæring i en kortere periode
• Tilbud om supervision i Griffenfeldsgade
Kvalitetsudviklingsteam
I CEN er et udviklingsteam etableret og uddannelsesafdelingen er ansvarlig for at koordinere teamets arbejde, og sørger for, at
der bliver afholdt minimum seks årlige møder.
Udviklingsteamet er sammensat af alle interesserede med tilknytning til centeret. Der lægges fra centerets side vægt på, at
teamet er så bredt sammensat som muligt af borgere, netværk, medarbejdere, ledere og andre interessenter.
Teamet arbejder med ønsker og idéer til den faglige indsats, der fremkommer ved halvårlige workshops, fremsat af deltagerne.
Teamets fokus og aktiviteter dokumenteres løbende.
Teamets arbejdsopgaver er for nylig blevet udvidet til også at omfatte akkrediteringsaktiviteter, da der er et sammenfald mellem det arbejde, der finder sted i udviklingsteamet og i den centrale akkrediterings-gruppe. Det fælles team hedder nu ”Kvalitetsudviklingsteamet” og det første møde med den nye struktur fandt sted i juni 2015. Idéen er tillige, at alle enheder i centeret skal være repræsenteret i dette team, sådan at vi får skabt god sammenhæng mellem det, der foregår i enhederne og det
arbejde, der bliver udført i teamet.
14
Åben Dialog
Et af de vigtige tiltag og visioner, CEN arbejder med er ”Åben Dialog” med henblik på at styrke borgerens stemme i samarbejde med netværket og de professionelle, som er omkring borgeren. I dette arbejde er Åben Dialog et nøgleord og en arbejdsform. I Åben Dialog inviteres alle relevante parter (både private og professionelle) til dialogmøder om, hvad der rører sig for
borgeren – det kan handle om alt fra problemer til drømme og ønsker for fremtiden. Frem for at skulle ’levere’ hurtige svar og
løsningsforslag, inviteres deltagerne til at lytte, tænke og tale sammen. Gennem dialogen åbnes for flere perspektiver og handlemuligheder, der kan støtte den enkelte og hjælpe til at bringe borgeren videre. I år 2014 har alle medarbejdere fra de forskellige enheder i CEN enheder været på et 2 dages seminar med det formål at introducere til grundtankerne i denne arbejdsform.
Med henblik på at indfange og afstemme disse ændrede krav til især de medarbejdere - men også til organisationen - er der
nedsat en ÅbenDialog-uddannelsesudviklingsgruppe, der har til opgave at identificere uddannelsesbehov samt advokere for en
ÅbenDialog-arbejdsform, hvor denne måtte være meningsfuld og nyttig for borgere. Gruppen er nedsat i sidste halvår af 2014
og har arbejdet med at forberede de tre første moduler af ÅD-uddannelsen i februar, juni og november 2015. Gruppens arbejde fortsætter og vil således også få ansvar for de sidste tre moduler, der skal ligge i 2016.
Uddannelsen er på diplomniveau og holdet af kursister består af 28 medarbejdere fra hele centeret med en ligelig fordeling
mellem kontaktpersoner/hjemmevejledere og ledere samt nogle projektansatte, heraf 2 medarbejdere fra Griffenfeldsgade.
CEN har også involveret sig i det landsdækkende arbejde som medlemmer i det nationale Åben Dialog netværk, og har bidraget med at arrangere det nationale Åben Dialog årsmøde i marts 2015 for ca. 200 deltagere fra både kommuner og regioner.
Se vedhæftede invitation – Bilag: K3.2_invitation til Åben Dialog Årsmøde_2015
Den overordnede organisatoriske plan for CENs Åben Dialog indsats ser således ud:
1. forberedelsesfase fra oktober 2013
2. samarbejde med andre organisationer, der også arbejde med ÅD og Netværksarbejde i denne tid
3. samarbejde med mennesker, der har erfaring med uddannelse i ÅD og Netværksarbejde
4. beslutningen om, at samtlige medarbejdere skal have introduktion til ÅD og Netværksarbejde – forår 2014
5. etablering af en intern uddannelse i ÅbenDialog & Netværksarbejde fra primo 2015
6. etablering af en ÅD-uddannelsesudviklings- og ambassadørgruppe
7. parallelproces med udviklingen af en egentlig ca. to-årig uddannelse i ÅD og Netværksarbejde fra efterår 2014
8. forskning på uddannelsen: hvad skal vi kunne eller blive bedre til, og hvor kan fokus med fordel ligge
9. om muligt udvikling af en fælles dansk Diplomuddannelse i ÅD og Netværksarbejde
Arbejdet med Åben Dialog vil med tiden kunne genfindes hos flere borgere og netværk, men pt. er det primært medarbejdere
og ledere der kender til det som begreb. I løbet af efteråret 2015 og frem bliver der desuden lavet materiale om Åben Dialog
målrettet borgere, netværk og samarbejdsparter, som kan bruges som introduktion til, hvad Åben Dialog er for noget, og i
løbet af de næste år vil flere være inviteret til dialogiske netværksmøder.
Ungeenheden arbejder desuden med halvårshjul for tematikker, der skal arbejdes med. På personalemøder og temadage drøftes, hvilke pædagogiske temaer, der er relevante. Eksempler på aktuelle temaer er misbrug/dobbeltdiagnoser blandt de unge,
DAT og borderline adfærd, psykoeducation, netværk udenfor huset og afstigmatisering.
15
hlines, essays eller som digte. GENFINDELSE
stone vne i den pædagogiske sundhedsplan Viden og kompetencer kan genfindes i det daglige arbejde i forskellige sammenhænge f.eks.
e er i centrum • I dokumentationen for den enkelte borger – sammenhæng mellem indsats og borgernes muligheder for udvikling
å borgernes ønsker og drømme • Når der bliver skabt viden, overblik og klar dialog fra medarbejderne til de unge.
• En forudsigelig hverdag for de unge.
ar et særligt fokus på JTI profiler i samarbejdet som et fælles sprog. Derudover definerer • ved at arbejde med relevante fokusområder, identificeret sammen med borgeren
er, hvordan vi gerne vil arbejde sammen i form af et fælles værdiafsæt. ”Historien” tages op • at motivationen gribes, når den er der
den, dels for at holde fast i samarbejdskulturen, dels for at justere, at vi arbejder sammen, • borgerens oplevelse af kvalitet af den tilbudte hjælp
• medarbejderes oplevelse af at have den ”rette” viden og kompetence
. sal og bofællesskabernes historie_2015 • drøftelser af individuel og fælles faglig udvikling ved MUS/LUS samtaler
UDFORDRINGER
et kontinuerligt fokus på værdigrundlag i hverdagen aer i forholdet mellem selvbestemmelsesret og omsorgspligt • Balancegangen mellem ønsket om at udvikle praksis og samtidig holde fokus på kerneopgaven, så medarbejdernes
digheden udfordres i forbindelse med magtanvendelser/tvangsindlæggelser ressourcer anvendes bedst muligt
seret praksis er ofte selvfølgeligheder og kan være en ”tavs” praksis • Hvordan lever faglig udvikling og nye tiltag, når vi i forvejen oplever at have ”fuldt hus”?
• Åben Dialog fokus og samarbejde – vil samarbejdspartnere være med?
• Fleksibilitet og teamkultur, der bakker op om nye arbejdsformer f.eks. Åben Dialog
• Vidensdeling lokalt og på tværs af enheder
3 16
17
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 4:
MÅLGRUPPE, METODER, TILGANGE
OG YDELSER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke sammenhængen mellem
de metoder, tilgange og ydelser, der arbejdes med for at
understøtte borgerens behov og udvikling. Arbejdet skal
tilvejebringe et fælles fagligt fundament.
Kriteriet har desuden til formål at fremme forebyggelse
og håndtering af vold, konflikter, magtanvendelser og nødværge.
CEN rummer botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (AST) samt hjemmevejledere, der yder støtte til borgere i både bofællesskaber og i egen bolig.
Griffenfeldsgade er et tilbud til voksne unge, primært mellem 18 – 30 år, der lider af moderat til svær personlighedsforstyrrelse. De unge kan have anden selvskadende adfærd. De unge med spiseforstyrrelser har været igennem et længerevarende behandlingsforløb og er nu klar til den del af behandlingen, der drejer sig om at få dagliglivet til at fungere og starte en udvikling af
tilværelsens sociale aspekter. De unge skal være i lægelig ambulant behandling og være indstillet på at arbejde aktivt med at
komme ud af spiseforstyrrelsen. Tilbuddet modtager også unge, der lider af OCD.
Formålet med opholdet er
• At de unge kan leve en mere almindelig tilværelse i egen bolig uden støtte eller med mindre støtte
• At de unge er i uddannelse eller arbejde
• At de unge har et fritidsliv og et personligt netværk
Det vil sige at de unge under opholdet gerne skulle opnå
• At spise regelmæssigt
• At holde vægten
• At håndtere følelser hensigtsmæssigt
• At have stabile relationer til andre mennesker
• At kontrollere egen adfærd og ikke være selvskadende
• At kunne få en dagligdag til at fungere
Den pædagogiske indsats er inddelt i 7 faser; før indflytning, indflytnings- og introduktionsfasen, dannelse af relationer, samarbejdsfasen, fokus på omverdenen, uddannelse og beskæftigelse samt afslutning/udslusning/efterværn. Der er ofte tale om længerevarende ophold, der tilrettelægges i samarbejde med anoreksiklinikkerne m.fl.
Der tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker, drømme og ressourcer. Voksenenheden udarbejder en VUM dvs. mål for
indsatsen sammen med borgeren.
I CEN foregår arbejdet ved:
• at ydelserne udføres i et samarbejde med borgeren (se K7 Samarbejde med borgere og pårørende)
• at skabe aktiviteter, som giver borgeren bedre muligheder for en meningsfuld hverdag, herunder bedre muligheder for
beskæftigelse og uddannelse
• at vi har fokus på sundhed og fysisk trivsel (se K6 Sundhed)
18
•
•
at yde en helhedsorienteret indsats, som indbefatter samarbejde med socialforvaltningen, regionen og den enkeltes netværk
at vi har fokus på evaluering af samarbejdet sammen med borgere/brugere og internt i personalegrupperne
En samlet pointe i drøftelserne har været, at vi hele tiden holder overvejelserne i live, i forhold til om ydelserne er meningsfulde, og/eller gode at opretholde, så vi samtidigt fastholder et udviklingssyn med egenomsorg og ansvar for eget liv for øje. Evaluering af samarbejdet dokumenteres og kan figurere som den skriftlige refleksion over dette i den pædagogiske sundhedsplan,
forandringskompas eller andre evalueringsredskaber.
Tilgangen til ydelserne er recovery-orienteret og gennem denne tilgang, lytter vi til borgerens ønsker og behov, og går i dialog.
Vi er fagligt ambitiøse, formidler viden og er medskabere af mulighederne for udvikling for den enkelte borger, sammen med
borgeren.
Igennem akkrediteringsarbejdet og i vores faglige drøftelser, er vi nået frem til at metoderne og tilgangene, kan beskrives og
udvikles under nedenstående relevante temaer.
Relationer
Relationen er en af grundstenene i det faglige arbejde. Vi kan ikke arbejde og skabe samarbejde med borgerne uden af have et
relationelt udgangspunkt. Relationer kan således have meget forskellig karakter og udtryk, da det relationen, er et forhold mellem to individer, hvor sprog, krop og handlinger mødes.
Der er blevet talt og ytret ønsker til fortrolighed blandt borgerne i 1:1 samtale. Som udgangspunkt kan vi godt imødekomme
fortrolighed, men er jo samtidig forpligtet til at dokumentere og give informationer videre til kolleger, i de tilfælde, hvor medarbejderen finder det nødvendigt.
Ambitioner
Medarbejderne skal kunne vurdere, hvornår udfordringerne er tilpasse og på sin plads. Medarbejderen skal være ”bærere af
håb og drømme” i svære perioder, hvor borgerne/brugerne ikke selv kan.
Der henvises endvidere til tilbudsportalen med henblik på yderligere beskrivelse af målgruppen og CENs opmærksomhed på
sammenhæng mellem indsats og opfyldelse af borgernes individuelle mål.
