1. No category

Børne- og Ungdomsudvalget
Protokol
20-08-2015 kl. 16:00
Udvalgsværelse 1
Medlemmer
Morten Normann Jørgensen
Birgitte Hannibal
Bodil Kornbek
Mette Hoff
Henriette Breum
Mette Schmidt Olsen
Karsten Lomholt
Jens Timmermann
Henrik Bang
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
deltog
var fraværende
Desuden deltog:
Ulla Agerskov
Erik Pedersen
Stine Elverkilde
Andreas Schløer Madsen
Lone Nygaard Jensen (pkt. 1-4)
Mikael Hildebrandt (pkt. 1)
Side 1 af 50
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
2015
Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
KL's udspil om udsatte børn og unge
Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden
Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Status på klassestørrelser skoleåret 2015/2016
Finansiering af et 5. basishold på Lindegårdsskolen
Renovering af faglokaler på skolerne
Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne
Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig Læring
Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og
kapacitetstilpasninger
11.
LUKKET SAG Struktur.
12.
NØRD CAMP 2015
13.
Tilskud til pasning af egne børn
14.
Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering
af tilbygning
15.
Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af
vejistandsættelse
16.
Dagsorden til småbørnsdialog og skoledialog d. 15. september 2015
17.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
9.
10.
Side 2 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 1
1.
Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede
børnesocialområde
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har siden maj 2012 modtaget kvartalvis
ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde.
Ledelsesinformationen bliver løbende udbygget og kvalitetssikres og derfor kan det
indenfor nogle områder være vanskeligt, at sammenligne med tidligere
afrapporteringer, da forudsætninger har ændret sig.
Det handler bl.a. om ny lovgivning og nye administrative procedurer i forhold til
DUBU (Digitalisering - Udsatte børn og Unge).
Nærværende afrapportering (bilag) handler om:
Š
antal underretninger
Š
sagsantallet
Š
antal klagesager
Š
ledelsestilsyn i forhold til afholdelse af børnesamtalen og opfølgning på
handleplanen
Š
ledelsestilsyn vedrørende igangværende antal børnefaglige undersøgelser
Efter implementering af "Overgrebspakken" i oktober 2013 er antallet af
underretninger steget markant. Stigningen har en afledt effekt på det samlede
sagsantal og antallet af sager med foranstaltninger.
Økonomiske konsekvenser
Afholdes indenfor rammen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Taget til efterretning, idet tidlig opsporing drøftes på et kommende skoledialog og
småbørnsdialog.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 3 af 50
Bilagsfortegnelse
1. BILAG Ledelsesinformation 2. kvartal 2015.
Side 4 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 2
2.
KL's udspil om udsatte børn og unge
Sagsfremstilling
KL kom i udspillet ”De udsatte børn – fremtiden er deres” (bilag) fra marts 2015
med en række anbefalinger til den kommunale indsats over for udsatte børn, unge
og familier.
Baggrunden for KL’s udspil er, at der fortsat er for mange børn og unge, der har en
kaotisk opvækst, og som har svært ved at stå på egne ben som voksne. KL
påpeger også, at Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det
land, som er dårligst til at sikre børn og unges sociale mobilitet.
KL’s anbefalinger falder i fire kategorier:
1. Tilfør kompetencer tidligt i livet
2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde
3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen
4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Vedlagt som bilag er et kort resumé af KL-udspillets hovedpointer, forvaltningens
kommentarer til KL’s anbefalinger samt forvaltningens forslag til relevante
fremadrettede udviklingsmuligheder på området for udsatte børn og unge i
Lyngby-Taarbæk Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Taget til efterretning, idet udvalget er positive overfor de forslag forvaltningen vil
arbejde videre med.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
Side 5 af 50
1. De udsatte børn - Fremtiden er deres.
2. Notat om KL-udspil.
Side 6 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 3
3.
Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden
Sagsfremstilling
I regi af KKR har kommunerne ansvaret for at koordinere det specialiserede
socialområde og specialundervisningsområde på både børne- og voksenområdet.
For at sikre fælles spilleregler vedrørende udviklingen i antallet af pladser og
priser/takster på de tilbud, hvor der købes og sælges pladser på tværs af
kommunerne, udarbejdes der hvert år en rammeaftale, som skal godkendes i de
respektive kommunalbestyrelser og i regionen. Denne rammeaftale forelægges
hermed til behandling i både Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og
Ungdomsudvalget.
Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, og aftalen er
gældende for perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2016.
Udviklingsstrategien under rammeaftalen for 2016 indeholder en udvælgelse af fire
fokusområder for den tværkommunale koordination:
1) Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre,
2) Øget diagnosticering af børn og unge med autisme,
autismespektrumforstyrrelser og ADHD,
3) Behov for en omstilligsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene, og
4) Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.
Derudover indeholder udviklingsstrategien et oplæg til udarbejdelse af en
fælleskommunal strategi og fælles målsætninger for det tværgående specialiserede
socialområde.
Styringsaftalen under rammeaftalen for 2016 indeholder et forslag om, at priserne
på de berørte tilbud maximalt må stige med pris- og lønudviklingen minus en
procent i forhold til niveauet i 2014. Derudover foreslås det, at tilbuddenes
overheadprocent gennemsnitligt nedreguleres fra 7 til 6 procent ved udgangen af
2017.
Det er forvaltningens overordnede vurdering, at rammeaftalen for 2016 samlet set
ikke indeholder større nye emner af betydning.
Vedlagt som bilag er fire dokumenter: KKR-sekretariatets forslag til
sagsfremstilling ved politisk behandling af rammeaftalen, KKR-sekretariatets
Side 7 af 50
opsummering af konklusioner og fokusområder i udviklingsstrategien samt selve
udviklingsstrategien og styringsaftalen.
Sagen forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget
inden behandling i Kommunalbestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser
Konsekvenserne af en reduceret overheadprocent er reducerede takstindtægter på
1 mio. kr. årligt.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at rammeaftalen for 2016 godkendes.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Anbefalet.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Sagsfremstilling fra KKR.
2. Opsummering af udviklingsstrategi.
3. Udviklingsstrategi.
4. Styringsaftale.
Side 8 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 4
4.
Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Sagsfremstilling
På baggrund af bestilling fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendte udvalget den
30. april 2015 kommissoriet for analysen af det fremtidige ungdomsklub- og
ungdomsskoletilbud. Denne analyse er nu udarbejdet og vedlagt som bilag.
Analysen bygger på data fra medlemstal, en spørgeskemaundersøgelse i 7., 8. og
9. klasser på kommunens folkeskoler (bilag), inspirationsbesøg af ungekonsulent
fra Gentofte, tidligere afrapportering fra arbejdsgruppe om det fremtidige
klubtilbud fra februar 2014 samt projektgruppens drøftelser.
Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af analysen
tilkendegiver interesse for ét eller flere scenarier, som forvaltningen skal arbejde
videre med ift. mere detaljerede beskrivelser, forslag til eventuelle nye fysiske
placeringer, beregninger og en procesplan. I denne procesplan indarbejdes en
høring.
Der er udarbejdet fire scenarier. Baggrunden for scenarierne findes i analysen. De
forskellige scenarier er defineret ved ledelsesforholdet til kommunens folkeskoler
og ungdomsskole, samt antallet af fysiske ungdomsklubber. Scenarie 1 svarer til
den nuværende organisering.
Side 9 af 50
Scenarie 1
Ledelse af Skolelederne
UK
Fysiske
enheder
Scenarie 2
Scenarie 3
Scenarie 4
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen
2
ungdomsklubber
i
sammenhæng
med
ungdomsskolen
på folkeskoler
eller andre
relevante
fysiske
rammer – det
forventes at
det er
nødvendigt
med nybyg
eller
renovering
1
ungdomsklub
i
sammenhæng
med
ungdomsskolen
på en
folkeskole
eller anden
relevant
fysisk ramme
det forventes
at det er
nødvendigt
med nybyg
eller
renovering
I alle de ni
På 4-5
eksisterende
velegnede
ungdomsklubber adresser i
eksisterende
ungdomsklubber
eller andre
relevante
fysiske
rammer
Lovgivning Folkeskoleloven Ungdomsskoleloven Ungdomsskoleloven Ungdomsskoleloven
Hvert scenarie har en række gevinster og udfordringer, som udfoldes i analysen og
som opridses enkeltvis nedenfor.
Scenarie 1: De 9 nuværende ungdomsklubber fortsætter organisatorisk som en del
af folkeskolen. Der indgås et forpligtende samarbejde med ungdomsskolen.
Til scenarie 1 præsenteres et alternativ, hvor det ungestyrede klubtilbud
Vandværket samt Club 10 organisatorisk placeres under Ungdomsskolen.
Gevinster ved scenarie 1:
a) Lokal sammenhæng og helhed, der styrker nærheden og lokalkendskabet
mellem personale og unge
b) Klubmedarbejderne er ansat i én organisation, selv om de både arbejder i
skolen, i fritidsklubben og i ungdomsklubben
c) Fastholder organiseringen af LTK’s kriminalitetsforebyggende indsats, som den
er i dag
d) Bevarer tilhørsforholdet til skolerne, således at personalet både er tilknyttet
skole og klub
e) Spilfordelerrollen kan fortsætte i ungdomsklubregi
Udfordringer ved scenarie 1:
a) Pædagogiske medarbejdere, som er tilknyttet både udskoling og ungdomsklub,
kan være udfordret på tværgående og udgående indsatser (f.eks. de lokale
opsøgende og boligsociale initiativer samtidig med deltagelse i undervisningen)
b) Mindre koordinering og samarbejde på tværs af klubberne, da ledelsen er lokal
på de enkelte skoler
c) Ungdomsklubber med få indmeldte bliver sårbare på antal medlemmer og
ressourcetildeling
Side 10 af 50
Scenarie 2: Der etableres 4 - 5 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderede
placeringer. Organisatorisk flyttes Ungdomsklubberne ledelsesmæssigt ind under
Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole.
Gevinster ved scenarie 2:
a) Sikring af sammenhæng og målrettet indsats mellem klubber og
ungdomsskoletilbud
b) Det er til en vis grad stadig muligt at bevare nærheden og lokalkendskabet
mellem klubpersonale og unge samt tilhørsforholdet til skolerne
c) Placering af ungdomsklubber således, at der er et naturligt samarbejde mellem
ungdomsskole og ungdomsklub
d) Fastholder LTKs kriminalitetsforebyggende indsats
e) Forventning om at kunne fastholde de unge i tilbuddene ud fra de forskellige
unges behov
f) Spilfordelerrollen kan fortsætte som hidtil.
g) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt
mellem forskellige grupper af unge
h) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan
gøre ungdomsskoleudbuddet mere relevant
i) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og
større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer ved scenarie 2:
a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at
reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at
komme i klubben grundet afstand
b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub,
ungdomsklub/ungdomsskole)
d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og
koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben,
ungdomsklubben og på ungdomsskolen
e) SSP indsats og organisering kan kræve en reorganisering af SSP området
Scenarie 3: Der etableres 2 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderet
placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole.
Gevinster ved scenarie 3:
a) Helhed og sammenhæng mellem klubberne og ungdomsskoletilbud
b) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt
mellem forskellige grupper af unge
c) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan
evt. gøre ungdomsskoleudbuddet endnu mere relevant
d) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og
Side 11 af 50
større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer ved scenarie 3:
a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at
reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at
komme i klubben grundet afstand
b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub,
ungdomsklub/ungdomsskole)
d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og
koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben,
ungdomsklubben og på ungdomsskolen
e) SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en
reorganisering af SSP
f) Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes.
g) Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til to er det nødvendigt med mere
fysisk plads til alle de mange brugere
Scenarie 4: Der etableres 1 fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af
Lyngby Ungdomsskole.
Gevinster ved scenarie 4:
a) Campustanken (Ungdomsskolen)
b) Mulighed for synergieffekt mellem de unge og foreningslivet
c) Helhedstænkning med henblik på ungdomskulturen i LTK
d) Ved at samle Ungdomsklub og Ungdomsskole kan der opstå en synergieffekt
mellem forskellige grupper af unge
e) Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan
evt. gøre ungdomsskoleudbuddet endnu mere relevant
f) Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og
større arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer ved scenarie 4:
a) Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at
reducere antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at
komme i klubben grundet afstand
b) Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
c) Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub,
ungdomsklub/ungdomsskole)
d) Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og
koordinering af møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben,
ungdomsklubben og på ungdomsskolen
e) SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en
reorganisering af SSP
f) Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes.
g) Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til én, er det nødvendigt med mere
fysisk plads til alle de mange brugere
Side 12 af 50
Økonomiske konsekvenser
Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have
ungdomsklub, vil det ikke give grundlag for at effektivisere ift.
ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med
skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke
deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra
august 2015 midlertidigt lokaler.
Klubtilbuddet drives i dag efter folkeskoleloven – med krav om mål- og
indholdsbeskrivelser samt søskenderabat. Ved organisering under
ungdomsskolelovgivning bortfalder søskenderabat for de familier, som har
søskende i fritidsklub.
Ved etablering af ungdomsklubtilbud i sammenhæng med Idrætsbyen eller evt.
det tidligere landbrugsmuseum skal der afsættes økonomi til nyt byggeri eller
renovering. Det samme vil kunne være tilfældet, hvis kommunen samler hele
ungdomsklubtilbuddet på én eller to folkeskoler, eller hvis Vandværket flyttes.
Dette skal nærmere belyses i forhold til den konkrete placering.
For at styrke sammenhængen i hverdagen og skabe lige grundlag for
Ungdomsskolen og Ungdomsklubben anbefaler den nedsatte projektgruppe, at det
overvejes, om ungdomsklubben fremadrettet skal være et kontingentfrit tilbud til
alle børn og unge fra 7. klasse til det fyldte 18. år.
Forvaltningen gør opmærksom på, at bortfald af kontingent vil medføre en
mindreindtægt på ca. 0,8 mio. kr. Der kan umiddelbart opnås en effektivisering af
ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10 på ca. 0,4 mio. kr., hvis denne
placeres under ungdomsskolen og som i så fald vil kunne indgå til delvis
finansiering af kontingentfritagelsen.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget
1. drøfter, hvordan klubberne fremadrettet skal organiseres
2. træffer beslutning om, hvilke scenarier forvaltningen skal udbygge for den
videre beslutningsproces
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Drøftet
Ad. 2. Der arbejdes videre med scenarie 2, 3 og 4, idet scenarie 3 ændres til at
rumme 3 ungdomsklubber istedet for 2 ungdomsklubber både med og uden
nybyggeri.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 13 af 50
Bilagsfortegnelse
1. Endelig Analyse og scenarier UK + US
2. Totalrapport på spørgeskemaundersøgelse maj 2015 - UK analyse.
Side 14 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 5
5.
Status på klassestørrelser skoleåret 2015/2016
Sagsfremstilling
Skoleområdet oplever i dette forår en vældig interesse for flytning til kommunen,
specielt Engelsborg og Virum Skoles distrikt får mange nye elever. På begge skoler
er der nu i enkelte klasser i indskolingen mere end 28 elever i gennemsnit på
klassetrinnet til august 2015.
Dette giver anledning til at søge politisk dispensation for Folkeskolelovens regel om
max 28 elever pr. klasse for skoleåret 2015/2016, til at vurdere behovet for flere
ressourcer til holddeling i klasser med meget høje klassekvotienter samt at
forholde sig til den kapacitetsmæssige udfordring, som dannelse af flere klasser
kan betyde på begge skoler.
Skoleåret 2015 / 2016
Til skolestart august 2015 er der registreret følgende elever / klasser i indskolingen
på hhv. Engelsborgskolen og Virum Skole. Tabellen viser desuden den
gennemsnitlige klassekvotient på klassetrinnet samt antallet af elever i de fire
klasser pr. klassetrin.
En klasse på Engelsborgskolens 2. klassetrin har 29 elever, men gennemsnittet på
klassetrinnet er under 28 elever. Den "ujævne" fordeling af eleverne på dette
klassetrin skyldes hensyn til konkrete problemstillinger, samt den naturlige
udskiftning, der kan forekommer på så stor en skole.
To klasser på Engelsborgskolens 3. klassetrin og 2 klasser på Virum Skoles 2.
klassetrin har et højere elevtal end 28 elever ved skolestart august 2015
Side 15 af 50
Klasse
Antal
klasser
Antal
elever
Klassekvotient Elever pr.
kl.
0. klasse
4 klasser
103 elever 25,75 pr.
klasse
25,27,25,26
1. klasse
4 klasser
103 elever 25,75 pr.
klasse
25,26,26,26
2. klasse
4 klasser
109 elever 27,25 pr.
klasse
29,26,28,26
3. klasse
4 klasser
114 elever 28,50 pr.
klasse
28,28,29,29
0. klasse
4 klasser
109 elever 27,25 pr.
klasse
28,28,27,26
1. klasse
4 klasser
102 elever 25,50 pr.
klasse
25,24,27,26
2. klasse
4 klasser
114 elever 28,50 pr.
klasse
29,29,28,28
3. klasse
4 klasser
95 elever
26,23,25,21
Engelsborgskolen
Virum Skole
23,75 pr.
klasse
Folkeskoleloven § 17: angiver, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke må
overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige
tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Med begrebet ”særlige tilfælde” er der f. eks. tænkt på tilfælde, hvor elevtallet i
tiden mellem skoleårets planlægning og den 31. juli kommer til at overstige 28
som følge af tilflytning af elever.
Dette betyder, at Kommunalbestyrelsen kan give dispensation for klasser med
mere end 28 elever for ét skoleår, mens dispensationen ikke kan gentages året
efter, hvis klassekvotienten stadig er højere end 28 pr. klasse.
Tilflytning til kommunen har siden foråret været højere end normalt, især for disse
to skoler, hvorfor der ikke før tæt på sommerferien tegnede sig et billede af meget
høje klassekvotienter på enkelte klassetrin.
Det er forvaltningens anbefaling, at der med udgangspunkt i udviklingen af
ovenstående elevtal på Engelsborgskolen og Virum Skole godkendes en
klassekvotient på max 30 elever for hhv. 2.a, 3.c og 3.d på Engelsborgskolen samt
2.a og 2.b på Virum Skole for skoleåret 2015 / 2016.
Som anført nedenfor er der til Engelsborgskolen og Virum Skoles 2. klasser givet
ekstra ressourcer i august 2013.
Den samlede tildelte ressource inkl. ekstratildelingen til de to skolers 2. klassetrin
svarer ca. til hvad den nuværende ressourcetildeling ville udløse til 5 klasser med
Side 16 af 50
en lavere klassekvotient på 2. klassetrin.
Engelsborgskolens 3. klassetrin har ikke fået tilført ekstra ressourcer med
udgangspunkt i meget høje klassekvotienter. Der anbefales derfor, at også dette
klassetrin tildeles ekstra 750 timer svarende til ca. 525.000 kr. til ekstra holddeling
for skoleåret 2015 / 2016.
Ressourcetildeling ved høje klassekvotienter fremadrettet.
Dannelse af børnehaveklasser foråret op til skoleårets start i august har de sidste 3
skoleår givet anledning til dispensation for reglen omkring max 24 elever pr.
klasse.
Ved klassedannelsen for skoleåret 2013 / 2014 skulle Engelsborgskolen,
Hummeltofteskolen og Virum Skole åbne et ekstra spor, såfremt max 24 elever pr.
klasse skulle overholdes. I den politiske sag blev det skolernes egen afgørelse om
de ville åbne et ekstra spor. Dette valgte Hummeltofteskolen, mens
Engelsborgskolen og Virum Skole dannede børnehaveklasser med mere end 24
elever pr. klasse. Den tildelte ekstra ressource, i alt 25 lektioner pr. uge (svarende
til en børnehaveklasse førskolereformen, i alt ca. 525.000 kr.) blev tildelt begge
skoler varigt. For kommende skoleår svarer dette til 4.700 kr. pr. elev i de berørte
klasser.
Ved klassedannelsen for skoleåret 2014 / 2015 var det Engelsborgskolen,
Trongårdsskolen og Virum Skole, som var udfordret af mange elever til 0.
klasserne. I den politiske sag blev den højere klassekvotient fastholdt og de tre
skoler blev tildelt, til forholdsmæssig deling, 800.000 kr. varigt. For kommende
skoleår svarer dette til 2.900 kr. pr. elev i de berørte klasser.
Ved klassedannelsen for skoleåret 2015 / 2016, februar 2015 blev model 3 til
klassedannelse godkendt politisk. Ifølge denne vil Engelsborgskolen og Virum
Skole åbne klasser med klassekvotient højere end 24 elever (i alt 104 elever pr.
spor på begge skoler). Skolerne blev tildelt en ekstra ressource på 250.000 kr. pr.
skole i indeværende skoleår. For det kommende skoleår svarer dette til 1.200 kr.
pr. elev i de berørte klasser.
Styrelsesvedtægten for skolevæsenet beskriver ressourcetildelingen til deletimer
for 1. – 3. klassetrin i fagene dansk eller matematik. For klasser med højere
klassekvotient end 17 elever tildeles ekstra timer pr. klasse pr. uge efter følgende
fordeling:
Side 17 af 50
Klassetrin Fag
Det pr. 1. marts forventede elevtal ved
skoleårets begyndelse
18 – 19 20 – 21 22 – 23
24 – 25
elever
elever
elever
elever
26
–
28
elever
1.
Dansk/matematik 3
4
5
6
8
2.
Dansk/matematik 1
3
3
5
6
3.
Dansk/matematik 0
1
2
3
4
En 1. klasse med en klassekvotient på 26 – 28 elever får således tildelt ekstra 8
lektioner til holddeling i dansk eller matematik, svarende til ca. 168.000 kr. (6.296
kr. pr. elev)
Ovenstående gennemgang af dels enkeltstående tildelinger i forbindelse med
klassedannelsessagerne de sidste tre år og de gældende regler for tildeling af
deletimer til indskolingen er eksempler på en ressourcetildeling, som er
uhensigtsmæssigt.
Dels er tildelingen til børnehaveklasserne uensartet fra år til år, dels tager den
nuværende deletimemodel ikke højde for børnehaveklasser med høje
klassekvotienter og ej heller fortsat høje klassekvotienter på mellemtrinnet og i
udskolingen.
Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende nye ressourcetildelingsmodel
tages højde for klasser med høje klassekvotienter i hele skoleforløbet og til brug for
hele fagrækken.
Kapacitetsmæssige udfordringer ved oprettelse af mere end 40 klasser på
Engelsborg og Virum Skole fremadrettet
I det kommende skoleår følges elevtallet generelt på de to skoler og specifikt for
de klasser, hvor der for dette skoleår søges dispensation for Folkeskoleloven vedr.
klassestørrelser.
Hvorvidt der fortsat vil komme flere elever til lige præcist disse klassetrin vides
ikke.
2. klassetrin på Engelsborgskolen følges med henblik på en mere jævn fordeling af
eleverne ved først kommende lejlighed.
I samråd med skolerne vurderes det i god tid, om der fra næste skoleår er krav om
en klassedeling fra 4 til 5 klasser på de berørte klassetrin (3. klassetrin
Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole).
Begge skoler har tilkendegivet, at en deling af klasser midt i indskolingsforløbet
kan være en udfordring for mange elever og anbefalingen er, at en deling vil kunne
gennemføres ved overgangen til mellemtrinnet (4. klasse). Det kan oplyses, at
Engelsborgskolen ved overgangen til udskolingen (7. klasse) deler eleverne i nye
klasser efter elevernes interesse.
Side 18 af 50
Organisatorisk vil et ekstra spor på et givet klassetrin altid være sværere at
håndtere i den samlede pædagogiske planlægning.
Sidst men ikke mindst har begge skoler kapacitetsmæssige begrænsninger, som
betyder, at et 5. spor på henholdsvis Engelsborgskolen og Virum Skole vil udfordre
hjemklasseprincippet, idet skolerne er dimensioneret til 40 klasse ekskl. faglokaler
mv.
Økonomiske konsekvenser
Ressourcetildelingen til indskolingen tager via deletimetildelingen delvist højde for
mange elever i klasserne.
2. klassetrin på Engelsborg og Virum Skole er desuden fra dannelse af klasserne i
august 2013 tildelt ekstra ressource svarende til grundtildelingen til en klasse.
Samlet set er begge klassetrin tildelt hvad der ca. svarer til 5 klasser med en
lavere klassekvotient.
3. klassetrin på Engelsborgskolen har ikke fået tildelt samme ekstra ressource som
2. klassetrin.
Det anbefales derfor, at dette klassetrin tildeles en ekstra ressource i kommende
skoleår på 750 timer, svarende til 525.000 kr. årligt til holddeling.
Den ekstra ressource finansieres via tillægbevilling, idet mindreforbrug ved
klassedannelsen normalt tilgår kommunekassen.
Såfremt udvalget beslutter, at der skal oprettes ekstra klasser på hhv. 3. klassetrin
Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole, f.eks. fra januar 2016, vil dette
betyde en merudgift på årligt 1,8 mio. kr. fratrukket den ekstra ressource på
525.000 kr., som Virum Skole allerede har fået tidelt til 2. klassetrin, i alt 1,275
mio. kr. årligt.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget
1. godkender en dispensation fra Folkeskoleloven §17 og en klassekvotient på max
30 elever for hhv. 2.a, 3.c og 3.d på Engelsborgskolen samt 2.a og 2.b på Virum
Skole for skoleåret 2015 / 2016.
2. tildeler en ekstra ressource til 3. klassetrin på Engelsborgskolen svarende til
grundtildelingen på 750 timer, 525.000 kr. årligt (219.000 kr. 5/12 i 2015).
3. drøfter om udvalget ønsker at oprette en ekstra klasse på hhv. 3. klassetrin
Engelsborgskolen og 2. klassetrin Virum Skole i indeværende skoleår - tidligst 1.
januar 2016, samlet udgift årligt 1,275 mio. kr..
4. anmoder forvaltningen om fortsat at arbejde med kapacitetstilpasning på
skoleområdet.
Side 19 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. For indstillingen stemmer 3 (C).
Imod stemmer 5 (V, A og F)
Ad. 2. Udgår.
Ad. 3.
Anbefalet af et flertal, idet to de to ekstra klasser oprettes hurtigst muligt.
For stemmer 5 (A, V og F)
Imod stemmer 3 (C), idet C ønsker at tildele skolerne ressourcerne men at det skal
være op til skolerne selv at træffe beslutning om ekstra klasser under hensyntagen
til pædagogiske og læringsmæssige vurderinger.
Ad. 4. Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 20 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 6
6.
Finansiering af et 5. basishold på Lindegårdsskolen
Sagsfremstilling
I Lyngby Taarbæk Kommunes folkeskoler har der været en generel stigning i
andelen af elever med anden herkomst end dansk, og som følge heraf har der
været et stigende antal elever til kommunens basishold.
I skoleåret 2011/2012 var der to basishold. I 2012/13 blev det tredje basishold
oprettet, og det følgende skoleår et 4. hold, da antallet af elever steg til 27 elever.
Omkring oprettelse og finansiering af det 4. hold blev der fremlagt en sag i
november 2014.
Siden påske i år har Lindegårdsskolen indskrevet syv børn af syriske flygtninge på
basisholdene og efter sommerferien 2015 starter i alt 35 elever på basisholdene. Af
den grund er der behov for oprettelse af et 5. basishold i skoleåret 2015/2016,
således at behovet for pladser dækkes.
Ifølge bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog er
kommunen forpligtet til at tilbyde basisundervisning til elever, hvis behov for
sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning.
Basisundervisningen er for kommunens yngste elever organiseret i basishold, som
ifølge bekendtgørelsens § 4 stk. 4 maksimalt må have syv elever på hver.
Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at det forventede mindreforbrug på
specialundervisningsområdet anvendes på tosprogsområdet, med henblik på at
finansiere undervisningen af et stigende antal elever med behov for sprogstøtte
uden for den almene undervisning.
Økonomiske konsekvenser
Udgiften til det 5. basishold fra skoleåret 2015/2016 svarer til 366.000 kr. i 2015
(5/12 af den årlige udgift på 880.000 kr. årligt, fordelt på lærer- og
pædagogressource, hhv. 615.000 kr. og 265.000 kr.).
Udgiften finansieres via omplacering af et forventet mindreforbrug på
specialundervisningsområdet.
Forvaltningen fremlægger på et senere tidspunkt sag vedr. udmøntning af 1 mio.
kr. til særligt svage elever, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2015
vedr. mindrebesparelse på specialområdet i effektiviseringsforslag SK3 i budget
2016-19.
Side 21 af 50
Beslutningskompetence
Økonomiudvalget
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget godkender omplacering af 366.000 kr. (880.000
kr. årligt) fra specialundervisningsområdet til et 5. basishold på Lindegårdsskolen
fra skoleåret 2015/2016.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Anbefalet.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 22 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 7
7.
Renovering af faglokaler på skolerne
Sagsfremstilling
Der er afsat 8,072 mio. kr. i anlægssum under budgetåret 2015. Beløbet stammer
fra budgetaftalen 2014-17 og blev oprindeligt afsat som led i den kommende
folkeskolereform. Efter godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 26. juni 2014 blev
anlægssummen øremærket til renovering/modernisering af skolernes faglokaler.
Projekt er en selvstændig aktivitet til arealoptimering og modernisering af
faglokaler på skolerne. Projekterne vil forløbe uafhængigt af de større planer til
bygningsvedligeholdelse samt arealoptimering og genopretning, der behandles på
Økonomiudvalgets møde i august.
Ved gennemgang af kommunens skoler har forvaltningen foretaget vurdering af
samtlige faglokaler med fokus på overflader, installationer/ udstyr, fast inventar,
belysning og akustik.
Lindegårdsskolen er ikke medtaget på grund af igangværende om- og udbygning.
Uddybende kommentarer til faglokalernes tilstand, økonomiskemaer og
begrundelse for prioritering er notat (bilag) samt oversigt over de økonomiske
forhold (bilag).
Forvaltningen har udarbejdet 3 modeller for prioritering af de 8,072 mio. kr., som
faglokalepuljen udgør. Den valgte model vil blive udført i tæt dialog med alle
brugere.
Model 1: Fordeling med særlig fokus på sciencefag.
Udvalgte skolers lokaler til naturfaglig undervisning opgraderes, ombygges eller
totalrenoveres, med det perspektiv at samle midlerne for at understøtte den
læringsmæssige udvikling af scienceområdet. Hertil ”mini”-arealoptimeres flere af
de berørte områder, og indeklimaforhold opdateres.
Side 23 af 50
SKOLE
LOKALE
Virum skole
Fysik, Kemi ombyggees i
forbindelse med
arealoptimeringsprojekt
AREAL BUDGET
3.372.000
510 m²
Fuglsanggårdsskolen Fysik Kemi
140 m²
Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd inkl.
mindre ombygning
353 m²
Lundtofte Skole
415 m²
Opgradering af faglokaler i
forbindelse med
arealoptimeringsprojekt
1.700.000
900.000
2.100.000
8.072.000
TOTAL
Model 2: Bred fordeling af midlerne på mange skoler.
Alle skoler (ekskl. Lindegårdsskolen og Trongårdsskolen) bliver tilgodeset med et
beløb til opgradering, istandsættelse og enkelte større renoveringer. Pga. de
forholdsvis store puljer der udgøres af Virum og Kongevejens skole, er
Trongårdsskolen, hvis renoveringsbehov er lidt mindre men også ligger i
økonomisk tunge klumper, ikke begunstiget her.
SKOLE
LOKALE
Virum skole
Fysik
Fuglsanggårdsskolen Hjemkundskab,
Engelsborgskolen
Musik
Hummeltofteskolen Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd
AREAL BUDGET
2.036.000
166 m²
730.000
100 m²
350.000
130 m²
746.000
353 m²
200.000
180 m²
2.340.000
180 m²
Sorgenfriskolen
Fysik, Kemi og Designfag
Kongevejens
Skole
Omklædning
Lundtofte Skole
Opgradering af faglokaler i
forbindelse med
arealoptimeringsprojekt
400 m²
Taarbæk Skole
Hjemkundskab
40 m²
TOTAL
1.350.000
320.000
8.072.000
Model 3 Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov.
Virum Skole, Kongevejens Skole og Lundtofte Skole får udført større
moderniserings- og renoveringsopgaver af voldsomt nedslidte og utidssvarende
lokaler, samt enkelte opgraderinger i andre lokaler i forhold til lys og lyd.
Side 24 af 50
SKOLE
Virum skole
Kongevejens
Skole
Lundtofte
Skole
LOKALE
AREAL BUDGET
3.367.000
Fysik, Kemi i forbindelse med areal- 510 m²
optimeringsprojekt af hele science
området
2.405.000
Omklædning, Sløjd
275 m²
Opgradering af faglokaler i
forbindelse med
arealoptimeringsprojekt
415 m²
TOTAL
2.300.000
8.072.000
Model 3 udgøres af de lokaler der trænger mest rent byggeteknisk. Model 1 udgør
de lokaler der ud fra et pædagogisk og læringsmæssigt perspektiv samt ønske om
at styrke den naturfaglige undervisning, giver mest genopretning/modernisering. I
model 2 tilgodeses næsten alle skoler.
Forvaltningen vurderer, at der i model 1 opnås størst brugsmæssig og
bygningsmæssig værdi for pengene. De udvalgte lokaler er utidssvarende i forhold
til både indretning, indeklima og installationer.
Det er bekostelige renoveringer, der er svære at tilgodese i det daglige
vedligeholdsbudget, og de vil afstedkomme nye og moderne forhold for både
elever, ansatte og eksterne brugere. Bygningsarbejderne underbygger tværfaglige
fleksible læringsmiljøer og optimerer betingelser for en eksperimenterende og
nytænkende undervisning.
Økonomiske konsekvenser:
De tre scenarier beløber sig alle til 8,072 mio. kr. og udtrykker dermed fuld
anvendelse af den til formålet afsatte anlægssum.
Model 1: Fordeling med særlig fokus på Sciencefag
Model 2 : Bred fordeling af midlerne på mange skoler.
Model 3 : Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov.
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Indstilling:
Forvaltningen foreslår, at
1) Model 1 iværksættes og gennemføres,
2) det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2015 på 8.072.000 kr. frigives
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Anbefaler model 3, med følgende justeringer
- Renovering af sløjdlokale på Kongevejens Skole udgår
Side 25 af 50
- Lundtofte Skoles bevilling rettes til beløbet i model 1 (2,1 mio. kr)
- Hummetofteskolen tilføres 746.000 kr. som beskrevet i model 2
- Sorgenfriskolen tilføres 200.000 kr. som beskrevet i model 2
- Merdudgiften til ovenstående finansieres ved at reducere beløbet til Virum Skole
Hermed anbefales følgende forslag:
Virum Skole
Kongevejens Skole
Hummeltofte Skole
Lundtofte Skole
Sorgenfriskolen
Ialt
2.686.000 kr.
2.340.000 kr.
746.000 kr
2.100.000 kr.
200.000 kr.
8.072.000 kr.
Ad. 2. Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Vurdering af faglokaler.
2. Samlet økonomi og økonomi for scenarier
Side 26 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 8
8.
Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på
skolerne 2015
Sagsfremstilling
I perioden januar-marts 2015 gennemførte alle almenskoler og specialskoler i
Lyngby-Taarbæk kommune en trivselsmåling af eleverne på 0.-9. klassetrin.
Trivselsmålingen er obligatorisk og blev igangsat som et led i opfølgningen på
folkeskolereformens mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Målingen består i 20
spørgsmål til elever fra 0-3. klasse og 40 spørgsmål til elever fra 4.-9. klasse.
For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen bruges som udgangspunkt for et
systematisk arbejde med elevtrivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed
og i den enkelte klasse.
For at kunne følge udviklingen i trivsel på landsplan udarbejder
Undervisningsministeriet et samlet måltal for elevtrivsel på kommuneplan og
landsplan. Dette måltal kommer fremadrettet til at indgå i kommunens
kvalitetsrapport, men er dog endnu ikke udviklet og kommunen afventer
ministeriets offentliggørelse af dette.
For at få et overblik over resultaterne af trivselsmålingen har forvaltningen
udarbejdet en oversigt (bilag) over trivselsmålingens resultater fordelt på følgende
undertemaer.
· Elevernes personlige og sociale trivsel
· Elevernes fysiske trivsel
· Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse
· Elevernes vurdering af undervisning og læring
· Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø
Generelt har Lyngby-Taarbæk kommunes elever en høj grad af trivsel inden for alle
fem undertemaer sammenlignet med landsgennemsnittet. På stort set alle
spørgsmål angiver eleverne end højere grad af trivsel end eleverne på landsplan.
Derudover viser resultaterne at:
· Hovedparten (mellem 76-86 pct.) af eleverne er glade for deres skole og for deres
klasse
· Et stort flertal af de yngste elever har en god relation til deres lærere (85 pct.).
De ældste elevers oplevelse af at få støtte og hjælp fra lærerne ligger en smule
lavere (77 pct.)
· Hos de yngste elever er der 64 pct. der tror, at deres klassekammerater kan lide
dem. Hos de ældste elever er der 79 pct., der oplever, at blive accepteret som de
er af deres klassekammerater.
· Der er kun et lille mindretal af de ældste elever på hhv. 3 og 7 pct., der angiver
Side 27 af 50
at have mobbet andre, eller selv at være blevet mobbet i dette skoleår.
· Elevernes selvvurdering af deres evne til at løse problemer og koncentrere sig
ligger for alle spørgsmål hos både de yngste og de ældste elever højere end på
landsplan.
· De ældste elevers vurdering af deres egen læring ligger højere end på landsplan.
77 pct. oplever at gøre gode faglige fremskridt (72 pct. på landsplan) og 73 pct.
oplever at lære dét de gerne vil i skolen (66 pct. på landsplan).
· Et stort flertal på 81 pct. hos de yngste elever oplever, at lærerne er gode til at
hjælpe dem i skolen. Hos de ældste elever er det 66 pct., der oplever, at lærerne
hjælper dem med at lære på måder, som virker godt.
· Hos de yngste elever angiver 50 pct., at det er svært at høre, hvad læreren siger i
timerne.
· Hos de ældste elever angiver 49 pct., at lærerne meget tit/tit kan få skabt ro,
hvis der er larm i timerne.
På fem spørgsmål angiver eleverne en lavere grad af trivsel end eleverne på
landsplan. Disse er følgende:
· Hos de yngste elever er det 7 pct., der tit oplever, at de er med til at bestemme
indholdet af timerne. Det er 1 procent lavere end eleverne på landsplan. For de
ældste elevers vedkommende er det 36 pct. der meget tit eller tit oplever at være
med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne. På landsplan er det 39
pct.
· Blandt Lyngby-Taarbæk kommunes yngste elever svarer 70 pct. at de er meget
glade for pauserne. Det er 2 procent lavere end eleverne på landsplan.
· Hos de ældste elever i kommunen er der 55 pct. der vurderer, at deres lærere
meget tit eller tit møder præcist til undervisningen. På landsplan er dette tal 3 pct.
højere.
· Hos de ældste elever er der 11 pct. af eleverne, der er helt enige eller enige i at
toiletterne på skolen er pæne og rene. På landsplan er der 14 pct. af eleverne, der
mener det.
Forvaltningen følger op på resultaterne af trivselsmålingen på flere måder.
Resultaterne - og i særdeleshed de negative resultater - vil blive fulgt op gennem
forvaltningens årlige Skoleudviklingssamtaler (SUS), som afholdes med ledelsen
på hver enkelt af kommunens skoler. Resultaterne indgår ligeledes i den
kommende evaluering af kommunens inklusionsindsats, som forvaltningen er
undervejs med. Endelig kommer resultaterne af trivselsmålingen også til at indgå i
den kommunale kvalitetsrapport.
Økonomiske konsekvenser
Opgaven løses inden for rammen
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Indstilling
Side 28 af 50
Forvaltningen foreslår at,
1. udvalget drøfter resultaterne af den nationale elevtrivselsmåling 2015
2. resultaterne - og i særdeleshed de negative resultater - følges op gennem
forvaltningens årlige Skoleudviklingssamtaler med ledelsen på hver enkelt af
kommunens skoler
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Drøftet, idet elevtrivselsmålingen drøftes på kommende møde i skoledialog.
Ad, 2. Godkendt
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Resultater af national elevtrivselsmåling 2015.
Side 29 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 9
9.
Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig
Læring
Sagsfremstilling
Der forelægges en status for samarbejdet med Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal
kommuner om projektet Synlig Læring. Forelæggelsen består især i et
sammendrag af resultaterne fra to såkaldte baseline-undersøgelser fra foråret 2015
(bilag), nemlig dels en spørgeskemaundersøgelse på alle skoler i de fire
kommuner, dels en mere dybdegående undersøgelse på 16 udvalgte skoler.
"Baseline" skal i denne forbindelse forstås som status for, hvilket niveau
kommunerne er på vedrørende Synlig Læring lige nu.
Resultaterne fra baseline-undersøgelserne viser klart, at der i alle kommuner og på
alle skoler er meget at arbejde med i forhold til de mål, som Synlig Læringprojektet stiller op. Helt generelt er der gode elementer på alle skoler, men der er
ingen skoler, hvor en systematisk anvendelse af disse principper er synlig.
Eksempelvis er eleverne i deres svar meget fokuserede på de objektive mål for
begavelse eller standpunkt og mindre fokuserede på progressionen i deres egen
læring. Ligeledes oplever eleverne, at meget afhænger af den enkelte lærer.
Samtidig er det positivt, at alle skoler har lommer af god praksis, der svarer til
målene i Synlig Læring.
Ovennævnte viser blandt andet, at der er brug for en tæt ledelsesmæssig
opfølgning på den enkelte skole. Alle skoleledere skal, sammen med de øvrige
nøglepersoner i udviklingsprojektet, understøtte et større fokus på den enkelte
elevs læring. Skolerne vil have adgang til sparring fra kommunernes koordinerende
læringsvejledere (”impact coaches” i international terminologi) i brugen af
baseline-undersøgelsen på den enkelte skole.
4K-projektet omhandler, som anført i tidligere sager, omfattende tværkommunal
kompetenceudvikling med fokus på:
· Ledelsens opgave med at sikre hele skolens fokus på kerneopgaven: elevernes
læring
· Medarbejdernes lærende samarbejde om at udvikle deres praksis, herunder
løbende evaluering af effekten af deres praksis
· Et læringsmiljø karakteriseret ved en systematisk anvendelse af læringsmetoder
baseret på evidens og forskning.
Udgangspunktet for det anvendte koncept er John Hatties forskning i, hvilke
Side 30 af 50
initiativer og undervisningsmetoder der har størst effekt på elevernes læring.
Konceptet svarer samtidig ganske nøje til det fokus, der er lagt med
skolereformen, herunder implementeringen af de fælles faglige mål, det generelle
fokus på den enkelte elevs læring og trivsel samt på evidens for de anvendte
metoder.
For at sikre effekten skal implementeringen ske helt ud i klasserne.
Uddannelsesindsatsen er derfor central.
Torsdag den 6. august 2015 afholdte Lyngby-Taarbæk Kommune et fælles
opstarts-seminar i Virum-Hallen, som start på den almene uddannelsesindsats for
alle lærere og pædagoger i kommunen.
På dagen præsenterer James Nottingham, grundlægger af firmaet Challenging
Learning, resultaterne af 15 års forskning i, hvad der fungerer inden for
undervisning. Der bliver gjort status over, hvad der gør en forskel for elevernes
læring.
Formålet med denne dag er at præsentere de vigtigste budskaber om Synlig
Læring samt arbejde med at se sammenhæng mellem disse budskaber, og hvad
der sker på den enkelte skole.
Seminaret følges op af organisering og kapacitetsopbygning på skolerne. Herved
skal sikres fastholdelse, tilgængelighed og spredning af viden. Implementeringen
af Synlig Læring vil derfor bygge på nogle af de gode erfaringer, vi allerede har i
Lyngby-Taarbæk, eksempelvis med anvendelsen af faglige vejledere.
Uddannelsesniveauerne er:
· Skoleledere
· Skoleledelser og læringsvejledere ( impact-coaches)
· Læringsvejledere ( impact-coaches)
· Alle lærere og pædagoger
Uddannelsesoversigt indtil maj 2016:
Side 31 af 50
Indsats
Kapacitetsopbygning
Almen
uddannelsesindsats
Aktivitet
Målgruppe
Tidsplan
Kick-off
Skoleledere
7. oktober
2014
Kick-off / Evidence
into Action ("fra
viden til handling")
Skoleledelser og
læringsvejledere
10. marts
2015
Uddannelse af
nøglepersoner 1
(Impact coaches)
Læringsvejledere
18. – 21.
maj 2015
Fælles opstart,
kommuneniveau
Alle lærere og
pædagoger i LyngbyTaarbæk
6. august
2015
Evidence into Action 1 Skoleledelser og
læringsvejledere
Uge 36/37
2015
Uddannelse af
nøglepersoner 2
(Impact coaches)
Uge 43
2015
Læringsvejledere
Evidence into Action 2 Skoleledelser og
læringsvejledere
Uge 49 /50
2015
Evidence into Action
2,5
Skoleledelser og
læringsvejledere
Uge 3 2016
Uddannelse af
nøglepersoner 3
(Impact coaches)
Læringsvejledere
Uge 5 2016
Visible Learning 1
Alle lærere og
pædagoger i LyngbyTaarbæk
Uge 8 2016
Uddannelse af
nøglepersoner 4
(Impact coaches)
Læringsvejledere
Uge 19
2016
Der afholdes et politisk møde i januar/februar 2016 for de relevante fagudvalg på
tværs af de fire kommuner.
Økonomiske konsekvenser
Opgaven løses inden for rammen.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at orienteringen om status for Synlig Læring tages til
efterretning.
Side 32 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Taget til efterretning.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Synlig Læring, resultat fra baselinieundersøgelsen forår 2015, sammendrag.
Side 33 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 10
10.
Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og
kapacitetstilpasninger
Sagsfremstilling
I forbindelse med Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af effektiviseringer på
mødet 25. juni 2015 blev det besluttet, at udvalget på mødet i august skal drøfte
spørgsmålet om skoledistrikter.
Spørgsmålet om skoledistrikter skal for det første ses i sammenhæng med
muligheden for at dispensere fra folkeskolelovens regler om skoledistrikter, således
at hele Lyngby-Taarbæk Kommune bliver ét skoledistrikt, eller der bliver 2-3
skoledistrikter i kommunen, som hver dækker mere end én skole. Forvaltningen
har været i dialog med Undervisningsministeriet herom og er foreløbig informeret
om, at en sådan dispensation i hovedsagen skal have en pædagogisk begrundelse.
Der er vedlagt et udkast til ansøgning til Undervisningsministeriet herom (bilag).
Som det fremgår af ansøgningen, kan større fleksibilitet mht. skoledistrikterne ikke
mindst medvirke til at blande børnegrupper mere og dermed bekæmpe den
negative sociale arv, således at børn med en negativ social baggrund får mulighed
for at lære mere. Derudover bidrager fleksibiliteten til mere homogene
klassestørrelser på tværs af skoler. Samtidig er det en forudsætning for at realisere
disse gevinster, at man over for forældrene er parat til at fastholde en anden
skoleplacering, end de havde forventet.
Hvis det ikke lykkes at opnå dispensation, kan der også opnås noget ved at justere
på de eksisterende skoledistrikter, således at bestemte områder flyttes fra ét
skoledistrikt til et andet. På baggrund af de seneste års klassedannelse, skolernes
kapacitet og udviklingen i børnetallet i de enkelte skoledistrikter forekommer det
især oplagt at overveje flytning af skoledistrikts områder fra Kongevejens Skole til
Lundtofte Skole og fra Engelsborgskolen til Lindegårdsskolen. Også sådanne
konkrete ændringer af skoledistrikterne kan medvirke til mere blandede
børnegrupper og mere homogene klassestørrelser.
Endelig er der også den mulighed, at større skoledistrikter besluttes ved at samle
skolerne i større enheder med en fælles skoleleder i spidsen. I givet fald skal der
ændres på hele skolestrukturen, så der eksempelvis bliver 3-4 distriktskoler med
en række skoler under sig. Dette skal ses i sammenhæng med den eksisterende
ledelsesstruktur i skolerne, og der skal besluttes ændringer heri. Der forelægges på
udvalgets møde særskilt sag herom.
Side 34 af 50
Økonomiske konsekvenser
Det forventes, at større fleksibilitet vedr. skoledistrikterne kan føre til mere
hensigtsmæssige klassestørrelser og dermed færre klasser. I forbindelse med sag
om effektiviseringer blev det skønnet, at der herved kunne effektiviseres for 0,75
mio. kr. i 2016, 2,55 mio. kr. i 2017, 4,35 mio. kr. i 2018 og 6,15 mio. kr. i 2019.
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget
1) godkender udkast til dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet
2) drøfter, om forvaltningen til skoleåret 2016/17 skal foreslå konkrete justeringer
af eksisterende skoledistrikter.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Godkendt
Ad. 2. Drøftet, idet udvalget ønsker forelagt forslag til indskrivning til skolegang for
skoleåret 2016-17, hvis ikke dispensationsansøgningen godkendes.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Ansøgning om dispensation til indførelse af større skoledistrikter.
Side 35 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 12
12.
NØRD CAMP 2015
Sagsfremstilling
Lyngby-Taarbæk Kommune har fået mulighed for i samarbejde med Danmarks
Radio at afholde et naturvidenskabeligt læringsarrangement – NØRDdays - for
kommunens 5. klasser. For Danmarks Radios del er arrangementet støttet af Novo
Zymes.
Udvalget skal godkende kommunens deltagelse og finansiering af aktiviteten.
NØRDdays vil være et naturvidenskabeligt læringstilbud, hvor eleverne får
mulighed for at arbejde anvendelsesorienteret og eksperimenterende med
naturvidenskabelige emner indenfor byggeteknikog biologiske processer. Forinden
selve arrangementet skal eleverne præsenteres for viden om de specifikke
naturvidenskabelige emner via. undervisningsmateriale udviklet i samarbejde
mellem kommunens fagkonsulent og DR. Formålet med arrangementet er at give
eleverne mulighed for at anvende deres naturvidenskabelige viden samt give
eleverne indsigt i, hvordan naturvidenskabelige fag er en del af deres hverdag.
Kommunens 600 5. klasseselever vil således få en unik mulighed for at omsætte
deres naturvidenskabelige viden til virkelighed, og for at få vækket yderligere
interesse for naturvidenskab.
NØRDdays afholdes i de nyligt tilkøbte gamle landbrugsmuseum på Kongevejen.
For eleverne afholdes arrangementet fra mandag til fredag kl. 9-15, og derudover
undersøges muligheden for, at arrangementet strækker sig ind i den efterfølgende
weekend, med åben adgang for alle. Arrangementet skal foregå i uge 47.
Der har været afholdt opstartsmøder med DR, og det gamle landbrugsmuseum er
sikkerhedsgodkendt til arrangementet. En videre forhandling med DR skal afklare
hvilke udgiftsposter, der afholdes af kommunen. Kommunens finansiering vil
primært dække udgifter til bygninger, interiør, etablering af faciliteter som fx
rindende vand, toiletter, varmeradiatorer m.m.
Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med beslutningen om hjemfaldsmidlerne den 21. maj 2015 afsatte
Kommunalbestyrelsen 400.000 kr. i 2015 og 400.000 kr. i 2016 til deltagelse i
DTUs Børneuniversitet og til et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og
Danmarks Radio om afholdelse af NØRDdays.
NØRDdays foreslås finansieret af de 400.000 kr. afsat i 2015.
Side 39 af 50
Beslutningskomptence
Børne- og Ungdomsudvalget for så vidt angår udarbejdelse af kontrakt (ad. 1)
Økonomiudvalget for så vidt angår finansieringen (ad. 2)
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. forvaltningen bemyndiges til at udarbejde en kontrakt mellem Lyngby-Taarbæk
Kommune og DR om afholdelse af arrangementet
2. arrangementet finansieres af de 400.000 kr. afsat fra hjemfaldsmidlerne i 2015
til NØRDdays og Børneuniversitetet.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1 Godkendt
Ad. 2 Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 40 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 13
13.
Tilskud til pasning af egne børn
Sagsfremstilling
Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 11. juni 2015 sag vedr.
"Hensigtserklæring om tilskud til pasning af egne børn" og anbefalede, at
"ordningen indføres fra barnets 24. uge og op til 1 år".
Formålet med denne sag er således at gøre anbefalingen gældende fremadrettet.
Tilskud til pasning af egne børn reguleres af Dagtilbudsloven § 86, der angiver, at "
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og
indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af
egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan (desuden)
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe".
Tilskud til pasning af egne børn er således et alternativ til at få sit barn optaget i et
dagtilbud eller en privat pasningsordning.
I Lyngby-Taarbæk ønskes ordningen indført for en bestemt aldersgruppe, idet
tilskuddet kun gives til forældre med børn i alderen fra 24 uger (fra den 25. uge)
og op til 1 år.
Forvaltningen bemærker, at såfremt målgruppen udvides fra ½ - 1 år til ½ -1½ år,
er det forvaltningens opfattelse, at flere forældre vil kunne få gavn af ordningen og
presset på vuggestuepladser / dagplejepladser vil tilsvarende aftage i mindre
omfang.
Af hensyn til den administrative opgave ønsker forvaltningen tillige, at der er med
ordningen indføres en minimums periode på 8 uger.
Ordningen kan tidligst indføres pr. 1. oktober 2015, men forvaltning anbefaler en
startdato pr. 1. januar 2016, således at oplysning til borgerne og administration af
ordningen i samarbejde med jobcentret er på plads i god tid.
Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud
til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet vil i dag udgøre ca. 6.000 kr. pr.
måned for børn fra 24 uger til 1 år, svarende til ca. det samme som gives i tilskud
til privat børnepasning. Til sammenligning er den gennemsnitlige nettoudgift til en
dagplejeplads 9.150 kr. pr. måned og en vuggestueplads 8.570 kr. pr. måned. I
bemærkninger til loven står, at "Ansøgeren kan ikke samtidig modtage
kontanthjælp, barselsdagpenge, førtidspension eller andre offentlige ydelser.
Tilskuddet til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed
og have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet
Side 41 af 50
til pasning af egne børn skal være et supplerende forsørgelses grundlag til en
offentlig overførelsesindkomst eller en arbejdsindtægt."
Økonomiske konsekvenser
Det er forvaltningens vurdering, at målgruppen for dette tilbud ikke vil være stor,
hvorfor den udgift, som måtte komme, vil kunne holdes indenfor de midler, som
pt. er afsat til merindskrivning i dagtilbud.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. ordningen om tilskud til pasning af egne børn indføres i Lyngby-Taarbæk
Kommune.
2. tilskud til pasning af egne børn gives til forældre med børn i alderen 24 uger og
op til 1½ år med et minimum for en periode på 8 uger.
3. ordningen om tilskud til pasning af egne børn gælder fra 1. januar 2016
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Anbefalet
Ad. 2. Anbefalet
Ad. 3. Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 42 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 14
14.
Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om
finansiering af tilbygning
Sagsfremstilling
Det selvejende dagtilbud Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen, der er
normeret til 16 børnehavebørn, er beliggende i ejendommen Viggo Stuckenbergs
Vej 8, som ejes af børnehaven.
På ejendommen er en eksisterende fritliggende pavillon på 15 m 2, der for ca. 35
år siden oprindeligt blev bygget til den daværende børnenormering på 9 børn.
Pavillonen – også kaldet ”Eventyrhuset” - benyttes til daglige kortvarige ophold af
op til 16 børn, hvor der foretages diverse aktiviteter. Huset er det eneste sted, hvor
børnene kan være indendørs uden overtøj og fodtøj. Da pladsen i ”Eventyrhuset”
længe har været for trang, har børnehaven ansøgt om at få foretaget en tilbygning
på 9 m 2, således at husets samlede areal bliver på 24 m 2 (bilag). Børnehaven har
den 23.3.2015 fået byggetilladelse til tilbygningen .
Børnehaven har tidligere forespurgt om finansiering via lånoptagelse, men
kommunens låneramme er fuldt ud opbrugt. I stedet ansøger børnehaven om
finansiering i form af tillægsbevilling, som børnehaven tilbagebetaler over
maksimalt 5 år.
Der er indhentet håndværkertilbud på tilbygningsprojektet på 90.000 kr. excl.
moms (bilag), hvoraf børnehaven ansøger om at få finansieret 70.000 kr., idet
20.000 kr. finansieres på anden vis.
Økonomiske konsekvenser
Det har i sig selv ingen samlede økonomiske konsekvenser, såfremt de 70.000 kr.
godkendes som et merforbrug i 2015 og et tilsvarende beløb spares over en
periode på maksimalt 5 år. 70.000 kr. svarer til 11% af børnehavens budget og
efter de gældende regler for overførselsadgang må et merforbrug maksimalt
udgøre 5%. En imødekommelse af børnehavens ansøgning forudsætter således en
undtagelsesvis godkendelse af, at børnehavens merforbrug overstiger 5% i en
periode indtil de 70.000 kr. er tilbagebetalt.
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Side 43 af 50
Forvaltningen foreslår, at
1. børnehavens ansøgning imødekommes
2. finansieringen af 70.000 kr. sker som godkendt merforbrug i 2015 på over 5%,
som efterfølgende afvikles over maksimalt 5 år.
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Ad. 1. Anbefalet
Ad. 2. Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Stjernedalen-ansøgning.
2. Tilbud Stjernedalen Udestue.
Side 44 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 15
15.
Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af
vejistandsættelse
Sagsfremstilling
Den selvejende Rudolf Steiner Børnehave Enhjørningen er beliggende på den
private vej Gadevangen 18 A, 2800 Lyngby.
Børnehavens bestyrelse modtog i maj 2015 brev fra Lyngby-Taarbæk Kommune,
fremsendt til Fonden til Drift af Rudolf Steinerbørnehaven vedrørende en planlagt
vejistandsættelse. Børnehavens andel af den samlede udgift til vejistandsættelsen
udgør i alt 43.960 kr. opmålt efter gældende regler.
Som selvejende dagtilbud modtager Børnehaven Enhjørningen et årligt
driftstilskud på ca. 1,8 mio. kr. jf. driftsoverenskomsten. I denne økonomiske
aftale er der ikke midler til ekstraordinære udgifter til grundejerforpligtigelsen.
Børnehaven har derfor ansøgt kommunen om økonomisk støtte til den ekstra udgift
til grundejerforpligtigelse (bilag).
Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at børnehaven Enhjørningen tildeles en
tillægsbevilling på 43.960 kr.
Økonomiske konsekvenser
Det tildelte driftstilskud på 1,8 mio. kr. består af ca. 80 % til lønninger og ca 20 %
til børnerelaterede udgifter og driftsudgifter. Der er ikke mulighed for at afholde en
ekstraordinær udgift til vejistandsættelse indenfor dette årlige driftsbudget.
Forvaltningen anbefaler, at udgiften dækkes af midler afsat inden for rammen til
"omstillingsaktiviteter".
Beslutningskompetence
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at
1. børnehavens ansøgning imødekommes
2. finansieringen af 43.960 kr. afholdes inden for forvaltningens ramme til
"omstillingsaktiviteter".
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Side 45 af 50
Ad. 1. Anbefalet
Ad. 2. Anbefalet
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. Ansøgning 02-08-2015.
2. Udgiftsfordeling Børnehave.
3. Genoptagelse af sag LTK 28-04-2015.
4. Udgiftsfordeling.
Side 46 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 16
16.
Dagsorden til småbørnsdialog og skoledialog d. 15. september
2015
Sagsfremstilling
Tirsdag d. 16. september 2015 afholdes møder i småbørnsdialog og skoledialog.
Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at dagsorden til møderne i
småbørnsdialog og skoledialog drøftes i Børne- og Ungdomsudvalget inden
udsendelse. Udvalget har besluttet to faste punkter på dagsordenen. Desuden vil
der på møderne indgå et punkt om budgetprocessen.
Dagsordenerne til møderne er indtil videre:
1) Meddelelser og oplæg til dialog fra Børne- og Ungdomsudvalget
2) Meddelelser, spørgsmål og oplæg til dialog fra bestyrelserne
3) Budgetprocessen
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Beslutningskompetence
Børne- og Ungdomsudvalget
Indstilling
Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter dagsordnernes indhold
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Drøftet.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Side 47 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget
20-08-2015
Sag nr. 17
17.
Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Sagsfremstilling
1. Gensidig orientering om afholdte møder og konferencer
2. Frokostordning i dagtilbud.
Taarbæk Børnehus og Pilen Børnehus afd. Valmuen har begge ønsket at få
frokostordning. Frokostordning efter dagtilbudslovens §16a er 100%
forældrefinansieret og opkræves i forbindelse med den almindelige
forældrebetaling 11 gange årligt, da juli er betalingsfri måned.
Bevillingsmæssigt er der tale om en netto 0-bevilling bestående af en
indtægtsbevilling (pba. af den forventede forældrebetalingsindtægt) på -0,3 mio.
kr. i 2015 og -0,8 mio. kr. fra 2016 og frem, samt en udgiftsbevilling på 0,3 mio.
kr. i 2015 og 0,8 mio. kr. i 2016 og frem. Bevillingerne bringes på plads i 2.
anslået regnskab 2015.
3. Administrativt høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS).
I forbindelse med Region Hovedstadens høring af udkast til Revus (bilag) har
forvaltningen indsendt et administrativt høringssvar (bilag).
Revus'en sætter en retning for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen.
Indholdet er derfor både vækst- og udviklingsrettet inden for en række temaer,
som spænder bredt ud over områder som klima, erhverv, sundhed, kultur,
uddannelse og trafik.
Strategien bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder,
organisationer, universiteter og borgere.
Regionsrådet skal senest i august 2015 vedtage Revus'en, som har betydning for
vækst og udvikling ikke kun i Region Hovedstaden men i hele den funktionelle
region.
Hertil hører også Region Sjælland og Skåne, som parterne er blevet enige om at
markedsføre under brandet Greater Copenhagen.
Forvaltningen har, jf. særskilt meddelelsessag herom, udarbejdet et notat, som
introducerer essensen i Revusudkastet og i Greater Copenhagen-samarbejdet.
Som følge af lov nr. 80 af den 28. januar 2014 skal kommunalbestyrelsen forholde
sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier,
herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for
Side 48 af 50
kommuneplanlægningen.
Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til loven som følge af udkast til Grønt Lys +,
som lægger op til indarbejdelse af både Revus og Greater Copenhagen.
Det skal bemærkes, at Planlovens § 11 stk. 4 vedrørende den tidligere regionale
udviklingsplan udgår af Planloven.
4. Temamøde for kommunalbestyrelsen den 3. september 2015 om
kommunale og regionale samarbejder for vækst og erhverv.
Som led i udmøntningen af udkast Regional vækst- og udviklingsstrategi (Revus)
og som led i implementeringen af vækstinitiativet Greater Copenhagen inviteres
Lyngby-Taarbæk Kommune til at deltage i en række samarbejdsprojekter og
satsningsområder. Derfor holdes den 3. september 2015 et temamøde for
kommunalbestyrelsen med fokus på indhold og organisering af de regionale og
kommunale samarbejder indenfor vækst og erhverv.
Temamødet vil indeholde oplæg fra kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Bo
Rasmussen, der er. repræsenteret i det regionale samarbejder for ”Greater
Copenhagen” – om vækst og erhvervsudvikling i den samlede region Sjælland,
Skåne og Hovedstaden. Bo Rasmussen er også formand for styregruppen om
byudvikling langs den kommende letbane, og formand for det regionale
embedsmandsudvalg om vækst, uddannelse og beskæftigelse.
Som grundlag for temamødet er vedlagt notat (bilag), som introducerer udkast til
Revus og vækstinitiativet Greater Copehagen.
5. Forsinkelse af opstart af LTU Fitness.
Ifølge opdateret tidsplan fra forvaltningen vil ombygningen af Club 10's lokaler på
Fuglsanggardsskolen til LTU Fitness aktivitet først blive færdig til ibrugtagning den
1. december. 2015.
Tidsplanen indeholder 5 ugers myndighedsbehandling og desuden udgravning til
flugtvejsadgang fra kælder niveau til stueniveau.
Herefter skal rummene færdigindrettes med fitness-udstyr, så det vurderes at
Ungdomsskolens elever først vil kunne anvende denne facilitet fra den 7. december
2015.
Oprindeligt skulle tilbuddet kunne ibrugtages til primo september - men grundet
tids- og ressourcemæssige forhold har det ikke været muligt at byggetilladelsen
kunne foreligge.
Ungdomsskolen starter i uge 39, men grundet ovenstående forsinkelse vil
opstarten af holdene "Sport og Fittness" først ske i sidst i dette år.
LTU værested vil kunne benytte Club 10's lokaler på Fuglsanggårdsskolen som
planlagt fra primo september.
Side 49 af 50
Børne- og Ungdomsudvalget den 20. august 2015
Taget til efterretning.
Henrik Bang (Ø) var fraværende.
Bilagsfortegnelse
1. ReVUS høringsforslag april 2015.
2. Administrativt høringssvar forslag til ReVUS.
3. Notat om Revus og Greater Copehagen.
Side 50 af 50
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -1 af 6
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Social indsats
Administrativ afdeling
Journalnr. . :
Dato ......... : 03.08.2015
Skrevet af . : LONJ /45973367
NOTAT
om
Ledelsesinformation det specialiserede børnesocialområde
2.kvartal 2015
Børne- og Ungdomsudvalget modtager kvartalsvis ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde.
Denne afrapportering omhandler 2. kvartal af 2015. Der sker en løbende kvalitetssikring af datagrundlaget
og derfor er det ikke muligt, at sammenligne fra tidligere rapporteringer.
På baggrund af
Afrapporteringen er struktureret på følgende måde:
1.
2.
3.
4.
Underretninger
Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder
Antal klagesager i Ankestyrelsen
Ledelsestilsyn
a. med anbragte børn (§ 70 – børnesamtale)
b. børnefaglige undersøgelser (§50-undersøgelser)
1. Underretninger
Underretningerne registreres i DUBU (digitalisering - udsatte børn og unge), og i forbindelse med Overgrebspakken blev det samtidigt besluttet, at der skulle ske en automatisk afrapportering til Ankestyrelsen af
de indkomne underretninger, både i relation til årsag og hvilke initiativer underretningerne har resulteret i.
Formålet er bl.a., at der kan ske en benchmarking på tværs af kommunerne. Opgørelserne er derfor ikke
identiske med de tidligere opgørelser i forbindelse med ledelsesinformationen.
Side 1 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -2 af 6
Figur 1 – Underretninger på det specialiserede børnesocialområde 2012 - 2015
Der er i 1. kvartal af 2015 modtaget 205 underretninger, omhandlende 155 børn. Det er højere end 1. kvartal,
hvor der var 166 underretninger.
Side 2 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -3 af 6
Tabel 1 – Oversigt underrettere
Underrettere
Mellemkommunal underretning
Plejefamilie/anbringelsessted
Anden kommunal forvaltning(Tandplejen, Jobcentret, Borgerservice)
Skole
Dagpleje/daginstitution
Fritidshjem/klub/SFO
Sundhedsplejerske
Øvrigt sundhedsvæsen
Politi
Domstole
Anden offentlig myndighed eller person i offentlig tjeneste
Henvendelser fra
barn/ung
Henvendelser fra forældremyndighedsindehavere
Anden i barnets familie
eller netværk
Anden i barnets eller familiens bekedskabskreds
Nabo
Anonym
Organisationer
Krisecenter
Andre (fogedretten, boligselskaber m.m.)
Hvis andre, angiv hvem:
Behandling af traumatiserede flygtninge
I alt
1. kvartal
2. kvartal
7
4
3
0
29
38
21
17
3
1
25
14
0
6
31
7
5
2
33
23
0
7
0
0
20
26
5
0
1
0
1
6
0
1
6
7
5
0
0
12
3. kvartal
4. kvartal
5
166
205
Kategorierne er anderledes end tidligere og det kan være et definitionsspørgsmål, hvor sagsbehandleren rubricerer underretningen, da der kan være overlap i definitionsspørgsmålet. Fx hvad er forskellen på netværk
og bekendtskabskreds, det kan opfattes forskelligt afhængig af sagsbehandlernes egne præferencer.
Fordelingen af de 205 underretninger er, at de 141 er nye underretninger og de 64 underretninger er i eksisterende sager, hvor der er iværksat foranstaltninger.
Side 3 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -4 af 6
De er hovedsagligt anden kommunal forvaltning, skoler og politiet, der er foretaget flere underretninger end i
1. kvartal.
De 205 underretninger omhandler 152 børn og unge, hvor der er foretaget følgende i forhold til de 152 børn
og unge,
Tabel 2 – Opdeling i underretninger på det specialiserede børnesocialområde
Resultatet af
underretningerne
Sagen er lukket efter
tilbud om samtale
eller netværksmøde
jf. SEL § 11.1i Modtagelsen. Sagen er
efterfølgende lukket
Kortvarigt samtaleforløb, enten i Modtagelsen eller Forebyggelsescentret jf.
SEL § 11.3 og 11.4
Udarbejdelse af en
børnefaglig undersøgelse jf. SEL § 50
Økonomisk hjælp jf.
SEL § 52 a
Underretningen er
videresendt til anden
kommune
Underretningen omhandlede allerede
eksisterende sager
Bevilliget hjælper
efter § 41 og 42
(merudgifter og tabt
arbejdsfortjeneste)
Mellemkommunale
underretninger, hvor
den tidligere kommune havde iværksat
foranstaltninger
Beslutning om genoptagelse af foranstaltninger jf. SEL §
52, efter at sagen har
været kortvarigt
lukket
Ialt
1. kvartal
2. kvartal
12
22
47
35
35
28
0
0
0
0
69
64
3
1
0
0
3. kvartal
4. kvartal
2
166
152
Side 4 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -5 af 6
Underretninger i eksisterende sager fylder en del mere end tidligere, da der med implementering af Overgrebspakken skal foretages en second opinion i disse sager. Det betyder, at en anden sagsbehandler skal vurdere om de foranstaltninger og initiativer, der er iværksat, er tilstrækkelige i forhold til de oplysninger, der er
beskrevet i underretningen.
Nedenstående diagram viser aldersfordelingen af børn/unge, hvor der sker underretninger.
Figur 2 – aldersfordelingen over underretninger
2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder
Sagsantallet er i 2. kvartal på 906 sager, hvoraf 13 af sagerne er refusionsager og der er 3 sager, som
håndteres af ledelsen og dermed indgår de ikke i sagsbehandlernes sagstal, som derved er 890. Det
samlede sagstal er dog stadig højere end i 2014.
Sagsantallet pr. medarbejdere er for Modtagelsen 41 sager pr. sagsbehandler i gennemsnit. I børnegruppen er der 40 sager i gennemsnit pr. medarbejder og i Ungegruppen er der 39 sager pr. medarbejder. I opgørelsen er fratrukket de timer, som sagsbehandlerne anvender til åben anonym rådgivning og skolesocialrådgiverfunktionen etc.
Det er specielt i Børnegruppen og Modtagelsen, at sagsantallet er steget siden 2014.
Samtidigt skal det bemærkes, at der er ansat et midlertidigt årsværk finansieret af midler fra Socialstyrelsen i Ungegruppen. Midlerne anvendes til afprøvning af en metode i forhold til intensivering
af indsatserne angående uddannelse og beskæftigelse.
Tabel 3 – Antal sager i de respektive afdelinger
Side 5 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation 2. kvartal 2015 - det specialiserede børnesocialområde
Bilag 1 - Side -6 af 6
Tidligere har tabellen været opdelt i handicapsager og psykosociale sager. På grund af ny registrering i DUBU har det ikke været muligt, at foretage denne opdeling i nærværende opgørelse.
Modtagelsen
Børn 0-14 år
Unge 15-23 år
Refusionssager m.v.
I alt
3.
Antal sager
219
426
245
16
906
Klagesager i Ankestyrelsen
Der har i 2. kvartal 2015 været behandlet 3 sager på børneområdet i Ankestyrelsen. Forvaltningen har fået
medhold i 2 sager og i 1 sag har borgeren fået medhold. Sagerne har omhandlet regulering af samvær og
kontakt under anbringelsen jf. SEL § 71 og bortfald af bidrag, når barnet er anbragt af behandlingsmæssige
årsager jf. § 13.
Ledelsestilsyn
4.1 Opfølgning med anbragte børn jf. SEL § 70
Der er 2. kvartal 2015 udtaget 10 børne- og ungesager med særlig revision på gennemførelse af børnesamtalen og opfølgning i anbringelsessager jf. SEL § 70. stk. 2. og § 48.
Servicelovens § 70 foreskriver, at der skal ske en opfølgning på anbragte børn efter 3 måneder og derefter
hver 6 måned. Opfølgningens formål er, at vurdere om indsatsen af anbringelsen skal ændres og om handleplanen skal revideres og der skal være en børnesamtale 2 gange årligt.
Der er en sag, hvor der skulle have været afholdt børnesamtale i maj, men det fremgår ikke af journalen om
denne er afholdt rettidigt.
I den interne revision har handleplanen omhandlet støttekontaktpersoner og familiebehandling. I de to udtrukne sager mangler der 2 opdaterede handleplaner, hvoraf der er planlagt opfølgning i den ene sag. Begge
foranstaltninger varetages af Forebyggelsescentret.
4.2 Opfølgning – børnefaglige undersøgelser jf. SEL § 50
Der er foretaget sagsrevision i forhold til om de børnefaglige undersøgelser jf. servicelovens § 50 er gennemført indenfor 4 måneder.
De igangværende børnefaglige undersøgelser omhandlende 90 børn. Der er 51 børnefaglige undersøgelser,
hvor tidsfristen er overskredet og hvor der er truffet midlertidige vurderinger jf. servicelovens § 50. stk. 7.
Årsagerne er bl.a. politiefterforskning, manglende nødvendige udtalelser, der endnu ikke er returneret. 24 af
de 51 undersøgelser er færdig i løbet af juli 2015.
Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på fristoverholdelsen og der er både via DUBU og generelle arbejdsgangsbeskrivelser udarbejdet advis’er, der skal sikre, at fristerne overholdelse.
Side 6 af 6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
KL-udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -1 af 68
Marts 2015
De udsatte
børn
– Fremtiden er deres
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -2 af 68
Dette udspil er en del af debatten, som er
skudt i gang på KL’s Børn & Unge Topmøde
den 29-30. januar 2015.
Fotos:
Colourbox
Side 4 (øverst til venstre), side 22 (nederst)
Scanpix
Omslag, side 4 (øverst til højre, nederst), side 10 (øverst til venstre, øverst til højre),
side 14, side 18, side 36, side 46, side 49, side 52 (øverst til højre, nederst)
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Indholdsfortegnelse
Bilag 1 - Side -3 af 68
1
KL-udspil om udsatte børn og unge
Indholdsfortegnelse
Vejen frem
2
Resume6
01 Tilfør kompetencer tidligt i livet
8
02 Styrk det tværprofessionelle samarbejde
20
03 N
ytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen
34
04 H
av ambitioner for alle børn og unges læring
50
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Vejen frem
Bilag 1 - Side -4 af 68
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Vejen frem
Bilag 1 - Side -5 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Vejen frem
Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De
fleste danske børn og unge trives, men der er fortsat for
mange, som har en kaotisk opvækst og har svært ved
at stå på egne ben som voksne. Disse børn og unge
fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at flere
udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle
andres. Det forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det
kræver, at vi sætter vores børn og unge i centrum.
Alle børn og unge skal være en del af fællesskabet. De fleste danske børn
og unge trives, men der er fortsat for mange, som har en kaotisk opvækst
og har svært ved at stå på egne ben som voksne. Sammenlignet med de
øvrige nordiske lande er Danmark det land, som er dårligst til at sikre børn
og unges sociale mobilitet.
Det er et faktum, at de mest udsatte børn kommer fra familier, hvor forældrene har et markant lavere uddannelsesniveau og en markant svagere
tilknytning til arbejdsmarkedet end den generelle befolkning. Samtidig er
forældrene ofte kendetegnet af psykisk sygdom, misbrug eller kriminalitet.
De sociale forhold viser sig desværre også hos de udsatte børn og unge,
hvor færre som voksne vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse
end deres jævnaldrende, færre vil være i beskæftigelse og flere vil ende i
kriminalitet og misbrug og udvikle psykiske lidelser.
Disse børn og unge fortjener en god fremtid. Det kan og skal lykkes, at
flere udsatte børn og unge får et hverdagsliv, som ligner alle andres. Det
forudsætter, at indsatsen nytænkes. Det kræver, at vi sætter vores børn og
unge i centrum.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
3
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Vejen frem
Bilag 1 - Side -6 af 68
4
KL-udspil om udsatte børn og unge
I kommunerne skal vi derfor bruge vores tid og kræfter på indsatser, der
virker. Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og unge
med særlige behov til specialiserede tilbud, er kommunerne godt i gang
med en omstilling, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan
være i et almindeligt dagtilbud, gå i skole, få en ungdomsuddannelse og
have et fritidsliv på lige vilkår.
Den vej skal vi fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den unge i en positiv udvikling i eget liv.
Vi har desværre set eksempler på, at udsatte børn og unge ikke er blevet
opdaget i tide og ikke har fået den nødvendige hjælp. Det ansvar tager vi
på os.
Paradigmeskiftet handler i høj grad om ledelse – både fagligt og kommunalpolitisk. Skal vi for alvor lykkes med at give alle vores børn og unge en
chance i livet, kræver det, at vi bygger bro mellem styring og ledelse, og at
vi udøver konsekvent og professionel ledelse, der tager livtag på sagsbehandlingen, udviklingen – og de trælse sager.
KL har tre pejlemærker for indsatsen for udsatte børn og unge:
• Tidlig og forebyggende indsats.
Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes.
• Helhedsorienteret indsats.
Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med
én kommune.
• Målrettet indsats.
Der skal fokus på effekt i foranstaltningerne.
Vi skal huske på, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. Børnene
selv skal være en del af løsningen, ligesom også forældrene har en helt afgørende rolle. Men lige så vigtigt er, at det nære netværk omkring børnene
og de unge samt det omgivende samfund har et stort ansvar for at involvere sig, når de oplever, at et barn eller en ung er i problemer.
Samtidig skal vi i langt højere grad kvalitetssikre og dokumentere vores
indsatser. Der er rigtig meget i gang i kommunerne, men vi skal turde forlade de vante rammer, vi skal turde basere os på forskning og kvalitative
løsninger, og vi skal turde dokumentere vores sejre såvel som nederlag.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Vejen frem
Bilag 1 - Side -7 af 68
5
KL-udspil om udsatte børn og unge
I dette udspil kommer KL med en række konkrete anbefalinger til en styrket indsats, der tager udgangspunktet i barnet og de unge og deres muligheder for et godt liv. Anbefalingerne bygger på forskning og er udviklet i
samarbejde med en række kommuner.
Realisering af anbefalingerne hviler på en grundlæggende præmis om,
at vi ser sociale indsatser som sociale investeringer i stedet for alene at
opfatte dem som udgiftsposter. Det handler ikke om flere penge, men om
klogere og prioriterede investeringer, der gavner og understøtter området
fagligt såvel som økonomisk.
Det kan betale sig at investere i vores børn og unges fremtid. Det kræver
kommunalpolitisk mod, knofedt og handlekraft!
God læselyst og god arbejdslyst!
Martin Damm
Formand
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Kristian Wendelboe
Adm. Direktør
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Resume
Bilag 1 - Side -8 af 68
6
KL-udspil om udsatte børn og unge
Resume
’De udsatte børn – Fremtiden er deres’ kommer med
en række anbefalinger, der skal fungere som afsæt
for en politisk drøftelse af mål for og organisering
af arbejdet med udsatte børn og unge i den enkelte
kommune. Anbefalingerne er inddelt i fire afsnit, hvor
fokus er at tilføre kompetencer tidligt i livet, at styrke
det tværprofessionelle samarbejde, at nytænke de
specialiserede indsatser og styrke sagsbehandlingen
samt at have ambitioner for alle børn og unges læring.
Det følgende er et kort resume af udspillets
hovedpointer.
01
Tilfør kompetencer
tidligt i livet
Jo tidligere vi griber ind, desto mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Det er der
både god livskvalitet og samfundsøkonomi
i. Det indebærer, at der helt tidligt i et barns
liv tilføres ressourcer til dets udvikling.
Mange kommuner har taget stafetten op i
form af bl.a. forældrekurser og en styrket
sundhedspleje; men der ligger et stort
samfundsmæssigt potentiale i, at vi tidligt
i et barns liv styrker udsatte forældres
kompetencer i et samspil med forældrene
selv, sundhedssektoren og civilsamfundet
i øvrigt. Deri ligger også en økonomisk prioritering og en eventuel omlægning af det
kommunale budget.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Det rejser spørgsmålene om, hvordan den
enkelte kommune vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns
liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort
og lang sigt? Det kan kræve en genovervejelse af økonomien på området. Samtidig
skal vi spørge os selv, hvordan vi bedst får
spillet forældrene og andre ressourcepersoner fra barnets netværk eller lokalsamfund på banen?
02
Styrk det
tværprofessionelle
samarbejde
Hvis vi skal lykkes med forebyggelse blandt
børn og unge i udsatte positioner, er der
behov for et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat. Det
skal stå lysende klart for alle involverede
medarbejdere, hvad de skal gøre, når der
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
Resume
Bilag 1 - Side -9 af 68
7
KL-udspil om udsatte børn og unge
opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, de
samarbejder med. Det tværprofessionelle
samarbejde skal understøtte en inkluderende tilgang, hvor udsatte børn og unge
kan blive i deres nærmiljø og bevare deres
sociale netværk. Det øger deres livsmuligheder på sigt. Men det tværprofessionelle
samarbejde skal ikke kun gå på tværs af
børne- og ungeområdet, men også på
tværs af børne- og voksenområdet. Der
skal være én fælles plan for udsatte familier,
så børnenes trivsel ses i sammenhæng
med forældrenes sociale problemstillinger.
og familiens liv. For at kunne lykkes med
myndighedsarbejdet er det helt centralt, at
barnet, den unge og familien involveres og
opnår ejerskab til ’egen sag’.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan den enkelte kommune får etableret de nødvendige
samarbejdsmodeller og indsatser, så der er
ledelsesmæssigt fokus og et fælles sprog
blandt medarbejderne i forhold til at opspore og forebygge blandt udsatte familier?
04
Hav ambitioner for
alle børn og unges læring
03
Nytænk de specialiserede
indsatser og styrk
sagsbehandlingen
De mest virksomme indsatser over for udsatte børn og unge er dem, der er tættest
på en opvækst i en almindelig familie. Derfor bør kommunerne tilrettelægge de sociale indsatser som tidsafgrænsede ’pit stop’
på vej tilbage i almenområdet og i større
udstrækning benytte anbringelse i slægt og
netværk som alternativ til de traditionelle
anbringelsesformer. Erfaringer fra Sverige
og Norge viser, at en sådan omlægning af
indsatserne både giver bedre resultater
for de udsatte børn og deres familier og er
mere omkostningseffektivt.
Myndighedsarbejdet er et helt centralt
element i den nødvendige omstilling af indsatserne og skal bidrage til, at der er fokus
på virksomme metoder samt mål, effekt og
resultater af indsatsen. Fokus i myndighedsarbejdet bør være, om indsatserne bidrager til progression i barnets, den unges
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Det rejser spørgsmålene om, hvorvidt den
enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet
sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse? Og hvilke krav der skal stilles til myndighedsarbejdet for, at det understøtter den
nødvendige omstilling med tæt inddragelse
af barnet, familien og netværket i øvrigt?
Hvis der sættes målrettet ind i forhold til
børn og unges læring og uddannelse, vil
det være muligt at mindske betydningen
af den sociale baggrund. Kommunerne er
i kontakt med stort set alle børn, fra de er
helt små, til de går ud af folkeskolen. Det
giver en særlig mulighed og forpligtelse til
at arbejde med alle børns læring. Men vi
står i dag med den udfordring, at omkring
7-8 pct. af en årgang forlader folkeskolen
uden 9. klassesprøve, og at knap en femtedel af en ungdomsårgang som 25-årige
står uden en ungdomsuddannelse. Den
nyeste forskning viser, at fokus på læring
allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer, og det
skal følges op i skolen, hvor kommunerne
allerede nu er i fuld gang med at implementere folkeskolereformen, som netop skal
mindske betydningen af social baggrund.
Det rejser spørgsmålene om, hvilke politiske mål den enkelte kommune stiller
for udsatte børns læring og udvikling i
dagtilbud og skole, herunder hvordan børn
og forældre inddrages og styrkes? Og
hvordan den enkelte kommune gennem
mere forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelser kan støtte udsatte unge i
at gennemføre en ungdomsuddannelse?
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -10 af 68
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -11 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
9
01
Tilfør
kompetencer
tidligt i livet
Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede
ved livets start, hvor det tidlige samspil mellem børn og
forældre spiller en afgørende rolle for barnets udvikling.
Der skal derfor sættes ind, allerede inden barnet bliver
født. Der skal fokus på tidlig opsporing og forebyggelse
både internt i kommunen og på tværs af sektorer.
Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det
udsatte børne- og ungeområde. Men spørgsmålet er, om
vi bruger pengene rigtigt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -12 af 68
10
Et barns adfærd og personlighed grundlægges allerede ved livets start, hvor det
tidlige samspil mellem børn og forældre
spiller en afgørende rolle for barnets udvikling. Der skal derfor sættes ind, allerede
inden barnet bliver født. Der skal fokus
på tidlig opsporing og forebyggelse både
internt i kommunen og på tværs af sektorer.
Mange kommuner har taget stafetten op
i form af bl.a. forældrekurser til vordende
forældre, men der ligger et stort samfundsmæssigt potentiale i en yderligere styrkelse
af området bl.a. ved en styrket sundhedspleje og øget inddragelse af tandplejen.
Forældrenes adfærd har stor betydning for
børnenes udvikling både fysisk, kognitivt
og socialt. Forældrene skal derfor så vidt
muligt ses som en ressource i deres børns
udvikling. Samtidig skal det være en integreret del af de sociale indsatser, at der
bygges bro mellem barnet og det omgivende samfund så tidligt som muligt.
Sårbare forældre
3-5 pct. af en forældreårgang er forældre, der
er sårbare, og hvis børn udvikler tilknytningsproblemer/forstyrrelser. Sårbarhed ses typisk
hos forældre, der:
• Selv har oplevet omsorgssvigt/
traumatiserende begivenheder
• Har alkoholproblemer og/eller problemer med
indtagelse af stoffer
• Har oplevet en svær akut krise såsom
dødsfald, ulykker osv.
• Ikke har noget netværk
• Lider af psykisk sygdom
Ved flere faktorer øges risikoen for manglende
omsorgsevne radikalt.
Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og
unge, Sundhedsstyrelsen, 2011
Kommunerne anvender godt 14 mia. kr. årligt på det udsatte børne- og ungeområde.
Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene
rigtigt. Det er naturligvis ikke gratis at tilføre
kompetencer tidligere i barnets liv. Men
det skal ses som en investering, der på
lidt længere sigt giver en gevinst. Der er
kommuner, som har valgt at tilføre ekstra
ressourcer til et prioriteret indsatsområde
under forudsætning af, at der efter en bestemt årrække kommer en varig besparelse.
Der er i dag også flere eksempler på, at en
omstilling fra indgribende til forebyggende
foranstaltninger medfører egentlige besparelser her og nu, og så er det naturligvis
også muligt at foretage en prioritering
inden for det eksisterende budget, så
ressourcerne bruges der, hvor den største
effekt forventes.
Invester i tidlig støtte til forældrene
Fra udenlandsk forskning ved man, at det
er godt at sætte ind med indsatser allerede
inden barnet bliver født – og lige efter.
Det er væsentligt, at både jordemoder og
sundhedsplejerske retter fokus mod tilknytningen mellem barn og forældre allerede
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
fra første kontakt – og helst allerede under
graviditeten. Ved at sørge for, at nybagte
forældre modtager både viden og træning
i, hvad de skal gøre for at være gode forældre, kan det have store positive effekter
for barnets udvikling. Arbejdet med at få
forældrene til at forstå deres barn, med at
give dem selvtillid som far og mor og med
at lære dem at løse konflikter hensigtsmæssigt er helt centralt, når kommunerne
skal hjælpe udsatte småbørn til en god
start på livet.
Den amerikanske økonom, nobelpristager
og formand for bestyrelsen af Trygfondens
Børneforskningscenter på Aarhus Universitet James J. Heckman har vist, at det er
en langt bedre forrentning for samfundet
at investere i de helt små børns udvikling,
end at vente til de kommer i skole. Her er
det nærmest for sent at genoprette en socialt skæv livsbane. Heckman viser med en
række konkrete eksempler, at jo tidligere vi
griber ind, des mere effektive er vi i forhold
til at sikre en positiv livsbane for udsatte
børn. I stedet for omfordeling eller “re-distribution” af de økonomiske ressourcer i
voksenlivet, taler Heckman om “præ-distribution”. Det indebærer, at der helt tidligt i
et barns liv tilføres ressourcer til dets udvikling. På figur 1 ses Heckman-kurven, som
viser, hvilken forrentning eller gevinst som
samfundet får ud af at sætte ind i en given
alder hos børn og unge.
Brug forældrekurser til
førstegangsfødende forældre
Vi ser allerede i dag en udvikling, hvor
mange kommuner arbejder målrettet
med de vordende forældre bl.a. i form
af forældrekurser, som er et tilbud til alle
kommende førstegangsforældre. Her samarbejder den offentlige, den private og den
frivillige sektor (herunder sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, jurister,
sagsbehandlere, psykologer, bankrådgivere, læger, jobkonsulenter, fagforeninger,
børneudstyrsforhandlere osv.) om at forberede forældrene på den store omvæltning,
det er at få et barn.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -13 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Spædbørns trivsel
Lang de fleste spædbørn trives og udvikler sig,
som de skal. Men ifølge data fra sundhedsplejersker for børn i 8–10 måneders alderen vil der
være:
• 4
,6 pct., der har et problematisk
forældre-barn samspil
• 9,1 pct. forældre, der har problemer med
barnets signaler og reaktioner
• 19,6 pct. børn, der har regulatoriske
problemer i form af gråd, uro, spisning
og søvn
Kilde: Johansen & Holstein (2014)
Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge
beregninger fra CBS kan man i Danmark
på landsplan spare én milliard om året pr.
årgang, hvis alle forældre kommer på kursus1. Besparelserne ses især som følge af
færre anbringelser af børn, færre udgifter
til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad
bliver på arbejdsmarkedet. Konkret har man
set, at modellen kan føre til et markant fald i
antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte
børn og unge og bedre udnyttelse af de
offentlige budgetter.
Styrk sundhedsplejens rolle
Sundhedsplejen kommer i alle familier
og vejleder om børns trivsel. Sundhedsplejen har således en unik mulighed for at
opspore udsatte børn og familier og give
børn, som mistrives, en særlig opmærksomhed. Langt de fleste spædbørn trives og
udvikler sig, som de skal, men en mindre
gruppe har et problematisk forældre-barn
samspil og kan vise andre tegn på mistrivsel.
Figur 1.
Forrentning af social
indsats i forhold til alder
og målgruppe
Indsats i
barnets
første leveår
0–3 år
Førskole­
programer
4–5 år
Skolegang
Jobtræning
Skole
Efter skole
Kilde: James Heckman (2008): Return of investment
1
CEBR (2012): Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af
Leksand-modellen i Danmark
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
11
Det er helt centralt, at der kommunalt sker
en opsporing og prioritering af, hvilke forældre der har særlige behov for støtte fra
sundhedsplejen, og at disse dermed får
hyppigere besøg.
Sundhedsplejerskens arbejde med familien
ophører normalt, når barnet er et år, og
sundhedsplejersken vil herefter først se
børnene, når de starter i skolen. Der synes
at være behov for at styrke sundhedsplejens rolle i førskolealderen, ikke mindst i relation til børn og familier med særlige behov
for støtte og vejledning. Der er positive erfaringer fra kommuner, der har gennemført
forsøg med ekstra besøg i førskolealderen.
Det er desuden vigtigt, at der sker en styrkelse af sundhedsplejens dialog med det
øvrige børneområde. Det er afgørende, at
den viden som sundhedsplejen får om familien og det lille barn viderebringes til øvrige medarbejdere i det tværprofessionelle
samarbejde om udsatte børn.
Endvidere er der behov for at styrke samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og andre sektorer. Svangeromsorgen
har de senere år været gennem ændringer med blandt andet stærkt reducerede
indlæggelsestider, hvilket har betydet en
markant stigning af genindlæggelser af nyfødte. Sundhedsaftalen, som indgås mellem
kommuner og regioner, er det redskab, som
kommunerne kan bringe i anvendelse, hvis
området skal koordineres. Det er i denne forbindelse væsentligt, at kommunikationen og
arbejdsgangen mellem de regionalt ansatte
jordemødre og kommunalt ansatte sundhedsplejesker styrkes, så der sikres videndeling og samarbejde ved mistanke om et
udsat spædbarn. Samarbejdet kan fx styrkes
ved lokalefællesskaber mellem sundhedsplejesker og jordemødre eller ved fælles fødsels- og familieforberedelseskurser. Endelig
bør kommunen sikre, at almen praksis inddrages tættere i arbejdet med de børn, som
er socialt udsatte, så den viden den praktiserende læge får deles med sundhedsplejen
og andre relevante fagpersoner i kommunen.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -14 af 68
Case #1
Familie med Hjerte i
Holstebro Kommune
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -15 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
’Familie med Hjerte’ er et familieforberedelseskursus, der siden 2011
tilbydes til alle førstegangsforældre i Holstebro Kommune. Fra midt i
graviditeten til barnet er 15 mdr., støttes og styrkes forældrene i de
udfordringer, de møder i den nye livssituation som børnefamilie.
Forældre præsenteres for undervisere fra kommune, region, det private
erhvervsliv og frivillige organisationer. Den tværsektorielle indsats giver en
oplevelse af sammenhæng og koordinering mellem de forskellige tilbud.
Den tidlige støtte til forældrene sker gennem tre forbundne initiativer:
• F
ormel forældreuddannelse, hvor alle førstegangsforældre i kommunen
tilbydes et kursusforløb rettet mod at forberede dem på deres nye rolle
og ansvar som forældre.
• E
tablering af forældrenetværk, der kan åbne for gensidig støtte og
erfaringsudveksling. Hensigten er at motivere forældrene til at hjælpe og
trække på hinanden og dermed øge effekten af kommunens indsats.
• Information om kommunens øvrige tilbud rettet mod forældre.
Kursusforløbet fungerer også som en indgang til kommunens øvrige
tilbud, hvilket kan medvirke til at sikre en bedre koordination mellem de
forskellige indsatser.
98 pct. af de nye familier takker ja til ’Familie med Hjerte’. Holstebro
Kommune har ikke gennemført en egentlig effektmåling, men erfarer, at
kommunen med ’Familie med Hjerte’ kommer tidligere på banen i forhold
til sårbare familier bl.a. som følge af et langt større kendskab mellem
de fagprofessionelle både tværfagligt og tværsektorielt. Samarbejdet
med forældrene opleves også som forbedret. ’Familie med hjerte’ er
implementeret ved omlægninger inden for det eksisterende budget.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
13
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -16 af 68
14
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #2
Investering i sundhedsplejen
styrker tidlig opsporing på 0-3 års
området i Viborg Kommune
Viborg Kommune har omlagt indsatsen for de helt små børn og deres
familier ved at sætte særligt fokus på den tidlige og forebyggende indsats
sammen med sundhedsplejerskerne. Alle børn i alderen 0-3 år screenes
nu tre gange årligt, så der tidligt kan gribes ind i forhold til mistrivsel.
Fremadrettet tilbyder sundhedsplejersken således flere besøg til børn af
flergangsfødende, samt til børn, som enten ikke kommer i pasningstilbud
og/eller børn, der kommer i privat pasning. Viborg Kommune har samtidig
styrket sundhedsplejen i skolerne, hvor man har indført undersøgelse/
konsultation af folkeskolens 3. klasser.
Viborg Kommune deltog i 2010-2012 i forskningsprojektet ”Opkvalificering
af den tidlige indsats” i samarbejde med KORA, som førte til udvikling og
implementering af en opsporingsmodel (modellen er beskrevet på side
16). Det er baggrunden for, at Viborg Kommune har igangsat, at alle børn
fra 0–16 år er omfattet af det, der i Viborg kaldes TOPI (Tidlig opsporing
og indsats). Omlægningen sker med undtagelse af en enkelt stilling inden
for den eksisterende ramme. Den generelle styrkelse af sundhedsplejen
er sket, selvom fødselstallet i Viborg Kommune i 2013 og 14 forventes at
ligge ca. 10 pct. lavere end de foregående år.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -17 af 68
15
KL-udspil om udsatte børn og unge
Tænk tandplejen ind i det
tværsektorielle arbejde
En anden væsentlig aktør i den kommunale
sundhedstjeneste er tandplejen. Hele 60
pct. af fysiske overgreb på børn kan ses i
hoved- og halsregionen. Det er netop disse
områder, som tandplejepersonalet har frit
udsyn til under et tandeftersyn. Samtidig
viser undersøgelser, at alt for få tandlæger
underretter de sociale myndigheder, hvis
de har mistanke om, at et barn bliver udsat
for overgreb eller omsorgssvigt.
Den kommunale tandpleje er forpligtet til at
være opsøgende og skal sikre, at alle børn
modtager et kommunalt tandplejetilbud. De
fleste børn er derfor i kontakt med tandlægen fra 2-3 års-alderen, frem til de fylder
18 år. Tandplejepersonalet har en unik
adgang til at opdage tegn på omsorgssvigt
og overgreb, som andre faggrupper ikke
ser, og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Der er derfor behov for uddannelse
og klare retningslinjer fra kommunal side til
tandplejen, herunder information om håndtering af udsatte børn og unge.
Styrk børn og unges trivsel gennem
fællesskaber og relationer
Familien er en vigtig base for børn, men
jo ældre børn bliver, jo større rolle spiller
venner, skole og fritid for selvforståelsen.
Stærke venskaber kan understøtte en
positiv udvikling, mens dårlige venskaber
kan introducere børn og unge til en risikoadfærd i form af misbrug, kriminalitet og
fravær fra skolen2. Udsatte børn og unge
har ofte vanskelige relationer. Manglende
positive relationer skyldes ofte, at mange
udsatte børn og unge har afbrudte skoleforløb, de får ikke taget en ungdomsuddannelse, og de har ikke nogen aktiv fritid med
sport eller andre fritidsinteresser.
Fritidsjobindsats og
lommepengeprojekt for
udsatte unge
Flere kommuner har indgået et samarbejde med boligorganisationer om
en todelt fritidsjobindsats for unge.
Medarbejdere fra boligorganisationen
har ansvaret for at rekruttere, støtte og
motivere de unge til at få og fastholde
et fritidsjob gennem fx jobsøgningskurser, vejledning, opfølgning og forældrekontakt. Kommunens beskæftigelsesmedarbejdere står for at opsøge private
og offentlige arbejdssteder med henblik
på at skaffe fritidsjob, og UU-vejledere
har ansvar for uddannelsesvejledningen
i forløbet. Flere boligorganisationer har
også etableret lommepengeprojekter
for særligt udsatte unge, der ikke er klar
til at tage et fritidsjob.
Læs mere: www.cfbu.dk
og lokalt netværk, så en social foranstaltning
ikke resulterer i en eksklusion fra det almene
liv, men er en hjælp til at forblive der, hvor
barnet eller den unge har sit netværk.
Fritidstilbud har stor effekt for udsatte børn og
unge. De skaber ikke alene gode relationer,
de gør også børnene aktive, uanset om det
er sport eller en skakklub. Aktiviteten sætter
gang i fællesskabet, som er en vigtig forudsætning for udsatte børns udvikling og trivsel.
Undersøgelser viser desuden, at fritidsjob
øger sandsynligheden for, at udsatte unge
tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse senere i livet3.
Det skal derfor være en integreret del af de
sociale indsatser, at der bygges bro mellem
barnet/den unge og det samfund barnet/
den unge bevæger sig i – og gerne så tidligt
som det kan lade sig gøre. Det kræver et
stærkt fokus på tilknytning til almenområdet
gennem fx dagtilbud, skoler, fritidsaktiviteter
Kommunerne kan ikke stå alene med disse
indsatser. Der er behov for et bredt samarbejde med civilsamfundet forstået som
frivilligforeninger, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder mv., og det
kræver, at kommunen har en strategisk og
systematisk tilgang til, hvordan lokale kræfter kan bidrage til at skabe positive fællesskaber og relationer for udsatte børn, unge
og deres forældre.
2
Socialstyrelsen (2013): Dialoggruppe for kommuner.
Forebyggelse som alternativ til anbringelse af børn og unge
3
Center for Boligsocial Udvikling (2012): Godt på vej Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -18 af 68
Case #3
Styrket samarbejde mellem
tandplejen og socialforvaltningen
i Aarhus Kommune
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -19 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Klare ambitioner har i dag ændret tandplejens rolle i arbejdet med de
udsatte børn i kommunen. Fra 2011 har kommunen sat særligt fokus på,
hvordan tandplejens medarbejdere i samarbejde med socialforvaltningen
skal bidrage til og understøtte, at børn og unge, der oplever omsorgssvigt
eller overgreb, sikres hjælp.
Der er blevet igangsat en række indsatser:
• Alle nye medarbejdere i tandplejen gennemgår obligatoriske temadage
om underretningspligt og tegn på omsorgssvigt. Ledelsen gennemgår
ekstra uddannelse.
• E
tablering af formaliserede netværksmøder, hvor en koordinerende
person fra det specialiserede børneområde deltager på tandplejens
netværksmøder. Det har betydet, at tandplejen nu kender til de
muligheder, der er for at hjælpe et udsat barn og handle på signalerne.
• U
dvikling af et rådgivende team bestående af en tandlæge, tandplejer
og klinikassistent, som skal bistå med rådgivning og støtte, når
mistanken om omsorgssvigt melder sig hos en medarbejder.
• T
andplejen arbejder med standardbreve, som har fået flere forældre til
at møde op med deres børn.
arhus Kommune er i gang med at etablere en samarbejdsaftale med
• A
dagtilbuddene om de børn, som spottes i tandplejen.
Den nye indsats har betydet, at der spores en anderledes adfærd hos
medarbejderne i tandplejen. Der er et skærpet blik for alle udsatte børn i
tandplejen, og medarbejderne er blevet langt bedre til at gå i dialog med
øvrige fagprofessionelle om konkrete bekymringer for udsatte børn og
unge. Med andre ord er der en tættere sammenhæng mellem tandplejen
og socialforvaltningen. Endelig oplever kommunen en stigning i antallet
underretninger fra tandplejen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
17
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
01 — Tilfør kompetencer tidligt i livet
Bilag 1 - Side -20 af 68
18
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #4
Unge Coaches og Mentorer
i idrætsforeninger i
Høje-Taastrup Kommune
Når børn og unge ikke deltager i foreningslivet, skyldes det ofte, at de ikke
føler sig trygge ved at dyrke idræt, og at kulturelle, sociale eller økonomiske
vilkår forhindrer dem i det. DBU har i et partnerskab med Høje-Taastrup
Kommune og tre lokale fodboldklubber udviklet et projekt, som løber frem
til udgangen af 2015 og har til formål at styrke foreningsløse børn og unges
deltagelse i foreningslivet. Projektet har særligt fokus på de tre boligområder
Gadehavegården, Taastrupgård og Charlottekvarteret, som står på regeringens
liste over udsatte boligområder.
Med projektet uddannes unge (15-19-årige) til at fungere som
foreningsvejledere for børn i alderen 6-9 år. De unge får tilknyttet en voksen
mentor fra fodboldklubben og gennemfører et uddannelsesforløb, der strækker
sig over 14 måneder indeholdende 10 moduler. I uddannelsesforløbet arbejdes
med områder som coaching, kommunikation, ung og træner for første gang, at
være en god rollemodel, førstehjælp, ATK kursus og sportsmanagement.
Projektet er finansieret af Høje-Taastrup Kommune og DBU’s pulje for
partnerskaber med kommuner og evalueres løbende. Der er afsat ressourcer til
vidensdeling med to til fire kommuner/fodboldklubber, som får mulighed for at
deltage og blive inspireret.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -21 af 68
01
KL anbefaler
At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle
i forhold til de udsatte familier. Det kan bl.a. ske
gennem flere hjemmebesøg, familiekurser mm. samt
et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler, som
sikrer tidlig opsporing.
At kommunerne bidrager til formaliserede
arbejds- og kommunikationsgange mellem
jordemoderen og sundhedsplejersken
i regi af sundhedsaftalerne, eksempelvis
via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og
familieforberedelseskurser samt fælles praksis
omkring underretninger.
At kommunerne udarbejder en formaliseret
handleplan for, hvordan tandplejen inddrages
og bliver en fast del af det tværprofessionelle
samarbejde omkring udsatte børn og deres familier.
At kommunerne udarbejder en strategi for,
hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale
virksomheder mv. inddrages i barnets og den unges
opvækst – så tidligt som muligt.
At kommunerne tager budgettet på børne- og
ungeområdet op til overvejelse og laver en klar
strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal
ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang
sigt. Det er væsentligt at forholde sig strategisk til,
om pengene prioriteres på de rette indsatser.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -22 af 68
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -23 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
21
02
Styrk det
tværprofessionelle
samarbejde
Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge
er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler
på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. Men
meget tyder på, at indsatsen på trods af tidlige signaler
mange gange først starter, når problemerne har vokset
sig store. Med øget viden og et fælles begrebsapparat kan
alle fagprofessionelle, der arbejder omkring barnet og den
unge, give dem en meget bedre chance for et godt liv.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -24 af 68
22
Forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at
de ikke trives og udvikler sig, som de skal.
Men meget tyder på, at indsatsen på trods
af tidlige signaler mange gange først starter, når problemerne har vokset sig store.
En hindring kan være usikkerhed om, hvornår det giver mening at forebygge. Og en
tendens til at fokusere på det håndgribelige
og presserende gør, at indsatsen over for
udsatte børn og unge oftest kommer til at
fokusere på det akutte. En anden hindring
for tidlige indsatser kan være, at dem, der
arbejder med børnene og de unge har
en ”vent og se”- holdning. En tredje hindring er, at ikke alle fagpersoner rundt om
børnene har et fælles begrebsapparat og
en fælles forståelse af, hvornår man bør
være bekymret for et barn, samt hvilke kendetegn en udsat familie udviser.
Med øget viden kan alle fagprofessionelle,
der arbejder omkring barnet og den unge,
give dem en meget bedre chance for et
godt liv. Alle fagprofessionelle har som led
i den forebyggende indsats en opgave i at
medvirke til, at udsatte børn og unge får
den nødvendige opmærksomhed. Det skaber et behov for et fælles sprog, en fælles
forståelse og et fælles begrebsapparat.
Det behov skal der også tages hånd om
allerede i uddannelsessystemet, så der
skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsplejerske-, pædagog-, lærer-, psykolog- og socialrådgiveruddannelserne fx i
form af fælles moduler i uddannelserne. Det
sikrer en fælles forståelse af betydningen af
tidlig indsats og et positivt udviklingsmiljø til
gavn for alle børn og deres familier.
Arbejd med systematisk opsporing på
tværs for at fremme tidlig indsats
Kommunerne arbejder i dag med flere
forskellige former for opsporing af udsatte
børn og unge. Formålet med at arbejde
med opsporingsmodeller som fx børnelinealen er at sikre bedre trivsel for børn
KL-udspil om udsatte børn og unge
i en udsat position – enten ved, at der
gives en tidlig støtte og opmærksomhed i
almensystemet (sundhedspleje, dagpleje,
daginstitution og skole) eller ved, at barnet
får en tidlig indsats i specialsystemet. Der
er en forventning om, at opsporingen på
længere sigt vil sikre, at der handles hurtigere i forhold til børn i en udsat position, at
flere børn får den rigtige indsats med det
samme, hvormed nogle af de indgribende
foranstaltninger i specialsystemet, fx anbringelser, kan undgås.
I Helsingør Kommune er der gode erfaringer med at anvende Børnelinealen,
som indeholder en beskrivelse af et barns
udvikling og forældrenes forældreevne
på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er optimal
trivsel. De fagprofessionelle måler deres
bekymringer i forhold til barnets adfærd og
forældrenes forældreevne. I Børnelinealen
kan den fagprofessionelle se de indsatser,
kommunen har at tilbyde inden for hvert
skalleringspunkt. Fx kan der opnås støtte
fra Familierådgivningen, såfremt bekymringer er på 6 og derunder. Såfremt bekymringen er på 6 og derover, henvises der til
åben anonym rådgivning.
Nuværende erfaringer med at arbejde med
opsporingsmodeller viser, at indsatsen sættes i gang op til 1½ år tidligere end før, bl.a.
fordi frontpersonalet i almensystemet får styrket deres handlekompetencer i forhold til at
reagere på en bekymring for et barns trivsel4.
Arbejdet med tidlig opsporing kræver, at det
står lysende klart for alle involverede medarbejdere, hvad de præcist skal gøre, når der
opstår en bekymring, og hvad de kan forvente af de øvrige fagprofessionelle, som de
samarbejder med. Denne klarhed har de bl.a.
skabt i Aalborg Kommune ved at udarbejde
en fælles håndbog, ’På tværs’, som fælles afsæt for arbejdet med udsatte børn og unge.
Samtidig kræver det stærke fagligheder
blandt de involverede medarbejdere.
Medarbejderne i almenområdet skal have
faglighed til at inkludere sårbare børn og
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
ambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering
R
af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport.
Opsporingsmodellens implementering og effekter.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -25 af 68
23
KL-udspil om udsatte børn og unge
unge, mens de social- og sundhedsfaglige
medarbejdere skal have styrkede kompetencer til at arbejde ind i almenområderne
og understøtte tidlig opsporing og forebyggelse. Det handler om at styrke det
tværprofessionelle samarbejde.
Brug målrettede
opsporingsmodeller
Der kan også være behov for at anvende
specifikke opsporingsmodeller i forhold til
særlige problemstillinger. Det kan fx være i
forhold til forebyggelse af kriminalitet, misbrug eller psykisk mistrivsel blandt særlige
grupper af udsatte børn og unge. Eksempelvis har Socialstyrelsen og SFI udviklet
redskabet ’Systematisk Risikovurdering’,
som kan anvendes til at afdække risiko- og
beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminalitet.
En central pointe er, at den tidlige forebyggende indsats ofte går på tværs af sektorer,
hvilket kræver en særlig indsats fra kommunal side5, men når det lykkes, kan det give
flotte resultater.
Styrk de fremskudte
indsatser i nærmiljøet
Tidlig opsporing spiller tæt sammen med
Risiko- og
beskyttelsesfaktorer
betyder noget
