afgørelsen
Silkeborg Kommune Natur og Miljø vand@silkeborg.dk 6. marts 2015 Tilladelse til restaureringsprojekt i Tange Å Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.2 tilladelse til at gennemføre restaureringsprojekt i Tange Å ved at udlægge variationsskabende sten og gydebanker. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen. Søgsmålsfristen er fastsat til 6. august 2015. Venlig hilsen Katrine Meisner Biolog Martin Andersen Biolog 1 Lov om vandløb: nr. 927 af 24. september 2009 2 Bek. nr. 1436 af 11/12 2007 om vandløbsregulering og –restaurering mv. Iben Serup Hjøllund Direkte telefon: 21 24 49 28 E-mail: ish@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN-2014-04517 Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1 - 3, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 10 00 Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Baggrund Silkeborg Kommune ønsker at gennemføre et vandløbsrestaureringsprojekt i Tange Å, som på delstrækninger er præget af lav fysisk variation. Restaureringsindsatsen er omfattet af den statslige vandplan for oplandet til Randers Fjord med indsatsnummer AAR-59065. Berørte matrikler Projektet i Tange Å berører følgende matrikler: HØRUP BY, HØRUP: 2E, 2DG, 15D KJELLERUP BY, HØRUP: 20MG, 22V, 22A, 22R, 15K KÆRSHOLM, THORNING: 12B, 12C, 11A, 11B, 2P, 7B, 10A, 7A UNGSTRUP BY, THORNING: 5B, 5M, 4I, 17E, 5A, 21D, 20C 3B, IMPGÅRDE, THORNING THORNING BY, THORNING: 13H, 12BK, 11AM,11AP,10T, 5DN, 20G, 18D, 19D, 20F, 18C, 19C, 18B, 19F, 5GH, Vandområdet Vandsystem Tange Å udspringer syd for Thorning ved Nr. Knudstrup, og løber herfra gennem Kjellerup, syd om Levring og Rødkærsbro til sit udløb i den nordlige del af Tange Sø. Tange Å løber via Tange Sø ud i Gudenåen. Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Målsætning og tilstand Tange Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav om en faunaklasse 5 efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) på hele strækningen. Den nuværende faunaklasse på hele projektstrækningen er 4. Klassifikation Tange Å er et offentligt vandløb. Projektet Formål Projektets formål er at øge den fysiske variation i Tange Å med henblik på at skabe bedre levesteder for vandløbsfauna og –flora på indsatsstrækningen. Side 2 Nuværende forhold Da den udpegede strækning er relativ lang (> 10 km) opdeles den for overskuelighedens skyld i 2 delstrækninger (bilag 1 og 2). Delstrækning 1 På denne del af den udpegede strækning har Tange Å en bundbredde på 80-210 cm. Vandløbet er kanaliseret på hele forløbet af delstrækning 1, og ligger de fleste steder nedgravet omkring 1-1,5 m i forhold til terræn. Faldet på strækning er relativt lavt, hvilket også afspejles i substratforholdene, der fortrinsvist består af fine materialer (tørv og sand). Undtaget er 3 områder, hvor der er godt fald på vandløbet, og hvor bunden indeholder grus og sten. Dette gælder fra starten af strækningen (st. 14.804) og ca. 100 m nedstrøms, umiddelbart nedstrøms Vesterbro (st. 12.368) og en kort strækning opstrøms Kærsholms Møllevej. Der vokser træer langs store dele af delstrækning 1, både som egentlig skov og galleribevoksning. Lysåbne partier findes især øverst på strækningen omkring Smedebakken (st. 14.804) og fra Østerbro og nedstrøms til Kærsholm Møllevej. Der findes på det meste af strækningen en tæt brinkbevoksning primært bestående af mjødurt, rørgræs, dueurt og brændenælder. Den udbredte træ-bevoksning og tætte brinkvegetation bevirker, at der er relativt dårlige lysforhold for vandløbets vandplanter og disse forekommer derfor sparsomt på