Planstrategi 2015 i fuld version
” Vi vil meget gerne høre dine kommentarer til Planstrategi 2015 Planstrategi 2015 Sammenhængskraft # Vækst # Viden # Tilgængelighed ” Sammenhængskraft Vi sætter overliggeren højt og bryder grænser for at udvikle og bevare vores styrker ” Vækst Vi skaber kreativitet og energi med grøn omstilling, turisme og et byliv med international karakter ” Viden Vi opbygger tradition for livslang læring, hvor borgere samles på tværs af alder og uddannelse ” Tilgængelighed Vi sørger for en velfungerende og effektiv infrastruktur som et udgangspunkt for at videreudvikle ” Læs planstrategien digitalt på www.planstrategi2015. sonderborg.dk Kolofon Planstrategi 2015 Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 88 72 64 00 post@sonderborg.dk Planstrategi 2015 er udarbejdet af Plan under Land, By og Kulturforvaltningen Forside-grafik: WE architecture www.planstrategi2015.sonderborg.dk www.sonderborgkommune.dk Indholdsfortegnelse Vision for Planstrategi 2015 8 visioner i byrådet 3 tværgående politikker Sundhed Medborgerskab Bæredygtighed Agenda 21-Strategi 4 temaer i Planstrategi 2015 4 5 6 7 8 9 10 11 Sammenhængskraft Politisk lederskab og samarbejde Den kommunale organisation Udvikling i by og på land Den større byregion Landdistrikter Områdestrategier Sønderborg Nordborg/Nordals Gråsten/Egernsund Augustenborg 13 16 18 20 22 23 25 27 29 30 32 Vækst Bosætning Erhvervsudvikling Kultur Turisme 34 36 38 40 42 Viden Viden Energi Uddannelse 43 44 46 47 Tilgængelighed Infrastruktur Mobilitet Tilgængelighed 49 51 53 54 Om strategien Strategiens betydning og videre proces Revision af kommuneplan Redegørelse Befolkning Bosætning Beskæftigelse Uddannelse Sundhed Kommunal planlægning siden sidst Anden planlægning Læsevejledning Proces som grundlag for Planstrategi 2015 Jeg som borger mener… Jeg som ung mener... 55 56 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 Vision Vision for Planstrategi 2015 Det Gode Liv I byrådet i Sønderborg Kommune er det vores overordnede vision at skabe rammerne for Det Gode Liv med mennesket i centrum. Aktive borgere Byrådet ser det gode liv som et aktivt liv, hvor borgerne kan udfolde sig og trives både fysisk, psykisk og socialt. Sammenhæng Sønderborg er kendetegnet ved en god sammenhæng mellem by, land og vand. Her har vi købstadens oplevelser og funktioner med naturen lige rundt om hjørnet. Det er kvaliteter, der tilsammen gør området attraktivt. 4 Vision > 8 visioner i byrådet 8 visioner i byrådet Kultur og Turisme Byrådet ser kulturen som en drivkraft til at styrke identiteten og fællesskabet og til at skabe liv og vækst - ikke mindst når der knyttes bånd mellem kultur, handel og turisme. Sønderborg har nogle af landets smukkeste byer og som kystkommune store naturværdier og smukke rammer til friluftsliv. Samtidig danner området rammer om en helt særlig historie. Ved at skabe sammenhæng mellem kultur, turisme og handel vil Sønderborg være en af landets største kultur- og turistkommuner. Uddannelsesbyen Byrådet ser Sønderborg som Sønderjyllands bedste uddannelsesby og vil tiltrække og fastholde de uddannelsessøgende – både nationalt og internationalt – ved at gøre den endnu bedre. Det er byrådets synspunkt, at uddannelse generelt medvirker til bedre livskvalitet, og at trivsel for børn og unge under uddannelse medvirker til bedre sundhed. Det Gode Liv Byrådet ser Det Gode Liv som et aktivt liv, hvor borgerne kan udfolde sig og trives både fysisk, psykisk og socialt. Med visionen om Det Gode Liv er det enkelte menneske sat i centrum. Sønderborg er et bæredygtigt samfund, hvor mangfoldighed, tolerance og kvalitet er med til at give rammer for det gode liv. Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Den gode infrastruktur giver god tilgængelighed og mere tid til Det Gode Liv. Vækst og Jobskabelse Byrådet ser vækst og jobskabelse som en vigtig drivkraft til at udvikle området. Kommunen vil sætte rammer for, tage initiativer til og støtte indsatser, der: udvikler Sønderborg som Paradis for Iværksættere; danner knopskydning til virksomheder og bevarer og udvikler disse; styrker samarbejdet med virksomheder; har små og mellemstore virksomheder i fokus; udvikler fødevaresektoren og endelig indsatser, der omsætter ProjectZero til arbejdspladser. Indsats for beskæftigelsen Byrådet ser beskæftigelsen som en vigtig del af Det Gode Liv. Kommunen vil arbejde målrettet med at tilpasse udbuddet af arbejdskraft til efterspørgslen ved at fokusere på områdets beskæftigelsesmæssige specialer, opkvalificere befolkningen generelt og medvirke til jobskabelse og høj grad af selvforsørgelse for alle borgere. Tværgående samarbejde Byrådet ser samarbejde som et vigtigt parameter for udvikling og vækst i området. Det være sig samarbejde med andre kommuner og partnere regionalt, nationalt, grænseoverskridende og internationalt. Medborgerskab Byrådet vil understøtte medborgerskab og styrke fællesskabet mellem borgere, foreninger og politikere. Ikke mindst som følge af den digitale tidsalder har borgerne i stigende grad muligheder for - og forventning om - tilgængelighed, dialog og inddragelse. Indsats for landdistrikter Byrådet vil arbejde for, at kommunen er førende i landet, når det drejer sig om at skabe gode levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Det sker ved at flytte ressourcer ud, hvor borgerne fokuserer på finde fælles løsninger og ved at understøtte arbejdet med landdistrikterne administrativt. 5 Vision > 3 tværgående politikker 3 tværgående politikker Sønderborg Kommune har valgt at arbejde med tre tværående politikker, der sætter rammen for de underliggende politikker, strategier og planer. De tre er Sundhed, Medborgerskab og Bæredygtighed. 6 Vision > 3 tværgående politikker > Sundhed Tværgående politik: Sundhed Sund Kommune - Fælles Ansvar Sønderborg Kommunes rige natur og aktive kultur- og fritidsliv bakker op om borgernes mulighed for at leve et sundt og aktivt liv med livskvalitet og trivsel. I sundhedspolitik 2016-2018 udgør sundhedsplanen Kultur, Fritid og Udeliv rammen for indsatser, der skaber rum og mulighed for, at kommunens borgere kan udfolde et aktivt fritidsliv, hvor byens kultur- og fritidstilbud samt naturens mange muligheder udnyttes og anvendes i et sundhedsfremmende perspektiv. Samarbejde på tværs Samarbejde på tværs skal være med til at sikre et fælles fokus på sundhed i kommunens opgaveløsning. Nytænkning i hele kommunen giver borgerne mulighed for at leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. Nytænkning videreudvikler sunde rammer og målrettede tilbud til borgerne. Sundhed skal gå på tværs af kommunens forvaltninger og opgaveløsningen til gavn for borgerne. Det er Byrådets vision, at sundhed er et fælles ansvar i Sønderborg Kommune, og sundhedspolitik 2016-2018 understøtter dette med visionen Sund kommune – Fælles ansvar. Derigennem skabes der mulighed for sund udvikling og opvækst for børn og unge, og der skabes rammer for, at borgerne uanset alder og livssituation kan træffe sunde valg hele livet. Beslutningerne inden for hele kommunens opgaveløsning påvirker borgernes sundhed, og derfor er sundhedspolitikken en af kommunens tre tværgående politikker. De mange og nye udfordringer på sundhedsområdet imødekommes med et tæt samarbejde internt i kommunen og mellem kommunen og andre sektorer, herunder sygehus og praktiserende læger. Der er også fokus på samarbejdet med frivillige foreninger og erhvervslivet. Formålet er at sikre målrettede og sammenhængende indsatser for borgerne. Sundhedspolitikken realiseres gennem seks sundhedsplaner, der danner rammerne for kommunens indsatser på sundhedsområdet. 7 Det vil vi! Visionen for politikken ”Sund Kommune – Fælles ansvar” har tre gennemgående fokusområder: - Tidlig indsats - Samarbejde på tværs - Innovation og Udvikling. Handlinger Sundhedspolitikkens vision omsættes til praksis gennem seks sundhedsplaner. Vision > 3 tværgående politikker > Medborgerskab Tværgående politik: Medborgerskab Medborgerskab Byrådet har en vision om, at Sønderborg skal være i vækst og være et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser skabes først og fremmest ved, at Sønderborg giver lokale virksomheder optimale vilkår for virksomhedsdrift – ved at levere service, uddannelse og infrastruktur. Men vækst og arbejdspladser er også tæt forbundet med de sociale, kulturelle og naturgivne fællesskaber, som gør området attraktivt at leve og bo i, og som styrker den enkelte borgers oplevelse af at høre til og bidrage aktivt og positivt til Sønderborg. Som kommune ønsker vi at arbejde for aktivt medborgerskab, hvor alle – unge, voksne og ældre – har mulighed for og lyst til at bidrage til fællesskabet uanset sociale tilhørsforhold. Medborgerskab handler om, hvordan vi stiller os til rådighed for hinanden i hverdagen: Vi er eksempelvis optaget af, at alle unge har gode relationer og netværk, der hjælper dem i overgangen fra skoleliv til arbejdsliv. Vi ønsker, at vores skoler og daginstitutioner har adgang til ressourcestærke borgere, foreninger og virksomheder, som kan øge mulighederne for børns udvikling og læring. Vi ønsker, at borgere, der har brug for kommunens hjælp på bosteder, på plejehjem eller i jobforløb, ikke afskæres fra netværk og relationer til andre medborgere, men derimod oplever at være ligeværdige og aktive deltagere i meningsfulde fællesskaber. En politik for medborgerskab handler om, hvordan kommunale forvaltninger og institutioner kan åbne for samarbejdet med borgere. Om hvordan borgere og medarbejde kan være med til at udvikle nye måder at gøre tingene på i fællesskab. Og det handler om, hvordan politikere ved siden af det repræsentative demokrati inviterer borgere med til at udvikle løsninger i stedet for blot at sende færdige forslag i høring. 8 Det vil vi! Igangsætte en proces i kommunen – f.eks. en lokal charterproces – hvor frivillige organisationer, aktive borgere og kommunen sammen drøfter, hvordan samarbejde og samspil kan styrkes Afprøve borgerhøringer som supplement til udvalgsarbejdet om principielle politiske temaer for at sikre en bred debat på tværs af kommunen Vision > 3 tværgående politikker > Bæredygtighed Tværgående politik: Bæredygtighed For os selv og kommende generationer Vi har en fantastisk kommune med mange værdier, som vi ønsker at videreføre bedst muligt. Vi vil sikre, at Sønderborg er et attraktivt sted at leve, ikke kun for nuværende, men også for de kommende generationer. Derfor sætter vi et bæredygtighed i fokus. Hvad betyder en bæredygtig udvikling? Ved en bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier. En tværgående politik Vi vil udarbejde en tværgående politik for bæredygtighed, hvor begrebet bygger på følgende hjørnesten: Miljømæssig, økonomisk, social og kulturel bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed - f.eks. biodiversitet, energibesparelser, klima, forurening Økonomisk bæredygtighed - f.eks. langtidsholdbar økonomi, lokal handel og erhverv Social bæredygtighed - f.eks. mangfoldighed, sikkerhed, sundhed Kulturel bæredygtighed - f.eks. lokale værdier, kulturarven, dialog, kreativitet Samlet indsats Det vil vi! Bæredygtighedsstrategien skal forankres bredt på tværs i hele den kommunale organisation, og samtidig skal indsatsen omfatte aktører uden for den kommunale organisation. Bæredygtighedsstrategi skal være i tråd med ProjectZeros Roadmap 2020, der fokuserer på forretningskonceptet ZEROcity - demonstratorium for det offentlige segment. Målet med ZEROcity-konceptet er en holistisk byudviklingstanke, hvor grønne løsninger samtænkes med vækst, økonomi og erhvervsudvikling på udviklingsstadiet. Bæredygtighedstrategien skal være med til at klargøre kommunen til at opnå demonstratoriet. Bæredygtighedsstrategien skal på sigt overtage rollen som Lokal Agenda 21 strategi. Læs mere her. Handlinger 9 Sikre at bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af den kommunale planlægning. Projekter og aktiviteter, der fører til et mere skånsomt forbrug af vore ressourcer og vor natur, skal fremmes og støttes Udarbejde en tværgående bæredygtighedspolitik og strategi Vision > 3 tværgående politikker > Bæredygtighed > Agenda 21-Strategi Agenda 21-Strategi En Lokal Agenda 21 strategi skal redegøre for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Den skal indeholde oplysninger om, hvordan vi vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger bliver inddraget i arbejdet. Vi har valgt at videreføre den gældende Lokal Agenda 21 strategi, der er udarbejdet i 2007. På sigt vil strategien blive erstattet af vores bæredygtighedspolitik og -strategi, der udarbejdes i 2016. Find Sønderborg Kommunes gældende Lokal Agenda 21 strategi her. 10 Vision > 4 temaer i Planstrategi 2015 4 temaer i Planstrategi 2015 Sammenhængskraft Visionen er at skabe et Sønderborg, hvor alle mindre bysamfund i kommunen styrkes med udgangspunkt i de i forvejen eksisterende kvaliteter. Det ene bysamfund bliver et supplement til det andet. Tilsammen skal Sønderborg være et attraktivt alternativ til livet i storbyen eller i Sønderborgs omkringliggende kommuner. Vi vil være kendt for at skabe rammerne om det gode liv, hvor mennesker ønsker at bo og være. Der skal være særlig fokus på sammenhængskraften og det fælles ejerskab i forhold til udfordringer og udviklingsmuligheder mellem borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. Natur og landskaber skal beskyttes og udvikles, så livsvilkårene for mennesker, dyr og planter forbedres, og de rekreative værdier øges. Landbruget skal sikres udviklingsmuligheder, der samtidig muliggør miljø- og naturforbedringer. Der skal sikres sammenhængende natur- og landskabsbånd af høj kvalitet mellem byområderne samtidig med at tilgængeligheden øges. Vækst Sønderborg vil være et markant kulturknudepunkt som vækker international opsigt. Kulturen skal synliggøre og udvikle områdets kreative energi og livskvalitet. Der skal fokus på områdets forskellige kulturer, internationale forbindelser og samarbejdet i grænseregionen ved at fremhæve styrken i mangfoldigheden. Det handler om at styrke og synliggøre muligheden for høj livskvalitet i et område, der har netværket af landsbyer, mindre byer og Sønderborg by i kombination med den kreativitet og energi, der normalt forbindes med metropoler. Vi vil gøre en særlig indsats på bosætningsområdet og skabe rammerne for fastholdelse og vækst, så attraktive og dynamiske virksomheder udvikles og nye tiltrækkes. Sønderborg skal skal være et godt sted at leve og drive virksomhed. Viden Sønderborg skal være førende inden for viden, energi og uddannelse. Her skal vi have et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked – med hovedvægt på videnbaseret udvikling i eksisterende og nye erhvervsklynger. Fundamentet for vækst er viden om udvikling, potentialer og udfordringer. Viden er en forudsætning for at kunne lave en målrettet indsats, og når beslutninger skal træffes. Vi vil i Sønderborg være centrum for uddannelser der kvalificerer unge til at klare sig godt i en globaliseret verden, og vi vil arbejde for udsyn og indsigt, så de dygtigste uddannes hos os og tiltrækkes af os. Vi vil tage initiativer til og være drivkraft i vigtige netværk, der skaber udvikling på tværs af grænser, virksomheder og institutioner. Sønderborg Kommune vil medvirke til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, universitet og andre videregående uddannelser med henblik på at sikre de bedst mulige rammer Tilgængelighed og Mobilitet Der skal være god tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikformer i alle områder. Der skal være et effektivt kollektivt og miljøvenligt transportsystem, der udgør et reelt alternativ til privatbilismen. Der skal være et effektivt samspil mellem fly, skib, jernbane og vej, hvor transportformerne kombineres i samlede løsninger. Sønderborgs beliggenhed – i Porten til Europa – giver en særlig dynamik og særlige muligheder – også på erhvervsområdet. Det dansk-tyske grænseområde er i dag en model for fredelig sameksistens i hele verden. Vi 11 har et udvidet spillerum, både fysisk og mentalt, i forhold til at gå over grænsen, og det er en styrke i en globaliseret verden. 