Børne- og Ungdomsudvalget - Viborg Kommune
Børne- og Ungdomsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 26. januar 2016 Mødetidspunkt 12:00 : Sluttidspunkt: 15:05 Mødelokale: M.1.4/rådhuset Medlemmer: Claus Clausen, Eva Pinnerup, Søren Gytz Olesen, Marianne Aaris Andersen, Stine Damborg, Gudrun Bjerregaard, Karin Clemmensen Fraværende: Søren Gytz Olesen Bemærkninger 12.15-12.45 møde med repræsentanter fra FOA på baggrund af : henvendelse vedr. dagplejen Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Meddelelser og gensidig orientering .....................................................................2 2. Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2016 ................................3 3. Sammenhæng i overgang fra dagtilbud og skole ...................................................4 4. Høring angående skolebusruter blandt skolebestyrelser ..........................................6 5. Forslag til justering af Finderuphøj skoledistrikt.....................................................8 6. Forpligtende samarbejder: Behandling af arbejdsgruppens oplæg ............................9 7. Kommissorium for analyse af fremtidig fordeling og organisering af specialområdet ...........................................................................................12 8. Henvendelse vedrørende understøttende undervisning, skoledagens længde og lektiecafé ...................................................................................................14 Underskriftsside ..................................................................................................17 1 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 1. Meddelelser og gensidig orientering Sagsnr.: 12/5322 Sagsansvarlig: Annette Vester SAGSFREMSTILLING 1. Orientering og meddelelser fra udvalgsformanden og fra udvalgets medlemmer · · Orientering om møde med områdebestyrelsen på dagtilbudsområde Sydvest Kort evaluering af deltagelse i KL’s Børn og Unge topmødet den 18. og 19. januar 2016 Udvalgsformand Claus Clausen: · Orienterede om henvendelse fra skolebestyrelsesformanden på Rosenvænget Skole ang. arbejdsvilkår og opgaveportefølje. Udvalgsmedlem Stine Damborg · Forespurgte til status omkring arbejdet med fremtidens 10. klasse i Viborg Kommune. (Forvaltningen oplystes at tidsplanen fremgår af det vedtagne kommissorium) 2. Orientering og meddelelser fra direktør og chefgruppe · Fordeling af midler til flygtningeindsatsen – chefgruppens tilbagemelding på baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning af 24. november 2015 (sag nr. 3) vedlægges som bilag 1. Dagtilbudschef Finn Terkelsen · Orienterede om køb af bygninger 3. Forberedelse af temadrøftelse om Dagtilbud BILAG 1 Åben Fordeling af flygtningemidler i B&U PDF 28971/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller at orienteringen tages til efterretning BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Orientering blev taget til efterretning 2 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 2. Møde- og aktivitetsplan for Børne- og Ungdomsudvalget 2016 Sagsnr.: 16/1159 Sagsansvarlig: Flemming Jensen SAGSFREMSTILLING Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Børne- og Ungdomsudvalget 2016 bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f. Den reviderede mødeliste vedlægges som bilag 1 Forvaltningen ønsker en evaluering af Børne- og Ungdomsudvalgets besøgsrunder med henblik på den fremtidige planlægning heraf. BILAG 1 Åben Møde- og aktivitetsplan 2016 Bilag til BUU 16 01 26 8718/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller at den reviderede møde- og aktivitetsplan godkendes at Børne- og Ungdomsudvalget evaluerer på udvalgets afholdte besøgsrunder BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Den reviderede møde- og aktivitetsplan godkendt Børne- og Ungdomsudvalget evaluerede på udvalgets afviklede besøgsrunder og tilkendegav tilfredshed med tidsforbrug, form og indhold af besøgsrunderne 3 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 3. Sammenhæng i overgang fra dagtilbud og skole Sagsnr.: 15/557 Sagsansvarlig: Heidi Tobberup Skipper SAGSFREMSTILLING Sammenfatning Børne- og Ungdomsudvalget har afsat midler til styrkelse af den inkluderende indsats i overgang mellem dagtilbud og skole. Midlerne foreslås anvendt til styrket samarbejde med det formål at sikre god overgang og skolestart for så mange børn som muligt. Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 den 7. oktober 2015, blev det besluttet, at der på tværs af politikområderne afsættes 7,1 mio. til styrkelse af inkluderende indsats. Styrkelsen skal ske i overgange mellem dagtilbud og skole, ligesom der kan inddrages flere personaleressourcer i indskolingen i form af undervisningsassistenter, pædagoger og lærere. Grundlag for god overgang Forskning viser, at børn opnår den bedste og mest trygge skolestart når de involverede aktører arbejder sammen om at sikre sammenhæng i overgangen. Elementer i dette samarbejde kan være: · Medarbejdere fra dagtilbud følger børn med behov herfor i overgangen og begyndelsen i skolen · Skolens opgave med at modtage nye elever forankres som særligt ansvarsområde hos en medarbejder på skolen Samarbejde om god overgang i Viborg Kommune En arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagtilbud, skole, PPR og Ressourcekorpset inden for dagtilbud har udarbejdet oplæg til en styrket indsats med det formål at sikre en god begyndelse i skole. Dette oplæg tager udgangspunkt i ovenstående og konkretiseres i de kommende måneder med det formål at få udviklet en model for styrket inkluderende indsats i overgangen mellem dagtilbud og skole. Forventningen er, at modellen kan betyde: · Færre børn får skoleudsættelse (antallet af skoleudsættelser i skoleåret 2015/2016 var 40) · Flere børn starter i et almentilbud (antallet af børn der i starten af skoleåret 2015/2016 startede i specialtilbud var 32) · Færre børn, der går 0. klasse om (antallet af børn der i skoleåret 2015/2016 gik 0. klasse om var 15) · Færre børn, der bevæger sig fra grøn til gul eller rød position i løbet af 0. klasse (baseline vil være TOPI-målingen for april kvartal 2015, hvor 6% af børnene havde en positivbevægelse og 3% havde en negativ bevægelse i perioden) Disse hensigter og grundlaget for en god overgang foreslås at udgøre den overordnede ramme for udvikling af konkret samarbejdsmodel til udmøntning af de afsatte midler. Dagtilbudschef Finn Terkelsen og Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller at Børne- og Ungdomsudvalget godkender ramme for anvendelse af midlerne afsat til overgange og indskoling 4 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Ramme for anvendelse af midlerne afsat til overgange og indskoling blev godkendt 5 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 4. Høring angående skolebusruter blandt skolebestyrelser Sagsnr.: 16/972 Sagsansvarlig: Monika Frederiksen SAGSFREMSTILLING Ifølge §4 i bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen ”skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse om ordningens nærmere tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangstider og ventetider, fra de berørte skolebestyrelser” Der er på denne baggrund gennemført en høring blandt de skoler, hvis elever transporteres med bus, enten i form af de lukkede ruter tilrettelagt af Viborg Kommune eller de åbne ruter tilrettelagt af Midttrafik. For at give skoler, de nye vognmænd og trafikplanlæggeren arbejdsro ved skoleårets start, er høringen først gennemført midt i dette skoleår, hvor det tidligere har været kort efter skolestart. Uhensigtsmæssigheder i forhold til den daglige drift er naturligvis løst løbende. 1. Flere skolebestyrelser beklager den lange bustransport på op til én time. Det giver lange skoledage. 2. Der gøres også opmærksom på, at det er busser af ældre dato, der kører skolebusruterne. 3. Flere forældre har givet udtryk for bekymring over, at deres børn ikke mere må tage en legekammerat med skolebussen hjem. 4. Skolernes administration er udfordret med de nye arbejdsopgaver der er kommet efter det nye udbud. Forvaltningens kommentarer: Ift. punkt 1, 2 og 3 – dette følger af det politisk vedtagne serviceniveau ifm. udbuddet. Ift. punkt 4 – dette følger af den politiske beslutning ifm. udbuddet, hvor det blev besluttet, at opgaven fremover skal løses af skolerne og ikke som hidtil af vognmændene. Nedenfor er der et kort resume af de indkomne høringssvar, idet en sammenskrivning af høringssvarene vedlægges som bilag 1, og de samlede høringsvar vedlægges som bilag 2 og bilag 3. Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen. BILAG 1 Åben Bilag 1 til BU 26-01-2016 2 Åben Bilag 2 til BU 26-01-2016 3 Åben Bilag 3 til BU 26-01-2016 6625/16 28954/16 7314/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter om høringssvarene giver anledning til drøftelse af serviceniveau 6 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Med baggrund i de indkomne høringssvar besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at der til næste møde i udvalget (23. februar 2016) foreligges en beslutningssag med henblik på stillingtagen til en række konkrete forhold, ressourcer og serviceniveau omkring skolebuskørslen. 7 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 5. Forslag til justering af Finderuphøj skoledistrikt Sagsnr.: 16/1879 Sagsansvarlig: Martin Olesen SAGSFREMSTILLING På mødet den 5. januar 2016 (punkt nr. 8) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget blandt andet at udsætte stillingtagen til eventuelle skoledistriktsændringer omkring Finderuphøj Skole, Søndre Skole og Vestre Skoles distrikter, idet der i høringssvarene var fremkommet forslag om, at ”Fuglebakkekvarteret” flyttes til Vestre skoledistrikt. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en justeret elev- og klassetalsprognose, hvor alene overbygningseleverne i ”Fuglebakkekvarteret” tilgår Vestre Skole. En afgrænsning af dette kvarter fremgår af bilag nr. 1. Den justerede elev- og klassetalsprognose viser, at elevtallet på Vestre Skole med en bevarelse af overbygningseleverne fra ”Fuglebakkekvarteret” vil stige fra nuværende 409 elever til 535 elever i 2029/30 mod ellers ca. 600 elever. Tilsvarende vil elevtallet på Søndre Skole med en tilførsel af overbygningselever fra det øvrige Finderuphøj skoledistrikt stige fra nuværende 617 elever til 750 elever i 2029/30 mod ellers 665 elever. I forhold til antallet af klasser forudser prognosen for Vestre Skole, at de overvejende fire spor pr. overbygningsklassetrin fra 2019/20 vil blive reduceret til tre spor. For Søndre Skoles vedkommende vil antallet af overbygningsklasser stige til 4-5 mod ellers 2-3. Elev- og klassetalsprognose for flytning af dele af Finderuphøj skoledistrikts overbygningselever til Søndre Skole fremgår af bilag nr. 2. Forslag til justerede skoledistriktsgrænser med virkning fra 1. august 2017 sendes i høring i de tre berørte skolebestyrelser og MED-udvalg med høringsfrist den 25. februar 2016. Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. BILAG 1 Åben Kort - Finderuphøj overbygning 2 Åben Justeret elev- og klassetalsprognose for Søndre og Vestre skoler 14324/16 11277/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter det fremlagte scenarie, og at udvalget træffer beslutning om forslag til evt. justerede skoledistriktsgrænser med henblik på høring i relevante skolebestyrelser og MED-udvalg. BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Sagen udsættes til næste møde. 8 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 6. Forpligtende samarbejder: Behandling af arbejdsgruppens oplæg Sagsnr.: 14/78019 Sagsansvarlig: Annemette Kjærulff Carril SAGSFREMSTILLING Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på møde den 27. oktober 2015 (sag nr. 8) kommissorium for forpligtende samarbejder på skoleområdet. På baggrund af kommissoriet inviterede arbejdsgruppen for forpligtende samarbejder 2. december 2015 skoleledere og skolebestyrelsesformænd til at give deres input til, hvad de ser som mulige omdrejningspunkter for samarbejdet inden for de fem rammer, som beskrives i kommissoriet (ledelse, samarbejdsformer og intensitet, videndeling og kompetencedækning, elever og økonomi). Aftenen blev afviklet i grupper, som var sammensat med afsæt i skolernes tilbagemeldinger om, hvem de kunne se sig selv i samarbejde med. Ud af aftenens arbejde fremkom nogle overordnede temaer, der blev brugt som baggrundsmateriale på dialogmødet 5. januar 2016. På dialogmødet drøftede skoleledere, skolebestyrelsesformænd og skolebestyrelsesnæstformænd sammen med udvalget potentialer og udfordringer i de rammer, der er sat for de forpligtende samarbejder. Til brug for udvalgets drøftelser på dagens møde formulerede skolernes repræsentanter deres vigtigste pointer, som fremgår af bilag 1. Nedenstående fremstiller arbejdsgruppen anbefalinger på baggrund af den gennemførte proces. Anbefalingerne er bygget op omkring kommissoriets fem rammer. Ledelse På mødet 2. december 2015 var skolerne placeret i geografisk baserede grupper. Tilbagemeldingerne i forbindelse med disse grupper var, at et samarbejde med nærtliggende skoler giver praktiske fordele, men at et på forhånd fastlagt netværk medfører en række uhensigtsmæssigheder og begrænsninger. På dialogmødet blev der også udtrykt et tydeligt ønske om, at man lader netværkene gro nedefra. Det anbefales derfor, at dannelsen af netværk gøres fleksibel, således skolerne kan indgå flere forskellige forpligtende samarbejder ud fra konkrete og meningsgivende behov. Dette er i modsætning til Børneog Ungdomsudvalgets beslutning om, at der skal dannes 5-8 netværk bestående af 3-5 skoler. På dialogmødet blev det tilkendegivet, at skolerne har et stort ønske om at samarbejde, og at det eksisterende samarbejde i ledelsesnetværkene er meget givtigt. Det anbefales derfor, at forpligtende samarbejde skal indgå i de nuværende ledelsesnetværk som et særligt fokusområde. Derudover anbefales, at samarbejde på tværs bliver et obligatorisk udviklingspunkt i kvalitetsrapporten, som det også foreslås i kommissoriet. Udover at udvalget kan følge arbejdet med forpligtende samarbejder via kvalitetsrapporterne kan det også være temaet for dialogmødet 1. november 2016. En anden pointe på dialogmødet var, at besparelsen på 2 mio.kr. på administration ikke kan realiseres igennem forpligtende samarbejde, men bør håndteres andetsteds. Samarbejdsformer og intensitet Arbejdsgruppen anbefaler, at de forpligtende samarbejder får råderum til selv at tilrettelægge deres mødekadence. Dette er i modsætning til kommissoriets beskrivelse af maksimumsniveauet, som udvalget godkendte på mødet 27. oktober 2015. I kommissoriet beskrives således, skolerne i netværkene er forpligtet til at mødes månedligt, og at bestyrelserne mødes fire gange årligt. I kommissoriet beskrives endvidere, at der skal samarbejdes omkring de politiske målsætninger omkring styrket ledelse og styrket udskoling, elementer i folkeskolereformen og iværksættes fælles indsatser i forhold til effektmål og fokusområder. Arbejdsgruppen tilskriver sig delvist kommissoriet, 9 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 idet de politiske målsætninger og elementer fra folkeskolereformen kan være en naturlig del af forpligtende samarbejde, men ønsker ikke at indarbejde dette i form af effektmål eller fokusområder. Videndelig og kompetencedækning I kommissoriet beskrives, at skolerne i netværket skal samarbejde om at sikre høj kompetencedækning, og det anbefales, at skolerne forsøger at indgå frivillige aftaler om, at lærerne kan undervise på forskellige skoler. Af kommissoriet fremgår også, at skolerne skal oprette faglige netværk for at sikre videndeling. Arbejdsgruppen tilkendegiver, at det kan være udbytterigt at lade lærerne undervise på flere skoler eksempelvis i samarbejdet imellem fødeskole og overbygningsskole. Det bør dog bero på en konkret vurdering, om det giver mening at lade lærerne undervise på flere skoler. Det understreges derfor, at det aldrig må være et princip, at lærerne skal undervise på flere skoler. Relations- og teamarbejde er et afgørende element i undervisning, og det udhules, hvis lærerne skal veksle imellem flere tjenestesteder. Kompetencedækning er et væsentligt tema i kommunens kompetenceudviklingsplan, hvor også faglig netværksdannelse på tværs af skoler er tænkt ind. Kompetenceudvikling og videndeling på tværs styrkes med et øget fokus på forpligtende samarbejde i ledelsesnetværkene og kvalitetsrapporten. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at tænkningen i kompetenceudviklingsplanen om læring i egen og andres praksis imødekommer behovet for videndeling på tværs af skoler. Elever og økonomi Kommissoriet beskriver, at skolerne kan samarbejde om undervisning i bestemte fag eller i bestemte projekter, og at skolerne afholder eventuelle transportudgifter. Af kommissoriet fremgår også, at skolerne skal afsætte midler til udviklingsprojekter i indskoling, mellemtrin og udskoling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke forlods bindes midler til udviklingsprojekter i indskoling, mellemtrin og udskoling, men at skolerne selv vurderer, hvilke udviklingsprojekter der bør prioriteres. Arbejdsgruppen er skeptisk over for, om udbyttet af fælles undervisning og projekter står mål med omkostningerne ved at transportere elever og personale. Både i arbejdsgruppen og i kredsen af skoleledere, bestyrelsesformænd og næstformænd var det et fremherskende synspunkt, at forpligtende samarbejder kan bidrage til at øge kvaliteten, men at det ikke er svaret på de økonomiske udfordringer i skolevæsnet. Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. BILAG 1 Åben Dialogmøde skoler og klubber 05-01-2016 Opsamling på gruppernes pointer til udvalget_Doknr4232-16_v1.pdf 8621/16 INDSTILLING Direktøren før Børn & Unge indstiller, at dannelsen af netværk gøres fleksibel, således skolerne kan indgå flere forskellige forpligtende samarbejder ud fra konkrete prioriteringer og behov at forpligtende samarbejde skal indgå i de allerede eksisterende ledelsesnetværk som et særligt fokusområde at samarbejde på tværs bliver et obligatorisk udviklingspunkt i kvalitetsrapporten at forpligtende samarbejder bliver temaet for dialogmødet 01-11-2016 at besparelsen på 2 mio.kr. på administration ikke håndteres via forpligtende samarbejder at de forpligtende samarbejder får råderum til at tilrettelægge deres mødekadence at der blandt andet samarbejdes om styrkelse af udskolingen, styrkelse af ledelse og elementer i folkeskolereformen, eksempelvis åben skole og herunder samarbejde med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet 10 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 at faglig videndeling og netværksdannelse finder sted i henhold til Viborg Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet frem mod 2020 BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Dannelsen af netværk gøres fleksibel, således skolerne kan indgå flere forskellige forpligtende samarbejder ud fra konkrete prioriteringer og behov. Forpligtende samarbejde skal indgå i de allerede eksisterende ledelsesnetværk som et særligt fokusområde. Samarbejde på tværs bliver et obligatorisk udviklingspunkt i kvalitetsrapporten. Forpligtende samarbejder bliver temaet for dialogmødet 01-11-2016. Besparelsen på 2 mio. kr. på administration håndteres ikke via forpligtende samarbejder. De forpligtende samarbejder får råderum til at tilrettelægge deres mødekadence. Der skal blandt andet samarbejdes om styrkelse af udskolingen, styrkelse af ledelse og elementer i folkeskolereformen, eksempelvis åben skole og herunder samarbejde med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Faglig videndeling og netværksdannelse finder sted i henhold til Viborg Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet frem mod 2020. 11 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 7. Kommissorium for analyse af fremtidig fordeling og organisering af specialområdet Sagsnr.: 16/2188 Sagsansvarlig: Katrine Meller SAGSFREMSTILLING På baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 24. november 2015 (sag nr. 12) ”Genoptagelse af mulig justering af skoledistrikter i Viborg” blev det besluttet, at der ønskes en analyse af fremtidig fordeling og organisation af specialklasserækkerne med henblik på yderligere understøtning af inklusionstænkningen. Baggrunden for analysen er at anskue specialklasseområdet ud fra de politiske tværgående målsætninger i Lys i øjnene. Der arbejdes med udgangspunkt i den nuværende økonomi på specialområdet. Analysen omfatter specialklasserne på Nordre Skole, Egeskovskolen og Finderuphøj Skole. Analysen skal have fokus på følgende elementer: Pædagogisk praksis Specialområdets fokusområde og opdeling (socio/emotionelle, generelle udfordringer, autisme og specifikke udfordringer) Økonomi (tildelingsmodel og befordringsudgifter) Placering Personaleforhold Ledelse Sammenhæng til læringscenter og projektgruppe, som arbejder med dette område Hvad siger forskning/bedste viden/praksis på området? Kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk praksis Tidsplan Sammenhæng 0-18 år Kommissoriet rummer følgende analyse: 1. En analyse af den nuværende model med fokus på, at alle børn starter i 0. klasse i almenområdet (undtaget Rosenvænget, Vestervang og Rindsholmvej). 2. En analyse af følgende scenarier: - Ingen ny tilgang til 0. klasse Der visiteres ikke nye elever til specialklasserne til 0. klasse Ingen ny tilgang til specialklasserne Der visiteres ikke nye elever til specialklasserne Kun specialklasser for overbygningselever Alle specialklasseelever i indskolingen og på mellemtrin visiteres tilbage til hjemskolen - Nedlæggelse af specialklasser Alle specialklasser nedlægges – undtaget en mindre gruppe børn på Rindsholmvej 3. En analyse af det nuværende specialtilbud på dagtilbudsområdet Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. 12 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 BILAG 1 Åben Kommissorium for analyse af fremtidig fordeling og organisering af specialområdet.pdf 17573/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller, at specialområdet analyseres med henblik på opfyldelse af de målsætninger, der bliver sat. at der laves en samlet analyse af specialområdet for 0-18 år. BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen Specialområdet analyseres med henblik på opfyldelse af de fastsatte målsætninger. Der udarbejdes en samlet analyse af specialområdet for hele 0-18 års området. 13 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 - 8. Henvendelse vedrørende understøttende undervisning, skoledagens længde og lektiecafé Sagsnr.: 16/1768 Sagsansvarlig: Katrine Meller SAGSFREMSTILLING Baggrunden for sagen er en henvendelse fra Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde til Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, angående tilrettelæggelse af skoledagen og i særdeleshed til udmøntningen af understøttende undervisning og lektiecaféer i henhold til bestemmelserne i Folkeskoleloven. Henvendelsen er fra 22. oktober 2015 og svaret fra Ellen Trane Nørby er kommet d. 2. november 2015 (bilag 1). Understøttende undervisning Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. For så vidt angår indskolingselever, vil der generelt kunne ske en fravigelse fra bestemmelserne om understøttende undervisning, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde. Det betyder, at der for alle klasser i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen gælder ifølge Folkeskoleloven, at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelserne af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Derfor kan en godkendelse ikke gives til alle klasser på en bestemt årgang og heller ikke til samtlige klasser i kommunens skoler ud fra en samlet vurdering. Vurderingen skal foretages konkret for hver enkelt klasse, som må antages at have behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klasse (dette kan yderligere læses ud fra bilag 2). Hvis der sker fravigelser om en mindste varighed af undervisningstiden, skal Byrådet tilbyde eleverne plads i SFO eller andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene. Derudover skal det medregnes, at der kommer ekstra udgifter til skolebuskørsel, da eleverne i indskolingen vil få fri fra skole før de andre elever. Økonomien i forbindelse afhænger af en konkret planlægning på de skoler, der ændrer på den understøttende undervisning. For indskolingselever kan der gives godkendelse om fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i alle de tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i en bestemt klasse, at der er to voksne til stede i den pågældende klasse. Dette er de eneste kriterier, der bør lægges vægt på inden godkendelsen. For elever på mellemtrinet og udskolingen skal der være tale om helt særlige tilfælde førend der kan gives godkendelse til, at der sker en fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Der stilles således skærpede krav til, hvornår en godkendelse gives for så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at det vurderes, at der skal være to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne i den pågældende klasse. 