strækningen. Delstrækning 1 er meget okkerbelastet på hele forløbet og okker tilføres vandløbet med drænvand fra et stort antal drænrør, fra grøfter samt gennem diffus udsivning. Dette forhold er, sammen med de relativt dårlige fysiske forhold, utvivlsomt kraftigt medvirkende til den manglende målopfyldelse på strækningen. Delstrækning 2 På denne strækning fremstår vandløbet relativt varieret med et pænt fald og fine fysiske forhold flere steder. Særligt på strækningen gennem Kjellerup by er der vekslende fysiske forhold, forhold der på en enkelt delstrækning omkring rensningsanlægget er forbedret gennem en tidligere genslyngning. Nedstrøms Kjellerup, på den nederste del af den udpegede strækning aftager faldet igen og her findes finkornet substrat. På forløbet gennem den grønne korridor i Kjellerup i skoven ved Hørup findes en række naturlige styrt. Disse er opstået hvor erosion af vandløbsbunden har blotlagt relativt hårde al-lag. Ved lave vandføringer kan disse naturlige styrt være en hindring for faunapassagen i vandløbet. Der vokser træer langs store dele af delstrækning 2, både som egentlig skov og galleribevoksning. Hvor vandløbet er lysåbent vokser vandranunkel, smalbladet mærke og enkelt pindsvineknop. Der findes på meget af strækningen en tæt brinkbevoksning primært bestående af mjødurt, rørgræs, dueurt og brændenælder. Den udbredte træbevoksning og tætte brinkvegetation bevirker, at der er relativt dårlige lysforhold for vandløbets vandplanter og disse forekommer derfor sparsomt på strækningen. Projekt for vandløbsrestaurering Etablering af 4 gydebanker på delstrækning 2. Side 3 Faldet ved 2 styrt i skoven ved Hørup udjævnes, og der skabes gydemuligheder på disse 2 lokaliteter. Gydebankerne påbegyndes umiddelbart nedstrøms hvert af de 2 styrt, og de anlægges i en længde på 10 m. Disse gydebanker anlægges med et fald på 5 ‰. Gruset befæstes med store sten (300 mm), og der udlægges 1 sten per løbende meter i tilfældig variation. Udlægning af variationsskabende sten (200-400) på delstrækning 1: stenene placeres med tilfældig variation over hele vandløbets bredde med 1 sten for ca. hver anden meter. Ved Munkemarken udlægges stenene tættere for at forberede de fysiske forhold på stedet. Udlægning af variationsskabende sten (200-400 mm) på delstrækning 2: Stenene udlægges på strækningen mellem Ansvej og Nørregade og på strækningen fra begyndelsen af skoven ved Hørup og nedstrøms til umiddelbart før den genslyngede strækning ved rensningsanlægget. Stenene som placeres med naturlig variation med 1 sten for hver anden meter Tidsplan Silkeborg Kommune forventer, at projektet udføres i foråret 2015 og senest 1. maj 2015. Økonomi Naturerhvervsstyrelsen yder tilskud på 100 % til projektomkostningerne. Anlægsudgiften forventes at blive 41.000 kr. ekskl. moms. Projektets effekter Natur og miljø Gennemførelsen af projektet vil skabe bedre leveforhold for især smådyr og fisk på indsatsstrækningen, idet den fysiske variation øges. Projektet forventes at medvirke til, at der fremover kan findes en faunaklasse 5 efter DVFI på strækningen. Vandstand og vandføringsevne Udlægning af sten forventes ikke at påvirke vandstanden, ved udlægning af gydebanker kan der forekomme en lille, lokal påvirkning af vandstanden. Projektet har ikke betydning for evt. okkerudvaskning fra projektstrækningerne. Bækkens vandføringsevne forventes ikke væsentligt påvirket som følge af projektet. Side 4 Tilladelse til restaurering Der meddeles i henhold til § 37 i vandløbsloven og § 26 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. tilladelse til restaurering af Tange Å på følgende vilkår: 1. Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 2. Der må ikke anvendes materialer, som er behandlet med miljøskadelige stoffer i/ved vandløb. 3. Vandløbets afstrømning må ikke ændres. 4. Det skal sikres, at udvaskning af sand, jord, sten og grus begrænses mest muligt under og efter anlægsarbejdet. 5. Silkeborg Museum skal kontaktes ved fund af fortidsminder. 6. Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen. Offentlig høring Projektet har været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i otte uger fra 20. juni 2014 til 15. august 2014. Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst i Randers, har skrevet, at der ikke er indvendinger mod gennemførelse af projektet som fremlagt. Kommunen har ikke modtaget bemærkninger fra andre. Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at vandløbsrestaureringen vil bidrage positivt i forhold til, at Tange Å i fremtiden opnår god økologisk tilstand. Afdelingen forventer ikke, at projektets gennemførelse resulterer i negative miljøpåvirkninger eller afvandingsmæssige ændringer af de nuværende forhold under eller efter anlægsarbejdet. Der kan derfor meddeles tilladelse til vandløbsrestaureringsprojektet. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens § 3 Dalsgård Bæk er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, men Silkeborg Kommune har vurderet, at projektgennemførelsen ikke kræver dispensation fra beskyttelsen. Begrundelsen herfor er, at der ikke skal udføres gravearbejde, men udelukkende udlægges materiale. VVM-bekendtgørelsen Da formålet med projektet er at forbedre tilstanden i vandløbet og der er udelukkende positive miljøpåvirkninger forbundet med projektet er det ikke omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (1654 af 27/12/2013), bilag 2, punkt 11f. Påvirkning af Natura2000-områder Side 5 Projektstrækningen ligger ca. 2 km sydøst for nærmeste Natura 2000 område, som er Nipgård Sø. Der er dog ingen hydrologisk kontakt mellem projektstrækningen og søen, og derfor vil projektet ikke kunne påvirke dette Natura 2000-område. Tange Å har hydrologisk forbindelse til habitatområde ”H14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”. Følgende naturtyper og arter er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”: I H14 er naturtypen ”vandløb med vandplanter” eneste naturtype, der potentielt kan blive påvirket af projekter i Dalsgård Bæk. H14 ligger dog mindst 60 km nedstrøms indsatsområdet. På grund af projektets begrænsede omfang og afstanden til Natura 2000 områderne vurderes der ikke at være risiko for mulig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for disse internationale naturbeskyttelsesområder. Arter på udpegningsgrundlaget Arterne Flodlampret, Havlampret og Stavsild findes ikke i Tange Å og projektet vil ikke påvirke disse arter da projektet ikke ændrer disse arters leve- eller fourageringsområder. Odder findes sandsynligvis på strækningen. Den er afhængig af god biologisk vandløbskvalitet og en god fiskebestand. De planlagte tiltag vurderes ikke at have negative effekter for odderen. Side 6 Desuden er det sandsynligt, at der forekommer andre flagermusarter i området samt spidssnudet frø, som er Bilag IV-arter. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket negativt af projektet, da projektet ikke ændrer disse arters leve- eller fourageringsområder. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til § 26 i Bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12 2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. samt § 37 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Side 7 En klage har opsættende virkning på adressatens ret til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. vandløbslovens § 82, stk. 4. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra tilladelsesdatoen, dvs. senest 6. august 2015 Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Katrine Meisner på tlf. 89 70 15 08 eller e-mail: km@silkeborg.dk Annoncering og underretning om afgørelsen Denne afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside fra dags dato og indtil klagefristen er udløbet. Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Naturstyrelsen Kronjylland (kjy@nst.dk). Fiskeriinspektorat Øst, kajole@naturerhvev.dk Danmarks Naturfredningsforening (dnsilkeborg-sager@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerforbundet.dk, og ta@sportsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Friluftsrådet (soehoejlandet@friluftsraadet.dk) Silkeborg Museum: (info@silkeborgmuseum.dk) Silkeborg Fiskeriforening (formanden@SFS-1869.dk) Per Jensen Ansvej 7 8620 Kjellerup SILKEBORG SPILDEVAND A/S Tietgensvej 3 8600 Silkeborg KAAGAARDS MØBELFABRIK A/S Nørregade 50 8620 Kjellerup Ejerforeningen Østergade 41- 43 Østergade 41 8620 Kjellerup Martin Korsbakke Svenningsen Munkemarken 74 8620 Kjellerup Johannes Salhøj Rask Vattrupvej 39A 8620 Kjellerup Karen Raschke Nielsen Skovvej 29 8620 Kjellerup Bo Raschke Nielsen Skovvej 29 8620 Kjellerup Hanne Ørgaard Skovvej 72 8620 Kjellerup Henrik Hansen Skovvej 72 8620 Kjellerup Anna Margrethe Munk Eriksen Skovvej 86 8620 Kjellerup Pernille Løyche Østerbro 1 8620 Kjellerup Bjarne Madsen Østerbro 1 8620 Kjellerup Steen Mønsted Kristensen Vattrupvej 26 8620 Kjellerup Jane Wierenfeldt Kristensen Vattrupvej 26 8620 Kjellerup Steen Mønsted Kristensen Vattrupvej 26 8620 Kjellerup Hanne Ørgaard Skovvej 72 8620 Kjellerup Henrik Hansen Skovvej 72 8620 Kjellerup Side 8 Erik Nyrup Just 8620 Kjellerup Marlene Arnfalk Olesen Skovvej 57 Kærsholms Møllevej 2 Kærsholms Møllevej 2 Ellen Almind Andersen Impgårdvej 9 8620 Kjellerup Pernille Løyche Østerbro 1 8620 Kjellerup Bjarne Madsen Østerbro 1 8620 Kjellerup Hanne Ørgaard Skovvej 72 8620 Kjellerup Henrik Hansen Skovvej 72 8620 Kjellerup Jeppe Forsberg Nielsen Aalborgvej 57 8620 Kjellerup Børge Nyrup Brokhusvej 1 8620 Kjellerup May Cathrin Hoffmann Kennov Skovvej 66 8620 Kjellerup Rikke Agerskov McCarron Munkemarken 76 8620 Kjellerup David Jeffrey McCarron Munkemarken 76 8620 Kjellerup Niels Flethøj Madsen Sangildvej 41 8620 Kjellerup Søren Laursen Skovvej 74 8620 Kjellerup Dorthe Laursen Skovvej 74 8620 Kjellerup Brian Engelbrekt Olesen Side 9 8620 Kjellerup 8620 Kjellerup Titel: Tange Å - Restaurering Ændringsansøgning Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Silkeborg Kommune 105269 EAKR 23-01-2015 KARA Signaturforklaring ( ! Munkemarken Udlægning af sten Tange Å Tange Å ( ! Øvre Tange Å 0 220 440 880 Meter Bilag 1 Restaurering Tange Å - Delstrækning 1 ALECTIA - Skanderborgvej 190 - DK-8260 Viby J Tel.: +45 8819 1000 - Fax: +45 8819 1001 - www.ALECTIA.com © Indeholder data fra Geodatastyrels en, FO T-ortofoto, d. 04-02-2014. Titel: Tange Å - Restaurering Ændringsansøgning Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Silkeborg Kommune 105269 EAKR 23-01-2015 KARA Signaturforklaring ( ! ( ! Gydebanker Udlægning af sten Tange Å Tange Å ( ! Øvre Tange Å ( ! ( ! 