12 Sammenhængskraft Sammenhængskraft Det Gode Liv I Sønderborg kan alle leve Det Gode Liv – og vi har plads til at dele det med flere. Stræben efter viden, lyst til vækst og plads til kreativitet driver området frem. Vi er rummelige, innovative og ambitiøse. Sundhed - fælles ansvar Sønderborg skal være helt i front, når det gælder borgernes sundhed. Sammenhæng mellem by og land Sønderborg er kendetegnet ved en god sammenhæng mellem by, land og vand. Her har vi byens oplevelser og funktioner med 13 Jeg som ung mener... Det gode ved Sønderborg kan beskrives som en Sønderborg-feeling. Her er tryghed og et tæt netværk. Man kender altid nogen. Men det er svært for andre at komme ind i. Det er vigtigt med kommunikation, hvis man skal skabe fællesskab blandt de unge og på tværs af nationaliteter. Et aktivitetshus som et fremtidshus for bæredygtighed kunne være et sted, hvor nye kunne komme ind og blive en del af netværket. Det skal være nemmere end nu at skaffe sig overblik over kulturtilbud og aktiviteter, og for studerende skal der være et udbud af billige eller gratis kulturoplevelser. naturen lige rundt om hjørnet. Det er kvaliteter, der tilsammen, gør Søndeborg til et rart sted at være. Naturen og landskabet danner rammen for både naturturisme og hverdagens pusterum. Med naturen som vært vil vi bruge naturens rum og muligheder med omtanke. Der skal være plads til alle - de rigtige steder. Sønderborgs udfordringer Befokningsudvikling Siden 2009 er befolkningstallet i Sønderborg Kommune faldet med 2 pct. Ifølge kommunens egen prognose vil den i 2026 være faldet med yderligere 7 pct. i forhold til 2014. Der fødes færre børn, og der bliver forholdsvis færre unge og personer i den erhvervsaktive alder, samtidig med at antallet af ældre over 65 stiger. Nogle områder i kommunen bliver ifølge prognosen hårdere ramt af befolkningstilbagegang end andre. Nordals rammes hårdest med fald på 16-18 pct. indtil 2026 Befolkningsstruktur Den forholdsvise nedgang i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder betyder at flere skal forsørges. Nedgangen i antallet af unge kan være en barriere i forhold til innovation og udvikling Færre job Sønderborg Kommune har siden 2008 haft et stort tab på over 4300 arbejdspladser - en tilbagegang på 12 pct. Som følge af finanskrisen er der mellem 2008 og 2013 forsvundet over 3600 job i den private sektor primært industriarbejdspladser Centralisering nationalt Som følge af centralisering af offenlige instanser, derunder flytning af Sønderborgs sergentskole til Varde, er der forsvundet 460 arbejdspladser siden 2008. Dertil kommer op mod 1500 stillinger, som flyttes til det nye supersygehus i Aabenraa Centralisering i kommunen 14 Ved den seneste kommunalreform blev syv kommuner samlet i Sønderborg Kommune - en af de største fusioner i landet. Det har givet og giver fortsat udfordringer i forhold til sammenhængskraften - ikke mindst i forhold til de tidligere rådhusbyer 15 Sammenhængskraft > Politisk lederskab og samarbejde Politisk lederskab og samarbejde Politisk lederskab Et stærkt politisk lederskab er en nødvendighed, hvis vi skal løfte Sønderborg ind i en ny tid. Det er samtidig en forudsætning for at danne partnerskaber, hvor byråd, erhvervsliv, institutioner og andre parter gør en fælles indsats for at udvikle Sønderborg. Når det handler om udvikling af lokalsamfundet, er det politiske lederskab på samme måde meget afgørende. Det politiske lederskab omfatter for det første udvikling af den kommunale organisation og de kommunale aktiviteter på en måde, der medvirker til at fremme helheden. Dernæst er det politiske lederskab en forudsætning for at motivere de mange andre parter og aktører til en samlet og koordineret indsats, blandt andet gennem partnerskaber for at fremme helheden. Byrådet styrker lederskabet Byrådet vil fortsætte arbejdet med at styrke den politiske ledelse og stå sammen om at gennemføre vigtige initiativer. Et led i byrådets indsats for at styrke og videreudvikle det politiske lederskab i Sønderborg er Planstrategi 2015, der sigter på at gennemføre betydningsfulde initiativer. Den er startskuddet til en løbende diskussion om og videreudvikling af den overordnede strategi for Sønderborgs udvikling. Det skal blandt andet ske ved at byrådet holder temamøder og visionsmøder. Det vil vi! Sætte overliggeren højt Vi ønsker de bedste muligheder for vækst og udvikling i vores område. Derfor Handlinger 16 Sætte overliggeren højt og prøve grænser af for at udvikle og bevare områdets styrker understøtter vi nytænkning og mangfoldighed. Vi sætter overliggerne højt og prøver grænser af. Måske kan vi blive frikommune på områder, som gavner vores erhvervsliv? Eller måske skal de lokale områder have større politisk og økonomisk råderum? At udvikle og bevare områdets styrker skal være i fokus. Sammen kan vi løfte mere Udviklingen af Sønderborg Kommune kan ikke skabes af kommunen alene. Det kræver, at mange parter arbejder sammen og trækker i samme retning. Byrådet vil derfor tage initiativ til samarbejde om konkrete indsatser i partnerskaber. Initiativerne i Planstrategi 2015 skal videreudvikles og gennemføres sammen med en række parter både i og uden for kommunen. I Sønderborg Kommune er der en stærk frivillig indsats, der understøtter sociale netværk mellem borgerne på mange forskellige måder. De frivillige foreninger er en vigtig ressource i samfundet, og samarbejdet med frivillighedsområdet er et væsentligt element i indsatser der bygger bro til borgernes hverdagsliv. Samarbejde med den frivillige verden er også et element i Sundhedspolitikken og Medborgerskabspolitikken. Samarbejde med Aabenraa Kommune og Flensburg i Grænsetrekanten er et vigtigt partnerskab, som vi ønsker at styrke i fremtiden. Læs mere i afsnittet større byregion. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som en kommune, hvor der er højt til loftet – også for mennesker, der er her af nød, og som en kommune, hvor man holder hovedet højt trods kedelige beslutninger som f.eks. lukning af kaserne og sygehus, og hvor man er åben og kreativ i forhold til ideer og projekter, der kan skabe arbejdspladser som en kommune, der igen har indført nærdemokratiet og ikke er kendetegnet ved centralisering. Det vil give en langt mere engageret befolkning. Kommunen kunne etablere borgergrupper, som kan hjælpe byrådet med at pege på de problemer, der er, og komme med gode ideer for grøn energi og for mulighed for bevægelse i skøn natur, for en god og varm hjemmepleje og for mange voksne omkring vores børn i skolerne. Jeg ville gerne hjælpe i børnehaven eller skolen. Der må gerne deles flere opgaver ud til forældrene for at her er drift af børnehaver, skoler og plejehjem kommunale opgaver. Alt andet er privatiseret eller foregår på frivillig basis. Og skatteprocenten sænkes 1 pct. de næste tre år . 17 Byrådet vil holde en række temamøder, hvor Sønderborg Kommunes overordnede udvikling er i fokus. Temamøderne skal: » danne grundlag for nye projektpartnerskaber » evaluere allerede igangsatte initiativer » fastlægge nye overordnede strategier og initiativer Der skal holdes et visionsmøde i hver byrådsperiode, hvor den samlede langsigtede udvikling er i fokus. Vi vil indgå i konstruktivt samarbejde med erhvervsliv og borgere for sammen at styrke områdets udvikling og udnytte kræfterne bedst muligt Sammenhængskraft > Den kommunale organisation Den kommunale organisation Dialog Den kommunale organisation skal være gearet til dialog og samarbejde med virksomheder, institutioner og borgere. Arbejde på tværs Initiativer og projekter går i stigende grad på tværs af organisationen. Det er derfor vigtigt at der fortsat udvikles stærke kompetencer for tværfagligt samarbejde. Borgere, erhvervsliv og organisationer skal tydeligt mærke, at Sønderborg Kommune er en samlet enhed. Vores løsninger skal være helstøbte og med borgeren i centrum. Kommune og borgere i fællesskab Samarbejdet mellem den kommunale organisation og borgerne rummer et stort potentiale. I juni 2015 har vi vedtaget en medborgerskabspolitik. Her er det i fokus alle borgeres ressourcer anerkendes som vigtige og nødvendige for at skabe Det Gode Liv i Sønderborg. Landsbylaug, bylaug og andre borgergrupper og foreninger skal i højere grad inddrages, så løsninger skabes i fællesskab. Samarbejdet er gensidigt - borgerne kan også selv tage initiativ til samarbejde. Det vil vi! Strategiske møder Hele den kommunale organisation tager udgangspunkt i planstrategien samt tre tværgående politikker: sundhedspolitik, medborgerskabspolitik og bæredygtighedspolitik. Det er væsentligt, at disse overordnede politikker og strategier forankres godt i organisationen, så vi kan løfte dem i samlet flok. Det kan f.eks. gøres via en løbende tværfaglig dialog, hvor de forskellige fagområder kan blive inspireret af hinanden og sammen finde nye løsninger. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for at alle byer i kommunen bliver behandlet ens. Det bedste ville være, om vi fik de gamle kommuner tilbage. Alternativet kunne være lokal selvbestemmelse for at fastholde og udvide serviceniveauet og for at aktivere hele befolkningen i demokratiet. Selv deltager jeg aktivt i et politisk parti for grøn energi og for mulighed for bevægelse i skøn natur, for en god og varm hjemmepleje og for mange voksne omkring vores børn i skolerne. Jeg ville gerne hjælpe i børnehaven eller skolen. Der må gerne deles flere opgaver ud til forældrene for at være en kommune, hvor der er plads til forskelligheder. Alle skal involveres, alt skal kulegraves, og måske skal hele opbygningen af forvaltninger tænkes anderledes. Der er for langt fra forslag til handling for at behandle folk ordentligt, så der ikke kommer sager i pressen. Politikerne skal tænke sig godt om, inden de skælder hinanden ud i pressen De small talk'er jo fint sammen bagved at vi ikke er en by der sover. Sønderborg opnår det bedste ved fortsat at fortælle det øvrige Danmark, hvad vi står for, hvad der vil ske i fremtiden. Vi borgere er de bedste ambassadører til at fortælle, hvad Sønderborg står for, men byrådet og erhvervslivet skal også informere bedre om, hvad vi har som bosætningsby, og at vi ikke ligger i udkanten af Danmark, men i midten 18 Sætte arbejde på tværs af den kommunale organisation i fokus, så vi får helstøbte løsninger med modtageren i centrum Handlinger Bruge medborgerskabspolitikken til at øge samspillet med borgerne, så kommunen og borgere i fællesskab løfter områdets udvikling Løbende holde strategiske møder mellem direktører og chefer i hele den kommunale organisation om overordnede politikker og strategier 19 Sammenhængskraft > Udvikling i by og på land Udvikling i by og på land Sammenhængskraften Sønderborg by skal være drivkraften for områdets udvikling, og det skal ske i balance med kommunens øvrige byer og landsbyerne. Sønderborg by skal rumme det alsidige og kreative byliv, der gør den til en attraktion. Alle byerne i kommunen skal tilsammen udgøre et bynetværk, der rummer den store bys funktioner og muligheder. Landdistrikterne rummer et velfungerende netværk af landsbylaug, der er jævnt fordelt over hele kommunen. De bidrager på mange niveauer aktivt til udvikling af området. Sønderborg skal have velfungerende og bæredygtige by- og lokalsamfund, som bygger videre på hver deres styrker, identitet og særpræg. Læs mere i afsnittet om landdistrikter. Byerne i kommunen har nok alle dage dels konkurreret med hinanden og dels samarbejdet for at forbedre deres konkurrenceevne. Det vil de også skulle fremover, men i en øget konkurrence, hvor faktorer som udbud, kvalitet, størrelse og dynamik er i fokus: Her får byerns særpræg endnu større betydning. Derfor er det vigtigt, at byerne fortsat har hver deres mål og strategier, men også at de arbejder sammen og fremstår som et sammenhængende bynetværk. Læs mere i afsnittet om områdestrategier. Bybåndet Den primære vækst og udvikling sker i dag i et strøg fra Sønderborg til Gråsten. Den udvikling ønsker vi at understøtte med en samlet planlægning for området. Planlægningen skal være på forkant, så nye bolig- og erhvervsområder placeres mest hensigtsmæssigt, så de er attraktive samtidig med, at vi værner om områdets styrker og karaktertræk. Infrastrukturen med veje og stiforbindelser samt offentlig og privat service og institutioner skal følge med udviklingen. Nytænkning Vores byer er under stadig forandring - nye butikker skyder op, erhverv flytter ud af byerne, og nye boliger etableres. I den proces vil vi sikre, at mulighederne udnyttes bedst muligt. Læs mere om udvikling af vores byer under bosætning og erhvervsudvikling. Vi vil arbejde med nytænkning og innovation i vores fremtidige byudvikling. Det gør vi blandt andet ved at sætte fokus på bæredygtighed. Vi vil udfordre rammerne og traditionerne, når vi ser et potentiale for en succesfuld udvikling. Det kan f.eks. betyde, at vi arbejder med at skabe pilotprojekter såsom en bæredygtig by eller bydel. 