14 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 Det gør samlet, at der er flere kriterier, der skal vægtes ved en godkendelse til fravigelse af reglerne om en mindste undervisningstid, når der er tale om elever på mellemtrinnet og i udskolingen, end når der er tale om elever i indskolingen. Såfremt den enkelte klasse i indskolingen finder det hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i klassen ved, at der er to voksne til stede, kan Byrådet, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden Såfremt den enkelte klasse på mellemtrinnet eller i udskolingen finder vægtige grunde til, at det vurderes, at der skal to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne, kan Byrådet, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Det er Byrådet, der har kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelsen. Denne kompetence kan uddelegeres til forvaltningen eller til de enkelte skolebestyrelser. Lektiecaféer Der er i Folkeskoleloven ikke noget krav om, hvor lang tid eleverne skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse. Derfor er det muligt for Byrådet eksempelvis at fastsætte, hvilke rammer lektiehjælp og faglig fordybelse skal foregå i. Alle skoler anvender i indeværende skoleår, som udgangspunkt, den samme tid til lektiehjælp og faglig fordybelse som i skoleåret 2014/15, hvor tilbuddet var frivilligt for eleverne. Der er i lovgivningen ingen hjemmel til at afskaffe lektiehjælp. Derfor vil det kræve en dispensation, hvis lektiehjælp skal afskaffes. Såfremt der søges dispensation til, at faglig fordybelse bliver erstattet med to-personale-ordning, vil det have de økonomiske konsekvenser. Dispensation Det er muligt at ansøge om dispensation fra bestemmelser i Folkeskoleloven. Det fremgår af Folkeskolelovens § 55, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren, for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1, Folkeskolens formål, og kapitel 4, Kvalifikationskrav til lærere og pædagoger. Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen. BILAG 1 Åben Svar til V DF og K.pdf 2 Åben Skoledagens længde- Mulighederne for afkortning - ministerium.pdf 3 Åben Økonomiske konsekvenser for ændringer af den understøttende undervisning.pdf 4 Åben SV: Tilrettelæggelse af skoledagen i Viborg 13293/16 18692/16 22619/16 24880/16 INDSTILLING Direktøren for Børn & Unge indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter understøttende undervisning og lektiecaféer (lektiehjælp og faglig fordybelse) BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 26-01-2016 Fraværende: Søren Gytz Olesen 15 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 Byrådet besluttede på sit møde den 26. februar 2014 (sag 14) at ”Lovens mulighed for dispensation af skoledagens længde i specialklasser med mere, kun vil kunne udnyttes efter konkret ansøgning fra de berørte bestyrelser”. På baggrund heraf indstiller Børne- og Ungdomsudvalget til Byrådet: at skolebestyrelserne og skoleledelserne, tillægges kompetence til selv at dispensere efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 16b at eventuelt afledte udgifter af dispensationer efter folkeskolelovens § 16b afholdes af den enkelte skole Børne- og Ungdomsudvalget ønsker endvidere, at der foretages en genberegning af økonomien som beskrevet i sagens bilag 3. Stine Damborg ønsker endvidere at fremsætte følgende tilkendegivelse: I det kommende frikommuneforsøg ønskes muligheden udnyttet for at lave skoledagen kortere samt sikre højere kvalitet i undervisningen. Der vil blive fremført pædagogiske og faglige argumenter for at konvertere understøttrende undervisning til tolærerordning/lærerpædagogordning for alle kommunens skoler, som blandt andet vil lægge vægt på animation som et pædagogisk og fagligt værktøj, som kan være med til at gøre Viborg Kommunes skolevæsen unikt. 16 Børne- og Ungdomsudvalget 26-01-2016 Underskriftsside Claus Clausen Eva Pinnerup Søren Gytz Olesen Marianne Aaris Andersen Stine Damborg Gudrun Bjerregaard Karin Clemmensen 17 Bilag: 1.1. Fordeling af flygtningemidler i B&U PDF Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28971/16 Flygtninge resursetildeling Nuværende model Økonomiudvalget besluttede den 15. april 2015, at der skulle udarbejdes oplæg med model der sikrer økonomisk kompensation fra 1. april 2015 til de institutioner, der modtager flygtningebørn, at der ses på flygtningebørns henvisning til specialtilbud og en model, der kompenserer skolerne, hvis der er en særlig udfordring på dette område, Den nuværende model er derfor opbygget med 1. Model der sikrer økonomisk kompensation fra 1. april 2015 til de institutioner, der modtager flygtningebørn. 2. At der ses på flygtningebørns henvisning til specialtilbud og en model, der kompenserer skolerne, hvis der er en særlig udfordring på dette område. Definitioner. Ved beregningerne af de økonomiske udfordringer i forhold til modtagelse af flygtningebørn er der taget udgangspunkt i antal flygtninge opgjort i dagtilbud og skoler pr. 1/4-15 og de forventede fremtidige flygtninge. Model for Dagtilbud: Når et flygtningebarn starter i dagtilbud, ligger den mest krævende opgave de første 3 måneder. Modellen opdeles i to takster: 1. De første 3 måneder: Sprogstøtte og særlig støtte Sats på 40.000 kr. for 3 måneder 2. Resten af barnets tid i dagtilbud: Sprogstøtte og særlig støtte Sats på 57.600 kr. pr. år 3. Skønnede udgifter til økonomisk friplads (børn 0-5 år) 1 mio. kr. Skønnet samlet udgift dagtilbud 2016 Pasning i daginstitution, sprogindsats samt særlig støtte 7,1 mio. kr. Økonomisk friplads (børn 0-5 år) 1 mio. kr. I alt beregnet merforbrug Dagtilbud 8,1 mio. kr. Model for Skoler: Når et flygtningebarn starter i skole, skal der tilbydes basisundervisning i dansk i op til 2 år i hold af 7 elever. Samtidig med basisundervisningen skal eleverne gennem forløbet indsluses i den almindelige undervisning. Dette giver udfordringer i de klasser, hvor eleverne skal inkluderes, samtidig med de endnu er ved at lære sproget. 1 Derudover skønnes det, at flygtningebørn i større omfang end gennemsnittet visiteres til et specialtilbud. Flygtninge er desuden meget skæv fordelt mellem skolerne, hvilket medfører øget pres på de enkelte skoler. Model opdeles i to takster: 1. Mens barnet går i basisundervisning: Sats på 53.000 kr. årligt (< 2 år) 2. Særlig støtte i skole og SFO Sats på 36.000 kr. årligt i 2 år 3. Elevtaksten reguleres løbende for flygtninge Sats på ca. 42.000 kr. (2015) Herudover skønnes der udgifter til: 4. Skønnede udgifter til økonomisk friplads i SFO og Klub 500.000 kr. 5. Én ekstra stilling - læringscenter 500.000 kr. 6. Finansiering af flygtningebørn som visiteres til et specialtilbud 90.000 kr. årligt. Regulering af de to modeller: 7. At de decentrale enheder reguleres i forhold til faktiske flygtningebørn ved de tre politiske budgetopfølgninger. Herudover reguleres der endeligt ved årsafslutningen. Skønnet samlet udgift Skoler 2016 Undervisning (almen, basis) samt særlig støtte 13,4 mio. kr. Økonomisk friplads SFO og Klub 0,5 mio. kr. Læringscenter for 2. sprog 0,5 mio. kr. I alt beregnet merforbrug skoler 14,4 mio. kr. Model for Familie og Rådgivning På Familieområdet er 1,65 stilling flyttet til området 0,75 mio. kr. Der er i Dagbehandlingen ansat 6 integrationskonsulenter med 100% refusion indgår ikke i dette notat. Administration Der har ikke tidligere været tildeling til administrativ organisation i B&U til varetagelse af opgaver vedr. flygtninge børn. 2 Budget 2016 I budgettet for 2016 er der beregnet midler til flygtningeområdet i B&U som følger Budget 2106 (1000 kr.,) Familie Dagtilbud Skoler/klubber Total B&U Forventet Forholdsmæssig Allerede Yderligere merudgift fordeling indarbejdet fordeling 1.500 1.103 371 732 8.100 5.958 4.007 1.951 14.400 10.591 7.124 3.496 24.000 17.652 11.502 6.179 På Økonomi- og erhvervsudvalgets møde den 19.8.2015 blev det tilkendegivet at der kan blive behov for at drøfte håndteringen af eventuelle merudgifter til flygtninge i Sundheds- og Tandplejen. Det er ligeledes besluttet, at midlerne indgår i den overførselsadgang, der er i den vedtagne model for ressourcetildeling på Skoler- og Dagtilbud. Det betyder, at de forventede merudgifter til flygtninge indgår som almindelige serviceudgifter, hvorved der også bliver overførselsadgang inden for de vedtagne principper herfor. NY fordeling Udgangspunktet for fordelingen er 1. Alle politikområder tilgodeses i en ny fordeling 2. Der tildeles ikke resurser til et flygtningebarn i mere end to år, idet det forudsættes, at barnet herefter indgår på lige fod med øvrige børn 3. De foreslåede takster kan reguleres hvert år i forbindelse med budgetlægningen 4. Beregningsgrundlaget er forventede antal flygtninge i 2016 Dagtilbud Der tildeles et beløb pr. barn på 70.700 kr. om året i 2 år fra det tidspunkt, hvor barnet starter i dagtilbuddet. Der er desuden medregnet en årlig udgift på 1.000.000 kr. til ekstraudgifter for økonomiske fripladser. Der er indregnet en samlet egenfinansiering på 1,9 mio. kr. Det forudsættes, at barnet efter en 2-årig periode kan indgå på lige fod med andre børn i dagtilbuddet. Samlet til dagtilbud er der afsat 5,463 mio. kr. Skoler Der tildeles et beløb på 41.100 kr. årligt i 2 år til varetagelse af basisundervisning. Desuden gives et beløb på 27.000 kr. pr barn til særlig støtte i skole og SFO. Der indregnes en central merudgift til fripladser og til transport på i alt 400.000 kr. Der er indregnet en samlet egenfinansiering på 1,5 mio. kr. Det forudsættes, at barnet efter en 2-årig periode kan indgå på lige fod med andre børn i skolen. Samlet til skoler er der afsat 10,137 mio. kr. 3 Familie og Rådgivning mv. Der afsættes 100.000 kr. til sundhedsplejen og 100.000 kr. til tandplejen årligt til dækning af øgede udgifter. Der afsættes yderligere 1.500.000 kr. til varetagelse af rådgiveropgaverne i forbindelse med det stigende antal flygtninge, hvoraf en del ankommer som uledsagede børn. Samlet til Familie og rådgivning er der afsat 1,7 mio. kr. Administrationen Med henblik på at sikre en fortsat effektiv administrativ understøtning samt drift af flygtninge- og integrationsområdet, som er en nødvendig forudsætning for at frontmedarbejderne kan løse deres opgaver, tildeles administrationen 302.000 kr. Fritidsvejlederne har i perioden februar og frem til slutningen af november 2015 fået henvist 184 nye børn, heraf er de 91 er flygtningebørn. Flygtningebørnene kræver en ekstraordinær indsats af fritidsvejlederne, men specielt midlerne til kontingenter og udstyr til idræt er udfordret i den forbindelse. Flygtningefamiliernes økonomi gør at det ganske enkelt er særdeles vanskeligt at finde midler til kontingent og til sportudstyr til børnene. Da al erfaring viser at det opnås gode integrationsresultater via engagement i foreninger tildeles området 50.000 kr. ekstra årligt til dette formål. Samlet til Administration er der afsat 0,353 mio. kr. Generelt Beløb til dagtilbud og skole følger barnet i en 2-årig periode. Antallet af børn er et skøn baseret på forventede flygtningebørn i 2016 Beløb i dagtilbud og skole er beregnet pr. barn, mens beløbe ne til Familie og Rådgivning samt Administrationen er et årligt beløb, der ikke afhænger af antal flygtninge. 4 Bilag: 2.1. Møde- og aktivitetsplan 2016 Bilag til BUU 16 01 26 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8718/16 Børne- og Ungdomsudvalgets møde- og aktivitetsplan 2016 Dato Tidspunkt Aktivitet Sted 5. januar 12.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 5. januar 17.30-20.30 Dialogmøde skoler og klubber 12. januar 08.00-15.30 Besøgsrunde 19-20. januar Godkendelse Litra F (x) X X KL’s Børnepolitiske Topmøde (Ålborg Kongrescenter) Ålborg Kongrescenter Viborg Rådhus X 26. januar 12.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget 9. februar 12.00-15.30 Besøgsrunde 23. februar 12.15-15.30 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 29. februar 17.30-20.00 Dialogmøde dagtilbud Viborg Rådhus X 15. marts 12.15-13.15 Dialogmøde Familie- og Rådgivning Viborg Rådhus X 15. marts 13.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus Studietur til London (under planlægning) London 18-20. april X X 26. april 12.15-16.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 26. april 16.30-17.30 Møde med Bestyrelsen i DLF, Viborg-kredsen Viborg Rådhus 24. maj 12.15-16.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 24. maj 16.30-17.30 Møde med tillidsrepræsentanter fra BUPL Viborg Rådhus – MULTISALEN 26. maj 16.00-17.30 Informations- og orienteringsmøde om budget 2017 14. juni 12.15-15.30 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 14. juni 15.30-17.00 Fællesmøde med Handicaprådet Viborg Rådhus 28. juni 08.00-15.30 Besøgsrunde (Kan bruges som opsamling) 9. august 12.15-14.30 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 9. august 14.30-16.00 Fællesmøde med Fælles-MED Viborg Rådhus X 30. august 12.15-13.15 Dialogmøde Familie- og Rådgivning Viborg Rådhus X 30. august 13.