0 100 200 400 Meter Bilag 2 Restaurering Tange Å - Delstrækning 2 ALECTIA - Skanderborgvej 190 - DK-8260 Viby J Tel.: +45 8819 1000 - Fax: +45 8819 1001 - www.ALECTIA.com © Indeholder data fra Geodatastyrels en, FO T-ortofoto, d. 04-02-2014. Titel: Tange Å - Restaurering Ændringsansøgning Rekvirent: Vor ref.: Udført af: Dato: KS udført af: Silkeborg Kommune 105269 EAKR 23-01-2015 KARA Signaturforklaring ( ! Munkemarken Udlægning af sten Tange Å Tange Å ( ! Øvre Tange Å 0 220 440 880 Meter Bilag 1 Restaurering Tange Å - Delstrækning 1 ALECTIA - Skanderborgvej 190 - DK-8260 Viby J Tel.: +45 8819 1000 - Fax: +45 8819 1001 - www.ALECTIA.com © Indeholder data fra Geodatastyrels en, FO T-ortofoto, d. 04-02-2014. Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Team Vandløb og Søer Att. Katrine Meisner Søvej 3 8600 Silkeborg Dato 6. marts 2015 Sagsnr. emn-2014-06375 Dispensation til restaurering af en strækning af Tange Å. Meddelelse om udpegning af areal omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 – beskyttet natur Silkeborg Kommune meddeler hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at udlægge variationsskabende sten på to strækninger i Tange Å samt etablere gydebanker på den ene af disse strækninger. Vandløbet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Ejere af arealer indenfor projektområderne ses af bilag 1. Projektområde Sagsbehandler: Kirsten Primdahl Direkte tlf.: 89701510 kirsten.primdahl@silkeborg.dk Skabelon version 14.04.14 Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg teknisk@silkeborg.dk Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Projektområde Oversigtskort Projektet gennemføres af Silkeborg Kommune. Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning herunder henvisning til forundersøgelse ”Vandløbsindsatser i Tange Å-systemet” version 2 med nr. 105269, s. 10-24: Restaurering af vandløbsstrækning Ref. 290 – Tange Å (delstrækning AAR59065), Silkeborg Kommunes sagsnr. emn-2014-05782. Rettelser til ansøgningen er fremsendt 25. februar 2015. Ansøgers oplysninger (tekst med kursiv er taget direkte fra forundersøgelsen eller ansøgningen.) Den nuværende økologiske tilstand på den udpegede strækning i Tange Å er moderat. Vandløbet lever således ikke op til kravet om god økologisk tilstand under de nuværende forhold, hvor en faunaklasse 5 er målet. Tange Å vurderes på flere strækninger at have potentiale som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Der er således, særligt på delstrækning 2, flere partier med fin gydebund, samt mange skjul i form af udhængende vegetation, underskårne brinker og trærødder. Den meget kraftige okkerbelastning af særligt delstrækning 1 og den øverste del af delstrækning 2 vurderes dog at sætte betydelige begrænsninger for fiskebestanden i Side 2 vandløbet – muligvis er okkerbelastningen så stor at vandløbet må betegnes som fisketomt på mange strækninger. Tange Å er stort set uden vandløbsvegetation på store dele af den udpegede strækning. Hvor der forekommer vegetation domineres denne af enkelt og grenet pindsvineknop, vandstjerne, vandranunkel og smalbladet mærke. Projektet omfatter følgende tiltag: • • • • Etablering af 3 gydebanker på delstrækning 2. Pkt. 3, 4 og 7 på nedenstående kort. Faldet ved 2 styrt udjævnes ved etablering af gydebanker. Pkt. 5 og 6 på nedenstående kort. Udlægning af variationsskabende sten på en ca. 3,8 km lang strækning af delstrækning 1 i størrelsen 200 – 400 mm. Stenene placeres med en naturlig variation. Udlægning af variationsskabende sten på en ca. 1,3 km lang strækning af delstrækning 2 i størrelsen 200 – 400 mm. Stenene placeres med naturlig variation. Områdebeskrivelse Delstrækning 1 Vandløbet er kanaliseret på hele forløbet af delstrækning 