Idéoplæg Energnist Esbjerg
Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for Energnist Esbjerg Forbrænding af farligt affald Øgning af mængden af affald Etablering af røggaskondensering Juni 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for Energnist, Esbjerg Udgivet juni 2015 af Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon 72 54 40 00 E-Mail:.aar@mst.dk Baggrundskort: Hvis ikke andet er angiver: Vektor- og rastekort Copyright: KMS DDO Copyright: Cowi 2 Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag 3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er VVM?......................................................... 5 2. Baggrund ................................................................ 6 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 Indledning .............................................................................................................................. 6 Lokalisering .............................................................................................................................7 Hvad går projektet ud på ....................................................................................................... 8 Projektets gennemførelse ...................................................................................................... 9 Om det eksisterende anlæg...................................................................................................10 Om produktion af el og varme ..............................................................................................10 3. Miljøpåvirkninger m.v. ..........................................12 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 Støj, vibrationer og trafik...................................................................................................... 12 Luftforurening og rensning af røggasser ............................................................................. 12 Udledninger til vandmiljø .................................................................................................... 12 Restprodukter ....................................................................................................................... 12 Risiko ..................................................................................................................................... 13 Påvirkning af natur, plante- og dyreliv ................................................................................ 13 4. Alternative placeringer ......................................... 14 5. Den videre proces ................................................. 14 5.1 4 Idéer og forslag ..................................................................................................................... 14 Indkaldelse af idéer og forslag 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. VVM-redegørelser udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøstyrelsen imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning som i dette tilfælde. Indkaldelse af idéer og forslag 5 2. Baggrund 2.1 Indledning Energnist, Esbjerg har siden anlægget blev taget i brug i 2003 produceret el og varme. Energnist I/S, som blev stiftet pr. 1. januar 2015, er resultatet af en fusion af de tidligere affaldsselskaber L90 og TAS. Ejerkredsen udgør 16 kommuner. Oplandet omfatter 887.000 indbyggere. Fusionens formål er at sikre de i alt 16 ejerkommuner tilstrækkelig forbrændingskapacitet. En stor del af den nødvendige kapacitet sikres ved at eje og drive affaldsenergianlæg i hhv. Esbjerg og Kolding. Energnist, Esbjerg Anlægget har i dag tilladelse til at brænde op til 180.000 ton pr. år af en lang række affaldstyper, der ikke er klassificeret som farligt affald. Farligt affald For at opnå fleksibilitet i forhold til markedet, ønskes en mere rummelig positivliste med flere affaldstyper, der kan modtages på anlægget. Der søges derfor om tilladelse til at brænde en række affaldstyper, der er klassificeret som farligt affald. Dette omfatter kun farligt affald, der er klassificeret som forbrændingsegnet, og hvor anlæggets teknologi kan udnytte energien samtidig med, at den væsentligste mængde af problematiske stoffer bliver destrueret, tilbageholdt i røggasrensningen eller bliver bundet i slaggen. 