i indsatsen
I den tidlige forebyggende og
foregribende indsats er det helt
afgørende, at de fagprofessionelle
omkring barnet har en fælles
forståelse og viden om, hvad
der fremmer og hæmmer et
barns udvikling, samt hvad der
kendetegner en udsat familie. Det
kan kommunerne finde vejledning
til i forskningen, som peger på,
at der er en række risiko- og
beskyttelsesfaktorer, når det
handler om børns opvækst.
Risikofaktorer i udsatte familier
er fx svækket forældreevne,
forældrenes misbrug, ustabile
familiestrukturer, vold, en
fraværende far, social isolation,
somatisk og psykisk sygdom og
arbejdsløshed. Risikofaktorernes
betydning for barnets udvikling,
læring og trivsel afhænger af
barnets egen modstandskraft, og
hvordan risikofaktorerne håndteres
i barnets nærmiljø, herunder både
af forældrene, af barnets netværk
og af de fagprofessionelle rundt
om barnet. Beskyttelsesfaktorer
bør altid indgå i forebyggelsen og
overvejelserne om, hvordan barnet
kan afhjælpes og styrkes på sin
modstandskraft.
5
I disse år arbejdes ihærdigt med fremskudte indsatser på børne- og ungeområdet. De nye muligheder, der ligger i at
arbejde med fremskudte indsatser er, at
den opsøgende funktion og den fysiske
tilstedeværelse i børnene og de unges
dagligdag vil give mulighed for en tidligere
indsats. En indsats, der kan forhindre en
problemstilling i at blive en egentlig sag.
Flere kommuner afprøver i dag nye metoder, hvor fx socialrådgivere fungerer i en
fremskudt funktion i kommunens dagtilbud
og skoler. Antagelsen er, at et tættere samarbejde mellem socialrådgivere og lærere,
pædagoger, pædagogisk personale og
PPR kan være med til at sikre mindst mulig
indgriben i børnenes og de unges liv.
Den hyppige kontakt mellem socialrådgiver
og dagtilbuddets- og skolens personale
Individuelle beskyttelsesfaktorer:
•
•
•
•
•
•
Gode kognitive evner
Afbalanceret temperament
Selvtillid
Empati
Prosociale færdigheder
Fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder
Kontekstuelle beskyttelsesfaktorer:
• E
n god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene (eller anden
central omsorgsperson)
• Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse
• Forældres evner til at formidle klare normer for acceptabel og
uacceptabel opførelse
• Positive relationer til lærere (rollemodeller)
ommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (2009):
K
Indsatsen mod ungdomskriminalitet, betænkning nr. 1508,
Justitsministeriet.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
en udvikling, hvor specialviden bringes i
spil i almenområdet. Det er ofte bedre at få
eksperterne ind i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, end at sende barnet eller
den unge ud til eksperterne. Det understøtter en inkluderende tilgang, hvor barnet og
den unge bliver i nærmiljøet og her tilbydes
den hjælp og støtte, det har behov for.
Kilde: SFI og Socialstyrelsen
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -26 af 68
Case #5
Opsporingsmodel giver
fælles sprog, fælles værktøj
og fælles indsats
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -27 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
En række kommuner – Vordingborg, Assens, Haderslev, Norddjurs
og Viborg – har sammen med KORA udviklet og implementeret en
opsporingsmodel. Modellen giver de professionelle omkring børnene,
dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere, et redskab,
der hjælper med at opspore børn i problemer og kan sikre dem et
godt og solidt grundlag for handling. Modellen hjælper personalet til at
kvalificere samarbejdet med forældrene og andre faggrupper, herunder
socialrådgivere. Modellen tager udgangspunkt i eksisterende forskning.
Fokus i opsporingsmodellen er:
• Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår
• Barnets ressourcer og ikke dets mangler
• Forældrene skal ses som en ressource
• D
et tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer
vægtes højt
• Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis
Evalueringen af opsporingsmodellen viser, at den har en positiv effekt i
forhold til tidlig opsporing af børn i udsatte positioner, har ført til en styrket
tidlig indsats i både normal- og specialsystemet, og at der oftere sker en
reel involvering af forældrene, når der opstår en bekymring.
Læs mere: Rambøll (2013): Evaluering af projektet Opkvalificering af den tidlige indsats i
kommunerne. Slutrapport. Opsporingsmodellens implementering og effekter.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
25
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -28 af 68
26
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #6
Styrket kriminalitetsforebyggelse
i Ishøj Kommune
I Ishøj Kommune er kriminalitetsforebyggelsen samlet i en stabsenhed
”Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse” med reference til direktionen.
Målet er at sikre koordination og hurtig reaktion, når behovet opstår.
Enheden inddrager andre relevante kommunale og eksterne aktører.
Det er alt fra skoler, familiecenteret, politiet, Kriminalforsorgen, boligorganisationer, frivillige foreninger, beboergrupper m.v.
Centralt i strategien er den såkaldte PRIK-model, der sigter på
forebyggelse af kriminalitet blandt alle kommunens borgere mellem
6-25 år. Modellen sikrer, at Ishøj Kommune arbejder med både
proaktive og reaktive indsatser i kriminalitetsforebyggelsen. Der
arbejdes med rusmiddelundervisning, temadage, forældremøder osv.
og med exit-tiltag, ugentlige møder med lokalpolitiet osv.
Der er ikke foretaget en samlet effektevaluering af Ishøj
Kommunes arbejde med opprioritering og reorganisering af det
kriminalitetsforebyggende arbejde i perioden 2008-2014. Men der
kan konstateres et markant fald i den registrerede kriminalitet i Ishøj
Kommune over den årrække, hvor indsatsen har stået på. Antallet af
straffelovsanmeldelser i Ishøj er således faldet med mere end 35 pct.
siden 2008.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -29 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Figur 2.
Figur 3.
Uddannelsesniveau
blandt forældre til
anbragte børn og unge i
anbringelsesåret
Tilknytning til
arbejdsmarkedet blandt
forældre til anbragte børn
og unge i anbringelsesåret
27%
54%
10%
5%
3%
4%
5%
83%
12%
20%
35%
8%
50%
34%
38%
12%
Forældre til anbragte
børn og unge
Alle forældre til
0–17 årige
Forældre til anbragte
børn og unge
Ikke-kompetencegivende
uddannelse*
Øvrige
Erhvervsfaglig
uddannelse
Førtidspension
Videregående
uddannelse
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)
Alle forældre til
0–17 årige
Ledige
Beskæftigede/
uddannelsessøgende
*Uddannelsesniveauet er opgjort som højest fuldførte uddannelse
pr. 1/1 i anbringelsesåret blandt forældre til børn og unge
(0-17 år), som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden
2008-2012, samt alle forældre til 0-17 årige pr 1/1 2012.
’Ingen kompetencegivende uddannelse’ omfatter personer med
højst grundskole eller gymnasial uddannelse.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra
Danmarks Statistik og DREAM.
*Tilknytning til arbejdsmarkedet er opgjort i anbringelsesåret
for forældre til børn anbragt i perioden 2008-2012 og
for alle forældre i 2012.. Kategorien ’Beskæftigede/
uddannelsessøgende’ omfatter lønmodtagere, selvstændige,
uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-,
uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende,
som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Ledige
omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge,
revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m Gruppen af
ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere omfatter
også personer i for-revalidering.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra
Danmarks Statistik og DREAM.
27
øger muligheden for at drøfte bekymringer
om et barn, herunder om bekymringen skal
give anledning til en underretning til socialforvaltningen. Samtidig vil det tætte tværfaglige samarbejde øge fokus på at agere, inden
problemet har nået et underretningsniveau.
Flere evalueringer af ordningerne har vist, at
man ved at løse flere problemstillinger i almenområdet giver de udsatte børn og unge
mulighed for at blive i deres nærmiljø og
dermed undgå at blive ekskluderet til særlige
tilbud. Det øger deres chance for at bevare
og udbygge deres sociale netværk og relationer til jævnaldrende, hvilket kan øge deres
livsmuligheder på sigt. Evalueringer viser
videre, at ressourceforbruget mindskes, da
fremskudte indsatser med socialrådgivere i
dagtilbud og på skoler medvirker til, at færre
sager udvikler sig til egentlige sociale sager6.
Styrk forældrene og hjælp
dermed børnene
Forældre er rollemodeller for deres børn,
og statistikkerne viser tydeligt, hvilken betydning familiebaggrunden har for børns
udviklingsmuligheder. Fx er risikoen for at
komme på kontanthjælp markant forhøjet
for unge, der kommer fra en udsat familie7.
Ses der på forældrene til nogle af de mest
udsatte børn, som anbringes uden for hjemmet, er de generelt væsentligt dårligere stillet socialt end andre forældre. De er dårligt
uddannet, har en lavere indkomst og ringere
tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere
enlige, flere er teenagemødre, og flere har
selv været anbragt uden for hjemmet som
børn. Flere har misbrugsproblemer, flere har
en kriminel baggrund og forældrenes fysiske og især psykiske helbred er dårligere
end blandt andre forældre8.
KL har udarbejdet en analyse i efteråret
2014, der belyser sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre til anbragte
børn op til fem år forud for børnenes anbringelse uden for hjemmet. Den viser bl.a.
et væsentligt lavere uddannelsesniveau og
ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end
blandt andre forældre jf. figur 2 og 3.
IRAS (2012): Socialrådgivere i dagtilbud. Afsluttende evaluering, København Kommunes Socialforvaltning (2013): Socialrådgivere i
N
dagsinstitutioner og Københavns Kommunes Socialforvaltning (2013): Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen.
Ugebrevet A4 (26. februar 2013): Unge bliver født til kontanthjælp
8
SFI (2008): Anbragte børns udvikling og helbred. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995.
6
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -30 af 68
28
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #7
Socialrådgivere
på skolerne i
Københavns Kommune
Københavns Kommune gennemførte fra 2007-2010 ’Projekt Socialrådgivere
på Skolerne’ på i alt 29 skoler. Skolerne blev udvalgt på baggrund af antallet
af elever, der har forældre som modtager kontanthjælp eller førtidspension. På
baggrund af positive resultater fra pilotprojektet blev ordningen videreført og
udvidet til at dække alle 56 distriktsskoler, en privatskole og to specialskoler i
København. Ordningen er nu gjort permanent med budget 2015.
Evalueringen af ordningen viser, at den har en positiv indflydelse på elevernes
trivsel. Der er sket et fald på 10 pct. i andelen af elever, hvor der er bekymring
for fravær og et fald på 22 pct. i andelen af elever, der i mindre grad evner
at håndtere konflikter. Samtidig er der sket en stigning på 6 pct. i andelen af
familier, der støtter op om deres barns skolegang. Endelig har ordningen en
positiv virkning i forhold til elevers deltagelse i organiseret fritidsliv, idet der er
sket en stigning på 14 pct. i andelen af elever, der har et aktivt fritidsliv.
Der er bred enighed om, at samarbejdet mellem skoler, børnefamilieenheder
og familierne er forbedret, da ordningen fremmer kommunikation og
forståelse. 99 pct. af skolelederne, skolesocialrådgiverne og afdelingslederne
i Børnefamiliecenter København vurderer, at ordningen forebygger, at
elevers vanskeligheder udvikler sig. Kvaliteten af skolernes underretninger til
børnefamilieenhederne er samtidig øget, fordi socialrådgiveren kan vejlede
lærerne i forhold til den enkelte underretning.
Læs mere: Københavns Kommune (2013):
Evaluering af udvidelsen af skolesocialrådgiverordningen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -31 af 68
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -32 af 68
30
KL-udspil om udsatte børn og unge
Det, som særligt bør bemærkes i KL’s
analyse er, at forældrene til anbragte børn
får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet
i årene op til anbringelsen af deres barn.
Andelen af forældre i beskæftigelse falder
frem til året før anbringelsen. Samtidig stiger
andelen af forældre på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge jf. figur 4.
Figur 4
Udvikling i forældrenes
tilknytning til arbejdsmarkedet
op til 5 år før anbringelsen
8%
9%
9%
9%
10%
7%
8%
10%
11%
13%
16%
16%
17%
17%
10%
9%
8%
58%
58%
57%
4 år før
3 år før
2 år før
18%
8%
8%
55%
1 år før
51%
Anbringelsesåret
Øvrige
Førtidspension
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)
Ledige
Beskæftigede og
uddannelsessøgende
’Beskæftigede/uddannelsessøgende’ omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-,
uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere omfatter også personer i for-revalidering. Ledige omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate
kontanthjælpsmodtagere. Øvrige omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik og DREAM.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Det understreger behovet for et langt mere
integreret samspil mellem børne- og voksenområdet. Et samspil, som skal sikre, at
der også i voksenområdet sker en opsporing af udsatte familier, og at de indsatser,
som sættes i værk i begge områder, skal
spille sammen.
Helt centralt står beskæftigelsesindsatsen,
idet tallene peger på, at forældrenes arbejdsmarkedsstatus spiller en afgørende
faktor for deres børns trivsel og udvikling.
Forældrene skal støttes til at blive selvforsørgende, så de kan forsørge deres børn
og fungere som rollemodeller for dem. Hvis
ikke ordinær beskæftigelse er et realistisk
perspektiv, kan der arbejdes med andre former for meningsfuldt arbejde fx i socioøkonomiske virksomheder eller frivilligt arbejde,
der sørger for, at forældrene har noget at
stå op til og synliggør for deres børn, at de
har en meningsfuld plads i samfundet.
Det er myndighedsområdet inden for de
forskellige forvaltninger, som har bolden i forhold til at møde familien på en sammenhængende og ensartet måde. Der kan være flere
måder at sikre sammenhæng i indsatserne
på tværs af børne- og voksenområdet, og
flere kommuner har høstet erfaringer med at
samle indsatsen for de mest udsatte familier.
Senest har 10 kommuner (Furesø, Kolding,
Silkeborg, Skive, Randers, Lolland, Assens,
Hedensted, Brøndby og Thisted) i foråret
2014 fået midler til at deltage i et forsøg, som
skal hjælpe særligt udsatte familier med at
sikre bedre trivsel blandt børnene og understøtte, at forældrene får en større tilknytning
til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Fokus er på, at der skal være én familieplan og én koordinerende sagsbehandler.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -33 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #8
En helhedsløsning for
enlige mødre og deres børn
i Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune har et projekt for unge sårbare mødre/gravide
i alderen 15-25 år. Ca. 50 mødre benytter tilbuddet. Projektets mål er,
at mødrene får en uddannelse, forbedret forældreevne, positive sociale
netværk, trivsel og opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet
består af forløb for unge mødre af min. 18 måneders varighed, heraf
seks måneder på et ambulant kursuscenter og min. 12 måneder på en
kompetencegivende uddannelse. Der indgår desuden et afklarings- og
motivationsforløb af op til 8 ugers varighed.
Aktiviteter er indsatser i forhold til børnenes institutioner, tilbud om
”mødrepraktik”, særlige forløb for gravide, fædresamtaler, 12 ugers
øvelsespraktik og jobtræning samt gennemførsel af en erhvervsrettet
uddannelse, en telefon hotline samt tilbud om udslusningsforløb.
Projektet evalueres sammen med en række andre projekter i programmet
Lige Muligheder. Evalueringen, som er både kvantitativ og kvalitativ,
foreligger ultimo 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
31
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
02 — Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Bilag 1 - Side -34 af 68
32
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #9
Case-manager
samler familien
i Odense Kommune
De mest komplekse og kriminelle familier i Odense får støtte af et
team bestående af en børne- og ungerådgiver, en socialrådgiver
fra beskæftigelsesområdet samt en case-manager. Det kan være
familiens teenager, som er på vej ud i kriminalitet, eller det kan være,
at forældrenes jobsituation halter så voldsomt, at der skal ske noget.
Familierne er selv med til at træffe beslutning om, hvad der skal ske. Det
er en del af Odenses nye satsning på familieområdet, Center for Familier
og Unge, som nu har kørt i et lille år. Her har man samlet en del af børneog ungeforvaltningen med en del af beskæftigelsesforvaltningen, så
familierne får en samlet indsats, der koordineres af en case-manager.
Der arbejdes med én samlet plan for hele familien, og det vægtes højt, at
planen for familien bliver lagt sammen med familien. Samtidig sikrer man,
at det er den samme socialrådgiver, der er til alle familiens børn og den
samme voksenrådgiver, der er til de voksne, så familien skal forholde sig
til så få personer som muligt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -35 af 68
02
KL anbefaler
At alle medarbejdere arbejder efter én
fælles model for opsporing og forebyggelse
på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte
kommune, så der er enighed om, hvornår der skal
udvises bekymring for et barn eller en ung, og ikke
mindst hvordan, der handles på bekymringen. Det
er nødvendigt med et stærkt ledelsesmæssigt
fokus på, at alle arbejder efter den fælles model
og har en fælles forståelse af opgaven.
At kommunerne arbejder med fremskudte
indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have
socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte
funktioner.
At alle medarbejdere på tværs af børneog voksenområdet, som er i kontakt med
den samme udsatte familie, arbejder
med én samlet plan, så børnenes trivsel
ses i sammenhæng med forældrenes sociale
problemstillinger og manglende selvforsørgelse.
Et tættere samarbejde mellem børne- og
voksenområdet kan samtidig understøtte
opsporingen af udsatte børn, så der kommer fokus
på, om der er børn i hjemmet, når voksenområdet
møder en borger med misbrug, psykisk lidelser
eller andre sociale problemstillinger.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -36 af 68
styrk sagsbehandlingen
34
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -37 af 68
styrk sagsbehandlingen
KL-udspil om udsatte børn og unge
35
03
Nytænk de
specialiserede
indsatser og styrk
sagsbehandlingen
Det har et betydeligt potentiale for udsatte
børn og unge og dermed også et væsentligt
samfundsøkonomisk potentiale, hvis vi i kommunerne
tager afsæt i den nyeste forskning. Den peger på, at de
mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på
en opvækst i en almindelig familie.
Myndighedsarbejdet er en forudsætning for, at barnet
eller den unge får den rigtige indsats og er et helt
centralt element i den omstilling, som er i gang på det
udsatte børne- og ungeområde.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -38 af 68
styrk sagsbehandlingen
36
De svenske og norske
kommuner er et økonomisk
skridt foran dansk praksis
Sverige og Norge har betydeligt færre udgifter til
anbringelsesområdet end Danmark.
• D
et skyldes, at de svenske og norske
kommuner i langt højere grad arbejder med
forebyggelse blandt udsatte familier og har
en langt mere udbredt brug af plejefamilier og
mindre brug af institutionsanbringelser.
• Samtidig med, at udgifterne på
anbringelsesområdet er lavere i Sverige end
i Danmark, så er antallet af udsatte unge,
der gennemfører en ungdomsuddannelse
i Sverige større. 67 pct. af de unge, der er
anbragt, før de er ti år i Sverige gennemfører
en ungdomsuddannelse mod tilsvarende 57
pct. i Danmark.
• I Danmark er andelen af 0-17-årige i
forebyggende foranstaltninger stærkt
stigende, og der ses en tydelig stigning
i kommunernes brug af plejefamilier og
netværkspleje.
Kilde: KREVI (nu KORA) (2011): Kortlægning af kommunernes
udgifter til anbringelse, og (2010): Tilbud og udgifter til børn og
unge. Danmark i forhold til Sverige og Norge;
Herning Kommune (2012): Projektbeskrivelse for
Sverigesprojektet og Ankestyrelsens Anbringelses-statistik.
KL-udspil om udsatte børn og unge
Det har et betydeligt potentiale for udsatte
børn og unge og dermed også et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale9, hvis
vi i kommunerne tager afsæt i den nyeste
forskning. Den peger på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest
på en opvækst i en almindelig familie. Det
kræver, at kommunerne tilrettelægger de
sociale indsatser som tidsafgrænsede ’pit
stop’ på vej tilbage i almenområdet og i
større udstrækning benytter anbringelse i
slægt og netværk som alternativ til de
traditionelle anbringelsesformer.
Myndighedsarbejdet er en forudsætning
for, at barnet eller den unge får den rigtige
indsats og er et helt centralt element i den
omstilling, som er i gang på det udsatte
børne- og ungeområde. Samtidig kan god
sagsbehandling bidrage til økonomisk
bæredygtighed på området.
For at den omstilling skal lykkes, skal
kommunerne styrke deres arbejde med
virksomme metoder og have fokus på monitorering, evaluering og opfølgning. Fokus
for alle indsatser bør være, om de bidrager
til progression i barnets, den unges og familiens liv – hvis ikke, skal de standses og
erstattes af andre indsatser.
Den svenske model viser vejen
Vi taler i Danmark ofte om den ’svenske
model’, når vi skal beskrive udviklingen for
de indgribende indsatser. Her er indsatstrappen et af kerneprincipperne.
Indsatstrappen anvendes i bl.a. Borås
Kommune og understreger fokus på to ting:
1) at forebyggelse og intervention i eget
miljø altid er målet, og 2) at indsatser over
for børn og unge altid sker ud fra et forløbsperspektiv, som sikrer gradvis nedtrapning af indsatsen med henblik på at komme
tilbage til almenmiljøet.
Udgangspunktet er, at foranstaltningerne
til udsatte børn og unge skal være så
tæt på en opvækst i en almindelig familie
som muligt. Det betyder eksempelvis, at
plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, når det er muligt. Hvis
det er nødvendigt at anbringe et barn på
en institution, så er forløbet kort, målrettet
og intensivt med det formål, at barnet
skal tilbage til plejefamilien, egen familie
eller et andet mindre indgribende tilbud.
Det er væsentligt at understrege, at indsatstrappen ikke afspejler økonomien på de enkelte trin. Pointen er, at en intensiv målrettet
Figur 5
Indsatstrappen
Anbringelse
Familiepleje
Anbringelse
Slægt/netværk
Forebyggelse
Hjemmebaserede indsatser,
inkl. anbringelse på
eget værelse
9
Rambøll (marts 2012): Analyse af de økonomiske
konsekvenser på området for udsatte børn og unge.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Anbringelse
Institutionstilbud
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -39 af 68
styrk sagsbehandlingen
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #10
Fra anbringelse
til forebyggelse
i Lolland Kommune
De anbragte børn havde taget magten på døgninstitutionen BUC
i Nakskov. Institutionen blev lukket, og i stedet fik de samme børn
et dagtilbud ved navn Toftegård. I dag er Toftegård et tilbud, hvor
magtanvendelser er undtagelsen, hvor det er let at rekruttere
medarbejdere, og hvor elevernes karakter på den interne skole er
steget betydeligt.
Ambitionen med Toftegård var at skabe et forebyggelsestilbud frem
for et anbringelsestilbud. Omlægningen tog udgangspunkt i, at
mange af de unge efter en anbringelse søger tilbage til det miljø,
de kommer fra. Derfor var det nærliggende at etablere et dagtilbud,
hvor børnene ikke bliver fjernet om natten, men sover hjemme hos
forældrene. Dagtilbuddets medarbejdere støtter så barnet eller
den unge i dagtimerne. Børnenes forældre er typisk i behandling
for misbrug, periodevis psykisk ustabile og har svært ved at få
hverdagen til at fungere.
Det har samtidig været en ambition at udskifte mavefornemmelser i
det socialpædagogiske arbejde med faglig viden og dokumentation
for, hvad der virker. Toftegård har derfor indført dokumentationsog journaliseringssystemet Journal Digital, der sikrer, at
handleplansarbejdet tager afsæt i konkrete mål for barnet og dets
familie, hvordan der arbejdes med målet og ikke mindst følges
op på målet. Journal Digital understøtter samtidig, at forældrene
involveres i handleplansarbejdet, idet der i metoden er indarbejdet
et undersøgelsesarbejde, som tager afsæt i inddragelse af
forældrene. Derudover indgår også barnets pædagog og lærere i
handleplansarbejdet.
Læs mere: www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2014/10-2014.aspx
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
37
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -40 af 68
styrk sagsbehandlingen
38
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #11
DUBU understøtter
kvalitet i sagsbehandlingen
i Thisted Kommune
I Thisted Kommune anvendes DUBU som del af ledelsestilsynet. Der
trækkes ledelsesinformation fra DUBU, som dels giver et overblik
over antal sager, antal gennemførte undersøgelser, antal sager, der er
anbringelsessager og tvangsanbringelser, overholdelse af lovmedholdelig
mv. og dels et overblik over, hvorledes arbejdet prioriteres helt ned på
sagsbehandlerniveau.
I Thisted anvendes DUBU desuden til opfølgning på, om tidsfrister er
overholdt, og hvornår der skal følges op på handleplanerne. Ledelsen i
Thisted kan således følge med i udviklingen og på den baggrund drøfte
med sagsbehandlerne, hvordan det går på hele området og herudfra
prioritere ressourcerne i afdelingen.
DUBU (Digitalisering – udsatte børn og unge) er et IT-system, som
er med til at understøtte en systematisk sagsbehandling, der sikrer,
at kommunen kommer igennem alle lovpligtige led i forbindelse med
sagsbehandlingen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -41 af 68
styrk sagsbehandlingen
KL-udspil om udsatte børn og unge
indsats på den korte bane kan føre til, at
barnet, den unge og deres familie på sigt
klarer sig med så lidt støtte som muligt.
I Danmark er særligt Herning langt med at
afprøve de svenske erfaringer, men også
andre kommuner som fx Esbjerg Kommune
er slået ind på ’den svenske vej’. Herning
Kommune har i 2013 igangsat et fireårigt
projekt ’Sverigesprojektet’ i tre geografiske
områder, som er repræsentative for kommunen. I disse tre områder er antallet af
børnesager 20 pr. rådgiver, og indsatsen
læner sig tæt op ad den svenske model,
herunder kortvarige anbringelser og tæt
opfølgning. Projektet er tilført to mio. kr.,
og der er beregnet en nettobesparelse på
2,5 mio. kr. i 2016. Erfaringerne med resultaterne efter de to første år er yderst positive. Der foreligger en midtvejsevaluering i
foråret 2015.
Sagsbehandlingen skal være
fundament for den gode indsats
Når kommunerne skal basere deres indsatser på et forløbsperspektiv, stiller det nye
krav til myndighedsarbejdet. Hvis der skal
ske progression i barnets, den unges og/
eller familiens udvikling og trivsel, kræver
det, at de bevilligede indsatser baserer sig
på virksomme metoder.
Myndighedsområdet skal have kendskab
til en bred pallette af indsatser til udsatte
børn og unge og i dialog med udførerleddet kunne vurdere, om barnet eller den
unge forventes at kunne profitere af indsatsen. Myndighedsområdet er afgørende
i forhold til at sikre fokus på mål, effekt og
resultater i arbejdet med udsatte børn
og unge.
Det er centralt, at myndighedsområdet
arbejder målrettet og systematisk med den
aktuelt bedste viden. Det er afgørende, at
kommunen opsøger og anvender ny viden
i arbejdet. Samtidig skal ledelsen og den
enkelte sagsbehandler have modet til at
stoppe de indsatser, der viser sig ikke at
have den forventede effekt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
39
Syv opmærksomhedspunkter
for en styrket sagsbehandling
KL nedsatte i foråret 2014 en aktionsgruppe bestående af 20 kommunale
direktører og fagchefer, som skulle
komme med forslag til, hvordan kvaliteten i sagsbehandlingen på det udsatte
børne- og ungeområde kan styrkes.
Aktionsgruppens arbejde er mundet
ud i syv opmærksomhedspunkter med
tilhørende konkrete anbefalinger:
• F
å politikerne tættere på udfordringerne og målene i arbejdet med
udsatte børn og unge
• Formuler strategi og rammer og skab
ejerskab hos medarbejderne
• Skab faglig udvikling og motivation
hos medarbejderne
• Styrk kvaliteten i sagsbehandlingen
med et veltilrettelagt ledelsestilsyn
• Følg systematisk op på effekten og
kvaliteten i egen praksis
• Skab en passende balance mellem
medarbejdernes arbejdsmængde og
de ressourcer og den tid, der er til
rådighed
• Sørg for at understøtte implementering hele vejen
Det kan kræve nye arbejdsformer i forhold
til ledelsessparring, kollegial sparring og
specialisering. Samtidig kan der være behov for en lokal dialog om, hvad der giver
en passende balance mellem arbejdsmængden og de medarbejderressourcer,
som er til rådighed, hvis der skal ske en
tættere opfølgning i den enkelte sag.
Som et led i kvalitetsarbejdet er der
eksempler på kommuner, herunder Aalborg
Kommune, som har opsat målepunkter for
den gode sagsbehandling. Der måles fx på,
hvorvidt der foreligger en børnefaglig undersøgelse, og om den er gennemført inden
for fristen, om kravene til børnesamtalen er
opfyldt, og om handleplanen er udarbejdet
og opdateres. Og sidst, men ikke mindst,
om der sker den nødvendige opfølgning.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -42 af 68
Case #12
Tæt på Familien – en omstilling
af ungeområdet i
Københavns Kommune
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -43 af 68
styrk sagsbehandlingen
KL-udspil om udsatte børn og unge
Københavns Kommune har sat gang i en ny tænkning i arbejdet med
de udsatte børn og unge og deres familier. Ved hjælp af den unges og
familiens egen motivation for forandring, og ved at aktivere og understøtte
de ressourcer, der allerede findes i familien og i familiens omgangskreds,
kan den unge og familien bygges op til selv at tage hånd om deres
problemer. Målet er at øge den sociale mobilitet hos udsatte børn og unge
og deres familier, så de på sigt bliver i stand til at drage omsorg for sig
selv og leve et selvstændigt liv med et job, en bolig og tro på fremtiden.
Omstillingen skal gøre en forskel for de unge og familierne, så de konkret
vil opleve:
• A
t der bliver en tættere kontakt og en øget dialog med deres
sagsbehandler
• At der opbygges og fastholdes støttende relationer mellem den unge,
familien og personer i familiens omgangskreds
• At den unge integreres i det almindelige samfund gennem skole,
fritidsjob og en aktiv fritid
• At indsatsen er sammenhængende og passer til de behov, som den
unge og familien har
Omstillingen iværksættes fra 2015. De økonomiske investeringer vil de tre
første år medføre øgede driftsomkostninger i form af flere sagsbehandlere
til færre sager samt kompetenceudvikling af medarbejdere på tværs af
myndigheds- og tilbudssiden. Omstillingen forventes at udgøre en øget
driftsomkostning på 4.5 mio. kr. i 2015, men vil være omkostningsneutral
i 2018, og i 2019 vil driftsomkostningerne være genetableret, således at
der fra 2019 er en varig besparelse på 4,4 mio. kr.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
41
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -44 af 68
styrk sagsbehandlingen
42
Tæt på en
svensk kommune
KREVI (nu KORA) peger på, at Borås
Kommunes arbejde med udsatte børn og unge
bl.a. karakteriseres ved følgende:
• Indsatserne tænkes i et
normaliseringsperspektiv. 44 pct. af Borås
Kommunes udgifter på området går til
forebyggelse. Der anvendes en bred palet
af forebyggende foranstaltninger, der skal
bidrage til at fastholde barnet eller den unge i
en så normal tilværelse som muligt.
a. 75 pct. af de anbragte børn og unge er
• C
placeret i plejefamilier, mens kun 25 pct. af
anbringelserne er på institution. I Danmark er
fordelingen mere 60/40.
amilie- og netværksinddragelse. Kommunen
• F
arbejder systematisk med at inddrage barnets
familie og netværk i hele sagsforløbet og på
alle indsatstrin.
• U
dbredt viden om forskning inden for
området; og udstrakt grad af konsensus om
Borås’ indsatstrappe, som beskriver, hvilke
typer af foranstaltninger kommunen bør
anvende og i hvilken rækkefølge.
• D
et politiske niveau følger op på alle
anbringelser hver 6. måned.
• K
onkrete mål for de visiterede indsatser, og fra
forvaltningens side følges hyppigt op på, om
målene opfyldes.
• D
er er tæt opfølgning på sagerne. Som en
konsekvens heraf har hver sagsbehandler 1520 børn og unge ad gangen.
• Internt arbejdes med tæt ledelsessparring,
kollegial sparring, specialisering og begrænset
kompetence til nyuddannede.
Kilde: KREVI (nu KORA) (2012):
Tæt på en svensk kommune – inspiration fra Borås Kommunes
praksis på området for udsatte børn og unge.
Andre kommuner har taget dialogredskaber
som Feedback Informed Treatment (FIT) til
sig. Bl.a. Gladsaxe Kommune benytter FIT
til at sætte fokus på progression hos barnet
eller den unge. Dialogredskabet FIT bidrager til mere effektive støtte- og behandlingsforløb, idet både barnet, forældrene,
sagsbehandleren/behandleren og fx skolelæreren er med til at klarlægge, hvordan et
barn eller ung har det på et givent tidspunkt
og over tid. Dermed står sagsbehandleren/
behandleren ikke alene med sin vurdering af
barnet, men kan støtte sig til flere synsvinkler i sin vurdering af, hvorvidt den igangsatte
indsats virker efter hensigten.
Styrk netværksrelationerne
Når de sociale indsatser skal tænkes i et
normaliseringsperspektiv, er der to helt
centrale elementer, som kommunerne skal
fokusere på: at støtte familien i at få det
bedst mulige fællesskab på trods af problemerne og at hjælpe både familie og barn
med at få opbygget et netværk og de nødvendige sociale kompetencer10.
Der skal være fokus på at bygge bro,
hvad enten det drejer sig om at udvikle
forældrenes handlekompetencer og gøre
dem mere bevidste om egen adfærd og
egne ressourcer eller om at udvikle de
unges faglige kompetencer og sociale
færdigheder. Der skal være fokus på
forældrenes, børnenes og de unges
netværk og sociale kompetencer.
Trygge og stabile relationer til forældre,
andre betydningsfulde voksne som
bedsteforældre, onkler og tanter samt
gode venner er afgørende, hvis udsatte
børn og unge skal komme godt på vej i
livet. Det er disse relationer, som kommunerne kan arbejde med. Der er en tendens
til at fratage barnet, den unge, familien og
netværket ansvaret for den progression,
der skal arbejdes med. Hvis barnet, den
unge, familien og netværket får viden om,
at de selv er helt afgørende og nødvendige
for den udvikling, der skal ske, vil barnet og
den unge kunne udvikle sig.
10
SFI (2013): God praksis i det forebyggende arbejde
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Øg brugen af slægts- og
netværksanbringelser
Der vil fortsat være børn og unge, som
har behov for en anbringelse i en kortere
eller længere periode. KL og regeringen
satte med Økonomiaftalen for 2013 fokus
på, at brugen af plejefamilier, herunder
netværkspleje, skal øges til fordel for andre
anbringelsesformer.
Tallene viser, at udviklingen går i den rigtige
retning. Ifølge Ankestyrelsens seneste anbringelsesstatistik (2013) ses en stigning i
kommunernes brug af plejefamilier, herunder netværkspleje, fra 47 pct. i 2007 til 57
pct. i 2013.
Der er en udfordring i forhold til at holde
et tilstrækkeligt fokus på forældrene, når
et barn eller en ung anbringes uden for
hjemmet. Forældrene hjælpes ikke altid
til at arbejde med de problematikker, der
i første omgang førte til, at barnet eller
den unge blev anbragt. Denne tilgang bør
kommunerne arbejde med, så alle fagprofessionelle rundt om barnet eller den unge
arbejder med at opbygge og fastholde
den unges bånd til forældrene, søskende,
andre nære familiemedlemmer og den
unges øvrige netværk. Når forældrenes
kompetencer styrkes, styrker det barnet
og den unges mulighed for at få en mindre
indgribende indsats.
Et andet væsentligt udviklingsområde
for kommunerne er i langt højere grad at
udnytte ressourcerne i familiens netværk,
når et barn eller ung anbringes. Det der
kendetegner en netværksanbringelse er, at
der ofte er tale om en anbringelse i barnets
egen biologiske familie fx hos bedsteforældre, tanter eller onkler. Det kan dog også
ske hos en nabo, barnets kammerats forældre, en pædagog fra barnets daginstitution
eller lignende. Det centrale er, at der er en
tilknytning mellem barnet og plejeforældrene. Slægts- og netværksplejefamiliernes
vigtigste kompetence er, at de er en familie.
Barnet oplever et så almindeligt familieliv
som muligt og har ikke særstatus.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -45 af 68
styrk sagsbehandlingen
43
KL-udspil om udsatte børn og unge
Forskningen viser, at en stor del af de børn
og unge, der er anbragt hos bedsteforældre, tanter og onkler eller andre i slægten
trives godt. Sammenlignet med børn anbragt i plejefamilier oplever slægtsplejeforældrene oftere barnet som en fuldstændig
integreret del af familien, ligesom de oplever færre konflikter med barnet. Samtidig
har børnene et bedre helbred, færre har
psykosociale problemer, og færre af dem
har begået småkriminalitet sammenlignet
med andre plejebørn11.
Gå systematisk og metodisk til værks i
inddragelsen af netværkets ressourcer
Inddragelse og kortlægning af netværkets
ressourcer kræver en systematisk og metodisk tilgang fra myndighedsområdet. Det
er helt afgørende, at myndighedsområdet
arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet
og på alle indsatstrin.
Det kan ske ved hjælp af metoder som
familierådslagning, Signs of Safety, netværkskort og netværksmøder.
En undersøgelse fra Ankestyrelsen fra
2013 om kommunernes erfaringer med
at inddrage familie og netværk i børnesager viser, at kommunerne generelt er
opmærksomme på systematisk at afdække
ressourcer og inddrage familie og netværk
i børnesager. Størstedelen af kommunerne
har politisk taget stilling til, at kommunen
arbejder med systematisk at inddrage familie og netværk. Dog har kun ca. halvdelen
af kommunerne skriftlige retningslinjer for,
at der sker afdækning og inddragelse af
familie og netværk.
Døgninstitutionerne skal
udvikles og omstilles
Kommunernes satsning på familiepleje og
forebyggende tilbud i hjemkommunerne
har de senere år medført, at færre børn
og unge anbringes i døgntilbud. Det er
en positiv udvikling, idet den afspejler, at
flere børn og unge får en indsats, som er
tættere på en almindelig opvækst. Samtidig
viser de nyeste tal, at antallet af døgnan-
bringelser nu er ved at stabilisere sig. Det
afspejler en udvikling, hvor mange af institutionerne har formået at etablere nye typer
af ydelser udover døgnanbringelser12.
Der vil også fremover være behov for
døgnanbringelser af udsatte børn og unge,
men tilbuddene skal fungere mere fleksibelt end de traditionelt har gjort og kunne
indgå i samspil med kommunens øvrige
tilbud. Der er behov for, at døgninstitutionerne i højere grad tilbyder intensive og
tidsafgrænsede løsninger samt udgående
behandling som et led i at sikre gradvis
nedtrapning af indsatsen.
International forskning peger på fire forhold,
der er vigtige for, at kortvarige anbringelser
på institutioner skal opnå succes. For det
første skal anbringelsesindsatsen sammentænkes og integreres med andre parallelle
indsatser, der gennemføres i barnets familie
og netværk under anbringelse. Det vil sige,
at problemstillinger vedrørende barnets
familieliv eller skolegang skal adresseres,
mens barnet er anbragt. For det andet skal
indsatsen være familiecentreret og skal konsekvent involvere barnets familie i behandlingsarbejdet på institutionen. For det tredje
skal indsatsen være realistisk målrettet, og
endelig for det fjerde skal der være kontinuitet i behandlingen i overgangen fra en
institutionsanbringelse til de tiltag, som sker
efter anbringelsens afslutning13.
Rammeaftalesamarbejdet kan udgøre en
platform for, at kommunerne i fællesskab
sætter fokus på, hvordan døgninstitutionerne
fremadrettet skal indgå i tilbudsviften på
børne- og ungeområdet. I denne drøftelse
kan indgå erfaringerne fra de fem Socialtilsyn.
11
SFI (2009): Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning af
slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje og Jill Mehlbye
(2005): Slægtsanbringelse – det bedste for barnet?
12
FADD — Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (2014)
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
13
Christiane Bundegaard Pedersen og Simon
Østergaard Møller, Metodecentret (oktober 2014):
Intensive anbringelser. Socialpædagogen.
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -46 af 68
Case #13
Slægts- og netværksanbringelser
i Aalborg Kommune
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -47 af 68
styrk sagsbehandlingen
KL-udspil om udsatte børn og unge
Aalborg Kommune tog i 2012 konsekvensen af forskningen på
anbringelsesområdet. Der blev opstillet et resultatmål om, at antallet af
netværksanbringelser efter en to-årig forsøgsperiode ultimo 2013 skulle
udgøre 7,5 pct. af de samlede anbringelser på området.
Der blev som led i projektet ansat medarbejdere til at styrke indsatsen
og afprøve inddragende metoder i sagsbehandlingen. De valgte metoder
er netværkskort, Signs of Safety og det inddragende netværksmøde.
Det øgede fokus på inddragelse af netværket i sagsbehandlingen har
resulteret i en stigning i netværksanbringelser fra 6,34 pct. til 9,14 pct.
ved udgangen af projektperioden.
Den eksterne evaluering af projektet dokumenterer, at
netværksanbringelser er en god socialfaglig løsning for nogle udsatte
børn og deres familier og samtidig en omkostningseffektiv løsningen for
kommunen. Det afspejler sig bl.a. i, at der kun er sket ét sammenbrud
ud af 38 netværksanbringelser i projektperioden, og at de børn, som er
anbragt, er i positiv trivsel og udvikling. Som en ekstra gevinst er brugen
af netværksindsatser i de forebyggende foranstaltninger også steget.
Spændvidden i netværksløsninger går fra aftaler om, at barnet opholder
sig fuld tid eller på weekendbasis i netværket til sager, hvor der er indgået
aftale om afhentning i daginstitutioner og støtte til madlavning mv.
Aalborg Kommunes investering i form af fire netværksrådgivere og en
familieplejekonsulent
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
45
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -48 af 68
styrk sagsbehandlingen
46
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #14
Større inddragelse giver
hurtigere og bedre børnefaglige
undersøgelser i Varde Kommune
Varde Kommune ønskede en ny og mere inddragende tilgang til
de børnefaglige undersøgelser samt rettidighed og momentum i
sagsbehandlingen.
Praksis i Varde Kommune i dag kan sammenfattes i følgende kendetegn:
• A
rbejdsgangen, fra Modtagelsen vurderer en underretning til
overlevering i Rådgiverteamet, er stærkt systematiseret efter ICSmetoden. Målet er fokuserede undersøgelser, der tør prioritere det
væsentligste for barnet.
• D
e første, der inviteres, er forældrene. I forlængelse af selve
underretningssamtalen inviteres forældrene, barnet/den unge, lærere/
pædagoger og andre relevante aktører i barnets netværk til dialogmøde.
• R
ådgiver har ”kuglepennen” på dialogmødet – og er processtyrer.
Rådgiverens rolle på dialogmødet er at interviewe netværket og sikre
en tidlig og effektiv inddragelse af netværket. Det betyder bl.a., at
pædagoger og lærere ikke skal bruge deres energi på at udfylde
skriftlige status-skabeloner. De skal i tidlig og konkret dialog med
familierne. Rådgiveren står for dokumentation og proces.
Målet er, at 80 pct. af de børnefaglige undersøgelser i Varde Kommune
gennemføres på højst to mdr. På nuværende tidspunkt gennemføres 61
pct. inden for to mdr. og de resterende 39 pct. inden for de lovpligtige fire
mdr. Det har i sig selv en stor betydning for momentum i sagsbehandlingen.
Erfaringen i Varde Kommune er, at reel inddragelse fremmes af, at børn,
forældre, lærere/pædagoger og andre væsentlige aktører samles hurtigt –
og sammen drøfter det, der giver anledning til bekymring.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -49 af 68
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
47
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
03 — Nytænk de specialiserede indsatser og
Bilag 1 - Side -50 af 68
styrk sagsbehandlingen
48
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #15
Tidsbegrænsede
anbringelser
i Herning Kommune
To døgninstitutioner i Herning Kommune afprøver i perioden 20132105 tidsbegrænsede anbringelser for børn og unge. Anbringelserne
er begrænsede til mellem 6 og 12 måneder afhængig af målgruppen.
Gennem en mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats med øget
inddragelse af familien skal de anbragte hurtigere kunne udskrives til
mindre indgribende tilbud.
De to anbringelsestilbud er bl.a. kendetegnet ved følgende
nyskabende elementer:
• S
ikring af kontinuitet i behandlingen af de anbragte, så et effektivt,
stabilt støttesystem kan fortsættes efter anbringelsens afslutning.
• T
æt inddragelse og ansvarliggørelse af de anbragtes forældre og
netværk
• H
urtig og effektiv udredning og fastlæggelse af behandlingsmål for
de anbragte børn og unge.
• Struktureret, løbende målstyring og evaluering af indsatsen.
• En tidsbegrænset anbringelsestid.
Omstillingen betyder, at indsatsen bliver mere intensiv, og det
indebærer, at døgntaksten for de nye tilbud er højere. Der er dog
samtidig tale om en betydelig reduktion i den gennemsnitlige
anbringelsestid for de to døgninstitutioner, hvilket betyder,
at der samlet kan realiseres en økonomisk gevinst. Det er på
denne baggrund forventningen, at der for et gennemsnitligt
anbringelsesforløb kan spares 500.000 kr. og 725.000 kr. pr.
forløb på de to involverede døgninstitutioner.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -51 af 68
03
KL anbefaler
At kommunerne skal tage udgangspunkt i principperne
i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale
tilbudsvifte for udsatte børn og unge. Deri ligger også en
økonomisk og strategisk prioritering, som kan medføre et behov
for en eventuel omlægning af budgettet.
At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal
understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder
samt korte og mere fleksible indsatser, der bidrager til et liv med
så almindelige opvækstvilkår som muligt. Myndighedsarbejdet
skal sikre, at der måles på effekt/resultater af indsatsen, og at
resultaterne dokumenteres. Der skal således være vilje til at
standse de indsatser, som ikke giver resultater for barnet og
den unge.
At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres
netværk og familie under hele sagsforløbet. Der er allerede
i dag en række velegnede metoder til systematisk inddragelse, fx
netværksmøder, dialogredskabet FIT og familierådslagning, som
kommunerne med fordel kan benytte. Kommunerne skal sikre, at
dette understøttes af kompetenceudvikling af medarbejderne.
At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk
og familie. I tilfælde, hvor en anbringelse er nødvendig, skal
det primært ske som slægts- eller netværksanbringelse eller
anbringelse i en plejefamilie. Når et barn er anbragt, er det vigtigt
at yde støtte til forældrene, så de støttes i at løse egne problemer
og så vidt muligt fastholder relationen til barnet.
At døgninstitutioner i højere grad indgår i samspil med
kommunens øvrige tilbud, og at specialviden herfra skal ud at
virke i kommunerne.
At kommunerne selv bidrager til udviklingen af
metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og
selv afprøver og udvikler programmer. Dette kan naturligt ske i
samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -52 af 68
50
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
KL-udspil om udsatte børn og unge
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -53 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
04
Hav
ambitioner
for alle børn og
unges læring
Alle børn skal lære og udvikle sig – også udsatte børn
og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i
forhold til børn og unges læring og uddannelse, vil det
være muligt at mindske betydningen af den sociale
baggrund. Vi skal derfor have ambitioner på alle børn
og unges vegne og understøtte deres læring lige fra
dagtilbud til ungdomsuddannelse.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
51
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -54 af 68
52
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #16
Familiestuen har fokus
på tidlig og aktiv
forældreinddragelse
I Frederikshavn Kommune er mottoet, at det giver gevinst at lave en
indsats tidligt for at hjælpe udsatte børn.
Familiestuen er et tilbud til børn i alderen 2-6 år og deres familier. Det
kan være børn, der er urolige, eller som har svært ved at begå sig i
fællesskaber. De kan blandt andet forstyrre de andre børn, have svært
ved at koncentrere sig, følge regler og planlægge. Men det kan også
være de stille og indadvendte børn. Generelt henvender familiestuen
sig til børn, der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. I
Familiestuen inddrages forældrene aktivt i de problemer, som børnene
har med hjemmefra. Forældrene deltager i to halve børnehavedage,
hvor de laver aktiviteter sammen med børn og andre forældre under
pædagogers opsyn. Et forløb i familiestuen varer ca. 12 uger. Barnet
og dets familie kommer i familiestuen to halve dage om ugen. Der er
plads til fire til otte familier ad gangen.
Ideen med Familiestuen er at forsøge at skabe en bedre trivsel i
hverdagen for det enkelte barn. Målet med arbejdet er, at barnet lærer
nye færdigheder og handlemuligheder, og at barnet gøres bevidst om
egne handlinger og forandringer. Familiestuen har særligt fokus på, at
forældrene tager medansvar for deres barns udvikling og forandring.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -55 af 68
53
KL-udspil om udsatte børn og unge
Alle børn skal lære og udvikle sig – også
udsatte børn og unge. Hvis vi i kommunerne sætter målrettet ind i forhold til børn
og unges læring og uddannelse, vil det
være muligt at mindske betydningen af den
sociale baggrund. Forskning peger nemlig
på, at skolegang og uddannelse er en af
de væsentligste faktorer, hvis udsatte børn
og unge skal kunne klare sig godt senere
i livet14.
Udsatte børns skæbne er
afgjort før 1. klasse
Økonom og nobelpristager James J. Heckman
sætter fokus på, hvordan sociale færdigheder
grundlægges allerede i 3-4 års alderen. Ifølge
Heckman handler læring og udvikling i de
tidlige år om at fremme børnenes ikke-kognitive
færdigheder. Med ikke-kognitive færdigheder
forstås, at børnene gennem leg lærer at
planlægge, udføre og evaluere deres aktiviteter.
Det kræver koncentration og selvkontrol. Disse
færdigheder viser sig at give markante resultater
for de børn, som deltog i projektet. De tjener som
voksne mere, ejer oftere deres egen bolig og
har ikke i samme grad modtaget overførsler fra
det offentlige i løbet af deres liv. I det endelige
regnestykke er det også særligt afgørende, at
deltagerne i langt mindre grad begår kriminalitet
end personerne i kontrolgruppen.
Der er to centrale pointer i relation til Heckman’s
forskningsprojekt. Børnene, som deltog, gik til
“træning” 2,5 time om dagen – langt kortere
tid, end danske børn på tre eller fire år hver dag
bruger i deres børnehave. En anden central
pointe er, at når udsatte børn mangler væsentlige
sociale færdigheder, er det fordi deres forældre
ikke selv har færdighederne. Derfor skal støtte
til udsatte børn ske i et tæt samarbejde med
forældrene, så de trænes til at støtte op om
deres børns udvikling og læring.
Læs mere: Mandag Morgen (8. september 2014):
Nobelpristager: Udsatte børns skæbne er afgjort
før 1. klasse.
14
SFI: Introduktion til dialogprojektet – om forebyggelse som
alternativ til anbringelse, 10:02; Bo Vinnerljung, Erfaringer fra
svensk forskning om socialt udsatte børns skolegang.
15
KL analyse, nov. 2014 og Ugebrevet A4, 20. feb. 2006.
Kommunerne er i kontakt med stort set
alle børn, fra de er helt små, til de går ud af
folkeskolen. Det giver en særlig mulighed
for at arbejde med alle børns læring – også
hos de udsatte – så de udvikler sig og opnår en ungdomsuddannelse. Men vi står i
dag med den udfordring, at omkring 7 pct.
af en årgang forlader folkeskolen uden 9.
klassesprøven15, og at knap en femtedel af
en ungdomsårgang som 25-årig står uden
en ungdomsuddannelse16 – blandt disse er
en klar overvægt af børn fra socialt svage
familier og børn af anden etnisk herkomst.
Børns læring starter ved fødslen, og den
nyeste forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende
betydning for udsatte børns livschancer.
Desværre oplever vi, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge,
hvis de er udsatte. I stedet rettes fokus
mod de sociale problematikker, og læringsmulighederne sættes i baggrunden17. Vi
skal derfor have ambitioner på alle børn og
unges vegne og understøtte deres læring
lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.
Kvalitetsdagtilbud gavner
udsatte børn – resten af livet
90 pct. af de 1-2-årige og 97 pct. af de
4-5-årige går i dagtilbud. Således tilbringer
næsten alle børn i Danmark en stor del af
deres tidlige liv i offentlige dagtilbud.
følelsesmæssigt. Børnenes intelligens,
nysgerrighed og motivation øges i kvalitetsdagtilbud, og de udvikler et mere positivt
syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder, hvilket viser sig ved, at de får en bedre
uddannelse og klarer sig bedre på arbejdsmarkedet18.
Dagtilbud med et udviklende pædagogisk miljø er et vigtigt omdrejningspunkt
for udsatte børn, der har brug for at blive
kompenseret for manglede stimulering og
læring i hjemmet. Det handler om at se
børnene og deres familier med de ressourcer, som de har, og hjælpe med at kompensere for de risikofaktorer, der sætter en
stopper for barnets læring og udvikling.
Kvalitetsdagtilbud giver udsatte børn en
større motivation til at lære, hvilket vil smitte
af på deres fremtidige skolegang, hvor
lærere også vil reagere med højere forventninger til børnenes formåen.
Der findes i dag flere metoder og
programmer, fx De Utrolige År, som kan
understøtte udsatte børns læring i dagtilbud, hvor fokus er på de fællesskaber,
som barnet indgår i, og på de voksnes
muligheder for at strukturere og målrette
pædagogikken til gavn for alle børn – og
dermed også børn med særlige behov – i
stedet for alene at fokusere på det enkelte
barn og de vanskeligheder, som barnet
befinder sig i.
Styrk udsatte
børns sprogudvikling
At stimulere små børns sprogudvikling er
en af de beskyttelsesfaktorer, der har stor
betydning for, om udsatte børn udvikler sig
positivt. Der skal allerede i dagtilbud være
et skarpt fokus på, hvordan børns sprog
stimuleres og udvikles. Men ikke alene det,
der skal også sættes fokus på, hvordan
forældrene kan understøttes i at stimulere
deres børn gennem leg og læring19.
Forskning peger på, at kvalitetsdagtilbud
har en gavnlig effekt på børns udvikling
og trivsel, og at tidlig start i dagtilbud kan
påvirke barnet i en positiv retning både
sprogligt, kognitivt, adfærdsmæssigt og
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at over halvdelen
Undervisningsministeriet.
Bo Vinnerljung: Erfaringer fra svensk forskning om socialt
udsatte børns skolegang.
SFI (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling.
Professor Michael Rosholm, Trygfondens Børneforskningsenhed,
Børn og unges trivsel
16
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
18
19
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -56 af 68
54
af landets 0. klasseledere konstaterer børn
med sprogvanskeligheder, når de skifter fra
børnehave til 0. klasse. 55 pct. af 0. klasselederne i undersøgelsen var overraskede
over, at de fandt fra et til seks børn i deres
klasse med sproglige vanskeligheder20.
Det tyder på, at daginstitutionerne ikke altid
er gode nok til at opfange de børn, som
har sprogvanskeligheder. Det kalder på en
forstærket indsats blandt det pædagogiske
personale samt et forstærket samarbejde
med specialerne på tale- og høreområdet
i PPR-regi, som kan bidrage til sprogscreening og sprogstimulering og ikke mindst
et langt stærkere fokus på, hvordan forældrene kan understøttes i at styrke deres
børns sprog.
De Utrolige År
De Utrolige År = DUÅ består af
forældreprogrammer, børneprogrammer og ét
program til personalet i skole og børnehave.
Programmerne er gruppebaserede og anvender
videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter
og gruppedrøftelser. De Utrolige År har både et
forebyggende og et behandlende sigte.
DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle
redskaber, der kan fremme personalets
positive relationer til børnene. Målet er at
styrke personalets kompetencer i at forebygge
og håndtere adfærdsproblemer i dagtilbud
samt styrke samarbejdet mellem dagtilbud og
hjem. Programmet arbejder med personalets
kompetence i gruppeledelse, inklusiv forskellige
proaktive læringstiltag.
Læs mere: http://www.socialstyrelsen.dk/bornog-unge/programmer-med-evidens/de-utrolige-ar
Folkeskolen skal mindske
betydningen af social baggrund
Med den nye folkeskolereform er der sat
fokus på, at flere børn og unge skal trives,
blive dygtige og klare sig godt i skolen.
Konkret er der sat mål for, at flere børn og
unge skal aflægge folkeskolens afgangsprøve og videre i en ungdomsuddannelse.
Skolereformen lægger op til, at langt flere
børn og unge skal undervises i den lokale
folkeskole og dermed, at langt færre børn
udskilles til specialskoler eller interne skoler på et døgntilbud. Der lægges samtidig
op til, at flere fagprofessionelle skal kunne
arbejde i skoleregi og understøtte barnets
udvikling og læring.
Forskning i Danmark og Sverige har vist, at
skolen kan være med til at gøre en forskel
for udsatte børn og unge21. Omvendt viser
forskningen også, at de børn og unge, som
mislykkes i skolen, er i en fremtidig højrisikogruppe. Vellykket skolegang er således helt afgørende for udsatte børn og
unges fremtidsperspektiver.
Der findes allerede i dag en række metoder
og programmer, der understøtter udvikling
og fokus på udsatte børn og unges behov
i forbindelse med deres skolegang. En
af metoderne er PALS (Positiv Adfærd i
20
21
EVA (2014): Sprogvurdering af skolestartere
Bo Vinnerljung, Erfaringer fra svensk forskning om socialt udsatte
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget børns
d. 20-08-2015
skolegang og Anders Holm, SFI, skolen og social mobilitet
KL-udspil om udsatte børn og unge
Læring og Samspil), der i sin grundform
er en inklusionsmodel, hvor der både arbejdes forebyggende, foregribende og
indgribende. Der er fokus på at skabe en
positiv social kultur i skolemiljøet for alle
elever, samtidig med at sårbare elever kan
få støtte til at træne sociale kompetencer
og mestringsstrategier; mens elever, som
udviser en uhensigtsmæssig adfærd, og
som ikke fungerer i skolen, får en mere
indgribende indsats. Samtidig arbejdes
der på et positivt skole-hjem-samarbejde.
Resultaterne med metoden viser, at der
udskilles færre børn fra folkeskolen, når den
tages i brug.
De fleste forældre vil gerne tage ansvar,
men det kan være en udfordring for nogle
at støtte op om barnets skolegang, fx hvis
forældre selv har haft en dårlig skolegang.
Der er mange måder at støtte forældre i at
bidrage til deres børns læring. Det kan ske
i form af en familievejleder, der kommer i
hjemmet, støttekontaktpersoner, mentorer
eller ved særligt tilrettelagte familiekurser
og familieprogrammer, der er lagt an på
barnets udvikling både kognitivt og socialt
ved at udvikle forældres kompetencer.
Folkeskolen skal med den nye folkeskolelov
udarbejde individuelle elevplaner med konkrete mål for barnets læring, status og følge
op på barnets eller den unges resultater.
Familieområdet skal i barnets og den unges
handleplan sætte konkrete mål for barnets
udvikling i skolen og følge op på resultatet
af indsatsen. Der er således et klart incitament til, at elevplan og handleplan supplerer hinanden for at opnå fælles mål om
fx gennemførelse af en afgangseksamen,
som de fagprofessionelle kan samarbejde
om i barnets interesse. Det vil samtidig
signalere, at der er fælles forståelse for de
indsatser, som er nødvendige for at understøtte barnets læring i skolen
Fokus på læring og
udvikling frem for problemer
Svenske og danske studier viser, at udsatte børn og unge får lavere karakterer
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -57 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #17
Gladsaxe Kommune har gode
resultater med Positiv Adfærd
i Læring og Samspil (PALS)
I Gladsaxe Kommune arbejder tre skoler på tredje år med PALS.
Skolerne har oplevet, at den positive psykologis fokus på barnets
styrker og det, der fungerer, har været en god indgangsvinkel til
arbejdet med det inkluderende fællesskab.
Som et konkret eksempel har skolerne haft stor succes med at arbejde
med tydelige regler og forventninger i indskolingen.
Gennem rollespil med børnene i indskolingen har man arbejdet med
de udfordringer, der kan være ved at deltage i det sociale fællesskab
på en skole. Særligt børn med sproglige eller adfærdsmæssige
udfordringer har stor gavn af at ”gøre og prøve” frem for kun at snakke
om tingene, hvilket ofte foregår på de voksnes præmisser.
Den kropslige læring, der ligger i at øve sig i eksempelvis at stå i kø
ved kantinen, gå på gangen samt at øve, hvad man gør, når man skal
være undervisningsparat ved timens start, sikrer, at alle elever forstår,
hvad der forventes af dem. Dermed højnes muligheden for at deltage
med succes – til glæde for alle parter.
Der foreligger endnu ikke data for Gladsaxe Kommunes brug af PALS,
men der er udarbejdet en designmanual, der skal måle på børnenes
udvikling. Gladsaxe Kommune forventer at kunne fremvise resultaterne
ultimo 2015.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
55
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -58 af 68
56
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #18
Den gode overgang
til voksenlivet i
Hedensted Kommune
Hedensted Kommune har etableret et mødeforum med faste
deltagere og fast mødestruktur med det formål at afklare den unges
muligheder ud fra et helhedsperspektiv og koordinere overgangen fra
’børneparagrafferne’ til livet som voksen.
Der er udarbejdet procedure og tjekliste som forberedelse til mødet,
hvoraf formål, deltagere og struktur fremgår. Målgruppen er unge både
fra familie- og handicapområdet, hvor der er iværksat en foranstaltning,
og hvor der er behov for støtte efter det 18. år – heriblandt anbragte.
Det er naturligvis forskelligt, hvilken støtte der tilrettelægges i
beskæftigelsesdelen, og er det nødvendigt, kan der samtidig
tilrettelægges støtte fra voksenhandicap eller psykiatriområdet.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -59 af 68
57
KL-udspil om udsatte børn og unge
Lær for Livet
Lær for Livet er et landsdækkende
læringsprogram for anbragte børn, som
Egmont Fonden har iværksat i perioden 2013
til 2019. Formålet er at sikre omsorgsfuld
læring til mere end 1.000 anbragte børn i tæt
samarbejde med de danske kommuner gennem
en helhedsorienteret indsats. Øget selvværd,
faglige successer og et stærkere tilhørsforhold
til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene
kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på
længere sigt skabe et godt liv for sig selv.
Figur 6
Figur 7
Karaktergennemsnit ved
folkeskolens afgangsprøve
(9. klasse) i 2013
(ny karakterskala)
Andel afgangselever
med karaktergennemsnit
over middel
6.7
48%
4.5
Det skal sikres gennem Lær for Livets tre ben:
• Learning Camp. Her får børnene et fagligt og
personligt boost på hhv. en sommercamp, en
efterårscamp og en kort forårscamp i løbet af
det første år i Lær for Livet
• Lær for Livet Mentor. Barnet tilknyttes en
voksen med en videregående uddannelse,
som skal hjælpe med lektier og andre
skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes
af en mentor gennem hele det seksårige
forløb i Lær for Livet.
• Lær for Livet Viden. Viden om anbragte
børns læring skal gøres tilgængelig for de
mennesker, der arbejder med anbragte
børn. Derfor oprettes i 2014 et webbaseret
dialog- og kompetencecenter, hvis formål er
at indsamle, udveksle og formidle viden om
anbragte børns læring og inklusion i almen
undervisning.
Evalueringen fra 2014 viser, at: 89 pct. af
børnene blev bedre til matematik, 66 pct. blev
bedre til dansk, 89 pct. har lært noget, de kan
bruge i egen skole, 70 pct. fik større selvtillid og
100 pct. fik nye venner.
17%
Ikke-anbragte
børn
Anbragte
børn
Ikke-anbragte
børn
Anbragte
børn
Kilde: KL-analyser baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
sammenlignet med børn med samme begavelse. Professor Bo Vinnerljung peger i den
sammenhæng på, at fagfolk har en tendens
til at stille færre krav til børn og unge i skolen, hvis de er udsatte.
Sociale problematikker, som kan være en
diagnose eller problemer i familien, fylder
naturligt hos barnet eller den unge, og det
kan have som konsekvens, at fokus fra de
fagprofessionelle i vid udstrækning retter
sig mod disse problematikker og glemmer
at fokusere på børnenes læringsmuligheder.
Dette faktum afspejler sig i de udsatte
børns karakterer. Særligt anbragte børn klarer sig markant dårligere i skolen end deres
jævnaldrende.
Hvis udsatte børn og unge underpræsterer
i skolen set i lyset af deres begavelse, så er
det realistisk at forvente positive resultater
ved intervention hos disse børn og unge.
Konklusionen er derfor, at ønsker man at
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
forbedre udsatte børns fremtidsudsigter, er
man nødt til at have faglige ambitioner på
deres vegne og hjælpe dem til at klare sig
bedre i skolen.
Det er blandt andet også baggrunden for,
at regeringen og KL har sat et mål for, at
flere børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Det kræver et langt
større fokus fra både skole og familieområdet på, hvordan der sker den bedste
udnyttelse af folkeskolens muligheder for
at understøtte det enkelte barn i undervisningssammenhængen og familieområdets mulighed for at bidrage med understøttende foranstaltninger.
Styrk børn og unges
skolegang under anbringelse
Anbragte børn og unge skal have samme
mulighed for skolegang som andre børn
og unge, men desværre viser tallene en
anden virkelighed. Anbragte børn og unge
modtager i mindre grad undervisning på en
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -60 af 68
58
almindelig folkeskole, og anbragte børn og
unge modtager oftere undervisning på et
lavere klassetrin, end deres alder tilsiger.
En rapport22 om anbragte børn og unges
undervisning på interne skoler viser, at 3,2
pct. af de tidligere anbragte 17-20-årige
unge har gennemført en uddannelse efter
folkeskolen i sammenligning med 17,8 pct.
af gruppen af alle unge på samme alder.
Det peger på et behov for, at børn og unge,
der undervises på interne skoler får en
undervisning, der opfylder kravene i folkeskoleloven, og at de i videst muligt omfang
får undervisning inden for rammerne af den
almindelige folkeskole. Det er et ansvar,
som anbringelsesstedet og myndighedskommunen skal løfte i fællesskab.
Anbragte unge set i forhold
til deres jævnaldrende
• 7
0 pct. af unge, som har været anbragt
uden for hjemmet, har ikke fuldført en
ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det
kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.
• 65 pct. af 30-årige, som har været anbragt
uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført
en kompetencegivende uddannelse, mens det
kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige.
• Mens tre ud af fire 30-årige er i beskæftigelse,
gælder det kun 43 pct. af 30-årige, som har
været anbragt uden for hjemmet som barn
eller ung.
• Hver sjette af tidligere anbragte er på
førtidspension som 30-årig, og mere end
hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre
30-årige er kun 3 pct. på førtidspension og 6
pct. på kontanthjælp.
• Anbragte og tidligere anbragte har en
overhyppighed i forhold til kriminalitet,
misbrug, psykisk sygdom og hjemløshed.
Kilde: KL-analyse, november 2014 samt Rambøll (2011):
Særtoget til uddannelse og beskæftigelse.
Færre anbragte børn tager folkeskolens
afgangsprøve. Blandt børn, som var anbragt
uden for hjemmet mindst én gang i løbet af
deres barndom og ungdom, havde 40 pct.
ikke aflagt folkeskolens afgangsprøve, da de
var 16-17 år. Til sammenligning gjaldt det
kun 6 pct. blandt børn og unge, som ikke
havde været anbragt23.
Støt de udsatte unge
i overgangen til voksenlivet
Flere tidligere anbragte unge oplever
udfordringer i forbindelse med overgangen
fra anbringelse til en selvstændig ungdoms- og voksentilværelse. Det handler fx
om dårlige boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, dårligere fysisk
sundhed end deres jævnaldrende, højere risiko for misbrug, psykiske problemstillinger
og ikke mindst signifikant ringere chance
for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Dertil kommer udfordringer i forhold til at
mestre dagligdags beslutninger.
Der er derfor behov for at støtte de unge
i overgangen til voksenlivet. Efterværn er
ikke altid svaret. I stedet er der i flere kommuner positive erfaringer med at bruge
16+ handleplaner, hvor børne- og ungeområdet samarbejder med voksenområdet
ved at bruge de muligheder, som ligger i
KL-udspil om udsatte børn og unge
beskæftigelseslovgivningen. Fx har Lolland
Kommune udarbejdet en håndbog for det
tværgående samarbejde mellem Arbejdsmarked, Social og Sundhed samt Børn og
Unge om procedurer og samarbejde for
gruppen af unge i alderen 12 til 22 år. Det
bidrager til, at ingen tabes i overgangen fra
barn til voksen.
Skab rummelige ungdomsuddannelser
Folkeskolereformen har fokus på inklusion
af sårbare elever i folkeskolen. Der er behov for et tilsvarende fokus på inklusion i
ungdomsuddannelserne. Det kan fx ske
ved nationalt at sætte fokus på mål og resultater på samme måde, som det er sket i
folkeskolen. 95 pct.-målsætningen for ungdomsuddannelserne har været gældende i
flere år, og i kontanthjælpsreformen er målet også, at de unge skal i uddannelse. Det
lægger et særligt pres på erhvervsskolerne
om rummelighed. Samtidig skærper reformen af erhvervsuddannelserne adgangskravene, så det fremover vil være vanskeligere for en del unge at blive optaget på og
gennemføre en erhvervsuddannelse.
En del af ansvaret ligger dog også ude på
de enkelte ungdomsuddannelser. En nylig
analyse fra Rockwool-fonden viser, at den
gennemsnitlige erhvervsskole har et 30
pct. højere frafald blandt eleverne end de
erhvervsskoler, der klarer sig bedst. Resultatet er korrigeret for effekten af elevens
folkeskole og familiebaggrund.
De udsatte unge er den gruppe blandt børn
og unge, som kommunen har de dårligste
forudsætninger for at hjælpe. Det skyldes, at
de unge, når de har forladt folkeskolen også
har forladt det kommunale regi. Det kræver
derfor en særlig indsats fra kommunal hånd
at forebygge og håndtere udsathed blandt
unge. Og der er god grund til at have øje
på, hvordan kommunerne bedst kan støtte
de unge, for andelen af unge, der havner
uden for arbejdsmarkedet, er stigende.
Der er derfor behov for, at kommunerne indgår i et sammenhængende og tværsektorielt
Undervisningsministeriet(2012). Afrapportering fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om anbragte børn og unges undervisning på interne skoler
22
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d.KL-analyse,
20-08-2015
nov. 2014 baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
23
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -61 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #19
Ungeenhed skal øge
andelen af unge, der
gennemfører en uddannelse
Ringsted Kommune oprettede i 2010 en ungeenhed for at samle og
styrke indsatsen for unge, fra de forlader folkeskolen til de fylder 25 år.
Formålet med enheden er at opnå en væsentlig stigning i andelen af unge,
der gennemfører en ungdomsuddannelse, mindske andelen på offentlig
overførselsindkomst samt give de unge en god start på voksenlivet.
Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor indsatserne i Jobcentret,
Ydelsesafdelingen, Myndighedsenheden for voksne, Børnecentret,
Skolecentret og UU-vejledningen koordineres og tænkes sammen.
Fire år efter, at Ungeenheden blev oprettet, ses følgende resultater:
• A
ndelen af unge på offentlig forsørgelse er faldende fra 14,2 pct. i
2013 til 12,2 pct. i 2014.
• A
ndelen af unge i ordinær uddannelse er stigende fra 20 pct. i 2009 til
32 pct. i 2013.
• H
øj brugertilfredshed blandt de unge, som oplever, at deres sag
koordineres mellem de forskellige fagområder på et tidligt tidspunkt.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
59
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -62 af 68
Case #20
Vejen til uddannelse
og beskæftigelse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -63 af 68
KL-udspil om udsatte børn og unge
Med projekt ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”, som fire kommuner
– Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune – arbejder
med, er der udviklet en samarbejdsmodel for anbragte mellem 15 og
23 år, der bidrager til, at flere anbragte unge kommer i uddannelse og
beskæftigelse.
Samarbejdsmodellen:
• sikrer, at den unge får en fast koordinator, som er ansvarlig for at
koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb
• skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og
koordination af indsatser over for unge. Der udarbejdes en kontrakt på
opstillede delmål og mål for den unges udvikling
• g
iver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende
økonomiske ramme
• sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse.
Erfaringer fra de fire deltagende kommuner viser, at alle fagpersonerne
arbejder efter samme mål og tager ansvar for den unge. Samtidig
er koordineringen mellem indsatser blevet lettere og tydeligere.
Fagpersonerne får sat ansigt på hinanden, og kendskabet til hinandens
roller og funktioner øges. Fagpersonerne har fået den nødvendige viden
til at kunne ramme præcist med deres indsats, og der skabes overblik
over, hvor mange tilbud kommunen i virkeligheden har. Samtidig er et
helt centralt element, at den unge får mulighed for at tage ejerskab for
sin egen plan.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
61
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 – Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -64 af 68
62
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #21
Fremskudt indsats målrettet misbrug
blandt unge på erhvervsskolerne i
Holbæk Kommune
Holbæk Kommune har oprettet et tilbud, hvor fokus er på tidlig
opsporing af blandt andet misbrug og fastholdelse af unge i skolegang
og uddannelse. Det betyder, at kommunes ungebehandler besøger
erhvervsskoler på bestemte tider i ugen, hvor de yder rådgivning og
vejledning til de unge.
Den fremskudte indsats har været en succes målt på flere områder. Fx
ses der hurtigt efter kontakten med den unge, at den unges misbrug
reduceres kraftigt. Det har blandt andet medvirket til, at 70 pct. af de
unge, der har modtaget hjælp og støtte i den fremskudte indsats, har
gennemført en uddannelse.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 — Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -65 af 68
63
KL-udspil om udsatte børn og unge
samarbejde med uddannelsesaktørerne og
andre relevante parter, som kan bidrage til
at udsatte unge påbegynder og fastholder
en ungdomsuddannelse.
Hashmisbrug
blandt unge
• A
ntallet af hashmisbrugere er steget fra 7.000
i 2006 til 11.000 i 2010
• Der er sket en stigning i antallet af unge under
25 år, der har et aktuelt forbrug af hash fra 19
pct. i 2010 til 24 pct. i 2013
• Der er også sket en stigning i antallet af
registrerede forgiftninger blandt unge fra 348 i
2012 til 439 i 2013
• 79,5 pct. af de unge, som er i
behandlingssystemet, er i behandling for hash
som hovedstof
• Otte til ti pct. af eleverne i 9. klasse har
røget hash inden for den sidste måned, og
hash er det mest anvendte illegale rusmiddel
blandt unge, idet kun under fem procent har
prøvet stoffer som amfetamin, ecstasy og
beroligende piller
• Det vurderes, at ca. hvert andet frafald fra
ungdomsuddannelser skyldes forbrug af hash.
Kilde: Center for Rusmiddelforskning
Støt de unge i at mestre
en uddannelse
For gruppen af sårbare unge er det altafgørende, at der arbejdes med at understøtte
deres mulighed for at gennemføre en
ungdomsuddannelse, og der er allerede
en lang række erfaringer at trække på med
fremskudte indsatser og mentorordninger.
Mange unge har problemer med fx koncentration, opmærksomhed og kommunikation i
en sådan grad, at de i kortere eller længere
perioder har brug for støtte i hverdagen, hvis
de skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En stigende andel af børn og unge får
identificeret opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser, men også for unge med
misbrugsproblemer er det afgørende, at de
får hjælp til at komme tilbage på sporet og
videre i en ungdomsuddannelse.
Psykisk mistrivsel og misbrug af rusmidler er de væsentligste årsager til unges
frafald fra uddannelsessystemet. Det
vurderes, at ca. hvert andet frafald fra
ungdomsuddannelserne skyldes forbrug
af hash. For gruppen af sårbare unge kan
det være afgørende, at der arbejdes med
fremskudte indsatser på uddannelses-
institutionerne, hvor de unge færdes og
i en form, der appellerer til de unge.
Flere kommuner har erfaringer med, at rusmiddelkonsulenter besøger uddannelsesinstitutionen 1-2 gange om ugen i et bestemt tidsrum. Denne synlighed gør det
lettere for de unge at tage imod rådgivning,
vejledning og evt. behandling, end når de
unge skal opsøge et behandlingssted på
en anden beliggenhed.
Mentorordninger kan også bidrage til at
skabe bedre forløb for udsatte unge. Der
kan dog være behov for at differentiere
mentorstøtten, så nogle unge fx får en mere
intensiv støtte end andre. Her kan mentorerne fx være frivillige unge, der har været
i lignende forløb som de udsatte unge og
er kommet ud på den anden side. Formålet
med at tilbyde frivillige mentorer er typisk,
at de unge dermed kan tilbydes noget
andet end det kommunale tilbud.
Psykologbistand til udsatte unge med
trivselsproblemer på grund af. fx forældres
skilsmisse, dødsfald, traumer efter mobning, manglende netværk m.v. har på flere
uddannelsesinstitutioner, bl.a. i Odense
Kommune, skabt gode resultater i forhold til
at få unge til at gennemføre deres uddannelsesforløb24. Men der mangler en afklaring af, hvem der har ansvaret for at iværksætte og finansiere disse støttende tilbud.
24
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Projekt PUST, www.odense.dk
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn
og unge
04 – Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Bilag 1 - Side -66 af 68
64
KL-udspil om udsatte børn og unge
Case #22
Gruppetilbud til unge med
ADHD, angst eller depression
i Slagelse Kommune
Slagelse Kommune har for perioden 2013 og 2014 iværksat et
gruppetilbud målrettet unge med ADHD, angst eller depression,
som har behov for støtte til at blive parate til uddannelse eller job.
Tilbuddet er et 22 ugers forløb med fokus på undervisning og træning
af kognitive funktioner, udvikling af kompenserende strategier, social
færdighedstræning og brug af kognitive adfærdsterapeutiske redskaber.
Det første gennemførte hold har sendt 42 pct. i praktikforløb, 17 pct. har
påbegyndt uddannelse, 12 pct. er i yderligere udredning og 12 pct. er
i opkvalificering til uddannelse. Slagelse Kommune arbejder aktuelt på,
hvordan initiativet kan permanentgøres.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -67 af 68
04
KL anbefaler
At kommunerne sikrer dagtilbud med et pædagogisk miljø,
der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i
hjemmet for udsatte børn. Det kan fx gøres ved brug af metoder og
programmer som De Utrolige År, der styrker personalets forskellige
proaktive læringstiltag, og ved øget fokus på forældrestøtte eller
børns sprogudvikling, fx ved at inddrage tale- og hørepædagoger.
At det pædagogiske personale i skolen bruger de
muligheder, der er i den nye folkeskolereform til at
understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. Det er fx at
sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs
læring, at bruge den understøttende undervisning til mere alsidige
læringsformer, at få mere bevægelse ind i skoledagen og at etablere
et samarbejde med skolens omverden.
At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte
børns læring i skolen bl.a. med afsæt i fælles mål i elevplan og
den sociale handleplan, hvor det er væsentligt, at børn og unge – i
fællesskab med deres forældre – inddrages.
At anbragte børn så vidt muligt deltager i
bopælskommunens folkeskole på lige vilkår med andre børn.
De få børn, der undervises på interne skoler på et døgntilbud
skal i videst muligt omfang undervises inden for rammerne af den
almindelige folkeskole, så de med tiden kan vende tilbage hertil.
At kommunerne øger fokus på unges overgang til
voksentilværelsen, fx ved at udarbejde 16+ handleplaner på
tværs af børne- og voksenområdet, som skaber sammenhæng i
unges forløb og sætter handling på overgangen.
At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere
partnerskaber, hvor begge parter tydeligt løfter deres
forpligtelse i forhold til at støtte udsatte unge i at gennemføre en
ungdomsuddannelse. Kommunerne kan bistå med mentorer og
fremskudte indsatser i form af eksempelvis socialrådgivere eller
særlige ungerådgivere, der kan henvise eller handle direkte på
unges sociale problemer eller misbrugsproblemer.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 1 - Side -68 af 68
KL Weidekampsgade 10
T. 3370 3370
Postboks 3370
kl@kl.dk
2300 København S
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -1 af 6
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Social indsats
Institutionsledelse og Tilsyn
Journalnr. : 20150710009
Dato ........ : 30.06.2015
Skrevet af : SOFIN /45973906
NOTAT
om
KL’s udspil ”De udsatte børn – fremtiden er deres”
KL kommer i udspillet ”De udsatte børn – fremtiden er deres” fra marts 2015 med en række
anbefalinger
Baggrunden for anbefalingerne er, at der fortsat er for mange børn og unge, der har en kaotisk
opvækst, og som har svært ved at stå på egne ben som voksne. KL påpeger også, at Danmark
sammenlignet med de øvrige nordiske lande er det land, som er dårligst til at sikre børn og
unges sociale mobilitet.
KL’s anbefalinger falder i fire kategorier:
1. Tilfør kompetencer tidligt i livet
2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde
3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen
4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Det følgende er et kort resumé af udspillets hovedpointer. Resuméerne af de fire kategorier af
anbefalinger er efterfulgt af forvaltningens kommentarer til anbefalinger samt forslag til relevante fremadrettede udviklingsmuligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune.
1. Tilfør kompetencer tidligt i livet
Udgangspunktet for denne anbefaling er, at børns adfærd og personlighed grundlægges tidligt
i livet, og at det tidlige samspil mellem forældre og børn derfor spiller en afgørende rolle for
børnenes udvikling. KL anbefaler derfor, at kommunerne sætter fokus på at sætte tidligt ind –
herunder også inden barnet bliver født. Dette kan fx være i form af forældrekurser, styrkelse
af sundhedsplejen og øget inddragelse af tandplejen, mv. KL betoner også i udspillet, at det
ikke er gratis at tilføre kompetencer tidligt i livet, men at det skal ses som en investering i et
prioriteret indsatsområde, som på lidt længere sigt giver en gevinst.
KL’s konkrete forslag under anbefalingen ”Tilfør kompetencer tidligt i livet”:
- At kommunerne styrker sundhedsplejens rolle i forhold til de udsatte familier, fx gennem flere hjemmebesøg, familiekurser samt et tættere samarbejde med dagtilbud og
skoler, som sikrer tidlig opsporing.
Forvaltningens kommentarer: Efter beslutning i Social- og Sundhedsudvalget d. 25.
februar 2015 er der indført et ekstra hjemmebesøg fra Sundhedstjenesten til alle familier med spædbørn, hvorefter Lyngby-Taarbæk Kommune i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilbyder alle familier fem hjemmebesøg. Forvaltnin-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 1 af 6
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -2 af 6
gen bemærker derudover, at der pr 1. september 2015 etableres et åbent rådgivningstilbud til børn, unge og familier, som bemandes af et tværfagligt team bestående af en
sundhedsplejerske, en PPR-psykolog og en socialrådgiver fra CSI. Det tværfaglige
rådgivningstilbud skal bidrage til at sikre en tidlig opsporing og en tidlig forebyggende indsats. Derudover skal det nævnes, at Lyngby-Taarbæk Kommune har en særlig
indsats over for sårbare gravide/nybagte forældre, hvor der er oprettet forældregrupper med tværfaglig vejledning ved en sundhedsplejerske og en familierådgiver.
-
At kommunerne bidrager til formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem
jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne, fx via lokalefællesskaber, fælles fødsels- og familieforberedelseskurser samt fælles praksis omkring underretninger.
Forvaltningens kommentarer: Der er pr. 1. juli 2015 etableret et lokalefællesskab
mellem jordemoderkonsultationen og sundhedsplejen.
-
At kommunerne udarbejder en formaliseret handleplan for, hvordan tandplejen inddrages som en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn.
Forvaltningens kommentarer: Der er pt. ikke planer om at udarbejde en formaliseret
handleplan, men tandplejen hører organisatorisk under Center for Social Indsats og
inddrages som en formaliseret og tæt samarbejdspartner, hvor det er relevant og giver
mening.
-
At kommunerne udarbejder en strategi for, hvordan civilsamfundet, frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger, lokale virksomheder, mv. inddrages i barnets
og den unges opvækst.
Forvaltningens kommentarer: Emnet vil blive inddraget i udarbejdelsen af den sammenhængende børne- og ungepolitik.
-
At kommunerne tager budgettet på børne- og ungeområdet op til overvejelse og laver
en strategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og langt sigt.
Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen har i forbindelse med effektiviseringsforslag til budget 2015-2018 foreslået, at der igangsættes et projekt vedrørende afprøvning af den svenske model/Borås-modellen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Denne model indebærer en strategisk opprioritering af myndighedssagsbehandlingen med særligt fokus på forebyggelse og hyppig opfølgning. De hidtidige erfaringer med modellen
i andre kommuner har vist, at de hyppige opfølgninger har en gavnlig effekt på børnenes og de unges udvikling, herunder også for så vidt angår skole/uddannelse og beskæftigelsesperspektiver.
2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde
Udgangspunktet for denne anbefaling er, at forudsætningen for at kunne hjælpe udsatte børn
og unge er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives og udvikler sig, som de skal. KL anbefaler derfor, at kommunerne sætter fokus på at skabe øget
viden og et fælles begrebsapparat på tværs af alle fagprofessionelle omkring børnene, fx i
form af fælles planer og målrettede opsporingsmodeller.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 2 af 6
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -3 af 6
KL’s konkrete forslag under anbefalingen ”Styrk det tværprofessionelle samarbejde”:
- At alle medarbejdere arbejder efter én fælles model for opsporing og forebyggelse på
tværs af børne- og ungeområdet, så der er enighed om, hvornår der skal udvises bekymring for et barn eller en ung.
Forvaltningens kommentarer: Forvaltningen bemærker, at der i 2014 er gennemført
temadage med konsulentbistand fra Socialstyrelsen for lærere og pædagoger mv. vedrørende overgreb mod børn og unge. Der er ikke indført en egentlig fælles opsporingsmodel, men temadagene har sammen med de beredskabsplaner vedrørende opsporing og håndtering af overgreb, som Center for Social Indsats har udarbejdet, bidraget til en fælles forståelse af tegn på mistrivsel og bekymringssager blandt de fagpersoner i kommunen, der arbejder med børn og unge. Det er dog fortsat et opmærksomhedspunkt, at der modtages relativt få underretninger om mistrivsel fra kommunens daginstitutioner. Derudover skal det nævnes, at der nedsættes en arbejdsgruppe
vedrørende ”Børn og familier i problemer”, som går på tværs af Center for Uddannelse og Pædagogik og Center for Social Indsats, og som skal bidrage til at sikre, at
der tages et fælles ansvar på tværs af forvaltningsområderne for at sikre læring, trivsel og udvikling hos kommunens børn.
-
At kommunerne arbejder med fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler, fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner.
Forvaltningens bemærkninger: Der er indført fremskudte indsatser i form af socialrådgivere i kommunens dagtilbud, skoler og specialskoler i 2015. Dertil kommer, at
der fra 1. september 2015 indføres et åbent rådgivningstilbud, hvor der tilbydes gratis
og anonym rådgivning af socialrådgivere fra Center for Social Indsats, psykologer fra
PPR og sundhedsplejersker fra Sundhedstjenesten. Forvaltningen vil afdække muligheder og potentialer i et intensiveret samarbejde mellem PPR og skolesocialrådgiverne.
-
At alle medarbejdere på tværs af børne- og voksenområdet, som er i kontakt med den
samme familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng
med forældrenes problemstillinger.
Forvaltningens bemærkninger: Denne anbefaling er vanskelig at gennemføre i praksis, idet de forskellige forvaltningsområders respektive lovgivninger ikke understøtter
en sådan fælles plan. Forvaltningen vil tage initiativ til, at der igangsættes et arbejde
med at afdække mulighederne for at tilvejebringe sådanne planer og styrke den tværgående og helhedsorienterede indsats over for familierne. Dette gøres med afsæt i en
antagelse om, at en lille del af kommunens borgere har behov for støtte fra en lang
række kommunale aktører, som med fordel kunne koordinere og samtænke indsatserne
bedre til gavn for borgerne. Forvaltningen vil herunder også sætte fokus på, om der i
de relevante tilfælde og med borgerens samtykke sker en hensigtsmæssig udveksling af
oplysninger fra fx sociale handleplaner til andre professionelle aktører, hvis arbejde
kunne styrkes af viden om indholdet af handleplanerne.
-
3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen
Udgangspunktet for denne anbefaling er, at der er et betydeligt menneskeligt og økonomisk
potentiale forbundet med at tage afsæt i den nyeste forskning på området. Forskningen peger
på, at de mest virksomme indsatser er dem, der er tættest på en opvækst i en almindelig fami-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 3 af 6
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -4 af 6
lie. KL anbefaler derfor, at kommunerne tilrettelægger de sociale indsatser som tidsafgrænsede ”pit stop” på vej tilbage i almenområdet og i større udstrækning anvender anbringelse i
slægt og netværk frem for de traditionelle anbringelsessteder. KL anbefaler i forlængelse heraf også, at kommunerne sætter øget fokus på styrkelse af myndighedsarbejdets opfølgning og
evaluering af indsatserne.
KL’s konkrete forslag under anbefalingen ”Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen”:
- At kommunerne strategisk og økonomisk tager udgangspunkt i principperne i indsatstrappen, når de tilrettelægger den kommunale tilbudsvifte.
- At kommunerne systematisk inddrager børn, unge og deres netværk og familie under
hele sagsforløbet.
Forvaltningens bemærkninger til de to ovenstående anbefalinger: For så vidt angår
opprioriteringen af forebyggende og ”normaliserende” indsatser, fokus på indsatstrappen og styrket sagsbehandling, har forvaltningen som nævnt ovenfor i forbindelse med effektiviseringsforslag til budget 2015-2018 foreslået, at der igangsættes et
projekt vedrørende afprøvning af den svenske model/Borås-modellen i LyngbyTaarbæk Kommune. Denne model indebærer en strategisk opprioritering af myndighedssagsbehandlingen med særligt fokus på forebyggelse og hyppig opfølgning. Forslaget indebærer også et øget fokus på systematisk inddragelse af netværket. Forvaltningen vil endvidere afdække de langsigtede udviklingsmuligheder i at etablere en
borger-læseadgang til journaloplysninger, så borgeren kan få øget indsigt og ansvarliggøres i forhold til sin egen sag. Andre kommuner har indført en sådan adgang, og
forvaltningen vil søge inspiration og erfaringer herfra.
-
At myndighedsarbejdet med udgangspunkt i indsatstrappen skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder og indsatser, som bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt.
Forvaltningens bemærkninger: Indsatstrappen anvendes allerede i dag som arbejdsredskab for rådgiverne. Rådgiverne i Center for Social Indsats samt udførerne i Forebyggelsescentret anvender i dag i betydeligt omfang metoder og indsatser med dokumenteret effekt. Opprioriteringen og dokumentationen af dette er dog et fortsat udviklings- og fokusområde i forvaltningen.
-
At døgninstitutionerne i højere grad indgår i samspil med kommunens øvrige tilbud,
og at den specialiserede viden fra institutionerne kommer ud at virke i kommunerne.
Forvaltningens bemærkninger: Lyngby-Taarbæk Kommune har ingen døgninstitutioner i kommunen, men forvaltningen vil igangsætte et arbejde med at afdække de fremtidige udviklingsmuligheder i forhold til Gl. Vartov, der anvendes som anbringelsessted for unge. Derudover samarbejdes der med nabokommunerne i 4 K-regi (Gentofte,
Rudersdal og Gladsaxe) om vidensudveksling, kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling, målgruppeanalyser, mv.
-
At kommunerne selv bidrager til udviklingen af metodepraksis ved at stille sig til rådighed for forskning og selv afprøver og udvikler programmer.
Forvaltningens bemærkninger: Det er forvaltningens opfattelse, at man både inden for
almen- og specialområdet i betydeligt omfang har stillet sig til rådighed for forsk-
-
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 4 af 6
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -5 af 6
ningsprojektet og deltaget i udviklingsprojekter. Pt. er der dog ingen aktuelle planer
om nye, større tiltag på dette område.
4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring
Udgangspunktet for denne anbefaling er, at en målrettet indsats i forhold til udsatte børn og
unges læring og uddannelse vil mindske betydningen af den sociale baggrund og give børnene
bedre forudsætninger for at klare sig godt senere i livet. Børns læring starter ved fødslen, og
KL anbefaler derfor, at der arbejdes målrettet med udsatte børns læring lige fra dagtilbud og
til ungdomsuddannelserne.
KL’s konkrete forslag under anbefalingen ”Hav ambitioner for alle børn og unges læring”:
- At kommunerne sikrer dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan
kompensere for den manglende stimulering i socialt udsatte hjem.
- At det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i folkeskolereformen til at understøtte udsatte børn og unges læring, fx ved at sætte individuelle læringsmål, at følge tæt op på den enkelte elevs læring, at bruge den understøtte undervisning alsidigt, mv.
Forvaltningens bemærkninger til de to ovenstående anbefalinger: I Lyngby-Taarbæk
Kommune arbejdes der på hele 0-18 års området med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for alle børn. Der er i den forbindelse et særligt fokus på, at gode læringsmiljøer effektivt formindsker betydningen af negativ social arv og dermed forebygger problemer senere i livet. Der kan særligt henvises til det tværkommunale samarbejde om skoleprojektet "Synlig Læring", hvor der med baggrund i forskning og
evidens fokuseres på, hvordan skolen bedst muligt støtter og fremmer børns læreprocesser. Projektet bygger oven på bl.a. SAL (Systemisk analyse af læringsmiljøer), der
igennem en årrække har medvirket til inklusion og læreprocesser på hele 0-18 års området. Der arbejdes desuden med ideer om mere målrettede indsatser, som eksempelvis kan rette op på læringen hos de elever, der i 8. klasse vurderes til at være ikkeuddannelsesparate."
-
At kommunerne arbejder tværprofessionelt med udsatte børns læring i skolen, fx via
fælles mål i elevplaner og sociale handleplaner.
Forvaltningens bemærkninger: Der er pt. ingen aktuelle tiltag vedrørende dette, men
forvaltningen er opmærksom på, at der kan være et udviklingspotentiale.
-
At anbragte børn så vidt muligt deltager i bopælskommunens folkeskole.
Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen er helt enig i denne anbefaling og tilstræber allerede i dag dette, hvor det er muligt.
-
At kommunerne øger fokus på unges overgang til voksentilværelsen.
Forvaltningens bemærkninger: Der er i 2014 igangsat et projekt med støtte fra Socialstyrelsen, der netop sætter fokus på at forbedre overgangen fra ung til voksen for udsatte (tidligere anbragte) unge. I projektet er der særligt fokus på uddannelse og beskæftigelse, idet der er evidens for, at disse to emner er særligt vigtige for at bryde de
unges negative sociale arv.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 5 af 6
Punkt nr. 2 - KL's udspil om udsatte børn og unge
Bilag 2 - Side -6 af 6
-
At ungdomsuddannelserne og kommunerne etablerer tættere partnerskaber i forhold til
at støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddanelse, fx ved at kommunerne
bistår med mentorer eller fremskudte indsatser som fx unge-socialrådgivere, mv.
Forvaltningens bemærkninger: Styrkelse af unge-indsatsen er et stort fokusområde, jf.
også ovenfor om efterværnsprojektet, men der er pt. ingen aktuelle planer om etablering af særlige fremskudte indsatser på unge-området, bl.a. fordi man afventer erfaringerne fra den relativt nystartede skolesocialrådgiverordning, der dækker samtlige
folkeskoler og daginstitutioner i kommunen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 6 af 6
Fælleskommunalt
sekretariat for det specialiserede socialområde
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 1 - Side -1 af 4
Hjælp til sagsfremstilling ved behandling af Rammeaftale 2016 i kommunerne
Baggrund
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder
ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde, der består af en
udviklingsstrategi og en styringsaftale.
Rammeaftale 2016 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Vedlagt er l ”Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2016”, ”Opsummering af
konklusioner og fokusområder” (forkortet version til det politiske niveau) samt ”Styringsaftale 2016”.
KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender
Udviklingsstrategien og Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.
Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategi og Styringsaftale i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.
Kommunerne bedes orientere fælleskommunalt sekretariat om resultatet af behandlingen senest på denne dato.
Rammeaftale 2016 skal være fastsat senest den 15. oktober 2015.
Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 består af tre dele: En analysedel, en del der beskriver de tværkommunale udviklingsprojekter i
2016 samt en del, der beskriver øvrig tværkommunal koordination.
Analysedelen afdækker på baggrund af indberetninger fra kommunerne, i hvilket omfang der opleves sammenhæng
mellem kommunernes behov for de højt specialiserede tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, samt kortlægger
udviklingen i kapacitet og belægning i de højt specialiserede tilbud.
Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem kommunernes efterspørgsel og
de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede
socialområde. På baggrund af analysen vurderes der således ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå
tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud
eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.
Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle
tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til
pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale
koordination i KKR-regi
De fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi i Udviklingsstrategien er:
1.
2.
3.
4.
Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene
Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.
Fokusområderne 1 og 2 vil være genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i
2016. Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om voksne med
kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive adresseret i forbindelse
med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor blandt andet sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk
bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen vil være et centralt element.
Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
1
Fælleskommunalt
sekretariat for det specialiserede socialområde
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 1 - Side -2 af 4
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal
indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i forbindelse med
Udviklingsstrategi 2016.
KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:
Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder
fastsættelse af målsætninger for området.
Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde
og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal
desuden bidrage til at skabe øget forståelse
forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale
tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes
betydning for tilbuddenes sammensætning m.v.
Bevæggrunden for valget af temaet er først og fremmest at understøtte det tværgående samarbejde omkring det
specialiserede socialområde. Derudover kan der konstateres en række nationale tendenser, der indgår i valget af det
særlige tema. Eksempelvis forventes politiske mål at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de
kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng,
hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale
kommu nale opgaveløsning skal
skabe i løbet af en valgperiode. Derudover sættes der fra centralt hold, blandt andet som følge af evalueringen af
kommunalreformen, højere forventninger til, at kommunerne i fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det
specialiserede socialområde. Dette udmøntes eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre
den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og
tilbud til små og komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger vil kunne bidrage til at
understøtte kommunerne i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om samarbejde i hovedstadsregionen.
Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden
Hovedstaden har man tilkendegivet, at man ønsker at forfølge
samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til
udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og
og opstilling af en nødbremsemodel
for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region
Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.
Endelig er der i Udviklingsstrategi 2016 beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi
og fælles målsætninger for tværgående samarbejde.
samarbejde. Herunder kan nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med
fokus på lokale og mindre indgribende indsatser
indsatser samt inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget
fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud, øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling
samt en fortsat stram økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser,
udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den
eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere
grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles målsætninger for denne
udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og samtidig anvise nogle retninger i
formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som myndighed og driftsherre, samt i regionen.
Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der derfor være en stor
værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere
pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og
læring på tværs af hovedstadsregionen.
Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde
og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal
desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale
tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes
betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det er således i udgangspunktet ikke formålet med den tværgående
strategi at opstille målsætninger på målgruppeniveau.
Det konkrete indhold af den tværgående strategi og de fælles målsætninger vil afhænge af det input, som kommer fra
kommuner og Region Hovedstaden i den proces for udarbejdelse af strategien, der sættes i gang.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
2
Fælleskommunalt
sekretariat for det specialiserede socialområde
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 1 - Side -3 af 4
For at sikre et bredt og solidt ejerskab til den tværgående strategi og målsætninger er det vigtigt med en proces for
udarbejdelse af strategien, som inddrager alle parter, både i den indledende fase, hvor fokusområder skal udvælges og
målsætninger skitseres, samt i den endelige formulerings- og godkendelsesfase. Fælleskommunalt sekretariat har på
baggrund heraf skitseret følgende forslag til en proces:
1.
2.
3.
4.
5.
Initial inddragelse af alle kommuner og Region Hovedstaden med henblik på at indsamle viden, ideervog
ønsker til strategien.
Nedsættelse af arbejdsgruppe, der på baggrund af input udarbejder et første udkast til en tværgående strategi og
fælles målsætninger
Efter behandling i embedsmandsudvalget drøftes udkastet i en kreds bestående af alle kommuner og Region
Hovedstaden både på administrativt og politisk niveau.
Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt udkast, der går til behandling i embedsmandsudvalget, K29 og KKR
Hovedstaden
Politisk godkendelse af strategien i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.
En konkret proces- og tidsplan vil blive udarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt kommissorium for den
tværgående strategi. Fælleskommunalt sekretariat vil udarbejde et kommissorium til behandling i
Embedsmandsudvalget ultimo 2015.
Revurdering af de mest specialiserede tilbud
I Udviklingsstrategi 2016 er ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet (3) og voksenområdet (6) defineret som
mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed i form af samarbejdsmodellen
”nødbremse-modellen”. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier.
Samarbejdsmodellen giver driftsherrerne for de ni mest specialiserede tilbud mulighed for at indstille sit tilbud til
behandling i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning.
Specialundervisning. En evt. henvendelse behandles
indledningsvis i den permanente task force. Derudover revurderer den permanente task force årligt i forbindelse med
Udviklingsstrategien i forhold til, hvorvidt tilbuddene 1) fortsat opfylder kriterierne for
for mest specialiserede tilbud og 2)
opfylder de krav, som de mest specialiserede tilbud forventes at opfylde.
Den faste task force var samlet på møde den 31. marts 2015:
•
•
•
Ingen af driftsherrerne til de ni mest specialiserede tilbud havde fremsendt en anmodning om særlig
behandling.
Task forcen vurderede, at alle ni tilbud fortsat lever op til de 6 kriterier og indstillede derfor, at alle ni tilbud
indgår i Udviklingsstrategi 2016 som mest specialiserede tilbud omfattet af den tværkommunale
samarbejdsmodel.
Task forcen vurderede, at de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2015 på nuværende tidspunkt
ikke lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud,
tilbud, hvorfor der ikke indstilles nye tilbud til
Udviklingsstrategi 2016.
Styringsaftale 2016
Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det
specialiserede socialområde og specialundervisning,
specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for
de mest specialiserede tilbud.
Der er foretaget følgende justeringer i Styringsaftale 2016 i forhold til Styringsaftale 2015:
•
•
Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling
udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i
KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.
Aftale om takstudvikling: Priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 må maksimalt stige med P/L minus en
procent i forhold til prisniveauet i 2014.
Aftale om reduktion af overheadprocent: Fra de nuværende 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et
gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.
Styringsaftale 2016 er tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015.
Tilpasning til takstbekendtgørelsen kan langt hen ad vejen rummes inden for den eksisterende Styringsaftale.
Den nye takstbekendtgørelser indeholder en række nye muligheder, som er indarbejdet i Styringsaftalen:
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
3
Fælleskommunalt
sekretariat for det specialiserede socialområde
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 1 - Side -4 af 4
−
−
•
Mulighed for at fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud, hvor taksten for de forskellige
niveauer afspejler forskellige ydelsesniveauer.
Mulighed for at anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende
købsaftaler og delt finansieringsansvar, hvilket især kan anvendes i forbindelse med etablering af nye
tværkommunale tilbud for at reducere risikoen for driftsherrekommunen.
Til Styringsaftale 2016 er tilføjet et bilag indeholdende den nye visitationsaftale for kommunikationscentrene i
hovedstadsregionen.
Visitationsaftalen er tilpasset den praksis, der har vist sig mest befordrende i forhold til et godt samarbejde
mellem kommuner og kommunikationscentre, og samtidig sikrer borgerne de bedste ramme for et gnidningsfrit
forløb. Justeringerne udspringer af et udviklingsprojekt (2014-2015), der blev iværksat med afsæt i
anbefalinger fra KKR Hovedstadens afrapportering vedr. hjerneskadeområde.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
4
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden
Bilag 2 - Side -1 af 4
Rammeaftale 2016
Udviklingsstrategi for det
specialiserede socialområde og
specialundervisning
Opsummering af konklusioner og fokusområder
Kommuner i hovedstadsregionen og Region
Hovedstaden
2016
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Udviklingsstrategi
for det
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016
forspecialiserede
KKR Hovedstaden
Opsummering
af konklusioner og fokusområder
Bilag 2 - Side -2 af 4
INDLEDNING
Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på
såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde
en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en
udviklingsstrategi og en styringsaftale.
Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden
arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter
grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er
kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes
indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet,
inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange. Udviklingen medfører, at der
ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye
tilbud samt opnormering af antal pladser på de eksisterende tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien.
Udviklingsstrategien
for
2016
omfatter
både
det
specialiserede
socialområde
specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.
og
Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det
specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for 2016. Styringsaftalen for 2016 vil kan
findes i særskilt dokument. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning
2016 samt tilhørende bilag (bilag 1-6) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale
hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016
Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale 20161 er:


