1. No category

Retsudvalget 2014-15
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
26. februar 2015
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Rasmus Hjalte Niess Olsen
Sagsnr.: 2014-0030-2828
Dok.:
1408965
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 239 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Den sene besvarelse beklages.
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 239 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under henvisning til svar på spørgsmål nr. S 377 bedes ministeren redegøre for, hvad ministerens kommentar til P1 Dokumentar den 27. november 2014 om det såkaldte banderegister
er, hvordan ministeren vil reagere på oplysningerne heri, og
hvad ministerens holdning til at sikre mere klare kriterier for
registreringen i registeret samt en eventuel klageadgang for
borgerne er?”
Svar:
1. I den dokumentarudsendelse, der er nævnt i spørgsmålet, peges der bl.a.
på, at dømte med kun perifer tilknytning til rocker- eller bandemiljøerne
kan ende med at afsone i særlige bandeafsnit i fængslerne, fordi de pågældende personer er registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database
(PED).
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. december 2014 af
spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indgår eventuelle oplysninger fra politiet om rocker- eller bandetilknytning i den samlede
vurdering i forbindelse med Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse
om placering af dømte, og oplysninger fra PED står således ikke alene ved
denne afgørelse.
For en nærmere beskrivelse af PED henvises til Justitsministeriets besvarelser af 26. juli 2010 af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) og 11. juli 2012 af
spørgsmål nr. 843 (Alm. del) fra Retsudvalget. Der henvises desuden til de
samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 209 og 210 (Alm. del) fra Retsudvalget, hvor politiets administration af PED er nærmere beskrevet. Som det
bl.a. fremgår heraf, er der fastsat regler for både registrering og videregivelse af oplysninger i PED, og politiets behandling af personoplysninger i
PED-registret kan påklages til Datatilsynet.
Som det fremgår af nedenstående udtalelse fra Datatilsynet, gennemgår
Datatilsynet i klagesager politiets materiale, som ligger til grund for en registrering i PED, for at sikre, at der ikke behandles personoplysninger i
strid med lovgivningen.
Jeg finder på den baggrund ikke, at der er behov for regelændringer eller
andre initiativer på området.
2
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst følgende:
”Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED) er reguleret
ved PED-bekendtgørelsen1, der er udstedt i medfør af persondatalovens2 § 32, stk. 5, og § 72.
Datatilsynet kan om baggrunden for bekendtgørelsens tilbliven
oplyse, at tilsynet i december 2002 foretog en inspektion hos
Rigspolitiet med særligt fokus på Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED).
I forlængelse af inspektionen anmodede Datatilsynet Rigspolitiet om at redegøre for grundlaget for PED. På baggrund heraf
og efter behandling af sagen i Datarådet rettede Datatilsynet
henvendelse til Justitsministeriet og Rigspolitiet og anførte, at
der efter tilsynets opfattelse var behov for en nærmere regulering af behandlingerne i PED. Datatilsynet lagde vægt på, at
omfanget og karakteren af oplysninger i databasen tilsiger, at
behandlingen sker på et tilstrækkeligt præcist retsgrundlag. Datatilsynet tilkendegav endvidere, at tilsynet fandt, at en sådan
regulering som minimum bør ske ved bekendtgørelse.
PED-bekendtgørelsen trådte efterfølgende i kraft den 1. september 2010.
Det kan endvidere oplyses, at Datatilsynet ved modtagelse af
klager over registreringer i PED fører tilsyn med, at de, registreringer politiet foretager i systemet, sker inden for rammerne af bekendtgørelsen.
I disse sager anmoder Datatilsynet Rigspolitiet om oplysninger
om bl.a. baggrunden for en eventuel registrering, hvornår denne i givet fald fandt sted, og hvornår den vil blive slettet.
Herudover gennemgår Datatilsynet ved fremmøde hos Rigspolitiet eventuelle registreringer i PED vedrørende den omhandlede person og de akter, der ligger til grund for en eventuel registrering. Datatilsynet gennemgår det foreliggende materiale
for at sikre, at der ikke er foretaget registreringer, som efter tilsynets opfattelse er i strid med reglerne i PED-bekendtgørelsen.
Datatilsynet ses siden ikrafttrædelsen af PED-bekendtgørelsen
at have behandlet ni klager over registreringer i PEDdatabasen. To af sagerne er endnu ikke afsluttet.”
1
Bekendtgørelse nr. 921 af 2. juli 2010 om behandling af personoplysninger i Politiets
Efterforskningsstøtte Database (PED)
2
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger
3