6 Indkaldelse af idéer og forslag Der er søgt om godkendelse til at brænde 26.000 tons af en række affaldstyper, der er klassificeret som farligt affald. Øgning af mængden af affald Den gennemsnitlige brændværdi i affaldet er faldet siden anlæggets opstart. Det betyder, at det er nødvendigt med en øget affaldsindfyring for at opretholde damp- og energiproduktionen, hvilket medfører en større årlig forbrændt mængde end fastsat i den gældende miljøgodkendelse. Hvor meget affald, der kan brændes på anlægget, reguleres efter kedlens dampydelse. Kedlen producerer 95 tons damp pr. time. Hvilken mængde affald, der skal indfyres, for at kedlen kan producere 95 tons damp pr. time, er helt afhængig af, hvilken brændværdi affaldet i siloen har. Kedlen er designet til, at der kan indfyres affald med forskellige brændværdier fra 7 - 15 GJ pr. ton. Har affaldet en lav brændværdi, skal der indfyres en højere mængde affald pr. time for at producere 95 tons damp pr. time. Er brændværdien i affaldet høj, så indfyres en lavere mængde affald pr. time for at producere 95 tons damp pr. time. Der er søgt om godkendelse til udnyttelse af anlæggets nominelle kapacitet; indfyring af 26,7 tons affald pr. time med en brændværdi på 11,5 GJ pr. ton. Kedlen har forskellige antal driftstimer pr. år, afhængigt af hvor meget vedligehold, der skal laves. I de 12 år kedlen har været i drift, er der kommet nye vedligeholdelsesmetoder til. Nogle af disse medfører, at kedlen nu kan være i drift under dette arbejde, hvor man førhen var nødt til at stoppe den. Tidligere skulle kedlen stoppes efter 4.000 driftstimer for revision, hvor anlægget nu er oppe på mellem 10.500 - 12.000 driftstimer mellem hvert stop. Så i et kalenderår uden driftsstop kører anlægget i 8.760 timer, og i år med driftsstop er der 8.100 – 8.400 driftstimer. Der er søgt om godkendelse til at udnytte anlæggets fulde kapacitet, når anlægget kører 24 timer i døgnet på alle årets 365 dage (8.760 timer). Vurderingerne af virkninger på miljøet i VVM-redegørelsen vil tage udgangspunkt i den indfyring af affald og driftstid, som der er søgt om miljøgodkendelse til. Røggaskondensering Energnist Esbjerg har planer om at etablere røggaskondensering på anlægget. Dette er et led i den almindelige drifts- og energioptimering af anlægget, hvor man ved kondensering af røggassen hiver energien ud af den varme røg, og gør det muligt at producere mere fjernvarme på den samme mængde affald. 2.2 Lokalisering Energnist, Esbjerg er beliggende på Måde Industrivej 35 i den østlige del af Esbjerg. Anlægget er omfattet af lokalplan nr. 397 for et affaldsforbrændingsanlæg i Måde, af 9. oktober 2000. Anlæggets nærmeste naboer er deponi og genbrugsplads, industrikvarter og det åbne land. Indenfor en radius af 350 meter er der ingen privat beboelse. Se kortet på næste side. Indkaldelse af idéer og forslag 7 Genbrugsplads Losseplads Energnist Esbjerg’ placering 2.3 Hvad går projektet ud på Øgning af affaldsmængden Den gennemsnitlige brændværdi i affaldet er faldet siden anlæggets opstart. Det betyder, at det er nødvendigt med en øget affaldsindfyring for at opretholde damp- og energiproduktionen, hvilket medfører en større årlig forbrændt mængde end fastsat i den gældende miljøgodkendelse. Den faldende brændværdi i affaldet, og den affaldsmængde, der pt. er tilladt, kan medføre, at der ikke kan produceres så meget fjernvarme og el, som der teknisk er mulighed for, og som der er mulighed for at aftage. Energnist ansøger derfor om at få hævet anlæggets nominelle kapacitet, så anlæggets kapacitet udnyttes maksimalt. 