PROCES OG INDDRAGELSE
I CEN er personalegrupperne bredt sammensat, både i forhold til uddannelse, erfaring og med hensyn til personlige kompetencer. Særlige aktiviteter i de enkelte enheder kan have brug for særlige spidskompetencer, og har derfor medarbejdere, der
matcher dette (se K3 for yderligere vedr. kompetenceudvikling).
I arbejdsorganiseringen tilstræbes det at tage hensyn til både tværfagligheden, de faglige kompetencer, og borgerens egne ønsker i så høj grad som muligt.
Der er fælles faglige refleksioner, hvor ydelserne koordineres og udvikles. Den faglige udvikling fastholdes i fælles faglige fora,
overlapsmøder, teammøder, personalemøder, temadage, supervision og gennem kursusdeltagelse. Mødefrekvensen og indhold
defineres lokalt, men der kan også være tematikker som udvikles på tværs i organisationen, som sætter dagsordenen lokalt.
Åben Dialog uddannelsen, vil f.eks. igennem dets praksisøvelser, også give muligheder for at sætte aftryk i tilgangen og metoderne (se i øvrigt K3 Viden og kompetence for yderligere beskrivelse af Åben Dialog).
I CEN er der flere udviklingsprocesser i gang, som kan understøtte metoderne og tilgangene.
Åben Dialog uddannelsen forventes at sætte sit præg på organisationen, hvor perspektiverne derfra, forventes at sive ned som
inspiration til at videreudvikle det faglige arbejde.
• De faglige perspektiver bliver også drøftet, på temadage, faglige fora, faglig supervision og møder, hvor indsatsen løbende
bliver justeret og tilrettelagt
19
• Der inviteres til netværksarrangementer, hvor brugere/borgere og netværk har mulighed for at drøfte og foreslå
udviklingsperspektiver
• Der er brugermøder, hvor brugere/borgere har mulighed for at deltage i fælles drøftelser vedrørende udviklingsperspektiver
• Det løbende samarbejde i det daglige kan også give anledninger til at holde refleksionen over dimensionen i gang, både
individuelt og kollektivt
• Tæt samarbejde med anoreksiklinikkerne danner udgangspunkt for indsatsen
Forebyggelse af vold, konflikter og magtanvendelser
På CENs fællesdrev og i kopi i alle enheder findes en krisehåndteringsplan. I krisehåndteringsplanen er der instrukser og praktiske forholdsregler i relation til risiko for vold, trusler og konfliktnedtrapning, herunder hvordan man forholder sig og hvordan
man søger hjælp.
I hverdagen kommer arbejdet med forebyggelse af situationer, der kan lede til bl.a. vold og magtanvendelser til udtryk ved at:
• Alle medarbejdere vil til hver en tid forsøge at konfliktnedtrappe tilspidsede situationer
• Alle medarbejdere skal kende krisehåndteringsplanen og de overordnede retningslinjer for magtanvendelse – indgår også
som en del af introduktionsforløbet for nyansatte
• Daglige observationer dokumenteres i CSC, såfremt skærpet opmærksomhed er nødvendig
• Episoder med vold eller trusler om vold, rettet mod både borgere og medbeboere, bliver diskuteret på personalemøder,
teammøder og med arbejdsmiljørepræsentant
• Arbejdsmiljøkoordinator skaber overblik over indberetninger
• Være opmærksom på undervisningsbehov, der kan styrke den forebyggende indsats (se K3 Viden og kompetence vedr.
undervisning i konfliktnedtrappende kropssprog)
GENFINDELSE
Metoder og tilgange og ydelser, kan genfindes først og fremmest som viden og erfaringer blandt medarbejdere og borgere, og
identificeres ved at observere at;
• Vi tilbyder borgeren støtte til praktiske ting i hverdagen. For eksempel indkøb, rengøring mm, og at støtten som
udgangspunkt ydes i et samarbejde, hvor borgeren tager aktivt del i og ansvar for opgaverne i videst mulige omfang.
• Den pædagogiske sundhedsplan og dokumentation, søges udarbejdet i direkte samarbejde med borgeren, som mindste mål at
o drøfte det skrevne efterfølgende, med mulighed for at skrive borgerens kommentarer og perspektiver ned.
• Den pædagogiske sundhedsplan og fokusområder/indsatsområder afspejler, at der arbejdes med et udviklingsperspektiv
• Samarbejdet mellem kontaktperson og borger evalueres, når den pædagogiske sundhedsplan skal fornys. Denne samtale
om samarbejdet har i sig selv et udviklingsperspektiv, da man her drøfter hvad der er gået godt og hvad der er gået mindre
godt, og hvilke justeringer og nye samarbejdsmål, der kan opstilles.
• I samtalerne, små som store, lette som svære, skal borgeren gå derfra med oplevelsen af at være mødt med respekt og
ligeværdighed
• Vi støtter borgeren i at fastholde og skabe netværk
• I samarbejde med borgeren planlægger vi relevante aktiviteter. De unge benytter sig fortrinsvis af tilbud uden for CEN
• Vi er opsøgende overfor borgeren, også hvis der har været konflikter med borgeren, for at vise at vi synes at relationen er
vigtig og for at lære at håndtere konflikter
• Tydelig åben dialog/sprog, om hvilke beslutninger der tages, og ud fra hvilke overvejelser, og at medarbejderen er sin rolle
bevidst
• Arbejdet med kriseplaner (særligt Ungeenheden)
20
alerne, små som store, lette som svære, skal borgeren gå derfra med oplevelsen af at være med respekt og ligeværdighed ter borgeren i at fastholde og skabe netværk rbejde med borgeren planlægger vi relevante aktiviteter psøgende overfor borgeren, også hvis der har været konflikter med borgeren, for at vise at vi at relationen er vigtig og for at lære at håndtere konflikter g åben dialog/sprog om hvilke beslutninger der tages, og ud fra hvilke overvejelser, og at bejderen er sin rolle bevidst et med kriseplaner (særligt Ungeenheden) UDFORDRINGER
plads til forventningsafstemning medarbejdere og borgere imellem f.eks. i forhold til • Skabe plads til forventningsafstemning medarbejdere og borgere imellem f.eks. i forhold til muligheder for indflydelse på
heder for indflydelse på ydelserne og hvor langt brugerinddragelse rækker ydelserne og hvor langt brugerinddragelse rækker
det mellem selvbestemmelsesretten og omsorgspligten som et tilbagevendende tema • Forholdet med selvbestemmelsesretten og omsorgspligten som et tilbagevendende tema
kter mellem brugere indbyrdes kan være dilemmafyldt for medarbejderen at stå i • Konflikter mellem brugere indbyrdes kan være dilemmafyldt for medarbejderen at stå i
efrihed kontra metoder, der lægger sig op ad organisationens værdibaserede praksis • Metodefrihed kontra metoder, der lægger sig op ad organisationens værdibaserede praksis
el resultatorientering i socialt arbejde. Hvilke indikatorer er meningsfyldte? •
•
•
•
Generel resultatorientering i socialt arbejde. Hvilke indikatorer er meningsfyldte?
At få koordineret og kommunikeret indsatsen, så man fastholder strukturen i borgerens liv og retning for udvikling
Bredt spektrum af udfordringer i fællesskabet – symmetri kontra asymmetri
Balancen mellem det sundhedsfaglige og pædagogiske fokus
16 21
KRITERIUM 5:
PLANER OG DOKUMENTATION
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at planer og dokumentation er
præcis og anvendelig, så den understøtter, at borgeren modtager
den hjælp og støtte, der så vidt muligt tilgodeser borgerens ønsker,
behov og rettigheder.
Arbejdet med planer og dokumentation har desuden til formål at sikre,
at der, med henblik på at skabe sammenhæng og resultater, formidles
vigtig viden om borgerne mellem relevante parter. Endelig har kriteriet
til formål at sikre, at borgerne oplever at have indblik i dokumentationen
om dem selv.
Dokumentationen har flere formål; borgernes rettigheder sikres, faglig viden opsamles og dokumentation anses som et kommunikations, opfølgnings- og evaluerings redskab.
Dokumentation af indsatsen dvs. skriftlig formulering af individuelle planer og fokusområder er en væsentlig del af praksis, og
de enkelte medarbejdere varetager denne opgave dvs. udfylder forandringskompas, udarbejder den pædagogiske sundhedsplan,
herunder sygeplejefaglige optegnelser osv. i samarbejde med borgerne, så vidt muligt.
Der arbejdes ud fra både centrale og lokale manualer, herunder en lokal brugervejledning til CSC. Der lægges vægt på, at dokumentationen afspejler den pædagogiske indsats, borgernes håb og drømme, hvad der lykkes og hvad der ikke lykkes, og refleksioner relateret hertil.
Af respekt for borgernes stemme og oplevelse af egen situation lægges op til, at borgernes egne ord fremgår evt. i form af citater for på denne måde at undgå for mange fortolkninger og udlægninger, der måske ikke rammer præcist, hvad borgeren er
optaget af.
Ved forskellige opfattelser af hvorledes specifikke situationer har udspillet sig, beskrives med respekt og rummelighed, hvordan
en given situation er blevet opfattet forskelligt af de implicerede parter.
Forandringskompas
Forandringskompasset anvendes, som et værktøj i samarbejdet med borgeren til at bl.a. at synliggøre muligheder for udvikling
og til dialog om udviklingsmuligheder. De kvantitative opgørelser i form af datatræk, der udsendes af forvaltningen med henblik
på at skabe overblik og bibringe viden om de enkelte enheders arbejde er ikke lige meningsgivende for alle. Et forandringskompaslaboratorium faciliteret af udviklingsmedarbejdere fra forvaltningen har fundet sted i maj 2015 med henblik på et fælles udgangspunkt for arbejdet med forandringskompasset, hvor fokus nu er fremadrettet.
Meget få borgere har ønske om at deltage i arbejdet med forandringskompasset og derfor bliver borgerkompasset kun sjældent anvendt.
22
Den pædagogiske sundhedsplan
Den pædagogiske sundhedsplan udarbejdes i overensstemmelse med socialforvaltningens og CEN’s CSC vejledning og indeholder både pædagogiske og sundhedsfaglige fokusområder, der som oftest er indbyrdes forbundne. Der oprettes fokusområder
for de særlige indsatsområder medarbejdere og borgere identificerer, og disse angiver retningen for, hvad der aktuelt arbejdes
med. De sygeplejefaglige optegnelser er en del af den pædagogiske sundhedsplan.
Samtykke
I borgermapperne findes et sæt regler for videregivelse af oplysninger med fokus på hvad et samtykke betyder for borgeren.
Det vil sige at borgerne giver samtykke årligt til, at oplysninger må deles med f.eks. praktiserende læge og hospital (hvis det er
nu er tilfældet), men det generelle samtykke kan ikke erstatte det enkeltstående samtykke. Det dokumenteres i CSC, at borgeren har givet samtykke, hver gang en instans udenfor egen enhed kontaktes, som en konsekvens af lovgivningen, men også af
respekt for den enkeltes borgers rettigheder.
Borgernes ønsker ang. samtykke bliver altid respekteret, undtagen hvis borgerens evne til at tage vare på sig selv er utilstrækkelig og hensynet til omsorgspligten tager over. Dette gøres dog kun efter en grundig faglig vurdering sammen med en kollega
eller en leder, og er meget sjældent forekommende.
Aktindsigt
Ved indflytning informeres den enkelte borger om aktindsigt, og mulighederne for at borgeren kan få aktindsigt i dokumentationen vedr. dem selv. Ligeledes informeres borgerne hver 4. måned om deres rettigheder i forhold til aktindsigt i forbindelse
med evalueringen af samarbejdet med kontaktpersonen.
PROCES OG INDDRAGELSE
Medarbejderne forholder sig løbende til dokumentationen og samarbejdsrelationen. Samarbejdsrelationen evalueres kontinuerligt hver 4. måned ved at refleksionerne og anledningerne til refleksionen synliggøres og dokumenteres i CSC, som nævnt
ovenfor.
Borgeren inviteres, når der skal laves en pædagogisk sundhedsplan eller et forandringskompas, og opfordres til at deltage i arbejdet dokumentation arbejdet. De tilbydes endvidere at lave deres eget forandringskompas, men ganske få borgere er interesseret i at lave et brugerkompas. Arbejdet med forandringskompasset er stadig i proces og hvordan forandringskompasset kan
anvendes drøftes blandt andet på ledermøder.