1, og ligger de fleste steder nedgravet omkring 1-1,5 m i forhold til terræn. Faldet på strækning er relativt lavt, hvilket også afspejles i substratforholdene, der fortrinsvist består af fine materialer (tørv og sand). Den udbredte træbevoksning og tætte brinkvegetation bevirker, at der er relativt dårlige lysforhold for vandløbets vandplanter og disse forekommer derfor sparsomt på strækningen. Delstrækning 1 er meget okkerbelastet på hele forløbet. Dette forhold er, sammen med de relativt dårlige fysiske forhold, utvivlsomt kraftigt medvirkende til den manglende målopfyldelse på strækningen. Side 3 Variationsskabende sten udlægges ved de røde streger Delstrækning 1 Røde streger markerer de steder, hvor der udlægges variationsskabende sten. Delstrækning 2 Bundbredden på denne delstrækning er 2-3,5 m og fra starten af delstrækningen til Humle Mølle er vandløbet kanaliseret og nedgravet 1-1,5 m under terræn. Opstemningen ved Humle Mølle påvirker vandløbets fysiske forhold på denne strækning og opstrøms møllen er strømhastigheden lav, og vandløbet er relativt dybt. Umiddelbart nedstrøms Kærsholm Møllevej er der relativt godt fald på vandløbet og der forekommer en del sten og grus på bunden. På den resterende del af strækningen ned mod Humle Mølle består substratet af tørv og sand. Fra Humle Mølle og nedstrøms fremstår vandløbet relativt varieret med et pænt fald og fine fysiske forhold flere steder. Nedstrøms Kjellerup, på den nederste del af den udpegede strækning aftager faldet igen og her findes finkornet substrat. På forløbet gennem den grønne korridor i Kjellerup i skoven ved Hørup findes en række naturlige styrt. Disse er opstået hvor erosion af vandløbsbunden har blotlagt relativt hårde al-lag. Ved lave vandføringer kan disse naturlige styrt være en hindring for faunapassagen i vandløbet. Strækningen er meget okkerbelastet fra Kærsholm Mølle til nedstrøms Humle Mølle og dette forhold er, sammen med de relativt dårlige fysiske forhold, utvivlsomt kraftigt medvirkende til den manglende målopfyldelse på strækningen. Side 4 1 2+3 5 4 Delstrækning 2 Gule prikker markerer de steder hvor der etableres gydebanker, gydebanke 2 og 3 etableres for at udligne 2 naturlige styrt. Røde streger markerer de steder hvor der udlægges variationsskabende sten. Side 5 Gydebanke 1 Gydebanke 1 anlægges opstrøms Dæmningen og denne påbegyndes 50 m opstrøms vejen. Gydebankens længde skal være 10 m. Gydebanke 1 placeres ved matr. 2e Hørup By, Hørup og 20 mg Kjellerup By, Hørup. Gydebanke 2 og 3 Der anlægges gydebanker i forbindelse med 2 naturlige styrt i skoven ved Hørup. Gydebankerne påbegyndes umiddelbart nedstrøms hvert af de 2 styrt og de anlægges i en længde på 10 m. Gydebanke 2 og 3 placeres ved matr. 22a Kjellerup By, Hørup og 5c Hørup By, Hørup. Side 6 Gydebanke 4 Gydebanke 4 anlægges nedstrøms Kirkebakken. Gydebanken påbegyndes 25 m nedstrøms vejen og skal have en længde på 10 m. Gydebanke 4 placeres ved matr. 22v Kjellerup By, Hørup og 2dg Hørup By, Hørup. Gydebanke 5 Gydebanke 5 anlægges på strækningen ved Kjellerup Renseanlæg. Der er ikke registreret beskyttet natur på den pågældende strækning. Gydebanke 5 placeres ved matr. 2dg Hørup By, Hørup Side 7 Projektformål Gydebankerne etableres for at forbedre de fysiske forhold for fisk og smådyr i vandløbet. Udlægning af gydegrus vil bidrage til et mere varieret strømnings- og dybdeforhold gennem opbygning af stryg, da der i sammenhæng med disse vil opstå pools. Formålet med udlægning af sten er, at medvirke til at skabe en større variation i vandløbets strømnings – og