8 Indkaldelse af idéer og forslag Farligt affald Flere typer affald, der er klassificeret som farligt affald jf. affaldsbekendtgørelsen, vil kunne forbrændes på værket uden væsentlige miljømæssige konsekvenser. Konkret søger værket om tilladelse til at kunne forbrænde op til 26.000 tons farligt affald pr. år med følgende mængde-intervaller: Affaldsfraktion Brugt aktiv kul fra røggasrensning og fra produktionsprocesser Årsmængde 3.000 – 4.000 tons Emballageaffald med små rester farligt affald Malingsrester 1.000 – 2.000 tons 3.000 – 4.000 tons Olierester og olieholdige produkter Kreosotholdigt træ 3.000 – 7.000 tons 0 – 5.000 tons Shredderfraktion fra mekanisk behandling af skrottede biler I alt maksimalt 0 – 11.000 tons 26.000 tons Det farlige affald omfatter kun affald, der er klassificeret som forbrændingsegnet, og hvor anlæggets teknologi kan udnytte energien samtidig med, at den væsentligste mængde af problematiske stoffer bliver destrueret, tilbageholdt i røggasrensningen eller bliver bundet i slaggen. Særligt om shredderaffald Shredderaffald er restfraktionen efter neddeling af jern- og metalholdigt affald i en shredder (et neddelingsanlæg). Affaldet består af jern- og metalfraktionen fra genbrugspladser, affald fra industri samt miljøbehandlede biler. Ved shredderbehandlingen frasorteres metallet til genanvendelse. Det resterende affald består af glas, gummi, træ, plastik, skumgummi, tekstil osv. Desuden indeholder affaldet rester af metal. Pga. affaldets oprindelse har det et vist indhold af miljøfremmede farlige stoffer. De senere års tekniske udvikling inden for udsortering af jern og metaller fra jern- og metalholdigt affald har gjort teknologien så effektiv, at der nu er mulighed for at udnytte de dele af det restaffald, som tidligere måtte deponeres. Restfraktionen kan forbrændes og dermed nyttiggøres til produktion af el og fjernvarme. Det vil således også være muligt at energinyttiggøre brændbare dele af det shredderaffald, som i øjeblikket optager plads på deponeringsanlæg rundt om i landet. Miljøstyrelsen har i en vejledende udtalelse vurderet, at shredderaffald er at betragte som forbrændingsegnet materiale, der kan tilføres konventionelle affaldsforbrændingsanlæg under hensyntagen til en række kriterier om blandt andet udsortering. Forbrænding af shredderaffald finder allerede i dag sted på flere forbrændingsanlæg i Danmark. Visse problematiske stoffer bliver nedbrudt i forbrændingsprocessen. En del af metallerne og tungmetaller bliver opfanget i røggasrensningsproduktet og bliver deponeret. Andre dele af metaller og tungmetaller bliver bundet i slaggen, som skal genanvendes. Energnist skal sikre, at indholdet af tungmetaller ikke stiger i en grad, så slaggen ikke kan genanvendes. På linje med forbrænding af andet affald vil der være et udslip af forurenende stoffer i røggassen, men overvågning i form af egenkontrol og miljøtilsyn skal sikre, at koncentrationerne ikke overstiger grænseværdierne, der er fastsat i miljøgodkendelsen. Nogle faktioner af shredderaffald kan klassificeres som ikke-farligt affald. Røggaskondensering Som led i den almindelige drifts- og energioptimering arbejdes der på at etablere røggaskondensering på anlægget. Skønsmæssigt kan røggaskondensering hæve den nuværende varmeproduktion med ca. 14 % eller 66.000 MWh. Det svarer til varmeforbruget i ca. 4.700 husstande. 2.4 Projektets gennemførelse Ved gennemførelse af projektet skal Energnist, Esbjerg fortsat kunne overholde de samme miljøkrav, som anlægget i dag har i den nuværende miljøgodkendelse, og slaggen skal fortsat overholde kravene til nyttiggørelse i bygge- og anlægsarbejder. Projektet indebærer dermed ikke lempelse af eksisterende vilkår, grænseværdier m.v. Indkaldelse af idéer og forslag 9 2.5 Om det eksisterende anlæg El- og varmeproduktionen foregår på én ovnlinje. Der vil ikke blive behov for ændring af bygninger. Hvis der etableres røggaskondensering på anlægget, vil røggaskondensatoren erstatte dråbefanget, se principskitsen på side 10. Al affald aflæsses fortsat direkte i modtagesiloen. Der vil ikke forekomme lagring af affald på anlægget. 