Center Natur og Miljø Hobrovej 110 | 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk | www.rebild.dk Rebild Kommune Center Plan, Byg og Vej Hobrovej 110 9530 Støvring Journalnr: 06.01.05-P19-18-15 Ref.: Claus Riber Knudsen Telefon: 9988 7631 E-mail: cnm@rebild.dk Dato: 29-10-2015 Tilladelse til nedsivning af vejvand fra et nyt boligområde i Støvring Ådalen, Odderen Rekvirent: Rebild Kommune Center Plan, Byg og Vej Hobrovej 110 9530 Støvring Rådgiver: Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Tilladelsens offentliggørelse: 29. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1 2 3 Afgørelse ............................................................................................................................... 2 Definitioner ............................................................................................................................ 2 Vilkår .................................................................................................................................... 3 3.1 Denne tilladelse omfatter ................................................................................................. 3 3.2 Generelt ........................................................................................................................ 3 3.3 Etablering, indretning og drift ........................................................................................... 4 3.4 Kontrol af drift................................................................................................................ 4 4 Baggrund ............................................................................................................................... 5 5 Miljøteknisk beskrivelse ........................................................................................................... 5 5.1 Beliggenhed og anvendelse af området.............................................................................. 5 5.2 Beskrivelse og dimensionering.......................................................................................... 5 6 Beskrivelse af grundvandsforholdene i området .......................................................................... 6 7 Miljøteknisk vurdering ............................................................................................................. 7 7.1 Vejvandets sammensætning ............................................................................................ 7 7.2 Lovgrundlag ................................................................................................................... 8 7.3 Planlægningsgrundlag ................................................................................................... 10 7.4 Samlet vurdering .......................................................................................................... 10 8 Udtalelser ............................................................................................................................ 10 9 Generelle oplysninger ............................................................................................................ 10 10 Klagevejledning .................................................................................................................... 11 11 Aktindsigt ............................................................................................................................ 11 12 Underretning ........................................................................................................................ 12 Side 1 af 12 1 Afgørelse Rebild Kommune, Center Natur og Miljø (senere kaldt Rebild kommune CNM) meddeler hermed Rebild Kommune, Center Plan, Byg og Vej (senere kaldt Rebild kommune PBV) tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vejarealer der skal etableres i et nyt boligområde Odderen på matr. nr. 10ap og 2da, Støvring By, Buderup gennem permeabel belægning (permeabel asfalt). Tilladelsen meddeles i henhold til: § 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven1 § 31 stk. 1 Spildevandsbekendtgørelsen2 Lokalplan nr. 281 og kommuneplantillæg nr.11 til kommuneplanen3 for Odderen – et boligområde i Støvring Ådale Spildevandsplan 2014-2017 for Rebild Kommune Spildevandsbekendtgørelsens § 31 gælder for afgørelser for afledning af overfladevand til nedsivningsanlæg hvortil der ikke afledes husspildevand eller processpildevand, hvor overfladevandet kommer fra befæstede arealer der anvendes til offentlige veje. Tilladelsen kan meddeles idet følgende betingelserne er overholdt (for uddybende vurdering henvises til punkt 7.2.1): 1) Tilladelse er ikke i strid med områdets vandforsynings-, spildevands- eller kommuneplan. Tilladelsen er heller ikke i strid med de for området relevante vandplaner. 