På teammøder er der ligeledes plads til faglige drøftelser relateret til, hvordan der dokumenteres i CSC for de enkelte borgere.
Afdelingsledelserne er ansvarlige for at deres enhed lever op til gældende krav til dokumentation. Mindst hver 4. måned kvalitetssikres planer, forandringskompas og øvrig dokumentation for den enkelte borger i samarbejde med kontaktperson. Dette
foregår ved faglig sparring mellem afdelingsledelserne og medarbejdere.
Mens den daglige dokumentation påhviler afdelingsledelserne og medarbejdere, tager CSC superbrugere i CEN sig af de mere
generelle udfordringer i forhold til CSC som dokumentationssystem. En CSC superbruger gruppe er nedsat, der har mødeaktivitet ca. hver 2. måned. Her drøftes brug af de forskellige funktioner, evt. systemfejl, ønsker til CSC f.eks. i form af forslag til
større brugervenlighed, tilpasning af formularer, ulogiske arbejdsgange i systemet osv. Disse forslag bringes videre til socialforvaltningens CSC gruppe.
23
måned osv. ags‐ og ugekalendere fremgår aftaler i forbindelse med arbejdet med planer og dokumentation randringskompas og den pædagogiske sundhedsplan anvendes i dialog om borgerens mål og GENFINDELSE
vikling inger •
•
•
De borgere, der er motiveret herfor, inviteres til at deltage i dokumentationsarbejdet; den pædagogiske sundhedsplan,
oprettelse og identifikation af fokusområde, deltagelse i evaluering hver 4. måned osv.
I dags- og ugekalendere fremgår aftaler i forbindelse med arbejdet med planer og dokumentation
Forandringskompas og den pædagogiske sundhedsplan anvendes i dialog om borgerens mål og udvikling
•
•
Forandringskompasset er ikke et meningsfyldt redskab for alle
Når borgere ikke giver samtykke til udveksling af information mellem botilbud og andre parter f.eks. praktiserende læge
eller psykiater. I den forbindelse kan opstå nogle usikkerhedsmomenter i forhold til bl.a. medicinsk behandling eller
somatiske lidelser i forhold til at yde en helhedsorienteret pædagogisk indsats
Dokumentationen er meget tidskrævende Mængden af dokumentation er ikke nødvendigvis en indikator for kvalitet, så drøftelser om hvordan det essentielle fremgår, er nødvendige Kvaliteten af det skriftlige udtryk er meget forskellig UDFORDRINGER
Kadencen for udfyldelse af både forandringskompas og den pædagogiske sundhedsplan er ganske hyppig og kunne med fordel differentieres i overensstemmelse med borgernes behov (en • Dokumentationen er meget tidskrævende med risiko for ubalance mellem dokumentation og tid med borgerne
tyregruppe i forvaltningen arbejder med dette) • Mængden af dokumentation er ikke nødvendigvis en indikator for kvalitet, så drøftelser om hvordan det essentielle
Forandringskompasset er ikke et meningsfyldt redskab for alle fremgår, er nødvendige
Når borgere ikke giver samtykke til udveksling af information mellem botilbud og andre parter • Kvaliteten af det skriftlige udtryk er meget forskellig
.eks. praktiserende læge eller psykiater. I den forbindelse kan opstå nogle usikkerhedsmomenter i • Kadencen for udfyldelse af både forandringskompas og den pædagogiske sundhedsplan er ganske hyppig og kunne med
orhold til bl.a. medicinsk behandling eller somatiske lidelser i forhold til at yde en fordel differentieres i overensstemmelse med borgernes behov (en styregruppe i forvaltningen arbejder med dette)
helhedsorienteret pædagogisk indsats 19 24
25
Noter fra Per Vers (rapper) fra Center Nørrebros udviklingsworkshop i 2014
KRITERIUM 6: SUNDHED
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at fremme borgernes adgang til den rette,
sundhedsfaglige behandling og pleje.
Arbejdet med sundhed skal styrke borgernes handlemuligheder, i
forhold til at opnå lighed i sundhed, øget fysisk og psykisk
sundhed samt livskvalitet.
Kriteriet har tillige til formål at sikre, at der er taget stilling til,
hvilke sundhedsfaglige ydelser tilbuddet skal levere, og at
medarbejderne har de rette kompetencer.
Alle tilbud i CEN, dvs. AST – og botilbud samt hjemmevejledere arbejder med sundhedsfremme i samarbejde med den enkelte
borger/bruger ud fra et helhedsorienteret syn på sundhed, der omhandler både fysisk og psykisk sundhed samt livskvalitet.
Sundhedsdefinition
I CEN anskues begrebet sundhed bredt. Vores sundhedsopfattelse tager udgangspunkt i bl.a den bio-psyko-sociale rehabiliteringsmodel – som tager højde for at de biologiske, helbredsmæssige, psykologiske og sociale faktorer ikke kan adskilles – men
må ses i sammenhæng. Med denne sundhedstilgang faciliteres de bedst mulige rammer, hvor borger/bruger og medarbejder
sammen kan tage stilling til, hvilke aktiviteter og ydelser, der giver borgeren de bedste betingelser for et sundere liv.
Sundhedsindsatsen er ligeledes baseret på en forståelse af sundhed, der hviler på et grundlag af recovery, og det brede sundhedsbegreb, der ikke blot involverer KRAM faktorer, men også dobbelt KRAM. Det skal her indskydes, at kun nogle medarbejdere vil være bekendt med de forskellige specifikke definitioner i forhold til deltagelse i arbejdsgrupper, kurser i sundhed, lokalt fokus osv., men det fælles udgangspunkt er den brede sundhedsforståelse.
Se bilag for yderligere vedr. den sundhedsdefinition arbejdsgruppen har arbejdet i overensstemmelse med.
Bilag: K6.1_Sundhedsdefinition_Center Nørrebro_2015
PROCES OG INDDRAGELSE
I bevægelsen hen imod at ligestille psykisk og fysisk sundhed danner dobbeltkram faktorerne udgangspunktet for mange af
CENs aktiviteter:
Kompetencer – f.eks. beskæftigelse og uddannelsesforløb
Relationer – f.eks. at deltage i fællesskaber, danne nye relationer og bryde isolation og ensomhed
Accept – f.eks. at blive hørt, set og forstået, og at blive inviteret til deltagelse fællesskabet
Mestring – f.eks. lære egne grænser at kende, at håndtere op - og nedture og bede om hjælp ved behov
I forhold til både mestring og udvikling af kompetencer kan nævnes et nyere tiltag, det medicinpædagogiske projekt i socialpsykiatrien i Københavns Kommune, der har til formål at understøtte borgerens indsigt i egen medicinanvendelse samt opnå et
medansvar og medindflydelse på egen medicin. Formålet er en behandling, hvor medicinen bliver et redskab i tilværelsen og et
middel til et meningsfuldt hverdagsliv. Teamet bag projektet er ved at udvikle metoder, der kan understøtte indsatsmålene og
samarbejdet er ved at blive etableret, først på Thorupgården og senere hen på Fogedgården.
26
Andre sundhedsfremmende aktiviteter
Der arbejdes målrettet på at tilrettelægge sundhedsfremmende aktiviteter ud fra borgernes ønsker, behov og handlemuligheder, og sundhedsfremmende aktiviteter tilbydes enten i det enkelte tilbud eller opsøges i nærmiljøet.
Det tværgående samarbejde om sundhed mellem AST- og botilbud samt hjemmevejledere er prioriteret i arbejdet med sundhed, og som følge heraf er en arbejdsgruppe etableret på tværs i centeret, som en midlertidig arbejdsform i relation til akkrediteringsarbejdet. Deltagere i arbejdsgruppen repræsenterer både ledere og medarbejdere, og herunder både sundhedsfaglige
og pædagogiske medarbejdere, og om gruppen skal fortsætte vil blive besluttet efter afslutningen af akkrediteringsarbejdet. Et
fælles fokus på sundhed giver dog mening og vil skabe rammerne for optimal udnyttelse af de forskellige kompetencer, CEN
råder over.
I forbindelse med akkrediteringsarbejdet og den tidligere omtalte ”kvalitetsuge” (se Kriterium 2 Ledelse) planlagde arbejdsgruppen en temadag om sundhed, der netop viser den mangfoldighed, der kendetegner de sundhedsfremmende tiltag, der er
nødvendige for at favne den meget brede målgruppe af borgere/brugere, der har tilknytning til CEN. Invitationen til denne
temadag er vedlagt som bilag:
K6.2_invitation til kvalitetsuge_sundhedsdag_2015
I Griffenfeldsgade har vi særligt fokus på sundhedsfremmende tilbud tilpasset de unge. Flere deltager i aktiviteter og forløb i
Idrætshuset, går i træningscentre, til yoga osv. Derudover tager en gruppe sammen til motionsrummet på Thorupgården 1
gang ugentligt.
Med henblik på at understøtte madlavning i borgernes egne boliger er der tilført flere ressourcer om aftenen i form af en ekstra medarbejder.
Der ydes i det hele taget støtte til, at de unge kan have aktiv hverdag, job, praktik, uddannelse osv. og derigennem opleve livskvalitet og få øget selvværd.
Sundhedsfaglig pleje og behandling
Medarbejderne støtter borgerne i at opsøge læge, når symptomer på sygdom opstår. Pleje og behandling ordineres for den
enkelte borger, og medarbejderne følger de individuelle skriftlige ordinationer og er initiativtagende med henblik på opfølgning.
Pleje og behandlingsbehov vil fremgå af fokusområderne i den pædagogiske sundhedsplan under de sygeplejefaglige problemområder, og der følges op efter behov. Under den faglige sparring om dokumentationen med kollegaer ved teammøder og
afdelingsledelserne hver 4. måned, drøftes opfølgningen på de relevante fokusområder, og herunder de sundhedsfaglige fokusområder.
Medarbejderne følger også ofte borgerne til den praktiserende læge, besøger borgeren under hospitalsindlæggelse, deltager i
lægesamtaler og samarbejder med pårørende/netværk med henblik på at yde den bedst mulige støtte under et sygdomsforløb.
Særligt komplicerede og alvorlige forløb drøftes med ledelse, centerchef og/eller centersygeplejerske.
Medicinhåndtering
Både sundhedsfagligt og pædagogisk uddannet personale varetager medicinhåndtering med undtagelse af injektionsgivning, der
kun varetages af sundhedsfagligt personale. Medicinhåndtering må dog kun varetages af medarbejdere, der har medicinkompetence.
Medicinkompetence er et udtryk for, at den enkelte har opnået medicinkompetence på baggrund af deltagelse i et omfattende
Farmakologi- og medicinhåndteringskursus, der afholdes i CEN med jævne mellemrum.
Sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter har medicinkompetence i kraft af deres uddannelse, men ikke-sundhedsfagligt
personale skal deltage i dette kompetencegivende kursus. Hvad angår social- og sundhedsassistenter foretages en individuel
vurdering om nødvendigheden af deltagelse i medicin kompetencekurset på baggrund af den enkeltes erfaring og kompetence i
øvrigt.
27
Afdelingsledelserne er ansvarlige for egenkontrol ud fra socialforvaltningens retningslinjer, og derudover foretager CENs centersygeplejerske egenkontrolbesøg på alle enheder med henblik på at understøtte god praksis, og endelig bliver al doseret medicin (i medicinæsker samt dosispakket medicin fra apotek) ”berigtiget” af en medarbejder med medicinkompetence.
UTH arbejdet bidrager desuden til at afdække hvilke uregelmæssigheder, der foregår, samt medarbejdernes egne forslag til
forebyggelse af disse.
Hygiejne og forebyggelse af smitsomme sygdomme
Initiativer, der er gennemgående i forhold til hygiejne, er opmærksomhed på om der er tilstrækkeligt med spritdispensere, om
der er anvisning på korrekt udført håndhygiejne på alle toiletter osv. Dette i forhold til at forhindre smittespredning, som det
vigtigste forebyggende tiltag. Derudover er rengøringsmedarbejdere meget opmærksomme på grundig rengøring.
Den personlige hygiejne er varierende i et botilbud og i hverdagen opstår mange dilemmaer i forhold til hvordan hygiejnestandarden kan holdes på et niveau, så alle kan deltage i de sociale fællesskaber og modsvarer den gængse norm for personlig hygiejne.
