Støtteberettigede græsarealer

Støtteberettigede græsarealer
Du kan modtage grundbetaling for
landbrugsarealer med græs, som opfylder 4
betingelser. Flere af dine græsarealer kan nu
være støtteberettigede, bl.a. lysåbne
græsarealer i skov, rekreative arealer og
sikkerhedszoner i lufthavne.
Hvornår er arealet støtteberettiget?
Der er 4 betingelser, der skal være opfyldt, for at
dit areal er berettiget til grundbetaling:
1) Arealet skal være på mindst 0,3 ha
2) Aktivitetskravet skal være opfyldt
3) Arealet skal holdes i god landbrugsmæssig
stand
4) Landbrugsdriften må ikke være væsentligt
hæmmet af andre aktiviteter på arealet.
2) Hvordan overholder jeg aktivitetskravet?
Aktivitetskravet på græsarealer er mindst én årlig
slåning i perioden 1. juni til 15. september.
Du kan erstatte slåning med afgræsning inden for
samme periode, hvis afgræsningen foregår jævnt
over hele arealet og med en sådan intensitet at
plantedækket ikke er mere end 40 cm højt. Der
accepteres dog mindre områder på under 100 m2
med en plantehøjde på over 40 cm.
Arealer er dog ikke støtteberettigede, hvis de
overvejende består af mos, lav og dværgbuske
som lyng, revling og tyttebær.
1) Arealstørrelse på mindst 0,3 ha
Arealet skal være på mindst 0,3 ha og ligge i
markblok. Er arealet under 0,3 ha, er det
støtteberettiget, hvis arealet kan lægges sammen
med tilstødende støtteberettigede arealer inden for
samme markblok og de tilsammen udgør mindst
0,3 ha.
Permanent græs kan sammenlægges med andre
arealer med permanent græs. Du kan ikke
sammenlægge marker med permanent græs med
marker med fx brak eller græs i omdrift.
Arealer, der afgræsses, er støtteberettigede, hvis
afgræsningen er foregået jævnt fordelt og med
tilstrækkelig intensitet.
3) Hvordan holder jeg arealet i god
landbrugsmæssig stand?
Du skal vedligeholde dine landbrugsarealer, så
de er egnet til dyrkning og høst. Der må i op til
et år oplagres landbrugsprodukter og
jordforbedringsmidler på arealet. Der må være
op til 100 enkeltstående træer og buske pr. ha
på arealer i omdrift. Klynger af træer og buske
må have et samlet areal på op til 100 m2.
På arealer med permanent græs er der korrigeret
for klynger af træer og buske på op til 500 m2
ved fastsættelse af markblokkens støtteprocent.
Støtteprocenten fastsættes efter, hvor stor en
andel af arealet, der udgøres af ikkestøtteberettigede områder.
Op til 100 enkeltstående træer og buske er tilladt på
et omdriftsareal.
4) Er landbrugsdriften på mit areal hæmmet
af andre aktiviteter?
Du kan kun få støtte til arealer som du driver
landbrugsmæssigt. Arealet er ikke støtteberettiget, hvis du er væsentlig hæmmet af at
udføre din landbrugsaktivitet på arealet pga.
udførelse af ikke-landbrugsmæssige aktiviteter
der fx fjerner græssets vækst eller beskadiger
græsset.
Golfbaner, haver, parker, sportsanlæg, start- og
landingsbaner i lufthavne samt militære
øvelsesområder er eksempler på arealer der
umiddelbart ikke kan drives landbrugsmæssigt
med opfyldelse af et aktivitetskrav. Du kan se en
mere uddybende liste i kapitel 5 i Vejledning om
direkte arealstøtte 2016.
Hvis du søger om støtte til et areal, der
umiddelbart ikke kan drives landbrugsmæssigt,
skal du anmelde dem udenfor markblok med
99999-99. Herefter vi vil foretage en konkret
Miljø- og Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
DK-1780 København V
Tel +45 33 95 80 00
landbrug@naturerhverv.dk
www.naturerhverv.dk
vurdering af, om arealet er støtteberettiget og evt.
bede dig om at dokumentere din landbrugsdrift. Er
arealet støtteberettiget, lægger vi arealet i
markblok efter sagsbehandling.
Arealer, der holdes i en parklignende stand, hvor
græssets vækst konstant fjernes, vil ikke have
græsdyrkning som formål og er derfor ikke
støtteberettiget.
Du kan bruge arealet til andet i 14 dage
Du må i dyrkningsperioden 15. maj til 15.
september anvende dine arealer til andre formål i
op til 14 dage. Fx dyrskue, spejderlejr,
arkæologiske undersøgelser, anlægsarbejde mv.
Plantedækket må dog ikke blive ødelagt. Sker
dette alligevel, skal du straks udbedre skaderne og
retablere plantedækket for at opfylde din
landbrugsaktivitet på arealet.
Flere af dine græsarealer kan være
berettigede til grundbetaling
Vi stiller ikke længere krav til, at aktiviteten på
dine græsarealer skal være landbrugsøkonomisk
begrundet og det er heller ikke længere en
hindring, at arealet er omkranset af skov eller er
pålagt fredskovspligt. Hvis du har græsarealer,
som du driver landbrugsmæssigt med overholdelse
af aktivitetskravet i form af slåning eller
afgræsning, kan de således være berettiget til
grundbetaling.
Lysåbne arealer i skov, rekreative arealer samt
sikkerhedszoner i lufthavne med græs kan være
støtteberettigede.