Selvforståelse Jesper Lau Guldager og Steffan Fausing Præsentation Steffan Fausing, Pædagog Arbejder som fagkoordinator på Tørring Beskæftigelse og Uddannelse under SAU Har arbejdet med selvforståelse sammen med mennesker med autisme i 5 år Selvforståelseskursus Hvorfor Selvforståelseskursus? Konkret ønske fra borgene på TBU Mennesker med autisme har andre forudsætninger Selvforståelseskursus Formål: Skabe udvikling Livskvalitet Personlig profil Selvforståelseskursus Metode: Kurset står på 3 grundpiller: - Konkret viden - Ressourcer - Motivation Kurset er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, gruppesamtaler, praktiske øvelser og socialt samvær med mulighed for relationsdannelse. Selvforståelseskursus Overordnet emne Autismeviden Undervisning om Theory og Mind Undervisning om Central sammenhæng Undervisning om Eksekutive funktioner Opgave Opgave Opgave Pause Pause Undervisning om Sensorisk bearbejdning Opgave Frokost Evaluering og afrunding af dagen Selvforståelseskursus Intro + Hvem er jeg? Viden om autisme Hvad kan jeg gøre Intro til kurset Afklaring af forventninger til kurset Personlighedsblomsten Miljø Kultur MIG Tid Arv Autismeviden lt cia Afvigelser i Forestillingsevnen/Fleksibilitet il sp m sa Af So r e ls e g vi ri m om K i se el vig i un Af n tio ka Handle/trænings delen Kropssprog, følelser, mimik og gestik Kognitive samtale Stresshåndtering Social færdighedstræning Personlig profil Udvikling og træningsplan: MB Gudenåkollegiets Selvforståelseskursus Marts 2015 – Maj 2015 Fokuspunkter for M: M har 2 fokuspunkter han skal arbejde videre med over længere tid efter Selvforståelseskursus. 1. Arbejde med stresshåndtering M er pga. sin autisme særligt disponeret for stress. Stresshåndteringen handler om de identificerede stressorer hos M og hvordan de evt. kan fjernes ellers kompenseres for. 2. Arbejde med socialfærdighedstræning Der er en sammenhæng mellem de sociale færdigheder M har brug for at træne og M tendens til et for højt stressniveau. Det drejer sig konkret om at arbejde med de 2 færdigheder; at sige fra og bede om hjælp. Stresshåndtering: Mål: Nedbringe Ms stressniveau Metode: M kan ofte godt se sine egne advarselstegn på at hans stressniveau er for højt, men formår ikke at handle på dette. Derfor skal der arbejdes struktureret sammen med et professionelt personale omkring træningen af netop dette. M og personalet udvælger derfor i samarbejde en af de identificerede stressorer. Gennem samtale mellem personale og M vurderes der på hvordan der kan arbejdes med denne ene stressorer og om det er noget der kan fjernes eller om det er noget der skal kompenseres for ved hjælp af fx fysiske ændringer, omstrukturering af tanker, øget struktur eller tillæring af nye strategier. Personalet laver derefter et udkast til en måltrappe, som præsenteres for M. Personalet og M skal være enige om måltrappens indhold. Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen. Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for første evaluering. Stressorer Grundlæggende stress: Søvnproblemer Økonomi Seksuelle frustrationer Naboer Rod i lejligheden – giver rod i hovedet Når folk ikke forstår mig Uoverskuelige (arbejds)opgaver Ensomhed Stressorer Situationsbestemt stress: Larm Fysiske ubehageligheder: hovedpine, forkølelse osv. Pludselige forandringer Arbejdsopgaver jeg ikke kan lide Når folk siger noget jeg ikke forstår Vejret Uretfærdigheder og skuffelser At skulle gå i bad Ferier og højtider Transport Ms advarselstegn Tegn på at M er for højt i sit stressniveau og at der skal gøres noget anderledes for at sænke det igen. Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg Jeg skærmer mig bliver mere træt føler mig doven/mangler energi stikker af/undgår ting bruger mere tid på mine interesser bliver mere aggressiv føler mig utryg får flere bekymringer bliver irritabel får flere negative tanker/tankemylder (pessimistisk) føler mig ked af det M´s advarselstegn Tab af konkrete færdigheder som er tegn på at M´s stressniveau er for højt Hygiejne Orden Sprog (mister ord) Nærvær Hukommelsessvigt Sociale færdigheder Hverdagsfærdigheder M´s kaostegn Akutte: Angst-panikanfald Forvirring/desorientering Rod i dag og nat Langvarige: Depression Tankeforstyrrelser Virkelighedsflugt Arbejde med socialfærdighedstræning: Mål: Træne at sige fra og bede om hjælp Metode: M har 2 vigtige sociale færdigheder der skal trænes for at han kan arbejde med at få et lavere stress niveau og derved en højere trivsel i sin hverdag. Færdighederne kan med fordel trænes på TBUs metalværksted, hvor M oplever at hans stressniveau er lavest. M kan fx arbejde med at bede om hjælp til konkrete arbejdsopgaver, samt at sige fra overfor socialt samvær som M i den givne situation enten ikke ønsker eller ikke har overskud til. Personalet kan lave et udkast til en måltrappe, som kan sikre at M på sigt også kan træne de to færdigheder uden for TBU regi. Måltrappen præsenteres for M. Personalet og M skal være enige om måltrappens indhold. Derefter udarbejdes GAS-skema til det første trin på måltrappen. Når måltrappen og GAS-skema er færdig aftales starttidspunkt og tid for første evaluering. Måltrappe Successikringsskema Mål Hvis det går bedre end forventet Forventet mål. Det jeg tror jeg kan Hvis der sker noget uventet Jesper Lau Guldager Præsentation Jesper før og efter selvforståelseskursus Efter selvforståelseskursus Implementering Plakat Afrunding og spørgsmål: Tak for i dag! Ved efterfølgende kontakt og spørgsmål: steffan.fausing@ps.rm.dk
© Copyright 2024