2) De hydrogeologiske forhold sandsynliggøre at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening vandindvindingsanlæg. 3) Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer der er anvendelige til vandforsyningsformål. 4) Nedsivningen er ikke til hinder for at de i vandplanen fastlagte mål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet kan opfyldes. 5) Afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. Der er med denne tilslutningstilladelse ikke taget stilling til eventuelt godkendelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven, arbejdsmiljøloven eller beredskabsloven. Tilladelsen gives på nedenstående vilkår. 2 Definitioner Rebild Kommune, Center Natur og Miljø kaldes i denne nedsivningstilladelse Rebild Kommune CNM. Rebild Kommune, Center Plan, Byg og Vej kaldes i denne nedsivningstilladelse Rebild Kommune PBV. ”Vejarealer” vil i det følgende blive brugt som en samlet betegnelse for boligvejen som anlægges ved brug af permeabel asfalt. ”Permeabel asfalt” vil i det følgende blive brugt som betegnelse for permeabel belægning som vejvandet kan trænge igennem og efterfølgende nedsive direkte til jorden frem for at løbe til kloakken. ”Vejvand” vil i det følgende blive brugt som betegnelse for overfladevand der stammer fra vejarealerne, dvs. boligvejen. 1 2 3 Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. med senere ændringer Rebild Kommuneplan 2013-2025 Side 2 af 12 ”Anlæg” vil i det følgende blive brugt som samlet betegnelse for vejanlægget som samtidig er et nedsivningsanlæg. 3 Vilkår 3.1 Denne tilladelse omfatter 3.1.1 Nedsivning af overfladevand fra vejarealer i et nyt boligområde Odderen som skal etableres på matr. nr. 10ap og 2da, Støvring By, Buderup gennem permeabel asfalt. 3.2 Generelt 3.2.1 Tilladelsen er gældende fra dags dato. 3.2.2 Sker der uheld hvor der er fare for nedsivning af olie eller kemikalier skal Miljøvagten kontaktes via 1124. Endvidere skal Rebild Kommune CNM underrettes. Kommunen vil efterfølgende vurdere om det er nødvendigt at grave den pågældende del af vejkassens belægning op og udskifte den med en ny. 3.2.3 I tilfælde af uheld jf. vilkår 3.2.2 forbeholder Rebild Kommune CNM sig ret til at kunne stille krav om at der udtages jordprøver til analyse fra del berørte del af vejstrækningen med henblik på at fastslå forureningsgraden. 3.2.4 Et eksemplar af denne tilladelse skal til enhver tid være tilgængeligt for den driftsansvarlige. Den ansvarlige for anlæggets drift og vedligeholdelse og de øvrige ansatte skal være bekendt med tilladelsens vilkår. 3.2.5 Et eksemplar af en opdateret anlægsplan skal til enhver tid være tilgængeligt for den driftsansvarlige. 3.2.6 Anlæggets ejer skal være bekendt med tilladelsen og tilladelsens vilkår. Anlæggets ejer skal til enhver tid overholde alle de vilkår som er blevet fastsat i denne nedsivningstilladelse. 3.2.7 Nedsivningen af overfladevandet fra vejarealer gennem permeabel asfalt skal ske i overensstemmelse med de oplysninger som Rebild Kommune CNM har modtaget fra ansøgeren i forbindelse med udarbejdelse af denne nedsivningstilladelse samt tilladelsens forudsætninger. 3.2.8 Der må ikke foretages ændringer i anlægget indretning, mv.. Såfremt der ønskes ændret på indretning, drift eller vedligeholdelse af anlægget i forhold til fremsendte oplysninger og materialer som kan have indflydelse på vandet der nedsiver til jord, skal Rebild Kommune CNM orienteres herom og opdaterede oplysninger skal sendes til kommunen senest 4 uger inden ændringen ønskes gennemført. Kommunen (CNM) vil tage stilling til om ændringer kræver revision af udledningstilladelsen. 3.2.9 Alt kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester. 3.2.10 Kloakmesteren skal senest 14 dage efter kloakarbejdet er afsluttet, sende færdigmelding af udført kloakarbejde samt en opdateret kloaktegning til Rebild Kommune CNM. 3.2.11 Rebild Kommune CNM forbeholder sig ret til enhver tid at supplere tilladelsen med skærpede vilkår såfremt hensyn til miljøet eller renere teknologi fordrer dette. 3.2.12 Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 1 år fra tilladelsens offentliggørelses dato. Rebild Kommune, Center Plan, Byg og Vej skal orientere Rebild Kommune, Center Natur og Miljø så snart vejarealerne tages i brug. 4 Jf. § 71 i Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Side 3 af 12 3.3 Etablering, indretning og drift 3.3.1 Anlægget skal etableres som beskrevet i ansøgningen og i supplerende materialer, dog med de ændringer og tilføjelser der fremgår af vilkårene nedenfor. 