dybdeforhold samt på sigt, at medvirke til, at vandløbets kanaliserede forløb udvikler sig hen imod et mere slynget forløb. Projektet er et led i opfyldelse af de statslige vandplaner, der skal skabe fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Projektet udføres af Silkeborg Kommune og forundersøgelse er lavet af konsulentfirmaet Alectia A/S. Besigtigelse Vi har den 6. hhv. 8. oktober 2014 besigtiget de § 3 beskyttede arealer omkring de planlagte stryg og omkring de strækninger, hvor der skal udlægges variationsskabende sten. Besigtigelsen blev foretaget for at vurdere om kørsel i forbindelse med udlægning af sten og gydegrus vil kunne påvirke de § 3 beskyttede arealer negativt. Ved besigtigelsen blev vandløbet som § 3 beskyttet naturtype desuden vurderet. Engareal ved gydebanke 1: Arealet er beliggende mellem Nørregade og Dæmningen. Ved besigtigelsen blev følgende arter registreret: skov-angelik, mosebunke, lodden dueurt, bredbladet dunhammer, skov-kogleaks, vild kørvel, alm. mjødurt, eng nellikerod, stor nælde, dynd-padderok, femhannet pil, grå pil, rørgræs, eng-rørhvene, burre snerre, kærstar, næb-star, agertidsel, kær-tidsel, rød-el, gederams, kulsukker sp., dagpragtstjerne, hanekro sp., butbladet skræppe, krybende læbeløs, vortebirk, og brombær. Skovarealet ved gydebanke 2 og 3: Arealet er ikke § 3 beskyttet. § 3 beskyttet mose støder op til området. Areal ved gydebanke 4: Arealerne omkring vandløbet er græsmark og ikke § 3 beskyttet. Areal ved gydebanke 5: Arealerne er ikke besigtigede. Omkring vandløbet er der græsmark eller græsplæne og arealerne er ikke § 3 beskyttet. Vurdering I alle tilfælde vurderes tiltagene at have positiv indvirkning på vandløbet. Restaureringen vurderes ikke få betydning for de hydrologiske forhold, som findes omkring vandløbet i dag. Der vil blive taget hensyn til tilførende dræn i forbindelse med placering af gydebanker og sten. Den afledte hævning af vandløbsbunden vil resultere i en marginalt større vandmætning. Dette vil ikke få betydning for arealerne omkring vandløbet. Side 8 Engareal ved gydebanke 1 Arealet er på nogle partier noget vådt og det vurderes at der skal anvendes køreplader for ikke at påvirke arealerne negativt på sigt. Arealer ved gydebanke 2 og 3: Det vurderes, at det kan undgås at køre på de § 3 beskyttede arealer vest for vandløbet. Areal ved gydebanke 4: Arealet er ikke § 3 beskyttet. Areal ved gydebanke 5: Arealerne omkring vandløbet er græsmark eller græsplæne og ikke § 3 beskyttet. Luftfoto Luftfoto fra 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2010, 2012 og 2013 viser at de § 3 registrerede arealer ligger udyrket i hele perioden, enkelte arealer med afgræsning eller høslet en del af årene. Lovgrundlag Formålet med naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet naturtype) er at sikre, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturtyper (hede, eng, mose, overdrev, søer, vandhuller og vandløb). Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Der meddeles derfor som hovedregel kun dispensation til naturforbedrende eller helt uvæsentlige indgreb. Silkeborg Kommunes bemærkninger På baggrund af besigtigelsen og gennemgangen af luftfotos har vi udpeget arealet vist med gul skravering på nedenstående luftfoto som mose, hvilket betyder, at arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vi har kun lavet en endelig udpegning af det areal hvor der er særlige restriktioner i ft. arbejdet. Dette areal må ikke påvirkes i forbindelse med projektet. Arealet fremgår af nedenstående kort. På de § 3 beskyttede arealer må