Referat af fagsøjlemøde d. 11. marts 2015

Børne- og
Ungdomspsykiatrisk
Center, Region
Hovedstaden
Lersø Parkellé 107, 1th.
2100 København Ø
Møde i:
Dato:
Kl.:
Sted:
Fagsøjlemøde
11.03.2015
14.30-17.30
CSS, Øster Farimagsgade
Telefon
Direkte
Fax
Mail
38641000
38641181
38641001
rhp-bucenter@regionh.dk
Web www.buc-regionh.dk
EAN-nr: 5798000384811
CVR/SE-nr: 31020530
Dato: 12. marts 2015
Deltagere:
Kerstin Plessen (KJP), Katrine Pagsberg (KP), Anne Thorup (AT), Susanne Koch
(SVK), Patrick Gosden (PG), Vibeke Schantz (VS), Mala Moszkowicz (MM), Tine
Houmann (TH), Ann Sofi Enevoldsen (ASE), Bernadette Buhl-Nielsen (BBN)
Afbud:
Dina Cintin (DC), Lise Ellemann Höegh, Pia Jeppesen (PJ), Else Marie Olsen (EMO),
Peter F. Daniel (PFD), Michael Mogensen (MMO)
Referent:
Nina Gydsbæk (NG)
Velkommen v/KJP og gennemgang af dagsorden.
1. Hvordan går det de forskellige steder:
Roskilde har svært ved at få det til at hænge sammen da meget er koncentreret om de
2 lektorer. Får hjælp fra sekretær hvilket giver aflastning, men mangler videomateriale
til de studerende og opbakning fra afsnit. KJP følger op på dette ved møde med centerchef Jesper Pedersen og lektorer fra Sjælland.
Efter tilbagemelding fra de forskellige steder havde vi en diskussion vedr. journalkoncept og gennemgang af denne for de studerende, kan være svær at nå når introen er så
kort, men den ligger i intromappen.
God idé med brug af eksamensrelevante spørgsmål ved case gennemgang og opfordring til at alle afdelinger gør det.
Forslag til køb af ICD-10 ”klassesæt” så der er et fast sæt til undervisningsbrug.
Umiddelbart er der ikke budget til den slags udgifter på universitetet.
2. Blokkursus og klinikundervisning v/KJP
Gennemgang af blokkursus og klinikundervisning samt mål for dette i Børne- og ungdomspsykiatri.
5 dages blokundervisning samt 5 dages klinik.
Tid i klinik ifht. de andre fag:
Neurologi/Neurokirurgi: 16 dg.
Voksen Psyk.: 15 dg.
Børne Psyk.: 5 dage
Der har været stort pres mht. antal af studerende, men niveauet skulle normaliseres fra
efterårssemesteret.
3. Samarbejde med KU v/KP
Gennemgang af organisationsplan for KU og SUND hvor der er 13 institutter herunder
IKM (Institut for Klinisk Medicin) hvor Institutleder er: Lars Bo Nielsen
Gennemgang af professorstab samt matrix for geografi/specialer og hvem der repræsenterer psykiatrien. Lars Kessing er koordinerende professor for RHP, Merete Nordentoft er ordførerende professor for Voksen Psykiatrien og KJP er ordførende professor for Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Krav fra eksterne interesser i lægeuddannelsen v/KJP
Der er krav til uddannelsen fra politikere, erhvervsliv, patienter samt forældre og der
er interesse i at tilgodese alles behov.
Kandidatuddannelsen -gennemgang af de 3 år, hvor BUP stadig er 4 sem. Kandidat.
Nyt på kandidaten er 5 semester, der er et perspektiveringssemester, hvor den studerende har mulighed for:
-Specialist perspektiv, hvor den studerende er som læge på en afdeling under supervision v/kliniker.
- Forskningsperspektiv, hvor den studerende indgår i et forskningsprojekt.
- Internationalt perspektiv, hvor den studerende tager et semester i udlandet.
På dette semester skrives specialet i forbindelse med perspektivet.
Diskussion omkring hvilket niveau de studerende skal fungere og om hvornår det bliver aktuelt.
NG kontakter KU (Dorit Svendsen) omkring mere information vedr. dette.
4. Evaluering
Evalueringen kan vi være rigtig tilfredse med -også på baggrund af det store antal studerende.
KJP har været med på teoriugen, hvor hun med fornøjelse har overværet alle forelæsninger. De studerende kom med positive tilbagemeldinger og var specielt glade for case undervisningen fredag.
Case undervisningen fredag v/AT, SVK, PG, PJ og Psykofarmakologi torsdag v/KP,
ASE gennemgås.
Der ses ingen grund til at ændre på fordeling af forelæsningerne i teoriugen, men vær
opmærksom på at der ved hver undervisning ikke skal være alt for mange og gerne
opdaterede slides - og de skal være til at overtage for en anden lektor i tilfælde af afbud.
5. Eksamen
Oversigt over karakterer/gennemsnit for forår 2014 og efterår 2015 og diskussion omkring eksamen, herunder om at dumpe en studerende.
Hvis en studerende dumper i det ene fag hovedspørgsmål/bispørgsmål, skal der være
gode grunde til at bestå. Den studerende må ikke være til fare for patienten –”skal
kunne klare en forvagt”. NG sender skrivelse fra KU vedr. eksamen ud.
Overvejelser omkring hvad der kan gøres i tilfælde af at der er en medicinstuderende
der er helt ”skæv” ifht. det at skulle være læge. Det er en svær balance med mange
overvejelser og der er ikke en procedure for det, men mulighed for at melde det til
kursusleder, som så kan gå videre med det.
Censor/erfaringer med censor.
Censor spiller en vigtig rolle især i forbindelse med dokumentation i tilfælde af klager.
Meld gerne tilbage til KJP hvis der er problemer med censorer, da det er vigtigt at opbygge et korps af gode censorer.
Pt. Benyttes ofte: Hanne Børner, Anne Dorte Stenstrøm, Nini Smedegaard,
Dorthe Sestoft, Marianne Kastrup.
Følgende nævnes som oplagte censorer: Lise Nyholm, Anne Overgaard Pedersen, Ingrid Sindø, Anne Torgny Anderesen.
6. Kandidat- /Bacheloropgaver v/KJP
Beskrivelse af søjlen ligger på KU’s hjemmeside og skal evt. opdateres.
For at vejlede i kandidat- og bacheloropgaver skal man have ph.d. men man kan godt
gå sammen om en opgave som f.eks. KJP/MM.
Overordnet er det ok at være selektive mht. vejledning og ikke være bange for at sige
nej til henvendelser, givet de relativ få ressourcer og kun en håndfuld, som kan vejlede.
7. Målbeskrivelse
Børne –og Ungdomspsykiatri har fået sin egen målbeskrivelse, hvilket er rigtig positivt. Gennemgang af den nye målbeskrivelse og sammenligning med den der ligger for
voksenpsykiatri.
KJP sender målbeskrivelsen rundt til alle lektorer, så der er mulighed for at kommentere på den/det der evt. mangler – der nævnes: objektiv psykiatrisk vurdering og
anamnese inkl. udviklings psykopatologi.
8. Eventuelt
”Make Over”
Der er mulighed for at ansøge midler til ”Make over” - udvikling af undervisning.
Enighed om at ansøge samlet til teori/forelæsninger. KJP sender ansøgningsblanket
rundt og sender den endelige ind.
Der kan læses mere her: http://ikm.ku.dk/nyheder/2015/cobl/