3.3.2 Anlægget skal udformes således at der undgås opstuvning/overløb af vejvandet til private grunde under regnhændelser der overstiger anlæggets dimensionerede kapacitet. Overløb fra anlægget må ikke forvolde skade på bygninger og på selve vejanlægget. 3.3.3 Der må kun nedsives overfladevand fra de angivne vejarealer som det fremgår af sagens oplysninger. Der må ikke nedsives andre typer spildevand. 3.3.4 Nedsivningen må ikke give anledning til jord- og/eller grundvandsforurening. 3.3.5 Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres en forurening, skal arbejdet straks standses og Rebild Kommune CNM underrettes, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens5 § 71. 3.3.6 Rebild Kommune PBV er bygherre og ansvarlig for drift og vedligehold af anlægget. 3.3.7 Der må som udgangspunkt ikke anvendes pesticider eller sprøjtemidler i øvrigt til ukrudtsbekæmpelse i arealer med græs belægning som er en del af vejanlægget. Hvis det bliver nødvendigt at anvende pesticider eller sprøjtemidler, skal dette forud for anvendelse godkendes af Rebild Kommune CNM. Produktbladet/beskrivelse af stoffets indhold og nedbrydelighed skal sendes til Rebild Kommune CNM som vil vurdere stoffets eventuelle belastning for overfladevand og grundvand. 3.3.8 Der må ikke bruges traditionelt vejsalt (NaCl-produkter) til glatførebekæmpelse. Hvis det bliver nødvendigt at bruge tømidler, skal dette forud for anvendelse godkendes af Rebild Kommune CNM. Produktdatabladet/beskrivelse af stoffets indhold og nedbrydelighed skal sendes til Rebild Kommune CNM som vil vurdere stoffets eventuelle belastning af overfladevand og grundvand. 3.3.9 Vejarealerne skal fejes langs med kantsten så belægningen er fri for løst snavs. 3.3.10 Vejarealerne skal renses ved brug af sugebil med spul og bredsug. Rensningen skal foretages mindst 1 gang om året. 3.3.11 Vejarealernes belægning skal efterbehandles med forsegling hvert 5. år. 3.3.12 Nedløbsbrønde og sandfang skal oprenses mindst 1 gang om året efter løvfald. 3.3.13 Der skal foretages tilsyn med sandfang, brønde, vejens belægning og andre installationer tilhørende anlægget mindst 1 gang om året. 3.4 Kontrol af drift 3.4.1 Der skal føres driftsjournal over følgende: 5 oprensning af nedløbsbrønde og sandfang tilsyn med sandfang, brønde, vejens belægning og andre installationer tilhørende anlægget rensning og efterbehandling af vejarealerne. Lov nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord Side 4 af 12 4 Baggrund Rebild Kommune CNM har den 24. juli 2015 fået en ansøgning om nedsivning og udledning af vejvand fra et nyt boligområde, Odderen. Boligområdet skal etableres øst for jernbanen og nord for nuværende bebyggelse Grævlingen. Den nærværende tilladelse omfatter kun nedsivning af en del af vejvandet fra hele området. Med hensyn til udledning af resten af vejvandet fra området henvises til en særskilt udledningstilladelse. Følgende materiale danner baggrund for sagen: Ansøgning om nedsivning og udledning af vejvand fra d. 24. juli 2015, Mødet mellem Rebild Kommune CNM, Rebild Kommune PBV og Orbicon A/S den 10. september 2015 Supplerende oplysninger til ansøgningen fra Orbicon A/S vedr. projektet som Rebild Kommune CNM havde fået i løbet af hele sagsbehandlingen. På det foreliggende grundlag fastsætter Rebild Kommune CNM ovenfor anførte vilkår for nedsivning af overfladevand fra vejarealerne i et nyt etableret boligområde Odderen gennem permeabel asfalt. 5 Miljøteknisk beskrivelse 5.1 Beliggenhed og anvendelse af området Området (Odderen) som projektet omhandler, ligger i den nordligste del af Støvring Ådale, og er et byudviklingsområde i Støvring. I dag anvendes området som landbrugsjord. Området består af matr. nr. 10ap og 2da, Støvring By, Buderup. Aalborg Kommune ligger nord og øst for området. Kommunegrænsen følger en del af områdets grænse mod nord. Mod nord grænser området op til en kratbevoksning der danner et skel mellem området og et landbrugsareal. Mod vest afgrænses området af en jernbane og et mindre areal med fredskov, og mod øst er et lavbundsareal (Lindenborg Ådal). Mod syd grænser området med nuværende bebyggelse Grævlingen. Mellem Grævlingen og Odderen løber vandløbet Katvadgrøften. Området har et højdepunkt ca. i midten af sin vestlige del hvorfra tærrenet er let faldende mod nord, syd og øst. I den sydligste del af området er en mindre dalsænkning omkring vandløbet (Katvadgrøften). Området udlægges til et nyt boligområde med åben-lav bebyggelse hvor der forventes at udstykke 32 grunde. Vejadgangen er via en fordelingsvej (adgangsvej) der ankommer til det sydvestlige hjørne af området og forlænges ind i det nye boligområde. Regnvand fra befæstede arealer skal håndteres på egen grund. Herudover skal regnvand fra vejarealer håndteres lokalt, og grønne områder kan anvendes til rekreative løsninger med henblik på lokal afledning af regnvand. 