Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Hans Kristian Kristiansen Brædstrupvej 13 Hjortsvang 7160 Tørring Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-14-13 19.8.2015 Fornyelse af vandindvindingstilladelse til markvanding, Brædstrupvej 13, 7160 Tørring Afgørelse om vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM) Anlægsnr.: 627-40-0143-0 Jupiter ID: 00073434 Ansøgning: Hedensted Kommune har den 11. marts 2013 modtaget Deres ansøgning om fornyelse af vandindvindingstilladelse til markvanding fra boring (DGU nr. 106.1248) beliggende på matr. nr. 12a, Hjortsvang By, Linnerup på ejendommen Brædstrupvej 13. Der ansøges om vandindvindingstilladelse til 75.000 m3/år til vanding af 75 ha. Der er af Vejle Amt den 14. juni 2000 meddelt vandindvindingstilladelse til 95.000 m3/år fordelt på 33.000 m3/år til lejet areal og 62.000 m3/år til eget areal. Tilladelsen udløb 1. november 2010. Vandindvindingstilladelse til markvanding: Der meddeles hermed, i medfør af § 20 i Miljøministeriets bekendtgørelse af lov nr. 1199 af 30. september 2013 om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven), tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Anlæg og drift: 1. Indvindingens formål er markvanding. 2. Der må maksimalt indvindes 75.000 m³ grundvand pr. år fra boring vist i nedenstående skema. Boring Lokalisering Tilladt Tilladt timeDGU nr. vandmængdekapacitet m3/år m3/time 106.1248 Brædstrupvej 13, 7160 Tørring 75.000 50 matr. nr. 12a, Hjortsvang By, Linnerup Boringens placering fremgår af vedlagte kortudsnit, se bilag 1. 3. Tilladelsen omfatter vanding af afgrøder på ca. 75 ha på ejendomsmatriklerne tilhørende ejendommen samt lejet areal. 4. Indvindingsanlægget skal være indrettet efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Herunder skal indvindingsanlægget være indrettet, så der ikke kan ske indtrængning af overfladevand samt være aflåst. 5. Ejer er efter Vandforsyningslovens § 23 erstatningspligtig for skader, som forvoldes i bestående forhold under anlæggets drift. Erstatningsspørgsmål om skader forvoldt ved forandring af grundvandsstanden afgøres af taksationsmyndighederne. 6. Såfremt driften af markvandingsanlægget viser sig at have en negativ påvirkning på de omkringliggende naturområder, herunder vandløbene, kan Hedensted Kommune ændre vilkårene i indvindingstilladelsen eller helt inddrage den. Indberetning 7. Den indvundne vandmængde skal måles og aflæses en gang årligt. Aflæsningen skal foretages pr. 1. januar, og resultatet skal indberettes til Hedensted Kommune inden den 1. februar samme år. 8. Inden vandingssæsonen starter op og imens der vandes, skal det sikres, at timetæller/vandur virker. 9. Hedensted Kommune kan til en hver tid ændre metoden til måling af oppumpede mængder grundvand. 10. Grundvandstanden i boringen skal pejles to gange årligt: før og efter vandingssæsonen. Pejlefikspunkt skal markeres på væggen i pumpehuset i terrænniveau. Pejledata for det forudgående år indsendes til Hedensted Kommune hvert år inden den 1. februar. Pejledata skal opbevares hos boringsejer i minimum 5 år. Erstatningsboring 11. Kommunen skal kontaktes, hvis den eksisterende boring ønskes erstattet af en ny. Fredningsområde For at sikre grundvandet mod forurening meddeles følgende påbud efter lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06 2010 Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) med senere ændringer 12. Efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 fastlægges et fredningsområde omkring boringen, begrænset af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 10 m. Indenfor fredningsområdet må der ikke gødes, bruges ukrudtsdræbende midler eller i det hele taget anbringes eller anvendes stoffer på en sådan måde, at indvindingsanlæggene udsættes for forurening. Det anbefales, at fredningsområdet tinglyses af hensyn til fremtidige ejere. Tidsfrister 13. Tilladelsen er gældende indtil 1. september 2030. Ønskes tilladelsen fornyet, skal der indsendes ansøgning herom til Hedensted Kommune inden d. 1. juni 2030. Tilsyn: Hedensted Kommune fører tilsyn med, at de anførte betingelser overholdes. Hvis betingelserne ikke overholdes, kan tilladelsen tilbagekaldes uden