2.6 Om produktion af el og varme På anlægget produceres årligt ca. 460.000 MWh varme, hvilket svarer til varmeforbruget i ca. 34.000 husstande. Og der produceres ca. 150.000 MWh el, hvilket svarer til, hvad man forbruger i ca. 25.500 husstande. Etablering af røggaskondensering kan hæve den nuværende varmeproduktion med 14 %, hvilket svarer til varmeforbruget i ca. 4.700 husstande. El og varme produceres ved, at affald forbrændes på affaldsriste. Den herved udvundne varmeenergi producerer damp i anlæggets kedel. Dampen driver en gasturbine, som producerer elektricitet via den med turbinen forbundne el-generator. Den restende energi i dampen anvendes til opvarmning af fjernvarmevand, som herved sørger for den nødvendige køling af dampprocessen. Principskitse, Energnist Esbjerg. 10 Indkaldelse af idéer og forslag Principskitse, Energnist Esbjerg. Det affald, som kategoriseres som farligt, vil blive aftippet i affaldssiloen som det øvrige affald. Indkaldelse af idéer og forslag 11 3. 3.1 Miljøpåvirkninger m.v. Støj, vibrationer og trafik Støjforhold fra virksomheden overholder i dag miljøgodkendelsens grænseværdier. Hovedparten af trafikken ledes til og fra anlægget via Måde Industrivej og Tjæreborgvej til E20, mens en mindre del på ca. 20 %, ledes via Måde Industrivej fra diverse destinationer internt i Esbjerg Kommune. Se kortet side 7. Trafikomfanget antager i dag ca. 90 lastvogne pr. hverdag primært i tidsrummet 7-16 og ca. 5 pr. dag i weekender og helligdage. Antallet er øget med ca. 5 transporter pr. dag i forhold til det helt oprindelige forventede antal. Disse 5 ekstra transporter består alle af affald fra Energnist’s omlastestationer og bliver dermed ledt via E20. Da trafikken ledes via enten veje gennem industrikvarterer (Måde Industrivej), eller via en hovedfærdselsårer (Tjæreborgvej, E20) skønnes det, at trafikken til Energnist Esbjerg ikke giver anledning til væsentlige støjgener. Antallet af transporter til anlægget vil ikke ændres, såfremt der brændes farligt affald på anlægget. Konsekvenser ved forbrænding af shreederaffald vil primært være mere slagge, der skal transporteres bort fra anlægget. Dette forhold vil blive belyst i VVMredegørelsen. 3.2 Luftforurening og rensning af røggasser Ved forbrænding af almindeligt affald dannes en række potentielt forurenende stoffer såsom SO2, NOx, HCl, CO2, tungmetaller og dioxiner/furaner. Det vil blive vurderet i VVM-redegørelsen, om forbrænding af de nye typer affald vil medføre emission af nye forbrændingsprodukter, der skal tages højde for. Værket er udstyret med røggasrensningsudstyr, som omfatter posefiltre og våd røggasrensning. Udstyret har kapacitet til også at kunne rumme påvirkningen fra de aktuelle typer farligt affald. Lugtemissionerne fra værket forventes ikke at blive forøget blandt andet, fordi forbrændingsluften fortsat tages fra affaldssiloen. Dette vil blive vurderet i forbindelse med VVM-redegørelsen. Røggaskondensering vil reducere emissionen af støvpartikler, svovl og tungmetaller. Ændringer i røggasfanens vandindhold og temperatur forventes ikke at give synlige ændringer af røggasfanen. Disse forhold vil blive vurderet i forbindelse med VVMredegørelsen. 3.3 Udledninger til vandmiljø Processpildevand fra anlægget ledes til eget spildevandsrensningsanlæg, hvorefter det ledes til offentlig kloak. Regnvand fra slaggepladsen opsamles i underjordisk bassin ved slaggepladsen, mens vandet fra andre befæstede arealer ledes til anlæggets sø. Alt vandet fra slaggepladsen benyttes som procesvand på anlægget suppleret af søvand. Fra søen er der etableret et overløb til Måde Bæk. Dette har aldrig været brugt. Ved røggaskondensering dannes en del kondensvand og en stor del heraf kan genanvendes internt i anlæggets vandforbrugende processer. Der er dog behov for udlledning af overskydende røggaskondensat til kommunalt renseanlæg. Produktion og afsætning af røggaskondensat vil blive nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen, hvor rensning og udledning tillige vurderes. 