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 27. september 12.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 27. september 17.30-20.00 Dialogmøde dagtilbud Viborg Rådhus 1. november 12.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Viborg Rådhus 1. november 17.30-20.00 Dialogmøde skoler og klubber 29. november 12.15-17.00 Ordinært møde i Børne- og Ungdomsudvalget Senest redigeret 12-11-2015 (15/35420) X X X X X Viborg Rådhus Bilag: 4.1. Bilag 1 til BU 26-01-2016 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6625/16 Skolebestyrelsernes høringssvar omkring skolebusruter Nedenfor er en kort opsamling på alle høringssvar. De fulde høringssvar fremgår af bilag 2 og 3. Opsamling Hald Ege Skole: Der er overordnet tilfredshed med transporten. Påpeger dog, at det administrative forarbejde er vokset i takt med, at der er flere personer i forvaltningen der arbejder med tilrettelæggelsen af skolebuskørslen. Rute 712 er udfordret om morgen med megen trafik og om eftermiddagen, er der elever der venter 20 minutter efter en skoledag på næsten 8 timer. Brattingsborgskolen undrer sig over den sene høring. Bestyrelsen og MED-udvalget føler sig ikke hørt i forbindelse med planlægningen. Syntes arbejdsgangen vedrørende bestillinger er blevet betydeligt mere tidskrævende for skolens administration. Udgifterne syntes flyttet fra central til decentral. Frederiks Skole har haft en del forældrehenvendelser vedrørende de ændringer der har været i indeværende skoleår. Skolen føler de skal stå på mål for de forældre der oplever en serviceforringelse. Der er store forventninger til administrationen på skolen. Henstiller til, at der ikke spares så hårdt på kørsel. Planlægningen af skoleåret er for afhængigt af Midttrafik. Overlund Skole ønsker at få ringetiden tilbage til kl. 8.00 og kl. 15.00. Trafikken omkring skolen er rent kaos fra kl. 8.00 – 8.30 så ud over den lange skoledag, er der også børnenes sikkerhed at tage hensyn til. Når ringetiderne flyttes længere ud på dagen, vanskeliggør det yderligere vores muligheder for at holde møder med personalet efter, at børnene er taget hjem. Lærernes arbejdsforhold forringes ved at deres arbejdsdag flyttes længere ud på eftermiddagen. Buskørslen bør tilpasses skolens ringetider og ikke omvendt. Møllehøjskolen ønsker at få ringetiden tilbage til kl. 8.00. Finder det bekymrende, at ringetider forsøges fastsat centralt og udelukkende med baggrund i udgifter til skolebuskørsel. Skolebestyrelsen ønsker flere afgange og mulighed for at tage en kammerat med hjem på den lukkede busrute. Børnene skal stå på vejen ved opsamlingsstedet i Tapdrup. En time i bus er for lang tid. Stoholm Skole har modtaget få henvendelser fra forældre. De henvendelser der har været, drejer sig om en lang transporttid (50 min) til og fra skole. Vestfjendsskolen: Overfyldte og gamle busser. Har nogle trafikale problemer ved p-pladsen, hvor både forældre og buschauffører sætter børn af – tilkørselsforholdene er meget dårlige. Løstrup Skole: Lang indkøringsfase med nyt udbud. Stor mængde opgaver lagt ud til skolerne. Transporttiderne holder sig inden for det tilladte, men der ønskes fremadrettet et fortsat fokus på, at lange transporttider er en del af en lang skoledag. Kvaliteten af de benyttede busser er for nogle bussers vedkommende kritisabel. Ørum Skole: Busser af ældre dato – bør have seler i bussen. Busselskabet bør have et beredskab ved nedbrud. Busruterne planlægges meget stramt. Der skal tages hensyn til lokale trafikforhold. Skolen har oplevet en del løbende ændringer i busruterne i forhold til tidligere. Friskoler tilbyder at hente børnene tættere på hjemmet. Savner rute 754 til enkelte elever og vikarer fra Viborg. Fint samarbejde med chauffører. Møldrup Skole er ikke tilfreds med at ringetiden blev flyttet fra kl. 8.00 til kl. 8.10 - det giver sene hjemkomsttidspunkter. Lang skoledag med en times transport i bus begge veje til og fra skole – ca. 10 timer. Har oplevet nedbrud af bus om morgenen, hvor børnene har måtte vente i op til en halv time. Busser der går i stykker og det nye administrative system der er forbundet med ændringer i kørslen, har medført meget ekstra administration. Karup Skole: Efter reglerne er indskærpet, har skolen modtaget en række udmeldelser af børn i SFO. Der er børn, jf. TOPI, som er i gul position, der ikke mere indgår i det sociale fællesskab i SFO’en. Det er uheldigt for disse børn. Skolen har meget svært ved at se, hvordan det stemmer overens med udvalgets ambitioner fra Lys i øjnene vedr. børnenes udvikling og læring samt den sundhedsfremmende og tidlige indsats. Ønsker at der åbnes op for dispensationer. Forældre har givet udtryk for bekymring over, at deres børn ikke mere må tage en legekammerat med skolebussen hjem. Bilag: 4.2. Bilag 2 til BU 26-01-2016 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28954/16 Skolebestyrelsernes høringssvar omkring skolebusruter Bilag 2 til BUU møde 26/1-16 De fulde høringssvar Hald Ege Skole Lukkede ruter Der opleves et godt og problemfrit samarbejde med chauffører og busselskab. Kørslen er tilrettelagt og fungerer i det store hele godt. Der skal dog rettes opmærksomhed på følgende to punkter: - Bussen til hjemkørsel kl. 15.55 har svært ved at være der til tiden. - Ved indkørsel om morgenen ankommer bussen fra Ravnstrup i sidste øjeblik. Det kan indimellem være vanskeligt at tackle for de yngste elever. Det administrative forarbejde på skolerne er med til at sikre, at kørslen bliver planlagt så optimalt som muligt i forhold til antal kilometer og antal stop. Det opleves dog, at det administrative arbejde på skolen er vokset i takt med at der er flere personer på forvaltningen, der arbejder med tilrettelæggelsen af skolebuskørslen. Åbne ruter Der opleves et godt og problemfrit samarbejde med chauffører og busselskab. Rute 712 – afgangstidspunktet fra rutebilstationen og trafikforholdene i midtbyen om morgenen, gør at bussen har svært ved at nå til skolen inden kl. 08.10 hvor første lektion starter. Rute 712 – der er afgang fra skolen kl. 16.09 for de elever der har fri kl. 15.50. Der er altså næsten 20 minutters ventetid efter en skoledag på næsten 8 timer. Brattingsborgskolen På Brattingsborgskolen undrer vi os i Fællesbestyrelsen over forløbet vedrørende ændringer af skolens elevtransport, hvor vi ikke er blevet hørt tidligere, når bekendtgørelsen siger: ”Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse om ordningens tilrettelæggelse, herunder om ruter og opsamlingssteder, afgangssteder og ventetider fra de berørte skolebestyrelser”. Fællesbestyrelsen og Lokal MED ved Brattingsborgskolen SDI har gentagne gange forsøgt at komme i dialog med planlæggerne af ændringerne af elevtransporten til skolen. Vi mener at kunne have kvalificeret det udbudsmateriale, der blev lavet. Konsekvenserne af ikke at være blevet hørt er bl.a. at ruterne er lagt på en sådan måde, at skolen har mistet flere elever. Det drejer sig her især om den rute, som en nyetableret åben rute kører. Det har været frustrerende at opleve, at eleverne på grund af ændret bustransport er flyttet til friskoler, der har helt anderledes servicemuligheder på det område. Endvidere finder vi det problematisk, at arbejdsgangen vedrørende forskellige bestillinger af elevtransport ud over den daglige til og fra skole er blevet betydelig mere tidskrævende for skolens administration. Man kan have en mistanke om, at hvad der er sparet centralt på transportområdet er lagt ud til ekstra decentrale opgaver, således at udgiften blot er flyttet. Konklusion: Det er for sent at spørge til tilrettelæggelse 4 måneder efter ændringerne er sat i værk. Frederiks Skole Den lukkede rute: En del forældre har henvendt sig på skolens kontor vedrørende de ændringer, der har været i indeværende skoleår angående den lukkede rute. Klager kommer til skolen, og skolen bliver i nogen grad holdt ansvarlige for den oplevede serviceforringelse, hvilket er uheldigt i forhold til det vores indsats for et forbedret forældresamarbejde. 1 Frederiks Skole - fortsat Desuden er der for store forventninger til skolens administration i forhold til skolebuskørsel. Vi har ingen ledige hænder til at gribe de opgaver, der ligger i at få busdriften til at køre optimalt. Som landsbyskole er en ordentlig busdrift et væsentligt element i forhold til den samlede oplevelse af folkeskolen, og vi henstiller til, at der ikke spares så hårdt, at den oplevede service bliver for dårlig. Den åbne rute: Planlægningen af et skoleår er for afhængigt af Midttraffik. Overlund Skole Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Overlund Skole ønsker at få vores oprindelige ringetider tilbage til klokken 8.00 og 15.00 som det er intenderet fra forligskredsen omkring folkeskolereformen. Ved at skoledagen begynder klokken 8.00 sikrer vi at børnene stadig har lidt tid til fritidsaktiviteter når de kommer hjem, især de der skal med bus hjem. De børn der går til konfirmationsforberedelse får med de foreslåede ændrede ringetider en skoledag til efter klokken 16.00. Skolereformen har betydet, at lærerne arbejder på skolen i gennemsnit 40 timer om ugen. Når ringetiderne flyttes længere ud på dagen, vanskeliggør det yderligere vores muligheder for at holde møder med personalet efter, at børnene er taget hjem. Lærernes arbejdsforhold forringes ved at deres arbejdsdag flyttes længere ud på eftermiddagen. Vi har konstateret en stor stigning i pasningsbehovet i skolens SFO om morgenen. Det betyder en øget udgift for kommunen og borgerne, blot på grund af dårlig koordinering af buskørslen. Trafikken omkring Overlund Skole: Randersvej, Gl. Randersvej og Tværvej er rent kaos fra klokken ca. 8.00 og til klokken 8.30. En af de vigtigste begrundelser for at ringetiden skal være klokken 8.00 er derfor børnenes sikkerhed. Buskørslen bør derfor tilpasses vores ringetider og ikke omvendt. Møllehøjskolen Skolebestyrelse og MED-udvalg støtter op omkring Overlund skoles betragtninger omkring kommende skoleårs ringetider, og ønsker at få ringetiden tilbage til kl. 8.00. Vi har fra skoleårets start koordineret vores ringetider så vidt muligt med Overlund for at minimere overflødig bustransport. Vi har lavet et stort undersøgelsesarbejde omkring trafik, pres på morgen-SFO, børn der møder tidligt uden pasningsordning osv. før vi lagde os fast på vores mødetider, og vi ønsker, at de kommer tilbage til kl. 8.00. I lyset af den nye skolereform ser vi nu i langt højere grad på barnets hele dag, og derfor bør en ændring af ringetider ikke udelukkende ses som en administrativ beslutning, men i høj grad som en pædagogisk begrundet beslutning. Vi finder det derfor bekymrende, at ringetider forsøges fastsat centralt og udelukkende med baggrund i udgifter til skolebuskørsel. Generelt mener bestyrelsen at en time i bus er for lang tid. Den åbne busrute med flere afgange og muligheden for at tage en kammerat med på buskortet fungere fint. De lukkede busruter burde tilpasses de åbne ruter med hensyn til flere afgange og muligheden for at tage en kammerat med. Opsamlingssted i Tapdrup mellem rundkørsel og Kirken er ikke markeret, børnene skal derfor stå på vejen, hvilket ikke er hensigtsmæssig 2 Stoholm Skole Lukkede ruter: Der har været få henvendelser fra forældre i forbindelse med overgang til det nye udbud, som startede i august. De henvendelser der har været har handlet om at der er elever der oplever en meget lang transporttid (50 min.) til og fra skole. Åben rute. Til den åbne rute har der været spørgsmål vedrørende opsamlingssteder først på året. Vestfjendsskolen Er standarden for de busser, der bruges til skolebuskørsel i orden? Alle børn kan ikke sidde ned og det kan give farlige situationer. Der kører ofte overfyldte busser (lukket rute). Få minutter efter kommer rute 741, som kræver buskort og hvor der er ganske få elever med. Skolebestyrelsen er godt klar over, at det er ”forskellige kasser”, men vil alligevel påpege, at det virker firkantet og meningsløst, at eleverne uforsvarligt skal klemmes sammen i en bus, som efterfølges af en næsten tom bus. Der køres bl.a. i gamle bybusser, som ikke er beregnede til kørsel på landevejene. Om morgenen hvor mange forældre afleverer deres børn på samme p-plads som busserne, skaber det nogle trafikale problemer, da tilkørselsforholdene er meget dårlige. Der er ikke meget oversigt og indkørslen er alt for trang. Der er mulighed for at udvide indkørselsforholdene, hvilket vil lette meget på de trafikale problemer. Derudover vil en optegnet overgang fra hal til skole være en god ide, så vi nemmere undgår de farlige situationer med børn på hele p-pladsen. Løgstrup Skole Der har i forbindelse med nyt udbud omkring de lukkede busruter været en meget lang indkøringsfase, hvor der var en række uløste problemstillinger. Som led i de nye udbud er der lagt en stor mængde opgaver ud til skolerne. Dette skal der tages højde for, når der tænkes i samlede omkostninger / besparelser på et eller flere områder. I en tid med øvrigt fokus på rationaler, bl.a. på det administrative område, er der ikke behov for flere decentrale opgaver. Transporttiderne holder sig inden for det tilladte, men der ønskes fremadrettet et fortsat fokus på, at lange transporttider er en del af en lang skoledag. Bestyrelsen er klar over, at der i det nye udbud er fornyet fokus på overholdelse af reglerne omkring egen transport til opsamlingssteder, og med dette fokus får nogle elever ret lang vej til og fra bussen. Der har været lidt forvirring omkring tildelingen af buskort omkring trafikfarlige veje. Kvaliteten af de benyttede busser er for nogle bussers vedkommende kritisabel. Ørum Skole Fra omlægningen 1. august 2015 har Ørum Skole to lukkede busruter, der køres af Terndrup Taxa & Turistbusser. Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger hertil: Skolebusserne synes at være af ældre dato og derfor uden seler. Skolebestyrelsen mener, at skolebusser bør have seler. Vi har i dette efterår oplevet to nedbrud af en af busserne om morgenen (måske fordi busserne er af ældre dato), hvor bus nr. 2 måtte køre den anden rute efterfølgende. Det er vigtigt for skolen, at busselskabet har et beredskab, så børnene, der står og venter en måske mørk, kold og regnfuld morgen, bliver hentet hurtigt eks. af en reservebus. Busruterne planlægges meget stramt i forhold til børn og forældres ønsker og behov. Det er vigtigt, at reglerne ikke er strammere end, at der kan tages hensyn til konkrete lokale trafikforhold f.eks. for børn, som skal gå / cykle langt til opsamlingssted. 3 Ørum Skole - fortsat Når reglerne administreres stramt, betyder det også, at ruterne ofte må ændres eksempelvis ved flytninger og ved nytilkomne brugere. Vi har oplevet en del løbende ændringer i busruterne i forhold til tidligere. Børne- og Ungdomsudvalget bør være opmærksom på, at de lokale friskoler ofte tilbyder at hente børnene tættere på hjemmet. Administrationen af kørselsregnskabet f. eks. i forhold til ændringer i den planlagte kørsel, samt administrationen af ekskursionskørsel tager en uforholdsmæssig stor del af sekretærens arbejdstid i forhold til tidligere. Dette harmonerer dårligt med Viborg Kommunes ønsker om administrative forenklinger. Det må kunne gøres enklere. Vi har et fint samarbejde med vore to chauffører, der har et godt lokalkendskab. Andet: Efter nedlæggelsen af den åbne rute 754, som startede sin morgenrute i Viborg, savner vi en forbindelse til de enkelte elever og tilkaldevikarer, som bor i Viborg. Rute 62 kan anvendes, men er først i Ørum kl. 8.08, og det er lovligt sent. Vi vil derfor foreslå, at Børne- og Ungdomsudvalget forhandler med Midttrafik om, at nogle af de nuværende afgange til og fra Viborg til AU Foulum videreføres til/fra Ørum Skole eller Ørum by. Det drejer sig om afgangen på rute 750 fra Viborg kl. 7.15 og afgangen fra AU Foulum kl. 15.20. Møldrup Skole Flytning af mødetidspunkt fra kl. 8.00 til 8.10: Der var ikke tilfredshed med, at mødetidspunktet for skolestart om morgenen blev flyttet. Det giver længere skoledage for eleverne og sene hjemkosttidspunkter. Den ekstra tid om morgenen gør, at flere må have SFO morgenplads. For lange skoledage: Der er elever med en times transport i bus begge veje til og fra skole, hvilket giver dem samlede timer på en skoledag på ca. 10 timer. Det er inden for den ramme B&U- udvalget har besluttet, men en meget lang dag for eleverne. Det nye busselskab – Lukkede ruter Der er ros fra eleverne til buschaufførerne, de er søde og virker glade for deres arbejde. Vi har oplevet, at den ene af de to lukkede busruter er gået i stykker om morgenen, med det resultat at børn har ventet meget længe på bussen om morgenen – op til en halv time ekstra. Dette er sket fire uger i træk. Busser der går i stykker, brænder i et tilfælde, samt det nye administrative system der er forbundet med ændringer i kørslen, har medført meget ekstra administration. Karup Skole For det første ønsker skolebestyrelsen at henvise til det brev vi sendte til udvalget dateret d. 25. august 2015. (Brevet er vedlagt sagen som bilag 3.) De beskrevne problematikker i brevet er fortsat yderst aktuelle og vi vil nedenfor prøve at konkretisere situationen, ved at liste nogle af de børn op, som efter at reglerne for buskørslen er blevet indskærpet, nu er blevet meldt ud af det sociale fællesskab i SFO’en: Barn ”A” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI. Barn ”B” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI. Der er en aktiv Familiesag. Barn ”C” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI. Der er en aktiv Familiesag. Barn ”D” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI. Der er en aktiv Familiesag. Barn ”E” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI Barn ”F” går i 0.-3. kl og er i gul position jf. TOPI 4 Karup Skole - fortsat Disse børn, som der i skole- og SFO-regi arbejdes ihærdigt på at hjælpe til en bedre trivsel, er nu meldt ud af SFO pga. rammerne for buskørsel. I stedet for at få en time hver dag i et positivt og stærkt socialt fællesskab omgivet af professionelle og kompetente voksne, sendes børnene nu hjem og eksempelvis i et af tilfældene til en hjemmegående psykisk syg mor. Vi har meget svært ved at se hvordan dette stemmer overens med udvalgets ambitioner fra Lys i øjnene vedr. børnenes udvikling og læring samt den sundhedsfremmende og tidlige indsats. Vi er meget bekymrede for at pengene, der er sparet på den korte bane på buskørslen i stedet skal ”betales tilbage” mange gange når børnene bliver ældre. Ud over dette har vi fået meldinger fra forældre, der er bekymrede over, at deres børn ikke længere kan tage en legekammerat med skolebussen hjem og på den måde også fastholde og udbygge de sociale fællesskaber. Vi håber, at udvalget vil se på om der kan åbnes op for at give dispensationer i forhold til skolebuskørslen, der hvor det vil understøtte det vigtige og politisk prioriterede forebyggende arbejde med børnenes trivsel og udvikling. 5 Bilag: 4.3. Bilag 3 til BU 26-01-2016 Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7314/16 Skolebestyrelsernes høringssvar omkring skolebusruter Bilag 3 til BUU møde 26/1-16 Karup d. 25.08.2015 Til Børn- og Ungeudvalget i Viborg Kommune. Vedr. den nye køreplan for skolebus kørsel ved Karup Skole. Siden sommerferien, er der blevet anvendt en ny køreplan, for skolebuskørslen ved Karup skole. Forældrene er samtidig blevet oplyst om, at børnene kun har ret til at benytte skolebussen til hjem transport, på tidspunktet for skoledagens afslutning. Det betyder, bl.a. at skolebussen ikke længere stopper på torvet i Kølvrå, for afgangen 15:10. Afgangen 15:10 er tidligere blevet benyttet af SFO-børn fra Kølvrå og andre områder, som er dækket af skolebuskørsel, således at de kunne nå at deltage i SFO’en, når de fik fri fra skole og frem til afgangen 15:10. Det har bl.a. betydet at, børn, hvis forældrer ikke har mulighed for at hente, har kunnet benytte SFO’en. De nye regler og køreplaner for buskørslen har betydet at SFO’en har modtaget en række udmeldelser af børn, hvor forældre ikke har mulighed for selv at afhente. En del af de udmeldte børn har i høj grad brug for tiden i SFO’en, da den indgår i en samlet handlingsplan omkring sociale- og trivselstiltag i relation til TOPI. Karup skole har i flere år arbejdet målrettet med TOPI, for at fremme trivsel for børn, som har behov for ekstra opmærksomhed. Muligheden for at kunne deltage i SFO’en er en vigtig parameter i den samlede indsats for disse børn. Den manglende mulighed for at kunne komme hjem med en senere skolebus har stor betydning for disse børn og deres social trivsel. Samtidig har vi forældre, der undrer sig over hvorfor mindre søskende, ikke længere har mulighed for, at vente på at følges med de ældre søskende hjem med skolebussen. I mange sammenhænge, er det børn, der bliver sat af ude på landet og skal gå ad markveje det sidste stykke. Det giver en vis tryghed, at de følges med deres ældre søskende. Umiddelbart kan bestyrelsen ikke se nogen begrundelse for den nye praksis, når bussen alligevel kører ruten. I skolebestyrelsen undrer vi os over, hvor besparelsen er på buskørslen ved Karup skole, når den eneste forskel på ruten, er at der ikke standses på Torvet i Kølvrå. Samtidig finder vi det yderst uheldig at den nye praksis griber ind i det pædagogiske arbejde, der foregår i forbindelse med TOPI og som på den lange bane bør vægte betydelig mere, end en mindre besparelse ved at omlægge busdriften med nogle få 100 meter. Vi forventer at forvaltning og udvalg, vil tage dette brev alvorligt og give os et klart svar på hvordan man vil kunne løse buskørslen, ved Karup skole, på en sådan måde at skolen kan fortsætte det gode arbejde omkring TOPI og små søskende stadig kan følges med deres ældre søskende om eftermiddagen. MVH Skolebestyrelsen ved Karup Skole Bilag: 5.1. Kort - Finderuphøj overbygning Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14324/16 Bilag: 5.2. Justeret elev- og klassetalsprognose for Søndre og Vestre skoler Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11277/16 ELEVTALSPROGNOSE Nyt scenarie - deling af overbygningen i Finderuphøj til Vestre og Søndre skoler Skoledistrikter Søndre Skole Kl. 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Søndre Skole Total Vestre Skole 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Vestre Skole Total 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 68 73 49 75 52 70 57 70 65 58 58 65 57 61 56 56 57 58 59 61 63 66 68 66 67 75 43 72 50 68 54 70 68 63 62 69 61 65 61 61 61 62 64 67 70 73 64 70 64 75 45 73 52 69 53 68 67 63 63 69 61 65 61 61 61 63 66 69 72 57 75 70 62 72 47 73 49 67 52 68 67 64 62 68 61 64 61 61 61 64 67 70 59 64 71 68 64 72 50 72 51 66 52 68 67 64 63 68 61 64 61 61 63 65 69 65 66 60 71 72 68 75 52 69 53 66 52 67 67 64 63 67 61 63 61 62 64 67 74 81 60 60 73 76 63 73 53 67 54 65 51 67 66 64 63 67 61 63 62 64 66 68 85 75 59 62 69 72 61 75 82 119 89 112 106 117 107 99 100 103 91 98 94 94 62 69 75 74 54 52 73 67 57 101 78 111 85 105 100 109 100 93 94 97 87 94 90 66 52 44 66 68 42 41 69 56 68 86 68 94 74 90 85 93 85 80 81 83 76 81 649 702 643 653 634 619 624 636 617 683 710 710 728 736 749 739 725 710 704 702 715 728 750 29 35 28 42 23 37 29 41 39 45 41 43 41 43 45 45 45 46 47 48 49 49 49 45 22 36 30 38 21 34 31 44 42 48 44 46 43 46 47 47 48 48 49 50 51 51 43 44 26 36 29 43 25 38 32 45 43 48 44 46 43 45 46 46 47 48 48 49 50 35 39 45 25 33 29 46 23 40 33 46 43 47 43 46 42 44 46 46 46 47 47 48 52 33 40 50 27 31 26 47 27 43 35 47 44 48 45 47 43 45 46 46 47 47 48 52 55 35 43 53 29 32 28 49 29 45 35 47 44 48 44 46 43 45 46 46 46 47 69 50 54 33 48 52 32 38 31 52 32 48 38 50 46 50 47 49 45 46 48 48 48 67 87 70 70 51 52 64 53 38 57 64 57 66 67 71 68 73 68 69 64 65 67 67 63 60 94 68 75 54 52 57 53 38 58 64 57 66 66 70 67 71 67 68 63 64 66 78 50 55 83 61 68 50 39 56 45 38 55 61 55 63 63 66 63 67 63 64 60 61 533 475 483 480 438 416 390 395 409 429 448 483 492 506 519 520 524 525 526 525 526 528 535 Nuværende opdeling af skoledistrikter Skoledistrikter Søndre Skole Søndre Skole Total Vestre Skole Vestre Skole Total Kl. 