Med henblik på smitsomme sygdomme informeres afdelingsledelse og centerchef/centersygeplejerske med det samme, når en
smitsom lidelse diagnosticeres (i henhold til CENs hygiejneinstruks), så de nødvendige forholdsregler kan iværksættes med det
samme. Dette foregår i samarbejde med region, praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, hygiejnesygeplejersker og andre
relevante samarbejdspartnere.
UTH
Alle enheder har en UTH nøgleperson, der har været på det heldagskursus, der udbydes via socialforvaltningen, med henblik
på en grundig introduktion til UTH arbejdet. Derudover drøftes UTH rapportering og enkelte UTHer lokalt ca. hver 4 måned
eller hyppigere alt efter lokal praksis med læring for øje. CENs tovholder gennemgår desuden alle UTHer og videreformidler
tendenser, bekymringer og læringspunkter til ledelsesmøder samt til regelmæssige møder med de lokale UTH nøglepersoner
med læring for øje.
Skadesreduktion
Der tilbydes ikke misbrugsbehandling i socialpsykiatrien og derfor er skadesreduktion (harm reduction) omdrejningspunktet
for arbejdet med borgere med misbrug. Det vil sige, at der i dialogen med brugere, der observeres at have et skadevoldende
misbrug af stoffer, hash og lign. lægges vægt på, hvad der kan reducere følgevirkningerne af et misbrug, som et led i den helhedsorienterede indsats. For nogle borgere/brugere er NADA behandling en vej at gå i forhold til at nedbringe et misbrug.
Ønsker om misbrugsbehandling understøttes og der henvises til relevante samarbejdspartnere.
Varetagelse af sundhedsfaglige opgaver
Det er ledelsesmæssigt besluttet, at alle medarbejdere kan varetage sundhedsfaglige opgaver i overensstemmelse med gældende praksis i CEN. Se afsnittet medicinhåndtering og sundhedsfaglig pleje og behandling.
Hvis medarbejderne ikke har de fornødne kompetencer overgår f.eks. plejeopgaverne til hjemmesygeplejen. Denne vurdering
foretages i samarbejde med den ordinerende læge og den lokale ledelse.
28
des ikke misbrugsbehandling i socialpsykiatrien og derfor er skadesreduktion (harm reduction) ngspunktet for arbejdet med borgere med misbrug. Det vil sige, at der i dialogen med brugere, der es at have et skadevoldende misbrug af stoffer, hash og lign. lægges vægt på hvad der kan et misbrug, som et led i den helhedsorienterede indsats. For nogle borgere/brugere er NADA ng en vej at gå i forhold til at nedbringe et misbrug. m misbrugsbehandling understøttes og der henvises til relevante samarbejdspartnere. else af sundhedsfaglige opgaver delsesmæssigt besluttet, at alle medarbejdere kan varetage sundhedsfaglige opgaver i temmelse med gældende praksis i CEN. Se afsnittet medicinhåndtering og sundhedsfaglig pleje og ng. arbejderne ikke har de fornødne kompetencer overgår f.eks. plejeopgaverne til sygeplejen. Denne vurdering foretages i samarbejde med den ordinerende læge og den lokale else At den pædagogiske sundhedsplan og fokusområder modsvarer behovet for pleje og behandling At symptomer og effekten af pleje og behandling er dokumenteret At de sundhedsfremmende aktiviteter, der finder sted tager afsæt i den enkelte borgers opfattelse GENFINDELSE
f livskvalitet At der er overensstemmelse mellem ordineret og administreret medicin via berigtigelse og • At den pædagogiske sundhedsplan og fokusområder modsvarer behovet for pleje og behandling
genkontrol • At symptomer og effekten af pleje og behandling er dokumenteret
UTH arbejdet dokumenteres bl.a. i mødereferater og hændelsesanalyser • At de sundhedsfremmende aktiviteter, der finder sted tager afsæt i den enkelte borgers opfattelse af livskvalitet
•
At der er overensstemmelse mellem ordineret og administreret medicin via berigtigelse og egenkontrol
inger • UTH arbejdet dokumenteres bl.a. i mødereferater og hændelsesanalyser
Når borgere, udover deres psykiske udfordringer, har flere somatiske lidelser og dermed et omplekst behov for pleje og behandling – det er meget ressourcekrævende at være bindeleddet mellem mange involverede specialister, hjemmesygeplejersker, sociale instanser osv. UDFORDRINGER
Når borgere med varierende hygiejnestandard skal indgå i det kollektive fællesskab med gængse normer for hygiejne • Isolation (selvbestemmelsesret versus omsorgspligt)
Når borgere visiteres med omfattende misbrugsproblematikker • Når behandling ikke følges (ambulant) afbrydes behandlingen og kan føre til tvangsindlæggelse
Når UTH arbejdet ikke altid opleves som meningsfyldt • Begrænset psykiatrisk opbakning
•
Risiko for en overbetoning af somatiske udfordringer
24 29
KRITERIUM 7: SAMARBEJDE MED BORGERE OG
PÅRØRENDE
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at fremme borgernes og, hvor det er
relevant, pårørendes medbestemmelse og medindflydelse på
de fælles forhold i tilbuddet.
Kriteriet har desuden til formål at understøtte det systematiske
arbejde med brugertilfredshed.
I CEN er samarbejdet med borgere og netværk omdrejningspunktet for hverdagen. Vi samarbejder med borgere og netværk
på flere niveauer i hele centret. Det gælder både om forhold, der har betydning for hele CEN, for de forskellige enheder i centret og for de nære forhold i hverdagen.
Følgende organiseringer og fora er med til at muliggøre deltagelse og indflydelse for borgere og netværk på både individuelt og
organisatorisk niveau i botilbud og i aktivitets- og samværstilbuddene:
• Centerbestyrelsen, hvor alle inkl. eksterne samarbejdspartnere, borgere, netværk og ansatte er repræsenteret
• Fælles brugerråd
• Kvalitetsudviklingsteamet (se K3 Viden og kompetence)
• Netværksarrangementer, der afholdes 2 gange årligt med temaer, der ønskes af netværket samt lokale pårørende
arrangementer (fortrinsvis i boenheder)
• Enhedsmøder/husmøder, der planlægges og afholdes lokalt
•Kunstkonkurrencen
• Åben Dialog – en tilgang som både har noget at byde på for borgere, netværk og andre samarbejdsparter
• Nyhedsbrev der udkommer ca. 1. gang i måneden
• Individuelle samarbejdsmøder for borgere og deres nærmeste samarbejdspartnere
Proces og inddragelse
Nedenfor beskrives nogle af vores samarbejdsfora yderligere med henblik på hvordan borgere og netværk i CEN er inddraget i
arbejdet og/eller hvad den enkelte aktivitet indbefatter.
Det nye brugerråd
I CEN er der kommet et ønske om et fælles brugerråd, hvor det som bruger og borger tilknyttet CEN, er muligt at få indflydelse og viden om det, der rører sig i centret. Det første møde blev afholdt d. 13. februar 2015, som et åbent møde, hvor alle
var velkomne. Til møderne er der en mødeleder og ingen dagsorden, da det har været vigtigt for de deltagende, at der blev
talt om det, der rørte sig aktuelt blandt de fremmødte. Der skrives referat fra møderne, så andre kan få indblik i, hvad der
tales om. Planen er, at der skal være et møde om måneden.
30
Åben Dialog
CEN har valgt at implementere og lade sig inspirere af principperne i Åben Dialog, da vi dels ønsker, at den enkelte borgers
stemme skal være i centrum og dels ønsker at arbejde mere målrettet med inddragelse af borgernes netværk. Åben Dialog er
beskrevet i K3 ”Viden og Kompetence”). Her har vi valgt at sætte fokus på de tiltag, i forhold til Åben Dialog, som særligt har
betydning for borgere og deres netværk.
Borgere og netværk har været inviteret til et netværksarrangement d. 22. oktober 2014, hvor ét af emnerne var Åben Dialog.
I forbindelse med implementeringen af Åben Dialog er det også igangsat at arbejde aktivt med netværkskort, så det i højere
grad bliver en del af hverdagen løbende at forholde sig til, hvem der er betydningsfulde andre i den enkelte borgers/brugers liv.
Processen med henblik på at introducere netværkskort påbegyndes i efteråret 2015.
Kunstkonkurrence
Siden 2012 har kunstkonkurrencen været en tilbagevendende begivenhed, hvor alle i CEN inviteres til at forholde sig kunstnerisk til et tema. Første år var temaet ”At høre til”, året efter ”Bevægelser”, og i år var temaet ”Åben Dialog”. Kunstkonkurrencen er en samlende aktivitet og en happening, der giver plads til kunstneriske og æstetiske udtryksformer. Derudover er kunstkonkurrencen også en PR aktivitet udadtil.
Vinderne af kunstkonkurrencen fejres hvert år til et arrangement, hvor en kunstner udefra kommer og kårer vinderne. Vinderbidragene bliver hvert år trykt på postkort og via GoCard gjort tilgængelige på 400 cafeer og biografer i Storkøbenhavn. Invitation og vinderkort er vedlagt som bilag: K7.1_Invitation til postkort konkurrence_2015 og K7.2: Postkort konkurrence_vinderkort_2015
Samarbejdsaftaler
Alle borgere og brugere i CEN, som er i et fast forløb, udarbejder i samarbejde med medarbejderne en plan for forløbet enten
i form af personlige samarbejdsaftaler aftaler eller udarbejdelse af en pædagogiske sundhedsplan - alt efter om borgeren eller
brugeren er tilknyttet AST området eller botilbud.
Disse aftaler tager udgangspunkt i borgernes ønsker og drømme for deres liv og inddrager, alt efter enhedens rammer og forpligtelser, deltagelse i fællesskaber, inddragelse af netværk og samarbejdsparter, forandringskompasset, medicinadministration,
støtte relateret til sundhedsfremme etc. og justeres løbende.
Traditioner
Udover møder af både værdimæssig og praktisk karakter, er der også jævnligt invitationer til arrangementer, der styrker fællesskabet, og samtidig har karakter af læring, oplysning eller undervisning. Et eksempel er kvalitetsugen og de mange og forskellige
aktiviteter og workshops, der blev afholdt.
Andre eksempler på traditioner:
• Nytårskuren som er en årligt tilbagevendende begivenhed for alle
• Hver torsdag sommeren over er der udendørs grill til frokost på Caféens terasse på Thorupgården.
• Borgernes fødseldage
•Julearrangement
• Griffs fødselsdag
•Fællesspisning
31
Muligheder for indflydelse på samarbejdsrelationer
Opfølgningen af den pædagogiske sundhedsplan hver 4. måned omfatter en evaluering af samarbejdet, hvor omdrejningspunktet
for samtalen er, hvad der fungerer godt og hvad der skal gøres mere af.
CEN har desuden deltaget i Socialforvaltningens brugertilfredshedsundersøgelse i foråret 2015 og resultaterne af denne undersøgelse er netop blevet tilgængelige, og kan derfor ikke medtages i kvalitetsbeskrivelsen. Det er planlagt at arbejde med de
indkomne besvarelser i efteråret 2015 inden den næste brugerundersøgelse primo 2016.
Fokus på brugerundersøgelser er til stede, og har mange ansigter. Det væsentlige er, at borgere/brugere har en stemme og
adgang til indflydelse. Drøftelser om samarbejde og forventningsafstemning finder også sted i udviklingsteamet (se K3 Viden og
Kompetence) på team- og personalemøder, kaffemøder, 1:1 kontakt og ikke mindst i uformelle sammenhænge og ved samtaler,
hvor borgere, der ikke magter at indgå i de demokratiske processer, også kan komme til orde.
Indflydelsesfora er også beskrevet i K2 Ledelse.
Akkrediteringsarbejdsgruppe
En arbejdsgruppe er nedsat på tværs af CEN og er en åben gruppe, hvor alle med interesse kan melde sig undervejs i processen. Arbejdsgruppen har arbejdet med både Kriterium 7 Samarbejde med borgere og pårørende og Kriterium 8 Samarbejde
med andre parter, og i begge kriterier har vi valgt at forholde os til det faktiske og det ønskede samarbejde i CEN.
