Bilag til sag 8 - Region Hovedstaden
Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -1 af 124 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -2 af 124 INDHOLDSFORTEGNELSE Læsevejledning .................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 ................................................................................................... 4 De mest specialiserede tilbud .................................................................................................................... 5 Del 1: Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet ................................ 6 Tendenser vedrørende organisering af det specialiserede socialområde ..................................................... 7 Tilrettelæggelse af indsatser ...................................................................................................................... 7 Forebyggelse og inklusion .......................................................................................................................... 9 Dokumentation og effektfokus .................................................................................................................. 9 Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på voksenområdet ............................................................................................................................................ 10 Planer om etablering af nye tilbud .......................................................................................................... 11 Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på børne- og ungeområdet ............................................................................................................................................... 12 Planer om etablering af nye tilbud .......................................................................................................... 13 Del 2: Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen ................................................................ 14 Særligt tema i 2016 ...................................................................................................................................... 14 Fokusområder for den tværkommunale koordination i 2016 ..................................................................... 16 Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre ................................................................ 16 Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD ............ 17 Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene ........................................ 17 Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres ........................................................... 18 National koordination .................................................................................................................................. 19 Del 3: Øvrig tværkommunal koordination ....................................................................................................... 19 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger ........................................................................ 20 Lands- og landsdelsdækkende tilbud ....................................................................................................... 20 Sikrede afdelinger .................................................................................................................................... 20 Fem principper som grundlag for den tværgående koordination ....................................................... 20 Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger ........................................................................................ 21 Kommunikationscentre................................................................................................................................ 21 Botilbud med over 100 pladser.................................................................................................................... 22 Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................................................................................. 22 Bilagsliste ......................................................................................................................................................... 23 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -3 af 124 LÆSEVEJLEDNING Udviklingsstrategi 2016 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra kommunale driftsherrer og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og –perspektiver for det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne i 2016 og årene frem. Udviklingsstrategi 2016 indleder med at opstille rammerne for Udviklingsstrategien, herunder for de tilbud, der er omfattet af strategien. Dernæst er Udviklingsstrategien inddelt i tre overordnede dele: I del 1 gennemgås udviklingsperspektiverne for det specialiserede socialområde og specialundervisning i hovestadsregionen. Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. Afsnittet opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi 2016. Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvilke elementer inden for bevægelserne og tendenserne, der vurderes at have direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi, herunder hvilke fokusområder der er for den tværkommunale koordination i 2016. Under del 2 af Udviklingsstrategien beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen, herunder det særlige tema for 2016. Endelig omfatter del 3 af Udviklingsstrategien beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans for den tværkommunale koordination, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen, botilbud med over 100 pladser samt Socialtilsyn Hovedstaden. Bagerst i Udviklingsstrategien findes en liste over de tilhørende bilag. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -4 af 124 INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og 1 specialundervisningsområdet. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategi 2016 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med Udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser. Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 1). Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Nærværende dokument omfatter alene Udviklingsstrategi i Rammeaftale for 2016, mens styringsaftalen for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Udviklingsstrategi 2016 er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 Udviklingsstrategi 2016 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for 2011. Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i Udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien. 1 Jf. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde og Bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -5 af 124 Nærmere beskrivelser af kriterier for afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien kan findes i bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. Udviklingsstrategi 2016 omfatter 139 døgn- og dagtilbud samt 6 ambulante tilbud på voksenområdet efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, alkohol- og stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2016 sammenlagt 3.526 døgn- og dagpladser samt 2.218 ambulante forløb til misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter. På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategien 16 døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 262 døgn- og dagpladser i 2016. Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med henholdsvis fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade samt tre kommunikationscentre. 78 procent af pladserne på de kommunale døgn- og dagtilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet var i 2014 belagt med borgere fra andre kommuner end driftsherrekommunerne for de pågældende tilbud, hvilket understreger behovet for tværkommunal koordinering af disse tilbud. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 kan ses i bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. Koordineringen af specialundervisningstilbud målrettet børn og unge har i hovedstadsregionen hidtil været forankret i en særligt funktion, Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Styregruppen for KFS og BKF besluttede i 2015, at KFS med udgangen af juli 2015 ophører. KFS’s afsluttende rapport fra 2015 med oversigtsmateriale vedrørende eksempelvis kapacitet og takster på specialskolerne og kommunernes brug af specialundervisningstilbud samt beskrivelse af, hvordan den fælleskommunale opgaveløsningen fremover skal foregå kan findes som bilag 6. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. Som følge af lukningen af KFS vil udviklingsstrategien fremadrettet fra og med Udviklingsstrategi 2017 medtage opgørelser af de højt specialiserede specialundervisningstilbud i regionen. DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Siden Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. De seks kriterier er følgende: 1. (Børne- og ungeområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per 1.000 indbyggere i alderen 0-17 år. 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -6 af 124 2. 3. 4. 5. 6. (Voksenområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per 10.000 indbyggere i alderen 18-64 år. Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i 2016. Det drejer sig om tre tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016, som på nuværende tidspunkt, defineres som de mest specialiserede tilbud, kan ses i bilag 4. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. I Styringsaftale 2016 er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2016 eller det efterfølgende år. Aktuelt og i 2016 vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud. Tilbuddenes status bliver løbende fulgt af en særlig nedsat task force. DEL 1: BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET Som grundlag for Udviklingsstrategi 2016 er der foretaget en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud inden og uden for kommunernes eget regi. Desuden kortlægger analysen udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet på de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016. Formålet med analysen er at kortlægge udviklingen inde for målgrupperne, og hvordan denne udvikling via kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, har indflydelse på efterspørgslen efter de højt specialiserede tilbud. Sammenholdt med udviklingen inden for belægning og kapacitet i tilbuddene, er det således muligt at afdække behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2016. 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -7 af 124 TENDENSER VEDRØRENDE ORGANISERING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE På landsplan såvel som i hovedstadsregionen ses tendenser og strategier i retning af omlægning til og etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recovery-tankegang m.v. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Et formål med Udviklingsstrategien er blandt andet at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. Den dybdegående analyse viser, at kommunerne generelt oplever, at der sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger er dog med til at understrege, at der i 2016 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Herunder er der særligt behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi, understøttelse af vidensmiljøer, således der også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Gennemgangen af kommunernes bemærkninger vedrørende målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog – sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger – grundlag for at identificere nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse identificerede tendenser er gennemgående for flere af kommunerne i hovedstadsregionen og bør derfor være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i 2016. Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser, der gennemgås nedenfor i dette afsnit, er der specifikt udvalgt fire fokusområder for 2016, som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal opmærksomhed. Disse fokusområder er beskrevet i afsnittet om fokusområder for den tværkommunale koordination i del 2. Der kan desuden konstateres en række bevægelser og tendenser vedrørende målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde samt omkring kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området. Bevægelser og tendenser, som direkte eller indirekte har betydning for overvejelser i hovedstadsregionen som led i den tværkommunale koordination på området. Tendenserne vedrørende kommunernes organisering af det specialiserede socialområde opsummeres nedenfor inden for tre emner henholdsvis tilrettelæggelse af indsatser, forebyggelse og inklusion samt dokumentation og effektfokus. TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSER Den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2016 er, at hovedoverskrifterne for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne er mindst indgribende foranstaltninger og mestring af eget liv. Under disse overskrifter er et stort tværgående fokus på beskæftigelse. Virkningen af en indsats skal i udgangspunktet vurderes i forhold til borgerens mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -8 af 124 Indsatser med afsæt i disse hovedoverskrifter tilrettelægges med udgangspunkt i elementer som rehabilitering med recovery-orientering, individuelle og fleksible løsninger, helhedsorientering, tværfaglighed og tværsektorielt fokus, målorientering og inkludering. Udgangspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne kan genfindes i de tendenser, der kan identificeres omkring udviklingen af tilbudsviften og de krav der stilles til, hvordan udbuddet af tilbud sammensættes. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen bolig (§ 85) og midlertidige botilbud (§ 107) er stadig fremherskende. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Denne tendens kan også genfindes i udviklingen af kapaciteten på området, hvor antallet af pladser på botilbud omfattet af Udviklingsstrategien (§§ 107, 108 og 85) udviser en svag stigning fra 2013 til 2018 på 0,3 procent. Stigningen ses primært på midlertidige botilbud (herunder aflastning), mens der for længevarende botilbud kan konstateres en mindre reduktion. Der ses altså til dels en omfordeling fra længerevarende til midlertidige pladser. I den forbindelse er der også fokus på at skabe øget fleksibilitet i tilbuddene eksempelvis ved at udvide udbuddet af socialpædagogisk støtte i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne fleksibilitet opleves at give nogle borgere, som ellers ville have haft behov for et mere omfattende tilbud, mulighed for at blive i eget hjem. Fleksibilitet efterspørges også i forbindelse med at kunne opstille tilbudsviften hurtigst muligt til kommunernes efterspørgsel og målgruppernes ændrede behov. Flere driftsherrer arbejder blandt andet med at øget fleksibiliteten omkring §§ 107 og 108, således at pladsantallet til pågældende målgruppe i højere grad er flydende mellem paragrafferne. Fleksibiliteten handler således om at kunne sikre fleksibel støtte, der afspejler en eventuel udvikling i borgerens funktionsniveau. Tilrettelæggelse af individuelt sammensatte tilbud på baggrund af VUM-udredninger opleves i flere tilfælde at give borgerne et reelt alternativ til mere traditionelle botilbudsløsninger. Kommunerne søger således i højere grad at støtte borgerne i at fastholde egen bolig frem for i botilbud. Samtidig arbejder kommunerne gennemgående på en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering, så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere fleksible og intensive forløb med det formål at forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Eksempelvis afprøves nye metoder og teknologier til målgrupperne, og der afprøves nye samarbejdsformer med blandt andet Region Hovedstaden og højt specialiserede tilbud som eksempelvis fælles tværsektorielle teams i forhold til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Desuden er der en tendens i retning af, at indsatserne i højere grad end tidligere tilrettelægges som gruppetilbud frem for individuel støtte. Eksempelvis tilbydes bostøtte og socialpædagogisk støtte i højere grad som gruppeforløb til de borgere, der kan rumme at indgå i en gruppe. Erfaringerne med anvendelse af gruppeforløb er overvejende positive og blandt andet, at borgeren i en gruppe har mulighed for at møde andre mennesker, at fællesskabet giver et kendskab til andre, og at samværet kan styrke borgerens kompetencer. Endelig er samskabelse og samarbejde med frivillige organisationer, pårørendeforeninger og øvrige interesseorganisationer et element, der bliver mere og mere fremtrædende i kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne, og som forventes at få en betydning for det specialiserede socialområde inden for de kommende år. Disse tendenser understøtter et behov for, at der i hovedstadsregionen fastholdes et stort fokus på, at en række funktioner og tilbud forudsætter en meget specialiseret viden. Det er samtidig tilbud, som er målrettet små målgrupper, hvorfor der ikke er befolkningsgrundlag til, at pågældende tilbud kan være til 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -9 af 124 stede i alle kommuner. Udgangspunktet herfor er derfor en øget klarhed omkring, hvilke tilbud der skal stilles til rådighed for borgerne på tværs af kommuner. FOREBYGGELSE OG INKLUSION Både inklusion og forebyggelse handler om at minimere eksklusion fra normalsamfundet og have inkluderende fællesskaber. Hensigten er at kunne rumme folk i normale miljøer uanset deres særlige behov. Inklusionsperspektivet har haft stort fokus i kommunerne i de sidste år, og vil fortsat være et centralt element i kommunernes organisering af området. Gennemgående kan der konstateres en bevægelse i retning af, at kommunerne i højere grad end tidligere også planlægger at styrke de forebyggende foranstaltninger. Tidlig opsporing og indsats overfor en række målgrupper inden for det specialiserede socialområde har en dokumenteret positiv effekt. Forebyggelse handler om tidlig indsats men også om at følge op og undgå tilbagefald. Kommunerne i hovedstadsregionen har gennemgående et stort fokus på at prioritere det forebyggende arbejde, herunder at kunne tilbyde kvalificerede tilbud, som forebygger borgernes behov for mere indgribende foranstaltninger såsom døgntilbud. Kommunernes øgede fokus på forebyggende foranstaltninger, forventes på længere sigt at få betydning for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud. Nogle kommuner har iværksat forebyggelse og tidlig indsats i forhold til kriminelle og hjemløse unge med en forventning om, at det reducerer efterspørgsel efter sikrede afdelinger, anbringelser og lignende mere indgribende foranstaltninger. Et eksempel på iværksatte foranstaltninger er etablering af en medarbejdergruppe med eksempelvis et par socialrådgivere, der udelukkende arbejder med særligt udsatte unge, der har begået kriminalitet. Andre kommuner har alene eller i samarbejde med andre kommuner etableret forebyggende foranstaltninger i form af en krisetelefon til kommunens borgere, der oplever akut psykisk krise. Det er et rehabiliterende og recovery-orienteret tilbud baseret på telefonisk rådgivning og vejledning. Kommunerne planlægger fortsat at arbejde ud fra et stort fokus på forebyggelse og inklusion. Der planlægges og etableres derfor fortsat nye innovative løsninger for at understøtte inklusionsperspektivet. Eksempelvis arbejder nogle kommuner målbevidst med at udvikle nye teknologiske løsninger, som vil kunne medvirke til, at borgernes behov for specialiserede indsatser reduceres. Desuden arbejdes der fortsat med at udvikle undervisningsområdet blandt andet udvikling af almenundervisningen med henblik på bedre forebyggelse af behovet for specialundervisning samt udvikling af specialundervisning inden for rammerne af et alment miljøet. Kommunerne har gennem de sidste år gjort sig mange erfaringer med organiseringer med udgangspunkt i inklusionsperspektivet. På børne- og ungeområdet såvel som voksenområdet opleves det, at bedre fungerende borgere i videst muligt omfang søges inkluderet i almentilbud og/eller at tilbyde hjælpen i nærmiljøet med henblik på at fastholde borgeren i eget hjem. Det betyder samtidig, at det i overvejende grad er borgere med de sværeste og mest komplekse vanskeligheder, som kommunerne i dag visiterer til specialtilbud. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger understreger således, at der fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte. DOKUMENTATION OG EFFEKTFOKUS Kommunerne i hovedstadsregionen vurderer gennemgående, at systematisk dokumentation og effekter er væsentlige elementer for at få viden, om hvorvidt, for hvem og i hvilken kontekst de indsatser og metoder, som anvendes, virker. Der vil fortsat i 2016 være fokus blandt kommunerne på effekt og progression, herunder udarbejdelse af indsatsmål og systematiske opfølgninger herpå. Kommunerne efterspørger fortsat øget dokumentation, og udvikling af evalueringsredskaber, som kan anskueliggøre, hvilken virkning indsatser har for den enkelte borger. 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -10 af 124 I den forbindelse opleves indsatsmål som et væsentligt grundlag for opfølgningen på, om indsatsen virker efter hensigten, og for dialogen med tilbuddene. Indsatsmål giver mulighed for at følge op på mål, behov og indsats, og dermed kan det løbende vurderes, om borgeren får nok ud af indsatsen, og om der er behov for at justere enten mål eller indsats. Tilbuddene oplever, at de kommuner, der har taget 2 Voksenudredningsmetoden (VUM) i brug i højere grad end øvrige kommuner udarbejder operationelle indsatsmål som en del af handleplanen. Målene, i disse kommuner, opleves i højere grad at have fokus på borgerens ressourcer, ligesom målene i højere grad, i det omfang det har været muligt, er blevet udarbejdet i samarbejde med borgeren. Således opleves det, at kommunens bestilling til tilbuddet bliver 3 langt mere konkret og giver større mulighed for at tilrettelægge indsatsen og følge op på denne. TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR MÅLGRUPPER PÅ VOKSENOMRÅDET Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på voksenområdet. Dog peger flere kommuner på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af og behovet for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete målgrupper. Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til voksne med hjerneskade herunder både medfødt og erhvervet. Særligt fremhæves det vanskeligt at finde egnede dag- og botilbud til yngre borgere med svær hjerneskade, borgere med hjerneskade som følge af langvarig og massiv alkoholmisbrug samt borgere med hjerneskade men med et højere funktionsniveau end den typiske målgruppe for de eksisterende tilbud. De to højt specialiserede bo- og dagtilbud på hjerneskadeområdet omfattet af Udviklingsstrategien oplever begge en høj belægning tæt på 100 procent eller derover. Tilbuddene har ingen planer om at øge antallet af pladser frem mod 2018. Der opleves ventetider på de eksisterende tilbud i regionen, hvilket udfordrer kommunernes mulighed for at iværksætte en rettidig og målrettet indsats. Derudover peger kommunerne på, at den nye bekendtgørelse på rehabiliteringsområdet forventes at ændre efterspørgslen efter rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau. Udviklingen i efterspørgslen anbefales derfor at blive fulgt tæt med henblik at kunne regulere kapaciteten efter behov. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever desuden en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til voksne med øvrige svære sociale problemer som ofte er en kombination af flere svære problemstillinger såsom social isolation, selvskadende adfærd, prostitution, kriminalitet m.v. Især unge på kontanthjælp eller førtidspension kan have behov for at blive visiteret til specialiserede tilbud. Disse tilbud er ofte oprettet efter almenboligloven, og huslejen på disse boliger er typisk så høj, at den ikke kan rummes inden for niveauet af de sociale ydelser, som den pågældende modtager. Flere kommuner fremhæver vanskeligheder med at finde egnede tilbud til borgere med multiple og sammensatte vanskeligheder, det vil sige borgere med 2-4 diagnoser. Tilbuddene på området opleves blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance, rammer og ekspertise til at imødekomme de kombinerede vanskeligheder. Flere kommuner oplever, at borgere med psykiske vanskeligheder, og med behov for målrettede specialiserede tilbud i flere tilfælde ikke ønsker hjælp. Disse borgere er i nogle tilfælde også hjemløse, og søger i stedet støtte på et af regionens forsorgshjem. Samlet set oplever herbergerne omfattet af 2 Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til at understøtte udredning og sagsbehandling på området for voksne med sociale problemer og voksne med funktionsnedsættelse. 3 Tilbagemeldinger fra Socialtilsyn Hovedstaden. 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -11 af 124 Udviklingsstrategien i 2013 og 2014 en høj og stigende belægning på over 100 procent. Som en reaktion herpå har Region Hovedstaden i 2015 udvidet antallet af pladser på en række af regionens tilbud, således at antallet af pladser samlet set for hovedstadsregionen stiger med 10 procent. Denne bevægelse understøtter dog ikke kommunernes strategier på hjemløseområdet, hvor der typisk opstilles målsætninger om reduktion af antallet af borgere på herberger for i stedet at finde en bolig og iværksætte målrettede indsatser for borgerne. Alderdom og generelt aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til borgere med udviklingshæmning, psykiatriske vanskeligheder og misbrugsproblemer, er en problematik, som kommunerne fortsat møder. Flere kommuner oplever, at eksempelvis voksne med udviklingshæmning og samtidig demens får et større behov for i perioder at blive skærmet, og samtidig har et øget plejebehov. Kommunerne peger på forsatte vanskeligheder i forbindelse med at finde egnede tilbud til de ældre borgere med komplekse handicap, der som ældre kræver andre rammer og anden type af pleje. Dilemmaet opstår, når disse borgere ikke længere kan imødekommes i botilbuddene (§§ 107 og 108), og borgerne samtidig afvises på de almene plejecentre. Årsagen til, at borgerne ikke kan imødekommes i botilbuddene er blandt andet, at disse boformer, dels ofte ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette personalekompetencer og ressourcer ofte ikke forefindes. Kommunerne oplever, at tilbuddene i flere tilfælde har svært ved at tilpasse kompetencer og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre og som følge heraf har et større plejebehov. Flere kommuner har etableret eller planlægger at etablere egnede tilbud, herunder planlægger nogle kommuner alene eller i samarbejde med andre kommuner alternative plejehjemspladser. På baggrund af driftsherrernes indberetning af kapacitet og belægning for tilbud på voksenområdet kan det konstateres, at den gennemsnitlige belægningsprocent på døgn- og dagtilbud er på 96 procent i 2014. Samtidig er det samlede antal pladser nogenlunde stabilt fra 2014 og i årene fremover. Dog er der inden for målgruppen voksne med udviklingshæmning sket en reduktion på 13 procent i antallet af pladser på tilbud efter § 104, hvilket skyldes reduktion i et enkelt tilbud i 2015. Inden for samme målgruppe har aflastningstilbuddet Torvevej (§ 107) oprettet to skærmede pladser i 2016 som følge af en oplevet efterspørgsel herefter. Endelig har et enkelt § 108 tilbud for voksne med fysisk funktionsnedsættelse reduceret antallet af pladser i 2015, hvilket giver en samlet reduktion på 6 procent for § 108 tilbud til denne målgruppe. På nuværende tidspunkt forventer driftsherrerne inden ændringer i kapciteten i 2016 og fremefter. PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD Følgende kommuner har oplyst, at de planlægger at etablere nye tilbud på voksenområdet: Københavns Kommune forventer et behov for mere specialiserede tilbud til målgrupperne borgere med samtidigt misbrug, borgere med spiseforstyrrelse, borgere med dom og udadreagerende adfærd, borgere med samtidigt somatiske behov. Kommunen har derfor igangsat en proces for øget specialisering på botilbudsområdet med henblik på at imødekomme det forventede behov i kommunen. Derudover oplever kommunen aktuelt kapacitetsmangel til målgruppen med multiple funktionsnedsættelser, hvilket imødekommes ved at oprette egnede tilbud i 2016/17. Frederikssund Kommune planlægger at etablere et tilbud til unge over 18 år med autismespektrum forstyrrelser og ADHD, ligeledes har kommunen planer om at etablere delvist skærmede tilbud til voksne med komplekse problemstillinger, som i dag er i enkeltmandstilbud. Furesø Kommune forventer i 2015 at etablere 19 pladser i et ny bofællesskab for voksne med omfattende og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, primært udviklingshæmmede og sindslidende. Hillerød Kommune planlægger at etablere 20 nye boliger for udviklingshæmmede voksne under Almenboliglovens § 105 med ydelser efter § 85. 11 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -12 af 124 Hvidovre Kommune planlægger at etablere eget tilbud for stofmisbrugsbehandling for voksne, som ikke får substitution (SEL § 101, SUL § 141). Tilbuddet forventes at få 35 pladser, og forventes at få betydning for planlægningen på KABS og Stofrådgivningen. Etableringen af tilbuddene kan få betydning for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud i regionen. TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR MÅLGRUPPER PÅ BØRNE - OG UNGEOMRÅDET Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på børne- og ungeområdet. Dog peger flere kommuner på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af og behovet for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete målgrupper. Generelt har der siden 2007 været en nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet inden for Udviklingsstrategiens område grundet kommunernes strategier om inklusion og mindst mulige indgribende indsatser i nærmiljøet. Denne udvikling ser ud til at have fundet et niveau, hvor området forventes at være stillet mere i bero fremover. Antallet af højt specialiserede pladser og tilbud på børne- og ungeområdet ligger således nogenlunde stabilt fra 2013 til 2018. Der er generelt høje belægningsprocenter på omkring 100 procent på tilbud målrettet børne- og ungeområdet i 2014, dog med undtagelse af klubtilbud og aflastningstilbud (§ 66 nr. 6), hvor belægningen er henholdsvis 85 og 88 procent. For aflastningstilbud er det dog ikke unormalt med lave belægningsprocenter. Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelse. Der opleves et stigende antal unge med psykiske vanskeligheder, særligt spiseforstyrrelser, cutting eller kombineret med misbrug. Tilbuddene på området opleves blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance og ekspertise på tværs af diagnoseområderne. Derudover peges der på, at det opleves vanskeligt at finde egnede undervisningstilbud til unge med psykiske vanskeligheder som eksempelvis angst. Gennemgående peges der, i lighed med voksenområdet, på udfordringer med at finde egnede tilbud til børn og unge med multiple og sammensatte funktionsnedsættelser. Desuden fremhæver kommunerne, at der opleves en øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD, ligesom at det opleves at disse børn og unge er dårligere end tidligere. Som følge heraf oplever nogle kommuner i hovedstadsregionen et øget behov for autismespecifikke tilbud til blandt andet rådgivning, specialskole, inklusion m.v. Desuden er der en forventning om, at borgere med autisme spektrum forstyrrelser i de kommende år vil have behov for mere eller mindre specialiserede tilbud, ligesom det forventes at flere borgere med ADHD vil have behov for socialpædagogisk støtte eller specialundervisning. Derudover nævnes misbrugs- og hjemløseområderne. Flere kommuner peger på, at det er vanskeligt at finde specialiserede behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, herunder kombineret misbrug af alkohol og stoffer. Desuden opleves det ikke, at tilbuddene i alle tilfælde har den efterspurgte ekspertise omkring afrusning af unge for en kortere periode. Nogle kommuner oplever flere børn og unge med misbrugsproblemer, der har behov for, at der i højere grad tilrettelægges indsatser, der integrerer undervisning, beskæftigelse, terapi og misbrugsbehandling. Endvidere opleves der i nogle kommuner forholdsvis mange sager, hvor unge under 18 år bliver hjemløse som følge af uoverensstemmelser i familien. I disse kommuner opleves det vanskeligt at finde egnede pladser til denne målgruppe. 12 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -13 af 124 PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD Følgende kommune har oplyst, at de planlægger etablering af nye tilbud på børne- og ungeområdet: Albertslund Kommune planlægger at etablere et børnehus, der forventes at skulle fylde feltet mellem traditionel dagbehandling og anbringelse. Kapaciteten planlægges til otte børn og deres familier. Tilbuddet er i udgangspunktet ikke omfattet af Udviklingsstrategi 2016, og forventes som det primære at være etableret med henblik på kommunens egen forsyning. Etableringen af tilbuddet kan dog få betydning for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud i regionen. 13 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -14 af 124 DEL 2: TVÆRKOMMUNALE UDVIKLINGSPROJEKTER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og –perspektiver kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også hvilke særlige temaer og områder KKR Hovedstaden ønsker skal være i fokus i det pågældende år. Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de heraf udledte fokusområder, som er opstillet i udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016. I tidligere år har KKR Hovedstaden udpeget følgende områder som særlige temaer i udviklingsstrategien, hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning eller lignende: Senhjerneskadeområdet (2012) Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område (2013) Ny specialisering (2013) Ungeområdet (2014) Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015). Det særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er: Udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området (se afsnittet nedenfor). Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi 2014 og 2015 været udvalgt som fokusområder for de pågældende år. Disse udvalgte områder opfordrer KKR Hovedstaden kommunerne til at have i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde. I 2015 besluttede KKR Hovedstaden, at to af fokusområderne, nemlig ”hjemløse” og ”økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder”, skulle være genstand for vidensdelingsaktiviteter blandt hovedstadsregionens kommuner. Med henholdsvis Høje-Taastrup og Egedal Kommuner som tovholdere for vidensdelingen er der I 2015 afholdt to konferencer med henblik på at udbrede erfaringer og viden på områderne. Tilsvarende bliver to af de fire udvalgte fokusområder for 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter: Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD. Disse to fokusområder vil, med udvalgte kommuner som tovholder, vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. blive genstand for Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. Nedenfor gennemgås det særlige tema og de særligt udvalgte fokusområder for 2016, samt andre særlige udviklingsprojekter i hovedstadsregionen, der løber i perioden 2015-2016. SÆRLIGT TEMA I 2016 For Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Temaet vil blive behandlet i 2016 og er nærmere beskrevet nedenfor. 14 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -15 af 124 Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Temaet udspringer af efterspørgsel fra kommunerne samt bevægelser nationalt, i øvrige regioner og ressortområder som eksempelvis sundhedsområdet. Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil ”Invester før det sker”, at kommunalbestyrelserne i fællesskab med KL arbejder hen imod fælles mål på socialområdet, som kan bidrage til en klar pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af kommunerne. Som et udløb af evalueringen af kommunalreformen er der fra centralt hold højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab sikrer tilstedeværelsen af de nødvendige specialiserede tilbud, herunder også i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger på området vil kunne bidrage til at understøtte hovedstadsregionens kommuner i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen. Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden er det tydeligt tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Endelig motiverer de udviklingstendenser, der er identificeret i forbindelse med nærværende Udviklingsstrategi, behovet for en tværgående strategi og fælles målsætninger. Herunder kan blandet andet nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad er på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen. Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. 15 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -16 af 124 Det særlige tema for 2016 omfatter igangsættelsen af en strategiproces på tværs af kommunerne i regionen og Region Hovedstaden med henblik på at udarbejde en strategi og målsætninger for det tværgående samarbejde om det specialiserede socialområde. Strategiprocessen omfatter følgende: Formulering af strategi, herunder mission, vision, målsætninger. Overvejelser i forbindelse med kommunikation og implementering af en strategi. Udarbejdelse af strategi og målsætninger skal foregå i en tæt proces med kommunerne i regionen og Region Hovedstaden for både at sikre inddragelse af relevant viden og erfaringer samt at sikre et bredt ejerskab. Processen vil blandt andet omfatte afholdelse af flere workshops med kommunale og regionale nøglepersoner på området samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drive strategien i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat. Det særlige tema vil bliver yderligere udfoldet i form af et kommissorium. FOKUSOMRÅDER FOR DEN TVÆRKOMMUNALE KOORDINATION I 2016 Den dybdegående analyse i del 1 viser, at kommunerne generelt oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016. Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog – sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger – grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i 2016. Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser fra foregående afsnit (Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, Del 1) er udvalgt fire fokusområder for 2016, som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal interesse. Disse fokusområder er beskrevet nedenfor. NÅR BORGERE MED SVÆRE OG KOMPLEKSE HANDICAP BLIVER ÆLDRE Alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet er en udfordring, som kommunerne i hovedstadsregionen fortsat står overfor. Mennesker med handicap har i dag længere levealder end tidligere. Undersøgelser viser, at mennesker med eksempelvis udviklingshæmning lever længere end tidligere, og at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller næsten lige så længe som befolkningen generelt. Det betyder, at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handicap. Det er en udvikling som i disse og de kommende år sætter sig mere og mere igennem, og som fremhæves af kommunerne i hovedstadsregionen som en udfordring. Ældre mennesker med eksempelvis udviklingshæmning er stærkt plejekrævende samtidig med, at de fortsat har behov for indsatser målrettet deres udviklingshæmning. Flere kommuner oplever, at de specialiserede tilbud har svært ved at tilpasse faglighed og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre. De manglende tilpasninger til borgernes behov opleves i mange tilfælde at afføde ekstra bevillinger. Samtidig findes der en faglig og organisatorisk problematik i forhold til at inkludere mennesker svære og komplekse handicaps som er stærkt plejekrævende på almene plejehjem. Nogle kommuner har gjort sig erfaringer med eller overvejer at oprette alternative plejehjemspladser eller skabe rammerne hertil i den almindelige ældrepleje. I den forbindelse drøftes fordele og risici ved at lade ældre eksempelvis udviklingshæmmede indgå under den almindelige ældrepleje, herunder hvordan den almindelig ældrepleje kan blive gearet til at modtage denne målgruppe. Nogle kommuner efterspørger og 16 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -17 af 124 igangsætter tværkommunale løsninger, mens andre overvejer at etablere særlige afdelinger på de eksisterende specialiserede tilbud. Dette stiller krav til, at kommunerne nytænker tilbudsviften for fortsat at kunne tilbyde indsatser, der dels er fysisk indrettet til disse målgruppers større plejebehov samt besidder de rette kompetencer og ressourcer, og dels er økonomisk rentable. Problematikken er såvel interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbud mellem det specialiserede socialområde og ældreområder i kommunerne, som i forhold til behovet for specialiserede tilbud på tværs af kommuner. Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. ØGET DIAGNOSTICERING AF BØRN OG UNGE MED AUTISME, AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD Antallet af mennesker med diagnoserne autisme og ADHD har været kraftigt stigende igennem de sidste 15 år. Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever i 2015/2016, at antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD er eskaleret. Samtidig oplever kommunerne, at diagnosticeringen sker tidligere og tidligere, men også at de diagnosticerede er dårligere end førhen. Vi ved, at ADHD og autisme er de to diagnoser, som er i stærkest stigning. Forskningen kan dog ikke entydigt pege på årsagen til denne stigning, men vurderer at over halvdelen af stigningen skyldes, at diagnosekriterierne blev ændret i 1994, men der er en stor del af stigningen, som forskningen ikke kan forklare. Generelt er der kommet mere opmærksomhed på symptomerne, så flere forældre går til lægen, hvis de har en mistanke. I 2015/16 forventes diagnosekriterierne igen at blive ændret, hvormed der forventes en ændring i tankegangen omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser fra at ”enten har man diagnosen, eller også har man den ikke” til at vurdere sværhedsgraden af 4 funktionsnedsættelserne. Kommunerne oplever, at den stigende udviklingen inden for målgruppen gennemgående øger behovet for autismespecifikke tilbud. Flere kommuner fremhæver, at de forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Problematikken er interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbudsviften til målgruppen, hvor nogle kommuner i de kommende år forventer, at mennesker med autisme spektrum forstyrrelser vil have behov for mere eller mindre specialiserede tilbud. Til børn og unge efterspørger flere kommuner der blandt andet autistspecifikke tilbud både i individuelle forløb og i grupper på specialskoler , ligesom til at understøtte det inkluderende i undervisningen, specialiserede rådgivningsydelser og aflastningsklubber. Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016. Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. BEHOV FOR EN OMSTILLINGSPARAT TILBUDSVIFTE MED STOR FLEKSIBILITET I TILBUDDENE Kommunerne oplever gennemgående en stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger. Dette er med til at understrege, at der i 2016 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Herunder er der særligt behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi samt understøttelse af vidensmiljøer, således der også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. 4 Autismebladet _01_2011 17 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -18 af 124 I forlængelse heraf efterspørger kommunerne en omstillingsparat tilbudsvifte. Tilbud, der kan imødekomme behovet for fleksibilitet såvel i bredden som i dybden. Det vil sige fleksibilitet både i forhold til: At leveringen og tilrettelæggelsen af indsatserne ikke er begrænset af tid og rum, men kan leveres mest hensigtsmæssigt for den enkeltes behov og ønsker. At kapaciteten ikke er fastlås på konkrete tilbudstyper eksempelvis §§ 107 eller 108, men i højere grad kan tilpasses inden for de konkrete målgrupper som følge af ændret efterspørgsel eller en udvikling hos borgere. At mennesker med multiple funktionsnedsættelser også skal kunne imødekommes i tilbudsviften, og ikke begrænses af tilbud, der primært er målrettet enkeltdiagnosticerede målgrupper. Samtidig kan de enkelte tilbuds styrkepositioner i højere grad udnyttes, således at den specialiserede viden i højere grad bringes tættere på borgernes hverdag med henblik på så fleksibelt og effektivt som muligt at imødekomme og understøtte nye behov og udviklingen generelt. Der er således et behov for målrettet fokus på, hvordan det specialiserede socialområde, herunder tilbudsviften, fremtidssikres, således kommunernes efterspørgsel og målgruppernes behov fortsat kan imødekommes. I den forbindelse vil det være gavnligt med tværkommunale målsætninger, der kan fungere som pejlemærker for den retning, som området ønskes udviklet i. KKR Hovedstaden vil i 2016 påbegynde et arbejde med udarbejdelse af tværkommunale målsætninger for det specialiserede socialområde og specialundervisning (se afsnit om Særligt tema i 2016 under Del 2). MÅLRETTEDE TILBUD TIL VOKSNE MED HJERNESKADE SKAL FORTSAT SIKRES Hjerneskadeområdet har gennem en lang årrække haft stor bevågenhed. Bevågenheden tager blandt andet afsæt i de problemstillinger, der er forbundet med, at der typisk indgår mange forskellige aktører i indsatsforløb for borgere med komplekse følger af erhvervet hjerneskade. Udfordringer forbundet med koordination og kommunikation mellem de mange aktører har præget området og var også i fokus, da kommunalreformen skulle formes. Kommunalreformen gav anledning til at revurdere ansvarsområder og snitflader og gav således et nyt udgangspunkt for at tilgå problemstillingerne også på hjerneskadeområdet. Derudover har målgruppen gennem de sidste årtier gennemgået en udvikling i retning af, at volumen gennemgående er blevet større og kompleksiteten er blevet en anden. Årsagen hertil er blandt andet, at nye og bedre behandlingsmetoder øger overlevelsesraten hos mennesker, men ofte med den konsekvens, at følgerne for disse mennesker bliver flere og komplekse problemstillinger, der udfordrer deres hverdag. Samtidig er fokusset i indsatserne ændret til i højere grad at sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv, hvilket også skaber behov for at tilpasse måden, hvorpå problemstillingerne på området anskues og tilgås. Hjerneskadeområdet har været i fokus i hovedstadsregionens rammeaftaler i flere år, og har derigennem understøttet den udvikling, som området har gennemgået. Eksempelvis udmundede KKR Hovedstadens omfattende kortlægning på hjerneskadeområdet i 2012 i en række anbefalinger på området, ligesom området gennemgående har været præget af stor udvikling som følge af kompetenceudvikling og hjerneskadekoordinerende funktioner i kommunerne. Derudover har Den Administrative Styregruppe i regi af Sundhedsaftalen i hovedstadsregionen gennem de sidste år arbejdet med en samlet aftale mellem kommunerne og Region Hovedstaden om implementering af Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammer på hjerneskadeområdet. Ovenstående problemstillinger er stadig centrale for området, men der kan konstateres et tydeligt ændret fokus hos kommunerne til nu i højere grad også at vurdere behovet for tilpasning af tilbudsviften både til de mest komplekse og mindre komplekse følger af hjerneskader. Kommunerne fremhæver ingen akutte vanskeligheder, men peger på nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til sammenhængen mellem udbuddet af tilbud og kommunernes efterspørgsel. Således oplever flere kommuner, at der er nogle mennesker inden for målgruppen som det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til blandt andet på grund af for lange ventetider, eller at adgangen til kompetencer eller specialister ikke er målrettet pågældendes behov. 18 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -19 af 124 Hjerneskadeområdet, herunder tilbudsviften, er også i fokus i 2015/2016, hvor målgruppen voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er gentand for Socialstyrelsens centrale udmelding (se afsnittet National koordination). Derudover vil den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen også blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016 (se afsnittet om Særligt tema i 2016). NATIONAL KOORDINATION Socialstyrelsen har med afsæt i den nationale koordinationsstruktur mulighed for at udsende centrale udmeldinger om udvalgte målgrupper. Formålet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. De centrale udmeldinger skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på de centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på de centrale udmeldinger ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset de pågældende målgruppers behov. 1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Grundet en særlig overgangsordning har kommunerne fået en forlænget frist til afrapportering på de to første centrale udmeldinger. Afrapporteringen skal således foreligge den 1. marts 2016. Fremadrettet vil afrapporteringsfristen følge kadancen for rammeaftalen, og således være 15. oktober. KKR Hovedstaden har valgt at gøre brug af overgangsordningen, og forventer således at afraportere på de to centrale udmeldinger 1. marts 2016. Behandlingen foregår I regi af Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde med inddragelse af de 29 kommuner, Region Hovedstaden og udvalgte leverandører på områderne. Behandlingen forløber planmæssigt. Det forventes, at KKR Hovedstaden får afrapporteringerne til behandling på mødet den 24. november 2015, hvorefter de vil blive udsendt til behandling i de respektive kommunalbestyrelser. Derudover har Socialstyrelsen meddelt, at de 1. november 2015 udsender en central udmelding omkring borgere med svære spiseforstyrrelser. KKR Hovedstaden skal senest 15. oktober 2016 fremsende en samlet tværkommunal afrapportering på denne centrale udmelding til Socialstyrelsen. DEL 3: ØVRIG TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale koordination, herunder vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, kommunikationscentrene i regionen samt botilbud med over 100 pladser. 19 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -20 af 124 LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til 2015. Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i 2017. Således forventes et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. SIKREDE AFDELINGER Den samlede belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Langt størstedelen af landets kommuner oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. Dog fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet for pladser fremadrettet. F EM PRINCIPPER SOM GRUNDLAG FOR DEN TVÆRGÅENDE KOORDINATION Koordinationsforummet har udarbejdet i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 fem principper, som er fortsat i 2016 udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede afdelinger. De fem principper er: Når et barn eller en ung visiteres til en sikret afdeling, bør nærhed til bopælskommune vægtes højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede samarbejdspartere. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm. Der bør som udgangspunkt være en sikret afdeling i hver region for at kunne leve op til nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på 20 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -21 af 124 tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og landsdækkende behov. Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede afdelinger om den enkelte unge skal bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret afdeling, er det væsentligt at have fokus på ”den gode overgang”. Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over de sikrede afdelingers målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i sammenhæng mellem pris og indhold. Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede afdelinger. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et overblik på landsplan. B ENCHMARKANALYSE AF DE SIKREDE AFDELINGER I rammeaftalen for 2015 indgik det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo 2016. Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige justeringer i driften for de sikrede afdelinger. Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 5 er der fortsat udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de fem rammeaftaleområder. KOMMUNIKATIONSCENTRE Efter drøftelser på tværs af kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Processen har forløbet i 2014-15, og er foregået med inddragelse af tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Processen er udmundet i konkrete anbefalinger til en revideret fælles visitationsaftale vedr. kommunikationscentrene, som vil være gældende fra 1. januar 2016. Visitationsaftalen kan findes på den tværkommunale hjemmeside www.rammeaftale.dk som bilag 3 til Styringsaftale 2016. Derudover er processen udmundet i en række anbefalinger til, hvordan området bør reorganiseres for at fremtidssikre området. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen kan findes på den tværkommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. De eksisterende kommunikationscentre er alle velfungerende centre både set fra et fagligt og økonomisk perspektiv, således efterlader den nuværende organisering af området ikke på nuværende tidspunkt kommunikationscentrene eller kommunikationsområdet i akutte problemstillinger. Driftsherrerne for de tre kommunikationscentre (Region Hovedstaden, Hillerød og Københavns Kommuner) og KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har besluttet at arbejde videre med en reorganisering af området, hvor antallet af centre i hovedstadsregionen fremadrettet reduceres til to centre. Dette med henblik på at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden, herunder at sikre følgende hensyn: Forsyningssikkerheden i hovedstadsregionen på kommunikationsområdet. Faglige og økonomisk bæredygtige kommunikationscentre i hovedstadsregionen. 21 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -22 af 124 Fagligt robuste kommunikationscentre, der kan opretholde og udvikle højt specialiserede kompetencer og indsatser med høj kvalitet, herunder faglige vidensmiljøer. I andet halvår af 2015 vil en arbejdsgruppe med Hillerød Kommune som tovholder udarbejde en business case for en reorganisering af kommunikationsområdet med to store kommunikationscentre i 5 hovedstadsregionen. Arbejdsgruppen sammensættes af økonomimedarbejdere fra kommunikationscentrene og repræsentanter fra driftsherrerne og brugerkommunerne. BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2016. SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår, rapporten vedrører. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 indledningsvis drøftes i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016, og at eventuelle udviklingstemaer i det omfang det er relevant søges indarbejdet i udviklingsstrategi 2016. Konkrete tiltag på baggrund af de udviklingstemaer, som afrapporteringen indeholder, vil først kunne indgå i rammeaftalen for 2017. Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område. Kommuner, Region Hovedstaden og Socialtilsyn Hovedstaden vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. 5 Kommunikationscenteret i Bornholms Regionskommune vil i udgangspunktet ikke blive berørt heraf, idet reorganiseringen alene omfatter Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Region Hovedstaden og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune). 22 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -23 af 124 BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Udviklingsstrategi 2016: Bilag 1: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen . Bilag 2: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 inklusiv kapacitetstal 2016-2018. Bilag 3: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe. Bilag 4: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2016. Bilag 5: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger – opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Bilag 6: Afsluttende rapport fra KFS vedr. specialundervisning. Alle bilagene kan findes i særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk. 23 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -24 af 124 Bilag 1 Udviklingsstrategi 2016 Oversigt over tilbud beliggende i hovedstadsregionen Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -25 af 124 Indledning Bilag 1 indeholder en oversigt over tilbud på det specialiserede socialområde, der er geografisk beliggende i hovedstadsregionen. Tilbuddene er trukket fra Tilbudsportalen pr. 08.05.2015. Oversigten omfatter alle tilbud, som er registreret på Tilbudsportalen på tidspunktet for udtræk af data og omfatter kommunale, regionale og private tilbud. Oversigten omfatter ikke tilbud, som en af hovedstadsregionens kommuner eller regionen er driftsherre for, men som er geografisk beliggende uden for hovedstadsregionen. Tilbuddene er opdelt efter myndighed (kommune, region eller anden organisation). Oversigten giver oplysninger om tilbuddets navn, juridiske grundlag, tilbudstype og ejerform, som det fremgår af Tilbudsportalen. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 1 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag Side -26 af 124socialområde beliggende i hovedstadsregionen pr. 05.08.2015 fordelt efter beliggenhedskommune Tilbud1på- det specialiserede Myndighed Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Allerød Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Tilbuddets navn Bofællesskabet Miravænget Bofællesskabet Hedemarken Bofællesskabet Humlehusene Klub Stoppestedet Lørdag Boligerne Herstedøster Sidevej Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet Klub Stoppestedet Humlehusene 1 og 7 KLUB VEST Albo Omsorgscenter Døgnplejegruppen Glad Mad Skovbo Gydevang Dagbehandling Red Barnets Børnehus Lindhøjgård Børne- og familieteamet Solvænget Mimosen Plejecenter Plejecenter Lyngehus Engholm Sønderhaven, Plejecentre Brydehusets udslusning Knastebakken Ballerup Ungdomspension Bofællesskabet Egebjerg Bofællesskabet Klakkebjerg Bofællesskabet Hold-an Vej Aflastningsinstitutionen Torvevej Larsbjerggård Bibliotekscafeen Sønderhaven, Bofællesskabet Måløvgård Dagtilbuddet Basen i Rødbo Klub Grønnemosen Ungdomsuddannelsescenter Brøndbyskoven Skolehaven FONDEN CARPE DIEM HUSET Ballerup Kommune Familieplejen ÆLDRECENTER EGELY Stokholtbuen PLEJECENTER KIRSTINEHAVEN Tilbuddets juridiske grundlag SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 108 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 104 SEL § 108 SEL § 36 SEL § 192 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 103 SEL § 108 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 66 nr. 5 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 107 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 103 SEL § 103 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 104 Anden lovgivning SEL § 104 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 66 nr. 5; SEL § 66, nr. 6 § 66, nr. 1 og 2 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Tilbudstype Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Særligt klubtilbud Plejehjem Familiepleje Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Familiepleje Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Plejehjem Plejehjem Plejebolig Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Bofællesskab Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Bofællesskab Behandlingstilbud Aktivitets- og samværstilbud Særligt klubtilbud Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Familiepleje — Netværksplejefamilie Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig — Sikret botilbud Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -27 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Rødbo PLEJEHJEMMET LINDEHAVEN PLEJECENTER TOFTEHAVEN Plejehjemmet Lundehaven Brydehusets alkoholbehandling Dagtilbud for Voksne Udviklingshæmmede Støttecenter Stedet Dagtilbud for Voksne Udviklingshæmmede Aktivitets- og samværstilbuddet Krumtappen PLEJEHJEMMET ROSENHAVEN Aktivitetshuset Støberiet Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen Brydehuset stofbehandling Ungehuset KVINDEKRISECENTER BORNHOLM BROEN I/S Lyspunktet Kærbygård Sct. Ols - Olsker Skovhjælperprojekt Klippely Pilevang Bofællesskabet Valmuen Bornholms Behandlingscenter FONTANA Christianshøj Rønne Botilbud, Østergade 54 , KOLLEGIET. Opholdsstedet "Højlyngen" v/Lars-Ulrik Preisler NEXØHUSET Døgn- og aflastningsinstitutionen Løvstikken Rønne Botilbud, Stenbanen Ældrekollektivete Årsdale Nylars Plejecenter Nettet i Aakirkeby Birketoften/Bornholm Socialpsykiatrisk Botilbud, Kommandanthøjen Værestedet Vestergade Midtpunktet - Psykiatri og Handicap - Område Vest Specialbørnhaven Mælkebøtten Rønne Botilbud, Gartnerparken Bornholms Regionskommune Røbo Plejehjemmet Toftegården Plejehjemmet Sønderbo Sct. Ols Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SUL § 141 SEL § 104 Tilbudstype Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Plejebolig — Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 104 Aktivitets- og samværstilbud — Særligt klubtilbud Kommunalt tilbud ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 101; SEL § 104 SEL § 66, nr. 6 SEL § 109 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 SEL § 66 nr. 5 SEL § 104 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SUL § 141 SEL § 103 SEL § 108 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 104 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 101; SEL § 107 Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Særligt klubtilbud Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution Krisecenter Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Rehabiliteringstilbud Socialpædagogisk opholdssted Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Bofællesskab Ambulant tilbud til børn og unge — Døgninstitution Almen