5.2 Beskrivelse og dimensionering På bilag 1 - oversigtskort ses en skitse af hele vejprojektet for Odderen. Der er en boligvej og en fordelingsvej (efterfølgende benævnt ”adgangsvej”). Langs adgangsvejen etableres der fortove og cykelstier. Boligvejen belægges med permeabel slidlag mens adgangsvejen og cykelstierne belægges med asfalt. Fortovene og overkørslerne udføres med fliser. Af tabel 1 ses det samlede befæstede vejareal. Vej Adgangsvej Boligvej I alt (m2) faste belægninger I alt (m2) permeabel belægning Vej [m2] 1338 3890 Cykelsti [m2] 635 --- Tabel 1 - Areal af vejarealerne Side 5 af 12 Fortov [m2] 513 --- I alt [m2] 2486 3890 2486 3890 Denne tilladelse omhandler udelukkende nedsivning af regnvand (benævnt i denne nedsivningstilladelse ”vejvand”) fra en del af hele vejarealet i området, dvs. fra: - boligvejen (OBS – midt i vejstrækningen af boligvejen mellem station 670 og 740 etableres der en drænledning som skal opsamle det nedsivende vejvand og føre det til regnvandsledning og efterfølgende til et nyt regnvandsbassin øst for byggemodningen (se bilag 1- oversigtskort); Denne løsning vælges pga. høj grundvandsstand og derved ringe muligheder for nedsivning af vejvandet. En smule vejvand vil dog stadig nedsives derfor omfatter denne tilladelse hele boligvejarealet). Boligvejen belægges med permeabel belægning hvor vejvandet nedsiver igennem vejkassen som er dimensioneret til dette formål. Dimensioneringen er foretaget ud fra Spildevandsplan 2014-2017 for Rebild Kommune. Såfremt LAR anlæg indgår som en erstatning for et afløbssystem, anbefales det af Spildevandskomiteen at anlæggene dimensioneres for min. en 10 års hændelse for på den måde at give en bedre sikring ved ekstrem regn. Ud fra ovenstående er anlæggene dimensioneret på baggrund af en 10 års hændelse. Der er anvendt sikkerhedsfaktorer og reduktionsfaktor som vist i tabel 2. Statistisk usikkerhed 1,2 Klimaforandring 1,3 Fortæring 1,1 Reduktionsfaktor 0,8 Tabel 2 - Faktorer anvendt til dimensionering af nedsivningsanlæg Herudover er jordens kapacitet afgørende for nedsivningen af vejvand. Der er foretaget boringer i området som viser store variationer i jordlaget (se rapporter vedhæftede denne tilladelse som bilag 2, 3 og 4). Overordnet set vurderes forholdende som egnet til nedsivning. Der er dog i enkelte boringer truffet et højere liggende vandspejl som medfører at forholdende vurderes uegnet. På grund af høj grundvandsstand og ingen mulighed for at foretage genpejlinger i perioden februar-april som kunne vise om der forekommer betydelig stigning af grundvandsspejlet i området i foråret, vurderes det at nedsivningen i vejstrækningen mellem station 740 og station 670 gennem permeabel belægning ikke er mulig. Belægningens producent stiller krav om at der skal være afstand mellem vejkassens bund og grundvandsspejlet på mindst 1 meter for at anlægget kan virke forsvarligt. Grundvandsspejlet i denne vejstrækning er målt til kun ca. 1,1 meter under terræn. Derfor skal der lægges en drænledning midt under boligvejen fra station 740 til station 670 som vil dræne vandet der nedsiver gennem den permeabel belægning. Der etableres en trug med dræn i bunden som gør at vandet nemt vil kunne finde vej til drænledningen. Det vurderes således at etablering af en membran ikke er nødvendig. Denne løsning er med på at beskytte området mod oversvømmelser af nærliggende grunde og opstuvning af vejvandet på overfladen. Der bliver derudover ved lavpunkter af boligvejen sat kantstensbrønde for af forhindre en eventuel opstuvning af vejvandet på overfladen og oversvømmelser af de nærliggende arealer. Det er jf. den gældende for området lokalplan ikke tilladt at etablere virksomheder og værksteder. Aktiviteterne i området forudsættes derfor at bestå af almindelig trafik og bilvask. 