Første møde i marts var en brainstorm i forhold til de to kriterier, som denne gruppe er tovholdere på. Udover en brainstorm
gik vi i gang med at tænke på konkrete ideer til den dag i CENs kvalitetsuge, som vi skulle stå for. Dagen til kvalitetsugen blev
planlagt ud fra, at vi ville gøre det, kriterierne handler om, dvs. at samarbejde på kryds og tværs. Vi startede dagen med at
være sammen og få skabt et hyggeligt og trygt rum som ligeværdige mennesker gennem leg. Dernæst organiserede vi en proces, hvor vi fik input til:
• Hvordan samarbejdet faktisk opleves mellem borgere, brugere, medarbejdere og netværk.
• Hvem de vigtige samarbejdsparter i det daglige er
• Hvad for noget samarbejde, er det vigtigt at holde fast i
• Hvad der kan og skal være mere og mindre af i det daglige samarbejde.
Spørgsmålene blev diskuteret i grupper, hvor der både var borgere, brugere, medarbejdere og ledere repræsenteret. Refleksioner og svar fra grupperne blev skrevet på post-it sedler og hængt på en stor plakat, som arbejdsgruppen har haft med sig
undervejs i arbejdet. Nogle af refleksionerne og svarene kan ses her:
Hvad for noget samarbejde, er det vigtigt at holde fast i?
•Fællesskaber
•Rummelighed
• Fælles projekter fx kvalitetsugen
• Samspillet og samarbejdet med lokalmiljøet/brobygning
• Modtage hjælp fra sin kontaktperson
• Samarbejdet med det meningsfulde netværk
• At kunne trække sig
• Troen på den gode intention
• Samarbejdet mellem beboere
• Den gode medicinske behandling
Hvad der kan og skal være mere og mindre af i det daglige samarbejde?
• Mere Åben Dialog
• Bedre samarbejde og kendskab mellem hospital og socialpsykiatri
• Flere fælles faglige fora
• At udbrede de positive historier mere
• Mere tid til udvikling
32
• Mere nysgerrighed
• Mere brugerinddragelse
• Styrket netværkssamarbejde
•Stemning
• Vi skal bruge hinanden noget mere
• Mere videndeling
• Etablering af sparring og supervision på tværs i centeret
• Bedre adgang til psykologisk behandling
Disse input er blevet brugt i processen som inspiration i forhold til, om vi tager fat i det vigtige og mest betydningsfulde. Efter
frokost var der rytmisk samarbejde guidet af en musikalsk medarbejder fra CEN, og til sidst havde vi inviteret nogle af vores
vigtige samarbejdspartnere (ViVil, Voksenenheden, Det medicinpædagogiske projekt, DPC og repræsentanter for Åben Diapdage samarbejdet med borgere og netværk i hverdagen, så er det der som log), hvor alle kort præsenterede sig selv, hvorefter det var muligt at gå i dialog på kryds og tværs.
bevæger sig hele tiden i en bevægelse mellem at medarbejdere er der med og GENFINDELSE
hinanden, kan det være på en gåtur om søen, en kop kaffe, stille samvær, et andet, der optager dem, der er til stede. I forhold til at se, mærke og opdage samarbejdet med borgere og netværk i hverdagen, så er det der som sagt hele tiden. Samhinanden er man to ligestillede mennesker, der mødes over noget, som arbejdet bevæger sig hele tiden i en bevægelse mellem at medarbejdere er der med og for borgere og netværk.
Det samarbejde hvor man er der med hinanden er helt afgørende for, at man • Når man er der med hinanden, kan det være på en gåtur om søen, en kop kaffe, stille samvær, et snak om politik eller
n få lov til at være der for de mennesker, som bor i og bruger CEN. andet, der optager dem, der er til stede.
ejder er der for borgere og beboere i CEN, så er det synligt som hjælp og • Når man er der med hinanden er man to ligestillede mennesker, der mødes over noget, som øjeblikket kalder på. Det
finde roen efter en konflikt eller noget, der har rystet én, til at tale om, samarbejde hvor man er der med hinanden er helt afgørende for, at man som medarbejder kan få lov til at være der for de
edarbejder og samarbejdspartner kan få lov til at hjælpe med de praktiske mennesker, som bor i og bruger CEN.
reaktioner der er ustyrlige osv. • Når man som medarbejder er der for borgere og beboere i CEN, så er det synligt som hjælp og støtte til alt lige fra at
finde roen efter en konflikt eller noget, der har rystet én, til at tale om, hvordan man som medarbejder og samarbejdsdet med borgere og netværk i: partner kan få lov til at hjælpe med de praktiske gøremål, et misbrug, reaktioner der er ustyrlige osv.
– forstået som at finde ud af, hvornår man skal være der med og for den Derudover afspejles samarbejdet med borgere og netværk i:
• Tilpas tilgængelighed – forstået som at finde ud af, hvornår man skal være der med og for den enkelte og netværket
tiv – at finde ud af og bruge tid på det fælles 3. i det daglige samarbejde • Det fælles 3. perspektiv – at finde ud af og bruge tid på det fælles 3. i det daglige samarbejde
nes behov er styrende for samarbejdet/ eller: bliver hørt og taget alvorligt • At borgernes/brugernes behov er styrende for samarbejdet/ eller: bliver hørt og taget alvorligt.
ing af samarbejdet • Prioritering af evaluering af samarbejdet
UDFORDRINGER:
tabilt over tid ‐ at vide hvornår man skal trække sig, og hvornår man virkelig enkelte borger og netværket, er en kontinuerlig udfordring • Samarbejdet er ikke stabilt over tid - at vide hvornår man skal trække sig, og hvornår man virkelig skal være der for den
em af skærme og støtte, og træde tilbage enkelte borger og netværket, er en kontinuerlig udfordring
r at alle borgere kommer til orde og får indflydelse på fælles beslutninger • Vekselvirkningen mellem af skærme og støtte, og træde tilbage
‐ svært at få accept af borgerne til dette • At skabe mulighed for at alle borgere kommer til orde og får indflydelse på fælles beslutninger.
•
Netværkssamarbejde - svært at få accept af borgerne til dette
33
29 KRITERIUM 8: SAMARBEJDE MED ANDRE PARTER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at styrke borgerens oplevelse
af en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Det gælder både tilbuddets samarbejde med sundhedsvæsenet,
samarbejdet mellem udfører og myndighed, overgangen
mellem tilbud eller egen bolig, og samarbejdet med andre parter,
der er relevante for borgerens situation.
Kriteriet har også til formål at understøtte samarbejdet med frivillige.
Samarbejdet med andre samarbejdsparter er noget, der fylder mere og mere i hverdagen i CEN. Med borgerens liv i centrum
er det alles fornemmeste ansvar konstant at have øje for, om det samarbejde, der er med andre parter, er meningsfuldt for
borgeren, og om der i samarbejde med borgeren skal skabes nye samarbejdsflader for, at den enkelte borger oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats.
Samarbejdsflader og prioriteringer er desuden beskrevet i K7 Samarbejde med borgere og pårørende.
Samarbejdsparter:
Kommunale – f.eks. Borgercenter Voksne (BCV), voksenenhederne, beskæftigelsesforvaltningen, jobcentre, sundheds- og
omsorgsforvaltningen, ViVil og andre socialpsykiatriske centre
Regionen – f.eks. OPUS (opsøgende behandling af psykotiske unge), AOP (Distriktspsykiatri), Psykiatrisk Center København
(PCK), andre hospitaler, praktiserende læger og speciallæger, Anoreksiklinikker og Stolpegården
Andre offentlige instanser – f.eks. kirken, politi, uddannelsesinstitutioner og socialstyrelsen
Foreninger – f.eks. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
PROCES OG INDDRAGELSE
Åben Dialog
I forhold til samarbejdet med andre samarbejdsparter, betyder vores fokus på Åben Dialog (ÅD), at vi har taget skridt i retning
af mødes oftere med samarbejdsparter, der kan være med til at gøre borgernes forløb helhedsorienteret og sammenhængende.
Det første arrangement for samarbejdspartnere i rækken blev afholdt d. 28. november 2014. Finn Juliussen fra Socialstyrelsen
var med for at fortælle, hvordan andre kommuner og regioner i Danmark var lykkedes med at samarbejde i forhold til implementeringen af principperne i Åben Dialog. I skrivende stund er ideen, at samarbejdet på tværs af sektorer og mure, kommer
til at foregå spontant, og når det giver mening. Det skal komme, når tiden er til det. Det vi gør, er at gøre opmærksom på, at
Åben Dialog er kommet inden for dørene her og synliggøre, hvilke muligheder det giver for at samarbejdet på tværs.
34
Beskæftigelse
Beskæftigelse er både politisk og lokalt et vigtigt emne. Her i CEN arbejdes der overordnet med beskæftigelse på flere forskellige niveauer og med flere aktører såsom jobcentret, ViVil, uddannelsesinstitutioner og konkrete arbejdspladser for at sikre at
oplevelserne på arbejdsmarkedet bliver så gode som muligt for alle parter.
Et aktuelt eksempel på samskabelse og et værdibaseret fællesskab er det socio-økonomiske projekt ”Jobberiet”, der tilbyder
jobs til socialt udsatte og har til formål
•
•
•
•
•
at samskabe et produkt: udendørsmøblerne ”Darling”
at skabe beskæftigelsesrammer for mennesker med særlige behov
at skabe udviklende fællesskaber
at skabe en balanceret økonomi i projektet
at samskabe yderligere beskæftigelsesmuligheder og afledte produktioner
Behandlingspsykiatrien/AOP team
Der afholdes samarbejdsmøder med Psykiatrisk Center København (PCK) og AOP team med jævne mellemrum med henblik
på at drøfte samarbejdsmuligheder, konkrete forløb, behandlingsplaner, forebyggelsesplaner mm.
Voksenenheden
CEN har et tæt samarbejde med voksenenhederne og regelmæssige samarbejdsmøder planlægges i de enkelte enheder.
Civilsamfundet og muligheder for aktivt medborgerskab
I CEN er en vigtig samarbejdspart det omkringliggende civilsamfund. Det er vigtigt, at den korte eller lange tid som et menneske bor i eller bruger CEN ikke bliver noget, der forløber parallelt med det, der sker i byen, i miljøet og i samfundet uden for
CENs mure. For at forhindre at dette sker, er den en kontinuerlig opgave at bygge bro, skabe forbindelser og muligheder for
deltagelse og aktivt medborgerskab i civilsamfundet. Lokalt i centeret gøres det meget forskelligt med alt lige fra at få billetter
til teaterforestillinger og fodboldkampe til at besøge biblioteker, museer og Københavns parker og naturområder.
Nærpoliti
CEN har prioriteret at opdyrke et godt samarbejde med nærpolitiet, som indbefatter, at de jævnligt kommer på besøg på
Thorupgården. Målet med denne indsats er, at øge dialogen mellem medarbejder, borgere og politi.
Jobcentre
Ungeenheden har et meget tæt samarbejde med jobcenter København, da målet er at alle unge skal i uddannelse eller job, og
der arbejdes med ressourceforløb og uddannelsesplaner. De unge er til hyppige samtaler, ofte i følgeskab med medarbejdere.
35
n har et meget tæt samarbejde med jobcenter København, da målet er at alle unge skal i ller job, og der arbejdes med ressourceforløb og uddannelsesplaner. De unge er til hyppige e i følgeskab med medarbejdere. GENFINDELSE
ed at blive introduceret lmæssige samarbejdsmøder finder sted, herunder tværsektorielle samarbejdsmøder. • Åben Dialog ved at blive introduceret
• Regelmæssige samarbejdsmøder finder sted, herunder tværsektorielle samarbejdsmøder.
politiet er ofte at finde i CEN uden at de er tilkaldt • Nærpolitiet er ofte at finde i CEN uden at de er tilkaldt
kter med Forebyggelsescenter Nørrebro (se også K6 Sundhed) • Tæt samarbejde med jobcentre
samarbejde med jobcentre • Tæt samarbejde med AOP (Distriktspsykiatrien)
samarbejde med AOP (Distriktspsykiatrien) UDFORDRINGER
mange samarbejdspartnere skal mødes, er det en udfordring at prioritere og afsætte tid og urcer • Når mange samarbejdspartnere skal mødes, er det en udfordring at prioritere og afsætte tid og ressourcer
• Som borger og medarbejder at navigere mellem mange samarbejdspartnere i både kommune og region samt stor
borger og medarbejder at navigere mellem mange samarbejdspartnere i både kommune og personalerotation/udskiftning
n med stor personalerotation/udskiftning • Kommunikation mellem kommune og region i forbindelse med sektorovergange
munikation mellem kommune og region i forbindelse med sektorovergange • I forhold til beskæftigelsesforvaltningen – sammenhæng imellem det behandlingsmæssige, det sociale og det uddannelsesmæssige/beskæftigelsesmæssige
• Mængden af mentorer/udskiftning af mentorer
36
KRITERIUM 9: FYSISKE RAMMER
FORMÅL
Formålet med kriteriet er at sikre, at de indendørs og udendørs
rammer, tilbuddet har til rådighed, anvendes på en måde, der
bedst muligt opfylder borgernes behov og understøtter
arbejdet i tilbuddet.