bolig Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Særligt dagtilbud Almen bolig Aktivitets- og samværstilbud — Almen bolig Plejehjem Plejehjem — Rehabiliteringstilbud Behandlingstilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -28 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Kommunikationscentret Plejecenter Klippebo Klintebo SACS Strøby Plejecenter Slottet Plejecenter Aabo Plejecenter Snorrebakken SACS Sandemandsgården Nørremøllecentret Plejecenter Lunden Psykiatri & handicap, Alkohol- og stofmisbrugsbehandling SACS Kulturhuset Bofællesskabet Tranumparken 10 Bofællesskabet Lundedammen 4 Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Bio Café Boenheden Kisumparken Boligerne Albjergparken 3 Ung I Egen Bolig Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Daghjemmet Hesselager Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Grønt hold og værksted Døgninstitutionen Dyringparken Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Kettehøj Boligerne Brøndbyøstervej Lionslund Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Værestedet 17 Brøndby Kommune, plejefamilier Ungebehandlingen Horsedammen Ældrecentret Nygårds Plads Cafeerne i Multihuset Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Knudslundsvej Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Værkstedet Hesselager Ældrecentret Gildhøjhjemmet Ældrecentret Æblehaven Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Langbjerg Job & Aktivitetscenter Vestegnen PLEJEHJEMMET ENGGÅRDEN Plejeboligenhed Solkrogen Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 104 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SUL § 141 Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Almen bolig Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Plejebolig Almen bolig Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 104 Anden lovgivning ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 107 SEL § 104 Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Almen bolig Aktivitets- og samværstilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 103; SEL § 104 Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Kommunalt tilbud SEL § 66, nr. 6 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 101 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 103; SEL § 104 Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt klubtilbud Familiepleje Ambulant tilbud til børn og unge Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 192 SEL § 192 Plejebolig — Sikret botilbud Plejebolig — Sikret botilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejehjem Plejebolig Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -29 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 66 nr. 5 SEL § 104 SEL § 107; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66 nr. 5 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 Anden lovgivning ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 104 SEL § 32 SEL § 107 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 32 Tilbudstype Socialpædagogisk opholdssted Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Almen bolig — Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Almen bolig — Midlertidige botilbud til voksne Almen bolig — Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne — Sikret botilbud Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Familiepleje Aktivitets- og samværstilbud Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Særligt dagtilbud Ejerform Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Ukendt Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 66 nr. 5 SEL § 32 SEL § 66, nr. 6 SEL § 32 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 Socialpædagogisk opholdssted Særligt dagtilbud Døgninstitution Særligt dagtilbud Behandlingstilbud — Døgninstitution — Særligt dagtilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Fredensborg Kommune Fonden Søhus hyldeborg aktivitets- og samværstilbud Bakkebo Boligfællesskabet Dambo Botilbuddet Broen Opholdsstedet Fjordhus Fonden Opholdsstedet Hyldeborg botilbud på Hyldeborg Boligfællesskabet Skovbo Boligfællesskabet Bakkehuset Klub Camille Plejeboligenhed Engbo Bo- og Servicecenter Søvænge Egedal Rusmiddelteam Skelhøj Plejecentret Porsebakken Plejecenter Damgårdsparken Aktivitetscentret Egedal kommunes plejefamilier Linden Grøn stue, Jellerød Børnegård Botilbuddet Skydebanegård Opholdsstedet Firkløver Det socialpædagogiske Opholdssted Cassiopeia Specialbørnehaven Spiren, Autismecenter Fredensborg Opholdsstedet Skydebanegård Børnehusene Fredensborg Farvergården SPECIALBØRNEHAVEN KARLEBO Den psykiatriske behandlingsinstitution Drosthuset Dyssegården Den Selvejende Institution Alfa - Fredensborg SEL § 101; SUL § 141 Privat tilbud Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune ELSE MARIEHJEMMET Pleje- og Aktivitetscenter Lystholm Plejefamilier Granbohus Pleje -og aktivitetscenter Egelunden Øresundshjemmet Lindegården ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104; SEL § 108 Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud — Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Plejefamilie Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Privat tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -30 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Kost- og dagskolen på Slotsvænget Rusmiddelcenter Fredensborg Johannes Hages Hus Mergeltoften Pleje- og Aktivitetscenter Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet Pensionatet Frydendalsvej 13 Bofællesskabet Frydendalsvej 27 b Psykiatrisk Bofællesskab Døgninstitutionen Huset Psykiatrisk Bofællesskab Betty Huset Lindevej Dansk Kvindesamfunds Krisecenter BOAS FREDERIKSBERG ApS FREDERIKSBERG CENTERET A/S ALLEGAARDEN UNGDOMSCENTER JOSEPHINE SCHNEIDERS HUS Bülowsvej - For børn og familier KOLLEGIET BEHANDLINGSHJEMMET SOLBJERG FREDERIKSBERG KOMMUNES PENSIONAT Bakkegården Opgangsfællesskabet i Finsenshave KIRKENS KORSHÆRS UNGDOMSCENTER BOFÆLLESSKABET V/ KIRKENS KORSHÆR UNGDOMSPENSIONEN Soltoppen UVU-HUSENE PÅ FRYDENDALSVEJ 29 & 8 (UNGES VEL UNGDOMSPENSION) DIAKONISSESTIFTELSENS HJEM FOR ÆLDRE SØSTRE SØSTER SOPHIES MINDES PLEJEAFD. Ok-Hjemmet Lotte Al-Efa Værestedet Flinten Plejeboligerne Betty Nansen ths dagbehandling VÆRESTEDET BAKSPEJLET Lærkehøj Bostedet Thea SputnikKollegiet Frederiksberg PLAN-A TERAPI- OG KURSUSCENTER ApS Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Anden lovgivning; SEL § 66 nr. 5; SEL § 66, nr. 6 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 109 SEL § 107 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 Tilbudstype Socialpædagogisk kostskoletilbud Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Krisecenter Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution Døgninstitution Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Ejerform Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Anden lovgivning SEL § 107 Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 66, nr. 6 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 192 Plejehjem Privat tilbud SEL § 192 SUL § 141 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SEL § 107; SUL § 141 SEL § 104 SEL § 110 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 101 Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Forsorgshjem/herberg Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -31 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Frederiksberg Kommune Tilbudstype Særligt klubtilbud Ejerform Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 Plejehjem Bofællesskab — Forsorgshjem/herberg — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 Anden lovgivning SEL § 101; SUL § 141 SEL § 107 SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66 nr. 5 Plejehjem Plejehjem Plejebolig Plejehjem Plejehjem Plejebolig Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 109 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; Anden lovgivning SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Bofællesskab Længerevarende botilbud til voksne Krisecenter Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Bofællesskab Kommunalt tilbud Klub BOAS er organiseret under Den Sociale Udviklingsfond / BOAS Mentor (§ 85 tilbud) Sophie Amalie Gårdens plejeafdeling Herberget LINDEVANGEN KFUKs sociale arbejde SEL § 104 Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Café Paraplyen KFUM's Sociale Arbejde Flintholm Plejeboliger Nimbusparken Plejeboliger OK-Centret Prinsesse Benedikte Frederiksberg Kommunes Center for Beskæftigelse og Aktivitet BETANIAHJEMMET PLEJEHJEM Kong Frederik IXšs Hjem OK-Centret Dronning Anne Marie S/I AKACIEGÅRDEN DEN SELVEJ INST SØNDERVANG Plejeboligerne ØSTERVANG INGEBORGGÅRDEN Støtte-kontaktpersonordningen Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter 1 Botilbuddet Stendyssegaard Opholdsstedet Lærkegården Bofællesskabet Nordmandshusene Bofællesskabet Saltsøvej Den Selvejende Institution Opholdsstedet Ejlekærgård Bofællesskabet Kongshøj Allè Bofællesskabet Linde Allé Frederikssund Krisecenter Opholdsstedet Strandager OPHOLDSSTEDET HAREBAKKEN Botilbuddet Parkvej 12 Frederikssund Kommune Socialpsykiatrisk botilbud Klintegården Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Bofællesskabet Egeparken Bofællesskabet Skibet Kong Frederiks VII's Stiftelse, Danners Børn - Birkebo Ungekollegiet Lundevej Frederikssund Kommune Bofællesskabet Vangedevej Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 192 SEL § 110 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; Anden lovgivning ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -32 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Frederikssund Kommune Den selvejende institution Line Marie Frederikssund Kommune Kong Frederik VII's Stiftelse, Danners Børn Hjortholm Bofællesskabet Møllehaven Botilbuddet LUNDEN Specialbørnehaven Åkanden Rosenfeldthusene Aktivitets- og samværstilbuddet GNISTEN Skibbyhøj Bofællesskabet Lykke Marie Støttecentret Parkvej Støttecenter Spiren Omsorgscentret Solgården Omsorgscenter Nordhøj Omsorgscenteret Tolleruphøj Omsorgscenteret De Tre Ege Støttecentret Under Elmen Omsorgscenteret Pedershave AKUcenter Ejegod Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Furesø Kommune Aktivitets- og Fritidscenter Stjerneskud AKUcenter Højagergaard Frederikssund kommune, plejefamilier Bofællesskabet Jonstrup Bofællesskabet Bybækterasserne Specialgruppen Overgangsboligerne Langkærgård Bofællesskab Plejecentret Solbjerghaven Birketoften Aflastning/dagtilbud v/Milo Olsen Børnehuset SIV SOLVÆRKSTEDET/SOLHJORTEN DAGCENTER OG SOLHJORTEN SFO Unges Uddannelses Center Søndersø Plejehjem Kulturhuset Lyspunktet Lysthuset Lynghuset Familieplejen Den selvejende Ældreboliginstitution Ryetbo ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; Anden lovgivning SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 32 SEL § 108 SEL § 104 SEL § 107 Anden lovgivning; Lov om friplejeboliger SEL § 104 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103 SEL § 104 Anden lovgivning; SEL § 103; SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 32 SEL § 107 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 104; SEL § 32; SEL § 36 Anden lovgivning; SEL § 104; SEL § 36 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 103; SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Længerevarende botilbud til voksne Ejerform Privat tilbud Døgninstitution Privat tilbud Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne Bofællesskab Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Plejebolig Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Netværksplejefamilie — Plejefamilie Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Plejehjem Socialpædagogisk opholdssted Særligt dagtilbud Særligt dagtilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Særligt dagtilbud Plejebolig — Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud Familiepleje Plejebolig — Plejehjem Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -33 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Furesø Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Gentofte Kommune Plejecenter Lillevang DOHNS MINDE DØGNCENTER Bofællesskabet Mosebuen Bofællesskabet Callisensvej Bostedet Øresundshøj Josephine Shneiders Ungdomsboliger Bofællesskabet Skelvej Bofællesskabet Josephinehøj Hellerup krisecenter Bofællesskabet Hyldebo Familieinstitutionen Aktivitetsstedet Delfinen Bofællesskabet Rose Marie Broen Pilekrogen Børnecenter Camillehusene Hus 7, 9 og 13 Lundø Klub Kildebakken Herberget Overførstergården Aktivitetscentret Birkegården Værestedet Kælderen Værestedet Stolpen Østerled BØRNEHUSET TROLDEMOSEN Gentofte Håndarbejdsværksted Familieplejen i Gentofte Ordruplund Botilbud Blomsterhusene Brogårdshøj Salem Kløckershave ADELAÏDE PLEJEBOLIGER Kridthuset Nivå Egebjerg (Plejehjem) Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsensvej 20-28 Søndersøhave Nymosehave Hvide og Gule Hus Helhedstilbuddet Blindenetværket RYGÅRDSCENTRET Holmegårdsparken ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107 SEL § 107 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 109 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 SEL § 110 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 104 Anden lovgivning SEL § 32 SEL § 103 § 66, nr. 1 og 2 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 SEL § 104; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 104 SEL § 104; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 SEL § 192 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud — Plejehjem Døgninstitution Bofællesskab Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution — Eget værelse Længerevarende botilbud til voksne Bofællesskab Krisecenter Bofællesskab Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud Bofællesskab Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Døgninstitution Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Familiepleje Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Plejehjem Plejebolig Plejebolig Plejehjem Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Bofællesskab Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig — Plejehjem Plejehjem Ejerform Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -34 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune SEL § 103; SEL § 104 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning SEL § 108 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 32 SEL § 107 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 103 SEL § 66, nr. 6 Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Job- og Aktivitetscenteret V15 Vision 18 Klub Felix Bo-enheden Skovdiget Botræningstilbud Buddinge Centret Vadstruphus Bofællesskab INTEGRERET INSTITUTION LUNDEGÅRDEN II Buddinge Hovedgade Botilbuddet Ellekilde BØRNEHUSET VED FORTET FONDEN BOFÆLLESSKABET "HUSET" Empata Kildehuset Pilegården Gladsaxe kommunes lokale bofællesskab for unge Unohuset, CFD Kagsåhuse Beskæftigelsescenter for unge (BCU) Bagsværd Observationshjem Døvblindehuset, CFD Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Fonden Egebo Fonden Boskov Dagcentret Egebo I/S Tornehøjgård Cathrinegården Det Private Botilbud Højtoft Nybrogård Kellersvej 6 Gladsaxe Kommune Egebækhus, CFD SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 110 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 104; SEL § 107 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune CFD - Døves Vaskeri Oktobervej, CFD Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Mødested plejefamilier i Gladsaxe CFD - Døves Aktivitetscenter Kellersvej 8 og 9 Fonden SOVI SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Anden lovgivning; SEL § 103 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107; SEL § 108 SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 104 SEL § 108 SEL § 103 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Behandlingstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Eget værelse Ejerform Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Længerevarende botilbud til voksne Almen bolig Beskyttet beskæftigelsestilbud Behandlingstilbud — Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Forsorgshjem/herberg Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Aktivitets- og samværstilbud Familiepleje Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud 11 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -35 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Carlshuse Carl Blochs alle nr. 7-9 2860 Søborg Bagsværd Kostskole og Gymnasium DAGCENTRET CHRISTIANEHØJ Kellersvej 10 Daginstitutionen Troldehøj UNGDOMSKLUBBEN KRIDTHUSET Træningscenter Gladsaxe DEN SELVEJENDE INSTITUTION HARESKOVBO SOFIESKOLEN Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Glostrup Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Seniorcenter Møllegården Aktivitetscentret Kellersvej Seniorcentret Bakkegården Seniorcentret Rosenlund Seniorcenter Egegården Rusmiddelcentret Fritids og ungdomsklub Piraten Klubben Søborg Klubben DSI NETTET II, Botilbuddet Ingersvej Lænke-pensionatet Drosthuset Glostrup Glostrup Kommunes skole- og dagbehandlingstilbud BO-ENHEDEN BAKKEHUSET Ældrecenter Sydvestvej Parkvænget Omsorgscentret Hvissinge Ældrecenter Dalvangen Glostrup Lænke-ambulatorium Dagskolen Ternen Dagskolen Norddal Botilbuddet Damsgaarden Ethos-Bosted / dagtilbud ApS Nordic park DEN SELVEJENDE INSTITUTION DAMGÅRD DEN SELVEJENDE INSTITUTION KRAAGSGAARD DEN SELVEJENDE INSTITUTION TINGGÅRDEN Opholdsstedet Søndertoftegård Ungdomsboligerne Toftebo AFLASTNINGSHJEMMET KJÆRET Skipperstræde -botilbud SEL § 104 SEL § 66 nr. 5 SEL § 104 SEL § 108 SEL § 32 SEL § 104; SEL § 36 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 107; SEL § 32; SEL § 36; SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 36 SEL § 36 SEL § 36 SEL § 107 SEL § 110 SEL § 107 Anden lovgivning; SEL § 32 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SUL § 141 SEL § 66, nr. 6 Anden lovgivning SEL § 107 SEL § 104; SEL § 107 SEL § 103 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 108 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud Socialpædagogisk kostskoletilbud Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud — Særligt klubtilbud Plejebolig Plejebolig Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne — Særligt dagtilbud — Særligt klubtilbud Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig — Sikret botilbud Plejebolig — Sikret botilbud Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Særligt klubtilbud Særligt klubtilbud Særligt klubtilbud Midlertidige botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Særligt dagtilbud Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Eget værelse Behandlingstilbud Rehabiliteringstilbud Ejerform Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud 12 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -36 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Ejerform Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 Tilbudstype Socialpædagogisk opholdssted Eget værelse Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud — Socialpædagogisk opholdssted Bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted SEL § 108 SEL § 107 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 32 SEL § 104 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 104; SEL § 108 Anden lovgivning; SEL § 107; SEL § 66 nr. 5; SEL § 66, nr. 6 SEL § 104; SEL § 108 Anden lovgivning; SEL § 103 Anden lovgivning; SEL § 103; SEL § 104; SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 66 nr. 5 SEL § 108 SEL § 101; SUL § 141 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 Anden lovgivning; SEL § 107 Anden lovgivning; SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 192 Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Eget værelse — Socialpædagogisk opholdssted Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Længerevarende botilbud til voksne — Særligt dagtilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Socialpædagogisk kostskoletilbud Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution Behandlingstilbud Socialpædagogisk kostskoletilbud Plejebolig Plejehjem Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Den Selvejende Institution Opholdsstedet Nordtofte Snedkervej Ungdomsboliger DSI Opholdsstedet Kongsholm (Fond) Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Hestehaven Botilbuddet Symfonien SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Kirkeleddet 10-20 LUNDEKOLLEKTIVET FOND Ahornstien Morelhuset Søfryd Sætergården DEN SELVEJENDE INSTITUTION KRAGEREDEGÅRD FOND Botilbuddet Kirkeleddet 8 Botilbuddet Ny Mårumvej Botilbuddet Kæderupvej APS Vega boliger Fonden til Weekendklubben for unge med ASF Dagbehandling for Alkoholmisbrug Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Haragergård Bof 1 og Bof 2 Gribskov Specialbørnehave Vega Socialpsykiatrisk botilbud Fabianhus Kobbel-Husene afd. Kirkeleddet 6 Nordlyset ( Nord-Bo) Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Kobbelhusene afd. Gydevej 17A Dagtilbuddet Kilden Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune ELLEN MARIE HJEMMET ESRUM KOSTSKOLE Gribskov Bo- og Støttecenter afd Ahornparken Gribskov Misbrugsbehandling Godhavn Kongens Ø Munkerup (tidligere Arresøhøj) HAVREGÅRDEN KOSTSKOLE Plejecenter Bakkebo PlejeGribskov Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Gribskov Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 13 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -37 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Plejefamilier Gribskov Bostedet "Kamæleonen" Davida Fonden Opholdsstedet på Solsortvej Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) på Slettebjerggård Bostedet Aktiv på Slettebjerggård Aktiv beskæftigelse (SEL § 103) på Slettebjerggård, Hundested OPHOLDSSTEDET HOME FOND BØRNECENTRET FJORDHØJ FREDERIKSVÆRK KRISECENTER DROSTHUSET FREDERIKSVÆRK Døgninstitutionen Trianglen Villa Magnolia. KFBU Abstinens-teamet Bo og dag tilbud MIDGÅRDEN Trekløveret § 85 (med § 108 indhold) Frederiksværk Plejecenter, Arresøparken og Solhjem Sølager Plejefamilier, Halsnæs kommune Halsnæs Alkoholambulatorium Hundested Plejecenter Arresø Plejecenter Alkohol og Stofrådgivningen § 66, nr. 1 og 2 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 104 Tilbudstype Familiepleje Midlertidige botilbud til voksne Rehabiliteringstilbud Socialpædagogisk opholdssted Aktivitets- og samværstilbud Ejerform Ukendt Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 107 SEL § 103 Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 109 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 Anden lovgivning; SEL § 66 nr. 5 SUL § 141 SEL § 104; SEL § 108 SEL § 104; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103 § 66, nr. 1 og 2 SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SUL § 141 Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Bofællesskabet "Broen" - (Portnerboligen) STEDET Bofællesskabet Bybjerggård HELSINGØR KRISECENTER FOR KVINDER FOR KVINDER OG MEDFL BØRN Opgangsbofællesskabet Wisborg SPUC, Ældrefællesskabet Vinkeldamsvej 19-27 Opgangsbofællesskabet Sudergade Kollegiet Vinkelvej HELSINGØR LOKALCENTER, Antoniehus Boligfællesskabet Vinkeldamsvej 1-9 Boligerne Vinkeldamsvej 12-19 Kronborgsund SPUC, Boligerne Anna Anchers Vej 23-43 Pensionatet SEL § 107 SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 109 Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Krisecenter Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Familiepleje Ambulant tilbud til voksne Plejebolig — Plejehjem Plejehjem Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud Midlertidige botilbud til voksne Socialpædagogisk opholdssted Bofællesskab Krisecenter SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 110 Midlertidige botilbud til voksne Bofællesskab Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Bofællesskab Bofællesskab Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud 14 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -38 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Helsingør Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune Herlev Kommune BOFÆLLESSKABERNE PETERSBORG Socialpædagogisk botibud, Blå Kors hjemmet Espergærde Bofællesskabet Valhalla Kronborg Kollegiet for unge med særlige behov Aktivitets- og samværstilbuddet "Seniorhuset" Specialbørnehaven Himmelhuset Helsingør Lokalcenter - Margarethagården Opholdsstedet Weekendskolen i Hellebæk Botilbuddet Gefion & Domus Kronborghus Aktivitets- og værestedet Klubben Beskæftigelsestilbudet AXELTORV Aktivitets- og samværstilbuddet "Springvandet" VÆRKSTEDET ELLEHAMMERSVEJ Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Bøgehøjgård Lindevang Plejehjemmet Montebello PLEJECENTRET KRISTINEHØJ Center for job og oplevelse - Espergærde BIRKEBO V/ADV ARUP OG HVIDT Center for Job og Oplevelse - Esbønderup Ældre & sundhed Plejehjemmet Grønnehaven Helsingør Kommunes Familiepleje Helsingør Rusmiddelcenter Aktivitetsteamets botrænings- og akutboliger Café Harlekin Juvelhuset Skovgården Botilbud Højsletten Bofællesskaberne OMRÅDEINSTITUTIONEN DILDHAVEN Aktivisterne Aktivitetsteamets værested HERLEVGÅRD CENTER Herlev Kommune, Kagshuset LILLE BIRKHOLM CENTER Job & Aktivitetscenter Hørkær Herlev Lænke-ambulatorium Fonden Center for Autisme Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 107 SEL § 107 Tilbudstype Midlertidige botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg — Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 107 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 32 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 103 SEL § 104 SEL § 103 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 107; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 107 SEL § 103 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 SUL § 141 SEL § 104 Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Særligt dagtilbud Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig Plejehjem Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig Familiepleje Ambulant tilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud 15 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -39 af 124 Myndighed Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hillerød Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Tilbuddets navn Fonden Kighus ConzeptBo Opholdsstedet Den Gamle Brugs HILLERØD KVINDECENTER FOND KRONHJORTEN Lønhuset Georgs Æske Opholdsstedet Kurreholm Teglgårdslund Ungdomsboliger, Den selvejende institution CSU Egedammens Fritidsordning DYSCON Alkoholambulatorium Boligerne på Skovstien 8-10-12 Boligerne på Skovstien 2-6 Substitutionsbehandling Trollesbro BEHANDLINGSHJEMMET STUTGÅRDEN Boligerne på Herlufdalsvej Lions Park plejecenter Dagtilbuddet Regnbuen Plejecenter Ålholmhjemmet Plejecenter Bauneparken Rusmiddelkonsulenten Hvidbergconsult Alkoholbehandling FØLSTRUPHUSENE Center for beskyttet beskæftigelse (Trollesbro) Plejecenter Sophienborg Kulturhuset Oasen Hillerød Alkoholbehandling Plejecenter Skanselyet Hillerød Kommune plejefamilier Levuk Hillerød Lænke-ambulatorium Bofællesskabet Hvidovregade Bofællesskabet Holmelundsvej Bofællesskabet Gl. Køge Landevej Bofællesskabet Lille Friheden BEHANDLINGSHJEMMET HVIDBORG Bofællesskabet Torndalshave Ungecenter Porten Plejekollektivet Holmelundsvej Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbuddets juridiske grundlag SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 SEL § 109 SEL § 66 nr. 5 SEL § 32 SEL § 32 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66 nr. 5 Særligt klubtilbud Tilbudstype Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Krisecenter Socialpædagogisk opholdssted Særligt dagtilbud Særligt dagtilbud Socialpædagogisk opholdssted Socialpædagogisk opholdssted Ejerform Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 104; SEL § 36 SUL § 141 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 101 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101 SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 § 66, nr. 1 og 2 Anden lovgivning; SEL § 104; SEL § 36 SUL § 141 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge — Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Familiepleje Aktivitets- og samværstilbud — Særligt dagtilbud — Særligt klubtilbud Ambulant tilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Bofællesskab Midlertidige botilbud til voksne Bofællesskab Døgninstitution Plejebolig Døgninstitution Plejebolig Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 16 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -40 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune HVIDOVRE KOMMUNE RÅDHUSET Dagcentret Karetmagerporten Klub Hvid Socialpsykiatrien - Hvidovre PLEJEHJEMMET SVENDEBJERGHAVE Plejecenter Dybenskærhave PLEJECENTER STRANDMARKSHAVE Den selvejende institution Søvangsgården PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Hvidovre Lænke-ambulatorium Tværgaarden BOFÆLLESSKABET STATIONSVEJ BOFÆLLESSKABET PILE ALLE Bofællesskabet Crimestop Bofællessskabet Nørresøgård Bofællesskabet TreHusE Bofællesskabet Birthe Marie Blå Kors Pensionat Kløverhuset Frøgård Alle 6 Crimestop.dk Ungetilbudet HØJE-TAASTRUP KOMMUNE, plejefamilier Regnbuehuset - Et Fontænehus Vestervænget Plejecentret Henriksdal DropUd Behandling § 66, nr. 1 og 2 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SUL § 141 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 107 Lov om friplejeboliger SEL § 107 SEL § 110 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 SEL § 101 SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 103; SEL § 104; SEL § 32 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101 Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Torstorp plejecenter Sengeløse Plejecenter Fristedet - Aftenklub Plejecentret Baldersbo Bo- og Opholdsstedet Grennessminde i Tåstrup Gasværket Taxhuset Blå Kors Behandlingscenter Taastrup Bofællesskabet Højmose Vænge Bolero Gutfeldtshave Selma Marie Bo- og Rehabiliteringstilbud Plejefamilier i Hørsholm ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 104; SEL § 108 SUL § 141 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 107 § 66, nr. 1 og 2 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Familiepleje Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne — Plejehjem Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Plejehjem Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Bofællesskab Forsorgshjem/herberg Forsorgshjem/herberg — Plejebolig — Sikret botilbud Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Familiepleje Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne — Særligt dagtilbud Plejebolig Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Beskyttet beskæftigelsestilbud — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Bofællesskab Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Rehabiliteringstilbud Plejefamilie Ejerform Ukendt Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt 17 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -41 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 108 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 109; SEL § 110 Tilbudstype Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig Plejehjem Sikret botilbud Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne — Døgninstitution Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne — Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Familiepleje Midlertidige botilbud til voksne SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 103; SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104; SEL § 32; SEL § 36 SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 66, nr. 6 SEL § 103 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejebolig — Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud — Særligt dagtilbud — Særligt klubtilbud Ambulant tilbud til voksne Plejebolig — Rehabiliteringstilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Eget værelse — Særligt dagtilbud Beskyttet beskæftigelsestilbud Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne — Socialpædagogisk opholdssted Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Eget værelse Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Ukendt Ukendt Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Ukendt Ukendt Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Bofællesskabet Rosen BOFÆLLESSKABET SOLSKIN Jobhuset MARGRETHELUND S/I Breelteparken Plejeboligerne Sophielund Aktivitets- og værestedet Åstedet Bofællesskabet spindehuset Bofællesskabet Løkkekrogen Thorshøjgård Afdeling Pedersborg SEL § 107 SEL § 108 SEL § 103 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 Ishøj Kommune Thorshøjgård Afdeling Hedebo SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Kløverengen 84, et bo- og behandlingstilbud Familieplejen i Ishøj Rehabiliteringscentret for Etniske minoritets unge i Danmark (R.E.D.) Aflastning Ishøjgård Kløverengen 72, et bo- og behandlingstilbud Kløverengen - Job og Netværk PLEJEHJEMMET TORSBO Fritidshjemmet Frihjulet Ishøj Lænke-ambulatorium OMSORGSCENTRET KÆRBO Center Nordvest - Samværs- og aktivitetstilbud Pinta Center City - samværs- og aktivitetstilbudet PEGASUS SUF BETA De fire Årstider Jobshop Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud VII Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud V Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud VI Lyngbo - enkeltmandsprojekt II Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud III Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud II Enkeltmandsprojekt - familiebotilbud IV Opholdsstedet Sverrig I/S Socialcenter Amager Matching-Botilbud SOCIALCENTRET BISPEBJERG Center for Børn med Handicap - Nærumgård, Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Ishøj Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Privat tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Privat tilbud 18 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -42 af Hartmannshus 124 Myndighed Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Tilbuddets navn Herlufs Skolen v/Henning Schmidt Center for Børn med Handicap - Skovhusene, Skovtours < 18 år VIP Huset Specialinstitutionen Skodsborg Center Nordvest - Akutboligerne Nattergalevej Den Flyvende Hollænder Center for Børn med Handicap - Skovhusene, Skovtours > 18 år Plan A fondens bofællesskab Center Nordvest - Solistbolig Tomsgårdsvej Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Toppen Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Hyblerne Bostedet Guldbergshave Bo-selv projektet Solisterne AKUTINSTITUTIONEN FREDERIKSHOLM Basen Bosted MultifunC København Dagtilbuddet Tomatvej 11 Fonden Room Service KALLERUPHUS SELVEJD INSTITUTION Center for Børn med Handicap - Skovhusene, Skovsneglen Center for Børn med Handicap - Skovhusene, Kvisten SOCIALCENTRET INDRE ØSTERBRO Villa Vivamus Akutinstitutionen Kløvermarken BOAS VALBY ApS Ekkenberg & Larsen Botilbud Skiftesporet Brorson Kunstskolen Kvindekrisecenter Klostermosegård Center Nordvest - Solistbolig Skoleholdervej Center Nordvest - Solistbolig Arkaderne Center for Børn med Handicap - Elmehuset, Rampen Akutinstitutionen Udsigten Baltic - Kollegiet Center Amager, Sundbyhus Alexandrakollegiet Tilbuddets juridiske grundlag SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 Tilbudstype Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Ejerform Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Ambulant tilbud til voksne Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne — Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud Socialpædagogisk opholdssted Behandlingstilbud Døgninstitution Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 SEL § 109 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107; SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 109; SEL § 110 SEL § 107 Anden lovgivning; SEL § 107; SEL § 66 nr. 5; § Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Behandlingstilbud — Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Eget værelse Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud Krisecenter Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud 19 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -43 af 124 66, nr. 1 og 2 Myndighed Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Tilbuddets navn StopNu Nexus Bostedet Møllehuset Den Åbne Dør Bostedet Hans Knudsens Plads Bostedet Griffenfeld Børnehjemmet Solliden Center Nordvest - Ungetilbud på Bellahøj Fristedet KAOSkonsulenterne Ungdomspensionen Brydes Alle Boas Nørrebro Bostedet Skolegade Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde Behandlingsinstitutionen Netværket Villa Kokkedal Den selvejende institution Hovedhuset 3kløver FRK JOSEPHINE SCHNEIDERS BØRNEHJEM Pensionatet Mette Marie Specialbørnehaven Krudtmøllen Den selvejende institution The Clean House/KRISDanmark Kollektivet Center for Børn med Handicap - Nærumgård, Adlershus Center Amager - Sundbyhus Harm reduction Børne- og Familieinstitutuionen Wibrandtsvej SOCIALCENTRET VALBY Fonden Valhalla Tilbuddets juridiske grundlag SEL § 101 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 109; SEL § 110 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 SEL § 101 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 SEL § 104 SEL § 66, nr. 6 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 32 SEL § 104; SEL § 107 Tilbudstype Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Krisecenter Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne — Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution — Særligt dagtilbud Ambulant tilbud til voksne Døgninstitution — Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud Døgninstitution Døgninstitution Midlertidige botilbud til voksne Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 108 SEL § 66, nr. 6 Længerevarende botilbud til voksne Eget værelse Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 108 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 101; SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ungetilbuddet Stubmøllevej Daghjemmet Øresund Glostrup Observations- og Behandlingshjem DEN SOCIALPÆDAGOGISKE DØGNINSTITUTION SØNDERBRO Bostedet Amager Strand Danners Krisecenter Botilbuddet Engholmen Dagklubben Lavuk SEL § 107 SEL § 104 SEL § 66, nr. 6 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 Længerevarende botilbud til voksne Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud — Socialpædagogisk opholdssted Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Døgninstitution Sikret døgninstitution SEL § 108 SEL § 109 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 Længerevarende botilbud til voksne Krisecenter Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Regions tilbud 20 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -44 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Center Nordvest, Vestergårdsvej SKOLE- og BEHANDLINGSHJEMMET EMDRUPGÅRD CAS 2 Pleje- og Demenscenter Klarahus Pigegruppen Center Nordvest - Bjergvænget Bofællesskabet Lundtoftegade Center City/østerbro - Kollegiet Borgervænget Center City/Østerbro - Dannebrogsgade Specialbørnehaven Troldpilen Hvepsereden Center Amager, Sankt Annæ Hjem RYMARKSVÆNGE Rebus afdeling Utterslev Plejekollektiverne Specialbørnehaven Guldregn Den Selvejende Institution Bostedet Caroline Marie Dagtilbudet Lavuk Center Lindegården - Holme SputnikHyblerne Nørrebro Specialbørnehaven Wagnersvej CAS 1 Pensionatet Jens Warmings Vej Bostedet Nordlys Nr. 1. Askovhus - Behandling af spiseforstyrrelse, personlighedsforstyrrelse og selvskade Center for Børn med Handicap - Baunegård Albatros Helenes Minde Exit Pibergården Bostedet Rymarksvej STRANDEN 222 KIV (Kriminalpræventive Indsats for unge Voksne) Kilden / Incita CAS 3 Center Nordvest, Lygten Center for Børn med Handicap - Svanehuset Specialbørnehaven Hvalen Rebus afdeling Kuben Bostedet Ringertoften Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 108 SEL § 104 Anden lovgivning; SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 107 SEL § 107 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 32 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 107 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 SEL § 32 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 SEL § 104 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 108 SEL § 108 SEL § 108 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 Tilbudstype Længerevarende botilbud til voksne Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution — Eget værelse Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Eget værelse — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Særligt dagtilbud Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Behandlingstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud SEL § 66, nr. 6 SEL § 108 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Bofællesskab — Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 21 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -45 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Center Nordvest - Ringergården Botilbuddet Nørrebro Vænge Lynghuset Specialbørnehaven De Fire Birke Solbakken RG60 Drys Ind Medicinkontakten (Metadonbussen) Filialen Daghjemmet Persillevej Krisecentret Garvergården BEHANDLINGSHJEM DONEKROGEN Vibegården Ok-Hjemmet Arendse Dagtilbuddet Søndre Fasanvej Center Nordvest - Samværs- og aktivitetstilbud Kontakten Bo- og aflastningstilbudet Pallesvej DAMSØGÅRD PLEJEHJEM Center Nordvest - samværs-og aktivitetstilbud Mamma Mia Centerbørnehaven Den selvejende institution Verahus Louise Mariehjemmet Center City - Herman Koch Gården BRYGGERGÅRDEN Foreningen Projekt Offside Samvirkende Menighedsplejers Ældreservice S/I Skjulhøjgård Den Selvejende Institution Kvindehjemmet i København DANSK BLINDESAMFUNDS DAGCENTER Center Nørrebro - Samværs- og aktivitetstilbud SIDELINIEN Idrætsskolen For Udviklingshæmmede Bostedet Vinklen Københavns Kommune Københavns Kommune Center City - Tranehavegård I & II Østre Gasværk (Fond) Københavns Kommune PLEJEHJEMMET AFTENSOL Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 104 SEL § 32 SEL § 32 SEL § 110 SEL § 104 SEL § 101 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 109; SEL § 110 SEL § 66, nr. 6 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Lov om friplejeboliger SEL § 104 SEL § 104 Tilbudstype Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Særligt dagtilbud Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Forsorgshjem/herberg — Krisecenter Døgninstitution Almen bolig — Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 107; SEL § 108 SEL § 192 SEL § 104 Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Særligt dagtilbud Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 109; SEL § 110 Krisecenter — Midlertidige botilbud til voksne Privat tilbud SEL § 104 SEL § 104 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 101; SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Aktivitets- og samværstilbud Længerevarende botilbud til voksne Privat tilbud Kommunalt tilbud Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne — Bofællesskab — Rehabiliteringstilbud Privat tilbud Privat tilbud Plejebolig Privat tilbud 22 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -46 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Deborah Centret Solgavehjemmet Bofællesskaberne i Center Campo Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Dagcentret Strødamsvej CENAPS Dagbehandling ApS Krisecenter Baltic RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM TINGBJERGHJEMMET Absalonhus Plejecenter E-Huset Center Nørrebro - Fogedgården PLEJEHJEMMET KÆRBO PLEJEHJEMMET NYBODERGÅRDEN CASA BLANCA BO & ERHVERV ApS ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 107; SEL § 108 SEL § 104 SEL § 101; SEL § 107; SUL § 141 SEL § 109; SEL § 110 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 107; SEL § 66 nr. 5 Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Herbergscentret Center Nordvest - Kollektivhuset Aktivitets- og plejecentret Bonderupgård KFUMs Kollegium Aktivitetscentret Koloritten Ambulatoriet i Classensgade KILDEVÆLD SOGNS PLEJEHJEM SOCIALCENTRET NØRREBRO Center Nordvest - Rønnebo Den ambulante behandling Bocentret Aktivitetscentret Den Korte Snor Hørhuset - Frelsens Hærs botilbud til hjemløse Aktivitetscentret Jydeholmen Mændenes Hjem SEL § 110 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 110 SEL § 104 SEL § 101 SEL § 192 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 101 SEL § 107; SEL § 110 SEL § 110 Anden lovgivning SEL § 110 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108; SEL § 110 Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune CSB, Bofællesskaber Nabocenter Amager Strandparkscentret Pleje- og Demenscenter Klarahus Bo- og dagtilbuddet Musvågevej Johannesgården Plejehjem Familieambulatoriet Thoravej HUSET WILLIAM SEL § 107 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 104 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101 SEL § 192 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Plejebolig Plejebolig Bofællesskab — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg — Krisecenter Plejebolig Plejehjem Plejebolig Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Plejehjem Bofællesskab — Midlertidige botilbud til voksne — Socialpædagogisk opholdssted Forsorgshjem/herberg Midlertidige botilbud til voksne Plejebolig Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Plejehjem Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud — Forsorgshjem/herberg Særligt dagtilbud Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Bofællesskab Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Plejehjem Ejerform Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud 23 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -47 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Ejerform Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 103; SEL § 104 Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud Krisecenter — Midlertidige botilbud til voksne Plejehjem Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Bofællesskab — Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne — Rehabiliteringstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud SEL § 104; SEL § 36 SEL § 192 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 SEL § 101; SUL § 141 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 101; SUL § 141 Aktivitets- og samværstilbud Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud — Rehabiliteringstilbud Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud SEL § 192 SEL § 101 SEL § 101 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 108; SEL § 110 SEL § 108 SEL § 104 SEL § 104 Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Forsorgshjem/herberg — Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 103 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 101; SEL § 107; SEL § 110 Plejehjem Plejehjem Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejehjem Plejebolig Plejehjem Ambulant tilbud til voksne — Behandlingstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Plejebolig Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Aktivitet og samværstilbuddet Gladsaxe Møllevej Egmontgården KIRSEBÆRHAVENS PLEJEHJEM Stofrådgivningen Møllehuset Bygning M Dagcenter Stæren Blindes Arbejde Instituttet for Blinde og Svagsynede SEL § 104 SEL § 109; SEL § 110 SEL § 192 SEL § 101 SEL § 108 SEL § 101 SEL § 103 SEL § 103; SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108; SEL § 66, nr. 6 Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommunes beskyttede værksted Væveriet Ungdomsklubben Absalon PLEJECENTRET LÆRKEBO Lions Kollegiet Modtageenhed Amager Bispebjerghjemmet KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter Højdevang sogns Plejehjem/Demenscenter Amager Modtageenhed Vest Lægeambulatoriet Broen Kastanjehusene Bygning C Kirkens Korshærs Herberg Center Amager, Sundbygård Settlementet Askovgården ASPA Centret Center City - samværs- og aktivitetstilbud i Lyrskovsgade BOMI-PARKEN PLEJECENTRET HASSELBO TV Glad Fonden, TV-Glad, tvglad Rosenborgcentret Ørestad Plejecenter PLEJECENTRET POPPELBO Specialinstitutionen Forchhammersvej Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Modtageenhed Indre Kontaktcentret-Vesterbro U-turn Slottet, De Gamles By Bygning S Pleje- og Demenscenter Klarahus SEL § 101 SEL § 104 SEL § 101 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 24 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -48 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Københavns Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune PLEJECENTRET EGEBO PLEJECENTRET SOLTERRASSERNE Valmuen Behandlingsenhed Amager Behandlingsenhed Vest Modtageenhed Nord Askovgårdens Samvær og Udviklingscenter Center City - samværs- og aktiviteshuset Ottillia Demenscentret Pilehuset Kollegiet Gl. Køge Landevej Hans Knudsen Instituttet FONDEN FOUNTAIN HOUSE PLEJECENTRET SØLUND Center City - samværs- og aktivitetstilbuddet Milepælen Behandlingsenhed Indre PEDER LYKKE CENTRET BOCENTRET RINGBO Omsorgscentret Hjortespring HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJM Center Nørrebro - Thorupgården Settlementet Askovgården A.S.P.A - Det Gule Hus Behandlingsenhed Nord OMSORGSCENTRET FÆLLEDGÅRDEN Center City - samværs- og aktivitetstilbudet AMADEUS Alkoholenheden Valby Plejecentret Hørgården Voksenklubben Lavuk Center Nørrebro - Idrætshuset Ambulatoriet i Turesensgade Center for Familiepleje, Københavns Kommune Afholdsambulatoriet Alkoholenheden Nord Alkoholenheden Amager Alkoholenheden Rådhuspladsen Opgangsbofællesskabet Stadscafeen Opgangsbofællesskabet Danmarksvej Kvindehuset i Lyngby Naboskabet Åbrinken Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 192 SEL § 192 SEL § 101 SEL § 101 SEL § 101 SEL § 101 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 192 SEL § 107; SEL § 110 SEL § 103 SEL § 104 SEL § 192 SEL § 104 Tilbudstype Plejehjem Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til børn og unge — Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejehjem Forsorgshjem/herberg Beskyttet beskæftigelsestilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Ejerform Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 101 SEL § 192 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 104 SEL § 101 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104 Ambulant tilbud til voksne Plejehjem Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Plejehjem Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud SUL § 141 SEL § 192 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 101 § 66, nr. 1 og 2 SUL § 141 SUL § 141 SUL § 141 SUL § 141 SEL § 107 SEL § 103 SEL § 107 SEL § 109 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Ambulant tilbud til voksne Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Ambulant tilbud til voksne Familiepleje Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Ambulant tilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Midlertidige botilbud til voksne Krisecenter Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Ukendt Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 25 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -49 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Butik Spiren og SpireVærkstederne LOKALCENTER BORREBAKKEN SputnikKollegiet Virum LOKALCENTER LYKKENS GAVE Bostedet Chr.Xšs Allé Aktivitetsstedet Hjorten OMRÅDECENTER BREDEBO Alkohol og Stofrådgivningen Bofællesskabet Kirsten Marie Støttecentret Magneten Slotsvænget SEL § 103; SEL § 104 SEL § 192 SEL § 107 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 103; SEL § 104 SEL § 192 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 107 SEL § 104 SEL § 103; SEL § 104; SEL § 108 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden OMRÅDECENTER BAUNEHØJ OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN OMRÅDECENTER LYNGBY MØLLEBO OMRÅDECENTER VIRUMGÅRD OMRÅDECENTER SOLGÅRDEN Lyngby Lænke-ambulatorium Røde Kors Herberg Lyngdal Rønnegård SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 SUL § 141 SEL § 110 SEL § 104; SEL § 108 SEL § 103; SEL § 104; SEL § 108 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Anden lovgivning SEL § 66, nr. 6 SEL § 109; SEL § 110 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Børneungecenter for Rehabilitering Sølager Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård. Forsorgshjemmet Solvang 3kløveren Skovvænget Region Hovedstaden Lunden SEL § 103; SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kamager Hulegården Nødebogård ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 108 SEL § 107; SEL § 108 SEL § 32; SEL § 66, nr. 6 Region Hovedstaden Netværksorganisationen ORION SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter - hjemløseafdeling Jonstrupvang Bebyggelsen Solgaven SEL § 110 SEL § 104; SEL § 108 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 SEL § 110 SEL § 66, nr. 6 SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Tilbudstype Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejehjem Midlertidige botilbud til voksne Plejehjem Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejehjem Plejehjem Plejehjem Plejehjem Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Længerevarende botilbud til voksne Særligt dagtilbud Sikret døgninstitution Krisecenter — Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Privat tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Forsorgshjem/herberg Døgninstitution Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Behandlingstilbud — Bofællesskab — Døgninstitution — Midlertidige botilbud til voksne — Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Regions tilbud Privat tilbud Privat tilbud 26 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -50 af 124 Myndighed Region Hovedstaden Tilbuddets navn Blindecenter Bredegaard Tilbuddets juridiske grundlag SEL § 103; SEL § 104; SEL § 107; SEL § 108 Region Hovedstaden Geelsgårdskolen Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Nordsjællands Misbrugscenter Botilbuddet Karpevænget Piberødhus - særligt botilbud Bofællesskabet Bregnerødvej 1A FONDEN BOFÆLLESSKABET BAKKEVEJ Børn og unge centret DRONNINGHUS STRANDRIDDERGÅRDENS BØRNEHJEM Bofællesskabet Langebjerg Børnehaven Rudegårds Allé Bofællesskab Æblehaven Egebækskolen Skolehjemmet Skovly Piberødhus Krogholmgaard Bofællesskab Plejecenter Skovbrynet Plejecenter Sjælsø Den selvejende institution Lions Park Søllerød Plejecenter Bistrupvang Helhedstilbuddet Gefion Elleslettegård Anden lovgivning; SEL § 104; SEL § 107; SEL § 36; SEL § 66, nr. 6 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 108 SEL § 108 Anden lovgivning SEL § 107 SEL § 66, nr. 6 SEL § 192 SEL § 66, nr. 6 SEL § 107 SEL § 32 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 66, nr. 6 Anden lovgivning; SEL § 66, nr. 6 SEL § 107; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 104; SEL § 108 Anden lovgivning; SEL § 103; SEL § 107 Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune Den selvejende institution Lions Park Birkerød Plejecenter Hegnsgården Plejecenter Byageren RusmiddelRådgivning Bøgelunden Leve-Bomiljø Sjælsø Værkstederne ved Rude Skov SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 SEL § 101; SUL § 141 SEL § 104; SEL § 108 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4 Anden lovgivning; SEL § 103; SEL § 104 Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Det røde hus Kærstedet Bofællesskabet Medelbyvej DSI NETTET II, Botilbuddet Jyllingevej Bofælleskabet 386 Bofællesskabet Næsbyvej 3-5 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 107 Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden Rehabiliteringstilbud Tilbudstype Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Døgninstitution — Særligt dagtilbud — Særligt klubtilbud Ambulant tilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Længerevarende botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Døgninstitution Længerevarende botilbud til voksne Døgninstitution Bofællesskab Særligt dagtilbud Plejehjem Døgninstitution — Særligt dagtilbud Døgninstitution — Særligt dagtilbud Længerevarende botilbud til voksne — Midlertidige botilbud til voksne Plejehjem Plejebolig — Plejehjem Plejehjem Plejehjem Plejehjem Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud — Midlertidige botilbud til voksne — Særligt dagtilbud Plejehjem Plejehjem Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud — Længerevarende botilbud til voksne Plejebolig Aktivitets- og samværstilbud — Beskyttet beskæftigelsestilbud — Særligt dagtilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Bofællesskab Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Privat tilbud Regions tilbud Regions tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt Ukendt Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 27 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -51 af Tilbuddets 124 navn Myndighed Tilbuddets juridiske grundlag Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Rødovre Kommune Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Socialstyrelsen Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Vallensbæk Kommune Bofællesskaberne - flere adresser i Rødovre kommune Bofællesskabet Nyholms Alle Botilbud Vestfløjen Bofællessskabet Østfløjen PLEJEHJEMMET ØRBYGÅRD Værkstedcentret Espevangen Handicapklub Klub 9 PLEJEHJEMMET ENGSKRÆNTEN Plejefamilier i Rødovre Kommune - Børne- og Familieafdelingen ÆLDRECENTER BROPARKEN Rådgivnings - og Behandlingscenter DORTHE MARIEHJEMMET Rødovre Lænke-ambulatorium Haugegaard Kofoeds Skole, Peder Lykkes Vej 33 Kofoeds Skole, Thingvalla Alle Kofoeds Skole, Badensgade Kofoeds Skole, Peder Lykkes Vej 45 Wiedergården Bofællesskabet Jershøj Den selvejende institution Amager Skovhjælpere Botilbuddet Falhøj CHR.D.IV'S BØRNEHAVE TÅRNBY KOMMUNES KOLLEKTIVBOLIGER TELEVÆNGET PSYKIATRISK AKTIVITETSCENTER Familiepleje i Tårnby Kommune PLEJEHJEMMET PÅ UGANDAVEJ Pleje- & Daghjemmet Travbanehuset Tårnby Kommunes Plejehjem - Pyrus Allé Plejehjemmet Tårnbygård TÅRNBY KOMMUNES PLEJEHJEM - Irlandsvej Amager Lænke-ambulatorium Rønnebo Højstruphave Bilag 1– Udviklingsstrategi 2016 KKR Hovedstaden SEL § 107 Tilbudstype Midlertidige botilbud til voksne Ejerform Kommunalt tilbud SEL § 107 SEL § 108 SEL § 107 SEL § 192 SEL § 104 SEL § 104 SEL § 192 § 66, nr. 1 og 2 Midlertidige botilbud til voksne Almen bolig Midlertidige botilbud til voksne Plejehjem — Sikret botilbud Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Plejehjem Plejefamilie Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Ukendt SEL § 192 SEL § 101 SEL § 192 SUL § 141 SEL § 107 SEL § 110 SEL § 110 SEL § 110 SEL § 110 SEL § 107 SEL § 107 SEL § 103 SEL § 107 SEL § 32 SEL § 107 Plejebolig Ambulant tilbud til voksne Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Forsorgshjem/herberg Forsorgshjem/herberg Forsorgshjem/herberg Forsorgshjem/herberg Midlertidige botilbud til voksne Midlertidige botilbud til voksne Beskyttet beskæftigelsestilbud Midlertidige botilbud til voksne Særligt dagtilbud Midlertidige botilbud til voksne Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud SEL § 104 § 66, nr. 1 og 2 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 SEL § 192 ABL § 105, stk. 2 og § 115, stk.2 og 4; SEL § 192 SUL § 141 SEL § 192 SEL § 192 Ambulant tilbud til voksne Plejefamilie Plejehjem Plejehjem — Rehabiliteringstilbud Plejehjem Plejehjem Plejehjem Ambulant tilbud til voksne Plejebolig Plejehjem — Sikret botilbud Kommunalt tilbud Ukendt Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud Privat tilbud Kommunalt tilbud Kommunalt tilbud 28 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -52 af 124 Bilag 2 Udviklingsstrategi 2016 Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 inklusiv kapacitetstal for 2016-2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -53afaftilbud 124 i Udviklingsstrategi 2016 Afgrænsning Udviklingsstrategien for 2016 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med rammeaftalen for 2011. Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien. Denne afgrænsning inden for den samlede tilbudsvifte kan illustreres med følgende figur: Illustration af den samlede tilbudsvifte Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune som udgangspunkt selv for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner - ofte nabokommuner. De højt specialiserede 1 tilbud, herunder de mest specialiserede tilbud, koordineres i udviklingsstrategien. De højt specialiserede tilbud er typisk kendetegnet ved at være målrettet: Borgere med sjældent forekommende problemstillinger. Borgere med flere samtidige funktionsnedsættelser. Borgere med en tilstand, der kræver en særlig indsats. 1 Der henvises i øvrigt til kategoriseringen af tilbudstyper i lokale, klynge og regionalt orienterede tilbud, som den fremgår af KL’s opmærksomhedspapir vedrørende nyt rammeaftalekoncept på det sociale område, marts 2011. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -54derafhar124 Borgere, kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister eksempelvis sygehussektor (somatisk eller psykiatrisk) og kriminalforsorg. Borgere, hvis behov for individuel daglige behandling og/eller støtte kræver særlig viden. Derudover er de højt specialiserede tilbud typisk kendetegnet ved: At der stilles store krav til tilbuddenes evne til at imødekomme målgruppernes særlige behov. At der for at opretholde og udvikle tilbuddene er der behov for et større geografisk område eksempelvis en klynge eller netværk af kommuner. Der kan i særlige tilfælde være behov for, at tilbuddet strækker sig over hele regionen eller udover regionens grænser. Nedenfor følger en opgørelse af de højt specialiserede tilbud, herunder de ni mest specialiserede tilbud, omfattet af Udviklingskapacitet 2016 inklusiv kapacitetstal for 2016-2018. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -55påafvoksenområdet 124 Tilbudstyper fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 103 Skibbyhøj Frederikssund § 103 i alt § 104 1 2018 41 41 41 41 41 41 4 4 Klintegården Frederikssund 1 1 1 Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden 2 2 2 Skovvænget Region Hovedstaden 2 2 2 4 9 9 9 1 2 2 2 2 2 2 Lunden Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden 7 7 7 Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden 8 8 8 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 27 27 27 Lindevang Helsingør 50 50 50 Måløvgård Ballerup 12 12 12 Orion-Hostel Region Hovedstaden 6 6 6 Skibbyhøj Frederikssund 23 23 23 Klintegården Akutplads Frederikssund 1 1 1 134 134 134 8 Bolero Hørsholm 5 5 5 Johannes Hages Hus Fredensborg 61 61 61 Juvelhuset Herlev 16 16 16 Klintegården Frederikssund 65 65 65 Kløverengen Ishøj/Vallensbæk 13 13 13 Lindevang Helsingør 6 6 6 Parkvænget Glostrup 56 56 56 Pilekrogen Gentofte 16 16 16 Slotsvænget Lyngby-Taarbæk § 108 i alt § 107 og §108 2017 4 § 107 i alt § 108 2016 Brøndby §103 og § 104 i alt § 107 Antal pladser JAC Vestegnen - sindslidelse § 104 i alt § 103 og § 104 Antal tilbud 2016 9 32 32 32 270 270 270 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden 36 36 36 Fabianhus Gribskov 15 15 15 Orion - Flex Region Hovedstaden 4 4 4 Skovvænget Region Hovedstaden 30 30 30 Orion - Planetstien Region Hovedstaden 28 28 28 113 113 113 24 24 24 24 24 24 Psykiske vanskeligheder total 29 593 593 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 593 § 107 og §108 i alt § 85 5 Nybrogård § 85 i alt Gladsaxe 1 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -56 af 124 Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 104 Espevangen 2017 2018 Rødovre 30 30 30 Gefion Rudersdal 26 26 26 Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden 8 8 8 Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal 14 14 14 Stokholtbuen Ballerup 26 26 26 Vega - dagtilbud Gribskov 16 16 16 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 8 8 8 128 128 128 7 Kellersvej 6 Gladsaxe 2 2 2 Sofieskolen Gladsaxe 3 3 3 5 5 5 Bakkehuset Glostrup 18 18 18 Chr. D. X Alle Lyngby-Taarbæk 50 50 50 Gefion Rudersdal 27 27 27 Lyngdal Region Hovedstaden 14 14 14 Skovdiget Gladsaxe 5 5 5 Stokholtbuen Ballerup 26 26 26 Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup 8 8 8 Lyngdal (skærmede enheder) Region Hovedstaden § 107 Total § 108 2 § 108 Total § 85 Antal pladser 2016 § 104 Total § 107 Antal tilbud 2016 8 1 1 1 149 149 149 Kellersvej 6 Gladsaxe 21 21 21 Vega - boliger Gribskov 10 10 10 31 31 31 Udviklingsforstyrrelser total 19 313 313 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 313 § 85 Total 2 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsnedsættelse Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 104 Jonstrupvang 2017 2018 Region Hovedstaden 23 23 23 Linden Fredensborg 18 18 18 Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden 20 20 20 61 61 61 3 Bredegård Region Hovedstaden 33 33 33 Jonstrupvang Region Hovedstaden 46 46 46 Lindegården Fredensborg 24 24 24 Solgaven Region Hovedstaden § 108 i alt § 85 Antal pladser 2016 § 104 i alt § 108 Antal tilbud 2016 4 66 66 66 169 169 169 Kirkeleddet 8 Gribskov 8 8 8 Skipperstræde Gribskov 6 6 6 14 14 14 § 85 i alt 2 Nedsat fysisk funktionsevne total 9 244 244 Note: Rødbo og Taxhuset indgår under målgruppen voksne med erhvervet hjerneskade. Tilbuddene indgik tidligere under denne målgruppe. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 244 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -57 af 124 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 103 Bredegård Værksted Rønnegården 2017 2018 Region Hovedstaden 26 26 26 Region Hovedstaden 14 14 14 40 40 40 2 Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe 122 122 122 Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Gentofte 27 27 27 Birkegården Gentofte 24 24 24 Blindenetværket Gentofte 38 38 38 Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden 14 14 14 Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 23,5 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør 24 24 24 Gnisten Frederikssund 18 18 18 Hørkær (Job- og Aktivitetscenter) Herlev 69 64 64 JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby 183 183 183 Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte 170 170 170 Kellersvej 6 Gladsaxe 9 9 9 Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov 5 5 5 Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov 8 8 8 Krumtappen Ballerup 21 21 21 Midgården Halsnæs 10 10 10 Pensionistklubben Ebberød Rudersdal 15 15 15 Regnbuen Hillerød 36 36 36 Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal 23 23 23 Trekløveret Halsnæs 20 20 20 UUC Maglemosen Ballerup 90 90 90 949,5 944,5 944,5 § 104 i alt § 107 21 Bakkebo Egedal 3 3 3 Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød 20 20 20 Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød 16 16 16 Hulegården Region Hovedstaden 1 1 1 Lillestræde 3L Egedal § 107 i alt § 107 afl 5 Torvevej Ballerup § 107 afl i alt § 108 Antal pladser 2016 § 103 i alt § 104 Antal tilbud 2016 1 1 1 1 41 41 41 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 10 10 10 Anna Anchers Vej Helsingør Bakkebo Egedal 2 2 2 Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Gentofte 38 38 38 Blindenetværket Gentofte 38 38 38 Blomsterhusene Gentofte 42 42 42 Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby 24 24 24 Boligerne Gl. Lyngevej Allerød 12 12 12 Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød 17 17 17 Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden 7 7 7 Frøgård Alle Høje-Taastrup 24 24 24 Følstruphusene Hillerød 59 59 59 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -58 af 124 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning …fortsat Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 108 Herstedøster Sidevej Antal tilbud 2016 2017 2018 Albertslund 24 24 24 Hulegården Region 40 40 40 Højsletten Herlev 24 24 24 Kamager Region Hovedstaden 40 40 40 Kellersvej 10 Gladsaxe 60 60 60 Kellersvej 8-9 Gladsaxe 48 48 48 Kobbelhusene - Gydevej Gribskov 16 16 16 Kronborghus Helsingør 21 21 21 Midgården Halsnæs 28 28 28 Pensionatet Lionslund Brøndby 24 24 24 Rosenfeldthusene Frederikssund 17 17 17 Rønnegården Region Hovedstaden 24 24 24 Skelhøj, Lillestræde Egedal 31 31 31 Skovgården Herlev 24 24 24 Søvænge Egedal 28 28 28 Trekløveret Halsnæs 51 51 51 Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre 14 14 14 Ebberød Rudersdal 82 82 82 Rugvænget Egedal 8 8 8 Vejbo Egedal § 108 i alt § 85 Antal pladser 2016 31 8 8 8 885 885 885 Cathrinegården Gladsaxe 23 23 23 Ahornparken Gribskov 29 29 29 Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov 8 8 8 60 60 60 Udviklingshæmning total 63 1.988 1.983 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 1.983 § 85 i alt 3 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 101 KABS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden Antal tilbud 2016 Antal pladser 2016 2017 2018 709 709 709 240 240 240 949 949 949 709 709 709 709 709 709 Stofmisbrug total 3 1.658 1.658 Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 1.658 § 101 i alt § 142 2 KABS § 142 i alt Glostrup 1 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -59 af 124 Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 141 Blå Kors ambulant Antal tilbud 2016 Antal pladser 2016 2017 2018 Høje-Taastrup 135 135 135 Blå Kors dag Høje-Taastrup 9 9 9 Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden 6 6 6 265 265 265 415 415 415 160 160 160 160 160 160 Alkoholmisbrug total 5 575 575 - Heraf ambulant 3 560 560 Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 575 560 § 141 i alt § 142 4 Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden § 142 i alt 1 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 109 Overgreb Frederiksværk Krisecenter Antal pladser 2016 2017 2018 Halsnæs 8 8 8 Hellerup Krisecenter Gentofte 11 11 11 Krisecentret Røntofte Helsingør 7 7 7 Kvindehuset Lyngby-Taarbæk 10 10 10 36 36 36 § 109 i alt § 110 Hjemsløshed Antal tilbud 2016 4 Blå Kors pensionat Høje-Taastrup 17 17 17 Lænkepensionatet Glostrup 10 10 10 Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden 64 64 64 Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden 8 8 8 Overførstegården Gentofte 23 23 23 Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden 19 19 19 Solvang Region Hovedstaden 33 33 33 Tornehøjgård Gladsaxe 20 20 20 194 194 194 29 29 29 § 109 og § 110 i alt 1 29 29 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 29 § 110 i alt § 109 og § 110 8 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden Tabel 8: Oversigt over tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) § 104 Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup § 104 i alt § 108 Antal tilbud 2016 2 Antal pladser 2016 2017 2018 12 12 12 12 12 12 24 24 24 Taxhuset Høje-Taastrup 50 50 50 Tilbuddet Rødbo Ballerup 40 40 40 90 90 90 Erhvervet hjerneskade i alt 4 114 114 Note: Rødbo og Taxhuset indgik tidligere under målgruppen voksne med fysisk funktionsnedsættelse. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016 Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 114 § 108 i alt 2 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning BilagTabel 1 -8:Side -60 af 124 Oversigt over kommunikationscentre til voksne Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Kommunikationscentret Hillerød Antal tilbud 2016 Antal pladser 2016 2017 2018 Hillerød - - - Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden - - - Center for Specialundervisning for Voksne København - - - Kommunikationscentre i alt 3 Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi 2016. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016 Fælleskommunalt sekretariat, 2015. - Tabel 9: Oversigt over øvrige tilbud til voksne Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Specialtandplejen i Rudersdal Specialtandplejen i Gentofte Antal tilbud 2016 Antal pladser 2016 2017 2018 Rudersdal - - - Gentofte - - - Falck Hjælpemiddelcenter Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi 2016. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015 - 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 2 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -61påafbørne124 og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tilbudstyper Tabel 10: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Målgruppe Psykiske vanskeligheder Paragraf § 66 nr. 6 Tilbud Behandlingshjemmet Nødebogård Driftsherre (kommune/region) Region Hovedstaden § 66 nr. 6 og § 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden § 66 nr. 6 afl Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård Psykiske vanskeligheder i alt Udviklingsforstyrrelser 3 Antal pladser 2016 2017 2018 28 28 28 5 5 5 1 1 1 34 34 34 § 32 Sofieskolen Gladsaxe 8 8 8 § 36 Sofieskolen Gladsaxe 25 25 25 § 66 nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe 17 17 17 § 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 7 7 7 § 66 nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Udviklingsforstyrrelser i alt Udviklingshæmning Antal tilbud 2016 5 6 6 6 63 63 63 § 32 Troldemosen Gentofte 30 30 30 § 66 nr. 6 Camillehusene Gentofte 21 21 21 § 66 nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden 1 1 1 § 66 nr. 6 afl Granbohus Fredensborg 38 38 38 § 66 nr. 6 afl Lundø Gentofte 22 22 22 § 66 nr. 6 / § 107 3-Kløveren Region Hovedstaden 29 29 29 § 66 nr. 6 / § 107 Broen Gentofte Udviklingshæmning i alt 7 16 16 16 157 157 157 Erhvervet hjerneskade SEL/SUL Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden - - - Fysisk funktionsnedsættelse SEL/SUL Børneterapien Gentofte kommune - - - Ingen specifik målgruppe § 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 8 8 8 Kommunikationscentret Hillerød Hillerød - - - Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden - - - CSV København - - - Kommunikationscentre Kommunikationscentre i alt 1 3 Børn og unge total 21 262 262 262 Note: § 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen udviklingshæmning omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for Børneungecenter for rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene til Udviklingsstrategi 2016. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -62 af 124 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2016 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgruppe Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 1 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -63 af 124 Indledning I bilag 3 er belægning og kapacitet på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet opgjort efter målgruppe og, tilbudstype. Belægningen er opdelt på om borgerne kommer fra tilbuddets driftsherrekommune, øvrige kommuner i regionen, kommuner i øvrige regioner eller andet (Færøerne, Grønland mv.). Vær opmærksom på, at belægningen på Region Hovedstadens tilbud kun er opdelt på øvrige kommuner i regionen, kommuner i øvrige regioner eller andet (Færøerne, Grøndland mv.). Der er således en overrepræsentation af belægning på øvrige kommuner i regionen, end hvis opgørelsen kun indeholdt kommunale tilbud. Belægning på tilbudstyper på voksenområdet fordelt efter målgruppe Tabel 1: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder Paragraf § 103 Antal tilbud 2016 1 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 41 41 41 41 41 41 Pladsforbrug i alt 41,0 36,7 Belægningsprocent for perioden 100% 90% Pladsforbrug egen kommune 19,0 16,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 22,0 18,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 § 104 Pladstal 4 51 29 9 9 9 9 9 Pladsforbrug i alt 40,9 22,2 7,3 Belægningsprocent for perioden 80% 76% 81% Pladsforbrug egen kommune 6,8 1,9 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 34,1 18,3 7,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 2,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 107 Pladstal 8 100 123 129 131 134 134 134 Pladsforbrug i alt 101,0 126,6 130,7 Belægningsprocent for perioden 101% 103% 101% Pladsforbrug egen kommune 35,9 44,8 44,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 62,6 77,8 78,6 Pladsforbrug øvrige regioner 2,5 3,9 7,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0 0 § 108 Pladstal 9 301 301 273 273 270 270 270 Pladsforbrug i alt 294,3 295,9 234,7 Belægningsprocent for perioden 98% 98% 86% Pladsforbrug egen kommune 37,0 56,3 22,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 246,4 230,0 178,6 Pladsforbrug øvrige regioner 10,9 9,6 8,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 107 og § 108 Pladstal 5 80 86 110 113 113 113 113 Pladsforbrug i alt 71,1 71,4 81,9 Belægningsprocent for perioden 89% 83% 74% Pladsforbrug egen kommune 2,5 2,7 2,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 68,2 66,1 99,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,3 2,6 5,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 85 Pladstal 1 24 24 24 24 24 24 Pladsforbrug i alt 23,7 22,2 Belægningsprocent for perioden 99% 93% Pladsforbrug egen kommune 8,0 7,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,7 14,1 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 Note: Der er ikke indberettet belægning for Lunden (§§ 103, 104), hvorfor tilbuddet ikke indgår i opgørelsen. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 2:- Oversigt Side -64 af 124 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Tabel over belægning Paragraf § 104 Antal tilbud 2016 6 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 114 127 127 128 128 128 128 Pladsforbrug i alt 122,0 122,2 129,7 Belægningsprocent for perioden 107% 96% 102% Pladsforbrug egen kommune 15,8 17,9 19,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 104,7 103,2 108,7 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,0 0,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,0 1,0 1,0 § 107 Pladstal 2 5 5 5 5 5 5 5 Pladsforbrug i alt 3,7 5,2 2,8 Belægningsprocent for perioden 73% 105% 55% Pladsforbrug egen kommune 1,2 1,0 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,4 4,2 0,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 108 Pladstal 8 129 148 149 149 149 149 149 Pladsforbrug i alt 135,0 145,4 146,8 Belægningsprocent for perioden 105% 98% 98% Pladsforbrug egen kommune 13,6 16,6 23,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 119,7 126,4 121,2 Pladsforbrug øvrige regioner 1,7 2,4 2,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 85 Pladstal 2 31 32 31 31 31 31 31 Pladsforbrug i alt 29,6 32,0 33,3 Belægningsprocent for perioden 95% 100% 107% Pladsforbrug egen kommune 8,0 8,0 7,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,6 23,0 24,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,0 1,0 1,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 3:- Oversigt Side -65 af 124 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Tabel over belægning Paragraf § 103 Antal tilbud 2016 2 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 53 50 46 40 40 40 40 Pladsforbrug i alt 46,7 44,3 43,9 Belægningsprocent for perioden 88% 89% 95% Pladsforbrug egen kommune 0,0 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 39,5 34,5 37,0 Pladsforbrug øvrige regioner 7,2 6,6 6,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 § 104 Pladstal 21 937 952,5 950,5 949,5 949,5 944,5 944,5 Pladsforbrug i alt 950,5 986,7 964,2 Belægningsprocent for perioden 101% 104% 101% Pladsforbrug egen kommune 162,7 174,9 210,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 762,8 783,7 731,3 Pladsforbrug øvrige regioner 24,2 27,3 21,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,8 0,8 0,8 § 107 Pladstal 5 35 41 41 41 41 41 41 Pladsforbrug i alt 37,2 38,9 40,8 Belægningsprocent for perioden 106% 95% 99% Pladsforbrug egen kommune 13,8 15,0 16,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 23,3 22,7 22,9 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,1 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 107 afl Pladstal 1 11 11 10,5 10,5 12,5 12,5 12,5 Pladsforbrug i alt 8,2 10,9 10,4 Belægningsprocent for perioden 75% 99% 99% Pladsforbrug egen kommune 1,2 0,9 1,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,0 10,0 9,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 108 Pladstal 31 778 785 884 885 885 885 885 Pladsforbrug i alt 771,4 771,4 828,7 Belægningsprocent for perioden 99% 98% 94% Pladsforbrug egen kommune 148,4 186,4 186,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 604,0 562,6 620,9 Pladsforbrug øvrige regioner 17,0 21,5 20,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 2,0 1,0 1,0 § 85 Pladstal 3 60 60 60 60 60 60 60 Pladsforbrug i alt 65,7 59,6 59,8 Belægningsprocent for perioden 109% 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 18,9 13,6 13,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 46,8 46,0 46,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 4:- Oversigt Side -66 af 124 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med fysisk funktionsnedsættelse Tabel over belægning Paragraf § 104 Antal tilbud 2016 3 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 61 61 61 61 61 61 61 Pladsforbrug i alt 63,4 63,0 59,8 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 98% Pladsforbrug egen kommune 3,0 6,9 5,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 55,6 51,4 49,5 Pladsforbrug øvrige regioner 3,4 3,2 3,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,4 1,5 1,4 § 108 Pladstal 4 168 175 180 169 169 169 169 Pladsforbrug i alt 163,8 179,1 179,0 Belægningsprocent for perioden 98% 102% 99% Pladsforbrug egen kommune 3,0 25,4 8,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 138,6 127,8 143,1 Pladsforbrug øvrige regioner 21,2 24,9 26,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,0 1,0 1,0 § 85 Pladstal 2 14 14 14 14 14 14 14 Pladsforbrug i alt 14,0 13,2 13,5 Belægningsprocent for perioden 100% 95% 96% Pladsforbrug egen kommune 5,0 5,0 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8,0 7,7 7,5 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 0,6 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Tabel 5: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug (ambulant) Paragraf § 101 Antal tilbud 2016 1 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 714 714 720 709 709 709 709 Pladsforbrug i alt 733,6 707,5 723,4 Belægningsprocent for perioden 103% 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 44,4 44,1 50,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 686,1 659,7 670,0 Pladsforbrug øvrige regioner 3,1 3,8 2,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 142 Pladstal 1 714 714 720 709 709 709 709 Pladsforbrug i alt 732,9 694,2 722,9 Belægningsprocent for perioden 103% 97% 100% Pladsforbrug egen kommune 44,2 45,6 51,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 685,9 645,0 669,0 Pladsforbrug øvrige regioner 2,8 3,6 2,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Note: Ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Note: § 101 er eksklusiv Nordsjællands Misbrugscenter, da der ikke er opgjort belægning tilbuddet i 2014. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 6:- Oversigt Side -67 af 124 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Tabel over belægning Paragraf § 141 Ambulant Antal tilbud 2016 2 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 515 400 400 400 400 400 400 Pladsforbrug i alt 382,3 308,6 13,9 Belægningsprocent for perioden 74% 77% 3% Pladsforbrug egen kommune 50,7 53,6 56,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 323,6 244,9 0,6 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 10,1 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 141 Pladstal 1 9 9 9 9 9 9 9 Dag Pladsforbrug i alt 2,9 1,4 4,8 Belægningsprocent for perioden 32% 16% 53% Pladsforbrug egen kommune 0,3 0,0 0,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,3 1,3 3,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,2 0,0 1,0 § 141 Pladstal 1 6 6 6 6 6 6 6 Døgn Pladsforbrug i alt 7,5 5,1 3,7 Belægningsprocent for perioden 124% 85% 62% Pladsforbrug egen kommune 0,4 0,1 0,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,4 4,7 2,8 Pladsforbrug øvrige regioner 1,6 0,3 0,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 142 Pladstal 1 180 160 160 160 160 160 160 Ambulant Pladsforbrug i alt 192,0 126,0 Belægningsprocent for perioden 107% 79% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 180,0 126,0 Pladsforbrug øvrige regioner 12,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 Note: Ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Note: Der er ikke opgjort belægning for Nordsjællands Misbrugscenter (§ 142) i 2014. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Tabel 7: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed Paragraf § 109 Antal tilbud 2016 4 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 35 35 36 36 36 36 36 Pladsforbrug i alt 26,1 49,3 35,0 Belægningsprocent for perioden 75% 141% 97% Pladsforbrug egen kommune 1,7 3,7 1,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,8 15,3 26,1 Pladsforbrug øvrige regioner 3,7 9,4 7,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 22,8 0,1 § 110 Pladstal 8 153 161 177 194 194 194 194 Pladsforbrug i alt 168,9 161,8 182,4 Belægningsprocent for perioden 110% 100% 103% Pladsforbrug egen kommune 11,0 17,2 6,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 131,0 120,6 150,6 Pladsforbrug øvrige regioner 26,9 23,9 25,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 109 og § 110 Pladstal 1 25 25 25 29 29 29 29 Pladsforbrug i alt 25,4 26,4 25,8 Belægningsprocent for perioden 102% 106% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,0 3,6 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 21,1 17,5 22,6 Pladsforbrug øvrige regioner 4,3 5,2 2,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,4 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 8:- Oversigt Side -68 af 124 og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med erhvervet hjerneskade Tabel over belægning Antal tilbud 2016 2 Paragraf § 104 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 24 24 24 24 24 24 24 Pladsforbrug i alt 25,2 25,4 24,2 Belægningsprocent for perioden 105% 106% 101% Pladsforbrug egen kommune 4,5 6,2 5,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,6 15,2 14,3 Pladsforbrug øvrige regioner 4,0 4,0 4,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 108 Pladstal 2 90 90 90 90 90 90 90 Pladsforbrug i alt 89,6 89,4 89,1 Belægningsprocent for perioden 100% 99% 99% Pladsforbrug egen kommune 20,8 21,0 21,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 62,8 63,4 62,7 Pladsforbrug øvrige regioner 5,9 5,0 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Der er desuden ikke opgjort kapacitet og belægning på følgende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016: Specialtandplejerne i Rudersdal og Gentofte Falck Hjælpemiddelcenter Kommunikationscentrene 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -69påafbørne124 og ungeområdet fordelt efter målgruppe Tilbudstyper Tabel 9: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med psykiske vanskeligheder Paragraf § 66 nr. 6 Antal tilbud 2016 1 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 39 34 28 28 28 28 28 Pladsforbrug i alt 29,2 26,1 27,9 Belægningsprocent for perioden 75% 77% 100% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 22,8 22,7 24,7 Pladsforbrug øvrige regioner 6,4 3,4 3,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 66 nr. 6 afl Pladstal 1 1 1 1 1 1 1 1 Pladsforbrug i alt 0,1 0,4 0,2 Belægningsprocent for perioden 11% 36% 16% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,1 0,3 0,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 66 nr. 6 Pladstal 1 5 5 5 5 5 5 og § 107 Pladsforbrug i alt 5,5 5,9 Belægningsprocent for perioden 109% 118% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 4,4 3,9 Pladsforbrug øvrige regioner 1,1 2,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Tabel 10: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med udviklingsforstyrrelser Paragraf § 32 Antal tilbud 2016 1 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 8 8 8 8 8 8 8 Pladsforbrug i alt 7,0 5,2 4,6 Belægningsprocent for perioden 88% 65% 57% Pladsforbrug egen kommune 1,0 1,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,0 4,2 4,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 36 Pladstal 1 25 25 25 25 25 25 25 Pladsforbrug i alt 21,5 23,8 19,8 Belægningsprocent for perioden 86% 95% 79% Pladsforbrug egen kommune 3,3 4,0 4,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,2 18,8 14,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 66 nr. 6 Pladstal 1 22 19,5 17 17 17 17 17 Pladsforbrug i alt 19,2 18,5 19,0 Belægningsprocent for perioden 87% 95% 112% Pladsforbrug egen kommune 1,5 2,0 2,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,7 16,5 16,9 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 § 66 nr. 6 afl Pladstal 2 11 13 13 13 13 13 13 Pladsforbrug i alt 10,9 11,0 12,7 Belægningsprocent for perioden 99% 85% 98% Pladsforbrug egen kommune 2,7 2,4 3,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8,2 8,4 8,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,2 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -70 af 124 Tabel 11: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med udviklingshæmning Antal tilbud 2016 1 Paragraf § 32 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 30 32 32 30 30 30 30 36,3 38,3 36,0 Pladsforbrug i alt 121% 120% 112% Belægningsprocent for perioden 5,6 3,4 1,6 Pladsforbrug egen kommune 30,6 34,8 34,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) § 66 nr. 6 Pladstal 1 21 21 21 21 21 21 21 22,8 22,3 20,3 Pladsforbrug i alt 109% 106% 97% Belægningsprocent for perioden 3,0 2,3 2,4 Pladsforbrug egen kommune 19,8 20,0 18,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) § 66 nr. 6 og Pladstal 2 44 44 44 45 45 45 45 46,0 46,0 43,6 § 107 Pladsforbrug i alt 105% 105% 99% Belægningsprocent for perioden 3,0 3,0 3,9 Pladsforbrug egen kommune 42,0 40,7 36,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,0 2,3 3,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) § 66 nr. 6 afl Pladstal 3 62 62 62 61 61 61 61 56,7 55,5 54,1 Pladsforbrug i alt 91% 89% 87% Belægningsprocent for perioden 6,3 6,6 7,9 Pladsforbrug egen kommune 50,0 48,0 46,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,4 0,9 0,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Note: § 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen nedsat psykisk funktionsevne omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Tabel 12: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge uden specifik målgruppe Antal tilbud 2016 1 Paragraf § 36 Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 6 6 8 8 8 8 8 8,0 8,8 8,2 Pladsforbrug i alt 133% 147% 103% Belægningsprocent for perioden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug egen kommune 7,0 7,8 7,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,0 1,0 0,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, 2015. Der er desuden ikke opgjort kapacitet og belægning på følgende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016: Kommunikationscentrene Børneungecenter for Rehabilitering Børneterapien 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -71 af 124 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2016 De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2016 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -72 af 124 Indledning Udviklingsstrategi 2016 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås nedenfor. For de mest specialiserede tilbud er formuleret en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. De fælleskommunale procedurer og tiltag indgår i Styringsaftale 2016 og gennemgås ligeledes nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på www.rammeaftale-h.dk. Derudover foretager den faste task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af udviklingsstrategien. Tilbuddene i Udviklingsstrategi 2016 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. Kriterier for definition af de mest specialiserede tilbud Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af udviklingsstrategien, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 er beskrevet selvstændigt for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, da udgangspunkterne for de to områder er forskellig. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side af 124 Kriterium 1 -73Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte (Børn og unge) kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr. 1.000 indbyggere i alderen 0-17 år. Kriterium 1 Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr. 10.000 indbyggere i alderen 18-64 år. (Voksen) Beskrivelse Eksempel Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Grænsen er sat ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (se bagerst i dokumentet). Eksempler Kriterium 3 Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side afat124 Kriterium 5 -74For kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. Eksempler De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet På baggrund af de opstillede kriterier er for 2016 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som det vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Disse tre tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategi 2015. Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven(fx § 32, § 66 nr. 6 og § 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børneungecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -75 af 124 Tilbud: Børneungecenter for Rehabilitering Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL § 11 stk. 4, SUL § 20 stk. 3 og § 140) Målgruppe: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Opfyldelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 1.