APT 2015 - Autisme Personale Træf

Selvforståelse
Jesper Lau Guldager og Steffan Fausing
Præsentation



Steffan Fausing, Pædagog
Arbejder som fagkoordinator på
Tørring Beskæftigelse og
Uddannelse under SAU
Har arbejdet med selvforståelse
sammen med mennesker med
autisme i 5 år
Selvforståelseskursus
Hvorfor Selvforståelseskursus?


Konkret ønske fra borgene på TBU
Mennesker med autisme har andre
forudsætninger
Selvforståelseskursus
Formål:

Skabe udvikling

Livskvalitet

Personlig profil
Selvforståelseskursus
Metode:

Kurset står på 3 grundpiller:
- Konkret viden
- Ressourcer
- Motivation

Kurset er en vekselvirkning mellem teoretiske
oplæg, gruppesamtaler, praktiske øvelser og socialt
samvær med mulighed for relationsdannelse.
Selvforståelseskursus
Overordnet emne
Autismeviden
Undervisning om
Theory og Mind
Undervisning om
Central sammenhæng
Undervisning om
Eksekutive
funktioner
Opgave
Opgave
Opgave
Pause
Pause
Undervisning om
Sensorisk
bearbejdning
Opgave
Frokost
Evaluering og
afrunding af dagen
Selvforståelseskursus
Intro
+
Hvem er jeg?
Viden om autisme Hvad kan jeg gøre
Intro til kurset

Afklaring af forventninger til kurset
Personlighedsblomsten
Miljø
Kultur
MIG
Tid
Arv
Autismeviden
lt
cia
Afvigelser i Forestillingsevnen/Fleksibilitet
il
sp
m
sa
Af
So
r
e
ls
e
g
vi
ri
m
om
K
i
se
el
vig
i
un
Af
n
tio
ka
Handle/trænings delen

Kropssprog, følelser, mimik og
gestik

Kognitive samtale

Stresshåndtering

Social færdighedstræning

Personlig profil
Udvikling og træningsplan:
MB
Gudenåkollegiets Selvforståelseskursus
Marts 2015 – Maj 2015
Fokuspunkter for M:
M har 2 fokuspunkter han skal arbejde videre med
over længere tid efter Selvforståelseskursus.


1. Arbejde med stresshåndtering
M er pga. sin autisme særligt disponeret for stress.
Stresshåndteringen handler om de identificerede
stressorer hos M og hvordan de evt. kan fjernes
ellers kompenseres for.
2. Arbejde med socialfærdighedstræning
Der er en sammenhæng mellem de sociale
færdigheder M har brug for at træne og M tendens
til et for højt stressniveau. Det drejer sig konkret om
at arbejde med de 2 færdigheder; at sige fra og
bede om hjælp.
Stresshåndtering:


Mål:
Nedbringe Ms stressniveau
Metode:
M kan ofte godt se sine egne advarselstegn på at hans stressniveau er for højt, men
formår ikke at handle på dette. Derfor skal der arbejdes struktureret sammen med et
professionelt personale omkring træningen af netop dette.
M og personalet udvælger derfor i samarbejde en af de identificerede stressorer.
Gennem samtale mellem personale og M vurderes der på hvordan der kan arbejdes
med denne ene stressorer og om det er noget der kan fjernes eller om det er noget der
skal kompenseres for ved hjælp af fx fysiske ændringer, omstrukturering af tanker, øget
struktur eller tillæring af nye strategier.
Personalet laver derefter et udkast til en måltrappe, som præsenteres for M. Personalet
og M skal være enige om måltrappens indhold.
Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen.
Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for første
evaluering.
Stressorer
Grundlæggende stress:
 Søvnproblemer
 Økonomi
 Seksuelle frustrationer
 Naboer
 Rod i lejligheden – giver rod i hovedet
 Når folk ikke forstår mig
 Uoverskuelige (arbejds)opgaver
 Ensomhed
Stressorer
Situationsbestemt stress:
 Larm
 Fysiske ubehageligheder: hovedpine, forkølelse osv.
 Pludselige forandringer
 Arbejdsopgaver jeg ikke kan lide
 Når folk siger noget jeg ikke forstår
 Vejret
 Uretfærdigheder og skuffelser
 At skulle gå i bad
 Ferier og højtider
 Transport
Ms advarselstegn
Tegn på at M er for højt i sit stressniveau og at der skal
gøres noget anderledes for at sænke det igen.











Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
Jeg
skærmer mig
bliver mere træt
føler mig doven/mangler energi
stikker af/undgår ting
bruger mere tid på mine interesser
bliver mere aggressiv
føler mig utryg
får flere bekymringer
bliver irritabel
får flere negative tanker/tankemylder (pessimistisk)
føler mig ked af det
M´s advarselstegn
Tab af konkrete færdigheder som er tegn på
at M´s stressniveau er for højt







Hygiejne
Orden
Sprog (mister ord)
Nærvær
Hukommelsessvigt
Sociale færdigheder
Hverdagsfærdigheder
M´s kaostegn
Akutte:
 Angst-panikanfald
 Forvirring/desorientering
 Rod i dag og nat
Langvarige:
 Depression
 Tankeforstyrrelser
 Virkelighedsflugt
Arbejde med socialfærdighedstræning:


Mål:
Træne at sige fra og bede om hjælp
Metode:
M har 2 vigtige sociale færdigheder der skal trænes for at han kan arbejde
med at få et lavere stress niveau og derved en højere trivsel i sin hverdag.
Færdighederne kan med fordel trænes på TBUs metalværksted, hvor M
oplever at hans stressniveau er lavest. M kan fx arbejde med at bede om
hjælp til konkrete arbejdsopgaver, samt at sige fra overfor socialt samvær
som M i den givne situation enten ikke ønsker eller ikke har overskud til.
Personalet kan lave et udkast til en måltrappe, som kan sikre at M på sigt
også kan træne de to færdigheder uden for TBU regi. Måltrappen
præsenteres for M. Personalet og M skal være enige om måltrappens
indhold.
Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen.
Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for
første evaluering.
Måltrappe
Successikringsskema
Mål
Hvis det
går bedre
end
forventet
Forventet
mål. Det
jeg tror jeg
kan
Hvis der
sker noget
uventet
Jesper Lau Guldager


Præsentation
Jesper før og efter
selvforståelseskursus
Efter selvforståelseskursus

Implementering

Plakat
Afrunding og spørgsmål:


Tak for i dag!
Ved efterfølgende kontakt og
spørgsmål:
steffan.fausing@ps.rm.dk