De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet
kan drives rentabelt og med høj faglighed.
o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er
nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af
andre tilbud i regionen.
Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen.2
Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af
Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover indgår der i
Styringsaftale 2016 en fælleskommunal samarbejdsmodel, der efter behov kan sættes i spil for at sikre, at
de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen.
BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL - OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE
Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for en særlig
koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region
Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud
omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region
Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt
drevne tilbud.
1
Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region
Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for 2011.
2
Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om
rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet.
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Udviklingsstrategi
for det
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016
forspecialiserede
KKR Hovedstaden
Opsummering
af konklusioner og fokusområder
Bilag 2 - Side -3 af 4
Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det
3
specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi . De
væsentligste konklusioner er følgende:











Generelt oplever kommunerne ikke akutte problemstillinger i sammenhængen mellem
kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden
for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde.
Der vurderes således ikke at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller
aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller
pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.
Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger, behovet for sikring af de specialiserede
kompetencer og tilpasning af tilbudsviften til kommunernes og målgruppernes behov bevirker
dog, at der i 2016 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den
mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og
undervisningstilbud.
Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle
tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at
give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere.
En række kommuner peger på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til
voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne med multiple og
sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap.
Tilsvarende peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde
egnede tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og
sammensatte vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed.
Derudover oplever kommunerne generelt en øget diagnosticering af mennesker med autisme,
autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion,
forebyggelse, og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i
nærmiljøet.
Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå
mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv.
Belægningen i de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, er
gennemsnitligt set forholdsvis høj (96 procent).
Driftsherrerne af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, forventer
ikke væsentlige ændringer i antallet af pladser i tilbuddene i 2016 og årene fremover.
Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2016 udvalgt fire fokusområder for den
tværkommunale koordination i KKR-regi:
1.
2.
3.
4.
Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene
Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.
Fokusområderne 1 og 2 bliver i 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i
hovedstadsregionen.
Fokusområde 3 adresseres i forbindelse med behandlingen af Socialstyrelsens centrale udmelding om
4
voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Derudover vil fokusområde 3 såvel som fokusområde 4 blive
3
Der er i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den
fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig
kapacitet.
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Udviklingsstrategi
for det
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016
forspecialiserede
KKR Hovedstaden
Opsummering
af konklusioner og fokusområder
Bilag 2 - Side -4 af 4
adresseret i forbindelse med behandlingen af det særlige tema for 2016, hvor den generelle sikring af
forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen blandt andet vil
være et centralt element.
SÆRLIGT TEMA I HOVEDSTADSREGIONEN
Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der
skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien. Ministeren har ikke valg at
benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.
For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 er det særlige tema følgende:

Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen,
herunder fastsættelse af målsætninger for området.
4
1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper Børn og unge med
alvorlig synsnedsættelse og Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. KKR Hovedstaden skal afrapportere på disse centrale
udmeldinger den 1. marts 2016.
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -1 af 23
Rammeaftale 2016
Udviklingsstrategi for det
specialiserede socialområde og
specialundervisning
Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
2016
Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -2 af 23
INDHOLDSFORTEGNELSE
Læsevejledning .................................................................................................................................................. 3
Indledning .......................................................................................................................................................... 4
Tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 ................................................................................................... 4
De mest specialiserede tilbud .................................................................................................................... 5
Del 1: Bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet ................................ 6
Tendenser vedrørende organisering af det specialiserede socialområde ..................................................... 7
Tilrettelæggelse af indsatser ...................................................................................................................... 7
Forebyggelse og inklusion .......................................................................................................................... 9
Dokumentation og effektfokus .................................................................................................................. 9
Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på
voksenområdet ............................................................................................................................................ 10
Planer om etablering af nye tilbud .......................................................................................................... 11
Tendenser vedrørende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel inden for målgrupper på børne- og
ungeområdet ............................................................................................................................................... 12
Planer om etablering af nye tilbud .......................................................................................................... 13
Del 2: Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen ................................................................ 14
Særligt tema i 2016 ...................................................................................................................................... 14
Fokusområder for den tværkommunale koordination i 2016 ..................................................................... 16
Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre ................................................................ 16
Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD ............ 17
Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene ........................................ 17
Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres ........................................................... 18
National koordination .................................................................................................................................. 19
Del 3: Øvrig tværkommunal koordination ....................................................................................................... 19
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger ........................................................................ 20
Lands- og landsdelsdækkende tilbud ....................................................................................................... 20
Sikrede afdelinger .................................................................................................................................... 20
Fem principper som grundlag for den tværgående koordination ....................................................... 20
Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger ........................................................................................ 21
Kommunikationscentre................................................................................................................................ 21
Botilbud med over 100 pladser.................................................................................................................... 22
Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................................................................................. 22
Bilagsliste ......................................................................................................................................................... 23
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -3 af 23
LÆSEVEJLEDNING
Udviklingsstrategi 2016 er udarbejdet med afsæt i indberetninger fra kommunerne i hovedstadsregionen
om behov og udviklingstendenser inden for både målgrupper og tilbudstyper samt indberetninger fra
kommunale driftsherrer og Region Hovedstaden om belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af
disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og –perspektiver for
det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne i 2016 og årene frem.
Udviklingsstrategi 2016 indleder med at opstille rammerne for Udviklingsstrategien, herunder for de tilbud,
der er omfattet af strategien. Dernæst er Udviklingsstrategien inddelt i tre overordnede dele:
I del 1 gennemgås udviklingsperspektiverne for det specialiserede socialområde og specialundervisning i
hovestadsregionen. Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region
Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. Afsnittet
opridser de helt overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den
dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi 2016. Dette efterfølges af en beskrivelse af,
hvilke elementer inden for bevægelserne og tendenserne, der vurderes at have direkte relevans for den
tværkommunale koordination i KKR-regi, herunder hvilke fokusområder der er for den tværkommunale
koordination i 2016.
Under del 2 af Udviklingsstrategien beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen,
herunder det særlige tema for 2016.
Endelig omfatter del 3 af Udviklingsstrategien beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans
for den tværkommunale koordination, herunder de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede
afdelinger, kommunikationscentrene i regionen, botilbud med over 100 pladser samt Socialtilsyn
Hovedstaden.
Bagerst i Udviklingsstrategien findes en liste over de tilhørende bilag.
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -4 af 23
INDLEDNING
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
1
specialundervisningsområdet. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig
rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der består af en
udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategi 2016 omfatter således både det specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet.
Formålet med Udviklingsstrategien er:



At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til
stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og
målgrupper med komplicerede problemer.
At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser.
At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med
komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes
hensigtsmæssigt.
Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende:





Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser.
Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene.
Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt
særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne.
Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser.
Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 1).
Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre
for.
Nærværende dokument omfatter alene Udviklingsstrategi i Rammeaftale for 2016, mens styringsaftalen for
2016 foreligger i selvstændigt dokument.
Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region
Hovedstaden.
Udviklingsstrategi 2016 er gældende for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.
TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2016
Udviklingsstrategi 2016 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner
besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for 2011. Afgrænsningen
betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle
behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed.
Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort
befolkningsgrundlag og anvendes af flere kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder,
som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud
inkluderet i Udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt
koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af Udviklingsstrategien.
1
Jf. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde og Bekendtgørelsen om rammeaftaler på
området for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -5 af 23
Nærmere beskrivelser af kriterier for afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien kan findes i
bilag 2, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
Udviklingsstrategi 2016 omfatter 139 døgn- og dagtilbud samt 6 ambulante tilbud på voksenområdet efter
paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni overordnede målgrupper inden
for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk
funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, alkohol- og stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed).
Tilbuddene omfatter i 2016 sammenlagt 3.526 døgn- og dagpladser samt 2.218 ambulante forløb til
misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to
specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter.
På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategien 16 døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i
Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder,
udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 262 døgn- og dagpladser i
2016. Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med henholdsvis
fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade samt tre kommunikationscentre.
78 procent af pladserne på de kommunale døgn- og dagtilbud på børne- og ungeområdet og
voksenområdet var i 2014 belagt med borgere fra andre kommuner end driftsherrekommunerne for de
pågældende tilbud, hvilket understreger behovet for tværkommunal koordinering af disse tilbud.
De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 kan ses i bilag 2, som kan findes på den
fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
Koordineringen af specialundervisningstilbud målrettet børn og unge har i hovedstadsregionen hidtil været
forankret i en særligt funktion, Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS). Styregruppen for KFS
og BKF besluttede i 2015, at KFS med udgangen af juli 2015 ophører.
KFS’s afsluttende rapport fra 2015 med oversigtsmateriale vedrørende eksempelvis kapacitet og takster på
specialskolerne og kommunernes brug af specialundervisningstilbud samt beskrivelse af, hvordan den
fælleskommunale opgaveløsningen fremover skal foregå kan findes som bilag 6. Bilaget kan findes på den
fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
Som følge af lukningen af KFS vil udviklingsstrategien fremadrettet fra og med Udviklingsstrategi 2017
medtage opgørelser af de højt specialiserede specialundervisningstilbud i regionen.
DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
Siden Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt
specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de
mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet
hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og
hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og
udvikles.
Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov
hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme.
Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som
mest specialiseret. De seks kriterier er følgende:
1.
(Børne- og ungeområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af
tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde
om året per 1.000 indbyggere i alderen 0-17 år.
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -6 af 23
2.
3.
4.
5.
6.
(Voksenområdet): Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den
enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året per
10.000 indbyggere i alderen 18-64 år.
Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære
kompleksiteter af længevarende karakter.
Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at
sikre selvforsyningen i regionen.
Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at
målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen.
For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele
hovedstadsregionen som optageområde.
Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling
gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af
avanceret velfærdsteknologi.
Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for
specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i 2016. Det drejer sig om tre
tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. De konkrete tilbud omfattet af
Udviklingsstrategi 2016, som på nuværende tidspunkt, defineres som de mest specialiserede tilbud, kan ses
i bilag 4. Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
I Styringsaftale 2016 er defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest
specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn,
herunder:



