1. No category

Det medicinerede menneske
-
Hvor er vi på vej hen?
- Vil du med?
Mulige forbedringer af mennesket




Forbedringer af fysiske præstationsevner
Forbedringer af sundhedstilstand
Forbedringer af udseende
Forbedringer af psykiske færdigheder
Traditionel doping

Anabolske steroider
- efterligning af det mandlige kønshormon
testosteron f.x. nandrolon + proteinkur
http://undervisning.antidoping.dk/visArtikel.asp?artikelI
D=96
Testosteron

Væksthormoner
Østrogen
Flere røde blodlegemer




Bloddoping
Højdetræning
Højdehustræning
EPO/DYNEPO/CERA
http://undervisning.antidoping.dk/visArtikel.a
sp?artikelID=95
Andre dopingmidler

Beta-blokkere dulmer nerver

Amfetamin ferietabletter, modvirker
træthed, øger puls og stofskifte

Bricanyl mod astma, udvider bronchioler
og alveoler
Og hvad med:
 Viagra oprindeligt hjertemedicin, udvider
pulsårer
Nyere midler til tuning af hjernen

Melatonin styrker søvnen,
modvirker ældning

Ritalin forbedrer korttids-hukommelsen,
oprindeligt brugt til at øge
koncentrationsevnen
hos DAMP-børn, bruges
nu af mange
amerikanske collegeelever til eksamen)
Melanotan (alfa-MSH-variant)


Naturligt alfa-MSH (dannes i hypofysen)
(bindes til receptorer i huden og i
hypothalamus og stimulerer melanocytter til
større produktion af melanin dvs. hudfarve)
Kunstigt alfa-MSH (bindes 1000 gange bedre end naturligt
Alfa-MSH til receptorerne og stimulerer derfor
bedre og i længere tid)
Virkninger
Solbrun på 6 dage
Forebygger hudkræft
Bivirkninger
Nedsætter appetit! (slanke-middel)
Modvirker hudinfektioner! (bumse-middel)
Stimulerer sexuel lyst! (potens-middel)
Livsstilsmedicin

Hvad gør et stof til livsstilsmedicin?
1.
Medicin mod livsstilssygdomme?
(Nej - for bredt)
2.
Bestemte udvalgte lægemidler?
(Nej - viagra til sukkersygepatient)
3.
Anvendelsen
(Jep - viagra til ældre herre med ung kæreste)
Nybrud

Tidligere skelnedes skarpt mellem krop og
psyke

Ny hjerneforskning viser, at det ikke holder
- meget af det vi har kaldt for ”psyke” er
i virkeligheden kemi i hjernen
Ny hjerneforskning

Hjernescanninger CT, MR, PET

Elektroder i hjernen på aber

Hjerneskader

Hjernens kemi
(udvikling af psykofarmaka)
Vigtige centre
Længe kendte funktioner
Storhjernen rummer komplicerede
funktioner som intellekt, tolkning af
følelser bearbejdning af sanseintryk o.a.
Lillehjernen sørger normalt for
koordination af vore bevægelser
samt balancen
Mellemhjernen styrer blodtryk,
hjerterytme, krops-temperatur
Den forlængede rygmarv
styrer åndedræt og vågenhed
Midthjernen styrer viljestyrede
muskelbevægelser
Populært om hjernehalvdelene
Venstre
Højre

Styrer højre halvdel af kroppen

Styrer venstre halvdel af kroppen

Den ”maskuline” halvdel

Den ”feminine” halvdel

Opfatter detaljer

Opfatter helheder

Den logiske halvdel

Den kreative/kunstneriske halvdel

Praktisk anlagt

Den følelsesladede halvdel

Fornemmelse af tid

Impulsiv og spontan

Grammatik

Betydning og sammenhæng

Rytme

Melodi
Test af højre og venstre hjernehalvdel
(Roterende kvinde)
Med uret (højre)
Mod uret (venstre)
Den STORE forskel!
Nyere kendte funktioner
Hippocampus (del af storhjernen)
er involvereret i
følelser, sexualitet samt
hukommelse og indlæring
Der er f.x. fundet centrer for:
Aggressivitet
Empati (dvs. indlevelsesevne)
Livsglæde
Sult
Belønning (velvære)
Seksuel lyst
- som styres af transmitterstoffer
Følelser er altså i høj grad kemi og kan derfor påvirkes med medicin!
Transmitterstoffer

