1. No category

Koldkærgård 22. oktober
2015
Ghita Cordsen Nielsen,
gcn@seges.dk
NYT OM SKADEVOLDERE I RAPS I
RELATION TIL IPM
Mark okt.
2015
SÆDSKIFTE OG ANGREB, TYSKE DATA
Sygdom
Raps hvert Maks. angreb, pct.
angr. pl.
Gns. 1984-2005
Stigning i
procent
Kålbrok
6.år
0,5
0
160
3.år
11
1,6
6.år
84
12,3
3.år
100
42,2
Knoldbægersvamp
6.år
12
2,1
3.år
34
10,3
Rodhalsråd
6.år
4,8 (1-9 skala)
2,8 (1-9 skala)
3.år
6,3 (1-9 skala)
4,7 (1-9 skala)
6.år
7 (1-9 skala)
2,8 (1-9 skala)
3.år
7 (1-9 skala)
4,2 (1-9 skala)
6.år
70
16,3
3.år
87
22,3
Kransskimmel
Skulpesvamp
Lys bladplet
243
390
68
50
37
UDBYTTE VED FORSKELLIG ANDEL AF RAPS,
TYSKE DATA 1984-2005, IKKE SVAMPESPRØJTET
På sandjord har der f.eks. været et udbyttetab ved rapsdyrkning hvert 3. år (33 procent
raps) på ca. 20 procent i forhold til raps hvet 6. år (17 procent raps)
SÆDSKIFTESYGDOMME
● Vi ser mere:
● Kålbrok
● Kransskimmel
KÅLBROK BREDER SIG
● Kålbroksvampens sporer har ”svømmefødder” og
spreder sig ved at svømme i jorden.
● Angreb kan brede sig ved en jordtemperatur over
ca. 8-10°C.
● Mest angreb på lerjord, mindre på sandjord og
mindst på humusjord.
FAKTORER, DER PÅVIRKER ANGREB
AF KÅLBROK
Sædskifte.
Dræning.
Reaktionstal.
Spildplanter
Mellem- og
efterafgrøder.
Korsblomstret ukrudt.
Resistente sorter.
100
90
Angreb af kålbrok ved forskellig
hyppighed af vårrapsdyrkning i 16 årig
periode
a
Pct. angrebne planter
80
(Wallenhammer, 1996)
a
70
b
60
c
50
40
30
20
10
0
2 rapsfrie år
3 rapsfrie år
4 rapsfrie år
7 rapsfrie år
3 uger efter fremspiring
kan spildplanter
opformere kålbrok
10...
FOR OG IMOD
STUBBEARBEJDNING
For:
Hæmmer:
kålbrok,
snegle,
gold hejre.
Imod:
mindre henfald
af ukrudtsfrø,
N-udvaskning,
omkostninger
til
stubbearbejdning.
Kålbrok i gul
sennep
Ingen kålbrok i
olieræddike
Ingen kålbrok i foderradise
Structurator
MARK MED CA. 100 PCT. ANGREBNE
PLANTER I FORÅRET 2013,
HOVEDSAGELIG PÅ SIDERØDDER,
40 HKG/HA HØSTET
UNDERSØGELSE AGROVI 2014, KÅLBROK
Angrebsgrad
Uangrebet
Moderate angreb
(hovedsagelig
siderødder)
Kraftige angreb,
(hovedsagelig
hovedrødder)
FHT udbytte,
100 = 44,96 hkg/ha
100
77
D.v.s. 68 procent tab ved kraftige angreb
på hovedroden
32
UDBYTTETAB
● Tab oftest mindre end forventet, afhængig af
vækstbetingelser.
● Svagere angreb opdages oftest ikke.
● Ved f.eks. 15 procent angrebet arealet og
50 procent udbyttetab: 42 hkg pr. ha i stedet
for 45 hkg pr. ha.