At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse.
At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes.
At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk
skal vurderes i forhold til kriterierne.
Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest
specialiserede tilbud bliver truet af lukning.
Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2016
eller det efterfølgende år. Aktuelt og i 2016 vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte
særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud. Tilbuddenes status bliver løbende fulgt af en
særlig nedsat task force.
DEL 1: BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG
SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET
Som grundlag for Udviklingsstrategi 2016 er der foretaget en dybdegående analyse af kommunernes
forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud inden og
uden for kommunernes eget regi. Desuden kortlægger analysen udviklingen i belægning og fremtidig
kapacitet på de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016. Formålet med analysen er at
kortlægge udviklingen inde for målgrupperne, og hvordan denne udvikling via kommunernes
tilrettelæggelse af indsatserne, har indflydelse på efterspørgslen efter de højt specialiserede tilbud.
Sammenholdt med udviklingen inden for belægning og kapacitet i tilbuddene, er det således muligt at
afdække behovet for koordination af de højt specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2016.
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -7 af 23
TENDENSER VEDRØRENDE ORGANISERING AF DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE
På landsplan såvel som i hovedstadsregionen ses tendenser og strategier i retning af omlægning til og
etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet,
recovery-tankegang m.v. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet
samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv.
Et formål med Udviklingsstrategien er blandt andet at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for
en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region
Hovedstaden. Det kan være i form af regulering af tilbud og pladser blandt de højt specialiserede tilbud
omfattet af Udviklingsstrategien eller andre særlige indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. Region
Hovedstaden vil indgå i koordinationen, såfremt reguleringen af pladser eller indsatser omfatter regionalt
drevne tilbud.
Den dybdegående analyse viser, at kommunerne generelt oplever, at der sammenhæng mellem
kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle
målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2016 at indgå tværkommunale
aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud
eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.
Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger er dog med til at understrege, at der i 2016
fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige
tilbudsvifte og organisering af de specialiserede social- og undervisningstilbud. Herunder er der særligt
behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi, understøttelse af vidensmiljøer, således der
også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
Gennemgangen af kommunernes bemærkninger vedrørende målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver
dog – sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger – grundlag for at identificere nogle
tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det
mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse identificerede tendenser er gennemgående for
flere af kommunerne i hovedstadsregionen og bør derfor være i fokus i forbindelse med den
tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i 2016.
Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser, der gennemgås nedenfor i dette afsnit, er der
specifikt udvalgt fire fokusområder for 2016, som i de kommende år giver anledning til særlig
tværkommunal opmærksomhed. Disse fokusområder er beskrevet i afsnittet om fokusområder for den
tværkommunale koordination i del 2.
Der kan desuden konstateres en række bevægelser og tendenser vedrørende målgrupperne og
tilbudstyperne på det specialiserede socialområde samt omkring kommunernes organisering og
tilrettelæggelse af indsatserne på området. Bevægelser og tendenser, som direkte eller indirekte har
betydning for overvejelser i hovedstadsregionen som led i den tværkommunale koordination på området.
Tendenserne vedrørende kommunernes organisering af det specialiserede socialområde opsummeres
nedenfor inden for tre emner henholdsvis tilrettelæggelse af indsatser, forebyggelse og inklusion samt
dokumentation og effektfokus.
TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSER
Den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2016 er, at hovedoverskrifterne for kommunernes
tilrettelæggelse af indsatserne er mindst indgribende foranstaltninger og mestring af eget liv. Under disse
overskrifter er et stort tværgående fokus på beskæftigelse. Virkningen af en indsats skal i udgangspunktet
vurderes i forhold til borgerens mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -8 af 23
Indsatser med afsæt i disse hovedoverskrifter tilrettelægges med udgangspunkt i elementer som
rehabilitering med recovery-orientering, individuelle og fleksible løsninger, helhedsorientering,
tværfaglighed og tværsektorielt fokus, målorientering og inkludering.
Udgangspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne kan genfindes i de tendenser, der kan
identificeres omkring udviklingen af tilbudsviften og de krav der stilles til, hvordan udbuddet af tilbud
sammensættes. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen
bolig (§ 85) og midlertidige botilbud (§ 107) er stadig fremherskende. Kommunerne øger fortsat deres
selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger
samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb.
Denne tendens kan også genfindes i udviklingen af kapaciteten på området, hvor antallet af pladser på
botilbud omfattet af Udviklingsstrategien (§§ 107, 108 og 85) udviser en svag stigning fra 2013 til 2018 på
0,3 procent. Stigningen ses primært på midlertidige botilbud (herunder aflastning), mens der for
længevarende botilbud kan konstateres en mindre reduktion. Der ses altså til dels en omfordeling fra
længerevarende til midlertidige pladser.
I den forbindelse er der også fokus på at skabe øget fleksibilitet i tilbuddene eksempelvis ved at udvide
udbuddet af socialpædagogisk støtte i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne
fleksibilitet opleves at give nogle borgere, som ellers ville have haft behov for et mere omfattende tilbud,
mulighed for at blive i eget hjem. Fleksibilitet efterspørges også i forbindelse med at kunne opstille
tilbudsviften hurtigst muligt til kommunernes efterspørgsel og målgruppernes ændrede behov. Flere
driftsherrer arbejder blandt andet med at øget fleksibiliteten omkring §§ 107 og 108, således at
pladsantallet til pågældende målgruppe i højere grad er flydende mellem paragrafferne. Fleksibiliteten
handler således om at kunne sikre fleksibel støtte, der afspejler en eventuel udvikling i borgerens
funktionsniveau.
Tilrettelæggelse af individuelt sammensatte tilbud på baggrund af VUM-udredninger opleves i flere tilfælde
at give borgerne et reelt alternativ til mere traditionelle botilbudsløsninger. Kommunerne søger således i
højere grad at støtte borgerne i at fastholde egen bolig frem for i botilbud.
Samtidig arbejder kommunerne gennemgående på en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering,
så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere fleksible og intensive forløb med det formål at
forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Eksempelvis afprøves nye metoder og
teknologier til målgrupperne, og der afprøves nye samarbejdsformer med blandt andet Region
Hovedstaden og højt specialiserede tilbud som eksempelvis fælles tværsektorielle teams i forhold til
borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug.
Desuden er der en tendens i retning af, at indsatserne i højere grad end tidligere tilrettelægges som
gruppetilbud frem for individuel støtte. Eksempelvis tilbydes bostøtte og socialpædagogisk støtte i højere
grad som gruppeforløb til de borgere, der kan rumme at indgå i en gruppe. Erfaringerne med anvendelse af
gruppeforløb er overvejende positive og blandt andet, at borgeren i en gruppe har mulighed for at møde
andre mennesker, at fællesskabet giver et kendskab til andre, og at samværet kan styrke borgerens
kompetencer.
Endelig er samskabelse og samarbejde med frivillige organisationer, pårørendeforeninger og øvrige
interesseorganisationer et element, der bliver mere og mere fremtrædende i kommunernes
tilrettelæggelse af indsatserne, og som forventes at få en betydning for det specialiserede socialområde
inden for de kommende år.
Disse tendenser understøtter et behov for, at der i hovedstadsregionen fastholdes et stort fokus på, at en
række funktioner og tilbud forudsætter en meget specialiseret viden. Det er samtidig tilbud, som er
målrettet små målgrupper, hvorfor der ikke er befolkningsgrundlag til, at pågældende tilbud kan være til
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -9 af 23
stede i alle kommuner. Udgangspunktet herfor er derfor en øget klarhed omkring, hvilke tilbud der skal
stilles til rådighed for borgerne på tværs af kommuner.
FOREBYGGELSE OG INKLUSION
Både inklusion og forebyggelse handler om at minimere eksklusion fra normalsamfundet og have
inkluderende fællesskaber. Hensigten er at kunne rumme folk i normale miljøer uanset deres særlige behov.
Inklusionsperspektivet har haft stort fokus i kommunerne i de sidste år, og vil fortsat være et centralt
element i kommunernes organisering af området. Gennemgående kan der konstateres en bevægelse i
retning af, at kommunerne i højere grad end tidligere også planlægger at styrke de forebyggende
foranstaltninger.
Tidlig opsporing og indsats overfor en række målgrupper inden for det specialiserede socialområde har en
dokumenteret positiv effekt. Forebyggelse handler om tidlig indsats men også om at følge op og undgå
tilbagefald. Kommunerne i hovedstadsregionen har gennemgående et stort fokus på at prioritere det
forebyggende arbejde, herunder at kunne tilbyde kvalificerede tilbud, som forebygger borgernes behov for
mere indgribende foranstaltninger såsom døgntilbud. Kommunernes øgede fokus på forebyggende
foranstaltninger, forventes på længere sigt at få betydning for planlægning og udvikling af de højt
specialiserede tilbud.
Nogle kommuner har iværksat forebyggelse og tidlig indsats i forhold til kriminelle og hjemløse unge med
en forventning om, at det reducerer efterspørgsel efter sikrede afdelinger, anbringelser og lignende mere
indgribende foranstaltninger. Et eksempel på iværksatte foranstaltninger er etablering af en
medarbejdergruppe med eksempelvis et par socialrådgivere, der udelukkende arbejder med særligt udsatte
unge, der har begået kriminalitet.
Andre kommuner har alene eller i samarbejde med andre kommuner etableret forebyggende
foranstaltninger i form af en krisetelefon til kommunens borgere, der oplever akut psykisk krise. Det er et
rehabiliterende og recovery-orienteret tilbud baseret på telefonisk rådgivning og vejledning.
Kommunerne planlægger fortsat at arbejde ud fra et stort fokus på forebyggelse og inklusion. Der
planlægges og etableres derfor fortsat nye innovative løsninger for at understøtte inklusionsperspektivet.
Eksempelvis arbejder nogle kommuner målbevidst med at udvikle nye teknologiske løsninger, som vil kunne
medvirke til, at borgernes behov for specialiserede indsatser reduceres. Desuden arbejdes der fortsat med
at udvikle undervisningsområdet blandt andet udvikling af almenundervisningen med henblik på bedre
forebyggelse af behovet for specialundervisning samt udvikling af specialundervisning inden for rammerne
af et alment miljøet.
Kommunerne har gennem de sidste år gjort sig mange erfaringer med organiseringer med udgangspunkt i
inklusionsperspektivet. På børne- og ungeområdet såvel som voksenområdet opleves det, at bedre
fungerende borgere i videst muligt omfang søges inkluderet i almentilbud og/eller at tilbyde hjælpen i
nærmiljøet med henblik på at fastholde borgeren i eget hjem. Det betyder samtidig, at det i overvejende
grad er borgere med de sværeste og mest komplekse vanskeligheder, som kommunerne i dag visiterer til
specialtilbud. Den stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger understreger således, at der
fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige
tilbudsvifte.
DOKUMENTATION OG EFFEKTFOKUS
Kommunerne i hovedstadsregionen vurderer gennemgående, at systematisk dokumentation og effekter er
væsentlige elementer for at få viden, om hvorvidt, for hvem og i hvilken kontekst de indsatser og metoder,
som anvendes, virker. Der vil fortsat i 2016 være fokus blandt kommunerne på effekt og progression,
herunder udarbejdelse af indsatsmål og systematiske opfølgninger herpå.
Kommunerne efterspørger fortsat øget dokumentation, og udvikling af evalueringsredskaber, som kan
anskueliggøre, hvilken virkning indsatser har for den enkelte borger.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -10 af 23
I den forbindelse opleves indsatsmål som et væsentligt grundlag for opfølgningen på, om indsatsen virker
efter hensigten, og for dialogen med tilbuddene. Indsatsmål giver mulighed for at følge op på mål, behov og
indsats, og dermed kan det løbende vurderes, om borgeren får nok ud af indsatsen, og om der er behov for
at justere enten mål eller indsats. Tilbuddene oplever, at de kommuner, der har taget
2
Voksenudredningsmetoden (VUM) i brug i højere grad end øvrige kommuner udarbejder operationelle
indsatsmål som en del af handleplanen. Målene, i disse kommuner, opleves i højere grad at have fokus på
borgerens ressourcer, ligesom målene i højere grad, i det omfang det har været muligt, er blevet
udarbejdet i samarbejde med borgeren. Således opleves det, at kommunens bestilling til tilbuddet bliver
3
langt mere konkret og giver større mulighed for at tilrettelægge indsatsen og følge op på denne.
TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR
MÅLGRUPPER PÅ VOKSENOMRÅDET
Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem
udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på voksenområdet. Dog peger flere kommuner
på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af og behovet
for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel eller flere af
kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete målgrupper.
Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til
voksne med hjerneskade herunder både medfødt og erhvervet. Særligt fremhæves det vanskeligt at finde
egnede dag- og botilbud til yngre borgere med svær hjerneskade, borgere med hjerneskade som følge af
langvarig og massiv alkoholmisbrug samt borgere med hjerneskade men med et højere funktionsniveau end
den typiske målgruppe for de eksisterende tilbud. De to højt specialiserede bo- og dagtilbud på
hjerneskadeområdet omfattet af Udviklingsstrategien oplever begge en høj belægning tæt på 100 procent
eller derover. Tilbuddene har ingen planer om at øge antallet af pladser frem mod 2018. Der opleves
ventetider på de eksisterende tilbud i regionen, hvilket udfordrer kommunernes mulighed for at iværksætte
en rettidig og målrettet indsats. Derudover peger kommunerne på, at den nye bekendtgørelse på
rehabiliteringsområdet forventes at ændre efterspørgslen efter rehabiliteringstilbud på specialiseret niveau.
Udviklingen i efterspørgslen anbefales derfor at blive fulgt tæt med henblik at kunne regulere kapaciteten
efter behov.
Kommunerne i hovedstadsregionen oplever desuden en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af
og efterspørgsel efter tilbud til voksne med øvrige svære sociale problemer som ofte er en kombination af
flere svære problemstillinger såsom social isolation, selvskadende adfærd, prostitution, kriminalitet m.v.
Især unge på kontanthjælp eller førtidspension kan have behov for at blive visiteret til specialiserede tilbud.
Disse tilbud er ofte oprettet efter almenboligloven, og huslejen på disse boliger er typisk så høj, at den ikke
kan rummes inden for niveauet af de sociale ydelser, som den pågældende modtager.
Flere kommuner fremhæver vanskeligheder med at finde egnede tilbud til borgere med multiple og
sammensatte vanskeligheder, det vil sige borgere med 2-4 diagnoser. Tilbuddene på området opleves
blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance, rammer og ekspertise til at
imødekomme de kombinerede vanskeligheder.
Flere kommuner oplever, at borgere med psykiske vanskeligheder, og med behov for målrettede
specialiserede tilbud i flere tilfælde ikke ønsker hjælp. Disse borgere er i nogle tilfælde også hjemløse, og
søger i stedet støtte på et af regionens forsorgshjem. Samlet set oplever herbergerne omfattet af
2
Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode til at understøtte udredning og sagsbehandling på området for
voksne med sociale problemer og voksne med funktionsnedsættelse.
3
Tilbagemeldinger fra Socialtilsyn Hovedstaden.
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -11 af 23
Udviklingsstrategien i 2013 og 2014 en høj og stigende belægning på over 100 procent. Som en reaktion
herpå har Region Hovedstaden i 2015 udvidet antallet af pladser på en række af regionens tilbud, således at
antallet af pladser samlet set for hovedstadsregionen stiger med 10 procent. Denne bevægelse
understøtter dog ikke kommunernes strategier på hjemløseområdet, hvor der typisk opstilles målsætninger
om reduktion af antallet af borgere på herberger for i stedet at finde en bolig og iværksætte målrettede
indsatser for borgerne.
Alderdom og generelt aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til borgere
med udviklingshæmning, psykiatriske vanskeligheder og misbrugsproblemer, er en problematik, som
kommunerne fortsat møder. Flere kommuner oplever, at eksempelvis voksne med udviklingshæmning og
samtidig demens får et større behov for i perioder at blive skærmet, og samtidig har et øget plejebehov.
Kommunerne peger på forsatte vanskeligheder i forbindelse med at finde egnede tilbud til de ældre
borgere med komplekse handicap, der som ældre kræver andre rammer og anden type af pleje. Dilemmaet
opstår, når disse borgere ikke længere kan imødekommes i botilbuddene (§§ 107 og 108), og borgerne
samtidig afvises på de almene plejecentre. Årsagen til, at borgerne ikke kan imødekommes i botilbuddene
er blandt andet, at disse boformer, dels ofte ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette
personalekompetencer og ressourcer ofte ikke forefindes. Kommunerne oplever, at tilbuddene i flere
tilfælde har svært ved at tilpasse kompetencer og organisatoriske rammer, når borgere med svære og
komplekse handicaps bliver ældre og som følge heraf har et større plejebehov. Flere kommuner har
etableret eller planlægger at etablere egnede tilbud, herunder planlægger nogle kommuner alene eller i
samarbejde med andre kommuner alternative plejehjemspladser.
På baggrund af driftsherrernes indberetning af kapacitet og belægning for tilbud på voksenområdet kan det
konstateres, at den gennemsnitlige belægningsprocent på døgn- og dagtilbud er på 96 procent i 2014.
Samtidig er det samlede antal pladser nogenlunde stabilt fra 2014 og i årene fremover. Dog er der inden for
målgruppen voksne med udviklingshæmning sket en reduktion på 13 procent i antallet af pladser på tilbud
efter § 104, hvilket skyldes reduktion i et enkelt tilbud i 2015. Inden for samme målgruppe har
aflastningstilbuddet Torvevej (§ 107) oprettet to skærmede pladser i 2016 som følge af en oplevet
efterspørgsel herefter. Endelig har et enkelt § 108 tilbud for voksne med fysisk funktionsnedsættelse
reduceret antallet af pladser i 2015, hvilket giver en samlet reduktion på 6 procent for § 108 tilbud til
denne målgruppe.
På nuværende tidspunkt forventer driftsherrerne inden ændringer i kapciteten i 2016 og fremefter.
PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD
Følgende kommuner har oplyst, at de planlægger at etablere nye tilbud på voksenområdet:
Københavns Kommune forventer et behov for mere specialiserede tilbud til målgrupperne borgere med
samtidigt misbrug, borgere med spiseforstyrrelse, borgere med dom og udadreagerende adfærd, borgere
med samtidigt somatiske behov. Kommunen har derfor igangsat en proces for øget specialisering på
botilbudsområdet med henblik på at imødekomme det forventede behov i kommunen. Derudover oplever
kommunen aktuelt kapacitetsmangel til målgruppen med multiple funktionsnedsættelser, hvilket
imødekommes ved at oprette egnede tilbud i 2016/17.
Frederikssund Kommune planlægger at etablere et tilbud til unge over 18 år med autismespektrum
forstyrrelser og ADHD, ligeledes har kommunen planer om at etablere delvist skærmede tilbud til voksne
med komplekse problemstillinger, som i dag er i enkeltmandstilbud.
Furesø Kommune forventer i 2015 at etablere 19 pladser i et ny bofællesskab for voksne med omfattende
og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, primært udviklingshæmmede og sindslidende.
Hillerød Kommune planlægger at etablere 20 nye boliger for udviklingshæmmede voksne under
Almenboliglovens § 105 med ydelser efter § 85.
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -12 af 23
Hvidovre Kommune planlægger at etablere eget tilbud for stofmisbrugsbehandling for voksne, som ikke får
substitution (SEL § 101, SUL § 141). Tilbuddet forventes at få 35 pladser, og forventes at få betydning for
planlægningen på KABS og Stofrådgivningen.
Etableringen af tilbuddene kan få betydning for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling
af de højt specialiserede tilbud i regionen.
TENDENSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL INDEN FOR
MÅLGRUPPER PÅ BØRNE - OG UNGEOMRÅDET
Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem
udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på børne- og ungeområdet. Dog peger flere
kommuner på udfordringer i forbindelse med at sikre den nødvendige sammenhæng mellem udbuddet af
og behovet for tilbudstyper til nogle målgrupper. Nedenfor fremhæves de målgrupper, hvor en fjerdedel
eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen finder det vanskeligt at finde egnede tilbud til de konkrete
målgrupper.
Generelt har der siden 2007 været en nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet inden for
Udviklingsstrategiens område grundet kommunernes strategier om inklusion og mindst mulige indgribende
indsatser i nærmiljøet. Denne udvikling ser ud til at have fundet et niveau, hvor området forventes at være
stillet mere i bero fremover. Antallet af højt specialiserede pladser og tilbud på børne- og ungeområdet
ligger således nogenlunde stabilt fra 2013 til 2018.
Der er generelt høje belægningsprocenter på omkring 100 procent på tilbud målrettet børne- og
ungeområdet i 2014, dog med undtagelse af klubtilbud og aflastningstilbud (§ 66 nr. 6), hvor belægningen
er henholdsvis 85 og 88 procent. For aflastningstilbud er det dog ikke unormalt med lave
belægningsprocenter.
Kommunerne oplever en mindre grad af sammenhængen mellem udbud af og efterspørgsel efter tilbud til
børn og unge med psykiske vanskeligheder, herunder sindslidelse. Der opleves et stigende antal unge med
psykiske vanskeligheder, særligt spiseforstyrrelser, cutting eller kombineret med misbrug. Tilbuddene på
området opleves blandt andet ikke i alle tilfælde at kunne imødekomme behovet for tolerance og
ekspertise på tværs af diagnoseområderne. Derudover peges der på, at det opleves vanskeligt at finde
egnede undervisningstilbud til unge med psykiske vanskeligheder som eksempelvis angst.
Gennemgående peges der, i lighed med voksenområdet, på udfordringer med at finde egnede tilbud til
børn og unge med multiple og sammensatte funktionsnedsættelser.
Desuden fremhæver kommunerne, at der opleves en øget diagnosticering af børn og unge med autisme,
autisme spektrum forstyrrelser og ADHD, ligesom at det opleves at disse børn og unge er dårligere end
tidligere. Som følge heraf oplever nogle kommuner i hovedstadsregionen et øget behov for
autismespecifikke tilbud til blandt andet rådgivning, specialskole, inklusion m.v. Desuden er der en
forventning om, at borgere med autisme spektrum forstyrrelser i de kommende år vil have behov for mere
eller mindre specialiserede tilbud, ligesom det forventes at flere borgere med ADHD vil have behov for
socialpædagogisk støtte eller specialundervisning.
Derudover nævnes misbrugs- og hjemløseområderne. Flere kommuner peger på, at det er vanskeligt at
finde specialiserede behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, herunder kombineret
misbrug af alkohol og stoffer. Desuden opleves det ikke, at tilbuddene i alle tilfælde har den efterspurgte
ekspertise omkring afrusning af unge for en kortere periode. Nogle kommuner oplever flere børn og unge
med misbrugsproblemer, der har behov for, at der i højere grad tilrettelægges indsatser, der integrerer
undervisning, beskæftigelse, terapi og misbrugsbehandling. Endvidere opleves der i nogle kommuner
forholdsvis mange sager, hvor unge under 18 år bliver hjemløse som følge af uoverensstemmelser i
familien. I disse kommuner opleves det vanskeligt at finde egnede pladser til denne målgruppe.
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -13 af 23
PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD
Følgende kommune har oplyst, at de planlægger etablering af nye tilbud på børne- og ungeområdet:
Albertslund Kommune planlægger at etablere et børnehus, der forventes at skulle fylde feltet mellem
traditionel dagbehandling og anbringelse. Kapaciteten planlægges til otte børn og deres familier.
Tilbuddet er i udgangspunktet ikke omfattet af Udviklingsstrategi 2016, og forventes som det primære at
være etableret med henblik på kommunens egen forsyning. Etableringen af tilbuddet kan dog få betydning
for efterspørgslen efter og dermed for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud i regionen.
13
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -14 af 23
DEL 2: TVÆRKOMMUNALE UDVIKLINGSPROJEKTER I HOVEDSTADSREGIONEN
Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og –perspektiver
kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også
hvilke særlige temaer og områder KKR Hovedstaden ønsker skal være i fokus i det pågældende år.
Udvælgelsen af de særlige temaer tager udgangspunkt i analysen af udviklingstendenser og behov, og de
heraf udledte fokusområder, som er opstillet i udviklingsstrategien. Derudover har Ministeren for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i
strategien. Ministeren har ikke valg at benytte denne mulighed i forbindelse med Udviklingsstrategi 2016.
I tidligere år har KKR Hovedstaden udpeget følgende områder som særlige temaer i udviklingsstrategien,
hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning eller lignende:





Senhjerneskadeområdet (2012)
Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område (2013)
Ny specialisering (2013)
Ungeområdet (2014)
Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015).
Det særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er:

Udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen,
herunder fastsættelse af målsætninger for området (se afsnittet nedenfor).
Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi 2014 og
2015 været udvalgt som fokusområder for de pågældende år. Disse udvalgte områder opfordrer KKR
Hovedstaden kommunerne til at have i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det
generelle samarbejde. I 2015 besluttede KKR Hovedstaden, at to af fokusområderne, nemlig ”hjemløse” og
”økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder”, skulle være genstand for vidensdelingsaktiviteter
blandt hovedstadsregionens kommuner. Med henholdsvis Høje-Taastrup og Egedal Kommuner som
tovholdere for vidensdelingen er der I 2015 afholdt to konferencer med henblik på at udbrede erfaringer og
viden på områderne.
Tilsvarende bliver to af de fire udvalgte fokusområder for 2016 genstand for vidensdelingsaktiviteter:
 Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre.
 Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD.
Disse to fokusområder vil, med udvalgte kommuner som tovholder,
vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2016.
blive
genstand
for
Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå.
Nedenfor gennemgås det særlige tema og de særligt udvalgte fokusområder for 2016, samt andre særlige
udviklingsprojekter i hovedstadsregionen, der løber i perioden 2015-2016.
SÆRLIGT TEMA I 2016
For Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden valgt ét særligt tema, som er:

Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen,
herunder fastsættelse af målsætninger for området.
Temaet vil blive behandlet i 2016 og er nærmere beskrevet nedenfor.
14
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -15 af 23
Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination,
samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne
og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke
målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for
fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning
m.v.
Temaet udspringer af efterspørgsel fra kommunerne samt bevægelser nationalt, i øvrige regioner og
ressortområder som eksempelvis sundhedsområdet.
Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i
en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor
kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning
skal skabe i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil ”Invester før det sker”, at
kommunalbestyrelserne i fællesskab med KL arbejder hen imod fælles mål på socialområdet, som kan
bidrage til en klar pejling af, hvad der skal prioriteres og muliggør benchmarking og læring på tværs af
kommunerne.
Som et udløb af evalueringen af kommunalreformen er der fra centralt hold højere forventninger til, at
kommunerne i fællesskab sikrer tilstedeværelsen af de nødvendige specialiserede tilbud, herunder også i
fællesskab løser opgaver af tværgående karakter på det specialiserede socialområde. Dette udmøntes
eksempelvis igennem den Nationale Koordinationsstruktur, som skal sikre den nødvendige koordination og
planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til små og
komplekse målgrupper. En tværgående strategi og fælles målsætninger på området vil kunne bidrage til at
understøtte hovedstadsregionens kommuner i forhold til det centrale niveau og sende et klart signal om
samarbejde i hovedstadsregionen.
Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden er det tydeligt tilkendegivet, at man ønsker at
forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er
blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af
Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. En tværgående strategi vil medvirke til at
understøtte og udvikle dette samarbejdsspor.
Endelig motiverer de udviklingstendenser, der er identificeret i forbindelse med nærværende
Udviklingsstrategi, behovet for en tværgående strategi og fælles målsætninger. Herunder kan blandet andet
nævnes kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale og mindre indgribende indsatser samt
inklusion, ændret efterspørgsel efter og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud,
øget fokus på effekt og dokumentation, den faglige og teknologiske udvikling samt en fortsat stram
økonomisk ramme. Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den
eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles
fokus i højere grad er på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene. Klare fælles
målsætninger for denne udvikling kan bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde og
samtidig anvise nogle retninger i formuleringen af strategier og planer i de enkelte kommuner, både som
myndighed og driftsherre, samt i regionen.
Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en
stor værdi i at formulere fælles målsætninger på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere
pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør
benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen.
15
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -16 af 23
Det særlige tema for 2016 omfatter igangsættelsen af en strategiproces på tværs af kommunerne i regionen
og Region Hovedstaden med henblik på at udarbejde en strategi og målsætninger for det tværgående
samarbejde om det specialiserede socialområde.
Strategiprocessen omfatter følgende:


Formulering af strategi, herunder mission, vision, målsætninger.
Overvejelser i forbindelse med kommunikation og implementering af en strategi.
Udarbejdelse af strategi og målsætninger skal foregå i en tæt proces med kommunerne i regionen og
Region Hovedstaden for både at sikre inddragelse af relevant viden og erfaringer samt at sikre et bredt
ejerskab. Processen vil blandt andet omfatte afholdelse af flere workshops med kommunale og regionale
nøglepersoner på området samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drive strategien i samarbejde
med Fælleskommunalt sekretariat.
Det særlige tema vil bliver yderligere udfoldet i form af et kommissorium.
FOKUSOMRÅDER FOR DEN TVÆRKOMMUNALE KOORDINATION I 2016
Den dybdegående analyse i del 1 viser, at kommunerne generelt oplever, at der er sammenhæng mellem
kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle
målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem
kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete
reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.
Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog – sammenholdt med
kommunernes generelle vurderinger – grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med
fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i
2016.
Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser fra foregående afsnit (Bevægelser på det
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, Del 1) er udvalgt fire fokusområder for 2016,
som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal interesse. Disse fokusområder er beskrevet
nedenfor.
NÅR BORGERE MED SVÆRE OG KOMPLEKSE HANDICAP BLIVER ÆLDRE
Alderdom og generel alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet er en udfordring, som
kommunerne i hovedstadsregionen fortsat står overfor. Mennesker med handicap har i dag længere
levealder end tidligere. Undersøgelser viser, at mennesker med eksempelvis udviklingshæmning lever
længere end tidligere, og at mennesker med let og moderat udviklingshæmning lever lige så længe eller
næsten lige så længe som befolkningen generelt. Det betyder, at der kommer flere ældre mennesker med
medfødt eller tidligt erhvervet handicap. Det er en udvikling som i disse og de kommende år sætter sig
mere og mere igennem, og som fremhæves af kommunerne i hovedstadsregionen som en udfordring.
Ældre mennesker med eksempelvis udviklingshæmning er stærkt plejekrævende samtidig med, at de fortsat
har behov for indsatser målrettet deres udviklingshæmning. Flere kommuner oplever, at de specialiserede
tilbud har svært ved at tilpasse faglighed og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse
handicaps bliver ældre. De manglende tilpasninger til borgernes behov opleves i mange tilfælde at afføde
ekstra bevillinger. Samtidig findes der en faglig og organisatorisk problematik i forhold til at inkludere
mennesker svære og komplekse handicaps som er stærkt plejekrævende på almene plejehjem. Nogle
kommuner har gjort sig erfaringer med eller overvejer at oprette alternative plejehjemspladser eller skabe
rammerne hertil i den almindelige ældrepleje. I den forbindelse drøftes fordele og risici ved at lade ældre
eksempelvis udviklingshæmmede indgå under den almindelige ældrepleje, herunder hvordan den
almindelig ældrepleje kan blive gearet til at modtage denne målgruppe. Nogle kommuner efterspørger og
16
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -17 af 23
igangsætter tværkommunale løsninger, mens andre overvejer at etablere særlige afdelinger på de
eksisterende specialiserede tilbud. Dette stiller krav til, at kommunerne nytænker tilbudsviften for fortsat at
kunne tilbyde indsatser, der dels er fysisk indrettet til disse målgruppers større plejebehov samt besidder de
rette kompetencer og ressourcer, og dels er økonomisk rentable.
Problematikken er såvel interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbud mellem det
specialiserede socialområde og ældreområder i kommunerne, som i forhold til behovet for specialiserede
tilbud på tværs af kommuner.
Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i
hovedstadsregionen i 2016. Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan
vidensdelingsaktiviteterne skal foregå.
ØGET DIAGNOSTICERING AF BØRN OG UNGE MED AUTISME, AUTISME SPEKTRUM
FORSTYRRELSER OG ADHD
Antallet af mennesker med diagnoserne autisme og ADHD har været kraftigt stigende igennem de sidste 15
år. Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever i 2015/2016, at antallet af børn og unge, der bliver
diagnosticeret med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD er eskaleret. Samtidig oplever
kommunerne, at diagnosticeringen sker tidligere og tidligere, men også at de diagnosticerede er dårligere
end førhen. Vi ved, at ADHD og autisme er de to diagnoser, som er i stærkest stigning. Forskningen kan dog
ikke entydigt pege på årsagen til denne stigning, men vurderer at over halvdelen af stigningen skyldes, at
diagnosekriterierne blev ændret i 1994, men der er en stor del af stigningen, som forskningen ikke kan
forklare. Generelt er der kommet mere opmærksomhed på symptomerne, så flere forældre går til lægen,
hvis de har en mistanke. I 2015/16 forventes diagnosekriterierne igen at blive ændret, hvormed der
forventes en ændring i tankegangen omkring diagnosticeringen af autisme spektrum forstyrrelser fra at
”enten har man diagnosen, eller også har man den ikke” til at vurdere sværhedsgraden af
4
funktionsnedsættelserne.
Kommunerne oplever, at den stigende udviklingen inden for målgruppen gennemgående øger behovet for
autismespecifikke tilbud. Flere kommuner fremhæver, at de forventer, at de vil få behov for at udvikle nye
og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.
Problematikken er interessant i forhold til koordinationen og tilrettelæggelsen af tilbudsviften til
målgruppen, hvor nogle kommuner i de kommende år forventer, at mennesker med autisme spektrum
forstyrrelser vil have behov for mere eller mindre specialiserede tilbud. Til børn og unge efterspørger flere
kommuner der blandt andet autistspecifikke tilbud både i individuelle forløb og i grupper på specialskoler ,
ligesom til at understøtte det inkluderende i undervisningen, specialiserede rådgivningsydelser og
aflastningsklubber.
Dette fokusområde er derfor udvalgt som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i
hovedstadsregionen i 2016. Der vil til 2016 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan
vidensdelingsaktiviteterne skal foregå.
BEHOV FOR EN OMSTILLINGSPARAT TILBUDSVIFTE MED STOR FLEKSIBILITET I TILBUDDENE
Kommunerne oplever gennemgående en stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger. Dette er
med til at understrege, at der i 2016 fortsat vil være behov for styring og fælles koordination af området for
at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og
undervisningstilbud. Herunder er der særligt behov for at sikre udvikling af metoder og avanceret teknologi
samt understøttelse af vidensmiljøer, således der også i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige
specialiserede tilbud i hovedstadsregionen.
4
Autismebladet _01_2011
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -18 af 23
I forlængelse heraf efterspørger kommunerne en omstillingsparat tilbudsvifte. Tilbud, der kan imødekomme
behovet for fleksibilitet såvel i bredden som i dybden. Det vil sige fleksibilitet både i forhold til:
 At leveringen og tilrettelæggelsen af indsatserne ikke er begrænset af tid og rum, men kan leveres
mest hensigtsmæssigt for den enkeltes behov og ønsker.
 At kapaciteten ikke er fastlås på konkrete tilbudstyper eksempelvis §§ 107 eller 108, men i højere
grad kan tilpasses inden for de konkrete målgrupper som følge af ændret efterspørgsel eller en
udvikling hos borgere.
 At mennesker med multiple funktionsnedsættelser også skal kunne imødekommes i tilbudsviften, og
ikke begrænses af tilbud, der primært er målrettet enkeltdiagnosticerede målgrupper.
Samtidig kan de enkelte tilbuds styrkepositioner i højere grad udnyttes, således at den specialiserede viden
i højere grad bringes tættere på borgernes hverdag med henblik på så fleksibelt og effektivt som muligt at
imødekomme og understøtte nye behov og udviklingen generelt.
Der er således et behov for målrettet fokus på, hvordan det specialiserede socialområde, herunder
tilbudsviften, fremtidssikres, således kommunernes efterspørgsel og målgruppernes behov fortsat kan
imødekommes. I den forbindelse vil det være gavnligt med tværkommunale målsætninger, der kan fungere
som pejlemærker for den retning, som området ønskes udviklet i. KKR Hovedstaden vil i 2016 påbegynde et
arbejde med udarbejdelse af tværkommunale målsætninger for det specialiserede socialområde og
specialundervisning (se afsnit om Særligt tema i 2016 under Del 2).
MÅLRETTEDE TILBUD TIL VOKSNE MED HJERNESKADE SKAL FORTSAT SIKRES
Hjerneskadeområdet har gennem en lang årrække haft stor bevågenhed. Bevågenheden tager blandt andet
afsæt i de problemstillinger, der er forbundet med, at der typisk indgår mange forskellige aktører i
indsatsforløb for borgere med komplekse følger af erhvervet hjerneskade. Udfordringer forbundet med
koordination og kommunikation mellem de mange aktører har præget området og var også i fokus, da
kommunalreformen skulle formes. Kommunalreformen gav anledning til at revurdere ansvarsområder og
snitflader og gav således et nyt udgangspunkt for at tilgå problemstillingerne også på hjerneskadeområdet.
Derudover har målgruppen gennem de sidste årtier gennemgået en udvikling i retning af, at volumen
gennemgående er blevet større og kompleksiteten er blevet en anden. Årsagen hertil er blandt andet, at
nye og bedre behandlingsmetoder øger overlevelsesraten hos mennesker, men ofte med den konsekvens,
at følgerne for disse mennesker bliver flere og komplekse problemstillinger, der udfordrer deres hverdag.
Samtidig er fokusset i indsatserne ændret til i højere grad at sigte mod rehabilitering og mestring af eget liv,
hvilket også skaber behov for at tilpasse måden, hvorpå problemstillingerne på området anskues og tilgås.
Hjerneskadeområdet har været i fokus i hovedstadsregionens rammeaftaler i flere år, og har derigennem
understøttet den udvikling, som området har gennemgået. Eksempelvis udmundede KKR Hovedstadens
omfattende kortlægning på hjerneskadeområdet i 2012 i en række anbefalinger på området, ligesom
området gennemgående har været præget af stor udvikling som følge af kompetenceudvikling og
hjerneskadekoordinerende funktioner i kommunerne. Derudover har Den Administrative Styregruppe i regi
af Sundhedsaftalen i hovedstadsregionen gennem de sidste år arbejdet med en samlet aftale mellem
kommunerne og Region Hovedstaden om implementering af Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammer på
hjerneskadeområdet.
Ovenstående problemstillinger er stadig centrale for området, men der kan konstateres et tydeligt ændret
fokus hos kommunerne til nu i højere grad også at vurdere behovet for tilpasning af tilbudsviften både til de
mest komplekse og mindre komplekse følger af hjerneskader. Kommunerne fremhæver ingen akutte
vanskeligheder, men peger på nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til sammenhængen mellem udbuddet
af tilbud og kommunernes efterspørgsel. Således oplever flere kommuner, at der er nogle mennesker inden
for målgruppen som det kan være vanskeligt at finde egnede tilbud til blandt andet på grund af for lange
ventetider, eller at adgangen til kompetencer eller specialister ikke er målrettet pågældendes behov.
18
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -19 af 23
Hjerneskadeområdet, herunder tilbudsviften, er også i fokus i 2015/2016, hvor målgruppen voksne med
kompleks erhvervet hjerneskade er gentand for Socialstyrelsens centrale udmelding (se afsnittet National
koordination). Derudover vil den generelle sikring af forsyningen af fagligt og økonomisk bæredygtige
specialiserede tilbud i hovedstadsregionen også blive adresseret i forbindelse med behandlingen af det
særlige tema for 2016 (se afsnittet om Særligt tema i 2016).
NATIONAL KOORDINATION
Socialstyrelsen har med afsæt i den nationale koordinationsstruktur mulighed for at udsende centrale
udmeldinger om udvalgte målgrupper. Formålet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger er at sikre den
nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede
indsatser og tilbud til målgruppen.
De centrale udmeldinger skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt
specialiserede indsatser og tilbud til børn og unge med en alvorlig synsnedsættelse. Socialstyrelsens
indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde.
Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på de centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse
af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på de centrale
udmeldinger ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og
regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt
specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset de pågældende målgruppers behov.
1. november 2014 udmeldte Socialstyrelsen de to første centrale udmeldinger, der vedrører følgende
målgrupper:


Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade.
Grundet en særlig overgangsordning har kommunerne fået en forlænget frist til afrapportering på de to
første centrale udmeldinger. Afrapporteringen skal således foreligge den 1. marts 2016. Fremadrettet vil
afrapporteringsfristen følge kadancen for rammeaftalen, og således være 15. oktober.
KKR Hovedstaden har valgt at gøre brug af overgangsordningen, og forventer således at afraportere på de
to centrale udmeldinger 1. marts 2016. Behandlingen foregår I regi af Fælleskommunalt sekretariat for det
specialiserede socialområde med inddragelse af de 29 kommuner, Region Hovedstaden og udvalgte
leverandører på områderne. Behandlingen forløber planmæssigt.
Det forventes, at KKR Hovedstaden får afrapporteringerne til behandling på mødet den 24. november 2015,
hvorefter de vil blive udsendt til behandling i de respektive kommunalbestyrelser.
Derudover har Socialstyrelsen meddelt, at de 1. november 2015 udsender en central udmelding omkring
borgere med svære spiseforstyrrelser. KKR Hovedstaden skal senest 15. oktober 2016 fremsende en samlet
tværkommunal afrapportering på denne centrale udmelding til Socialstyrelsen.
DEL 3: ØVRIG TVÆRKOMMUNAL KOORDINATION
Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale
koordination, herunder vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger,
kommunikationscentrene i regionen samt botilbud med over 100 pladser.
19
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -20 af 23
LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER
I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og
undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i
forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelserne skal i
dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og
landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt
koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede
socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til
landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler.
Der er i 2016 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede
afdelinger.
Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt
kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til
kapacitet, belægning og tendenser er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er
defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5.
LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD
Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud var i 2014 på 96 procent mod en
belægning i 2013 på 98 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 29 til 143 procent. Den
samlede kapacitet er reduceret med 26 pladser svarende til 3 procent fra 2014 til 2015. Udviklingen i
kapaciteten dækker over op- og nedjusteringer i de enkelte tilbud. I 2016 øges det samlede antal pladser
med otte efterfulgt af en mindre forventet reduktion på tre pladser i 2017. Således forventes et stabilt antal
pladser i 2016 og fremover.
Gennemgående oplyser landets kommuner, at de oplever sammenhæng mellem kommunernes behov for
de lands- og landsdelsdækkende tilbud og tilbuddenes udbud af pladser, ydelser m.v. Der er dog enkelte
kommuner, der påpeger en række omstændigheder ved enkelte tilbud, som kan bidrage til en højere grad
af sammenhæng, især mellem kommunernes behov og de leverede ydelser.
SIKREDE AFDELINGER
Den samlede belægningen på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2014 på 79 procent,
spændende fra 61 til 104 procent på de enkelte tilbud. Dette er et væsentligt fald i forhold til 2013, hvor
belægningen var på 84 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger forventes der umiddelbart
ingen ændringer i kapaciteten i 2016 og fremover.
Langt størstedelen af landets kommuner oplever sammenhæng mellem kommunernes behov og de sikrede
afdelingers udbud af pladser og ydelser. Dog fremhæver enkelte kommuner, at de oplever et for stort
udbud af pladser, ligesom en række kommuner, dog med forbehold, forventer et fald i behovet for pladser
fremadrettet.
F EM PRINCIPPER SOM GRUNDLAG FOR DEN TVÆRGÅENDE KOORDINATION
Koordinationsforummet har udarbejdet i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 fem principper, som er
fortsat i 2016 udgangspunktet for den tværgående koordination af de sikrede afdelinger. De fem principper
er:

Når et barn eller en ung visiteres til en sikret afdeling, bør nærhed til bopælskommune vægtes
højt (nærhedsprincippet). Nærhedsprincippet skal være kendt af de involverede
samarbejdspartere. Der kan dog være hensyn, som gør, at der afviges fra nærhedsprincippet
f.eks. i banderelaterede sager eller ved særlige behov hos barnet/den unge mm.

Der bør som udgangspunkt være en sikret afdeling i hver region for at kunne leve op til
nærhedsprincippet. Men geografi kan ikke stå alene. Der skal være samarbejde og dialog på
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -21 af 23


tværs af regionerne bl.a. med henblik på at sikre, at kapaciteten er tilpasset lokale og
landsdækkende behov.
Det gode samarbejde mellem kommuner og de sikrede afdelinger om den enkelte unge skal
bevares og udvikles. Idet de unge i gennemsnit kun opholder sig 55 dage på en sikret afdeling, er
det væsentligt at have fokus på ”den gode overgang”.
Der skal være fokus på kvalitet og effekt af indsatserne. Der arbejdes for et større overblik over
de sikrede afdelingers målgrupper, ydelser og resultater samt større gennemsigtighed i
sammenhæng mellem pris og indhold.
Der skal være en tæt dialog mellem region og kommuner om kapacitetsændringer på de sikrede
afdelinger. Koordinationsforum involveres i beslutning om kapacitetsændringer for at sikre et
overblik på landsplan.
B ENCHMARKANALYSE AF DE SIKREDE AFDELINGER
I rammeaftalen for 2015 indgik det som et fælles fokus på tværs af samtlige regioner, at der skal sikres
gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede afdelinger. Med udgangspunkt heri gennemføres en
benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til
både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Analysen forventes afsluttet primo 2016.
Undersøgelsens resultater kan bruges som beslutningsgrundlag i forhold til eventuelle fremtidige
justeringer i driften for de sikrede afdelinger.
Som det fremgår af opgørelserne af belægningen på de sikrede afdelinger i bilag 5 er der fortsat
udfordringer med at nå den forudsatte belægningsprocent på alle tilbud. Udviklingen vil derfor blive fulgt
løbende og kan indgå i dialogen med den enkelte driftsherre samt i den tværgående dialog på tværs af de
fem rammeaftaleområder.
KOMMUNIKATIONSCENTRE
Efter drøftelser på tværs af kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og
Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på
senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den
eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre.
Processen har forløbet i 2014-15, og er foregået med inddragelse af tre kommunikationscentre i
hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Processen er
udmundet i konkrete anbefalinger til en revideret fælles visitationsaftale vedr. kommunikationscentrene,
som vil være gældende fra 1. januar 2016. Visitationsaftalen kan findes på den tværkommunale
hjemmeside www.rammeaftale.dk som bilag 3 til Styringsaftale 2016.
Derudover er processen udmundet i en række anbefalinger til, hvordan området bør reorganiseres for at
fremtidssikre området. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen kan findes på den tværkommunale
hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
De eksisterende kommunikationscentre er alle velfungerende centre både set fra et fagligt og økonomisk
perspektiv, således efterlader den nuværende organisering af området ikke på nuværende tidspunkt
kommunikationscentrene eller kommunikationsområdet i akutte problemstillinger.
Driftsherrerne for de tre kommunikationscentre (Region Hovedstaden, Hillerød og Københavns Kommuner)
og KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har besluttet at
arbejde videre med en reorganisering af området, hvor antallet af centre i hovedstadsregionen
fremadrettet reduceres til to centre. Dette med henblik på at fremtidssikre kommunikationsområdet i
hovedstaden, herunder at sikre følgende hensyn:


Forsyningssikkerheden i hovedstadsregionen på kommunikationsområdet.
Faglige og økonomisk bæredygtige kommunikationscentre i hovedstadsregionen.
21
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -22 af 23

Fagligt robuste kommunikationscentre, der kan opretholde og udvikle højt specialiserede
kompetencer og indsatser med høj kvalitet, herunder faglige vidensmiljøer.
I andet halvår af 2015 vil en arbejdsgruppe med Hillerød Kommune som tovholder udarbejde en business
case for en reorganisering af kommunikationsområdet med to store kommunikationscentre i
5
hovedstadsregionen.
Arbejdsgruppen
sammensættes
af
økonomimedarbejdere
fra
kommunikationscentrene og repræsentanter fra driftsherrerne og brugerkommunerne.
BOTILBUD MED OVER 100 PLADSER
I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2016.
SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN
Lov om Socialtilsyn trådte i kraft den 1. januar 2014.
Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, som skal sendes til sekretariaterne for
rammeaftalen og socialstyrelsen senest den 1. juli året efter det kalenderår, rapporten vedrører.
Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det
almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
Det betyder, at rapporten vedrørende 2014 indledningsvis drøftes i forbindelse med Udviklingsstrategi
2016, og at eventuelle udviklingstemaer i det omfang det er relevant søges indarbejdet i udviklingsstrategi
2016. Konkrete tiltag på baggrund af de udviklingstemaer, som afrapporteringen indeholder, vil først kunne
indgå i rammeaftalen for 2017.
Socialtilsynet fastsætter takster og den objektive finansiering af socialtilsynenes opgaver. Finansieringen
drøftes hvert år i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale
område.
Kommuner, Region Hovedstaden og Socialtilsyn Hovedstaden vil i 2016 fortsætte dialogen og det gode
samarbejde, som hidtil har været gældende. Den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, er
vigtig for kommuner og region i arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene.
5
Kommunikationscenteret i Bornholms Regionskommune vil i udgangspunktet ikke blive berørt heraf, idet
reorganiseringen alene omfatter Kommunikationscentret Hillerød, Kommunikationscentret Region
Hovedstaden og Center for Specialundervisning for Voksne (CSV, Københavns Kommune).
22
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse Udviklingsstrategi
af Rammeaftalefor2016
for KKR Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 3 - Side -23 af 23
BILAGSLISTE
Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Udviklingsstrategi 2016:






Bilag 1: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen .
Bilag 2: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2016 inklusiv kapacitetstal 2016-2018.
Bilag 3: Oversigt over kapacitet og belægning på tilbudstyper fordelt efter målgruppe.
Bilag 4: De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2016.
Bilag 5: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger – opgørelse af kapacitet og
belægning samt behov og efterspørgsel.
Bilag 6: Afsluttende rapport fra KFS vedr. specialundervisning.
Alle bilagene kan findes i særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk.
23
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale 2016 for KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -1 af 20
Rammeaftale 2016
Styringsaftale for det
specialiserede socialområde og
specialundervisning
Kommuner i hovedstadsregionen og
Region Hovedstaden
2016
Møde i Børneog Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -2 af 20
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ........................................................................................................................................................ 3
Aftale om takstudvikling i 2016 ....................................................................................................................... 5
Styrings- og udviklingstiltag for 2016 .......................................................................................................... 5
Takstmodel ...................................................................................................................................................... 7
Takstmodellens omkostningselementer ..................................................................................................... 7
Ens omkostningsmodeller ....................................................................................................................... 7
Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer ......................................................................... 7
Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer .................................................... 9
Aftale om prisstruktur ................................................................................................................................... 11
Beregningsgrundlaget ............................................................................................................................... 11
Kendte og faste takster ............................................................................................................................. 12
Efterregulering........................................................................................................................................... 12
Særskilt efterregulering i 2016 som følge af socialtilsyn ....................................................................... 13
Forhøjelse af beregningsgrundlaget .......................................................................................................... 13
Særlige tilbud og ydelser ........................................................................................................................... 13
Principper for samarbejde ............................................................................................................................. 14
Frister for afregning for brug af tilbud ...................................................................................................... 14
Opsigelsesvarsler ....................................................................................................................................... 14
Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser .................................................................................... 14
Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer .............................................................. 14
Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser ................................................................................ 15
Principper for etablering af tilbud ............................................................................................................. 15
Principper for lukning og omlægning af tilbud .......................................................................................... 15
Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre .............................................................................. 16
Kommuners overtagelse af regionale tilbud ............................................................................................. 16
Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen ............................................................................... 17
Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud .................................................................... 18
Nødbremse-modellen................................................................................................................................ 18
Task force .............................................................................................................................................. 18
Krav til de mest specialiserede tilbud ........................................................................................................ 19
Børnehuset og Socialtilsyn ............................................................................................................................ 19
Bilagsliste ....................................................................................................................................................... 20
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -3 af 20
INDLEDNING
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en
årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en
1
udviklingsstrategi og en styringsaftale.
Nærværende dokument omfatter alene styringsaftalen i Rammeaftale for 2016, mens Udviklingsstrategi
for 2016 foreligger i selvstændigt dokument.
Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og
prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i
Region Hovedstaden.
Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige
konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge
pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.
Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:







Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.
Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.
Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.
Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af
tilbud aftalt i rammeaftaleregi.
Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.
Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i
hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.
Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen.
Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter
har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2016 er således gældende for perioden 1.
januar 2016 til 31. december 2016, og er omfatter takster, der er gældende i denne periode.
Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så
vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er
dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver,
at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen i Rammeaftale 2016 er godkendt af alle kommuner i
hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden.
Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen
og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler
mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens
område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de
regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte
omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale
overheadprocent.
Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og
samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal
1
Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde
samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v.
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -4 af 20
understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris,
som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.
I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises
til www.tilbudsportalen.dk.
4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -5 af 20
AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2016
KKR Hovedstaden har i perioden 2011-2015 indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud
inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen.
Med henblik på indarbejdelse i Styringsaftale 2015 og 2016 blev der i 2013 gennemført en analyse og
kortlægning af forskellige styrings- og udviklingstiltag, som skal bidrage til at sikre et fokus på effektiv
ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Det
overordnede formål med analysen var at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på
det specialiserede socialområde og specialundervisningen gældende fra 2015 og to år frem for på denne
måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne, regionen og på de enkelte tilbud.
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårig strategi for takstudviklingen på
det specialiserede socialområde og specialundervisning:

At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til
og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til
prisniveauet i 2014.
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden er enige om at fastholde den flerårige strategi for
takstudviklingen i Styringsaftale 2016. Desuden har KKR Hovedstaden besluttet, at der fra den nuværende
aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af
de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for
kommunerne under ét ved udgangen af 2017.
Der foretages årlige analyser af takst- og udgiftsudviklingen i kommunerne og Region Hovedstaden, som
drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden og
Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne:



Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger
og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år.
Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte
elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen.
I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige
analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt
udviklingen i de anvendte belægningsprocenter.
For at understøtte et fokus den flerårige strategi for takstudviklingen er der nedsat en permanent
takstanalysegruppe i regi af Embedsmandsudvalget for socialområdet og specialundervisningen
bestående af centrale økonomipersoner fra udvalgte kommuner i hovedstadsregionen og Region
Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen har til opgave at
udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad
hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen.
STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2016
KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at
fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det
specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.
Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde
med følgende områder:
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -6 af 20







At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som
sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk
opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.
At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne
på myndighedssiden.
At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den
fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.
At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de
eksisterende rammer i Styringsaftalen.
At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.
At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af
indsatserne.
At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne
på driftsherresiden.
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -7 af 20
TAKSTMODEL
Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2016, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om
beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven af 12. januar 2015.
Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, som
kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er
oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner.
Takstmodellen omfatter desuden selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med en kommune eller
Region Hovedstaden.
Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede
langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud.
TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til
beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte
omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 1 til Styringsaftale 2016.
Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i
kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i
forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens
indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen.
ENS OMKOSTNINGSMODELLER
Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt.
Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder.
KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER
Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger.
Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer
for takstberegningen.
D IREKTE OMKOSTNINGER
De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den
pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes
budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet.
Direkte omkostninger omfatter således:




Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge,
jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på
budgetteringstidspunktet.
Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter,
tjenesterejser, befordring, forsikringer).
Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes
budget.
Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer,
vedligeholdelse, snerydning, rengøring).
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -8 af 20




Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes
transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring
mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i
takstberegningen.
Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn,
øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter
til konsulentbistand, supervision og rådgivning.
Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn).
Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der
kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte
omkostninger.
I NDIREKTE OMKOSTNINGER
De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og
som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte
tilbud.
Indirekte omkostninger omfatter således:



Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation,
rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ
ledelse m.m.).
Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf.
eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger).
Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af
driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale
IT-systemer og telefonanlæg, m.v.).
Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af
de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm
på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved
udgangen af 2017.
Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af
den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent.
Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser
fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil
driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte
omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af
behovet for en højere procent.
B EREGNEDE OMKOSTNINGER
Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og
omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i
driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og
afskrivning.
De beregnede omkostninger omfatter således:

Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den
beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen).
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -9 af 20
-
-

De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i
takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte
tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt
eller ej.
Der anvendes en procentsats på 20,3.
Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af
pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før
denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region.
Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke
forrentning af likvide midler/driftskapital).
Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der
medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme
kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at:
-
Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre
værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende.
Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet.
Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets
kapitaludgifter (gælder også forrentning).
Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen
af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så
beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten
det efterfølgende år.
Kommunekredit har pr. 1. april 2015 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,30
procent.
Det betyder, at:
-
Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget
prissikkerhed.
Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med
de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret.
A LMINDELIGE INDTÆGTER
Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, herunder
beboerbetaling og salg af producerede ydelser.
L ANDS - OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER
For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel,
fratrækkes den objektive finansiering takstgrundlaget inden beregning af takst pr. dag.
FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER
I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 9) skal det omkostningsbaserede budget
fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle
ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte
og beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt
takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -10 af 20
Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige
omkostningselementer. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -11 af 20
AFTALE OM PRISSTRUKTUR
Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for
styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en
eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på
baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for §107
og § 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser.
Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser
(paragraffer).
Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time.
Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et
eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de
eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med
pågældende borgeres handle-/betalingskommuner.
Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten
for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre
skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen.
En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med
udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være
tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi
og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige
metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden
skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af
de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.).
For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne
benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten.
Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt
anvendes der ikke abonnementsordninger.
BEREGNINGSGRUNDLAGET
Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den
forventede aktivitet i tilbuddet.
Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for
budgetåret. For 2016 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2013 og
2014.
Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to
forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent.
Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af
belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100.
Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet
belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år.
skal
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -12 af 20
B EREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER
For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af
tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes
andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle
takstniveauer.
Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud
med flere takstniveauer. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.
KENDTE OG FASTE TAKSTER
Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar
i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler
driftsherren.
Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for
kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke
er til forhandling.
EFTERREGULERING
Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund
for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det
omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen
vedrører.
Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde
akkumulere overskud over flere år.
Overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af
driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er omfattet af
styringsaftalens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af
styringsaftalen.
Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved
effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af styringsaftalens
områder.
Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og
indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i
tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de
indirekte og de beregnede omkostninger.
Da taksten det første år skal fastsættes, inden det endelige regnskabsresultat foreligger, skal en eventuel
efterregulering det første år bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den
forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter.
Driftsherrer, der i en overgangsperiode ændrer taksten, som følge af efterreguleringer af afvigelser på
over +/- 5 procent af budgettet, skal ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for
takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten
restabiliseret.
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -13 af 20
Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med
en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 1 kan findes som særskilt dokument på
www.rammeaftale-h.dk.
KL justerede i februar 2015 sit skøn for pris- og lønfremskrivningen for 2015 og fremover. Således blev
fremskrivningen fra 2014 til 2015 nedjusteret fra 2,0 procent til 1,3 procent. Det er besluttet, at de
beregnede takster for 2015, der tager udgangspunkt i den oprindelige fremskrivning på 2,0 procent,
fastholdes, samt at overskud opbygget i 2015 som følge heraf skal indregnes i den almindelige
efterregulering senest to år efter.
SÆRSKILT EFTERREGULERING I 2016 SOM FØLGE AF SOCIALTILSYN
Det er muligt for de kommunale driftsherrer at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen som
følge af afholdte mer- eller mindreudgifter til Socialtilsynet, i forhold til hvad de kommunale driftsherrer
anvendte på tilsyn før etableringen af Socialtilsynet, i 2015. Afholdte mer- eller mindreudgifter til
Socialtilsynet efterreguleres i takstberegningerne for 2016. Driftsherrer skal kunne fremvise
dokumentation for behovet for at foretage særskilt efterregulering.
Den særskilte efterregulering er undtaget de gældende principper i styringsaftalen om efterregulering af
over- og underskud. Det vil sige, at den særskilte efterregulering kan foretages, selvom overskuddet er
mindre end grænseværdien på fem procent. Da Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger
konkret, er tilbud drevet af Region Hovedstaden ikke omfattet af den særskilte efterregulering.
B EREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER
For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund
af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen
fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede
budget.
Af bilag 2 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere
takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2
kan findes som særskilt dokument på www.rammeaftale-h.dk.
FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET
Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering,
lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering
af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres
budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal
driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne
og begrundelserne herfor.
SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER
Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og
landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller
midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives
mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem
brugerkommuner og driftsherrer.
Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af takstaftalen. Driftsherrer, der
har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde takstaftalen. En særaftale kan, dog ved
fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra den faktiske takstudvikling.
13
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -14 af 20
PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE
FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD
Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden.
På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere
end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning.
OPSIGELSESVARSLER
Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet
bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme.





Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage.
Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage.
Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før.
Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage.
Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage.
FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER
Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3
løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets
takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder.
K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2016 ikke aftalt
længere varsler på konkrete tilbud.
OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER
Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes,
at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau.
Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i
forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og
behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau.
Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for
ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet.
Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at
der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i
sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt
indhente de nødvendige oplysninger om sagen.
I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med
borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til
borgerens rettigheder.
Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde
alternative tilbud til borgeren.
Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret
aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud.
14
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -15 af 20
AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER
KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden
om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2016.
PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD
Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er
det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det.
Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan
driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller:


Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer
for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges
af andre.
Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser
bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre.
Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af
aftalen.
Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en
opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende
år plus 12 måneder.
Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i
en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet.
Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det
gældende princip om efterregulering af over- og underskud:
 Driftsherre må ikke efterregulere som følge af en negativ afvigelse fra det omkostningsbaserede
budget i opstartsperioden.
 Positive afvigelser fra det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres
over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden.
Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud
fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3
år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af
belægningsprocenten.
PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD
Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud.
Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra
næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer,
dette måtte medføre, er kendte på forhånd.
Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage
brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet
omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere.
15
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -16 af 20
Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere,
som ikke længere kan rummes i tilbuddet.
For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne
varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger.
FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE
Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene,
som har indgået i rammeaftalerne for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1.
januar 2016 træder en ny fælles visitationsaftale i kraft, der fremadrettet vil være udgangspunkt for
samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommunerne i hovedstadsregionen.
Den nye visitationsaftale fremgår af bilag 3 til Styringsaftale 2016. Bilag 3 kan findes som særskilt
dokument på www.rammeaftale-h.dk.
KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD
En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i
kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele
2
regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. For indeværende valgperiode skal
dette således meddeles senest 1. januar 2016. Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for
pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for
indeværende valgperiode 1. januar 2017.
Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse påhviler det regionen at fremkomme med
3
overtagelsesvilkårene.
Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig
driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at
overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest
fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af
rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter
behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud.
Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen
mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet.
To af kommunerne i hovedstadsregionen henholdsvis Helsingør og Tårnby Kommuner har meddelt, at de
har igangsat en proces om at gøre brug af muligheden for overtagelse af et regionalt tilbud i denne
valgperiode.
Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af det regionale døgntilbud
3-kløveren, afdeling Margueritten til børn og unge udviklingshæmmede (SEL § 66, nr. 6).
Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat Kamager
(SEL § 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Kommunalbestyrelsernes næste mulighed for at anmode om overtagelse af et regionalt tilbud er i
forbindelse med Rammeaftale 2020, og senest den 1. januar 2020.
2
Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
forskellige andre love.
3
Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.
16
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -17 af 20
KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN
Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene
regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for
samme region.
I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige
regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle
købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne
bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v.
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -18 af 20
PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
I Udviklingsstrategi 2016 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i
hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for
specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af
4
Udviklingsstrategien.
De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som ”nødbremsemodellen”. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud
bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor.
NØDBREMSE-MODELLEN
Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende
forudsætninger:




Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende
for alle tilbud defineret som mest specialiserede.
Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde
fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.
Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.
Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene.
Modellen består af følgende overordnede elementer:
1.
2.
3.
4.
Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille
tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det
vurderes at være lukningstruet.
På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt
alternativer til tilbuddet.
På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige
tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer.
Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag.
Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 4 til
Styringsaftale 2016. Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside
www.rammeaftale-h.dk.
TASK FORCE
Til at understøtte samarbejdsmodellen er der nedsat en permanent task force, der har følgende opgaver:



Årlig vurdering af alle tilbud i Udviklingsstrategien, herunder særligt de mest specialiserede
tilbud med udgangspunkt i de opstillede kriterier for og krav til de mest specialiserede tilbud.
Vurdering af tilbud, der nyindstilles af driftsherrer som værende mest specialiseret.
Konkret afdækning og vurdering af behov for særlig opmærksomhed over for et tilbud defineret
som mest specialiseret på baggrund af en indstilling fra en driftherre.
Task forcen samles med en fast kadence på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at
driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne
samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud.
4
Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2016 kan findes i Bilag 4 til
Udviklingsstrategi 2016 på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.
18
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -19 af 20
Task forcen består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet,
herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden.
Endelig skal task forcen hvert andet år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest
specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen.
Kommissorium for den permanente task force, herunder tidspunkter for de årlige møder, kan ses på den
fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk under menupunktet rammeaftale/task force – de
mest specialiserede tilbud.
KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD
Der stilles følgende krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud i
hovedstadsregionen:



Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes
behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v.
Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i
hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller
geografiske nærområde.
Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation om bl.a. effekt af indsatserne i
tilbuddet.
Den nedsatte task force medtager ovenstående krav i de løbende og konkrete vurderinger af de mest
specialiserede tilbud.
BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN
Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte
aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social
service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov
om socialtilsyn.
Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 3.
kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning.
Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet.
Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status
vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden.
19
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Styringsaftale
forKKR
det specialiserede
socialområde og specialundervisning 2016
Punkt nr. 3 - Godkendelse af Rammeaftale
2016 for
Hovedstaden
KKR Hovedstaden
Bilag 4 - Side -20 af 20
BILAGSLISTE
Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale 2016:
 Bilag 1: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over/underskud
 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og
belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer
 Bilag 3: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene.
 Bilag 4: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud.
Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på www.rammeaftale-h.dk.
Bilag 3 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem
kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på www.rammeaftale-h.dk i en særskilt
og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete
samarbejdsaftaler i.
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-1 af 32
Analyse og scenarier for det fremtidige
Ungdomsklub- og Ungdomsskoletilbud
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Hovedkonklusioner............................................................................................................................................ 2
Ungdomsklubbernes organisering ændret i 2012 og i 2014 ............................................................................. 4
Scenarier for en fremtidig organisering af Ungdomsskolen og ungdomsklubberne ........................................ 6
Overordnet struktur scenarie 1 ..................................................................................................................... 7
Alternativ struktur scenarie 1 ........................................................................................................................ 7
Overordnet om scenarie 1............................................................................................................................. 7
Overordnet struktur scenarie 2 ..................................................................................................................... 9
Overordnet om scenarie 2............................................................................................................................. 9
Overordnet struktur scenarie 3 ................................................................................................................... 11
Overordnet om Scenarie 3 .......................................................................................................................... 11
Overordnet struktur scenarie 4 ................................................................................................................... 13
Overordnet om scenarie 4........................................................................................................................... 13
Opsamling på scenarierne ............................................................................................................................... 16
Fire tilbud til unge............................................................................................................................................ 18
Ungdomsskolen ........................................................................................................................................... 18
Ungdomsklubberne ..................................................................................................................................... 19
Vandværket ................................................................................................................................................. 20
Club 10 ......................................................................................................................................................... 20
Det forebyggende og kriminalpræventive arbejde ......................................................................................... 21
Økonomiske forhold omkring Ungdomsklubberne ......................................................................................... 22
Bilag ................................................................................................................................................................. 24
Problemfelt .................................................................................................................................................. 24
Ungdomsskole ............................................................................................................................................. 24
Besvarelser på spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens folkeskolers 7. , 8. og 9. klasser ............. 25
Ungdomsklub............................................................................................................................................... 26
Ungdomsskole og ungdomsklub ................................................................................................................. 28
Finansiering af ungdomsklub....................................................................................................................... 30
Stillingsbeskrivelse på en klubpædagog ...................................................................................................... 30
1
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-2 af 32
Ungdomsklubber – udviklingen i indskrivningen fremlagt på BUU juni 2015 ............................................. 32
Indledning
På kommunalbestyrelsens møde 16. april 2015 blev det besluttet, at 10. klasserne fremadrettet placeres på
Trongårdsskolen. På samme møde besluttede Kommunalbestyrelsen i sag om udbud af byggeri i Lyngby
Idrætsby, at ”Placering af Ungdomsskolen afventer analyse af klubstruktur, der tillige skal indeholde en
selvstændig afdækning af mulige løsninger for ungdomsskoletilbud. Børne- og Ungdomsudvalget
forelægges et udkast til kommissorium på møde i april samt en endelig analyse på møde i august 2015.”
Denne analyse er udarbejdet på baggrund af et kommissorium, som blev godkendt på BUU d. 30. april
2015. Analysen bygger på data om medlemstal, en spørgeskemaundersøgelse i 7., 8. og 9. klasser på
kommunens folkeskoler, inspirationsbesøg af ungekonsulent fra Gentofte, tidligere afrapportering fra
arbejdsgruppe om det fremtidige klubtilbud fra februar 2014 samt projektgruppens drøftelser.
Vandværket og Club 10 er både organisatorisk og indholdsmæssigt forbundet til Ungdomsklubberne. Det er
årsagen til, at deres placering indgår i forskellige organiseringer og scenarier.
Børne- og Ungdomsudvalget skal bruge denne analyse og beskrivelse af scenarier til at drøfte, hvordan
ungdomsklubberne fremadrettet skal organiseres, og træffe beslutning om den videre proces.
Forvaltningen anbefaler at Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver interesse for ét eller flere scenarier,
som forvaltningen, arbejder videre med ift. mere detaljerede beskrivelser, beregninger og en procesplan. I
denne procesplan indarbejdes en høring.
Hovedkonklusioner
For at forstå ungdomsklubberne og ungdomsskolens forudsætninger, er der en række konklusioner fra
spørgeskemaundersøgelsen og andre data fremhævet nedenfor.
•
Dækningsgraden og tilmeldingsgraden til ungdomsklubber og ungdomsskole er på
kommuneniveau stort set uændret, på trods af at skolereformen har givet de unge længere
skoledage. Dækningsgraden for ungdomsskolen er i skoleåret 2014/2015 62 % set i forhold til
antallet af unge i kommunens 7., 8. og 9. klasser. For ungdomsklubberne er dækningsgraden 38 %.
•
Ungdomsklubberne, Ungdomsskolen/ Undergrunden, Vandværket og Club 10 appellerer i nogen
grad til de samme unge, men også til forskellige grupper af unge. De fire tilbud retter sig mod den
samme aldersmæssige målgruppe fra 13 - 18 år, men tilbuddene er forskellige og imødekommer
forskellige behov hos de unge.
•
De unge bruger ungdomsskolen til at deltage i undervisning/hold, tilegne sig specifikke
færdigheder eller dyrke en særlig interesse. Ungdomsklubberne bruger de unge hovedsageligt
som et værested/mødested.
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-3 af 32
•
Der er stor variation imellem ungdomsklubberne både i forhold til det faktiske antal indmeldte og
andelen af indmeldte ift. den mulige andel.
•
I spørgeskemaundersøgelsen svarer de unge, at det vigtigste er vennerne. Derudover er
pædagogerne og aktiviteterne vigtige grunde til at komme i ungdomsklubben.
•
For enkelte af klubberne er det faktiske antal indmeldte og andelen af indmeldte ift. den mulige
andel så relativt lille, at det er sårbart i forhold til ressourcer og fordi de unge også tiltrækkes af at
andre unge kommer i klubben.
•
I dag er klubpædagogerne/ SSP-kontaktmedarbejderne ofte ansat både i fritids- og
ungdomsklubben og deltager i undervisningen i skoletiden. De har mange funktioner, men kun én
overordnet leder. Det vil ændre sig, hvis ungdomsklubberne placeres under ungdomsskolen.
•
Klubpædagogerne/ SSP-kontaktmedarbejderne, som både arbejder i fritids- og ungdomsklubben og
deltager i undervisningen i skoletiden, har mulighed for at være den professionelle voksne i den
unges liv fra 4. klasse til det 18. år. Det giver et unikt kendskab til og mulighed for at opfange
begyndende bekymringsadfærd og også handle på den.
•
Hvis der reduceres i ungdomsklubbernes fysiske matrikler, vil dette betyde, at det opsøgende og
forebyggende arbejde i spilfordelerrollen skal omorganiseres, fordi klubmedarbejdere ikke vil opnå
samme lokalkendskab.
•
Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub,
vil der ikke være grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i
dag deler de fysiske rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste
klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra
august 2015 midlertidigt lokaler.
3
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-4 af 32
Ungdomsklubbernes organisering ændret i 2012 og i 2014
Indenfor de sidste 3½ år har klubberne gennemgået to forskellige organisationsændringer. Erfaringerne
med den seneste organisering tæller kun et enkelt skoleår.
Den 14. juni 2011 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget en strukturændring af Klub Lyngby, som trådte i
kraft januar 2012. Klubområdet blev organiseret efter en områdeledelsesmodel – med en overordnet
områdeleder og 4 klubledere under denne med ansvar for både ungdomsklubben og de tilknyttede
fritidsklubber. De 4 klubledere under områdelederen havde ansvaret for én ungdomsklub og 2 – 3
fritidsklubber. I hver fritidsklub var der en koordinator til at varetage den daglige ledelse. Organisatorisk var
der 4 lokale ungdomsklubber, men med 8 fysiske klubber, som alle befandt sig i lokaler, hvor der allerede
var fritidsklub. Vandværket og Ungerådet blev startet op, efter
efter strukturen var trådt i kraft, og blev placeret
direkte under områdelederen for Klub Lyngby.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. april 2014 en ny organisationsændring af klubområdet i
forbindelse med ikrafttrædelsen af skolereformen. Denne klubstruktur startede med udmøntning af
skolereformen den 1. august 2014. Målet var at skabe sammenhæng mellem folkeskolen og fritids- og
ungdomsklubtilbuddet lokalt. Det betød, at ungdomsklubberne organisatorisk og ledelsesmæssigt blev
placeret under skolelederen, og at 9 skoleledere i dag også er ledere for en ungdomsklub.
Nedenfor ses den nuværende struktur.
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungdomsskoleledelse
Skoleledelse
SSP ungeområdet
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Udskoling ungdomsklub
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Vandværket
ungerådet
Club 10
4
Ungdomsskole
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-5 af 32
Klub Lyngby organiseringen med en fælles leder for hele klubområdet, havde sin styrke i at kunne
koordinere både fritids- og ungdomsklubbernes indsatser på tværs af hele kommunen.
Ved ændringen i 2014 var formålet med at lægge fritids- og ungdomsklubberne ind under skolelederen at
understøtte implementeringen af folkeskolereformen. Klubpædagoger, som kom ind i undervisningen og
skulle varetage flere forskellige funktioner, havde trods alt den samme overordnede leder for samtlige
funktioner.
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-6 af 32
Scenarier for en fremtidig organisering af Ungdomsskolen og
ungdomsklubberne
Projektgruppen har arbejdet med at definere fire forskellige scenarier, men uden at pege på konkrete
klubber og placeringer. Når denne placering skal besluttes, bør der indgå hensyn til medlemstal,
socialøkonomiske vurderinger samt mulighederne i de eksisterende fysiske rammer.
Tabel 1 Organisering af ungdomsklubtilbuddet og ungdomsskoletilbuddet
Scenarie 1
De 9 nuværende ungdomsklubber fortsætter organisatorisk som en
del af folkeskolen. Der indgås et forpligtende samarbejde med
ungdomsskolen.
Scenarie 2
Scenarie 3
Scenarie 4
Til scenarie 1 præsenteres et alternativ, hvor det ungestyrede
klubtilbud Vandværket samt Club 10 organisatorisk placeres under
Ungdomsskolen.
Der etableres 4 til 5 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderede
placeringer. Organisatorisk flyttes Ungdomsklubben ledelsesmæssigt
ind under Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole.
Der etableres 2 fælles ungdomsklubber med strategisk vurderet
placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby-Taarbæk
Ungdomsskole.
Der etableres 1 fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af
Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole.
Fælles for alle scenarier er at:
- Ungdomsklubtilbuddet starter 1. maj for de 6. klasser som er på vej i 7.klasse op til det 18 år.
- Ungdomsskolen er et tilbud til unge fra 7. klassetrin til de er 18 år.
- Det ungestyrede klubtilbud Vandværket er målrettet unge på 14 år og til det 20 år.
- SSP-funktionen koordineres af central SSP- konsulent.
- Det er muligt at arbejde med ”profil klubber” således at hver ungdomsklub har en tematisk profil.
Det betyder ikke, at der fx kun skal være én klub, der arbejder med musik i kommunen. Der kan
arbejdes med dette på forskellige måder, alt efter hvilken struktur der vælges.
- Åbningsdage og tider i ungdomsklubben afgøres af den pågældende ledelse
- Ved etablering af Ungdomsklubtilbud i sammenhæng med Idrætsbyen eller det tidligere
landbrugsmuseum skal der afsættes økonomi til nyt byggeri eller renovering. Det samme gælder,
hvis man samler ungdomsklubtilbuddet på én eller to folkeskoler, eller hvis Vandværket flyttes.
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-7 af 32
Overordnet struktur scenarie 1
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungdomsskoleledelse
Skoleledelse
SSP ungeområdet
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Udskoling ungdomsklub
Vandværket
ungerådet
Club 10
Ungdomsskole
Alternativ struktur scenarie 1
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungdomsskoleledelse
Ungekonsulent &
Skoleledelse
Leder SSP
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Udskoling Ungdomsklub
Ungdomsklub Club 10
Vandværket
Ungerådet
Ungdomsskole
SSP
ungeområdet
Overordnet om scenarie 1
Dette scenarie er i store træk struktureret, som tilbuddene ser ud i dag.
Organisering af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen fortsættes i hvert sit regi, med det
forpligtende samarbejde som eksisterer i dag om bl.a. medarbejdere ansat flere steder,
opgaveløsning i forhold til den understøttende undervisning, udgående og forebyggende
indsats. I det alternative scenarie 1 flyttes Vandværket og Club 10 ind under Ungdomsskolens
ledelse.
Ungdomsklub
Medarbejderne i klubberne indgår som i dag i arbejdet i skole og Fritids- og Ungdomsklub.
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-8 af 32
Ungdomsskole
Folkeskole og Ungdomsskole er i et forpligtende partnerskab for at skabe helhed og
sammenhæng for de unge.
Spilfordeler
Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i
lokalområdet, varetages som i dag af den enkelte folkeskole/klub.
SSP
Koordineringen af SSP og den strategiske opbyggende/
forebyggende/ kriminalitetsforebyggende indsats varetages af centralt placeret SSP konsulent.
SSP medarbejderne fortsætter med at være ungdomsklubpædagoger.
Club 10
Ledelsen af Club 10 varetages enten af ungekonsulent, i forpligtende partnerskab med
folkeskolen, Ungdomsskolen og ungdomsklubben, eller som i det alternative scenarie af lederen
af Ungdomsskolen.
Ungestyret klubtilbud og Ungerådet
Det ungestyrede klubtilbud Vandværket fortsætter som i dag under ungekonsulenten,
alternativt kan dette knyttes til Ungdomsskolens ledelse. Det ungestyrede tilbud kan fortsætte,
evt. i anden fysisk placering.
Lovgivning
Klubtilbuddet drives efter folkeskoleloven – med krav om mål- og indholdsbeskrivelser samt
søskenderabat. Ungdomsskolen efter ungdomsskoleloven.
Ledelseskompetence
Fælles ledelseskompetence folkeskolen/SFO/fritidsklub og ungdomsklub.
Der indgås skriftlige samarbejdsaftaler med gensidig forpligtelse med fokus på det
sammenhængende ungetilbud mellem Ungdomsskolen og ungdomsklubben.
Økonomisk konsekvens
Der kan umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af Club 10
Gevinster
- Lokal sammenhæng og helhed, der styrker nærheden og lokalkendskabet mellem
personale og unge.
- Klubmedarbejderne er ansat i én organisation, selv om de både arbejder i skolen, i
fritidsklubben og i ungdomsklubben
- Fastholder organiseringen af LTK’s kriminalitetsforebyggende indsats, som den er i dag
- Bevarer tilhørsforholdet til skolerne, således at personalet både er tilknyttet skole og
klub.
- Spilfordelerrollen kan fortsætte i ungdomsklubregi
Udfordringer
- Pædagogiske medarbejdere som er tilknyttet både udskoling og ungdomsklub, kan være
udfordret på tværgående og udgående indsatser (f.eks. de lokale opsøgende og
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-9 af 32
-
boligsociale initiativer) samtidig med deltagelse i undervisningen.
Mindre koordinering på tværs af klubberne, da ledelsen er lokal på de enkelte skoler.
Ungdomsklubber med få indmeldte bliver sårbare på antal medlemmer og
ressourcetildeling.
Overordnet struktur scenarie 2
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Skoleledelse
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Ungekonsulent &
Leder SSP
Ungdomsskole
ledelse
Udskoling
Ungdomsklub
Ungdomssklub
Ungdomsklub
Ungdomsklub
club 10
Ungdomsskole
Ungestyret
ungdomsklub
og Ungerådet
SSP ungeområdet
Overordnet om scenarie 2
Ungdomsklubtilbuddet bliver en del af Ungdomsskolen. Fire til fem ungdomsklubtilbud placeres
i sammenhæng med Ungdomsskoletilbud rundt i kommunen. Placeringen af de 4-5 klubber
baseres på forskellige strategiske overvejelser omkring profilklubber, tilmeldte/fremmøde og
professionelle overvejelser.
Ungdomsklubberne og Ungdomsskolen
Der er i dette scenarie færre fysiske klubber. Medlemmerne bevæger sig på tværs af kommunen
efter venskaber, aktivitet og i sammenhæng med ungdomsskolens placering af hold.
Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen.
Ungdomsklubberne har et forpligtende
forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter
klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige
initiativer og projekter.
Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for
medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om
målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og
efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-10 af 32
Spilfordeler
Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i
lokalområdet, varetages af de enkelte ungdomsklubber, som ledes af ungdomskolelederen.
SSP
Koordinering af opgaver, som omhandler SSP og den strategiske opbyggende/
forebyggende/ kriminalitetsforebyggende indsats, varetages af centralt placeret SSP-konsulent i
forpligtende samarbejde med folkeskolerne, Ungdomsskolen, Center for Social Indsats og
politiet. SSP-medarbejderne er fortsat ungdomsklubpædagoger.
Club 10
Club 10 tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse.
Ungestyret klubtilbud og Ungerådet
Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering.
Lovgivning
Alle tilbud drives efter ungdomsskoleloven
Ledelseskompetence
Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med
Folkeskolen/udskolingen.
Økonomisk konsekvens
Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være
omfattet af reglerne om bortfalder søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis
fritids- og ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for
fritidsklub.
Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af
Club 10
Gevinster
- Sikring af sammenhæng og målrettet indsats mellem klubber og ungdomsskoletilbud
- Det er til en vis grad stadig muligt at bevare nærheden og lokalkendskabet mellem
klubpersonale og unge samt tilhørsforholdet til skolerne.
- Placering af ungdomsklubber, således at der er et naturligt samarbejde mellem
ungdomsskole og ungdomsklub.
- Fastholder LTKs kriminalitetsforebyggende indsats.
- Forventning om at kunne fastholde de unge i tilbuddene ud fra de forskellige unges
behov.
- Spilfordelerrollen kan fortsætte som hidtil.
- Ved at samle UK og US tilbud kan der være en synergieffekt mellem forskellige grupper
af unge.
- Der bliver kortere fra ungdomsklubmiljøet til ungdomsskolemiljøet, og det kan gøre
ungdomsskoleudbuddet mere relevant.
- Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større
arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-11 af 32
-
-
-
Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere
antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i
klubben grundet afstand.
Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole)
Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af
møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på
ungdomsskolen.
SSP indsats og organisering kan kræve en reorganisering af SSP området
Overordnet struktur scenarie 3
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Skoleledelse
Ungekonsulent &
Ungdomsskoleledels
e
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Leder SSP
Udskoling
Ungdomsklub
Ungdomsklub
Club 10
Ungdomsskole
Ungestyret
ungdomsklub og
Ungerådet
SSP ungeområdet
Overordnet om Scenarie 3
Ungdomsklubtilbuddet bliver en del af Ungdomsskolen. Ungdomsklubtilbud placeres i
sammenhæng med Ungdomsskoletilbud rundt i kommunen. Der etableres 2 fælles
ungdomsklubber med strategiske placeringer, i sammenhæng med placering af Lyngby
Ungdomsskole, fx placering i Virum og i Lyngby.
Ungdomsklub og Ungdomsskolen
I dette scenarie vil der være 2 fysiske ungdomsklubber . Medlemmerne bevæger sig på tværs af
kommunen efter venskaber og aktiviteter og i sammenhæng med Ungdomsskolens placering af
hold.
Etableringen af ungdomsklubber skal ske i sammenhæng med Ungdomsskolen.
Placeringerne kan være enten som en del af et samlet ungdomsmiljø i idrætsbyen, som en del af
en eller flere folkeskoler, eller i det tidligere Landbrugsmuseum.
På de 3 ovenstående placeringer, kan der tænkes i oprettelse af Campuslignende fysiske
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-12 af 32
rammer, i sammenhæng med profilungdomsklubtilbud og ungestyrede aktiviteter ud fra de
unges behov og initiativer. Her vil de unge kunne bevæge sig mellem områder, der tilbyder
undervisning, klubaktiviteter, værested, fritids- og idrætsaktiviteter, samt de ungestyrede
aktiviteter.
Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen.
Ungdomsklubberne har et forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter
klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige
initiativer og projekter.
Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for
medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om
målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og
efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab.
Spilfordeler
Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i
lokalområdet, vil nødvendigvis skulle organiseres anderledes end i dag. Det er arbejdsgruppens
anbefaling, at spilfordelerrollen fortsat varetages af ungdomsklubmedarbejderne.
SSP
SSP-Koordineringen skal reorganiseres.
Club 10
Club 10-tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse.
Ungestyret klubtilbud og Ungerådet
Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering.
Lovgivning
Alle tilbud drives under ungdomsskoleloven
Ledelseskompetence
Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med
Folkeskolen/udskolingen.
Økonomisk konsekvens
Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være
omfattet af reglerne om søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og
ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub.
Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af
Club 10
Ved ændringer af fysiske rammer for Ungdomsskolen, ungdomsklubberne og det ungestyrede
klubtilbud forventes der udgifter til etablering eller renovering.
Gevinster
- Helhed og sammenhæng mellem klubberne og ungdomsskoletilbud
- Ved at samle UK og US tilbud kan der ske synergieffekt mellem forskellige grupper af
unge.
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-13 af 32
-
-
Der bliver kortere fra de unge til oprettelse af hold på US. De unge kan måske blive
integreret i US-tilbud via UK.
Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større
arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer
- Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere
antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i
klubben grundet afstand.
- Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
- Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole)
- Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af
møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på
ungdomsskolen.
- SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af
SSP.
- Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes.
Overordnet struktur scenarie 4
9 Folkeskoler
Ungdomsskolen
Ungekonsulent &
Leder SSP
Skoleledelse
Ungdomsskoleledelse
Ungekonsulent &
Leder SSP
Indskoling SFO
Mellemtrin fritidsklub
Udskoling
Ungdomsklub
Club 10
Ungdomsskole
Ungestyret ungdomsklub
og Ungerådet
SSP ungeområdet
Overordnet om scenarie 4
Der etableres én fælles ungdomsklub i sammenhæng med placering af Lyngby Ungdomsskole.
Beskrivelse
Der etableres én ungdomsklub i sammenhæng med Ungdomsskolen.
Placering kan være enten som en del af idrætsbyen, eller som en del af en folkeskole, der er
også mulighed for oprettelse af et samlet ungdomsmiljø i det tidligere Landbrugsmuseum.
På de 3 ovenstående placeringer, kan der tænkes i oprettelse af Campuslignende fysiske
13
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-14 af 32
rammer, i sammenhæng med profilungdomsklubtilbud og ungestyret aktiviteter ud fra de unges
behov og initiativer. Her vil de unge kunne bevæge sig mellem områder, der tilbyder
undervisning, klubaktiviteter, værested, fritids- og idrætsaktiviteter samt de ungestyrede
aktiviteter.
Der vil til alle disse placeringer være betydelige anlægsomkostninger, som skal gøres op, hvis
dette scenarie vælges.
Folkeskolen køber pædagogtimer af Ungdomsskolen til at indgå i undervisningen i folkeskolen.
Ungdomsklubberne har et forpligtende partnerskab med kommunens folkeskoler, som omfatter
klubpædagogernes deltagelse i teams på de enkelte folkeskoler i udskolingen om særlige
initiativer og projekter.
Klubpædagoger refererer indholdsmæssigt til Ungdomsskoleledelse mht. det forpligtende
partnerskab med Folkeskolen.
Der skal udarbejdes aftaler mellem lederne af ungdomsskolen og folkeskolerne for
medarbejdere, som både arbejder i skole, fritidsklub og ungdomsklub. Det handler bl.a. om
målsætning, koordinering, årshjul, ressourceallokering, arbejdsmiljø, faglighed og
efteruddannelse af personale mv., som kan udvikles inden for det forpligtende partnerskab.
Spilfordeler
Spilfordelerrollen, den opbyggende og sociale indsats udenfor ungdomsklubbens matrikel i
lokalområdet, vil nødvendigvis skulle organiseres anderledes end i dag. Det er arbejdsgruppens
anbefaling, at spilfordelerrollen fortsat varetages af ungdomsklubmedarbejderne.
SSP
SSP-Koordineringen skal reorganiseres.
Club 10
Club 10 tilbuddet lægges ind under Ungdomsskolens ledelse.
Ungestyret klubtilbud og Ungerådet
Det ungestyrede klubtilbud Vandværket ledes af Ungdomsskolen, evt. i anden fysisk placering.
Lovgivning
Alle tilbud drives under ungdomsskolelovgivningen
Ledelseskompetence
Fremtidig ledelseskompetence under Ungdomsskolen. I et forpligtende partnerskab med
Folkeskolen/udskolingen.
Økonomisk konsekvens
Ved organisering under Ungdomsskolelovgivning vil ungdomsklubber ikke længere være
omfattet af reglerne om søskenderabat. For familier med søskende i eksempelvis fritids- og
ungdomsklub skal der således ikke længere ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub.
Derudover kan der umiddelbart opnås en effektivisering af ledelsesressourcer ift. placeringen af
Club 10
14
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-15 af 32
Ved ændringer af fysiske rammer for ungdomsskolen, ungdomsklub og ungestyret klubtilbud
forventes udgifter til etablering eller renovering.
Gevinster
- Samling af UK og US tilbud. Synergieffekt mellem forskellige grupper af unge.
- Der bliver kortere fra de unge til oprettelse af hold på US. De unge kan måske blive
integreret i US-tilbud via UK.
- Synergieffekt mellem de unge og foreningslivet.
- Helhedstænkning med henblik på ungdomskulturen i LTK.
- Campustanken (Ungdomsskolen)
- Mulighed for tættere styring af diverse undervisningshold, daglige aktiviteter og større
arrangementer på tværs af Lyngby-Taarbæk Kommune
Udfordringer
- Den fysiske afstand betyder, at de unge skal transportere sig længere. Ved at reducere
antallet af klubber kan vi forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i
klubben grundet afstand til klubben.
- Prioriteringer og fordeling af medarbejdertimer til forskellige opgaver
- Todelte stillinger for pædagoger (skole/ fritidsklub, ungdomsklub/ungdomsskole)
- Todelte stillinger kan give udfordringer i praksis ift. arbejdsskema og koordinering af
møder med kollegaer på de enkelte skoler, i fritidsklubben, ungdomsklubben og på
ungdomsskolen.
- SSP indsats og organisering forventes påvirket. Kommer til at kræve en reorganisering af
SSP.
- Spilfordelerrollen skal organiseres anderledes.
- Ved at reducere antallet af ungdomsklubber til én, er det nødvendigt med mere fysisk
plads til alle de mange brugere.
15
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-16 af 32
Opsamling på scenarierne
Igennem hele analysearbejdet har der i projektgruppen rejst sig en række dilemmaer, der er centrale for at
vælge imellem de forskellige scenarier. Formålet med denne opsamling er at understøtte prioriteringer og
beslutninger for en fremtidig klubstruktur.
Én ledelse af Ungdomsskole, ungdomsklubber, Vandværket og Club 10 eller flere ledelser?
Det handler for det første om, hvem der skal have ledelsen. Skal det være én ledelse, der leder
Ungdomsskole, ungdomsklubber, Vandværket og Club 10, eller skal der være en ledelse af ungdomsklubber
i sammenhæng med fritidsklubber og skoler? Og skal vandværket og Club 10 ledes af Ungdomsskolen eller
af ledes af ungekonsulenten?
Gevinsterne ved de to typer af organisering er, at ledelse af ungdomsklubberne fra de enkelte skoler
styrker det lokale arbejde på skolen og det lokale kendskab til de unge. Fælles ledelse for ungeområdet vil i
højere grad end i dag kunne arbejde med sammenhæng i ungetilbud og kunne dyrke et ungdomsmiljø på
tværs i kommunen.
• Medarbejderne
Klubmedarbejderne er i dag ansat i én organisation, selv om de både arbejder i skolen, i fritidsklubben og i
ungdomsklubben, modsat vil de med en fælles ledelse af ungdomsklubber, ungdomsskole m. m. ofte være i
todelte stillinger.
I den sidstnævnte situation er et forpligtende partnerskab nødvendigt for at skabe klare rammer for
medarbejdere med mange funktioner og flere overordnede. For de fleste pædagogiske medarbejdere i
ungdomsklubberne udgør timerne her, en lille del af deres samlede ansættelse, da de fleste har
størstedelen af deres arbejdstimer i fritidsklub og skole.
Skal ungdomsklubberne fortsat være på hver enkelt skole eller samlet i én eller flere større enheder?
• De unge
Enkelte ungdomsklubber med få indmeldte er i dag sårbare på antal medlemmer og ressourcetildeling. Hvis
ungdomsklubberne samles i flere større enheder, vil den fysiske afstand betyde, at de unge skal
transportere sig længere. Vi kan forvente, at nogle af de unge vil stoppe med at komme i klubben grundet
afstand og den manglende lokale tilknytning. Modsat vil andre unge måske blive tiltrukket af et tydeligt
samlet ungdomsmiljø.
• Det pædagogiske indhold
I dag indgår det pædagogiske personale i ungdomsklubberne som oftest både i skolen, fritidsklubben og
ungdomsklubben. Det er de samme medarbejdere, der arbejder som spilfordelere og dermed er
brobyggere til fritids- og uddannelsestilbud og fx boligforeninger. Typisk er én af medarbejderne i hver
ungdomsklub ansat til at varetage en SSP medarbejderfunktion 5 timer om ugen. Denne struktur er bygget
op på et lokalkendskab, hvor professionelle pædagoger følger den samme gruppe unge 6- 8 år.
Oprettes færre og større ungdomsklubber skal spilfordelerrollen og SSP reorganiseres, fordi medarbejderne
ikke vil have samme lokale kendskab til de unge, som de har i dag.
16
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-17 af 32
Mulighederne i færre og større ungdomsklubber er at skabe et fælles ungemiljø, hvor unge bevæger sig på
tværs af kommunen efter venskaber, aktivitet og i sammenhæng med ungdomsskolens placering af hold.
Der kan opstå synergi mellem de forskellige tilbud. Til gengæld skal der tænkes i, hvordan klubberne fortsat
varetager spilfordelerrollen, det kriminalitetsforbyggende arbejde og dyrker det lokale kendskab til de
unge, der ikke kommer i ungdomsklubben.
• Fysiske rammer
Campustanken i større eller mindre skala: på den enkelte skole eller for den samlede kommune?
Vælger man det store campus på kommuneniveau, skal der ske en etablering af ungdomsklubber i
sammenhæng med Ungdomsskolen. Placeringerne kan være enten, som en del af et samlet ungdomsmiljø i
idrætsbyen, som en del af en eller flere folkeskoler, eller i det tidligere Landbrugsmuseum. Her må der
forventes i varierende omfang udgifter til etablering eller renovering af fysiske rammer for ungdomsskolen
og ungdomsklubberne og et evt. ungestyret klubtilbud.
Såfremt det besluttes at reducere antallet af matrikler, som fremadrettet skal have ungdomsklub, vil det
ikke give grundlag for at effektivisere ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske
rammer med skolernes fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler
fysiske rammer med en fritidsklub. Club 10 og Ungdomsskolen deler fra august 2015 midlertidigt lokaler.
Hvad kan det fremtidige klubtilbud tilbyde, og hvordan kan det leve op til de forskellige behov hos de
forskellige grupper af unge?
De unge i LTK er forskellige. Forskellige typer af tilbud appellerer til de unges forskellige behov. Det betyder,
at den indholdsmæssige variation i ungdomsklubberne er vigtig at bibeholde, uanset hvilken ledelsesmodel
der vælges, og uanset antallet af fysiske enheder. Det betyder, at ungdomsklubben fortsat skal være:
- et værested/mødested
- et sted, hvor de unge kan møde kendte, professionelle og engagerede voksne, der vil dem
- et sted, hvor der er aktiviteter/ture/værksteder.
Derudover bør der være et ungestyret sted, hvor de unge kan dyrke deres egne projekter og få hjælp til at
udvikle dem, og der bør være et festtilbud, hvor de unge kan føle sig velkomne og lære en hensigtsmæssig
festkultur.
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-18 af 32
Fire tilbud til unge
De næste afsnit forholder sig til de fire tilbud, som indgår i denne analyse. Ungdomsskolen,
ungdomsklubberne, Vandværket og Club 10.
Det er gratis at tilmelde sig kurser og aktiviteter på ungdomsskolen, der kan dog være brugerbetaling til
materialer, eller i forbindelse med rejser o.lign. De tilmeldte i kommunens ungdomsklubber betaler en
månedlig takst på 200 kr. pr. måned i 11 måneder svarende til 2200 kr. årligt. Club 10 har deltagerbetaling
på 30 kr. pr. fest. I Ungdomsskolens klublignende tilbud Undergrunden betaler medlemmerne et
indmeldelsesgebyr. Det ungestyrede tilbud Vandværket er gratis at benytte.
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen er et tilbud til alle unge bosiddende i kommunen fra 7. klasse til og med det fyldte 18. år.
Ungdomsskolen tilbyder både holdundervisning fordelt på hverdage og weekender, ture og rejser,
kommunale og tværkommunale projektorienterede tiltag samt et klublignende tilbud kaldet
Undergrunden. Undergrunden har begrænset bemanding og er fysisk placeret på Ungdomsskolens
matrikel. Tilbuddet er for alle 13 - 18årige i kommunen. Undergrunden fungerer både som et værested, en
lektiecafé og en frikvartersordning for de mange hold på Ungdomsskolen. Undergrunden har åbent 3
aftener om ugen fra 18:30 -21:30 og følger ungdomsskolesæsonen, der kører fra september til april. Fra 1.
august 2015 får Ungdomsskolen og Club 10 midlertidigt fælles lokaler.
Ca. 1000 unge i LTK er hvert skoleår tilmeldt ungdomsskolens hold og tilbud. Dækningsgraden defineres
som antallet af indmeldte cpr.numre set i forhold til antallet af unge i kommunens 7., 8. og 9. klasser.
Dækningsgraden var i skoleåret 2013/2014 66 %, og i skoleåret 2014/2015 62 %. Af de 62 % er mange
tilmeldt flere forløb enten tilrettelagt som aften/ eftermiddagshold, weekendkurser, ture eller det mere
klublignende tilbud kaldet Undergrunden. I skoleåret 2014/2015 optog de ca. 1000 aktive unge på
Ungdomsskolen 2229 pladser på undervisningshold, weekendture og rejser. Det betyder, at hver
ungdomsskoleelev i gennemsnit er tilmeldt 2,2 hold/aktiviteter.
Det er tydeligt i de unges besvarelser af det udsendte spørgeskema, at de bruger Ungdomsskolen til at
deltage i undervisning/hold, tilegne sig specifikke færdigheder eller dyrke en særlig interesse, og at
deltagelsen eller tilstedeværelsen af venner eller potentielle venner også har betydning.
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt de unge om, hvad der skal til for at gøre ungdomsskolen endnu
bedre?
Ca. 110 unge har valgt at kommentere på ovenstående. Mange af disse unge kommenterer på de konkrete
kurser, de har gået til og været glade for. Ca. 1/3 skriver at Ungdomsskolen er god som den er. Nogle
kommer med konkrete forslag til nye hold, flere hold, fysiske rammer m.m.
Vi har ligeledes i spørgeskemaet spurgt dem, som tidligere har svaret, at de ikke bruger Ungdomsskolen
eller bruger den meget lidt: hvad skal der til for, at du vil bruge Ungdomsskolen? Ca. 375 unge har
kommenteret. De vigtigste temaer i de unges besvarelser er:
18
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-19 af 32
•
Tid, forstået som mere fritid. Mange af besvarelserne vidner om, at de unge dyrker sport eller
andre fritidsinteresser flere gange om ugen. Dette sammen med de krav som skolen stiller med
lektier m.m. fylder i deres hverdag, så de synes ikke, der også er tid til Ungdomsskolen.
•
”Hvis mine venner kom”. Det at vennerne kommer og har deres gang på Ungdomsskolen, har
betydning for, om de unge kommer på Ungdomsskolen.
•
”Flere af de spændende aktiviteter” som af nogle konkretiseres med konkrete forslag fx
fotografering, blogging, online markedsføring, gokart, basket, street-fodbold, flere udflugter og
koncerter m.m.
•
162 unge har afkrydset, at årsagen til at de ikke bruger ungdomsskolen oftere er, at
Ungdomsskolen er besværlig at komme til, men kun relativt få har skrevet om dette i
kommentarfeltet.
Ungdomsklubberne
Ungdomsklubberne ligger aktuelt placeret på 8 distriktsskoler med 3-4 åbningsdage pr. klub. Åbningstiden
er fra 17.00 – 22.00 og der er åbent fra uge 32 – 27. I ferier har de unge mulighed for at være i
fritidsklubbens åbningstid fra 10.00 – 16.00 således, at der er åbent 49 uger om året.
Pr. 1. august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. I Lyngby-Taarbæk Kommune betød det samtidig
indførelse af en ny klubstruktur, som efterfulgte en områdestruktur, der trådte i kraft i 2012. SSP og det
opsøgende arbejde er forankret i ungdomsklubtilbuddet.
Et grundvilkår for ungdomsklubberne i Lyngby-Taarbæk Kommune er, at de unge er tilmeldt ét sted, men
kan bruge samtlige ungdomsklubber på tværs i hele kommunen. Der er dog ikke mange unge, som går på
kryds og tværs af klubberne i kommunen.
I ungdomsklubberne kommer de unge hovedsageligt, fordi de bruger det som et værested/mødested med
venner. Ud over vennerne peger flest besvarelser på, at pædagogerne og aktiviteterne er vigtige grunde til
at komme i ungdomsklubben. Aktiviteter spiller en mindre rolle i ungdomsklubben end i ungdomsskoleregi.
I spørgeskema-undersøgelsen har vi spurgt de unge, hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger
ungdomsklubben oftere? De unge udtrykker, at de ikke bruger ungdomsklub, eller ikke bruger den oftere,
fordi de har mange andre fritidsaktiviteter. Flere unge tror alligevel, at de ville komme, hvis deres venner
kom, eller hvis der var flere af de spændende aktiviteter.
Bilag 2 Ungdomsklubber – udvikling i indskrivningen, fremlagt for BUU i juni 2015 viser en lidt faldende
medlemsandel samlet set for ungdomsklubberne fra 2012 til 2015 fra 44 % - 38 %. Men ser vi alene på
medlemsandelen i skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 er medlemsandelen stort set uændret, nemlig
henholdsvis 39 % og 38 %. Ser vi på det faktiske antal medlemmer, er der sket en lille stigning i skoleåret
2013/2014 til 2014/2015.
19
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-20 af 32
Det er overraskende, at skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 med ikrafttrædelse af ny skolereform med
længere skoledage for udskolingsklasserne ikke har medført fald i indskrivningen i ungdomsklubberne på
kommuneniveau.
Som det fremgår af bilaget, har ungdomsklubben Carlsvognen en bemærkelsesværdig stigning i
medlemsandelen fra 2013/2014 – 2014/2015. En anden klub, Vænget har ligeledes oplevet en mindre
stigning i medlemsandelen. Klubben Tryggehvile oplever en stigning i medlemstallet fra 2013/2014 –
2014/2015, men fordi det potentielle medlemstal er lidt højere i dette skoleår, får de en lidt lavere
dækningsgrad i dette skoleår end i sidste.
Spilfordelerrollen er en funktion, der styrker den opbyggende og socialpædagogiske indsats, der har
kontakt til børn og unge i lokalområdet og bygger bro til fritids- og uddannelsestilbud. Alle medarbejderne i
Ungdomsklubberne varetager spilfordelerrollen. Der har hidtil været gode erfaringer med, at
ungdomsklubberne har løftet denne rolle.
Vandværket
Vandværket er et ungestyret projekt og værested, hvor forskellige initiativer og projekter har deres
adresse. Målgruppen er unge på 14-20 år. Vandværket åbnede i oktober 2012 i forlængelse af Ungerådets
oprettelse i foråret 2012. Vandværkets daglige drift varetages af unge fra ungerådet ansat til at varetage
dette. De modtager sparring og vejledning af SSP-konsulent og ungekonsulenten. De aktiviteter og
projekter, som aktuelt bruger Vandværket, er:
a) Ungerådet, b) Det frivillige mentorkorps, som består af ca. 8 - 10 mentorer og ca. 15 mentees, c) TPRecords som har fokus på at hjælpe unge bands og musikere i Lyngby-Taarbæk kommune, d) Projekt
Modstrøm, et målrettet projekt for piger, der har sociale udfordringer i folkeskolen og fritiden, e) SSPkonsulenten, der har enkelte anonyme rådgivningssamtaler og kommer fast i huset én eftermiddag om
ugen. Derudover bliver huset benyttet af en gruppe unge, som bruger stedet som værested, hvor de
mødes, ser fjernsyn, hører musik og arbejder med lektier m.m.
Antallet af brugere er vokset løbende. I dag bruges huset dagligt af de unge, ligesom der også er unge der
bruger Vandværket i udvalgte weekender. Stedet tiltrækker og er et tilholdssted for unge med egne
projekter, samtidig med at det er et værested for andre. For at styrke den positive udvikling og give det
ungestyrede projektværksted /værested mulighed for at vokse vil det give god mening at flytte det til en
anden fysisk placering. Ligegyldigt hvilket scenarie der vælges, anbefaler projektgruppen, at tilbuddet
bibeholdes.
Club 10
Club 10 er et klubtilbud, som består af 13 diskotekfester årligt. Tilbuddet er for 7., 8., 9. og 10. klasseelever i
Lyngby-Taarbæk Kommune. Club 10 har åbent de fredage, hvor de 13 diskoteksarrangementer afholdes.
Åbningstiden er 20.00 til 00.30. Fra skoleåret 2015/16 får Club 10 og Ungdomsskolen midlertidigt fælles
lokaler.
I sammenhæng med at ungdomsklubberne arbejdede med indsatser på tværs af Lyngby-Taarbæk
Kommune, har Club 10 i skoleåret 2014/15 afholdt halvdelen af deres arrangementer forskellige steder i
Kommunen. Club 10 har været ansvarlig for afholdelse af diskoteksarrangementerne, hvilket har foregået
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-21 af 32
med inddragelse af de lokale ungdomsklubber med henblik på at arrangementer blev en mulighed for alle
unge i forskellige lokale områder. Det har dog vist sig at være en udfordring at implementere
arrangementerne lokalt.
I forbindelse med at Club 10 og Ungdomsskolen fra skoleåret 2015/16 får fælles lokaler, vil det være
naturligt at sammentænke Club 10 og ungdomsskolens aktiviteter. Det vil måske give mulighed for, at
forskellige ungegrupper kan mødes. Samtidig kan samarbejdet skabe større sammenhæng i tilbuddene.
Det forebyggende og kriminalpræventive arbejde
I dag koordinerer en SSP-konsulent centralt placeret SSP samarbejdet i Lyngby-Taarbæk kommune. SSP
medarbejderne i Lyngby-Taarbæk Kommune er ofte en klubpædagog fra hver af ungdomsklubberne, som fx
5 timer om ugen er ansat i funktionen som SSP medarbejder.
I det kriminalpræventive arbejde har det at opsøge de unge i lokalområdet stor betydning. SSPmedarbejderne støtter de unge i at undgå risikoadfærd og guider dem med relationer og samtaler. Det har
vist sig at have en forebyggende effekt.
I det opsøgende og præventive arbejde spiller det en stor rolle, at de unge kender de voksne. Den lokale
forankring har stor betydning. Blandt SSP medarbejderne i Lyngby-Taarbæk arbejdes der ud fra 6 faser i
tilgangen til de unge. De seks faser er:
Fase 1: Nærområdet og kommunen kortlægges altid som et led i gadeteamets indsats
Fase 2: Tilstedeværelse, rytme og genkendelighed er alfa og omega for kontakt til de unge
Fase 3: Kontakt og præsentation. Meget kontekstafhængigt
Fase 4: Opnå tillid og skabe relationer
Fase 5: Rådgivning og vejledning
Fase 6: Konfliktløsning og brobygning
Ved at SSP medarbejderne rekrutteres blandt medarbejderne i ungdomsklubberne, der har baggrund i
ungdomsklubben og dermed ofte allerede har et forhåndskendskab til mange af de unge, er fase 3 og 4
ofte overflødige.
Hvis antallet af fysisk åbne klubber reduceres, vil de lokale og personlige relationer skulle dyrkes udenfor
klubben, unge og voksne imellem. Det betyder, at den opbyggende og forebyggende SSP-indsats vil få en
anden karakter, fordi der evt. vil være flere unge, som ikke kender SSP/ klubmedarbejderne, og flere SSP/
klubmedarbejdere, som ikke har lokalt kendskab. Det betyder, at forløbet fra kontakt til bæredygtige
relationer forlænges. Det har betydning for den gensidige tillid og kan i sidste ende betyde, at der kan være
flere unge, som SSP/ klubmedarbejderne har vanskeligt ved at få kontakt til.
21
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-22 af 32
Økonomiske forhold omkring Ungdomsklubberne
Ungdomsklubberne er omfattet af ressourcetildelingsmodellen på klubområdet. Der afsættes et
børnetalsafhængigt budget pr. medlem svarende til i alt 6.804 kr. pr. plads (dels et aktivitetsbestemt tilskud
til personaleudgifter, dels et rådighedsbeløb til øvrige driftsaktiviteter). Forældrebetalingen udgør 200 kr.
pr. måned i 11 måneder om året svarende til 2.200 kr. om året. Korrigeret for de gennemsnitlige udgifter til
søskenderabatter og fripladser udgør den samlede forældrebetaling pr. plads i gennemsnit 1.310 kr. om
året. Nettodriftsudgiften pr. plads er herefter 5.494 kr.
Antallet af aktuelle medlemmer i ungdomsklubber udgør ca. 600 pladser. Med udgangspunkt i den opgjorte
bruttoenhedspris tildeles ungdomsklubberne samlet et bruttodriftsbudget svarende til 4,1 mio. kr.
Korrigeret for forældrebetaling, søskenderabat og fripladser kan de samlede børnetalsafhængige
nettodriftsudgifter til ungdomsklubberne opgøres til 3,3 mio. kr.
Der er i dette ikke indregnet udgifter vedrørende klubbernes grundtilskud - der primært dækker rengøring idet ungdomsklubtilbuddet finder sted i samme lokaler som fritidsklubberne. Der er endvidere ikke opgjort
ungdomsklubbernes andele af udgifter til ledelsesopgaven, der varetages af SFO/klublederen på de enkelte
skoler i samarbejde med bl.a. de tilknyttede pædagogiske koordinatorer i hhv. SFO og Klub.
Både ved overgangen til områdeledelse i 2012 og ved organisationsændringen i 2014, er der sket
reduktioner på ledelse af klubberne. Ved overgangen til områdeledelse i 2012 valgte Kultur- og
Fritidsudvalget en ledelsesmodel, der reducerede antallet af ledere for fritids- og ungdomsklubberne, til én
områdeleder og 4 klublederstillinger.
Ved organisationsændringen i 2014 (Kommunalbestyrelsen 24/4 2014) blev hele ledelsen af ungdoms- og
fritidsklub lagt ind i en konvertering af den tidligere SFO-lederstilling på skolerne. I den nuværende
ledelsesstruktur er der én SFO/klubleder på hver enkelt skole, med ansvar for både SFO- og klubtilbuddet.
Der er pædagogiske koordinatorer på hver SFO og klub, som refererer til den pågældende leder. Da
klubberne samlet set blev en del af skolens ledelse, blev de også lagt ind under folkeskoleloven. Det betød,
at klubberne blev omfattet af de generelle regler om søskenderabat. For familier med søskende i
eksempelvis fritids- og ungdomsklub skal der således ydes søskenderabat til taksten for fritidsklub. De
hidtidige lønudgifter til de 4 klubledere samt områdelederen indgik bl.a. i finansieringen af udgifter til
søskenderabat for familier med børn i fritids- og ungdomsklub.
De børnetalsafhængige udgifter vedr. ungdomsklubberne er uafhængige af antallet af matrikler, da
budgettet alene genereres ud fra antallet af indmeldte. Der udløses i udgangspunktet samme driftsbudget
til 600 børn på hhv. 8, 4 eller én matrikel. Såfremt det besluttes at ændre i antallet af matrikler, som
fremadrettet skal have ungdomsklub, vil dette ikke i sig selv give der ikke være grundlag for at effektivisere
ift. ejendomsudgifterne, da alle ungdomsklubber i dag deler de fysiske rammer med skolernes
fritidsklubber. Vandværket og Club 10 er de eneste klubtilbud, som ikke deler fysiske rammer med en
fritidsklub.
For at styrke sammenhængen i hverdagen mellem Ungdomsskolen og Ungdomsklubben anbefaler
projektgruppen, at ungdomsklubben fremadrettet bliver et kontingentfrit tilbud til alle børn og unge fra 7.
22
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-23 af 32
klasse til det fyldte 18. år. Bortfald af kontingent vil dog medføre en mindreindtægt på ca. 0,8 mio. kr. Der
kan ikke umiddelbart peges på effektiviseringer, der svarer til dette beløb. Ved et kontingentfrit
ungdomsklubtilbud – hvor de unge omkostningsfrit kan tilmelde sig klubtilbuddet – bør det overvejes, om
der bør foretages justeringer i ressourcetildelingsmodellen, der i dag baserer sig på antallet af indmeldte i
ungdomsklubberne.
23
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-24 af 32
Bilag
Problemfelt
I kommissoriet for analysen er formuleret en række konkrete spørgsmål, som har været styrende for
arbejdet. Bl.a. var der krav om, at data i forhold til ungdomsskole og ungdomsklub skulle indgå, samt at en
spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens 7., 8. og 9. klasser skulle indgå som grundlag.
•
•
•
•
•
•
Tilvejebringelse af data for, hvor mange elever der bruger/har brugt ungdomsskoletilbuddet
Hvordan er den geografiske fordeling af eleverne på kommunens skoledistrikter?
Hvem bruger ikke ungdomsskolens tilbud og hvorfor ikke?
Hvad opfatter de unge som godt/mindre godt ved ungdomsskolen?
Hvordan er ungdomsskoletilbuddene tilrettelagt – som sæsonforløb eller kortere
weekend- eller dagkurser?
Har det betydning, at der findes en central og samlet ungdomsskole?
I forhold til ungdomsklubtilbuddet skal analysen tilvejebringe følgende data:
• Antal medlemmer i ungdomsklubberne og deres geografiske fordeling på skoledistrikter
• Afdække brugernes behov for ungdomsklubtilbud og deres forventninger til indholdet
• Afdække brugernes behov for et centralt eller flere lokale klubtilbud
• Afdække samarbejds- og synergimuligheder ved at samle ungdomsskoletilbud,
ungdomsklubtilbud og Vandværket
• Afdække ungdomsklubbernes formål og indhold samt sammenhæng til det forebyggende og
kriminalpræventive arbejde
• Undersøge om det er muligt at etablere en ungdomsklub, styret alene af de unge
• Afdække økonomiske forhold samt evt. nye finansieringsmuligheder
• Afklare effektiviseringsgevinster ved ændret ledelse og ændret brug af arbejdskraft
Spørgsmålene har meget forskellig karakter. Nogle er meget konkrete, og andre har mere
vurderingsmæssig karakter. Det betyder, at nogle svar vil kunne findes i analysen eller i bilagsafsnittet,
andre bruges som baggrund for udviklingen af scenarier.
Ungdomsskole
Tabel 2 Antal tilmeldte på Ungdomsskolen
Antal elever i 7.Gennemsnitligt antal hold pr.
9.klasse
Cpr. Elever Dækningsgrad Hold elever ungdomsskoleelev
2013/2014
1.563
1.027
66 %
2.040
2,0
2014/2015
1.641
1.012
62 %
2.229
2,2
Data fra LARA ungdomsskolens administrative program.
Tabel 3 Antallet af ture/weekend tilbud og hold1
1
Herudover ligger der de mere projektorienterede tilbud, der typisk foregår via 4K samarbejdet, samt opgaver som
ATU (ansvarlig talentudvikling), Fit For Fight i samarbejde med CSI, Ung Akademi (Master Classes) etc.
24
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-25 af 32
2013/2014:
2014/2015:
Weekend + enkeltdage + ture Hold/sæson forløb
35
97
54
82
Tabel 4
Skole
EN
FU
HU
LI
LU
SO
TR
VI
Total
Ung fra kommunen, skole
ukendt2
Skoleår 2013/2014
123
119
115
72
83
17
64
138
731
296
Skoleår 2014/2015
114
134
118
59
79
24
52
156
734
276
Besvarelser på spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens folkeskolers 7. ,
8. og 9. klasser
Spørgeskemaundersøgelsen blandt folkeskolernes 7., 8. og 9. klasser har en samlet besvarelsesprocent på
35,3 %. Det samlede antal besvarelser er 599. Antallet af mulige besvarelser er 1696. Ved konkrete
spørgsmål er antallet af besvarelser dog væsentlig lavere. Det reducerer validiteten og betyder, at det er
nødvendigt at tage en række forbehold i forhold til resultaterne.
Figur 1 Hvilke tilbud bruger du på ungdomsskolen?
Under kategorien ”andet” har de unge haft mulighed for at skrive andre muligheder end de ovenstående.
Der er nævnt en række forskellige hold og aktiviteter. Fitness er det hyppigst besvarede.
2
De unge som i deres tilmelding ikke har opgivet, hvilken skole de går på, er unge med bopæl i kommunen. Det kan
både være unge fra kommunens folkeskoler, privatskoler, unge som er startet på en ungdomsuddannelse eller andet.
25
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-26 af 32
Figur 2 Hvad er de vigtigste grunde til, at du har brugt ungdomsskolen?
sæt max 3 krydser
De hyppigste besvarelser på hvilke grunde der er til, at de unge bruger Ungdomsskolen er, at de unge
deltager i undervisning/hold og at deres venner kommer. I kategorien ”andet” er der fire gennemgående
temaer: at få specifikke færdigheder/dyrke en særlig interesse, dyrke fitness og for at møde nye
mennesker.
Figur 3 Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger ungdomsskolen
oftere? sæt max 3 krydser
Jeg kommer ikke:
Der er ikke store udsving i antallet af de fire besvarelsesprocenter. 260 unge har afkrydset, at de ikke
bruger ungdomsskolen oftere, fordi deres venner ikke kommer. I kategorien
”andet” er den mest gennemgående kommentar, at de unge ikke har tid. 162 har afkrydset, at grunden til
de ikke bruger ungdomsskolen oftere er, at det er besværligt at komme til, eller at der ikke er spændende
aktiviteter.
Ungdomsklub
Dagtilbudslovens afsnit 4 Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og
unge
§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de
unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og
forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i
forpligtende relationer og fællesskaber.
26
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-27 af 32
Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter
kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte.
Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde.
Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene
og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på
arbejdsmarkedet.
Figur 4 Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
131 unge har sat kryds i besvarelsen, at de bruger ungdomsklubben som et mødested/værested.
Betydningen af dette aspekt understreges yderligere af de som har skrevet kommentarer under kategorien
andet. De andre besvarelseskategorier: deltage i aktiviteter, værksteder, ture og rejser, og pædagogerne
ligger rimelig tæt i andelen af besvarelser. Selv om de fire ovennævnte svarkategorier ligger tæt i andelen
af besvarelser, så er det alligevel tankevækkende, at den anden mest afkrydsede kategori er, at de kommer
i klubben pga. pædagogerne. I kategorien andet er det gennemgående tema, at ungdomsklubben er et
sted, de kommer for at være sammen med venner.
Figur 5 Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
Krydset med: Hvilket klassetrin går du på?
27
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-28 af 32
Figur 6 Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
Krydset med: Er du pige eller dreng?
Af besvarelserne på spørgeskemaet fremgår det, at der ikke er forskel på, hvordan piger og drenge som har
svaret på spørgeskemaet, bruger ungdomsklubben.
Af de unges kommentarer på spørgsmålene: ”Hvad skal der til for at du ville bruge ungdomsklubben?” og
”Hvad skal der til for at gøre ungdomsklubben endnu bedre?” udtrykker mange unge at de ikke bruger
ungdomsklub eller ikke bruger den oftere, fordi de har mange andre fritidsaktiviteter. Flere tror alligevel at
de ville komme, hvis deres venner kom, eller at der var flere spændende aktiviteter.
Figur 7 Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben
oftere?
sæt max 3 krydser
Jeg bruger den ikke fordi:
Ungdomsskole og ungdomsklub
Figur 8 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben skoleåret 2014/2015
28
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-29 af 32
Figur 9 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Krydset med: Hvilket klassetrin går du på?
Figur 10 Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Krydset med: Er du pige eller dreng?
Af kommentarerne og besvarelserne på spørgeskemaet er det tydeligt, at de unge har meninger og ideer til
både ungdomsklub og ungdomsskole. Mange flere end forventet har beskrevet i kommentarfelterne,
hvordan ungdomsklub og ungdomsskole kan blive et bedre sted. Vi vurderer det som et tegn på
engagement og en interesse fra de unges side.
29
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-30 af 32
Finansiering af ungdomsklub
Beskrivelse af driftsøkonomien i ungdomsklubberne
Forudsat pladsbehov i ungdomsklubber
Antal pladser
Gennemsnitlige pladsbehov for kalenderåret
- heraf Taarbæk
2016
615
16
Enhedspris pr. plads (jf. ressourcetildelingen 2015), kr.
Aktivitetsbestemt tilskud pr. plads
Rådighedsbeløb til børnerelaterede udgifter
Bruttopris pr. plads, i alt
Forældrebetaling korrigeret for fripladser og søskenderabat
Nettopris pr. plads, i alt
6.216
588
6.804
-1.310
5.494
Børnetalsafhængigt nettobudget til UK
Mio kr. (2015-priser)
Børnetalsafhængigt bruttobudget
2016
Aktivitetsbaseret budget til UK - ekskl. Taarbæk
3,72
0,35
4,07
Rådighedsbaseret budget til UK - ekskl. Taarbæk
Samlet børnetalsafhængigt bruttobudget
Forældrebetaling
Forældrebetalingsbudget - inkl. Taarbæk
Budget til fripladser - inkl. Taarbæk
Budget til søskenderabat - inkl. Taarbæk
Samlet forældrebetalingsbudget
Børnetalsafhængigt nettobudget til UK - ekskl. Taarbæk
-1,35
0,22
0,33
-0,81
3,27
Stillingsbeskrivelse på en klubpædagog
I forbindelse med indførelse af skolereformen og klubbernes organisatoriske og ledelsesmæssige placering
under skolerne, udarbejdede det tidligere klub Lyngby en beskrivelse af, hvad klubpædagoger kan bidrage
med i folkeskolen. Beskrivelsen kan bruges som en stillingsprofil på en klub pædagog i Lyngby-Taarbæk
Kommune.
• Dannelse, identitet og trivsel
Klubpædagoger arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn. Gennem sociale aktiviteter kommer
klubpædagogen rundt om børn og unges relationer og trivsel. På baggrund af tætte relationer arbejder
klubpædagogerne dialogbaseret. På den måde fremmes børn og unges refleksioner, og det bidrager til at udvikle
og styrke deres livskompetencer. De får selvindsigt og bliver rustet til at indgå i sociale relationer og på sigt tage
stilling til og ansvar for eget liv. I klubberne arbejdes med bevægelse og sundhed, og inspirerer børn og unge til at
vælge, hvad der er sundt.
30
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-31 af 32
• Læring gennem kreative og kulturelle aktiviteter
Klubberne giver unge læring via frivillige aktiviteter som fx sy, træ, glas, film, sport, design, musik, IT, teater og
rollespil og meget mere.
• Demokrati, ansvar og selvstændighed
Medlemmerne har indflydelse på dagligdagen og aktiviteter i klubben. Det fremmer initiativ, engagement og
demokratisk læring.
• Inklusion og støtte
Gennem relationer arbejder klubpædagoger på tværs af alder og klasser, med børn og unges sociale
kompetencer, så de får forståelse for hinandens forskelligheder, og der skabes plads til alle. I takt med den øgede
inklusion har klubpædagogerne opdateret sig på børn og unge med diagnoser. Pædagogerne støtter børn og unge
med særlige behov i fritiden og i undervisningen. Pædagogerne deltager ved møder i Center for Social Indsats,
UU- Nord, familiebesøg og afhøringer. Og skaber brobygning til ungdomsuddannelserne.
• Konflikthåndtering
Konflikter opstår ofte ved misforståelser. Gennem accept og respekt for hinandens oplevelser
arbejderklubpædagogerne med konfliktmægling. Klubpædagoger arbejder med forebyggelse af mistrivsel,
mobning og konflikter. Der arbejdes pædagogisk didaktisk med børns trivsel og sociale liv samt styrkelse af
børnenes læringsudbytte og selvværd. Klubpædagoger arbejder med børns digitale dannelse, onlinekultur,
adfærd på nettet, chatfora og hvordan man sorterer informationer fra nettet.
• Forældresamarbejde
Pædagoger har tradition for dagligt tæt forældresamarbejde. Her kan klubpædagoger tilføre et andet syn på
barnets sociale trivsel og supplere til billedet af barnet. Klubpædagogerne samarbejder med forældre og skole.
• Spilfordeler og opbyggende indsats
Spilfordelerrollen er en funktion, der styrker den opbyggende og socialpædagogiske indsats. Spilfordeleren har
kontakt til alle børn og unge i lokalområdet, og er med til at inkludere unge i fritids- og uddannelsestilbud.
Spilfordeleren er matrikelløs og uafhængig af fysiske rammer.
• Kompetencer
Pædagogisk didaktik betyder, at der skabes sammenhænge mellem pædagogisk teori, metode og praksis.
Planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere aktiviteter og processer, der er udviklende og lærende for den
enkelte. Håndtere komplekse situationer og udfordringer. Arbejde innovativt og udnytte de muligheder, der er til
rådighed. Identificere og anvende pædagogiske metoder og redskaber i tværprofessionelle opgaveløsninger.
31
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
110815
BilagVersion
1 - Side
-32 af 32
Ungdomsklubber – udviklingen i indskrivningen fremlagt på BUU juni 2015
32
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -1 af 51
Hvor meget bliver ungdomsskolen og ungdomsklubben
brugt?
Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Har både brugt ungdomsskolen og
ungdomsklubben (17%)
Har kun brugt ungdomsskolen
(14%)
Har hverken brugt ungdomsskolen
eller ungdomsklubben (54%)
Har kun brugt ungdomsklubben
(15%)
Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben
Har kun brugt ungdomsklubben
Har kun brugt ungdomsskolen
Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben
Hvem bruger ungdomsskolen og ungdomsklubben?
Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Krydset med: Hvilken skole går du på?
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -2 af 51
Engelsborgsskolen
17
Fuglsanggårdsskolen
14
12
Hummeltofteskolen
10
21
48
2
18
111
77
15
121
9
59
Heldagsskolen
34
100
Kongevejens skole
19
Lindegårdsskolen
19
28
Lundtofte skole
Trongårdsskolen
12
3
23
50
26
38
24
13
3
24
30
8
86
45
8
96
55
38
Sorgenfriskolen
Virum skole
0
10
13
15
0%
62
25%
50%
86
75%
100%
Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben
Har kun brugt ungdomsskolen
Har kun brugt ungdomsklubben
Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben
Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Krydset med: Hvilket klassetrin går du på?
7. klasse
27
8. klasse
9. klasse
13
7
0%
17
14
16
10
8
22
25%
40
63
252
63
119
50%
75%
Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben
Har kun brugt ungdomsskolen
Har kun brugt ungdomsklubben
Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben
Brug af ungdomsskolen og ungdomsklubben
Krydset med: Er du pige eller dreng?
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
230
100%
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -3 af 51
Pige
16
Dreng
15
19
12
0%
14
54
332
15
54
269
25%
50%
75%
100%
Har både brugt ungdomsskolen og ungdomsklubben
Har kun brugt ungdomsskolen
Har kun brugt ungdomsklubben
Har hverken brugt ungdomsskolen eller ungdomsklubben
Hvilke af ungdomsskolens tilbud benyttes af hvem?
Hvilke tilbud bruger du?
Aftenhold
52%
Weekendhold
Ture
103
15%
30
9%
18
Undergrunden
27%
Andet, skriv hvilke
53
23%
0%
46
25%
50%
75%
100%
Hvilke tilbud bruger du?
Krydset med: Hvilket klassetrin går du på?
7. klasse
39
13
8. klasse
64
9. klasse
79
0%
Aftenhold
7
15
Hvilke tilbud bruger du?
Krydset med: Er du pige eller dreng?
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
50%
Ture
20
12
26
25%
Weekendhold
42
Undergrunden
8
11
27
11
75%
106
73
26
100%
Andet, skriv hvilke
19
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -4 af 51
Pige
55
Dreng
49
0%
Aftenhold
7
25%
Weekendhold
22
10
8
27
50%
Ture
27
17
31
75%
Undergrunden
Hvilke tilbud bruger du?
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
fitness
Dreng
7. klasse
Fitness
Dreng
7. klasse
fitness
Dreng
7. klasse
eftermiddag
Dreng
7. klasse
styrketræning
Dreng
7. klasse
Fitness
Dreng
7. klasse
fitness
Dreng
7. klasse
hverdagshold
Dreng
7. klasse
fitness
Pige
7. klasse
lan party
Dreng
7. klasse
Fransk time
Pige
8. klasse
parkour-hold
Dreng
8. klasse
teater, smykker
Pige
8. klasse
Ung Akademi
Pige
8. klasse
Parkour
Dreng
9. klasse
Eftermiddagshold og Feriehold
Pige
9. klasse
Dramaholdet og Yogaholdet som varede
fra kl. 16:30 - 19:00
Pige
7. klasse
Jeg gik til drama
Pige
7. klasse
Dans
Pige
7. klasse
motocross
Dreng
8. klasse
Rejser
Pige
7. klasse
Parkour om Tirsdagen
Dreng
8. klasse
Træning
Dreng
8. klasse
Jeg gik til fitness og foto.
Pige
7. klasse
Har haft Fransk undervisning i 2
måneder.
Dreng
8. klasse
jeg gik til graffiti
Dreng
7. klasse
jeg gik til graffiti
Dreng
7. klasse
Fitness
Pige
7. klasse
Jeg har gået på et mad hold, men det
blev lukket.
Pige
8. klasse
jeg har gået på madhold,
Pige
8. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
Fitness
Pige
8. klasse
- Andet, skriv hvilke
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
90
100%
Andet, skriv hvilke
Hvilke af ungdomsskolens tilbud bruger du? - Andet:
108
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side -5 af 51
Bageskole
Pige
7. klasse
Ingen ide
Dreng
9. klasse
Matematik holdet og engelsk
Pige
9. klasse
knallerthold
Dreng
8. klasse
Lan Gaming
Dreng
7. klasse
fester
Pige
7. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
dykning
Dreng
8. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
fitness
Dreng
8. klasse
fitness
Dreng
8. klasse
Camp True North tilskud.
Pige
9. klasse
Hvad er de vigtigste grunde til at bruge ungdomsskolen?
Hvad er de vigtigste grunde til at du har brugt ungdomsskolen?
sæt max 3 krydser
Jeg kommer fordi mine venner kommer
55%
Jeg deltager i undervisning/hold
59%
Jeg deltager i ture
22
28%
49
10%
Andet, skriv grunden til du kommer
18
19%
0%
Hvad er de vigtigste grunde til at du har
brugt ungdomsskolen?
103
13%
Jeg bruger det som mødested/værested
Jeg kommer pga. lærerne
97
33
25%
50%
75%
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
for at møde nye mennesker og være
sammen med mine venner
Dreng
7. klasse
For at træne
Dreng
7. klasse
for at lære noget
Dreng
7. klasse
at gå til en sjov sport
Pige
7. klasse
Jeg kan godt lide det vi laver.
Dreng
7. klasse
gratis mad
Dreng
7. klasse
sæt max 3 krydser
- Andet, skriv grunden til du kommer
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
100%
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-6måde
af 51nye mennesker Dreng
jeg kommer
for at
7. klasse
og være sammen med mine venner
Jeg går til billedkunst, og det er bare
noget af det hyggeligste.
Pige
8. klasse
jeg gerne vil kunne dykke
Dreng
8. klasse
Fitness
Dreng
7. klasse
Jeg kommer for at møde nye mennesker
Pige
9. klasse
nye venner
Pige
8. klasse
Jeg har det rigtig sjovt med at lege med
blod
Pige
7. klasse
Motion
Dreng
7. klasse
For at lære nye venner/mennesker at
kende
Pige
7. klasse
for at møde nye mennesker
Pige
8. klasse
Motion, Parkour træning
Dreng
8. klasse
Fordi jeg fik et tilbud til " fit for fight"
Dreng
8. klasse
Det er hyggeligt
Pige
8. klasse
Jeg synes det lød sjovt at prøve.
Pige
7. klasse
Smykkedesign som "fritidsaktivitet"
ligesom fx: fodbold
Pige
7. klasse
For at lave motion
Dreng
7. klasse
Det er sjovt at være der
Dreng
9. klasse
For at møde nu mennesker og lærer nye
ting. Få oplevelser.
Dreng
7. klasse
det ser godt ud
Dreng
7. klasse
Jeg kan lide at lave mad
Pige
8. klasse
jeg kan godt lide at lave mad
Pige
8. klasse
træne
Dreng
8. klasse
Møde nye mennesker
Dreng
7. klasse
For at blive stærkere
Dreng
8. klasse
Min ven tvang mig
Dreng
8. klasse
færdigheder
Dreng
8. klasse
mødes med mine venner
Pige
8. klasse
Hvad bruger du ungdomsklubben til?
Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -7 af 51
Jeg deltager i aktiviteter
25%
Jeg deltager i værksteder
47
11%
Jeg deltager i ture/rejser
21
21%
39
Jeg bruger det som mødested/værested
70%
Jeg kommer pga. pædagogerne
131
31%
57
28%
Andet, skriv grunden til du kommer
0%
53
25%
50%
75%
100%
Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
Krydset med: Hvilket klassetrin går du på?
7. klasse
26
15
8. klasse
25
4 14
9. klasse
25
12
0%
23
65
73
19
41
25
50%
47
Jeg deltager i værksteder
Jeg deltager i ture/rejser
Jeg bruger det som mødested/værested
56
12
75%
Jeg deltager i aktiviteter
Jeg kommer pga. pædagogerne
98
29
81
25%
34
32
100%
Andet, skriv grunden til du kommer
Hvad bruger du ungdomsklubben til?
sæt max 3 krydser
Krydset med: Er du pige eller dreng?
Pige
24
Dreng
27
0%
12
19
10
70
23
35
71
25%
50%
31
26
75%
Jeg deltager i aktiviteter
Jeg deltager i værksteder
Jeg deltager i ture/rejser
Jeg bruger det som mødested/værested
Jeg kommer pga. pædagogerne
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
26
Andet, skriv grunden til du kommer
100%
96
90
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -8 af 51
Hvad bruger du ungdomsklubben til? - Andet:
Hvad bruger du ungdomsklubben til?
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
fitness
Dreng
7. klasse
Se Champions League og spille fodbold
Dreng
7. klasse
at lære noget
Dreng
7. klasse
jeg har været der 1 gang fordi min
veninde bad mig om det
Pige
7. klasse
Jeg kom fordi mine venner kom
Dreng
7. klasse
ikk nogen grund
Pige
7. klasse
på grund af mine venner
Dreng
7. klasse
Det er god mulighed hvis man har det
svært derhjemme
Pige
8. klasse
Jeg havde det i understøttende
undervisning
Dreng
8. klasse
Jeg hygger mig
Pige
7. klasse
Jeg kan godt lide at være der med mine
venner
Dreng
7. klasse
Kommer med vennerne
Dreng
7. klasse
Hygge med vennerne
Dreng
9. klasse
Mad i spisefrikvarteret
Pige
8. klasse
med mine venner
Pige
8. klasse
Venner
Dreng
7. klasse
At mine venner er der
Dreng
7. klasse
Mine venner bruger det, og de servere
mad.
Dreng
8. klasse
Kommer pga. Mine venner
Pige
7. klasse
Mad
Pige
8. klasse
Jeg deltager i undervisningsholdene.
Pige
8. klasse
mine venner kommer der.
Dreng
7. klasse
sæt max 3 krydser
- Andet, skriv grunden til du kommer
Jeg synes da jeg meldte mig til at det lød Pige
hyggeligt og sjovt.
7. klasse
venner
Pige
7. klasse
Jeg var på skituren ikke andet
Pige
7. klasse
jeg kommer også for at være sammen
med mine venner
Pige
7. klasse
Jeg deltager i ture og rejser. Jeg kommer Pige
for at være sammen med mine venner.
7. klasse
jeg kommer for at være sammen med
mine venner
Pige
7. klasse
jeg kommer for at være sammen med
mine venner
Pige
7. klasse
Mine venner kommer der
Pige
7. klasse
det er mega fedt
Dreng
7. klasse
Venner
Pige
7. klasse
fordi vennerne er der
Dreng
7. klasse
Bare for at hygge med venner
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
venner2 - Side -9 af 51
Dreng
7. klasse
Det er hyggeligt at være der, og mødes
med ens venner
Pige
8. klasse
Pga. mine venner.
Pige
7. klasse
Jeg er der sammen med mine venner.
Dreng
7. klasse
Jeg spiser der nogle gange og så spiller
jeg fodbold
Dreng
7. klasse
Være sammen med mine venner og lave
lektier med mine venner
Pige
7. klasse
Fordi mine venner kommer og det er
hyggeligt
Pige
8. klasse
Det er hyggeligt
Pige
8. klasse
mine venner er der
Dreng
8. klasse
Mødes med venner og veninder, på tværs Pige
af årgange og dem der er gået ud
8. klasse
og fordi mine venner kommer der
Pige
8. klasse
Jeg spiser frokost der.
Pige
9. klasse
Kommer fordi mine venner er der
Pige
9. klasse
Hyggeligt
Dreng
9. klasse
Hygge
Dreng
7. klasse
Jeg gæst
Dreng
8. klasse
jeg fordi nogle af mine venner var der
Pige
7. klasse
Fordi der var mange af mine venner
Pige
7. klasse
Fitness
Dreng
8. klasse
...
Pige
8. klasse
Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger
ungdomsskolen oftere?
Hvad er de vigtigste grunde til at du ikke bruger ungdomsskolen oftere?
sæt max 3 krydser
Jeg kommer ikke:
fordi det er besværligt at komme til
37%
162
fordi der ikke er spændende aktiviteter
37%
162
pga. lærerne/pædagogerne
2%
10
fordi mine venner ikke kommer
59%
Andet, skriv hvilken
261
49%
0%
25%
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
50%
217
75%
100%
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 de
- Side
-10 grunde
af 51 til, at du
Hvad er
vigtigste
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
ikke bruger ungdomsklubben oftere?
sæt max 3 krydser
Jeg bruger den ikke fordi:
- Andet, skriv hvilken
har ikke tiden
Pige
7. klasse
gider ikke
Pige
7. klasse
ikke tid
Pige
7. klasse
jeg laver andre ting
Dreng
7. klasse
laver andre ting
Dreng
7. klasse
Det er ikke så sjovt længere
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke rigtig tid....
Pige
7. klasse
jeg har ik brug for det
Pige
7. klasse
det sutter, jokes, der er intet at lave. Plus Dreng
der er aldrig mad, og ingen
kommer=sutter
7. klasse
det klamt
Pige
7. klasse
Fordi det er mega kedeligt. Sådan alt
Pige
7. klasse
Hvorfor skulle jeg?
Pige
9. klasse
Har ikke rigtig tid.
Dreng
9. klasse
jeg har ikke tid i min fritid
Dreng
8. klasse
Vil bare ikke
Dreng
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
9. klasse
Jeg kender ikke til den
Pige
8. klasse
Jeg har simpelthen ikke haft tid,
desværre, selv om jeg gerne ville.
Pige
8. klasse
Ved ikke hvad det er
Pige
9. klasse
Ikke tid
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Pige
9. klasse
Har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid, kommer hjem kl 21 og er Pige
træt
9. klasse
jeg går der ikke mere
Dreng
9. klasse
ikke tid
Pige
9. klasse
ikk sjovt
Dreng
8. klasse
Ingen tid
Dreng
9. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
Har travlt
Dreng
9. klasse
Ingen tid
Dreng
9. klasse
Meget sport
Pige
7. klasse
Går til fodbold
Pige
7. klasse
Har ikke tiden til det
Pige
7. klasse
Vil nogle gange hellere være hjemme
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 -fritids
Sidesport.
-11 af 51
pga. min
Pige
7. klasse
ved ikke
Pige
9. klasse
Jeg gider ikke
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
9. klasse
Jeg har ikke overskud
Pige
9. klasse
Andre fritidsinteresser
Pige
9. klasse
Jeg ikke synes at jeg har brug for det,
eller at jeg vil bruge min fritid på det.
Pige
8. klasse
Jeg kender den ikke
Dreng
7. klasse
Fordi det ikke lige er mig
Pige
7. klasse
Jeg har travlt med så meget andet,
lektier, sport osv.
Pige
8. klasse
Gider ikke
Dreng
8. klasse
Orker det ikke
Pige
9. klasse
Fordi jeg ikke har behov
Pige
7. klasse
Jeg prioriterer andre aktiviteter højere
Pige
9. klasse
Gider ikke
Dreng
8. klasse
For doven
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
har travlt
Pige
9. klasse
Det gør jeg bare ikke
Pige
9. klasse
fordi jeg ikke vidste at det var der
Pige
9. klasse
Pædagogerne sidder bare ned lige når
man kommer ind, og virker total uimødekommende, samtidig med at de
giver ulæselige blikke. De har særlige
forhold til hver enkelt barn, for eksempel
er der nogle der har nogle ynglingselever. Så er der de elever som er
tilbage, og de føler sig udenfor.
Pige
8. klasse
Det er sent
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
9. klasse
Det er kun 7. og 8. klasserne der er der.
Pige
9. klasse
Jeg føler mig ikke velkommen
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
9. klasse
Hvad er det?
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke, og jeg bruger for meget
tid på min sport til at tage derhen...
Pige
7. klasse
gider slet ikke, og har ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg ved faktisk ikke hvad
ungdomsklubben er.
Pige
8. klasse
Det kedeligt, og jeg har ikke så mange
venner
Pige
8. klasse
?
Dreng
7. klasse
mangler tid
Dreng
9. klasse
jeg gider ikke
Pige
9. klasse
jeg har ikke tid fordi jeg går til så meget i Pige
min fritid
8. klasse
jEG GIDER IKKE
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Dreng
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side -12 af 51
Stadig 2
Prioriteter.
Dreng
8. klasse
gider ikke bruge min tid der
Pige
9. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Træning
Pige
7. klasse
Manglende interesse
Dreng
9. klasse
Fordi jeg hellere vil noget andet
Pige
8. klasse
Aner ikke hvad det er
Dreng
9. klasse
Jeg bruger min tid på sport og venner
Pige
9. klasse
Jeg synes det er spild af tid.
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tid.
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
For kedeligt
Dreng
7. klasse
der ikke er en
Dreng
9. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
9. klasse
.
Dreng
9. klasse
Jeg har ikke tid/ gider ikke
Dreng
8. klasse
For travlt
Dreng
8. klasse
det er om aften så jeg magter det ikke
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke at komme!
Pige
8. klasse
jeg skater
Dreng
8. klasse
jeg har ikke altid tid til det.
Pige
8. klasse
har ikke tid
Dreng
8. klasse
det er kedeligt
Pige
8. klasse
synes jeg er for gammel til det
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid pga. skolereformen og
min håndboldtræning
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Det er ret kedeligt og der er hele tiden
Pige
folk der holder øje med en og jeg har ikke
tid.
8. klasse
har bare ikke lyst
Dreng
8. klasse
ikke tid, kedeligt
Dreng
8. klasse
Jeg føler ikke jeg vil bruge min tid på det. Pige
8. klasse
Jeg har slet ikke tid, og synes ikke det er
under hvad jeg interesserer mig for at
lave
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid til at komme der, da jeg Pige
træner meget. Jeg har ikke den store lyst
til at komme.
8. klasse
Jeg ved ikke hvor det er, og jeg gider
ikke
Dreng
8. klasse
Hvidste ikke der var en.
Pige
8. klasse
ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid pga træning og venner
Pige
8. klasse
der er ikke nogen klub.... tror jeg
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-13
af 51 med mine
Jeg vil 2
heller
være
sammen
Pige
8. klasse
venner. jeg har ikke tid når jeg også skal
lave lektier hele tiden.
Jeg priotere mine andre fritidsaktiviteter
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
vi har ikke nogle
Pige
8. klasse
Har ikke tid pga. sport
Pige
8. klasse
Ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
For meget skole
Dreng
8. klasse
jeg går ikke på ungdomsklubben
Dreng
9. klasse
har ikke lyst til det mere
Dreng
8. klasse
Der er langt derud
Pige
8. klasse
Det gør man bare ikke
Pige
9. klasse
Har bare ikke følt for at bruge den, har
haft andre ting jeg hellere har villet.
Dreng
8. klasse
jeg har ikke behov for at komme
Pige
7. klasse
ved ikee
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Pige
9. klasse
Jeg har ikke tid
Dreng
9. klasse
gier ikke
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Pige
9. klasse
jeg har træning
Dreng
9. klasse
fordi jeg ikke har lyst
Pige
7. klasse
ikke noget jeg vil bare ikke komme
Pige
7. klasse
fordi jeg ikke har tid der
Dreng
7. klasse
?
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Pige
7. klasse
Har ikke tid til det.
Dreng
7. klasse
vil hellere være hjemme
Pige
7. klasse
jeg må ikke ville gerne
Pige
7. klasse
Det er også et lidt dumt tidspunkt at vi i
7, 8 og 9'ene kan komme på
ungdomsskolen.
Dreng
7. klasse
Fordi jeg ikke er meldt til
Pige
7. klasse
Går til rigtig mange ting
Pige
7. klasse
Jeg må ikke fordi mine forældreligger for
sent men jeg ville gerne
Pige
7. klasse
Hvorfor skulle jeg komme, når jeg ikke
gider?
Pige
8. klasse
det samme som jeg skrev før.
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
Fordi det er røvsygt, og jeg bruger min
fritid på noget andet
Dreng
8. klasse
har ikke lyst
Pige
8. klasse
gider ikke
Pige
8. klasse
det er bare ikke lige mig
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
træner meget og kan derfor ikke nå det.
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side -14 af 51
GIDER 2IKKE
Dreng
7. klasse
har ikke tid
Dreng
8. klasse
Fordi jeg ikke har tid
Pige
8. klasse
Jeg ar andre ting at lave
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke tid.
Pige
7. klasse
jge har ikke brug for det
Pige
9. klasse
har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg ikke er meldt til.
Pige
8. klasse
Jeg går til badminton på det tidspunkt
Pige
7. klasse
har ikke tid fordi jeg træner 4 gange om
ugen
Dreng
8. klasse
Er jeg ikke for gammel?
Pige
9. klasse
Jeg har ikke rigtig tid til det.
Pige
8. klasse
det interesserer mig ikke
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Dreng
9. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
ved ikke rigtig hvad jeg kan lave der??
Pige
8. klasse
har ikke tid
Dreng
7. klasse
Går til sport
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
8. klasse
Jeg har meget at lave i min fritid.
Pige
7. klasse
Jeg har nok i de fritisaktiviteter jeg går til Dreng
i forevejen.
8. klasse
Jeg har ikke tid til at komme.
Dreng
7. klasse
Jeg har andre ting jeg også skal lave
Dreng
8. klasse
Jeg har ik tid, går til håndbold 3-4 gange
om ugen og styrker
Pige
8. klasse
Har ikke tid.
Pige
8. klasse
jeg spiller for meget tennis, til at jeg kan
nå det
Dreng
8. klasse
Jeg gider ikke
Dreng
8. klasse
.
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tiden
Pige
7. klasse
Jeg har andre ting at tage mig til
Dreng
7. klasse
Lektier
Dreng
7. klasse
jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
gider ikke
Dreng
9. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Jeg har en hest så har ikke tid eller behov Pige
for det
8. klasse
Ikke tid
Pige
8. klasse
orker det ikke tbh
Pige
8. klasse
gider ikke
Dreng
9. klasse
Sport
Pige
8. klasse
ved ik hvad det er
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -15 af 51
Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger
ungdomsklubben oftere?
Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke bruger ungdomsklubben oftere?
sæt max 3 krydser
Jeg bruger den ikke fordi:
det er besværligt at komme til
25%
der ikke er spændende aktiviteter
pga. pædagogerne
105
38%
158
7%
27
mine venner ikke kommer
61%
Andet, skriv hvilken
49%
0%
Hvad er de vigtigste grunde til, at du
ikke bruger ungdomsklubben oftere?
251
25%
202
50%
75%
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
har ikke tiden
Pige
7. klasse
gider ikke
Pige
7. klasse
ikke tid
Pige
7. klasse
jeg laver andre ting
Dreng
7. klasse
laver andre ting
Dreng
7. klasse
Det er ikke så sjovt længere
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke rigtig tid....
Pige
7. klasse
jeg har ik brug for det
Pige
7. klasse
sæt max 3 krydser
Jeg bruger den ikke fordi:
- Andet, skriv hvilken
det sutter, jokes, der er intet at lave. Plus Dreng
der er aldrig mad, og ingen
kommer=sutter
7. klasse
det klamt
Pige
7. klasse
Fordi det er mega kedeligt. Sådan alt
Pige
7. klasse
Hvorfor skulle jeg?
Pige
9. klasse
Har ikke rigtig tid.
Dreng
9. klasse
jeg har ikke tid i min fritid
Dreng
8. klasse
Vil bare ikke
Dreng
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
100%
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-16
af 51
Jeg kender
ikke til
den
Pige
8. klasse
Jeg har simpelthen ikke haft tid,
desværre, selv om jeg gerne ville.
Pige
8. klasse
Ved ikke hvad det er
Pige
9. klasse
Ikke tid
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Pige
9. klasse
Har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid, kommer hjem kl 21 og er Pige
træt
9. klasse
jeg går der ikke mere
Dreng
9. klasse
ikke tid
Pige
9. klasse
ikk sjovt
Dreng
8. klasse
Ingen tid
Dreng
9. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
Har travlt
Dreng
9. klasse
Ingen tid
Dreng
9. klasse
Meget sport
Pige
7. klasse
Går til fodbold
Pige
7. klasse
Har ikke tiden til det
Pige
7. klasse
Vil nogle gange hellere være hjemme
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Pige
7. klasse
pga. min fritids sport.
Pige
7. klasse
ved ikke
Pige
9. klasse
Jeg gider ikke
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
9. klasse
Jeg har ikke overskud
Pige
9. klasse
Andre fritidsinteresser
Pige
9. klasse
Jeg ikke synes at jeg har brug for det,
eller at jeg vil bruge min fritid på det.
Pige
8. klasse
Jeg kender den ikke
Dreng
7. klasse
Fordi det ikke lige er mig
Pige
7. klasse
Jeg har travlt med så meget andet,
lektier, sport osv.
Pige
8. klasse
Gider ikke
Dreng
8. klasse
Orker det ikke
Pige
9. klasse
Fordi jeg ikke har behov
Pige
7. klasse
Jeg prioriterer andre aktiviteter højere
Pige
9. klasse
Gider ikke
Dreng
8. klasse
For doven
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
har travlt
Pige
9. klasse
Det gør jeg bare ikke
Pige
9. klasse
fordi jeg ikke vidste at det var der
Pige
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-17 bare
af 51ned lige når
Pædagogerne
sidder
Pige
8. klasse
man kommer ind, og virker total uimødekommende, samtidig med at de
giver ulæselige blikke. De har særlige
forhold til hver enkelt barn, for eksempel
er der nogle der har nogle ynglingselever. Så er der de elever som er
tilbage, og de føler sig udenfor.
Det er sent
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
9. klasse
Det er kun 7. og 8. klasserne der er der.
Pige
9. klasse
Jeg føler mig ikke velkommen
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
9. klasse
Hvad er det?
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke, og jeg bruger for meget
tid på min sport til at tage derhen...
Pige
7. klasse
gider slet ikke, og har ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg ved faktisk ikke hvad
ungdomsklubben er.
Pige
8. klasse
Det kedeligt, og jeg har ikke så mange
venner
Pige
8. klasse
?
Dreng
7. klasse
mangler tid
Dreng
9. klasse
jeg gider ikke
Pige
9. klasse
jeg har ikke tid fordi jeg går til så meget i Pige
min fritid
8. klasse
jEG GIDER IKKE
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Dreng
9. klasse
Stadig Prioriteter.
Dreng
8. klasse
gider ikke bruge min tid der
Pige
9. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Træning
Pige
7. klasse
Manglende interesse
Dreng
9. klasse
Fordi jeg hellere vil noget andet
Pige
8. klasse
Aner ikke hvad det er
Dreng
9. klasse
Jeg bruger min tid på sport og venner
Pige
9. klasse
Jeg synes det er spild af tid.
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tid.
Pige
9. klasse
har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
For kedeligt
Dreng
7. klasse
der ikke er en
Dreng
9. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
9. klasse
.
Dreng
9. klasse
Jeg har ikke tid/ gider ikke
Dreng
8. klasse
For travlt
Dreng
8. klasse
det er om aften så jeg magter det ikke
Pige
8. klasse
Jeg gider ikke at komme!