6 Beskrivelse af grundvandsforholdene i området Hele projektområdet ligger indenfor et område med drikkevandsinteresser (OD) hvor der skal ske en generel beskyttelse af grundvandet både mod eksisterende og nye forureningskilder. Endvidere ligger lokalplanområdet udenfor nitratfølsomt indvindingsområder (NFI) og udenfor indvindingsopland for vandværk. Den nærmeste vanboring som forsyner Støvring Vandværk I/S Nord, ligger mod syd i afstand på ca. 1.4 km fra projektområdet. Der ligger ingen vanboringer til ikke-almene vandværker i nærheden af projektområdet, dog er der registreret en enkeltindvindeboring ca. 250 meter fra projektområdet ved Side 6 af 12 Hobrovej 4, 9530 Støvring. Det vurderes at projektet (dvs. placeringen af boligvejen hvor nedsivningen af vejvand skal foregå) overholder afstandskrav på 300 meter mellem drikkevandsanlægget og eventuelt nedsivningsanlæg. Jf. mulighedskort er hele projektområdet ”måske egnet” til nedsivning pga. ler tykkelse. Området er derudover delvis ”ikke egnet” i den mest østlige del pga. umættede zone. Endvidere har foreløbige jordbundsundersøgelser (se bilag 2 - Andreasen og Hvidberg A/S, fra den 10. oktober 2014, Odderen Støvring) som blev udført for hele projektområdet, vist at nogle grunde især de beliggende i den sydvestlige del af området, ikke er med sikkerheden helt egnet til nedsivning pga. en høj grundvandstand. Det skal gøres opmærksom på at undersøgelserne blev foretager om efteråret 2014 og grundvandsspejlet blev målt kun til ca. 1.1 meter under terræn. Ifølge klimatilpasningskort vil grundvandstand stige ca. 1 meter i perioden 2021-2050 hvilket også skal tages i betragtning når der vælges den endelige løsning for håndtering af overfladevand fra området. En løsning med anvendelse af permeabel belægning er mulig i projektområdet under forudsætninger at det vand der siver igennem den permeable belægning, ikke stammer fra meget trafikeret område med tung køretøjer. 7 Miljøteknisk vurdering 7.1 Vejvandets sammensætning Vurdering af indhold af miljøfremmede stoffer i vejvandet baseres hovedsageligt på arealanvendelsen og en baggrundsrapport6. Ved kørsel og parkering som vil foregå i området, afgiver køretøjer der færdes eller parkeres, forskellige stoffer fra brændstof, smøremidler, bremsedele, dæk, karosseri mv. Herudover afgiver selve belægningerne inkl. pigmenter mv. også stoffer til det regnvand der afstrømmer. I forbindelse med trafik om vinteren udgør salt en særlig problemstilling. Erfaringsmæssigt indeholder vejvand følgende stoffer/stofgrupper: Kulbrinter og BTEX, PAH’er, Phthalater/plastblødgørere: (Di-n-buthylphthalat (DBP), Diethylhexylphthalat (DEHP), Butylbenzylphthalat (BBP), Diethylhexyladipat (DEHA), Diethylphthalat (DEP), Ammonium, Klorid (fra traditionel glatførebekæmpelse), Tungmetallerne: bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink, Termotolerante Coli bakterier. Det er jf. den gældende for området lokalplan ikke tilladt at etablere virksomheder og værksteder. Aktiviteterne i området forudsættes derfor at bestå af almindelig trafik og bilvask hvilket ikke giver anledning til et ændret og kritisk stofindhold sammenlignet med vejvand fra lignende områder. Der anbefales dog ikke at bilvask foretages der hvor der er risiko for nedsivning af vandet direkte til jord. Tungmetaller, PAH’er og de tunge oliestoffer er relativt immobile og vil sandsynligvis binde sig til den terrænnære del af jorden. Lette kulbrinter og plastblødgører er mere mobile og vil derfor kunne trænge længere ned i jorden eller til grundvandet. De forventes dog at blive biologisk omsat på stedet. Særligt gunstige nedbrydningsforhold antages at være i den terrænnære jord hvor ilt og jordbakterier er til stede. Græs- og andre planterødder bidrager sammen med sollys gunstigt til nedbrydningsprocessen. 6 ”Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand” udarbejdet af Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut & Orbicon A/S, Udkast oktober 2012 Side 7 af 12 Mikroorganismer reduceres erfaringsmæssigt voldsomt igennem nedsivningen i den umættede zone pga. dels filtreringen og dels det relativt lave indhold af organisk stof der favoriserer andre bakterietyper end E.Coli mv. Angående risiko for udvaskning af miljøfremmede stoffer fra den permeabel belægning har NCC Roads (én af producenter af sådan en belægning) udarbejdet en sammenligningsrapport (se bilag 5) som baseres på Miljøprojekt nr. 1731, 20157 og rapport fra Naturstyrelsen8. På baggrund af resultater fra de to rapporter vurderer NCC Roads at der ingen indikationer er på at udvaskningen fra genbrugsasfalt har et højere forureningspotentiale end almindeligt forekommende regnvand fra tagflader of befæstede arealer. Udvaskningen fra Drænasfalt (den permeable belægning fra NCC Roads) må – jf. indledende betragtninger – formodes at være yderligere lavere. På baggrund af ovenstående vurderer Rebild Kommune at nedsivning af vejvand gennem permeabel belægning ikke vil medføre en væsentlig risiko for jord- og grundvandsforurening i området. 