20 Det vil vi! Arbejde med nytænkning i byudviklingen og udfordre rammerne til gavn for borgere og erhvervsliv Handlinger Udarbejde en samlet strategi for udvikling i bybåndet mellem Sønderborg og Gråsten/Rinkenæs Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for et godt erhvervsliv og god turisme. Kommunen skal inddrage folk i yderområderne og lade være med kun at tænke lokalt i Sønderborg, når der udvikles/investeres og afsættes midler at de projekter, vi søsætter, er bæredygtige både økonomisk og miljømæssigt. Vi skal væk fra prestigeflipperiet (havneprojekt mv) og satse på mindre projekter. Der er herligheder uden for Sønderborg centrum, der fortjener mere opmærksomhed. Vi har natur som ikke skal ødelægges for at gøre Sønderborg lækker i stedet for at smide penge efter Nordborg, Fynshav og Guderup for at få gang i handlen. Gågaden i Sønderborg er død. Der er alt for stramme regler – sammenlign med Flensburg, hvor der er gang i den. Blød op for alle de aftaler og regler, der er i butikkerne og gaderne for et hyggeligt havnemiljø med Danmarks længste havnepromenade i Sønderborg – fra lystbådehavnen til den nye bro. Havnefronten skal ikke ødelægges af arkitekturforvirring 21 Sammenhængskraft > Udvikling i by og på land > Den større byregion Den større byregion Samarbejde Sønderborg er Sønderjyllands største by og et økonomisk og kulturelt samlingspunkt. Vi vil bygge videre på vores særlige placering og nationale rolle i den dansk-tyske grænseregion - til gavn for lokalsamfundet, regionen og hele landet. Det vil vi! Styrke samarbejdet i Grænsetrekanten med henblik på at danne en byregion mellem Sønderborg, Flensburg og Aabenraa Det at være et grænseområde skaber et særkende, som rummer et stort potentiale. Det vil vi udnytte endnu mere via et samarbejde som byregion. Hvad er en byregion? En byregion er en gruppe af byer, der er godt forbundet internt. Det handler ikke om, at byerne skal være vokset sammen fysisk, men om at vi opfatter byerne som én samlet enhed. Inden for en byregion vælger folk naturligt at bosætte sig i den ene by, arbejde i en anden og bruge kulturtilbud i en tredje by. Byerne drager nytte af hinanden - populært sag "låner de størrelse" af hinanden - for at de tilsammen kan konkurrere med andre større byer. Det at danne en byregion kan være en måde, at konkurrere med større byer og dermed udnytte et nyt potentiale for vækst. Det handler om at overskue helheden i byregionen og udnytte alle ressourcer på tværs af kommune- og bygrænser. Alle sektorer er i spil: kultur, erhverv, bosætning, uddannelse mv. Både byerne og landdistrikter skal ses som en del af byregionen, hvor de hver har sin egen rolle og samtidig er en del af helheden. Grænsetrekanten som byregion Sønderborg har et potentiale til at danne en byregion med Aabenraa og Flensburg. Vi ønsker at bruge det eksisterende samarbejde Grænsetrekanten og løfte det til et byregionssamarbejde. Det er et samarbejde, hvor vi i fællesskab kan udnytte områdets styrker bedst muligt. Allerede godt forbundet Fra Sønderborg har man adgang til 216.400 arbejdspladser inden for en times kørsel, og de 113.000 er i Tyskland. Der er cirka lige mange indpendlere til Sønderborg Kommune, som der er udpendlere, og der er specielt stor pendling mellem Sønderborg og Aabenraa. Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser der findes inden for en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region Syddanmark og CVR Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... kultur-, uddannelses- og erhvervsområde. I grænseegnen skal virksomhederne, skolerne og kulturlivet lave en erfa-gruppe 22 Sammenhængskraft > Udvikling i by og på land > Landdistrikter Landdistrikter Landdistrikter rummer mange ressourcer Godt en tredjedel af kommunens befolkning bor uden for de større byer i en række velfungerende mindre byer og landsbyer. I disse områder er lokalbefolkningen en væsentlig drivkraft, der kan tage initiativ til og iværksætte mange nye udviklingsprojekter. De vigtigste lokale ressourcer er ud over borgere og virksomheder vores landskab med landbrugsland, enestående kultur- og landsbymiljøer. Sønderborg Kommune har en stor interesse i at skabe vækst, udvikling og bedre levevilkår i landsbyerne. De medvirker til at skabe variation i bosætningsmulighederne. Her ligger ejendomme i det åbne land med en nærhed til naturen, som man ikke finder i byen. Derudover er der ofte andre væsentlige kvaliteter tilstede som fællesskab og engagement. Kommunen ønske at understøtte disse kvaliteter og udvikle dem i samarbejde med de mennesker, der bor i landdistrikterne. Visionen er, at landsbyerne skal danne ramme om levende og eftertragtede bomiljøer med lokal forankring i Sønderborg Kommune. Her skal livskvaliteten være høj og sammenholdet stærkt med aktiviteter, fysiske mødesteder og øget mulighed for at færdes i det åbne land. Aktive medborgere Sønderborg Kommune har decentralisering og borgerinddragelse i fokus. Her er det en grundlæggende tankegang: ”hvad kan borgerne selv gøre, og hvad skal kommunen gøre - hhv. hvad kan den gøre?” Bedre levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne vægtes højt. Sønderborg Kommune vil via brug af medborgerskabet efterleve mottoet: ”Vi finder en vej sammen – vi skaber fællesskaber”. Det giver medejerskab og større sammenhængskraft. Det kræver politisk vilje og handlekraft at nå det ambitiøse mål om at være førende i landet, når det drejer sig om at skabe bedre levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Det kommer ikke af enkelte små skridt, men af en sammenhængende politik, der føres i stærk dialog med borgerne i landdistrikterne. I en struktur, hvor borgerne ved hvor og hvordan, de indgår i den dialog med kommunen, men også med andre, som har interesse i udviklingen i landdistrikterne. Styrke bosætningen Den store udfordring i landdistrikterne er bosætning. Det skal være attraktivt at flytte på landet. Det nuværende befolkningstal skal forsøges fastholdt ved f.eks. at give nye muligheder for udvikling, bosætning og byggeri. Den offentlige service skal udvikles, så den tilpasses det at bo på landet i det 21. århundrede Landdistrikterne dækker et stort areal, hvoraf en meget stor del anvendes af 23 Det vil vi! Fremme eksperimenterende udvikling i landdistrikterne ud fra lokale særpræg og kvaliteter Understøtte landsbyerne som ramme om levende og eftertragtede bomiljøer med lokal forankring i Sønderborg Kommune. Understøtte den høje livskvalitet og sammenholdet med aktiviteter og fysiske mødesteder. Sikre borgernes inddragelse i landsbyernes fremtidige udvikling Handlinger landbrugserhvervet. Vi vil både synliggøre landbrugserhvervet mere og udvide tilgængeligheden i vores spændende natur og kulturmiljøer. Det giver mulighed for nyt samarbejde og nye aktiviteter. Landdistrikterne rummer mange lokale ressourcer med udviklingspotentiale. Ikke mindst er der potentiale i områdernes landskab med den lange varierede kyststrækning, vores enestående natur og kulturmiljøer. Derfor ønsker vi at inddrage dem aktivt i vores turismesatsning og i vores rekreative udnyttelse af det åbne land. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for et godt landligt miljø i udkantsbyerne på Als, gode jobmuligheder og en spændende gågade. Og at kreditforeningerne vil åbne op for, at man kan låne til at købe hus i de små landsbyer på Als/Nordals 24 Udarbejde helhedsplaner for de enkelte landsbyer, der sikrer de stedbundende potentialer og ressourcer og samtidig skabe skabe sammenhæng mellem kommuneplan, sektorplaner og lokale udviklingsplaner Udarbejde en fødevarepolitik i kommunen, herunder et koncept for produktion af fødevarer med henblik på bæredygtighed og udvikling af erhverv i landdistrikterne Udvikle den offentlige service og infrastrukturen for at sikre, at folk ønsker at blive boende eller bosætte sig på landet Sammenhængskraft > Områdestrategier Områdestrategier - Byerne i fremtiden Styrker Vi ønsker at Sønderborg skal være en kommune, hvor alle områder styrkes med udgangspunkt i de i forvejen eksisterende kvaliteter. Det ene bysamfund bliver et suplement til det andet. Tilsammen skal Sønderborg være et attraktivt alternativ til livet i storbyen og de omkringliggende kommuner. Et besøg i Sønderborg skal være en palette af oplevelser tilpasset hver enkelt bysamfunds historie, kultur og natur. Fokus på bymidterne Bymidter rummer en stor del af byernes liv - her mærker vi byernes puls, gør vores daglige indkøb og møder venner og familie uformelt. Bymidterne er vigtige for, at vi ønsker at bo i eller nær en by. Derfor vil vi have fokus på bymidternes tilstand og udvikling. Områderne til detailhandel skal være samlet på steder, hvor det giver mest værdi for bylivet og den daglige forsyning. Vi skal passe på med at sprede byfunktionerne for meget. Strategier for byerne Efter kommunesammenlægningen i 2007 har de mindre byer brug for at få redefineret deres rolle på kommunekortet. Byerne rummer store potentialer, der skal udnyttes bedst muligt og styrke Sønderborg som attraktiv kommune. For at styrke byernes potentialer og skabe en bæredygtig vision for hele kommunen må vi se på byerne i en samlet optik. Byerne skal være forskellige brikker i et puslespil, der i sammenhæng skaber et diverst kulturlandskab, med plads til mange oplevelser og måder at leve på. Strategierne kan være med til at styrke kommunens sammenhængskraft. Det vil vi! Lægge vægt på visuelle, funktionelle, rekreative, kulturelle og sociale aspekter i udformningen af butiksgaderne Udpege de bymidter, hvor væksten inden for detailhandel skal centreres Sønderborg Kommune har i samarbejde med lokale ildsjæle udarbejdet et debatoplæg, der viser en mulig langsigtet udvikling for områderne Sønderborg, Augustenborg, Gråsten/Egernsund samt Nordals. De tre eksempler bør ses som startskuddet til en samlet strategi for alle kommunens bysamfund. I et videre forløb vil vi have fokus på at udvikle de enkelte byer, så de hver for sig har en skarp identitet, men tilsammen skaber synergier, der gør kommunen endnu mere attraktiv at besøge og bosætte sig i. Som lystsejler lægger man til i Augustenborgs grønne kulturhavn, tilbringer en eftermiddag i Sønderborg by, benytter sig af de fantastiske aktivitetstilbud ved søerne omkring Nordborg og ender med at bosætte sig i bofællesskabet for sejle i Egernsund, fordi totaloplevelsen af kommunen og mængden af kultur og naturtilbud er så rig. Handlinger Sammen med lokale ildsjæle udarbejde strategier for udvikling oaf kommunens mellemstore byer og tilhørende områder og derigennem styrke samarbejdet og netværksdannelsen mellem byerne, politikere, erhvervslivet, borgere og øvrige aktører Læs om andre planer Analysen Områdebyernes fremtidige roller Gråsten Forum Inspirationsoplægget om områdestrategier 25 Den grønne afgrænsning på kortet viser de mellemstore byer, som byrådet ønsker at udarbejde strategier for. Sønderborg, Augustenborg, Egernsund samt Nordals Nordborg, Augustenborg og Egernsund er tre bysamfund, der ved første øjekast har mange ligheder. De er alle placeret i Sønderborg kommune, tæt på eller langs smukke kyststrækninger. Alle tre byer er relativt små og har udfordringer i forhold til fraflytning og et faldende antal unge beboere. Men studerer man byerne nærmere, har de vidt forskellige udfordringer og kvaliteter. Vi har derfor i samarbejde med lokale ildsjæle udarbejdet et koncept, som tager udgangspunkt i de enkelte bysamfunds særlige udfordringer og specifikke kvaliteter. Nybyggeri til bolig og erhverv sker i bybåndet fra Augustenborg/Hørup over Sønderborg til Gråsten. Der er bygget nye parcelhuskvarterer og erhvervsområder mellem byerne, så de hænger mere sammen. Det giver et vækstcenter i kommunen, fordi boliger, erhverv, kulturtilbud og uddannelser er samlet. Det betyder, at resten af kommunens områder taber indbyggere til bybåndet. 26 Sammenhængskraft > Områdestrategier > Sønderborg Sønderborg Udfordringer Sønderborgs store udfordringer ligger i at fastholde en borgersammensætning der gør, at vi fortsat kan være i stand til at udvikle byen og endda til at skabe nye former for innovation. Tre forhold vil være afgørende for Sønderborgs evne til at fastholde borgere: mobilitet, kultur og rammer for innovation. Byens attraktive placering mellem Hamborg, Berlin og København giver Sønderborg en særlig mulighed for at udvikle sig som en selvstændig by, der kan tilbyde nærhed til metropoler, samtidig med at byen kan beholde sit særlige præg som en historisk købstad. Sønderborg skal skabe gode forbindelser til store byer, så borgerne kan bo i en smuk, grøn købstad med nærhed til metropolernes kulturelle og jobmæssige tilbud. Innovation som drivkraft Ved at gøre nye teknologier mere tilgængelige har flere borgere mulighed for at drive innovation og nytænkning. Det kan være med til at skabe nye markeder og nye job og skabe vækst i Sønderborg. Et grønt Sønderborg Sønderborg har allerede i dag lagt en solid grobund for grøn omstilling i kommunen. Sønderborg vil derfor have ildsjæle og undergrundsbevægelser, som driver den grønne omstilling frem mod en CO2-neutral kommune, helt fri for fossile brændstoffer. Mobilitet For at Sønderborg skal kunne udvikle sig, er det helt centralt at være godt forbundet til omverdenen. Byen skal forbindes endnu bedre, end det er tilfældet i dag. 27 Forbindelsen skal sluttes med bæredygtige transportmidler, via elbiler, zeppelinere, droner, cykler og sejlbåde. Kultur som bindeled Borgere og politikere efterlyser i dag mere kulturliv i Sønderborg, på trods af at der på Dybbøl-siden af sundet ligger et stort kulturcenter, Alsion. En "kulturbro" til gående og cyklister mellem Alsion og det nye havneområde overfor, vil forbinde Alsion med med bymidten og vil samtidig være et vartegn for byen. 28 Sammenhængskraft > Områdestrategier > Nordborg/Nordals Nordborg/Nordals Nordborg/Nordals I Nordborg/Nordals ser vi på, hvordan området kan gøres yderligere interessant for turister, og på hvordan den omkringliggende natur kan udnyttes i den henseende. Nordborg står over for store udfordringer med hensyn til fraflytning og nedlæggelse af arbejdspladser og en ugunstig infrastrukturel placering. Men Nordborg er også omgivet af smuk natur, og analyser viser, at området rummer et stort potentiale for naturturisme. Øget turisme vil betyde flere arbejdspladser og være med til at fastholde Nordborg som hovedby på Nordals. Natur med kant Strategien for Nordborg og Nordals sigter på at facilitere flere forskellige former for naturturisme. Konkret skal strategien udmønte sig i et projekt, der kobler sig på en revitalisering af søerne sydvest for byen. Det skal fungere som et supplement til Nordals Ferieresort, der planlægges i forbindelse med oplevelsesparken Universe. Projektet skal tilbyde en række andre aktiviteter og alternative måder at opleve naturen på - bo i naturen og bevæge sig i naturen. Her skal være plads til den klassiske naturoplevelse i form af vandreture, mountainbikeruter, kajakudlejning mm. For at give området en ekstra dimension i forhold til andre steder med smuk natur, foreslås det, at besøgende tilbydes en ny måde at opleve naturen på: Her kan man campere på søen, gå tur i træerne, høre vandets rislen gennem lydforstærkende højtalere eller gå på vandet uden at blive våd. 29 Camping i telt på vandet eller et udkigspunkt i en af søerne kan være alternative måde at skabe unikke oplevelser i naturen på Nordals. Sammenhængskraft > Områdestrategier > Gråsten/Egernsund Gråsten/Egernsund Gråsten/Egernsund Gråsten/Egernsund ligger i smukke omgivelser, tæt på vandet. Her er alle muligheder for at leve Det Gode Liv i ro og fred. Gråsten/Egernsund har idag et levende maritimt forenings- og sportsliv, og området har et uudnyttet potentiale for terroir-produkter (egnsspecifikke fødevarer), der kan sælges lokalt og på sigt nationalt og internationalt. I Gråsten/Egernsund tager strategien afsæg i følgende spørgsmål: Hvordan skabes rammerne for Det Gode Liv med Teglværksbyen i fokus? Hvordan skabes der flere mødesteder i byen? Hvordan kan livet ved vandet understøttes gennem aktiviteter langs kysten? Egernsund er, i kraft af sin teglværkshistorie og tætte tilknytning til Gråsten, primært udviklet gennem bosætning. Byen har en generel mangel på opholdsteder, hvor byens borgere kan møde hinanden. Kyststrækningen mod Egernsund/Nybøl Nord præges af den asfalterede Havnevej, men rummer også kvaliteter som eksempelvis udsigten til Gråsten, den umiddelbare nærhed til vandet og små bådebrosmiljøer. Projektet består af en natur-promenade med indbyggede mødesteder, der kulminerer i tematiserede bofællesskaber i Teglværksbyen mod nord. Promenaden Promenaden placeres naturligt langs byens kyststrækning mod nord. Den styrker de kvaliteter, der i forvejen er på denne strækning: vandet, den gode udsigt og de små bådbroer. Promenaden er ramme for en række mindre mødesteder såsom havnepladsen, havnebadet, grillpladsen, minimarinaen og markedspladsen (dampskibspladsen). Her kan lokale fødevareproducenter sælge deres egne grøntsager og friske fisk på et ugentligt marked. Derudover etableres faciliteter, der understøtter Egernsund som et populært sted at kite surfe. Med reference til områdets historie som teglværksby udformes promenade, mødesteder og et nyt boligområde i tegl. På den måde vil projektet fremstå som en showcase for den lokale teglproduktion med klare historiske referencer til de over 30 teglværker, der lå placeret i området i slutningen af 1800-tallet. 