● Omsåning oftest ikke rentabel ved forventet
udbytte omkring 25-30 hkg pr. ha.
JORDTEST
● Udtag jordprøver i april-juni i marker, hvor der skal
dyrkes raps i august. Vejledning i prøvetagning
findes.
● Eurofins beregner 1.900-2.500 kr. pr. prøve
afhængig af antal, lavere ved over 10 prøver.
● Tolkning:
Antal DNA kopier pr. gram
jord
Tolkning
Ingen
Lav risiko
Under 1300
Risiko for under 10 procent
udbyttetab
1300-50.000
Risiko for over 10 procent udbyttetab
Over 50.000
Rapsdyrkning frarådes
KONKLUSION – MAN SKAL:
●
●
●
●
●
have mindst 4 frie år mellem rapsdyrkning,
veldrænede marker,
ikke for lave reaktionstal,
bekæmpe spildplanter – tidligt,
have olieræddike ved korsblomstrede efter- og
mellemafgrøder,
● bekæmpe korsblomstret ukrudt,
● vælge resistente sorter ved mere udbredte angreb.
19...|
ANGREB AF KÅLBROK I RESISTENTE
SORTER 2015
Prøve fra
Indeks på Mendel (0-100)
Agrovi
100
Østdansk
Landboforening
90
LandboSyd
32
Centrovice (prøve 1)
95
Centrovice (prøve 2)
90
LMO (prøve 1 )
97
LMO (prøve 2)
88
LandboNord
88
Sønderjysk Landbof.
100
Indeks over 25: modtagelig reaktion
OPFORMERING AF KÅLBROK PÅ
SPILDPLANTER
● De kålbrokresistente sorter (Andromeda, SY
Alister, Mendel, Mendelson, Mentor) er
hybrider.
● Der sker udspaltning, så nogle af
spildplanterne fra de kålbrokresistente sorter
opformerer kålbrok.
KRANSSKIMMEL
KRANSSKIMMEL HHV. RODHALSRÅD
KRANSSKIMMEL (VERTICILLIUM
LONGISPORUM)
● Symptomer ofte først sent i vækstsæsonen før
høst.
● Over 50 procent udbyttetab rapporteret.
● Kan overleve 10 år og mere i jorden.
● Kan ikke bekæmpes kemisk.
● Monitering i 2009: kransskimmel i 19 ud af 47
marker ( 40 procent), men svage angreb
(maks. 2 procent angrebne planter).
● Jordtest kan ikke skelne mellem V.
longisporum og V. dahliae.
Kilde: ADAS, UK
0
Excalibur
Castille
DK Secure
DK ExMen
Es Astrid
Kalif
PR45D06
NK Bravour
PR45D05
Flash
Excel
PR46W21
PR45D03
Sesame
Hammer
DK Cabernet
Dimension
Krypton
Cuillin
Palace
20
Compass
Alienor
Oracle
Catana
% plants affected
Kransskimmel i forskellige sorter
Verticillium wilt at Bourne, Lincs 2010
30
25
LSD 10.2
15
10
5
SORTSFORSKELLE MOD SYGDOMME I
RAPS
● Ingen obs parceller i raps som i korn.
● Data for lys bladplet og Phoma
(rodhalsråd) fra UK på HGCA
Recommended List.
● Ingen data fra Tyskland på
www.bundessortenamt.de.
● Der dyrkes andre sorter i DK end i vore
nabolande.
Phoma-indeks 0-9, hvor 9 er kraftigste angreb.
(Oversigten 2010-11)
Phoma-indeks angives på en 1-9 skala
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Phoma type A og Phoma type B
Leptosphaeria maculans
Fotos: Julie Smith, ADAS
Leptosphaeria biglobosa
Phoma og betydning af bladstørrelse
Vokser ~ 1mm pr. dag, fordel med store planter.
Sen såning, små planter større risiko for angreb.
Små planter nødmodner også lettere.