7.2 Lovgrundlag Til lovgrundlag for tilladelsen ligger følgende: 7.2.1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer (§ 19) Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser mv. (§ 31) Spildevandsbekendtgørelse Som udgangspunkt skal tilladelse til nedsivning af regnvand fra befæstede arealer meddeles efter Spildevandsbekendtgørelsens § 30. Ifølge denne skal miljømyndigheden sikre at følgende er overholdt: 1) Afstanden til vandindvindingsanlæg hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter 2) Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt 3) Afstanden fra nedsivningsanlægget til overfladevand (vandløb/sø/hav) er mindst 25 meter, og 4) Der må ikke nedsives vand, som kommer fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler. Da vejarealet skal overdrages af Rebild Kommune, bliver vejene omfattede af projektet til offentlige veje. Derfor overholder det ansøgte nedsivningsanlæg imidlertid ikke punkt 4 og som resultat kan Rebild Kommune ikke meddele nedsivningstilladelse efter § 30 i denne sag. Tilladelsen meddeles derfor i stedet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens § 31, ifølge hvilken der kan dispenseres fra kravene i § 30 såfremt følgende er opfyldt: 1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune-, og vandplaner 2) De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg 3) Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål 4) Nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastsatte mål for kvaliteten af grundvand og overfladevand kan opfyldes, og 5) Afstanden til overfladevand (vandløb/sø/hav) skal være minimum 25 meter. 7 ”Spredning af problematiske stoffer ved materialenyttiggørelse af asfalt til vejbygningsformål”, Miljøprojekt nr. 1731, 2015 8 ”Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – vurdering af forureningsrisici for grundvand” udgivet af Naturstyrelsen, januar 2013. Side 8 af 12 Ad. 1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune-, og vandplaner: Tilladelsen til nedsivning af vejvand gennem permeabel asfalt i et nyt boligområde Odderen er ikke i modstrid med gældende planer for området. For uddybende vurdering henvises til punkt 7.3 i den nærværende tilladelse. Dette punkt ses derfor at være opfyldt. Ad. 2) De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg: Området ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og udenfor indvindingsoplande. Der er registreret en enkeltindvindeboring ved Hobrovej 4, 9530 Støvring. Dog er afstanden mellem boringen og boligvejen hvor nedsivningen skal foregå, tilstrækkelig til at opfylde afstandskrav på 300 meter. Derfor vurderes det at nedsivningen ikke vil medføre risiko for at drikkevandskvaliteten i denne vandboring bliver forringet. Der findes ikke andre vandboringer til hverken almene eller ikke-almene vandværker indenfor 300 meter afstand fra boligvejen (som betragtes samtidig som et nedsivningsanlæg). Der findes heller ikke flere enkeltindvindeboringer indenfor de 300 meter. Derfor vurderer Rebild Kommune CNM at etablering af det ansøgte boligvej (nedsivningsanlæg) ikke indebærer nogen risiko for forurening ad vandindvindingsanlæg. Ad. 3) Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål Det mest problematiske stof ved nedsivning af vejvand er klorid, som stammer fra vejsaltning. Klorid bliver hverken nedbrudt eller tilbageholdt i jorden, men nedsiver direkte til grundvandet. Rebild Kommune CNM stiller dog vilkår (se vilkår 3.3.8) om at der ikke må bruges traditionelt vejsalt (NaCl-produkter) til glatførebekæmpelse. Dette vilkår har også en væsentlig betydning i forhold til vedligeholdelsen og driften at den permeable asfalt som anvendes til at anlægge boligvejen. Endvidere skal eventuel brug af tømidler godkendes af Rebild Kommune CNM forud for anvendelsen. På den måde kan det vurderes om produktet/produkterne kan have nogen belastning af overfladevand og grundvand. Der forventes at den største del af miljøfremmede stoffer som normalvis kan findes i overfladevand fra vejarealer, vil blive tilbageholdt og/eller nedbrudt i jordlagene mellem vejkassens bund og grundvandet. Derudover vurderes det at udvaskning fra den permeable asfalt heller ikke udgør nogen væsentlig risiko for jord- og/eller