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 68 73 49 75 52 70 57 70 65 58 58 65 57 61 56 56 57 58 59 61 63 66 68 66 67 75 43 72 50 68 54 70 68 63 62 69 61 65 61 61 61 62 64 67 70 73 64 70 64 75 45 73 52 69 53 68 67 63 63 69 61 65 61 61 61 63 66 69 72 57 75 70 62 72 47 73 49 67 52 68 67 64 62 68 61 64 61 61 61 64 67 70 59 64 71 68 64 72 50 72 51 66 52 68 67 64 63 68 61 64 61 61 63 65 69 65 66 60 71 72 68 75 52 69 53 66 52 67 67 64 63 67 61 63 61 62 64 67 74 81 60 60 73 76 63 73 53 67 54 65 51 67 66 64 63 67 61 63 62 64 66 68 85 75 59 62 69 72 61 75 49 78 53 71 66 70 66 64 63 67 61 64 63 65 62 69 75 74 54 52 73 67 57 70 47 73 51 67 62 67 63 61 59 63 59 62 61 66 52 44 66 68 42 41 69 56 49 60 42 62 45 58 54 57 54 53 51 55 52 54 649 702 643 653 634 619 624 636 617 601 612 611 622 629 633 624 617 609 606 609 625 642 665 29 35 28 42 23 37 29 41 39 45 41 43 41 43 45 45 45 46 47 48 49 49 49 45 22 36 30 38 21 34 31 44 42 48 44 46 43 46 47 47 48 48 49 50 51 51 43 44 26 36 29 43 25 38 32 45 43 48 44 46 43 45 46 46 47 48 48 49 50 35 39 45 25 33 29 46 23 40 33 46 43 47 43 46 42 44 46 46 46 47 47 48 52 33 40 50 27 31 26 47 27 43 35 47 44 48 45 47 43 45 46 46 47 47 48 52 55 35 43 53 29 32 28 49 29 45 35 47 44 48 44 46 43 45 46 46 46 47 69 50 54 33 48 52 32 38 31 52 32 48 38 50 46 50 47 49 45 46 48 48 48 67 87 70 70 51 52 64 53 38 81 93 82 96 96 104 97 98 95 95 86 90 89 88 63 60 94 68 75 54 52 57 53 38 80 91 82 94 94 101 94 95 93 92 84 88 87 78 50 55 83 61 68 50 39 56 45 38 76 86 77 88 87 94 88 88 86 86 78 81 533 475 483 480 438 416 390 395 409 453 500 557 571 586 605 605 604 600 599 594 593 593 598 KLASSETALSPROGNOSE Skoledistrikter Søndre Skole Søndre Skole Total Vestre Skole Vestre Skole Total Skoledistrikter Søndre Skole Søndre Skole Total Vestre Skole Vestre Skole Total Kl. 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 0. 3 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1. 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2. 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3. 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4. 3 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 5. 3 3 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 6. 3 3 3 3 3 3 3 3 2 3 3 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 7. 3 4 3 3 3 3 3 3 3 4 5 4 5 4 5 4 4 4 4 4 4 4 4 8. 3 3 3 3 2 2 3 3 3 4 3 5 4 4 4 5 4 4 4 4 4 4 4 9. 3 2 2 3 3 2 2 3 3 3 4 3 4 3 4 4 4 4 3 3 4 3 4 30 30 28 29 27 26 27 27 27 30 32 32 33 32 34 34 33 33 32 32 33 32 33 0. 2 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1. 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2. 2 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3. 2 2 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4. 2 2 2 2 1 2 1 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 5. 2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 6. 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 7. 3 4 3 3 2 2 3 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 8. 3 3 4 3 3 2 2 3 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 9. 3 2 3 4 3 3 2 2 3 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 24 23 23 23 20 20 19 20 20 21 22 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 Kl. 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 0. 3 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1. 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 2. 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3. 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4. 3 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 5. 3 3 3 3 3 3 3 2 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 6. 3 3 3 3 3 3 3 3 2 3 3 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 7. 3 4 3 3 3 3 3 3 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 8. 3 3 3 3 2 2 3 3 3 3 2 3 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 9. 3 2 2 3 3 2 2 3 3 2 3 2 3 2 3 2 3 2 2 2 3 2 3 30 30 28 29 27 26 27 27 27 26 28 27 28 29 30 29 30 29 29 29 30 29 30 0. 2 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1. 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2. 2 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3. 2 2 2 1 2 2 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4. 2 2 2 2 1 2 1 2 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 5. 2 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 6. 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 7. 3 4 3 3 2 2 3 2 2 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 8. 3 3 4 3 3 2 2 3 2 2 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 9. 3 2 3 4 3 3 2 2 3 2 2 3 4 3 4 4 4 4 4 4 4 3 4 24 23 23 23 20 20 19 20 20 22 23 25 26 25 26 26 26 26 26 26 26 25 26 Bilag: 6.1. Dialogmøde skoler og klubber 05-01-2016 Opsamling på gruppernes pointer til udvalget_Doknr4232-16_v1.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8621/16 Dialogmødet skoler og klubber 05-01-2016: Opsamling på gruppernes pointer om forpligtende samarbejder til Børneog Ungdomsudvalget Pointerne er præsenteret gruppevist. Fokus på opgaven Ta’ udgangspunkt i børnenes læring Ingen økonomiske bindinger Et succesfuldt FS fordrer de nødvendige økonomiske ressourcer! Hvis denne forudsætning er på plads, er der et stort realiserbart potentiale! Det forpligtende samarbejde skal i alle sammenhænge gavne den enkelte elevs trivsel, læring og motivation! Forpligtende samarbejder med lokalt forankrede, differentierede løsningsmodeller. Dette kræver tid & råderum til udvikling & implementering 1 Mål og visioner frem for struktur og form Underbygge og støtte de eksisterende netværk – og giv det tid Mere synlighed af eksisterende samarbejdsinitiativer Fokus på kerneydelsen (fjern irrelevante administrative opgaver) Giv mening. Ellers la’ vær’ NR 96 – hvorfor? 28 enheder hvordan? Geografisk nærhed Frihed i forpligtelsen – meningsskabelse Administrativ besparelse væk fra kommissoriet – en evt. besparelse skal have sin egen proces. Samarbejde mellem skolerne er godt, men det er ikke svaret på udfordringerne på skoleområdet. Fokus på rammer og ressourcer generelt!? Vi vil gerne……… MEN !!!!$ Forpligtende samarbejde skal gi’ mening ifht. kerneopgaven – børnenes læring. ”Skal gi’ hø til geden” Lokal forankring – størst mulig frihed til den enkelte skole/gro nedefra Forpligtende fællesskaber er ikke svaret på økonomiske udfordringer, men svaret på mere kvalitet! Ordentlig tidshorisont med mulighed for at eksperimentere = god tid i kravlegården Selvvalgte forpligtende samarbejder Bilag: 7.1. Kommissorium for analyse af fremtidig fordeling og organisering af specialområdet.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17573/16 Kommissorium for analyse af fremtidig fordeling og organisering af specialområdet (specialklasse-området) Projektorganisering Styregruppe Projektejer Projektleder Projektgruppe (arbejdende) Arbejdsgruppe (input og kvalificering) Chefgruppen Chris Rævsgaard Hansen Lone B. Sørensen Lone B. Sørensen Katrine Brøgger Meller Rikke Beha Sanne Lindekilde Mikkel Hastrup Thomas Born Smidt Rikke Beha Jan Rahbek Lisbeth Norre Skolechef Konsulent skoleområdet Projektleder Sekretariat PPR Konsulent – skoleområdet Familieafdelingen Formand skolelederforeningen Skoleleder/afdelingsleder specialområdet og læringscenter Fælles TR DLF Fælles TR BUPL Dagtilbud PPR PPR Kommunikationsrådgiver Sekretariatet – sekretær Projektbeskrivelse Baggrund Formål På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 24. november 2015 sag 12: ”Genoptagelse af mulig justering af skoledistrikter i Viborg” besluttede udvalget: Der ønskes endvidere en analyse af fremtidig fordeling og organisation af specialklasserækkerne med henblik på yderligere understøtning af inklusionstænkningen. Baggrunden for analysen er at anskue specialklasseområdet ud fra de politiske målsætninger i Lys i øjnene. Et af de tværgående målsætninger i Lys i øjnene skitserer, at ”det er vigtigt, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan forblive i den sammenhæng – også hvis der er behov for særlige tiltag. ” Det er Byrådets mål: - at børn, unge og deres familier oplever fleksible og sunde fællesskaber - at alle børn og unge bliver tilbudt relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet En af indsatserne for at nå de tværgående målsætninger i Lys i øjnene er beskrevet ved ”… at foretage løbende udvikling og omlægning af tilbud og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold, så tilbudsviften bedst muligt matcher børnenes og de unges behov. ” 1 Det fremgår ligeledes i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §8, at ved evt. behov for specialpædagogisk bistand, skal den fortrinsvis gives som støtte i den almindelige klasse. Dette er aktuelt ikke tilfældet i Viborg Kommune, hvor specialpædagogisk bistand primært gives med tilhørsforhold til specialklasse/specialskole. Der skal således beskrives modeller for, hvordan der kan leves op til både de lokalpolitiske målsætninger og lovgivning på området. Afgrænsning Analysen omfatter følgende tilbud: Specialklasserne på Nordre Skole Specialklasserne på Egeskovskolen Specialklasserne på Finderuphøj Skole Der pågår ligeledes aktuelt analysearbejde af socio/emotionel-området, som skal tænkes sammen med den aktuelle analyse. Analyse Analysen skal have fokus på følgende elementer: - Pædagogisk praksis - Specialområdets fokusområde og opdeling (socio/emotionelle, generelle udfordringer, autisme og specifikke udfordringer) - Økonomi (tildelingsmodel og befordringsudgifter) - Placering - Personaleforhold - Ledelse - Sammenhæng til læringscenter og projektgruppe, som arbejder med dette område - Hvad siger forskning/bedste viden/praksis på området? - Kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk praksis - Tidsplan - Sammenhæng 0-18 år Kommissoriet rummer følgende analyse: 1. En analyse af den nuværende model med fokus på, at alle børn starter i 0. klasse (undtaget Rosenvænget, Vestervang og Rindsholmvej). 2. En analyse af følgende scenarier: - Ingen ny tilgang til 0. klasse Der visiteres ikke nye elever til specialklasserne til 0. klasse - Ingen ny tilgang til specialklasserne Der visiteres ikke nye elever til specialklasserne - Kun specialklasser for overbygningselever Alle specialklasseelever i indskolingen og på mellemtrin visiteres tilbage til hjemskolen - Nedlæggelse af specialklasser Alle specialklasser nedlægges – undtagen en mindre gruppe børn på Rindsholmvej 3. En analyse af det nuværende specialtilbud på dagtilbudsområdet 2 Tids- og procesplan Tidspunkt 26. nov fora chefgruppen Bemærkninger Afklaring af kommissorium Kommissorium chefgruppen Kommissorium drøftelse og godkendelse i BU udvalget Nedsættelse af projektgruppen Analysefase Fremlæggelse i chefgruppen BU udvalget 3 Bilag: 8.1. Svar til V DF og K.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13293/16 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde Tak for jeres henvendelse fra den 22. oktober 2015 om Viborg Kommunes tilrettelæggelse af skoledagene. Jeg er først og fremmest glad for at høre, at I oplever, at der er mange positive elementer i folkeskolereformen. Folkeskoleloven er en såkaldt rammelov, der udstikker nogle rammer for folkeskolernes drift og undervisning, som det er op til den enkelte kommune og skole at udfylde efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Folkeskoleloven indeholder bl.a. regler om, hvor mange timer eleverne skal undervises i løbet af et helt skoleår, og om hvilke læringsmål eleverne skal nå. Der er derimod ikke fastsat regler om, hvor mange skoledage der skal være i løbet af skoleåret, eller hvor lange de enkelte skoledage skal være. Kommunerne og den enkelte skole har inden for lovens rammer en væsentlig frihed til at tilrettelægge undervisningen, herunder skoledagens længde, med udgangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og behov. Med folkeskolereformen er der kommet endnu flere muligheder for at variere skoledagen for alle elever. Den ekstra tid til understøttende undervisning skal bl.a. med varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte både de fagligt svage og fagligt stærke elever. I den understøttende undervisning kan skolen bl.a. arbejde med at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Tiden kan fx bruges på aktiviteter, der kobler teori og praksis. 02-11-15 2 Med den åbne skole er der i øvrigt skabt bedre muligheder for, at skolerne via partnerskaber med det lokale foreningsliv m.v. kan skabe en mere varieret undervisning. Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.0014.00 for de mindste elever, ca. kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. § 16 b – mulighed for at afkorte skoledagen I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen kan altså vælge at godkende en nedsættelse af tiden til understøttende undervisning med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Bestemmelsen giver dermed kommunerne frihed til at flytte eksisterende ressourcer rundt, således at de personaleressourcer, der er afsat til understøttende undervisning, i stedet anvendes til ekstra personaleressourcer i fagundervisningen. Der skal altid gives understøttende undervisning – men omfanget er ikke nærmere fastsat. Kommunalbestyrelsen kan derfor i princippet godkende, at næsten alle de ressourcer, der ellers ville gå til understøttende undervisning, flyttes over til undervisning i fagene. Det vil sige, at hvis der ville have været fx fem timers understøttende undervisning om ugen på et klassetrin, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på fire timers understøttende undervisning, overføres til flere voksne i undervisningen i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende. Det er op til en lokal vurdering på den enkelte skole og i den enkelte kommune, om det i den konkrete situation vil være hensigtsmæssigt at nedskalere den understøttende undervisning til fordel for to voksne i klassen. 