”Væltesyge”
”VÆLTESYGE”
LYS BLADPLET
Knoldbægersvamp og jordtemperatur
National sclerotinia
incidence %
6
5
4
3
2
1
0
4
5
6
7
8
9
Temperature o C at 10cm depth
Kilde: Smith & Gladders (2009). Aspects of Applied Biology, 91
10
11
12
Kålfluelarver
Foto 25/9-2014 : Jacob Møller,
Landbonord
KÅLFLUER
FLUELARVER ER LEMMELØSE MED MUNDBROD
”Efterveer” efter kålfluer fotograferet forår 2015
KÅLFLUER
● Har 3. generationer, hvor 3. generation i sept.-okt.
kan skade raps.
● Fremmes af tidlig såning, da kålfluerne bedre kan
se og lugte store planter.
● Pløjning fremmer angreb, da fluerne bedst kan lide
at lægge æg i ”ren” jord uden planterester.
● Stubbearbejdning hæmmer klækning.
● Bejdsning med neonicotinoider kun mindre effekt.
● Sprøjtning mod voksne fluer ikke effekt.
Antal klækkede kålfluer pr.
m2 i vinterrapsstub
Procent planter angrebet af kålfluer
KÅLMINERFLUER
FLUELARVER ER LEMMELØSE MED MUNDBROD
RAPSJORDLOPPER
BILLELARVER HAR BEN
SKULPESNUDEBILLER
-Hver larve ødelægger 3-6 frø pr. skulpe.
-Hvis 16 frø pr. skulpe (variation 7-27) og 4 ødelagte frø, så 25 procent tab på
angrebne skulper.
-Hvis 20 procent angrebne skulper, så 5 procent tab.
Hypotese om glimmerbøsser
ADAS, UK
• Raps producerer langt flere knopper end der
er behov for til at opnå maks. udbytte.
• “Overskudsknopper” må glimmerbøsser
gerne æde.
• Tab af “overskudsknopper” betyder ikke
noget for udbyttet.
HVER GLIMMERBØSSER ÆDER I GNS. 9
KNOPPER
Pods lost/beetle
10
8
y = 9.5766e
-0.0397x
2
R = 0.9823
6
4
2
0
0
10
20
30
40
50
Inoculated beetles
Kilde: ADAS, UK
60
ANTAL “OVERSKUDSKNOPPER” ER
RELATERET TIL PLANTETAL
400
Castille 2009
Excalibur 2009
Excess flowers per plant
PR45D03 2009
Castille 2010
300
Excalibur 2010
PR45D03 2010
200
100
0
0
20
40
60
80
100
120
Plants/m 2
Kilde: ADAS, UK
BEREGNING AF SKADETÆRSKEL I
VINTERRAPS
● Plantebestand 40 planter pr./m2.
● Antal “overskudsknoper” vil være omkring
200 pr. plante.
● Hver glimmerbøsse kan æde omkring 9
knopper.
● Der skal være omkring 22 glimmerbøsser pr.
plante for at ødelægge alle
“overskudsknopper”.
POLLEN BEETLE CONTROL
THRESHOLDS
Plants in lower plant populations produce more branches
and, therefore, more flowers
Plants/m2 can be estimated by counting the number of plants
within a square foot and multiplying by 11
Kilde: ADAS, UK
TÆRSKLER FOR GLIMMERBØSSER I
UK I VINTER- OG VÅRRAPS
50
Winter OSR
Pollen beetle threshold per plant
45
Spring OSR
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
20
40
60
80
100
Plants/m 2
Tærskler DK:
Vinterraps: tidlig knop 3 pr. plante, sen knop 5-6 pr. plante.
Vårraps: tidlig knop 1 pr. plante, sen knop 3 pr. plante.
THE ART OF
DOING
NOTHING
• Most difficult
decision you can
make
• Do you need to
treat?
• Requires 100%
confidence in
information at
your disposal