30 Potentialet for et aktivt liv langs kysten kan udnyttes bedre både vinter og sommer. De tematiserede fællesskaber Promenaden afsluttes mod nord i et område for alternative boformer, der tager udgangspunkt i den smukke beliggenhed ved både vand og grønne områder. Det vil være en boform, som baserer sig på tæt naboskab og fællesområder. Bebyggelsen har fælles marina og dyrkningsarealer til grøntsager, blåmuslinger og østersfarm. 31 Sammenhængskraft > Områdestrategier > Augustenborg Augustenborg Augustenborg - Kunst og kultur For Augustenborg tager strategien afsæt i følgende spørgsmål: Hvordan sammentænkes byens spirende kulturliv og historiske bygningsmasse? Hvordan forstærkes rollen som kunstnerisk og kulturel generator i området? Hvordan skabes der bedre forbindelser mellem byens enkelte delområder og en bedre forbindelse til vandet? Augustenborg rummer, udover slottet og dets tilbygninger, en gammel pittoresk bykerne og et industrielt havneområde. For den gamle bykerne arbejdes der sideløbende med projektet Hertugbyen Augustenborg, der fokuserer på: ”... at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende bymiljø i Augustenborg...”. Strategien arbejder med at sammentænke byens forskellige kvaliteter i ét overordnet greb, der vil forbedre forbindelsen mellem byens forskellige områder og samtidig skabe en bedre forbindelse til vandet. På den måde dannes fundamentet for en endnu mere imødekommende og oplevelsesrig by for beboere og besøgende. Et kulturelt loop I strategien foreslås det, Augustenborg udvikles som et "kulturelt loop", der løber ad havneområdet, Storegade og Slotsalleen. Loopet danner ramme om oplevelsen af Augustensborgs kulturelle og historiske seværdigheder og institutioner. Loopet kan gøres til bilfri zone og rumme en forgrønnelse af området til et niveau som tidligere tiders gadebillede. Kulturhavnen - fyrtårnet Ved ankomsten til Augustenborg fra både land og vand er siloerne det første, der møder en. Det gamle industrikompleks er placeret ved det måske mest 32 Trappetårnet fra siloerne er her omdannet til et slangt udsigtstårn på havnen. attraktive sted i byen. Strategien foreslår at fjerne siloen, så kun strukturen fra det gamle trappetårn lades tilbage og transformeres til et slankt udsigtstårn. Herfra vil man kunne se byen og de omkringliggende landskaber i sin helhed. Ved ankomsten til byen vil trappetårnet stå som et fyrtårn og byde besøgende velkommen. Lystbådehavnen udvides mod vest, og det gamle industriområde udformes som en kulturplads ved vandet. Her kan sejlerne grille om aftenen, og byens kunstnere kan om sommeren udstille deres værker og undervise besøgende i forskellige malerteknikker. Kulturhavnen - det gamle industriområde - bliver det sted, hvor vand og kultur mødes. Storegade Storegade, byens hovedgade, er i dag kendetegnet ved en del tomme lokaler. For at skabe et attraktivt miljø med mere liv i gaden, foreslås det, at de tomme butikker stilles til rådighed for kunstnere og iværksættere. De får lov til at lave installationer og afprøve ideer, der på længere sigt vil være gode for det lokale erhvervsliv. På den måde kommer der "lys i vinduerne", og livet i husene vil bidrage til et mere attraktivt bymiljø. For yderligere at styrke Storegades herlighedsværdi, foreslås hovedgaden omdannet til en gågade, der begrønnes. Augustenborg Slot Augustenborg Slot er på nuværende tidspunkt til salg gennem statens ejendomsselskab Freja. 33 Vækst Vækst Grøn omstilling Sønderborgs fokusområder for vækst er udvikling af grøn teknologi, uddannelse, iværksætteri, handel og turisme. Når man kommer til Sønderborg, skal det være tydeligt, hvad vi er særligt gode til. Derfor vil vi arbejde på at gøre vores styrkepositioner- og potentialer inden for eksempelvis grøn teknologi og fødevarer synlige i byen. Jeg som ung mener... Som tilflytter skal samfundet være nemt at komme ind i, og det kræver bedre kommunikation og netværk – også i forhold til internationale studerende og borgere. Der er mange smukke byer, men i Sønderborg er forholdet til Tyskland specielt. Det internationale aspekt og nærheden til Tyskland kunne blive udnyttet meget bedre. Vi vil gerne tage studiejob – også til lav løn eller ingen løn – bare det er relevant. Det er vigtigere at jobbet er der, end om man får penge for det. Kommunen kunne ansætte studentermedhjælpere og skabe bedre kontakt til de studerende i byen. Det kunne virksomheder også. En jobgaranti kan gøre Sønderborg attraktiv at bosætte sig i, men den skal også gælde borgere, som ikke er ingeniører. Der skal være bedre forbindelser mellem uddannelserne og erhvervslivet, og helst allerede fra ungdomsuddannelserne. 34 Vores styrker Vi har styrker i vores smukke natur, vores unikke historie og en traditionsrig madkultur. Det potentiale, som ligger i styrkerne, skal være med til at danne grundlaget for tiltrækning af turister og mere handel til Sønderborg og samtidig gøre Sønderborg til den mest besøgte turistdestination i Danmark efter hovedstadsområdet. Det er vi kendt for! Sønderborg er allerede en oplevelses- og kulturby med stærke brands som Dybbøl Mølle, slagmarken 1864, oplevelsesparken Universe, koncerter og kulturarrangementer, der tiltrækker mange besøgende og turister. Vores potentialer Vi skal udnytte vores potentialer for både kultur- og erhvervsturisme meget mere, end vi gør i dag. Sønderborgs beliggenhed i "Porten til europa" og vores brands skal gøres endnu mere synlige nationalt og internationalt gennem markante events. Det vil styrke Sønderborgs profil og tiltrække flere turister samt tiltrække og fastholde virksomheder og borgere. Sønderborgs udfordringer Indbyggere Der er 75.200 indbyggere i Sønderborg Kommune. Indbyggertallet er faldet med 2 pct. siden 2009, og det er gruppen af ældre, der er blevet større, mens der er blevet færre unge og borgere i den erhvervsaktive alder. Fremskrivninger viser, at denne udvikling vil fortsætte. Fraflytning Med undtagelse af 2011 har der siden 2009 har der været nettofraflytning. Der er flest, der flytter til Aabenraa og de store uddannelsesbyer. Men der er stadig flere, der flytter fra Aabenraa til Sønderborg end omvendt, og det samme gælder Tønder. Pendling Der er 159 flere indpendlere end udpendlere, og der er specielt stor pendling mellem Sønderborg og Aabenraa. Kilde: Kontur 2014, Region Syddanmark 35 Vækst > Bosætning Bosætning Det Gode Lliv Sønderborg er et bæredygtigt samfund, hvor mangfoldighed, tolerance og kvalitet er med til at skabe rammer for Det Gode Liv. Det Gode Liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Vi vil gøre en særlig indsats på bosætningsområdet og skabe rammerne for fastholdelse og vækst, så Sønderborg også i fremtiden vil være et godt sted at leve. Kravene til boligområdernes mangfoldighed og konkurrencen om at tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende skærpes til stadighed i Danmark. Der stilles nye krav til boligområderne – ikke kun til selve boligen, men i høj grad til hvad områderne i øvrigt kan tilbyde af service, kultur, identitet og rekreative udfoldelsesmuligheder. Et spændende og levende bymiljø og åbne og grønne landområder er vigtige bosætningsfaktorer. Mangfoldigheden og forskellige livsstile kommer mere og mere i fokus. Borgerne forventer i dag at kunne vælge stadig mere individuelt. En forudsætning for at opnå en styrket bosætning er derfor, at området kan tilbyde varierede by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og med ”storbyens” tilbud tæt på. Det vil vi! Sammenhængskraften Den gode infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv. Fremkommeligheden er med til at knytte by- og landlivet sammen og styrke sammenhæng mellem byerne og landskabet. By og land skal spille sammen, og væksten skal styres, så der sikres en balanceret og bæredygtig udvikling. Byliv Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kreative mennesker og økonomisk vækst. For at udvikle og tiltrække kreative, højtuddannede, iværksættere osv. skal der arbejdes på at skabe de rigtige rammer for disse mennesker. En levende by, attraktive lokalsamfund, åbenhed, tolerance og idérigdom er afgørende konkurrenceparametre for Sønderborgs udvikling. I dag er det i højere grad den kvalificerede arbejdskraft, der tiltrækker virksomhederne end omvendt. Dermed bliver boligudbuddet væsentligt for områdets erhvervsudvikling. Sønderborg skal have attraktive bomuligheder i såvel byerne som i landdistrikterne. Den øgede velstand medfører efterspørgsel på stadig større boliger, mens der bor stadig færre personer i hver husstand. Dermed vil arealforbruget til boliger stige, hvis byvæksten fortsat sker ved nyudlæg. Byernes arealmæssige vækst sker på bekostning af det åbne land, herunder natur, landbrug og rekreative områder. Nye boligområder skal, hvor det er muligt, have god tilgængelighed til og godt samspil med omkringliggende landskaber og rekreative områder på en hensynsfuld måde. Bomiljøerne I Sønderborg bor vi både i byer og på landet, og det giver os varierede kvaliteter i vores dagligliv. Sønderborg har otte karakteriske byer, som markerer sig i landskabet og i deres forskellighed byder på unikke rammer. I dag præges de tre nordligste byer på Als af fraflytning, hvorimod de fem byer i den syd- og den vestlige del af kommunen, herunder Sønderborg, er attraktive tilflytningsområder. Sønderborg rummer et bredt udbud af boligtyper. Det giver mulighed for at bosætte sig i bymæssige miljøer og i naturskønne frilandslandskaber, i store ejerboliger, i en af Sønderborgs mange almene boliger, etageboliger eller ungdomsboliger. Boligpriserne er stabile og på niveau med resten af regionen, hvilket skaber økonomisk sikkerhed for tillflyttere og boligejere. 36 Danne rammen om Det Gode Liv ved at skabe attraktive boliger med adgang til rekreative områder ved natur, skov og vand. Der skal være let adgang til sundhedstilbud som f.eks. læge og tandlæge Sikre et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked med attraktive og forskellige boligområder. Indsatsen i forbindelse med den sociale boligmasse skal indtænkes. Sikre de arkitektoniske og bosætningsmæssige kvaliteter i nye og eksisterende områder. Det gør vi blandt andet ved at fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og ved byomdannelse med høj kvalitet. Samtidig sikrer vi, at der udlægges natur- og friluftsområder i nærheden af byerne. Fremme eksperimenterende udvikling i landdistrikterne ud fra lokale særpræg og kvaliteter Handlinger Sønderborg har 250 km kystlinje, hvilket betyder, at de fleste boliger ligger tæt på kysten. Samtidig er der fra de fleste bomiljøer kort til andre former for natur og det åbne land. Denne sammensætning af boligtyper, priser og nærhed til naturen er grundlaget for et fleksibelt boligmarked, og det gør Sønderborg til et dynamisk boligområde, hvor det er attraktivt at skabe et hjem i alle livets faser. At skabe et hjem i Sønderborg er desuden et tilvalg af stærke lokale netværk i tætte og trygge rammer. Sundhed Sønderborg skal danne rammen om Det Gode Liv ved at tilbyde attraktive boliger med adgang til rekreative områder ved natur, skov og vand. Sønderborg skal have et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked med attraktive og forskellige boligområder. Boligudbygningen skal ske på et bæredygtigt grundlag, der fokuserer på at begrænse arealforbruget og øge kvaliteten. Nye boligområder skal tilpasses særlige forhold i natur og ved skov, kyst og havneområder. Samtidig skal Sønderborg give plads til eksperimenter på boligområdet. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for at være en erhvervs- og universitetsby samt en natur- og kulturperle for at her kan alle drømme leves ud, både i fritiden og professionelt. Her skal være fritidsmuligheder for enhver smag – også flere utraditionelle. Det vil kunne tiltrække de rigtige studerende for at vi er noget særligt. Lad blot landets øvrige kommuner tilstræbe at ligne hinanden. Vi har en kulturarv med os – kultur i ordets bredeste forstand, altså leveregler og omgivelser. Der er folk med ekspertise inden for arkitektur, haveanlæg, bymiljøer m.v., som formentlig kan bidrage. for at skabe muligheder for unge og være et sted, hvor man vil slå sig ned med familien. Kommunen skal få flere uddannelser til Sønderborg og ikke være bange for at bruge nogle penge som et trygt og udviklende sted for børn at vokse op og udvikle sig. Man skal bevare de mindre daginstitutioner og opnormere antallet af ansatte . 