3 Som eksempel kan nævnes, at der kan være tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Et andet eksempel kan være, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende blandt enkelte elever i klassen. Det er skolelederen, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole. Godkendelse kan gives i op til 1 skoleår ad gangen. Det sikrer, at der løbende foretages en vurdering af, om nedsat undervisningstid og flere voksne i klassen fortsat er den rigtige løsning for den pågældende klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen). Ifølge de oplysninger ministeriet er i besiddelse af, har Viborg Kommune slet ikke anvendt muligheden for at nedskalere tiden til understøttende undervisning i skoleåret 2014/15 på normalområdet, og kommunen har kun anvendt muligheden på én skole på specialområdet. Understøttende undervisning Kommunerne har også stor frihed i forhold til, hvordan de ønsker at tilrettelægge den understøttende undervisning. Der er ikke fastsat minimumstimetal for den understøttende undervisning, sådan som der er til undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning er den tid, der er tilbage af den samlede undervisningstid, når tiden til undervisning i fagene og pauser i løbet af dagen er brugt. Det står kommunerne frit for at konvertere tid til understøttende undervisning til mere undervisning i fagene, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan dog ikke fuldstændig afskaffes, da det er forudsat i folkeskoleloven, at den er der, men det vil fx være tilstrækkeligt, hvis eleverne kun har én lektion om ugen – fx til evalueringssamtaler med eleverne om deres læringsmål. Hvis I mener, at den understøttende undervisning ikke har et tilstrækkeligt fagligt indhold, står det altså kommunalbestyrelsen frit for i stedet at give eleverne undervisning i fagene. 4 Lektiehjælp og faglig fordybelse Med det nye skoleår er lektiehjælp og faglig fordybelse gjort til en integreret del af den øvrige skoledag. Det kan lægges som en del af undervisningen i fagene eller i den understøttende undervisning. Der er ikke noget krav om, i hvor lang tid eleverne skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal blot gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. En kommunalbestyrelse kan fx fastsætte rammer, hvorefter skolerne skal give lektiehjælp og faglig fordybelse som en naturlig opfølgning på hver enkelt lektion i (primært) de boglige fag, at lektiehjælp ikke skal lægges som en selvstændig blok i den understøttende undervisning, eller at der skal være tilstrækkeligt og relevant personale til stede. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte alle elevers faglige niveau ved at eleverne tilbydes faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal byde på forskellige og differentierede læringsformer, fx læring gennem fysiske aktiviteter. Derudover skal eleverne have mulighed for at få hjælp til deres hjemmearbejde, og eleverne skal have mulighed for at øve sig i det, de har lært, eller fordybe sig i faglige emner. I kan læse mere om organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse i pjecen Lektiehjælp og faglig fordybelse Nye regler, nye muligheder, som er vedlagt. Forsøg Jeg har i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at godkende fravigelser fra loven, undtagen kapitel 1 (om folkeskolens formål) og kapitel 4 (om det undervisende personales kvalifikationer), hvis det sker som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler. Der vil i så fald være tale om, at jeg godkender en kommunalbestyrelses beslutning om at fravige loven som led i et tidsbegrænset forsøg, som kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre. Hvis kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune vil afprøve andre måder at tilrettelægge undervisningen på, end folkeskolelovens ellers forholdsvis vide rammer giver mulighed for, vil jeg opfordre til, at kommunalbestyrelsen sender mig en pædagogisk begrundet ansøgning herom. Så vil jeg se på det. I forhold til en eventuel ansøgning om forsøg med kortere skoledage vil jeg bl.a. være optaget af, hvordan frigivne ressourcer fra et lavere timetal vil blive anvendt til gavn for eleverne, og om eleverne fortsat får en un- 5 dervisning, der opfylder kravene i folkeskoleloven til bl.a. fagrække og mål for fagene. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby Bilag: 8.2. Skoledagens længde- Mulighederne for afkortning - ministerium.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18692/16 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Skoledagens længde: Mulighederne for afkortning inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer Rammer for folkeskolens drift og undervisning Folkeskoleloven er en såkaldt rammelov, der udstikker nogle rammer for folkeskolernes drift og undervisning, som det er op til den enkelte kommune og skole at udfylde efter lokale prioriteringer, ønsker og behov. Folkeskoleloven indeholder bl.a. regler om, hvor mange timer eleverne skal undervises i løbet af et helt skoleår, og om hvilke læringsmål eleverne skal nå. Der er derimod ikke fastsat regler om, hvor mange skoledage der skal være i løbet af skoleåret, eller hvor lange de enkelte skoledage skal være. Kommunerne og den enkelte skole har inden for lovens rammer en væsentlig frihed til at tilrettelægge undervisningen, herunder skoledagens længde, med udgangspunkt i de konkrete elevers forudsætninger og behov. Med folkeskolereformen er der kommet endnu flere muligheder for at variere skoledagen for alle elever. Den ekstra tid til understøttende undervisning skal bl.a. med varierede tilgange til undervisningen bidrage til undervisningsdifferentiering, der kan løfte både de fagligt svage og fagligt stærke elever. I den understøttende undervisning kan skolen bl.a. arbejde med at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Tiden kan fx bruges på aktiviteter, der kobler teori og praksis. Med den åbne skole er der også skabt bedre muligheder for, at skolerne via partnerskaber med det lokale foreningsliv m.v. kan skabe en mere varieret undervisning. 13. januar 2016 Sags nr.: 185.40M.351 2 Folkeskoleforligskredsens intention med reglerne om undervisningstidens samlede længde var og er, at en skoledag normalt varer fra kl. 8.0014.00 for de mindste elever, ca. kl. 8.00-14.30 for de mellemste elever og kl. 8.00-15.00 for de ældste elever. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl. 8.00 og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. § 16 b – mulighed for at afkorte skoledagen I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om undervisningstidens længde. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Kommunalbestyrelsen kan altså vælge at godkende en nedsættelse af tiden til understøttende undervisning med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Bestemmelsen giver dermed kommunerne frihed til at flytte eksisterende ressourcer rundt, således at de personaleressourcer, der er afsat til understøttende undervisning, i stedet anvendes til ekstra personaleressourcer i fagundervisningen. Der skal gives understøttende undervisning – men omfanget er ikke nærmere fastsat. Kommunalbestyrelsen kan derfor i princippet godkende, at næsten alle de ressourcer, der ellers ville gå til understøttende undervisning, flyttes over til undervisning i fagene. Det vil sige, at hvis der ville have været fx fem timers understøttende undervisning om ugen på et klassetrin, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på fire timers understøttende undervisning, overføres til yderligere pædagogisk personale eller andet personale med relevante kvalifikationer i undervisningen i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende. Det er op til en lokal vurdering på den enkelte skole og i den enkelte kommune, om det i den konkrete situation vil være hensigtsmæssigt at nedskalere den understøttende undervisning til fordel for to voksne i klassen i form af lærere, pædagoger eller andet personale med relevante kvalifikationer. 3 Som eksempel kan nævnes, at der kan være tale om en klasse med særlige trivselsproblemer, hvilket fx kan hænge sammen med store problemer med mobning, eller at klassen er sammenbragt. Et andet eksempel kan være, hvis en eller flere enkelte elever befinder sig i en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Det kan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro i klassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHD eller lignende blandt enkelte elever i klassen. Det er skolelederen, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse, og der skal forinden indhentes en udtalelse fra skolebestyrelsen på den pågældende skole. Godkendelse kan gives i op til 1 skoleår ad gangen. Det sikrer, at der løbende foretages en vurdering af, om nedsat undervisningstid og flere voksne i klassen fortsat er den rigtige løsning for den pågældende klasse. Kommunalbestyrelsen kan selv foretage hver enkelt godkendelse, men den kan også vælge at træffe beslutning om at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen). Understøttende undervisning Kommunerne har også stor frihed i forhold til, hvordan de ønsker at tilrettelægge den understøttende undervisning. Der er ikke fastsat minimumstimetal for den understøttende undervisning, sådan som der er til undervisning i fagene. Tiden til understøttende undervisning er den tid, der er tilbage af den samlede undervisningstid, når tiden til undervisning i fagene og pauser i løbet af dagen er brugt. Det står kommunerne frit for at konvertere tid til understøttende undervisning til mere undervisning i fagene, hvis det findes mere hensigtsmæssigt. Den understøttende undervisning kan dog ikke fuldstændig afskaffes, da det er forudsat i folkeskoleloven, at den er der, men det vil fx være tilstrækkeligt, hvis eleverne kun har én lektion om ugen – fx til evalueringssamtaler med eleverne om deres læringsmål. Lektiehjælp og faglig fordybelse Med indeværende skoleår er lektiehjælp og faglig fordybelse gjort til en integreret del af den øvrige skoledag. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan lægges som en del af undervisningen i fagene eller i den understøttende undervisning. Der er ikke noget krav om, i hvor lang tid eleverne skal gives lektiehjælp og faglig fordybelse – det skal blot gives inden for den samlede undervisningstid som en integreret del af skoledagen. 4 En kommunalbestyrelse kan fx fastsætte rammer, hvorefter skolerne skal give lektiehjælp og faglig fordybelse som en naturlig opfølgning på hver enkelt lektion i (primært) de boglige fag, at lektiehjælp ikke skal lægges som en selvstændig blok i den understøttende undervisning, eller at der skal være tilstrækkeligt og relevant personale til stede. Kompetencen til at fastlægge rammerne for tilrettelæggelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse vil også kunne uddelegeres til skolebestyrelsen og skolens leder. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte alle elevers faglige niveau ved at eleverne tilbydes faglig træning, faglige udfordringer eller særlige, tilpassede turboforløb. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal byde på forskellige og differentierede læringsformer, fx læring gennem fysiske aktiviteter. Derudover skal eleverne have mulighed for at få hjælp til deres hjemmearbejde, og eleverne skal have mulighed for at øve sig i det, de har lært, eller fordybe sig i faglige emner. Det skal dog fremhæves, at en kommune eller skole, der gør brug af mulighederne for at reducere skoledagens længe, fortsat er forpligtet til at leve op til de indholdsmæssige krav til undervisningen, der er i folkeskoleloven, herunder kravet om bevægelse, åben skole og obligatoriske emner mv. Forsøg Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har i henhold til folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at godkende fravigelser fra loven, undtagen kapitel 1 (om folkeskolens formål) og kapitel 4 (om det undervisende personales kvalifikationer), hvis det sker som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler. Der vil i så fald være tale om, at ministeren godkender en kommunalbestyrelses beslutning om at fravige loven som led i et tidsbegrænset forsøg, som kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre. Bilag: 8.3. Økonomiske konsekvenser for ændringer af den understøttende undervisning.