grundvandsforurening. Området ligger udenfor vandindvindingsopland. Alt i alt vurderes nedsivningen af vejvand gennem den permeable asfalt således ikke at være i strid med spildevandbekendtgørelses § 31 stk. 1 pkt. 3. Ad, 4) Nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastsatte mål for kvaliteten af grundvand og overfladevand kan opfyldes Der vurderes ikke at nedsivningen af vejvandet gennem den permeable asfalt vil indebære en væsentlig risiko for forurening af grundvand i området og derved vil kunne være til hindre for at fastsatte i vandplanen mål for kvaliteten af grundvand kan opfyldes. Bortset fra vejstrækningen mellem station 740 og 670 nedsiver alt vejvand gennem den permeable asfalt. Mængden af vejvandet som bliver opsamlet i drænledningen og udledt til recipienten Katvadgrøften, er meget beskeden. Derfor vurderes det at projektet ligeledes medfører ingen risiko for forurening af overfladevandet og er til hinder for at fastsatte mål for kvaliteten af overfladevand kan opfyldes. Ad. 5) Afstanden til overfladevand (vandløb/sø/hav) skal være minimum 25 meter. Nærmeste vandløb (Katvadgrøften) der løber syd for området omfattet af projektet, er i afstand på ca. 50 meter fra den sydøstlige del af boligvejen der ligger tættest på vandløbet. Endvidere ligger der ingen sø i afstand på mindre end 25 meter fra boligvejen. Afstandskravet til overfladevand ses derfor ligeledes overholdt. Side 9 af 12 7.3 Planlægningsgrundlag Tilladelsen kan meddeles idet den ikke er i strid med områdets vandforsynings-, spildevands- eller kommune- og vandplan. Tilladelsen er heller ikke i strid med den for området relevant lokalplan. 7.3.1 Spildevandsplan 2014-2017 for Rebild Kommune Ifølge spildevandsplan 2014 - 2017 for Rebild kommune skal regnvand fra området håndteres lokalt hvilket etablering af nedsivning af vejvand gennem permeabel asfalt opfylder. Endvidere står det i spildevandsplanen at bygherre skal etablere sandfang og olieudskiller inden nedsivningsanlægget hvis der sker opsamling af vejvand med afledning til egentligt nedsivningsanlæg. Rebild Kommune vurderer dog at det ikke er relevant at stille vilkår om etablering af en olieudskiller i tilfælde af det ansøgte nedsivningsanlæg da det vurderes at risiko for oliespild er minimal. Endvidere er det ikke teknisk muligt at etablere sandfang/olieudskiller inden nedsivningsanlægget da alt regnvand der falder på vejen, nedsiver direkte til jorden gennem den permeable asfalt. 7.3.2 Lokalplan nr. 281 og kommuneplantillæg nr.11 til kommuneplanen for Odderen – et boligområde i Støvring Ådale Jf. lokalplanens redegørelse (se punkt 5.7.6 og 5.7.7) opsamles og nedsives regnvand fra vej- og parkeringsarealer evt. i vejkassen. Løsningen skal kunne håndtere forureningsgraden af overfladevandet fra veje og befæstede arealer. Jf. lokalplanens bestemmelse 9.3 skal et anlæg til håndtering af regnvand etableres underjordisk eller udformes med et naturligt udseende så det kan indgå som et rekreativt element i området. Anlægget skal etableres og vedligeholdes så det ikke kommer til at udgøre en potentiel kilde til forurening. I forbindelse med etablering og vedligeholdelse skal bedst tænkelig teknologi (BAT) anvendes. Rebild Kommune CNM vurderer at direkte nedsivning af vejvandet gennem den permeable asfalt opfylder alle de ovenstående kriterier og dermed er denne nedsivningstilladelse ikke i strid med lokalplanen. 7.3.3 Vandforsyningsplan og vandindvindingsplan Ifølge Vandforsyningsplanen for Rebild Kommune skal det nye boligområde forsynes fra Støvring Vandværk. Projektets område ligger udenfor vandværkers indvindingsopland. 7.4 Samlet vurdering På baggrund af ovenstående vurdering vurderer Rebild Kommune CNM at nedsivningen af vejvandet fra vejarealerne i Odderen gennem permeabel asfalt direkte til jorden ikke vil medføre risiko for jordog/eller grundvandsforurening. Tilladelsen vurderes ikke at være i strid med områdets vandforsynings-, spildevands- eller kommune-, lokal og vandplan og derfor kan denne nedsivningstilladelse meddeles. 8 Udtalelser Rebild Kommunes, Center Plan, Byg og Vej rådgiver - Orbicon A/S – har den 29. oktober 2015 fået et udkast til denne udledningstilladelse. Rådgiveren havde ingen kommentarer og/eller bemærkninger som ville have en væsentlig betydning for tilladelsens offentliggørelse. 