37 Styrke bosætningen i området ved at implementere og efterleve Sønderborgs bosætningsstrategi fra 2015 Vækst > Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling Vækst Sønderborg Kommunes erhvervsfremmestrategi har tre fokusområder: Udvikling af grøn teknologi – Bright Green Uddannelse og iværksætteri - Bright Life Handel og Turisme - Bright City I 2015 blev Sønderborg Vækstråd etableret, og sammen med byrådet, erhvervudvalget og borgmesteren er rådet hoveddrivkraften i arbejdet for at skabe vækst og udvikling i Sønderborg. Det gør vi! I efteråret 2015 åbner Det Sønderjyske Hus på gågaden i Sønderborg. Huset kommer blandt andet til at indeholde et bemandet turistbureau med moderne digitale platforme, udstillingsvinduer for lokale fødevareproducenter, en café/restaurant med lokale sønderjyske specialiteter, et kontorfællesskab for Visit Sønderborg og Destination Sønderjylland samt et mediehus. Det vil vi! Sønderborg skal være et stærkt og attraktivt vækstområde inden for Green Business i Danmark. Vi vil arbejde for et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked med hovedvægt på videnbaseret udvikling inden for energi og miljø. Vi ser desuden et potentiale i at udvikle nye ressourceområder inden for fødevarer og turisme, og derfor har vi nu en masterplan for Handel og Turisme. Den økonomiske vækst i området afhænger af udviklingen i erhvervslivet og de rammebetingelser, der er til rådighed. Der kan være tale om udviklingen af boligområder, uddannelser, kultur, natur, offentlige service, detailhandel m.v. Med institutioner og fritidstilbud inden for rækkevidde har borgerne mulighed for en hverdag med en god balance mellem familie- og arbejdsliv. De stærke lokale og sociale netværk i kommunen giver ikke kun merværdi for fritidslivet; også arbejdsmarkedet har gavn af sammenholdet i netværkene, som er med til at give jobåbninger for ledige. Industrisamfund, oplevelses- og vidensamfund Sønderborg er fortsat et succesfuldt industriområde. Med globaliseringen og den teknologiske udvikling oplever vi nye krav. Tidligere var tilstedeværelsen af erhvervsgrunde og en velfungerende infrastruktur de vigtigste faktorer for erhvervsudviklingen. Nu og i fremtiden er det i højere grad videnmiljøer, netværk og områdets generelle attraktivitet, der afgør om fremtidens virksomheder udvikler sig i området. Derfor vil vi udvikle os til et moderne, videnstungt og kreativt industrisamfund. Se yderligere under afsnittet viden. Handlinger Arbejdsmarked Der er 33.000 arbejdspladser i Sønderborg. Det svarer til 88 arbejdspladser per 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser er faldet med 3,4 pct. siden 2011. Fra Sønderborg har man adgang til 216.400 arbejdspladser inden for en times kørsel, heraf er de 113.000 tyske arbejdspladser. Sønderborgs arbejdsmarked er særligt stærkt inden for det ingeniørfaglige felt. Styrkepositioner Sønderborgs erhvervsmæssige styrkepositioner ligger inden for ressourceområderne Energi/miljø og Bygge/bolig. Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for Energi/miljø har været stabil siden 2011, mens der har været et fald inden for Bygge/bolig. 14,6 pct. af de beskæftigede i den private sektor i Sønderborg er højtuddannede, hvilket er markant over det generelle niveau i Syddanmark. Iværksætteri Inden for teknik, energi og miljø har området et dynamisk iværksættermiljø med mange nystartede og fremtidsorienterede virksomheder. Se yderligere under 38 Styrke samarbejdet i Grænsetrekanten ved bl.a. at tilbyde tyskundervisning tidligere i folkeskolen, og ved at arbejde for at grænseområdet bliver et samlet arbejdskrafts- og jobopland Udvide arbejdskraftsoplandet til at opfatte hele Europa Styrke ressourceområderne energi/miljø, bygge/bolig, fødevarer og turisme Tiltrække erhvervskonferencer og erhvervsturisme Udarbejde helhedsplaner for både nye og eksisterende erhvervsområder Opsøge potentielle erhvervsvirksomheder som matcher vores styrker og tilbyde en placering i Sønderborg Markedsføre Sønderborgs styrkepositioner afsnittet uddannelse. Under Sønderborg Vækstråd blev Sønderborg Iværksætter Service etableret i 2015 og det bliver fremadrettet portalen for alle iværksættere i området. Målet er at hjælpe nye iværksættervirksomheder, så de får de bedste muligheder for at udvikle sig. Det kan fx være kontorfællesskaber med andre med andre iværksættere og gratis sparring og rådgivning. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som en dynamisk og innovativ kommune, som vægter erhvervslivet og fremskridt. Det skal være muligt og attraktivt for virksomheder at erhverve byggegrunde til nye virksomheder, og de skal have lempelser det første år i skattebetalingen for at lytte samt lære af andre kommuner som f. eks. Horsens, som fik sit image ændret fra en fængsels/rockerby til en kulturby, som omtales i hele landet. De lokale virksomheder skal inddrages i diverse projekter, både i selve Sønderborg og rundt i hele kommunen for at være en kommune som er let for virksomheder at nedsætte sig i, Sikre at kommunen har ressourcer til at gå i dalog med virsomheder etablerede og nye, så deres behov kan blive drøftet, og den bedste løsning for kommunen og virksomheder kan blive udarbejdet og gennemført Der skal satses på udvikling af nye små virksomheder, hvoraf en del vil vokse sig store. Der bør ikke satses ensidigt på en bestemt retning, men entreprenørerne bør understøttes i processen. Den kommunale behandling af virksomheder bør eftergås. . 39 Vækst > Kultur Kultur Et knudepunkt for kultur Sønderborg skal være et markant kulturknudepunkt, som vækker international opsigt. Kulturen skal synliggøre og udvikle områdets kreative energi og livskvalitet. Styrken i mangfoldingheden skal fremhæves ved at sætte områdets forskellige kulturer, internationale forbindelser og samarbejdet i grænseregionen i fokus. Det handler om at skabe et dynamisk område med høj livskvalitet. Her lever vi i et tæt netværk af landsbyer og mindre byer - med Sønderborg by som knudepunkt, i kombination med den kreativitet og energi, der normalt forbindes med metropoler. Det grænseoverskridende samarbejde med Sønderjylland - Schleswig forsætter under mottoet ”Kultur over grænser – leve mangfoldigheden”. Borgens sundhed styrkes gennem et aktivt kultur - og fritidsliv, da kulturelle og åndelige påvirkninger er afgørende for sundhed og trivsel. Byliv Udviklingen hen imod oplevelses- og vidensamfundet er stærk i byerne, hvor der stilles stadig større krav til kultur- og fritidsudbud, uddannelsestilbud, handelsliv, service og unikke bymiljøer. Det er derfor naturligt, at de største byer fortsat er drivkraften i Sønderborgs udvikling. Det vil vi! Byerne skal danne ramme om et spændende byliv. De skal byde på oplevelser – her skal kunst og kultur mødes, opleves og sanses. I Sønderborg by skal der være mulighed for at handle i spændende butiksmiljø. Bylivet skal give udfoldelsesmuligheder for alle. Byrummene skal indrettes med størst mulig arkitektonisk kvalitet og give mulighed for rekreation, leg og fysisk og kreativ udfoldelse. Byerne skal tilbyde trygge bomiljøer, men også kvarterer med mangfoldighed og intenst byliv, hvor forskellige livsformer trives. Handelsgaderne En attraktiv, levende og varieret bymidte med gode tilbud og oplevelser virker tiltrækkende på de fleste. Men det er ikke en selvfølge at have en attraktiv bymidte. Konkurrencen mellem byerne, behovet for markedsudvidelser, nye butikstyper og indkøbsmønstre samt øget bevægelsesfrihed er alt sammen faktorer, der påvirker indkøbsmønstre og -områder. For få år siden var der et godt butiksliv i mange mindre byer. Det er i dag mange steder afviklet eller under pres. Politisk kunne man ønske sig, at mere handel foregik lokalt, men ønsker om stort udbud, kvalitet og konkurrencedygtige priser trækker i modsat retning – ikke mindst i en grænseregion. Sønderborg er en enestående ramme for detailhandel, ophold og oplevelser, men også Sønderborg mærker konkurrencen.Specialiserede udvalgsvarebutikker, spisesteder og spillesteder kræver et vist omsætningsniveau. 40 Styrke kulturen som vækstfaktor ved at gøre Sønderborg til kultur- og handelshovedstad i Syddanmark og Nordtyskland Arbejde for bredde i kulturen og tiltrække megaevents Sikre at idræt, leg, bevægelse og sundhed får en fremtrædende rolle Udnytte områdets beliggenhed ved Flensborg Fjord til kulturelle arrangementer Handlinger Styrke det strategiske samarbejde om kultur Udvikle og markedsføre Sønderborgs kulturelle fyrtårne Kortlægge og synliggøre det kulturelle grundlag i Sønderborg Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som stedet, hvor oplevelserne står i kø. Butikker skal fylde rammerne ud med lokale artister, der brænder for at vise, hvad de kan, og i de lidt større byer skal der være guider på gaderne. Der er utroligt meget smukt, der bør vises frem til gæster for gode arbejds- og børnepasningsmuligheder samt et velfungerende kulturliv. Vi har allerede et godt kulturliv, men bliver det markedsført godt nok udover vores kommunegrænse? for bæredygtighed, social sammenhængskraft og innovation. Der skal være faktorer, som motiverer de borgere i lokalområdet, som er interesserede i at deltage i varetagelsen af det sociale liv i området, skole, plejeboliger, mulighed for indkøb, og hvorfor ikke fælles indkøb og fælles spisning? for, at 75 pct. af befolkningen er idrætsaktive på en eller anden måde. 41 Vækst > Turisme Turisme Et populært turistmål Sønderborg er et område, som hele året tiltrækker turister både nationalt og internationalt i kraft af attraktioner for gæster og lokalbefolkning. Samtidig er Sønderborg et område, hvor borgerne har attraktive rammer for et aktivt og sundt fritidsliv. Sønderborg er Danmarks 10. største turistkommune med flere end tre millioner besøgende hvert år. Det er vores ambition øge turismen og gøre Sønderborg til den mest besøgte turistdestination i Danmark efter hovedstadsområdet. Vi vil arbejde for at turismen giver det størst mulige bidrag til den lokale økonomi og beskæftiger flest muligt i det oplevelsesøkonomiske område. Turismeerhverv Der skal derfor være fokus på beskæftigelse og omsætning i sønderjysk turisme, og kompetenceudviklingen i turismeerhvervet skal styrkes for at udvikle flere helårsarbejdspladser og styrke innovationskapaciteten i virksomhederne. Endelig skal sønderjysk oplevelsesøkonomi være kendetegnet ved såvel markante fyrtårne som ved en bred vifte af generelle oplevelsestilbud. Vi er et attraktivt område for turister af mange slags, men vi vil gerne have flere, specielt af de turister der skaber omsætning i butikker, restauranter, hoteller og kultur- og konferencesteder. Det vil vi! Sønderborg har et særligt udviklingsoptentiale inden for turisme med sin geografiske placering ved kyst og skov samt nærhed til den dansk-tyske grænse. I 2015 blev Destination Management Organisation etableret. Her arbejdes med en række potentielle vækstmuligheder såsom verdensarv, kultur-natur, sjov, leg og læring, Det Gode Liv, kampagneudvikling, tiltrækning af kapital og ressortudvikling mv. Historien Sønderborgs rige kulturarv - ikke mindst som centrum for et af danmarkshistoriens mest betydningsfulde slag på Dybbøl i 1864 - er et vigtigt aktiv. Den rummer muligheder for events og branding med "storytelling". Sammen med en lang kyststrækning og en alsidig natur er den trækplaster for mange turister. Sønderborg er samtidig den kommune i landet, som har flest slotte: Gråsten Slot, Sønderborg Slot, Augustenborg Slot og Nordborg Slot. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som den vandgladeste kommune i Danmark, som et dykkermekka og området med de smukkeste og bedst beliggende havne. Der skal være udlejning og skoler for vandaktiviteter. I dag er turisterne meget på egen hånd for Danmarks længste, dejligste, mest varierede og bedst tilgængelige kyststrækning. Kommunen skal udføre naturpleje og arbejde for accept og forståelse fra de lokale beboere som landets reneste kommune, der opfordrer borgere overalt i kommunen til at gå på skattejagt efter dåser på en bestemt dato. Evt. med mindre præmier. Man kan lave arbejdsgrupper 42 Udvikle vores natur- og turistattraktioner som vigtige fritids- og friluftstilbud for kommunens borgere, så de er med til at fremme sund livsstil Udvikle vores særlige potentiale for "den blå turisme" ved kysterne. Potentialet ligger i kommunens placering som en del af det Syddanske Øhav, der er et unikt og attraktivt område i Europa Styrke turismen og udnytte dens væsentlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige potentiale, herunder udvikle resortturisme med Nordals som udgangspunkt Handlinger Give mulighed for at etablere nye faciliteter til konferencer, kongresser, udstillinger og overnatning Igangsætte et arbejde for at drive en regional og lokal turismesatsning for at tiltrække flere turister fra Tyskland Viden Viden Fra industrisamfund til vidensamfund Sønderborgs position som et vækstområde er skabt af det landbrugs- og industrisamfund, som udviklede sig i sidste århundrede. Den arv bærer vi med stolthed videre og ønsker at udvikle os til et moderne, videnstungt og kreativt industrisamfund. Omstilling En stigende national og global konkurrence byerne imellem bevirker, at omstillingsevnen og hastigheden er stadig mere afgørende i forhold til den nationale og globale udvikling. Jeg som ung mener... Man skal aktivere ProjectZero i et fremtidshus – et fysisk House of Science, hvor alle borgere kan samles på tværs af alder og uddannelser og mødes med virksomheder om at udvikle bæredygtige løsninger. Her kan man gå ind og tage ansvar, og viden er tilgængelig for alle Sønderborg kan tiltrække borgere, hvis området bliver kendt som et sted, hvor det er billigere at leve, fordi man er sammen om at spare på energien Her mangler et samspil mellem virksomheder og studerende. Unge kan blive vænnet til innovation tidligt, hvis der er kontakt med erhvervslivet allerede i folkeskolen og gymnasiet Her mangler et bredere udbud af jobs og uddannelser. Produktionsvirksomheder har vi i området. Der kunne godt ske meget inden for turisme, hvor man satser på naturen 43 Nye strukturer Sønderborg står over for en tilpasning til nye strukturer, der har betydning for områdets udvikling. Uddannelse og videndeling er centrale elementer i disse nye strukturer. En væsentlig konkurrenceparameter inden for oplevelses- og vidensamfundet er desuden områdets evne til at markedsføre sig selv. Fakta Uddannelse Uddannelsesniveauet i Sønderborg er relativt højt. Der er bl.a. mange med en erhvervsfaglig uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. Viden > Viden Viden Førende inden for viden, energi og uddannelse Sønderborg skal være førende inden for viden, energi og uddannelse. Området skal have et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked med hovedvægt på videnbaseret udvikling i eksisterende og nye erhvervsklynger. Fundamentet for vækst er viden om udvikling, potentialer og udfordringer. Viden er en forudsætning for en målrettet indsats ,og når beslutninger skal træffes. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag af hensyn til arealressourcerne og det omgivende miljø. Den økonomiske vækst i et område afhænger af udviklingen i de regionale rammebetingelser og af udviklingen inden for boligområder, uddannelser, kultur, natur, offentlige service, detailhandlen m.v. Omstilling til et oplevelses- og videnssamfund Rammebetingelserne skal hele tiden tilpasses erhvervslivets behov – de rammer, der var gode nok i går, er ikke nødvendigvis tilstrækkelige i dag. Det vil vi! Omstillingen til vidensamfundet er i fuld gang, og det stiller nye krav. Tidligere var tilstedeværelsen af erhvervsgrunde og en velfungerende infrastruktur de vigtigste faktorer for erhvervsudviklingen. Nu og i fremtiden er det i højere grad videnmiljøer, netværk og områdets generelle attraktivitet, der afgør om virksomhederne udvikler sig i området. Blandt andet derfor ønsker vi at udvikle Sønderborg som et bæredygtigt område. Udvikle og styrke erhvervsklyngerne Fortsat udvikling og vækst afhænger naturligvis af, om regionens stærke eksisterende erhvervsklynger – fødevarer, jern og metal og transport – klarer sig godt og har de optimale rammebetingelser. Lige så vigtigt er det, at vi opdyrker nye videntunge erhverv. Der er f.eks. ved at blive opbygget lokale klynger inden for mekatronik. Et andet udviklingsområde er velfærdsteknologi. Vores gennemsnitsalder stiger, og der er øget pres på de offentlige ressourcer. Det er nogle af årsagerne til, at det kommer mere i fokus, hvordan velfærdsteknologi kan bruges til at understøtte velfærdsydelserne. Det handler om at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og om en højere kvalitet - primært til gavn for ældre og borgere med handicap. Velfærdsteknologi kan f.eks. indgå i rengøringsrobotter, sociale robotter eller softwaresystemer der styrer alarmer. Turisme og oplevelseserhvervet har ligeledes potentiale til at blive en vigtig sektor inden for erhvervsudviklingen. Uddannelser Sønderborg skal arbejde for at tiltrække og fastholde studerende og uddannelser. Det skal være en attraktiv by at uddanne sig i, og det generelle uddannelsesniveau skal hæves. 44 Sikre gode vilkår for eksisterende erhvervsklynger, og understøtte udvikling af nye klynger, f.eks. inden for fødevarer, turisme og velfærdsteknologi Handlinger Udarbejde en handleplan for Sønderborgs udvikling som oplevelses- og vidensamfund Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som Sønderjyllands hovedstad. Her skal være attraktive og tidssvarende uddannelser. Ungdommen holder liv i byen, og nyuddannede er fyldt med ideer, der kan blive til virksomheder og dermed skattekroner. Lav lobbyarbejde på Christiansborg, så vi kan beholde gode uddannelser i byen opret et teknisk bibliotek, hvor unge og iværksættere kan hente viden for at være det bedste sted for iværksættere tidligere som nuværende. Spørg dem, hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for iværksætteri - billige lån, billige lokaler, netværk, gratis hjælp fra mentorer, risikovillige investorer, tænketanke, samarbejde med andre iværksættere andet ? Og så skal man TRO TRO TRO på selve idéen - og justere med viden. 45 Viden > Energi Energi Omstilling Sønderborg vil i 2029 være omstillet til et C02 -neutralt vækstområde. Visionen er at skabe økonomisk vækst og nye job baseret på omstillingen. I 2020 skal der være opnået en C02 -reduktion på 50 pct. i forhold til 2007 – svarende til 361.000 ton C02 . Forudsætningen for at visionen lykkes er, at den forankres hos private og offentlige aktører. Vi viser viljen til at igangsætte og virkeliggøre nye forretningsdrevne koncepter, udvikle nye løsninger og indlede nye partnerskaber. Samarbejde baseres på, at nye klimakloge løsninger giver en økonomisk gevinst for den enkelte borger eller virksomhed. Fortsat udvikle ProjectZero ProjectZero er et af Sønderborgs tre fyrtårne, og ProjectZero er visionen om at skabe et CO2 -neutralt Sønderborg i 2029, baseret på bæredygtig vækst og med skabelse af nye grønne job. Visionen er en innovationsmotor for nye løsninger og forretningskoncepter, der skal gøre det muligt at "holde hus" med verdens energi-, fødevare-, vand- og øvrige ressourcer på en bæredygtig måde. Visionen er dermed også en vækstmotor for Sønderborg. Grøn transport Transporten er en væsentlig forbruger af energi, der primært udvindes af fossile brændstoffer. Vi ønsker derfor at gøre en særlig indsats for at øge den grønne, bæredygtige transport. Det vil vi! Læs mere om udvikling af vores infrastruktur og mobilitet under tilgængelighed. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for sine projekter og resultater. Kommunen skal blive bedre til at fortælle om dem, både internt og udadtil. F.eks. savner jeg som husejer information om ProjectZero – hvad kan jeg gøre? Det skal gøres mere jordnært for bæredygtighed og erhvervsvenlighed.Kommunen skal arbejde videre med ProjectZero for at satse på vedvarende energi. Det skal være en ren kommune, der kun giver tilladelse til at udvide landbrug, der er bæredygtige 46 Fortsat understøtte og udvikle ProjectZero, så vi udnytter alle de mange muligheder som projektet rummer Udvikle sammenhængende løsninger og koncepter for grøn transport i bysamfund og landområder Styrke cyklisme, elbilisme og mere energieffektive biler samt omlægning til grøn bustransport, baseret på gas og el Handlinger Udarbejde planer for opstilling af vindmøller, centrale solcelleanlæg og biobrændselsanlæg Viden > Uddannelse Uddannelse Sønderjyllands bedste uddannelsesby Vi arbejder for, at Sønderborg bliver Sønderjyllands bedste uddannelsesby. Sønderborg vil være centrum for uddannelser, der kvalificerer unge til at klare sig godt i en globaliseret verden, og vi vil arbejde for udsyn og indsigt, så de dygtigste uddannes hos os og tiltrækkes af os. Livslang læring Uddannelse, innovation og forskning er bærende elementer i erhvervsudviklingen. I dag har Sønderborg - i forhold til resten af Syddanmark en høj andel med længerevarende uddannelse på det private arbejdsmarked, men samlet er Sønderborg på niveau med gennemsnittet i de syddanske kommuner, og i forhold til landsgennemsnittet er der markant færre højtuddannede i Sønderborg. I fremtiden vil vi have flere højtuddannede. Kapaciteten på områdets videregående uddannelser skal udvides med flere retninger og studiepladser, og samtidig skal vi bive endnu bedre til at tiltrække nye højtuddannede medarbejdere. Vi skal lytte til erhvervslivet og på bedste vis hjælpe med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Det kan f.eks. være ved at tilbyde efteruddannelse til områdets borgere. Det er centralt, at vi tænker livslang læring ind som en naturlig del af vores kultur. Samfundet udvikler sig hastigt, og vi skal følge med. Samtidig er løbende uddannelse og det at tilegne sig ny viden med til at give indhold og udfordringer i hverdagen for mange mennesker. Læring på tværs Det generelle uddannelsesniveau skal hæves i Sønderborg, og den eksisterende arbejdskraft skal videreuddannes. Virksomheder med et lavteknologisk niveau har også behov for at følge med udviklingen. Virksomhedernes evne til at anvende ny viden i innovationsarbejdet spiller en stor rolle for jobskabelse og velstandsudvikling. Det vil vi! Relationerne mellem erhverv og uddannelse skal styrkes, og netværk kan i den forbindelse blive katalysator for ny viden. I vores grænseområde er der også et potentiale i samarbejde med tyske uddannelsesinstitutioner. Et attraktivt studiemiljø Et attraktivt studiemiljø er vigtigt for at tiltrække nye studerende til vores område. I 2008 blev Sønderborg Student Foundation grundlagt. Foreningens formål er at forbedre studiemiljøet i Sønderborg. Det er en paraplyorganisation for alle studieretninger, og den skaber forbindelse til erhvervlivet og kommunen. Foreningen har sammen med kommunen oprettet Ungdomscafeen, der i første omgang er indrettet i lokaler på hjørnet af Brandtsgade og Løngang i Sønderborg. Vi vil arbejde for at skabe et endnu bedre studiemiljø i Sønderborg. Det kan være i form af en campus, hvor uddannelse, innovation og iværksætteri ligger samlet. De digitale muligheder kan også udnyttes bedre til netværk om videndeling, læring og sociale aktiviteter. Der kan arbejdes med bedre uformelle mødesteder i byen, så de unge kan mødes og bruge byen. Et aktivt og synligt studiemiljø i gadebilledet vil styrke byens profil. VidensBy Sønderborg sikrer netværk for vidensudveksling Sønderborg har grebet folkeskolereformen og bruger den til at udvikle en ny tradition for læring og undervisning i vores folkeskoler. Det gør vi med modellen VidensBy Sønderborg, der består af fem videnshuse: House of Science, Global House, House of art, House of Health og House of Citizenship. Modellen er 47 Underbygge og udvikle områdets uddannelser, så de giver de bedste muligheder for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til vores virksomheder Opbygge en tradition for livslang læring, både for at området kan følge med samfundsudviklingen, og for at give udfordringer og indhold i hverdagen for den enkelte Være initiativtager til og drivkraft i vigtige netværk omkring uddannelse. De skal skabe udvikling og samarbejde på tværs af grænser, virksomheder og institutioner Udvikle sammenhængen mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at tilvejebringe de nødvendige videnmiljøer og videnparker Styrke samarbejdet med Syddansk Universitet, øvrige videregående uddannelser og tyske uddannelsesinstitutioner I samarbejde med byens unge skabe og videreudvikle attraktive studiemiljøer i Sønderborg både fysisk og via digitale netværk Handlinger udviklet sammen med UC Syd og en række lokale aktører. Udgangspunktet er at samle skolens faglige discipliner i klynger, der gør det muligt at skabe en støttestruktur på tværs af kommunens 17 folkeskoler. I samarbejde med UC Syd har vi tilrettelagt et forløb, hvor et stort antal undervisere bliver uddannet til at vejlede kollegaer i overgangen fra undervisning til læring, klasseledelse, nye metoder og en struktureret tilgang til inklusion og talentudvikling. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... Et godt sted for uddannelser, især for unge mennesker. Sønderborg skal markedsføres som en god uddannelses by - også ved at tale godt om byen gode muligheder på alle uddannelsesniveauer - fra ufaglært via faglærte til akademisk uddannede tilbyde unge en bred uddannelsesvifte gode uddannelsesmuligheder med dertil hørende muligheder for underholdning og caféliv. Samt gode arbejdspladser, også for ægtefællerne at fremme uddannelsesmiljøet og fortsætte de kulturelle tiltag, som f.eks. de nye skulpturer og tilsvarende udsmykning af byen. Kommunen skal turde blive ved med at satse på nye meningsfulde projekter til gavn for borgerne, så alt ikke ender i børnepasning og ældreomsorg 48 Etablere og implementere VidensBy Sønderborg med de fem videnshuse for at løfte kommunens folkeskoler til nogle af landets bedste inden for læring Etablere et strategisk mødeforum for alle uddannelsesaktører Tilgængelighed Tilgængelighed Sammenhæng Der skal være bedre fremkommelighed, sikkerhed og tilgængelighed for alle trafikformer, i alle områder, og der skal være et effektivt samspil mellem fly, skib, jernbane og vej Bæredygtig transport Transport skal foregå på et bæredygtigt grundlag. Det er derfor vigtigt at lokalisere boliger, erhverv, offentlig service, kulturtilbud m.v. på en sådan måde, at trafikmængder og miljøgener minimeres. Herudover skal trafikken afvikles på den miljømæssigt mest forsvarlige måde 49 Jeg som ung mener... Der er brug for mere fleksibel transport i hele området – særligt ud på Als. Måske er det mest bæredygtigt at genskabe en togforbindelse? Men hvis kollektiv trafik skal være attraktiv for unge, skal det være hurtigere og billigere. Først og fremmest skal det være mere fleksibelt, så man også kan komme rundt om aftenen. Så kunne unge fra hele området også deltage mere i det, der sker i Sønderborg Vi kan godt se, at her ikke er basis for en metro. Men man kan godt holde fast i ideen om en metro. Kan man komme af sted hvert kvarter til en akse gennem Jylland, vil det være fedt. Så kunne man nøjes med en cykel i byen Kollektiv trafik er attraktivt, hvis det giver nogle fordele i forhold til bilen, for eksempel at man kan arbejde undervejs, eller der er en form for oplevelse, måske en koncert Der er brug for bedre og hurtigere forbindelser til Flensburg. Så kan der komme ordentligt gang i samarbejdet mellem uddannelserne. Flensburg er en interessant by for unge. I det hele taget skal Sønderborg slå mere på nærheden til Tyskland Set med fremtidsbriller vil det være langt mere attraktivt at blive i Sønderborg, hvis der er en bro til Fyn. Det giver muligheder for pendling. Det må gerne være en togbro. Men ellers tænker jeg, at vi også i fremtiden vil være nogle, der gerne vil kunne sidde i vores egen bil, så man ikke altid er tvunget til at være sammen med andre i kollektiv trafik Konkurrenceevne En velfungerende og effektiv infrastruktur er udgangspunktet for at kunne videreudvikle området. Det er også afgørende for konkurrenceevnen og for samhørigheden i det nye kommunale fællesskab Sønderborgs udfordringer Kollektiv trafik Kommunen er vidt udstrakt geografisk og er derfor svær at dække med kollektiv trafik. Borgerne er i høj grad overladt til egne biler Tog kører kun med to timers interval Vand skaber barrierer Områdets 220 km. kystlinje giver stor herlighedsværdi, men den giver også begrænsninger i forhold til opland og muligheder for pendling Dårligt kendskab til trafikforbindelser Opfattes i andre dele af landet som fjernt beliggende. Det er f.eks. ikke almindelig kendt, at der er flyforbindelse til København Nye trafikforbindelser Sønderjylland-Schleswig er udfordret af den kommende Femern-forbindelse, som vil lede transport og måske forretning udenom Jylland Adgang til telefon og internet Området er generelt godt dækket med bredbånd og mobile netværk, men der er stadig enkelte huller i dækningskortet. Udviklingen i brug af internetbaserede produkter er hastig, og det kræver opmærksomhed for at udnytte de nye muligheder. 