naturtilstanden ikke ændres uden særlig tilladelse. Arealet er i Silkeborg Kommunes Kommuneplan 2013–2025 målsat B. Det betyder, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter konkret vurdering. Kommuneplanen, herunder bestemmelser om natur og naturkvalitet, kan ses på www.silkeborgkommune.dk/Kommunen/ og videre under ”Politikker, planer og strategier”. Det skal understreges, at de medsendte kort kun viser § 3 registrerede arealer på de ovenfor nævnte arealer (se nedenstående kort). Der kan godt andre steder på ejendommene være områder, der er beskyttede, selv om områderne ikke fremgår af kortet. Det er den aktuelle naturtilstand på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Side 9 Luftfoto 2013, § 3 beskyttet areal ved gydebanke 1 Det er Silkeborg Kommunes vurdering, at de § 3 beskyttede arealer ikke vil blive påvirket negativt af indsatsen såfremt der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med kørsel. Der er opstillet betingelser herfor i afgørelsen. Det er desuden Silkeborg Kommunes vurdering at indsatsen i forhold til det § 3 beskyttede vandløb vil have en naturforbedrende effekt. Silkeborg Kommune meddeler på baggrund af ovenstående dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til det ansøgte. Betingelser Det er en betingelse for denne dispensation, at - Side 10 kørsel på beskyttede eng- og mosearealer sker på udlagte køreplader hvis der er risiko for påvirkning af eng eller mose under arbejdet, der ikke sker oplag af materialer, hverken midlertidig eller permanent, på de §3 beskyttede arealer, du retter henvendelse til Team Natur ved Silkeborg Kommune, Natur og Miljø når arbejdet er udført. International naturbeskyttelse Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter, der kan skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget (bilag II-arter) eller de strengt beskyttede arter på det tilhørende bilag IV. Kommunen skal derfor vurdere den mulige påvirkning i sagsbehandlingen. • Beskyttelsesområder Det nærmeste Habitatområde H36 ” Nipgård Sø” ligger mellem 1,8 km og 5,3 km fra projektområderne. Tange Å afvander til Tange Sø og videre til Habitatområdet nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”. Dette habitatområde ligger ca. 54 km NØ for projektområdet. Projektet vurderes ikke at påvirke naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for nogen af de nævnte habitatområder negativt. • Strengt beskyttede arter Arealet ved gydebanke 1, er et sandsynligt hjemsted for flere arter af flagermus samt, odder, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Hele Tange Å er sandsynligt hjemsted for Odder. Disse arter er alle strengt beskyttede arter – såkaldte Bilag IV arter. Ingen af arterne vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Klagevejledning Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 11 Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis dispensationen/tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Venlig hilsen Sagsbehandler Biolog Kirsten Primdahl Miljøtekniker Peter Lange Kopi til: Se lodsejerliste, bilag 1 Danmarks Naturfredningsforening, e-mail: dnsilkeborg-sager@dn.dk Friluftsrådet, e-mail: soehoejlandet@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, e-mail: silkeborg@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, e-mail: dbf.oestjylland@gmail.com Sportsfiskerforbundet: post@sportsfiskerforbundet.dk; lbt@sportsfiskerforbundet.dk ; ta@sportsfiskerforbundet.dk Naturstyrelsen, Midtjylland, e-mail: mjy@nst.dk Museum Silkeborg, e-mail: info@museumsilkeborg.dk Side 12
© Copyright 2024