Pige
8. klasse
jeg skater
Dreng
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
afdet.
51
jeg har2ikke
altid-18
tid til
Pige
8. klasse
har ikke tid
Dreng
8. klasse
det er kedeligt
Pige
8. klasse
synes jeg er for gammel til det
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid pga. skolereformen og
min håndboldtræning
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Det er ret kedeligt og der er hele tiden
Pige
folk der holder øje med en og jeg har ikke
tid.
8. klasse
har bare ikke lyst
Dreng
8. klasse
ikke tid, kedeligt
Dreng
8. klasse
Jeg føler ikke jeg vil bruge min tid på det. Pige
8. klasse
Jeg har slet ikke tid, og synes ikke det er
under hvad jeg interesserer mig for at
lave
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid til at komme der, da jeg Pige
træner meget. Jeg har ikke den store lyst
til at komme.
8. klasse
Jeg ved ikke hvor det er, og jeg gider
ikke
Dreng
8. klasse
Hvidste ikke der var en.
Pige
8. klasse
ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid pga træning og venner
Pige
8. klasse
der er ikke nogen klub.... tror jeg
Pige
8. klasse
Jeg vil heller være sammen med mine
venner. jeg har ikke tid når jeg også skal
lave lektier hele tiden.
Pige
8. klasse
Jeg priotere mine andre fritidsaktiviteter
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
vi har ikke nogle
Pige
8. klasse
Har ikke tid pga. sport
Pige
8. klasse
Ikke tid
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
For meget skole
Dreng
8. klasse
jeg går ikke på ungdomsklubben
Dreng
9. klasse
har ikke lyst til det mere
Dreng
8. klasse
Der er langt derud
Pige
8. klasse
Det gør man bare ikke
Pige
9. klasse
Har bare ikke følt for at bruge den, har
haft andre ting jeg hellere har villet.
Dreng
8. klasse
jeg har ikke behov for at komme
Pige
7. klasse
ved ikee
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Pige
9. klasse
Jeg har ikke tid
Dreng
9. klasse
gier ikke
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Pige
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side -19 af 51
jeg har2træning
Dreng
9. klasse
fordi jeg ikke har lyst
Pige
7. klasse
ikke noget jeg vil bare ikke komme
Pige
7. klasse
fordi jeg ikke har tid der
Dreng
7. klasse
?
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Pige
7. klasse
Har ikke tid til det.
Dreng
7. klasse
vil hellere være hjemme
Pige
7. klasse
jeg må ikke ville gerne
Pige
7. klasse
Det er også et lidt dumt tidspunkt at vi i
7, 8 og 9'ene kan komme på
ungdomsskolen.
Dreng
7. klasse
Fordi jeg ikke er meldt til
Pige
7. klasse
Går til rigtig mange ting
Pige
7. klasse
Jeg må ikke fordi mine forældreligger for
sent men jeg ville gerne
Pige
7. klasse
Hvorfor skulle jeg komme, når jeg ikke
gider?
Pige
8. klasse
det samme som jeg skrev før.
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
Fordi det er røvsygt, og jeg bruger min
fritid på noget andet
Dreng
8. klasse
har ikke lyst
Pige
8. klasse
gider ikke
Pige
8. klasse
det er bare ikke lige mig
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
træner meget og kan derfor ikke nå det.
Pige
7. klasse
GIDER IKKE
Dreng
7. klasse
har ikke tid
Dreng
8. klasse
Fordi jeg ikke har tid
Pige
8. klasse
Jeg ar andre ting at lave
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg har ikke tid.
Pige
7. klasse
jge har ikke brug for det
Pige
9. klasse
har ikke tid
Dreng
7. klasse
Jeg ikke er meldt til.
Pige
8. klasse
Jeg går til badminton på det tidspunkt
Pige
7. klasse
har ikke tid fordi jeg træner 4 gange om
ugen
Dreng
8. klasse
Er jeg ikke for gammel?
Pige
9. klasse
Jeg har ikke rigtig tid til det.
Pige
8. klasse
det interesserer mig ikke
Dreng
7. klasse
Har ikke tid
Dreng
9. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
ved ikke rigtig hvad jeg kan lave der??
Pige
8. klasse
har ikke tid
Dreng
7. klasse
Går til sport
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
8. klasse
Jeg har meget at lave i min fritid.
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-20 af 51
Jeg har2nok
i de fritisaktiviteter
jeg går til Dreng
8. klasse
i forevejen.
Jeg har ikke tid til at komme.
Dreng
7. klasse
Jeg har andre ting jeg også skal lave
Dreng
8. klasse
Jeg har ik tid, går til håndbold 3-4 gange
om ugen og styrker
Pige
8. klasse
Har ikke tid.
Pige
8. klasse
jeg spiller for meget tennis, til at jeg kan
nå det
Dreng
8. klasse
Jeg gider ikke
Dreng
8. klasse
.
Dreng
8. klasse
Ikke tid
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tiden
Pige
7. klasse
Jeg har andre ting at tage mig til
Dreng
7. klasse
Lektier
Dreng
7. klasse
jeg har ikke tid
Pige
7. klasse
gider ikke
Dreng
9. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Jeg har en hest så har ikke tid eller behov Pige
for det
8. klasse
Ikke tid
Pige
8. klasse
orker det ikke tbh
Pige
8. klasse
gider ikke
Dreng
9. klasse
Sport
Pige
8. klasse
ved ik hvad det er
Pige
7. klasse
Hvad skal der til for at du vil bruge ungdomsskolen?
Hvad skal der til for at du vil bruge
Ungdomsskolen?
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
kortere skoledage
Pige
7. klasse
intet gider ikke
Pige
7. klasse
tidligere fri så kan man komme tidligere
til sports aktiviteter og så har man tid til
at komme
Pige
7. klasse
det ved jeg ikke
jeg tror alligevel ikke at jeg kommer
Dreng
7. klasse
ved ikke
Dreng
7. klasse
alt
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
ved ikke
Pige
7. klasse
at mine venner kommer oftere
Dreng
7. klasse
at mine venner kommer
Dreng
7. klasse
Der skal ikke noget til, jeg har nemlig
ikke noget behov for det.
Pige
7. klasse
Ikke noget i kan gøre. Jeg har bare ikke
tid til det. I har sikkert nogle fede
aktiviteter.
Pige
7. klasse
det skal være mere spænede
Dreng
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side -21 af 51
Ingen ting
Pige
7. klasse
jeg tror ikke jeg vil komme til at bruge
den, jeg har venner der hvor jeg går,
eller jeg har ingen "ikke" venner, men
hvis jeg skulde gå der oppe skulde man
kunne gå til bueskydning.
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Gokart
Dreng
7. klasse
Være sammen med venner og spille
fodbold
Dreng
7. klasse
At skoledagene ikke er så lange, så man Pige
kan nå det, men samtidig skal man kunne
nå at lave lektier
8. klasse
Jeg går i 9. klasse og har sidste skoledag Pige
på næste fredag, og har derfor ikke brug
for ungdomsskolen i øjeblikket. Jeg tager
på efterskole næste år, så der er i ikke
brug for ungdomsskolen.
-Gider ikke
9. klasse
Jeg skal umiddelbart have mere tid, og så Dreng
skal min venner også være der, hvilket de
så ikke er.
9. klasse
Ikke noget, kommer ikke til at bruge den
alligevel, har for lidt tid til det i min fritid
Dreng
8. klasse
Hvis nogle af mine gode venner kommer
og der kommer nogle spændende
aktiviteter
Dreng
8. klasse
Noget revolutionerende..
Dreng
8. klasse
Har i forvejen ikke nok tid...
Dreng
9. klasse
Ved ikke
Pige
8. klasse
Ved ikke
Dreng
9. klasse
Primær at mine venner kommer, og at
der er sjove ting at lave.
Dreng
8. klasse
Der skal vel være flere aktiveteter hvor
Pige
min aldersgruppe er involveret? Lige nu,
bliver ungdomsskolen brugt mest af 7. og
8. årgang. :)
9. klasse
Har ikke nok tid
Pige
9. klasse
jeg ville super gerne bruge
ungdomsskolen, som den var, men jeg
har ikke overskud i min hverdag
derudover har jeg fx. musik på
musikskolen. Hvis jeg skulle bruge den
skulle det lægges i weekenderne.
Pige
9. klasse
Jeg kunne godt tænke mig noget med:
Pige
7. klasse
orker ikke at være der anyways
Dreng
9. klasse
At mine venner gider at komme. Mig og
nogle af mine venner var der i starten
men efter noget tid blev det kedeligt.
Dreng
9. klasse
Ikke noget, jeg går ud om en uge
alligevel.
Pige
9. klasse
Jeg skal gå mindre i skole
Dreng
7. klasse
-Fotografering
-Blogging
-Markedsføring online
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Sideog
-22
af 51
Mine interesser
venner
Dreng
8. klasse
Mere tid
Dreng
9. klasse
Basket
Pige
8. klasse
Transport samt kortere skoledage
Pige
9. klasse
Det bliver hyped
Dreng
9. klasse
Vide at det er der.
Dreng
9. klasse
IK ROGTIGT NOGET GÅR TIL MEGET
SPORT
Pige
7. klasse
At vennerne kommer, gider bare ikke
Pige
7. klasse
Den flyttes tættere på mig
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Mindre transporttid. Det er også
problematisk at når man melder sig til
noget, varer timen normal 2-3 timer.
Pige
9. klasse
At jeg har tid og at det er nemmere at
komme derover
Pige
7. klasse
Jeg har ikke tiden til det, da jeg har
arbejde, lektier, veninder og træning at
tænke på
Pige
8. klasse
Flere af mine venner skal gå der og der
Dreng
skal være mere reklame så man ved hvad
der er
8. klasse
Udflugter og flere koncerter.
Pige
7. klasse
jge har ikke lyst til at komme
Pige
9. klasse
Det ved jeg ikke... Jeg tror bare ikke det
er noget jeg gør fordi jeg ikke har tid og
lyst til mere i min fritid
Pige
9. klasse
nej
Dreng
9. klasse
Har ikke tid til, at bruge ungdomsskolen
Pige
9. klasse
Intet Gider ikke bruge det :)
Dreng
7. klasse
det kommer jeg aldrig til
Pige
9. klasse
Tættere på
Pige
8. klasse
Jeg kommer aldrig til bruge den
Pige
9. klasse
regnburfarvet hoppeborg
Pige
9. klasse
Jeg synes Ungdomsskolen er ret godt et
sted, jeg har bare ikke nok tid
Pige
7. klasse
Jeg ved ikke hvad Ungdomsskolen er...
Pige
7. klasse
Først og fremest, skulle mine venner også Pige
være der... Det kunne være godt, hvis
man er på tværs af skolerne...
Men igen, jeg bruger min tid på
fritidsaktiviteter...
8. klasse
Der er ikke noget der kan få mig til det
Dreng
8. klasse
Jeg gider ikke
Pige
9. klasse
Tror ikke jeg ville bruge det lige meget
hvor meget det ændrede sig, fordi det
siger mig ikke så meget.
Pige
9. klasse
Der er ikke noget der burte ændres, jeg
har bare ikke tid.
Pige
7. klasse
Mine venner skulle komme
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-23 af 51
Jeg oplevede
i slutningen
af 2014
Pige
9. klasse
følgende: Jeg meldte mig på et hold, hvor
der stadig var pladser og fik at vide at jeg
var optaget. Jeg modtager ikke yderligere
informationer (mødetid og -sted osv.) og
kontakter derfor selv skolen kort før
holdstart på det nummer jeg fik (med ved
bekræftelsen) til det formål. Damen i
telefonen ved ikke noget om det og jeg
sendes rundt til en masse... med det
resultat at jeg får at vide at jeg ikke er
optaget alligevel, der var sket en fejl.
Derfor har jeg desværre et temmelig
uprofessionelt indtryk af skolen. Så en
ændring på den front ville være fedt :)
Ikke så meget, jeg gider ikke rigtig at
komme der. Jeg har en masse andet at
lave, som jeg hellere vil bruge tid på.
Dreng
8. klasse
Jeg har slet ikke lyst til at bruge den.
Dreng
8. klasse
Skulle være tættere på og så noget jeg
gider
Pige
8. klasse
Vil ikke bruge den. Jeg har en aktivitet
Dreng
7. klasse
Flere aktiviteter
Pige
9. klasse
Ikke rigtig noget, jeg kan bare ikke lide
sådan nogle ting
Pige
9. klasse
ved det ikke
Pige
8. klasse
At det på en måde kommer til at høre
sammen med skolen. Så kan man tage
der hen med sine klassekammerater, og
så er det ikke nært så akavet.
Pige
8. klasse
At bare en af mine venner gad, og at det
er tæt på, fra der hvor jeg bor.
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid, så det skulle ligge i
undervisningen, hvis jeg skulle nå det
Pige
9. klasse
Alle 9. Klasser føler at ungdomsskolen
Pige
kun er for 7. klasserne. Hvis vi skulle
begynde at komme der skulle der nok
gøres noget ved det.
Desuden føles det ikke som om 9. klasser
er velkomne hos jer.
9. klasse
De har mange gode forslag, men jeg får
allerede opfyldt mine behov i min sport.
Pige
9. klasse
At mine venner kommer der
Pige
7. klasse
Intet, jeg har ikke tid til at gå der
Pige
8. klasse
ikke noget, jeg har bare for travlt med
mine andre sportsaktiviteter, så jeg har
slet ikke tid til at gå til det. Men hvis jeg
skulle gå til det skulle det være fordi at
man kunne spille min sport der.
Pige
8. klasse
tror ikke jeg ville komme lige meget hvad Pige
9. klasse
Jeg tror også at jeg ville begynde at
bruge ungdomsskolen, hvis der blev
bestemt på skolen, at man skulle gå til
nogle kurser på ungdomsskolen. For
eksempel kurser i Tysk og andet. Dog
skulle det så være med klassen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-24det
af og
51jeg har mere Pige
Mine venner
bruger
7. klasse
tid til at komme.
En ledig plads på et hold som handler om Pige
at være guldsmed, det vil jeg meget
gerne prøve
7. klasse
Mere Reklame
Dreng
8. klasse
Jeg vil slet ikke komme.. Kun hvis alle
mine venner kom
Pige
8. klasse
flere af mine venner skal gå der
Dreng
8. klasse
Det ved jeg ikke helt.
Pige
8. klasse
Ved ikke
Pige
7. klasse
Flere af mine venner kommer
Dreng
7. klasse
De svare på en beskeder, så man kan
vide hvornår man kan tage dit og dat
derovre.
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke.
Dreng
7. klasse
At jeg tager mig sammen og at jeg har
mere tid
Dreng
9. klasse
Mine venner skal bruge den
Pige
9. klasse
gider ik. har ikke tid
Dreng
9. klasse
Intet
Pige
9. klasse
At jeg ikke går til sport og at mine venner Pige
også kommer
7. klasse
Jeg har ikke behov for at bruge
ungdomsskolen
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke, jeg har bare ikke tid til Pige
så meget på ungdomsskolen. Mine venner
er der ikke og jeg har ikke lyst til at være
den eneste der tager afsted. Jeg synes
ærligttalt ikke jeg har lyst eller tid til at
komme på ungdomsskolen, ikke fordi den
lyder dårlig, men der er bare ingen jeg
kender og jeg vil heller bruge min tid på
noget andet.
8. klasse
Interessante aktiviteter, andre på min
Pige
egen alder (der er ofte kun 7. klasser) og
at jeg har tid til det
9. klasse
At mine venner gik der, og det var
tættere på
8. klasse
Dreng
Jeg går til meget sport, så jeg har ikke så Pige
meget tid.
7. klasse
kommer til virum.
Dreng
7. klasse
At det var tættere på
Dreng
7. klasse
Hvis mine venner brugte den mere.
Dreng
8. klasse
Ikke noget. Jeg har ikke tænkt mig, at
bruge ungdomsskolen.
Dreng
8. klasse
Aner det ikke. Jeg har bare ikke tid til at
komme :)
Pige
7. klasse
Der skal ikke noget til det er bare mig
som, der ikke har tiden til det.
Pige
8. klasse
kortere skolegang
Dreng
7. klasse
at der kom nogle af ens venner og at jeg
havde tid
Dreng
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
Side -25
af og
51tilbage.
Lettere2at- komme
frem
Dreng
8. klasse
Vil hellere være sammen med mine
venner udenfor et "fritidshjem"
Pige
9. klasse
Flere sociale sammenkomster.
Dreng
8. klasse
Gider ikke at bruge den... Uanset hvad
Dreng
9. klasse
Ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Don't know, don't care
Dreng
9. klasse
Mine venner skal komme der og jeg skal Dreng
stoppe med at spille håndbold. Det sidste
er nok det vigtigste. Selv da mange af
mine venner kom der, brugte jeg ikke
meget tid på LTU.
9. klasse
Ungdomsskolen tilbyder nogle
Pige
spændende aktiviteter. Jeg tror at det for
mig handler om at mine venner ikke
deltager og at det er besværligt at
komme til, samt at jeg ikke har tid.
9. klasse
For at jeg skulle bruge ungdomsskolen
skulle der være flere weekend-rejser eller
korte en-dags workshops. Det kan godt
være svært at få hverdagen med venner,
lektier og arbejde til at passe med
ugentlige faste arrangementer - det ville
derfor være nemmere at få plads til.
Ellers skal jeg bare få mine venner og
mig selv engageret i aktiviteterne, så vi
kan tage derned sammen.
Måske lidt flere mere spændende tilbud
Dreng
og nemmere mulighed for at se hvem der
ellers er på. Gerne flere ting som man
kan gøre én gang, men ikke skal gå til
hver uge
7. klasse
det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
at der kom flere fester
Pige
7. klasse
at mine venner får lyst til at være der
Dreng
8. klasse
Flere venner skal komme der henne
Dreng
7. klasse
Jeg er ikke interesseret...
Pige
9. klasse
Mine venner vil med og at der var noget
mere spændende
Pige
8. klasse
Mine venner skal også bruge den.
Dreng
8. klasse
Jeg skal have mere fri tid og der skulle
være nogen af mine venner der også
skulle komme der
Pige
7. klasse
ikke rigtig noget
Dreng
9. klasse
Der skal være en
Dreng
9. klasse
At der kommer danselokaler man kan
låne
Pige
7. klasse
Selena gomez
Dreng
9. klasse
at mine venner kommer.
Dreng
8. klasse
.
Dreng
9. klasse
At flere af mine venner kommer
Pige
8. klasse
Jeg vil gerne bruge ungdomsskolen næste Dreng
år
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
8. klasse
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Sidedet-26
51lige mig det var Dreng
Ikke så2meget
er af
ikke
7. klasse
bare noget som jeg lige skulle bruge
Jeg skulle have mindre travlt og flere af
mine venner skulle gå i den
Dreng
8. klasse
m
Dreng
8. klasse
Der skal være en sindsyg fed skatepark
der hvor alle mine venner fra københavn
også ville have let ved at komme til
Dreng
8. klasse
Venner
Dreng
7. klasse
mad, tak!
Pige
8. klasse
Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge Pige
ungdomsskolen, fordi jeg ikke har tid.
Efter skole skal jeg til sport, og derefter
skal jeg lave lektier. Efter jeg har nået
alle de ting, vil jeg også gerne have tid til
mig selv.
8. klasse
måske at man gør det nogle venner
sammen???
Pige
8. klasse
jeg vil nok ikke komme til at bruge den
fordi jeg ikke har meget fritid
Dreng
8. klasse
jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
Jeg ved det ikke helt, har ikke brugt
fritids/ungdomsklubber siden 5.klasse.
Dreng
8. klasse
sjovere og mere kreative hold
Dreng
8. klasse
Jeg tror at mine venner også skulle
komme
Dreng
8. klasse
Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
At jeg har tid
Pige
8. klasse
Måske at det bliver en del af skolen,
sådan at vi har det i timerne og ikke i
vires fritid, for den har vi ikke.
Pige
8. klasse
Mine venner skal være der. Det er svært
at nå da jeg går til sport flere gange om
ugen og når vi har fri klokken 16:00 så
der ikke så meget tid til at være der.
Pige
8. klasse
At mine venner også kommer der, og at
Pige
det var lidt nemmere at komme dertil. Og
så har jeg heller ikke rigtig nok tid til det.
8. klasse
Det ved jeg ikke
8. klasse
Pige
Mere reklamation sådan man ved hvordan Dreng
det er osv
8. klasse
jeg har ikke tid
Dreng
8. klasse
Mine venner bruger det
Pige
8. klasse
nemmere transport mindre ting der
Dreng
koster penge og flere venner der går der.
8. klasse
At flere af mine venner kom.
Pige
8. klasse
Tror desværre ikke jeg ville komme til at Pige
bruge ungdomsskolen overhovedet, da
jeg er elite sportsudøver. Jeg har slet ikke
tid til den slags aktiviteter.
Dem jeg hænger ud med er der heller
aldrig, så når jeg faktisk har tid er jeg
sammen med dem et andet sted.
8. klasse
At jeg stopper med at gå til
fritidsaktiviteter.
8. klasse
Pige
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - lidt
Side
-27såafderfor
51 gider jeg
Vi har for
fritid,
Dreng
8. klasse
ikke tage på ungdomsskole og gå til
noget. Hvis vi får mere fritid, og hvis
mine venner går der sammen med mig,
kunne jeg måske godt overveje det.
Ikke noget
Jeg har bare ikke lyst
Dreng
8. klasse
Lave bedre og mere spænende ting så de Pige
lidt ældre aldersgrupper syntes det er
spænende.
8. klasse
Der skal ikke noget til, fordi lige meget
hvad har jeg ikke tid på grund af sport
Dreng
8. klasse
Alle mine venner kommer
Pige
8. klasse
flere sjov aktiviteter og flere pladser på
holdene
Dreng
8. klasse
mine venner
Pige
8. klasse
Mine venner skal også være der
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke, måske skulle mine
venner kommer der som en start.
Pige
8. klasse
mine venner skal være der
Pige
8. klasse
At der kommer flere som jeg kænder
Dreng
8. klasse
Jeg har bare ikke lyst til at bruge dem.
Det virker lidt som om det kun er et sted
for børn med problemer. Hvis det lå
tættere på og havde noget af skoletiden
kunne det være, at det ville være bedre.
Pige
8. klasse
Der kommer sjover aktiviteter, mine
venner kommer.
Pige
8. klasse
at der var aktiviteter som jeg gad komme Dreng
til, og hvis jeg havde tid til det. Jeg har
ikke tid til det, da jeg er fuldt buget mht.
fodbold, fitness og fodboldtræner.
8. klasse
Flere end 7 dage i ugen.... jeg har ikke
tid
Dreng
8. klasse
Jeg skulle træne mindre
Pige
8. klasse
Kortere afstand, flere der bruger den af
venner.
Dreng
8. klasse
Ikke noget
Pige
8. klasse
- At mine venner ville komme
- Mindre skole, så vi ville få mere tid
Pige
8. klasse
Kommer ikke til det da jeg ikke har tid
Dreng
8. klasse
mindre skoletid, så man kan få tid til at
gå på ungdomskolen bagefter, og lære
nogle kreative men brugbare fag.
Pige
8. klasse
Noget sjovt
Dreng
8. klasse
Steder hvor jeg kan sove.
Dreng
8. klasse
At det er lettere tilgængeligt
Pige
8. klasse
At jeg flytter til kommunen, jeg tror ikke
at jeg må, når jeg ikke bor her.
Pige
8. klasse
Mere fritid. Man har ikke tid når man går i Pige
skole til kl. 16, og skal lave lektier bag
efter.
8. klasse
Jeg har ikke lyst
Pige
8. klasse
Intet
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-28 afreklame
51 og præcise Dreng
Der skulle
være mere
8. klasse
tider og steder om hvor det er
Mere fritid. Når vi er i skole til klokken 4, Dreng
og med sportsaktiviteter og andet, er der
ikke meget tid til sådan noget.
8. klasse
mindre skole og min venner kommer der
Dreng
8. klasse
i dont know
Dreng
9. klasse
jeg tror ikke at jeg ville bruge den
Dreng
overhovedet. hvad med mindre der var et
eller andet jeg rigtig gerne ville.
8. klasse
En bus der Henter en ud til
ungdomsskolen eller noget i den stil.
Pige
8. klasse
At der er nogle mere attraktive
aktiviteter, og at i gør at det virker mere
sejt at komme der. Får lokket flere folk
derhen.
FEDERE AKTIVITETER!!
Pige
9. klasse
Der er nok ikke noget, det lyder meget
kedeligt
Pige
9. klasse
At der er nogle aktiviteter der er
Dreng
spænende og at jeg ikke er den eneste af
mine venner der er der. Og så er det også
svært at komme dertil når man også har
andre aktiviteter.
7. klasse
Det skulle være tættere på.
Der skulle komme flere af mine venner.
Dreng
7. klasse
Altså jeg elsker den sport som kaldes
"freestyle fodbold" og den er ikke på
aktiviteterne. En anden grund er at jeg
ikke har så meget tid efter kl 3-4 når jeg
får fri.
Dreng
7. klasse
Der skal laves en street fodbold
Dreng
7. klasse
intet - jeg går ud nu, men hvis virkelig
Pige
jeg skulle bruge den skulle det være pga
hvis mine venner begyndte at komme
der.. kommer ikke til at ske, har 5000000
gange sjovere ting at at tage mig til end
det og så har jeg heller ikke tid.
9. klasse
Realistisk set er det usandsynligt, at jeg
kan komme til at bruge ungdomsskolen,
da jeg har en travl hverdag uden meget
overskydende fritid.
Dreng
9. klasse
Spændende aktiviteter.
Dreng
8. klasse
Mere tid. Flere humanitære ting
Pige
9. klasse
Bedre tider.
Pige
9. klasse
Kommer jeg ikke til.
Dreng
9. klasse
jeg gider det bare ikke og sådan er det.
Dreng
7. klasse
?
Dreng
7. klasse
jeg har desværre ikke tid til
ungdomsskolen.
Pige
7. klasse
Jeg har desværre ikke tid til
Ungdomsskolen
Pige
7. klasse
jeg skal få avide hvad det er før jeg
kommerr
Pige
7. klasse
nogen skal forklar mig hvad det er
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
51
ikke noget
jeg vil-29
bareafikke
Pige
7. klasse
jeg syntes den d=er fin som den er nu
Dreng
7. klasse
Ny ,fed og spændende bygning, med
Dreng
sjovere aktiviteter og og flere mennesker,
så der ikke er så mørkt og kedeligt
7. klasse
Jeg skal betales for at komme.
Dreng
7. klasse
ikke noget de er kedeligt
Dreng
7. klasse
Jeg har så meget at lave i mit fritid så jeg Pige
har ikke tid til det.
7. klasse
jeg har ikke tid til at går på
ungdomsskolen
Pige
7. klasse
At jeg har tid til det.
Dreng
7. klasse
jeg gider ikke
Dreng
7. klasse
kender ikke så mange, så vil sikkert føle
mig udenfor. og har det bedst der
hjemme.
Pige
7. klasse
det er fordi at jeg ikke bor i lyngby så kan Pige
ikke komme
7. klasse
der kommer nogle jeg kender
Pige
7. klasse
at jeg må
Pige
7. klasse
Har alle aktiviteter væk fra
Dreng
ungdomsskolen, så har ikke tænkt mig at
bruge den
9. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Jeg er ikke interesseret i det.
Pige
7. klasse
Jeg er ikke interesseret i det
Pige
7. klasse
At mine venner er der
Pige
7. klasse
Aner det ikke
Dreng
7. klasse
at mine venner kommer
Dreng
7. klasse
At mine venner kommer
Pige
7. klasse
????? ????? Ved det ikke. ????? ?????
Dreng
7. klasse
Ikke noget. Jeg har ikke lyst til, at være
der. Det kommer ikke til at ændre sig.
Pige
8. klasse
Altså jeg tror ikke rigtig jeg har tid
Dreng
8. klasse
Ikke rigtig noget, jeg interesserer mig
ikke for det - det er ikke lige noget for
mig
Dreng
8. klasse
At der kommer nogle hobbyaktiviteter,
som er mere egnede til mig.
Pige
8. klasse
Der kan nok ikke rigtig ske noget.
Kommer ikke uanset hvad
Dreng
8. klasse
Tror ikke rigtig der skal noget til. Jeg har
nemlig aldrig været særlig meget på de
der ungdomsklubber, så tror bare ikke
rigtig det er noget for mig.
Pige
8. klasse
Ikke noget.
jeg kommer ikke uanset hvad.
Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
8. klasse
ikke en skid
Dreng
8. klasse
der er ikke rigtig noget der kan få mig til
at komme
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 være
- Sideflere
-30aktiviteter,
af 51 og der
Der skal
Dreng
8. klasse
skal være flere på min alder som
kommer. Jeg har heller ikke så meget tid
efter skole, så det skal være om aftenen.
Jeg tror ikke rigtig at jeg vil bruge det.
Det handler meget om tid osv.
Jeg har selv ikke specielt meget tid til
rådighed, så en ungdomsskole vil ikke
rigtig ændre noget.
Pige
8. klasse
ikke noget kommer alligevel ikke til at
bruge det
Pige
8. klasse
Jeg bruger det ikke, da de ting jeg selv
laver med mine veninder i fritiden er
mere interessant for mig, så ved ikke.
Pige
8. klasse
Bedere aktiviteter
Pige
9. klasse
ikke rigtig så meget, da jeg træner meget Pige
og derfor ikke har tid.
7. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Den ligger tæt på
Dreng
7. klasse
Nogle aktiviteter som fodbold fx.
Dreng
7. klasse
JEG VALGTE IKKE NOGET OM
UNGDOMSSKOLEN
Dreng
7. klasse
Mest fordi mine venner og veninder ikke
kommer.
Pige
7. klasse
Ved ikke. Jeg vil bare være der hjemme.
Dreng
7. klasse
Jeg skulle stoppe med mine
fritidsaktiviter
Pige
7. klasse
Det skal være tættere på
Pige
7. klasse
Der skal ske noget og at folk ikke gør grin Pige
af andre og at alle kan være sammen og
at man ikke bliver holdt uden for
7. klasse
bruger det ikke
Dreng
9. klasse
Ved ikke
Dreng
8. klasse
Ikke noget, jeg bruger ungdomsklubben
Dreng
8. klasse
ved ikke
Pige
8. klasse
Bedre muligheder
Pige
8. klasse
Jeg vil bruge den hvis jeg boet tæt.
Pige
8. klasse
Fordi ingen af mine venner kommer
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Jeg har ikke rigtig lyst til at bruge den
Dreng
8. klasse
den kommer tætter på mig
Dreng
8. klasse
Pas
Dreng
8. klasse
Ved ikk
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid, så der er ikke noget der
kan gøres
Pige
8. klasse
Ved det ikke.
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke :D
Pige
8. klasse
Ikke noget, har ikke tid
Dreng
7. klasse
Den skulle være lidt tættere på og min
venner skulle også være der.
Pige
7. klasse
ved ikke
Pige
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side -31
Jeg har2desværre
ikkeaftid51
da jeg går til
Dreng
7. klasse
træning 4 gange om ugen
At det er tidligere
Pige
7. klasse
ingenting gider ik
Dreng
7. klasse
der er ikke noget kan for mig til at tage
på ungdomskolen fordi at hvis jeg tager
ned på ungdomskolen efter skole så vil
jeg have mindre tid til mine venner.
Dreng
8. klasse
Der skal komme nogle fag, der trækker
Pige
mere. Det er ikke det værd at tage helt
derop, sammenlignet med hvilke fag I har
på programmet.
8. klasse
Det skal blive der, hvor det plejer at
være. Ellers har jeg ikke tænkt mig at
bruge den overhovedet.
Pige
8. klasse
At jeg får mere tid og at mine venner
kommer
Pige
7. klasse
Ingenting
Dreng
9. klasse
Idk
Dreng
9. klasse
ikke noget
Pige
9. klasse
Intet
Dreng
9. klasse
Jeg kommer aldrig derhen
Pige
9. klasse
hvis jeg får penge for det, vil jeg gerne
Pige
9. klasse
Mere gratis slik
Pige
9. klasse
Aner det ikke
Dreng
9. klasse
Sjovere
Dreng
9. klasse
At jeg får mere tid og at mine venner
kommer
Pige
7. klasse
jeg har ikke været på ungdomsskolen,
kun til en fest engang i 214.
Pige
8. klasse
Man kunne føre det mere spænd
ende
Dreng
7. klasse
ved ikke
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Ikke noget træner rigtig meget fodbold
og skal også passe min skole
Dreng
8. klasse
fifa 2066
Dreng
8. klasse
at jeg for mere fritid
Dreng
7. klasse
Mine venner kommer ikke og jeg
fortrækker bare at tage hjem eller hænge
ud med vennerne
Der skal det til at jeg ikke skal så meget i Pige
min fritid hvilket ikke kommer til at ske.
7. klasse
Hvis flere brugte det ville jeg da klart
overveje det, men ingen jeg kender
bruger det.
Dreng
8. klasse
Ikke noget bare at jeg selv har mere tid
til at komme. Jeg har ikke tid til at
komme i løbet af ugen.
Dreng
7. klasse
Nye fitness udstyr af bedre kvalitet
Dreng
8. klasse
Måske skal det ligge lidt tættere på og
man skal måske prøve at få flere med.
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-32 skal
af 51komme. Der er Pige
Flere af2mine
venner
8. klasse
bare heller ikke lige en aktivitet jeg godt
vil gå til der henne
Jeg har ik tid, så det ved jeg ik for har
aldrig brugt den:)
Pige
8. klasse
Flere af mine venner skal komme der.
Sjovere ting.
Pige
8. klasse
Mange af mine venner skulle gå der
Pige
8. klasse
Jeg skal kende nogle, det skal være
tættere på, flere aktiviteter
Pige
8. klasse
Mine venner skal komme
Flere spændende aktiviteter
Pige
8. klasse
Federe bygning. Og at mine venner
kommer der.
Dreng
8. klasse
Jeg magter ikke at komme, så der er ikke Dreng
noget at gøre
8. klasse
Ikke så spænde for mig
Dreng
8. klasse
Ikke noget jeg vil heller bruge min tid på
noget andet
Dreng
8. klasse
Tror ikke lige meget hvad, at jeg vil
Dreng
komme til at benytte ungdomsskolen, da
jeg ikke har så meget tid til overs. Dyrker
elitesport - så bliver nødt til privitere det
:)
Havde dog overvejet at tage ekstra
undervisning i tysk på ungdomsskolen i 9
- men tror ikke.
8. klasse
Jeg har ikke rigtig tiden til det. Men så
skulle det være at alle mine
veninder/venner kom og at man hørte
mere til det. Jeg aner næsten ikke
engang hvad det er. Men jeg har i
forvejen ikke rigtig tiden.
7. klasse
Pige
Jeg gider ikke, så det kommer nok ikke til Dreng
at ske
7. klasse
at jeg for tid til det, jeg ville gerne hvis
jeg havde tid til det ville jeg gerne gå på
et hold men jeg bruger min tid på sport
og mine venner og de går heller ikke på
hold
Pige
7. klasse
Vi får mindre lektier
Dreng
7. klasse
Flere venner kommer og mindre lektier
Dreng
7. klasse
ingenting, jeg gider ikke at komme.
Pige
7. klasse
Det ved jeg ik
Pige
7. klasse
Jeg bor i Hillerød og jeg kan ikke komme Dreng
til at deltage pga. Tog/bus sport mm.
7. klasse
At det ikke er langt væk og der er nogen
jeg kender
Dreng
7. klasse
det skal ligge tættere
Pige
7. klasse
aner det ikke
Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke.
Pige
9. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
9. klasse
Det ved jeg ikke. Lige pt har jeg ikke så
meget tid, fordi jeg bruger meget tid på
sport.
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 droppe
- Side min
-33hest,
af 51men det gør
Jeg skal
Pige
8. klasse
jeg ikke
jeg har mere tid
Pige
8. klasse
Ikke noget. Jeg har ikke tiden til det
Pige
8. klasse
Ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Mere tid
Dreng
8. klasse
Hvis mine venner gik til det, og tid.
Selvfølgelige også mer' spændende
aktivitet
Pige
8. klasse
Jeg gider bare ikke at komme.
Pige
8. klasse
Det skal ikke være for kiksede og
kedeligt.
Pige
9. klasse
At mine venner kommer
Pige
7. klasse
Flere fester, at mine venner kommer
Dreng
7. klasse
aner det ikke
Dreng
9. klasse
At der ikke var så langt, og at jeg ikke
var syg.
Pige
9. klasse
Bedre aktiviteter
Lærene er venlige
Dreng
9. klasse
At alle kommer
Pige
9. klasse
Hvad skal der til for at ungdomsskolen bliver endnu
bedre?
Hvad skal der til for at Ungdomsskolen
bliver endnu bedre?
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
jeg er der ikke så meget mere men der
jeg var der var det fint
Dreng
7. klasse
der er bare andre ting man hellere vil, så
ved det ikke.
Dreng
7. klasse
Jeg kommer der ikke så tit længere, men Dreng
den er vel fin nok som den er lige nu. :-)
7. klasse
Det var andre ting man heller ville, så ved Dreng
ikke
7. klasse
Ved ikke, sut den.
Dreng
7. klasse
Bedre undervisning i aktiviteter
Dreng
7. klasse
ved det ikke helt
Pige
7. klasse
Flere spændende udfordringer
Dreng
7. klasse
komme tilbage til lyngby!!!
Dreng
7. klasse
Den er rigtig god lige nu, men flere sports Pige
hold at velje imellem
7. klasse
Jeg synes at det godt som det er
Pige
7. klasse
flere aktiviteter
Dreng
7. klasse
Rum, så man kan opholde sig i. Flere
aktiviteter, man kan deltage i.
Dreng
7. klasse
rom og flere aktiviteter
Dreng
7. klasse
ik noget, bare få folk til komme
Pige
7. klasse
At folk kommer igen, jeg kom primært da Dreng
mine andre venner kom. Det gør de ikke
mere og derfor ser jeg igen grund til at
komme
7. klasse
ikke noget der skal ikke ændres på noget! Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-34tilafat51
Jeg ser2ingen
grund
komme når der Pige
7. klasse
er ingen der kommer
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
flere aktiviteter.
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke rigtigt bruger ikke
ungdomsskolen mere
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke.
Pige
7. klasse
IDK
Pige
7. klasse
ved det ikke
Pige
7. klasse
mere gaming
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Jeg synes allerede at ungsomsskolen er
god, og tilbyder unge elever mange
muligheder for fritidsaktiviteter (og
mere).
Pige
8. klasse
For at ungdomsskolen skal blive endnu
bedre skal vi have flere gode lærere. Jeg
har selv gået til billedkunst med Erik
Rytter, og det er mest på grund af at det
er så sjovt at være i samme rum som
ham, at jeg kommer.
Pige
8. klasse
Jeg kan kun sige at jeg elsker det hold
jeg har gået på. Materialerne er super
gode, læreren er virkelig god, og det er
altid rigtig hyggeligt at være det.
Pige
8. klasse
ikke så meget
Dreng
8. klasse
at der bliver gjort mere opmærksomhed
Pige
om det fx.
man kunne inviter alle 7 og 8 klasser
hver år til en dag hvor de så hvordan det
er i undergrunden eller nogle af de andre
ting.
jeg har gået 3 år til drama på ungdoms
skolen. jeg var til en aften, hvor der blev
fortalt om forskellige ting på
ungdomsskolen. jeg fik det af vide af min
drama lærer men jeg kunne godt tænkte
mig at der kom flere den dag. jeg har
gået på 3 skoler og har over 5oo venner
på facebook kendt to der kom der så der
magler meget viden og omkring det.
8. klasse
Der skal nok blive sjovere
Og fler slags ting du kan lave
Pige
7. klasse
Det ved jeg sku ikke
Pige
8. klasse
ingen ide
Dreng
7. klasse
Finde et sted til drama holdet næste år.
Virum Skole har en god drama sal fx.
Pige
9. klasse
Nogle gode arrangementer:):)
Dreng
7. klasse
Måske nogle bedre faciliteter til
Smykkedesign, eller flere hold. Det er
nemlig meget populært.
Pige
8. klasse
Færre aflysninger fra lærerne - mindre
fravær
Dreng
7. klasse
i år var som det skulle være
Pige
8. klasse
Det ved jeg bare ikke
Dreng
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 -kan
Side
-35
af 51
Hvis man
vise
bedre
hvad de
Dreng
9. klasse
forskellige hold går ud på er der muligvis
flere som vil mene det er interesant.
Jeg syntes ungdomsskolen er fin nu, men Pige
jeg tror at der vil være færre tilmeldte
næste år, hvis man vælger at rykke den
længere væk end fra hvor den er nu.
9. klasse
Norge sportshold med fx volleyball ville
være dejligt!
Pige
8. klasse
Alt jeg laver på skolen er bare at lave sår Pige
og sådan, det enste de kunne tænke over
er at gøre sæsonen længere. Savner
speciel effekts
7. klasse
ungdomskolen skal ikke lukke, og
dramaholdet skal have et ordenligt sted
at være, hvor de kan beholde alle deres
kostumer og have det sjovt.
Pige
8. klasse
Det må ikke lyde for fagligt for så er der
måske nogen det tænker "hvem gider
have ekstra Skole"?
Og så flere forskellige ting (men i har
mange i forvejen) :)
Pige
7. klasse
Taget i betragtning af de hold jeg går på, Pige
så syntes jeg ikke at der konkret er noget
der skal ændres... Dog var det marginalt
bedre dengang smykkedesign lå i
gladsaxe, da værkstedet var meget
bedre...
9. klasse
Der ved jeg faktisk ikke
Dreng
7. klasse
Jeg synes at undomsskolen er rigtig god.
Dreng
7. klasse
At eleverne kommer næsten hver gang
og at lærerne ikke er syge hver anden
gang. Alt i alt at folk engagerer sig!!!
Pige
7. klasse
At der kommer til at være motocross flere Dreng
gange om ugen!
9. klasse
???
Dreng
7. klasse
Flere fester
Dreng
7. klasse
Få styr på lærerne
Dreng
8. klasse
Bedre toiletter.
Pige
7. klasse
??
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Vi skal have mere information om de
enkelte hold mv. I starten vidste jeg slet
ikke hvad det var.
Pige
8. klasse
Det bliver svært at lave Ungdomsskolen
bedre, da jeg syntes der er mange
forskellige hold.
Dreng
8. klasse
Et ridehold
Pige
7. klasse
Ved ikke
Dreng
8. klasse
Det ved jeg ikke, fordi jeg har endnu ikke Pige
opdaget de evt. dårlige sider af ltu.
7. klasse
Mere attraktiv bygning og faciliteter
Pige
8. klasse
Den skal tættere på Virum
Dreng
7. klasse
den skal blive der hvor den er og måske
nogle flere muligheder
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
At det 2
bliver
hvor-36
det af
er,51
og ikke bliver
Pige
8. klasse
flyttet et andet sted hen :)Det ville være
rigtigt dejligt
At den ikke bliver LUKKET!
Pige
8. klasse
Jeg synes at Ungdomsskolen er god som
den er :)
Dreng
8. klasse
At tiderne bliver ændret. Så lektioner ikke Pige
er så lange, og varer til så lang tid om
aften.
8. klasse
Jeg syntes at ungdomsskolen er god som Pige
den er, men festerne plejer ikke at være
så gode. Der er ikke nok at lave og man
kan hurtigt blive træt af sodavand og
dans.
8. klasse
holdene er tideligere på dagen og tager
knao så lang tid
Pige
8. klasse
?
Dreng
8. klasse
Hvis der kom flere
Pige
8. klasse
?flere smykke hold;-)
Pige
8. klasse
prøve at få flere til at komme derned.
Dreng
7. klasse
Jeg synes det var lidt irriterende at
timerne var så sene, men de kan jo ikke
rigtig være tidligere.
Pige
7. klasse
at flere kommer
Pige
7. klasse
Ved jeg ikke, har ikke haft nogen dårlige
oplevelser.
Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke men det er ikke særlig
interessant
Pige
7. klasse
det ved jeg ikke.
Pige
7. klasse
Flere aften smykkehold og det skal ikke
slutte så tidligt (på den måde at jeg ville
gerne have været der fler gange end de
gange der var) altså i en længere
periode!
Pige
7. klasse
Stregner regler
Dreng
7. klasse
bedre lokaler
Dreng
9. klasse
ved ikke
Dreng
7. klasse
Det starter tidligere, og der kommer flere Pige
fester
7. klasse
have større graffiti vægge
Dreng
7. klasse
den kan ikke blive beder
Dreng
7. klasse
at der kommer flere børn
Dreng
7. klasse
At den ikke bliver revet ned. Jeg har kun Dreng
gået der et år, men det bliver jo solgt her
til sommer har jeg hørt det er trist, men
håber på at det nye bliver lige så godt.
For der kommer da noget nyt ik'?
7. klasse
Større graffiti mure til at male på
Dreng
7. klasse
der bliver store fodbold kampe udenfor
mod de store børn
Dreng
7. klasse
Ved ikke...
Pige
7. klasse
At holdne ligger andrer tider
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 være
- Sidelettere
-37 af
Det skal
at 51
melde fra på
Pige
8. klasse
hold, tilmelding skal komme løbend, så
man ikke skal melde sig til alle hold man
vil gå på, på en dag.
det skal blive lettere at melde fra på hold Pige
hvis man ikke kan komme alligevel
8. klasse
der kunne i mit tilfælde godt være flere
dykkerture
Dreng
8. klasse
Der kommer ikke så mange længere, så
det er ikke lige så fedt at komme der.
Pige
7. klasse
Jeg ved det ikke. Det er et meget svært
spørgsmål.
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Den er meget god allerede
Dreng
8. klasse
Den er okay som den er
Dreng
8. klasse
Intet
Pige
8. klasse
Intet... jeg mener det er super
Dreng
8. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Jeg synes at ungdomsskolen fungerer
fint, og jeg føler ikke at der skal gøres
noget for at den bliver bedre.
Pige
8. klasse
ved ikke
Dreng
8. klasse
Flere forskellige aktiviter/ hold fx. nogen
flere normale sportsgrene.
Pige
7. klasse
Mit hold blev aflyst rigtigmange gange
fordi læreren ikke var der, så jeg syntes
der skal skaffes nogle bedere lære, der
kommer.
Dreng
7. klasse
Renere og nyere lokaler
Dreng
9. klasse
At fagholdene ikke bliver lukket ned
Pige
9. klasse
jeres busser er ret dårlige
Dreng
8. klasse
Kebab og flere fester
Dreng
7. klasse
Ved det ikke bruger det ikke mere
Dreng
8. klasse
Pas
Pige
8. klasse
Kan jeg dsv. Ikke svare på, da jeg ikke
selv interessere mig for så meget.
Dreng
8. klasse
At den får sin egen bygning igen.
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Være tættere på
Pige
7. klasse
Flere hold evt. Det kan være svært at
komme ind på de forskellige hold
Dreng
8. klasse
?
Dreng
8. klasse
gratis
Dreng
8. klasse
Den er god som den er, for mig altså :D
Pige
8. klasse
Sjovere ting
Dreng
7. klasse
at det blev mere fleksibelt og
eneundervisning
Pige
7. klasse
Hvad skal der til for at du vil bruge ungdomsklubben?
Hvad skal der til for at du vil bruge
ungdomsklubben?
Er du pige eller dreng?
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Hvilket klassetrin går du på?
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag 2 - Side -38 af 51
Pige
•
7. klasse
Kortere skoledage.
intet gider ikke
Pige
7. klasse
Pige
7. klasse
det ved jeg ikkejeg tror alligevel ikke at
jeg ville komme
Dreng
7. klasse
ved ikke
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
At mine venner kommer og at der sker
meget mere, f.eks. flere arrangementer
Dreng
7. klasse
Ved ikke
Pige
7. klasse
At mine venner kommer
Dreng
7. klasse
ikke noget jeg vil ikke
Dreng
7. klasse
jeg har bare ikke lyst til den
Pige
7. klasse
I kan ikke rigtig gøre noget, har bare ikke Pige
tid.
7. klasse
der skal være flere
Dreng
7. klasse
Ikke noget
Pige
7. klasse
•
mere tid så tidligere fri så kan ma
komme tidligere til sport og så
har man mere tid
Jeg ved det ikke min ven, folk skal
Dreng
komme, der skal være noget sjovt at
lave, ansæt nogen ordentlige pædagoger
der er kreative. Så behøver jeg ikke svare
på hvad der skal til, så kan de ansatte
bare finde på aktiviteter
7. klasse
alt
Pige
7. klasse
Intet jeg gider ikke komme
Pige
7. klasse
det ved jeg ikke.
Dreng
7. klasse
mine venner skal komme der
Pige
7. klasse
Ikke noget bruger ikke ungdomsklubben
Dreng
7. klasse
aner det ikke
Dreng
7. klasse
flere der kommer, flere aktiviteter og
bedre pædagoger
Dreng
7. klasse
der ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Som jeg svarede tidligere, har jeg andet Pige
at tage mig til, og jeg har i øjeblikket ikke
tid, da jeg snart jeg op i de sidste
mundtlige eksamener.
Gider ikke.
9. klasse
At mine venner kommer der.
9. klasse
Pige
Jeg skal umiddelbart have mere tid, og så Dreng
skal min venner også være der, hvilket de
så ikke er.
9. klasse
jeg har ikke tid til det i min fritid så jeg
kommer ikke til at bruge den
Dreng
8. klasse
Ikke rigtig noget
Dreng
8. klasse
Noget revolutionerende...
Dreng
8. klasse
Har ikke tid
Dreng
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 fremmest
- Side -39
Først og
vilaf
jeg51
gerne have
Pige
8. klasse
mere information om hvad det er, ellers
er det svært at tage stilling til.
Jeg vil ikke bruge den
Pige
8. klasse
Har bedre ting at lave
Dreng
9. klasse
Der skal ske nogle flere interessante ting, Pige
og måske skal der også reklameres noget
mere for det, tror jeg.
7. klasse
Jeg skulle have mere tid. Med
Pige
skolereformen hvor vi bruger
unødvendige og ligegyldige timer i skolen
(understøttende undervisning og
valgfag), og med en lektiemængde, der
kun er blevet større, kan jeg simpelthen
ikke også tage til ungdomsklubben selv
om jeg gerne ville.
8. klasse
Jeg aner ikke hvad det er... Tror igen det
er noget for 7. og 8. klasse... :P
Pige
9. klasse
det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Har ikke tid
Pige
9. klasse
Intet. Har ganske enkelt ikke tid og
overskud til at komme.
Pige
8. klasse
jeg ville bruge ungdomsklubben hvis det Pige
ikke var fordi, at jeg er træt når jeg
endelig er hjemme. Ikke mindst pga. den
nye skolereform...
9. klasse
jeg går der ikke mere
Dreng
9. klasse
At mine venner gider at komme.
Dreng
9. klasse
jeg har hverken tid og jeg går ud om lidt, Pige
men jeg syntes ikke de har brug for
mere, end de allerede har.
9. klasse
det skal være sjovwre
Dreng
8. klasse
Mere tid
Dreng
8. klasse
Mere tid
Dreng
9. klasse
Idk
Dreng
9. klasse
ved ik
Pige
7. klasse
Ved ikke
Pige
7. klasse
Den skal rykkes tættere på mig
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
mine venner er der
Dreng
7. klasse
Mere tid og mindre lektier
Pige
7. klasse
Udflugter og koncerter.
Pige
7. klasse
jeg har ikke lyst
Pige
9. klasse
Man burde fokusere på at optimere
ungdomsskolen istedet for
ungdomsklubben, som ingen benytter
mere.
Pige
9. klasse
Jeg ved ikke har ikke tid
Pige
9. klasse
Har ikke tid til, at bruge ungdomsskolen
Pige
9. klasse
Intet Gider ikke at bruge det
Dreng
7. klasse
Flere aktiviteter og flere mennesker
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-40 så
af der
51 er ikke så
Det er 2
ikke
lige mig,
Pige
8. klasse
meget som kan overbevise mig. Måske
nogle flere aktiviteter og ture, samt at
flere af mine venner gik der. Jeg ved
heller ikke rigtig noget om hvad det er.
At jeg havde mere fritid
Dreng
7. klasse
Pige
7. klasse
Jeg ved ikke, hvad ungdomsklubben er...
Pige
7. klasse
Der er ikke noget der kan få mig til at
bruge den
Dreng
8. klasse
Jeg gider ikke
Pige
9. klasse
Har bare ikke tiden
Pige
7. klasse
?
Pige
8. klasse
mine venner skulle være der
Pige
8. klasse
At mine venner vil komme der også
Dreng
8. klasse
Jeg har slet ikke lyst til at bruge den
Dreng
8. klasse
Mine venner kommer og jeg ikke er så
doven
Pige
8. klasse
Mine venner kommer, gør jeg også
Pige
9. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
9. klasse
Bredre aktiviteter.
Pige
7. klasse
Den blev større. Pædagogerne blev mere
engageret, i stedet for at sidde ned på
deres flade ende. De skal også holde op
med at finde deres " ynglings-barn".
Den skal i det hele taget, bare minde
mere om SFO
Pige
8. klasse
Jeg tror bare ikke jeg har tid til at være
Pige
der længere og min interesse for den er
faldet siden jeg gik der om eftermiddagen
(4-6 klasse).
9. klasse
At det var om eftermiddagen, og at der er Pige
spændende aktiviteter.
8. klasse
Det skal ligge i skoletimerne, jeg har
Pige
stadig ikke tid til det pga. så mange timer
i skolen og min elitesport
9. klasse
jeg ved det ikke...
Pige
9. klasse
Jeg går på læseferie om en uge, så det er Pige
nok lidt for sent.
9. klasse
At mine veninder kommer
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
At mine venner kommer
Pige
7. klasse
Mine venner skal gide at komme :)
Pige
7. klasse
Intet
Pige
8. klasse
Jeg tror ikke at jeg er den slags person
Pige
der går i sådan noget, så det er lidt svært
at sige...
9. klasse
Pige
9. klasse
Mine venner kommer og jeg har mere tid
til at komme.
Pige
7. klasse
Gratis Johan Büllow lakridser
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-41man
af 51
Igen Mere
reklame
ved jo næsten
Dreng
8. klasse
ikke den er der
ens venner skulle gå der
Dreng
8. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
?
Pige
7. klasse
Sjovere aktiviteter.
Dreng
7. klasse
Ingenting. Jeg gider ikke at bruge
Pige
ungdomsklubben. Jeg vil hellere være
nede på ungdomsskolen og gå til mine
hold der. Næste år har jeg også tænkt
mig at fortsætte på ungdomsskolen, men
jeg har på ingen som helst måde planer
om at melde mig ind i ungdomsklubben.
7. klasse
Flere af mine venner
Dreng
7. klasse
Pige
8. klasse
Mine venner skal komme
Pige
9. klasse
mere fritid, færre lektier
Dreng
9. klasse
Jeg har ikke lyst til at bruge
ungdomsklubben
Pige
9. klasse
At jeg ikke bor så langt væk
Pige
7. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Jeg har ikke behov for at bruge
ungdomsklubben
Pige
8. klasse
Det vil jeg ikke
Pige
7. klasse
Jeg tror faktisk ikke jeg nogle sinde tager Pige
mig sammen til at komme der ned 1 gang
om ugen.
8. klasse
mine venner skulle komme
Pige
7. klasse
Jeg går til meget sport så jeg har ikke så
meget tid. Derfor passer det ikke så
godt.
Pige
7. klasse
venner kommer
Dreng
7. klasse
Ikke noget. Jeg har ikke tænkt mig at
bruge ungdomsklubben
Dreng
8. klasse
At mine venner kommer
Dreng
7. klasse
jeg havde tid
Dreng
8. klasse
At der stadig var dyr
Pige
7. klasse
Lettere frem og tilbage.
Dreng
8. klasse
Mine venner kommer
Pige
7. klasse
Ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Don't know, don't care
Dreng
9. klasse
Jeg skal kende til den.
Dreng
9. klasse
Jeg tror ikke rigtigt man kan gøre noget.
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
der var federe og sjovere aktiviteter
Pige
7. klasse
at mine venner får lyst til at være der
Dreng
8. klasse
Gider ikke bruge det , ligegyldigt hvad
Dreng
7. klasse
ikke interesseret...
Pige
9. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Det har jeg ikke behov for.
Dreng
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 være
- Side
der skal
en-42 af 51
Dreng
9. klasse
Aner det ikke rigtigt, har alligevel ikke
tid.
Pige
7. klasse
Selena gomez eller shakira
Dreng
9. klasse
.
Dreng
9. klasse
At mine venner skal komme
Pige
8. klasse
At der var sjovt. Ikke at der ikke er det
nu, men sjovheden i ungdomsklubben er
ikke stor nok til at overgå sjovheden
derhjemme/hos en ven.
Dreng
8. klasse
Mindre travlt og flere venner der gik der
Dreng
8. klasse
det skal være der tidliger ellers ved jeg
ikke det er for langt væk
Pige
8. klasse
Man kan ikke gøre noget!
Pige
8. klasse
ved ikke
Dreng
8. klasse
En mega god skatepark der også ville
være let at komme til for mine venner
Dreng
8. klasse
ikke noget
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tid.
Pige
8. klasse
Jeg kommer ikke til at bruge
ungdomsklubben, da det er om aften og
der vil jeg hellere lave noget andet.
Pige
8. klasse
Måske at man gør det nogle venner
sammen???
Pige
8. klasse
jeg kommer nok ikke til at bruge den
fordi jeg ikke har meget fritid
Dreng
8. klasse
ikke noget
Pige
8. klasse
Jeg har ikke brugt den siden 5.Klasse
Dreng
8. klasse
aktiviteter for ældre unge, det appelerer
mest til 4.-5. klasser lige nu
Pige
8. klasse
Mine venner skal være der
Dreng
8. klasse
at jeg får mere tid
Pige
8. klasse
At jeg har tid
Pige
8. klasse
Ikke kommer ikke, kun hvis der er
Pige
adgang for alle aldre dvs. Også folk der er
over 18
8. klasse
jeg har ikke så meget tid efter skole så
jeg kan ikke nå det
Pige
8. klasse
At mine venner gik der og at jeg havde
tid til det
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Intet, jeg har ikke lyst
Dreng
8. klasse
Mere reklamation
Dreng
8. klasse
det er kedeligt
Dreng
8. klasse
At flere af mine venner kom.
Pige
8. klasse
Igen så tror jeg slet ikke at jeg kommer
til at bruge det overhovedet. Jeg har
andet at tage mig til, og super travlt i
hverdagen
Pige
8. klasse
At jeg stopper med at gå til
fritidsaktiviteter.
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
51 så ikke så Dreng
Jeg har2ikke
lyst -43
til ataf
komme,
8. klasse
meget. Hvis det skulle være noget, skulle
mine venner gå der, og jeg skulle have
mere fritid.
Ikke nogetJeg gider ikke
Dreng
8. klasse
Gør den mere spænende for de ældre
alders grupper.
Pige
8. klasse
Hvis de får en fantastisk god basketbane
Dreng
8. klasse
Mine venner kommer der
Pige
8. klasse
sjover aktiviteter for 8-9 klasser for det
meste kan man gøre der hjem
Dreng
8. klasse
pfkmsøcglnæjwå¨
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke. Jeg har ikke tid
Pige
8. klasse
det er hyggeligt og så noget så jeg ville
Pige
komme hvis jeg havde tid og mine venner
var der.
8. klasse
gider ikke venner
Pige
8. klasse
At der kommer flere jeg kender
Dreng
8. klasse
Jeg gider ikke.
Pige
8. klasse
Ikke noget jeg gider ikke at være der. jeg Pige
har lektier der skal gøres. og jeg vil heller
hjem og være sammen med mine venner
8. klasse
Jeg har ikke tid til det mht. fodbold,
fitness og træner job
Dreng
8. klasse
Mere end 7 dage om ugen.
Dreng
8. klasse
Mere fritid
Pige
8. klasse
Flere venner og måske også spændende
aktiviteter
Dreng
8. klasse
Ikke noget
Pige
8. klasse
- At mine venner ville komme- Mindre
skole, så man ville få mere tid
Pige
8. klasse
...
Pige
8. klasse
Noget sjovt
Dreng
8. klasse
Chicken nuggets.
Dreng
8. klasse
det ikke muligt
Pige
8. klasse
No idea
Pige
8. klasse
At Martin (fra V2) forsvinder. Han er en
ond, voldig, mobbende homofob.
Pige
8. klasse
Mere fritid
Pige
8. klasse
Meget
Pige
8. klasse
Ikke noget
Dreng
8. klasse
...
Dreng
8. klasse
Mere fritid. Når vi er i skole til klokken 4, Dreng
og med sportsaktiviteter og andet, er der
ikke meget tid til sådan noget.
8. klasse
mine venner kommer der
Dreng
8. klasse
Ved ikke hvad det er?
Pige
8. klasse
Har besvaret hvorfor
Dreng
9. klasse
ikke noget. er bare vokset fra det.
Dreng
8. klasse
Idk
Pige
8. klasse
Ikke noget.
Pige
9. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 jeg
- Side
Det ved
ikke.-44 af 51
Dreng
8. klasse
ikke noget fordi jeg har ikke tid når jeg
går til andet sport osv.
Pige
7. klasse
Der skal street fodbold
Dreng
7. klasse
mine venner begyndte at komme der, jeg Pige
går ud nu, så gider slet ikke... og har ikke
tid, har mange andre meget vigtigere ting
at tage mig til
9. klasse
intet.
8. klasse
Dreng
Ikke noget kan bare ikke lide at være der Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
9. klasse
Rigtig meget
Dreng
8. klasse
Mere tid.
Pige
9. klasse
Pige
9. klasse
Skal jeg ikke
Dreng
9. klasse
gider det ikke.
Dreng
7. klasse
ignenting
Pige
7. klasse
ikke noget
Pige
7. klasse
ikke noget andet end at det kunne blive
holdt lidt tidliger
Dreng
7. klasse
Ikke noget. Jeg gider ikke bruge den. Jeg Dreng
har heller ikke tid eller lyst
7. klasse
Skal betales.
Dreng
7. klasse
ikke noget
Dreng
7. klasse
At jeg har mere tid!
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
at mine bedsteveninder kommer. at jeg
ikke føler mig udenfor.
Pige
7. klasse
der er ikke noget
Pige
7. klasse
der kommer nogle jeg kender
Pige
7. klasse
at jeg må
Pige
7. klasse
Det gider jeg ikke
Dreng
9. klasse
At det også kom lige efter skole
Dreng
7. klasse
Jeg skal meldes til men jeg har ikke lyst
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke. Ikke rigtig noget tror
jeg.
Pige
7. klasse
Ingenting
Pige
7. klasse
Aner det IKKE.
Dreng
7. klasse
til at mine andre venner kommer
Dreng
7. klasse
Flere aktiviteter.Flere kommer der.
Hvis der blev holdt fester som
halloweenfest og sådan
Pige
7. klasse
Ved ikke at der kommer en bekræftelse
ud til forældrene at der er lære og der
ikke er alkohold og sådan
Pige
7. klasse
- Ikke noget. Jeg bruger ikke nogen af de Pige
ungdomstilbud her i kommunen. Det
kommer ikke til, at ændre sig lige
foreløbigt.
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
Ikke rigtig
noget,-45
jeg af
har51
hverken tid eller Dreng
8. klasse
venner der kommer til det.
At mine venner kommer
Pige
8. klasse
Kommer ikke uanset hvad. Det siger mig
ikke noget og har ikke behov for at
komme
Dreng
8. klasse
Tror ikke rigtig der er noget der vil gøre
så jeg kommer i ungdomsklubben.
Pige
8. klasse
jeg kommer ikke uanset hvad.der er
ikke noget som kan få mig til at skifte
mening.
jeg bruger ikke nogen af disse
ungdomstilbud.
Dreng
8. klasse
have mere tid og flere venner kommer
Dreng
8. klasse
ikke en skid
Dreng
8. klasse
ikke noget. Har ikke lyst til at være der
Pige
8. klasse
Samme som før. Flere aktiviteter og
noget om aftenen!
Dreng
8. klasse
ikke noget, gider ikke
Pige
8. klasse
ingen ting jeg kommer ikke til at bruge
den uanset hvad
Dreng
8. klasse
Ved ikke
Pige
8. klasse
ikke rigtig noget
Dreng
8. klasse
jeg vil ikke
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
9. klasse
Da jeg jeg træner meget, kan jeg ikke
rigtig nå det.
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
At mine venner kommer
Pige
7. klasse
gider ikke det er kedeligt
Dreng
7. klasse
At mine venner kommer.
Pige
7. klasse
Jeg har ikke tid, jeg dyrker min sport på
fuld tid
Pige
7. klasse
?
Dreng
8. klasse
Hvis jeg boet tættere
Pige
8. klasse
Ved ikke
Pige
8. klasse
Ved det ikke
Pige
8. klasse
Jeg skulle have tid
Pige
8. klasse
Ikke noget, har ikke tid
Dreng
7. klasse
At jeg for tid og mine veninder kommer.
Pige
7. klasse
at jeg ikke gik til nogen sport og jeg
havde mere tid
Pige
9. klasse
At det er tidligere
Pige
7. klasse
m8
Dreng
7. klasse
der er ikke noget kan for mig til at tage til Dreng
ungdomsklub fordi at hvis jeg tager ned
til ungdomsklubben efter skole så vil jeg
have mindre tid til mine venner.
8. klasse
Vores UK er egentlig meget god, men jeg Pige
føler bare, at jeg har bedre ting at tage
mig til.
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-46 afklubben
51
jeg går2ikke
i ungdoms
fordi jeg Dreng
7. klasse
syntes at det jeg har hørt om det lyder
som noget man lige så godt kunne gøre
der hjemme.
Ingenting
Dreng
9. klasse
Det gider jeg ikke lige meget Hvad
Dreng
9. klasse
ikke noget
Pige
9. klasse
At der kommer flere og at jeg har tid
Pige
7. klasse
At mine venner kommer og at der er
noget sjovt at lave
Pige
8. klasse
Gøre det mere spændende
Dreng
7. klasse
ved ikke
Dreng
7. klasse
Ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Amma har ikke tid la det er også haram
forstår du la
Dreng
8. klasse
igen fifa 2088
Dreng
8. klasse
at dem jeg er sammen med også har lyst Dreng
til at komme
7. klasse
Der skal det til, at jeg ikke skal noget i
min fritid, hvilket ikke kommer til at ske.
Pige
7. klasse
hvis flere gad at bruge den. det er ikke
kun fagene men også det sociale der
tæller
Dreng
8. klasse
At jeg har mere tid i løbet af ugen til at
komme.
Dreng
7. klasse
At ALLE mine venner kommer der
Dreng
8. klasse
Aktiviteter som er for mig og hvis flere
kom der.
Pige
8. klasse
Jeg kommer ikke til at bruge den
Dreng
8. klasse
Jeg kender ikke nogen der kommer der.
Pige
Jeg har heller ikke rigtig hørt noget om
ungdomsklubben, så hvis jeg hørte noget
mere om det eller at nogen af mine
bekendte kom der, kunne det være jeg
også kom der.
8. klasse
Jeg kommer ik til at bruge den så meget, Pige
lige meget hvad. Det fordi jeg går til
håndbold og arbejder
8. klasse
Flere jeg kender skal komme der.
Pige
8. klasse
At alle mine venner gik der
Pige
8. klasse
Tættere på
Pige
8. klasse
Mine venner kommer.
Dreng
8. klasse
Jeg magter bare ikke at komme
Dreng
8. klasse
Jeg tror ikke jeg vil komme...
Dreng
8. klasse
Jeg vil bruge min tid på noget andet der
er sjovt
Dreng
8. klasse
Har ikke tid - kommer ikke til at benytte
mig af det
Dreng
8. klasse
Billigere ture
Pige
8. klasse
Jeg har ikke tiden.
Pige
7. klasse
Jeg kommer ikke
Dreng
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side
-47erafså51
Jeg syntes
ikke det
sjovt og så har Dreng
7. klasse
vi for mange lektier så jeg har ikke så
meget tid
det ved jeg ikke. jeg gider ikke rigtigt
Pige
7. klasse
Jeg bor i Hillerød og jeg kan ikke komme Dreng
til at deltage pga. Tog/bus sport mm.
7. klasse
Der er ikke nogen jeg kender
Dreng
7. klasse
det skal ligge tættere på
Pige
7. klasse
ost
Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke.
Pige
9. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
9. klasse
Ikke noget. Jeg har bare ikke tid.
Pige
8. klasse
Jeg skal droppe min hest, og det gør jeg
ikke
Pige
8. klasse
jeg skal have mere tid
Pige
8. klasse
Har ikke tid. Så det skal ikke noget andet Pige
til
8. klasse
Ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
8. klasse
gratis
Dreng
8. klasse
ikke så meget - det er bare ikke noget for Pige
mig. Om aftenen er jeg nemlig ikke så
glad for at gå ud :)
8. klasse
Tid, og venner
Pige
8. klasse
Jeg gider bare ikke at komme.
Pige
8. klasse
Det skal ikke være kedeligt, og der skal
være flere aktiviteter
Pige
9. klasse
Mine venner kommer
Pige
7. klasse
Mine venner kommer sjovere ting at lave
Dreng
7. klasse
aner det ikke
Dreng
9. klasse
Det gider jeg bare ikke længere.
Pige
9. klasse
ved ikke.......
Dreng
9. klasse
Hvad skal der til for at gøre ungdomsklubben endnu
bedre?
Hvad skal der til for at gøre
ungdomsklubben endnu bedre?
Er du pige eller dreng?
Hvilket klassetrin går du på?
ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
der er andre ting man hellere vil, så ved
det ikke
Dreng
7. klasse
Flere spændende arrangementer og at
der kommer mange som jeg kender
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikk
Dreng
7. klasse
Ved ikke, jeg går hjem og sover og spiller Dreng
fodbold
7. klasse
Flere ting at lave
Dreng
7. klasse
ved det ikke
Pige
7. klasse
flere udfordring
Dreng
7. klasse
I dont know jeg vil komme der
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-48 er!
af 51
Den er2god
som den
Og den har oven Pige
7. klasse
i købet lige fået nye instrumenter.
flere aktiviteter
Dreng
7. klasse
Flere aktiviteter.
Dreng
7. klasse
rom og flere aktiviteter
Dreng
7. klasse
ved ik
Pige
7. klasse
ansæt nogen pædagoger, der er kreative
så kan de komme med forslag istedet for
mig
Dreng
7. klasse
alt
Pige
7. klasse
Aner jeg ikke
Pige
7. klasse
idk
Pige
7. klasse
Jeg stoppede fordi der var en pædagog,
Dreng
som jeg/mange kunne lide, også blev det
kedeligt når han ikke var der, og mange
af mine venner stoppede også på samme
tid pga. det samme.
7. klasse
Ved desværre ikke
Dreng
7. klasse
jeg ved det ikk
Pige
7. klasse
e3kfubgc1zss sjsi21sgdfkug
Pige
wefkuweoweu2efiuw1egfqkwhrefiehfekhfk
sdjhfcksdhfckweg4fgi3oejfæol3egfoæiweg
fiuwegfweuigf1wiuegfjk
7. klasse
ved det ikke
Pige
7. klasse
der ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
Ikke noget! Den er så god, det er bare
fordi, at jeg personligt ikke længere har
tid
Pige
8. klasse
?
Pige
8. klasse
flere unge der nede der er mange 7.
klasser og ikke så mange 8 klasser
Pige
8. klasse
Aner det ikke, sorry
Dreng
8. klasse
Ingen anelse
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
minen venner er der
Dreng
7. klasse
Måske man laver dage hvor det kun er 7 Dreng
årgang der må komme for det tror jeg
også gør at der kommer flere for
personligt kan jeg godt havde det sådan
at man gider ikke været et sted hvor man
er en af de endste store og det er også
lidt nedren at komme og stedet så er
fuldt med flabet børn så har man mest
lyst til det bare er nogle på ens egen
alder og man kan hygge sig med dem i
fred og få snakket med pædagogerne
istedet for der er en eller anden lille
dreng der sidder og tager alt
opmærksomhed
7. klasse
intet
Pige
9. klasse
De skal finde på nogle sjove
arrangementer. Måske nogle ture
Dreng
7. klasse
Har aldrig nogensinde været der, så det
ved jeg ikke.
Pige
8. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side
-49den
af og
51ikke har
Da jeg 2ikke
kender
Dreng
7. klasse
været, der er det svært at svare på.
?
Pige
8. klasse
Kage
Dreng
9. klasse
Det ved jeg ikke. Den er sikkert fin, men
jeg syntes bare ikke jeg har lyst til at
være der.
Pige
9. klasse
nu har jeg jo ikke været der, så jeg ved
jo ikke hvordan der er
Pige
9. klasse
Flere madarragementer i frikvarterene
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
?
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke? :)
Pige
7. klasse
Jeg syntes ikke at de voksne er lige
venlige imod alle, så der skulle måske
være en slags inklusions projekt...
Pige
9. klasse
Intet det er godt som det er nu
Dreng
7. klasse
Sjovere aktiviteter.
Dreng
7. klasse
1. At de voksne endnu en gang engagerer Pige
sig. De voksne skal ikke bare sidde og
snakke med hinanden og sidde og drikke
kaffe. De skal også deltage.
2. Bedre eftermiddagsmad. den gang at
jeg gik på klubben fik vi bare knækbrød
med et stykke pålægschokolade eller totre stykker småt frugt
7. klasse
At lærerne har mere tid så der holdende Dreng
kommer til at være der flere gange om
ugen, og at der kommer flere rejser/ture.
9. klasse
Flere fester
Dreng
7. klasse
Jeg synes at LTU festen var ret god der
må gerne være flere??
Pige
7. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Der skal være flere aktiviteter og ting
man kan lave, det kan godt blive lidt
kedeligt i længden.
Pige
8. klasse
ved det ikke..
Dreng
8. klasse
At der var dyr
Pige
7. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Flere store ture
Pige
8. klasse
Det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
Har svaret
Pige
8. klasse
Man kan ikke gøre noget!
Pige
8. klasse
Jeg ved ikke engang hvad der er på
ungdomsskolen
Dreng
8. klasse
Der skal være flere aktiviteter til festerne. Pige
Måske nogle små spillerum.
8. klasse
det ved jeg ikke
Pige
8. klasse
?
Pige
8. klasse
få flere til at komme derned
Dreng
7. klasse
Det ved jeg ikke, måske ikke have så
sene tider.
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
2 - Side -50 af 51
flere kommer
Pige
7. klasse
Pas.
Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
Der skal meget til: flere aktiviteter flere
børn derhenne
Pige
7. klasse
giv dem flere penge så de kan lave
mange spænende aktivitetter.
Dreng
9. klasse
ikke noget :3
Dreng
7. klasse
Flere festere
Pige
7. klasse
den er mega god
Dreng
7. klasse
Dreng
7. klasse
måske at der kommer flere børn
Dreng
7. klasse
Det skulle også være lige efter skoletid
Dreng
7. klasse
? den er god som den er :)
Dreng
7. klasse
Flere aktiviteter.Ture til feks tivoli og
sådan.
Pige
7. klasse
?
Pige
7. klasse
Jeg vil have en rigtig god pædagog
tilbage.
Pige
8. klasse
jeg vil have en god pædagog til at
komme tilbage
Pige
8. klasse
intet
Dreng
8. klasse
Hvis man kunne være i undergrunden i
længere tid.
Pige
7. klasse
At det var flere gange om ugen.
Pige
7. klasse
Ved det ikke
Pige
7. klasse
?
Dreng
8. klasse
Den er sjov som den er
Dreng
8. klasse
Intet
Dreng
8. klasse
Intet
Pige
8. klasse
Intet... jeg mener det super
Dreng
8. klasse
Ikke noget en er perfekt som den er nu
Pige
8. klasse
Måske nogle ture for de ældre elever?
Pige
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
8. klasse
Det ved jeg ikke
Pige
7. klasse
have åbent flere dage om ugen
Pige
7. klasse
At det ikke kun var aktiviteter man også
kan lave der hjemme
Dreng
7. klasse
Intet
Dreng
9. klasse
Ingen ting
Pige
9. klasse
mere hal
Dreng
8. klasse
kebab og flere fester
Dreng
7. klasse
Jeg kommer ikke til at bruge den
Dreng
8. klasse
Ikke noget. Bare hvis det forbliver som
det er nu.
Pige
8. klasse
Intet, den er allerede rigtig god i forvejen Dreng
8. klasse
det ved jeg ikke
Dreng
7. klasse
At der er mange, der kommer
Pige
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 4 - Analyse af Ungdomsklubben og Ungdomsskolen
Bilag
- Side -51 af 51
Har jeg2svaret
Dreng
8. klasse
At det er gratis
Dreng
8. klasse
Jeg ved det ikke. Jeg går der jo ikke C:
Pige
8. klasse
Meget
Dreng
7. klasse
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 1 - Side -1 af 3
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Arealer og Ejendomme
Bygge- og Anlægsafdelingen
Journalnr. : 20150610252
Dato ........ : 11.08.2015
Skrevet af : RIKKE /45973548
NOTAT
Vedrørende vurdering af faglokaler i Lyngby-Taarbæk kommune
Kommunalbestyrelsen har fastlagt puljen til renovering og modernisering af faglokaler på
kommunens skoler. For at kunne prioritere de afsatte midler i faglokalepuljen bedst muligt
er faglokalerne på kommunens skoler blevet systematisk gennemgået og registreret af et
hold af Center for Arealer og Ejendommes byggeteknikere (arkitekt, konstruktør og ingeniør)
med kendskab til skolerne.
Der er for hvert lokale foretaget vurdering af samtlige overflader, installationer/udstyr, fast
inventar, belysning og akustik, som danner grundlag for udvælgelse af de lokaler CAE indstiller til de 3 scenarier der er opstillet i sagsfremstillingen.
Lindegårdsskolen er ikke medtaget pga. af pågående om- og udbygning.
Vurdering:
Faglokaler fremstår generelt i udmærket stand med forskellige grader af slitage, med gode
dagslysforhold og rimelige størrelser for anvendelsen – med enkelte undtagelser.
Stort set ingen lokaler lever op til Bygningsreglementets (BR10) indeklimakrav i forhold til
akustik, og mange lokaler bør have belysningen opgraderet.
De lokaler der udmærker sig ved at være voldsomt renoveringskrævende er helt gennemgående faglokaler for idræt: omklædningsrum og gymnastiksale.
Omklædningsrum er typisk meget nedslidte med ødelagte overflader, ingen eller dårlig akustisk regulering, gamle eller manglende installationer både mht. el, vvs og ventilation.
Faciliteterne i så dårlig stand, at brugerne ikke anvender dem, hvilket kan være et problem
med henblik på udvikling af personlig hygiejne, men også det sociale liv der er forbundet
med idræt begrænses af, at man ikke mødes i omklædningen efter endt træning/undervisning.
Enkelte steder er der mistanke om vandindtrængen til underliggende konstruktioner.
Gymnastiksale og haller fremtræder generelt i noget bedre stand, dog slidte og med forskellige istandsættelsesbehov for akustisk regulering, gulve, lofter, udstyr og lign.
Hertil kommer mere enkeltstående tilfælde på skolerne hvor lokaler eller fagområder fremstår nedslidte og utidssvarende. Scienceområdet trænger på flere skoler til opgradering i
forhold til nye undervisningsformer, udstyr og indeklima.
Overslag er beregnet for alle de enkelte vurderede og prioriterede lokaler.
Den samlede vurdering beløber sig til et behov for renovering og istandsættelse af faglokaler
for i alt: 32 mio. kr.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 1 af 3
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 1 - Side -2 af 3
Det anbefales at gymnastiksale og omklædningsrum bliver tilgodeset af arealoptimerings- og
genopretningspuljen, og faglokalepuljerne bliver forbeholdt de øvrige faglokaler.
Gymnastiksale og omklædningsrum anvendes af mange forskellige brugere, de er fuldt
bookede, og det vil derfor komme en stor andel borgere til gode, at renoveringen af netop
disse lokaler bliver inddraget i arealoptimerings- og genopretningspuljen.
Det er lokaler, der allerede er udsat for massiv shared space/use, og dermed et stort slid.
Der er udarbejdet 3 modeller for prioritering af de 8,072 mio. som faglokalepuljer udgør.
Herunder er modellerne kort gennemgået:
Udgangspunktet er en faglig vurdering af forholdene. Der er derfor også medtaget omklædningsrum, da de i visse tilfælde ikke bør forbigås. De omklædningsrum der indgår bliver alle
totalrenoveret med nye rengøringsvenlige overflader, alle installationer, akustisk regulering
og fast inventar.
I alle scenarier indgår fysik-lokalet på Virum skole. Fysik- og kemilokaler på Virum skole er så
utidssvarende og nedslidte at det vurderes at minimum et af lokalerne bør totalrenoveres
for at kunne tilbyde rimelige forhold for undervisningen.
Faglokaler der indstilles til renovering eller istandsættelse har alle en placering der består
uanset en fremtidig arealoptimering.
Model 1 Fordeling med særlig fokus på Sciencefag.
Perspektivet i udvælgelsen for model 1 er en generel styrkelse af scienceområdet (de naturfaglige fag) i kommunen skoler.
Virum skole får udført en fremtidssikret totalrenovering af Fysik, Kemi, Natur-Teknik.
Under arealoptimeringsprojekt indstilles sideløbende flytning og ombygning af Biologi, samt
ombygning og opdatering af faciliteter for Hjemkundskab, således at hele scienceområdet
kommer til at fremstå tidssvarende og overholder gældende lovkrav til undervisningsrum,
herunder akustik, belysning, ventilation etc.
Herved etableres en sammenhængende fagfløj med rige muligheder for tværfagligt samarbejdet og fleksibel anvendelse af lokaler og faciliteter. Det bliver muligt for f.eks. biologi at
anvende laboratorier i fysik, og synergieffekten forstærkes i nyt fælles udelaboratorie/ udekøkken og oplagte muligheder for tværfaglig undervisning, som f.eks. kemi i hjemkundskab.
I de øvrige projekter er der også særlig fokus på at styrke tværfaglighed og udvikling, der
etableres læringsmiljøer for andre tilgange til fagene herunder udeværksteder og fleksible
rum med mulighed for pladskrævende aktiviteter etc. Der arealoptimeres ved bla. ved inddragelse af gangområder og udeareal, samt ændring af eksist. lokaler.
Faglokaler opdateres alle men forskelligt på indeklima, teknisk udstyr og fast inventar.
SKOLE
Virum skole
Fuglsanggårdsskolen
Hummeltofteskolen
LOKALE
Fysik, Kemi ombygges i forbindelse
med arealoptimeringsprojekt
Fysik Kemi
Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd inkl. mindre
ombygning
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
AREAL
510 m²
BUDGET
3.372.000
140 m²
353 m²
1.700.000
900.000
Side 2 af 3
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 1 - Side -3 af 3
Lundtofte Skole
Opgradering af faglokaler i forbindelse med arealoptimeringsprojekt
415 m²
2.100.000
Model 1 TOTAL
8.072.000
Model 2 Bred fordeling af midlerne på alle skoler.
På hver skole er udvalgt særligt trængende lokaler. Pga. de forholdsvis store puljer der udgøres af Virum skole og Kongevejens skole, er Trongårdsskolen, hvis renoveringsbehov er lidt
mindre men også ligger i økonomisk tunge klumper, ikke begunstiget her, da alle midler så
ville blive brugt på få skoler, hvilket gør sig gældende i de øvrige modeller.
De nævnte faglokaler på de øvrige skoler istandsættes i forskelligt omfang eller opgraderes i
forhold til lys og lyd.
Designfag dækker som begreb fagene: Sløjd, Billedkunst og Håndarbejde.
SKOLE
Virum skole
Fuglsanggårdsskolen
Engelsborgskolen
Hummeltofteskolen
Sorgenfriskolen
Kongevejens Skole
Lundtofte Skole
Taarbæk Skole
Model 2 TOTAL
LOKALE
Fysik
Hjemkundskab,
Musik
Nat-tek, Bio, Fysik, Sløjd
Fysik, Kemi og Designfag
Omklædning
Sløjd, Musik , Drama
Hjemkundskab
AREAL
166 m²
100 m²
130 m²
353 m²
180 m²
180 m²
400 m²
40 m²
BUDGET
Kr. 2.036.000
Kr.
730.000
Kr.
350.000
Kr.
746.000
Kr.
200.000
Kr. 2.340.000
Kr. 1.350.000
Kr.
320.000
Kr. 8.072.000
Model 3 Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov.
Virum skole får udført en fremtidssikret totalrenovering af Fysik, Kemi, Natur-Teknik, som
beskrevet under model 1.
I model 3 ligger også totalrenoveringer af omkostningstunge nedslidte omklædningsrum og
mindre opgraderinger i forhold til akustik og belysning i andre faglokaler på Kongevejens
skole og Lundtofte Skole.
Disse renoveringer er valgt ud fra en ren byggefaglig vurdering som de mest nødvendige at
få gennemført i forhold til undervisning, eksternt brug og bygningsmæssig stand.
SKOLE
Virum skole
Kongevejens Skole
Lundtofte Skole
Model 3 TOTAL
LOKALE
Fysik, Kemi
Omklædning, Sløjd
Omklædning, Drama og Musik
AREAL
510 m²
275 m²
415 m²
BUDGET
Kr. 3.367.000
Kr. 2.405.000
Kr. 2.300.000
Kr. 8.072.000
Rikke Munch
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 3 af 3
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Alle prioriterede arbejder
Skole/ lokale
TOTAL gym og
omkl.
Omklædning
Gymnastiksal
Opgradering,
fliser/inventar 2
x120 m²
Opgradering,
Solafskærming 2 30
m x højden + indv.
Overflader 2x90m²
væg bag ribber
Festsal
Hjemkundskab
Nat-tek
Biologi
Mindskes i areal og
Akvarium, belysnig Flyttes til nyt
opgraderes (gulve, inventar, og akustik
scienceområde
udelærring) 270 m²
opgraderes ca 75 m² AREALOPTIMERING
Fysik
Kemi
Totalrenoveres
166 m²
Totalrenoveres
111 m ²
Håndarbejde
Billedkunst
Sløjd
Musik
Drama
Tumlesal
Akustik opgraderes (gl.
musiksal) 190 m²
TOTAL eksl gym og
omkl.
TOTAL
Istandsættes
Gulv, Loft
belysning akustik
75 m²
Virum skole
880.000
200.000
3. prioritet
Totalrenoveres
2x(75+23 m²)
680.000
Akustik opgraderes,
males + murrep. ny
solafskærming.
190 m²
970.000
Istandsættes Gulv,
inventar+ mal
belysning +akustik
220 m²
80.000
760.000
2.036.000
1.331.000
55.000
Istandsættes Gulv,
inventar+ mal belysning
+akustik ca. 100 m²
opgraderes
solafskærming
opslagstavler
belysning ra 90
180.000
5.412.000
6.292.000
1.280.000
5.740.000
945.000
2.655.000
1.046.000
1.091.000
200.000
310.000
261.000
4.111.000
1.925.000
4.935.000
2.010.000
5.310.000
370.000
1.445.000
13.449.000
31.889.000
Istandsættes Gulv, mal
belysning + akustik 150
Fuglsanggårdskolen
4.460.000
2.750.000
540.000
1.170.000
Belysning,
Totalrenoveres 30 mørklægning og
omkl. + 33 bad + Akustik opgraderes
206 m²
30 trappe m²
2. prioritet
730.000
170.000
Opgradering, inventar,
kogeplader, akustik 100m²
380.000
solafskærmning - 4
store fag, 95 m²
Istandsættes
begge:Arealoptimering
mulig , skillevæg, Gulv, mal
akustik 1: lys + aku, loft, ny
scene
130 + 105 m²
Engelsborgskolen
1.710.000
1.120.000
590.000
Belysning og loft
(Akustik)
opgraderes
50
m²
210.000
opgraderes , Spiserum 72
m² akustik inv., belysn. og
akustik i faglokale 85 m ²
155.000
580.000
Istandsættes nyt loft Istandsættes nyt loft og Istandsættes nyt
akustik inkl belysning
og akustik inkl
loft og akustik inkl
belysning
73 m²
belysning 60 m²
90 m²
Belysning og loft Akustik
opgraderes
130 m²
inkl maskinværksted
Hummeltoftskolen
45.000
45.000
Ventilation og
Akustik
opgraderes ca 30
m²
Sorgenfriskolen
110.000
300.000
120.000
Sal og omklædning er utidsvarende og
nedslidte , men istandsættelse
nedprioriteres, da skolen søger om helt ny
hal inkl. omklædnning
146.000
180.000
300.000
Belysning og akustik opgraderes , Belysning og
nyt loft
40 m ²
Akustik
opgraderes
m²
110.000
80.000
Drengesal 200 m²
Pigesal 250 m²
Istandsættes murIstandsættes murTotalrenoveres
80+100 m², fare rep. + dørtrin+ maler. rep. + dørtrin +
+ fast inv.+ akustik+ maler. + belysning+
for nedsivning
belysning
akustik + mørklæg
Belysning og Akustik
opgraderes 65 m²
1. prioritet
Belysning og Akustik opgraderes,
loftplader udfyldes 73 m²
Belysning og Akustik Belysning og Akustik
opgraderes 40 m² opgraderes ca 60 m²
40
45.000
Belysning og
Akustik
opgraderes
m²
30.000
45.000
Belysning og Akustik Belysning og Akustik
opgraderes 73 m² opgraderes 95 m²
73
Kongevejens Skole
3.850.000
2.550.000
1.300.000
45.000
Istandsættes vægge,
Totalrenoveres 2x mørklægning , loft
70 m², flisegulve belysning 2 x 170 m²
itu
51.000
50.000
50.000
gipsudskiller
2. prioritet
65.000
Istandsættes, males, gulv Belysning og Akustik
loft og akustik belysning + opgraderes 95 m²
125 m² + 70 m²
metalsløjd.
Arealoptimering mulig
Belysning og nyt
loft
ca. 180 m²
rumareal
skråt loft
Lundtofteskole
3.010.000
1.960.000
1.050.000
15.000
Akustik og udstyr
Totalrenoveres 2x opgraderes, murrep.
104 m² flisegulve 2 x 210 m²
itu
1.570.000
65.000
275.000
udvides , ombygning Totalrenoveres 185 m²
med sløjd, gulv +
mal.+ akustik inkl
belysning 118 m²
3. prioritet
Trongårdsskolen
3.300.000
2.950.000
350.000
Akustik og belysning
opgraderes 110 m²
Totalrenoveres
dræn etableres 2x
23 m²
3. prioritet
Taarbæk skole
1.075.000
18.440.000
955.000
120.000
560.000
Gulv+Mal + fast inventar,
ny ventilation 40 m²
320.000
1.450.000
Belysning og Akustik
opgraderes ca 80 m²
50.000
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 2 - Side -1 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Faglokaler på skoler i Lyngby Taarbæk Kommune,
Arbejder der anbefales prioriteret under moderniserings- og
genopretningspulje
Bred fordeling af midler på mange skoler
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Skole/ lokale
TOTAL gym og
omkl.
Omklædning
Gymnastiksal
Festsal
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Hjemkundskab
Nat-tek
Biologi
Fysik
Kemi
Håndarbejde
Billedkunst
Sløjd
Musik
Drama
Tumlesal
TOTAL eksl gym og
omkl.
TOTAL
Omklædning
Totalrenoveres
166 m²
Gymnastiksal
Festsal
TOTAL gym og omkl.
Opgradering,
Opgradering,
fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 2 30 m x
højden + indv. Overflader
2x90m² væg bag ribber
Virum skole
0
2.036.000
2.036.000
2.036.000
Istandsættes Gulv,
inventar+ mal belysning
+akustik ca. 100 m²
200.000
880.000
680.000
Akustik opgraderes, males Istandsættes Gulv,
inventar+ mal
Totalrenoveres 2x(75+23 + murrep. ny
solafskærming. 190 m² belysning +akustik
m²)
220 m²
3. prioritet
Fuglsanggårdskolen
0
730.000
730.000
730.000
Lokale 1 Istandsættes Gulv,
mal akustik lys + aku, loft,
ny scene
130 + 105 m²
2.750.000
540.000
1.170.000
4.460.000
Belysning, mørklægning og
2. prioritet
Totalrenoveres 30 omkl. + Akustik opgraderes 206 m²
33 bad + 30 trappe m²
Engelsborgskolen
350.000
350.000
Istandsættes nyt loft Istandsættes nyt loft og Istandsættes nyt
akustik inkl belysning loft og akustik
og akustik inkl
inkl belysning
belysning
60 m² 73 m²
90 m²
350.000
1.120.000
590.000
1.710.000
Belysning og loft (Akustik)
opgraderes
50 m²
Belysning og loft Akustik
opgraderes
130 m²
inkl maskinværksted
Hummeltoftskolen
0
120.000
146.000
180.000
746.000
300.000
Belysning og akustik opgraderes , Belysning og
Akustik
nyt loft
40 m ²
opgraderes
m²
Sal og omklædning
er utidsvarende og
nedslidte , men
istandsættelse
nedprioriteres, da
skolen søger om helt
ny hal inkl.
omklædnning
746.000
Belysning og Akustik Belysning og Akustik
opgraderes 40 m² opgraderes ca 60 m²
45.000
45.000
Ventilation og Akustik
opgraderes ca 30 m²
40
Sal og omklædning er
utidsvarende og nedslidte ,
men istandsættelse
nedprioriteres, da skolen
søger om helt ny hal inkl.
omklædnning
Sorgenfriskolen
0
80.000
45.000
30.000
200.000
45.000
200.000
110.000
110.000
Drengesal 200 m²+ Pigesal
250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. +
fast inv.+ akustik+
belysning mørklægning (p)
1. prioritet
Totalrenoveres
ekskl. Ny
ventilation
80+100 m², fare
for nedsivning
Kongevejens Skole
2.340.000
0
2.340.000
Istandsættes, males, gulv Belysning og Akustik
nyt loft og akustik inkl
opgraderes 95 m²
belysning + 125 m² (
ekskl. 70 m² metalsløjd)
2.340.000
Ny belysning og
nye loftplader,
skrå loft
ca. 180 m²
1.300.000
1.300.000
Istandsættes vægge,
Totalrenoveres 2x 70 m², mørklægning , loft
belysning 2 x 170 m²
flisegulve itu
2. prioritet
Lundtofteskole
0
1.010.000
65.000
275.000
1.350.000
1.350.000
1.960.000
1.050.000
3.010.000
Akustik og udstyr
Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x
210 m²
flisegulve itu
3. prioritet
Trongårdsskolen
0
0
0
Gulv+Mal + fast inventar,
ny ventilation 40 m²
2.950.000
3. prioritet
Totalrenoveres dræn
etableres 2x 23 m²
350.000
3.300.000
Akustik og belysning
opgraderes 110 m²
Taarbæk skole
0
Total
2.340.000
320.000
320.000
320.000
5.732.000
8.072.000
955.000
120.000
1.075.000
15.890.000
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 2 - Side -2 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Scenarie 1
Arbejder der anbefales prioriteret under
moderniserings- og genopretningspulje
Koncentreret og prioriteret fordeling på færre skoler.
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Skole/ lokale
TOTAL gym og
omkl.
Omklædning
Gymnastiksal
Festsal
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Hjemkundskab
Nat-tek
Biologi
Fysik
Kemi
Håndarbejde
Billedkunst
Sløjd
Musik
Drama
Tumlesal
TOTAL eksl gym og
omkl.
TOTAL
Omklædning
Totalrenoveres
166 m²
Gymnastiksal
Festsal
TOTAL gym og omkl.
Opgradering,
Opgradering,
fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 2 30 m x
højden + indv. Overflader
2x90m² væg bag ribber
Virum skole
0
2.036.000
2.036.000
2.036.000
200.000
880.000
680.000
Akustik opgraderes, males Istandsættes Gulv,
inventar+ mal
Totalrenoveres 2x(75+23 + murrep. ny
solafskærming. 190 m² belysning +akustik
m²)
220 m²
3. prioritet
Fuglsanggårdskolen
0
0
2. prioritet
Totalrenoveres 30
omkl. + 33 bad +
30 trappe m²
0
2.750.000
solafskærmning - 4
store fag, 95 m²
540.000
1.170.000
4.460.000
Belysning, mørklægning og
Akustik opgraderes 206 m²
Engelsborgskolen
1.120.000
1.120.000
150.000
150.000
1.270.000
590.000
590.000
Belysning og loft (Akustik)
opgraderes
50 m²
Hummeltoftskolen
0
0
0
45.000
45.000
Ventilation og Akustik
opgraderes ca 30 m²
(udføres kun hvis der ikke
er planer om ny hal.)
Sal og omklædning er
utidsvarende og nedslidte ,
men istandsættelse
nedprioriteres, da skolen
søger om helt ny hal inkl.
omklædning
Sorgenfriskolen
0
0
1. prioritet
Totalrenoveres
ekskl ny
ventilation
80+100 m², fare
for nedsivning
Belysning og Akustik
opgraderes 65 m²
0
110.000
110.000
Belysning og Akustik opgraderes, Belysning og Akustik Belysning og Akustik
loftplader udfyldes 73 m²
opgraderes
73 opgraderes 73 m²
m²
Drengesal 200 m²+ Pigesal
250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. +
fast inv.+ akustik+
belysning mørklægning (p)
Kongevejens Skole
2.340.000
2.340.000
2. prioritet
Totalrenoveres
2x 70 m²,
flisegulve itu
45.000
51.000
50.000
196.000
50.000
2.536.000
1.300.000
1.300.000
Istandsættes vægge,
mørklægning , loft
belysning 2 x 170 m²
Ny belysning og
nye loftplader,
skrå loft
ca. 180 m²
Lundtofteskole
1.960.000
1.960.000
270.000
270.000
2.230.000
1.050.000
1.050.000
Akustik og udstyr
Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x
210 m²
flisegulve itu
3. prioritet
Trongårdsskolen
0
0
0
2.950.000
3. prioritet
Totalrenoveres dræn
etableres 2x 23 m²
350.000
3.300.000
Akustik og belysning
opgraderes 110 m²
Taarbæk skole
Total
0
0
0
5.420.000
2.652.000
8.072.000
955.000
120.000
1.075.000
12.810.000
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 2 - Side -3 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Scenarie 2
Arbejder der anbefales prioriteret under moderniserings- og
genopretningspulje
Fordeling af midlerne på 3 skoler med størst behov inkl. arealoptimering
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Skole/ lokale
Omklædning
Gymnastiksal
Festsal
let opgradering
Istandsættelse
Totalrenovering evt. arealoptimering
Hjemkundskab
Nat-tek
Mindskes i areal og
opgraderes (gulve,
inventar, udelærring) 270
m² AREALOPTIMERING
Biologi
Fysik
Kemi
Flyttes til nyt
scienceområde
Totalrenoveres
166 m²
Totalrenoveres
111 m ²
Håndarbejde
Billedkunst
Sløjd
Musik
Drama
Tumlesal
TOTAL A inkl.
arealoptimering
TOTAL B ekskl.
Arealoptimering
Arealoptimering
andel
Omklædning
Gymnastiksal
Festsal
TOTAL gym og omkl.
Opgradering,
Opgradering,
fliser/inventar 2 x120 m² Solafskærming 2 30 m x
højden + indv. Overflader
2x90m² væg bag ribber
AREALOPTIMERING og
samling af sciencefag
Virum skole
970.000
760.000
5.097.000
2.036.000 1.331.000
3.367.000
1.730.000
200.000
880.000
680.000
Akustik opgraderes, males Istandsættes Gulv,
inventar+ mal
Totalrenoveres 2x(75+23 + murrep. ny
solafskærming. 190 m² belysning +akustik
m²)
220 m²
3. prioritet
Fuglsanggårdskolen
0
2.750.000
540.000
1.170.000
4.460.000
Belysning, mørklægning og
2. prioritet
Totalrenoveres 30 omkl. + Akustik opgraderes 206 m²
33 bad + 30 trappe m²
Engelsborgskolen
0
1.120.000
590.000
1.710.000
Belysning og loft (Akustik)
opgraderes
50 m²
Hummeltoftskolen
0
45.000
45.000
Ventilation og Akustik
opgraderes ca 30 m²
(udføres kun hvis der ikke
er planer om ny hal.)
Sal og omklædning er
utidsvarende og nedslidte ,
men istandsættelse
nedprioriteres, da skolen
søger om helt ny hal inkl.
omklædnning
Sorgenfriskolen
0
1. prioritet
Totalrenoveres
ekskl. Ventilation
80+100 m², fare
for nedsivning
110.000
110.000
Belysning og Akustik
opgraderes 95 m²
Drengesal 200 m²+ Pigesal
250 m² Istandsættes murrep. + dørtrin+ maler. +
fast inv.+ akustik+
belysning mørklægning (p)
Kongevejens Skole
2.340.000
2. prioritet
Totalrenoveres
2x 70 m²,
flisegulve itu
2.405.000
65.000
Belysning og Akustik
opgraderes 95 m²
2.405.000
1.300.000
Ny belysning og
nye loftplader,
skrå loft
ca. 180 m²
1.300.000
Istandsættes vægge,
mørklægning , loft
belysning 2 x 170 m²
Lundtofteskole
1.960.000
65.000
275.000
2.300.000
2.300.000
1.050.000
1.050.000
Akustik og udstyr
Totalrenoveres 2x 104 m² opgraderes, murrep. 2 x
210 m²
flisegulve itu
3. prioritet
Trongårdsskolen
0
0
2.950.000
3. prioritet
Totalrenoveres dræn
etableres 2x 23 m²
350.000
3.300.000
Akustik og belysning
opgraderes 110 m²
Taarbæk skole
0
0
9.802.000
8.072.000
955.000
1.730.000
120.000
1.075.000
13.930.000
Punkt nr. 7 - Renovering af faglokaler på skolerne
Bilag 2 - Side -4 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Scenarie 3 A+B
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -1 af 37
Resultater national elevtrivselsmåling 2015
I perioden januar-marts 2015 gennemførte alle almenskoler og specialskoler i Lyngby-Taarbæk
kommune en trivselsmåling af eleverne på 0.-9. klassetrin. Trivselsmålingen er obligatorisk og blev
igangsat som et led i opfølgningen på folkeskolereformens mål om at elevernes trivsel skal styrkes.
Målingen består i 20 spørgsmål til elever fra 0-3. klasse og 40 spørgsmål til elever fra 4.-9. klasse.
For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen bruges som udgangspunkt for et systematisk
arbejde med elevtrivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse.
Trivselsmålingsresultaterne opgøres på både skole- og klasseniveau og kan således give
information om elevtrivsel i den enkelte klasse.
For at kunne følge udviklingen i trivsel på landsplan udarbejder Undervisningsministeriet et samlet
måltal for elevtrivsel på kommuneplan og landsplan. Dette måltal kommer fremadrettet til at
indgå i kommunens kvalitetsrapport, men er dog endnu ikke udviklet og kommunen afventer
ministeriets offentliggørelse af dette. For at få et overblik over resultaterne af trivselsmålingen har
Center for Uddannelse og Pædagogik derfor i første omgang udarbejdet en oversigt over
trivselsmålingens resultater fordelt på undertemaer. Temaerne er som følger:
Tema 1 – Elevernes personlige og sociale trivsel
Tema 2 – Elevernes fysiske trivsel
Tema 3 – Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse
Tema 4 – Elevernes vurdering af undervisning og læring
Tema 5 – Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø
Nedenstående er således en gennemgang af Lyngby-Taarbæk kommunes resultater fordelt på
undertemaer og opdelt for hhv. 0.-3. klasse og 4.-9. klasse. Det er i fremstillingen nødvendigt at
lave en opdeling mellem de ældste og de yngste klasser, fordi de dels ikke har fået samme antal
spørgsmål, dels ikke har fået den nøjagtig samme ordlyd på fælles spørgsmål og dels ikke har fået
samme svarmuligheder på spørgsmålene. De yngste elever har fået tre svarmuligheder, mens de
ældste elever har fået fem svarmuligheder på deres spørgsmål. Spørgsmålene er således ikke
fuldstændig sammenlignelige på tværs af de yngste og ældste elever. I bilag 1 og 2 til notatet
fremgår alle resultater fordelt på kommunens 9 almene folkeskoler og 2 specialskoler.
Tema 1 – Elevernes personlige og sociale trivsel
Opsummering af resultater inden for tema 1