Kriteriet skal også fremme fokus på energi og miljørigtige løsninger,
forebygge nedslidning, sikre vedligeholdelse og mindske
omkostninger til reparationer.
CEN arbejder for en optimal anvendelse af de lokaler, der er til rådighed ved at have fokus på indretningen. Det gælder fællesarealer som dagligstuer i enhederne, gangarealer, kantine, café, undervisnings- og mødelokaler, hvor indretningen – valg af møbler, belysning og kunst på væggene - medvirker til, at lokalerne kan anvendes efter formål, og samtidig indbyder til at alle føler
sig godt tilpas.
Vi tænker også i miljørigtige løsninger i forhold til at spare og mindske energiforbruget f.eks.
• udelukkende at anvende LED pærer
• fokus på varmeforbrug (central indstilling af fyr)
• lys, der slukker automatisk
samt andre miljørigtige løsninger som
• nedbringelse af affaldsmængder
•affaldssortering
PROCESSER OG INDDRAGELSE
Processer i forbindelse med det nødvendige fokus på de fysiske rammer, reparationer og vedligeholdelse er bl.a.:
• APV – en løbende arbejdsplads vurdering finder sted dvs. der tages hånd om enkeltsager ved de regelmæssige
arbejdsmiljømøder
•
Bolig APV – afdelingsledelserne og en AMR udgør den lokale arbejdsmiljøgruppe, og de foretager bolig APV én gang
årligt dvs. en årlig gennemgang af alle boliger i CEN med henblik på boligernes stand
•
Årlig indberetning til Københavns Ejendomme (KEJD) - vedligeholdelsesbehov samt løbende indberetning om akutte behov
•
Kontakt til boligforeninger som VIBO osv. - vedligeholdelsesbehov
•
Teknisk afdeling lokalt i CEN - løbende vedligeholdelse og opfølgning
37
Miljøledelse
Desuden deltager deltager CEN i Projekt By organisk, hvilket er et projekt, der omhandler grøn affaldssortering.
Udendørsarealer
CEN deltager i gårdlaug på de forskellige adresser i centeret og bidrager til udvikling og vedligeholdelse af udendørsarealer.
å de forskellige adresser i centeret og bidrager til udvikling og vedligeholdelse af Generelt
dr. miljørigtige løsninger, vedligeholdelse af bygninger, APV, indretning og andre Deltagelse i drøftelser vedr. miljørigtige løsninger, vedligeholdelse af bygninger, APV, indretning og andre aspekter relateret til
ysiske rammer foregår i forskellige samarbejdsfora: de fysiske rammer foregår i forskellige samarbejdsfora:
•MED
•Arbejdsmiljøgrupper
per • Indretningsudvalg, der nedsættes i forbindelse med indkøb af møbler med deltagelse af både borgere og medarbejdere
g, der nedsættes i forbindelse med indkøb af møbler med deltagelse af både •Enhedsmøder/husmøder
rbejdere smøder I disse fora arbejdes ligeledes med, at der sker løbende tilpasninger efter behov.
des med, at der sker løbende tilpasninger efter behov. GENFINDELSE
•
Indretningsudvalg nedsættes ad hoc
g nedsættes ad hoc • Borgerne indretter selv deres boliger
er selv deres boliger • Brug af uddannede indretningsarkitekter
e indretningsarkitekter • APV sager f.eks. ledninger på gulvet og indeklima
edninger på gulvet og indeklima • Mødereferater fra MED og arbejdsmiljømøder
a MED og arbejdsmiljømøder • Ønsker til indretning af fællesarealer imødekommes så vidt muligt
ing af fællesarealer imødekommes så vidt muligt UDFORDRINGER
Der er fine fysiske rammer i Griffenfeldsgade. Lejlighederne ligner alle andre private hjem uden institutionspræg og virker derThorupgården) med revnede faldstammer, skimmelsvamp og generel nedslidning med afstigmatiserende. Lokalt i Griffenfeldsgade er der derfor ingen specifikke udfordringer relateret til de fysiske rammer.
aber er nedslidte 34 38
Bilagsliste
KRITERIUM 1 K1.1 K1.2 K1.3
VÆRDIER
Ny fælles kurs Griffenfeldsgade
Indflydelsesfora
Udviklingsplan Temaoversigt 2014-2016
40
41
42
KRITERIUM 2
K2.1 K2.2
K2.3
LEDELSE
Kvalitetsuge/invitation
Skarpe & Fokusområder på ledelse i Center Nørrebro
Ledelsesteamets værdigrundlag
43
50
51
KRITERIUM 3
K3.1
K3.2
VIDEN OG KOMPETENCE
Referat af temadag maj 2015
Invitation til Åben Dialog Årsmøde
52
55
KRITERIUM 6 SUNDHED
K6.1Sundhedsdefinition
K6.2
Invitation til kvalitetsuge /Sundhedsdag
59
61
KRITERIUM 7
K7.1
K7.2
62
63
SAMARBEJDE MED BORGERE OG PÅRØRENDE
Invitation til postkort konkurrence
Postkort konkurrence/vinderkort
39
Ny fælles kurs Grif
September 2014
Samarbejdsmiljø
På Griffenfeldsgade har vi et positivt og anerkendende arbejdsmiljø - og vi tror på, at alle har de
bedste intentioner.
Vi udviser gensidig respekt og tillid til hinanden – for hinandens individuelle faglige kompetencer.
Vi hjælper og støtter hinanden så alle føler sig anerkendt og som en helhed af teamet. Det gør vi
ved, at lytte og være nysgerrige på hinanden samt være professionelle og reflekterende. Vi giver
plads til hinandens styrker og ser forskellighed som en ressource. Vi vil hinanden også socialt og
holder minimum to årlige fester.
Mødestruktur og målsætning
Vi har en god og tydelig mødestruktur, hvor vi starter med trivselsrunden. Når beslutninger træffes
tager vi bl.a. udgangspunkt i hinandens JTI-analyse, så alle oplever ejerskab. Ved alle beslutninger
sikres opgavefordelingen. Løsning skabes gennem konsensus
Vi har et fælles mål, hvor værdier og menneskesyn afspejles. I dagligdagen ses dette bl.a.
gennem struktur som skaber overskuelighed og fællesskabsfølelse. Gennem kontinuerlig
evaluering skaber vi bevidsthed om fælles mål og bliver bevidste om hvad der virker og ikke virker.
Dette bruges til at videreudvikle praksis.
Vi sørger altid for at der er navne og ejerskab på diverse opgaver samt datoer. Via ovenstående
skabes udvikling og succesoplevelser hos den enkelte beboer og medarbejder.
Kommunikation
På Griffenfeldsgade hilser og taler vi respektfuldt til hinanden, hvor vi lytter nysgerrigt og
anerkendende til hinanden. Vi giver hinanden tid og sikrer hinanden overblik og overskuelighed
samt gør brug af humor.
Vi tør stille krav, sætte grænser og have forventninger om ansvar for egen udvikling, både
kollegialt og til beboerne. I det daglige prioriterer vi, at der er tid og rum til faglig sparring, og
supervision vægtes højt.
Ledelse og samarbejde
Vi har en leder som ser muligheder frem for begrænsninger. Vores leder har altid tid og åben dør
til faglig sparring. Vores leder er nærværende og synlig og lydhør overfor gode ideer. Vores leder
er opmærksom på vores forskellige kompetencer, så de kan bringes i spil.
Eksterne samarbejdspartnere og pårørende
Vi har et godt samarbejde med div. Samarbejdspartnere samt pårørende til beboerne og udveksler
intern viden og erfaring. Vi arbejder med faglig og personlig udvikling for at dygtiggøre os og
fremstå som en attraktiv samarbejdspartner. Det gør vi bl.a. via temadage, supervision, kurser og
relevant uddannelse/efteruddannelse.
40
Center Nørrebro Indflydelsesfora – juni 2015:
Forum
Borgere
Netværk
Ansatte
CSC-dokumentation
x
x
Enhedsmøder
x
x
Fælles CEN-brugerråd
x
Centerbestyrelse
x
x
x
Kvalitetsudviklingsteamet
x
x
x
Temamøder
x
x
x
Adhoc-grupper
x
1
x
x
ÅD-Netværksmøder
x
x
x
Netværksmøder
x
x
x
Supervision
x
x
Teammøder
x
2
x
2
x
2
x
Personalemøder
x
Udviklingssamtaler
x
MED
x
1
: ikke alle adhoc-grupper har adgang for netværk
2
: Gælder almindeligvis kun for medarbejdere med brugererfaring
41
Center Nørrebros kvalitetsudviklingsteam
Temaoversigt fra udviklingsplanen 2014 - 2016
ÅbenDialog & Netværksarbejde


Samarbejde og arbejde netværksorienteret
Inddragelse af netværk i centerets dagligdag og begivenheder
Peer-to-Peer-indsats

At borgere tilbydes hjælp, støtte, opbakning og omsorg fra mennesker med egne recoveryerfaringer
Formidlingsteam – PR-gruppe

Interne og eksterne kommunikations- og formidlingsopgaver
Aktivitetssaloner

Fællesarrangementer, hvor hverdag og fest integreres
Tværgående sundhedsgruppe / sundhedsindsats

Øget samarbejde på tværs i CEN i forhold til sundhed og livskvalitet
42
43
44
45
46
47
48
49
De SYV SKARPE om ledelse i Center Nørrebro 2015
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Lederen er opdateret om SUD, SOF og CEN’s mål og fokusområder
Lederen skal tydeliggøre rammer, opgaver og ansvar
Lederen kommunikerer vilkår klart og har dialog om muligheder
Lederen skaber rammer til dialog, refleksion og læring
Lederen skal inddrage borgere, netværk og medarbejdere for at muliggøre medejerskab
Lederen er modig, handlingsstærk og ansvarlig
Lederen følger op på opgaver og indsatsområder jvnf aftalte tids- og handleplaner
De FIRE SKARPE om ledelsesteamet i Center Nørrebro 2015
1.
2.
3.
4.
Vi reflekterer over ledelse sammen
Vi går i dialog om fælles strategier og opgaver inden effektuering
Vi har månedlige udviklingsfora
Vi er et dynamisk og anerkendende ledelsesteam
SYV FOKUSOMRÅDER for ledelsesteam i Center Nørrebro 2015
1. Tydelige og synlige mål, rammer og kontekst
Det betyder, at vi ekspliciterer mål, rammer og kontekst både i det, vi drøfter i ledelsesteamet og i
forhold til organisationen.
2. Relationer, mening og sammenhæng
Det betyder, at vi kvalificerer det, vi gør i forhold til borgere, netværk og medarbejdere – og i
ledelsesteamet. Og det betyder, at vi dyrker vejene ud af huset og mulighederne på tværs.
3. Troværdighed og autencitet som ledelse
Det betyder, at vi står ved vores ledelsesret og –pligt, sådan at det er tydeligt i organisationen, hvad
der er til diskussion, og hvad der ikke er det.
4. Helhedsorientering
Det betyder, at vi har et helhedsorienteret blik på ressourcerne – mennesker, viden, økonomi mm og at vi har øje og øre for udviklingspotentialer og ubenyttede potentialer.
5. Balanceren mellem nytænkning og drift
Det betyder, at vi tænker os om, før vi handler, og at vi løbende er i dialog med hinanden om,
hvilke udfordringer der er i teamet og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at håndtere dem i
praksis.
6. Gennemimplementering
Det betyder, at vi følger op på og forankrer igangsatte tiltag. Samtidigt har vi fokus på bottom-up (&
bred inddragelse af aktører og interessenter) go støtter processtyring fra idé til produkt, sådan at
der er tydelighed om, hvem der tager sig af og har ansvar for hvad.