9 Generelle oplysninger Hvis der forekommer ændringer i forhold til det oplyste, skal det forinden meddeles Rebild Kommune, Center Natur og Miljø. Det gælder f.eks. ved ændring af vejens indretning, udskiftning af vejens belægning, nye vejarealer, m.v.. Hvis de i tilladelsen beskrevne forhold ændres væsentligt, kan det føre til bortfald af denne tilladelse. Adressaten af afgørelsen skal i så fald indsende en ny ansøgning om tilladelse til nedsivning og overfladevand fra vejarealer fra et nyt boligområde Odderen gennem permeabel asfalt. Side 10 af 12 Rebild Kommune, Center Natur og Miljø kan i henhold til § 30 i Miljøbeskyttelsesloven9 ændre vilkår fastsat i denne nedsivningstilladelse hvis myndigheden skønner at anlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, vilkårene anses for utilstrækkelige og/eller uhensigtsmæssige, eller andre forhold eller renere teknologi på området taler herfor. Eventuelle vilkårsændringer vil i så fald blive meddelt som påbud, og der vil være klageadgang. 10 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. En klage skal således være tilgængelig for førsteinstansen i Klageportalen (det vil sige at klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen) senest den 26. november 2015 kl. 23:59. Hvis klagefristen udløber på en helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Afgørelsen kan ifølge Miljøbeskyttelsesloven10 §§ 98 til 100 påklages af afgørelsens adressat selv, Sundhedsstyrelsen og visse landsdækkende organisationer og af enhver der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Hvis man ønsker at klage over denne afgørelse, kan man klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Man klager via Klageportalen som man finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom man plejer typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet som træffer afgørelse om hvorvidt ens anmodning kan imødekommes. Afgørelsens adressat vil ved klagefristens udløb få besked såfremt der er modtaget klager. Hvis en tilladelse udnyttes før klagefristens udløb eller før den pågældende tilladelse mv. er behandlet af klagemyndigheden, sker dette på pågældendes eget ansvar, og indebærer ingen indskrænkninger i klagemyndighedens ret til at ændre, eller ophæve tilladelsen11. Denne afgørelse kan efter miljøbeskyttelseslovens § 101 indbringes for domstolene inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, det vil sige senest den 29. april 2016 eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. 11 Aktindsigt Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i tilsynsmyndighedens dokumenter i sagen herunder resultater af virksomhedens egenkontrol jf. Forvaltningsloven12, Offentlighedsloven13 og Lov om aktindsigt i miljøoplysninger14. 9 Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer Lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer 11 §96 i lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer 10 Side 11 af 12 12 Underretning Afgørelse om tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vejarealerne fra et nyetableret boligområde Odderen gennem permeabel asfalt offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside, www.rebild.dk fra den 29. oktober 2015. Med venlig hilsen Claus Riber Knudsen Centerchef Bilag: 1. Oversigtskort. 2. ”Indledende jordbundsundersøgelser for byggemodning. Geoteknisk undersøgelsesrapport” udarbejdet af Adreasen & Hvidberg Geotknik og Miljø den 10. oktober 2014. 3. ”Supplerende jordbundsundersøgelser for nedsivning. Geoteknisk rapport” udarbejdet af Adreasen & Hvidberg Geotknik og Miljø den 9. december 2014. 4. ”Jordbundsundersøgelser for nedsivning.” udarbejdet af Adreasen & Hvidberg Geotknik og Miljø den 5. oktober 2015. 5. ”Udvaskning fra genbrugsasfalt set i forhold til regnvand fra tage og befæstede arealer – og relateret til Drænasfalt” - sammenligningsrapport udarbejdet af NCC Roads, oktober 2015 6. Tværprofil af adgangsvejen. 7. Tværprofil af boligvejen. 8. Længdesnit af boligvejen. 9. Dræn i vejkassen (strækning mellem st. 740 og st. 670). Kopi til: Følgende myndigheder, institutioner og personer er underrettet ved kopi af denne afgørelse: Naturstyrelsen, nst@nst.dk Rebild Vand & Spildevand A/S, forsyning@rebildforsyning.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland, senord@sst.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Jakob Kjær Madsen, jkm@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Dansk Fritidsfiskeforbund, att. Arne Rusbjerg, teamstr@gmail.com Aktive fritidsfiskere i Danmark, v/formand Leif Søndergård, stormyleif@gmail.com 12 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 Lov nr. 606 af 12. juni 2013 14 Lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 med senere ændringer 13 Side 12 af 12
© Copyright 2025