Inden for temaet om personlig og social trivsel scorer de yngste elever generelt lidt lavere
end de ældste elever på de forskellige trivselsspørgsmål
De yngste elever i kommunen scorer en anelse lavere på spørgsmålet om trivsel ift. pauser,
end elever på landsplan gør det inden for samme aldersgruppe, men det er dog stadigvæk
et stort flertal på 70 pct., der er meget glade for deres pauser i skolen.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -2 af 37




Hovedparten (mellem 76-86 pct.) af eleverne er glade for deres skole og for deres klasse
Et stort flertal af de yngste elever har en god relation til deres lærere (85 pct.). De ældste
elevers oplevelse af at få støtte og hjælp fra lærerne ligger en smule lavere (77 pct.)
For de yngste elever er der 64 pct. der tror, at deres klassekammerater kan lide dem. For
de ældste elever er der 79 pct. af eleverne, der oplever, at de bliver accepteret som de er
af deres klassekammerater.
Der er kun et lille mindretal af de ældste elever på hhv. 3 og 7 pct., der angiver at have
mobbet andre, eller selv at være blevet mobbet i dette skoleår.
Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 1
Elevernes personlige og sociale trivsel 0.-3. klasse
Spørgsmål
1. Er du glad for din skole
2. Er du glad for din klasse
3. Føler du dig alene i skolen
4. Kan du lide pauserne i skolen
5. Er du glad for dine lærere
10. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen
11. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide
dig
13. Er der nogen der driller dig, så du bliver ked
af det
14. Er du bange for, at de andre børn griner ad
dig i skolen
Svarkategori
Ja, meget
Ja, meget
Nej
Ja, meget
Ja, meget
Ja, meget
Ja, de fleste
Landsbesvarelse
i pct.
71
71
58
72
82
58
57
LTK besvarelse i
pct.
76
80
58
70
85
59
64
Nej
47
51
Nej
66
69
Meget tit/tit
Meget tit/tit
Sjældent/aldrig
Helt enig/enig
Helt enig/enig
Helt enig/enig
Landsbesvarelse
i pct.
72
79
79
75
86
75
LTK besvarelse i
pct.
81
86
80
79
86
82
Helt enig/enig
Helt enig/enig
76
73
79
77
Sjældent/aldrig
Sjældent/aldrig
Sjældent/aldrig
Altid/for det
meste
89
95
57
77
93
97
60
84
Elevernes personlige og sociale trivsel 4.-9. klasse
Spørgsmål
1. Er du glad for din skole
2. Er du glad for din klasse
6. Føler du dig ensom
7. Jeg føler, at jeg hører til på min skole
8. Jeg kan godt lide pauserne i skolen
20. De fleste af eleverne i min klasse er venlige
og hjælpsomme
21. Andre elever accepterer mig som jeg er
22. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe
mig, når jeg har brug for det
23. Er du blevet mobbet i dette skoleår
24. Har du selv mobbet nogen i dette skoleår
25. Er du bange for at blive til grin i skolen
26. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Svarkategori
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -3 af 37
Tema 2 – Elevernes fysiske trivsel
Opsummering af resultater inden for tema 2
 Lyngby-Taarbæk kommunes elever scorer højere end eleverne på landsplan på spørgsmålene om
fysisk trivsel.
Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 2
Elevernes fysiske trivsel 0.-3. klasse
Spørgsmål
6. Har du ondt i maven, når du er i skole
7. Har du ondt i hovedet, når du er i skole
Svarkategori
Nej
Nej
Landsbesvarelse i
pct.
55
52
LTK besvarelse
i pct.
60
60
Landsbesvarelse i
pct.
67
52
LTK besvarelse
i pct.
70
58
Elevernes fysiske trivsel 4.-9. klasse
Spørgsmål
9. Hvor tit har du ondt i maven
10. Hvor tit har du ondt i hovedet
Svarkategori
Sjældent/aldrig
Sjældent/aldrig
Tema 3 – Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse 0.-3. klasse
Opsummering af resultater inden for tema 3




Eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune scorer generelt højere end elever på landsplan på
spørgsmålene inden for temaet om medansvar og medbestemmelse
På spørgsmålet om elevernes medbestemmelse ift. hvad der skal arbejdes med i timerne,
scorer eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune en smule lavere en elever på landsplan (for de
yngste elever 1 procentpoint lavere og for de ældste 3 procentpoint lavere)
Elevernes selvvurdering af deres evne til at løse problemer og koncentrere sig ligger for alle
spørgsmål hos både de yngste og de ældste elever højere end på landsplan.
De ældste elevers vurdering af deres egen læring ligger højere end på landsplan. 77 pct.
oplever at gøre gode faglige fremskridt (72 pct. på landsplan) og 73 pct. oplever at lære dét
de gerne vil i skolen (66 pct. på landsplan).
Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 3
Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse 0.-3. klasse
Spørgsmål
8. Er du god til at løse dine problemer
9. Kan du koncentrere dig i timerne
15. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i
timerne
Svarkategori
Ja, for det
meste
Ja, for det
meste
Ja, tit
Landsbesvarelse i
pct.
43
LTK besvarelse
i pct.
44
52
59
8
7
Elevernes vurdering af medansvar og medbestemmelse 4.-9. klasse
Spørgsmål
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Svarkategori
Landsbesvarelse i
LTK besvarelse
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -4 af 37
pct.
11. Hvor tit kan du finde en løsning på
problemer, bare du prøver hårdt nok
12. Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for
16. Jeg prøver at forstå mine venner, når de er
triste eller sure
17. Jeg er god til at arbejde sammen med andre
18. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget
er uretfærdigt
5. Lykkes det for dig at lære dét du gerne vil i
skolen
13. Kan du koncentrere dig i timerne
14. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen
15. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen
27. Er du og dine klassekammerater med til at
bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen
28. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver
brugt i undervisningen
29. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen,
kan jeg hurtigt koncentrere mig igen
33. Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg
selv gøre noget for, at det bliver spændende
igen
34. Hvis det er svært for mig i undervisningen,
kan jeg selv gøre noget for at komme videre
i pct.
Meget tit/tit
63
71
Meget tit/tit
Meget tit/tit
78
84
83
89
Meget tit/tit
Meget tit/tit
73
61
77
65
Meget tit/tit
66
73
Meget tit/tit
Helt enig/enig
Helt enig/enig
Meget tit/tit
68
73
72
39
78
78
77
36
Helt enig/enig
32
34
Meget tit/tit
43
52
Meget tit/tit
23
27
Meget tit/tit
47
57
Tema 4 – Elevernes vurdering af undervisning og læring
Opsummering af resultater inden for tema 4






Eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune scorer generelt højere end eleverne på landsplan på
spørgsmålene inden for temaet om vurdering af undervisning og læring.
Eneste undtagelse er spørgsmålet om, hvorvidt lærerne møder præcist til undervisningen.
Her svarer 55 pct. af de ældste elever, at det gør lærerne meget tit/tit. På landsplan er det
58 pct. af eleverne, der svarer således.
Et stort flertal på 81 pct. hos de yngste elever oplever, at lærerne er gode til at hjælpe dem
i skolen. Hos de ældste elever er det 66 pct., der oplever, at lærerne hjælper dem med at
lære på måder, som virker godt.
Hos de yngste elever er der 62 pct., der synes, at de lærer noget spændende i skole. Hos de
ældste elever er der 39 pct. der meget tit/tit synes, at undervisningen er spændende.
Hos de yngste elever er det 50 pct. der angiver, at det er svært at høre, hvad læreren siger i
timerne.
Hos de ældste elever er det 49 pct., der angiver, at lærerne meget tit/tit kan få skabt ro,
hvis der er larm i timerne. Samtidig angiver 88 pct. at det meget tit/tit er nemt at høre
hvad læreren siger i timerne.
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -5 af 37
Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 4
Elevernes vurdering af undervisning og læring 0. – 3. klasse
Spørgsmål
Svarkategori
Ja, meget
Ja, tit
Ja, meget
Landsbesvarelse i
pct.
79
12
62
LTK besvarelse
i pct.
81
10
62
12. Er lærernes gode til at hjælpe dig i skolen
16. Er timerne kedelige
17. Lærer du noget spændende i skolen
18. Er det svært at høre hvad læreren siger i
timerne
Nej
47
50
Landsbesvarelse i
pct.
74
LTK besvarelse
i pct.
79
61
66
Helt enig/enig
43
48
Meget tit/tit
44
49
Sjældent/aldrig
Meget tit/tit
Meget tit/tit
21
32
58
26
39
55
Meget tit/tit
81
88
Meget tit/tit
66
74
Elevernes vurdering af undervisning og læring 4. – 9. klasse
Spørgsmål
Svarkategori
3. Hvad synes dine lærere om dine faglige
fremskridt i skolen
4. Hjælper dine lærere dig med at lære på
måder, som virker godt
19. Undervisningen giver mig lyst til at lære
mere
30. Hvis der er larm i klassen, kan lærerne
hurtigt få skabt ro
31. Er undervisningen kedelig
32. Er undervisningen spændende
35. Møder dine lærere præcist til
undervisningen
36. Er det let at høre, hvad læreren siger i
timerne
37. Er det let at høre, hvad de andre elever siger
i timerne
Virkelig
gode/gode
Meget tit/tit
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -6 af 37
Tema 5 – Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø
Opsummering af resultater inden for tema 5