Man kender i dag over 100 forskellige f.x. :
Serotonin (giver glæde)
Dopamin (giver belønning)
Melatonin (styrker søvnen)
GABA (sløver flere forskellige funktioner)
Adrenalin (styrker kampberedskab)
Hvordan virker det så?
Nerve-netværket
Receptor
200 mia. nerveceller i hjernen
Transmitterstof
Synapse-animation
Rød: Nerveimpuls
Blå: Transmitterstof
Grøn: Genoptagelsespumpe
Synapsen (stedet hvor medicin skal virke)
Vesikel med SEROTONIN
For lidt serotonin giver depression
Lykkepiller hæmmer genoptag
af serotonin
Ecstacy (designerdrug)
Serotonin
Amfetamin
Stofferne øger Serotoninfrigivelsen
MDA
MDMA
Afhængighed
Belønningscenter
(DOPAMIN-frigivelse
dvs. velvære giver
afhængighed)
Langtids-hukommelses-medicin

Langtidshukommelse kræver protein-dannelse i
hjerne-nerve-celler

CREB, som findes i hjerneceller, aktiverer proteindannelsen

Receptor-forstærkere fremmer CREB-dannelsen

CREB-forstærkere kan fremme CREBs levetid
Hukommelses-fremmere
Hukommelses-synapse
1. Forstærke receptor-respons
2. Fremme CREB-levetid
Nogle stoffer kan omvendt hæmme receptoren
Frigørelse af transmitterstof
Receptor aktiveres
Stimulering af receptor danner CREB
CREB fremmer protein-dannelse
Forbedring af mennesket
Bygger på:





Genterapi
Kloning ud fra almindelig celle (Dolly)
Fremskaffelse af stamceller
Ny robotteknologi
Cyborgere (sammensmeltning af computer
og menneske)
Gensplejsning

HUGO (hele koden for et menneske kendt, 2001)
Ca. 25.000 gener og ca. 3.000.000.000 basepar
http://www.etiskraad.dk/sw11877.asp




Genspejsning på bakterier (rutine)
Gensplejsning på planter (overkommeligt)
Gensplejsning på dyr (svært, men muligt)
Gensplejsning på mennesker (stadig for svært)
Kur mod kræft, AIDS, diabetes?
Typer af genterapi (gensplejsning på os)

Hidtil meget begrænset succes

Indsættelse af nye gener i udvoksede celler
(ændrer på den enkelte celle)

Indsættelse af nye gener i stamceller
(ændrer på gruppe af celler)

Indsættelse af nye gener i kønsceller
(ændrer på alle individets celler og går i arv)
Mennesket 2.0 ?





- Fedme ?
- Hudkræft ?
- Andre alvorlige sygdomme ?
Stærk og ung krop ? (er lykkedes på gamle
mus)
Levetid på 180 år ? (er lykkedes med
fordobling af levetid
på
mus)
Kloning
Stamceller
Sædcelle + ægcelle
Fremskaffelse af stamceller
Ca. 240 forskellige typer til at bygge et menneske
(f.x. nervevæv, hjertevæv, blodceller osv.)
- fra fosterceller (virker bedst)
- fra navlestreng (er bedre etisk)
- fra kroppen (der er meget få)
Kur mod hjernesygdommene alzheimer, parkinson,
skizofreni - eller hvad med en ny kopi af dit hjerte ?
Kombination af genterapi og kloning
Nye perspektiver

Behandling af sygdomme

Forbedringer af det enkelte menneske
-I dag : Vaccination, kosmetiske operationer
-I fremtiden: Højere intelligens, bedre hukommelse, bedre
fysik, færre sygdomme, bedre udseende

Arvelige forbedringer af hele menneskeracen
Cyborgere

Robotteknologi

Cyper + organisme (dvs. kombination af computer
og menneske)

Indoperering af chip i hjernen i stedet for 3 år i
gymnasiet?

Tilslutning af hjernen til computer?
http://homoartefakt.dk/