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. Særlig opmærksomhed Begrundelse - Centret har uklare snitflader til Center for Hjerneskade, hvilket bør afklares. - Kommunerne har generelt begrænset kendskab til centerets ydelser og resultater. - Centret på nuværende tidspunkt flere børn og unge i udslusning til kommuner. Der er således behov for nytilkomne borgere for, at tilbuddet kan opretholde kapacitet. - Tilbuddet opfordres til at gøre opmærksom på sig selv eksempelvis ved igen at være på tilbudsportalen selvom det ikke er et lovkrav for ambulante tilbud. 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -76 af 124 Tilbud: Nødebogård Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 36, § 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL § 20 stk. 2) Målgruppe: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Driftsherre: Region Hovedstaden Opfyldelse Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 1.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. Særlig opmærksomhed - Tilbuddet oplever i særlig høj grad et boom af meget svært selvskadende unge, der er markant dårligere, når de kommer til tilbuddet end, hvad der tidligere er set - Tilbuddet oplever en tendens til øget efterspørgsel efter dagbehandling frem for døgnbehandling. 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -77 af 124 Tilbud: Sofieskolen Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 32, § 36, § 66 nr. 6, FSL § 20 stk. 2) Målgruppe: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Driftsherre: Gladsaxe Kommune Kriterium Opfyldelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 1.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. Særlig opmærksomhed Begrundelse - Tilbuddet har nedjustering antallet af døgnpladser ved at nedlægge utidssvarende afdeling. - Tilbuddet kompenserer for lav belægning på dagtilbud (specialbørnehave) ved at tage flere ind i dagskolen, hvor der er større efterspørgsel. - Tilbuddet oplever venteliste på skoletilbuddet. - Tilbuddet planlægger en modernisering af afdelinger, der forventes færdig om 2 år. - Det forventes, at tilbuddet gennemfører en stor grad af dokumentation og har mulighed for effektopfølgning på et generelt niveau eksempelvis via fx registreringer, skaleringer mv. 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag - Sidespecialiserede -78 af 124 De1 mest tilbud på voksenområdet På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL § 104, § 107 og § 108). De første fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de sidste to tilbud er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -79 af 124 Tilbud: Blindenetværket Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 104, § 108) Målgruppe: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Driftsherre: Gentofte Kommune Opfyldelse Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. Særlig opmærksomhed - Tilbuddet har nedjusteret i antal botilbudspladser fra 40 til 38. - Der forventes på sigt faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Tilbuddets er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -80 af 124 Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 104, § 108) Målgruppe: Voksne døvblindfødte Driftsherre: Region Hovedstaden Opfyldelse Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. Særlig opmærksomhed - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Dog vurderer task forcen, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt ikke er tidssvarende på Bredegård. 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -81 af 124 Tilbud: Jonstrupvang Paragraf: Helhedstilbud (SEL § 104, § 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Opfyldelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium 4. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Særlig opmærksomhed Begrundelse - Tilbuddet har på nuværende tidspunkt venteliste. - Enkelte kommuner har etableret egne tilbud til målgruppen i eksisterende tilbud. Dette til trods opleves der et stort og vedvarende behov for at have tilbuddet til rådighed i regionen, idet det langt fra er alle kommuner i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden vil kunne imødekomme målgruppens behov. - Et forestående behov for modernisering kan blive en udfordring for tilbuddet, da regionen ikke kan rejse kapital blandt andet fordi, der ikke kan indgås langtidskontrakter. 11 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -82 af 124 Tilbud: Rønnegård Paragraf: SEL § 103, § 108 Målgruppe: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Driftsherre: Region Hovedstaden Opfyldelse Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL § 107. Særlig opmærksomhed - Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. Der kan derfor være behov for udvidelse af tilbuddet eller lignende, således at ventelisten kan reduceres. - Tilbuddet har igangsat en proces med at byggemodne nabogrunden med henblik på at kunne etablere flere enkeltmandsprojekter, som der er særlig efterspørgsel på. 12 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -83 af 124 Tilbud: Stokholtbuen Paragraf: SEL § 104, § 108 (skærmede enheder/domæner) Målgruppe: Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Ballerup Kommune Kriterium Opfyldelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. Særlig opmærksomhed Begrundelse - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 13 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -84 af 124 Tilbud: Lyngdal Paragraf: SEL § 104, § 108 (skærmede enheder/domæner) Målgruppe: Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Region Hovedstaden Kriterium Opfyldelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr. 10.000 borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. Særlig opmærksomhed Begrundelse - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 14 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -85 af 124 Tværkommunal samarbejdsmodel og procedure De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen beskrives nedenfor. Nødbremse-modellen Følgende aspekter er udgangspunkt for den særlige tværkommunal samarbejdsmodel omkring understøttelse af de mest specialiserede tilbud: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet – modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele. 15 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side samarbejdsmodel -86 af 124 om de mest specialiserede tilbud Tværkommunal Grundvilkår Tilbud, der kan karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, kan der blive tale om at tildele tilbuddet særlige vilkår. Målgruppe De tilbud i hovedstadsregionen, der kan leve op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Udslagsgivende faktor Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og som har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Handling Samarbejdsaftalen giver driftherre mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. Vurdering På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget videresender indstilling til den faste task force, og angiver særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om den konkrete sag. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlig opmærksomhed. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksætte i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutning til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Særlige tiltag Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Forudsætninger Der skal afsættes ressourcer, der skal indgå i den særlige task force. De kompetencepersoner, der skal indgå i en task force, udpeges , således at de hurtigst muligt kan træde til, når behovet for afdækning af et tilbud opstår. Der er en klar tidsfrist for afdækningen, som er så kort som mulig (4 måneder). 16 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 - Side -87 af 124og procedure i beslutningsforløbet illustreret via et flowchart: Nedenfor er arbejdsgange Flowchart over samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Mulige tiltag Nedenfor er til inspiration oplistet mulige tiltag, der kan iværksættes i forbindelse med en vurdering af, at særlige tiltag er relevante og nødvendige for at bevare et tilbud, der er omfattet af kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det skal dog fremhæves, at listen nedenfor alene er eksempler, og derfor ikke er udtømmende. Der kan derfor også komme andre tiltag i spil. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen. Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder videndeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering 17 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 1 -EnSide -88 af 124 finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. Task force Den faste task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den faste task force. Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse, at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes, at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af udviklingsstrategien. Krav til de mest specialiserede tilbud Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud. Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne. Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografisk nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i tilbuddet. 18 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Udviklingsstrategi 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag - Side -89 af 124 Den1nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest specialiserede tilbud. 19 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -90 af 124 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -91 af 124 Indhold Indledning .................................................................................................................................................. 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger .......... 4 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud ....................................................... 7 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud ................... 9 Center for Døvblindhed og Høretab .......................................................................................................... 9 Børneskolen på Kolonien Filadelfia ......................................................................................................... 11 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs ....................................................................................................... 12 Kofoedsminde .......................................................................................................................................... 13 CFD (Center for Døve) .............................................................................................................................. 14 Institut for Blinde og Svagsynede ............................................................................................................ 15 Center for Høretab................................................................................................................................... 16 Skolen på Kastelsvej................................................................................................................................. 17 Børneklinikken ......................................................................................................................................... 18 Geelsgårdskolen....................................................................................................................................... 19 Sikrede afdelinger .................................................................................................................................... 20 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud........................................ 23 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -92 af 124 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategierne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 Kort - Side -93 af 124 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og sammenhæng. Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af ”Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.” samt ”Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde” og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -94 af 124 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). Som det fremgår af tabel 1, har belægningen samlet set på de lands- og landsdelsdækkende været på 96 procent i 2014, hvilket er et fald i forhold til 2013. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til 2015. Udviklingen i kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. Dog ses der primært reduktioner inden for tilbud til døve og personer med høretab. I 2016 øges det samlede antal pladser med 8 efterfulgt af en mindre forventet reduktion på 3 pladser i 2017. Igen skyldes udviklingen op- og nedjusteringer inden for de enkelte tilbud, herunder en opjustering på døveområdet, der til dels opvejer reduktion i 2015. Der forventes således et stabilt antal pladser i 2016 og fremover. Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Antal tilbud 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 9 1.008 988 953 927 935 937 937 956,1 968,4 915,7 95% 98% 96% Pladsforbrug Syddanmark - 13% 13% Pladsforbrug Midtjylland - 11% 10% Pladsforbrug Nordjylland - 13% 13% Pladsforbrug Sjælland - 14% 15% Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 48% 1% 48% 1% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken samt 34 pladser på Kofoedsminde § 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i 2012. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Tabel 2 viser, at de landsdækkende tilbud i 2014 overvejende havde borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i Region Midtjylland og Region Syddanmark. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 Tabel - Side -95 af 124 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Hovedstaden 1 3 2 143 127,1 317 Pladsforbrug samlet 142,1 123,9 278,1 Pladsforbrug Syddanmark 11% 12% 15% Pladsforbrug Midtjylland 20% 13% 8% Pladsforbrug Nordjylland 30% 5% 3% Pladsforbrug Sjælland 11% 44% 18% Pladsforbrug Hovedstaden 25% 25% 56% Pladsforbrug andre 3% 2% 1% Antal tilbud Pladstal Note: Opgørelse er eksklusiv 34 pladser på Kofoedsminde § 108, da tilbuddet er 100 procent objektivt finansieret og derfor ikke afregner i takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2014 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgjorde en mindre andel af pladsforbruget. Hertil skal bemærkes, at ikke alle ydelser i tilbuddene er omfattet af delvis objektiv finansiering, hvorfor fordelingen af pladsforbruget kan ændre sig ved en mere detaljeret opgørelse. Der er ingen landsdelsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden 1 1 2 Antal tilbud Pladstal 72 74 220 Pladsforbrug samlet 61,9 84,5 225,2 Pladsforbrug Syddanmark 71% 4% 0% Pladsforbrug Midtjylland 15% 16% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 78% 0% Pladsforbrug Sjælland 6% 1% 6% Pladsforbrug Hovedstaden 5% 1% 94% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Opgørelsen er eksklusiv det ambulante tilbud Børneklinikken. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -96 af 124 Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2014 samlet set på 79 procent, spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et fald i forhold til 2013, hvor belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover. Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Pladstal Antal tilbud 8 2012 2013 107 2014 2015 2016 2017 2018 126 126 126 126 126 126 Pladsforbrug samlet 79,0 105,5 99,0 Belægningsprocent 74% 84% 79% Pladsforbrug Syddanmark - 19% 20% Pladsforbrug Midtjylland - 12% 16% Pladsforbrug Nordjylland - 4% 4% Pladsforbrug Sjælland - 15% 12% Pladsforbrug Hovedstaden - 45% 44% Pladsforbrug andre - 5% 2% Note: Pladsforbrug for 2012 er ikke opgjort på regioner, da ikke alle tilbud havde indberettet regionsopdelte tal i 2012. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Som det det fremgår af tabel 5 var pladserne i de sikrede afdelinger i 2014 primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller de omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i Syddanmark. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2014 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Antal tilbud Pladstal Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden 1 2 1 2 2 19 25 8 35 39 Pladsforbrug samlet 16,4 23,6 5,8 23,3 30,0 Pladsforbrug fra Syddanmark 45% 40% 10% 7% 3% Pladsforbrug fra Midtjylland 17% 40% 49% 2% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0% 8% 31% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 3% 3% 5% 35% 7% Pladsforbrug fra Hovedstaden 34% 9% 0% 48% 83% Pladsforbrug fra andre 1% 0% 4% 6% 0% Note: På Stevnsfortet og Bakkegården i Region Sjælland er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet bedt om at angive for de enkelte tilbud, om de oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Desuden har det været muligt for kommunerne at angive bemærkninger til den oplevede sammenhæng. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -97 af 124 blandt andet ved, at mellem 51 og 70 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 45 og 61 procent af kommunerne angiver, at de ikke har haft borgere i de enkelte landsdelsdækkende tilbud i foregående år. For de sikrede afdelinger angiver 29 procent af kommunerne, at de ikke har haft borgere i tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har det fornødne kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og de lands- og landsdelsdækkende tilbuds samt sikrede afdelingers udbud af ydelser, pladser mv. Gennemgående oplyser kommunerne, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser m.v. Der er dog enkelte kommuner, der påpeger en række omstændigheder, som kan bidrage til en højere grad af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser. Disse omstændigheder er beskrevet under de enkelte tilbud i de følgende afsnit. For de sikrede afdelinger fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet pladser fremadrettet. For langt størstedelen af kommunerne opleves der dog sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede afdelingers udbud af pladser og ydelser. . 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -98 af 124 Kapacitet og belægning samt sammenhæng mellem behov og udbud på de enkelte tilbud I dette afsnit af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt kommunernes oplevelse af sammenhængen mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Derudover gennemgås de sikrede afdelinger enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til kommunernes oplevelse af sammenhæng. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Region Nordjylland Døblinde samt døve og hørehæmmede børn og unge. Døvblindhed er landsdækkende; Døve og hørehæmmede er landsdelsdækkende. Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst SEL § 104 Pladstal 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 31 31 31 31 43 48 48 38 38 38 38 10 8 8 8 11 6 6 6 42 42 42 42 11 11 11 11 8 5 5 5 16 9 9 9 50 50 50 50 Døvblindhed Aktivitets- og samværstilbud Belægningsprocent Døgnophold SEL § 108 Pladstal Belægningsprocent Døgnophold SEL § 66 nr. 6 Skoleafdeling FSL § 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent Pladstal Belægningsprocent Skoleafdeling, voksen LSV § 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent Midlertidigt døgnophold, unge SEL § 107 Pladstal Belægningsprocent 122% 127% 127% 27 28,42 38 99% 100% 100% 10 10 10 82% 70% 65% 11 11 11 78% 65% 55% 42 42 42 101% 101% 98% 11 11 11 141% 164% 101% Høretab Døgnophold SEL § 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent Skoleafdeling FSL § 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent Skoleafdeling, voksen LSV § 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 8 8 8 91% 70% 63% 16 16 16 100% 82% 72% 50 50 50 108% 136% 136% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Ifølge driftsherre er der behov for en tilpasning af enkelte af CDH´s ydelser i 2016. Behovet for tilpasning er begrundet i: - Faldende efterspørgsel på døgnophold for døvblindfødte børn, der medfører et behov for tilpasning fra 10 til 8 døgnpladser. 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -99 af 124 - - Faldende efterspørgsel på døgnophold for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelse, der medfører et behov for tilpasning fra 8 til 5 døgnpladser. Øget efterspørgsel på aktivitets- og samværstilbuddet, der medfører et behov for udvidelse fra 31 til 43 pladser i 2016 og 48 pladser året efter. nedgang i antallet af børn på Undervisningsafdelingen for døvblinde børn, der medfører et behov for tilpasning fra 11 til 6 pladser. faldende efterspørgsel på Undervisningsafdelingen for børn med høretab samt børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser, der medfører et behov for tilpasning fra 16 til 9 pladser. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Døvblindhed og Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. To kommuner i Region Nordjylland melder dog om faldende efterspørgsel efter ydelserne i regi af skoleafdelingen for døvblinde børn. Den ene melder også om faldende efterspørgsel efter ydelserne i skoleafdelingen for børn med høretab samt i skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i tilbuddet, som er delvist landsdækkende, i foregående år. 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -100 af 124 Børneskolen på Kolonien Filadelfia Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Region Sjælland Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Landsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst 2012 2013 2014 Specialundervisning FSL § 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 Belægningsprocent 83% 78% 75% 2015 11 2016 2017 2018 11 11 11 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Belægningen på Børneskolen Filadelfia er faldet fra 83 procent i 2012 til 75 procent i 2014. Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneskolen Filadelfia. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 53 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 11 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -101 af 124 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Region Sjælland Blinde og svagsynede børn og unge Landsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL § 20 stk. 3 Pladstal LSV § 1 stk. 2 2015 2016 2017 2018 13 13 13 13 8 8 8 8 1 1 1 1 33 33 33 33 8 8 8 8 30 20 70% 98% 9 9 8 114% 134% 141% 7 7 1 30% 14% 49% 38 38 31,2 Belægningsprocent 84% 79% 97% Pladstal 19,5 19,5 10,4 Belægningsprocent 80% 55% 118% Pladstal STU STU Døgnophold SEL § 66 nr. 6 / § 107 Pladstal Pladstal Belægningsprocent SEL § 36 2014 30 Belægningsprocent Klubtilbud 2013 97% Belægningsprocent Undervisning 2012 Note: SEL § 66 nr. 6/SEL 107 er inkl. 4,2 pladser til efterskoletilbud (døgnophold) pr. 1. august 2014. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Kapaciteten på skoleafdelingen § 20 stk. 3 er reduceret fra 20 til 13 pladser i 2015. Generelt er der blevet reduceret i pladstallene i de enkelte tilbud på Synscenter Refsnæs siden 2012. Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Synscenter Refsnæs i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Synscenter Refsnæs. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 51 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 12 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -102 af 124 Kofoedsminde Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Region Sjælland Voksne domsfældte udviklingshæmmede Landsdækkende Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Sikret ophold SEL § 108 stk. 6 Pladstal 34 Belægningsprocent 89% Pladstal Belægningsprocent Beskyttet beskæftigelse SEL § 103 34 34 34 34 34 34 50 45 45 45 45 45 45 77% 97% 92% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Sikret ophold efter § 108, stk. 6 er objektivt finansieret, hvorfor driftsherre ikke har kunnet opgøre antallet af takstdage i tilbuddet. § 103 pladserne er takstfinansierede Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Kofoedsminde i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Kofoedsminde. To kommuner i henholdsvis region Nordjylland og Sjælland har angivet, at de ikke oplever sammenhæng med antallet af pladser. Den ene kommune angiver som årsag hertil, at den har oplevet venteliste i tilbuddet. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 13 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -103 af 124 CFD (Center for Døve) Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Gladsaxe Kommune Voksne døve og voksne med høretab Landsdækkende Døvekonsulentordningen er objektivt finansieret. De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL § 103 Pladstal Belægningsprocent Aktivitets- og samværstilbud SEL § 104 Pladstal Belægningsprocent Midlertidigt ophold SEL § 107 Længerevarende ophold SEL § 108 Pladstal Belægningsprocent Pladstal Belægningsprocent 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 52 67 64 95% 73% 85% 63 62 62 83% 87% 88% 5 5 5 109% 79% 52 64 64 64 59 62 62 62 5 5 5 5 101 101 101 101 29% 93 101 101 97% 98% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Belægningen på tilbud efter SEL § 107 var på 29 procent i 2014. En midlertidig kapacitetsreduktion på beskyttet beskæftigelse efter § 103 til 52 pladser i 2015 efterfølges af en opnormering til 64 pladser i 2016. Sammen tendens ses på tilbud efter SEL § 104, om end i mindre omfang. Derudover er der ingen forventede kapacitetsændringer på CFD i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på CFD. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og sammensætningen af ydelser. Således angiver kommunen, at der ikke er muligt at få en plads i tilbuddets støttecenter efter SEL § 104, men kun efter SEL § 85. 62 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 14 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -104 af 124 Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Københavns Kommune Voksne blinde og svagsynede Landsdækkende Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Aktivitets- og samværstilbud SEL § 104 Tekst Pladstal Belægningsprocent Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent Længerevarende ophold SEL § 108 Pladstal Belægningsprocent Midlertidigt ophold SEL § 107 Pladstal Belægningsprocent STU STU Pladstal Belægningsprocent Synsrehabilitering Rehabilitering, § 85 Pladstal Belægningsprocent 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 16 16 17 17 17 17 17 30 30 30 30 9 9 9 9 17 17 17 17 6 6 6 6 6 6 6 6 81% 100% 96% 24 28 30 95% 100% 95% 7 7 9 85% 113% 93% 19 19 17 95% 87% 55% 15 10 6 93% 91% 89% 8 7 6 43% 93% 83% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Pladstallene er afhængig af efterspørgslen og kan derfor være korrigeret bagudrettet. Det betyder at pladstallet ikke er et udtryk for en øvre kapacitetsgrænse. Botilbuddets pladsantal på §107 og §108 er dog fastlagt efter antallet af værelser, hvorfor belægningen på 55 procent på § 107 i 2014 er udtryk for en reel lav belægning. Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Institut for Blinde og Svagsynede. Tre kommuner i hovedstadsregionen har angivet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbudets udbud af ydelser. Den ene kommune angiver, at tilbuddet ikke længere tilbyder støtte i eget hjem efter SEL § 85, mens to kommuner påpeger, at tilbuddet i for høj grad tilbyder pakkeløsninger, der ofte er for omfattende i forhold til at muliggøre en hensigtsmæssig sammensætning af ydelser lokalt og på tilbuddet. 70 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdækkende tilbud i foregående år. 15 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -105 af 124 Center for Høretab Driftsherre: Målgruppe: Type Finansiering: Region Syddanmark Døve og hørehæmmede børn og unge Landsdelsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL § 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent Elevhjem SEL § 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent Skoleafdeling LSV § 1 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent Boafsnit SEL § 107 Pladstal Belægningsprocent 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 47 42 34 33 33 33 33 110% 99% 95% 11 11 11 11 15 15 15 15 10 10 10 10 19 15 10 100% 96% 97% 18 13 16 79% 102% 78% 18 13 12 75% 74% 63% Note: Belægningen på Skoleafdeling er inkl. 4,7 pladser på STU. Belægningen på elevhjem er inkl. 1,4 plads på STU. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Fra 2012 til 2015 er antallet at pladser i skoleafdelingen § 20 stk. 2 blevet nedjusteret fra 47 til 33 pladser, men antallet af pladser i elevhjemmene efter § 66 nr. 6 er reduceret fra 19 til 11 pladser. Driftsherre forventer efter en årrække med faldende efterspørgsel, at efterspørgslen efter døgnpladser har stabiliseret sig til det nuværende niveau. Pladserne på Skoleafdeling, LSV § 1, stk. 3 samt Boafsnit § 107 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har været udbudt fra 1. august 2013. Region Syddanmark lukkede det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli 2013. I 2014 er der lav belægning på både skoleafdelingen og boafsnittet på henholdsvis 78 og 63 procent. Pladserne i skoleafdelingen er opjusteret fra 13 pladser i 2013 til 15 pladser i 2015. I boafsnittet er antallet pladser reduceret i samme periode reduceret fra 13 til 10 pladser. Der forventes på nuværende tidspunkt ikke yderligere ændringer i kapaciteten i 2016 og årene fremover. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Center for Høretab. Ingen kommuner harsåledes angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 61 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbuddet i foregående år. 16 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -106 af 124 Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Københavns Kommune Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Landsdelsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL § 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 26 24 21 21 37 33 31 102% 99% 94% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Skolen på Kastelsvej er fusioneret med Langelinieskolen. Antallet af pladser er reduceret med fem pladser i 2015 og forventes reduceret yderligere med to og tre pladser i henholdsvis 2016 og 2017. Driftsherre har tidligere angivet følgende vedrørende den faldende normering: Teknologien indenfor bl.a. Cochlear-implantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i almenskolen. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Skolen på Kastelsvej. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 60 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsækkende tilbud i foregående år. 17 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -107 af 124 Børneklinikken Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Københavns Kommune Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Landsdelsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneklinikken Tilbud Udredning og kurser Paragraf - Tekst 2012 2013 2014 Aktive sager 419 239 241 Udredninger 249 369 380 Kursister 285 288 186 2015 2016 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Børneklinikken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Antallet af aktive sager ligger nogenlunde stabilt i 2013 og 2014, mens antallet af udredninger udviser en svag stigning. Antallet af kursister er derimod faldet væsentligt fra 2013 til 2014. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Børneklinikken. En enkelt kommune i hovedstadsregionen har angivet, at den ikke oplever sammenhæng mellem kommunens behov og tilbudets udbud af pladser, ydelser m.v. Årsagen hertil er ikke nærmere angivet. 50 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 18 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -108 af 124 Geelsgårdskolen Driftsherre: Målgruppe: Type: Finansiering: Region Hovedstaden Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Landsdelsdækkende Specialundervisning til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning på døgntilbud FSL § 20 stk. 3 Pladstal STU STU Belægningsprocent Pladstal Belægningsprocent Døgntilbud SEL § 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent Døgntilbud Aflastning SEL § 66 nr. 6 afl Klubtilbud SEL § 36 Pladstal Belægningsprocent Pladstal Belægningsprocent Aktivitets- og samværstilbud SEL § 104 Pladstal Belægningsprocent 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 81 78 85 89 89 89 89 100% 106% 103% 7 7 7 7 7 7 7 7 9 9 9 9 70 70 70 70 12 12 12 12 2 18 11 100% 84% 84% 7 7 7 111% 101% 143% 7 7 7 73% 368% 111% 67 62 69 97% 108% 101% 11 11 10 109% 106% 117% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Geelsgårdskolen i 2016 og de kommende år. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov og udbuddet af ydelser, pladser mv. på Geelsgårdskolen. Ingen kommuner har således angivet, at der ikke opleves sammenhæng. 45 procent af kommunerne har angivet, at de ikke har haft borgere i det landsdelsdækkende tilbud i foregående år. 19 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -109 af 124 Sikrede afdelinger Driftsherrer: Målgruppe: Type: Finansiering: De fem regioner og Københavns Kommune Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Landsdækkende Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger 2012-2018 Tilbud Københavns Kommune Sønderbro Region Nordjylland Kompasset Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal 18 Pladsforbrug samlet 13,5 Belægningsprocent 75% Pladsforbrug Syddanmark 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 13,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 18 16,1 89% 0,2 0,0 0,0 0,9 14,8 0,1 18 13,7 76% 0,9 0,4 0,0 0,2 12,0 0,1 18 18 18 18 Pladstal 8 Pladsforbrug samlet 4,5 Belægningsprocent 56% Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) - 8 6,3 78% 1,3 1,9 2,4 0,1 0,2 0,3 8 5,8 72% 0,6 2,8 1,8 0,3 0,0 0,2 8 8 8 8 10 10 9,9 10,4 99% 104% 3,6 4,3 3,7 3,7 0,7 0,7 1,5 0,6 0,4 1,1 0,0 0,0 5 5 3,8 3,9 76% 79% 0,8 1,8 0,9 1,6 0,0 0,0 0,8 0,1 1,3 0,4 0,0 0,0 10 10 9,6 9,2 96% 92% 3,8 3,3 3,8 4,3 1,0 1,1 0,0 0,0 0,9 0,6 0,0 0,0 10 10 10 10 5 5 5 5 10 10 10 10 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 10 8,9 89% 3,2 2,9 1,9 0,0 0,8 0,0 5 4,1 83% 0,9 1,1 0,2 0,7 1,3 0,0 10 8,8 88% 0,8 5,4 0,9 0,1 1,6 0,0 20 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -110 af 124 Tabel 17: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger 2012-2016 …fortsat Tilbud Region Syddanmark Egely alm. sikrede (inkl. soc. pladser) Region Syddanmark Egely særligt sikrede (inkl. soc. pladser) Region Sjælland Bakkegården Stevnsfortet Region Hovedstaden Sølager Tekst 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 14 - 14 12,6 90% 6,9 1,5 0,3 0,9 2,5 0,5 14 11,7 84% 6,0 2,0 0,0 0,3 3,3 0,1 14 14 14 14 Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 5 - 5 4,3 86% 0,8 0,1 0,0 1,0 2,1 0,3 5 4,7 93% 1,3 0,8 0,0 0,2 2,2 0,1 5 5 5 5 Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 20 11,6 58% 0,6 1,1 0,0 4,1 5,8 0,0 15 11,8 79% 0,2 0,1 0,0 6,6 4,9 0,0 20 12,0 60% 0,4 1,3 0,0 3,4 6,9 0,0 15 12,8 85% 1,2 0,0 0,0 4,5 7,1 0,0 20 11,8 59% 0,9 0,3 0,1 3,1 7,3 0,0 15 9,8 65% 0,7 0,1 0,0 5,1 4,0 0,0 20 20 20 20 15 15 15 15 Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 21 15,6 74% 0,1 0,1 0,0 4,1 9,1 2,2 21 18,2 87% 1,1 0,0 0,0 2,8 10,8 3,6 21 16,3 77% 0,1 0,0 0,0 1,9 12,7 1,6 21 21 21 21 Note: Sikrede afdelinger er opgjort på døgnpladser. Note: På Stevnsfortet og Bakkegården er pladsforbruget for pædagogisk observation og uledsagede flygtninge i 2014 placeret under Pladsforbrug andre. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, 2015. 21 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -111 af 124 Belægningen i 2014 på de sikrede afdelinger svinger mellem 61 procent på Bakkegården og 104 procent på de almindeligt sikrede pladser på Grenen. Den gennemsnitlige belægningsprocent for de sikrede afdelinger er på 77 procent. KOMMUNERNES OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG MELLEM BEHOV OG UDBUD Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring de sikrede afdelinger er, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser mv. Dog fremhæver fem kommuner på tværs aflandet, at de ikke oplever sammenhæng mellem kommunernes behov . Tre af kommunerne oplever, at udbuddet af pladser er for stort. En kommune har nogle gange oplevet, at det har været svært at finde en akutplads til en borger med ungdomssanktion, som skulle føres tilbage til fase 1. En kommune angiver, at den et par gange har oplevet, at den ikke har kunnet få plads til unge med psykiske problemer på den sikrede institution Grenen. Dette problem kan ifølge kommunen blive stigende, da gruppen af borgere med psykiske problemer er stigende. Desuden angiver to kommuner i hovedstadsregionen, at de oplever, at den behandlingsmæssige og skolemæssige indsats ikke er god nok på de sikrede afdelinger, især ved længere ophold. En række kommuner angiver, at de forventer at ville eller allerede arbejder strategisk med at nedbringe og forebygge kriminialitet blandt unge, hvilket kan medvirke til at nedbringe behovet for pladser i fremtiden. Dog understreges det, at behovet for pladser også afhænger af politiets arbejde, lovgivningen og domstolenes syn på varetægtsfæmgslinger og domme. 29 procent af kommunern angiver, at de ikke har haft borgere på de sikrede afdelinger i foregående år. 22 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -112 af 124 Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken, hvor belægningen ikke er opgjort regionsvist. Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 LSV § 1 stk. 2 SEL § 104 SEL § 107 SEL § 108 SEL § 66 nr. 6 Center for Døvblindhed og Høretab Døvblindhed Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 2012 11 8,6 78% 42 42,5 101% 31 37,8 122% 11 15,5 141% 27 26,7 99% 10 8,2 82% 2013 2014 2015 2016 11 11 11 6 7,2 6,0 65% 55% 0,0 0,0 1,6 1,0 4,0 4,0 1,6 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 42 42 42 42 42,5 41,0 101% 98% 5,0 5,0 9,2 8,4 12,0 12,0 4,7 4,0 10,0 10,6 1,6 1,0 31 31 31 43 39,4 39,5 127% 127% 4,5 4,5 9,5 8,0 9,5 10,0 4,1 4,0 10,3 12,0 1,5 1,0 11 11 11 11 18,1 11,1 164% 101% 1,3 1,0 5,4 3,0 3,7 3,0 2,9 2,1 2,9 1,0 1,9 1,0 28,42 38 38 38 28,3 38,0 100% 100% 4,1 5,0 6,3 8,0 7,3 9,0 2,1 3,0 8,4 12,0 0,1 1,0 10 10 10 8 7,0 6,5 70% 65% 0,0 0,0 0,4 0,6 4,6 4,0 2017 6 2018 6 42 42 43 43 11 11 38 38 8 8 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -113 af 124 Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 LSV § 1 stk. 2 SEL § 66 nr. 6 Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Center for Døvblindhed og Høretab Høretab Landsdelsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Børneskolen Filadelfia Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Blinde og svagsynede Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland 2,0 0,0 0,0 2012 16 16,0 100% 1,9 0,0 0,0 2013 2014 2015 2016 16 16 16 9 13,2 11,6 82% 72% 0,0 0,0 0,0 1,0 13,2 10,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 50 50 50 50 68,1 67,9 136% 136% 3,4 3,6 14,1 12,5 49,4 50,1 0,0 0,6 1,2 1,2 0 0 8 8 8 5 5,6 2,0 70% 24% 0,0 0,0 0,0 0,0 5,6 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2017 9 2018 9 50 50 5 5 2012 11,5 9,6 83% 2,1 1,7 0,5 3,0 2,2 0 2013 11,5 8,9 78% 1,3 2,1 0,8 2,9 1,8 0 2014 2015 2016 11,5 11 11 8,6 75% 1,5 1,9 0,7 2,0 2,5 0 2017 11 2018 11 2012 30 29,0 97% 2,1 2,6 0,6 18,2 2013 30 21,1 70% 0,2 2,3 0,0 15,1 2014 2015 2016 20 13 13 19,5 98% 0,5 2,1 0,0 14,1 2017 13 2018 13 50 54,0 108% 8 7,3 91% 24 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -114 af 124 Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre LSV § 1 stk. 2 Børn og Unge SEL § 36 Børn og Unge SEL § 66 nr. 6 / § 107 Børn og Unge STU Børn og Unge Tilbud Målgruppe Type Paragraf SEL § 103 Kofoedsminde Domsfældte udviklingshæmmede Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre SEL § 108 stk. 6 5,6 3,5 2,7 0,0 0,0 0,0 9 9 8 10,3 12,1 11,3 114% 134% 141% 1,4 1,5 1,4 0,4 1,0 1,0 0,7 1,0 1,0 3,8 4,0 3,4 3,8 4,6 4,4 0,0 0,0 0,0 19,5 19,5 10,4 15,6 10,7 12,3 80% 55% 118% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 15,6 10,7 12,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 38 38 31,2 32,1 30,2 30,2 84% 79% 97% 5,5 2,7 2,2 3,0 3,3 3,6 0,3 0,8 1,0 13,4 12,7 13,1 9,8 10,7 10,3 0 0 0 7 7 1 2,1 1,0 0,5 30% 14% 49% 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 1,0 1,0 0,5 0,0 0,0 0,0 2012 50 38,7 77% 7,6 8,0 3,4 9,0 9,2 1,5 34 30,4 89% 6,8 9,2 2,4 5,0 5,9 1,0 2013 45 43,6 97% 11,2 8,0 3,0 8,0 11,3 2 34 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 8 8 8 8 8 8 8 33 33 33 33 1 1 1 1 2014 2015 2016 45 45 45 41,6 92% 9,4 7,6 3,1 9,0 10,5 2 34 34 34 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2017 45 2018 45 34 34 25 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -115 af 124 Tilbud Målgruppe Type Paragraf SEL § 103 SEL § 104 SEL § 107 SEL § 108 Tilbud Målgruppe Type Paragraf Erhvervsuddannelser Rehabilitering, § 85 CFD (Center for Døve) Døve og høretab Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Institut for Blinde og Svagsynede Blinde og svagsynede Landsdækkende Børn/Voksen Tekst Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Voksen Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland 2012 52 49,4 95% 12,9 4,6 2,0 6,1 23,8 0,0 63 52,6 83% 3,5 6,4 1,0 10,7 31,0 0,0 5 5,5 109% 2,5 0,0 0,0 1,9 1,1 0,0 93 90,1 97% 13,2 11,0 4,0 15,3 46,6 0,0 2013 67 49,2 73% 13,8 4,5 2,0 7,1 21,8 0,0 62 54,2 87% 4,6 6,4 1,4 10,4 31,4 0,0 5 4,0 79% 1,1 0,0 0,0 0,5 2,3 0,0 101 99,3 98% 18,4 11,4 4,0 18,0 47,5 0,0 2014 2015 2016 64 52 64 54,4 85% 17,1 3,7 2,0 7,7 23,9 0,0 62 59 62 54,6 88% 4,6 6,4 1,5 10,3 31,8 0,0 5 5 5 1,5 29% 0,0 0,0 0,0 0,8 0,6 0,0 101 101 101 94,7 94% 16,7 11,0 4,0 14,5 48,6 0,0 2017 64 2018 64 62 62 5 5 101 101 2012 2013 24 28 22,9 27,9 95% 100% 0,3 0,3 1,0 0,8 0,0 0,2 3,0 4,5 18,1 21,8 0,5 0,4 8 7 3,5 6,5 43% 93% 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 2014 2015 2016 30 30 30 28,6 95% 0,2 0,8 0,3 6,2 19,8 1,3 6 6 6 5,0 83% 0,0 0,0 0,0 0,1 2017 30 2018 30 6 6 26 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -116 af 124 SEL § 104 Voksen SEL § 107 Voksen SEL § 108 Voksen STU Voksen Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 Center for Høretab Høretab Landsdelsdækkende Børn/Voksen Børn og Unge LSV § 1 stk. 3 Voksen Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre 2,9 6,0 0,3 0,1 16 16 12,9 16,0 81% 100% 0,4 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,1 2,6 10,4 12,4 0 0 19 19 18,0 16,6 95% 87% 0,9 0,6 1,4 0,4 0,0 1,0 2,5 3,2 13,0 9,9 0,3 1,4 7 7 5,9 7,9 85% 113% 0,3 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,6 4,5 2,0 2,4 0,0 0,0 15 10 14,0 9,1 93% 91% 0,3 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 1,5 11,8 6,8 0,0 0,4 Tekst Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre 2012 2013 47 42 51,9 41,4 110% 99% 38,2 33,4 8,1 5,4 1,0 0,5 2,0 0,0 2,1 1,0 0,4 1,0 18 13 14,2 13,2 79% 102% 4,2 5,6 2,5 3,6 0,0 0,0 5,0 3,0 2,5 1,0 0,0 0,0 4,9 0,0 17 16,3 96% 1,0 0,0 0,0 3,0 12,3 0,0 17 9,3 55% 0,1 0,0 0,1 1,5 6,2 1,4 9 8,4 93% 1,0 0,0 0,0 5,0 2,4 0,0 6 5,3 89% 0,0 0,0 0,0 0,5 3,9 1,0 17 17 17 17 17 17 17 17 9 9 9 9 6 6 6 6 2014 2015 2016 34 33 33 32,2 95% 26,0 3,9 0,0 0,0 1,3 0,9 16 15 15 12,5 78% 7,8 2,3 0,0 1,9 0,5 0,0 2017 33 2018 33 15 15 27 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -117 af 124 SEL § 107 Voksen SEL § 66 nr. 6 Børn og Unge Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 Skolen på Kastelsvej Nedsat fysisk funktionsevne Landsdelsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Geelsgårdskolen Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Landsdelsdækkende Børn/Voksen Tekst Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Børn og Unge Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Tilbud Målgruppe Type Paragraf FSL § 20 stk. 3 SEL § 104 SEL § 36 Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre 18 13,5 75% 3,6 3,0 0,0 4,5 2,4 0,0 19 19,0 100% 11,3 4,7 0,0 1,0 1,5 0,4 13 9,6 74% 2,0 3,6 0,0 3,0 1,0 0,0 15 14,4 96% 9,8 2,6 0,0 0,0 1,0 1,0 12 7,5 63% 2,9 2,2 0,0 2,0 0,5 0,0 10 9,7 97% 7,0 0,9 0,0 0,0 0,9 0,9 10 10 10 10 11 11 11 11 2012 37 37,8 102% 0,0 0,0 0,0 3,8 34,0 0,0 2013 33 32,8 99% 0,0 0,0 0,0 2,7 30,1 0,0 2014 2015 2016 31 26 24 29,1 94% 0,0 0,0 0,0 2,6 26,5 0,0 2017 21 2018 21 2012 2013 2014 2015 2016 81 78 85 89 89 80,9 82,9 87,5 100% 106% 103% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,2 4,1 4,7 75,8 78,8 82,8 0,0 0,0 0,0 11 11 10 12 12 12,0 11,7 11,7 109% 106% 117% 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,4 11,7 11,7 0,0 0,0 0,0 67 62 69 70 70 65,0 67,0 69,9 97% 108% 101% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 2,3 2,2 2017 89 2018 89 12 12 70 70 28 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -118 af 124 SEL § 66 nr. 6 Børn og Unge SEL § 66 nr. 6 afl Børn og Unge STU Voksen Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre Pladstal Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre 63,0 64,7 67,7 0,0 0,0 0,0 7 7 7 7,8 7,1 10,0 111% 101% 143% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,2 0,4 1,8 5,5 6,6 8,2 0,0 0,0 0,0 7 7 7 5,1 25,8 7,8 73% 368% 111% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,5 4,8 25,8 7,3 0,0 0,0 0,0 2 18 11 2,0 15,1 9,2 100% 84% 84% 0,6 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 0,8 14,1 8,2 0,0 0,0 0,0 7 7 7 7 9 9 9 9 7 7 7 7 29 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -119 af 124 DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN – V/KFS 2007-2015 Juni 2015 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -120 af 124 Hovedstadsregionen opdelt i kommuner og netværk Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Samarbejdet vedr. specialundervisningen i Hovedstadsregionen Bilag 1 - Side -121 af 124 2007-2015. Udviklingsplan for specialundervisningen I forbindelse med gennemførslen af Kommunalreformen i 2007 vedtog fællesskabet af kommuner på initiativ fra Børne- Kulturchef Foreningen i Hovedstadsregionen en udviklingsplan for specialundervisningen. Større rummelighed var en væsentlig dimension i fremtidens specialundervisning i folkeskolen. En del af eleverne i specialundervisningen er imidlertid så handicappede og nogle handicapgrupper så små, at selv større kommuner ikke vurderedes som havende økonomi eller faglig bæredygtighed til at varetage disse elevers undervisning. Udviklingsplanen skulle sikre, at der fortsat var tilbud med de nødvendige specialpædagogiske kompetencer samtidig med, at man arbejdede med at øge rummeligheden i folkeskolen. Man besluttede, at udviklingsplanen skulle understøttes af en netværksmodel og en koordinerende funktion (KFS). Kommunekontaktrådet (KKR) tiltrådte samlet udviklingsplanen. Netværksmodel I Hovedstadsregionen etablerede man som udgangspunkt 8 netværk, bestående af kommunale fællesskaber, der geografisk ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. De 8 netværk er siden reduceret til 6. I 2009 udgik Bornholm af samarbejdet og netværk 4 og 5 slog sig sammen til ét, (netværk 4) De kommunale fællesskaber indgår i et forpligtigende samarbejde om fastholdelse og etablering af de nødvendige og tilstrækkelige specialundervisningstilbud med det erklærede mål, at netværket kan undervise stort set alle dets egne elever. Den koordinerende funktion - KFS KFS er en fælleskommunal enhed, der skal understøtte, at den vedtagne Udviklingsplan for specialundervisningen i Hovedstadsregionen gennemføres. KFS blev etableret med udgangen af 2006. Det var antagelsen, at KFS skulle være en kortvarig og midlertidig foranstaltning, der skulle være understøttende i kommunernes proces med at overtage de amtslige opgaver. KFS blev organiseret i to enheder. KFS-kørsel og KFS-undervisning. KFS-kørsel havde frem til august 2009 ligeledes ansvaret for de fælleskommunale driftsopgaver og administrationen af de amtslige kørselskontrakter. August 2009 var der gennemført et fornyet udbud og kørselsopgaverne overgik herefter til Movia. KFS-undervisning var herefter fortsat ansvarlig for koordinering i forbindelse med de specialundervisningsopgaver, der blev løst i og på tværs af netværkene. Organisering - - Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden tiltrådte Udviklingsplanen. Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisning, orienteres løbende og drøfter om nye og nødvendige initiativer skal lægger frem for KKR. Styregruppen for KFS repræsenterer den samlede direktørgruppe i BKF. KFS relaterer i al sin virksomhed til den Administrative Styregruppen, som er besluttende myndighed i forhold til div. initiativer med mulig inddragelse af Embedsmandsudvalget og KKR Samarbejdsaftaler i de 6 netværk understøtter Udviklingsplanens hensigter. Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning - PPR-Samrådet i Hovedstadsregionen er sammen med de andre fire regioners Samråd Bilag 1 - Side af 124 en del-122 af PPR-Landssamrådet. - KFS er sekretariat for PPR-Samrådet i Hovedstadsregionen, som styringsmæssigt repræsenterer den pædagogiske og psykologiske faglighed. Netværk af specialskoleledere mødes med KFS for udveksling af viden og ledelsesmæssige initiativer på skoleniveau. Ophør af KFS 31. juli 2015 Indholdet i opgaverne i KFS, Den Koordinerende Funktion, er over årene blevet fokuserede på det, der ligger i samarbejdet mellem netværkene. For KFS har det betydet, at den tid, der medgår til deltagelse i den koordinerede proces, er blevet stedse mindre. KFS har siden oprettelsen i 2007 tilpasset sig behovet for koordinering. I august 2009, hvor alt, der vedrørte elev og brugertransport var overgået til varetagelse af MOVIA, bestod KFS af 3 årsværk. Dette blev i august 2009 erstattet af en mindre fælles enhed på 1,5 årsværk, og fra august 2011 er bemandingen i KFS reduceret til 0,75 årsværk. Med udsigt til en udskiftning af den nuværende konsulent på grund af pensionering, besluttede Styregruppen for KFS på deres møde den 24. februar 2015, at KFS ophører med udgangen af juli 2015. Styregruppen finder, at netværkskonstruktionen er god og den rigtige, og at samarbejdet i netværkene fungerer med udbytte for løsningen af specialundervisningens opgaver. Styregruppen tror på, at den koordinering, som har været understøttet af KFS gennem 8,5 år, har medvirket til, at kommunernes og netværkenes indbyrdes relation til Hovedstadsregionens fællesskaber har kunnet fastholdes på de aftaler, der løbende er blevet besluttet og revideret i forhold til folkeskolens udvikling. Det er tydeligt og positivt, at den hensigt, der har været med vedtagelsen af Udviklingsplanen, etablering af netværkene og oprettelsen af KFS har levet op til forventningerne. Det er Styregruppens forventning, at den koordinerende funktion vil kunne afvikles og overtages af den etablerede samarbejdsstruktur i Hovedstadsregionens netværkskonstruktionen. BKF, som i 2006 var initiativtager bag etableringen af udviklingsplanen, netværksmodellen og den koordinerende funktion (KFS), har ved deres møde den 13. marts 2015 tiltrådt denne beslutning. Embedsmandsgruppen og KKR er ligeledes orienteret ved en direkte kontakt fra Styregruppen til KKR-sekretariatet. En nedlæggelse af KFS kræver ikke politisk godkendelse i KKR. Det vedtagne budget for 2015 fastholdes. Resterende økonomi pr. 31.07.15 returneres til kommunerne efter sædvanlig fordelingsnøgle. Herværende og afsluttende rapport afslutter 8,5 års arbejde med koordinering af opgaver i forbindelse med specialundervisningen i Hovedstadsregionens kommuner. Rapporten vil hovedsagelig bestå af bilagsmateriale, som er konkret beskrivende af aktuel status på de opgaver som KFS har været koordinator for, samt anvisning på hvor de nævnte opgaver løses i en fremtid uden mellemkomst ved KFS. Rapporten udarbejdes af KFS, godkendes af formanden for KFS Styregruppe og udsendes efterfølgende til Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisning, til KKR til orientering, til samtlige kommuner i Hovedstadsregionen, PPR Samrådet og specialundervisningens ledelser. Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 1 - Side -123 af 124 Styregruppens forslag til opgavevaretagelse 1. august 2015. KFS-styregruppen og BKF lægger op til, at fremtidige opgaver løses som følger: - Netværkskonstruktionen fortsættes. Det er op til netværkene selv at beslutte, i hvilket omfang direktørnetværket konkret deltager i netværksmøderne, ligesom der lægges op til en revidering af de eksisterende samarbejdsaftaler, som tager højde for, at KFS nedlægges. - PPR-samarbejdet forankres fortsat i de eksisterende netværk, og alle netværk er fortsat repræsenteret i Forretnings Udvalget (FU) for PPR-Samrådet af ledende psykologer. - PPR-funktionen i kommunerne og psykologsamarbejdet vil også i fremtiden være et væsentligt omdrejningspunkt i forbindelse med specialundervisningen i og på tværs af kommuner og netværk. - PPR-Samrådet, v. formandskabet og PPR Samrådets FU, følger op på aktuelle og fremtidige behov på specialundervisningsområdet: Samrådet v/ FU foretager hvert år en evaluering af sammenhængen mellem udbud og behov for specialundervisningstilbud. Evalueringen vil ske ved, at hvert af de 6 netværk i april melder tilbage til samrådets FU, hvordan balancen har været imellem udbud og behov i deres netværk. FU sørger efterfølgende for, at evalueringen formidles til kommunerne i hovedstaden og sendes i oversigtsform til direktørnetværket i BKF i Hovedstaden. - KFS har varetaget en udvidet sekretariatsfunktion for PPR Samrådet. Med nedlæggelse af KFS bortfalder dette. PPR- Samrådet fastsætter deres fremtidige forretningsorden ved forslag til ændringer der tager højde for disse ændringer. - Samarbejdsrelationen til specialskolernes ledelser fastholdes via PPR i de respektive kommuner/netværk. - Skoleledelserne fællesmøder kan fortsætter uden KFS’s involvering. Kredsen af skoleledere har på deres sidste møde aftalt, at man fortsætter med jævnlige skoleledermøder. Skolelederkredsen varetager selv indkaldelse til deres kommende møder. - KFS´s hjemmeside www.kfs-hovedstadsregionen.dk nedlægges med udgangen af juni måned. Der lægges op til at man udtager den information man har behov for at gemme. - Enkelte udvalgte poster på den eksisterende hjemmeside overføres eventuelt til BKF´s hjemmeside. - Overblik over specialundervisningen i Hovedstaden www.spuvo.dk nedlægges med udgangen af juni 2015. Ingen har ønsket at overtage hjemmesiden for en fortsættelse i det omfattende format. - PPR-Samrådet har ønsket at fortsætte udgivelsen af en mindre oversigt over de undervisningstilbud der bruges på tværs af kommuner og netværk. KFS udarbejder forslag til oversigt, som videregives til FU i PPR-Samrådet. (Bilag 4) Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag - Side -124 af 124 - 1 KFS´s funktion som koordinerende instans i forbindelse med den årlige re- og nyvisitation af elever til specialundervisningstilbuddene bortfalder. Det anbefales, at procedurer og tidsrammer for visiteringen fastholdes som besluttet. Man vil i bilag 5 til herværende skrivelse kunne finde disse retningslinjer, hvor beskrivelsen af KFS´s mellemkomst er fjernet. - Takstindsamling og takstoversigt udarbejdet af KFS bortfalder. `Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde i KKR Hovedstaden` vil fortsat indsamle takster også på specialundervisningsområdet. Herfra vil det være muligt at indhente oversigtsmateriale. Takstoversigt for 2015 og sammenstillet oversigt over taksterne fra 2007 – 2015 vedlægges som bilag 2 og 3. - Materialeindsamling og oversigtsmateriale i øvrigt vil i fremtiden være at finde i de landsdækkende oversigter udarbejdet af Undervisningsministeriet og Folkeskolen. Specialundervisningensoversigt 2014-15 vedlægges i bilag 1. Bilag: 1: 2: 3: 4: 5: Specialundervisningsoversigt – alle kommuner Takster for specialundervisningen for børn 2015 Takster for specialundervisningen for børn 2007-2015 Specialskoler/ klasser/ rækker – Elevtal, ledig kapacitet og takster august 2015 Beskrivelse af procedurer for visitation/ revisitation 2016-2017 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -1 af 33 Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -2 af 33 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning ........................................................................................................................................................ 3 Aftale om takstudvikling i 2016 ....................................................................................................................... 5 Styrings- og udviklingstiltag for 2016 .......................................................................................................... 5 Takstmodel ...................................................................................................................................................... 7 Takstmodellens omkostningselementer ..................................................................................................... 7 Ens omkostningsmodeller ....................................................................................................................... 7 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer ......................................................................... 7 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer .................................................... 9 Aftale om prisstruktur ................................................................................................................................... 11 Beregningsgrundlaget ............................................................................................................................... 11 Kendte og faste takster ............................................................................................................................. 12 Efterregulering........................................................................................................................................... 12 Særskilt efterregulering i 2016 som følge af socialtilsyn ....................................................................... 13 Forhøjelse af beregningsgrundlaget .......................................................................................................... 13 Særlige tilbud og ydelser ........................................................................................................................... 13 Principper for samarbejde ............................................................................................................................. 14 Frister for afregning for brug af tilbud ...................................................................................................... 14 Opsigelsesvarsler ....................................................................................................................................... 14 Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser .................................................................................... 14 Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer .............................................................. 14 Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser ................................................................................ 15 Principper for etablering af tilbud ............................................................................................................. 15 Principper for lukning og omlægning af tilbud .......................................................................................... 15 Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre .............................................................................. 16 Kommuners overtagelse af regionale tilbud ............................................................................................. 16 Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen ............................................................................... 17 Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud .................................................................... 18 Nødbremse-modellen................................................................................................................................ 18 Task force .............................................................................................................................................. 18 Krav til de mest specialiserede tilbud ........................................................................................................ 19 Børnehuset og Socialtilsyn ............................................................................................................................ 19 Bilagsliste ....................................................................................................................................................... 20 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -3 af 33 INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en 1 udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende dokument omfatter alene styringsaftalen i Rammeaftale for 2016, mens Udviklingsstrategi for 2016 foreligger i selvstændigt dokument. Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2016 er således gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, og er omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal 1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -4 af 33 understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til www.tilbudsportalen.dk. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -5 af 33 AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2016 KKR Hovedstaden har i perioden 2011-2015 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 og 2016 blev der i 2013 gennemført en analyse og kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisningen gældende fra 2015 og to år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er enige om at fastholde den flerårige strategi for takstudviklingen i Styringsaftale 2016. Desuden har KKR Hovedstaden besluttet, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne: Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. For at understøtte et fokus den flerårige strategi for takstudviklingen er der nedsat en permanent takstanalysegruppe i regi af Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisningen bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen har til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2016 KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -6 af 33 At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -7 af 33 TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2016, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven af 12. januar 2015. Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Takstmodellen omfatter desuden selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med en kommune eller Region Hovedstaden. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale 2016. Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen. ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. D IREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). 7 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -8 af 33 Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger. I NDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. B EREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). 8 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -9 af 33 - - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. Der anvendes en procentsats på 20,3. Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 1. april 2015 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,30 procent. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. A LMINDELIGE INDTÆGTER Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, herunder beboerbetaling og salg af producerede ydelser. L ANDS - OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering takstgrundlaget inden beregning af takst pr. dag. FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 9) skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. 9 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -10 af 33 Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. 10 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -11 af 33 AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for §107 og § 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner. Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2016 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2013 og 2014. Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år. skal 11 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -12 af 33 B EREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling. EFTERREGULERING Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af styringsaftalen. Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalens områder. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal en eventuel efterregulering det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser på over +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. 12 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -13 af 33 Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. KL justerede i februar 2015 sit skøn for pris- og lønfremskrivningen for 2015 og fremover. Således blev fremskrivningen fra 2014 til 2015 nedjusteret fra 2,0 procent til 1,3 procent. Det er besluttet, at de beregnede takster for 2015, der tager udgangspunkt i den oprindelige fremskrivning på 2,0 procent, fastholdes, samt at overskud opbygget i 2015 som følge heraf skal indregnes i den almindelige efterregulering senest to år efter. SÆRSKILT EFTERREGULERING I 2016 SOM FØLGE AF SOCIALTILSYN Det er muligt for de kommunale driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som følge af afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet, i forhold til hvad de kommunale driftsherrer anvendte på tilsyn før etableringen af Socialtilsynet, i 2015. Afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for 2016. Driftsherrer skal kunne fremvise dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering. Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er mindre end grænseværdien på fem procent. Da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret, er tilbud drevet af Region Hovedstaden ikke omfattet af den særskilte efterregulering. B EREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor. SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling. 13 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -14 af 33 PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2016 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud. 14 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -15 af 33 AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2016. PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten. PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. 15 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -16 af 33 Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger. FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har indgået i rammeaftalerne for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 træder en ny fælles visitationsaftale i kraft, der fremadrettet vil være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommunerne i hovedstadsregionen. Den nye visitationsaftale fremgår af bilag 3 til Styringsaftale 2016. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk. KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele 2 regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. For indeværende valgperiode skal dette således meddeles senest 1. januar 2016. Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for indeværende valgperiode 1. januar 2017. Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse påhviler det regionen at fremkomme med 3 overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. To af kommunerne i hovedstadsregionen henholdsvis Helsingør og Tårnby Kommuner har meddelt, at de har igangsat en proces om at gøre brug af muligheden for overtagelse af et regionalt tilbud i denne valgperiode. Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af det regionale døgntilbud 3-kløveren, afdeling Margueritten til børn og unge udviklingshæmmede (SEL § 66, nr. 6). Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat Kamager (SEL § 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Kommunalbestyrelsernes næste mulighed for at anmode om overtagelse af et regionalt tilbud er i forbindelse med Rammeaftale 2020, og senest den 1. januar 2020. 2 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006. 16 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -17 af 33 KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 17 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -18 af 33 PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2016 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af 4 Udviklingsstrategien. De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som ”nødbremsemodellen”. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor. NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. 2. 3. 4. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 4 til Styringsaftale 2016. Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. TASK FORCE Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver: Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud. Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret. Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre. Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud. 4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2016 kan findes i Bilag 4 til Udviklingsstrategi 2016 på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. 18 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -19 af 33 Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk under menupunktet rammeaftale/task force – de mest specialiserede tilbud. KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografiske nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest specialiserede tilbud. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden. 19 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016Styringsaftale for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -20 af 33 BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2016: Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over/underskud Bilag 2: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Bilag 3: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 4: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk. Bilag 3 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på www.rammeaftale-h.dk i en særskilt og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete samarbejdsaftaler i. 20 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og af over‐/underskud specialundervisning Bilag 2 - Side -21 af 33 KKR Hovedstaden Rammeaftale 2016 Styringsaftalen Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering følger principperne i styringsaftalen og tj til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne mod Princip for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligg af driftsherren. Afvigelser over +/‐ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år e Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts‐ og indtægtssid Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Vejledning til udfyldelse af model: Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtæg det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge p Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterre Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed s Model til beregning af efterregulering Omkostnings‐ baseret budget Direkte omkostninger* Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Alm. indtægter fra beboere m.v. Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U‐skud Budgetteret takstgrundlag Endeligt regnskab Afvigelse (+=underskud/ ‐= overskud) Afvigelse i procent ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 0,0% *) De direkte omkostninger beregnes inklusiv 2 % til reparation og vedligeholdelse Takstindtægt Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Omkostnings‐ Endeligt baseret budget regnskab ‐ ‐ ‐ Afvigelse i procent 0,0% ‐ Nettoresultat +5 % grænse ‐ 5 % grænse Afvigelse ‐ ‐ 0,0% ‐ ‐ 0,0% 0,0% ‐ ‐ Til efterregulering Tab/gevinst for driftsherre Bilag 1: Model til beregning af efterregulering af over‐/underskud Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Side 1 Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og af over‐/underskud specialundervisning Bilag 2 - Side -22 af 33 KKR Hovedstaden Rammeaftale 2016 Styringsaftalen jener som inspiration til driftsherrekommunerne del. ger til grund for takstberegningen, afholdes efter det år afvigelsen vedrører. den) fra det omkostningsbaserede budget. s gter fra beboere m.v., efterreguleringen, principperne i styringsaftalen. eguleres i taksten for tilbuddet to år efter. kal afholdes af driftsherre selv. Bilag 1: Model til beregning af efterregulering af over‐/underskud Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Side 1 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over‐/underskud KKR Hovedstaden Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og Rammeaftale 2016 og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer specialundervisning Styringsaftalen Eksempel på model til beregning af takster, herunder efterregulering af over‐/underskud ved anvendelse af flere takstniveauer Bilag 2 - Side -23 af 33 Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstniveauer i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Principper for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/‐ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts‐ og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over‐ og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauerne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Vejledning til udfyldelse af model Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v. og efterreguleringen. I hver takstniveau angives det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. I feltet "Andel af omk. Bas. Budget" anføres den pågældende takstniveaus andel af det omkostningsbaserede budget for tilbuddet. Takstniveauernes andel af det omkostningsbaserede budget kan enten beregnes ud fra en konkret fordeling eller vha. fordelingsnøgler. Der kan selvfølgelig anvendes færre eller flere takstniveauer end angivet i modellen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed tilfalder/skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Direkte omkostninger* Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Indtægter fra beboere m.v. Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U‐skud Budgetteret takstgrundlag Omkostnings‐ baseret budget ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Endeligt regnskab ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ Afvigelse (+=underskud/ ‐= overskud) Afvigelse i procent ‐ ‐ ‐ 0,0% *) De direkte omkostninger beregnes inklusiv 2 % til reparation og vedligeholdelse Takstniveau 1 Takstindtægt Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Takstniveau 2 Takstindtægt Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Takstniveau 3 Takstindtægt Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Takstniveau 1 Takstindtægt Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Andel af omk. Bas. Budget Omkostnings‐ Endeligt baseret budget regnskab Afvigelse ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 0% 0% ‐ 0,2 Afvigelse i procent 0,0% Andel af omk. Bas. Budget Omkostnings‐ Endeligt baseret budget regnskab Afvigelse ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 0% 0% ‐ 0,3 Afvigelse i procent 0,0% Andel af omk. Bas. Budget Omkostnings‐ Endeligt baseret budget regnskab Afvigelse ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 0% 0% ‐ 0,2 Afvigelse i procent 0,0% Andel af omk. Bas. Budget Omkostnings‐ Endeligt baseret budget regnskab Afvigelse ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ 0% 0% ‐ 0,3 Afvigelse i procent 0,0% Takstindtægter samlet afvigelse Nettoresultat +5 % grænse ‐5 % grænse ‐ 0,0% ‐ 0,0% ‐ ‐ 0,0% 0,0% ‐ ‐ Til efterregulering Tab/gevinst for driftsherre Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over‐/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Side 1 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -24 af 33 Bilag 3 - Styringsaftale 2016 Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3– Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -25 af 33 Indledning Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har indgået i rammeaftalerne kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 træder den nye visitationsaftale i kraft, og vil fremadrettet være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen. En arbejdsgruppe har efter ønske fra kommunerne i hovedstadsregionen revideret visitationsaftalen med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde, smidighed og effektive forløb. 1 Kommunerne i hovedstadsregionen kan fortsat vælge mellem at anvende den fælles visitationsaftale eller at indgå samarbejdsaftaler med kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Den fælles visitationsaftale omfatter følgende: Visitationsaftalen Arbejdsgange og hensigtserklæringer på området Derudover er der inspiration til samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommune, herunder en skabelon til samarbejdsaftaler. Visitationsaftale Borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser i kan selv henvende sig til et kommunikationscenter, og anmode om en udredning.ii Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning.iii Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning. i Den fælles visitationsaftale omfatter ydelser efter Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning for voksne (inkl. hjælpemidler). ii Bemærk at den enkelte kommune kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. iii Kommunikationscentrenes iværksættelse af en udredning er baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder med mindre, der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. 1 Arbejdsgruppen er blevet nedsat af KKR Hovedstaden Embedsmandudvalg for Socialområdet og Specialundervisning, og er udløbet af KKR Hovedstadens undersøgelse af senhjerneskadeområdet i 2012-2013, samt fra henvendelser fra kommuner vedrørende uhensigtsmæssigheder ved den eksisterende visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre, der har været gældende siden 2011. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3– Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -26 af og 33 hensigtserklæringer Arbejdsgange Nedenfor er via et flow-diagram opstillet en række beskrivelser af arbejdsgange samt hensigtserklæringer om arbejdsgange, som det opfordres til anvendes som udgangspunkt for det fremtidige samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner. Arbejdsgange Hensigtserklæringer om arbejdsgange vedrørende kommunikationscentrene 1. Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunes visitation ved at udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse. 2. Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgers behov og vanskeligheder. 3. Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst indgribende indsats. 4. Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borger. 5. Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme. 6. Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3– Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 27.- Side -27 af 33 skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med en Handlekommune iværksat udredning. 8. Handlekommuner skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb. 9. Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes hjemmesider. 10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk kommunikation. Samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommuner Skabelonen for samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre anbefales anvendt som udgangspunkt for fremtidige aftaler i hovedstadsregionen. Formålet hermed er blandt andet at øge gennemsigtighed og ensartethed i aftalerne, samt at lette kommuner og kommunikationscentres administration omkring indgåelse af samarbejdsaftaler. Skabelonen kan ses nedenfor, men kan også findes i et særskilt dokument til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler på www.rammeaftale-h.dk. Skabelon til samarbejdsaftaler 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3– Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -28 af 33 Sammenhæng til rammeaftalen I hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2016 indgår en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Ligesom Styringsaftalens øvrige principper for samarbejdet omkring køb og salg af sociale tilbud, er visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre, et redskab, der skal understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er aftalepart i styringsaftalen. Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre er en underaftale i Styringsaftale 2016, der opstiller en række principper for samarbejdet omkring henvisning og udredning af borgere med kommunikative og kognitive funktionsevne-nedsættelser. Aftaleparterne har således godkendt at samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentre omkring disse borgere skal forgå med udgangspunkt i de opstillede principper. Den enkelte kommune har dog til enhver tid mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere kommunikationscentre, der således tilsidesætter principperne i den fælles visitationsaftale. Fordele ved at indgå samarbejdsaftaler Erfaringer fra eksisterende samarbejdsaftaler med kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre er, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og centre i mange tilfælde vil kunne bibringe betydelige fordele for begge parter. Nedenfor er nogle eksempler herpå. De administrative procedure i forbindelse med visitationen af en borger til en ydelse på kommunikationscenteret forenkles. Færre transaktioner reducerer mængden af sagsbehandlerressourcer i kommunen og på kommunikationscentrene, og dermed administrative udgifter hertil. Bidrager til at minimere ventetid for borgeren. Bidrager til et mere vidende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og kommunikationscenter, herunder via etablering af gensidig forventningsafstemning. 5 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 3– Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -29 af 33 Opmærksomhedspunkter Nedenfor er beskrevet øvrige opmærksomhedspunkter, der bør haves in mente i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre: Kommuner har mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Specialundervisning for voksne til anden part. Kommuner har som udgangspunkt ikke mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Social Service. Eksempler på indhold af samarbejdsaftaler Nedenfor er til inspiration beskrevet nogle eksempler på indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre: Eksempel 1: Eksempel 2: Kommunikationscenteret får kompetence til at kunne fortsætte indsatser for borgere i bestemte målgrupper. Der er udelukkende tale om borgere, som kommunen tidligere har visiteret til indsats og dermed vurderet at være omfattet af målgruppen og have et væsentligt behov for kompensation. Borgerne er visiterede til indsats og godkendt til fortsat indsats af kommunen (jf. Lov om Social Service). Ved behov for fortsat indsats kan kompenserende forløb således iværksættes omgående. Dette reducerer transaktionsomkostninger og udgifter til genudredninger, ligesom det reducerer ventetiden for igangsættelse af tilbud for borgerne. Kommunikationscenteret får uddelegeret visitationskompetence overfor bestemte målgrupper med afsæt i en fast økonomisk ramme (jf. Lov om Specialundervisning for voksne). Såfremt antallet af henvendelser fra borgere bosiddende i kommunen stiger med mere end syv procent skal der ske en drøftelse af rammen og mulige initiativer mellem parterne. 6 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 2 - Side -30 af 33 Bilag 4 - Styringsaftale 2016 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 1 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -31 af 33 SAMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I HOVEDSTADSREGIONEN I Styringsaftale i Rammeaftale 2016 indgår, som i 2014 og 2015, en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der defineres som nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet omtilbuddet skal tildeles særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud, jf. Udviklingsstrategieni Rammeaftalen. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force, og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 - Side -32MED af 33 VÆRKTØJSKASSE SÆRLIGE TILTAG Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansierer unødig kapacitet. Anden finansieringsmodel - forpligtende købsaftaler Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen. Fordelen ved denne model er, at tilbuddet sikres fuld finansiering, selvom der ikke er fuld belægning. Den umiddelbare risiko ved modellen er, at man holder hånden kunstigt under et tilbud, i stedet for at finde mere hensigtsmæssige og varige løsninger. Anden finansieringsmodel - aftaler om delt finansieringsansvar Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Bilag 4 – Styringsaftale 2016 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og KKR Hovedstaden specialundervisning Bilag 2 -Fordelen Side -33 af 33model er, at finansieringen af tilbuddet er spredt ud på flere hænder, hvilket mindsker ved denne risikoen for den enkelte kommune. En udfordring ved modellen kan være, at sikre incitament for andre kommuner til at indgå i delt finansieringsansvar, uden at det udfordrer den lige adgang til tilbuddet for alle kommuner. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 3 - Side -1 af 4 Rammeaftale 2016 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - RammeaftaleUdviklingsstrategi 2016 for det specialiserede socialområde og Opsummering af konklusioner og fokusområder specialundervisning Bilag 3 - Side -2 af 4 INDLEDNING Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud samt opnormering af antal pladser på de eksisterende tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien for 2016 omfatter både det specialiserede socialområde specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. og Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for 2016. Styringsaftalen for 2016 vil kan findes i særskilt dokument. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 samt tilhørende bilag (bilag 1-6) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk. TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 20161 er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen.2 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover indgår der i Styringsaftale 2016 en fælleskommunal samarbejdsmodel, der efter behov kan sættes i spil for at sikre, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL - OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt drevne tilbud. 1 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for 2011. 2 Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - RammeaftaleUdviklingsstrategi 2016 for det specialiserede socialområde og Opsummering af konklusioner og fokusområder specialundervisning Bilag 3 - Side -3 af 4 Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det 3 specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi . De væsentligste konklusioner er følgende: Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Der vurderes således ikke at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, behovet for sikring af de specialiserede kompetencer og tilpasning af tilbudsviften til kommunernes og målgruppernes behov bevirker dog, at der i 2016 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. En række kommuner peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap. Tilsvarende peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed. Derudover oplever kommunerne generelt en øget diagnosticering af mennesker med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion, forebyggelse, og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Belægningen i de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, er gennemsnitligt set forholdsvis høj (96 procent). Driftsherrerne af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, forventer ikke væsentlige ændringer i antallet af pladser i tilbuddene i 2016 og årene fremover. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2016 udvalgt fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: 1. 2. 3. 4. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres. Fokusområderne 1 og 2 bliver i 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om 4 voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive 3 Der er i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. 3 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016 Punkt nr. 8 - RammeaftaleUdviklingsstrategi 2016 for det specialiserede socialområde og Opsummering af konklusioner og fokusområder specialundervisning Bilag 3 - Side -4 af 4 adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen blandt andet vil være et centralt element. SÆRLIGT TEMA I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016. For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er det særlige tema følgende: Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. 4 1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden skal afrapportere på disse centrale udmeldinger den 1. marts 2016. 4 Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -1 af 2 Dato: 8. september 2015 Høringssvar fra Regionshandicaprådet vedrørende: ”Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning” ”Rammeaftale 2016 – styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning” Regionshandicaprådet har med interesse læst Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 og vil godt takke for invitationen til at afgive høringssvar herom til Regionsrådet. Regionshandicaprådet er optaget af, at alle borgere med handicap oplever at målene om recovery og revalidering følges af reel og virkningsfuld hjælp, at der er sammenhæng i indsatserne for handicappede borgere og at organisatoriske barrierer og vidensbarrierer ikke kommer i vejen for at løse handicappede borgeres ofte komplekse sundhedsproblemer og psykiske trivselsproblemer. Vi håber, at strategien vil understøtte dette. Vi anser brugerinddragelse som centralt i al udvikling, for al erfaring siger, at de bedste løsninger findes ved at inddrage de mennesker det handler om. Vi er derfor meget skuffede over, at brugerinddragelse ikke er en del af udviklingsstrategien. Der er i udviklingsstrategien udvalgt følgende fire fokusområder for 2016, som Regionshandicaprådet alle finder relevante: 1. Borgere med komplekse handicap der bliver ældre 2. Den stadigt øgede diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD 3. Behovet for en omstillingsparat tilbudsvifte med fleksibilitet i tilbuddene 4. Behovet for målrettede tilbud for voksne med hjerneskade Vi frygter dog at udviklingen af områderne, kan ende med at drukne i embedsværkets optagethed af organisatoriske forhold og lange nedskrevne strategier og planer hvorfor vi håber på en konstruktiv, brugerinddragende og løsningsorienteret tilgang. Regionshandicaprådet vil opfordre Regionsrådet til at tilbyde det Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Punkt nr. 8 - Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Bilag 4 - Side -2 af 2 Fælleskommunale Sekretariat at bidrage aktivt og bredt med viden om punkterne 1 og 2, hvor det nævnes, at kommunerne vil vidensdele mere. Et sådant bidrag kan sikre, at kommunernes vidensdeling sker på et oplyst grundlag og herigennem sikre, at tværsektorielle videns- og erfaringsbarrierer ikke står i vejen for at løse de ofte komplekse problemer som ældre handicappede borgere kan rende ind i og som børn med komplekse problemer i autisme- og ADHD-spektrene alt for tit fanges i med manglende skolegang og svær mistrivsel, der belaster familier og børn, og hermed hele det sociale system, kraftigt og i årevis. Vi tænker, at Regionsrådet netop her har mulighed for at facilitere konkrete initiativer, for hvad tænkes der eksempelvist konkret iværksat af initiativer - ud over deling af (dårlige?) erfaringer kommunerne imellem - for at sikre hensigtsmæssige tilbud til borgere med komplekse handicap, når disse borgere bliver ældre? Regionshandicaprådet savner, at der i strategien stilles skarpt på de problemer, socialt udsatte oplever. En stor andel socialt udsatte lider nemlig af svære handicap, og det er afgørende, at netop denne gruppe bliver hjulpet i velfungerede samarbejder på tværs af sektorerne. Strategien nævner ikke udsatte grupper med ét ord, og Regionshandicaprådet vil derfor på det stærkeste opfordre Regionsrådet til at facilitere alle slags initiativer, der kan forbedre forholdene for socialt udsatte, herunder tage initiativ til og gå med i implementering af flere tilbud vedrørende de fælles tværsektorielle teams for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. Endelig vil Regionshandicaprådet benytte lejligheden til at anerkende værdien af den målrettede indsats der gennem årene har fundet sted i hele Hovedstadsregionen på området vedr. voksne med hjerneskade og glæder os over, at området stadig er i fokus. Regionshandicaprådet vil med interesse følge det videre arbejde. Regionshandicaprådet har ingen bemærkninger til den videreførelse af styringsaftalen for 2015, der nu foretages i styringsaftalen for 2016. På Regionshandicaprådets vegne, Lea Jensen (formand) / Anders Dinsen (næstformand) Møde i REGIONSRÅD d. 09-10-2015 Side 2
© Copyright 2024