50 Tilgængelighed > Infrastruktur Infrastruktur Infrastruktur spiller en væsentlig rolle for fremtidens Sønderborg. Kommunen ligger lidt uden for den østjyske motorvej E45. Sønderborg har fået styrket sin trafikale placering ved den overordnede vejforbindelse - en ny firesporet motorvej med direkte tilslutning til E45, Kliplev – Sønderborg. Jernbaneforbindelsen til Sønderborg er koblet på det europæiske jernbanenet. Der er en veludbygget lufthavn otte km nord for Sønderborgs centrum ,og derfor ligger København kun 40 minutter væk. Der er færgeforbindelse mellem Als og Jylland og mellem Als og henholdsvis Fyn og Ærø. Sønderborgs beliggenhed – i "Porten til Europa" – giver en særlig dynamik og særlige muligheder – også på erhvervsområdet. Det vil vi! Men der skal mere til. Det skal være let at komme fra A til B, og derfor vil vi sætte tilgængelighed i højsædet ved at arbejde for et regionalt, grænseoverskridende samarbejde for at etablere en effektiv, fremtidssikret trafikstruktur med regional, national og international sammenhæng. Tilgængelighed skal samtidig være kendetegnende for vores mentale tilgang til hinanden – såvel internt i kommunen som i vores eksterne relationer. Digital infrastruktur Ved at øge den digitale tilgængelighed vil det blive muligt at fremme vækst, udvikling og kulturelle tiltag til gavn for både borgere og erhvervsliv i Sønderborg. Den digitale tidsalder Sønderborg Kommune ønsker at bidrage til forbedring af mulighederne for digital infrastruktur ved at gøre tilgængeligheden lettere i fremtiden. Ved at sikre en effektiv digital infrastruktur vil Sønderborg kunne tilbyde borgere og virksomheder langt flere smarte muligheder i form af digitale informationssystemer, nye digitale kulturoplevelser og nye teknologiske arbejdsmetoder og løsninger. 51 Arbejde for en fast forbindelse Fyn-Als Være i dialog med relevante aktører om bedre sammenhæng i bussernes og togenes køreplaner, herunder arbejde for en businfrastrutur som understøtter Videnby Sønderborg Tænke kollektiv trafik og cykelruter ind i den fysiske planlægning Arbejde for hurtigtog til Hamburg og Berlin I et langsigtet perspektiv vurdere mulighederne for at udbygge regionale, nationale og internationale trafikforbindelser. Det skal ske via det regionale samarbejde. Styrke den digitale infrastruktur ved at etablere hotspots forskellige steder i Sønderborg, hvor borgere og turister kan få adgang til bredbånd Handlinger Styrke Sønderborg Lufthavn ved at udarbejde en strategi for lufthavnens fremtid, herunder styrke lufthavnens markedsføring Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for tog mellem Flensburg og Sønderborg og videre til Billund for at bakke op om ideen med broen til Fyn. Det vil give Als en meget mere central placering. Alle kommuner skal samarbejde om det sin gode infrastruktur med lufthavn. Der skal dog være bedre trafikforbindelser til lufthavnen. 52 Tilgængelighed > Mobilitet Mobilitet Hvis den daglige udveksling af varer, tjenesteydelser, viden og arbejdskraft ikke kan ske effektivt og gnidningsfrit er der risiko for, at virksomheder, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner flytter andre steder hen. Det samme gør borgerne. Transportbehov Mobilitet handler om de transportmuligheder, man har til rådighed. Mangel på alternativer til bilen kan medføre nedsat mobilitet. I tyndt befolkede områder er der ikke kundegrundlag for en særlig veludbygget kollektiv trafik, og man er i disse områder i vid udstrækning afhængig af bilen. Her er udfordringen ikke overfyldte veje, men at finde reelle alternativer til bilen. Tansportadfærd Vi vil undersøge mulighederne for at påvirke valget af transportmiddel, inden rejsen begynder, gennem holdningspåvirkning, information og tekniske tiltag. Den viden skal bidrage til udviklingen af mere effektive mobilitetsformer og praksisser, der kan mindske negative effekter af transport som f.eks. trængselsproblemer og belastning af miljøet. I byplanlægningen vil vi arbejde med at sikre gode ramme for sundhed og bevægelse gennem udbredelse af rekreative områder i byens rum. Det vil vi! Tænke "vandskabet" med i den trafikale infrastruktur f.eks. etablering af taxibåde Være i dialog med relevante aktører om bedre sammenhæng i bussernes og togenes køreplaner Handlinger Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... som en kommune, der er værd at besøge for turister - sejlende, campister og hotelturister. Der skal være gode og rigelige busforbindelser, så sejlende turister og campister nemt kan komme til til alle seværdigheder (dagskort - ugekort til busserne for natur, fleksibel, offentlig transport og kultur. Naturstier og legepladser skal vedligeholdes og synliggøres, og der skal være bedre transportmuligheder for gode trafikforhold for cyklister 53 Kortlægge borgernes mobilitetsadfærd og derefter udarbejde en mobilitetsplan for at skabe sammenhæng og balance mellem byerne og det åbne land. Der skal i planen skabes sammenhæng mellem de forskellige trafikformer Fortsætte med at udbygge stinettet til gavn for borgere og turister, så naturen kan opleves samtidig med, at vi er fysisk aktive. Tilgængelighed > Tilgængelighed Tilgængelighed At komme fra A til B Den fysiske tilgængelighed i Sønderborg er et vigtig parameter for områdets udvikling. Det skal være let at komme fra A til B. En trafikstruktur, der forbinder byerne fra det interne, regionale, nationale og internationale opland til kommunens hovedcenter, Sønderborg by, skal øge tilgængeligheden og styrke kommunens konkurrenceevne.Tilgængelighed udgør et nødvendigt parameter, når kommunen bygger, etablerer nye anlæg og renoverer. Tilgængelighed og anvendelighed Tilgængelighed og anvendelighed skal være for alle. At noget er tilgængeligt betyder, at man uden assistance fra en anden person skal kunne bevæge sig fra et sted til et andet. Anvendelighed betyder, at man kan bruge faciliteterne i byen på den måde, hvortil det er blevet planlagt. En elevator, der er godt afmærket og let at finde, er tilgængelig, men ikke anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er udfærdiget på en sådan måde, at alle kan bruge dem. En forelæsningssal er f.eks. anvendelig, når en handicappet person kan benytte den på lige fod med sine medstuderende. Men den er ikke tilgængelig, hvis der ikke findes information om, hvordan man kan finde frem til salen i en for den handicappede tilgængelig form. Tilgængelighed og anvendelighed skal gå hånd i hånd med en følelse af tryghed og sikkerhed i vores byer. En god tilgængelighed og anvendelighed er til gavn for både lokale borgere og de mange turister, der hvert år besøger vores område. Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt... for at det er nemt og ligetil at være borger her. Også ikke-handicappede borgere skal mærke, at deres velbefindende er i højsædet. Lysreguleringer, der ikke er behov for, skal væk, og de, der ikke fungerer, skal repareres hurtigt som en by, der ikke er lukket for trafik.Man skal kunne komme ind til byen og kunne finde en parkeringsmulighed for natur, fleksibel, offentlig transport og kultur. Naturstier og legepladser skal vedligeholdes og synliggøres, og der skal være bedre transportmuligheder for gode vandre- og cykelture. Vi er nok nødt til at leve af mere turisme - så få lavet flere cykelstier både for os lokale borgere og turisterne 54 Det vil vi! Skabe gode rammer for et aktivt fritidsliv gennem adgang til naturen Have god tilgængelighed og anvendelighed i vores byer og natur i fokus Handlinger Udarbejde retningslinjer for tilgængelighed i kommunale bygninger og i det offentlige rum. Målet er at sikre tilgængelighed ved indretning af torve, gader og rekreative områder og i forbindelse med nybyggeri og væsentlige ombygninger i kommunale bygningsanlæg Om strategien Om strategien Dette kapitel præsenterer baggrunden for Planstrategi 2015 og den kommende proces. Borgernes rolle Borgerne bliver i september 2015 inviteret til at møde politikerne ved tre events på gaden i henholdsvis Nordborg, Gråsten og Sønderborg, hvor byrådet vil præsentere Planstrategi 2015. Offentlig høring Alle har mulighed for at komme med bemærkninger til planstrategien, når den er fremlagt i offentlig høring fra 7. september til 4. november 2015. I december 2015 forventer byrådet at vedtage planstrategien endeligt. 55 Om strategien > Strategiens betydning og videre proces Strategiens betydning og videre proces Hvad er en planstrategi? Planstrategi 2015 er byrådets overordnede ideer om kommunens strategiske og fysiske udvikling. Den omfatter hele den kommunale organisation. Det er obligatorisk for kommunen at udarbejde en planstrategi. Den skal ifølge Planloven indeholde: 1. 2. 3. Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig Redegørelse for planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen Svar på hvilke dele af den gældende kommuneplan, der skal revideres som konsekvens af strategien Planstrategien indgår sammen med kommuneplanen i et fireårigt ”planhjul”, der hænger sammen med den fireårige byrådsperiode, se figur til højre. 1. 2. 3. 4. Drøfte baggrund for planstrategien Vedtage planstrategi og beslutte revision af kommuneplan Revidere kommuneplan Vedtage kommuneplan Hvad betyder planstrategien for dig? Du kan bruge Planstrategi 2015 til at orientere dig om, hvad byrådet prioriterer højest i de kommende år. Den tegner et billede af, hvilken udvikling byrådet ønsker. Disse visioner kan efterfølgende virkeliggøres på mange måder, f.eks. via kommuneplanen, øvrige planer og strategier eller aktiviteter og samarbejder. Planstrategien er ikke bindende. Kommunen har således ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvornår de enkelte mål skal realiseres, eller hvordan de skal finansieres. Sønderborg Kommune ser gerne, at private aktører bidrager til at gennemføre handlinger og opnå visioner i samarbejde med kommunen. Vi vil gerne høre dine bemærkninger til Planstrategi 2015 Planstrategi 2015 er i offentlig høring 7. september - 4. november 2015. I den forbindelse vil vi meget gerne høre dine bemærkninger. Planstrategi 2015 findes her på siden planstrategi2015.sonderborg.dk, hvor du har mulighed for at sende dine bemærkninger ind. Du kan også vælge at sende en mail til post@sonderborg.dk eller et brev til : Sønderborg Kommune Plan Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Processen efter høringsperioden Når høringsperioden udløber 4. november bliver alle bemærkninger vurderet, og byrådet ser på resultatet. Byrådet vil så i december beslutte, om bemærkningerne giver anledning til ændringer i den offentliggjorte planstrategi. 56 Arbejdet med planstrategi og kommuneplan sker i en cyklus på fire år. Klik på foto for større udgave. Efter den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015 igangsættes arbejdet med at revidere kommuneplanen. 57 Om strategien > Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Revisionsbeslutning Kommuneplan 2013-2025 danner en god basis for udviklingen af Sønderborg, men på baggrund af Planstrategi 2015 er der behov for at revidere nogle emner i kommuneplanen. Der foretages dermed en delvis revision af kommuneplanen, som vil blive vedtaget i 2017. Der vil blive arbejdet med følgende emner i revisionen af kommuneplanen: Bolig og erhverv. Sikre at der er tilstrækkelige, velbeliggende arealer til byudvikling, så vi kan tilbyde attraktive arealer til bolig og erhverv. I fokus skal være mulighederne for byfortætning og byomdannelse samt byernes forskellige roller, deres samspil og indretning Turisme. En vigtig vækstparameter i kommunen, som vi ønsker at give de bedste vilkår. Særligt Nordals, Gråsten og Sønderborg er i fokus Kommuneplanens rammedel, som skal gøres mere præcis og retvisende, så arbejdet med lokalplaner lettes i fremtiden. Udpegning af bevaringsværdige bygninger for hele kommunen (SAVEregistreringer) Landskabsstrategi. Implementere landskabsplanen for Sønderborg Kommune Afgrænsning af landsbyer Detailhandel. Som følge af løbende ændringer i indkøbsmønstre, boligudbygning og butikkernes udvikling De øvrige emner i kommuneplanen forventes ikke ændret. Dog vil der blive foretaget konsekvensændringer som følge af revision af ovenstående emner. Desuden kan der være behov for ændringer på baggrund af ændret lovgivning, overordnet planlægning eller opdateringer og ændringer af sproglig karakter. Miljøvurdering Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v. 58 Om strategien > Redegørelse Redegørelse Dette afsnit redegør for den hidtidige udvikling i Sønderborg Kommune. Der er taget udgangspunkt i emnerne: befolkning, bosætning, beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Den primære kilde til data er Kontur 2014 - Sønderborg, udgivet af Region Syddanmark. Desuden indeholder afsnittet en oversigt over den kommunale planlægning, der er gennemført siden seneste kommuneplanrevision i 2013. Endelig er der et afsnit, der beskriver anden planlægning, f.eks. fra statens side. Denne redegørelse danner baggrund for planstrategiens indhold sammen med de processer, der er foregået i forbindelse med udarbejdelse af planstrategien. Se mere herom i afsnittet Proces for udarbejdelse af Planstrategi 2015. 59 Om strategien > Redegørelse > Befolkning Befolkning Indbyggere Der er 75.200 indbyggere i Sønderborg Kommune. Indbyggertallet er faldet med 2 pct. siden 2009, og forholdsvis er gruppen af ældre blevet større, mens der er blevet færre unge og borgere i den erhvervsaktive alder. Fremskrivninger viser, at denne udvikling vil fortsætte. Fraflytning Med undtagelse af 2011 har der siden 2009 været nettofraflytning. Der er flest, der flytter til Aabenraa og de større uddannelsesbyer. Men der er stadig flere, der flytter fra Aabenraa til Sønderborg end omvendt. Det samme gælder Tønder og Esbjerg. . Pendling Der er 159 flere indpendlere end udpendlere, og der er specielt stor pendling mellem Sønderborg og Aabenraa. Uddannelse Uddannelsesniveauet i Sønderborg er relativt højt. Der er bl.a. mange med en erhvervsfaglig uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2009-2014 og 2014-2034 Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 60 Om strategien > Redegørelse > Bosætning Bosætning Huspriser i de syddanske kommuner Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2013 og 1. og 2. kvartal 2014. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2011 til og med 2. kvartal 2014. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) 61 Om strategien > Redegørelse > Beskæftigelse Beskæftigelse Arbejdspladser Der er 33.000 arbejdspladser i Sønderborg. Det svarer til 88 arbejdspladser per 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i kommunen er faldet med 3,4 pct. siden 2011. Adgang til arbejdspladser Fra Sønderborg har man adgang til 216.400 arbejdspladser inden for en times kørsel, heraf er de 113.000 arbejdspladser i Tyskland. Styrker Sønderborgs erhvervsmæssige styrkepositioner ligger inden for ressourceområderne Energi/miljø og Bygge/bolig. Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for Energi/miljø har været stabil siden 2011, mens der har været et fald inden for Bygge/bolig. 14,6 pct. af de beskæftigede i den private sektor i Sønderborg er højtuddannede. Det er markant over det generelle niveau i Syddanmark. Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser der findes inden for en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region Syddanmark og CVR 62 Om strategien > Redegørelse > Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelsesniveauet i Sønderborg er relativt højt, og der er bl.a. mange med en erhvervsfaglig uddannelse og en mellemlang videregående uddannelse. De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er det målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet 63 Om strategien > Redegørelse > Sundhed Sundhed Helbred Sønderborg er en af de kommuner, hvor borgerne er mest tilfredse med deres generelle helbred, og den gennemsnitlige tilfredshed er større i 2014, end tilfældet var i 2013. Flere end ni ud af ti er tilfredse med deres levestandard, og der er ligeledes stor tilfredshed med, hvad man har opnået i livet. Tilfredshed Borgerne vurderer, at relationerne i nærområdet er gode, og tilfredsheden med relationerne er bedre i 2014, end den var i 2013. 70 pct. vurderer deres lokalområde som attraktivt, hvilket er lidt under gennemsnittet i Syddanmark. Dog vurderer borgerne, at der er gode muligheder for at leve det liv man gerne vil, dér hvor man bor. Borgerne i Sønderborg er generelt blevet mere tilfredse med deres liv i 2014, end tilfældet var i 2013, og tilfredsheden ligger over gennemsnittet i regionen. Figurerne viser hvor tilfredse borgerne i gennemsnit var med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i 2014. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014) 64 Kommunal planlægning siden sidst Tillæg til kommuneplan 2013-2025 og lokalplaner udarbejdet siden 1. januar 2014 Der er siden kommuneplan 2013-2025 vedtaget fire kommuneplantillæg og fem lokalplaner. Tillæg til kommuneplanen 01 Okt 2014 Hotelbyggeri på lille Rådhusgade Ragebøl Erhvervspark Nordhavnen Sønderborg vest 4.1.034.C 25 Mar 2015 25 Jun 2014 18 Dec 2014 Lokalplaner Dato 05 Mar 2014 25 Jun 2014 25 Jun 2014 01 Okt 2014 25 Mar 2015 Nr. 4.1-5 4.2-12 6.1-7 4.1-6 4.12-1 Navn Område ved Christian d. X´s Bro i Sønderborg Hotelbyggeri på Sønderborg Nordhavn Boligområde Mariehøj Hotel på Lille Rådhusgade Ragebøl Erhvervspark Kommunale politikker, planer og analyser Byrådet har vedtaget politikker for en lang række områder. Af særlig interesse for planlægningen kan nævnes Klimatilpasningsplanen, Erhvervsfremmestrategien og Masterplan for Handel og Turisme. I 2015 arbejder kommunen både på en analyse af vores landskab (se mere på landskabsplan.sonderborg.dk) og en registrering af området bevaringsværdige bygninger (se mere på kulturarv.sonderborg.dk). Derudover udarbejdes i 2016 en bæredygtighedspolitk og -strategi samt en turismepolitik og- strategi. 65 Om strategien > Redegørelse > Anden planlægning Sammenhæng med anden planlægning Statslig planlægning Regeringen har vedtaget en række overordnede mål, krav, handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommunen skal følge op på i sin planlægning. Landsplanredegørelsen fra 2013 sætter en politisk retning for den fysiske planlægning i form af principper og prioriteringer. Vand- og Natura 2000-planer skal sikre og styrke søer, vandløb, grundvand og kystvande samt Natura 2000-områder. Naturplan Danmark sammenbinder naturområder for at skabe bedre trivsel og udviklingsmuligheder for planter og dyr. Hvad er de statslige udmeldinger? Hvert fjerde år offentliggør miljøministeren en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten giver et overblik over de interesser og hensyn, som stammer fra politiske beslutninger i form af love, handlingsplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger og aftaler mellem myndigheder der har betydning for kommunernes fysiske planlægning. De statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 er endnu ikke fremlagt, men de forventes i store træk at bygge videre på interesserne udmeldt i 2013. Regional planlægning Region Syddanmark har udarbejdet en regional vækst- og udviklingsstrategi, der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer der skal bidrage til at realisere strategien. 66 Om strategien > Læsevejledning Læsevejledning Du kan at læse om temaerne Vision, Sammenhængskraft, Vækst, Viden og Tilgængelighed samt Om strategien. Under hvert emne kan du få mere viden om visioner og strategiske indsatsområder. Planstrategien arbejder med de to gennemgående begreber Det vil vi! og Handlinger. Det vil vi! Udpeger byrådets ønskede resultater af de næste 12 års udvikling inden for et emne. Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil sætte i gang inden for strategiens tidsperspektiv, for at nå byrådets visioner og mål. Handlingerne kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for emnet. Desuden indehodler strategien: Faktabokse med en korte beskrivelser af Sønderborgs udfordinger Boksene Jeg som ung mener..., som indeholder statements fra en workshop med de unge Boksene Jeg som borger mener..., som indeholder udsagn fra en undersøgelse i kommunens borgerpanel 67 Om strategien > Proces som grundlag for Planstrategi 2015 Proces som grundlag for Planstrategi 2015 Planstategi 2015 for Sønderborg Kommune er udarbejdet af afdelingen Plan under forvaltningen Land, By og Kultur. Den tager udgangspunkt i de udfordringer som vi står overfor, kontra de ønsker som vi har for fremtiden. Som grundlag for Planstrategi 2015 er der gennemført en række processer: I marts 2015 gav byrådet input til planstrategien på et temamøde Sønderborg Kommunes borgerpanel fik i februar 2015 et spørgeskema tilsendt, hvor borgerne har svaret på, hvad de finder vigtigt for kommunens udvikling. Det har resulteret i kommentarerne 'Jeg som borger mener...' Kommunens unge mennesker har været et særligt fokusområde i de senere år og dermed også i denne strategi. Læs mere i snittet Jeg som ung mener... I 2014 deltog Sønderborg Kommune i det landsdækkende projekt DK2050, hvor den langsigtede planlægning var i fokus i forhold til bæredygtighed. Projektet har øget bevidstheden om, at de handlinger, som vi foretager (eller ikke foretager) i dag, har konsekvenser langt ud i fremtiden. Læs om resultaterne af Sønderborgs deltagelse i DK2050 på kommunens hjemmeside HER Eller læs om DK2050 generelt på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside www.dac.dk I foråret 2015 har Sønderborg Kommune i samarbejde med lokale ildsjæle og arkitektfirmaet WE architecture udarbejdet debatoplæg til strategier for tre byer med tilbørende områder. Læs mere i afsnittet Områdestrategier 68 Om strategien > Proces som grundlag for Planstrategi 2015 > Jeg som borger mener... Jeg som borger mener... Stort idékatalog fra kommunens borgerpanel Sønderborg Kommune har i første fase af arbejdet med Planstrategi 2015 inndraget sit borgerpanel, som har ca. 1300 medlemmer, der modtager elektroniske spørgeskemaer. De udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Læs evt. mere om borgerpanelet HER Til Planstrategi 2015 modtog borgerpanelet et omfattende spørgeskema med spørgsmål både til kommuens overordnede udvikling og til udvikling af lokalområderne. Kommunen siger tak for 547 besvarelser med mange gode kommentarer og et stort idékatalog. Det skal bemærkes, at ud af besvarelserne er 15 pct. fra borgere under 40 år, mens 66 pct. er fra borgere på 50 år og derover. 37 pct. af besvarelserne kommer fra pensionister, og 65 pct. angiver, at de ikke har hjemmeboende børn. Udsagn fra borgerpanelet findes rundt omkring i dette dokument markeret med denne figur. Jeg som borger mener... Top 10 Ud fra svarene til spørgmålet ”Hvad er vigtigst for kommunens fremtid?” er der fremkommet følgende Top 10-liste på baggrund af et indeks 100system: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser, 95,95 Gode uddannelsesmuligheder generelt, 92 Styrkelse af universitetet i Sønderborg, 88,24 Tiltrækning af flere turister til området, 85,32 Styrkelse af områdets landskaber, natur- og kystområder, 80,16 Støtte til udviklingen i områderne Nordborg, Gråsten og Augustenborg, 78,63 Samarbejde over den dansk-tyske grænse, 77,92 Levende og alsidigt kulturliv i hele kommunen, 77,88 Samarbejde med andre kommuner i Sønderjylland, 75,10 Levende og alsidigt kulturliv i Sønderborg by, 73,61 69 Om strategien > Proces som grundlag for Planstrategi 2015 > Jeg som ung mener... Jeg som ung mener... Unge er med til at lægge sporene ind i fremtiden Som et af de første trin i udarbejdelsen af Planstrategi 2015 stod Sønderborg Kommune 12. marts for en workshop med unge. Workshoppen blev holdt i samarbejde med konsulenter i 12 Byer, som er eksperter i involvering af unge i byudviklingsprocesser. Udsagn fra ungeworkshoppen findes rundt omkring i dette dokument markeret med denne figur Jeg som ung mener... Workshoppen Til workshoppen havde kommunen og 12 Byer i fællesskab udviklet et brætspil, som skulle sætte gang i dialogen mellem og med de unge deltagere om Sønderborgs fremtid set i forhold til en række dilemmaer. Dilemmaerne var hentet i materiale fra projektet DK2050 og var opdelt i forhold til planstrategiens temaer: Sammenhængskraft, Vækst, Viden og Tilgængelighed. Fire unge var desuden med til at præsentere udbyttet ved et seminar for byrådet 26. marts. Workshoppen byggede på en række projekter, som Sønderborg Kommune i de seneste år har medvirket i med det formål at involvere unge og studerende i udvikling af rammer til et attraktivt ungdoms- og studieliv. Baggrund Baggrunden er, at Sønderborg Kommune – på linje med de fleste andre mindre byer i Danmark og mange andre lande – er ramt af vandringen mod storbyerne og deraf følgende tilbagegang i befolkningstallet. Siden 2009 er tallet faldet med 2 procent i Sønderborg Kommune. Der fødes færre børn, og der bliver færre unge og personer i den erhvervsaktive alder, samtidig med at antallet af ældre over 65 år stiger. I de seneste år er kommunen desuden ramt af udflytning af statslige og regionale arbejdspladser, og det er sket samtidig med, at området har mistet flere tusinde industriarbejdspladser som følge af finanskrisen. Der er forsvundet over 3600 job i private virksomheder fra 2008 til 2013. For områdets mange teknologiske virksomheder er det en udfordring at rekruttere specialister på ingeniørområdet. Også andre brancher har stigende problemer med at tiltrække arbejdskraft, hvilket bremser vækstmulighederne. Den udfordring har i de senere år fået Sønderborg Kommune til at øge indsatsen for at fastholde og tiltrække borgere - især unge. 70 I visionerne er Sønderborg som uddannelsesby i fokus, hvilket blandt andet har udmøntet sig i ”Strategi for fastholdelse og tiltrækning af uddannelser.” Udgangspunktet i strategien er, at de unges valg af uddannelse i høj grad er præget af by- og studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det skal være attraktivt for de unge at være i Sønderborg i studietiden, fordi det vil motivere dem til at etablere sig i området, når de er færdige med uddannelsen. Unge og studerende har deltaget i følgende projekter: 2013: Det landsdækkende projekt 12 Byer på 12 måneder. Konklusion: De unge opfatter Sønderborg som en unik international studieby. De påpeger dog en række behov, bl.a. for et mødested – en ungdomscafé på tværs af uddannelser. En ungdomscafé blev i 2014 realiseret som pilotprojekt og er under udvikling. Desuden har kommunen ansat en ungekoordinator, som er i gang med at nedsætte et Ungdomsråd og udarbejde en Ungepolitik. 2014: CityLAB sammen med medarbejdere fra kommunen og politikere fra byrådet i. Her er i alt 14 partnerskabskommuner sammen om principper for at forme fremtidens byer i en åben proces, hvor også unge medborgere får en stemme. Et udbytte er Charter for unges deltagelse i byudvikling og samfundsplanlægning med fire punkter: Medborgerskab, Kommunikation, Samskabelse og Innovation. Unge fra Sønderborg er med til at overrække chartret til kulturminister Marianne Jelved på Folkemødet 2014. Som en opfølgning på CityLAB inviteres de unge deltagere på byvandring i Sønderborg centrum med formanden for teknik- og miljøudvalget, Frode Sørensen 2014: Unge i Sønderborg deltager sammen med ProjectZero og med opbakning fra virksomheder i projektet DK2050, hvor ti kommuner, tre regioner, fire ministerier, fonde og private virksomheder er gået sammen med Dansk Arkitektur Center, DAC, for at tænke nyt og opstille konkrete scenarier for, hvordan vi kan bo og leve bæredygtigt i 2050. Udgangspunktet er beslutningen bredt i Folketinget om, at Danmark skal være CO2-neutralt og fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan skal det ske? Ifølge DK2050-rapporterne har Sønderborg et forspring med ProjectZero. Men en gunstig udvikling kræver, at politikere både lokalt og nationalt tager udfordringen op og giver kommuner som Sønderborg rammer til at gå forrest. I de fremtidsscenarier, som er de mest effektive i forhold til omstilling, er det forudsætningen, at energi m.v. centraliseres. Dette vil efterlade bl.a. Sønderborg som et område, hvor kun turisme er en mulighed, og mange mindre byer udslettes. I forbindelse med DK2050 holdes i maj 2014 en workshop i Sønderborg med politikere, organisationer, virksomheder og borgere – herunder en stor gruppe unge. To unge herfra er med Sønderborg Kommune på Folkemødet 2014 som deltagere i debatter i DK2050/DAC-regi. Blandt andet i debatten ”Kan grøn omstilling redde de mellemstore byer i Danmark”, som er arrangeret af Sønderborg Kommune og ProjectZero – også med deltagelse af politikere. De unges idé til Sønderborg: Lad os mødes og dele viden i et fremtidshus Et fysisk House of Science eller fremtidshus, hvor man som borger kan komme og lære og dele viden om, hvordan man lever bæredygtigt rent praktisk. Det er det mest markante forslag, som er kommet ud af den workshop, som er afviklet af Sønderborg Kommune under udarbejdelse af denne planstrategi. Sønderborg Kommunes nuværende House of Science er for skoleelever, men ifølge de unge skal Fremtidshuset være et mødested på tværs af aldersgrupper, og et sted hvor virksomheder og foreninger også kan være til stede og synliggøre sig. Der kan være værksteder med teknologi og haver, hvor man dyrker grøntsager og frugt i fællesskab samt et køkken til fælles madlavning og spisning. Fremtidshuset kan også være et sted, hvor man inviterer nye borgere og 71 studerende hen. Her kan de få en introduktion til den bæredygtighed, der praktiseres i området, og de kan samtidig møde andre og danne netværk. Ifølge de unge er der nemlig et stort behov for en bedre introduktion til området for nye borgere og studerende. Universitetet i Sønderborg har landets mest internationale campus, og globale virksomheder i området tiltrækker mange internationale medarbejdere. Der er potentiale til at, at det internationale aspekt kan blive bragt meget mere i spil som en unik faktor. Det samme gælder nærheden til Tyskland og Flensburg, påpeger workshopdeltagerne. Ifølge de unge er der samtidig behov for at styrke samspillet mellem uddannelserne og erhvervslivet. De efterlyser relevante studiejob, som kan føre over i rigtige job. Desuden påpeger de, at en jobgaranti vil gøre området tiltrækkende for studerende – men der skal være jobgaranti også til andre end ingeniører, da Sønderborg også har andre typer af uddannelser. 72
© Copyright 2024