erstatning jvf. Vandforsyningslovens § 34. Overtrædelse af vilkår fastsat efter Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven kan straffes efter de respektive loves bestemmelser herom (jf. Vandforsyningslovens § 84 og Miljøbeskyttelseslovens § 110). Tilladelsen kan tilbagekaldes hvis indvindingen ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af 5 år, jf. Vandforsyningslovens § 35. Klagevejledning: Se bilag 3 Annoncering: Både vandindvindingstilladelsen og kommunens afgørelse om VVM-pligt vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.hedensted.dk d. 20-082015. Afgørelserne kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jf. klagevejledningen. Sagsfremstilling: Ansøgningen. Hedensted Kommune har d. 11. marts 2013 modtaget Deres ansøgning om fornyelse af vandindvindingstilladelse til markvanding. Der ønskes indvinding af vand fra boring DGU nr. 106.1248. Der ønskes vandet 60 ha af egne arealer samt 15 ha lejet areal beliggende Brædstrupvej 16, tilhørende Bent Jensen. Boringen har været i anvendelse til vanding gennem en længere årrække. Boringen Boring DGU nr. 106.1248 er udført i 1995 og er 31 m dyb. Boringen består øverst af ca. 10 m moræneler og resten er sand. Boringen er filtersat 19-31 meter under terræn. Prøvepumpningen af boringen med 33 m3/t gav en sænkning på 2 m over 17,5 time, hvilket indikerer en boring med stor ydelse. Vandmængde Hedensted Kommune tildeler normalt 1000 m3/ha/år, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Ansøgning om 75.000 m3/år vurderes derfor at være rimelig til vanding af 75 ha. Måling af oppumpede vandmængder Målingen af oppumpede mængder foregår med timetæller. Tilsyn Hedensted Kommune har d. 2. april 2013 ført tilsyn med vandindvindingsanlægget. Boringen er placeret i skel ca. 150 m vest for ejendommen. Ejendommens drikkevandsboring er placeret tættere ved ejendommen mod syd-vest. Boringen blev tilset ved samme tilsyn. Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger: Markboringens tørbrønd skulle tætnes og pejlehul lukkes. Tørbrønden til drikkevandsboringen skal tømmes for vand og dykpumpe skal være i drift. Ejer har efterfølgende oplyst, at alle manglerne er udbedret. Grundvandsstrømning Ifølge grundvandspotentialekort indvindes der vand fra nord-vest. Grundvandskortlægning I Vandplan 2011 er området, hvor boringen er etableret, beliggende i et område med drikkevandsinteresser, men udenfor Områder med særlige drikkevandsinteresser. Naturstyrelsen er pt. i gang med en geologisk kortlægning af området, der vil vise hvor der fremtidigt vil kunne hentes godt og rigeligt drikkevand. Vurdering af indvindingens påvirkning af omgivelserne Vandplan 2014 Boring DGU nr. 106.1248 er beliggende i delopland Gudenå syd i hovedvandoplandet til Randers Fjord i vandplanen. I Vandplan Hovedopland for Randers Fjord er der angivet en maksimal indvindingsprocent på 35 af grundvandsdannelsen. I deloplandet Gudenå Syd er indvindingsprocenten samlet beregnet til 21,9. Regionalt er der tilstrækkelige grundvandsressourcer til indvindingen. Beskyttet natur Vandløb: Boringen er placeret 850 m nord-øst for Tørring Bæk. I vandplan 2014 er vandløbets nuværende tilstand og målsætning ”god økologisk tilstand”. Vandløbet er også § 3 beskyttet. Boringen er placeret tæt på vandskel til Åle Bæk. Sø: Boringen er placeret mere end 600 m fra de nærmeste § 3 beskyttede søer. Eng: Boringen er placeret ca 500 m vest for et § 3 beskyttet engområde ved Åle Bæk og ca. 800 m nord-øst for et § 3 beskyttet engområde ved Tørring Bæk, der strækker sig lang begge sider af vandløbet. Natura 2000: Boringen er placeret ca. 3,8 km Øst for EU-habitatområdet Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat og ca. 1,5 km NV for EU-habitatområdet og EFfuglebeskyttelsesområde Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær. På grund af afstanden og ansøgte anvendelse vurderes det, at indvindingen ikke vil påvirke områderne væsentligt. Beskyttede arter: Hedensted Kommune har ikke registreret beskyttede arter i området. På grund af arealets hidtidige anvendelse vurderes det ikke at være et velegnet levested for bilag IV arter. Samlet vurdering af beskyttet natur: Hedensted Kommune vurderer, at der kun