7. Gennemsigtighed og åbenhed i ledelsesteamet
Det betyder, at vi også taler med hinanden om det, der er vanskeligt – både i egne systemer og i
ledelsesteamet – bruger hinanden og har mod til at være vedholdende og insisterende med
bibeholdelse af indlevelse, respekt og anerkendelse. Vi er nysgerrige, interesserede og
udforskende.
50
RESULTAT, når vi
-
RESPEKT, når vi
-
-
giver plads til forskellighed
anerkender faglige og
personlige talenter og
kompetencer
prioriterer og støtter
hinanden
ser og lytter til hinanden
tager ansvar for at bidrage
bidrager til samskabelse af
tillid
NYSGERRIGHED, når vi
bevarer gnisten og holder
kurs
omsætter ord til handling
udviser ansvarlighed for at
processerne fører til de
ønskede resultater
følger op og efterprøver
beslutningers validitet og
videre liv
skaber kontinuitet i
kerneopgaver og drift
-
-
flår skyklapperne af hinanden
tør gå nye veje
husker leg og
eksperimenteren
bruger humor som forløser
udviser respekt og
anerkendelse
husker at stoppe op og
reflektere
LOYALE, når vi
-
CENTER NØRREBRO
-
accepterer, at den fælles
beslutning er beslutningen
giver hinanden følgeskab
er tydelige i forhold til at
kunne og ville byde ind
er uenige og alligevel tro mod
fælles beslutninger
Ledelsesteamets VÆRDIGRUNDLAG
FÆLLES VISION, når vi
-
er omstillingsparate og har
udviklingsperspektiv
tænker ud af boksen
skaber tydelighed
tager ejerskab og
medejerskab
vil skabe noget nyt
kender retning og mål
løfter i fællesskab
DIALOGISK FÆLLESSKAB, når vi
-
ANSVAR, når vi
-
holder aftaler
påtager os opgaver uden at
kny
deltager og bidrager aktivt
er tydelige
går efter gode resultater
er engagerede
er loyale
-
undrer os og stiller spørgsmål
fører en åben, ærlig og sober
dialog
insisterer på dialog
taler med – ikke om hinanden
inviterer til refleksiv dialog
generøst deler med hinanden,
hvad der rører sig
Januar/Februar 2015
51
Temadag referat, Griffenfeldsgade den 20.maj 2015
1) Indflydelse og ansvar

Hvordan vil Griffenfeldsgade fungere, hvis bostedet fungerede ideelt?
Hvis Griffenfeldsgade fungerede optimalt var de alle sammen på vej i deres liv. De besidder ressourcer i
form af at være kloge og velformuleret, men har svært ved at omsætte det til praksis i hverdagen.

Nævn 3 tematikker, hvor beboerne både har ressourcer og udfordringer?
De tematikker der er centrale, at arbejde med er rammer og mål, tydelighed i forhold til hvad der er deres
ansvar, indhold i hverdag, at styrke deres sociale kompetencer, at få brudt ensomheden, at lære at føre en
konstruktiv dialog og at de gennem succesoplevelser får et bedre selvværd.

Beskriv hvilke tiltag der efter Jeres mening imødekommer, at beboernes ressourcer bliver sat i
spil samtidig med, at der bliver taget hensyn til deres udfordringer/behov?
Der er tre overordnet tematikker der er betydningsfulde, at arbejde med:
a) Indflytningssamtale
b) Nuzo og helhedssyn
c) Aktiviteter uden for huset
2) Pædagogiske tiltag



Hvilke tematikker, er besluttet og implementeret (overblik)
Virker tiltagene? Hvad virker/hvad er udfordrende?
Hvilke pædagogiske tiltag skal i fokus fremadrettet?
Indflytningssamtale
Dorte, Lise og Rebeccas oplæg til Indflytningssamtaler gennemgås igen. Der tilføjes og rettes enkelte ting i
oplægget. Oplægget er rigtigt godt og indfanger mange af de centrale tematikker, som det er vigtigt at
have fokus på i forhold til beboernes udvikling på Griffenfeldsgade.
Der dannes par af to, der skal stå for Indflytningssamtalerne. Det besluttes at Indflytningssamtalerne skal
holdes før sommerferien. Dorte laver en plan for hvornår Indflytningssamtalerne skal holdes, så det passer
med vagtplanen samt hvem der danner par.
Nuzo og helhedssyn
Enkelte beboere er blevet gennemgået i forhold til den model/skriv som Rebecca og Laura har lavet. Der er
meget godt i det skriv. Skrivet skal dog muligvis suppleres med en helhedsorienteret model, der sikre at man
kommer rundt om de centrale tematikker, der i forhold til at være ung og skrøbelig, eksempelvi, netværk,
arbejde/uddannelse osv.. Det er Jesper og Rebeccas opgave og lave en model og en plan for beboer
gennemgang ved teammøderne. Da teammøderne frem til sommerferien bliver brugt på at gennemgå
Indflytningssamtalerne, er det først realistisk at en gennemgang og plan for beboergennemgang, ved brug
52
af NUZO og helhedsorienteret modeller, kan blive implementeret på teammøderne efter sommerferien, dvs.
fra september.
Aktivitet uden for huset
Det er vigtigt stadig og have fokus på aktiviteter uden for huset. Det er oplevelsen at beboerne for styrket
deres selvværd ved, at være deltagende i aktiviteter i det omgivende samfund. I forhold til den enkelte er
det et centralt pædagogisk fokusområde, at understøtte dette.
Det opleves, at beboerne i et hvis omfang selv kan planlægge aktiviteter uden for huset. Eksempelvis er der
en gruppe af de unge, der selv har taget initiativ til at gå til yoga i Idrætshuset. I hvilket omfang personalet
skal være med til at understøtte fællesaktiviteter for grupper af de unge i det omgivende, er der delte
meninger om.
Måltider
Maden bliver i dag sat på bordet for at skabe en mere normal kultur omkring spisesituationerne. Dette
virker til, at have haft en positiv effekt. Ligeledes er der flere i dag, der får støtte til madlavning i deres egne
lejligheder, hvilket også er med til at opøve nogle kompetencer, der er med til at gøre det muligt, at den
enkelte på et tidspunkt kan bo i en mere selvstændig boform. Der skal dog stadig tænkes tanker omkring
mad, også set i lyset af, at det relativt få der efterhånden deltager i fællesspisning. Mia, Lise og Helle er
tovholder på at indfange nye tanker omkring måltider. Det er dog først realistisk, at denne tematik bliver
taget op til efteråret. Jesper skal lave en plan for de tematikker, der skal tages op i efteråret.
Enklere kommunikation
Der indkøbt en Ipad, for at samle informationen i et system, så det ikke er spredt. Der er dog opstået et
problem, da Ipad’en kræver apps og køb af apps kræver et Dankort. Det Jesper opgave at løse dette
problem. Det er Susannes opgave, at få samlet informationen, når Jesper har løst app/dankort problemet.
Misbrug
Der skal holdes et oplæg om misbrug. Spørgmålet er, hvilke pædagogiske tilgange kan og skal vi have til
misbrug. En andet spørgsmål er, hvilke eksterne henvisningsmuligheder er der i forhold til misbrug. Liala F
og Michelle skal holde et oplæg om dette i efteråret. Der skal fastsættes en dato.
Fællesrum
Den sidste tematik, der skal tages op og planlægges i efteråret, er fællesrummet. Spørgsmålet er, hvordan
fællesrummet bruges optimalt?. Liala B, Lise og Rebbeca er på denne tematik.
DAT
Der er flere der har et ønske om at komme på DAT uddannelsen. Det skal undersøges, hvad der er muligt.
Endelig ønskes det, at der opstartes DAT færdighedsgrupper i Center Nørrebro regi.
53
3) Nyhedsmail og beboermøder
 Hvordan får vi sat rammen for at beboermøderne kan fungere så ideelt som muligt?
a) Der er vigtigt, at der bliver skabt en klar ramme for hvad beboerne har indflydelse på. Større ting
skal vendes i personalegruppen. Det er dog stadig vigtigt, at beboerne føler at de har indflydelse på
det sted de bor, hvis der er et ønske om at de tager ansvar. Derfor er der også vigtigt at processerne
ikke er for lange.
b) Det er vigtigt at opdele roller inden beboermødet, således at der er et personale der er med i de
konkrete diskussioner mens den anden sikrer at den overordnede ramme bliver holdt. For personen,
der varetager funktionen med at holde den overordnet ramme er det særlig vigtigt, at have fokus på
at mødet afsluttes ordentligt.
c) For at undgå forvirring omkring beslutningernes indhold, er det vigtigt at der er et personale tilstede
ved personalemøderne, når aftaler fra beboermøderne tages op.
Hvad skal nyhedsmailen indeholde og hvem gør hvad?
Der er noget utilfredshed med, at det er blevet vedtaget at lave et nyhedsbrev uden at det er blevet vendt
på et personalemøde. Det aftales, at dem der har truffet afgørelsen om nyhedsbrevet også laver det og
bestemmer dets indhold.
4) Personale trivsel



Hvordan opleves trivslen i Griffenfeldsgade?
Hvordan opfattes Griffenfeldsgade af andre?
Hvad gør vi nu, som er med til at skabe personale trivsel og hvilke tiltag kan vi gøre for at øge
personaletrivslen?
Dette punkt blev ikke nået og der udtrykkes et stærkt behov, blandt størstedelen af personalet for, at
personale trivsel snarest bliver sat på dagordenen. Dette er Jespers opgave.
5) Diskussion af temaer på dagsordenen. Hvad er vigtigt, at få talt om?
Det er vigtigt, at vi fremadrettet ved personalemøder husker at læse vores samarbejdsgrundlag op
-
Ny fælleskurs Griffenfeldsgade
Michelle har behov for at få noget sparring i forhold til specifikke beboere. Det er vigtigt at dette
bliver prioriteret.
54
Åben Dialog - 7. årsmøde
D. 5. og 6. marts 2015 på Nationalmuseet i København
Det er en glæde at invitere alle interesserede – nye, nysgerrige og erfarne – til
endnu et spændende årsmøde om Åben Dialog, relations- og netværksarbejde –
denne gang på Nationalmuseet i København. Både Jaakko Seikkula og Nora Bateson
samt en række danske nøglepersoner i Åben Dialogarbejdet vil berige os med deres
spændende tanker, idéer og praksisser.
Vi glæder os til at udveksle erfaringer og blive klogere på, hvordan der arbejdes med
Åben Dialog rundt i landet – både organisatorisk, i socialpsykiatrien, i
behandlingspsykiatrien, i rusmiddel-arbejdet, i arbejdet med børn og unge etc..
Årsmødet er en oplagt mulighed for at netværke og lære andre at kende, som også
arbejder med Åben Dialog.
Årsmødet er i sin tid etableret af det danske Åben Dialog Netværk bestående af
mennesker, der på græsrodsniveau har arbejdet med at indføre, udbrede og udvikle
Åben Dialogtænkningen i forskellige relationelle praksisser i Danmark. Det er en
tænkning og en praksis, der efterhånden lever mange steder i Danmark og rundt i
verden.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
På Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
1471 Kbh. K.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
55
Side 1
Torsdag den 5. marts 2015
10.00-10.30
10.30-10.45
Nationalmuseet åbner, og der serveres kaffe, thé og croissanter
Velkomst i festsalen
10.45-12.30
Oplæg til paneldebat. Fem indblik i arbejdet med Åben Dialog ved:
 Bente Vester, medarbejder med brugerkompetence på Psykiatrisk Afdeling
Svendborg
 Jaana Castella, ledende oversygeplejerske i Enhed for Brugerstyret psykiatri,
Region Sjælland
 Morten Wojtynka, børne- og ungebehandler i Rusmiddelcenteret i FaaborgMidtfyn Kommune
 Esper Sørensen, leder af Skiftesporet, socialpsykiatrisk bosted for unge, Herning
 Astrid Eiterå, psykolog i Distrikspsykiatrien og i Akutteamet, Nykøbing Sj. samt
med-kursusleder på Århus-uddannelsen i Åben Dialog.