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22619/16 Konsekvenser ved dispensation for ændring af understøttende undervisning og lektiecafé Såfremt der gives dispensation fra Ministeriet til, at alle skoler i Viborg Kommune kan konvertere den understøttende undervisning til to-personale-ordning, er der beregnet nedenstående økonomiske konsekvenser. Understøttende undervisning Hvis det i indskolingen vælges at konvertere den understøttende undervisning til to-personaleundervisning, med undtagelse af et minimum på én ugentlig time, har det følgende betydning for skoledagens længde. Det er beregnet gennemsnitstid for Viborg, og alle skoler er medregnet heri. Tabel 1: Skoleugens længde for indskolingen Klassetrin Understøttende Understøttende undervisning undervisning pr. uge pr. år 0. 1. 2. 3. 4,8 4,6 4,9 4,6 (3,8) (3,6) (3,9) (3,6) timer timer timer timer 191,4 185,6 196,8 183,5 timer timer timer timer Skoleugens længde med understøttende undervisning 30 30 30 30 timer timer timer timer Skoleugens længde uden understøttende undervisning (med undtagelse af minimum én obligatorisk understøttende time) 26,2 timer 26,4 timer 26,1 timer 26,4 timer Såfremt den understøttende undervisning konverteres til to-personale-undervisning, vil det betyde, at åbningstiden i SFO skal udvides tilsvarende. At udvide åbningstiden i SFO vil have følgende økonomisk betydning for indskolingen. Tabel 2: Pris ved udvidelse af SFO-tiden for indskolingen Klassetrin Antal timer i Stigning i % Ny SFO-pris i SFO* mio. kr.** 0. 27,55 16 21,2 1. 27,35 15,2 21 2. 27,65 16,4 21,2 3. 27,35 15,2 21 I alt 109,9 84,4 Stigning i mio. kr.*** 2,95 2,75 2,95 2,75 11,4 *40 undervisningsuger pr. år (fraregnet ferier og helligdage), hvilket giver 23,75 timer i SFO pr. uge. **Der tages udgangspunkt i den samlede tildeling til SFO i 2016 på 73 mio. kr., som følge heraf regnes med en fjerdel til hver af de fire klassetrin, hvilket udgør 18,25 mio. kr. ***Der er anvendt samme beregningsmetode, som da reduktionen af udgifterne til SFO og Klub blev beregnet til folkeskolereformen. Ifølge loven er det ikke tilladt at have særskilt betaling fra forældrene til den udvidede tid i SFO. Det betyder, at forældrebetalingen til SFO enten skal hæves generelt eller slet ikke, også selvom den understøttende undervisning ikke konverteres til to-personale-undervisning på alle skoler. I dag er forældrebetalingen til SFO på 74 %. Det betyder, at der for forældrene kommer en merbetaling på 8,436 mio. kr., hvis der skal være samme andel forældrebetaling som i dag. Dertil kommer en merudgift for kommunen på 2,964 mio. kr. for indskolingen. Derudover kan det ske, at grundet stigning i betalingen for forældrene, vil det betyde flere økonomiske fripladser, hvilket også vil betyde en stigning i de kommunale udgifter på SFO-området. Derudover skal det medregnes, at der kommer ekstra udgifter til skolebuskørsel, da eleverne i indskolingen vil få fri fra skole før de andre elever. Det præcise beløb er endnu ukendt, da det afhænger af konkret planlægning på de enkelte skoler. . Såfremt det ønskes at konvertere den understøttende undervisning til to-personaleundervisning for mellemtrin og udskoling, kræves det ifølge loven høring af skolebestyrelsen og ansøgning fra skolelederen. §16b efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkender at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Hvis hver enkelt skole vurderer, at der er et konkret behov for afskaffelse af den understøttende undervisning og ansøger herom, vil det betyde følgende for skoleugens længde for mellemtrinnet og udskolingen. Det er beregnet gennemsnitstid for Viborg, og alle skoler er indregnet heri. Tabel 3: Skoledagens længde for mellemtrin og udskoling Klassetrin Understøttende Understøttende Skoleugens undervisning pr. undervisning pr. længde med uge år understøttende undervisning 4. 3,6 timer 145,7 timer 33 timer 5. 2,7 timer 109,8 timer 33 timer 6. 3,1 timer 125,4 timer 33 timer 7. 3,4 timer 136,6 timer 35 timer 8. 3,1 timer 124,2 timer 35 timer 9. 2,4 timer 95,1 timer 35 timer Tabel 4: Pris ved udvidelse af Klub-tiden for mellemtrin Klassetrin* Antal timer i Stigning i % Klub** 4. 17,35 26,2 5. 16,45 19,6 6. 16,85 22,5 I alt 50,65 Ny Klub-pris i mio. kr.*** 9,68 9,17 9,4 28,25 Skoleugens længde uden understøttende undervisning 29,4 timer 30,3 timer 29,9 timer 31,6 timer 31,9 timer 32,6 timer Stigning i mio. kr. **** 2 1,5 1,73 5,23 *Antagelse om, at eleverne i 7. til og med 9. klasse ikke har den store betydning, selvom Klubtiden skal udvides. **40 undervisningsuger pr. år (fraregnet ferier og helligdage), hvilket giver 13,75 timer i Klub pr. uge. ***Der tages udgangspunkt i den samlede tildeling til Klub i 2016 på 23 mio. kr. Som følge heraf regnes med en tredjedel til hver af de tre klassetrin, hvilket udgør 7,67 mio. kr. ****Der er anvendt samme beregningsmetode, som da reduktionen af udgifterne til SFO og Klub blev beregnet til folkeskolereformen. I dag er forældrebetalingen til Klub på 19 %. Det betyder, at der for forældrene kommer en merbetaling på 0,994 mio. kr. Dertil kommer en merudgift for kommunen på 4,24 mio. kr. i Klub-regi, hvis andelen af forældrebetaling opretholdes på samme niveau. Derudover skal det medregnes, at der kommer ekstra udgifter til skolebuskørsel, da eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen vil få fri fra skole før de andre elever. Det præcise beløb er endnu ukendt, da det afhænger af en konkret planlægning på de enkelte skoler. Bilag: 8.4. SV: Tilrettelæggelse af skoledagen i Viborg Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. januar 2016 - Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24880/16 From: Sent: To: Cc: Krølner;Lone Basse Subject: Peter Pannula Toft 18 Jan 2016 10:09:41 +0100 Hans Henrik F. Gaardsøe Katrine Meller;Chris Rævsgaard Hansen;Ilkay Yüksel Aztout;Mette Ploug SV: Tilrettelæggelse af skoledagen i Viborg Kære Hans Henrik I fortsættelse af vores telefonsamtale og din efterfølgende e-mail af 6. januar 2016 skal jeg hermed vende tilbage med et svar på dit spørgsmål vedrørende fortolkning af folkeskolelovens § 16 b. Det fremgår af din henvendelse, at der er et særligt afsnit i brevet fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby til Viborg Kommune af den 2. november 2015, der har givet anledning til tvivl blandt politikerne i kommunen om, hvordan bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 b konkret skal anvendes. Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at: ”§ 16 b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i § 14 b, stk. 1, nr. 1, og i helt særlige tilfælde § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.” Det fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd, at reglen kan finde anvendelse for bestemte klasser, ligesom der sondres mellem bestemmelsens generelle anvendelsesområde for elever i indskolingen, jf. henvisningen til lovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, og det skærpede anvendelsesområde i forhold til elever på mellemtrinnet og i udskolingen, jf. henvisningen til lovens § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskoleloven, jf. lovforslag nr. L 51 31. oktober 2013, at: ”For så vidt angår indskolingselever vil der generelt kunne ske en fravigelse, hvis det findes hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i en klasse, som bedst ses at kunne afhjælpes ved, at der gives mulighed for at have to voksne i klassen. For så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin skal der stilles skærpede krav til behovet for to voksne i klassen, således at der alene sker en nedskalering for disse klassetrin i helt ekstraordinære tilfælde.” I forhold til dit første spørgsmål skal ovenstående forstås således, at der i alle tilfælde, hvor § 16 b i folkeskoleloven ønskes anvendt, skal foretages en konkret vurdering af den enkelte klasses behov for fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. En godkendelse kan således ikke gives alle klasser på en bestemt årgang og ej heller samtlige klasser i en kommunes skoler ud fra en samlet vurdering. Vurderingen skal foretages konkret for hvert enkelte klasse, som må antages at have behov for yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen. Dette gælder uanset om der er tale om klasser i indskolingen, mellemtrinnet eller i udskolingen. At godkendelsen kan gives generelt for indskolingselever i en bestemt klasse, skal forstås sådan, at godkendelsen vil skulle gives i alle tilfælde, hvor det findes hensigtsmæssigt at afhjælpe problemerne i en bestemt klasse, at der er to voksne til stede i den pågældende klasse. Dette er de eneste kriterier der bør lægges vægt på inden godkendelsen. Modsat mellemtrinnet og udskolingen, hvor der skal være tale om helt særlige tilfælde før der kan gives en godkendelse til, at der sker fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden. Der stilles således skærpede krav til, hvornår en godkendelse kan gives for så vidt angår elever fra og med 4. klassetrin, idet der skal være vægtige grunde til, at man vurderer, at der skal være to voksne i klassen for at afhjælpe problemerne i den pågældende klasse. Der er således flere kriterier, der skal vægtes ved en godkendelse, når der er tale om elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Det vil være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvilke situationer eller omstændigheder der kan begrunde, at en klasse – hvad enten der er tale om elever i indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen – skal have en godkendelse efter lovens § 16 b. For så vidt angår dit spørgsmål om elever, der modtager specialundervisning, skal jeg oplyse, at der gælder et særligt regelsæt for disse elever, som fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsen. Det fremgår af specialundervisningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, at undervisningstiden med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Elever kan også undtages fra undervisningen i visse fag – dog ikke dansk og matematik – men i dette tilfælde skal der gives anden undervisning i stedet. Du kan læse mere om reglerne for folkeskolens specialundervisning i bekendtgørelsen, som jeg har vedhæftet her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163941 Jeg vedhæfter endvidere til orientering Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vejledning af 4. november 2015 om afkortning af skoledagens længde, samt ministerens notat af 13. januar 2016 til samtlige kommunalbestyrelser, hvor mulighederne for at afkorte skoledagens længde inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer beskrives nærmere. Begge dokumenter findes på følgende link: http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2016/Jan/160113-Kommuner-kan-allerede-idag-afkorte-skoledagen-inden-for-folkeskolelovens-rammer Jeg står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående måtte give anledning til yderligere spørgsmål. Med venlig hilsen Peter Pannula Toft Kontorchef Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Grundskolekontoret Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Direkte tlf.: +45 33 92 56 31 E-mail: Peter.Pannula.Toft@uvm.dk Fra: Hans Henrik F. Gaardsøe [mailto:hhg@viborg.dk] Sendt: 6. januar 2016 15:24 Til: Peter Pannula Toft Cc: Katrine Meller; Chris Rævsgaard Hansen Emne: Tilrettelæggelse af skoledagen i Viborg Til Peter Som vi lige aftalte pr. telefon kommer her et par ord om problemstillingen. Tre politiske partier i Viborg har fået svar fra undervisningsministeren om muligheden for at benytte § 16 b vedr den understøttende undervisning. Af brevet fremgår Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Lidt senere står der: Det er op til en lokal vurdering på den enkelte skole og i den enkelte kommune, om det i den konkrete situation vil være hensigtsmæssigt at nedskalere den understøttende undervisning til fordel for to voksne i klassen. Det fremhævede giver anledning til at vore politikere mener, at der i alle tilfælde i alle kommunens klasser ( 0.-9. klasse) ved en kommunal generel beslutning kan nedskaleres på den understøttende undervisning. Der er behov for en præcisering af, at det kun er muligt med en generel belutning fsva indskolingen Et anden spørgsmål er, om den generelle mulighed gælder for specialskoler/specialkalsser, da der jo her er tale om ”klasser med helt særlige behov”? Med venlig hilsen Hans Henrik F. Gaardsøe Direktør for Børn og Unge Viborg Kommune Børn & Unge Direktør Prinsens Alle 5 8800 Viborg Direkte tlf.: 87 87 10 00 www.viborg.dk
© Copyright 2024