er delvis hydraulisk kontakt mellem det grundvandsmagasin, der indvindes fra, og overfladevand i nærområdet. Boringens bidrag er i den akkumulerede påvirkning ubetydelig. Hedensted Kommune vurderer derfor, at indvindingen ikke påvirker de beskyttede naturområder og vandløbene væsentligt. Andre boringer Indenfor 500 m fra markvandingsboringen er der ingen aktive drikkevandsforsyninger eller andre markvandingsboringer. Spildevandsforhold Ejendommens spildevand fra stuehuset nedsives nord for stuehuset ca. 230 m øst for boringen. Desuden er der nedsivningsanlæg på Kodamvej 4 i en afstand af ca. 230 m. Andre forureningskilder Der er ikke kendskab til andre forureningskilder inden 150 m fra boringen. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at De kan få Deres markvandingstilladelser fornyet, idet vandressourcerne indtil videre er tilstrækkelige til dette formål i området. Det kan eventuelt komme på tale at mindske den tilladte vandmængde senere, hvis undersøgelser viser, at der ikke er vand nok i området til andre formål. Det kan ligeledes blive nødvendigt at reducere vandmængden, hvis det viser sig, at vandindvindinger til markvanding belaster det omgivende miljø som f.eks. vandløb og vådområder. I øvrigt: Hvis tilladelsen ønskes ændret (på grund af jordkøb eller -salg, væsentlige ændringer i afgrødefordelingen, større pumpe monteret eller lignende), skal en ansøgning om dette indsendes til kommunen. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Hedensted Kommune har truffet afgørelse om, at fornyelse af indvindingstilladelsen til vanding af landbrugsafgrøder på ejendommen Brædstrupvej 13, 7160 ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Indvindingstilladelsen er således ikke omfattet af bestemmelserne om VVMpligt. Yderligere om VVM- screeningen i bilag 2. Hvis De er i tvivl om noget i dette brev, er De velkommen til at ringe hertil på tlf. 79 75 56 23, eller sende en e-mail til bettina.lund@hedensted.dk. Med venlig hilsen Bettina Lund Ingeniør Bilag: Bilag 1: kortbilag, der viser boringens placering Bilag 2: Afgørelse om VVM-pligt Bilag 3: Klagevejledning ved afgørelser efter vandforsyningsloven og afgørelser om VVM-pligt Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet Bilag 1: Kortbilag BILAG 2: Afgørelse om VVM-pligt Hedensted Kommune har truffet afgørelse om, at fornyelse af vandindvindingstilladelse til vanding af landbrugsafgrøder på ejendommen Brædstrupvej 13, 7160 Tørring ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Indvindingstilladelsen er således ikke omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt. Afgørelsen er truffet efter § 5, stk.1. i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Da vandindvindingsanlæg er medtaget på bilag 2 (punkt 2c – vandforsyningsboringer) i ovennævnte bekendtgørelse om VVM, er der foretaget en VVM-screening. Screeningen, som er en gennemgang af en lang række miljømæssige forhold viste, at vandindvindingen ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunens afgørelse om VVM-pligt vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside 20-08-2015, og afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jf. klagevejledningen bilag 3. BILAG 3: Klagevejledning ved afgørelser efter vandforsyningsloven og afgørelser om VVM-pligt. Der kan klages over afgørelsen til Natur & Miljøklagenævnet af ansøgeren, Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, klageberettigede foreninger og organisationer. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på www.hedensted.dk. Klagefristen er fire uger efter datoen for offentliggørelse. Klagefristen regnes for overholdt, når klager har godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen senest kl. 23.59 på den dag, hvor klagefristen udløber. Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via www.borger.dk eller www.virk.dk. Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på Klageportalen, findes på www.borger.dk og www.virk.dk samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. På www.nmkn.dk kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, ”spørgsmål og svar” samt telefonnummer og email-adresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
© Copyright 2024