Det er kun et meget lille mindretal, der angiver, at toiletterne på skolen er rene. For de
yngste elever er der 8 pct. der vurderer, at toiletterne for det meste er rene. Fro de ældste
elevers vedkommende er der 11 pct. der er helt enige/enige i at toiletterne er pæne og
rene (på landsplan er det 14 pct., der mener dette).
Der er noget større tilfredshed med skolens øvrige fysiske rammer. Blandt de yngste elever
angiver 70 pct. at klasselokalerne er meget rare at være i. Blandt de ældste elever angiver
62 pct. at de er helt enige/enige i at synes godt om skolens undervisningslokaler.
Spørgsmål i trivselsmålingen inden for tema 5
Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø 0.-3. klasse
Spørgsmål
Svarkategori
19. Er jeres klasselokale rart at være i
20. Er toiletterne på skolen rene
Ja, meget
Ja, for det
meste
Landsbesvarelse i
pct.
65
8
LTK besvarelse
i pct.
70
8
LTK besvarelse
i pct.
62
Elevernes vurdering af det fysiske læringsmiljø 4.-9. klasse
Spørgsmål
Svarkategori
38. Jeg synes godt om udeområderne på min
skole
39. Jeg synes godt om undervisningslokalerne
på skolen
40. Jeg synes, at toiletterne på skolen er pæne
og rene
Helt enig/enig
Landsbesvarelse i
pct.
59
Helt enig/enig
59
62
Helt enig/enig
14
11
Opmærksomhedspunkter i trivselsmålingens resultater
Resultaterne i trivselsmålingen viser, at Lyngby-Taarbæk kommunes elever på fem spørgsmål vurderer
deres trivsel en smule lavere end eleverne på landsplan. Det gør sig gældende på følgende fem spørgsmål:
Spørgsmål
Klassetrin
Svarkategori
Ja, meget
Ja, tit
Landsbesvarelse i
pct.
72
8
LTK
besvarelse i
pct.
70
7
4. Kan du lide pauserne i skolen?
15. Er du med til at bestemme, hvad I skal
lave i timerne?
27. Er du og dine klassekammerater med
til at bestemme, hvad I skal arbejde med i
klassen?
35. Møder dine lærere præcist til
undervisningen?
40. Jeg synes, at toiletterne på skolen er
pæne og rene
0.-3. klasse
0.-3. klasse
4.-9. klasse
Meget tit/tit
39
36
4.-9. klasse
Meget tit/tit
58
55
4.-9. klasse
Helt enig/enig
14
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -7 af 37
De yngste elever vurderer deres mulighed for medbestemmelse 1 procent lavere en eleverne på landsplan.
Det kommunale gennemsnit for de yngste elever dækker over forskelle skolerne imellem på 1-14 procent
(se bilag 1). For de ældste elevers vedkommende er det 36 pct. der meget tit eller tit oplever at være med
til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne. (På landsplan er det 39 pct.). Det kommunale
gennemsnit dækker over et spænd på 12-39 pct. mellem skolerne (se bilag 2). Elevernes oplevelse af
medbestemmelse er et område som der vil blive arbejdet med gennem kommunens indsats omkring Synlig
Læring på skolerne.
De yngste elever vurderer trivslen knyttet til pausetiden 2 procent lavere end eleverne på landsplan. Blandt
Lyngby-Taarbæk kommunes elever svarer 70 pct. at de er meget glade for pauserne. Dette gennemsnit
dækker over et spænd på skolerne mellem 63-82 pct. (se bilag 1). Om end det generelt er et stort flertal af
eleverne, der er meget glade for deres pauser i skolen, vil forvaltningen følge op med samtaler med
skoleledelserne på de skoler, hvor eleverne i mindre grad har angivet, at de er meget glade for deres
pauser.
Hos de ældste elever i kommunen er der 55 pct. der vurderer, at deres lærere meget tit eller tit møder
præcist til undervisningen. På landsplan er dette tal 3 pct. højere. Det kommunale gennemsnit dækker over
en spredning på 46-69 pct. på de enkelte skoler i kommunen (se bilag 2). Forvaltningen vil følge op på
elevernes vurderinger med samtaler med skoleledelserne på de enkelte skoler.
Hos de ældste elever er der 11 pct. af eleverne, der er helt enige eller enige i at toiletterne på skolen er
pæne og rene. På landsplan er der 14 pct. af eleverne, der mener det. Det kommunale gennemsnit dækker
over et spænd på 4-32 pct. af eleverne på de enkelte skoler, der er helt enige eller enige i, at toiletterne på
skolen er pæne og rene (se bilag 2). Center for Uddannelse og Pædagogik vil drøfte resultaterne med
Center for Areal og Ejendomme
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -8 af 37
Bilag 1 – Resultater for 0.-3. klasse fordelt på skoler
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -9 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -10 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -11 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -12 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -13 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -14 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -15 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -16 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -17 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -18 af 37
Bilag 2 - Resultater for 4.-9. klasse fordelt på skoler
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -19 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -20 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -21 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -22 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -23 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -24 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -25 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -26 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -27 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -28 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -29 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -30 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -31 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -32 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -33 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -34 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -35 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -36 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 8 - Orientering om resultater af den nationale elevtrivselsmåling på skolerne 2015
Bilag 1 - Side -37 af 37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 9 - Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig Læring
Bilag 1 - Side -1 af 3
GLADSAXE KOMMUNE
NOTAT
Sekretariat og Politisk betjening
Internt notat om baseline for skolernes arbejde med synlig læring - i forbindelse med projekt: Alle elever skal
lære mere
Dato: 17. juni 2015
Af: Lone Jessen Skovsbøll
I april 2015 gennemførtes en baseline-undersøgelse, som har givet nogle indikatorer på, hvor
langt skolerne er i arbejdet med synlig læring. Da der er tale om en præ-indsats undersøgelse,
var der ingen forventninger til, at skolerne ville ligge højt i forhold til undersøgelsens indikatorer.
Baselinen skal bruges som udgangspunkt for det videre arbejde med synlig læring på skolerne. I
forlængelse heraf skal baselinen bruges som udgangspunkt for en dialog om, hvor
4kommunerne og de enkelte skoler skal have fokus i den næste periode med henblik på at styrke
arbejdet med synlig læring. Endelig skal undersøgelsen sammenlignes med senere og lignende
undersøgelser for at kunne følge udviklingen på skolerne.
Baselinen består af to undersøgelser. Den første baselineundersøgelse er udarbejdet af Challenging learning, som har undersøgt 16 skolers (4 fra her kommune) arbejde med synlig læring. En
undersøgelse som bestod af observation af klasseundervisning, fokusgruppeinterview med elever og samtaler med skoleledelserne og de lokale Impact Coaches. Den anden baselineundersøgelse er udarbejdet af 4kommunerne og består af et spørgeskema til henholdsvis ledere, lærere
og elever vedrørende synlig læring på skolerne.
I undersøgelserne har man spurgt ind til 4 vigtige områder, som er essensen af synlig læring på
skolerne. Disse er:
• Den synligt lærende elev – som er en elev, der ved, hvor denne skal hen læringsmæssigt,
hvor denne er nu og hvad der er næste skridt i elevens læringsprogression.
• Kend din virkning – betyder at lærerne systematisk undersøger virkningen af deres undervisning på elevernes læring og bruger denne viden til at tilrette undervisningen med
henblik på, at den enkelte elev opnår mest mulig læringsprogression.
• Feedback – betyder at elever får feedback fra lærerne vedrørende deres læringsprogression og lærerne får feedback af andre lærere eller skoleledere på deres undervisning og
dens effekt på elevernes læring
• Inspireret og passioneret undervisning – er undervisning, hvor lærerne har et klart billede af, hvad der er god undervisning og systematisk undersøger, hvilken effekt undervisningen har på elevernes læring og justerer sin praksis på baggrund heraf. Dertil er læreren en som ved, hvor eleven er i sin læringsproces og sætter tydelige synlige mål for elevernes læring og som løbende giver feedback på elevernes læringsprogression.
Resultat af baseline
Resultaterne af de to undersøgelser/baselinen var ikke synderligt forskellige, hvorfor resultaterne vil blive beskrevet samlet.
Baselinen viser, at der ikke er nogen synlig forskel mellem kommunernes udgangspunkt for at
arbejde med synlig læring. Generelt viser baselinen, at skolerne generelt har eksempler på praksis i tråd med synlig læring (fx målstyret undervisning eller feedback). Der er også i den sammenJ. nr. 17.00.00P35
Sag: 2015/05966 001
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
1
Punkt nr.
9 - Status
for "Alle
skal læreforventninger
mere" - 4 K-samarbejdet
Synlig
Læring
hæng
en del skoler,
derbørn
ekspliciterer
om praksis ogom
fælles
sprog
om disse forhold,
Bilag 1 - Side -2 af 3
men skolerne har generelt svært ved at udbrede og forankre dette i skolens bredde og savner
øjensynligt en systematik, der kan udbrede og forankre god praksis om synlig læring. Lignende
forhold gør sig gældende for strategier, der kommer fra forvaltningsniveauet. Der er således ikke
en klar kobling mellem den overordnede styring fra forvaltninger og ledelser og den konkrete
praksis omkring børnene.
Den synligt lærende elev
Baselinen viser, at de fleste børn er glade for og trives i kommunernes skoler. De oplever samtidig, at de har viden om lærernes forventninger til dem og får feedback. Samtidig viser baselinen
også, at der de fleste steder ikke er sat læringsmål for eleverne, og at lærerne ikke løbende giver
feedback til eleverne eller differentierer undervisningen i forhold til, hvor eleverne er i deres
læringsforløb men ofte kun giver feedback ved test eller opgaver. Eleverne ved heller ikke, hvor
de er i deres læringsforløb, deres næste læringsmål eller, hvad der er deres næste skridt er. Der
er således ikke mange tegn på den synligt lærende elev. Endvidere viser baselinen, at eleverne
ikke inddrages i deres læringsmål eller læringsforløb. Elevernes forståelse af hvad der kendetegner en dygtig elev er i overvejende grad fokuseret på god adfærd. De har et forholdsvist begrænset ordforråd om læring og er i den sammenhæng mest fokuseret på begavelse (en der er klog)
eller standpunkt (en der får gode karakterer). En del skoler har planer og mål vedrørende elevernes læring, men skolerne har som udgangspunkt ikke et klart og fælles billede af, hvad der
kendetegner en synligt lærende elev eller eksplicitte mål for elevernes progression.
Kend din virkning
Generelt set oplever lærerne ikke, at de bruger data i forhold til at undersøge elevernes læring i
forhold til undervisningsforløb - og således undersøger effekten af undervisningen. Brugen af
data er kun systematiseret omkring læseundervisningen. I denne sammenhæng er brugen fokuseret på elevernes niveau og kun sjældent optaget af, hvad data siger om undervisningens effekt. Samtidig ses det, at data oftest ikke bruges til at tilrettelægge eller justere undervisningen
efterfølgende. Der er en bemærkelsesværdig forskel mellem ledernes og lærernes vurdering af
omfanget af data-anvendelse som lederne vurderer højere end deres medarbejdere.
Inspireret og passioneret undervisning
På stort set alle skoler er der ikke et klart billede af, hvad der er god undervisning eller, hvad der
kendetegner en god lærer. Der kan findes en modstand imod at formulere en fælles kvalitetsforståelse om dette, da det opleves, at det kan udfordre lærernes selvbestemmelse i undervisningen og medføre ensretning. Eleverne oplever, at det er afhængigt af, hvilken lærer de har, om
undervisningen er inspirerende og god. På ingen skoler arbejdes der systematisk med data om
elevernes læring på baggrund af undervisningen, som redskab til at kvalificere og tilrette undervisningen efter elevernes læring. Til gengæld er der gode relationer mellem lærerne på skolerne
og man bruger hinanden til at samarbejde. Der gives dog ikke meget feedback vedrørende elevernes læring og samarbejdet er ofte vedrørende praktisk planlægning og det bør undersøges
om de gode relationer bruges til et forpligtende og udfordrende professionelt samarbejde eller
alene som grundlag for en god trivsel medarbejderne imellem.
Feedback
Baselinen viser overordnet, at eleverne oplever, at de nogle gange, men ikke ofte, får feedback
af lærerne og mest i forhold til test og opgaver og efter, at de har løst opgaven eller lavet testen.
De får således ikke feedback i læringsforløbet og herunder redskaber til at komme videre i deres
læringsproces. Elevernes feedback om forhold vedrørende læring inddrages ikke som grundlag
for skolens udvikling. Lærerne oplever heller ikke de får feedback af kollegaer, fagpersoner eller
ledere til at kvalificere deres undervisning. Til gengæld oplever mange skoleledere, at de giver
feedback til deres lærere.
J. nr. 17.00.00P35
Sag: 2015/05966 001
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
2
Punkt nr. 9 - Status for "Alle børn skal lære mere" - 4 K-samarbejdet om Synlig Læring
Bilag 1 - Side -3 af 3
Konklusionen af baseline er samlet set, at der er meget at arbejde med indenfor synlig læring på
skolerne. For at arbejdet ikke skal blive for uoverskueligt og overfladisk vil Guiding Coalition –
bestående af styregruppen, projektgruppen, én konsulent/leder fra hver kommune og Challenging learning - arbejde videre med at følge udviklingen af udvalgte fokusområder. Disse besluttes
ultimo august. Den enkelte skoles fokusområder afhænger af den enkelte skoles baseline, som
skal være udgangspunkt for skolens valg af fokusområder fremadrettet. Skolerne skal arbejde
med deres baseline og fokusområder i efterår 2015 og videre frem i foråret 2016.
J. nr. 17.00.00P35
Sag: 2015/05966 001
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
3
Punkt nr. 10 - Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger
Bilag 1 - Side -1 af 4
UDKAST
Til Undervisningsministeriet
Ansøgning om dispensation i medfør af folkeskolelovens § 55
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøger hermed, i medfør af folkeskolelovens § 55, om
et 3-årigt forsøg med fravigelse af bestemmelserne i folkeskolelovens § 36, jfr. § 40,
stk. 2, nr.3 (skoledistrikter), og folkeskolelovens § 45 (skoleleder). Kommunen ønsker at danne ét stort skoledistrikt, alternativt to eller tre skoledistrikter, i kommunen,
til kommunens ni folkeskoler.
Kommunens udfordringer og formål med ansøgningen
Baggrunden for ansøgningen er, at Lyngby-Taarbæk Kommune gennem en række år
har oplevet pædagogiske udfordringer i forhold til håndtering af et stigende elevtal,
herunder en skæv fordeling af dette mellem kommunens skoler. Kommunen har således været både begunstiget og udfordret af et generelt stigende børne- og elevtal i
kommunen - på grund af både flere fødsler og stigende tilflytning. Især de faldende
boligpriser, der har gjort det muligt for børnefamilier at flytte til kommunen, samt et
omfattende generationsskifte i flere af kommunens boligområder har været medvirkende hertil.
Når kommunen ønsker at afprøve mulighederne i større og mere fleksible skoledistrikter, skyldes det for det første mulighederne for dermed at skabe mere homogene
klasser og klassestørrelser. Som det er lige nu, ender nogle skoler ofte med klasser på
27-28 elever, mens andre har langt under 20 elever. Endvidere kan det svingende antal spor på nogle skoler også give en række udfordringer i forhold til det pædagogiske
og faglige indskolingsmiljø på skolerne, da de årlige udsving giver problemer med at
planlægge og fastholde et erfarent indskolingsteam. De mere homogene klassedannelser og klassestørrelser giver på tværs af skolerne en mere jævn opmærksomhed fra
de voksnes side.
For det andet ønsker kommunen med forsøget at blande børnegrupperne langt mere
end i dag. Dette kan i en kommune som Lyngby-Taarbæk udnyttes til en effektiv bekæmpelse af den negative sociale arv, således at børn fra kommunens mest udsatte
områder kommer til at gå i klasse med børn fra meget velfungerende miljøer. Lyngby-Taarbæk Kommune er kendetegnet ved kun at have et fåtal af de socialt udsatte
områder. Men de findes dog flere af disse områder i kommunen, og der er gode muligheder for at give børnene herfra en mere effektiv læring ved, at de i højere grad
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 10 - Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger
Bilag 1 - Side -2 af 4
bliver blandet med børn fra andre områder. Kommunen kan ligeledes opsamle erfaringer herom til anvendelse i andre kommuner.
Klassedannelsen på tværs af børnegrupper kan give sig udtryk på mange forskellige
måder. Det kan eksempelvis gælde tosprogede børn, hvor integrationen har større
muligheder for at blive en succes, hvis andelen af tosprogede børn på alle skoler holdes på et passende lavt niveau. Det kan ligeledes fremme inklusionen af børn med
særlige udfordringer, at de som udgangspunkt spredes bedst muligt på alle kommunens skoler.
Lyngby-Taarbæk Kommune er en typisk bykommune i hovedstadsområdet med meget korte geografiske afstande mellem kommunens skoler – og fra den ene ende af
kommunen til den anden. Kommunens dagtilbud ligger endvidere placeret på en måde, så de ikke naturligt hænger sammen med bestemte skoler og skoledistrikter, ligesom forældrene ofte vælger dagtilbud efter andre kriterier end sammenhængen med
barnets senere skolegang. Selv med et stort eller flere større skoledistrikter vil ingen
elever få en lang skolevej.
De nuværende handlemuligheder i folkeskoleloven i forhold til håndtering af
udfordringerne
De umiddelbare handlemuligheder i forhold til at håndtere de ovennævnte pædagogiske udfordringer er følgende:
• Ændring og justering af skoledistrikter
• Ændring af skole- og ledelsesstrukturen, så flere skoler slås sammen i en afdelingsstruktur og med fælles skoledistrikt, ledelse og skolebestyrelse
Den første handlemulighed – ændring og justering af skoledistrikter – ses ikke som
en hensigtsmæssig løsning, bl.a. fordi elevtallet svinger fra år til år fra skole til skole.
Det ville betyde, at der skulle laves næsten årlige skoledistriktsændringer forud for
den årlige skoleindskrivning, hvilket vil skabe mindre forudsigelighed for forældre i
forhold til, hvor deres børn kan komme til at gå i skole og en stor administrativ belastning i forhold til at håndtere årlige skoledistriktsændringer. Samtidig vil kravet
om, at distriktsændringer helst skal gennemføres inden skoleindskrivningen, gøre det
svært at styre behovet for distriktsændringer, da de præcise elevtal først kendes, når
indskrivningen har fundet sted, og antallet af bl.a. privatskolebørn, tilflyttere og fraflyttere kendes.
Den anden handlemulighed vurderes heller ikke som hensigtsmæssig i en kommune
med otte ret store skoler og en enkelt mindre - og med en lovgivning, der placerer en
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 10 - Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger
Bilag 1 - Side -3 af 4
række entydige kompetencer hos skolelederen. Det ville betyde, at den overordnede
skoleleder ville skulle træffe mange konkrete beslutninger, som loven har lagt hos
denne. Tilsvarende vil den overordnede skoleleder komme for langt fra skolernes
dagligdag i en tid, hvor tæt og konkret pædagogisk ledelse er vigtig for en succesfuld
implementering af folkeskolereformen og en fastholdelse af det høje faglige niveau,
som kommunens skoler er kendt for.
Hvad ansøges der om og hvad er formålet?
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med ovenstående udtrykt ønske om at kunne
ændre de eksisterende skoledistrikter, ikke ved at nedlægge skoler, men ved at etablere ét stort skoledistrikt for hele kommunen - eller to til tre større skoledistrikter - omfattende alle selvstændige skoler, der fortsat skal have egne selvstændige
skoleledelser og egne selvstændige skolebestyrelser. På den måde kan der ved den
årlige klassedannelse opnås den mest hensigtsmæssige klassestørrelse og klassesammensætning på tværs af hele kommunen og de selvstændige skoler. Samtidig kan der
fastholdes undervisning på alle de eksisterende skoler med et jævnt elevtal fordelt
over årene. Og der kan fastholdes et lokalt ledelsesansvar for hver af skolernes drift.
Når kommunen ønsker denne dispensation, i stedet for etablering af en afdelingsstruktur eller distriktsledelse (og i den forbindelse nedlæggelse af eksisterende skoler)
eller skoledistriktsændringer, skyldes det især følgende forhold:
• Etablering af ét stort skoledistrikt – eller to eller tre større skoledistrikter - vil sikre
en effektiv styring af elevfordelingen, så der sikres homogene klasser og klassestørrelser. Samtidig kan der som skitseret i langt større omfang dannes blandede
børnegrupper.
• Det er vigtigt at fastholde en lokal ledelse og en lokal skolebestyrelse på alle skoler, således at der skabes forældre-engagement og sikres størst mulig forældrerepræsentation i skolebestyrelsesarbejdet – og så der hele tiden tages ansvar for skolens samlede drift og samlede kvalitet ud fra de lokale betingelser. Det er således
den politiske vurdering i Lyngby-Taarbæk Kommune, at der i forbindelse med
implementering af skolereformen og de andre vigtige skoleopgaver skal fastholdes
en lokal skoleledelse alle steder.
• Den fleksibilitet i skoledistrikterne, som kommunen ønsker at opnå, skal kombineres med tryghed hos forældrene. Forældrene skal vide, at der fastholdes undervisning på alle skoler, og at der tages videst muligt hensyn til deres ønsker. Ved den
konkrete fordeling af eleverne indenfor det fælles skoledistrikt vil der derfor blive
taget konkrete hensyn til forældrenes interesser, herunder søskendekriterium og
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 10 - Ændring af skoledistrikter, som et led i effektiviseringer og kapacitetstilpasninger
Bilag 1 - Side -4 af 4
afstand til de enkelte skoler, og fordelingen vil ske i et samspil mellem de involverede skoleledelser og forvaltningen – ud fra objektive kriterier.
Lyngby-Taarbæk Kommune er selvsagt indstillet på at evaluere og opsamle erfaringer fra projektet, så disse erfaringer kan udnyttes andre steder. Hvis det ønskes, giver
kommunen gerne en nærmere redegørelse for, hvordan dette kan gøres i praksis.
Såfremt ministeriet i øvrigt ønsker yderligere oplysninger inden stillingtagen, leverer
kommunen selvfølgelig det nødvendige. Vi deltager også gerne i et møde om sagen.
Med venlig hilsen
Sofia Osmani
Borgmester
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Ulla Agerskov
Direktør
Punkt nr. 14 - Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering af tilbygning
Bilag 1 - Side -1 af 2
Stjernedalen, 28. april 2015
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 14 - Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering af tilbygning
Bilag 1 - Side -2 af 2
28. april 2015
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 14 - Ansøgning fra Rudolf Steiner Udebørnehave Stjernedalen om finansiering af tilbygning
Bilag 2 - Side -1 af 1
Aps. v/ Jan Justesen, Tjørnevænget 22, DK-2800 Lyngby
Snedkermester og aut. EKO-fiber isolatør SE-NR.:DK. 28847831 Tlf. 44448490 -20221117
Børnehaven Stjernedalen
Viggo Stuckenbergsvej 8
2800 Lyngby
Lyngby d.29-04-15
Tilbud:
Levering og montering af materialer i forbindelse med
forlængelse af Eventyrhuset på ca. 2 meter.
Tag og fundament bliver en forlængelse af det eksisterende.
2 nye vinduer og nyt gulv i hele det store rum.
1 lille vindue i lille rum
Alle vinduer i træ, fra KPK vinduet.
Ruder i de store vinduer er med lamineret glas begge sider.
Se vedhæftede opstalter og tegning.
Det forudsættes at der bliver foretaget en beregning af
Konstruktion i forbindelse med forlængelse
af bjælken i kip.
I alt
25% Moms
Total
90.000,00 kr.
22.500,00 kr.
112.500,00 kr.
Ovenstående priser er netto dagspriser baseret på samlet ordre og gælder i 1 måned fra dags dato.
Betalingsbetingelser: 8 dage efter udført arbejde.
Jeg håber, at tilbuddet har interesse, ved accept returneres et
eksemplar i underskrevet stand.
Med venlig hilsen Jan Justesen
Dato
Accepteret
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 1 - Side -1 af 1
Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen
Gadevangen 18 A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 88 19 09
E-mail: enhjorningen@ltk.dk
www.enhjorningen.ltk.dk
Center for Uddannelse og Pædagogik
Administrativ Afdeling
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Att.: Lene Rud Christensen
Vedr. istandsættelse af vej
Med henvisning til mail af 31. juli fra Center for Uddannelse og Pædagogik, skal jeg hermed på vegne af
Fonden til drift af Rudolf Steiner Børnehaven og Børnehaven Enhjørningen ansøge Lyngby-Taarbæk
Kommune om ekstraordinært at få dækket børnehavens udgift til vejistandsættelse af Gadevangen.
Jeg kan oplyse, at vejistandsættelsen sker efter påbud fra Lyngby-Taarbæk Kommune, og udgiften er
anslået til 43958,99kr, men det endelige beløb kendes ikke endnu.
Børnehaven skal betale ca. 6-7 gange mere end vejens øvrige beboere, idet det store antal bilture til/fra
børnehaven medfører forøget slid på vejen.
Dokumentation for den forventede udgift fremgår af vedlagte bilag fra Center for Miljø og Plan, LyngbyTaarbæk Kommune.
Mange venlige hilsener
Jan Steiner
Pbv
Tlf. 40 88 58 42
e-mail: jansteiner@adr.dk
Kopi til Bestyrelsen
3 Bilag:
Brev fra LTK af 28-04-2015
Udgiftsfordeling
Udgiftsfordeling Børnehave
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Center for Miljø og Plan
Lyngby-Taarbæk Kommune
Team
Punkt
nr. Vej
15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 2 - Side -1 af 1
Istandsættelse af privat fællesvej - Beregning af benyttelse (Genoptagelse af sag)
BILAG
28-04-2015
Beregning af benyttelse for ejendomme der grænser til:
Gadevangen
Journal nr.: 20140530052
NY UDGIFTSFORDELING ( samme fordeling, ændret samlet udgift)
Beregning på baggrund af Miljøministeriets "Turrater til beregner"
Virksomheder og boliger skaber trafik. Typen af trafik og hvor meget er forskellig og kan estimeres på baggrund af begrebet Turrate. Begrebet
turrate dækker, hvor mange ture en person eller bil foretager i løbet af et døgn.
Benyttelsen udregnes på baggrund af, hvad ejendommen har registreret af benyttelse i BBR. Ejendomme, der har samme benyttelse (fx
parcelhuse i sammenhængende byområde), tildeles samme benyttelsesfaktor.
MIM's Turrater
pr. døgn
(B) Bolig
Der beregnes på baggrund af antal registrerede boligenheder
Der regnes for "Parcelhus i sammenhængende byområde" for alle ejendomme på nær Gadevangen
18 A
(Å) Børnehave
Der beregnes på baggrund af registreret erhvervsareal
Ved standard-børnehave regnes for børnehave bilture pr. 100kvm
3,5 bilture pr. bolig
37,2 bilture pr. 100kvm
Ifølge www.enhjorningen.ltk.dk/composite-842.htm har børnehaven flere lukkedage end en standard-børnehave. Der er derfor taget hensyn til
børnehavens begrænsede åbningsdage og der regnes derfor med
Der regnes for børnehaven Enhjørningen bilture pr. 100kvm
35 bilture pr. 100kvm
Ejendom
Adresse
Gadevangen 18 A
# Bemærkninger
Å Børnehave
Størrelse
ErhversBoligareal
enheder
Beregnet
Antal bilture
pr. døgn
Benyttelse
106
37
I beregningerne svarer benyttelsen 1 til turrater for parcelhus i sammenhængende byområde
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 1 af 1
10,6
Punkt nr. 15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 3 - Side -1 af 4
JAN STEINER
FONDEN TIL DRIFT AF RUDOLF STEINERB
Gadevangen 18 A
2800 Kgs. Lyngby
Dato:
28-04-2015
Ref:
CHRA
J.nr.:
20140530052
Genoptagelse af sag
Kommunen afgjorde den 5. september 2014, at den private fællesvej Gadevangen skulle istandsættes på kommunens foranstaltning.
I den 4 uger lange klagefrist blev der ikke indgivet klager over denne afgørelse til Vejdirektoratet.
Kommunen nåede ikke at istandsætte vejen, inden vejret blev for koldt til at
udlægge OB, og derfor er Gadevangen fortsat ikke i god og forsvarlig stand i
forhold til færdslens art og omfang.
I forbindelse med planlægningen af arbejdet med istandsættelsen af vejen, er
det blevet klart, at der er sket en forværring af vejens tilstand. Efter vinteren
er Gadevangen væsentligt mere nedbrudt end forventet.
Det er kommunens vurdering, at den istandsættelse, der var en del af den
endelige afgørelse af 5. september 2015, ikke længere er tilstrækkelig.
2
2
2
2
Vejen er i en markant dårligere forfatning end ved første gennemgang (foråret 2014). Der er langt flere afskalninger af asfalten, og der skal udføres et
større opretningsarbejde end oprindeligt foreslået.
Havde vejen haft denne tilstand ved første gennemgang, ville belægningsløsningen ikke være faldet på en OB-belægning, men en forstærkende varmblandet asfaltbelægning.
Derfor genoptager kommunen sagen, fordi der er tale om nye faktiske forhold
i sagen. På baggrund heraf er det kommunens vurdering, at istandsættelsen
skal revideres til at omfatte
- Udlægning af asfaltbeton (AB) i stedet for en overfaldebelægning (OB)
således at der i alt udføres det arbejde, som fremgår af bilaget ” Omfang af
istandsættelse for Gadevangen nr. 1-37, nr. 2-36”
Fordelingen af udgifter er den samme som ved den endelige afgørelse af 5.
september 2014. Så det er kun arbejdet på vejen, som ændres i forbindelse
med, at kommunen genoptager sagen.
Rådhuset
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 97 35 00
Dir. 45 97 35 00
chra@ltk.dk
miljoplan@ltk.dk
www.ltk.dk
Center for
Miljø og Plan
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 3 - Side -2 af 4
Side 2/4
Processen for sagens videre gang:
1) Modtagelse af denne høring ang. genoptagelse af sagen
- 3 ugers høringsfrist i forhold til sagens nye oplysninger (arbejdets omfang)
2) Der træffes endelig afgørelse i sagen
- 4 ugers klagefrist til Vejdirektoratet
3) Vejen istandsættes hurtigst muligt herefter (tidligt i midten af juni 2015)
Udgifterne skønnes for din ejendom at andrage i alt 43.958,99 kr. inkl. moms
og administrationstillæg samt nødvendig rådgivning af Grontmij A/S.
I foråret 2014 afholdt Lyngby-Taarbæk Kommune et offentligt udbud på
istandsættelsesarbejderne på i alt 31 private fællesveje. Den billigst mulige
pris (jf. § 55 stk. 5) på arbejdet er sikret ved, at entreprenørfirmaet Lemminkäinen A/S udfører det nye arbejde på Gadevangen med de samme enhedspriser, som blev indhentet i forbindelse med dette udbud.
Sagen, som den fremgik af den endelige afgørelse af 5. september
2014:
Begrundelsen for, at kommunen foreslår vejen istandsat nu er, at kørebanen
er i så dårlig en stand, at den private fællesvej ikke er i god og forsvarlig
stand i forhold til færdselens art og omfang.
Som ejer af en ejendom, der grænser til den private fællesvej Gadevangen
nr. 1-37, nr. 2-36, er du forpligtet til at sørge for, at vejen holdes i en god og
forsvarlig stand jf. privatvejsloven1 § 44.
Lyngby-Taarbæk Kommune er vejmyndighed for de private fællesveje i
Kommunen og bestemmer i henhold til privatvejslovens § 45, stk. 2, jf. stk.
1, i hvilket omfang og på hvilken måde vejen skal istandsættes.
Hvem skal betale
Udgifterne til istandsættelsen fordeles af vejmyndigheden mellem ejerne af
de til vejen grænsende ejendomme med vejret i henhold til § 51, stk. 1 jf. §§
44, 49.
Forvaltningen har foretaget en konkret vurdering af udgifternes fordeling
samt omfanget af istandsættelsesarbejdet, så det sikres, at vejen ikke længere er trafikfarlig. Udgiftsfordelingen mellem de bidragspligtige grundejere
fremgår af ” Istandsættelse af privat fællesvej – Fordelingsnøgle”
Betaling
De enkelte ejendommes bidrag skal betales kontant. Der vil blive sendt en
regning, så snart arbejdet er udført og endeligt regnskab er afsluttet.
1
Lov om private fællesveje, lov nr. 1537 af 21. december 2010
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 3 - Side -3 af 4
Side 3/4
Mod et administrationstillæg på 9 % sikrer Lyngby-Taarbæk Kommune at
arbejdet bliver udført og står i forskud med betalingen til endeligt regnskab er
afsluttet. Indeholdt i de 9 % er betaling af ekstern rådgiver.
Hvis ejendommen skal sælges, skal sælger oplyse køber om et eventuelt ubetalt restkrav fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Forslag til kendelse
Forslaget til kendelsen fremsendes i henhold til § 48, stk. 4. Som vejmyndighed er kommunen tillagt kompetencer til at varetage almene færdselsmæssige hensyn, herunder at påbyde en istandsættelse af en privat fællesvej
som et samlet arbejde jf. § 45 stk. 4.
Kommunen påtænker på baggrund af trafiktekniske og færdselssikkerhedsmæssige hensyn at give påbud om samlet istandsættelse af Gadevangen nr.
1-37, nr. 2-36 med den til brevet bilagte fordelingsnøgle.
..
Dine muligheder i forbindelse med genoptagelsen af sagen
Før kommunen træffer beslutning om en istandsættelse af en privat fællesvej
som et samlet arbejde, skal kommunen følge den procedure, der er beskrevet
i privatvejslovens § 48.
Kommunen skal gøre de vedligeholdelsesforpligtigede, som vil blive berørt,
bekendt med indholdet af vejmyndighedens påtænkte beslutning mht. istandsættelse og vedligeholdelse jf. § 48 stk. 4. Grundejerne skal have lejlighed til
at komme med indsigelser og ændringsforslag inden for en frist på mindst
3 uger.
Eventuelle bemærkninger, ændringsforslag og/eller indsigelser til ovenstående fremsendes senest 3 uger fra modtagelsen af dette brev til:
Lyngby-Taarbæk Kommune
Center for Miljø & Plan
Vejafdelingen
Lyngby Torv 17
2800 Kgs. Lyngby
eller
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
miljoplan@ltk.dk
Punkt nr. 15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 3 - Side -4 af 4
Side 4/4
Bemærkninger og indsigelser mv. vedrørende istandsættelsen af Gadevangen
nr. 1-37, nr. 2-36 vil blive gennemgået og behandlet. Center for Miljø & Plan,
vejafdelingen vil på den baggrund træffe den endelige afgørelse i sagen.
Hvis du har spørgsmål til brevet, er du velkommen til at kontakte
Christina Rasmussen på tlf.: 45973565 eller e-mail: miljoplan@ltk.dk
Venlig hilsen
Christina Rasmussen
Landinspektør
Dette brev er sendt til ejerne af ejendommene grænsende til Gadevangen nr.
1-37, nr. 2-36.
Følgende bilag er vedlagt:
• Omfang af istandsættelse for Gadevangen nr. 1-37, nr. 2-36
• Istandsættelse af privat fællesvej – Fordelingsnøgle
• Uddrag af ”Lov om private fællesveje” (privatvejsloven)
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Center for Miljø og Plan
Lyngby-Taarbæk Kommune
Team
Punkt
nr. Vej
15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 4 - Side -1 af 3
Istandsættelse af privat fællesvej - Fordelingsnøgle (Genoptagelse af sag)
BILAG 1
Fordelingsnøgle for vejen:
Gadevangen
28-04-2015
20140530052
Journal nr.:
NY UDGIFTSFORDELING ( samme fordeling, ændret samlet udgift)
Bidragsfordeling jf. § 51 i "Lov om private fællesveje"
Kommunalbestyrelsen fordeler udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere på følgende måde:
1) ejendommens facadelængde mod vejen
10%
2) størrelsen af ejendommens arealer
25%
3) måden, hvorpå ejendommenen benyttes eller må forventes benyttet
65%
Benyttelsen af den tilgrænsende ejendom beregnes på baggrund af Miljøministeriets "Turrater til beregninger" og tildeles bogstav i
tabellen (#) jf:
(B)
Bolig
(Å)
Børnehave
Beregning af benyttelse findes i bilag 2.
Reduktion (Red.) for hjørnegrunde og andre grunde, der har facade mod mere end en vej
Ejendomme, der grænser til den offentlige vej Kærparken eller Vejporten, tildeles en reduktion i bidraget på 10%
Berørte ejendomme
Adresse
1) Facadelængde
Matr.
nr.
Facade
#
Red.
m
Red.
Facade
Bidrag - facade
10%
2) Ejendommens arealer
Areal
m2
Red.
areal
3) Benyttelse (ben.)
Bidrag - areal
Ben.
25%
Red.
Ben
Samlet
Bidrag - ben.
bidrag
Pris for vedligeholdelse af vejen
65%
%
kr.
Gadevangen 1
Gadevangen 3
11cu
B
10%
24
22
0,3%
752
677
0,5%
1
0,9
1,1%
1,8%
6062,54
11dh
B
0%
18
18
0,2%
727
727
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6434,92
Gadevangen 4
11dg
B
0%
19
19
0,2%
899
899
0,7%
1
1,0
1,2%
2,1%
6902,97
Gadevangen 5
B
0%
18
18
0,2%
786
786
0,6%
1
1,0
1,2%
2,0%
6581,81
Gadevangen 6
11dc
11dd
B
0%
18
18
0,2%
902
902
0,7%
1
1,0
1,2%
2,1%
6870,61
Gadevangen 7A
14he
B
0%
28
28
0,3%
694
694
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6751,08
Gadevangen 7B
14hd
B
0%
5
5
0,1%
757
757
0,6%
1
1,0
1,2%
1,8%
5991,80
Gadevangen 8A
14hq
B
0%
32
32
0,4%
639
639
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6773,48
Gadevangen 8B
14hr
B
0%
4
4
0,0%
647
647
0,5%
1
1,0
1,2%
1,7%
5678,10
Gadevangen 9
14hf
B
0%
15
15
0,2%
732
732
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6327,87
Gadevangen 10A
14hs
B
0%
28
28
0,3%
664
664
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6676,39
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 1 af 3
Center for Miljø og Plan
Lyngby-Taarbæk Kommune
Team
Punkt
nr. Vej
15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 4 - Side -2 af 3
Berørte ejendomme
Adresse
1) Facadelængde
Matr.
nr.
Facade
#
Red.
m
Red.
Facade
Bidrag - facade
2) Ejendommens arealer
Areal
10%
m2
Red.
areal
3) Benyttelse (ben.)
Bidrag - areal
Ben.
25%
Red.
Ben
Samlet
Bidrag - ben.
bidrag
Pris for vedligeholdelse af vejen
65%
%
kr.
Gadevangen 10B
14ht
B
0%
4
4
0,0%
623
623
0,5%
1
1,0
1,2%
1,7%
5618,35
Gadevangen 11
B
0%
16
16
0,2%
739
739
0,6%
1
1,0
1,2%
1,9%
6385,13
Gadevangen 12A
14hg
14hu
B
0%
25
25
0,3%
625
625
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6459,80
Gadevangen 12B
14hv
B
0%
4
4
0,0%
686
686
0,5%
1
1,0
1,2%
1,7%
5775,20
Gadevangen 13A
14hi
B
0%
26
26
0,3%
679
679
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6634,07
Gadevangen 13B
Gadevangen 14A
14hh
14hx
B
0%
0%
5
26
0,1%
0,3%
786
B
5
26
659
786
659
0,6%
0,5%
1
1
1,0
1,0
1,2%
1,2%
1,8%
2,0%
6064,00
6584,28
Gadevangen 14B
14hy
B
0%
4
4
0,0%
698
698
0,5%
1
1,0
1,2%
1,7%
5805,08
Gadevangen 15
14hk
B
0%
15
15
0,2%
746
746
0,6%
1
1,0
1,2%
1,9%
6362,73
Gadevangen 16A
Gadevangen 16B
14hz
14hæ
B
0%
25
25
0,3%
611
611
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6424,94
B
0%
5
5
0,1%
737
737
0,6%
1
1,0
1,2%
1,8%
5942,00
Gadevangen 17
14hl
B
0%
16
16
0,2%
751
751
0,6%
1
1,0
1,2%
1,9%
6415,01
Gadevangen 18A
14hø
Å
0%
25
25
0,3%
618
618
0,5%
10,6
10,6
12,5%
13,2%
43958,99
Gadevangen 18B
14ia
B
0%
4
4
0,0%
764
764
0,6%
1
1,0
1,2%
1,8%
5969,39
Gadevangen 19A
14hn
B
0%
26
26
0,3%
683
683
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6644,03
Gadevangen 19B
14hm
14iv
B
0%
4
4
0,0%
773
773
0,6%
1
1,0
1,2%
1,8%
5991,80
B
0%
21
21
0,3%
671
671
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6414,99
Gadevangen 20
Gadevangen 21
14ho
B
0%
14
14
0,2%
724
724
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6268,12
Gadevangen 22
14og
B
0%
5
5
0,1%
807
807
0,6%
1
1,0
1,2%
1,8%
6116,28
Gadevangen 23
14hp
B
0%
17
17
0,2%
714
714
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6362,72
Gadevangen 24
14nb
B
0%
19
19
0,2%
618
618
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6203,38
Gadevangen 25
14gm
B
0%
21
21
0,3%
875
875
0,7%
1
1,0
1,2%
2,1%
6922,88
Gadevangen 27
14gl
B
0%
22
22
0,3%
792
792
0,6%
1
1,0
1,2%
2,0%
6756,07
Gadevangen 29
14gk
B
0%
22
22
0,3%
770
770
0,6%
1
1,0
1,2%
2,0%
6701,30
Gadevangen 30
14mm
B
0%
22
22
0,3%
641
641
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6380,14
Gadevangen 31
14gi
B
0%
21
21
0,3%
676
676
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6427,44
Gadevangen 32
14gg
B
0%
21
21
0,3%
917
917
0,7%
1
1,0
1,2%
2,1%
7027,45
Gadevangen 33
14gh
B
0%
22
22
0,3%
660
660
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6427,44
Gadevangen 34
14gn
B
0%
22
22
0,3%
670
670
0,5%
1
1,0
1,2%
1,9%
6452,34
Gadevangen 35
14fh
B
0%
22
22
0,3%
681
681
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6479,72
Gadevangen 36
14ff
B
0%
28
28
0,3%
813
813
0,6%
1
1,0
1,2%
2,1%
7047,35
Gadevangen 37
14fi
B
0%
22
22
0,3%
683
683
0,5%
1
1,0
1,2%
2,0%
6484,70
Kærparken 4
11cv
B
10%
24
22
0,3%
1051
946
0,7%
1
0,9
1,1%
2,0%
6732,50
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 2 af 3
Center for Miljø og Plan
Lyngby-Taarbæk Kommune
Team
Punkt
nr. Vej
15 - Ansøgning fra Børnehaven Enhjørningen om finansiering af vejistandsættelse
Bilag 4 - Side -3 af 3
Berørte ejendomme
Adresse
Vejporten 40
Vejporten 42
I alt
1) Facadelængde
Matr.
nr.
14fb
14fa
14fg
Facade
#
Red.
m
Red.
Facade
B
10%
21
B
10%
Bidrag - facade
2) Ejendommens arealer
Areal
3) Benyttelse (ben.)
Bidrag - areal
Ben.
10%
m2
Red.
areal
19
0,2%
711
640
0,5%
39
35
0,4%
807
726
844
833
10%
33658
33326
25%
Red.
Ben
%
kr.
1,8%
5863,12
1,1%
0,5%
1
0,9
1,1%
2,0%
6723,50
25%
55,6
55
65%
100%
331877,80
247.670,00 ekskl. moms
I alt overslagspris
Administrationsomkostninger
Overslagspris for istandsættelse af vejen
kr
kr
kr
309.587,50 inkl. moms
22.290,30
331.877,80 inkl. moms
Side 3 af 3
65%
0,9
kr
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Pris for vedligeholdelse af vejen
1
Kommunens billigste indhentede tilbud fra Lemminkäinen
Se forklaring på begreber, forkortelser og beregninger i bilag.
Samlet
Bidrag - ben.
bidrag
Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Punkt nr. 17 - Meddelelser
til udvalgets medlemmer - august 2015
Region Hovedstaden
Bilag 1 - Side -1 af 40
Copenhagen
– hele Danmarks
hovedstad
UDKAST
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -2 af 40
Om den regionale vækstog udviklingsstrategi
Region Hovedstadens regionale vækst-og udviklingsstrategi tager udgangspunkt
i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj
vækst og livskvalitet.Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for
to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer.
Målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for
hovedstadsregionen og Greater Copenhagen.
1
Vision
fælles vision
Retning
Effektiv og
bæredygtig
mobilitet
Kompetent
arbejdskraft og
internationalisering
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
2
rammevilkår
Sund
vækst
Grøn
vækst
Kreativ
vækst
Smart
vækst
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Udfordringer
Mål
Investeringer
Konkrete
initiativer
Ansvar
Investering
Tidshorisont
Fakta om strategien
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede
og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner,
virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Den indeholder en
række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år.
2
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
4
væksttemaer
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -3 af 40
Forord
Turbo på Danmarks
vækstmotor
Hovedstadsregionen er hele Danmarks vækstmotor – og det forpligter.
Det er her, der bliver skabt flest nye arbejdspladser. Det er også her, vi
skaber mere end en tredjedel af Danmarks velstand. Med vores nye
strategi sætter vi turbo på motoren for at skabe mere vækst og udvikling
i regionen. Det gavner os, der bor og lever her i regionen, det gavner alle
danskere – og det gavner Danmark ude i verden.
Et stærkt nordeuropæisk vækstcenter
Hovedstadsregionen har, hvad der skal til for
at blive en stærk nordeuropæisk storbyregion.
Derfor skal vi gå forrest i konkurrencen med
andre internationale storbyer om at skabe
arbejdspladser, øge væksten og tiltrække udenlandske investeringer. Et vigtigt skridt i retning
mod et stærkt nordeuropæisk vækstcenter er
udviklingen af Greater Copenhagen. Vi har tilsammen næsten 4 mio. borgere, 11 universiteter
og 150.000 studerende og forskere i topklasse,
og det gør os godt rustet til at tage konkurrencen op med Hamborg, Berlin og Stockholm. Her
spiller Øresundsbroen, den kommende Femern
Bælt og Københavns Lufthavn en central rolle.
De er alle vigtige porte, der forbinder Skandinavien til resten af verden.
Et attraktivt sted at bo og drive virksomhed
Hovedstaden er igen og igen kåret som verdens
bedste by at bo og leve i. Flere og flere mennesker vælger at bo i de større byer, men det både
forpligter og udfordrer i forhold til at skabe
gode livsvilkår for mennesker og attraktive
erhvervsvilkår for virksomheder. Mennesker vil
gerne bo i byer, hvor naturen er tæt på, luften
er ren, og vandet er klart. Samtidig skal det
være nemt at komme omkring i vores region:
vi vil have kloge trafikale løsninger hvad enten
man kører på cykel, i tog eller i bil. Og virksomhederne har behov for adgang til kompetente
medarbejdere og gode rammebetingelser for at
skabe innovation, vækst og udvikling.
Et endnu bedre sundhedsvæsen
Vi vil også arbejde for at udvikle et stærkt
fælles sundhedsvæsen. I Danmark bygger
vi på mennesker – dygtige mennesker er
vores råstof. Vi tror på dem, vi udvikler dem,
og vi prøver at lade dem blomstre. Vores
sundhedsvæsen står på skuldrene af generationer af menneskers drømme, ambitioner
og hårde arbejde for at skabe lige adgang til
velfærdssamfundet og til sundhedsvæsnet. Vi
skylder dem at gøre det endnu bedre. Det gør
vi bl.a. ved at udnytte de muligheder, som
ny teknologi og digitale løsninger giver os i
forhold til at skabe sammenhæng, værdi for
patienterne og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Nye løsninger og øget samarbejde med det
private erhvervsliv skal også sikre, at danske
virksomheders løsninger på sundheds- og
velfærdsområdet får en frontposition på det
globale marked.
En fælles vækstindsats
Det er en fælles udfordring at styrke væksten og livskvaliteten i vores region. Vi skal
fortsat udvikle samarbejdet med kommuner,
erhvervsliv, vidensinstitutionerner og organisationer. Gennem den indsats kan vi udnytte
de store potentialer, vores region rummer.
Vi skal sammen skabe en attraktiv, grøn og
innovativ metropolregion med både høj vækst
og livskvalitet til gavn for de mennesker, der
bor og lever her, og de virksomheder, der har
deres forretning her.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
3
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -4 af 40
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -5 af 40
Indhold
Forord 3
Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor
Væksten skal styrkes
Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen
Region Hovedstaden fokuserer
To rammevilkår og fire strategiske væksttemaer
5
6
11
13
14
Rammevilkår 1: Effektiv og bæredygtig mobilitet
Rammevilkår 2: Kompetent arbejdskraft og internationalisering
16
20
Væksttema 1: Sund vækst
Væksttema 2: Grøn vækst
Væksttema 3: Kreativ vækst
Væksttema 4: Smart vækst
24
28
32
36
Sammen skaber vi resultater
40
5
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -6 af 40
Greater Copenhagen er
Danmarks vækstmotor
Både offentlige og private aktører i hovedstadsregionen skal samarbejde for at nå
visionen om en metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Metropolregioner er
mere end blot centrale byområder. Effektive pendlermuligheder binder oplande
sammen i metropolregioner, og i Greater Copenhagen er alle afhængige af hinanden. I
samarbejde kan regionen blive mere internationalt synlig, fordi 3,8 millioner indbyggere
giver et væld af muligheder for både borgere og virksomheder. Derfor ønsker Region
Hovedstaden et stærkt Greater Copenhagen.
Greater Copenhagen er Danmarks vækstmotor og
landets eneste metropolregion med global gennemslagskraft. Copenhagen er hele Danmarks hovedstad og driver
udviklingen i hele landet, hvilket pålægger hovedstadsregionen en særlig rolle og et særligt ansvar for at sikre
vækst og jobskabelse til gavn for hele Danmark.
— Omkring 40 procent af Danmarks BNP skabes i
hovedstadsregionen
— Omkring 85 procent af de udenlandske investeringer,
der ender i Danmark, tiltrækkes til hovedstaden
— Omkring 75 procent af alle nye arbejdspladser i
Danmark er de sidste ti år skabt i hovedstadsregionen
— Omkring halvdelen af den danske eksport skabes af
virksomhederne i hovedstadsregionen
— De største private og offentlige investeringer i forskning og udvikling sker i hovedstadsregionen
Greater Copenhagen konkurrerer med de mest succesfulde metropoler i verden om arbejdspladser og investeringer. Regionen har et godt udgangspunkt som en af de
bedste regioner i verden at leve og arbejde i. Dette skal
udnyttes til at skabe yderligere vækst, flere arbejdsplader og øge livskvaliteten.
6
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Greater Copenhagen
—— To regioner og 46 kommuner i
Østdanmark samt 33 kommuner og
en region i Skåne samarbejder tæt
om at skabe vækst og udvikling i
den samlede metropol, som vi kalder
Greater Copenhagen.
—— Borgere, produkter og services
bevæger sig på tværs af grænser,
både lande-, regionale- og kommunegrænser, og Greater Copenhagen
udgør således én sammenhængende
funktionel metropolregion.
Vision for den regionale vækst- og udviklingsstrategi
—— Hovedstadsregionen er den grønne
og innovative metropol med høj
vækst og livskvalitet.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -7 af 40
Vækst, livskvalitet og
bæredygtighed går hånd i
hånd i Greater Copenhagen
Livskvalitet
Tryghed
Frihed
Oplevelser
Let hverdagsliv
Vækst
Produktivitet
Innovation
Arbejdspladser
Investeringer
Eksport
Bæredygtighed
Ren luft, vand og jord
Sundhed
Infrastruktur
5%
Væksten skal styrkes
Forudsætningen for at Greater Copenhagen kan konkurrere med verdens førende metropoler er et styrket
samarbejde på tværs af kommune-, regions- og landegrænser og mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sektor i hele den funktionelle
metropol. Sammen er målet at fokusere og forenkle
indsatserne og investeringerne, så Greater Copenhagen
drager fordele af styrkepositionerne – vi skal blive
endnu bedre til det, vi er gode til. Det handler blandt
andet om at udnytte den høje livskvalitet, viden og
evne til omstilling indenfor områder som energi, digitalisering, miljø, sundheds- og velfærdsteknologi, så der
kan skabes nye væksteventyr i Danmark.
Der investeres hvert år fem
procent af det nationale bruttonationalprodukt
i forskning og udvikling i
hovedstadsregionen. Det
er langt mere end i både
Stockholm og Hamborg.
59%
59 procent af alle nationale
patenter udtages i hovedstadsregionen. København
ligger nummer 1 sammenlignet med mere end 200
metropoler i hele verden.
7
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Greater Copenhagen
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -8 af 40
Greater Copenhagen
Hovedstadsregionen er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et
samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Et samarbejde,
der har til formål at skabe vækst. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret
dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige
Danmark og Sydsverige.
Et veludviklet erhvervsområde med
en højtuddannet arbejdsstyrke og
spidskompetencer inden for design,
medicin, biokemi, bioteknik, it, telekommunikation, miljøteknologi og
fødevareproduktion.
Et madmekka med unikke
kvalitetsprodukter fra jord
til bord.
8
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Krydspunktet mellem Skandinavien og
Europa med direkte forbindelse til 140
interkontinentale og europæiske flydestinationer, Øresundsforbindelse
og den kommende Femern
Bælt-forbindelse.
Greater Copenhagen
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -9 af 40
Et trygt velfærdssamfund, hvor det
er rart at bo, med høj livskvalitet, tillid
og god offentlig service – et solidt
fundament for at udvikle moderne
velfærdsteknologier og skabe
sund vækst.
En miljømetropol med fælles
værdier om grøn vækst, grøn
transport, rent vand og
bæredygtig energi.
Et førende forskningsområde med
11 universiteter, højt specialiserede
hospitaler, bio-sundhedsklynger og
tradition for innovative samarbejdsmiljøer.
Et attraktivt turistmål med en vifte af
tilbud inden for by, kyst, ø og kulturturisme. Fra historiske købstæder og
pulserende storbymiljøer til hvide
strande, bøgeskove og åbne
landskaber.
Et samlet arbejdsmarkedsopland på
3,8 millioner indbyggere stigende til
4,1 millioner indbyggere i 2025. En
metropol med korte pendlerafstande og direkte adgang til
to landes markeder.
9
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Greater Copenhagen
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -10 af 40
Visionen for Greater
Copenhagen
I 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og
viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en
fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget
beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol – Greater Copenhagen.
Det gør vi i Greater Copenhagen
Greater Copenhagen bygger videre på de senere års tætte samarbejder og effektive indsatser inden for eksempelvis sundhed, forskning, klima, miljø og energi samt
infrastruktur og turisme. Vi samarbejder fokuseret om
at sikre vækst, fordi vi vil skabe arbejdspladser og have
råd til velfærd, service og uddannelse til borgerne i
hele Greater Copenhagen.
Med Greater Copenhagen inviterer hovedstadsregionen
interesserede parter ind i samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden – erhvervslivet, arbejdsmarkedets
parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, de
regionale vækstfora og staten.
10
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Greater Copenhagen har to indsatsområder
—— Internationalisering – fordi internationale virksomheder, investeringer,
turister og højt uddannet arbejdskraft skaber vækst og beskæftigelse i
hele regionen.
—— Sammenhængende arbejdsmarked
og erhvervsudvikling – fordi en velfungerende region med god infrastruktur, plads til erhvervslivet og
høj attraktivitet er grundlæggende
for vækst og beskæftigelse.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -11 af 40
Greater Copenhagen
Region Hovedstaden
ønsker et stærkt
Greater Copenhagen
Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen og vil gerne investere i den videre udvikling af
samarbejdet ved at fokusere på tre udvalgte tiltag, der
er centrale for vækst og udvikling i Greater Copenhagen fremover.
Region Hovedstaden finder, at der med fordel kan
skabes et sammenhængende erhvervsservicetilbud på
tværs af kommuner, region og regionale aktører som for
eksempel Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Væksthus Hovedstaden. Et første skridt kunne
være udviklingen af et fælles målbillede om en koordineret og ensartet indgang til den kommunale erhvervsservice i regionen koblet med et kvalitets- og kompetenceløft. Region Hovedstaden vil gerne bidrage hertil.
Region Hovedstaden finder derudover, at der fra
statslig side med fordel kan tages initiativ til, at der
udarbejdes et nyt fysisk plandokument for hele Greater
Copenhagen som supplement til den nuværende fingerplan, der ikke dækker hele den funktionelle metropolregion. Parterne i Greater Copenhagen samarbejdet har
taget første skridt med et ”fælles Copenhagen-opslag”,
som også indgår i denne regionale vækst- og udviklingsstrategi. Et opslag, der også vil indgå i en række
kommuneplaner i hele metropolregionen. Det fælles
plandokument skal laves i fællesskab parterne imellem
og vedtages i enighed. Region Hovedstaden vil gerne
bidrage hertil.
Region Hovedstaden foreslår, at der etableres et statsligt-regionalt kontaktforum, hvor investeringer og udvikling i for eksempel infrastruktur, forskning og vækst
løbende kan drøftes. Deltagerne i dette kontaktforum
fra regional side kunne, for at sikre den fælles værdiskabelse, være de politiske parter bag Greater Copenhagen
arbejdet. Fra statslig side kunne det med fordel være
centrale ministre med ansvar for vækst og jobskabelse.
11
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -12 af 40
12
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -13 af 40
Region Hovedstaden fokuserer på:
Viden.
Viden er nøglen til vækst. Regionen skal tiltrække endnu mere talent, flere private og
offentlige forskningsmidler samt skabe et tættere samarbejde mellem universiteter,
erhvervsskoler, virksomheder og den offentlige sektor.
Attraktivitet.
En attraktiv region er en bæredygtig region, der er sund og tryg at leve i. Greater
Copenhagen er attraktiv, og det er afgørende fortsat at styrke den regionale indsats,
så der kan tiltrækkes investeringer, virksomheder og talent til hele den funktionelle
metropolregion.
Infrastruktur.
Greater Copenhagen skal bindes bedre sammen med ny sammenhængende
og grænseoverskridende infrastruktur. Der skal findes en samlet løsning på de
trængselsproblemer regionen plages af – det skal være nemt, hurtigt, effektivt og
miljøvenligt at komme rundt. Samtidig skal transporten understøtte sund levevis og
være bæredygtig, så elbiler og kollektiv transport skal spille en større rolle.
Region Hovedstaden investerer i:
Stærke alliancer mellem vidensinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor,
så fælles mål bliver til fælles løsninger
Fokuserede indsatser, som gør en forskel for borgere og virksomheder
Fælles global markedsføring af Greater Copenhagen, som øger konkurrenceevnen
og synligheden af metropolen internationalt
13
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -14 af 40
To rammevilkår og fire
strategiske væksttemaer
På baggrund af de styrker hovedstadsregionen har, er der udvalgt to rammevilkår og
fire strategiske væksttemaer, som den fremtidige vækst og udvikling i regionen skal
bygges på:
Rammevilkår
For at opnå succes med at skabe livskvalitet og stærke erhvervs- og vidensmiljøer på
det sunde, det grønne, det kreative og det smarte område, må de rette rammevilkår
være til stede. Region Hovedstaden har fokus på to rammevilkår, der understøtter både
sund, grøn, kreativ og smart vækst:
— Effektiv og bæredygtig mobilitet, herunder eksempelvis sammenhæng i regionen og
grønne drivmidler
— Kompetent arbejdskraft og internationalisering, herunder eksempelvis kvalificeret
faglært arbejdskraft og tiltrækning af internationale talenter
Strategiske væksttemaer
Virksomheder og vidensinstitutioner i Greater Copenhagen er blandt de bedste, når
det kommer til områder som grøn omstilling, sundheds- og velfærdsteknologi samt
smarte og kreative løsninger, fordi der er en lang tradition for at specialisere sig inden
for disse områder. Det skal der bygges videre på. Derfor er den regionale vækst- og
udviklingsstrategi bygget op om fire strategiske væksttemaer:
— Sund vækst, herunder eksempelvis øget offentligt-privat samspil om forskning og
innovation
— Grøn vækst, herunder eksempelvis omstilling af energi- og transportsystemet og
grøn jobskabelse
— Kreativ vækst, herunder eksempelvis flere turister til regionen og professionalisering
af de kreative erhverv
— Smart vækst, herunder eksempelvis regional bredbånds- og mobildækning og
deleøkonomi som vækstdriver
14
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -15 af 40
Attrakt
ivit
e
Ko
mp
ete
væ
kst
nd
Su
ti o n
jdskraft og interna
rbe
nt a
bæredygtig
ar
m
S
t
mo
b
i
l
i
tet
i
væ
kst
tu r
Vide n
iv o g
kst
Vision
Grøn og innovativ
metropol med
høj vækst og
livskvalitet
t ru k
ras
at
Kre
v
Inf
t
kt
Effe
væ
Gr
øn
t
ks
væ
al i s
er i
ng
Vi vil sikre gode rammevilkår og
vækst, så hovedstadsregionen
er en grøn og innovativ metropol
med høj vækst og livskvalitet.
15
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Rammevilkår 1
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -16 af 40
Rammevilkår 1:
Effektiv og bæredygtig
mobilitet
Alle i regionen, både borgere, studerende og virksomheder, er afhængige af en
stærk og veludbygget infrastruktur og et effektivt kollektivt trafiksystem. Den trafikale infrastruktur er afgørende for vækst og velfærd i hovedstadsregionen, og har
samtidig betydning for hurtig og nem adgang til resten af landet såvel som resten
af verden. Det skal være let at komme til og fra regionen, og det skal være let at
komme rundt for personer og varer. Særligt virksomhedernes vækst forudsætter
kortere rejsetid og større mobilitet. Derfor er forbedringer af den kollektive transport,
herunder rejsetid, styrkelse af lufthavnen som regionalt krydspunkt, bedre og nye
veje og flere cykelstier samt offentlig efterspørgsel på smarte, intelligente og grønne
løsninger til transportsektoren, afgørende for vækst og jobskabelse i regionen.
Regionale udfordringer
CO2-udledning
Transportsektoren i hovedstadsregionen udgør en
betydelig del af regionens CO2 udledning. Hovedstadsregionen skal være CO2 neutral i 2040, og derfor skal
der løbende investeres i at nedbringe CO2-udledningen
fra transportsektoren parallelt med at den kollektive
trafik styrkes og gøres mere effektiv, smart og attraktiv.
Det skal være nemt at cykle, fordi det både nedbringer
CO2-udslip, nedsætter trængsel og gavner folkesundheden. Samtidig skal delebilisme udbredes, fordi det
bidrager til at nedsætte CO2-udslip.
International tilgængelighed
Virksomhedernes adgang til markeder og arbejdskraft
afhænger både i hele den funktionelle metropolregion,
og i resten af landet, af Københavns internationale
lufthavn, som er et krydspunkt mellem Skandinavien
og Nordeuropa. Lufthaven har i dag direkte forbindelse
til en meget stor del af verdens økonomi. Tilgængeligheden til lufthavnen fra hele landet og regionen via tog
med høj hastighed skal styrkes, og antallet af flyruter
til og fra lufthavnen skal øges.
16
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Livskvalitet og sundhed til alle borgere
Hovedstadsregionen har halvdelen af alle støjbelastede
boliger i Danmark og cirka 1.500 borgere bliver hvert
år alvorligt syge af luftforurening. Det nedsætter sundheden, forringer livskvaliteten og hæmmer produktiviteten. Støj og partikelforurening skal nedsættes ved at
sikre en bedre og mere effektiv og bæredygtig kollektiv
trafik, flere delebiler, flere elbiler og øge antallet af
cyklister.
Mobilitet og sammenhæng på tværs af regionen
Analyser viser, at regionens bilister spildte 9,3 millioner timer i trafikken i 2012, og tallet forventes at være
fordoblet til 18,4 millioner timer i 2025. Det er en
enorm regional udfordring, der hæmmer den økonomiske vækst, og det er afgørende at få den løst. Der er
behov for flere nye veje, flere investeringer i letbaner
og ”Bus Rapid Transit-løsninger” samt anden kollektiv
infrastruktur for at nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten. Tilsvarende skal det være nemt og effektivt at få
bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -17 af 40
Rammevilkår 1
Vækstmål
—— Trængslen skal reduceres og den
internationale tilgængelighed skal
øges for at sikre virksomhederne
styrket adgang til markeder og
arbejdskraft samt en øget produktivitet.
Livskvalitetsmål
—— Borgerne skal kunne pendle mellem
bolig og arbejde og uddannelse på
tværs af regionen uden spildtid på
en måde, der bidrager til en sund,
attraktiv og klimavenlig hovedstadsregion.
Effektmål
–1 mio.
Cykling giver 1 million færre
sygedage om året i
hovedstadsregionen.
—— Rejsetiden på udvalgte prioriterede
strækninger skal nedsættes med 20
procent inden 2025
—— Støj- og partikelforureningen fra
transportsektoren nedsættes med 40
procent inden 2025
—— Transportsektoren skal være fri for
fossile brændstoffer i 2040
—— Adgangen via kollektiv trafik til og
fra Københavns Lufthavn øges med
35 procent inden 2025, og lufthavnens internationale opkobling skal
være væsentligt styrket i 2025
17
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Rammevilkår 1
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -18 af 40
Rammevilkår 1:
Effektiv og bæredygtig
mobilitet – investeringer
Investeringer 2015-2017
Investeringer i 2018-25
CO2-udledning
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og trafikoperatører iværksætte nye
løsninger på trængselsproblematikken blandt
andet ved at:
— Investere i en indfasning af anvendelse af
fossilfrie brændstoffer til busser og anden
kollektiv trafik
— Anlægge flere supercykelstier og anden cykelinfrastruktur samt udvide antallet af by- og
pendlercykler
— Videreudvikle den igangværende indsats med
at øge brugen af elbiler, blandt andet ved fælles
offentlige udbud
— Tilbyde mobilitetsplanlægningsservice til alle
virksomheder i regionen
Mobilitet
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og trafikoperatører sikre en effektiv og
bæredygtig transport, der kan nedbringe trængsel,
øge borgernes mobilitet og understøtte sund levevis og bevægelse ved at:
— Samle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner
og trafikoperatører for sammen at udarbejde
en mobilitetsplan for hele den funktionelle
metropolregion
— Fastsætte ambitiøse mål for at nedbringe rejsetiden for udvalgte prioriterede strækninger i
regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten
ved nem og effektiv mobilitet
International tilgængelighed
Region Hovedstaden vil i samarbejde med blandt
andet staten, kommuner, Region Sjælland, Region
Skåne og Malmø Stad sikre, at regionen bliver et
internationalt knudepunkt ved at:
— Arbejde for flere direkte flyruter til og fra
Københavns Lufthavn
— Skabe grundlaget for bedre og hurtigere trafikal
tilgængelighed til lufthavnen fra et geografisk
område, som dækker det meste af Danmark og
rækker op i Sverige og ned i Nordtyskland
Livskvalitet og sundhed til alle borgere
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner
og andre relevante parter arbejde for livskvalitet
og sundhed til alle borgere ved at:
— Kortlægge de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og
partikelforureningen i regionen og etablere en
investeringsplan for reducering af påvirkningen
— Arbejde for at flere cykler i regionen, blandt
andet ved at sætte øget fokus på cykelpendlertransport, herunder til og fra regionens
hospitaler
— Udvikle en grøn bilkorridor fra Skandinavien
via Greater Copenhagen til Hamborg
18
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Sammenhæng på tværs af regionen
Region Hovedstaden vil sammen med alle
relevante offentlige og private aktører udarbejde
et forslag til et prioriteret og sammenhængende
trafiksystem, som skal bidrage til at:
— Realisere større projekter og initiativer, som for
eksempel øget kapacitet på Kystbanen
— Skabe enighed om forslag til flere letbaner og
”Bus Rapid Transit – løsninger”
— Skabe bedre skiftemuligheder mellem transportformer ved stationer og store trafikknudepunkter
— Sikre, at borgerene oplever, at den kollektive
trafik i hovedstadsregionen er ét sammenhængende trafiksystem. På sigt skal der skabes et
beslutningsgrundlag for at etablere én regional
forankret politisk ledelse, der har ansvaret for
hele den kollektive trafik i Greater Copenhagen
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -19 af 40
Rammevilkår 1
Region Hovedstaden vil forbinde hospitaler og skabe
bedre tilgængelighed med nye letbaner
Senest i 2025 vil Region Hovedstaden sammen med staten og kommuner åbne en
ny letbanelinje, som kobler Hvidovre Hospital på det højfrekvente kollektive trafiknet.
En ny letbanelinje, som knytter den kommende letbane i Ring 3 med den kommende
Sydhavnsmetro, en strækning via Hvidovre Hospital, mellem Glostrup letbanestation
og Ny Ellebjerg station, som er endestation for Sydhavnsmetroen.
Samtidig med at letbanen i Ring 3 knyttes sammen med metroen i København vil den
nye letbanelinje kunne danne en 1. etape i en letbanelinje, som strækker sig mellem
letbanen i Ring 3, tværs over Amager og ud til Københavns Lufthavn.
Region Hovedstaden vil sammen med staten og kommunerne investere i at øge
borgernes tilgængelighed til hospitalerne og give den kollektive trafik et nyt gear.
19
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Rammevilkår 2
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -20 af 40
Rammevilkår 2:
Kompetent arbejdskraft
og internationalisering
Alle unge og voksne uanset baggrund skal have adgang til et relevant og attraktivt
uddannelsestilbud og mulighed for at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Kompetent arbejdskraft og ekspansive vidensmiljøer er afgørende for hovedstadsregionens vækst og for Danmark som helhed. Der er behov for,
at alle borgere i regionen kan videreuddannes, og derfor er det afgørende med en
god uddannelsesdækning i hele regionen. Tilsvarende er det centralt at sikre talentudviklingen på alle uddannelsesniveauer. Alt tegner til, at regionen kommer til at
mangle uddannet arbejdskraft i en nær fremtid, ligesom i tiden før den økonomiske
krise, og små og mellemstore virksomheder får et større behov for internationalisering. Mangel på kompetent arbejdskraft er en barriere for at tiltrække investeringer
og skabe nye arbejdspladser. Der skal uddannes højt kvalificerede unge og voksne
med de rette vækstkritiske kompetencer, og det skal være nemt og interessant for
udenlandske talenter og medarbejdere at bosætte sig i Greater Copenhagen, så
regionens styrker kan udvikles.
Regionale udfordringer
Mere kvalificeret faglært arbejdskraft
Der bliver brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsregionen fremover. Kun 14 procent vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og dem, der
gennemfører en erhvervsuddannelse, opnår ikke altid et
tilstrækkelig højt kompetenceniveau. Ved at hæve uddannelsesniveauet understøttes ikke blot jobskabelsen, men
også udviklingen af den generelle folkesundhed, især fordi de dårligst uddannede løftes og får bedre livskvalitet.
Vækstkritiske kompetencer
Erhvervslivet efterspørger medarbejdere med de rette
vækstkritiske kompetencer inden for alle brancher.
Det skal understøttes af relevante uddannelser, der
uddanner til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Højtuddannede skal i højere grad uddannes til private
job, talentudviklingen skal styrkes, og der er behov
for, at flere iværksættere bryder igennem og etablerer
succesfulde virksomheder.
Tiltrækning af internationale talenter
Hovedstadsregionen mangler arbejdskraft og talenter
inden for en række fagområder. Det skal fremadrettet
være mere attraktivt at studere og arbejde i Greater
Copenhagen, og det skal være nemt og effektivt at
20
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
bosætte sig både som international studerende og
familie, fordi tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft
kræver, at internationale talenter bosætter sig her.
Internationalisering af små og mellemstore virksomheder
Det internationale perspektiv og kompetenceniveauet
skal styrkes i de små og mellemstore virksomheder.
Der er behov for tættere samspil mellem de små og de
store virksomheder i regionen for at sikre internationalisering og adgang til udenlandske markeder. Tilsvarende er der behov for ét fælles Greater Copenhagen
internationaliseringsstøtteprogram for virksomhederne
og deres arbejdskraft.
Styrket offentligt privat samarbejde
Sammenlignet med andre metropolregioner samarbejder private og offentlige virksomheder og universiteter i hovedstadsregionen ikke nok om innovation
og forskning. Det betyder, at forskning for sjældent
omsættes til nye produkter og services til nationale
og internationale markeder. Tilsvarende er der behov
for, at flere aktører på tværs af sektorer går sammen
i konsortier om fælles forsknings- og udviklingsprojektansøgninger, fordi det øger mulighederne for at
hente internationale forskningsmidler til regionen.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -21 af 40
Rammevilkår 2
Vækstmål
—— Erhvervslivet har adgang til kompetent dansk og international arbejdskraft, og adgangen til kompetent
arbejdskraft og internationalt fokus
gør det attraktivt at etablere virksomhed og investere i hovedstadsregionen.
Livskvalitetsmål
—— Flere unge skal gennemføre en
erhvervskompetencegivende uddannelse, så de får bedre muligheder for
at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet, og Greater Copenhagen skal være
et attraktivt sted at leve for internationale virksomheders medarbejdere.
Effektmål
22.425
Der bor i dag 22.425
højtuddannede udlændinge
i hovedstadsregionen.
—— Mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse
i 2020
—— Andelen af 18-29-årige, der ikke
har en erhvervskompetencegivende
uddannelse, er faldet med 20 procent i 2020
—— Andelen af danske højtuddannede i
den private sektor er steget med 10
procent i 2020
—— Andelen af udenlandske højtuddannede er steget med 20 procent i 2020
—— Antallet af gazellevirksomheder i
regionen skal stige med 30 procent i
perioden 2015-2025
—— Vidensarbejdere og internationale
talenter fra hele verden opfatter
Greater Copenhagen som et af de
fem mest attraktive steder at leve og
arbejde i 2025
—— Antallet af storskalainnovationssamarbejder mellem offentlige institutioner, private virksomheder og
universiteter i regionen er øget med
5 procent per år frem til 2020
21
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Rammevilkår 2
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -22 af 40
Rammevilkår 2:
Kompetent arbejdskraft
og internationalisering
– investeringer
Investeringer 2015-2017
Mere kvalificeret faglært arbejdskraft
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten,
erhvervsskolerne, de regionale arbejdsmarkedsråd,
arbejdsmarkedets parter og kommunerne opkvalificere flere voksne til faglært niveau ved at sikre:
— Bedre inklusion af borgere på kanten af
arbejdsmarkedet blandt andet ved brug af
socialøkonomiske virksomheder
­— Styrket efteruddannelsestilbud til voksne, der
skal opkvalificeres eksempelvis i form af flere
voksenlærlinge, sidemandsoplæring og papirer
på allerede erhvervet viden og kompetence
Vækstkritiske kompetencer
Region Hovedstaden vil i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, kommuner og staten sikre, at
flere får de rette vækstkritiske kompetencer som
en del af deres uddannelse og efteruddannelse
ved at:
— Fremme udvikling af vækstkritiske kompetencer i uddannelsessystemet, herunder international forståelse, forretningsudvikling, samarbejde
og tværfaglighed
— Styrke karrierefokus og sammenhængen
mellem uddannelsesniveauer, herunder særligt
mellem grundskole og erhvervsuddannelserne
— Styrke uddannelses- og erhvervsfremmesystemet, så der skabes flere succesfulde iværksættere
— Igangsætte programmer i regi af Greater Copenhagen, som øger kompetenceudviklingen i små
og mellemstore virksomheder
Tiltrækning af internationale talenter
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten,
kommuner, Region Sjælland, Region Skåne, og
Copenhagen Capacity gøre det nemt for internationale talenter at bosætte sig i Greater Copenhagen ved at:
— Investere i den internationale borgerservice i
Greater Copenhagen
22
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
— Skabe et sammenhængende beslutningsgrundlag for etablering af flere internationale grundskoler i regionen
— Udvikle et internationaliseringskatalog over
tiltag som staten, region og kommuner med
fordel kan gennemføre for at sikre den internationale tilgængelighed internt i regionen,
herunder også på regionens hospitaler og i den
kollektive trafik
— Bidrage til en løbende reduktion af grænsehindringer i forhold til at bo, arbejde og studere
på hver sin side af Øresund
— Arbejde for et tættere samarbejde mellem
Østdanmark og Skåne om uddannelser og praktikpladser på alle niveauer
— Styrke og konsolidere regionens talentindsats,
der skal forankres hos én operatør
Internationalisering af små og mellemstore virksomheder samt offentligt-privat samarbejde
Region Hovedstaden vil sammen med forskningsinstitutioner, staten og private virksomheder gøre
det mere attraktivt for internationale aktører at
investere i og samarbejde med regionens virksomheder og universiteter ved at:
— Udvikle Copenhagen Science Region, som skal
tiltrække flere forskningsmidler, internationale
virksomheder og forskere
— Sætte yderligere fokus på iværksætteruddannelser samt test af nye teknologier og offentlige-private samarbejder om sundhedsinnovation
— Etablere et regionalt videnscenter for offentligt-privat samarbejde, der dels skal videndele
i hele hovedstadsregionen, dels identificere
potentialerne ved en styrket indsats for offentligt-private partnerskaber i Greater Copenhagen,
herunder særligt de gevinster, der er ved storskala offentligt-private partnerskabsprojekter
— Etablere partnerskaber med virksomheder og
videninstitutioner om at øge eksporten til Kina
og tiltrække flere kinesiske investeringer
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -23 af 40
Rammevilkår 2
Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
Region Hovedstaden vil tage ansvar og investere i at gøre regionens
erhvervsuddannelser til et attraktivt førstevalg ved at tilbyde alle regionens
erhvervsskoler et 360 graders eftersyn, som fører til et kvalitetsløft af
erhvervsuddannelserne frem mod 2020.
Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og livskvalitet i regionen, fordi
regionens evne til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser i høj grad afhænger
af adgangen til kompetent arbejdskraft. Region Hovedstaden vil arbejde aktivt for
at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne, så de bliver et attraktivt førstevalg
for flere unge. Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælger en
erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Region Hovedstaden vil sammen med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter,
staten, kommuner, de regionale arbejdsmarksråd og uddannelsesaktører skabe et
politisk forum, der kan lede og målrette den offentlige indsats. Indsatsen skal sikre
bedre uddannelsesdækning, trafikal tilgængelighed, fysiske rammer og læringsmiljøer.
Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå
målet i 2020.
23
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 1
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -24 af 40
Væksttema 1:
Sund vækst
Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst.
Der er et effektivt offentligt sundhedsvæsen baseret på fri og lige adgang for alle, en
international stærk tilknyttet erhvervsklynge, som skaber vækst og arbejdspladser
på regionens hospitaler og universiteter, som danner grundlag for både udvikling af
nye behandlinger, produkter og virksomheder. Styrkepositionen bygger på en stærk
tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og tilbud, virksomheder og
vidensinstitutioner.
Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige sundhedsvæsen er under pres for
at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for de samme penge. Samtidig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på forskning og
tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Derudover er middellevetiden
relativt lav sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj lighed. Fælles
satsninger på en række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen
inden for sund vækst.
Regionale udfordringer
Offentlig-privat innovation
Greater Copenhagen står i dag stærkt inden for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning; men andre
metropoler og lande satser markant, samtidig med
at regionen er hæmmet af at være en lille storbyregion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel
BRIC-landene. Kampen om at tiltrække og fastholde
forskningsinvesteringer, forskere, talenter, erhvervsforskning og kliniske forsøg er benhård. Samtidig har OECD i
deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at
regionen er udfordret på evnen til at omsætte viden til
løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som andre
analyser peger på, at regionens evne til at implementere
og skalere nye effektive løsninger kan styrkes.
Viden og talent
Universiteterne og professionshøjskolerne uddanner
dygtige medarbejdere og forskere til både offentlige
og private virksomheder inden for sundhedsområdet.
Men kravene til medarbejdere og ledere om at udvikle
ny viden og nye løsninger på alle niveauer vil vokse
de kommende år. Der er behov for udvikling af både
eksisterende uddannelser og nye uddannelser, som
24
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannelser og sundhedsvidenskab. Et centralt element er ligeledes at inddrage regionens dygtige driftsmedarbejdere
i innovationsarbejdet. Samtidig er der en stigende
konkurrence mellem storbyregioner om at fastholde
og tiltrække både internationale forskere, undervisere
og studerende, som skal danne grundlaget for vækst og
udvikling.
Offentlig-private samarbejder og ESS/Max IV
Hovedstadsregionen har en mangeårig tradition for
offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet. Men
samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke
længere nok, og det er mange år siden, at regionen
har skabt virksomheder og kommercielle successer på
den baggrund. Der er behov for nye samarbejder og
metoder drevet af en intelligent offentlig efterspørgsel,
som kan omsætte behov for bedre og mere effektive
behandlinger, teknologier og ydelser til produkter og
ydelser, som kan sælges på det internationale marked,
blandt andet med udgangspunkt omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og Max IV
i Lund.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -25 af 40
80%
80 procent af Danmarks
virksomheder inden for
sundheds- og velfærds­
teknologi er placeret i
hovedstadsregionen.
2 mia.
Der forskes for over 2
milliarder kroner om året
på Region Hovedstadens
hospitaler.
Relativ lav middellevetid
Et effektivt sundhedsvæsen af høj kvalitet er vigtigt for at
sikre høj livskvalitet og en attraktiv region i øvrigt. Men
regionen er udfordret af, at middellevetiden er relativt lav
sammenlignet med andre regioner med økonomisk høj
lighed, og regionen har tilsvarende en for høj ulighed i
sundhed. Det nedsætter det enkelte menneskes mulighed
for at leve det liv, de ønsker og opnå frihed og selvforsørgelse. Der er derfor behov for tiltag, både i forhold
til sundhedsvæsenet, og i forhold til forebyggelse inden
for blandt andet motion, beskæftigelse, uddannelse med
videre, som kan løfte den generelle sundhedstilstand.
Produktivitet og sundhed
Sundhedsvæsenet har siden 2007 øget produktiviteten
med mere end 2 procent om året. Men skal hospitalerne
og det øvrige sundhedsvæsen i årene fremover leve op til
ønsket om fri og lige adgang til sundhedsydelser på højt
niveau og et godt liv for regionens borgere, er der behov
for nye tiltag og løsninger, som yderligere kan øge såvel
kvalitet som produktivitet i fremtiden. Samtidig er det
nødvendigt at sætte fokus på indsatser, som kan forbedre
befolkningens sundhed, så den enkelte borger kan opretholde et godt og selvhjulpet liv længst muligt.
Væksttema 1
Vækstmål
—— Hovedstadsregionen skal være et
af de fem mest foretrukne steder i
verden til udvikling af sundheds- og
velfærdsløsninger til det globale
marked.
Livskvalitetsmål
—— Regionens borgere skal leve sundere
og længere.
Effektmål
—— Den private produktivitet i hovedstadsregionen er steget med gennemsnitligt 5 procent om året inden 2025
—— Region Hovedstaden indgår i 8 større offentligt-private forsknings- og
innovationssamarbejder 2015-2018
—— Antallet af udstedte patenter inden
for sundhedsområdet øges med 5
procent årligt inden 2025
—— Middellevetiden i hovedstadsregionen hæves fra 79,8 til 81 år inden
2025
—— Adgangen til testfaciliteter øges,
så der på regionens hospitaler og
lignende behandlingssteder er én
veletableret indgang. Effekten af
brugen vurderes i en måling blandt
de offentligt-private samarbejder
—— Der er tiltrukket 40 nye internationale topforskere, og der er sket en
stigning i videre forskerstillinger
efter ph.d.-uddannelsen på 5 procent
inden 2025
—— Hjemtagne eksterne midler fra
offentlige og private finansieringskilder skal stige med 3 procent per
år frem mod 2025.
25
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 1
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -26 af 40
Væksttema 1:
Sund vækst
– investeringer
Region Hovedstaden vil udvikle Copenhagen Science Region
som internationalt knudepunkt i 2025 inden for sund vækst
I konkurrencen mellem metropolregioner spiller tilstedeværelse af ekspansive
vidensmiljøer en helt afgørende rolle. Greater Copenhagen er i dag hjemsted for en
international erhvervsklynge med pharma-, biotek- og medicovirksomheder i global
topklasse. Men den internationale konkurrence er hård.
Derfor igangsætter Region Hovedstaden sammen med andre parter et ambitiøst
og fokuseret samarbejde, som skal skabe sund vækst, nye jobs og etablere nye
virksomheder. Det skal bidrage til at synliggøre regionen som en vidensregion. Målet
er, at førende forskere, virksomheder og mindst 3 topuniversiteter som for eksempel
Harvard, Stanford, Massachusetts Institute of Technology og gerne en videnstung
institution fra Kina etablerer sig og investerer i samarbejder inden 2025.
Samarbejdets omdrejningspunkter er blandt andet nye typer af uddannelser til
sundhedsmedarbejdere og sundhedsentreprenører, offentligt-privat innovation inden
for nye sundhedsteknologier, udvikling af regionen som naturligt centrum for nye
videnstunge sundhedsiværksættere og særligt at drage maksimal fordel af European
Spallation Source (ESS) og Max IV som magnet for forskning og innovation i nye
materialer.
Region Hovedstaden vil tage politisk og investeringsmæssigt lederskab for at nå
målet i 2025.
26
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -27 af 40
Investeringer 2015-2017
Offentlig-privat innovation
Region Hovedstaden vil sammen med universiteter, virksomheder og kommuner sikre, at Greater
Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling
og test af ny sundheds- og velfærdsteknologi ved at:
— S tille det offentlige sundhedsvæsen til rådighed
som udviklingslaboratorium for udvikling og
afprøvning af nye modeller, services og samarbejder, herunder styrkelse af én indgang på
tværs af regionens hospitaler
—V
idereudvikle Copenhagen Health Tech
Cluster (CHC) som en fælles platform i Greater
Copenhagen, der skal fremme vækstorienterede
indkøb, implementering, skalering, storskala
offentligt-private partnerskabsprojekter, eksport
og tiltrækning af internationale investeringer
Viden og talent
Region Hovedstaden vil sammen med universiteter og virksomheder udvikle Greater Copenhagen
som en internationalt førende vidensregion, der
leverer forskning i international topklasse samt
uddanner og tiltrækker forskere og medarbejdere
med de rette kompetencer til arbejdsmarkedet
ved at:
—P
lacere Greater Copenhagen centralt i det nye
europæiske EU-konsortium EIT Health, hvor
en række af de absolut førende europæiske
virksomheder og universiteter samarbejder om
forskning, uddannelse og innovation med fokus
på sund aldring
—E
tablere et nyt tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi i samarbejde med
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske
Universitet og Københavns Kommune.
—E
tablering af Copenhagen Health Innovation,
som en nytænkende uddannelsessatsning inden
for sundhedsinnovation mellem Københavns
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet,
Copenhagen Business School, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og en række
erhvervsvirksomheder
— Etablere et stærkt økosystem for iværksætteri
gennem videreudvikling af samarbejdet om
Copenhagen Spin-outs og inkubatormiljøer
mellem universiteter, hospitaler, investorer,
forskerparker og virksomheder
—U
dvikle og udrulle IT-løsninger, som frigør tid
til forskning i klinikken frem for dokumentation og registrering
—U
dvikle initiativer og indsatsområder, der har
fokus på øget tiltrækning og fastholdelse af
internationale talenter
— Skabe et stærkt strategisk samarbejde og udvikle
satsninger, der skaber et fælles internationalt
Væksttema 1
brand om Copenhagen Science City og tiltrækker
internationale talenter. Der skal udvikles rammer
og faciliteter, som sikrer optimal udnyttelse af de
store investeringer
Offentligt-private samarbejder og ESS og Max IV
Region Hovestaden vil sammen med universiteter,
staten, Region Skåne, Region Sjælland og andre
nøgleaktører arbejde for, at European Spallation
Source (ESS) og Max IV bliver en vækstmagnet for
Greater Copenhagen gennem forskning, innovation
og tiltrækning af investering og forskere ved at:
— Udarbejde en langsigtet national strategi med
indsatser, som samler parterne og skaber
grundlag for at udnytte potentialet i European
Spallation Source (ESS) og Max IV i Lund
—E
tablere og koordinere et Interreg-projekt med
deltagelse af universiteter, som skal fremme
flere virksomhedssamarbejder, uddannelse af
nye forskere og nedbryde grænsehindringer for
øget samarbejdet over Øresund sammen med
Region Skåne
— Samle relevante offentlige og private parter
og universiteter om markante forsknings- og
innovationssatsninger inden for sundheds- og
materialevidenskab
Relativ lav middellevetid
Region Hovedstaden vil sammen med sundhedsvæsnet, universiteter og virksomheder udvikle
løsninger til patienter, som hjælper sundhedsvæsnet til at møde patienters forskelligartede behov
og inkludere selv de svageste og mest udsatte
grupper patienter ved at:
— Kortlægge potentialerne for investeringer
i strukturel forebyggelse via for eksempel
cykelstier, reduceret luftforurening, reduceret
støjpåvirkning og uddannelse
— Udvikle og udrulle telemedicinske løsninger til
patienter
— Skabe differentierede behandlingstilbud
målrettet den enkelte og under hensyntagen til
patientens egne behov
Investeringer 2018-2025
Produktivitet og sundhed
Region Hovedstaden vil sammen med sundhedsvæsnet, kommuner, virksomheder og videninstitutioner sikre øget lighed i sundhed og højere
middelevetid ved at:
—K
ortlægge potentialer og udvikle metoder, der
kan forbedre behandlingen af patienter og øge
folkesundheden
27
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 2
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -28 af 40
Væksttema 2:
Grøn vækst
Greater Copenhagen har en unik international styrkeposition som foregangsby og
-region inden for den grønne omstilling. En stærk offentligt ledet indsats, der indbefatter forbedring af luftkvaliteten, bæredygtig indvinding af råstoffer, beskyttelse af
drikkevand, sikring af rent badevand i havn og langs kyster samt reduktion af CO2udledningen har skabt høj livskvalitet og betydelig økonomisk vækst og arbejdspladser. En stor del af virksomhederne i regionen tager deres afsæt inden for det
grønne og kan via deres svar på de offentligt drevne udfordringer og investeringer
skabe produkter og services, som eksporteres til hele verden. Grønne løsninger, der
er udviklet og testet i Greater Copenhagen, er unikke og efterspørges verden over.
Flere og flere virksomheder vælger at lokalisere sig i regionen for at købe sig ind i
dette grønne vidensmiljø.
Det er afgørende, at denne position som førende på området fastholdes og udvikles. Fælles fokuserede satsninger på en række områder er nødvendige for at styrke
positionen inden for grøn vækst, for eksempel opstilling af ét fælles ambitiøst regionalt CO2-neutralitetsmål og en investeringsplan for at nå målet.
Regionale udfordringer
Regional klimaplan
Energi- og transportsystemet skal baseres på vedvarende
energikilder. Hovedstadsregionen skal være CO2-neutral
i 2040. Energi- og transportsystemet står for en stor del
af CO2-udledningen, og der skal investeres målrettet for
at nedbringe CO2-udslippet på et økonomisk bæredygtigt
grundlag.
Klimatilpasning
Hovedstadsregionen skal tilpasse sig det ændrede klima.
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner gå forrest i arbejdet for
at sikre, at Greater Copenhagen bliver klimatilpasset for
at beskytte borgerne og virksomhedernes investeringer.
Ren jord, rent vand og råstoffer
Indsatsen for at sikre renere jord og rent drikkevand til
alle borgere i regionen skal optimeres gennem samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. Metoder,
der kan effektivisere sikringen, skal udvikles, og der skal
være råstoffer til rådighed for virksomheders produktion
og infrastrukturprojekter. Tidligere råstofgrave skal
udvikles til rekreative formål til gavn for borgere.
28
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Udnyttelse af potentialet omkring letbanen
Letbanen i Ring 3 skal udnyttes til at sikre bæredygtig
vækst på de arealer, der med den nye letbane bliver stationsnære og dermed får et nyt potentiale for anvendelse
og bebyggelse. Der skal tiltrækkes investeringer, byudviklingen skal understøttes, og der skal ske en høj tilgang af
passagerer til letbanen ved den bedst mulige anvendelse
af arealerne.
Ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel
Stigende priser på ressourcer som følge af stigende
ressourceknaphed øger behovet for at genanvende og
nedsætte ressourceforbruget og betragte affald som en
værdifuld ressource. Der skal sikres intelligent offentlig
efterspørgsel efter ressourceeffektive produkter og services, hvorfor ressourceeffektivitet og grøn efterspørgsel
skal drive udviklingen omkring genanvendelse.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -29 af 40
Væksttema 2
Vækstmål
—— Der skal skabes flere arbejdspladser og udviklingen i private virksomheder skal understøttes ved at
det offentlige efterspørger grønne
løsninger.
Livskvalitetsmål
—— Hovedstadsregionen skal være en af
verdens bedste og mest attraktive
miljømetropoler med høj drikkevandskvalitet, renere jord og luft,
lav CO2-udledning og høj evne til
klimatilpasning.
Effektmål
12%
Grønne virksomheder i
hovedstadsregionen står for
12 procent af den samlede
danske eksport
2014
Greater Copenhagen blev
i 2014 karakteriseret som
”Green Economy Leader” af
London School of Economics
—— Hovedstadsregionens energisystem
er CO2-neutralt i 2035
—— Transportsektoren i regionen er fri
for fossile brændstoffer i 2040
—— Hovedstadsregionen er internationalt bredt anerkendt som en klimaberedt region i 2025
—— I 2035 er hovedstadsregionen en
ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 procent af
regionens affald
—— 80 procent af hovedstadsregionens
grundvandsressource er inden 2025
sikret mod forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for
grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten
—— De grønne erhverv og cleantech sektoren vokser årligt med 8 procent
frem mod 2025
—— Højere passagertilgang for letbanen
med en stigning på 2,5 procent per
år frem til 2025 og/eller jobskabelsen langs med letbanen stiger 1
procent per år frem til 2025
29
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 2
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -30 af 40
Væksttema 2:
Grøn vækst
– investeringer
Hovedstadsregionen skal være CO2- neutral i 2040.
I 2040 vil Region Hovedstaden være verdens første CO2- neutrale metropolregion,
og regionens virksomheder og universiteter vil være førende i udviklingen af grønne
løsninger, der sikrer jobskabelse, vækst og øget livskvalitet.
Hovedstadsregionen står allerede stærkt, når det gælder klimatilpasning og
klimaforebyggelse, men der er behov for flere tværgående regionale og kommunale
investeringer i CO2-reduktion. Det afføder både positive effekter i forhold til
klimaforandringer og skaber arbejdspladser i form af udvikling af nye teknologier
og processer. Det kræver både en sammenhængende strategisk indsats og en
sammenhængende klimaplan, hvis det skal lykkes at nå målet.
Region Hovedstaden vil, både som virksomhed og som regional aktør, investere i at
skabe en CO2-neutral metropolregion i 2040.
30
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -31 af 40
Investeringer 2015-2017
Investeringer 2018-2025
Regional klimaplan
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og relevante aktører udarbejde en
regional klimaplan for at sikre, at energiforbruget
er i balance med energiproduktionen ved at:
— Omstille energiforsyningen til vedvarende energi og effektivisere energisystemets infrastruktur
— Reducere energiforbruget i bygninger og anlæg
hos borgere, virksomheder, kommuner og
region
— Reducere energiforbruget i transportsektoren
og omlæggelse af transportsektoren til fossilfrie
drivmidler
Ressourceeffektivitet
Region Hovedstaden vil optimere ressourceeffektiviteten ved at forebygge og genanvende affald på
regionens hospitaler, virksomheder og kommuner
ved at fremme industriel symbiose, direkte genbrug og ressourceoptimering i produktionen.
Klimatilpasning
Region Hovedstaden vil sammen med staten,
kommuner og relevante aktører sikre, at hoved
-stadsregionen er klimaberedt i 2025 ved at:
— Sikre klimatilpasning gennem vejledning,
koordinering og facilitering på tværs af aktører
blandt andet ved at etablere en regional Task
Force
— Belyse de økonomske potentialer ved en bedre
regional kyst- og stormflodssikring
— Igangsætte et partnerskab med EU-konsortiet
Climate-Knowledge Innovation Community om
reduktion af og tilpasning til klimaændringer
Væksttema 2
Øget grøn efterspørgsel
Region Hovedstaden vil i samarbejde med staten
og kommuner fremme intelligent grøn efterspørgsel efter metoder og produkter inden for
miljø- og klimaområdet ved at:
— Udnytte det grønne vækstpotentiale i både
Region Hovedstadens og kommuners indkøb og
behov for grønne produkter og metoder i egne
organisationers drift
— Fremme videns- og erfaringsudveksling samt
kompetenceudvikling for offentlige indkøbere
— Sikre værktøjer til at flytte fokus fra indkøbspris til levetidsomkostning af produkter
ved indkøb
— Gennemføre funktionsudbud og skabe tættere
dialog med virksomheder om udvikling af grønnere produkter med vækstpotentiale
Ren jord, rent vand og råstoffer
Region Hovedstaden vil gennem nye strategiske
partnerskaber med vidensinstitutioner, virksomheder og kommuner fremme at:
— Der sker en løbende oprensning af jordforurening
— Regionens grundvand og råstoffer sikres
— Råstofgrave efter endt råstofgravning kan få ny
samfundsværdi
— Flere små og mellemstore virksomheder kan
udvikle sig via kommercialisering heraf
Udnyttelse af potentialet omkring letbanen
Region Hovedstaden vil i samarbejde med Ringbykommunerne og en række andre offentlige og
private aktører styrke letbanen ved at:
— Igangsætte en idé- og arkitektkonkurrence for
udvalgte cases og intelligente by-programmer
— Arbejde for effektiv og grøn mobilitet med
fokus på udvikling af stationsområder, og trafikknudepunkter og nye mobilitetsløsninger
— Fremme markedsføring af og investeringer i de
arealer, der er tilknyttet letbanen
31
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 3
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -32 af 40
Væksttema 3:
Kreativ vækst
Dansk design, arkitektur og mode er kendt i hele verden, og computerspil, film- og
TV-produktion udgør kæmpe eksportsuccesser og er en vigtig del af regionens
brand. Michelin-restauranter og store events har sat regionen på det gastronomiske verdenskort og antallet af turister i Copenhagen vokser med 10 procent om
året. Regionen står stærkt på dette felt og der er potentiale for at sikre yderligere
gevinster inden for den kreative vækst. Kreativ vækst og øget turisme kommer dog
ikke af sig selv, og det kræver en konsekvent og vedvarende indsats for at styrke og
fastholde regionens potentialer.
De kreative erhverv og turismen er afgørende for, at Greater Copenhagen gentagne
gange topper de internationale lister som et af verdens mest attraktive steder at
bo og leve. Det kommer hele Danmark til gode og bidrager til betydelig jobskabelse
og investeringer i regionen, men samtidig forudsætter det dygtige og professionelle
virksomheder. Det er særligt vigtigt, fordi en stor del af de jobs, der følger med, er
inden for brancher, hvor folk med en kort eller helt uden uddannelse kan få et godt
arbejde. Disse jobs er dertil forankret i regionen og kan ikke flyttes ud. Derfor skal
indsatsen for turisme og kreative erhverv styrkes på tværs af regionen i et samspil
mellem kommuner og erhvervene – til gavn for jobskabelsen.
Regionale udfordringer
Kommercialisering og internationalisering
De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte
af helt små- og mellemstore virksomheder, der har svært
ved at skalere deres produktion og få dem eksporteret.
Potentialet for kommercialisering og internationalisering i de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv skal
udnyttes bedre, så virksomhedernes eksport og omsætning stiger.
Professionalisering af de kreative erhverv
Regionens kreative virksomheder er typisk udfordret
af, at de mangler kapital og professionalisering. Der
skal skabes fokus på innovation og produktudvikling og
tiltrækning af risikovillig kapital. Derudover er der behov
for øget fokus på forretningsstrategi, økonomi, markedsføring, IT, administration og forretningsudvikling.
Internationale kultur- og sportsevents
Der skal tiltrækkes endnu flere events og konferencer,
som skaber omsætning og job i hele servicesektoren. Nye
kultur- og oplevelsesprodukter inden for blandt andet
sport, kunst, musik, mangfoldighed, spil og gastronomi
skal udvikles for at skabe kvalitetsprodukter, som kan
tiltrække både borgere og turister til regionen.
32
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Flere turister til regionen
Hovedstadsregionen som global turistdestination er i
stærk konkurrence med andre regioner i Europa, og
prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne
udvikles. Greater Copenhagen skal være et spændende
turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service
og god tilgængelighed til oplevelser. Det gælder både i
byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som
i det øvrige Danmark. Produkterne skal målrettes både
private turister og særligt erhverv- og kongresturister,
der ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer
igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er stigende,
og der er derfor et særligt behov for at øge regionens
Kinaparathed.
Branding gennem internationale film- og TV-serier
Danmark er internationalt kendt for sine vidensmiljøer
på filmområdet, stærke instruktører, producenter og
kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og
TV-serier produceres i regionen til gavn for både filmindustri og branding. Der skal samarbejdes i hele Greater
Copenhagen om dette.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -33 af 40
Væksttema 3
Vækstmål
—— Hovedstadsregionen skal være en
region, hvor kommercialisering og
eksport inden for de kreative og
oplevelsesøkonomiske erhverv øges
til gavn for vækst og beskæftigelse.
Livskvalitetsmål
—— Copenhagen-metropolens image som
bosætningsregion for veluddannede
og kreative borgere skal styrkes.
Effektmål
20%
De kreative erhverv og turismen står for 20 procent
af beskæftigelsen i hovedstadsregionen
10%
10% af hovedstadsregionens
eksportindtægter stammer
fra de kreative erhverv
—— Eksporten i de kreative erhverv er
steget med 25 procent inden 2025
—— De kreative erhverv og turismen
har skabt 20 procent flere arbejdspladser frem mod 2025
—— Der er tiltrukket 25 nye store, internationale kultur- og sportsevents til
regionen frem mod 2019
—— Antallet af turister til regionen
stiger med 6 procent om året frem
mod 2025
—— Copenhagen er gået 5 pladser frem
som foretrukken turistby på top
20-listen Best Places to Visit in
Europe inden 2025
—— 10 nye film og TV-serier er optaget
i Greater Copenhagen af udenlandske producenter
33
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 3
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -34 af 40
Væksttema 3:
Kreativ vækst
– investeringer
Greater Copenhagen skal være i top 10 over mest attraktive
regioner i Europa for kinesiske turister
Senest i 2025 vil Region Hovedstaden sammen med kommuner og private turisme
aktører tage de relevante skridt for at sikre at Greater Copenhagen er i top 10 over de
mest attraktive regioner i Europa for kinesiske turister.
Antallet af kinesiske turister er stigende, og mere end 80 procent af de kinesiske
overnatninger sker i hovedstadsregionen. Det har stor betydning for regionens vækst,
eksport, omsætning og jobskabelse. Men der er behov for at forbedre regionens
position i konkurrencen ved at udvikle et tilstrækkeligt modtageapparat, sikre flere
direkte flyruter fra Kina og til regionen og levere bedre service og turistinformation
målrettet og gearet til de kinesiske turister, herunder websites på kinesisk, personale
der kan tale kinesisk samt, apps og turistinformation på kinesisk.
Region Hovedstaden vil sammen med andre interesserede investere i at øge
regionens Kinaparathed.
34
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -35 af 40
Investeringer 2015-2017
Investeringer 2018-2025
Kommercialisering og internationalisering
Region Hovedstaden vil sammen med offentlige og
private erhvervsfremmeaktører og uddannelsesinstitutioner udnytte potentialet for kommercialisering
og internationalisering i de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv for at øge eksport og omsætning
i små og mellemstore virksomheder ved at:
— Skabe markedsmodning i samarbejde med
erhvervsfremmeaktører
— Tiltrække finansiering og internationalisering af
de kreative digitale erhverv
— Bidrage til forankringen af Danish Design Society som platform for en samlet kreativ erhvervsklynge
Kommercialisering og internationalisering
Region Hovedstaden vil sammen med private
aktører og staten sikre, at de kreative erhverv kan
bidrage til vækst i andre erhverv og sektorer, og
regionen skal i højere grad udnytte vækstpotentialerne inden for fødevareområdet ved at:
— Synliggøre erhvervets position som leverandør
af kreative produkter og services overfor andre
private virksomheder og den offentlige sektor
— Igangsætte et program med det formål at understøtte designinnovation i virksomheder
— Udvikle den regionale fødevareklynge, så
eksportmulighederne kan styrkes for fødevareerhvervet
Professionalisering af de kreative erhverv
Region Hovedstaden vil sammen med kommuner
og private aktører sætte fokus på innovation og
produktudvikling for at sikre professionalisering
ved at:
— Fortsætte Acceleratorprogrammet, der fremmer forretningsforståelsen blandt de kreative
erhvervs mindre virksomheder
— Arbejde for at tilføre forretningskompetencer
udefra, blandt andet ved at tiltrække internationale talenter
— Arbejde for at styrke kreative virksomheders
adgang til finansiering og risikovillig kapital
Professionalisering af de kreative erhverv
Region Hovedstaden vil sammen med offentlige og
private erhvervsfremmeaktører sikre, at de kreative
iværksættere og små og mellemstore virksomheder
udvikler sig til økonomisk bæredygtige virksomheder ved at:
— Understøtte et økosystem eller en klynge for de
kreative iværksættere og virksomheder
— Undersøge og udvikle mulighederne for offentlige indkøb af kreative metoder og produkter til
sundhedssektoren
Væksttema 3
Internationale kultur- og sportsevents
Region Hovedstaden vil sammen med private aktører, staten og kommuner skabe øget omsætning i
servicesektoren ved at tiltrække både borgere og
turister til regionen ved at:
— Tiltrække megaevents med store delegationer,
internationalt publikum og fokus fra international presse via midler til store, internationale
kultur, mangfoldigheds- og sportsevents
Flere turister til regionen
Region Hovedstaden vil sammen med turismeaktører udvikle en turistdestination med produkter
af høj kvalitet, god service og tilgængelighed til
oplevelser ved at:
— Tiltrække flere turister ved at udvikle nye
turistprodukter og afholde flere konferencer i
samarbejde med Wonderful Copenhagen, Dansk
Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark
Branding gennem internationale film og TV-serier
Region Hovedstaden vil sammen med relevante
aktører styrke brandingen af Greater Copenhagen
som centrum for knowhow og ekspertise ved at:
— Målrette arbejdet omkring international branding af film- og TV-branchen
35
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 4
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -36 af 40
Væksttema 4:
Smart vækst
Hele verden står over for en voldsom urbanisering, hvor flere og flere vil bo i metropoler og storbyer. Det stiller betydelige krav til den offentlige infrastruktur i byen
og nødvendiggør, at moderne teknologi kan bruges til at indrette byer bedre, for
eksempel intelligent elforsyning, smarte trafiksystemer og affaldsbeholdere, der får
energi fra solceller og kommunikerer om, hvornår de skal tømmes. Greater Copenhagen har alle forudsætninger for at blive en af verdens førende udviklingscentre for
intelligente og smarte byer, og der er allerede internationale virksomheder og forskere, der søger til Copenhagen for at udvikle ikke blot smarte byer, men også brug af
big data inden for sundhedsvæsnet.
Tilsvarende er Danmark et af de mest digitaliserede lande i verden, og Region
Hovedstaden vil øge satsningen på digital drift og udvikling af både den offentlige
og private sektor og deleøkonomi for at sikre vækst og velfærd. Det giver både miljøgevinster, bedre levevilkår, grundlag for øget eksport og mere effektive offentlige
og private løsninger. Forudsætningen er en sammenhængende datainfrastruktur i
hovedstadsregionen i tæt samarbejde med kommuner og øvrige aktører.
Regionale udfordringer
Styrket regional bredbånds- og mobildækning
Greater Copenhagen er ikke dækket tilstrækkeligt
til at imødekomme hverken borgeres, turisters eller
virksomheders behov i forhold til bredbåndshastigheder, mobildækning og kapacitet. Der skal derfor sikres
sammenhængende bredbånds- og mobildækning med
tilstrækkelig kapacitet i hele regionen.
Smart udnyttelse af data
I sundhedsvæsnet såvel som i byudviklingen skal big data
gøres tilgængelige for at udvikle de services og produkter,
der skal sikre en effektiv og produktiv region. Inden for
sundhedsvæsnet kan smart udnyttelse og integration af
data for eksempel understøtte den selvhjulpne patient
ved at udvikle metoder og produkter sammen med virksomheder og forbedre sygdomsbehandlingen i fremtiden.
Sammenhængende digitale systemer
Udviklingen af fælles regionale intelligente byløsninger
skal accelereres for at understøtte blandt andet klimatilpasning, trængselsproblemer, effektiv udnyttelse af
energinettet og nedsættelse af CO2-udslip. På den måde
skal kommuner sikres smarte løsninger til for eksempel
belysning og lokalisering af vand.
36
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Deleøkonomi som vækst driver inden for den smarte
vækst
Der er betydelige potentialer for grøn omstilling og jobskabelse i Greater Copenhagen ved at styrke udviklingen
inden for deleøkonomi som for eksempel brugen af
delebiler og effektiv udnyttelse af offentlige ressourcer.
Små og mellemstore virksomheder skal drage fordel
af digitalisering
Der ligger et stort potentiale i at øge fokus på digitalisering hos virksomheder. Digitale services driver
produktiviteten frem, men særligt små og mellemstore
virksomheder har endnu ikke draget den fulde fordel
af digitaliseringen. Hvis små og mellemstore virksomheder skal skabe eksport og vækst, er det nødvendigt, at
alle dele af erhvervslivet udnytter de muligheder, som
digitalisering giver.
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -37 af 40
Væksttema 4
Vækstmål
—— Vi skaber et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte
digitale løsninger, som både løser
lokale problemstillinger og øger den
globale efterspørgsel.
Livskvalitetsmål
—— Vi går forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den
enkelte borger højere livskvalitet.
Effektmål
80%
Cirka 80 procent af arbejdspladserne i de kreative erhverv,
der er relateret til IT-udvikling,
ligger i hovedstadsregionen
19 mia.
Analysefirmaet International Data
Cooperation skønner, at big dataløsninger har haft et marked på 19
milliarder USD i 2010 – med årlige
vækstrater på over 40 procent
—— Der er inden 2018 etableret en fælles kommunal og regional data-hub
i Greater Copenhagen, der formidler
offentlige data til private aktører,
der igen sikrer kommercialisering
—— Andelen af små og mellemstore
virksomheder, der udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt
frem mod 2020
—— Der er udviklet 10 nye storskalaløsninger til patienter i sundhedsvæsnet inden for regionens kerneopgaver på sundhedsområdet inden
2025
—— Borgernes og virksomheders oplevelse af tilfredsheden og effekten
med intelligente byløsninger (herunder det regionale kompetencecenter) er stigende år for år frem mod
2025
—— Der er hurtig og fuldstændig bredbånds- og mobildækning i regionen
senest i 2020
—— Copenhagen er bredt internationalt
anerkendt som et knudepunkt for
udviklingen af deleøkonomi i 2020
37
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Væksttema 4
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -38 af 40
Væksttema 4:
Smart vækst
– investeringer
Hovedstadsregionen skal have et Copenhagen Wifi i 2020
Senest i 2020 vil Region Hovedstaden sikre, at der er etableret en sammenhængende
digital infrastruktur så borgere, virksomheder og turister oplever et let tilgængeligt
mobil- og internettilbud, hvilket gør det attraktivt at besøge, drive virksomhed og
bosætte sig i hele regionen.
Hovedstadsregionen står stærkt i forhold til mobil og bredbåndsdækning, men der
er behov for en sammenhængende regional indsats for at skabe det rette service
tilbud, der fremtidssikrer den regionale udvikling. Et centralt element heri er sammen
med staten, kommunerne og relevante kommercielle operatører at skabe en positiv
business case for etableringen af et sammenhængende Copenhagen-net.
Region Hovedstaden vil investere i at skabe et Copenhagen Wifi.
38
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -39 af 40
Væksttema 4
Investeringer 2015-2017
Smart udnyttelse af data
Region Hovedstaden vil sammen med private
aktører, staten, kommuner og Væksthus Hovedstaden understøtte, at små og mellemstore virksomheder digitaliseres og skabe tilgængelighed til
offentlige data ved at:
— Forbedre den trafikale fremkommelighed gennem intelligent styring af den offentlige trafik
— Forbedre sundhedsløsninger til mennesker, der
lever med kroniske sygdomme gennem øget
udnyttelse af data
— Udvikle stærkere sundhedsløsninger ved at
fremme systematisk forskningsbaseret udvikling og drift af teknisk avanceret simulation
Sammenhængende digitale systemer
Region Hovedstaden vil i samarbejde med private
aktører, staten, kommuner og uddannelsesinstitutioner sikre, at samfundet får adgang til de smarte
og fremtidsdygtige metoder, der er brug for, og at
værdien af disse metoder skal være synlig ved at:
— Etablere et regionalt kompetencecenter for
intelligente bymetoder, som skal udbrede viden
og skabe internationalt fokus
— Styrke eksisterende test- og demonstrationsfaciliteter for at øge virksomhedernes innovationspotentiale og konkurrenceevne
— Skabe fælles regionale og kommunale standarder for smarte byer
— Sikre systemer til lokalisering af vand ved
oversvømmelser
— Bidrage til nye forsknings- og testfaciliteter,
som også kan tiltrække virksomheder og
højtuddannet arbejdskraft
Små og mellemstore virksomheder skal drage
fordel af digitalisering
Region Hovedstaden vil sammen med private og
offentlige erhvervsfremmeaktører bidrage til at
højne digitaliseringsgraden blandt små og mellemstore virksomheder ved at:
— Udbrede viden om muligheder og gevinster ved
digitalisering
— Synliggøre markedet for digitale løsninger
— Understøtte digitale kompetencer i medarbejderstaben
— Arbejde for at styrke adgangen til finansiering
og risikovillig kapital
Investeringer 2018-2025
Smart udnyttelse af data
Region Hovedstaden vil sammen med relevante
parter åbne for de enorme sundheds- og vækstmæssige potentialer inden for udvikling af personlig medicin ved at:
— Koble data fra biologiske vævsprøver (ét fælles
frysehus) med data fra sundhedsregistre
— Udvikle et beslutningsgrundlag for etablering
af et regionalt big data forskningscenter, der
samtidig kan fungere som eksempelvis en fælles indgang for de forskningsprojekter i regionen, der kræver adgang til big data faciliteter
Deleøkonomi som vækstdriver inden for den
smarte vækst
Regionen vil sammen med relevante parter tage
initiativ til at kortlægge de økonomiske potentialer og tilkoblede udfordringer for en styrkelse
af en socialt ansvarlig deleøkonomi i Greater
Copenhagen ved at:
— Undersøge potentialer for mindre brug af
ressourcer ved deleøkonomi
— Afdække barrier for en styrkelse af deleøkonomien
— Investere i de digitale udviklings- og vidensmiljøer, der kan løfte de digitale services i
regionen inden for deleøkonomi sammen med
de relevante parter
39
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 1 - Side -40 af 40
Sammen skaber
vi resultater
I indsatsen for at sikre høj vækst og livskvalitet i Greater
Copenhagen, må vi samarbejde om fælles politiske målsætninger. Derfor inviterer Region Hovedstaden staten,
andre regioner, kommuner, virksomheder, universiteter,
uddannelsesinstitutioner, organisationer og borgere til at
indgå stærke partnerskaber, så vi i fællesskab kan sætte
handling bag ordene i strategien og skabe vækst i hele
regionen og i hele Danmark.
Læs mere om den regionale vækst- og udviklingsstrategi
og Greater Copenhagen på www.regionh.dk.
Region Hovedstaden
Center for Regional Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon: 3866 5000
E-mail: regionh@regionh.dk
www.regionh.dk
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 2 - Side -1 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 2 - Side -2 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 2 - Side -3 af 4
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 2 - Side -4 af 4
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 3 - Side -1 af 2
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Miljø og Plan
Plan og Erhverv
Sagsnr.
20150610148
Dato:
06-07-2015
Skrevet af
KIG
NOTAT
om
kommunalbestyrelsens temamøde om kommunale
og regionale samarbejder om vækst og erhverv.
Baggrund og formål
Den 3. september 2015 afholdes temamøde for kommunalbestyrelsen med fokus på indhold og organisering af de regionale og kommunale samarbejder indenfor vækst og erhverv. Herunder især vækstinitiativet ”Greater Copenhagen” og den Regionale vækst og
udviklingsstrategi (ReVUS).
Temamødet vil indeholde oplæg fra kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Bo Rasmussen, der er repræsenteret i det regionale samarbejder for ”Greater Copenhagen” – om
vækst og erhvervsudvikling i den samlede region Sjælland, Skåne og Hovedstaden. Bo
Rasmussen er også formand for styregruppen om byudvikling langs den kommende letbane, og formand for det regionale embedsmandsudvalg om vækst, uddannelse og beskæftigelse.
Som grundlag for temamøde præsenteres her Revus og vækstinitiativet Greater Copenhagen
med henblik på at beskrive, hvordan kommunen har muligheder for at spille ind og deltage i
fælles, fremadrettet udvikling.
Udkast til Regional vækst- og udviklingsstrategi (Revus)
Udkast til Revus sætter en retning for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen og
strategien spænder vidt over områder som klima, erhverv, sundhed, uddannelse og trafik.
Visionen er, at hovedstadsregionen er den grønne og innovative metropol med høj vækst og
livskvalitet. For at indfri visionen indeholder udkast til Revus en række forskellige typer målsætninger i form af vækstmål, livskvalitetsmål og effektmål. Revus’en opstiller bl.a. fire investeringsområder for henholdsvis sund, grøn, kreativ og smart vækst og inden for disse er
vækstmålene at:
• Hovedstadsregionen skal være et af de fem mest foretrukne steder i verden til udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger til det globale marked.
• Der skal skabes flere arbejdspladser og udviklingen i private virksomheder skal understøttes ved at det offentlige efterspørger grønne løsninger
• Hovedstadsregionen skal være en region, hvor kommercialisering og eksport inden for
de kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv øges til gavn for vækst og beskæftigelse.
• Vi skaber et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,
som både løser lokale problemstillinger og øger den globale efterspørgsel.
For yderligere beskrivelse af de øvrige mål i Revusudkastet henvises til meddelsespunkt om
administrativt høringssvar.
Revus’en lægger op til dialog og projektsamarbejder med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere og har derved stor samklang med tankesættet
bag Lyngby-Taarbæk Kommunes Vidensbystrategi 2020. Det skyldes begge strategiers fokus
på at skabe tværsektorielt samarbejde.
Revus’en har ikke kun fokus på Region Hovedstaden men hele den funktionelle region, hvortil
også Region Sjælland og Skåne hører med. Med indarbejdelsen af vækstinitiativet ”Greater
H:\Temp\notes524837\150708 Notat om Revus og Greater Copehagen.doc
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 1 af 2
Punkt nr. 17 - Meddelelser til udvalgets medlemmer - august 2015
Bilag 3 - Side -2 af 2
Copenhagen” i Revus’en tilsigtes således vækst i to regioner med 46 kommuner i Østdanmark
samt 33 kommuner og en region i Skåne.
Greater Copenhagen-Samarbejdet
Mens Revus’en er Region Hovedstadens strategi med forankring i Regionsrådet, er Greater
Copenhagen-samarbejdet et erhvervspolitisk partnerskab mellem alle kommuner og regioner i
Østdanmark, som har til formål at fremme væksten i området.
Visionen er, at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer
og viden. Samarbejdet skal i 2020 have øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så
området som minimum er på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa.
Konkret vil samarbejdet i Greater Copenhagen:
• Øge det internationale fokus i regionen
• Skabe ét sammenhængende arbejdsmarked og én sammenhængende erhvervspolitik
• Løbende sætte erhvervspolitiske initiativer i gang på tværs af regionen
• Effektivisere vores erhvervsfremmende organisationer
• Vise, hvor attraktiv Greater Copenhagen er som international metropol
Organisation
Samarbejdet i Greater Copenhagen er organiseret med en politisk bestyrelse, en administrativ
styregruppe og et sekretariat, som har repræsentanter for Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland og Københavns Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune
bliver politisk repræsenteret i bestyrelsen af henholdsvis formand og næstformand for KKR
Hovedstaden Steen Christiansen (S) og John Engelhardt (V).
Region Skåne og Kommuneforbundet Skåne deltager i både bestyrelse, styregruppe og sekretariat. De er dog endnu ikke formelt trådt ind i samarbejdet.
Sekretariatet er ikke samlet ét fysisk sted, men består af medarbejdere fra partnerne i Greater Copenhagen-samarbejdet.
Ni konkrete initiativer baner vejen for et Greater Copenhagen
Bestyrelsen har ind til videre besluttet at iværksætte ni konkrete initiativer, som skal bidrage
til at nå visionen om, at Greater Copenhagen bliver et internationalt knudepunkt for investeringer og viden. Der er desuden udpeget operatører, som har til opgave at sikre, at initiativerne gennemføres i tråd med bestyrelsens politiske målsætninger.
Copenhagen Capacity er fx udpeget til at være operatør på tre af de ni initiativer: 1) Fælles
brand for Greater Copenhagen, 2) One-Point Entry Service (fælles modtageapparat) og 3)
Greater Copenhagen Investments (investorportal).
De øvrige seks initiativer og deres respektive tovholdere er: 1) International House Copenhagen forankret hos Københavns Kommune, 2) Trafikcharter forankret i Region Sjælland, 3)
Fælles kommuneopslag forankret i Kommunekontaktråd Hovedstaden, 4) Fælles fødevaresatsning forankret i Region Sjælland. 5) Turismeprojekt forankret i Region Sjælland og 6) ESS
(European Spallation Source)/MAX IV i Lund, forankret i Region Hovedstaden.
Øresundskommiteens forventede rolle i forhold til Greater Copenhagen
Øresundskomiteen vil i efteråret 2015 drøfte muligheder for at ændre navn til ”The Greater
Copenhagen and Skåne Committee”. Komitéen skal ifølge dens udkast til vedtægter bl.a. arbejde for at understøtte den fælles markedsføring af Greater Copenhagen.
H:\Temp\notes524837\150708 Notat om Revus og Greater Copehagen.doc
Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 20-08-2015
Side 2 af 2