Frokost
Paneldialog
Kaffepause
Workshops á 1½ time (se næste side for beskrivelse af workshops)
Fri leg og indkvartering
Velkomstdrink og mulighed for eksklusivt besøg i oldtidsudstillingen på
Nationalmuseet
Middag i Nationalmuseet inkl. capoeira (brasiliansk kampdans) for alle
12.30-13.30
13.30-15.00
15.00-15.30
15.30-17.00
17.00-19-00
19.00-20.00
20.00-23.00
Fredag den 6. marts 2015
8.30-9.00
9.00-12.00
12.00-13.00
Croissanter, kaffe og thé
Nora Bateson og Jaakko Seikkula har ordet.
Inkl. visning af Noras dokumentar om sin far, Gregory Bateson, og hans vigtige
arbejde.
 Deres oplæg, filmvisning og dialog bliver på letforståeligt engelsk.
Frokost
13.00-14.30
Nora Bateson og Jaakko Seikkula fortsat
14.30-15.00
Afrunding, hvem arrangerer årsmødet næste år og tak for denne gang
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
På Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
1471 Kbh. K.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
56
Side 2
Oplæg og oplægsholdere:
Jaakko Seikkula, psykolog og professor på University of Jyväskylä, Finland, kommer og fortæller os om det,
der aktuelt optager ham i det dialogiske arbejde.
Nora Bateson som er den anden hovedoplægsholder bidrager med dette:
”We know now that we are interconnected... but what next? What does that actually mean to the way we
make decisions? Nora, Gregory's daughter, brings her work as a researcher, educator and filmmaker to the
exploration of the messy processes that are inherent in interrealionality. She asks, "How can we become
more comfortable with using some of Bateson's challenging and elegant concepts in our work?" For many,
Bateson has been cloaked in mystery. In this session we will open up some of Bateson's seminal
contributions and play with the shift in the perspective they offer. In order to interact with the complex
world, in our personal lives and in the larger frames of societal and cultural interface with nature - we are
going to need to be able to see the interrelationships that form our systems. Revealing the invisible ink
inherent in our description of any system is a radical move in the right direction - and it is a step into the
beauty of life."
Beskrivelse af workshops
1. Den 2-årige uddannelse i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde i Danmark. Lokale U8
Vi vil som indledning fortælle om uddannelsens rammer og hvilken pædagogik, der er indtænkt i den. Og
derefter vil vi interviewe de tidligere kursister om deres oplevelse af, hvilken betydning uddannelsen har
haft for deres praksis samt inddrage deltagerne i workshoppen i refleksioner herover.
Workshopholdere: Astrid Eiterå og Karen Thyrsting sammen med tidligere kursister fra forskellige
arbejdsmæssige kontekster.
2. Team på Tværs – et jobcenter der arbejder med Åben Dialog. Lokale U9
At være ung og psykisk sårbar og have svært ved at turde livet og fællesskabet, og derudover være på
uddannelseshjælp/kontanthjælp kan være en yderst svær udfordring. I Odsherred Kommune arbejder vi i
Team på Tværs med at få de unge klar til at kunne mestre de barrierer, som hindrer dem i at komme i
gang/komme videre. Vi vil fortælle om vores daglige arbejde, og workshoppen vil veksle mellem film / dias
/ gruppesamtaler og refleksion.
Workshopholdere: Jette Bruun, Ann Hansen og en gruppe unge.
3. Åben Dialog i socialpsykiatrien – hvordan lever Åben Dialog i et hverdagsliv? Lokale U1
Hvordan tænker vi Åben Dialog, når vi er I løbende kontakt med hinanden. I socialpsykiatrien hvor vi er
sammen, medarbejdere og borgere, i mange forskellige hverdagsarenaer, træder vi også ind i og ud af
mange forskellige kommunikationsrum. I workshoppen vil vi reflektere over, hvad det bringer med sig af
muligheder og begrænsninger for at praktisere Åbne Dialoger.
Workshopholder: John Richard Armitage
4. Ligeværdighedsspillet – et spil der kan inspirere arbejdet med Åben Dialog. Aflyst
Ligeværdighedsspillet træner din fornemmelse for ligeværd – og vi kan ikke forestille os Åben Dialog uden
ligeværd. Spillet bygger på, at vi er ligeværdige, bare fordi vi er mennesker.
Spilleledere og workshopholdere: Lise Damkjær og Lone Høeg.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
På Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
1471 Kbh. K.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
57
Side 3
5. Agtelse, accept og kærlighed – i mødet og dialogen . I festsalen
Vi kan møde og samtale med den anden ud fra forskellige umiddelbare holdninger. Dette alt efter:
 om vi primært ser den anden som en person, der ansvarligt fører sit liv (agtelse)
 eller vi primært er optaget af den anden som slet og ret menneske, der er til ud fra sin egen form
for umiddelbarhed og spontanitet (accept)
 eller vi primært har at gøre med den anden som en, vi holder af, og hvis livsudfoldelse opleves som
forløsende for vor egen livsudfoldelse (kærlighed)
De tre indstillinger kan sagtens være på spil samtidig. (I en vis tilknytning til dialogfilosofien hos Buber,
Løgstrup, Honneth og Tillich).
Workshopholdere: Professor emeritus, mag. art i filosofi Mogens Pahuus og præst Hanne Pahuus.
6. Forskning i Åben Dialog. Udvalgslokale C på Københavns Rådhus
Forskning er en væsentlig forudsætning for Åben Dialogs fortsatte forankring i Danmark. Hvordan
understøtter vi forskningsprocessen? Hvad kan vi hver især gøre for at fremme forskningen lokalt og
nationalt?
Workshoppen er tænkt som et rum, hvor vi både kan give sparring til igangværende eller planlagte
forskningsaktiviteter og forsøge at generer nye ideer sammen.
Har du et projekt, som du gerne vil fortælle om, vil det være fint hvis du kontakter Lone Johansen, som er
tovholder for workshoppen på mail: lonejohansen01@gmail.com
7. Åben Dialog live – Lokale U2
En samskabende samtale udfoldes af udtryk, forståelser og tanker ydmygt og famlende. I denne workshop
ønsker vi at vise dig vores praksis. Derfor inviterer vi dig som deltager ind i en samtale, en refleksion og en
metarefleksion, hvor du bidrager til at tale i forlængelse af det du hørte, så og mærkede på kroppen…
Workshopholdere: Dorthe Mohr (Psykiatrisk afd. Svendborg ) i dialog og refleksion med kolleger og
erfaringsbærer.
Tilmelding på: http://www.trippus.net/dialog2015
Pris pr. person: 2300 kr. for mødet, middag torsdag aften samt forplejning til mødet. (Der er ikke
overnatning med i prisen, men når man tilmelder sig, kan man vælge forskellige
overnatningsmuligheder tæt på Nationalmuseet).
For selvbetalere (brugere og pårørende) er prisen 1150 kr. pr. person (25 pladser).
Optagelse: Der er i alt plads til 187 deltagere som fordeles efter først til mølle princippet.
Spørgsmål vedr. det faglige program sendes til aabendialog2015@gmail.com
Spørgsmål vedr. faktura og afregning kontakt: ConferenceCare Aps, Laura Bjørn Dahl
laura@conferencecare.dk
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
På Nationalmuseet
Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10
1471 Kbh. K.
Åben Dialog Årsmøde d. 5. og 6. marts 2015
58
Side 4
BODY
MIND
HEALTH
SOCIAL
59
Det dobbelte KRAM er en tilgang, hvor trivsel og sundhed overordnet set handler om at være så
langt mod højre som muligt på figurens to vandrette pile.
Med livsperspektivet som udgangspunkt for at snakke sundhed – kommer vi til at berører
hverdagslivet, netværket, recovery, mestring, tilværelsesmuligheder, håb, læring, livskraft mm.
& Recovery
I skemaet ovenfor ses vores sundheds – og recoveryforståelse.
Jo bedre et menneske har følelsen af hans eller hendes liv hænger sammen, jo bedre muligheder
er der for at kunne håndtere de kriser og ydre pres, som livet kan byde på. Sundhed handler altså
bl.a om at have en stærk følelse af sammenhæng i livet. Denne følelse af sammenhæng kommer
ikke af sig selv – men opstår gennem lære – og recoveryprocesser.
Hverdagsaftryk og støtte til et sundere liv
Ansattes tilgang til sundhed og recovery betyder, at vi i hverdagen har fokus på sundhed i miljøet,
på sundhedspædagogiske metoder og på den enkeltes personlige sundhed.
Sundhed i miljøet skaber vi bl.a ved fælles sundhedsfremmende og skabende aktiviteter, og f.eks
gennem fælles kompetenceudvikling og ansættelse af medarbejdere med erfaringskompetencer
indenfor sundhed og recovery, som giver håb og retning.
Sundhedspædagogiske metoder og sundhed i relationerne omfatter bl.a at være bindeled mellem
sundhedsfremmende aktiviteter, f,eks læge, tandlæge, træning, rygeafvænning, indkøb,
madlavning – eller noget helt andet, der medfører velvære og livskvalitet for den enkelte. Det
indbefatter også at indgå partnerskab eller give følgeskab til disse.
Den enkeltes personlige sundhed – og egen tilgang til sundhed – spiller væsentligt ind i hverdagen
for såvel borger som medarbejder. Vi vægter derfor dialoger om, hvad personlig sundhed betyder
for os hver især – og hvor risikovillige vi er i forhold til at prøve nyt og fejle. Disse personlige
incitamenter har stor betydning i forhold til motivationen for deltagelse og handling, når det
gælder sundhedsfremme.
60
Sundhed & Recovery i Center Nørrebro
Er du interesseret i hvordan sundhed og recovery hænger sammen?
Vil du vide hvad DOBBELT KRAM og BIO-PSYKO-SOCIAL rehabilitering betyder for din hverdag?
KOM & LÆR NYT & PRØV SJOVE SUNDE SMÅ TIPS, DER GIVER MERE OVERSKUD I HVERDAGEN
TIRSDAG D: 14.4.2015 kl 10 -15 , IDRÆTSHUSET, HØRSHOLMSGADE 20, 2200 KØBENHAVN N
DAGENS PROGRAM
FORMIDDDAGENS PROGRAM
FORMIDDDAGENS PROGRAM
Kl 10.00 – 10.15
Kl 13.00 – 15.00
Umahro Cadogan & Lone ”Powerprinsesse” Rasmussen
Introduktion til dagen med en lille usædvanlig morgen leg
FOREDRAG
&
SMAGSPRØVER
kl 10.15 – 11.00
Præsentation af DOBBELT KRAM & BIO-PSYKO SOCIAL
rehabilitering.
Dialoger om sammenhæng mellem sundhed og recovery
Kl 11.00 – 11.15
Pause med frugt, vand og urtete.
Kl: 11.15 – 12.00
Forskellige aktiviteter:
1. Mulighed for mindful gå tur på Assistens Kirkegården
2.Mulighed for SOFT GYM i salen
3.Mulighed for forsat dialog om recovery og sundhed







Kl 12.00 – 12.45 LUNCH BEAT
Dans dig glad i låget midt på dagen med en sandwich i
hånden ? Lyder det skørt?
Ikke desto mindre er det en frokost dille verden over for folk
i alle aldre.
Vi lover dig smil på læben og sol i kroppen.
Lone ” Powerprinsesse”, som har Karmaklubben, der står
for danse-aftner i Nørrebrohallen fredage aftner
danser for til frokosten!



Har du svært ved at lade slikket stå?
Trøstespiser du, selvom du ved, det er dumt?
Falder du i, hver gang du bestemmer dig for, at nu er det
slut med slik og søde sager?
Starter du på en “frisk” hver mandag eller hver den 1.?
Forhindrer slikket dig i at tabe de sidste 5 kg?
Har du et had/kærlighedsforhold til slik og søde sager?
Skammer du dig over de store mængder slik, du
indtager?
Synes du bare, at slik smager så godt, selv om du ved,
det er usundt og fyldt med tilsætningstoffer?
Når du har spist slik, ønsker du så, at du havde ladet
være?
Føler en del af dig, at du burde lade være; men er der en
anden del, som bare liiiige skal have lidt (der så bliver til
hele posen eller hele pladen?)
Så skal du med til dette foredrag!
På 2 timer lærer Umahro og Lone dig, hvordan du får slikket
til at slippe sit tag i dig. De viser dig hvordan du en gang for
alle transformerer dit forhold til slik og søde sager, så det er
dig, der bestemmer fra nu af.
61
62
63
64
KØBENHAVNS KOMMUNE
Socialforvaltningen
Borgercenter Voksne • Center Nørrebro
2015
68