3.4 12 Restprodukter Indkaldelse af idéer og forslag På Energnist, Esbjerg genereres der nu årligt ca. 40.000 ton affaldsforbrændingsslagge. Affaldsforbrændingsslaggen oplagres på egen plads jf. den eksisterende godkendelse. Den sorteres og analyseres efter en 3 måneders modningsperiode efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010. Slaggen afsættes til vejfyld og lignende bygge- og anlægsprojekter. Slaggen kan få et højere indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, hvorfor der fokuseres på eventuelle ændrede udvaskninger fra slaggedepot (modning og lagring) samt ændringer i indhold af tungmetaller eller andre miljøfremmede stoffer, der kunne give anledning til potentielt højere udvaskning fra genanvendelse af slaggen i f.eks. vejbygning. Dette vil blive belyst i VVM-redegørelsen. Endvidere produceres 6.200 ton restprodukter fordelt på følgende fraktioner: Flyveaske (5.200 ton pr. år) Gips (800 ton pr. år) Slam (200 ton pr. år) Flyveasken opbevares i askesilo, mens gips og slam opbevares i plansiloer under centrifuge og filterkammer pressen, hvorfra de læsses direkte i egnet transportmateriel. Restprodukterne afsættes til stabilisering af gamle saltminer i Tyskland. Restprodukterne vil stadig kunne benyttes til stabilisering af saltminer i Tyskland. Både anvendelsen af slagge og restprodukter er karakteriseret som nyttiggørelse. 3.5 Risiko Virksomheden er ikke klassificeret som Risikovirksomhed. Projektet vil ikke medføre, at Energnist Esbjerg bliver klassificeret som risikovirksomhed. 3.6 Påvirkning af natur, plante- og dyreliv Anlægget grænser op til / er placeret nær ved områder registreret som § 3-områder (mose, søer og strandeng). Esbjerg Kommune har i april 2015 registreret 18.594 m2 ny § 3 beskyttet natur på anlæggets areal. Ny beskyttet natur Nye registreringer Beskyttede naturtyper Sø Eng Hede Mose Overdrev Strandeng I den kommende VVM-redegørelse vil det blive vurderet, om der vil ske en væsentlig påvirkning af natur, plante- og dyreliv. Indkaldelse af idéer og forslag 13 4. Alternative placeringer Da projektet planlægges gennemført på et eksisterende anlæg, vurderes det ikke relevant at undersøge alternative placeringsmuligheder. 4.1 0-alternativ Konsekvenserne af projektet skal sammenlignes med konsekvenserne af et såkaldt nul-alternativ (0-alternativ). 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres og driften videreføres som i dag. 5. Den videre proces Når Idéfasen er afsluttet, sammenfatter Miljøstyrelsen de indkomne forslag i en redegørelse, der fastlægger, hvad der skal indgå i det videre arbejde. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med virksomheden og Esbjerg Kommune udarbejde en VVM-redegørelse, som beskriver og vurderer miljøkonsekvenserne af projektet og virksomheden. Virksomheden skal desuden miljøgodkendes. Miljøgodkendelsen vil regulere virksomhedens indretning og drift. Udkast til miljøgodkendelse vil blive sendt i høring sammen med VVM-redegørelsen. 5.1 Idéer og forslag Til brug for det videre arbejde med at vurdere virkningerne på miljøet, indkalder Miljøstyrelsen forslag og idéer til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres særligt på i VVM-redegørelsen. Vi skal have dine idéer og forslag skriftligt per brev eller e-mail senest den 14. august 2015. Forslag og idéer til planlægningen skal sendes til: Miljøstyrelsen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg eller aar@mst.dk J. nr. MST-1274-00114 (Husk at anføre postadresse ved mail henvendelser). Få flere oplysninger i Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 40 00 eller e-mail: aar@mst.dk. Når idéfasen er slut, vil Miljøstyrelsen fastlægge hvilke emner, der skal arbejdes med og dermed indgå i VVM-redegørelsen. Redegørelsen vil indeholde en nærmere gennemgang af de forskellige miljøpåvirkninger indenfor det brede miljøbegreb, herunder de påvirkninger, som kort er gennemgået i nærværende debatoplæg. VVM-redegørelsen sendes i høring i 8 uger sammen med forslag til miljøgodkendelse. Herefter beslutter Miljøstyrelsen, om der kan meddeles tilladelse til projektet. 14 Indkaldelse af idéer og forslag Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf.: (+45) 72 54 40 00 www. mst.dk
© Copyright 2024